1

Handleplan for læsning

2

Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5

Læsning i alle fag side 5

Forældrene i samarbejde om læsning side 6

Når det er svært at lære at læse side 6

Læsning og tosprogede elever side 7 2. Læsning i skolens struktur

Læsevejleder side 8 Ressourcecenteret side 9 Læsekonferencer side 9

3. Læseudvikling gennem hele skoleforløbet

0. Klasse side 10 1. klasse side 11 2. klasse side 12 3. klasse side 13 4. klasse side 13 5. klasse side 15 6. klasse side 16 7. klasse side 17 8. klasse side 17 9. klasse side 18

4. Bilag Bilag 1: side 19 OS og SL-prøverne Læse 5 og TL-prøverne Den nationale test i dansk Bilag 2: side 20 Læsehastigheder og Lixtal Bilag 3: side 21 Staveudvikling trin 0 – trin 5 Bilag 4: Skabelon til skolens egne tiltag side 22

3

Forord Denne handleplan for læsning danner grundlag for skolernes arbejde med læsning såvel i faget dansk som i alle fag. Handleplanen indeholder en beskrivelse af, hvorledes skolerne i Herlev arbejder med læsning, samt en oversigt over evaluering efter hvert klassetrin, så målene og progressionen fastholdes. Et afsnit beskriver det vigtige samarbejde med forældrene omkring barnets læsning, samt hvilke opgaver, der ligger i dette samarbejde. Formålet med handleplanen er at give et indblik i læsning, skabe øget fokus på læsning i undervisningen, samt at fungere som en hjælp for alle lærere i alle fag, så elevernes læsekompetencer og læseresultater forbedres. Folkeskolen i Herlev er med til at lægge grund til elevernes videre uddannelse. Indhold, metoder og samarbejde i skolen har en væsentlig indflydelse på elevernes læring, så de unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. De uddannelseskrav, der stilles på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser viser, at der stilles høje krav til unges læsekompetencer. Læringsmiljøet i klasserne er også vigtig i forhold til den enkelte elevs læringsbetingelser. Et godt læringsmiljø skabes ude i klasseværelserne. Det er ledelsen og lærerne, der skaber rammer for undervisningen, så klassen og den enkelte elev får de læringsudfordringer, der skal til for at mestre fremtidens uddannelseskrav. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Læsning er således en af de kulturteknikker, der skal tilegnes i skolen. At beherske denne teknik er en afgørende forudsætning for læring i forhold til Folkeskolens formål. God fornøjelse med arbejdet Christian Holm Skolechef

4

Indledning Handleplanen er opdelt i fire afsnit:

Et generelt afsnit om læsning side 5

Et afsnit der beskriver læsning i skolens struktur side 8

Et specifikt afsnit om læsning i skolen

på de forskellige klassetrin side10

Bilag med beskrivelser af læseprøver og skabeloner til brug for skolernes egne tiltag side 19

Det generelle afsnit beskriver vigtigheden af læseforståelsen som et fælles anliggende for alle lærere omkring en klasse. Et kapitel omhandler læsevejlederens rolle, som blandt andet er at hjælpe til med at udvikle læseundervisningen på skolen. For nogle børn forløber læseprocessen langsomt eller mere besværligt. To kapitler beskriver nogle af de muligheder, der kan være en hjælp for disse elever. Forældrene har en central rolle i elevernes læseudvikling, og dette berøres i kapitlet: Forældrene i samarbejde om læsningen. Det specifikke afsnit af handleplanen beskriver de enkelte klassetrins mål for læsning, faste tiltag og anbefalinger. Denne del kan bruges som opslag, således at man udvælger det klassetrin, der er relevant for ens undervisning. Afsnittet kan også læses som et hele, så man kan se progressionen i læsning.

5

1. Læsning og skrivning Læsning og skrivning er to sider af samme sag, nemlig tilegnelse af skriftsproget. Erfaringer, bl.a. fra et projekt om opdagende skrivning, viser, at eleverne hurtigere lærer at læse, hvis de selv bruger skriftsproget. Mange forskningsresultater be- kræfter endvidere, at skrivningen er en af vejene for elevens forståelse af skriftsprogets kode. At læse og skrive er vejen til viden. Jo før en elev behersker det der læses, og det eleven selv skriver, jo før kan eleven søge den viden, der ønskes. I handleplanen er det skriftlige arbejde derfor også nævnt dels i målene og dels i anbefalingerne. Læsning i alle fag Læsning i alle fag er en betydningsfuld opgave for teamet omkring klassen. Læsning af de enkelte fags tekster er en af kilderne til faglig viden.

I Fælles Mål er det slået fast, at faglig læsning skal være en væsentlig del af de fleste fag. Dette betyder, at der skal undervises i kendskab til fagenes tekster og deres faglige udtryk. At arbejde med dette felt hører ikke kun til i faget dansk. Det er dansklæreren, der skal undervise i forskellige læsestrategier, men alle lærere skal undervise deres elever i at læse og forstå deres fags faglige tekster. Det betyder, at faglærerne skal anvende forskellige læseforståelsesstrategier. Det kræver viden om faglig læsning for at vide, hvad der skal til, så eleverne forstår, med hvilket formål de læser, og hvilke strategier der er hensigtsmæssige at anvende. Nogle tekster indeholder flere forskellige teksttyper på samme side

f.eks. Internetsider. Det kan være en vanskelig opgave at læse den type tekster på pc og i fagbøger, da det i sig selv er en opgave at finde ud af, i hvilken rækkefølge teksterne/figurerne skal læses. Det er faglærernes ansvar at skabe sammenhæng og overblik over sit fagområde, og når det sker igennem læste tekster, skal faglæreren sikre sig, at det læste bliver forstået. Lærerne skal sikre sig, at eleverne har de nødvendige faglige forudsætninger for at forstå indholdet i de anvendte tekster. Opgaven er, at klæde eleverne på til at kunne forstå teksterne, bl.a. igennem arbejdet med forforståelsen, gennemgang af fagbogens opbygning, arbejde med de ord, der er tilknyttet det specifikke fag samt fagord. Desuden gennem fælles læsning af særligt centrale steder i teksterne. I det Pædagogiske Servicecenter er bibliotekskundskab en disciplin, der er væsentlig for, at eleverne selv kan finde litteratur til eget læseniveau.

6

Eleverne undervises i de internetbaserede tjenester, der er behov for i undervisningen, og de skal lære relevante teknikker til søgning på internettet, samt lære de etiske regler for kontakt ud i verden. Undervisningsplanen for biblioteks- og materialekundskab integreres i klassernes undervisning. Forældrene i samarbejde om læsningen Det er lærernes opgave, at der skabes rammer for et godt skole- hjemsamarbejde. Et godt skole- hjemsamarbejde omkring læsningen er uvurderligt. At samarbejde betyder, at der ydes en fælles anstrengelse for at løse en opgave, der kun kan løses ved fælles hjælp. (Rammeplanen for de 0 -10 årige). Eleverne har brug for at læse i det daglige, og lærernes opgave er, sammen med forældrene, at finde ud af, hvordan det kan foregå. Lærerne skal sikre, at der i skole- hjemsamarbejdet sker en forventningsafklaring, så der sættes rimelige mål men også udfordrende mål for den daglige læsning. Lærerne orienterer forældrene om skolens arbejde med læsning, og hvilke metoder der anvendes. Det kan for nogle forældre være vigtigt at få forklaret forskellen mellem afkodning og læseforståelse, og at et barn først kan læse ”rigtigt”, når begge elementer beherskes. Forældrene skal vide, hvordan de bedst kan støtte op om læsningen. På forældremøder og ved skole- hjemsamtaler kan man med fordel indgå læseaftaler og læsekontrakter. Af elevplanen kan desuden fremgå, hvilke mål for læsning, der arbejdes hen imod, og hvilke forventninger skolen har til forældrene i den forbindelse. Det er således et vigtigt princip, at samarbejdet mellem lærerne og forældrene udspringer af en dialogisk tilgang. Når det er svært at lære at læse De fleste elever kommer rigtig godt fra start med at lære at læse i begyndelsen af deres skoleforløb. Men der er til stadighed en lille gruppe elever, for hvem det at ”knække koden” volder store vanskeligheder i starten af skoleforløbet. Med den obligatoriske sprogvurdering, der tilbydes i børnehaven, og som nu også er obligatorisk i børnehaveklassen, kan elever med en risiko for at udvikle læsevanskeligheder, blive spottet, så en indsats sættes i værk allerede i børnehaveklassen. Via overleveringen orienteres lærerne i 1. klasse om elevgruppens forudsætninger for læsning. Med andre ord er det nødvendigt, at skolerne allerede i indskolingen har en plan for, hvorledes de vil gribe det foregribende og forebyggende arbejde an med disse elever. Nogle elever er i stand til at afkode en alderssvarende tekst, men af forskellige årsager kan det knibe med forståelsen af det læste. Det er nødvendigt at skelne mellem forskellige former for læsevanskeligheder, da der kan være kognitive, undervisningsmæssige, sproglige og følelsesmæssige årsager til disse vanskeligheder. Disse elever har meget ofte svært ved at forstå en tekst, hvorfor det er ekstra vigtigt at skolens lærere arbejder med forforståelse, sætningsopbygning, kontekst, genre og metabevidsthed (metabevidsthed =læserens bevidsthed om egen forståelse af det læste). Hjælp til at læse og forstå illustrationer og andet indhold på en side, der støtter elevens læsning, er ligeledes vigtig. Skolens ressourcecenter har en central funktion i arbejdet med de elever, der har læsevanskeligheder. Til elever der har omfattende læsevanskeligheder er der fra 4. skoleår mulighed for, efter en visitation, at modtage et tilbud om at komme i kommunens læseklasse. Formålet med læseklassen er at give elever med omfattende specifikke læsevanskeligheder muligheder for at udvikle læse-stavefærdighederne, samt arbejde med metoder og hjælpemidler, der kan kompensere for de manglende færdigheder. Tilbuddet er maksimalt et treårigt forløb, der begynder ved elevens 4.skoleår og

