INTEGRATIONSPOLITIKKENS HANDLEPLAN 2015

1

INTEGRATIONSPOLITIKKENS

HANDLEPLAN 2015

Bruttokatalog

2

Læsevejledning

Frederiksberg Kommune udarbejder årligt en handleplan, der udspecificerer de initiativer, kommunen iværksætter

for at nå integrationspolitikkens målsætninger. Det vedlagte bruttokatalog omfatter de initiativer, der på

nuværende tidspunkt forventes igangsat i 2015. Bruttokataloget omfatter endvidere de ansøgninger, der er til

integrationspuljen 2015. Ansøgningerne er delt op i henholdsvis drifts- og innovationsprojekter og er fremkommet

i en dialog med de øvrige forvaltningsområder. Den integrationsindsats, der kontinuerligt bliver gennemført som

del af den daglige drift samt de særlige integrationsinitiativer, der allerede nu bliver gennemført i kommunen, vil

derfor ikke fremgå af bruttokataloget.

Bruttokataloget omfatter en oversigt over initiativer, der indgår i handleplanen samt de drifts- og

innovationsprojekter, der ansøger om støtte fra integrationspuljen 2015. Hvert initiativ og projekt er endvidere

enkeltvis udspecificeret.

Bruttokataloget vil danne grundlag for Socialudvalgets endelige behandling af integrationspolitikkens

handleplanen 2015 samt fordeling af integrationspuljen. Sagen om integrationspolitikkens handleplan 2015 og

fordelingen af integrationspuljen vil blive forelagt Socialudvalget ultimo oktober 2014.

Indholdsfortegnelse

1. Udkast integrationspolitikkens handleplan 2015

2. Udspecificering af integrationspolitikkens handleplanen 2015

a. Initiativer under handleplanen 2015.

b. Ansøgninger til finansiering af driftsprojekter.

c. Ansøgninger til finansiering af innovationsprojekter.

3

1. UDKAST INTEGRATIONSPOLITIKKENS HANDLEPLAN 2015

Integrationspolitikkens handleplanen 2015 - bruttokataloget omfatter tre typer initiativer:

- Initiativer, der er planlagt igangsat i 2015, der ikke ansøger om støtte fra Integrationspuljen

- Ansøgninger om finansiering af driftsprojekter

- Ansøgninger om finansiering af innovationsprojekter

Nedenstående oversigter sammenfatter alle bruttokatalogets initiativer til integrationspolitikkens handleplan

2015.

Initiativer, der forventes igangsat i 2015, der ikke ansøger om støtte fra Integrationspuljen

UNGE OG UDDANNELSE

Initiativ 1: En sundhedsstrategisk handleplan målrettet mod gruppen af overvægtige piger med anden etnisk

baggrund.

Forankret: Børn og Unge.

Initiativ 2: Opstart af unge netværk med Dansk Flygtningehjælps UngdomsNætværK (DFUNK)

Forankret: Familieafdelingen

Initiativ 3: Samarbejde med Røde Kors Hovedstaden om rekruttering, kompetenceudvikling og organisatorisk

understøttelse af forældremyndighedsindehavere til uledsagede mindreårige flygtninge


BESKÆFTIGELSE

Initiativ 4: Projekt 500 – En arbejdsmarkedsindsats rettet mod selvforsørgende med ikke-vestlig baggrund

Forankring: Arbejdsmarkedsafdelingen – Integrations- og danskenheden

FAMILIER OG BOLIGER

Initiativ 5: Områdefornyelsen ved Nordre Fasanvej

Forankret: Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen.

Initiativ 6: Fortsat fokus på at styrke partnerskaber om den boligsociale indsats herunder integrationsindsatsen i

områderne

Forankret: SSA stab.

Oversigt over ansøgninger om finansiering af driftsprojekter

BESKÆFTIGELSE

Ansøgning 1: Jobclub og netværk


82.000 kr.

Ansøgning 2: Virksomhedsboard


50.000 kr.

FAMILIER OG BOLIGER

Ansøgning 3: Sundhedsformidlere

Forankring: Sundhedscenteret – Forebyggelsesteamet.

279.000 kr.

TVÆRGÅENDE

Ansøgning 4: Videreførelse og udvidelse af partnerskabet med frivillignet

(heraf (1) 135.000 kr. til Kultur og Fritidsforvaltningen, (2) 300.000 kr. til

685.000 kr.

4

basispartnerskabet med Frivillignet samt (3) 250.000 kr. til udvidelse af

partnerskabet med Frivillignet)

Forankring: SSA Staben – Team Modernisering og Kvalitet

Samlet ansøgt beløb til finansiering af driftsprojekter: 1.096.000 kr.

Oversigt over ansøgninger om finansiering af innovationsprojekter

UNGE OG UDDANNELSE

Ansøgning 5: En tidlig sprog- og trivselsstimulerende indsats til børn (0-3

år) af forældre med anden etnisk baggrund

Forankring: Sundhedsplejen

409.600 kr.

Ansøgning 6: Udvikling af helhedsorienterede tilgange til at støtte sent

ankomne udlændinge (15-25-årige) med fokus på uddannelse/beskæftigelse

Forankring: Ungecenteret

275.000 kr.

BESKÆFTIGELSE

Ansøgning 7: Forebyggelse og rehabilitering af aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere med anden baggrund end dansk med fokus på

mental sundhed.

Forankring: Sundhedscenteret, team sygedagpenge samt Team Ressourceforløb

og Rehabilitering

500.000 kr.

Ansøgning 8: Støtte til og motivation af kvinder med anden etnisk baggrund,

der har haft lange kontanthjælpsforløb, til at komme ud på arbejdsmarkedet,

herunder sikre at hele familien får den rette støtte.

Arbejdsmarkedsafdelingen – Team Indsats

235.000 kr.

Ansøgning 9: Den gode modtagelse af flygtninge, der skaber grundlag for en

succesfuld integration.

Forankring: Arbejdsmarkeds- og socialafdelingen

370.000 kr.

FAMILIE OG BOLIG

Ansøgning 10: Indsatsen rettet mod unge med handicap med anden etnisk

baggrund.

Forankring: Team Handicap

350.000 kr.

Ansøgning 11: Tryghedsfremmende indsats i området ved Finsens Have.

Forankring: Den boligsociale indsats, Finsens Have

400.000 kr.

KULTUR OG FRITID

Ansøgning 12: Udvikling af ”åbent” medborgerhus på Domus Vista.

Forankring: Frederiksberg Bibliotek

450.000 kr.

Samlet ansøgt beløb til finansiering til innovationsprojekter 2.989.600 kr.

5

2. Udspecificering af integrationspolitikkens handleplanen 2015

a. Initiativer under handleplanen 2015

Initiativ 1: En sundhedsstrategisk handleplan målrettet mod gruppen af overvægtige piger med anden etnisk

baggrund.

Forankring: Børne- og Ungeområdet

Initiativets formål

På Børn- og Ungeområdet arbejdes der på at udvikle en systematisk indsats rettet mod unge piger af anden

etnisk herkomst med vægtudfordringer. Dette skyldes, at der er blevet identificeret en overrepræsentation af

overvægtige i gruppen af unge piger med anden etnisk herkomst.

Indsatsområde i integrationspolitikken

Unge og Uddannelse

Beskrivelse af initiativet

Undervisningsudvalget har godkendt forslag til en sundhedsstrategisk handleplan målrettet mod gruppen af

overvægtige piger med anden etnisk baggrund. Udskolingsundersøgelsen 2012/13 viste, at den største

udfordring i forhold til overvægt ligger hos piger med ikke-vestlig baggrund hvor 30% er overvægtige. I

Frederiksberg Kommune udgør målgruppen 611 piger i alderen 6-16 år, hvoraf 30% af gruppen i udskolingen har

en bekymrende vægtudvikling (BMI > 25).

På baggrund af en kortlægning af de eksisterende indsatser er det blevet identificeret, at den væsentligste

udfordring er, at få gruppen af unge piger med ikke vestlig baggrund til, med hjælp fra de eksisterende tilbud, at

skabe en livsstil, der giver grundlag for at nedbringe BMI og fastholde reduktionen. Den Sundhedsstrategisk

handleplan omfatter tre indsatser:

Systematisk opsporing og opfølgning

Opsporingen kan styrkes på tre fronter: (1) Småbørnssundhedsplejen kan fastholde kontakten til familier, hvor der

senest ved 1½ års besøget vurderes at være behov for at styrke forældreevnen med henblik på at forebygge en

bekymrende vægtudvikling. (2) Daginstitutionerne opfordres til at kontakte den sundhedsplejerske, der er

tilknyttet daginstitutionen, når der iagttages en bekymrende vægtudvikling. (3) I Sundhedsplejens

indskolingsundersøgelse fastholdes børn med en bekymrende vægt i et forløb hvor de følges. Giver barnets vægt

anledning til bekymring indkaldes forældrene til en samtale med henblik på rådgivning om eksisterende

sundhedstilbud. Barnet indkaldes herefter til en opfølgende undersøgelse i 1., 2. og 3. klasse, hvor forældrene

også indkaldes til opfølgende samtaler, hvis den bekymrende udvikling i barnets vægt fortsætter.

Herudover kan Sundhedsplejen som i dag foretage en underretning til Familieafdelingen, hvis dette vurderes som

relevant.

Arbejdsgange

Der skal arbejdes på, at arbejdsgange mellem de kommunale sundhedstilbud og andre aktører styrkes.

De eksisterende kommunikationsveje mellem sundhedsplejen og dagtilbud, skoler, SFO'er og klubber skal sikre, at

sundhedsplejen modtager indberetninger om bekymrende vægtudvikling. Indberetningerne registreres og

sundhedsplejen har handlepligten i forhold til de berørte unge og familier. Sundhedsplejen skal som en del af

handleforpligtelsen spørge målgruppen og deres forældre om, hvordan familien kan understøttes i at overvægt

ikke bliver et problem og derigennem afdække, om der er udækkede behov i forhold til målgruppen.

6

Samspillet mellem kommunens sundhedstilbud og de praktiserende læger, der har mange unge med anden

etnisk baggrund, søges styrket gennem praksiskonsulenter. De praktiserende læger har mulighed for at henvise

patienter til kommunens sundhedstilbud herunder diætist, men anvender i praksis ikke denne mulighed i dag.

Kostvejlederen på Sundhedscentret modtager stort set ingen henvisninger fra praktiserende læger. Derfor finder

arbejdsgruppen, at den nuværende indsats med fordel kan suppleres med en mere systematisk inddragelse af den

praktiserende læge, der i dag er næsten fraværende i indsatsen. Praksiskonsulenterne skal derfor gøre de

praktiserende læger opmærksomme på denne mulighed og opfordre dem til at bruge den.

Tilgængelighed

Arbejdsgruppen konstaterer, at der som udgangspunkt eksisterer de nødvendige tilbud. Det vurderes konkret, om

tilgængeligheden af sundhedsplejens og sundhedscentrets tilbud, i samspil med bydelsmødre og

sundhedsformidlere kan forbedres ved fysisk at blive udbudt fra lokaler i boligområder, hvor der ud fra

Sundhedsplejens registreringer er en høj koncentration af familier med behov for sundhedstilbuddene.

Effektmål:

Der er ikke fastlagt specifikke effektmål.

7

Initiativ 2: Opstart af unge netværk med Dansk Flygtningehjælps UngdomsNætværK (DFUNK)

Forankring: Familieafdelingen


Initiativet forløb er at støtte unge nyankomne flygtninge i at etablere sunde lokale netværk. Dette forbygger, at de

unge ender med at leve et liv i social isolation. Endvidere skal projektet bidrage til støtte de uledsagede unge i at

etablere kontakt til danske unge og styrke deres social integration i Danmark, der vil kunne anvendes fremover i

deres sociale og faglige udvikling.


Unge og uddannelse


Familieafdelingen er i samarbejde med DFUNK ved at opstarte en Ung-til-ung-gruppe for de unge flygtninge, der

ankommer til Frederiksberg Kommune. I denne gruppe skal de unge flygtninge kunne møde andre lokale unge

og deltage i forskellige fritidsaktiviteter: Udflugter, fællesspisning, filmaftner, idræt, spil og meget mere. Projektet

er under udvikling.

Effektmål:

Et konkret effektmålet for indsatsen er endnu ikke fastlagt. Men indsats skal forbygge social isolation hos

målgruppen.

8

Initiativ 3: Samarbejde med Røde Kors Hovedstaden om rekruttering, kompetenceudvikling og organisatorisk

understøttelse af forældremyndighedsindehavere til uledsagede mindreårige flygtninge



Samarbejdet med Røde Kors Hovedstaden har til formål:

- Øge rekrutteringen af frivillige forældremyndighedsindehavere og herigennem være med til at sikre

muligheden for hurtig udpegning hos Statsforvaltningen.

- Sikre den fornødne viden blandt de frivillige via introduktionsmøder og jævnlige lokalt baserede

temadage. Røde Kors Landskontor desuden til rådighed med løbende vejledning til frivillige

forældremyndighedsindehavere.

- Styrke bæredygtighed, organisering, fastholdelse og erfaringsdeling for forældremyndighedsindehavere

via etablering af et lokalt netværk i Røde Kors Hovedstaden og via effektivt samarbejde med

Frederiksberg Kommune.


Unge og uddannelse


En beskrivelse af initiativet fremgår af formålsbeskrivelsen.

Effektmål:

Der er ikke et konkret effektmål for denne indsats.

