nr. 59 juni 2000do or

O R I E N T E R I N G T I L B L O D D O N O R E R N E

nytn

Sommerens festivalerLæs side 12

Donorer og medicinLæs side 8-9

Claus Meyers jernholdige sommeropskrifterLæs side 4-5

do ornytn

gjorde det muligt at adskille fuldblod i detskomponenter: røde blodlegemer, plasmaog blodplader. Der blev på den måde skabtmulighed for, at tappet blod kunne gives tiltre forskellige patienter og ikke kun til énpatient som fuldblod. For patienterne vardette en fordel, fordi de nu kun modtogden komponent, de manglede, og ikke andet,hvilket gav langt færre komplikationer i for-bindelse med transfusion.

Udviklingen af blodkomponenter ændredeogså behovet for, at transfusionen skulleforegå typespecifikt: Donor og patientskulle ikke nødvendigvis have samme blod-type længere. Dette skyldes AB0-blodtype-systemets natur. Der er en nøje sammen-hæng mellem en persons AB0-type, somudtrykkes i de røde blodlegemer og fore-komsten af antistoffer i plasma. Eksempel-vis kan fuldblod med blodtypen A ikkegives til patienter med blodtypen B på grund af antistoffeti patientens plasma. Lignende regler gælder for de øvrigeblodtyper.

Blodtype og antistof skilles adVed fremstilling af blodkomponenter fjernes plasma fra de rødeblodlegemer, dvs. at blodtype og antistof skilles ad. Røde blod-legemer uden tilhørende antistof kan transfunderes mere frit.

Dette er vist i figur 1. Som det ses, kan røde blodlegemer af blodtype 0 gives til alle andre typer, mens blodlegemer medblodtype AB stadig kun kan gives til patienter med blodtype AB.

Blodbankerne ønsker store lagre af blodportioner med typerne0 og A og tapper flest donorer med disse typer, selvom donorermed typerne B og AB ikke kan undværes (se faktaboks).

Lige så vigtigt at stå til rådighedDen samfundsmæssige indsats, man som bloddonor yder, børikke længere kun måles ved antallet af tapninger. Alle børforstå, at det er lige så vigtigt at stå til rådighed, som det erat blive tappet. Bloddonorerne i Danmark må derfor udvikle etnyt system til anerkendelse af bloddonation, der er baseret pådenne rådighed.

En folkesagIngen ved sin forstands fulde brug kan vel finde på at købe envæddeløbshest og derefter blot lade den stå i stalden og hyggesig - men faktisk er det i nogen grad det, jeg her vil skrive om.Bloddonorerne i Danmark (BiD) vil selvfølgelig til enhver tidgerne have en ny 30-årig donor i Tønder, Assens eller Ribe (forat tage nogle - ikke helt tilfældigt valgte - byer med egne donor-korps); men vi må nu erkende, at vi ikke kan stille denne nyedonor i udsigt, at en mangeårig donorkarriere vil kunne kronesmed en Pelikan for 100 tapninger, måske end ikke med et guld-mærke for 50 tapninger.

Anderledes stiller sagen sig for den donor, der melder sig i f.eks.Storkøbenhavn eller Odense - især hvis donor har en af de“populære” blodtyper.

Gebyr er historisk velbegrundetProblemstillingen indeholder også økonomi i form af det gebyr,sygehusejerne (amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab)betaler korpsene til brug for agitation, donorpleje og administra-tion. Til dato har gebyret entydigt været knyttet til en blodportion,leveret i og til blodbanken. Dette afregningsprincip er historiskvelbegrundet - men princippet skaber nu problemer for mangemindre korps. De pågældende korps konstaterer, at deresdonorer tappes mindre og mindre med stærkt faldende gebyr-indtægter til følge. Hvis der intet gøres, vil mange korps ganskeenkelt forsvinde på grund af pengemangel eller gå ned på etuacceptabelt lavt donorpleje-niveau.

Belønning for at stå til rådighedTom Kristensens artikel på disse sider rammer et centralt problemi den moderniserings- og tilpasningsproces, der konstant måfinde sted - også i BiD og i de enkelte donorkorps. Ingen kan vistvære uenig med Tom Kristensen i, at der alene skal tappes efterpatienternes behov. Dette har også været “god latin” indtil nu -og sådan skal det fortsat være.

Tilsyneladende er der enighed imellem læger, politikere og BiDom to ting: Nemlig at der ikke må nedlægges flere tappesteder ogat vi ikke kan undvære donorerne i f.eks. de ovennævnte mindrebyer. Hvis jeg har ret i denne antagelse, skal vi finde den rigtigemetode til at motivere de donorer, der allerede står eller vilkomme til at stå “i stalden” i længere tid. Vi skal også overbevisesygehusejerne om, at der må betales et passende gebyr for“beredskabet”, så vi i videst muligt omfang sikrer, at truedekorps overlever. Donorkorpset er en ægte folkesag - og ikke kunet anliggende for folk, der bor tæt på et behandlingssygehus.

LED

EREN

Børge StjernholmLandsformand Bloddonorerne i Danmark

Juni 20002

Don

or N

yt

Juni 2000 3

Donor N

yt

DEBAT: Bloddonorerne i Danmark børudvikle nye holdninger og måder til aner-kendelse af donorvirksomhed: Donorer tilrådighed er lige så vigtige som tapning afdonorer.

Bloddonorer er uundværlige, og deres indsats over forsamfundet og deres medmennesker er enestående. Dendanske måde at organisere bloddonorer i lokale korps erstadig en model for bloddonorer i andre lande, men kraveneog holdningerne til tappehyppighed er ikke hensigtsmæssige,som de ser ud i dag. Derfor bør de ændres.

Forældet krav om lige hyppighed i tapningI Danmark bør blod tappes afhængigt af patienternes behov,ikke af nogen som helst anden grund. Dette er helt i overens-stemmelse med Bloddonorerne i Danmarks formålsparagraf.Desværre anerkendes, begaves og beværtes ofte kundonorer, der tappes. Der opstår let et ønske og måske enkonkurrence blandt donorerne om at blive tappet hyppigtsamt et krav fra de lokale korps om mange tapninger og ligemange tapninger til alle donorer.

Som overlæge ved Blodbanken i Odense, som bestyrelses-medlem i lokale fynske donorkorps og som tidligere medlemaf Bloddonorernes landskomite har jeg i flere sammen-hænge oplevet, at donorerne stiller krav om, at alle tappeslige hyppigt. Dette krav er forældet og forkert. Det bør af-løses af et ønske om at stå til rådighed for donorkorpset ogblodbanken og om at blive tappet, når patienterne har behovfor blodtransfusion.

Akut tapning - kun en start De danske donorkorps er opbygget fra 1930erne og frem.Den gang var blodtransfusion en farlig og akut behandling,som krævede, at donor og patient var til stede på sygehusetsamtidig. Senere udviklede blodbankerne lagerteknikker, sådonorerne kunne tappes mindre akut. Man lagrede stadigkun fuldblod, og blodet måtte derfor transfunderes type-specifikt, hvilket vil sige, at donor og modtager skulle havesamme blodtyper i AB0- og Rhesus systemerne. Derforafspejlede blodbankernes lagre, tappe- og transfusions-mønstre befolkningens blodtypefordeling, og bloddonorernekunne forvente at blive tappet lige hyppigt.

Da der samtidigt var behov for at opbygge korpsene og atmotivere og fastholde donorerne, valgte man naturligt nokat udmærke de donorer, der blev tappet mest, ligesom syge-husejerne betalte korpsene gebyrer afhængigt af antallet aftapninger. Sådan er det stadig, selvom meget ellers harændret sig.

Nye principper i transfusionsbehandlingenI løbet af 1970erne og 80erne udviklede blodbankerne nyeprincipper i transfusionsbehandlingen, den såkaldte blod-komponentterapi. Der blev udviklet tappepose-systemer, der

Illustration: Annette Carlsen

Nye tider – nye holdninger

0

A B

AB

Figur 1

Indlæg af Tom Kristensen

Langt de fleste patienter kan transfunderes meddonorblod af enten type 0 eller A, mens langtfærre kan modtage blod med typerne B eller AB.

100% kan modtage blodtype 045% kan modtage blodtype A20% kan modtage blodtype B7% kan modtage blodtype AB

Juni 20004

Don

or N

yt

Claus Meyers opskrifter er gode på mereend én måde. De er nemlig også fulde afjern, hvilket er godt, efter man har givetblod. Næste gang du kommer hjem fra blod-banken, så brug en af Meyers opskrifter ellereksperimenter med nogle af de andreingredienser, der indeholder jern.

Ved en tapning mister man ca. 250 mg jern. Det er ikke nogetproblem, hvis man er sund og rask og spiser og drikker ordent-ligt før og efter tapningen. Nogle steder får man et par jern-tabletter med hjem, hvis det, der hedder hæmoglobinværdien,ligger lavt. Hæmoglobinværdien er et udtryk for antallet afrøde blodlegemer i blodet. Symptomerne på lav hæmoglobin-værdi kan være træthed, hovedpine, svimmelhed, bleghed ogåndenød.

Hvis blodbanken tilbyder dig jerntabletter, så tag imod dem.Men der er sjovere måder at afhjælpe jernmanglen på, og det ergennem maden. C-vitaminrige produkter fremmer optagelsen afjern fra kosten. Det gælder f.eks. peberfrugter, citrusfrugter,kiwi og grøntsager. Det anbefales at spise lidt af disse mad-varer til alle måltider. Til gengæld hæmmer det jernoptagelsen,hvis man drikker kaffe eller the til hovedmåltiderne.

Kikærtesalat med chili, feta og hvidløg

4 personer forret eller 8 personer buffet

150 g tørrede kikærter ca. 1/4 tsk tvekulsurt natron1/4 dl olivenolie, extra jomfru1-2 røde chili, rensede og fintskårne6 fed hvidløg, grofthakkede1-2 rødløg, fintskårne1/4 - 1/2 dl æbleeddike1 tsk sukkerrigeligt hakket korianderrigeligt bredbladet persille90 g fetaost, i grove stykker5-6 forårsløg, fintskåret1/2 bdt frisk myntesalt, peber

KikærterneKom de tørrede kikærter i en stor skål og hæld rigeligt med koldtvand over dem. Lad kikærterne stå i blød natten over.

Hæld vandet fra og skyl kikærterne godt. Kom dem i en stor gryde oghæld koldt vand i til det dækker ca. 5 cm. Bring gryden i kog og tilsætstraks ca. 1/4 tsk. tvekulsurt natron. (Natron bevirker at kogetidenafkortes og konsistensen forbedres.) Skru ned for varmen og lad kik-ærterne småkoge 30-45 minutter til de er møre. Sørg for at skummeoverfladen undervejs og sørg for, at der hele tiden er vand nok forkikærterne at koge i. Tilsæt salt i slutningen af kogningen og skumdet sidste af. Når kikærterne er kogt møre, skal de være faste, ensmule grynede men ikke sprøde.

SalatenVarm olivenolie op på en pande, tilsæt chili, hvidløg, rødløg og lad detsvitse ved god varme i 5 minutter. Rør hele tiden i blandingen. Tilsæteddike og lad det koge i endnu to minutter, eller indtil eddiken er for-dampet. Fjern panden fra varmen.

Kom de endnu varme kikærter og løgblandingen i en stor skål. Blandde resterende ingredienser minus fetaost i, og bland det hele godt.Lad salaten stå og hvile i 15 minutter. Vend salaten endnu en gang ogsmag til med salt og peber. Hæld salaten ud på et fad og fordel gerneukurante fetaostestykker udover.

Stegt kalvelever med rødbedesautémed rødløg og anis4 personer hovedret

4 skiver kalvelever a 150 gr4 ikke for store rødbeder4 rødløg6 spsk MEYERS kirsebæreddike eller almindelig rødvinseddike30 g smør2-3 tsk honning2 stjerneanis1 spsk friskhøvlet peberrod1 lille bdt. purløghvedemelsalt, peber

RødbedesautéHak purløg og knus stjerneanisen på spækbrættet eller i en mor-ter. Forbag rødbederne ved 200 grader i ovnen indtil skindet løsnersig og pil dem. Skær dem i ottendedele. Pil løgene, skær også demi ottendedele. Sautér løgene møre, sammen med stjerneanis, ihalvdelen af smørret. Kom rødbeder, honning og rødvinseddikenved. Krydr med salt og peber. Læg låg på, varm igennem, fjernlåget og lad lagen koge tæt, så den glacerer grøntsagerne.

Stegt kalveleverVend leverskiverne i hvedemel og krydr med salt og peber. Steg demgyldne 3-4 minutter på hver side i resten af smørret. Hæld evt. over-skydende stegefedt fra panden, kog den af med lidt ekstra rødvins-eddike. Tilsæt vand og evt. honning, smag til med salt og peber ogfordel så saft og lever på de fire tallerkner. Vend purløg og peber-rod i rødbede-løg-blandingen og server den til.

NB! Ande- eller f.eks. kyllingelever kan erstatte kalvelever. Over-skydende rødbedesauté kan nydes med basmatiris eller kartoffelmos på andendagen.

www.meyersmad.dk

Fotos: Ditte IsagerM

adstyling: Rasmus Rønne

Disse madvarer indeholder jern ogkan anbefales, hvis din hæmoglobin-værdi er lav:

• Kød• Fisk • Blodpølse og indmad, f.eks. lever og torskerogn• Æg• Brød og kornprodukter• Grøntsager, f.eks. broccoli og grønkål• Tørret frugt, f.eks. rosiner, abrikos og figen• Frisk frugt, f.eks. appelsin, grape og kiwi

Jern er godt!

Af Lotte Bloch Christensen

Claus Meyers jernholdige sommeropskrifter

Juni 2000 7

Donor N

yt

Ved hver tapning udfylder donor et helbreds-skema, som følger danske og internationaleregler for udvælgelse af bloddonorer. I årenesløb er antallet af spørgsmål til donorernesteget markant. Senest er et nyt og voldsomtudvidet skema taget i brug ved årsskiftet.

Hvor udbredt er problemet med ufuldstændige besvarelser?Mange nye, og en del af vore rutinerede donorer, stejler ved synetaf den lange række spørgsmål i helbredsskemaet, og personaletpå tappestederne finder alt for mange mangelfuldt udfyldteskemaer. Det giver anledning til ekstra spørgsmål til donor, indentapning kan foretages. På H:S Blodbanks tappesteder oplever vieksempelvis, at gennemsnitligt ikke færre end 29 ud af 100besvarede skemaer er ufuldstændige, hvilket leder til unødvendigtdobbeltarbejde i blodbanken.

Hvem bestemmer, hvad der skal spørges om?I Danmark udgiver Dansk Selskab for Klinisk Immunologi deTransfusionsmedicinske Standarder, i daglig tale TMS. TMS er etsamlet regelsæt for blodbanksvirksomhed, herunder donortap-ninger. Et panel af transfusionsmedicinske eksperter (special-læger) udarbejder i samarbejde med bloddonorernes organisation(BiD) detaljerne i spørgeskemaet. Alle blodbanker i Danmark skalfølge TMS for at kunne godkendes af Lægemiddelstyrelsen ogSundhedsstyrelsen.

Nogle af spørgsmålene stilles for at sikre donor mod at give blod,hvis han/hun ikke kan tåle det, mens de fleste stilles for at sikremodtageren/patienten mod at få blod fra personer, som måskekan overføre smitte - og her lægges mest vægt på risiko for over-førsel af virus, som kan forårsage leverbetændelse eller AIDS(HIV). Mange rejser i dag på ferie og kommer tæt på befolkninger,som har hyppig forekomst af disse virustyper og af malaria-parasitter. Det er derfor blevet meget vanskeligt at sikre, at blodet

fra donorer er smittefrit - selvom blodbankerne har tests for denævnte virustyper. Alle testsystemer har en høj følsomhed, menmangler evnen til påvise helt frisk smitte hos en donor.

Det er derfor helt nødvendigt, at alle spørgsmål besvares om-hyggeligt - også selvom man er “gammel” donor med mangetapninger bag sig. Donor skal huske på, at den, som er donor idag, med stor sandsynlighed selv kan komme i en situation, hvorder er brug for sikker transfusion. Og den dag er donor heltafhængig af, at andre donorer svarer oprigtigt og fuldstændigtpå blodbankens mange spørgsmål.

Hvorfor udelukkes man som donor på grund afhomoseksuel adfærd, som ligger år tilbage?Baggrunden er bl.a., at samleje mand til mand, kan medførelæsioner af slimhinde og dermed stor risiko for smitteoverførselmed blod og vævsvæske. På modtagerens vegne må blodbankenderfor være særligt forsigtig overfor denne smitterisiko.

Hvorfor gentages alle spørgsmål før hver tapning?Tænk hvis vi fjernede skiltene med hastighedsbegrænsning - hvadville der ske? Vi ville køre for hurtigt og udsætte andre for unødigfare. Det samme gælder seksuel adfærd. Hvis man ikke, hvergang man giver blod, mindes om, at der er en konstant fare ved“usikker” adfærd, skrider grænsen ganske stille hos nogle. Manglemmer, at man som donor har påtaget sig et moralsk ansvar,når man stiller sit blod til rådighed for andre. Så bliv ikkefornærmede over “nærgående” spørgsmål - det gælder dinemedborgeres og en dag måske også din egen sikkerhed.

Foto: Ditte Isager

Hvorfor alle disse spørgsmål?

Juni 20006

Don

or N

yt

Overlæge Stener Bernvil fra Rigshospitalet besvarer idenne artikel nogle af de spørgsmål, der er dukket op,efter at der fra årsskiftet er kommet nye - og megetudvidede - spørgeskemaer, som donorerne skal besvarefør tapning.

KAFFESNAK

Blodbanken imidten af Danmark

Samsø har meget mere end gode strissere ogditto kartofler. Øen i midten af Danmark erufattelig smuk, især om sommeren. Donor Nythar lavet et interview med Danmarks måskemest isolerede blodbank.

Blodbanken på Samsø er placeret højt og flot i de majestætiskegule bygninger, der udgør sygehuset i Tranebjerg, Samsøs “hoved-stad”. Sygehuset er over 80 år gammelt, men smukt og velholdt.

I kælderen ligger blodbanken, hvor bioanalytikerne Ellen Bisgaardog Else Lysgaard arbejder. Men hvad adskiller livet i denne, velnok Danmarks mest isolerede blodbank, fra det, der leves andresteder?

- Man kender alle donorerne, og det er hyggeligt på den måde.Dem, man tapper, er måske nogen, man har været til fest medaftenen før. Det er også yderst sjældent, at folk bliver dårlige her,og det tror vi faktisk har noget med miljøet at gøre. For donorerneer det noget “kendt” at komme her, og så har vi ikke så travlt. Også knævrer vi jo løs! smiler Ellen Bisgaard, der har arbejdet iblodbanken i over 30 år og boet på Samsø endnu længere.

Tohundrede donorerDen hjælpsomme Kaia fra turistkontoret fortæller, mens vi kører frafærgen til sygehuset i en stor grå Peugeot, at aldersfordelingen påøen er helt skæv. Hele gruppen mellem 17 og 60 er underrepræ-senteret på øen. Eftersom det er præcis fra denne aldersgruppe,man trækker bloddonorerne, kan man forestille sig, at det måvære svært at skaffe de fornødne donorer.

Men det er det faktisk ikke, fortæller de to bioanalytikere, selvomde indrømmer, at gennemsnitsalderen ligger i 40’erne, og at detskorter på de helt unge donorer. Der er ca. 200 donorer tilknyttetblodbanken, og de bliver tappet ca. en gang om året. Antallet pas-ser faktisk fint til kapaciteten, og det samme antal har man holdt,så længe, de begge kan huske. Siden juni sidste år har det ikkeværet de to bioanalytikere, der stod for tapningerne, men i stedetnarkosesygeplejersker.

I den lille blodbank kan de ikke selv fraktionere blodet, så hver14. dag bliver det sendt med færgen til Århus og Skejby Sygehus.Før, hvor blodet blev på Samsø, var opbakningen en anelse større.Folk vidste, at deres blod gik til en samsing, og det gjorde blod-givningen mere personlig. - Men det var nu kun et par stykker, derytrede det om at hjælpe “ens egne,” understreger Else Lysgaard.

Festklædt donorOp til midt i 90’erne, hvor mængden af undersøgelser, som blodetskulle igennem, steg, kunne der opstå akutte tilfælde, hvor blod-banken måtte ringe rundt til donorerne og bede dem komme. ElseLysgaard mindes, hvordan de engang måtte ringe midt i en sølv-bryllupsfest og tilkalde nogle donorer. De mødte dog gladeligt op,i godt humør og pænt tøj, og tog bagefter tilbage til festen.

- Jeg kan også huske engang i 70’erne, hvor vi stod med en fødsel,der krævede blodtransfusioner, fortæller Ellen Bisgaard. Det varmidt om natten, da jeg måtte gennem kartoteket og finde denrigtige blodtype, O negativ. Men da jeg ringede op, kom jeg til atringe forkert, til et Nordby-nummer. Jeg kom til at vække vogn-manden i Nordby midt om natten! Jeg undskyldte mange gange ogfortalte, hvorfor jeg havde ringet op. Han sagde, at han straksville springe i tøjet og køre af sted for at hente den pågældendedonor. Det synes jeg var rigtig fint af ham, slutter Ellen Bisgaard.

Fotos: Samsø Turistbureau og Aage Snedker

Besvaret af overlæge Stener Bernvil, H:S Blodbank

Af Thomas Oldrup

“Man kender alle donorerne, og det er hyggeligt påden måde. Dem, man tapper, er måske nogen, manhar været til fest med aftenen før.”

TMS kan ses på www.dski.suite.dk

Donor Nyt taler med Ellen Bisgaard, der hararbejdet i blodbanken på Samsø Sygehus iover 30 år og boet på Samsø endnu længere.

DO

NO

R IN

FO

Juni 20008 Juni 2000 9

Don

or N

yt D

onor Nyt

Hvad en bloddonor bør vide om medicin

Beskyttelse af donor...Donorer, som får medicin, må i en del tilfælde udelukkes pågrund af den lidelse, som har givet anledning til, at de fårmedicin. For nogen kan det for eksempel være et fysisk problemat miste en halv liter blod. Det kan være tilfældet, hvis du lideraf kroniske sygdomme som sukkersyge, hjertekredsløbssyg-domme og kronisk bronkitis.

Blodbanken vil i disse tilfælde takke nej til at bruge dig somdonor. Men det er altså for at beskytte DIG, og ikke kun fordiman frygter, at eventuelle medicinrester i blodet vil skademodtageren.

...og af modtagerBehandles en sygdom med medicin, kan der være medicinresteri blodet, og de kan eventuelt skade den, der modtager blodet.Nogle eksempler på disse midler er penicillin, hormoner ogalmindelige hovedpinetabletter, der kan købes i håndkøb. F.eks.kan penicillinrester i blodet være farlige, hvis den, der mod-tager blodet, er penicillinallergiker.

Er donor misbruger af medicin eller narkotika, kan rester afdisse stoffer også skade modtageren.

Ideelt set burde alt blod være fuldstændig frit for medicinrester.Men i praksis er der flere almindelige lægemidler, der er udenvæsentlig betydning for en bloddonation, og som derforaccepteres.

Medicin, man IKKE må have taget førtapning:

Acetylsalicylsyre og andre smertestillendemidlerDu må ikke have taget stoffet acetylsalicylsyre, som f.eks. er ilægemidlerne Kodimagnyl, Albyl, Treo og Idotyl, i 7 døgn før entapning. Det samme gælder for de såkaldte Ibuprofen-præparater- herunder hører bl.a. Brufen, Nurofen og Ibumetin, samt for enlang række andre almindeligt brugte midler mod led- og muskel-smerter.

Disse almindelige smertedæmpende midler påvirker blodpladernesevne til at klumpe sammen og dermed blodets evne til at størkne.Selv små mængder acetylsalicylsyre - f.eks. magnyl, der tages forat forebygge blodpropper - påvirker blodpladerne, så de ikke kanbruges.

Nogle gange vil man alligevel tappe en donor, der har tagetacetylsalicylsyre. Så bruger man ikke blodpladerne, men heleresten af portionen.

AntibiotikaPenicillin og lignende stoffer må ikke findes i donorblod på grund afrisikoen for reaktion, hvis modtageren er overfølsom. Man må ikketappes i 4 til 6 uger efter sidste dosis (afhængig af præparatet).

Blodtryksnedsættende medicinMan må ikke tappes, hvis man behandles med blodtryksned-sættende medicin, heller ikke selvom blodtrykket er normalt.

HormonerNogle hormoner, f.eks. væksthormon, giver permanent ude-lukkelse. Andre hormoner giver kortere eller slet ingen karantæne. Spørg altid i blodbanken.

PsykofarmakaLægemidler, som påvirker en persons adfærd eller psyke, skalvære helt ude af kroppen før blodgivning. Stofferne kan giveuønskede reaktioner hos modtageren, ikke mindst hvis han ellerhun selv får medicin i forvejen.

VaccinationerAlmindelige vaccinationer giver karantæne i enten to dage ellerfire uger - og så skal man selvfølgelig være uden gener eftervaccinationen. Hvis du er blevet vaccineret for nyligt, så spørg iblodbanken, hvilken af de to grupper din vaccine tilhører.

Medicin, man GODT må have taget førtapning:

ParacetamolHvis man er bloddonor, og har brug for et smertestillende middel,kan man f.eks. bruge Panodil, Pamol eller Pinex. I normale doserer disse stoffer ikke skadelige for modtageren.

AndetNormal indtagelse af p-piller, afføringspræparater og de flestemidler mod for meget mavesyre skader heller ikke modtageren.

Men SELVFØLGELIG må man kun give blod, såfremt man i øvrigt errask.

Fotos: Ditte Isager

Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, atblodbanken kender de lægemidler, du tager.Både af hensyn til dig selv og til modtagerenaf blodet. I denne artikel finder du to lister:En liste over medicin, du gerne må havetaget før en tapning, og en liste over medicin,som giver afvisning fra tapning. Der findesen udførlig liste i blodbankerne, hvor du børspørge, hvis du er i tvivl.

Over halvdelen af de nye donorer er mellem 18og 28 år gamle. Bloddonorernes landskontor harregistreret over 3.000 donortilmeldinger, somviser, at der er stor interesse blandt ungefor at give blod.

Optællingen af sidste års donortilmeldinger viser,at de unge igen er ivrige efter at melde sig sombloddonorer. Landskontoret har gennemgået degodt 3.000 tilmeldinger, der er indsendt hertil sidste år, og optællingen viser, at over 1/3 af til-meldingerne kommer fra unge mellem 18 og 23 år.Tæller man næste alderstrin med, udgør gruppen af18-28-årige over halvdelen af de registrerede tilmeldinger- mere præcist 55,3%. Det store antal tilmeldinger fra ungebetyder også, at 1/3 af dem, der oplyser stilling på kuponen, er studerende.

Sammenligner man med tilmeldingerne fra forrige år, er andelen aftilmeldinger fra unge steget med omkring 10%. Den øgede interessefor at give blod blandt unge er et skridt i den rigtige retning for detsamlede danske donorkorps, der hvert år har brug for omkring30.000 nye donorer.

Populær kupon bag på Donor NytDe tilmeldinger, der indsendes til landskontoret, kommer især fra til-meldingskuponen på bagsiden af Donor Nyt. Mere end halvdelen af

de tilmeldinger, der er modtaget på landskontoret, kommervia Donor Nyt. Dette kan naturligvis skyldes, at de ud-

sendte blade cirkulerer mellem familie, venner ogbekendte. I bladet er tilmeldingskuponen lige vedhånden, hvis en læser skulle ønske at melde sigsom donor.

Optællingen viser ligeledes, at det især erkvinderne, der melder sig som donorer. Der er 14%

flere tilmeldinger fra kvinder, end der er fra mænd.Om dette kan skyldes et større engagement hos

kvinder eller noget helt andet, siger undersøgelsenikke noget om.

Af Signe Borup

Mænd 43%

Kvinder 57%

Juni 2000 11

Donor N

yt

Så var der atter gået tre måneder, siden visidst mødtes i Rigshospitalets Blodbank.Denne gang mødtes vi dog på DanmarksFarmaceutiske Højskole, hvor vi alle læser. Dervar nemlig to, som lige skulle være færdigemed deres eksamen, inden vi sammen kunnetage i blodbanken. Denne onsdag var vi dogkun fem, der skulle af sted. Det er jo oppe itiden at rejse ud i den store verden eller få enpiercing i navlen eller andre steder på kroppen,så vi var kun “den hårde kerne”, der deltog idag.Vi havde også fået et enkelt afbud grundetsygdom, og det medfører jo karantæne fortapning.

Nogen at følges medIdeen med tappeklubben, som jeg har valgt at kalde den, opstod,da jeg for snart fire år siden begyndte at læse i København. Jegvar blevet tappet nogle gange i den by, mine forældre bor i, mennu var jeg pludselig havnet i storbyen, og ville egentlig gerne havenogen at følges med til blodbanken, som er noget større end den,jeg var vant til. Jeg forhørte mig hos et par studiekammerater, ogdet viste sig, at flere af dem længe havde overvejet at blive donorer,men ikke lige havde fået taget sig sammen til det. Vi fik bestilt entid. Det viste sig at være en god ide at følges ad, og vi besluttedeat fortsætte med at tage af sted sammen.

Når tiden for, at vi skulle af sted nærmede sig, begyndte jeg atoverveje, hvem jeg mon kunne overtale til at tage med. Jeg har ialt haft 15 venner og studiekammerater med i tidens løb; noglehar valgt at tage af sted alene, en enkelt blev desværre syg af atblive tappet, og nogle var i karantæne af de tidligere nævnte

grunde, så vi har på intet tidspunkt været samlet alle sammen.Men hver gang har det været sjovt og hyggeligt at følges ad iblodbanken.

Kom i den bløde sofaDagens besøg gik godt. Vi kom alle i “den bløde sofa” på ingentid. Der var en enkelt fyr med i dag. Han havde ellers ikke værethelt nem at overtale, sidst vi ville have ham med. Vi havde forudfor første tapning fortalt ham, at han efter endt tapning måtte fåen øl, men hans blodprocent var desværre så lav, at tappeperso-nalet ikke mente, at det var forsvarligt at give ham en øl. Da vi nu- tre måneder senere - skulle have ham med, måtte vi lige mindeham denne øl, som han jo forhåbentlig kunne gøre sig “fortjent”til denne gang, hvis hans blodprocent var høj nok.

Farvel og på gensynEfter dagens tapning fik vi vores tiltrængte forfriskning. Dennegang sad vi lidt længere i venteværelset, efter vi var blevet tappet,for vi ville i det kommende semester blive spredt, idet kun en afos skulle fortsætte studiet på skolen. Vi var nemlig nået så langt istudiet, at tre af os skulle et halvt år i praktik på et apotek, mensden sidste havde valgt at starte som forskningsassistent på et afskolens institutter. Vi var dog enige om, at vi nok skulle blivesamlet til tapning igen. Måske kunne jeg overtale endnu en studie-kammerat til at tage med os i blodbanken næste gang vi skal afsted?

På tur med tappeklubben

Døren til skolens kantine flåes op! Ind stormeren skrækslagen kvinde, forfulgt af Dracula medblottede tænder og vilde brøl. Efter ham løberto unge sygeplejersker. De kaster hvidløg efterDracula og slår korsets tegn.

Denne scene fandt sted fire gange i løbet af foråret på fire forskel-lige uddannelsesinstitutioner i Nordjylland. Ingen kom dog til skade,kan Donor Nyt nu afsløre.

Kynisk prioritering af tidHappeningen var en del af en stor kampagne, som Bloddonorerne iNordjylland havde iværksat for at gøre opmærksom på sig selv

blandt den nordjyske ungdom og for atfå nyt, friskt, ungt blod i banken.Kampagnen stoppede for en månedsiden og bestod udover happeningsogså af plakater og postkort, foldereog radiospots og en flot og farverighjemmeside. Den var målrettet de 18 til30-årige og skabt af bureauet Bjørnstrup.

- De 18-30 årige er en travl målgruppe,der kynisk prioriterer deres tid. De vilgerne meget, men har ikke altid tidentil det, fortæller Palle Bjørnstrup fra

bureauet. De vil i højere grad end tidligere generationer gerne væreindividualister. Men når det kommer til stykket, er de faktisk ogsåkollektivt og socialt anlagt, når det gælder miljø, sundhed ogvelfærd.

Humor/alvorHumoren var valgt som det vigtigste våben for at formidle det alvorlige emne, som bloddonation trods alt er.

- Man kan faktisk godt bruge humor, fortæller Bo Essenbæk, for-mand for Bloddonorerne i Aalborg og ankermand på kampagnen.Unge kan sagtens forstå den alvorlige besked, der ligger bag. Jegtror virkelig på, at det nytter. Det handler om at ændre de ungesholdning til bloddonation. Kampagnen er indtil videre blevet mod-taget rigtig godt. Vi kan se en klar effekt. Tilmeldingerne begyndteat komme ind lige fra det øjeblik, vi søsatte kampagnen, slutter Bo Essenbæk.

Dracula raserer fire skoler i Nordjylland!

Af Thomas Oldrup

Af Mette Kielsholm

18-23 24-28 29-33 34-38 39-43 44-48 49-53 54-59

34,8%

20,5%

13,0%9,7% 8,9% 6,2% 4,9%

2,1%

25%

50%

www.blod.nja.dk

oto: Bo Essenbæk

“De 18-30 årige er en travl målgruppe, der kyniskprioriterer deres tid. De vil gerne meget, men har ikkealtid tiden til det.”

Foto

s: B

urt S

eege

r Fot

ogra

fi

Thomas Jensen

Mette Kielsholm

Caroline Hasted

Tina Jensen

Ivrige unge melder sig via Donor Nyt

Tilmeldinger

Alde

r

B L O Dtil et bedreform l

GIV DIT

Bloddonorernei Nordjylland

GIV DIT

BLODtil et bedreformål

Bloddonorernei Nordjylland

BLODtil et bedreformål

GIV DIT

Bloddonorernei Nordjylland

Juni 200010

Don

or N

yt

Susanne Høgh

Juni 200012 Juni 2000 13

Don

or N

yt D

onor Nyt

Om en måned starter festival-sommeren. Hvorhundredetusindvis af unge færdes, vil vi ogsågerne være og fylde lidt i billedet. Både påRoskilde Festivalen, Skanderborg Festivalen,den Grønne Koncert i Århus (og muligvis ogsåLangelandsfestivalen) kan du møde Bloddono-rerne og få en snak om bloddonation, godmusik og gode oplevelser. Bloddonorernesynes det er vigtigt at være til stede vedarrangementer som disse både for at fremmeden gode sag og for at gøre os synlige landetover.

Roskilde FestivalIgen i år er Bloddonorerne atfinde på Roskilde Festivalen. Vi vilbefolke en campingvogn opstillet idet gule område, hvorfra syv unge,friske donorer vil svare på spørgs-mål, uddele tyggegummi til dem,der har glemt tandbørsten, ogtage imod tilmeldinger. Så kig

efter os på Danmarks største festival, der i år foregår fra den 29.juni til den 2. juli, og kom forbi til en snak. Selvom mange festival-gængere i første omgang nægtede at tro på, at nogen overhovedetville have deres blod, har der hvert år meldt sig flere hundredenye donorer til.

Og for god ordens skyld: Bare rolig - vi tager ingen nåle med!

Skanderborg FestivalOg Bloddonorerne i Århus er igenpå banen ved Danmarks smukkestefestival i Skanderborg!

Ligesom sidste år har vi en flotstand, hvor du kan tage dinevenner med hen og lade dem gøredagens gode gerning: Melde sigsom bloddonor! Vi vil ligesomsidste år have tyggegummi til jer,

der kunne trænge til det. Vi ses på Skanderborg Festivalen den10. til 13. august, sammen med bl.a. The Cranberries, BloodhoundGang, Marie Frank, Gnags og Rickie Lee Jones. Du kan læse merepå www.smukfest.dk.

Grøn Koncert i Århus Bloddonorerne i Århus er også med, når der er Grøn Koncert iÅrhus. Vi vil i år for første gang have en stand ved Grøn Koncert iÅrhus. Titusindvis af århusianere plejer at besøge koncerten, såderfor kan I også finde os her. Vi håber, at du sammen med dinevenner besøger os denne dag. Kig efter det rød-hvide bloddråbe-flag eller vores blodrøde stand. Dine venner kan selvfølgeligmelde sig som donorer denne dag, så tag rigtig mange med.På gensyn på Vestereng ved Skejby den 9. juli. Læs mere påwww.muskelsvindfonden.dk.

Sommerens festivalerI Sydafrika er der ligeså mange HIV-positive,som vi er indbyggere i Danmark. Dette harkolossale konsekvenser for landets blodforsy-ning. Det er blandt de unge, man finder desikreste donorer, og det er her, man har valgtat yde en særlig indsats, bl.a. ved at danneClub 25. For at blive medlem af den, skal manskrive under på, at man vil leve et sikkert liv.

I løbet af 1970’erne og 80’erne spredte HIV/AIDS sig gennemhele Afrika med lynende hast og med katastrofale følger, også forblodforsyningen. Da man begyndte at teste blod, fandt man inogle af landene, at ca. en fjerdedel af donorerne var HIV-positive. I Sydafrika lå tallene ikke nær så højt, men man havdestore problemer med at opretholde en sikker blodforsyning.