7

slutter ved udgangen af 6. skoleår. (Se mere i Skolefolder om læseklasserne i Herlev kommune, som kan rekvireres på Herlev Byskole: www.herlevbyskole.dk ) Læsning og tosprogede elever Elevernes sproglige kompetencer er vigtige i forbindelse med tilegnelse af gode læsekompetencer. Når tosprogede elever har dansksproglige vanskeligheder, er det afgørende, at undervisningen i læsning i alle fag og gennem hele skoletiden, bidrager til den tosprogede elevs tilegnelse af dansksproglig kompetence. Det drejer sig om at se den tosprogede elevs sprog- og fagudvikling i tæt sammenhæng. For læsere med et andetsprog kan det være svært at blive bevidst om egne læsestrategier og egen læseforståelse. Tosprogede elever kan have fokus på afkodningen frem for forståelsen. Det vil sige, at de er tekniske læsere og ikke funktionelle læsere. For disse elever vil læseaktiviteter med fokus på overblikslæsning og skimning være relevante. Læsningen skal derefter følges op af en samtale om indholdet i teksten, hvorefter teksten læses igen. Elevernes ordforråd er en afgørende faktor for læseforståelse på et andetsprog. Ordforrådet drejer sig om ord på enkeltordsniveau og om ordenes betydning i de sammenhænge, de indgår i. Arbejdet med enkeltord bør ske med udgangspunkt i de læste tekster og i et rimeligt omfang, så man ikke flytter sit fokus fra indholdslæsningen. Når eleverne har et større kendskab til ordenes betydning i en given tekst, har de nemmere ved at indstille sig på indholdet i teksten og få en samlet forståelse af den. Det er vigtigt, at man arbejder med forforståelsen inden og under læsningen af en tekst. Eleverne skal, for at få det fulde udbytte af indholdslæsningen, bringes en viden om de kulturelle forhold, som en tekst indeholder, Når tekster udvælges af læreren, bør sværhedsgraden være afpasset elevernes sproglige udvikling, så udbytte, læselyst og motivationen fastholdes. Under udarbejdelsen af denne handleplan for læsning har ministeriet endnu ikke færdiggjort den nationale test i dansk som andetsprog for 5. og 7. klassetrin. Når disse tests tages i anvendelse, vil de indgå i vurderingen af elevernes sproglige udvikling på lige fod med andre evalueringsmetoder, og fokuspunkter herfra vil indgå i de handleplaner, der udarbejdes for det fortsatte arbejde med dansk og læsning.

8

2. Læsning i Skolens struktur Læsevejleder Alle skoler i Herlev Kommune har lærere, der udfylder funktionen som læsevejleder. Læsevejlederfunktionen rettes mod almenundervisningen i alle fag, og funktionen skal ses i sammenhæng med den enkelte skoles udmøntning af den kommunale handleplan for læsning, hvori indgår skolens planer for læseaktiviteter og testninger. Ressourcecenteret på skolerne er ansvarlige for den kommunale testning. Læsevejlederen er skolens ressourceperson og er med til at kvalificere indsatsen i forhold til læsning og skrivning i alle skolens boglige fag. Læsevejlederen fungerer som inspirator og sparringspartner i forhold til skolens lærere og ledelse Læsevejlederen vejleder og koordinerer skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læse- og skrivekompetencer, samt elevernes læselyst. Læsevejlederen

Giver vejledning i, hvorledes trinmål udmøntes i praksis i forhold til klassens profil

Vejleder lærere om indhold, metoder og materialevalg inden for læsning og skrivning

Fortolker og formidler testresultater til lærere, som derefter bedre kan formidle resultaterne til forældrene

Udvikler, koordinerer og evaluerer skolens læseundervisning i samarbejde med skolens ledelse og ressourcecenteret

Har et tæt samarbejde med funktionslærer for specialundervisningen samt kommunens læsekonsulent.

Samarbejder med skolens pædagogiske servicecenter Konkrete arbejdsopgaver:

Læsekonferencer på alle klassetrin med trinnets lærere Teammøder Mødevirksomhed med læsekonsulent Deltagelse i undervisningen for at igangsætte tiltag på læseområdet og

inspirere teamet Deltagelse i netværksgruppen med læsekonsulenten Deltager i den lukkede konference på skolekom Faglig ajourføring Udarbejdelse og opfølgning af skolens handleplan for læsning sammen

med skolens ledelse og ressourcecenteret.

9

Ressourcecenteret Ressourcecenteret er et kompetencecenter med viden om, håndtering og undervisning af elever med særlige behov. Lærerne i ressourcecenteret har til opgave at undervise elever med særlige behov men også at hjælpe kolleger med at undervise elever med særlige vanskeligheder. Man kan henvende sig til ressourcelærerne, hvis der opstår en bekymring omkring en elevs læseudvikling. Ressourcelærerne kan give vejledning til lærerne og foretage en eventuel individuel faglig testning og vurdering af eleven, eller varetage en særlig tilrettelagt læseundervisning for eleven. Etablering af særlig støtte i læsning sker altid i et samarbejde med elevens dansklærer, forældrene og ressourcecentret. Læsekonferencer Handleplanen anbefaler, at der afholdes læsekonferencer med klassens lærere og skoleledelse bl.a. i forbindelse med testning og den efterfølgende bearbejdning af læseresultaterne. På en læsekonference tegnes et billede af klassens læseprofil, f.eks. afklares spredningen i elevgruppen, og hvilke læsestrategier der benyttes i gruppen. På læsekonferencen udarbejdes derefter en plan for det videre arbejde med læsningen i klassen, og det besluttes, hvordan eleverne og forældrene får gennemgået resultaterne. Det er hensigtsmæssigt, at læsekonferencerne afholdes for det samlede klassetrins lærere. På denne måde får man et overblik over hele årgangens læsning i alle fag, og man kan se på særlige udfordringer i de enkelte klasser. Samtidig vil der ske en erfaringsudveksling, hvor man ser ”best practise” på hele årgangen. Holddeling på trinnet er et meget relevant tiltag at sætte i værk. Holddelingen kan ske i forhold til læseniveau og til anvendelse af læsestrategier.