9

Initiativ 4: Projekt 500 – En arbejdsmarkedsindsats rettet mod selvforsørgende med ikke-vestlig baggrund

Forankring: Arbejdsmarkedsafdelingen – Team Integration


Projektets overordnede mål er at sikre, at 500 ledige selvforsørgede indvandrere, som lever et liv i Danmark uden

tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, indtræder i arbejdsstyrken i perioden 1. januar 2014 –

31. december 2016.


Beskæftigelse


Projektet er et samarbejde med Cabi, Integrationsnet, LG Insight og kommunerne Frederiksberg, Rødovre,

Lyngby-Taarbæk, Aarhus, Hjørring og Holstebro og er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Målet om at få 500

ledige selvforsørgede i arbejdsstyrken er et fælles mål for alle seks kommuner.

Projektet retter sig mod ledige familie- og ægtefælleforsørgede indvandrere, da der er tale om en udsat gruppe

borgere. For den enkelte og dennes familie har det naturligvis økonomiske konsekvenser og kan for personen

betyde en stor grad af afhængighed af ægtefællen. For samfundet som helhed betyder det tab af ressourcer og

skattegrundlag, at de ledige familie- og ægtefælleforsørgede ikke indgår i arbejdsstyrken.

Det vil i mange tilfælde videre påvirke børnenes opvækst negativt, at de har forældre, som lever isoleret og uden

at bidrage til den fælles virkelighed, som børnene vokser op i. Børnene vil mangle en rollemodel ift. deres

involvering i samfundet og fremtid på arbejdsmarkedet.

Det kan være et personligt eller familiemæssigt valg at stå udenfor arbejdsmarkedet, men det kan også være en

uheldig følge af hæmmende familiemønstre, begrænset viden om muligheder eller grundlæggende mangel på

sprog, færdigheder og almene kompetencer.

Effektmål:

Indsatsen sigter mod at få 90 ledige selvforsørgede indvandrere er kommet ind i arbejdsstyrken i perioden juni

2014 til december 2016. Hvert halv år følges op på, om måltallet på 30 ledige selvforsørgede indvandrere er

kommet ind i arbejdsstyrken.

10

Initiativ 5: Områdefornyelsen ved Nordre Fasanvej

Forankring: Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen


Områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret har fokus på de unge i kvarteret, herunder et særligt fokus på de

unge på Stjernen. De konkrete initiativer er endnu ikke udviklet, men dette er i gang, i tæt et samarbejde med den

eksisterende boligsociale indsats. Fælles for de kommende initiativer er, at de skal have udgangspunkt i

kompetenceudvikling og –opbygning.


Det vil bidrage til indsatsområdet ”Familier og Boliger”, men vil endvidere have fokus på ”Unge og Uddannelse”

samt ”Beskæftigelse”.


Det er som nævnt ikke udviklet endnu, men vi har gjort os indledende tanker om ”Team Succes” eller noget

lignende samt at skabe forbindelse mellem de unge og det lokale erhvervsliv. Endvidere overvejes det at oprette

en mindre pulje, som unge kan søge for at realisere deres idé.

Effektmål:

Effektmålet for denne indsats er, at:

1. Flere unge har fået større et netværk

2. Flere unge har fået kendskab til deres muligheder for at skabe egne aktiviteter

11

Initiativ 6: Fortsat fokus på at styrke partnerskaber om den boligsociale indsats herunder integrationsindsatsen i

de almene boligområder.

Forankring: SSA stab


Formålet med denne indsats er at fremme den koordinerede fælles indsats i kommunens almene boligområder.


Familier og Boliger


Der er iværksat et udviklingsprojekt for de syv udsatte boligområder på Frederiksberg, og dette vil fortsat være et

fokus i 2015. Dette udviklingsprojekt har fokus på at inddrage alle boligorganisationerne, inkl. Frederiksberg

Boligfond samt en bredere kreds af byens aktører i et fremtidigt samarbejde med mere målrettede partnerskaber,

som kan mobilisere flere ressourcer i en fælles indsats, med særligt fokus på de unge. Der vil i denne forbindelse

blive arbejdet proaktivt med at udbrede erfaringer og viden fra dette projekt til kommunens andre almene

boligområder.

Den boligsociale indsats er central for integrationsindsatsen, da en stor del af kommunens borgere med anden

etnisk baggrund bor i de almene boligområder. Derfor vil der det kommende år være fokus på at styrke

samarbejdet mellem den boligsociale indsats, den kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats og

eksterne aktører yderligere.

Effektmål:

Målet med dette initiativ er blandt meget andet:

- At beskæftigelsesfrekvensen i de almene boligområder stiger.

- At uddannelsesniveauet i de almene boligområder stiger.

12

b. Ansøgninger til finansiering af driftsprojekter.

Ansøgning 1: Jobclub og Netværk


Indsatsens titel

Jobclub og Netværk

Indsatsens formål

Formålet er en tidlig og målrettet beskæftigelsesindsats for integrationsborgere og nyankomne udlændinge under

integrationsloven. En tidlig indsats medvirker til at skabe stærkere og dermed mere varig tilknytning til

arbejdsmarkedet samt for bibeholdelse af motivation for integration i det danske samfund som helhed.


Beskæftigelse

Beskrivelse af indsatsen

Indsatsen omfatter et engelsksproget jobsøgningskursus: da der er tale om en tidlig indsats, samt at

jobsøgningskurset og netværksarrangementerne foregår på engelsk, kan langt de fleste integrationsborgere

allerede fra deres første måned i Danmark blive klædt på til Jobsøgning i Danmark. Danske jobsøgningskurser vil

disse borgere ikke kunne deltage i før tidligst 1-2 år i Danmark.

Indsatsen er integrationsfagligt baseret: Indholdet af jobsøgningskurset og netværksarrangementerne er udviklet

specielt med henblik på at formidle netop den viden, som nyankomne udlændinge har brug for. Kursets indhold

kan således ikke sammenlignes med alm. danske jobsøgningskurser.

Konkret bidrager indsatsen med tidlig afklaring og vejledning: Jobsøgningskurset tilbyder alle deltagere en

individuel vejledningssamtale om pågældendes specifikke arbejds- og i særdeleshed integrationsmæssige

situation. Herunder hjælp til at lægge en karriereplan, der tager højde for integrationsbarrierer.

Vedlagt er en forandringsteori for indsats.

Den organisatoriske forankring

Arbejdsmarkedsafdelingen – Integrations- og dansk enheden

Effektmål:

Effektmål samt indikatorer på indsatsen fremgår i forlængelse af den vedlagte forandringsteori.

Involverede parter i projektet

Indsatsen gennemføres i et samarbejde med fast ekstern konsulent med særlige kompetencer og eksterne

konsulenter med særskilte kompetencer.

Ansøgt beløb

82.000 kr.

13

Forandringsteori – Jobclub og netværk

Målgruppe:

Nyankomne udlændinge, som er arbejdssøgende og som i henhold til integrationsloven er i den 3-årige integrationsperiode – herunder familiesammenførte,

indvandrere og flygtninge.

Ikke-dansktalende nyankomne udlændinge med engelske sprogkompetencer.

Nyankomne udlændinge uanset faglige kvalifikationer, hvoraf op mod halvdelen er højtuddannede.

Udfordring:

Nyankomne udlændinges integration på det danske arbejdsmarked trues af en for sen og mangelfuld forståelse for dansk arbejdsmarkedskultur og effektfulde

jobsøgningsstrategier.

Motivationen for integration trues af mangel på tidlig forståelse af det danske arbejdsmarked, kombineret med oplevelsen af afvisning på arbejdsmarkedet.

Mangel på tidlig forståelse for dansk arbejdsmarkedskultur og jobsøgningsstrategier øger risikoen for langtidsledighed og tab af potentiel arbejdskraft.

Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og tab af motivation for integration i det danske samfund øger risikoen for isolation og marginalisering.

Der er ingen sammenlignelige tilbud til målgruppen.

14

15

Hvilken aktivitet/ resultat/effekt skal indikatoren

måle?

Indikator Måleenhed/data

Resultat 1: Bedre forståelse af det danske

arbejdsmarked

1) Oplevelse af at kurset øger forståelsen af det

danske arbejdsmarked.

Evalueringsskema

- procentvis vurdering fra kursisterne.

Resultat 2: Konkrete redskaber til jobsøgning i DK 1 + 2) Oplevelse af flere positive tilbagemeldinger på

ansøgninger og henvendelser.

Evalueringsskema

- procentvis vurdering fra kursisterne.

- Antal af positive tilbagemeldinger i

forbindelse med ansøgninger og

henvendelser.

Resultat 3: Styrket netværk, professionelt og privat 3) Øget kendskab og kontakt med relevant netværk. Evalueringsskema

- procentvis vurdering fra kursisterne

Statistik

- Måling af deltagelse i netværksarrangementerne.

Resultat 4: Styrket motivation for integration 4) Øget motivation for at søge job. Evalueringsskema

- Mængde, estimering af antal af ansøgninger

/henvendelser før og efter deltagelse i

kurset.

Resultat 3+4: Styrket motivation for integration samt

styrket netværk, professionelt og privat

3+4) Øget motivation for deltagelse i integrations- og

netværksskabende aktiviteter

Evalueringsskema

- procentvis vurdering fra kursisterne

Måling af procentvis deltagelse i netværksaktivitet.

Effekt 1: Tidligere og højere grad af beskæftigelse

blandt målgruppen

5) Beskæftigelsesrate indenfor de første 3 år

(integrationsperioden) (sammenligning mellem

kursister og ikke-kursister).

Beregning ud fra statistik vedr. resultattilskud

Effekt 2: Større arbejdsrettet aktivitet og bedre

integration

6) Beskæftigelsesrettet aktivitet:

- Forøgelse af kursisternes beskæftigelsesrettede

aktivitet (ansøgninger, henvendelser).

- Forøgelse af netværk og kontakter på

arbejdsmarkedet.

Evalueringsskema

- Procentvis vurdering fra kursisterne

16

Ansøgning 2: Frederiksberg Virksomhedsboard


Indsatsens titel

Frederiksberg Virksomhedsboard

Indsatsens formål

Kompetenceudvikling af Jobcenteret i forhold til fastholdelse og beskæftigelse af kommunens højtuddannede

internationale talenter – særligt med fokus på nyankomne selvforsørgere.


Beskæftigelse


Frederiksberg Virksomhedsboard sikrer vidensdeling med internationale virksomheder. Dette sker blandt andet

med henblik på at udvikle en metode for, hvordan talentspild undgås. I dag rekrutterer mange store og

mellemstore virksomheder i udlandet. De selvsamme virksomheder er ikke opmærksomme på den talentmasse af

internationale borgere, der allerede eksisterer i Danmark. Samtidig har de internationale talenter i Danmark svært

ved at finde frem til de firmaer, der benytter international arbejdskraft.

Boardet skal sikre jobskabelse og rekruttering: Boardets medlemmer skal kunne interagere med hinanden og med

Jobcenteret med henblik på bedre at kunne udnytte hinandens viden om ledige stillinger og ledige internationale

talenter.


Arbejdsmarkedsafdelingen – Integrations- og dansk enheden

Effektmål:

Effektmål samt indikatorer på indsatsen fremgår i forlængelse af den vedlagte forandringsteori.


Projektet bliver gennemført i samarbejde med International House Copenhagen og boardeds medlemmer.

Ansøgt beløb

50.000 kr.

17

Bilag – Forandringsteori – Virksomhedsboard

Målgruppe:

Projektet har en dobbelt målgruppe:

1. Store og mellemstore virksomheder der efterspørger international arbejdskraft.

2. Internationale borgere på Frederiksberg, som ikke er i beskæftigelse.

Udfordring:

Projektet skal adressere den udfordring, at virksomheder på Frederiksberg efterspørger kvalificeret international arbejdskraft, samtidig med den talentmasse af

internationale borgere der går ledige på Frederiksberg. I dag rekrutterer mange store og mellemstore virksomheder i udlandet. Samtidig har de internationale

talenter i Danmark svært ved at finde frem til de firmaer, der benytter international arbejdskraft.

18

19

Hvilken aktivitet/ resultat/effekt skal indikatoren

måle?

Indikator Måleenhed/data

Styrket samarbejde mellem Jobcenter og

virksomheder

De involverede virksomheder vurderer, at projektet

har bidraget til bedre vidensdelingen med

jobcenteret.

Spørgeskema udsendt til de involverede

virksomheder

Udvikling af metode til deling af viden om ledige

stillinger og ledige internationale talenter

De involverede virksomheder vurderer, at projektet

har øget rekrutteringsgrundlag.

50% af de involverede virksomheder har rekrutteret

medarbejdere på baggrund af et bedre samarbejde

med Jobcenteret.

Spørgeskema udsendt til de involverede

virksomheder

20

Ansøgning 3: Sundhedsformidlere – sundhedsformidling på dit sprog

Forankring: Sundhedscenteret

Indsatsens titel

Sundhedsformidlere – sundhedsformidling på dit sprog

Indsatsens formål

Formålet med indsatsen er at øge vidensniveauet om sundhed og forebyggelse til borgere med anden etnisk

baggrund end dansk i Frederiksberg Kommune, styrke deres handlekompetence til en sundere livsstil og øge

deres kendskab til kommunes sundhedstilbud. Herved bliver målet på længere sigt ændret sundhedsadfærd

blandt minoritetsetniske borgere.

Tal fra Sundhedsprofilen 20131 viser bl.a. at borgere med anden etnisk baggrund end dansk (ikke-vestlig)

sammenlignet med borgere med dansk baggrund;

Dobbelt så ofte udsættes for daglig passiv rygning, samt at der tre gange så ofte ryges i hjemmet med

hjemmeboende børn.

