Donor Nyt 94

nr. 94 • april 2010

Knoglemarv redder Kristian side 4-6

En stikskade gør ondt og skal behandles hurtigt side 7

Pandemi uden panik side 10-11

Mad med X-faktorside 8-9

2 Donor Nyt • april 2010

Om det er mine små beretninger tværs over middagsbordet, der har fået min ene knægt til at melde sig som donor og den anden inklusive kæreste til seriøst at overveje det – det ved jeg såmænd ikke. Jeg tror dog, at mine ord har været med til at fjerne visse fordomme om monstrøse rum, enorme nåle og svulmende sygeplejersker, som praktiserer en disciplin, der mest af alt minder om spydkast.

Jeg har, som tusindvis af andre, en fast aftale om at sætte en portion blod i banken hver tredje måned. Det er et beskedent indskud, jeg hjertens gerne giver, fordi udbyttet er så højt: Jeg hjælper andre og kan samtidig forlade den røde bank med en sjælden god samvittighed. Sådan har jeg det ikke altid med min rigtige bank.

Der er nu også andre grunde til, at jeg har det så godt med at komme derover – i mit tilfælde på

Gentofte Hospital. Jeg føler mig som en kær gæst og altid meget velkommen – og har i tidens løb fået min – næsten – helt person-lige, søde vampyr.

Når taxien har afleveret mig, og jeg har udfyldt det sædvanlige skema, prøver jeg diskret at gøre opmærksom på min eksistens; der er som regel ”bid”, når jeg højlydt har rømmet mig nogle gange. Efter et knus er vi begge i stand til at genoptage den samtale, vi måtte afslutte tre måneder tidligere – lidt imponerende, synes jeg. Det kan være hændelser i familien, et overstået valg, jobbet eller noget helt fjerde – engagerede menne-sker som vi kommer skam vidt omkring. Og mens snakken går, klarer hun med sikker hånd det, hun skal – eneste aberdabei er, at tapningen går alt for hurtigt. Vi når ligesom ikke at blive helt færdige med vores emner; drønirriterende, når vi ved, at der minimum går tre

måneder, før vi kan tage tråden op igen.

Sidst jeg var på besøg derovre, skred tidsplanen imidlertid lidt. Min vampyr havde nemlig tilladt sig at holde en lille ferie, da jeg forrige gang ville sætte blod i banken, og det betød, at vi nu skulle indhente et halvt års hændelser på den korte tid. Da familie og job var klaret, engagerede vi os bl.a. i en snak om øjensygdomme og linser, hvor jeg fik et fint input, der skal prøves af. Vi måtte dog stoppe, da en af hendes medvampyrer pænt spurgte, om hun måtte låne ”min” briks til en tapning. Der var nemlig fuldt hus den morgen.

Well, jeg tror nu også, vi blev nogenlunde færdige med emnet. Ellers må vi tage det op om små tre måneder – jeg glæder mig egentlig allerede.

Med venlig hilsenPeter Skodsborg, bloddonor

DONOrkluMMEN

Min personlige

vampyr

Ovenstående tekst er den første i en kommende serie af input fra Donor Nyts læsere. Teksterne vil skildre donorernes dagligdag,

sjove episoder i blodbanken, særlige begivenheder og meget andet, som donorerne oplever og føler.

Har du en god historie til ”Donorklummen”, så send den til [email protected].

Hvor var det, vi kom fra?!

Illustr

atio

n: M

ette

Wal

sted

3Donor Nyt • april 2010

Hvert år går omkring 11 procent af donorbefolkningen på pension. Ikke nødvendigvis pension fra det rigtige arbejdsmarked, men de kommer derimod ikke længere i blodbanken. Mange af disse eks-donorer falder for aldersgrænsen eller bliver syge, så de ikke længere må komme i blodbanken. Det er altid ærgerligt, når man skal tappes for sidste gang - specielt, hvis man kun har få gange tilbage inden et ”jubilæum”. Sidste år kom der dog nye aldersgrænser, så de lidt ældre donorer nu kan fortsætte frem til dagen, før de fylder 67.

Heldigvis finder donorkorpsene sædvanligvis hurtigt en ny afløser for den frafaldne donor.

Faktisk kom der sidste år omkring 30.000 nye donorer til de danske blodbanker, og mange af dem var nok spændte på, hvad det nu var for noget, de havde rodet sig ud i. Måske specielt de helt unge. For 2009 blev også året, hvor de 17-årige måtte lægge sig på briksen.

Med de mange nye donorer i blodbankerne ser det ud til, at Danmark fortsat vil være med i toppen af lande med en stabil blodforsyning. Det skal det samlede korps på omkring 230.000 donorer nok sørge for.

Et nyt ansigt til organisationenudover de mange nye folk i blodbankerne har Bloddonorerne i Danmark også den store fornøjelse af at kunne byde velkommen til et helt nyt design.

Bladet, du sidder med i hånden, er således den første publikation med nye farver og streger, og vi håber, at du tager vel imod det.

Organisationens ansigtsløftning kan også ses på vores hjemmeside bloddonor.dk, som også er præget af det lette og mere moderne design.

I løbet af den kommende tid vil det nye design også brede sig til brevpapir og brochurer. Vi har lavet en lille præsentation af designet på side 12 i dette nummer af Donor Nyt.

Skift på landskontoretSammen med det nye design kan jeg også byde velkommen til Mikkel Dybtved Andersen som ny ansvarshavende redaktør på Donor Nyt. Mikkel er i forvejen medarbejder på Bloddonorernes landskontor.

udskiftningen på redaktørposten kommer sideløbende med vores afsked med generalsekretær Niels Mikkelsen. Niels har valgt at lade yngre kræfter komme til i Danmark for at kunne hellige sig det internationale donorarbejde i den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer.

Bloddonorerne i Danmark vil igangsætte en proces, der skal identificere en ny generalsekretær. I efteråret 2010 vil vi tage formel afsked med Niels Mikkelsen som generalsekretær ved et arrange-ment.

Så jeg vil benytte lejligheden til at sige mange tak til alle jer, der har tjent donorsagen igennem mange år, og velkommen til alle de nye kræfter.

Med venlig hilsen

Valdemar riis Søndergaardlandsformand

Tak for denne gang

lEDEr


Det er efterår, og den kolde, grå danske kulde blandet med en heftig vind rusker i træerne på villavejen i Charlottenlund nord for københavn. Inde bag en af ruderne er der ulideligt varmt, for her sidder den alvorligt syge far til fire, kristian Cordtz:

– En af de store bivirkninger ved den her sygdom er, at man bliver så ufatteligt kuldskær, siger han stille og sætter sig til rette i en stol tæt ved to radiatorer.

Falder på badeværelsetkristian er 63 år, men har de sidste 18 år været på pension efter en akut hjernesvulst tilbage i 1992. Det i sig selv er meget alvorligt, men kristian kom sig igen, og nød sin tilværelse i familiens hus.