10

3. Læseudvikling gennem hele skoleforløbet

0. Klasse I 0. klasse gennemføres der daglig læseforberedende undervisning af eleverne. Den skriftsproglige dimension bliver en del af elevernes sprogbevidsthed. Undervisningen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle de sprogstimulerende aktiviteter, der har været i daginstitutionerne, og tidligt i skoleforløbet give eleverne lyst til at lytte, tale, læse og skrive. Desuden lægges grunden til gode læsevaner.

De gode skrive- og læseforud-sætninger grundlægges hos mange elever i skolestarten.

At kunne planlægge en målrettet og hensigtsmæssig undervisning forudsætter bl.a., at børnehaveklasselæreren har viden om læse- og skriveudvikling og læse-/skriveundervisning. Desuden kendskab til læsestrategier, samt viden om de talesproglige forudsætninger for skriftsproglig udvikling. Udover at eleverne skal have udviklet deres viden om verdenen, skal

undervisningen udvikle børnenes generelle sproglige forudsætninger, samt deres specifikke fonologiske forudsætninger for skriftsproglig udvikling. Undervisningen skal løbende styrke børnenes begyndende skriftsproglige kompetencer – herunder udvikle funktionelt bogstavkendskab. Faste tiltag Ved evaluering af børnenes forudsætninger for skriftsproglig udvikling i 0. klasse tages den obligatoriske sprogvurdering for 0. klasse. Denne vurdering foretages så tidligt i forløbet (august/sep.), så undervisningen fra starten tager udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige kompetencer. Af elevplanen kan desuden fremgå, hvilke mål for læsning, der arbejdes hen imod, og hvilke forventninger skolen har til forældrene i den forbindelse. Anbefaling

Resultatet af vurderingen indgår i elevplanen for 0.klasse. Der afholdes konference med relevante deltagere vedr. vurderingen, som

sammen udarbejder en handleplan for det fortsatte arbejde med den sproglige udvikling

Forældre får ved en skole-hjemsamtale gennemgået sprogvurderingen og handleplanen og får vejledning i, hvorledes de kan støtte op om barnets sproglige udvikling

Inden eleverne påbegynder 1. klasse afholdes der i maj en klassekonference med relevante deltagere

Mål Efter 0. klasse skal eleverne kunne:

Fortælle egne historier og genfortælle andres i et relevant sprogbrug Læse/skrive sit eget navn Kende læseretning Kende bogstavlyd, form og navn Kende ords begyndelseslyd Legeskrive til egne tegninger

11

1. Klasse I 1. klasse har læseundervisningen fokus på angrebsteknikker for at udvikle, automatisere og konsolidere elevernes afkodningsfærdigheder, som skal danne grundlag for læseforståelse. Læsning og skrivning er parallelle processer. Skolen kan inddrage CD-ord og 10-finger på dette klassetrin, som støtte til den skriftsproglige udvikling. CD- ord er et IT-hjælpeprogram, som giver eleverne støtte til skrivning via ordbogsforslag. Programmet kan desuden aktiveres til at oplæse tekst på computeren. 10-finger er ligeledes et IT-program, der træner brugen af tastaturet. Der læses og skrives dagligt, for på denne måde at give eleverne erfaring med læsning og skrivning som adgang til fornøjelse og viden. Dette vil stimulere elevernes læselyst, som medvirker til at styrke og udvikle deres sproglige færdigheder. Faste tiltag I maj måned testes alle eleverne med OS 64 (bilag 1), og resultaterne indsamles af kommunens læsekonsulent. Af elevplanen kan desuden fremgå, hvilke mål for læsning, der arbejdes hen imod, og hvilke forventninger skolen har til forældrene i den forbindelse. Anbefaling

Der afholdes læsekonference om eleverne i første halvdel af skoleåret, hvor der ses på, hvilke elever der skal have et særligt tilrettelagt tilbud. Dette tilbud kan tilrettelægges som holdundervisning på klassetrinnet

I januar tages en læseprøve på disse elever Efter den kommunale test i maj afholdes et tilbagemeldingsmøde på

klassetrinnet med lærerne, skolens ressourcepersoner og evt. læsekonsulenten, og der udarbejdes en handleplan for det fortsatte arbejde med læsningen

Mål Efter 1. klasse skal eleverne kunne

Samtale om oplæst tekst (forståelse) Anvende lyd, navn og form (de tre alfabeter) Skrive små tekster på stavetrin 1, hvor eleven skal omsætte lyd og

bogstaver til ord (bilag) Læse tekster på Lix 5-10

12

2. Klasse I 2. klasse er læsningen hos en del elever funktionel. Læseundervisningen skal have fokus på at udvikle, automatisere og konsolidere elevernes afkodningsfærdigheder, da dette er grundlaget for god læseforståelse. Læsning og skrivning er parallelle processer. Eleverne udvikler deres skrivefærdigheder ved at læse og læsefærdigheder ved at skrive. Eleverne arbejder med fiktion og ikke fiktionstekster. Det er væsentligt, at eleverne oplever, at læsning kan bruges til at få oplysning og information og giver gode oplevelser. Desuden at skriften kan bruges til kommunikation til og med andre Faste tiltag National test i læsning i foråret I maj måned skal OS 120 (bilag 1) tages på alle elever, og resultaterne indsamles af kommunens læsekonsulent. Af elevplanen kan desuden fremgå, hvilke mål for læsning, der arbejdes hen imod, og hvilke forventninger skolen har til forældrene i den forbindelse. Anbefaling