En kæk bloddråbeI 1998 startede man i Sydafrika en klub, man kaldte Club 25. Somalle andre klubber, havde man klub-kort, klub-møder, klub-bladeog ovenikøbet et logo med en kæk bloddråbe på en motorcykel,med solbriller og sorte støvler på.

Idéen var tyvstjålet fra nabolandet Zimbabwe, og konceptet varsimpelt: Man bad de unge om at skrive under på en “pledge”, en

slags kontrakt, hvorved deforpligter sig til at give blod20 gange før de fylder 25 år. Ogdesuden love at leve et sikkert liv.“Det sikre liv” er ikke klart defineret ideres rekrutteringsmateriale, men vigtigst af alt er det at holdesig HIV-negativ.

Det sikre livI Zimbabwe tapper man blod fra unge, der måske ikke enganghar haft deres seksuelle debut endnu, og derved har en langtmindre risiko for at være HIV-positive. Det er denne idé, somClub 25 er bygget på.

I landene syd for Sahara foregår 90% af al HIV-smitte via hetero-seksuel sex. Halvdelen af de smittede er mellem 15 og 24 årgamle. Ved årsskiftet havde man - i Sydafrika alene - beregnet etantal smittede, der rundede fem millioner.

Ved at bruge klub-konceptet opfordrer man unge til at leve etsikkert liv og fastholder dem i det. Projektets leder, Diane deConing, er stolt, når hun kan præsentere klubbens resultat ogmål. Der er i dag 15.500 unge donorer med i Club 25, der tilsam-men har givet 45.800 portioner blod. Men, vigtigst af alt, er dettetal: Til dags dato er ingen Club 25-medlemmer fundet med HIV.

For første gangnogensinde mødesunge bloddonorer frahele verden for at

snakke om, hvad man gøre for at få ungemennesker interesserede i donorsagen.

Dette er et verdensomspændende problem, og for at man kantrække på hinandens erfaringer, afholdes der i løbet af 2000 toregionale møder: De unge europæere samles i Italien og deunge afrikanere samles i Tunesien. Møderne er organiseret afDen Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer(ISB), der har det internationale navn FIODS.

Og næste år samles erfaringerne så på en internationalungdomskonference, der muligvis skal afholdes i Danmark.

Årets europæiske møde forgår i den syditalienske by Montesilvano fra den 14. til den 18. september. Titlen på mødeter: Giving Blood Freely: a campaign for the third millennium.Donor Nyt hører gerne fra unge bloddonorer, mellem 18 og 32år, der kunne tænke sig at deltage i konferencen.

Emnerne er: “Mod en selvforsynende blodforsyning: Euro-pæiske sociale- og folkesundhedsstrategier”, “Markedsføringog non-profit organisationer”, “Markedsføring og kommunika-tionens rolle ved rekruttering af nye donorer” og “Ungemenneskers rolle i udviklingen af bloddonororganisationer”.

Af Morten Haase og Thomas Oldrup

Af Thomas Oldrup

Unge donorer fra heleverden mødes

Club 25

Af Thomas Oldrup

Foto: Rockphoto

Det er denne lille kække bloddråbe, der er logoet for SydafrikasClub 25. Ved at være med i denne klub forpligter de unge sig

til at give blod et vist antal gange, før de bliver 25, og til atleve et så sikkert liv som muligt. Det er nødvendigt for

blodforsyningen i et land, hvor fem millioner indbyggere er HIV-positive.

Foto:Luciano D’angelo

LAN

DET

RU

ND

T

Bloddonorernei Danmark

Sendes ufrankeretBloddonorerne betaler portoen

Bjerregårdsvej 8+++ 6046 +++

2500 Valby

Kuponen kan bruges til at meldesig som donor. Vi vil bede dig omat give kuponen videre til vennereller bekendte, familie eller kollegaer. Vores bedste “ambassadører” for sagen er jo donorer, som er glade for detog føler sig godt behandlet.

Så tag en snak med folk, du kender, om det at være bloddonor,og klip kuponen ud eller giv bladetvidere, efter at du har læst det.Sådan kan vi sammen erstatte deca. 30.000 donorer, der hvert årfalder fra på grund af alder, sygdom eller flytning, og som måerstattes af nye, friske donorer.

Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor.

✂

Bedre service for donorerODENSE: I landets donorkorps og blodbanker går man skam højtop i, hvordan man kan servicere donorerne bedre. Det kom tiludtryk, da Bloddonorerne i Danmark afholdt et kursus i rekrutte-ring og fastholdelse af donorer ved bedre service i donorkorpsog blodbanker. Interessen for at deltage var nemlig så over-vældende, at man har måttet arrangere et nyt kursus medsamme indhold.

Over 100 frivillige og blodbankansatte meldte sig fra hele landettil kurset, der foregik i Odense. Og evalueringerne fra mødetviste, at deltagerne havde været overvældende tilfredse med deseks forelæsere og kurset i sin helhed. Kun nogle mikrofon- ogpladsforhold levede ikke op til forventningerne.

Næste gang du besøger din blodbank, kunne du lægge mærke til,om du føler dig bedre serviceret, eller spørge, om medarbej-derne var blandt de deltagende i Odense.

UngdomskongresÅRHUS: Den 17. - 19. marts afholdt HK-Ungdom kongres i Århus, fortæller ungdomskonsulent for HK, Jeppe Engell. - I den anledning havde vi besluttet, at vi ville fremme organisationer med et usædvanligt, men godt formål. Derfor uddelte vi materiale, der opfordrede folk til at blive bloddonorer, til alle deltagerne på HK-Ungdoms kongres.

HK-Ungdom er Danmarks største faglige ungdomsorganisation med ca. 100.000 medlemmer under 26 år. Kongressen afholdes hvert andet år, og er den øverste myndighed for ungdomsorganisationen.

DONORANEKDOTE: I 1957 under Ungarnskrisen var der en storkampagne for skaffe bloddonorer, også i Århus, hvor jeg boededengang. Jeg henvendte mig glad og gerne som 21-årig på ÅrhusKommunehospital.Efter at have udfyldt de obligatoriske papirer, viste en venlig syge-plejerske eller laborant mig ind i et rum, hvor der var fire brikse ognogle omklædningsbåse med et gardin for. Jeg fik at vide, at jegkunne lægge tøjet i en af båsene og siden lægge mig på en briks,så ville hun straks være tilbage. Jeg gjorde, som hun havde bedtmig om, og lagde mig hen på en af briksene. Lidt efter gik døren op,og tre granvoksne politibetjente og sygeplejersken kom ind. Med etsvedent grin blev betjentene straks vist ud igen, og sygeplejerskenskyndte sig at fortælle mig, at det ikke var nødvendigt at tage SÅMEGET tøj af for at give blod.

Med venlig hilsenG.S.

Juni 200014

Illustration: Annette Carlsen

Don

or N

yt

Minister møderBloddonorerne iSkejbySKEJBY SYGEHUS: Sundhedsminister Sonja Mikkelsen besøgteBlodbanken i Århus i anledningen af WHO’s Verdenssundhedsdag iapril. Den nye sundhedsminister havde tydeligvis sat sig ind i emnet,og der kom mange interessante spørgsmål fra ministeren om bl.a.blodforsyning og sikkerhedsprocedure ved behandling af blod.- Jeg er overbevist om, at det danske sundhedssystem i dag er sålangt fremme med netop forskning i blodprodukter og sygdomme,at håndteringen af hele vores bloddonorsystem er blandt deallerbedste i verden, hvilket denne blodbank også vidner om, sagdeen tilfreds sundhedsminister, der med stor beundring talte med dedonorer, der var ved at blive tappet. Sonja Mikkelsen er desværreikke selv bloddonor, da hendes årer ikke er egnet til at stikke i.

Tekst og foto: Morten Haase

Foto: Erling Lundemann

Svær opgave !589 postkort og breve! Det var det antal, der kom ind efter vores konkurrence på bagsiden af sidsteDonor Nyt. Konkurrencen gik ud på, at man skulle gætte, hvor mange gange Conny Koch havde givet blod.Denne opgave viste sig at være svær, for ud af de mange indsendte bud (der gik helt fra 50 tapninger til300!) var det kun hver ellevte, der havde svaret rigtigt.

Conny Koch havde den 12. januar givet blod 125 gange. På billedet trækker han de 30 heldige vindere,som har fået direkte besked, og som kan ses på vores hjemmeside www.bloddonor.dk

Conny Koch bor i den lille landsby Svenstrup i Sønderjylland. - Det er jo en lille by, hvor alle kenderhinanden, fortæller Conny Koch. En bekendt, som er postbud, kom hen til mig, og sagde, at han var godttræt af mig! Alle de blade, han har gået og delt ud, har jo postadressen på bagsiden, og han blev godttræt af at se mig på alle de blade. Så jeg tror, han ser frem til det næste blad, griner Conny Koch.

De 600 frimærker er foræret til et Sct. Georgs Gilde i Taastrup, der er med i en konkurrence internt iGilderne om, hvem der kan samle flest frimærker. Ved konkurrencens afslutning sælges de, og pengenegår til Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond, der kan sende beløb rundt i verden i tilfælde af katastrofer. Påden måde kan de 600 bloddonorer, der har deltaget i konkurrencen, i hvert fald glæde sig over, at de harstøttet en god sag - hvad end de har vundet eller ej…

Sundhedsminister Sonja Mikkelsen, overlæge Jan Jørgensen, landsformand Børge Stjernholm og sygehusdirektør Villy Helleskov.

Foto: Claus Thorsted/Free Press

Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkBjerregårdsvej 82500 ValbyTlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010E-mail: donor-nyt@bloddonor.dkwww.bloddonor.dk

Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

Redaktion:Signe BorupKristian BrobergHanne BøjlénMorten HaaseBrith Lund JørgensenThomas OldrupPer Hemmingsen Ramsing

Lægefaglige konsulenter:Jan JørgensenEllen Taaning

Design: DataGraf Auning ASTryk: GraphxForsidefoto: Ditte IsagerTrykt på svanemærket papir

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blader tilladt med kildeangivelse.

Oplag: 260.000ISSN nr.: 0902-2643Næste udgivelse: September 2000

Postbesørget blad nr. 51692(0900 KHC)

Donor Nyt nr. 5931. årgang Juni 2000

STOR GO-CARDKONKURRENCE!I anledning af Den Internationale Bloddonordagden 23. maj har Bloddonorerne i Danmark ud-skrevet en GO-CARD konkurrence.

Bloddonorerne præmierer kort med gode slogans, flot grafik ellerbegge dele. Alle, der har lyst, kan deltage. Førstepræmien er 15.000danske kroner. Andenpræmien 10.000 og tredjepræmien 5.000. Blod-donorerne vil muligvis udvælge endnu flere gode kort og - med kunst-nernes billigelse - bruge dem, f.eks. her i Donor Nyt.

Konkurrencen er helt åben for alle gode idéer, men kortets tema skalselvfølgelig i en eller anden form opfordre til frivillig, ubetalt blodgiv-ning. Men der findes dog nogle råd om gode GO-CARDS. Disse goderåd og de komplette konkurrenceregler bør hentes på vores hjemme-side www.bloddonor.dk eller bestilles på tlf. 7013 7014. Sommerener til rådighed til at få gode idéer og udforme et rigtig godt GO-CARD.Sidste indsendelsesfrist er med morgenposten til Bjerregårdsvej 8,2500 Valby, den 28. juli 2000.

Konkurrencen foregår i samarbejde med GO-CARD, der i maj havde tiårs fødselsdag. I ti år er de gratis café postkort kommet i mere end100 millioner eksemplarer. En gang om ugen præsenteres nye motiver.Der skal ikke mange mennesker til at lave så meget “postyr” og få såmeget opmærksomhed, som GO-CARD i virkeligheden gør. Der sidder

kun 11 mennesker (heraf 2 bloddonorer) på det lille kontor i Borger-gade i København, hvor de for tiden bl.a. er stolte af, at de er optaget iencyklopædien under “postkort” - “med logo og det hele”.

Konkurrencens dommerkomité består af kreativ chef Yun Hee Kim fraGO-CARD, kontorchef Niels Mikkelsen fra BiD, informationsmedarbejderThomas Oldrup fra BiD, grafiker og redaktionsmedlem Brith Jørgensenfra Donor Nyt, samt - som en særlig gæst - Nikoline Werdelin, der harlovet at stille sin ekspertise til rådighed.KON

KURR

ENCE

Donornyt

DONORTILMELDING

Giv

blo

d !

Stilling/Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr.

Arbejdssted Telefonnr./lokalnr.

Har du tidligere givet blod ? Ja Nej Hvor

Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

(stednavn)

DN.59/2000

Foto

: Jo

Sels

ing

Nikoline Werdelin