L¦sning af faglige tekster

  • View
    37

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Læsning af faglige tekster. E-læring-seminar, maj 2012 Birte Volmer Larsen og Ingrid J. Kristensen. Læsning af faglige tekster . Formål: At underviseren bliver gjort bekendt med nogle læsefaglige redskaber til at vurdere faglige tekster ud fra. Program d. 2.maj/8.maj 2012 - PowerPoint PPT Presentation

Text of L¦sning af faglige tekster

Sprog

Lsning af faglige teksterE-lring-seminar, maj 2012Birte Volmer Larsen og Ingrid J. KristensenLsning af faglige tekster Forml: At underviseren bliver gjort bekendt med nogle lsefaglige redskaber til at vurdere faglige tekster ud fra.

Program d. 2.maj/8.maj 2012Kl. 13.15-13.45 Oplg v. BirteKl. 13.45-14.15 Oplg v. IngridKl. 14.15-14.35 velseKl. 14.35-14.45 Afrunding

2Faglig lsning Vores teser/teaser:- at hvert fag har sit eget sprog- at faglreren er vejleder i fagets lsning og tnkning- hellere en lang og levende faglig tekst end en kort og kedeligFaglig lsning en definitionFaglig lsning (studielsning) kan defineres som tilegnelse af viden gennem lsning af tekst.

Lseren skal kunne skabe en mening ved at forene tekstens bidrag med eget bidrag hentet fra allerede eksisterende viden om tekstens tema og verden i vrigt. Som lser skal vi aktivere relevant viden om et emne/en situation for at forst det skrevne. Det er ikke nok kun at forst tekstens faktiske ordlyd.

Faglig lsning handler i langt hjere grad om tilegnelse faglig viden og indsigt end om lsning.

Grundlggende forudstninger for meningsskabende lsning

Ordafkodning (prcis og hurtig ordlsning)Forkert og uprcis ordafkodning = fx dysleksi

Sprogforstelse (ordkendskab, talemder, metaforer) Mangelfuld sprogforstelse = forringer generelt forudstningerne for lseforstelsen

Sproglig bevidsthed Kendskab til sprogets struktur og grammatik fx stningstyper, aktiv/passiv

Arbejdshukommelse Hvis ordafkodningen er langsom og usikker belastes det mentale system

Ordkendskab er sammen med sproglig bevidsthed som fx sikker fornemmelse for syntaks, stningsstrukturer er de strkeste faktorer for meningsskbende lsning5PISA 200915,2 % af danske elever har utilstrkkelige funktionelle lsefrdigheder.

Vanskelighederne fordeler sig p forskellige typer:Drligt ordkendskab: 38%Ringe afkodning og ordkendskab: 24%Ringe afkodning: 12%Andre problemer: 26%.

6PISA 2009Lsning af elektroniske tekster:

16% af eleverne placerede sig under niveau 2, hvilket vil sige, at de vil have svrt ved at tilegne sig viden gennem lsning af elektroniske medier.

Danske elever (med nsten lige god adgang til computere hjemme og i skolen):41 % med indvandrerbaggrund ligger under niveau 2 13% uden indvandrerbaggrund ligger under niveau 2

Forskningsbaseret viden om komponenter i faglige lsefrdigheder

En aktiv lseindstilling - lseren skal kunne aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne

Danne indre forestillingsbilleder af tekstens indhold - lserens skal kunne drage flgeslutninger ud af det lste og kombinere informationer p tvrs af tekster

Kendskab til teksttyper og struktur (genrekendskab) - lseren skal kunne udnytte viden om fagtekstens specifikke struktur Metakognitiv bevidsthed - lseren skal kunne opstille relevante lseforml og styre og regulere udbytte af sine lseaktiviteter (Perfetti, 2005; Brten, 2008; Elbro, 2008)Forhndsviden forforstelseLsning er en aktiv meningsskabende proces som lser skal vi aktivere relevant viden om et emne / en situation for at forst det skrevne. Det er ikke nok kun at forst tekstens faktiske ordlyd.En af de vsentligste faktorer der skiller strke lsere fra svage lsere, er lserens evne til at aktivere sin forhndsviden om emnet at kunne skabe indre forestillingsbilleder.Svage lsere aktiverer i mindre grad relevant baggrundsviden end gode lsere.

En avis er bedre end et ugeblad. Et bent omrde er bedre end en gade. I begyndelsen er det bedre at lbe end at g. Du m sikkert forsge nogle gange, fr det lykkes. Det krver visse frdigheder, men det er nemt at lre. Selv sm brn har glde af det. Nr det frst er lykkedes for dig, bliver der sjldent vsentlige problemer. Fugle vil sjldent komme for tt p. Derimod kan regnvejr skabe problemer. Det bliver ogs besvrligt, hvis mange mennesker laver det samme. Man har brug for masser af plads. Hvis der ikke er nogen problemer, kan det vre en meget morsom aktivitet. En sten kan bruges som anker. Hvis noget lsner sig fra den, fr du ikke en ny chance.

At drage logiske flgeslutninger - inferens

Flgeslutning - inferensAt skabe sammenhng i tekstens informationer enten ved at forbinde forskellige informationer i teksten eller ved at udnytte egen viden om teksten emne til at skabe mening i tekstens informationer. Evne til at kunne sammenkde informationer p tvrs af teksten (danne inferens) er dokumenteret at vre rsagsrelateret til god lseforstelse. Denne evne er desuden til dels betinget af at lseren har en god arbejdshukommelse (Joan Oakhill)

Brobyggende inferens: sammenhng mellem informationer i teksten lokalt niveau. Hans Hansen er fdt i rhus. Det er Danmarks nststrste by.Udfyldende inferens: lseren opstiller et scenario trkker slutninger om globale budskaber.Lise faldt ned af trappen. Hendes mor ringede efter en ambulance.

Lrebger er koncentrerede, isr naturfaglige og samfundsfaglige bger. Denne koncentration medfrer, at der udelades mange tankeforbindelser i teksten.

TeksttyperFaglige teksters forml er at informere om et fagligt emneFagtekstens strukturering af informationerne i emnet er ofte baseret p emnets/fagets srlige problemstilling - fx kronologi, procesbeskrivelse (rsag/flge), sammenligning/modstilling, helhed/dele.Teksterne er ofte informationsttte med komplekse stningsstrukturer.Teksterne indeholder som regel mange ord af udenlandsk oprindelse, overordnede begreber og abstrakte ord. Ofte optrder de specifikke fagudtryk kun i disse sammenhnge.Lsning af fagtekster krver opmrksomhed p detaljer og beherskelse af forskellige lsestrategier.Effektiv lsning af fagtekster forudstter at lseren kender fagets srlige tnkemde, srlige ordforrd og teksttypens strukturering af indholdet.

Teaching Disciplinary Literacy to Adolescents, Shanahan & ShahananForskningsprojekt i USA fulgte fagfolks lsning af tekster i eget fag over en 2-rig periode. Fagniveauet er gymnasialt (secondary school). Metoden var bl.a. at fagunderviserne skulle tnke hjt om deres egen lsning.Projektet tydeliggjorde, at der lses forskelligt i Matematik kemi historieMatematikLsefokus: forst de matematiske beviser, opmrksomhed p fejlLsestrategi: der skal lses helt tekstnrt, hvert ord skal forsts korrekt fx giver bestemthedsartikler afgrende forskellige betydninger, samt gentaget lsningKemiLsefokus: forst design og processer i eksperimenter for at kunne vurdere kvaliteten (viden skabes gennem eksperimenter)Lsestrategi: kunne transformere viden til fra n form (tekst) til andre reprsentationer (illustrationer) og omvendt , kunne sammenholde informationer fra forskellige informations-strukturer (grafer, tabeller, tekster)HistorieLsefokus: bevidsthed om kilden, bevidsthed om forfatterens holdning, teksten er tolkningLsestrategi: lse med kildekritisk tilgang, kunne analysere tekster.

Genre

InformationstthedIRateTekstens informationstthedTeksttyper (eksempler)100Teoretiske maksimumLutter aldrig-fr-sete ord90-100EkstremMeget kompakt fagtekst, formelsprog80-90Meget storKompakt fagtekst, srlig meget IAB70-80StorFagtekst, rig p IAB60-70MiddelHverdagstekst, email, alm. sknlitteratur50-60LilleBrnetekst, let email, alm. talesprog30-50Meget lilleSimplet brnesprog, nsten ingen indholdsord19,3Teoretisk minimumTekst kun bestende af det hyppigste ord i K

InformationstthedHj informationstthed: hj forekomst af indholdsord, der ikke gentages ofte og som indeholder mange ikke-almene begreber.

Medialiseringen og professionaliseringen af den politiske kommunikation betyder, at de politiske aktrer bruger stadigt mere sofistikerede metoder i formidlingen af deres budskaber og i relation til medierne. Journalisterne p deres side er pressede i deres bestrbelser p at levere en politisk journalistik, der opfylder forventningen om journalistisk kvalitet, der som medieinstitutionerne har til dem. Medier og politisk kommunikation, s. 133, Finn Rasmussen

DNA oversttes frst til stoffet mRNA i cellekernen, hvorefter RNA transporteres ud i cellens cytoplasma. Oversttelsen af mRNA til protein sker i cellens ribosomer i cytuplasma. Biologi til tiden.Lsebearbejdede teksterAt f mellemregningerne med Mange lrebger historie, biologi, samfundsfag er blevet bearbejdet med henblik p at gre teksterne lettere at lse. Men er de s blevet det?

Norske og svenske undersgelser har vist, at de omarbejdede tekster havde korte stninger, udsagn og korte ord. Der var frre eksplicitte udtryk for rsagssammenhng nr mange led bliver underforstet, s bliver meningsindholdet uklart for lseren. Lsesvage etsprogede elever fik ikke strre forstelse af at lse en ls-let-udgave af en tekst frem for originalteksten.

Specialskrevne lrebger for tosprogede i historie og naturfag samt omskrevne sknlitterre tekster havde i hjere grad udeladt tankeforbindelser end tilsvarende tekster for ensprogede elever. Det resulterede i, at de blev svrere at lse, fordi lseren i hjere grad skulle regne mellemregningerne ud og selv drage logiske flgeslutninger. Dette skabte problemer for de tosprogede, fordi de ikke havde samme forudstninger, sociokulturelt og lingvistisk, til at drage konklusioner (Pretorius).

Med andre ord: bearbejdelsen skal vre faglig fyldestgrende med tydelig(ere) rsag/flgeforklaringer ellers ryger barnet ud med badevandet.

Bearbejdelse af faglige tekster et forskningsprojektMonica Reichenberg, fil.dr. i fagdidaktik ved Institutionen fr pedagogik og didaktik ved Gteborg Universitet, Doktorafhandling, 2000

Monica Reichenberg undersgte elevernes lseforstelse, hvis teksterne var blevet bearbejdet ud fra stemme og kausalitet (rsagssammenhng).2 fagtekster (historie og samfundsfag) - afprvet p 7. klasses elever med (412) og uden indvanderbaggrund (421).Originaltekst Bearbejdet