I januar laves der en vurdering af elevernes læsestandpunkt På baggrund af resultatet drøftes det fortsatte arbejde med læseudvikling

på trinnet Efter afholdelsen af den nationale test samt den kommunale inddrages

læsevejlederen, og sammen med lærerne laves en opfølgning på klassetrinnet, hvor der udarbejdes en handleplan for det fortsatte arbejde med læsningen

Skolens ressourcepersoner og læsekonsulenten kan inddrages Brugen af IT som hjælpemiddel introduceres for de elever der har behov

for dette Mål Efter 2. klasse skal eleverne kunne

anvende læsning og skrivning ubesværet i dagligdagen Læse fiktive og ikke - fiktive børnebøger samt digitale tekster Læse tekster på Lix 10-15 og med en hastighed på 80 – 120 ord/min. Skrive enkle fiktive tekster og små fagtekster Anvende computer til producering af egne tekster

13

3. klasse I 3. klasse kan de fleste elever bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste børn kan også stave ord, som de selv hører dem, når de skriver. Nu skal læsningen konsolideres, og der skal etableres flow i læsning på et niveau, der ligger på LIX 15 – 20. Der arbejdes med grammatikken i det skrevne sprog. Eleverne skal kende anvendelsen af store og små bogstaver, samt anvendelse af punktum. På dette klassetrin stifter eleverne bekendtskab med og uddrag af børnelitteraturen samtidig med, at de udvikler viden om forskellige genrer. Faste tiltag I maj måned skal SL 60 (bilag 1) tages på alle elever og indsamles af kommunens læsekonsulent. Af elevplanen kan desuden fremgå, hvilke mål for læsning, der arbejdes hen imod, og hvilke forventninger skolen har til forældrene i den forbindelse. Anbefaling

Efter afholdelsen af den kommunale test, inddrages skolens ressourcepersoner og eventuelt læsekonsulenten, og sammen med lærerne laves en opfølgning på klassetrinnet, hvor der udarbejdes en handleplan for det fortsatte arbejde med læsningen

Lærerne fra de øvrige fag inddrages i forbindelse med læsning i deres fag

Mål Kunne læse og forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i f.eks. matematik Begyndende skelnen mellem fiktion og fakta Begyndende arbejde med procesorienteret skrivning Arbejde med den grammatiske stavning Læser tekster på lix 15 -20 med en hastighed på 120- 150 ord/minut Kunne omsætte egen fortælling til skrift

4. klasse I 4. klasse har eleverne lyst til og interesse for læsning. Eleverne anvender sikre og automatiserede afkodningsstrategier samtidigt med, at læsningen og skrivningen anvendes til indhentning og bearbejdning af viden på tværs af fagene. Eleverne læser tekster, der er sprogligt udfordrende inden for både skøn- og faglitteratur. De fleste elever vil på dette klassetrin kunne læse tekster af sværhedsgrad Lix 20- 25 med alderssvarende indhold. Eleverne skal kunne skrive sammenhængende fortællinger med en varierende ordstilling. Teksterne vil være både beskrivende og refererende, med et ordforråd tilpasset de forskellige teksttyper.

14

På 4. klassetrin vil det være relevant at udvide elevernes kendskab til IT som hjælpeværktøj, idet det giver eleverne mulighed for bl.a. at skrive sværere og mere omfattende tekster, som fx faglige rapporter, måneds- opgaver etc. Faste tiltag I maj skal eleverne testes med gruppeprøve SL 40 (bilag 1). I foråret testes eleverne med national test i læsning. Af elevplanen kan desuden fremgå, hvilke mål for læsning, der arbejdes hen imod, og hvilke forventninger skolen har til forældrene i den forbindelse. Anbefaling

Efter afholdelsen af den nationale test samt den kommunale, inddrages læsevejlederen, og sammen med lærerne laves en opfølgning på klassetrinnet, hvor der udarbejdes en handleplan for det fortsatte arbejde med læsningen. Skolens ressourcepersoner og læsekonsulenten kan inddrages

Enkelte elever kan udpeges til revurdering i april- maj måned Lærerne fra de øvrige fag inddrages i forbindelse med læsning i deres fag Brugen af IT som hjælpemiddel anvendes af de elever, der har behov for

dette. Mål

Benytte faglitteratur og læse bøger inden for særlige interesseområder Kunne punktlæse og oversigtslæse for at forstå hovedindholdet af en tekst Kunne strukturere sine egne skrevne tekster kronologisk Læse på Lix 20- 25 niveau og med en hastighed på 150- 180 ord/min Stavemæssigt kunne udnytte omsætningsregler fra lyd til skrift Stifte bekendtskab med norske og svenske tekster

15

5. klasse I 5. klasse har eleverne lyst og interesse for at læse. De benytter sig af forskellige læseforståelsesstrategier. De er mere bevidste om eget udbytte af det læste og søger også ordforklaringer til forståelse af ord og fagudtryk. Læsningen anvendes udforskende og kritisk i alle fag og på tværs af fagene. Eleverne læser i de digitale medier for oplevelse og viden. Faste tiltag I februar skal eleverne testes med gruppeprøve LÆS 5. Af elevplanen kan desuden fremgå, hvilke mål for læsning, der arbejdes hen imod, og hvilke forventninger skolen har til forældrene i den forbindelse. Anbefaling

