Frie Skoler 1 2013/14

Nr. 1 19. august 2013

16 FSL vinder sag om assistenter31 Banker banker efterskoler40 Tilbage til tavlerne

...nu sætter nyuddannede Anne Date sig det næste. Læs om mål og lærerliv

FØRSTE MÅL ER NÅET.. 5

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

Vinder af Gyldendals Læremiddelpris 2012!

DANSK DIREKTE er kendt for sit skarpe danskfaglige fokus og

sine klare læringsmål. Nu er Dansk direkte også udkommet til

indskolingen!

Øvelse gør mester, og man bliver kun en god skriver ved at skrive

meget. Derfor er Dansk direkte et arbejdskrævende materiale

med masser af stof. Til de elever, der har brug for flere udfor-

dringer eller mere træning, er der i den fyldige lærervejledning

et stort antal kopiark. Desuden er der løbende indbygget evalu-

eringsark.

Der er udarbejdet en i-bog, identisk med den fysiske elevbog,

som kan lette gennemgangen af opgaverne i klassen.

Dansk direkte 3 Elevbog kr. 75,-Dansk direkte 3 i-bog kr. 150,- (Pr. år. pr. klasse)

8798 Alle p

riser er ex mom

s

DANSK DIREKTE

– skarpt danskfagligt fokus

DANSK

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

køb4% onlinerabat

sepå websitet

bestiltil gennemsyn

8798_Ann_folkeskolen_nr1_DanskDirekte_190x273.indd 1 10/07/13 11.37

Indhold

I hvert nummer

KORT OG GODT I 14KORT OG GODT II 30

KURSUSKALENDER 31FRIKVARTER 34

STILLINGER 37NY VIDEN 40APROPOS 42

FORENINGEN MENER 43

FORSIDEFOTO ALEX TRAN

REDAKTØREN MENER

FIND DIT MÅL

6 Gør drømmen til et målCoaching var svaret, da Lyngby Friskole stillede spørgsmålet: Hvad er det, der mangler, når man går i 10. klasse?

SKOLEASSISTENTER

16 Skoleassistenter er også lærereFSL vandt sag mod Moderniserings-styrelsen om skoleassistenter.

FORENINGENS INDRE LINJER

26 11 kredse bliver til 8Hovedbestyrelsen er nu klar med et forslag til at modernisere forenin-gens opbygning og samtidig spare et millionbeløb.

MENTORORDNING

32 FSL-hjælp til nyansatteFrie Skolers Lærerforening gør mentorordning permanent og søger lærere med lyst til at hjælpe nyansatte.

FORENINGENS INDRE LINJER

43 Nyt år bliver hektiskUffe Rostrup, formand for FSL, opfordrer skolerne til at inddrage og lytte til lærerne, når de nye arbejds-tidsregler skal implementeres.

FIND DIT MÅL

6 Gør drømmen til et målCoaching var svaret, da Lyngby Friskole stillede spørgsmålet: Hvad er det, der mangler, når man går i 10. klasse?

Foto Henning Hjorth

Foto jens Bach

Foråret var hektisk ud over det almindelige. Sjovt var det ikke med

et regeringsstyret gok i selvrespekten og et dikteret sæt arbejdstidsregler. Moderniseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og regeringen, havde sat sig et mål, de fraveg det ikke en millime-ter, og med regeringens forudsigelige mellemkomst nåede de det.

Mål er også temaet i dette nummer af bladet, hvor vi sætter fokus på, hvordan man gør drømme til mål, og hvordan man når dem.

Målsætning er et velkendt ledelses-

redskab, men også på det individuelle plan viser forskning, at en bevidst, formuleret målsætning ikke bare motiverer, men rent faktisk også øger chancen for at nå målet. Og som Lyngby Friskoles coach, John-Erik Bang, siger, (side 7) kommer der altid noget godt ud af at sætte sig mål, også selv om man ikke når målet: »Når man sætter sig mål, oplever man, at man tager initiativ og ansvar for at gøre noget for sit eget liv«. God læselyst.

Thomas Kehlet, redaktør

Tid til nye mål

F R I E S KO L E R N R . 1 · 1 9 . AU G U S T 2 0 1 3 3

NY NIENDE

20 Børneskolen Bifrost bygger bro til fremtidenDer var to klare mål, da Børneskolen Bifrost udviklede sin nye 9. klasse: De ældste elever skulle mere ud i samfundet. Men det skulle ske i respekt for skolens værdier og pædagogiske egenart

FIND DIT MÅLAf Mikkel Hvid · [email protected]

4 F R I E S KO L E R N R . 1 · 1 9 . AU G U S T 2 0 1 3

Den forklaring flugter med en generel antagelse inden for coaching og selvudvikling: En målsætning formuleres som noget, man gerne vil opnå (mål), og ikke som noget, man skal gøre (to do).

Undersøgelsen afliver en myteGail Matthews undersøgelse bekræfter en række antagelser, som er centrale inden for coaching: Mål skal skrives ned. Forpligtelse og opfølgning øger succesraten.

Men til gengæld tager undersøgelsen livet af en meget sejlivet forestilling inden for coaching. Mange kurser og coaching-bøger nævner en undersøgelse, som viser, at de tre procent af en årgang på et amerikansk universitet, som havde en nedskrevet målsætning, da de startede på studiet, 20 år senere klarede sig signifikant meget bedre end de resterende 97 procent.

Nogle gange fremgår det, at undersøgelsen er fra Yale, andre gange fra Columbia, og der er også nogle, som henviser til bogen ”What they don’t teach you at Havard Business School”.

Men uanset hvad, er det forkert. Undersøgelsen findes ikke – hverken det ene, det andet eller det tredje sted. Det er en vandrehistorie, skriver Gail Matthews.

Men sandt er det, at nedskrevne mål virker. n

Skriv dine mål ned – så når du dem

Find et stykke papir og skriv, hvad du ønsker at opnå i det kommende skoleår. Det er vigtigt. For hvis du skriver dine

mål ned, øger det sandsynligheden for, at du når dem. Det viser et forskningsprojekt, som den amerikanske

psykolog, coach og ph.d. Gail Matthews gennemførte på Dominican University of California.

I et eksperimentelt forskningsprojekt tjekkede hun, om personer, som skriver deres mål ned, har større held med at nå målene end dem, som blot tænker på deres mål. Og det har de. Nedskrevne mål øger succesraten med hele 42 procent.

Hvis du vil være endnu mere sikker på at nå det, du ønsker, skal du forpligte dig ved at fortælle om dine mål til en god og støttende ven, og du skal med korte mellemrum følge op på, hvordan det går.

Hvis du har nedskrevne mål, hvis du har forpligtet dig og følger op på din udvikling, er sandsynligheden for, at du når målene, mere end 50 procent højere, end hvis du bare tænker på det, du gerne vil opnå.

Målet er ikke en to do-listeEt pudsigt resultat fra Gail Matthews projekt er, at succesra-ten falder, hvis du sammen med dit mål skriver det, du skal gøre, for at nå målet – altså din handleplan. Det kan skyldes, at de mange handlinger, som lines op, forandrer papiret fra en attraktiv målbeskrivelse til en besværlig to do-liste.

Det afgørende er ikke, hvilke mål du har, men at du har nogen

Illustration Jenz Koudahl

Med skoleårets begyndelse starter et nyt kapitel i Anna Dates liv. Lærerlivet. Færdiguddannet for et

par måneder siden har hun fået job på Vesterdal Eftersko-le, og at det er på en efterskole, er ikke nogen tilfældig-hed. Det har været hendes mål.

»Jeg var i praktik på en efterskole på fjerde år af uddannelsen, og det var meget bevidst med henblik på, at det er den del af skoleverdenen, hvor jeg gerne vil arbejde«, siger hun.

Ideen om at ville arbejde på en efterskole er kommet til Anna Date via påvirkning fra forældrene, der arbej-der på henholdsvis en friskole og en efterskole, og via de erfaringer, hun selv har gjort sig i et fritidsjob som omsorgspædagog.

»Der er jeg blevet klar over, at den pædagogiske side af efterskolejobbet tiltaler mig lige så megetsom lærer-arbejdet i klassen. Jeg ser efterskolejobbet som et job, hvor man trækker meget på andre kompetencer end de fagfaglige«, siger hun.

Når et mål er nået, har man det med at sætte sig et nyt, og for Anna Date handler det om at finde sin identi-tet som lærer i det første år.

»Som studerende kan man have forskellige hypoteser om, hvordan man vil være som lærer. Nu skal jeg ud og prøve dem af og finde ud af, hvilke der holder, og hvem jeg er som lærer. Jeg håber, eleverne kommer til at se mig ikke bare som en, der underviser og så smutter hjem igen, men som en lærer, der bidrager med sit syn på verden og udvider deres horisont«.

En del af lærerjobbet er også at sætte mål for ele-verne. Ud over de rent faglige mål har Anna Date også et bud på, hvad hun gerne vil have, at eleverne har lært, når efterskoleåret slutter.

»En stor del af det, jeg godt kan lide ved eftersko-lerne, er fællesskabstanken. At lære nogle unge men-nesker, at de kan mere, end de tror, og at de kan endnu mere i fællesskab end alene. Det håber jeg, de får med«. n UAN

»Første år skal jeg finde min læreridentitet«

Foto

Ale

x Tr

an


FIND DIT MÅLAf Thomas Kehlet · [email protected]


gennemgår et coachingforløb, som er bygget op over tre elementer: en treda-ges ”power”-introtur for hele klassen, fælles workshops i løbet af skoleåret og en række individuelle coachingforløb i løbet af skoleåret.

I coachingen bliver eleverne mødt med noget, de ikke er blevet mødt med før i skolen - mødet med, hvem de selv er. Sådan forklarer John-Erik Bang, hvad det er, coaching bringer ind i sko-len, som ikke allerede er der.

Nødvendigt at tænke nytKasper Myding er lidt stolt af det, de har fået op at stå. Han er lærer og tovhol-der på coachinglinjen og har i øvrigt gennemført to uddannelsesforløb i coaching.

»Vi har ramt noget, der mangler i

skolesystemet. At stille de unge spørgs-mål, der rykker dem fra a til b, så de bliver klædt på til at træffe personlige valg«, siger han.

Han var en af flere nye lærere på skolen for fem år siden, efter at skolen under en turbulent periode mistede både elever, lærere og leder. Skolens elevtal dykkede til 30, og der skulle nytænkes, hvis skolen skulle overleve. En af ideerne, Kasper Myding og den nye skoleleder, Lars Elmøe, fostrede, var en 10.-klasses-coachinglinje. Ideen om at oprette en 10. klasse på et tidspunkt, hvor 10.-klasses-tilbud var i overflod, blev på forhånd nærmest dømt ude, men coachingideen troede de alligevel på, kunne bære igennem.

»De unge har et enormt behov for at blive afklaret og kloge på sig selv. De

Gør drømmen til et mål Coaching var svaret, da Lyngby Friskole stillede spørgsmålet: Hvad er det, der mangler, når man går i 10. klasse?

Helikopterpilot står der på Magnus Baastrups langsigtede målsætning, mens Selina Nielsen foreløbig har studenter-huen som første mål. De oplever begge, at coachingen i 10. klasse motiverede dem til at få mere ud af undervisningen.

Et lille trangt rum oppe under taget i Lyngby Friskoles hovedbygning har

fået en central rolle. Her er man så fjernt fra skolens mange lyde, som man kan komme, og ro er et godt afsæt for de sam-taler, som finder sted rundt om bordet.

John-Erik Bang er indehaver af fir-maet Bang Coaching og en af de hyppige brugere af lokalet. Han har specialise-ret sig i coaching og studietræning af unge og har de seneste tre år arbejdet tæt sammen med Lyngby Friskole om skolens 10. klasse, som har coaching som omdrejningspunkt. Eleverne i 10.

Foto Henning H

jorth


er forvirrede over, hvad de skal stille op med krav og forventninger, og de vil gerne finde svar på spørgsmålet: Hvad er det, jeg vil?«, forklarer Kasper Myding.

»Vi tager dem i hånden og hjælper dem med at finde pejlemærker og lægge en kurs«, siger han. Ideen blev til et mål, som blev realiseret første gang året efter, og 4. årgang af coachinglinjen er netop startet. Ligesom de tre foregående har der været flere ansøgere end de 22, der er plads til. 10. klasse udgør i dag en væ-sentlig del af skolens cirka 110 elever.

Fokus på personlig udviklingSelina Nielsen blev færdig med 10. klasse før ferien og er nu startet på Nærum Gymnasium.

»Jeg valgte skolen (Lyngby Friskole, red.), fordi der var coaching«, siger Selina Nielsen. Det er dog ikke på grund af coachingen i 10., at hun har valgt gymnasiet – det havde hun gjort under alle omstændigheder, mener hun. Men coachingen har motiveret hende til at lære noget, og så hjalp det med hendes egne ord »… i den grad i forbindelse med eksamen, fordi vi fik redskaber til, hvor-dan vi skulle undgå at blive nervøse«. Blandt andet, fortæller hun, har de som en del af coaching-workshops arbejdet med, om de er auditive, kinæstetiske, taktile eller visuelle typer, og til mundtlig eksamen fik hun lov til at have en lille ting med, hun kunne pille ved, fordi det giver hende ro. I de individuelle coaching-samtaler har hun haft mest fokus på personlig udvikling:

»Jeg har lært mig selv bedre at kende. Jeg er blevet mere udadvendt og er ikke bange for at sige, hvad jeg mener«, siger Selina Nielsen. Hun har ingen ide om, hvad hun vil efter gymnasiet og ville egentlig gerne have været mere afklaret.

»Men«, siger hun, »det er også ok at være forvirret. Noget af det, jeg har fået ud af coachingen, er, at jeg ikke skal presse mig selv med hensyn til valg«.

Ved, hvad han vilMagnus Baastrup vil være helikopter-

pilot. Det vidste han godt, før han blev coachet. Faktisk siden 5. klasse. Men coachingen, fortæller han, har hjulpet ham til at finde ud af, hvordan han når derhen. Drømmen er blevet til et mål.

»Jeg lærte en ny måde at tænke på i forhold til at opnå et mål. Jeg har hele tiden gerne villet være helikopterpilot, men coachingen har hjulpet mig til at finde ud af, hvad jeg skal gøre for at blive det. I første omgang hjalp det mig til at finde en praktikplads, da vi skulle i brobygning«, fortæller Magnus Baastrup.

Skyd aldrig på drømmen»Som coach skal man aldrig skyde drøm-me ned. Man kan i stedet hjælpe med at ændre drømme til mål«, siger John-Erik Bang og fortsætter:

»Der kommer altid noget godt ud af at gå efter et mål, også selv om man rammer ved siden af. Når man sætter sig mål, oplever man, at man tager initiativ, og at man tager ansvar for at gøre noget for sit eget liv«, siger coachen, som peger på, at det er en god ide at involvere andre i sine mål.

»Hvis man dyrker sport, skal man ikke være bange for at have ambitioner og sige, at man vil på landsholdet. Det forpligter at have sat sig et mål, og det virker«.

Eleverne følger bedre medBåde Selina og Magnus Baastrup giver udtryk for, at coachingen har gjort dem mere målrettede og interesserede i at lære noget, og den effekt nikker lærer Kasper Myding til:

»De har helt klart mere fokus. Fordi de kan se målet, kan de også se meningen«, siger Kasper Myding. Han tilskriver den positive stemning og sær-lige gejst i 10.-klasserne det tre-dages introforløb, hvor de unge bliver fortro-lige med hinanden, blandt andet ved at coachen John-Erik Bang fører de unge gennem en række ”almindeliggørelses”-øvelser, hvor de med John-Erik Bangs ord »…opdager, at de problemer, de

tumler med, er de samme, som andre tumler med«.

»Det rykker meget, at de i grupper taler og lytter til hinanden i bare et minut – de bliver enormt glade for at blive almindelige«, siger han.

Hverdagen får strukturSucceskriteriet for coachingen i 10. klasse er, at eleverne har en oplevelse af, at de udvikler sig og bliver mere afklaret om, hvad de vil, når de er færdige med skolen, forklarer Kasper Myding. Og set i det lys er der grund til at sole sig, for ifølge Kasper Myding var alle på nær en på sidste årgang 100 procent afklaret om, hvad der skulle ske efter skolen. Kasper Myding håber, at coachingen på sigt vil brede sig nedad i skolen, for coaching vil givet også have en positiv effekt på yngre klassetrin.

»De bliver klogere på sig selv, de læ-rer at tale sammen på en anden måde, og så får de en masse viden om hjernen og om læringsstile. Og de lærer faktisk også en masse om studieteknik, fordi de bliver klogere på, hvordan de kan strukturere deres hverdag ud fra, hvad der er godt for dem selv, og hvad det er for nogle mål, de har sat sig«, siger Kasper Myding. n

»De unge har et enormt behov for at blive afklaret og kloge på sig selv. De er forvirrede over, hvad de skal stille op med krav og forventninger, og de vil gerne finde svar på spørgsmå-let: Hvad er det, jeg vil?«, forklarer Kasper Myding.

Foto Henning H

jorth

FIND DIT MÅLAf Mikkel Hvid · [email protected]


Brian Mayne kunne hverken læse eller skrive. Han havde ikke haft tid

til at lære det. Familien ejede et omrej-sende tivoli, og det meste af året flyttede han med tivoliet fra by til by i England, og han boede aldrig længe nok på et sted til at lære noget i skolen. Og på en af de mange skoler, han gik et par måne-der på, konstaterede læsepædagogen, at tivolidrengen var dyslektiker. Han ville aldrig kunne lære at læse.

Det pinte Brian Mayen. Det er pinligt, at man ikke kan læse skiltene i super-markedet eller skrive en kort besked, især når man er så gammel, så det forventes, at man kan.

1980’erne blev en festMen Brian Mayne var fast besluttet på, at den slags petitesser ikke skulle begrænse ham, så da faren måtte opgive det fysisk hårde tivoli-liv og gik på pension, købte Brian Mayne tivoliet og rejste nogle år med det.

Men han så snart, at det omrejsende tivolis dage var talte. Til gengæld var der penge i disko, og som den yngste nogensinde blev han godkendt som diskoteksejer.

Det var i 1980’ere, disko-bølgen rul-lede over England, og mens en platin-blond Annie Lennox sang ”Thorn in my side”, udviklede Brian Maynes diskotek sig til et af de hotteste i UK. God som han var til at underholde gæsterne, kom der

Da det så helt sort ud, satte Brian Mayne sig et mål, og det ændrede hans liv

Tivoli-drengender ikke kunne læse, tegnede sig op fra bunden

flere og flere til, han købte nye diskote-ker, og sammen med engelske kendisser, som han fik fløjet ind, fyrede han den af på dansegulvet og i baren nat efter nat.

Brian Mayne rammer bundenMen festen stoppede brat. I starten af 1990 ændredes markedet markant. Rave-kulturen afløste diskoen, England gik i sort, men Brian Mayne var alt for beruset til at se det komme og at opdage, at kunderne forsvandt, og en dag sad han alene tilbage i baren med en gæld på en lille million pund.

Han blev erklæret konkurs, og de penge, han havde lånt fra forældrenes opsparing for at udvide disko-imperiet, var tabt.

I flere uger skjulte Brian Mayne sig bag nedrullede gardiner hos forældrene, men en dag bankede det på døren. Og ham, der bankede, blev ved.

Det var en af Brian Maynes gamle svirrebrødre. Han havde hørt om ven-nens deroute og kom for at tilbyde ham et job som sælger. Lav løn, mange timers arbejde, men dog et job. Noget at stå op til. Måske en frisk start?

Et kursus bliver vendepunktetBrian Mayne tog imod tilbuddet, selv om han var usikker på, om han kunne klare det. Han havde ingen kvalifikatio-ner. Ingen uddannelse. Og han kunne hverken læse eller skrive eller regne.

Foto liftinternational

Sådan ser en fiktiv ny lærers goal mapping ud: MÅLET (i midten) er at klare sig godt igennem det første skoleår.DE FIRE DELMÅL (til højre og venstre for målet) er, at den nye 0. klasse ud-vikler sig til en tryg og social klasse, at hun sætter sig igennem som klas-seleder, at eleverne arbejder roligt og koncentreret i timerne, og at 5. klassen klarer sig godt i matematik-testen. At komme så langt kræver nogle HANDLINGER (nederste højre felt): At hun får feedback fra eleverne. At hun opstiller mål for hver time og hvert forløb i alle klasserne. At hun justerer kursen og sikrer, at hun arbejder sig frem mod målet. Hun kan hente støtte fra en række HJÆLPERE (nederste venstre felt): fagbøger, fra sin mentor og fra sin samlever. At nå målet vil give hende (DRIV-KRAFTEN/MOTIVATIONEN) aner-kendelse fra elevernes forældre og hendes kolleger, det vil gøre hende stolt af sig selv og give hende over-skud, så hun ikke behøver at være så nervøs næste år.


dendritter – ud mod de omkringliggende celler. Dendritterne rører ikke hinanden. De er afskilt af en synaptisk kløft. Men når vi tænker positive tanker, udløser de serotonin – et signalstof, som gør det lettere for elektriske impulser at vandre fra den ene celle til den anden. Serotonin bygger så at sige bro over den synaptiske kløft, og på den måde starter positive tanker en kædereaktion, hvor forskellige hjerneceller forbindes og aktiveres.

Det omvendte sker, når vi tænker negativt. Så frigives der kortison, et stresshormon, som gør det svært for impulserne at passere kløften.

Så når vi tænker positivt, åbner vi op, vi aktiverer store del af vores hjerne og forbinder den viden og de erfaringer, som ligger lagret forskellige steder.

Når vi tænker negativt, lukker syste-

Alligevel gik det. Det gik faktisk godt. Han var en supergod sælger, og det kur-sus, han vandt som præmie i den interne salgskonkurrence, blev vendepunktet i hans liv. På et tidspunkt i begyndel-sen af kurset sagde kursusholderen en sætning, som Brian Maynes havde hørt mange gange før: ”Du kan tro på, at du kan det, eller du kan tro på, at du ikke kan det – uanset, hvad du tror, vil du

få ret”, sagde kursusholderen, og af en eller anden grund blev Brian Mayne ved med at cirkle om den. Den satte sig fast i hans bevidsthed. Måske fordi kursushol-deren bakkede den op med fakta.

Tænk positivt – det er magiskKursusholderen fortalte, at vi alle sam-men har milliarder af hjerneceller, og fra hver eneste celle stritter en række arme –

illustration Frie Skoler


Tegn din fremtidGoal mapping – Brian Maynes udviklingsværktøj – kombinerer

mindmapping og målsætning. Og det bygger på to antagelser: 1) Det, vi fokuserer på, bliver det, vi oplever, så fokuser på det, du øn-sker. ”Bekymring er negativ målsætning”, siger Brian Mayne2) Dit mål bliver mere klart, appellerende og stabilt, når du tegner det i stedet for blot at kradse det ned på en lap papir. For at styrke dit fokus og nemmere nå dine mål, kan du gå nedenstå-ende proces igennem.

De syv trin til drømmen1) Drøm. Forestil dig, hvordan du gerne vil have det, og hvordan din (nære eller fjerne) fremtid skal se ud. 2) Prioriter. I hvilken rækkefølge kommer dine mål? Hvor vigtige er de? Hvilket mål vil automatisk realisere andre?3) Tegn. Lav en tegning eller et symbol, som repræsenterer din drøm. Gør tegningen så detaljeret og sanseligt som muligt4) Find drivkraften. Hvorfor er målet vigtig for dig? Hvad giver det dig at nå drømmen? 5) Sæt tiden. Hvornår vil du nå målet? 6) Definer to do’s. Hvad skal du gøre for at nå målet?7) Mobilser hjælperne. Hvem kan hjælpe og støtte dig på vejen?

Brian Mayne har for-produceret en række goal mapping-skitser, som du kan downloade og hente inspiration fra på www.liftinternational.com. Når du har tegnet din målsætning, skal du skrive den under – som et løfte til dig selv om, at det her er noget, du vil.

Få målene ind i dit livDet er ikke nok, at du tegner din fremtid. Du skal leve med den, siger Brian Mayne.

Det betyder, at du dagligt – eller i det mindste ugentligt – skal se på din tegning. Se på den, og lev dig ind i den. Det vil være godt, hvis du kan formulere målet for dig selv. Og del det. Fortæl andre om det. Når du fortæller andre om dit mål, forpligter du dig selv. n

Kilde: Brian Mayne: ”Goal mapping. The practical workbook”.

»If you’re failing to

plan, you’re planning to

fail«

met ned, og vores fokus bliver smallere, og vores handlemuligheder begrænses.

På kurset lærte Brian Mayne også, hvor vigtigt det er, at man sætter sig mål, og han lærte, hvordan man formulerer gode, positive og produktive mål. En masse god og brugbar viden, men især det, han hørte om positiv tænkning og målsætning, fik betydning for Brian Mayne.

Brian Mayne tager revancheTanken fascinerede ham. Og hvad havde han egentlig at tabe? 30 år, analfabet, konkurs – der kunne næppe ske noget ved at prøve. Han havde intet at tabe, så hvorfor ikke?

Brian Mayne lovede sig selv, at han i et år bevidst ville tænke positivt. Uanset hvad der skete, ville han fokusere på det gode og det mulige. Og så satte han sig et helt vildt mål: Han ville lære sig selv at læse.

Og han gjorde det. På 18 måneder lærte han sig selv at læse. Og – fortæller han på sine kurser – det er næppe muligt for andre at forstå, hvor stor en oplevelse det er, når man godt oppe i 30’erne pludselig forstår al den tekst, som vores dagligdag er fuld af. Pludselig blev han lukket ind i en verden, han tidligere var lukket ude fra.

Syv mio. gange bedre Og Brian Mayne, der ikke kunne læse et ord, har siden udgivet flere internationale bestsellers og udviklet målsætningsværk-tøjet goal mapping (boksen til højre), som kombinerer de to ting, som ændrede hans liv: positivt fokus og visualisering.

I slutningen af oktober kommer han til Danmark med en workshop, som lærer undervisere og andre at bruge goal mapping i deres eget liv og som et værktøj til at støtte elevernes læring og udvikling. Kurset har allerede kørt et par gange i Norge, og det er et hjertebarn for Brian Mayne. For det handler om at hjælpe børn i skolen. Og det handler om at forbedre liv. n

Se mere om Brian Mayne på www.liftinternational.com.

Annoncer

Bedre sammenhold i klassen, kontakt med lokalsamfundet og tværfaglig læring – det er bare noget af det din klasse kan få ud af projekt ’Skolespor’.

Hvad er ’Skolespor’?• En sti i naturen til gavn for skolen og lokalsamfundet • ’Skolespor’ er uden udgifter for skolen • Sekretariatet giver råd og vejledning i hele forløbet• Klassen etablerer stien• Klassen udarbejder tekster til trykte og elektroniske informationsmaterialer om

egnens natur og historie• Klassen har dialogen med jordejeren, pressen og sekretariatet for ’Spor i landskabet’ • Sekretariatet står for layout og trykning af sporfolder

Kontakt sekretariatet på telefon 3339 4258 eller på [email protected] – eller læs mere på www.spor.dk/skolespor

Klasser i udskolingen søges til naturprojekt

Projekt ’Skolespor i Landskabet’ er støttet af Nordea-fonden og med Tips- og Lottomidler til Friluftslivet


ENERGIRIGTIGE LØSNINGER

FreeEnergy ApS Højvangsvej 2 // DK-7441 Bording // T +45 7022 1828 // Salg: +45 5337 2827 // [email protected]

Solceller er en god forretning!Lad solen betale en del af el-

regningen! FreeEnergys store

erfaring med projektering og

installation, giver dit anlæg en

god økonomi og en sikker drift.

Erfaring fra mere

end 300 anlæg!

Ordentligt håndværk!

Kvalitet der holder!

Skoledage i Universe - er fuld af oplevelserOplevelsesparken Universe har succes med et udvalg af forskellige undervisningsforløb i parken – alle integreret i et dagsprogram og tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Skal din næste klassetur indeholde sjov og læring? Skal eleverne udfordres i helt anderledes rammer? Drømmer du om, at der er planlagt et færdigt dags-program, som både indeholder masser af leg og fysisk aktivitet og lever op til Fælles Mål? Så har oplevelsesparken Universe på Als gjort det meget nemmere for dig at klare alle de tre ting på én gang.Universe er stedet hvor sjov er en videnskab. Parken har som formål at skabe begejstring for naturviden-skab, teknologi og iværksætteri.

Omdrejningspunktet er parken, som man kan anskue som ét stort klasselokale med temaer indenfor f.eks. matematik, natur og teknik, fysik og kemi.

Undervisningsforløb i særklasseI Universe mener vi, at læring og oplevelse går hånd i hånd. Vores udgangspunkt er eksperimenterende og involverende læring med fokus på at omsætte teori til praksis. Alle undervisningsforløb tager udgangspunkt i Fælles Mål.

Annonce

Klassen kan f.eks. bygge vandraketter, blive energi- eller innovationsspecialister, være opfindere for en dag, prøve egne intelligenser af, lære om liv og død og meget andet.

Dagsprogrammet er fuldt tilrettelagt

For at sikre at besøget både bliver en sjov oplevelse og et læringsmæssigt indholdsrigt besøg, har viallerede planlagt et dagsprogram for klassen.

Sådan kunne et dagsprogram se ud:10.00 - 12.00 - 12.30 - 13.15 - 14.00 - 15.00 -

Undervisningsforløbet er valgfrit – vi tilbyder 16 forskellige forløb fordelt på 0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse, 7. - 10. klasse.

12.00 Undervisningsforløb12.30 Frokost13.15 Fri leg14.00 Science Show15.00 Særudstilling 2013 ”Speed”16.00 Segway

Skoledage i Universe - er fuld af oplevelserOplevelsesparken Universe har succes med et udvalg af forskellige undervisningsforløb i parken – alle integreret i et dagsprogram og tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Skal din næste klassetur indeholde sjov og læring? Skal eleverne udfordres i helt anderledes rammer? Drømmer du om, at der er planlagt et færdigt dags-program, som både indeholder masser af leg og fysisk aktivitet og lever op til Fælles Mål? Så har oplevelsesparken Universe på Als gjort det meget nemmere for dig at klare alle de tre ting på én gang.Universe er stedet hvor sjov er en videnskab. Parken har som formål at skabe begejstring for naturviden-skab, teknologi og iværksætteri.

Omdrejningspunktet er parken, som man kan anskue som ét stort klasselokale med temaer indenfor f.eks. matematik, natur og teknik, fysik og kemi.

Undervisningsforløb i særklasseI Universe mener vi, at læring og oplevelse går hånd i hånd. Vores udgangspunkt er eksperimenterende og involverende læring med fokus på at omsætte teori til praksis. Alle undervisningsforløb tager udgangspunkt i Fælles Mål.

Annonce

Klassen kan f.eks. bygge vandraketter, blive energi- eller innovationsspecialister, være opfindere for en dag, prøve egne intelligenser af, lære om liv og død og meget andet.

Dagsprogrammet er fuldt tilrettelagt

For at sikre at besøget både bliver en sjov oplevelse og et læringsmæssigt indholdsrigt besøg, har viallerede planlagt et dagsprogram for klassen.

Sådan kunne et dagsprogram se ud:10.00 - 12.00 - 12.30 - 13.15 - 14.00 - 15.00 -

Undervisningsforløbet er valgfrit – vi tilbyder 16 forskellige forløb fordelt på 0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse, 7. - 10. klasse.

12.00 Undervisningsforløb12.30 Frokost13.15 Fri leg14.00 Science Show15.00 Særudstilling 2013 ”Speed”16.00 Segway

1. Energispecialist forløbet; her konstruerer elev-erne selv transportmidler, der kører på sol, vind og vand. Gennem denne proces oplever og lærer de om forskellige energityper. Vi afholder en dyst, hvor vi tester, hvem der har bygget det bedste bæredygtige køretøj? Forløbet er en god opstart til arbejdet med den naturvidenskabelige metode og giver eleverne indsigt i bæredygtighed.

2. Mads Patent - et opfinder univers udfordrer elev-ernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme. Hvem har den bedste idé, der kan løse et konkret problem? Hvilken idé er mest overbevisende?

3. Har du set indersiden af et hjerte? Eller pustet en lunge op? Kan knogler brænde? Liv og død undervis-ningsforløbet i den nye facilitet Fremtidens naturfa-glige Undervisningsfacilitet ved Universe er inspireret af IBSE-didaktikken danner denne undring udgangs-punkt for gruppernes arbejde med at indhente viden, eksperimentere, observere og dokumentere deres undersøgelser.

UniverseMads Patent Vej 16430 Nordborguniverse.dk/skoler

Book online og stil spørgsmål på [email protected]

Telefonisk booking på tlf. 7488 9500(også uden for parkens åbningssæson)

Åbningssæson 2013/2014Universe har i 2013 åben frem til 11. oktober. Skoledage i foråret 2014 ligger på udvalgte dage i april/maj og september/oktober.

Skoledage i Universe

Camp Universe

På udvalgte dage i perioden frem til 11. oktober 2013 kan der bookes en skoledag i Universe.

Fra 1. september er det muligt at booke skoledage til sæsonen 2014, som ligger fra den 7. april - 28.maj og 1. september - 10. oktober. På Skoledage er der begrænset adgang til de forskellige attraktioner og akti-viteter. Til gengæld er prisen lav, og vi garanterer, at alle får et undervisnings-forløb, kommer på segwaybanen og får set vores nye særudstilling.

universe.dk/campuniverse

også i 2014Hele klassen hele dagen

2500,-

Eksempler på undervisningsforløb

Kombinér en skoledag med overnatninger i Camp Universe.

w

Kort og godt

Skældud skader elevernes læring og din relation til klassen. Men som

lærer kan du godt være klar i mælet og lede klassen uden at skælde ud. Det siger Louise Klinge Nielsen, der efter 10 år som lærer i folkeskolen nu forsker i relationen mellem lærere og elever.

Hvis du som lærer skal bevare en god og stærk relation til eleverne, er det vigtigste, at du ikke bliver vred eller irriteret, når klassen ikke opfører sig,

Let er det ikke, men det er vigtigt, at du som lærer og klasseleder ikke bliver grebet af dine følelser, siger Louise Klinge Nielsen.

Hav overskud og overblik, når du leder din klasse

som du ønsker det, siger Louise Klinge Nielsen:

»Du må gerne hæve stemmen, du må gerne korrigere – men det er vigtigt, at du ikke bliver grebet af dine følelser. Du skal bevare overblikket og vise over-

Vis vejen. Kig væk. Flyt fokus. Der er flere gode alternativer til skældud, mener ekspert i lærer/elevrelationer

Hvordan arbejder vi med en anerken-dende tilgang, og hvordan skaber vi engagement på møder? En ny miniguide ”Godt arbejdsmiljø fra A-Å” giver i overskuelig form et hurtigt overblik over en stribe gratis værktøjer, vejledninger og videoer som BrancheArbejdsmiljøRå-dene (3 BAR) tilbyder. Hent guiden på www.arbejdsmiljoweb.dk/miniguide - hvor du også kan hente en udgave til din tablet med klikbare links til materialer-ne. Guiden kan også bestilles i en trykt version samme sted. TKE

Ny guide til arbejdsmiljø

14 F R I E S KO L E R N R . 1 · 1 9 . AU G U S T 2 0 1 3Foto Istock Photo

Det årlige medlemskursus, hvor Frie Skolers Lærerforening normalt kvit og frit udbyder 56 pladser til et tredages inspirerende kursus, er blevet aflyst i år. Kurset skulle have været afholdt i december. Baggrunden er forårets konflikt, som har presset forenin-gens økonomi i bund. Besparelsen på medlemskurset er bare en af mange besparelser på dette og det kommende års budget. TKE

Hovedbestyrelsen aflyser kursus 0,9

procent – så meget faldt det of-fentlige forbrug i andet

kvartal på grund af lærerlockouten. Faldet trækker væksten i brut-

tonationalproduktet ned med 0,25 procent.

Foto Privat

w

Her er opskriften på dygtige elever

Det nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har undersøgt,

hvilke faktorer som påvirker, om eleverne bliver dygtige eller ej. Og i rapporten, som tager hensyn til ele-vernes socio-økonomiske baggrund, finder du en række sammenhænge, som er afgørende for, hvor godt dine elever klarer sig:

• du skal give udtryk for, at du har høje forventninger til dine ele-ver. Høje lærerforventninger skaber gode præstationer, især hos elever fra socio-økonomisk svage hjem.

• sørg for arbejdsro ved hjælp af klare spilleregler, en tydelig rol-lefordeling i klassen og konsekvens. Konsekvent klasserumsledelse påvir-ker alle elevers præstationer positivt, og især elever fra socialt svage hjem nyder godt af, at reglerne ikke hele tiden er til diskussion.

• det skal være tydeligt for eleverne, hvad målet med under-visningen og opgaverne er. Jo mere tydeligt, eleverne oplever målet med undervisningen, jo bedre klarer de sig. Tydelighed gavner især elever fra svage hjem

• læg lige stor vægt på det sociale og det faglige. Hvis du vægter det sociale højere end det faglige, går det ud over elever med en socioøko-nomisk svag baggrund. n MHV

Kilde: SFI: ”Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen”, 2013.

skud«, siger Louise Klinge Nielsen.Og i stedet for at skælde ud kan du

ifølge Louise Klinge Nielsen for eksem-pel overveje at bruge positive handlings-alternativer, eller at flytte fokus til det, som fungerer.

Mange af de elever, Louise Klinge Nielsen har interviewet som en del af sit ph.d.-projekt, undrer sig over, at lærerne skælder dem ud i stedet for at fortælle, hvad de skal gøre i stedet.

»Eleverne efterlyser alternativer. Så i stedet for at skælde dem ud for det, de gør galt, så korriger ved at bede dem gøre det, du ønsker – det virker bedre«, siger Louise Klinge Nielsen.

Overvej også at ignorere det, når eleverne opfører sig uhensigtsmæssigt

»Elever med dårlig adfærd får utrolig meget opmærksomhed i skolen. Det kan være en ide at ignorere dem, der er

Mens optaget på læreruddannelserne på landsplan er faldet med 26 procent i år, så er det steget på Den frie Lærer-skole i Ollerup. Således modtager læ-rerskolen på Sydfyn 78 nye studerende til skolestart den 10. august, og det er lig med fuldt hus, fortæller skolens for-retningsfører, Lennart Simonsen.

»Vi havde 132 ansøgere, hvoraf 111 kom til samtale, og så er vi altså endt med at optage 78 studerende. Teknisk set er det et overoptag på fire procent, men så er vi dækket ind, hvis et par stykker falder fra«, siger han.

Den frie Lærerskole budgetterer med 75 elever pr årgang, og det er lyk-kedes at opfylde i tre af de seneste fire år. Undtagelsen var sidste år, hvor kun 64 elever begyndte på den femårige læreruddannelse.

På Den frie Lærerskole skal man have en gymnasial uddannelse for at blive optaget, men herudover er det udelukkende den personlige samtale, som lægges til grund for optagelse. Karaktergennemsnittet har ingen ind-flydelse på, om den studerende bliver optaget. UAN

Fuldt hus på Den frie Læreskole

problemet, og i stedet give opmærksom-heden til dem, som gør det, du ønsker«.

At ignorere elever, som opfører sig uhensigtsmæssigt, kan have tre fordele. For det første forstyrrer det ikke alle de andre i klassen, og det hele vil måske gå lettere, hvis du bare forbigår det. For det andet vil eleverne gerne have opmærksomhed, og hvis de opdager, at læreren får øje på dem, når de opfører sig fornuftigt, så vil de ændre adfærd. For det tredje viser du som lærer og leder et overskud, som vil styrke din autoritet og relationen mellem dig og dem.

Og en god relation er afgørende, siger Louise Klinge Nielsen:

»Når forholdet mellem lærer og elev præges af tillid og gensidig respekt, bliver alt andet meget lettere«. n MHV

Læs også: http://www.fsl.dk/skældud

»Du må gerne hæve stemmen, du må gerne korrigere – men det er vigtigt, at du ikke bliver grebet af dine følelser«

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk


Illustration Fotolia

Foto Privat

»Skoleassistenterne skal være velkomne«, siger Frie Skolers

Lærerforenings (FSL) formand Uffe Rostrup. Udtalelsen kommer efter en markant sejr i den sag, som FSL har ført mod Moderniseringsstyrelsen (MOS) og skoleforeningerne om skoleassistenter-nes ansættelsesforhold.

Dommen, der blev afsagt 9. juli ved den faglige voldgift, fastslår, at de arbejdsopgaver, som arbejdsgiverne vil overlade til skoleassistenterne, er omfattet af lærernes overenskomst og skal aflønnes i henhold til den. Lærernes nuværende overenskomst dækker ikke alene direkte undervisningsopgaver men også tilsyn og andre aktiviteter, som kan relateres til undervisning, fastslår dommen.

Uffe Rostrup er ubetinget tilfreds med dommen. FSL har fået fuldstændigt medhold i, at det var overenskomstbrud, da MOS og skoleforeningerne i et brev til skolerne i efteråret 2011 definerede en række læreropgaver, som opgaver der kunne varetages af personale, som ikke var ansat på lærernes overenskomst.

»Jeg er rigtig glad for, at dommen gør det klart, at man ikke bare kan tage en klump af lærerarbejdet og give det til

FSL vandt principiel sag om skoleassistenter mod Moderniseringsstyrelsen. Dommen fastslår, at skole-assistenter skal ansættes på læreroverenskomsten

Skoleassistenterer også lærere

»Vi har aldrig udtrykt modstand mod ideen om skoleassistenter. Jeg har dyb respekt for, at skoler skaber begavede og gode tolærersystemer«, siger Uffe Rostrup.


SKOLEASSISTENTERAfThomas Kehlet· [email protected]

Foto David Bering

Sæt tanker i gang!

Under samme himmel er et system til hele skoleforløbet. Kristendommen og de bibelske fortællinger er i centrum, og allerede fra 1. klasse er de andre store religioner, islam, jødedom, hinduisme og buddhisme, integreret i materialet.

Her får du et materiale, hvor du nemt kan inspirere eleverne til refleksion, motivere til klassesnak og give en alsidig undervisning.

Læs meget mere på alinea.dk.

Systemet er komplet med 5. klasse, der udkommer primo 2014.

• Skaber undren og refleksion hos eleverne

• Masser af opgaver

• Faglig læsning

Kristendom · 3.-9. klasse

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(17

633

· B

urea

uLIS

T.dk

) BS

· FR

S-A

UG

-20

13

Rost til skyerne:

… overbevisende materiale …

… Den tilhørende lærervejledning er i topklasse og forklarer, underbygger og inspirerer til en alsidig undervisning.

Folkeskolen

””

sisterende arbejdstidsaftaler fra august 2014 erstattes af regeringens lovindgreb og dermed nye arbejdstidsregler, mener Uffe Rostrup.

»Uanset hvilke regler vi skal arbejde under, er det vigtigt at have defineret, hvilke arbejdsopgaver der er undervis-ning. Med de nye arbejdstidsaftaler, kan der blive en hulens kamp om, hvad der er undervisning, og hvad der ikke er. Og det vigtigste ved dommen er næsten, at den styrker vores holdning om, at det, der var undervisning i går, også er det i morgen«.

Skoleforening ser dom som en barriereKurt Ernst, formand for Dansk Privat-skoleforening, var medunderskriver på det brev, skoleforeningerne med Moder-niseringsstyrelsens velsignelse sendte til skolerne i efteråret 2011 med ansvisnin-ger på, hvilke opgaver skoleassistenter kunne udføre uden at blive omfattet af lærernes overenskomst. Det brev, som fik FSL til at rejse sagen. Kurt Ernst blev desuden ført som MOS’ hovedvidne ved retsmødet i den faglige voldgift i juni måned, hvor han argumenterede for, at de beskrevne opgaver ikke var lærerar-bejde.

Kurt Ernst understreger, at han fuldt ud anerkender dommen, men at den ærgrer ham, skinner tydeligt igennem, da Frie Skoler spørger ham, hvilken betydning dommen får for skolerne.

»Den betyder, at skolerne får lidt ringere betingelser for at sammensætte personalet til skole- og undervisnings-opgaver. På Sorø-mødet handlede en stor del af debatten netop om, hvordan man finder en rimelig balance mellem pædagoger og lærere i grundskolen uden at fjerne undervisningsopgaver fra lærerne«, siger Kurt Ernst, som mener, at de frie skoler nu får dårligere mulig-heder end folkeskolen for at ansætte grupper med andre kompetencer.

andre til en dårligere løn«, siger lærer-formanden.

I dommen lægges der vægt på, at lærere og børnehaveklasseledere på frie skoler ikke ansættes og aflønnes efter deres uddannelse, men efter deres funktion. Lærernes overenskomst er en funktions-overenskomst og omfatter ud over rene undervisningsopgaver en lang række andre aktiviteter som fx tilsyns-opgaver.

Fint med assistenter»Vi har aldrig udtrykt modstand mod ideen om skoleassistenter. Jeg har dyb respekt for, at skoler skaber begavede og gode tolærersystemer, hvor opgave-fordelingen i klassen kan være forskel-lig, men jeg er glad for, at det nu er fastslået, at begge skal ansættes som lærere. Skolerne må nu engang følge de aftaler, der er på lærerområdet«, siger Uffe Rostrup.

Dom med tilbagevirkende kraftDommen ved den faglige voldgift får konsekvenser for skoler med tilbagevir-kende kraft til 30. november 2011, hvor FSL rejste sagen mod MOS og skolefor-eningerne. Uffe Rostrup forventer, at der er skoleassistenter, som med bag-grund i dommen vil gøre krav på den løn, de skulle have haft under lærerover-enskomsten.

»Vi sender et nyhedsbrev ud til til-lidsrepræsentanterne om dommen, og så tager vi de sager, der kommer«, siger Uffe Rostrup. Han vurderer, at en konse-kvens af dommen kan blive, at skolerne vil afholde sig fra at ansætte skoleas-sistenter i dette skoleår, men han tror, at skoleassistentbegrebet er kommet for at blive, og at det vil få en opblomstring, når de nye arbejdstidsregler indføres i 2014.

Dom med principiel betydningDommen får også betydning, når de ek-

De frie skoler kan da ansætte dem, de ønsker, som skoleassistenter. Det skal bare være på lærernes overenskomst?

»Det ændrer ikke på det forhold, at der kan være forhold, hvor der er mere brug for pædagoggruppens kvalifikatio-ner end lærernes...«

I har flere gange afvist, at det er for at spare, der skal ansættes skoleassistenter, hvorfor er det så et problem at ansætte dem på læreroverenskomsten?

»Jeg vil da ikke afvise, at der da også kan være noget økonomi i det, men det, der har været vores hovedvinkel i sagen, har været at sende et signal om, hvad der er hovedopgaven for lærerne. Vi me-ner, at lærerne skal koncentrere sig om deres spidskompetence: at undervise. Det kan være med til at give lærerne større anerkendelse for deres arbejde og at fastholde et godt lønniveau. Med dommen skal lærerne bruges til hvad som helst«. n MHV

Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening, mener, at dom-men ved den faglige voldgift stiller de frie skoler ringere end folkesko-len, hvis skolerne ønsker at ansætte skoleassistenter.


Foto Danmarks Privatskoleforening

Historie for 9. klasse

Indblik og udsyn - historie for 9. klasseThom

as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 9. klasseDen 28. Juni underskrev Tyskland Versaillestraktaten i spejlsalen på det gamle kongeslot i Versailles uden for Paris. Traktaten afsluttede Den første Verdenskrig, men lagde samtidig grundstenen for Den anden Verdenskrig.De 90 år fra Versailles til i dag blev begivenhedsrige. Velfærdstaten blev op-bygget, parcelhuset blev opfundet og mennesket satte foden på månen. Men det var også en tid, der kastede lange skygger med Holocaust og et pigtråds-delt Europa, der levede i frygten for en atomkrig.

Indhold i historie for 9. klasse:Nyeste til 1918 - 2010

ISBN 978-87-92505-28-6

www.meloni.dk

Nyeste tid 1918 - 2010

Indblik og udsynIndblik og udsyn



as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 6. klasseI denne bog kan du læse om, hvad der skete for mange år siden.Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvad var Den westfalske Fred?

Hvem var Danmarks første enevældige konge?Er det rigtigt, at en svensk hær gik over Storebælt?Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 6. klasse:RenæssanceOplysningstid

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

renæssance og oplysningstid stenalder, det gaMle egypten, BronZealder og Jernalder


Husk 9mm til ryg



as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere

i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet

indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder

til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards

og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer.

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”.

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 4. klasse

I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden.

Hvornår havde man demokrati i Athen?

Hvem var kejser Augustus?

Er det rigtigt, at det var vikingerne, der opdagede Amerika?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 4. klasse:

Det antikke Grækenland · Romerriget · Vikingetid · Middelalder

ISBN 978-87-92505-09-5

www.meloni.dk

Det antikke GrækenlanD, romerriGet, vikinGetiD oG miDDelalDer


Indblik og udsyn



as Meloni R

ønn













I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden.

Hvordan levede man i stenalderen?

Hvad var en farao?

Hvordan fremstiller man bronze?

Er det rigtigt, at der har boet en konge i Gudme?

Alt dette ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 3. klasse:

Stenalder • Det gamle Egypten • Bronzealder • Jernalder

ISBN 978-87-92505-02-6

www.meloni.dk



as Meloni R

ønn













I denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for mange år siden.

Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen?

Hvorfor en dansk konge blev sørøver?

Hvem var dronning Margrete den 1.?

Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 5. klasse:Middelalder • Renæssance

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Middelalder og renæssance

sTenalder, deT gaMle egYPTen, BronZealder og Jernalder


Husk 9mm til ryg

Historie for 3.-9. kl.”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klas-setrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspek-tivere og forstå stoffet i grundbogen.

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr. Prøveoplæg og DilemmaspilDerudover findes der Prøveoplæg og Dilemmaspil til systemet. Dilemmaspillene tager eleverne med på en rejse i historien. En rejse, hvor eleverne skal sætte sig i historiske personers sted og være med til at træffe skelsættende beslutninger.

Pris 400 kr per bog.

Den Digitale Historiebog Den Digitale Historiebog er din og din klasses nye spændende historieunivers. Her mødes fortid og nutid på en levende og spændende måde. Gennem tekster, lyd, film, billeder og varierede aktiviteter møder du og dine klassekammerater den his-toriske viden og kommer til at arbejde med væsentlige historiske emner/temaer og perioder med tilhørende spørgsmål og aktiviteter.

Pris 1000 kr. for en skolelicens.

www.meloni.dkgode solide læremidler til den rigtige prisPr

iser

er

eksk

lusi

ve m

oms

og f

orse

ndel

se.

Indblik og udsynIndblik og udsynkomplet historiesystem

Ny Niende’s elementer• skoleårets tema er innovation og bæredygtighed• det musiske element i alle projekter skal udvikles, så det bliver kulturelle og sociale events uden for skolens mure• brobygningen styrkes, så faglige forløb, projekter, undervisning på andre uddannelsesinstitutioner og praktikophold ses i sammenhæng• alle elever skal udarbejde en res-sourceprofil• eleverne skal være tovholdere ved forældresamtalerne på skolen• eleverne skal lære om og have er-faringer med forskellige prøveformer og optagelsesprøver

»Vi ønsker, at de i 9. klasse i højere grad begynder at

skabe deres egen skæbne«.RENÉ MIKKELSEN

Foto Jens Bach

NY NIENDEAf Mikkel Hvid · [email protected]

Børneskolen Bifrost bygger bro til fremtidenDer var to klare mål, da Børneskolen Bifrost udviklede sin nye 9. klasse: De ældste elever skulle mere ud i samfundet. Men det skulle ske i respekt for skolens værdier og pædagogiske egenart

Hvordan videreudvikler vi fortællingen om vores skole? Hvordan sørger vi for, at de erfaringer, vores ældste

elever har med projektledelse, bliver brugt og afprøvet i det omgivende samfund? Hvordan bygger vi en bro til de ældste elver? Og hvordan kan de i endnu højere grad bidrage til og blive en del af et forpligtende fælleskab både her og uden for skolens mure?

Sådan lød nogle af spørgsmålene bag den temaaften, som Børneskolen Bifrost for snart to år siden holdt. Og på mødet, hvor både lærere, ledelse og bestyrelse deltog, blev det beslut-tet at udvikle det, de kaldte Ny Niende.

Lærerne fik rum til kreativitetTemamødet overlod ansvaret for udviklingen af projektet til de lærere, der har skolens ældste klasser, og lærerne fik blandt andet en skemafri dag til at udveksle ideer og tanker.

Det var fantastisk at få lov til at tænke kreativt sammen en hel dag, siger René Mikkelsen, der sad med i udviklingsgruppen.

»Det sker ikke så tit, at vi har mulighed for sammen at bruge så lang sammenhængende tid på at arbejde visionært,

og vi vendte alle tilbage til skolen, glade, inspirerede og moti-verede«, siger René Mikkelsen, som fik fornøjelsen af at have den første 9. klasse under den nye ordning.

Nyt og gammelt blandesDet er godt halvandet år siden, at Ny Niende blev tænkt, og projektet mikser nye elementer og gamle Bifrost-kendinge.

Det overordnede mål er at videreudvikle skolens hel-hedslinje, som udvikler og øver børnene i at ”… bidrage til fællesskabet med gode spørgsmål og kommentarer, vidende-ling og holdninger”, som det hedder i gruppens arbejdspapir. Arbejdsgruppen lægger samtidig vægt på, at Bifrost skal udvikle børnene, så de bliver livsduelige og klogere på sig selv og deres omverden.

Så vidt målene. Midlerne er først og fremmest projekt-arbejde. Det er fortsat hjørnestenen i Bifrosts pædagogik. Derudover skal alle indeholde et musisk element – det går også igen i Ny Niende, men nu skal det have form af en social eller kulturel event i det offentlige rum.

Skolen holder også fast ved, at alle projekter skal afrun-des med en eller anden form for formidling og en debat om værdier og holdninger.

Ny Niende rummer også flere helt nye elementer. Alle pro-jekter og al undervisning i Ny Niende skal have innovation, entreprenørskab og bæredygtighed som overordnet tema.

Og alle projekterne skal bygge bro til det omgivende samfund og dermed også til elevernes fremtid, fortæller Tina Buur Ovesen, der er klasseleder for den klasse, som nu er skolens 9. klasse:

»Eleverne skal ud i virkeligheden. Både når de gennem-fører deres projekter, og når de formidler. Vi vil have dem ud over deres egen scene«, forklarer hun.

Kend dig selv-projektSamtidig skal eleverne i Ny Niende lave deres egen ressour-ceprofil. De skal løbende forholde sig til sig selv og beskrive deres stærke siger, deres interesser og ressourcer, siger Tina Buur Ovesen:

»Arbejdet med ressourceprofilen skal være en integreret del af vores 9. klasse. Målet er, at eleverne bliver bevidst om, hvad de ønsker, at deres liv skal være fyldt med i fremtiden. Vi vil have dem til bevidst at overveje, hvad de gerne vil, og hvorfor de gerne vil det«.

Sporene blev anderledesNu – godt halvandet år efter, at ideen om en Ny Niende klasse

F R I E S KO L E R N R . 1 · 1 9 . AU G U S T 2 0 1 3 21Foto Jens Bach

opstod, og efter, at de første 16 Ny Niende-elever forlod sko-len i juni – er det blevet tid til at evaluere og samle op.

Og hvordan gik så projektet? Nåede de i mål?Nej, indrømmer René Mikkelsen. Ja, han er faktisk i tvivl

om, hvorvidt eleverne oplevede den helt store forskel på det nye koncept og den skolehverdag, de var vant til fra de yngre klasser.

»Men vi har lært en masse, og vi skal være skarpere og mere bevidste i dette skoleår«, siger han.

Lærerne har allerede sat nye mål for den nye 9. klasse. Ressourceprofilen skal integreres på et tidligere tidspunkt.

Den nuværende 9. klasse gik i gang med at tænke i ressource-profil allerede i slutningen sidste skoleår, og opgaven for Tina Buur Ovesen bliver nu at sørge for, at eleverne løbende bruger og udvikler den:

»Ressourceprofilen skal være et bærende element i 9. klas-sen, så her skal vi være mere opmærksomme«, siger hun.

Et af målene er, at eleverne i fremtiden kan styre deres skole/hjem-samtaler.

Skabelonen skal være klarErfaringerne fra det første år viser også, at lærerne endnu mere bevidst skal bruge den projektskabelon, som alle under-visningsprojekter på Bifrost følger, fortæller René Mikkelsen.

»Projektarbejde bliver bedst, når man arbejder bevidst med de forskellige faser – ideudvikling, problemformulering og så videre – og her var vi ikke helt skarpe nok«, siger han.

Eleverne er vant til projektarbejdsformen, men det første år med den Ny Niende viste, at der er stor forskel på at gen-nemføre et tilrettelagt undervisningsprojekt, og at arbejde med projekter ud af huset.

Når eksterne interessenter leverer projekterne, kræver det, at klassen går ind og bevidst udvikler det til sit eget projekt, siger René Mikkelsen:

»Som lærer kunne vi godt se projektet, men hvis vi ikke bru-ger skabelonen tydeligt, kan eleverne let miste overblikket og begynde at spørge, hvorfor i alverden de nu laver det, de gør«.

Samarbejdet udfordrer 9. Ambitionen om at komme ud af huset lykkedes til overflod.

I løbet af skoleåret blev 9. klassen inviteret med i en række projekter, hvor de løste virkelige opgaver på virkelige betin-gelser. De producerede f.eks. et videoklip til Melodi Grand Prix’et, som blev afviklet i Herning, og de bidrog til festlighol-delsen af byens jubilæum.

Så det var en succes. Men det gav også problemer. For det kan være svært at

passe projekter ind i skolens hverdag. Og det er en udfor-dring, når de vilkår, der sættes for projekterne, ikke svarer til elevernes eller undervisningens. Det kan skabe problemer, og det gjorde det, så lærerne vil i fremtiden være lidt mere kritiske og overveje, om de opgaver, eleverne får, også passer

ind i skolens mål, siger René Mikkelsen:»Vi skal passe på, at vi ikke gaber over alt for meget«. Men, tilføjer Tina Buur Ovesen, skolen vil stadig være

åben:»Målet med det hele er jo at skabe kontakt og bygge bro

til virkeligheden. Vi skal bare overveje, hvordan vi gør det bedst«, siger hun. n

»Vi laver ikke fejl - vi høster erfaringer«

Bifrosts pædagogiske leder, Annie Jeppesen, sad ikke med i den gruppe, som udviklede skolens

nye 9. klasse. Det var helt bevidst. Og hun har nydt at følge projektet fra sidelinjen:

»Jeg synes, det har været en fantastisk proces at følge. Og en eksemplarisk proces«, siger hun.

Ifølge Annie Jeppesen har lærerne i udvik-lingsgruppen gjort det, de beder eleverne gøre til daglig: De har haft gode ideer, de har handlet for at forvandle dem til virkelighed, og de har løbende evalueret de erfaringer, de har fået.

»Det er sådan, vi gerne vil arbejde. Vi skal have modet til at tænke store tanker og lære af de erfarin-ger, vi får i arbejdet med dem. Det er det afgørende kendetegn for vores skole: Vi begår ikke fejl – vi høster erfaringer«, siger hun. n

»Vi må ikke begrænse os selv af risikoen for, at det kan gå galt«.

ANNIE JEPPESEN, PÆDAGOGISK LEDER

Foto Jens Bach


Kortportaler med en verden af KortMed GO Kort til 1.-6. og GO Kort til overbygningen får du adgang til:

• Over 400 kort og 550 interaktive opgaver og quizzer

• Pædagogisk tilrettelagte kortlæreforløb med aktiviteter

• GISøvelser (til overbygningen) og temasider

• Historiske og biologiske temakort

• Mulighed for at se og kommentere elevernes opgaver.

• Mulighed for at tilpasse, gemme og printe kort til brug i under visningen.

på opdagelse med iXploreiXplore er en ny generation af digitale naturfagssystemer til 1.-9. kl. til natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi. Med iXplore får du adgang til:

• Interaktive systemer, der opfylder Fælles Mål 2009

• Opgaver, aktiviteter, quizzer og adaptive test

• Oplæsning af tekst, logbog, animationer, videoer og leksika

• Lærervejledninger og evaluerings moduler

• Fællesfaglige forløb til geografi, biologi og fysik/kemi.

fagportal med mange aKtiviteterGO Naturfag og matematik inde holder 17 websites med ressourcer til 1.9. kl. Indeholder bl.a. web sitene:

• MatematikTest: Digitale færdigheds, anvendelses og kommunikationstest

• GeotoperTest: Tre adaptive test til 7.9. kl., knyttet til systemet Geotoper

• N/T Banken: 500 aktivitetsark til fri print og brug i din n/tundervisning.

www.goforlag.dk

gør din undervisning interaktiv med digitale læremidler fra go forlag. Bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.goforlag.dk/ prøveabonnement eller ring på tlf. 63 44 16 83.

Læremidler til din digitale naturfagsundervisning

De digitale læremidler kan bruges på iwb, pc, mac, smartphones, iPad og Android-tablets.

Digi-annonce-frie skoler.indd 1 09/08/13 01.16

vad man ikke har i hovedet, har man tilsyne-ladende i hænderne. Det var i hvert fald en af pointerne, da LEGO holdt workshop for undervisere og forskere i forbindelse med den internationale ELSIN-konference om læringsstile i Billund tidligere på sommeren.

»Dine hænder ved mere, end du tror, du ved«, sagde Lego Master Trainer Mads Lemvigh Fog i intro-duktionen til workshoppen.

LEGO har i en årrække lavet forskellige produkter målret-tet undervisning, men hvor fokus hidtil har været på de na-turvidenskabelige fag, så forsøger LEGO nu i stigende omfang også at omsætte klodser til metoder, der kan bruges i fag som dansk og samfundsfag til læring og dialog om alt fra historiske begivenheder til politiske ideer.

I workshoppen blev det demonstreret med systemet BuildToExpress, som nærmere betegnet er en æske med legoplader og 198 forskellige klodser og figurer. Klodserne er nøje udvalgt til at fremkalde så mange metaforer som muligt. Og det var unægtelig, som om det virkede for workshoppens voksne deltagere. Deltagerne blev som opvarmning bedt om at lave et tårn, og det førte til figurer og diskussion om alt fra vindmøller til magtens tredeling. Eneste regler i konceptet er, at man ikke må bedømme andres modeller, og at man selv bestemmer, hvad man vil sige i fremlæggelsen.

Næste opgave var på fem minutter at bygge et godt læ-ringsmiljø. Få minutters byggeri førte til en gruppediskussion om læringslyst, rummelighed, innovation, engagement og faglighed mellem en journalist, en svensk universitetslektor, en folkeskolelærer og en VUC-lærer.

Men hvorfor førte få minutters byggeri til gode diskus-

Klodser fik gang i visionerneLEGO er ikke kun til brug i naturvidenskabelige fag, men kan også bruges som redskab i fag som dansk og historie

sioner mellem folk uden kendskab til hinanden og med vidt forskellig baggrund? Mads Lemvigh Fog havde et bud.

»Dels hjælper klodserne tankerne på vej, men samtidig bliver det også nemmere at snakke, fordi fokus flyttes fra en selv. Det er en ekster-nalisering – det er, som om man ikke taler om sig selv eller sine egne ideer, det er det, man har bygget, man taler om, og det gør det nemmere at komme ud over sin forlegenhed«, siger Mads Lemvigh Fog.

På den måde kan klodserne også være et fint redskab til at få tungen på gled, når børn skal mødes og fortælle om sig selv, deres hjem, ferie eller svære følelser.

Men hvis tricket er at bruge hænder og figurer til at hjælpe både tanker og tunge i gang, kunne man så ikke ligeså godt bruge model-lervoks, eller er der noget specielt fikst ved at bruge LEGO til at udtrykke historier, ideer eller følelser?

»Principielt kan man jo også bruge andre ting, men LEGO er foran på point ved, at det er nemt at bruge, og at børnene kender det hjemmefra og har et forhold til det«, siger Mads Lemvigh Fog. n

FAKTA: LEGO Education forhandles i Danmark af Mikro Værkstedet, mikrov.dk. Et klassesæt i BuildToExpress-serien med tilhørende vejledning koster 10.000 kroner.

Foto Mikro Værkstedet


LÆRINGSSTILEAf Ulrik Andersen · [email protected]

Annoncer

Foto Mikro Værkstedet


www.uptravel.dk [email protected] tlf. 2112 4122

Adventurerejser:Adventurerejser:

Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i ØstrigSpindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser:Storbyrejser:

Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow

Skirejser:Skirejser:

Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og NorditalienSverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

SKOLEREJSER SKOLEREJSER MED BUSMED BUS

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 [email protected]

1: GratiS rejse for 2 lærere • 2: GratiS entréer

dublin tilbud 1: Spar kr. 195 pr. person 2. Spar kr. 600 pr. gruppe

OBS! Først-til-mølle princip på begge tilbud pga. begrænset antal

team benns Jubilæumstilbud til berlin & dublin 50år

1963 2013

bERlin tilbud1 2 lærere rejser gratis i perioden 01.11 – 16.03 2014 ved min. 20 betalende. Med rutebus og på udvalgte hoteller.

GRATIS billetter til entréen til en række seværdigheder:• 25 billetter pr. gruppe til DDR Museum i perioden 01.11 – 30.04 2014• 25 billetter pr. gruppe til ”Sightseeing med opgaver” i perioden 01.11 – 30.04 2014 • 25 billetter pr. gruppe til ”Story of Berlin” i perioden 01.02 – 28.02 2014

2 6954 dg./3 nt

Fra kr.

1 Spar op til 195 kr. pr. person ved afrejse i foråret 2014. Besparelsen er baseret på ophold i 4 nætter, og gælder på udvalgte, populære hostels og i udvalgte perioder. 2195

5 dg./4 ntFra kr.

2 Spar 600 kr. pr. gruppe på en række tilkøb, eksempelvis bustransfer, guidede ture, foredrag og mange andre muligheder. Min. 20 deltagere/gruppe. Gælder ved nye bestillinger senest d. 15.10.

har taget ansvar i den her proces, som jo også betyder, at nogle af medlemmerne mister deres plads i hovedbestyrelsen.

»Målet har hele tiden været at gøre foreningen mere synlig på skolerne og tilpasse kredsenes opgaver de behov, der er i dag. Derfor er der nogle administrative opgaver, der er blevet flyttet fra kredsene til sekretariatet, mens kredsene har fået nogle nye opgaver i forbindelse med blandt andet medlemshvervning ude på skolerne, medlemsarrangementer og kontakt til nye skoler«, siger Uffe Rostrup, som peger på, at processen er blevet vanskeliggjort undervejs:

»Fra starten var det udelukkende tænkt som en økonomisk neutral modernisering og forbedring af foreningen, men kon-flikten og foreningens efterfølgende dårlige økonomi har bety-det, at vi er tvunget til at finde besparelser på alle områder«.

Besparelserne i forbindelse med hovedbestyrelsens strukturforslag på i alt 2,3 mio. kr. bliver fundet dels ved at reducere antallet af kredse, og dels ved at reducere kredsbe-styrelserne fra fem til fire medlemmer, mindre frikøb i kreds-bestyrelserne samt en række mindre besparelser.

Forslaget fra hovedbestyrelsen bliver sat til debat på et kursus for samtlige kredsbestyrelser i september og fremsættes herefter på repræsentantskabsmødet i november, hvor det skal opnå to tredjedeles flertal for at blive vedtaget.

»Jeg håber, at folk stemmer ja til forslaget, fordi de synes, det er et godt forslag til gavn for medlemmer og forening og mindre på grund af de nødvendige besparelser, som ligger i forslaget«, siger Uffe Rostrup. n

En enig hovedbestyrelse står bag forslag om at ændre antallet af kredse

Otte kredse i stedet for elleve. Otte kredse, hvor efter-skolelærere og grundskolelærere er i samme kredse.

Otte kredse med en række nye opgaver. Og to ting mere: Foreningen bliver mere synlig på skolerne og opnår samtidig en tiltrængt årlig besparelse på 2,3 mio. kr. for Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Ovenstående er essensen af den omlægning af foreningens kredsstruktur, som en enig hovedbestyrelse fremsætter forslag om på det kommende repræsentantskabsmøde.

Det lyder med politikersprog som en ren win-win-sag, men forslag om strukturændringer i FSL, har altid hørt til blandt de sværeste slag at vinde. Og denne gang er ingen undtagelse. Strukturændringen har fyldt på de seneste to repræsentant-skabsmøder, og der har været udbredt skepsis, også internt i foreningens hovedbestyrelse, som består af kredsenes formænd. Men efter et langt og grundigt forarbejde er der enighed i hovedbestyrelsen om det forslag, som til november skal til afstemning på foreningens repræsentantskabsmøde. Formanden for lederkredsen undlod at stemme, da kredsen ikke er berørt af omstruktureringen, men ellers stemte alle i hovedbestyrelsen for forslaget. FSL-formand Uffe Rostrup er med sine egne ord pavestolt over, hvordan hovedbestyrelsen

11 kredse bliver til 8

meld klassen til gocook smagekassen- danmarks største skoleaktivitet

Temaet for årets GoCook Smage-kassen bliver livretter med kartofl er.

Det er gratis at tilmelde klassen.Når I er tilmeldt, modtager I gratisundervisningsmateriale, lærervej-ledning, opskriftshæfter og en gratis*smagekasse med råvarer til 24 elever.GoCook Smagekassen fore-går i ugerne 43, 44 og 45.

GoCook Smagekassen er målrettethjemkundskab i 4.-7. klasse.

Tilmeld din klassefrem til 15. september påwww.skolekontakten.dk

gocook smagekassen- danmarks største skoleaktivitet


Det erNår I er tilmeldt, modtager I gratisundervisningsmateriale, lærervej-ledning, opskriftshæfter og en gratis*smagekasse med råvarer til 24 elever.GoCook Smagekassen fore-går i ugerne 43, 44 og 45.GoCook Smagekassen fore-går i ugerne 43, 44 og 45.GoCook Smagekassen fore-



*Man må påregne max. 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer.

xGratis undervisningsmateriale til 6 undervisningsgange.

xGoCook SmagekassekonkurrencenDeltager klassen i konkurrencen, har I mulighed for at vinde en restaurant-dag med en kok.

skolekontakten_logo_2013 _2vesrioner

201335 GoCook_folkeskolen_190x273.indd 1 14/08/13 10.50


FORENINGENS INDRE LINJERAfThomas Kehlet· [email protected]

Fire i Jylland, en på Fyn og tre kredse på Sjælland. Sådan lyder hovedbestyrelsens forslag, som skal til afstemning på årets repræsentantskabsmøde 8.-9. november. Præcis, hvor grænserne mellem kredsene trækkes, bliver først offentlig-gjort efter, at forslaget har været drøftet på et kredsbe-styrelsesmøde i september.

meld klassen til gocook smagekassen- danmarks største skoleaktivitet


Det er gratis at tilmelde klassen.Når I er tilmeldt, modtager I gratisundervisningsmateriale, lærervej-ledning, opskriftshæfter og en gratis*smagekasse med råvarer til 24 elever.GoCook Smagekassen fore-går i ugerne 43, 44 og 45.



gocook smagekassen- danmarks største skoleaktivitet


Det erNår I er tilmeldt, modtager I gratisundervisningsmateriale, lærervej-ledning, opskriftshæfter og en gratis*smagekasse med råvarer til 24 elever.GoCook Smagekassen fore-går i ugerne 43, 44 og 45.GoCook Smagekassen fore-går i ugerne 43, 44 og 45.GoCook Smagekassen fore-



*Man må påregne max. 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer.

xGratis undervisningsmateriale til 6 undervisningsgange.

xGoCook SmagekassekonkurrencenDeltager klassen i konkurrencen, har I mulighed for at vinde en restaurant-dag med en kok.

skolekontakten_logo_2013 _2vesrioner

201335 GoCook_folkeskolen_190x273.indd 1 14/08/13 10.50


den og at mærke sammenholdet og energien. Og så bliver det eventyrligt spændende, den dag eleverne kommer. Det er en stor oplevelse at møde dem og lære deres historier at kende«.

Hvilke udfordringer byder det nye år på?»De seneste par år har vi haft 90 elever – i år optager vi 108. Det er jo en del flere, og jeg er meget spændt på, om vi stadig kan give hver enkel fuld opmærksomhed. Det er afgørende, at alle oplever, at de bliver set, så det bliver en spændende udfordring for os alle sammen i år«.

Har du nogle mål for året?»Ja, jeg har altid nogle faglige mål, som jeg skal nå. Altså mål om at give god undervisning. Og så har jeg et mål om, at vi skal ud og på tur i idrætsundervisning. Jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer ud sammen. Jeg ser efterskoleopholdet som et stort eventyr, og derfor mener jeg, at de skal ud og opleve noget. At komme ud giver mig utrolig megen energi, og jeg regner med, at det samme gælder for dem«.

Er der noget du frygter i år?»Nej. Nej, jeg frygter ikke noget«. n

Birgitte Olesen, 45 år, har lige taget hul på sitottende lærerår på Odder Lille Friskole

Er du klar og frisk til det nye skoleår?»Ja, bestemt. Jeg har haft en dejlig lang sommerferie, så jeg er frisk og glæder mig til at komme i gang. Det gør jeg hvert år«.

Hvilke udfordringer byder det nye år på?»Vi tilbyder nogle nye valgfag i år. Jeg står for det forløb, som hedder sprog og internationalisering, og det bliver en rigtig spændende udfordring, dels fordi jeg aldrig har kørt det forløb før, dels fordi det er et tilbud til elever fra 6. til 9. klasse, så der bliver stor aldersspredning på holdet. Indtil jul sætter jeg fokus på Kina. Naturligvis kommer de ikke i dybden med det, men de får lov til at snuse lidt til kinesisk sprog, kultur og historie – og det glæder jeg mig til«.

Har du nogle mål for året?»Som lærer bygger man altid oven på det forudgående sko-leår. Men jeg har da haft tid til at læse lidt fagligt i ferien, og jeg vil gerne arbejde endnu mere med cooperative learning, end jeg plejer. Og så har vi aftalt, at vi skal evaluere mere på skolen. Vi er en prøvefri skole, men vi skal udvikle nogle test eller lignende, som gør det muligt at følge eleverne, så det skal jeg også i gang med«.

Hvordan bliver dit skoleår?

Rasmus Klintebjerg, 30 år, er lige startet på sit sjette år som lærer på Rudehøj Efterskole

Er du klar og frisk til det nye skoleår?»Ja, jeg glæder mig helt vildt. Jeg elsker skolestarten. Vi lærere mødes altid et par dage, før eleverne kommer, til fælles forberedelse, og det er utrolig spændende at mærke hinan-

Foto

s Mik

kel H

vid

/ Frie

Sko

ler

Ç

Ç


ÅRETS UDFORDRINGERAf Mikkel Hvid · [email protected]

Er der noget du frygter i år?»Jeg er spændt på, hvordan den nye arbejdstidsaftale kommer til at fungere i praksis fra næste skoleår. Hvordan kommer jeg til at strukturere mit arbejde tidsmæssigt? Får jeg mere eller mindre tid til at lave en kvalificeret undervisning? For at forberede mig lidt er jeg begyndt at tælle mine timer og skrive alt, hvad jeg laver, ned. Bare for at se, hvor meget det i virkeligheden er. Måske bliver jeg overrasket. Måske arbejder jeg slet ikke så meget, som jeg tror, måske arbejder jeg meget mere«. n

Jakob Schmidt, 42 år, indledte i sidste uge sit andet år som skoleleder på Odder Lille Friskole

Er du klar og frisk til det nye skoleår?»Jeg er klar, og jeg glæder mig. Vi har indledt en spændende udvikling på skolen med en række nye tiltag. For eksempel satser vi på, at vores elever skal være rigtig gode til sprog, så vi tilbyder engelsk fra 1. klasse og tysk fra 6., og jeg glæder mig til at se, hvordan det spænder af«.

Hvilke udfordringer byder det nye år på?»For en fri skole er den store udfordring altid at opretholde elevgrundlaget. Nogle elever går ud, nogle ny kommer til, og det interessante er jo så, om der bliver flere eller færre i alt. Det er den helt store udfordring«.

Har du nogle mål for året?»Året i år bliver et implementeringsår for mig som skolele-der. Vi skal have alle de nye tiltag og rutiner til at fungere i praksis. Vi satser meget på it – både med nyt udstyr, med nye fagportaler, og så går vi all in med Google Apps, så eleverne kan dele dokumenter og oplæg, uanset hvor de er henne. Samtidig skal vi have vores nye valgfag til at fungere, og hvis alt det går, nogenlunde som vi har planlagt det, vil jeg være en meget lykkelig mand på samme tid næste år«.

Er der noget du frygter i år?»Som skoleleder frygter man vel altid for store negative æn-dringer. Enten i forhold til statstilskuddet, elevtal eller andet, der kan få konsekvenser for driften, så i den forbindelse hol-der jeg meget af stabilitet, så det på den lange bane er klart, hvad man skal arbejde ud fra«. nÇ

Ç


ww

Kort og godt

Lockouten reducerer årsnormen

Fredag den 28. juni 2013 afgjorde Arbejdsretten, at lærernes arbejdstid ikke skal opgøres separat før og efter lockouten. Der-

med gik Arbejdsrettens dom imod Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Lærernes Centralorganisation(LC).

I praksis betyder det, at de 18 lockoutdage reducerer den sam-lede årsnorm med et fast antal timer. De lærere, som var planlagt med et højere timetal, risikerer dermed at komme i undertid, mens de, der var planlagt med færre, risikerer at få overtid.

Afgørelsen er rigtig ærgerlig og rammer fuldkommen vilkårligt, siger formanden for FSL, Uffe Rostrup:

»Jeg er både meget træt af og overrasket over, at dommerne kom til det resultat«, siger han.

Arbejdsrettens dom rummer dog en række fortolkningsproble-mer, som FSL’s konsulenter i øjeblikket arbejder med. n MHV

Læs hele dommen på Arbejdsrettens hjemmeside:http://goo.gl/1wMGCZ Foto Privat


DI disser 10'ende

Dansk Industri har gjort det før. Sat 10. klasse på dagsor-denen. På Folkemødet i Allinge på Bornholm gjorde de

det igen i en debat med Efterskoleforeningens formand Troels Borring, direktør i Dansk Industri (DI) Lars Goldschmidt og formand for erhvervsskolelederne Peter Amstrup. Under-visningsminister Christine Antorinis blev tildelt rollen som udspørger:

»Hvorfor bruger Dansk Industri så meget krudt på at be-skrive 10. klasse på efterskole som en sten i skoen?«, spurgte hun DI-direktør Lars Goldschmidt. Han afviste påstanden:

»Jeg er begejstret for 10. klasse. Men den er da en luksus, og der bruges meget store resurser på 10. klasse. De skal i hø-jere grad bruges på de unge, der tabes i folkeskolen. 10. klasse skal bruges til at få de unge videre i uddannelsessystemet«, sagde han og udstak dermed kursen for debatten.

Troels Borring var optaget af at finde en ny vej.»Det, der optager mig, er, hvordan etablerer vi en tredje

vej? Det fællesskab, som er kendetegnende for efterskoler, og som har det udgangspunkt, at når man er 16-17-18 år, er tilværelsen besværlig for de fleste. Hvordan bringer vi noget af det videre til erhvervsuddannelserne? Det er det, vi skal

Nytteværdi var et nøgleord, da Dansk Industri satte 10. klasse til debat på Folkemødet forud for efterårets politiske forhandlinger om en reform af erhvervsuddannelserne

arbejde med for at minimere frafaldet«, sagde Troels Borring.

Nytteværdien skal have mere pladsPeter Amstrup pegede på, at det er ligegyldigt for eftertiden, hvorvidt efterskoler og erhvervsskolerne eksisterer.

»Det handler om, hvilke muligheder folkeskolen har for at løse sine opgaver. Vi andre, efterskoler, erhvervsskoler og højskoler, kommer først ind der, hvor det mislykkes for folke-skolen. Så skal vi samle op. Og der er mere og mere at samle op på «, sagde Peter Amstrup, inden han inddrog et nyt spor i diskussionen:

»Vi har i 30-40 år diskuteret dannelse for dannelsens skyld, men det er på tide at få et nytteperspektiv ind i debatten. Det er ikke for eller imod efterskoler og højskoler, men vi er nødt til at tænke dem ind i et samfundsmæssigt perspektiv, et produktivitetsperspektiv«, sagde Peter Amstrup.

Troels Borring var enig:»Nytteværdi og egenværdi skal gå op i en højere enhed.

Der er alt for mange unge, der hænger i bremsen, og vi må ind i et mere forpligtende samarbejde om, hvad der skal til for at få flest muligt af de unge godt fra land«. n TKE

ww

Kursus-kalender

18. OG 23. SEPTEMBER

Konference om sårbare unge 18. sept. / København og 23. sept. / Aarhus

Her lanceres materialet/vejledningen: ”Den professionelle bekymring – vejledning til de frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for støtte”. Tilmelding kan bl.a. ske påefterskoleforeningen.dk.

19. SEPTEMBER, 10. OKTOBER OG 7. NOV. 2013

Hjælp til inklusion?Vissenbjerg Storkro, Fyn

Neuropædagogik og neuropsykologi – få viden og redskaber til at hjælpe børn med koncentrations- og hukommelses-vanskeligheder. Se hele opslaget: www.antonshus.dk. Tilmelding snarest: [email protected]

26.-29. SEPTEMBER 2013

Tyskkursus i SchwerinSe detaljer i Sproglæreren nr. 2/2013

Kurset indeholder skolebesøg, semi-narer om sprog og kultur ”Als West-deutscher im Osten”, samt workshop: Musik im Deutschunterricht.Tilmelding og kontakt: [email protected] / tlf. 4499 2656.

30. SEPTEMBER OG 1. OKTOBER 2013

First Class English30. sept. / CFU i Titansgade, København. 1. okt. / CFU, Damhavnen 13 A, Vejle. Målgruppe: Engelsklærere i 1. og 2. klasse. En praktisk og en teoretisk del, med mange eksempler. Under-visere: Frank Lacey (native speaker) og Lina Fuglheim. Tilmelding senest 30. august på www.sproglaererfor-eningen.dk, yderligere oplysninger: [email protected].

2.-4. OKTOBER 2013

Forfatterskabslæsning og nye prøveformerHornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give mas-ser af inspiration til danskundervis-ningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B. Program: Kur-susmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ [email protected].

13.-15. NOVEMBER 2013

Bliv prøveklar Tysk i overbygningen, Hornstrup Kursuscenter

Hvordan forbereder man eleverne til prøverne i tysk i relation til differentie-ret undervisning. Få erfaringer med at organisere induktiv, potentialebaseret læring. Fagkonsulent Anne Sophie Westh orienterer om prøverne. Info: [email protected].

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dkFriluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Banker smækker kassen i og tager skolernes tilskudKreditdirektør mener ikke, at bankerne strammer skruen over for efterskolerne. Men bankerne følger sektoren opmærksomt

I mindst to tilfælde har banker med dags varsel opsagt efterskolers engagement og smækket kassen i, hvilket gjorde det meget svært for skolerne at fortsætte driften.

Og i begge tilfælde timede bankerne deres indgreb, så skolerne fik beskeden den dag, hvor det forudbetalte statstilskud tikkede ind på kassekreditten. På den måde nedskrev bankerne deres udestående væsentligt.

Begge efterskoler havde gennem flere år kørt med underskud. Men begge overholdt de aftaler, de havde med deres bank, og ingen af dem havde udnyttet kassekreditten fuldt ud. Den ene skole gik konkurs umiddelbart efter, at banken sagde stop, mens den anden kæmpede videre. Ingen af skolerne ønsker at stå frem med navn.

Kim Christensen, der er kreditdirektør i Spar Nord, vil ikke vurdere eller kom-mentere enkeltsager, men han understreger, at bankerne normalt giver et fornuftigt varsel, inden de ophæver et engagement. Og hvis aftalerne ikke er misligholdt, vil bankerne normalt ikke selv nedskrive gælden ved at inddrage et forudbetalt statstilskud.

Så hvis skolen overholder sine aftaler, og hvis lånet ikke er misligholdt, lukker ban-ken ikke kontoen med dags varsel?

»Nej, det vil være højst usædvanligt«. Og hvis skolen overholder sine aftaler med banken, og hvis der stadig er luft på kas-

sekreditten, tror du så, at banken kan finde på at inddrage et forudbetalt statsindskud og dermed forhindre skolen i at udbetale løn?

»Nej. Der skal være nogle helt særlige og individuelle forhold, før det vil ske«, siger Kim Christensen.

Ifølge Per Hansen, der er direktør i Undervisningsministeriets kvalitets- og til-synsstyrelse, spiller det ingen rolle ved en eventuel konkurs, at ministeriets tilskud er forudbetalt:

»Hvis skolen går konkurs, er ministeriet kreditor på linje med alle andre, der har noget til gode i boet. Vores krav er ikke privilegeret«.

Per Hansen understreger, at konkursboets bestyrer skal sikre, at ingen kreditorer før eller under konkursen handler, så de favoriserer sig selv på andres bekostning. Hvis det sker, kan der rejses et omstødelseskrav mod for eksempel banken, men i de ti år, Per Hansen har arbejdet med området, har ministeriet aldrig krævet en banks dispositioner omstødt. n MHV

Finansrådet henstiller til bankerne, at ”… der skal gives en individuel og sag-lig begrundelse, hvis man opsiger et kundeforhold”, og at der ”… i tilfælde af opsigelse gives kunden et passende varsel med mindre andet er aftalt eller det forhold, der begrunder opsigelsen, er af en sådan karakter, at opsigelsen skal have øjeblikkelig virkning”.

Foto Istock

Ajour

FSL-hjælp til nyansatteFrie Skolers Lærerforening gør mentorordningen permanent

»Jeg har helt klart udviklet min lærerrolle og fået vendt og drejet flere ting, som ellers har fyldt rigtigt meget.

Det giver en tryghed at vende de daglige situationer og be-kymringer, man står i, så man føler sig bedre rustet«.

Sådan skriver en af de nyansatte lærere, som deltager i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) mentorordning i en skriftlig midtvejsevaluering. Ordningen blev etableret i begyndelsen af 2013 som et pilotprojekt med det formål at undersøge, om en mentorordning for nye lærere er en god ide. Evalueringens svar er bekræftende, og hovedbestyrelsen besluttede derfor på hovedbestyrelsesmødet i juni at videreføre ordningen i 2014 som et tilbud til skolerne og nye lærere, som er medlemmer af FSL. Monica Lendal Jørgensen, næstformand i FSL, siger:

»Vi ved, det er svært at komme fra en læreruddannelse og ud i praksis, og det er vores oplevelse, at mange ryger hurtigt ud af professionen igen. Vi vil gerne skabe værdi for de en-kelte medlemmer, og kan vi gøre noget for at lette overgangen til praksis, er det en god måde at gøre noget for nye medlem-mer«, siger Monica Lendal Jørgensen. Hun understreger, at mentorordningen ikke skal afløse følordninger og andre tiltag for nye lærere, som allerede findes ude på skolerne. Mentor-ordningen træder først ind, når den nyansatte lærer har fået nogle erfaringer og gerne vil sparre med en mere erfaren lærer fra en anden skole.

Evalueringen af mentorordningen viser også, at de erfarne lærere, som har påtaget sig mentorrollen i pilotprojektet, har fået udbytte af at være mentorer, og det er en vigtig pointe, da ordningen er afhængig af lærere, der har lyst til frivilligt at påtage sige rollen som mentor for at støtte en ung kollega. Fremover vil mentees skole blive opkrævet et deltagergebyr for at dække omkostningerne ved ordningen. n

Se annoncen her på siden om, hvordan man bliver mentor i FSL’s mentorordning. På et senere tidspunkt får nyansatte mulighed for at søge om at blive mentee.

Bliv mentor i Frie Skolers Lærerforenings

MENTORORDNING 2014

Har du lyst til at hjælpe en ny lærer/børnehave-klasseleder godt på vej i professionen?

Så meld dig som mentor i FSL’s mentorprogram for 2014 og få mulighed for at udvikle dine kommunikative evner, reflektere over din egen praksis og udfordre dine antagelser.

Deltagelse i FSL's mentorprogram forudsætter minimum fire års erfaring som lærer/børnehave-klasseleder, og at du vil deltage i FSL’s mentor-kursus 6/12-7/12 2013. I udvælgelsen af mento-rer tages der hensyn til geografiske forhold og skoleformer.

Find flere oplysninger på fsl.dk/mentor

eller ring til Bente Lund Larsen,

T: 4018 8210 /E: [email protected]

Ansøgningsfrist 1. oktober


MENTORORDNINGAfThomas Kehlet· [email protected]

12 lærere deltager lige nu i Frie Skolers Lærerforenings mentorordning, Og nu søger FSL flere mentorer. Vi har spurgt to af mentorerne, hvad de har fået ud af at være med i ordningen

Bente Ø. Petersen var en af de 12 erfarne lærere, som blev ud-valgt til at deltage i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) pilotpro-jekt i 2013 med en mentorordning for nyansatte lærere. Det har hun ikke fortrudt:

»Det har været rigtig, rigtig fint«, siger Bente Ø. Petersen, som har været lærer på Osted Friskole i 34 år. Hun har indtil nu haft fire møder med sin mentee, en ung lærer på en lilleskole.

»Jeg har fået fornemmelsen af det kaos, man kan stå i som ny lærer. Jeg kan da godt huske det fra mig selv, men jeg er ble-vet mere opmærksom på ”det plejer vi”-kulturen på vores egen skole og de lidt ekskluderende signaler med ”at vide bedre end andre”, som nemt kan være på et lærerværelse«, siger Bente Ø. Petersen.

Som ung lærer kan man nemt føle sig kørt ud på et sidespor, fordi det er svært at få adgang til den etablerede lærergruppe. Og måske er man er nervøs for at stille for mange spørgsmål, fordi det kan blive opfattet som usikkerhed, forklarer Bente Ø. Petersen.

De indtil videre fire møder er foregået på Osted Friskole, fordi det passede menteen godt, men de kunne også være fore-gået andre steder, forklarer Bente Ø. Petersen. I pilotprojektet er der lagt op til cirka seks møder mellem mentor og mentee, og det er da også planen, at Bente Ø. Petersen skal mødes med sin mentee igen.

Var først på mentorkursusMentorerne var inden projektets start på et kort kursus om det at være mentor.

»Vi fik gode råd om, hvordan man sætter struktur på men-torrollen. Lærere er vant til at snakke meget, men her handler det om at lytte og holde fokus på de spørgsmål, som vi har aftalt, vi skal tale om«, siger Bente Ø. Petersen.

Emnerne, forklarer Bente Ø. Petersen, har dels været af praktisk karakter, men har også kredset om, hvordan man får et godt forhold til eleverne, samtidig med at der skal være disciplin og struktur i klassen.

»Det er ikke det faglige, der fylder. Det er meget nogle praktiske ting og generelt livet som lærer. Hvornår er det, man bare skal trække på skulderen, og hvornår er det, man skal tage det alvorligt og gøre noget ved det«, siger mentoren.

Fik ungdommeligt gå på-modMargith Hansen, lærer på Sankt Joseph Søstrenes Skole i Nykøbing Falster, er en anden af de 12 mentorer. Hun siger:

»Det har været meget positivt. Jeg føler jeg har kunnet bi-drage med noget, og det har også givet mig noget. Jeg har fået en portion ungdommeligt gå på-mod tilbage fra min mentee. Det har ændret mit perspektiv, så jeg siger, at det kan da godt være, jeg er 60, men jeg kan da lidt endnu. Og jeg har da også meldt mig til en periode mere som mentor«, siger Margith Hansen. n

Mentor»Jeg blev opmærksom på min egen skole«

Foto Privat


MENTORORDNINGAfThomas Kehlet· [email protected]

»Før møderne har jeg som forberedelse gennemtænkt mentees dagsorden, men det, jeg har budt ind med, har jeg stort set kunnet ryste op med i kraft af min erfaring «.BENTE Ø. PETERSEN, LÆRER OG MENTOR

Frikvarter

VERDEN RUNDT

Af Ulrik Andersen · [email protected]

Under forårets lockout blev danske lærere provokeret af retorikken fra politikere og forældre, der betegnede

lærerne som dovne, ferieglade og omstillingsmodvillige stiv-stikkere. I det lys kan det måske være en trøst, at det ikke kun er i Danmark, at lærerne har et imageproblem. Således også i Rusland, hvor det specielt er de kvindelige lærere, der står for skud. For mens præsident Putin har brugt sommeren på at fange kæmpefisk i Sibirien, så har landets menige parla-mentarikere i Dumaen været optaget af de russiske læreres påklædning.

I bekymring over, at de russiske lærerindere klæder sig for udfordrende, har to separate komiteer i Dumaen nemlig over sommeren arbejdet med en dresscode for kvindelige lærere. For

som Yelena Senatorova fra Putins parti, Det Forenede Rusland, siger ifølge Reuters:

»Lærerne klæder sig utilsløret sexet, de har bijob på strip-klubber og reklamerer for seksuelle ydelser på internettet. Det er uacceptabelt taget i betragtning af, at vi er i gang med at introducere skoleuniformer til børnene,« siger Yelena Senator-ova.

Den nye lovgivning vil gøre det forbudt for lærerinderne at gå i for korte skørte, nedringede bluser og sætte begrænsninger på, hvor meget makeup de må bruge. Det er endnu uklart, hvorvidt der også vil blive lovgivet om de mandlige læreres påklædning. n

Russiske lærerinder skal klæde sig mere klædeligt

Foto Istock


Foto Istock

Eksamensfri juridisk rådgivning

per hansen special (kold)FRISKE unge ADVOKATEREfterskoler VAND AD LIBITUMByggesager FSL-link REN BESKEDGRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERETantorin ifredericia banegård køb dit GYMNASIUMHøjskoler RETSSAGER hele menneskeFrie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAGANSÆTTESELSRET klimavenligfølsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRERJelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

MEET HERE** OR **AT HOME** OR **AT VARTOV

Annoncer


Du passer på vores fremtid, fordi du udruster vores børn med viden for livet. Og det har du fagligt belæg for. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for sagen.

Den forskel, vi gør som forsikrings-selskab, kan heller ikke beskrives

– en del af LB ForsikringLÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING

Du passer på vores fremtid

Vi passer på dig

i en police. Det handler om holdnin-ger og måden, vi arbejder på.

I Lærerstandens Brandforsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større

fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende.

At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et ander-ledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på lb.dk/fremtid eller ring 33 11 77 55.

Kontakt os for et tilbudwww.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55

JUN

I 201

3JU

NI 2

013

JUN

I 201

3JU

NI 2

013

Vi klarer os bedst i Tænk Penges test om husforsikringer. Se lb.dk/taenkpenge

Laererstandens annonce frie skoler 163x219.indd 1 01-08-2013 07:35:57

Stillinger

ForstanderDen danske Husflidsefterskole (Dhe) er centralt beliggende i Skjern midt i den karakteristiske vestjyske natur tæt ved Skjern Å.Ud over de almene skolefag lægger skolen meget vægt på - og er især kendt for de kreative håndværksfag og gymnastik af meget høj standard. Der er 184 elever fordelt på 9. -10. klassetrin – stabil elevtilgang.

Dhe har en god økonomi og særdeles gode bygningsmæssige rammer med idrætshaller og moderne elevværelser. Der er tip top under-visningslokaler. Der er værksteder af alle arter, fællesarealer og foredragssal – alt af meget høj kvalitet.Der er tilknyttet ca. 40 dygtige og loyale medarbejdere, som fungerer i en hverdag med humor og høj faglighed. Der arbejdes kvalitets-mæssigt på et højt plan.

Bag skolen står landsorganisationen Dansk Husflid. Dhe er en traditionsrig grundtvig/koldsk efterskole, der arbejder for ansvarlighed og åbenhed med rod i en grundtvigsk forståelse af kristendom, historie og dansk kultur. Skolen prioriterer ligevægt imellem de boglige fag, de håndværksmæssige fag og gymnastikken.

Vi tilbyder dig:• Stor indflydelse på skolens vision og udvikling

– frihed til ledelse • En levende arbejdsplads med en sund og

humørfyldt hverdag• En dygtig, engageret og loyal personalegruppe

med et godt, ligeværdigt samarbejde• En skole med undervisningsfaciliteter af høj

kvalitet – god økonomi• En skole, hvor det personlige og ligeværdige

møde mellem unge og voksne vægtes højt• En skole med positiv og velfungerende besty-

relse, som bakker op om skolen og dens ledelse

Vi søger en forstander som:• Er synlig i hverdagen – internt som eksternt –

skolens frontfigur• Har pædagogisk indsigt og erfaring samt er

god til skriftlig og mundtlig kommunikation• Har økonomisk forståelse og er en god perso-

naleleder• Har erfaring og lyst til at arbejde sammen med

unge mennesker• Har personlig udstråling, overblik og god situa-

tionsfornemmelse• Er initiativrig, anerkendende, engageret og god

til at tage ansvar og beslutninger

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stil-lingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personprofilen på www.bogetorp.com eller www.Dhe.dk Du er velkommen til at kontakte Mogens Bre-gendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905), bestyrelsesformand Søren Nørgård (6060 7089) eller konstitueret forstander Brian Jensen (2322 8119).

Tiltrædelse 1. oktober eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 – 528.589 (marts 2013).

Ansøgningsfrist:Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: [email protected] senest den 14. september.Jobsamtaler afholdes 20. og 25. september.

PersonenVi søger en visionær og handlekraftig friskoleleder, som både kan undervise og lede. En leder, der glæ-der sig til at møde fremtidens udfordringer og som på demokratisk vis, i respekt for skolens værdier, vil skabe sammenhæng i det pædagogiske såvel som det faglige miljø.

Beskrivelse af osSyddjurs Friskole er smukt beliggende mellem Rønde og Ebeltoft.Skolen har 33 år på bagen og er inspireret af den franske pædagog Freinets tanker.Med udgangspunkt i et godt børneliv for vores 190 dejlige skolebørn og førskolebørn er det vores mål at bidrage til, at eleverne udvikler et godt selvværd, stor ansvarlighed og høj faglighed.

Skolen har en levende og dynamisk personalegrup-pe med mange forskelllige kvalifikationer, fagligt velfunderet og meget engageret. Med et glimt i øjet arbejdes der med alt fra Pippi Langstrømpe til Einstein.

Med afsæt i skolens værdigrundlag byder skoleåret på mange traditioner, som vi sætter stor pris på. Traditionerne er blandt andet; 12 aldersintegrerede temauger, årlige kulturrejser på 5.-9. klassetrin, stort teaterprojekt og lejrtur for hele skolen.Vi har endvidere en forældregruppe, som er aktivt involveret i skolens liv.

LedelsesopgaverSkolen ledes i et tæt samarbejde med bestyrelse og medarbejdere.En vigtig opgave for vores nye skoleleder er den daglige pædagogiske ledelse. Synlighed i daglig-dagen og deltagelse i skolens liv har stor betydning for os.Vi ønsker os en leder der har blik for medarbejder-nes forskelligheder og ideer og kan fungere som sparringspartner.Bestyrelsen har det overordnede økonomiske ansvar, og skolelederen er ansvarlig for den daglige drift. Derfor fordrer stillingen en vis indsigt og interesse i økonomi og administration.

Personlige kvalifikationerStillingen som skoleleder kræver personlig moden-hed og integritet.

Syddjurs friskole søger ny skoleleder 1. januar 2014- sammen skaber vi noget vi faktisk ikke kan!

Vi ønsker en leder der kan træffe beslutninger, men som også har forståelse for at den demokratiske proces kan tage tid.Vi sætter pris på, at vores nye leder er kommunika-tiv, udadvendt og positiv.

For mere informationHenvendelse til viceskoleleder: Birgitte Lund.Tlf.: 61 66 78 62 eller bestyrelsesformand Inge Ulsted Sørensen. Tlf.: 30 50 77 69.

Ansøgningsfrist:Mandag d. 9. september 2013.Mail ansøgning til: [email protected] send den til: Syddjurs friskole Molsvej 80b, Egens 8410 RøndeFørste samtalerunde forventes afviklet i uge 40.Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Central-organisation. Lønintervallet for skoleleder er 408.947 til 490.339 excl. pension.Læs mere om os på: www.syddjursfriskole.dk

Syddjurs friskole.indd 1 24/06/13 12.36 F R I E S KO L E R N R . 1 · 1 9 . AU G U S T 2 0 1 3 37

Stillinger

søger specialundervisningslærer pr. 1.10.2013 eller tidligereBrænder du for læring og samarbejde, og har du lyst til at være med til at udvikle fremtidens skole, så er vi måske skolen for dig.Du skal først og fremmest være stærkt engageret i at hjælpe børn med at lære i tæt samarbejde med de øvrige lærere og forældrene.

Specialundervisningslærer: du skal have særlig interesse for, viden om og erfaring med undervisning af børn med læsevanskeligheder, og være ”lokomotiv” på specialundervisningsområdet sammen med vores AKT-lærer.

Vi forventer: At du er læreruddannet har relevant efteruddannelse indenfor specialundervisningsområdet At du ser en udfordring i at arbejde med børn med behov for særligt

tilrettelagte undervisningsforløb At du er nysgerrig på nye teorier og metoder At du kan arbejde systematisk med organisering af

specialundervisningen, elevbeskrivelser, handleplaner og vejledning af lærere, børn og forældre

At du har erfaring med testning af børn med læsevanskeligheder

I kommende skoleår (13-14) skal du dog primært være klasselærer i 2.kl. og undervise i dansk i samarbejde med de øvrige lærere i indskolingen.

Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og andre relevante papirer senest 22.8. kl.12 til:[email protected] mrk. Speciallærer

Samtaler i uge 35

Du kan læse mere om skolen på www.hareskovens-lilleskole.dk.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst

Specialundervisningslærer pr. 1.10.2013 eller tidligere

Brænder du for læring og samarbejde, og har du lyst til at være med til at udvikle fremtidens skole, så er vi måske skolen for dig.Du skal først og fremmest være stærkt engageret i at hjælpe børn med at lære i tæt samarbejde med de øvrige lærere og forældrene.

SpecialundervisningslærerDu skal have særlig interesse for, viden om og erfaring med undervis-ning af børn med læsevanskeligheder, og være ”lokomotiv” på special-undervisningsområdet sammen med vores AKT-lærer.

Vi forventer• At du er læreruddannet • Har relevant efteruddannelse indenfor specialundervisningsområdet• At du ser en udfordring i at arbejde med børn med behov for særligt

tilrettelagte undervisningsforløb • At du er nysgerrig på nye teorier og metoder• At du kan arbejde systematisk med organisering af specialundervis-

ningen, elevbeskrivelser, handleplaner og vejledning af lærere, børn og forældre

• At du har erfaring med testning af børn med læsevanskeligheder

I kommende skoleår (13-14) skal du dog primært være klasselærer i 2. kl. og undervise i dansk i samarbejde med de øvrige lærere i indskolingen.

Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og andre relevante papirer senest 22.8. kl. 12 til: [email protected] mrk. Speciallærer.Samtaler i uge 35. Du kan læse mere om skolen på www.hareskovens-lilleskole.dk.Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.

Er du vores nye viceskoleleder?Sankt Ansgars Skole søger ny viceskoleleder pr. 1. november 2013. Vi søger en handlekraftig viceskoleleder, som både kan undervise og lede. En viceskoleleder, der glæder sig til at møde elever, ansatte og forældre på Sankt Ansgars Skole, og som på demokratisk vis med respekt for skolens værdier, er med til at skabe sammenhæng i det pædagogiske såvel som det faglige miljø.

Sankt Ansgars Skole er en katolsk skole, der er lokalt forankret på Indre Nørrebro. Skolen bygger på det katolsk-kristne livs- og menneskesyn og har som sit formål at skabe et værdibaseret skolemiljø.Skolens 280 dejlige elever af mange forskellige nationaliteter, samt en dynamisk og enga-geret personalegruppe, skaber et helt særligt og positivt afsæt for den fortsatte udvikling af skolen.Skolen har to spor fra 0.-9. klasse, samt SFO for 0.-3. klasse.

Vore forventninger til dig som vores nye viceskoleleder er, at du:• Har læreruddannelse • Har lederuddannelse eller er parat til at tage en sådan• Skaber stærke samarbejdsrelationer med skolens medarbejdere, forældre og skolens

bestyrelse• Har en positiv tilgang, er udadvendt og har stærke kommunikative evner. • Er god til at gribe de bolde, der er i luften, og samtidig kan have fokus på de langsigtede

mål• Er tydelig og troværdig som leder• Har flair for at udvikle og effektivisere skolens administrative systemer

Som vores nye viceskoleleder er nogle af dine opgaver at:• Være med til at udvikle og implementere skolens visioner og strategier• Være orienteret i overenskomster, lønaftaler og være med til at udvikle skolens lokalaftaler. • Administrere dele af skolens årsplanlægning og løbende rapporteringer.• Deltage i skolebestyrelsens arbejde og i forskellige udvalg• Være sparringspartner for skolelederen• Modtage sygemeldinger om morgenen og sørge for vikardækning

Tiltrædelse 1. november 2013. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Løninterval: 373.098 – 443.868

Send ansøgning og CV pr. mail til [email protected] senest den 23. august 2013. Ansøgningen mærkes ”Viceskoleleder”.Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 36 og 37 2013.For yderligere information se skolens hjemmeside www.sasnet.dk eller kontakt skoleleder Kirsten Poulsen på tlf. 35 39 46 46 eller på ovenstående mail.

Midt på Djursland – Tæt på Århus og Randers.

22 medarbejdere og 120 elever på Tirstrup Idrætsefterskole glæder sig til at møde vores nye

FORSTANDER

Vi kan tilbyde En levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag En dygtig, engageret og loyal personalegruppe med et godt, ligeværdigt

samarbejde En skole med gode undervisningsfaciliteter og god økonomi En skole hvor det personlige og ligeværdige møde mellem unge og voksne

vægtes højt En skole, der har en positiv og imødekommende elevgruppe

Brænder DU for efterskolelivet, for idræt, for ledelse og for arbejdet med unge mennesker, så tøv ikke med at tjekke hele stillingsopslaget på www.tirstrup-ie.dk. Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.tirstrup-ie.dk Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand, Inge Rothaus Brøgger (20 96 05 72) eller viceforstander Thomas Eldrup (31 22 80 38).

Tiltrædelse 1. november eller efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 –

528.589 (marts 2013).

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: [email protected] senest den 6. september. Jobsamtaler afholdes 11. og 17. september 2013

Ebeltoftvej 1, Tirstrup 8400 Ebeltoft

www.tirstrup-ie.dk



FORSTANDER







528.589 (marts 2013).



www.tirstrup-ie.dk



FORSTANDER







528.589 (marts 2013).



www.tirstrup-ie.dk


FORSTANDERVi kan tilbyde• En levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag• Endygtig,engageretogloyalpersonalegruppemedetgodt,ligeværdigtsamarbejde• Enskolemedgodeundervisningsfaciliteteroggodøkonomi• Enskolehvordetpersonligeogligeværdigemødemellemungeogvoksnevægteshøjt• Enskole,derharenpositivogimødekommendeelevgruppe

BrænderDUforefterskolelivet,foridræt,forledelseogforarbejdetmedungemennesker,såtøvikkemedattjekkehelestillingsopslagetpåwww.tirstrup-ie.dk.Konsulenthuset Bøgetorpmedvirkervedstillingsbesættelsen.Sedenbrederebeskrivelseafjob–ogpersonpro-filenpåwww.bogetorp.comellerpåskolenshjemmesidewww.tirstrup-ie.dkDuervelkommentilatkontakteMogens BregendahlfraKonsulenthusetBøgetorp(24871905)ellerformand,IngeRothausBrøgger(20960572)ellerviceforstanderThomasEldrup(31228038).Tiltrædelse 1. november eller efter aftale. AnsættelsenskerihenholdtiloverenskomstmellemFinansministe-rietogLC.Aflønningiintervallet456.110–528.589(marts2013).Ansøgningsfrist: Sendansøgning,CVogrelevantebilagsomPDFellerWord-filpåmailtil:MB@bogetorp.comsenestden6.september.Jobsamtalerafholdes11.og17.september2013.


SOLSKINSØEN KALDERAttraktiv og udfordrende skolelederstilling

på Bornholms største privatskole

Da vores skoleleder gennem de sidste 8 år har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en ny dynamisk og visionær skoleleder, med tiltrædelse snarest, dog senest d. 1. januar 2014.

Rønne Privatskole er grundlagt i 1888 og er i dag en selvejende insti-tution, med en forældrevalgt bestyrelse, der, ligesom forældrekredsen i øvrigt, engagerer sig positivt i skolens liv. På skolen, der ligger midt i Rønne, har vores 23 lærere det daglige ansvar for undervisningen af de 324 elever, der var indskrevet i sko-leåret 2012/13. De fordeler sig på ét spor fra børnehaveklasse til 6. klasse, to spor i 7.-9. klasse og et enkelt spor i vores 10.klasse.På Rønne Privatskole vægtes et godt solidt skolefagligt fundament for den enkelte elev højt, men bestyrelse, ledelse og medarbejdere ser dette bedst udviklet i en vekslen mellem boglige og kreative aktiviteter, der således begge er i fokus.Eleverne fra børnehaveklassen til 4. klasse har mulighed for pasning i skolens SFO, der varetages af 5 faste pædagoger.

Administrativt er skolens drift i gode hænder hos vores sekretær/forretningsfører og kontorassistent. Rønne Privatskole har en god og sund økonomi, der har klaret sig godt igennem finanskrisen. Således har vi sidste år erhvervet en naboejendom til udvidelse af skolens faglokaler, der står klar til indvielse i det nye skoleår.

Vi søger en skoleleder, der.... • har ledelsesmæssig erfaring og/eller – uddannelse.• evner at bedrive synlig ledelse, både internt og eksternt.• i tæt samarbejde med skolens forretningsfører og revisor, kan ud-

arbejde og overholde skolens budgetter.• tilstræber, at den enkelte medarbejders faglige og kollegiale kompe-

tencer bringes i anvendelse i det fællesskab, som skolens daglige virke bygger på.

• i tæt samarbejde med skolens pædagogiske personale, kan gene-rere idéer og visioner om skoleudvikling.

• kan profilere skolen, både i lokalsamfundet og i skoleverdenen generelt.

• formår, at lede skolen og dens lærere hen imod en konstruktiv implementering af de nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014.

• indgår i samarbejde med skolens bestyrelse om den overordnede økonomiske og pædagogiske udvikling af Rønne Privatskole.

Vores nye skoleleder vil, afhængigt af tiltrædelsestidspunktet, kunne få en god forretningsoverdragelse med vores afgående leder, der formelt først stopper pr. 1.1.2014.Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC med udgangspunkt i lønintervallet 408.947 - 490.339.

Eventuelle spørgsmål vedr. stillingen stiles til næstformand i bestyrelsen Jens Mølsted, på enten tlf. 30 18 17 35 eller mail [email protected]øgning sendes kun pr. mail til bestyrelsesformand Jacob Turman på [email protected] senest torsdag d. 5. september.

Kandegade 11 · 3700 Rønne · T 56 95 07 90F 56 95 97 90 · E [email protected]

Stillinger

Registrerede Revisorer – FSRwww.ronnerevision.dk

St. Torvegade 12 · 3700 Rønne

RØNNE REVISION HAR GENNEM

MANGE ÅR SPECIALISERET

SIG INDEN FOR REVISION

OG RÅDGIVNING

AF FRIE GRUNDSKOLER

KontaktIvan Qvist ellerTonny Kofoed foren uformel samtale– Ring 5695 0595– Mail [email protected]

R Ø N N E R E V I S I O N

LB ForeningenUNDERSTØTTELSER

Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser.

Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til:

1. Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

2. Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændig-heder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.

Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB Foreningen:

Farvergade 17 1463 København K

tlf. 33 95 75 84 / email: [email protected]

Annonce /ajour



Af Mikkel Hvid · [email protected]

ApropoNy viden

Traditionel undervisning giver de bedste resultaterDen progressive pædagogik klarer sig dårligt i en ny stor undersøgelse af undervisning og elevpræstationer

Tavleundervisning, godt med test, tydelige regler, kon-sekvens og sanktioner – det er denne gamle opskrift,

der virker. Det dokumenterer en stor undersøgelse, som SFI offentliggjorde før sommerferien.

I undersøgelsen opstiller og tester forskerne tre forskellige undervisningsstrategier, og kun den traditionelle har positiv effekt på alle elevernes præstationer. Som en ekstra gevinst gavner den traditionelle undervisningsform især elever fra hjem med en svag socioøkonomisk baggrund.

Det fortæller cand.scient.soc. og ph.d.-studerende Ida Gran Andersen, der står for SFI-rapportens afsnit om pædago-gikkens betydning for elevernes faglige præstationer.

De to andre undervisningsstrategier har ikke lige så gode resultater. Den eksplicitte undervisningsstrategi løfter de socialt svage elever, men har ingen påviselig effekt på den samlede elevgruppe. Den elevorienterede undervisningsstra-tegi – den såkaldte progressive pædagogik – løfter hverken eleverne fra de svage hjem eller for den samlede elevgruppe.

Opgaverne skal tilpasses Bryder man resultaterne ned og undersøger, hvad det er, der virker, viser det sig, at de socialt svage elever lærer mest, når læreren på klassen gennemgår og løser opgaverne sammen med eleverne (fælles opgaveløsning). Men de socialt stærke elever udvikler sig især, hvis de får lov til at arbejde frit og selvstændigt med opgaverne.

Ida Gran Andersen mener ikke, at det er så underligt, at opgaverne virker forskelligt på forskellige elevgrupper:

»De socialt stærke elever kommer fra hjem, som har sam-me normer og værdier som skolen, og de kan sagtens arbejde på egen hånd. Omvendt har elever med svag socioøkonomisk baggrund ofte brug for, at læreren er meget tydelig om mål og forventninger, og de har brug for mere støtte undervejs«, siger hun.

Så selv om den traditionelle undervisningsform gavner alle, taler undersøgelsen for, at du som lærer behandler ele-verne forskelligt:

»Lærerne bør differentiere opgaverne. Det kan være en god ide at tilbyde nogle elever at løse opgaverne i mindre grupper og lade andre elever løse dem sammen med læreren på klas-sen«, siger Ida Gran Andersen. n

SFI: ”Lærere, undervisning, og elevpræstationer i folkeskolen”, 2013.

Elevorienteret strategi• udgangspunkt i elevens niveau og behov• inddrager eleverne• fokus på proces frem for mål• kun lidt tavleundervisning• fleksibel klasserumsledelse

Eksplicit strategi• udtrykker målene tydeligt• giver individuel feedback• anvender elevplaner til at målrette undervisningen• udtrykker høje forventninger• bruger ikke sanktioner

Traditionel strategi• megen tavleundervisning• tester eleverne tit• bruger sanktioner og trusler om sanktioner• konsekvent klasserumsledelse

Info/annonce

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected]

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected] DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 2 – 9. september /Nr. 3 – 30. september 2013. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.comPRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111

OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik WisbechSekretariatet T: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Rikke Josiasen, T: 26672111Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 50904714Kreds 7 Annie Storm, T: 29910478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 21698175Kreds 11 Lars Holm, T: 60942395Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

Valg af delegeredeLærernes a-kasse afholder valg af delegerede i sektion 2 (FSL)

i løbet af september/oktober måned 2013

I følge vedtægtens § 20, opstiller organisationen (FSL) kandidater. De kandidater, som er opstillet, vil efterfølgende fremgå af Lærernes a-kasses hjemmeside.

Herudover kan 50 medlemmer af sektionen opstille en kandidat. Kun medlemmer af Lærernes a-kasse kan være stillere, og man kan kun være stiller for én kandidat.

Der skal vælges 7 delegerede i FSL.

Fristen for opstilling af kandidater udløber den 1. oktober og skal senest anmeldes til Lærernes a-kasses hovedbestyrelse den dato.

Opstilles der flere kandidater end det tildelte antal, indkalder hovedbestyrelsen til valgmøde i september/oktober.

De nyvalgte delegerede tiltræder d. 1. januar 2014, og valget gælder for 2 år.


Af Mikkel Hvid · [email protected]

Apropos


Glæder du dig, til I går i luften?»Ja, bestemt. Det er jo en drøm, som går i opfyldelse,

når skolen nu åbner – en drøm, som vi har arbejdet på meget længe og meget hårdt«.

Rygterne fortæller, at I, som tog initiativet til skolen, har brugt over 20 timer om ugen på at få skolen på benene, og ... »I perioder har det krævet endnu flere timer«.

Ok. Men hvad driver jer?»Det hele begyndte som en protest imod, at kommunen luk-kede den lokale skole, men med tiden greb det om sig, og nu handler det i stedet om at udvikle en skole, der er lige, som vi gerne vil have den«.

Hvordan ser jeres drømmeskole ud?»Vores skole bliver en skole, som bruger viden om lærings-stile, en skole, som arbejder med cooperative learning, og en skole, som lægger vægt på et godt læringsmiljø. Vi har fået råd fra en læringskonsulent, som har hjulpet os med at indrette skolen. Og Jersie Privatskole er en skole, som tilbyder motion og god kost og andet, som understøtter børnenes læring. Og så lægger vores skole stor vægt på de praktisk-musiske fag. Vi har gjort os stor umage med at finde kvalificerede lærere til de fag-kreative fag«.

Men igen: Hvad får jer til at bruge så megen tid på det?»Vi har alle børn, og vi vil gerne skabe noget, som både de og alle andre børn, der nu og i fremtiden går på skolen, får glæde af – noget, som også findes om 100 år, og som kan skabe ram-men for nye lokale fællesskaber. At lave en skole som frivillig er også vores bidrag til samfundet".

Har det været hårdt at nå så langt?»Undervejs har vi haft mange magtkampe med især kommu-nen – kampe, som jeg sagtens kunne undvære. De har gjort det svært at holde fokus på visionen. Men vi har klaret det, og det skyldes den energi, det giver at skabe noget sammen – sådan er det vel med ildsjæle?«.

I er otte kvinder og en mand i bestyrelsen. Og der er seks kvinder og en mand i personalegruppen. Har I en regel om, at der skal stå en og kun en mand bag enhver stærk kvindegruppe?»Nej, tværtimod. Der står i vores målsætning, at vi ønsker en jævn kønsfordeling på skolen. Men der var kun en mand, som stillede op til bestyrelsen. Og da vi skulle ansætte, tog vi de bedst kvalificerede. Der var to kvalificerede mænd, men den ene sprang fra, og – ja – så blev det seks kvinder og en mand. Men seks kvalificerede kvinder og en kvalificeret mand«. n

Ina Lindemark er 36 år, mor til to og bestyrelsesformand for den spritnye skole, Jersie Privatskole, der ligger tæt ved Solrød.

Ny skole =håardt arbejde

Foto Thomas Olsen

ForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmener Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Det nye år bliver hektisk

og børnehaveklas-seledere vender også tilbage til arbejdet efter en velfortjent ferie. Det har været et turbulent forår og sommer, som nu afløses af et efterår, som nok bliver hektisk, men som forhåbentligt kommer til at handle om, hvordan man laver ordentlig skole for alle de dejlige unger i de frie skoler.

Vi skal byde en ny gruppe medlem-mer velkomen i foreningen – nemlig skoleassistenterne, 2. lærerne, skolepæ-dagogerne eller, hvad de nu bliver kaldt rundt omkring. Siden november 2011 har det været sådan, at nogle skoler har udviklet koncepter omkring skoleas-sistenterne, efter at Moderniserings-styrelsen og skoleforeningerne friskt og frejdigt meldte ud, at man frit kunne anvende assistenter til visse opgaver i skolen. Frie Skolers Lærerforening (FSL) mente og mener, at de beskrevne ar-bejdsopgaver i det store og hele er opga-ver, som altid er blevet løst af lærere på lærervilkår. Derfor har vi også altid rejst disse sager overfor skolerne, når vi blev bekendt med dem, og så har vi løst dem. Nu har vi fået dom for, at skoleassisten-ter skal ansættes på lærervilkår. Det er vi

selvfølgelig glade for og i virkeligheden ikke forundret over, da der er tale om arbejdsopgaver, som lærere altid har løst. Den eneste grund, til at skolefor-eningerne har haft et behov for at få en ny stillingskategori, er, at man så ville kunne ansætte assistenterne billigere end lærerne. Det er nu ikke længere muligt, men til gengæld har man nu mulighed for, at de skoleassistenter, som allerede findes på skolerne, kan deltage i gruppearbejde, lektiecafe og andre undervisningsopgaver, hvilket de sikkert allerede mange steder gør. Skolerne skal ikke skele til, at der er arbejde, som assistenterne ikke må udføre - nej, alle kan lave det samme. Selvfølgelig på lærervilkår.

Året kommer på alle skoler til at byde på hektisk aktivitet på en anden front end normalt. De nye arbejdstidsregler skal implementeres den 1. august 2014. Vi vil følge processen tæt og støtte de ledere og tillidsrepræsentanter, som har behov for det. Alle tillidsrepræsen-tanter bliver tilbudt et kursus i de nye arbejdstidsregler i december/ januar måned, hvor reglerne bliver gennem-gået, og hvor der kan stilles spørgsmål til hele set-uppet. Ledelsen har med de nye regler fået retten til fuldt ud at disponere over lærernes arbejdstid, og det er derfor også dem, som forventes at komme med et udspil til, hvordan det nye udvidede ledelsesrum skal anven-des. Fra FSL’s side vil vi opfordre til, at eventuelle ændringer bliver til i et tæt

samspil med lærerne, så vi kan bevare en af de frie skolers helt klare styrker, nemlig lærernes medejerskab for sko-lens projekt.

I FSL vil vi gøre, hvad vi kan for at spille aktivt med i forandringsprocessen. Skolen er, hvad enten den er kommunal eller fri, den vigtigste kulturbærende institution i samfundet, og FSL stiller sig til rådighed for gode løsninger. I den proces er det vigtigt, at skoleforeninger og bestyrelser inddrager og lytter til lærerne for at finde de bedste løsninger på de udfordringer, som skolen står overfor.

Vi håber virkeligt, at det kan lykkes, og vi ønsker både ledere, lærere og børnehaveklasseledere held og lykke med projektet.

Hav et godt skoleår. n

Det er et sik-kert tegn

på, at sommeren går på hæld, når børnene igen drys-ser ind ad døren på landets skoler. Lærere, ledere

»Det er imidlertid vigtigt, at eventuelle ændringer bliver til i et tæt samspil

med lærerne, så vi kan be-vare en af de frie skolers

helt klare styrker, nemlig lærernes medejerskab for

skolens projekt«.


Matematik · 0.-10. klasse

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(175

94)

· B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S16

-201

3

– det digitale matematiksystem

MaxiMat er til dig, der gerne vil udnytte de digitale muligheder i matematikundervisningen.

Digitale muligheder fremmer elevernes forståelseMaxiMat udnytter det digitale medies mange muligheder og fremmer elevernes forståelse af matematik. Ved hjælp af digital simulering og modellering bliver opgav-erne dynamiske og levende.

Faglige pointer og undersøgende matematikMaxiMat er et overskueligt grundsystem, bygget op om faglige pointer og undersøgende matematik.

MaxiMat udfordrer eleverne til at kommunikere deres viden med andre. De skal begrunde, argumentere og demonstrere deres færdigheder og viden i matematik. Læs mere på maximat.dk

4. og 7. klasse

er udkommet

17594_Maximat_BS_FRS1_aug2013.indd 1 12/08/13 14.30

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 1 2013/14