Markant oftere spiser fastfood mindst én gang om ugen og oftere ikke lever op til anbefalingen om mindst

30 minutters moderat til hård fysisk aktivitet om dagen, samt oftere er svært overvægtige.

Dobbelt så ofte har et højt stressniveau.

Oftere har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, samt et dårligt fysisk eller mentalt helbred.

Dertil viser flere undersøgelser, at minoritetsetniske borgere har en større forekomst af sygdomme, fx type 2

diabetes, kroniske lungesygdomme og hjertesygdomme end etniske danske.2

Indsatsens primære målgruppe er kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der har udfordringer i forhold

til sprog, kultur, socialt netværk og tilknytning til arbejdsmarked.


Indsatsen knytter sig hovedsageligt til indsatsområdet ”Familier og Boliger” ved at støtte og skabe nye sociale

netværk i boligområderne – særligt for kvinder, samt brobygning til lokale aktiviteter og tilbud.

Derudover placerer indsatsen sig strategisk som en del af indsatsen mod ”ulighed i sundhed” og støtter således

også op om sundhedspolitikken: ”Frederiksberg Kommunes målsætning om at reducere den sociale ulighed i

sundhed handler både om at tilbyde forebyggende og sundhedsfremmende indsatser målrettet befolkningen generelt

og samtidig målrette særlige indsatser mod de borgere og byområder, der har det største behov.

Begrebet ”ulighed i sundhed” dækker over, at sundhed og sygdom er skævt fordelt i samfundet – jo dårligere

borgerne er socialt stillet, desto højere sygelighed og dødelighed har man statistisk set. De forhold, som har stor

betydning for ulighed i sundhed, er uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet.”

(Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2011-2015)


Indsatsen tager afsæt i metoden ”peer education”. Indsatser målrettet minoritetsetniskes sundhed, der benytter

”peer education” er efterhånden et velafprøvet koncept.3 Konceptet er udviklet af Københavns Kommune i 2005.

4

1 Robinson, Lykke, Hansen, et al (2014): Sundhedsprofil for region og kommuner 2013, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed,

Region Hovedstaden. 2 Center for Folkesundhed, Region Midtjylland (2008): Etniske minoriteters sundhed – en undersøgelse af sundhed og sygdom blandt

otte etniske grupper i Danmark. 3 Oxford Research A/S (2012): Evaluering af ”Sund på dit sprog” i Greve Kommune.

4 Duus, Hansen og Mygind (2008): Evaluering af ”Sund på dit sprog”, Folkesundhed København, København Kommune.

21

Siden har konceptet spredt sig til hele landet og benyttes i dag i forskellige varianter i 37 kommuner5, heriblandt

Frederiksberg Kommune (startende efteråret 2012). Indsatsen skal dog stadig tilpasses og kontinuerligt udvikles

ud fra de erfaringer og forhold, der gør sig gældende på Frederiksberg.

Formidlingen foregår via sundhedsformidlere, der ligner målgruppen, og som har gennemgået et

uddannelsesforløb om sundhed, borgerrettet forebyggelse og sundhedspædagogik. Tanken bag ”peer education”

er, at sundhedsformidlerne fungerer som positive, tillidsskabende og troværdige informationskilder og

rollemodeller for målgruppen. Sundhedsformidlerne forventes at have gode muligheder for at nå målgruppen via

deres eget netværk og ved en opsøgende indsats primært i de boligsociale områder.

For at øge vidensniveauet om sundhed og styrke målgruppens handlekompetence til en sundere livsstil, lægges

der vægt på dialog, målgruppens erfaringer, visuelle hjælpemidler (fx fødevareemballage, billeder og praktisk

madlavning), samt vejledning til realistiske handlingsmuligheder (fx bruge trappen i stedet for elevatoren).

Erfaringen er, at jo flere gange sundhedsformidlerne får mulighed for at møde målgruppen og repetere

budskaberne, des bedre muligheder har sundhedsformidlerne for at påvirke og skabe adfærdsændringer hos

målgruppen. Herved får målgruppen også mulighed for at få styrket deres sociale netværk.

Sundhedsformidlerne anvendes dels til at holde dialogmøder med minoritetsetniske borgere om forskellige

sundhedsemner og dels til brobygningsopgaver i samarbejde med Sundhedscentret, hvor sundhedsformidlerne

bl.a. har en opsøgende og sundhedsfremmende funktion i forhold til at skabe kontakt til minoritetsetniske

borgere.

Der er udarbejdet en forandringsteori for indsatsen, der er vedlagt.


Indsatsen er organisatorisk placeret under Sundheds- og Omsorgsafdelingen – Forebyggelsen (Sundhedscentret).

Effektmål:

1. Afholde mindst 30 dialogmøder i boligområderne Søndermarken, Solbjerg Have, Finsens Have kvarteret,

Danmarksgården, Flintholm Allé, Lindevangskvarteret og Stjernen. Heraf mindst to dialogmøder i hvert

boligområde

2. Afholde mindst to dialogmøder på F86 og VUF

3. Afholde mindst fire dialogmøder i Frederiksberg Sundhedscenter

4. Afholde mindst fire brobygningsopgaver for minoritetsetniske borgere i samarbejde med Sundhedscentret

(fx sundhedstjek)

5. Gennemføre 5-10 kvalitative interviews med repræsentanter fra målgruppen med henblik på, hvilken

betydning indsatsen har haft på deres handlekompetence til en sundere livsstil.


Der er etableret et godt og velfungerende samarbejde med de boligsociale medarbejdere og bydelsmødrene.

Derudover samarbejdes der løbende med bibliotekerne, F86 og VUF. Nye samarbejdspartnere kunne med fordel

opsøges, som fx Sundhedsplejen.

Ansøgt beløb

Løn til sundhedsformidlerne, timelønnede 130.000 kr.

Månedlige møder for erfaringsudveksling - ca. 25.000 kr. (10 mødegange)

Dialogmøder - ca. 80.000 kr. (ca. 10 dialogmøder pr sundhedsformidler)

Opsøgende, sundhedsfremmende og brobygningsarbejde mm. - ca. 25.000 kr. (fx stand ved

Mangfoldighedsdag, sundhedstjek i de boligsociale områder)

Løn til koordinatorfunktionen (9 timer ugentligt) 115.000 kr.

Forplejning til erfaringsudvekslingsmøder og efteruddannelse 6.000 kr.

5 Eskildsen, Biwas og Ahlmark (2012): Indsatser målrettet etniske minoriteters sundhed i danske kommuner – en kortlægning af

sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

22

Efteruddannelse til sundhedsformidlerne (1 gang halvårligt) 8.000 kr.

Materialer (bl.a. fødevarer til visuel illustration ved dialogmøder) 20.000 kr.

I alt ansøges der om 279.000 kr. til udvikling af indsatsen.

I 2016 ansøges der om driftsmidler via Sundheds- og Omsorgsudvalget.

23

24

Ansøgning 4: Videreførelse og udvidelse af partnerskabet med frivillignet

Forankring: SSA - Staben

Indsatsens titel

Videreførelse af partnerskabet med Frivillignet, herunder forslag om udvidelse af partnerskabet med en ny

ungelektiehjælp på Frederiksberg Hovedbibliotek. Videreførelse og opjustering af uddannelsesmentorer-

indsatsen på Diakonissestiftelsens Grundforløb samt udvidelse af sprogcafé-aktiviteten med ny sprogcafé på VUFs

HF.

Indsatsens formål

Formålet af de enkelte indsatser fremgår af nedenstående:

Lektiehjælpen på Frederiksberg Hovedbibliotek, Biblioteket Domus Vista og Lindebutikken

Lektiecaféernes formål er at give en hjælpende hånd til børn og unge, der søger støtte til skolearbejdet. Enkelte

voksne besøger også indimellem lektiecaféerne med behov for hjælp til det danske sprog og hverdagsrådgivning.

Hver lektiecafé har 2 ugentlige åbningsdage.

*Frederiksberg Hovedbibliotek oplever behov for udvidelse af aktiviteten til en ungelektiecafé.

Pigeklubben i Danmarksgården og på Flintholm Allé

Pigeklubbernes formål er at skabe et frirum for piger i alderen 8 – 14 år i de to boligområder. Voksne frivillige

planlægger sammen med pigerne sociale aktiviteter og udflugter og giver plads til snak om stort og småt, der

rører sig i pigernes hverdag.

Hver pigeklub har én ugentlig åbningsdag.

Drengeklubben Stjernen

Drengeklubbens formål er at skabe et frirum for drenge i alderen 8 – 12 år i boligområdet. Voksne frivillige

planlægger sammen med drengene sociale aktiviteter og udflugter og giver plads til snak om stort og småt, der

rører sig i drengenes hverdag. Fokus på drenge, der savner socialt netværk samt på udeaktiviteter (som fx

boldspil)

Drengeklubben har én ugentlig åbningsdag.

Sproghjælpen på Frederiksberg

Sproghjælpen på Frederiksberg tilbyder lektiehjælp og sprogtræning på individuelt plan i 1-til-1 match mellem

frivillige og sprogkursister fra VUF med det formål at støtte voksne kursister i indlæringen af det danske sprog.

Sproghjælpen er et fleksibelt tilbud og har derfor ikke faste åbningstider.

Sprogcafé på VUF

Sprogcaféen har som formål at yde støtte til VUFs sprogkursister indenfor primært samtaletræning. Sprogcaféen

er et tilbud til de kursister, der af forskellige årsager ikke benytter 1-til-1 tilbuddet i ”Sproghjælpen på

Frederiksberg”.

Sprogcaféen har 2 ugentlige åbningsdage.

* VUF oplever behov for en ny sprogcafé på HF-delen.

Foreningsguiderne på Frederiksberg

Foreningsguidernes formål er at hjælpe børn og unge i gang med et aktivt foreningsliv i dialog med forældrene

og foreningerne.

Foreningsguiderne er et fleksibelt tilbud, som altid kan kontaktes. Derudover har de en fast ugentlig åbningsdag

på Frederiksberg Hovedbibliotek.

25

Karrierebiblioteket

I Karrierebiblioteket kan unge, der savner inspiration til at vælge uddannelse, låne en såkaldt ekspert – dvs. en

frivillig med en bestemt karriere til en times samtale.

Karrierebiblioteket er et fleksibelt tilbud og har derfor ikke faste åbningstider

Uddannelsesmentorer (Er ikke en del af basispartnerskabet)

Uddannelsesmentorordningens formål er at yde støtte til studerende på Diakonissestiftelsens Grundforløb.

Studerende (mentees) matches med en frivillig mentor, som yder sprogtræning, lektiehjælp, støtte til

gennemførelse af uddannelsen samt inspiration til videre uddannelse.

Uddannelsesmentorordningen er et fleksibelt tilbud og har derfor ikke faste åbningstider.

*Diakonissestiftelsen oplever behov for at etablere uddannelsesmentorordningen som et permanent tilbud på

Grundforløbet.


Partnerskabet omfatter aktiviteter, der knytter sig til en række af integrationspolitikkens indsatsområder. Særligt

er det ”Unge og Uddannelse”, ”Beskæftigelse” og ”Kultur- og Fritidsliv”, aktiviteterne knytter sig til. Dog forgår

mange af aktiviteterne i kommunens udsatte boligområder og vil derfor indirekte bidrage til indsatsområdet

”Familier og Boliger”. Nedenfor er en oversigt over, hvilke indsatsområder partnerskabsaktiviteterne er knyttet til:

Unge og Uddannelse:

- Lektiehjælpen på Frederiksberg Hovedbibliotek, Biblioteket Domus Vista og Lindebutikken

- Pigeklubben i Danmarksgården og på Flintholm Allé

- Drengeklubben Stjernen

- Karrierebiblioteket

- Uddannelsesmentorer

Beskæftigelse:

- Sproghjælpen på Frederiksberg og Sprogcafé på VUF

- Sprogcafé på VUF

Kultur- og Fritidsliv

- Foreningsguiderne på Frederiksberg


Beskrivelsen af de enkelte indsatser fremgår af samarbejdsaftalen mellem Frivillignet og Frederiksberg Kommune.

En forandringsteori der omfatter alle partnerskabets indsatser, er vedlagt i forlængelse af ansøgningen.


De enkelte aktiviteter er forankret i samarbejder med forskellige dele af kommunen, der sikrer

sammentænkningen med kommunens kernedrift samt danner grundlag for et konstruktivt samarbejde.

Lektiehjælpen på Frederiksberg Hovedbibliotek og Biblioteket Domus Vista samt Karrierebiblioteket

Aktiviteterne er forankret i et samarbejde mellem Frivillignet og Frederiksberg Biblioteker.

Lektiehjælpen i Lindebutikken og Pigeklubben på Flintholm Allé

Aktiviteterne er forankret i et samarbejde mellem Frivillignet og kommunens boligsociale indsats.

Pigeklubben i Danmarksgården

Aktiviteterne er forankret i et samarbejde mellem Frivillignet, kommunens boligsociale indsats og

Boligorganisationen Lejerbo.

Drengeklubben Stjernen

26

Aktiviteterne er forankret i et samarbejde mellem Frivillignet, kommunens boligsociale indsats og

Boligorganisationen Frederiksberg Forende Boligorganisationer.

Sproghjælpen på Frederiksberg og Sprogcafé på VUF

Aktiviteterne er forankret i et samarbejde mellem Frivillignet og VUF. Der arbejdes på at etablere en forankring i

Team Integration i Jobcenteret og evt. kommunens boligsociale indsats

Foreningsguiderne på Frederiksberg

Aktiviteterne er forankret i et samarbejde mellem Frivillignet og kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning.

