of 13/13
Stinne Glasdam & Steen Hundborg (red.) dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck Læring i og af klinisk praksis

Klinisk læring

  • View
    248

  • Download
    3

Embed Size (px)

DESCRIPTION

LÆRING I OG AF KLINISK PRAKSIS sigter mod at forberede og styrke både de professionsbachelorstuderende i deres møde med de kliniske uddannelsessteder og de kliniske uddannelsessteders møder med de studerende.

Text of Klinisk læring

  • dansk sygeplejerd nyt nordisk forlag arnold busck

    Stinne Glasdam & Steen Hundborg (red.)

    Lring i og af klinisk praksis

    Lring i og af klinisk praksis

    STINNE GLASDAM er ph.d., MSc(N), sygeplejerske og ansat som universitetslektor p Lund Universitet, Health Science Centre. Hun har en lang undervis-nings- og forskningserfaring med srlig interesse for sociologisk onkologi, sociologisk gerontologi, forskningsmetodologi og uddannelse.

    Hun har en lang publikationsrkke bag sig, bde i form af bger og artikler. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om lger, sygeplejersker, krftpatienter og prrende i en onkologisk afdeling ud fra et so-ciologisk perspektiv (2003). Endvidere har hun bl.a. redigeret og skrevet kapitler i bgerne Bachelorpro-jekter inden for det sundhedsfaglige omrde ind-blik i videnskabelige metoder (2011), Gerontologi. Livet som ldre i det moderne samfund (2009), Folkesundhed i et kritisk perspektiv (2009) og Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik (2008).

    LRING I OG AF KLINISK PRAKSIS sigter mod at forberede og styrke bde de professionsbachelorstuderende i deres mde med de kliniske uddannelsessteder og de kliniske uddannelsessteders mder med de studerende. Bogen tager primrt udgangspunkt i sygepleje.

    Bogen belyser en rkke udfordringer, som disse mder giver, og hvilke lringsmuligheder der opstr, nr den studerende bevger sig i de kliniske arenaer, hvor sygepleje og lring af sygepleje udspiller sig. Det kan vre bl.a. p hospital, plejehjem og rehabiliteringscentre, i lgepraksis og eget hjem.

    Bogen indeholder kalejdoskopiske nedslag p elementer, som har betydning for lring i og af klinisk praksis. Dette glder fx mderne med de forskellige fagprofessionelle samt patienter og prrende. Derudover lringsredskaber, arkitektur, uniformer, sprog og meget mere.

    Bogen er bygget op som en antologi med 14 selvstndige kapitler skrevet af specialister indenfor det pgldende emne.

    Mlgruppen er svel studerende, undervisere som kliniske vejledere p professionsbacheloruddannelserne indenfor sundhedsomrdet samt sundhedsprofessionelle og andre uddannelsesansvarlige fra klinisk praksis.

    dansk sygeplejerd nyt nordisk forlag arnold busck

    Lring i og af klinisk praksis

    www.nytnordiskforlag.dk

    ISBN: 978-87-17-04242-1

    sa hansdotter

    STEEN HUNDBORG er cand.cur., SD, sygeplejerske og ansat som lektor p VIA University College, Syge-plejerskeuddannelsen i Randers, hvor han underviser og vejleder sygeplejestuderende og diplomstuderen-de. Han har foruden en lang undervisningserfaring erfaring med udvikling og implementering af den innovative og sundhedsteknologiske sygeplejerske-uddannelse i Horsens, akkreditering af sundhedsud-dannelser og adskillige udviklingsprojekter. Endelig har han klinisk og ledelsesmssig erfaring p afdelings- og oversygeplejerskeniveau og flere rs erfaring som censorformand i sygeplejerskeuddan-nelsen.

    Han er forfatter til en rkke publikationer i form af artikler primrt om knssocialisering, sygepleje og eksamen. Desuden er han medforfatter til bogen Eksamen og censur i professionsbacheloruddannel-serne en hndsrkning til vejledere, eksaminato-rer, censorer og studerende (2011) samt medforfat-ter og -redaktr p bogen Sygeplejens fundament (2013).

    26239-omslag.indd 1 20/11/13 12.43

  • Lring i og af klinisk praksis

    26239-indhold.indd 1 20/11/13 11.20

  • Udgivet af Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck i samarbejde med Dansk Sygeplejerd

    26239-indhold.indd 2 20/11/13 11.20

  • Lring i og af klinisk praksis

    redaktion: Stinne Glasdam & Steen Hundborg

    med bidrag af: Herdis Alvsvg, Katarina Andersson, Marie Baastrup, Susanne Dau, Stinne Glasdam,

    Bent Gringer, Helle Ploug Hansen, Finn Thorbjrn Hansen, Jette Henriksen, Sine Maria Herholdt-Lomholdt,

    Anette Lykke Hindhede, Steen Hundborg, Berit Pedersen Haa, Maria Friis Jensen, Lise Koefoed,

    Kristian Larsen, Thomas Ryberg, Louise Stier, Lars Thryse, Lene Rge Aagaard

    dansk sygeplejerd nyt nordisk forlag arnold busck

    26239-indhold.indd 3 20/11/13 11.20

  • Lring i og af klinisk praksis1. udgave Nyt Nordisk Forlag 2013

    Redaktion: Stinne Glasdam & Steen HundborgForlagsredaktion: An-Magritt ErdalLayout: Carl-H. K. Zakrisson/PolytypeSats og tryk: AKAPRINT a/s, AarhusTegninger: Birgitte Lerche/Lerches TegnestueForsideillustration: Berit Othman: Fugl leder fuglSkrift: Swift/KievitPapir: Profimat 90 g

    ISBN: 978-87-17-04242-1

    Printed in Denmark 2013

    Mangfoldiggrelse af indholdet af denne bog eller dele heraf er i henhold til gldende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgende aftale med forlaget. Dette forbud omfatter enhver form for mangfoldiggrelse, det vre sig trykning, duplikering, fotokopiering, bndindspilning, elektronisk lagring m.m.

    Nyt Nordisk Forlag A/SPilestrde 52, 3. sal1112 Kbenhavn [email protected] www.nytnordiskforlag.dk

