FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n – U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Nr. 1. Februar–marts 2013

Cameron har lovet briterne folkeafstemning– Danmark bør også stemme om EU

EuropasBankunionReplik af tidl. bankdirektørUffe Madsen

Side 4

Friske kræftersøges tilparlamentsvalgetSøren Søndergaardgenopstiller ikke

Side 3

En ny –men velkendt –dagsorden

Leder af Rina Ronja Kari

Side 2

Højesteretsdomi Lissabon-sagen20. februar kl. 12.00kommer den endelige dom

Side 5

– Det er ikke kun briterne, der i dag er medlem af et helt andet EU, end de sagde ja til i 70’erne,udtaler MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen

Af Ib Roslund

� 23. januar fik den konservativebritiske premierminister DavidCameron rynkerne og de løftedepegefingre frem hos mange iBruxelles og blandt EU-tilhængerei flere lande, da han holdt sinlænge ventede tale om Storbritan-niens forhold til EU. Hvis hanfortsat var premierminister eftervalget til det britiske valg 2015, så vil han genforhandle forhol-det til EU og trække magt tilbagefra EU, hvorpå resultatet – og der-med medlemskabet af EU – skalsættes til folkeafstemning senest i 2017.Men Folkebevægelsens EU-par-

lamentariker Søren Søndergaardtog godt imod budskabet og sagde:– Der er mange forskelle på

Danmarks og Storbritanniens for-hold til EU. Men ét forhold erpræcis det samme – nemlig, at deti dag er et helt andet EU end detEuropæiske Fællesskab (EF), sombegge befolkninger stemte om i70’erne. Derfor bør danskerne og-så have en folkeafstemning om det

nye EU, lyder opfordringen fraSøren Søndergaard.

Cameron presset af målingerCameron ønsker at bevare Stor-britannien i EU, har han samtidigterklæret i talen. Men han er pres-set af voksende EU-modstand i be-folkningen og ikke mindst i sit egetparti. Gennem lang tid har flere

meningsmålinger vist flertal forudmeldelse og kravet om en EU-folkeafstemning er også blevetrejst i det britiske parlament –især af konservative parla-mentsmedlemmer. Samtidigt harmålinger vist, at det EU-kritiske,højre-nationale parti UKIP overta-ger stadigt flere af de konservativevælgere.I Danmark er EU-modstanden

ikke nær så voldsom. ”Hvis briter-ne ender med at forlade EU, børDanmark så også træde ud af EU?”lød spørgsmålet i en måling i Jyl-lands-Posten straks efter Came -rons tale. 51,9 pct. svarede nej,mens 25,6 pct. svarede ja. Men til-slutningen til udmeldelse er dog

højere, end den har været i målin-gerne fra EUs eget statistiske kon-tor Eurostat i flere år. Svar afhænger af formuleringen

af spørgsmål og hvilken sammen-hæng det sættes i. I 2004 gennem-førte Gallup en måling, hvor despurgte om man ønskede fortsatEU-medlemskab eller tættere nor-disk samarbejde med forbindelsertil EU, som Norge har i dag. Da fo-retrak 51 pct. nordiske samarbejde,mens kun 36 pct. foretrak EU.

Flertal utilfreds med EUsudviklingMålingen i Jyllands-Posten stilledeogså spørgsmålet ”Den britiskepremierminister David Cameronvil genforhandle Storbritanniensforhold til EU. Bør den danske re-gering tage initiativ til en lignendeforhandling om Danmarks forholdtil EU?” 47,2 pct. svarede ja i må -lingen, mens 41,6 pct. svarede nej.Målingen spurgte ikke om dan-

skerne generelt mener, at tingenegår den rigtige eller forkerte vej iEU. Det gjorde Eurostat til gen -gæld i Eurobarometer-undersøgel-

sen i maj 2012. Her mente 31 pct.af befolkningen, at det går den rig-

tige vej EU. 53 pct. mente, at ud-viklingen går den forkerte vej…

Gå på gadenFolkebevægelsen opfordrer til at markere modstandenmod EUs udvikling den 15.-17. februar

� EU bevæger sig med fuld fartmod en endnu mere centraltstyret politisk og økonomiskunionsstat med bl.a. bankunion,kontrol med finanslove og fi-nanspagt med afsæt i spillereg-lerne for euroen. Danskerne harsagt klart nej til euro-projektet.Alligevel indrettes økonomiskepolitik, som om vi var det 18.euroland. EU er kort sagt nogethelt andet end det, vi stemte jatil i 70’erne, sådan som det ogsåer for briterne. Folkebevægelsen gennem-

fører i første halvår af 2013 enkampagne mod EUs udviklingog for folkeafstemning om detnye EU. Kampagnen starter i

weekenden den 15.–17. februar,hvor komiteer og medlemmergår på gaden og uddeler materi-ale. Som led i kampagnen pro-duceres der materialer. Til den15. februar er vi klar med bl.a.løbesedler, hvervefolder, badgesog balloner. Som medlem af Fol-kebevægelsen kan du være med.Bestil nogle materialer og deldem ud til naboer og arbejds-kammerater – eller på det loka-le torv.

� Ring 35 36 37 40 eller maildin bestilling til fb@folkebevae-gelsen.dk. Giv gerne besked vedsamme lejlighed om, hvad duhar tænkt dig. SEC/IR

David Cameron i Bruxelles. Foto: Rådet

Folk i Bevægelse nr. 1/20132

LEDEREN

Af Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

� I januar måned skete der et politisk skift, som vi i Fol-kebevægelsen mod EU må være overordentligt glade for.Fra et EU-politisk fokus på, hvor meget magt man kanoverføre fra de nationale parlamenter og over til EU, udenat befolkningen opdager noget, ja så kom der med DavidCamerons tale en helt ny dagsorden. Nemlig det grund-læggende spørgsmål om EU-medlemskab.Nu er det jo ikke et nyt spørgsmål for os, men derimod

en god gammel ven, som vi ofte har debatteret og snakketom. Sådan er det til gengæld ikke helt for den brede of-fentlighed, hvor spørgsmålet om EU-medlemskab kon-stant er blevet skudt til hjørne og ikke har fået ordentliglov til at blive udfoldet.Derfor skal vi glæde os over talen, og vi skal glæde os

over løftet. Det er ikke kun den engelske befolkning, somer blevet lovet en grundlæggende debat om EU (med til-hørende afstemning). Vi andre er også blevet lovet debat-ten, også selv om vi desværre er udstyret med en stats -minister, der ikke har mod på at leve op til egne visioner –vi skal jo ikke glemme, at Helle Thorning-Schmidt selvhar været talsmand for, at vi jævnligt skulle holde afstem-ninger om netop EU-medlemskabet.I tiden op til og efter Camerons tale var det samlede

EU ude og advare mod et britisk exit. Det ville være, sagdeman, en rigtig dårlig idé ikke kun for briterne, men også

for alle andre, hvis de meldte sig ud. Ja faktisk virkede detsom om, at flere af EU-lederne var lidt bange for, at andremuligvis kunne få gode ideer af briterne, så der kom enslags domino-effekt.Og de har jo helt ret: Vi vil da gøre vores yderste for, at

Danmark følger efter det gode eksempel og først og frem-mest tager debatten om EU-medlemskab og dernæst mel-der sig ud. Og jeg kan faktisk love dem noget andet også: I Folkebevægelsen mod EU, der vil vi ikke bare vente ogse, hvad de finder på derovre, næ vi tænker, at det da gæl-der om at komme først ud – bliver det Danmark ellerEngland?

� Og grundene til, at vi vil ud, er mange. Der er de megetvigtige demokratiske grunde, som er hele fundamentet forFolkebevægelsen mod EU, nemlig at vi ønsker et aktivt oglevende demokrati, hvor det er borgerne, der bestemmerog ikke teknokrater. Det betyder også, at vi er stærkt kriti-ske over for den centralisering, der sker via EU. Beslutnin-gerne skal trækkes ud og ned til borgerne, og ikke op tilen EU-elite, der er fløjtende ligeglad med almindeligemennesker.Vi ønsker, at vi ved en udmeldelse af EU igen vil se et

aktivt Folketing, som vil tage stilling til spørgsmål somøkonomi, miljø og menneskerettigheder (for nu at nævneet par aktuelle politikområder) og ikke blot overlade dettil EU at bestemme. På den måde kan vi også skifte politi-kerne ud, hvis vi ikke bryder os om politikken.

� Men vi har intet ønske om, at en udmeldelse af EU skalføre til isolation. Tværtimod har vi mange visioner for, hvor-dan man kan opbygge samarbejde både lokalt, regionalt ogpå verdensplan, hvor man har respekt for demokratiet og respekt for forskelligheder. Derfor peger vi bl.a. på et stærktnordisk samarbejde, hvor vi sammen med de nordiske landekan samarbejde om en lang række ting. Men vi peger ogsåpå EFTA og understreger, at vi naturligvis vil ønske et samar-bejde med et resterende EU (hvis et sådan eksisterer), og vipeger på Europarådet (som ikke har noget med EU at gøre)og vi peger på FN. Alt sammen eksisterende samarbejdsorga-nisationer, som på forskellig vis kan styrkes og forbedres,men som er karakteriseret ved ikke at arbejde imod en ”sta-dig tættere union” og centralisering, men derimod om sam-arbejde.Ballet er åbent, diskussionen er startet. EU er under

enorm forandring, og samtidig har vi fået en unik chance forat diskutere medlemskabet. Det næste lange stykke tid vil vibruge kræfterne på at snakke med helt almindelige menne-sker om, hvorfor det der EU er noget dårligt noget og om,hvorfor rigtig mange briter har fat i den lange ende. Det teg-ner til at blive et spændende år 2013.

STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk

Af Henrik Bang Andersen og Peter Hegner Bonfils

Mere rejsecirkus� På plenarsamlingen den 16. ja-nuar i Strasbourg besluttede fler-tallet i EU-parlamentet at genop-tage parlamentets månedlige rejse-ri mellem Bruxelles og Strasbourg ifuldt omfang i 2013. Det skete efter, at EU-domsto-

len i december fastslog, at det er istrid med EUs grundlæggende reg-ler at begrænse rejseriet fra 12 til11 gange om året, sådan som detskete i 2012. Udover, at det absurde rejseri er

spild af tid og en belastning formiljøet, så koster det de euro-pæiske skatteborgerne1.343.110.000 kroner om året.Det er ikke bare en provokation

mod den sunde fornuft, men også

Foto: Bjarne Speth Hansen

NYT FRA PARLAMENTET

En ny – men velkendt – dagsorden

mod de mange EU-borgere, som erblevet arbejdsløse, eller som liderunder de EU-dikterede ned skæ -ringer.Folkebevægelsens Søren Søn-

dergaard havde krævet navne -opråb på afstemningen. Det erglædeligt at se, at 7 ud af de 13danske medlemmer af EU-parla-mentet levede op til deres dun-dertaler mod rejsecirkusset undervalgkampen og dermed stemteimod.

Sådan stemte danskerneSøren Søndergaard (N), Christel

Schaldemose (S), Ole Christensen(S), Dan Jørgensen (S), BrittaThomsen (S), Morten Messer-schmidt (O) og Anne Rosbach (UP)

stemte imod en fuld genoptagelseaf rejsecirkusset.Emilie Turunen (SF), Anne E.

Jensen (V) og Morten Løkkegaard(V) stemte for, mens Jens Rohde(V), Bendt Bendtsen (K) og Margre-te Auken (SF) undlod.

Europasfagbevægelse: Stopsocial dumping � Den 23. januar deltog Folke -bevægelsens Bruxelles-kontorsammen med tusinder af euro-pæiske lønmodtagere i en demon-stration i Bruxelles mod socialdumping. Demonstrationen var indkaldt

af European Federation of Buil-

ding and Woodworkers og blevbakket op af et stort antal fagfore-ninger på tværs af sektorer og lan-degrænser.Manifestationen markerer en

hidtil uset enighed og solidaritetpå tværs af de forskellige landesfagbevægelser, og der blev ikke lagtfingre imellem fra arrangørernesside.”Screw you! Vi vil ikke have

social dumping og udbytning afvores arbejdskammerater. Vi vil sehandling og løsning på problemer-ne med social dumping og løn-trykkeri”, lød budskabet fra de-monstrationsledelsen fra højtaler-vognen.

Nye ansigter� Folkebevægelsens Bruxelleskontor byder tre nye praktikantervelkommen, som er ansat fra midtjanuar til midt juli:

Peter Hegner Bonfils er medlemFolkebevægelsen og Enhedslisten iÅrhus og bliver kontorets lokalepressesekretær.

Dennis O’Brien er medlem afAfrika Kontakt, Folkebevægelsenog Enhedslisten og skal arbejdemed Vestsahara og danske mobili-seringer mod EU’s nedskærings -offensiv.

Mads Vedel Hadberg er medlemaf Enhedslisten og skal arbejdemed analyser af Euro-krisen ogEUs nedskæringspolitikker.

3Folk i Bevægelse nr. 1/2013

Af Ib Roslund

� Om mindre end halvandet årskal danskerne igen vælge 13medlemmer af EU-parlamentet.Folkebevægelsen mod EU vil isagens natur gerne have flestmulige pladser besat af repræ -sentanter for liste N, så dentværpolitiske EU-modstand modstår stærkest mulig ved folke -afstemninger og andre vigtigesammenhænge. En af forudsæt-ningerne er et stærkt hold af gode kandidater. Folkebevægelsens nuværende

parlamentariker Søren Sønder-gaard vil ikke være på listen. Detmeddelte han landsledelsen den26. januar.”Er det (…) et passende tids-

punkt for Folkebevægelsen atskifte spidskandidat? Nu er derjo ofte en tendens til, at det aldrig føles som det rigtige tids-punkt. I hvert fald ikke før bag-efter. Men på et tidspunkt skaldet jo ske og på flere måder stårFolkebevægelsen i en bedre si -tuation i forhold til det kom-mende EU-parlamentsvalg endtidligere. Det gælder Folkebe-vægelsens egen situation – vihar en stabil økonomi, vi harværet i stand til at gennemføreomfattende aktiviteter og vi vinder mange nye medlemmer.Men det gælder frem for alt denpolitiske situation, hvor EU-kri-tikken og EU-skepsissen er langt

mere omfattende end ved desidste mange valg til EU-parla-mentet”, hedder det i SørenSøndergaards brev til landsledel-sen, som fortsatte:

Find gode kandidater til liste N”Nu er det så op til os at udnyttedenne situation til at sikre etgodt valg. Et af de første skridt iden forbindelse er at bruge detnæste halve år på at finde noglegode forslag til spidskandidater,som landsmødet til oktober kanvælge”, siger Søren Søndergaardogså i brevet, som rundes af medsætningen:”Jeg er overbevist om, at vores

anstrengelser også denne gangvil krones med succes!”

– Landsledelsen modtogSørens melding med beklagelse,fordi han har gjort og fortsat gøret godt stykke arbejde for EU-modstanden såvel i Bruxellessom i Danmark. Men vi harselvfølgelig fuld forståelse forbeslutningen, siger landssekre-tær Poul Gerhard Kristiansen og tilføjer:– Folkebevægelsen er gået i

gang med at finde et nyt hold afgode kandidater til valget til EU-parlamentet i juni 2014. Alle komiteer, kollektive medlemmer,enkeltmedlemmer og venner opfordres til at komme med for-slag til gode og gerne nye bud påkandidater, som kan gøre en godindsats i valgkampen og trækkeflest mulige stemmer.

Friske kræfter søges tilparlamentsvalget

AjourAfstemninger omundtagelser på vej?I juni sidste år udtryktestatsminister Helle Thor -ning-Schmidt tvivl om, hvor-når danskerne får folke -afstemning om rets- og mili-tærundtagelserne, som rege-ringsprogrammet ellers harlovet. Men i midten af janu-ar i år lovede EU-ordførernefor to af regeringspartierne,Rasmus Helveg Petersen (R)og Lisbeth Bech Poulsen (SF)igen folkeafstemning om deto undtagelser i regerings -perioden.Kilde:www.folkebevaegelsen.dk

”Stop EUs næve -nyttige forslag”Det budskab ønsker detsvenske parlament, Riksda-gen, at andre nationale par-lamenter bør sende til EU.Riksdagen mener, at der flyt-tes for meget magt til Brux-elles. Folkebevægelsen modEU har foreslået FolketingetsEuropaudvalg til at følge densvenske opfordring.Kilde:www.folkebevaegelsen.dk

RekordhøjarbejdsløshedArbejdsløsheden har aldrignogensinde været højere ieuroland. 11,8 pct. af ar-bejdsstyrken – eller 18,8 mil-lioner mennesker – er ar-bejdsløse i de 17 eurolande.Det viser den seneste op-gørelse fra EUs statistiskekontor Eurostat fra januar. Kilde: Eurostat

Norge: 79 pct. nejSiden juni 2011 har allemålinger vist, at mindst 70pct. vil stemme nej til EU-medlemskab i Norge. Denseneste måling blev offent-liggjort sidste i januar, hvor70,8 pct. ville stemme nej og18,7 pct. ville stemme ja.Sorteres tvivlerne fra, giverdet en nej-andel på 79,1 pct.Kilde: Nationen og Klasse -kampen

Nyhedsbrev hver ugeFolkebevægelsen udsendersom udgangspunkt et nyhedsbrev via email hveruge med aktuelle nyheder, kalenderaktiviteter og sene-ste blog af MEP Søren Søn-dergaard, medmindre ferie,sygdom eller lignende for-hindrer det. Du kan tilmeldedig på Folkebevægelsenshjemmeside.Kilde:www.folkebevaegelsen.dk

Folkebevægelsens parlamentariker gennem seks år genopstiller ikke i 2014. ”Men jeg fortsætter naturligvismed at kæmpe for Folkebevægelsen frem til EP-valget”, forsikrer Søren Søndergaard

Tag med Folkebevægelsen til Bruxelles– og kom foråret i møde!� I dagene op til påske gennem-fører Folkebevægelsen en busturmed plads til godt 50 personertil Bruxelles. Her vil der være be-søg i EU-parlamentet og enkelteandre møder med EU-relevans,men der vil være masser af tid tilat opleve Bruxelles. Både på enguidet tur, men frem for alt påegen hånd.Afrejse sker lørdag morgen

den 23. marts og hjemkomst eronsdag den 27. marts om morge-nen/formiddagen.Indkvartering i Bruxelles vil

finde sted på det 4-stjernedeHotel Bedford centralt i Bruxel-les.Prisen for Folkebevægelsens

medlemmer er 1.999 kroner in-

klusiv 3 overnatninger i dobbelt-værelser, morgenmad, besøgsamt en middag. Tillæg for en-keltværelse er 600 kroner.Medlemskab af Folkebevægel-

sen er betingelse for deltagelse ituren.

Rejseplan:Lørdag: Busopsamling: Afgangfra Auning kl. 5.45, Randers sta-tion kl. 6.15, Tilst ved tankstatio-nen/ McDonald’s på Havkærvejkl. 6.50, Fredericia station (par-keringspladsen til højre for ud-gangen) kl. 8.15 – her er opsam-ling fra Sjælland og Fyn (passermed tog fra København kl. 6.00).Alle deltagere skal selv sørge fortransport til opsamlingsstederne.

Efter afgang fra Fredericia ser-veres gratis kaffe/the og rund-stykke i bussen. Forventet ankomst i Bruxelles

omkring kl. 20.30, så vi kan nåat gå ud og spise og se densmukke Grand Place. Vi bor pådet 4-stjernede hotel Bedford,rue du Midi 135, centralt i Bru -xelles.

Søndag: Byrundtur, og ellers erdagen fri til at opleve Bruxellespå egen hånd.

Mandag: Besøg i parlamentet ogfælles middag.

Tirsdag: EU-relevante besøg. Kl. 18.00 starter hjemturen med

bussen fra Bruxelles. Kl. ca. 19.30holder vi ind for aftensmad -pause. Sæderne kan vippes tilba-ge som flysæder, så man godtkan sove.

Onsdag: Forventet ankomst tilFredericia kl. 6.40 (Tog til Kbh.kl. 7.07 ankomst i Kbh. kl. 9.19)Ankomst Tilst/Århus ca. kl. 8.30.Ankomst Randers ca. kl. 9.

� Tilmelding til landskontoretsenest fredag den 22. februar. Til-melding sker efter først til mølle-princippet, og tilmeldingen erførst bindende når 500 kroner idepositum er indbetalt på Folke-bevægelsen konto: reg.nr. 9860konto nr. 0000025100. SBS

� Søren Søndergaard ved demon-stration i Bruxelles.

– Det er uforståeligt, at deledende cirkler i EU ønskerat begunstige Marokko udenklare krav om forbedringeraf menneskerettighederne,siger Søren Søndergaard

Af Henrik Bang Andersen

� Den 3.–7. januar deltog Folkebe-vægelsens MEP Søren Søndergaardsammen med MF Christian Juhl(EL) og solidaritetsorganisationenAfrika Kontakt i en delegation

til det marokkansk besatte Vest -sahara.Siden 1975 har Vestsahara

været besat af Marokko, som un-dertrykker lokalbefolkningen medhård hånd.Baggrunden for besøget var

dels, at den svenske Riksdag den 5.december 2012 vedtog, at Sverigebør anerkende ”den sahrawiskearabiske demokratiske republik(Vestsahara) som en fri og selv -stændig stat”. Og dels at EU-kommissionen og

Marokko er i fuld gang med at

færdiggøre en ny fiskeriaftale. Sid-ste år afviste EU-parlamentet atgodkende den daværende fiskeri-aftale under henvisning til, at dengav den europæiske fiskeriflådelov til at rovfiske i Vestsaharasfarvand uden, at fiskeriet på no-gen måde kom den besatte befolk-ning til gode.Under besøget mødtes Søren

Søndergaard bl.a. med den marok-kanske demokratibevægelse ’20.februar-bevægelsen’ samt en række menneskerettighedsgrup-per i det besatte Vestsahara.

Det marokkanske styre tilladerikke Vestsaharas befolkning at organisere sig, og derfor blev dendanske delegation tæt overvåget afdet marokkanske sikkerhedspolitiunder besøget.– Er der noget Marokko ikke

gør, så er det at overholde menne-skerettighederne og især ikke i detbesatte Vestsahara. Derfor børDanmark følge den svenske Riks-dags eksempel og anerkende Vest-sahara som en selvstændig stat, si-ger Søren efter besøget:– Med den overvågning, vi har

oplevet i Vestsahara, og med demange eksempler på menneske-rettighedsovertrædelser, vi er ble-vet præsenteret for, er det åben-lyst, at Marokko ikke er et demo-kratisk land. Så meget desto mereuforståeligt er det, at de ledendecirkler i EU ønsker at begunstigeMarokko uden klare krav om for-bedringer af menneskerettigheder-ne – såvel i Marokko som i det besatte Vestsahara.

Folk i Bevægelse nr. 1/2013

REPLIKREPLIK

4

Af Uffe Madsen, tidl. bankdirektør

� På mødet i Det Europæiske Råd den13.–14. december 2012 blev der indgåetaftale om en køreplan for fuldførelse afDen Økonomiske og Monitære Union.Planen omfatter de nuværende 17 Euro-lande og med indbydelse til, at ikke-eurolande kan tilslutte sig aftalen.EU fastslår, at bankunionen er en

fortsættelse af Det Indre Marked, somhar en række bestemmelser, der sikrer fi-nansinstitutioners frie bevægelighed påtværs af grænserne, og det er noget, derkan gennemføres indenfor de eksisteren-de traktater.

Bankunionens elementerBankunionen kommer til at bestå af føl-gende elementer:

Fælles tilsynsmyndighedFørste skridt i bankunionen er etable-

ring af et fælleseuropæisk banktilsyn,som kommer til at høre under Den Euro-pæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt.Hvor tæt tilknytningen til ECB skal væreer endnu uklart, men euro-landene for-langer, at den endelige politiske kontrolmed banktilsynet hører under ECB’s sty-relsesråd bestående af nationalbankdi-rektørerne fra de 17 euro-lande samtECBs direktion. Det bliver dermed ECBog Euro-landene, der får det afgørendeord, når der skal gribes ind på det euro-pæiske bankmarked.Banktilsynet bliver anset som det mest

vidtgående EU-projekt siden euroens ind-førelse og skal sikre finansiel stabilitet iden europæiske finanssektor.ECB får det direkte ansvar for tilsynet

af banker med balance på over 30 mia.euro. Desuden kommer ECB til at føre til-syn med banker, der sidder på mere enden femtedel af et medlemslands økono-mi. Det betyder, at mellem 150 og 200banker kommer til at blive kigget overskulderen af det nye, fælles banktilsyn.Kun de tre største danske banker er

store nok til at blive omfattet af det fæl-leseuropæiske banktilsyn, hvis Danmarkvælger at gå med.De mange mindre banker overalt i Eu-

ropa går således under radaren hos deteuropæiske banktilsyn, og overlades til denationale banktilsyn.

Store finansinstitutter opererer i dagpå tværs af grænserne, og efter EU’s op-fattelse er det ikke muligt for nationaletilsyn at holde øje med aktiviteterne imange forskellige lande. Derfor er detnødvendigt at tage de europæiske brillerpå, når man vil vurdere, om et finansin-stitut er sundt eller ej. Der er ikke faste deadlines for, hvornår

tilsynet skal være klar, men det umiddel-bare bud i aftalen lyder dog på marts2014.

Fælles kapitalindskud og afviklingsregler for bankerMed henblik på sikring af stabilitet i

bankerne etableres der en redningsfond,som skal dække eventuelle redningspak-ker. Der lægges op til, at fonden baserespå bidrag fra den finansielle sektor selv.Beslutninger om redningspakker til

bankerne skal ligge hos ECB, hvor Euro-landene har den dominerende indflydel-se. Alligevel skal alle lande hæfte på ligefod og det bliver ikke nødvendigt at spør-ge de nationale parlamenter, inden derforetages udbetalinger og stilles garantier.Hvis Danmark siger ja til at gå med i

Bankunionen, vil landet blive omfattet afde samme forpligtigelser som Euro-lande-ne, selv om Danmark fortsat formelt ståruden for eurosamarbejdet. Det gælderogså de økonomiske byrder, når dethandler om at sanere og redde dengældsramte finanssektor i Sydeuropa ogIrland. Danmark skal hæfte solidarisk forbanker i andre EU-lande, og modsat vilredningsfonden også medvirke til en sik-ring af danske banker.Den endelige regning for bankrednin-

ger kommer dog til at ligge hos de euro-pæiske befolkninger. Det vil ske dels iform af skattepenge der skal anvendes tilat redde konkurstruede europæiske ban-ker, når redningsfonden er tømt, og dels iform af højere gebyrer og rentemarginaltil bankerne.

Fælles indskydergarantiEU-landene har nationale indskyder-

garantiordninger, der garanterer indsky-dere dækning af op til 100.000 euro, hvisen bank kommer i vanskeligheder. Ved atsammenlægge de nationale ordninger vilman kunne undgå, at kassen bliver tømt iet land, hvis der pludselig bliver nervøsi-

tet om banksystemet, og en negativ lavinebegynder at rulle. Opgaven går ud på at skabe enighed

om reglerne for en indskydergaranti oghvordan regningen skal fordeles vedbankkrak i en ny finanskrise.

Hvordan er holdningen tilforslaget?

DanmarkDen danske regering har udmeldt en

positiv holdning, men der er endnu ikketruffet en beslutning. Regeringen vil ven-te og se den samlede pakke, før man ta-ger stilling. Der er intet som tyder på, atregeringen ønsker en dansk folkeafstem-ning om spørgsmålet.Konsekvensen af dansk tilslutning kan

dog blive, at danske banker – og dermeddanske skatteborgere – kommer til at be-tale for ustabile sydeuropæiske banker.Bankunionen kan dermed være med tilat gøre det dyrere at være dansk bank-kunde. Til gengæld vil en dansk deltagel-se i en fælles bankgaranti også betyde enbeskyttelse af den danske finanssektor.De danske bankers brancheorganisa -

tion – Finansrådet – har endnu ikke for-holdt sig til Bankunionen. De gør dogopmærksom på, at såfremt en tilslutningkommer til at koste danske banker pen-ge, vil regningen i sidste ende blive sendtvidere til kunderne i danske banker. ”Der er ikke noget overskud i bankerneat tage af, og aktionærerne kan ikke be-tale for det, så regningen må sendes vide-re,” siger direktør Jørgen Horwitz, Finans-rådet.Til spørgsmålet om en eventuel folke-

afstemning udtaler professor i økonomipå SDU Christen Sørensen: ”Det er minvurdering, at Danmark ikke kan tiltrædeKommissionens nuværende forslag udenen folkeafstemning. En ikke dansk myn-dighed, nemlig ECB, vil få direkte beslut-ningskraft over individuelle danske rets-subjekter – bankerne – idet ECB efterKommissionens forslag kan beslutte, aten dansk bank skal dreje nøglen om.”

SverigeDen svenske regering har erklæret sig

meget skeptisk over for at underlæggesvenske banker et fælles tilsyn, styret afECB.

StorbritannienStorbritannien ønsker ikke at deltage,

og har i øvrigt til hensigt at tage hele EUsamarbejdet op til genforhandling og evt.britisk folkeafstemning.Der er dog bekymring for, at det store

finansmarked i London risikerer at misteden nuværende frie adgang til det euro-pæiske marked, hvis der etableres en nystærk bankunion kun omfattede euro-landene. På den anden side er det ogsåmuligt, at de største banker i Europa flyt-ter hovedkontoret til England eller tilNew York, hvor der ikke er særlig EUkontrol.

Hvad er konsekvensen, hvisDanmark ikke går med?I tilfældet af, at Danmark vælger at ståudenfor bankunionen, har vi erhvervetretten til at stå alene med ansvaret forden danske økonomi og vores finansielleindustri. Danmark har i forhold til BNPet af de største banksystemer i EU, og detøger kravet til styringen, som foregår gen-nem vores nationale banktilsyn – Finans -tilsynet.Der vil derfor være krav til en styrkelse

af Finanstilsynet, ligesom det på sammemåde som hidtil, også fremover skal haveet tæt samarbejde med Eurolandenes til-syn. Dette også af hensyn til DanskeBank, som har væsentlige aktiviteter pådet europæiske bankmarked.Derudover bør der være en drøftelse

af, om ikke visse danske banker bør split-tes op i mindre enheder for at undgå sy-stemisk vigtige banker, som kan blivevanskelige at håndtere i en krisesitua -tion.Det vil også være interessant at drøfte

indførelse af ”Full reserve krav” til danskebanker, på samme måde, som det netopnu drøftes på Island, der som bekendthar været på sammenbruddets rand.I lyset af den igangværende debat om

bankernes gebyrpolitik, vil det også værenaturligt at tilbyde gratis betalingskontitil alle borgere i Nationalbanken eller i endertil oprettet Samfundsbank. Det vil og-så være medvirkende til at tage pressetud af den store banksektor.

26. januar arrangerede Folkebevægelsens landsledelse et åbent debatmøde i København om EUsnye bankunion. Blandt oplægsholderne var tidligere bankdirektør i Folkesparekassen gennem mereend 28 år Uffe Madsen. Her er hans bidrag til debatmødet:

Europas Bankunion

Gør som Sverige og anerkend Vestsahara

Folk i Bevægelse nr. 1/2013 5

Højesteretsdom i Lissabon-sagen 20. februar

Af Ib Roslund

� Onsdag den 20. februar kl.12.00 afsiger 11 dommere vedHøjesteret den endelige dom igrundlovssagen om Lissabon-trak-taten.Skulle Lissabon-traktaten have

været behandlet efter grundlovensparagraf 20 (hvilket kræver 5/6flertal i Folketinget eller en folke-afstemning), sådan som de 30 sag-søgere mener? Eller var det til-strækkeligt, at regeringen lod et al-mindeligt i Folketinget flertalblåstemple traktaten den 24. april2008?Regeringens forsvarer, kammer-

advokat Peter Biering, mener ikke,at traktaten betød suverænitets -afgivelse i det omfang, som be -skrives i paragraf 20: ”EU har haftindflydelse på dansk lovgivning si-den 1973. Det ændrer Lissabon-forfatningen ikke grundlæggendepå”. ”Hvis politikerne i 1972 havde

sagt til danskerne, at de ikke bare

stemte ja til et økonomisk samar-bejde, men til samtlige fremtidigetraktatændringer og udvidelser afEU’s magt, som måtte komme ogja til en politisk union, der kanfortolke vores grundlæggende ret-tigheder og dømme på arbejdsrets-lige spørgsmål -så havde dansker-ne aldrig sagt ja. Derfor kan kam-meradvokaten ikke påstå, at væl-gerne én gang for alle har afgivetsuverænitet til EU på en lang række områder”, siger sagsøger-

nes advokat Karen Dyekjær.Som repræsentant for de over

2.500 mennesker, der har bakketop om sagsøgerne, fik professorOle Krarup det sidste ord i Høje-steret og sagde bl.a.:”Den dom Højesteret skal afsige,

er en retshistorisk dom, fordispørgsmålet om, hvad der nødven-diggør at man skal følge grund -lovens § 20, aldrig før har væretprøvet i dansk ret. Det er førstegang overhovedet, at en dansk

domstol tager stilling til et sådantcentralt emne som indholdet ioverladte beføjelser. Højesteretsdom må endvidere imødeses ispænding og med stor interesse,fordi dommen ikke alene kan fåbetydning for fremtidig anvendel-sen af § 20, men også for befolk-ningen og det danske demokrati”.Læs mere om sagen på

www.lissabonsagen.dk

Tegninger: Annette Carlsen

EU vil angribe pressefrihedenFolkebevægelsen opfordrer statsministeren til at afvise grundlovsstridige forslagfra højtstående EU-udvalg som vil styrke EUs kontrol med medierne

Af Ib Roslund

� EU-lande skal have pressenævn,der reguleres af EU og har magt tilat idømme bøder og fyre journali-ster. Det fremgår af ”A free and plu-

ralistic media to sustain Europeandemocracy” – en ny rapport fra ethøjtstående udvalg under EU-kommissionen. Pressejurist OlufJørgensen fra Danmarks Medie- ogJournalisthøjskole (DMJX) kalderrapportens forslag for »bekymren-de« og »problematiske.«

Pressejurist:Grundlovsstridigt»Det, der er mere ophidsende deter, at de nationale pressenævnskal følge et sæt europæiske stan-darder og være under opsyn afEU-kommissionen for at sikre eu-ropæiske værdier. Det lyder... be-kymrende,« siger pressejurist OlufJørgensen på Journalisten.dk.»Pressenævnet skal have magt.

”Real enforcement powers”. Fx atikende bødestraffe. Det har vorespressenævn som bekendt ikke. Jegved ikke, om de har det i nogenlande. Det vil faktisk være i strid

med Grundloven, hvis andre enddomstolene ikender strafansvar forovertrædelser af ytringsfrihedensgrænser. Det ser stærkt bekymren-de ud.«

”I modsat retning afpressefrihed””Dette er følsomme og kontrover-sielle punkter som ikke vil bliveaccepteret af mange journalistor-ganisationer i Europa”, vurdererEuropean Federation of Journalistsom forslagene.”Jeg håber, at regeringerne på

højeste niveau – også vores egen

statsminister – tager afstand fradet her. For det går stik i modsatretning af pressefrihed”, sigerDansk Journalistforbunds for-mand, Mogens Blicher Bjerregård.

Åbent brev til pressens ministerSøren Søndergaard, MEP for Folke-bevægelsen mod EU, har derforstraks skrevet et åbent brev tilstatsminister Helle Thorning-Schmidt, som også er pressens mi-nister:”Som pressens minister vil jeg

bede dig om hurtigt at forholde

dig til udvalgets rapport og slå fastoverfor Kommissionen, at vi fradansk side under ingen omstæn-digheder kan acceptere indgreb ipresse- og ytringsfriheden”, lyderopfordringen i det åbne brev, somslutter af med ordene:”Som Oluf Jørgensen siger i Jour -

nalisten: ”Vi har jo et europæisk sy-stem. Nemlig den europæiske men-neskeretskonvention og den euro-pæiske menneskeretsdomstol iStrassbourg. Det har væ ret etfremragende system i årtier. Oghar haft virkelig væsentlig betyd-ning for pressefriheden i Europa.”

”Dommen kan få betydning ikke alene for fremtidig anvendelsen af § 20, men ogsåfor befolkningen og det danske demokrati”, sagde Ole Krarup, da han fik det sidsteord i retssagen om ratificeringen af Lissabon-traktaten

§ 20 i Danmarks RigesGrundlov

Stk. 1. Beføjelser, som efterdenne grundlov tilkommer ri-gets myndigheder, kan ved lovi nærmere bestemt omfangoverlades til mellemfolkeligemyndigheder, der er oprettetved gensidig overenskomstmed andre stater til fremmeaf mellemfolkelig retsorden ogsamarbejde.

Stk. 2. Til vedtagelse af lovfor-slag herom kræves et flertalpå fem sjettedele af Folketin-gets medlemmer. Opnås etsådant flertal ikke, men dogdet til vedtagelse af almindeli-ge lovforslag nødvendige fler-tal, og opretholder regeringenforslaget, forelægges det folke-tingsvælgerne til godkendelseeller forkastelse efter de forfolkeafstemninger i § 42 fast-satte regler.

Af Bjørn Bennike, højskolelærer

� Da man underskrev Rom-trak-taten i 1958, var der vage forestil-linger om et forenet Europa, derskulle sluttes tættere og tætteresammen. Uden at man spekulere-de yderligere over, hvad det villebetyde for demokratiet.Nu ser vi resultatet. Store prin-

cipper som finanspagten fra efter -året 2011, der nu bruges af kom-missionen til at sætte en rækkelande i Sydeuropa halvvejs underadministration, betyder, at en min-dre kreds af personer får en magtsom i et kejserrige.Kommissionen har fået en føde-

ral ”præsident”, portugiseren JoseBarroso, der agiterer ivrigt for øgetmagt til de centrale EU-organer.Eurozonens centralbank, ECB,

med italieneren Mario Draghi,bygger en gigantisk skyskraber iFrankfurt, hvor man gradvis vil ud-vikle helt nye og ukendte regler forbankdrift og långivning i Europa.Bankunionen er ikke en tilstand, vikan tilmelde os. Bankunionen erogså en ukendt og en helt ubereg-nelig proces. Som vi ikke kan vur-dere om et halvt år. Eller om to.Burde vi ikke vurdere eurokri-

sen i nogle år, før vi overvejer at

tilmelde os? Bankunionen vil ogsåherske over danske huslån, der ersærligt billige og solide for os, menanderledes end tilsvarende lån iandre stater i eurozonen. Tiltræ-der Danmark bankunionen, kan virisikere, de gode danske huslånbliver ødelagt. Økonomiminister Margrete

Vest ager advarede på Finansrådetskonference d. 31 oktober, at vinødig skulle se danske huslån ogdansk realkredit blot ende i ”deøkonomiske historiebøger”.Bankunionen er en stærk muse-

fælde uden udgang. Eurozonenscentralbank vil i de kommende år skridt for skridt tiltage sig enenevældig magt over vores penge -væsen, som man i dag blot kan forestille sig. Efter de vedtagne regler kan ECB i fremtiden sendeEU-embedsmænd til Danmark,som vi skal adlyde. Men hovedfor-målet med banken omtales slet ik-ke i den danske debat. Efter sam-menbruddet for Lehman Brothersi USA i 2008 styrtede den vestligefinansverden sammen som etkorthus. Det kan ske igen.I desperation brugte EU (stater-

ne) 4.500 milliarder euro eller 33billioner kroner eller 37% af EU’snationalprodukt (GDP) på gaver,lån og garantier til bankerne.Derfor var en stribe stater – for

eksempel Irland og Spanien – vedat gå fallit, fordi de havde fyldtbankernes tomme kasser.Ved årsskiftet 2012-13 uddelte

ECB – eurozonens og bankunio-nens uafhængige fælles bank –yderligere en billion euro til tusindbanker. Et beløb man frygter omto år kan skabe en ny krise, hvisdet skal betales tilbage.

Bankunionen skal bryde dettefarlige ”bånd” mellem banker ogstater. Bankernes sammenbrud, derskyldes at de udlåner mellem tre -dive og fyrre gange deres egen ka-pital, for at arbejde normalt, menså går fallit, hvis de ikke kan reali-sere deres aktiver, når markederbryder sammen, trækker staternemed sig i sammenbruddet, hvisstaterne skal fylde deres tommekasser.Derfor skal bankunionen kun-

ne fylde bankernes tomme kasser ifremtiden ved den næste krise, si-ger unionens tre ledere ”præsiden-terne” Barroso, Van Rumpuy ogDrachi. Båndet mellem stater ogbanker skal brydes.Men hvordan skal det finansie-

res? Man hører banksektoren”selv” skal ”gøre det”? (Står der ipapirerne). Men vil de sunde ban-ker betale for deres fallerede kolle-gaer og konkurrenter? Foreløbig har man lavet en fond

på 500 milliarder euro – ESM - derskal kunne udbetales fra bankuni-onen direkte til vaklende bankeruden om staterne. Men føderalekræfter i eurozonen foreslår finan-sieringen til bankerne skal ske viaudstedelse af ”EU-obligationer” og”EU-skatter”. De ønsker at opretteet ”finansministerium” med fællesbudget i EU, men møder mod-stand fra mange sider. Men euro -krisen kan skabe sin egen dynamik. Føderalisterne gætter på at kun-

ne gennemføre deres vilje viabank unionen, hvis eller når dennæste krise skyller ind over os.Derfor er bankunionen det størsteskridt i føderalistisk retning sidenunderskrivelsen af Rom-traktateni 1958.

Folk i Bevægelse nr. 1/2013

NAVNE

FRA LANDSLEDELSEN

� DEBATINDLÆG er velkomne. Send dem til Folkebevægelsenmod EU, Torden skjoldsgade 21,st.th., 1055 København K, att.Medlemssiderne eller pr. e-mailtil fib@folkebevaegelsen.dk. Debatindlæg må max. have enlængde af omkring 2000 anslag.

Sørens melding og bankunionenKBH, 26-27/1: Den store sag pålandsledelsesmødet var MEP SørenSøndergaards melding om, at hanikke genopstiller til det kommendeEU-parlamentsvalg. Årsagen er ik-ke politisk, men er udelukkendepersonligt begrundet. Derfor vilSøren også frem til valget deltage iarbejdet med at finde gode kandi-dater og føre valgkamp for Folke-bevægelsen og vores kandidater.Landsledelsen beklager rigtig me-get Sørens beslutning, men kanomvendt godt forstå hans valg.Derfor er det vigtigt, at Landsledel-sen og andre lægger sig i selen forat finde gode kandidater som kanvære med til at tage over efterSøren, så Folkebevægelsen fortsæt-ter sin vælgerfremgang.Den åbne del af mødet om lør-

dagen handlede om Bankunionenog var velbesøgt. Her kom MichaelHunnicke Jensen, tidl. praktikant iEU-parlamentet for Søren, og UffeMadsen, tidl. direktør for Folkespa-rekassen, med spændende og in-formative oplæg. Oplæg som gjor-de at salen efterfølgende havdemange spørgsmål til panelet, mensom også gav et godt fundamentfor en god debat.I forbindelse med behandlingen

og vedtagelsen af udvalgskommis-sorier, blev det også besluttet, at engruppe af landsledelsesmedlem-mer skal prøve at få etableret etFB-udvalg der skal arbejde medEU’s betydning for selvstændige.Gruppen håber/forventer at væreklar efter sommerferien. Deltager-ne i gruppen er; Thorkil Sohn, Aa-ge Staun, Benjamin Boelsmand ogLuise Hemmer Pihl. Om søndagen tog Landsledelsen

en længere debat om vores kam-

pagneplan, og hvordan den skalfoldes ud her i foråret, men ogsåom hvordan den og dens indholdskal gøre Folkebevægelsen val-gkampsklar. Der blev truffet enrække beslutninger i den forbin-delse. Niels Eriksen

EU-afstemning og EU-valgVEJLE 1/12: Den nye landsledelsesførste ”rigtige” møde, hvor der blevbesat formandsposter i de enkelteudvalg og taget fat på arbejdet fremtil næste parlamentsvalg i 2014.Der blev en længere diskussion

af Søren Søndergaards oplæg omden aktuelle politiske situation,hvor retningen mod en ny EU-traktat, en egentlig EU-forfatning,stod centralt. Vi skal i den forbin-delse gøre os helt klart, at vi indenfor ganske få år kan stå overfor enfolkeafstemning om dette. Den kannemt blive en ”alt eller intet” af-stemning. Enten helt med i dennye EU-stat eller ud! Landsledelsentog på baggrund af det scenarie enlængere diskussion af, hvordan Fol-kebevægelsen skal positionere os iforhold til den situation, sådan atvi kan vinde den folkeafstemning.Forårets kampagneplan blev og-

så diskuteret. Desuden valgteLandsledelsens medlemmer at for-dele sig på forskellige ”brainstorm-grupper” under frokosten, hvor dediskuterede perioden frem modEU-parlamentsvalget. Her blevkandidatlisten og valgprogrammetdiskuteret, men spørgsmålet om1000 flere medlemmer frem modvalget, indsamling af en millionkroner og en ny grafisk profil forvalgkampen blev også behandlet.Endelig blev der taget hul på etab-lering af en ungdomsvalgkamp.

Niels Eriksen

6 x tillykke!TILLYKKE: Cand.polit. Jean Thierryfyldte 40 år den 10. januar. Han harspillet en central rolle i bl.a. Rokved Unionen, Unge mod Unionenog Ungdom mod EU, været EU-ord-fører for De Grønne, kandidat påEU-modstandens liste N ved EP-valgene i 1994 og 1999 og revisorfor Folkebevægelsen i en årrække.Stuntmand m.m. Magnus Falkofyldte 40 år den 16. januar. Han erFolkebevægelsens kontaktperson iVanløse og har i mange år væretaktiv i EU-modstanden. Pædagogog barneplejerske Janni Milsted fyl-der 75 år den 8. februar. Hun varforbundsformand for BUPL (1976-82) Tidligere forbundsformand forBUPL (1976-82). Hun var aktiv i le-delsen af Folkebevægelsen i 90’erneog kandidat for EU-modstandensliste N ved EP-valget i 1994. Profes-sor Søren Kjeldsen-Kragh fylder 75år den 7. marts. Han har givet man-ge vigtige bidrag til analysen og kri-tikken af EUs udvikling – ikkemindst på det økonomiske område.Portør Dennis Kristensen fylder 60år den 13. marts. Siden 2002 harhan været forbundsformand i FOA.

Han modtog i 2012 Folkebevægel-sens træskopris for sin kritik af ikkemindst EUs finanspagt. Højesterets-advokat Christian Harlang fylder 60år den 2. marts. Han spillede bl.a.en central rolle i grundlovssagenom Maastricht-traktaten i 1993 ogvar i nogle år aktiv i bestyrelsen forden EU-kritiske tænketank NyA-genda.

Kristen Erik er dødMINDEORD: Kristen Erik Ander-sen er død 23. november og blev87 år. Han var medstifter af ”Skivekomitéen mod EF” i 1972 og for-mand for komitéen i 1975-1984. ”.Han har været med til at arrange-re to landsmøder i Folkebevægel-sen: Det på Skive Handelsskole i1982 og det i Roslev Hallen i 2008.Kristen Erik var også medstifter er”EF-modstandernes lytter- og fjer-seerforbund”, hvor han var med-lem af forbundets første formand-skab. Ved sin død var han Folkebe-vægelsens kontaktperson på Mors,bestyrelsesmedlem i ”Thy-Morsmod Unionen” og aktiv i ”Midt- ogVestjyder mod Unionen

Gustav Sieg Sørensen

Fra finanskrise til bankunion

Nu kan du besøge Folke-bevægelsen via en såkaldt”smartphone” og blive op -dateret med daglige nyheder

� Folkebevægelsen er nu en af deførste politiske organisationer iDanmark med et såkaldt mobilsite– en hjemmeside tilpasset ”smart-phones” – både for organisationenog vores EU-parlamentarikerSøren Søndergaard.Går man ind på forsiden af det

nye mobilsite, er der tilsyneladen-

de kun de nyeste nyheder og pres-semeddelelser, Sørens seneste blog,de fire næste kalenderaktiviteter iFolkebevægelsen (møder og lig-nende), seneste nyt fra Folkebe-vægelsen og dens politiske talsper-soner på Facebook og Twitter samtmulighed for at blive medlem, givebidrag og bestille nyhedsbrev.Men fortvivl ikke. Alt er der.

Øverst til højre er der tre vandret-te streger over hinanden. Dettesymbol åbner mulighed for at sealle nyheder, hele kalenderen ogalt om Folkebevægelsen samt

Sørens blog, debatindlæg, informa-tion om Søren og hans arbejde iparlamentet. Og vil du hellere ha-ve den almindelige hjemmeside, erdet symbolet af en computer-skærm allernederst til højre, derfører dig dertil. IR

Vær til at forme vores profil og aktiviteterFolkebevægelsen invitereralle interesserede til møderi Horsens og København

� Næste valg til EU-Parlamentetnærmer med hurtigere skridt endvi måske aner. Derfor er det vig-tigt, at vi allerede nu begynder atplanlægge og arbejde med, hvor-dan Folkebevægelsen får et fanta-stisk valg i juni 2014.EU-modstanden i den danske

befolkning har nok aldrig væretstørre end den er i dag, men det er

ikke det samme, som at et godtvalg resultat er sikkert for os.Det vil kræve en stor indsats

fra alle os, der vil gøre noget medvores EU-modstand. Derfor ar -rangeres der to møder i februar,hvor vi kan begynde opstarten afvores arbejde frem til valget.Søren Søndergaard, som er vo-

res parlamentsmedlem, har lovetat komme med en ”statusrapport”over situationen i EU og nogle budpå hvilke udfordringer, vi ståroverfor. Repræsentanter for Kam-

pagneudvalg og Komitéudvalg vilderefter komme med nogle af detanker og ideer, vi arbejder med.Men det vigtigste er at du kom-

mer og giver dit besyv med. Vi harbrug for alle ideer, initiativer oghænder, vi overhovedet kan få.

Vi ses i…Horsens den 23. februar kl. 11.00hos Dansk Metal, Smedetorvet 7 og iKøbenhavn den 24. februar kl.13.00 hos 3F BJMF, Mølle Allé 26, 2.sal i Valby (ind ad hovedindgangen)

EU-modstand på mobiltelefonen

6

AmagerAmager mod Unionen holder års-møde onsdag den 20. februar kl.19.00 hos G. Wrønding, Sundpar-ken 11, 3.th., 2300 København S.På dagsordenen er bl.a. diskussionaf den politiske udvikling i EU ogfor Folkebevægelsen samt valg aflokal ledelse på Amager.

GladsaxeFolkebevægelsen mod EU i Glad -saxe, Lyngby og Gentofte afholdergeneralforsamling torsdag den 28.februar kl. 19.30 i lokale 6 påGladsaxe Hovedbibliotek, SøborgHovedgade 220.

HerlevFolkebevægelsen mod EU Herlev,Ballerup, Smørum-komiteen af-holder møde onsdag den 6. martskl. 19.30 i Herlev medborgerhusHerlevgårdsvej 18-20 på første sal mødelokale 3. På dagsorde-nen er bl.a. beretning, regn-skab, indkomne forslag, valg af ledelse og komiteens fremtidigearbejde.

Indre ByFolkebevægelsen mod EU Indreby-Christianshavn holder ordinærgeneralforsamling mandag den 11. marts kl. 19.30–20.30 i Torden -skjoldsgade 21, st.th. i København.På dagsordenen er bl.a. beretning,regnskab, årsplan samt valg af kas-serer og kontaktperson.

KøbenhavnFolkebevægelsen mod EU afholderto møder for alle medlemmer afog komiteer om udformningen afvores profil og aktiviteter i forbin-delse med EU-parlamentsvalget i2014. Det ene af dem finder sted iKøbenhavn søndag den 24. februarkl. 13.00 hos 3F Bygge-, Jord- ogMiljøarbejdernes Fagforening,Mølle Allé 26, 2. sal i Valby (ind adhovedindgangen). Det andet i Hor-sens den 23/2.

Nørrebro og NVFolkebevægelsen mod EUs komite-er på Nørrebro og i Nord-Vest hol-der medlemsmøde onsdag den 17.april kl. 19.30 i NV Bogcafe, Frede-rikssundsvej 64.

Folkebevægelsens komiteer påNørrebro og i Nord-Vest går på gaden og uddeler løbesedler om bank unionen lørdag den 16. februar kl. 12.00 med start fraNV Bog cafe, Frederikssunds-vej 64.

KØBENHAVN

OdenseMedlemsmøde for Folkebevægel-sen mod EU på Fyn og øerne tirs-dag den 19. februar kl. 19.30 og tirs-dag den 12. marts. Alle møder fore-går i Huset, Absalonsgade 26 iOdense.

FYN

EsbjergFolkebevægelsen mod EU i Esbjergholder generalforsamling fredagden 8. februar kl. 17.00 med efter-følgende middag og fest fra kl.19.00 hos 3F Transport, Nyhavns-gade 25 i Esbjerg. Yderligere oplys-ninger www.viviludaf.eu

HerningMedlemsmøde i EU-kritisk Net-værk Herning tirsdag den 9. april kl.19.30 hos Hans Kristian Steffensen,Kjærgårdsvej 5, 7451 Sunds.

EU-kritisk Netværk Herning udde-ler materialer på torvet i Herninglørdag den 2. marts kl. 10.30-12.00.

HorsensFolkebevægelsen mod EU afholderto møder for alle medlemmer af ogkomiteer om udformningen af vo-res profil og aktiviteter i forbindelsemed EU-parlamentsvalget i 2014.Det ene af dem finder sted i Hor-sens lørdag den 23. februar kl. 11.00hos Dansk Metal, Smede torvet 7.Det andet i København den 24/2.

KaasGenbrugsbutikken ”Lopper modEU”, Langgade, Kaas har åbenthver fredag kl. 13.00–17.00 og hverlørdag kl. 10.00-14.00.

SkiveMidt og Vestjyder indkalder til med-lemstræf lørdag den 9. marts kl. 10-14 på aktivitetscentret, Od -gårdsvej 15A,1 sal. Vi skal dis kutere

situationen i EU, finanspagt, bank -union o.m.a., ta’ hul på for årets/sommerens aktioner/uddeling m.m.og vores grundlovsmøde på Bor-bjerg Mølle. Husk mad pakke!

Skivekomiteen afholder årsmødelørdag den 9. marts kl. 14-16 på Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15A 1sal. Dagsorden iflg. vedtægterne.

Thy-Mors mod Unionen afholderårsmøde lørdag den 9. marts kl. 14-16på Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15A1., Skive. Flere oplysninger tlf. 51724673 / Gustav@folkebevaegelsen.dk

AarhusFolkebevægelsen mod EU, AarhusKomiteen afholder medlemsmødeog ordinær generalforsamling ons-dag 13. februar kl. 19.30 på Sct. An-na Gades Skole, lokale A205, Skt.Anna Gade 38 i Århus. Dagsordeni henhold til vedtægterne.

FrederikssundFolkebevægelsen mod EU Frede-rikssund-Egedal inviterer til debat-møde om faglige udfordringer i EUmed oplæg ved formand for 3FFrederiksborg Tue Tortzen. Mødetfinder sted onsdag den 10. april kl.19.30 i Langes Magasin, Ny Øster-gade 2 i Frederikssund.

GillelejeKomitemøde i ”Nordkysten modEU” onsdag den 6. februar kl. 19.30hos Elke og Harry, Kongsgaden 2,Søborg, 3250 Gilleleje. På dags or -denen er EUs bank-union, Lis sa -bon-sagen, omiteens økonomi ogreferat fra landsmødet i ok tober.

HaslevFolkebevægelsen mod EU i Haslevog omegn inviterer til medlems-møde onsdag den 6. marts kl. 19.30på Haslev Bibliotek, mødelokale 2,Jernbanegade i Haslev,

HillerødNordsjælland mod EU – Folke -bevægelsen mod EUs komiteer ogmedlemmer – indkaldes til mødetirsdag den 9. april kl. 19.00 i RødeHus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød.

Folkebevægelsen mod EU har bodved LOs 1. maj-arrangement på”Posen” i Hillerød onsdag den 1. maj kl. 10-14.

Nordsjælland mod EU inviterer tilgrill-arrangement i Røde Hus, Hol-megårdsvej 2 i Hillerød lørdag den11. maj kl. 18.00.

RoskildeFolkebevægelsen mod EU Roskil-dekomiteen holder møde onsdagden 27. februar kl. 19.00 hos Sv.Erik og Ingrid, Ringparken 48, 1.th,4000 Roskilde. Vi skal snakke omforårets aktiviteter og en rapportfra landsmødet.

Offentligt møde i Roskilde onsdagden 20. marts kl. 19med Søren Søn-dergaard om bankunion og EUskrise. Sted vil blive offentliggjort se-nere på www.folkebevaegelsen.dk

Folk i Bevægelse nr. 1/2013

KALENDEREN Deadline til kalenderen i næste nr.: 15. marts 2013

SJÆLLAND

JYLLAND

7

85nye medlemmer

På Folkebevægelsens lands -møde den 27.-28. oktober 2012kunne det konstateres, at dervar kommet omkring 430 nyemedlemmer (omkring 35 i snitom måneden). Siden da ogfrem til 28. januar er der kom-met 85 nye medlemmer.Landsmødets mål frem til par-lamentsvalget i juni 2014 er1000 nye medlemmer:

SJÆLLAND & ØER 45Albertslund 1Ballerup 1Brønshøj 2Charlottenlund 1Eskebjerg 1Fredensborg 1Frederiksberg 3Frederiksværk 1Havdrup 1Hillerød 2Høje Taastrup 1Idestrup 1

Jægerspris 1Kirke Såby 1Lemming 1København K 1København N 1København S 1København SV 2København V 2København Ø 3Køge 1Lejre 1Nykøbing Sj. 1Næstved 1Nørreballe 1Rødovre 3Skovlunde 1Slagelse 1Stubbekøbing 1Søborg 1Toreby 2Valby 1Vesterborg 2

BORNHOLM 2Allinge 1Rønne 1

FYN & ØER 15Assens 1Marstal 1Nyborg 1

Odense 1Odense NV 5Odense S 1Odense V 1Stenstrup 2Tommerup 1Ærøskøbing 1

JYLLAND OG ØER 21Bylderup Bov 1Galten 1Fredericia 2Knebel 1Kongerslev 1Lemming 1Randers C 1Randers NØ 1Ryomgård 1Silkeborg 1Skanderborg 1Skive 1Sporup 2Sønderborg 1Vamdrup 1Viby J. 1Århus C 2Århus N 1

NORDEN OG ØVRIG UDLAND 1Halmstad, Halland S 1

FOLK i BEVÆGELSE – Dokumentation og debat om unionen

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dkMEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dkRedaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansv.h.: Luise Hemmer Pihl.Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 15. marts 2013. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

Giv flere pengeFolkebevægelsen skalstyrkes i indsatsen mod EU

� Selvom vi er meget taknemme-lig for de mange bidrag, der allere-de er givet, så må vi fortsat bedeom flere penge. Vi skal rustes tilparlamentsvalget i 2014 og kanhurtigt blive udsigt til folkeafstem-ninger. EU-modstanden skal væreså stærk. Derfor skal økonomienstyrkes mest muligt.

I 2012 fik vi indsamlet i alt473.699 kroner, hvilket er pænt. I år er der frem til 25. januar kom-met 13.136 kroner ind. Det ergodt, men der er som nævnt behov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen

mod EU direkte. Pengene kanover føres til vores konto i Folkespa-rekassen i Silkeborg reg.nr. 9860konto nr. 0000025100 eller indsæt-tes på giro 2 33 77 11. PG/IR

Regeringen har ikke opgivetundtagelsesafstemninger,bankunion kræver formentligfolkeafstemning og valget til EU-parlamentet er der mindre endhalvandet år til. Vi har brug forat få flere medlemmer. Giv os en hånd med!

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

� Vi står overfor masser af udfordrin-ger med bl.a. udsigt til folkeafstemnin-ger om nye unionstiltag, mulighed forundtagelsesafstemninger og et parla-mentsvalg i juni 2014. Folkebevægelsen er grundpillen i

EU-modstanden og medlemmerne ergrundpillen i Folkebevægelsen. Giv osderfor en hånd med at skaffe fleremedlemmer.

Folkebevægelsen vedtog i forbindelsemed landsmødet i slutningen af okto-ber sidste år, at vi skal have 1000 nyemedlemmer inden parlamentsvalget.Det er ambitiøst, men langt fra ureali-stisk – især ikke når EU giver stadig fle-re mennesker flere og flere grunde tilutilfredshed og modstand.Skal EU bestemme alt? Skal EU for-

ringe folkestyret, velfærden, sundhedenog vores omverden? Er svaret nej, børman være medlem. Hvis folk i din ven-nekreds, familie, på din arbejdsplads el-ler studiested siger nej, så er der grundtil at spørge, om ikke de vil gå med iden organiserede tværpolitiske EU-modstand. Tag en kuglepen og hverve-materiale med i din taske, når du gårud.

� Har du brug materiale, oplysningereller gode råd, er du velkommen til atringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40.

FO

LK

iB

EV

ÆG

EL

SE

Dokumentation og debat om unionen

Udgivet af Folkebevægelsen mod EU

Nr. 1

. Feb

rua

r–ma

rts 20

13

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

1000 nye medlemmer!

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Jeg vil med!

� Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-nister, stude rende og arbejdsløse)

� Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale ny-hedsbrev (husk e-mail adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Dato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds-gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Tag med til topm

øde demo

i Bruxelles mod EU

’snedskæ

rings offensiv. Den 13. og 14. m

arts bliverdatoen for det europæ

iske forår

Af D

ennis O’Brien

�Den 14.–15. m

arts skal EUs stats- og

regeringschefer mødes til topm

øde iBruxelles for at planlæ

gge nye angrebpå lønm

odtagerne, de arbejdsløse, de-mokratiet og vores fæ

lles velfærd.

Under ly af Euro-krisen er EU

-eliteni gang m

ed at virkeliggøre deres hede-ste drøm

me om

et uorganiseret ar-bejdsm

arked og en fuldstændig priva -

tisering af miljøet og den offentlige

sektor. Mende vil blive m

ødt af en bredsam

menslutning af europæ

iske faglige

organisationer og sociale bevægelser og

tusindvis af demonstranter, der vil sik-

re, at EU-eliten aldrig glem

mer disse

ord: Our dem

ocracy against their austerity! Den 13. m

arts er der lagt op til, atder afholdes lokale aktioner i de enkel-te EU

-lande. Den 14. m

arts samles akti-

vister fra hele Europa til en stor fælles

aktion i Bruxelles ude foran EU-topm

ø-det. D

et skal Folkebevægelsen støtte

aktivt!Det handler ikke kun om

at være so-

lidarisk med Sydeuropa. EU

s angrebram

mer også danskere i form

af løn-trykkeri, social dum

ping, forringelser aftilbagetræ

kningsordninger og undermi-

nering af demokratiet. I virkeligheden

er vi alle hjemløse i Spanien, ligesom

vialle er sultende græ

kere.Folkebevæ

gelsen, SUF og Enhedsli-

sten sender 2 busser fyldt med danske

aktivister til Bruxelles. Vi vil væ

re en

masse m

ennesker,der kom

mer til at ta-

ge del i en fed bustur,kæmpe dem

onstrati-oner, sam

t kreative ulydighedsaktionerrundt om

kring i Bruxelles. Og når da-

gen er slut, og aftenen begynder, vil dervære arrangeret en hyggelig afrunding

på dagen, sandsynligvis med støtte

koncert med et fedt reggae band, hvor

overskuddet går til et nedlagt hospitali Grækenland, som

nu bliver holdtåbent af frivillige læ

ger og sygeplejer-sker. Hvis du har lyst til at tage m

ed tilBruxelles, så tilm

eld dig på landskontoret@

enhedslisten.dkFor næ

rmere inform

ation skriv tilgue-stagair3@

europarl.europa.eu Enhedslisten og SU

F har besluttet atfinansiere to busser. D

er vil være en

symbolsk egenbetaling på 250 kr. per

person.

Det europæ

iske forår�

Fra en dem

onstrationmod EU

snedskæ

rings-traktat i for -året sidste år iFrankfurt. Foto: EoghanOLionnain