Uddannelsesmentorer

Der arbejdes på at forankre aktiviteterne i en samarbejdsaftale mellem Frivillignet, Ungecenteret og

Diakonissestiftelsens Grundforløb.

Effektmål:

Effektmålene fremgår i forlængelse af forandringsteorien og er i overensstemmelse med de succeskriterier, der er

aftalt i partnerskabsaftalen.


Se ovenfor.

Ansøgt beløb

Frivillignet – drift af ”basispartnerskabet” 300.000 kr.

Frivillignet – Etableringen af en ungelektiehjælp (note 1) 50.000 kr.

Frivillignet – Uddannelsesmentorordningen på Diakonissestiftelsen. (note 2) 150.000 kr.

Frivillignet - Ny sprogcafé på VUFs HF (note 3) 50.000 kr.

Kultur- og Fritidsforvaltningens understøttelse af gennemførelsen af Foreningsguiderne

(note 4)

135.000 kr.

Samlet ansøgt beløb til drift af partnerskabet. 685.000 kr.

Note 1 – Etableringen af ungelektiecafeen vil forøge succeskriteriet med 15-20 unge.

Note 2 – Uddannelsesmentorordningen kan skaleres op og ned i størrelse. Det nuværende tilbud er givet ud fra

Diakonissestiftelsens skøn på et årligt behov for 25 - 30 mentor-mentee forløb. Såfremt der ikke afsættes yderligere

midlet til indsatsen, vil indsatsen stoppe.

Note 3 – Etableringen af en ny sprogcafe vil forøge succeskriteriet med 20-30 voksne.

Note 4 – Midlerne anvendes til ansættelse af en kommunalt ansat koordinator og frivilligpleje, der understøtter

gennemførelsen af aktiviteten. Det ansøgte beløb er en forøgelse på 55.000 kr. i forhold til det bevilligede beløb i

2014. I 2014 dækkede forvaltningen selv denne omkostning.

27

Indsats

(Fokus: Aktiviteter)

Lektiehjælp til børn og

unge

Sprogstøtte til voksne

Output

(Fokus: Det indsatsen

realiserer)

250 – 270 forskellige børn

og unge i alderen 7 – 20 år

modtager lektiehjælp fra

frivillige

Flere børn og unge får

lavet lektier, får øget

selvtillid og disciplin til at

lave lektierne selv


større motivation for at

deltage i skolen

Der opnås årligt kontakt til

80 – 100 forskellige voksne,

som tilbydes støtte til den

igangværende

danskundervisning – enten

via deltagelse i sprogcafé,

lektiecafé eller via en-til-en

match med frivillige

Resultater

(Fokus: Umiddelbare

forandringer)

Børn og unge får støtte til

lige muligheder for at

deltage i skole og

uddannelse


styrket deres sociale

kompetencer

Flere voksne får styrket

deres sproglige

kompetencer

Flere voksne får nye sociale

relationer

Flere voksne får viden om

egne karriere- og

uddannelsesmæssige

muligheder

Virkninger

(Fokus: Mellemlangt sigt)

Færre børn savner

grundlæggende

færdigheder efter endt

skolegang


større viden om samfundet

og bedre mulighed for at

starte på en uddannelse

og/eller få et job

Færre børn bliver

marginaliseret socialt og

økonomisk

Flere borgere med etnisk

minoritetsbaggrund

kender deres muligheder i

lokalsamfundet og har et

ressourcestærkt dansk

netværk

Færre borgere med etnisk

minoritetsbaggrund føler

sig isolerede og ensomme

Virkninger

(Fokus: Langt sigt)

Flygtninge og andre med

etnisk

minoritetsbaggrund har

fået bedre

forudsætninger for

uddannelse,

beskæftigelse og

deltagelse i kultur- og

fritidsliv og øger deres

inklusion i det danske

samfund.

28

Indsats


Drenge- og pigeklubber

Mentorordning

Output


realiserer)

Der kommer i alt 10

drenge og 20 piger fast i

klubtilbuddene og deltager

i sociale aktiviteter med

voksne frivillige

Der etableres og

gennemføres 8 – 10

mentorforløb med henblik

på at støtte

uddannelsesfastholdelse af

sprogsvage elever

Resultater

(Fokus: Umiddelbare

forandringer)

Flere børn deltager i nye

typer sociale aktiviteter

Flere børn får øget

kendskab til lokalområdet

Flere børn får nye

relationer til både voksne

og andre børn

Flere børn får styrket deres

sociale kompetencer

Flere voksne får styrket

deres sproglige

kompetencer

Flere voksne får nye sociale

relationer

Flere voksne får viden om

egne karriere- og

uddannelsesmæssige

muligheder

Virkninger


Færre børn savner

indholdsrig fritid og får

styrket deres kompetencer

i forhold til at starte i andre

fritidsaktiviteter

Flere børn får større viden

om samfundet og bedre

mulighed for at starte på

en uddannelse på sigt

og/eller få et fritidsjob

Færre børn bliver


økonomisk

Flere borgere med etnisk

minoritetsbaggrund

kender deres muligheder i

lokalsamfundet og har et

ressourcestærkt dansk

netværk

Færre borgere med etnisk

minoritetsbaggrund føler

sig isolerede og ensomme

Virkninger

(Fokus: Langt sigt)


etnisk minoritetsbag-

grund har fået bedre

forudsætninger for

uddannelse,

beskæftigelse og




samfund

29

Indsats


Foreningsguider

Karrierebiblioteket

Output


realiserer)

70 børn kontaktes med

henblik på et

foreningsguideforløb

20 – 35 unge inspireres til

karrierevalg enten via en

samtale med en frivillig

ekspert på biblioteket eller

et ryk-ud-møde i fx en

folkeskole

Resultater

(Fokus: Umiddelbare

forandringer)

Flere børn deltager i

foreningslivet

Flere børn får øget

kendskab til lokalområdet

Flere børn får nye

fritidsinteresser og netværk

Flere børn får styrket deres

sociale kompetencer

Flere unge får viden om

egne karriere- og

uddannelsesmæssige

muligheder

Virkninger


Færre børn savner

indholdsrig fritid og får

styrket deres kompetencer

i forhold til at starte i andre

fritidsaktiviteter

Flere børn får større viden



en uddannelse på sigt

og/eller få et fritidsjob

Færre børn bliver


økonomisk

Flere unge får større viden



en uddannelse og/eller få

et job

Virkninger

(Fokus: Langt sigt)


etnisk minoritetsbag-

grund har fået bedre

forudsætninger for

uddannelse,

beskæftigelse og




samfund

30

Hvilken aktivitet/ resultat/effekt skal

indikatoren måle?

Indikator

Lektiehjælp 250 - 270 forskellige børn og unge i alderen 7 - 20

år modtager lektiehjælp fra frivillige.

Sproghjælp Der opnås årligt kontakt med 80 – 100 forskellige

voksne, som tilbydes støtte til den igangværende

danskundervisning enten via deltagelse i

sprogcafé, lektiecafé eller via en-til-en match med

frivillige.

Drengeklubben 10 drenge kommer fast i drengeklubben og

deltager i sociale aktiviteter sammen med voksne

frivillige.

Pigeklub I alt 20 piger fordelt på to pigeklubber kommer

fast i pigeklub og deltager i sociale aktiviteter

sammen med voksne frivillige.

Mentorordning Der gennemføres 8–10 mentorforløb med henblik

på at støtte.

Foreningsguiderne

70 børn kontaktes med henblik på et

foreningsguideforløb.

Karrierebiblioteket 20 – 35 unge inspireres til karrierevalg enten via en

samtale med en frivillig ekspert på biblioteket eller

et ryk-ud-møde i fx en folkeskole

31

C. Ansøgninger til finansiering af innovationsprojekter.

Ansøgning 5: En tidlig sprog- og trivselsstimulerende indsats til børn af forældre med anden etnisk baggrund

(0-3 år).

Forankring: Sundhedsplejen

Problemstilling

Dette projekt søger at udvikle den støtte, der tilbydes forældre med anden etnisk baggrund med henblik på at

inspirere og vejlede dem til at understøtte deres børns sproglige og motoriske udvikling. 10 % af de 0-3-årige i

Frederiksberg kommune har eller er efterkommere af borgere med anden etnisk baggrund end dansk6. I mange

tilfælde er det danske sprog derfor ikke disse børns førstesprog. Børn af forældre med anden etnisk baggrund

skal i deres opvækst navigere i en hverdag med flere sprog. Nogle af dem har behov for ekstra støtte i deres

dansktilegnelse. Det er afgørende for tosprogede børn, at de allerede i en tidlig alder bliver stimuleret sprogligt,

så de får optimale muligheder for at agere i det danske samfund. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale forhold har udviklet materialet ”Sprog er en gave”, som fokuserer på tosprogede børn i alderen 3 år til

skolestart. Dette materiale dækker dog ikke den tidlige sprogstimulerende indsats i alderen 0-3 år.

Dagtilbudsafdelingen oplever, at der er behov for at styrke samarbejdet med forældrene om den tidlige indsats i

forhold til sprogstimulering for at fremme børnenes sproglige udvikling. En manglende sprogstimulering i

børnenes tidlige leveår har stor betydning for børnenes senere sprogudvikling. Særligt oplever

dagtilbudsafdelingen det som udfordrende at støtte forældrene i at løfte opgaven med tidlig sprogstimulering.

Dette skyldes blandt andet, at børn af forældre med anden etnisk baggrund end dansk gennemsnitligt starter

senere i daginstitution7.

Dette projekt sigter derfor mod at udvikle arbejdet med en tidlig sprogstimulerende indsats og vil blandt andet

arbejde med at styrke indsatsen i sundhedsplejen, dagpleje og vuggestue samt sikre overgangen mellem hjem og

institution. Projektet skal fremme de tosprogede børns sproglige forudsætninger for at gennemføre en

uddannelse.

Projektet har endvidere til formål at fremme sunde vaner for kost og bevægelse, som kan understøtte barnets

udvikling, vækst og trivsel. Undersøgelser viser, at stillesiddende fritidsaktiviteter er mere udbredt blandt

indvandrere end blandt etnisk danske borgere og at især indvandrerkvinder bevæger sig markant mindre end

etnisk danske kvinder8. Samtidig ses en større forekomst af diabetes blandt indvandrere og omkring hver fjerde

københavner med tyrkisk baggrund har et BMI på mindst 30, mens kun 8% af de øvrige københavnere er

overvægtige (ibid.).

Sundhedsplejen tilbyder i dag livsstilsbesøg til alle familier med børn i førskolealderen, hvor forældre eller børn er

overvægtige eller har andre udfordringer i forhold til familiens mad. Sundhedsplejersken vejleder familien om kost

og om børn og forældres behov for bevægelse og forældrenes mulighed for at stimulere barnets motorik.

Projektet vil tage afsæt i den kontakt, sundhedsplejen har til denne målgruppe. Langt de fleste forældre med

anden etnisk baggrund åbner deres hjem for sundhedsplejerskerne. Dermed har kommunerne en unik mulighed

for at iværksætte integrations- og sundhedsfremmende initiativer9. En central del af projektet er den kontakt og

dialog som sundhedsplejen har med forældrene, da dialogen med barnets forældre er altafgørende for at skabe

gode rammer for sprogstimulering såvel som for bevægelses- og kostvaner, der støtter barnets vækst og

udvikling.

Projektet søger at nytænke kontakten og støtten til forældrene med anden etnisk baggrund ved, blandt andet, at

se på:

6 Danmarks Statistik, statistik på indvandrere og efterkommere 0-3 år 3. kvartal 2014.

7 Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2010.

8 Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007. Statens Institut for Folkesundhed 2007

9 Fremtidens sundhedspleje i kommunerne. Dansk Sygeplejeråd, 2010.

32

1. Hvordan sundhedsplejen kan blive bedre til at understøtte at 0-3-årige børn får sproglig og motorisk

stimulering i hjemmet samt hvordan sundhedsplejen kan bidrage til, at børnene får den rette kost. I

denne sammenhæng vil behovet for efteruddannelse i sundhedsplejen med fokus på sprogtilegnelse og

sprogstimuleringsmetoder og interkulturel kommunikations og kulturforståelse blive tænkt ind (ibid.).

2. Hvordan den bedste overgang fra hjem til institution skabes. Her vil sundhedsplejen tilbyde besøg hver

3.- 6. måned til familier med anden etnisk baggrund end dansk, indtil barnet er startet i institutionsregi.

3. Hvordan Frederiksbergs bibliotekets tilbud om lån og brug af ’sprogkufferter’ kan understøtte den

sprogstimulerende indsats.

4. Hvordan bydelsmødrene kan involveres i forhold til familierne ved at understøtte konkrete aktiviteter, fx

at besøge biblioteket eller bidrage til kommunikationen med familier som sundhedsplejen har vanskeligt

ved at etablere kontakt til.

5. Hvordan inddragelse af foreningslivet kan bidrage til at støtte forældrene. Som eksempel overvejes det,

hvordan et samarbejde med frivillige DGI-idrætsvejledere tilknyttet DGI´s inklusionsprojekt kan støtte op

om familien fysiske bevægelse. Dette kan foregå ved at afholde månedlige oplæg på Frederiksberg

bibliotek, hvor de frivillige vejleder familien ift. bevægelsesvaner og valg af fysiske aktiviteter eller

sportsgrene samt informere om DGI´s motionshold og motionsgrupper for mænd, kvinder og børn.

