Af Søren Søndergaard, MEP, Folkebevægelsen mod EU

Denne artikel er fra Sørens blog iuge 16, og det er en forkortet udga-ve. Du kan se hele artiklen og nyereartikler på denne hjemmeside:www.sorensondergaard.dk

n De seneste måneders uro og opstande i Nordafrika har udløststore flygtningestrømme. Alene fraLibyen er omkring en halv millionmennesker flygtet.

Langt de fleste flygtninge op-holder sig i nabolandene, først ogfremmest Tunesien og Egypten.Men et mindre antal er det lykke-des at passere Middelhavet ogsøge tilflugt i Europa. F.eks. godt26.000 til Italien og godt 1.000 tilMalta.

Det er klart, at så mange flygt-ninge udgør et lokalt problem,f.eks. på den italienske ø Lampe-dusa og på Malta. Men i den storeEU-sammenhæng er der trods alttale om et relativt begrænset pro-blem, som burde kunne løses i denhøjt besungne ånd af ”europæisksolidaritet”.

Det har imidlertid vist sig atvære temmelig vanskeligt. EU-til-hængerne er tydeligvis bedre tiluforpligtende skåltaler om solida-ritet, end de er til at praktisereden.

Dette er bl.a. faldet svenskerenThomas Hammerberg for brystet.Han er menneskerettighedskom-missær i Europarådet, som beståraf samtlige europæiske lande (bort-set fra Hviderusland). Europarådethar intet med EU at gøre, men byg-ger på Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention, som bl.a.overvåges af Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol.

Thomas Hammerberg kritisererEU-landenes manglende hjælp tilde berørte lande. Det må være,

fordi de ”frygter reaktionen frapartier på den yderste højrefløj”,mener han og fortsætter: ”Mangepolitikere mander sig ikke op i kri-sen. Det er trist og vidner om enslags moralsk forfald i landenespolitiske strukturer”.

I stedet foreslår han, at der lavesen fælles plan for fordeling af detilkommende flygtninge: ”Proble-met vokser, og det er ikke et pro-blem for enkelte lande, der er tætpå Nordafrika, men et europæiskproblem”.

En sådan solidarisk tilgang ernaturligvis helt fremmed for dendanske integrations- og flygtninge-minister Søren Pind. Til Politikenbeskriver han Europarådets men-neskerettighedskommissær somen ”åbenlyst idiot og derfor ikkeværd at spilde tid på”.

Søren Pinds begrundelse for atafvise en solidarisk fordeling er, at”størstedelen af de 25-30.000, derhar søgt til Italien, entydigt erkommet til Europa som fattig-domsflygtninge for at søge en bed-re økonomisk tilværelse”.

Søren Pind er ikke den eneste,som i denne sag har afsløret sitmanglende solidaritetsgen oggrænseløse snæversyn.

Han er blevet enig med sineøvrige ministerkollegaer i EU omat styrke EUs grænse agentur, Fron-tex, og øge dets muligheder for atpatruljere i Middelhavet.

Også EU-kommissionens for-mand, Jose Manuel Barroso, ergået ind i kampen for at smøreflygtninge-problemet af på andre.Det skete på en pressekonference iTunesiens hovedstad Tunis, hvorhan lovede 140 millioner euro,hvis Tunesien ville bidrage til athindre flygtninge i at komme tilEU.

Det er en kopi af den aftale,som EU tidligere lavede med Liby-ens diktator, Gaddafi, som både

blev anerkendt i det gode EU-sel-skab og fik lov til at købe våbensom modydelse for, at han hindre-de flygtninge i at bruge Libyen

som gennemgangsland til EU.Nej, EU-lederne er bestemt ikke

sarte i deres midler i opbygningenaf Fort Europa!

FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n – U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Nr. 3. Juni–juli 2011

Nok en Pind til FortEuropa

Åbent brev til regeringen: Få Danmark udaf euratom

Side 5

Norge brugervetoretten iEØS – historisknorsk nej til EUspostdirektiv

Side 3

GlædeliggrundlovsdagLeder af Rina Ronja Kari

Side 2

EU-modstandenfejrergrundlovsdagArrangementer i hele landet

Side 5

Foto: European Commission

s EU-kommissionens formand, JoséManuel Barroso, sammen med Liby-ens diktator Gaddafi i 2009 – den-gang EU sendte flygtninge retur tilLibyen og solgte våben til Gaddafi.

Søren Søndergaard, som er koordi-nator i Budgetkontroludvalget:“Rådets opførsel er helt uaccepta-bel. Naturligvis kan EU-parlamen-tet ikke på vegne af EUs skattebor-gere godkende Rådets regnskab, sålænge Rådet nægter at svare påspørgsmål om det.”

Med Danmarks kommende EU-formandskab i sigte opfordredeSøren Søndergaard derudover allepolitiske partier til at melde klartud i valgkampen, at de naturligvisstøtter åbenhed om alle EUs regn-skaber.

Danmark overtager EU-for-mandskabet 1. januar 2012.

Stadig stor uenighedom EUs atomkraft-stresstestn Til trods for, at beslutningen omat foretage stresstests på samtligeatomkraftværker i EU blev tagetkort tid efter katastrofen i Japan,kan EU ikke nå til enighed.

Således lykkedes det ikke Parla-mentet at skabe opbakning til enresolution om EUs politik på om-

rådet, da punktet var på dagsorde-nen på Strasbourg-sessionen i maj.

Samtidig er forhandlingerne iRådet om indholdet af EUs stress -test endnu engang brudt sammen.Uenighederne kan betyde, at EU-kommissionen ikke kan foretageen vurdering af tilstanden på EUsatomkraftværker.

Uenigheden går på, om atom-kraftværkerne kun skal sikres itilfælde af naturkatastrofer ellerogså i tilfælde af “man-made dis-asters”, som eksempelvis terror -angreb. Blandt de lande, der ønsker strammere krav til stress -testene, er Tyskland, Italien ogØstrig. Blandt modstanderne erbl.a. Frankrig, som i høj grad bådeer afhængigt af og storleve ran -dører af atomkraft.

Forhandlingerne forventes at blive genoptaget den 19. eller20. maj. Hvis medlemslandene stadig ikke kan komme til enig-hed, vil det højst sandsynligt bety-de, at Kommissionen ikke vil ind-levere den planlagte rapport omtilstanden på atomkraftværkerne i EU.

Nu er det nok!n ATTAC og Corporate EuropeObservatory har lanceret en nykampagne mod EUs økonomiskestyring forud for EU-parlamentetsførstebehandling af EU-kommis -sionens direktivpakke – den så -kaldte six pack.

Står det til Kommissionen, skalmedlemslandenes økonomiske po-litik i højere grad stå til regnskabover for kommissionen end for be-folkningerne, hvilket i praksis be-tyder en spændetrøje for de natio-nale parlamenter.

Den styrkelse af vækst- og stabi-litets-pagten, som Kommissionenlægger op til, betyder, at med lems -landene skal leve op til Kommissio-nens anviste grænser for den of-fentlige gæld og underskud på deoffentlige budgetter. Desuden skalmedlemslandene forhindre ’ma-kroøkonomiske ubalancer’. Levermedlemslandene ikke op til krave-ne, så lægges der op til, at Kommis-sionen kan indføre økonomiskesanktioner for at sikre, at med lems -landene makker ret. Kommissio-nens rolle er yderligere styrket af, at

rådet skal mønstre et kvalificeretflertal for at blokere sanktionerne.

Ifølge Our Europe – som kam-pagnen hedder – vil de strengekrav medføre en nedbrydning afvelfærdsstaterne, der i krisetidervil lide voldsomt under, at velfær -den skal være konjunkturafhæn-gig. Ligeledes påpeger Our Europe,at kommissionens øgede magt be-tyder en nedbrydning af folkesty-ret. Trods de omfattende konse-kvenser for størstedelen af med-lemslandenes befolkninger er for-slaget blevet hastet igennem udentilstrækkelig tid til at sikre en of-fentlig debat.

Parlamentet skal stemme omforslaget på Strasbourg-sessionen ijuni. På Our Europe-hjemmesidenkan man i den forbindelse hen-vende sig til medlemmerne af EU-parlamentet med et elektronisk-postkort, der sætter fokus på dekatastrofale konsekvenser, denøkonomiske styring vil have forvelfærd og demokrati.

Du kan læse mere om Our Europe kampagnen på www.oureurope.org

Folk i Bevægelse nr. 3/20112

LEDEREN

Af Rina Ronja Kari,talsperson for Folkebevægelsen mod EU

n Så blev det Grundlovsdag igen. Det er jo på mange må-der en dag, som mange i Folkebevægelsen holder i hævd,og der er arrangementer rundt om i hele landet. Jeg måindrømme – og lidt personlig må man vel gerne være i enleder – at Grundlovsdag ikke er noget, som jeg har fejret,før jeg blev aktiv i Folkebevægelsen. Og den dag i dag hol-der jeg gerne en grundlovstale, men den handler mest omEU og mindre om den danske grundlov, som dagen joegentlig handler om, men på den anden side er det sværthelt at skille de to ting ad.

Så lad os tage pulsen på demokratiet i EU – det har jopå sin vis også en stor betydning for, hvordan demokratiethar det her i Danmark.

På den positive side har EU-parlamentet netop afvist atgodkende Rådets regnskab. Det har man gjort – med vo-res Søren Søndergaard i spidsen – fordi Rådet har nægtetat svare på simple spørgsmål til regnskabet. Dermed måman sige, at nogle folkevalgte i EU faktisk har gjort nogetfor at sikre åbenhed og gennemsigtighed. Regnskabet skalbehandles igen senere, og det bliver spændende at se, omparlamentet holder fast i princippet om åbenhed.

Men det var så vist også det, jeg kunne nævne som po-sitivt. På den negative side sker der rigtig meget til skadefor demokratiet. F.eks. har de vedtaget en Europagt, der

på mange måder gør det ligegyldigt, hvilke politikere vivælger til Folketinget. I Europagten er der indskrevet, hvil-ken økonomisk politik man skal have, og hvilke redskaberman skal bruge – og det er ikke kønt. Europagten indehol-der redskaber som f.eks. senere pensionsalder, lavere løntil offentligt ansatte og mange flere privatiseringer. Det erikke kønt, og det er ikke gavnligt for demokratiet, når viovergiver endnu mere magt over vores økonomiske politiktil EU.

Samtidig tyder meget på, at de danske folketingspoliti-kere vil forsøge at afskaffe vores undtagelser. Dermed fin-der de endnu en anledning til at overdrage mere magt tilEU. Man kan næsten ikke lade være med at spekulere på,om vi har en masse folkevalgte politikere, der ikke rigtigtør bestemme selv, og derfor hellere vil have EU til at be-stemme.

n Hvis vi ser på EUs forhold til resten af verden, er derbestemt også ubehagelige ting, der springer i øjnene. EUhar således indgået en aftale med Marokko om, at EU måfiske i Vestsaharas hav. Det betyder, at man har indgået enaftale med en besættelsesmagt – Marokko – om, at manmod betaling til besættelsesmagten gerne må fiske i detbesatte lands hav. Det er da en speciel opfattelse af demo-krati, man har, når man kan indgå aftaler på den måde.Måske skulle man have overvejet ikke at støtte besættel-sesmagten økonomisk?

På den hjemlige front er der et enkelt fremskridt, som skalnævnes, når vi tager pulsen på demokratiet. Folketinget god-kendte jo som bekendt Lissabontraktaten uden en folkeaf-stemning. Ud over at være ganske udemokratisk var der ogsåen stor gruppe mennesker, der mente, at det også er i stridmed den danske Grundlov. Derfor anlagde de sag mod rege-ringen. Regeringens advokat har gjort mange krumspring forat trække sagen i langdrag, herunder også at blive ved medat påstå, at der ikke var en sag. Men i januar i år fik sagsøger-ne ret i højesteret: sagen er relevant, og den skal i gang. Detlyder måske lidt tørt, men det er faktisk en stor sejr – isærfor det danske demokrati.

n Med disse ord vil jeg blot sige: rigtig glædelig Grundlovs-dag, jeg håber vi ses rundt omkring til grundlovs-arrange-menterne, og at vi ses efter sommerferien – i kampen for atbevare de danske undtagelser.

Af Astrid Østergaard Andersen, Mads Barbesgaard & Maj Aslett-Rydbjerg

Parlamentet nægterat godkende Rådetsregnskabn På Strasbourg-sessionen i majbesluttede EU-parlamentet med etenormt flertal ikke at godkendeRådets regnskab (Rådet består af de27 EU-medlemslandes regeringer).

Baggrunden for beslutningen er,at Rådet har nægtet at sende detrelevante materiale, nægtet at sva-re på de spørgsmål, som EU-parla-mentets Budgetkontroludvalg harstillet til Rådets regnskab og enddahar nægtet at mødes til en åbendrøftelse med udvalget. Dermedligger beslutningen i forlængelse afden kamp for åbenhed omkringRådets regnskab, som Folkebe væ -gelsens EU-parlamentariker, SørenSøndergaard, indledte op til EU-parlamentsvalget i 2009.

EU-parlamentet vil tage Rådetsregnskab op til fornyet behandlingtil efteråret, bl.a. i håbet om at Rå-det i den mellemliggende periodehar svaret på parlamentets spørgs-mål.

Efter afstemningen udtalte

STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk

Foto: Karl-Johan Hjertström

NYT FRA PARLAMENTET

Glædelig Grundlovsdag!

3Folk i Bevægelse nr. 3/2011

AjourDanmark vil betalemindre til EUStatsminister Lars LøkkeRasmussen kræver en rabatpå EUs budgetter på syvmia. kr. i unionens næstebudgetperiode, der løberfra 2014 til 2020 (ca. 1 mia.kr. om året). – Folkebevægelsen mod

EU støtter statsministerenskrav, men mener, der erflere penge at spare, forDanmarks direkte tab påEU-medlemskabet er påover 10 mia. kr. per år, ogderudover taber vi også påEUs toldmure, udtaler Dit-te Staun, der opfordrer re-geringen til at få lavet enuvildig undersøgelse afDanmarks økonomiske tabpå EU-medlemskabet.Kilde: www.berlingske.dk 16.maj 2011 og folkebevaegel-sen.dk 17. maj 2011

EU-skatteregler vil koste milliarder12 milliarder vil mangle iden danske statskasse, hviset EU-udspil til nye skatte-regler vedtages. Det anslårEU-kommissionen. Direk-tivforslaget vil bl.a. betyde,at Danmark må annullerebe grænsningen af selska-bers mulighed for at få ren-tefradrag. SkatteministerPeter Christensen støtterEU-regler på området, mener imod det nuværendeforslag. Kilde: Politiken 15. maj 2011

Straf formanglendeovervågning afsvenskere?Sverige risikerer million bø derfra EU, fordi et flertal i Riks-dagen har udskudt afstem-ningen om EUs data lag rings-direktiv i et år. EU-kommis -sionen kræver, at EUs dom -stol skal på lægge Sverige atbetale 370.000 svenske kro-ner om dagen i bøde. Kilde: www.sydsvenskan.se 6.og 12. april 2011

Frivilligt “lobby -register” på vejKenneth Haar fra Corpo -rate Europe Observatorysynes, det er en fordel, atlobbyisterne nu skal væreregistreret, før de kan få ad-gangskort til EU-parlamen-tet. Men han mener, der erlang vej igen, før der er æg-te åbenhed om lobbyister-nes arbejde i Bruxelles. – Parlamentet afviste

f.eks. et forslag om, at derskal gøres klart rede for,hvem der betaler lobbyi-sterne og hvor meget. Kilde: www.folkebevaegel-sen.dk 12. maj 2011

af Hilde Firman Fjellså, ledelses -medlem i AUF (det norske DSU)

n De norske socialdemokratiskegræsrødder sikrede et nej til EUspostdirektiv, og dermed går alle treregeringspartier i Norge ind for atbruge vetoretten i EØS-aftalen.Selvom Norge tidligere er gåetimod EU-beslutninger, så er detførste gang, at det sker ved norskveto til et indre markeds direktiv.Det er derfor en historisk sejr forEU-modstanden.

Kampen om EUs tredje postdi-rektiv var et af de vigtigste emner,da det norske socialdemokrati, Ar -

beiderpartiet, afholdt landsmøde iapril i år. Den stod mellem parti -ledelsen på den ene side og fagbe-vægelsen, distrikterne og kræfter iAUF (norske DSU) på den andenside.

En vigtig årsag til græsrødder-nes sejr var, at et stort flertal affyl kesafdelingerne (amtsafdelin-gerne) havde klare mandater medsig til Oslo. Partiledelsen kom forsent på banen og kompenseredeved at bruge en række fremtræ-dende personer til at gå imod brugaf reservationsretten (vetoretten iEØS-aftalen). Presset førte til ærg-relse hos mange af de delegerede.

Landsmødefesten summede afpostsnak, ikke en eneste amtsfor-mand var gået fri for mere ellermindre ”venlige” råd fra øversteniveau. Presset for kompromis var”toptungt”, og da postarbejdernesfagforening, Postkom, til slut god-kendte partiledelsens kompromis,lagde redaktionskomiteen enenstemmig indstilling frem. Mod-standerne vurderede, at det varstrategisk bedst at starte et græs-rodsoprør i stedet for, at AUF (nor-ske DSU) markerede en mindre-talsholdning. For dette var ikkekun en ungdomssag – fagbevægel-sen og lokalafdelingerne havde al-le udtrykt deres støtte fra talersto-len. Vurderingen viste sig at værerigtig.

Da søndagssolen lyste over for-samlingen, blev der delt en presse-meddelelse ud om Postkoms ac-cept af partiledelsens kompromis.Det fik det til at sortne for mangeaf de delegerede. Men tilhængerneaf en klar beslutning om norskveto arbejdede intenst til sidste sekund og påmindede de delegere-de om det mandat, som de havdemed sig til Oslo.

Ordfører i Sauda, Laura Seltveit,og næstformand Kristiane Berg fraAkershus gik op på talerstolen ogopretholdt Rogaland Arbeiderpar-tis tidligere indsendte forslag ombrug af reservationsretten. – Detteer en afgørelse, som skal tages omdagen i landsmødesalen, sagdeBerg fra talerstolen.

Og sådan gik det. Af de cirka350 delegerede stemte 181 vedhåndsoprækning for at bruge re-servationsretten angående post -direktivet. Der blev aldrig talt,hvor mange der stemte for partile-delsens linje.

Postarbejdernes formand OddChristian Øverland var glad for re-sultatet:

– Dette viser, at landsmødet iArbeiderpartiet er suverænt, og atvi ved nok til at gå ind for reserva-tionsretten. Om kompromissetsagde han: – Vi følte, at mulig -hederne for veto lå inde i forslaget,og at vore krav var tilgodeset. Vikunne have givet Jens mulighed tilat forhandle, men nu er signaletendnu klarere fra landsmødet. Det er vi glade for, sagde Øver-land.

– historisk norsk nej til EUs postdirektiv

Norge bruger vetoretten i EØS

IMF og EUs lånevilkår for Portugal færdigforhandlesAf Troels Juel

n Efter flere år med store offentli-ge budgetunderskud er Portugalsøkonomi dybt svækket, og landeter nødsaget til at tage lån for atklare sig.

I landets hovedstad, Lissabon,sidder “trojkaen”, bestående af EU-Kommissionen, Den Internationa-le Valutafond og Den EuropæiskeCentralbank, og forhandler vil-kårene for den lånepakke på 78mia. euro, som dikterer rammerne

for Portugals finans politik de kom-mende år.

Portugal er uden en egentlig re-gering, men ledes af et forretnings-ministerium med den socialistiske(politisk socialdemokratisk) premi-erminister, José Socrates, i spidsen.Socrates forhandler med trojkaen,og han forventes at indgå aftalemed EU og IMF om vilkårene, somogså de portugisiske socialdemo-krater (der er konservative) støtter.

Lånepakken vil skære kraftigt ipensionsordningerne og arbejds-

løshedsunderstøttelse, fastfryselønninger i den offentlige sektorog sælge store dele af statens akti-er inden for bl.a. energisektoren.

Det centrale spørgsmål er imid-lertid, om EUs og IMFs hestekurvil hjælpe Portugal ud af den øko-nomisk trængte situation.

Portugals finansminister, Teixe-ira dos Santos, udtrykte i begyn-delsen af maj alvorlig bekymringfor, at lånevilkårene vil have mod-sat effekt og kaste landet ud i recession.

Skæves der til Grækenland, derfik tildelt et lån på 110 milliarderfor knap et år siden, er resultatetikke opmuntrende: økonomien erikke kommet i gang, og grækernemærker nu massive forringelser ivelfærd og løn.

Den endelige afgørelse kommerden 5. juni, hvor valget til det por-tugisiske parlament afholdes. Hersammensættes det endelige parla-mentsflertal, som afgør, om Portu-gal skal implementere lånepak-kens vilkår.

Hvorfor nej til postdireketivet? n Torunn K. Husvik, der er næstformand i Folkebevægelsen modEUs norske søsterorganisation Nei til EU, forklarer til Folk i Bevægel-se, at et veto mod postdirektivet er en stor sejr for fremtidige løn- ogarbejdsvilkår for de postansatte i Norge.

– Vi har set konsekvenserne for de postansatte i Nederlandene ogTyskland. Dette er en cowboytilstand, som vi ikke ønsker i Norge.

I tillæg er vi glade for, at vi sikrer ens porto over hele landet og seksdages postomdeling, noget der er vigtigt for erhvervslivet i provinsen,siger Torunn K. Husvik, der også er medlem af Sør Trøndelags fylke-ting (amtsråd) for det norske socialdemokrati, Arbeiderpartiet.

Folk i Bevægelse nr. 3/2011

REPLIK

Af Jacob Mchangama, chefjurist i tænketanken CEPOS (www.cepos.dk)

n Ifølge Grundlovens § 3 tilkommer lov-givningsmagten Kongen (regeringen) ogFolketinget i forening. Dette har været ga-rant for, at Danmark er blevet regeret eftermandat fra befolkningen. Dele af dissegrundlæggende magtbeføjelser er siden-hen blevet overladt til EU, i medfør afGrundlovens § 20, og en væsentlig og sta-dig stigende del af al dansk lovgivningstammer derfor fra EU.

I 2009 besvarede Justitsministeriet etspørgsmål fra Folketingets Europaudvalg,der drejede sig om, hvor stor en andel afden danske lovgivning der tilsigter at gen-nemføre et EU-direktiv eller dele heraf, el-ler som fastsætter regler i tilknytning til enforordning. Justitsministeriets svar viser, at

i alt 19 pct. af dansk lovgivning i 2008stammede fra EU. Opgørelsen er dog ikkefyldestgørende og klargør ikke, hvor storen indflydelse EU egentlig har i forhold tildansk lovgivning.

n Siden Danmark blev medlem af EF i1973, er mængden af både dansk lovgiv-ning, der stammer fra EU, og den direkteanvendelige EU-ret steget betragteligt. Dethar medført en væsentlig indskrænkningaf Folketingets mulighed for at lovgive påen række områder og dermed også dendanske befolknings indflydelse på en stordel af de love og regler, som gælder her ilandet.

Denne suverænitetsafgivelse er en al-vorlig sag, som bør belyses principielt oglangsigtet og ikke alene med udgangspunkti, hvad man politisk måtte synes om kon-krete forslag fremsat af EU-kommissionen.

I 1986 havde under 5 pct af de love, derblev vedtaget i Danmark, udgangspunkt iEU-retten. I 2010 drejer det sig om over 25pct. Tillægger man forordninger vedtaget iEU, og som har direkte effekt i Danmark,anslås det, at omkring 50-60 pct. af denlovgivning, der er gældende i Danmark,(direkte eller indirekte) hidrører fra EU.

EU-retten berører ikke kun tekniskeområder som eksempelvis landbrug, menogså områder, der traditionelt har værettæt knyttet til det enkelte lands suveræni-tet såsom beskatning, indvandring og straf-feret.

Og med hensyn til en del EU-lovgivningog regulering er det mindre klart, hvilkennødvendighed der skulle være for fællesregler. Hvorfor skal EU eksempelvis be-stemme grænserne for ytringsfrihed her ilandet? Hvorfor skal EU bestemme støj -niveauet for plæneklippere? Spørgsmålet

er, om EU-domstolens og de øvrige EU-grundinstitutioners ofte meget aktivistisketolkning af traktatgrundlaget medfører su-verænitetsafgivelse, som ikke er blevetgodkendt af det danske folk, og derfor ergrundlovsstridig.

n Den hastige udvikling nødvendiggør enbred offentlig debat om, hvordan det skalsikres, at offentligheden og Folketingetbedst muligt gør sin indflydelse gældende iforhold til EU.

Der er også brug for en grundlæggendedebat om, hvorvidt det danske folkestyrefortsat skal afgive stadig mere suverænitettil EU, eller om der er behov for at trækkenogle klare grænser og derved styrke dendanske demokratiske styreform.

Tænketanken CEPOS offentliggjorde i marts en analyse af EUs indflydelse på dansk lovgivning, som giver et noget andet billede, end Justitsministeriet gav til Folketingets Europaudvalg i 2009, hvor Folkebevægelsen mod EU havde rejst spørgsmålet ”Skal EU bestemme alt?” ved valget til EU-parlamentet. Jacob Mchangama fra CEPOS ridser her analysen op i en kortfattet kommentar

Hvor meget skal EU blande sig i?Skal det danske folkestyre fortsat afgive stadig mere suverænitet til EU?

REPLIK

4

Urteterapeuter skeptiske over for EU-direktivAf Magnus Falko

n Urteterapeuter kritiserer nytEU-direktiv om godkendelse af urteprodukter. Det såkaldte THMPD-direktiv har været længeundervejs og er netop trådt i kraft.Produkterne opdeles i tre katego-rier:

1) Kosttilskud, som ikke må anpri-ses med virkning ud over megetgenerelle virkninger, der nøje skaldokumenteres ud fra videnskabe -lige skrifter og derfor ikke krævergodkendelse.

2) Traditionel medicin, som skalvære anvendt i Europa i mindst 15år, og som kan godkendes merelempeligt pga. erfaring med anven-delsen.

– Der er dog mange be -grænsninger her. Birgith Brobergfra Forening for PraktiserendePhytoterapeuter samt Inge Ambus,plantekyndig farmaceut, menerbegge, at dette vil stoppe udviklin-gen af nye produkter. Ambus udta-ler: ”Hvad nu, hvis der dukker nyeplanter op, som man ved kliniskafprøvning opdager har glimrendevirkning? Producenten er da hen-vist til at sælge det som kosttilskududen at måtte anprise virkningen.Gavner dette borgerne?”

3) Naturlægemidler, som skaligennem en streng og kostbar god-kendelsesprocedure.

– Ifølge Ambus giver dette ”envis sikkerhed for kvalitet og virk-ning, men langt højere priser, hvil-ket går ud over forbrugerne ogpresser de små producenter øko-nomisk”.

De to sidstnævnte kategorierkræver endvidere, at det samledeprodukt skal kunne analyseres. In-ge Ambus påpeger over for Folke-bevægelsen:

”Dette sætter skarpe grænserfor, hvor mange forskellige urter,der kan være i produktet. For ek-sempel kunne Wolles produkter,der har været anvendt gennemmere end en menneskealder, ikke

høre under Traditionel medicin,fordi de indeholdt ”for mange urter”. Direktivet er en katastrofe,fordi netop sammensætningen giver den ønskede virkning. Det er tydeligvis skrevet af folk vedskrivebordet. Og de danske myn-digheder har længe skelet til direktivforslaget og tolket detstramt.”

Regnskovene rummer talrige

planter med medicinske egenska-ber, hvis anvendelse samtidig kanvære med til at sikre skovene ogdermed vores klima.

Inge Ambus påpeger: ”Men meddet nye urtedirektiv er det næstenumuligt at få disse produkter indpå markedet, med mindre det skergennem medicinalfirmaerne, somsjældent betaler mange småører tilde mennesker, som har fundet udaf anvendelsen.”

I Birgith Brobergs øjne er direk-tivet dog ikke helt håbløst på læn-gere sigt: ”Lovgivningen har hidtilværet temmelig uklar, men meddirektivet får vi forhåbentlig etoverblik over, hvilke planter der erlovlige og sikre.”

En tredje kritiker er JaninaSørensen, urteterapeut og medlemaf Landsforeningen NaturSund-hedsrådet (LNS). Hun forudser, atmange forbrugere vil blive henvisttil at købe naturmedicin over net-tet, hvor der ingen kontrol er.

På www.vifab.dk udtaler hun:”Urtedirektivet skulle egentlig sik-re en højere kvalitet og forbruger-nes sikkerhed, og det går vi tera-peuter selvfølgelig ind for. Men di-rektivet risikerer at få den stikmodsatte effekt.”

Organisationen avaaz.org harindtil nu indsamlet næsten en million borgerprotester imod direktivet.

Læs mere: www.lnsnatur.dk

Foto: CEPOS

s Flere oprindelige folk bruger naturmedicin. Her ses en ladakhikvinde, der tilhører en tibentansk etnisk gruppe, der findes i Indien.Arkivfoto: UN Photo/F Charton

Folk i Bevægelse nr. 3/2011 5

n – Folketinget vedtog i 2004, atDanmark ikke ønsker et Euratom,der støtter drift og opførelse af at-omkraftværker. Nu må konsekven-sen tages, udtaler Søren Sønder -gaard, medlem af EU-parlamentetfor Folkebevægelsen mod EU, ogforeslår regeringen og Folketingeten udmeldelse af Euratom

Et enigt Folketing vedtog i fe-bruar 2004 at kræve EUs atom-samarbejde i Euratom ændret, sådet ikke længere støttede fortsatdrift af gamle og opførelse nye afatomkraftværker.

Det blev ikke ændret, og sidener der gået hundrede millionerdanske skattekroner til Euratom

– og dermed til atom kraft indu -strien i EU.

Trods den katastrofale ulykkemed Fukushima-værket i Japanhar Frankrig meddelt, at de fortsatsatser på atomkraft. Og Storbri -tannien og Nederlandene melder,at de vil styrke deres atomkraft-in-dustri.

– På vegne af Folkebevægelsenmod EU vil jeg derfor opfordreFolketinget og regeringen til atdrage konsekvensen af Folketin-gets beslutninger i 1985 og 2004og tage skridt til en dansk udmel-delse af Euratom-traktaten, skriverFolkebevægelsens EU-parlamenta-riker Søren Søndergaard i et åbent

brev til regeringen og Folketingetog tilføjer:

– Folkebevægelsen har naturlig-vis intet imod dansk udtrædelse afEU, men flere juridiske ekspertervurderer, at det ifølge bl.a. artikel56 i Wienerkonvention ikke ernødvendigt for at forlade Eu -ratom-traktaten.

Åbent brev til regeringen:

Få Danmark ud af Euratom

Foto: European Commission

KØBENHAVN: Søndag den 5. juni kl. 13.00-17.00 fejrer Folkebevægelsen mod EUs Kø -benhavnsudvalg og EU-udvalget i 3F Bygge-,Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening Kbh.grundlovdag hos 3F i Bryghuset, Trekroner-gade 26 i Valby. På talerlisten er MEP SørenSøndergaard fra Folkebevægelsen, HelgeRørtoft-Madsen fra Folkeafstemningskomité2010, formand for 3F BJMF Henrik Lippertog Anton Nielsen, formand for Horserød-Stutthof Foreningen.

HILLERØD: Folkebevægelsen mod EU iNord sjælland inviterer til grundlovsfest søn-dag den 5. juni kl. 14.00-17.00 i 3Fs lokaler,Milnersvej 41D, Hillerød. Taler ved RinaRonja Kari, talsperson for Folkebevægelsenmod EU, Tue Tortzen, fmd. for 3F Frederiks-borg, og Helge Rørtoft-Madsen, Lissabon-sa-gen. Musik ved Arne Würgler. Underhold-ning ved Jesper Klein. Jørgen Tved fra Folke-bevægelsen mod EU er konferencier.

ODENSE: Folkebevægelsens MEP Søren Søn-dergaard er på talerlisten på grundlovsmødesøndag den 5. juni kl. 14.30-16.30 på Amfi-scenen, Brandts Klædefabrik, Brandts Passa-ge i Odense (i tilfælde af øsende regn fore-går mødet på Musikbiblioteket). Blandt deøvrige talere er Jørn Nerup (Bedsteforældrefor Asyl) og Preben Brandt (Projekt Udenfor).

LØGUMKLOSTER: Søndag den 5. juni kl.14.00 inviteres der til grundlovsmøde påStadebjerggård, Ellum, Grænsevej 1 vedLøgumkloster. MF Bente Dahl fra Det radi-kale Venstre og Johanne Langdal Kristian-sen fra Folkebevægelsen mod EU taler ombl.a. europagten og Lissabon-sagen.

ESBJERG: Folkebevægelsen mod EU fejrergrundlovsdag søndag den 5. juni kl. 13-16 iStrandbyparken. På talerlisten er medlem afFolkebevægelsens forretningsudvalg SvenSkovmand og formand for Havnearbejdernei Esbjerg Henning Hyllested.

ÅRHUS: Folkebevægelsen mod EU inviterertil grundlovsmøde i Riisskov på Ferdinands-pladsen den 5. juni kl. 13.00.Talere er DrudeDahlerup og Lave Knud Broch.

AALBORG: Vejen til Danmarks frigørelse fraEU debatteres, når Folkebevægelsen i Nord-jylland afholder sit traditionsrige grundlovs-stævne søndag den 5. juni kl. 13.00-16.30 iden gamle skole på Limfjordsøen Egholm.Færge hver halve time. Program: kl. 14. Velkomst og fællessang ved Otto Carlsen. Kl. 15. Grundlovstale ved Jørgen Grøn, kan-didat til EU-parlamentet for liste N. Musi-kalsk underholdning ved Bdr. Albret.

BORBJERG MØLLE: Vestjyder mod EU ogRetsforbundet i Midtjylland arrangerergrundlovsmødet på Restaurant BorbjergMølle, Borbjerg Møllevej 3 ved Holstebrosøndag den 5. juni kl. 14-17. På talerlisten ertidl. MF (K) Frank Dahlgaard og talspersonfor Folkebevægelsen Ditte Staun.

EU-modstanden fejrer grundlovsdag

Grundlovsdag 2009 i København.

Folk i Bevægelse nr. 3/2011

NAVNE

6

Else LerstrupMINDEORD: Den 7. april døde ElseLerstrup i en alder af 96 år hjem-me hos sin datter, mæt af dage ogomgivet af børn, børnebørn og ol-debørn.

Mange i Folkebevægelsen vil hu-ske den lille, milde men beslut-somme dame med det hvide hårflettet i rosenkrans, når hun bestegtalerstolen på landsmøderne. Detskete ikke ofte. Men når det skete,var der noget alvorligt, som skullesættes på plads.

Else traf sin senere mand, KarlLerstrup, da hun var 4-5 år gam-mel, og det blev et parløb, der vare-

de lige til Karls død i 1996. Karl varmedlem af Folkebevægelsens for-retningsudvalg i mange år, mens Else holdt sig mere i baggrundensom aktiv i sin lokalkomité.

Men parrets vigtigste indsats iEU-modstanden var nok deres ar-bejde i foreningen Frit Norden,som de meldte sig ind i på et me-get tidligt tidspunkt. Her gjorde El-se indtil de allerseneste år en storindsats for at fremme forståelsenfor, at den nordiske sag og EU-modstanden er uløseligt forbund-ne anliggender.

Luise Hemmer Pihl

Indkaldelse til landsmødeLandsledelsen indkalder hermed til landsmøde den 29. til 30. oktober i København

Nyt materiale og ventedeundtagelsesafstemninger– bidrag modtages med tak

n Genopbygningen af Folkebe væ -gelsens økonomi går planmæssigt– takket være stor offervilje hosmedlemmer og venner. Det erglædeligt. Det betyder, at en rækkenye materialer har set dagens lysog kan bruges i den daglige kam-pagne og i forbindelse med de tofastsatte kampagnetemaer Velfærdog demokrati.

Vi må også imødese, at vi megethurtigt kan blive involveret i en nykampagne op til afstemninger omde danske undtagelser. Det gør detekstra vigtigt at nå målsætningen,der hedder gæld væk ved udgan-gen af 2011 og herefter en kon-stant styrkelse af vores økonomiog en forøgelse af aktiviteterne.

Som sagt går det planmæssigt.Vi har i år indtil 13. maj indsamlet172.224 kr. i bidrag af forskellig

art. Det er en fordobling af detindsamlede beløb siden 28. marts.

Det er flot, men vi skal fortsættetempoet for at nå det budgetteredemål for indsamlede midler for2011. I hele 2010 indsamlede vi ca.540.000 kr. Det er derfor nødven-digt at give yderligere bidrag – ogher er vi nødt til at appellere til jer.

Du kan støtteFolkebevægelsen mod EUEnten ved at overføre til voresbankkonto i Folkesparekassen, Silkeborg, registreringsnummer9860, kontonummer 0000025100eller vores girokonto 2 33 77 11med 01 foran, hvis du overførervia elektronisk bank.

Landsledelsen takker for hvertet bidrag.

Poul Gerhard Kristiansen

Til kamp for demokratiet

Et af punkterne på landsmødet bliver det nordiskesamarbejde, ligesom Folkebevægelsen helt naturligtvil komme med sine krav til det danske EU-for-mandskab i første halvår af 2012. Hvis vi ikke for-inden har vundet en folkeafstemning om rets- ogforsvarsundtagelserne, så vil landsmødet også blivebrugt til at forberede Folkebevægelsens kampagne.

I det fremadrettede arbejde vil der blive sat fokuspå udviklingen af komiteernes arbejde og at fåknyttet de kollektive medlemmer tættere til Folke-bevægelsen.

Foreløbig dagsorden1. Åbning2. Politisk og parlamentsberetningerne samt lands -mødeudtalelse

3. Organisatorisk beretning og årsplan4. Regnskab og budget5. Indkomne forslag 6. Valg af ny landsledelse7. Det nordiske samarbejde

Traditionen tro holdes der en god landsmødefestlørdag aften, som alle er velkommen til.

Få valgt delegerede i komiteerneDet er den lokale komite, der vælger delegerede tillandsmødet. Det sker på et komitemøde, som erindkaldt forud for landsmødet.

Alle medlemmer skal have mulighed for at deltagei valg af delegerede. Derfor tager landsledelsen ini-tiativ til at medlemmer fra de områder, hvor komi-teerne ikke holder møder, bliver indkaldt til et re-gionalt møde.

Men alle komiteer opfordres til at få indkaldt tilkomitemødet i september eller begyndelsen af ok-tober.

Tidsfrister for landsmødetForslag til kandidater til lands-

ledelsen 22. septemberUdsendelse af kandidatliste 3. oktoberIndkomne forslag 15. oktoberÆndring af vedtægterne 15. oktober Tilmelding af delegerede

og gæster 20. oktober

n Der er blevet lavet endnu flere materialer til årets tokampagner om demokrati og velfærd.

De allernyeste er en demokratifolder, der er trykt i20.000 eksemplarer, og en pjece om Lissabon-traktaten, derer skrevet af Sven Skovmand.

Derudover har vi tidligere fået klistermærker, oplukkere,kuglepenne og en uddelingsavis.

Uddelingsavisen er lavet i60.000 eksemplarer, og alleredefra start blev 30.000 sendt udtil komiteer og enkeltmedlem-mer.

Men der er mange tilbage, ogderfor er du eller din komitemeget velkommen til at bestilleflere fra sekretariatet i Køben-havn tlf. 35 36 37 40 eller e-mail: fb@folkebevaegelsen.dk

Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator

n Demokratiet har trange vilkår iEU, og EU-debatten har trange vil-kår i Danmark. Det prøver Folke-bevægelsen mod EU at gøre nogetved, og derfor har landsledelsen givet startskuddet til en demokra-tikampagne.

Kampagnen bygger på flere for-skellige aktiviteter og udgivelser.For det første bliver der udarbejdetet åbent brev til Folketingets parti-er med kravet om, at Folketingetstøtter en uvildig undersøgelse af,hvor stor andel af Danmarks love,der kommer fra EU. Det tyske jus-titsministerium er nået frem til, atover 80% af lovene i perioden1998-2004 stammede fra EU, ognu mener Folkebevægelsen modEU, at det er på tide, at Danmarkfår lavet en tilsvarende under-søgelse.

Der er lavet en særlig kampag-neside, der kan ses på hovedhjem-mesiden www.folkebevaegelsen.dk

Forud for grundlovsdag vil vi

desuden have en ny folder om demokratiet i 20.000 eksemplarer.Styrelsesmedlem og tidl. MEP forFolkebevægelsen mod EU, SvenSkovmand, har skrevet en pjeceom Lissabon-traktaten. Den kanhjælpe dig og andre med at findeud af, hvad den ulæselige EU-trak-tat går ud på. Folkebevægelsenmod EUs uddelingsavis, der ogsåindgår i demokratikampagnen, ud-kom i 60.000 eksemplarer, og lidtover halvdelen blev sendt til lokal-komiteerne direkte fra trykkeriet.Derudover havde Folkebevægelsenmod EU en halvsides annonce i Information på EUs nationaldagden 9. maj, og der blev afholdt etlandsseminar lørdag den 14. maj iKø benhavn, hvor Ole Krarupholdt oplæg om Lissabon-sagen ogdemokratiet, og økonomen HenrikHerløv Lund talte om euro-pagtenog demokratiet.

Ud over disse aktiviteter og ud-givelser laves der også mange tinglokalt, f.eks. skrives der læserbreve,og der laves gadeuddelinger.

Nye materialer klar før grundlovsdag– opfordring til at uddele materialer over sommeren

FrederikssundFredag den 3. juni kl. 14.30 er der ga deuddeling på gågaden i Frede-rikssund (ud for Tinghøjs boghan-del). Arrangør: Frederikssund-Egedal komiteen.

HaslevFolkebevægelsen mod EU Haslev ko -mitéen holder medlemsmøde man-dag den 29. august kl. 19.30 på Haslevbibliotek, Jernbane gade 62 i Haslev.

HelsingeNordkysten mod EU indkalder tilkomitemøde tirsdag den 6. septemberkl. 19.30 i Kulturhuset, Skolegade43, Helsinge.

HelsingørHelsingørkomitéen holder med -lems møde i Det Blå Hus, Lunde-gade 17, Helsingør, lokale D tors dagden 1. september kl. 19.00-20.45.

RoskildeFolkebevægelsen mod EU i Ros kildegår på gaden og uddeler materialerlørdag den 4. juni kl. 10.00-12.00 påStændertorvet i Roskilde.

Folkebevægelsen mod EU i Ros kildeholder sommermøde onsdag den 15.juni kl. 18.00 med grill og diskussionaf undtagelserne. Stedet er H/F Roarsgave 15, 4000 Ros kilde. Lave K.Broch holder oplæg.

Christianshavn og Indre By Folkebevægelsen mod EU på Chri-stianshavn og i Indre By laver ga -de uddeling på ChristianshavnsTorv tirsdag den 21. juni kl. 16.00 til17.30.

Tirsdag den 6. september kl. 19.30afholder Folkebevægelsen mod EUpå Christianshavn og i Indre Bymedlemsmøde. Mødested: Folke-bevægelsen mod EU, Torden -skjoldsgade 21, st.th. København K.

Folkebevægelsen mod EU på Chri-stianshavn og i Indre By besøgerNationalbanken tirsdag den 13.september. Mødested og tid kl.15.15 hos Folkebevægelsen modEU, Tor den skjoldsgade 21, st.th.1055 København K. Besøget slutterkl. 17.30. Tilmelding er nødvendigog senest den 6. september kl.10.00. Tilmelding sker hos: BirtePedersen birteuhre@gmail.com/tlf. 28 82 01 11 eller hos Hanne

Micheelsen e-mail: hanne.micheel-sen@ gmail.com /tlf. 23 96 26 81

Nørrebro og Nord-Vest Tirsdag den 20. september kl. 19.30afholder Nørrebro og Nord-Vestkomiteerne medlemsmøde medvalg af delegerede til landsmødet.Mødested: Nord-Vest Bogcafe, Fre-deriksundsvej 64 i København.

Folk i Bevægelse nr. 3/2011

KALENDEREN

KØBENHAVN

AllingeFolkebevægelsens EU-parlamenta-riker Søren Søndergaard deltager ien paneldebat på Folkemødet fre-dag den 17. juni kl. 16.15-18.00,hvor han sammen med fire andredanske MEP’ere skal diskutere mu-ligheder og udfordringer for øer ogudkantsområder. Sted: Danchellsanlæg i Allinge.

BORNHOLM

Deadline til kalenderen i næste nr.: 18. juli

SJÆLLANDVejle, Kolding ogFredericiaVejle, Kolding og Fredericia-komi-teen afholder medlemsmøde tors-dag den 4. august 2011 kl. 19.00.Mødested: I. P. Schmidtgården,Vendersgade 4, 1.sal, Fredericia.

Vejle, Kolding og Fredericia-komi-teen afholder medlemsmøde ogvalg af delegerede til landsmøde,tirsdag den 6. september 2011, kl.19.00. Mødested: I. P. Schmidtgår -den, Vendersgade 4, 1. sal, Frede -ricia.

For yderligere information, kon-takt venligst: Flemming Leer Ja-kobsen: flj@io.dk /tlf 20 188 264eller Bir the Bahnsen Christiansen: vibegge@mail-online.dktlf. 21 37 47 43

JYLLAND

FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K.Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dkMEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dkRedaktion: Lave K. Broch og Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dkAnsvarshavende: Luise Hemmer Pihl.Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 18. juli 2011.Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholderos ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

7

195nye medlemmerFra landsmødet 30. oktober 2010 ogfrem til 23. maj har Folkebevægelsenfået 195 nye medlemmer:

SJÆLLAND & ØER 97Albertslund 1Bagsværd 2Ballerup 1Birkerød 1Boeslunde 1Brøndby 2Brøndby Strand 1Brønshøj 2Charlottenlund 1Dragør 1Dronningmølle 1Farum 1Frederikssund 2Frederiksberg 5Greve 2Gørlev 1Hellerup 1Helsinge 2Helsingør 1Herlev 2Hillerød 4Holbæk 1Hvidovre 2Jægerspris 1Karlslunde 1

København K 2København N 4København NV 2København S 6København SV 2København V 1København Ø 4Lynge 1Nakskov 2Næstved 2Roskilde 4Rødby 1Rødovre 2Skæving 1Slagelse 1Solrød 1Sorø 1Stenløse 1Svebølle 1Søborg 3Tune 1Tåstrup 1Valby 4Vallensbæk 1Vanløse 3Vejby 1Værløse 2Øster Ulslev 1

FYN & ØER 15Faaborg 1Hesselager 1Kerteminde 1Middelfart 1Nyborg 1

Odense N 1Odense C 1Odense S 1Skårup 2Svendborg 1Søndersø 1Vester Skerninge 1Ærøskøbing 2

JYLLAND 81Brabrand 1Branderup 1Brande 1Bøvlingbjerg 1Ebeltoft 5Esbjerg 2Flemming 1Fredericia 2Grenaa 3Gråsten 1Haderup 1Hammel 1Hasselager 1Hinnerup 1Hjortshøj 1Hobro 1Horsens 2Højbjerg 2Højslev 1Hørning 1Lemvig 2Lunderskov 1Mørke 1Nibe 2Nørre Aslev 1

Nørre Nebel 1Odder 1Oksbøl 1Padborg 2Pandrup 1Randers 5Ringkøbing 1Silkeborg 4Skagen 1Skive 2Spentrup 1Storvorde 1Sæby 1Vejle 1Vemb 1Viborg 1

Viby J 1Vojens 1Ørsted 2Ørum Djurs 1Åbyhøj 1Aalborg 6Aars 1Århus C 1Århus N 4Århus V 1

NORDEN 1Malmø 1

UDLAND 1Dalton in Furness, UK 1

RadiokalenderEU i hverdagen –Albertslund NærradioTirsdag kl. 15.00-16.00 sendes “EUi hverdagen” på Albertslund Nær -radio, der kan høres i Storkøben-havn på mhz 94,5. Studievært JanVogel, janvogel@privat.dk

EUdebat-redaktionen i HelsingørSender torsdag i lige uger kl.

17.00-18.00 på Lokalradio Helsin-gørkanalen FM 92,8 MHz, Tele-danmark Hybrid 95,2 MHz, Sto-fa-kabel Helsingør 94,6 MHz.www.eudebat.netfirms.com. Kon-takt: eudebat@hotmail.com

Station 2000Vølundsgade 3-5, 2200 Køben-havn N, har en række EU-aktuel-le udsendelser. Lørdag i ulige

uger sendes fra kl. 9.00-11.00.Station 2000 kan høres i Køben-havnsområdet på FM 95,5 i luf-ten og 95,2 på hybridnettet.

Folkets Radio i AalborgSender på: 92,2/106,5/107,4 –Stofa 98,6/hybrid 97,3/ Nr.Tran-ders 102,2 MHz Torsdag kl. 10-14samt fredag kl. 11-14. Studievært:Gitte Thomsen.

Støt Folkebevægelsen på Facebookn Flere og flere danskere benyttersig i dag af det sociale medie Face-book. Faktisk har næsten 2,5 mil -lion danskere i dag en profil påden sociale internetplatform, ogflere og flere kommer til.

Og nu har Folkebevægelsen og-så fået en fanside på Facebook,hvor man løbende kan blive opda-teret med EU-kritiske nyheder, føl-ge med i bevægelsens arbejde ogdeltage i debatten.

Folkebevægelsen har i længeretid haft en gruppe på facebook,men med den nye fan-side er deråbnet for en række nye funk tioner,

der blandt andetgør det meget nem-mere at sprede vores budskaber ogkommunikere med vores suppor-tere.

Mere end 300 har allerede til-knyttet sig den nye side, men viskulle gerne blive endnu flere.

Så hvis du er på facebook, såskynd dig at klikke ind på facebook.com/Folkebevaegelsen-ModEU og klik ”Synes godt om”, såvi kan blive endnu flere.

På siden kan du desuden ogsåfinde vej til Søren Søndergaards facebook-side. Tobias Clausen

MødFolkebevægelsengrundlovsdag!

Se side 5

n Har du brug for hvervemateriale,oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folke -bevægelsen på telefon 35 36 37 40.

Kender du ikke mindst én, derkan overtales til at gå med i dentværpolitiske bevægelse, somønsker noget helt andet end EU?

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

n Den hårde og langvarige vinter hartilsyneladende lagt en dæmper på med-lemshvervningen. Men når nu denspæde sol så småt begynder at tø os op,må det bane vej for et forår for nyemedlemmer.

Omkring 2 millioner stemmer nejved folkeafstemninger, og omkring170.000 stemte på Folkebevægelsen vedEU-valget i 2009. Hvorfor har vi så kunomkring 3.000 medlemmer?

Folkebevægelsen er grundpillen iEU-modstanden, og medlemmerne er

grundpillen i Folkebevægelsen. Værmed til at styrke den.

Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe sundheden, velfærden og fol-kestyret?

Er dit svar nej, og er du ikke medlem,så bliv det. Hvis folk i din vennekreds,familie, på din arbejdsplads eller stu die -sted siger nej, så er der grund til atspørge, om ikke de vil gå med i den or-ganiserede tværpolitiske EU-modstand.Tag en kuglepen og hvervematerialemed i din taske, når du går ud.

FO

LK

iB

EV

ÆG

EL

SE

Dokum

entation og debat om

unionen

Udgivet af Folkebevæ

gelsen m

od EU

Nr. 3

. Jun

i–juli 2

01

1

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

Sol og nye medlemmer!

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

–EU

på vej til at blive en stat

Af Lave K

. Broch, kam

pagnekoordinator for Folke -bevæ

gelsen mod EU

nMed Lissabon-traktaten er EU

på vejtil at udvikle sig til en stat. Traktatenfastholdt m

ålet om ”en stadig snæ

vrereunion” sam

tidig med, at EU

fik enpræ

sident og en udenrigsminister, og

traktaten gjorde EU til en juridisk per-

son, som der står i artikel 47 i Lissa-

bon-traktatens første del. Det betyder,

at EU kan indgå aftaler på linje m

edstater og tiltræ

de konventioner og trak-tater. M

en unionens ambitions niveau

er større. Unionen skal frem

over ogsåkunne tale til hele verden fra FN

s talerstol. Et flertal af FN

s medlem

slande accepterede i starten af m

aj i år dennenye status for EU

. Beslutningen giver

EU en ræ

kke rettigheder i FN og bety-

der, at EUs præ

sident Herm

an vanRom

puy og udenrigsminister C

athe -rine A

shton får mulighed for at tale for

FNs generalforsam

ling på vegne af uni-onen, og derm

ed Danm

ark. EU får bl.a.

også ret til at fremsæ

tte forslag ogfrem

sætte æ

ndringsforslag og ret til atcirkulere dokum

enter ved FNs general-

forsamling (K

ilde: UN New

s Center 3.

maj 2011). Den nye status giver dog ikke EU

mulighed for at stem

me i FN

, og det fårheller ikke nogen konsekvenser for Sik-kerhedsrådet, hvor EU

-landene Frank-rig og Storbritannien er perm

anentemedlem

mer. M

en beslutningen bety-der, at det ikke læ

ngere som hidtil kun

er EU-form

andskabslandet, der harkunnet tale på vegne af EU

i FN.

EU-system

et forsøgte allerede sidsteår at få en forbedret status. M

en den-gang afviste FN

unionens forespørgsel.For at vinde støtte endte det m

ed, at

EU accepterede, at FN

nu ikke blot eren organisation for stater, m

en også enorganisation m

ed rettigheder for regio-nale sam

menslutninger. D

et betyder, atandre regionale organisationer kansøge om

samme status som

EU, f.eks.

Den A

rabiske Liga, Den A

frikanskeUnion og D

et Caribiske Fæ

llesskab. Med de nye rettigheder kan vi for-

vente et mere synligt EU

på den globa-le scene, m

en hvad der er værre er, at

unionens udenrigspolitik ofte går påtvæ

rs af folkeretten, freden, menneske-

rettighederne og en bæredygtig udvik-

ling. Men her er det en trøst, at N

orgeer et levende eksem

pel på, at et nor-disk land kan spille en m

ere positiv rol-le for fred og bæ

redygtig udviklinguden at væ

re med i EU

. Tænk blot på

den norske fredsindsats i Mellem

østen,Mellem

amerika og i Sri Lanka. D

et erFolkebevæ

gelsen mod EU

s vision, atDanm

ark en dag vil få samme m

ulig-heder som

Norge.

Foto: UN Photo/Evan Schneider

Jeg vil med!

n Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-nister, stude rende og arbejdsløse)

n Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.)

n Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale ny-hedsbrev (husk e-mail adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Dato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds-gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

EU får taleret i FN

På vegne af EU frem

lagde U

ngarns FN-am

bassdør, Csaba

Körösi, forslaget om

, at FN skulle

give EU taleret og forslagsret i

FN's generalforsam

ling.