Læsning der lykkes

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i almenundervisningen

Lektor: Sofia Esmann, UC Sjælland

Dansklærerens observationer: Svært ved at holde koncentrationen så længe

som en læseproces varer Svært ved at overskue alle de læse- og

afkodningsstrategier, der findes Er meget let afledelige Svært ved at danne inferenser og danne indre

forestillingsbilleder – komponenter i læseforståelsen

Svært ved sprogforståelsen Skærmlæsning – PISA – markant dårligt resultat

Forstå skriveopgaver Forstå og overskue opgaver i

almindelige lærebøger Koncentrationen – opgiver på halvvejen Overskue en skriveproces – (visuel

støtte) Genkalde – genkende ord Have noget at skrive om – noget på

hjerte…….

Generelle observationer Elever, der aldrig kommer i gang Elever, der får tingene frem, men går i stå Elever, der har alt for mange ideer til løsninger Elever, der ingen ideer har Elever, der ikke kan overskue, hvad de skal Elever, der har glemt, hvad de skal Elever, der forstyrrer Elever, der får skæld ud Elever, der sidder i dvale

Professionsforskning Tager udgangspunkt i den

”afdækningsforskning” universiteterne producerer

Er handlingsorienteret Retter sig mod hvad der giver mening i

praksisfeltet Har fokus rettet mod de opgaver, som

eleverne bliver stillet

Udgangspunktet For mange elever præsterer for dårligt i

læse- og skriveundervisningen i forhold til deres potentiale

Kan et tværfagligt perspektiv på læse- og skriveundervisningen nuancere problemstillingen?

Hvordan kan en lærer inkludere elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen?

Eksekutive funktioner Ide Planlægning Udførsel Evaluering

VANSKELIGHEDER MED EKSEKUTIVE FUNKTIONER

SKEMA 1: Skema til at afdække vanskeligheder

med de eksekutive funktioner

Idé og initiativ

Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer

Går eleven i gang, når han får en opgave?

Har eleven ideer til løsning af opgaven?

Har eleven mange ideer til løsning af opgaven – og er ideerne kvalificerende i forhold til opgavens karakter?

Kan eleven få ideer ved visuel støtte?

Kan eleven få ideer ved verbal støtte?

Kan eleven få ideer, hvis han får støtte til struktur?

Kan eleven sammen med andre få ideer til løsning af opgaven?

Planlægning


Kan eleven selvstændigt planlægge opgaveløsningen?

Kan eleven planlægge opgaveløsningen med en anden elev?

Kan eleven planlægge opgaven ved verbal støtte?

Kan eleven planlægge opgaven ved praktisk støtte?

Kan eleven planlægge opgaven ved visuel støtte?

Udførelse


Kan eleven selvstændigt gennemføre opgaven?

Kan eleven gennemføre opgaven ved lærerstøtte?

Kan eleven gennemføre opgaven ved verbal støtte?

Kan eleven gennemføre opgaven ved visuel støtte?

Kan eleven gennemføre opgaven med praktisk støtte?

Er eleven let afledelig under gennemførelsen af opgaven?

Kan eleven fastholde koncentrationen?

Udførelse


Kan eleven selvstændigt gennemføre opgaven?

Kan eleven gennemføre opgaven ved lærerstøtte?

Kan eleven gennemføre opgaven ved verbal støtte?

Kan eleven gennemføre opgaven ved visuel støtte?

Kan eleven gennemføre opgaven med praktisk støtte?

Er eleven let afledelig under gennemførelsen af opgaven?

Kan eleven fastholde koncentrationen?

Vurdering og justering


Kan eleven vurdere, om resultatet er i overensstemmelse med den stillede opgave?

Ser eleven det færdige arbejde igennem og retter eventuelle fejl?

Kan eleven modtage mundtlig feedback og justere opgaven i forhold hertil?

Har eleven en realistisk vurdering af eget arbejde?

Elever med eksekutive vanskeligheder Elever med opmærksomhedsforstyrrelser – særligt

tydeligt: ADHD og autisme + opmærksomhedsproblemer af mere mild karakter (eksekutive vanskeligheder)

Eksekutive funktioner – pragmatisk samlebegreb: et adfærdsmæssigt udtryk, der bringes i spil, når der stilles krav om: selvorganisering og problemløsning: målrettet planlægning – strategi - organisation

Idé – planlægning – adfærd – arbejdshukommelse – organisering

Afhænger af træning og modning – tiden er en faktor.

