Folk i Bevægelse 5 - 2013

FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n – U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Nr. 5. Oktober-november 2013

Bankunion og EU-stat i tale

Den storepelagiske krigKommentar af formandenfor Færøernes Fiskeri -forening

Side 4

Offensiv mod patent -afstemning

DI-direktør prøver medargumenter uden hold ivirkeligheden

Side 3

Mens vi venter påat komme ud...

Leder af MEP SørenSøndergaard

Side 2

EU vil bestemme – også lokaltOm EUs rolle ved valget til kommunerne ogregionerne

Side 5

Barroso har italesat den politiske union. Kursen er sat mod øget integration,bankunion og traktatændringer – og tempoet er nu skruet op

Af Ib Roslund

� 11. september gik EU-Kommis -sionens formand José Manuel Bar-roso på talerstolen i EU-parlamen-tet i Strasbourg for at holde sinårlige tale om unionens tilstand.Ugen før havde det britiske dag-

blad The Telegraph offentliggjortKommissionens planer om trak -tat ændringer, der reelt indfører enEU-justitsminister og giver meremagt på retsområdet til bl.a. atovervåge medlemslandene ogsanktionere med fjernelse af stem-meret og bøder til nationale rege-ringer. Avisen forventede, at Barro-so ville røbe flere planer om trak-tatændringer i sin tale. Det skete ikke. Men Barroso tal-

te for at få sat bankunionen påskinner og forsøgte ifølge en ræk-ke danske eksperter at italesætte

en politisk union med ord som:”Når man sidder i en båd, kanman ikke sige til sine medpassage-rer, at det er deres side af båden,der synker. Vi er sammen om at li-de under krisen, og vi er sammenom at kæmpe os ud af krisen”.”Han taler bl.a. stærkt for en

hurtig vedtagelse af direktivet omen bankunion, som Tyskland kunvil være med til under forudsæt-ning af øget politisk integration iretning af en føderalstat. Barrosoitalesætter dette politiske perspek-tiv, og hans tale er iscenesat for atvise, at Europa eksisterer somstat”, konstaterede professor SørenDosenrode fra Aalborg Universiteti Kristeligt Dagblad.

Bankunion på skinnerDagen efter stemte et flertal i EU-parlamentet for at lægge overvåg-

ningen af banker – det såkaldtebanktilsyn (SSM) – i hænderne påEUs centralbank (ECB). Folkebe-vægelsens EU-parlamentarikerSøren Søndergaard stemte imod ogbemærkede, at parlamentet der-med overlader denne magtfuldeopgave til en institution, som ikkeer underlagt demokratisk kontrol.Folkebevægelsen mod EU kræ -

ver folkeafstemning om bank -unionen og tager klart afstand fra den:– Bankunionen udhuler vores

økonomiske selvbestemmelse, ogkan i sidste ende komme til at ko-ste milliarder, sagde Søren Sønder-gaard ved afstemningen i Stras-bourg.Barroso sagde allerede i juli, at

han ønskede enighed i EU ombankunionen inden årsskiftet. EUsregeringsledere blev allerede enige

om projektets første del – banktil-synet – i december sidste år. Hen over sommeren er de blevet enigeom den anden del – afviklings -mekanismen (SRM) – som giverEU mulighed for at lukke nationa-le banker. Den tredie og sidste deler en såkaldt fælles indskyder -garantifond, som der længe harværet tavshed om – ikke mindst afhensyn til valget til det tyske parla-ment – forbundsdagen – den 22.september. Men en uge før valget

tog den litauiske finansministerRimantas Sadzius hul på bylden.Og efter den tyske forbundskans -ler Angela Merkels genvalg vurde-rer alle eksperter, at der nu igenkommer fart på integrationen,bankunion og eventuelle traktat -ændringer i EU. Det samme me-ner MEP Søren Søndergaard:– Nu vil EU for alvor sætte tur-

bo på den europæiske integrationog overdrage mere magt til EU,sagde han dagen efter valget.

Kommissionsformand José Manuel Barroso italesætter EU-staten

i sin tale. Foto: EU-parlamentet

EU-modstandens valgprogram

� Læs landsledelsens udkast til opstillingsgrundlag for Folkebevægel-sen mod EU ved valget til EU-parlamentet i maj 2014.

Se side 7-8

Folk i Bevægelse nr. 5/20132

LEDEREN

Af Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet, Folkebevægelsen mod EU

� For nylig havde jeg besøg i Bruxelles af en større gruppefra Danmark. Til indledning holdt jeg et lille oplæg, hvorjeg ikke ligefrem skjulte, hvad jeg mener om EU. Da jegvar færdig, bad en af deltagerne om ordet og spurgte,hvorfor Folkebevægelsen overhovedet opstiller til EU-par-lamentet, når vi nu så gerne vil ud.Efter min mening er det et rigtig godt spørgsmål, som

alle Folkebevægelsens kandidater og medlemmer skalkunne svare på i den kommende valgkamp. For det vil bli-ve stillet igen og igen: Hvorfor stiller I op til et parlament ien union, som I er imod. Hvorfor vil I ind, når I i virkelig-heden helst vil ud?Tilbage ved det første direkte valg til EU-parlamentet i

1979 var svaret, at vi ville bruge repræsentationen i EU-parlamentet til at skaffe os viden og oplysninger til brugfor arbejdet i Danmark for at vinde flertallet for en udmel-delse. Dette argument gælder bestemt også i dag. Uden entilstedeværelse i EU-parlamentet, i dets udvalg og på demere eller mindre lukkede møder, så er det næsten umu-ligt at være opdateret i forhold til, hvad der sker i EU.

� Men siden 1979 er der sket noget. Hvor EU-parlamen-tet dengang med rette kunne kaldes et Mickey Mouse-

parlament, så har det gradvist fået mere og mere magt. Ikke mindst med Lissabon-traktaten, som trådte i kraftumiddelbart efter det seneste valg i 2009, har EU-parla-mentet fået medindflydelse eller i hvert fald veto-ret påen lang række områder lige fra landsbrugsstøtte til han-delsaftaler. Det er bestemt ikke længere ligegyldigt hvadder stemmes i EU-parlamentet.Denne udvikling kan vi begræde. For magten er i høj

grad blevet flyttet fra de nationale parlamenter til ensvært gennemskuelig og svært påvirkelig cocktail af EU-parlamentet, Rådet og Kommissionen. I hvert fald sværtgennemskuelig og påvirkelig for den almindelige befolk-ning, mens det går lidt lettere for lobbyisterne fra stor -industrien og finanskapitalen.Men det ændrer jo ikke på virkeligheden. Ud over at

samle argumenter for at komme ud, så bruger vi derforogså vores repræsentation i EU-parlamentet til at søgeindflydelse. Det gør vi på grundlag af tre enkle principper:For det første arbejder og stemmer vi imod ethvert forslagom at overføre mere magt fra medlemsstaterne til EU. Fordet andet arbejder vi for og stemmer for ethvert forslagom at tilbageføre magt fra EU til medlemslandene. Og fordet tredje – når det ikke handler om mere eller mindremagt til EU – så stemmer vi med udgangspunkt i voresidé-grundlag, som bl.a. bygger på tankerne bag den skan-dinaviske velfærdsmodel.

� Hvordan skal disse principper i den kommende valgperio-de forvandles til Folkebevægelsens konkrete stemmeafgiv-ning i EU-parlamentet, hvor det ikke er usædvanligt at vigti-ge spørgsmål (f.eks. tvangsaccept af kødklister i alle med -lems lande) bliver afgjort med en enkelt eller ganske få stem-mer?Det afgøres for det første af det opstillingsgrundlag, som

dette nummer af Folk i Bevægelse rummer udkastet til. Detskal diskuteres, forbedres og endeligt vedtages på det kom-mende landsmøde. Og for det andet afgøres det af, hvem viopstiller som kandidater til næste EP-valg og dermed givervælgerne mulighed for at stemme på. Også det skal lands -mødet diskutere og afgøre.Det er kort sagt et vigtigt landsmøde, som vi afholder lør-

dag–søndag den 25.–26.oktober. Derfor skal der herfra lydeen opfordring til alle medlemmer om at gå ind i debatten oggøre deres indflydelse gældende.

På gensyn i Aalborg!

Foto: Poul Ib Henriksen

EU-KRATI af Jørgen Bitsch

NYT FRA PARLAMENTET

Mens vi venter på at komme ud...

Af Henrik Bang Andersen og Mads Hadberg

Mere madbenzin� 11. september stemte et flertal iEU-parlamentet for mere bio-brændstof i transportsektoren. Mel-lemfolkeligt Samvirke kalder detfor en forfejlet energipolitik, somkan betyde mere sult i u-landene.For at reducere brugen af CO2-

baserede energikilder satser mangelande med et stort CO2 aftryk – in-klusiv EU – bl.a. på biobrændstofproduceret på fødevarer – også kal-

det 1. generations biobrændstof.Men anvendelsen af dette

brændstof har store negative kon-sekvenser i mange u-lande. Dels iform af øgede madpriser. Og delsat mere frugtbar jord, som ellerskunne bruges til at produceremad, nu er blevet omlagt til atproducere brændstof til EU-lande-nes biler.EU har tidligere vedtaget, at

mindst 10 pct. af transportsekto-rens energibehov i 2020 skal dæk-kes af vedvarende energikilder. Biobrændstof er indtil videre EUsbedste bud.

I dag bruger transportsektoren iEU ca. 4,7 pct. 1. generations bio-brændstof. Men står det til EU-parlamentet, så skal seks procentaf bilernes brændstof nu være ba-seret på afgrøder som raps, majsog soja. Ifølge MellemfolkeligtSamvirke kunne man brødføde206 millioner mennesker med denmad. Flere studier, fra blandt andet

Verdensbanken, FN, FAO og OECD, har påvist, at brugen af 1.generations biobrændstoffer pro-duceret på fødevarer som majs,sukkerrør og palmeolie fører til

øgede globale fødevarepriser, hvil-ket særligt rammer verdens fattig-ste hårdt.

Lakridspibe-forbud?� Sidst i august spredte der sig pa-nikstemning i Danmark. EU villeforbyde nationalklenodiet lakrids -piben! Det medførte store protest-bevægelser på de sociale medier.Det er lang tid siden, at danskernehar samlet en så bred front modEU. Men hvad er op og ned på hi-storien, og hvad fortæller historienom EU-modstanden? Det handler kort fortalt om et

ændringsforslag til tobaksdirekti-vet, som blev vedtaget i to af EU-parlamentets udvalg. Ændringsfor-slaget lyder: ”imiterede tobaksvarerslik, snacks, legetøj eller andregenstande, der har form af tobaks-varer, og som kan appellere tilbørn; sådanne produkter forby-des”. Og en lakridspibe falder mil-dest talt inden for kategorien”slik”, der har form af tobaksvarer. Der gik ikke mange timer, fra

nyheden havde spredt sig, til poli-tikere gik til kamp for bevarelse aflakridspiben og mente, EU gik forlangt. Omvendt kom Connie He-degaard med sit mod-spin og sag-de, at ”EU naturligvis ikke har foreslået at forbyde lakridspiber”.Nyheden var angiveligt udtryk fordårlig journalistik. Spørgsmålet erså, om udvalg i EU-parlamentet ikke er EU? Mange medlemmer afEU-parlamentet vil nok føle siglidt skuffet over, deres arbejde ikkeses EU.Selvom lakridspiber højst sand-

synligt ikke bliver forbudt i Dan-mark, så viser sagen noget om EU-modstanden i Danmark. Det viser,at folk er utrolig skeptiske over for,hvad EU kan finde på at lovgiveom – bare tænk på krumme agur-ker! Og det er positivt.Parlamentet skal stemme om

tobaksdirektivet i oktober.

3Folk i Bevægelse nr. 5/2013

Af Ib Roslund og Emilie Hornshøj

� Dansk tilslutning til aftalenom EUs nye patentdomstol bety-der afgivelse af suverænitet eftergrundlovens paragraf 20. Detkonstaterede Justititsministerietsembedsfolk i foråret. Og det bety-der, at det skal vedtages med femsjettedeles flertal i Folketinget,hvis tilslutningen ikke skal til fol-keafstemning.EU-tilhængerne ønker ikke

den folkeafstemning, som heletre folketingspartier krævede ifor året (Enhedslisten, Liberal Alli-ance og Dansk Folkeparti). I slut-ningen af maj gav Liberal Allian-ce efter for et massivt pres og

droppede sit krav om folke -afstemning om EUs patentdom-stol. Men de to andre partier ud-gør mere end en sjettedel, så sidsti september gik Dansk Industrisadministrerende direktør KarstenDybvad, statsminister HelleThorning-Schmidt og Venstresformand Lars Løkke Rasmussen ioffensiven mod tilhængerne affolkeafstemning.”Det er ubegribeligt, at der er

partier i Folketinget, der ikke vilstemme for patentdomstolen.Den er ubetinget en gevinst fordanske virksomheder og dermedfor hele det danske samfund”,sagde Dybvad på et arrangementi København den 24. september.

Nej til domstol skader ikke virksomhederFolkebevægelsen mod EU, somogså kræver folkeafstemning ompatentdomstolen, forstår ikke DI-direktøren:– Et dansk nej til EU-patentet

betyder ikke, at danske virksom-heder ikke ville kunne søge ompatent og køre sager ved patent-domstolen i EU. Det har Kom-missionen selv erkendt i et svartil mig. Som repræsentant for er-hvervslivets interesser burdeKarsten Dybvad i højere grad be-kymre sig om alle de virksomhe-der, f.eks. indenfor IT-området,som vil kunne blive ramt af denye patentregler i EU. I stedet for

Dybvads lalleglade EU-begejst-ring er der bestemt brug for engrundig og saglig diskussion omhvad EUs patent vil betyde i Dan-mark, siger MEP Søren Sønder -gaard.Helle Thorning-Schmidt men-

te ikke, at modstanderne modpatentdomstolen har nogle godeargumenter. Og Lars Løkke Ras -mussen opfordrede til, at der blevindkaldt til forhandlinger for atundgå en folkeafstemning.Men hvis DF og EL står fast,

så tegner det til, at der kommer folkeafstemning inden næstesommer.

Offensiv modpatentafstemning

AjourFlytrafik lammes 10. oktoberDe europæiske flyvelederesorganisation ATCEUC har op-fordret sine 14.000 medlem-mer i EU-landene til at ned-lægge arbejdet den 10. okto-ber. Anledningen er EUs så -kaldte Single European Sky 2+reform, som vil reducere ud-gifterne til flyvekontrol med50 pct., hvilket ATCEUC me-ner, vil ramme sikkerheden.

25 mio. flere fattige i EUNødhjælpsorganisationenOxfam vurderer, at der kankomme 15–25 millioner flerefattige i EU som følge af EUsforslag til budgetnedskærin-ger. Oxfam regner med, at derbliver i alt 146 millioner fatti-ge i en 10-årig periode.

3F opruster på EU-frontenForbundet 3F vedtog på sinkongres i Aalborg den 14.–19.september at nedsætte et EU-udvalg og optrappe indsatsen iforhold til social dumping ogangreb fra EUs side. 3Fs nyeforbundsformand Per Chri-stensen opfordrede i dagbladetInformation til mere kritiskstillingtagen til tiltag fra EUsside og udtalte bl.a. ”Det er,som om EU i nogens termino-logi er noget, man ikke kanrøre ved. ’Uh, vi kan ikke sigenej’. Gu’ kan vi sige nej”.

EU ser pådagpengereglerFor at få dagpenge skal manhave arbejdet mindst 12 må -neder – heraf mindst tre må -neder i Danmark. Det kræverdansk lovgivning. Men det vilEU måske ikke acceptere. ”Vibegyndte tidligere i år at se påden danske lovgivning, da denkan være i uoverensstemmel-se med EU-forordningen,” sag-de Kommissionens talsmandJonathan Todd i Jyllands-Po-sten sidst i august.

Sverige: 81 pct. nejtil euroI 2003 stemte 56 pct. nej vedden svenske euro-folkeafstem-ning. I dag vil 81 pct. stemmenej, mens 11 pct. vil stemmeja. Det viser en ny måling fraStatistiske Centralbyrån.

Norge: 72,5 nej til EUEn ny måling fra Sentio viser,at 72,5 pct. af vælgerne i Nor-ge ville stemme nej, hvis dervar folkeafstemning om EU-medlemskab i dag. Kun 19,2pct. ville stemme ja.

Kilde: www.folkebevaegelsen.dk

Mere EU-militær på vej

Af Asbjørn Bang, Bruxelles

� Det har længe været en kends-gerning, at EU har store ambitio-ner på det militære og forsvar-spolitiske område. Meget tydernu på, at EU i år vil iværksætteinitiativer, som skal gøre unionentil en militær stormagt.I starten af september ved-

tog EU-Parlamentet en be -tænkning, som opfordrer stats -lederne i EU til at revurdere EUs militære aspekt. EU skal ihøjere grad have fælles koor -

dinering og ledelse af forsvars -området.Et af EUs vigtigste initiativer er

oprettelsen af en permanent”stand-by” styrke. EU råder allere-de over såkaldte battle-groups,men disse har endnu ikke været iaktion. Herudover ønsker man atøge EUs militære tilstedeværelsepå verdenshavene.EU har allerede foretaget

fælles aktioner mod pirateri, somhar haft stor opbakning blandtmedlemsstaterne. Derfor efter -lyser man nu en fælles maritim

sikkerhedsstrategi.På nuværende tidspunkt hånd-

teres forsvarspolitik af de enkeltemedlemslandes regeringer. Man-ge af disse er skeptiske over for atøge EUs indflydelse på området.I 2011 brugte EU-landene

sammenlagt 194 milliarder europå forsvarsbudgetterne, mod 251milliarder ti år forinden, i 2001.Denne udvikling bifaldes ikke afflertallet i EU-Parlamentets for-svarspolitiske udvalg. Her serman gerne, at medlemslandeneprioriterer militæret højere, så

EU kan blive en indflydelsesrigspiller på den globale scene.På plenar-samlingen i septem-

ber blev nedskæringerne påmedlemslandenes forsvarsbud-getter kritiseret af især den kon-servative gruppe, EPP. Parlamen-tet vedtog sågar en betænkning,som opfordrer landene til at stop-pe denne ”uansvarlige udvikling”.EUs ledere vil nu diskutere

den videre udvidelse af unionensmilitære gren ved et topmøde idecember.

EU er i fuld gang med at udvide unionens militære aspekt

DI-direktør forsøger at undgå folkeafstemning om patentdomstolmed argumenter uden hold i virkeligheden

Foto: European Patent Office

Af Ib Roslund

� Onsdag den 28. august trådteEUs sanktioner mod Færøerne ikraft i alle 28 EU-lande. Siden dahar danske havne været lukket forfærøske fiskefartøjer. Den danskeregering har arbejdet på, at EUskal droppe sanktionerne og i ste-det forhandle med Færøerne, menhar samtidigt gennemført EUssanktioner. ”Situationen er den, at Island og

Færøerne hver for sig har fastsatderes egne kvoter. (…) Vi blivernødt til at anvende vores handels-instrument, eftersom den færøskeog islandske regering ikke samar-bejder med os”, siger EUs fiskeri -kommissær Maria Damanaki.Færøernes fiskiminister Jacob

Vestergaard har et andet billede afsituationen:

”EU er ikke interesseret i at for-handle. EU har skabt sig et incita-ment for at sætte sanktioner iværk. De tror, at de på den mådekan tvinge en løsning igennem. (…)Man har ignoreret kravet fra Fær -øerne om at få sat gang i en ny for -deling. Derfor har vi sat os en kvo-te, som vi synes svarer til, hvad derer af fisk i de færøske farvande”.Vestergaard ser gerne EU tilbage

ved forhandlingsbolder, men sank-tionerne får ham ikke til at gå ipanik: ”Situationen giver os nogleudfordringer, men verden er storuden for EU. Vi sælger allerede enstor del til andre steder i verden”.Færøernes Fiskeriforening tager

også situationen med sindsro ogkampgejst.”Vi er alle samme enige om, at

det er vores fisk og vores farvand,og det må vi forsvare”, har fisker-

nes formand Jan Højgaard udtaltog tilføjet:”Vi finder på noget andet. Vi må

jo bygge et stort frysehus her påFærøerne, så vi kan fryse fiskenened og finde nye samarbejdspart-nere. Det bliver ikke så svært. Kinahar allerede meget store interesserher på Færøerne, Grønland og Is-land. Vi har også et tæt samarbej-de med Rusland.”

Sanktioner i strid med FN-konventionFolkebevægelsen mod EU har fleregange opfordret regeringen til attrodse sanktionerne og om nød-vendigt tage en traktatsag med EU.– I en sådan traktatsag kan

Danmark slå fast, at EU ikke harbenyttet sig af muligheder for envoldgiftssag under FN’s havrets-konvention, hvilket unionen ellers

har forpligtet sig til. EU har endårligt sag, og nu må Danmark vi-se, at vi vælger Rigsfællesskabetfrem for at følge unionen blindt.Danmark kan og skal ikke indføresanktioner mod danske statsborge-re, udtalte talsperson Rina RonjaKari dagen før sanktionerne trådtei kraft.Danmark har på Færøernes

vegne rejst en voldgiftssag i FN-re-gi i henhold til FN’s havretskon-vention.”De foreslåede EU-foranstalt-

ninger er ikke alene i strid medFN-konventionen om havret(UNCLOS) og en undladelse af atbruge de tilgængelige procedurertil behandling af sådanne tvister.De er også baseret på urigtigepåstande og er kontraproduktivefor opnåelse af en forhandlings-løsning. Grundlaget for EU-Kom-

missionens forslag om at gennem-føre økonomiske foranstaltningermod Færøerne, er fiskerikommis-sær Maria Damanakis påstandom, at Færøerne har ”forladt for-handlingsbordet” ved forhandlin-gerne om atlantisk-skandinavisksild. Intet kunne være længere frasandheden”, fastslog Færøernesstatsminister Kaj Leo Holm Johan-nesen inden sanktionerne trådte ikraft.


REPLIKREPLIK

4

REPLIK: Fiskeristriden mellem EU og Færøerne handler om fiskebestande i Nordatlanten. Med andre ord:organismer som lever i frie vandmasser, hvilket Gyldendals Ordbog beskriver med ordet pelagisk.Formanden for Føroya Fiskimannafelagnum (Færøernes Fiskeriforening) Jan Højgaard skriver her om

Den store pelagiske krig

Brydmed EUsfiskerisanktionermod Færøerne!

Foto: Kjartan Madsen

Af Jan Højgaard

� På Færøerne har vi svært ved at forstå.,at det lykkedes den pelagiske lobby at føreEU-parlamentet så meget bag lyset, at de vedtog en boykot mod os. Det er enboykot, der bryder international lovgiv-ning. Og det kan betyde meget for EU. Hvis der skal sanktioneres mod de rigti-

ge ”slemme drenge”, ville det vise, at EU ik-ke har rent mel i posen. Og at EU bryderinternational lovgivning uden at blinke.

Skal EU lære os om bæredygtighed?Det er svært at forstå, at EU, med den fi-skeripolitik, de selv har ført, skal fortælleos om bæredygtighed. EU har godkendt, atderes fiskerifartøjer driver rovdrift på egneog andres bestande, uden at det har fåetkonsekvenser for dem, der har være med.EU har godkendt, at man smider 80 pct.

af alle fisk ud igen. Det mens en stor del afverdens befolkning sulter. Det kan ikke accepteres, at fisk smides ud igen. Det ernoget af det mest uetiske, der findes indenfor fiskeri. De danske fiskere har også fleregange sagt, at de ikke vil være med til atsmide fisk i havet.De danske fiskere påpeger, at fordi de,

der laver lovgivningen, ikke ved, hvordanfiskeri foregår, så bliver fiskere nødt til at

smide en stor del af fangsten ud igen. Hvisde ikke gør det, bliver de kriminelle.Selvfølgelig skal alle fisk, man har fan-

get, tages ind. For optagelser har vist, at enstor del af de fisk, man har smidt ud igen,ligger døde på bunden.EU har været med til at fiske den

nordatlantiske sildebestand. Det er en bestand, som ikke er i en EU-zone. Påtrods af det har EU med deres rovdriftgjort, at sildebestanden nu er ved at kol-lapse. Det, som verden skal gøre i dennesag, er at fordømme, at skibe fra EU-landekommer ind i andre zoner og fisker fleregange mere, end det de har lov til. De ta-ger kun en lille del af fangsten (den der giver flest penge), for så at smide meste ud i havet igen. Nej, nej, nej! Vi vil bæredygtighed – nul

udsmid!

At røve legaltDet, som EU prøver på, er at få lov til atrøve fisk i færøsk zone legalt. For at kunnedet må de overbevise omverden om, atFærøerne ikke har lov til at fiske i sitfarvand. Det gør man ved at komme medtvivlsomme beskyldninger mod Færøerneom, at vi nedfisker bestanden. Folk i EU ogomverden har ikke nogen mulighed for atvide, hvad der er forkert, og hvad der er

rigtigt. De kender ikke noget til fiskeriet ogden industri, som hører til. De må forhol-de sig til det, de hører i medierne, og deter langt fra altid korrekt.Hvis det lykkes at vinde mediekrigen,

kan det give let spil for de skurke, der stårbag det her. Derfor er vi meget opsat på, atvi ikke vil give efter for de meget tvivlsom-me aktører, der står bag dette usle angrebpå det lille færøske samfund. De fleste afos kender historien om dengang, de fandtguld i Black Hills i South Dakota *). Nu vilman gøre det samme med Færøerne. Mansætter dem i miskredit for at kunne begåuhyrligheder mod dem. Uetisk og usmage-ligt for en stormagt, der vildleder sin egenbefolkning.Nogle af de aktører, som står bag dette

angreb, er færøske kvotabaroner med basei Danmark. De er berygtede på Færøernefor deres måde at drive forretning på. Derer mange, der mener, de ikke er helt fine ikanten. Når den ene af de færøske kartel -

baroner i Danmark udtaler sig om, at hvisFærøerne fiskede bæredygtigt, så ville derikke være problemer, så er det ikke andetend en stor løgn. Det han mener er, at hvisvi ikke gør, som han siger, så skal vi boy-kottes. Det siger en mand, som i årevis harsmidt fisk i havet. Ikke så lidt frækt.

Hvem taber mest?Hvem er det, der taber mest på de sank -tioner, som EU har sat gang i? Er detfærøerne? Eller er det folk i EU? Dettespørgsmål er ikke blevet belyst særlig godt.Svaret er enkelt. Det er arbejdspladser i

Polen, Baltikum, Skotland og Danmark,der bliver væk. Det sørgelige er, at EU ikkelytter til de tusindvis af mennesker, der numister deres arbejde, bare fordi man vil gi-ve færøsk fisk til et kartel af griske menne-sker, der så at sige ikke skyr noget middelfor at nå deres mål.Det eneste rigtige at gøre nu er at kikke

de aktører efter i sømmene, der nu sidderpå de pelagiske rettigheder i EU. Det aller-bedste ville være, at de på grund af deresgerninger fik deres fiskerettigheder ind-draget.

* I følge en traktat fra 1868 tilhørte BlackHills i South Dakota ikke USA, men Sioux-stammen, da der blev fundet guld. Indianer-ne ville ikke afgive minerettigheder eller jord,men det respekterede USA ikke. For at be-skytte de civile amerikanere, der ulovligttrængte ind i området i jagten på guld, send-te USA en militær styrke ind ledt af generalG.A. Custer, som knuste den indianske mod-stand. Red.

Verden er stor uden for EU, siger Færøernes fiskeriminister, der dog gerne ser EUtilbage ved forhandlingsbordet. Folkebevægelsen opfordrer regeringen til at trodseEU og tage en traktatsag med henvisning til, at sanktionerne strider mod FN-ret

FærøerneSelvstændig nation indenfordet danske rigsfællesskab. Selvstyre siden 1948. Valgte at stå udenfor EU, daDanmark meldte sig ind i 1973.Består af 18 øer i Nordatlanten.Knap 50.000 indbyggere.Fiskeri er i dag det vigtigste erhverv.

Foto: Nordisk Råd / Erik Christensen, Porkeri

Folk i Bevægelse nr. 5/2013 5

EU vilbestemme –også lokaltMere end hver anden dagsorden i kommunerne ogregionerne er påvirket af EU. Det skyldes især EUsudbudsregler, som betyder meningsløst spild af mangemillioner skattekroner

Af Ib Roslund

� Tirsdag den 19. november skaldanskerne vælge omkring 2.500mennesker til landets 98 kommu-nalbestyrelser og 5 regionsråd.”Herinde tager vi beslutninger, derpåvirker din hverdag”, stod der påbanneret på et rådhus, da organi-sationerne Kommunernes Lands-forening (KL) og Danske Regionerden 5. september søsatte en kam-pagne for højere valgdeltagelse.Men hvem påvirker de kommu-

nale og regionale beslutninger iDanmark?I 2010 offentliggjorde organisa-

tionen Sveriges Kommuner ochLandsting (SKL) en undersøgelse,hvor 60 pct. dagsordenerne i desvenske kommuner, landsting ogregioner er påvirket af EU.I 2011 offentliggjorde KL og

Danske Regioner to undersøgelser,der viste, at mere end halvdelen afde kommunale og regionale dags-ordenener er påvirket af EU i dag.34 pct. af de kommunale dags -

ordener er retsligt påvirket, og 19pct. er politisk påvirket. KLs un-dersøgelse byggede på en analyseaf 40 dagsordenener fra 10 udvalg-te kommuner. Og blandt de regio-nale Danske Regioners analyse,som byggede på 10 dagsordenerfra 2009, viste at 53 pct. var påvir-ket af EU.– EU har fået alt for meget magt

i dag, når linjen for mere end hvertandet punkt på de kommunaledagsordener er lagt i Bruxelles. Detviser, hvor langt udviklingen af denaltindgribende EU-stat er kommet,konstaterede Søren Søndergaard,medlem af EU-parlamentet for Fol-kebevægelsen mod EU og tidligerebyrådsmedlem for Enhedslisten.Silkeborg Kommunes konserva-

tive borgmester Søren Pape Poul-sen har også noteret sig EUs storeindflydelse: – En undersøgelse har vist, at vi

har dagsordener i byrådene, hvormere end 50 pct. af sagerne påden ene eller anden måde er un-der indflydelse af EU. Det gør

naturligvis, at vi skal være megetopmærksomme på at søge indfly-delse i Bruxelles, som kommunerog regioner, siger borgmester i Silkeborg Kommune Søren PapePoulsen (K).Udvalgsformand i Skive Kom-

mune Ditte Staun (R) bemærkerogså EUs store indflydelse:– Vi mærker det mest og tyde-

ligst i forhold til EUs indkøbs- ogudbudsregler, som med sine alt forlave beløbsgrænser skaber admini-strative byrder, begrænser os i atstøtte lokale virksomheder og atprioritere eksempelvis miljø og ar-bejdsforhold i dén udstrækning,som ville skabe anstændige poli-tikker og bæredygtig praksis forudbud, indkøb og byggeri.

EU-krav betyder spild afmange millioner kronerEUs udliciteringsregler kræver, atalle kommunale og regionale op-

gaver til en værdi af 1.489.820 kro-ner eller derover skal udbydes i al-le EUs 28 medlemslande med althvad det kræver af bureaukati,oversættelser og tilpasninger. KLs nyhedsbrev Momentum fik

i foråret 2011 gennemført en un-dersøgelse, hvor 94 pct. af de ud-budsansvarlige i kommunerne ogregionerne svarede, at de fandtEUs regler for bureaukratiske ogressourcekrævende. Kommuner bruger gennemsnit-

ligt omkring 250 arbejdstimer pået udbud samt et femcifret beløbpå eksterne konsulenter og advo-kater. Og det er meget begrænset,hvad der kommer af reaktioner fra

udlandet. Undersøgelsen i 2011 vi-ste, at kun 13 pct. af kommunerneog regionerne havde skrevet kon-trakt med en udenlandsk leveran -dør indenfor de fem foregående år.Med andre ord har kommunerneog regionerne spildt rigtig mangemillioner kroner på dette EU-krav.– Det er tidskrævende og til-

trækker ikke ret mange udenland-ske bud i den lave ende, konstate-rer regionsrådsmedlem i Nordjyl-land Poul Erik Andreasen (S).– Jeg kunne ønske mig, at

grænsen for EU-udbud hæves tilen million euro, så vi ikke skullebruge al den administration påmindre EU-udbud og efterfølgen-de klager med mere, siger borg -mester Søren Pape Poulsen (K) iSilkeborg og tilføjer– Vi er jo duksen i klassen. Jeg

har sjovt nok aldrig hørt om enretssag eller klager over et græskEU-udbud...

� ”Herinde tager vi beslutninger derpåvirker din hverdag” stod der påbanneret på Københavns Rådhus,da Kommunernes Landsforening ogDanske Regioner søsatte deres kam-pagne op til valget den 19. novem-ber. Foto: KL

Social dumping i kommunalt regiEt af problemerne, derfølger med EUs udbudskrav,er risikoen for underbetalingaf udenlandsk arbejdskraft,også kaldet social dumping

� Et af de første og mest kendteeksempler er den såkaldte Laval-sag fra 2004, hvor Vaxholm Kom-mune i Sverige fulgte EUs reglerog sendte en opgave om udbyg-ning af en skole i licitation i heleEU. Den lettiske virksomhed – Laval – gav det billigste tilbud, somEU-reglerne forpligtede kommu-nen til at tage. Men Laval gav sinebygningsarbejdere en meget lavereløn, end svenske bygningsarbejde-re får. Fagbevægelsen etableredeen blokade, som EU-domstolen i2007 kendte ulovlig.I dag har lidt over halvdelen af

landets kommuner lavet socialeklausuler og arbejdsklausuler, dersikrer kommunerne mulighed forat kunne stille krav om bl.a. løn,arbejdsforhold og praktikpladser.Arbejdsklausulerne er i over-

enstemmelse med den internatio-nale ILO konvention 94, der siger,at løn- og arbejdsvilkår ved offent-lige opgaver ikke må være ringere,end hvad der gælder for tilsvaren-de arbejde, der hvor arbejdet ud-føres. LO mener bl.a. derfor, atkonventionen står over diverseEU-direktiver og -domme. Men arbejdsgiverorganisationen DanskByggeri er ikke enig og finderklausulerne på kant med EU- reglerne.Kampen for overenskomster

ved kommunale opgaver er på detseneste blevet aktuel i en sag omet kommunalt prestigebyggeri vedhavnen i Aarhus, hvor en tysk en-treprenør ikke ville indgå overens-komst.”Vi vil derfor opfordre vores

medlemmer til kun at stemme påkandidater, der vil sikre, at derindføres sociale klausuler i bygge-kontrakterne. Det skal skrives ind, at arbejdet skal udføres pådanske overenskomster”, siger for-mand for Dansk El-Forbund iØstjylland Ervind F. Poulsen påeufagligt.dk. IR

EU-støtte af tvivlsom værdiKommuner og regioner fårpenge fra EU, men langtmindre end Danmark givertil EU. EU stiller stadigstrammere politiske krav tilstøtten, som langt fra altider værdifuld

� Medierne fortæller ofte om,hvordan EU giver støtte til lokaleprojekter i kommuner og regioner.Det fortælles stort set aldrig, atdenne støtte er dyrt betalt af dendanske stat. EU-medlemskabet ko-ster nemlig Danmark over 20 mil-

liarder kroner om året, og det erkun omkring halvdelen, der kom-mer igen.Spørgsmålet er så, hvor stor

værdi EUs støtte har for os.”Ud over arbejde til konsulent-

firmaer og akademikere har jegsvært ved at få øje på, hvad vi fårud af alle disse penge fra EU. Jegkan i hvert fald ikke mindes doku-mentation for, at der er skabt reel-le, blivende arbejdspladser. Det erpenge, som vi selv sender til EU, ogvi får vel 80 procent tilbage efternogle tåbelige regler”, sagde PoulErik Andreasen (S), medlem af re-gionsrådet i Region Nordjylland og

medlem af regionens rådgivendeudvalg for regional udvikling, i2011 i Nordjyske Stiftstidende.Sidste år enedes man i øvrigt i

Bruxelles om, at regional udviklingi regioner og kommuner fremoverskal strømlines efter ønsker fraBruxelles. EUs plan for regional -støtten i 2014–2020 rummer nem-lig et nyt krav om, at regionernesog kommunernes programmerskal tage hensyn til de såkaldtelandespecifikke anbefalinger ellerhenstillinger, som EU kommermed hvert år.

IR

EU-forbud mod brug af pengeEU bremser kommunaleinvesteringer og støtte

� EUs indflydelse på kommuner-nes og regionernes økonomiskemanøvrerum er ikke blevet min-dre i de senere år. Dansk tilslut-ning til bl.a. finanspagt, det såkald-te europæiske semester og vedta-gelse af EUs ønskede budgetlovbinder Danmark meget stramt tilde krav om færrest mulige offent-lige udgifter, som stilles i Bruxelles.

Kommunernes Landsforeningønskede sidste år at bruge 18 milli-arder kroner i 2013 på byggeri ogrenoveringer af bl.a. børnehaver,skoler, rådhuse og ældrecentre.Det ville fremme lokal vækst ogbeskæftigelse. Men EU – og der-med regeringen – sagde nej, da detvar mere end oprindeligt aftaltmellem kommunerne og regerin-gen. Det kostede ifølge Dansk Byg-geri 7.000–8.000 jobs.EU-Kommissionen og EUs reg-

ler blander sig også på mange an-

dre måder i, hvad kommunernemå bruge penge på. For eksempelforbød Kommissionens udkast tilnye retningslinier for lufthavnesidste år, at kommuner og regionerstøtter drift af lufthavne. Det børEU ikke blande sig i, mener for-manden for Region Syddanmarksudvalg for regional udvikling LasseKrull (K). Og i år dikterede EU enny dansk biograflov, som beg-rænser muligheden for kommunalstøtte så voldsomt, at adskilligesmå biografer er lukningstruede.

6 Folk i Bevægelse nr. 5/2013

EU-valg 2014

”I DAG ER FLERTALLET AFNATIONALE LOVE baseret på EU-lovgivning”. Sådanskriver EU-parlamentet iforbindelse med lanceringenaf sin in forma tions kam pag -ne i forbindelse med parla -ments valget 22.–25. maj2014. I forbindelse med valget i

2009 spurgte Folkebevægel-sen, om EU skulle bestem-me alt. Det fik Venstres davæ rende EU-ordfører Michael Aastrup Jensen tilat se rødt og beskylde Folke-bevægelsen for at bruge”usande oplysninger”. Hanbad Justitsministeriet omhjælp, og ministeriets em-bedsfolk regnede sig frem til,at kun 19 pct. af lovene varbaseret på EU-lovgivning.EUs egne embedsfolk når tilet andet resultat – hvad defleste danske eksperter daogså gør…

”DE RADIKALE er og skalvære Danmarks mest EU-venlige parti. Vi får brug forgejst, for et stærkt EU er iDanmarks interesse”, sagdeMorten Helveg Petersen, dahan blev valgt til spidskandi-dat for Det radikale Venstrepå partiets landsmøde i Ny-borg den 14.–15. september.

DE KONSERVATIVE genop-stiller MEP Bendt Bendtsensom spidskandidat for ethold EU-positive kandidatermed i alt fem mænd ogkvinder, som formelt vælgespå partiets landsråd, derfandt sted efter redaktio-nens afslutning – 28.–29.september – i Kø benhavn.

SOCIALDEMOKRATERNEvælger formelt set dereskan didater samtidigt medde konservative. Det sker påen kongres i Aalborg, hvorJeppe Kofoed er indstillet tilat overtage Dan Jørgensens rolle som frontfigur.

VENSTRE vælger formeltkandidater på et landsmødei Odense 5.-6. oktober, hvorEllen Trane Nørby skalovertage posten som spids -kan didat efter Jens Rohde.

SF har valgt Margrethe Auken som spidskandidatved en urafstemning i sep-tember. 22,3 pct. af medlem-merne deltog i afstemnin-gen, og heraf foretrak lidtover halvdelen partiets nu-værende parlamentariker.

LIBERAL ALLIANCE har end-nu ikke fortalt, hvornår deafgør, hvem de vil opstille. Og DF har genopstillet Mor-ten Messerschmidt på etlandsmøde først i sep -tember.

Skaf penge til valgkampen

� Venstre brugte over seks millio-ner kroner og Socialdemokraterneover tre millioner kroner i valg -kampen før valget til EU-parla-mentet i 2009. Og alle folketings-partier havde en langt større løn-net organisation bag sig i valg -kampen.Folkebevægelsen mod EU havde

ingen rige onkler og betydeligtfærre ansatte. Men vi gik frem i2009. Og meningsmålinger giverklart indtryk af, at endnu flerekomme til at stemme på os i 2014.I april stod vi til 11,4 pct. i en me-ningsmåling – lige godt halvandetmandat. I juni ville 39 pct. ud afEU, som 45 pct. ville blive i. Dethøjeste nej-tal i årtier.Men skal potentialet udnyttes

bedst, så skal alle vide, at de skalsætte krydset ved Folkebevægelsenmod EUs liste N til næste år. Detkræver synliggørelse i gadebilledet,på internettet, i aviser og andresteder. Og det koster mange penge.

Ud medindsamlingsbøsserneDerfor er der oprettet en valgfond,hvis målsætning er en million kro-ner til valgkampen. Folkebevægel-sen er gældfri, så derfor bruges ingen indsamlede midler til at af-vikle gæld, men udelukkende tilnye aktiviteter og til opsparing tildet næste valg.Allerede nu er der henved

235.000 kr. i valgfonden, men ikkebare vil en stor del af de indsamle-de midler i den næste tid gå i fon-den, men vi vil også iværksættenye aktiviteter for at få flere pengeind i fonden. Vi har brug for alle de ideer

og aktiviteter, som kan iværksæt-tes. Altså også ideer fra komite -erne og ikke mindst, at der bliverkoblet indsamlingsaktiviteter pådet arbejde, som laves – måskeendda separate indsamlingsakti -viteter. Tag indsamlingsbøsser med på

gaden, hold indsamlingsfester, ind-samlingsmiddage, loppemarkeder,søg bevillinger og støtte i fagfore-ninger, organisationer og fonde –har du brug råd og hjælp, så ringgerne til sekretariatet på 35 36 3740.Penge spiller som sagt en stor

rolle for effektiv valgkamp, så viser frem til, at alle deltager i ind-samlingen til valgfonden. Et godt

valg er jo også til gavn for komite-erne.Du kan støtte Folkebevægelsen

mod EU direkte. Pengene kanoverføres til vores konto i Folke-sparekassen i Silkeborg reg.nr.9860 konto nr. 0000025100 ellerindsættes på giro 2 33 77 11. Huskat skrive Valgfond i forbindelsemed indbetalingen.

PGK

Nye ansigter i spil for liste N

Af Ib Roslund

� Folkebevægelsen mod EUs par-lamentariker siden januar 2007Søren Søndergaard meddelte i ja-nuar, at han ikke genopstiller vedEU-parlamentsvalget i slutningenaf maj 2014. I september meddel-te Sørens 2. suppleant, talspersonRina Ronja Kari, at hun er klart tilat være ny spidskandidat, hvis Folkebevægelsens landsmøde iAalborg den 26.-27. oktober øn-sker det.– Jeg har besluttet mig for at

stille mig til rådighed som spids -kandidat, fordi jeg simpelthen har fået nok. Jeg har fået nok af, at EU hele tiden vil bestemme mere og hele tiden overtager magten, især når det handler om vores vel færdssamfund. Vi ernødt til at sige stop og sige fra, ogdet vil jeg bruge platformen i EU-parlamentet til, siger Rina RonjaKari.– Jeg vil især have fokus på at

sætte en prop i EU-systemet, så viikke overflytter mere magt, menjeg vil også arbejde for at flyttemagten tilbage. Det er afgørende,at vi som befolkning får mere ind-flydelse på beslutningerne, og detgøres bedst ved, at EU holder opmed at blande sig, og det i stedetbliver vores folkevalgte politikere iFolketinget og kommunerne, sombestemmer. Dermed kan vi ogsåstille politikerne til ansvar for de-res beslutninger.

Da Rina første gang stillede opfor Folkebevægelsen i 2004, varhun 19 år og parlamentsvalgetsyngste kandidat i Danmark. Vælger Folkebevægelsens lands-møde hende til det, vil Rina efteralt at dømme være den yngstedanske spidskandidat i 2014.

Men det afgøres først på lands -mødet.

Udsigt til kampvalgFolkebevægelsens landsmøde skalvælge i alt 20 kandidater til EU-modstandens liste N. Indtil viderehar over 20 personer fra et bredtgeografisk og politisk landskab –indtil videre fra otte forskellige politiske partier – meldt sig klar tilopgaven. Omkring halvdelen af

kandidatemnerne vil være nyenavne på listen. Med over 20 budpå kandidater er der altså udsigttil kampvalg.Endnu flere overvejer positivt

at stille sig til rådighed, og arbejdetmed at finde gode bud på kandi-dater fortsætter frem til lands -mødet. Indtil da er der ingen endelig liste over budene på kan-didater – og spidskandidater forden sags skyld.

I 2009 kostede en plads i parlamentet gennemsnitlig 1,7 millionkroner. I 2014 bliver prisen næppe mindre. Vi har gode chancer forfremgang, men det kræver synliggørelse. Og det kræver penge...

Folkebevægelsens 28-årige talsperson Rina Ronja Kari har stillet sig til rådighed som Søren Søndergaards afløser i allerforreste række for den tværpolitiske EU-modstand

� Rina Ronja Kari på taler-stolen ved tidligere landsmøde. Arkivfoto


Udkast til opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Indledning

Folkebevægelsen er modstander af Dan-marks medlemskab af EU og går derfor indfor, at de danske vælgere skal have mulighedfor ved en folkeafstemning at tage stilling til,om medlemskabet skal fortsætte.Folkebevægelsen mener, at Danmark

bedst kan bidrage til et fredeligt, åbent, lige-værdigt og forpligtende samarbejde mellemalle lande ved at stå uden for EU. Som alter-nativ til EU mener Folkebevægelsen, at Dan-mark skal prioritere et øget nordisk samar-bejde, en genindtræden i EFTA og en styr-kelse af bl.a. Europarådet og FN. Men når Folkebevægelsen stiller op til

valget til EU-parlamentet er det ikke kun forat markere vores modstand mod EU. Vi gørdet også for at kæmpe for de værdier, vi sombevægelse står for; folkestyre, bæredygtig-hed, social retfærdighed og international solidaritet. Gennem årene har EU-parlamentet fået

mere og mere magt. Dette har nået sin fore-løbige kulmination med Lissabon-traktaten,som er trådt i kraft i den forløbne valgperio-de. Derfor bliver valget i 2014 det første valgtil et parlament, som i mange spørgsmål harmere at skulle have sagt end det danske Folketing.

I EU-parlamentet vil Folkebevægelsen arbej-de for følgende tre hovedmål:1. At hindre EU i at få mere magt.2. At arbejde på at rulle magt tilbage tilmedlemslandene.

3. At arbejde for at sikre den skandinaviskevelfærdsmodel.

EUs kriseEt flertal af de danske vælgere sagde i 2000nej til at gå med i den fælles valuta, euroen,og det var klogt. Udviklingen har vist, hvorforkert det er at tvinge en række vidt for-skellige lande med vidt forskellige økonomi-er ind under den samme valuta. Allerede ved udarbejdelsen af Maastricht-

traktaten i 1992 advarede ledende økono-mer mod projektet. Men det gjorde ingenindtryk på de ledende folk i EU. Bl.a. derforer en række af landene i euro-zonen i dag idyb krise med et stort underskud på beta-lingsbalancen og en tårnhøj arbejdsløshedisær blandt unge.Euroen har været en spændetrøje, som i

sig selv har skabt store økonomiske proble-mer. Men derudover har EU ført en hård-hændet nedskærings- og besparelsespolitik,som yderligere har forstærket den generelleøkonomiske krise, som ramte verden i 2007-2008.

EUs krises konsekvenser for DanmarkDenne politik har også haft konsekvenser

for Danmark – også selvom Danmark ikkeer med i euroen. Det værste er kravet om, atdet strukturelle underskud ikke må oversti-ge 0,5%, hvilket forhindrer en offensiv inve-steringspolitik med det formål at skabe jobsog beskæftigelse..Dette krav er egentlig kun beregnet på de

lande, som er medlem af eurosamarbejdet.Men den danske regering har sagt ja til, atdet også skal gælde for Danmark, og det harmedført en helt urimelig økonomisk stram-ning.Skønt Danmark kun har en lav offentlig

gæld og et endda meget stort overskud påbetalingsbalancen, har vi foretaget en op-

bremsning, der står i vejen for gennemførel-se af fornuftige projekter og har ført til denstørste arbejdsløshed i 17 år.

”Det nye EU”Netop EUs krise, og ikke mindst eurolan-

denes krise, har været brugt som løftestangfor at gennemføre en øget økonomisk-poli-tisk EU-integration ”ad bagdøren”. Det dre-jer sig bl.a. om Europlusaftalen og Finans-pagten. Det har betydet en vidtgående for -øgelse af EUs muligheder for at diktere deenkelte medlemslandes økonomiske politik. I øjeblikket arbejder EU for at etablere en

bankunion, som kan bestemme, hvornår enbank skal lukkes eller reddes. Samtidig vilden kunne betyde, at skatteborgere i Dan-mark skal betale milliardbeløb for at reddeuansvarlige banker i eurozonen.Men allerede nu ligger der tanker om, at

EU skal overtage styringen af medlemslan-denes økonomi og kunne sige ja eller nej tillandenes finanslov.Derfor vil der efter al sandsynlighed i

løbet af den kommende 5-årige valgperiodeblive fremlagt et forslag til en ny EU-traktat.En traktat, der vil indføre en formel og reeløkonomisk regering, i hvert fald for euro -området. Den almindelige danske befolk-ning har ingen interesse i, at Danmark bliver medlem af en sådan Euro-stat, og der-for er det også vigtigt, at Folkebevægelsenfår et godt valg i maj 2014.

Folkebevægelsenskommende 5 år i EU-parlamentet

Folkebevægelsens arbejde i EU-parlamentettager altid udgangspunkt i vores tre hoved-mål; at hindre EU i at få mere magt, at arbejde på at rulle magt tilbage til med lems -landene og at arbejde for at sikre den skan-dinaviske velfærdsmodel. Med det in mentevil vores konkrete parlamentariske beslut-ninger og dispositioner blive holdt op i for-hold til, hvad vores handling vil betyde fordemokratiet, velfærden, den bæredygtigeudvikling og den internationale solidaritet. Derfor vil Folkebevægelsen også aktivt

arbejde for at skabe folkelig debat om nyEU-lovgivning. Demokratiet har nemligtrange vilkår i EU.

Vigtige politiske områder de kommende 5 år

1) Nej til udemokratiske traktatændringerSiden Lissabon-traktatens ikrafttræden

er der gennemført flere traktatændringer. Men i stedet for den almindelige traktat -ændringsprocedure med afholdelse af etkonvent har man benyttet en særlig haste-procedure for at undgå en demokratisk de-bat. Det må ikke fortsætte i den kommendevalgperiode, hvor der er lagt op til etablerin-gen af en egentlig Eurostat. Folkebevægelsenvil arbejde for, at sådanne traktatændringerkun kan finde sted efter en omfattende ogdemokratisk debat, hvor hvert lands befolk-ning i sidste ende får mulighed for at tagestilling ved en folkeafstemning.

2) Samarbejde vendt mod EUs politikFolkebevægelsen står ikke alene med sin

kritik af EU. Euroens krise og EUs dybt pro-blematiske politik over for de ramte lande

har ført til fattigdom og arbejdsløshed i ethidtil uset omfang. Reelt har EU sat de nati-onale demokratier ud af spillet. Stadig flereindser, at det er nødvendigt at bekæmpe enrække af de beslutninger, som EU træffer.Det har skabt lydhørhed for en kritisk hold-ning til EU – både i medlemslandene og iEU-parlamentet, og den vil givetvis tiltage,efterhånden som de katastrofale virkningeraf EUs politik viser sig.

3) Nej til social dumpingFolkebevægelsen siger ja til fri bevægelig-

hed for arbejdskraft, men nej til socialdumping. Derfor vil vi fortsætte vores ind-sats for et opgør med EUs regler, der gør detsvært at skride ind over for de virksomhe-der, der i kraft af underbetalt arbejdskraftkan udkonkurrere virksomheder, der følgerdanske overenskomster og regler. Derforstøtter vi fagbevægelsens kamp for lige vil-kår for alle, som arbejder i Danmark, og vistøtter, at de danske myndigheder griberhårdt ind over for social dumping – uansetom EU synes om det eller ej.

4) Forsvar den danske arbejdsmarkedsmodelDen EU-dikterede nedskæringspolitik

betyder, at hele EU-området fastholdes i lav-konjunktur med arbejdsløshed og konkur-ser. Samtidig udnytter EU krisen til at inspi-rere til angreb på løn- og arbejdsvilkår påbåde det private og det offentlige område.Europlus-pagten opfordrer direkte til at bru-ge overenskomsterne på det offentlige om-råde til at lægge pres på lønmodtagerne i

den private sektor. Folkebevægelsen afviserEUs indblanding på arbejdsmarkedet og for-svarer den danske arbejdsmarkedsmodel.

5) Bæredygtig udvikling er vejen fremHvis vores børn og børnebørn skal sikres

et ordentligt liv, må der gribes ind over forde truende miljø- og klima-problemer, bådepå nationalt, på europæisk og på internatio-nalt plan. Ingen klima- og miljøaftaler i EUmå derfor forhindre, at Danmark og andreansvarlige lande går foran i kampen for enbæredygtig udvikling. Danmark skal ikketvinges til at bidrage til atomkraft gennemEuroatom, og Danmark skal selv kunne bestemme, hvordan vi skaber den bedsteenergipolitik.

6) Bedre forbrugersikkerhedEUs regler på forbrugerområdet er i alt

for høj grad præget af kravene fra industri-en og hensynet til det indre marked. I dagtillades produktion af varer, selvom de be-visligt kan true befolkningens sundhed. Fol-kebevægelsen vil arbejde for, at EUs eksiste-rende regler for forbrugersikkerhed forbed-res, og at det altid skal være muligt i de en-kelte lande at gå videre end de fælles regler,når det gælder områder som forbrugernesrettigheder, fødevaresikkerhed, sundhed ogdyrevelfærd.

7) Stop de lange dyretransporterI EU betragtes stort set alt som en vare.

Det gælder også levende dyr, som kan trans-porteres EU rundt for at blive slagtet. Folke-

Lygtepæl under valgkampen i 2009

�

8 Folk i Bevægelse nr. 5/2013

bevægelsen arbejder for, at dyr ikke måtransporteres mere end 4 timer på vej tilslagtning. Det vil være godt for miljøet, forlokale arbejdspladser og for dyrevelfærden.Samtidig vil lokale slagterier kunne øge kon-trollen med kvalitet og sundhed.

8) Mere kontrol med lobbyisterne i EUDen manglende gennemskuelighed i EU

sætter demokratiet på spil. Den muliggør, aten enorm lobbyvirksomhed fra store virk-somheder og interesseorganisationer kan foregå i det skjulte. Derfor er det en vigtigopgave for Folkebevægelsen at være på vagtover for denne virksomhed og at arbejde for,at kontrollen af lobbyisterne bliver styrket.Samtidig vil Folkebevægelsen arbejde formere åbenhed i EU og for parlamentariskrevision af alle EU-regnskaber.

9) Forsvar borgernes rettighederEn af de største udfordringer i den

moderne verden er sikring af borgeres friadgang til internettet, men også ret til et privatliv. Desværre har EU flere gange vist(ACTA, PNR m.m.), at man er klar til at givekøb på dette, bl.a. af hensyn til store virk-somheders indtjeningsmuligheder. Folke -bevægelsen vil i EU-parlamentet arbejde forden størst mulige adgang til nettet og gåimod forslag om massiv udveksling af per-sonlige oplysninger om EU-borgerne.

10) Afskaf landsbrugsstøttenDen enorme landbrugsstøtte skævvrider

landbruget indenfor EU og overfører milliar-der af kroner fra skatteyderne til de storejordejere. Samtidig er det med til at under-grave landsbrugsproduktionen i den tredjeverden og fastholde millioner af menneskeri fattigdom. Derfor vil Folkebevægelsen ar-bejde for en afskaffelse af landbrugsstøttenog stemme for ethvert forslag, som be -grænser den.

11) For en mere retfærdig handelspolitikGlobalt har EUs handels- og samarbejds-

aftaler stor betydning. Folkebevægelsen harfokus på de konsekvenser, handels- og sam-arbejdsaftalerne kan have for danske virk-somheder, lønmodtagere og forbrugere. Menvi har også fokus på konsekvenserne forområder uden for EU. Handelsaftaler skalikke fastholde ulande i fattigdom, men bi-drage til at sikre miljø, menneskerettighederog økonomisk fremgang. Samtidig vil Folke-bevægelsen stemme imod handelsaftalermed og salg af våben til diktaturer og lande,som krænker menneskerettighederne.

12) Nej til Fort Europa og militarisering af EULissabon-traktaten udstikker målsætnin-

gen om et fælles EU-militær. Dette er Folke-bevægelsen imod. Derfor vil vi i EU-parla-mentet stemme imod ethvert forsøg på atomsætte denne målsætning til konkrete ini-tiativer. Dette gælder også en militariseringaf bevogtningen af EUs ydre grænser modflygtninge. Svaret på sult og nød i andre deleaf verden er ikke opbygningen af et militari-seret Fort Europa.

13) For en finansiel transaktionsskatFolkebevægelsen er imod en Bankunion

og en øget central EU-kontrol med med -lems landenes økonomi. Men globaliseringenog EUs indre marked har skabt et grænse-løst marked – også for spekulationer, skatte-tænkning og organiseret kriminalitet. Derforstøtter Folkebevægelsen fælles minimums-regler mod finansiel spekulation og skatte-tænkning. Dette gælder også en finansieltransaktionsskat, men på den betingelse, atindtægter tilfalder medlemslandene, og atden skal være åben for alle lande i verden,som ønsker at tilslutte sig.

14) Hjælp til lande, som rammes af euroenEurokonstruktionen har uddybet forskel-

len mellem de rige og de fattige lande i EU.Nogle lande er i så dyb krise, at de ikke in-

den for euroens rammer vil have mulighedfor at nedbringe arbejdsløsheden væsentligtog sikre deres befolkninger en ordentligfremtid. Derfor arbejder Folkebevægelsenfor, at der etableres en hjælpemekanisme tillande, som ønsker at forlade euroen, så detkan ske på en regulær facon.

15) Stop rejsecirkussetDen traktatpåtvungne månedlige flytning

af EU-parlamentet mellem Bruxelles ogStrasbourg koster millioner af kroner og ethelt unødvendigt CO2-udslip. Derfor vil Fol-kebevægelsen gøre alt for at bekæmpe detterejsecirkus, herunder at EU-parlamentet be-slutter at boykotte møderne i Strasbourg ogi stedet gennemfører alle møderne i Bruxel-les, indtil traktaten bliver ændret.

16) For ytrings- og forsamlingsfrihed i EU-parlamentetEU-parlamentet fremstilles ofte som en

garant for demokratiet i EU. Intet kan væremere forkert. De enkelte medlemmers mu-lighed for at stille forslag og komme til ordeer meget begrænset. Magten i parlamentetcentreres mere og mere om de 2-3 størstegrupper, som igen er domineret af de størstelande. Derfor vil Folkebevægelsen arbejdefor, at det enkelte medlem af EU-parlamen-tet får ret til at tale og stille forslag – og at ligesindede EU-parlamentarikere får denubetingede ret til at etablere en gruppe iEU-parlamentet.

Danmark ude af EUDen vigtigste grund til at være modstanderaf EU er demokratisk. Det handler om, atborgerne skal have en ret til at bestemmeover deres eget liv. Det skal være slut medat flytte de demokratiske beslutninger vækfra de fora, der har demokratisk legitimitet,herunder de nationale. At tro på, at en uni-on, hvis væsentligste formål er at sikre va-

rens fri bevægelighed inden for et indremarked, og hvor menneskene underlæggessamme markeds diktater, kan være et fun-dament for et levedygtigt demokrati, er enillusion.

Vi kan sagtens stå udenforNår man så diskuterer EU, får man tit at vide, at Danmark ikke kan klare sig økono-misk uden at være medlem af EU. Dennepåstand er ikke rigtig.Lande som Norge og Schweiz klarer sig

glimrende, selvom de ikke er medlemmer af EU. Det gør de blandt andet, fordi de ermedlemmer af frihandelsområdet EFTA – etområde, som Danmark uden problemer vilkunne blive medlem af, hvis vi går ud af EU.EFTA og EU har en lang række samar-

bejds- og handelsaftaler, der vil kunne sikre,at danskere kan bo, rejse, studere, arbejdeog handle på tværs af grænserne i Europa,samtidig med at vi ikke længere er medlemaf EUs toldunion.

Vi og ulandene kan tjene på,at vi går udEFTA vil ikke alene give os fri adgang til EUsmarked. Vi vil også kunne købe varer fralande uden for EU til en lavere pris, end vibetaler i dag. Vi er nemlig i dag bundet afEUs toldsatser, der betyder, at en lang rækkevarer er dyrere, end de behøvede at være. EU-tolden koster det danske samfund et

sted mellem 50 og 100 milliarder kroner omåret. For det er ikke kun varerne fra ulande-ne, der bliver dyrere. Det er også varerne frade andre EU-lande. De stiger naturligvis ipris, når de beskyttes mod konkurrenceudefra.Hvis vi træder ud af EU, vil det være til

gavn for ulandene, fordi de vil kunne sælgederes varer toldfrit til os.Vi vil også kunne forøge den danske

ulandshjælp. Og i lighed med Norge vilDanmark kunne støtte ulandene i internati-onale forhandlinger, hvor vi hidtil har værettvunget til at støtte EUs politik, der i en ræk-ke tilfælde har været til skade for ulandene.

AfslutningFolkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettetmod vores endemål, der er dansk udmeldel-se af EU. Men vi har også blik for den pro-ces, der skal føre frem mod situationen, hvorDanmark kan forlade EU – eller hvor EUforlader Europa. I den forbindelse er det naturligt, at Fol-

kebevægelsen bl.a. deltager aktivt i EU-par-lamentets arbejde i forhold til at fastholdemest muligt af den lovgivende magt natio-nalt. Men vi skal også deltage i EU-parla-mentets lovgivende arbejde, hvor EU allere-de har lovgivningsret. Folkebevægelsen har en pligt i forhold

til det arbejde, vi gør i EU-parlamentet. Vi skal holde fast i de værdier, vi har sombevægelse. Det er værdier som bl.a. folke-styre, social retfærdighed, miljø og inter -national solidaritet. De skal stå helt cen -trale for os, hver dag. Men fastholder vi det,er vi samtidig med til at vise, at EU, og EUsprioriteringer, peger i en helt anden ret-ning end de førnævnte værdier. Dermedkommer Folke bevægelsens endemål også tættere på.

Udkast til opstillingsgrundlag...

Fra valgkampen i 2009

�


FOLK i BEVÆGELSE – Dokumentation og debat om unionen

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: [email protected] – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dkMEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dkRedaktion: Ib Roslund. e-mail: [email protected] Ansv.h.: Luise Hemmer Pihl.Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 18. november 2013. Vi vil helst have stoffet som e-mail: [email protected]

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

Udkast til dagsorden for Folkebevægelsen mod EUs landsmøde den 26.–27. oktober 2013

Lørdag den 26. oktober11.30: Ankomst og indskrivning påbegyndes13.00-13.30: Åbning (med den af LL vedtagne udtalelse), velkomst og konstituering.13.30-15.30: Fremlæggelse af parlamentsberetning, politisk beretning og organisatorisk be-

retning. Diskussion og afstemning.15.30-16.00: Pause16.00-16.15: Uddeling af den internationale træskopris16.15-18.00: EP-valget – valgkamp og opstillingsgrundlag.

Fremlæggelse, summemøde ved bordene, diskussion og afstemning.18.00-18.30: Vedtægter18.30-19.00: Afstemning om spidskandidater (LL-kandidater præsenteres i løbet af dagen)19.00: Spisning – EU-modstanden fester

Søndag den 27. oktober9.00- 9.15: Morgensang9.15-10.15: Valg af de resterende EP-kandidater og Landsledelse10.15-10.30: Pause10.30-11.00: Indkomne forslag og vedtagelse af udtalelser11.00-11.30: Regnskab + budget 11.30-12.15: Uddeling af den danske træskopris og patenttaler 12.15-12.45: Præsentation af Landsledelsen og spidskandidater12.45-13.00: Afslutning og tak for i år og klar til valgkamp!

Derefter frokost og oprydning.Alle tider er cirkatider, som løbende justeres af dirigentkollektivet.

TogtiderAnbefalet udrejse:Afrejse København med IC-Lyn: 6.50. Ankomst til Aalborg Banegård:11.09:Afrejse Aalborg Banegård med bus: 11.30. Ankomst til 3F-lokalerne: 11.43Afrejse København med IC3: 7.00. Ankomst til Aalborg Banegård: 11.52Afrejse Aalborg Banegård med bus: 12.00. Ankomst til 3F-lokalerne: 12.13Anbefalet hjemrejse:Afrejse Aalborg Banegård med IC-Lyn: 14.01. Ankomst til København: 18.22.Afrejse Aalborg Banegård med IC3: 14.18. Ankomst København: 19.18.

Sæt landsmødetpå dagsordenenFolkebevægelsen mod EU holder landsmøde i Aalborg den 26.-27. oktober

� Indsatsen for en markant styrkelse af EU-modstanden ved valget til EU-parlamentet i2014 står øverst på dagsordenen, når Folke-bevægelsen mod EU skal samles til lands-møde i 3F Aalborgs fagforeningshus påHadsundvej 184 i Aalborg.Forud for landsmødet er en række ”mær-

kedage”, som komitéer og organisationerskal have sig for øje. Der skal indkaldes tilmøder i komitéerne så der kan vælges dele-gerede og har man forslag skal de indsendesindenfor tidsfristerne. Endelig bedes be-

mærket, at forslag til kandidater til lands -ledelsen skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 11. oktober. Frister for opstilling af kandidater til EU-

valget i 2014 og forslag i forbindelse medvalget vil blive offentliggjort snarest påwww.folkebevaegelsen.dk

Tilmelding kan ske ved kontakt til sekretaria-tet på telefon 35 36 37 40 eller via hjemme -siden, hvor du kan finde flere oplysninger.

Tidsfrister

Forslag til kandidater til landsledelsen: Fredag den 11. oktoberIndkomne forslag: Fredag den 11. oktoberÆndringsforslag til vedtægter: Fredag den 11. oktoberFrist for tilmelding af delegerede og gæster: Torsdag den 17. oktober

Husk at holde møde i komitéer for at vælge delegerede. Alle komitéer har ret til mindst4 delegerede. Komitéer med mere end 100 betalende medlemmer har derudover ret til1 ekstra delegeret for hver påbegyndt 50 betalende medlemmer. Tilsluttede organisationer har ret til 2 delegerede. Herudover er gæster uden stemme-

ret meget velkomne – men til samme pris som delegerede.

Giv flere pengeFolkebevægelsen skal styrkes iindsatsen mod EU

� Selvom vi er meget taknemmelig for demange bidrag, der allerede er givet, så må vifortsat bede om flere penge. Vi skal rustes tilparlamentsvalget i 2014, og der kan hurtigtblive udsigt til folkeafstemninger. EU-mod-standen skal være så stærk. Derfor skal øko-nomien styrkes mest muligt.

I 2012 fik vi indsamlet i alt 473.699 kro-ner, hvilket er pænt. I år er der frem til 19.september kommet 266.905 kroner ind. Deter godt, men der er som nævnt behov formere. Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU

direkte. Pengene kan overføres til vores kon-to i Folkesparekassen i Silkeborg reg.nr. 9860konto nr. 0000025100 eller indsættes på giro2 33 77 11. PG/IR

Radiokalender

EU i hverdagen – Albertslund NærradioHver tirsdag kl. 15.00–16.00 sendesudsendelsen ”EU i hverdagen” påAlbertslund Nærradio, der kanhøres i Storkøbenhavn på mhz94,5. Studievært: Jan Vogel. Kontaktham på [email protected]

Station 2000Vølundsgade 3–5, 2200 Køben-havn N. Sætter fokus på EU hvertorsdag i ulige uger kl. 20.00–21.00 samt hver lørdag i ulige uger kl. 10.00–11.00. Station 2000 kan høres i Københavnsområdet på FM 95,5 i luften og 95,2 på hybridnettet.

Folkets Radio i AalborgSender på følgende frekvenser: 92,2/106,5/107,4 – Stofa 98,6/hybrid 97,3/ Nr.Tranders 102,2MHz torsdag kl. 10–14 samt fredag kl. 11–14. Studievært: Gitte Thomsen.


NAVNE

10

Ja til hinanden – nej til EU

BRYLLUP: Folkebevægelsens tals-person Rina Ronja Kari og tidligerekasserer i Folkebevægelsens Ung-dom Christian Bierlich blev gift lør-dag den 24. august i København iselskab med familie og venner.Stort tillykke!

Hardy, Anders og Arne

TILLYKKE: 26. september fyldteHardy Hansen 80 år. I 1971 blevhan formand for SiD Glostrup, i1975 blev han forretningsfører iSiD og i 1979-1996 var han for-bundsformand for SiD. I 1994-1998 var han folketingsmedlem (S). I de senere år er Hardy blevet

stadig mere kritisk over for EU. I 2000 fik han Folkebevægelsenstræskopris for aktiv indsats for et

nej til euroen, han anbefalede atstemme på Søren Søndergaard vedEU-parlamentsvalget i 2009, oghan har i mange år været en nærven af Folkebevægelsen. Professor emiritus Anders Kock

fyldte 75 år den 23. september.Anders er uddannet matematikerved Chicago Universitet. Han harværet professor ved Årus Universi-tet i 1971-2005 og Montreal Uni-versitet i 1971-2009. Han har indtilbegyndelsen af september væretformand for Folkebevægelsen modEUs Århuskomite i mere end enhalv snes år og er desuden megetaktiv i Frit Norden, hvor han ermed i Styrelsen.30. november fylder musikeren

Arne Würgler 70 år. Han startedesom jazz-musiker, blev senerekendt i bl.a. Burnin Red Ivanhoeog dannede i 1971 en duo sam-men med Benny Holst, der ikkemindst lavede gode sange til kam-pagnen for et nej til EF i 1972. I1985 blev Niels Petersen inddra-get, så det blev til trioen Søman-den og stjernerne. I 1973-2007 varhan formand for brancheorganisa-tionen DJBFA. Han har altid støt-tet Folkebevægelsen mod EU, somhan var kandidat for ved valgenetil EU-parlamentet i 1989, 1994 og 1999.

Farvel Villy og Bjørn

MINDEORD: Overlæge VillyFrølund Thomsen er død, 85 år. Optil EF-afstemningen i 1972 var hanen af drivkræfterne i at samle enkomite på Østerbro for et nej til

EF. Alle kræfter – venstrefløjsparti-er og borgerlige kræfter, enkeltper-soner og foreninger – kunne til-slutte sig det fælles mål. Villymeldte sig dengang ud af VS ogind i DKP. Han blev medlem afFolkebevægelsen, hvor han blevvalgt til forretningsudvalget. Villyshovedopgave blev bl.a at klæde vo-res kandidater på til det første di-rekte valg til EU-parlamentet i1979. Senere har Villy en årrækkelagt arbejde i Folkebevægelsen,såvel i ledelsen som i Østerbroko-miteen. Villy hjalp dem, der kunne bru-

ge det, menneskeligt og med vej-ledning, fagligt og i forskning. Villyhjalp også andre end hans egnelægekolleger med projekter og ar-tikler. Farvel til en god, nær og en-gageret ven.

Eva Hallum, landsledelsen

Højskolelærer Bjørn Bennike, Husby, 69 år er død. Bjørn stude-rede statskundskab ved AarhusUniversitet i 1964-69. Han harværet ansat ved bl.a. KrogerupHøjskole, Brenderup Højskole ogOure Højskole og har arbejdet forDansk Flygtningehjælp og Mel-lemfolkeligt Samvirke. I 1986 varhan radikal folkeingskandidat.Han har i mange år været aktiv ibl.a. Kampagnen mod Atomvåben,NOAH, OOA og Folkebevægelsenmod EU. I de senere år har hanisær gået aktivt ind i debattenmod dansk tilslutning til EUsbank union. Farvel til en engageretildsjæl.

NYT FRA KOMITEERNE

NYT FRA LANDSLEDELSEN

KØBENHAVN 7-8/9: I forbindelsemed Landsledelsens møde blevder afholdt et velbesøgt debat -møde om den aftale, som EU ogUSA forhandler om fortiden omhandel og meget mere. Debattengav mange argumenter imod den-ne transatlantiske aftale eller uni-on, som den også betegnes som. På selve landsledelsesmødet rede-

gjorde MEP Søren Søndergaard forden politiske situation, hvor adskilli-

ge meningsmålinger viser stigendemidtillid til og modstand mod EUmange steder i EU. Han kom bl.a.også ind på EUs trussel mod dag-pengene og EUs tobaksdirektiv.Mødet behandlede især arbej-

det op til landsmødet med bl.a. atfinde fleste mulige gode bud påkandidater til liste N, hvem derskulle have træskopriser og pla-nerne for valgkampen op til parla-mentsvalget i 2014.

USA-aftale, landsmøde og EU-valg

Fremstød hver uge� Aktive medlemmer fra Folkebevægelsens komiteer i København går pågadefremstød med materialer for Folkebevægelsen stort set hver enesteuge for tiden. Hen over sommeren har de været på bl.a. Christianshavn,Rødovre og Valby. Og her er de i aktion på Kultorvet nær Nørreport Sta-tion. Se i kalenderen på www.folke bevaegelsen.dk, hvor og hvornår detsker næste gang.

kan

skabe en retfærdig fordeling af vore fælles værdier

Danmark udenfor EU

retsforbundet.dk

reelt politisk alternativ

Savner du et

reelt politisk alternativtil “den nødvendige politik”?

Savner du et



i V kan skabe sammen lige muligheder for alle.

tør vi at kræver Det sammen retfærdig en skabe

naturen værdier de både og skaber i fællesskab.

nå

samfund, bæredygtigt et skabe lige muligheder for alle.

grænseløs om idéen forlade fælles vore af fordeling retfærdig

værdier de og os giver naturen og skaber i fællesskab.

rummer der samfund,

og – vækst grænseløs værdierfælles ;

skabt har vi værdier

til dernå kan vi at or Fkan tet helhjervi så –

stændigt.for at agere selv

Hjælp Danmark på vej imod en bæredygtig fremtid.

retsforbundet.dk

et for brug vi har til Danmark og demokrati vores styrke kan

stændigt.


retsforbundet.dk

EUudenfor Danmark muligheder og


retsforbundet.dk

retsforbundet.dk- bliv medlem eller frivillig idag!

Følg os på Facebook og Twitter





Annonce

http://www.folkebevaegelsen.dk

KALENDEREN

417nye medlemmer

Siden lands mødet den27.-28. oktober 2012 ogfrem til 23. september erder kommet 417 nyemedlemmer til Folkebe-vægelsen. Landsmødetsmål frem til parlaments-valget i maj 2014 er 1000nye medlemmer:

SJÆLLAND & ØER 230Albertslund 3Bagsværd 3Ballerup 2Birkerød 2Borup 1Brøndby 2Brønshøj 6Charlottenlund 3Dannemare 3

Eskebjerg 1Farum 1Fejø 1Fredensborg 2Frederiksberg 10Frederikssund 3Frederiksværk 3Gadstrup (Køge) 1Gentofte 4Gilleleje 1Haslev 2Havdrup 1Helsinge 1Helsingør 1Herlev 2Hillerød 6Holbæk 1Holte 1Horslunde 1Humlebæk 1Hundested 1Hvidovre 2Høje Taastrup 1Idestrup 1Jyderup 1Jyllinge 1

Jægerspris 2Kalundborg 3Karslunde 1Kastrup 4Kirke Såby 1København K 6København N 16København NV 10København S 13København SV 5København V 13København Ø 13Køge 2Lejre 1Lyngby 3Melby 1Nakskov 1Nykøning F. 1Nykøbing Sj. 2Næstved 3Nørre Alslev 1Nørreballe 1Præstø 1Roskilde 6Rødby 1Rødovre 5Sakskøbing 1Skovlunde 1Skælskør 2Slagelse 3Slangerup 1Smørum 1Snekkersten 1Sorø 2Stege 1Stubbekøbing 1Søborg 2Tisvildeleje 1Toreby 2Tune 1

Valby 4Vallensbæk Strand 2Vanløse 6Vedbæk 1Vesterborg 2Vordingborg 2Ålsgårde 1

BORNHOLM 7Allinge 2Nexø 2Rønne 2Øster Marie 1

FYN & ØER 47Assens 1Broby 1Fåborg 5Kerteminde 1Marstal 1Nyborg 3Odense C 7Odense N 3Odense NØ 1Odense NV 7Odense S 1Odense SØ 1Odense V 3Otterup 1Stenstrup 3Svendborg 2Søby 2Tommerup 1Tranekær 1Vester Skærninge 1Ærøskøbing 1

JYLLAND & ØER 131Augustenborg 1Bjerringbro 2

EsbjergEsbjergkomiteen mod EU indkaldertil medlemsmøde onsdag den 2. ok-tober kl.18.00-19.00 med valg afdelegerede til Folkebevægelsenmod EUs landsmøde. Efter med-lemsmødet afholdes et offentligtdebatmøde kl.19.00 med LaveKnud Broch om EUs indblanding idansk velfærd og kommunalpolitik.

HerningEU-kritisk Netværk Herning (Fol-kebevægelsen mod EU) holder ge-neralforsamling tirsdag den 5. no-vember kl. 19.30 på Kulturellen, lok.2-03, Nørregade 7A, 7400 Herning.

HornsletFolkebevægelsen mod EU i VestligeDjursland afholder ordinær gene-ralforsamling onsdag den 2. oktoberkl. 19.30 på Hornslet Bibliotek,Tingvej 35, 8543 Hornslet. På dags-ordenen står en drøftelse af detfremtidige lokale arbejde, valg afen styrelse for komitéen og valg afdelegerede til landsmødet den 26.-27. oktober.

KaasGenbrugsbutikken ”Lopper modEU”, Langgade, Kaas åbent hverfredag kl. 13.00–17.00 og hver lør-dag kl. 10.00-14.00.

SilkeborgFolkebevægelsen mod EU i Silke-borg indkalder til medlemsmødetirsdag den 8. oktober kl. 19.00-22.00 i Medborgerhuset, BindslevPlads 5, 8600 Silkeborg (lokale 5).På dagsordenen er bl.a. aktiviteterdet næste halve år (herunder mø-de med valg af komitebestyrelse)og valg af delegerede til Folke -bevægelsens landsmøde.

Folkebevægelsen uddeler materia-ler på Torvet i Silkeborg lørdag den19. oktober kl. 11.00-13.00.

SkiveMedlemmer af Folkebevægelsenmod EUs komiteer i Thy/Mors ogSkive indkaldes til møde tirsdag den8. oktober kl. 19.30 på Aktivitetscen-tret, Odgårdsvej 15 A i Skive. Pådags ordenen er bl.a. valg af delege-rede til Folkebevægelsens landsmø-de, diskussion af udkast til opstil-lingsgrundlag samt en særlig lokaltest-kampagne overfor erhvervslivet.

SundsEU-kritisk Netværk Herning (Fol-kebevægelsen mod EU) holdermedlemsmøde tirsdag den 8. okto-ber kl. 19.00 hos Hans KristianSteffensen, Kjærgårdsvej 5, Sunds.På dagsordenen er bl.a. det kom-mende landsmøde i Folkebevægel-sen – herunder valg af delegerede.

UlfborgFolkebevægelsen mod EUs Lemvig-Struer-Holstebro-Ringkøbing-Skjern komite holder møde man-dag den 7. oktober 2013 kl. 19.00hos Thorkil Sohn, Sognegårdsvej11, Husby, 6990 Ulfborg. På dags-ordenen er bl.a. valg af delegeredetil Folkebevægelsens landsmøde,forslag til kandidater og diskussionaf udkastet til opstillingsgrundlag.

ViborgFolkebevægelsen mod EU Vibor-gkomiteen indkalder til generalfor-samling tirsdag den 8. oktober kl.19.00 i Gothersgade 27, kld. i Vi-borg. På dagsordenen er bl..a. valgaf delegerede til Folkebevægelsenslandsmøde, forslag til kandidaterog diskussion af udkastet til opstil-lingsgrundlag.

ÅrhusFolkebevægelsen mod EU i Aarhusog Aarhus mod Krig og Terror ergået sammen om ”Aarhus Freds -festival 2013” lørdag den 5. oktoberkl. 12.30-22.00 (med forbehold forændringer). Temaet er EU og hovedparolerne er: EU skaberkrig – ikke fred! Stop militarise-ring og kolonipolitik! Bevar dedanske EU-forbehold! Danmarkud af EU! Festivalen består afdemonstra tion, debatarrangementog fredskoncert.

JYLLANDHolbækFolkebevægelsen mod EU i Holbækog Odsherred indkalder til mødemed valg af delegerede onsdag den9. oktober kl. 19.00 i Kulturkaser-nen, Kasernevej 43, Holbæk.

RoskildeFolkebevægelsen mod EU Roskil-dekomiteen indkalder til med -lems møde torsdag den 10. oktoberkl. 19.00 hos Erling Gørges, Strand -engen 11 i Roskilde. På dagsorde-nen er bl.a. valg af delegerede tillandsmødet i Folkebevægelsen.

SlagelseFolkebevægelsens lokalkomite iVest sjælland holder generalforsam-ling med valg af delegerede tillandsmødet torsdag den 3. oktober kl19.30 på Slagelse bibliotek, mødelo-kale 1 i Stenstuegade. Alle medlem-mer i Vest sjælland er velkomne.

TisvildelejeFolkebevægelsen mod EU, Nordky-

sten og Enhedslisten, Gribskov, invi-terer til offentligt debatmøde omEU og kommunalpolitik onsdag den2. oktober kl. 19:30 i Tisvilde Bio,Hovedgaden 38 i Tisvildeleje. Derbliver oplæg ved talsperson for Fol-kebevægelsen Rina Ronja Kari og 1.viceborgmester Gribskov Kommu-ne Bo Jul Nielsen (S). Fri entré.

VordingborgFolkebevægelsen mod EUs komite-er i Vordingborg og Næstved hol-der fællesmøde torsdag den 10. ok-tober kl. 19.30 i Vordingborg Med-borgerhus, Skovvej 2. På dagorde-nen er bl.a. oplæg til debat vedtalsperson Rina Ronja Kari samtvalg af delegerede til landsmødet.

BrønshøjFolkebevægelsen mod EUs komite-er i Brønshøj-Husum og Vanløseholder årsmøde tirsdag den 8. okto-ber kl. 19.00 i Medborgerhuset Pile-gården, Brønshøjvej 17 i Brønshøj.På dagsordenen er bl.a. valg af be-styrelse for de to komiteer, EUs pa-tentdomstol, valg af delegerede tillandsmødet, forslag til kandidaterog diskussion af opstillingsgrundlag.

Indre by/ChristianshavnFolkebevægelsen mod EU Christi-anshavn/Indre By holder mødemandag den 7. oktober kl. 19.30 iTordenskjoldsgade 21, Kbh. Indre By.

GladsaxeFolkebevægelsen mod EU Glad -saxe, Lyngby og Gentofte holdermedlemsmøde torsdag den 28. no-vember kl. 19.30 med evaluering aflandsmødet – begge gange påGladsaxe Hovedbibliotek, SøborgHovedgade 220.

ØsterbroIndkaldelse til møde i Folkebevæ -gelsen mod EU på Østerbro (Øster-bro-komiteen) tirsdag den 15. okto-ber kl. 19.30 Christiansmindevej 20st. tv. på Østerbro, hvor der skalvælges delegerede til landsmødet.


Deadline til kalenderen i næste nr.: 18. november 2013

KØBENHAVN

SJÆLLAND

OdenseFolkebevægelsen mod EU på Fynog øerne inviterer medlemmer tilmøde i Huset, Abasalonsgade 26 iOdense tirsdag den 8. oktober kl.19.30-21.00, torsdag den 7. novem-ber kl. 19.30-21.00 og tirsdag den10. december kl. 19.30-21.00.

FYN

11

21.11.1247

28.01.1385

22.03.13149

23.05.13284

22.07.13328

23.09.13417

Nye medlemmer i Folkebevægelsen

Blokhus 2Brabrand 3Brørup 1Bylderup Bov 1Ebeltoft 1Egernsund 1Esbjerg 8Fredericia 2Frederikshavn 4Galten 1Glesborg 1Gram 1Haderslev 2Hemmet 2Henne 1Herning 2Hjerm 1Hjørring 1Hobro 2Holstebro 1Højbjerg 2Knebel 2Kolding 1Kongerslev 1

Lemming 2Nibe 1Nykøbing Mors 2Nørresundby 2Odder 2Padborg 1Randers C 1Randers NØ 3Ribe 1Risskov 2Ry 1Ryomgård 1Rødding 1Sabro 1Samsø 1Silkeborg 5Skanderborg 1Skødstrup 1Skive 4Skjern 1Skærbæk 1Skørping 2Solbjerg 1Sporup 2

Stouby 1Sønderborg 2Thisted 1Tinglev 1Tilst 1Toftlund 1Trige 1Tønder 1Vamdrup 1Vejle 3Viborg 3Viby J. 1Vojens 1Århus C 9Århus N 5Århus V 2Aabenraa 1Aalborg 8Aars 1

NORDEN OGØVRIG UDLAND 2Halmstad, Halland S 1Dortmund, D 1

EUs nye patentdomstol er på vejmod folkeafstemning, og valgettil EU-parlamentet er der mindreend et år til. Vi har brug for at fåflere medlemmer. Giv os enhånd med!

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

� Vi står over for masser af udfordrin-ger med bl.a. udsigt til folkeafstemnin-ger om EUs nye patentdomstol ogmåske om EUs bankunion samt etparla ments valg sidst i maj 2014. Folkebevægelsen er grundpillen i

EU-modstanden og medlemmerne ergrundpillen i Folkebevægelsen. Giv osderfor en hånd med at skaffe fleremedlemmer.Folkebevægelsen vedtog i forbindelse

med landsmødet i slutningen af okto-ber sidste år, at vi skal have 1000 nye

medlemmer inden parlamentsvalget.Det er ambitiøst, men langt fra ureali-stisk – især ikke når EU giver stadig flere mennesker flere og flere grundetil utilfredshed og modstand.Skal EU bestemme alt? Skal EU for-

ringe folkestyret, velfærden, sundhedenog vores omverden? Er svaret nej, børman være medlem. Hvis folk i din ven-nekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er dergrund til at spørge, om ikke de vil gåmed i den organiserede tværpolitiskeEU-modstand. Tag en kuglepen oghvervemateriale med i din taske, nårdu går ud.

� Har du brug materiale, oplys-ninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folke -bevægelsen på telefon 35 36 37 40.

FOLKiBEVÆGELSE

Dokumentation og debat om unionen

Udgivet af Folkebevægelsen mod EU

Nr. 5. O

ktober-n

ovember 2013

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

1000 nye medlemmer!

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Jeg vil med!

� Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-nister, stude rende og arbejdsløse)

� Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale ny-hedsbrev (husk e-mail adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds-gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Merkel gik frem

ved det tyskeparlam

entsvalg, mens hendes

regeringspartner gled ud.Hvordan hendes nye regering

vil se ud, er endnu uvist. Men

EU byder hende velkom

men

tilbage på speederen iudviklingen af det nye EU

Af Ib Roslund

�Forbundskansler A

ngela Merkels

konservative-kristendemokratiske uni-

onsparti CDU/C

SU fik det bedste valg i

årtier, da tyskerne skulle vælge nyt par-

lament (forbundsdag) søndag den 22.

september. Partiet gik frem

med 7,7 pct.

til 41,5 pct. af stemmerne og 311 af de

630 pladser i forbundsdagen. Partietkørte bl.a. valgkam

p på modstand m

odtyrkisk EU

-medlem

skab.Men C

DU/C

SU mistede regerings-

partneren, det EU-begejstrede liberale

parti FDP, som

gik 9,8 pct. tilbage til kun 4,8 pct. – og derm

ed underspæ

r re grænsen til forbundsdagen

på 5 pct.Det socialdem

okratiske SPD gik 2,7

pct. frem til 25,7 pct. og 192 pladser i

forbundsdagen. Partiet kørte bl.a. valg -kam

p på spørgsmålet om

social dum -

ping. Det EU

-kritiske venstrefløjspartiDie Linke gik 3,3 pt. tilbage til 8,6 pct.

og 64 pladser, mens m

iljø partiet Die

Grüne gik 2,3 pct. tilbage til 8,4 pct. og

63 pladser.Ved redaktionens afslutning var re-

geringsforhandlingerne ikke afsluttet,men lykønskningerne til M

erkel havdefor læ

ngst meldt sig.

”Jeg har tillid til, at Tyskland og dets

nye regering vil fortsætte sit engage-

ment og bidrag til konstruktionen af et

fredeligt og fremgangsrigt Europa til

udbytte for alle dets borgere”, sagdeEU

-præsident H

erman van Rom

puy,mens Frankrigs m

oderat socialdemo-

kratiske præsident Francois H

ollande

havde inviteret hende til forhandlinger,så snart hendes nye regering var påplads.Efter flere m

åneders forsigtighedmed at give m

ere magt til EU

, forventesMerkel nu tilbage m

ed foden på spee-deren i udviklingen af det nye EU

med

bankunion og EU-regering.

Der var sæ

rligt et parti, som vendte

sig imod den udvikling: Euro-m

odstan-derne i det nye liberale centrum

-højre-parti A

lternative für Deutschland

(AfD). Selv om

de blev angrebet fra bå-de højre og venstre under valgkam

pen,gik partiet stille og roligt frem

i me-

ningsmålingerne, m

en fik kun 4,7 pct.af stem

merne på valgdagen.

”Vi har beriget det tyske dem

okrati”,sagde partilederen Bernd Lucke påvalg aftenen, da han erkendte, at de ik-ke nåede helt i m

ål og kom i forbunds-

dagen. Men på Facebook tog partiet re-

sultatet med sindsro og satte kursen

mod tre tyske delstatsvalg og et valg til

EU-parlam

entet i 2014.

Tysk fod tilbage på EUs speeder

Nu kan Rom

puy ogM

erkel komm

e viderem

ed EU-planerne.

Foto: Rådet

Documents

Folk i Bevægelse 5 - 2013