Donorliv i UummannaqLæs side 4-5

O R I E N T E R I N G T I L B L O D D O N O R E R N E

December 19992

Don

or N

yt

Unge indenforRedaktionen har lovet sig selv, at årtusindskiftet IKKE skulle være temafor dette nummer af Donor Nyt. Men det vil ikke forhindre os i at åbnedørene til fremtiden - stærkt inspireret af alletiders landsmøde iseptember.

Efter blodbanklægernes vurdering får vi de næste år brug for ca. 30.000flere donorer, samtidigt med at den gennemsnitlige tappehyppighed skalsættes ned. Dette er for at have en uudnyttet “reserve” i tilfælde af enakut situation. Det bliver altså vigtigt at have donorer, der står til rådighedfor landets sygehuse, når og hvor der er et tappebehov.

De nye donorer skulle også helst være yngre. Donorernes gennemsnits-alder stiger, og mange donorer vil i de kommende år falde fra på grundaf alder.

Vi må derfor investere i ungdommen, så den kan stå til rådighed i frem-tiden. Vi ved, at nogle unge mennesker er mindre stabile donorer (pågrund af rejser, tatoveringer, piercinger etc.), men det er alligevel vigtigtat få dem tidligt ind. Når de er blevet tappet nogle gange, er der enlangt større chance for, at de kommer tilbage efter at have været ikarantæne - især hvis tappestedernes service overfor de unge donorerer helt i top (og dét er den langt de fleste steder - heldigvis).

Rekrutteringen af unge blev også drøftet på landsmødet, og der blevtaget flere initiativer til at hverve unge donorer. Vi skal have et markeds-føringsudvalg og et omrejsende “road show”, som kan bruges til festi-valer, koncerter, kræmmermarkeder, sportsbegivenheder, spejderlejreo.s.v. Desuden skal der være mere fokus på vores hjemmeside. Somnoget nyt skal vi også lave undervisningsmaterialer, som skolerne kanrekvirere sammen med informatører, som kender bloddonorarbejdetindefra.

Også Donor Nyt skal rettes mere imod unge mennesker med et indholdog et udseende, som ikke jager unge mennesker væk - og gerne med ensærlig ungdomsside. Vi modtager meget gerne forslag til en ungdoms-side, og det bedste forslag vil blive belønnet med en rejse til den inter-nationale ungdomsdonorkonference i Italien i år 2000.

Vi håber på at modtage en masse gode forslag til ungdomssiden i detnye år - og takker samtidigt for de mange breve, kort og venlige ord, vihar modtaget i det gamle.

Vi ønsker alle landets bloddonorer et godt nytår og takker for en samfunds-nyttig indsats til gavn for mange patienter over hele landet.

Niels MikkelsenAnsvarshavende redaktør

Bloddonorerne er også på internettet. På lands-organisationens hjemmeside kan man finde enmasse informationer om blodgivning og blandt andet læse alle vores pjecer. Man kan også læsebloddonorernes nyhedsbreve, der udkommer ca. engang om måneden, og blive sat på en elektroniskmailingliste, så man selv kan modtage dem. Mankan finde relevante navne, adresser og telefon-numre til donorkorps og blodbanker. Og sidst, menikke mindst, kan man melde sig som donor, direktepå hjemmesiden.Adressen er www.bloddonor.dk

Også Bloddonorerne i Storkøbenhavn er på nettet,deres adresse er www.bloddonorerne.dk

Svenskerne og englænderne har også to flottehjemmesider på henholdsvis www.geblod.nu ogwww.blooddonor.org.uk.

Kortet, som vi bragte i sidste nummer af Donor Nyti artiklen om rejsekarantæne, var desværre forunøjagtigt med hensyn til Tyrkiet. Der går en grænsepå skrå gennem Tyrkiet, hvor man øst for linjenIKKE må have rejst og vest for godt må have rejst.Følgende byer må man ifølge Rigshospitalet foreksempel godt have rejst i: Istanbul, Bursa, Ankara,Samsun, Cesme, Izmir, Kusadasi, Bodrum og Marma-ris. Byer, man IKKE må have rejst i er: Antalya, Side,Alanya, Konya, Adana, Kayseri og Diyarbakir.

På vores hjemmeside - www.bloddonor.dk - kan manse Rigshospitalets vejledning om, hvor man ikkemå have rejst, og hvor man godt må have rejst i for-bindelse med blodgivning. Det er dog ALTID denlæge, der er ansvarlig for tapningen, der tager denendelige beslutning, om man må tappes eller ej.

Har du rejst i Tyrkiet?

Blod på nettetLE

DER

EN

Vi vil gerne have nogle gode idéer til vores nye side forungdommen i Donor Nyt.

Har du en idé til en Ungdomsside?

Så mail til os på donor-nyt@bloddonor.dkeller send et brev tilDonor Nyt, Bjerregårdsvej 8, 2500 Valby

UNGDOMSSIDEFo

to: D

itte

Isag

er/

Schi

ller

December 1999 3

Donor N

yt

Blodtyper

Lykkens GudindeTretusindsekshundrede! Det var antallet afdeltagere i konkurrencen i sidste Donor Nyt.Vinderne blev udtrukket af Lykkens Gudinde -i skikkelse af skuespiller Jytte Abildstrøm. Menogså de deltagere, der ikke vandt præmier, kanglæde sig over at have støttet et godt formål.Læs her hvilket.

Interessen for at deltage i konkurrencen på bagsiden af sidstenummer af Donor Nyt, nemlig tipskuponen “Tip en Trettener”, varovervældende. Vi druknede nærmest i de i alt 3.600 postkort,e-mails, breve og faxer fra donorer, der ønskede at være med.

Den folkekære skuespiller Jytte Abildstrøm indvilgede i at agereLykkens Gudinde og trække vinderne af konkurrencen. De 30vindere - der vandt poloshirts, sweatshirts og paraplyer - har fåetdirekte besked, og en liste med deres navne kan ses på voreshjemmeside www.bloddonor.dk. De 13 rigtige var for øvrigt: 221 XX1 112 X12X.

Jytte Abildstrøm er aktuel med det musikalske juleeventyr “DeUnderjordiske”. Forestillingen, der er for hele familien, spiller forsjette år i træk og kan opleves indtil den 19. december.

Bloddonorerne har fået en henvendelse fra et Sct. Georgs Gilde iTaastrup, som nu har modtaget de mange frimærker. De er nemligmed i en konkurrence internt i Gilderne om, hvem der kan samleflest frimærker, fortæller Dory Madsen, der er leder for det lokalegilde.

Alle frimærkerne sælges ved konkurrencens afslutning, og pengene går til Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond, der kan sendebeløb rundt i verden i tilfælde af katastrofer.

På den måde kan de 3.600 bloddonorer, der har deltaget ikonkurrencen, i hvert fald glæde sig over, at de har støttet engod sag - hvad end de har vundet eller ej...

Foto: Ditte Isager/Schiller

I sidste udgave af Donor Nyt var der en artikel, “Hvordan arver vivores AB0 blodtype?”. Artiklen var ledsaget af et skema, der har givetanledning til nogle misforståelser. Vi håber at tydeliggøre blodtypernesarvegang ved at bringe denne tegning, hvor man kan se forældrenesblodtype og de forskellige muligheder, børnene har for at arve blod-typer. Er der yderligere spørgsmål, bør man spørge i den lokale blod-bank.

