Donor Nyt 95

nr. 95 • juni 2010

Reddet efter et højresving side 4-5

Blodbankens digitale personale side 8

Blod er godt for øjet side 10 -11

Husk blodbanken inden ferienside 3

2 Donor Nyt • juni 2010

Den 14. juni er den Internationale Bloddonordag, hvor alle verdens donorer bliver fejret. Dagen er valgt, da det er dagen, hvor AB0-blodtypesystemets fader, Karl Landsteiner, har fødselsdag.

Og så tænker jeg ”ja, her i huset er det da så sandelig også en festdag.”

I maj havde min mand Jesper og jeg været sammen i 10 år, og i alle årene plus 10 mere har han været bloddonor. Efter at have født vores ældste datter, Johanne, i juni 2004, får jeg endelig i sommeren 2006 taget mig sammen og kommer af sted til blodbanken. Jeg vil også være donor. Men jeg bliver afvist, da jeg har anti-D i blodet. Blodbanken fortæller, at jeg ikke skal bekymre mig, da det kun har betydning under en ny graviditet, hvilket præcis er det, der gør mig bekymret, da vi netop ønsker et barn mere.

I efteråret 2006 lykkes det – jeg bliver gravid! Da mit blod har antistoffer i sig, bliver jeg halvvejs i graviditeten tilknyttet Rigshospitalet.

Mit antistoftal ligger i starten på 8, hvilket er lavt. Vi får at vide, at vi først skal begynde at tænke

på handling, når tallet er over hundrede.

Et langt stykke hen ad vejen stiger tallet ikke synderligt, og alt ser fint ud. Gennem alle disse kontroller informeres vi om eventuelle risici og muligheder, om eventuel blodtransfusion til fosteret, om for tidlig fødsel ved kejsersnit etc.

Terminen er den 12. juli 2007, men da antistoftallet den 12. juni er steget til 4.096, besluttes det, at vores lille pige ved hjælp af kejsersnit snart skal se dagens lys.

Den 14. juni 2007 kommer Katrine til verden, og i forhold til at være taget ud fire uger før tid er hun en velskabt lille basse, der med sit meget store sorte hår og dejlige smil når at charme hele holdet af fødselslæger, sygeplejer-sker, narkoselæger, børnelæger etc., inden hun meget hurtigt indlægges på neonatalafdelingen

for at modtage en blodtransfusion, hvor 95 procent af hendes blod udskiftes.

Så ja, den 14. juni er i sandhed også en festdag herhjemme. Når der sættes flag på bordet den dag, er det i dobbelt forstand de hejses, for Katrine, for alle de frivillige bloddonorer, som har gjort denne dag mulig for os, og for alle andre, som på et eller andet tidspunkt i deres liv får behov for andres blod.

Med denne hilsen skal lyde en af hjertet stor tak til alle jer blod-donorer, der for os her i familien er blevet en del af hverdagens helte.

Vi ønsker alle en god 14. juni og vil glæde os over vores lille livlige trolds 3-års fødselsdag.

På familien Ernsts vegne – Rikke.

Læs mere om anti-D på bloddonor.dk

DONORKLuMMEN

Da Katrine kom til verden

Vi har startet en serie med input fra Donor Nyts læsere. Teksterne vil skildre donorernes dagligdag, sjove episoder i blodbanken, særlige be-

givenheder og meget andet, som donorerne oplever.Har du en god historie til ”Donorklummen”, så send den til [email protected]

Katrine med sin

storesøster Johanne.

3Donor Nyt • juni 2010

Blod er godt for øjetLEDER

Sommerferien nærmer sig, og i den forbindelse er det vigtigt for blodbankerne, at donorerne husker at møde op, når der bliver kaldt på dem.

Netop i sommerferieperioden har blodbankerne traditionelt set meget svært ved at få fat på donorerne, og der er også en tendens til flere aflyste tapninger, hvilket kan skabe lidt lavvande på lagrene.

Hvis blodbanken ringer eller skriver i løbet af de næste par måneder, er det ekstra vigtigt, at man enten møder op, får aflyst eller får flyttet sin aftale. På den måde kan blodbankerne bedre planlægge sommeren og sikre sig,

at der også i sommerferien er nok blod til patienterne.

VaccinationerDet er også værd at huske på, at vaccinationer, malaria-piller, andre former for medikamenter samt rejser til visse områder kan give karantæne i kortere eller længere perioder. Det er muligt at undersøge de forskellige karan- tæneperioder på bloddonor.dk eller ved at spørge i blodbanken.

Står man til en lang karantæne, kan det være en fordel at fortælle det i blodbanken. Så er man sikker på, at man ikke bliver ringet op i karantæneperioden.

Blodbanken holder ikke ferie

Mange ved, at blod kan være med til at redde liv! Men det er måske nok de færreste, der er klar over, at blod også bruges

i en lang række andre situationer. Her fungerer blod ikke som et livreddende medikament, men derimod som en faktor, der kan være med til at gøre livskvaliteten bedre hos patienter, der på grund af sygdom har blodmangel. Især svært syge kræftpatienter bruger meget blod, og statistikken viser, at omkring 39 procent af alt blod

tappet i Danmark går til denne patientgruppe.