Projektets formål

Dette projekt skal investere i udviklingen af en ny tilgang til arbejdet med at støtte forældre med anden etnisk

baggrund i den tidlige indsats ved at stimulere deres børn ift. sprog og motorik, også når de ikke er en del af en

daginstitution. Dette skal fremme de tosprogede børns sundhed og deres sproglige, motoriske forudsætninger

for senere at blive skoleparate, livsduelige og gennemføre en uddannelse.


Indsatsen skal bidrage til integrationspolitikkens indsatsområde ”Unge og Uddannelse”. Endvidere vil den

understøtte familier med anden etnisk baggrund i at tilpasse sig det danske samfund og få den nødvendige hjælp

til at støtte deres børn. Dette skal sikre børnene de bedste forudsætninger for at blive aktive bidragende

medborgere. Dermed bidrager den også til integrationspuljens indsatsområde ”Familier og Boliger”.


Projektet skal forankres i sundhedsplejen.

Plan for udviklingsprocessen

Fase 1: Afdækning af familiernes behov (Januar-februar)

Denne fase vil have fokus på at afdække familiernes behov, både gennem indsamling af viden samt ved at

inddrage målgruppen. Konkret vil det ske ved:

1. Desk research: hvilke udfordringer møder målgruppen? Hvilke indsatser har vist sig at være effektfulde i

forhold til målgruppen? Hvilke erfaringer har andre kommuner (fx Ishøj Kommune)? Herunder inddrages

relevante eksperter.

2. Interview med fire familier med anden etnisk baggrund. Interviewene vil bygge på desk researchen og vil

have fokus på familiernes oplevelse af den støtte, de fået fra kommunen samt de behov, de har oplevet.

3. Interview med fagpersoner fra sundhedsplejen og daginstitutioner. Interviewene vil have fokus på hvilke

udfordringer, de møder i støtten af målgruppen.

Som leverance i denne fase opsamles den viden, der er indsamlet i en kort skrivelse.

Fase 2: Udarbejdelse af model for den tidlige støtte af forældre med anden etniske baggrund

(februar-marts).

33

1. Interessentanalyse: Med afsæt i fase 1’s vidensindsamling laves en interessentanalyse over potentielle

samarbejdspartnere, der inviteres til en udviklingsworkshop

2. Udviklingsworkshop: På baggrund af den indsamlede viden i fase et, inviteres de relevante

samarbejdspartnere til en udviklingsworkshop, hvor der udvikles et koncept for støtten til forældre med

anden etnisk baggrund.

3. Pilottest: En prototype på en ”ny model for den tidlige støtte af forældre med anden etniske baggrund”

visualiseres. Prototypen testes ved at gennemgå den med tre repræsentanter fra målgruppen samt tre

medarbejdere fra sundhedsplejen.

Fase 3: Implementering (April - november)

Den nye model implementeres i boligområderne Danmarksgården og Stjernen.

Fase 4: Evaluering

Projektet evalueres ved, at der gennemføres sproglige test på de børn, der har været en del af projektet samt en

referencegruppe, der ikke har været en del af projektet. Endvidere gennemføres en brugerundersøgelse, hvor de

familier, der har været involveret i projektet, kan give feedback på indsatsen.


I arbejdet med at udvikle indsatsen vil der blive inddraget en række kommunale aktører samt aktører fra andre

sektorer. I forbindelse med udviklingen af en procesplan, vil de relevante aktører blive afdækket. Det overvejes

blandt andet at inddrage: sundhedsplejen, mødrehjælpen, foreningen bydelsmødre, kommunens daginstitutioner

og PPR. Denne liste vil løbende blive udviklet.

Ansøgt beløb

Omkostningerne i forbindelse med innovationsprojektet forventes at være 409.600 kr.

Interventionen målrettes 160 børn om året.

De ekstra sundhedsplejebesøg beregnes til et omfang på 600 mandetimer svarende til 198.000 kr.

Desuden søges penge til oplægsholdere, der skal opkvalificere sundhedsplejen ift. sprogtilegnelse og

sprogstimuleringsmetoder, interkulturel kommunikations og kulturforståelse svarende til 40.000 kr. inklusiv

forplejning.

Der søges penge til en halv projektlederstilling inklusiv evaluering af indsatsen.: 171.600kr.

Der ansøges i alt om 409.600 kr.

34

Ansøgning 6: Udvikling af helhedsorienterede tilgange til at støtte sent ankomne udlændinge (15-25-årige) med

fokus på uddannelse/beskæftigelse.

Forankring: UU- og Ungecenteret

Problemstilling

Arbejdsmarkedsafdelingen har på nuværende tidspunkt kontakt til en gruppe unge, der har meget begrænsede

dansksproglige kompetencer, vanskeligheder med at tilegne sig viden samt har sociale udfordringer, som

udfordrer denne gruppe i at gennemføre en uddannelse og/eller komme i beskæftigelse. Gruppen omfatter

overordnet to undergrupper:

1. Unge der har gået i modtagerklassen på Bülowsvej, og som i forvejen er kendte af UU.

2. Unge der er kommet til DK efter de er fyldt 18 år, og som er kendte af integrationsenheden på rådhuset.

På tværs af de kommunale forvaltninger: arbejdsmarkeds-, familie- og skoleafdelingen, der har kontakt til denne

målgruppe, opleves det som en kompleks opgave at støtte de unge i at blive selvhjulpne og aktive medborgere.

Projektets målgruppe

De unge sent ankomne udlændinge er enten ankommet til Danmark som uledsagede mindreårige flygtninge eller

sammen med deres forældre, hvoraf mange af forældrene grundet traumer og begrænset integration ikke har det

nødvendige overskud til at støtte deres børn. Dette betyder, at en stor del af de unge ikke får den støtte de har

behov for fra deres forældre.

De unge står på denne måde i en særligt udsat situation, hvor de skal lære at forstå og agere i et nyt samfund

med andre normer og kulturelle kodeks. De skal håndtere et voksenliv med alle de forpligtigelser, ansvar og

opgaver det indebærer. De unge skal finde ud af, hvad de ønsker at gøre med deres liv, herunder hvad de ønsker i

forhold til uddannelse og beskæftigelse indenfor et uddannelsessystem og et arbejdsmarked, de ikke kender. Det

hele bliver ikke en mindre udfordring af, at de fleste af de unge har begrænsede sproglige kompetencer,

indlæringsudfordringer samt et meget begrænset socialt netværk.

Målgruppens udfordringer er på denne vis omfattende, komplekse og svære at overkomme, hvilket betyder at en

stor del af denne gruppe unge ender på overførelsesindkomst, bliver socialt marginaliseret og isoleret fra det

resterende samfund når de bliver ældre. Det er vigtigt at se på, hvordan man gennem en tidlig indsats kan

aktivere denne gruppes potentiale til at blive aktive og bidragende medborgere. Overordnet kan de udfordringer

de unge møder, opsummeres således:

- Indlæringsudfordringer og begrænsede skolekompetencer

En central udfordring som gør sig gældende for en stor del af gruppen, er at de har forskellige sociale

udfordringer samt et skrøbeligt mentalt helbred, som er begrænsende for deres indlæringsevne og

tilvænning til samfundet.

- Begrænsede sproglige kompetencer

En stor del af målgruppen har begrænsede dansksproglige kompetencer, hvilket er en barriere for at tage

en uddannelse, komme i beskæftigelse samt for deres involvering i samfundet generelt.

- Begrænset socialt netværk

De unge ankommer med et meget begrænset netværk. De har derfor behov for støtte til at etablere

relationer til positive fællesskaber, der kan bidrage til deres integration.

- Udfordringer i hverdagslivet

En stor del af de unge er endvidere udfordret i at løse dagligdagsopgaver, hvor de ikke har et netværk og

familie at trække på. Dette omfatter alt fra styring af deres privatøkonomi (budget), madlavning til

35

personlig sundhed.

- Manglende forståelse for det danske system og danske normer.

De unges kendskab til det danske system er i det flest tilfælde meget begrænset, herunder under skiftet fra

under 18 år-systemet til over 18 år-systemet, den grundlægning tænkning om ret og pligt og helt generelt

mulighederne i det danske system. Dette kompliceres yderligere af deres begrænsede dansksproglige

kompetencer.

De kommunale fagpersoner oplever, at der er behov for at udvikle den måde, de unge støttes på, så kommunen

har en fleksibel tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der tager afsæt i de unges behov. Herunder vil projektet

have fokus på vigtigheden af, at indsatsen tager afsæt i ungdomsstimulerende miljøer, hvor de unge kan være

almindelige unge. Endvidere vil det i dette arbejde være væsentligt at se på, hvordan frivillige og andre

civilsamfundsorganisationer kan bidrage til at støtte de unge sent ankomne udlændinge i at etablere sociale

netværk, tilegne sig dansksproglige kompetencer, få forståelse for det danske system mv.

Projektets formål

Formålet med dette projekt er at udvikle og teste en ny helhedsorienteret tilgang til at støtte denne gruppe af

unge sent ankomne udlændinge i at blive aktive medborgere. Projektet vil have særligt fokus på at støtte de unge

i at få de sproglige og sociale færdigheder til at gennemføre en uddannelse og/eller komme i beskæftigelse.


Projektet skal bidrage til målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse under

indsatsområdet ”Unge og Uddannelse”.


Arbejdsmarkedsafdelingen - Ungecenteret


Se vedlagte procesplan.


Projektet vil tage afsæt i et samarbejde mellem Ungecenter, Skoleafdelingens tosprogskonsulent,

Familieafdelingen, Skolen ved Bülowsvej, UU-centeret, Integrationsenheden (arbejdsmarkedsafdelingen) og F86.

Endvidere vil andre ”ikke-kommunale” aktører blive involveret i den indledende fase. VUF, Dansk Flygtninge

Netværks Ungdom (DFUNK), URK, Røde Kors og DGI vil blandt andre i den indledende fase blive inviteret ind i

processen. Denne aktørkreds udvides på baggrund af målgruppens behov.

Ansøgt beløb

Omkostningspost Budget (kr.)

Projektledelse 220.000

Workshops/mødeafholdelse mv.: 15.000

Oplægsholdere/ekstern bistand: 30.000

Diverse materialer med videre 10.000

Sum 275.000

36

UDVIKLING AF EN HELHEDSORIENTERET TILGANG TIL AT STØTTE SENT ANKOMNE UDLÆNDINGE (15-25-ÅRIGE) MED FOKUS PÅ UDDANNELSE/BESKÆFTIGELSE Udviklingsproces

Februar 2014

Fase 6

Evaluering

December 2015

Udarbejdelse af en business case/evaluering.

Fase 3

Designforløb

Marts 2015

Design-forløb med potentielle samarbejdsarbejdspartnere, medarbejdere og repræsentanter for målgruppen. Hvilken støtte er der behov for? Hvordan ser de optimale forløb ud?

Møde: Fastlæggelse af nyt koncept og planlægning af testforløb (Deltagere: de interne og eksterne parter der skal bidrage aktivt i det nye test forløb).

Fase 5

Testforløb

April-november 2015 2015

Halvdelen af målgruppen tilbydes det nye koncept.

Fase 2

Indsamling af viden

Afdække andre kommuners erfaringer med målgruppen.

Interview med eksperter på området.

Afdækning af interessenter, eksisterende ressourcer og potentielle samarbejdspartnere i forhold til projektet.

Fase 1

Kortlægning af den eksisterende indsats/Afdækning af målgruppens behov

Januar 2015

Afdækning af målgruppens behov på baggrund af en kvalitativ gennemgang af målgruppens sager.

Interview med 6 unge om deres oplevelser, og om de barrierer og behov de oplever i mødet med det danske samfund og indsatsen for at komme i uddannelse/beskæftigelse

37

Ansøgning 7: Udvikling af en effektiv indsats for borgere med anden etnisk baggrund end dansk, hvis

mentale helbred er en barriere for beskæftigelse.

Forankring: Sundhedscenteret og Arbejdsmarkedsafdelingens rehabiliteringsteam

Problemstilling

Dette projekt ansøger midler til at udvikle en effektiv indsats målrettet borgere med anden etnisk baggrund end

dansk, hvis mentale helbred er en barriere for beskæftigelse.

Målgruppen er arbejdsledige kvinder med anden etnisk baggrund end dansk med udfordringer af

sundhedsmæssig, social og beskæftigelsesmæssig karakter.

Kvinderne kendetegnes ved, at de har et komplekst sygdomsbillede med flere kroniske livsstilssygdomme. De har

typisk somatiske klager og har mange henvendelser i sundhedssystemet. Kvinderne klager over smerter fra

bevægeapparatet, de har svært ved at tage imod information om træning mv. og svært ved at handle relevant i

forhold til råd om sundhedsfremme i forhold til kost og motion.

Kvindernes mentale sundhedstilstand er præget af deres baggrund som flygtninge eller familiesammenførte, hvor

migrationen har givet psykiske mén. Mange har en historie med tortur og traumer bag sig, som fylder meget og

påvirker både dem selv og familierne afgørende.

Kvindernes hverdag er i høj grad præget af at ”overleve” og af at holde familien kørende. Nogle etniske kvinder er

eneansvarlige og ene omsorgsgivere i deres familier, uanset om der er en ægtefælle eller ej. Hverdagen byder på

mange bekymringer: Omkring fysisk og psykisk helbred hos både familiemedlemmer og dem selv, omkring

økonomien, omkring savnet af familien i hjemlandet, omkring børnene og deres trivsel, omkring et oplevet pres

fra kommunen.

De etniske kvinder har ingen, eller kun lidt viden om det danske arbejdsmarked og den kultur der er på en dansk

arbejdsplads. De kender ikke til relationerne mellem ansatte og ledere, fagforeningernes rolle,

arbejdsmarkedssystemer, overenskomster og lovgivning.