Af Thomas Oldrup

Jytte Abildstrøm, alias Lykkens Gudinde, trak vinderne af vores konkurrencei sidste nummer af Donor Nyt. Hun er aktuel i juleforestillingen “De Under-jordiske” og er her fotograferet badende i de mange breve på trappen ved“Riddersalen” på Frederiksberg, hvor forestillingen spiller.

Vi befinder os på en lille ø ved Nordvestgrønland,kaldet Uummannaq, der ligger ca. 500 km nord for polarcirklen. Øen er domineret af detkarakteristiske Hjertefjeld, og Uummannaqbetyder “det hjerteformede”. Det var for øvrigther, at julekalenderen “Nissebanden i Grønland”blev optaget. I disse dage er det præcis ti år siden, de første afsnit rullede over skærmen.

Efter “Nissebanden i Grønland” stod den opførte hytte tom, mensom et forsøg indrettede man hytten, sådan som man troede, at jule-manden ville bo i sommermånederne, så den kunne anvendes som etturistmål. Nu står hytten så indrettet med juletræ og møbler. Hyttener aflåst, men man kan mod et beskedent beløb låne en nøgle, såman kan komme ind og se hytten. Turen til hytten varer ca. 1 time,hvad enten man går over land eller over isen i vintermånederne.Mange børn lægger deres sutter til julemanden der, så han kan se,at de har været artige.

Byen på øen hedder også Uummannaq, og der bor ca. 3.000 menneskeri kommunen. Kun ca. halvdelen bor i byen, mens de resterende bor ikommunens syv bygder, som ligger mellem 40 og 125 km væk. Manhar normalt kun to muligheder for at komme til Uummannaq, nemligmed helikopter eller skib.

I byen Uummannaq ligger kommunens sygehus, hvor der arbejderca. 40 mennesker, både grønlandske og danske. Sygehuset minderom et almindeligt dansk sygehus, bare i et mindre format. I princippetkan alle sygdomme behandles her, men alvorligt syge overføres tilNuuk (Godthåb) eller Rigshospitalet i København.

Har været donor i flere år og endnu ikke tappetDer er 53 bloddonorer tilknyttet sygehuset, og de bor alle i selveUummannaq. At have donorer i bygderne kan ikke lade sig gøre pågrund af afstandene. At være donor her er en del anderledes end iDanmark. Man bliver kun tappet, når der er behov for blodet. Det vilsige, at man kan risikere at blive tilkaldt på alle tider af døgnet og at

Donorliv i Uummannaq

skulle komme med det samme. Til gengæld bliver man ikke tappet så tit. Der kan nemt gå et år eller mere mellem tapningerne. Menmindst én gang om året skal der tages kontrolblodprøver - hvis deraltså er personale til at klare denne opgave.

- Nu har jeg været donor i flere år og er endnu ikke blevet tappet,siger Naja, en af blodbankens donorer. Hver gang det har været mintur, er det blevet aflyst i sidste øjeblik. Hendes blodtype er A Rhesuspositiv, så det er en almindelig type, hun har.

Som at være donor i Danmark for 20 år sidenNår der så endelig er brug for donorerne, kan det godt være sværtat få fat i det ønskede antal. Befolkningen lever nemlig primært somfangere og fiskere. Men det lykkes nu alligevel. Donorerne er nemligmeget villige, når det gælder. De kommer lige så hurtigt, de kan, ogsmider gerne alt, hvad de har i hænderne. De ved, at når der bliverkaldt, gælder det om liv eller død. Det er også et så lille samfund, atalle kender alle, og donorerne er altid klar til at hjælpe en bekendt.Blodet bliver som regel kun brugt i akutte situationer, det vil sigeved operationer eller lignende.

På flere måder kan man sige, at donorlivet her ligner donorlivet iDanmark for måske 20 år siden. Dels det akutte, men også at manher bruger fuldblod. Blodet bliver i første omgang heller ikke testetfor alt, inden det gives. Man laver en “lyntest” for HIV og syfilis.Der sendes derefter blodprøver af sted til Nuuk og Danmark for HIV(af juridiske årsager), HbsAg, HCV, anti HBS og WR. De små kystsyge-huse har ikke mulighed for denne testning og heller ikke for at frak-

tionere blodet. Med mindre blodet opbevares i et standardiseretblodbankkøleskab, er det kun holdbart i tre døgn. Derfor tapper mankun i akutte situationer.

Moderne blodbank i NuukChefbioanalytiker Inge-Lise Kleist fra blodbanken i Nuuk fortæller, at blodtyperne i dag har samme fordeling i Grønland som i Danmark.Dog kan der i små bygder i yderdistrikterne være en skævdelingafhængig af familieskabet. Blodbanken i Nuuk, der er opbygget fuld-stændig som en dansk blodbank, udfører blodtypebestemmelser ogscreeninger for hele Grønland på deres helt nye og moderne udstyr.Kun hvis det er er meget specielle blodtyper, bliver blodet sendt fraRigshospitalet med kurérpost.

Tekst og fotos af Marianne Kristiansen, tidligere bioanalytiker i Uummannaq

I Grønland er der ca. 55.000 indbyggere, og der tappes i alt ca. 2.000 portionerblod om året. Den ene halvdel kommer fra byerne langs kysten. Den anden halvdelstammer fra Nuuks godt 300 donorer. Til sammenligning blev der sidste år iDanmark tappet 372.000 portioner blod.

December 19996

Don

or N

yt

Er det muligt at lave kunstigt blod?De første kliniske afprøvninger er allerede i gang, og nyegenerationer af kunstige blodpræparater er under udvikling.Men de hidtidige erfaringer viser tydeligt, at der er storevanskeligheder forbundet med at udvikle blot en dårlig kopiaf rigtigt blod.

Kunstigt blod vil først og fremmest være af værdi ved denakutte behandling af mennesker, som har mistet en betydeligmængde blod, og som er ved at gå i kredsløbschok.Blodet optager ilt fra indåndingsluften i lungerne og trans-porterer det ud til de fjerneste dele af legemet, hvor iltenbruges til at lave energi til stofskiftet. De røde blodlegemer erfyldt med hæmoglobin, som er det iltbindende stof. 280 millionerhæmoglobin-molekyler findes der i hvert eneste røde blod-legeme. Et menneske har i alt ca. 25 billioner røde blodlegemeri kredsløbet og danner tre millioner nye pr. sekund.

At blodets hæmoglobin binder ilt i lungerne og afgiver det igenude i vævene lyder meget simpelt, og de fleste former for kunstigtblod forsøger da også at erstatte netop hæmoglobin. Men ilt-transporten er i praksis en meget kompliceret kemisk mekanisme,som er vanskelig at efterligne.

Man står stadig overfor det problem, at præparater med frithæmoglobin nedbrydes meget hurtigt og kun virker i 12-24timer. Til sammenligning kan røde blodlegemer gennemsnitligtholde i 40-60 dage efter en transfusion.

