Af Ib Roslund

� Alt tyder på, at Lissabon-trakta-ten skal ændres. EU-Kommissions-formand José Manuel Barroso ogEU-parlamentets formand JerzyBuzek har begge konstateret beho-vet. Og EU-præsident Herman vanRompuy har fået til opgave, atkomme med forslag til dem påEU-topmødet i Bruxelles den 9.december. Ændringerne efter alt atdømme betyde strammere økono-misk styring og indførelse af eneuro-regering. ”Vores generation har til opgave

at færdiggøre den økonomiske ogmonetære union og skridt forskridt bygge en politisk union i

Europa. Det betyder ikke mindreEuropa, det betyder mere Europa”,sagde Tysklands forbundskanslerAngela Merkel på CDUs landsmø-de i Leipzig i midten af november.Hun har for længst gjort sig tiltalsmand for ændringer af trakta-ten, så EU kan stramme kontrollenmed den økonomiske politik i eu-rolandene og bane vej for en euro-regering.Den franske præsident Nicolas

Sarkozy har talt ihærdigt for ind-førelsen af en ordning medsåkaldte euro-obligationer ellerstabilitetsobligationer, så EUs centralbank kan opkøbe pressedeeurolandes nationale statsobliga -tioner.

EU-styring af finansloveTrods lang tids tysk modstandmod dette forslag, så gav Merkelog Sarkozy den 24. november ind-tryk af, at de sammen med dennye italienske ikke-folkevalgte pre-mierminister Mario Monti vil enesom et forslag, som kombinerer deto forslag. Dagen inden havde EU-Kommissionen stillet et lignendeforslag, hvor euro-obligationerlænkes sammen med mekanismertil strammere økonomisk styring.– Kommissionens forslag om

euroobligationer og overvågnings-mekanismer betyder, at kriseramteeurolande fremover skal styres direkte fra Bruxelles. Det, derpræsenteres om som en hjælpen-

de hånd, er i virkeligheden et parhåndjern, konstaterede Folke -bevægelsens EU-parlamentarikerSøren Søndergaard. Kommissionens forslag betyder,

at EUs embedsmænd direkte kankræve eurolandes finanslove ænd-ret. Har Kommissionen legitimitettil det, spurgte en journalist vedKommissionens præsentation afforslaget.”Hvis ikke Kommissionen har,

hvem har så? Jeg ser ikke, at andrekan gøre det. Og med al respektfor nationale regeringer: Overvåg-ning kan ikke overlades til med-lemslandene. Det er set tidligere,at lande har indgået forskellige af-taler med hinanden for at undgå

at leve op til vækst- og stabilitets-kravet”, lød Barrosos svar.

Dansk skepsisI Danmark er tankerne blevetmødt med bekymring. ”En traktatændring af den kali-

ber vil jo betyde en afgivelse af su-verænitet i den økonomiske poli-tik og i finanspolitikken, og der ervi på forhånd meget, meget skepti-ske. Desuden er det jo ikke noget,man gør i en håndevending”, sag-de den konservative politiske ord-fører Benedikte Kjær i Berlingske ioktober, mens SFs EU-ordfører Lis-beth Bech Poulsen i Politiken slog

FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n – U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Nr. 6. December 2011

Traktat-ændring på vej – men hvilken vej?

EU-modstand ogEU-formandskab

Hvad sker der, og hvadforeslår Folkebevægelsen?

Side 4-5

Eurokrisen Lande skal kunne forlade det smuldrendeprestigeprojekt

Side 3

Hvad bringerfremtiden?Leder af Rina Ronja Kari

Side 2

Hvem skalbestemme, hvad folkskal straffes for?

Replik af Line Barfod

Side 4

EU-toppen ønsker strammere økonomisk styring. Storbritannien vil bruge traktat-forhandlinger tilat trække magt væk fra Bruxelles. Og i Folketinget er der skepsis overfor traktatændringerne

� Der skal mere end kindkys til atforsone Angela Merkel og NicolasSarkozy med David Cameron. Presset af flertal i meningsmålingerfor at forlade EU vil den britiske premierminister nemlig angiveligtbruge traktat-forhandlinger til at tage magt fra Bruxelles til London,mens den tyske forbundskansler ogfranske præsident vil give EU meremagt. Foto: Rådet

Fortsættes på side 3...

Fælles EU-finansminister� Næsten alle danskere EU-parla-mentarikere ønsker en fælles EU-finansminister. Det fremgår af enafstemning i EU-Parlamentet 1.december, hvor parlamentarikerefra SF, S, V og K alle stemte for enrapport, der entydigt anbefaler enfælles finansminister for EU.Rapporten, der fik stort flertal i

Parlamentet, er en kommentar tilDen Europæiske Centralbanks års-beretning. Paragraf 41 i rapportenunderstreger behovet for, at EU fårsin egen finansminister, idet fi -nans politik ifølge rapporten ikkekun er noget, der skal fastlægges imedlemslandene.Sørens Søndergaard fra Folkebe-

vægelsen stemte imod rapporten.

Kompromis om 2012EU-budget på plads� Forhandlerne fra EU-parlamen-tet og medlemslandene er nået tilenighed om budgettet for 2012.

Kompromiset indebærer, at detsamlede EU-budget stiger med lidtover 2 procent til næste år i for-hold til dette års budget.EU-Kommissionen og Parla-

mentet ønskede en forøgelse afbudgettet på omkring 5 procent,men i sidste ende sejrede dengruppe af medlemslande, som stodfast på, at EUs budget ikke skal sti-ge, samtidigt med at medlemslan-dene skal gennemføre nedskærin-ger i de nationale budgetter. Som en del af kompromiset har

medlemslandenes forhandlere dogindvilliget i at øge dette års budgetmed EUR 200 million. Kompromiset skal nu endelig

vedtages af både EU-parlamentetog Ministerrådet i starten af de-cember. De sidste to års kamp omEU-budgettet lægger op til denhelt store konfrontation mellemmedlemsstaterne på den ene sideog Kommissionen og Parlamentetpå den anden side om den fleråri-ge finansielle ramme for 2014-2020, som skal forhandles færdig iløbet af det næste år.

Ny jernbane -liberalisering på vej� På trods af massive faglige pro-tester, valgte et stort flertal i EU-parlamentet på plenarsamlingen inovember at vedtage nye, omfat-tende liberaliseringer af de euro-pæiske jernbaner.Den nye lovgivningspakke vil

betyde yderligere adgang for priva-te selskaber og vil desuden ikkekun gælde godstrafik, men ogsååbne op for liberalisering af EUspassagertrafik. Den nationale pas-sagertrafik er fortsat uberørt, menEU-Kommissær Kallas har med-delt, at han vil komme med et ud-kast til markedsåbning af med-lemsstaternes passagertrafik indenudgangen af 2012.Op til vedtagelsen af forslaget

har der været massive protester inæsten samtlige medlemslandeimod liberaliseringerne. Protester-ne kulminerede med en demon-stration ved EU-parlamentariker-nes ankomst til Strasbourg forudfor afstemningen.