    26239-indhold.indd 4 20/11/13 11.20

  • Om forfatterne 9

    Forord 11

    Indledning: Klinisk praksis har mange sociale arenaer 13stinne glasdam

    Sundhedsprofessionelles forskellige kliniske

    arenaer 14

    Lring i og af klinisk praksis 17

    referencer 18

    1. Lringsmilj transfer af viden og kunnen p tvrs af kontekster 20bent gringer

    Indledning 20

    Problemet med transfer 21

    Hvad er det egentlig, vi skal lre? Om praksis

    og kompetence 23

    Konteksten synger med! 24

    Forskellige rum for lring: Hvor lrer man at

    blive sygeplejerske? 25

    Teorien om praksisfllesskaber 28

    Hvad gr lringsmiljkonceptet ud p og

    hvad er problemet med at bruge det? 29

    Hvordan kan man styrke lrings miljet p

    arbejdspladserne? 31

    Hvordan understttes lring i og af klinisk

    praksis? 34

    Afrunding 36

    referencer 36

    2. Mdet mellem sundhedsprofessionelle og studerende 37lise koefoed

    Indledning 37

    Lger 39

    Sygeplejersker 40

    Social- og sundhedsassistenter 42

    Mderne med de sundhedsprofessionelle 43

    Mdet med lger og den biomedicinske

    viden 43

    Stuegang 44

    Mdet med sygeplejersker studerende eller

    arbejdskraft? 45

    Mdet med den enkelte sygeplejerske og

    uddannelsesstedets faglighed 46

    Mdet med social- og sundhedsassistenter 47

    Afrunding 48

    referencer 48

    3. Lring af klinisk praksis i mdet med patienter og prrende 51stinne glasdam og herdis alvsvg

    Indledning 51

    Patienten som lremester 52

    Klinisk praksis er kompleks mder mellem

    mennesker er komplekse 52

    Mder med patienter og prrende 54

    Praksis aktualiserer forskellige former for

    kundskab 55

    Kropslige frdigheder 58

    Afrunding 62

    referencer 62

    Indhold

    26239-indhold.indd 5 20/11/13 11.20

  • 6 indhold

    4. At have en vejleder at vre vejleder 64louise stier

    Indledning 64

    Hvad er vejledning? 65

    Mesterlre 66

    Kommunikation 67

    Fokus for vejledning 68

    Tid til vejledning 69

    Vejlederens kompetencer 70

    Organisering af vejledning i klinisk praksis 72

    Relationen mellem vejleder og vejledte 74

    Konflikter 76

    Afrunding 77

    referencer 78

    5. Studenterkollektivet og dets mulig heder for den studerendes lring 79jette henriksen

    Indledning 79

    Peer learning betydningen af relationen til de

    andre studerende 81

    Venskaber i studenterkollektivet

    ligevrdighed, tryghed og omsorg 82

    Social kunnen med henblik p inklusion 84

    Udvikling af kliniske frdigheder i

    studenterkollektivet 85

    Vkst og udvikling p vej mod en faglig

    identitet 86

    Relationen til vejlederen 86

    Afrunding 87

    referencer 87

    6. At tilegne sig et nyt sprog 89katarina andersson

    Indledning 89

    Hvorfor har vi brug for et medicinsk fagsprog,

    og hvordan lrer vi det? 90

    Organisationspraksis og organisatoriske

    aspekters betydning for sproget 94

    Hvem kommunikerer vi med? 97

    Magtrelationer, hvor kn, klasse og etnicitet har

    betydning for kommunikationen 98

    Afrunding 102

    referencer 103

    7. At finde rundt i klinisk praksis og om de enkelte rums funktion og betydning 105kristian larsen

    Indledning 105

    Hospitalsbyggeri mellem religion og

    videnskab 106

    Hospitalsbyggeri som del af helbredelse og

    opdragelse 108

    Arkitektur er nrvrende i praksis og

    fravrende i litteratur 109

    Arkitektur som miskendte lringsrum 109

    Forskellige rum med modsatrettede

    udfordringer 110

    Rummenes pdagogik 111

    At vre helt ny og dog gammel p et

    omrde 118

    Arkitektur som del af artefakt 119

    Afrunding 120

    referencer 121

    8. Uniformens betydning for lring i og af klinisk praksis 124af marie baastrup

    Indledning 124

    Et historisk perspektiv 125

    Et hygiejneperspektiv 127

    Et relationelt perspektiv 128

    Uniformen set i et dannelsesperspektiv 133

    Afrunding 134

    referencer 134

    9. Kobling mellem teori og praksis 136helle ploug hansen og stinne glasdam

    Indledning 136

    Teori og praksis 136

    26239-indhold.indd 6 20/11/13 11.20

  • 7 indhold

    En case til illustration af to situationer i klinisk

    praksis 138

    To centrale situationer i casen 139

    Teoribevidsthed 139

    En argumentationsmodel 141

    Afrunding 144

    referencer 145

    10. Udvikling af professionelle kompetencer i klinisk praksis 147lars thryse, maria friis jensen og stinne

    glasdam

    Indledning 147

    Klinisk praksis er ikke primrt tnkt som

    en lringspraksis, men som en praksis der

    behandler og plejer syge mennesker 150

    Deltagelse i praksisfllesskabet er

    afgrende for udvikling af professionelle

    kompetencer 151

    Adgang til praksisfllesskabet 154

    Lring i praksis finder sted hele tiden formelt

    og uformelt 155

    Virkelighedens kompleksitet lader sig ikke

    reducere til teorier 156

    Refleksion som afst for udvikling af

    professionelle kompetencer 157

    Afrunding 159

    referencer 160

    11. Lringsvrktjer i klinisk praksis 162lene rge aagaard og berit pedersen haa

    Indledning 162

    Mdet med patienten og dennes

    prrende 163

    Praktiske velser 165

    velser, der primrt retter sig mod det handlingsorienterede aspekt 167

    velser der primrt retter sig mod det flelsesmssige aspekt 167

    velser der primrt retter sig mod det kognitive aspekt 168

    Dokumentation af lreprocesser 169

    Logbog og dagbog 170Seminar 171

    Studieunits 172

    Afrunding 175

    referencer 175

    12. Filosofisk vejledning i klinisk praksis 177sine maria herholdt-lomholdt og finn

    thorbjrn hansen

    Filosofisk vejledning en introduktion 177

    En frste refleksion fra fortllingen 180

    Filosofisk vejledning et bud p et

    dannelsesrum i klinisk uddannelse 185

    Mdet med erfaringen 185Mdet med personlig undren at stille

    filosofiske sprgsml 187Mdet med de store fortllinger og undringer i

    menneskehedens historie 188Mdet med sig selv en eksistentiel bevgelse

    og hjemkost 189Mdet med den praktiske visdom i egen og

    andres professionspraksis 189At vre filosofisk vejleder 190

    At vre i filosofisk vejledning som

    studerende 191

    Udfordringer og muligheder i mdet mellem

    filosofisk vejledning og klinisk praksis? 192

    Afrunding 193

    referencer 193

    13. Sociale medier i klinisk praksis nye lringslandskaber og muligheder 195thomas ryberg og susanne dau

    Indledning 195

    E-lringens historie i relation til de

    professionelles lringsmuligheder 196

    Web 2.0 en indkredsning af begrebet 198

    Netvrkslring og den

    netvrkslrende 200

    Forskellige typer af forbundethed i koblede

    kontekster mellem lse strmme og

    forpligtende fllesskaber 202

    26239-indhold.indd 7 20/11/13 11.20

  • 8 indhold

    Eksempler p dannelse af personlige lringsnetvrk 203

    Personlig social refleksion og udveksling 206Udfordringer for netvrkslring og den

    netvrkslrende 208

    Udfordringer for netvrksfacilitatoren 211Afrunding 213

    referencer 214

    14. Kliniske prver 217steen hundborg og anette lykke hindhede

    Indledning 217

    Roller i hverdagslivet 218

    Rollen som studerende/eksaminand 221

    Rollen som vejleder/eksaminator 222

    Rollen som censor 224

    Kriterier for kliniske prver 225

    Vejleders ansvar og forberedelse til den kliniske

    prve 225

    Den studerendes position ved prven 226

    Ikke bestet klinisk prve og

    klagemuligheder 228

    Afrunding 229

    referencer 230

    Stikordsregister 233

    26239-indhold.indd 8 20/11/13 11.20

  • Herdis Alvsvg Herdis Alvsvg (f. 1952). Cand.polit. i sociologi, sygepleje lrer. Ansat som professor og fagud-viklingsleder ved Haraldplass diakonale hg-skole i Bergen.

    Katarina AnderssonKatarina Andersson (f. 1963). Ph.d., fil.kand., fil.mag. i pdagogik. Ansat som universitetslektor, Institutionen fr socialt arbete, Ume universi-tet.

    Marie BaastrupMarie Baastrup (f. 1981). Cand.cur., sygeplejer-ske, bach.jur. Ansat som afdelingssygeplejerske, Kardiologisk Sengeafsnit, Nordsjllands Hospi-tal Hillerd.

    Susanne DauSusanne Dau (f. 1967). Sygeplejerske, MLP. Ansat som ph.d.-studerende, Institut for Kom-munikation, Aalborg Universitet samt lektor ved University College Nord, Sygeplejerskeud-dannelsen.

    Stinne GlasdamStinne Glasdam (f. 1963). Ph.d., MSc(N), sygeple-jerske. Ansat som lektor, Medicinska fakultetet, Lunds universitet.

    Bent GringerBent Gringer (f. 1957). Ph.d., cand.scient.pol. An-sat som chefkonsulent i Kompetencesekretaria-tet og selvstndig konsulent i Gringer Inc.

    Helle Ploug HansenHelle Ploug Hansen (f. 1951). Ph.d., mag.scient. i antropologi, sygeplejerske. Ansat som professor i humanistisk rehabiliteringsforskning, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Helbred, Men-neske og Samfund, Syddansk Universitet.

    Finn Thorbjrn HansenFinn Thorbjrn Hansen (f. 1963). Ph.d., cand.mag. i idhistorie og stetik & kultur. Ansat som professor i filosofisk og dialogisk praksis, Center for Dialog og Organisation, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

    Jette Henriksen Jette Henriksen (f. 1961). Ph.d., cand.cur., sy-geplejerske. Ansat som lektor, VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro; programleder for Uddannelsesforskning, VIA University College samt ph.d.-medarbejder i Center for forskning i Aldring og Demens, VIA University College.

    Om forfatterne

    26239-indhold.indd 9 20/11/13 11.20

  • 10 om forfatterne

    Sine Maria Herholdt-LomholdtSine Maria Herholdt-Lomholdt (f. 1973). Cand.pd. i generel pdagogik, sygeplejerske. Ansat som lektor, VIA University College, Sygeplejer-skeuddannelsen i Randers.

    Anette Lykke HindhedeAnette Lykke Hindhede (f. 1965). Ph.d., cand.mag. i pdagogik, HD(O), sygeplejerske. Ansat som post.doc., Steno Center for Sundhedsfrem-me.

    Steen HundborgSteen Hundborg (f. 1962). Cand.cur., SD, syge-plejerske. Ansat som lektor, VIA University Col-lege, Sygeplejerskeuddannelsen i Randers.

    Berit Pedersen HaaBerit Pedersen Haa (f. 1967). Cand.pd. i socio-logi, sygeplejerske. Ansat som udviklingssyge-plejerske, Ortopdkirurgisk afdeling E, Aarhus Universitetshospital.

    Maria Friis JensenMaria Friis Jensen (f. 1976). Cand.pd. i pda-gogisk psykologi, sygeplejerske. Ansat som de-menskonsulent, Holbk Kommune.

    Lise KoefoedLise Koefoed (f. 1975). Cand.cur., sygeplejerske. Ansat som klinisk sygeplejespecialist og klinisk underviser, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet.

    Kristian LarsenKristian Larsen (f. 1958). Ph.d., cand.pd., syge-plejerske. Ansat som professor med srlige opgaver, Institut for Lring og Filosofi, Aalborg Universitet Kbenhavn. Leder af forsknings-gruppen, Lring og Uddannelsesforskning.

    Thomas RybergThomas Ryberg (f. 1977). MA, ph.d., cand.mag. i informationsvidenskab. Ansat som professor med srlige opgaver, Institut for Kommunika-tion, Aalborg Universitet.

    Louise StierLouise Stier (f. 1966). Cand.cur., sygeplejerske. Ansat som sygeplejerske med klinisk specialist-funktion, Hjerteafdelingen, Bispebjerg og Frede-riksberg Hospital.

    Lars ThryseLars Thryse (f. 1955). Ph.d., MLP, DL, sygeple-jerske. Ansat som forsker og adjunkt, Hjerteme-dicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital og Forskningsenhed for Kardiologi, Klinisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syd-dansk Universitet

    Lene Rge AagaardLene Rge Aagaard (f. 1968). Master i lrepro-cesser, sygeplejerske. Ansat som uddannelses-ansvarlig sygeplejerske, Ortopdkirurgisk Afde-ling E, Aarhus Universitetshospital.

    26239-indhold.indd 10 20/11/13 11.20

  • Klinisk praksis er det sted, hvor sundhedsprofes-sionelles virksomhed udspiller sig i mder med mennesker, som har brug for sundhedsprofes-sionel assistance i en eller anden form. Og sam-me kliniske praksis har altid vret central for oplring, udlring, uddannelse og dannelse af sundhedsprofessionelle lige siden opstarten af disse uddannelser, herunder ogs sygeplejerske-uddannelserne. Mange sprgsml er blevet rejst gennem rene, hvor det blandt andet er blevet diskuteret, hvordan lring i og af klinisk prak-sis finder sted, hvordan denne lring kan gres eller organiseres bedst muligt, hvordan teore-tisk og klinisk undervisning kan forenes bedst muligt etc. Denne bog giver ingen svar eller op-skrifter p, hvordan lring i og af klinisk praksis skal finde sted eller ikke skal finde sted, bliver god eller bliver drlig, er korrekt eller er for-kert. Denne bog sigter derimod p at forberede og styrke bde de professionsbachelorstuderen-des mder med de kliniske sundhedsuddannel-sessteder og disse kliniske uddannelsessteders mder med de studerende gennem analytiske nedslag p en rkke forhold og udfordringer, som disse mder giver. Fokus rettes ligeledes p, hvilke lringsmuligheder der opstr, nr den studerende bevger sig i de kliniske arenaer, hvor sundhedsprofessionel klinisk virksomhed og lring af denne udspiller sig, ssom hospita-ler, plejehjem, rehabiliteringscentre, lgeprak-sis, eget hjem m.v.. Samtidig hber vi, at bogen

    kan fungere som en brobygger mellem den mere teoretisk orienterede skoleverden og den mere praktisk orienterede kliniske verden, hvor un-derviserne p uddannelsesinstitutionerne ogs kan finde inspiration til at forberede de stude-rende p mderne med den kliniske virkelighed.

    Bogen indeholder kalejdoskopiske nedslag p elementer, som har betydning for lring i og af klinisk praksis, eksempelvis mder med de for-skellige fagprofessionelle, mder med patienter og prrende, lringsredskaber, arkitektur, uni-form, sprog og meget mere. Den er bygget op som en antologi med 14 selvstndige kapitler, som er skrevet af specialister indenfor det pgl-dende emne. Bogen kan lses i sin helhed, eller kapitlerne kan lses hver for sig, alt afhngig af interesse, prference og hvilke aktuelle pro-blemstillinger, lseren nsker at fordybe sig i. Bogen henvender sig primrt til sygeplejestude-rende, undervisere p sygeplejerskeuddannelser, kliniske vejledere, sygeplejersker og uddannel-sesansvarlige i klinisk praksis samt andre, som mder de studerende. Andre sundhedsprofes-sioner og sundhedsuddannelser vil ogs kunne hente inspiration i bogen.

    Vi hber, at bogen kan vre en god hjlp og give inspiration gennem uddannelsen og til mderne i og med klinisk praksis. God lselyst!

    Stinne GlasdamKbenhavn, november 2013

    Forord

    26239-indhold.indd 11 20/11/13 11.20

  • dansk sygeplejerd nyt nordisk forlag arnold busck

    Stinne Glasdam & Steen Hundborg (red.)

    Lring i og af klinisk praksis

    Lring i og af klinisk praksis

    STINNE GLASDAM er ph.d., MSc(N), sygeplejerske og ansat som universitetslektor p Lund Universitet, Health Science Centre. Hun har en lang undervis-nings- og forskningserfaring med srlig interesse for sociologisk onkologi, sociologisk gerontologi, forskningsmetodologi og uddannelse.

    Hun har en lang publikationsrkke bag sig, bde i form af bger og artikler. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om lger, sygeplejersker, krftpatienter og prrende i en onkologisk afdeling ud fra et so-ciologisk perspektiv (2003). Endvidere har hun bl.a. redigeret og skrevet kapitler i bgerne Bachelorpro-jekter inden for det sundhedsfaglige omrde ind-blik i videnskabelige metoder (2011), Gerontologi. Livet som ldre i det moderne samfund (2009), Folkesundhed i et kritisk perspektiv (2009) og Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik (2008).

    LRING I OG AF KLINISK PRAKSIS sigter mod at forberede og styrke bde de professionsbachelorstuderende i deres mde med de kliniske uddannelsessteder og de kliniske uddannelsessteders mder med de studerende. Bogen tager primrt udgangspunkt i sygepleje.

    Bogen belyser en rkke udfordringer, som disse mder giver, og hvilke lringsmuligheder der opstr, nr den studerende bevger sig i de kliniske arenaer, hvor sygepleje og lring af sygepleje udspiller sig. Det kan vre bl.a. p hospital, plejehjem og rehabiliteringscentre, i lgepraksis og eget hjem.

    Bogen indeholder kalejdoskopiske nedslag p elementer, som har betydning for lring i og af klinisk praksis. Dette glder fx mderne med de forskellige fagprofessionelle samt patienter og prrende. Derudover lringsredskaber, arkitektur, uniformer, sprog og meget mere.

    Bogen er bygget op som en antologi med 14 selvstndige kapitler skrevet af specialister indenfor det pgldende emne.

    Mlgruppen er svel studerende, undervisere som kliniske vejledere p professionsbacheloruddannelserne indenfor sundhedsomrdet samt sundhedsprofessionelle og andre uddannelsesansvarlige fra klinisk praksis.

    dansk sygeplejerd nyt nordisk forlag arnold busck

    Lring i og af klinisk praksis

    www.nytnordiskforlag.dk

    ISBN: 978-87-17-04242-1

    sa hansdotter

    STEEN HUNDBORG er cand.cur., SD, sygeplejerske og ansat som lektor p VIA University College, Syge-plejerskeuddannelsen i Randers, hvor han underviser og vejleder sygeplejestuderende og diplomstuderen-de. Han har foruden en lang undervisningserfaring erfaring med udvikling og implementering af den innovative og sundhedsteknologiske sygeplejerske-uddannelse i Horsens, akkreditering af sundhedsud-dannelser og adskillige udviklingsprojekter. Endelig har han klinisk og ledelsesmssig erfaring p afdelings- og oversygeplejerskeniveau og flere rs erfaring som censorformand i sygeplejerskeuddan-nelsen.

    Han er forfatter til en rkke publikationer i form af artikler primrt om knssocialisering, sygepleje og eksamen. Desuden er han medforfatter til bogen Eksamen og censur i professionsbacheloruddannel-serne en hndsrkning til vejledere, eksaminato-rer, censorer og studerende (2011) samt medforfat-ter og -redaktr p bogen Sygeplejens fundament (2013).

    26239-omslag.indd 1 20/11/13 12.43

    forside KLmaterie 1_11 KL.pdfbagside KL