Hænger ikke sammen med intelligens, men ofte lav præstation

Mig selv ………… Hvor har jeg min stærkeste/svageste

eksekutive funktion på metakognitionsplan?

Ide – planlægning – udførsel - vurdering

Er det ikke et problem med kategorisering? Hvis de bruges til at forklare, hvorfor vi

ikke kan undervise ham eller hende eller at den pågældende elever ikke er i stand til at lære

I stedet bør det være udgangspunktet for undervisningen - ikke grunden til at lade være

Inklusion Inklusion – fire aspekter: tilstedeværelse

– accept – aktiv deltagelse – præstation ( Peter Farrell)

Er det muligt gennem faglig inklusion at reducere i problem adfærd?

Et skift i fokuspunkt fra social- til faglig inklusion (ex-bus 2013, Hattie, 2013)

Hvordan inklusion? Observation i forhold til kategorierne:

ide og initiativ, planlægning, udførelse, vurdering og justering

Systematisering af differentiering Redidaktisering af opgaver Muliggør faglig deltagelse Tydelig feedback

Observation Observation: Opmærksom iagttagelse.

Man forsøger på koncentreret vis at observere noget, der har pædagogisk betydning.

Observation i en pædagogisk praksis kræver knager og strukturer at anbringe observationer på

Afgræns fokus til det, du observerer - en/få ting

Hvordan Observation i forhold til kategorierne:

ide og initiativ, planlægning, udførelse, vurdering og justering

Systematisering af differentiering Redidaktisering af opgaver Muliggør faglig deltagelse Tydelig feedback

Vores bud på observation Skema 1: de eksekutive funktioner (ide og

initiativ/planlægning/udførelse/vurdering/justering) Skema 2 og 3: læsning og skrivning i forhold til de

eksekutive funktioner. Kan – kan næsten – kan ikke kategorier – (subjektiv

tolkende) Fortolkning og refleksion i løbet af registreringen -

boksen med kommentarer Pointen er, at mange observationer har vist, at eleverne

ikke deltager i læringsaktiviteter og derved ikke opnår faglig progression

Giver et blik på, hvor der opstår barrierer for læring

Forberedelse og gennemførsel af observation:

Hvem skal observere? 1. eller 2. orden? I hvilken grad skal man som observatør

involvere sig i dem man observerer? Hvilke skemaer skal anvendes SKEMA 1, 2

eller 3 Observationsskemaernes indhold er

struktureret efter eksekutive funktioner SKEMA 1 og eksekutive vanskeligheder i forhold til læsning og skrivning SKEMA 2 og SKEMA 3

21

Uddrag skema 2, ideSkrivning Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer

I hvor høj grad kan eleven selv gå i gang med at skrive? Kan eleven stave til lydrette og hyppige ord?

I hvor høj grad kan eleven selv få ideer til at skrive/tegne tekster?

Kan eleven selv begynde at skrive/tegne?

I hvor høj grad kan eleven vælge kvalificerende ideer til fx indholdet i en fiktionstekst?

Kan eleven få ideer til en tekst, hvis læreren fx har vist eleven en serie med nogle billeder af et muligt indhold?

Uddrag skema 2, idéLæsning Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer

I hvor høj grad kan eleven gå i gang med de læseopgaver, som læreren stiller? Det kan være at lydere, finde ord med bestemte bogstaver osv.

Kan eleven selv finde egnede frilæsningsbøger?

I hvor høj grad er eleven bevidst om, hvordan man læser en tekst? Er grafem-fonem-forbindelsen automatiseret?

I hvor høj grad har eleven strategier til at afkode ordene?

I hvor høj grad kan eleven vælge relevante læsestrategier til læsningen af en tekst?

