Af Ib Roslund

� Euro-traktaten – EUs såkaldtefinanspagt – kræver en permanentbudgetlov, som Folketinget ikkebare kan ændre. Afskaffer vi loven,idømmes vi bøder. Og traktatenbinder fremtidige folkevalgte til at føre en bestemt økonomisk politik. Irlands regering har sendt den

til folkeafstemning. Det tyske fi-nansministerium har erkendt, atden betyder afgivelse af suveræni-tet. Men den danske regering ogdens jurister i Justitsministerietmener ikke, at traktaten betyderafgivelse af suverænitet og kræverfolkeafstemning.

Mere åbenbar end tidligere sagerDet er ikke alle danske jurister, derer sikker på, at regeringens og Ju -stitsministeriets konklusion holderi retten:– Jeg mener ikke, man uden

videre kan ikke slå ned på Justits-ministeriets notat og finde decide-rede åbenbare fejl. Men hvis manlaver en grundig analyse af trakta-ten og notatet, vil man formentligkonkludere, at der er grund til atfå afprøvet sagen ved retten, sigerhøjesteretsadvokat Christian Dahl-ager og tilføjer:– Sagen er mere åbenbar end de

tidligere grundlovssager om bl.a.Maastricht- og Lissabon-traktaten.

Alle folk vil jo sige, hvis ikke om-fattende afgivelse af kompetenceindenfor finanspolitik er suveræ -nitetsafgivelse, hvad er så suve-rænitetsafgivelse?Højesteretsadvokat Bjørn Elm -

quist mener også, at traktaten bur-de sendes til folkeafstemning og siger: – Det, vi her overværer, er end-

nu et “fifleri af rang” i forhold tilvores deltagelse i det europæiskesamarbejde.Sagsøgerne i sagen om regerin-

gens brud på grundloven i forbin-delse med Lissabon-traktatenovervejer da også en ny grundlovs-sag, hvis ikke befolkningen spørgesom euro-traktaten.

Størst muligt pres for afstemningRegeringen sigter efter, at Folketin-get selv skal foretage den endeligeblåstempling den 31. maj uden atspørge vælgerne. Folkebevægelsenmod EU og en lang række andreorganisationer fortsætter ikke desto mindre indsatsen for en folkeafstemning om traktaten.30. januar søsatte Folkebevægel-

sen mod EU en underskriftsind-samling for kravet, som er blevetstøttet aktivt af bl.a. Folkebevægel-sens kollektive medlemsorganisati-oner, Konservativ Ungdom, Radi-kalt EU-kritisk Netværk og Fagbe-vægelsen mod Unionen. På internettet og ved indsam-

ling på gader, arbejdspladser, ihjemmene og andre steder erkommet over 17.000 underskrifterind de første to måneder. I sammeperiode har Enhedslisten indsam-let omkring 8.000 underskrifter.– Vi fortsætter underskriftsind-

samlingen frem til den 21. maj, såvi kan aflevere dem til regeringeninden den endelige behandling ogskabe det størst mulige pres for, atde kan komme på bedre tanker,forklarer Johanne Langdal Kristi-ansen, talsperson for Folkebe-vægelsen og tilføjer, at kampagnenogså har givet organisationen enmasse nye medlemmer.

FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n – U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Nr. 2. April-maj 2012

Fortsat indsats for legitimt krav om traktat-afstemning

Tværpolitisk EU-modstandmed effektOm Folkebevægelsensbetydning gennem 40 år

Side 4

EU satser ikke på arbejds -markedetReplik af formand for LO-Horsens Hans Sørensen

Side 4

Udenfolkeafstemninggør det ondtLeder af MEP Søren Søndergaard

Side 2

40 år for fuld musikKom til stor markering af Folkebevægelsensjubilæum 21. april

Bagsiden

Folkebevægelsen fortsætter underskriftsindsamling1n frem til 21. maj. Og jurister vurderer,at der er grund til at afprøve en afvisning af folkeafstemning om euro-traktaten ved retten,hvis regeringen ikke ændrer mening

Talsperson for Folkebevægelsen RinaRonja Kari deltager i underskrifts-indsamling på Kultorvet i Køben-havn – et af de op mod et halvthundrede steder i landet, hvor Folke-bevægelsen har været på gaden desidste par måneder.

Watch kritiseret de marokkanskemyndigheder for ikke at gennem-føre regeringens lovede reformer.Det drejer sig for eksempel om po-litiske fængslinger, brud på rettentil at forsamles og retten til fagligorganisering.Derfor stillede Folkebevægel-

sens Søren Søndergaard et forslagsammen med Venstrefløjsgruppenog Den Grønne gruppe om, at EUskulle indlede en ny forhandlings-runde med Marokko, som ikke in-kluderede Vestsahara – og hvormenneskerettigheder, bæredygtigøkonomisk og social udvikling ogfødevaresuverænitet var i cen-trum. Forslaget blev nedstemt bl.a.

med stemmer fra SF’s MargetheAuken og Emilie Turunen, som el-lers selv er medlemmer af DenGrønne gruppe.

Græske EU-lån går til EU-våbensalg� Mens EU på den ene sidekræver nedskæringer på de offent-lige budgetter i Grækenland, såudnytter en række EU-lande påden anden side situationen til atsælge våben.Officielle tal fra EU afslører at

en række EU-lande alene i 2010solgte våben til det kriseramteGrækenland for mere end 7.5 mil-liarder kroner.Den græske regering har tidli -

gere afvist, at den blev presset tilat købe våben for at sikre lån fraEU. Men ifølge Reuters har en assi-

stent for den tidligere græske le-der, George Papandreou, indrøm-met, at selvom det ikke er blevetsagt direkte, så er det blevet klartantydet, at EU-landene ”vil væremere støttende, hvis vi gør som de

ønsker på det forsvarsmarterielleområde”.

EU-parlamentet vil have euro-obligationer� EU-parlamentet har vedtaget enbeslutning om at støtte forslagetom at indføre fælles euro-obliga -tioner. I dag er de mest forgældedelande i euro-zonen nødt til at be-tale en betydeligt højere rente påderes statsobligationer end tidlige-re. Årsagen er euroens krise, somhar skabt usikkerhed blandt fi-nansmarkederne. Når det er blevet dyrere at låne

penge, bliver der samtidig færre ogfærre penge til offentlige investe-ringer, da flere og flere penge gårtil at betale banker og andre priva-te spekulanter tilbage.Ideen bag en fælles euro-obliga-

tion er, at den vil sænke renten for

de gældsplagede lande. Det vil ik-ke længere være det enkelte land,som hæfter for sin gæld. Det vil istedet være det samlede fællesskabaf lande, som indfører euro-obliga-tionen.Men euro-zonens stærke lande,

Tyskland, Holland og Finland, somi øjeblikket nyder godt af lave ren-ter, frygter, at hvis deres økonomi-er skal til at lægge ryg til de gælds-plagede lande, vil de selv få højerelåneomkostninger. De frygter samtidig, at en fælles

obligation vil friste andre lande tilat være mindre strikse med stats-budgettet. Med al sandsynlighed vilde stærke økonomier, især Tysk-land, kræve endnu mere finans -politisk magt til EU samt yderligerenedskæringer på de offentlige ud-gifter til gengæld for indførelsen afen euro-obligation. Derfor stemte Folkebevægelsen

imod parlamentets beslutning.

Folk i Bevægelse nr. 2/20122

LEDEREN

Af Søren Søndergaard, MEP, Folkebevægelsen mod EU

� Siden årsskiftet har Den europæiske Centralbank iFrankfurt sat 1.000 milliarder euro til udlån. Det svarer til7.500.000.000.000 danske kroner. Ikke til den rente, somdu og jeg skal betale, hvis vi går i banken, men til kun 1%.Det er med andre ord, som Lars Larsen ville sige, ”et godttilbud”.Uanset hvordan man vender og drejer det, så viser det

én ting: Det er ikke penge, der mangler i Den EuropæiskeUnion. Dem er der tilsyneladende nok af. Det storespørgsmål er, hvordan de bruges?Skal de bruges til at sætte arbejde i gang, så nogle af de

25 millioner arbejdsløse i EU kan komme i arbejde? Ger-ne i form af grønne jobs med klimarenovering eller op-bygning af infrastruktur, som kan flytte personer og godstil mere energibesparende transportformer? I så fald vildet jo også have en positiv effekt i forhold til den andenstore krise, som vi står overfor, nemlig klimakrisen og denalt for store udledning af CO2.Eller skal pengene bare bruges til at hjælpe bankerne

uden nogen former for betingelser, men i et fromt håbom, at hvis bare de tjener tilstrækkelig mange penge, så vilde måske en dag begynde at låne ud af dem?Ikke overraskende har Den europæiske Centralbank

valg den sidste model. Bankpakke 117 – eller er det num-mer 118? – er en realitet. Med disse billige lån kan bankernu låne penge til 1% i rente. Den kan de så genudlåne tilf.eks. spanske eller portugisiske statsobligationer til enlangt højere rente. Der er kort sagt tale om EU-garantere-de bankprofitter. Det er næsten for godt til at sige nej til.

� Og mange banker har da også allerede sagt ja tak. Det gælder også de banker, som er ejet af forskellige auto -mobil-koncerner. F.eks. har Volkswagen Financial Service,som er den tyske Folkevogns-koncerns bank, lånt 2 milli-arder euro (ca. 15 milliarder danske kroner). Men disse låntil 1% vil de nu tilbyde billige billån til knap 4%. Resulta-tet bliver flere solgte folkevogne og en højere profit tilVolkswagen. Med EU-garanti!Det er naturligvis ikke nogen tilfældighed, at EU priori-

terer bankernes og bilindustriens profit over menneskerog miljø. Det er tværtimod en helt konsekvent linje, som

er gået igen i de initiativer, som er kommet fra EU siden kri-sens gennemslag for nogle år siden.Senest har vi set det med euro-traktaten, EUs såkaldte

finanspagt, som i øjeblikket er til godkendelse i de enkeltemedlemslandes parlamenter. Den handler om at lægge noglemeget snævre grænser for hvor meget der kan lånes til of-fentlige investeringer. Ikke bare i den aktuelle situation, menfor altid. Hvis den bliver gennemført, vil det være en perma-nent forhindring for at kickstarte en kriseramt økonomimed offentlige investeringer.

� Man kan mene om en sådan politik, hvad man vil. Person-ligt synes jeg, at den er knald i låget. Men alle demokratermå i hvert fald kunne være enige om, at en så stor beslut-ning bør afgøres af befolkningen. Derfor samler Folke -bevægelsen i øjeblikket underskrifter for at euro-traktatenskal sættes til folkeafstemning. Jeg opfordrer alle til at give et aktivt bidrag!

Foto: Poul Ib Henriksen

STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk

Af Henrik Bang Andersen og Mette Mie Skaarup

EU blåstemplerMarokko’s besættelseaf Vestsahara� I februar godkendte EU-par -lamentet en ny handelsaftale mellem EU og Marokko trods Marokkos besættelse af Vest -sahara. Ifølge en ny rapport fra NGO

netværket Western Sahara Re -search Watch vil handelsaftalenkun komme den marokkanskemagt- og erhvervselite og de euro-pæiske multinationale som Azura-group og Idyl til gode.Samtidig har Human Rights

NYT FRA PARLAMENTET

Uden folkeafstemning gør det ondt

3Folk i Bevægelse nr. 2/2012

� 28. februar meddelte den irskepremierminister Enda Kenny, atden irske befolkning skal spørgesom euro-traktaten (EU’s så kaldtefinanspagt), sådan som 73 pct. afirerne har krævet i menings-målinger.”Jeg er meget overbevist om, at

når betydningen og værdien erudkommunikeret til det irskefolk, vil de godkende den efter-trykkeligt ved at stemme ja til atfortsætte den økonomiske stabili-tet og genopretning,” sagde Ken-ny. – Vi skal arbejde for et stærkt

nej til den permanente ned skæ -ringstraktat. Men vi skal ikkeglemme den udemokratiske pro-ces, som regeringen bruger til attilslutte sig ESM-traktaten, udtal-te Folkebevægelsens irske søster -

organisation Peoples Movement ien pressemeddelelse dagen efter.Irland er medlem af euro-zo-

nen. Gennem ESM (EuropæiskStabilitets Mekanisme) skal Ir-land betale milliarder af euro tilordningen, der skal gavne demest økonomisk kriseramte eu-rolande. Men hvis Irland stem-mer nej til euro-traktaten, så vilirerne blive afskåret fra selv atkunne få støtte fra ESM, som defortsat skal betale til. PeoplesMovement kræver derfor ogsåfolkeafstemning om ESM.Den 27. marts fastsatte den ir-

ske regering datoen for afstem-ning om euro-traktaten: Torsdagden 31. maj. Få dage før havde ir-ske The Sunday Business Post of-fentliggjort en meningsmåling,hvor 49 pct. ville stemme ja, mens

33 pct. ville stemme nej.Peoples Movement er dog langt

fra alene i indsatsen for et nej.Blandt andet har det største irskefagforbund SIPTU meddelt, at devender sig imod traktaten: – Det er det værst tænkelige

svar på krisen. EU pumper milli-arder ind i bankerne og læggerbyr den på den arbejdende befolk-ning, siger SIPTUs formand JackO’Connor.

IR

� Kolding er officielt værtsbyenunder det danske EU-formand-skab. Men EUs møder foregårogså i andre byer, som f.eks. dafinans- og økonomiministrenemødtes i København den 30.marts. Da var der demonstrationpå Chri stansborg Slotsplads da-gen for inden.26.–27. april mødes EU’s be-

skæftigelses- og socialministre iHorsens, der bl.a. skal diskutereEU’s voksende ungdomsarbejds-løshed. Samtidigt holdes en al-ternativ konference omungdoms arbejdsløshed med del-tagelse af unge arbejdsløse frabl.a. Athen og Lissabon. Konfe-rencen arrangeres af ”Horsensfor et andet Europa”, et politiskgræsrodsinitiativ be stående afEU-kritiske partier, organisationer, NGO’er og lokalefagforeninger, som ønsker et an-det og mere solidarisk Europa.

To dage forinden – om for-middagen tirsdag den 24. april –arrangerer initiativet en konfe-rence om social dumping og dendanske model med deltagelse affagforeningsfolk fra andre stederi EU. Herunder er generalsekre-tæren for EFS Bernadette Ségolinviteret. Om eftermiddagengennemføres der en manifesta -tion under overskriften mod social dumping – for et andetEuropa.Læs mere på initiativets hjem-

mesiden horsenseu2012.dkIR

Irskbefolkning spørges31. maj gennemføres der folkeafstemning i Irland om euro-traktaten

Ajour69,7 pct. nej til euroEuromodstanden er faldet enanelse de sidste tre måneder. Islutningen af marts ville 57,5pct stemme nej og 12,2 pct.stemme måske nej til euroen,viser den seneste måling fore-taget af Danmarks Statistik. I december ville 59,2 pct. stem-me nej 11,6 pct. måske nej.Kilde: Danske Bank

Island: 68,8 pct. nej til EU68,8 pct. ville stemme nej, hvisder var folkeafstemning i dag iIsland om EU-medlemskab.Det fremgår af en menings-måling foretaget af CapacentGallup for Føderationen af Is-landske Industrier.Kilde: mbl.is

Fire lande mod mere EUEn meningsmøling foretaget afYouGov viser flertal mod mereEU i fire store EU-lande (folkder ønsker udmeldelse, løsereforbindelse til EU eller EU somnu uden yderligere integrati-on): Storbritannien: 73 pct. si-ger stop for mere EU, mens 14pct. ønsker mere EU, Frankrig:51 pct. siger stop, mens 31 pct.ønsker mere EU, Italien: 51pct. siger stop, mens 44 pct.ønsker mere EU, og Tyskland:44 pct. siger stop, mens 40 pct.ønsker mere EU.Kilde: YouGov

KU nu kritisketilhængereKonservativ Ungdoms vedtogsidste år på deres landsråd atgå imod dansk EU-medlem-skab. Et lille flertal af deltager-ne på deres landsråd i år fikændret dette, så KU nu er kri-tiske EU-tilhængere. Organisa-tionen vil fortsat bevare alle fi-re undtagelser og kræver folke-afstemning om euro-traktaten.Kilde: Konservativ Ungdom

Demokratisk narresutUgebrevet A4 har kortlagt resultatet af de hidtidige 117forsøg på at protestere modEU-Kommissionens tiltag –den såkaldte nødbremse, somLissabon-traktaten giver de nationale parlamenter for atsikre det såkaldte nærheds-princip. Ikke en enester af de117 forsøg har fået nødbrem-sen til at virke. ”Det kan givebagslag, når man lancerer dether som borgernes mulighedfor at få indflydelse via Folke-tinget, og det viser sig, at Dan-mark har indgivet flere prote-ster, der ikke blev til noget somhelst.”, siger lektor i EU’s for-fatnings- og lovgivningsprocesved Handelshøjskolen i Kø -benhavn – Sine Nørholm Just.Kilde: A4

Folkebevægelsens søsterorganisation Peoples Movement – her repræsenteretaf Patricia McKenna (th) – var med til sikre det irske nej til Lissabon-trak-taten, som EU ikke accepterede og tvang irerne til at stemme om igen om.Nu er Peoples Movement i fuld sving for et nyt nej – denne gang til euro-traktaten.

For et andet EuropaEU-formandskab: Horsens bliver centrum for enkonference og en demonstration forud for et mødefor EU’s beskæftigelses- og socialministre

� Salen var fyldt, da landsrettentog hul på retssagen om regerin-gens brud på grundloven i for-bindelse med ratificeringen afLissabon-traktaten mandag den26. marts. Her gjorde den ene af de 33

sagsøgeres advokater, KarenDye kjær, bl.a. opmærksom på, atdet er en provokation, når rege-ringen nægter at fremlægge dentyske forbundskansler AngelaMerkels brev til sine kolleger,hvori hun foreslår ændringer aftraktaten, som giver mindst mu-lig risiko for uheldige folkeaf-stemninger, men bevarer indhol-det.

Entertaineren Niels Haus -gaard, som er en af sagsøgerne,udtalte efter det første retsmøde:”Jeg forventer, vi får medhold.For mig er det et spørgsmål, omvi har en fri domstol, eller vi ik-ke har.”Landsretten ventes at afsige

dom senere på foråret, hvilketventes anket til højesteret, somventes at afsige dom i 2014.

� Læs mere på www.lissabonsagen.dk

IR

Lissabon-sagen for landsrettenRetsmøderne er begyndt og dom ventes senere på foråret

Folk i Bevægelse nr. 2/2012

REPLIK

Formanden for LO i Horsens, Hans Sørensen, spiller den centrale rolle i initiativet”Horsens for et andet Europa” under det danske EU-formandskab. Det Europa, hanønsker, er et andet end EU står for med euro-traktaten – den såkaldte finanspagt.Her er hans syn på EU’s udvikling:

EU satser på finans -markedet og ikke påarbejdsmarkedet

REPLIK

4

� Indtil nu har EU-landene så nogenlundekunnet fastholde deres arbejdsmarkeds- og so-ciale modeller med nogle vage principper om,at hvert land fastsætter egne regler og bestem-melser. Og beslutning om at arbejdskraften li-gesom andre varer kunne bevæge sig frit overgrænserne.Men Europagtens bindinger om højst at have

0,5 procent af bruttonationalproduktet i ”struk-turelt underskud”, sættes en effektiv bremse pådet enkelte lands handlekraft! Det er f. eks. me-get tæt på at forhindre den danske regeringsbeskedne tiltag med at fremrykke offentlige in-vesteringer på bare 17 milliarder kroner. – I re-aliteten er Europagten et forbud mod traditio-nel, socialdemokratisk politik. – Nyrup-regerin-gen ville på de betingelser f. eks. ikke have haftmulighed for at gennemføre planen ”Gang i90’erne”!

Men lyder det da ikke fornuftigt, at et land skalhave styr på sin egen økonomi?Jo. – Men nu er det ikke længere den danske

regering, der bestemmer. Det er EU – et mel-lemstatsligt (- eller overstatsligt) samarbejde,der er for arbejdskraftens fri bevægelighed i ensådan grad, at danske arbejdere kan blive ladtuhjælpeligt i stikken i en klemme med angrebpå velfærdssamfundet på den ene side og presaf social dumping fra den anden. Det ligger skjult i EU’s skrappe budgetregler,

der skal vedtages i en dansk budgetlov, at denoffentlige sektor skal indskrænkes og den pri-vate sektor tage over. Så i international konkur-rence kan et privat, tysk konsortium måskeovertage driften af de danske fængsler, mensen ungarsk koncern vinder udbuddet for æl-drepleje i Horsens, Hedensted, Odder og Skan-derborg Kommuner.

Hvem er det lige, pagten tilgodeser?Der er ingen tvivl om, at Europagten vil blive

finansmarkedernes fortjeneste. Når en stribe”mange-milliard-euro-hjælpepakker” tilGrækenland har reddet de tyske og franskebanker fra at gå konkurs, står grækerne tilbageuden en euro på lommen. Finansmarkederne,uansvarlige banker og valutahandlere – kan be-gynde på en frisk!Politikerne i hele Europa forsøger over én

kam, at overbevise befolkningerne om, at det erdem, der er skyld i krisen. Krav til løn og socialvelfærd skader det private erhvervslivs konkur-renceevne. Ikke kun DA mener, at hver enestekrone til det offentlige var bedre brugt i det pri-vate erhvervsliv. Det samme mener tilsynela-dende flertallet i Folketinget, og det mener ihvert fald de toneangivende i EU. Derfor harde nu skrevet under på Europagtens begræns-ninger om underskud og ”strukturelt under-

skud”. Med andre ord: Vi kan ikke sætte gang ibeskæftigelsen, selv om der er brug for offentli-ge arbejder, og der er arbejdsløse nok at tage af.For offentlige arbejder tæller ligesom ikke medmere!Kodeordene er privat, privat, privat. For som

Dansk Arbejdsgiverforening udtrykker det i sinårsrapport for 2011: ”enhver krone brugt i detoffentlige, går fra det private erhvervsliv…”Mario Draghi, den nye magtfulde leder af

Den Europæiske Centralbank, har utalt sigprisværdigt klart: ”Der skal ikke være nogen eu-ropæisk, social dimension…” – EU skal altså ale-ne understøtte finansmarkederne og kræfter-nes frie spil! Og det er altså den danske model,der er på spil. Og samtidig med, at Euro-milli-arderne ruller finansverdenens vej, udsultes foreksempel de uddannelser, der skal sikre, at derer kvalificeret arbejdskraft til fremtidens ar-bejdsmarked. Det ser skidt ud i Danmark. I andre EU-lan-

de er det endnu værre – i Spanien ser man f.eks. en ungdomsarbejdsløshed på helt op til 50procent. Og social dumping – udenlandske ar-bejdere, der illegalt arbejder alt for billigt iDanmark, er et stigende problem. Derfor hol-der vi en konference om Den Danske Model oget møde med fokus på ungdomsarbejdsløshe-den og hvad vi skal gøre ved den, når EU’s soci-al og arbejdsministre mødes i Horsens i april. Allermest kan vi frygte, at kollektive over-

enskomster får mindre og mindre betydning,fordi de frie markedskræfter hellere ser indivi-duelle lønaftaler. Og i allerværste fald at Europ-agten bliver fulgt op af direktiver, der beg-rænser fagforeningernes ret til både kollektiveforhandlinger og faglige aktioner.Det er desværre den vej, pilen peger. Finans-

markederne er blevet langt vigtigere parameterfor politikerne end arbejdsmarkederne.

Folkebevægelsens brede og aktive indsats gennemårene har haft stor betydning for folkeafstemningerneog for danskernes opfattelse af og viden om EU

Af Ib Roslund

� Folkebevægelsen mod EU blevstiftet i Odense på et landsmødeden 22.–23. april 1972 knapt ethalvt år før folkeafstemningen omEF-medlemskabet den 2. oktobersamme år. De omkring 600 delta-gere på landsmødet var typisk for,hvor mange der dengang engage-rede sid i massebevægelser somfredsbevægelsen, anti-atom kraft -be væ gelsen og kvindebevægelsen.Folkebevægelsens antal medlem-mer – aktive såvel som passive –dalede i takt med de øvrige be-vægelser fra sidst i 80’erne, ogsplittelsen i 1992–2009 med dan-nelsen af JuniBevægelsen gjordeikke situationen bedre.Folkebevægelsen er dog fortsat

den største europa-politiske be-vægelse i Danmark. De sidste parår er medlemstallet igen begyndtat stige, og ved EU-parlamentsval-get i 2009 fik organisationen enklar og nødvendig fremgang medomkring 70.000 flere stemmer frahele det politiske landskab. – Vi er ikke 40, fed og færdig,

men 40, fit og frejdig, siger talsper-son for Folkebevægelsen JohanneLangdal Kristiansen.

BetydningsfuldinformationsindsatsI de 40 år har Folkebevægelsen ar-bejdet for at forene EU-modstan-den i en tværpolitisk organisationog gøre nej-sigerne i alle dele afdet politiske landskab synlige. Især

i forbindelse med de seks folke -afstemninger om EU-spørgsmålhar organisationen forsøgt at opnåbredest mulige samling for et nejog give ja-sigerne det bedst muligemodspil i debatten – en indsatssom eksperterne anerkender.– Den organiserede modstand

har været med til at gøre folke -afstemninger mere nødvendige, ogfolkeafstemningerne har væretmed til at kvalificere danskernesEU-viden. Danskerne lå tidligere itop vidensmæssigt. Det har 11 åruden folkeafstemninger ikke hjul-pet på, siger professor ved Institutfor Statskundskab ved AalborgUniversitet Jørgen Goul Andersen.Han vurderer, at Folkebevægelsenog JuniBevægelsen har haft, hvadhan kalder en betydelig evne til

Folkebevægelsen stiftes i Odense den22.-23. april 1972

En af de mange demonstrationer i70’erne i København.

Tværpolitisk EU-

Folk i Bevægelse nr. 2/2012 5

40 år – kort fortaltRids af Folkebevægelsens historie

1972 Folkebevægelsen mod EU stiftes på et landsmøde 22.-23.april i Odense med omkring 600 deltagere.Folkeafstemning om EF-medlemskabet: 63,4 pct. ja / 36,6 pct.nej.

1979 Første valg til EF-parlamentet: 20,9 pct. stemmer på Folkebe-vægelsens liste N og fire repræsentanter vælges ind ind –Sven Skovmand, Jens Peter Bonde, Else Hammerich og JørgenBøgh.

1984 Valg til EF-parlamentet: 20,8 pct. stemmer på liste N og firevælges ind – Jens Peter Bonde, Else Hammerich, Jørgen Bøghog Ib Christensen,

1986 Folkeafstemning om EF-pakken: 56,2 pct. ja / 43,8 pct. nej.

1989 Valg til EF-parlamentet: 18,9 pct. stemmer på liste N og firevælges ind – Jens Peter Bonde, Ib Christensen, Ulla Sandbækog Birgit Bjørnvig.

1992 Folkeafstemning om Maastricht-traktaten: 50,7 pct. nej / 49,3pct. ja.En række folk fra den nydannede JuniBevægelsen med Jens-Peter Bonde, Ulla Sandbæk og Birgit Bjørnvig i spidsen brydermed Folkebevægelsen.

1993 Folkeafstemning om Edinburgh-forliget: 56,7 pct. ja / 43,3 pct.nej.

1994 Valg til EU-parlamentet: 10,3 pct. stemmer på liste N og tovælges ind – Ole Krarup og Lis Jensen.

1998 Folkeafstemning om Amsterdam-traktaten: 55,1 pct. ja / 44,9pct. nej.

1999 Valg til EU-parlamentet: 7,3 pct. stemmer på liste N og énvælges ind – Ole Krarup.

2000 Folkeafstemning om euroen: 53,2 pct. nej / 46,8 pct. ja.

2002 MEP Jens Okking skifter fra JuniBevægelsen til Folkebevægel-sen. Trækker sig fra parlamentet i 2003 pga. sygdom.

2004 Valg til EU-parlamentet: 5,3 pct. af vælgerne stemmer på listeN og én vælges ind – Ole Krarup.

2005 MEP Ole Krarup langtidssygemeldes efter en trafikulykke. Efter en periode tilbage i parlamentet må han erkende, atskaden fra ulykken er for voldsom, og overlader ved udgan-gen af 2006 pladsen til suppleanten Søren Søndergaard

2009 Valg til EU-parlamentet: 7,7 pct. stemmer på liste N og énvælges ind – Søren Søndergaard. JuniBevægelsen opnår ikke genvalg og nedlægges.

Læs mere på www.folkebevaegelsen.dk og i udgivelserne ”30 år i folkesty-rets tjeneste” af David Helin og ”For folkestyre – mod EU-stat” af Ib Ro-slund (begge kan bestilles på telefon 35363740 eller via hjemmesiden)

at mobilisere i sidste øjeblik.Professor i politisk videnskab

ved Århus Universitet Derek Beach mener, at Folkebevægelsensbetydning først og fremmest skalses i forhold til indsatsen for at op-lyse befolkningen fra en kritisksynsvinkel:– Det, at man har haft en nej-

bevægelse, har givet en mangfol-dighed af kilder til information, si-ger Derek Beach og vurderer også,at Folkebevægelsens indsats for atfå nej-sigere i ja-partier frem i ly-set har betydning.– Folk lægger meget mere

mærke til noget overraskende. En so cialdemokrat, der går modparti linien, bliver der lagt megetmere mærke til end den 10. social-demokrat, der følger partilinien,forklarer Derek Beach.På Danmarks Journalisthøjskole

mener lektor i statskundskab Ro-ger Buch, at modstanden bl.a. harsikret de fire danske EU-undtagel-ser og siger:– Generelt har den i sammen-

ligning med de fleste andre med-lemslande stærkere og mere vel -organiserede EU-modstand i Danmark skabt en forsigtig ellerfodslæbende EU-politik, hvor Dan-mark i Europa er blevet opfattetsom et nølende medlemsland.

Bred folkelig bevægelseBlandt de medlemmer, som harværet aktive i Folkebevægelsen si-den starten, er indtrykket også, atorganisationen har haft stor be-tydning.– Folkebevægelsen har haft helt

afgørende betydning for folke -afstemningerne, for vi har væretmed til at oplyse folk ud fra ettværpolitisk synspunkt. Når parti-erne er så bange for folkeafstem-ninger, så er det fordi de viser, atderes vælgere har en anden over-bevisning, siger 83-årige Niels L.Petersen, som har været i forresterække i Folkebevægelsen i mangeår og været medlem af Venstre defleste af årene. Den 71-årige forelægger og

oversætter Luise Hemmer Pihl,som ikke er medlem af noget par-ti, har været med i mere end 40 år.Hun mener, at organisationens ar-bejdet i EU-parlamentet også harhaft betydning:– Den tværpolitiske Folkebe-

vægelse har været altafgørendefor, at der stadig efter 40 år findesen levende modstand mod De for-

enede Partiers iver efter at afgivedansk selvstændighed. I andrelande argumenterer EU-tilhæn-gerne med, at EU-modstand er ensag for den yderste højre-, respek-tive venstrefløj. I Danmark harmedlemmer af alle partier mulig-hed for at markere deres mod-stand mod Unionen, i hvert faldved EU-parlamentsvalgene. Ogher må selv vi, der fra begyndel-sen har været imod opstilling til –og dermed anerkendelse af – EU-parlamentet, konstatere, at re-præsentationen i EU-parlamenteter en del af kampen for at gøreFolkebevægelsen – og dermed re-præsentationen i EU-parlamentet– overflødig.– Er der virkelig allerede gået 40

år? Utroligt! siger 59-årige Chri -stian Juhl, tidligere formand for 3FSilkeborg, nu MF (EL), som harværet medlem siden 1975 ogtilføjer:– Folkebevægelsen har betydet

rigtig meget for mig personligt.100’vis af møder, sjove gadeaktio-ner, valgkampagner og gode ven-ner på tværs af faglige og politiskeskel. Og Folkebevægelsen har bety-det meget for debatten om EU iDanmark i alle årene. Hvem husker ikke sejrene undervejs?Valg kampen, hvor vi valgte firepersoner ind i parlamentet ellerafstemningen 2. juni 1992. Eller daGrønland meldte sig ud af EF. Detværste ved Folkebevægelsen harværet, at vi for ofte har fået ret ivores forudsigelser om EuropasForenede Stater. Hvad har givet Folkebevægelsen

styrke til at have den betydning?Det svarede den nu 59-årige tidli-gere EU-parlamentariker for Fol-kebevægelsen Lis Jensen på, dahun skrev et indlæg til jubilæums-bogen ”30 år i folkestyrets tjeneste”for 10 år siden:– Vi er til stor forundring for

mange jo en bred bevægelse, derfavner meget bredt fra det yderstevenstre til det yderste højre, menmed mange sådan midt i. Vi er un-ge, gamle og nogle midti, vi er fraland og fra by, vi er arbejdere ogakademikere. Jo, vi er et bredt ud-snit af den danske befolkning, ogdet er jo netop vores styrke. Jeg erikke i tvivl om, at Folkebevægelsenvil bestå lige indtil Danmark kom-mer ud af EU.

Folkebevægelsens valgbus på landevejen i valgkampen i 1984.

-modstand med effekt

Edinburgh-aftalen som ”Kejserens nye klæder” ved 1. maj 1993 i Århus.

Trille og Arne Würgler underholderved Folkebevægelsens grundlovs -arrangement ved Bellahøj i slutnin-gen af 70’erne.

Søren Søndergaard genvalgt til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, som havde en stemmefremgang på omkring 70.000 i 2009. Foto: FB

Folk i Bevægelse nr. 2/2012

NAVNE

6

Dydernes sum på et brætTILLYKKE: Torsdag den 22. martsfyldte Folkebevægelsens kampag-nekoordinator Lave K. Broch 40.Svært at forstå, at dette unge,energiske menneske trods alt harså mange år bag sig. Lave er medNis Petersens ord ”dydernes sumpå et bræt”, og det er rent ud sagtutroligt, hvad han overkommer.Når Lave påtager sig en opgave,

er man sikker på, at den blivergodt udført. Og han forener dyg-tighed og viden med humor ogvenlighed – noget, der af og til måvære svært at fastholde. For selv

om vi er enige om at bekæmpeEU, er vi jo ikke altid enige om,hvordan det skal gøres.Lave optræder i øvrigt ikke kun

i forbindelse med Folkebevægel-sen. Han er stærkt internationaltinteresseret og har i mange årværet aktiv i FN-forbundet. Og såer han med i Radikalt EU-kritiskNetværk, hvor vi søger at givemodstand til de alt for mange EU-begejstrede, der findes i voresparti.

Sven Skovmand

FOLK i BEVÆGELSE – Dokumentation og debat om unionen

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06.

E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk

MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk

Redaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk

Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl.

Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk

Deadline for artikler og debatindlæg: 16. maj 2012. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade ind-sendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

40 år – 400 nye medlemmerFolkebevægelsen runder de40 år den 23. april. Vi ertrods den tyngende alderfuld af livskraft og vitalitet.Men vi kan godt bruge fleremedlemmer, som er med tilat gøre EU-modstandenmere synlig. Derfor harlandsledelsen søsat enkampagne for af få 400 nyemedlemmer

� Det er medlemmerne, der errygraden i Folkebevægelsen modEU. Det er det enkelte medlem,der er vores ansigt udadtil. Det er

det enkelte medlem, der tager dis -kussion op om EU på arbejdsplad-sen, uddannelsesstedet ellerblandt venner og familie. Det erdet enkelte medlem, som står påtorvet og deler materialer ud ogsamler underskrifter. Det er detenkelte medlem, som skriver læ -serbreve i det lokale dagblad.Uden medlemmerne er Folke -bevægelsen intet. Vi har i dag mange aktive med-

lemmer, og vi bliver stadig flere.De seneste år har vi fået omkring300 nye medlemmer om året. Mender er plads til flere. Derfor harlandsledelsen besluttet at sættesærligt fokus på medlemshverv-ningen. Målet er 400 nye medlem-

mer. Det er på ingen måde umu-ligt at nå målet. Der er i øjeblikketstor fokus på EU i pressen. EU ogeuroen er i dyb krise. Det danskeformandskab er med til at gøre EUmere synlig i vores hverdag. Voresegen kampagne mod eurotrakta-ten – EUs finanspagt – viser, at deter Folkebevægelsen, der er densamlende EU-modstand i Dan-mark. Her er det værd at blivemedlem.Brug kuponen til at tegne et nyt

medlem. Som en særlig gulerodtrækkes der lod om rejser til Brux-elles blandt de nye medlemmer,som har betalt kontingent inden15. august.

SEC

Ungdom mod EU omdannetMindre administration –mere udadvendt aktivitet!

� 10. marts afholdt Ungdom modEU et ekstraordinært landsmøde iKøbenhavn og ændrede sine ved-tægter. Ændringerne betyder, atmedlemmerne ikke længere beta-

ler kontingent til Ungdom modEU, men til Folkebevægelsen modEU og at vedtægterne ikke stillerde samme krav til afholdelsen aflandsmøder.– Vi vil bruge mindre tid på ad-

ministration og mere tid på udad-vendte aktiviteter, forklarer EsbenMadsen, der blev genvalgt til den

landsledelse, som Ungdom modEU fortsat har.Organisationen ønsker at fun-

gere mere som et udvalg inden forFolkebevægelsen, men med orga-nisatoriske rammer, der giver mu-lighed for at oprette og have lokaleUngdom mod EU-grupper.

IR

Bliv ambassadør for Folkebevægelsen� Folkebevægelsen har mange ak-tive lokalkomiteer, der arbejder ide enkelte byer. De gør et godtstykke arbejde. Men det er ikke alle steder, der

er en velfungerende lokalkomite.Her kan det enkelte medlem gøre

en forskel. Vær med til at dele vo-res materialer ud i boligområder-ne, på arbejdspladsen eller uddan-nelsesstedet. Skriv et læserbrev tilden lokale avis. Sørg for at Folke-bevægelsens pjecer er på dit lokalebibliotek.

Sådan gør du: Du kan få enmail eller sms fra landskontorer,når der kommer nye uddelingsma-terialer. Bestil hjem og del ud.Kontakt landskontoret for at kom-me på mail- og sms-listen.

SEC

Giv flere penge til EU-modstandenFolkebevægelsen skalstyrkes i indsatsen modeurotraktat og forundtagelser

� Selvom Folkebevægelsen er me-get taknemmelig for de mangeøkonomiske bidrag, der allerede ergivet, så må vi fortsat bede om fle-re penge. Vi har fået en regering,som efter alt at dømme vil sætterets- og militærundtagelserne tilafstemning. Og vi vil gå offensivenfor en afstemning om den nye eu-rotraktat. Derfor skal EU-mod-

standen være så stærk, som vi kangøre den. Derfor skal vores økono-mi styrkes mest muligt.I 2011 fik vi indsamlet i alt

535.000 kroner, hvilket er pænt.Og i år er der frem til 26. martskommet 135.000 kroner ind. Deter godt, men der er som nævnt be-hov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen

mod EU direkte. Pengene kanoverføres til vores konto i Folke-sparekassen i Silkeborg kontoreg.nr. 9860 nr. 0000025100 ellerindsættes på giro 2 33 77 11.

PG/IR

Lave deler materialer ud og taler med de forbipasserende ved Nørreport Station i København.

”Finanspagt? Vi kræver folkeafstemning” er overskrif-ten på forsiden af en ny flot fire siders uddelingsavis,som i en stribe artikler sætter fokus på euro-trakta-ten – EUs såkaldte finanspagt – og indsatsen for enfolkeafstemning. Folkebevægelsens 40 års jubilæumbelyses også, og folk får mulighed for at vinde en rejseved indmeldelse.Avisen er især tiltænkt til uddeling ved aktiviteter i

forbindelse med det danske EU-formanskab. Den kan bestilles på telefon 35 36 37 40 og på www.folkebevaegelsen.dk

Ny uddelingsavis til forårsoffensiv

Borbjerg MølleGrundlovsmøde på Borbjerg Mølletirsdag den 5. juni kl. 14-17. Tema:”Demokrati og frihed”. Sted: Bor-bjerg Mølle, Møllevej 3 ved Holste-bro. Arrangør: Midt- & Vestjydermod EU og Retsforbundet i Midt -jylland

EsbjergFolkebevægelsen mod EU i Esbjerginviterer til garagesalg (loppemar-ked) i weekenden lørdag-søndagden 12.-13. maj kl. 10-16 på adres-sen Storegade 40 i Esbjerg.

Folkebevægelsen mod EUs Esbjerg-komite gennemfører uddeling oggadeaktiviteter lørdag den 2. juni.Kontakt Hans Hansen (telefon 2965 39 58 / hnhansen@post.tele.dk)for nærmere oplysninger.

Folkebevægelsen mod EU fejrergrundlovsdag tirsdag den 5. juni kl.14-17 i Strandbyparken. På talerli-sten er bl.a. talsperson for Folkebe-vægelsen Johanne Langdal Kristi-ansen og medlem af Folkebevægel-sens landsledelse Thorkil Sohn.

Esbjerg Komiteen mod EU holdergaragesalg i weekenden lørdag-søndag den 11.-12. august kl. 10-16hos Hans Hansen, Storegade 40 iEsbjerg.

HerningMedlemsmøde i EU-kritisk Net-værk-Herning torsdag den 12. aprilkl. 19.30 hos Hans Kristian Stef-fensen, Kjærgårdsvej 5, 7451Sunds.

KoldingDer er medlemsmøde i Folkebe-vægelsen Mod EU i Kolding, Vejle& Fredericia mandag den 14. majkl. 19.00 i Møderum 1, Koldingbibliotek Slotssøvejen 4, 6000 Kol-ding. Tema: Aktiviteter fremover ikomiteen.

ÅrhusFolkebevægelsen mod EU Århussamler underskrifter for folke af -stemning om euro-traktaten (fi -nans pagten) fredag den 13. april kl.13.00-14.30 på Clemens Bro i Århus.

Folkebevægelsen mod EU i Århusholder traditionen tro grundlovs-møde på Ferdinandspladsen i Ris-skov tirsdag den 5. juni kl. 13.00-17.00. Talere er MF Nikolaj Villum-sen (EL) og Sven Skovmand fra Fol-kebevægelsen mod EU.

HelsingørMedlemsmøde i Folkebevægelsenmod EU Helsingør komiteen i DetBlå Hus, lokale A, Lundegade 17,Helsingør torsdag den 10. marts kl.19.15–20.45.

HillerødFolkebevægelsen mod EU i Nord-sjælland inviterer til grundlovsfesttirsdag den 5. juni kl. 14.00-17.00 i 3Fslokaler, Milnersvej 41D, Hillerød.

RoskildeFolkebevægelsen mod EU Roskil-dekomiteen uddeler materialerpå Stændertorvet i Roskilde lør-dag den 16. juni kl. 10.30, lørdagden 7. juli kl. 10.30 og lørdag den25. august kl. 10.30.

Folkebevægelsen mod EU Roskil-dekomiteen inviterer til sommer-møde med grill onsdag en 20. junikl. 18.00 i H/F Roarsgave 15 i Ros-kilde. Alle er velkomne!

Amager/for hele landetFolkebevægelsens 40 års jubilæummarkeres med et stort arrange-ment med gode taler og musik lørdag den 21. april kl. 14.00-18.00 iAmager Bio, Øresundsvej 6 påAmager (2300 Kbh. S). Se mere påden lille forside…

KøbenhavnsudvalgetFolkebevægelsen mod EUs Køben-havnsudvalg holder åbent mødemandag den 16. april kl. 17.00 hos3F BJMF, Trekronergade 26 i Valby.På dagsordenen er bl.a. Folkebe-vægelsens 40 års jubilæum, under-skriftsindsamlingen for traktat -afstemning, 1. maj og grundlovs-dag.

København Indre ByMøde i Folkebevægelsen mod EUIndre By – Christianshavn tirsdagden 24. april kl. 19.30 i Tor den -skjoldsgade 21, st.tv., 1055 Køben-havn K.

København NVOnsdag den 25. april kl. 19.30 hol-der Folkebevægelsen N og NV ko-miteer medlemsmøde i Nord-VestBogcafe Frederikssundsvej 64, medplanlægning af 1. maj, Grundlovs-møde m.m.

Folk i Bevægelse nr. 2/2012

KALENDEREN

KØBENHAVN

OdenseMedlemsmøde i Folkenbevægelsenpå Fyn mandag den 23. april kl.19.00 i Ungdomshuset, Nørregade60 i Odense.

FYN

Deadline til kalenderen i næste nr.: 16. maj 2012

SJÆLLAND

JYLLAND

7

222nye medlemmer

På Folkebevægelsens landsmødeden 29.-30. oktober 2011 kunnedet konstateres, at der var kom-met lidt over 300 nye medlemmer(omkring 25 i snit om måneden).Siden da og frem til 27. marts erder kommet 222 nye medlemmer:

SJÆLLAND & ØER 120Albertslund 1Ballerup 3Birkerød 2Brøndby 1Borre 1Dyssegaard 2Dragør 1Farum 1Faxe 1Frederiksberg 8Frederikssund 1Gilleleje 1Glostrup 2Græsted 2Haslev 1Hedehusene 2Helsinge 1Helsingør 2Herlev 3Hillerød 3Holbæk 1Holte 1Hundested 3Hvidovre 3Ishøj 1Karise 1Kastrup 1Københavvn K 6København NV 6København N 12København S 5København V 1København Ø 3Køge 2

Næstved 2Præstø 1Ringsted 2Roskilde 2Rødovre 1Rødvig 1Rungsted kyst 1Smørum 2Skibby 1Slagelse 3Solrød 1Sorø 1Store Heddinge 1Strøby 1Søborg 2Tune 1Tølløse 1Vanløse 2Veksø 1Vig 2Vipperød 2Virum 2Væggersløse 1Værløse 1

BORNHOLM 6Allinge 1Rønne 2Svaneke 3

FYN & ØER 10Faaborg 1Odense C 2Odense NØ 1Odense SØ 1Otterup 1Svendborg 3Vissenbjerg 1

JYLLAND OG ØER 84Aulum 1Beder 1Brande 2Bylderup-Bov 1Dybvad 1Esbjerg 3Esbjerg V 1Frederikshavn 3Grenaa 1Haderslev 2

Hanstholm 1Hasselager 1Herning 1Hobro 1Hornslet 1Horsens 3Højer 1Ikast 1Juelsminde 1Kolding 3Læsø 1Løgumkloster 1Mariager 1Odder 2Randers C 1Randers NV 1Randers NØ 1Randers SV 1Risskov 2Roslev 1Ry 1Rødekro 1Skive 1Skjern 3Spøttrup 1Storvorde 1Støvring 1Sønder Bjert 1Sønderborg 1Thisted 1Tilst 2Trige 1Trustrup 1Tylstrup 1Viborg 3Viby J 1Videbæk 1Vilbjerg 1Vinderup 1Aalborg 7Aabenraa 2Aalestrup 1Århus C 5Århus N 2Århus V 1

UDLAND 2London, UK 1Dalton in Furness, UK 1

KøbenhavnMEP for Folkebevægelsen mod EUSøren Søndergaard er blandt taler-ne morgenmødet i 3F BJMF, Tre -kronergade 26 i Valby 1. maj kl.7.30-10.00 og ved Rød 1. Maj i Fæl-ledparken 1. maj kl. 13.00-18.00.

OdenseTalsperson for Folkebevægelsenmod EU Rina Ronja Kari taler vedRød 1. Maj i Odense, som findersted i Munke Mose i Odense tirs-dag den 1. maj kl. 12-17.

ÅrhusFolkebevægelsen mod EU har bodved LOs 1. maj i Tangkrogen iÅrhus tirsdag den 1. maj kl. 14-17.

Esbjerg1. maj kl. 13.30-17.00 har Folkebe-vægelsen mod EU en bod ved LOs1. maj i Gryden i Esbjerg, hvor MFHenning Hyllested (EL) er blandttalerne.

SkiveFolkebevægelsen har bod ved Fæl-les 1. Maj i Skive Anlæg, Havne-vej/Ågade i Skive tirsdag den 1.maj kl. 13-17.

1.maj

Kender du ikke mindst én, derkan overtales til at gå med i dentværpolitiske bevægelse, somønsker noget helt andet end EU?

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

� I nogle uger før jul gik medlems -hvervningen næsten i stå. Men i jule -dagene kom der så småt skred i detigen. I indsatsen for folkeafstemningom euro-traktaten og ved eventuellekommende folkeafstemninger er derbehov for at styrke organisationen medflest mulige nye medlemmer.Omkring 2 millioner stemmer nej

ved folkeafstemninger, og omkring170.000 stemte på Folkebevægelsen ved EU-valget i 2009. Hvorfor har vi så

kun omkring 3.000 medlemmer?Folkebevægelsen er grundpillen i

EU-modstanden og medlemmerne ergrundpillen i Folkebevægelsen. Værmed til at styrke den.Skal EU bestemme alt? Skal EU for-

ringe sundheden, velfærden og folke -styret? Er dit svar nej, og er du ikkemedlem, så bliv det. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdspladseller studiested siger nej, så er dergrund til at spørge, om ikke de vil gåmed i den organiserede tværpolitiskeEU-modstand. Tag en kuglepen oghvervemateriale med i din taske, nårdu går ud.

� Har du brug hvervemateriale, oplys-ninger eller gode råd, er du velkommentil at ringe til Folkebevægelsen på tele-fon 35 36 37 40.

FO

LK

iB

EV

ÆG

EL

SE

Dokum

entation og debat om

unionen

Udgivet af Folkebevæ

gelsen m

od EU

Nr. 2

. Ap

ril-ma

j 20

12

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

Nye medlemmer, ny energi!

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Jeg vil med!

� Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-nister, stude rende og arbejdsløse)

� Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.)

� Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale ny-hedsbrev (husk e-mail adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Dato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds-gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

�23. april er det 40 år siden, at Folke-

bevægelsen m

od EU blev stiftet. D

etmarkeres m

ed et stort festarrangement

lørdag den 21. april kl. 14-18 i Amager

Bio, Øresundsvej 6 på A

mager under

overskriften ”Verden er større end EU”.

Musikken og underholdningen leve-

res af bl.a. Arne W

ürgler, Benny Holst,

Gitte H

ænning, M

ikael K & Klondyke,

Niels H

ausgaard, Niels Tuxen, Povl D

is-sing m

ed band, Signe Svendsen, SineBach Rüttel sam

t Stig Møller &

PeterIngem

ann er blandt navnene, der er påplads m

ed hensyn til musik og under-

holdning. Standup-komikeren Sebasti-

an Dorset er konferencier og på talerli-

sten er bl.a. MEP Søren Søndergaard,

tidl. MEP O

le Krarup og professor D

ru-de D

ahlerup.Billetter til 150 kroner kan købes på

BilletNet eller via Folkebevæ

gelsenmod EU

. Eventuelt overskud vil gå tilindsatsen for folkeafstem

ning om euro-

traktaten (finanspagten).

40 år for fuld musik

Folkebevægelsen m

arkerer jubilæum

med festarrangem

ent den 21. april med m

asser af musik og underholdning

Verd

en er stø

rre end EU

Kom til 4

0 års ju

bilæ

umsfe

st for

Folke

bevæ

gelse

n mod EU

Der vil væ

re taler, optræden og m

usik bl.a.: 

Niels H

ausgaard

– Signe Svendsen – Niels Tu

xen

Gitte

Hænning – Mikae

l K. og Klondyke

Povl D

issing med ban

d –Benny H

olst –

Arne W

ürgler

Sine Bach

Rütte

l –Stig

Mølle

r – Peter In

geman

n

Konferencie

r: Sebastian

Dorse

t

Lørdag

den 21. ap

ril kl. 14–18

Amag

er B

io, Ø

resundsve

j 6, 2300 København

S

Billetpris: 150 kr. der kan bestilles hos Folkebevæ

gelsen mod EU

tlf. 35 36 37 40,e-m

ail: fb@folkebevaegelsen.dk eller via B

illetNet (på bl.a. posthuse)

www.fo

lkebevae

gelse

n.dk