Af Ib Roslund

■ På EU-topmødet i Bruxelles fre-dag den 29. oktober bakkede EUsregeringsledere op om forslagenefra EU-præsident Herman vanRompuys såkaldte task force.

For at nå frem til Rompuys øn-ske om en økonomisk regering iEU, fore slår Task forcen bl.a., at al-le EU-lande kan få økonomiskesanktioner, hvis de ikke opfylderEUs krav til den økonomiske po -litik, samt at EU skal have førsteudkast til landenes finanslove tilsendt flere måneder, før de behandles af de nationale parla-menter. Tiltagene vil efter alt at dømme kræve justeringer afLissabon-traktaten, men stats -minister Lars Løkke Rasmussen

mener ikke, det kræver folkeaf-stemning.

– Topmødet har givet Rompuyden opgave at arbejde videre medforslag til strammere EU-styring aflandenes økonomiske politik, mensamtidig for alt i verden undgå fol-keafstemninger, lød reaktionenstraks fra Søren Søndergaard,medlem af EU-parlamentet forFolkebevægelsen mod EU.

– Vi finder det uacceptabelt, atvælgerne ikke spørges, om de vilunder forstærket EU-styring. Der-for ønsker Folkebevægelsen en vej-ledende folkeafstemning, hvor be-folkningen bliver spurgt, om de erenige i, at flere og flere beslutnin-ger om Danmarks økonomiske po-litik flyttes fra Folketinget til EU.

Næste dag blev Folkebevægel-

sens landsmøde indledt med op-læsning af en udtalelse fra det af-gående forretningsudvalg, hvoridet bl.a. hedder:

”Folkebevægelsen mod EU erdybt forarget over, at et flertal af Folketinget tilsyneladende vilsige ja til, at Lissabontraktatenændres. (...) Vi opfordrer Folketin-get til at spørge den danske be-folkning, om der forsat skal over-føres magt til EU på det økonomi-ske område.”

Ansvarsflugt påChristiansborgUmiddelbart er der ikke tegn på,at Folketinget vil spørge befolknin-gen om de nye magtbeføjelser tilEU. Om det ændrer sig, når tilta-gene bliver mere konkretiseret på

EU-topmødet den 16.–17. decem-ber, må tiden vise.

Imidlertid vil S og SFs partilede-re, Helle Thorning-Schmidt og Vil-ly Søvndal, gerne have sendt rets-og militærundtagelserne til folke-afstemning for at få dem afskaffet,hvis de to kan danne regering ef-ter et valg. Det fremgår af deresEU-handleplan, der blev offentlig-gjort sidst i november.

–Når de EU-begejstrede parti -ledelser har travlt med at afskaffevores undtagelser, så handler det ivirkeligheden om ansvarsflugt. Enafskaffelse af retsundtagelsen bety-der, at politikerne på Christians-borg ikke længere ville have hånd ihanke med – og det samme ansvarfor – retspolitikken og vores rets-sikkerhed. Det samme gælder na-

turligvis ved en afskaffelse af denmilitære undtagelse, som vil place-re beslutninger om forsvar og mili-tær i Bruxelles. Det kan så ses i ly-set af, at EU-landene bl.a. er blevetenige om at ”forpligte medlemssta-terne til en gradvis forbedring afden militære kapacitet”, som derstår i Lissabontrakaten, siger tals-person for Folkebevægelsen DitteStaun om S-SF planen.

– Der er ingen gode grunde tilafstemninger om undtagelserne.Derimod ser vi meget gerne, at politikerne tager ansvar og spør-ger befolkningen om den under-minering af euroundtagelsen, somden gradvise afgivelse af selv -bestemmelse over finanslov ogøkonomisk politik er et klart udtryk for.

Læs i øvrigtLederen af Rina Ronja Kari:Nye udfordringer

Side 2

Danmark reelt foran EUmed forbud mod slavesexLøgne bruges somargument for afskaffelse af retsundtagelsen

Side 3

Støt traktat-retssagenmod regeringenLandsindsamling iværksatefter afvisning af fri proces

Side 4

Hvordan bekæmper visocial dumping?Replik af Finn Sørensen fra Fagbevægelsen mod Unionen

Side 4

Tyrkiet på vej mod EU-medlemskab?Mange tyrkere har mistetinteressen for EU

Side 5

EU-opgør med gratisuddannelse til alleMed Bologna-processenbaner EU vej for merebrugerbetaling

Side 5

Samling og fornyelseLandsmødet gav nyevedtægter og ny ledelse

Side 6

Folk i Bevægelse ønskeralle læsere

Glædelig jul og godt nytår!

FOLK iBE VÆGELSE

D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n

Nr. 6. December 2010

U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U

Folkebevægelsen kræver folkeafstemning om traktatændringerog fortsat overførsel magt til EU på det økonomiske område

Søren Søndergaard kaldte statsministerens accept af EU-præsidentens økonomiske regering for “fifleri med euro-undtagelsen” og “udsalg af økonomisk beslutningsret til EU” fra talerstolen på Folkebevægelsens landsmøde. Foto: Per Nielsen

Spørg befolkningen om EU skal have mere magt!

ke, hvorledes store fødevarevirk-somheder og kongelige er blandtnogle af de største modtagere aflandbrugsstøtten.

Som konsekvens af den nyedom fra EU-domstolen har man iTyskland og Irland valgt at fjerneoffentliggjorte lister med støtte-modtagere fra internettet. Hjem-mesiden www.farmsubsidy.org ,som løbende afdækker historierom hvordan landbrugsstøtten istor grad misbruges, har dog valgtikke at fjerne deres lister oversamtidige modtagere af landbrugs-støtten fra EU. Folkene bag sidenkritiserer den nye dom for at bety-de mindre gennemsigtighed.

Budgetforhandlingerbrudt sammen Det er endnu ikke lykkedes forEU-parlamentet og Ministerrådet(de 27 medlemslande) at nå fremtil et budget for næste år. Forhand-linger brød totalt sammen nattentil tirsdag den 16. november.

– Der er ingen aftale, udtalte

en talsmand for det belgiske for-mandskab efter 15 forsøg på atsikre en aftale siden torsdag, hvorforhandlingerne første gang brødsammen.

Budgetforhandlingerne foregårefter en ny procedure, fordi Lissa-bon-traktaten er trådt i kraft. Der-med er EU-parlamentet dennegang inddraget på lige fod medmedlemslandene i beslutningenom næste års EU-budget.

Forhandlingerne brød i førsteomgang sammen på grund af ue-nigheder om størrelsen på budget-tet. Mens EU-parlamentet ønskeren stigning på 5,9 pct. af EU-bud-gettet, har flere medlemslande,hvor store nedskæringer i de of-fentlige budgetter i øjeblikket eren realitet, allerede indikeret at deanser en stigning på 2,9 pct. somgrænsen under de nuværendeøkonomiske forhold.

Forhandlingerne brød endeligtsammen på spørgsmålet om, hvor-dan forhandlingerne om budget-tet skal foregå fremover. Traktatenud stikker rammerne, men kon -

kretiseringen – magtbalancenmellem Rådet og Parlamentet – er de to institutioner uenige om.Et stort set enigt Parlament frahøjre til venstre står sammen om, at EU skal have flere penge og at parlamentet skal have meremagt.

EU-kommissionen vil nu værenød til at starte processen forframed et nyt udkast til et budget,der vil blive efterfulgt af en nyrunde af forhandlingerne med regeringslederne i december.

EU fastholderbomuldsfarmere i fattigdom En ny rapport afslører hvordanEUs landsbrugsstøtte fastholdervestafrikanske bomuldsfarmere ifattigdom.

Alt imens Doha-forhandlinger-ne, i denne uge, træder i ind i deres tiende år, afslører en ny rap-port udarbejdet af Fairtrade Foun-dation, hvordan bl.a. EUs land-brugsstøtte fastholder verdens

fattigste bomuldsfarmere i fortsatfattigdom.

Rapporten viser, at USA, Kina,Indien og EU de seneste 10 år tilsammen har givet over 217 milli-arder kroner i landbrugsstøtte tilproduktion af bomuld i deres egnelande. Som konsekvens heraf er deinternationale markeder blevetoversvømmet af bomuld og dethar resulteret i, at den globale prispå råstoffet er blevet presset ned,især i Vestafrika.

Dermed er bønder og deres familier i de fire største bomulds-producerende lande i Vestafrika,Benin, Burkina Faso, Tchad ogMali gået glip af vitale indtægter.Alle fire lande er allerede rangeretblandt de 35 lavest placerede lan-de på FN’s udviklingsindeks.

I budgettet for 2011 lægges derop til, at landbrugsstøtten skal for-blive på de nuværende ca. 410 mil-liarder kroner. Til sammenligningbeløb de samlede anlægnings -omkostninger for hele Storebælts-projektet sig til 21,4 milliarder kro-ner (1988-priser).

Folk i Bevægelse nr. 6/20102

LEDEREN

Af Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

■ I ugernes efter Folkebevægelsen mod EUs landsmødekunne man følge nogle spændende udtalelser fra EUspræsident – I ved ham der, som ingen kan huske navnetpå, men som skriver digte og er udpeget af EUs ledere pået lukket møde.

Han sagde blandt andet (citeret frit fra hukommelsen),at Euroen er inde i store problemer, og at hvis man ikkefår styr på den store gæld i Eurozonen, så kan det betydeenden for Euroen – og for hele unionen.

Se, det er jo ikke de værste nyheder at få som EU-mod-stander. Så kan vi jo nedlægge arbejdet og bare vente lidtendnu. Det er ganske vist ikke et kønt syn at følge, hvor-dan man forsøger at begrænse gælden rundt omkring –ved kraftige nedskæringer og forringelser af velfærden.Men hvis der bagefter kommer en nedlæggelse af Unio-nen, ja, så lyder det jo som en lovende fremtid.

Men inden vi nedlægger arbejdet, må vi hellere lige setil, at resultatet ikke i stedet bliver, at EU tiltager sig end-nu mere magt. På landsmødet den 30. og 31. oktober ved-tog vi en udtalelse, hvor vi kraftigt opfordrede Folketingettil at sige fra over for, at EU skal bestemme mere af voresfinanspolitik. Desværre lyttede Folketingets politikere ikketil os. I stedet vedtog de at acceptere, at EU kan give os bø-

der, hvis vi ikke følger EUs økonomiske regler. Desudenskal finansloven fremover forbi EU, før Folketinget får dentil behandling. Alt dette på trods af vores Euro-undtagelse.

Det bliver spændende at se, om Folketinget bare vilmakke ret, når EU kommer med nogle anbefalinger til fi-nansloven. Tidligere har vi jo især set anbefalinger om atændre efterlønnen eller skære i velfærden. Vil Folketin-gets politikere så stå ved egne valgløfter frem for at følgeEU eller bøjer de sig? Dette bliver et spørgsmål, som vi måfølge opmærksomt i Folkebevægelsen mod EU, og som viikke skal forpasse en chance for at gøre opmærksom på.

■ I skrivende stund er forhandlingerne om EUs budgetfor næste år så gået i stå og udskudt til et møde i decem-ber. Det er åbenbart bl.a. Danmarks skyld, fordi vi ikke vil-le acceptere en kæmpe stigning i EUs udgifter (og dermedi vores tilskud til EU). EU-parlamentet og EU-kommissio-nen ville nemlig øge EUs budget med 5,9 pct., hvilket ertemmelig meget i disse tider med konstante besparelser ivelfærden. En del lande har sagt fra over for det, og der-med er forhandlingerne gået i hårdknude. Men mon ikke,at de ender med at finde en løsning, hvor EU i hvert til -fælde får øget deres budget noget.

Det økonomiske spørgsmål om EU-medlemskabet er ivirkeligheden meget interessant. Vi påviste for en del år

siden, at det er en underskudforretning at være medlem –Danmark giver et højere tilskud, end vi får tilbage i form afstøtteordninger. Dermed er påstanden om, at vi ikke har rådtil at stå udenfor i hvert tilfælde død. Men det er klart, athvis vi nu havde syntes, at EU var et godt projekt, så havdede fleste af os nok ikke haft noget imod, at Danmark også bi-drog økonomisk.

Vi har mange opgaver som EU-modstandere, på trods afpræsidentens løfte om en måske snarlig nedlæggelse af EU.Det stod også helt klart på landsmødet, hvor årsplanen blevgodt fyldt op med ideer, temaer og forslag til arbejdet detkommende år. Men med et EU i rivende udvikling, der kon-stant tiltager sig mere magt, og som altid har gang i mangeting – ja, så er det ikke så mærkeligt, at også EU-modstander-ne får travlt. Det dejlige er, at vi står stærkt på mange områ-der, og at der er mange emner, som befolkningen vil væreenige med os i.

Nye udfordringer

Tobias Clausen, Maj Aslett-Rydbjergog Ib Roslund

Mindre gennem -sigtighed ilandbrugsstøtte En dom for EU-domstolen betyder,at det ikke længere er tilladt at of-fentliggøre navne på enkelte land-mænd, der modtager landbrugs -støtte. Et nederlag for gennemsig-tigheden mener kritikere, herun-der Søren Søndergaard, som føreren konstant kamp for mere åben-hed og gennemsigtighed i EU-bud-gettet.

Offentliggørelsen af navne ogadresser på enkelte landmænd,krænker deres ret til privat livetsfred. Det fastslår en ny dom fraEU-domstolen. Dermed har kam-pen for mere gennemsigtighed i,hvem der modtager EUs lands-brugsstøtte, lidt et nederlag.

Det har siden 2007 været obli-gatorisk at offentliggøre navne påalle modtagere af EUs landbrugs -støtte. Det har betydet, at journali-ster siden hen har kunnet afdæk-

STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk

Foto: Karl-Johan Hjertström

NYT FRA PARLAMENTET

3Folk i Bevægelse nr. 6/2010

Ajour

Grønt lys tilmindre demokrati

Et flertal i Folketingetstemte 9. november fordansk støtte til, at Frank-rigs præsident må udpegeto medlemmer af EU-par-lamentet frem til 2014. – Det er en skandale, sigerMEP Søren Sønder gaard.Kilde: folkebevaegelsen.dk

16 år medregnskabsrod

EUs revisorer fremlagde 9. november deres rapportom EUs regnskaber for2009. Den konkluderer –for 16. år i træk – at regn-skaberne er fyldt med fejlog betegner det som ”uac-ceptabelt og utilfredsstil-lende”. Kilde: Altinget.dk

20 milliarder til EUDanmarks bidrag til EUnår nye højder i 2011, hvor20,055 milliarder kro nersendes ned til regnskabs -rodet i Bruxelles. Detfremgår af Finans loven.Kilde: Arbejderen

Hæmsko iAfghanistan

Kai Vittrup kritiserer EUsrolle i Afghanistan. “Medden træghed, der er i EU-systemet, så ville krigenvære slut, før der komgrønt lys fra Bruxelles tilvores forslag”, siger dentidligere leder af EUs poli-timission i landet og be-tegner FN som “langt me-re smidig og effektiv endEU”.Kilde: Politiken

Norge: 62,2 pct.nej

I alle dele af Norges geo-grafiske og politiske land-skab er der flertal modEU-medlemskab, viserden seneste måling fraSentio. Kun 28,6 pct. vil sige ja.Kilde: Nationen.no

Nyt fra EU-frontenHver dag er der friske nyheder om EU på Folke-bevægelsens hjemmesidewww.folkebevagelsen.dk.Her kan du også abonnerepå et ugentligt nyheds-brev, som udsendes viaemail.Kilde: folkebevaegelsen.dk

Støt retssagGiv et bidrag til lands -indsamlingen.Se side 4.

Af Sengül Köse

■ Til daglig læserjeg statskundskabved KøbenhavnsUniversitet, og stu-diet er generelt me-get teoretisk funderet. Et praktik-ophold ved Europa-Parlamentet iBruxelles var derfor den perfektemulighed for mig for at kommehelt tæt på europæisk politik, ogbruge det, man har lært fra studiet.

Europa-Parlamentet er en ar-bejdsplads, som evigt er på farten.Med udvalgsmøder, gruppemøder,plenarsamlinger og andet har mansom praktikant mulighed for at fåindsigt i det politiske systemsfunktion. Som praktikant for MEPSøren Søndergaard følger jeg ud-valgene for udenrigspolitik og in-ternational handel. Udvalgsarbej-det giver praktikanten mulighedfor at formulere ændringsforslag

til resolutioner eller betænkningerog lave eventuelle opdateringer iforbindelse med pressearbejdet påkontoret. Endvidere sidder mansom praktikant på første række,når EUs største udfordringer skalløses. Senest i udenrigsudvalget erder blevet vedtaget en ny EU-stra-tegi i forhold til krigen i Afghani -stan, hvor Unionens højtståenderepræsentant for udenrigsanlig-gender og sikkerhedspolitik,Cathe rine Ashton, også deltog iden heftige debat.

Alt i alt vil jeg varmt anbefalestuderende at søge praktik i Euro-pa-parlamentet og hos Folkebe-vægelsen mod EU. Her får man engod portion kritisk viden om EUsinstitutioner og virke med i ryg-sækken. Samtidig bliver teori kom-bineret med praksis, og du får rigmulighed for at skabe venskaberog et netværk, som du kan dragefordel af i fremtiden.

■ Danmark vil snart blive deteneste sted i Europa, hvor det ertilladt at købe sex af en sexslave.Det budskab har MEP BrittaThom sen (S) længe haft travlt medudbrede.

”Et retsforbehold fra 1993 står ivejen for vores deltagelse i denfælles europæiske kamp for atkomme menneskehandlen til livs.Vi ved, at der også findes mangehandlede kvinder i Danmark, ogdet ærgrer mig grænseløst, at deikke også bliver hjulpet af det nyedirektiv. Vores særstatus hjælperderimod bagmændene og giverdem et helle, hvor de stadig kandrive deres særdeles indbringendeforretning. Det kan kun gå forlangsomt med at få retsforbehol-

det afskaffet,” skrev hun i septem-ber om et nyt direktiv, som EU-parlamentet efter planen skulleførstebehandle inden årsskiftet.

Men Danmark vil ikke kommebagud på spørgsmålet om forbudmod slavesex. Det er i realitetenfor længst forbudt herhjemme.

”Der vil efter omstændigheder-ne kunne straffes for (medvirkentil) overtrædelse af andre bestem-melser i tilfælde, hvor en personmodtager seksuelle ydelser fra etoffer for menneskehandel medfortsæt til (f.eks. med viden om el-ler hvis det anses for overvejendesandsynligt), at den pågældendeudfører ydelserne under tvang mv.Det drejer sig navnlig om straffe -lovens § 216 (voldtægt) og § 217

(samleje opnået ved anden tvangend vold eller trussel om vold)”,skrev daværende justitsministerLene Espersen til Folketinget alle-rede for over to år siden.

Groft sagt kan slavesex alleredei dag straffes som voldtægt efterdansk lov. Et flertal i Folketingetarbejder på en yderligere præcise-ring i en selvstændig lov, som for-byder køb af sex med ofre formenneskehandel.

Menneskehandel er naturligvisandet end slavesex. Det er f.eks.også import af og handel medmennesker, som tvinges til andreydelser end prostitution. Det vilEU-direktivet forbyde. Men det erogså allerede forbudt i Danmark.Menneskehandelsdirektivet omfat-

ter også tiggeri, hvor dansk lov ik-ke direkte taler om menneskehan-del i den forbindelse. Men ogsåher er det allerede forbudt i Dan-mark. Strafferammerne kan mu-ligvis ende med at blive større ellermindre end i Danmark. Men nårdet gælder slavesex, så tegner dettil, at dansk lov vil straffe hårdereend EU.

Britta Thomsen har til gengældret i, at menneskehandel – ogsåkaldet trafficking – er et grænse -overskridende problem. Men detoverskrider også EUs grænser.Derfor opfordrer Folkebevægelsenmod EU til, at den internationaleindsats mod trafficking styrkes idet arbejde, der allerede foregår ibl.a. FN.

Danmark reelt foran EU med forbud mod slavesexLøgne bruges som argument for afskaffelse af retsundtagelsen.Den forhindrer ikke dansk kriminalisering af menneskehandel, ogkøb af slavesex har længe været strafbart i Danmark

MEP Britta Thomsen (S) mener, at de grænseoverskridende

problemer med trafficking skal løsesaf EU. Folkebevægelsen mener, atløsningen på inter nationalt planskal være international gennem en styrkelse af den indsats, som

bl.a. FN længe har ydet. Foto: UN Photo/Martine Perret

Praktik i Bruxelles?Vil du være med til at sikre en kritisk debat om EUspolitik? Ønsker du at opleve arbejdet og livet omkringEU-institutionerne i Bruxelles?

Så tag i praktik i foråret 2011 for Søren Søndergaard MEP på Folke-bevægelsens kontor i EU-parlamentet.

Vi søger 1 praktikant indenfor følgende 3 arbejdsområder– Kommunikation og pressearbejde– Klima og miljø– Euro- og finanskrise

Praktikperioden er som udgangspunkt fra ultimo januar til mediojuli 2011

Ansøgningsfristen er den 6. december 2010.

Læs hele opslaget på www.sorensondergaard.dk

I praktik hos Søren Søndergaard i Europa-Parlamentet

Folk i Bevægelse nr. 6/2010

REPLIK

Af Finn Sørensen

■ Efter EUs udvidelse med en række øst-europæiske lande 1. maj 2004 har spørgs-målet om social dumping presset sig på ide”gamle” medlemslande. Da fransk-mændene stemte nej til “Forfatningstrak-taten” i 2005, spillede frygten for invasionaf underbetalt arbejdskraft en stor rolle.

Frygten viste sig at være velbegrundet,også i Danmark. Hver dag ser vi nye ek-sempler på, at østeuropæiske arbejderebliver groft udnyttet. Det breder sig til flere og flere brancher. Det er en trusselmod løn- og arbejdsvilkår på hele arbejds-markedet og mod vores velfærdssystem.Når arbejdskraft til halv pris (eller mindre)bliver normen, så er der ikke råd tilvelfærd.

Fremskridt ved OK2010Derfor er det positivt, at de faglige ledereer begyndt at tage problemet alvorligt. Det så vi ved overenskomstforhandlinger-ne i 2010, hvor det lykkedes at kommeigennem med krav om adgang til lønoplys-ninger og hurtigere sagsbehandling vedmistanke om løndumping. I S og SFs oplæg

om “Fair Løsning” er der også gode forslagtil, hvordan vi kan bekæmpe socialdumping.

Kædeansvar i overenskomsterneDe foreslåede løsninger bevæger sig indenfor rammerne af EU-reglerne. Der er fak-tisk også nogle muligheder, vel at mærkeuden at vi behøver gå på kompromis medvore faglige principper i form af “almen -gøring” af overenskomsterne, eller lovgiv-ning om mindsteløn.

Det er således ikke ulovligt, hvis over-enskomstparterne aftaler et “kædeansvar”,hvor medlemmer af arbejdsgiverforenin-gen kan gøres økonomisk ansvarlig for løn-og arbejdsvilkår hos underentreprenører-ne. Det må nødvendigvis blive et hoved-krav ved næste overenskomstforhandling i2012 sammen med andre krav, der kanstyrke arbejdsgivernes interesse i at udbre-de overenskomstdækningen til alle under-leverandører.

BestilleransvarFolketinget kan også gøre meget. Der kanindføres et “bestilleransvar”, som sikrer, atenhver virksomhed, der bestiller en tjene-

steydelse, kan gøres økonomisk ansvarligfor retmæssige krav om løn, skat og ar-bejdsmiljø hos leverandører og underleve-randører. Folketinget kan vedtage langtskrappere krav til registrering, give fagfore-ningerne adgang til arbejdspladserne for atkontrollere lønsedler og ansættelsforhold,tilføre flere ressourcer til Skat og Arbejds-tilsyn og indføre strengere straffe for ar-bejdsgivere, som ikke overholder reglerne.

Det vil alt sammen bidrage til at ændrekulturen, således at bygherrer og bestillereaf tjenesteydere i højere grad benytter sigaf virksomheder, der har orden i sagerne.

Et utal af indgrebMen der skal mere til, hvis vi for alvor vildæmme op for den sociale dumping, derer en følge af EUs indre marked. Især sidenden såkaldte “EF-pakke” i 1986 har EUgennnem et utal af forordninger og direk-tiver begrænset landenes ret til selv at be-stemme skatteregler og regler om social-og arbejdsmarkedspolitik, med det formålat fremme den “frie bevægelighed”. EF-Domstolen har også gjort sit gennem enstribe domme i 2007–2008 (Viking-Line,Laval, Rúffert og Luxembourg). Gennem

disse domme blev det udtrykkeligt forbudtfor fagforeningerne og medlemslandene atstille krav om lige vilkår, når det gælderudstationerede arbejdere.

EU-regler må ændresDerfor må Danmark kræve ændring afEUs regler på nogle helt afgørende punk-ter: Skattefordelene for udstationerede ar-bejdere skal ophæves. Laval-dommen skalomstødes gennem en ændring af udstatio-neringsdirektivet, så vi genvinder retten tilat konflikte for nøjagtig de samme løn- ogarbejdsvilkår for udstationerede arbejderesom for danske. Der skal indføres en “so -cial protokol”, som foreslået af EFS (Euro-LO), så det en gang for alle slås fast, at fag-lige og sociale rettigheder er overordnetEUs regler om fri bevægelighed.

Det er ikke nogen let opgave. Stærke ka-pitalinteresser og de fleste regeringer – in-klusiv VKO – vil modarbejde dette af almagt. Det er blot endnu en grund til atskifte regeringen ud og presse på, for atændring af EU-reglerne på dette områdebliver en del af den ny regerings politik.

Stop social dumping er overskriften på en faglig landskonference den 2. december – og det er en af den europæiske fagbevægelses største udfordringer i dag. Finn Sørensen fra arbejdsudvalget i Fagbevægelsen mod Unionen giver her sit personlige bud, hvad der skal til i Danmark:

Hvordan bekæmper vi social dumping?Ændring af EUs regler må være en del af et nyt regeringsgrundlag

REPLIK

4

Esterne vil ikke have euroen52,8 pct. siger nej til EUs fælles valuta, som den estiske regering vil gennemtvinge efter årsskiftet

Irland ramt af EUs kniv Støt traktat-retssagen mod regeringenSagsøgerne må ikke få fri proces, så en landsindsamling er iværksat til støtte for Lissabon-retssagen

– Jeg kan ikke kalde det for hjælp. Jeg kalder det straf, siger formanden for EFS – det europæiske LO – om EUssåkaldte redningspakke, som Irland fik påduttet

■ Irlands gældskrise er eskaleretvoldsomt og truede den økonomi-ske udvikling i eurozonen så hårdt,at EU-præsident Herman VanRompuy talte om en overlevelses-kamp for EU. EUs svar var en så -kaldt redningspakke, som den ir-ske regering var meget tilbagehol-dende med at tage imod. Pakkenbetyder, at EU i en årrække sætterIrland under administration ogbl.a. kræver de i forvejen sparsom-me offentlige udgifter skåret nedmed over 100 milliarder kroner.Den irske regering vil bl.a. reduce-re mindstelønnen med 13 pct. forat imødekomme kravene.

– Hvad vi er vidne til, er en afvikling af sociale ydelser og pen-sioner til ældre og arbejdsløse,sundhedsydelser for de syge ogåben adgang til højere uddannelsefor vores unge, siger Eamon Devoy,generalsekretær for det irske for-bund for teknikere og elektrikere,TEEU, der er gået på barrikadernesammen med den øvrige irske fag-bevægelse.

Efter den irske regerings kapitu-lation i november forventes EU atrette søgelyset mod Portugal somnæste mål for EUs sparekniv. Ensparekniv, der vel at mærke ikkerammer bankerne... IR

Foto

: Cia

n G

inty

■ Kun hver tredje indbygger i Est-land – 34,3 pct. – bakker op omden estiske regerings ønske om, atbytte landets Kroon med EUseuro. 52,8 pct. siger nej.

Det fremgår af en menings-måling foretaget af analysevirk-somheden Saar Pool i november.

Dermed er modstanden vokset si-den juni, hvor en meningsmålingfra TNS Emor viste 50 pct. nej og39 pct. ja til euroen.

– Vi afgiver et enormt betyd-ningsfuldt værktøj til at regulerevores egen økonomi. Den er langtbedre stillet uden for euroområ-

det, hvor det er så almindeligt, atstater får enorm gæld og leverover evne, siger den estiske eu ro -modstander Anti Poolamets, somhar været med til at indsamle10.000 underskrifter på en appelimod euroen til det estiske parla-ment. IR

■ 38 borgere har som bekendtsagsøgt regeringen for grundlovs-brud i forbindelse med ratifikatio-nen af Lissabon-traktaten, som ifølge sagsøgerne burde have værettil folkeafstemning. Sagsøgerne fikikke medhold i landsretten, hvor-på sagen blev anket til Højesteret,hvor den står på programmet den13. og 14. december.

Civilstyrelsen og Procesbevil-lingsnævnet har i mellemtiden gi-vet sagsøgerne afslag på at få friproces, hvorfor sagsøgerne nu selvskal hæfte får sagsomkostninger-ne. Derfor har sagsøgerne og Fol-keafstemningskomiteen, som støt-

ter sagen, iværksat en landsind-samling til dækning af omkostnin-gerne i forbindelse med sagen.

– Afslaget om fri proces under-graver i realiteten demokratiets ogretssamfundets skel mellem denudøvende og den dømmendemagt. Det er derfor i sig selv et an-greb på folkestyret, som vi opfor-drer alle demokratisk sindede bor-gere til at svare igen på ved at bak-ke op om sagen, sagde Ole Krarupfra talerstolen på Folkebevægel-sens landsmøde.

Der er oprettet en særlig kontotil bidrag til sagen fra Folkebe-vægelsens medlemmer. De skalindsættes på reg.nr. 0400 konto nr. 4015 683 967. IR

Ole Krarup opfordrer til at støttetraktat-retssagen på Folkebevægel-sens landsmøde. Foto: Per Nielsen

Folk i Bevægelse nr. 6/2010

ungdomshjørnet – www.ungdommodeu.dk

5

Med Bologna-processenbaner EU vej for stadigmere brugerbetaling påuddannelserne

Af Astrid Østergaard Andersen

■ I weekenden den 14.–15. no-vember afholdt Ungdom mod EUderes årlige landsmøde. Her blevdet besluttet, at man i 2011 skalhave særligt fokus på EUs effekt påuddannelsessystemet.

Konsekvenserne af over ti årmed Lissabon-strategien og Bolog-na-processen er nemlig ved sættesine tydelige spor på de danskeuniversiteter, og de studerende op-lever nu for alvor på egen krop,hvordan EU er ved at sælge deresuddannelse som en vare.

EU – verdens største markeds plads for uddannelseDe mange ændringer, man ser isåvel universitetsstrukturen som ifinansieringen af de videregåendeuddannelser, bygger på ønsket omat uddannelse skal indgå i den in-ternationale frihandel.

Det første skridt i den retningblev taget med vedtagelsen afGATS-aftalen, som er en frihan-delsaftale for serviceydelser somtransport, telekommunikation, fi-nansielle tjenesteydelser og altsåuddannelse. Målet med GATS er atliberalisere markedet med service-ydelser ved bl.a. at åbne for private

udenlandske universiteter i Dan-mark.

For at imødekomme WTOskrav vedtog EU i 1997 Lissabon-strategien, hvis formål bl.a. er atskabe et marked for handel meduddannelse. Med vedtagelsen afLissabon-strategien er EU såledesgodt i gang med at reducere ud-dannelse til en vare, som kankøbes og sælges.

Et af kravene i Lissabon-strate-gien er, at EU-landene skal øge deprivate investeringer i den offentli-ge uddannelsessektor. Det vil sige,at en stadig større del af universi-teternes finansiering skal ske gen-nem brugerbetaling fra de stude-rende.

EU kræver standardisering af uddannelseFor at tilpasse de europæiske ud -dannelser markedsvilkårene, fikEU i 1999 vedtaget Bologna-pro-cessen, som sideløbende med Lis-sabon-strategien skulle harmoni-

sere og standardisere den videre -gående uddannelse i hele Europa.

Uddannelserne skal være mål -bare og sammenlignelige, hvis derskal kunne konkurreres på dem.Derfor ser vi i dag, hvordan de fle-ste EU-lande har ændret deres ud-dannelsessystem for at tilpasse sigkravene fra EU. Man har indførtsammenlignelige studiestruktureri kraft af ECTS-systemet og densåkaldte 3+2 ordning. Dermedfremmes projektet om at gøre bru-gerbetaling for videregående ud-dannelse til normen i EU.

Har du penge kan du få – har du ingen må du gåMed Lissabon-strategien og Bolog-na-processen er EU således godt igang med at bryde med hundredeårs europæisk kamp for gratis ud-dannelse til alle. Konsekvenserneaf EUs markedsgørelse af det euro-pæiske uddannelsessystem er i dagtydelig at se, og Danmark er i dagefterladt som et af de sidste lande i

Europa, som ikke kræver bruger-betaling på de videregående ud-dannelser – endnu.

For at gøre opmærksom på EUs rolle i ændringerne på univer-siteterne vil den unge del af Folke -bevægelsen sammen med Ung-dom mod EU tage ud på univer -siteterne for at tale med de stu -derende om konsekvenserne af EU på de videregående uddan -nelser.

EU har snakket om optagelse af Tyrkiet i mere end 40 år. Men et fuldt gyldigt tyrkiskEU-medlemskab synes at ligge år ude i fremtiden. Mens EU skændes om eteventuelt tyrkisk medlemskab, er Tyrkiet vokset økonomisk og udenrigspolitisk, og mange tyrkere har mistet interessen for EU

Af Sengül Köse

■ Da de formelle forhandlingerom et tyrkisk EU-medlemskab blevindledt i 2005, var det efter enlang sej kamp, hvor den tyrkiskeregering ønskede fuldt medlem-skab, mens mange EU-lande øn-skede et privilegeret partnerskabmed Tyrkiet. Denne diskussion fo-regår stadig livligt i EU, hvor de

største modstandere af et medlem-skab er Frankrig og Tyskland.Frankrigs præsident, Nicolas Sar-kozy, siger, at Tyrkiet ikke hørerhjemme i Europa, mens Tysklandskansler, Angela Merkel, siger, attyrkerne bør tildeles en særligpartnerskabsstatus.

Problemer med ytringsfrihedI november udkom den længe

ventede statusrapport fra EU-kommissionen over ansøger -landenes fremskridt. I rapportenkonkluderer Kommissionen, atmenneskerettighederne og yt-ringsfriheden har vanskelige kår iTyrkiet. Rapporten nævner de ca.1000 retssager ved tyrkiske dom-stole mod medier og journalister.Og ifølge EU-kommissionen er detdybt problematisk, at der i stigen-

Tyrkiet på vej mod EU-medlemskab?

EU-opgør med gratis uddannelse til alle

de antal foregår retsforfølgelser ogdomsfældelser af journalister, for-fattere og politikere. Rapportenbemærker også de hyppige forbudmod hjemmesider. Tyrkiet skalvære langt bedre til at sikre grund-læggende rettigheder som ytrings-og religionsfrihed, før landet kanblive inviteret ind i EU, fastslår statusrapporten.

Rapporten peger dog ikke kunfingre ad Tyrkiet, men roser ogsålandets seneste reformtiltag, dets“aktive udenrigspolitiske rolle” ogikke mindst den høje økonomiskevækst, Tyrkiet har oplevet de sene-ste år.

Regional stormagtI de år, Tyrkiet har været i vente-position, er der sket meget. Landethar med den nuværende AKP-re-gering fået en stigende populariteti den mellemøstlige verden. En po-pularitet som blandt andet stam-mer fra Tyrkiets oprør med sit tid-ligere meget nære venskab til Isra-el. F.eks. fordømte Tyrkiet kraftigtisraelske soldaters angreb på enkonvoj fra Tyrkiet til Gaza, somkostede ni aktivister livet.

Tyrkiet er også begyndt at op-træde mere som en stormagt.F.eks. i FN’s Sikkerhedsråd, hvorTyrkiet sammen med Brasilien harstemt mod nye sanktioner mod Iran. Tyrkiets afstemning vakteopsigt, og blev udlagt, som at lan-det nu definitivt havde vendt ryg-gen til EU til fordel for en alliance

med kulturelt ligesindede stater. Nye opinionstal viser endvidere,

at mange tyrkere er godt trætte afEU og de langsomme optagelses-forhandlinger. Opbakningen til EUer dalet fra over 70 procent til lidtover 30 procent. Samtidig har Tyr-kiet i de seneste år fået mere ind-flydelse i sit nærområde gennemhandelsaftaler med Syrien, Iran,Rusland og Grækenland.

Tyrkiet forsøger at spille rollensom regional konfliktløser, hvorlandet bl.a. er engageret i sagenom det iranske atomprogram ogpå Balkan, især i forhold til Bosni-en-Herzegovina.

Tyrkiet i EU, eller EU i Tyrkiet?Den tyrkiske præsident, AbdullahGül, understregede under et besøgi London, at Tyrkiet stadig vil ar-bejde for et tyrkisk EU-medlem-skab. Samtidig langede han ud ef-ter den udbredte modstand i EUmod at invitere Tyrkiet indenfor. I sin tale sagde Gül, at det er stra-tegisk vigtigt for EU at have Tyrki-et som medlem pga. skiftet i deninternationale magtbalance fravest mod øst og asien.

Uanset om Gül har ret i denneantagelse eller ej, så er der sket etstrategisk kursskifte i tyrkisk uden-rigspolitik – et skifte, der positio-nerer Tyrkiet som en regionalmagtfaktor, der kan gå imod EUpå væsentlige områder.

Sengül Köse er statskundskabsstude-rende på Københavns Universitet oghar det sidste halve år været i prak-tik på Folkebevægelsens kontor iBruxelles.

Bosporus-strædet med Istanbul i bag-grunden. Foto: EU-Kommissionen

Foto: EU-K

omm

issionen

Folk i Bevægelse nr. 6/20106

Samling og fornyelseLandsmødet gavFolkebevægelsen nyevedtægter og nylandsledelse præget afden aktuelle politiskesituation

■ Op mod 200 EU-modstanderefra hele landet og fra udlandet varsamlet, da Folkebevægelsen modEU holdt landsmøde på Jellebak-keskolen i Århus den 30.–31. okto-ber.

Landsmødet var i høj grad præ -get af samling og fornyelse. Sam-lingen handler især om, at en ræk-ke aktive unionsmodstandere fraden nedlagte JuniBevægelse ergået ind i Folkebevægelsen i detforløbne år. Og ved valget til nylandsledelse for Folkebevægelsenblev tidligere medstifter af Juni -

Bevægelsen Niels I. Meyer ind-valgt.

– Efter nedlæggelsen af Juni -Bevægelsen må kræfterne samles i Folkebevægelsen, siger Niels I. Meyer.

Ligeledes satte de senere årsEU-politiske udvikling i toppen afSF sit præg på valget til landsledel-se, hvor den mangeårige nordjyskeSF’er Jørgen Grøn blev valgt indsammen med de to tidligereSFU’ere Tobias Clausen og TroelsJuel.

– 22 pct. af vores vælgere vedEU-parlamentsvalget stemte SFved seneste folketingsvalg. Så SFbør være repræsenteret i Folke -bevægelsens ledelse, siger JørgenGrøn.

Fornyelsen handlede især om,at Folkebevægelsen fik vedtaget etnyt og mere tidssvarende sæt ved-tægter, der gør ansvarsfordeling ogstruktur mere klar og omdøberforretningsudvalget (den store po-litiske ledelse) til landsledelse ogstyrelsen (den daglige ledelse) tilforretningsudvalg.

De nye vedtægter kan ses påwww.folkebevaegelsen.dk og bestil-les på telefon 35 36 37 40.

Demokrati, euro og VestsaharaLandsmødet vedtog tre udtalelser,som alle er offentliggjort på Folke-bevægelsens hjemmeside. Udtalel-sen ”Respektér vores euro-udtalel-se” kritiserer, at flertallet i Folke-tinget giver EU mere magt over vo-res økonomiske politik. Udtalelsen”Demokratisk underskud” opfor-drer Folketinget til ikke at accepte-re, at den franske præsident fårlov til at udpege medlemmer afEU-parlamentet.

Og udtalelsen ”Danmark børsætte FN’s fredsarbejde i Vest -sahara over EUs interesser” opfor-drer regeringen til at stemmeimod EUs ulovlige fiskeriaftalemed Marokko (se mere om emnetpå bagsiden).

Træskopriser og donationerÅrets danske træskopris gik til tofagforeninger i Nordjylland for en

flere måneder lang blokade modsocial dumping i Brønderslev.

– Vi har intet imod fri bevæge-lighed for arbejdskraft. Men vi haralt imod fri bevægelighed for løn-trykkeri, sagde MEP Søren Sønder-gaard i forbindelse med overræk-kelsen af træskoene, som fik følge-

skab af 10.000 kroner fra ”Den al-mennyttige aktivitetspulje modEU, svindel og svig”, som blev op-rettet sidste år.

Årets internationale træskoprisgik til ordføreren for EU-udvalget idet svenske Miljøparti Max An-dersson for hans mangeårige ind-

sats i kampen mod EU og euro. Landsmødet fik i øvrigt hilsner

fra bl.a. søsterorganisationer i Sve-rige, Norge, Finland, Island og Ir-land, fra det EU-kritiske netværkTEAM, det EU-kritiske europæiskeparti EUD og fra tænketanken NyAgenda.

ALTER-EU: Bursting the Brussels BubbleEn øjeåbner omkring beslutningsprocessen i EU og en guide i kampen foråbenhed skrevet af bl.a. danske Kenneth Haar fra Corporate Europe Ob-servatory og udgivet af Alliance for Lobbying Transparency and EthicsRegulation in the EU.214 sider. 75 kroner samt samt porto og ekspeditionsebyr. ALTER-EU –www.alter-eu.org

Nei til EU: Kommunalpolitikk og EUEt nyt spændenden nummer af Nei til EU Norges skriftserie ”vett” sætterfokus på EUs betydning for lokaldemokratiet. 64 sider. 40 norske kroner samt porto og ekspeditionsebyr. Nei til EU –www.neitileu.no

Lissabon-traktaten er der i øvrigt udgivet flere bøger om i Danmark –bl.a. to på Jurist- og Økonomiforbundets Forlag skrevet af hhv. Peter Ne-dergaard og Jørgen Friis Christensen. Til gengæld er Folketingets EU-Op-lysning ikke længere leveringsdygtig i selve traktaten, selvom den i et århar været en påtvunget grundlov for alle EU-lande.

BOGNYT

▲ Tre fjerdedele af den nye landsledelse – Hans Hansen, Eva Hallum, Gustav Sieg Sørensen, Niels I. Meyer, LuiseHemmer Pihl og Kit Aastrup mangler på billedet. Foto: Per Nielsen

Ny landsledelseResultatet af valget tillandsledelsen:

Jesper Morville, Povl Kristensen, Svend Erik Christensen, Rina Ronja Kari, Hans Hansen, Jørgen Grøn, Kjeld Richter-Mikkelsen, Ditte Staun Munch Ledet, Sven Skovmand, Niels Eriksen, Johanne Langdal Kristiansen, Eva Hallum, Lars Øster gaard Møller, Gu stav Sieg Sørensen, Thorkil Sohn, Niels I. Meyer, Karina Rohr Sørensen, Tobias Clausen, Luise Hemmer Pihl, Troels Juel, Gitte Thomsen, Kathrine Klok Due – 1. suppl., Kim Holm – 2. suppleant og Kit Aastrup – 3. suppleant.

▲ Gruppearbejde om planerne for det kommende års arbejde. Foto: Per Nielsen

▲ – Efter nedlæggelsen af JuniBevægelsen må kræfterne samles i Folke -bevægelsen, sagde Niels I. Meyer op til Folkebevægelsens landsmøde, hvorhan blev indvalgt i den nye landsledelse. Foto: Per Nielsen

▲ Godt gang i salget af kaffe, kageog sandwich under landsmødet. Foto: Per Nielsen

FrederikssundFolkebevægelsen mod EU Frede-rikssund-Egedal inviterer til of-fentligt møde med juleknas og for-tælling onsdag den 1. december kl.19.30 i caféen i Kulturhuset Elvær-ket, Ved Kirken 6 i Frederikssund.Anton Nielsen fortæller med ud-gangspunkt i sit nyt tobindsværk“Som bølger af hav” om verdens-krige, kampene for grundloven,demokratiet, friheden og velfærds-staten, om indmeldelsen i EF ogkampene om traktaterne.

HelsingeDer afholdes komitemøde i Nordkysten mod EU onsdag den 2. marts kl. 19.30 i Kulturhuset,

Skolegade 43, Helsinge. På dags -ordenen er bl.a. velkomst til nyemedlemmer, meddelelser sidensidst, svinebrug og storbrug i Grib-skov Kommune.

HelsingørHelsingør-komiteen mod EU hol-der generalforsamling i Det BlåHus, Lundegade 17, Helsingør, lokale A tirsdag den 4. januar kl.19.15–20.45. På dagsordenen erbl.a. beretning og fremtiden.

HillerødNordsjælland mod EU inviterer til medlemsmøde i Røde Hus, Holmegårdsvej 2, Hillerød tirsdag

den 7. december kl. 19.15–20.45. På dagsordenen er bl.a. glögg ogæbleskiver (tag 10 kroner med tildækning af Hillerød-komitéensudgifter), oplæg af Nielsen Eriksenog Tobias Clausen om EU og ud-dannelserne, beretnning fra lands-mødet og komiteerne og samar-bejdet i Nordsjælland mod EU –herunder grundlovsmøde i Hille-rød.

RoskildeMøde i Folkebevægelsen mod EURoskildekomiteen onsdag den 26.januar kl. 19.00 hos Ingrid og Sv.Erik, Ringparken 48, 1 th i Roskil-de. Emner: Landsmødet og foråretsaktiviteter.

KøbenhavnFolkebevægelsen mod EUs Køben-havnsudvalg uddeler materialer,glögg og brunkager på Kultorvet iKøbenhavn fredag den 3. decemberkl. 14.00–16.00. Nisser mod Unionog Leif Monnerup synger og spil-ler.

Indre ByMedlemsmøde i Folkebevægelsenmod EU i Christianshavn – IndreBy mandag den 10. januar kl. 17.00i Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055København K.

GladsaxeFolkebevægelsen mod EU Glad -saxe-Gentofte-Lyngby komitéenholder generalforsamling torsdagden 17. februar kl. 19.30 på Glad -saxe Hovedbibliotek, Søborg Ho-vedgade 220, 2860 Søborg.

Folk i Bevægelse nr. 6/2010

KALENDEREN

KØBENHAVN

Deadline til kalenderen i næste nr.: 17. januar 2011

SJÆLLAND OG ØERNEEsbjergGeneralforsamling i Esbjerg Komi-teen mod EU fredag den 4. februarkl. 16.00 hos 3F Esbjerg Transport,Nyhavnsgade 25 i Esbjerg. Offent-ligt møde samme sted og dag kl.19.00 med tale ved Karina RohrSørensen fra Folkebevægelsenslandsledelse.

HerningNæste medlemsmøde i EU-kritiskNetværk-Herning er tirsdag den 11.januar kl. 19.30 hos Henrik Stef-fensen, Skivevej 53, Sunds, hvor etoffentligt møde med MEP SørenSøndergaard i uge 8 skal plan-lægges.

ÅrhusFolkebevægelsen mod EU ÅrhusKomiteen holder medlemsmødeog ordinær generalforsamlingmandag den 14. februar kl. 19.30 påBrobjergskolen, lokale 104 (A-byg-ningen), Frederiks Allé 20.

JYLLAND

FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K.Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dkMEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152,www.sorensondergaard.dkRedaktør: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dkAnsvarshavende: Luise Hemmer Pihl.Layout: www.karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 17. januar 2011. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

7

FAGLIG KONFERENCEFolkebevægelsens faglige udvalg,FMU (Fagbevægelsen mod Unio-nen) m.fl. inviterer tillidsfolk ogfagligt aktive til konference om social dumping torsdag den 2. de-

cember kl. 10.00-16.00 hos 3F Bygge-, Jord og MiljøarbejdernesFagforening, Trekronergade 26 iValby. Læs mere på www.stopsocialdumping.dk

61nye medlemmer

På Folkebevægelsens landsmøde den 30.–31. oktober kunne det kon-stateres, at der i den ekstraordinærtlange landsmødeperiode (halvandetår) var kommet over 450 nye med-lemmer (omkring 25 i snit ommåneden).

I de første tre uger fra landsmødetog frem til 22. november er derkommet 61 nye medlemmer:

SJÆLLAND & ØER 26Brønshøj 1Dragør 1Dronningmølle 1Frederikssund 1Gørlev 1

Helsinge 2Herlev 1Hillerød 2Holbæk 1Hvidovre 1København N 2København S 5København SV 1København Ø 1Roskilde 1Rødovre 1Skæving 1Stenløse 1Tåstrup 1Vallensbæk 1

FYN & ØER 5Kerteminde 1Nyborg 1Søndersø 1Ærøskøbing 2

JYLLAND 27Bøvlingbjerg 1Ebeltoft 4Grenaa 2Hammel 1Hinnerup 1Hobro 1Højbjerg 1Lemvig 2Lunderskov 1Mørke 1Nørre Nebel 1Oksbøl 1Padborg 1Randers 1Skive 2Storvorde 1Ørsted 2Ørum Djurs 1Aalborg 2

UDLAND 1Dalton in Furness, UK 1

Giv flere bidrag!Vi har fortsat brug for merestøtte, så økonomien blivergod og kampdygtig tilkommende slag mod EU

■ Folkebevægelsens fremgang vedvalget sidste år kostede som be-kendt. Det økonomiske hul eftervalgkampen er endnu ikke fyldtop. Og vi skal hurtigst muligt sun-de os, så vi kan klare kommendeudfordringer – så som indsats forat bevare undtagelserne.

I år er der frem til 22. novemberkommet 486.394 kroner ind. Pænt,men fortsat endnu ikke nok.

Så giv gerne et bidrag. Anskafdig et girokort f.eks. på et posthus.Pengene skal indsættes på giro 2 33 77 11. Man kan desudenoverføre til vores konto i Folkes -parekassen i Silkeborg kontoreg.nr. 9860 nr. 0000025100.

Styrelsen takker for de rigtigmange bidrag.

PG/IR

Af Gregor Siegler, Lohals

■ Har I set dem? Eller kører I selvmed dem? Jeg mener de nye,grimme nummerplader med EU-flag og et lille bitte DK neden un -der. Naturligvis er hurra-euro-pæerne begejstrede. Men de flestebilister ved ikke, at det er frivilligt!Man skal bare sige, at man vil havede “gamle” danske nummerplader(og så et DK-skilt). Men den fejedanske regering vil naturligvis ikkesige det alt for højt (det med frivil-ligheden).

Helt bortset fra, at EU griber

mere og mere ind i vores hverdag,og over 70 pct. af lovene nu kom-mer fra EU (som Folketinget ikkekan og må sige nej til), skal disseækle nummerplader nu også lus kesind af bagdøren. Det er jo så typiskfor vores regering(er). Og bilhuseneer ligeglade med det frie valg. Desætter bare EU-pladerne på!

Jeg har lige købt en lille ny bil.Da jeg bad om de danske plader,sagde en forvirret sælger: “Så mådu vente en time, for vi skal ligebytte pladerne.” Jeg sagde, at detda var valgfrit, og at de burdespørge kunderne først. “Æh, øh, nåja – det plejer vi også”, var svaret.Men han kom til at røbe deresindstilling og løgn, da jeg bagefterspurgte efter et DK-skilt: “Nej, dem

har vi smidt ud, fordi vi nu har denye nummer plader...!”

Så bilister, stå fast på det frievalg (jeg sagde til sælgeren, at jegikke ville købe den bil, hvis jegskulle køre med EU-flaget) og lados ikke uvidende blive “iklædt”den grimme EU-uniform!

PS: Jeg var til landsmødet i Aar-hus. I en pause gik jeg ud langs jeres biler på parkeringspladsen.Og tænk – også her var der to bi-ler med EU-plader. Men mere cho-kerende: Ikke en eneste bil havdemærkater mod EU på bag smæk -ken (jeg har to på min bil, og devækker opsigt!). Husk: Vi kan kunvinde frem, hvis man hele tidenser os, hører os og læser om os!

Den grimme ”EU-uniform”

Debatindlæg er velkomne. Send dem til Folkebevægelsenmod EU, Sigurdsgade 39A, 2200København N, Att. Medlems -siderne eller pr. e-mail tilfib@folkebevaegelsen.dk. Debat -indlæg må gerne have en længdeaf 2000 anslag med mellemrum!

Kender du ikke mindst én, der kan overtales til at gå med i den tværpolitiske bevægelse,som ønsker noget helt andetend EU?

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

■ Op mod 2 millioner stemmer nej vedfolkeafstemninger, og omkring 170.000stemte på Folkebevægelsen ved EU-val-get i 2009. Hvorfor har vi så kun om-kring 3.000 medlemmer?

Folkebevægelsen er grundpillen iEU-modstanden, og medlemmerne ergrundpillen i Folkebevægelsen. Værmed til at styrke den.

Skal EU bestemme alt? Skal EU for-ringe sundheden, velfærden og folke-styret? Er dit svar nej, og er du ikkemedlem, så bliv det. Hvis folk i din ven-nekreds, familie, på din arbejdspladseller studiested siger nej, så er dergrund til at spørge, om ikke de vil gåmed i den organiserede tværpolitiskeEU-modstand. Tag en kuglepen oghvervemateriale med i din taske, nårdu går ud.

■ Har du brug for hvervemateriale,oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folke -bevægelsen på telefon 35 36 37 40.

FO

LK

i

BE

VÆ

GE

LS

ED

ok

um

en

ta

ti

on

o

g

de

ba

t

om

u

ni

on

en

Nr. 6

. De

cem

be

r 20

10

Ud

gi

ve

t

af

F

ol

ke

be

væ

ge

ls

en

m

od

E

U

Magasinpost UMMBladnr. 42463

Skaf et nyt medlem!

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Folkebevægelsen opfordrer

regeringen til at sige nej til EUs

fiskeriaftale med M

arokko, dergiver EU

s fartøjer adgang tilfarvand ud for det besatteVestsahara

■EU

har en fiskeriaftale med M

arok-ko, som

er i strid med international lov.

En aftale som N

orge og frihandelsorga-nisationen EFTA

har sagt nej til. Afta-

len giver EUs fartøjer adgang til far -

vand ud for den tidligere spanske kolo-ni Vestsahara. D

et sker på trods af, atVestsaharas status ikke er afklaret, og atFN

arbejder for en folkeafstemning, der

skal afgøre, om Vestsahara er selvstæ

n-digt eller en del af M

arokko. To tredie-dele af Vestsahara har væ

ret besat af

Marokko siden 1975 i strid m

ed Den

Internationale Dom

stol i Haag og m

ereend 100 FN

-resolutioner.”A

t EU ignorerer FN

s fredsarbejdeog behandler Vestsaharas søterritori-um

som m

arokkansk viser, at unionensæ

tter sine egne økonomiske interesser

over det globale fredsarbejde”, hedderdet i en udtalelse fra Folkebevæ

gelsenslandsm

øde den 30.-31. oktober.M

indre end to uger efter landsmø-

det angreb marokkanske sikkerheds-

styrker en protestlejr i Vestsahara, hvor20.000 m

ennesker befandt sig. Mindst

12 mennesker om

kom og over 700

blev såret. På den baggrund har Folkebevæ

gel-sens M

EP spurgt den danske udenrigs-m

inister Lene Espersen: 1) V

il udenrigsministeren oplyse re-

geringens holdning til Marokkos sene-

ste fremfæ

rd i Vestsahara samt oplyse

om denne frem

færd vil få konsekven-

ser for EUs sam

arbejde med M

arokko,herunder EU

s fiskeriaftale med M

a-rokko?

2) Hvornår forventer U

denrigsmini-

steren, at der er klarhed over den juri-diske lovlighed af fiskeriaftalen m

ellemEU

og Marokko – og vil det ske før el-

ler efter at aftalen er blevet underteg-net.–

EU spiller en hyklerisk rolle i den-

ne tragiske sag. EU påstår at støtte de

igangværende fredsforhandlinger i FN

-regi, m

en har samtidigt indgået en fi-

skeriaftale med den m

arokkanske be-sæ

ttelsesmagt, der er i strid m

ed inter-national lov giver EU

s fiskeriflåder rettil at fiske uden for Vestsahara kyst. EUbør ophæ

ve fiskeriaftalen med det

samm

e, siger Søren Søndergaard.

Jeg vil med!

■■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-nister, stude rende og arbejdsløse)

■■ Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.)

■■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale ny-hedsbrev (husk e-mail adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Dato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds-gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Ulovlig EU

-aftale med M

arokko

Fredsbevarende FN

-soldat i Vestsahara. Foto: U

N-Photo / M

artine-Perret