Efter afholdelsen af den kommunale test inddrages læsevejlederen, og sammen med lærerne laves en opfølgning på klassetrinnet. Der udarbejdes en handleplan for det fortsatte arbejde med læsningen. Skolens ressourcepersoner og læsekonsulenten kan inddrages

Enkelte elever kan udpeges til revurdering i april- maj måned Lærerne fra de øvrige fag inddrages i forbindelse med læsning i deres fag Brugen af IT som hjælpemiddel drøftes, og elever med behov for CD-ord

som hjælpemiddel udpeges. Mål

Læse og reflektere over forskellige slags tekster Læse og anvende billeder, diagrammer, kurver og tabeller i faglitteratur Læse i digitale medier og være opmærksom på mediernes forskellige

fremlæggelsesform Kunne benytte alle læseteknikker (skimme, nærlæse og oversigtlæse) Kunne analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig art Kunne anvende 1. og 3. personfortæller i sine skriftlige arbejder Læse på Lix 25- 30 niveau og med en hastighed på 180- 200 ord/min. Stavemæssigt kunne anvende det morfematiske princip, dvs. benytte sin

viden om, at ord kan opdeles i betydningsbærende enheder, som har en selvstændig form

Kunne anvende forskellige læseforståelsesstrategier

16

6. klasse I 6. klasse bevarer eleverne læselysten igennem fordybelse i litteraturen. De gode læsevaner fastholdes og udbygges, så en læsekultur oparbejdes. Eleverne kan tilpasse læsningen efter teksten og hensigten med teksten. Læsning er en aktivitet både i og uden for skolen og tjener faglige og tværfaglige formål. Eleverne tager et medansvar for egen skriftsproglige udvikling og udtrykker sig varieret og sammenhængende både skriftligt og mundtligt. Faste tiltag Som en del af undervisningen har alle 6. klasser et forløb på folkebiblioteket med en forfatter. Eleverne får her muligheden for at fordybe sig i et møde med en professionel kunstner indenfor litteraturens verden. Der arbejdes med læseprocesser, og forfatteren illustrerer forfatterskab og glæden ved at læse. Eleverne kommer tæt på indholdslæsning og oplæsning, de får mulighed for selv at udarbejde læsetekster, der arbejdes med samspillet mellem sprog, genre, indhold, situation og sproglige virkemidler både i fiktionslæsning og non - fiktionslæsning. Der lægges i forløbene op til, at læreren efterfølgende kan fortsætte arbejdet på skolen. I september skal eleverne testes med gruppeprøve TL 1 (bilag 1). I foråret testes eleverne med national test i læsning. Af elevplanen kan desuden fremgå, hvilke mål for læsning, der arbejdes hen imod, og hvilke forventninger skolen har til forældrene i den forbindelse. Anbefaling

Efter afholdelsen af den nationale test samt den kommunale inddrages læsevejlederen, og sammen med lærerne laves en opfølgning på klassetrinnet. Der udarbejdes en handleplan for det fortsatte arbejde med læsningen. Skolens ressourcepersoner og læsekonsulenten kan inddrages

Enkelte elever kan udpeges til revurdering Lærerne fra de øvrige fag inddrages i forbindelse med læsning i deres fag

Mål

Udvikle læsehastigheden og tilpasse læsemåder til genrer og sværhedsgrad

Kunne analysere både skønlitterære og faglige tekster Kunne sammenholde form og indhold Begynde at anvende forskellige studietekniske færdigheder, f.eks.

overblikslæsning, notatteknik under læsning, mindmaps etc. Fastholde hovedindholdet af det læste i en skriftlig form Kunne skelne imellem væsentligt og uvæsentligt i den skriftlige

fremstilling og kunne vælge en passende skriftlig udtryksform Læse på Lix 30- 35 niveau og med en hastighed på 200- 220 ord/min. Stavemæssigt kunne anvende det morfematiske princip, dvs. benytte sin

viden om, at ord kan opdeles i betydningsbærende enheder, som har en selvstændig form

Selvstændigt kunne anvende forskellige læseforståelsesstrategier Udvide ordforrådet

17

7. klasse I 7. klasse skal læseundervisningen udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en læsekultur. Elevernes selvstændige læsning udvikles, så de læser stadigt mere krævende tekster sikkert og flydende og med god forståelse. Eleverne tilpasser ubevidst læsningen efter teksten, hensigten med teksten og dens sværhedsgrad. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem arbejdet med systematisk anvendelse af hensigtsmæssige strategier, og faglærerne indgår i et samarbejde omkring dette. Faste tiltag I september måned skal eleverne testes med TL 2 (bilag 1). Af elevplanen kan desuden fremgå, hvilke mål for læsning, der arbejdes hen imod, og hvilke forventninger skolen har til forældrene i den forbindelse. Anbefaling

Der afholdes læsekonference på baggrund af læseresultatet, og der udarbejdes en handleplan for det fortsatte arbejde med læsningen

Enkelte elever kan udpeges til revurdering i april- maj måned Mål

Udvikle læsehastigheden og tilpasse læsemåder til genrer og sværhedsgrad

Kunne anvende forskellige studietekniske færdigheder, fx overblikslæsning, notatteknik under læsning, mindmaps etc.