Kvinderne er ofte ikke klædt på til at håndtere de udfordringer eller konflikter som kan opstå på en arbejdsplads.

De kender ikke til de positive ting, der er ved at have et job og den selvstændighed de kan få ved det. Det at det

giver selvtillid, uafhængighed og egen indkomst, samt en mulighed for at få et socialt netværk.

Kvinderne har måske ingen eller kun lidt uddannelses- eller erhvervserfaringer fra hjemlandet. Typisk har de kun

et grundskoleforløb bag sig, hvis overhovedet noget. For de flestes vedkommende har de i Danmark været

igennem forskellige, som oftest, afbrudte sprogskoleforløb, og nogle har også været i kortere aktiveringsprojekter

uden at det har ført noget med sig. Der er mange grunde til de afbrudte eller manglende beskæftigelsesforløb,

bl.a. mange barsler, migrationsrelaterede traumer, helbredsproblemer, at ægtefællen har forsørget familien, og at

kvinden selv og/eller ægtefællen ikke har ønsket det.

På denne måde er der en række forhold, herunder kvindernes dårlige mentale sundhedstilstand og diffuse

sygdomsbilleder, som er en barriere for at denne gruppe borgere får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedsafdelingens Rehabiliteringsteam oplever det som en kompleks udfordring at støtte denne gruppe

i at komme i beskæftigelse, samt at der er et udviklingspotentiale i forhold til, hvordan denne indsats kan

håndteres på en ny og bedre måde.

Sundhedscenteret har generelt fokus på gruppen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, herunder

også dem med en mental sundhedstilstand, der er begrænsende for deres dagligdag. De foreløbige erfaringer

med gruppen af borgere med et dårligt mentalt helbred viser, at det er en barriere i forhold til at gøre brug af

Sundhedscentrets tilbud. Samtidig er det en udfordring at komme i kontakt med denne gruppe borgere, da de

ofte isolerer sig. Endvidere opleves der blandt sundhedsfaglige medarbejdere, at dårligt mentalt helbred er

tabubelagt og at der er kulturelle forskelle i forståelserne af mentalt helbred. Ud fra et sundhedsfagligt perspektiv

mangler der en sygdomserkendelse i forhold til psykisk udfordringer.

Frederiksberg Kommune har et særligt fokus på mental sundhed i forbindelse med implementeringen af

38

sundhedspolitikken og Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Dette innovationsprojekt sammentænker

fremme af mental sundhed med den arbejdsmarkedsrettede indsats målrettet borgere anden etnisk baggrund

end dansk.

At det er vigtigt at sammentænke netop mental sundhed med den arbejdsmarkedsrettede indsats underbygges af

undersøgelser der viser, at mentale helbredsproblemer er årsag til 50 procent af alle langtidssygemeldinger og 48

procent af alle førtidspensioner10

. Endvidere peger undersøgelser på, at ”ondt i livet” er årsag til sygemelding hos

30% af gruppen af etniske minoriteter, som efter det tidligere system modtog kontanthjælp i match 4 eller 511

.

Projektets formål

Formålet med projektet er at udvikle en indsats med fokus på at støtte arbejdsledige kvinder med anden etnisk

baggrund end dansk med udfordringer af sundhedsmæssig, social og beskæftigelsesmæssig karakter i at få fast

tilknytning til arbejdsmarkedet.


Projektet skal bidrage til indsatsområdet ”Beskæftigelse” ved at understøtte arbejdsledige kvinder med anden

etnisk baggrund end dansk med udfordringer af sundhedsmæssig, social og beskæftigelsesmæssig karakter.

Projektets organisatoriske forankring

Projektet er som udgangspunkt forankret i et samarbejde med Sundhedscenteret og Arbejdsmarkedsafdelingens

rehabiliteringsteam.


Se nedenstående procesplan


Projektet vil involvere følgende interne interessenter: Den boligsociale indsats, herunder de aktører der er

involveret i den som bydelsmødre mv., Sundhedscenteret Sundhedsformidlere (består primært af personer med

anden etnisk baggrund end dansk), og relevante aktører fra jobcenteret. Endvidere vil følgende eksterne

interessenter blive involveret: ’Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed’ (Statens Institut for

Folkesundhed, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed - MESU (Københavns Universitet),

’Sundby Netværket’ (nok særligt i forhold mental sundhed) og de praktiserende læger. Denne liste vil blive

suppleret i forbindelse med designforløbet (fase 4).

Ansøgt beløb

Det estimeres at arbejdet med at udvikle og teste en ny tilgang til denne gruppe unge vil koste 500.000 kr. I

arbejdet med at kvalificere planen for udviklingsprocessen vil der blive lagt et detaljeret budget.


Projektleder og brobygger 30-35 t./uge jan-dec. 2015 425.000

Kompetenceudvikling af frontmedarbejdere 20 personer af 2500 kr. 50.000

Opstartsseminar for relevante interessenter (borgere og medarbejdere) 15.000

Materialer 10.000

Sum 500.000

10

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/06juni/ForebyggPk/MentalSundhed.pdf

11 http://www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/663/helbred_integration__marts09.pdf

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/06juni/ForebyggPk/MentalSundhed.pdf

http://www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/663/helbred_integration__marts09.pdf

39

UDVIKLING AF EN EFFEKTIV INDSATS FOR BORGERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND, HVIS MENTALE HELBRED ER EN BARRIERE FOR BESKRÆFTIGELSE

Udviklingsproces

Januar 2015

Fase 1

Kortlægning af den eksisterende indsats

Fase 2

Indsamling af viden

Februar 2014

Inspirationsmøde/ekspertinterview med Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed.

Indhente erfaringer fra andre kommuner gennem: ”Sund by netværket”, Netværk blandt andre sundhedschef mv.

Afsøge erfaringer der er opnået i lande der er langt i arbejdet med mental sundhed (Finland/Australien)

Kontakte organisationer der arbejder med målgrupper med tilsvarende udfordringer, fx Røde Kors, Dansk Flygtninge hjælp, Muhabet m.fl.

Fase 3

Borgerinddragelse

Marts 2015

Interview med 5 repræsentanter fra målgruppen med fokus på at afdække deres forløb i kommunen, oplevelse af egne udfordringer og barrierer samt deres behov for støtte.

Interview med 4 frontmedarbejdere om hvad de oplever målgruppes udfordringer og barrierer.

Fase 6

Evaluering

December 2015

Udarbejdelse af den endelige indsats/business case.

Fase 4

Designforløb

Maj 2015

Afdækning af potentielle samarbejdspartnere (herunder interne interessenter)

På baggrund af viden fra fase 1 og 2 gennemføres en designworkshop med deltagelse af målgruppen, medarbejdergruppen og evt. eksterne samarbejdspartnere.

Fastlæggelse af konceptet for et prototype forløb.

Fase 5

Testforløb

Juni-november 2015 2015

To testforløb der tilpasses efter hvert forløb på baggrund af en evaluering med afsæt i:

- WHO-5 (instrument til måling af trivsel)

- Brugerinterview

Kvalificere ansøgningens beskrivelse af målgruppens udfordringer og deres særlige behov for støtte.

Kortlægning af eksisterende interne og eksterne indsatser for målgruppen.

40

Ansøgning 8: Støtte og motivation af kvinder med anden etnisk baggrund, der har haft lange

kontanthjælpsforløb, i at komme ud på arbejdsmarkedet, herunder sikre at hele familien får den rette støtte.

Forankring: Arbejdsmarkedsafdelingen – Team Indsats.

Problemstilling

Arbejdsmarkedsafdelingen oplever en stor udfordring i at støtte gruppen af kvinder med anden etnisk baggrund,

der har været i langvarige kontanthjælpsforløb i at komme ud på arbejdsmarkedet.

Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence og Viden har i 2014 lavet en screening af Jobcenterets

håndtering af langvarige kontanthjælpsforløb. Denne screening viste, at borgere på langvarige

kontanthjælpsforløb er karakteriseret ved at have:

Manglende uddannelse

Lang periode på offentlig forsørgelse

Både fysisk og psykiske lidelser

Integrationspolitikkens målgruppe af borgere med en anden etnisk herkomst er overrepræsenteret blandt de

langvarige kontanthjælpsforløb, og særligt er der en stor gruppe kvinder med anden etnisk herkomst end dansk.

Jobcenteret oplever, at de indenfor rammerne af den nuværende indsats ofte ikke lykkes med at støtte denne

gruppe i at komme i beskæftigelse.

I tillæg til ovenstående barriere for at komme i beskæftigelse, oplever jobcenteret, at en stor del af målgruppen: - aldrig har haft et job og har været i systemet i mange år.

- har svækkede mænd, fx mænd der lider af krigstraumer mv. med stort behov for støtte.

- har flere børn, som de tager sig af i hjemmet.

- har en begrænset motivation til at starte forfra med at lære det danske sprog, både mundtligt og

skriftligt.

Målgruppen er kendetegnet ved en kombination af flere af disse barrierer, hvilket betyder, at indsatsen ofte

kræver inddragelse af flere forvaltninger. Barrieren for at støtte kvinderne i at komme i beskæftigelse, er derfor i

flere tilfælde i et udtryk for, at familien som helhed ikke får den rette støtte.

Dette innovationsprojekt sigter derfor mod at afdække og afprøve, hvordan det er muligt at motivere og støtte

denne gruppe kvinder i at komme i beskæftigelse og i den sammenhæng sikre, at deres familie samlet får den

rette støtte. I dette arbejde vil der være fokus på, at familien ikke skal føle, at de kommer til at stå i vejen for

kvinden, samt de kulturelle og familiære forhold, der gør sig gældende for målgruppen.

Dette kræver, at en række aktører formår at samarbejde om opgaveløsningen på tværs, og at kendskab til

kulturelle og familiemæssige forhold indtænkes i løsningen. Dette samarbejde balancerer mellem på den ene side

at give familien den støtte og de tilbud de har behov for og samtidig udfylde kommunens myndighedsopgave, så

familien som helhed opnår en bedre livskvalitet og den rette støtte til selv at kunne klare sig. Arbejdsgange og

samarbejdsrelationer understøtter ikke på nuværende tidspunkt denne opgaveløsning, men skal udvikles og

implementeres i praksis.

Indsatsen for målgruppen tager udgangspunkt i beskæftigelseslovens bestemmelse – tilbud om at få en mentor,

afklaring/arbejdsprøvning i F86 mv. Dette projekt vil undersøge og afprøve, hvordan indsatsen kan håndteres på

en ny måde, samt om der er behov for et supplement – eventuelt kunne frivillige kræfter indtænkes i projektet.

Herunder vil man se på, hvordan man bedst håndterer den løsningsfokuserede samtale i henhold til målgruppen,

samt om der er behov for alternative tilbud til denne gruppe.

Opsummerende vil projektet have fokus på at udvikle kontakten og samspillet mellem borger og myndighed via

den koordinerede sagsbehandling, mhp. at borgeren kan blive selvforsørgende. Det kræver indsigt i borgerens

behov og sociale rammer og forhold hos sagsbehandlerne/myndigheden, samt nye redskaber, værktøjer og

indsatser til motivation af og støtte til borgeren til at komme videre og selv tage ansvar for egen situation.

41

Projektets formål

Projektets mål er derfor, at nytænke den arbejdsmarkedsrettede indsats for kvinder med anden etnisk baggrund,

der er i langvarige kontanthjælpsforløb, med afsæt i borgerens behov og øvrige kulturelle og familiemæssige

forhold. Indsatsen skal sikre et helhedsorienteret fokus på kvindernes behov for støtte, i kombination med at

familien får den rette støtte. Omdrejningspunktet for projektet er den tværfaglige koordinerende sagsbehandling.

Projektet skal – via fokus på den tværfaglige og helhedsorienterede indsats - bidrage til at fremme målgruppens

aktive deltagelse i samfundet og fremme beskæftigelsen blandt denne gruppe kvinder. Det estimeres, at gruppen

omfatter ca. 50 borgere.


Projektet retter sig mod indsatsområderne ”Beskæftigelse” og ”Familier og Boliger”.


Projektet er organisatorisk forankret i Jobcentrets Team Indsats med et tæt samarbejde med andre afdelinger og

forvaltninger i kommuner samt evt. frivillige organisationer.


Udviklingsprocessen fremgår af nedenstående procesplan.


Projektet vil involvere følgende: Den boligsociale indsats, herunder bydelsmødre mv., familieafdelingen, social og

psykiatriteamet i socialafdelingen, herunder SKP-ordningen, sundhedscentret, det interne mentorkorps på F86,

samt andre relevante, eksterne aktører.

Ansøgt beløb

Det ansøgte beløb går til at udvikle og teste en ny tilgang til målgruppen:


Projektleder (½-tid i 8 måneder., inkl. evaluering) jan-aug. 2015 175.000

Kompetenceudvikling af sagsbehandlere 12-14 personer af 2500 kr. 35.000

Opstartsseminar for relevante interessenter (medarbejdere fra forskellige

afdelinger og relevante eksterne aktører)

10.000

Workshops med projektleder og koordinerende sagsbehandlere 10.000

Materialer 5.000

Sum 235.000

42

UDVIKLING AF EN EFFEKTIV INDSATS FOR BORGERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND, HVIS MENTALE HELBRED ER EN BARRIERE FOR BESKRÆFTIGELSE

Udviklingsproces

Fase 3

Ideudvikling

Maj 2015

Workshop med medarbejdere, interessenter, eksperter og personer med afsæt i problemstillingen. Ideudviklingsworkshop.

Prioritering, konkretisering og kvalificering af ideerne fra workshoppen – projektleder og sagsbehandlere i samarbejde. Herunder inddragelse af potentielle samarbejdspartnere om indsatsen.

Fase 4

Testforløb

Maj-juli 2015

Konceptet med et ”Scenariespil” med målgruppen.

10 personer fra målgruppen tilbydes den ny udviklede indsats.

Fase 5

Evaluering

August 2015

Effekten af indsatsen vurderes af testforløbene samt behovet for tilpasning. På denne baggrund opstilles en business case der afklarer om det er økonomisk rentabelt at fortsætte indsatsen.

Fase 1

Opdagelse

Januar - marts 2015

Afdække den hverdag målgruppen har - de udfordringer og behov de oplever. Dette skal munde ud i målgruppebeskrivelse.

Brugerrejser – Kortlægge brugernes interaktion med det kommunale system.

Afdækkelse af eksisterende erfaring andre kommuner

Opstartskonference med relevante afdelinger, aktører m.v.

Fase 2

Kompetenceudvikling

April 2015

Kompetenceudvikling af koordinerende sagsbehandlere ift. målgruppen

43

Ansøgning 9: Den gode modtagelse af flygtninge, der skaber det bedste grundlag for en succesfuld integration

Forankring: Arbejdsmarkeds- og socialafdelingen

Problemstilling

Udlændingestyrelsen har meddelt, at Frederiksberg Kommune i 2014 skal modtage 46 flygtninge. Dette er en

væsentlig forøgelse i forhold til tidligere år. Det forøgede antal har tydeliggjort behovet for at se på, hvordan

modtagelsen af flygtninge i kommunen varetages. Det kan være en meget ressourcekrævende integrations- og

beskæftigelsesfaglig opgave at støtte den enkelte nyankomne flygtninge i at blive aktivt deltagende på

arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. Dette projekt har som målsætning at udvikle den indsats og

modtagelse, vi giver nyankomne flygtninge, og herunder fokuserer projektet på, hvordan der kan skabes mere

kvalitet og dermed effektivitet i vores integrationsprogrammer.

Med afsæt i det eksisterende samarbejde mellem de forvaltningsområder, der er involveret i indsatsen, vil dette

projekt fokusere på at udvikle og kvalificere ”den gode modtagelse af flygtninge, der skaber det bedste grundlag

for en succesfuld integration”. Modtagelsen skal støtte de nyankomne flygtninge med at lære dansk, komme i

beskæftigelse, etablere et socialt netværk og få forståelse for det danske samfund.

På baggrund af den nyest tilgængelige viden om, hvad der virker i modtagelsen af flygtninge, ønsker dette

projekt at identificere, udvikle og teste nye tilgange og metoder til at håndtere integrationsindsatsen. I dette

arbejde vil der være fokus på:

- hvordan er det muligt i langt højere grad at tage afsæt i den motivation og de positive forventninger en

del flygtninge har, når de ankommer, gennem en hurtig intensiv indsats.

- hvordan kan civilsamfundsorganisationer og private aktører spille en mere central rolle i indsatsen.

- Hvordan kan vi udvikle nogle ”modtagelsespakker”, hvor de enkelte tilbud og indsatser sammentænkes

på en ny måde med afsæt i borgerens specifikke behov og udfordringer.

- Udvikling af tværfaglige organiserings- og samarbejdsformer, som understøtter en koordineret og

helhedsorienteret tilgang.

Projektets formål

Projektets formål er at nytænke den måde, hvormed Frederiksberg tager imod nyankomne flygtninge og støtter

dem i den første del af deres ophold i kommunen (Integrationsperioden). Dette skal bidrage til at kvalificere

indsatsen og skabe bedre resultater på integrationsområdet til gavn for den enkelte flygtning – og kommunen.

Projektet skal sikre at de nyankomne flygtninge støttes i at etablere sunde netværk, og bliver selvforsørgende og

herigennem skabe et solidt grundlag for en succesfuld integration.


Familie og Boliger.


Arbejdsmarkedsafdelingen


Udviklingsprocessen er opbygget over fem faser:

Fase 1: Hvad er den gode modtagelse? (Januar)

I denne fase afdækkes den gode modtagelse af flygtninge på baggrund af:

- Workshop med de medarbejdere, der er involveret i integrationsindsatsen, der er rettet mod flygtninge.

44

På denne workshop vil der udover at være fokus på ”den gode modtagelse”, være fokus på hvilke

barrierer og udfordringer flygtninge møder i deres første periode i kommunen.

- Workshop med målgruppen, der har været gennem integrationsperioden, med et tilsvarende fokus som

workshoppen for medarbejderne. I tillæg hertil, vil der være fokus på, hvordan målgruppen oplevede

kommunens indsats.

- Desk research: Identificere metoder og tilgange, der har en dokumenteret effekt. Dette skal bl.a. ske med

afsæt i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds Task Force om integration,

vidensportalen Viden der Virker, evalueringsrapporter mv..

- Kortlægning af de aktuelle ressourcer på området samt analyse af, hvorvidt der er yderligere ressourcer,

der kan aktiveres i indsatsen.

Fase 2: Udvælgelse og udvikling af metoder og tilgang (februar-marts)

Repræsentanter fra de forvaltningsområder, der er involveret i integrationsindsatsen, de eksterne videnspersoner

samt potentielle samarbejdspartnere udvikler på baggrund af fase 1’s afdækning en ny tilgang til modtagelsen af

flygtninge, herunder de metoder, der ønskes anvendt.

(Heldagsworkshop)

Fase 3: Pilottest (marts)

I samarbejde med to borgere, der tidligere har været igennem integrationsprogrammet, gennemspilles, tilpasses

og udvikles det oplæg der blev udarbejdet i fase 2. Gennemspilningen har til formål at visualisere forløbet og den

påvirkning, det har på borgerens hverdag.

Fase 4: Test (april-november)

Den nye tilgang i forbindelse med modtagelsen af nyankomne flygtninge testes i forbindelse med modtagelsen af

10 flygtninge.

Fase 5: Evaluering/Business Case

Testforløbet evalueres med afsæt i borgernes og medarbejderes oplevelses af forløbet.


Projektet er forankret i Arbejdsmarkedsafdelingens Dansk- og Integrationsenhed. Der vil blive etableret en

styregruppe, hvor Social og psykiatritemaet og familieafdelingen er repræsenteret.

Endvidere er der fokus på at involvere frivillige organisationer, samt potentielle samarbejdspartnere fra den

private sektor.

Ansøgt beløb

Projektledelse: 300.000 kr.

Workshops/mødeafholdelse mv.: 20.000 kr.

Oplægsholdere/ekstern bistand: 50.000 kr.

I alt: 370.000 kr.

45

Ansøgning 10: Udvikling af En værdig støtte til unge med handicap som har en anden etnisk baggrund

Forankring: Team Handicap

Problemstilling

Kommunens handicapteam oplever en række barriere i at nå gruppen unge med handicap og en anden etnisk

baggrund end dansk. Dette betyder, at hverken de eller deres forældre får den støtte fra de har behov for fra

kommunen. Dette kan have store konsekvenser for at under støtte de unge i at blive selvhjulpne og i sidste sende

for de unges livskvalitet. Endvidere kan det begrænse forældrenes mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet og

dermed bidrage til yderligere social isolation af familierne.

Team handicap oplever i flere tilfælde, at den manglende anvendelse af de kommunale tilbud begrænser de unge

med handicaps mulighed for, at leve et værdigt handicapliv. Det er derfor vigtigt, at gøre det klart for forældrene,

hvilken støtte deres børn har behov for og støtte forældrene i at løfte denne opgave. Endvidere er der en stor

bekymring for, hvordan det vil gå, når forældrene ikke længere har ressourcerne til at håndtere opgaven med at

støtte den unge og det kommunale system skal overtage opgaven.

En del af udfordringen ligger i det positive kulturelle forhold, at mange forældre med anden etnisk baggrund føler

en stor pligt til, at de skal tage ansvar for deres familie. Det er i det videre arbejde derfor væsentligt at have fokus

på, det æresbegreb der knytter til at varetagelsen af familiemedlemmer er en familie opgave. Det væsentligt da

kommunens tilbud om støtte vil kunne opfattes som et angreb, hvis dialogen med forældrene ikke håndteres

korrekt. Dette kombineret med at en del af målgruppen har en grad af ”myndighedsfrygt”, gør at tillids- og

relationsopbygning vil være et centralt tema i dette projekt. I forlængelse heraf er fokus på viden og

kommunikation centralt. Familierne er ofte usikre på rettigheder og muligheder herunder social- og

sundhedssystemets tilbud. Ligesom forældrene af samme grund har svært ved at deltage i barnets sag og/eller

behandling.

Projektets formål

Dette projekt formål afdække hvilke barrierer, som begrænser kommunen i, at bidrage til at denne gruppe på 10-

15 unge med handicap får et værdigt liv med høj livskvalitet. Med afsæt i dette skal der ses på, hvordan man

kommunikerer med denne gruppe borgere og deres forældre, om det er muligt at involvere andre aktører (fx

bydelsmødre), om der er behov for at lave tilpasning af kommunens tilbud mv. Dette skal alt sammen ske med høj

grad af inddragelse af målgruppen og bidrage til den enkelte unges livskvalitet.


Arbejdet med udvikling af kommunens indsats overfor unge med handicap, skal understøtte

integrationspolitikkens ambition om, at familier støttes i at få den nødvendige hjælp samt forebygge social

isolation, som fremgår under indsatsområdet ”Familier og Boliger”.


Team handicap.


De centrale elementer i procesplanen er:

- Kortlægning af problematikken, med afsæt i brugernes perspektiv (både forældre og de unge med

handicap).

- Indhente viden og erfaring fra andre kommunernes arbejde med en tilsvarende problemstilling, bl.a. i

socialchefkredsen samt hos Københavns Kommune.

- Konceptudvikling med inddragelse af centrale aktører samt potentielle samarbejdspartnere.

- Test af det nye koncept på en afgrænset gruppe af borgere.

46

- Evaluering af testforløbet og tilpasning af konceptet.

- Udvikling af en businesscase for konceptet.


Centralt for dette projekt er samarbejdet mellem socialafdelingen og familieafdelingens Unge Koordinations

udvalget (U-KO). Hvis denne problemstilling skal løses, kræver det også indsats før de unge bliver 18 år. Dette

projekt vil derfor være forankret i U-KO.

Der arbejdes på at afklare, hvilke aktører det er relevant at inddrage i arbejdet med at udviklingsprocessen. Der er

fokus på at finde aktører, der har kendskab til de udfordringer, som knytter sig til at have et handicap samt

aktører der har forståelse for de kulturelle og kommunikative barrierer der kan være i forbindelse med denne

udfordring.

Ansøgt beløb

Det estimeres at arbejdet med at udvikle og teste en ny tilgang til denne gruppe unge vil koste 350.000 kr.

Det ansøgte beløb dækker en projektmedarbejder ti timer ugentligt i projektperioden, 4 heldagsworkshops for

involverede medarbejdere og borgere samt udarbejdelse af informations – og projektmateriale.

I arbejdet med at kvalificere planen for udviklingsprocessen, vil der blive lagt et detaljeret budget.

47

Ansøgning 11: Tryghedsfremmende indsats i området ved Finsens Have.

Forankring: Den boligsociale indsats, Finsens Have

Problemstilling

I udkanten af Frederiksberg ligger Finsens Have, et område bestående af kommunale og private boligblokke, med

et centralt placeret fælleshus, som Frederiksberg kommune fik bygget i 2013. Finsens Have området er et

trekantsområde mellem Finsensvej, Chr. Paulsens vej og Sønder Jyllands allé, der rummer både kommunale

boligblokke på Chr. Paulsens vej 26-36 samt Sønder Jyllands allé 10-16 samt FfB ejendomme på Finsensvej, FfB

Havremarken og FfB FinsensHave.

Der har i en årrække været en boligsocial indsats i området, der særligt er centreret om det udsatte område FK

Finsens Have, tre boligblokke ved henholdsvis ved Chr. Paulsens vej 26-36 samt Sønder Jyllands allé 10-16.

I 2009 blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse for området, der til trods for den ikke var repræsentativ

grundet for få besvarelser, gav indikation af en generel utryghed i Finsens Have området omkring Chr. Paulsens

vej, særligt i FK Finsenshave. Her peger over halvdelen af besvarelserne på, at borgerne føler sig utrygge ved at

færdes alene i området, samt at de føler at kriminalitet er et problem i kvarteret12

. Trods undersøgelsens

anciennitet og sparsomme empiriske grundlag, er konklusionen meget lig det indtryk man som boligsocial

medarbejder får, af beboernes oplevelse af utryghed i området i dag. Den boligsociale indsats har en opsøgende

indsats i området og arbejder med tryghed på flere niveauer, både hjælp og kontakt til den enkelte borger, samt

en netværksskabende indsats i området via ugentlige fællesspisninger i FK Finsens Have samt frivilligt baserede

cafeer i det nye fælleshus for at skabe tættere naboskab i hele lokalområdet.

Aktuelle erfaringer fra det boligsociale arbejde i området peger dog på, at der til stadighed, er store problemer

med beboernes tryghedsfølelse i FK Finsens Have. Dette gør sig særligt gældende i boligblokken på

Sønderjyllands allé 10-16, og flere borgere i denne blok giver udtryk for at de oplever meget uro og støj på alle

tidspunkter af døgnet, de er ofte skræmte af andre beboere eller fremmede, der færdes i området. De fortæller,

at de ikke kan slappe af og falde til ro i deres hjem, på grund af denne utryghed. Endvidere ses tendensen til at ét

normbrud skaber flere normbrud, hvilket en kultur præget af graffiti på væggen, spyt i opgangen, høj musik om

natten, aggressiv adfærd overfor naboer og lignende, peger på.