De faglige protester blev dog ik-ke hørt, og liberaliseringerne blevvedtaget med stort flertal. Næstensamtlige danske parlamentarikere– heriblandt Socialdemokraterneog SF – støttede forslaget. KunSøren Søndergaard stemte imod.Efter afstemningen udtalte

Søren Søndergaard: ”Beslutningenignorerer fuldstændigt de utalligenegative erfaringer med liberalise-ring af togtrafikken fra for eksem-pel Storbritannien, Italien og Portu-gal, som viser at billetprisen ryger ivejret, afgangene bliver dårligere,sikkerheden forringes, og samtidigtkommer personalets løn og arbejd-svilkår yderligere under pres. Deteneste lyspunkt er, at Kommissio-nens forslag om at be grænse strej-keretten inden for jernbanesekto-ren blev afvist, hvilket vi langt henaf vejen kan takke mobiliseringen ifagbevægelsen for”.Søren Søndergaard opfordrede

samtidigt de faglige kræfter og alleandre, der ønsker en velfungeren-de kollektiv trafik, til at fortsættekampen mod jernbanepakken.

Folk i Bevægelse nr. 6/20112

LEDEREN

Af Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

� I Folkebevægelsen mod EU har vi netop holdt et vellyk-ket landsmøde med god stemning og gode debatter. Vi harblandt andet diskuteret, hvilke krav vi skal stille til detdanske EU-formandskab, og hvad vi i det hele taget skallave det næste år.Men inden jeg kaster mig ud i begejstring over vores

kløgtighed, må vi vist lige overveje, hvad fremtiden bringer.Vi ved hånden på hjertet ikke, hvordan EU kommer til

at se ud om bare et halvt år. Vi kan se, at der stadig er fuldgang i krisesnakken, og der er mange eurolande, der harstore økonomiske problemer, og hvor man godt kan havesvært ved at se, hvordan de nogensinde skal komme ud afdet igen. Det gælder ikke kun Grækenland, men ogsåf.eks. Spanien, som har en voldsom høj arbejdsløshed, -li-gesom Italien også har mange problemer. EUs løsning har ind til videre været at kræve ned -

skæringer i de ramte landes udgifter, og at kræve merekontrol og mere magt til EU. På en måde kan man vel

sige, at EUs magt toppede, da der blev indført en ny rege-ring i Italien, som i store træk består af økonomer og juri-ster, der er kendetegnet ved ikke at være politisk valgte.Nu kan man naturligvis med en vis ret argumentere for,at det ikke var EU, der indførte den nye regering i Italien.Men det skete efter voldsomt pres fra EU.

� Derudover arbejder EU på nye traktatændringer, dermest af alt blot skal overlade mere magt til EU. Der ermange diskussioner om, hvorvidt det bliver en realitet oghvornår, ligesom flere lande ikke på den måde mener, atdet er en god idé. Men Merkel fra Tyskland er fast beslut-tet på ideen, og det plejer jo at gå nogenlunde efter hen-des planer.Med alle de begivenheder i EU, er der vist ingen tvivl

om, hvad også det næste halve år kommer til at handleom. Ikke desto mindre er det stadig relevant at snakkeom, hvad det danske formandskab skal lave. I Folkebe-vægelsen mod EU synes vi, at det kunne være en god idé,hvis EU-tilhængerne demonstrerer al den indflydelse, somde mener, at vi har. Det kunne f.eks. ske ved, at Danmark

stod i spidsen for at afskaffe landbrugsstøtten (noget der erbred opbakning til i Danmark), ved at sikre større gennem-sigtighed i EUs regnskaber eller hvad med at afskaffe rejse-cirkusset, når de nu alligevel skal forhandle ændringer i trak-taten.

� Personligt er jeg ikke optimistisk i forhold til, om det ernoget, som regeringen faktisk kan – eller vil – sikre en æn-dring af, men det ændrer da ikke på, at de som minimumburde prøve på det.Til gengæld er jeg ganske optimistisk på den danske EU-

modstands vegne. Ud over at den blomstrer blandt den bor-gerlige ungdom, så har Liberal Alliance nu også meldt ud, atde ikke nødvendigvis vil anbefale et ja, til at afskaffe rets -undtagelsen. Dermed er der åbnet for en bred alliance for atsikre bevarelse af også den undtagelse.

Af Ib Roslund, Oskar Lund Rasmus-sen og Maj Aslett-Rydbjerg

Traktatændringer er ”farligt”� Forslaget om traktatændringer,som den tyske forbundskanslerAngela Merkel er talsmand for,møder modstand i EU-Parlamen-tet. Både Martin Schulz, formandfor den socialdemokratiske grup-pe, og formanden for parlamentetsstørste gruppe, der består af kon-servative og kristendemokrater, Joseph Daul, mener, at en traktat -ændring på nuværende tidspunkter uklog.”Vi har brug for hurtige politi-

ske løsninger, der beroliger finans-markederne. Hvis vi begynder atåbne traktatforhandlinger nu, vilvi ikke se det endelige resultat førom adskillige år”, siger Daul i følgePolitiken.Schulz, der står til at blive ny

formand for Parlamentet, taler og-så imod en traktatændring og kal-der udviklingen for ’farlig og van-skelig’.

STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk

Foto: Karl-Johan Hjertström

NYT FRA PARLAMENTET

Hvad bringer fremtiden?

3Folk i Bevægelse nr. 6/2011

Folkebevægelsen pegedeallerede i 2000 på, atforskellene mellem EU-landene var for store tileuro-projektet. Nu foreslårFolkebevægelsen, at derskabes mulighed for atforlade euroen påkontrolleret vis

Af Oskar Lund Rasmussen, Bruxelles

� Eurokrisen er en del af den glo-bale økonomiske krise, der be-gyndte i 2006, da boligboblenbrast i USA og var tæt på at træk-ke bankerne med i faldet. Bank -krisen – med dertilhørende bank-pakker – førte til en global reces -sion med faldene vækstrater i isærvestlige lande og i sidste ende tilen statsgældskrise. Krisen er et resultat af en

dereguleret finanssektor og enkre dit økonomi med ekstremt store udlån, som bankerne reeltikke har haft likviditet til at ud -stede. Men krisen i EU er særlig dyb,

og det skyldes først og fremmestDen Økonomiske og Monetære

Union (ØMU) og den dertilhøren-de valuta, euroen.

For store forskelleEuroen er en valuta, der har tilformål at styrke det indre markedog sikre konkurrencefordele til europæiske banker og selskaber iforhold til resten af verden. Meneuroen har ikke en stærk stat bagsig, som eksempelvis dollaren har iUSA. Og deri ligger Eurozonensgrundlæggende problem. Euro -zonen er ikke en stat, men ensamling lande med vidt forskelligeøkonomiske, kulturelle og konkur-rencemæssige udgangspunkter. Enkonstruktion som ifølge flere øko-nomer – heriblandt tidligere direk-tør for Den Amerikanske Central-bank, Alan Greenspan – er dømttil at fejle.Især eurolandenes forskellige

konkurrenceevner har været årsagtil krisen. Konkret har forskelleneledt til en deling af eurozonen ihenholdsvis konkurrencedygtigekernelande og ukonkurrencedygti-ge perifere lande. Kernelandene –bl.a. Tyskland, Luxembourg ogHolland – har tjent på euroen,mens de perifere lande – bl.a.Grækenland, Italien, Spanien ogPortugal – har mistet konkurren-

ceevne og derfor udviklet budget-underskud. Budgetunderskud, somlandene løbende har finansieretved at optage lån og derved gæld-sat sig udover evne.Folkebevægelsen pegede allere-

de i 2000 på, at forskellene lande-ne imellem var for store, og at eu -roen ville øge uligheden i EU. Somøkonomen Éric Toussaint siger det,svarer et valutasamarbejde mel-lem Tyskland og Grækenland til atsætte Muhammed Ali i ringenmod en fjervægtsbokser. Fjer-vægtsbokseren kan være nok såkonkurrencedygtig, men med eu -roen er Grækenland blevet trukketop i en vægtklasse, som ganske enkelt ikke matcher den græskeøkonomi.

EUs svar: NedskæringerEUs svar på krisen har været over-vejende nyliberalt. Således tilbyderEU – med Tyskland og Frankrig ispidsen – gældsplagede lande lån,mod at de skærer ned i den offent-lige sektor, øger indirekte skatter,reducerer lønninger, gennemførermassive liberaliseringer og privati-serer offentlig ejendom. Ingen af deEU-dikterede nedskæringspolitik-ker bliver underkastet demokratiskkontrol i landenes befolkninger.

Nedskæringspolitikkerne førerrundt om i Europa til forværredeforhold for almindelige menneskerog truer de velfærdssamfund, somtrods alt fortsat i nogen grad fin-des. Men hvad værre er: ned skæ -ringerne virker ikke efter hensig-ten. I stedet for at føre til overskudpå de gældsplagede landes budget-ter, fører nedskæringerne til fal-dende vækst, faldende skatteind-tægter og i sidste ende forværredebudgetunderskud og endnu størrebehov for låntagning.

Udgang fra euroenFolkebevægelsen mener, at EU børvælge en alternativ vej, og at detdanske EU-formandskab bør ar-bejde for, at der findes en mere so-cialt retfærdig og økonomisk hold-bar løsning for de gældsplagedelande.Konkret mener Folkebevægel-

sen, at der skal etableres en hjæl-pemekanisme, så gældsplagedelande får muligheden for at gen-nemgå en kontrolleret statsbanke-rot og samtidig forlade euroen. Enkontrolleret statsbankerot skal skegennem en demokratisk forhand-ling, være styret af låntageren ogindebære en komplet annulleringaf landenes gæld.

Det er ikke smertefrit at forladeet valutasamarbejde. På kort sigtvil det medføre en række udfor-dringer for landene at forlade eu -roen. Blandt andet vil udenlandskeinvestorers tillid blive svækket,men historien viser, at de positiveeffekter på lang sigt opvejer de negative. Ved at forlade euroen vil landene få mulighed for at de-valuere deres valuta og genvindeden tabte konkurrenceevne. På den måde vil de perifere landeigen kunne konkurrere på lige vilkår.

Demokratisk problemEurokrisen viser, at EU-projekteter slået fejl, påpeger Folkebevæ -gelsen. I stedet for at føre til øgetsolidaritet og samling, har EUmed euroen delt Europa i to ogskabt øget ulighed og urimeligevilkår for befolkningerne i de pe-rifere lande. Men Eurokrisen harogså betydet en demokratisk vækkelse. Befolkningerne i medlemslan-

dene har fået øjnene op for EUsnegative indflydelse og er gået pågaden for at udtrykke deres util-fredshed – med euroen, mednedskæringerne og med Merkel ogSarkozy.

fast, at ”Vores forbehold skal over-holdes, og dansk økonomi skalfastsættes i Folketinget. Så er denikke længere for os”.Men efter et møde med Merkel

udtalte statsminister Helle Thor -ning-Schmidt: ”Vi ikke har nogetprincipielt problem med en trak-tatændring. Det vigtigste for os er,

at der ikke bliver tale om en bredog kæmpe traktatproces, for det er ikke det, Europa har brug for.Nu tager vi fat på de drøftelser idecember, og så skal det i givetfald være så smalt og så hurtigtsom muligt. Hvis vi skal have entraktatændring, så skal det væreen lille traktatændring, som gerne

skal komme hurtigt. Det skal udelukkende handle om disciplinomkring økonomien i eurolan -dene”.

Frygt for Cameron ogfolkeafstemninger”Så smalt og så hurtigt som mu-ligt...” Hvorfor mon det hastværk

og den bagatellisering? Forklaringen kan måske findes i

et åbent brev fra Luxembourgsudenrigsminister, Jean Asselborn,til Merkel, hvori der advares kraf-tigt mod traktatændringer.”Hvis De, kære kansler, får op-

fyldt ønsket, så glem ikke, at det vilindebære risikoen for et sammen-

brud i EU. (...) Den britiske premi-erminister, David Cameron, har al-lerede gjort det klart, at han vilbruge traktatændringer til at ”hen-te forskellige beføjelser tilbage tilLondon fra Bruxelles”. (...) Derud -over er der fare for folkeafstem-ninger, hvis der sker traktatæn-dringer.”

Traktatændring på vej...... fortsat fra forsiden

GRÆSK VIST – FolkebevægelsensEU-parlamentariker Søren Sønder-gaard tog til Grækenland den 26.-27. november for at besøge skoler,hospitaler og fabrikker og mødesmed fagforeninger og organisatio-ner som bl.a. hjælpeorganisationen”Medicins de Monde”.

– EU har gennemtrumfet enormenedskæringer i Grækenland. Derforsynes jeg, at det er vigtigt, at EU-parlamentarikere møder de almin-delige mennesker, sagde han indenafrejsen.

Her holder han tale ved fabrik-ken Cholivourgiki i en forstad tilAthen i solidaritet med strejkendefabriksarbejdere, der er ramt af EUsnedskæringer. Foto: Oskar LundRasmussen

Eurokrisen

Folk i Bevægelse nr. 6/2011

REPLIK

Af Line Barfod, advokat og fhv. retspolitiskordfører for Enhedslisten

� Kender du straffeloven i Tyskland? Ken-der du så straffeloven i Litauen, i Tjekkiet,i Portugal og i alle de andre mange EU-lan-de?Nej, men du kender jo heller ikke alle

bestemmelserne i den danske straffelov vilmange sikkert indvende. Og det er rigtigt.Der er sikkert ingen i Danmark, der ken-der alle straffebestemmelser. Men vi ervokset op i Danmark og har en fornem-melse af, hvad der er strafbart og hvad derikke er. Og hvis vi begynder en virksomhedpå et område, så sætter vi os ind i lovgiv-ningen på det område. Men hvordan i al-verden skal man kunne sætte sig ind i,hvad der er strafbart i 27 EU-lande medmeget forskellige retsopfattelser?I nogle EU-lande er abort strafbart, i

nogle EU-lande er prostitution strafbart,og reglerne for virksomhedsdrift er megetforskellige i EU-landene. Men EUs retspolitik blev harmoniseret

til ét retligt område efter 11. september2001. Uden nogen demokratisk debat ellerovervejelser om konsekvenserne. En har-monisering der på nogle områder er merevidtgående end i USA.

Der blev vedtaget en række mellem-statslige rammeafgørelser om, at afgørelsertruffet i ét EU-lands retssystem har gyldig-hed i alle de øvrige EU-lande i forhold tilen lang række oplistede, men ikke nærme-re definerede forbrydelser. Fx kan økono-misk kriminalitet dække over rigtig mangeforskellige ting i de forskellige EU-lande. Så hvis en domstol i Napoli beslutter, at

en borger i Danmark skal arresteres sommistænkt for en forbrydelse, der står på li-sten, så skal Danmark udlevere den borger.Også selvom hun er mistænkt for noget,der slet ikke er strafbart i Danmark. Eller hvis en domstol i Riga beslutter, at

en virksomhed i Danmark skal have beslag-lagt sine computere, så skal politiet i Dan-mark rykke ud og beslaglægge computeren,selvom det, virksomheden mistænkes for,ikke er strafbart i Danmark, og selvom detkan betyde, at virksomheden må lukke. Jegkan jeg godt forestille mig si tua tio ner medfalske anklager mod virksomheder, der såmåske bliver frikendt ved en domstol i detandet land flere år senere, men i mellem -tiden for længst er gået konkurs.

� Der er også indført adgang til, at politieti andre EU-lande kan søge oplysninger idanske politiregistre og omvendt. Men jo

mere spredt oplysninger bliver, jo større ri-siko er der for misbrug. Samtidig er flere afEU-landene præget af voldsom korruptionog stærk organiseret kriminalitet, fx i Itali-en, Rumænien, Bulgarien. Det er ikke be -tryggende – heller ikke for kriminalitets -bekæmpelsen.Tilhængerne af de mange nye regler

siger, at det handler om at straffe alvorligeforbrydelser som terror og grove narko -forbrydelser. Men realiteten har været, atmennesker udleveres fra et EU-land til etandet for fx mistanke om tyveri af en pat-tegris eller to bildæk. Og det at blive udle-veret og sat i fængsel i et fremmed land,hvor man ikke kan sproget og ikke kenderretssystemet er et meget voldsomt indgrebfor noget, hvor man i sit eget land måskebare ville få en mindre bøde, hvis manaltså er skyldig.

� Men hvis alt dette er gennemført, hvadbetyder det så at retsforbeholdet bliver op-hævet? Det vil få stor betydning. De man-ge tiltag blev gennemført som mellem-statslige rammeafgørelser, hvor Danmarkdeltog fordi vores retsforbehold indebærerat vi deltager ”fuldt og helt” i det mellem-statslige samarbejde i EU. Efter Lissabon-traktaten vil de mange rammeafgørelser

løbende blive omdannet til overstatsligedirektiver, der kan gennemføres med fler-tal. Så længe vi har retsforbeholdet kan viselv afgøre, om vi vil være med. Men bliverdet afskaffet, kan vi blive tvunget til fx atstraffe for noget, som alle i Danmark erenige om ikke skal være strafbart. Og så arbejdes der løbende på at udvide

retssamarbejdet. Fx skal alle de forbrydel-ser der oplistes i rammeafgørelserne efter-hånden defineres og der skal fastsættesminimumsstraffe. Hvis retsforbeholdet op-hæves kan Danmark blive tvunget til atgøre noget strafbart, som vi ikke ønskerskal være strafbart. Og vi kan blive tvungettil at fastsætte en langt højere minimums-straf end vi synes er nødvendigt. Selvfølgelig skal Danmark deltage i in-

ternationalt samarbejde – også med EU –om at bekæmpe grænseoverskridende kri-minalitet – som vi allerede gør i stort om-fang. Og det kan vi sagtens gøre uden atopgive demokratiet og retssikkerheden.Hvis vi beholder retsforbeholdet.

Regeringen har varslet folkeafstemning om rets- og forsvarsundtagelserne. Flere folk har grebet pennen og arbejder på at forberede den kommende debat. Blandt dem er Line Barfod:

Skal vi selv bestemme, hvad folk kan straffes for?

REPLIK

4

Foto: Mads Nissen

Af Ib Roslund

� 1. januar overtager Danmarkformandskabet i EU for det førstehalvår af 2012. Det er syvendegang, EU har en dansk statsmini-ster på formandsstolen. Horsens erværtsby under formandskabet,hvor en stor del af de op modhundrede embedsmandsmøder ogotte uformelle ministerrådsmøder

med op til 700 deltagere foregår.Men mange aktiviteter foregår an-dre steder – herunder i Køben-havn.Der er afsat i alt 260 millioner

skattekroner på finansloven tilbl.a. konferencefaciliteter, tolkning,transport og kommunikationsakti-viteter. EUs budgetrammer for 2014-

2020 er et af de største punkter på

dagsordenen for EU i perioden.Derudover vil EUs gældskriseuden tvivl sætte sit præg på debat-ten i EU under formandskabet.En foreløbig og lidt usikker

oversigt fra Udenrigsministerietover uformelle rådsmøder lyderbl.a. på møde i RIA (retslige og in-dre anliggender) den 26.–27. janu-ar, ECOFIN (økonomi- og finans-ministre) den 30.–31. marts og EP-SCO (beskæftigelse, social-, sund-heds- og forbrugerpolitik) den23.–25. april.

Stor markering 28.–29. martsEn række organisationer har for-beredt forskellige aktiviteter i for-bindelse med formandskabet. Det, der tegner til at blive størst,

er en konference den 28. marts ogen stor demonstration den 29.marts forud for ECOFIN-mødetden 30.–31. marts. Initiativet er ta-get af Byggefagenes Samvirke ogLO-Storkøbenhavn og fik i grovetræk støtte på LOs seneste kon-gres.

– Vi forsøger at samle fagfore-ninger, klima- og miljøorganisatio-ner samt ungdoms- og uddannel-sesorganisationer. Vi vil gernemarkere ønsket om grøn omstil-ling, som kan skaffe jobs. Vi vilmarkere kravet om en social pro-tokol, som stiller arbejdstageresrettigheder over arbejdsgivernes fire friheder. Og vi vil sætte fokuspå, hvem der skal betale krisen iEU – befolkningerne eller dem,der har skabt krisen, fortæller An-ders Olesen, som er formand forByggefagenes Samvirke.Fagbevægelsen mod Unionen

vil udnytte det til bl.a. at udbredediskussioner om udvalgte fagligetemaer og har planer om afholdel-se af konferencer. Forbrugerrådetarrangerer den internationale for-brugerdag 15. marts om bærbartforbrug i en krisetid – et interna -tionalt arrangement, som foregår i København. Og mange flere NGO’er markerer sig under top-mødet.

Fagbevægelsen markerede sig også, da Danmark sidst hav-de EU-formandskabet. Her en demonstration i forbindelsemed et møde for EUs social- og arbejdsministre i Kolding i juli2002. Til foråret forsøger fagbevægelsen at gå sammen medbl.a. klimabevægelser og uddannelsesorganisationer om enstørre samlet markering den 28. og 29. marts.

Kort om EU-formandskabet

Ved årsskiftet overtagerHelle Thorning-Schmidtformandsposten i EU ogindleder et halvt år medofficielle aktiviteter for overen kvart milliard kroner og med en række mar ke -ringer fra fagbevægelse ogNGO’ers side

�

� Den 1. januar 2012 overtagerDanmark formandskabet i EU.Selvom Folkebevægelsen grund-læggende er imod EU, så betyderdet ikke, at vi er ligeglade medhvordan formandslande brugerdenne vigtige position. Tværti-mod vil vi gøre alt for, at den dan-ske regering bruger formandska-bet til at arbejde for at fjernenogle af de mest absurde og uri-melige ting i EU. Derfor har viformuleret følgende 11 forslag tildet danske formandskab. Vi kangarantere den danske regeringvores fulde opbakning til at fådem gennemført i EU.

1. For en social protokol til beskyt-telse mod social dumping

Begrundelse: Det danske for-mandskab må stille forslag om ensocial protokol, som kan hindreden sociale dumping, der er til-ladt efter EU-traktaterne. Dendanske fagbevægelse skal have rettil at forsvare løn- og arbejdsvil-kår, der svarer til den danske mo-del. Men flere EU-domme harundergravet denne ret med hen-visning til traktaterne.

2. Nej til totalharmoniseringer ogfor minimumstandarder med rettil at gå videre indenfor føde -varesikkerhed, sundhed, miljø,arbejdsmiljø og dyrevelfærd

Begrundelse: På mange områder iEU sker der totalharmoniseringeraf hensyn til det indre marked.Det betyder i mange tilfælde, atlande får sænket deres standarder– og det betyder altid at alle lan-de bliver forhindret i at forbedrestandarderne ud over det aftalte.Derfor må det danske formand-skab stille forslag om at på områ-der som fødevaresikkerhed, sund-hed, miljø, arbejdsmiljø og dyre-velfærd skal gælde minimums-standarder med ret for det enkel-te land til at gå videre.

3. Plan for afskaffelse af landbrugs -støtten

Begrundelse: Landbrugsstøtten erden største post på EU-budgettet.Den betyder ikke bare overførselaf milliarder af kroner fra skatte -yderne til store jordejere og enskævvridning af landbrugspro-duktionen indenfor EU. Men dener også med til at undergravelandbrugsproduktionen i storedele af den tredje verden og der-med fastholde millioner af men-nesker i fattigdom. Derfor må derunder det danske formandskab idet mindste vedtages en plan foren gradvis afskaffelse af land-brugsstøtten.

4. Afskaffelse af EU-parlamentetsrejsecirkus mellem Bruxelles ogStrasbourg

Begrundelse: Tolv gange om åretpakkes EU-parlamentet i kasserog flyttes fra Bruxelles til Stras-bourg. Efter fire dages møde flyt-tes det hele så tilbage til Bruxellesigen. Det koster skatteborgerne

over 1.000.000.000 kroner og detkoster naturen en større CO2-påvirkning. Dette rejsecirkus eren hån mod sund fornuft ogfortsætter alene fordi Frankrighar fået det indskrevet i EU-trak-taten. Det danske formandskabmå arbejde for at parlamentetselv bestemmer sit mødested ogderudover nedlægge veto modenhver fremtidig traktatændringindtil dette rejsecirkus er blevetstandset.

5. Mere åbenhed i EU og parla-mentarisk revision af alle EU-regnskaber

Begrundelse: EUs regnskaber re-videres af EU-parlamentet. Mennår parlamentet stiller spørgsmåltil Rådets regnskab, så nægter Rådet at svare. Det er fuldstændiguacceptabelt. Hvordan skal bor-gerne have nogen som helst tillidtil EU, hvis ikke engang EU-parla-mentet kan kigge regnskaberneefter i sømmene? Derfor må detdanske formandskab fyldest-gørende og uden tøven svare påalle parlamentets spørgsmål – og-så om Rådets regnskab. Samtidigmå formandskabet arbejde formere åbenhed i EU-systemet,f.eks. omkring sammensætningenaf de ekstremt indflydelsesrigeekspertgrupper under EU-kom-missionen.

6. Fælles aftale om 40% CO2- reduktion i forhold til 1990- niveauet inden år 2020

Begrundelse: Den globale op-

varmning har allerede i dag storemenneskelige omkostninger ogalt andet lige vil de blive megetværre i fremtiden. Derfor er detvigtigt, at der gøres en aktiv ind-sats mod den menneskeskabtedel af den globale opvarmninggennem en drastisk reduktion iCO2-udslippet. Selvom EU i ordanerkender problemet, så liggerEUs målsætninger langt fra detnødvendige. Derfor må den dan-ske regering arbejde for en fællesaftale i EU om en reduktion afCO2-udslippet inden 2020 påmindst 40%.

7. Stop for EUs investeringer iatom kraft

Begrundelse: Den danske befolk-ning har klart sagt nej til atom-kraft. Senest har katastrofen i Ja-pan mindet os om, hvor ualmin-delig klog en beslutning det er. Alligevel er vi tvunget til hvert årat indbetale millioner af kroner til EUs investering i atomkraftgennem Euratom. Det danskeEU-formandskab må stille forslagom, at EU stopper sin investeringi atomkraft. Hvis dette forslag ik-ke går igennem må regeringenøjeblikkelig udmelde Danmark af Euratom.

8. Stop for handelsaftaler og salg afvåben til diktaturer og lande somkrænker menneskerettighederne

Begrundelse: EU har en lang tra-dition for at støtte forskellige dik-tatorer, krigsmagere og andrebanditter rundt omkring i verden.

Det er bl.a. sket gennem begunsti-gede handelsaftaler, men ogsåved at EU-lande med accept fraEU har solgt våben og sågar tor-turredskaber til lande, som kræn-ker menneskerettighederne. Detdanske EU-formandskab må ar-bejde for at denne situation æn -dres og at menneskerettigheds-klausuler i handelsaftalerne rentfaktisk bliver brugt. Nej til EU-deltagelse i krigshandlinger over-alt i Verden.

9. Forhindre at euro-krisen fører tilyderligere magtkoncentration iEU

Begrundelse: Euro-konstruktio-nen er i dyb krise. Som Folkebe-vægelsen mange gange tidligerehar advaret om, så har indførel-sen af euroen øget ulighedernemellem landene i EU. Samtidigbruger EU-eliten euroens krise tilat overføre mere magt til EU ogtil at gennemtvinge en hårdhæn-det ned skæ rings politik for den al-mindelige befolkning i de hårdestramte euro-lande. Derfor må detdanske EU-formandskab arbejdefor, at der i EU etableres en hjæl-pemekanisme til lande, som øn-sker at forlade euroen.

10. Nej til EU-skat og højere EU-kontingent – koncentrér EU-støtten til de fattigste

Begrundelse: EU kræver flerepenge og ret til at opkræve skat-ter. Formålet er yderligere at løs-rive EU-systemet fra de nationaleparlamenters demokratiske kon-trol. Den danske regering månedlægge veto mod EU-skatter ogimod et højere EU-budget. Samti-dig må det danske formandskabarbejde for, at EU-kontingentetnedsættes og at udbetalinger fraEUs fonde udelukkende reserve-res til lande, hvor levestandardenligger under gennemsnittet i EU.Det er et absurd spild af ressour-cer og selvbestemmelse, at vi førstskal sende penge til Bruxelles ogderefter skal anmode EU-bureau-kratiet om at få de samme pengeretur til f.eks. hjælp til fyrede ar-bejdere.

11. Igangsættelse af en omfattendeafbureaukratisering og regels-lankning, så nærhedsprincippetgenindføres

Begrundelse: Vi oplevet gang pågang, at EU blander sig i ikke-grænseoverskridende ting fra bal-lonpusteri for børn til mere alvor-lige sager som velfærd, undervis-ning, arbejdsmarked mv. Derforønsker Folkebevægelsen en af -bureaukratisering og regelslank-ning, så EUs magt reduceres i trådmed de tanker som oprindeligtblev kaldt nærhedsprincippet,men som næppe opretholdes idag, hvor EU bestemmer op mod80% af love og regler herhjemme.

� De 11 forslag udgives i en pjece inden årsskiftet og kan bestilles påtelefon 35 36 37 40.

Folk i Bevægelse nr. 6/2011 5

AjourFlertal for treundtagelserI november viste en menings-måling fra Rambøll klart fler-tal for bevarelse af de tre af defire EU-undtagelser, som EU-tilhængerne vil afskaffe påkort eller lang sigt. 63,2 pct. vilbevare euro-undtagelsen, somkun 25,8 pct. vil afskaffe. 47,5pct. vil bevare forsvarsundta-gelsen, som kun 31,1 pct. vil afskaffe. Og 45,1 pct. vil bevareretsundtagelsen, som kun 33,7pct. vil afskaffe.Kilde: Jyllands-Posten

LA måske forretsundtagelseLiberal Alliances EU-ordførerMerete Riisager har udtryktklar bekymring over udviklin-gen i EU på det retlige områdeog har udtalt, at partiet over-vejer et nej til afskaffelse afretsundtagelsen. – Det er ikkeafklaret endnu. Det er noget,vi diskuterer i gruppen, udta-ler hun til Nyt fra EU-fronten.Kilde: www.folkebevaegelsen.dk

Borgerlig ung EU-skepsisBerlingske har stillet en rækkespørgsmål til medlemmerne afhovedbestyrelserne i VenstresUngdom, Konservativ Ung-dom, Liberal Ungdom ogDansk Folkepartis Ungdom. 78 pct. sagde ja til, at Danmarkskal genforhandle tilknytnin-gen til EU for at trække suve-rænitet tilbage fra Bruxelles.96 pct. sagde nej til, at vi skalstemme om euroen. 93 pct.mener ikke, at euro-medlem-skab vil gavne erhvervslivet. 81 pct. ønsker, at vi skal skrin-lægge alle overvejelser om til-slutning til euroen. Og næsten90 pct. ønsker, at, moderparti-et skal være mere EU-skeptisk.Kilde: Berlingske Tidende

Finanslovsaftale mod dumpingRegeringen og Enhedslistenhar aftalt at afsætte 65 millio-ner kroner til en styrket ind-sats mod social dumping. Menregeringen afviste at arbejdefor en social protokol i EU ogen undersøgelse af, om EU-regler hindrer en effektiv ind-sats mod social dumping.Kilde: www.folkebevaegelse.dk

Norge: 78,3 pct. nej til EUKun 14,3 pct. af befolkningen iNorge vil meldes ind i EU. 78,3pct. svarer nej tak. Det fremgåraf den seneste meningsmålingfra Norstat, som blev offentlig-gjort dagen før Nei til EU ind-ledte sit landsmøde i midtenaf november i Molde.Kilde: NRK

11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskabVedtaget på Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 29.-30. oktober 2011 på Stengård Skole i Gladsaxe

� Inden Helle Thorning-Schmidt overtager formandsstolen i EU til nyt århar hun rejst rundt i hele EU og trykket hånd med bl.a. EU-præsident Herman van Rompuy. Når hun begynder formandsarbejdet har Folke -bevægelsen 11 konkrete forslag, vi mener hun bør arbejde for at få gennem-ført, inden hun forlader stolen igen til sommer. Foto: Rådet

Folk i Bevægelse nr. 6/2011

NAVNE

6

Nicolas Fischer 60 år

TILLYKKE: Den tidligere lufthavns-funktionær Nicolas Fischer blevfødt i Paris af ungarske forældre12. december 1951. Han voksedeop på landet i Uruguay, Chile ogBrasilien. I 1974 kom han til Dan-mark og studerede på Landbohøj-skolen, mens han i tjente penge ifri tiden ved at slæbe kufferter ilufthavnen. I 1979 blev han ansat iSAS. Og i 1995-2011 var han for-mand for Lufthavnsfunktionærer-ne i SAS.

Nicolas har i mange år væretsocialdemokratisk EU-kritiker.Han var med til at stifte Social -demokratisk Netværk Europa i1999, som han var talsperson for imange år. Han var med til at an-befale et nej til euroen og var medi Borgerinitiativet Ja til Europa –Nej til EU-forfatning. Tillykke til en ven af Folkebe-

vægelsen!IR

Landsmødet: Fornyet ledelse

Landsmøde i nordisk og internationalt lys

Konservativ chefsergent ogformand for SFU i Århus erblandt de nye ansigter

� Ved valget af ny landsledelse påFolkebevægelsens landsmøde blevder indvalgt fire personer, som ik-ke sad i den gamle landsledelse. En af dem har dog tidligere siddeti ledelsen: Hans Henrik Larsen,medlem af Det Konservative Fol-keparti og chefsergent i Forsvaret.De tre andre nye er Gitte Velling,formand for SFU i Århus, OskarLund Rasmussen, statskundskabs-studerende i praktik hos MEPSøren Søndergaard, og Brian Ol-sen, murersvend og medlem afKPiD (de sidste to er suppleanter).Seks af de i alt 24 personer i ledel-sen er under 30 år.De fra den gamle ledelse, som

har trukket sig, er: Ditte Staun,Povl Kristensen, Niels I. Meyer ogKathrine Klok Due.

Valgresultatet medstemmetal i parentesJesper Morville (106) Rina Ronja Kari (104)Kjeld Richter-Mikkelsen (104)Niels Eriksen (101)Hans Hansen (93)Sven Skovmand (93)Svend Erik Christensen (92)Thorkil Sohn (90)Karina Rohr Sørensen (90)Jørgen Grøn (87)Lars Østergaard Møller (86)Eva Hallum (81)Johanne Kristensen (80)Gitte Velling (79)Hans Henrik Larsen (78)Luise Hemmer Pihl (74)Kim Holm (72)

Troels Juel (71)Gustav Sieg Sørensen (71)Tobias Clausen (70)Gitte Thomsen (65)Kit Aastrup (61) – 1. suppleantBrian Olsen (60) – 2. suppleantOskar Lund Rasmussen (52) – 3. suppleant

ForretningsudvalgetLandsledelsens første møde iumiddelbar forlængelse af lands-mødet valgte et nyt forretnings -udvalg bestående af: Jesper Mor-ville, Kjeld Richter-Mikkelsen, Niels Eriksen, Sven Skovmand,Svend Erik Christensen, LarsØstergaard Møller og JohanneLangdal Kristiansen.

� Læs mere om valget på lands-mødet og kandidaterne påwww.folkebevaegelsen.dk

gering i løbet af EU-formandskabetfore slår, at der etableres en ordningfor euro-lande, der frivilligt ønskerat genetablere deres nationale valu-ta. En sådan ordning kan vise sig atvære til gavn for europæernes tillidtil hinanden og dermed til gavn foreuropæisk samarbejde”. Dette krav blev gentaget, da

landsmødet vedtog ”11 forslag fraFolkebevægelsen til det danskeEU-formandskab”, der bl.a. ogsåforeslog regeringen at arbejde foren social protokol, afskaffelse afEU-parlamentets rejsecirkus og afskaffelse af EUs landbrugsstøtte(læs forslagene på side 4-5). Lands-mødet vedtog desuden en udtalel-se om at bruge og styrke det nordi-ske samarbejde samt en udtalelseom EUs globale rolle.

Træsko til nord og sydOverrækkelsen af de traditionelletræskopriser bar begge præg af in-ternational solidaritet, selvom denene er en dansk træskopris. Denblev nemlig givet til organisatio-nen Afrika Kontakt, især fordi or-ganisationen sætter fokus på EUsopførsel i Afrika. Den internatio-

nale træskopris gik til AUF (Arbei-dernes Ungdomsfylking), som erDSUs norske søsterorganisation.Den blev overrakt af Søren Søn-dergaard til Torunn Husvik fraAUF, som også er næstformand forFolkebevægelsens søsterorganisa -tion Nei til EU.– Arbejdernes Ungdomsforbund

– som vi vil sige på dansk – er idag Norges største politiske ung-

domsorganisation. Den spiller oghar spillet en central rolle i dennorske EU-modstand, sagde SørenSøndergaard bl.a. i begrundelsenfor uddelingen.Resultatet af landsmødets valg

af ny landsledelse kan ses andet-steds på siden. Og på www.folkebe-vaegelsen.dk kan du læse udtalel-serne i deres helhed og mere omlandsmødet.

Ole Lindberg Pedersen

MINDEORD: I anledning af OleLindberg Pedersens død!Ole var i årtier et utrætteligt

medlem af Folkebevægelsen. Vi, der havde glæden af at ar-

bejde sammen med Ole i Øster-bro-komiteen, vil savne ham dybt.Hvor Østerbro komiteen var,

var Ole også. Hver gang. Til mø-derne, på gaden, i lygtepælene, til

årsmøderne. Så langt kræfternerakte. Han var komiteens kontakt-person og faste repræsentant iKøbenhavnsudvalget. Hvor Ole var, var kampen mod

EU altid nærværende. Og hvorhavde han dog ret!

På vegne af Østerbro-komiteen,Torben Jensen

Ivar Nørgaard

MINDEORD: Ivar Nørgaard (S) gikbort den 3. november. Som mini-ster for europæiske markedsanlig-gender underskrev han EF-trakta-terne sammen med daværendestatsminister Jens Otto Krag i1972. Men siden da blev han grad-vist mere og mere kritisk over forprojektet. I 2000 anbefalede hanat stemme nej til euroen. Og i

2008 lavede Rød Film en lille filmmed ham og hans datter BenteNørgaard, hvor deres samtale viser,at mens hun fastholdt sit nej tilEF/EU, ændrede hans ja sig til engenerel kritik af, hvad EU har ud-viklet sig til. Derfor har EU-mod-standen nu mistet en værdifuldmedspiller.

IR

Antallet af delegerede,gæster og aktivister var detstørste i de senere år, daFolkebevægelsen holdtlandsmøde sidst i oktober

Af Ib Roslund

� Folkebevægelsen mod EUslandsmøde den 29.–30. oktobersamlede op mod 200 deltagere fraalle dele af landet samt en hånd-fuld fra udlandet. Det foregik påStengård Skole i Gladsaxe, hvor

der også var landsmøde forud forparlamentsvalget i foråret 2009.Og stemningen var lige så god somda. Måske ved udsigt til et begiven-hedsrigt år med EU-formandskabog sandsynlige folkeafstemninger.

Eurokrise og EU-formandskabLandsmødet blev traditionen troindledt med musik og oplæsning afen udtalelse, som den afgåendelandsledelse havde vedtaget afte-nen forinden. Udtalelsen fastslog,at euroen ikke er et solidarisk pro-jekt og krævede, at ”Danmarks re-

Afstemning pa� Folkebevægelsens landsmøde. Foto: Niels Sigaard

Søren Søndergaard aflægger parlamentarisk beretning. Foto: Folkebevægelsen

Turunn Husvik takker pa ̊ vegne af AUF for træskoprisen pa ̊ landmødet. Foto: Folkebevægelsen

HelsingørHelsingør-komiteen mod EUindkalder til generalforsamling iDet Blå Hus, Lundegade 17, Hel -singør lokale A onsdag den 11. ja-nuar 2012 kl. 19.15–20.45. Læsmere på helsingor.folkebevaegel-sen.dk

RoskildeRoskildekomiteen holder møde torsdag den 16. februar kl. 19.00hos Erling Gørges, Strandengen11 i Roskilde. Emner: Det danskeformandskab, rapport fra lands-mødet og forårets aktiviteter.

KøbenhavnFolkebevægelsen mod EUsKøbenhavnsudvalg holder års-møde mandag den 16. januar kl.17.00 i ”Bryghuset” (hos 3F Byg-ge-, Jord- og MiljøarbejdernesFagforening), Trekronergade 26 iValby.

NordvestOnsdag den 18. januar kl. 19.30holder Folkebevægelsens N ogNV komiteer medlemsmøde iNord-Vest Bogcafe Frederiks-sundsvej 64 med drøftelse af aktiviteter under Danmarks EU-formandskab.

Folk i Bevægelse nr. 6/2011

KALENDEREN

KØBENHAVN

Deadline til kalenderen i næste nr.: 17. januar 2012

SJÆLLAND

EsbjergFolkebevægelsen mod EU i Es-bjerg holder generalforsamlingfredag den 3. februar 2012 kl.16.30 med offentligt møde fra kl. 19.00 hos 3F Transport, Ny-havnsgade 25 i Esbjerg. Yderlige-re oplysninger www.viviludaf.eu

FredericiaTrekanten Mod EU (Folke -bevægelsen mod EU i Vejle, Kolding & Fredericia) afholdergeneralforsamling tirsdag den 27. marts 2012 kl. 19.00 i IPSchmidtsgården, Vendersgade 4(stuen), 7000 Fredericia. Dagsor-den ifølge vedtægterne. Skriftligeforslag der ønskes behandletsendes skriftligt til Flemming Leer Jakobsen, Mindegade 26,

st.tv., 7100 Vejle senest den 19.marts 2012.

HerningEU-kritisk Netværk Herning hol-der møde tirsdag den 10. januar2012 kl. 19.30 hos Hans KristianSteffensen, Kjærgårdsvej 5, 7451Sunds.

VejleFolkebevægelsen mod EU i Tre-kantsområdet (Vejle, Kolding &Fredericia) afholder medlems-møde i Bygningen Vejle i lokale3A, Ved Anlæget 14B, 7100 Vejle,(indgang gennem butikscentretmary’s) tirsdag den 24. januar2012 kl. 19.00. Tema: DanmarksEU-formandskab & forslag til aktiviteter.

JYLLAND

7

42nye medlemmer

På Folkebevægelsens landsmødeden 29.–30. oktober 2011 kunnedet konstateres, at der var kom-met lidt over 300 nye medlem-mer (omkring 25 i snit ommåneden). Siden da og frem til23. november er der kommet 42nye medlemmer:

SJÆLLAND & ØER 17Borre 1Frederiksberg 2Græsted 2

Hedehusene 1Helsingør 1Ishøj 1København NV 1København N 1København S 1København Ø 1Rungsted Kyst 1Smørum 2Tølløse 1Vig 1

FYN & ØER 5Faaborg 1Vissenbjerg 1Svendborg 3

JYLLAND 20Beder 1

Brande 2Esbjerg V 1Haderslev 1Højer 1Kolding 1Læsø 1Mariager 1Randers C 1Risskov 1Ry 1Rødekro 1Skive 1Skjern 1Spøttrup 1Støvring 1Tilst 1Aalborg 1Århus V 1

Folkebevægelsen runderåret af med udgivelse af ikke mindre end fem nye pjecer om bl.a. EU-undtagelser, EU-formandskab og EUsglobale rolle

� I december udkommer der ikkemindre end fem nye pjecer fra Fol-kebevægelsen mod EU. Fire af demudgives i samarbejde med den EU-kritiske alliance EUD.

Som led i forberedelserne afden varslede folkeafstemning omrets- og forsvarsundtagelserne ud-gives nye opdaterede pixibøger omde to undtagelser. Folkebevægel-sens 11 forslag til det danske EU-formandskab udgives i en særligpjece. Der udgives en pjece medtitlen ”Verden er større end EU” iforbindelse med kampagnen afsammen navn. Og endelig udgives

en pjece med titlen ”Svar på 20spørgsmål om EU” skrevet af SvenSkovmand.Pjecerne kan bestilles på

www.folkebevaegelsen.dk eller vedat kontakte sekretariatet på tele-fon 35 36 37 40.

IR/LKB

Fem nye pjecer

FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06.

E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk

MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk

Redaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk

Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl.

Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk

Deadline for artikler og debatindlæg: 17. januar 2012.Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

Giv flere penge til EU-modstandenFolkebevægelsen skalstyrkes forud for næste årsdanske EU-formandskab ogundtagelsesafstemninger

� Selvom Folkebevægelsen er meget taknemmelig for de mangeøkonomiske bidrag, der allerede ergivet, så må vi fortsat bede om fle-re penge. Efter folketingsvalget har

vi fået en regering, som efter alt atdømme vil sætte rets- og militær -undtagelserne til afstemning tilnæste år, hvor Danmark også harformandskabet i EU frem til som-mer. Især i forbindelse med detførste skal EU-modstanden væreså stærk, som vi kan gøre den.Derfor skal vores økonomi styrkesmest muligt.I 2010 fik vi indsamlet i alt

540.389 kroner, hvilket er pænt.

Og i år er der frem til 25. novem-ber kommet 462.504 kroner ind.Det er godt, men der er somnævnt behov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen

mod EU direkte. Pengene kanoverføres til vores konto i Folke-sparekassen i Silkeborg, reg.nr.9860 konto nr. 0000025100 ellerindsættes på giro 2 33 77 11.

PG/IR

Giv et medlem -skab i julegaveHvis du kontakteros senest 13. dec.,kan vi melde folk

ind fra en given dato som f.eks. 24.dec. 2011 og sende dig et pænt gave-kort, som viser, at du har givet etmedlemskab til vedkommende.

Kender du ikke mindst én, derkan overtales til at gå med i dentværpolitiske bevægelse, somønsker noget helt andet end EU?

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

� I ugen efter landsmødet kom der engod portion nye medlemmer, men nuer det ebbet lidt ud. Her foran års -skiftet, det kommende danske EU-for-mandskab og en sandsynlig folke -afstemning i det kommende år er derbehov for at styrke organisationen medflest mulige nye medlemmer. Omkring 2 millioner stemmer nej ved

folkeafstemninger, og omkring 170.000stemte på Folkebevægelsen ved EU-val-get i 2009. Hvorfor har vi så kun om-kring 3000 medlemmer? Folkebevægel-sen er grundpillen i EU-modstanden ogmedlemmerne er grundpillen i Folkebe-vægelsen. Vær med til at styrke den.Skal EU bestemme alt? Skal EU for-

ringe sundheden, velfærden og folkesty-ret? Er dit svar nej, og er du ikke med-lem, så bliv det. Hvis folk i din venne-kreds, familie, på din arbejdsplads ellerstudiested siger nej, så er der grund tilat spørge, om ikke de vil gå med i denorganiserede tværpolitiske EU-mod-stand. Tag en kuglepen og hvervemate-riale med i din taske, når du går ud.Har du brug hvervemateriale, oplys-

ninger eller gode råd, er du velkommentil at ringe til Folkebevægelsen på tele-

fon 35 36 37 40.

FO

LK

iB

EV

ÆG

EL

SE

Dokum

entation og debat om

unionen

Udgivet af Folkebevægelsen m

od EU

Nr. 6

. De

cem

be

r 20

11

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

Nytår og nye medlemmer!

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Jeg vil med!

� Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-nister, stude rende og arbejdsløse)

� Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.)

� Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale ny-hedsbrev (husk e-mail adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Dato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds-gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

EUs transaktionsskat går ikke til

de fattige lande, men til EU

ogEU

s medlem

slande

�Den nu afdøde økonom

James Tobin

foreslog for få år siden, at der blev ind-ført afgifter på valutatransaktioner m

eddet form

ål at øge omkostningerne ved

kortsigtet spekulation i valutakurs -ændringer. Forslaget kaldes Tobin-skat

og forbindes ofte med ATTAC

s forslagom, at Tobin-skatten skal gå direkte til

at finansiere internationale humani-

tære institutioner, udviklingsbistand og

lignende. I den form kaldes forslaget

også Robin Hood-skat og støttes af en

lang række udviklingsorganisationer.

Kommissionen foreslog i septem

beren skat på finansielle transaktioner.Skatten er en m

indstesats på 0,1 pct.ved handel m

ed obligationer og aktierog på 0,01 pct. ved handel m

ed deriva-ter. M

edlemsstaterne kan anvende

højere satser, hvis de ønsker det. Afgif-

ten skal betales af alle parter i entransaktion. Forslaget er af EU

-tilhæn-

gere forsøgt præsenteret som

en RobinHood-skat. Pengene skal im

idlertid ik-ke gå til ulande og lignende, m

en til atfinansiere EU

-budgettet og til med-

lemsstaternes budgetter. Så hvis m

anved en Robin H

ood-skat forstår entransaktionsskat, hvor pengene tages

fra de rige og gives til de fattige, så erdet ikke en Robin H

ood-skat. Det er en

EU-skat. .–Efter m

in mening er der bestem

tbehov for en skat på valuta-handel ogandre finansielle transaktioner. M

enindtæ

gten skal gå til de fattige lande -ikke til et EU

, som bruger pengene på

landbrugsstøtte og redningspakker tilbankerne, siger M

EP Søren Sønderga-ard fra Folkebevæ

gelsen.- Derudover er det også et stort de-

mokratisk problem

, hvis EU bliver øko-

nomisk selvkørende. D

et vil yderligerefratage indflydelse fra befolkningerneog de nationale parlam

enter, som i dag

skal godkende bevillingerne til EU. IR

Robin Hood-skat

eller EU-skat?

� U

landsorganisationen Oxfam

har i de sidsteår forsøgt at få bl.a. EU

til at indføre Robin H

ood-skat. Her m

ed en happening i Bruxelles iforbindelse m

ed et møde for EU

s økonomi- og

finansministre, hvor børsspekulanter og N

GO

’erhiver i hver sin ende af en stor euro-seddel.K

omm

issionen vil nu tage den fra spekulanter-ne ... m

en beholde den selv. Foto: Oxfam