Klinisk etiske komiteer – i hvis interesse ?

Fagdag 2. februar 2012

Klinisk etiske komiteer –i hvis interesse?

Uffe Juul JensenCenter for humanistisk sundhedsforskning

Au


Hvorfor så sent i Danmark?

• Klogskab? – (‘Minervas ugle flyver først I skumringen’)

• “ ‘Den gode læge’ behøver ingen støttepædagoger”


Den historiske sammenhæng (1)

• Danmark kom sent med.

• Men kulturelle og samfundsmæssige forhold har overalt spillet en rolle

• Først USA (1970erne)• Europa i 1980erne og 1990erne – med store

variationer


1. forelæsning: Uffe Juul Jensen 6/9 2011


Den historiske sammenhæng (2)

• Baggrund: Det medicinske hegemoni (med klassisk lægelig paternalisme) udfordres

• Efter 2. Verdenskrig: beskyttelse af ‘human subjects’ i relation til medicinsk forskning

• I 1970erne: anti-autoritære bevægelser, patient – og pårørende netværk mm

• I 1980erne: Øget politisk (statslig) intervention I sundhedspraksis


Institutionelle svar på udfordringerne af det medicinske hegemoni

• Etiske komiteer (regulering af medicinsk forskning)

• Nationale etiske råd/komiteer

• Klinisk etiske komiteer


Striden om klinisk etiske komiteers opgaver og funktion (1)

USA; særlige udfordringer I et markedsreguleret gennem-professionaliseret sundhedsvæsen

• Og med en stor/ stærk gruppe af bioetikere/filosoffer

• Dilemma for denne gruppe: • At være en del af det professionelle system (med

egne ‘analytiske kompetencer’) samtidig med at de skal bidrage til kritisk refleksion, bl.a. afdækning af professional etnocentrisme, magtstrukturer (‘institutionel etnografi)



• Europa- et par eksempler• Frankrig: Hvorledes skabe institution som sikrer opretholdelse af ‘professionel

uafhængighed’ samtidig med at der skabes rammer for diskussion af vanskelige patient-situationer

• Institut Curie (Frankrigs ældste kræftbehandlings og kræftforskningscenter): Projet Ethique (Ethics project) foreslår

• : (a) forum for udvikling af professionel selv-refleksion I arbejdsseminarer åbne for alle ansatte I institutionen

• (b) Plenar gruppe udpeget af ledelsen med repræsentanter for forskellige professioner og institutioner: debat (om f.eks. patienters adgang til journaler) der optages . Transkriberes og publiceres på institutionens intranet-sted.

• (c) Interventions-team hvortil ansatte på institutionen kan indsende beskrivelser af komplicerede kliniske situationer (mål: at bidrage til at befordre/fremme kollegial diskussion og udveksling af synspunkter



• England: diskussion i 1990erne:• Skeptikere: (a) CEC’s vil underminer den lægelige

autoritet, reducere tid til pleje og behandling, skabe konflikter

• (b) nødvendige kompetencer for deltagere: filosofiske(flere sygeplejersker end læger tilegnede sig sådanne kompetencer!!) men hvad med viden om økonomi og organisation? Og skal CEC også repræsentere det omkringliggende ‘community’. Kræves der særlige ‘demokratiske’ kompetencer?



• Hvordan kan en CEC manøvrere I et så konfliktfyldt felt?

• Risici: (1) at man bliver for overforsigtig• Eller at man (2) udøver ‘the tyranny of the

God squad’• -----


Tragedie eller håb ?

Den græske tragedies kor som model:At konfrontere os med ambivalens og usikkerhed ansigt

til ansigt med menneskelig tragedie og skæbne. “Store up the memory of the struggle just ended”.Råd, sammenhæng, støtte til hovedpersonen

Skabe moralsk resonans for hans/hendes skæbne

Kathryn Hunter/ Nancy M.P. King


Sundhedsøkonomipolitik eller etik? (1)

• Sundhedsøkonomiske aspekter har hidtil spillet en marginal rolle i diskussioner om klinisk etiske komiteer. Hvorfor?

• Fordi det politiske er tabuiseret I sundhedsfaglige/medicinsk etiske sammenhænge?

• Eller fordi sundhedsøkonimien og etikken har kunnet etablere en (ikke-aftalt) arbejdsdeling I kritikken af en omkostningskrævende biomedicin, der fremmes af medicinske almagtsforestillinger ? (jf ‘dogmet’ : “Det er uetisk at være uøkonomisk”)


Sundhedsøkonomipolitik eller etik ? (2)

• Men økonomiske problemstillinger (prioritering) har altid været til stede I beslutninger og sygdom og sundhed.

• Klinisk etiske komiteer kan være en ramme for tydeliggørelse af og refleksion over værdimæssige dilemmaer, som vedrører resoureforbrug sammenholdt med politisk-etiske værdier som retfærdighed mv.

Documents

Klinisk etiske komiteer – i hvis interesse ?