Den rolige tilværelse blev dog med et slag ændret for to år siden,

da han natten mellem en fredag og lørdag i marts 2008 faldt om på badeværelset:

– Hvad pokker var det, det er da irriterende, erindrer kristian at tænke, mens han lå på badeværel-sesgulvet:

– Man tænker slet ikke på kræft, fortæller han.

Hurtigt på sygehusDen efterfølgende uge går kristian til læge, og lige så hurtigt bliver han sendt til undersøgelse på Herlev Hospital, hvorefter weekenden går med at vente på prøvesvarene.

De kommer allerede tirsdag og viser, at kristian lider af akut myeloid leukæmi. Han bliver indlagt tirsdag eftermiddag og får den første gang kemoterapi.

– Når det virkelig kniber, arbejder sygehusvæsnet faktisk

rigtig hurtigt, konstaterer kristian med henvisning til, at der kun gik halvanden uge, fra han faldt om, til han var i behandling.

Jeg får ikke tilbagefaldDa lægerne fortalte kristian, at han havde leukæmi, var den første tanke:

– ”Javel”, og da snakken faldt på behandling og tilbagefald, var tanken bare, at det da kun er de andre, der får tilbagefald, siger kristian, der i den kommende måned var indlagt til kraftig kemobehandling:

– Jeg flygtede lidt fra de grimme tanker ved at læse en masse krimier, fortæller kristian, der var glad for, at indlæggelsen ikke varede længere:

– Jeg blev ærligt talt lidt træt af krimier, siger han med et smil.

Efter den første tur på sygehuset så prøvetallene fine ud, og i det

Lynet kan ramme TO gange

Langt de fleste mennesker kommer ikke i kontakt med sygehusene, før de er godt oppe i alderen, men døden har allerede banket på hos Kristian to gange. Sidste gang blev han reddet af en masse blod samt knoglemarv fra en dansk donor.

Tekst: Mikkel Dybtved AndersenFoto: Privat

AkuT MyElOID lEukæMI

Opstår i celler, som under normale forhold ville blive til modne hvide blodlegemer af den type, som cirkulerer i blodet. De

syge celler vil fortrænge de raske, hvilket er dødeligt, hvis det ikke bliver behandlet. læs mere på cancer.dk


kNOGlEMArVSDONOr

Der er altid brug for flere knoglemarvsdonorer, og kun bloddonorer kan blive skrevet op i registeret. Man kan tilmelde sig i

forbindelse med en tapning. Selv om man står som knoglemarvs-donor, er chancen for at blive udvalgt meget lille. Det skyldes, at

der skal være meget stor forlige-lighed mellem donor og patient.

Øverst til venstre ses den livredende knoglemarv, som Kristian får via et drop. Personalet på sygehuset kom med dannebrog, hvilket gjorde dagen endnu mere højtidelig.

kommende år var der prøvetag-ning hver sjette uge.

En flaske vinDen 30. juni 2009 var kristian på sit sædvanlige kontrolbesøg på sygehuset:

– Vi vil gerne se dig i morgen, for dine prøvetal er ikke pæne, sagde lægen, der herefter sendte kristian hjem med beskeden om at dele en flaske god vin med hustruen gennem 27 år, lise lotte.

kristian får endnu en gang kemo, og efter ti dage er han egentlig klar til at blive udskrevet. Men en infektion har bredt sig, og hospi-talet beholder ham i endnu seks uger, hvor han kun evnede at sove godt, når familien var på besøg:

– Det var en vild periode, for blandt andet brugte jeg hele nætter på at forberede en tale til min datter Saras bryllup – og det

selv om der på ingen måde er gifteplaner i udsigt, fortæller kristian om sine febervilde tanker.

Wagner i ørerneEn rørende episode fandt sted, da en læge en dag kom med en gammel musikafspiller. Den tilhørte lægens datter, som havde fået den i konfirmationsgave. Nu var den fyldt op med Wagner-musik:

– Jeg havde tidligt i forløbet snakket musiksmag med netop den læge, og at han så senere kommer med en musikafspiller fyldt med god musik, synes jeg er helt fantastisk, siger kristian om en af de gode episoder i forløbet.

På jagt efter knoglemarvEfter de seks uger med feber blev kristian igen sendt hen på patient-hotellet, hvor kemobehandlingen fortsatte. Denne gang i en mildere

dosis, så ikke hele immunforsvaret skulle blive slået i stykker.

Samtidig begyndte lægerne at lede efter en egnet knogle-marvsdonor, da kristians egen knoglemarv ikke kunne producere nok raske celler til at holde sygdommen i ave.

kristian tilbragte en stor del af ventetiden med at snakke med de andre kræftpatienter:

– Det var befriende, at vi kunne snakke og grine sammen, da vi alle kunne sætte os ind i hinandens situationer, tænker kristian tilbage.

I august bliver kristian udskrevet, og der går ikke lang tid, inden lægerne har fundet en egnet knoglemarvsdonor.

Nedtælling til transplantationFysisk har kristian det fremragende efter at være kommet hjem fra sygehuset: ➜


– Men det er nok kun sammen-lignet med, at jeg havde det så dårligt hen over sommerferien, vurderer han.

På grund af anonymiteten mellem patient og donor, kan Donor Nyt ikke skrive, præcist hvornår kristian fik at vide, at der var fundet en donor. Ej heller hvornår transplantationen fandt sted. Men sikkert er det, at kristian i efteråret 2009 gik og talte dage til transplantationen.

Et nyt liv begynderI dagene op til transplantationen har kristian det rigtig skidt og bliver indlagt. Det skyldes blandt andet, at kroppens immunforsvar er slået helt i bund frem mod trans-plantationen. Fordi kristian skulle have en såkaldt minitransplanta-tion, var isolation ikke nødvendigt. Transfusionen tager omkring to timer, og kristian er meget taknem-melig over den anonyme donor, der har hjulpet ham.

På dagen, hvor transplantationen fandt sted, var der en ophøjet stemning i hele familien:

– Der var pyntet op med danne-brogsflag, personalet kom og sagde tillykke, og alt i alt var det en bevægende og helt særlig dag, fortæller datteren Sara.

Bedring på vejI forhold til kræft er det aldrig til at vide, om man får et tilbagefald, men to uger efter transplantationen viste blodprøverne, at den nye knoglemarv var begyndt at virke efter hensigten. Og en uge senere viste en test, at 70 procent af de nye blodlegemer i kristians krop var produceret af den nye knoglemarv.

I øjeblikket er han dog stadig meget træt oven på sygdomsfor-løbet, men det er helt normalt i

lang tid efter en transplantation:– Jeg ser frem til at få det endnu

bedre, men reelt set kan jeg jo ikke selv gøre så meget, siger kristian.

Men der er håb forude, og specielt datteren Sara glæder sig over faderens bedring:

– Jeg har en rigtig sej far, og det er imponerende, at vi aldrig har hørt dig snerre eller sige noget surt under hele forløbet, siger en bevæget Sara, der nu håber på at få mange flere gode stunder sammen med sin far.

➜

MINITrANSPlANTATION

Behandlingen går ud på at erstatte patientens immunforsvar med en anden persons via knoglemarv, så det nye immun-forsvar opfatter leukæmicellerne som fremmede og bekæmper dem

med samme midler, som kroppen normalt bekæmper infektion.

Der er dog en risiko for, at det nye immunsystem ikke bare bekæmper leukæmien, men alle væv, hvilket kan være dødeligt.

Minitransplantation tilbydes derfor kun til særligt syge patienter, der har været igennem flere behandlinger med kortvarig eller utilstrækkelig effekt.

Kristian hjemme i sin stue omkring fire måneder efter sin

minitransplantation. Alle celletal ser stadig fine ud, og Kristian

får det bedre og bedre.


Tekst: Mikkel Dybtved AndersenIllustration: Annette Carlsen

I løbet af 2009 indløb der 134 skadeanmeldelser til Bloddono-rernes Sikringsfond, der hjælper donorer, der er kommet til skade i forbindelse med en bloddonation. De 134 skader skal ses i forhold til det samlede antal tapninger, der sidste år var på omkring 350.000og på niveau med tidligere år.

Få hurtig hjælpI Danmark er der et princip om, at alle bloddonorer, der kommer til skade i forbindelse med en tapning, skal have hurtig hjælp:

– Hvis en donor får en skade eller smerter efter en tapning, skal han eller hun henvende sig i blodbanken, så der kan blive sat en behandling i gang, siger Elsebeth krag-Jensen fra Blod-donorernes Sikringsfond. Netop den hurtige behandling af donor-skaderne aftegner sig i statistikken over, hvor mange donorer, der får mén.

Blå mærker gør ondtI forbindelse med tapninger sker det ret ofte, at der kommer et blåt mærke. Disse mærker kan være meget små, men kan også brede sig til større dele af armen. Skaden sker, hvis der trænger blod ud i det omkringliggende væv.

Et blåt mærke kan gøre armen øm og hævet, og der kan også komme en prikkende fornemmelse i fingrene. Sædvanligvis forsvinder et blåt mærke helt af sig selv efter et par dage, men er der tale om et større blåt mærke, kan blodbanken

henvise til vurdering og eventuel behandling.

En anden også ret harmløs skade er besvimelsestilfældene. Det er ikke rart at besvime, men det medfører meget sjældent alvorlige skader.

Alvorlige skaderlangt mere alvorligt er det, hvis tappepersonalet kommer til at ramme en nerve i forbindelse med tapningen. Oftest sker det, hvis tappepersonalet retter på nålen eller stikker flere gange i samme arm. Derfor er personalet instrueret i kun at stikke én gang i hver arm.

rammes en nerve, vil man med det samme få symptomer så som smerter eller føleforstyr-relser i armen eller i fingrene, og derfor skal donorerne være opmærksomme, hvis tapningen føles anderledes end sædvanligt.

Man skal også huske at sige til, hvis der opstår en sovende eller prikkende fornemmelse i armen eller i fingrene under tapningen.

Generelle rådHvis man har ondt i armen efter tapningen, og der eventuelt er en sovende fornemmelse i armen eller fingrene, skal man kontakte blodbanken. Personalet i blodbanken vurderer så, om man skal undersøges af en læge, eller om man kan se tiden an nogle dage endnu.

Har man symptomer mere end syv dage efter tapningen, skal blodbanken kontaktes, så der kan udfyldes en anmeldelsesblanket til Bloddonorernes Sikringsfond. Anmeldelsen foretages af hensyn til en eventuel erstatningssag samt for at sikre, at donorerne får hjælp, til deres sag er afsluttet.

Av for en stikskadeDonorskader er heldigvis meget sjældne i Danmark, og langt de fleste gange får donorerne ikke mén – og den hurtige skadesagsbehandling er med til at mindske uheldige eftervirkninger.

Kontakt altid Blodbanken, hvis

såret bløder, hvis der kommer en blod-

udtrædning, eller hvis armen gør ondt.


De færreste donorer er nok klar over, at de ved hver donation mister i omegnen af 225 milligram jern. Men endnu færre ved, at kroppen kun kan optage mellem tre og tyve procent af det jern, man spiser, og kun i mængder op til cirka tre milligram jern om dagen.

Derfor er det for donorer vigtigt at spise korrekt, så de får tilstræk-keligt med jern. Specielt hvis de bliver tappet hver tredje måned.

Kød er en fremragende jernkildeEn rød bøf indeholder knap to milligram jern per 100 gram, men donorer skal have omkring 35 milligram jern om dagen for at kunne optage nok jern til at bibeholde alle depoter på et fornuftigt niveau.

Fordøjelsessystemet kan kun optage omkring 25 procent af jernet fra eksempelvis kød, mens det tilsvarende tal for grøntsager er maksimalt 15 procent.

Kød gør forskellenDa jern generelt er svært at optage, og det er de færreste, der spiser meget store mængder kød, er det vigtigt at spise andre jernholdige fødevarer.

kroppen har sværere ved at optage jernet fra grøntsager, og derfor skal der også spises ret store mængder grønt for at opnå et tilfredsstillende jernniveau i kroppen.

Dog viser det sig, at jernoptaget fra grøntsager kan forbedres kraftigt, hvis man samtidig spiser en lille smule kød. Alt kød indeholder nemlig en såkaldt kødfaktor, der gør, at kroppen meget nemmere kan udvinde jernet fra grøntsagerne:

– Vi ser, at selv et indtag på omkring 50-75 gram kød kan være med til at forbedre jern-optaget fra de grønne fødevarer, forklarer forsker klaus Bukhave fra Institut for Human Ernæring.

Det er sparsomt med viden om kødfaktoren, men forskerne har fundet ud af, at faktoren udligner virkningen af blandt andet fytin-syre, der ellers gør det mere

vanskeligt at optage jern fra kosten.

Jern smides udDet er ikke muligt for kroppen at optage for meget jern, med mindre man lider

af hæmokromatose, der er en sygdom, hvor patienterne optager for meget jern fra kosten.

Hvis en rask person spiser for meget jern, vil kroppen selv justere, hvor meget af jernet, der bliver optaget. Det overskydende jern passerer blot gennem mave-tarmsystemet, så derfor er der ikke store risici forbundet ved at spise meget jernholdig kost.

Øg jernoptagetFor at øge jernoptaget mest muligt peger klaus Bukhave på følgende kosttyper, der hæmmer eller øger kroppens evne til at udnytte jernet fra kosten:

KødAlle typer kød indeholder en jerntype, som kroppen har let ved at optage. Derfor er kød, specielt de røde typer, gode til at få opbygget et fornuftigt jernniveau i kroppen. rødt kød indeholder mere jern end lyst kød, og specielt hjerte og lever indeholder store mængder jern.

kødet indeholder også den såkaldte kødfaktor, der fremmer kroppens optag af jern fra grønt-sager.

FiskIndeholder ikke specielt meget jern, men det, der er, er letopta-geligt. Dertil kommer, at også fisk indeholder kødfaktor.

Mad med X-faktor

At spise er uhyre vigtigt, og for bloddonorer kan den rette kost gøre forskellen på en vellykket tapning med efterfølgende velvære kontra en uge med lavere energiniveau.

Tekst: Mikkel Dybtved Andersen


Broccoli og ærterBegge er potentielle vidundergrønt-sager, når det gælder jernniveau. Broccoli indeholder omkring 1,2 milligram jern per 100 gram, mens ærter har knapt et milligram jern per 100 gram. Især sammen med kød, hvor kødfaktoren kan komme i spil, er disse grøntsager meget gode for opretholdelsen af kroppens jernniveau.

Spinat og rabarberDisse grøntsager indeholder en del jern, men desværre også oxalsyre og fytinsyre, der binder jernet, så det nærmest er umuligt for kroppen at gøre nytte af det store jernindhold. Også her hjælper det at spise noget kød eller fisk for at øge jernoptaget fra grøntsagerne.

Juice, bær og frugtDet er generelt sundt at spise disse fødevarer, og mange af dem indeholder også C-vitamin, der fremmer jernoptagelsen. Dog

indeholder mange frugter også polyfenoler, der hæmmer jern-optagelsen, så den reelle virkning ved frugtspisning kendes ikke.

MælkEn af de store myter på kost-området er, at mælkeprodukter hæmmer optagelsen af jern, men det ikke korrekt. Faktisk viser det sig, at Cultura, A38 og lignende produkter skaber et lokalt surt miljø, som fremmer optagelsen af jern.

Kaffe, te og kakaoDisse drikkevarer indeholder en række polyfenoler, der binder jernet, og derfor er det ikke en god idé at drikke dem før og efter et måltid:

– reelt set bør man ikke drikke dem i fire timer før og efter et måltid, men da det nok er et urealistisk krav til den danske befolkning, så vil jeg råde til, at man holder sig fra dem i en til to timer før og efter et måltid. På den

måde minimerer man den negative virkning, forklarer klaus Bukhave.

BrødIndeholder en hel del fytinsyre, der er med til at hæmme jernoptagelsen. I kerner er der dog et enzym, der nedbryder fytinsyren. Dette enzym frigives ved at sætte kernerne i blød natten over, hvorefter de kan bruges til at bage et fuldkornsbrød med.

RødvinDet nytter ikke at drikke rødvin, hvis man har et lavt jernniveau i kroppen. Vinen indeholder nemlig mange polyfenoler, der hæmmer optagelsen af jern.

JerntabletterTabletter af 100 milligram med tilsat C-vitamin giver et fint dagsoptag af jern. Der er dog ikke nogen grund til at spise jerntab-letter, medmindre blodbanken opfordrer donorerne til at gøre det.

Der er i øvrigt ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem prisen for jerntabletter og deres virkning i kroppen. Depottabletter med jern er dyre og virker dårligt, da depotvirkningen gør, at jernet fra tabletten først bliver frigivet længere nede i tarmen, hvor tarmsystemet har svært ved at optage jernet.


Tekst:Sanne Bunch-Nielsen

Sundhedsstyrelsen vurderer, at op imod 200.000 danskere indtil videre har været syge med influ-enza A, som sygdommen hedder i folkemunde. Det store antal smittede har øget presset på det danske sundhedsvæsen, som har måttet indlægge flere patienter end normalt. De danske blod-banker har fulgt udviklingen

af pandemien tæt for at kunne vurdere dens indvirkning på blodbankerne.

Værste scenariumInden pandemien for alvor ramte Europa havde European Blood Alliance, EBA, der arbejder for et sikkert blodsystem over hele Europa, vurderet, at en influenzapandemi ville resultere i et øget sygefravær af personale i blodbanken og i en betydelig

reduktion af tilgængelige donorer på grund af sygdom. Det var også forventet, at antallet af tappeklare donorer ville falde markant, da karantæneperioden for influenza som regel er to uger efter rask-melding. Denne karantæneregel beskytter både donor, hvis immun-forsvar er svækket efter sygdom, og modtager, da der er en risiko for, at en eventuel virusinfektion i donors blod kan overføres til en patient.

Blodbankerne sikkert igennem pandemien

I juni 2009 erklærede Verdenssundheds- organisationen, WHO, at H1N1-influenzaen nu blev betragtet som en pandemi. Danmark blev også ramt, men blodbankerne kom sikkert gennem stormen.


For at kunne opretholde det normale serviceniveau og sikre en normal blodforsyning under og efter pandemien var det derfor nødvendigt for de danske blodbanker at forberede sig på de eventuelle følger af en influenza-pandemi. EBA vurderede, at blodbankerne i værste tilfælde ville opleve en reduktion i tappeklare donorer på op til 15 procent.

Ingen panik herI alle landets blodbanker blev pandemiens udvikling fulgt tæt, så blodbankerne kunne reagere hurti-gere på en eventuel tilspidsning af situationen. Nu, hvor pandemien er afblæst, melder blodbankerne dog alle om normale tilstande igennem hele pandemien, og ingen af de adspurgte blodbanker kunne melde om flere tilfælde af influenzarelateret sygdom hos personalet end under en normal influenzasæson.

Det viste sig hurtigt, at EBAs opstillede ”værste scenarium” ikke blev aktuel. Blodbankerne tegner i dag, efter pandemien er blevet afblæst, et ganske andet billede:

– På baggrund af medier og myndigheder i ind- og udland bedømte vi, at der var tale om en mild influenzaepidemi, der ikke ville give flere syge end andre influenzaepidemier i løbet af de

sidste 30 år. Det viste sig at være rigtigt, siger Jørgen Georgsen, ledende overlæge ved blodbanken i Odense.

Normal lagerbeholdningI både Århus, Odense og køben-havn melder blodbankerne om normal lagerbeholdning under pandemien. Ifølge EBA vil man ofte se, at behovet for blod ligefrem kan falde i forbindelse med en influenzapandemi. Det skyldes, at der i perioder med stor fokus på behandling og fore-byggelse af influenza er et fald i antallet af planlagte operationer og andre mindre akutte behandlinger, der kan begrænses eller udsættes, indtil pandemien er overstået. Jørgen Georgsen forklarer:

– Vi så et fald i blodforbruget i årets sidste måneder, hvor influen-zaen toppede. Havde der været tale om en alvorligere epidemi eller pandemi, er det vores bedømmelse, at blodforbruget ville være faldet betydeligt. Der ville ikke være personale til at udføre planlagte operationer, og mange kronisk syge patienter, som bruger hovedparten af blodet, kunne være blevet syge af influenzaen.

Fulgte den rigtige strategiDe danske blodbanker påvirkes hele tiden af, hvordan kapaciteten

på det enkelte sygehus fordeler sig. De er derfor vant til at håndtere spidsbelastninger, og de adspurgte blodbanker siger da også, at de ville reagere på samme vis ved en ny pandemi.

Til spørgsmålet om, hvorvidt donorerne kan være ekstra opmærksomme på at hjælpe i lignende situationer, svarer blodbankoverlæge Niels Grunnet fra Århus:

– Donorerne skal ikke henvende sig på andre måder end sædvan-ligt. Men man skal tænke på sit ansvar som donor over for blodbanken. Hvis man bliver syg inden en tapning, skal man ringe og melde afbud og vente med at besøge os, til man er blevet rask.

HVAD Er EN INFluENzAPANDEMI?

En influenzapandemi finder sted, når et influenzavirus (normalt fra fugle eller andre dyr) udvikles, og størstedelen af befolkningen i verden ikke er immun over for det. Det betyder, at virusset hurtigt kan sprede sig og smitte et stort antal mennesker.


7

PjECEr

Sept

embe

r 20

09

AllErGi

75 mm

29,5 mm

40 mm

ø 33 mm

NikkelallergiVed nikkelallergi udelukkes du fra tapningaf hensyn til dig selv, hvis der er opblussen af symptomerne i forbindelse medtapning pga. nikkel i tappekanylen.

HyposensibiliseringKaldes også for allergen-specifik immun-terapi. Udføres ved indsprøjt-ning i under-huden af meget små mængder af det allergen, man er overfølsom overfor. Mængden af allergen øges ganske lang-somt over en periode. På den måde bliver-kroppen vant til stoffet, og manfår færresymptomer. Giver karantæne i tre døgn efter hver dosis.

Vil du vide mere?Du kan læse mere om astma og allergi på Astma-Allergi Forbundets hjemmeside: www.astma-allergi.dk

ORDFORKLARING

AllergenEt stof, der kan fremkalde allergi ved dannelsen af allergi-antistoffer i kroppen.

AstmaEn kronisk betændelsestilstand i lungerne med gentagne anfald af åndenød, hoste og hvæsende vejr-trækning. Astma kan udløses af de stoffer, man er allergiskoverfor. Astmaanfald kan desuden frem-provokeres af stoffer, der virker uspecifiktirriterende på luft-vejene og af infektioner iluftvejene.

Allergisk chokEn akut reaktion i kroppen, der viser sigved lavt blodtryk og hurtig puls og førertil, at man besvimer. Kan i meget svære tilfælde have et dødeligt forløb. Kan udløses af f.eks. insektstik (især bier og hvepse), latex, læge-midler og fødevarer. Kaldes også for kredsløbschok, anafylak-tisk chok eller en anafylaktisk reaktion.

Vesterbrogade 191 · 1800 Frederiksberg CTlf. 7013 7014 · Fax 7013 [email protected] · www.bloddonor.dk

Str. a5

forsideBilledet skal være relateret til pjecens tema. Cirkel nederst til venstre har en diameter på 33 mm. Heri pla-ceres et billede/enkelt element som også er relateret til pjecens tema.Tekst rundt om cirkel er som brødtekst. futura book 10 pt.Tekst til højre for cirkel er futura book 20 pt

BagsideI toppen placeres et billede som er relateret til pjecens tema.

I bunden står afsender med logo. adressetekst: futura book 9/10,8 pt

Cirklen her er ø 19 mm med samme billede som på forsiden.

Donor-grå streg over afsender 1 pt. Det samme under billede i toppen.

29,5 mm

34,5 mm

Designmanual_Bloddonorerne.indd 7 14/12/09 21:45:59

6 Donor Nyt • februar 2010 7Donor Nyt • februar 2010

Det er efterår, og lille August render rundt i lejligheden kun et stenkast fra Rigshospitalet i København. Ud over at være en smule agtpågivende over for den fremmede mand i stuen, så laver August, hvad toårige er bedst til, nemlig at kigge lidt på Bamse og Kylling i fjernsynet, spise en kiks og hænge op ad mors og fars ben – alt sammen naturligvis på skift. Han ænser slet ikke, at vinteren er på vej, og at han snart fylder to år.

Rutinetjek forvandlet til mareridtHistorien om August begynder for to år siden. Det er den 18. december 2007, og Augusts mor, Doreen Bbaale på 23 år, er gravid i 31. uge. Dermed har hun omkring to måneder tilbage, inden hun skal føde, da hun bliver indlagt på Hvidovre Hospital på grund af en for kortet livmoderhals og tegn på, at en fødsel er nært forestående.

Doreen er lidt bange og nervøs over graviditeten:– Jeg kunne ikke længere mærke så meget liv, fortæller hun og fortsætter: – Tidligere kunne jeg føle masser af liv, specielt om aftenen, men

det begyndte at aftage, og det gjorde mig virkelig bekymret.Doreen bliver helt rutinemæssigt scannet, og scanningen viser, at livmoderhalsen er ved at finde sit normale leje, så Doreen må faktisk gerne tage hjem igen

Sygeplejersken vælger også at scanne August – bare for en sikkerheds skyld.

– Jeg kunne se lille August på skærmen og smilede – men smilet stivnede brat, erindrer Doreen om episoden, hvor sygeplejersken udbryder: – Det er altså ikke sjovt, for der er noget helt galt her!

Sygeplejersken vurderer umiddelbart, at Augusts hjerte er forstørret, og at han har et højt tryk inde i kraniet. Det kan være et tegn på, at blodet er alt for tyndt i forhold til normalen. Lægerne bliver tilkaldt.

August er ved at døLægerne vurderer, at der er tale om kraftig blodmangel, og det sætter mange tanker i gang hos Doreen:– Jeg mistede al kontrol, og jeg blev virkelig bange. Hun og kæresten Rune Holt får at

vide, at de skal overflyttes til barselsgangen på Rigshospitalet, hvor de bliver modtaget af en syge plejerske.

Resten af dagen bliver Augusts hjerterytme og puls målt automa-tisk, og natten falder på.

Blod giver livNæste morgen bliver Doreen sendt til scanning igen, og der er tydeligt bevis for en massiv blodmangel hos August.

Hæmoglobinværdien er helt nede på livstruende 1,8 mmol/L, hvor den normalt skal være på over 7 mmol/L.

Lægerne vil forsøge at give August donorblod via en kanyle ind i navle strengen. På den måde kan Augusts hæmoglobinværdi komme i vejret, uden at han behøver at blive født lige med det samme: – Jeg følte mig lidt som en forsøgskanin, da blodtransfusion på denne måde ikke rigtigt er beskrevet nogen steder, smiler Doreen. Den alternative blod transfusion finder sted senere på dagen, og ved hjælp af en tynd nål ind igennem Doreens mave skind og videre ind i

navle strengen får August tilført en god portion blod.

Lægerne vidste dog ikke helt på forhånd, hvordan det ville gå, og de havde derfor gjort klar til kejsersnit, hvis det hele skulle gå galt. Den særprægede blodtransfusion går fint, og straks efter viser målinger, at August nu har det blod, han har behov for. I to dage er alt, som det skal være.

Håbet bristerFredag morgen får lægerne igen bekymrede miner, da det viser sig, at August nu igen har mistet en masse blod. Der er ingen vej tilbage, og denne fredag, den 21. december 2007, kommer August til verden ved kejsersnit ni uger for tidligt.

Den lille velskabte fyr vejer kun

1.645 gram, men til gengæld har han takket være blodtransfusionen en hæmo- globinværdi på 5,6 mmol/L, hvilket dog stadig er i den lave ende.

Efter fødslen bliver den lille familie overflyttet til neonatalaf-delingen, der tager sig af de for tidligt fødte børn. Også her må August have et par ekstra portioner blod, for at hæmoglobin værdien kan komme ordentligt i vejret.

Det viser sig, at Augusts blødning skyldtes huller i moder-kagen. Dermed passerede Augusts blod over i Doreen.

Pludseligt vejrtrækningsstopI begyndelsen af det nye år bliver August overflyttet til Hvidovre Hospital, hvor han igen får et par blodportioner, hvilket er meget normalt for for tidligt fødte børn.

Inden længe har den lille purk det dog så godt, at han og for ældrene kan blive udskrevet.

Den 13. februar er familien til et rutinetjek på sygehuset, hvor August blandt andet skal have dryppet øjne: – Mens vi var på sygehuset, holdt han pludselig op med at trække vejret, siger Rune og forklarer, at den store genoplivningsindsats blev sat i gang. – Han lå i respirator i en uge, hvorefter der gik yderligere 14 dage, før vi endelig kunne komme hjem igen, fortæller Doreen. Denne gang var det ikke blodmangel, der nær havde slået August ihjel, men derimod en influenza virus.

Krudtuglen vokser opOven på sin turbulente start på livet har August dog ikke mistet

Blod i mors mave

Et rutinetjek i forbindelse med en forkortet livmoderhals blev startskuddet til et par måneders bekymring hos en lille familie på Nørrebro i København.

Tekst og foto Mikkel Dybtved Andersen

Doreen med August, en af Danmarks yngste

blodmodtagere.

FAKTA

Blod er et levende biologisk produkt, der består af røde blodlegemer, hvide blodlegemer samt blodplader, der flyder rundt i en væske kaldet plasma. Blodet udgør omkring 7 procent af et

menneskes vægt, og heraf udgør de røde og hvide blodlegemer cirka 45 procent af blod-mængden.

Plasma udgør de resterende 55 procent. De hvide blodlegemer

bliver sorteret fra blodprodukterne og bliver dermed ikke brugt til patientbehandling.

Læs mere om Dansk Transfusions-database på dtdb.dk

Donornyt_nyt_design.indd 6-7 27/01/10 11.13

11

nr. 91 • oktober 2009

En eventuel kommende mas-sespredning af H1N1-virus i den danske befolkning vil næppe påvirke det danske blodsystem i højere grad. De danske blodbank-slæger har længe forberedt situa-tionen med udenlandske kollegaer og vurderer, at der fortsat vil være blod til de patienter, der har behov for det. Det er dog vigtigt at huske,

at man ved influenzasymptomer ikke skal møde op i blodbanken. Dels fordi kroppen har brug for hvile for at komme sig hurtigst mu-ligt oven på sygdommen, og dels fordi man skal undgå at smitte andre raske donorer og ansatte i blodbanken. Bliver en donor syg i den første uge efter en donation, er det vigtigt, at donor henvender

sig i blodbanken. Karantænen efter en mulig smitte med H1N1-virus er to uger efter raskmelding. Vaccinen for H1N1-influenza giver i Danmark ikke karantæne. Der er dog flere forskellige vacciner på markedet, så en vaccine modtaget i udlandet kan give karantæne.

Tilmeldingerne strømmer ind til Bloddonorernes landskontor

se side 2 >>

Nu er der igen kommet en del nye kampagneartikler

se bagsiden >>

www.bloddonor.dk

Nu er der igen kommet en del nye kampagneartikler • se bagsiden Tilmeldingerne strømmer ind til Bloddonorernes landskontor • se side 2

BLODDONORERNE I DANMARK • NR. 91 • Oktober 2009

nyhedsbrevSvineinfluenza H1N1-virus En eventuel kommende massespredning af H1N1-virus i den danske befolkning vil næppe påvirke det danske blodsystem i højere grad. De danske blodbankslæger har længe forberedt situationen med udenlandske kollegaer og vurderer, at der fortsat vil være blod til de patienter, der har behov for det.

Det er dog vigtigt at huske, at man ved influenzasymptomer ikke skal møde op i blodbanken. Dels fordi kroppen har brug for hvile for at komme sig hurtigst muligt oven på sygdommen, og dels fordi man skal undgå at smitte andre raske donorer og ansatte i blodbanken. Bliver en donor syg i den første uge efter en donation, er det vigtigt, at donor henvender sig i blodbanken.

Karantænen efter en mulig smitte med H1N1-virus er to uger efter raskmelding.

Vaccinen for H1N1-influenza giver i Danmark ikke karantæne. Der er dog flere forskellige vacciner på markedet, så en vaccine modtaget i udlandet kan give karantæne.

Basiskursus om to uger Unge informatører, der endnu ikke har været på kursus, har nu en enestående mulighed for at komme på besøg i Rigshospitalets Blodbank, hvor Bloddonorerne holder basiskursus den 24. oktober.

Deltagerne hører om arbejdet i de lokale korps, om det landsdækkende netværk af unge frivillige, hvad en informatør oplever på de forskellige opgaver samt noget om karantænereglerne.

Kurset er forbeholdt informatører, som er mellem 17 og 30 år gamle.

Det er gratis at deltage, og deltagerne får ud over frokost også betalt tog- eller busbillet til og fra kurset. Kurset starter klokken 10 og slutter klokken cirka 16.30. Tilmelding kan ske til [email protected].

Donorer skal ikke komme i blodbanken, hvis de er syge. Og de skal også huske at melde det til blodbanken, hvis de bliver syge en uge efter en tapning.

Glem ikke valget Den 17. november er der en fremragende mulighed for at komme ud og hverve en masse friske donorer. Den dag er der nemlig valg til kommunalbestyrelserne samt til regionsrådene.

Uden tilladelse er det dog forbudt at stille sig op ved valgstederne, da det kan forstyrre valghandlingen. Derfor skal korpset søge om lov hos den lokale valgbestyrelse, der er en kommunal instans. Vi anbefaler, at korpset søger om tilladelse til at hverve nye donorer ved udgangene fra valgstederne.

En skabelonansøgning kan rekvireres på [email protected]. Tidligere år har det været rigtig givtigt at være ude på valgstederne, så landskontoret opfordrer alle korps til at være aktive denne dag. Man kan eventuelt benytte de særlige ”bloddonor-valgkort” (207110), samt de sorte polo T-shirts (210045-210049), så man ikke bliver forvekslet med folk fra et bestemt parti.

Korps, der vil deltage i arrangementet, inden for regionH, bør tage kontakt til Merle Romose på [email protected] hurtigst muligt.

Donorer skal ikke komme i blodbanken, hvis de er syge. Og de skal også huske at melde det til blod-

banken, hvis de bliver syge en uge efter en tapning.

Svineinfluenza H1N1-virus

NyhedsbrevStr.a4

forsideBrevhovedet har farverne rød og grå:rød: C: 0 M: 100 Y: 80 K: 30

Pantone: 187 grå: C: 20 M: 20 Y: 40 K: 40

Pantone: 8003 Må ikke fylde mere end 97 mm fra den røde streg.

Brevhovedet placeres 3 mm fra den lodrette røde streg.

Den røde og grå streg er 1 pt tykkelse.Nr. og tid (nr 91 · oktober 2009)Skrifttype: futura Book 10/12 ptfarve: grå: C: 20 M: 20 Y: 40 K: 40

Pantone: 8003 Prik mellem nr. og måned er altid rød.rød: C: 0 M: 100 Y: 80 K: 30

Pantone: 187

20 m

m

20 mm

43 mm

97 mm

10 m

m NYHEDSBrEv


De første to produktioner med Bloddonorernes nye design er dette nummer af Donor Nyt samt hjemmesiden bloddonor.dk.

læserne af Donor Nyt kan blandt andet se, at de tidligere ret massive bjælker er fjernet, og at designet i stedet indeholder lettere streger. På side tre, hvor lederen vil være fremover, ses også et af de elementer, som kommer til at gå igen på alle publikationer fra

Bloddonorerne i Danmark. Det drejer sig om dråben, der ligger i baggrunden i højre side. Denne stregdråbe skal sammen med det nye logo skabe den genken-delighed, som Bloddonorerne i Danmark ønsker i forhold til omverdenen.

Designet rammer altAt skabe et design til Blod-donorerne i Danmark er en

opgave med mange mindre opgaver indlejret, og designet vil i den kommende tid blive bredt ud, så det rammer alt, hvad der kommer fra organisationen. Det drejer sig om plakater, pjecer, nyhedsbreve, brevpapir, visitkort med mere. På siden her ses eksempler på det nye design, og vi håber, at alle tager godt imod det.

Bloddonorerne får et nyt ansigt

I fremtiden vil det blodrøde i Bloddonorernes design være tonet ned til fordel for et lettere og mere rent udtryk.


4

farvEr

Primære farverfarverne bruges i bladhovedet, alle logoer og er de vigtigste farver på alle publikationer.

Sekundære farverfarverne kan bruges til artikler i Donor Nyt, hvor de passer til de valgte billeder. Nogle farver er for-udbestemt til småstof i Donor Nyt.

Donor-rød0/100/80/30187177/13/40

0/63/91/015824/125/48

70/70/80/5Warm gray 11104/90/76

24/0/0/435425120/149/164

80/20/0/3074680/120/167

100/10/40/203220/132/138

95/45/85/53420/112/81

Donor-grå20/20/40/408003134/122/111

CMYKPantone

rgB

CMYKPantone

rgB


4

farvEr



Donor-rød0/100/80/30187177/13/40

0/63/91/015824/125/48

70/70/80/5Warm gray 11104/90/76

24/0/0/435425120/149/164

80/20/0/3074680/120/167

100/10/40/203220/132/138

95/45/85/53420/112/81

Donor-grå20/20/40/408003134/122/111

CMYKPantone

rgB

CMYKPantone

rgB


4

farvEr



Donor-rød0/100/80/30187177/13/40

0/63/91/015824/125/48

70/70/80/5Warm gray 11104/90/76

24/0/0/435425120/149/164

80/20/0/3074680/120/167

100/10/40/203220/132/138

95/45/85/53420/112/81

Donor-grå20/20/40/408003134/122/111

CMYKPantone

rgB

CMYKPantone

rgB


HjemmesideDonor Nyt

Pjece Nyhedsbrev Farvepalletten


Jeg er en frisk ung mand, som tit har tænkt på at blive bloddonor, da der jo er mange fordele i den forbindelse. Blandt andet ser jeg det som positivt, at man bliver testet for diverse sygdomme og får målt sit blodtryk, hver gang man giver lidt blod. På den måde slipper man for at involvere sin egen læge, når det for eksempel har været en god tur i byen. Mit spørgsmål er, hvad man reelt bliver testet for i blodbanken?

Hilsen Brian

kære BrianJeg må som det første advare mod at bruge blodbanken som testcenter for diverse sygdomme.

For selv om blodet hver gang bliver testet for smitsomme sygdomme, så kan der selv med de mest avancerede test ske fejl. Er du for eksempel blevet smittet med HIV i løbet af weekenden, er det ikke sikkert, at det bliver opdaget i blodbanken om mandagen. Derfor risikerer du at bringe andres liv i fare. Har du udsat dig selv for smitterisiko, skal du derfor gå til din egen læge for at få taget de relevante prøver. Hvis du ikke har lyst til at gå til din egen læge, kan du henvende dig hos en af de særlige klinikker, hvor du kan blive testet anonymt. læs mere om karantæneregler for risikoadfærd på vores hjemmeside bloddonor.dk.

Som svar på dit reelle spørgsmål kan jeg fortælle, at blodbanken tester for HIV-1/2, leverbetændelse B og C (samt HTlV I/II ved første-gangsdonorer). Derudover måler blodbanken din hæmoglobinværdi og laver en blodtypebestemmelse. Det er ikke altid, blodtrykket bliver målt, det varierer fra blodbank til blodbank.Slutteligt vil jeg sige, at man kun skal give blod, hvis man har lyst til at hjælpe andre mennesker – og bestemt ikke for at få et sundheds-tjek, for det får man alligevel ikke i en blodbank.

Med venlig hilsenMikkel Dybtved Andersenkommunikationsmedarbejder

SPørGSMÅl OG SVAr

Jeg nyser

Blodbanken som testcenter

Endnu engang nærmer sommeren sig, og jeg går en frygtelig tid i møde. øjnene løber i vand, næsen og øjnene klør – for slet ikke at tale om de mange nys, jeg hver dag skal overleve. Jeg spiser diverse piller, bruger næsespray samt øjendråber, og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilken karantæne det giver i blodbanken?

Venlig hilsen Pia

kære PiaDet lyder, som om du er ramt af en voldsom høfeber ganske som en meget stor andel af danskerne. Heldigvis findes der en lang række

gode præparater, som du kan tage, så du ikke hele tiden skal tænke på din høfeber.rent karantænemæssigt kan du roligt bruge øjendråber samt næse-spray før et besøg i blodbanken. Men husk, at du skal være fri for symptomer, inden du møder op til tapning. Hvis du spiser piller for at blive fri for symptomer, får du karantæne i blodbanken, og karantæneperioden afhænger af præparatet, du spiser. Du kan slå din medicintype op på medicin.dk, hvor der står, hvor lang tid du får karantæne.

Med venlig hilsenMikkel Dybtved Andersenkommunikationsmedarbejder


Nye ferieglade donorer

Selv om sneen hober sig op udenfor, kan man sagtens drømme sig hen til varme lande. Det udnyt-tede GivBlod fra københavn, da der var feriemesse i Bella Center sidst i januar.Sammen med ni frivillige stod den på hvervning blandt de feriehung-rende danskere, og det blev til i alt 365 nye donorer.Der er dog altid brug for endnu flere donorer, så giv kuponen på bagsiden af Donor Nyt til en ven, som du synes skal gøre en forskel.

Unge er med, hvor det sker

Bloddonorerne i Danmark har hele tiden brug for flere unge informatører, der vil være med til at skaffe nye bloddonorer. På lands-basis skal der hvert år findes 25.000 nye donorer, og derfor er alle korps i Danmark ude på gader og stræder for at finde nye medlemmer.unge informatører er en uundværlig del af hverveaktiviteten, da de er gode til at komme i kontakt med andre unge mennesker. kunne du tænke dig at gøre en forskel og er mellem 17 og 30 år, så kig forbi bloddonor.dk/ung og læs mere.

Et ægte blodbad

De lokale korps er mestre i gode idéer, og således gik Silkeborg Bloddonorkorps nye veje for at kapre flere donorer.Til en håndboldkamp i efteråret fik de overtalt det lokale eliteherrehold fra Bjerringbro-Silkeborg til at stille op til kamp i røde trøjer mod de sædvanlige sorte spillerdragter. kampen stod i ligaen mod holdet fra lemvig, og Bjerringbro-Silkeborg vandt med hele 14 mål. udover farveskiftet i spiller-trøjerne havde Bloddonorerne også prydet midten af banen med en stor bloddråbe.


lANDET ruNDT

I forbindelse med renoveringen af blodbanken ved Næstved Sygehus er meget af det gamle inventar blevet overflødigt.I stedet for at smide det hele på lossepladsen gik formanden for Bloddonorerne i Næstved, Valdemar riis Søndergaard, i gang med at finde en egnet modtager.Målet i første omgang var at få sendt udstyret til Hviderusland, men det var ikke muligt at finde penge til transporten. Så Valdemar riis Søndergaard kontaktede Bloddonorerne i Færøerne, som gerne ville betale for fragten mod at få udstyret i bytte.På den måde har blodbanken i klaksvik nu fået, om ikke nyt, så nyere udstyr til deres blodbank.

I forbindelse med valget til kommunalbestyrelserne og regionsrådene i efteråret var flere bloddonorkorps ved valgstederne for at hverve nye donorer. Alle melder om stor succes, og blandt andet Århus fik 186 tilmeldinger, Hillerød 81 og Nordkysten 51. Mange andre korps var også på gaden denne dag, så det samlede resultat er væsentligt højere.

Fra Næstved til Klaksvik

Folk tog et valg

Donor Nyt nr. 9441. årgang · april 2010

Udgivet af: Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 191 1800 Frederiksberg CTlf. 7013 7014Fax 7013 [email protected]

Ansvarshavende redaktør: Mikkel Dybtved Andersen

Redaktion: Sanne Bunch-Nielsen Marie-louise FrederiksenMichael Bach Ipsen karen leidesdorff Madsenkarin MagnussenSteffen NielsenMalou rodeAne rønn-Poulsen

Lægefaglige konsulenter: karin Magnussen og Ellen Taaning

Design og tryk: DatagrafTrykt på svanemærket papirForside: Bloddonorerne i DanmarkGengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse.Oplag: 225.000ISSN nr: 0902-2643

Næste udgivelse: Juni 2010

✂

Bloddonorerne i Danmark+ + + 11387 + + +0893 Sjælland uSF B

Sendes ufrankeretBloddonorerne betaler portoen

DN

94/

2010

Navn

Gade

Postnr. By

E-mail

CPR-nr. Telefonnr.

Dato Underskrift VEST

ErBr

OG

AD

E 19

1 •

1800

FrE

DEr

IkSB

ErG

C

* N

orm

al S

MS-

taks

t, N

otem

e.dk

CPR-krypteret tilmelding kan ske på bloddonor.dkSom bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.

donortilmeldingEr Du sund OG rask, MEllEM 17 OG 60 år OG VEJEr MINDST 50 kilo, kAN Du BlIVE BlODDONOr. BruG DENNE kuPON, SEND EN SMS MED TEkSTEN Blod TIl 1299*, EllEr MElD DIG TIl PÅ Bloddonor.dk

I de kommende måneder vil blod-donorerne i region Midtjylland og i region Hovedstaden blive spurgt om endnu en tjeneste, når de kommer i blodbanken.

Ikke sådan forstået, at der nu skal afgives ekstra blod til banken, men derimod om et tilsagn om opbevaring af nogle af blodprøverne, der alligevel ville blive smidt ud efter de obligatoriske smittetest.

Enormt studieHvis bloddonorerne siger ja til at yde ekstra i blodbanken, skal de udfylde et ekstra spørgeskema i forbindelse med tapningen.

Dette spørgeskema vil sammen med en lille blodprøve blive opbe- varet til brug for Det Danske Blod-donorstudie.

Alle oplysninger vil blive anony-miseret, og med tiden er det meningen, at i alt 250.000 personer skal registreres. Således vil hele landet blive inddraget i løbet af de kommende år.

Mange mulighederDet er frivilligt at medvirke i Studiet, som vil bidrage til sundhedsfrem-mende tiltag samt hjælpe patienter gennem forskning i folkesundhed, sygdomsårsager, diagnostik og behandling.

På den måde kan donorerne slå to fluer med et smæk. ud over at give blod til trængende patienter kan donorerne hjælpe alle patienter i Danmark – ikke direkte, men bestemt indirekte i forhold til den kommende forskning, som Bloddonorstudiet vil danne grundlag for.

Et blodigt studie


Documents

Donor Nyt 94