Kunne læse sig til en danskfaglig viden Kunne forholde sig kritisk og analyserende til længere skønlitterære og

faglitterære tekster Kunne karakterisere og anvende forskellige former for genrer inden for

skøn- og faglitteratur Kunne forholde sig kritisk til digitale tekster af større omfang Kunne vælge synsvinkel i skriftligt arbejde og have sammenhæng imellem

tekstens ide og fremstillingsform Læse på Lix 35- 40 niveau og med en hastighed på 220- 300 ord/min. Beherske retstavningen

8. klasse I 8. klasse arbejder eleverne med samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation. De gøres mere bevidste om at vurdere sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster. Det er fortsat vigtigt, at have fokus på forståelsen af det læste. Igennem fordybelsen i litteraturen opnås en personlig og kulturel identitet. Der arbejdes ligeledes med at kunne formidle viden sprogligt, udtrykke sig sammenhængende og varieret og kunne argumentere. Faste tiltag I september måned testes eleverne med TL 3 (bilag 1). I foråret testes klassen med national test i læsning. Af elevplanen kan desuden fremgå, hvilke mål for læsning, der arbejdes hen imod, og hvilke forventninger skolen har til forældrene i den forbindelse. Anbefaling

Der afholdes læsekonference på baggrund af læseresultatet, og der udarbejdes en handleplan for det fortsatte arbejde med læsningen

Enkelte elever kan udpeges til revurdering i april- maj måned IT som hjælpemiddel drøftes, og for nogle elevers vedkommende vil det

være relevant at øve brugen af IT som hjælpemiddel

18

Mål

Eleven tager medansvar for egen skriftsproglige udvikling Læsning anvendes til danskfaglige, fagfaglige og tværfaglige formål både

i og uden for skolen Eleverne er bevidst om før-læse aktiviteter, herunder begreber og

forforståelse Den gode læsekultur i klassen fastholdes og udvikles Alle læsestrategier beherskes og tilpasses læseformålet Kunne arbejde analyserende i forhold til både skøn- som faglitterære

tekster Studietekniske færdigheder beherskes og anvendes relevant Kunne udtrykke sig varieret og sammenhængende, såvel mundtligt som

skriftligt Kunne opsætte sin egen tekst efter tekstidé og hensigt. Kunne beherske tegnsætningen Læse på Lix 40- 50 niveau og med en hastighed på 220- 300 ord/min. Beherske retstavningen

9. klasse I 9. klasse beherskes læsningen til fulde, så læsestrategier, læsemåder og læseteknikker er automatiserede. Læsetempoet er ubevidst afpasset teksten, og det er naturligt for eleverne at anvende opslagsværk, ordbøger, IT og andre medier, når de møder ord og sammenhænge i tekster, som de ikke forstår. Eleverne kender til genrer og kan karakterisere og anvende dem. Eleverne skriver reflekterende og argumenterende alt efter hensigten med teksten. Der benyttes et bevidst varieret, kreativt sprog, og der skrives både i hånden og på computeren. I 9. klasse forberedes eleverne til den afsluttende prøve. Anbefaling Skolen afholder en konference i september- oktober for at afklare, hvem der evt. skal have dispensation til prøverne.

Her aftales indsats og fokusområder. Mål

Fordybelse i litteraturen for at opnå personlig og kulturel identitet Eleverne ved hvilke læseforståelsesstrategier, der er hensigtsmæssige i de

forskellige fag Eleverne tager medansvar for egen skriftsproglige udvikling Læsning anvendes til danskfaglige, fagfaglige og tværfaglige formål både

i og uden for skolen Den gode læsekultur i klassen fastholdes og udvikles Kunne oplæse flydende med god artikulation og fortolkende betoning Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet

læsekultur Kunne referere korrekt skriftligt og mundtligt, argumentere, kommentere

og reflektere. Kunne skrive til både kendt som ukendt modtager med et fyldigt indhold Læse på Lix 50- 60 niveau og med en hastighed på 300- 450 ord/ min. Beherske retstavningen IT som hjælpemiddel drøftes, og for nogle elevers vedkommende vil det