Årsagerne til utrygheden kan være mange: FK Finsens Have, som har den højeste andel af utrygge beboere i

området ifølge omtalte undersøgelse, består af 170 et- og toværelses lejligheder, som alle anvises af

sagsbehandler ud fra et psykosocialt grundlag. Samtidig er lejen i disse boliger en af de laveste i kommunen,

hvilket betyder, at borgere på de laveste overførselsindkomster, ofte visiteres til FK Finsens Have. Dette betyder

selvsagt at der er en massiv repræsentation at borgere med sociale problemstillinger, såsom misbrug, psykisk

sygdom, kriminel adfærd og marginalisering fra arbejdsmarkedet i området. Flere psykisk sårbare beboere

(heriblandt flere traumatiserede flygtninge) har givet udtryk for, at de føler de stresses af at bo i området på

grund af støj og uro, og flere beboere begrunder også dele af deres misbrug med at bo i Finsens Have (at skulle

ryge en joint for at falde i søvn på trods af larm, at selvmedicinere pga. angst og paranoia forårsaget af utryghed

osv.).

Endvidere er der en begrundet mistanke om, at flere beboere i FK ejendomme på ulovlig vis, fremlejer deres

lejemål, hvilket også giver en utryghed grundet manglende kendskab til, hvem ens nabo er. Herudover skaber

dette også en stor barriere for den boligsociale indsats i området, idet ”de ulovlige lejere” er skræmte for at blive

afsløret. Det er derfor ikke muligt at igangsætte dialoger mellem naboer, og samarbejdet med andre instanser

(sagsbehandler, distriktspsykiatrien, rådgivningscentret m.fl.) omkring problematiske borgere.

Slutteligt ses en problemstilling i, at nye beboere ikke integreres i området og ikke altid får information om den

boligsociale indsats, når de flytter ind. Ligeledes får det boligsocial team heller ikke altid information om nye

tilflyttere. En styrkelse af samarbejdet mellem sagsbehandler og den boligsociale indsats, ville kunne øge

12

Naboskabsundersøgelse i Finsenshavekvarteret, Claus R. Pedersen, FfB, 2009.

48

kendskabet til den enkelte borgers støtte-behov og sørge for en rutinemæssig introduktion til hjælp i området.

Der er således, af flere potentielle årsager, en generel utryghed i området, og det vil kræve en sammenhængende

og ikke mindst borgerinddragende indsats, at ændre beboernes oplevelse af, at Finsens Have området er et trygt

sted at bo og færdes.

Projektets formål

At skabe mere tryghed i boligområderne omkring Chr. Paulsens vej, ved borgerinddragelse og optimering af

procedurer og samarbejde på tværs af kommunale instanser.


Familie og boliger


Det boligsociale team i Finsens Have under Opgangsfællesskabet.


Fase 1. Borgerinddragelse og indsamling af viden

Den indledende fase vil bestå i at søge problemafdækning og problemforståelse ved tryghedsvandringer med

forskellige grupper af beboere både fra de kommunale og de private boligblokke, hvor beboerne på en tur i

området udpeger, hvad der gør dem utrygge. Det er helt væsentligt at beboerne kommer til orde i processen, og

at deres beskrivelser uddybes i efterfølgende interviews/tryghedsmøder. Her indsamles også erfaring med

lignende udfordringer og løsninger fra andre boligområder i Danmark.

Fase 2. Intervention

Model for intervention opstilles i samarbejde med konsulentfirma. I den sammenhæng søges de forskellige lokale

samarbejdspartnere at samles til en fælles problemløsning i forhold til de identificerede problematikker. Den

tryghedsfremmende indsats igangsættes.

Fase 3. Evaluering

Slutteligt arrangeres endnu en tryghedsvandring samt tryghedsmøde/borgerinterviews, hvor tiltagene evalueres.

Projektet forventes at forløbe over en 1-årig periode med en ansat boligsocial medarbejder, som udfører den

samlende og koordinerende indsats ift. øget tryghed i området i samarbejde med konsulentvirksomhed.


Projektet bygger på et samarbejde mellem Frederiksberg kommune og boligselskabet FfB. Projektet vil endvidere

involvere samarbejdsflader med sagsbehandlere i kommunernes social- og psykiatriteam, politiet, jobcenter,

distriktspsykiatrisk center, ejendomsfunktionærer blandt andre lokale aktører med tilknytning til området.

Derudover vil et konsulentfirma kobles på projektet og indsamle data og pege på løsninger og muligheder ift.

opgaven om at optimere oplevelsen af tryghed i området.

Ansøgt beløb

Udgifter til en 1-årig stilling på 25 timer vil være et beløb på 350.000 kr. samt konsulentarbejde til et beløb på

50.000 kr. Ansøgt beløb i alt på 400.000 kr.

49

Ansøgning 12: Udvikling af ”åbent” medborgerhus på Domus Vista.

Forankret: Frederiksberg Bibliotek

Problemstilling

I 2012 vedtog kommunalbestyrelsen en lokalplan for området omkring Nordens Plads. Heri indgår, at der skal

etableres et medborgercenter. Derfor blev der lavet et større arbejde med at udvikle et koncept for et

medborgercenter. I den publicerede rapport om konceptudviklingen kan man læse, at: ”Hensigten med Domus

Vista Medborgercenter er, at det skal være rammen om aktiviteter på tværs af alder, køn, etnicitet og

offentlig/private skel. Aktiviteterne vil i høj grad være defineret af brugerne selv, og give borgerne i området en

mulighed for at involvere sig i eget og andres liv”13

.

En grundsten i medborgercenteret er biblioteket. På nuværende tidspunkt er der mulighed for to modeller: En der

realiseres inden for det budget biblioteket har, og en anden der vil tilføre kompetencer fra medarbejdere med

kompetencer inden for det sociale arbejde. I forbindelse med budgetforhandlingerne 2015 tages der stilling til,

om det bliver den store eller den lille model, der arbejdes videre med. Uanset størrelse er tanken dog, at der

involveres mange aktører i at fylde aktiviteter i bibliotek/medborgercenter. I den oprindelige konceptudvikling

nævnes f.eks.: Sundhedscentret, jobcenter, bibliotek, gadepiloter, Riddersalen, Mødrehjælpen, iværksættere,

Kvarterhuset, fodboldklubber og mange flere.

I biblioteksverdenen arbejdes der med begrebet Åbent Bibliotek, og dette begreb tænkes afprøvet, uanset om det

bliver den store eller lille model, der realiseres i Domus Vista. Begrebet dækker over, at borgeren har adgang til et

bibliotek i de fleste af døgnets timer. På Godthåbsvej og Danasvej er åbningstiden fra kl. 08.00-23.00. Ad den vej

har det været muligt at tredoble åbningstiden. Det er også tanken at øge tilgængeligheden til

bibliotek/medborgercenter i Domus Vista, så borgerne kan være tilstede uden at der er medarbejdere tilstede. I

forbindelse med det nuværende bibliotek og et kommende bibliotek/medborgercenter, vil denne funktion blive

afprøvet. Funktionen er ikke hele biblioteket eller medborgercentret eller hvad der definerer et sådant, men den er

med til at skabe yderligere adgang for borgerne i området til deres hus. Borgere med anden etnisk baggrund er

en væsentlig del af beboergrundlaget i området omkring Nordens Plads. Projektet indgår således i at skabe

ejerskab og et relevant tilbud til denne målgruppe.

Der er allerede gjort erfaringer med åbne biblioteker i udsatte områder, bl.a. i København og Århus, men fra

mange interessenter har der været udtrykt skepsis i forhold til, om det er muligt at have

medborgerhus/biblioteks-lokaler åbne, uden at der er medarbejdere tilstede i Domus Vista. Dette projekt vender

spørgsmålet fra, om det kan lade sig gøre, til hvis det skal lade sig gøre, hvad skal der så til. Dvs. at der indsamles

erfaringer fra de steder, hvor der er åbne biblioteker i udsatte områder, men der fokuseres på, hvad der skal til, for

at et bibliotek/medborgercenter kan fungere som et vedkommende sted for borgerne i Domus Vista-området,

også uden at der er medarbejdere tilstede. Derfor er erfaringer fra Kvarterhus, områdefornyelsen og biblioteket

om borgerne i området og deres behov samt de relationer der er skabt lige så væsentlige og mere væsentlige

som erfaringer gjort med åben bibliotek. Den væsentligste faktor i dette projekt er dog beboere af anden etnisk

baggrund i området, idet udviklingen primært er baseret på samskabelse med disse borgere.

Projektet er tænkt som en radikalt innovationsprojekt eller en art grundforskning, idet der skal udvikles et helt nyt

koncept med udgangspunkt i borgerne omkring Nordens Plads. Projektet er et radikalt innovationsprojekt, fordi

det fokuserer på brugerinddragelse, og hvilken betydning det har for et åben bibliotek/medborgercenter. Der er

således ikke fokus på, hvad biblioteksfunktionerne er, men på beboernes behov og inddragelse i at skabe det

13

Rapporten findes på kommunens hjemmeside:

http://www.frederiksberg.dk/~/media/eDoc/1/9/0/1904201-1937947-1-pdf.ashx

50

åbne bibliotek/medborgercenter, som det er politisk vedtaget, der skal være i Domus Vista. Der kan således

udvikles erfaringer og resultater, der er radikalt anderledes, end den fortolkning af åbne biblioteker, der findes på

nuværende tidspunkt. Uden at vil foregribe resultaterne, kan det f.eks. være, at der altid skal være en aktivitet i

huset, mens der er åbne døre, at der skal være et frivillighedsnet af værter, eller at det kun er muligt at have

åbent, uden at der er medarbejdere tilstede til kl. 18.00. Ligeledes kan der gøres erfaringer med, hvad der skal til

af medarbejderressourcer for at skabe et åben bibliotek.

Projektet er også innovativt, da der fokuseres på at skabe forankring blandt borgere med anden etnisk baggrund.

Der er ikke andre biblioteksvæsener, der har taget udgangspunkt i behovet hos en specifik målgruppe, når de har

indrettet åbent bibliotek.

Erfaringer fra det nuværende bibliotek, Områdefornyelsen og Kvarterhuset viser, at arbejdet med at involvere

borgerne er tids- og ressourcekrævende. Det er derfor projektets mål primært at have fokus på inddragelsesfasen

og metoder til at inddrage borgerne i udviklingen og sekundært have fokus på afprøvningen. Ideen er, at det vil

give et solidt fundament i forhold til videreudvikling af bibliotek/medborgerhus i Domus Vista.

Projektets formål

Formålet med dette projekt er, at udvikle et ”åbent” bibliotek i Domus Vista baseret på brugerinddragelse i

udviklingsfasen, så det forankres blandt områdets beboere med særligt fokus på inddragelse af borgere med

anden etnisk baggrund.

Projektet kan betegnes som yderst innovativt og banebrydende, og formålet kan derfor gradbøjes, så at det som

minimum fungerer som basisprojekt for en videreudvikling i et efterfølgende projekt tilknyttet det kommende

medborgercenter.


Dette initiativ skal fremme medborgerskabskompetencerne hos borgere med anden etnisk baggrund, ved udvikle

et kommende medborgerhus yderligere så et åbent medborgerhus forankres i lokalområdet. Dermed skal

projektet bidrage til indsatsområdet ”Kultur- og Fritidsliv” i integrationspolitikken.


Biblioteket Frederiksberg


Innovationsprojektet vil ske indenfor de midlertidige rammer som biblioteket Domus Vista drives i. Dette vil give

mulighed for at udvikle og teste ideer til, hvordan et åbent medborgerhus kan drives sideløbende med

etableringen af det egentlige medborgercenter. Dette giver mulighed for en synergi, hvor de behov, den læring

og de erfaringer der opnås i løbet af dette innovationsprojekt, kan ind tænkes i det videre arbejde med

etableringen af medborgercenteret.

Aktiviteter:

Udviklingsfase (7 mdr.)

Opbygning af netværk af samarbejdsparter

Ide- generering på måder at skabe ejerskab til bibliotek/medborgercenter involverende samarbejdsparter

og brugere

Konkretisering af ideer og udvikling af åben bibliotek koncept tilpasset Domus Vist området

Design af evalueringsparametre

Indkøb og installering af gates, sikkerhedssystemer m.v.

Planlægning og opstart af drift

Afprøvningsfase (3 mdr.)

51

Afvikling og afprøvning af initiativer

Evalueringsfase (2 mdr.)

Evaluering

Plan for videre drift og udvikling


Projektet er baseret på stærk brugerinddragelse, og aktører i området er derfor væsentlige i forhold til at skab

kontakten og til at være med til at fundere projektet som referencegruppe og så vidt muligt i afprøvningen i Åben

Bibliotek/Medborgerhus som det er relevant for dem. I projektudformningen har drøftelser med bl.a.

områdefornyelsen og kvarterhuset været givende. Ligeledes er erfaringer fra det nuværende bibliotek i Domus

Vista inddraget.

Egenfinansiering fra biblioteket

Delvis finansiering af etablering af Åben Bibliotek (100.000 kr.)

Projektledelse og andre medarbejdertimer

Ansøgt beløb

150.000 kr. til etablering af åbent Bibliotek

300.000 kr. til opbygning af netværk, konsulent bistand mv.

I alt 450.000 kr.

Documents

INTEGRATIONSPOLITIKKENS HANDLEPLAN 2015