Differentiering Princip for undervisningens tilrettelæggelse Samme mål – samme slags materialer –

differentiere opgaverne Præcise mål – kernepunkter – centrale begreber –

færdigheder – principper Målet kan mødes med forskellig tyngde i bredde

og dybde Ud fra målet reflekterer læreren over hvilken

organisationsform/arbejdsform, der skal vælges Konkret arbejde planlægges i forskellige niveauer

Andre mulige definitioner Princippet om undervisningsdifferentiering indebærer

en undervisning, der såvel i tid, rum, organisation, metode og indhold på samme tid søges tilrettelagt ud fra den enkelte elevs forudsætninger, potentialer, behov og interesser samt ud fra en hensigt om at udvikle det samlede læringsfællesskab. (Susan Tetler)

Differentiering er, når læreren sikrer, at læringen er meningsfuld og effektivt indrettet på, at alle elever når lektionens eller lektionernes læringsmål (Hattie, 2013)

Model over undervisningsdifferentiering

Indholdsområde

Fælles Mål

Kernepunkter PrincipperCentrale begreber Færdigheder

Organisation (arbejdsform og struktur)

Gruppe 1

Gruppe 4

Gruppe 2

Gruppe 3

Opgaven:Se på billedet af drengen. Du skal forestille dig, hvad han har lavet den dag og berette om det.

IndholdsområdeSkrive forskellige berettende tekster for at samle dem i en samling, der viser klassens samlede prduktion.

Fælles Mål“Skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål” Læringsmål: Eleverne skal kunne skrive en berettende tekst, hvor de demonstrerer at de kan anvende genrekravene

KernepunkterSkrive berettende med

fokus på struktur

PrincipperThe teaching learning cycle

Centrale begreberOrientering, hændelse og

kommentar

FærdighederVælge korrekte sproglige

formuleringer

Organisation (arbejdsform og struktur)Læreren anvender The teaching learning cycle som organisationsform, hvilket betyder, at arbejdsformen er deduktiv

Gruppe 1Eleverne begynder

selvstændigt på opgaven. Kravene er at strukturen er

meget præcis og det skriftlige produkt udfordres

sprogligt af læreren

Gruppe 4Elevernes skriver

beretningen med et “skriv forark”, der tydeligt viser

stukturen + forslag til sproglige formuleringer

Gruppe 2Eleverne begynder

selvstændigt at skrive med angivelse af en stram

stuktur

Gruppe 3Eleverne skriver den

berettende tekst på et “skriv for ark”, hvor stukturen er tydelig

Redidaktisering af opgaven:–start på strukturDa jeg fik min hestOrienteringDet var i foråret 2008, og jeg skulle til Viborg for at hente min hest, som jeg havde fået af mine forældre. Jeg var spændt for jeg havde ønsket mig en hest i mange år.HændelsenDa vi kom til Viborg, kunne hestehandleren ikke finde hesten. Min mor blev gal og skældte ud. Hun spurgte hestehandleren om han havde solgt hesten to gange. Pludselig kom hestehandlerens kone ud fra huset og sagde at der stod en lille hest i deres have. Det viste sig at være min hest.KommentarSikke en dag, men godt vi fandt hesten. Den kom op i traileren og blev kørt hjem til vores stald. Det var en dejlig dag.

Ide og initiativ - en håndsrækning Kik på billedet Hvad tror du drengen hedder?, hvor gammel er han?,

hvilken dag er det? Hvilken årstid er det? Hvor er han henne?

Hvad tror du, drengen laver der? Hvis cykel kører han på? Hvorfor kører han gennem en vandpyt? Hvorfor er han der? Hvad er der sket- er cyklen ny, en gave eller stjålet?

Forstil dig, hvordan beretningen skal slutte – har det været en god dag for drengen?

Opgaven – måske til at løse1. Skriv orienteringen Du kan skrive: Det var en torsdag i Jons

efterårsferie…2. Skriv hændelsen: Du kan skrive: Jon havde glædet sig

meget til at køre en tur…3. Skriv kommentaren Du kan skrive: sikke en dag, men Jon

glemmer den aldrig…

Redidaktisering af opgaver

Spot på sprogTal sammen om:Hvilke af nedenstående sætninger lyder mest poetiske? Hvorfor gør de det?

Sommer var det – det var sommerHun var nydelig var hun – hun var nydelig

Hvornår bruger du poetisk sprog?

Yderligere refleksioner over udgangspunktet: Vækstpunkter i forhold til at organisere og

tilrettelægge undervisningen differentieret i folkeskolens læse- og skriveundervisning

Vækstpunkter i forhold til at skabe nye tværfaglige sammenhænge, hvor deres skabes nye læringsmuligheder for eleverne

Vækstpunkter i forhold til konkret at inkludere elever fagligt og socialt i skolens læringsmiljø

Tendens til at reducere problemadfærd gennem inklusion i det faglige læringsfælleskab

Documents

Læsning der lykkes