være relevant at øve brugen af IT som hjælpemiddel ofte

19

4. Bilag Bilag 1 OS og SL – prøverne samt Læs 5 og TL- prøverne OrdStillelæse prøven og SætningsLæse prøven er begge standardiserede test, udgivet af dansk Psykologisk Forlag. OS prøverne tages i maj måned i 1. og 2. klasse. SL prøverne tages i maj måned i 3. og 4. klasse. OS64: Der læses 64 ord med tilhørende billeder. Eleverne finder det billede, der passer til ordet. Der afsættes 10 minutter til denne prøve. Prøven giver et billede af elevernes afkodningskompetencer. OS120: Der læses 120 ord med tilhørende billeder. Eleverne finder det billede, der passer til ordet. Der afsættes 15 minutter til denne prøve. Prøven giver et billede af elevernes afkodnings – og læseforståelseskompetencer. SL60: Der læses 60 sætninger med stigende sværhedsgrad. Til hver sætning er der fem billeder, og eleverne skal vælge det rigtige. Der afsættes 15 minutter til denne prøve. SL 40: Der læses 120 sætninger med stigende sværhedsgrad. Til hver sætning er der fem billeder, og eleverne skal vælge det rigtige. Der afsættes 15 minutter til denne prøve. Læs5 består af to læsetekster med tilhørende opgaver, der skal løses inden for en fastlagt tidsramme. Læs5 skal samtidigt afdække elevernes læsevaner og en vurdering af, hvordan de oplever, at de selv læser. Læs5 giver et overblik over elevernes læseforståelse. TekstLæseprøverne 1-5 bruges til at vurdere de ældre elevers læsning (6.- 9. klasse). På de ældre klassetrin er prøvetagningens fornemste opgave at være et redskab i den pædagogiske evaluering. TL 1-5 består af et elevhæfte til hvert klassetrin, indeholdende en række delopgaver, som både kan give et billeder af elevernes afkodning, forståelse af forskellige typer tekster samt læsevaner. Den nationale test i dansk Den nationale test i dansk, læsning, er IT - baserede og tegner et billede af, hvad elever i 2., 4., 6. og 8. klasse kan og ved inden for centrale områder i faget. Testen vurderer kun områder, som er velegnede til en IT - baseret testform. Testen vurderer ikke læsehastigheden. Den er inddelt i tre profilområderne ‘Sprogforståelse’, ‘Afkodning’ og ‘Tekstforståelse’. Testopgaverne kan både være inden for kendte områder og områder, som eleverne endnu ikke er blevet undervist i.

20

Bilag 2 Læsehastigheder og Lixtal Vi har i handleplanen angivet læsehastigheder og lixtal som målenheder på forskellige klassetrin. Lixtallet giver en god fornemmelse af teksters sværhedsgrad. Som udgangspunkt er det en god idé at sikre sig at eleven kan læse ca. 96% af ordene i en tekst helt uden problemer. Det er let at kontrollere. Tæl 100 ord op af en tekst, lad eleven læse det højt. Har eleven svært ved at afkode mere end 4 ord, er teksten for svær. 1.klasse: LIX 5 -10 2.klasse: LIX 10-15 3.klasse: LIX 15-20 4.klasse: LIX 20-25 5.klasse: LIX 25-30 6.klasse: LIX 30-35 7.klasse: LIX 35-40 8.klasse: LIX 40-50 9.klasse: LIX 50-60 En elevs læsehastighed er som udgangspunkt ikke nær så vigtig, som elevens læseforståelse. Men læsehastigheden er bestemt ikke ligegyldig, ikke mindst set i relation til lektiemængden på de større klassetrin. Formlen for udregning af elevens læsehastighed er flg: antal ord X 60 eller X 10 antal sek. afhængig af om det er pr. minut eller pr.10 sek. hastigheden ønskes målt. 2. klasse: 80- 120 ord/ minut, 13 – 20ord/ 10 sek 3.klasse: 120 – 150 ord/minut, 20 – 25 ord/10 sek 4.klasse: 150 – 180 ord/minut, 25 – 30 ord/10 sek 5.klasse: 180 – 200 ord/minut, 30 – 33 ord/10 sek 6.klasse: 200 – 220 ord/minut, 33 – 36 ord/10 sek 7./8.klasse: 220 – 300 ord/ minut, 36 - 50 ord/10 sek 8/9. klasse: 300 – 450 ord/ minut, 50 – 75 ord/10sek

21

Bilag 3 Staveudvikling trin 0 – trin 5

Staveudviklingen kan inddeles i trin, efter Mette Ziegler, 1993 Rækkefølgen af de enkelte trin i staveudviklingen er den samme for alle. Der er dog stor forskel på, hvor hurtigt udviklingen foregår, og hvor langt de enkelte elever når. Intet udviklingstrin kan springes over, idet selv det mindste fremskridt bygger på det, eleven tidligere har lært. For nogle elever sker staveudviklingen så hurtigt, at det ser ud som om, stavetrin faktisk overspringes. Nogle elever kan blive på det samme staveudviklingstrin i mange år. Trin 0 Eleven besidder generelle sproglige forudsætninger Trin 1 Omsætning af lyd og bogstaver til ord Eleverne bliver klar over, at det, de siger, kan skrives ned. De begynder selv at skrive de talte ord, eller dele af ord, ved hjælp af de bogstaver, de kender. På dette trin kan lyde være udeladt, gentaget eller ombyttet. Trin 2 Udnyttelse af det fonematiske princip Eleverne er klar over, at der til en lyd svarer et bogstav. Ord bliver på dette trin skrevet, som de siges. Trin 3 Udnyttelse af lydfølge regler Eleverne er nu opmærksomme på, at der er lydrette og ikke-lydrette ord. De behersker stavningen af lydrette ord, og kan lydfølgereglerne (f.eks. vide at korte vokaler ofte optræder sammen med stumme bogstaver og dobbeltkonsonanter) Trin 4 Udnyttelse af det morfematiske princip Eleverne ved, at den mindste betydningsbærende del af et ord (det samme morfem) skrives på samme måde, hver gang den kommer, uanset de lydlige variationer Trin 5 Beherskelse Eleverne har sjældent stavefejl og vil ofte kunne korrigere eventuelle fejl ved egen gennemlæsning.

22

Bilag 4 Skabelon til skolens egne tiltag på: ________klassetrin

Skolens konkrete tiltag med angivelse af deltagere og tidspunkt.

Materialevalg:

Anbefalet faglitteratur: