179
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKTIVER OG IDÉER

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

  • Upload
    others

  • View
    10

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

BØRN OGUNGE I BEVÆGELSEPERSPEKTIVER OG IDÉER

Page 2: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Jeg hilser denne antologi velkommen i rækken af Kultur-ministeriets publikationer. Det er på flere måder en ganskeutraditionel udgivelse.

Formen på antologien er ny. Vi har ikke tidligere i ministerietvalgt cd-rom-mediet som publikationsform. Men lige præcis tildette formål har vurderingen været, at en kortfattet præsenta-tion af antologiens indhold i en overskuelige papirversionkombineret med en cd-rom med samtlige bidrag i deres fuldeordlyd var den ideelle løsning.

Indholdet af antologien er resultatet af et udredningsarbejde,som er foregået i Kulturministeriets regi siden efteråret 2002 i samarbejde med Undervisningsministeriet og Indenrigs- ogSundhedsministeriet. Til dette udredningsarbejde blev indbudten – i positiv forstand – broget skare af repræsentanter foridrættens organisationer, idrættens uddannelses- og forsknings-institutioner, idrætshøjskoler, organisationer og uddannelses-institutioner inden for børne- og ungdomsområdet, skole- oginstitutionsverdenen samt andre ministerier.

Kommissoriet for udredningsgruppen var at belyse idrættenssundhedsmæssige og uddannelsesmæssige dimension, hvilketligger i direkte forlængelse af udmeldingen i regeringsgrundla-gets afsnit om idræt. Her er ordlyden: “For at øge folkesund-heden skal der sættes fokus på den sundhedsmæssige dimen-sion af idrætten. Særligt skal den foreningsbaserede idræt ogidræt i uddannelsessystemet, især i folkeskolen, styrkes”.

Der skal ikke herske tvivl om, at idrættens kulturpolitiskedimension først og fremmest er knyttet til foreningsidrætten.Jeg vil basere min idrætspolitik på den organiserede idræt,men sandelig også være opmærksom på vigtigheden af nyepartnerskaber mellem den organiserede idræt og andre aktører,der kan være med til at tage de mange udfordringer op, somligger foran os.

FORORD AF KULTURMINISTER BRIAN MIKKELSEN

Page 3: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Når vi fra det offentlige overhovedet involvereros i idrætten, er det jo i høj grad med henvisningtil de værdier, der ligger i det frivillige arbejde– i det forpligtende fællesskab og i den demo-kratiske læring, som foreningsarbejdet er så fornemt et udtryk for. For mig er det altså vig-tigt at holde fast i, at kultur og fritidsaktiviteterførst og fremmest har værdi i sig selv. Netopderved får de den kulturelle kvalitet, som bevir-ker, at de også kan være nyttige i f.eks. sund-hedspolitiske og socialpolitiske sammenhænge.

Det også vigtigt at slå fast, at idræt er en kom-pleks størrelse, som indeholder elementer fra enrække fagområder, f.eks. psykologi, pædagogik,sociologi, historie og fysiologi. Disse fagområderindgår alle på forskellig måde i denne antologi.

Det foreliggende produkt af udredningsarbejdeter en række bidrag, som i sagens natur er sær-deles forskelligartede – både i form og i indhold.Men de præsenterer os i al deres brogethed foren viden og en række problemstillinger, som vi– både politikere og praktikere – må forholde ostil, hvis vi skal blive i stand til at gøre tingenebedre.

– Det er jo en idrætspolitisk udfordring, at en stigende andel af den voksne befolkninggennem de sidste årtier dyrker idræt uden for foreningerne. Det må politikere og idræts-organisationer nødvendigvis tage bestik af.

– Når vi har dokumentation for, at det er sund-hedsmæssigt og socialt særdeles vigtigt, atbevægelse og idræt indgår i børns dagligdagallerede i førskolealderen, så betyder det, atbørneinstitutioner og SFO´er skal inddragesog tildeles et ansvar.

– Endelig finder jeg indlæggene om børnsmotivation meget tankevækkende. Gør skolenf.eks. nok for at stimulere børn til et liv medtilstrækkelig bevægelse i dagligdagen? Kanidrætsundervisere og -instruktører i praksistage højde for den sociale baggrund og de forudsætninger i øvrigt, som børn og ungemøder idrætten med, så idræt reelt bliver ettilbud til alle børn og unge?

Fokus for udredningsarbejdet er på børn ogunge. Det er et alarmerende billede, der tegnersig i de undersøgelser, der er lavet på gruppenaf 9-15-årige. En femtedel af denne alders-gruppe er så inaktive, at risikoen for alvorligefølgesygdomme er overhængende. Inaktivitetentruer deres helbred – både nu og i særdeleshedi den nære fremtid. Det er tydeligvis her, derskal sættes ind, hvis vi skal ændre det mønster,der tegner sig, nemlig at gruppen af inaktivebørn og unge bliver stadig mere inaktiv og van-skeligere at nå via de gængse foreningsaktivite-ter – med de særdeles uheldige “sideeffekter”,vi ser i form af overvægt og alt for tidlig udvik-ling af forskellige livsstilssygdomme.

Bidragene til udredningsarbejdet bekræfter mig i, at det for det første er utroligt vigtigt fåbelyst en sag grundigt og fra flere sider – ogsånår det som her drejer sig om at skabe bedreidrætstilbud til flere som et led i livsstilsdan-nelse – og dernæst at der i fremtiden skal flereparter til at påtage sig ansvaret og løfte denneopgave.

Det er derfor min intention, at “Børn og ungei bevægelse – perspektiver og idéer” skal væreet startskud til, at vi i samarbejde sætter initia-tiver i gang, som viser nye veje for den frem-tidige idrætspolitik.

3

Page 4: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

8

14

27

36

43

49

MINISTERENS FORORD

BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE

BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE 1987-1998 En analyse af skolebørns idrætsdeltagelse baseret på Socialforskningsinstituttets fritidsundersøgelserAf Knud Larsen – cand.scient.soc., Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning.

BØRNS IDRÆTSAKTIVITET, SUNDHED OG SOCIAL BAGGRUNDEn søgen efter idrættens muligheder på vej til fornyelse af sundhedsfremmende indsatserAf Bente Jensen – ph.d., lektor i socialpsykologi, Danmarks Pædagogiske Universitet.

DE SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSERAF INAKTIVITET

FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHEDAf Lars Bo Andersen, lic.scient., dr.med., og Vivian Grønfeldt, cand. pæd. idræt og sundhed, (Institut for Idræt – KU) og Karsten Froberg, lektor (Institut for Idræt og Biomekanik – SDU).

BØRN, UNGE OG MOTIONet globalt perspektiv med fokus på Active LivingAf Finn Berggren – forstander på Gerlev idrætshøjskole og medlem af den internationale styregruppe for WHO´s Global Initiative for Active Living.

BØRN, BEVÆGELSE OG IDRÆT –MOTIVERENDE OG DEMOTIVERENDEFAKTORER

RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIVAf Henning Kirk – dr.med., senior konsulent, Forum for Motion.

BEVÆGELSE PÅ TRODSAf Ejgil Jespersen – cand.psych., lektor ved Jysk Center for Videregående Uddannelser i Århus og ekstern lektor ved Center for Idræt, Aarhus Universitet.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Page 5: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

58

65

75

77

85

92

99

110

119

125

135

DEN VENLIGE ISCENESÆTTELSE AF BØRNEIDRÆT – KAN DEN BLIVE BEDRE?Af Mia Herskind – forsker, tilknyttet Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning.

MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG OG IDRÆT I SKOLEN? Af Helle Rønholt – ph.d., lektor, Institut for Idræt, KU.

IDRÆT OG BEVÆGELSE I FOLKESKOLEN

STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN I FORBINDELSE MED FOLKESKOLEFORLIGETAf Nina E. Nielsen – fagkonsulent idræt, Grundskolen, Undervisningsministeriet.

BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTNEREAf Lene Mygenfordt – formand Dansk Skoleidræt og Lise Jeppesen – projektleder,Dansk Skoleidræt.

HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLENAf Per Kølle – skolekonsulent for idræt og de musiske fag, Ballerup Kommune.

IDRÆT I SKOLEVIRKELIGHEDENAf Torben Vandet – formand for Dansk Idrætslærerforening,Seminarielektor på Aalborg Seminarium.

PARTNERSKABER

NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN:BROBYGNING MELLEM FORENING, SKOLE OG INSTITUTIONAf Bjarne Ibsen – forskningsleder, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning.

KAN FORENINGSLIVET FREMME SUNDHEDEN I DANMARK?Af Bjarne Ibsen – forskningsleder, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning.

HVERDAGSBEVÆGELSERAf Dorthe O. Andersen – konsulent, Danmarks Idrætsforbund.

FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN IDRÆTSPOLITIK?Af Søren Møller – landsformand, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.

NÅR DER GÅR SPORT I JOBBETAf Bo Isaksen – motionskonsulent, Dansk Firmaidrætsforbund.

Page 6: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

139

144

150

163

175

PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG PÆDAGOGIK BIDRAGE TIL, AT BØRN OG UNGE FÅRLYST TIL ET LIV FULD AF BEVÆGELSE OG KROPSLIGEAKTIVITETER – OG DERMED ET SUNDT LIVAf Suz Wang – uddannelseskonsulent, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL).

IDRÆTSHØJSKOLERNES ROLLE I UDDANNELSESBILLEDETAf Finn Berggren og Jens Lærke – Gerlev Idrætshøjskole.

BEVÆGELSE OG LÆRING

VIDEN I BEVÆGELSEAf Thomas Moser og Søren Kjær Jensen – forskningsleder og konsortiedirektør,Learning Lab Denmark.

HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGSÅ I HOVEDETAf Tina Skaarup Blenstrup – ergoterapeut, Dansk Center for Undervisningsmiljø.

ET BUD PÅ FREMTIDEN

HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT,LIGGER DER EN FAMAKTOPAf Steen B. Hansen – foreningsformand i Boldklubben Fremad Valby af 1904.

Page 7: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

BØRNSIDRÆTSDELTAGELSE

Page 8: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

En analyse af skolebørns idræts-deltagelse baseret på Socialforsk-ningsinstituttets fritidsunder-søgelser.

Af Knud Larsen – cand.scient.soc., Institut for forskning i idræt og folkelig oplysning.

SAMMENFATNING

Artiklen belyser idrætsdeltagelsen blandt skolebørn i alderen7-15 år og er baseret på sekundæranalyser af data fra Social-forskningsinstituttets undersøgelser af skolebørns fritidssakti-viteter i 1987, 1993 og 1998. Trods en markant stigning i skolebørns medieforbrug er andelen, der går fast til sport ogmotion hver uge i idrætsforeninger og sportsklubber, steget fra64 % i 1993 til 71 % i 1998. Stigningen er størst blandt drenge,men også piger er blevet mere aktive. Ud over de faste aktivi-teter deltager halvdelen af alle børn regelmæssigt i idræt iandre sammenhænge, mens omkring hver sjette barn kun del-tager i idræt uden for foreningssektoren. Børns deltagelse iidræt, især den del der foregår i idrætsforeninger, er karakteri-seret af en vis social skævvridning og af et systematisk frafaldblandt de lidt ældre børn.

INTRODUKTION

Børns idrætsdeltagelse er i al sin mangfoldighed vanskelig atmåle nøjagtigt. Problemet er dels at operationalisere idrætsbe-grebet i kategorier, der er klart afgrænsede fra andre mere ellermindre beslægtede aktivitetsformer, såsom hverdagsmotion (fx turcykling) og friluftsliv, dels at registrere deltagelsenshyppighed og intensitet med en rimelig præcision.I Socialforskningsinstituttets undersøgelser af skolebørns fri-tidsaktiviteter, der er gennemført i henholdsvis 1987, 1993 og 1998, måles idrætsdeltagelsen ved hjælp af to forskelligespørgsmål. I det ene spørges børnene, om de går fast til sportog motion hver uge i en idrætsforening eller sportsklub. Dettespørgsmål er gennemgående i alle tre undersøgelser og giversåledes mulighed for at belyse udviklingen heri inden for detgivne tidsperspektiv.I det andet spørgsmål, som kun indgår i 1998-undersøgelsen,bedes børnene angive, om de regelmæssigt dyrker nogen af enrække på forhånd listede idrætsgrene, og om de i givet fald gørdet som medlem af en idrætsforening eller sportsklub, og omde deltager i konkurrencer/turneringer. Dette sidste spørgsmåldanner udgangspunkt for beskrivelsen af den aktuelle idræts-deltagelse, idet besvarelserne heraf giver mulighed for at tegneet mere detaljeret billede af børnenes deltagelsesmønster.Socialforskningsinstituttets undersøgelser bygger på repræsen-tative udsnit af landets skolebørn i alderen 7-15 år. Der ergjort nærmere rede for de anvendte data i afsnittet “Om data-materialet”.

BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE 1987-1998

Page 9: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

9

FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-98

Landets mange sportsklubber og idrætsfor-eninger haft generelt haft fremgang på børne-området gennem 1990’erne. Efter en årrækkemed stilstand i slutningen af 1980’erne ogbegyndelsen af 1990’erne stiger andelen af 7-15 årige skolebørn, der går fast til sport ogmotion hver uge, således fra 64 % i 1993 til 71 % i 1998.

Det er især drengenes deltagelse, der er stegetgennem 1990’erne, men også lidt flere piger erblevet aktive (se Tabel 1). At flere børn dyrkeridræt fast hver uge, betyder dog ikke, at manuden videre kan slutte, at de så også samlet seter mere fysisk aktive i hverdagen end tidligerebørneårgange. Udviklingen i andre faktorer – fx cykling til og fra skole – har nok så storbetydning for det samlede aktivitetsniveau.

At foreningsidrætten spiller en vigtig rolle imange skolebørns hverdagsliv, viser sig blandtandet ved, at den indtager en suveræn første-plads på hitlisten over de forskellige “skema-lagte” fritidsaktiviteter.

I alt går 83 % af de 7-15 årige børn til noget fasthver uge. Mange går til flere ting og/eller tilden samme ting flere gange om ugen. Ud oversport og motion (71 %), er det især spejder (15 %),samt musik (12 %), sang (7 %), dans og dramatik(6 %), der er udbredte. Ingen af de andre fritids-tilbud er dog tilnærmelsesvis så populære somforeningsidrætten, og denne position er enddablevet yderligere konsolideret gennem 1990’erne.Kun idræt er gået frem, hvorimod tilslutningentil især dans og dramatik, men i nogen gradogså til musik og spejder har været vigende.“Truslen” mod den foreningsorganiserede børne-idræt – hvis man da overhovedet kan tale om ensådan – synes altså ikke at komme fra de øvrigeudbydere i den organiserede fritidssektor. Deter snarere andre tendenser i børnekulturen –først og fremmest den informationsteknologiskeudvikling – der kan tænkes at sætte idrættenunder pres i de kommende år.Børneundersøgelserne viser således, at flere ogflere børn anvender mere og mere tid på for-skellige elektroniske medier. Det samlede for-brug af fjernsyn, video, radio, musikafspillere,computere, spillemaskiner mv. er ikke uventetøget ganske meget fra den første undersøgelse i1987 til den foreløbigt sidste i 1998. Til gengældlæser børn ikke så ofte som tidligere. Bøgernehar dog holdt stand, men interessen for aviser,ugeblade og tegneserier, er gået klart tilbage.Andre sider af børns kulturforbrug har ikkeforandret sig så meget. De går omtrent lige så titi biografen og på udstillings- og museumsbesøgsom i slutningen af 1980’erne, og også andrelejlighedsvise aktiviteter, som cirkus, tilskuer-sport og teater, er på et nogenlunde uændretniveau. Umiddelbart synes foreningsidrætten altså athave klaret sig ganske godt i kampen om børnsopmærksomhed. Udviklingen i tidsforbruget er dog en ukendtfaktor i regnestykket. Socialforskningsinstitutteter først begyndt at måle børnenes tidsforbrugpå idræt fra og med 1998-undersøgelsen. Det erderfor uvist, om det gennemsnit på 4 timer og21 minutter om ugen, der blev målt ved denlejlighed, er større eller mindre end tidligere.

TABEL 1Andel af de 7-15 årige, der i 1987, 1993 og 1998 går fast tilsport og motion hver uge, fordelt efter køn (i %).

1987 1993 1998

Drenge 65 65 74

Piger 64 63 67

I alt 64 64 71

Page 10: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

10

Under alle omstændigheder er tidsforbruget påidræt væsentligt mindre end tidsforbruget påelektroniske medier. Børn i 13-15-års alderenbruger i gennemsnit ca. 50 min om dagen påidræt, men godt 6 timer – altså 7-8 gange såmeget – på forskellige former for elektronik.Selv om meget medieforbrug utvivlsomt udgøren slags baggrundstæppe for andre aktiviteter,siger størrelsesforholdet noget om de kræfter,den organiserede børneidræt her er oppe imod.

IDRÆTSDELTAGELSENS OMFANG OGKARAKTER (1998)

Børns faste aktiviteter som medlemmer af sports-klubber og idrætsforeninger fortæller imidlertidikke hele historien om deres idrætsudfoldelseruden for skoletiden. At de fleste – hvis ikkealle – lejlighedsvis er med i forskellige idræts-lege i deres fritid, forekommer ret selvfølgeligt.

FIGUR 1Andel af de 7-15-årige, der dyrker idræt regelmæssigt, fordelt efter aktivitetsmåde (i %).

Deltager i konkurrencer 49 %

11 %

17 %

23 %Dyrker idræt i idrætsforening i øvrigt

Dyrker ikke idræt

Dyrker idræt i øvrigt

Mere overraskende er det måske, at knap halv-delen af børnene (49 %) angiver, at de regelmæs-sigt dyrker forskellige idrætsgrene uden for denorganiserede sektor. Der er som oftest tale omet supplement til de faste foreningsaktiviteter,men hver sjette barn (17 %) dyrker udelukkendeidræt i andre sammenhænge, fx i skolefritids-ordning eller selvorganiseret. Medregnes dennegruppe, når man op på, at i alt 89 % af alle sko-lebørn regelmæssigt dyrker en eller anden formfor idrætsaktivitet i fritiden, mens en rest-gruppe på 11 % kun deltager sporadisk eller erhelt inaktive (se Figur 1).

Deltagelsen i konkurrenceidræt er markantstørre i de yngste årgange end blandt voksne.Næsten halvdelen (49 %) af alle 7-15-årige del-tager således regelmæssigt i konkurrencer/tur-neringer, mens knap en fjerdedel (23 %) dyrkerandre former for foreningsidræt, der ikke inde-bærer konkurrencedeltagelse.

FodboldSvømning

RulleskøjterGymnastikHåndbold

BadmintonAnden idræt

RidningAndre holdboldspil

DansKampsportCykelsport

Andre ink. boldspilTennis

Kano, kajak, roningMotionscenter mv.

SejlsportDrengePiger

0 5 10 15 20 25

FIGUR 2Andel af de 7-15-årige, der regelmæssigt dyrker forskellige idrætsgrene, fordelt efter køn (i %).

Page 11: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

11

100

80

60

40

20

0

Deltager i konk. Forening i øvrigt Dyrker i øvrigt

7-9 år 10-12 årDrenge

13-15 år 7-9 år 10-12 årPiger

13-15 år

48

75

9196

78

6456

87

65

27

65

81

50

76

89

53

71

88

FIGUR 3Andel af drenge og piger på forskellige alderstrin, der dyrker idræt regelmæssigt, fordelt efter aktivitetsmåde (i %).

Børnenes interesse for de respektive idrætsgrenevarierer ganske meget (se Figur 2). Fodbold (32 %), svømning (28 %), rulleskøjter (23 %),gymnastik (22 %) og håndbold (18 %) er klartmest populære, men også badminton (13 %) ogridning (10 %) er ganske udbredte. Bortset frarulleskøjter er det altså de mere traditionelleidrætsgrene, som dominerer billedet blandt de7-15-årige.

Holdidrætterne er generelt mere udbredteblandt drenge end blandt piger. I alt står derholdidræt på 40 % af drengenes aktiviteter og på25 % af pigernes. Fordelingen mellem holdidrætog individuel idræt er næsten ens på de forskel-lige alderstrin. Kun blandt de yngste piger sesen markant lavere deltagelse i holdidræt. Medundtagelse af håndbold, der er klart mestudbredt blandt piger, synes boldspil – såvelindividuelle som for hold – i det hele taget atvære noget mere populære blandt drenge endblandt piger. Pigerne er til gengæld klart i over-tal inden for idrætsgrene som ridning og dans,og i mindre grad også inden for gymnastik. Forså vidt angår idrætter som svømning, rulleskøj-ter og kampsport er kønsfordelingen derimodganske lige.

IDRÆTSDELTAGELSENS PROFIL (1998)

Såvel idrætsdeltagelsens omfang som aktivitets-måden varierer med køn og alder, men forskel-lene er generelt relativt beskedne (se Figur 3). Både for drenges og pigers vedkommende kul-minerer andelen af idrætsaktive allerede i 10-12-års alderen. I den alder deltager næstensamtlige drenge (96 %) og langt de fleste afpigerne (89 %) i mindst én idrætsaktivitet. I 13-15-års alderen falder nogen dog fra, isærblandt drenge. Nedgangen sker udelukkende i andelen, som dyrker idræt i foreninger ogsportsklubber, idet andelen som dyrker idrætuden for foreningssektoren, faktisk øges lidt.Det lidt større frafald blandt drenge betyder, atder i 13-15-års alderen ikke længere er forskelpå drenge og pigers deltagelsesniveauer. I dennealdersgruppe deltager piger tilsyneladende lidthyppigere i foreningsidræt end drengene, og dedeltager praktisk taget lige så ofte i konkurren-cer og turneringer.

1998-undersøgelsen har som nævnt også kort-lagt, hvor megen tid børn anvender på at dyrkeidræt. Under ét bruger de 7-15-årige i gennem-snit 4 timer og 21 minutter om ugen på idræt.Vel nok lidt overraskende synes piger genereltat bruge en anelse mere tid (4:30) på idræt enddrenge (4:12). Børnenes tidsforbrug stiger ganske meget, efterhånden som de vokser op.

Page 12: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

12

100

80

60

40

20

0

Deltager i konk. Forening i øvrigt Dyrker i øvrigt

0-299.000 kr. 300-399.000 kr. 400-499.000 kr. 500-599.000 kr. 600.000+ kr.

31

54

8290

73

5046

69

90

57

80

91

59

8995

FIGUR 4Andel af de 7-15-årige i forskellige familieindkomstgrupper (brutto, 1997), der dyrker idræt regelmæssigt, fordelt efter aktivitetsmåde (i %).

De 13-15-årige bruger således næsten dobbeltså meget tid på idræt om ugen (5:51) som de 7-9-årige (2:59). Der synes altså at ske en vispolarisering af idrætsdeltagelsen i 13-15-årsalderen, i den forstand at andelen af inaktivestiger, samtidig med at de, der fortsat er aktive,i gennemsnit bruger mere tid på idræt end tid-ligere.

Ser man på sammenhængen mellem børns idræts-deltagelse som sådan og forældrenes socialeposition, viser forskellene sig at være relativtsmå. Sandsynligheden for at være aktiv underen eller anden form stiger svagt med forældre-nes uddannelsesniveau og familieindkomstensstørrelse, men deltagelsesniveauet er ganske højti alle grupper. I alt har 82 % af børnene frafamilier med årsindkomster under 300.000 kr.(brutto) dyrket idræt regelmæssigt i det sidsteår, mod 95 % af børnene fra familier med ind-komster på 600.000 kr. og derover (se Figur 4).

Den sociale baggrund udtrykker sig i højere gradi måden, børn dyrker idræt på. Kun 54 % afbørnene fra den laveste indkomstgruppe deltageri foreningsidræt, mod 88 % af børnene fra denhøjeste. Især synes den del af foreningsidrætten,som indebærer regelmæssig deltagelse i konkur-rencer/turneringer at være socialt følsom.

Børn fra de laveste indkomstgrupper deltager tilgengæld væsentligt oftere end andre børn ude-lukkende i idrætsaktiviteter uden for forenings-sektoren (28 %). Andre forhold end interessenfor idræt som sådan, i form af økonomiske ogkulturelle barrierer, må altså også spille ind. Demange uorganiserede aktiviteter opvejer dog ikkehele mankoen på foreningsområdet. Næsten hvertfemte barn i lavindkomstfamilierne dyrker sletikke eller kun sporadisk idræt i fritiden, modblot hver tyvende barn i højindkomstfamilierne.

Socialforskningsinstituttets undersøgelse giverikke mulighed for at inddele børnene efter etniskbaggrund, men en undersøgelse af børns fritids-liv i Herlev Kommune har vist, at kun omkringhvert andet barn af forældre med anden etniskbaggrund end dansk dyrker regelmæssig idræt,ligesom deres foreningstilknytning er megetlavere (Ottesen, Ibsen, Høck og Schmidt; 2001).

Urbaniseringsmæssige forskelle synes ikke atspille nogen rolle for, om børn dyrker idræteller ej, men der ses dog mindre variationer iaktivitetsmåden (se Figur 5).

Page 13: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

13

Andelen, der dyrker idræt som medlem af ensportsklub/idrætsforening, synes således at væreklart lavere i de største provinsbyer med over100.000 indbyggere (52 %) end i de øvrigeområder af landet. Desuden synes deltagelse i konkurrenceidræt at være mindre udbredt iselve hovedstaden og de største provinsbyer endi forstæderne og de øvrige provinsbyer samtlanddistrikterne.

At der kun ses mindre forskelle i børns idræts-deltagelse i forskellige urbaniseringsområder,udelukker dog ikke, at der kan være tale omstore forskelle fra lokalområde til lokalområdemed samme urbaniseringsmæssige profil.

OM DATAMATERIALET

Oplysningerne i denne artikel bygger på data-materiale fra Socialforskningsinstituttets under-søgelser af skolebørns fritidsaktiviteter, derforeløbigt er gennemført tre gange: i 1987,1993 og 1998. 1987-undersøgelsen er gennemført som enkombination af besøgs- og telefoninterview ifebruar/marts 1987. I alt er der opnået interviewmed 1.081 børn i alderen 7-15 år, svarende tilen besvarelsesprocent på 77.

Også 1993-undersøgelsen er gennemført somen kombination af besøgs- og telefoninterview,denne gang i november/december. I alt deltog646 børn, svarende til en svarprocent på 78.Endelig er også 1998-undersøgelsen gennemførtsom en kombination af besøgs- og telefoninter-view i november/december. I dette tilfælde del-tog i alt 659 børn, svarende til en svarprocentpå 72.En nærmere redegørelse for datamaterialetbeskaffenhed findes i Torben Fridberg:“Skolebørns fritidsaktiviteter – Kultur og fritids-aktivitetsundersøgelsen 1998”; (Kbh. 1999) For analyseresultater og fortolkninger i denneartikel indestår dog alene Knud Larsen – IFO.

100

80

60

40

20

0

Deltager i konk. Forening i øvrigt Dyrker i øvrigt

Hovedstaden Forstæderne 100.000+ indb. 10-99.000 indb. 2-9.999 indb. Op til 1.999 indb.

40

74

87 90

73

50

36

52

91

44

68

89

51

72

87

56

78

91

FIGUR 5Andel af de 7-15-årige i forskellige områder af bymæssighed, der dyrker idræt regelmæssigt, fordelt efter aktivitetsmåde (i %).

Page 14: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

En søgen efter idrættens mulig-heder på vej til fornyelse af sund-hedsfremmende indsatser

Af Bente Jensen – ph.d, lektor i socialpsykologi,Danmarks Pædagogiske Universitet.

SAMMENFATNING

Den sociale baggrund påvirker børns og unges sundhed, trivselog muligheder for at vælge en positiv sundhedsadfærd. Det vilsige, at idrættens betydning hænger nært sammen med de forudsætninger, som børn og unge møder idrætten med. Hvisidrætten skal betragtes som et forebyggende tiltag, der frem-mer alle børns og unges muligheder for at deltage i et fysiskaktivt liv, er udfordringen at finde veje til at nå alle fra mål-gruppen. I artiklen undersøges derfor den sociale baggrunds(familiens, lokalmiljøets og gruppens) betydning for børns del-tagelse i idrætten. Det er gennem en socialt støttende kontekst,at interesse og motivation for at være idrætsaktiv, opbygges.Undersøgelser viser, at samfundets svageste grupper ofte erfraværende i idrætslivet i skole og fritid. Artiklen diskutererdisse problemstillinger og fremsætter overvejelser tilnytænkning på det sundhedspolitiske område, der inddragerviden om idrættens kontekstuelle betydning.

INTRODUKTION

I artiklen diskuteres, hvordan den sociale baggrund påvirkerbørns og unges sundhed, trivsel og muligheder for at vælge enpositiv sundhedsadfærd. Der sættes i den forbindelse fokus påden del af sundhedsadfærden, der handler om fysisk aktiviteti form af idrætsdeltagelse og motion. Idrættens sundhedsmæs-sige betydning antages at hænge sammen med de forudsæt-ninger, som børn og unge møder – eller ikke møder – idrættenmed. Ingen er vist i tvivl om, at forebyggelse, der retter sigimod en fokusering på øget fysisk aktivitet, vil kunne fremmedanskernes sundhed og trivsel på kort og lang sigt. Problemeter bare, hvilke former for forebyggelse der bedst kan ‘nå’grupper af børn og unge, for hvem det at være fysisk aktivikke er blevet en ‘vane’. Det vil sige ligger uden for hverda-gens praksis eller muligheder. For at belyse denne problemstilling indledes med overvejelserover begrebsmæssige antagelser om den sociale baggrund somvæsentlig påvirkningskilde for børns og unges udvikling afsundhed og for deres motivation og overskud til at være fysiskaktiv gennem hverdagen. For at underbygge og videreudviklede begrebslige antagelser inddrages undersøgelser, der viser,hvordan danske børn placerer sig sundhedsmæssigt i forholdtil idrætsdeltagelse og motionsvaner. Og gennem et kvalitativtstudie gøres det muligt at nå et spadestik dybere i forsøget påat forstå børns motionsvaner og valg af sundhedsadfærd.

BØRNS IDRÆTSAKTIVITET, SUNDHED OGSOCIAL BAGGRUND

Page 15: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

15

Endelig samles resultaterne i en diskussion af,hvordan vi kan anvende denne viden i en forny-else af den sundhedspolitiske indsats.

DEN SOCIALE BAGGRUND OG BØRNSSUNDHED – NOGLE BEGREBER OG ANTAGELSER

Social baggrund er forbundet med forældressociale vilkår. Det vil sige levevilkår, som erknyttet til uddannelse, stilling, indtægtsforholdog boligforhold. Kort sagt forældres socialklasseudgør en del af børns sociale baggrund, sompåvirker såvel deres sundhed og trivsel somderes evne og motivation for at foretage sundevalg. I det følgende skal den sociale baggrundbegrebsligt uddybes og fire teser om betyd-ningen af baggrunden set i sundhedsmæssigforstand lægges frem. Den efterfølgende tekst bygger i vid udstræk-ning videre på overvejelser over den socialekontekst, som er diskuteret hos Jørgensen (2003)og uddybet gennem et kvalitativt studie ombørns og unges sundhed og hverdagsliv (Jensen,2002). Der er tale om, at den sociale baggrund,den negative, risikerer at indebære, at børn medsvag social baggrund får noget med sig fra dennebaggrund, som tilsyneladende svækker dem medhensyn til deres egen sundhed. Men hvad er deti denne baggrund, der udgør sådanne risici? Vived det faktisk ikke. Selv om tallene kan sige osnoget om sammenhængene, at de eksisterer oger signifikante, hjælper de os ikke langt til enforståelse af, hvad er der på færde. Derfor harvi brug for dels nogle begreber til at tolke resul-taterne med, dels en anden type data, der kom-mer bag om tallene, hvis man på baggrund afundersøgelserne skal kunne angive nogle hand-lingsrettede forslag til fornyelse af forebyggel-sesstrategier og sundhedsfremmende tiltaginden for idrætten.

Den sociale baggrund er primært identisk medde økonomisk materielle vilkår, som også erkontante vilkår og rammer om et hverdagsliv,når det drejer sig om sundhed. Børn, der vokserop under dårlige materielle vilkår, har dårligsundhed, dvs. helbred, symptomer og livskvali-tet. Det vil sige, at på trods af at det at leve i etvelfærdssamfund øger mulighederne for at få enuddannelse, men også sundhedsmæssigt og kul-turelt skulle indebære muligheder for alle, erdet altså stadig sådan, at negative sociale vilkårslår igennem på børns sundhed og livsstil.En del af forklaringen skal søges i det forhold,at forældrebaggrunden ikke kun omfatter øko-nomiske og strukturelle forhold, men også merebløde sider ved det sociale liv, det vil sige sam-vær, støtte og familielivet i bredere forstand.Men også familiens egen livsstil, vaner og over-skud til at foretage sunde valg, går ‘i arv’. Vihar inden for undersøgelser af højt idrætsaktivebørn set, at de støttes op af en familiebaggrund,der tilhører gruppen med høj eller middel ind-komst (Jensen & Hjorth Andersen, 1998), ogsamtidig karakteriseres den ved at have idræts-aktive forældre. Enten aktive i den forstand, atforældrene selv er idrætsudøvere, eller ved at dedeltager i klubaktiviteter og som interesseredetilskuere og deltagere ved deres børns idrætsak-tiviteter (jf. Jensen, 1999).Men den sociale baggrund er, hvis vi ser lidtbredere på den, også knyttet til de sociale are-naer, som børn begår sig i lige fra tidligste alder.Det vil sige institutioner, skolen, kammeratfor-hold, fritidsaktiviteter og meget andet – ogsåden lokale kulturelle kontekst, som udgøres afdet specifikke lokalmiljø, barnet vokser op i.Her foregår en række sociale processer, somsammen med de sociale processer i familienspiller sammen og påvirker såvel børns sundhedsom deres valg af sundhedsadfærd. De gensidigesamspil med andre påvirker den enkeltes delta-gelse i hverdagslivet, men også personens egenrolle og evnen til at være aktiv deltager og mestre det sociale liv får indflydelse.

Page 16: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

16

Man kan med andre ord sige, at den samledeindflydelse fra det sociale miljø udvikler denballast, som den enkelte bærer med sig. Man kanudvikle mange ressourcer eller få – alt afhængigtaf de påvirkningskilder, man som barn er under-lagt. Børns idrætsaktive liv formes som såledesførst og fremmest i familien gennem densopbakning, egen livsstil og interesser. Men ogsåaf strukturelle muligheder, der forefindes. Desuden udgør institutionerne vigtige påvirk-ningskilder. Børn, der møder idrætten tidligt ilivet gennem fx daginstitutioner, der vægter denfysiske side af børns udvikling højt, er med tilat fremelske en idrætsorienteret livsstil. Tidligeerfaringer med at bruge kroppen og opleve, atdet er sjovt at deltage sammen med andre iidrætsaktiviteter, er vigtige forudsætninger, somrummer positive muligheder for, at børn udviklerinteresse for idrætten. Mens det omvendte des-værre også er tilfældet. Børn, der hverken ifamilien eller i institutionen gives mulighederfor at opdyrke sine interesser, er i stor risikofor sjældent at komme i gang med en positivsundhedsudvikling gennem idrætten.Jørgensen (ibid., 20) omtaler fire teser for detsociale miljøs indflydelse, som her skal frem-sættes som antagelser, der bliver bærende forden efterfølgende diskussion.‘Marginaliseringstesen’ går ud på den antagelse,at i ethvert samfund, også det danske, gemmersig en række udstødningsmekanismer, som pres-ser de svageste ud i samfundets periferi: Detgælder uddannelsesmæssigt, beskæftigelsesmæs-sigt, men også i forbindelse med udnyttelse afde kulturelle tilbud, idrætsdeltagelse og vareta-gelse af egen sundhed. Der er tale om sårbaregrupper, som gradvist har mistet kontrollenover egen tilværelse og føler en magtesløshed,der får sundhedsmæssige konsekvenser og der-for også demonstrerer, at de sundhedsmæssigtligger uden for de mål for et godt liv, som størsteparten forfølger (se også Jensen, 2002,96-98). ‘Økonomi-plus-tesen’ siger, at de grupper afbefolkningen, der står svagt, hvad angår de kontante levevilkår, kommer til at savne denbuffer, som andre grupper har rent økonomisk,

der kan hjælpe dem over udfordringerne.Derfor bliver de ramt hårdere eller håndterer desundhedsmæssige udfordringer på en andenmåde, end grupper for hvem en sådan buffer ertil stede. Konsekvensen er, at børnene får lærtsundhedsmæssige håndteringer, der ikke er sær-lig hensigtsmæssige – de overtager dem fra for-ældrene og viderefører dem som en del af denpersonlige livsstil (ibid., 187-188).‘Netværkstesen’ handler om den betydning,sociale netværk har for sundhed og adfærd. Net-værkene fungerer også som buffer, og det nød-vendige livsmod skabes i samspil med andre,det vil sige i et socialt netværk. Men det er ikkealtid sådan, at sociale netværk fungerer sådanfor børn. Det vil afhænge meget af, hvilken pla-cering i netværket børn indtager, deres status,men også af gruppens normer for sundhedsad-færd. I nogle tilfælde er det sådan, at børn medstærke netværk samtidig er børn med den mestrisikofyldte sundhedsadfærd. Det vil afhænge af,hvilke normer der er gældende inden for grup-pen, men det vil også afhænge af det enkeltebarns mod, evne og overskud til at sige fra ellerpåvirke normerne i gruppen (ibid., 85-86). ‘Aktørtesen’ handler om, at det i sidste ende er personens valg, som bestemmer en sundheds-fremmende livsstil, men det er også aktøren selv,der går ind i en risikofyldt sundhedsadfærd.Personens valg er bestemt af viden og hold-ninger og derfor også af følelser og motivationfor at vælge anderledes. Nu er det imidlertidsådan, at valg altid knytter til den sociale kon-tekst og dens muligheder. Så derfor kan mulig-hederne for det ‘frie’ valg synes forsvindendefå. I filosofisk forstand er det ‘frie’ valg vel ikkemuligt. Kun ud fra tilhørsforholdet til en gruppeog støttende vilkår gøres valg mulige. Derfor vilen forebyggelse, der kun sigter imod det ‘frie’valg, en strategi, som bygger på, at oplysningerog viden er tilstrækkeligt, ofte ‘skyde forbi’målgruppen, især de svageste dele af denne,fordi der ikke altid er tale om frie og slet ikke‘rationelle’ valg (ibid., 136-137).Disse fire teser inddrages efterfølgende i endiskussion af, hvad undersøgelser om den sociale baggrunds betydning for børns sundhedog idrætsaktiviteter fortæller os.

Page 17: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

17

SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDSAKTIVITER – NOGLE EMPIRISKE UNDERSØGELSER

Tre undersøgelser inddrages. For det første enundersøgelse af sammenhænge mellem socialbaggrund og børns sundhedsadfærd fra HBSC-projektet (Health Behaviour in School-agedChildren), som er et internationalt forsknings-projekt (jf. Holstein, 2003). I alt deltog 30 landei 2001, og flere kommer til i efterfølgende data-indsamlinger. For det andet en analyse af data-materialet om sammenhænge mellem børnsidræts- og motionsvaner set i relation til selvop-fattet helbred og trivsel. For det tredje en kvali-tativ undersøgelse, der inddrager børns egneberetninger om deres valg af sundhedsadfærd ogde dilemmaer, der kan være forbundet hermed.

Gennemgangen af de tre undersøgelser følgersamme skabelon: • en beskrivelse af undersøgelsens formål,

metode og datagrundlag• resultater vedrørende sammenhænge mellem

sundhed og social baggrund• en diskussion af undersøgelsens fund i rela-

tion til de fire teser om den sociale baggrund

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED,TRIVSEL OG SUNDHEDSADFÆRD(HOLSTEIN, 2003)

Denne del af HBSC-undersøgelsen har til formålat belyse forskelle på børns sundhed, trivsel ogsundhedsadfærd, som kan forklares ved densociale baggrund. Aldersgruppen rummer 11-,13- og 15-årige børn og unge, som forventes atvære påvirket forskelligt af baggrundsfaktorer isåvel familie som kammeratskabsgruppen. Dataindsamles via udsendelse af spørgeskema til etstort repræsentativt udsnit af aldersgruppernehvert 3. eller 4. år, og undersøgelsen gennem-føres på samme måde hver gang og i alle landefor at styrke sammenligneligheden af data. Derer gennemført i alt fem surveyundersøgelser i Danmark 1984-1998, og senest er dataind-samlingen foretaget i 2002. I alt har 13.000 elever deltaget i undersøgelsen i Danmark.

Spørgeskemaet, som sendes ud til udfyldning iudvalgte danske skoler, rummer en kerne afspørgsmål om 1) sociodemografiske forhold, 2)helbred, 3) sundhedsadfærd og 4) psykosocialeforhold. Derudover inddrages årets tema, somhar været emner som rygning, motion, socialtnetværk, skolen som arbejdsmiljø og skadersamt social ulighed. I analysen af social ulighed og sundhed anvendesspørgsmål om social baggrund, som knytter sigtil forældres erhverv. I undersøgelsen er spurgttil forældres arbejde, som derefter er kodet ind,så forældre placeres efter en socialklasseskala fraI til VI. Socialgruppe I er akademikere og ledereaf store virksomheder. Socialgruppe II er lærere,selvstændige erhvervsdrivende, mindre firmaer.Socialgruppe III er gårdejere, murermestre, syge-plejersker. Socialgruppe IV er faglærte arbejdere,sygehjælpere. Socialgruppe V er ikke-faglærtearbejdere, funktionærer med rutinearbejde, fxportører, og socialgruppe VI er folk, der lever af overførselsindkomst, fx social pension el.bistandshjælp (ibid., 38-39). I analysen slås socialgruppe II-IV sammen med henblik på atbelyse yderpositionerne I, V, VI sammenlignetmed den brede midtergruppe. De resultater, der skal trækkes frem her i artik-len under hensyn til dens formål, er, hvorvidtder er sociale forskelle på børn 1) om de udviserrisikoadfærd og om de 2) ikke udviser sund-hedsfremmende adfærd.

TABEL 1Andel af de 7-15-årige, der i 1987, 1993 og 1998 går fast tilsport og motion hver uge, fordelt efter køn (i %).

Socialgruppe I II-IV V VI

Trivselsindikator

Ikke glad for livet 4 6 7 8

Føler sig ensom 6 5 8 11

Føler sig udenfor 24 24 30 35

Føler sig hjælpeløs 11 18 22 26

Har ikke selvtillid 18 26 30 36

(Fra Holstein, 2003, 41)

Page 18: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

18

Tabel 1 viser, at en langt større andel af børnog unge fra lavere socialgrupper, V og VI, tri-ves dårlig på de udvalgte indikatorer, der hand-ler om at føle sig udenfor, være hjælpeløs oghave mangel på selvtillid. Disse indikatorer pegeri retning af, at en følelse af marginaliseringoptræder hyppigere med faldende socialgruppe.Men hvordan ser det ud, når vi ser på sammen-hænge mellem social baggrund og sundhedsad-færden? Der er spurgt til motion maks. to timerom ugen, hvilket faktisk vil sige ikke at dyrkenogen form for idræt uden for skolen, ligesomrygning, alkohol og usunde kostvaner ansesinddraget som indikatorer på risikoadfærd.

Vi ser igen tydeligt, at de sociale forskelle vedrørende risikoadfærd slår igennem. De øgesmed faldende socialgruppe. Overraskende viseranalysen imidlertid, at alkoholforbrug og -misbrug er stigende med stigende socialgruppe.Noget kunne altså tyde på, at disse former forsundhedsadfærd, fx alkohol, har noget at gøremed økonomi og det at være i en gruppe.En analyse mere (ibid., 45) viser det samme bil-lede vedrørende det ikke at udvise sundheds-fremmende adfærd. Vi ser blandt andet, atandelen af børn og unge, der dyrker under 1times motion eller sport om ugen, er stigendemed faldende socialgruppe. Således er der 13procent af børn og unge fra en familiebaggrund,

der er karakteriseret ved socialgruppe I, derdyrker sport lidt eller slet ikke, mens dette ertilfældet for 26 procent af børn og unge frasocialgruppe VI. Med hensyn til kost er billedetendnu tydeligere, idet 14 procent af børn ogunge fra socialgruppe I højst spiser en af desunde fødevarer pr. dag måske slet ikke, mensdet samme er tilfældet for 40 procent af børnsog unge fra socialgruppe VI. Tallene taler deres tydelige sprog, at skal idræt-ten være for alle, må vi altså søge veje, der ind-drager også børn fra de laveste sociale grupper.Som det er nu, er det måske næsten omvendt. Kan en af forklaringerne være, at den organise-rede idræt udgør en af de usynlige samfunds-mæssige marginaliserings- og udstødningspro-cesser? Vi kan ikke af tallene se, hvad dergemmer sig bag det faktum, at der er signifi-kante socialgruppeforskelle på rekruttering tilidrætten. Hvis vi tolker resultaterne ud fra mar-ginaliseringstesen og tesen om økonomisk-plus,kan vi forklare disse fund ved, at børn og unge,der kommer fra socialgruppe V og VI, befindersig i en marginaliseret position socialt og øko-nomisk. Det kan derfor være svært at finde detfornødne overskud til at foretage sunde valg.Når spørgsmålet kommer til, om man søgeridrætslivet, handler det således både om øko-nomi, at have råd, til at sørge for det retteudstyr og betale kontingenter, og det måskeoven i købet til flere børn i familien. Men dethandler også om overskud i forbindelse med athenvende sig til en forening, måske er der ikketilbud i nærmiljøet, så der ud over de andreøkonomiske vanskeligheder kommer transport-omkostninger oveni.En anden forklaring kan vi hente fra aktørtesen,som handler om, at det er personens egne valg,der afgørende for udfaldet. Men denne tese læg-ger jo op til, at det ‘frie’ valg er mere ‘frit’ ellerlettere at foretage for nogle end for andre. Hvisbørn og unge fra svage samfundsgrupper ikkelivet igennem fra tidlig alder har gjort erfaringermed at ‘vælge’ idrætslivet, så kan de være nokså interesserede. Men overskuddet og troen på,at dette er ‘noget’ for mig at gå hen i idræts-klubben, svigter eller ligger disse børn og ungefjernt.

TABEL 2Procent af eleverne i forskellige socialgrupper, som udviser risikoadfærd.

Socialgruppe I II-IV V VI

Risikoadfærd

Dyrker maks. 2 timers motion ugl. 13 15 21 26

Ryger dagligt 5 7 8 12

Alkohol min. 1 gang ugl. 21 19 15 14

Har været fuld min. fire gange 20 20 16 13

Spiser flere usunde fødevarer dgl. 14 17 23 40

(Fra Holstein, 2003, 44)

Page 19: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

19

Endelig kan netværkstesen hjælpe os til atnuancere forklaringerne. Hvis vi i netværk læg-ger op til at se på gruppen som bestemmendefor den faktiske sundhedsadfærd, så er detmåske ikke idrætslivet, der ‘trækker’ mest, mennogle børn, især de særligt udsatte, vælgermåske hellere livet på gaden, det at drive lidtrundt eller spille lidt bold i gården: Det ermere nærliggende og lettere, når man vælgersine hverdagslivsaktivitet ud fra fx livet i etbelastet lokalmiljø. Tolkningerne af data, som bygger på de teore-tiske begreber som social baggrund og ulighed,giver sammenfattende anledning til en undreneller måske ligefrem en bekymring om, hvor-vidt det er den organiserede idræt i sig selv, derudgør en risiko for udstødning og marginalise-ringsprocesser. En problemstilling jeg skal vendetilbage til senere i artiklen.

BØRNS MOTION, SUNDHED OG TRIVSEL(JENSEN & DUE, 2003)

Analysen af sammenhænge mellem motion,sundhed og trivsel tager udgangspunkt i desamme HBSC-data, som er beskrevet ovenfor.Der blev i en af de tidligere HBSC-undersø-gelser (1998) sat særligt fokus på motionsvaner(jf. Jensen & Due, 2003, 107), og det er fundherfra, der inddrages. Resultater, der trækkes frem, drejer sig om 1) hvor mange børn og unge der dyrker hårdmotion ugentligt, det vil sige motion, som gør,at man sveder og bliver forpustet, 2) hvor storen andel af gruppen der dyrker idræt i klubber,og 3) hvor stor en del af gruppen der dyrkeridrætten – den hårde motion uden for den orga-niserede idrætsklub, 4) den sociale baggrund fordeltagelse som idrætsaktiv, 5) motivation for atdyrke idræt. Af hensyn til at se på idrættenssundhedsmæssige dimensioner er desuden ind-draget en analyse af spørgsmålet om 6) sam-menhængen mellem helbred/trivsel og omfangaf idræts- og motionsdeltagelse.

Resultaterne fra denne del af undersøgelsenviste, at langt de fleste store skolebørn dyrkedemeget motion. • Næsten halvdelen (43 procent) dyrkede mere

end fire timers hård motion ugentlig. • To tredjedele af disse var aktive i klubber,

mere end halvdelen deltog i idrætskonkur-rencer.

• De fleste af de store skolebørn, som oftedyrkede motion, var medlemmer af idræts-klubber, men alligevel var 49 procent ikkemed i klubber, selv om de dyrkede hårdmotion mere end to timer ugentligt uden forskoletid.

• Motivation for at dyrke idræt/motion faldergenerelt inden for områderne: ‘at blive sun-dere’, ‘at komme i god form’, ‘at have detskægt’.

• Drenges motivation var oftest at være ‘godtil sport’, ‘glæde forældrene’.

• Pigernes motivation var oftest ‘at have detskægt’ og ‘at få nye venner’.

• Børn og unge, der dyrkede hård motion, motiveredes ofte af det ‘at vinde’.

• Over halvdelen af børn og unge kunne godtlide deres idrætstimer i skolen, men det læg-ger op til, at lige under halvdelene ikke er såbegejstret.

• Forældres og bedste venners motionsvanerhar stor betydning for, om børn og unge selvdyrker motion.

• Danske børn ligger lavt i motionsaktivitetersammenlignet med andre lande.

Resultaterne underbygges af andre internatio-nale undersøgelser, især de sidste resultater, derhandler om den social baggrund for idrætsdelta-gelsen og motivationen (Jensen & Due, 2003,107). At danske børn ligger lavere, hvad angåromfang og deltagelse i hård motion, end børnfra andre lande, vi normalt sammenligner osmed (jf. Currie et al, 2000), er alarmerende. FraHBSC-data fra 1998 viste det sig, at Danmarkligger på 17. pladsen blandt deltagerlandene.Fra sidste dataindsamling foretaget i 2002, somendnu ikke er publiceret, viser det sig, at detteforhold stort set er uændret, ligesom antallet afstore skolebørn, der dyrker hård motion, er fal-dende (jf. Due et al, 2003). Endvidere er dertendenser til, at især de store drenge i faldendegrad dyrker hård motion i mange timer ugentligt.

Page 20: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

20

Den påviste sociale ulighed i sundhed, somblandt andet knytter sig til omfanget af idræts-aktivitet, genfindes i den internationale littera-tur (jf. bl.a. Dishman, 1991). Det kan ikke ude-lukkes, at denne ulighed i motionsadfærd kanvære en af de medvirkende årsager til den socialeulighed i sundhed, der eksisterer blandt voksne.Men som HBSC-data antyder, er der også nyeproblemstillinger på vej vedrørende børns ogunges motionsvaner, som ikke kun kan tolkesud fra tesen om den sociale baggrunds betyd-ning. Der kan være tale om, at børn og ungefinder andre aktiviteter og tilbud mere attraktiveend idrætten. En problemstilling, som falderuden for denne artikels formål, men samtidig en problemstilling, som må tages op undersøgesnærmere, når de sundhedspolitiske strategiertages op til revision. Sammenfattende viste undersøgelserne imidler-tid, at idrætsaktive børn trives bedre både hel-bredsmæssigt og socialt end ikke idrætsaktivebørn. Men som tidligere antydet behøver for-klaringen ikke være selve idrætsdeltagelsen ogmotionen. Det kan også tolkes som, at det er deressourcestærke børn og unge, der dyrker idræt.En anden forklaring kan være, at børn og unge,der kommer i idrætten, derigennem får vennerog sociale netværk. Som i sig selv fungerer somsundhedsbuffere.Men hvordan er de faktiske sammenhængemellem omfang af idræts-/motionsaktivitet ogsundhed og trivsel?

Tabellen viser, at det at være fysisk aktiv gernei over 6 timer ugentlig er stærkt forbundet posi-tive sundhedsmæssige konsekvenser på alle indi-katorer. Vender vi tilbage til artiklens grund-problemstilling vedrørende de sociale forskellepå idrætsaktivitet og dens sundhedsmæssige kon-sekvenser, får vi herigennem yderligere sand-synliggjort den antagelse, at samfundets svagestesocialgrupper er udsatte på flere måder medsundhedsmæssige konsekvenser. Konklusionen underbygger og udvider den tid-ligere konklusion med idrættens sundhedsmæs-sige konsekvenser. Den sociale ulighed i sund-hed ser altså ud til, efterhånden som analyserneskrider frem, at være en yderst kompleks pro-blemstilling, som ikke lige lader sig forklareeller løse ved fx at foreslå mere ‘idræt til alle’.Resultaterne, der er lagt frem indtil, nu hargivet os nogle svar, men lægger også op til, atvi spørger videre: Hvordan oplever børn selvderes motionsaktiviteter, det vil sige, hvorfordyrker nogle børn motion – eller hvorfor ikke?Sådanne spørgsmål kan det kvalitative studiehjælpe os til at nærme os.

SUNDHED OG SÅRBARHED – STOREBØRNS BERETNINGER OM SUNDHED OGHVERDAGSLIV (JENSEN, 2002)

Vi har spurgt nogle udvalgte børn fra tre vidtforskellige slags social baggrund (lokalmiljøet,familien, gruppen) om deres grunde til at dyrkemotion – eller til ikke at gøre det. Oplysning-erne stammer fra en række interview med ungei 13-års alderen, som efter at have udfyldtHBSC-spørgeskemaet får lejlighed til selv atfortælle om deres sundhed. Undersøgelsen ind-drager også andre sundheds- og trivselsvariablersamt en række oplysninger om den sociale bag-grund, som den er defineret i artiklen. I detfølgende inddrages tre eksempler på, hvordanbørn og unge begrunder deres forhold tilmotion. To drenge og en pige fortæller omderes motionsvaner, og i beretningen inddragesderes forhold til det sociale.

TABEL 3Helbred og trivsel i grupper med forskellig ugentlig motions-aktivitet, (i %).

Lidt/ingen motion 3 timer 4-6 timer > 6 timer(0-1/2time)

Meget god form 10 13 22 41

Meget godt helbred 39 41 40 62

Føler sig lykkelig 23 31 37 45

Føler sig aldrig ensom 56 62 70 76

Page 21: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

21

Oskar har det godt med kammeraterne i skolenog fritiden, føler sig ‘in’ og som lidt af en‘trendsætter’. Han fortæller om sin sundhed oglivsstil, at det er vigtigt at gøre noget for sinsundhed. “Sporten er en rimelig vigtig interessefor mig, og jeg dyrker sport på eliteplan. Jeg vilgøre meget for at leve sundt”. Men selv omOskar er optaget af det sunde liv og motiveretfor at være fysisk aktiv langt mere end 6 timerom ugen, er han ikke ‘hellig’, som han siger.Det med “sport og mad er én ting, men jeg gårogså til fester, og ja, jeg drikker selvfølgelig lidtsammen med de andre”. Oskar vokser op i etsåkaldt ‘overklassemiljø’ og i en velhavendefamilie. Samtidig kan vi gennem beretningenhøre, at han oplever sine forældre som nogle,der altid er der og støtter ham økonomisk oggennem det også at være idrætsinteresserede.

Finn føler sig udsat i gruppen af jævnaldrende– han føler sig ‘udenfor’. Finn dyrker ikkeregelmæssigt motion, i klubber eller på andenmåde. Men når han er lidt trist til mode, dyrkerhan lidt motion for sig selv bare for at komme‘ovenpå’. Men ellers er Finns hverdagsliv “barelidt mere kompliceret end andres, hvis du for-står, hvad jeg mener. Jeg er ikke den store fest-person, jeg drikker kaffe og ikke alkohol, tilfester … og det er jo ikke helt normalt”. Finn erblevet mobbet indtil 5. klasse, og han har efter-hånden opbygget en selvforståelse, som udtryk-kes ved følgende: “jeg føler mig som lidt af enoutsider. De andre drenge … de fisker og går tilbowling og skydning og den stil … så lyder detjo ikke særlig ophidsende, det jeg gør … jeg teg-ner”. Finn vokser op i en ‘landligt miljø’ oguden at det udtrykkes direkte, så viser det sig,at forældrene ikke har store økonomiske mulig-heder for at støtte ham. I øvrigt fylder de utro-lig lidt, når Finn fortæller, så han søger socialkontakt hos andre voksne, på gården i nærhe-den, men isolerer sig fra jævnaldrende.

Susan ville egentlig gerne dyrke motion, huntænker ofte på, at det kunne være sjovt, menhun kan ikke tage sig sammen. “Jeg dyrker kunsport i skolen”. Susan er også lidt udenfor – ogkalder sig selv en ‘enspænder’. Det betyder “jeggår ikke til noget som helst sport, musik ellerandre fritidsinteresser. Ja, jeg ser jo fjernsyn, ogdet er jo ikke særlig godt … det er jo ikke nogetliv. Man burde jo gå til et eller andet sport.Men jeg er doven. Susan vender flere gange til-bage til samme tema. Det, der med “at jeg villerigtig gerne sport… men det er lige det, der medat kunne. Jeg har tit tænkt på fodbold, men jeghar hørt, at de der går til det, er startet for lang tid siden. Så de ved meget mere, og de kanmeget mere”. Susan er overbevist om, at hunikke er god nok, hverken i forhold til egensportslig formåen eller i forhold til de ‘andre’,som hun slet ikke mener, hun kan komme påomgangshøjde med. Og det er nok en af grun-dene til, at jeg ikke prøver”. Susan bor i sammelandlige miljø som Finn, men vi kan også gen-kende det samme fænomen især hos børn, dervokser op i et ‘hårdt belastet’ miljø, som er dettredje lokalmiljø børn i undersøgelsen. Susanbor alene med sin mor og oplever slet ikke atkunne hente støtte her. Moderen har ikke selvoverskud til at foretage sig noget aktivt, ‘tage sigsammen’, som Susan udtrykker det, og økono-mien gør, at de ikke melder sig ind i foreninger,men også kun sjældent tager nogle steder hen,eller oplever noget.

Vi kan tolke resultaterne ud fra de fire teser.

Aktørtesen, som ikke er så let at få øje på i dekvantitative undersøgelser, træder tydeligerefrem her. Det at foretage sundhedsfremmendevalg er ikke lige let for alle. Oskar har det for-nødne overskud både personligt og socialt til atforetrække en sundhedsfremmende livsstil ogvære meget bevidst om sine valg. Han har enstørre ‘frihed’ til at vælge, både fordi han vok-ser op i en familie, der støtter ham økonomisk,og gennem deres egen livsstil og opbakning.

Page 22: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

22

Finn forsøger også at foretage sunde valg, menfor ham falder det sværere, fordi har opbyggetden personlige forestilling om, at hans interesserikke er lige så gode som de andres, og idræts-aktiviteter sammen med jævnaldrende liggerham fjernt. Susan kan slet ikke foretage valg,selv om hun tydeligvis både er motiveret ogføler, det ville være det rigtige. Hun kan ikketage sig sammen og har lært det af sin mor, detmed ‘ikke at kunne tage sig sammen’.Netværkshypotesen er også let at få øje på i detkvalitative studie. Det, der betyder mest forbørns og unges valg af sundhedsvaner næst efterfamiliens livsstil, er gruppen af jævnaldrende.Både om man føler sig hjemme blandt de andre,og om man har nogle vaner og en livsstil, derlever op til gruppens normer. Marginaliseringshypotesen, som især er tydeligi Susans beretning, hænger sammen med de toandre hypoteser, og det ulykkelige er, at hvisidrætten i sig selv bliver en udstødningsmeka-nisme, kan den næsten forværre børns mang-lende overskud til at vælge idrætten og opnådet netværk og fællesskab, som dette ville inde-bære. Susan opfatter idrætsklubben som et sted,der kan være vanskeligt blot at henvende sig tilog blive deltager i. Man skal helst have væredeltager fra ganske lille, kende klubben, sports-grenen og have den rigtige adfærd, kunnen ogviden for at blive inddraget og føle sig hjemme.Måske ville Susan prøve den lokale fodbold-klub, men efter al sandsynlighed ville hun hur-tigt risikere at føle sig marginaliseret og droppeud igen hurtigt, medmindre hun er heldig, atman i den pågældende klub er opmærksom påden slags problemstillinger.

PERSPEKTIVER – IDRÆTTEN SOM SUNDHEDSFREMMENDE TILTAG

Analyserne har bidraget til yderligere sandsyn-liggørelse af antagelserne om, at idrætten skalses i forhold til de sociale forudsætninger, sombørn og unge møder idrætten med.

Det er således som vist ikke tilfældigt, hvemder vælger den ‘sunde adfærd’, dvs. er fysiskaktive og deltager aktivt i idrætten eller dyrkermotion, som en væsentlig del af hverdagen.Børn og unge, der stort set trives med tilvæ-relsen og mestrer dens udfordringer, er oftestkarakteriseret ved at være fysisk aktive og iøvrigt have en positiv sundhedsadfærd. Omvendtmøder vi en negativ eller opgivende sundheds-adfærd hos børn, der mangler overskud. Det erbørn, der marginaliserede i forhold til kamme-ratskabsgruppen, men også børn, der savnerfamiliestøtte og opbakning. Sidstnævnte grup-per er, som vi har set det gennem analysen,børn og unge, der tilhører de laveste socialgrup-per, og som derfor også savner de fornødne økonomiske og sociale ressourcer i lidt bredereforstand.Fundene giver anledning til at sætte fokus påbehovet for en fornyelse af forebyggelse, somsigter imod at intervenere over de sociale forud-sætninger for sundhed, nemlig: den sociale bag-grund i vid forstand (lokalmiljøet, institutio-nerne, familien) og i snævrere forstand (netværkog gruppens betydning for den enkeltes sund-hedsmæssige praksis). En forebyggelsesmæssigindsats, der søger udviklingen vendt, fra indivi-det som passiv modtager af fx. sundhedsoplys-ning (en slags klienter), til individet som socialaktør, må sætte ind over for såvel de sociale for-udsætninger som over for udvikling og støtte tildet enkelte barn og den enkelte unge.Vi har et samfund med stor udbygget viden ombørns sundhed, de bagvedliggende sociale miljø-forhold og netværk som hhv. positive eller nega-tive for sundhed, som vi har set det gennem deudvalgte undersøgelser, der er lagt frem her ogdiskuteret. Vi fået understreget, at der eksiste-rer ‘social ulighed’ ikke bare i sundhed, men ivalg af sundhedsadfærd. Gennem det kvalitativestudie er det endvidere gjort muligt at give børnog unge en stemme, som er med til at nuancerevores viden.

Page 23: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

23

En fornyet forebyggelsesmæssig indsats, dertager højde for disse fund, må bygge på øgetfokusering på følgende tre grundperspektiver:• Helhedsperspektiv • Aktørperspektiv • Netværksperspektiv.

HelhedsperspektivetTrivsel, sundhedsadfærd og helbred er i fokus,når forebyggelsesstrategier skal tages op til for-nyet overvejelse. Men som vi har set det her,skal sundhedsadfærd forstås som en helhed.Det vil sige, at børn med sundhedsproblemer erofte bærere af flere typer risikoadfærd, og der-for vil eksempelvis rygekampagner, motions-kampagner og kostkampagner måske nokbidrage med viden på enkeltområder, men ikkeløse problemerne, der er forbundet hermed.Ingen kampagner tager nemlig et nødvendigthelhedssyn og inddrager slet ikke den socialekontekst, hvilket i sig selv betyder, at den letforfejles. Hvis idrætten skal inddrages i detsundhedsfremmende arbejde, vil dette perspek-tiv lægge op til at sætte fokus på at styrkebørns og unges trivsel og mestring samtidigmed at søge strategier, der øger glæden ogmotivation for idrætsdeltagelsen. En af vejene idette arbejde er at bevidst fokusere på, hvordanidrætten undgår at blive en udstødningsmeka-nisme i sig selv.En tidlig indsats i daginstitutioner kunne væreen af vejene. De små børn kommer der og eralle lige interesserede i at bevæge sig brugekroppen, lege og være sammen med andre.Daginstitutionen kunne derfor blive en vigtigarena med hensyn til at starte børns idrætsinte-resser og gøre dem motiverede. Fysisk aktivitetkan med fordel inddrages som en naturlig del aflivsstilen og hverdagens indhold. Lige så vigtigtsom at børste tænder, vaske hænder og spisesundt. Denne form for indsats kunne medtænketværfaglighed. Fx kunne daginstitutioner ogskoler inddrages som en motivationsskabendearena for udvikling af interesse og motivationfor idræt og motion. Andre former for tværfag-lighed mellem faggrupper, psykologer, pædago-ger, lærere og sundhedspersonale, sundheds-konsulenter og idrættens praktikere er selv-følgelig alle relevante og vigtige samarbejds-partnere i udvikling af nye ideer.

Helhedssynet indebærer også, at politikere tagerfornyelser af sundhedsstrategier på dagsordenen,som går i retning af at styrke de sociale kon-teksters rammebetingelser, så idræt og motiongøres muligt at inddrage i alle sociale arenaerfor børn, så det ikke kun bliver et rent klub-mæssigt anliggende.

AktørperspektivetDette princip indeholder et krav om tiltro tilden enkelte. Problemet, hvis man ikke gør det,er, at man rammer forbi målgruppen. Ofte ermålgruppen for det forebyggende arbejde, somvi har set det, børn, der er bærere af en negativsundhedsadfærd, såsom lav eller ingen delta-gelse i fysisk aktivitet. Det er den samme gruppe børn, som af forskel-lige grunde ikke tager imod eller magter at gørenoget ved deres sundhedsproblemer. For demhober problemerne sig op, fordi de savner detpersonlige og sociale overskud, der skal til forat foretage de sunde valg. En forebyggelsesstra-tegi, der sigter imod at give disse børn og ungeviden om, hvor fortræffeligt det er at værefysisk aktiv 4-5 timer om ugen, lykkes efter alsandsynlighed ikke, fordi det er ikke et spørgs-mål om viden eller vilje, der afholder de særligtsårbare børn fra at foretage de sunde valg. Hvisen almindelig dagligdag er en kæmpe udfor-dring, kan det synes uoverkommeligt også atskulle tage sig af alle de gode råd. Eller hvis desamme børn og unge får en kampagne ind addøren, der fortæller om de ‘rigtige’ motionsva-ner, understreges det blot, at det, de gør nu,nemlig ingenting eller kun lidt fysisk aktivitet– er skadeligt og helt forkert. Sådanne budska-ber vil ofte i sig selv forværre problemet, idetbarnets følelse af magtesløshed og manglendeselvtillid forværres. Det bliver i den forebyggende indsats derforsærligt vigtigt, at barnet og den unge inddragessom aktør, med henblik på at de lære at udvikleegne kompetencer og forudsætningerne for triv-sel. Det vil sige, at voksne med ansvar for atstøtte børn i denne proces, tager barnet alvor-ligt, er lydhør over for dets visioner, drømme,håb og ressourcer. Forudsætningen for, at dettevil lykkes, er, at barnet og den unge virkeligføler sig taget alvorligt, hørt og medinddraget.

Page 24: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

24

Når det viser sig, at sundhed især bygger på deindividuelle forudsætninger, som handler omevnen til at mestre tilværelsen og tage magtenover eget liv, og at sundhedsadfærd udtrykker,hvorvidt dette lykkes, så vil den sundhedsfrem-mende indsats gå ud på at hjælpe børn og ungetil at opbygge denne evne til at ‘magte’ tilvæ-relsen og dens udfordringer. En empowerment-strategi vil være velegnet og sigte imod densociale kontekst. Det vil sige, at lokalmiljøet,skolen, familien og gruppen skal også i fælles-skab have muligheder for at styrke deres sam-lede ressourcer, og derigennem kunne opstillevisioner for det ‘sunde’ liv og handlestrategier.

NetværksperspektivetSocialt netværk har afgørende betydning forsundhedsadfærden, som vi har set det, og er dettredje og måske vigtigste perspektiv, idet detbinder de to foregående perspektiver sammen.En intens oplevelse af tilhørsforhold er, somvist, det, der har størst gennemslagskraft påbørns sundhed, både på trivsels- og sundhedsad-færdskomponenten og indirekte via oplevelse afselvværd og mestringsevner. Når vi inddragersocialt netværk som et vigtigt aspekt af forebyg-gelsen med idræt i fokus, drejer det sig om ind-satser, der indbygger tilknytning og fastholderbørn og unge i det idrætslige fællesskab. Det vigtige er at skabe en social kontekst, sombørn føler, at de hører til. Et sted, hvor der for-ventes noget af en, men også et sted, man bliverhentet ind i. Det er jo netop dette fællesskab,der mangler for børn, som trives dårligt, og somholder sig væk fra idrætten. Det gælder bådefor familien, gruppe, skolen og fritiden, atudsatte børn savner det fællesskab, der giverfølelsen af, at man har betydning som men-neske. Hvis det kan lykkes at skabe forebyg-gende indsatser, der indbygger tilknytningsdi-mensionen, flyttes vægten først rigtigt fra etindivid til et kulturplan. Herved er vi tilbage ihelhedssynet, som er lagt frem ovenfor.Endvidere ligger der i netværksperspektivet enbestræbelse på at inddrage gruppen i forebyg-gelsesarbejdet frem for den enkelte i en indivi-dualisering af problemerne. Sidstnævnte forslagvil ikke bare gavne den enkelte, men også øgemulighederne for en forebyggelsesmæssig ind-sats, som vil få større succes.

Ved denne fokusering kommer vi måske også endel af marginaliseringsproblematikken til livs.Det, at idrætten som social arena i sig rummeren risiko for udstødningsmekanismer ellerselektion, der ser ud til at ramme de svageste.Og dette er vel en af de største udfordringer,hvis idrætten skal være et forebyggende tilbudtil alle?

AFSLUTNING

Konklusionerne er meget tydelige. Børn og ungefra ringere sociale kår er fraværende i statistikkerom børn, der dyrker idræt som en del af densundhedsfremmende adfærd. Dette kan være entikkende bombe for vores folkesundhed i detdanske samfund. Hvis vi antager, at den givnesundhedsadfærd har tendens til at blive førtvidere fra barne- og ungdomslivet ind i voksen-livet, ser vi en risiko for, at de sociale forskellereproduceres og bliver til fortsatte forskelle ihelbred, trivsel og sundhed senere i livet.Det, vi ofte ser fremhævet som nogle af denorganiserede idræts goder og sundhedsmæssigefordele, er, at den indebærer muligheder for atudvikle sociale relationer, at have det sjovt sam-men med andre, lege og udvikle sig i fælles-skab, men det ser altså kun ud til at gælde forde ca. 80 procent ressourcestærke grupper ivores samfund. Mens de børn og unge, derbefinder sig i samfundets sociale yderpositioner,ca. 20 procent, slet ikke kommer i idrætten eller‘hægtes’ måske alt for hurtigt af igen, selv omde forsøger sig. En anden problemstilling, somtrænger til yderligere udforskning, er forholdet,at antallet af idrætsaktive store skolebørn ogunge ser ud til at være faldende fra 1998 til nu. Det vil sige, at ikke kun socialt udsattegrupper, men også andre børn og unge ser ud til at finde idrætten mindre attraktiv end deresjævnaldrende i andre lande. Så i en fornyelse af den sundhedspolitiske indsats, der vægteridrættens sundheds- og uddannelsesmæssigebetydning højt, må det anbefales at tage højde forde fremlagte problemstillinger, som for det førstegiver anledning til at fokusere på de udsattegruppers særlige behov. For det andet giveranledning til at tage idrættens organisationsfor-mer og rolle i de unges liv op til nye overvejelser.

Page 25: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

25

LITTERATUR

Currie, C (2000) (eds). Health and HealthBehaviour: Health Policy for Children andAdolescents issue. International Report. WHOPolicy Series.Due, P. (red.) (2003). Skolebørnsundersøgelsen2002. Rapport fra HBSC-data 2002 (in press). Dishmann, R. K. (1991). Determinants of parti-cipation in physical activity. In: C. Bouchard,R.J. Shepard, T. Stephens, J. R. Sutton & B. D.McPherson (eds.). Exercise, fitness and health.Champaign: Human Kinetics, 75-101.Holstein, B. (2003). Et enestående forsknings-projekt. I: Jørgensen, P.S., Holstein, B. & Due,P. (2003). Sundhed på vippen. En undersøgelse afde store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd.København: Hans Reitzels Forlag, 26-37.Holstein, B. (2003). Social uligheder i sundhedog trivsel. I: Jørgensen, P.S., Holstein, B. &Due, P. (2003). Sundhed på vippen. En undersø-gelse af de store skolebørns sundhed, trivsel ogvelfærd. København: Hans Reitzels Forlag, 37-49.Jensen, B. & Due, P. (2003). Børns motion,sundhed og trivsel. I: Jørgensen, P.S., Holstein,B. & Due, P. (2003). Sundhed på vippen. Enundersøgelse af de store skolebørns sundhed, triv-sel og velfærd. København: Hans Reitzels Forlag,106-119.Jensen, B. (2002). Sundhed og sårbarhed. Storebørns beretninger om sundhed og hverdagsliv.København: Hans Reitzels Forlag.Jensen, B. (1999). Kompetencebegrebet – anvendti en analyse af børns trivsel i eliteidrætten.København: Danmarks Lærerhøjskole.Jensen, B. & Hjorth Andersen, B. (1998). Børnog eliteidræt – i tal. Delrapportering afforskningsprojekt. København: Institut for Idræt. Jørgensen, P.S. (2003). Unge og sundhed – harvi et problem i Danmark. I: Jørgensen, P.S.,Holstein, B. & Due, P. (2003). Sundhed på vip-pen. En undersøgelse af de store skolebørns sund-hed, trivsel og velfærd. København: HansReitzels Forlag, 11-26.Jørgensen, P.S., Holstein, B. & Due, P. (2003).Sundhed på vippen. En undersøgelse af de storeskolebørns sundhed, trivsel og velfærd.København: Hans Reitzels Forlag.

Page 26: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

DE SUNDHEDSMÆSSIGEKONSEKVENSER AF INAKTIVITET

Page 27: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Lars Bo Andersen, lic. scient., dr. med., og Vivian Grønfeldt, cand. pæd. idræt og sundhed(Institut for Idræt – KU) og Karsten Froberg,lektor (Institut for Idræt og Biomekanik – SDU)

SAMMENFATNING

Fysisk aktivitet er vigtig for børns trivsel og sundhed i bredforstand. Biologiske effekter af motion er en forbedring af flere vigtigehormoners virkning. Mangel på aktivitet forringer virkningen afinsulin, hvilket medføre en forhøjelse af niveauerne i hjerte-sygdomsrisikofaktorer samt en forringelse af appetitregule-ringen, som kan føre til fedme. Følgesygdommene til fedmeskyldes i overvejende grad dårlig insulinfunktion, som ivæsentlig grad kan være forårsaget af fysisk inaktivitet. Ca. enfemtedel af danske børn har udviklet det såkaldte metaboliskesyndrom eller har et forstadie til det, hvilket kan komme til atudgøre et alvorligt sygdomsproblem i fremtiden. Et andet bio-logisk sundhedsproblem er relateret til knoglevækst, hvorknogletætheden skal opbygges medens man er barn for atmindske risikoen for senere knogleskørhed.Fysisk aktivitet er også en forudsætning for, at børn udvikleren god koordinationsevne og motorik generelt. Dette harbetydning for barnets trivsel, deltagelse i lege og sociale funk-tion. Den positive betydning, fysik aktivitet har for forskelligepersonlige variable såsom 1) motivation, følelsesmæssige ogaktiveringsmæssige forhold 2) kommunikative og sociale kom-petencer 3) koncentration, indre dialog, handlingsplanlægning4) selvopfattelse og mestring 5) generel livskvalitet, anses forat være empirisk relativt veldokumenteret.

BAGGRUND

Børns liv i Danmark har gennem de senere årtier ændret sig, i takt med og på linie med at levevilkår og livsstilsfaktorer forforældre generationen har ændret sig. Dagligdagen for bådebørn og voksne er karakteriseret ved, at fysisk aktivitet somen nødvendig del af et almindeligt hverdagsliv bliver stadigmindre. I denne situation indgår både sundhedsvidenskabelige,pædagogiske, psykologiske og sociologiske problemstillinger.Danske børn i 5-10-års alderen er generelt frie for sygdommesom sukkersyge (diabetes 2), hjertesygdom, kræft, knogleskør-hed (osteoporose) og andre af de sygdomme, som er påvist atvære relateret til fysisk inaktivitet hos voksne og ældre (1).

FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED

Page 28: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

28

I et nyligt afsluttet studie på 9-årige børn påvis-tes således, at konditionsniveauet, som er en godindikator for de sidste måneders fysisk aktivi-tet, hos den tredjedel med lavest kondition varvæsentligt lavere i slutningen af 1990’erne enddet var hos 9-årige midt i firserne (2).Forringelsen skal ses i lyset af, at niveauet irisikofaktorer for hjertesygdomme varierer medkonditionen. Således befandt 6 gange flere afbørnene med dårlig kondition sig i den øverstefjerdedel af flere risikofaktorer samtidig,sammenlignet med børn med god kondition.Dette rejser i sig selv problemstillinger, mender er andre og ligeså alvorlige konsekvenser af,at børn generelt bruger og oplever deres kropmindre. Herunder forskellige grundliggendepersonlige og sociale kompetencer, der kanknyttes til fremme af sundhed i bred forstand.

FORSKNINGSOMRÅDER

Essensen i begrebet fysisk aktivitet er bevæ-gelse. Bevægelse kan anskues som havende bådefysiske, neurologiske og psykologisk motiva-tionsstyrede dimensioner. Sættes dette ind i ensocial teoretisk forståelsesramme (3), kan deropstilles et flerdimensionalt afsæt for undersø-gelse af betydningen af fysisk aktivitet forbørns personlige og sociale trivsel.

BIOLOGISKE EFFEKTER AF FYSISK AKTIVITET

Fysisk aktivitet har betydning for stofskiftet.Stofskifterelaterede sygdomme er nogle af devigtigste og alvorligste sygdomsgrupper i for-hold til befolkningens sundhed, da de blandtandet dækker hjertesygdomme, type 2-sukker-syge og fedme, og dermed også udgør en bety-delig social og økonomisk belastning. Fysiskaktivitet virker gennem flere forskellige meka-nismer positivt på reguleringen af stofskiftet,men tilpasningerne foregår i forskellige tempi.

De mekanismer, som påvirkes, er stofskiftehor-moner, enzymer der virker på fedtstofskiftet,samt den insulinuafhængige sukkertransport(4). De vigtigste mekanismer er påvirkningen af stofskiftehormonerne insulin og adrenalin.Disse hormoner får større følsomhed, hvilketvil sige, at den samme mængde hormon har enstørre effekt. For insulins vedkommende bety-der det, at den mængde, som skal til for attransportere sukkeret i føden ind i cellerne,reduceres. Ud over funktionen i sukkertranspor-ten har insulin også en virkning på fedtdepone-ring i fedtcellerne samt på appetitreguleringen.Det betyder, at den forøgede mængde insulin,som netop findes hos de fysisk inaktive, øgerrisikoen for, at de bliver overvægtige eller fede.Samtidig påvirker insulinet blodtrykket, for-mentlig gennem nogle insulinsensitive celler ihypothalamus (mellemhjernen), som står i for-bindelse med nervesystemet, der igen påvirkerkredsløbsreguleringscentret (5). Det er muligt,at påvirkningen af adrenalinfølsomheden harden samme effekt på blodtrykket. Forhøjetinsulin har ligeledes en mulig virkning påkolesterolniveauet. Kolesterol er et fedt- og pro-teinstof, som transporterer fedt rundt i kroppenog blandt andet bruges til at lave cellevægge inye celler, men forhøjede niveauer af den “dår-lige” type af kolesterol (meget fedtholdig) øgeraflejringen på indersiden af karvæggene (athero-sklerose) og dermed risikoen for blodprop ihjertet. Forholdet mellem den dårlige og dengode kolesterol reguleres ved et enzym, somsidder på indersiden af de små blodkar (kapillæ-rer), og som forøges ved fysisk aktivitet. Somdet fremgår af ovenstående korte oversigt, så er der mange komplekse virkemekanismer affysisk aktivitet, som dog alle har en positiv indvirkning på sundheden (6).

Page 29: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

29

Den samlede effekt er, at der er en tendens til,at flere risikofaktorer for hjertesygdom “følgesad” (cluster-effekt). Det drejer sig specielt omhøjt blodtryk, overvægt og fedtstoffer i blodet.Dette kaldes også det metaboliske syndrom,som giver en stærk forøget risiko for hjertesyg-dom og type 2-sukkersyge. Det er nærliggendeat forestille sig, at disse risikofaktorer ophobersig hos den samme person, fordi de har en fæl-les årsag. Denne årsag skal primært findes i etforhøjet insulinniveau i blodet, da insulin harden ovenfor nævnte gennemgribende stofskifte-regulerende virkning. Forandringen i risikofak-torerne over de seneste 10-20 år skyldesændringer i livsstilsfaktorer og er ikke forårsa-get af genetiske ændringer. Gener ændrer sigover tusinder af år, medens antallet af personermed metabolisk syndrom er steget over en kortårrække. Fedme er en afledt effekt af dettemetaboliske kompleks, og fedme har ud over debiologiske forhold sociale konsekvenser for defleste.

HVORDAN STÅR DET SÅ TIL I BEFOLKNINGEN?

Det er et forholdsvis nyt fænomen at betragterisikofaktorerne samlet, og det er derfor sværtat beskrive, om ophobning af risikofaktorer erværre i dag end tidligere. Der er dog meget, dertyder på, at der er blevet flere overvægtige ogfede, hvilket kunne være et symptom på for-ringet metabolisk (stofskiftemæssig) regulering.Det er overvejende sandsynligt, at denne trendi antallet af overvægtige skyldes hormonelleforandringer forårsaget af manglende fysiskaktivitet, som igen forringer appetitreguleringen.Ved sammenligning af kostundersøgelser i dagmed tidligere undersøgelser har man ikke kun-net påvise en forøget fødeindtagelse i befolk-ningen eller en dårligere kostsammensætning idag i forhold til tidligere. Nogen egentlig kon-klusion kan der ikke drages, men ovenståendeantagelse af, at den manglende fysiske aktivitethar indflydelse på den hormonelle balance ogpå appetitreguleringen, er en meget sandsynligforklaring.

Selvom det ikke er muligt at beskrive trends ibefolkningen i forhold til ophobning af højeniveauer i flere risikofaktorer i samme personer,så kan man godt beskrive en status af risikofak-torerne i befolkningen. Det er vigtigt at gøredette for at få et indtryk af, hvor mange pro-cent der tilhører risikogrupper, hvor foran-dringer i livsstil kan forebygge senere sygdom.Dette er primært gjort hos børn. Trends i stof-skifterelaterede sygdomme som hjertesygdomog sukkersyge er beskrevet hos voksne (7,8).

I Danmark er der lavet flere undersøgelser afde metaboliske forhold hos børn og unge. Denseneste undersøgelse er “European Youth HeartStudy” (EYHS). I denne undersøgelse deltog i1997-98 ca. 1.000 9-15-årige børn fra Odense ogomegn (2). Konditionstallet måltes ved en maksi-mal cykeltest, og også de almindelige risikofak-torer for hjertesygdomme måltes. Da børn gene-relt har lavere værdier i alle risikofaktorerneend voksne, kan man ikke bruge de anbefaledegrænseværdier i risikofaktorerne i forhold tilhjertesygdomsrisiko til at definere, om børneneer i en risikogruppe. Man kan derimod analy-sere, om høje niveauer i forhold til de andrebørn forekommer i flere risikofaktorer samtidig,hvilket vil være en stærk indikator for forringetinsulinfølsomhed. I undersøgelsen defineredeman således et barn som værende i risikogruppe,hvis barnet i den pågældende faktor rangeredeblandt de øverste 25 %. Måler man på 5 risiko-faktorer, så vil en ud af 1.024 personer statistiskhave høje niveauer i samtlige faktorer, hvis risi-kofaktorerne er uden indbyrdes sammenhæng.Observerer man væsentligt flere end dette antalhos børnene, så skyldes det, at de er insulin-insensitive – altså at risikofaktorerne følges ad.Det er netop dette, man kan konstatere i EYHS.

Page 30: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

30

Selvom alle børnene stadig er sunde og raske, såhar 6 % af børnene en tilstand, som kan tolkessom metabolisk syndrom (fig. 6). Man finder enstor overhyppighed på ca. 8 gange af børn med4 eller 5 risikofaktorer (ud af 5 mulige). Ind-drages de børn, som har 3 risikofaktorer (fig. 7),og som kunne have en begyndende forringelseaf insulinfølsomheden, så tilhører 20 % dennegruppe. Uanset om gruppen med metabolisk syndrom er blevet større, eller om det altid har forholdtsig sådan, så bør denne tilstand tages alvorligt – specielt fordi antallet af personer med type 2-sukkersyge har udviklet sig eksplosivt, ogfordi en normal tilstand kan genoprettes blotved at være fysisk aktiv. Insulinfølsomhedenpåvirkes gennem træning inden for ganske korttid. Forbedringer på 30 % hos utrænede kanopnås inden for få måneder. Hvis først ekstremovervægt er udviklet, så bliver det imidlertidvæsentligt vanskeligere at genoprette, blandtandet fordi det bliver fysisk vanskeligt at laveeffektiv fysisk træning. Det er i denne situationogså særdeles vanskeligt at tabe sig gennemdiæt, fordi appetitreguleringen ikke fungererordentligt, og risikoen for at “tage på” igen erderfor meget stor. Det kan derfor på det kraftig-ste anbefales at forebygge, at børn bliver insen-sitive over for insulinen. Når man sammenlig-ner den fjerdedel af børnene, som har dendårligste kondition, med den fjerdedel, som harden bedste kondition, så finder man 10 gange såmange børn med ophobning af risikofaktorerhos de med dårlig kondition. Det samme er til-fældet, hvis man foretager de samme analyser iforhold til fedme. Fedmen kan betragtes sombåde et symptom og som årsag. Hvis en personkommer i dårlig kondition, forringes insulinføl-somheden, hvilket ofte fører til fedme, fordiappetitreguleringen forringes. Men er en personførst blevet fed, så udskiller fedtvævet yderli-gere nogle såkaldte cytokiner, som virker yder-ligere hæmmende på insulinfølsomheden.

12

10

8

6

4

2

0

Kondition

Odds ratio 9 og 15 år

(fra European Youth Heart Study)

25 % højeste 25 % o.m. 25 % u.m. 25 % laveste

FIGUR 6OR med høje niveauer i 4 eller flere CHD risikofaktorer i forhold til kondition (hos 15 %).

12

10

8

6

4

2

0

Kondition

Odds ratio 9 og 15 år

(fra European Youth Heart Study)

25 % højeste 25 % o.m. 25 % u.m. 25 % laveste

FIGUR 7OR med høje niveauer i 3 eller flere CHD risikofaktorer i forhold til kondition (hos 6 %).

Page 31: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

31

HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDITIONSTALLET I BEFOLKNINGEN?

Hos 9-årige findes kun én tidligere undersø-gelse at sammenligne med. Det er OdenseSkolebørnsundersøgelsen, som gennemførtes i1985. Her anvendtes de samme metoder tilbestemmelse af konditionen (9), som blevanvendt i 1997/98. Det gennemsnitlige kondi-tionstal for 9-årige piger har ikke forandret sig,men der er sket en polarisering. Der er blevetflere piger med ringe kondition, ligesom debedste er blevet bedre. Set ud fra et sundheds-mæssigt synspunkt er det ikke godt, fordi detkun er blandt de ringeste, at de metaboliskeproblemer eksisterer – og dem er der blevetflere af. Der er ikke nogen fysiologisk sund-hedsmæssig værdi af at forbedre konditionenhos de bedste. Hos de 9-årige drenge er der sketet markant fald i konditionen. Blandt den dår-ligste fjerdel er faldet således på 15 %. Kondi-tionstallet er et mål for den maksimale energi-omsætning per kilo legemsvægt, og det registre-rede fald dækker for halvdelens vedkommendeover en stigning i legemsvægten (fedt) og denresterende halvdel af forringelsen forklares udfra en mindre iltoptagelse. Som det fremgår afovenstående, så kan vægtforøgelse skyldes enforringelse i iltoptagelsen, fordi insulinfølsom-heden forringes.

Hos 15-årige findes der flere data. De ældsteundersøgelser går tilbage til 1938 fra USA (10),men der findes også senere studier fra bådeEuropa og USA med sammenlignelige målinger.Fra Danmark findes data fra 1983 (11), hvorkonditionstallet måltes med direkte måling afden maksimale iltoptagelse i et repræsentativtudsnit af 15-19-årige. Sammenholdt med EYHSkan man se, at der ikke er sket ændringer hos15-16-årige drenge i konditionstallet. Der ersåledes ikke sket nogen forringelse hos drenge

i denne aldersgruppe siden 1938, hvilket nokkan undre, set i lyset af dommedagsprofetierom fedmeepidemier (12). I EYHS er gruppen af15-årige (født 1982) vokset op i hjem, hvorpc’er ikke var almindelige, medens de var små.Det er muligt, at denne konklusion allerede skalrevurderes, når 9-års-gruppen fra EYHS er ble-vet 15 år, hvilket sker om et år. Hos de 15-årigepiger er der også sket en polarisering, men deringeste piger er på niveau med det, man så hospiger i 1983, hvorimod de bedste piger er bedreend tidligere set. Dette kan skyldes den forøgededeltagelse i organiseret idræt hos piger, samtden forøgede fokus på det at ‘være fit’ (13).

70

60

50

40

30

200 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Fig: Data er en sammenligning af Odense Skolebørns Undersøgelsen og EYHS.

VO2max (ml O2 min-1 kg-1) 1985 1997

Deciler af konditionstal

FIGUR 8Forandring over tid i VO2max hos 9-årige drenge.

70

60

50

40

30

200 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Fig: Data er en sammenligning af Odense Skolebørns Undersøgelsen og EYHS.

Deciler af konditionstal

VO2max (ml O2 min-1 kg-1) 1985 1997

FIGUR 9Forandring over tid i VO2max hos 9-årige piger.

Page 32: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

32

Man kan således konkludere, at forandringerneover tid i konditionstal ikke kan udtrykkes sim-pelt, men en generel tendens til en polariseringkan iagttages. Set ud fra et sundhedsmæssigtperspektiv tyder det på, at flere børn og ungehar så lav kondition, at deres insulinsensitiviteter forringet.

KNOGLESUNDHED HOS BØRN

Knogleskørhed eller osteoporose er et andetalvorligt sundhedsproblem, som i Danmark med-fører 300.000 hospitalssengedage om året ogforekomsten af brud i rygsøjle og hofte er stegettil mellem det dobbelte og firdobbelte i løbet af de sidste 20-30 år. Den stigende rate skyldesikke, at der er blevet flere ældre, men et reeltfald i knoglemassen og knoglekvaliteten fra generation til generation. Skønt det genetiskepotentiale står for op til 80 % af forandringen i knoglemasse, har faktorer som fysisk aktivitetog ernæring også indflydelse på tilvæksten afknoglemineral gennem barndommen og erbestemmende for den maksimale knoglemasse(peak bone mass). Den maksimale knoglemasse, der er opnået gennem barndommen og puberteten, er en af demest afgørende faktorer i risikoen for at udvikleosteoporose og frakturer. Det er påvist, at “highimpact” fysisk aktivitet af selv kort varighedforøger knoglemassen hos børn. Den fysiskeaktivitet, som har positiv betydning for knogle-massen, er således af en anden karakter endden, som har betydning for konditionen.Førstnævnte er mere styrkebetonede aktiviteterog sidstnævnte mere kredsløbsbelastende aktivi-teter. Der er med andre ord sikker viden om, at alle typer fysisk aktivitet kan have forebyg-gende værdi, men over for forskellige former for sygdomme.

Ovennævnte eksempler på sammenhængenmellem fysisk aktivitet og biologiske sund-hedsindikatorer giver en stærk baggrund for atforsøge at få fysisk inaktive børn til at væremere aktive. Det vil således være interessant,hvis den ophobning af risikofaktorer, som mankan påvise hos børn med dårlig kondition, kanreduceres gennem en mere generel interventioni folkeskolen. På denne måde er det praktiskmuligt at sikre forebyggelse bredt i de udsattemålgrupper. I Danmark er faget idræt obligato-risk på alle folkeskolens klassetrin. I forebyggel-sesøjemed er dette interessant, da de fysiskinaktive kan nås her. De helt inaktive møderikke op til idrætsforeningernes tilbud, måske pågrund af manglende succesoplevelser, og det ermeget vanskeligt at motivere denne gruppe til

70

60

50

40

30

VO2max (ml O2 min-1 kg-1) 1983 1997

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Fig: Data er en sammenligning af Ungdom og idræt fra 1983 og EYHS.

Deciler af konditionstal

FIGUR 10Forandring over tid i VO2max hos 15-årige piger.

70

60

50

40

30

VO2max (ml O2 min-1 kg-1) 1983 1997

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Fig: Data er en sammenligning af Ungdom og idræt fra 1983 og EYHS.

Deciler af konditionstal

FIGUR 11Forandring over tid i VO2max hos 15-årige drenge.

Page 33: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

33

fysisk aktivitet. Disse fysiologiske og struktu-relle forhold udgør en del af rationalet bagBallerupprojektet, der er en fireårig interven-tionsundersøgelse, som søger at belyse betyd-ningen af udvidet timetal i idræt på folkesko-lens yngste klassetrin. Undersøgelsen udmærkersig ved at have en meget stor forsøgsgruppesamt en kontrolgruppe. Inden for kort tid pub-liceres resultater på, om de metaboliske proble-mer allerede er til stede hos 6-årige, men dettager ca. 3 år, inden man kan afgøre, om en for-dobling og forbedring af idrætstimerne i skolener tilstrækkeligt effektivt til at forebygge såvelmetabolisk sundhed som knoglesundhed.

FYSISK AKTIVITET I FORHOLD TIL PERSONLIGE OG SOCIALE KOMPETENCER

Anskues motorik og motorisk kompetence somen del af begrebet fysisk aktivitet og kobles dettil psykologiske dimensioner så som identitet,selvopfattelse, personlige og sociale kompeten-cer foreligger en særdeles omfangsrig forskning(14,15).Den positive betydning fysik aktivitet har forforskellige personlige variable såsom 1) motiva-tion, følelsesmæssige og aktiveringsmæssige for-hold 2) kommunikative og sociale kompetencer 3) koncentration, indre dialog, handlingsplan-lægning 4) selvopfattelse og mestring 5) generellivskvalitet anses for at være empirisk relativtveldokumenteret (14,15). Der kan argumenteres for en indirekte sammen-hæng mellem fysisk aktivitet og kognitive pro-cesser som forudsætninger for læring, selv omdet indtil videre, på trods af en del empiriskforskning, ikke har været muligt at finde mereend svage til moderate sammenhænge mellemkognitive og motoriske kompetencer (14,16).Dette udgør en anden del af de problemstillingerBallerup-projektet ønsker at belyse yderligere.

Børns selvopfattelse, “self-concept”- har længeværet genstand for empirisk forskning (17).Børns selvvurdering har stor betydning forderes mestringsstrategier, håndtering af ople-velser af succes og nederlag og motivation ogkan derfor også ses som en væsentlig indikatorfor livskvalitet og trivsel. I samtlige teoretiske og empiriske konstruktio-ner af begreber om selvopfattelse indgår bevæ-gelse og fysik aktivitet/handlinger i en elleranden udtrækning, som et grundliggende ele-ment. Selvopfattelse fremstilles generelt i teori-erne som multidimensionalt med øget komplek-sitet med stigende alder og er især hos børnknyttet til bevægelse og fysisk aktivitet(18,19,20-22).

Naturligvis finder der en mediering stedmellem bevægelse, fysisk aktivitet og selvopfat-telse. Heri indgår personlige kognitive forholdhos barnet og ikke mindst sociale relationer ifamilien og barnets øvrige liv. Det er påvist, atf.eks. læreres forventninger til børnenes præsta-tioner har klar indflydelse på børnenes selvop-fattelse. Specielt er der korrelation mellemlærernes forventninger til børnenes fysiske præstationer og børnenes selvopfattelse (23).Der kan således være begrundede forventningerom, at fysisk aktivitet tilrettelagt i skoleregibl.a. med henblik på positiv indflydelse på bør-nenes selvopfattelse og deres sociale kompe-tence også vil have sundhedsfremmende poten-tiale i bred forstand.

I den nordiske undersøgelse “10 åringer iNorden” (24) operationaliseres begrebet socialkompetence v.h.a. en multiinformant og multi-variabel tilgang. En sådan metodisk fremgangsmåde vil sammenmed Ballerup-projektets psykosociale og socio-logiske data give mulighed for at undersøgesammenhænge mellem børnenes familie- ogskoleliv som grundlag for trivsel og sundheds-adfærd. Det er således tidligere vist, at børns valg ellerfravalg af idræt i deres fritidsliv er nøje forbun-det med familiemønstret, hvorfor det er relevantat undersøge i hvilken udstrækning en inter-vention i skoleregi på disse områder påvirkerdisse mønstre og vaner.

Page 34: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

34

Hovedparten af den empiriske forskning ifysisk aktivitets betydning for forskellige per-sonlige, psykosociale og sociologiske dimensio-ner baserer sig på beskrivende tværsnitsstudiereller kortvarige interventioner blandt unge ogvoksne ofte med belastede levnedsforløb. Der findes så vidt vides ingen undersøgelser pådette område, der benytter et design med kon-trolgruppe, et tilstrækkeligt langt tidsforløb,samt en gruppestørrelse, som har kunne sikrevalide konklusioner. Disse kriterier vil forment-lig være opfyldt i Ballerupprojektet, og den 4-årige intervention i Ballerup Kommune rummersåledes mulighed for at uddrage mere og helt nyviden om disse forhold blandt mindre børn fraen stor almen population med kontrolgruppe.

REFERENCER

1. US Department of Health and HumanServices. Physical activity and health: a report of the Surgeon General. U.S.Department of Health and Human Services.Atlanta, Center for Disease Control andPrevention, National Center for ChronicDisease Prevention and Health Promotion.1997.

2. Wedderkopp N. Cardiovascular risk factorsin Danish children and adolescents. A community based approach with a specialreference to physical fitness and obesity.Institute of Sport Science and ClinicalBiomechanics, University og SouthernDenmark. 2000.

3. Magnusson D. Individual developmentfrom an interactional perspective: A longit-udinal study. Hillsdale, New Jersey,Lawrence Erlbaum Ass. Publishers. 1988.

4. Booth F.W., S.E. Gordon, C.J. Carlson,M.T. Hamilton. Waging war on modernchronic diseases: primary preventionthrough exercise biology. J Appl Physiol;88: 774-787. 2000.

5. DeFronzo R.A., E. Ferrannini. Insulin resist-ance. A multifaceted syndrome responsiblefor NIDDM, obesity, hypertension, dysli-pidemia, and atherosclerotic cardiovasculardisease. Diabetes Care; 14: 173-194. 1991.

6. Saltin B., J.W. Helge. Skeletmuskulaturensmetaboliske kapacitet og sundhed. UgeskrLæger; 162: 2159-2164. 2000.

7. ACSM. Exercise and type 2 diabetes.Position stand. Med Sci Sports Exerc; 32: 1345-1360. 2000.

8. Sjøl A., K.K. Thomsen, M. Schroll, L.B.Andersen. Secalar trends in AMI in relationto physical activity level in the generalDanish population. Scand J Med Sci Sports;in press. 2002.

9. Hansen H.S., N. Hyldebrandt, K. Froberg,J.R. Nielsen. Blood pressure and physicalfitness in a population of children – theOdense Schoolchild Study. J HumHypertens; 4: 615-620. 1990.

10. Robinson S. Experimental studies of physical fitness in relation to age.Arbeitsphysiologie; 10: 251-323. 1938.

11. Andersen L.B., P. Henckel, B. Saltin.Maximal oxygen uptake in Danish adole-scents 16-19 years of age. Eur J ApplPhysiol; 56: 74-82. 1987.

12. Thomsen B.L., C.T. Ekstrøm, T.I.A.Sørensen. Development of the obesity epidemic in Denmark: cohort, time and age effects among boys born 1930-1975.Int J Obesity; 23: 693-701. 1999.

13. Fridberg T., K. Drottner. Mønstre i mang-foldigheden: de 15-18 åriges mediebrug.98-102. Copenhagen, Borgen. 1997.

14. Moser T. Skaper fysisk aktivitet kloke ogselvsikre mennesker? Sport og Psyke;(august): 14-22. 2000.

15. Gruber J.J. Physical Activity and Self-esteem Development in Children: A Meta-Analysis. American Academy of PhysicalEducation Papers; 19: 30-48, Campaign, IL:Human Kinetics. 1986.

16. Moser. T. Hvis du ikke har det i beina, hardu det da heller ikke i hodet? Kroppsøving;(1): 26-32. 1998.

17. Harter S. The Construction of the Self, A Developmental Perspective. New York,London, The Guildford Press. 1999.

Page 35: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

35

18. Harter S. The Perceived Competence Scalefor Children. Child Development; 53: 87-97. The Society for Resssearch in ChildDevelopment. 1982.

19. Harter S., R. Pike. The Pictorial Scale ofPerceived Competence and SocialAcceptance for Young Children. ChildDevelopment; 55: 1969-82. 1984.

20. Marsh H.W. Physical Self DescriptionQuestionnaire: Stability and DiscriminantValidity. Research Quarterly for Exerciseand Sport; 67 (no 3): 249-64. The AmericanAlliance for Health, Physical Education,Recreation and Dance, 1996.

21. Marsh H.W., G.E. Richards, S. Johnson, L. Roche, P. Tremayne. Physical Self-Description Questionnaire: PsychometricProperties and a Multitrait-MultimethodAnalysis of Relations to ExistingInstruments. Journal of Sport and ExercisePsychology; (16): 270-305. 1994.

22. Marsh H.W., R.G. Craven, R. Debus. Self-concepts of Young Children 5 to 8 Years ofAge: Measuremetn and MultidimensionalStructure. Journal of Sport and ExercisePsychology; 83(3): 377-392. 1991.

23. Gallahue D.L., J.C. Ozmun. UnderstandingMotor Development. 317-333. QuebecorPrinting Book Group, Fairfield,MCB/McGraw-Hill. 1998.

24. Bache-Hansen E., T. Ogden. 10 -åringer iNorden Kompetanse, risiko og opvekst-miljø. 1. 1998.

Page 36: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Et globalt perspektiv med fokuspå Active Living.

Af Finn Berggren – forstander på Gerlevidrætshøjskole og medlem af den internationalestyregruppe for WHO’s Global Initiative forActive Living.

SAMMENFATNING

Danskernes trang til inaktivitet er ikke en enkeltsstående, menafspejler den øvrige verden. Denne udvikling slår også igennempå skoleområdet, hvor Berlin Agenda for Action (1999) er medtil at sende budskabet om et fagområde i global krise. Genereltlider faget under at blive opfattet som et lavstatusfag og ansesfor at være en nonproduktiv uddannelsesaktivitet, og den gene-relle vurdering er, at børn bliver undervist af fagligt svageundervisere. WHO har imidlertid vist sig som en positiv med-spiller på idrætsbanen med en global strategi for Active Living,hvor det positive budskab om et aktivt hverdagsliv i og omkringskolen bliver understøttet med beskrivelse af klare forudsæt-ninger for succes med implementering af strategien.

Trine: “Jeg har hørt, at sport er en karikatur af livet”.Søren Brun: “Så er jeg mere rolig. Jeg var bange for at den var livet”Schultz “Radiserne”

INDLEDNING

Udgangspunktet for at sætte fokus på børn, unge og motion iet globalt perspektiv hænger sammen med, at mange interna-tionale og nationale undersøgelser samstemmende har påpeget,at deres respektive befolkninger gennem de sidste 30-40 år istigende grad er blevet fysisk inaktive.I denne artikel anlægges et helhedssyn på begreberne fysiskaktivitet og motion. Overordnet kan fysisk aktivitet betragtessom en adfærd i modsætning til fysisk form, der er en egen-skab, som individet besidder eller opnår, og som gør denenkelte i stand til at gennemføre dagligdagens fysisk betingedeopgaver og samtidig giver mulighed for deltagelse i en ellerflere former for idræt og motion. Fysisk aktivitet defineressom enhver belastning, der øger energiomsætningen væsentligtover organismens hvileniveau (Bouchard 1993). Det betyder,at der i begrebet indgår mange andre aktiviteter end alminde-lig træning og motion, eksempelvis gang, cykling, fysisk kræ-vende arbejde og havearbejde. I forhold til dette syn på fysiskaktivitet vil personer, der i dagligdagen kun bevæger sig megetlidt og i stor udstrækning lader sig transportere af motorise-rede hjælpemidler, blive betegnet som fysisk inaktive.

BØRN, UNGE OG MOTION

Page 37: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

37

Det er i dette perspektiv, at begrebet activeliving (aktiv hverdag eller aktiv livsstil) giver enforståelsesramme for såvel idrætten som motio-nen og den bredtfavnende fysiske aktivitet.

ALARMKLOKKERNE RINGER

En europæisk undersøgelse fra 1998 (Foster2000), der sammenligner aktivitetsniveauet hosden voksne befolkning i 14 europæiske lande,viser, at lidt over 20 % af voksne danskere erfysisk inaktive i en typisk uge.Gennemsnitsværdien for de 14 lande ligger påca. 30 % inaktive. Undersøgelsen viser også, atden mest aktive befolkning er den finske, hvorkun 10 % er inaktive, mens portugiserne er denmindst aktive befolkning med over 60 % inak-tive. Danmark ligger med 20 % inaktive såledespænt under gennemsnittet af inaktive voksne iEuropa.Billedet af de danske børn og unges fysiskeaktivitetsniveau er mere modsætningsfyldt. Derhar aldrig før været så stor en del af børn ogunge (71 %), der deltager i organiseret idræt,samtidig med at hver sjette barn udelukkendedyrker uorganiseret idræt (Lorentzen 2000,DIKE 1994. Knud Larsen 2002). Til trods fordette har alarmklokkerne vedrørende risici vedbørns inaktivitet aldrig været stærkere. Sammen-lignes de enkelte aldersgrupper indbyrdes, erder utrolig stor variation i tallene fra alders-gruppe til aldersgruppe. Børn og unges delta-gelse i motions- og idrætsaktiviteter kulminererallerede i 12-års-alderen, hvor næsten 90 % afsamtlige børn dyrker idræt og motion, men her-efter falder deltagelsen frem til 17-års-alderen,hvor 46 % angiver, at de dyrker idræt og motion(Larsen 2000, Ottesen 2000). Sammenholdesdette med billedet af, at en stadig større andelaf børn bliver “bagsædebørn”, dvs. at de bliverkørt til og fra skole samt til deres idrætsaktivitet,aftegner der sig konturerne af et aktivitetsniveauhos 15-20 % af børnene, der må formodes athave en negativ indflydelse på børnenes gene-relle sundhedsmæssige udvikling.

Heldigvis er glæden og begejstringen over atrøre sig endnu til stede hos de fleste mennesker,men udbyttet af de fysiske udfoldelser rækkerud over de umiddelbare positive oplevelser vedat dyrke idræt og motion. Som det vil fremgå afandre artikler i denne antologi, er der en vok-sende dokumentation for fysisk aktivitets fore-byggende effekt på en lang række sygdomme –ikke mindst livsstilsbetingede sygdomme. Deinternationale konsensuskonferencer er sammen-faldende enige om at anbefale 30 minutter mode-rat fysisk aktivitet om dagen for voksne og optil en time for børn – helst alle ugens dage –som en af de væsentligste sundhedsfremmendefaktorer for den inaktive del af befolkningen.

INTERNATIONALE PERSPEKTIVER

Den internationale bevågenhed på fysisk aktivi-tet blev tydeliggjort, da generalsekretæren forFN’s sundhedsorganisation, WHO, dr. GroHarlem Brundtland, i 2001 bekendtgjorde, atder blev udnævnt en verdenssundhedsdag,“Move for Health”, med den begrundelse, at ensådan dag ville give særlig opmærksomhed påhvorledes fysisk aktivitet kan influere på denenkelte og lokalsamfundets generelle sundhedog velvære. Erfaringen fra denne internationalemærkedag har bevirket, at dr. Gro Brundtlandhar indstillet, at det bliver en årlig tilbageven-dende begivenhed. Dagen blev i øvrigt ikkemarkeret i Danmark.Samtidig med at vi har været så optaget af desygdomsforebyggende aspekter ved motion erder meget, der tyder på, at vi har glemt at se på,hvilke sociale og kulturelle aspekter der spærrerfor, at vi kan få flere inaktive børn og unge tilat bevæge sig lidt mere.Internationale organisationer har ellers råbt højtom problemstillingen, bl.a. International Councilof Sports Science and Physical Education, der påsit verdenstopmøde i Berlin i 1999 satte fokuspå tilstanden og effekten af idræt/fysisk aktiviteti skole-/uddannelsessystemet på globalt plan(ICSSPE, 2001). Det er ikke opmuntrende læs-ning. Budskabet giver en klar oplevelse af etfagområde i global krise. I 92 % af de 126 lande,

Page 38: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

38

der indgår i undersøgelsen, er idræt lovmæssigtindført i skolesystemet, men globalt er 30 % afde tildelte idrætstimer blevet afløst af andrefag. Generelt lider faget under at blive opfattetsom et lavstatus fag og anses for at være ennonproduktiv uddannelsesaktivitet, og den gene-relle vurdering er, at børn bliver undervist affagligt svage undervisere. Den generelle ned-skæring på økonomiske midler til udvikling afidrætten i skolen influerer på såvel kvantitetensom kvaliteten af idrætsundervisningen, og deter kun i 31 % af verdens lande, at der kan talesom relevante faciliteter. Topmødet i Berlin sattefokus på begrebet Quality Physical Education,der efter deltagernes debat kun kunne opnås ved: veluddannede undervisere, nødvendig tidafsat i skemaet, motiverende undervisnings-materialer og faciliteter, støtte fra det omgivendemiljø, og sammenhæng med efterskoletids-aktiviteter. Såfremt intentionerne til QualityPhysical Education bliver en realitet, vil udsag-net “Learning to move/move to learn” bliveopnåeligt.I den konkluderende agenda – “Berlin Agendafor Action” – fremhæver deltagerne vigtighedenaf idræt som en livslang uddannelses- og udvik-lingsproces og understreger samtidig, at fagligeorganisationer bør påvirke til øget fysisk aktivi-tet på nationalt plan. Tidspunktet for topmødetvar velvalgt, for samme år blev “Berlin Agendafor Action” præsenteret og godkendt som ind-satsområde på en konference for undervisnings-ministre og embedsmænd med ansvar for idræti undervisningssystemet – MINEPS III,Uruguay, 1999. Ministermødet vedtog yderli-gere at anbefale alle medlemslande – herunderDanmark – at øge investeringen og forbedreundervisningsmaterialer og infrastruktur indenfor idræt/fysisk aktivitet i skole-/uddannelses-regi. Ministermødet pålagde også UNESCO atvære den drivende kraft i en øget opmærksom-hed på værdien af idræt med henvisning tilUNESCO’s The International Charter ofPhysical Education “…one of the essential condi-tions for the effective exercise of human rightsis that everyone should be free to develop andpreserve his or her physical, intellectual andmoral powers, and that access to physical edu-cation and sport should consequently be assu-red and guaranteed for all human beings”.

WHO BLIVER SYNLIG PÅ DEN FYSISKE ARENA

Alle parter inden for den frivillige idræt, under-visningssektoren eller på det politiske niveau,der arbejder med formidling af idræt/fysiskaktivitet, får i disse år en uventet hjælp fraverdenssundhedsorganisationen WHO, dernetop har lanceret en ny strategi The WHOGlobal Initiative for Active Living (WHO,1998). Den spændende nytænkning ligger iselve overskriften Active Living, hvor budskabetsignalerer en aktivitet og ikke en løftet pege-finger om sundhed, som det ofte fremstår i deklassiske initiativer Sund By, Sund Skole,Sunde arbejdsplader osv.Baggrunden og inspirationen til denne strategihviler på en overbevisning om, at fysisk aktivi-tet har stor betydning for sundhed, funktions-evne og trivsel blandt mennesker og i lokalsam-fundet. Men en realisering af disse mulighederkræver udarbejdelse af politikker og program-mer, som imødekommer forskellige befolkning-ers og samfunds behov og muligheder på enkulturel relevant måde. Hovedformålet med WHO Global Initiative forActive Living er at:• styrke den verdensomspændende indsats for

sundhed gennem fysisk aktivitet• yde støtte til udarbejdelse af nationale poli-

tikker, strategier og programmer• yde støtte til fremme af aktivitetsprogrammer

i lokalmiljøer• udvikle lokale, nationale, regionale og inter-

nationale støttende netværk med deltagelse afoffentlige og private institutioner

• fremme udbredelsen af den eksisterendeviden om udbyttet af en aktiv hverdag ogstøtte udviklingen af ny viden.

I den officielle hensigtserklæring understregesdet, at opgaven kun kan udføres ved at gørebrug af mange forskellige partners kundskaber,erfaringer, initiativer og ressourcer – det væresig fra såvel den offentlige som den private sektor på lokalt, nationalt, regionalt og interna-tionalt niveau. Denne tilgang har sin oprindelsei den måske mest citerede sundhedspolitiskekonference, der blev afholdt i Ottawa i 1986.

Page 39: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

39

Det såkaldte Ottawa Charter opfattes som værende banebrydende for begrebet sundheds-fremme, hvor den bærende holdning er, atsundhed er en ressource, der giver overskud ihverdagen. Den markante strategi var nytænk-ende på flere områder, men bl.a. fremhæves følgende strategielementer:• Behovet for sund offentlig politik• Behovet for støttende miljøer• Forbedring af den enkeltes kompetence• Flere tiltag i lokalsamfundet• Omstilling i sundhedsvæsenet

Et umiddelbart logisk og måske enkelt udsagn,men det løfter sundhedsbegrebet ud af en syg-domsfikseret og behandlerorienteret relation,samtidig med at behovet for nytænkning på detsundhedspolitiske område bliver synliggjortmed mulighed for at inddrage sammenhængemed fysisk aktivitet. Inspireret af strategiernetil sundhedsfremme nævnt i Ottawa Chartretopstod en praktisk orienteret organisations-model: “Settings for Health approach”. Dennetilgang stiller spørgsmålet: “Hvordan skaber visundhed i vores miljø?” Og her tænkes såvel pådet personlige som på det lokale miljø.Tilgangen er orienteret mod velvære, trivsel og øget kompetence. “Settingsmodellerne” harfølgende til fælles: Der er et politisk eller stra-tegisk perspektiv, der er fokus på ændringer aforganisatoriske eller institutionelle forhold, derskal udbygges et samarbejde mellem sektorer,fagområder og politiske/faglige beslutningsta-gere, og endelig skal lokalmiljøets medvirken og kompetence fremmes. “Settings for Health – modellen” er blevet anvendt over hele verdenog ikke mindst i en række sundhedsfremmendeWHO-netværker som Sund By-netværket, Densundhedsfremmende skole, Sunde hospitaler,Den sundhedsfremmende arbejdsplads og lige-ledes i Active Living-strategien har den haftstor anvendelighed.

Det blev besluttet i styregruppen for ActiveLiving-strategien, at det første initiativ skullesætte fokus på strategiens indflydelse på skole-området. Med støtte fra bl.a. det danske kultur-ministerium lod WHO udarbejde en særligstrategi, “Promoting Active Living in andthrough Schools – Policy Statement andGuidelines for Action”, hvori det understreges,at fysisk aktivitet er en grundlæggende rettig-hed for et hvert barn og ungt menneske, og atskolen og dens placering i lokalmiljøet er detbedste sted til at forøge fysisk aktivitet blandtbørn og unge.Det overordnede formål med “Active Living inand through Schools” er at give børn grund-laget for en livslang aktiv tilværelse, at skabe og forøge trivsel og sundhed hos eleverne og atgive mulighed for oplevelsesrige, sjove og socialerelationer. Det vækker opmærksomhed, at eninternational organisation som WHO vælger atfremhæve behovet for, at aktiviteterne skalvære sjove og oplevelsesrige, men der er en klarforståelse for, at en vedvarende adfærdsændringi denne målgruppe – eller for den sags skyld ialle målgrupper – kun opnås, hvis aktiviteternebliver oplevet som motiverende.

Det er WHO’s opfattelse, at strategien ActiveLiving In and Through Schools giver følgendeoverordnede fordele for såvel eleverne som forskolemiljøet:• forbedring af den fysiske form og generelle

sundhedstilstand• forebygge mulige sygdomsrisici• en styrkelse af selvværd og psykosocialt

velvære• nedbringelse af risikoen og belastningen ved

en forøget stillesiddende tilværelse• mulighed for en forbedret kommunikation og

interaktion såvel mellem eleverne indbyrdessom mellem undervisere og elever

• mulighed for at styrke undervisning og ind-læring i andre skolefag.

Page 40: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

40

FORUDSÆTNINGER FOR SUCCES

I virkelighedens verden kan WHO ikke pålæggenogen medlemslande at indføre den nævntestrategi, men blot henstille eller i det mindstehåbe på, at der er politikere eller sundheds- ogidrætspolitiske ildsjæle, der vil formidle bud-skabet til omverdenen.Denne erkendelse ligger til grund for, at WHOopstiller en række forudsætninger for en succes-fuld implementering af strategien Active LivingIn and Through Schools:

A Commitment, støtte og engagement på mangeniveauer såvel nationalt som regionalt og lokaltPå det politiske plan er der behov for:• politisk bevidsthed om værdien og behovet

for regelmæssig fysisk aktivitet• ændring af love og bekendtgørelser til

en forbedring af såvel fagets status som defaciliteter og økonomiske rammer, som fagetfungerer under

• at amtslige og kommunale direktiver tilsva-rende støtter initiativer til forbedring af øgetfysisk aktivitet

• at sikre relevante tidsrammer for idræt ogmotion såvel i skoleregi som i efterskoletids-aktiviteter

• ansættelse af en vejleder på nationalt plan til implementering af strategiens ide

• udvikling af en uddannelsesstruktur, der sikrer uddannelsen af kompetente lærere

• at igangsætte muligheder for fysisk aktivitet for lærere og medarbejdere på skolen

• vedvarende og koordineret involvering afandre nøglesektorer som sundhed, sport,uddannelse, kultur, transport og miljø

• at involvere familien som relevant rollemodelog støtte

• at inddrage medierne.

B Integrere Active Living som begreb i den bestående sundhedsstrategi “Den sundheds-fremmende skole”Det europæiske netværk af sundhedsfremmendeskoler, som Danmark tilsluttede sig i 1992,omfatter i dag ca. 40 lande med hvert sit omfat-tende nationale og regionale netværk af skoler.Selv om idrætsundervisning og muligheden forat fremme fysisk aktivitet på skolen var et vig-tigt element i strategien bag “Det europæiskenetværk af sundhedsfremmende skoler”, frem-stod det i begyndelsen ikke særlig tydeligt i detdanske netværk. Dette har imidlertid ændret sig,efterhånden som de amtslige netværk er blevetstærkere – men der er stadig et stort behov foridrætslærere, der kan og vil være med til at“sætte dagsordenen”, når projekter inden for“Den sundhedsfremmende skole” skal realiseres. Inspireret af de positive erfaringer med euro-pæiske netværk og skolen som “Setting forHealth” tog WHO i midten af 90’erne initiativettil at igangsætte WHO’s Global School HealthInitiative. Dette initiativ fik ekstra vind i sejl-ene, da det lykkedes at samle eksperter og poli-tiske beslutningstagere fra de 7 lande, der til-sammen har halvdelen af verdens børn i denskolepligtige alder. Det blev her besluttet atarbejde for en skole, der kan karakteriseres som“a school that is constantly strengthening itscapacity as a healthy setting for living, learningand working” (Desmond O’Bourne m.fl. 1996).Implementering af Active Living-strategien iovenstående netværk skal vurderes ud fra natio-nale og regionale forhold, traditioner og behov.

C Uddannelse og efteruddannelse af idrætslærereog andre relevante personalegrupperDe involverede faggrupper skal alle have mulig-hed for at blive undervist i den faglige og doku-menterede baggrund for Active Living-strategien.Målet er at sikre et uddannelsesniveau, hvor såvelden idrætsfaglige som den færdighedsorienteredeviden er suppleret med en sundhedsfaglig videnom de psykosociale aspekter ved idræt/fysiskaktivitet. Det er et gennemgående tema iWHO’s Active Living-strategi at der er et stortbehov for uddannelse og ikke mindst efterud-dannelse, hvis de opstillede mål skal opfyldes.

Page 41: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

41

D Monitorering og evalueringFormidling af fysisk aktivitet i og omkring skolen er så vigtigt et element i Active Living-strategien, at politikerne ikke kan nøjes med atfremme muligheden, men også bør sikre, at ini-tiativerne bliver fulgt op med en registrering og evaluering. Det er væsentligt at vide, om deopstillede mål er opnået, og hvordan tilfreds-hedsgraden er hos de involverede parter (børn,forældre, lærere, politikere etc.). Der skal såle-des gennemføres en systematisk opsamling aferfaringer og data ved implementeringsfasenefterfulgt af en evaluering af selve “udbyttet”af fysisk aktivitet. Resultatet af evalueringen errelevant og brugbart for politikere, skolelærereog byplanlæggere/arkitekter. Det er ofte økono-misk krævende at gennemføre evaluering, mendet er bedre at finde evalueringsmetoder af mereenkel karakter end at undlade en evaluering.De indsamlede data og informationer kan inspi-rere til justeringer og ændringsforslag såvel påskolen som hos skolepolitikere ogarkitekter/byplanlæggere.

Aktører i idrætsverdenen og i uddannelsessek-toren har fået en usædvanlig støtte fra sund-hedsverdensorganisationen og i det dokumente-rede udbytte af fysisk aktivitet, og i stedet foren berøringsangst for begrebet sundhed burdealle aktører og faglige organisationer glæde sigover, at man har fået endnu en streng at spillepå sammen med de traditionelt fremhævedeværdier af idræt og idrætsundervisningen i skolen.

“Gadehjørner har reddet mange unge fra at dyrke sport”Jytte Abilstrøm

LITTERATUR

Bouchard C, Shephard R.J, Stephens J. (editors)Physical activity, fitness and health. Consensusstatement. Champaign IL: Human KineticsPublishers 1993.Centers for Disease Control and Prevention(CDC). Guidelines for School and CommunityPrograms to Promote Lifelong Physical ActivityAmong Young People. Atlanta, Georgia: U.S.Department of Health and Human Services 1997.DIKE. Danskernes sundhed mod år 2000:Sundhedsadfærd, Sundhedstilstand, Sygelighed.Dødelighed, Levevilkår. København: DanskInstitut for Klinisk Institut 1994.Foster C. Guidelines for Health-EnhancingPhysical Activity Promotion Programmes.Tampere: HEPA, The UKK Institute for HealthPromotion Research 2000.Larsen K. Befolkningens Idrætsdeltagelse. En analyse af befolkningens idrætsdeltagelse baseretpå Socialforskningsinstituttets kultur- og fritids-undersøgelser. Slagelse: Idrætsforsk 2000.Lorentzen K. Danskernes motions- og idrætsvaner.Notat, København: Sundhedsstyrelsen 2000.O’Bourne, Desmond, et al, WHO’s GlobalSchool Health Initiative, World Health, no 4,WHO, CH 1211, Geneva, Switserland, 1996.Ottesen L. Børn, Idræt og hverdagsliv – i tal ogtale. København: Institut for Idræt 2000.Pate RR, Pratt M, Blair SN, et al. PhysicalActivity and Public health: A recommendationfrom the Centers for Diease Control andPrevention and The American College of SportsMedicine. JAMA 1995; 273(5): 402-407.Physical Activity and Health – A Report of theSurgeon General. Atlanta: US Department ofHealth and Human Services & The President’sCouncil on Physical Fitness and Sports. US 1996.Sundhedsministeriet, Regeringens Folkesundheds-program – 1999-2008. København: Sundheds-ministeriet 2000.WHO, Active Living, Promoting Active Living In and Through Schools – Policy Statement andGuidelines for Action, Report of a WHOMeeting, Esbjerg, Denmark, WHO/2000.World Summit Physical Education, The BerlinAgenda for Action for Goverment Ministers,Results and recommendations, ICSSPE, Berlin,2001.

Page 42: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

BØRN, BEVÆGELSEOG IDRÆT – MOTIVERENDE OG DEMOTIVERENDEFAKTORER

Page 43: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Henning Kirk – dr.med., seniorkonsulent,Forum for Motion.

SAMMENFATNINGFysisk inaktivitet, og deraf følgende sundhedsproblemer, er ettiltagende problem blandt visse grupper af børn. Det er derforafgørende at sætte fokus på de rammebetingelser der har betyd-ning for børns motivation for bevægelse og idræt: faktorer derhar indflydelse på de aktører som har en direkte rolle at spilleover for børnene (forældre, pædagoger, folkeskolelærere, idræts-trænere m.fl.) og faktorer der vedrører deres indsats over forbørnene. Der er behov for at udbrede viden om det afgørendei at børn får mindst én times motion om dagen. I den forbin-delse må også sættes fokus på de fysiske rammers betydningfor børns bevægelse og idræt (boligområder, legepladser, park-anlæg, cykelstier, idrætsanlæg mv.).

INDLEDNING

Motivationen til bevægelse er medfødt – såfremt man vælgerat omtale medfødte drifter som motivation. Vi fødes med ennaturlig tilskyndelse til bevægelse. Et afgørende spørgsmål erderfor hvornår, og i hvilke sammenhænge, den naturlige til-skyndelse f.eks. stækkes af demotiverende faktorer.Den medfødte tilskyndelse til bevægelse er nedkodet i generne,og det er forskningens bud at det moderne menneskes genernæsten er identiske med dem som fandtes hos lavere jægere ogsamlere for 50.000 år siden. Dvs. at også det moderne menneskefra naturens hånd er designet til en tilværelse der kræver megenbevægelse i hverdagen.1

Når man skal beskrive ændringerne i betingelserne for bevæ-gelse og idræt blandt nutidens børn, kan det være praktisk atbetragte to niveauer: 1) faktorer der har indflydelse på deaktører der har en direkte rolle at spille over for børnene (forældre, pædagoger, folkeskolelærere, idrætstrænere m.fl.) og 2) faktorer der vedrører disse aktørers indsats over for børnene.2 Hertil kommer mere generelt ændringer i ramme-betingelser af betydning for både børn og aktører.

RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV

2. Hvad angår aktørernes roller i daginstitutioner og folkeskole henvises til kapitlerne “Den venlige iscenesættelse” (Mia Herskind) og “Motiveres børn til bevægelse, leg og idræt i skolen?” (Helle Rønholt).

Page 44: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

44

ÆNDRINGER I HVERDAGSLIVET

Industrialiseringen, automatiseringen og it-udviklingen har i væsentlig grad ændret beting-elserne for at børn bevæger sig i hverdagen.Børns deltagelse i hverdagens huslige opgaverkræver mindre fysisk arbejde, det gælder også idaginstitutionen. Børns legemønstre er desudenblevet påvirket af at f.eks. tv og computer læg-ger beslag på flere og flere timer i løbet af enuge. Mobiltelefon og e-mail gør det muligt atvære i kontakt med hinanden uden fysisk tilste-deværelse. Endvidere sker transport til og fradaginstitution/skole i stigende grad med bil,ligesom transport i fritiden i mindre og mindregrad foregår til fods eller cykel. Endelig inde-bærer hverdagen i daginstitution og i skole istigende grad mindre fokus på krop og bevæ-gelse. Dels som følge af vægten på boglig læring,dels på grund af indskrænkninger i idrætstimerog endelig på grund af mindre fysisk udfoldelsei frikvarterer og skoleliv i øvrigt.

Alt i alt er rammerne for børnenes hverdag istigende grad præget af manglende motivationtil bevægelse. Dette skal dog sammenholdesmed at der aldrig tidligere har været så mangeidrætstilbud uden for skoletid. Dette paradoksskal ses i sammenhæng med sociale og kultu-relle udviklinger i samfundet, udviklinger somhar ført til voksende sociale forskelle i fysiskaktivitet; en social polarisering med hensyn tilbevægelses- og idrætsvaner.Både motiverende og demotiverende faktorerrammer socialt skævt: På den ene side tilskyn-des bevægelsesstærke børn til at dyrke mereidræt, på den anden side fanges bevægelsessvagebørn til endnu mere stillesiddende aktiviteter ifritiden. Disse udviklinger er komplicerede atudforske, bl.a. fordi faktorernes betydning ogsåer stærkt alders- og kønsafhængig.

SYGDOMSUDVIKLING SOM MOTIVATIONSFAKTOR

Fra slutningen af 1990’erne har der i offentlig-heden været tiltagende fokus på sammenhængenmellem fysisk inaktivitet og sundhed. Dettefremgår af både den tidligere og den nuværenderegerings programmer for bedre folkesundhed,understreget af nedsættelsen (og videreførelsen)af Forum for Motion. Endvidere har der væreten tiltagende tematisering i medierne (f.eks.Morgenavisen Jyllands-Posten 2001). Forum forMotion tog i 2001 initiativet til en række regio-nale konferencer om børn og motion, bl.a. medder formål at skabe netværksdannelse og bro-bygning mellem sundhedssektor, daginstitutio-ner, skoler og idrætsliv. Hensigten har været atforbedre mulighederne for børns motion i hver-dagen, herunder deltagelse i idrætsaktiviteter.

Overordnet er det således formålet at bekym-ringer over forringet sundhed hos børn brugessom motiverende faktor, bl.a. til at opnå at allebørn får mindst én times daglig motion. Det ermed rette fremført at brugen af sygdomsfrygttil at fremme motion kan virke indsnævrendepå motionsbegrebet. Det er vigtigt at sundheds-politik tager udgangspunkt i det brede sund-hedsbegreb. På den anden side vil det forment-lig virke kunstigt hvis baggrunden for anbefal-inger om motion ikke omfattede de reelle ogudbredte sygdomsbegrundede bekymringer,f.eks. opdagelsen af tidlige markører for type 2-diabetes hos børn og unge med uhensigts-mæssige motion- og kostvaner.

FORÆLDRE OG ROLLEMODELLER

Forskningen giver et klart billede af familie-mæssige sammenhænge med hensyn til fysiskinaktivitet: Der er en klar tendens til at fysiskinaktiv adfærd hos forældre afspejles i tilsva-rende inaktivitet hos børnene. Forældrene eryderst vigtige som rollemodeller, og især hos de mindste børn synes moderens rolle særligvigtig.2

Page 45: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

45

Igen er den sociale profil tydelig: Forældre medlængere uddannelser er mere bevægelses- ogidrætsaktive i hverdagen end forældre med kor-tere uddannelsesbaggrund, og dette påvirkerbørnenes fritidsvaner. Denne påvirkning vedrø-rer tilskyndelse til idrætsdeltagelse, men ogsåalmindelige motionsvaner i dagligdagen: “posi-tivt” mht. gåture, cykling osv., “negativt” mht.forbrug af tv, computerspil mv.Det er vigtigt at påpege at forældres påvirkningaf børn til stillesiddende aktiviteter i noglesammenhænge kan være udtryk for velmenendehandlinger (herunder ønsket om samvær) – og iandre sammenhænge blot være udslag af passi-vitet eller ligegyldighed. Rollemodeller er kom-plekse, også når det gælder bevægelses- ogidrætsvaner.

DAGINSTITUTIONER

Hverdagen i daginstitutioner rummer et kom-pleks af motiverende og demotiverende faktorermht. bevægelses- og idrætsvaner. Det gælder defysiske rammer for hverdagen, og det gælderpædagogernes viden, holdninger og handlinger.Pædagoguddannelsen har ikke i særlig gradfokus på bevægelse og idræt. Tværtimod stillesfra forældre, politikere mv. flere og flere kravom tidlig igangsætning af intellektuelle aktivi-teter som forberedelse af børnene til folkeskolen(de senere år er det f.eks. også foreslået at eng-elsk- og it-undervisning allerede skal indførestil børnehaven).Der savnes generelt viden om hverdagsmønstremht. bevægelse og idræt i daginstitutionerne,men der foreligger beskrivelser af institutionersom skovbørnehaver og andre institutioner medidrætsprojekter m.v. Direkte måling af børnsdaglige bevægelsespensum viser at f.eks. børn ien skovbørnehave i løbet af en dag går dobbeltså langt som børn i en almindelig børnehave.Antallet af ugentlige udetimer i en institutionkan være en konkret motiverende faktor mht.bevægelse og idræt, men motiveringen afhængerogså af hvordan udearealet er indrettet og hvilkeaktiviteter der tilskyndes til. At der yderligere erklare forskelle på mulighederne i hhv. sommer-og vinterhalvår, skal også tages i betragtning.

HVERDAGEN I SKOLEN

Skolens indflydelse på børnenes bevægelses- ogidrætsvaner udmøntes i form af den generelleskolepolitik og de holdninger der overordnet setmotiverer eller demotiverer bevægelse og idræt.Af særlig interesse er selvsagt faget idræt, antal-let af timer og indholdet af undervisningen.Hertil kommer skolelivet i øvrigt, herunderfokuseringen på krop og bevægelse i skolensøvrige timer samt frikvartererne. Endelig harskolen til en vis grad indflydelse på børnenestransport til og fra skole.

Skolepolitik/overordnede holdninger mv.Krop, bevægelse og idræt er som tema i densamlede undervisning under pres pga. de storekrav til børnenes boglige og intellektuelleudvikling. Krav om mere undervisning i dansk,matematik, historie, engelsk, it – for at nævnenogle. Alligevel har man forsøgt at prioriterebevægelse og idræt de senere år, f.eks. gennemafholdelse af motionsdage, temadage osv. I “Klare mål” i det nye folkeskoleforlig er detunder “personlig udvikling” fremhævet at skolengenerelt skal prioritere krop og bevægelse.

SKOLEIDRÆT

Den voksende debat om børns behov for motionhar affødt diskussioner om antallet af idræts-timer. Til gengæld har der ikke været så megetfokus på undervisningens indhold. Fra skole-idrætslærerne fremføres det vigtige i at betragteidræt som et fag der sikrer børnene fysisk akti-vitet, men også et fag der giver kompetencer,herunder motivation til idrætsdeltagelse udenfor skolen.Idrætstimerne giver således også læreren mulig-hed for at motivere fysisk inaktive børn til atvære mere aktive. Derfor er både antallet aftimer og indholdet af undervisningen af storbetydning for børnenes sundhed og for børne-nes idrætsbevidsthed, herunder også de socialeog kulturelle aspekter.

Page 46: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

46

SKOLELIVET I ØVRIGT, FYSISKE RAMMER

Skolen har en række muligheder for at styrkebørnenes bevægelsesvaner ud over i idræts-timerne. I forskellige fag kan indgå bevægelse,f.eks. i form af dans og musik, drama, undervis-ning i naturen, i enkelte timer eller i forbin-delse med temadage og temauger. Skolernesmotionsdag drejer sig typisk om gang og løb,men der er også gode eksempler på temaarran-gementer med cykling, f.eks. efter forbillede af Cykelby Odense.I de senere år er det blevet mere almindeligt atbørnene opholder sig inden døre i frikvarte-rerne. Skolen kan, bl.a. ved at have attraktiveudearealer, bidrage til at fremme bevægelse ogsåi frikvartererne, herunder også sikre at børnenefår frisk luft. I det hele taget vil udformningenaf skolens fysiske rammer kunne virke motive-rende (eller demotiverende) for børnenes bevæ-gelsesmønstre. Undersøgelser viser at børnbevæger sig – hvis de ikke bliver forhindret idet.3

Især i de mindre klasser kan i forskellige sam-menhænge i skolen indgå lege, f.eks. inspireretaf den legepark der er indrettet ved GerlevIdrætshøjskole.

TRANSPORT TIL OG FRA SKOLE

I de senere år har der været flere diskussionerom sikker skolevej og om paradokset med atmere bilkørsel til skole øger risikoen for de børnder går eller cykler til skole. Skolen kan – isamarbejde med andre kommunale myndigheder– bidrage til at børnene kan blive selvtranspor-terende på gåben eller på cykel. Skolen kan påden måde aktivt motivere børnene til bevægelseog motion i hverdagen. Det er vigtigt at ind-drage forældrene (som måske samtidig kan moti-veres til selv at cykle og gå mere).

MOTIVATION TIL IDRÆTSDELTAGELSE

At man herhjemme har opnået at inddrage mereend to tredjedele af 12-årige børn i organiseretmotion og idræt kunne betegnes som en succes.Til gengæld er det så et problem – og endnu etrelativt uudforsket problem – at der i teenage-årene sker et betydeligt frafald, især blandtpigerne. I europæisk perspektiv er motions-aktiviteten for 15-årige således relativt ringe iDanmark.4 For de 15-årige er der fra 1984-98sket et voldsomt fald i antallet af unge aktiveidrætsudøvere (mindst 4 timer om ugen). Mens75 % af drengene i 1984 var meget fysiskaktive, var denne andel i 1998 faldet til 50 %.Andelen af piger der er meget fysisk aktive,faldt i samme periode fra 63 % til 31 %, altså en halvering.5

Hvis man går tættere på gruppen af inaktivebørn (som dyrker hård motion/idræt mindre endén time/uge), viser der sig en række faktorerknyttet til pubertetsudviklingen og nogle psyko-sociale og kulturelle betingelser. Gruppen afinaktive teenagere kommer overvejende fralavere socialgrupper, de er mere morgentrætteog har dårligere helbred. De har mindre selvtil-lid, føler sig mere ensomme og føler sig mereudenfor.At bryde den onde cirkel, at bremse den igang-værende polarisering mht. bevægelsesmønstreog idrætsdeltagelse, kræver en vifte af motive-rende faktorer, ikke mindst en let adgang tilattraktive, gratis motions- og idrætstilbud.6 Detvil være naturligt hvis sådanne tilbud planlæg-ges og tilrettelægges i et samarbejde mellemskole, SFO og idrætsforeninger. Det er vigtigtat inddrage forældrene, og dette gælder ikkemindst de etniske grupper, især pigerne, som imange tilfælde fra hjemmet modtager megetringe motivation til bevægelse og idræt.

KAMPAGNER – OG/ELLER?

Det kan ganske overbevisende konstateres atgenerelle kampagner ikke er egnede til at ændrefolks vaner. Det gælder også kampagner rettetmod børn, ikke mindst de grupper som indivi-duelt og familiemæssigt mangler motivation tiladfærdsændringer. Kampagners budskaber kan,

Page 47: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

47

hvis de er gode, blive kendt i store kredse. Mendet fører altså ikke til påviselige ændringer afadfærd i den ønskede retning.7

Der er mere at hente med strategier hvor dersatses på netværksdannelser og aktører. Dvs. atman opbygger et net af ressourcepersoner somlokalt har mulighed for at påvirke grupper ogenkeltpersoner. Dette gøres mere effektivt hvisman bevidst anvender “ambassadører”, dvs.medlemmer af de grupper hvori f.eks. idræts-svage børn befinder sig. Et eksempel: Det ermuligt at få børn fra etniske familier til at cyklehvis man får gruppekontakt med mødrene.

DE FYSISKE RAMMER

Små børn er naturligt i bevægelse hvis de fysiskerammer indbyder til leg. En bold, en cykel, enindbydende legeplads, en skøjtebane, en skate-boardbane – eller blot et træ der er egnet til atklatre i. Trangen til at bruge kroppen i sådannesammenhænge modificeres af sociale og kultu-relle faktorer der kan bremse eller fremme lege-lysten, yderligere afhængigt af barnets alder.Hvis man ønsker at fremme bevægelse ogidrætsbevidsthed og -deltagelse blandt børn, erdet vigtigt at prioritere udviklingen af fysiskerammer der motiverer til bevægelse. Det væresig i boligkvartererne, i daginstitutioner og iskoler. Ligeledes skal idrætslivets tilbud gøressynlige og tilgængelige, også for familier/grup-per med ringe idrætsbevidsthed.En sådan udvikling forudsætter brobygningerog samarbejde mellem de forskellige kommu-nale forvaltningsområder og idrætslivet. Særligtkræves målrettet indsats med brug af netværk,aktører og ambassadører for at inddrage sårbaregrupper, herunder etniske grupper.

MERE VIDEN OM MOTIVERENDE FAKTORER

Som nævnt er det en væsentlig overordnet moti-verende faktor at der er fremlagt bekymrendedata om de sundhedsmæssige konsekvenser affysisk inaktivitet blandt visse grupper af børn.For at fastholde dette fokus er det vigtigt atvores viden suppleres med yderligere viden ombørns vaner og adfærd, herunder at formidledata der allerede er indsamlet, f.eks. fra befolk-

ningsundersøgelser. Og hvis de sundhedsbe-grundede bekymringer skal udmøntes konstruk-tivt, er det nødvendigt at udvikle yderligereforskningsbaseret viden om en række af demotivationsfaktorer der er omtalt i det foregå-ende. Det gælder bl.a. viden om den socialise-ring af børn og unge der sker i forskellige grup-per og i forskellige sammenhænge, f.eks. tilbelysning af teenagepigers frafald mht. idræts-deltagelse.Men med den sundhedsmæssige udvikling inmente vil det utvivlsomt være allervigtigst atsætte fokus på 0-6-årige børns forhold, f.eks. atfå viden om daginstitutionernes rolle og deresmuligheder for fremme bevægelse og idrætinden børnene kommer i skole.Et centralt spørgsmål trænger sig på: Hvordangår det til at spædbørn – med naturlig trang tilbevægelse, leg og idræt – for manges vedkom-mende en halv snes år senere, som skolebørn,har ringe muskelkraft, dårlig kondition ogmanglende motivation til bevægelse og idræt?

KONKLUSIONER

Der er behov for en generel oplysningsindsatsfor at udbrede viden om det afgørende i at børnfår mindst én times motion om dagen.Der er behov for øget fokus på daginstitutionersog SFO’ers muligheder for at sikre at bevægelseog idræt indgår som vigtigt led i institutionenshverdag, herunder pædagoguddannelse og -efteruddannelse samt daginstitutionernes indreog ydre fysiske rammer.Der er behov for øget fokus på mulighedernefor at fremme bevægelse og idræt i skolenshverdag, ikke blot gennem styrkelse af idrætsfa-get, men også i andre fag, i frikvartererne ogved transport til og fra skolen.Der er behov for øget fokus på de fysiske ram-mers betydning for børns bevægelse og idræt(boligområder, legepladser, parkanlæg, cykel-stier, idrætsanlæg mv.)Der er behov for udvikling af idrætstilbud tilbevægelses- og idrætssvage børn, bl.a. ved øgetsamarbejde mellem familier,daginstitutioner/skoler og idrætsforeninger.

Page 48: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

48

LITTERATUR

Booth, Frank W., Manu V. Chakravathy &Espen E. Spangenburg. Exercise and gene expres-sion: physiology regulation of the human genomethrough physical activity. J. Physiology (London)2002; 543: 399-411.Fysisk aktivitet og sundhed. København:Sundhedsstyrelsen 2001.Jensen, Bente & Pernille Due. Børns motion,sundhed og trivsel. I: Schultz Jørgensen, Per,Bjørn E. Holstein og Pernille Due (red.).Sundhed på vippen. København: Hans Reitzel2001.Due, Pernille. Danske børns motionsvaner. I:Børn og motion. Konferencerapport.København: Forum for Motion 2002, pp. 12-13.

Page 49: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Ejgil Jespersen, cand.psych., lektor ved Jysk Center for Videregående Uddannelser i Århusog ekstern lektor ved Center for Idræt, AarhusUniversitet.

SAMMENFATNINGMenneskelig bevægelse kræver overvindelse af modstand, bådei kroppen og i de institutioner, vi deltager i. Det går ikke afselv, selv om det kan se legende let ud. Bevægelse er forbun-det med besvær og foregår på trods, dvs. af opsætsighed, derkommer ud af menneskets oprejste holdning. Kroppen har sitophav i den biologiske evolution, men da denne evolutionnærmest synes at være nulstillet, har den teknologiske udvik-ling kunnet tage over. Teknologien distancerer sig fra og afkob-les kroppens initiativ. Derved udbredes den virtuelle virkelig-hed efterhånden på bekostning af det virkelige liv. Alligevelvirker det, som om kroppen bestandigt kræver at blive gen-skabt og genoprejst både af sundhedsmæssige og eksistentiellegrunde. Trodser den teknologiske udvikling kroppen, svarerkroppen igen og bevæger sig på trods i en form for nødværge.

INDLEDNING

Menneskelig bevægelse kræver overvindelse af modstand, bådei kroppen og i de institutioner, vi deltager i. Det går ikke afsig selv som et urværk eller et lokomotiv, selv om det kan selegende let ud. Bevægelse er forbundet med besvær og foregårpå trods, dvs. af opsætsighed. “Kamp må der til, skal livet gro”,hedder det i en sang om den brogede verden (Kaalund 1877).

Spørgsmålet er nu, hvad denne modstand beror på, og hvordanvi forholder os til modstand. Springer vi over, hvor gærdet erlavest, eller tager vi kampen op og gør noget aktivt for atudvikle vores modstandsdygtighed? Svaret er, at vi snart gørdet ene, snart det andet, samtidig med at teknologien – meddens redskaber, maskiner, informationssystemer og robotter –generelt svækker behovet for muskelkraft og reducerer voremodstandsoplevelser i hverdagen.

Teknologien distancerer sig fra og afkobles kroppens initiativ.Derved udbredes den “virtuelle virkelighed” nemt og hurtigtpå bekostning af det “virkelige liv”. Den tungeste byrde aliasmenneskekroppen efterlades i stikken. Kroppen har sit ophav iden biologiske evolution, men i og med denne evolution nær-mest synes at være nulstillet, har den teknologiske udviklingkunnet tage over. Alligevel virker det, som om kroppenbestandigt kræver at blive genskabt og genoprejst. Trodser denteknologiske udvikling kroppen, svarer kroppen igen og bevæ-ger sig på trods i en form for nødværge. Lad os derfor nu tagedenne kropslige opsætsighed nærmere i betragtning.

BEVÆGELSE PÅ TRODS

Page 50: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

50

SYMMETRI OG ASYMMETRI

Næsten ethvert bevægeligt væsen, fra hvirvel-løse dyr og opefter, er kendetegnet ved at væreopbygget parvist af organer eller organsystemer,som er placeret på hver sin side af en midter-linje. Mennesket har to øjne, to næsebor, toører, to lunger, to bagdele, to arme og ben ogendog to hjernehalvdele. Denne strømlinede,organiske struktur er fordelagtig under raskbevægelse, hvad enten det drejer sig om at for-følge et bytte eller undslippe rovdyr. Det er imidlertid sjældent, at væsener, der ikkeer fastsiddende, befinder sig i en symmetrisktilstand. Med hensyn til funktion er det snarereasymmetri, som hører til dagens orden (Lyons,1987). Bevægelse på landjorden begynder somregel med at “vælge” bevægelsesakse til højre/venstre, frem/tilbage og op/ned. Gjorde vi ogvore bevægelsesfæller ikke det i udgangspunktet,men gik helt op i den symmetriske struktur,ville vi være fastlåste og ubevægelige – som ensjæl uden krop.En symmetrisk, strukturel orden implicereraltså isoleret set ikke-bevægelse eller ro, mensbevægelse er kendetegnet ved en asymmetriskholdning og uro. Organmæssigt er kroppenssymmetriske struktur så at sige ikke forberedtpå at agere. Det kan der endda gøres en dyd udaf, fx i visse meditative discipliner, hvor denmediterende person sidder med korslagte benog armene hvilende på knæene – som et lotus-blad, der symboliserer afsondrethed: Det hvilerpå vandet uden at blive vådt. Også visse stil-linger inden for militæret, gymnastik, body-building samt under bøn (på knæ eller stående)er ret symmetrisk anlagte. Det lader altså til atvære ro snarere end bevægelse, der kommer udaf at tage kroppen i øjesyn som et symmetriskmønster. For Platon var det nærmest ogsåmeningen. I al fald skulle mennesker så vidtmuligt bevæge sig med sindsro.

BEVÆGELSE MED SINDSRO

Når de gamle grækere forsamledes til “sympo-sion”, slog de gækken løs og gav sig til at drikke,danse og tale åndfuldt om dette og hint. Mende endte som regel med at falde om af beruselseog træthed. Fortællingen vil vide, at denne fest-kultur var udtryk for hævn, idet Dionysos varblevet berøvet sjælens tænkeevne af sin sted-moder Hera. Platon vil imidlertid overlade den slags fortæl-linger til dem, der ikke er bange for at beretteom guderne. I stedet indvarslede han med sindialog om “Symposion” (Platon, 1986), hvad vi idag forstår ved et “symposium”, nemlig et mødehvor forskere drøfter et emne og udvekslerviden om den nyeste forskning på området. Detkan fx være om idrættens sundheds- og uddan-nelsesmæssige dimension. Det gamle symposionog det nye symposium er dog ud fra oplevelsenaf kroppen ikke så adskilt fra hinanden, somdet kunne se ud til. Platon beskriver selv for-holdet som forskellen mellem at falde om ogholde sig oprejst. Sokrates stod distancen, menman så ham heller aldrig beruset. Også småbørn må lære at stå og gå, men det sker ved atfalde om og rejse sig igen. Spørgsmålet er derfor, om der kommer bevæ-gelse ud af den symmetri, harmoni og klarhed,som den standhaftige omgang med kroppen til-siger? Eller er det i udgangspunkt snarere enumådeholden, lidenskabelig livsholdning, somden Dionysos legemliggør, der skal til for atbevæge sig? For Platon var der ingen slinger i valsen i såhenseende. Han havde ganske vist en fortid sombryder, men som statsfilosof og sundhedspæda-gog gik han ind for den beherskede og godebevægelse. Den må stile mod at ligne den fuld-komne bevægelse, dvs. den koncentriske kreds-bevægelse, som himmellegemerne aftegner.Men hvorfor er netop denne kredsbevægelsefuldkommen? Det kommer Platon frem til gen-nem en form- og årsagsanalyse af ro og bevæ-gelse, der ydermere bliver kriteriet for at skelnemellem menneskets krop og sjæl (König, 1989).

Page 51: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

51

Begreberne ro og bevægelse står i modsætningtil hinanden, idet ro beskrives som ensformig,som noget der er entydigt og altid har en form,der er identisk med sig selv, til forskel frabevægelse, der beskrives som uensformig og erkarakteriseret ved stadig vekslende, mangety-dige former. Dog findes der for Platon én formfor bevægelse, hvor enhver forskel er ophævet:nemlig i den kredsformede bevægelse, for den eridentisk med sig selv og forbliver den samme,den er rolig og bevæger sig ligesom fornuften.Kredsbevægelsen er for Platon indbegrebet afden fornuftige og fuldkomne bevægelsesform.Den er harmonisk og uendelig skøn, mens denurolige og ordensløse bevægelse opfattes somutilbørlig, fornærmende, syndig, fejlagtig ogmeningsløs. Platon underkaster desuden bevægelsesbegrebeten årsagsanalyse, idet han skelner mellem enaktiv bevægelsesmåde, som har sit centrum i sigselv, og en passiv bevægelsesmåde, som har sitcentrum uden for sig selv. Han konkluderer, atden bevægelse, som bevæger sig selv, er denhøjeste og mest fuldkomne bevægelsesmåde.Den er nemlig ubevæget, hvad der ikke betyder,at den ikke bevæger sig, men at den bevægersig gennem sig selv, dvs. at den er autonom.Analysen kulminerer således i bestemmelsen afden rene og autonome bevægelse – en bevægelse,som er ren, fordi den er ensformig og rolig, ogsom er autonom, fordi den har sit bevægelses-centrum i sig selv.Både sjælen og kroppen er bestandig i bevægelsei levende live. For så vidt opviser krop og sjælaltså et slægtskab, men pointen er, at de toadskiller sig både i formen for og arten af deresbevægelser: Sjælen sættes lig med den rene ogautonome bevægelse, mens kroppen kun er istand til at foretage decentraliserede, heterogenebevægelser. Disse bestemmelser om den stand-haftig-bevægende sjæl er dog Platons idealkon-struktioner, dvs. ideelt skal kroppens bevæ-gelser være i overensstemmelse med sjælen, defacto er de det ikke. Således klager Platon over,at kroppen i virkeligheden ingen ro giver ogbestandig er i utilbørlig og tankeløs bevægelse,dvs. ikke under sjælens herredømme.

Platons svar på denne grundlæggende konflikter kropspolitik og pædagogik i form af gymnas-tik, der skal borge for, at kroppen vinder godhedgennem opdragelse, sund levevis og sygdoms-behandling. Det går ud på at neutralisere ogharmonisere konfliktspændingen mellem sjælensrene selvbevægelse og kroppens urolige drifter.Kroppen skal marginaliseres og beroliges, såden kommer til at ligne sjælens bevægelsesformmest muligt. Det er derfor, at Platons begrebom kroppens ideale bevægelse bliver den for-nuftige og fuldkomne “Gestalt af Altet”, altsåhimmellegemernes koncentriske kredsbevægelse.Var kroppen nu (blevet) fuldt oplyst og gennem-skuelig for sig selv, ville der ikke være nogetproblem ved at opstille og følge bevægelsesfor-skrifter for sundhedens skyld. Der er bare denhage ved det, at kroppens leg og virke ikke ersærlig veldefineret, snævert afgrænset og regel-styret. Dermed forbliver kroppen en gåde.Platon må da også vedgå, at der kun kan opstil-les generelle regler for dans, løb, brydning etc.og ikke for ethvert individuelt skridt i praksis.Kroppens bevægelse går ikke rastløst op i gene-rel og systematisk regelviden om sund og måde-holden sport og motion. Var kroppen en maskine, ville den ej heller tesig således, som bevægelige væsener gør. Imedicin gøres der også op med den kartesianskeopsplitning mellem den materielle krop og sjælen som en “ting, der tænker” (Bracken &Thomas, 2002). Spørgsmålet er derfor nu, hvor-dan vi kan vinde en bedre forståelse for denmenneskelige kropsbevægelse i praksis.Mens den virkelige verden for Platon er denverden, som kan opfattes af tanken gennemlogisk ræsonnement – og hvor bevægelse og for-andring derfor strengt taget er en umulighed –holder hans elev Aristoteles sig til den sanse-lige verden med dens bevægelse, tilblivelse, forandring og forgangenhed. Men kan man såoverhovedet erkende, at noget er noget bestemt?Det kan man godt. For Aristoteles er det nemligikke ideerne, som er evige og uforanderlige,men derimod formerne, tingenes essens. I kon-trast til Platon definerede han således sjælensom kroppens livagtige form, hvor ordet ‘form’er en oversættelse af den græske term ‘morphé’,som går igen i morfologi.

Page 52: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

52

Når det gælder kroppens form eller skikkelse,kan vi altså både hæfte os ved organkroppenstosidige, harmoniske struktur og ved bevæge-kroppens livlige virksomhed, så meget destomere som vi typisk må træde et skridt ved sidenaf for at sætte os i bevægelse. Som oprejstevæsener må vi løbe en risiko for at falde om.

KROPPENS OPREJSNING OG FALD

Den oprejste holdning er ikke blot “ledemotivet”i dannelsen af den menneskelige krops form ogfunktion. Den indeholder samtidigt et psykolo-gisk element og indebærer en særlig væremådeaf verden. Ved at rejse sig op vinder mennesketfodfæste i verden, men ikke én gang for alle.Mennesket bevæger sig på trods og forblivertruet af fald livet igennem. Menneskets natur-lige tilstand er derfor modstand. Menneskethviler ikke i sin egen vægt som en fast klippe,og menneskets opgave – i vågen tilstand – slut-ter ikke med at komme op at stå. Mennesket må“modstå” for at opnå eller genoprette en visbalance og stabilitet i verden (Straus, 1952).Sproget har for længst anerkendt sameksistensenaf det anatomisk-fysiologiske og det psykolo-giske. Termen ‘at være oprejst’ har to betyd-ninger, den fysiske: at stå op, at stå på benene,og den moralske habitus: at stå på egne ben, atstå ved sine holdninger. Retningen opad imodtyngdekraften indskriver også emotionelle vær-dier i den sociale livsverden såsom høj og lav,opstigning og fald, overlegen og underlegen,højt oppe og nedslået, himmel og helvede. Nårdet imidlertid er vigtigt at bevare jordforbin-delsen (bortset fra når vi svømmer), er det fordiden jord, som trækker os nedad, også er denjord, som understøtter os i bevægelse.Den etymologiske rod af stående – ‘sta’ – erogså meget oplysende. Ud over kombinationersom ‘stå for’ og ‘stå ved’ er der mange ord, hvorroden har undergået mindre ændringer, menstadig er genkendelig som i ‘sted’, ‘tilstand’,‘status’, ‘stand’, ‘standard’, ‘statut’, ‘stad’, ‘stat’,‘institution’, ‘konstitution’, ‘substans’, ‘forstå’og ‘assistere’. Hele denne ordfamilie holdessammen af én og samme hovedmening. Denrefererer til noget, som er oprettet, rejst, kon-strueret og i dets farlige ligevægt truet af faldog kollaps.

At den oprejste holdning er en væsentlig sideaf, hvad der gør os menneskelige, er ikke enfiks idé. Her følger en ufuldstændig fortegnelseover de aspekter af menneskelivet, som er rela-teret til eller afhængige af opnåelsen af denoprejste holdning (Gallagher, 2001):

Human anatomi og benbygning: Foden, ankelen,knæet, hoften og rygsøjlen såvel som lemmernesproportioner kræver alle en specifik muskulaturog udformning af nervesystemet. Alle disseaspekter istandsætter den oprejste holdning,men er også formet gennem opnåelsen af denoprejste holdning. Denne muliggør på sin sideden specifikt menneskelige udvikling af skul-dre, arme, hænder, hovedskal og ansigt. Meddisse ændringer må hvad der anses for verdenredefineres. Nye evner træder frem, nye opgavertrænger sig på.

Udviklingsbetingelser: Mennesket er født meden krop, men ikke i oprejst tilstand. Spædbarnetmå lære – i opposition til tyngdekraften – at til-kæmpe sig en oprejst holdning. Det forudsætteret grundlæggende bevidsthedsniveau, årvågen-hed. Fald i søvn, og du falder omkuld. Holdningog bevægelse begynder med at forme dennegrundlæggende årvågenhed selv forud for“opstandelsen”; bevægelse indbefattet tidligkravlen influerer på udviklingen af perceptionog kognition. Den holdningsændring, der opstårved at stå og gå, påvirker ligeledes, hvad vi kanse og hæfte os ved.

Selvstændighed: Med den oprejste holdningtager vi afstand fra det nære og vinder selvstæn-dighed. Afstand fra jorden; afstand fra tingene;selvstændighed i forhold til andre. Den førsteopnåelse af selvstændighed falder i reglen sam-men med, at barnet begynder at bruge stedordet“jeg” om sig selv frem for “mig” eller sit kalde-navn. Udsynet og udsigten udvides, og de sted-lige rammer for perception og bevægelse får enanden karakter. Den umiddelbare kontakt medtingene løsnes i oprejst holdning. Et barn, derkravler på knæ og hænder, er ikke blot i fuldkontakt med jorden, men er i sin bevægelse påalle fire rettet mod umiddelbar kontakt medtingene. Længdeaksen af barnets krop faldersammen med bevægelsesretningen.

Page 53: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

53

Når barnet rejser sig op, ændrer alt dette sig. I gang bliver kroppens længdeakse retvinklet iforhold til bevægelsesretningen. Barnet norma-liserer bogstavelig talt sig selv, idet ‘normalis’betyder ‘lavet efter vinkelmål, vinkelret’.Således bliver vi oprejste væsener nu konfronte-ret med tingene, som derved bliver til genstandepå afstand. Det fjerne bliver betydningsfuldt,samtidig med kontakten med de nære ting mis-tes. Hænderne tjener ikke længere bevægelses-formål, men kan bruges til at berøre, forarbejdeog bære ting og sager, håndtere redskaber ogkommunikere med. Den højre hånd antagersom regel forrang (Hertz, 1909). Samtidig inde-bærer disse funktionelle ændringer en mereindviklet beskaffenhed af hjernestrukturen. Iden oprejste holdning finder vi også os selvansigt til ansigt med hinanden, på afstand afvore medmennesker – vertikaler, som ikke udenvidere mødes. Derfor udtrykker den strikteoprejste holdning utilgængelighed, beslutsom-hed, ubøjelighed eller dominans. Det er førstinklinationen til dans, som (igen) bringer osnærmere hinanden. Inklination betyder bogsta-veligt talt at bøje af fra den strenge vertikal.

Sansesystemer: Med den oprejste holdning afta-ger lugtesansen i betydning; synet – fjernsansenpar excellence – bliver den primære (Jonas,1954). Vi bliver i stand til at se langt forud fra,hvor vi for nærværende er placeret. Udsynetskænker forudseenhed og giver mulighed forplanlægning. Lugtemekanismer skrumper ind ogdominerer ikke længere ansigtsstrukturen.Eftersom vores hænder er blevet frigjorte til atgribe og fange på mere kyndig vis, bliver voresmund frigjort til andre formål. Således transfor-merer den oprejste holdning kæbestrukturen(sammen med nye kostvaner), i og med behovetfor en massiv muskulatur og den skeletinfra-struktur, den fordrer, mindskes. Det tilladerudviklingen af de mere underfundige fonetiskemuskler. Transformationen af ansigtsstrukturenkoordineres med udvidelsen og reformeringenaf hjernestrukturen og nervesystemet. Sammenmed sprog og en større, mere udviklet hjerne-bark opstår den rationalitet, som gør os men-neskelige, og som tillader os at undfange og taleom vores egen sjæl – som kroppens form.

Bevægelse og udtryk: Har mennesket først lærtat stå, er det parat til at gå. Den vaklende lige-vægt, som er opnået i stående stilling, må risi-keres på ny. Vi er mere fleksible og kan i højeregrad variere vore bevægelser end de firbenededyr, fordi vort tyngdepunkt er højere, mensamtidigt øger det ustabiliteten og faren for atfalde. Når vi sætter det ene ben foran det andet,bringer vi os fra en aldrig stabil ligevægt til enendnu mindre stabil balance. Vi må derforfinde et holdepunkt, en rytme, inden i os selv,hvis vi skal bevæge os forholdsvis afbalanceret.Det er bevægelse på kredit. Tillid og frygtsom-hed, opstemthed og depression, stabilitet ogsikkerhed – alt udtrykkes i gang og bevægelse idet hele taget (Straus, 1952).I bevægelse overskrides kroppen essentiellefysiske form og figur, men ikke uden mod-standsdygtighed og selvhævdelse, hvad entender er tale om hverdagsbevægelser eller koreo-graferede bevægelser. At skride til bevægelse afkroppen ad de forskellige akser (venstre/højre,frem/tilbage, op/ned) er altså andet og mere endat opfatte og udmåle kroppen som en organisk,harmonisk enhed set udefra eller ovenfra. I detførste tilfælde lægges der mærke fra kroppenselv, mens der er i det andet tilfælde læggesmærke til kroppen som et æstetisk objekt. Lados derfor nu tage kroppens kinæstetiske sans-ning nærmere i betragtning.

KINÆSTETISK SANSNING

Den objektive tanke, der ubemærket er udgangs-punkt for al tankevirksomhed, kan ikke få fat isansernes enhed i bevægelse. Kroppen unddragersig dermed den fulde objektivering (Gadamer,1986). Hvad der bevarer den enhed af det ydreog det indre, som muliggør bevægelse af krop-pen, er derimod den kinæstetiske eller proprio-ceptive sans. Det er altså netop ved bevægelsevi kan bevare os vel.

Page 54: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

54

Det enkelte menneske befinder sig altid i enbestemt situation og kan ikke distancere sig frahverken den eller sin krop under bevægelse.Kinæstetiske flowmønstre ledsager hvad jeggør, når jeg bevæger mig, og selv om de påvir-kelige, beror min bevægelse på dem, for det erikke mig, men kroppen selv, der vedvarende til-vejebringer enheden. Sanserne informerer gensi-digt hinanden uden behov for en fortolker, for-står gensidigt hinanden uden det er nødvendigtat lægge vejen forbi en idé (Merleau-Ponty,1945). Jeg vil derfor aldrig kunne opnå det fuldeherredømme over kroppen i bevægelse, ligesomden objektive viden om bevægelse af kroppenaltid vil antage en ufuldstændig og mangelfuldkarakter. Bevægelse bygger på den kinæstetiske sans snarere end på synet. Normalt ser jeg ikke migselv i bevægelse. Selv om den kinæstetiske sans-ning er forbundet med andre former for sans-ning, er den samtidig helt forskellig fra dem.Den tilbyder en distinkt væremåde, hvorved vibliver bevidste om os selv i forhold til, hvad vigør og kan eller kan (endnu) ikke. Det, somerkendes kinæstetisk, er altid helt privat, dvs.der er ingen fælles referenter, som tilfældet er,når jeg mærker eller peger på noget. Kinæste-tisk handlen er en form for erkendelse udenobservation. Vi kan forsøge at beskrive, hvad vi føler, når vibevæger os, men eftersom “objektet” for voresopmærksomhed er selvrefererende, kan det aldrigdeles på samme måde. Der findes ikke et fællessprog for det. Heraf følger, at kinæstesi som enværemåde er enestående i to henseender: For detførste ved at være en måde til at blive kendtmed sine bevægelser (“jeg kan”), og for det andetved at være en måde, der gør det muligt at blivebevidst om sig selv som sted for følelser, der kunoptræder, når jeg bevæger mig (Arnold, 1979). Vil man nu fra sundhedsmæssige overvejelserstyrke børns personlige udvikling og modstands-dygtighed i idræt, leg og bevægelse, falder enappel til deres selvstændige og opsætsige bevæ-gelsestrang derfor lige for. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at bevægelse kræverovervindelse af modstand, førend andre bevæg-grunde kan komme på tale. På denne måde kanbevægelseskultur være modstykke til den tekno-logiske udvikling, der reducerer oplevelsen afmodstand.

Spørgsmålet er derfor, hvordan vi samfunds-mæssigt og individuelt forholder os til mod-stand, bevægelse og opsætsighed. Gør vi nogetaktivt for at bevare og øge vores modstandsdyg-tighed, eller overgiver vi os til det teknologiskeparadigme? Eller betinger de to handlemådersnarere gensidigt hinanden? Lad os nu someksempel betragte forholdet mellem sport ogtransport.

SPORT OG TRANSPORT

Sport og transport har en fælles rod i latin ‘portare’, der betyder at bære, bringe. Men hvemeller hvad bærer så byrderne? Portare opsplittesi henholdsvis ‘deportare’, dvs. deportere ellertvangsforflytte nogen, ‘transportere’, dvs. gen-nemføre en flytning af nogen eller noget fra etsted til et andet og ‘desportare’ i betydningenopføre sig, forholde sig, fornøje sig. Når vi“desporterer”, tvangsforflytter vi så at sige osselv med forsæt. Bevægelsesfriheden er altsåikke ubetinget og absolut, men situeret i krop-pens væren af verden – den materielle såvelsom den sociale. Via fransk ‘desporter’ og eng-elsk ‘disport’ opstår så ordet sport i bred betyd-ning af fornøjelse, underholdning, adspredelse.Det er orddelen ‘de-’ og forbindelsesbogstavets, der indikerer, at noget spredes til alle sider afnogen (subjekter), men det er ikke bare for sjov.Det drejer sig også om overlevelse. I sportsdel-tagelse som i anden form for bevægelse brydervi aktivt med det symmetriske kropsmønster oggør en forskel, hvad enten vi nu hæfter os vedsport som et lune af naturen (“sport of nature”),ved den menneskelige indgriben og deltagelse,eller ved at sport nu om dage har institutionali-seret sig globalt som en stadig mere domine-rende bevægelseskultur, der ind i mellem fåråndenød af lavsvælde, økonomisk spekulationog vold.

Page 55: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

55

Også udsagnsordet ‘fare’ er beslægtet med ‘portare’ og blev oprindelig brugt i betydningenat bevæge sig fra sted og sted som fx i betegnel-sen “den farende svend”. Heri ligger der ikkenogen forsagelse af verden, som den Kingo (1681)opgivende lagde for dagen med “Far, verden, farvel”. Snarere tværtimod, idet det at fare i det19. århundrede bliver afløst af køre og rejse, forså efterhånden at blive forbundet med at bevægesig hurtigt og med at optræde, handle. Den moderne sport var fra opkomsten i det 18.århundredes England med dens hestevæddeløbog “running footmen” i fodsport indrettet på fart og tempo – for at spare tid og tjene penge.Den langsomme og spankulerende gang til fods bliver i sport speedet op i hastig bevægelse iden såkaldte “patronatsport”, samtidig med derogså foregik en anden sport, den såkaldte “gentlemansport”, hvor det netop ikke gik ud påat skynde sig: “A gentleman is never in a hurry”,blev det sagt. Sport var blandet ind i arbejdsfor-hold og fritid, væddemål og kappestrid, adspre-delse og sociale distinktioner fra starten.Måden at opføre sig i sport bliver udtryk forklassetilhørsforhold, men ikke nok med det.Det foregår også i et samfund og en kultur, somgenerelt underkastes en hastighedens logik adteknologisk vej. Mens nogle har eller får over-skud til at fornøje sig eller lade sig underholde,må andre fortsat bære den tungeste byrde aliaskroppen og bruge den som arbejdsredskab. Pådenne baggrund udbredes den instrumentellerationalisering af menneskelig bevægelse(Gleyse, 1998), samtidig med at de teknologiskeopfindelser let kommer til at fremstå som enlettelse af kampen for tilværelsen. Teknificeringog disciplinering af kroppen sættes på dagsorde-nen. Selv det bibelske syndefald, der fænome-nologisk udspringer af menneskekroppens fal-denhed (Welton, 1998), synes der næsten atvære en teknologisk løsning på, efterhåndensom videnskaben får afviklet skabelsesmyten.Men kroppen stritter dog imod, fordi den lige-som sproget ikke står til fri rådighed og afbe-nyttelse, men kræver sin medgift tilgodeset. Vi agerer bare, som om det er os, der har skabtkroppen – og ikke omvendt.

Den tyngdekraft, der bestandigt trækker osoprejste jordboere nedad, er da heller ikke(endnu) afskaffet. Men arbejds- og uddannelses-mæssigt spiller indsættelsen af muskelkraft i defleste erhverv efterhånden en underordnet rolleeller er helt overflødiggjort. Der er ikke blottilvejebragt alle hånde transportmidler til atflytte ting og komme hurtigere og videreomkring. Det arbejdende folk bliver også selvhurtigere i vendingen til at producere varer, tje-nesteydelser og informationer, samtidig med atdet bliver nødvendigt at rekreere sig psykofy-sisk via sund levevis, herunder bevægelse afkroppen som modstykke til et stillesiddendearbejds- og familieliv. Fysisk inaktivitet indebæ-rer sundhedsrisici, ligesom kroppens egen mod-standskraft svækkes ved mangel på cirkulationbåde i kroppen og mennesker imellem. Skal sport og motion dyrkes for sundhedensskyld, går det netop ikke an at lade hestekræfter,maskiner og informationsteknologi tage over.Den teknologiske udvikling reducerer kroppensbevægelse til et styreredskab eller reaktivt ved-hæng, for så vidt som den i dens virtuelle formikke ligefrem bryder med kroppens tilstedevæ-relse. Den sunde levevis er derimod knyttet tilden biologiske livsopretholdelse og kroppenskulturteknikker snarere end til de teknologiskeopfindelser. “Virkeligt liv” kommer på dennemåde let til at adskille sig fra “virtuel virkelig-hed”. Hvad enten der nu faktisk er tale om et brudmed kroppen eller ej, virker det, som om beho-vet for virkeligt liv øges, jo mere udbredt denvirtuelle virkelighed bliver. Det lader til, at detvirkelige og det virtuelle gensidigt betingerhinanden, på samme måde som sport og trans-port voksede frem side om side. I visse sammen-hænge nærmer sport og transport sig jo hinan-den, fx i motoriseret sport. I andre sammen-hænge går de fra hinanden, som når sportsud-øvelse fortrinsvist antager karakter af bevægelsepå stedet, fx i lystfiskeri, i dart eller på et løbe-bånd. Og i atter andre sammenhænge sætteshele kroppen i sving og bevægelse af stedet –

Page 56: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

56

ud i det fri eller i lokaler og anlæg med facilite-ter, som på sin vis gør idrætslivet bekvemt oglettere, således at opmærksomheden kan ind-skrænkes til at gøre sig umage og gå op i over-vindelse af modstand. “Natur – kamp – æstetik”(Ballisager, 1990) – kortere kan det næppeudtrykkes, hvis der ved æstetik også forståskinæstetik.

SUND OPSÆTSIGHED

Oplevelsen af modstand i bevægelse og forestil-lingen om at kunne komme videre og hurtigereomkring end benene (“apostlenes heste”) kanbære, har altså ført til opfindelsen af alle håndeteknikker, hjælpemidler og selvkørende syste-mer, der udvider vore handlemuligheder og let-ter tilværelsen. Men den frisættelse af mennes-ket, som den teknologiske udvikling indebærer,er immervæk et tveægget sværd. Teknologi ertil for at blive brugt, den tager vores tid, ogden bestemmer de kvalifikationer og kompeten-cer, der skal til for at drage nytte af den oggøre, hvad der er menneskeligt muligt med denfejlbarhed, der nu engang hører mennesket til. Når teknologien overtager funktioner, mennes-ket har udført ved egen kraft, kan evner bliveforældede og gå tabt. Bogtrykkerkunsten harsåledes udvidet og delvist overtaget en færdig-hed som hukommelsen. Mennesker i detmoderne er derfor blevet dårligere til at erindre,så meget desto mere som opmærksomheden skalvære fremadrettet. Informationsteknologien for-stærker denne tendens og kuldkaster den besvær-lige, langsomme og personlige vidensdannelsetil fordel for en nem og hurtig tilegnelse afspredte informationer på alle kanaler, filer oghjemmesider. Et andet aktuelt eksempel er reg-nemaskinens indtog i skolen. Regnekapacitetenhos den enkelte øger, men prisen er, at evnentil hovedregning aftager.

For børn har den teknologiske udvikling betydeten opvækst med mindre traditionel fri leg og enreduktion af bevægelse ved egen kraft. Detindebærer, at børns kropslige modstandserfa-ringer udtyndes. Den byrde, det er at bevægesig selv hid og did eller mere målrettet aflastesaf transportmidler, og udfoldelsesmuligheder pådertil indrettede legepladser, begrænses af (nød-vendige) sikkerhedsforanstaltninger. I det sam-fund, der ellers beskrives som et “risikosam-fund”, forhindres børn i at løbe en risiko for atkomme galt af sted, hvorved de faktisk blivermindre bevendte til at undgå ulykker. Vi ind-retter os komfortabelt uden at skænke denkinæstetiske sans en tanke, så livet mere bliveren bevægelse i hovedet end i og med kroppensom helhed. Dertil kommer, at de nye medier nok øgerintensiteten i sansestimuleringen, men primærtgiver en oplevelse af bevægelse på et indreplan, der er mere eller mindre uafhængigt afbarnets egen aktivitet. “Aktivitetetsniveauet” ien musikvideo eller et computerspil kan væreret højt, men barnets egen aktivitet er begræn-set sammenlignet med vanlige lege og bevægel-sesaktiviteter. Der sker altså en forskydning afaktiviteten fra barnet til maskinen. Barnet sæt-ter ikke selv bevægelsen i gang, men må reagerefor at kunne følge med i spillet. Den kropsnæredatateknologi giver stimulerende bevægelsesop-levelser, næsten uden at barnet behøver at over-vinde modstand i kroppen og verden omkringsig.Det skjulte paradigme i teknologien, der samti-dig udgør en udbredt livsfølelse hos det modernemenneske, kan formuleres således: “Du skalreducere oplevelsen af modstand”. Bagsiden afden teknologiske lettelse af vores tilværelse erimidlertid, hvad der er blevet beskrevet som“tilværelsens ulidelige lethed” (Kundera, 1985).Uden kropslige modstandserfaringer kan denpersonlige udvikling og modstandsdygtighedaltså ikke blot blive hæmmet, men også gøretilværelsen lidenskabsløs.Skal oplevelsen af modstand ikke reduceres,men derimod fremmes som en del af den per-sonlige skaberglæde ved “jeg kan”, er det derforvigtigt, at børn får mulighed for at gøre sig

Page 57: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

57

gældende igennem kropslige modstandserfa-ringer – i leg, bevægelse og idræt hver for sigog sammen med andre i aktiviteter og miljøer,der animerer til bevægelse. Desuden er det vig-tigt, at der indgår en ekspressiv dimension iaktiviteterne knyttet til den sproglige udvikling,idet sproget må betragtes som en fuldførelse aftanken i bevægelse. I pædagogiske uddannelserog institutioner må der rationelt drages omsorgfor og tages vare på bevægelse af kroppen, påkropslig læring i social praksis for at sikre detkinæstetiske underlag for en helbredsmæssigudvikling.Der skal altså bevægelse og overvindelse afmodstand til for at børn kan blive modstands-dygtige, adrætte og opsætsige. Derved bliver dehverken lette ofre for andres projekter eller fortunge at danse med. Platon var ikke meget forden agonale stræben og selvforglemmende dans.Det var Nietzsche derimod. Han ville intet haveat gøre med en gud, medmindre vedkommendekunne danse. Dans og sport er både en munterog alvorlig leg med tyngdekraften og derforudtryk for sund og sjælfuld opsætsighed – i modgang og medgang. Idrætsbevægelsen er i det mindste på én måde ial dens mangfoldighed en modstandsbevægelsefor udøverne og bør alene derfor ikke afskrivesaf det teknologiske samfund eller indskrænkestil et socialteknologisk værktøj, men værdsættessom en kropslig tungtvejende og meningsgi-vende foreteelse. At springe over kroppens vægti informationssamfundet er for letkøbt.

LITTERATUR

Arnold, P. J. (1979): Meaning in Movement,Sport & Physical Education. London: Heinemann.Ballisager, O. (1990): Natur – Kamp – Æstetik.In: Årsskrift ‘90 fra Gymnastikhøjskolen vedViborg.Bracken, P. & Thomas, P. (2002): Time to movebeyond the mind-body split. The “mind” is notinside but “out there” in the social world. In:British Medical Journal, 325: 1433-1434.Gadamer, H.-G. (1986): Leiberfahrung undObjektivierbarkeit. In: Über die Verborgenheitder Gesundheit. Frankfurt an Main: SuhrkampVerlag, 95-110.

Gallagher, S. (2001): Neo-AristotelianNeurobiology. Paper presented CollègeInternational de Philosophie, Journée d’ètude en hommage à Francisco Varela: La nature del’esprit. Paris (October 2001).Gleyse, J. (1998): Instrumental Rationalizationof Human Movement: An ArcheologicalApproach. In: Sport and Postmodern Times.Edited by G. Rail. New York: State Universityof New York Press, 239-260.Hertz, R. (1909): La prééminence de la maindroite: étude sur la polarité religieuse. In: RevuePhilosophique, LXVIII: 553-580.Jonas, H. (1954): The Nobility of Sight: AStudy in the Phenomenology of the Senses. In: Philosophy and Phenomenological Research,XIV (4): 507-519.Kingo, Th. (1681): Far, verden, far vel. In: Dendanske salmebog. (= nr. 525) København: DetKgl. Vajsenhus’ Forlag, 1955.Kundera, M. (1985): Tilværelsens ulidelige lethed.København: Samlerens Bogklub.König, E. (1989): Körper – Wissen – Macht.Studien zur Historischen Anthropologie desKörpers. Berlin: Dietrich Reimer Verlag.Kaalund, H. P. (1877): Jeg elsker den brogedeverden trods al dens nød og strid. In:Folkehøjskolens sangbog. (= nr. 314). Odense:Foreningen for højskoler og landbrugsskoler,1967.Lyons, J. (1987): Ecology of the Body. Styles ofBehavior in Human Life. Durham: DukeUniversity Press.Merleau-Ponty, M. (1945): Phénoménologie dela perception. Paris: Librarie Gallimard.Platon (1986): Symposion. Ved P. Krarup. Kbh.:Gyldendal.Straus, E. (1952): The Upright Posture. In: The Psychiatric Quarterly, 26: 529-561.Welton, D. (1998): Biblical Bodies. In: Body and Flesh. A Philosophical Reader. Edited by D.Welton. Oxford: Blackwell Publishers, 229-258.

Page 58: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Mia Herskind – forsker, tilknyttet Institut for forskning i idræt og folkelig oplysning

SAMMENFATNING

Idræt er én af mange “venligt iscenesatte” aktiviteter for børn.Iscenesættelsen næres ofte af de voksnes egne gode oplevelsermed idræt, samt viden om og interesse for børn. Sådan er det ihvert fald i den børnehave, som er udgangspunktet for denneartikel. En nærmere analyse af praksis viser, hvorledes tilsyne-ladende små forskelle i undervisningens indhold og organise-ring er afgørende for, om børnene får gode og bevægelsesrigeoplevelser, eller om de oplever sig begrænsede og kontrolle-rede. Et af de forhold, der træder frem i analysen, er, hvorledesbørns idealisering af idrætten som noget betydningsfuldt “bær”og opvejer den frustration, børnene oplever, når idrætten ikkeer på deres præmisser. Denne viden er også væsentlig i voresforståelse af den gruppe af børn, der meget hurtigt ophørermed idræt eller ikke går til idræt. Artiklen afsluttes med budpå, hvilke indhold i uddannelser og efteruddannelser afidrætsundervisere, der er centrale i fremtiden.

Jeg har valgt at lade mit bidrag falde i to:Et oplæg vedrørende idræt i børnehaven: Har børnehavebørnbrug for organiseret idræt?Et oplæg om “mødet” mellem den voksne idrætspædagog/træner og barnet.

HAR BØRNEHAVEBØRN BRUG FOR ORGANISERETIDRÆT?

Alarmerende undersøgelser om børns sundhedstilstand giveridrætten medvind: Der er behov for mere fysisk aktivitet, meremotion og idræt. Også i børnehaven. Børnehavens bevægelses-fokus har altid været legen, især den fri leg, hvor børnene selvinitierer deres aktiviteter, og hvor motionen og den fysisketræning er en “heldig sidegevinst”. Igennem flere år har dengenerelle bekymring om børns sundhedstilstand imidlertidogså været rettet mod børnehaver: for lidt plads til at bevægesig i og for få bevægelses- og idrætsorienterede pædagoger. Mange børnehaver har gjort noget ved sagen: ansat pædagog-medhjælpere med mod på og/eller kvalifikationer til at igang-sætte fysiske lege, indretning af inspirerende udemiljø medudfordringer til motorikken, ugentligt besøg i den lokaleidrætshal etc.

DEN VENLIGE ISCENESÆTTELSE AF BØRNEIDRÆT – KAN DEN BLIVE BEDRE?

Page 59: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

59

Få har, som den børnehave jeg beskriver i denneartikel, taget skridtet fuldt ud: idræt to timerpr. dag 4-5 gange om ugen. Umiddelbart synes det – for idrætsentusiaster –at være en glimrende ide. Tænk, hvis vi kunnegøre idrætten til en daglig sikker gevinst foralle frem for den noget usikre sidegevinst, somkun nogle børn får i deres “frie leg”? Med etandet sæt briller på synes ideen at være proble-matisk: børnehaven har tradition for at værelegens rum. Den leg, som børn selv initierer – og som vi ved – trods sin unyttige karakter –er så nødvendig for børns udvikling. Jeg ønsker at lade eksempler på idrætspraksis fraen idrætsbørnehave være oplæg til en diskus-sion af, hvorvidt idræt i børnehaven er et frem-tidigt satsningsområde i kampen mod fedme ogknogleskørhed.

OM PRAKSIS

Praksiseksemplerne er fra en idrætsbørnehavemed 20 børn på mellem 3 og 5 år, der dagligthar idrætsaktiviteter i en stor idrætshal, belig-gende kun få meter fra børnehaven.Underviserne er børnehavens pædagoger, deralle har idrætslig erfaring.

1. situation: at lege med hinandenNår børnene entrer hallen, er deres opmærk-somhed vendt udad mod rummets vidder, sam-tidig er de rettet mod hinanden. De voksne hartrukket sig tilbage. Den, der er ansvarlig forpraksis i dag, er ved at tage redskaber frem. Derer båndoptager, kegler, sorte plastiksække ogærteposer. Børnenes bevægelser, deres aktiviteter og rela-tioner forandrer den store hal til en række scenarier: Thomas og Andreas, to af de smådrenge, løber af sted, Andreas efter Thomas.Andreas løber i susende fart, mens han kiggerpå sine fødder, som om han tænker “se, hvorhurtige de er”. Optaget af sine fødder løber hani en anden retning end Thomas; da han kiggerop, er Thomas væk. Andreas får øje på ham heltnede i det fjerneste hjørne og genoptager forføl-gelsen. Tre piger står midt på det store gulv.

Ingen andre børn er i nærheden, kun de tre. Deskaber et lille rum i det store. Hopper frem ogtilbage og til siden. En gruppe på fem har samletsig nede i den ende af hallen. De kaster ærtepo-ser højt op i luften, strækker arme og krop ikastet, løber i fuld fart af sted efter poserne ogkaster sig i glidende bevægelse på knæ ellermave efter posen. Tre piger kommer slæbendepå Mads. Mads er åbenbart “død” og skal hen iet hjørne. Efter Mads og “ bærerne” kommer etfølge af børn. De vil også være døde og slæbes.

Kommentar: Børnene udfolder sig ved løbeturei den store hal, ved at hoppe på få m2, ved atbruge luftrummet eller ved at bruge gulvet somglidebane. I den åbne organiseringsform er dertid og rum til at følge sine indskydelser, til atlade rummet og de andre bestemme bevægelsenog opmærksomheden. Relationer etableres ogopløses på kryds og tværs af børnegruppen. Derer ikke kun tid til bevægelse, men også til attøve og falde i staver.

2. situation: Kongens efterfølger Pædagogen siger: “Vi skal ha’ 4 mand høj her og her og her og her”. “Så, nu skal I finde én, I vil stå bag ved”. “Hvad skal vi ?” Pædagogerneflytter børnene ind på rækkerne. “Lige nu skal I lege, “de der er forrest bestemmer”. Når I bevæ-ger jer, er det den forreste, der bestemmer, ogden, der er forrest, skal sørge for, at de andre ermed”. Da alle har fået en plads, er der begyndt atopstå uro i de rækker, der først fandt deresform. Den voksne siger shhhhh, og forklarerigen: Den forreste skal finde på – men samtidigsørge for at de andre er med. En af pædagogernetænder for musikken. Børnene bevæger sig. Deforreste børn går pænt af sted, fødderne sættesforsigtigt i, og de kigger over skulderen: Er alle“med”? Efterhånden glemmer de dem bagved, ogbevægelserne bliver mere frie. Asbjørn finderpå mange spændende bevægelser: op og ned,dreje rundt, glide på knæene. Der opstår etstort hul ned til de andre. En af de voksne fårøje på Asbjørn: “ASBJØRN”. Han fortsætterimidlertid. “ASBJØRN, KIG PÅ DE ANDRE”.Det er svært at holde øje med de andre bagved,når det går så godt med at finde på gode bevæ-gelser. “SIDSTE CHANCE, ASBJØRN”.

Page 60: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

60

Kommentar: De voksne stiller en opgave, derbåde har et bevægelsesmæssigt fokus: at findepå en bevægelse, og et relationelt fokus: sørgefor at de andre er med. I princippet har børneneen opgave, som de er fri til selv at fylde medbevægelse. Reelt er de bundet af kravet om ikkeat skabe afstand til de andre. Den bevægelses-mæssige energi falder. Rummet kan ikke udfor-skes frit. Tanken binder handlingen. De voksneskælder ud.

3. situation: sanglegEn af pædagogerne kalder sammen. “Shhh, shhh, shh, shhh”, siger de voksne. Børnene harlige haft en lille pause og skal samles igen. “Viskal være stille. Kan I huske, vi var ude at sejleengang?” Nogen børn nikker. “Kan du huske,hvordan man sejler skibet, Søren?”. Søren erstille længe. Så siger han “Jeg kan ikke huskedet”. Pædagogen viser, hvordan man sidder medbenene og vugger. Og alle børnene gør det efterpå deres måde. “Det kan også være, man skal ro”.Pædagogen viser, og alle børnene roer og træk-ker sig fremad på numsen. Thomas vælter: “Jeghavde ingen redningsvest på”. Han kommer påret køl igen: “Jeg faldt i vandet”. Pædagogensætter musik på: Ude på det lille hav sejler der et lille skib.“Først ssssssejler vi af sted” siger pædagogen og vipper fra side til side. Musikken spiller: Ude på det store hav sejler der et lille skibHvor skal det hen?Hvor skal det hen?Det skal til Kina

Kommentar: Børn og voksne udgør en halvcirkel.Der er ingen krav til cirklens form og til denenkeltes placering. Rummet skaber en intimitet,samtidig med at børnene kan vende sig modhinanden, fjolle lidt og gøre bevægelserne tilderes egne – uden at forstyrre. Refræn og versskaber en enkel og cyklisk struktur, der givertid og rum til, at børnene kan fokusere og væreopmærksomme på sig selv og de andre børn. Devoksne kan træde tilbage og bruge kræfterne påat inspirere til bevægelse og gode relationer.Musikken “guider” børnene, uden at tage deresegne bevægelser fra dem.

REFLEKSION OVER PRAKSIS

Analyserne af den faktiske praksis kaster lysover nogle centrale forhold: Et af disse vedrørerbørns opmærksomhed. Opmærksomhed ikke eret spørgsmål om at være pæn og velopdragen oghøre efter, hvad de voksne siger. Alle børneneer synligt motiverede til deltagelse. De er ret-tede mod de voksne og deres beskeder, hvergang de voksne påkalder sig opmærksomhed.Men børnene magter ikke at fastholde den. Nåropmærksomheden skal rettes mod på flere tingpå én gang, holder børnene op med at bevægesig. Energien bliver diffus. Nogle falder tilbagepå hælene og får et tomt, fraværende udtryk iøjnene. Andre orienterer sig mod de nærmestebørn. Der opstår uro. De voksne forstyrres ogbegynder at skælde ud. Børnene får at vide, deskal opføre sig ordentligt. Alt i alt er der taleom en opprioritering af tid og rum til at træneevnen til at fastholde fokus på underviserensorganiseringsmæssige bestræbelser og en ned-prioritering af de motoriske og idrætslige udfol-delserI de egenorganiserede aktiviteter har børnenetid og rum til at orientere sig mod – og lade siginspirere bevægelsesmæssigt af – både hinandenog de voksne. Også de voksne får bedre beting-elser for at “se hvad der sker”; både bevægelses-mæssigt og relationelt, hvilket udtrykkes iafstemte og opmuntrende kommentarer til bør-nene. Organisering i sig selv hindrer ikke arbej-det med de faglige kvalifikationer. Sanglegen eret eksempel på, at struktur – her skabt afmusikken – skaber ro og kreativitet. Analysen aktualiserer et behov for at genoptageen række af “de gamle” diskussioner om børnog idræt.

Page 61: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

61

LEG OG/ELLER IDRÆT

En af de ældre diskussioner vedrørende børn ogidræt omhandler de kropslige aktiviteters karak-ter. Legen – især den “fri” leg – har været børne-havens foretrukne aktivitet, når det gjaldt fysiskaktivitet. Det er ikke uden grund. Legen, derforegår i åbne og fleksible tids-, rum-, relations-og energistrukturer, synes at fremme den spon-tane kropslige udfoldelse. Støttet af den kogni-tive psykologi og dens teori om sammenhængemellem alder og udviklingsniveau med hensyntil forståelse og erkendelse, her idrættens struk-tur og regler, taler analysen af “Kongens efter-følger” sit klare sprog: mindre børn – her de 3-6 årige – synes ikke som samlet gruppe at værei stand til at tackle selv relativt enkle regellegeog idrætsaktiviteter, og en undervisers forsøg påat tænke fremad eller bagud i mere komplekseog afhængige strukturer, har vanskelige vilkår.Eksemplet med drengen, der glemmer, at han eri gang med at fange en anden dreng, fordi hanfår øje på sine egne fødder, er et eksempel på,hvor “situativt orienterede”1 de små børnehave-børn er.Et konkret spørgsmål, om idræt er velegnet somprimær bevægelsesaktivitet i børnehaven, kankun besvares, hvis idræt defineres. Forstås idrætsom aktiviteter, hvor struktur og form fastholdespå bekostning af bevægelse og energi, taler ana-lysen sit klare sprog: NEJ, der er ikke brug foridræt. Defineres idræt som bevægelseslege, hvorbørnenes bevægelsesglæde og energi samt sam-været med de andre er det primære: JA, der erbrug for idræt. I de valgte situationer er børnene ikke aldersop-delte. Ønsker børnehaver at arbejde med meresammensatte øvelser og regellege, er analyserneet klart budskab om det hensigtsmæssige i ataldersopdele børnene. Analysen åbner for et fortsat behov for at dis-kutere og kvalificere hvilket indhold og hvilkeorganiseringsformer, der skaber de mest menings-og bevægelsesfulde oplevelser for børnehave-børn.

VOKSENINITIERET OG BØRNEINITIERETAKTIVITET

En anden diskussion udspringer af analysen:Hvilken balance mellem vokseninitieret ogegeninitieret bevægelseskultur er optimal? Påden ene side har børn brug for og lader siginspirere af de voksne iscenesættere. På denanden side har de også brug for sammen medjævnaldrende at udfolde sig – på deres egenmåde. Diskussionen har sit fundament i forskel-lige socialisationsforståelser og deres teori omhenholdsvis. voksen-barn- og barn-barn-relatio-nens betydning for barnets udvikling og trivsel.Barn-barn-relationens betydning har igennemde sidste 15 år fået stigende opmærksomhed.Når de voksne som her bevidst prioriterer vok-senstyrede aktiviteter, er det vel vidende, at detsker på bekostning af børns egeninitierede akti-viteter og børnenes indbyrdes relationer. Som viser i analysen, bruger børnene meget tid på atstå stille, vente og fastholde opmærksomhedenpå de voksne, alt sammen på bekostning af tidtil og opmærksomhed på de andre børn.

“MØDET” MELLEM DEN VOKSNE IDRÆTS-PÆDAGOG/TRÆNER OG BARNETNår børn folder sig ud i vokseninitierede aktivi-teter, er de deltagere i de voksnes “kultur medbørn”. Kultur med børn understreger på denene side, at børnene ikke bare er objektlig-gjorte, men aktivt deltagende. På den andenside er de også med nogen og ikke som i deres“egen kultur” helt deres egen.2 Disse nogen erde voksne, trænere eller pædagoger, der ønskerat bidrage børnene noget godt. Det “gode”spænder vidt. Fra fysisk sundhed, til social ogpsykisk sundhed. Mere generelt kan intentio-nerne udtrykkes som et ønske om, at børnene iidrætten udvikler deres livsduelighed, deresevne til at klare sig i livet. Men for at arbejdemed livsduelighed og livskvalitet er det vigtigtat vide, hvad der er på spil for børnene – og devoksne:

1. Jeg skelner mellem det situative og det progressive perspektiv. I detsituative er der fokus på her og nu – uden egentlig tanke på fremtid og eventuelle fremskridt og udvikling. I det progressive perspektiv erder fokus på, at noget kommer til at fungere og udvikle sig “over tid”(Inspiration Henning Eicberg 2001).

2. Udtrykket "kultur med børn" er fra Flemming Mouritsen bogLegekultur. Han skelner mellem kultur for børn, kultur med børn ogbørns egen kultur. Kultur med børn er der, "hvor voksne og børn sam-men tager forskellige kul-turteknikker og medier i brug" (Mouritsen1998, side 11).

Page 62: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

62

BØRNENES MOTIVER FOR AT DYRKEIDRÆTNår børn går til idræt i en forening eller meldersig til SFO’ens idrætstilbud, gør de det, fordide synes, det er sjovt. Det sjove er på forskelligmåde forbundet med både at lege og at ha’ detsjovt, at være en del af et fællesskab, at mestrenogle færdigheder, og at være en del af en kul-turelt betydningsfuld sammenhæng. De siger: “Jeg går til idræt, fordi det er sjovt”,“…fordi jeg lærer noget”, “…fordi jeg er sammenmed mine kammerater”, “…fordi jeg godt kanlide det”, “…fordi vi griner så meget”. De mindre børn (børnehavebørn) siger “det ersjovt” og henviser til meget konkrete aktivite-ter: “at rulle på måtten”, “at hoppe i madras-sen”, “at løbe efter den voksne”. De større børnfornuftsbegrunder også deres idræt. De siger“man skal jo lave noget”, “for at tabe sig”,“fordi det er sundt”, en meget computerspil-lende dreng fortæller “fordi jeg spillede formeget computer, så syntes min mor, jeg skullegå til noget, og så begyndte jeg til svømning”.Bag børnenes beskrivelser ligger nogle meregrundlæggende sociale og psykologiske behov,som kan bidrage til en dybere forståelse af,hvad der er på spil, når børn går til idræt/dyr-ker idræt:

det at blive set og hørt, at udfolde sine ambitio-ner i et “spejlende” og empatisk miljødet at være en del af noget der er større end énselv, noget man kan idealisere og føle sig trygog udfordret ved at være en del af.3

Afgørende for at lykkes i sine bestræbelser eraltså, at barnet mødes i disse. Her er bådeidrætsunderviserens praksis og hans måde atvære til stede på som menneske afgørende. Selvde bedste intentioner er ligegyldige, hvis denvoksne fx ikke kan se, som i eksemplet med“Kongens efterfølger”, at det er hans iscenesæt-telse og ikke barnet, der er noget i vejen med idenne situation.Når den voksne ikke får øje på, at kravet tilbarnet, om både at “finde på” og samtidig“holde øje med de andre”, er for voldsomt, kandet både skyldes begrænset eller manglende fag-lig- pædagogisk viden og erfaring. Men det kanogså skyldes manglende indføling i barnetssituation: Hvorfor ser den voksne ikke denbegejstring, hvormed Asbjørn folder sit bevæ-gelsespotentiale ud, og hvorfor ser han i stedetfor den voksende afstand fra Asbjørn og ned tilde andre som et problem? Hvad er det i denvoksne, der gør, at afstanden bliver det vigtig-ste af forholde sig til? Pædagogen/træneren er ganske som barnet etmenneske med basale behov, først og fremmestfor at blive set og spejlet, og være en del afnoget betydningsfuldt og meningsgivende.Generelt taler vi om undervisere som mennes-ker, der er til stede – helt uegennyttigt – og tilsidesætter egne behov og motiver helt udenbesvær. Men det er ofte nemmere sagt end gjort.Der er også noget “på spil” for den voksne.Pædagogen/trænerens problem i eksemplet medAsbjørn kan være, at når han lykkes med sinplan, så spejles han i sit behov for at være engod pædagog. Når han ikke lykkes, som nårAsbjørn forstyrrer, rammer det, uden han selver opmærksom på det, hans usikkerhed for ikke“at være god nok”. I kraft af sin position somvoksen, med flere erfaringer og højere status,

3. Heinz Kohut udviklede igennem en lang årrække en SELV-psykologi,der på flere måder tog afstand fra den klas-siske psykoanalyse. I stedetfor en forståelse af det psykiske som struktureret af samspil og konflik-ter mellem id, jeg og overjeg, er det individets rettethed mod hen-holdsvis at udfolde sit grandiose selv, med henblik på spejling frabetydningsfulde andre og individets rettethed mod idealiserbare andre,der skaber selvets struktur (Kohut, 1990; Hansen, 1998; Hansen; 2001;Tønnesvang, 2002). Den måde, som disse andre er til stede på, er afgø-rende for indi-videts mulighed for at udvikle et modent selv.

Page 63: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

63

er han pr. automatik den, der har magten til atdefinere rigtigt og forkert, hvilket betyder, athan ikke behøver reflektere yderligere over denmagt, han (mis)bruger over for Asbjørn, når hanskælder ud.

OM IDRÆTTEN SOM BÆRER AF BETYDNING-UNDERVISNINGENS “GRATISPRODUKTION”

Asbjørn er sejlivet og – ved jeg – kaster sig hel-digvis danseivrigt ud i næste aktivitet. At hanikke taber “hele” motivationen til at lave idræt,når der skældes ud og laves “kedelige” øvelser,er begrundet i, at han, som andre børn, der “gårtil noget”, oplever at være forbundet med nogetbetydningsfuldt. Både træneren, de andre børn,ja selv hallen, er “levende” beviser for, at han erpå rette kulturelle vej: Det her er betydnings-fuldt. Det afspejles i øvrigt tydeligt i de småbørnehavebørns stolthed ved og glæde over, atde dyrker idræt hver dag. Denne viden er værdat tage i betragtning, når vi skal have forklaringpå, at mange børn vedholdende går til idræt,også selvom den – udefra set – er uinspirerendeog meget lidt børneorienteret. Idealiseringen afidrætten og træneren er en form for “gratispro-duktion” af mening og betydning, som ofte vil“bære” og opveje den frustration, børnene ople-ver, når de ikke bliver mødt i deres ambitioner.Dette synspunkt har også udsigelseskraft i for-hold til den gruppe af børn, som møder op iidrætsforeningen en, to, tre gange, for så atholde op. Forklaringen på et sådant ophør er, påtrods af børnenes interesse for og idealisering afidræt og et behov for sammenhørighed medkammerater, at disse forhold IKKE er tilstræk-kelige til at bære barnet igennem den sårbarhedog det behov for at blive accepteret og aner-kendt, som barnet har ved sit møde med idræt-ten. Nogle børn har et behov for særligopmærksomhed og anerkendelse for at føle sig“gode nok”. En indsats over for denne gruppeaf børn indebærer en kvalificeret og nuanceretdiskussion af, hvad det vil sige at etablere“idrætsiscenesættelser med et børneperspektiv”Denne diskussion vedrører ikke bare indhold ogform, men mellemmenneskelige relationer. Undervisere, der vender deres opmærksomhedmod og reflekterer over egne undervisnings-,

kommunikations- og handlemønstre, giveridrætten mulighed for at udvikle sig, så bør-nene får alders-, udviklings- og interesseaf-stemte idrætslige udfordringer (undervisningensindhold og form) med tid og rum til at være til“ud fra hele sige selv”4 (det psykologiskeklima). Børnene skal opleve, at de lykkes somidrætsudøvere og som mennesker. De har brugfor oplevelser af at være vellykkede og accepte-rede parter i den aktuelle kultur. Når børnenepå denne måde får mulighed for at udfoldederes evner og færdigheder i et empatisk, spej-lende og kulturelt betydningsfuldt miljø, leveridrætten op til sine egne idealer om at være etlivskvalitets- og livsduelighedsprojekt.På baggrund af analysen ovenfor vil jeg kortskitsere nogle bud på en række indsatsområderinden for børneidrætten, her koncentreret omundervisernes faglig-pædagogiske kvalifikationer:

KVALIFICERING AF BØRNEIDRÆTTEN HVAD SKAL UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE INDEHOLDE?

Fortsat udvikling og afstemning af idrættensindhold og form i forhold til specifikke mål-grupper. Dette behov aktualiseres af forældresog foreningers ønske om tidlig idrætsstart. Eridræt relevant i børnehaven – og i bekræftendefald – under hvilken form? Uddannelse og efteruddannelse med fokus påkommunikations- og handlemønstre: Nårundervisningens indhold og organisering erplanlagt og igangsættes, hvordan træder denvoksne så ind og forvalter praksis? I de kon-krete (ofte ubevidste) handlemønstre skabes forskellen på fx anerkendende og ikkeanerken-dende undervisning. Der er behov for i uddan-nelse af idrætsundervisere/instruktører atarbejde med dette niveau i undervisningen.Teori og viden om hvad der er på spil for både“stærke” og mindre “stærke” børn, når de gårtil idræt.

4. Mogens Pahuus (1997) og Jan Tønnes Hansen (1998; 2001) anvender"at være sig selv" som et særligt niveau i den menneskelige identitet.Det er dybere end den identitetsskabende handleduelighed og udtryk-ker det "at være til på en fri og utvungen måde i levende udvekslingmed andre" (Hansen 1998).

Page 64: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

64

LITTERATURLISTE

Eichberg, H. (2001): Thinking contradictions – et arbejdspapir ved IIAC seminar I København,juni 2001Hansen, J.T. (1998): Dannelse, uddannelse, per-son og faglighed- om kvalificeret selvbestem-melse som dannelsesidé, Psyke og Logos, 19 side387-414 Hansen, J.T. (1997) Identitet og integritet:aspekter ved unges identitetsdannelse i en kul-turelt frisat samfundsepoke. Psykologisk set, 14,(27): side 4-24Hansen, J.T. (2001): Selvet som rettethed, Århus:KlimHerskind, M. (2002): Idræt, dans og bevægelsefor børn, Evaluering af Det IdrætspolitiskeIdéprogram, Institut for Idræt, KøbenhavnsUniversitetHerskind, M. (2001): Idræt og personlig dan-nelse – om det at være sig selv. Focus Idræt 4, side 153-156Herskind, M. (1997): Kroppen og idrætten ibørns samvær, ph.d.-afhandling, DLHHerskind, M. (1999): Om vovestykket at mødeop i idrætsforeningen, Unge pædagoger 3/4, side 16-23Kohut, H. (1990): Selvets psykologi, København:Hans Reitzels ForlagKohut, H. (2000): Analysen af selvet,Frederiksberg: Det lille Forlag.Kristiansen, M. (1999): Om underviseres ube-vidste kommunikationsmønstre, side 229-252 i C. N. Jensen (red): Om voksenunder-visning – grundbog for pædagogisk og didaktiskrefleksion. Værløse: Billesøe og Baltzer Mouritsen, F. (1998): Legekultur, Essays om bør-nekultur, leg og fortælling. OdenseUniversitetsforlagPahuus, M. (1997): Holdning og spontanitet.Pædagogik og menneskesyn. Århus: KvanTønnesvang, J. (2002): Selvet i pædagogikken.Århus: Klim

Page 65: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Helle Rønholt – ph.d., lektor, Institut for Idræt, KU.

SAMMENFATNING

Når børn lever i et samfund, der ikke fordrer synderlig megetbevægelse, så er deres sundhed sat på spil og betinget af, at vipå forskellige niveauer skaber strukturer, rum og tid til at bør-nene udfordres og udfolder sig kropsligt. Fra politisk sideønsker man at fremme befolkningens sundhed.1 Der er forstå-else for, at man skal gøre en aktiv indsat for at fremme sund-heden i samfundet, men er der også vilje til at handle på bag-grund af den viden, man har? Skolen som samfundsinstitution,hvor børn færdes i mange timer hver dag, må tage sin del afansvaret. Gør den nok for at hjælpe børn til et liv med til-strækkelig bevægelse i hverdagen?Dette indlæg fokuserer på skolens og idrætslærerens rolle iforhold til børns motivation til bevægelse, leg og idræt. Datafra egne empiriske undersøgelser af idrætsundervisning oglegesituationer i skolen (Rønholt 1996, 2002) anvendes her tilat illustrere, at motivationen for leg og idræt sættes i spil, menogså på spil i skolen. Skolen opfattes som et lære- og værested,der har udviklet en kultur, som trænger til at blive kvalifice-ret i forhold til at kunne socialisere børn til mere bevægelse,leg og idræt i deres dagligdag.

SKOLEN SOM LÆRESTED

“Når du kommer i skole, så lærer du at læse, skrive og regne!”.Sådan fortæller forældre gerne deres børn om, hvilke forvent-ninger de kan have til skolen. Der er ingen, der siger: “Når dukommer i skole, så lærer du at løbe, kaste, gribe, hoppe, danse,svømme, lege og deltage i forskellige idrætsaktiviteter.Tendensen er, at idrætsfaget ikke betragtes som et fag, hvorbørn skal lære noget vigtigt, men snarere som en lystbetonetaktivitet med en god gang rekreation én gang om ugen i enskole, der prioriterer de boglige kompetencer.Samfundets mange bevægelseskulturelle aktiviteter medvirkertil at opfylde et eksistentielt behov ikke bare for bevægelse,men også for samvær – og disse aktiviteter gavner således detenkelte individs sundhed i bred forstand.2 Når børn lærer at

MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE,LEG OG IDRÆT I SKOLEN?

1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, “Sundhed hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-2010”. Regeringen 2002, http://www.folkesundhed.dk/media/sundhelelivet.pdf

2. Her tænkes på WHO’s brede sundhedsbegreb (se Indledende artikel af Henning Kirk).

Page 66: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

66

bevæge sig i forskellige sammenhænge, udfor-dres ikke bare kroppen, men også deres bevids-thed om sig selv og omverdenen, om det krops-lige og det idrætslige, og om mulige samværs-og oplevelsesformer i forskellige aktiviteter ogkontekster. Men alle børn deltager ikke i bevæ-gelseskulturelle aktiviteter, og kommer måskealdrig til det, hvis vi ikke gør en særlig indsatsder, hvor de findes – i skolen!

KROPSLIG LÆRING OG IDRÆTSKULTURELDANNELSE

Skolen er det eneste sted, der lovmæssigt eransvarlig for børns kropslige læring og idrætskul-turelle dannelse. I følge det vedtagne lovforslagom klare mål i folkeskolens fag3 skal idrætslære-ren nu målrettet udvælge indhold og metode iforhold til overordnede mål, trinmål og slutmål,som tydeliggør, hvad børnene skal lære iidrætstimerne. Dette kan tilsyneladende gøredet nemmere at forklare forældre og børn, hvadde skal kunne efter de forskellige klassetrin.Men man kan frygte, at læreren, i en bekym-ring for, om børnene nu lærer det, de skal, vilbenytte en større grad af instrumentalisering afde didaktiske beslutninger og komme til at tilsi-desætte børnenes egen motivation eller mang-lende motivation for leg og idræt. Det er derfor aktuelt at fremhæve, at børn kom-mer til den obligatoriske idrætsundervisningmed meget forskellig bevægelsesmæssig erfa-ringsbaggrund. Når børn er motiverede foridræt, løber de til omklædningsrummet, så snartdet ringer ud, for hurtigere at komme i gang.De demotiverede finder på alle mulige und-skyldninger for ikke at deltage i timerne og erbevægelsesmæssigt inaktive ikke bare i idræts-timerne, men også i frikvartererne. Der er ingen indbygget garanti for fagets succes. Denafhænger af evnen til i de didaktiske og pæda-gogiske handlinger at tage højde for børnenesalder, køn og den inkorporerede bevægelseskul-turelle forskellighed inden for samme alders-klasse.

FORSKELLIGHEDEN SOM ET DIDAKTISKGRUNDFÆNOMEN

Forskelligheden udspringer ikke kun af et gene-tisk betinget udviklingstempo, men i høj gradogså af forskellige interesser for leg og idræt.Denne forskellighed er et grundlagsfænomenfor idrætsundervisningen i skolen, og det kræ-ver stor opmærksomhed over for det enkeltebarns tilgang til faget, og en god indfølingsevne,hvis alle børn, og ikke kun de, der elsker idræti forvejen, skal motiveres til bevægelse, ikkebare i idrætstimerne, men i det hele taget, ideres hverdagsliv. Det handler derfor ikke om mere effektivt atbringe børnene på et færdighedsmæssigt ensartetniveau, men at kunne motivere og støtte detenkelte barns udvikling af kompetencer, bl.a.ved at stille krav i forhold til dets personligepotentiale og de målsætninger, der aftales forfællesskabet.

IAGTTAGELSE – EN HJÆLP TIL FORSTÅELSE

Iagttagelser af børn i idrætsundervisningen kantydeliggøre, hvad børnene magter på et givettidspunkt, og kan hjælpe læreren i sit pædago-giske dannelsesprojekt. Det er let at findeeksempler på forløb, der ikke rammer børneneder, hvor de befinder sig udviklings- ellerinteressemæssigt, men lige så let er det atbegrunde, hvorfor det er et vanskeligt arbejde,som ikke altid kan løses med pædagogiske midleralene. I det følgende beskrives kortfattet nogletypiske situationer fra idrætsundervisningen,som belyser nogle af de problematikker, somkan have indflydelse på, om børn bliver moti-verede versus demotiverede i forhold til at del-tage i idræt.

3. Se www.uvm.dk

Page 67: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

67

Samværs- og adfærdsnormerBørn (1. og 2. kl.) på legepladsen grupperer sig iimaginære drenge- og pigerum, i drengeaktivite-ter og pigeaktiviteter. Drengene leger tydeligtmed større bevægelsesaktion end pigerne.Denne bevægelsesmæssige forskellighed kanobserveres på alle klasseniveauer, naturligvismed individuelle undtagelser. Når drenge kom-mer ind i en hal med bolde, der ligger fremme,begynder de straks at drible og sparke boldenind mod væggen, på mål, eller de kaster den opmod basketballkurvene. De fleste piger sættersig derimod og snakker, eller de kaster bolde opad væggen og ser ud til at vente på, at lærerenskal sætte undervisningen i gang. Lærerens pædagogiske projekt for denne timeer, at drengene og pigerne skal arbejde sammen,også i idræt. Hun sætter en stopdans i gang i 2. klasse med forskellige opgaver. Piger dansermed piger, og drengene vælger drenge.Opgaven ændres. Drenge og piger skal nu findesammen. Vild opstandelse. Drengene løber skri-gende bort, ned bag håndboldmålene. Det lyk-kes ikke læreren at ændre på børnenes samværs-normer i denne omgang. Læreren kan i situation reagere forskelligt. Hunkan blive sur over, at hendes projekt ikke lyk-kes, og begynde at skælde ud. Hun kan bliveoverrasket og le ad børnenes adfærd og drilledem lidt. Hun kan respektere deres modstandog give dem en anden opgave. Reaktionen hoslæreren er afgørende for, hvad der sker efterføl-gende, og hvordan atmosfæren bliver iidrætsundervisningen.

Valgsituationer Børnene i 2. klasse skal ud og løbe i skoven.Ruten er kendt, og læreren beder børnene gåsammen to og to, med én der løber lige stærkt.Nogle børn finder straks en kammerat. Andrebliver stående og venter på at blive valgt. Detager ikke selv initiativ. Er det ordlyden, “medén, der løber lige så stærkt som dem selv”, de harsvært ved at forholde sig til, eller har de haftnegative oplevelser fra tidligere valgsituationer?

Det er et kendt fænomen, at nogle børn ikketager initiativ til selv at vælge, de bliver entenvalgt eller ikke valgt af andre. Valgsituationenkan opleves som eksistentielt truende, fordi debliver usikre på, om nogen vil være sammenmed dem, eller fordi ‘bedstevendinden’ harvalgt at være sammen med en anden. Denimplicitte sociale læring kan aktivt ændres ogudvikles til social kompetence, hvis læreren eropmærksom på at arbejde pædagogisk med dettefænomen fremover.

Bevægelsesudfoldelse og bevægelsesindlæring.I 1. klasse har læreren sat redskaber op i helehallen. Børnene instrueres nøje i, hvad de skalgøre ved de forskellige redskaber. Instruktionentager meget lang tid, og børnene begynder atsnakke og bliver kropsligt urolige, mens lære-ren forklarer. Læreren bliver sur og skælder ud.Det tager også tid, og inden børnene og lærerener faldet til ro, er halvdelen af timen gået.Børnene går i gang, men kan nu ikke huske,hvad de skulle lave. De finder dog hurtigtderes egen mening med aktiviteterne. Netopsom de er kommet godt i gang, skal de stoppe,rydde redskaber af vejen og ud i bad. De nåedeikke at få sved på panden, og lærerens projektlykkedes ikke, men i den tid, børnene fik lovtil at være aktive, så de ud til at være engage-rede og at have det sjovt. Mange undervisningsforløb starter med engrundig organisering og alt for lang instruktioni, hvad børnene skal gøre bevægelsesmæssigt – de får flere informationer, end de kan kapere.Bevægelsesudfoldelsen, som er en forudsætningbåde for motivationen og for indlæring af nyebevægelser eller nye bevægelsesvariationer,begrænses således tidsmæssigt.

SelvforvaltningI 3. klasse har læreren indkøbt en legekasse fraGerlev Idrætshøjskole til skolen. Kassen beståraf en bog med beskrivelser af gamle lege ogredskaber til legene. Børnene læser legene opfor hinanden i dansktimen og leger nogle aflegene i idrætstimen. Læreren, som både erdansk- og idrætslærer, kikker på redskaberne,

Page 68: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

68

mens han sætter børnene til at lytte til oplæse-ren. Efter hver leg taler klassen sammen omlegen. En pige sidder i midten af kredsen afbørn, og læreren beder hende styre samtalen.Hvad krævede legen af deltagerne? Var legengod, dårlig? Var der noget, der gik galt? Kunneden ændres til det bedre? Ud over at børnenetræner deres læsefærdighed ved at læse i lege-bogen og får kendskab til gamle lege, så hjælperidrætslæreren dem til at argumentere, at lyttetil hinanden og at blive selvforvaltende. Det harde brug for, når de leger sammen i frikvarteretog i deres fritid, men hermed udvikler de ogsåkompetencer, som generelt er anvendelige ideres hverdagsliv.

Forskellig deltagerstilI en 4. klasse går en del af drengene til fodbold.De er dygtige og spiller fodbold i frikvarteret,hjemme og i klubben. Flere af dem har klub-trøjen på i idrætstimen og signalerer en særligsportskulturel kompetence alene gennem derestøjvalg, men også gennem deres kropsudtryk ogkommentarer under fodboldspillet. Men deres deltagerstil er langtfra ens. Idræt harforskellig betydning for dem. En er afhængig afat skulle vinde for enhver pris, en anden eroptaget af personligt at udføre opgaverne medoptimal kompetence, og en tredje er mere opta-get af kammeraterne og hjælper dem, når de harbrug for det. – Børnenes forskellige deltagerstilkan fortælle læreren noget om, hvad der harbetydning for det enkelte barn, hvad de kan, og hvad de hver især har brug for at lære for atudvikle sig.

Alternative aktiviteterI fjerde klasse har læreren kreeret et stafetløb,hvor børnene skal bære en af deres kammeraterved at holde vedkommende i arme og ben ogløbe med ham, så langt de kan, skifte til en ny,der skal bæres osv., indtil de har nået målstre-gen. De går ivrigt op i legen, og bagefter disku-terer de, hvad der skulle til for at vinde. Dekommer frem til, at de skulle være gode til at samarbejde, i det øjeblik de skulle skifte

pladser, og den, der blev båret, skulle være godtil at hive sig lidt op i armene, så han ikkeramte jorden. Der bliver grinet meget over deforskellige måder, grupperne kom over målstre-gen på. Ingen har noget imod aktiviteten, selvom de ikke har set noget lignende på tv.

Rundbold4. klasse skal selv forvalte rundboldspillet,mens resten af klassen får undervisning i sprintog starter fra startblokke. Der opstår diskussio-ner om, hvem der skal være opgiver, hvem derskal være ude og inde, hvornår man ikke nåedeat komme forbi keglen osv. De løser proble-merne med megen råben og skrigen, og spilletbliver udlevet for fuld kraft.Pigerne spiller i den anden ende af græsmarken.Her sørger den kvindelige lærer for, at alt fore-går kontrolleret og uden skænderier. Alt foregårmeget langsomt, nogle står indimellem på hæn-der, og fire af pigerne stiller sig ved siden afhinanden og opfører en dans, mens de er ude ‘i marken’. Det tager lang tid at fange bolden.De fleste, på nær nogle få, ser ud til at være retuengagerede i spillet.Eksemplet kan fortælle, at læreren har stor ind-flydelse på, hvilken dynamik der skabes itimerne. Engagement og motivation kan dræbesved for megen kontrol og for få forventningertil elevernes evne til at klare sig selv.

Alternative reglerI 5. klasse har læreren lovet, at når opvarm-ningen i hallen er overstået, så skal de ud ogspille fodbold. Klassen glæder sig tydeligt. Deskynder sig og tysser på hinanden. Da de kom-mer ud, beder læreren dem sætte målene op,men omvendt, så de vender bort fra banen. Deskal spille til omvendte mål. Alle brokker sighøjlydt, og børnene er godt sure, da lærerenfastholder sin beslutning og lader klassen gen-nemføre det alternative fodboldspil. De gør det,men uden større begejstring. I denne 5. klasseer børnene meget bevidste om reglerne i de tra-ditionelle boldspil, som de enten har lært iklubben eller i skolens idrætstimer. Det er forstor en skuffelse uden varsel at skulle spillenoget helt andet end det, de havde forventet.De kan ikke se meningen med de alternativeregler og opfatter det som pjattet og en provo-kation mod det, de kan og kender.

Page 69: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

69

BasketballdansI 6. klasse har læreren haft klassen i musik. De

har danset folkedans, og læreren forsøger nu atbruge dansen i forbindelse med basketballop-varmningen. Mange af drengene begynder atoverdrive bevægelserne og at pjatte. Det erdrenge, der går til basketball tre gange om ugeni deres fritid og som synes, at det er til grin atdrible til musik, der ikke passer til den funktio-nelle dribleform.Når børnene på disse klassetrin hellere vilundervises i overensstemmelse med de traditio-nelle boldspils regler og metoder, kan det skyl-des, at de netop nu har nået en alder, hvor dehar lært at håndtere dem og kan lide at brugeog udvikle de kompetencer, de har erhvervet.

POLARISERINGEN I KLASSERUMMET

Mange børn i 7., 8. og 9. klasse har flere årserfaringer med deres yndlingsidræt, eller de harprøvet mange forskellige idrætsgrene. Samtidiger nogle helt holdt op med at være idrætsaktive.Dreng–pige-relationen er blevet et centraltomdrejningspunkt i deres liv, og kønsmod-ningen får indflydelse på opfattelsen af detkropslige og det at deltage i idræt.Polariseringen mellem dem, der dyrker idræt,og dem, der ikke gør, og mellem piger ogdrenge, bliver større jo højere vi kommer op iklassetrin. Allerede i 7. klasse er nogle børn sådygtige til idræt og vant til at træne seriøst, atidrætsundervisningen i skolen ikke kan udfordredem på det bevægelsesmæssige eller fysiske plan.I 8. og 9. klasse er flere blevet trænere for yngrebørn i idrætsklubben og har erfaringer med selvat undervise. Den store forskel mellem de børn,der har idrætslig høj kompetence, og de børn,der har opgivet at være idrætsaktive, gør detmeget vanskeligt for læreren at undervise udendifferentiering.

TEMATISK INDGANG TIL LÆRING

I stedet for at opfatte det som et problem, erder mulighed for, med den alder børnene har,at arbejde tema- eller projektorienteret, hvorlæreren både kan stille krav til de fagligt stærkeog de bevægelsessvage elever, så de kan udfyldeen arbejdsopgave inden for det fælles tema ellerprojekt med udgangspunkt i de resurser, de harpå det gældende tidspunkt. Med denne indgangtil læring kan man undgå, at de idrætsstærkebørn udelukkende bliver støttepædagoger for deidrætssvage, eller at de alene sætter dagsordengennem deres inkorporerede idrætsdiskurs. Forat kunne fastholde motivationen og dynamik-ken i klasserummet er det nødvendigt, at alleudfordres, og at der stilles krav, der forfølger deaftalte læringsmål i det fælles temaarbejde ellerprojekt.De erfaringer, som børn får gennem deltagelse iidrætsundervisningen, skulle gerne give demgode oplevelser, men også forskellige former forkompetence af idrætsfaglig, kropslig, personligeller social art, som bidrager til den enkelteshelhedsudvikling. Børnene skal ikke nødvendig-vis udvikle alle kompetencer på samme tids-punkt, men på den anden side kan det værevanskeligt at adskille dem, da de i høj gradinfluerer hinanden, netop fordi idræt udfoldes iet socialt fællesskab.

BØRNS OPFATTELSE AF IDRÆT I SKOLEN

Legen er den største motivationsskabende faktori de første skoleår. Og hvis børnene selv kunnebestemme, ville de gerne lege meget mere.Dette kommer til udtryk i interviews med børnfra 2. klasse. Alle børn i denne 2. klasse kanlide at have idræt i skolen. På spørgsmålethvorfor, er svaret entydigt, “fordi det er sjovt”.Hvad det er, der er sjovt, udtrykkes bl.a. pådenne måde:

Pige: “Det er sjovt, når man laver alt muligt ihallen, … så man ikke får ondt i ryggen … detsiger de voksne!

Page 70: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

70

HR: Men er det det, der er sjovt?Pige: (grinende) Neeej!!HR: Hvad er det så?Pige: Det er sjovt, når vi selv kan få lov atbestemme hvad, vi skal lege.

Børnene er således klar over, at undervisningenikke udelukkende er til for legens skyld. Denhar en eller anden fornuftig forklaring, som ligger uden for deres erfaringsverden, og hørertil de voksnes.Når jeg spørger dem, om der er noget, de ikkebryder sig om, svarer over halvdelen af børnene,at de ikke kan lide at løbe i skoven. De forklarer,at det er anstrengende, kedeligt og nogen gangekoldt. En særlig kraftig pige siger, at hun ikkekan lide at svede. En dreng synes ikke, det ersjovt altid at være den bageste i klassen, og enpige kan huske, at hun engang kom forrest,fordi alle andre standsede op, da de så et egernløbe over stien, og så løb hun bare videre. Dajeg spørger, om det betyder noget, om mankommer først eller sidst, svarer de uden tøven,at det betyder noget, og en af drengene mener,at de præcist ved, hvem der er bedst i klassen,og hvem de selv kan løbe fra. På spørgsmålet,om de ved, hvorfor de skal løbe, svarer flere, atde skal øve sig til motionsdagen. Og en pigefortæller, at hun godt kan lide at løbe tilmotionsdagen, men at det er kedeligt “at øvedet.” En anden kan heller ikke lide stafetløb,fordi de, der vinder, driller de andre. Mangenævner også, at opvarmning er kedeligt. Da jegspørger dem, hvad de bedst kan lide at lave iidrætstimen, er svaret ikke til at tage fejl af –alle kan bedst lide at lege enten “hospitalsleg”eller “haj”. Og hvis de selv kunne bestemme,hvad de skulle lave i idrætstimen, ville devælge de samme lege igen og igen.Børnenes udsagn tydeliggør, at sundhed ikke erdet, der motiverer dem til leg og idræt, at detikke er ligegyldigt, hvilke aktiviteter de skaldeltage i, at børn ved noget om deres kropsligekompetence, at de bedst kan lide at lege, og atde oplevelser, de får, har betydning for deresmotivation.

IDRÆTSTIMERNE ER STRESSENDE

Idrætstimerne opleves af mange børn som stres-sende, fordi tiden er knap, og de skal klæde omfør og efter undervisningen. I 4. klasse kan deninterviewede pige ikke lide idræt af sammegrund:

H Kan du godt lide idræt?S Nej, ikke særligt. Det er mit hadefag.

H Er det det? Så du glæder dig aldrig, til duskal have idræt?

S Nej, fordi man skal huske gymnastiktøj.Bagefter skal man i bad, og man får kun 5min til at gå i bad i, og 5 min til at tage tøjpå. Tilsammen 10 min i alt, ikke.

H Så man skal skynde sig? Synes du, at det erstressende?

S Ja, det er meget stressende.

H Er det derfor, at du ikke kan lide idræt, fordidu skal klæde om?

S Jeg kan også godt lide idræt, men ikke på denmåde, som andre tror, at jeg kan.

H Men er det så, fordi at der hører det dermed, at man skal klæde om, eller er det,fordi du ikke kan lide det, I skal lave?

S Jeg kan godt lide det, vi skal lave, og det dermed at tage tøjet af, og det er også megetgodt, men man får for meget kort tid. Jeg kan alligevel godt lide idræt, men det er pågrund af den ting.

Selv om de 2 x 45 min. slås sammen, skynderlærerne på børnene for i hvert fald at få en fuldtimes undervisning den ene gang om ugen. Nårbørnene inddrages i samtaler om aktiviteterne,så kan det ikke undgå at tage længere tid, endhvis man bare kørte løs uden nævneværdigeophold. Skiftet fra bevægelse til pause medinformation tager også mere tid, end når bør-nene sidder i et klasselokale. Når man kun haret fag én gang om ugen, så mister man desudenen meget væsentlig dimension : kontinuiteten.Det bliver vanskeligere at skabe fælles struktu-rer, værdinormer og rutiner sammen med bør-nene, fordi meget glemmes i løbet af en uge,hvor de har haft mange andre fag.

Page 71: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

71

En dreng i 4. klasse udtaler, hvad han synes,der er godt ved at have idræt i skolen. Hanssynspunkt er meget almindeligt hos børnene.

C Altså, man får prøvet flere sportsgrene udenat se, om man skal gå til det eller ej. Manlaver jo sådan sjove ting, og så er der ogsåsådan nogle gode lege.

H Er det nogle lege, som I kan bruge sammenuden for idrætstimerne, eller er det kunnogle lege, man bruger i idræt?

C Det er kun nogle lege, man bruger i idrætsti-merne.

H Kunne du forestille dig, at du gik i skole ogikke havde idræt?

C Næh.

H Det kunne du ikke forestille dig?C Nej, det ville i hvert fald være irriterende.

H Hvorfor?C Man ville ikke være ligeså… altså, hvis nu

man havde noget andet, så ville man ikkevære lige så fri i det. Jeg synes, at det ermeget godt.... man er lidt mere fri i idræt.

H I idrætstimerne?C Mmm!!.

H End når man sidder heroppe i klassen?C Ja, og man bare skal sidde hele tiden.

Tanken om ikke at have idræt i skolen liggerbørnene meget fjernt. Indføringen i idrætskul-turelle aktiviteter, der er anderledes end denidræt, de selv holder mest af, værdsættes; ogbørnene pointerer også i 4. klasse, at de lærermange sjove lege, og at de oplever større frihedi idrætstimerne.

SKOLEN SOM VÆRESTED

Selv om børnene har svært ved præcist at giveudtryk for, hvad de lærer, så er der ingen tvivlom, at de interviewede børn i de nævnte klasseropfatter idræt som et fag, der først og fremmester sjovt, men også som et fag, hvor de lærernoget, de kan bruge. Der er stor forskel på klas-sernes tilhørsforhold til den frivillige idræt. Iden nævnte 2. klasse gik 33 af 34 børn til eteller andet i fritiden. 29 dyrkede idræt, herafgik 18 børn til svømning. I den nævnte 3.klasse var der kun 14 børn. Børnene havde for-skellig etnisk baggrund, og ingen af børnenegik til noget i deres fritid. Her fik idrætsti-merne en overordentlig stor betydning forudviklingen af børnenes fællesskab, og lærernegjorde meget ud af også at gøre klasserummetanvendeligt til bevægelse. Desuden var det frit,om man ville klæde om, blot man var med. Delege, klassen lærte, blev brugt som pauselegeogså i andre timer. Klassen havde et repertoireaf lege, som alle kendte. På denne måde kan enklasse efterhånden få etableret sin egen legekul-tur. Inden for de lovbundne rammer gjordelærerne meget for at motivere børnene til bevæ-gelse. Men det kræver, at idrætslærerne er over-bevist om deres forehavende, når de både skalbryde med den etablerede skolekultur ogidrætsundervisningens traditionelle omklæd-ningskultur.Det er vigtigt at huske på, at børnene kommer i skolen hver eneste dag i 9 år. Skolen er ikkebare et lærested, men også et værested, et stedhvor børn skal leve. Det kræver, at der skabesrum til leg og bevægelse, rum til afslapning ogrum til skolearbejde. Legesteder med mulighedfor bevægelsesudfoldelse i frikvarterer, der erlange nok til at gå i gang med at lege. Skemafriedage til friluftsture eller andre idrætskulturelleaktiviteter, eller feature uger med bevægelses-temaer, samt bevægelsesmæssige arrangementerfor forældre og søskende, alt sammen tiltag,som allerede eksisterer på nogle skoler. Men derer ingen kontinuitet, det bærer for meget prægaf ‘events’, særlige begivenheder, som lærerneså skal gøre en ekstra og ofte besværlig indsatsfor at få gennemført.

Page 72: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

72

AT UDVIKLE FÆLLESSKABER MED KVALITET

Klassestrukturen er et godt grundlag for atudvikle praksisfællesskaber,4 der giver detenkelte barn et fast tilhørsforhold i skolen. Hviset praksisfællesskab skal have kvalitet i forholdtil læring for livet, er det nødvendigt, at detbliver rummeligt og giver børn mulighed for atudvikle forskellige identiteter, at der skabesmålsætninger, som kan give mening for allesdeltagelse, men også at der udvikles værdinor-mer for fællesskabet, som skal respekteres, og atder efter aftalte procedurer kan foregå forhand-linger om alle aftaler. Hvis vi vender tilbage til løbeeksemplet fra 2. klasse, så ville det være muligt allerede pådette alderstrin bevidst at differentiere under-visningen i løb ved at arbejde tematisk: Hvadvil det sige at løbe? Hvilke erfaringer har I medat løbe? Hvordan kan løb se ud? Hvorfor serdet forskelligt ud? Hvad skal der til for atkunne løbe hurtigt på en kort distance? Længepå en lang distance? Hvad er en lang distancefor dig? Hvor kan man løbe? osv., osv. – Ved athave en tematisk tilgang i stedet for en disci-plinfaglig eller sundhedsfaglig tilgang med enunderliggende sports- eller sundhedsdiskurs(find en, der løber lige så stærkt som dig) vildet være muligt at udarbejde konkrete løbeop-gaver ud fra forskellige indfaldsvinkler. Børnenekan bidrage til den fælles læreproces om løbdels gennem deres personlige kropslige ople-velser i forbindelse med de forskellige løbeop-gaver, som de efterfølgende kan berette om, delsved at lytte til andres oplevelser i de samme ellerandre løbeopgaver. Når børnene skal udføre for-skellige opgaver og dermed bidrage med nogetforskelligt til fællesskabet, så vænnes de samti-dig til, at der kan være forskellige diskurser påspil inden for det samme tema. Der er ikke énmåde at løbe på, og det er ikke et spørgsmål omat være bedst til det ene eller det andet, men atlære noget om det at løbe. Temaundervisningenskal ikke overloades med teori. Det er mere etspørgsmål om at etablere en læringskultur, derkan gavne både den enkelte og fællesskabet.

Læreren spiller i denne sammenhæng en megetvæsentlig rolle i forhold til at fastholde, at allehar en betydning for klassens læringsprodukt,som i dette tilfælde bliver personlige erfaringermed forskellige former for løb og en fællesviden om løb.

PERSPEKTIVER

Skolens idrætsundervisning er underlagt kort-tidsmål og langtidsmål på samme tid. Børn skalbåde have positive oplevelser med bevægelse,leg og idræt, og samtidig lære noget de kanbruge i deres liv. Det er indlysende, at den pro-blematik, som drejer sig om, at børn bevægersig for lidt, vil præge idrætslærernes kamp forflere idrætstimer i skolen, men lige så vigtigt erdet, at hele skolen indstiller sig på en kultur,der er mere kropslig og bevægelsesorienteret.Vi kan have nok så mange gode forsætter om atskabe bedre muligheder for naturlig bevægelse ihverdagen, men vi kan ikke skrue tiden tilbageog fjerne al det, der gør, at børn bliver mere ogmere stillesiddende. Til gengæld har vi mulig-hed for i skolen at socialisere til sunde vanerved at lægge større vægt på, at børn dagligt fåren eller anden form for motion. I den forbin-delse er det nødvendigt også at overveje, hvil-ken indflydelse skolebygninger, frikvartersom-råder, time- og fagopdeling har på den kultur,vi har udviklet i skolen.

4. Begrebet praksisfællesskab anvendes af Etienne Wenger ibogen ‘Communities of Practice’ fra 1998. Han har udvikleten social læringsteori, der opfatter læring som en proces, derforegår gennem deltagelse i et socialt praksis-fællesskab.

Page 73: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

73

REFERENCER

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002).Sundhed hele livet – de nationale mål og strate-gier for folkesundheden 2002-2010. Regeringen2002, http://www.folkesundhed.dk/media/sundhelelivet.pdfRønholt, H. (1996). Didaktiske irritationer – en undersøgelse af idrætsundervisning i skolen.Ph.d.-afhandling (upubl.). DanmarksLærerhøjskole.Rønholt, H.(2002). Situated Learning in aPhysical Education Class. In K. Dietrich (red.),Socialisation and the Social Change in MovementCulture and Sport. Institute of Exercise andSoprt Sciences, University of Copenhagen.Wenger, E. (1998). Communities of Practice –Learning, Meaning, and Identity. Cambridge,University Press.

Page 74: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

IDRÆT OG BEVÆGELSE I FOLKESKOLEN

Page 75: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Nina E. Nielsen – fagkonsulent idræt,Grundskolen, Undervisningsministeriet.

Ved indgåelse af forlig om folkeskolen d. 14. november 2002blev idrætsfaget i skolen styrket. Ikke blot blev faget tildelt enekstra time på 6. klassetrin, men på en række andre områderblev fysisk aktivitet specielt fremhævet og styrket.Allerede ved skolestarten bemærkes det øgede fokus på fysiskaktivitet. Fra 1. august 2003 indføres en indholdsbeskrivelse,der angiver målene for børnehaveklassen. Formålet er at sikreet mere ensartet tilbud på tværs af kommunerne. Aktiviteten ibørnehaveklassen skal fortsat basere sig på leg og andre udvi-klende aktiviteter.Denne indholdsbeskrivelse lægger fundamentet for skolensarbejde med at udvikle elevernes alsidige personlige udvikling.Indholdsbeskrivelsen skal bl.a. omfatte følgende elementer:• Praktisk musiske og bevægelsesmæssige aktiviteter• Styrkelse af børnenes motorik • Opmærksomhed på naturen og naturfaglige fænomener• Sproglig opmærksomhed• Samvær og samarbejde i større og mindre grupper.

Leg skal fortsat udgøre et centralt element i undervisningenmed vægt både på legens egenværdi og på læring gennem legog legelignende aktiviteter.Udviklingen i samfundet lægger op til, at bevægelse og alleformer for fysisk udfoldelse skal være en mere naturlig ogintegreret del af skolens dagligdag. Der er derfor behov for, at bevægelse og andre former for fysisk aktivitet integreresyderligere i skolens dagligdag, og at skolerne udnytter demuligheder, der findes i den nuværende folkeskolelov, for enfleksibel udnyttelse af idrætstimerne, herunder en eventuelopdeling af lektionerne i mindre moduler. I forlængelse af aftalen om folkeskolen er partierne nået tilenighed om 7 fælles pejlemærker for den videre udvikling afskolen. Disse beskrives i udviklingsprogrammet, “En skole ibevægelse.” Formålet med programmet er at klargøre forvent-ningerne, stille krav og give støtte til den fortsatte udviklingaf kvaliteten i den fælles folkeskole. Også her fik idræt en fremtrædende plads, som i periodenfrem til 2007 vil betyde igangsættelse af flere udviklingspro-jekter. Tilsammen vil disse projekter give en stor mulighed forat afprøve nye tiltag, udarbejde nye undervisningsforløb oginddrage andre aktører fra elevernes hverdag, bl.a. forenings-livet og skolefritidsordninger.

STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN I FORBINDELSE MED FOLKESKOLE-FORLIGET

Page 76: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

76

Undervisningsministeriet har bl.a. forpligtet sigtil at udarbejde en vejledning om, hvordan leg,løb, dans og andre fysiske aktiviteter inddragesi skolens forskellige fag. Vejlednings-materialet skal desuden lægge op til, at man iskolefritidsordningerne lægger yderligere vægtpå børnenes fysiske udfoldelse. Skolernes ognærområdets mange forskellige fysiske mulighe-der inddrages, og kommunens samlede idrætsfa-ciliteter medtænkes.I vejledningen skal der også gives ideer til,hvordan eleverne på 3.–7. klassetrin kan enga-geres i idrætslivet, og hvordan kommunerne viaundervisning i fritiden i henhold til folkeskole-lovens § 3, stk. 3, kan medvirke til at fremmebørnenes sundhed og fysiske muligheder.

EN MERE SUND LIVSSTIL

Motion og bevægelse er afgørende elementer ien sund livsstil, og sunde vaner grundlæggestidligt.Idrætsundervisningen skal udvikles yderligere,ligesom der i skolefritidsordningen skal udviklesaktiviteter, der i højere grad bygger på motionog bevægelse. Der er derfor behov for et udviklingsarbejdebyggende på nytænkning om idræt og bevægelse,der favner hele skolens virksomhed, fx medfokus på dans og drama, etablering af frivilligundervisning uden for skoletiden og inddra-gelse af lokalsamfundets øvrige aktører og faci-liteter inden for idræt/motion/bevægelse.

FRITID MED FÆLLESSKAB OG UDFORDRINGER

Skolefritidsordninger og klubtilbud giver børnog unge mulighed for at være med i udviklende,udfordrende og forpligtende fællesskaber. Derer imidlertid børn og unge, der ikke nyder godtaf disse tilbud. Især er der en del, der falder fra,når de skal skifte fra skolefritidsordning til klub.

Derfor skal der på forsøgsbasis udvikles aktivi-teter, der understøtter børns overgang fraSFO’ens kontrollerede fremmøde til klubtilbud-dets mindre forpligtende rammer. Dette kanogså omfatte forsøg med en videreudvikling afskolernes fritidstilbud med inddragelse af sko-lens undervisningsfaciliteter.

Page 77: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Lene Mygenfordt – formand, Dansk Skoleidræt og Lise Jeppesen – projektleder,Dansk Skoleidræt.,

SAMMENFATNING

Gennem dialog har Dansk Skoleidræt udviklet en række spæn-dende projekter med ideer fra børn og unge. Hovedvægten idenne artikel er lagt på beskrivelsen af projektet “Skolesport”fra 1997-1998. Opfølgning samt erfaringer opridses, og dergives et konkret eksempel på, hvordan en række partnerekunne drive et nyt projekt.Andre igangværende eller allerede gennemførte projekter, derskitseres: Nordisk skoleidrætsfestival, Familiemotion, Fairplay2000-satsningen. Det gennemgående budskab er, at der allerede findes mangekoncepter at bygge videre på. Gør man det, i partnerskab medbørn og unge, er grundlaget for at bevare idrætten som en delaf børnekulturen i fremtiden, lagt.

DANSK SKOLEIDRÆT

…udvikler idrætten sammen med børn og unge…sikrer, at skoleidrætten er en del af børnekulturen…sætter skolen i bevægelse

Idræt skal altid være en vigtig brik i dansk børnekultur.Gennem dialog udvikler Dansk Skoleidræt idrætten, sammenmed børn og unge. Vi ved, at børn og unge kan vise vejen modfremtidens skole i bevægelse, til lands, til vands og i luften.Vi vil her præsentere nogle af de aktiviteter, der er blevet tilefter ide fra børn og unge. Dansk Skoleidræt har realiseret ide-erne, søsat projekterne, de er gennemprøvede, og de bestod.Lad os så få dem udbredt!

PROJEKT SKOLESPORT – ELEVDEMOKRATI OG NYE VEJE

Projekt Skolesport er det bedste eksempel på, at de idræts-svage i nutidens skole godt kan motiveres til at bevæge sigmere. De skal bare have en større frihed i idrættens rum og enleder, der lytter og holder af dem. Dansk Skoleidræts projekt blev etableret i 1997. Daværendekulturminister Ebbe Lundgaard (R) opfordrede idrættens orga-nisationer til at gøre en samfundsmæssig indsats for de socialtbelastede og idrætssvage grupper.

BØRN OG UNGE, VORES VIGTIGSTE PARTNERE

Page 78: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

78

Med udgangspunkt i regeringens ungdoms-politiske visioner om, at “Alle unge skal havemulighed for en indholdsrig ungdom, der kvali-ficerer til en selvstændig og perspektivrig til-værelse med aktiv deltagelse i samfundsudvik-lingen”, søgte Dansk Skoleidræt i september1997 Kulturministeriets “Idrætspulje for nyidræt”. Dansk Skoleidræt modtog 726.000 kr.til 8 pilotprojekter fordelt i landet.

Omdrejningspunktet i projekterne var:• at få styrket elevdemokratiet. Oplæring i

demokrati, selvstændighed og ansvar via ele-vers inddragelse i planlægning af skolernesidrætsaktiviteter på basis af elevråd/skole-idrætsforeninger

• at få de idrætssvage og socialt belastede elev-grupper motiveret til at deltage i idrætsakti-viteter

• at give et idrætstilbud umiddelbart i forlæng-else af skoledagen

• at få etableret idrætslegepladser i nærhedenaf skolerne til gavn

• for trivslen i nærmiljøet • omdanne skolegårde til aktivitetsområder, der

kunne bidrage til at fastholde børns umiddel-bare glæde for fysisk udfoldelse og idræt helelivet.

I projektet blev der fra starten lagt vægt på, atder lokalt på skolen eller i SFO’en skulle væreen ildsjæl, som kunne drive projektet og moti-vere den idrætssvage gruppe til at deltage i skolesportsforeningen. Hvert projekt havde et fokusområde og en målgruppe. (4-11)To udvalgte projekter opridses herunder, og derer gjort status i 2002.

FRITIDSKLUBBEN “VÆDDEREN”, ODENSE

Ide: Udvikling af elevdemokrati i en folkeoplys-ningsklub for de 10-14-årige gennem træning iforeningsarbejde med idrætsligt samvær ogidrætsaktiviteter uden organiseret konkurrence.

I projektperioden blev der valgt en minibesty-relse i fritidsklubben. Samtidig blev der tilbudtmere alternativ idræt, og de lokale idrætsklub-ber kom ud og tilbød klubbens medlemmer atprøve deres idrætsgren. Alle beslutninger omkøb af idrætsredskaber blev foretaget efterafstemning eller fælles beslutning i minibesty-relsen. Den bestod af børn, valgt på demokra-tisk vis.Den største investering under projektforløbetvar etablering af en skaterrampe. Børnene iminibestyrelsen lavede en indsamlingskampagnei lokalområdet, tegnede rampen og fik den sat iproduktion hos lærlinge på teknisk skole.Ildsjælen støttede børnenes ideer i hele forlø-bet. (10)

2002: De alternative idrætstilbud kører stadig-væk. Der er sport for fritidsklubbens medlem-mer i skolens hal to gange om ugen. Instruktørerne er nu kun pædagoger og frivil-lige idrætsledere fra lokale klubber.Ud over tilbuddene i hallen tager pædagogerneogså ofte børnene med ud af huset for at f.eks.spille ishockey eller prøve skydning.Pædagogerne prøver at lokke så mange af desvage med til mere bevægelse som muligt. Men, det er med respekt for hver enkelt barn. –Nogle har mere brug for at gå en tur sammenmed en voksen og nogle af de andre børn ogsnakke lidt om, hvordan det hele går. Et sådantvalg accepteres også.Når en ny aktivitet går i gang, køber klubbengerne de rekvisitter, aktiviteten kræver, dettebesluttes i minibestyrelsen. Minibestyrelsen ogdermed elevdemokratiet lever nemlig stadig.Det har vist sig meget bæredygtigt. Børnene iminibestyrelsen vælges for et år ad gangen, ogde holder fredagsmøde med pædagogerne og deandre børn. Her bliver der stadigvæk på demo-kratisk vis besluttet, hvilke af børnenes forslagtil aktiviteter bestyrelsen skal arbejde på at gen-nemføre.Der er en mindre vandring fra aktiviteterneover i lokale klubber. For de fleste deltagereopfylder den nuværende skolesport to gange omugen ønskerne for en fritidsaktivitet. En fritid-saktivitet med tilbud. som deltagerne selv harvalgt på demokratisk vis.

Page 79: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

79

I fritidsklubben “Vædderen” fik voksenledelsen etskub til at få etableret et tilbud om idræt efterskoletid. Man fandt også en måde, hvorpå en mereelevstyret organisation kunne præge miljøet.I Skolesport oplever alle børn sig selv som envigtig brik i hverdagen.

ENGHAVESKOLEN, FREDERIKSVÆRK

Ide: At aktivere børn fra 3. klasse og opeftermed idrætsaktiviteter efter skoletid, med detformål at motivere til foreningsidræt. At få indvandrerpiger til at dyrke idræt i engruppe, hvor de er sig selv og kender læreren.To gange ugentligt var der aktiviteter for 4.-7.klasse under ledelse af en ildsjæl samt noglejunioridrætsledere. Her prøvede man at fangede idrætssvage og få dem ud og dyrke idræt ien forening. Sideløbende kørte et tilbud til alle kommunensinvandrerpiger om idræt i en lukket gruppe.Piger fra invandrerfamilier har også behov for atrøre sig, og med etableringen af en ren gruppeaf invandrerpiger, håbede man, at flere af demville dyrke idræt frivilligt.Gruppen, på ca. 15 piger fra mange klassetrin,arbejdede med forskellige idrætter i afgrænsedeforløb, og formålet var bl.a. at give pigernekompetence til at holde sig i form. (9)

2002: Skolesport er nu en integreret del afEnghaveskolens fritidstilbud til eleverne. Skoleog juniorklub giver begge timer til skolesport.Nu kan alle 4.-7. klasses elever deltage i tilbud-det to gange om ugen. I skoleåret 2002/2003 deltager op imod 60 børni skolesport. Aktiviteterne er ikke planlagt på forhånd; det er100% elevernes valg fra gang til gang, hvilkeidrætsgrene, der skal være på programmet.Mange aktiviteter kan sagtens udspille sig påsamme tid, og ildsjælen blander sig så lidt sommuligt.

Ildsjælens opgaver er mest at koordinere plad-sen i hallen.I Skolesport på Enghaveskolen er der plads tilde overvægtige børn, men det tager tid for demat komme i gang. Der bliver ikke stillet kravom høj aktivitet, men et initiativ fra deres sidestøttes altid, hvis det betyder, at de motiverestil at indgå i en aktivitet. Skolesportstilbuddeter gratis for skolens elever, og i dag er det ennaturlig del af skolens fritidstilbud, som ogsåomfatter skoleorkester.

I skolesport er der plads til, at de idrætssvagekommer langsomt i gang. Med tiden prøver ild-sjælen at sluse eleverne over i en idrætsforening.Ud af de ca. 60 der hvert år er med i skolesport,kommer ca. 10-15 elever over i en forening.I skolesport er de tosprogede børn en helt inte-greret del.

ERFARINGER MEDSKOLSPORTSPROJEKTERNE

Gennem pilotprojekterne “Skolesport” harDansk Skoleidræt gjort sig nogle erfaringermed, hvilke aktivitets- og organisationsformerder passer børn og unge. Man har fået fat i deidrætssvage og foreningsløse elevgrupper ogmotiveret dem til deltagelse i idrætsaktiviteter.Kvaliteten af skolesport afhænger af, at igang-sætterne har aktuel viden om og interesse forbørnene. Der er brug for ILDSJÆLE, der har demenneskelige ressourcer og de lærertimer, detkræver at lave et godt idrætsmiljø på den lokaleskole!Ildsjælen er omdrejningspunkt for det enkelteprojekt. Det skal være en person, der kan lideat være sammen med de svage på deres niveau.Det skal være en person, der respekterer børne-nes ideer om hvad idræt i fritiden er. Det kræ-ver tålmodighed og gejst at oprette en skole-sportsforening. Skolesportsforeningen skal fungere som spire-kasse, hvor de idrætssvage kan gro sig store noktil en idrætsforening. Et sted, der ansporerbevægelsesglæde, som varer hele livet!

Page 80: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

80

PROJEKT SKOLESPORT – EN SKITSE

VISION

• Udvikle nye foreningsformer og idrætstilbud i krydsfeltet mellem skole, elev og klub

• Udvikle nye rekrutteringsformer til foreningslivet

• Styrke samarbejdet mellem skole og forening

• Uddanne junioridrætsledere og styrke elevdemokratiet

• Udvikle nye typer læringsrum til idrætsaktiviteter før, under og efter skoletid

• Udvikle relevante/egnede idrætsrekvisitter til børn.

FORMÅL

1 At give alle børn muligheder for mere idræt og bevægelse i hverdagen.

2 At motivere idrætssvage og foreningsløse børn til at dyrke idræt og være mere fysisk aktive før og efter skoletid.

3 At styrke idrætsforeningernes mulighed for at komme i aktivitetskontakt med skolebørnene.

SKOLESPORT KAN/SKAL:• udvikle samarbejdet mellem skole og forening før-under-efter skoletid ved at dele rekvisitter, skabe aktivitetsudvikling og

etablere mødet mellem trænere og lærere

• føre til oprettelsen af idrætsnetværk i kommunen hvor der samarbejdes på tværs af forvaltnings- og særinteresser til gavn for kommunens borgere

• danne grundlaget for nye idrætsforeninger der benytter SKOLESPORT som rekrutteringskanal og dermed skaber nye idrætsaktiviteter

• sætte fokus på den lokale idrætsfacilitets udvikling og i særlig grad belyse mulighederne for en bedre udnyttelse af skolernes lokaler og uderum til idræt og bevægelse hele dagen

• skabe faste alsidige idrætstilbud der ligger i umiddelbar forlængelse af skoledagen, og fører til øget idrætsbevægelse for børn og unge

• etablere uddannelse for trænere og ledere i forskellige aldersgrupper, herunder også efteruddannelse af lærere

• skabe muligheder for, at forældre i øget omfang også begynder at benytte skolens arealer til idrætsaktivitet og bliver foreningsaktive

• udvikle samarbejdet mellem de øvrige SKOLESPORTSprojekter og få børnene til at færdes på tværs af kommunen for at deltage i nye stævneformer mv.

KOMMUNEN (SKOLE- OG KULTURFORVALTNINGEN) BLIVER AKTIV MEDSPILLER:• Stiller nødvendige økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer til rådighed for de involverede skoler og foreninger.

• Udpeger en lokal ansvarlig, der samarbejder med den overordnede projektledelse samt de ansatte ildsjæle.

• Sikrer det nødvendige samarbejde mellem skole og forening med henblik på uddannelse af junioridrætsledere samt fælles udnyttelse af faciliteter og rekvisitter.

Projekterne skal støttes med midler til bl.a. etablering af nye aktiviteter og indkøb af relevante rekvisitter.

PROJEKTFORLØB

2003

Invitation og udvælgelse.

2004

Udvælgelse af nye kommuner og skoler.

2005

Afholdelse af evalueringskonference. Her inviteres ud over projektdeltagerne også andre interesserede skoler og kommuner.Herefter udvælges nye projektdeltagere.

Page 81: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

81

SKOLESPORTENS FREMTID

Med udgangspunkt i de statuskonklusioner, deri dag ligger fra pilotprojekterne, skitseres afslut-tende et projekt, der kan etableres mellem enrække partnere, eks. Kulturministeriet,Undervisningsministeriet, Dansk Skoleidrætsamt Danmarks Idræts-Forbund. De to organisationer skal stå for projektledelse,administration og de skal tegne en samlet profilfor det nye tiltag. Som aktør/partner på lokaltplan er udvalgte kommuner.

FAMILIEMOTION

Et partnerskab, som står stærkt er mellemDansk Skoleidræt, Hjerteforeningen og enrække amtskommuner. Dansk Skoleidræt ogHjerteforeningens har udviklet et materiale, dermed familien som omdrejningspunkt, skal øgeaktivitetsniveauet blandt børn og voksne. (3) Vi ved gennem dette projekt, at vi kan fåoffentlige instanser i tale med vores aktiviteterog budskaber, og vi tror, det er vejen frem modskabelsen af flere og bedre idrætstilbud til allebørn. I partnerskabet opnås en implementeringaf Familiemotion, som Dansk Skoleidræt ikkealene havde kunnet opnå. Familiemotion bygger på ideen om, at familiensom social enhed kan generere fælles motiva-tion og initiativ til at skabe en mere fysisk aktivhverdag. Alle familiemedlemmer registrerer førstart aktivitetsniveau, hvorefter alle dagligegøremål omregnes til et motionstal. Herefterskal familien via dialog, handling og fælles ind-sats øge familiens samlede motionstal over enperiode på en måned. Det er de små forandringer mod en mere fysisklivsform, familien selv integrerer i det dagligeliv, der skal føre til vedvarende forøgelse afaktivitetsniveauet.

Amternes rolle i projekt Familiemotion er delsaf økonomisk karakter, dels formidling af mate-rialet til skoler. Her arbejdes der ligeledes moden fælles indsats i klassen, så det bliver eleverne,der går hjem til familien og er drivkraft for devoksne. Eleverne skaber nye normer og kulturerfor motion med familien. I nogle amter er der knyttet en klassekonkur-rence til projektet.

TAKING PART IS PART OF WINNING

– Sloganet og tankeganen bag NORDISK SKOLEIDRÆTS FESTIVAL, som DanskSkoleidræt i 2002 var værter for.Festivalen var et af mange arrangementer ianledning af Nordisk Råds 50 års-fødselsdag,og er et eksempel på et partnerskab mellemNordisk Skolidrott, Nordisk Råd, KoldingKommune og Dansk Skoleidræt.

Formålet med festivalen:at kombinere traditionelle idrætskonkurrencermed almene kulturelle og sociale aktiviteterat styrke en demokratisk tankegang gennem etungdomspræsidium, hvor de unge får medansvarog medbestemmelse for gennemførelsen og ind-holdet af arrangementetgennem Nordisk Skoleidræts Festival at skabekontakt mellem elever og lærere i de nordiskeog baltiske lande.Ungdomspræsidiet bestod af ungdomsledere frade deltagende lande, der sammen med arrange-mentsudvalget ledede festivalen.Ungdomspræsidiet mødtes første gang i sen-sommeren 2001. Stort set hele festivalens ind-hold blev udviklet af ungdomspræsidiet; båderegler for idrætskonkurrencerne, åbningscere-moniens form, indhold af workshops, regler fordeltagerne, resultatformidling, kåring af festi-valmelodi og meget mere.De deltagende elever i alderen 15-18 år kom fraNorge, Sverige, Finland, Færøerne, Estland,Letland, Litauen og Danmark.

Page 82: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

82

De ca. 750 deltagere fik dermed trænet deressproglige færdigheder, samtidig med at der blevkonkurreret i atletik, badminton, volleyball,orienteringsløb og beachhåndbold. De traditio-nelle konkurrencer blev krydret med workshopsi fx klatring, friluftsaktiviteter og salsa dans. (12)

Ligeledes havde ungdomspræsidiet sat kulturelleoplevelser i højsædet. Det omfattede blandtandet åbningsceremoni i Slotsgården på KoldingHus, “live music” på “Axeltorv”, folkloreind-slag fra alle lande samt andre sociale aktiviteter.I løbet af festivalen havde de unge mulighedfor på egen hånd at besøge i Geografisk Haveog kunstmuseet Trapholt gratis. Afrundingen på festivalen var en kæmpe disko-teksfest på Kolding Teater. Nordisk Idrætsfestival er et eksempel på et ini-tiativ og et festivalkoncept, som bringer ungefra de nordiske og baltiske lande tættere sam-men. Gennem idræt, konkurrence og fællesskabknyttes bånd på tværs af landegrænser og kultu-relle grænser.

Ved at arbejde med et ungdomspræsidium ellermed unge i en arrangørgruppe, sikrer man, atarrangementets form, det være sig festival elleren anden aktivitet, bliver i børn og unges ånd.De har, når man giver dem “friheden”, vægtigeargumenter for, hvordan idræt og leg bliver sjovtog populært.Det er ikke farligt at lytte til de unge! DanskSkoleidræt har kun positive erfaringer med attage de unge med på råd!

FIND DIG I FAIR PLAY, ELLER GÅ HJEM OG VUG

Så kontant et slogan blev bl.a. foreslået til denslogan konkurrence, der skød Dansk SkoleidrætsFair Play indsats i gang i 2000.Det vindende slogan, og det der kom til atpræge indsatsen for fair play, blev: Fair Play –that’s the way!

Fair Play-projektet blev til med støtte fraKulturministeriet og Undervisningsministeriet,som gav hhv. 400.000 kr. og 410.000 kr.Konceptet blev udviklet af Dansk Skoleidræt,efter idé- og konceptudviklingsmøder medrepræsentanter fra elevbestyrelsen i DanskSkoleidræt, pressen, DIF, DGI, Europarådet,Børnerådet, Kulturministeriet og Undervisnings-ministeriet.

Fair Play 2000 skulle lære børn og unge i 6.-7. klasse at:• have respekt for sig selv og andre på og

uden for idrætsbanen • have et naturligt forhold til deres krop • undgå doping • være mod racisme i idræt og i livet • arbejde aktivt imod vold og hærværk.

Indholdet i Fair Play 2000-satsningen var etelevmateriale, en lærervejledning, en hjemme-side (13), og havde en række kendte idrætsper-sonligheder som ambassadører.Elevmaterialets hovedbudskab var en opfordringtil klasser om at udforme et fair play-charterindeholdende budskaber og regler, som de synteser vigtigst at overholde i idræt – og i livet gene-relt.Lærervejledningen indeholdt en lang række for-slag og øvelser til undervisning i Fair Play – iidrætstimerne såvel som i den øvrige undervis-ning. På hjemmesiden blev eleverne opfordret til atindsende deres bud på et fair play-charter til enkonkurrence.

Vinderskolen skrev en række regler, så de pas-sede til elevhæftet om Fair Play:• Du skal stoppe med at mobbe.• Mod alle, som du kender, skal du være som

mod dine venner. • I skolen og på gaden, respekt er altid sagen. • Undgå vold på dit hold. • Du kan have gode minder, selvom du altid

ikke vinder. • Hvis du er glad og positiv, får du et godt liv. • Hvis én har brug for dig, skal du hjælpe, så

er du sej.

Page 83: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

83

• Du er skør, hvis du ødelægger andres humør. • Hvis du altid er ærlig, er du noget særligt. • Hvis du vil være sej, så sig til doping nej.

Samtidig lanceredes slogankonkurrencen, ogeleverne kunne læse om Fair Play-begrebet ogstille spørgsmål til et ekspertpanel og de fireFair Play-ambassadører. Med Fair Play-indsatsen blev der skabt en gene-rel debat om holdningerne til Fair Play begre-bet. Der blev ikke givet en fast opskrift på,hvad fair play er, det var op til eleverne selv atdefinere rammerne for fair play, bl.a. medudgangspunkt i idrættens regler. Dette gjordeprojektet mere vedkommende og nært, ogansporede ligeledes til at eleverne forholdt sigtil problemstillinger som vold, doping, mob-ning og snyderi. Med Fair Play 2000 lykkedes det at få fat ielevgruppen, og efterspørgslen på elevmaterialetvar stor. Der var en pæn mediedækning af akti-viteterne, og mange af de modtagne forslag tilfair play charteret var af overraskende høj kvalitet.I den kommende periode ønsker Dansk Skole-idræt at bruge erfaringerne fra Fair Play 2000til at udforme et nyt koncept.

Fair Play er stadig i højsædet, når DanskSkoleidræt arrangerer turneringer, stævner osv.Her gives udover præmier til vinderen en fairplay-pokal til det hold, der opfører sig mest“fair” over for sine modstandere på og uden forbanen.

VIFTEN ER STØRRE

Ud over de beskrevne projekter er her en kortbeskrivelse af andre relevante projekter, hvorDansk Skoleidræt er initiativtager.

Skolernes IdrætsfestivalTyve 4. klasser parres, og gennem 2 år kommu-nikerer klasserne for at lære hinanden at kende.Halvdelen af klasserne er fra værtsbyen, og denanden halvdel fra det øvrige Danmark. På 6. klassetrin mødes alle klasserne til en 4 dagelang idrætsfestival, hvor de bor privat hos værts-klassens elever. Gennem idræt, socialt samvær mellem venskabs-klasserne, besøg i Z00, sightseeing og soda-vandsdiskotek knyttes der bånd mellem elever i hver sin ende af landet.

FAIR PLAY 2003 – HOVEDTRÆK FOR EN NY SATSNING

MÅLGRUPPE

9.-10. klasse

INDHOLD

• Fair Play avis: Uddeles til alle 9.-10.-klasser i Danmark, udvikles sammen med en 10.- klasse, som bliver hovedpersoner i avisen.De enkelte personers syn på snyd, retfærdighed, doping, mobning mm.

• Diskussionsoplæg, udvalgte citater, interview med elitesportsfolk, test dig selv m.v.

• Fair Play-hjemmeside: Mere om 10. klassen fra avisen, se og hør en af klassens diskussioner, quick polls, debatforum, 10 scenarier :Hvad ville du gøre?

• Fair Play-ambassadører : I lighed med i 2000.

• Fair Play-turné: Ambassadørerne turnerer i landet og deltager i debatmøder på skolerne.

• Fair Play-rangliste: En liste over de personer, organisationer, foreninger og forbund, der efter de unges vurdering gøre noget for Fair Play-tanken. Ugentlig offentliggørelse af de tre hotteste Fair Play-forkæmpere i et ungdomsprogram på tv.

• Fair Play- pris: Uddeles en gang årligt på grundlag af ranglisten.

Page 84: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

84

Skolernes Pondus Grand PrixSkoleturnering i atletik kombineret med færdig-heder i at søge svar på internettet.Aktiviteten er for 4.-6. klasse og foregår påegen skole.Der afholdes regionsfinaler, som er en klasse-konkurrence i atletik samt internet (denne disci-plin foregår i en it-bus).

FitforfightKlasseturnering, hvor frikvarters-aktivitetersom rulleskøjtestafet, frisbeekast, rope skippingog basket lay up udgør bevægelsesdelen.Klassen dyster ligeledes i viden om sunde kost-vaner, via refleksion over antiheltene Ib ogÅses syn på kost. I den kreative del skal klassenindsende tegninger, collager, sange eller video-film. I 2002 deltog 586 5. klasser, dvs. 14.000elever på landsplan.

DET,VI ER FORMET AF

Dansk Skoleidræt har som mål gennem sit virkeat fremme folkesundheden ved bl.a. at • give elever mulighed for at opleve glæde ved

idræt, ansvar for egen fysisk og intellektueludvikling og viden om sundhed

• initiere fysisk udfoldelse i skolens hverdagud over obligatorisk idrætsundervisning

• fremme efteruddannelsesmulighederne forskolens undervisere

• sikre idræt som en del af dansk børnekultur• samarbejde med de frivillige idrætsorganisa-

tioner og andre om udvikling af idrætstilbudtil elever og lærere. (1,2).

Dansk Skoleidræts mål søges til stadighed ind-friet ved hvert år at gennemføre en lang rækkeaktiviteter i amts- og landsforeningsregi.

PARTNERSKABER: LYKKEN ER AT VÆRE TO… ELLER FLERE

Dansk Skoleidræt har, som skitseret, en langrække samarbejdspartnere, med hvem fællesudfordringer bliver taget op. I visionen om atgive børn et bedre idrætstilbud før, under ogefter skoletid, ser Dansk Skoleidræt sig selvsom en meget vigtig medspiller.Vi kan i samarbejde med kommuner, skoler,institutioner samt Danmarks Idræts-Forbund(DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger(DGI) opdyrke nye og spændende idrætstilbud,som tilgodeser børns forskelligheder, hvadangår fysisk formåen, social baggrund og men-neskelig kapacitet.Men, vigtigst af alt: Vi kan samarbejde medbørn og unge. Det er vores vigtigste partner-skab, som vi gerne deler med andre relevanteinteressenter.Ideer og erfaringer skal ikke være endeligt. Deskal ud i “bevægelse” og tegne fremtidensidrætskultur for børn og unge.

KILDER

1. Vedtægter for Landsforeningen DanskSkoleidræt, journ. nr. 2001U-3006, DanskSkoleidræt

2. Evaluering af landsdækkende idrætsorgani-sationer, februar 2000, NellemannKonsulenterne

3. Familiemotionsmaterialet, DanskSkoleidræt og Hjerteforeningen, 2002

4. Idræt i Skolen, 1998, nr. 15. Idræt i Skolen, 1998, nr. 26. Idræt i Skolen, 1998, nr. 47. Idræt i Skolen, 1998, nr. 58. Idræt i Skolen, 1998, nr. 89. Idræt i Skolen, 1999, nr. 110. Idræt i Skolen, 1999, nr. 511. Idræt i Skolen, 1999, nr. 612. Idræt i Skolen, 2002, nr. 3

http://www.skoleidraet.dk/fp-2000/index.html

Page 85: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Per Kølle – skolekonsulent for idræt og de musiske fag, Ballerup Kommune.

SAMMENFATNING

Alle kommuner har brug for en handleplan for idræt i folke-skolen. Der bør sættes fokus på:• at der udarbejdes en visionær kommunal handleplan

for idræt• at der udarbejdes en handleplan for idræt på den

enkelte skole• at der opstilles mål og sikres evaluering af idræts-

undervisningen• at idrætslærere, elever og forældre samarbejder om

elevens kropsuddannelse• at idrætslærerne efteruddannes• at der etableres tidssvarende fysiske miljøer ude og inde

til undervisning og leg• at der sikres timer til idrætsundervisningen på alle

klassetrin, så de opstillede mål kan nås• at der i fremtiden sikres et idrætssamarbejde mellem skole,

fritidsinstitution og klub/forening• at man politisk vedtager at afsætte midler til at indfri

målene i en idrætshandleplan over en årrække• at alle deltagende parter i en sådan proces er velinformerede

om ansvar og konsekvenser, i forhold til på hvilket niveauen sådan idrætshandleplan gennemføres.

HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN

I Ballerup kommunes foregangsprojekt “Børn og Idræt iBallerup” forsøger vi at implementere ovenstående fokuspunk-ter som en blivende intervension.Forskningen i projektet forsøger bl.a. at afdække relationernemellem fysisk aktivitet og børns personlige, sociale, sundheds-mæssige og kognitive kompetencer.Vi ved, at idræt bl.a. styrker selvværd, kondition og motorik.Jo bedre form, man er i, jo større overskud har man også tilandre ting. Dette understreges i den nyeste forskning, sompeger på, at idræt kan fremme børns intellektuelle indlæringog koncentrationsevne. Børn bruger først og fremmest dereskrop, når de oplever, lærer, udtrykker og udvikler sig.

HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN

Page 86: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

86

Fokuspunkter• Mål for undervisningen – evaluering af

undervisningen – idrætslogbog.• Handleplan for idræt på den enkelte skole.

Centrale mål/klare mål – kommunale mål.• Forældre- og lærer-samarbejde, der sikrer den

enkelte elev optimal udvikling.• Efteruddannelse af idrætslærerne til sikring

af den faglige kvalitet i undervisningen.• Fysiske kvalitetsmiljøer ude og inde til leg

og undervisning.• Central og kommunal beslutning om flere

timer til idrætsundervisningen.• Etablering af idrætssamarbejde mellem skole,

fritidsinstitution og klub/foreningsliv.• Ressourcer til en idrætshandleplan kommunalt.

Forankringen og implementeringen i kommunenafhænger specielt af:• at beslutningstagerne/politikerne/skole- og

institutionsbestyrelserne og de respektiveledelser informeres om: den videnskabeligedokumenterbare viden angående børns moto-riske/fysiske, emotionelle, sociale og kogni-tive udvikling og behov

• at der på en sådan saglig baggrund prioriteresog afsættes midler politisk til at gøre nogetved et hastigt voksende sundheds- og livs-kvalitetsproblem

• at man politisk selv er informationssøgendeog skaffer sig mulighed for, at tage de rigtigebeslutninger på baggrund af en fælles videnpå et fagligt højt niveau, og i en passendegentaget mængde

• at man politisk får implementeret og forank-ret de nødvendige handlinger med de rigtigeildsjæle og tovholdere, der skal sikre det rigtige indhold og forløb

• at man politisk er overbevist om, at imple-menteringen rent menneskeligt er rigtig ogvigtig, og at det økonomisk på både kort oglangt sigt er særdeles lønsomt.

Forankringen i skolen afhænger specielt af:• En praktisk/teoretisk kropsuddannelse for

alle elever i hele skoleforløbet. Kun velud-dannede idrætslærere underviser.

• Elevens kropsuddannelsesmappe indeholderalle relevante teoretiske oplysninger, træ-nings- og testresultater, billeder på egne færdigheder etc., for bøhkl. – 10-klassetrin.

• Undervisningen evalueres.• Tidssvarende/udfordrende kropsmiljøer ude

og inde til leg og undervisning. Legepladser,skolegårde, skoletræningsbaner, kropseksperi-mentarium til testning, træning, videnssøg-ning og formidling.

• Idrætsnetværk:– De tilsynsførende i idræt på skolerne– Samarbejdsgruppe mellem skole, fritidsin-

stitutioner, klub/foreningslivet og forældre– skoleidrætsklub og familieidræt på skolen.

– Sundhedsteam bestående af sundhedsper-sonale, ledelse og idrætslærere

• Kantineordning med sund mad.• Krop/hjerne/kulturcenter for alle omkring

og i skolen.

DE ENKELTE ELEMENTER I HANDLEPLANSKONCEPTET FOR DEN ENKELTE SKOLE

Den enkelte skole opstiller konkrete mål i forhold til idrætsundervisningens indhold, rammer, mål og evaluering.

Den enkelte skole tager i sin handleplan stillingtil følgende:

1. Hvordan vil skolen iværksætte en indsats på områderne 2-5 på?a. Skoleniveaub. Lærerniveauc. Klasseniveaud. Elevniveau

Hvilken tidsramme fastlægges for de enkelte tiltag?

2. Nye organisationerHvilke nye organisationsformer eller strukturerskal der etableres for at gennemføre handle-planen?

3. RessourcerHvilke ressourcer personalemæssigt og økono-misk skal skolen bruge for at gennemføre handleplanen?Hvordan skaffes de fornødne midler?

Page 87: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

87

4. Evaluering af de fastlagte mål i handleplanenHvordan og hvornår vil skolen evaluere deenkelte mål i handleplanen?Hvordan vil skolen lade evalueringen i idrætindgå i skole-hjem-samarbejdet omkring denenkelte elev?Hvordan skal evalueringen bruges i den videreudvikling af faget?

5. AnsvarAnsvar for gennemførelse af handleplanen.Skolen (skoleledelsen, skolebestyrelsen ogpædagogisk råd) afklarer hvordan skolen,idrætslærerne og konsulenterne for området(skole og KF) kan indgå.

SKOLERNES VIRKSOMHEDSPLANER

Følgende forslag kunne f.eks. indgå i overvejel-serne på jeres skole:

Ad. 1.a Nye organisationer/strukturer mv.Idrætslærerteam!Hvordan indgår sundhedslære/kropsteori iundervisningen på de enkelte klassetrin? Nye idrætstraditionerEtablering af nye lege- og undervisningsfacili-teter. Løse og faste.Ressourcelærer i idræt/brobygger til evt. skole-idrætsklub, fritidsordning og klub/foreningslivSkoleidrætsklub eller lignende. Anvend § 3,stk. 3.IdrætspraktikInstruktørbesøgTemaugerSkolesundhedsteamInterne kurser/idéudveksling

Ad. 2.b Fagudvalg i idræt og dets funktionIdrætsunderviserens faglige baggrund ogefter/videreuddannelsesbehov.Studiekreds. Teori/ praksisAnvendelse af logbog i idrætsundervisningenForældremøder/forældresamarbejdeNye idrætslærere og supervisionSikkerhedsspørgsmål, reglerTosprogede, badning, smykker etc.

Ad. 2.c Idræt og bløde værdierKlassens sociale liv og idrætsundervisningensmulighederHvilke aktiviteter og småtraditioner har klassendagligt på det kropslige område?Hvilke idrætsarrangementer deltager klassen ipå skolen og kommunalt?Hvem planlægger årets arrangementer,lærer/elev?De ældste elever med lærersupervison?Elevråd?

Ad. 2.d Hvordan sikres elevens alsidige udvikling?Se 2.a, 2.b og 2.cHvordan planlægger skolen, at den enkelte elevfår ansvar for egen læring? (Mål, evaluering).

Ad. 3. RessourcerRessourcepersonerFagudvalgIdrætslærerteamStudiekredseEvalueringsarbejdePlanlægning, anskaffelse og indretning af nyeidrætsfaciliteter med prissætningEvaluering af handleplan med løbende juste-ringer.

Ad. 4. EvalueringHvordan evaluerer skolen de opstillede mål iegen handleplan?Procedure angående evaluering. (den enkeltelærer, fagudvalg, PR, skolen)Hvordan evaluerer skolen på elev- og klasse-niveau?Hvordan evalueres der på de enkelte klassetrin?(indskoling, mellemtrin, overbygning?)

Ad. 5. AnsvarHvordan fordeler skolen de enkelte ansvars-områder i handleplanen?Ansvaret for handleplanen er fælles, men uddelegeres enkeltområder?

Page 88: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

88

FUNKTIONSLÆRER I IDRÆT –FREMTIDENS “BROBYGGER” TIL FRITIDS-IDRÆTTEN

Funktionslærer i idræt: forslag, 180 timer

Opgaver:1. De almindelige funktioner som hidtil for

de tilsynsførende i idræt på skolen.(Materialeindkøb, budget, deltagelse i sikkerhedseftersyn mm.)

2. Er formand for fagudvalget i idræt på skolen.

3. Deltager i den pædagogiske debat ang.idrætstimernes placering, idrætslærerensmuligheder i lærerteams ang. samarbejde,erfaringsudveksling og idrætsteoriens placering i undervisningen.

4. Er koordinator og underviser i skoleidræts-klubben og står for brobygningen tilklub/foreningslivet, fritidsinstitution ogforældre.

5. Koordinerer interne inspirationskurser,idrætspraktik/besøg af fremmede instruk-tører mv.

6. Inspirator ang. idrætstematiske dage påskolen – årlige begivenheder. (mu./bev. –springdag, boldturnering mm.)

7. Koordinerer at nye lærere får udleveretrelevant materiale, bl.a. informationsmate-rialer til forældre. (Fremtidens familie børvære en bevist idrætsfamilie)

8. Videreformidler nye elev- og lærermateria-ler til idrætslærerne.

9 Afholder 2 årlige møder med idrætskonsu-lenten eller anden central person medansvar for idræt.

10. Videreformidler nye kursusønsker til bl.a.idærtskonsulenten eller anden central per-son med ansvar for idræt.

SKOLEIDRÆTSKLUB

Der etableres en skoleidrætsklub for de yngsteelever på skolerne. Tilbuddet er primært rettetmod de idrætsusikre elever, men vil også væreet væsentligt forebyggende tilbud for de idræts-usikre elever, der efter 3. klasse ikke mere ertilknyttet en fritidsordning. En skoleidrætsklubbør i princippet være åben for alle elever på primæt de yngste årgange.Skoleidrætsklubbens pædagogiske mål er atstyrke børnenes selvtillid og selvværd medudgangspunkt i det enkelte barns udviklings-niveau, potentiale og behov.Undervisningen og aktivitetstilbuddene vil tageafsæt i legen, den alsidige kropstræning og denpersonlige udvikling.Det foreslås, at man begynder med to ugentligedobbeltlektioner umiddelbart efter elevernesskoletid, dvs. normalt i 6. og 7. lektion. Dettebetyder et forbrug på 160 lærertimer pr. år. Herkan anvendes §3 stk. 3-timer. Det samme time-forbrug gælder for pædagogen fra fritidsord-ningen.Via skoleidrætsklubben etableres der et tætsamarbejde med klub/foreningslivet. Skoleidræts-klubben skal være med til at sikre en overgangtil foreningslivet for alle elever. Forældrene ind-drages i samarbejdet. En sådan strukturmodelkan blive en spændende nyskabende model forresten af landet.

EN GOD SKOLESTART ER EN VIGTIG FORUDSÆTNING FOR ET GODT SKOLELIV?

Forudsætningerne for et godt skoleliv er, at bar-net:• er nysgerrigt• er parat til at lære• kan lytte• er aktivt• kan samarbejde

Page 89: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

89

DET KOMMER IKKE AF SIG SELV

Skolens indsats:• God undervisning – praktisk/teoretisk• Gode læringsmiljøer• At se mulighederne i det enkelte barn• At støtte mulighederne i det enkelte barn• At barnet får kropslig kompetence• At barnet får kropslig selvtillid• At barnets selvværd styrkes• At barnet sikres en alsidig skoling/læring• At barnet bliver “konge” over sin krop• At barnet oplever livskvaliteten i den sunde

adfærd.

Skolens forventninger til børnene:• At barnet har lyst til at gå i skole• At barnet kan lytte og forstå en besked• At barnet kan samarbejde• At barnet kan tage et ansvar• At barnet motorisk og fysisk er parat til

skolens liv• At barnet kan opfylde alderssvarende daglig-

dagskrav• At barnet har lyst til at lære.

BARNETS POSITIVE UDVIKLING

Skolens og forældrenes fælles rolle er at støttebørnenes:

Giv næring – ikke belæring, så det bli’r beskæring.

KROPSUDDANNELSEN I FOLKESKOLEN

Kropsuddannelsen i folkeskolen tager udgangs-punkt i:1. Udvidet forældresamarbejde2. Information – samarbejde – samvær

mellem elever, forældre og lærere.3. En årsplan i forhold til læseplanen for

faget. Mål, delmål og evaluering i under-visningen. Logbog.

4. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering af den enkelte elev. Samtale, vejledning og fælles planlægning for denenkelte elev. Logbog.

5. Hvad skal børn kunne? Hvad skal børnlære?

6. Relevant teori, der skal sikre, at eleven bliver “herre i eget hus”.

7. At vælge det sunde liv kræver: Kropsligesanseoplevelser, inspiration, ansvar, samar-bejde og teoretisk viden. Hertil brugesbl.a. sundhedsmateriale, elevmapper, per-sonlige fotos, videoer og edb mm.

8. At idrætslæreren i lærerteamet koordine-rer, hvordan teorien indgår i undervis-ningen,så der sikres sammenhæng mellemteori og praksis.

9. At idrætslæreren ved fællesarrangementermed forældre viser, hvordan og med hvadder arbejdes i idrætsundervisningen.Kvaliteten i undervisningen og opstilledemål kan synliggøres.

10. Idrætslærerens behov for efteruddannelseformuleres løbende som en del af kvali-tetssikringen i undervisningen.

nysgerrighed

skabertrang

lyst til at læredygtiggørelse

fantasiselvtillid/selvværd

kreativitet

ansvarlighed

selvstændighed

Page 90: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

90

DAGLIG KROPSLIG AKTIVITET HELE LIVET

Daglig kropslig aktivitet hele livet har betyd-ning for:

1. Den generelle indlæring2. Balancen – Det motoriske niveau: At føle

sig som “konge over kroppen” er afgørendefor selvtilliden.

3. Muskelstyrken – Muskeludholdenheden:Aktivitet giver tykt lag brusk i leddene. 30 % over dagligdagens krav sikrer imodnedslidning.

4. Bevægeligheden i leddene: Muliggør rig-tige arbejdsstillinger – sikrer imod belast-ningsskader.

5. Konditionen: God kondition sikrer hjerte –mere blod – bedre lungefunktion. Normaltblodtryk – god blodsammensætning.

6. Knoglestyrken: Fysisk aktivitet afgørendefor styrken/calciumaflejring. (ophøreromkring 35-års-alderen) og knoglestruktur-opbygningen.

7. Kropsvægten: Normal kropsvægt vigtig foralle andre kropsfunktioner. Vægten ved 20 år skal holdes livet igennem.

8. Kropsholdningen: Har betydning for atkroppen kan fungere optimalt.

9. Ernæringsindtagelsen: Fysisk aktivitet ogsund mad muliggør god appetitreguleringog sikrer imod spiseforstyrrelser.

10. Den psykiske tilstand: Samspillet mellemkrop og psyke/psykosomatikken er knyttettil det kropslige funktionsniveau (1-9).

IDRÆTSKURSER

Idrætskurser for børnehaveklasseledere/idrætsundervisere i børnehaveklassenIndhold:I forbindelse med gennemførelsen af BallerupKommunes “Handleplan for Idræt” skal der fraaugust 1999 og fremover undervises 4 timer iidræt pr. uge i børnehaveklassen og på 1., 2. og3. klassetrin.Indholdet i kurserne tager udgangspunkt idenne styrkelse af krops- og sundhedsuddan-nelsen for det enkelte barn i skolestarten. Vi vilpå kurserne tage udgangspunkt i den reelle dag-ligdag, og temaerne vil bl.a. være: barnets moto-risk/fysiske udvikling og behov, kobling af teoriog praksis, udeaktiviteter, leg, musik/bevægelse,gymnastik og redskaber. Børnehaveklassebørnviser praksis.Det idrætspædagogiske materiale ang. basale,almene og “bløde” færdigheder i idræt blivergennemgået/drøftet og udleveret. Kompetencer,mål og evaluering for den enkelte elev i idrætdrøftes. Der udleveres: videoer m/undervis-ningseksempler, lege og redskabsanvendelse,kompendier, musikbånd og sundhedsmateriale.Det er naturligvis muligt at komme med ønskerog forslag.

Idrætskurser for idrætsundervisere i 1. klasseIndhold:I forbindelse med gennemførelsen af BallerupKommunes “Handleplan for Idræt” skal der fraaugust 1999 og fremover undervises 4 timer iidræt pr. uge i børnehaveklassen og på 1., 2. og3. klassetrin.Indholdet i kurserne tager udgangspunkt idenne styrkelse af krops- og sundhedsuddan-nelsen for det enkelte barn i skolestarten. Vi vil på kurserne tage udgangspunkt i den reelledagligdag og temaerne vil bl.a. være: Barnetsmotorisk-/fysiske udvikling og behov, – koblingaf teori og praksis, udeaktiviteter, leg, musik/bevægelse, gymnastik og redskaber.Børnehaveklassebørn viser praksis.

Page 91: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

91

Det idrætspædagogiske materiale ang. Basale,almene og “bløde” færdigheder i idræt blivergennemgået/drøftet og udleveret. CKF kompe-tencer, mål og evaluering i idræt generelt og forden enkelte elev gennemgås/ drøftes. Der udle-veres: Videoer m/ undervisningseksempler, legeog redskabsanvendelse, kompendier, musikbåndog sundhedsmateriale.Det er naturligvis muligt at komme med ønskerog forslag.

UDEFACILITETER

MobilitybaneSkolerne etabler alsidige kropslige aktivitetsmu-ligheder, der er udfordrende. Især de ældsteårgange er fascineret af rapelling, klatring, for-hindringsbaner med sving, spring, balancer mv.skatebaner, mountainbikes o.l.I samarbejde med områdets brugere kan deretableres nye tidssvarende faciliteter til gavn foralle.

Naturlegepladser og skolegårdsindretningerUdemiljøet bør være så spændende og udfor-drende, at eleverne har lyst til at fare ud i jung-len i alle skoledagens pauser, det har både de ogskolen brug for.

Test- og træningsrumSkolerne indretter et test- og træningsrum isamarbejde med brugerrådene ved hallerne.Faciliteterne kan indgå i undervisningen i mangesammenhænge, bl.a. temaarbejde ang. krop ogtræning, projektarbejder, klasseforsøg, rygtræ-ning og almindelig funktionel træning for bru-gerne. Et spændende “værksted” hvor teori ogpraksis- sammenhæng bliver virkeliggjort ikropsuddannelsen for den enkelte elev.

KROPSEKSPERIMENTARIET

Kropseksperimentariet kan indgå i et krop,hjerne kulturcenter på skolen. Blandt de mangekulturtilbud bør det kropslige aspekt indgånaturligt.

God fornøjelse !

Page 92: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Torben Vandet – formand for Dansk Idrætslærerforening, Seminarielektor påAalborg Seminarium

SAMMENFATNING

Artiklen “Idræt i skolevirkeligheden” sætter fokus på kropsliglæring og den betydning, kroppen har for barnets erkendelses-udvikling. Ud fra en konstatering af, at der i dagens skole givesalt for lidt plads til kroppen, musikken, bevægelsen og ople-velsen, foreslås bl.a. mere tid til idræt gennem kropslig mate-matik og fremmedsprogsundervisning. Idrætsfaget analyseresog begrundes ud fra en dannelsesteoretisk synsvinkel, og dergøres status over fagets mange muligheder, samt hvorfor idræti det hele taget er et vigtigt fag i skolen. I den forbindelsekommer artiklen også tæt på praksis og den daglige idræts-undervisning, hvor problemerne med at omsætte tænkningen i Faghæfte 93 har medført en lang tids “faglig træden vande”og manglende diskussion af fagets kernefaglighed.Endelig omtales Klare Mål for idræt og de muligheder, detgiver.

INDLEDNING

Rent samfundsmæssigt vil jeg starte med at konstatere, at derhar aldrig nogensinde før har været så meget fokus på kroppenog dens store betydning for barnets hele erkendelsesudvikling.Det er efterhånden blevet kendt og accepteret, at børn lærerderes omverden at kende gennem kroppen, og med de erfa-ringer, de får herigennem, skaber de deres identitet og deresselvopfattelse:“Barnets verden er bevægelse og handling – i en sådan grad, atman kan sige, at barnet tænker med kroppen. Måske er bevæ-gelse en så fundamental egenskab ved tilværelsen, at kun det,der forandrer sig, kan bestå. Men det skal opleves. Det er det,barnet gør”. Keld Fredens, hjerneforsker.På trods af denne viden om kroppens betydning for barnetsudvikling og læring, så har skolens struktur og praksis ikkeforandret sig meget gennem de sidste år.Børnene skal fortsat bruge det meste af deres skoletid på atsidde ned og indlære gennem hovedet. Der gives i dagensskole alt for lidt plads til kroppen, musikken, bevægelsen ogoplevelsen.

IDRÆT I SKOLEVIRKELIGHEDEN

Page 93: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

93

Den øgede kropslige bevidsthed på alle planerskal bruges mere aktivt ikke kun i idræt, menpå alle områder:F.eks bør idræt og bevægelse, ja hele den prak-tisk musiske dimension, være det vigtigste temai de mange indskolingsordninger, der i dissedage ser dagens lys rundt om i kommunerne, ogi alle fag bør der eksperimenteres med detkropslige element i læringsprocessen.Hvad med for eksempel at have timer om ugeni kropslig matematik? Eller kropslig fremmed-sprogsundervisning? Bare til en start, hvor detteoretiske kendskab til menneskets mange intel-ligenser og virksomhedsformer også i praksiskan medføre forskelligartede læreprocesser, derpasser til, at nogle børn lærer bedre på enanden måde end den gængse.Symptomer på dårligdom og sygdom, der kanspores på stadig yngre børn, er noget, der ihvert fald rent politisk også har skabt ekstrainteresse for børns muligheder for kropsligudfoldelse. Det vækker stof til eftertanke, når læge NielsWedderkop i sine undersøgelser kan dokumen-tere, at børn gennemsnitligt dyrker mindremotion, og at der helt ned i 9-års-alderen kanspores begyndende voksensymptomer på for-skellige hjerte-kar-sygdomme som f.eks sukker-syge. På det seneste har foruroligende tal, derogså dokumenterer en kraftig stigning i antalletaf tykke børn, været med til at understrege, atdet er et meget alvorligt samfundsmæssigt pro-blem, hvis ikke kropslig udfoldelse prioriteres ibørns hverdag.

MERE TID TIL KROPPEN I SKOLEN

Med det lave ugentlige timetal siger det sigselv, at idrætsfaget, som det ser ud nu, hverkenkan eller skal være garant for børnenes fysisketræningstilstand. 2 timer om ugen løser ikkesamfundets sundhedsmæssige problemer og erlangtfra nok til at bringe eleverne i bedre fysiskform.

Men der skal nu på en eller anden måde givesmere tid til idræt og den kropslige dimension iskolen. Det er ikke nok, som der nu bliver fore-slået, at børn og unge efter sidste time i skolenfremover så skal have tilbud om at bruge krop-pen i skolefritidsordningen. Netop fordi det eret tilbud, vil det blive udnyttet af de børn, deri forvejen er fysisk aktive, og på den mådeingen virkning få for de 25 % af børn og unge,der er meget lidt aktive.Mere tid til idræt i skolen skal heller ikke kunbetyde en ensidig prioritering af det sundheds-mæssige aspekt i faget. Det er vigtigt at slå fast,at idræt er andet og mere end sved på pandenog fedtafbrænding. At satse kun på den fysiskedimension vil virke endnu mere endimensionaltog snævert i en skole, der igennem de sidste tiår ustandseligt har haft fokus på læseundersø-gelser, krav om synliggørelse, kvalitetsmålingog målbarhed.Men der er ingen tvivl om, at mere tid til idræti skolen kan være med til at give alle børn flereog bedre idrætsoplevelser – også gruppen affysisk inaktive, selv om problemerne i dennegruppe kan være meget komplekse, som regelen ond spiral – en negativ motorisk cirkel, hvormanglende selvtillid og selvværd forstærkesgennem stadig færre motoriske færdigheder,mindre og mindre energi og nysgerrighed samtstigende negativ vurdering fra omgivelserne. Mere tid vil også give større muligheder for atkunne lægge undervisningen sådan til rette, atden ikke kun rammer den brede midtergruppe.Der bliver større mulighed for at sætte sig ind iden enkelte elevs læringssituation og på denmåde kunne udfordre bredere, så hverken dengode eller dårlige elev keder sig i idrætstimerne.

IDRÆT I SKOLEN

I mange år har vi som idrætslærere kæmpet for,at idræt i skolen er et bredt formuleret dannel-sesfag, der både opdrager børnene fysisk, psy-kisk og fagligt og giver dem viden, færdighederog kompetencer.Vi har kæmpet for og netop gjort meget ud afat fortælle, at idræt har utroligt mange flerekvaliteter end blot det at holde børnene i godfysisk form.

Page 94: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

94

Idræt er og har for øvrigt altid været et dannel-sesfag, hvor eleverne har skullet tilegne sig enverden af viden, kunnen, aktiviteter og udtryks-former, der er udviklet som en central del afvores kultur, og som undervisningen skal føreeleverne ind i.Det er denne indføring, der er idrætsfagets cen-trale formål og primære begrundelse i skolen,hvor udfordringen ligger i at lære eleverne delsat træffe nogle velbegrundede valg set i forholdtil grundlæggende kropslig kompetence, og delsat være i stand til at vælge ud i den idrætskul-turelle mangfoldighed. Idræt er et fag i sig selv helt på linje med andrefag i skolen, og idræt kan så meget, som tiltalerbørn og unge, hvis det får den plads, som detfortjener.Ligesom f.eks. faget dansk har idræt ogsågrundlæggende kundskaber og færdigheder, derskal indlæres. Og fortsætter man sammenlig-ningen med dansk, skal der ikke kun være pladstil grammatiske gulvøvelser = fysisk grundform– der skal så sandelig også være plads til fristil,ordleg, ordspil og alt det sjove.Idræt er et bevægelsesfag, hvor eleverne skallære bevægelsens sprog og grammatik – det vilsige lære at handle, producere, opfatte og for-tolke bevægelseslæren.Samtidig er det et fag, hvor eleverne skal være istand til at stille sig uden for aktiviteten ogreflektere med hjælp fra et videnskabeligtbegrebsapparatFaget er med andre ord i den moderne fagforstå-else et centralt kundskabsfag – et kultureltbetinget fag, som foruden at videregive traditio-ner i forhold til samfundets kropskultur ogsåskal forholde sig til trends og tendenser, derkendetegner en stadig omskiftelig kropskultur.

KROPSLIG VIDEN

Eleverne skal altså lære at vælge i den idræts-kulturelle virkelighed – så derfor er idrætmange ting, der rent billedligt kan beskrivessom et flerdimensionalt kropsligt surfbræt, sombåde er oppe, nede, under vand, på bølgetop-pene, i ro, i fuld fart og ude i alle hjørner afbrændingen.

Idræt er med, hvor det sker her og nu rentkropsligt og sportsligt for børn og unge. Det erkropslige oplevelser, som børnene ikke fårandre steder og i andre fag.Opgaven for lærer og elever består i sammen atfinde ud af, hvilke aktiviteter og discipliner,der er basalt vigtige for udviklingen af grund-læggende færdigheder og kundskaber.For at kunne gøre det er det nødvendigt også atkunne tale om og forstå idræt – men ikke nød-vendigvis sætte ord på alle kropslige og idræts-lige oplevelser. Det er både ødelæggende forden kropslige oplevelse som sådan og tillige enumulighed, eftersom det langt fra er alle krop-pens erfaringer, der kan og skal intellektualise-res i form af konkret sprog.Begrebet “tavs viden” er i den forbindelse ogsåen væsentlig dimension af idrætsfaget – en heltspeciel kvalitet, der knytter sig til de stærkefølelsesmæssige oplevelser, det giver, når krop-pen så at sige er sat på spil.

KROPSLIG REGNING

Når vi gør status over fagets mange mulighederi folkeskolen, kan man med rette kritisere osidrætslærere for, at vi ikke er gode nok til at“sælge varen” eller at sætte ord på det, vi laverog kan.Alt for ofte bliver faget kun begrundet og værd-sat ud fra de ting, som idræt kan gøre godt for. I undervisningen gennem bevægelse bliver bevæ-gelsen/idrætten således et instrument til at opnånoget andet f.eks social læring og integration,sund livsstil, koncentrationsevne, kognitive målsom bedre læsning og skrivning m.m.Denne ydre funktionsværdi, hvor det er effektenog resultaterne, der tæller, er, hvis det er deneneste argumentation, en indirekte nedvurde-ring af faget i sig selv, og er langt fra nok til atkunne legitimere fagets tilstedeværelse i skolen.Der skal mere til, og derfor bliver undervisningom bevægelse, der skal fungere som et analytiskog kritisk evaluerende redskab, uden dog atsnakke faget ihjel, og undervisning i bevægelse,

Page 95: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

95

der repræsenterer kropserfaring og dermed enegenværdi for det enkelte barn, vigtige omdrej-ningspunkter i skolens idrætsundervisning.Dette betyder også, at der i langt højere gradfokuseres på idrætsundervisningens form, hvordet er vigtigt, at idrætslæreren bruger tid påsamtale og dialog, så planlægning og tilrettelæg-gelse herunder bl.a opstilling af fælles og ind-ividuelle mål samt løbende evaluering foregårsammen med eleverne og bliver en helt natur-lig, integreret del af undervisningen.I den forbindelse er det vigtigt at understrege,at succeskriteriet for god idrætsundervisningikke kun er sved på panden, og at alle er aktive/bevæger sig.Idrætslæreren skal ikke bare sætte i gang, og såkører det uden afbrydelser resten af tiden.Eleverne skal lære, at der undervises i idræt, ogat der i idrætstimerne i lighed med andre fag iskolen sker afbrydelser, foretages opsamlinger,løbende evalueres og gives nye informationer.For at dette kan finde sted, er det nødvendigt,at idrætslokalerne også bliver udstyret somundervisningslokaler, så det bliver helt alminde-ligt at samle op og samtale om interesser, evnerog erfaringer ved flipoveren, tavlen, overhead-projektoren, for slet ikke at tale om computeren,der får sin naturlige plads i idrætshallen ellergymnastiksalen.

ALMEN KOMPETENCE

Hvis man tager udgangspunkt enten i kultureneller mennesket, er der ifølge Per Fibæk Laursensolide argumenter for idrætsfagets centrale skole-mæssige placering, idet han argumenterer for, atvi mennesker er indrettet til at bevæge os, og atvores bevægelsesmæssige potentiale er lige såfundamentalt som f.eks. det musikalske og detmatematisk-logiske. Per Fibæk Laursen mener,at en af grundene til usikkerheden om fagetsstatus og placering i skolen er, at fagets læreregennem en lang faghistorie har forsøgt at legiti-mere faget ved at henvise til dets formodede effektpå elevernes sundhed eller til andre former foreffekter uden for fagets egentlige område.(1)

Selv om Per Fibæk Laursen nok har ret etstykke hen ad vejen, så kommer vi ikke udenom, at idræt har stor betydning for barnets heleidentitetsudvikling, og at kropslige succesople-velser er med til at give selvtillid og også styrkesociale kompetencer.I en nylig udgivet ph.d.-afhandling om“Kompetencebegrebet – anvendt i en analyse afbørns trivsel i eliteidrætten” (2) påviser BenteJensen, at eliteidræt (og idræt) bidrager kon-struktivt i børns almene identitetsdannelse, dvs.at der igennem idrætten udvikles almene skole-kompetencer på det sociale og følelsesmæssigeområde.Det bliver i denne undersøgelse bevist, at børnopnår og anvender andre kompetencer gennemeliteidrætten end rent idrætstekniske, og atbørn gennem eliteidræt får kompetencer til atkunne og ville det hele.Desuden fastslår Bente Jensens undersøgelse, at eliteidrætsbørn er mere kompetente end ikke-elitebørn på to områder: fysisk kropslig kompe-tence og social kompetence.Eliteidræt er måske ikke helt det samme somskoleidræt, men uden at tage munden for fuldligger der nu bl.a i form af Bente Jensensundersøgelse afgørende dokumentation for, atidrætsfaget har stor mulighed for at være medtil at styrke væsentlige sider af den almindeligepersonlighedsudvikling. Dette må alt andet lige være med til at givefaget status og selvfølgelig også kunne brugessom argumentation for mere tid til faget i sko-len.

FAGETS STATUS

Når det drejer sig om reformer og udvikling affolkeskolen, så er det inden for de sidste par årgået så stærkt, at man må spørge sig selv om,hvordan praksis i skolen, der traditionelt joaltid halter bagefter den teoretiske overbygning,kan nå at følge med og leve op til de mangefine intentioner, der kan føres tilbage til 1993,hvor idrætsfaget sidst blev beskrevet i et heltnyt faghæfte indeholdende CKF, læseplan ogvejledning.

Page 96: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

96

Selv om faghæftet efterhånden har nogle år påbagen, så er det nok ikke en helt gal vurdering,når jeg hævder, at det stadig har sit helt afgø-rende gennembrud til gode i den praktiske vir-kelighed.Faghæftet er aldrig blevet et praktisk arbejds-redskab for læreren, og den nytænkning, somder er lagt op til med f.eks. anderledes formule-rede indholdsområder, ideer til afprøvning afforskellige handleformer, og mulighed for atarbejde med undervisningen i forskellige per-spektiver, har aldrig fået den succes i den dag-lige idrætsundervisningen, som den vitterligtfortjener.Om det er denne evne til manglende faglig for-nyelse, der er årsag til, at faget for eksempel hosde ældre elevgrupper mister status og giveranledning til en hård kritik, kunne være spæn-dende at undersøge nærmere. I hvert fald tyder en spørgeskemaundersøgelseforetaget i år 2000 blandt ca. 1500 elever i 9. klasse i Københavns Amt (3) på en stigendeutilfredshed med en idrætsundervisning, derdels indholdsmæssigt opfattes for let, og delsikke tager udgangspunkt i elevernes interesser.Yderligere kommer hertil, at en stor del af ele-verne tilsyneladende heller ikke glæder sig tiltimerne eller synes, de har haft gode oplevelseri undervisningen de sidste to år. Af positive faktorer i undersøgelsen er det ikkeuvæsentligt at nævne, at over halvdelen af ele-verne angiver, at de gerne vil lære mere omsundhedsfaglige emner.Undersøgelsen her fra Københavns Amt og spe-cielt den negative opfattelse er ikke et billedepå den undervisning, der generelt foregår iidræt på skolens ældste klassetrin. Alligevelafspejler resultaterne i undersøgelsen nogle pro-blemstillinger, der er kendt af alle, og som tiltider gør det temmelig svært ikke kun at væreelev, men så sandelig også at være underviser og lærer i idræt for de ældste elever.Således “ved” eleverne godt, hvad idræt i sko-len er, og hvad der skal undervises i. De flestebørn møder i hvert fald op med talrige idræts-lige erfaringer fra den frivillige idræt, og idræt iskolesammenhæng bliver ofte sammenlignet ogvurderet i forhold til disse “rigtige” aktiviteterog discipliner, samt navnlig den måde disseforegår på.

Idræt i skolen er meget forskellig fra den frivil-lige idræt, og det er vigtigt, at læreren i sinundervisning får denne forskel frem. Ellers vileleverne automatisk foretage sammenligningen,og så bliver det måske som i undersøgelsen fraKøbenhavns Amt, hvor en stor del af eleverneopfatter undervisningen for let og for lidtudfordrende. Og netop det at kunne udfordre alle på deresniveau har sammen med det kommunikativeelement, hvor lærer og elever dels sammenbestemmer indhold, og dels vælger ud afidrætskulturen og prioriterer, hvad der er vig-tigt at lære, været idrætsfagets største didak-tiske udfordring siden 1993.

KLARE MÅL

På forskellige måder har der været arbejdet meddenne didaktiske udfordring, og det har væreten stor opgave at omsætte tænkningen iFaghæfte 93 til praksis.Den decentrale proces har været træg. Det hargået langsomt med at få skolerne til at formu-lere lokale, faseopdelte læseplaner og vejled-ninger, og der har været et stort kursusbehovfor at hjælpe lærerne i gang med at diskutere ogfinde frem til fagets kernefaglighed, og hvadder må anses som helt grundlæggende færdig-heder og kundskaber i faget.På en eller anden måde har det ligget i luften,at der gerne måtte ske noget for helt anderledesat understøtte og hjælpe det “gamle” Faghæftefra 1993 og dets fagtænkning på vej.Og så kom det. Klare Mål-arbejdet, der nu har ført frem til, atder foreligger en omskrivning af CKF’en medangivelse af centrale slutmål i forhold til enfaseopdelt undervisning, samt et helt katalog afvejledende delmål til brug for skoler og kom-muner. Det tegner lovende, og Klare mål ser ud til atindeholde de elementer, som netop det gamlefaghæfte manglede for virkelig at kunne under-støtte den enkelte lærer i den daglige undervis-ning.

Page 97: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

97

Det gælder nu for alvor om, at lærerne får etejerskab til disse nye tiltag CKF, læseplan ogdelmål, så der må iværksættes et omfattendekommunalt læseplansarbejde, der nu heldigviskan tage udgangspunkt i en mere præcis formu-leret CKF, samt en hel række delmål, der angi-ver nogle veje at gå. Med rette store forventninger, og derfor var detogså meget ærgerligt at få meddelelsen om, atKlare Mål for idræt ikke er imellem de fag, somministeren i første omgang har valgt skal trædei kræft fra 1. august 2002.Det undrer og giver ligeledes anledning tilbange anelser, når man i søgningen efter muligebegrundelser for denne beslutning kan konsta-tere, at “Klare mål” fortsætter, dog i en fornyetversion hvor delmålene nu måske skal dannegrundlag for udvikling af testmaterialer. “Hvor skal vi hen du?”Klare mål er jo netop ikke tænkt som etafkrydsningsskema eller kanon for opnåede færdigheder. Heldigvis fortsætter arbejdet med Klare mål, ogda hele processen er gået stærkt, kunne der nuvære behov for en mere grundig sammenskriv-ning af formål, CKF, læseplan og delmål, så detkommer til at fremstå som en helhed. Ligeledes bliver der tid til nærmere at overveje,hvordan det videre forløb skal finde sted, forselv om det er lykkedes i teorien mere præcistat beskrive idrætsfaget og lave klare mål og del-mål, så er kunsten jo at få disse teoretiske over-vejelser til at hænge sammen med praksis. Ogher er der stadigvæk lang vej at gå.

NOTER

1. Artikel: Stank af mindreværd. Per FibækLaursen Tidsskrift for Idræt nr. 2 2001.Idræt og pædagogik.

2. Kompetencebegrebet anvendt i en analyseaf børns trivsel i eliteidrætten. Ph.d.-afhandling på Danmarks Lærerhøjskole i samarbejde med institut for Idræt,Københavns Universitet 1999 af BenteJensen.

3. Undersøgelse af Charlotte D. Christiansen.Undersøgelsen udgår fra København AmtsIdrætsmedicinske funktion, Amtssygehuseti Herlev i samarbejde med Center forSygdomsforebyggelse og Forebyggelsesrådeti Københavns Amt. Pressemeddelelse fraden 23.08.2000.

Page 98: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

PARTNERSKABER

Page 99: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Bjarne Ibsen – forskningsleder, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning.

SAMMENFATNING

Dansk idrætspolitik er først og fremmest en politik for, hvor-dan idrætten skal organiseres, mens der stort set ikke er enpolitik for idrættens mål og indhold. Den politisk ønskedeorganiseringsform for idræt er foreningen, som knap halvdelenaf de idrætsaktive voksne og to tredjedele af de idrætsaktivebørn dyrker idræt i. Dette øjeblikkelige billede af idrættensorganisering er en betydelig ændring i forhold til organisa-tionsmønstret for 50 år siden. I midten af 1900-tallet foregiknæsten al idræt for voksne i en forening. I dag dyrker hoved-parten af de idrætsaktive idræt under selvorganiserede former(samtidig med at mange også dyrker organiseret idræt), og derer lige så mange der dyrker idræt i et motionscenter, en aften-skole eller på arbejdspladsen, som der dyrker idræt i enalmindelig idrætsforening. Ser vi på børnene, er udviklingenimidlertid gået stik modsat. For 50 år siden dyrkede børneneførst og fremmest selvorganiseret idræt og leg. Siden da er denselvorganiserede fysiske aktivitet formindsket, mens den mereorganiserede idræt, fortrinsvis i foreninger, er vokset stærkt.Kommunerne har hidtil spillet en helt underordnet rolle fororganiseringen af idrætten i fritiden, men de seneste år harforeninger og kommunale institutioner afprøvet forskelligesamarbejdsmodeller i bestræbelsen på at skabe bedre mulighe-der for at børn og voksne kan dyrke idræt. Fra DetIdrætspolitiske Idéprogram er der indsamlet en række erfa-ringer fra dette samarbejde og de nye organiseringsformer.Disse projekter tegner konturerne til en anden – eller supple-rende – måde at organisere idrætten på i sammenligning medden traditionelle idrætsforening. Forklaringen derpå er bl.a., atnetværk og samarbejde på tværs af organisationer er blevet ennorm for organiseringen af mange opgaver i det moderne sam-fund. Til forskel fra tidlige, hvor stærke værdier og ideologierog vertikale relationer spillede en central rolle for, hvordanman organiserede sig, indretter vi os i dag i meget højere gradefter konsensusløsninger og horisontale netværk. Og samtidigsynes et sådant samarbejde også at være en nødvendig – ogeffektiv – løsning, fordi de samarbejdende parter hver især kanbidrage med viden, kontakter og ressourcer, som den andenpart ikke besidder.

NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN:BROBYGNING MELLEM FORENING, SKOLE OG INSTITUTION

Page 100: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

100

INDLEDNING

Organisationer er et specifikt træk ved detmoderne samfund. I antikken fandtes kun fåorganisationer. I dag har vi organisationer for defleste samfundsområder, fx fabrikker til pro-duktion af varer; skoler og universiteter tilsocialisering; psykiatriske hospitaler og fængslertil resocialisering; museer og biblioteker tilbevarelse af kulturen; tv, radio, aviser og post-huse til kommunikation; og idrætsforeninger ogmotionscentre til fysisk udfoldelse og rekrea-tion. Antallet af organisationer er vokset rela-tivt stærkere end befolkningstallet, og detmoderne menneske tilbringer en stor del aftiden i organisationer, hvad enten det drejer sigom en børnehave, en skole, en arbejdspladseller en fritidsforening (Ahrne og Hedström1999). Af disse betragtninger fremgår det, at vimed begrebet organisation forstår noget bre-dere, end vi normalt anvender ordet. En organi-sation kan defineres som en gruppe eller et kol-lektiv, der er orienteret mod at opfylde relativtspecifikke mål og har en relativ høj grad af for-malisering af de sociale strukturer, fx i form afskrevne regler, instrukser og organisations-planer.

Vi kan ikke forstå samfundet og det, vi sommennesker foretager os, uden at kende de orga-nisationer, hvor de forskellige livsområderfinder sted. Organisationer har magt, fordelerressourcer, sætter regler og rammer for voresadfærd og samordner og koordinerer voreshandlinger. Organisationer former i høj gradmennesker og deres adfærd, og samfundsstruk-turen skabes i vid udstrækning ved interaktionmellem organisationer. Dette gælder også foridrætten, og vi kan ikke forstå den i al densmangfoldighed uden at kende til de organisatio-ner, der organiserer aktiviteterne.

Organisationsformen – fx om det er en idræts-forening eller et motionscenter – har såledesstor betydning for, hvordan vi kan dyrke idræteller motion. Men det har også betydning for,hvilken værdi idrætten har. Det er bl.a. enalmindelig antagelse, at foreninger er bedre tilat skabe integration og fællesskab samt udvikledemokratiske normer end kommercielle organi-sationsformer, der til gengæld – måske – erbedre til at opfange nye behov og interesser formotion i befolkningen, end foreningerne er.Derfor er der også en politisk kamp om, hvor-dan idrætten skal organiseres. Skal der brugesflere penge på skateboardbaner og andre idræts-faciliteter til selvorganiseret idræt på bekost-ning af en idrætshal, der primært bruges af denforeningsorganiserede idræt? Skal kommunentilbyde undervisning i svømning, eller skal dethelt overlades til den lokale svømmeklub? Ogskal de kommercielle idrætstilbud have kommu-nale tilskud til at fremme folkesundheden, ellerskal den kommunale støtte udelukkende forbe-holdes de frivillige idrætsforeninger? Det karak-teriserer de fleste samfundsområder, at der eridealer for, hvordan det pågældende sam-fundsområde bedst organiseres. Fx er familieej-erskabet den tilstræbte organiseringsform ilandbruget, den kommunale institution er dentilstræbte organiseringsform til pasning af børnog ældre, penge- og finansvæsen organiseres iaktieselskaber, uddannelse kan både organiseresi offentlige skoler og selvejende – frie – skoler,og inden for fritidsidrætten er det den frivilligeforening, der er opfattes som den ideale organi-seringsform. I Danmark har foreninger og frivil-lige organisationer i mange år haft (næsten)monopol på offentlig støtte til idræt i fritiden. Ihenhold til Folkeoplysningsloven er det et kravfor at få kommunal støtte til idræt, at aktivite-ten er organiseret i en forening, og langt hoved-parten af statsstøtten til idræt fra overskuddetfra tips og lotto går til de store landsdækkendeidrætsorganisationer, der er frivillige og demo-kratiske organisationer. Dansk idrætspolitik erførst og fremmest en politik for, hvordan idræt-ten skal organiseres, mens der stort set ikke eren politik for “indholdet” (hvilke mål og aktivi-teter man ønsker at fremme).

Page 101: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

101

IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK

Hovedparten af de idrætsaktive dyrker idrætunder flere organisationsformer. Blandt devoksne dyrker fire ud af fem idræt “på egenhånd”; knap halvdelen gør det i en idrætsfor-ening; hver femte dyrker idræt under private,kommercielle former; en lidt mindre andel dyr-ker idræt i tilknytning til arbejde eller uddan-nelse; og hver tiende dyrker idræt i en aften-skole. De fleste idrætsaktive kombinerer deresorganiserede idræt med idræt “på egen hånd” – enten alene eller sammen med venner ellerfamilien. Men der er også en stor del af deorganiserede, der dyrker idræt under flere organiseringsformer. Fx er det kun 8 % af deidrætsaktive, der kun dyrker idræt i en forening,mens 39 % kombinerer foreningsidrætten medidræt “på egen hånd” og/eller idræt i aftenskole,et privat center, i tilknytning til arbejdspladseneller under helt andre organiseringsformer(figur 12).

Undersøgelsen viser, at mænd i højere grad endkvinder deltager i foreningsidræt og dyrkeridræt på arbejdspladsen, mens kvinder i størreomfang end mænd dyrker motion i en aften-skole og på private motionscentre.Undersøgelsen viser endvidere, at mænd i højgrad end kvinder dyrker idræt under faste orga-nisatoriske rammer, mens kvinderne er merefleksible og i højere grad tilpasser de idrætsligeudfoldelser efter familielivet. Andelen, somdyrker idræt i en idrætsforening, falder med sti-gende alder, mens det går den anden vej foridræt i en aftenskole. De private motionscentrehar deres største tilslutning i aldersgruppenmellem 20 og 44 år. Foreningsdeltagelsen er lidtstørre blandt idrætsaktive med en høj skoleud-dannelse, og det samme gælder for idræt i pri-vate/kommercielle motionscentre og idræt påarbejdspladsen, mens idræt i aftenskole og idrætunder “anden organisering” i højere grad benyt-tes af idrætsaktive med en lav uddannelse. Børnenes idrætsmønster ligner til forvekslingde voksnes, men andelen, som går til idræt i enforening, er betydeligt større, mens andelensom dyrker idræt under kommercielle organise-ringsformer, er mindre end hos de voksne(figur 13).

100

80

60

40

20

0

Dyrker kun idræt under pågældende organiseringsform

Dyrker både idræt under pågældende organiseringsform og andre steder

Kilde: Ottesen, Laila og Ibsen, Bjarne (1999): Idræt, motion og hverdagsliv. Institut for Idræt, Københavns Universitet.

www.ifi.ku.dk, afdeling for historie og samfundsvidenskab, rapporter.

Idrætsforening Aftenskole Privat institut Arbejdsplads/ uddannelse

Anden organisering

“På egen hånd”

FIGUR 12Andelen af de idrætsaktive (16-75 år), som dyrker idræt under forskellige organiseringsformer (1998) (i %).

Page 102: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

102

Ændringer i idrættens organisering Dette aktuelle billede af idrættens organiseringafviger betydeligt fra organisationsmønstret foridrætten for halvtreds år siden. Til at illustrereudviklingen anvendes nedenstående teoretiskemodel for samfundets organisering (figur 14).Modellen opdeler samfundet i forskellige sam-fundssektorer, der adskiller sig fra hinanden påtre sociale dimensioner: For det første kan manskelne mellem organisationer og aktiviteter, derer private, og organisationer og aktiviteter, derer offentlige, dvs. politisk bestemte og kontrol-lerede. For det andet kan man skelne mellemorganisationer og aktiviteter, der tager sigte påprofit, hvor overskuddet fordeles mellemejerne, og organisationer og aktiviteter, der ikketager sigte på profit. For det tredje kan manskelne mellem organisationer, aktiviteter ogfællesskaber, der er formelle, fx i form af ned-skrevne formål, vedtægter og strukturer, ogfællesskaber og aktiviteter, der er uformelle(Pestoff 1995). Deraf opstår fire samfundssek-torer, der består af forskellige typer af organisa-tioner: “Den offentlige sektor” består af offent-lige institutioner, forvaltninger og andreorganisationer, der er oprettet af staten eller en kommune. “Den kommercielle sektor” består af private virksomheder, aktieselskaber

og andre organisationer, der er private og tagersigte på profit. “Den uformelle sektor” består affamilier, grupper af venner og andre uformellefællesskaber, der er private, men hverken erformaliserede eller tager sigte på profit. “Denfrivillige sektor” består af foreninger, selvejendeinstitutioner, græsrodsorganisationer og andresåkaldt frivillige organisationer, der alle placerersig i midten af modellen. I forhold til denoffentlige sektor adskiller de sig ved at væreprivate. I forhold til den kommercielle sektoradskiller de sig ved ikke at tage sigte på profit.Og i forhold til den uformelle sektor afgrænserde sig ved at være målorienterede og formelle(vedtægter, afgrænsede mål).

100

80

60

40

20

0

9. klasse. N= 603

5. klasse. N= 1039

Kilde: Ottesen, Laila og Ibsen, Bjarne (1999): Idræt, motion og hverdagsliv. Institut for Idræt, Københavns Universitet.

www.ifi.ku.dk, afdeling for historie og samfundsvidenskab, rapporter.

Idrætsforening Kommercielle tilbud

Kommunale tilbud

Rideskole Selv-organiseret

FIGUR 13Andelen af de idrætsaktive børn i 5. og 9. klasse, som dyrker idræt under forskellige organiseringsformer (1998) (i %).

Page 103: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

103

Ved hjælp af denne model kan vi – selvfølgeligmeget forenklet – tegne et billede af den måde,forskellige samfundsområder, fx idrætten, erorganiseret. Nogle samfundsområder liggerovervejende i den offentlige sektor. Det gælderfx forsvar, politi, sundhed og uddannelse. Andresamfundsområder organiseres primært i denkommercielle sektor. Det gælder især produk-tionen af materielle goder – landbrug, industrimv. Og mange samfundsområder er – i forskel-lige blandinger – fordelt over alle fire samfunds-sektorer. Man skal samtidig være opmærksompå, at der er tale om en meget forenklet modelaf samfundets organisering. På det formellejuridiske plan kan man i de fleste tilfældeskelne mellem kommercielle, offentlige, frivil-lige og uformelle organisationer og fællesska-ber, men ser vi på den måde, de fungerer på, erskillelinjerne ikke så skarpe. Mange organisatio-ner befinder sig således i en grå zone mellemde forskellige samfundssektorer, og alle organi-sationer er i større eller mindre grad påvirket afde rationaler, der er styrende i hver af de firesamfundssektorer. Mange offentlige institutionerledes i dag efter principper, vi normalt finder iden kommercielle sektor. Fx konkurrerer såvelskoler som sygehuse om “kunderne”, fordi der i princippet er frit skole- og sygehusvalg, og

den offentlige finansierings størrelse er bestemtaf, hvor mange der benytter den pågældendeinstitution. Omvendt er mange private virksom-heder stærkt styret af lovgivning og offentligregulering. Det gælder fx finansielle virksom-heder og den primære sundhedstjeneste (privat-praktiserende læger). Cirklen i midten af figur14 er en illustration af de frivillige organisatio-ners reelle samfundsmæssige placering. Selvomorganisationerne i princippet er frivillige, dvs.selvbestemmende og uden et kommercielt sigte,så er der mange af dem, der reelt er halvoffent-lige eller i praksis fungerer som en kommercielvirksomhed. Fx er mange frivillige organisatio-ner næsten hundrede procent offentligt finansi-eret, bl.a. de landsdækkende idrætsorganisatio-ner, og andre organisationer adskiller sig kunfra private virksomheder derved, at overskuddetikke kan trækkes ud af organisationen, bl.a.store motions-idrætsforeninger og visse elitei-drætsklubber. Mange af de frivillige organisatio-ner befinder sig altså i den grå zone mellem denfrivillige sektor og de andre samfundssektorer.

Den frivillige sektor

Den offentlige

sektor

Den uformelle

sektor

Offentlig

FormelIkke-profit

UformelProfit

Privat

Den kommercielle

sektor

FIGUR 14Samfundets organisering i fire samfundssektorer.

Page 104: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

104

På trods af disse forbehold over for modellen,vil jeg benytte den til at illustrere udviklingen iidrættens organisering. Desværre findes derikke undersøgelser af idrættens organisering for40–50 år siden, men på baggrund af den viden,vi har, kan vi alligevel tegne et billede af udvik-lingen (figur 15). For omkring 50 år siden dyr-kede unge og voksne næsten udelukkende idræti foreninger. I 1950’erne eksisterede der ingenkommunale tilbud om idræt, der eksisterede kunfå kommercielle tilbud til voksne i gymnastikog dans, og det var først fra slutningen af1960’erne, at jogging, motionscykling og andreselvorganiserede motionsformer begyndte atvinde indpas. En helt anden sag er, at mange pådette tidspunkt fik motion og fysisk træningved deres arbejde og under transport, men detser vi bort fra i denne sammenhæng. I dag dyr-ker hovedparten af de idrætsaktive voksne bl.a.idræt “på egen hånd”, dvs. alene eller i selv-organiserede grupper, og hver femte benytterkommercielle idrætstilbud. Men selvom selvor-ganiseret og kommercielt organiseret idræt ervokset stærkt, og andelen af de idrætsaktivevoksne, der dyrker idræt i en idrætsforening, er faldet, er andelen af den voksne befolkning,

der dyrker idræt i en idrætsforening, alligevelvokset. Det skyldes, at idrætsforeningerne ogsåhar fået glæde af den stærke vækst i idrætsdel-tagelsen, men væksten har været større underandre organiseringsformer.Det interessante er, at udviklingen efter alt atdømme er forskellig for voksne og børn (figur16). Svenske undersøgelser viser, at børn dyrkermeget mindre spontan, egenorganiseret idræt,end de gjorde tidligere (Engström 1989). Vi vedendvidere, at i 1950’erne gik tre ud af fire børnpå et tidspunkt i deres barndom til dans, somforegik i private, kommercielle danseskoler(Ibsen 1994). Endelig er den foreningsorganise-rede børneidræt vokset meget stærkt. Det varførst i 1960’erne, at foreningerne for alvoråbnede dørene for de yngre børn. Nedenståendefigur illustrerer udviklingen for børnene.Disse ændringer i idrættens organisering kantilskrives et kompliceret samspil mellem enrække faktorer, hvoraf jeg her vil pege på tre.

1950’erne

Den offentlige

sektor

Den kommercielle

sektor

1990’erne Den uformelle

sektor

FIGUR 15Ændringer i organisationsmønstret i voksen-idrætten.

Page 105: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

105

Ændringerne i organisationsmønstret hængerførst og fremmest sammen med ændringerne i aktivitetsmønstret. De idrætsaktives valg aforganisationsform er primært er bestemt af,hvilken idræt de ønsker at dyrke. De senestetre årtier er der opstået en mere individualiseretform for idræt, hvor sundhed, udseende og vel-være er de centrale mål, til forskel fra den tradi-tionelle idræt organiseret i foreninger, hvorpræstation og fællesskab er de centrale værdier.Undersøgelsen, som ovenstående figurer foridrættens organisering er hentet fra, viser, atbegrundelser som sundhed og velvære tillæggesmeget større betydning end konkurrence, præ-station og venskab, når de idrætsaktive skalbegrunde, hvorfor de dyrker idræt (Ottesen ogIbsen 1999). Otte ud af ti er således “enig” ipåstanden “jeg dyrker idræt for at holde migsund”, og lige så mange tilslutter sig påstanden“jeg dyrker idræt, fordi det er rart/sjovt”.Derimod er det kun hver fjerde idrætsaktive,der svarer, at de dyrker idræt for “…at konkur-rere med mig selv (forbedre mine tider mm.)”

eller for at “ … konkurrere mod andre”, og til-svarende er det kun hver fjerde, der dyrkeridræt “… fordi det skaber venskaber” eller “… for fællesskabets skyld”. De mest udbredteidræts- og motionsaktiviteter er aktiviteter, derkan dyrkes individuelt og typisk dyrkes medsigte på sundhed og velvære, og som helt over-vejende dyrkes på egen hånd (vandretur, cyk-ling, jogging og svømning) eller i kommerciellemotionscentre (aerobic og styrketræning).Den store vækst i disse aktiviteter hænger imid-lertid sammen med en række ændringer i denmåde, vi lever på. De fleste mennesker føler idag et større tidspres, end man gjorde tidligere,fordi den reelle fritid er blevet kortere (nårarbejdstid, transporttid og daglige opgaver ihjemmet er trukket fra), og fordi der er mangeflere ting, vi gerne vil nå. Mange menneskerhar endvidere en meget mere fleksibel ogomskiftelig hverdag, end man havde tidligere.Det skyldes både skiftende arbejdstider, hensy-net til de andre i familien (fx pasning af børn,hvis ægtefællen er ude at rejse) og mange andreinteresser, som også skal tilgodeses.

1950’erne

Den offentlige

sektor

Den kommercielle

sektor

1990’erne Den uformelle

sektor

FIGUR 16Ændringer i idrættens organisering for børn.

Page 106: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

106

Undersøgelsen viser, at “kort afstand” (= sparet-tid) og muligheden for at dyrke idræt på “for-skellige tidspunkter” spiller en stor rolle for,hvor de idrætsaktive vælger at gå til idræt ellermotion. Godt halvdelen af de idrætsaktive til-lægger det stor betydning, at “stedet, hvor jegdyrker idræt, ligger tæt på, hvor jeg bor (indenfor gå- eller cykelafstand)”, og en lige så storandel svarer, at det har stor betydning, at stedet“… giver adgang til at dyrke idræt på forskelligetidspunkter”. Derfor foretrækker mange at løbeen tur om morgenen eller gå i motionscentretefter arbejdstid, fordi det koster mindre tid ogbedre kan gøres på forskellige tidspunkter, endhvis man går til idræt i en idrætsforening. Disse ændringer i hverdagslivet, og den måde,vi foretrækker at dyrke idræt på, kan forklareden store vækst i egen-organiseret og kommer-cielt organiseret idræt. Men trods tilbagegang iandelen af de idrætsaktive, der dyrker idræt ien forening, er foreningen fortsat den heltdominerende organisationsform i idrætten.Knap halvdelen af de voksne og to tredjedele afbørnene dyrker i dag idræt i en forening. Detkan bl.a. skyldes, at kommunerne siden slut-ningen af 1960’erne har favoriseret den for-eningsorganiserede idræt med en betydelig øko-nomisk støtte. Ifølge folkeoplysningsloven erkommunerne forpligtet til at stille kommunalefaciliteter gratis til rådighed for idrætsforening-erne, refundere 2/3 af foreningernes udgifter tilegne lokaler til aktiviteter for børn og unge samtstøtte økonomisk efter nærmere aftalte regler iden enkelte kommune. Den samlede værdi afden offentlige støtte til idrætsforeningerne udgøromkring halvdelen af foreningernes samledeindtægter (Ibsen 1997), og dette betyder – altandet lige – at det er billigere at gå til idræt i enidrætsforening end i et kommercielt motions-center, der ikke modtager nogen form for øko-nomisk støtte fra det offentlige. Det er dogusikkert, hvor meget dette betyder for, hvormange der dyrker idræt i en forening.

NYE SAMARBEJDS- OG ORGANISERINGS-FORMER I IDRÆTTEN

Flere analyser peger på, at udviklingen i sam-fundets organisering især sker i zonerne mellemde forskellige samfundssektorer: den offentligesektor, den private sektor, den frivillige sektorog den uformelle sektor, og at et stigende antalorganisationer ikke er så enkle af indplacere ien bestemt samfundssektor. En række offentligeinstitutioner er omdannet til aktieselskaber, hvorstat eller kommune dog ejer aktiemajoriteten,og konkurrerer på lige fod med private virksom-heder; en række private virksomheder driverpolitisk definerede og offentligt finansieredeopgaver; offentlige, private og frivillige organisa-tioner går sammen om aktiviteter og opgaver, mv.Denne tendens finder vi også i dele af idrætten.På den ene side er grænserne mellem den frivil-lige organisering og den kommercielle organise-ring nærmest udvisket i en række eliteidræts-klubber. På den anden side karakteriserer detforsøgs- og udviklingsprojekter i idrætten, at detypisk gennemføres i et samarbejde mellem isærfrivillige og offentlige aktører og i nogle til-fælde også kommercielle aktører. Erfaringernefra Det Idrætspolitiske Idéprogram (IPIP) visersåledes, at den dominerende organisationsformfor de 152 støttede forsøgs- og udviklingspro-jekter er samarbejde eller netværk mellem for-skellige lokale aktører – dvs. at flere aktørerstår bag, eller at den ansvarlige organisationarbejder sammen med andre organisationer ellerinstitutioner om projektet. I 70 % af projekterneer mindst én forening involveret, og i 46 % afprojekterne er mindst én kommunal forvaltningeller institution involveret. Samarbejde medandre foreninger og kommunale institutionerfindes også i den traditionelle foreningsorgani-serede idræt, men der er i meget mindreomfang tale om samarbejde om konkrete aktivi-teter og projekter, som vi finder i de fleste afprojekterne, der er støttet af IPIP (Ibsen 2002).Samarbejdet i disse projekter har forskelligform.

Page 107: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

107

1. I mange tilfælde er det et samarbejdemellem to eller flere foreninger og institu-tioner, fx – en daginstitution og en lokal idrætsfor-

ening, der går sammen om at etablere enidrætsbørnehave, dvs. en særlig foreningfor idræt, der på mange måder fungerersom en børnehave eller fritidsinstitution(i tæt samarbejde med institutioner ellersom en integreret del af en institution),hvor børnene kan vælge mellem forskel-lige aktiviteter, som de er med til atbestemme

– en idrætsforening, der står for en rækkeidrætsaktiviteter efter skoletid i samar-bejde med områdets fritidsinstitutioner

– en forening, der tilbyder basket/boldlegfor ni skolefritidsordninger en gang omugen,

– foreninger som præsenterer forskelligeidrætsgrene i skolens idrætsundervisningmed afprøvning af nye idrætsrekvisitter,hvorefter børnene får mulighed for atarbejde videre dermed i skolen eller i en forening

– en børnehave, der benytter sig af enidrætsforenings instruktører og/ellerlokaler til forskellige idrætsaktiviteter.Et eksempel derpå er en børnehave, hvorti drenge i alderen 5-6 år fik træning ibrydning en gang om ugen i en periodepå fire måneder. Et andet eksempel er enungdomsklub – hvor der kommer en delunge, der ikke er fysisk aktive – som isamarbejde med lokale idrætsforeningertilbyder boksning, dykning og dans.

Erfaringerne fra disse projekter, hvoraf mange iskrivende stund endnu ikke er afsluttet, er forspinkle til at vurdere de forskellige samarbejds-modellers styrker og svagheder. Det går dogigen i de fleste af projekterne, at målet bl.a. erat hjælpe børn i gang med at dyrke idræt i enforening og udvikle et samarbejde mellem for-ening og institution. Lederne af disse projektervurderer dette samarbejde og perspektivernederi positivt, men flere udtrykker også en skuf-felse over manglende engagement fra entenpædagogerne i institutionen eller dele af for-

eningen (Ibsen 2002). Et sådant samarbejde om at tilbyde og udvikle idræt for børn og unge ser vi også initiativer til i Sverige og Norge.I Sverige har et samarbejdsprojekt i Bunkeflosyd for Malmø mellem den lokale skole ogidrætsforening om styrkelsen af den fysiskedimension i børnenes liv skabt stor opmærk-somhed, og omkring 1.000 skoler er i dag til-knyttet et netværk om denne samarbejdsmodel(se www.bunkeflomodellen.com). Denne model har inspireret Norges Idrettsforbund til i samarbejde med en Buskerud fylkeskom-mune (amt) at afprøve forskellige modeller for samarbejde mellem skole og idrætsforening (se www.nif.idrett.no/buskerud).

2. I andre projekter har kommunen det over-ordnede ansvar for idrætsaktiviteten, mengennemførelsen deraf sker i tæt samarbejdemed en eller flere foreninger. Det er dengennemgående model for Sommerdans – enaf de højt profilerede ideer, som IPIP harfostret – der er gennemført i København,Århus, Randers, Fredericia, Holstebro,Næstved, Odense og Hasle på Bornholm. I Århus er Sommerdans gennemført i etsamarbejde mellem Fritids- og Kulturfor-valtningen, Kulturhus Århus, Danseværket(paraplyorganisation for dans i Århus) og 9 forskellige danseforeninger i byen.

3. Der er også en række projekter, hvor sam-arbejdet sker i en projektgruppe medrepræsentanter for en række lokale aktører,som vi ser i flere projekter til etablering afidrætslegepladser. De fleste af projekterneer etableret i et samarbejde mellem enrække lokale aktører: kommunen, en lokalskole, en boligforening, lokale daginstitu-tioner, den lokale idrætsforening ogerhvervsvirksomheder (primært ved atstøtte økonomisk). Den enkelte organisa-tion eller institutions specifikke interessefor oprettelsen af idrætslegepladsen synesat have været underordnet et fælles ønskeom at styrke lokalsamfundet og børnenesmuligheder for at lege og dyrke idræt(Skjerk 2002).

Page 108: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

108

4. Endelig er samarbejdet i flere projekter blevet mere formaliseret ved dannelsen af enforening for de institutioner og foreninger,der deltager i samarbejdet. Det gælder fxflere projekter for socialt udsatte grupper.Under projektet Bare fødder på asfalt, derforegår på Idrætsfabrikken på Vesterbro iKøbenhavn, er der dannet to institutions-idrætsforeninger (Anderson 2002). Den eneer en forening for idræt for narkomaner påafvænning, som består af elleve institutionerfra forskellige områder af Storkøbenhavn,som hver betaler kr. 4.000 om året i kon-tingent. Denne foreningstype har nogle år været under udvikling på Vesterbro. På initiativ fra Studenter SettlementetsBoldklub er der bl.a. dannet en børnhave-idrætsklub, en fritidshjemsidrætsklub ogen fritidsklubsidrætsklub. Den grundlæg-gende idé med institutionsidrætsforeningerer at skabe nye idrætsmuligheder, dér hvormennesker findes, og gennem idrætsaktivi-teter i institutionsregi at skabe kendskabtil og interesse for traditionel forenings-dannelse og etablerede idrætsforeninger.

De mange forskellige projekter tegner konturerneaf en anden – eller supplerende – måde at orga-nisere idræt på i sammenligning med den tradi-tionelle idrætsforening. Der er tale om “netværk”og “flydende organisering”, hvor strukturenundertiden kan være vanskelig at identificere,men hvor de eksterne relationer er af mindstlige så stor betydning som de interne. Detkarakteriserer endvidere denne organiserings-form, at der er tale om et tættere samarbejdemellem det offentlige og det frivillige, hvoringen af parterne dominerer, som vi fx oftemøder det i samarbejdet mellem den kommunalesocialforvaltning og frivillige sociale foreninger(hvor kommunen ofte dominerer) eller i samar-bejdet mellem den kommunale kulturforvaltningog idrætsforeningerne (hvor idrætsforeningernedominerer). Men der er tale om en tydeligarbejdsdeling. Det offentlige finansierer og delvis kontrollerer, hvad pengene bruges til,mens foreningerne står for aktiviteterne og dekonkrete projekter (Bundesen, Henriksen ogJørgensen 2001).

HVORFOR NYE ORGANISERINGSFORMER?

Hvad kan forklare den meget tydelige tendenstil samarbejde og netværk på tværs af foreningerog institutioner i de mange forsøgs- og udvik-lingsprojekter, som Idrætspolitisk Idéprogramhar støttet? En mulig forklaring er selvfølgelig,at det har været et krav fra IPIP – bl.a. i bestræ-belsen på at sikre lokal medfinansiering og for-ankring på længere sigt – eller at signalerne ompartnerskab og samarbejde har været så tydelige,at ansøgerne har indrettet sig derefter i håbetom at få støtte. Evalueringen af programmet kandog ikke bekræfte, at det er den væsentligsteårsag til netværksorganiseringen. En anden nok så væsentlig forklaring er, at lov-givning og eksisterende institutioner (i bred for-stand) i dag sætter en række grænser for, hvadman kan gøre og få støtte til. Derfor vil etsådant forsøgsprogram, der ikke har opstilletsådanne grænser, selvfølgelig tiltrække de, somsøger at gennemføre ideer og aktiviteter, der gårpå tværs af de etablerede institutionelle grænser. En tredje forklaring er, at der ganske enkelt ertale om en ny måde at organisere sig på i detmoderne samfund, hvor organisering i lige såhøj grad handler om relationer og samarbejdemellem organisationer og institutioner som omintern organisering. Netværk er blevet en insti-tutionaliseret norm for organiseringen af mangeopgaver i det moderne samfund. En undersø-gelse af lokale udviklingsgrupper og -projekter iSverige finder det samme. Til forskel fra tidli-gere, hvor stærke værdier og ideologier (og der-med også konflikter og stærke modsætninger)og vertikale relationer spillede en central rollefor samfundets organisering, indretter vi os idag i meget højere grad efter konsensusløs-ninger og horisontale netværk (Herlitz 2000).

Page 109: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

109

Den sidste forklaring er, at samarbejde og net-værk er en nødvendighed. Organisationer harspecifikke mål, interesser, kompetencer og mål-grupper, og derfor må de i mange tilfælde søgesammen med andre organisationer, der arbejderfor de grupper, mål og aktiviteter, som manikke selv kan dække. Idrætsforeningen, som vednoget om og er engageret i idræt, har svært vedpå normal vis (annoncere hold og tilbud) at fåsindslidende til at dyrke idræt i foreningen,medmindre de går i samarbejde med de institu-tioner og organisationer, som de sindslidendehar tilknytning til. På den anden side har desindslidende institutioner og organisationerikke tilstrækkelig viden om og engagement iidræt til alene at stå for det.

AFSLUTNING

Denne tendens til netværksorganisationer, part-nerskab og brobygning mellem foreninger ogoffentlige institutioner rejser imidlertid noglespørgsmål og problemstillinger, som bør under-søges nærmere.For det første er det tvivlsomt, om disse nyesamarbejdsformer kan få støtte fra Folkeoplys-ningsloven, som er forbeholdt frivillige for-eninger, og hvis samarbejdet skal have støttevia de almindelige bevillinger til de kommunaleinstitutioner, er det ikke sikkert, at det ligevær-dige partnerskab kan opretholdes. For det andet rejser en sådan brobygningmellem forening og skole/institution spørgsmå-let, om samarbejdet på længere sigt fører til enudviskning af de særlige værdier og mål, somkendetegner henholdsvis det frivillige organise-ringsprincip og det offentlige organiseringsprin-cip. Flytter foreningen ind i skolen eller skerdet omvendte, og er det ønskeligt?

LITTERATUR

Ahrne, Göran og Hedström, Peter (1999):Organisationer och samhälle. StudenterlitteraturAnderson, Sally (2002): At bevæge sig – fra klient til individ, rapport nr. 3 i evalueringen af IPIP, www.ipip.dk.

Bundesen, Peter; Lars Skov Henriksen & AnjaJørgensen (2001): Filantropi, selvhjælp og inter-esseorganisering. Frivillige organisationer i dansksocialpolitik 1849 – 1990’erne. OdenseUniversitetsforlag, 2001.Engström, Lars-Magnus (1989). Idrottsvanor iförändring. Högskolan för lärarutbildning iStockholm. Institutionen för pedagogik.Rapport 1/1989.Herlitz, U. (2000): Platsideologi. Bygderörelsenoch demokratiska perspektiv i det postindustriellasamhället. Institut för regionalforskning.Rapport 119, 2000.Ibsen, Bjarne 1994: “Vi vil have smil og glæde ogpjat.... i: Ibsen, Bjarne og Jytte Kristensen (red.).Sportsdans – i takt og utakt. DHL/systime.Ibsen, Bjarne (1997): Fordærver pengene for-eningerne? Politica, Nr. 1, Vol. 29: 49-61.Ibsen, Bjarne (2002): Evaluering afIdrætspolitisk Idéprogram. Se www.ipip.dkOttesen, Laila og Ibsen, Bjarne (1999): Idræt,motion og hverdagsliv – i tal og tale. Forsknings-rapport. Institut for Idræt. KøbenhavnsUniversitet, se www.ifi.ku.dk, afdeling for historie og samfundsvidenskab, rapporter.Ottesen, Laila og Ibsen, Bjarne (2000): Børn,idræt og hverdagsliv – i tal og tale. Forsknings-rapport. Institut for Idræt. KøbenhavnsUniversitet, se www.ifi.ku.dk, afdeling for historie og samfundsvidenskab, rapporter.Pestoff, Victor A. (1995): Citizens as Co-producersof Social Services in Europe. From the welfarestate to the welfare mix. Stockholm University,School of Business. Research Report 1995:1.Skjerk, Ole (2002): Om adgang. Rapport nr. 5 ievalueringen af Idrætspolitisk Idéprogram, sewww.ipip.dk

Page 110: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Bjarne Ibsen – forskningsleder, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning

SAMMENFATNING

Regeringen vil gerne have foreningerne til i højere grad at del-tage i folkesundhedsarbejdet. Men hvor meget kan vi forvente,at foreningerne kan og vil bidrage til sundheden i Danmark?For det første er antallet af foreninger og frivillige organisatio-ner inden for sundhedsområdet vokset stærkt de seneste år,men det er næsten udelukkende patientforeninger og ikke for-eninger for almen sundhed og forebyggelse. For det andet kanforeningens betydning for sundheden være, at fællesskab ogengagement for en sag har en positiv indflydelse på sundhed.Undersøgelser viser imidlertid, at det overvejende er mennes-ker med stærke netværk, der melder sig ind i en forening. Fordet tredje kan det tænkes, at foreningerne i højere grad vilindtænke sundheden i deres aktiviteter, fx i form af en ryge-,alkohol- og madpolitik. Det er imidlertid tvivlsomt, om for-eningerne vil det, fordi sådanne “politikker” vil forstyrre ogmåske splitte de meget afgrænsede fællesskaber, der karakteri-serer foreningerne i dag. For det fjerde – og for idrætsfor-eningerne mest interessante – kan det tænkes, at foreningernei højere grad kan tilbyde særlige sundhedsfremmende aktivite-ter. Undersøgelser viser imidlertid, at sådanne idræts- ogmotionsaktiviteter først og fremmest dyrkes alle mulige andresteder end i idrætsforeninger, og de aktive deri er ikke særligtinteresseret i de traditionelle foreningsværdier. Trods disse for-behold over for foreningernes muligheder for at bidrage tilsundheden er der mange foreninger, som tager initiativer dertil.Inspireret af disse kan man skelne mellem to foreningstyper,hvor sundheden er i højsædet: “Serviceforeningen” og “Deninkluderende helseforening”.

INDLEDNING

I efteråret 2002 offentliggjorde regeringen et nyt sundheds-program: Sund hele livet. Den centrale overskrift på programmeter “Det fælles ansvar”, og heri ligger en markant ændring iforhold til den tidligere regerings sundhedsprogram:

KAN FORENINGSLIVET FREMME SUNDHEDEN I DANMARK?

Page 111: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

111

“Sundhed skabes i et sammenspil mellem denenkelte, familien, og de små og store netværk ogfællesskaber, som den enkelte indgår i (…)Folkesundhedsarbejdet kan bedst udbygges ogudbredes ved, at vi vedkender os vores ansvarog handler herudfra (…). I fællesskaberne er vimed til at skabe hinandens liv. Fællesskaberne –eller de små og store netværk – er med til atdanne og forandre vores normer. Også når detgælder vores sundhedsadfærd – og det både ipositiv og negativ retning (…). Den frivillige ver-den spiller en stor rolle i Danmark. For sundhe-den er det derfor vigtigt, at “foreningsdanmark”sammen med daginstitutioner, skoler, arbejds-pladser m.v. påtager sig et medansvar for sund-heden.Ved at tænke sundheden ind i deres akti-viteter og opgaver. Det sker allerede. Men der ernæppe tvivl om, at der her kan være endnumere at bidrage med (…). Regeringen opfordreralle – og især den organiserede del af de lokalefællesskaber – til at tage de fælles udfordringer op”(Regeringen: Sundhed hele livet – de nationalemål og strategier for folkesundheden 2002-10.Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2002.

Som disse citater fra programmet viser, er dermange opfordringer og meget “moral” i pro-grammet og meget lidt konkret om, hvordanman vil opnå det. Ingen kan være uenige i, at vihver for sig og sammen har ansvaret for hinan-den og derunder også for sundheden. Men for-ventningerne til fællesskaberne – og især “…den organiserede del af de lokale fællesskaber”– derunder ikke mindst foreningerne – byggerpå nogle ideale forestillinger om disses karakterog fortræffelighed uden skelen til, hvordan for-eningerne – og fællesskaberne – reelt fungerer idag. Det er en af de få forskelle mellem detdanske folkesundhedsprogram Sund hele livet ogden tilsvarende Stortingsmelding for Folkehelse-politikken i Norge: Resept for et sunnere Norge.Mens idrætsforeningerne nævnes flere gangesom en vigtig aktør i det danske folkesundheds-program, er de overhovedet ikke nævnt i for-slagene til, hvordan den fysiske aktivitet kanfremmes, i det norske program (Det KongeligeHelsedepartement 2002-2003).

Foreninger og frivillige organisationer har deseneste år oplevet en meget stor goodwill ogbevågenhed fra såvel den offentlige sektor somde forskellige politiske afskygninger. De senesteeksempler derpå er vedtagelsen af Charter forsamspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige, kulturminis-terens nedsættelse af det såkaldte Tæskehold tilat afdække barriererne mod foreningslivet ogforeningernes fritagelse for at betale moms.Samtidig viser flere undersøgelser, at der bliverstadig flere foreninger, og antallet af frivilligevokser også (Ibsen 2001; Koch-Nielsen ogClausen 2002). Men i takt med den øgedeopmærksomhed og velvilje over for forenings-livet og frivilligheden vokser forventningerneogså dertil: Fx at fremme integration af indvan-drere og udstødte grupper i samfundet, deltagei løsningen af sociale problemer, styrke demo-kratiet og lokalsamfundet og fremme folkesund-heden.Regeringens sundhedsprogram gør det dog ikkeklart, hvordan man forestiller sig, at forening-erne og de lokale fællesskaber kan medvirke tilen styrkelse af folkesundheden. Denne artikeler et forsøg på at tage denne diskussion op. Forforenklingens skyld kan man skelne mellem tomåder, foreningslivet kan bidrage til folkesund-heden. Dels i form af særlige foreninger forsundhedsfremme, dels ved at foreninger ialmindelighed fremmer sundheden ved denmåde, de fungerer på, eller ved særlige aktivi-teter og tilbud.

FORENINGER FOR SUNDHED!

Historisk finder vi mange organisationer ogbevægelser for sundhedsfremme – som regeluadskillelig fra diverse socialpolitiske mål. FxJulemærkehjemmet, der blev oprettet i begyn-delsen af 1900-tallet for at give udsatte børnsul på siderne; Nationalforeningen til tuberkolo-sens bekæmpelse; Afholdsbevægelsen, hvis stor-hedstid var fra 1870’erne til 1930’erne; DenAlmindelige Danske Lægeforenings Cancerkomité,dannet i 1904, som blev efterfulgt af KræftensBekæmpelse i 1928; Spejdernes og VæbnernesFrivillige Bloddonorkorps, dannet i 1932, der

Page 112: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

112

tyve år senere gik sammen med andre bloddo-norkorps om dannelsen af Danmarks FrivilligeBloddonorer (i dag Bloddonorerne i Danmark);dannelsen af Hjerteforeningen i 1962; osv.Selvom statens og kommunernes ansvar for ogudgifter til sundheden er vokset meget stærktgennem 1900-tallet, er antallet af foreninger,som tager sigte på sundhed, ligeledes vokset. Idag findes der et utal af foreninger for allemulige sygdomme, og hver gang der stilles en nydiagnose eller et tilstrækkeligt antal menneskerfinder ud af, at de har det samme problem,dannes en ny forening. For at give et indtryk af,hvad det er for foreninger, skal her nævnes nogleeksempler: Angelmanforeningen i Danmark,Danmarks Lungeforening, Danmarks PsoriasisForening, Dansk Forening for OsteogenesisImperfecta, Dansk Horton Hovedpineforening,Dansk Spielmeyer-Vogt Forening, FNUG –Foreningen af unge med gigt, Foreningen forFodsundhed, Gigtforeningen, Landsorganisa-tionen Natursundhedsrådet, Miljø- og jordstråle-foreningen i Danmark osv. (se www.frivillig-hed.dk/centret/vejviser0.html). Det skønnes, at der i dag findes ca. 350 landsdækkende for-eninger på social- og sundhedsområdet. Sundhedsområdet er efter alt at dømme et af desamfundsområder, hvor der sker den stærkestevækst i antallet af foreninger og organisationer.Patientforeninger, sygdomsbekæmpende for-eninger og de – få – mere almene sundheds-fremmende foreninger spiller en meget storrolle for sundheden i dag. Ikke for behandlingeller som “forsikring”, men for information ogrådgivning og som pressionsgruppe – ofte i stærkalliance med forskere og læger på området. Menselvom der således findes mange foreninger påsundhedsområder, er der på dette samfundsom-råde ikke samme tradition for at yde en frivillighjælp til svage grupper, som der er på det socialeområde (fx gennem en organisation som KirkensKorshær) (Keiding 2001), selvom der de senesteår er taget initiativ til at fremme den frivilligeindsats over for sygdomsramte mennesker

(fx projekter for frivillige på sygehuse organise-ret af Kræftens Bekæmpelse og andre patient-foreninger) (Maack 2003). Samtidig vidner disseorganisationer også om noget karakteristisk vedudviklingen i den frivillige verden. For det før-ste sker der en stærk differentiering og speciali-sering af den frivillige verden med fremvækstenaf mange meget små organisationer for megetspecifikke, afgrænsede mål. For det andet erdisse foreninger og organisationer først ogfremmest introverte, dvs. optaget af at varetagederes medlemmers interesser, give informationom sygdommen, skabe større forståelse derfor,skaffe bedre offentlig støtte og mere forskning,yde støtte og hjælp til hinanden osv. For dettredje er det foreninger for sygdomme og imeget lille grad foreninger for “forebyggelse”og “generel sundhed” – selvom der da findesenkelte foreninger, der tager sigte på generelsundhedsfremme (fx en række livsstilsklubberoprettet under Dansk Firmaidrætsforbund, seFirmaidræt, nr. 1, 2003). Vi slutter os først ogfremmest sammen i sådanne foreninger, når vihar fået et problem. Det er ikke “sundhedssagen”eller “folkesundheden”, der optager den enkelteforening. Det er den konkrete, meget specifikkesygdom – helt svarende til den enkelte idræts-forening, som er mere optaget af fodbold ellerbordtennis end af idræt som en “sag”. Disse –moderne – foreninger er sjældent en del af enstørre sag eller idé, som fx kampen mod alkoho-lisme var tidligere, da en betydelig del deraf varstærkt forbundet med Indre Mission. Den fort-satte specialisering og differentiering af samfun-det giver næring for foreningsdannelserne. Demange behov og interesser – og uenighedernederom – kan ikke varetages på en tilfredsstil-lende måde af hverken offentlige institutionereller private virksomheder. Derfor dannes derforeninger. Det er i det mindste en væsentligforklaring derpå. Men resultatet deraf er et sta-dig mere differentieret og specialiseret for-eningsliv. Derved er der fare for, at helhedengår tabt. De forskellige livssfærer bliver adskilt(se uddybende analyse af denne forandring afden frivillige sektor i Selle og Wollebæk 2002).

Page 113: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

113

Sundhedsprogrammets forventninger til delokale fællesskaber synes da heller ikke at væremøntet på patientforeninger og særlige for-eninger for sundhed. Det er snarere alle delokale fællesskaber – og især den organiserededel deraf – som programmet har i tankerne.Hvordan kan man forestille sig, at foreningslivetmere generelt kan bidrage til folkesundheden?

FORENINGSLIV OG GODE SOCIALE NETVÆRK, SOM FREMMER SUNDHEDEN!

For det første er det en udbredt antagelse, atgode sociale netværk, gode fritidsaktiviteter ogengagement for en sag har stor betydning forvores trivsel og velbefindende. En række under-søgelser har således påvist, at individer medsvage sociale relationer har en mere helbreds-truende adfærd (rygning, stort alkoholforbrug,ingen motion mv.), større sygelighed og højeredødelighed end individer med stor social kon-taktflade (Christensen 1999). Det er enalmindelig antagelse, at såvel idræt som delta-gelse i frivillige organisationer styrker fælles-skabet og de sociale bånd til andre medlemmer.Idrætten antages således at kunne integrere individer i sociale grupper ved at skabe en vi-bevidsthed, give mulighed for identitet ogved at bekræfte sociale værdier og normer igruppen (Heinemann 1986: 148). Tilsvarendeantages det, at foreninger er særligt velegnedetil at styrke de personlige netværk mellem del-tagerne og derigennem integrere dem i samfun-det. Det forklares blandt andet med foreningenssærlige karakteristika: det frivillige medlem-skab, engagementet om et fælles mål eller enfælles interesse, den demokratiske og kollektiveform samt afhængigheden af medlemmernes fri-villige arbejde. Selvom såvel idrættens som for-eningsformens legitimitet og særlige bevågen-hed i høj grad baseres på disse antagelser, er dernæsten ingen undersøgelser af påstandens gyl-dighed. Der er givetvis et – statistisk – sammen-fald mellem et aktivt foreningsliv og sundhed,

men det skyldes muligvis, at de, der engagerersig i foreninger, også lever mere sundt. Der erendvidere undersøgelser, som viser, at de, somsøger foreningerne, især er mennesker med godenetværk, mens de, som har svage netværk, sjældent søger foreningen eller falder hurtigerefra (Ibsen 1999).

FORENINGERNE SKABER SUNDE RAMMERFOR FORENINGSLIVET!

Dernæst kan man forestille sig, at foreningernei højere grad medtænker “sundheden” i deresforskellige aktiviteter: sund mad i cafeteriet,forbud mod rygning i klubhuset og under akti-viteter og møder osv. Idrætsorganisationerne harved flere lejligheder gennemført sådanne kam-pagner for et “sundt klubliv”, men det er uvist,om det har haft nogen effekt på foreningslivet,og om man fx spiser sundere og drikker og rygermindre i foreningssammenhænge end i fx arbejds-og familiesammenhænge. Foreningslivets udvik-ling sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt for-eningerne vil og kan gøre det.Når vi går hen i en forening, forventer vi ikke,at den dækker hele tilværelsen – eller blot enstor del af den – snarere tværtimod. Hvis for-manden for idrætsforeningen står op og holderen politisk brandtale, føler vi, at det er en utidigsammenblanding af politiske holdninger og fod-bold. Måske gælder det samme for sundheden.På arbejdspladserne taler man om, at det ikkepasser til dansk mentalitet, at virksomhedenblander sig i, om medarbejderne vejer for meget,ryger eller drikker, får for lidt motion osv. Deter en privat sag. Jeg tror, at det samme gælder iforeningen – måske i endnu større grad. Fx trorjeg ikke, at der er ret mange foreninger, der harindført rygeforbud i omklædningsrum og klub-huse, mens rygeforbud breder sig i offentligeinstitutioner, på arbejdspladser mv. I forening-erne vil et sådant forbud jo splitte os omkringvores lille fællesskab om fodbold eller gymnas-tik. Derfor er det tænkeligt, at sådanne udmeld-inger fra regeringen bliver overhørt – hvis viser bort fra de store landsorganisationer, somhar modtaget udspillet meget positivt og opføl-gende forsøger at inspirere de lokale foreningertil at sætte sundhed mere på dagsordenen.

Page 114: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

114

Der er en stærk tro på, at foreningen – som den“gode og moralsk rigtige” organisationsform –er den naturlige ramme om sådanne gode målog opgaver. Denne tro bygger på en antagelseom, at foreningen udløser det bedste i os, denskaber samfundssind og et civilt engagement,interesse for andres ve og vel osv. Men for-eningen er primært en organisationsform for enflok mennesker med bestemte interesser ogmål, hvis indbyrdes forhold reguleres af nogledemokratiske normer og regler. Og det kandybest set føre til hvad som helst: til kampmod forurening og til kamp mod miljø, tilkamp mod atomkraft og til kamp for atomkraft,til kamp for naturfredning og til kamp imodnaturfredning (jægerforeninger), til kamp modrygning og til kamp for rygning osv.

FORENINGERNE TILBYDER SUNDHEDS-FREMMENDE AKTIVITETER!

Endelig kan foreningernes bidrag til styrkelse affolkesundheden gå ud på at tilbyde aktiviteter,som har et sundhedsfremmende formål. Dels iform af tilbud eller hold for grupper med sær-lige sundhedsproblemer, fx motion for over-vægtige børn og unge (fx projekt “Herkules”støttet af Idrætspolitisk Idéprogram), træningfor personer med svag ryg eller aktiviteter forpersoner med svagt hjerte (som især Hjertefore-ningen tilbyder sine medlemmer). Dels i formaf mere alment forebyggende motion sommotionsgymnastik, aerobic, styrketræning, spinning og anden form for fitnesstræning, dvs.aktiviteter hvis primære sigte er motion til for-skel fra de traditionelle idrætsaktiviteter, hvorsundhedsfremme i bedst fald er en sidegevinst. Flere danske undersøgelser viser, at sundhed erdet vigtigste motiv for at dyrke idræt. Eller merekorrekt udtrykt: Det er det motiv, som flestnævner som en af flere begrundelser for at dyrkeidræt og motion. Det er dog tænkeligt, at det ernoget, man nærmest svarer pr. refleks, dels fordisundhed er så tæt forbundet med idræt i denalmindelige forståelse af begrebet, dels fordi vihelst vil begrunde vores adfærd med noget“fornuftigt” og “nyttigt” – det dur jo ikke,

at hedonismen tager for meget overhånd. Dennæst mest brugte begrundelse for at dyrkeidræt er nemlig, at det er rart og sjovt. Førstderefter kommer de sociale begrundelser (“fordidet skaber venskab” eller “for fællesskabetsskyld”), og helt i bund er de sportive begrun-delser (“…at konkurrere med mig selv, (forbedremine tider mm.)”,” … konkurrere mod andre”,ol.) (Ottesen og Ibsen 1999. Larsen 1996). Ennorsk undersøgelse viser i store træk det samme(Ulseth 2002).Udviklingen i idrætsdeltagelsen viser da også,at vi i stigende grad dyrker en form for idræt,som især tager sigte på motion og sundhed. Setunder et er gymnastik og beslægtede aktiviteter(aerobic i alle dens varianter, styrketræning ogyoga/ afspænding) gået meget markant fremsiden midten af 1970-erne, og denne fremganger fortsat gennem 1990’erne. I 1975 angav 10 %af befolkningen over 15 år, at de dyrkede gym-nastik og beslægtede aktiviteter. I 1998 svarede27 %, at de gik til gymnastik, aerobic, styrke-træning eller afspænding. Dertil kommer envækst i andelen af den voksne befolkning, somdyrker jogging, fra 3 % til 15 % og i svømningfra 4 % til 18 % (Larsen 2003). Det er velsådanne sundhedsfremmende aktiviteter, mangerne vil have endnu flere danskere til at prak-tisere, og forhåbningerne rettes især modidrætsforeningerne. Undersøgelserne viser imidlertid også, at disseidræts- og træningsformer, som især tager sigtepå motion og sundhed, først og fremmest fore-går under andre organiseringsformer end for-eningen (figur 17). Under hver fjerde af deidrætsaktive i gymnastik og beslægtede træ-ningsformer går til en eller flere af disse aktivi-teter i en forening (Ottesen og Ibsen 1999).

Page 115: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

115

Det kan man udlægge på to måder. For det før-ste kan forklaringen være, at de, som primærtdyrker idræt for sundhedens skyld, ikke ønskerat gøre det i en forening. Det kan undersøgel-serne imidlertid ikke bekræfte. De sundheds-relaterede begrundelser for at dyrke idræt til-lægges lige så stor betydning hos de aktive iforeninger som hos de idrætsaktive, der ikke ermedlem af en idrætsforening. Den store forskeler, at foreningsmedlemmerne i idræts- og træ-ningsformer, der er meget målrettet mod sund-hed og fitness, tillægger det sociale langt størrebetydning, end de idrætsaktive under andreorganiseringsformer gør. Det kan fortolkes påden måde, at nok dyrker medlemmerne af enidrætsforening idræt for sundhedens skyld, mendet er andre motiver, der får dem til at vælgeforeningen (Ottesen og Ibsen 1999). Derfor kan forklaringen på den relativt lilleandel inden for disse idræts- og motionsaktivi-teter, som dyrker deres motion i en forening,være, at idrætsforeningerne har forsømt dettekæmpemarked. De har snorksovet, og derfor erde motionshungrende danskere søgt ud i sko-vene eller hen i helsecentrene. Men så let erdet nu ikke. Der er faktisk forholdsvis mange af

de idrætsaktive, som dyrker gymnastik, aerobicmv., der gør det i en forening, i sammenligningmed det nærmeste udland – og her tænker jegpå Norge og Sverige. I Norge er der i dag flerekvinder, der dyrker aerobic eller fitness i kom-mercielle motionscentre, end der dyrker idræt iforeninger. Derimod er aerobic i foreninger ikkesærlig udbredt i Norge, og de seneste 10 år erantallet af medlemmer i deres gymnastikfor-bund raslet ned. I Danmark er der endviderenoget, der tyder på, at mange flere gerne vil gåtil aerobic, fitness, styrketræning og andremotionsaktiviteter i en forening, hvis der varmulighed for det. En ny undersøgelse fra etlokalområde uden for Roskilde viser, at 30 % af den voksne befolkning i dette område kunnetænke sig at få mulighed for at gå til styrketræ-ning i den lokale forening, 13 % vil gerne gå tilaerobic, 10 % til spinning og 11 % til afspænding.Det er kun ganske få, der svarer, at de fore-trækker at dyrke disse aktiviteter under andreorganiseringsformer (Ibsen 2002).

30

25

20

15

10

5

0

Andet sted Kilde: Ottesen og Ibsen 1999Forening

Gymnastik Aerobic Afspænding Styrketræning Mindst én af træningsformerne

FIGUR 17Andelen af de 16-75-årige, der dyrker gymnastik, aerobic, afspænding eller styrketræning opdelt på forening og andet sted (i %).

Page 116: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

116

KAN “SUNDHEDSIDRÆTTEN” INDPASSES I ET FORENINGSLIV?

Foreninger kan i princippet gøre hvad som helst– hvis de gider. Der er et stort, stort motions-hungrende publikum lige uden for døren, somgerne vil træne kroppen. Spørgsmålet er imid-lertid, om foreningerne vil tage sig af det, ogom det kan forenes med de traditionelle for-eningsværdier. Kan en stærkt sundhedsoriente-ret idrætsaktivitet indpasses i et selvforvaltet,demokratisk fællesskab? Foreningerne kan ikke tvinges til at tage nyeaktiviteter op. Viljen dertil afhænger af, hvadde frivillige i foreningen brænder for. Vi ved, atde frivillige i landets idrætsforeninger i megethøjere grad er optaget af konkurrenceidræt, endhovedparten af de idrætsaktive er. Mens tre udaf fire af lederne i idrætsforeningerne deltager ikonkurrenceidræt (Larsen 2003), deltager kunhver fjerde af de idrætsaktive voksne i konkur-rencer, turneringer og stævner (Ottesen ogIbsen 1999). Det er derfor tænkeligt, at en stordel af de frivillige først og fremmest er interes-seret i denne del af idrætten og ikke særligtengageret i at igangsætte motionsaktiviteter forsundhedens skyld.

Men måske ændres dette billede, hvis en størreandel af de mange motionister lukkes ind iidrætsforeningerne. Undersøgelserne viser imid-lertid, at de, der dyrker gymnastik, aerobic ogbeslægtede træningsformer, er mindre for-eningsmindede end idrætsaktive i idrætsgrene,der i mindre grad tager sigte på motion ogsundhed: • De er mindre interesseret i at gå til idræt i

en forening.• De accepterer i højere grad, at organisatio-

nen, som står for den idræt, de går til, tjenerpenge på det, og de foretrækker i meget høj-ere grad at dyrke idræt på steder, som drivesaf lønnede ledere og instruktører.

• De tillægger det mindre betydning, at der ermedbestemmelse og indflydelse på det sted,de dyrker idræt.

• De tillægger det mindre betydning, at der eret godt fællesskab og samvær, når de går tilidræt.

• De foretrækker i højere grad at betale merefor at gå til idræt i stedet for at yde en frivil-lig indsats, og de er i mindre grad villige tilat yde en frivillig indsats det sted, hvor degår til idræt (Ottesen og Ibsen 1999).

Undersøgelserne viser imidlertid også, at de,som går til sådanne aktiviteter i en forening,ikke afviger væsentligt fra andre idrætsaktive iforeninger, hvad angår holdningen til de cen-trale foreningsværdier. Det åbne spørgsmål erderfor, om den mindre foreningsmindede hold-ning hos mange motionister er forklaringen på,at de fleste idrætsaktive i gymnastik, aerobic ogbeslægtede træningsformer har valgt at dyrkeidræt andre steder end i en forening. Eller skyl-des denne holdning hos mange motionister, atde ikke har erfaring med en forening, og derforheller ikke har et forhold til disse foreningsvær-dier? De seneste 10 – 15 år har mange idrætsfor-eninger taget aerobic op, og de seneste år er derogså foreninger, der er har oprettet “motions-centre” for styrketræning, spinning mv. Nogleaf disse drives udelukkende ved frivilligarbejdskraft. Det kan altså lade sig gøre at orga-nisere motionsidræt – der hverken tager sigtepå konkurrence eller opvisning – på forening-spræmisser. Jeg tror imidlertid, at man kanfremme en “sundhedsidræt” i foreninger på tomåder.

ServiceforeningenDen første måde går ud på at gøre foreningenmere “forretningsorienteret”. Fx ved at • ansætte en daglig leder – på hel- eller deltid • til at stå for alle de daglige administrative

opgaver• ansætte dygtige instruktører på samme vilkår,

som de konkurrerende motions-institutter,aftenskoler mv.

• give tilbud om motion på forskellige tids-punkter af dagen og ugen, som “medlem-merne” frit kan vælge imellem

• være service- og kunde-orienteret ved at lyttetil medlemmernes ønsker og oprette de aktivi-teter og tilbud, som der er efterspørgsel efter.

Page 117: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

117

Foreningen vil fortsat være “medlemsbaseret”,selvom medlemskabet ikke spiller den storerolle for de aktive, og den vil fortsat være ledetaf en bestyrelse bestående af frivillige valgt påden årlige generalforsamling. Men bestyrelsenhar kun det overordnede besluttende ansvaruden daglige praktiske forpligtelser, som klaresaf den eller de ansatte. Og til forskel fra detkommercielle motionsinstitut er der ingen ejereeller aktionærer, der skal tjene penge på aktivi-teterne. Hvis foreningen får overskud, kan denbruge pengene på at investere i bedre trænings-faciliteter eller redskaber, sende instruktørernepå kursus, lave spændende arrangementer formedlemmerne eller gøre noget for at få flerebørn til at gå til idræt. Foreningen indretter sigaltså efter udviklingen på motionsmarkedet,men kan give en bedre service end den traditio-nelle gymnastikforening til en billigere pris endde kommercielle motionscentre. Derfor vil for-eningen være attraktiv for “kunderne” – menikke fordi de søger nogle specielle foreningskva-liteter, kun fordi den er bedre og billigere.

Den inkluderende helseforeningMen hvis nu lederne og initiativtagerne harnogle idealer for idræt og motion i foreningsregisåsom fællesskab, demokrati, frivillighed ogfælles ansvar. Er det muligt at realisere detteomkring nye træningsformer for sundheds-fremme. Tilsvarende “serviceforeningen” mådenne forening også give mulighed for at gå tiltræning på forskellige tidspunkter, der passerind i den enkeltes omskiftelige hverdag – flek-sibilitet er et nøgleord. Faste træningstider påfaste hold udelukker fra starten mange. Derformå “holdfællesskaberne”, som kendetegner dentraditionelle gymnastik, afløses af mere fritvalgte fællesskaber, hvor man går til motionsammen med et par veninder, men ikke nød-vendigvis på samme tidspunkt og på sammehold fra gang til gang.

Endvidere må de fysiske rammer gøres merehyggelige og indbydende, end vi kender i defleste gymnastikforeninger. De gamle gymnastik-sale med kolde baderum er i sig selv en vigtigårsag til, at mange fravælger foreningen.Foreningen skal i højere grad være et “sted” end en “organisatorisk ramme”. Det er “stedet”,der samler medlemmerne, det er her, man mødesmed andre, før og efter træningen, det er her,man bliver hængende lidt efter træningen, fordider er så hyggeligt, og fordi man kan sidde oglæse lidt, få en sludder med en veninde og gå idampbad eller i solarium. Jamen kræver altdette ikke en masse arbejdskraft, ansættelse affolk osv.? Ikke nødvendigvis. Der er i dag for-eninger, der har oprettet fitnessafdelinger, hvorfolk kommer for at træne i bl.a. spinning ogstyrketræning, som udelukkende drives ved frivillig arbejdskraft. Hvis “stedet” og “miljøet”er spændende, kan man også få folk til at stå icafeen og stå for arrangementer.Ud over “træning til musik” skal foreningenogså give tilbud om andre individuelle trænings-former – fitness, afspænding mv. Og stedet mågerne have blade om træning, sundhed og sam-liv. Foreningen skal afholde foredrag eller café-diskussioner om emner, der relaterer sig tilsundhed, krop, bevægelse og fysisk aktivitet, og med mellemrum får medlemmerne mulighedfor at prøve andre træningsformer – fx tango,mavedans og capoeira.Foreningen – eller “stedet” – skal give mulighedfor, at grupper kan benytte lokalerne til selv atorganisere træning uden en formel træner – somman gør på mange arbejdspladser og i boligfor-eninger – og vejlede gruppen deri. Gruppen kanså selv “booke” sig inden for de tidsrum, hvorlokalerne er afsat til “fri træning”.Til forskel fra “serviceforeningen” er indflydelse,medansvar og frivilligt engagement bærendeprincipper. Aktiviteterne må udspringe af med-lemmerne lyst og engagement, og når lysten tilen aktivitet er forsvundet, ja så skal den høreop. Men det kræver nytænkning at gennemføredet. Et dynamisk “sted” for dyrkelsen af krop-pen forvaltet af medlemmerne selv.

Page 118: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

118

LITTERATUR

Christensen, Ulla (1999): Motionsaktivitet ogsocialt netværk – en evaluering af et lokalt inter-ventonsprojekt. Ph.d. -afhandling. Institut forFolkesundhedsvidenskab, KøbenhavnsUniversitet, og KøbenhavnsSundhedsforvaltning.Det Kongelige Helsedepartement (2002-2003):Stortingsmelding nr. 16. Resept for et sunnereNorge. Folkehelsepolitikken.Heinemann, Klaus (1986): Grundbog i idrætsso-ciologi. Bogforlaget DUO Aps.Ibsen, Bjarne (1999): Vi har det så godt sam-men, men hvorfor skal det være en forening? i: Hansen, Bent (red.): Ældre i bevægelse –København. Resultater og erfaringer af et utradi-tionelt samarbejde mellem den frivillige og offent-lige sektor. DGI Storkøbenhavn og KøbenhavnSund By.Ibsen, Bjarne (2001): Omfanget af og holdningentil frivilligt arbejde i idrætsforeningerne iDanmark. Notat udarbejdet til Kulturministeriet.Se www.ifo-forsk.dkIbsen, Bjarne (2002): Idræt i Vindinge. Institutfor Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning,Vindinge Idrætsforening og DGI Roskilde Amt.Se www.ifo-forsk.dkKeiding, Peter (2001): De frivillige udgør enoverset ressource i sundhedsvæsenet. UgebrevetMandag Morgen, 2. december 2001.Koch-Nielsen, Inger og Jakob Dalsgaard Clausen(2002): Værdierne i det frivillige arbejde. I Gundelach, Peter. Danskernes værdier1981–1999. Hans Reitzels Forlag.Larsen, Knud (2003): Idrætsdeltagelse og idræts-forbrug i Danmark. Forlaget KLIM (i trykken).Maack, Sussi (2003): Flere frivillige på danskesygehuse – er vi klar til samarbejdet? Foredrag påkonference afholdt af Kræftens Bekæmpelseden 6. november 2002.

Ottesen, Laila og Ibsen, Bjarne (1999): Idræt,motion og hverdagsliv. Institut for Idræt,Københavns Universitet. Se www.ifi.ku.dk(afdeling for historie og samfundsvidenskab,rapporter).Regeringen (2002): Sund hele livet – de nationalemål og strategier for folkesundheden 2002-10.Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Selle, Per og Dag Wollebæk (2002): Det nyeorganisasjonssamfunnet – demokrati i omforming. Fagbokforlaget, Oslo.Ulseth, Anne-Lene Bakken (2002): Rekreasjoneller prestasjon? Kvinner og menns begrunnelserfor å trene. I Seippel, Ørnulf (red.). Idrettensbevegelser. Sosiologiske studier av idrett i etmoderne samfunn. Novus Forlag. Oslo.

Page 119: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Dorthe O. Andersen – konsulent,Danmarks Idræts-Forbund (DIF).

SAMMENFATNING

DIF’s indlæg drejer sig om idrættens rolle som kvalificeretpartner i hverdagens sundhedsfremmende netværk. Begrebet“Hverdagsbevægelser” introduceres og eksemplificeres indenfor institutioner, skoler, uddannelser, arbejdspladser, transportog fysiske omgivelser. Idrætsforeningernes rolle som samar-bejdspartner gennemgås, og en række nye tiltag foreslås. Såvelregering som kommuner og idrætssystem skal forestå disse til-tag, idet ingen af parterne kan gøre det alene. Endelig frem-stilles indholdet oversigtligt i 2 modeller.

INDLEDNING

Dette indlæg drejer sig om idrættens nye rolle som kvalificeretpartner i hverdagens sundhedsfremmende netværk. Selvomdenne tankegang endnu mange steder opfattes som fremmed,så er det oplagt, at de frivillige idrætsforeningers nærhed tilbefolkningen er et potentiale, der bør udnyttes og udviklesogså uden for foreningernes egne rammer. Regeringens udspil“Sund hele livet” lægger netop op til, at foreningerne samar-bejder med hverdagens aktører, når disse aktører tager initiati-ver til mere fysisk udfoldelse.Hverdagsbevægelser – det er dem, det drejer sig om. De bevæ-gelser, vi er tvunget til at gøre i hverdagen for at komme tilog fra, for at kunne fungere i institutionen, skolen eller påuddannelsen eller arbejdspladsen.Det kniber nemlig med at få fri tid til fysisk udfoldelse; fler-tallet af danskere er dagen igennem i gang med at transporteresig, uddanne sig (på forskellige niveauer) eller arbejde. De, derhar lyst til og mulighed for det, er meldt ind i en idrætsklubeller dyrker idræt på egen hånd, når kalenderen tillader entime her eller en halv time der.En time her og en halv time der kan være godt i sig selv –ligesom der heller ikke er noget i vejen med at være søndag-sjogger, men det er sjældent godt nok. Anbefalingerne siger enhalv time om dagen for voksne og en time for børn. Her kanman sige, at idrætsforeningerne er Mulighedernes land – herer næsten ubegrænsede muligheder for at få opfyldt kvoten.Problemet er bare, at mange ikke har tid til at få hverdags-behovet opfyldt i foreningen.Foreningen er rammen om langt mere end det daglige behovfor bevægelse og opfylder mange sociale, fysiske, psykiske ogidentitetsmæssige behov. Sundheden i at deltage i en idræts-forening har næsten altid været set som en tillægsgevinst.

HVERDAGSBEVÆGELSER

Page 120: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

120

Selvfølgelig er det en meget vigtig gevinst, menmotivationen til at deltage i en idrætsforeninger tidligere udsprunget af andre behov.Derfor synes DIF, at det er vigtigt at sætte gangi debatten om hverdagsbevægelsernes betydningsom supplement til idrætsforeningernes indsatspå området. Vi skal i idrætten være med til atpege på, hvordan vi kan integrere fysisk aktivi-tet i livet i institutioner og skoler, og på ud-dannelser og arbejdspladser samt ikke mindst itransportfunktionen. Og vi skal hjælpe til der,hvor det kan lade sig gøre.

Lad os tage det fra en ende af:

InstitutionerneVuggestue- og børnehavebørn er ofte den bør-negruppe, der får rørt sig mest på en dag, hvisder er udearealer til rådighed eller i umiddelbarnærhed af institutionen. Det er dog ikke alleinstitutioner, der er så heldigt stillet. Når bør-nene bliver lidt ældre og kommer i skolefritids-ordninger, bliver det endnu mere usikkert, hvormeget børnene egentlig får leget på en måde,der også indbefatter fysisk udfoldelse. DIF harnetop nedsat en arbejdsgruppe, hvis formål er at tilskynde idrætsforeninger til i højere grad atengagere sig i samarbejdet med daginstitutionerog sfo’er. Arbejdsgruppen vil søge at udvikleforskellige modeller for sådanne samarbejder – i sin mest enkle form kan det dreje sig omvideregivelse af ideer til aktiviteter, og i enudviklet form kan det blive til egentlige tilbudtil bestemte børnegrupper i foreningen. Dettesidste kræver ofte et udviklingsarbejde i for-eningen, jfr. desuden senere afsnit om uddan-nelse af idrætsledere og trænere.

SkolenDIF har i mange år været med til at arbejde forflere idrætstimer i folkeskolen og vil fortsatgøre det, men hvorfor ikke tage skridtet videreog pege på muligheden for at visitere børn tilbevægelse. Andetsteds i denne antologi omtaler

Undervisningsministeriets konsulent Folke-skolelovens §3, stk.3 som en mulighed for atskaffe ressourcer til dette. Læsesvage børn visi-teres til ekstra- eller specialundervisning, hvadmed bevægelsessvage børn? DIF finder det vig-tigt at afprøve muligheden for at visitere børntil fysisk aktivitet uden at stigmatisere dem.Der må gøres de samme overvejelser som for deboglige fags vedkommende: Mon ikke risikoenfor at stigmatisere overgås af konsekvenserneved ikke at gøre noget? Dertil kommer, at dendel af de bevægelsessvage, der er overvægtige, i forvejen er meget synlige. Det er her megetvigtigt, at de voksne, der skal arbejde for atbringe mere og bedre bevægelse ind i de bevæ-gelsessvage børns hverdag, er kompetente tilarbejdet. Selv en faguddannet idrætslærer vilhave brug for kurser i aktivering af disse børnfor at have de nødvendige forudsætninger –spørgsmålet er, om der skal gøres noget mål-rettet for at give flere voksne disse forudsæt-ninger? (Se også sidste afsnit i dette indlæg).En anden mulighed, DIF gerne ser udbredt, er “Projekt Skolesport”. Projektet er omtalt iDansk Skoleidræts indlæg i nærværende anto-logi, og DIF samarbejder med Dansk Skolesport(DS) om at udvikle nye foreningsformer ogidrætstilbud i krydsfeltet mellem skole, elev og klub.Lægger skolen vægt på, at have alle elever medsamtidigt kan løsningen også være at indlæggeen halv times frikvarter med udepligt midt pådagen. Ressourcemæssigt kræver dette kunopsynstimer.

UddannelserneUngdomsuddannelserne har sjældent væretbragt på bane af politikerne i debatten om mere bevægelse i hverdagen. Den obligatoriskeidrætsundervisning fra folkeskolen føres kunvidere i gymnasiet; for de andres vedkommendeoverlades bevægelse til det frie initiativ. DIFmener, at unge på f.eks. de erhvervsfagligegrunduddannelser skal have et element af obli-gatorisk idræt. Det er her vigtigt at påpege, atdet både drejer sig om fysisk aktivitet og teori,så de unge også bibringes en forståelse ogbevidsthed om sundhedsadfærd generelt.

Page 121: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

121

Derudover kunne alle ungdomsuddannelsermed fordel indlægge en halv times frikvartermidt på dagen, hvor forskellige organiseredetilbud om fysisk aktivitet blev udbudt. DIFseget ungdomsnetværk arbejder naturligvisløbende på, at kvaliteten i foreningernes tilbudtil denne målgruppe gør det svært at sige nej tilden frivillige idræt.

ArbejdspladsenDe fleste voksne danskere tilbringer en stor delaf deres vågne tid med at arbejde, og gruppenmed stillesiddende arbejde vokser stadig. Påden ene side er det godt, at teknologien giveros mulighed for aflastning i de fysisk megetkrævende job – og vi skal bestemt ikke ønske os tilbage til en tid med flere tunge løft, skævearbejdsstillinger osv. På den anden side er detmeget svært at tilrettelægge arbejdet, så derkommer anden bevægelse i det end at gå lidthen ad gangen, tage trappen et par gange osv.Der skal mere til: DIF mener, at de enkeltearbejdspladser bør have en sundhedspolitik,hvori motion indgår. Det er efterhånden almin-deligt kendt med en alkoholpolitik, en ryge-politik osv. De mest fremsynede arbejdspladserhar også sat stresspolitik på dagsordenen. Alden adrenalin, der pumper rundt i kroppen pga.alt det, vi skal nå på arbejdet og hjemme, fårslet ikke afløb i fysisk aktivitet – selvom det erdet, kroppen indstiller sig på ved stress. Det erder flere og flere, der bliver syge af, og bereg-ninger viser, at det kommer til at koste bådeden enkelte, arbejdspladserne og samfundetmange ressourcer. Fysisk aktivitet løser i sigselv ikke de stressfremkaldende faktorer, menhvorfor ikke stresse af med fysisk aktivitet påarbejdspladsen? (Små arbejdspladser i sammelokalområde kan gå sammen eller få hjælp hosde store). Det behøver ikke at være noget medtræningstøj og brusebad, en halv times traveturi frisk luft er nok. Og se bare, om ikke der

kommer flere visionære medarbejdere ud af det– der kommer i hvert fald flere sunde medar-bejdere med mere overskud og energi ud af det.Derudover tør DIF godt vove den påstand, ather bliver det sociale fællesskab en tillægs-gevinst. Det handler om, at ledelsen på enarbejdsplads viser interesse for personalets sam-lede liv, og at alle på arbejdspladsen tør tage etansvar for hinanden. En arbejdsplads med sunde,socialt engagerede medarbejdere bidrager somregel også til den økonomiske sundhed påarbejdspladsen. Den fremsynede arbejdsgiver,der tør føre tanken ud i livet, vil givet oplevefærre sygedage blandt medarbejderne. Deoffentlige kroner, der spares herved, kunnemåske være en kickstarter til arbejdsgiveren?

Transporten og de fysiske omgivelserVilkårene for at bevæge sig ved hjælp af mus-kelkraft til og fra institution, skole og arbejds-plads kan deles i sociale vilkår og fysiske vilkår.Den sociale virkelighed for f.eks. børnefamilierbegrænser ofte tidsmæssigt forældrenes mulig-hed for at gå eller cykle med de børn, der skalfølges, og for selv at bringe sig videre på arbej-de. Det problem kan være meget svært at gørenoget ved. Men i DIFs egne undersøgelser aftransport til idræt har vi kunnet konstatere, aten del af de forældre, der kører deres børn i bil,gør det af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Hermener DIF, at kommunerne har en meget vigtigopgave som fysiske planlæggere: Det drejer sigdels om at skabe sikre – evt. lukkede – stisyste-mer til brug for børns egen transport i gangeller på cykel, dels om at skabe korte veje mel-lem de områder, børnene bevæger sig. Mulig-heden for at cykle ad en cykelsti (og ikke deletransportbane med bilisterne) kan således megetvel være afgørende for, om børnene får tilstræk-kelig daglig motion. Kommunernes Agenda 21– forpligtelse (efter planloven) bør ikke kun sessom en forpligtelse til at forbedre miljøet viaaffaldsordninger osv. Agenda 21 omfatter ogsåsociale og sundhedsmæssige forpligtelser, og enfysisk planlægning med udgangspunkt i at skabe

Page 122: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

122

mere motionsvenlige transportveje (og cykel –parkering!) vil bringe kommunen nærmere såvelde sundhedsmæssige, som de miljømæssige mål.Ligeledes bør fritidsfaciliteterne placeres i gå-og cykleafstand fra boligområderne – ideelt setkan fritidsfaciliteter også deles, så skoler oginstitutioner benytter dem i dagtimerne og for-eninger benytter dem i aftentimerne. Tillægs-gevinsten ved korte, sikre transportveje er, atforældrene ikke skal bruge tid på at køre bør-nene – eller at “forældretiden” så kan bruges på at gå eller cykle sammen med børnene. Dekommuner, der allerede har satset på omfattendestisystemer, beretter om glade medborgere!DIFs amtsudvalg har i en årrække bidraget medoplæg og kommentarer til amternes regionplan-revisioner. På kommunalt plan kan idrætssam-virkernes rolle udvides med en tilsvarende funk-tion, hvad angår kommune- og lokalplaner. Defysiske omgivelser i institutioner, skoler, uddan-nelsessteder, arbejdspladser og boligområderskal indbyde til aktivitet. Et godt snevejr kan fåmange børn og voksne ud på bakkerne, man davejrguderne er meget egenrådige, må de fysiskeplanlæggere – hjulpet af idrætten – træde til.

Og så alligevel – idrætsforeningerneIdrætsforeningerne er ovenfor benævnt Mulig-hedernes land – det er jo her, man rigtig kan slåsig løs med fysisk aktivitet. Men det er de fær-reste, der er i en overskudssituation, hvor detdaglige motionsbehov kan opfyldes via forenings-deltagelse. Langt de fleste aktive dyrker idræt i en forening en eller to gange om ugen og fårsom ovenfor nævnt også her dækket andrebehov end de rent fysiske. Op mod to millionerdanskere har selv fundet ind i en af landets14.000 idrætsforeninger – og dem er DIF ikkeså bekymret for. Flere statistikker viser, at de,der i forvejen er aktive, ofte også er dem, derføler sig tilskyndet til at dyrke idræt på egenhånd. Sammen med specialforbund og forenin-ger udvikler DIF løbende kvaliteten og varia-tionen af tilbuddene til medlemmerne.Hvad skal idrætsforeningernes rolle så være i bestræbelsen på at få flere danskere til atbevæge sig mere? Idrætsforeningerne kan først

og fremmest være samarbejdspartnere i de oven-for nævnte sammenhænge. Og dermed lever deop til regeringens ønske om at indgå i kvalifice-rede partnerskaber med nye spillere inden forden forebyggende sundhedsindsats. De kan stil-le med erfaringer og mandskab (i et selvdefine-ret, frivilligt omfang), når institutioner, skolerog arbejdspladser har brug for en hjælpendehånd, og når kommunen skal have input ogønsker til den fysiske planlægning. Idrætsfor-eningernes frivillige ledere og trænere har i for-vejen mange opgaver i selve foreningen og kanikke pålægges yderligere opgaver af det offent-lige, specialforbundene eller DIF. Men i mangeforeninger findes der alligevel frivillige, derbrænder for at gøre en ekstra indsats for f.eks.inaktive børn, ivrige ældre eller andre speciellemålgrupper. Og flere foreninger har i en årrækkehaft sådanne tilbud eller er godt i gang med atetablere projekter, der bl.a. arbejder med udvik-ling af nye rekrutteringsformer. Det er det andetaspekt, DIF forstår ved at kalde idrætsforenin-gerne for Mulighedernes land. Man kan sige, at dette indlæg handler om etspektrum, hvor der i den ene ende befinder sig de tvungne bevægelser – de bevægelser, visynes, skal indarbejdes i hverdagen – og i denanden ende befinder sig Mulighedernes land –der hvor der gøres noget ekstra, fordi frivilligeildsjæle knokler løs med deres mission. Menlige såvel som det kræver forudsætninger af devoksne, der skal tage sig af visiterede børn iskolesystemet, kræver det også forudsætningeraf idrættens ledere og trænere at tage imod sær-lige målgrupper – især hvis det er målgruppermed sociale problemer i bagagen. Den nye mu-lighed, læger har fået for at henvise bl.a. sværtovervægtige til motion (via recept), er en godidé, men det bør overvejes, hvordan kompeten-cen til at modtage disse patienter sikres, når derhenvises til frivillige foreninger.

Page 123: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

123

Spørgsmålet om at gøre noget målrettet for atuddanne flere voksne til at tage sig af særligemålgrupper gælder således også idrætsforenin-gernes voksne. DIF har besluttet at tilbyde træ-neruddannelser på de fire niveauer beskrevet afENSSEE (European Network of Sports ScienceEducation and Employment) og tilbyder i dagallerede uddannelser på de to øverste niveauer.Det næstøverste niveau, som er DIFs Diplom-træneruddannelse indeholder både generelidrætsteori og specialforbundsundervisning. Detfaglige niveau er på linje med og på nogle om-råder lidt over et linjefag i idræt på seminariet(med flere timer). Denne uddannelse kan DIFog specialforbundene sammen med eksterne fag-lige eksperter udvikle med henblik på at kunneuddanne trænere i foreninger til at tage sig afsærlige målgrupper. Specialforbundenes bidragvil i denne forbindelse kunne tage afsæt i desærlige uddannelser, de tilbyder inden formotionsområdet med f.eks. børn og ældre sommålgrupper. I lyset af befolkningsudviklingenvil DIF således videre overveje at udvikle situddannelsessystem, så det i tilstrækkeligt om-fang styrker de sundhedspolitiske målsætninger.Men DIF og forbundene kan ikke påtage sigdenne samfundsopgave på egen hånd – det skalgøres i samarbejde med det offentlige og andrerelevante samarbejdspartnere. DIFs erfaringer er, at for at tilskynde foreningertil at gøre en ekstra indsats, skal staten, amteteller kommunen finde nogle “gulerødder” frem.Det kan være en forbedring af de fysiske ram-mer for foreningen, eller det kan være et til-skud til uddannelse af ledere og trænere (f.eks.med henblik på at kunne udnytte den omtalte§3, stk.3) eller noget helt tredje, som kommu-nen aftaler med foreningerne ud over de mulig-heder, folkeoplysningsloven i dag rummer.DIF mener, at regeringen bør gå forrest og visesin vilje til sundhedsfremme. DIF skal her fore-slå, at kulturministeren (evt. i samarbejde medandre relevante ministre) afsætter centrale støtte-midler til lokale initiativer. Disse midler kannetop målrettes foreninger, der gør noget ekstrafor at tiltrække målgrupper med særlige proble-mer. DIF kan så efter aftale med Kulturmini-steriet tilbyde ovennævnte uddannelse til til-skudsmodtagerne. Det kan dermed gøres til en

forudsætning at gennemføre uddannelsesforlø-bet for at sikre kvalitet og projektsucces.DIFs visioner om mere og bedre bevægelse ihverdagen og i foreningerne er således langthen ad vejen et oplæg til regeringen og kom-munerne. Det er regeringens afgørelse, om derskal flere idrætstimer ind i uddannelsessyste-met, ligesom det er et regeringsinitiativ, derskal til for at motivere arbejdsgiverne økono-misk til en aktiv sundhedspolitik. Ligeledes erdet kulturministerens ansvar at afsætte pulje-midler til lokale initiativer for særlige mål-grupper.Tilsvarende er det kommunerne, der har mulig-heden for at udnytte visiteringsmuligheden påidrætsområdet og for at tilskynde til uddannelseaf kompetente voksne i det kommunale systemtil at håndtere opgaven. Det er også kommu-nerne, der skal styrke planlægningen af sikre,korte stisystemer, flerfunktionelle deleanlæg,fysisk indbydende hverdagsrammer og forskel-lige former for støtte til de foreninger, der vilgøre en særlig indsats.Det er til gengæld foreningerne selv, der skalmelde sig på banen som mulige samarbejdspart-nere for institutioner, skoler, arbejdspladser ogkommuner. DIF har nedsat en arbejdsgruppemed sundhed som indsatsområde og vil følgeparternes arbejde tæt, være behjælpelig med atbringe forskellige parter sammen og samle op på de erfaringer, der allerede er gjort, og somforhåbentlig vil blive gjort i meget større måle-stok. Med en optimering af foreningernes ram-mebetingelser kan DIF også være med til atudvikle nye tilbud i forlængelse af de storesamfundsmæssige opgaver, f.eks. aktivering afsundhedsmæssigt marginaliserede grupper. DIFsvelkendte målsætning om idræt for alle får såle-des nyt liv, når DIF samarbejder med offentligeog private partnere om at øge livskvaliteten forbefolkningen.

Page 124: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

124

HVERDAGSBEVÆGELSER

Institutionerne

Skolen

Uddannelserne

Arbejdspladsen“De tvungne bevægelser”

Transporten og de fysiske omgivelser

Idrætsforeningerne – Mulighedernes land

Gulerødder

Forbedring af fysiske rammer

Tilskud til uddannelse af trænere og ledere

OPLÆG TIL BESLUTNINGER

Regeringen

• flere idrætstimer i uddannelsessystemet

• økonomisk motivation til arbejdspladser

• indgå partnerskaber om sundhedsfremmende initiativer

Kommunerne

• visitering til fysisk aktivitet

• uddanne voksne i det kommunale system

• sikre, korte stisystemer

• flerfunktionelle deleanlæg

• fysisk indbydende hverdagsrammer

• støtte foreninger, der gør en særlig indsats

Foreningerne

• melde sig som samarbejdspartner

• forpligte sig til uddannelse ved modtagelse af tilskud

DIF

• arbejdsgruppe med sundhed som indsats

• bringe partnere sammen

• samle op på erfaringer

• udvikle uddannelse målrettet mod trænere, der skal modtage sundhedsmæssigt marginaliserede grupper

IDRÆT FOR ALLE

Page 125: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Søren Møller – landsformand, DanskeGymnastik- og Idrætsforeninger (DGI).

SAMMENFATNING

Det giver ikke længere mening at tale om “idrætten” i Dan-mark. Idræt er mange ting, og forskellige idrætskulturer eksi-sterer side om side. DGI er forpligtet på den del af forenings-idrætten, som har fokus på de kulturelle værdier ved befolk-ningens deltagelse i foreningslivet. Artiklen præsenterer enaktuel model for den folkelige idræt og giver indblik i enrække udviklingstemaer, som samlet udgør en fælles dags-orden for DGI’s arbejde i de kommende år. Afslutningsvispræsenteres DGI’s nye lederuddannelse “en stærk frivilligleder” og en række særlige initiativer på sundhedsområdet.

EKSPLOSION I IDRÆTSDELTAGELSEN

I de sidste 25 år er idrætsdeltagelsen vokset i alle retninger.Det har ændret sig fra at være primært børn og unge til livs-lang idræt. Det har ændret sig fra primært konkurrenceidrættil at handle meget om motion og træning. Foreningerne star-tede mange steder med gymnastik og skydning. Siden komfodbold, håndbold og andre sportsgrene på programmet. I70’erne kom fitnessbølgen og i 90’erne var det adventure, derblev kodeordet. Den nyeste bølge er wellness, som kombinerertræning og afspænding og afstresning. De mange kulturer harikke afløst hinanden, men eksisterer side om side, således atidrætsbegrebet er blevet langt bredere. Det giver faktisk ikkelængere mening at tale om “idrætten” i bestemt form.

KATEGORIER I IDRÆTSDEBATTEN

I idrætsdebatten har opdelingerne i henholdsvis elite- og breddeidræt og i foreningsorganiseret – uorganiseret idræt haft den største gennemslagskraft. Det vil være fornyende atudvikle disse opdelinger. Den største skillelinje går fortsatmellem den foreningsorganiserede idræt og idræt organiseretpå anden vis. Men der er kommet nye initiativer og organise-ringsformer til, som kræver, at samfundet kan nuancere sitpolitiske modspil til idrætten. Man kan operere med følgende:

FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER.ÉN IDRÆTSPOLITIK?

Page 126: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

126

• Den foreningsorganiserede idræt• Den professionelle idræt• Den selvorganiserede idræt – hvor udøverne

individuelt eller gruppevis dækker deresbehov for idræt og motion uden brug afformel organisering

• Idræt som forretning – i form af service-ydelser, underholdning eller turisme

• Projekt-idræt – organiseret af myndighedereller organisationer i forhold til særlige mål-grupper

• Idræt i uddannelsessystemet.

VINKLER I IDRÆTSPOLITIKKEN

Idræt er en kulturel aktivitet. Det vil sige enaktivitet, hvor deltagerne – bevidst eller ube-vidst – udtrykker, bearbejder og indlærer møn-stre og værdier i deres liv. Idrætspolitikken erdog præget af mange andre vinkler end denkulturpolitiske:En sundhedspolitisk vinkel. I en snæver sund-hedspolitisk synsvinkel er målsætningen, atbefolkningen motionerer så meget og på ensådan måde, at man forebygger sygdomme. Enhalv times motion om dagen. I hvilket regi, detforegår, er underordnetEn erhvervspolitisk synsvinkel. Centralt forerhvervspolitikken er at fremme beskæftigelsenog at sikre frie og politisk acceptable konkur-rencevilkår. På dette område kan man opleve, atforeningsaktiviteter bliver kritiseret for konkur-renceforvridning fra dele af erhvervslivet, somogså arbejder med idræt. De private danseskolerer f.eks. kritiske over for, at foreninger somarbejder med dans, får lokaletilskud med bag-grund i folkeoplysningslovenEn socialpolitisk vinkel. Idrætsdeltagelse er enkilde til social indlæring og kontakt for mangemennesker. Det giver næring til ønsker om atanvende idrætten som et særligt politisk middeli forhold til f.eks. handicappede, sindslidende,flygtninge og indvandrere, grupper af ældre m.fl.

Fra en kulturpolitisk vinkel er den forenings-organiserede idræt den mest interessante. Derer ingen tvivl om, at traditionen for forenings-dannelse og selvforvaltning er en væsentlig for-udsætning for det særlige ved det danske vel-færdssamfund. Vi håndterer via foreningsdan-nelser mange behov og opgaver, som i andrelande varetages af staten eller markedskræfter-ne. Det danske samfund har brug for en civilsektor, hvor der sker en konstant og løbendebearbejdning og formidling af demokratiskeværdier. Dette begrunder en kulturpolitisk prio-ritering af både foreningsidrætten og den selv-organiserede idræt.

AKTUELLE FRONTER IFORENINGSIDRÆTTEN

Foreningsidrætten kan ikke – og skal ikke –rumme alles interesser og behov. Når det erslået fast, er der god grund til at overveje omforeningerne på den ene side er rummelige ogfleksible nok, og på den anden side i tilstrække-lig grad kan fastholde grundlæggende forenings-værdier. Det er en idrætspolitisk udfordring foralle idrættens landsorganisationer.Foreningsidrætten har to fronter. Den ene erovergangen mellem foreningsidræt og elite-idræt. Kan man fastholde en sammenhængmellem bredde og elite i specialforbundene,eller vil de kommercielle interesser i dele afeliten løsrive dem fra resten. Styrkeprøvernemellem Divisionsforeningen og Dansk BoldspilUnion er frontlinjen i denne konflikt. Vil af-smitningen fra eliten til den målrettede del afforeningslivet skabe sponsorvælde, konkursryt-teri og kreative aflønninger til trænere og ud-øvere, som reelt gør det svært at opfatte demsom foreninger.Den anden front er overgangen mellem for-eningsidræt til det selvorganiserede og idrætsom forretning. Er det konkurrenceforvridendevirksomhed, hvis foreningen tilbyder sammeaktiviteter, som man betaler for i helsecentreteller danseinstituttet? Hvor fleksible aktiviteterkan foreningslivet rumme, og hvor fleksiblemedlemsbegreber kan vi have, uden at forenings-begrebet mister sit indhold?

Page 127: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

127

For DGI er det et grundlæggende synspunkt, atforeningerne inden for grundlovens rammer måhave fuld frihed til at tage de aktiviteter på pro-grammet, de måtte have lyst til. Det bør væreutænkeligt med en afgrænsning af aktivitetermed henvisning til, at disse emner også udby-des på erhvervsmæssige vilkår. Erhvervsliv ogantal arbejdspladser er ikke al tings målestok.Opgaver og aktiviteter, som tidligere udfoldedesig i familien eller foreningslivet, tilbydes nu afvirksomheder. Det er fint nok, men bør ikkemedføre indskrænkninger i foreningslivetshandlemuligheder.Samtidig er det afgørende, at en forening er enforening, når den kalder sig en forening. Det vilsige, at den har et formål og et sæt vedtægter,og at den er et nonprofitforetagende, som delta-gerne har et medlemsforhold til. Det vil sige, atde betaler for et medlemskab og ikke per gang,de deltager i aktiviteten.

Fællesskab

Være i form

Sjov, oplevelse, spænding

Godt helbred

Vægtkontrol

Stresse af

Præstation

Være udendørs

Koncentration

Konkurrence

15-24 år25-44 år45-64 år65+ år

Kilde: A Pan-EU survey on consumer attitudes to physical activity, body weight and health. EU-kommissionen, 1999.

0 10 20 30 40 50 60

FIGUR 18Grunde til at dyrke idræt (højst to) (i %).

IDRÆT OG IDENTITET

Idrætsudøvelse er en dannelsesproces, hvor per-sonlige kropslige erfaringer gennemleves indenfor en given idrætskulturs normer, regler ogmenneskesyn. Samtidig er idrætten en af nuti-dens største leverandører til mytiske historierom tilværelsen, hvad enten myten er syndefal-det (f.eks. dopingmisbrugere) eller gudedyrkel-sen (af f.eks. Mikael Laudrup). Den store myte-fortæller er tv.Idræt kan sætte hele det menneskelige følelses-register i spil og appellere til både de ædle ogde mere nedrige følelser i os. Både oplevelsensom publikum og deltager i idræt tematiserermodsætningerne retfærdighed – snyd, sundhed– sundhedsskadelig, medmenneskelighed – for-agt, demokrati – diktatur, individualitet – fæl-lesskab. Idrætten er således et bidrag til kultu-rel bearbejdning af helt centrale områder afvores tilværelse. Fra moderne psykologi ved vi,at det kropslige og de følelsesmæssige sider afvores personlighed har stor betydning for voresidentitetsdannelse.Dopingmisbrug, anoreksi, økonomisk spekula-tion og omgåelse af skatte- og momslovgivninger eksempler på, at vi ikke kan tage for givet, at de værdier, der indlæres i forbindelse medidrætten, altid er positive.

Page 128: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

128

MOTIVER FOR IDRÆTSDELTAGELSE

I 1997 blev der i EU-landene gennemført enundersøgelse af de idrætsaktives motiver for atdyrke idræt. Som det ses af figuren nedenfor,var det “godt helbred” og “fællesskab”, somblev tillagt den største betydning. “Præstation”og konkurrence” spillede en langt mindre rolle.Lignende resultater blev opnået i den såkaldte“Holbækundersøgelse” fra 1996, hvor et antalaktive i Holbæk Kommune blev spurgt, hvilkenbetydning en række faktorer har for udøvelsenaf deres primære idrætsgren. Den olympiske idræt har mottoet: hurtigere,højere og stærkere. Men som man kan se afovenstående, er det en forholdsvis lille gruppe,som har dette udgangspunkt for deres idræts-deltagelse. Det folkelige modstykke til hurti-gere, højere og stærkere må være sundhed,præstation (at gøre sig umage) og det sociale.

EN AKTUEL MODEL FOR DEN FOLKELIGE IDRÆT

Modellen nedenfor udtrykker fem værdier:humanisme, demokrati, præstation ( at gøre sigumage), sundhed og det sociale, som sat sam-men på denne måde er med til definere hinan-dens betydning. Man kan således ikke bare setbort fra en af værdierne uden at ændre kontek-sten for de fire andre. Begrebet er således etsystem af værdier. Hver af de fem værdier er en udfordring:• Hvordan udvises respekten for hvert enkelt

menneske?• Hvordan udvikler vi demokratiet, så unge

deltager i det?• Hvad er rammerne for præstation?• Hvordan forstår vi sundhed?• Hvad er et godt socialt miljø?

At ville arbejde med folkelig idræt betyder idenne sammenhæng, at man gennemtænker sinpraksis i forhold til begrebet. Uanset i hvilkesammenhænge man arbejder med idræt, udstil-ler idrætten forskelle mellem os, forskelle ivores evne til koordinering, rytme, at læse spil-let, styrke, hurtighed osv. Biologien er ubarm-hjertig. Den har langt fra udstyret os med desamme evner. Afhængig af sammenhængen og

Sundhed

Ideologisk niveauhumanistisk menneskesyn

Organisatorisk niveaudemokratisk organisering

Praktisk niveauidrætsaktiviteter

Præstation

Social

FIGUR 19

Page 129: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

129

målestokken er der forskel på vores værdi i for-hold til den givne opgave – på idrætsbanen elleri livet. Heroverfor står et humanistisk menneske-syn, hvis kerne er, at vi stædigt må fastholde, atalle mennesker har lige stor værdi, når det kom-mer til stykket. Det er i dette spændingsfeltmellem virkelighed og ideal, at etikken udviklesog står sin prøve.Ved DGI’s verdenshold i gymnastik har vi valgtat lægge meget stor vægt på præstationen, mendet må ikke ske på bekostning af sundheden.Uheld kan være ude, men belastningen skalafpasses efter, hvad vi kan byde en veltrænetkrop, restitueringstiden skal være forsvarlig osv.Præstationen må heller ikke ødelægge det soci-ale element. Opgaven skal løses i fællesskab, og gensidig respekt og tolerance skal udvikles,så det bliver en social udvikling. Gymnasterneer ikke bare omrejsende statister, men besø-gende i andre kulturer med udveksling af ople-velser og holdninger. Nok er der en manager ogen leder, men den enkelte gymnasts holdningerog udsagn skal kunne indgå i debatten, og allehar ansvar for, at interessemodsætningerbehandles og løses i et åbent forum.Opvisningen må aldrig blive vigtigere end hensynet til og omsorgen for den enkelte.

På et aerobichold kan hovedmotivation væresundhed. Men for at opnå det bedste resultat,kan ambitionen om at gøre det godt og holderytmen være vigtig for oplevelsen. Og fælles-skabet, det opmuntrende ord eller det befriendegrin kan være brændstof for motivationen. Hvisinstruktøren er forberedt og engageret, skylderman hende feedback, frem for bare at blive væk,hvis man ikke kan lide formen eller indholdet.De to situationer er meget forskellige, men fordem begge gælder, at værdierne skal forvaltes ipraksis og i forhold til hinanden.Modsætningen til folkelig idræt er der, hvorindividets værdi i gruppen afgøres af evnen tilat præstere: hvor træneren kan diktere uden atskulle tåle modsigelse. Hvor resultatet er vig-tigere end hensynet til og omsorgen for denenkelte. Idrætten afspores, hvis præstation bli-ver resultatfiksering, hvis sundhed bliver tilkropsfascisme, hvis det sociale bliver til “øl,fisse og hornmusik”.

AKTUELLE HOVEDTEMAER FOR DGI s ARBEJDE

På baggrund af det seneste årsmøde i DGI erdet muligt at formulere en række udviklings-temaer, som samlet udgør en fælles dagsordenfor DGI’s arbejde i de kommende år.

Rekruttering og uddannelse af ledere og instruktører

Fleksible motionstilbud

til voksne

Internationale oplevelser

Senioridræt

Forenings- kultur

Rummelig idræt for

børn og unge

FIGUR 20

Page 130: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

130

INTERNATIONALE OPLEVELSER DERSKABER MELLEMFOLKELIG FORSTÅELSE

Spændingsfeltet mellem den stærkt præstations-orienterede idræt og en idræt, som også er opta-get af de sociale og sundhedsmæssige dimensio-ner og de kulturelle værdier i et frivilligt for-eningsliv er ikke specielt dansk. Organisationersom UFOLEP i Frankrig, UMFI på Island,SOKOL i Tjekkiet og Deutscher Turner Bundhar alle en historie, som er rig på fællestrækmed DGI’s.Det internationale arbejde skaber eftertanke omvores egen kultur, og mødet med andre giverenergi og inspiration til at udvikle vores idræts-kultur. Tre hovedpunkter tegner sig her:• Vi vil fortsætte udvekslingen af aktive og

instruktører via et forgrenet netværk af lige-stillede internationale organisationer. Der børvære et tilbud om internationale erfaringer ogoplevelser på alle instruktøruddannelser

• Vi vil tage del i europæiske ungdomspro-grammer, herunder det europæiske udveks-lingsprogram for frivillige, EVS

• Vi vil fortsat arbejdet for en styrkelse af detcivile samfund og foreningsliv i udvalgte om-råder i Afrika og Sydøstafrika via projektar-bejde og kulturelt samarbejde, hvor vi ogsåindgår i netværk af organisationer i samar-bejdslandene og i Danmark.

SENIORIDRÆT

Vi vil prioritere udviklingen af aktivitetstilbud,som er målrettet den stærke stigning i den ældredel af befolkningen – og den stærkt stigendeidrætsinteresse i den ældre del af befolkningen.Mange steder har man haft succes med tvær-idrætslige tilbud til ældre i dagtimerne. Tilbud,som sjældent vokser ud af eksisterende forenin-ger, men starter som selvstændige projekter, somde ældre så overtager. Modellen er velkendt ogbør spredes til langt flere kommuner.

Men ældre er jo lige så forskellige som andremennesker, og det er ikke alle, som tiltrækkesaf tværidrætslige tilbud. De ønsker måske atfortsætte med deres gymnastik, svømning, bad-minton – eller at begynde på det. Andre aktivi-teter med stor tilslutning blandt ældre er petan-que, kroket og dans og musik, og også boldspiler populært om end sjældent i de helt traditio-nelle udgaver.

FLEKSIBLE MOTIONSTILBUD TIL VOKSNE

I det moderne samfund er der mange menne-sker, for hvem det er svært at få tiden til at slåtil – meget sværere end at få pengene til at ræk-ke. Det er en væsentlig grund til, at mange væl-ger det selvorganiserede uden for foreningeneller helseinstituttet, hvor man kan komme nårman vil. Men grænsen mellem den selvorgani-serede idræt og foreningsidrætten er ikke etskarpt skel. Mange veksler mellem foreningen,det selvorganiserede og det kommercielle, ogogså i foreningsidrætten er der muligheder forat organisere arbejdet, så vi kan imødekommeden store interesse for udendørs motionsaktivi-teter blandt voksne: motionsløb, motionscyk-ling, havkajak, friluftsliv, rulleskøjter, idræts-cross osv. I klubber, som arbejder med motions-cykling og løb, kender vi eksempler på, at deaktive kombinerer selvtræning med fællestræ-ning og fælles arrangementer. Det er et spørgs-mål om gode træningsmuligheder, fleksibilitetog variation i træningen og oplevelser i løb ogforskellige tests.

RUMMELIG IDRÆT FOR BØRN OG UNGE

Idrætsforeningerne har et godt tag i børn ogunge. Et stort antal instruktører med hjertet pårette sted giver børn nogle andre oplevelser enddem, de får i institutioner eller i familien. Ogbørn har godt af at opleve forskellige voksne.Men i ungdomsårene falder for mange fra.Den farlige fase er der, hvor barndommensillusioner brister, og man må erkende, at man

Page 131: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

131

aldrig kommer på førsteholdet– endsige lands-holdet. Denne overgang falder ofte sammenmed, at trænerens konkurrencementalitet vinderfrem. Her, hvor der var allermest brug forlegen, trænges det legende element ofte i bag-grunden. Og kammeratskabet mellem de ungepresses på netop det tidspunkt, hvor man erekstremt følsom på, om man er sammen meddem, man helst vil være sammen med. Så vilnogle unge hellere være helt udenfor. Hellerevælge fra end blive valgt fra!Fodbold og håndbold samler mange unge, mendet er også her, frafaldet er markant. En del affrafaldet skyldes, at unge deltager i færreidrætsgrene, men en anden del skyldes, at deholder helt op. Det er et problem. Det er etproblem, når legen og fællesskabet overskyggesaf klubbens ambitioner og synlige prioriteringaf de bedste. Det er et stort problem, hvis bør-nene bliver opdraget til at være krævende pri-madonnaer, hvis de er dygtige frem for at viserespekt for hinanden uanset evner. Så vil en delaf de unge uvægerligt falde fra – også blandt dedygtige.Vi har en særlig forpligtelse til at give børn ogunge gode idrætsvaner som de kan trække på,både i foreningslivet og uden for, resten afderes liv. Men de gode idrætsvaner kan for-eningslivet ikke vedligeholde alene. Det offent-lige bør i højere grad give en hånd, når dethandler om at skabe mere idræt i børns hver-dag, og her kan kulturministeren blandt andetoverveje følgende anbefalinger:• Skolegårdene skal i højere grad invitere til

aktivitet i frikvartererne.• Skolernes hverdag kan omorganiseres så der

bliver plads til tre lange udefrikvarterer omdagen – og dermed også bedre plads til børn-enes egen leg.

• Lærernes efteruddannelse kan styrkes, sålæreren på gårdvagt også kan tage initiativ til spændende lege.

• Der kan afsættes midler, som kan bidrage tilat udvide samarbejdet og erfaringsudveks-lingen mellem skolernes lærere og gæste-lærere fra det frivillige foreningsliv – sommåske skal frikøbes fra deres arbejde.

• En lignende ordning kan gennemføres for atstyrke samarbejdet og erfaringsudvekslingenmellem personalet på skolefritidsordningerneog det frivillige foreningsliv.

• Skolefritidsordningerne kan få bedre adgangtil de kommunale idrætsfaciliteter.

FORENINGSKULTUR

I dag kan vi se en ændring af foreningsmønstret.Der bliver færre lokale foreninger med tilbudinden for mange idrætter – og flere foreninger,som koncentrerer sig om en enkelt eller færreidrætter. Vi bevæger os fra “det lokale” til “detspecialiserede”. Udviklingen er tydelig indenfor blandt andet gymnastik og håndbold. Bil-ledet af den danske idrætsforening er underkonstant forandring.Fra begyndelsen af 70’erne til midten af80’erne øgedes antallet af idrætsforeninger fraca. 9.000 til godt 13.000. I dag er der sandsyn-ligvis 14-15.000 idrætsforeninger i Danmark.Det hænger blandt andet sammen med, at nyebehov i idrætsverdenen fører til dannelse af nyeforeninger – snarere end udvikling af de eksi-sterende. Medlemmerne stemmer i vid udstræk-ning med fødderne. Der er ikke langt fra util-fredshed med en eksisterende forening tilstiftelse af en ny. Betegnelsen idrætsforeningdækker over meget forskellige størrelser, hvadangår kultur og indhold.Ændringen er gået fra lokale muligheder, dervar tradition for at deltage i, til et marked afmuligheder, man kan vælge at deltage i. Voresmulige radius for at vælge er økonomisk, trafi-kalt og kulturelt blevet meget større. Deltagelsei foreningerne bliver i højere grad et personligtvalg, som man foretager flere gange i sit liv.

Page 132: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

132

Derfor bliver klare signaler om værdier ogkultur i foreningen vigtigere for rekrutteringenaf medlemmer. Det understreger behovet forledere og instruktører, som kan synliggøre deværdier, den pågældende forening bygger på.Foreningens kultur bygger i stadig mindre gradpå traditionen. Den skabes af de mennesker,som er i foreningen.

REKRUTTERING OG UDDANNELSE AF LEDERE OG INSTRUKTØRER

Nyere forskning viser, at der aldrig før er ydetså meget frivilligt arbejde i Danmark som i dag,og at det således ikke er reelt at tale om engenerel rekrutteringskrise i foreningslivet. Derer heller ikke forskningsmæssigt belæg for denbekymring over ungdommens foreningsinvol-vering, som jævnligt kommer til udtryk i denoffentlige debat. Tværtimod. Det er gruppen af16-24-årige, som er mest involveret i aktivt for-eningsarbejde. En sammenligning af resultaterne af to under-søgelser af idrætsforeningerne tyder heller ikkepå, at der inden for idrætsforeningerne er sketet fald i det frivillige arbejde gennem 90’erne.Idrætsforeningerne bruger ikke flere penge påløn, antallet af frivillige er ikke faldet, og ande-len af idrætsforeninger, som svarer, at de oftehar vanskeligheder med at finde nye frivilligetil bestyrelse og udvalg, er ikke øget.Det ændrer naturligvis ikke ved, at rekrutteringer en vedvarende proces, som mange i forenin-gen skal tage del i. En af vejene er en grundiglederpleje. Det er kvaliteten af det samvær ogdet samarbejde, som finder sted, som er afgø-rende for evnen til at rekruttere nye ledere, forholdbarheden af lederne og for det “eftermæle”,foreningen får blandt afgående ledere.Et element i en god lederpleje er uddannelse af lederne. I en række af DGI’s amtsforeningerarbejdes med særlige unglederuddannelser, ogde seneste par år har vi brugt mange ressourcerpå udviklingen af en ny lederuddannelse.

EN STÆRK FRIVILLIG LEDER

En stærk frivillig leder er en overordnet beteg-nelse for en ny lederuddannelse, DGI igangsattei 2001. Uddannelsen er startet som et tilbud tilde folkevalgte ledere i amtsforeningerne og fin-des nu også i en udgave, som henvender sig tilde folkevalgte på landsplan. Senest er fire amts-foreninger gået sammen om at udvikle en leder-uddannelse for de folkevalgte på lokalt plan.Uddannelsen rummer idræts- og organisations-politiske emner, ledelsesmæssige emner og per-sonlige værktøjer som f.eks. kommunikation,præsentation og formidling.På amtsplan varer uddannelsen 50 timer fordeltover 4-5 måneder. Hele uddannelsen tager ud-gangspunkt i og retter sig mod den frivilligeleders dagligdag i amtsudvalg og amtsforening.Undervejs i forløbet arbejdes med hjemmeopga-ver, hvor den nye viden omsættes til konkrethandling. Der veksles mellem teori og praksis,og der udvikles en viden, som også er brugbar i familie- og arbejdslivet. Endelig giver uddan-nelsen mulighed for at etablere nye og stærkenetværk blandt frivillige ledere.Hvert uddannelsesforløb rummer maksimalt 24 deltagere fra fem forskellige amtsforeninger.Deltagerne i de enkelte forløb udvælges, så derså vidt muligt er både nye og erfarne ledere,ledere fra forskellige idrætter og ledere, somenten er medlem af et idrætsudvalg på amts-plan, formand for et sådant udvalg eller medlemaf amtsforeningens ledelse. I hver af de delta-gende amtsforeninger findes en ressourcegrup-pe, som udvælger og motiverer amtslederne tildeltagelse, følger og støtter undervejs og haransvar for opfølgning i forhold til de enkeltedeltagere. Uddannelsen blev i 2001 gennemførtaf 194 deltagere. Aldersgennemsnittet var 43 år.47 % kvinder og 53 % mænd. Uddannelsen af frivillige ledere på landsplanomfatter for tiden cirka en snes deltagere, ogcirka 60 er i gang med forsøgsuddannelsen forfolkevalgte ledere på lokalt plan.

Page 133: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

133

SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

“… det mulige kan være ikke alene unyttigt, menogså skadeligt eller i det mindste grimt oguskønt … den svenske gymnastik optager derforingen andre øvelser end dem, der har et bestemtmål, nemlig at udvikle menneskelegemet til kraftog sundhed …”Citatet er fra 1885 og hentet fra Kaptajn Nor-landers præsentation af den svenske gymnastiki Højskolebladet. Diskussionen om idræt ogsundhed har dybe historiske rødder, og også i dag må en folkelig idræt i alle tilfælde væreforpligtet på en sundhedsmæssig dimension.Sundhed er med andre ord en dimension i altidrætsarbejde i DGI. Men vi arbejder også medinitiativer hvor det sundhedsmæssige spiller ensærlig stærk rolle.

MOTION PÅ RECEPT

I en række tilfælde vil patienter eller personermed høj sygdomsrisiko kunne reducere deresmedicinforbrug eller udskyde påbegyndelse afmedicinbrug i en periode, hvis de øger deresfysiske aktivitet. I andre tilfælde kan medicinenikke undgås. Til gengæld vil det samlede sund-hedsmæssige udbytte af medicin kunne øges,hvis medicinindtaget kombineres med øgetfysisk aktivitet. I Ribe Amt har man iværksat et forsøgsprojektmed motion på recept. Tilbudet indebærer, atpatienterne informeres udførligt om motionensbetydning for deres aktuelle helbred, og at destimuleres til at øge og ændre deres fysiskeaktivitetsniveau. Motionen udfoldes i førsteomgang på – eller i tæt samarbejde med – enmotionsklinik med tilknyttede fysioterapeuter. I løbet af en behandlingsperiode på tre månedervil man søge at styrke patientens evne til selvat tage ansvar for motionen, således at patientenved afsluttet behandling føler sig overbevist omat vedkommende på eget initiativ kan dyrkemotion. Efter afsluttet behandling på motions-klinikken udsluses patienten med anbefalingerog vejledning om, hvilke motionstilbud der er i nærmiljøet.

Projektets succes er blandt andet stærkt af-hængig af et tæt samarbejde med eksisterendemotionstilbud i området. DGI Ribe Amt støtterprojektet og søger at bidrage på tre områder:• At skabe overblik over eksisterende motions-

tilbud i medlemsforeninger tilknyttet DGI.• At forberede udvalgte medlemsforeninger på

modtagelse af medlemmer som er i gang medeller netop har afsluttet et behandlingsforløbmed motion på recept.

• At uddanne instruktører til at forestå motions-tilbud til den nævnte gruppe – enten på alle-rede eksisterende hold eller ved oprettelse afsærlige “indslusningshold”.

Endelig er DGI Ribe Amt forberedt på behovetfor erfaringsformidling til blandt andet andredele af DGI, efterhånden som projekt Motionpå Recept breder sig til store dele af det øvrigeland.

PLAY

DGI Storkøbenhavn har iværksat projekt PLAY,som er rettet mod overvægtige børn og deresforældre. Ønsket er at komme den svære fedmei forkøbet ved at skabe glæde ved et aktivt livhos børn med begyndende overvægt. I medlems-foreningerne har man mulighed for at skabegode og varige tilbud til overvægtige børn, dervil forbedre børnenes såvel fysiske som psyko-sociale velvære. Tilbud, der ikke kun knyttersig til de traditionelle idrætsgrene, men som istedet spænder på tværs af idrætten og dermedkan sammensættes efter de overvægtiges speci-fikke behov. I idrætsforeningerne har børnenemulighed for at opnå de trygge rammer og denfællesskabsfølelse, der er nødvendig for atkæmpe imod overvægten.

Page 134: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

134

Et af målene med PLAY er, at der medio 2003er etableret mindst 10 nye hold for overvægtigebørn i eksisterende idrætsforeninger i det stor-københavnske område. Efter at en forening harmeldt sig som interesseret, tages der kontakt tilde skoler, der ligger tæt på foreningen. I samar-bejde med idrætslærere, klasselærere og sund-hedsplejerske skabes kontakt til børn – og bør-nenes forældre – som kan være interesserede iat deltage i aktiviteterne. Holdene kan både være for etablerede idræts-grene og inden for nye aktiviteter baseret påbevægelse og leg. De enkelte hold mødesmindst én gang om ugen til et kontinuerligtidrætstilbud. Derudover er stævner og træf,hvor holdene mødes på tværs og konkurrererinden for forskellige discipliner og lege. På deenkelte hold bliver der arbejdet med at etablerenetværk blandt forældrene og at inddrage demmest muligt i arbejdet med holdet – f.eks. veddeltagelse i træninger og madaftner efter træ-ningen med et sundt måltid mad.I forbindelse med arbejdet vil der blive udarbej-det en drejebog for, hvordan man organisereraktiviteter for børn med begyndende overvægt,og afholdt kurser for instruktører, ledere,lærere og andre samarbejdspartnere. Syv hold er foreløbig kommet i gang. Projekt-idéen vil muligvis også blive realiseret af DGIÅrhusegnen, og også DGI Midtjylland og DGINordvestsjælland har vist interesse.

YDERLIGERE INFORMATIONER

DGI’s hovedbestyrelse har i hæftet DGI mod2010 lagt op til en grundlæggende debat omDGI’s opgaver i de kommende år. Debatten eråben for alle interesserede, og hæftet kan findespå DGI’s hjemmeside www.dgi.dk. Hæftet kanogså rekvireres ved henvendelse til DGIs lands-kontor på telefon 79 40 40 40. Oplysninger omDGI’s lederuddannelse kan findes påwww.dgi.dk/lederuddannelse.

Page 135: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Bo Isaksen – motionskonsulent,Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF).

SAMMENFATNING

Motion på Arbejdspladsen (MpA) er en nyoprettet afdelingunder Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), hvis ide er at motivereog hjælpe arbejdspladsen, således at medarbejderne får dyrketminimum 1/2 times motion hver dag. Formålet er at nedbringeudgiften til sygefravær og øge medarbejdernes trivsel og vel-være både fysisk og psykisk. Midlerne er at få implementereten aktiv motionspolitik på hver virksomhed, at få oprettet enmotionskoordinator på større virksomheder, at få mere motionind i voksenuddannelserne og efteruddannelserne, at tilrette-lægge motionskampagner som “Vi cykler til arbejde” og“Arbejdspladsen motionerer” samt at hjælpe alle virksomhedermed alle tænkelige og utænkelige ønsker om motion.

Hos Firmaidrætten kan du dyrke idræt og motion med kollegerog familie på tværs af alder, idrætsgrene og kondital

Det er for længst fastslået, at idræt og motion er sundt for sjælog legeme. Idræt og motion giver øget livskvalitet i form afstørre velvære og overskud til at klare dagens opgaver. I DanskFirmaidrætsforbund (DFIF) skal idræt og motion også være engod oplevelse – og derfor er samvær et nøgleord i DFIF. Sam-været er i centrum og er med til at give alle en god oplevelse.Derfor er firmaidrætten et godt alternativ til det traditionelleidrætsliv, for her kan du dyrke idræt og motion med kollegerog familie på tværs af alder, idrætsgrene og kondital.

HVAD ER DFIF?

DFIF er en stor idrætsorganisation med over 340.000 aktivemedlemmer fra talrige danske virksomheder. Fundamentet forDFIFs arbejde er 90 lokale foreninger i landets største byer,hvor den enkelte arbejdsplads er organiseret. Der findes over8.000 firmaklubber over hele landet, og den enkelte firmakluber med i en forening sammen med byens øvrige firmaklubber.

HVAD KAN MAN DYRKE I DFIF?

Næsten alt. Aktiviteterne i DFIF finder sted i de lokale for-eninger, der tilbyder en masse forskellige idrætsaktiviteter,lige fra fodbold, billard og badminton til aerobic, familiesvøm-ning, motionsløb og lystfiskeri. På landsplan afvikler DFIFhvert år også flere landsdækkende motionskampagner og 12DM stævner i firmaidræt.

NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET

Page 136: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

136

HVAD ER KENDETEGNENDE FOR FIRMAIDRÆTTEN?

DFIF’s motto er idræt, motion og samvær. Firma-idræt er den familie- og motionsvenlige idræt,der ikke kræver den store træningsindsats fradeltagerne. Det er fællesskabet og samværet førog efter idrætsaktiviteterne der tæller, og ikkeså meget hvem der vandt i dag.

DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUNDSIDEGRUNDLAG

Forbundets formål er gennem arbejdspladsen,familien og andre fællesskaber at stimulereinteressen for idræt, motion og samvær.

Forbundets ide er at udvikle og tilbyde idræts-og motionsoplevelser til fællesskaber, hvor sam-været har en central placering.

HVORFOR MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN?

I regeringens nationale mål og strategier forfolkesundheden 2002-10 “Sund hele livet”1 erfysisk inaktivitet en af otte risikofaktorer, hvormålet er at antallet af fysisk aktive skal øgesmarkant, og fysisk aktivitet skal være en natur-lig del af hverdagen. Sund hele livet definererogså arbejdspladsen som en af de tre vigtigstemiljøer der danner ramme om vores hverdag.Og endelig har fysisk aktivitet en positiv ind-virkning på forebyggelsen af seks ud af ottestore folkesygdomme som aldersdiabetes, fore-byggelige kræftsygdomme, hjerte-karsygdomme,knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser ogpsykiske lidelser. Arbejdsmiljøinstituttet har i 2002 udgivet enrapport om arbejdsmiljø og fravær, hvor ud-giften til det samlede sygefravær er opgjort til117.000 årsværk svarende til et produktionstabpå 35 milliarder kroner.2

Beskæftigelsesministeriet har i en rapport fradecember 2002 set på udviklingen i udgiften tilsygedagpenge fra 1993 og frem til 2002, hvorudgiften er steget fra knap 7 milliarder kroner i 1993 til knap 10 milliarder kroner i 2002.Alene i perioden 1999 til 2002 er udgifternesteget med ca. 20% eller 1,6 milliarder kroner.3

Det er alarmerende tal som kræver en indsats.Vilhelm Borg, AMI, har i “Fokus på nærvær – om at forebygge og nedbringe sygefravær istaten” fra januar 20034 beskrevet forskelligemetoder til at reducere og forebygge sygefra-vær, hvor fysisk aktivitet er en væsentlig ind-satsfaktor.

HVORDAN ER INTERESSEN FOR MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN?

I “Fra rod til rødder” af Finn Berggren m.fl fra2001,5 har man undersøgt interessen for motionpå arbejdspladsen, hvor 81% af kvinderne og76% af mændene ville være interesseret i etmotionstilbud. Med hensyn til placeringen afeventuelle motionstilbud mener de fleste –nemlig 46%, at motionsaktiviteterne bør foregå iden lokale forening, men hele 37% kunne godtønske at motionen foregik på arbejdspladsen.Det er i særlig grad ansatte på store arbejds-pladser som ønsker at aktivitetstilbudene bliverplaceret på selve arbejdspladsen. Således ønskedehele 48% af de ansatte på arbejdspladser medmere end 200 ansatte denne placering.Med hensyn til ønsker vedrørende organise-ringen af motionstilbud er der ikke den storeforskel blandt fem forskellige modeller. Organi-seret som gruppeaktivitet topper med 48%, fastetidspunkter med 43%, tilknyttet instruktør 40%,

3. Rapport “Udviklingen i sygedagpenge, 199-2001”Beskæftigelsesministeriet dec. 2002 side 1 og 3

4. Fokus på nærvær udgivet af Personalestyrelsen jan. 2003 side 405. Fra rod til rødder – en holdningsanalyse af Finn Berggren, Thomas

Skovgaard, Thomas Kaptain og Charlotte Worm Syddansk Universitet2001

1. Sund hele livet udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet sept. 20022. Arbejdsmiljø og fravær af Chris Jensen, Thomas Lund, Robert Mossing,

Martin L Nielsen, Merete Labriola, Her-man Burr og Ebbe VilladsenKbh. 2002 side 9

Page 137: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

137

selvbestemt tidspunkt 39% og individuelle akti-viteter 32%. Dette fund giver anledning til atunderstrege at tilrettelæggelsen af motion påarbejdspladsen må vurderes fra gang til gang ogjævnligt tages op til revurdering.Generelt vurderer undersøgelsen at der er enmarkant interesse for motion på arbejdspladsen.

MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN

Med ønsket om at styrke området, har DanskFirmaidrætsforbund i 2003 oprettet en ny afde-ling, der specielt skal varetage motion på danskearbejdspladser. Afdelingen har fået titlen “Motionpå arbejdspladsen” (MpA). Denne afdeling fårtil opgave at løse de ønsker og behov for motionden enkelte virksomhed i Danmark har, uansetom det gælder indførelse af en motionspolitik,en aktivitetsdag, pusterumsaktiviteter, instruk-tøruddannelse, gå-hjem-møder eller indretningog varetagelse af fitness lokaler. Derudover skalden nye afdeling gøre virksomhederne opmærk-somme på vigtigheden i den daglige motiongennem forskellige kampagner som “Vi cyklertil arbejde”, “Arbejdspladsen motionerer” ogandre oplysningskampagner der fokuserer på 1/2 times daglig motion. Ideen med MpA er, at motivere og hjælpearbejdspladsen, således at medarbejderne fårdyrket minimum 1/2 times motion hver dag.

MpA’s overordnede mål er sammen med bære-dygtige partnerskaber gennem motion• At nedbringe udgiften til sygefravær på den

enkelte virksomhed• At øge medarbejdernes trivsel og velvære

både fysisk og psykisk.• At hæve middellevetiden og forbedre livs-

kvaliteten.• At leve op til vores sociale ansvar som et

landsdækkende idrætsforbund.

MpA har opstillet nedenstående fokusområder,hvor DFIF gerne indgår i forskellige partnerska-ber for i fællesskab at sætte fokus på motion påarbejdspladsen.

MOTIONSPOLITIK PÅ ARBEJDSPLADSEN

På linie med en rygepolitik og en alkoholpolitikbør den enkelte arbejdsplads have en motions-politik. Heri tilkendegiver virksomheden hvor-for den mener motion er vigtig og hvad manaktuelt tilbyder sine medarbejdere. I folderen“Motionspolitik på danske arbejdspladser” giverMpA argumenter for hvorfor motion er vigtigsamt hvordan man kommer i gang med motion.MpA står klar med råd, vejledning og praktiskhjælp vedrørende alt omkring motion påarbejdspladsen.Se hele folderen på nettet www.motion-fyn.dkRelevante partnerskaber i denne sammenhængkunne være Kulturministeriet, Indenrigs- ogSundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen,Beskæftigelsesministeriet, Amterne, LO/DA ogrelevante pensionskasser.

MOTIONSKOORDINATOR PÅ ARBEJDSPLADSEN

Dansk Firmaidrætsforbund så gerne indførelsenaf en motionskoordinator på arbejdspladser medover 20 ansatte. Denne koordinator skulle havetil opgave at initiere motionstiltag på arbejds-pladsen og hele tiden varetage motionsønskerog behov i overensstemmelse med den overord-nede motionspolitik for den enkelte virksom-hed.Relevante partnerskaber i denne sammenhængkunne være Beskæftigelsesministeriet, Arbejds-tilsynet, Bedriftssundhedstjenester (BST) ogLO/DA.

Page 138: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

138

MOTION I UDDANNELSEN

For at få implementeret motionspolitikken ogmotionskoordinatoren er det vigtigt at tilføremotionsundervisning i ungdoms- og faguddan-nelsen som en naturlig del af uddannelsesforlø-bet. Til eksempel burde uddannelsen på Social-og Sundhedsskoler, Tekniske skoler og Handels-skoler også omfatte motionsundervisning, hvorde studerende får kendskab til de forebyggendeegenskaber ved daglig motion og eksempler på,hvordan daglig motion kan implementeres påarbejdspladsen. Fagbevægelsens grunduddannel-ser omkring sikkerhed og miljø burde ligeledesindeholde et modul omkring motion på arbejds-pladsen. Dansk Firmaidrætsforbund og MpAstår også her klar til at indgå i et samarbejde omudvikling af relevant undervisningsmateriale tilovennævnte formål.Relevante partnerskaber i denne sammenhængkunne være Undervisningsministeriet, Beskæf-tigelsesministeriet, fagbevægelsens uddannelses-system, amterne og kommunerne.

ARBEJDSPLADSEN MOTIONERER

Dansk Firmaidrætsforbund har gennem 5 årsammen med Dansk Cyklist Forbund stået bagkampagnen “Vi cykler til arbejde” som opfor-drer ansatte på arbejdspladsen til at cykle tilarbejde. Kampagnen kører i 4 uger i foråret medover 105.000 deltagere. I efteråret 2003 søsætter MpA en ny kampagneudfra samme koncept, men med titlen “Arbejds-pladsen motionerer”. Kampagnen opfordrer tilat dyrke 1/2 times motion hver dag og lægger optil at deltagerne konkurrerer om hvem der i detre uger har flest motionsdage. Sammen medkampagnen er der fremstillet forskellige plaka-ter og postkort der på en sjov måde opfordrertil at dyrke minimum 1/2 times motion hver dag.Kampagnen er kørt som forsøg på Fyn i efter-året 2002 med stor succes og vil blive lanceretfor resten af Danmark i ugerne 37-39 i 2003.Se kampagnen på www.motion-fyn.dkRelevante partnerskaber i denne sammenhængkunne være Kulturministeriet, Sundhedsmini-steriet, Sundhedsstyrelsen og andre med inter-esse for området.

PROJEKT MOTION PÅ FYNSKE ARBEJDSPLADSER

I august 2001 startede Dansk Firmaidrætsfor-bund i samarbejde med Fyns Amt, et projekt“Motion på fynske arbejdspladser” med det for-mål at øge antallet af fynboere som er fysiskaktive, således at en væsentlig større del af denfynske befolkning skal opfylde de officielleanbefalinger for regelmæssig fysisk aktivitet på1/2 times motion daglig. Projektet har i væsent-lig grad bidraget til at gøre det muligt forarbejdspladsen at tilbyde medarbejderne 1/2times motion hver dag gennem udvikling afmotionstiltag, motionspolitikker, pusterums-aktiviteter, motionskonkurrencer og mangeandre motionstiltag der kan danne fundamentetfor at få flere fynboere til at dyrke motion.Projektet har også formået at sprede budskabetomkring 1/2 times motion hver dag til hele Fyngennem en meget solid mediedækning, hvor der som minimum hver 14. dag gennem 11/2 århar været en artikel, radioreportage eller TVreportage i de fynske medier. Projektet er planlagt til at køre frem til ud-gangen af 2004, hvorefter projektet skal eva-lueres af Syddansk Universitet. Se hjemmesiden www.motion-fyn.dkRelevante partnerskaber i denne sammenhængkunne være andre Amter udover Fyn som lavertilsvarende projekter eller indgår i projektetunder Motion på danske arbejdspladser.

Page 139: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Suz Wang – uddannelseskonsulent,Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL).

SAMMENFATNING

I institutionens regi handler det om at alle børn og unge på eneller anden måde er vindere, det kan pædagoger bidrage til. Iidrætsdiscipliner vil der ofte kun være een vinder – og sådanskal det være. Begge aspekter skal være tilstede i børn og ungesliv, hvis det skal lykkes at alle børn og unge kommer til atbruge deres krop meget mere. Den pædagogiske opgave i institutioner er en opdragelses-,dannelses- og udviklingsopgave der retter sig mod alle børn ogunge uanset deres baggrund. Det indebærer voksen interven-tion og ansvar for at skabe et pædagogisk rum, der er kende-tegnet ved oplevelser, livsglæde, engagement, interesse, tryg-hed og omsorg. En målrettet indsats for mere motion, bevægelse og idræt, dertager sit udgangspunkt i den pædagogiske opgave stiller kravtil et samfundsmæssigt engagement. Det kunne f.eks. en børne-og ungepolitik på området, gode pladsforhold samt forsøg ogeksperimenter. Desuden et prioriteret og formaliseret samar-bejde mellem pædagoger og ledere, trænere og andre ressourcepersoner der har en særlig viden og indsigt at bidrage med iforhold til bevægelse, motion og idræt.

PARTNERSKAB OG NYE VEJE I ARBEJDET MED ATSTYRKE BØRN OG UNGES ENGAGEMENT I BEVÆGELSE, MOTION OG IDRÆT

I institutionens regi handler det om, at alle er vindere på eneller anden måde, det kan pædagogen bidrage med. I drætsdis-ciplinen er der kun een vinder – og sådan skal det være. Menbegge aspekter skal være til stede i børn og unges liv, hvis detskal lykkes at alle børn og unge kommer til at bruge deres kropmeget mere.

En væsentlig kulturel dimension i Danmark er et rigt og bredtfunderet idræts- og motionsliv, med foreninger der når langtud i landet.

PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG PÆDAGOGIK BIDRAGE TIL AT BØRN OG UNGE FÅR LYST TIL ET LIV FULD AFBEVÆGELSE OG KROPSLIGE AKTIVITETER – OG DERMED ET SUNDT LIV

Page 140: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

140

Mange børn og unge finder deres idoler og for-billeder indenfor sportens og idrættens verden.Idolernes sportsgren indgår i børnenes lege ogde unges aktiviteter. Modefænomener fylder iinstitutionerne, der skates, rulles på rulleskøj-ter, øves kampsport, danses og hip-hoppes ogbreakdanses. Der er fuld fart på tilegnelsen afvoksenverdens hotte temaer.De fleste børn og unge har en karriere der erind og ud af forskellige sports- og idrætsaktivi-teter. De drømmer, de prøver og de opgiver.Der går nogen tid og noget nyt forsøges, deprøver, de opgiver.Der er givet en mængde af forskellige barrierersom kultur, tradition, økonomi, tid som spæn-der ben for et aktivt, livfuldt og sundt sports-og idrætsengagement, der måske enda kunneblive livslangt.På mange måder ligner idrætsklubbens liv ogindhold institutionens, også i idrætsklubben erder glæde, engagement og liv med venskaber.Men der er, og skal være, forskelle.I institutionen er kerneopgaven dannelse, bredtforstået. I idrætsklubben er der tale om en spe-cifik indføring og dygtiggørelse i en bestemtidrætsdisciplin. Det betyder bl.a. at idrætsklubben vælges udfralyst til at kunne beskæftige sig med nogetbestemt altså som ramme for en hobby/inter-esse, hvorimod institutionen er rammen for detlevede dagligliv omkring organiserede pædago-giske processer.Sagt på en anden måde, i det pædagogiske arbej-de er aktiviteterne et middel til at organiserepædagogiske processer for udvikling og dannel-se, i sportens og idrættens verden er aktivitetenet mål i sig selv.I Danmark tilbringer rigtig mange børn og ungemange timer om dagen, om ugen, om året gen-nem mange år i vuggestue, børnehave, integre-rede institutioner, SFO’er, fritidshjem og klub-ber.I dansk pædagogik er der en lang tradition forat tage børn og unges kropslige udtryksformeralvorligt. Musik, bevægelse, rytmik, udeliv,bold-, balance-, løbelege, alt sammen fylder detmeget i den pædagogiske praksis. Man skal ikke opholde sig ret længe i en insti-

tution for børn og unge før man opdager, atbørn og unge gerne vil røre sig, være fysiskaktive, specielt de mindste børn. En af opga-verne er, at sikre gode betingelser for at de småbørns trang og hang til fysiske aktivitet holdesvedlige, udvikles og styrkes, således at de ikkekan lade være med at holde sig i god fysiskform resten af livet.Institutioner for børn og unge er en samfunds-mæssig betydningfuld foranstaltning og detbetyder at:

Institutioner er rammen om fællesskaber forbørn og unge, hvor de får mulighed for at etab-lerer tætte relationer til deres medmennesker.Institutionerne varetager en betydningsfuld ognødvendig opgave i forhold til børn og ungestilegnelse af og deltagelse i det samfundsmæs-sige liv. Institutionerne er centrale rum for børn ogunges fællesskaber, socialisering og etableringaf venskaber.Institutionerne er rammen om forpligtende fæl-lesskaber for personalet, børn, unge og deresforældre. Hver enkelts bidrag, fagligt som per-sonligt, er af væsentlig betydning for alles triv-sel og udvikling.Den pædagogiske opgave i institutionerne er enopdragelses- udviklings- og dannelsesopgave,der retter sig mod alle børn uanset baggrund.Det indebærer voksen intervention og ansvarfor at skabe et pædagogisk rum, der er kende-tegnet ved oplevelser, livsglæde, engagement,interesse, tryghed og omsorgDen pædagogiske opgave i institutionerne hartil formål at skabe betingelser for børn og ungesegne handlinger. Pædagogen har ansvar for atsikre, at børn og unge har mulighed for at eks-perimentere, undersøge, afprøve og erfare vialeg, aktiviteter og socialt samvær.Umiddelbart skulle der være gode mulighederfor, at alle børn skulle vokse op og være sunde,stærke børn, der behersker deres krop og harglæde ved det. Men sådan er det ikke, for gennem de senesteår er det gang på gang konstateret i forskelligeundersøgelser, at danske børn og unges kondi-tion og sundhed på mange områder lader megettilbage at ønske. For mange børn og unge rørersig for lidt, bliver slappe, dvaske, trætte, uop-lagte og nogle for tykke.

Page 141: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

141

Hvis der skal ændres på det mønster, der tegnersig for danske børn og unges fysiske og sund-hedsmæssige tilstand må der søges nye veje.Nye alliencer må dannes og afprøves med hen-blik på at udvikle nye standarder for koblingenmellem kultur og sundhed.Det samfundsmæssige og kulturelle sammen-hold om ansvar for børn og unge må styrkes ogudvikles.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Opfordring til kommunerne om i samarbejdemed relevante intressenter og aktører udarbejdeen politik der støtter op om optimale betingel-ser for sundt og fysisk aktivt liv for kommunesbørn og unge. Gerne en politik der har konse-kvenser for de relevante aktører, en politik dergør en forskel og som ses og forståes af deunge.

PLADSFORHOLD OG FYSISKE RAMMER

Når man fra barnsben har urimelige vilkår formotion og bevægelse, tror pokker at det gårskævt senere. Derfor skal Institutioner indrettesrummeligt, udfordrende og spændende, bådeude og inde, i forhold til at børnene har ram-mer til at udvikle sig til fysisk stærke og sundebørn, der kender til deres krops mange mulig-heder samt det velbefindende, det det giver.Blandt de europæiske lande, er Danmark detland, der har færrest kvadratmeter pr. barn ibørneinstitutioner. Pladsen i danske institu-tioner er meget, meget trang.

FORSØG OG EKSPERIMENTER

Lokale muligheder for og opbakning til enmangfoldighed af forsøg og eksperimenter derkan afprøve nye veje i partnerskaber og samar-bejde mellem forskellige aktører. Det er vigtigt

at give praksis, både i institutioner og i for-eninger mulighed for selv at afprøve forskelligetiltag, som de brænder for og kan se mening i.Der skal være plads til ildsjæle, det er der grorfra bunden vil ofte være særdeles bæredygtigt.

PARTNERSKAB OG SAMARBEJDE

Formaliseret og prioriteret samarbejde melleminstitutioner for børn og unge og sports- ogidrætsforeninger kunne være en mulighed tilgavn for begge parter. Institutionerne kunnegøre brug af foreningernes særlige sportsligeekspertise, børn og unge kunne få proffesionelhjælp og støtte til det der optager dem, yder-ligere nysgerrighed og interesse kunne spire.Børn og unge kunne stifte bekendtskab medforskellige motions muligheder, sports- ogidrætsgrene. Dette bekendtskab kunne stiftesindenfor velkendte og trygge rammer, hvor detikke kun handler om at være god til det eneeller andet, men også om at få støtte til at inte-grere sig i nye fællesskaber. At være sammen oglave noget der er sjovt og som ligger indenforbørn og unges idealfelt med kammeraterne.

Det væsentlige i et partnerskab er, • at begge parter har noget værdifuldt at

byde på• at opgaven bliver bedre løst sammen end

alene• at begge parter kan se en fordel ved partner-

skabet.

Ideen ved et partnerskab er, at man sammenbidrager til at børn og unge får rørt sig godt oggrundigt med noget som de finder menings-fyldt, bliver dygtigere til noget bestemt, udvik-ler sig og socialiseres i et fællesskab, at de fårmulighed for, at få mod på at dyrke idræt ogmotion mere målrettet og specifikt. Og kanholde fast i en interesse.I samarbejdet kan pædagogen være garant forudviklende og dannelsesmæssige pædagogiskeprocesser.

Page 142: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

142

Det pædagogiske arbejde bygger på værdier som

Anerkendelse, af børn og unge som aktivt skabende menneskerRummelighed, der indebærer respekt for oganerkendelse af børn og unges rettigheder, derindividuelle, udviklingsmæssige, sociale og kul-turelle forskelligheder.Ressourcesyn, det pædagogiske arbejde tager afsæt i børn og unges potentialer frem for deresmanglerNærvær og empati, det indebære at se og forståden enkelte alene og i samspil med andreInddragelse, som rummer børn og unges delta-gelse i og indflydelse på den konkrete pædago-giske proces Dialog og samarbejde, hvor børn og unge opfat-tes som ligeværdige samtale- og samarbejdspart-nereÅbenhed og aktiv deltagelse, i forhold til nyeog alternative muligheder og i forhold tilomverden

HVORDAN KAN SAMARBEJDER SE UD?

Koblingen mellem idrætslig og sportslige eks-pertise og grundlæggende pædagogiske værdierkunne åbne nye veje både for det almindeligbrede idrætsliv og det pædagogiske arbejde.Der er da også allerede mange institutioner derhar etableret et tæt samarbejde med lokalemotions- og idrætsforeninger.Idræt og konkurrence er tæt forbundet, menhvordan kan det kobles, så der bliver plads tilalle, og man undgår, at nogle får et nederlagder betyder, at de fremover, holder sig langtvæk fra al idræt, motion og bevægelse.Når der arbejdes med konkurrenceidræt, kanpædagogen hjælpe og se til, at alle har det sjovtog rart i situationen. Pædagogen kan få børnenetil at heppe og klappe ad hinanden. Pædagogenkan sikre at forløbet bliver organiseret, så ingenbørn føler dig dårlige og uduelige. De svagekan hjælpes til at se de forbedringer, de harerhvervet siden sidst, eller nogler børn skalhjælpes ved at det gøres det lettere for dem.

Det handler om, at finde børnenes niveau ogindrette aktiviteten derefter. De stærke børnskal ikke bremses i at være dygtige, de skalhave udfordringer, så det ikke bliver kedeligt.De svage børn skal støttes og vejledes, så ogsåde finder de stærke sider de har gemt et ellerandet sted. Det er derfor vigtigt, at kunne ind-stille sig selv og metoderne til børnenes kunnen.Nogle institutioner har faste ugentlige tids-punkter, hvop de kommer i den lokale idræts-hal. Her introduceres børn og unge til forskel-lige idrætsgrene hvor en træner indfører dem ien særlige disciplin. Børnene og de unge fårmulighed for, ved at prøve for sjov og sammenmed deres kammerater, at finde ud af, om derer noget de særlig bliver optaget af. De får etrealistisk billede af hvad disciplinen kræver afdem. Pædagogen får ved at være tilstede og del-tage mulighed for at støtte og vejlede børn ogunge, give dem udfordringer i det daglige derstøtter op om den idræt de evt. har valgt.Mange fritids- og ungdommsklubber har tradi-tion for at tage på ski-, kano-, cykel-, vandre-og klatreture med de unge. Et tæt samarbejdemed idrætstrænere, der kan bidrage med enmålrettet træning, viden og indsigt giver aktivi-teterne en ekstra dimension. Det at vide nogetmere om, hvad det er for muskler man skalbruge, hvordan man holder sig i træning, hvadgør man ved skader og meget mere er guldværd, og er med til at sikre at aktiviteten bliversuccesfuld og det giver mening at komme i godform op til en særlig aktivitesudfoldelse. Her erogså mulighed for at give kropssvage børn ogunge et ekstra pift, så de lyst til at deltage i deplanlagte aktiviteter og/eller mere glæde afaktivteterne.I institutionens regi handler det om, at alle ervindere på en eller anden måde, det kan pæda-gogen bidrage med. I drætsdisciplinen er derkun een vinder – og sådan skal det være. Menbegge aspekter skal være til stede i børn ogunges liv, hvis det skal lykkes at alle børn ogunge kommer til at bruge deres krop megetmere.

Page 143: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

143

Idrætsvejledere og idrætstrænere kan værestøtte og konsulenter på lokalområders institu-tionsidrætsdage, fodboldturneringer, løbestæv-ne, cykelløb og meget mere. Børn og unge vilgerne have, at det de deltager i har et prof. til-snit, så det ligner det, de ser i TV. Og her erder brug for kyndige idræts- og motionsfolk.I Sverige i Ljungby Kommune er dette eksem-pelvis forsøgt. Idrætsskolan er er organisation,der repræsenterer alle sports- idræts-, motions-og kulturelle foreninger. Idrætsskolan indgårimange forskellige former for samarbejdet medskolen, institutioner. De modtager bestilling påopgaver, tilbyder arrangementer og meget mere.Et partnerskab kan også organiseres om andreopgaver/formål. Kun fantasien sætter grænser.Et børne og unge venligt område, hvor der kanløbes, cykles, leges, spilles bold, trænes m.v.Motionsmæssige attraktive lokalområderLokal legeplads

UDDANNELSE

Pædagoguddannelsen er en 31/2 årig professions-bacheloruddannelse. Uddannelsen er en gene-ralistuddannelse, der uddanner til det pædago-giske arbejde med børn, unge og voksne,Uddannelsen omfatter både teori og praksis. Påuddannelsen undervises der i 4 faggrupper

• Pædagogik og psykologi• Socialfag og sundhedsfag• Aktivitets- og kulturfag (dansk, musik, bevæ-

gelsesfag, værkstedsfag, drama og naturfag)• Kommunikation, organisation og ledelse

Som det fremgår fylder bevægelse en del i ud-dannelsen og favner en bred vifte. Som i andreuddannelser er der en tendens til, at aktivites-og bevægelses fag har en lav prioritering. Detvil BUPL meget gerne være med til uddannel-sespolitisk at gøre noget ved, det kan bl.a. gøresved at skærpe opmærksomheden mod koblingenleg og læring og det kropslige.

BUPL har bl.a bidraget til dette i Socialmini-steriets kvalitetsudviklingsprojekt KiD 2., hvorer er initieret et forskning- og udviklingsproje-ket om det kropsliges betydning for læring. Deter Learning Lab Denmark er står for projektet. Der er ikke nogen planer om, at pege på at ind-føre mere undervisning i bevægelse, motion ogidræt, som i givet fald ville være på bekostningaf andre fagområder. Specialiseringen i forhold tilbevægelse, motion og idræt finder sted i efter-og videreuddannelsen for pædagoger. Her udbydes en bred vifte af kurser, som harstor søgning, desuden er der en PædagogiskDiplomuddannelse i Idræt, i Kost, ernæring ogsundhed og i Sundhedspædagogik. Som supple-ment til dette overvejes det, at arbejde på enPædagogisk Diplomuddannelse i Musik, dansog bevægelse.Det er BUPLs opfattelse, at det ikke givermening i en generalist uddannelse, at snævreden ind i mere idrætsuddannelsesmæssige for-mer, men netop bredden giver mening supple-ret med efter- og videreuddannelse.Det vil derimod være særdeles gavnligt atarbejde for at skabe rammer og betingelser fornye samarbejdsrelationer, for netværk og udvik-lingsfora hvor forskellige ekspertiser og per-spektiver kan bidrage til et mangfoldigt krops-ligt liv for børn og unge.

OPSUMMERING AF ANBEFALINGER.

Fremfor at privatisere og individualisere pro-blemkomplekset, og dermed få en opsplitningaf indsatserne, omkring børn og unges almenekondition og sundhedstilstand vil det være etklogt udgangpunkt, at problemerne tænkes indi en politisk, kulturel og samfundsmæssigesammenhæng.

• Børne og unge Politik• Pladsforhold og fysiske rammer• Forsøg og eksperimenter• Nye partnerskaber og samarbejder

Page 144: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Finn Berggren og Jens Lærke – Gerlev Idrætshøjskole

SAMMENFATNING

Det der foregår på højskolerne er en vidensdeling af stort for-mat, og en læring der går på tværs af faggrænser og forestil-linger om, “hvad man kan”. Enhver, der har brugt tid på atlege, danse, springe, spille bold eller svømme, eller kæmpetjudo etc. har oplevet, at kroppen, sansningen, erfaringen ogdet personlige møde i og omkring aktiviteten er lige så viden-sskabende som formel indlæring og videnskab. Viden er ikkekun gemt i bøger og computere, men i lige så høj grad i krop-pen, i sanserne og i det personlige møde. Den tavse viden, detikke-sproglige, det poetiske og de kulturelle aspekter bidrageralle til at udvikle det enkelte menneske – i dag mere end nogen-sinde før. Idrætshøjskolerne har netop i deres unikke lærings-og sociale miljø en rummelighed for at udvikle sociale og per-sonlige handlekompetencer, der styrker den enkelte som aktividrætsudøver, som aktiv idrætsleder og ikke mindst ruster denenkelte til et kommende uddannelses- og erhvervsforløb.

BILLEDE 1

En elev starter på sit 4 mdr. ophold på idrætshøjskolen fuld af forventninger og spænding. Der viser sig at være en dygtigidrætsudøver, som er glad for at gå i skole, som suger til sig afviden og kan se alle de muligheder, undervisningen og høj-skolelivet byder på, opfanger friheden og føler ikke, at der erregler, der begrænser hans udfoldelser.På denne solide basis udvikler eleven sin tolerance overforandre elever, bliver sikker i at stå frem med sine meninger, ogvia undervisningspraktik i idræt udvikler han færdigheder i atformidle, samtidig med at han kommer til at “fylde” meget somperson. Alle disse nyerhvervede kompetencer følger elevenogså efter opholdet og udnyttes i det kommende engagementsom instruktør i foreningslivet.

IDRÆTSHØJSKOLERNES ROLLE I UDDANNELSESBILLEDET

Page 145: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

145

BILLEDE 2

En elev begynder sit højskoleophold med etvoldsomt temperament og dertil hørende sprog-brug. Samtidig signaleres vagtsomhed og titvoldsom modstand mod “autoriteterne”, såledessom lærerne opfattes. Eleven har store vanske-ligheder med det, de fleste opfatter somalmindelige omgangsformer. Bagude ligger etsærdeles kompliceret familieforhold med foræl-dre, som er indvandret til Danmark for 25 årsiden, men aldrig rigtig er faldet til i den dan-ske kultur. Tilværelsen på skolen er på vippen. Eleven beslutter at satse alt på højskolen. Grad-vist opnås en fortrolighed, der giver plads til atlære at reflektere over sin egen fremtoning oghandlinger. Efter fire måneder forlænges ophol-det med yderligere et par måneder. Eleven bru-ger sin vundne indsigt til at komme helt ander-ledes positivt fra start med et hold nye kamme-rater. Kort tid efter bortvises eleven på grund afregelbrud. Det er således ikke kun solstrålehistorier, somder ellers kunne fortælles mange af, når mankigger tilbage på et hold elever. Fælles for de to elever her er imidlertid, at de gennemgik enstor personlig udvikling i løbet af deres højsko-leophold.Begge billeder rammer ned midt i det, som harværet kernen i højskolernes lange historie.Højskolerne havde fra starten et pædagogiskudgangspunkt i et opgør med 1800 tallets latin-skolers meningsløse terperi og samfundets klas-sedeling. Højskolerne skulle møde eleverne “iøjenhøjde”, et fortærsket udtryk, der bedst kanomskrives ved, at lærerne skulle tale elevernessprog uden at tale dem efter munden, lære frasig uden at være belærende. Det krævede enpædagogisk form, hvor elevernes viden og erfa-ringer kunne inddrages i undervisningen somvigtigere end støvede bøgers indhold. Man af-viste støvede bøger, men man afviste absolutikke viden. Skolerne bidrog som bekendt til athøjne den landbrugs- og mejerifaglige viden,

samtidig med at den kropslige dimension holdtsit indtog ved siden af den faglige. De flestehøjskoler havde – længe før de såkaldte delings-føreruddannelser i gymnastik på gymnastik- ogidrætshøjskoler – kropslige aktiviteter som gym-nastik, boldspil, skydning og dans på program-met som vigtige dele af hverdagen.Højskolerne formidlede desuden med stor styrkehistorie og fortællinger, der var med til at danneelevernes opfattelse af at være betydningsfuldemennesker i et betydningsfuldt projekt: dannel-sen af et nationalt bevidst og demokratisk folk.Den historie og de mytefortællinger har aftageti styrke lige siden de første skolers start, menstærkest er ændringerne sket efter 2. verdens-krigs åbninger mod en ny, stor internationalverden, det vi i dag beskriver som globalisering.Trods mange forsøg i 1970’erne på at se lærereog elever som ligestillede, er der i dag ingentvivl om, hvem der er lærer og hvem der erelev. I højskolerne har vi den grundlæggendeopfattelse, at lærere og elever er lige værdige.Dermed er der basis for det, der hos Grundtvighedder en oplysende og oplivende samtale iøjenhøjde. Det der foregår på højskolerne er envidensdeling af stort format, og en læring dergår på tværs af faggrænser og forestillinger om,“hvad man kan”.Folkeoplysning er oftest den betegnelse, derbruges til at skelne mellem dannelse og uddan-nelse.I idrætshøjskolerne har folkeoplysningens sigtealtid været rettet mod eksistentielle spørgsmålsom: individ og fællesskab, historie og fremtid,aktivt medborgerskab (for nu at bruge et aftidens udtryk). Indholdet af disse begreber ogisær deres indbyrdes relationer er ikke det sam-me i dag som for 150 år siden, men undervis-ning og samtaler mellem lærere og elever ogmellem eleverne indbyrdes om disse spørgsmålsigter stadig – i dag som dengang – mod dan-nelse.

Page 146: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

146

I takt med at uddannelse på alle niveauer grad-vist blev en statslig opgave gled den ud af høj-skolernes kerneydelse, mens dannelsen blev til-bage som det helt centrale element i højskolernesmålsætning. Ikke forstået således, at der ikke erfaglighed på højskolerne i dag. Der er masser af faglighed, men hvor resten af uddannelses-systemet lægger vægt på den formelle indlæ-ring, hvis resultat kan aflæses på eksamenspapi-ret, har vi holdt fast i den eksamensfrie form iforbindelse med den faglige læring.Det er vigtigt at understrege, at vi på idrætshøj-skolerne ikke underviser i fag – men med fag.Fagene er med andre ord et mødested for sam-tale, refleksion og handling, og det er i veksel-virkningen mellem ånd og handling, mellemteori og praksis tillagt kritisk refleksion, atlæring opstår. Denne vekselvirkning er central i god højskolepædagogik. Enhver, der har brugttid på at lege, danse, springe, spille bold ellersvømme, eller kæmpet judo etc. har oplevet, atkroppen, sansningen, erfaringen og det person-lige møde i og omkring aktiviteten er lige såvidensskabende som formel indlæring og viden-skab. Viden er ikke kun gemt i bøger og com-putere, men i lige så høj grad i kroppen, i san-serne og i det personlige møde. Den tavse viden,det ikke-sproglige, det poetiske og de kulturelleaspekter bidrager alle til at udvikle det enkeltemenneske – i dag mere end nogensinde før.På en idrætshøjskole er der tre dannelsesrum,der både er autonome og vævet sammen:

• Det formelle rum – hvor formidling af ogundervisning i færdigheder og kundskaberforegår.

• Det forpligtende rum – hvor opfyldelsen afhøjskolens værdier, fællesmøder, skolemødet,køkkentjansen og rengøringen er klart ud-stukne opgaver.

• Det frie rum – hvor selvforvaltningen er ihøjsædet dvs. den tid og de steder, der erafsat til elevernes dispositioner. Det er f.eks.i bofællesskabet, i benyttelse af skolens faci-liteter eller samværet i weekender og vedfester. Det er på den baggrund at faglig ogpersonlig udvikling bliver to sider af sammesag i højskolelivet. Det handler om at skabeet FÆLLESRUM, hvor den enkelte elev tør“sætte sig selv på spil” – engagere sig såvelintellektuelt, kropsligt som følelsesmæssigt.Det er samtidig vigtigt at forstå kunsten “atvære på”, “at give plads for andre” og “atkomme igen” efter skuffelser og nederlag.

HVORDAN KOMMER IDRÆTS-HØJSKOLERNE PÅ BANEN I FORHOLD TIL PROBLEMATIKKEN OM INAKTIVEBØRN/UNGE I DAGENS DANMARK

Idrætshøjskolerne har årligt ca. 2.000 ungemennesker på et længerevarende ophold, hvoridrætten og leder-/instruktøruddannelse er etvæsentligt element. Det er imidlertid ikke alleunge højskoleelever, der ser det som sit pri-mære mål at blive instruktører for aldersgrup-pen børn/unge, men alle bliver konfronteretmed idrættens betydning som medspiller i deunges fysiske, psykiske og sociale udvikling. Idrætshøjskolerne har forskellige tilgange tilemnet, men målet er det samme: • at inspirere til en aktiv instruktør- og leder-

gerning i det frivillige foreningsliv • at give forståelse for de organisatoriske ram-

mer og idrætsmuligheder, der ligger uden fordet bestående foreningsliv

• at bidrage til forståelse for idrættens kvalite-ter og værdier

• at bevidstgøre om idrættens rolle som med-spiller i sundhedsudviklingen ved en livslangidræt.

Page 147: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

147

Idrætshøjskolernes unikke læringsmiljø har givetinspiration til en række projekter og initiativer,der har flyttet højskoleelevernes grænser ogbidraget til nye erfaringsområder til gavn ogglæde for foreningslivet og målgruppen, hvadenten det er børn/unge, voksne eller ældre. Høj-skoleelevernes forståelse og indsigt i idrættensmuligheder er blevet afprøvet, eksempelvis:• på foreningsdage, hvor større eller mindre

grupper af elever arbejder med foreningernes/klubbernes strukturer og formål i et modernesamfund

• på aktivitetsdage, hvor målgrupperne under-vises i et bredt spekter af idrættens mang-foldighed

• ved undervisningsopgaver på lokale skoler og foreninger

• ved udvikling af nye undervisningsmetoderfor børn/unge

• ved at afprøve utraditionelle rammer og rum,eks. legeparker, boligmiljøer, arbejdspladsen,sommerlande etc. for afvikling af undervis-ningen.

Idrætshøjskolerne har taget udfordringerne opog indgår i en dialog med dels eleverne og delsdet omgivende samfund, således at de engage-rede højskoleelevers kompetencer bliver styrket.På den baggrund er der stor forståelse for visseholdninger som skoleledelsen på Oure Idræts-højskole giver udtryk for i kronikken “Den sortehøjskole” hvor der bl.a. skrives “Det traditio-nelle industrisamfund er afløst af et moderne,højteknologisk og globalt videnssamfund, hvorkompleksitet, uforudsigelighed og tempo tegnerfremtiden. Dette betyder, at det moderne men-neske må være parat til at indgå i en stadig ud-viklings- og læringsproces. Globaliseringen, dendemokratiske og sociale udfordring og de økolo-giske og videnskabelige problemstillinger vilpræge fremtidens værdidebat. En skolevirksom-hed, der har oplysning og dannelse som sit for-mål, må derfor være rammen om en fortløbendeværdiafklaring. Ikke for at komme med de fær-dige, moraliserende svar eller skråsikre dogmer,men for at inspirere til dialog og udvikling”

(Politiken 20.01.2003). Idrætshøjskolerne harnetop i deres unikke lærings- og sociale miljø enrummelighed for at udvikle sociale og person-lige handlekompetencer, der styrker den enkeltesom aktiv idrætsudøver, som aktiv idrætslederog ikke mindst ruster den enkelte til et kom-mende uddannelses- og erhvervsforløb. Det ersåledes ikke uden grund, at man på seminarier-nes og universiteternes idrætsuddannelser vilfinde, at næsten 3 ud af 4 studerende har etidrætshøjskoleophold som ballast. En ballastsom Højskoleforeningen har fået bekræftet, ideten ny undersøgelse om højskoleelever på uni-versiteterne påviser, at det netop er den gruppeaf studerende, der har de færreste studieskift.Livet og boformen på en idrætshøjskole er enunik ramme for moderne læringsprincipper fordipersonlige, sociale, intellektuelle og emotionellekompetencer kommer i spil med kropslige fær-digheder under en vedvarende refleksion. Ele-verne på idrætshøjskolerne er i en konstant ud-viklingsproces, der på den ene side kan beteg-nes som “teambuilding” og på den anden sidelægger sig op af en række “bløde” kvalifikatio-ner, som samfundet efterspørger bl.a. færdighe-der som selvstændighed, selvtillid og selvværd,initiativ og kreativitet, etik og loyalitet samtforståelse for gruppe- og netværksdannelse. Et gennemgående element i hele denne udvik-lingsproces på en idrætshøjskole er forståelsenfor kommunikation. Ifølge en forsker i kommu-nikation på Syddansk Universitet – Lars Qvor-trup – er vi på vej ind i det hyperkompleksesamfund. Dvs. et globalt samfund under hastigforandring. Det er komplekst fordi det indehol-der flere muligheder, end man, som iagttagerkan tilkoble sig. Vi er ved at forlade en sam-fundsform med ét veldefineret centrum til for-del for et samfund med mange centre.Samfund er således ikke at forstå som et land-område eller et fysisk rum. Forskere, på linjemed Lars Qvortrup, opfatter nu om dage sam-fund som dem, der kommunikativt er tilgænge-lige for os.Hvor bliver individet af i et sådant samfund?Hvad får samfundet til at hænge sammen oghvordan skal man orientere sig, hvis der ikkefindes et centrum med et grundlæggendeværdisæt?

Page 148: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

148

Ifølge Qvortrup er svaret, at individet vil findesin retning, sit værdisæt ved at iagttage og for-holde sig til andre. På den måde reproducerescentrum hele tiden. Samfundet bliver til et sys-tem af kommunikation. Som idrætshøjskole erdet inspirerende at forholde sig til denne sam-funds- og kommunikationsopfattelse.Informationsophobningen og opfattelsen af atman kan informere og kommunikere i det uen-delige uden at modtagerne tager budskabet tilsig er jo velkendt. Dvs. indtil budskabet gør enforskel for dem selv. Eller sagt med andre indtilkommunikationen eller budskabet har fået enkonsekvens for modtageren. Når budskabetreelt giver en mening, modtaget via selektion ogfravalg. Denne definitionsformulering adskillersig fra den gamle forestilling om, at det er til-strækkeligt at afsende et budskab for at havekommunikeret kvalificeret. Noget bliver førsttil virkelig information, når det har gjort en for-skel – reelt er blevet indoptaget af modtageren.Eller sagt med andre ord: kommunikation somen forskel, der gør en forskel.Og her er vi tilbage i højskolen.Den kommunikation der foregår i det samfundsrum, der er idrætshøjskolen “gør en forskel”.Det er ikke et fjumreår, som politikere ynder atkalde det. Kommunikation og budskaberne kom-mer ind under huden hos højskoleeleverne. Debliver bevidste om det samfund de lever i ogom idrættens rolle i denne kommunikations-opfattelse. Idrætten og uddannelsen på en idrætshøjskolegør en forskel.

LITTERATUR

Andersen, M. “Unge, krop og identitet – omidræt på højskole” Uddannelse, Undervisnings-ministeriet, 2001Hjorth, O. m.fl. “Den sorte højskole”, Kronik,Politiken 20.01.2003Qvortrup, L. “Det hyperkomplekse samfund”,Gyldendal, 1998

Page 149: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

BEVÆGELSE OGLÆRING

Page 150: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Thomas Moser og Søren Kjær Jensen – forskningsleder og konsortiedirektør, LearningLab Denmark

SAMMENFATNING

Vi opdrager børn og unge til stilstand. Passivitet i børnehaveog skole er med til at fremme fedme og livsstilssygdomme,men resultatet er mindst lige så alvorligt når vi ser på hvordande opdrages til at lære. Fokus på hovedet og fravær af kroppenensretter samfundet til udelukkende at kunne arbejde medkognitiv læring. Det har følger for de værdier som bliver skabt.Learning Lab Denmark forsker nu i nye måder at inddragekroppen i læringen. Formålet er at bringe kropsligheden ind iuddannelsessystemet på en stærkt anvendelig måde. Artiklenafmonterer mange myter og sætter i stedet en vision om enanden form for læring. Redskaberne er forskningsbaseret videnog systematisk udvikling af ny viden og praksis. Initiativet er blandt andet funderet i Socialministeriets projekt,‘Kvalitet i Dagtilbud’, del 2, hvor LLD arbejder med ny læringi alderen 0-6 år.

INTRODUKTION

Denne artikel er en forkortet udgave af en artikel som kandownloades samlet fra www.lld.dk/legoglaeringI den uforkortede artikel findes en række tabeller, henvisningerog litteratur som begrunder de konklusioner vi præsenterer inærværende artikel.

Det’ letVores samfund har perfektioneret ønsket om at gøre det tungearbejde let og at få det svære til at virke enkelt. Det gældertanker og teknologi, ligesom det gælder det kropslige arbejde.Men i denne bevægelse frem mod det gnidningsfrie liv har vimistet en kropslig fornemmelse for modstand, som har med-ført mere end sundhedsmæssige problemer. Vi hævder her, atfølgerne for vor generelle evne til at lære og skabe er lige såsamfundsmæssigt alvorlige som fedme og livsstilssygdomme.Det ser bare ikke så dramatisk ud på overfladen, fordi voresblik er indstillet af den teknologiske udvikling og prioriteringenaf den kognitive, eksplicitte læring.

VIDEN I BEVÆGELSE

Page 151: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

151

Det er sværtVi sanser, føler, lærer og skaber gennem krop-pen. Vi ser dette standpunkt som en tydeligtendens i publikationer inden for en rækkevidenskabelige discipliner; fra videnskabsfilo-sofi over hjerneforskning til matematik og kun-stig intelligens. De seneste tiårs opgør med denKartesiske dualisme og skellet mellem krop ogsjæl viser det meningsløse i at værdisætte ånd-værk og håndværk forskelligt. Men disse akade-miske erkendelser har ikke sat sig igennem i enny samfundsmæssig værdisættelse af det krops-lige i forhold til det kognitive. Det er der mangegrunde til.Det daglige arbejde i børnehaver, folkeskoler ogi erhvervslivet viser det tydeligt. Der er ganskevist blandt mange en udbredt tro på at ‘det helemenneske’ er at foretrække frem for snæver fag-disciplin. Der er således i Danmark stor inter-esse for eksempelvis Multiple Intelligenser ogde mange læringsformer. Disse pædagogiskeretningers succes påviser ønsket om at arbejdemangefacetteret med læring og undervisning.Konkret er der imidlertid ikke mange pædago-ger og lærere som har tiltro til egne færdighe-der inden for de praktisk-musiske færdigheder.Kun få anvender en kropslig tilgang til under-visning i emner, som historisk opfattes somkognitivt funderede. Og dog er det særdelesmuligt at udvikle og undervise i matematik,geometri og sprog gennem bevægelse, dans ogmusiske metoder. Hvorfor er eksempelvis idræt og musik udeluk-kende separate og isolerede fag? Ikke alene er deunderprioriterede og undervurderede, men vived, at mange andre fag og emner kan inddragekropsbaserede former for læring, som tilgodeserbåde forskellige præferencer for læring, medføreret øget energiniveau og tilgodeser en helheds-orienteret dagligdag. Ud fra en simpel beregningaf den tid som skolebørn bruger på idrætstimer,i forhold til de andre fag, eller blot i forhold tilfrikvarteret, er det nok ikke indførelsen af flereidrætstimer som vil flytte børns læring og ud-vikling markant. Derimod vil inddragelse affysisk aktive metoder i en række fag kunnemedføre en ganske anderledes aktiv hverdag forbørn. Ikke for at løse sundhedsproblemer ved atændre al pædagogik. Snarereer det et værktøj tilat få både forskellige børn med, og at tilgodeseflere forskellige måder at lære og skabe på.

Er du praktisk begavet?Troen på, at kropslig aktivitet er godt for intel-lektet, er – som vi senere skal vise – ikke vel-etableret som direkte kausal relation indenforvidenskabelige undersøgelser. Der ser derimodud til at være en tydelig sammenhæng mellemkropslig aktivitet og kognitive færdigheder,hvilket i sig selv begrunder, at vi bør indtage et mere kropsligt perspektiv i vor tilgang tillæring. Nu og her er det mest problematiskedog, at evnen til at arbejde med krop, musika-litet og bevægelse er temmelig begrænset ihovedstrømmen af dansk pædagogik og under-visning. Dermed bliver troen på de mangeintelligenser og det hele menneske reduceret tilhistorien om ‘det gode’ som vi fortæller hinan-den. De praktisk-musiske områder er hovedsa-gelig ikke fag og færdigheder som prioriteres og bevilges midler til, og dermed udvikles deikke fagligt på en måde som får integrerendebetydning for hovedstrømmen i undervisnings-systemet.Der er derfor brug for ny videnskabelig videnom sammenhæng mellem krop og læring. Sam-tidig er der brug for metoder og midler til atudvikle kompetencer og færdigheder blandtpædagoger og lærere inden for undervisning ogde pædagogiske områder. Vi behøver det prak-tisk begavede i undervisningen, for ikke at for-stærke den fysiske stilstand og retningen moddet kropsløse. Det kan forhåbentlig også haveen god effekt med hensyn til at skabe sundeidrætsvaner og god kropslig fornemmelse, men i denne artikel ser vi på de mulige resultaterinden for læring.Lad os derfor kort skelne mellem daginstitutio-nen og skolens to hovedfunktioner: at støtte detgode børneliv med fokus på udvikling, tryghedog sociale relationer, og at udvikle den lærings-rettede forberedelse til voksenlivet med detsskiftende krav om færdigheder, kompetencer,‘omstillingsparathed’ og skaberevne. Det godebørneliv vil have gavn af en øget bevægelse,

Page 152: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

152

fordi bevægelsen giver glæde, mestring, styrkeog energi. Men denne omsorgsstrategi er i detydre udfordret af for eksempel kravene om kon-krete læsefærdigheder og det upræcise begrebinnovation. Kroppens domæne bliver dermed tilet produktionsapparat, som skal vedligeholdesgennem idræt. Den fysiske krop reduceres til etproduktionsmiddel, eventuelt fulgt af et moralskimperativ om at holde sig selv ‘i god form’.Altså ikke bare med godt indhold. Hvis ind-holdet dermed er det kognitive, og de egentligeværdier er intellektuelle, er det ikke underligt,at pædagogikken er drevet ind i en fysisk stil-stand. Vedligeholdelsen af kroppen må dermedforegå andetsteds. Vi hævder, at denne udvik-ling medfører, at vi tvinger børn til at lære påbegrænsede måder, og at det hæmmer deresforestillingsevne og diversiteten i deres frem-tidige skaben.Udfordringen til forskningen er således atundersøge, hvordan man indfører en formåls-tjenlig kropslighed i et dannelses- og uddan-nelsessystem som efterhånden er udelukkendehoved og hjerne? Hvordan bliver det gode bør-neliv og den gode forberedelse til sunde vaner?Hvordan styrker vi børns evne til at lære ogskabe på nye måder. Vi kan ikke forudse deudfordringer som fremtiden bringer. Strategiskgiver det derfor god mening at kunne trække påmange måder at lære og skabe på.

BØRNS OPVÆKST – HVOR BLIVER KROPPEN AF?

TeserNutidens børn og unge bevæger sig for lidt,spiser usund mad og bliver dermed ofte over-vægtige. I forhold til tidligere forekommer deren markant nedgang i deres motoriske færdig-heder, i deres styrke, udholdenhed og bevæge-lighed. De er uopmærksomme og er ikke i standtil at arbejde intensivt med at nå et (lærings)mål.De giver for let op. Hvis ikke arbejdet morerdem eller kan udføres hurtigt, gider de ikke;

de udviser en forbrugeristisk holdning og vilhave tingene serveret. Det er blevet mere ud-bredt med opmærksomheds- og læringsvanske-ligheder. Børn er udisciplinerede og retter sigikke efter vore (de voksnes) værdier og normer.De ovennævnte påstande er meget udbredte,men man bør alligevel være varsom med en altfor forenklet forståelse af problemerne og ikkemindst med for letkøbte løsningsforslag. På-stande bliver heller ikke mere sande af at blivegentaget i det uendelige. Deres sandhedsgradbør undersøges særskilt. Med disse elendigheds-beskrivelser drejer det sig ofte om en sammen-blanding, hvor noget er sandt, noget sandsyn-ligt og noget, som oftest det mest spektakulære,er ren spekulation.Om løsningen er at finde i krop og bevægelse,bør underkastes en grundig og kritisk evalue-ring, både ved hjælp af teoretiske og empiriskeanalyser. Vi tvivler på at kroppen alene er løs-ningen, men der findes nok ikke nogen løsninguden kroppen. Hvad kan vi i vores arbejde gåud fra, når det gælder krop og bevægelse?

Nogle faktiske forholdDet hersker ingen tvivl om, at barndommen harforandret sig dramatisk i løbet af de sidste hun-drede år. Samtidig viser barndommen imidlertidogså en bemærkelsesværdig stabilitet som stræk-ker sig over de omskiftelige tider, vi har lagt bagos. Vi nøjes nedenstående med nogle eksemplerpå de betydelige forandringer i livsforhold ogopvækstmiljø, som vi mener er veldokumente-rede:

• Det findes færre muligheder for fri udforsk-ning og kropslig udfoldelse. Børn og unge erblevet lukket ude fra en del af de arenaer,hvor de tidligere kunne udfolde sig. Årsagenfindes blandt andet i forandrede bosættelses-mønstre, produktions- og trafikforhold. Ind-købscentre og nærmiljøanlæg er forskelligeeksempler på de nye typer arenaer.

• Det offentlige har overtaget en stor del afansvaret for børns opvækst fra fødslen ogfrem til 18/19-årsalderen: Dette forudsætterklare regler og ansvarsfordelinger i forhold til børns aktivitetsmuligheder. Interessen forbørnenes tryghed kan eventuelt føre til over-beskyttelse og dermed mangel på udford-ringer og oplevelser.

Page 153: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

153

• Hverdagen er i langt højere grad blevet gen-nemorganiseret og tidspresset er også begyndtat smitte af på børnene. Det kan medføremangel på tid og anledning til kropslig spon-tanitet, nærhed og kontakt. Børn udviser flerestresssymptomer end de gjorde tidligere. Derer ikke så ofte lejlighed til den stille, reflek-terende omgang med egen kropslighed, somer nødvendig for at opbygge en bevidsthedog viden om kroppen.

• Der findes flere alternative aktivitetsformerend den kropslige leg. Fjernsyn og video erblevet en del af dagligdagen. Video og com-puterspil er i høj kurs; de skaber nye virtu-elle oplevelsesrum og kræver tid.

• Der stilles andre og højere krav til børn,hvad angår deres iscenesættelse, samt deresnorm- og værdiudvikling. Her mødes de afmere utydelige, modsætningsfulde og sam-fundsmæssige fordringer og normer, samt afklare og relativt veldefinerede materiellekrav. Man har opdaget børnene som en vigtigforbrugergruppe. Det at leve op til de materi-elle værdisæt, kan særligt i den sene barn-dom lægge kraftigt beslag på børnenes tid oghandlingsmuligheder.

De nævnte 5 punkter bør i sig selv være en godnok begrundelse for at se nærmere på kroppensvilkår i dagens opdragelses- og læringsvirkelig-hed. Men der er også en række tegn som erknyttet mere direkte til børns kropslighed, ogsom måske indikerer en række vigtige ændrin-ger i og for vores samfund. Vi sigter her på for-hold som på en eller anden måde har direktemed kroppen, de motoriske forhold, den fysiskeform eller den fysiske sundhed at gøre: Kroppen er for alvor blevet opdaget af “marke-det”. Kroppen er blevet et vigtigt instrument tiliscenesættelsen af egen vellykkethed. Produktersom er med til at (gen-)skabe kroppen (kosttil-skud, hår-, hud-, og kropspleje, træningstilbud)og som tjener forskellige former for “forlæn-gelse og udvidelse” af egen krop (mode, smyk-ker, udstyr) danner basis for en kæmpe industri. Sundhed er endt som et individuelt ansvarsom-råde. De enorme sygdomsrelaterede samfunds-omkostninger søges reduceret gennem kropsligtilnærmelse.

Børns gennemsnitsvægt er stigende i mangevestlige lande, med USA i en klar førerposition,også når det gælder mængden af børn medalvorlig fedme.Hyppigheden af de livsstilsorienterede sygdom-me øges; med tanke på for eksempel de stress-relaterede sygdomme.Det viser sig at deltagelsen i fysisk aktivitet istor grad er påvirket af socioøkonomiske for-hold. Tilgangen til goderne er en genspejling afressourcerne.Resultaterne af en del kvalitativt gode langtids-studier, hvor sammenlignelige grupper blevundersøgt over en periode på 20-30 år, tyder pået muligt fald i forhold til ulighederne på fysiskog motorisk funktionsniveau. Blandt børn er det stadig vigtigt at være moto-risk dygtig, ikke mindst indenfor de bevægel-sesformer som er en del af ungdomskulturensegne udtryk (skating, street dance). Det giversocial prestige at kunne noget på de områder somaccepteres som vigtige. Men ikke nok med det:Synlig styrke og skønhed, efter de kriterier sompå givet tidspunkt anses for gældende, sætter etnyt og meget problematisk fokus på kropslig-heden (doping, spiseforstyrrelser, gruppepres).Antallet af organiserede bevægelsestilbud forbørn har på intet tidspunkt i historien været såstort som nu. Der er ikke færre som er dyrkersport, men antallet af timer, som de bruger pådet, er faldet.Hermed mener vi i tilstrækkelig grad at havelegitimeret vores interesse for børns kropslighedog forholdet mellem krop, læring og udvikling.Vi har indtil videre ridset nogle problematiskeområder op, men vi vil samtidig også gardere osimod både en for pessimistisk holdning og enfor mytificerende kropseufori. Vi har ikke til-strækkelige historiske data til at kunne væresikre på omfanget af et eventuelt fald i denfysiske aktivitet, den fysiske form eller demotoriske færdigheder, selv om det efterhåndenkan tyde på det. Vi bør således holde os til et“sådan var det tidligere-princip”: Når proble-merne først for alvor giver sig udslag i måling-erne, er man allerede kommet for langt, ad denforkerte vej. Når man for eksempel i det norskeforsvar for 3 år siden for første gang kunne fast-slå en betragtelig svækkelse af de fysiske res-sourcer blandt de norske rekrutter, så er denne“børnegeneration” allerede blevet 18 år.

Page 154: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

154

Indtil videre er der altså blevet fremhævet ognævnt forskellige facetter ved kropsligheden.Da kroppen indtager en central plads i LearningLab Denmark’s nye forskningstema ‘Body ofKnowledge’ er det nu på sin plads, at vi sernærmere på kropsligheden på en noget meresystematisk måde, inden vi kommer ind pårelationen mellem krop, læring og udvikling.

KROPPEN

Længe har kropslige processer i den vestligekultur haft næsten ingen, eller endda negativbetydning i forbindelse med menneskesyn, op-dragelse og læring. I moderne tid ser man detofte i forbindelse med Descartes påvirkning afden vestlige tænkemåde gennem hans strengeadskillelse mellem krop og sjæl (res extensa ogres cogitans).Hen mod slutningen af middelalderen, i dengryende renæssance, tog man kroppens ogbevægelsernes betydning for den helhedsorien-terede personlighedsudvikling og socialiseringop i forbindelse med de pædagogiske reflek-sioner. I spændingsfeltet af de allerede nævnte sociale,økonomiske og kulturelle forandringer og til-hørende nye fortolkninger, oplever mennesketskropslighed i dag en ny renæssance i opdragel-ses- og undervisningssammenhænge. Særligt iden anden halvdel af det 20. århundrede opstårder nogle forholdsvist radikale nye tilnærmelsertil kroppen inden for medicin. Hvordan kan vi nu tænke os kroppen? Kroppener, enkelt sagt, hele grundlaget for vor eksistensi verden, vor forankring i verden. Hvad ville vivære uden krop? Kroppens opgaver begrænsersig ikke endeligt til kun at være en indpakningog værktøj for vores hjerne (bevidstheden, iden-titeten, ånden, sjælen etc.). Kroppen er, udoverat være motor, transportmiddel og redskab, ogsåvores tilgang til og åbning mod den sociale ogfysiske verden. Det vi ved om verden, har vitilegnet os gennem vores kropslighed. I det føl-gende vil vi fremdrage fire aspekter; det instru-mentelle, det eksplorative og det sociale aspektsamt identitetsaspektet.

Jeg gør …Kroppen er både et redskab til fysiske manipu-lationer af omverdenen og til at bevæge sig idenne verden. Den giver os, ikke mindst gen-nem det specifikt menneskelige (brugen afværktøj), mulighed for at beherske verden ogalle andre skabninger. Et sådan perspektiv sigtermod kroppens instrumentelle aspekt, altså denspotentiale for at bevæge sig og manipulere. Medicin, traditionel fysioterapi, naturvidenska-belig forskning samt idrætsfaglig forskning oguddannelse har lange traditioner for at fokuserespecielt på dette instrumentelle aspekt. Kroppener en maskine, noget man har, som kan og måvedligeholdes, forbedres og tilpasses. Konkur-renceidræt og sundhedsorienteret fysisk aktivi-tet er nært knyttet til dette aspekt. Det instru-mentelle aspekt er selvfølgelig meget synligt oghar uden tvivl stor betydning, men er blot etblandt flere andre aspekter. At reducere krop-pen til kun dette aspekt kan dermed på ingenmåde yde menneskets kropslighed i sin helhedfuld retfærdighed.

Jeg sanser …Kroppen er et komplekst sensorisk system somstår i åben forbindelse med omverdenen og ud-gør dermed grundlaget for individets oplevelser.Kroppen er grundlag for al sansning og percep-tion, og indtrykkene kommer delvist fra krop-pen (indre stimuli) og bliver delvist ‘påført’kroppen fra omverdenen, og som regel er det enkombination af begge. Vi betegner dette somdet eksplorative aspekt som giver os informationom os selv og vores fysiske og sociale omver-den. På en lidt provokerende måde kunne manformulere det således, at der ikke findes noget i vor bevidsthed, som ikke først har passeretkroppen. I forhold til børns udvikling og læring, er detisær Piaget som har påpeget betydningen af denfysiske interaktion med omverden for udviklin-gen af de kognitive strukturer, særlig i hansførsproglige sensomotoriske fase. Børn tilegnersig verden gennem fysisk, det vil sige kropslig,interaktion. Dette moment genfinder man ogsåi den kulturhistoriske skole, hvor Vygotskij,som en af de fremmeste repræsentanter, hen-viste til den nære relation mellem handling,læring og udvikling.

Page 155: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

155

Begrebet sensomotorik eller sansemotorik for-tjener her en lille kommentar: Sansemotoriktager sigte på det tætte samspil mellem senso-risk-perceptuelle og motoriske processer. Mankan gå endnu længere og hævde, at sensoriskeog motoriske processer er uadskilleligt knyttettil hinanden. Eller, som Viktor von Weizsäckerformulerede det, det sensoriske og det moto-riske er to sider af samme sag. I dag ved vi, atdenne påstand er blevet bekræftet på flere om-råder, ikke mindst indenfor neurovidenskab.Det kan vi af hensyn til omfanget ikke gå nær-mere ind på i denne sammenhæng.

Jeg og du, dig og migUd over det vi allerede har nævnt, så har krop-pen også en vigtig udtryks- og kommunikations-funktion. Vi referer her til det sociale aspekt.Kroppen er, sammen med sproget, den vigtigstedirekte udtryksform for et menneskes fysiskeog psykiske tilstand. Den bliver dermed også enform for hukommelse, hvor individets historie(erfaringer i og med verden) nedtegnes. Krop-pen bliver samtidig et projektionsfelt for indivi-dets behov, ønsker og længsler i forhold til detsbestræbelse på at skabe sin egen identitet ogpersonlighed. Samtidig med at vi udtrykker osselv til den sociale verden på en kropslig måde,må vi også forholde os til den sociale omver-dens kropslighed og dennes respons på voresegen kropslighed, enten i form af en aktiv inter-aktion med dette miljø, eller gennem en merepassiv påvirkning (kropsidealer, mode etc.). Vilærer så at sige i væsentlig grad at opfatte, for-stå og vurdere vores egen kropslighed gennemsamfundets (enkeltindivider, grupper, institu-tioner) tilbagemeldinger til vores krop. Skridtet synes ikke langt fra at den sociale “gen-spejling” af vor krops ydre bliver opfattet somen genspejling af hele vores person. Ofte bliverdet ydre også brugt som markør eller indikatorfor noget som er usynligt. Et menneske med ensportstrænet krop tilskrives gerne positive egen-skaber, så som viljestyrke, mod, målrettethedog kontrol. En kraftigt overvægtig person bliverderimod tilskrevet de modsatte egenskaber.

I de nyere samfundsvidenskabelige og humani-stiske tilnærmelser til mennesket som et krops-ligt væsen, er der derfor også i høj grad blevetfokuseret på kroppen (og bevægelsen) som soci-ale konstruktioner. Skoler og daginstitutionerhar deres officielle tekster om kroppens betyd-ning for børns læring og udvikling, men de harogså et skjult budskab til eleverne om hvilkenbetydning kroppen faktisk har. Et eksempel pådet, er den tid, og de rum og ressourcer somfaktisk afsættes til at udleve sin kropslighedindenfor skolens rammer.

Jeg er …Hermed kommer vi til et fjerde og sidste aspektsom ligger på et noget andet analyseniveau endde tre foregående. Vi vælger at betegne dettesom selverfaringsaspektet, hvor både det instru-mentelle, det eksplorative og det sociale aspektdelvist bliver integreret. Kroppen er basis forindividets betydningsfulde oplevelser af ogerfaringer med sig selv, på både godt og ondt.Et barn som mestrer idrætslige udfordringer påen god måde, får gennem dette styrket troen påsig selv og oplevelsen af sin egenværdi. Et barnsom bliver fysisk mishandlet eller misbrugt fårgennem dette en tilsvarende negativ påvirkningaf sin personlighedsudvikling, identitetsdannel-se og oplevet egenværdi: I begge tilfælde sætterde processer, som tager udgangspunkt i indivi-dets kropslighed, deres psykosociale spor. Spo-ret bæres af centralnervesystemet, men er tætknyttet til de kropslige udløsere. Traumatiske oplevelser eller psykiske over- ellerfejlbelastninger over længere tid, kan medføresomatiske reaktioner som forøget muskelspæn-ding, spændingshovedpine, muskelsmerter ellersvulster. Selv om der her sjældent vil forekom-me enkle årsags/virkningsforhold, er psykoso-matiske reaktioner et velkendt fænomen. Detbidrager til en kropslig identitet eller kropsligselvopfattelse, hvor vedkommende (også) op-lever kropsligheden som en del af sin lidelse,udover bare at have sygdommen. Kroppen bli-ver nærmest en fjende som “jeg” står overfor,den er ikke “mig”.

Page 156: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

156

KROP, LÆRING OG UDVIKLING

Med læring mener vi en varig og erfaringsbase-ret forandring af adfærd og oplevelser. Denneforandring opstår i forbindelse med at et individbliver konfronteret med forskellige former forudfordringer, som kræver forskellige former foropgaveløsning. Med kognitiv læring, som måskeer den læringsform man først tænker på i ud-dannelsessammenhæng, menes varige forandrin-ger af evner og færdigheder, som har med op-bygning og brug af kundskab og viden at gøre.Derudover foregår læring imidlertid også inden-for en række andre områder, som for eksempelindenfor det emotionelle, det motoriske og detsociale område. Udvikling af moralsk kompe-tence, samt af et hensigtsmæssigt værdisystemog “sunde” holdninger, betragter vi også somlæringsprocesser.

Forholdet mellem krop og kognitiv læringVi holder os her til empirisk-kvantitative for-hold, hvilket betyder, at vi henter voresbetragtninger fra undersøgelser, hvor resulta-terne udtrykkes i tal. Der er også andre tilnær-melser end disse kvantitative, som for eksempelden fænomenologiske tradition med udgangs-punkt i Merleau-Ponty (1966; Duesund, 1995),en kvalitativt orienteret bevægelseslære (Prohl& Seewald, 1995) eller et mere kvalitativt ori-enteret idrætspsykologisk perspektiv (Stelter,1995). Disse perspektiver er vigtige, og vi tagerdem med i det fremtidige arbejde.

TeserSpecielt i forhold til kognitiv læring er der, iforbindelse med pædagogiske nyorienteringspro-cesser, hurtigt opstået en række opfattelser ogforventninger som rakte langt ud over det manegentlig havde belæg for. Man havde opfundetet nyt universalmiddel mod alle typer proble-mer, mente man: Bare jag børnene op i træerne,så skal alt nok blive godt. Begejstringen var stor,men overbevisninger og meninger blev fremsatrelativt ukritisk. Her følger 4 eksempler:

Barnet skal bruge sin krop alsidigt og/eller påen meget veldefineret måde (her er der mangeyderst forskellige skoler og naive teorier) førdet kan lære og udvikle sig “normalt”. I andretilfælde ser man blandt andet på betydningen af at kunne kravle.En forbedring af det kropslige funktionsniveau(bevægelseskompetence, motorik) fører automa-tisk til bedre læring.Uanset hvilke måder man anvender kroppen på og uanset hvilke individer der er involveret,så har det altid en positiv effekt på læring ogudvikling.Et barn som har svage kropslige forudsætningerhar – på grund af disse svagheder – følgeligogså læringsproblemer.Det ville gøre en del ting mere enkle, hvissådanne påstande skulle vise sig at være sande.Men det er netop her et af de to grundlæg-gende problemer ligger: (1) Vi har intet belægfor at påstandene er sande i den generelle form,de foreligger i her og (2) der tilbydes helleringen videnskabelige, eller i det mindste ratio-nelle, forklaringer på, at virkeligheden kan for-holde sig på denne måde.

Nogle faktiske forholdFor at kunne optegne en oversigt over hvad derfaktisk foreligger af forskningsbaseret viden omforholdet mellem krop og læring, virker det mestlønsomt at tage udgangspunkt i de foreliggendeoversigtsbidrag og metaanalyser. Vi har præsen-teret en oversigt over sådanne arbejder andresteder (Moser, 2000; www.lld.dk/legoglaering)og vil derfor kun begrænse os til en sammen-fattende vurdering.På basis af resultaterne af de videnskabeligeundersøgelser måtte vi konkludere, at der findesforbavsende lidt empirisk-kvantitativt grundlagfor at der er en årsagssammenhæng mellemmotorisk aktivitet og kognitivt funktionsniveau. Derimod bekræftes antagelsen af en korrelativsammenhæng mellem motorisk og kognitivtfunktionsniveau, selv om sammenhængen så atsige aldrig overstiger et moderat niveau. Derud-over synes styrken i sammenhængen at værealdersafhængig, den falder i samme takt somalderen øges.

Page 157: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

157

Et noget andet billede viste sig imidlertid, nårman så på børn som har specielle forudsætnin-ger i forbindelse med deres kropslighed; somhar motoriske udviklingsvanskeligheder ellerandre former for udviklings- og læringsvanske-ligheder (Moser, 2000). Motoriske udviklings-vanskeligheder synes ofte at gå hånd i håndmed psykosociale udviklingsvanskeligheder,deriblandt også kognitive udviklingsforstyr-relser (Cermak & Larkin, 2002; Kalliopuska &Karila, 1987; Kiphard, 1990; Stenberg, 1992).Det er netop indenfor dette område, at man ipraksis lettest kan observere sammenhængemellem krops- og læringsforudsætninger. De refererede undersøgelser er alle baseret påempiriske, kvantitative metoder. De understøt-ter til en vis grad antagelsen om en både positivkorrelativ og kausal sammenhæng mellem deforskellige motoriske og kognitivt-sprogligeaspekter. Majoriteten af disse undersøgelser ergennemført under ‘virkelige’ forhold, for eksem-pel på skoler eller andre offentlige institutioner,og opfylder dermed ikke de strenge krav til etvaskeægte eksperiment.

Hvorfor er forskningsresultaterne så tvetydige?Ud fra en række studier, synes det derfor atvære temmelig usikkert om der findes en størreårsagssammenhæng mellem fysisk aktivitet ogdet kognitive funktionsniveau. Et af proble-merne er, at mange forsknings- og evaluerings-projekter, hvor man har fundet frem til positiveeffekter fra forskningsmæssigt hold, ofte ermetodisk mangelfulde. De kan derfor ikke, ellerkun i begrænset omfang, benyttes som grundlagfor generaliseringer og udelukkes ofte fra meta-analyser.Vi bør alligevel først og fremmest være åbneoverfor den mulighed, at der ikke er nogetgrundlag for en enkel og lineær årsags-virknings-tænkning når det gælder forholdet mellem detmotoriske funktionsniveau eller mængden affysisk aktivitet på den ene siden og de måltekognitive variabler på den anden side. Det erret sandsynligt at en sådan generel kausal rela-tion ikke eksisterer.

Det er i sandhed vanskeligt at opnå en ‘sand kog-nitiv effekt’ gennem almene former for fysiskaktivitet, med mindre de motoriske opgaverogså selv indeholder en stor mængde kognitiveprocesser, som kræves i rene kognitive opgaver(specificitetsproblemet). Svagere kognitive for-udsætninger kan imidlertid bidrage til at gøredet en del nemmere at opnå effekt. Hvis manbefinder sig helt i begyndelsen af en lærings-proces, uden at have udviklet alt for specifikkekognitive færdigheder endnu, kan fysisk aktivi-tet eventuelt hjælpe med til at udvikle og sti-mulere basale kognitive delfunktioner. Dettegår udmærket i spænd med, at også de korrela-tive sammenhænge ofte synes stærkest i en ungalder. Men man må fortsat antage, at de moto-riske og kognitive opgaver rent strukturelt måhave noget tilfælles, for at det ene kan medførenogen effekt på det andet. denne metaforiskesammenhæng beskrives blandt andet i teorierneom ‘Blending’, hvor hjernen ses som en avance-ret ‘blender’ som kan overføre mønstre fra etdomæne til et andet.Vi kan også spørge os selv, hvor de overvejendeyderst positive forventninger til kroppens betyd-ning for kognitiv læring indenfor det pædago-giske område egentlig stammer fra. Svaret kanfindes i en sammenblanding af to forskelligemåder at se på relationen mellem de to forholdpå. Man skelner ikke mellem en statistisk sam-menhæng (korrelation) og en årsagssammenhæng(kausalitet). Det er rigtigt, at børn med dårligmotorik ofte, dvs. oftere end børn uden moto-riske vanskeligheder, også har problemer, når detgælder det kognitive område (Diamond, 2000;Eggert & Lütje-Klose, 1995; Moser, 2000).Dette er en korrelativ sammenhæng som mankan observere i praksis. Men en sådan observa-tion bør ikke føre til den forhastede konklu-sion, at den ene faktor er årsag til den anden(kausalitet). Det at krop (motorisk funktions-niveau) og læring hænger sammen, betyder ikkeautomatisk, at motorikken er årsagen til lærin-gen. Det kunne lige så godt være omvendt. Detkunne hænge sammen på en sådan måde, atbørn med svage kognitive forudsætninger ikkeforstår, hvordan grundlæggende bevægelsesop-gaver skal løses, og dermed ikke er i stand til atskaffe sig de relevante bevægelseserfaringer, somellers ville være en naturlig følge af forsøgenepå at løse bevægelsesopgaven.

Page 158: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

158

Det er her vi også finder konturerne til et betyd-ningsfuldt forskningsmæssigt problem, som vibør og skal arbejde videre med: De forsknings-metodiske krav til generaliserbarhed og sam-menlignelighed, har ført til en ret så unuance-ret måde at betragte krop og bevægelse på. Derbliver i langt mindre grad reflekteret over,hvilke kropslige aspekter man tager hensyn til i analysen, hvilke bevægelsesprocesser der ind-går, i hvilket omfang og med hvilken intensitet,under hvilke betingelser eventuelle tiltag erblevet gennemført, mod hvilke personer tiltagetvar rettet og hvilken målsætning det havde. Derer en forholdsvis fundamental mangel på teore-tisk gennemtænkning af forskningens opbygning.

Manglende teoretiske forklaringsmodeller Der mangler ofte gode teoretiske modeller somkan tilbyde en forklaring på hvorfor børn kanopnå en læringsfremgang gennem brugen afkroppen (fysisk aktivitet). Der findes forskelligeretninger og vi vil i det følgende kort præsen-tere de 3 retninger vi for tiden arbejder ud fra:

• Mener man, at kropslig aktivitet optimerervidenstilegnelsesprocesserne for eksempel gen-nem en forbedret sensorisk integration? Det eralment kendt, at bevægelse, ikke mindst ogsåi en idrætsmæssig sammenhæng, stiller storekrav til samordningen af indkommende infor-mationer. Det sædvanligvis dominerendevisuelle system må, i forbindelse med krops-orienterede handlinger, samordnes med akti-viteten i andre sansesystemer. Man kan fore-stille sig, at filtrerings- og selektionsprocesser,det at lægge vægt på det vigtige og tilside-sætte det uvæsentlige, altså det at strukturereperceptionen på en hensigtsmæssig måde, for-bedres gennem kroppen, og at dette kan værerelevant i forbindelse med andre type opga-ver, for eksempel kognitiv læring.

• Mener man, at det via kroppen er muligtdirekte at påvirke centralnervestrukturer somhar betydning for læring? I så fald går man udfra, at nerveaktivitet i forbindelse med ogsom følge af brug af kroppen aktiverer om-råder i for eksempel storhjernen, som er rele-vante for kognitiv læring. Og, siden detteikke er nok i forbindelse med læring, antagerman, at den kropsligt inducerede nerveakti-vitet på en eller anden måde vil få en varigeffekt på senere aktiviteter i samme områder,men da som basis for kognitive processer.

• Tror man, at kropsligheden står i en mere ind-irekte relation til kognitiv læring? Forskelligekropslige udtryksformer ses da i relation tillæringsrelevante betingelser og kontekster.Her kan man tænke på selvbilledet, troen påegen mestringsmulighed, motivation, trivselog velvære (emotionelle betingelser), kom-munikativ kompetence, læringsklima (klasse-miljø) som alle sammen har påviselig indfly-delse på læringsprocessen.

Det er sandsynligvis ikke sådan, at det viser sigkun at være en af disse 3 grupper, der har heltret, mens de andre tager helt fejl. De forskelligeforklaringsmodellers gyldighed, hvis kausalerelationer i det hele taget kan dokumenteres, vilafhænge af forskellige forhold: Hvilke personer,på hvilket udviklingsniveau indgår i betragt-ningen, samt hvilke aspekter af kropslighedenog hvilke former for kognitiv læring man målerefter, er nogle af de vigtigste forhold man børtage hensyn til.Det er helt sikkert: udvikling af et højt kogni-tivt funktionsniveau, uafhængig af hvilke typeropgaver vi taler om, kræver, ud over de mereeller mindre genetiske forudsætninger, ogsåhandlinger hvor de kognitive processer ogfunktioner, som skal forbedres, bliver anvendt.Hvis og hvorvidt denne udvikling kan fremmesved hjælp af bevægelse, er endnu et ubesvaretspørgsmål. Og det er i den forbindelse vi iLearning Lab Denmark har etableret forsknings-temaet “Body of Knowledge”. Vi har en rækkepædagogiske udviklingsprojekter at arbejdeinden for, som beskrevet senere i afsnittet om‘Sølv og Guld’.

Page 159: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

159

AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTILLINGER

Endnu virker det urealistisk, udfra et enkeltfagligt ståsted, at søge efter det endelige svar på spørgsmålet om hvordan relationen mellemkrop og viden egentlig er. Alt er endnu foruafklaret til at vi kan kaste os ud i en generelbesvarelse af dette store spørgsmål. Derudoverhar vi i den grad brug for en samordning af denforeliggende viden fra forskellige faggrupper.Indenfor neurovidenskab og kognitionsviden-skab er der allerede blevet frembragt et hav af nye erkendelser(Damasio, 1999; Lakoff &Johnson, 1999) og vi antager at der kommerlangt flere i fremtiden, som indenfor det pæda-gogiske område vil kunne tilbyde os helt andreindgangsvinkler, end vi hidtil har været vant til.Plasticitet, læringsproteiner, ‘neuronal groupselection’ for bare at nævne nogle få stikord(Greenough, 1993). Men også fra andre områ-der, som for eksempel filosofien, er der på detseneste kommet betydelige bidrag til en bedreforståelse af forholdet mellem krop og læring.Noget så teoretisk som matematik er på detseneste (Lakoff & Núñez, 2000), med udgangs-punkt i fagene psykologi, lingvistik og filosofi,til og med blevet belyst i et kropslig perspektiv.Indenfor sociologi og antropologi har man imange år belyst kropsligheden på forskellig vis,men kun sjældent er denne viden blevet “revur-deret” fra pædagogisk hold.I det følgende tilbyder vi en oversigt over devigtigste momenter som indtil videre har defi-neret som vores hovedproblemstillinger og kernespørgsmål:

Horisontalt og vertikalt vidensflow Det er absolut nødvendigt med et forbedretinformationsflow mellem de forskellige fag ogdiscipliner, der på den ene eller anden mådearbejder med forholdet mellem krop og læring.Neurovidenskabsfolk, filosoffer, psykologer,bevægelsesforskere og pædagoger må indgå iåben dialog, hvor de kan præsentere hinandenfor deres respektive “bodies of knowledge”.

Samtidig bør det praktiske handlingsfelt, dag-institutioner og skoler, aktivt gøres til en del afkommunikationsprocessen. Forskere og prakti-kere sidder inde med hver deres specifikke erfa-ringer og indsigter som kan være uhyre værdi-fulde at udveksle med andre. Skoleklassen er påden ene side også et økologisk forsøgslaborato-rium, men den er også mere end det, den er isig selv vidensgenererende. Lærerne, som ob-serverer området kontinuerligt, har således enunik tilgang til relevant information, så længede ved hvad de skal se efter, og hvorfor de skalse efter bestemte fænomener. De kan være medtil at foreslå relevante problemstillinger, ogsamtidig er der ikke så langt, når man skal testenoget som er opstået i forbindelse med de teo-retiske analyser eller empiriske studier.

At indsamle, dokumentere og gøre denforeliggende viden tilgængeligVi mener der er et behov for at indsamle denforeliggende viden og at komme frem til enform for overordnet taksonomi for at kunneindordne de praktiske erfaringer, didaktiskeevalueringer og vores forskningsresultater til ettotalbillede og en helhed. En tilstræbt takso-nomi skal kunne hjælpe med til at analysereden foreliggende viden og erfaring, både påforskningsmæssigt og praktisk hold. Det er nød-vendigt med en sådan veldefineret reference-ramme, også for at vi i fremtiden kan få en vel-begrundet og teoretisk operationalisering afproblemstillingerne. Følgende momenter tænkesinddraget:• Hvad var intentionen og hvordan forholdt

resultaterne sig til disse intentioner?• Hvilke aspekter af kropsligheden gør interes-

sen sig gældende for? (fysisk form, motoriskefærdigheder og evner, uensartede aktivitets-former og miljøer, belastningsmængde og -intensitet?)

• Hvilke grupper er interessante?(Normalbefolkningen eller specielle grupper?Før skolestart, skolealderen eller ældre?)

• Hvilke afhængige variabler indgår i betragt-ningen og hvordan er disse operationaliseret?(Læring? Intelligens? Velvære og trivsel?Selvbilledet? Social kompetence? Moralskkompetence?)

Page 160: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

160

• Indenfor hvilke handlingsområder bleverfaringen/kundskaben genereret? (Familie?Dagtilbud? Skole? Fritidstilbud?)

• Hvilke forklaringsmodeller, menneskesyn,læringsforståelser og kropsforståelser liggertil grund og hvilket fagperspektiv prægertilnærmelsen? (Filosofisk og antropologisk?Sociologisk? Psykologisk? Pædagogisk?Neurologisk og fysiologisk? Biologisk ogbiokemisk?)

• På hvilket niveau ligger observationsmateria-let, hvilke typer metoder har ført frem til despecifikke erfaringer?

Ny vidensproduktionVi skal selvfølgelig ikke stille os tilfreds medkun at dokumentere og bearbejde den forelig-gende viden. Men når det gælder ny forskning,så er det ikke nok bare at komme med mere afdet samme; det vil sige flere forskningsprojek-ter efter samme skuffe som de foregående. Derer først og fremmest behov for en anden formfor forskning. Hvad angår selve forskningspro-cessen i forbindelse med produktionen af nyviden, så ser vi følgende vigtige momenter ivort videre arbejde; disse momenter er allerededelvist blevet nævnt og delvis står de i direkteforbindelse med det som tidligere er blevet på-peget:• En bedre teoretisk fundering og refleksion

over studier som angår forholdet mellemkrop og læring, særligt de afhængige oguafhængige variabler i tilfælde af inter-ventionsorienterede undersøgelser.

• Tværfaglighed og forskningsmetodiskmangfoldighed.

• Gode, helst tværgående forskningsdesign,som tager hensyn til forskningsgenstandenskompleksitet; her tænkes der både på labora-torieeksperimentelle (klassiske) og feltekspe-rimentelle design.

• Forskningsmetoder som varetager en højøkologisk validitet.

Se i øvrigt det følgende og afsluttende afsnit foryderligere information om de mest aktuelle projekter.

KOMMENDE FORSKNINGSPROJEKTER

Forskningen på Learning Lab Denmark er eks-plicit motiveret af ønsket om at svare på nyesamfundsmæssige udfordringer. Hvad er det da,vi bør undersøge, og hvilke værktøjer skal viskabe? At lære gennem hele kroppen er et forsøg på at balancere aktivt i læringens linedans. For atstyrke børnehaver og skolers funktion som are-naer for både det gode børneliv og som en for-beredelse på et udfordrende voksenliv, kanundervisning og læring ikke stå stille. Vi ser etbehov for at gøre op med den selvforstærkendetrend mod stillesiddende læring.

‘Body of Knowledge’ møder Sølv og GuldI 2003-2005 skal Learning Lab Denmark ud-vikle nye former for læring i dagtilbud, til 0-6års alderen. Socialministeriet har givet os opga-ven, som indebærer at udvikle en stor mængdeaf pædagogiske projekter over hele landet, samtat bedrive forskning og udgive pædagogiskeguides og artikler frem til 2005. Projektet hed-der SØLV og GULD og et af emnerne er Kropog Læring. På engelsk hedder dette forsknings-tema Body of Knowledge, bOK. ‘Body ofKnowledge’ betyder på engelsk en stor sum afviden om et emne, men titlen spiller naturligvispå spørgsmålet om, hvad viden egentlig er? Erviden udelukkende formulerbart i sprog? Hvader forholdet mellem den såkaldt tavse viden ogde mere højrøstede vidensformer? Vor forskninger organiseret på en sådan måde, at den for detførste skaber nye forbindelser mellem forskel-lige forskningsdiscipliner. Og at den for detandet skal skabe en ny forbindelse mellem denteoretiske forskning og den praktiske dagligdagi børnehaver og skoler. Vi starter med de 0-6årige for at arbejde med grundlaget for krop oglæring, men allerede nu er der betydelig inter-esse fra en række skoler og kommuner for atindlede et samarbejde om kropslige læringspro-jekter i skolealderen.

Page 161: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

161

Tavs og højrøstet videnSamspillet mellem hjerneforskning, motorik ogdidaktik vil i de kommende projekter blandtandet betyde, at vi kan spørge, hvordan tavsviden og eksplicit viden står i forbindelse, støt-ter og eventuelt hæmmer hinanden? Både neu-rologisk og i praktisk pædagogik kan man ope-rere med to systemer: eksplicit og implicitlæring. Det eksplicitte kan kommunikeres isprog. Det er fleksibelt og forholdsvis hurtigttilgængeligt. Kroppens og hjernens implicittelæring er derimod mere træg og kræver megengentagelse og fysisk internalisering. Man kantale om den læring som er implicit, men der eri højere grad end for eksplicit læring, tale om atanvende metaforer, og disse metaforer er nem-mest at forstå for de, der har øvet sig på delignende færdigheder. Udøvende kunstnere ogatleter benytter sig således af metaforer somfungerer som italesættelser af erfaringer og somomskrivninger af de strategier, der skal til for atlære noget nyt. I en vis forstand er dette paral-lelt til kognitiv læring, men man skal øve sigmere, og det lærte er mindre fleksibelt end deteksplicitte. Vi mener at samspillet mellem de to former forlæring og viden er centrale for at få udviklet enbedre og dybere læring end den man arbejdermed i dag. For at opsummere, er der brug fordet tværfaglige og for nye forbindelser mellemteori og praksis. Hvis det viser sig at være engod ide, bør det følges op af ny efteruddannelseog styrkede faglige kompetencer inden for denkropsligt baserede læring og undervisning.

VISIONER FOR FREMTIDENSUNDERVISNING

Vor viden om kroppens betydning for bevidst-hed, læring og skaberkraft er i voldsom bevæ-gelse. Vi håber, at de næste år vil give os mu-lighed for at vise hvordan viden skabes gennembevægelse. Hvis dette lykkes for os, forestillervi os følgende scenarium:

• Kroppen er integreret i undervisningen på enikke-mytisk og ikke-dogmatisk måde i al sinmangfoldighed og med alle sine modsigelser .

• Kroppens egenværdi, det som ikke kanbegrundes gennem mål som ligger udenforkroppen, sættes højere end dens instrumen-telle værdi.

• Kroppen bruges også instrumentelt og mål-rettet for at opnå bestemte læringsmål, som erbåde kropsrelaterede og ikke-kropsrelaterede.Kroppen accepteres som den bedste mulighedfor at åbne for nye, udfordrende og stimule-rende erfaringer gennem positiv følelses-mæssig involvering og mestring, udprægetlegeorientering og en stor grad af selvstyre(kontrol over egne handlinger).

• Kroppen accepteres som basis for egen ogandres eksistens, den mødes med respekt ogbåde lærere og elever har en høj etisk bevidst-hed, men med tanke for kroppen.

• Kroppen får plads, når det gælder udviklingog vedligeholdelse af de sociale relationer iklassesammenhæng.

Uforkortet artikel på webDenne artikel kan downloades i sin fuldelængde fra www.lld.dk/legoglaering

LITTERATUR

Cermak, S.A. & Larkin, D. (Eds.). Developmen-tal Coordination Disorder. Albany, NY: DelmarThomson Learning. (2001)Damasio, A.D., The Feeling of What Happens.Body and Emotion in the Making of Conscious-ness. New York: Harcourt Brace. (1999)Diamond, A., ‘Close interrelation of motordevelopment and cognitive development and ofcerebellum and prefrontal cortex.’ Child Develop-ment, 71(1), 44-56. (2000)Duesund, L., Kropp, Kunnskap og selvoppfatning.Oslo: Universitetsforlaget. (1995)Eggert, D. & Lütje-Klose, B., Theorie und Praxisder psychomotorischen Förderung. Dortmund:borgmann publishing. (1995)Greenough, W.T., ‘Brain adaptation to experi-ence: an update’ in M.H. Johnsen, Brain deve-lopment and cognition. Oxford: Blackwell. (1993)

Page 162: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

162

Kalliopuska, M. & Karila, I., ‘Association ofmotor performance and cognitive, linguistic andsocio-emotional factors.’ Perceptual and motorskills, 65, 399-405. (1987)Kiphard, E.J., ‘Entwicklungen und Perspektivender Psychomotorik.’ in G. Huber, H. Rieder &G. Neuhäuser (Hrsg.), Psychomotorik in Therapieund Pädagogik (p. 173-209), Dortmund: moder-nes lernen. (1990)Lakoff, G. & Johnson, M., Philosophy in theFlesh. The Embodied Mind and its Challenge to Western Thought. New York: Basic Books.(1999)Lakoff, G. & Núñez, R.E., Where Mathematicscomes from. How the Embodied Mind BringsMathematics into Being. New York: Basic Books.(2000)Moser, T. (2000). Skaper fysisk aktivitet klokeog selvsikre mennesker? Myter og fakta rundtforbindelsen mellom motorikk, kognitiv læringog selvbilde. Sport & Psyke 23/24, 14-22.Prohl, R. & Seewald, J., Bewegung verstehen – Facetten und Perspektiven einer qualitativenBewegungslehre. Schorndorf: Hofmann. (1995)Stelter, R., Oplevelse & iscenesættelse – iden-titetsudvikling i idrætten. København: DHL’sForlag/Systime. (1995)Stenberg, D., Vi finns! Om sambandet mellanbrister i rörelsesfunktionerna och inlärnings-förmåga. Stockholm: HLS Förlag. (1992)

Page 163: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Tina Skaarup Blenstrup – ergoterapeut,Dansk Center for Undervisningsmiljø.

SAMMENFATNING

Et barns kropslige erfaringer er grundlaget for udvikling afsåvel personlighed og intellekt, ligesom en motorisk sikkerkrop er indgangen til samarbejde og grundlæggelsen af socialekompetencer. Et menneskes muligheder for fysisk aktivitet ibarndommen kan altså være afgørende for vedkommendes livfremover.For barnet er uro det mest normale. Det lever og opfatter gen-nem sin krop, og kroppen er desuden grundlaget for dets selv-følelse. En opprioritering af det krop-kinæstetiske område eren fordel specielt for de børn, der har svært ved at sidde stille.På samme måde kan sansestimulering gøre underværker for etskolebarn med koncentrationsbesvær, lav muskelspænding,sproglige problemer og rum-retningsforstyrrelser.Men fysisk aktivitet er generelt befordrende for læringen ogtrivslen hos alle børn. Derfor bør bevægelse i skolen oppriori-teres, og gode tiltag vedrørende fysisk aktivitet – for eksempel“Den Sundhedsfremmende Skole” – opmuntres og støttes.

INDLEDNING

Bevægelsens betydning for udvikling og trivsel af børn ogunge er kolossal. Børns verden er bevægelse og handling, oghvis børnene skal udvikle sig optimalt – intellektuelt, krops-ligt og socialt – må voksne give børn mulighed for at lære påden måde, der er mest naturlig for dem: Med hele kroppen. Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens er bevægelse og handling så fundamental for børn, at man kan sige, at børn tænker medkroppen. Kun det, der forandrer sig, består. Det er dét, der fårbørn til at opleve. Et eksempel er, når børn laver huler i haven. De samler ihær-digt alt, hvad der kan bruges og bygger så et vidunder af enbolig. Når hulen er færdig, mistes interessen hurtigt, for bør-nene er allerede i fuld gang med nye opgaver – og dermed igang med at udvikle sig.

HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGSÅ I HOVEDET

Page 164: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

164

Mange mener, at bevægelse og krop er ét, menshovedet er noget andet. Når barnet kommer iskole, bliver det bedt om at sidde stille, for nuskal det lære at læse, skrive og regne. Typisk vilde voksne ét: Først hovedet, så kroppen, hvorbarnet derimod er udstyret med en intuitiv for-nemmelse for det modsatte, altså kroppen førhovedet. Voksne ville sige: “Hvad man ikke hari hovedet, må man have i benene”. Børn villeomvendt sige, at “hvad man har i benene, dethar man også i hovedet”. Den sidste formuleringer den mest korrekte. For netop de erfaringer,barnet gør med sin krop, er grundlaget forudviklingen af såvel personlighed som intellekt. Barnets bevægeudvikling går først og fremmestud på at lære nogle grundlæggende bevægemøn-stre som at kravle, gå, løbe, hoppe, springe ogkaste. Men barnet skal også lære at tilpassedisse bevægemønstre til den aktuelle situation.I udviklingsforløbet lærer barnet to forskelligefærdigheder, nemlig evnen til at bevæge sig ogevnen til at orientere sig i det rum, kroppenbevæger sig i. Samtidig lærer barnet også krops-bevidsthed. Ikke bare viden om kroppen, menogså om evnen til at forestille sig bevægelser.Barnets kropslige udvikling kan på den mådeopfattes som et vigtigt grundlag for dets sjæle-lige udvikling.

RYTMEN SOM BÅDE SANS OG BEVÆGELSE

Vi lever i et rytmisk univers. Årstiderne skifterregelmæssigt, og dag følger nat. Også kroppenhar sine rytmer. I løbet af dagen har vi periodermed hurtig og langsom hjerneaktivitet, hvilketbevirker, at vi på nogle tidspunkter af dagen erbedre til at lære end andre. Når vi taler sammen, spiller rytmen en afgørenderolle. Talesprog synkroniseres med kropssprogog mimik. Samtidig synkroniseres dette rytmi-ske mønster med samtalepartnerens kropsrytme.Lidt ligesom når man danser sammen. Rytmenkoordinerer kroppens bevægelser og samspilletmellem de fysiologiske processer. Har børn pro-blemer med motorikken og besvær med at læreeller huske, kan det ofte reduceres eller heltafhjælpes ved træning af barnets rytmesans.

BØRN I BEVÆGELSE

Et barn, som har et positivt forhold til sin egenkrop og som kan bruge den ubesværet i alletyper leg, har de bedste muligheder for at spillesammen med det miljø, det lever i. Et barn somkan bruge kroppen på en ubesværet måde,opfatter tryghed ved sin krop. At lege indebæ-rer involvering og deltagelse med hele kroppen.Derfor udvikler barnet i høj grad tro på sig selvog på egne kompetencer ved hjælp af kropsligaktivitet. Børn som er motorisk usikre, bliverda også let holdt udenfor legen. En motorisksikker krop er indgangen til samspil, samhand-ling og dermed grundlæggelsen af sociale kom-petencer. I børnehaven er der mulighed for fysisk aktivi-tet både inde og ude. Specielt udenfor er dergode muligheder for fysisk udfoldelse. På uden-dørs legepladser er der ofte en del redskaber,som inspirerer til at klatre, hænge, slænge, glide,balancere. Der er mulighed for at løbe, hoppe,kaste, huske, vippe, bære, trille, cykle og lavesanglege. Om vinteren giver sneen også godemuligheder, med eller uden ski eller skøjter påfødderne.

“UBRUGTE BØRN”

Fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning forden fysiske, psykiske og sociale udvikling afbørn og unge. Stadig færre børn oplever at tagedel i fysisk aktivitet på eget initiativ. Sammen-holdt med ændringerne i samfundsstrukturengennem de senere år bliver det så meget destovigtigere, at skolen tilrettelægger en række alsi-dige tilbud om fysisk aktivitet, som børneneselv kan tage initiativ til, så disse aktiviteterbliver båret af lysten til bevægelse.

Page 165: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

165

De lange skoledage, video, elektroniske spil ogcomputere har stor tiltrækningskraft. Meget tra-fik ved skoler og lignende har medført, at færreog færre skoleelever får lov at cykle til og fraskole. Også til øvrige fritidsaktiviteter og kam-merater, bliver de oftere i dag kørt af forældre.Disse omstændigheder har medført begrebet“ubrugte børn”. Flere og flere børn bærer prægaf, at de er for passive. Fedme, problemer medholdningen, muskelsvaghed, knogleskørhed ogringe hjerte- og lungekapacitet bliver i stigendegrad “hverdagsfænomener” helt ned i førskole-alderen. Leg og bevægelse bør derfor dominere de førsteskoleår. Dette stiller naturligvis nogle krav tilbåde det fysiske undervisningsmiljø, til organi-seringen af skoledagen og ikke mindst til delærere og pædagoger, som beskæftiger sig meddisse børn. Det fysiske undervisningsmiljø børvære udformet således, at det inspirerer tilbevægelse. Der er mange muligheder på detteområde, – også uden at det koster en umådeligmasse penge. Ofte kan man komme langt medutraditionel tankegang og opbrydning af normer.

FOSTRET SANSER BEVÆGELSE

Allerede i fostertilstanden fornemmer fostretbevægelse via de vestibulære og kinæstetiskesanser. Det vil sige, at inden begyndelsen, eroplevelsen af bevægelsen. Efter fødslen brugerdet nyfødte barn sin motorik til at gribe eftergenstande i dets umiddelbare nærhed. Seneregør motorikken barnet mobil, hvorved sansningog perception mangedobles. Med motorikken som basis griber og begriberbarnet sin omverden. Med motorikken somkatalysator udvikler barnet et komplekst sam-spil mellem perceptuelle og sproglige færdig-heder. Læsning og skrivning kan betragtes someksempler på en høj grad af kompleksitet i bar-nets kombination af basale indlæringskanaler.

DET VESTIBULÆRE SYSTEM,BEVÆGELSESSANSEN

Tidlig sensorisk integration – hjernens evne tilat organisere og tyde sensorisk stimuli – er isærafhængig af to af de grundlæggende sanser, nem-lig bevægesansen og berøringssansen. Bevægelse opleves gennem det vestibulære sys-tem. Ved hjælp af væske i det indre øre, sombevæger sig, når barnet bevæger sig, sendesinformationer til hjernen gennem det vestibu-lære system. Denne information fortæller bar-net, hvor dets krop er (op, ned, liggende påmaven, liggende på ryggen m.v.) og hvordan detbevæger sig (langsomt, hurtigt, rundt, forover,bagover m.v.).Den kinæstetiske sans kaldes også for stillings-sansen eller muskel-led-sansen. Den hjælperbørn til at udvikle præcise bevægelser og krops-bevidsthed. Den udvikles senere end de toandre, primitive sanser, følesansen og labyrint-sansen, og dette betyder, at er der problemermed en af disse tidligere udviklede sanser, vilden kinæstetiske sans halte. Dette kan bevirke,at barnet bliver klodset. Den kinæstetiske sans, labyrintsansen og føle-sansen danner sammen med vores syn grund-laget for balancen og dermed for al bevægelse.Det er afgørende for børns motoriske udvikling,at de tre sanser fungerer godt. Stillingssansens sanseorgan består af nogle små“følere”, som sidder i alle muskler, sener og ledi hele kroppen. Disse fortæller hjernen, hvor-dan kroppens stilling er. Kan man mærke, hvorens krop er, kan man også bedre udføre præcisebevægelser. Sansen hjælper også med til, at bar-net udvikler sin rum-retningsfornemmelse ogbevidstheden om, at kroppen har to sider, højre-venstre-fornemmelsen. Desuden virker stillings-sansen stabiliserende på kroppens muskelspæn-ding. Har man lav spænding, bliver kroppen“slasket” og ofte også hypermobil. Er der forhøj spænding, er kroppen spændt unødigt. Problemer med den kinæstetiske sans/stillings-sansen afhjælpes med at stimulere alle tre san-ser, primært grundlaget, som er labyrint- ogfølesanserne. Stillingssansen stimuleres hvereneste gang, barnet selv laver en aktiv bevæ-gelse.

Page 166: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

166

URO ER DET MEST NATURLIGE

Når små børn klatrer og kravler op på alting, erdet, fordi de ikke kan lade være. Det er sådan,de skaffer erfaringer. De er ikke disciplineredesom voksne; de lader sig derfor styre af san-serne. Det er vores hjernebark, som hele tidenfår signaler fra sanserne. Men kun når hjerne-barken er “vågen”, kan man lære noget. Nårman for eksempel begynder at sidde og nikkemed hovedet under et foredrag er det fordi,hjernebarken er “faldet i søvn”. Denne del afhjernen er fuldstændig uafhængig af intellektet.Man kan ikke kommunikere med den, og såsnart man sidder stille, begynder hjernebarken“at sove”. Det eneste der så kan hjælpe på detteer bevægelse. Dette skal udnyttes i lærings-situationer – arbejdet i skolen kræver altsåbevægelse, hvis eleverne skal tilegne sig bud-skaber, og hvis den viden, de får, skal hængefast.

KROPPENS KUNNEN GIVER ERFARINGERNE

At kropslighed er et utroligt vigtigt omdrejnings-punkt for barnets selvopfattelse, er der ingentvivl om. Især det mindre barn lever og eksi-sterer gennem sin krop. Dette er tydeligt, hvisman som voksen betragter børn på for eksempelinstitutioners legepladser eller i skolegårde. Dehopper, springer, løber, rutscher, gynger, slåsfor sjov, agerer og gestikulerer. De mimer, råber,skriger og overdriver. De er tæt på verden ogudtrykker sig med hænder, fødder, øjne ogmund. Når barnet gør alle disse ting, er det et spørgs-mål om at det øver, integrerer og træner forskel-lige sanser. Det sansemotoriske er i fuld gangog bidrager til, at både børnehavebørn og detyngre skolebarn tænker, fantaserer og agererigennem hele kroppen.

Kroppen er grundlaget for barnets selvfølelse,fordi verden udelukkende hænger sammen tak-ket være en dynamisk og levende krop. Kroppener ikke en udvendig størrelse, som barnet for-holder sig tankemæssigt til. Den er indflettet idets eksistens, hvilket medfører, at det målerverden med “kropslige alen”: Højt er alt det,jeg ikke kan nå, stort er alt det, jeg ikke kanomslutte med min krop. Verden synes af og tiluden ende, når man er ked af det og træt. Møderbarnet et andet menneske, er det ikke en objek-tiv krop, det tager i øjesyn. Det er mennesketselv, der erfares, og den voksne møder også enbarnekrop, der umiddelbart betyder noget. Dener stor eller lille, tillidsfuld eller sky. Barnetspejler sig således i de andres kropslige vurde-ring af sig selv. De voksne viser sig også ganske tydeligt i bar-nets kropssfære. De er ikke neutrale skikkelser,men store og kraftige, varme, hurtigt forsvin-dende, beskyttende, nærværende, fraværendeeller plejende. Pædagogers og læreres krop vilfortælle barnet, hvorvidt han eller hun kan lidebarnet, og barnet tyder tidligt. Med tiden vil enkropslig aflejring finde sted, og denne vil havebetydning for barnets vurdering af sig selv ogudviklingen af selvfølelse og selvværd. Der kan også være tale om en selvopfattelse, derbunder i mødet med andres kropslige vurderingaf barnets formåen, eller det kan være barnetsegen oplevelse af, ikke at kunne nå noget, gøreet eller andet færdigt, fordi det ikke var stortnok eller havde kræfter nok. Et barn, der af andre får at vide, at det er forlille til at kravle op i et træ eller i gymnastik-salens tov, oplever dette ganske anderledes endet barn, der selv erfarer, at det lige nu ikke kankomme op. Måske kan det jo en anden gang,hvis det maser tilstrækkeligt på. Når barnethører disse ting fra andre, kan det give barnettidlige erfaringer, der har sit grundlag i andreskropslige vurdering, og dermed påføre barnetmindreværdsfølelse. Derimod kan den umiddel-bare opfattelse af ikke selv at kunne gøre nogetbestemt, føre til en produktiv og konstruktivløsning af et problem.

Page 167: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

167

At arbejde mere med fysisk aktivitet i børne-have og i de første skoleår, vil bidrage til atsikre, at børnenes behov for bevægelse blivervaretaget. At børnene får positive oplevelsermed at være i fysisk aktivitet hver dag, at værefortrolig med egen krops bevægemuligheder,giver barnet muligheder for at udvikle en sundsjæl i et sundt legeme. Det er derfor vigtigt, atde lærere og pædagoger, som beskæftiger sigmed denne gruppe af yngre børn har kendskabtil følgende:• Barnets fysiske udvikling og vækst• Forløbet i barnets motoriske udvikling• Sansernes betydning for bevægelse• Integration af sanser og motorik• Sammenhængen mellem motorik og læring

DEN KROPSLIGE INTELLIGENSTILSIDESÆTTES

Howard Gardners intelligensopfattelse med demange intelligenser er i dag udbredt i den vest-lige verden. Alligevel ses resultaterne af dentraditionelle intelligens-opfattelse: En begræns-ning af den enkelte elevs udviklingsmuligheder,og stemplingen af de elever, som ikke har talen-ter på verbalt-matematiske områder, som ikke-intelligente problembørn.Amtspsykolog fra Fyns Amt, Steen Hilling, hartestet elever fra tre efterskoler for bogligt svageelever og med baggrund i Gardners teorier vist,at mange unge mennesker, som var ved at blivetabt i vores skolesystem, har fået succesoplevel-ser indenfor det, de er gode til. I stedet for atblive stemplet som “dum og uden evne til atlære noget” har de oplevet at have nogle mar-kante styrkesider og dermed blive kaldt krops-lige intelligente.

RULLETRAPPESAMFUNDET

Når det i dag er særligt iøjnefaldende, at skolenunderprioriterer den kropslige intelligens, skyl-des det, at den også hensygner i det øvrige sam-fundsliv.

Mange mener, at dyrkelse af idræt i dag nær-mest har nået kultiske højde. Måske er dette enreaktion på det såkaldte rulletrappesamfund, vier ved at udvikle. I dag er det sådan, at de rul-letrapper på for eksempel stationer, som vel op-rindelig var tiltænkt svagelige eller ældre men-nesker, benyttes af alle. Vi har et langt stykkehen ad vejen realiseret vores tipoldeforældresdrøm om at kunne slippe for det nedslidende og skadelige fysiske arbejde, men den ironiskekonsekvens er, at vi bliver overvægtige, voresbevægeapparat sygner hen og en lang rækkealvorlige følgesygdomme dukker op. Idrætten er blevet det felt, hvor vi kan hylde den krops-lighed, som er under afvikling i det øvrige sam-fundsliv. Skolen bør tage udfordringen fra idrættens popu-laritet op og opprioritere idrætsundervisningen.Der er fortsat mange unge, der slet ikke får ud-viklet deres kropslige intelligens, og det må væreskolens opgave som almendannende at under-vise eleverne i bredere bevægelsesregistre endde enkelte idrætsgrenes ofte meget ensidigebevægemønstre.10 minutters pausegymnastik giver utrolig storeffekt på børns motorik, fysik og generelle triv-sel. Også større end de enkeltstående, tilrette-lagte timer i idræt.En opprioritering af det kropslige-kinæstetiskeområde ville være en stor fordel – ikke mindstfor de mange drenge, som har svært ved at siddestille, og som søger mod dramatiske og grænse-søgende fysiske lege.Mange drenges fascination af oriental kamp-kunst viser, at de i virkeligheden godt kan kon-centrere sig, acceptere ritualer og en fast auto-ritet. Mange drenge har stærke drømme omsanselighed, kammeratskab, styrke, fysisk ska-berkraft og lærere, som de kan spejle sig i. Vilskolesystemet have fat i disse, er det nødven-digt, at læreren ikke kun er vidende men ogsåmyndig (uden at være autoritær), at undervis-ningen tager udgangspunkt i konkrete forhold,og at drengenes trang til at udfolde sig fysisktilgodeses.

Page 168: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

168

Man kan ikke direkte sige, at der sker overfør-sel fra ét intelligensområde til et andet. Manbliver for eksempel ikke nødvendigvis bedre tilat løse matematikopgaver af at spille fodbold.Og dog…Det er sikkert, at børns ubrugte moto-riske energi stærkt underminerer deres evne tilkoncentration, indlæringsevne – og dermed heleklassens mulighed for fordybelse. Samtidig kanman sige, at én intelligensform heller ikke ståralene. For eksempel kræver geometri ikke kunmatematisk, men også rumlig intelligens, ogpædagogik kræver verbalt-logiske evner, sansfor eget og andres indre, kropslige-kinæstetiskekompetencer i forbindelse med kropssproget, ogen vis rumlig fornemmelse for at kunne kommu-nikere med klassen som helhed. Der er natur-ligvis også tæt sammenhæng mellem krop ogfølelser. For eksempel kan vores hukommelsevære ekstremt aktiv i særlige situationer. Mangeaf os kan utvivlsomt huske, hvor de befandt sigog hvad de lavede, da de hørte om terrorbegiven-hederne i USA den 11. september 2001.Psykolog Christian Gerlach, der er forsker vedNeurobiologisk Forskningsenhed ved Rigshospi-talet, har i et samarbejde med Institut for Psy-kologi, Københavns Universitet, lavet en rækkenye undersøgelser, der viser hvordan tankemæs-sig og kropslig aktivitet spiller sammen.Disse undersøgelser viser – kort fortalt – at manvha. scanning kan se, at hjernen i visse tilfældetrækker direkte på kroppen, når den skal tænke.Dette blev påvist ved, at de scannede personerikke skulle håndtere en genstand, men blot sepå den. Herefter skulle de tage stilling til, hvor-vidt der var tale om en menneskeskabt ellernaturligt skabt ting. Ved kategorisering af disseting, steg blodgennemstrømningen i områder afhjernen, der normalt forbindes med motorik. Iopgaver, hvor personerne blot skulle tage stil-ling til tings udseende, var der ingen aktivitet ide motoriske hjernecentre. Dette viser, at hjer-nen faktisk trækker på en motorisk viden, selv i en opgave vi umiddelbart vil opfatte som rensproglig, samt at den motoriske viden er af reelbetydning for, at folk kan løse opgaven.

Det nye fund har fået Christian Gerlach til atspekulere på de mere almene perspektiver vedundersøgelsen, da det jo hyppigt debatteres imedierne, hvad det betyder for børns intellek-tuelle udvikling, at nogle måske bliver mere ogmere fysisk inaktive mens andre slet ikke kansidde stille i skolen. Hvis der er en sammen-hæng mellem motorisk udfoldelse og læring, såantyder det nye fund, at motorisk udfoldelsemåske ikke kun er vigtig for, at børn kan siddestille i timerne, men også kan være af direktebetydning for udvikling af visse sproglige fær-digheder.

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE

Det Europaomspændende projekt “Den Sund-hedsfremmende Skole” under EU er i fuld gangi Vejle Amt. Baggrunden for projektet er, at sundhedsudgif-terne i den vestlige verden stiger eksplosivt, davi – lidt groft sagt – vælger en livsstil, der gøros syge. Hvis vi fik overskud til at vælge etsundere liv, ville vi blive mindre syge og der-med få en bedre livskvalitet. Projektet skullegerne bidrage til at give dette overskud.Projektet hører primært til i skolerne, men tan-kegangen skulle gerne smitte til forældre, bør-nehave, arbejdspladser, lokalmiljøet og andresteder. Formålet er udvikling af den enkelteelevs handlekompetence, så eleverne får bedreforudsætninger for at foretage de sunde valg. Et bredere formål er også, at alle menneskeraktivt skal kunne tage ansvar for deres egen til-værelse og foretage sunde valg for sig selv ogandre.Amtet deltager med 15 skoler, én af disse erTønning-Træden Friskole, en lille skole med125 elever.Man har i forbindelse med projektet igangsat en række spændende aktiviteter. Blandt andet erder indført et kvarters daglig bevægelse fra 1.-3.klasserne. Aktiviteterne – kaldet “rend-og-hop”– foregår udendørs, så længe det er muligt. Detkan for eksempel være forskellige typer af fange-lege, og også en inspirerende “Tarzan-bane” bli-ver flittigt brugt. Her kan børnene både hænge,kravle, gynge, svinge og gå armgang. Sidstnævnteer alle børnene helt fantastisk dygtige til.

Page 169: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

169

Den del af året, hvor vejret ikke er så meget tilden slags aktiviteter udendørs, anvendes skolensgymnastiksal til lignede og andre aktiviteter. Projektet involverer altså først og fremmest 1.-3. klasse. Men der er igangsat en del aktivite-ter, der skal få ringene til at brede sig i vandet.Det er blandt andet sket i form af, at hele sko-len opfordres til de 15 minutters ekstra aktivi-tet om dagen. Nogle 4. klasses piger underviserandre af skolens elever i rytmisk gymnastik ogto drenge fra henholdsvis 5.- og 6. klasse dyrkerjiujitzu, og underviser andre af skolens elever.På samme måde er både håndbold, fodbold ogbasket blevet afprøvet og udbredt, når de øvrigeelever end 1.-3. klasse 1-2 gange om ugen “haransvaret” for nogle fysiske aktiviteter.Skolen deltager hvert år i Skolernes Motionsløbog en fælles kommunal idrætsdag. Sidste årdeltog skolen i ABC, “Alle Børn Cykler”, medmange deltagere. Faktisk blev der sat en seddelop i fællesarealet om hvor mange cykler, derkunne tælles i cykelskuret for hver dag, og detinspirerede mange flere til at tage cyklen – ogsålærere…Om skolen kan mærke en øgning i koncentra-tionsevnen hos børnene, tvivler de på nuvæ-rende tidspunkt på. Men der er heller ikke sig-tet efter en her-og-nu-effekt, snarere en merelangsigtet. Projektets formål er primært at giveden enkelte elev handlekompetence således, athan eller hun selv kan foretage de sunde valg.En holdningsbearbejdelse er uden tvivl et nåetmål allerede, og samtidig kan skolen sige, at dehar fået utroligt glade og veloplagte børn, ogingen overvægtige elever.

MOTORIK PÅ PROGRAMMET

På Hasle Skole i Århus Vest indgår motorisktræning som en del af tilbuddet om special-undervisning. I børnehaveklassen bliver alle børn screenet ogder findes ud af, hvilke der har specielle behov. Fire timer om ugen er der så mulighed for atstimulere børnene på disse områder. Forløbet ergenerelt på et år, somme tider længere. De firetimer er fordelt på to motoriktimer og to timermed pædagogisk kinesiologi. Sidstnævnte metodeer endnu ikke så udbredt, men anvendes dog påflere af landets skoler. I disse timer er vægtenlagt på det sociale, at børnene trives både medsig selv og sammen med andre i en gruppe.Dette handler meget om at tilgodese børnenesom de små individer de er, med fokus på følel-ser og opbygning af selvtillid og selvværd. I den motoriske træning er drenge og piger hverfor sig. Det er forskellige behov de har, har detnemlig hurtigt vist sig.Pigerne, der har behov for stimulation på om-rådet, er de meget forsigtige piger med et oftenærmest selvudslettende væsen. Med dem lavesaktiviteter i gymnastiksalen, som kan bidrage til at give dem mere selvtillid. Det kan være iform af leg, dans og brug af redskaber. Alt det,de siger de ikke kan og ikke tør, får de at videat de kan, og de prøver og ser, at det kan degodt. De gentager og oplever succes. Også grup-per af piger i ældre klasser som for eksempelfungerer dårligt socialt, kan have gavn af pro-jektet med fysisk udfoldelse i fællesskab. Drengenes behov går ofte på det grovmotoriske– nogle gange også det finmotoriske. Men sam-tidig også på almindelig opdragelse, – motoriskog socialt. De skal lære at fungere i grupper ogat bruge andre “redskaber” i omgangen medandre mennesker end at sparke og slå.

Page 170: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

170

Den lærer, som står for den motoriske træning,er samtidig klasselærer for en 3. klasse. Her erder indgået såkaldte “motoriske aftaler”, somblandt andet går ud på, at enhver i klassen, nårsom helst han eller hun føler behov for det, mågå udenfor klassen og lave nogle øvelser, løbeen tur i skolegården eller tygge tyggegummi.Når der tygges tyggegummi aktiveres hjernen,og kroppens “vågentilstand” skærpes. Der erdog indført “tyggegummiregler” som siger, atdet ikke er tilladt at smaske, lave bobler ellertrække tyggegummiet ud af munden.På hver enkelt elevs bord står der vand i glas ogkande, for læreren er bevidst om, hvor vigtigtdet er, at børnene får tilstrækkeligt med vand iløbet af dagen. Så ofte foregår det sådan, at deelever, der går ud for at udfolde sig fysisk,tager sit glas med vand med og kommer stilleog roligt ind lidt senere uden at forstyrre deandre. Der er mange positive erfaringer med motorik-undervisningen og de øvrige tiltag på HasleSkole. Forløbene afhjælper børnenes problemerog det kan i høj grad mærkes på den indbyrdestrivsel på skolen. Sådanne tilbud bør være enfast del af specialundervisningen og en moto-risk screening af alle elever i de tidligere klas-ser er oplagt, når man kender til betydningenfor indlæringsevne, udvikling af sociale kompe-tencer m.v.

PROBLEMER MED SANSEINTEGRATIONHOS BØRN

Sanseintegration defineres som centralnerve-systemets evne til at modtage, organisere ogbearbejde sanseindtryk. 10-15 procent af alleskolebegyndere har flere af følgende sympto-mer: Nedsat grov- og finmotorik, perceptuelle,sproglige, adfærdsmæssige og indlæringsproble-mer.Det vestibulære system opfanger ændringer ihovedets stilling og bevægelse. Via de vestibu-lære nervebaner går stimuli ind og danner kon-takt til en række andre systemer, og får derforbetydning for både øjenmuskelkontrol, artikula-tion, balance og koordination, muskelspændingsamt integration af taktile stimuli.

Centralnervesystemets funktion er at modtage,integrere og svare på stimuli. Betingelserne her-for er:• en vis mængde stimuli• at centralnervesystemet integrerer disse

stimuli• at svaret herpå er hensigtsmæssigt (adaptivt)• at svaret efterfølges af en sensorisk regule-

ring (feedback).

Udvikling af sanseintegration er koncentreretom de første leveår. Indtil omkring syv-årsalderen er hjernen primært en “sansebearbejd-ningsmaskine”, hvor barnet udvikler sansemo-toriske funktioner, som bliver mere og merekomplekse. Sanseindtrykkene stimulerer cen-tralnervesystemet til at frembringe bevægelser,tanker og følelser, som er grundlæggende forvor opfattelse af os selv og vor personlighed. En sanseintegrationsforstyrrelse hos et barn erikke et medicinsk måleligt problem (blodprøve,EMG eller andet). Kun gennem observation afbarnet i dets normale bevægelser og adfærd, ogved hjælp af sanseintegrationsdiagnosticerings-tests, kan man vurdere barnets evne til at inte-grere sanseindtryk.Ofte mærkes problemerne først når barnet kom-mer i skole og konfronteres med “de grundlæg-gende færdigheder” som læsning, skrivning ogregning. Disse færdigheder er yderst komplice-rede og forudsætter et stærkt sanseintegrations-apparat. Symptomerne på sanseintegrationsproblemer ermangfoldige og forskelligartede. Børn henvisesofte til behandling og undersøgelse på grund affølgende:• Let afledelighed og hyperaktivitet/ekstrem

motorisk uro• Adfærdsproblemer• Sproglige problemer• Balance- og koordineringsproblemer• Indlæringsproblemer• Pubertetsproblemer

Page 171: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

171

Den nyfødtes hjerne modtager taktile, proprio-ceptive og vestibulære stimuli i stort omfang.Vi vugger dem, kærtegner dem, klemmer ogklapper. De adaptive svar ses i form af emotio-nelle udtryk som velbehag, ro og tryghed. Efterden første spædbarnstid bliver stimuli krafti-gere, – vi tumler med dem, og reaktionen bliverderefter. Vil vi dysse barnet ned, vugger vi detog taler sagte. Gennem leg får barnet ligeledes de sanseindtrykfra kroppen og fra tyngdekraften, som er nød-vendige for den motoriske og følelsesmæssigeudvikling. At lege i sand og vand, gynge, hoppe,rulle, rutche og klatre, giver en mængde taktile,vestibulære og proprioceptive indtryk. Barnetsudforsken af omgivelserne, stimulerer sanserneyderligere og de adaptive svar bliver mere kom-plicerede (fra at række efter ranglen som spædtil at kunne skrive sit navn som større barn).Helt ubevidst vælger barnet netop de aktivite-ter, der giver de nødvendige stimuli. Vi voksnebehøver ikke at rådgive barnet, blot vi giver detde rigtige muligheder, som tryghed, kærlighedog gode legemuligheder. Resten sørger barnetselv for. Netop derfor bør de rammer vi tilbyder voresbørn og unge rumme de udfoldelsesmuligheder,der skaber grundlaget for sunde og velfunge-rende børn. Allerede fra børnehave og de tid-lige skoleår bør der sættes ind med sanserum,sanseoplevelser, stimulering og opfølgning af,om behovene herfor er opfyldt.

SANSEINTEGRATIONSBEHANDLING

Bevægelsens store og helbredende betydningillustreres tydeligt af den sanseintegrations-behandling, der tilbydes på Småbørnscentret i Højbjerg. Her har en syvårig dreng med pro-blemer i form af dårlig koncentrationsevne, lavmuskelspænding, sproglige problemer og rum-retningsforstyrrelser gået til behandling i tomåneder. Efter klinisk observation og diversetests går behandlingen primært ud på at udfor-dre ham rent motorisk. Specielt er der tale omvestibulær og proprioceptiv stimulation.

Rent praktisk gøres disse ting blandt andet vedat lave små konkurrencer. For eksempel hvorhan ligger på maven på et rullebræt og skal køreom kap med terapeuten. Han bruger armene igulvet for at komme fremad. Herefter skal hankøre slalom, siddende på rullebrættet med enstav til at støde fra i gulvet. Så skal der leges“trillebør” – terapeuten går og holder drengensben i hænderne, han går på armene og skal sam-tidig spille bold med hænderne. Det går fint pårullebrættet, mens han ligger på maven. Densiddende øvelse er svær og kræver rigtig godbalance. Turen med ‘trillebør’ går godt nu imodsætning til i begyndelsen, hvor det sletikke var muligt, at få han op på hænderne. Bagefter kravler drengen op på en “hest”, derhænger ned fra loftet. På denne kan han gyngebåde frem og tilbage og fra side til side. Ved atsætte den store, gyngende “hest” i gang, skalhan lave trække og skubbe bevægelser. Når haner i gang med at gynge, skal han prøve først atslippe med den ene hånd, så den anden. Her-efter kommer han op at stå på “hesten” og prø-ver selv at sætte meget fart på. I løbet af de ovenstående øvelser har drengenfået stimuleret de proprioceptive og vestibulæresanser, ved at rulle og gynge, han har brugt sinbalance og han har fået styrket sin stabilitetover skuldrene. Det sidste vil medvirke til athan bedre vil kunne holde sine arme i forbin-delse med mange forskellige aktiviteter. Så er turen kommet til en “hinkerude” på tæppefliser. Her skal han både hoppe med spredte og sam-lede ben, samt koordinere et mønster, som tera-peuten viser ham. I løbet af denne seance taberhan koncentrationen og vil hellere “snakkeudenom” mens han hopper vilde hop, som hanvil have terapeuten til at gentage. Dette besvær-liggøres, da han ikke selv kan huske hvad hanviser hende fra gang til gang.På en stor trampolin laver drengen blandt andet“skihop” og “twister”, begge dele med terapeu-ten i hænderne. Hermed styrkes hans evne tilat krydse kroppens midtlinie. Dette er svært ogselvom han skal prøve at holde terapeutens blikimens, drejer hele kroppen. På vej til nogle lidtroligere aktiviteter i et andet lokale, kører dren-gen på et løbehjul for at styrke bl.a. balance ogkoordination.

Page 172: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

172

De roligere aktiviteter bliver tegning og klip-ning af et julehjerte. Han skal tegne med denene hånd og holde en skabelon med den andenhånd. Han klemmer krampagtigt omkring ska-belonen men det lykkes. Terapeuten trænerdrengen i at tage en blyant i hånden til “skrive-stilling” og igen kunne vende den om for atbruge viskelæderet i den anden ende. Dette kanikke helt lade sig gøre, uden at han skal brugebegge hænder. Da julehjertet bagefter skal klip-pes ud, foregår det i små klip ad gangen, hanhar svært ved at følge sine streger. Da hankentil sidst skal limes på, kniber det lidt med atfinde ud af, hvor limen skal på, men da hjertetendelig er færdigt, er hans begejstring så stor,at han flyver ud af døren med hjertet og skalhave det med hjem. Alt i alt har få måneders behandling givet dren-gen en meget bedre kropsforståelse, han tørmere og kaster sig glad og gerne ud i vildere og mere krævende aktiviteter, efterhånden somhan oplever, at han kan styre sin krop. Behand-lingen følges op i skolen og der er samtidig sketen væsentlig bedring af både koncentrations-evne, evne til at holde sig i ro og glæden vedbåde skolen og ikke mindst ved bevægelse. Skitsering af denne sanseintegrationsbehandlingskulle gerne give et billede af, hvad det har afbetydning for et barn, at det oplever stimuli ogsansning, kan bearbejde og påvirke egne evner –og ikke mindst den succes, der følger for barnet.

BEVÆGELSESKVALITET

Det er godt for mennesket at kunne bevæge sigubesværet og hensigtsmæssigt i forhold til deudfordringer, det møder. Derfor er det vigtigt at tænke på udvikling af kvalitet i forhold tilbevægelse. Bevægelseskvalitet udvikles gennemalsidig bevægelseserfaring og sansestimulering.Et hensigtsmæssigt bevægemønster er et resul-tat af en udvikling af sanser, af fysiske kvalite-ter og motorik. Denne udvikling påvirkes blandtandet af den bevægelseserfaring, det enkeltemenneske får mulighed for. Børn og unge er istadig udvikling. Der sker hele tiden ændringeri kroppen og i kroppens bevægelsesevne.

Flere og flere peger på, at kroppen er basis foral menneskelig aktivitet. Den er basis for syn-liggørelse af individet. Det kropslige er synligtfor alle og derfor er det meget vigtigt, at tilret-telægge forholdene således, at så mange sommuligt kan få mulighed for en kontinuerligudvikling af eget bevægelsespotentiale. Hvis alle børn og unge får gode og positive op-levelser med fysisk aktivitet gennem hele op-væksten, vil de allerfleste kunne mestre hvadder skal til, for at kunne deltage i de fleste soci-ale aktiviteter, som til enhver tid er vigtige foralle aldersgrupper.

KONKLUSION

Dagens barndom har bevæget sig væk fra bevæ-gelsen – med vores “ubrugte børn” til følge. Alligevel er 72 % af Danmarks børn medlem afen idrætsforening og 89 % dyrker regelmæssigmotion. Men den naturlige motion og bevægelsei dagligdagen er forsvundet – og 2 timer i idræts-foreningen om ugen er ikke nok til at holdekroppen sund og stærk. I de foregående afsnit har jeg forsøgt at beskrivedet skisma der eksisterer mellem vigtigheden afbevægelse, fysisk og sansemotorisk stimulationi hverdagen for optimale indlæringsforhold – også de faktisk forhold for børn og unge i hver-dagen. Det er ikke bare ønskeligt og nødvendigt, – deter vedtaget i Danmark ved Lov om Elevers ogStuderendes Undervisningsmiljø: At der skalvære et godt undervisningsmiljø, både fysisk,psykisk og æstetisk og at forholdene skal værebåde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvar-lige.

Page 173: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

173

For god inspiration hertil er det interessant atkigge på “Bunkeflo-modellen” fra Sverige. Kortfortalt går projektet ud på, at eleverne skal værefysisk aktive hver eneste dag. Aktiviteten skalvære med til at ændre børnenes inaktive livs-stil, så de bliver sundere børn. Bag projektetstår Bunkeflo idrætsforening og de kører det isamarbejde med Ängslättskolan i Bukeflostrand.Projektlederen er Per Gärdsell, som både erleder af idrætsforeningen og docent ved Uni-versitetssygehuset MAS i Malmø. Han har tid-ligere lavet en undersøgelse der viste, at tæt-heden i drengenes knoglemasse kunne udviklespositivt med mere idræt i 12-13-års-alderen,men at det på dette tidspunkt var for sent forpigerne… Derfor sætte man i projektet ind alle-rede i de yngste klasser; 2 timer om ugen harde idræt, 2 timer har de rytmik og 1 time omugen lærer de at lege ude. Hvert år studeresbørnene så grundigt: Der kigges på motorik,knoglemasse og på, hvordan fysisk aktivitetpåvirker astma, eksem, allergi og andre syg-domme. Inaktivitet skal ses som et misbrug af kroppenligesom rygning, alkohol og spiseforstyrrelser – og derfor er det også skolens ansvar. Rigtigmange steder indgår motorisk screening og træ-ning som en del af skolens tilbud, og en stadigudbygning heraf er yderst relevant. Som videnscenter for undervisningsmiljø pådanske skoler og uddannelsesinstitutioner ser videt også som en del af vores opgave at bidrage iprojekter omkring dette. Foruden at formidleråd, vejledning og gode idéer på vores hjemme-side, vil vi f.eks. kunne lave små eller størreprogrammer med øvelser, lege, inspiration ogviden, der vil kunne bidrage til mere bevægelsei børnenes hverdag.

Bevægelse og glæden ved bevægelse skal føre til en afbalancering af kroppen og dermed afindividet.Idrætslærer og bevægepædagog, Johan Borghäll.

DIVERSE ARTIKLER + LITTERATUR

Besøg hos selvstændig sanseterapeut i Århus,Hanne Vestergaard.Besøg hos Småbørnscentret, Højbjerg, Ruth Norling Schmidt og Kirsti Jacobsen,Ergoterapeuter.Interview m/Helle Svenningsen, Lærer,Tønning-Træden Friskole, Brædstrup, Vejle Amt.Interview m/Kirsten Kejser, Lærer, Hasle Skole, Århus.

Folkeskolen, 2001, “Skolens uderum”.Uddannelse, Undervisningsministeriet 1997“Kropslig intelligens”, Hans Bonde, OdenseUniversitet.Uddannelse, Undervisningsministeriet 1997“Kroppen – barnets forbindelse til verden”.Instruktørmagasinet “Krumspring”, DGI “Børnssanser og motorik”.Kjeld Fredens “Bevægelse, musikalitet og rytme-sans: Grundlaget for vores udvikling”.Tora Grindberg & Greta Langlo Jagtøien “Barn i bevegelse, fysisk aktivitet og leik i barne-hage og skole”.Gertrud Quist Lauritzen & John Ivan Maul “I begyndelsen var bevægelsen”.Ruth Norling Schmidt, “Sanseintegrations-problemer hos børn”.Københavns Universitet, www.ku.dk.Ungdom & Idræt, “Børn og bevægelse”, nr. 17,maj 2002.

Page 174: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

ET BUD PÅ FREMTIDEN

Page 175: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Af Steen B.Hansen – foreningsformand i Boldklubben Fremad Valby af 1904

Taurum per cornua prehende

VI VED

At inaktivitet og manglende bevægelse fører til fedme, hjerte-og karsygdomme etc.Gennem forskningsresultater og fortællinger fra gamle dageogså, hvorfor det er kommet så vidt.

På trods af al den viden, så er den sunde fornuft tilsyneladendesvær at have med at gøre, fordi der er stor forskel på at vide,hvad man bør gøre, og at gøre det.

KAN VI SKABE DEN BEVÆGELSE,VI ØNSKER?

“JA”, hvis vi vil ! Men det kræver omtanke og planlægning at give tid til krop-pen, og gøre os klart, at den kan give os nogle virkelige glæder, hvis vi tager os lidt af den.Udgangspunktet må være, at selvom vi alle er deltagere i enfortravlet hverdag, så må det være muligt at finde plads til 30-60 minutters bevægelse for både børn og voksne dagligt.

HVOR SKAL VI STARTE?

Selvom vi forældre, godt støttet af byplanlæggerne, i de seneste20-25 år har udført et organiseret bevægelsestyveri fra børnene,så er der mulighed for at vinde det tabte land tilbage.

Motiverne til tyveriet er mange:

“Hun kan ikke cykle derud alene, det er for farligt”“Der er for langt at gå – han kan ikke nå det”“Jeg har ikke tid til at vente på, at hun…”“Hun kommer så nemt til at svede”“Det er nemmere at hente hende”“Det er så besværligt med bus og tog”“Bilen er vores eneste mulighed for at være lidt sammen”

Alle udsagnene, og den følgende transport i bil, er udtryk foren misforstået godhed hos forældrene og fører kun til, at deimplicerede børn bliver mere og mere ubehjælpsomme. Resultatet er alt for mange tilfælde af fedme og dårlig motorikhos børn og unge.

HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGER DER EN FAMAKTOP

Page 176: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

176

Hvorfor:

Tør vi ikke kræve af vores børn, at de skalbevæge sig meget mere, end de gør?Viser vi ikke i meget højere grad børnene,hvordan man overlever som cyklist?Kræver vi ikke, at by- og boligplanlæggerneskal tænke i børnehøjde?Stiller vi ikke krav om, at skolegårde, torve ogpladser skal kunne anvendes og motivere til leg,bevægelse og ikke kun stilleleg på cafe?

Spørgsmålene er mange, svarene kan lade ventepå sig, vi må bruge ventetiden på at komme igang.

Når børnene og de voksne, på den ene elleranden måde, er nået frem til idrætsforeningen,er der gjort klar til kampen.

FC IDRÆTSFORENING MOD BK INAKTIVITET

Rundt i hele landet står der idrætsfaciliteter ogventer på at blive brugt døgnet rundt.De seneste undersøgelser viser, at andelen afvoksne (fra 16 år), der dyrker idræt i idrætsfor-eninger, udgør 34 % af befolkningen.Der er plads til flere børn og voksne i de14.000 danske idrætsforeninger, og som talleneviser, er der kunder nok.Aktivitetsønskerne hos de kommende forenings-aktive voksne ligger inden for kategorierneaerobic, styrketræning, dans og jogging etc.Men er de eksisterende foreninger parate til atåbne for nye aktiviteter, eller skal der opstå heltnye foreninger/aktivitetsfællesskaber?Nej, vi har ikke brug for flere foreninger, mensnarere, at de eksisterende får støtte til atkomme helt frem i skoen.

DET GODE FORENINGSLIV – ÅR 2003

I “min egen” snart 100-årige fodboldklub har vitaget konsekvensen af, at fodbold ikke rækker tilet helt idrætsliv, fra vugge til krukke, for alle.

Ud over fodbold udbyder vi en lang rækkeidrætsaktiviteter, der kun lever, så længe der eraktive, altså ingen kunstig åndedræt til hensyg-nende aktiviteter.I bestræbelserne på at få vores medlemmer til at udvide deres bevægelsesrepertoire og rekrut-tere nye medlemmer bl.a blandt mange af voresforældre, der alligevel er til stede under børne-træningen, er vi stødt på nogle helt “nye”ønsker om rettigheder fra de kommende med-lemmer, som vi skal leve op til.

Retten til at:

Være uregelmæssigVores medlemmer vil gerne dyrke idræt, når deeller deres idrætskammerater har tid, det bety-der, at vores faciliteter skal være åbne døgnetrundt, og bruges døgnet rundt.Udøve straks demokratiMedlemmerne kan ikke altid vente på, at enbestyrelse bliver kaldt sammen, derfor har vigivet os selv ret til at træffe flere og flerebeslutninger ved hjælp af hurtigere kommuni-kation, især e-mail har været en hjælp.Afstemninger bliver lagt ud på vores hjemme-side, og beslutninger træffes.Øge tilgængelighedenRekvisitterne skal være de bedste, og tilgænge-lige, så de motiverer til brug. Det er dyrt, mendet giver en god stemning, at der skabes opti-male rammer.Dyrke midlertidighedenVi tør “lukke” aktiviteter, når der ikke er inter-esserede brugere, og dermed gøre plads til nyeaktiviteter.Være i mange fællesskaberVores medlemmer har fået fornyet deres idræts-horisont. Fra kun at spille fodbold på veteran-holdet til at deltage på serie 3-holdet i bordten-nis er der ikke så langt, når tilbuddet er ligeinde ved siden af. Det har skabt nogle mødermed nye medlemmer udefra og en større forstå-else og respekt for aktiviteterne.Påtage sig ansvarDet enkelte medlem oplever en øget grad afansvar, fordi han kun selv har ansvar for, ataktiviteterne lykkes, og at der bliver ryddet opbagefter.

Page 177: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

177

FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I FORENINGSLIVET

Alle hiver og slider i familien, det gør vi også ifodboldklubben. Begge forældre har overarbejde, og når de kom-mer hjem, så render den ene til det og denanden til det.Børnene har dagen igennem været i en storovergangsperiode.Fra familien – skolen – fritidsordningen – selv-organisering/foreningen – til familien, og så for-fra næste dag.Derfor anser vi det for vores opgave i forenin-gen at hjælpe med at samle familien på et akti-vitetssted.Det, vi har vænnet os til at gøre, har ikke værettilstrækkeligt.Vi skal i de kommende år give vores medlem-mer – familier, børn og unge – større mulighedfor at vælge at deltage i nye aktiviteter på tværsaf de nuværende rigide opdelinger og andre for-hindringer.Til at løse opgaven skal idrætsforeningen havehjælp, gerne i form af støtte til udviklingsiniti-ativer, men ligeså gerne øget støtte til faciliteterog daglig drift.Derudover kræves det, at idrætsforeningen slårfantasien til, når der skal tænkes i, hvordanman kan motivere 2-3 generationer til at motio-nere sammen og hver for sig på samme aktivi-tets-center.Som ramme for det nye aktivitetscenter har vivalgt navnet:

FAMAKTOPEN (FAMILIE-AKTIVITETS-OPLEVELSE)

[fa’mak’top]“et afgrænset levested for mennesker, der kræverbevægelse som et levevilkår i dagligdagen”

Endnu et BKO (Bevægelses Klart Område) menfor hele familien og er placeret i “nærmiljøet” i tilknytning til idrætsforeningen eller i skole-gården. Famaktopen er i familie med Lokale- og

Anlægsfondens udviklede træningspavillon,DIF’s lillebrorbane og de mange opsatte basket-kurve, forskellen er blot, at hele familien fraung til gammel kan være med, når famaktopenafprøves, og er en del af bylivet.

I dansk by- og boligplanlægning sættes det godeliv oftest lig med arbejde, funktionelle boligområ-der, en god bolig, familieliv og naboskab, organi-serede fritidsaktiviteter, pæne omgivelser og endosis kultur. Det kan være rigtigt for nogen, menafgørende er, at bylivet må føles som socialtmeningsfuldt for den enkelte.John Pløger, 2002.

Famaktoperne skal:• placeres overalt i byen/landet, der er rigelig

plads på stort set alle idrætsanlæg og i skole-gårde

• få børn, unge og ældre til at bevæge sig forat afprøve dem

• bruges af alle døgnet rundt, derfor er deoplyste

• udvikle nye måder at bevæge sig på, nye spil• være billige at anlægge og tage udgangspunkt

i de eksisterende terrænmuligheder• styres af interesserede idrætsforeninger og

deres instruktører• tage kampen op mod “Mc Donalds” lege-

pladser, der kobler mad og bevægelse• få folk til at bruge slogan som “fed tur til

famaktopen” eller…• kæmpe mod hinanden i udviklingen af nye

måder at skabe idræt påetc.

HVAD NU?

Slut fra det aktive foreningsliv. Eksempler påFamaktoper og udviklingsplan ligger i skuffenklar til brug.

ANBEFALING

Jeg synes, at antologien skal blive andet end enfesttale, vi må holde hinanden fast på, at derskal ske noget derude.

Page 178: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE

Børn og unge i bevægelse

– perspektiver og idéer

Antologi udgivet i forbindelse med udred-

ningsarbejdet om “Idrættens sundhedsmæssige

og uddannelsesmæssige dimension”

Udgivet af:

Kulturministeriet

Postboks 2140

Nybrogade 2

1015 København K

Tlf.: 33 92 33 70

Fax: 33 91 33 88

E-post: [email protected]

Hjemmeside: www.kum.dk

Juni 2003

Teksten kan bringes frit med angivelse af kilde

Grafisk produktion: Kontrapunkt

Flere eksemplarer kan rekvireres fra

Kulturministeriet

Oplysningen

Postboks 2140

Nybrogade 2

1040 København K

Tlf.: 33 92 35 00

ISBN: 87-7960-041-7

Elektronisk udgave:

ISBN: 87-7960-042-5

Page 179: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE