NR. 67 MAJ 2002do or

O R I E N T E R I N G T I L B L O D D O N O R E R N E

nytn

Bloddonor i verdensklasse

„Dit blod“ på gaden

Maj 20022

Dono

r N

yt

Folketinget drøfter i disse uger et forslag tilændring af Blodforsyningsloven, og Bloddonorerneer blevet inddraget i arbejdet.

Vi har overfor ministerium og Folketingets sundheds-udvalg lagt vægt på, at blod er en del af det menne-skelige legeme, og derfor ikke er en vare, som kanhandles frit – og det gælder uanset blodets forarbejd-ningsgrad. Donorernes vederlagsfrie blod skal bruges tilgavn for patientbehandling uden efterfølgendeøkonomisk udnyttelse. Derfor skal der være klareretningslinier for evt. eksport af blod og blodprodukterbaseret på danske donorers blod.

Bloddonorerne i Danmark lægger meget stor vægt på, atprincippet om dansk selvforsyning ikke fraviges, bådeunder hensyntagen til Europarådets og WHOs anbefa-linger herom, men også af sikkerhedsmæssige og rekrut-teringsmæssige grunde. Dette princip er godt for donor-rekruttering og for fastholdelse af donorerne. Mangedonorer er stolte over at tilhøre en organisation, som påtrods af meget høje krav til donorerne alligevel fortsat eri stand til at levere det fornødne råmateriale til en afverdens bedste blodforsyninger.

Den nye lov bør sikre fuld forsyningssikkerhed, såledesat der til enhver tid er den nødvendige mængde blod-

produkter til rådighed for danske patienter. I det heletaget er hensynet til sikkerheden vigtig. Bloddonorerneforventer, at H:S og amterne samarbejder stadigt tæt-tere om at få en sikker og ensartet forsyning med blod-produkter i hele Danmark.

Det vil bl.a. kræve, at der altid er tilstrækkeligt med eg-nede donorer, således at donorudvælgelsen kan være itop og smitterisikoen mindst mulig. Man kan ikke testesig ud af alle smitteproblemer, og derfor er tillid ogåbenhed mellem donorer og blodbanker fortsat alt-afgørende. Samtidigt skal donorernes informations-niveau være i top, og amternes informationsforpligtelsebør være direkte anført i loven.

Vi glæder os især over, at alle parter er enige om, atvores nuværende velfungerende blodforsyning baseretpå frivillig ubetalt blodgivning skal bevares.

LED

EREN Ny blodforsyningslov på vej

Grundet en fejl indeholdt Donor Nyts artikel om landsmødet i Korsør ikke enomtale af den meget store indsats, som vores lokale frivillige ydede før, under ogefter landsmødet.

Vestsjællands amtskomité havde bl.a. sørget for et flot logo, smukke plakater, lækre landsmødemapper (som fortsatanvendes af mange deltagere), musikalsk velkomst, pressedækning, bagagevagter, T-shirts til gæsterne, en fin under-holdning til landsmødefesten, musik, pyntning, oprydning m.m.m. Alt ydet med godt humør i et fint sammenhold –også om finansieringen.

Det virkede legende let, men indsatsen havde krævet mange møder, god vilje og tid. Alt det skal lægges til den tid ogdet arbejde, som allerede udføres til gavn for donorsagen. Landsmødet ville simpelthen ikke have været en succes,hvis ikke korpsene i Vestsjælland havde ydet en kæmpeindsats.

Ofte får de frivillige ikke tilstrækkelig tak for dette arbejde – og vi er på redaktionen naturligvis kede af, at vi faldt isamme grøft i forbindelse med landsmødet.

Tak til VestsjællandsAmtskomité

Børge Stjernholm

Landsformand

Af Niels Mikkelsen

Maj 2002 3

Donor Nyt

På den internationale bloddonordag 23. maj 2002starter bloddonorernes verdenskongres i Québec iCanada.

Hvert tredje år mødes verdens frivillige bloddonor-organisationer for at udveksle erfaringer. Mandrøfter fælles mål og midler og arbejder med atstøtte hinanden, således at hele verden kan få enbedre blodforsyning.

Kongressens tema er „Bloddonoren – den anonyme helt“.Deltagerne skal på kongressen arbejde med at:

• udbrede kendskabet til den frivillige, ubetalte oganonyme blodgivning som et uundværligt humanitærtarbejde

• fremhæve blodgivning som det første led i blodfor-syningen

• vise vigtigheden af, at de frivillige arbejder sammen forat fremme blodgivning

• styrke forbindelserne mellem bloddonororganisationerneog de øvrige led i transfusionskæden

• udbrede kendskabet til blodforsyningen i Canada og iQuébec

• udvikle fælles projekter mellem medlemsorganisa-tionerne og partnere udefra

• fremme skabelsen af nye donororganisationer i Nord-amerika.

Værtsorganisationen, Association des Bénévoles du Don deSang (ABDS), blev grundlagt i 1998, og har som mål atfremme frivillig, ubetalt og anonym blodgivning i Québec.