Men som noget helt nyt har forskere på Rigshospitalet nu også fundet ud af, at serum fra blodet kan bruges til at behandle patienter, der har sygdomme i øjets hornhinde. Når almindelige øjendråber ikke længere virker på disse patienter, kan de dryppe serum i øjnene og dermed forebygge sår og irritation. Pilot-projektet med serumøjendråber kører stadig, men Donor Nyt har været heldig at få lov til at fortælle om det.

En anden positiv opdagelse er brugen af ”transfusionspakker”, hvor de forskellige blodkompo-nenter gives i en bestemt kombi-

nation til patienter med livstruende blødninger. Læs mere på side 6-7.

Donor Nyt har talt med en af de første patienter, der blev behandlet med transfusionspakker – mød Anita på side 4-5.

Slutteligt vil jeg sende en hjertelig tak til alle de danske bloddonorer, som gør alt dette – og meget andet – muligt. På grund af jer fejrer vi hvert år den Internationale Bloddonordag den 14. juni.

Med venlig hilsen og god sommer fra

Mikkel Dybtved AndersenAnsvarshavende redaktør


Tekst og foto: Mikkel Dybtved Andersen

Det er en helt normal morgen i august måned 2004. Anita Larsen er på vej på arbejde, og i dag har hun valgt at tage cyklen de 20 kilometer, da hun er ved at træne til en triatlon.

Et par timer senere ringer Anitas veninde til Anitas arbejdsplads for at høre, om hun er kommet frem. Veninden får at vide, at Anita nok er ude at vurdere en ejendom og derfor ikke er mødt endnu. Veninden er dog bekymret, for hun har hørt, at der er sket en alvorlig ulykke samme morgen – netop på den strækning, hvor Anita cykler.

Anitas krop er ødelagtVeninden har desværre ret i sin antagelse, for Anita arbejder ikke – hun ligger døende i et vejkryds,

hvor en bus skulle dreje til højre, og hun selv skulle ligeud.

– Bussen havde først ladet en cykel komme forbi, så jeg troede, at han havde set mig, siger Anita, som ikke selv husker, hvad der skete efterfølgende.

Hun har mistet bevidstheden, hvilket måske er det mest humane, når man tænker på, at bussens hjul er kørt hen over hende – startende ved venstre ben, op over hoften, bugen og brystkassen. I hele området, som hjulet har kørt over, er Anitas krop stærkt kvæstet – både udenpå og indeni, hvor flere organer er ødelagte, og de indre blødninger tager til.

Hurtig lægehjælpEn lægeambulance kommer hurtigt, og det viser sig, at Anita sidder fast under bussen. Bussen står stadig og brummer, og på

trods af at chaufføren er gået i chok, får han fortalt, at motoren ikke må stoppes, da det vil medføre, at bunden sænker sig længere ned.

Lægen starter straks behand-lingen af Anita og får hende lagt i narkose og respirator, så hun ikke har smerter, mens hun bliver gjort fri fra bussens undervogn. Straks Anita er fri, bliver hun kørt direkte til TraumeCenteret på Rigshospitalet.

– Anita ankommer, og det står klart, at hun er kommet svært til skade. Overlevelseschancerne er ikke gode, og således dør op mod halvdelen af disse patienter på ulykkesstedet eller i den første time, fortæller narkoselæge Jakob Stensballe fra Rigshospitalets TraumeCenter. Den første behand-ling går ud på at holde Anita i live, og det bliver primært gjort ved at give hende meget blod.

Heftige blødningerDen første time modtager Anita cirka 60 forskellige blodkompo-nenter, mens lægerne begynder at operere:

– De store mængder blod er med til at holde Anita i live, mens vores kirurger begynder at stoppe blød- ningerne, der primært kommer fra den knuste milt, bækkenet og maven, beretter Jakob Stensballe og forklarer, at Anita blødte så heftigt, at de blev nødt til at fore-tage noget drastisk, blandt andet at fjerne milten og stabilisere flere af organerne.

– Tidligere ville man have givet en masse poser røde blodlegemer

60 portioner blod 60 minutterpå


FAKTA

Da Anita kom ind på Traume-Centeret i 2004, var Rigshos-pitalet i fuld gang med at teste en ny måde at give blod til stærkt

blødende patienter på. Metoden hedder akutte transfusionspakker, og dem sætter Donor Nyt fokus på på de næste sider.

til traumepatienter. Men for at sikre en god blodstørkning gav vi også plasma og blodplader i pakker til Anita, siger Jakob Stensballe. Hun var faktisk den første patient, der modtog behandling med ”akutte transfusionspakker”, som er beskrevet på de næste sider i Donor Nyt.

Men med de rette mængder blod og kirurgi lykkedes det efter omkring halvanden time at standse Anitas blødninger:

– På grund af de mange trofaste donorer kan vi altid håndtere en situation som Anitas her i blod-banken, men det er sjældent, at vi bruger så mange portioner blod som i Anitas tilfælde, vurderer Jakob Stensballe og uddyber, at Anita i løbet af de første par timer nåede op på over 100 portioner blod.

Lang vej til overfladenEfter at lægerne indledningsvis havde fået stoppet Anitas blødninger, blev hun overflyttet til intensivafdelingen, hvor hun i løbet af de næste tre uger fik yderligere omkring 100 portioner blod, mens hun lå i koma:

– Det er meget mærkeligt, for jeg drømte vildt mange underlige ting samtidig med, at jeg var relativt bevidst om, hvad der foregik omkring mig, husker Anita om komaperioden.

Mens Anita lå i koma, blev hun opereret flere gange:

– Der var stadig lidt blødning rundt omkring, så vi blev nødt til at foretage flere operationer for at få helt styr på det, siger Jakob Stensballe, der forklarer, at med

et forbrug på små 200 portioner blod, så har Anita reelt set fået blod fra omkring 400 til 500 donorer, da der i visse af blod-komponenterne indgår blod fra flere donorer.

På vej mod en normal hverdagEfter at være blevet vækket fra sin koma begynder Anita det lange seje træk med at komme sig:

– Det var en meget hård periode, men efter tre måneder kunne jeg heldigvis komme hjem, siger hun og forklarer, at hun det første lange stykke tid lå på sofaen, mens familien lavede alt i hjemmet:

– Så kunne jeg jo ligge der og komme med instrukser til min mand Kim, som var helt fantastisk gennem hele forløbet, griner Anita, der efter hjemkomsten begynder at gå til genoptræning.

På relativt kort tid får Anita det så godt, at hun igen kan begynde at gå, og snart står den også på cykling:

– Først fik jeg fat i en bedstemor-cykel, men som jeg fik det bedre, opgraderede jeg til hurtigere cykler, siger Anita, der i dag kører på en hurtig cykel. I starten var det med stor frygt, når Anita satte sig op på cyklen og bevægede sig ud i den københavnske trafik, men i

dag er næsten alt ved det gamle:– Nu cykler jeg igen til arbejde

to gange om ugen, men jeg er blevet noget mere forsigtig og sikrer mig altid, at bilisterne har set mig, når jeg krydser en vej, forklarer Anita.

Tak til donorerneHer fem et halvt år efter ulykken har Anita stadig mén, og hun bliver stadig hurtigere træt end tidligere, men hun er fast besluttet på at have en normal hverdag:

– Jeg forsøger at være glad og positiv, og så leve efter devisen om, at man skal leve livet, mens man kan.

Anita er dybt taknemmelig over lægernes dygtighed samt for de mange donorer, der har givet hende livet igen:

– Det er jo helt fantastisk, at der hver dag er så mange donorer, der kommer i blodbanken helt uden at få noget igen, takker Anita og fortsætter:

– De har reddet mig!Efter ulykken har Anita forsøgt at

blive bloddonor, men det kan hun ikke, da hun mangler sin milt. Til gengæld har hendes søn, Mathias, meldt sig, straks han fyldte 18 år, og således er han med til at redde andre stærkt blødende patienter.

60 portioner blod 60 minutter

Anita Larsen har været offer for en højresvingsulykke, og mod alle odds er hun i live i dag – og det kun takket være hurtig hjælp og ekstremt meget blod.


Blodpakker øger overlevelsen

Når en stærkt blødende patient i al hast bliver bragt ind på Rigshospitalets TraumeCenter, står lægerne klar med såkaldte akutte transfusionspakker. Transfusionspakkerne indeholder en sammensætning af blodkomponenter, der i be-tydelig grad øger patientens overlevelseschancer.

Af alt det blod, der tappes i Danmark, bliver 8 procent brugt til at behandle patienter med livstruende blødninger. Det sker for eksempel i forbindelse med færdselsulykker, operationer eller blødende mavesår.

Færdigblandet blodFor bedre at kunne redde de stærkt blødende patienter indførte Rigshospitalet i 2004 en række retningslinjer, der gør, at patien-terne i dag har en større chance for at overleve.

Retningslinjerne kaldes Hemo-static Control Resuscitation (HCR) og indebærer blandt andet, at blodbanken altid står klar med blod i de rigtige blandingsforhold, og at lægerne i traumecenteret altid kan få ekspertrådgivning af deres kolleger i blodbanken.

Lægerne har fundet ud af, at

den optimale sammensætning af blodkomponenter til brug ved store blødninger består af fem poser røde blodlegemer, fem poser plasma og to poser blodpladekon-centrater.

Allerede fra begyndelsen af den livstruende blødning – og under-vejs i hele forløbet – modtager patienten de 12 poser med blodkomponenter. De er den eneste erstatning for blodtabet, og lægerne giver derfor ikke anden væske. Alt efter hvor omfattende blødningen er, kan patienten få en eller flere transfusionspakker.

Ny behandlingTidligere foregik behandlingen af svært blødende patienter i faser, hvor patienten først fik væsker sammen med røde blodlegemer, derefter plasma og til sidst blodplader.

I 2003 undersøgte Rigshospitalet imidlertid overlevelsen blandt svært blødende patienter, og konklusionen blev, at 30 procent af patienterne med den daværende behandling ikke fik plasma eller blodplader nok. Blot en tredjedel af disse patienter overlevede.

Derfor besluttede Rigshospitalet som det første center både natio-nalt og internationalt at udvikle sin behandling ved at understøtte en mere aggressiv behandling med blodprodukter.

Ny procedure i blodbankenDen nye behandling indebærer, at de røde blodlegemer, plasma og blodplader bliver givet til patienten, så snart denne viser tegn på svær blødning. For at gennemføre behandlingen skal blodbanken have optøet plasma klar (det opbevares normalt

Tekst: Pär I. Johansson, overlæge Foto: Rigshospitalet


frosset), så det uden forsinkelse kan udleveres sammen med de røde blodlegemer og blod-pladerne.

Derudover har blodbanken indført en ny blodstørknings-analyse kaldet Thrombelasto- grafi, der udføres på fuldblod. Analysen kan bruges til at styre behandlingen af patienter med blodstørkningsproblemer.

Udfordring for blodbankenEfter at have brugt transfusions-pakkerne i nogle år kan Rigs- hospitalets Blodbank nu kon- kludere, at aktiv brug af mere plasma og blodplader til transfu-sion ved livstruende blødninger i kombination med nøje overvåg-ning af blodstørkningen gavner patienterne. Samtidig giver det større udfordringer for Blodbanken

som enhed, da denne skal kunne levere flere blodkomponenter hurtigere, og ofte som en del af en mere individualiseret behandling i et hyperakut og kompliceret behandlingsforløb. Blodbanken

får dog også større mulighed for et tæt samarbejde mellem de behandlende afdelinger og for at spille en endnu mere aktiv rolle i behandlingen af patienter med livstruende blødninger.

LæS MERE

Rigshospitalets overlevelsesrate for patienter med livstruende blødninger ligger blandt de højeste i verden. I opnåelsen af dette har Hemostatic Control Resuscitation haft en afgørende betydning. Den nye behandling giver en bedre chance for overlevelse. Målt ved svært blødende patienter ses, at 30-dages dødeligheden er faldet med cirka 30 procent. I dag er chancen for at overleve en heftig

blødning cirka 80 procent, hvor den før i tiden lå på 69 procent.

På side 4-5 i dette nummer af Donor Nyt fortæller vi om Anita Larsen, som var en af de første patienter i Danmark, der blev behandlet efter de nye retnings-linjer.

Læs en mere uddybende artikel om transfusionspakkerne på bloddonor.dk/donornyt

8

I Odense er donorerne siden december blevet mødt af en ny type assistenter, når det obligatoriske spørgeskema skal udfyldes. Høje, mørke, slanke og let summende står de og venter på muligheden for at betjene odense-anerne. Blodbanken har nemlig indført elektroniske spørgeskemaer og har derfor købt fire standere med indbyggede computere og fingeraftrykslæsere. Disse erstatter de sædvanlige spørgeskemaer på papir.

Et af hovederne bag idéen, overlæge Kjell Titlestad, fortæller, at der ligger flere tanker til grund for de fire digitale hjælpere:

– Vi skal opbevare spørge-skemaerne i 30 år, og der bliver jo utroligt mange papirer og skemaer, der så skal opbevares. Det fylder meget, og der er meget arbejde med det. Så rent praktisk er det jo meget nemmere at opbevare spørgeskemaerne elektronisk. Og så tror vi, at det vil være lettere for både donor og personale.

Positive donorerHos personalet i blodbanken var der en vis skepsis, da de elektroniske spørgeskemaer blev indført. Den blev dog hurtigt gjort til skamme.

– Jeg troede faktisk, at vi

skulle bruge noget mere tid hos donorerne. Vi gjorde os nogle forestillinger i sekretærgruppen om, at vi skulle have en medar-bejder stående fast til at hjælpe donorerne med spørgeskemaet. Men det var heldigvis skudt over målet, fortæller lægesekretær Hanne Albæk.

Donorerne selv ser da heller ikke ud til at have kvaler med elektro-nikken. To førstegangsbrugere, som Donor Nyt talte med, var i hvert fald positive.

– Jeg blev lidt overrasket, for jeg vidste ikke, at de var der. Men jeg synes, de er fine. Det var slet ikke svært at bruge dem. Hvis det gør det nemmere, så er det fint med mig, mener Stine Bang. Hun bliver bakket op af donorkollegaen Morten Lund:

– Jeg synes, de er nemme at bruge. Det sparer jo tid inde til samtalen, fordi man selv kan krydse af inden. Før krydsede vi jo af, mens sekretæren kiggede på, så jeg kan sagtens se en fordel i, at det nu er elektronisk.

Overlæge Kjell Titlestad oplyser, at selv om langt de fleste donorer er glade for systemet, så har to til tre meldt sig ud på grund af den nye teknologi. Det tal er dog langt mindre end forventet og en naturlig følge af store ændringer, mener han.

Blodbankens digitale

personaleTekst og foto: Steffen Nielsen

FAKTA

Indtil nu er det kun Odense Blodbank, der har indført digitale spørgeskemaer. Men inden for kort tid gør de også deres indtog i Svend-borg og i den fynske blodbus. Region Hovedstaden arbejder på at udvikle et lignende system i løbet af de næste par år.

Donor Nyt • juni 2010

I december måned flyttede fremtiden ind i blodbanken i Odense, hvor donorerne nu bliver mødt af fire digitale standere inden donorsamtalen.

De nye elektroniske spørgeskemaer gør det nemt og hurtigt for

donorerne at besvare de obligato-riske spørgsmål inden tapningen.


Måden, man driver bloddonor-virksomhed i Indien, står i stærk kontrast til det danske, frivillige bloddonorsystem. Hvad angår selve tappepraksissen, er forskel-lene til at tage og føle på.

Tappe-maratonHvor det i Danmark er praksis, at bloddonorer indkaldes til tapning i blodbanken, arrangerer man i Indien en såkaldt ”Blood Donation Camp”. Forud for en sådan ”camp” bliver det annonceret, at der i et sportscenter, på en skole eller et andet sted med tilstrækkelig kapacitet vil blive tappet blod i otte timer på en bestemt dato. De donorer, der deltager i disse camps, er frivillige og ubetalte og leverer blod kvit og frit til patientbehandling på hospita-lerne. Donorerne ankommer fra morgenstunden og tilbringer hele arbejdsdagen på stedet, hvor man hygger sig og socialiserer med de andre donorer.

Et tappehold fra en blodbank i Indien kan på en god dag komme

hjem med 1.000 poser blod. Til sammenligning tapper mange af de danske blodbanker – ligeledes på en god dag – op til 100 portioner blod hver.

ErstatningsdonorerHåndteringen af blod og blodfor-syning varetages i Indien ikke udelukkende af de blodbanker, som er tilknyttet hospitalerne. Der findes nemlig et stort antal blodbanker, der drives privat og kommercielt. Dette er dog ikke helt uproblematisk, særligt i situationer hvor en patient har brug for en blodtransfusion.

I Indien er det nemlig op til patientens familie eller venner at tilvejebringe det nødvendige blod. Det gøres for eksempel ved, at man finder én i familien eller omgangskredsen, som er villig til at give blod. Dette kaldes ”erstat-ningsdonorer”.

Alternativt må de pårørende køre rundt til en af de mange kommercielle blodbanker og købe den krævede blodtype.

Brugerbetalt blodBrugen af erstatningsdonorer er ikke et udtryk for, at hospitalerne ikke selv har en blodbank, men derimod at de ikke kan indsamle blod nok til deres normale forbrug til patientbehandlinger.

Først når de pårørende har fremskaffet – og af egen lomme betalt – blodet, bliver det tilføjet hospitalets lager, hvorefter hospi-talet anvender det. På denne måde vedligeholder hospitalet sit lager af blod.

For enhver prisAt placere ansvaret for at skaffe blod til et sygt familiemedlem hos de pårørende giver en alvorlig etisk problemstilling. Mange af de pårørende undlader nemlig – i ønsket om at kunne redde deres familiemedlemmer – ofte at oplyse om risikoadfærd eller sygdomme, der kan overføres med blodet og få alvorlige eller i værste fald dødelige konsekvenser for den i forvejen syge patient.

Tekst og foto: Henning Karlby

En verden til forskel

I et udviklingsland som Indien er bloddonor-systemet meget forskelligt fra, hvad vi kender i Danmark. Ansvaret for blodforsyningen påhviler nemlig i de fleste tilfælde ikke hospitalerne, men derimod patienternes pårørende. Henning Karlby fik det hele at se, da han i januar rejste til Indien.


Mange forskellige sygdomme kan medføre, at nogle mennesker får en nedsat tåreproduktion eller en tåreproduktion, der er sammensat forkert. Disse patienter får tørre, irriterede øjne og drypper øjne med forskellige tåresubstitutter.

En lille del af disse patienter får kroniske sår på hornhinden, selv om de behandles med alle de tilgængelige øjendråber, der findes, og nogle må i sidste instans hornhindetransplanteres.

Serum (den cellefrie væske i vores blod) indeholder mange af de samme stoffer som tårevæsken, hvorfor serum også rummer flere af tårevæskens egenskaber.

Gennem de seneste 25 år er det påvist i behandlingen af denne patientkategori, at øjendråber produceret af patientens eget serum (også kaldet autologe serumøjendråber) kan hjælpe patienten, enten i form af lindring af symptomer eller opheling af hornhindesår.

Dog er det ikke hensigtsmæssigt for i forvejen syge patienter at få tappet blod, og flere af patienterne får også anden medicin (der vil findes i blodet), medicin, som

kan være decideret skadelig for hornhinden, og derfor vil serum fra dette blod være uanvendeligt som øjendråber.

Dertil kommer, at det tager cirka 14 dage at producere serumøjen-dråber, hvorfor patienten må vente på sin behandling. Det betyder, at en akut behandling ikke er mulig med autolog serumøjendråbe-behandling.

Det var med udgangspunkt i denne problematik, at Rigshos-pitalets Øjenafdeling henvendte sig i blodbanken på Rigshospitalet og indledte et samarbejde om de såkaldte allogene serumøjen-dråber.

ProduktionSerum kan udnyttes fra en portion centrifugeret fuldblod, hvis man undlader at tilsætte det middel, som forhindrer, at blodet størkner.

De almindelige test for bloddo-nationer udføres som vanligt, og en portion serum sendes til Region Hovedstadens Apotek – projektets tredje samarbejdspartner.

Apoteket laver øjendråberne efter den recept, som øjenlægerne

har ordineret; i dette tilfælde serum fortyndet i sterilt saltvand. På apoteket bliver dråberne fyldt på små øjendråbeglas, frosset ned og kvalitetstjekket.

Herefter modtager blodbanken de frosne glas. Blodbanken har god kapacitet til opbevaring ved -25 grader, og øjenlægerne kan herfra let og hurtigt få udleveret frosne øjendråbeglas til de udvalgte patienter i pilotprojektet. De fleste patienter får øjendrå-beglas med hjem på tøris og opbevarer dem i fryseren. Et glas bliver tøet op til brug for én dag, hvorfor der skal 14 små glas til 14 dages behandling. Patienterne bliver behandlet mellem to og fire uger afhængig af effekten.

I pilotprojekt-perioden bliver de udvalgte øjenpatienter vurderet på subjektive symptomer (lindring af irriterede øjne, hyppighed af dryp i øjnene m.v.) og objektive måleparametre (heling af sår på hornhinden).

ResultaterDet første år af pilotprojektet har man fulgt 20 patienter. Over halvdelen har haft god effekt af

Bloddonorer hjælper også øjenpatienter Tekst: Lene Harritshøj, afdelingslæge og Hanne Olsen Julian, overlægeFoto: Flemming Leitorp


Bloddonorer hjælper også øjenpatienter

Igennem det seneste år har Rigshospitalets Blodbank kørt et pilotprojekt, hvor man tilbyder øjendråber produceret af serum fra raske danske bloddonorer til patienter, som er ramt af svære hornhindesygdomme, og hvor al anden øjendråbebehandling ikke længere har effekt. Resultaterne ser meget lovende ud.

FAKTA

Hornhinden er den forreste del af øjet. Lyset skal kunne skinne igennem øjet, for at vi kan se billeder. Hornhinden – og dermed hele øjet/synet – beskyttes af blinkerefleksen og af tårevæsken.

Tårevæsken holder hornhinden glat rent mekanisk, men inde-holder også stoffer, der virker mod bakterier og virus (anti-mikrobielt), og stoffer, der virker helende på hornhinden.

Allogen betyder ’fra andre’ i modsætning til autolog, der betyder ’fra sig selv’. Dvs. allogene serumøjendråber produceres ud fra serum fra et andet menneske; en bloddonor.

øjendråberne – både subjektivt og objektivt vurderet.

umiddelbart har de allogene øjendråber haft samme gode effekt, som øjenlægerne ville have forventet, hvis der var tale om anvendelse af autologe serumøjen-dråber – og ingen patienter har mærket til bivirkninger.

Den store gevinst for patienterne er altså, at de allogene serumøjen-dråber er tilgængelige straks, de bliver ordineret af øjenlægerne.

Næste skridtPilotprojektet fortsætter frem til januar 2011, hvorefter øjenlæger og blodbanklæger vurderer, om produktionen af serumøjendråber fra danske bloddonorer vil kunne

udvides, så de kommer flere patienter i denne nye gruppe til gode.

Det skal understreges, at produk-tionen af serumøjendråber som al anden blodtransfusionsbehandling i Danmark er non-profit.

Lene Harritshøj, som er faglig ansvarlig for blodkomponent- produktionen i Rigshospitalets

Blodbank, har i samarbejde med Øjenafdelingen gjort det muligt for

øjenpatienter at blive behandlet med serumøjendråber. Serum fra én enkelt

bloddonation rækker til fire ugers behandling af fem patienter.


Denne forbedrede screening af donorblodet blev gennemført på baggrund af et dokumenteret tilfælde af smitte med HIV gennem en blodtransfusion i sommeren 2007. Derfor blev NAT-screeningen indført som obligatorisk undersøgelse af hver eneste donation fra 1. januar 2009. NAT-test står for nukleinsyre amplifikationstest, og kort fortalt finder testen virus i selv meget små mængder.

Med den testmetode, der indtil 2009 har været brugt i Danmark, kunne man først opdage HIV i en portion donorblod tre til fire uger efter smitteoverførsel, hvor den nye NAT-test kan opdage HIV-virus allerede efter 11 dage. Det betyder, at den nye NAT-test er dobbelt så følsom, og dermed dobbelt så effektiv til at opdage de tidlige infektioner i en portion donorblod.

En ny ordningDa nye bloddonorer generelt har et højere smittepres end flergangs-donorer, har det været praksis udelukkende at interviewe og teste førstegangsdonorer, men ikke tappe disse personer ved første besøg i blodbanken. Med den øgede sikkerhed, som NAT-testen

medfører, anbefaler udvalget Vedrørende Transfusionsoverførte Infektioner, at denne ordning ændres, så nye donorer fremover kan tappes allerede to måneder efter første blodprøve.

Resultater og forventningerDet var en overførsel af HIV, der blev den konkrete årsag til NAT-testens indførelse. Forventnin-gerne var, at testen ville forebygge flere tilfælde af hepatitis end af HIV.

I perioden 1. januar 2009 til 31. januar 2010 er der udført 347.417

NAT-screeninger og kun påvist en håndfuld donorer smittet med hepatitis. Disse bloddonationer ville være blevet givet til fire til fem modtagere, og da hepatitis er meget smitsomt med blod, ville det med stor sandsynlighed have ført til smitte blandt de udsatte patienter. Den danske NAT-screening har således i det første år forebygget transfusions-overført smitte og forventes at bidrage til at fremtidens donorer kan tappes hurtigere efter tilmel-ding.

NAT i DanmarkI Danmark er der indført en såkaldt NAT-screening af alt dansk donorblod, og på trods af navnet har det intet at gøre med, hvad der sker efter mør-kets frembrud. NAT-testen kontrollerer donorblod for HIV, samt hepatitis C og B virus og er ved nye infektioner den mest følsomme testmetode.

Tekst: Stine Mandrup LundFoto: Ane Rønn-Poulsen

Overlæge i Rigshospitalets Blodbank Henrik Ullum glæder sig over, at NAT-testen allerede har vist sin effektivitet og har forebygget potentielle smitteoverførsler.


Normalt, når jeg bliver tappet, tager det under 10 minutter. Men sidst jeg var af sted, tog det næsten dobbelt så lang tid. Da jeg spurgte om, hvad årsagen til det langsomme blod kunne være, fik jeg at vide, at tappehastigheden kunne variere fra person til person og fra gang til gang. Jeg fik også at vide, at det muligvis kunne skyldes, at nålen sad lige ved en veneklap. Men jeg fik ikke spurgt ind til, hvad en veneklap er, og hvorfor den påvirker, hvor hurtigt blodet løber. Kan I svare mig på det?

Venlig hilsen Anders

Kære Anders

Tak for dit spørgsmål.Venerne er de blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet. Det sker via en sammentrækning af kroppens muskler, hvorved venerne klemmes sammen og presser blodet tilbage mod hjertet. Veneklapperne fungerer i den sammenhæng som små envejs-ventiler i venerne, der lukker i og dermed forhindrer blodet i at løbe den forkerte vej. Til din tapning kan der være sket det, at nålen er blevet stukket ind ved en veneklap, som så har siddet og skifte-vis åbnet og lukket for nålen,

hvilket har forlænget tappetiden. En langsommelig tapning kan også skyldes dehydrering. Det er derfor altid en god idé, at du forud for et besøg i blodbanken har fået rigeligt med væske.

Med venlig hilsenKarin MagnussenOverlæge

SPØRGSMåL OG SVAR

Langsom tapning

Sommeren står for døren, og det samme gør bikinisæsonen! Jeg vil i den forbindelse gerne vide, hvordan det egentlig forholder sig med slankekure og bloddonation? Kommer man i karantæne, hvis man går på slankekur?

Snarlige sommerhilsnerIda

Kære Ida

En slankekur giver ikke i sig selv karantæne, medmindre du understøtter den med medicin. Karantænen for indtagelse af slankemidler varierer fra nul til fire

uger. På medicin.dk kan du slå din eventuelle medicintype op og se, hvor lang tids karantæne den udløser. Du skal dog samtidig være op- mærksom på, at du bliver udelukket som bloddonor, hvis din vægt falder til under 50 kg. Husk også på, at det er vigtigt, at du har spist og drukket normalt i timerne inden tapningen, da der ellers er en øget risiko for, at du bliver utilpas.

Hvis der er tale om en ekstremt intensiv slankekur med et stort vægttab, er der stor sandsynlighed for, at din krop i forvejen er hårdt belastet, og det er derfor ikke anbefalelsesværdigt at blive tappet. Du bør i hvert fald rådføre dig med din blodbank først.

Med venlig hilsenGrit Feldsted RadichKommunikationsmedarbejder

Sommer- slankekur


Et skulderklap til alle verdens donorer

På mandag den 14. juni er det International Bloddonordag, og netop på denne dag skal alle verdens donorer fejres.

Den 14. juni er dagen, hvor AB0-systemets fader, Karl Landsteiner blev født, og derfor har WHO, Røde Kors/Røde Halvmåne, Blodbanklægernes Internationale Forening og den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer valgt, at

alle donorer denne dag skal have et ekstra skulderklap.

I Danmark er mange af de 66 lokale donorkorps ude på gader og stræder for at vise de røde farver og takke de allerede eksisterende donorer – og nogle korps for at skaffe endnu flere donorer.

I mange andre lande er der meget store festligheder, og således bliver der i år afholdt

en stor verdensevent i Barcelona, der er værtsby for den officielle fejring. Læs meget mere om den Internationale Bloddonordag på wbdd.org.

Muslimer og bloddonorer i dialog

Foreningen Muslimer i Dialog har netop fået Bloddonorernes Hæderspris 2010. Prisen gives til en forening, person, organi-sation eller virksomhed, der i det forløbende år har gjort en særlig indsats for donorsagen.

Muslimer i Dialog har således kørt en kampagne med titlen ”Vi ta´r ansvar – hele vejen rundt”, og den skal styrke de unges

medborgerskab og opmuntre til aktiv deltagelse i samfundet. I den forbindelse har GivBlod/Den Mobile Blodbank i København flere gange samarbejdet med Foreningen Muslimer i Dialog i håb om at få bloddonation sat på dagsordenen i de muslimske kredse.

Muslimer i Dialog har i den forbindelse taget imod Den

Mobile Blodbank med åbne arme, gjort en kæmpe indsats for at udbrede budskabet til alle deres medlemmer op til besøgene og er også under besøgene hoppet i GivBlod-skjorterne.

På besøgene har personalet fra GivBlod oplevet meget intense historier fra unge muslimer som ønskede at blive bloddonorer.

Den Internationale Bloddonordag bliver fejret på mange forskellige måder verden over. I Grækenland fejres dagen hvert år med et stort cykelløb, hvor både professionelle og motionister cykler rundt om Polyfitos-søen.

Fem unge repræsentanter fra Muslimer i Dialog

har netop modtaget Bloddonorernes Hæderspris på Bloddonorernes landsmøde den 8. maj 2010.


LANDET RuNDT

Lørdag den 10. april havde Bloddonorernes landskontor sat 22 unge informatører stævne på et vandrerhjem i Fredericia. De unge var mødt op fra hele landet, og flere af de ”gamle” informatører fik god lejlighed til at byde nye ansigter velkommen i organisationen. Dagen bød på oplæg om gode hverveargumenter, gennemgang af resultaterne fra en nyligt gennem-ført undersøgelse blandt landets informatører,

gruppearbejde og brainstorming på, hvordan man fastholder informatører samt ikke mindst valg af en ny næstformand til ungdomskomitéen. Den afgående næstformand, Lasse Andreasen fra Region Nord-jylland, takkede af og overdrog posten til Michael Esmann, ligeledes fra Region Nordjylland. Trods mange timer med organisatoriske diskussioner blev der heldigvis også plads til godt humør, socialt samvær i solen og Sing Star.

Den unge informatør, Mikkel Sørensen, blev i ordets bog- staveligste forstand overfaldet, da han var et smut på Køge Gymnasium for at fortælle om at være bloddonor. Rigtig mange unge mennesker ventede bare på at få lov til at melde sig som bloddonor. Så Mikkel nåede dårligt at fortælle ret meget, hvilket heller ikke var nødvendigt, da eleverne allerede på forhånd havde søgt viden om blod og bloddonation. På bare en halv time meldte 55 gymnasieelever sig under fanerne.Der er dog stadig plads til flere donorer, og det er muligt at melde sig på bloddonor.dk. Informatørkorpset kan også altid tåle at blive større. Har du lyst til at være med, og er du mellem 17 og 30 år, så læs mere på bloddonor.dk/ung.

Informatørtræf i Fredericia

”Overfald” på Ung Informatør!

Donor Nyt nr. 9541. årgang · juni 2010

Udgivet af: Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 191 1800 Frederiksberg CTlf. 7013 7014Fax 7013 [email protected]

Ansvarshavende redaktør: Mikkel Dybtved AndersenRedaktion: Michael Bach Ipsen Chelina JensenStine Mandrup LundKaren Leidesdorff MadsenKarin MagnussenSteffen NielsenGrit Feldsted RadichMalou RodeAne Rønn-Poulsen

Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og Ellen Taaning

Design og tryk: DatagrafTrykt på svanemærket papirForside: Synne BurglinGengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse.Oplag: 225.000ISSN nr: 0902-2643

Næste udgivelse: September 2010

✂

Bloddonorerne i Danmark+ + + 11387 + + +0893 Sjælland uSF B

Sendes ufrankeretBloddonorerne betaler portoen

DN

95/

2010

Navn

Gade

Postnr. By

E-mail

CPR-nr. Telefonnr.

Dato Underskrift VEST

ERBR

OG

AD

E 19

1 •

1800

FRE

DER

IKSB

ERG

C

* N

orm

al S

MS-

taks

t, N

otem

e.dk

Tilmelding med krypteret CPR-nr. kan ske via bloddonor.dkSom bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.

donortilmeldingER Du sund OG rask, MELLEM 17 OG 60 år OG VEJER MINDST 50 kilo, KAN Du BLIVE BLODDONOR. BRuG DENNE KuPON, SEND EN SMS MED TEKSTEN Blod TIL 1299*, ELLER MELD DIG TIL På Bloddonor.dk

Jern er en vigtig del af kosten, når man er bloddonor. Derfor er det vigtigt at få en sund og varieret kost. For eksempel indeholder korn, bælgfrugter og kød høje mængder af jern.

Her er en lille, hurtig og nem forret. Sesam og kammusling er fulde af jern, og C-vitaminerne fra æblerne og appelsinerne hjælper på optagelsen af jernet.

Sesam-kammusling med grønne æbler og blodappelsinIngredienser – 4 personer• 8 store kammuslinger• Sesamfrø – gerne både sorte og

hvide• 3 blodappelsiner• 2 Granny Smith-æbler• 1 dl fromage frais• Dild• Citron• Salt, peber og sukker

Fremgangsmåde• Panér kammuslingerne i sort og

hvid sesam på den ene side og krydr dem med salt og peber.

• Rør fromage frais sammen med finthakket dild, salt, peber, sukker og lidt citronsaft. Smag til og lad den lette dressing trække i mindst en halv time.

• Del appelsinerne i fileter og skær æblerne i tynde både. Bland det med let hånd til en salat.

• Steg kammuslingerne hårdt i lidt olie på sesamsiden i maks. 1 minut og giv dem 30 sek. på den anden side.

• Anret dressingen i en cirkel på tallerkenen, top med appelsin- æblesalaten og anret kammus-lingerne oven på salaten.

• Pynt med dild og evt. en lille skive citron, så man selv kan dosere.

• Serveres med groft brød.

Velbekomme!

Opskriften er udviklet af kok Peter S. Beier, århus.

Sesam-kammusling med grønne æbler og blodappelsin

Documents

Donor Nyt 95