Tilsyneladende fungerer disse kunstige røde blodlegemer, somhar en diameter på 1/50 af de naturlige blodlegemer. I et forsøgfik mus udskiftet 90% af deres blod med det kunstige blod,uden at dyrene tilsyneladende blev påvirket. Den væsentligsteulempe er nok prisen, for indtil videre er det efter alt at dømmefor dyrt at masseproducere de kunstige blodlegemer.

Hvidt blodEn anden mulighed er at anvende såkaldt “hvidt blod”. Det beståraf syntetiske stoffer af typen perfluorokarboner, som oprindeligter et affaldsprodukt fra fremstillingen af teflon til belægning påkøkkengrej.

Perfluorokarboner indsprøjtes i blodbanen og samles her til småpartikler, som kan transportere ilt. Dog ikke nær så godt somhæmoglobin. Men på den anden side er det hvide blod billigt ognemt at fremstille. I øjeblikket afprøves det blandt andet på hjerte-patienter i en række lande, men der har været problemer medbivirkninger. Navnet skyldes i øvrigt, at dette kunstige blod er ligeså hvidt som mælk. Der er i øvrigt mistanke om, at perfluoro-karboner misbruges til doping af blandt andet professionellecykelryttere.

Grise som blodfabrikker?En anden måde at fremstille kunstigt blod på kan være at gøregrise til blodfabrikker. Tanken er, at grisene allerede på foster-stadiet får indsat generne for menneskets hæmoglobin. Efterfødslen indeholder griseblodet både menneske-blodlegemer oggrise-blodlegemer. Så tappes grisene for blod, og de to typerblodlegemer adskilles i en såkaldt ion-bytter, hvorefter rentmenneskeblod er klart til brug.

Eller måske ligger løsningen hos krokodillerne. En krokodillebehøver kun trække vejret én gang for at holde sig undervandet i en time. Forklaringen er, at krokodillens blod er megetbedre til at frigive ilt ude i vævene. En evne som skyldes enforskel på opbygningen af menneskets og krokodillens ilt-bærende hæmoglobin. Måske kan denne kemiske forskel over-føres til kunstigt hæmoglobin.

Så sammenfattende sker der en betydelig forskning på detteområde, og en række forskellige bud på kunstigt blod afprøvesi kliniske forsøg. Endnu er det dog for tidligt at afgøre, omkunstigt blod ender med at blive en god nyhed for os, ogdermed en dårlig nyhed for vampyrer...

Af Jerk W. Langer, fra “Hospitalslaboranten” nr. 7/98 (nu “Danske Bioanalytikere”)

Foto: FOCI

Kunstigt blod

Når en nilkrokodille som denne dykker, behøver den kun attrække vejret én gang for at holde sig under vandet i en heltime. Forklaringen er, at krokodillens blod er meget bedre til at frigive ilt ude i vævene. Måske er krokodillernes evner et tip til forskerne om, hvordan man kan lave kunstigt blod?

Donor Nyt har besøgt Kirsten Krebs, der i 32år har arbejdet i Danmarks ældste blodbank.Over en kop kaffe fortæller hun historier omBispebjerg og deres donorer.

- Der var én, han kyssede mig forleden dag! Det var lige før, jegskulle ud i brusebadet bagefter! Dét må de ikke. Det har hanåbenbart syntes, at han skulle, for nu har han kendt mig i såmange år. Men han er sgu’ nok ligeså flov, som jeg er...Kirsten Krebs griner højt. Vi sidder i et lille hyggeligt lokale iBispebjerg Hospitals Blodbank i København. Bioanalytiker KirstenKrebs - normalt blot kaldt “Krebs” - er 57 år og har arbejdet her ide sidste 32 år. Hun har tappet ca. 15 donorer om dagen, ca. firedage om ugen i disse år. Det må i alt være over 90.000 tapninger.Det lyser langt ud af hende, at hun er glad for sit job, og fortæl-lingerne fra tre årtier i tappelokalet er mange.

- Det var midt under en meget interessant og vigtig fodboldkampfor mange år siden, jeg ved ikke hvilken. Vi ringede til donorerne ogsagde: Kan du ikke komme og hjælpe os, vi mangler 10 poser Apositiv? Nej, åh gud, der er denne her meget vigtige fodboldkamp,der jo skulle komme. Og så blev der sagt: Jamen, vi har fjernsynher. Nå, men hvis jeg må se kampen, så vil jeg godt. Vi satte så et tvop i tappehallen. Så lå der fire donorer og blev tappet, og pludseligblev der scoret! Og vi nåede lige at få flået nålene ud af armenepå dem, før de sprang op for at se målet i slowmotion. - Efter de var blevet tappet, kunne de ikke nå at komme hjem tilresten af fodboldkampen. Så vi rullede fjernsynet ind i laboratorietog satte donorerne op på en række. Det var en meget hyggeligaften. Tænk, jeg begyndte næsten at interessere mig for fodbold!

Blodbanken er smadderhyggeligBispebjerg Blodbank er Danmarks første og ældste blodbank. Dehar en donor, der har givet blod 152 gange, alle gange på Bispe-bjerg, hvilket er rekorden. Og i kartoteket er der mange, dernærmer sig de 150, og som stadig har nogle år foran sig.

- Bispebjerg Blodbank er nogle gamle barakker. Jeg tror, de er fra1952. Men jeg ville jo synes, det var forfærdeligt, hvis jeg ikkeskulle gå ind af den dør, hvis de rev barakkerne ned. Men jeg vedogså godt, at de ikke kan få lov til at blive stående for altid. Dettrækker lidt hist og pist, og det regner lidt ind. Men mange kangodt lide det, fordi de måske i virkeligheden er lidt bange for ethospital. Ja, her er ikke superpænt, men her er smadderhygge-ligt. Det er en god arbejdsplads, synes jeg. Krebs mener også, at der er noget ganske særligt ved Bispe-bjergs bloddonorer. - Vores donorer er meget specielle, de er meget fasttømrede. Der erpersoner, der slet ikke bor i nærheden. De kommer for eksempelhelt fra Køge, men vil under ingen omstændigheder skifte blodbank.

- Jeg har også nogle donorer, hvor jeg kan mærke på dem, at jeger den eneste, de har snakket med den dag, og jeg også er deneneste, de kommer til at snakke med. Sådan én kan jeg altså ikkebare vippe af og sige “Ka’ du ha’ det godt!” Jeg bli’r nødt til ligeat høre, hvad de har lavet, og høre om den ferie, de var på og denbustur og sådan. Det er mennesker, der er lidt ensomme.

Udover den sociale og hyggelige hjælp, har Krebs bestemt ogsåfået vigtigheden af sin tjeneste ind på sit eget liv.- Jeg har selv en søn, der har fået over 100 portioner blod, så jeger meget tilfreds med, at der er nogen, der vil hjælpe til at reddemenneskeliv. Dengang han kom til skade og fik alt det blod,tænkte jeg: Hver gang jeg tapper en A positiv, så tror jeg, jeg vilkysse det menneske! Det skulle jeg jo pludselig bruge en masseaf... Og de 100 portioner MÅ jeg have tappet siden.

Kong Frederik og Fru Fuldblod!- Det var dengang, hvor man enten skilte blodet ad eller brugtedet som fuldblod. Da har jeg så en kollega, som skal kalde ind, ogsom tager kortet, og på en stor seddel står der Fuldblod. Såråber hun ud: “Fru Fuldblod!” Der var ikke nogen, der reagerede,og hun fatter egentlig ikke, at hun har gjort det, så hun siger engang til “FRU FULDBLOD!” Og så opdager hun det! Vi andre kunnehøre det, og vi var ved at gå i latterkrampe. Jeg springer op ogovertager det her kort og får damen ind. Jeg fortæller hende så,at der er noget, der hedder fuldblod. Så kigger hun på mig ogspørger: “Synes du, det er sjovt?” Og så må man holde masken,for det kunne hun slet ikke se det komiske i!

- Jeg kan også huske, da Kong Frederik lå for døden inde påKommunehospitalet. Der havde stået i avisen, at han var megetsyg, men at man prøvede at holde ham i live. Så tappede vi omaftenen, og alle donorer var overbeviste om, at det var KongFrederik, de skulle give blod til. Næsten uanset typen. De sagde:“Åh, bare vi nu hjælper ham lidt!” “Hvem?” “Kong Frederik.”“Tror du, han skal ha’ det her?” “Ja, skal han ikke? Han er jomeget syg?” Som om det var det eneste menneske, der var sygtpå det tidspunkt.- Der var en, der sagde: “Hvordan får I blod til KongFrederik, når han får blod?” “Hvad mener du?”“Jamen, det er da ikke så mange, der har blåtblod i årene.” Det var sagt i ramme alvor! Såder måtte ikke grines... Jeg håber, hun har fåetdet at vide senere. Vi kan nemlig godt afsløreher, at vores kongehus også har rødt blod iårene!

Af: Thomas Oldrup

December 1999 7

Donor N

yt

KAFFESNAK

KAFFESNAK er en ny artikelserie, vi har startet iDonor Nyt. Det er hyggelige og uformelle interviewsmed ansatte i blodbanker landet over. Vi starter iBispebjerg Blodbank i København.

Foto

s: D

itte

Isag

er/S

chill

er

Der er ikke nogen dage,der er ens

Som bloddonor skal du vide, at der er en lille risiko for, at der kanske uheld i forbindelse med en tapning.

Retfærdigvis bør du også vide, at risikoen er minimal. Statistiskset skal du tappes ca. 7.000 gange, før du løber ind i et uheld. Defleste af disse uheld er “småting”, såsom forbigående utilpashedeller mindre blodansamlinger.

Du skal også vide, at du som donor har et sikkerhedsnet underdig. Hvis noget skulle gå galt, er du dækket af patient-forsikringsloven og Bloddonorernes Sikringsfond.

Fondens formål er at yde støtte til bloddonorer (samt knoglemarvs-og organdonorer), der har været ude for uheld i forbindelse medindsatsen som donor. Hjælpen - der også kan ydes som lån - berorpå en vurdering i hver enkelt sag.

Herudover hjælper vi gerne med vejledning og praktisk støtte,hvis uheldet skulle ske. Du kan altid henvende dig til Blod-donorerne i Danmark på tlf. 7013 7014.

Bloddonorernes Sikringsfond arbejder tæt sammen med Patient-forsikringen. Det er Patientforsikringen, der efter reglerne i patient-forsikringsloven og erstatningsansvarsloven vurderer, om der kangives erstatning, og i givet fald hvor stor den skal være.Donorer kan få erstatning for de skader, der er en direkte følge aftapningen, men også ulykkestilfælde i forbindelse med transport tilog fra en aftalt tapning er dækket - medmindre erstatning opnås fraanden side.

Man kan få erstattet:• Helbredsudgifter

for eksempel til medicin, fysioterapibehandling og hjælpemidler

• Tabt arbejdsfortjeneste• Svie og smerte

(ved sygemelding er det p.t. 80 kr. pr. oppegående dag og 160 kr. pr. sengeliggende dag)

• Varige ménpå 5% eller derover

• Erhvervsevnetabpå 15% eller derover

Sikringsfonden dækker herudover i ganske særlige tilfælde betydelig tingskade (men ved mindre tingskader - for eksempelrensning af tøj - er det tappestedet, der må betale).

Hvis man har gener efter en tapning eller kommer ud for et uheld,skal man hurtigst muligt kontakte det sted, hvor man blev tappet.Sammen med donor udfylder tappestedet en anmeldelse, som ind-sendes til Bloddonorerne i Danmark. Donoren kontaktes, og førstefter aftale videresendes anmeldelsen til Patientforsikringen, der- afhængig af skadens omfang - undersøger sagen og træfferafgørelse om erstatning.

Hvis man er utilfreds med Patientforsikringens afgørelse, kan manklage til Patientskadeankenævnet. Hvis skaden ikke er anmeldtindenfor fem år, efter at man har fået kendskab til denne, taberman retten til erstatning.

Af Bloddonorerne i Danmark og PatientforsikringenDecember 19998

Don

or N

yt

Foto: Ditte Isager/SchillerHvis uheldet sker

Skulle man komme til skade under en tapning, kanBloddonorernes Sikringsfond træde til og hjælpe. Detsker meget sjældent, men det sker. Blandt andet forden 34-årige Inge Godiksen, der fik smerter efter entapning i sommer. Men skaden gik hurtigt over, og hunhar det fint i dag. Så fint at hun kan dyrke sin fritids-interesse i højsæsonen: Vinterbadning! Hun er herfotograferet ved Helgoland på Amager.

SikringsfondensformålAt yde økonomisk hjælp til frivilligebloddonorer, samt knoglemarvs- ogorgandonorer, som i forbindelsemed deres donorgerning har lidtdirekte eller indirekte personskade.Sådan hjælp skal endvidere kunne

ydes en donors pårørende, hvis stilling er blevet forringet af dendonor overgåede personskade.I ganske særlige tilfælde kan fonden tillige yde hjælp, hvor enfrivillig donor i forbindelse med sin donorgerning har lidt betydeligtingsskade.Fondens hjælp skal fortrinsvis ydes i tilfælde, hvor skadelidte ikkekan opnå erstatning andet steds fra, hvor en erstatning ikkeskønnes tilstrækkelig eller endnu ikke er trådt i virksomhed.

(Fra Sikringsfondens vedtægter)

34-årige Inge Godiksen kom tilskade under en tapning. Her for-tæller hun om, hvad der skete oghvordan hun blev behandlet. Blod-donorerne har nemlig en Sikrings-fond, der tager sig af den slagsuheld. Hvert år kommer ca. 70mennesker til skade ved en tap-ning.

Det var i starten af juli i år. Det var Inge ManuelaGodiksens 15. tapning, hun var i gang med i Bispe-

bjerg Hospitals Blodbank. Tapningen var forløbet helt normalt, indtilnålen blev fjernet fra Inges arm, og hun rejste sig fra briksen.Så følte Inge, at noget ikke var, som det skulle være. Når hunstrakte sin arm, strammede det voldsomt. Det var, som om detgav “albuestød,” som når man slår albuen ind i noget. Det føltes,som om der sad noget indeni armen, eller som om senerne gikover hinanden.

Inge sagde det straks til personalet i blodbanken. De tilkaldte enlæge, der kom hurtigt. Lægen henviste hende til skadestuen, hvorde undersøgte hende. Her fik hun armen i en slynge og fik atvide, at hun skulle holde armen i ro i tre dage. Der blev udfyldt enblanket til Patientforsikringen og Bloddonorernes Sikringsfond.

De næste tre dage blev Inge hjemme fra arbejde. Hun arbejdersom socialpædagog i en vuggestue og løfter derfor meget i detdaglige.

- Jeg følte, at jeg blev behandlet virkelig godt, fortæller IngeGodiksen. - Hende, der stak forkert, var meget omsorgsfuld. Detvar virkelig god service. Der var to forskellige personer - en fraRigshospitalet og en fra Sikringsfonden - der ringede mig op oghørte, hvordan det gik. Jeg var meget positivt overrasket over, atdet var DEM, der tog kontakt til MIG. De tilbød mig fysioterapeutog var generelt meget interesserede i mig, siger Inge.

Generne gik dog hurtigt over. Inge masserede selv armen, ogsmerterne holdt op. Efter de tre sygedage har hun siden klaretsit arbejde uden problemer. - Det gør overhovedet ikke ondtmere, heller ikke selvom jeg løfter meget.

- Jeg er i det hele taget meget rørt over behandlingen. Jegmodtog en check på 500 kr. fra Sikringsfonden for en slags “svieog smerte”. De penge brugte jeg til flot undertøj og is i sommer-perioden! Jeg skrev også et postkort til landskontoret og takkededem for pengene og fortalte, hvad de var gået til.

Inge Godiksen er ikke blevet afskrækketfra at være donor. Hun er helt overbevistom, at hun vil fortsætte.

- Jeg føler det som en slags “renselse”,og jeg er ikke i tvivl om, at det er sundt forkroppen. Jeg synes også, at det er rart atkunne følge med i min blodprocent.

Vores våben er vores hurtighedSikringsfonden blev oprettet i 1963. Dens formål er - kort fortalt -at yde økonomisk hjælp til frivillige donorer, som i forbindelsemed deres donorgerning har lidt personskade. (Se faktaboks).

Men som udgangspunkt er det vigtigste at forsøge at hjælpedonorerne af med de gener, de måtte have efter tapningen, sigerHanne Göth fra landskontoret, der til dagligt sidder med admini-strationen af Sikringsfonden. Vores bedste “våben” er, at vi kanreagere hurtigt. Så snart donoren formulerer noget, vi kan hjælpemed, kan vi gøre det med det samme.Om hvordan “forretningsgangen” er, når der sker noget unormalt,fortæller Hanne Göth: - Når der sker et uheld i forbindelse meden tapning, må donoren henvende sig til personalet på tappe-stedet eller måske nærmeste blodbank. I blodbankerne har deanmeldelsesskemaer liggende. Disse skal underskrives af enlæge, som ved samme lejlighed også undersøger donor.- Egentlig er anmeldelsen til Patientforsikringen, men der er ind-gået aftale om, at Bloddonorerne i Danmark må forbehandlesager, der vedrører donorer, der har fået en eller anden gene iforbindelse med tapning.- Når vi modtager anmeldelsen her på kontoret, tager jeg telefoniskkontakt til donor, siger Hanne Göth. Jeg hører, hvordan de hardet, om de er i behandling for den opståede gene og hvis ikke,opfordres de eventuelt til at gå i blodbanken og sige, at de stadighar ondt. Jeg opfordrer dem til at få at vide af blodbanklægen,om der er en behandlingsmulighed, der kan afhjælpe de gener,de har. Fysioterapi kan ofte løse op for generne. Jeg opfatter, atfondens formål er at drage omsorg for tilskadekomne donorer -inklusive den økonomiske del. I mange tilfælde er en del af om-sorgen også at “sparke lidt” til donoren...

Yngre kvinder besvimer oftest- I 1998 fik vi anmeldt 64 skader til Sikringsfonden, fortælleroverlæge Jan Jørgensen fra fondens bestyrelse. Det drejer sighovedsageligt enten om skader forårsaget direkte af stikket, ellerom besvimelse og utilpashed. Der var 46 stikskader i form af enblodansamling under huden (hæmatom) eller af jag ned i arm oghånd, hvis en nerve bliver ramt ved indstikket. Disse skader op-træder lige hyppigt hos kvinder og mænd og er uafhængig af alder. Almindeligvis går generne over efter en uges tid.

- I 17 tilfælde drejede det sig om besvimelse eller utilpashed isværere grad. Disse gener er kun kortvarige, normalt en halv tilen hel time. Det viste sig, at hovedparten af disse skader opstodhos yngre kvinder. Vi ved ikke helt hvorfor, men måske er det,fordi de ikke havde fået nok at spise og drikke, inden de mødte iblodbanken. Yngre kvinder vil, med deres mindre vægt, væremere følsomme over for væsketab i forbindelse med en tapning,hvis de i forvejen mangler væske.

- For at undgå at blive utilpas i forbindelse med en tapning, erdet vigtigt, at man har spist og drukket almindeligt i timerneinden. Man må altså ikke være fastende, måske på grund af enslankekur. Det er specielt vigtigt at huske at få drukket rigeligtom sommeren, når det er meget varmt.

Af: Thomas Oldrup

December 1999 9

Donor N

yt

Fonden hjælper, hvis noget går galt

Donortips• Drik rigeligt og spis inden

en tapning• Mød aldrig op, hvis du

føler dig utilpas• Gør personalet opmærk-

som på, hvis du får det skidt

December 199910

Don

or N

yt

Rejsebrev fra mit første landsmøde

Lørdag den 4. september 1999 tog jeg med stor forventning til Landsmøde medBloddonorerne på Hotel Nyborg Strand for første gang. Med mig havde jeg voresformand for det lokale donorkorps, Alice Homøe, som havde deltaget flere gange.Da vi ankom til hotellet, blev vi godt modtaget af nogle meget søde menneskerfra Bloddonorerne, som udstyrede os med materiale til weekendens møder. Imødet deltog også gæster fra Estland, Litauen og Norge. Ved mødets start bødNyborgs borgmester velkommen til Hotel Nyborg Strand og Nyborg by. Ligeledesvar der indlæg af sundhedsminister Carsten Koch og landsformand BørgeStjernholm. Stemningen blandt deltagerne var meget afslappet og god. Efter enspændende formiddag blev der serveret frokost.

Om eftermiddagen var der gruppearbejde omhandlende forskellige emnervedrørende donorernes trivsel rundt om i blodbankerne. Emnerne var mange ogligeledes svarene. Det gælder jo om at servicere donorerne på bedste måde, davi absolut ikke kan undvære disse i det danske sygehussystem. Efter endt gruppe-arbejde og fremlægning af hver gruppes konklusion, var der spørgsmål til et panel.

Nu var dagen næsten gået - og dog. Indtil kl. 19 kunne man disponere selv.Nogle benyttede sig af en dukkert i Storebælt, andre nød det gode vejr på terrassen.Kl. 19 var der middag med efterfølgende underholdning og dans. Underholdningenvar hentet fra Nyborg Voldspil, hvor tre unge mennesker gav os et udsnit afoperetten “Oklahoma”. Og kl. 0:30 var der én, som var meget træt efter enspændende, lærerig og hyggelig dag.

Søndag formiddag kl. 10 var der arrangeret en rundtur i Nyborg By for de deltagere,som ikke skulle være med til landskomitémødet. I bus blev vi kørt til Torvet, hvorborgmesteren og formanden for lokalhistorisk arkiv tog imod os. Her blev vi deltop i to hold, idet gæsterne fra Estland og Litauen skulle guides rundt på engelsk.I to timer vandrede vi i den gamle bydel og fik en hel del at vide om de gamlespændende bygninger og Nyborg Slot.

Efter hjemkomsten til hotellet blev der serveret frokost, og vi kunne dereftertage afsked med vores “værter”, kollegaer samt gæster fra udlandet. Mit førstemøde med Bloddonorerne i Danmark var slut, men jeg håber ikke, at det bliverdet sidste. Det har givet stof til eftertanke og nye idéer at arbejde videre med iblodbanken. Til slut en stor tak til arrangørerne for det gode landsmøde.

Med venlig hilsenBioanalytiker Bente BergBlodbanken i Køge

Landsmøde ‘99

Uddrag fra en sang, der blev omdeltunder middagen. Melodi: I en kælder sort som kul.

Første gang jeg sku’ gi’ blod,var jeg bleg og bange,tænkte kun på sprit og jod,nål og gummislange.Men så sa’ jeg til mig selv:Gør det nu alligevel!Ta’r de, som de plejer,gi’r de nok en bajer!

Sygeplejersken var fiks,havde smut i øjet;pluds’lig lå jeg på en briksuden overtøjet.Mærked kun et lille prik,da jeg fik det sidste stik - hele angstneurosendrypped’ ned i posen!

December 1999 11

Donor N

yt

Uddrag af sundhedsministerCarsten Kochs tale:

Hjælp til andre lande- Kendskabet til den unikke danske blod-forsyningsordning skal bredes ud - ogsåuden for landets grænser. Det glædermig derfor meget, at jeg i dag kan ønskefrivillige bloddonorer fra Litauen, Estlandog Norge velkommen til Bloddonorerneslandsmøde. - Jeg ønsker jer et godt,hyggeligt og lærerigt ophold i Danmark.

Fotos: Per Hemmingsen, Axel Leversen, Erling Lundemann og Niels Mikkelsen

Donorservice i blodbankerneDonorhensigtsmæssige åbnings-

tider. Det skal være bekvemt for donor,og kun sekundært for personalet. Vel-uddannet personale. Modtagelsen skaludstråle venlighed og hygge, der skalvære rent miljø og mulighed for privatesamtaler. Nok parkeringspladser (isærved hospitaler) og evt. mulighed fortransport til og fra tapning. Kortereventetid. Større interesse for donorshelbred på dennes præmisser, f.eks.check af kolesteroltal.Bloddonorerne i år 2005

- og behovet for blodMålene var at nå op på et antal donorermellem 280.000 og 350.000, at donorernebliver tappet 1-11/2 gang om året, atbevare tappesteder og at organisereblodbankerne bedre. Et mål var, at den enkelte donor kunneblive tappet over hele landet, alt efterhvad der passede vedkommende.

Demokrati i landsorganisationenDer var udpræget enighed om, at lands-

mødet burde have besluttende myndighedpå i hvert fald to punkter: Valg af lands-formand og ændring af vedtægter.

Internationalt samarbejdeDanmark har en stor erfaring

med frivillig blodgivning, og man måuden for Danmark gerne trække pådenne viden.

Pluk fra debatten“Der er ikke nogen modsætning mellem et

“landsdækkende blodbanksystem” og “fortsatregional blodforsyning”. En centralisering afblodbankvæsenet kan faktisk betyde en styrk-else af de mindre korps.”

“Vi skal have omkring 25.-30.000 flere donorer.Hvor skal de skaffes henne?”

“Vi skal være heldige, hvis vi bliver tappethver andet år. Endda meget heldige. Så hvisder er nogen, der mangler blod, så vil vi megetgerne tappes noget mere nede hos os i Assens.”

“Tak for alle indlæg. Alt vil blive overvejet. Ogdet var jo et løfte, jeg afgav på spejderære, såved alle heromkring, hvad det betyder.”Børge Stjernholm, formand.

EU’s bedste blodforsyning

- EU-Kommissionen har givet udtryk for, at vi i Danmark har EU’sbedste blodforsyningsordning.

- Kommissionen forbereder i øjeblikket et forslag om kvalitet og sikker-hed ved blod, hvor der er tale om krav til den tekniske håndtering afblodet.

- Fra dansk side ønsker vi naturligvis, at reglerne omkring blodbygger på et meget højt beskyttelsesniveau, og i den forbindelseer det vigtigt at holde fast i, at bestemmelsen i artikel 152 ogsåindebærer, at de enkelte medlemslande kan fastsætte strengerekrav på området, end der følger af EU’s regler. Det følger også afbestemmelsen, at det fortsat er det enkelte land, der suverænt fast-sætter regler om donation af blod og anvendelsen af blod.

Arbejdsgruppernes meldinger:

December 199912

Don

or N

yt

En bakterie gjorde mig sygPå Birthe Rasmussens fødsels-dag blev hun pludselig så syg,at hun måtte indlægges om-gående. Lægerne fandt førstsent ud af, hvad der var galt,men én ting var sikkert: Udende portioner blod hun modtog,havde hun ikke overlevet.

- Det mest underlige var nok, at jeg følte migsom tilskuer til min egen sygdom. Denne ud-talelse kommer fra Birthe Rasmussen på 58år fra Viby J. Hun har indvilliget i at fortællesin historie om den dag i 1998, hvor hunpludselig blev indlagt svævende mellem livog død, men blev reddet af donorblod.

- Jeg glemmer aldrig dagen, søndag den 19.april, det var nemlig min fødselsdag. Jegopdagede om morgenen til min store for-bløffelse, at jeg havde blod i urinen, menønskede ikke at ødelægge min fødselsdag.

Det gik nok væk. Jeg havde tidligere haft en del problemer medmaven og fået behandling for det. Men senere på dagen fik jegdet værre, og min familie og jeg blev enige om, at vi helleremåtte kontakte lægevagten. En yderst sympatisk lægevagt ankomog skønnede, at min almen tilstand var så dårlig, at jeg skulleindlægges. Jeg var i løbet af dagen blevet meget gul i huden,hvilket også foruroligede ham.

- Jeg husker ikke meget, efter at jeg var blevet indlagt - det varligesom om, jeg var ved siden af mig selv. På Århus Amtssyge-hus fik jeg taget en del blodprøver, og i første omgang troedeman, at jeg havde leukæmi, blandt andet på grund af at minblodprocent var meget lav, fortsætter Birthe Rasmussen.

Ret hurtig forværredes Birthes tilstand, og hun blev overført tilintensivafdelingen. - Stadig uden at man vidste, hvad der var ivejen. Blodprocenten faldt hele tiden, og til sidst blev situationenså kritisk, at man fik rekvireret blod til en blodtransfusion. Heletre portioner fik jeg, og havde jeg ikke fået dem, sad jeg ikkeher i dag! Det var ret frustrerende ikke at vide, hvad jeg fejlede- specielt, når jeg var så syg, at jeg var nødt til at ligge på enintensivafdeling, kommenterer Birthe Rasmussen.

Bakterien Helicobacter- Efter ti dage blev jeg udskrevet, stadig uden at vide hvad jegfejlede på trods af ihærdige forsøg fra lægernes side. I marts1999, altså 11 måneder efter indlæggelse, fik jeg taget en blod-prøve hos min praktiserende læge, og her konstaterede man,at jeg havde haft en bakterie ved navn Helicobacter, og detformentlig havde været denne bakterie, der nær havde slåetmig ihjel. Det er underligt at tænke sig, at en lille bakterie kanlave så megen ravage, fortsætter Birthe Rasmussen.

- Jeg havde helt mistet fornemmelsen for tid og sted og varmeget diffus under indlæggelsen, men jeg husker dog, at mindatter tilbød lægerne at donere sit blod til mig her og nu. Detkunne selvfølgelig ikke lade sig gøre, men det var en pæntanke. I sådanne situationer tror jeg, at man vil gøre alt for sinfamilie, men det burde ikke kun være i de situationer. Det harhelt sikkert givet min familie stof til eftertanke.

- At give blod er en opgave, man bør påtage sig, når man nuengang selv ønsker at modtage blod. Jeg kan i al fald ikketakke nok for, at danske bloddonorer har reddet mit liv medderes blod, slutter Birthe Rasmussen. Af M

orten Haase

Helicobacter Helicobacter pylori er en bakterie, der kun findes hosmennesker og som lever i mavesækken. Bakterienstimulerer produktionen af mavesyre og kan forår-sage mavesår.

30% af alle danskere har denne bakterie i kroppen.Af danskere født før 2. verdenskrig har 60% bakterien.Den ligger i en form for “dvale” og skal stimulerestil at være virksom, for eksempel gennem stress oglignende.

I ulandene har 90% af befolkningen denne bakterie.Det eneste, man med sikkerhed ved om smittevejene,er, at det sker fra forældre til børn. I ulandene skerdet også gennem forurenet vand.

I Danmark er der 50.000 nye tilfælde af mavesår omåret. 80-90% af alle mavesår skyldes denne bakterie.

(Kilde: Leif Percival Andersen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet)

Fotos: Søren Holm

December 1999 13

Donor N

yt

I december vil der i de amerikanske medierdukke historier op om, at blodbankerne erved at løbe tør for blod, og de vil appelleretil befolkningen om at melde sig og gi’ blod- straks! Hvordan kan det være? Og hvorforsker den slags ikke i Danmark?

Appellerne, der udsendes fra central instans, dukker op togange om året, så præcist at man næsten kan sætte sinkalender efter dem: Første gang er i løbet af sommeren, mellemslutningen af maj og tidlig september, og anden gang er nu,mellem november og januar.

Medierne går troligt med, men hvor længe? Det er som historienom Peter og Ulven. Hvis Det Amerikanske Røde Kors, der stårfor de fleste tapninger i USA, råber “Ulven kommer” to gangehvert år, hvor seriøst vil amerikanerne så tage nødråbene?

Det er Joyce Williams, der er ‘special assistant to the Presidentof American Red Cross’, som beslutter, hvornår pressen skalkontaktes med en offentlig appel. Naturligvis kan der forekommesituationer, hvor man har brug for så meget blod, at man måudsende en såkaldt “emergency appeal”. I USA har de foreksempel flere situationer end i Danmark, som de ikke kangardere sig imod. Som eksempler nævner Joyce Williams vejr-katastrofer, ulykker og terrorisme. Men at de i USA er nødt tilat lave disse “appeals” regelmæssigt, er et udtryk for, at dehar en meget “ujævn” blodforsyning.

Det er forbundet med mange ulemper, når der er store udsvingi tappefrekvensen. Virker det ikke useriøst, at det kan kommebag på dem hver gang? Er det i det hele taget en nødsituation,når man ved det i forvejen?

Når en appel lykkedes for godt, så får blodbankerne FOR megetblod, hvilket gør, at noget i sidste ende må kasseres. Der kanopstå køer og lange ventetider - og heraf følgende dårligservice - når mange donorer pludselig strømmer til.

- Appeller er ikke uundgåelige, fortæller Joyce Williams. Der ernogle regioner af Amerikansk Røde Kors, der aldrig udsenderoffentlige appeller. Disse regioner har en god planlægning, derresulterer i tilstrækkelig blodforsyning, på trods af årstider ogkatastrofer. De regioner skulle være modeller for os alle sammen.De har tid tilovers til at bruge på bedre oplevelser for donorerne.De beviser, at cirklen kan brydes.

Få katastrofer i DanmarkOverlæge Henning Sørensen, der er chef for H:S Blodbank(Hovedstadens Sygehusfællesskab), understreger, at der er storeforskelle mellem den danske og den amerikanske organisationog forsyningssituation.

- Vi har før kendt til de samme svingninger som i USA. I det Stor-københavnske område har vi tidligere haft svære problemer,både sommer og vinter, fortæller dr. med. Henning Sørensen. Derhar været holdt katastrofemøder mellem de Storkøbenhavnskeblodbanker, og jeg har da også stillet mig frem i tv og visttomme hylder frem.- Men efter blodbankerne i Storkøbenhavn er blevet lagt sammeni samarbejdet H:S, går det meget bedre. Vi kan bedre “jonglere”med beholdningen og guide blodet derhen, hvor der er brug fordet. Før samlingen var det meget sværere at organisere. EfterH:S Blodbanken blev startet, har vi faktisk ikke haft forsynings-problemer.

Traditionelt set er Danmark forskånet for katastrofer i detsamme omfang som USA. Men - hvad nu hvis...?- Det ville formentlig forløbe uden problemer, for grundlæggendeer den danske forsyning mere stabil. Dels fordi USA er langtmere plaget af naturkatastrofer etc., og dels fordi amerikanerne,målt på hvor meget blod der bliver tappet pr. indbygger, kun harca. halvt så meget blod at gøre godt med, svarer HenningSørensen.

Af Thomas Oldrup

Når ulven kommer to gange om året

Vejrkatastrofer, ulykker og terrorisme er en af årsagerne til, at den amerikanskeblodforsyning er mere ujævn end den danske, og at de derfor får brug for at råbe“Ulven Kommer” oftere. Dette dramatiske foto er af en amerikansk tornado fra 1989.Foto: FOCI

LAN

DET

RU

ND

T

Arvefejde!

FREDERIKSBERG: Blodbankerne indenfor Hovedstadens Sygehus-fællesskab (H:S) fortsætter deres strukturændring, der blandtandet betyder overflytning af en række laboratoriefunktionerfra lokalblodbankerne til H:S Blodbank på Rigshospitalet.Senest for blodbanken på Frederiksberg Hospital, hvor detblandt andet betød, at lokalebehovet blev reduceret og enflytning blev overvejet.

Blodbanken fandt en selvstændig og meget velbeliggendepavillionbygning, som havde en passende størrelse til denfremtidige donortapning og donoradministration. Men bygningenvar, hvad ejendomsmæglerne kalder et “håndværkertilbud”!

Heldigvis var hospitalets interesse i blodbankens hidtidigelokaler så stor, at en renovering blev besluttet og gennemført iekspresfart - endda midt i sommerperioden.

Den 16. august blev den nye blodbank taget i brug, og den 15.september var der officiel indvielse.

I øvrigt havde en rundspørge vist, at Frederiksberg-donorernehavde et stort ønske om aftenåbning, så flytningen til de nyelokaler har betydet to aftenåbninger pr. uge i stedet for denhidtidige ene.

Der er åbent for donortapning på Frederiksberg Hospital,Hovedvejen 29, hver mandag og tirsdag kl. 11.00 til 18.30.

Af Per Hemmingsen

Nye forhold på Frederiksberg

Foto: Arild Eising

KØBENHAVN: Den 18. august rejste 52 læger,bioanalytikere og sekretærer fra blodbankerne iHovedstadens Sygehusvæsen (H:S) hinsidan forat forsvare den danske ære. Duellen foregik på... dragebåde! Men den store danske delegationmåtte desværre rejse hjem fra Malmø-festivalenmed bøjet hoved og se sig slået. - Temmeligstort, faktisk, indrømmer Lis Paulsen, ledende bioanalytiker. Men bagefter sprøjtede vi vand pådem!

- Det var en vældig god og fantastisk sjov tur,fortæller hun. Der var opstillet store telte, hvorvi om aftenen spiste græsk buffet og hørtegræsk musik sammen med svenskerne.

Det er aftalt, at der næste år skal afholdes enlignende dyst, men det er endnu ikke fastlagt,om Danmark denne gang skal have hjemme-banefordelen.

Fotos: BiS

Overføres politisk ideologimed blodet? GRINDSTED: I forbindelse med donorkorpset i Grindsteds60 års jubilæum i september afholdtes en reception i for-hallen på Grindsted Sygehus. Her kom den tidligere formand,overlæge Ellebæk Petersen i tanke om følgende anekdote,som blev refereret i Vejle Amts Folkeblad: - Engang omkring 1940 blev den daværende lokalredaktørfra Vejle Amts Folkeblad i Grindsted, C.C. Christensen, dervar kendt for virkelig at være en Venstremand, tilkaldt forat få tappet noget blod. C.C. Christensen sagde: “Jeghåber, at det er en Venstremand, der får mit blod.” Tildet svarede overlæge Lange, der selv foretog tapningen:“Jeg ved ikke, om det er en Venstremand, men nu bliverhan det!”

December 199914

Don

or N

yt

Succes på Danmarks Smukkeste FestivalSKANDERBORG: Bloddonorerne i Århus blev ikke skuffet, da de for første gang vendte hjem fra Danmarks Smukkeste Festival og gjorde regnskabet op.800 navne blev det til. På festivalgængere, der enten gerne ville melde sig som donorer med det samme, eller som gerne ville have ekstra information først. - Det var en meget stor oplevelse at mærke, at de fleste mennesker på festivalen var positive overfor os. Mange er måske lidt afventende og bange for at blivestukket, men når de får et lille venligt skub bagi, så er de parate til at hjælpe, fortalte Jan Jørgensen, overlæge i Skejbys Blodbank, til Århus Stiftstidende.Han er overbevist om, at korpset også er med næste år.

Bloddonorernei Danmark

Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor.

Bjerregårdsvej 8+++ 6046 +++2500 Valby

✂

Hvis I får to kopier af Donor Nyt i husstanden

Vi er glade for, at der i mangehjem er mere end én bloddonor.Men vi er også opmærksommepå, at man derfor får tilsendtmere end ét eksemplar af Donor Nyt. Vi gør vores bedstefor at sortere disse "dobbelte"fra i vores store database, menfår givetvis ikke alle med. Såmodtager man mere end ét eksemplar, vil vi foreslå, at mangiver de overskydende videre tilvenner, familie, bekendte ellerkollegaer, som eventuelt kunnevære interesserede i at meldesig som bloddonor. Kuponen påbagsiden kan bruges til tilmelding.

Messe i Forum

Minde fra ølstrejkenGRENÅ: - Jeg har det nu sådan, at når jeg bliver tappet, så er detallerbedst med en kold øl og en chokoladeskildpadde. Da jeg var 16,var der ølstrejke. Da sagde man, at det eneste sted man kunne få enrigtig menneskeøl - ja, det var i blodbanken, hvis man altså var donor. Så var jeg jo nødt til at melde mig, men da jeg ikke var fyldt 18, kunnejeg ikke blive donor endnu, og jeg fik derfor ingen øl.

Et par år gik og jeg havde fuldstændig glemt, at jeg havde meldt migsom donor, da der kom besked fra blodbanken. Men nu kunne jeg joikke rigtig løbe fra det, så derfor nyder jeg hver gang min øl.

Af Alice Majken Jensen, Grenå

KØBENHAVN: I dagene 1.-3. oktober var Bloddonorerne iStorkøbenhavn og H:S Blodbank fælles om en informations-stand på Sundhedsmessen i Forum. Som det ses af billedet,var de besøgendes interesse meget stor.

Foto: BiS

Donorhistorier søgesHar du en historie fra blodbanken om at være donor, så hører vi gerne fradig. Send historien til os - på adressen Donor Nyt, Bjerregårdsvej 8,2500 Valby (mærk kuverten “Donoranekdote”) eller på e-mail:donor-nyt@bloddonor.dk - så honorerer vi de bedste historier med en polo-shirt og offentliggør dem her på disse sider i Donor Nyt.

Foto: Jan Jørgensen

Donornyt

Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkBjerregårdsvej 82500 ValbyTlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010E-mail: donor-nyt@bloddonor.dkwww.bloddonor.dk

Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

Redaktion:Svend BerthelsenSigne BorupKristian BrobergHanne BøjlénMorten HaaseBrith Lund JørgensenThomas OldrupPer Hemmingsen RamsingMalou Rode

Lægefaglige konsulenter:Jan JørgensenEllen Taaning

Grafik og tryk: DataGraf Auning ASForsidefoto: Ole Laasby/FOCITrykt på svanemærket papir

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blader tilladt med kildeangivelse.

Oplag: 250.000ISSN nr.: 0902-2643Næste udgivelse: Marts 2000

DONORTILMELDING

GIV

BLO

D

Stilling/Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr.

Arbejdssted Telefonnr./lokalnr.

Har du tidligere givet blod ? Ja Nej Hvor

Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

Postbesørget blad nr. 50551(9020 ABC)

✂

FIND

FEJL5

“ Ta’ det helt roligt, Jensen. Det gør næsten ikke ondt.

Og beholderen skal jo kun fyldes halvt op!”

Donor Nyt nr. 5730. årgang december 1999

(stednavn)

Illus

trat

ion:

Zden

ko S

antin

i,19

99