ABDS er den eneste større donororganisation i Nordame-rika, og i det sidste år har organisationen især satset påuddannelse af frivillige, som kan støtte de mobile tappe-hold, som kommer rundt i hele „la belle province“, som erQuébecs kælenavn blandt de fransktalende indbyggere.Québec er i dag stort set selvforsynende med blod fraubetalte donorer, og konferencen skulle gerne medvirke til at vise, at dette mål er opnåeligt også for andre dele af Nordamerika såvel som for den øvrige verden.

Verdenskongressen afholdes tæt på byen Québec, som blevgrundlagt i 1608, og som er en af de ældste og bedstbevarede byer i Nordamerika. Citadellet i byen er et af de

største forter på den vestlige halvkugle, kronet afFrontenac slottet.

Kongressen åbnes i Québecs parlament af provinsenssundhedsminister, Rémy Trudel, mens resten af møderneholdes på et hotel udenfor byen.

Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisa-tioner (ISB, også kaldet FIODS efter sine franske forbog-staver) holder sin årlige generalforsamling underkongressen, hvor der også skal ske valg til eksekutiv-komitéen, fastsættes kontingent osv.

Verdenskongressens hjemmeside kan findes på adressen: http://dondesang.qc.ca/congresFIODS2002

Af Niels MikkelsenGeneralsekretær for ISB (FIODS)

Citadellet i Quebec er et af verdens største forter. Her er detkronen på forsvarsværket – Chateau Frontenac – der knejseri vejret.

Bloddonorernes 17. verdenskongres

SPØ

RG

SM L Å Jeg har som noget nyt erfaret, at man ikke må have været til

tandlæge 48 timer før en tapning. I den forbindelse er jegmeget nysgerrig for at høre, hvad dette skyldes. Jeg håber, atI vil svare mig på dette.

Venlig hilsen AG

Kære AG

Karantænen skyldes, at man ved tandbehandling – også bareen tandrensning – frigør bakterier, som går over i blodet, hvorde kan overleve et par dage. Kommer bakterierne med over ien blodportion, kan de skade patienten.

Med venlig hilsenKarin MagnussenOverlæge Blodbanken, Hillerød Sygehus

Tandlæge?

Jeg er en dreng på 15 år, som gerne vil vide, hvorfor man skal være 18 år for at få foretaget en blodtapning.

Hilsen Morten

Hej Morten

Når man er donor, skal man før tapning underskrive et spørgeskema, ogunderskrifter er først juridisk gyldige, når man er fyldt 18 år. Desudenskal du i din alder selv bruge dit blod, fordi du vokser og udvikler dig.

Men allerede nu kan du hjælpe donorsagen ved at tale om det at væredonor med dine venner og familie.

Mange venlige hilsnerNiels MikkelsenBloddonorerne i Danmark

Hvorfor 18 år?

Hej Bloddonorerne

Jeg er en pige på 24 år, som overvejer at blive bloddonor. Jeghar dog nogle enkelte spørgsmål angående karantæneperioderefter brug af medicin. Jeg er i sommerperioden hårdt ramt afhøfeber og tager derfor i en periode på ca. 2 måneder Zyrtecfor symptomerne. Er der nogen former for karantæne, når mantager høfebermedicinen Clarityn?

Med venlig hilsen Louise

Kære Louise

Der er ikke noget i vejen for at være bloddonor i de perioder,hvor man ikke har høfeber. Dog er der, som du selv spørger om,nogle regler for den medicin, man tager.

Zyrtec og Clarityn medfører fire ugers tappepause efter sidstedosis, når det tages på grund af allergi.

Med mange hilsenerKarin MagnussenOverlæge Blodbanken, Hillerød Sygehus

Høfeber?

Foto

: FO

CI

Foto

: FO

CI

Foto

: Pho

todi

sc

Maj 20024

Dono

r N

yt

Maj 2002 5

Donor Nyt

Nye leverandører søges„Hjælp os med at styrke vores varemærke“. Det er et af debudskaber, som unge mennesker vil møde på postkort, iannoncer og på plakater til sommer. Det sker som et led i en større landsdækkende kampagne, der er rettet imodunge, og som opfordrer dem til at melde sig som blod-donorer.

Kampagnen er blevet til i et samarbejde mellem ungdoms-bladet Tjeck, reklamebureauet J. Walter Thompson Öre-sund og Bloddonorerne. Den løber af stablen i forbindelsemed Den Internationale Bloddonordag den 23. maj. Tjecker et gratis ungdomsblad, som månedligt læses af ca.250.000 unge, og som ligger fremme på gymnasier oghøjere læreanstalter i hele landet.

Samtidig vil Bloddonorernes informatører være i aktion pågymnasierne, osv.

Tjeck har været så venlige at stille gratis annonceplads tilrådighed. På samme måde har J. Walter Thompson stilletideer og tid til rådighed og udfærdiget kampagnen. Vihåber, at de unge vil tage godt imod kampagnen, snuppeet postkort eller to med hjem fra caféen, og i sidste endemelde sig som bloddonor.

Hvad laver en informatør?

En informatør er typisk en ung mand eller kvinde,der gerne vil give en hjælpende hånd med atoplyse om bloddonorsagen.

Informatørens opgaver er primært at informere –sekundært at hverve bloddonorer.

Informatørerne tager ud til festivaler, på arbejds-pladser eller uddannelsesinstitutioner for at for-tælle om donorsagen og for at svare på spørgs-mål.

Informatørerne kan kontaktes via landskontoret:Malou@bloddonor.dk

– Har du set vores kat Pusser? Den er bakteriefri.Donor Nyts udsendte kigger mystisk på den søde katog tænker: Bakteriefri? Hvordan kan en kat værebakteriefri?

Den er selvfølgelig ikke helt bakteriefri, men for at væretilstede i familien Andersens hjem skal man helst værebakteriefri. Anne og Frands Andersen har nemlig været udefor det mange småbørnsforældre frygter – leukæmi.

– Det var lige i starten af januar 2001, hvor alle var ramtaf influenza, at vores ældste datter, 8-årige Astrid, fik højfeber, fortæller Anne Andersen.

– Vi var ved lægen og fik at vide, at det var influenza, menfeberen ville ikke falde. Natten til fredag havde Astrid entræls nat, og næste morgen, da hun skulle børste tænder,blødte hendes tandkød meget voldsomt. Vi tog straks indtil Silkeborg Sygehus, hvor Astrid blev undersøgt. Der varmislyd ved hjertet, og hun havde næsten ingen røde oghvide blodlegemer. Og så gik det stærkt.

På det tidspunkt havde Anne og Frands Andersen over-hovedet ikke haft cancer i tankerne. Men inden de fik setsig om, var de på vej i ambulance fra Silkeborg til SkejbySygehus med en meget syg Astrid.

– I ambulancen fik vi svar på blodprøverne, og da vi ankomtil Skejby, blev der taget fat i os med det samme. Astridblev kørt direkte på afdelingen, hvor de straks tog knogle-marvsprøver og derefter stillede en 100% sikker diagnose:Astrid havde akut lymfatisk leukæmi (ALL).

Ifølge Kræftens Bekæmpelses hjemmeside er der hvert årca. 30 børn under 15 år, der får konstateret leukæmi.

Blod er en del af behandlingen Behandlingerne af Astrid gik i gang med det samme – iførste omgang med kemoterapi.

– Der er et behandlingsprogram på 2 1/2 år, hvor vi nu er igennem det første år. Det hele kører i faser, hvor viskiftevis er på sygehuset og hjemme. Men hele vejenigennem har systemet være førsteklasses. Vi er blevetordentligt informerede, og systemet har hjulpet os meget.Vi kan koncentrere os 100% om Astrid, fortæller FrandsAndersen.

Udover kemoterapi og andre former for kemiske præparaterfår Astrid også en del blod.

– Astrid er meget træt og kan næsten ikke overkommenoget. Hun lavede i en periode ikke selv blod, så derfor fikhun en del. Det er fantastisk at se Astrid, lige når hun harfået blod. Så er hun en helt anden pige fuld af energi. Deter en meget livsbekræftende oplevelse.

BakterierEt af nøgleordene for Astrids helbred er bakteriefri, dahendes immunforsvar er helt i bund.

– I starten var vi total hysteriske, og vi tog hendes tempe-ratur hele tiden. De to mindste af vores børn, Ingrid ogJohannes, har også været meget dygtige. Det der med atvaske hænder, når de kommer hjem og efter toiletbesøg,det gør de bare, og de er også blevet meget opmærksommepå at gå udenom folk, der hoster eller nyser. Det har ogsåresulteret i, at næsten ingen i familien har været syge.

– Indledningsvis ville vi have skaffet os af med katten,men som vores kontaktlæge på Skejby Sygehus sagde, såvar det synd for Astrid, at hun både skulle miste sin katOG være isoleret fra omverdenen i et halvt år. Med mindredet var en gammel, syg kat, syntes han ikke, vi skulleaflive den. Vores hjem er nok blevet lidt „miljøskadet“,fortæller Anne, og Astrids søster har resoneret, at katten er „bakteriefri“.

Tak til alle bloddonorer

Foto

af C

laus

Haa

gens

en/C

hili

Foto

Maj 20026

Dono

r N

yt

Af Brith Lund Jørgensen

Astrid er begyndt i skolen igen, og familien har genfundetrytmen i dagligdagen, selvom der er 1 1/2 år tilbage afbehandlingerne.

– Skolen, børnehaven og kammeraterne er blevet infor-merede omkring Astrid. Der er f.eks. lavet en turnus-ordning i klassen, så hvis en sidekammerat til Astrid erforkølet, bytter de automatisk plads med en, der er rask.Det er utrolig dejligt, at det kører på den måde.

Systemet sørger godt for familien Andersen i den sværeperiode. Bedsteforældrene er blevet „ansat“ til at hjælpe ihjemmet, og orlov passes ind alt efter omfanget af behand-lingerne.

– Vi er utrolig glade for personalet på Skejby Sygehus, ogvi er alle bloddonorer meget taknemlige. Vi ville ønske allekunne se den gavn, bloddonation gør.

Man regner med at cirka fire ud af ti blodportioner bruges ikræftbehandling (se Donor Nyt 62 / side 8).

Maj 2002 7

Donor Nyt

Opbevaring af blodkomponenterRøde blodlegemer skal opbevares ved 4 graderog er holdbart i op til fem uger.

Blodplader skal opbevares ved 22 grader og erholdbart i op til fem døgn.

Plasma skal opbevares frosset ved temperaturerunder minus 30 grader og er holdbart i mangemåneder.

DO

NO

R I

NFO

Erfaringerne viser, at sommerferien er den periode,hvor det er sværest for blodbankerne at få fat idonorerne. Vi er alle sammen på ferie!

En undersøgelse fra Blodbanken på Skejby Sygehus viser,at der i gennemsnit altid er ca. 51% af donorerne, der ikkekan tappes. Ud af de 51% kan størstedelen (34%) ikketappes, fordi der endnu ikke er gået 3 måneder sidensidste tapning. 11% er i karantæne på grund af at de ersyge, tager medicin eller er gravide, 4% har været udsatfor smitterisiko, og 2% kan af andre årsager ikke tappes.(Kilde: Årsberetning 2000, Afdeling for KliniskImmunologi, Skejby Sygehus.)

Det betyder, at der kun er 49% af donorerne tilbage til atdække behovet. Hvis en stor del af disse så er på ferie,begynder det at se sort ud: Ingen donorer betyder ingentapninger, hvilket i sidste ende betyder tommer hylder iblodbanken.

Så galt går det heldigvis sjældent i Danmark, men da deleaf blodet har en meget kort holdbarhedstid, er det nød-vendigt med en konstant tilførsel af nyt blod til blodban-kerne – også i sommerferien.

„Mød derfor om muligt op til tapning, når du bliver indkaldt i sommerperioden!“

RejsekarantæneHusk også, at rejser udenfor Europa og Nordamerika kangive karantæne. Det bliver mere og mere populært at rejsetil fjerne og eksotiske steder – steder med en øget risiko for blodoverført smitte. Ophold på disse steder resulterer iseks måneders karantæne efter hjemkomsten. Selv en feriei visse områder af Tyrkiet giver seks måneders karantæne.Er man født eller opvokset i et af disse lande og vendertilbage dertil i sommerferien, kan det endda give tre årskarantæne.

Ved rejser nogle steder i verden er vaccinationer nødven-dige. Vær derfor opmærksom på, at nogle vaccinationergiver kortere eller længere tids karantæne. Du kan derforikke regne med lige at kunne nå at blive tappet inden dinferie, hvis du kort tid forinden er blevet vaccineret.

Derfor, tænk også på blodbanken, når du planlægger dinferie – og god tur!

Du glæder dig til sommerferien –det gør din blodbank ikke!

Af Vivian Hesselberg Lundfold

Foto

: Pho

todi

sc

Maj 20028

Dono

r N

yt

Områder, hvor ophold medfører seks månederspause som bloddonor, omfatter:

• Tyrkiet (undtagen Istanbul og det vest herfor liggende Ægæerhavs-kystområde)

• Mellemøsten (undtagen Israel, Jordan, Kuwait, Bahrain, Abu Dhabi og Qatar)

• Asien (undtagen Rusland, Kasakhstan, Mongoliet, Taiwan og Japan, men inklusive de tidligere Sovjet-republikker i Kaukasus-området)

• Indien• Sydøstasien• Afrika (undtagen Tunesien og Marokko)• Mellem- og Sydamerika (undtagen Argentina

og Chile)

Husk, at hvis du er født eller opvokset i et af disseområder, får du tre års karantæne efter hjemkomsten.

Flyrejse til og ophold inden for perimeteren afbymæssig bebyggelse i følgende storbyer i karantæne-områderne udløser dog ikke karantæne:

• Rio de Janiero• Riyadh• Singapore• Hong Kong• Seoul

Mellemlanding og transitophold i international lufthavngiver ikke karantæne.

Er du tvivl om noget, så husk altid at spørge i dinblodbank.

Rejsekarantænelande

Kilde: TMS vers. 2.1 - A2.8

Maj 2002 9

Donor Nyt

Foto: Photodisc

Vaccinationer før ferienAlmindelige vaccinationer giver karantæne ienten to dage eller fire uger – og så skal manselvfølgelig være uden gener efter vaccina-tionen. Hvis du er blevet vaccineret for nyligt, så spørg i blodbanken om, hvilken afde to grupper din vaccine tilhører.

Christian Poulsen er en travl ung mand på 22, somskal passe sin træning, sit tyskkursus, en altidnysgerrig sportspresse – og familie, venner ogkæreste.

Alligevel har han fundet tid til at melde sig som bloddonor– og han tog også tid mellem træningen på KBs anlæg påFrederiksberg og sit intensive tyskkursus til at give etinterview til Donor Nyt. Tyskkurset skyldes, at Christianefter sommerferien skal spille sammen med landsholds-angriberen Ebbe Sand i Schalke 04 i Bundesligaen.

Du er vokset op i Asnæs i Odsherred. Er der nogen i dinfamilie eller vennekreds, som er bloddonorer?

Nej, egentlig ikke.

Du meldte dig første gang ved et arrangement på DenInternationale Bloddonordag på Rigshospitalet. Blev dupresset lidt til at deltage – eller var det helt frivilligt?

Nej, vi var nogle spillere fra FCK, som var ude for at op-muntre nogle syge børn på Rigshospitalet og skrive auto-grafer. Og så var der et arrangement (det var vist på grundaf Den Internationale Bloddonordag), og så var det heltnaturligt at melde sig der.

Men det startede egentlig, da jeg spillede i Holbæk, hvorklubben gjorde et stort stykke arbejde. Her iblandt deltogman i en lokal kampagne for at skaffe unge bloddonorer.Det var også helt frivilligt.

Synes du, at det gør ondt at blive stukket?

Overhovedet ikke!

Får en professionel fodboldspiller ofte taget blodprøver, sådu måske er vant til at blive stukket?

Det sker meget sjældent. Ved dopingtest tisser man for detmeste i et glas, men ved VM til sommer har jeg hørt, at devil indføre blodprøver.

Bloddonor i verdensklasse

Maj 200210

Dono

r N

yt

Foto

: Bur

t See

ger

Foto

: Birg

er V

ogel

ius

At være professionel fodboldspiller må trække hårdt påfysikken. Hvor meget træner I om ugen?

Ca. 8 gange à 1 1/2 time, hvortil kommer kampene. I øjeblikket spiller vi pokalturnering, superliga og, hvis jeger heldig, landskampe.

Tror du, at det går ud over dine præstationer på grøn-sværen, hvis du er blevet tappet – f.eks. dagen forinden?

Det ved jeg faktisk ikke. Det tror jeg nu ikke, at det gør.

Har din tilmelding som donor givet anledning til bemærk-ninger fra dine kolleger i FCK?

Nej, ikke rigtigt.

I Odense har nogle OB spillerne også meldt sig somdonorer. Men klubben ser helst, at de kun bliver tappetudenfor fodboldsæsonen. Har du mødt et lignende krav fra FCK?

Nej, bare det ikke går ud over vores indsats på banen.

Har du rejst i nogle lande udenfor Europa og Nordamerikafor nyligt? Kender du rejsekarantæne bestemmelserne? (Semidtersiderne)

Jo. I februar var vi på træningslejr i Sydafrika, og detbetyder vel, at jeg ikke kan tappes et stykke tid fremover.

Ja, det har du ret i, det giver seks måneders karantæne.Det vist en offentligt hemmelighed, at du næppe selv harøkonomiske problemer. Men i Tyskland er der fortsat mu-lighed for at få sin blodgivning betalt. Hvad synes du omsådan et system?

Det burde vel være sådan, at man gør det for at hjælpe andre.

Men Røde Kors i Tyskland giver ikke betaling til blod-donorerne. Kunne du tænke dig at være donor i din nyehjemby (antageligt Gelschenkirchen) – hvis det ikke erbetalt?

Ja, det kunne jeg godt.

Har du nogen planer for fremtiden, når din fodboldkarriereholder op?

Det er svært at sige. Jeg håber, at jeg har 10-12 år somprofessionel fodboldspiller foran mig, så det har jeg ikketænkt så meget over endnu. Men da jeg spillede i Holbæk,startede jeg med at studere matematik og datalogi – ogdengang kunne jeg godt have tænkt mig at blive gymnasie-lærer.

Hvordan tror du, at Danmark vil klare sig under dekommende verdensmesterskaber?

Jeg tror og håber, at Danmark kommer videre fra den indledende gruppe.

Af Troels Nipper Nielsen

IdrætI forbindelse med tapning som bloddonor taber manca. 8% af sit blod, det vil sige også 8% af det ilt-bærende stof hæmoglobin.

Efter 3-4 uger er den tabte mængde blod regenereret.

Man har specielt brug for at kunne transportere megetilt, når man har stor fysisk aktivitet. Men den lille nedsættelse, man får af sin iltbærende kapacitet veden almindelig tapning, har overhovedet ingen

betydning for almindelig fysisk aktivitet. Kun vedmeget ekstrem fysisk belastning kan man forestille sig,at det måske har en betydning, men det er megetspekulativt. Der er ingen vished.

Skulle man give et råd, kunne det være, at man ikkeskal udsætte sig for ekstrem fysisk belastning i 3-4uger efter tapning. Det er ikke fordi, der sker nogetved det, men man får måske en lidt dårligere tid ellerpræstation.

Maj 2002 11

Donor Nyt

Hereditært angioødem er en blodsygdom, der er såsjælden, at ikke alle læger har kendskab til den. Derfindes kun 100 patienter i Danmark, og derfor skalderes erfaringer nu samles i en database. Blod-donorernes Forskningsfond har for nyligt støttetdette arbejde.

Hereditært angioødem er en arvelig blodsygdom, hvor desygdomsramte patienter mangler et protein, som hedderC1-esterase-inhibitor. Det drejer sig om en meget sjældentilstand, og det skønnes, at der findes omkring 100patienter i Danmark, som har fået stillet diagnosen.

Patienter, der mangler dette protein, har en tendens tilanfald fra tid til anden, der viser sig som hævelser af hudog slimhinde. Hævelse af huden kan vise sig ved, at enhånd eller en arm bliver 2-3 gange så tyk som normalt,eller at ansigtet hæver op til ukendelighed (ofte betegnetQuincke ødem). Hævelserne varer almindeligvis 2-4 dageog kan optræde med ugers til års interval. Mere alvorligt erdet, hvis hævelserne påvirker slimhinden i mundhuleneller halsen, idet der så vil være risiko for kvælning.Hævelse af slimhinden i mavetarmkanalen giver megetsvære mavesmerter.

Mange patienter er fejlagtigt blevet opereret i maven oghar måske fået fjernet en normal blindtarm, fordi dereshævelser blev tolket som en operationskrævende tilstand.Ubehandlede patienter med denne sygdom har en sværtforringet livskvalitet grundet de smertende hævelser,hyppige indlæggelser og angst for livstruende anfald.

Behandling med blodplasmaSygdommen kan imidlertid behandles og kontrolleres. Derfindes nogle få lægemidler, som i mange tilfælde kanforebygge eller begrænse sygdomsanfaldene. Ikke allepatienter kan dog tåle disse præparater på grund af bivirk-ninger. Hvis patienterne får alvorlige (meget smertendeeller livstruende) hævelser, kan de behandles med blod-plasma eller et oprenset blodprodukt med indhold af C1-esterase-inhibitor. Det oprensede blodprodukt er ikkeindregistreret i Danmark, og kendskabet til det erbeskedent, også blandt læger.

Mange patienter har følt sig alene med deres sygdom, ogflere har ikke fået den optimale behandling. Sygdommenssjældenhed betyder, at de fleste læger aldrig har mødt enpatient med hereditært angioødem og derfor heller ikke harerfaring med behandlingen af sygdommen.

Erfaringer med sygdommen samlesSidste år blev der oprettet en dansk patientforening(www.hae.dk), som skal yde støtte til patienter medhereditært angioødem i Danmark. Foreningens lægeligerådgiver er hudlæge Anette Bygum. Anette Bygumpåbegyndte juli 2001 et projekt med titlen: „Hereditærtangioødem, et oversigts- og opfølgningsstudium blandtdanske patienter.“

Projektet skal belyse sygdommens hyppighed, forløb ogbehandling hos alle danske patienter. Det er planen, at derskal oprettes en klinisk database med udvalgte resultater,således at man kan følge, hvordan det går disse patienter,

Nyt fra Forskningens verden

Foto

: Kur

t Har

di

Maj 200212

Dono

r N

yt

At politiet udfører en samfundsvigtig opgave er ikke etukendt begreb, men i denne forbindelse tænkes på, atpolitiet i Glostrup hver tredje måned frivilligt lægger armtil bloddonortapning på Politigården i Albertslund.Blodbankpersonalet er veloplagt, og der bliver tid til lidthyggesnak og et lille hvil i en ellers fortravlet hverdag.

Ved forrige tapning blev der afgivet 50 portioner blod,hvilket ifølge personalet fra blodbanken var et megettilfredsstillende resultat. Aftalen mellem korpset ogGlostrup Politi blev indgået i 1993, og siden er der blevettappet over 700 poser blod.

Gennem politiets arbejde kommer politiet tæt på trafik- ogulykkesofre, og derfor betragtes den frivillige tapning somen „borgerpligt“, hvor politiet også i den situation vil giveen hjælpende hånd. Vi kan på det varmeste anbefale, at andre institutioner retter henvendelse til bloddonorkorpsetfor en nærmere „firmaaftale“. Næste gang er det måskeDIG, der har brug for en blodtransfusion.

Politiet udfører endnu ensamfundsvigtig opgave

Sygeplejersken Lene Henriksen er i færd med at tappe politibetjenten Kathrine, derikke ser spor skræmt ud.

og om de eventuelt får langtidsbivirkninger af den medi-cinske behandling. Der er etableret kontakt til forsker-grupper i udlandet, og man håber på længere sigt at kunneundersøge patienternes arveanlæg (kromosomer) forsåkaldte mutationer i genet, som koder for C1-esterase-inhibitor.

Bloddonorernes Forskningsfond har støttet projektet økono-misk. Pengene skal bruges til at udarbejde informations-kort og oplysningspjecer om sygdommen, idet der er etstort behov for at informere patienter og læger om sygdom-stegn, forholdsregler og behandlingsmuligheder.

Af Anette Bygum

Bloddonorernes Forskningsfond støtter blodtype-serologisk forskning og har i år 30 års jubilæum.Halvanden hundrede spændende og velkvalifi-cerede forskningsprojekter har i årenes løbmodtaget støtte for et samlet beløb på ca. 4,5million kroner.

Der findes omkring 100 patienter i Danmark, som har fået stilletdiagnosen Hereditært angioødem.

Af politikommissær Palle Blak Pedersen, Glostrup Politi

Maj 2002 13

Donor Nyt

LAN

DET

RU

ND

T21. maj 1932 Som næstformand i Det Danske Spejderkorps besøgte Tage H.Carstensen (1897-1985) i sine unge år udenlandske spejder-korps, fordi internationalt spejderarbejde interesserede ham. I 1930 vendte den kendte spejderleder og senere landsretssag-fører tilbage fra en rejse til England med en idealistisk idé: Hanhavde på sin tur set, hvordan voksne engelske spejdere –„Rovere“ – gav blod. Oplevelsen gjorde et stort indtryk på ham,og da han kom hjem, snakkede han med sine kammerater omdet og tog det nødvendige initiativ.

Tage Carstensen begyndte for alvor sit arbejde to år efter, hvordet første donorkorps blev stablet på benene i København, undernavnet Spejdernes og Væbnernes Frivillige Bloddonorkorps.Hans arbejde foregik i et snævert samarbejde med to andreildsjæle: Den daværende reservelæge på Bispebjerg Hospital,Jens Foged, som var ansvarlig for undersøgelsen af donorerne,og direktøren for Statens Serum Institut, dr.med. ThorvaldMadsen, der tog sig af blodtypebestemmelsen og indkaldelsen afdonorerne.

Ifølge protokollen var Tage Carstensen selv den allerførste til atlægge sig på briksen. Den første frivillige, uegennyttige og ube-talte bloddonation i Danmark fandt således sted den 21. maj1932. I disse dage er det præcist 70 år siden.

Kilde: „Dit Blod!“, se bagsiden

Foto

: BID

5.000 donorer efterlysesFYN: De fynske sygehuse og Bloddonorerne på Fyn har ifællesskab startet en ambitiøs kampagne, der i løbet af2002 skal skaffe 5.000 nye bloddonorer. En vigtig del afkampagnen foregår ved, at uddannelsesinstitutioner,foreninger og virksomheder gennemfører forskellige aktiviteter.

Kampagnen for at skaffe flere fynske bloddonorer bliverhjulpet godt på vej af mange frivillige donorambassadørerover hele Fyn. Der er mange forskellige aktiviteter ogaktivister. Nogle eksempler: Fire aktive elever på Sygepleje-skolen i Svendborg agiterer blandt lærere og studiekamme-rater. De fire donorambassadører planlægger også aktiviteterpå Torvet og andre steder i Svendborg. Seks donor-ambassadører fra Middelfart Gymnasium vil opfordre allederes kammerater og lærere til at melde sig som donorer.De har også planer om aktiviteter uden for gymnasiet.

Også Odense Boldklub, GOG, Kauslunde Idrætsforening,Faaborg Boldklub og Idrætsforening, det fynske hjemme-værn, KMD-Kommunedata, De Danske Spritfabrikker ogFyns Amt har sagt ja til at støtte kampagnen på forskelligemåder.

Gå forbi den flotte hjemmeside påwww.fynblod.dk. Her kan man bl.a. melde sigsom donor, og man kan se, hvor mange derindtil videre har meldt sig som donorer på Fyn.

Tredje korps på FærøerneSUDERØ: På trods af sne og frost mødte en snes donorer op, dader i Tverå sygehus’ kantine blev holdt stiftende møde for et nytkorps på Suderø på Færøerne. Stiftelsen fandt sted den 20.02.2002 (klokken 20.02!). Karin Jacobsen og Olavur Samson frakorpset i Klaksvig var med til det stiftende møde for at give enhånd med.

Der bor godt 5.000 mennesker på Suderø. Det nye korps hedder„Blódgevarar í Suduroy“ og omfatter ca. 200 donorer, der hvert årgiver ca. 250 portioner blod.

Med det nye korps på Suderø er alle tre færøske blodbanker blevetdækket ind. Der findes også korps tilknyttet Klaksvig og Tórshavn.Skønt der ikke er aktuelle planer om at danne en færøsk organi-sation, så er de tre korps dog sammen ved at planlægge en fælleskampagne for at få nogle flere nye donorer på de smukke øer.

Suderø Sygehus

Maj 200214

Dono

r N

yt

Foto

: Ola

vur

Sam

son

Bloddonorernei Danmark

Sendes ufrankeretBloddonorerne betaler portoen

Vesterbrogade 191+++ 6046 +++

1931 Frederiksberg C

✂

Er du sund og rask,mellem 18 og 60 år og vejer du over

50 kilo, kan du blive bloddonor.Brug denne kupon eller tilmeld dig på

www.bloddonor.dk

Don

oran

ekdo

ter

søge

sH

ar d

u en

god

his

tori

e fr

a bl

odba

nken

elle

r om

at

være

don

or,

høre

r vi

ger

ne f

ra d

ig. S

end

hist

orie

n ti

l: B

lodd

onor

erne

iD

anm

ark,

Ves

terb

roga

de 1

91

, 1

80

0 F

rede

riks

berg

C

(mæ

rk k

uver

ten

„Don

oran

ekdo

te“)

elle

r på

e-m

ail t

il do

nor-

nyt@

blod

dono

r.dk.

Du

høre

r fr

a os

, hv

is v

i bru

ger

hist

orie

n.Vi

hon

orer

er d

e be

dste

his

tori

er m

ed e

n flo

t do

nort

aske

og

offe

ntlig

gør

dem

her

i D

onor

Nyt

.

Donoranekdote FREDERIKSBERG: Jeg har været donor i 35 år og har haftmange gode oplevelser. Men jeg vil hellere fortælle en om minfar, som var donor, fra han var 18, og indtil han ikke måtte merepå grund af alder. Min far hed Bertel Vejby Nielsen og var født1917 i Fjerritslev. Han gav blod for første gang, da han var 17eller 18 år – se den vedlagte artikel om hvordan. Urmagerenviste sin taknemmelighed ved at forære min far et flot guldur.Han beholdt det indtil sin død i april 2001, men da gik det dogikke længere.

Med venlig hilsenAnnette Lynge, Frederiksberg

Informatørkurser LØRDAG DEN 6. APRIL blev der afholdt informatørkursus påSkejby Sygehus i Århus. Det forløb ud over alt forventning, ogstemningen var i top, selvom det var en lang dag. Chef forBlodbanken Jan Jørgensen viste sammen med oversygeplejerskeLotte Bloch Christensen rundt i „tapperiet“ og i laboratorierne.Lørdag den 8. juni er der opfølgningskursus på landskontoret iKøbenhavn. Vi håber på at se de fleste dagen efter til åbent huspå Værløse Flyvestation, hvor der bliver god mulighed for atprøve de nyvundne agitationsevner af.

Bestil informatørerne på landskontoret

Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 1911800 Frederiksberg CTlf.: 7013 7014Fax: 7013 7010E-mail: donor-nyt@bloddonor.dkwww.bloddonor.dk

Ansvarshavende redaktør:Niels Mikkelsen

Redaktion:Signe Borup Kristian BrobergBrith Lund Jørgensen Vivian Hesselberg LundfoldKarin MagnussenTroels Nipper NielsenThomas OldrupMalou Rode

Lægefaglige konsulenter:Jan JørgensenEllen Taaning

Design: Datagraf Auning asTryk: GraphxTrykt på svanemærket papir

Forsidefoto: Burt Seeger

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad ervelkomment, men med kildeangivelse.

Oplag: 160.000ISSN nr.: 0902-2643Næste udgivelse: Sept. 2002

Postbesørget blad nr. 12404(0900 KHC)

Donor Nyt nr. 6733. årgang Maj 2002DONORTILMELDING

Giv

blo

d !

Stilling/Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr.

Arbejdssted Telefonnr./lokalnr.

Har du tidligere givet blod? Ja Nej Hvor

Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

(stednavn)

DN 67/2002

Ny bog: „Dit Blod“ Bloddonorerne i Danmark udgiver på Den Interna-tionale Bloddonordag, den 23. maj, en bog om blodog bloddonation. Bogen skaber overblik og sammen-hæng og giver grundlæggende viden på forståelig vis.

„Dit Blod“ er Bloddonorerne i Danmarks første bog, somfortæller om blodets bestanddele og dets funktion i voreskrop. Samtidigt forklares det, hvordan bloddonorsystemet iDanmark er bygget op.

Bogen matcher niveauet i biologiundervisningen i 10. klasseog 1.g, men den retter sig mod alle, der har lyst til at for-dybe sig i blodets univers, som er spændende læsning.Bogen indeholder også fortællingen om transfusionensblodige og bizarre historie.

Blodets funktion som transportorgan og som forsvar modsygdomme bliver forklaret, og det samme gør procedurernebag sikker bloddonation. Blodtypernes betydning, blodetssenere anvendelse og undersøgelserne af blodet omtales, ogder argumenteres for, hvorfor nogle bliver donorer og andreikke. Det hele samles med andre ord i „Dit Blod“, der giversvar på mange af de spørgsmål, den interesserede bloddonormåtte have.

Bogen kan købes for 50 kr. (inkl. moms og porto). Send encheck til Bloddonorerne i Danmark, Vesterbrogade 191,1800 Frederiksberg C eller indbetal pengene på girokonto910 9625. Husk tydeligt navn og adresse.

Bloddonorernes nye bogforklarer universet omkringblod og bloddonation.Bogen kan købes for enhalvtredser.

KonkurrenceVind Bloddonorernes nye bog.

Indsend dit navn og adresse skrevet på et postkort eller bagpå en lukket kuvert. Skriv også gerne, hvis du har forslag tilforbedring af bladet Donor Nyt. Mere skal der ikke til for atdeltage i konkurrencen. Adressen er Bloddonorerne iDanmark, Vesterbrogade 191, 1800 Frederiksberg C ellerdonor-nyt@bloddonor.dk.

50 læsere af Donor Nyt kan vinde et eksemplar af den nyebog, „Dit Blod“. Vinderne udtrækkes blandt de kort ogmails, vi har modtaget senest den 14. juni. De udtrukne fårbogen tilsendt direkte og vinderne kan desuden ses påwww.bloddonor.dk

Af Signe Borup