Click here to load reader

Læring i bevægelse - hvorfor ?

  • View
    43

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Læring i bevægelse - hvorfor ? . Dokumenteret: f ysisk aktivitet fremmer læring uanset alder…. - PowerPoint PPT Presentation

Text of Læring i bevægelse - hvorfor ?

PowerPoint-prsentation

Lring i bevgelse - hvorfor?

Baggrunden for det store fokus p lring og fysisk aktivitet: I 2011 blev det slet fast, at der er en dokumenteret sammenhng mellem bevgelse og lring. Dokumentationen er samlet i den rapport, som udkom i forbindelse med konsensuskonferencen p omrdet. Den kan hentes p Kulturministeriets hjemmeside p www.kum.dk. Dansk Skoleidrt har p baggrund heraf udgivet hftet Lring i Bevgelse, som formidler konklusionerne med skoler og lrere som mlgruppe. Hftet kan lses i elektronisk form eller bestilles p www.skoleidraet.dk

2

Dokumenteret: fysisk aktivitet fremmer lring uanset alderFysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemlsning, logisk tnkning, rumopfattelse, sproglige frdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmrksomhed.

Kulturministeriets udvalg for idrtsforskning, 2011

Vi stter fokus p tre af konsensusrapportens konklusioner: For det frste, at der helt overordnet er en sammenhng mellem fysisk aktivitet og kognition. Det er den konklusion, som den seneste tid har givet anledning til artikler under overskrifter som Aktive brn lrer bedst osv.

3

Dokumenteret: fysisk aktivitet fremmer lring uanset alderLring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebrer succesoplevelse.

Kulturministeriets udvalg for idrtsforskning, 2011

For det andet, at det glder om at lave fysisk aktivitet som er udfordrende, varieret og indebrer succes. Derfor er det vigtigt, at bevgelse i skolen ikke udelukkende ender som hovedlse lbeture. Der er intet i vejen med en lbetur, men det drejer sig om at vide, hvad man vil fremme, og s sammenstte bevgelsesaktiviteter efter det.

4

Dokumenteret: fysisk aktivitet fremmer lring uanset alderfysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrtsundervisning har vist sig at fremme lring.

Kulturministeriets udvalg for idrtsforskning, 2011

Endelig er det for det tredje slet fast, at nr bevgelse integreres i skolens boglige undervisning, s fremmer det ogs den boglige lring. Det giver skolen mulighed for at arbejde med bevgelse - ikke bare i idrtsfaget eller som motions- eller bevgelsesaktiviteter, men ogs i den traditionelt mere stillesiddende undervisning. Sledes bliver bevgelse i princippet et anliggende for alle skolens lrere.

5

Men hvordan formidles skolereformens overordnede forml samt de dele, der handler om bevgelse? Hvordan foreslr reformen, at bevgelsen tilrettelgges og med hvilket forml?

6

Et fagligt lft af folkeskolen- formlat udfordre alle elever, s de bliver s dygtige, de kan,

at mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater, og

at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Intentionen med folkeskolereformen er flgende tre (ls de tre punkter p diaset op).

Det er isr punkt 1, der har fyldt meget i offentligheden hidtil. Det har bl.a. frt til, at reformen flere steder har fet betegnelsen lringsreformen.

7

Bevgelse i folkeskolereformen45 minutters motion og bevgelse hver dag Tttere samarbejde mellem skole og foreninger Mulighed for oprettelse af eliteidrtsklasser Idrt som prvefag efter 9. klasse n ekstra lektion i idrt om ugen i 1. klasse Efteruddannelse af lrere Tttere samarbejde mellem lrere, pdagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer

Reformen indeholder flgende omrder, som direkte eller indirekte har relation til idrt, motion og bevgelse (ls hvert enkelt punkt op).

I dag er de to frste punkter p dagsordenen.

8

Bevgelse i folkeskolereformen15. Undervisningstiden skal tilrettelgges, s eleverne fr motion og bevgelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Det skal medvirke til at fremme sundhed hos brn og unge og understtte motivation og lring i skolens fag. Fagopdelt undervisning, herunder idrt.Obligatoriske emner

Understttende undervisning.Fag og emnerLringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel.Her har vi lovforslagets formulering vedrrende bevgelse (til venstre) - og derunder formlet med at indfre de 45 minutter. Der er tale om et rsgennemsnit, hvilket betyder, at der kan vre kortere perioder uden daglig bevgelse og at fx bevgelse i idrtsfaget samt i tema- og emneuger kan tlle med i det omfang (med den tid), eleverne faktisk bevger sig (og alts ikke hvis de sidder stille og lrer OM bevgelse).

Til hjre ses de faglige omrder, hvor bevgelsen kan indg og med hvilke forml. Bevgelsen kan indg i den fagopdelte undervisning og de obligatoriske emner, fx Faghfte 21 (Sundhed, seksualundervisning og familiekundskab). Bevgelsen kan ogs gres til en del af den understttende undervisning. Enten for at understtte lringen i forhold til fag og emner, men ogs med det mere brede ml at fremme elevens: Lringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel.

9

Hvad skal man s gre? Hvordan kan man arbejde med bevgelse i skoledagen i relation til reformens intentioner?

10

Fag og emnerUnderstttende UVDansk Skoleidrt anlgger tre perspektiver p motion og bevgelse i undervisningen - ud over idrtsundervisningen:

Bevgelse ADSKILT fra lring - Fx bevgelsesbnd, der kan integreres i skoledagen som understttende undervisning.

Bevgelse KOMBINERET med lring UDEN SAMMENHNG med den faglige undervisning - Brainbreaks, dvs. sm pauser med fysisk aktivitet indlagt i de fagopdelte lektioner.

Bevgelse KOMBINERET med lring I SAMMENHNG med den faglige undervisning- Idrtsundervisning og aktiv undervisning i de boglige fag; fx ordstafetter og andre velser fra projektet St Skolen i Bevgelse.

11

Idrtsfaget!Egne fagml jf. Faghfte 6

Formlet er, at eleverne gennem alsidige idrtslige lringsforlb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnr frdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfrer kropslig og almen udvikling.

Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glde ved og lyst til at udve idrt og udvikle forudstninger for at forst betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opn indsigt i og f erfaringer med vilkr for sundhed og kropskultur.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudstninger for at tage ansvar for sig selv og indg i et forpligtende fllesskab.

For det frste12

Bevgelse ADSKILT fra boglig undervisningForml

Primrt: Lringsparathed og Sundhed Konsolidering af lring (hj intensitet efter boglig undervisning)

Sekundrt: Trivsel

For det andet

13

Bevgelse KOMBINERET med boglig undervisning - UDEN sammenhngForml

Primrt:Lringsparathed

Sekundrt:TrivselSundhed

For det tredje

14

Bevgelse INTEGRERET i boglig undervisning - MED sammenhngForml

Primrt:Lring

Sekundrt: MotivationSundhedTrivsel

For det fjerde

15

Hvad betyder reformens krav om en mere ben skole?16

Den bne SkoleSkolerne skal indg i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idrts og foreningsliv

() der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens forml og ml for folkeskolens fag og obligatoriske emner.

Skolen skal samarbejde med det lokale idrts- og foreningsliv.Med den vigtige tilfjelse: der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens forml og ml for folkeskolens fag og obligatoriske emner.

17

Den bne SkoleSamarbejdet kan dels vedrre den understttende undervisning, dels tjene som inspiration og supplement til den fagopdelte undervisning.

Der skal sikres en variation i de understttende undervisnings-opgaver, som svarer til mlene for folkeskolens forml og ml for forskellige fag og emner. Dette kan fx ske ved en generel introduktion til forskellige idrtsformer i indskolingen i samarbejde med lokale idrtsforeninger.

Samarbejdet kan bde glde den fagopdelte undervisning, de obligatoriske emner og den understttende undervisning. Blot er det vigtigt, at det altid er skolens fagml, som er styrende for indholdet i samarbejdet.

18

Den bne SkoleSamarbejdet skal desuden medvirke til, at eleverne er bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv ()

Fx kunne en lokal idrtsforening afvikle et undervisningsforlb for udvalgte klassetrin inden for foreningens konkrete idrtsgren/-grene.

Det vil vre muligt for den lokale idrtsforening at afvikle konkrete forlb i skolen, eksempelvis som gstelrere.

Skolens leder kan (citat fra lovforslaget): beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevsen, i begrnset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag, obligatoriske emner og understttende undervisning.

19

Den bne Skole - er det nyt?Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og frdigheder, der stter dem i stand til at

5. klasse:kende lokalomrdets muligheder for idrtsudfoldelse

7. klasse:kende til lokalomrdets foreningstilbud og mindre udbredte idrtsgrene

9. klasse:undersge muligheder for at etablere idrtslige aktivitetstilbud i lokalomrdetafprve enkelte af lokalomrdets idrtstilbud - inden for og uden for foreningerne

Flles Ml for idrtEr det s helt nyt med den bne skole?

Allerede nu skal eleverne, som en del af fagmlene for idrt, stifte bekendtskab med det lokale idrtsliv og gre sig erfaringer hermed. Med muligheden for at inddrage foreningslivet i undervisningen, begunstiges mulighederne for at n det ml vsentligt, fordi der er mere tid til at lade samarbejdet udfolde sig. Det kan vre med til at hjne kvaliteten i idrtsundervisningen OG inspirere eleverne til at fortstte den aktive dag i foreningsregi.20

Lring i Bevgelse derfor!

www.skoleidraet.dk

Dansk Skoleidrt har i december 2013 udgivet et temanummer af magasinet Idrt i skolen. Her formidles reformens indhold og der gives konkret inspiration til, hvordan skolerne kan hndtere reformens krav om 45 minutters idrt, motion og bevgelse.

Dokumentationen for sammenhngen mellem fysisk aktivitet og lring er formidlet af Dansk Skoleidrt i hftet Lring i Bevgelse, som tager udgangspunkt i Kulturministeriets Konsensusrapport fra 2011.

Begge udgivelser kan lses elektronisk eller bestilles via Dansk Skoleidrts hjemmeside www.skoleidraet.dk

21

Ls mere omDANSK SKOLEIDRTp skoleidraet.dkDansk Skoleidrt er skoleidrttens interesseorganisation. Vi arbejder for at fremme sundhed, lring og trivsel gennem idrt og bevgelse i danske skoler.

Dansk Skoleidrts vision er atbegejstre alle brn og unge gennem idrt og bevgelse i skolen og derved skabe et fundament for livslang fysisk aktivitet. Dansk Skoleidrt skal vre den foretrukne rdgiver og samarbejdspartner, nr det glder viden, dialog og udvikling af idrt og bevgelse i skolen.

Ls mere om Dansk Skoleidrt p www.skoleidraet.dk.

22