Handleplan for læsning 2012

Gl Lindholm Skole

Handleplan for læsning 2012

- en skole med F A R T

Side 1 af 23

Side 2 af 23

Indholdsfortegnelse

Handleplan for læsning/handleplanens struktur s. 3

Hvad er definitionen på læsning s. 4

Den interaktive læsemodel s. 5

Læsning i børnehaveklassen s. 6 Lix- og Let-tal s. 6 Det pædagogiske læringscenters rolle s. 6 Det gør vi s. 7 Anvendte læsematerialer s. 8

Læsning i indskolingen s. 9 Det gør vi s. 9 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (UVM) s. 10 Anvendte læsematerialer s. 11

Læsning på mellemtrinnet s. 12 Det gør vi s. 12 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (UVM) s. 13 Anvendte læsematerialer s. 15

Læsning i overbygningen s. 16 Det gør vi s. 16 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (UVM) s. 17 Anvendte læsematerialer s. 20

Faste specialpædagogiske tiltag (skema for bh.kl.-9. kl.) s. 21

Evaluerings- og testplan for skolen (skema for bh.kl.-9. kl.) s. 22

Afsluttende bemærkninger s. 23

Færdigredigeret januar 2012

Side 3 af 23

Handleplan for læsning på Gl. Lindholm skole

Det er vores ønske, at handleplanen for læsning skal være et dynamisk arbejdsredskab for alle skolens lærere. I øvrigt henvender den sig også til skolens øvrige ansatte, skolebestyrelsen og andre særligt interesserede. At sætte fokus på læsning og derved forhåbentlig forbedre elevernes læsning i fagene, er et ansvar, som alle lærere må påtage sig. Hver enkelt lærer har ansvar for den specifikke læsning, som netop er nødvendig i det fag, den pågældende lærer underviser i.

Handleplanen skal betragtes som en hjælp til alle lærere, en plan, som fortæller om netop vores skoles praksis og intentioner på læseområdet.

Handleplanens struktur

Vi har valgt at dele handleplanen op på følgende måde:

Læsning i børnehaveklassen

Læsning i indskolingen

Læsning på mellemtrinnet

Læsning i overbygningen

Inden for hvert afsnit er der opstillet mål for læsningen. Målene er vejledende men dog forankret i Fælles mål. Målene kan bruges som anvisning på, hvor den enkelte elev/klasse befinder sig eller er på vej hen.

Der bliver også angivet tiltag, som skal fremme motivationen for læsningen indenfor hvert afsnit

Ligeledes er der inspiration at finde i hvert afsnit i form af afprøvede materialer og pædagogiske tiltag, som har medvirket/kan medvirke til at udvikle og fremme læsningen.

Det er hensigten at gøre handleplanen dynamisk. Vi håber på at kunne udbygge/forandre planen løbende med hjælp fra lærerne, sådan at planen bliver ajourført og hele tiden beskriver vores aktuelle praksis.

Josefine Ottesen - forfatterforedrag

OBS: Når du ser et blåt link i teksten, kan du holde CTRL-knappen nede og trykke på linket for at springe dertil. Nogle link er til bogmærker i dette dokument, mens andre er eksterne.

Side 4 af 23

0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl.

Afkodning

Forståelse

Læsestrategier (læseformål) Tekststrukturelle virkemidler Strategier til at organisere viden

Læsning = afkodning x forståelse

Hvad er definitionen på læsning

En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse.

Afkodning forstået som den færdighed, der sætter læseren i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord – ord vi genkender fra det talte sprog.

Når læseren opnår en forståelse af det, han afkoder, er der tale om en egentlig læsning.

Læsning er:

at forstå skrevne meddelelser

at genskabe et forestillingsforhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden

(Udvalget til forberedelse af national handlingsplan for læsning)

Side 5 af 23

Viden om verden

Viden om sprog: ▪ syntaks

▪ semantik

▪ pragmatik

Viden om tekster

Bogstav/Lyd kendskab

Ordkendskab

▪ ordbilleder

▪ ordforråd

Hukommelse for tekst

Metabevidsthed

Den centrale meningsskaben

de funktion

På Gl. Lindholm Skole tilrettelægger vi læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel

(Efter Ehris interaktive

læsemodel 1995)

Den interaktive læsemodel illustrerer, hvor mange delelementer der har betydning for læserens udbytte af det læste.

Forklaring til modellens enkelte elementer:

Bogstav/lydkendskab (grafem- fonemkendskab) har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på at afkode, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion.

Ordkendskab dækker både de ord læseren har lagret i sin hukommelse samt de parate ordbilleder, han har. En læser med et stort ordforråd, får et meget større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd.

Hukommelse for tekst hjælper læseren til at sætte tekster i relation til tidligere læste tekster.

Metabevidsthed er læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser. Det er bevidsthed om, hvornår man forstår, det man læser, og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser.

Viden om verden dækker den forståelse læseren har af sin omverden.

Viden om sprog indbefatter læserens kendskab til tekstens opbygning (syntaks), tekstens indholdsmæssige betydning (semantik) samt enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de forekommer i (pragmatik).

Viden om tekster hjælper læseren til at kunne gennemskue teksttypen. Dette har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende.

Side 6 af 23

Det pædagogiske læringscenters rolle i læseprocessen i indskolingen

PLC skal motivere eleverne til at læse mere bl.a. ved:

højtlæsning også med brug af den interaktive tavle

at sammensætte frilæsningskasser og emnekasser

at lave udstillinger, der vækker elevernes nysgerrighed og læselyst

at gennemføre små læse-konkurrencer f.eks. Hurtiglæser-banden

præsentere nye bøger

at være et rart sted med plads til læsning og fordybelse


Lix-tal (Læsbarhedsindex)

Lix er en skala, der giver et mål for en teksts læsbarhed. Lix opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning, plus procentdelen af ord med mere end seks bogstaver. Et lavt lixtal giver ingen garanti for at teksten er letlæselig, idet udregningen bl.a. ikke tager hensyn til hvordan teksten er opbygget. Her tænkes på sætningskonstruktion, ræsonnement, andel af fremmedord m.m. Læsekonsulenternes landsforening har lavet en vejledende tabel for lix-tal ift. klassetrin.

Let-Tal (læse-egnethedstal)

Let tal kan fungere som et alternativ eller supplement til lix-tal, der især i begyndertekster kan være unøjagtige. Ved lix tages der nemlig ikke højde for gentagelser, billeder osv., som kan have betydning for en teksts læsbarhed. Let-tal er bedst anvendelig til de letteste letlæsningsbøger. Det laveste lettal for en bog er 5 og det højeste er 20. Til forskel fra lix tager lettal højde for ords gentagelser. Et hyppigt langt ord f.eks. fiskestang, vil i lix resultere i et højt tal, selv om de fleste børn hurtigt genkender ordet. For 2.-3.klasse vil lix være det bedst egnede redskab.

Side 7 af 23


Det gør vi: Den første skoledag inviteres forældrene til et informationsmøde, hvor bl.a. læsevejlederen informerer om forudsætningen for læsning og læseindlæringen. Forældrene opfordres til at læse/billedlæse/stimulere/samtale med deres barn. Her udleveres også en læsefolder udarbejdet af læsevejlederen. (Link til læsefolderen) Eleverne møder i skolen med mange forskellige forudsætninger for at lære, men ens for dem alle er nysgerrigheden, forventningen, videbegæret og lysten til at lære på hver sin måde. Det er vigtigt at eleverne i børnehaveklassen videreudvikler færdigheder, viden og erfaringer, som de allerede har tilegnet sig, før de kommer i skole. Hver dag udarbejdes der en dagsorden i samarbejde med eleverne, så de kan få en fornemmelse af dagens opbygning og for det skrevne sprog. Klassens tøjdyr er med eleverne hjemme på skift. Eleverne sammenfatter en lille fortælling om tøjdyret på skrift sammen med deres forældre, som efterfølgende læses højt for klassen af eleven sammen med børnehaveklasselederen. Der lægges i øvrigt stor vægt på, at eleverne på skift får lov til at fortælle om egne oplevelser, og at klassen lytter interesseret og er i stand til på skift at stille spørgsmål og at holde en dialog i gang. Blandt andet derved udvikles elevernes ordforråd, deres sprogbrug og sproglige bevidsthed. Der tilstræbes endvidere at læse højt for eleverne hver dag, og at samtale om indholdet, så eleverne veksler mellem at lytte og at ytre sig. Dialogisk oplæsning foregår i mindre grupper, og her er pædagogen også en central person. Én gang om ugen har eleverne mulighed for at låne bøger på skolens bibliotek (PLC). Det er vigtigt at eleverne opnår en god læselyst og derved udvikler deres ordforråd og begrebsverden samt fantasien. I begyndelsen benytter eleverne sig kun af ”legelæsning” og ”logografisk læsning”, idet de genkender ordbilleder.


Der arbejdes med sproglege med inddragelse af rim og remser, antonymer, synonymer, homonymer m.v. De kommende 1. klasses dansklærere deltager i undervisningen i 2 lektioner om ugen. De arbejder bl.a. med ”den begyndende læseindlæring” efter et program ”Hop ombord i lyd og ord”, hvor bl.a. bogstav-lyd understøttes af håndfonemer. Der laves en udstilling af ting, der begynder med ”ugens bogstav”. I løbet af året arbejdes der i perioder med forskellige emner. I den forbindelse eksperimenterer eleverne også med selv at skrive f.eks. undertekster til de tegninger, de har lavet eller til de fotografier, der er taget til emnet. Den tidlige skrivning har en positiv indflydelse på læse- og skriveudviklingen, så derfor arbejder eleverne med skrivning fra skoleårets start. I begyndelsen er det ofte skriblerier. Efterhånden som bogstavindlæringen skrider frem, kommer bogstaverne på række - men ikke som ord. Senere vinder den opdagende skrivning indpas, hvor eleverne kan høre, hvad ordet begynder med og kan skrive enkelte korte lydrette ord. Hen mod slutningen af skoleåret, er mange af eleverne i stand til at skrive små sætninger.

http://www.gllindholm-skole.dk/Infoweb/Indhold/Læsehandleplan%20ressourcer/Laese_folder_til_foraeldre_med_boern_i_de_foerste_klasser.pdf

Side 8 af 23


Anvendte læsematerialer - Bh.kl.: Materialer:

Hop ombord i lyd og ord

Skrivevejen

Faglig læsning: - Kanonlitteratur:

Lange Peter Madsen

Mis med de blå øjne

Aben Oswald

Halfdans ABC

Genre-arbejde: - Eventyr:

H.C. Andersen:

Den grimme ælling

Fyrtøjet

Klods Hans

De 3 bukke bruse

Grimm:

Rødhætte

Hans og Grethe

Trivsel:

Bogen om Rosa

Fies far

”Mor”

Tudse og spidsmus

Tarvelige Tom

Tænder:

Karius og Baktus

Kindtanden Knud

Løvebøgerne

Astrid Lindgren

Pelle Haleløs

Forfattere og romaner:

Poulsens pirater

Tarvelige Tom

Nanna Nokkefår får nok

Axel elsker biler

Garmanns gade

Fies far

Mikkel Møl og regnbuen

Andet evt. ekstra materialer til differentiering:

På vej til den første læsning

Ekstra letlæselige bøger for børn der er

begyndt at læse


Gl. Lindholm Skole har abonnement på:

Mikroværkstedets elevaftale

Så alle forældre kan downloade programmer som CD-ord, Skanread, stemmer, Alf og alfabetet, Lyd- og læserummet, 10-finger, Ordbogsværktøjet, Little bridge, Matematik i Måneby og meget mere på:

www.tjektasken.nu via unilogin.

Lærere kan med fordel reklamere for sagen. Her er noget for alle kl.trin. Forældre og elever kan naturligvis få hjælp af it-vejlederen.

http://www.tjektasken.nu/

http://www.tjektasken.nu/

Side 9 af 23

Arbejdsformer i indskolingen:

Individuel læsning

Højtlæsning

Makkerlæsning

Biblioteksbesøg

Læseteater

Emnearbejde

Faglig læsning i kursusform

Story-line

Værksteds-arbejde

”Bogormen” – læsning i klassen med et synligt resultat på antal læste sider.

Læsning i 1.-2.-3. klasse

Det gør vi:

Undervisningen i læsning på 1.-2. klassetrin handler i første omgang om at lære at afkode bogstaverne til ord. Vi arbejder meget med lydene. Dette gøres bl.a. gennem rim og remser og leg med ordene. Vi forsøger så hurtigt som muligt at få læsningen og det skriftlige udtryk til at hænge sammen, da de to elementer støtter hinanden. Der arbejdes meget med børnestavning, som i sin enkelthed bygger på, at man skriver de lyde, som man kan høre i ordene, når man siger dem. Der orienteres om denne måde at arbejde på, når der afholdes forældremøder, idet et godt resultat bedst opnås, når man får forældrene med på banen. Foruden det daglige arbejde med læsningen sættes der hurtigt ind med arbejdet med individuelle læsebøger, hvor der anvendes læsekort. Læsekortet er et vigtigt bindeled mellem skole og hjem. Hjemmet noterer, hvad der læses, og hvordan læsningen derhjemme er gået. Forældrene støtter på denne måde børnenes læsning og træner ”kontrolleret” med læsningen derhjemme. Her er det meget vigtigt, at det valgte læsestof passer til den enkelte elev. Det er lærerens ansvar at finde passende læsestof i samråd med PLC. Der arbejdes også med begyndende faglig læsning. Her arbejdes med den specielle måde at læse en faglig tekst på. Dette begyndende arbejde danner grundlag for og udgangspunkt for den faglige læsning i skoleforløbet. Arbejdet med læsningen foregår også i værksteds-arbejde, hvor leg med ord – læsning – stavning – skriftligt udtryk m.m. udvikler børnenes læsning. Arbejdet med læsning og stavning fortsættes og udbygges i 3.klasse. Der arbejdes stadig med afkodning af det læste, men nu beskæftiger man sig mere og mere med at gå i dybden med teksterne. Man ser på indholdet af det læste samt det, der står mellem linjerne. Der arbejdes med referat både mundtligt og skriftligt. Elevernes ordforråd, begrebsforståelse og sprogbrug nuanceres og udvides . Man arbejder også med en teksts afsender og modtager. Eleverne optræder selv i forfatterens rolle. Forfatterskaber som Astrid Lindgren, Ole Lund Kirkegård, Katrine Marie Guldager analyseres og forfatternes særegne måde at skrive på studeres. I 3.klasse arbejdes der også med drama og læseteater for at styrke den mundtlige udtryksform.

Læsning i indskolingen

Side 10 af 23

Indskolingen:

I opbygning af elevernes læsekompetence arbejdes henimod at:

anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster

læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier

søge forklaring på ukendte ord

opnå passende læsehastighed og præcision

genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste

læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad

begynde at læse sig til viden i faglige tekster

læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste

udvikle begyndende læserutiner

finde og vælge bøger til egen læsning

læse lette norske og svenske ord og sætninger

Indskolingen: Læsning i andre fag

Fra N/T i 2.-3. kl.: Ved arbejdet med de forskellige tekster læges der vægt på den faglige læsning som et gennemgående og vigtigt tema, der skal sætte eleven i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig teksternes faglige indhold.

Det kan være en fordel at arbejde med betydningskort, elevproduceret ordbog, Danske dyr website med differentierede tekster i forhold til læseniveau med tilhørende opgaver.

Fra kristendomskundskab og historie i 3. kl.: Fagene er kendetegnet ved berettende tekster. Formålet med berettende tekster er at genfortælle begivenheder, de er kronologisk opbygget. De beskriver ofte hændelser, der er en konsekvens af eller får indflydelse på andre hændelsesforløb.

For at give eleverne et større overblik over begivenhederne vil det ofte være en hjælp at lære eleverne følgende notatteknikker: Kolonnenotater (hvornår - hvad), Billednotater (kopier billeder fra bøgerne og lad eleverne skrive en lille tekst hertil).

Fra matematik i 3. kl.: Opstille, behandle og afkode enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og diagrammer (modelleringskompetence). Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog (symbolbehandlingskompetence). Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk

Tekststykker i matematik udgør ofte en ekstra ”læsevanskelighed”, idet læseren her også skal bruge energi på at finde opgavens egentlige problemstilling - og holde styr på en mængde andre informationer undervejs.

For at gøre tekststykkerne mere overskuelige kan eleverne med fordel lære at bruge procesnotater og forskellige former for understregning af tekstens informationer.

Se også skema med evaluerings-oversigt (link).

Se også skema med faste special-

pædagogiske tiltag (link).

Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet

Side 11 af 23

Anvendte læsemat. - 3. kl.:

Godt på vej 3 (læse-

og arbejdsbog)

Sikker stavning

Skriv

”Nordlys” – Nordiske tekster på

dansk, norsk og svensk

Faglig læsning:

Første fakta

De små fagbøger (læsekursus)

Opskrifter

I ”Godt på vej 3” er der fakta

læsning

Kanonlitteratur: -

Genre-arbejde:

Digte

Rim og remser

Gys og gru

Romanuddrag

Fakta/fiktion

Mystik og magi

Drama

Manuskripter


Ole Lund Kirkegård

med alle hans værker

Kim Fupz Aakeson

Bjarne Reuter, En

som Hodder, til

højtlæsning

Astrid Lindgren, Verdens

bedste Astrid

Andet til differentiering:

Min tredje dansk bog

Ny skriftlig for tredje

Frilæsnings bøger

www.superbog.dk

Individuelle læsebøger

Cd-ord-oplæsning på

computer

Læsebånd

Biblioteksbesøg

Makkerlæsning

Højtlæsning på klassen

eller for 0. kl.

Anvendte læsematerialer i indskolingen

Anvendte læsematerialer - 1. kl.: Materialer:

Den første læsning

Bogstavbog/læsebog

Faglig læsning: - Kanonlitteratur: - Genre-arbejde:

Det har vi fravalgt i år


Oplæsning af Ole Lund Kirkegaard

Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Individuelle læsebøger:

Kiwibøger

Søren og Mette

Superbog

Andre bøger fra biblioteket

Vi arbejder i værkstedet flere gange om

ugen, hvor meget af det handler om

læsning

Anvendte læsematerialer - 2. kl.:

Den første læsning 2

Arbejdsbog til Den første læsning

Den første læsning 2 - frilæsning

Faglig læsning: - Fagligt læsekursus:

Første fakta

Let fakta

De små fagbøger

Kanonlitteratur: - Genre-arbejde:

Eventyr-genren


Katrine Marie Guldager – Frk. Ignora

Andet til differentiering:

Makkerlæsning

Biblioteksbesøg

Oplæsning

Læsekort

Værkstedsundervisning

Individuel læsning

Søren og Mette bøgerne

Maria og Martin

http://www.superbog.dk/

Side 12 af 23


Det gør vi: På mellemtrinnet forudsættes det, at eleverne nu er i stand til at afkode en tekst. Læsningen handler om at forstå det læste, ikke kun hvad der står på linjen, men også hvad der står mellem linjerne. Der arbejdes meget med læseforståelses strategier, og eleverne lærer forskellige læseteknikker at kende, da der præsenteres mange forskellige tekstgenrer. Den faglige læsning indgår også som en naturlig del i undervisningen. Brugen af læselog prioriteres højt, idet skrivningen også er en vigtig del af læsningen. Her skal eleverne skrive før, under og efter læsningen af teksterne. Notaterne fra læseloggen bruges i litteratursamtalen for at fastholde samtalen på tekstens præmisser, og for at elevernes egne tanker og vurderinger kommer frem i dialogen på klassen. Desuden vil bl.a. meddigtning, miljøbeskrivelse, synsvinkel, sproglige virkemidler, komposition, referat og boganmeldelse også være i fokus. På mellemtrinnet er det fortsat meget vigtigt at motivere alle elever til at læse forskelligt litteratur. Til den individuelle læsning er der mulighed for at låne bøger på PLC, som klassen besøger én gang ugentligt. Højtlæsningen foregår dels ved læsevenner-projekterne samt læseteater og makkerlæsning. Alle elever skal have lige mulighed for at kunne deltage i undervisningen, derfor er kompenserende IT på mellemtrinnet også et vigtigt tilbud til læsesvage elever. På 5. årgang er der i år en ekstra dansklærer fra kompetencecenteret tilknyttet samtlige dansktimer, som er placeret parallelt i de to klasser. Det er en bedre udnyttelse af den specialpædagogiske bistand, idet den ekstra dansklærer er med i lærerteamet og hele tiden er på forkant med tilrettelæggelsen af undervisningen for bedre at kunne sætte ind over for de fagligt svage elever i klassen.


Læsebånd på Gl. Lindholm Skole

I løbet af året er der faste læsebånd på skolen. Der eksperimenteres stadig med læsebåndets udformning og udstrækning, men idéen er at ALLE på skolen læser i et givent tidsrum uanset fag. Som minimum er der pt. Læsebånd i 2 koncentrerede forløb á 4 uger (20 min. morgen). Eks.: På 2. årgang køres der læsebånd 8.00-8.20 i 4 dage ugentlig hele året igennem.

Side 13 af 23


Mellemtrinnet:

I det videre arbejde med læsning skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster

læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier

søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk

kende forskellige læseteknikker

tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad

udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt

læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse

læse sig til danskfaglig viden

læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste

udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner

søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier

læse lette og korte norske og svenske tekster

Det pædagogiske læringscenters rolle i læseprocessen på mellemtrinnet

PLC skal gennem sine aktiviteter omkring læsning være en motiverende faktor for eleverne.

at finde egnet læsestof til eleverne

at lave udstillinger, der skaber nysgerrighed omkring læsning

at sammensætte emne og - læsekasser til klassernes videre arbejde

at afholde læsekonkurrencer

at hjælpe med at finde egnet oplæsningsstof til klassers oplæsning på såvel plejehjem som i børnehaver

at præsentere nye bøger

Læsning i fagene

Det er dansklærerens opgave at lære eleverne ”at knække koden”, men det er alle læreres opgave at lære eleverne at læse og forstå fagtekster i deres fag. Eleverne skal arbejde med faglige læsestrategier i alle fag, så de lærer at læse målrettet og får lyst til at læse for at lære.

På Danske-dyr.dk kan børnene via

unilogin se, læse og høre om danske dyr komplet med animationer og film.

http://danske-dyr.dk/

Side 14 af 23


Se også skema med faste

specialpædagogiske tiltag (link).

Andre fag - i udpluk: Matematik

Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det vil derfor være en god idé, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk.

Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer.

Eleverne kan formentlig allerede nu bruge procesnotater ved tekststykker. Procesnotaterne kan justeres, så eleverne ikke længere behøver at tegne stykkerne. På 5. klassetrin kan man arbejde med at øge elevernes forståelse af tekststykker ved at lave tekststykker til hinanden.

Natur/teknik

Der arbejdes fortsat med at have fokus på

nye, centrale ord og begreber.

Herudover er det en god idé at gøre

eleverne opmærksomme på, at der er

mange sammensatte ord i naturfaglige

tekster. Del ordene op eller lær eleverne at

sammensatte ord læses forfra, men forstås

bagfra.

Herudover er det vigtigt at arbejde med for-forståelsen af disse ord/begreber f.ex. i form af begrebskort. Det anbefales, at eleverne laver mindmaps i samarbejde med læreren og hinanden på dette klassetrin.

Kristendomskundskab og historie

Der arbejdes fortsat med den berettende

teksttype. Mind eleverne om formålet med

at læse en sådan tekst - altså hvad det

forventes, de kan, når de har læst teksten;

nemlig at gengive begivenhederne i den

rækkefølge, de har fundet sted.

Der arbejdes der med, at eleverne kan

forholde sig kildekritisk til teksterne.

Ud over kolonnenotater og billednotater,

som eleverne har arbejdet med på 3.

klassetrin, vil det nu være en god idé at

introducere ”Tidslinjen”, som kan give

eleverne et godt overblik over rækkefølgen

af begivenheder.

Link til videre læsning

Motivation til den fortsatte læselyst på mellemtrinnet

4. kl.

Oplæsning for beboere på tre plejehjem i lokalområdet én gang i måneden. Eleverne låner en bog, som de øver sig på at læse højt.

5. kl.

Oplæsning for de ældste børnehave-børn i to af områdets børnehaver.

6. kl.

Oplæsningskonkurrence med andre 6. klasser i kommunen én gang årligt.


http://www.gllindholm-skole.dk/Infoweb/Indhold/Læsehandleplan%20ressourcer/Laesehandleplan_Videre_laesning_Mellemtrinnet.pdf

Side 15 af 23

Anvendte læsemat. - 6. kl.:

Dansk Direkte

Stav

Stavevejen

Faglig læsning:

De små fagbøger

Kortfilmsforløb – Med

bankende hjerte

Fra en anden klode

Kanonlitteratur:

H. C. Andersen

Ingelise Moos

Anna Karlskov

Skyggebjerg

Genre-arbejde:

Gys og gru/Tine May

Fantasy/Tine May

”Tæt på” – genrer og

sprog


Bodil Bredsdoff –

Børnene i Kragvig

Louis Jensen –

Skelettet på hjul

Bjarne Reuter – 7. A


Okej & Kul – svenske

og norske tekster


Materialer:

Trylleeventyrbogen

Robinson Crusoe/film

Løven, heksen og garderobeskabet/film

Tid til norsk og svensk

Ivalus sommer

Fagbog om Grønland

Dansk direkte

Sådansk

Fandango

Faglig læsning:

Fagbog om Grønland

Tid til norsk og svensk

Kanonlitteratur:

Robinson Crusoe

Genre-arbejde:

Eventyr

Fantasy

Robinsonade


Maj Bylock - Robinson Crusoe af

C.S. Lewis - Løven, heksen og

garderobeskabet

Mette Klint - Ivalus sommer


Fandango 4. klasse


Pigen uden arme og andre nye

fortællinger af Merete Brudholm

Faglig læsning:

Kortfilm på melletrinnet

Okej & Kul – norsk og svensk på

mellemtrinnet

De store fagbøger: Hekse og trolddom

Kanonlitteratur: - Genre-arbejde:

Billedromaner

Sidsdæ sjangsæ af

Kenneth Bøgh Andersen

Engelbert H af Kim Fupz Aakeson


Trine May - Astrid Lindgren – En

eventyrlig fortæller

Leif Esper Andersen - Heksefeber

Hanne Kvist - Drengen med

sølvhjelmen

J. K. Rowling - Harry Potter og de

vises sten


Oplæsning på plejehjem

Læsning på tværs af klasserne

Læsebånd

Makkerlæsning

Anvendte læsematerialer på mellemtrinnet

Side 16 af 23

Læsning i overbygningen

Link til lærerens huskeliste:

http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/images/6_c_laererens_huskeliste.doc

Læsning i 7.-8.-9. kl.

Det gør vi: I overbygningen behersker størstedelen af eleverne en sikker og automatiseret afkodningsstrategi. Deres ordforråd og begrebsforståelse udvikles kontinuerligt ved brug af opslagsværker, søgning på nettet og ordbøger som naturlige redskaber til emplementeringen af nye ord og fagudtryk. I forbindelse af informationssøgningen lærer eleverne at forholde sig kritisk over for deres kilde. Hvad er skribentens forudsætninger, og hvor pålidelig er teksten? Vi arbejder med mange forskellige strategier for læsning, både i det daglige arbejde og i de læsetræningssæt, som er forberedende til læsning som prøvefag. I læseprøven bruges skimning, punktlæsning, oversigtslæsning og nærlæsning til løsning af opgaverne. I det hele taget drejer læsning på de ældste klassetrin sig om at arbejde bevidst med læsning for at øge forståelsen og læsehastigheden. Vi træner brugen af forskellige læseteknikker, afhængig af hvilken type tekst, vi læser, og hvad den skal bruges til. De introduceres for notatteknikker til forskellige tekstgenrer for at fastholde indholdet. Tekstforståelsen trænes gennem mange discipliner: f.eks. inddeling af teksten i meningsfyldte afsnit, udarbejdelse af referat og resumé, spørgsmål til teksten, kvalificerede gæt på hvad der videre sker, tidslinjer, søge forklaring på ukendte ord og vendinger og meget andet. Vi arbejder på tre planer: Eleverne skal kunne læse på linjerne (hvad står der direkte i teksten?), mellem linjerne (hvad menes der, uden at det bliver sagt direkte?) og bag teksten (hvad mener vi om det, forfatteren skriver om?) Noget litteratur er fælles læsning til analyse i klassen.

Eleverne læser desuden individuelt med henblik på bl.a. skriftlige og mundtlige boganmeldelser, som også træner formidlingen af deres arbejde. Vi læser en bred vifte af skønlitteratur, nyt som gammelt. I de senere år er de danske forfattere Anders Johansen og Jacob Ejersbo samt svenske Maria Küchen meget brugt, men vi forsøger hele tiden at have fingeren på pulsen. De mest læste forfatterskaber er Benny Andersen og Kim Fupz Aakeson. Til prøven i dansk i 9. klasse opgives 3 hovedværker læst i forløbet 8.-9. kl.




Side 17 af 23


Overbygningen:

I det (i folkeskoleregi) afsluttende forløb omkring læsning skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper

læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier

søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger

anvende forskellige læseteknikker

udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad

fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form

læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse

læse sig til danskfaglig viden

læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste

udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur

søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning

læse lette norske og svenske tekster

6.-9. kl. Motivation til den fortsatte læselyst

Oplæsningskonkurrence med andre klasser på samme årgang i kommunen én gang årligt

Det pædagogiske læringscenters rolle i overbygningen

at finde egnet litteratur til eleverne

at skabe en indbydende atmosfære for læsning på PLC

at sammensætte emne/læsekasser til klassernes arbejde

at præsentere nye bøger for klassetrinnet

at afholde oplæsningskonkurrence

at være behjælpelig med at finde eksamens-tekster til såvel elever som lærere

at være behjælpelig med at skaffe materialer under projektarbejdet

Internetpublikation:

http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/



Side 18 af 23

Dansk læseslutmål efter 9. kl.trin

læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

beherske forskellige læseteknikker

afpasse læsemåde efter formål, genre og medie

fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form

forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier

bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse

vurdere eget udbytte af det læste

forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk

læse norske og svenske tekster med forståelse

Endvidere skal elevernes læsning efter 9. kl. have nået et niveau, så de kan:

læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning

beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster

læse sprogligt udviklende tekster

bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk

anvende hensigtsmæssige læseteknikker

anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad

fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form

læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert

læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet

læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste

fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur

foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning

læse norske og svenske tekster

Elever og lærere kan Via unilogin benytte Danmarks største online ordbog, Ordbogen.com - både hjemme og i skolen på http://www.ordbogen.com. Også på Smartphone! Ordbogsprogrammet kan hentes til alle platforme.

Især de større elever læser meget på computer.


http://www.ordbogen.com/

http://www.ordbogen.com/

Side 19 af 23


Se også skema med faste special-

pædagogiske tiltag (link).

Link til videre læsning om andre fag (Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder - UVM)

Læsning andre fag - udpluk

Matematik

Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagram-mer, ligninger, funktioner og formler.

Som noget nyt i starten af udskolingen skal eleverne lære at skelne mellem definitioner og sætninger. Definitioner kan kendes på, at udsagnsordet ”er” eller ”har” optræder på en eller anden måde i sammenhængen. F.ex.: En retvinklet trekant er en todimensionel figur, som har 3 sider, hvor de to korte sider kaldes kateter og den lange side kaldes hypotenusen. To af vinklerne er spidse, mens den tredje er ret.

Historie, kristendom og samfundsfag

Den berettende teksttype, som eleverne kender fra tidligere år, suppleres nu med en væsentlig større del af beskrivende og diskuterende tekster i samfundsfag. Gør eleverne opmærksomme på formålet med at læse de forskellige teksttyper.

Introducer eleverne for notatteknikken: Tekstproblemløsning. Denne teknik egner sig umiddelbart bedst til diskuterende tekster, men hvis den anvendes på berettende tekster, vil denne tekst meget ofte kunne problematiseres. Det er en god træning, som sikrer, at eleverne forholder sig kritisk til det, de læser.

Geografi, biologi og fysik/kemi

Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes og udbygges. Det anbefales, at eleverne udarbejder en fælles ordbog for de tre fag. Lav evt. en mappe med en masse tomme ordkort, som eleverne kan udfylde løbende.

Udvælg, evt. i fagteamene de mest centrale ord og begreber, så arbejdet med ordkortene ikke bliver for omfattende. Se evt. de begreber, der er nævnt i trinmålene.

Eleverne skal i begyndelsen af udskolingen have kendskab til, senere kunne skelne mellem teksttyperne: berettende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster.


http://www.gllindholm-skole.dk/Infoweb/Indhold/Læsehandleplan%20ressourcer/Laesehandleplan_Videre_laesning_Overbygningen.pdf



Side 20 af 23

Anvendte læsemat. - 8.-9. kl.:

Guld og grønne skove

Dansk til tiden

Sådansk 8. og 9.

Faglig læsning: - Kanonlitteratur:

Gyldendals kanoner 1,2,3 ??

Genre-arbejde:

Noveller

Kort prosa

Lyrik

Salmer

Reklamer

Roman

Eventyr

Billeder


Jakob Ejersbo -

Nordkraft (9. kl.)

Andet evt. ekstra materialer til differentiering: -


Materialer:

Vild med dansk 7

Faglig læsning:

Mht. genre-arbejde: altid afkodning af

strategiet til læsning + logbog + notat

teknik

Kanonlitteratur:

H.C. Andersen – kunst + juleeventyr +

materiale fra oplæsnings konkurrence

Romantikken og det moderne gennembrud

Pelle Erobreren dvd + 100 års barndom

dvd

Genre-arbejde:

Fantasy – Trine May + Dansk i dybden +

Alice i eventyrland

Graphic – novels – Dansk i dybden +

Bayeux-tapetet + Den lille prins

Science-fiction – Dansk i dybden +

materiale fra CFU


Philip Pullman – Det gyldne kompas

Oscar K – Lejren

Josefine Ottesen – Gelak

Vibeke k. Lassen – Mit lorteliv


Der bliver altid på klassen arbejdet med

højtlæsning… I 7. kl. skal samtlige elever

aflevere 8 bog afleveringer – selvvalgt –

dag til 7. kl. niveau


Realiteternes verden

Digte

Essays

Faglig læsning:

Periodelæsning om romantikken ”Guld

og grønne skove” og ”Det moderne

gennembrud” i ”Reliteternes verden”

Kanonlitteratur:

Halfdan Rasmussen ”Noget om at

være”

St. St. Blicher ”Sig nærmer tiden”

Johannes V. Jensen ”Ved

julefrokosten”

Genre-arbejde:

Novelle

Essays

Reklamer

Billedanalyse

Lyrik


Jan Sonnergaard – Polterabend

Kim Fupz Aakeson – Kvinde min

Helle Helle - Film


Lydbånd som støtte til romaner

Anvendte læsematerialer i overbygningen

Side 21 af 23

Faste specialpædagogiske tiltag

Bh.kl.

I begyndelsen af skoleåret vurderes elevernes forudsætninger for at tage fra i den planlagte undervisning. Med ”Læseevaluering på begyndertrinnet” af Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen iagttages elevernes færdigheder på områder, som har betydning for en god læseudvikling. Det er opgaver, der vurderer elevernes ordkendskab, evnen til at bearbejde sproglyde og deres kendskab til bogstaver. De elever, der opnår utilstrækkelige resultater, får lavet en individuel evaluering. Herved er det muligt at identificere de elever, der risikerer at få sværere ved at lære at læse end deres kammerater. På baggrund af disse resultater udarbejdes der derfor en målrettet indsats for disse elever. En lærer fra kompetencecenteret i samarbejde med læsevejlederen og børnehaveklasselederen arbejder med disse elever på mindre hold. Der er i år afsat 3 ugentlige lektioner til denne tidlige læseindsats.

1. kl.

Der iværksættes Tidlig Læsehjælp for elever med behov for dette i 10 – 20 ugers forløb med 4 lektioner á 20 minutters varighed om ugen. Der udleveres en læsefolder til forældrene udarbejdet af læsevejlederen, der giver råd og vejledning om læsning i de første klasser. (Evt. link til læsefolder i de første klasser) www.superbog.dk er et digitalt bibliotek for bh. kl. – 6. klasse med hjælp til læsningen i form af en syntetisk stemme. Eleven logger sig ind både på skolen og hjemme via sit Uni-login.

2. kl.

Der tilbydes fortsat Tidlig Læsehjælp for elever med behov for dette i 10 – 20 ugers forløb med 4 lektioner á 20 minutters varighed om ugen. Kursusforløb i brugen af CD-ord samt skanning af tekster i samarbejde med hjemmet for de elever, der har brug for kompenserende IT. Superbog.dk tilbydes fortsat.

3. kl.

De elever, der scorer lavt i screeningen for dysleksi, og som ofte ikke har opnået nogle større resultater gennem kurser i Læseløft, de tilbydes de første tre bøger i VAKS-programmet. Dette er et 75 lektioners program i brugen af afkodnings-strategier specielt udviklet til elever med risiko for dysleksi. Desuden fortsættes CD-ord kurser og brugen af digitale skriveskabeloner til hjælp for de skriftlige opgaver samt tekster og opgaver til undervisningen fra Materialebasen til oplæsning med CD-ord. Superbog.dk tilbydes fortsat.

4. kl. VAKS-programmet fortsættes med de sidste to bøger til systemet. Arbejdet med CD-ord og digitale tekster samt skriveskabeloner fortsættes. Der tilbydes kurser i bl.a. læseforståelsesstrategier.

4.-6. kl.

Individuelle test

På baggrund af bl.a. gruppeprøverne, bliver der løbende taget individuelle læseprøver af de elever, hvor lærerne, forældrene, læsevejlederen og/eller PPR skønner det nødvendigt. Ud fra resultatet bliver der lavet en handleplan, der tager udgangspunkt i elevens niveau, således at eleven kan få tilrettelagt den bedst mulige undervisning. På skolen bruger vi følgende individuelle test: Sprog og Bogstav, IL-prøverne samt IL-ungdom, Chips-testen og Testbatteriet. Desuden benytter vi os af DVO´s ordblindetest i forbindelse med VAKS-programmet.

5. kl.-9. kl. Arbejdet med CD-ord og digitale tekster samt skriveskabeloner fortsættes. Der tilbydes kurser i bl.a. læseforståelsesstrategier.

http://www.superbog.dk/

Side 22 af 23

Evaluerings- og testplan for skolen

Bh.kl.

Skole/hjemsamtaler Elevplaner Obligatorisk sprogtest Læseevaluering på begyndertrinnet (august/maj)

1. kl.

Skole/hjemsamtaler Elevplaner IL-basis gruppeprøve Læseevaluering på begyndertrinnet (april)

2. kl.

Skole/hjemsamtaler Elevplaner Læseevaluering på begyndertrinnet (november) Nationale test: Dansk/læsning (forår) ST 2 (marts)

3. kl.

Skole/hjemsamtaler Elevplaner Screening for dysleksi (august) SL60 (november) ST3 (marts)

4. kl.

Skole/hjemsamtaler Elevplaner SL40 (november) Nationale test: Dansk/læsning (forår) ST4 (marts)

5. kl.

Skole/hjemsamtaler Elevplaner Læs 5 (november) ST5 (marts)

6. kl.

Skole/hjemsamtaler Elevplaner TL1 (november) Nationale test (forår) ST6 (marts)

7. kl.

Skole/hjemsamtaler Elevplaner TL2 (november) ST7 (marts)

8. kl.

Skole/hjemsamtaler Elevplaner TL3 eller forberedende Læsetræningssæt (efterår) Nationale test (forår) ST8 (januar)

9. kl.

Skole/hjemsamtaler Elevplaner ST9 (september/oktober) Tidligere afgangsprøver i læsning Folkeskolens Afgangsprøve

Link: Forord til internetpublikationen ”Faglig læsning” hos UVM

http://www.gllindholm-skole.dk/Infoweb/Indhold/Læsehandleplan%20ressourcer/Laesehandleplan_internetpublikation_forord_faglig_laesning.pdf

Side 23 af 23

Afsluttende bemærkninger

Udarbejdelsen af læsehandleplaner er foranlediget af Aalborg Kommunale Skolevæsens læsepolitiske retningslinier. Skolens lokale handleplan for læsning skal derfor danne bindeled mellem Nationale Fælles Mål 2009, Fælles Skolebeskrivelse 2010 og Aalborg Kommunale Skolevæsens læsepolitiske retningslinier. Opgaven er os således pålagt, og man kan se det som et led i nationale, kommunale og lokale bestræbelser på at sikre det bedst mulige læseniveau for enhver elev på skolen. Vi har bestræbt os på at lave en læsehandleplan, som alle lærere på skolen kan have størst muligt ejerskab til, bl.a. ved at inddrage lærerne i arbejdsprocessen. Dette kommer tydeligst til udtryk i ”Det gør vi”- og i ”Anvendte læsematerialer”-afsnittene. Det er vigtigt at læsehandleplanen er forankret i praksis på stedet, men samtidig skal den gerne være medvirkende til at inspirere og støtte læreren i den daglige undervisning. Læsehandleplanen vil blive revideret løbende, derfor er der god mulighed for den enkelte lærer til at sætte sit præg på handleplanens videre udvikling. Det er vort fælles arbejdsredskab. Efterhånden som materialer og teknik udvikler sig, foruden læseforskningen, vores egen pædagogiske know-how og metoder, vil der helt sikkert opstå behov for ændringer.

God læselyst!

Documents

Handleplan for læsning 2012