NR. 63 MAJ 2001do or

O R I E N T E R I N G T I L B L O D D O N O R E R N E

nytn

TA’ EN VEN MEDTA’ EN VEN MED

Gennem tiderne er spørgsmålet om demokrati i Blod-donorernes landsorganisation dukket op flere gange.

Spørgsmålet om egentligt demokrati i form af direkte valg oglignende har været fremme igennem de seneste mange år påmindst to landsmøder og i forskellige andre sammenhænge(ændring af vedtægter, organisationsudvikling og tilmedrekruttering). Hver gang er konklusionen blevet, at der ikke erbehov for noget sådant.

Nogle korps har forsøgt sig med generalforsamlinger meddagsorden, dirigent og hvad der ellers hører sig til - blot for atfå konstateret, at dertil rækker donorernes entusiasme ikke.Det forstår jeg godt. Hvis jeg søger social kontakt, melder jegmig i kortklub, astronomisk interesseforening eller DueavlensVenner, alt efter smag og behag. Men jeg forestiller mig ikke,at mit lokale donorkorps eller landsorganisationen skal findepå sociale aktiviteter for mig eller de øvrige medlemmer.Personligt har jeg ingen ambitioner, der går i retning af atudvikle Bloddonorerne til en interesseorganisation, der kanskaffe donorerne rabat hos forsikrings- eller benzinselskaber,sende dem på eksotiske ferier og lignende.

Vi er godt 250.000 donorer, fordelt på såvel store som småkorps. Skanderborg - med knapt 600 donorer - kan vel nokgennemføre en generalforsamling med direkte valg. Men hvadskal Århus stille op - der er 22.000 donorer?

Al donorvirksomhed betales med skattekroner. Det er efter minmening andres penge, og de skal derfor behandles medrespekt. Når jeg tænker på udgiften til blot et enkelt brev tilhver donor, bliver jeg næsten svimmel!

Landskomitéens kerne består af 30 medlemmer, der kommerfra alle amter og hovedstadskommunerne. For mit eget amtsvedkommende er to landskomitémedlemmer valgt af enamtskomité, der er sammensat af repræsentanter fra femlokale korps. Endelig er der så korpsbestyrelserne - der ermeget uens - men som typisk er sammensat af personer, derer udpeget af lokale foreninger eller interessegrupper (f.eks.idrætssamvirker, ungdomskorps, Røde Kors, frivillige brand-korps). Så donorerne har indflydelse på landsorganisationensog de lokale donorkorps’ ledelse, men vi klarer os uden direkteafstemninger og lokale generalforsamlinger.

Vores organisation er efter min mening nøjagtig sådemokratisk, som det er praktisk nødvendigt og økonomiskmuligt.

LED

EREN

Maj 20012

Dono

r N

yt

Er donorerne demokratiske?

Børge StjernholmLandsformand, Bloddonorerne i Danmark

Maj 2001 3

Donor Nyt

Den InternationaleBloddonordag

Af Niels Mikkelsen

Den 23. maj hvert år er Den InternationaleBloddonordag, som festligholdes over hele verdenpå mange forskellige måder. I Danmark er det i årfemte gang, at dagen markeres, hvilket bl.a. skermed kampagnen “Ta’ en ven med”.

I mange lande er der én speciel dag om året, der erbloddonortemadag. For nogle år siden besluttede ISB -Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororgani-sationer - at finde én dato som festlighederne kunneforegå på. ISB (der har danskeren Niels Mikkelsen somgeneralsekretær) opfordrer alle sine medlemslande tilhvert år at slå et slag for den gode sag på denne dato.

I år mødes bloddonorer fra hele Østersø-området til etdonormøde i Polen. Det sker på selve donordagen, onsdagden 23. maj. Estland, Litauen, Polen og Danmark erallerede medlemmer af ISB, og der forventes ogsådeltagere fra Rusland, Letland, Finland og Norge tilmødet.

B-dag i DanmarkI Danmark blev idéen taget op - med stor succes - i1997, og siden er donordagen hvert år blevet markeret påforskellige måder.

F.eks. har vores frivillige (i 1998) delt “valgkort” ud vedvalgsteder og skabt talrige andre lokale arrangementer,

som “åbent hus” i blodbanken, udklædning, uddeling afmaterialer på hovedstrøg og pladser, o.s.v. Desuden erÅrets Bloddonor blevet udnævnt den 23. maj siden1998.

To gange har Bloddonorerne i Danmark udskrevet enplakat- og en Go Card-konkurrence, og i år er detkampagnen “Ta’ en ven med”, som ses på forsiden, ogsom der kan læses mere om på bagsiden, der skal hævefanen - sammen med en række lokale arrangementer.

B-dag i andre landeFlere og flere lande har specielle arrangementer på den23. maj - fra Brasilien og Canada til lande som Marokko,Litauen og Island. F.eks. har der tidligere været arrangerettest af kolesteroltal, tale fra en ærkebiskop læst op ikirkerne, tegnekonkurrence for børn, uddeling af røderoser og lotterisedler, rundbordssamtale på TV, galla-middag for donorerne, resolution i parlamentet,uddelinger i rundkørsler, maratonløb, o.s.v.

Her er vist eksempler påforskellige landes blod-donororganisationers logoer.

Maj 20014

Dono

r N

yt

Tomme hylder i blodbanken om sommeren skalundgås, så det er særligt vigtigt, at donorerne møderfrem, når de bliver indkaldt i ferieperioder.

Blodforsyningen er helt afhængig af donorernes tilstede-værelse, og derfor kan den blive “skrøbelig” f.eks. isommerferien, hvor mange danskere rejser ud i verden. Iandre lande, hvor organisationen er mindre velstruktureretend i Danmark, ser man ofte, at systemet simpelthenbryder sammen: Hylderne i blodbankerne står tomme, ogdonorerne er ikke til at få fat på.

Så grelt ser det heldigvis meget sjældent ud i Danmark.Men sidste sommer var der optræk til blodmangel i nogleblodbanker. Blodplader kan f.eks. kun holde sig i en uge,så der skal nyt blod ind i hele sommerferien.

Det er derfor utroligt vigtigt, at donorerne møder frem, nårde bliver indkaldt i ferieperioder. Det hjælper ikke, hvisdonorerne prøver at afgive blod før ferien, da det kun vilgive en ophobning af blod, som risikerer at blive uddateret.

Midlertidig udelukkelse efter rejserRejser i områder med øget risiko for blod-

overført smitte (f.eks. malaria) medfører seksmåneders udelukkelse efter hjemkomsten.

Hvis man er født og/eller opvokset i et risikoområde, er derdog tre års karantæne, da man kan være rask smittebærer.En tilstand, der kan være svær at påvise.

Vær opmærksom på, at karantænereglerne blev ændretsidste år. Udelukkelsesperioden er nu kun på seksmåneder (hhv. 3 år). Vær ligeledes opmærksom på, atområder med øget risiko for smitte løbende revurderes.

Almindelige vaccinationer kan også give udelukkelseNår man rejser til visse lande, er vaccinationernødvendige. Disse almindelige vaccinationer giverudelukkelse i en periode. Visse vaccinationer (f.eks.difteri, Hepatitis B og/eller A, kolera, tetanus (stivkrampe),pneumokokker og meningokokker) giver kun to dageskarantæne. Andre (f.eks. gul feber, japansk encefalitis ogtyfus) giver fire ugers karantæne. Fortæl derfor altid iblodbanken, hvis du er blevet vaccineret.

Tilbage er der naturligvis kun at ønske: God tur!

Glem ikkeblodbanken i ferien

Kilde: De Transfusionsmedicinske Standarder

Illus

trat

ion:

Ann

ette

Car

lsen

Maj 2001 5

Donor Nyt

Ellen-Margrethe Skou var formand for lands-organisationen fra 1985 til 1992. Her ser huntilbage på tiden i formandsstolen.

På Ellen-Margrethe Skous reol i villaen i Risskov ved Århusstår der et ringbind med avisudklip og andre papirer frahendes tid som formand for Danmarks Frivillige Blod-donorer (som organisationen hed, før den i 1996 skiftedenavn til Bloddonorerne i Danmark). - Det var en spændendetid, fyldt med mange positive indtryk, fortæller hun. - Menogså en besværlig periode med frygteligt mange problemer.

- For det første kom AIDS frem midt i 80’erne. Vi havdestore problemer med at sikre og oplyse donorerne, og dervar store omlægninger, fordi alt blodet fra da af skullescreenes, inden det kunne bruges. Af den grund blevmange tapninger umulige. F.eks. på kaserner og landsdels-tapninger. Vi mistede utrolig mange donorer på den konto.

- For det andet dukkede de første privathospitaler op.Donorerne var frygtelig ophidsede over, at deres blod skullebruges i denne henseende. F.eks. ringede et større hospitalog sagde, at alle donorerne blandt deres personale villestoppe. Jeg tog ud til dem og forklarede dem voressynspunkt: At konsekvensen, hvis privathospitalerne ikkekunne få “vores” blod, var, at de selv ville lave små,private, lønnede donorkorps, og det ville underminere heleden danske blodforsyning. Det kunne de godt forstå.

Set alle sportshaller i DanmarkUdover at passe en politisk karriere var Ellen-Margrethe,der er uddannet sygeplejerske, også medlem af DenCentrale Videnskabsetiske Komité fra 1978 til 1997.Hendes arbejde for donorsagen startede i Århusamtskomité i 1978. - Det var ganske hyggeligt. Der vardengang ét møde om året, og det bestod af en god middag,hvor jeg bare skulle holde en lille tale, mindes hun. Sidenblev hun valgt ind i Landsorganisationens forretnings-udvalg.

En mandag formiddag i 1985 ringede den daværendeformand, amtsborgmester Erik Jessen, og spurgte, om hunville overtage formandsstolen. Hun kunne være “føl” hosham i et års tid, før hun officielt ville blive valgt af lands-komitéen. Hun svarede ja med det samme. “Det indebærerde møder, du er vant til og ikke mere,” lovede han.

- Men der tog han fejl, griner Ellen-Margrethe. Det vistesig, at det var lige i de år, hvor mange korps fyldte 50, såjeg rejste rundt til den ene festlighed efter den anden. Derfindes faktisk ikke den sportshal i Danmark, som jeg ikke

har været i! Men på disse rejser, hvor jeg mødte “spejder-ånden” og mange vidunderlige, engagerede mennesker,fandt jeg for alvor ud af, at det var en folkesag at giveblod.

En folkesagAntallet af donorer toppede i de år med knap 300.000. - Jeg tror, det var, fordi “korpsånden” endnu var til stede.Når jeg var ude til donorsammenkomster, kunne jeg se,hvordan folk begejstret knuste hinanden og var vennerindbyrdes. På store arbejdspladser havde man en hyggeligdag ud af at blive tappet. Det gav sammenhold.

- Men tidsånden har jo ændret sig. Mit bedste råd tilorganisationen i dag er, at det er vigtigt, at man bevarerdet som en folkesag. Det er essentielt, at donoren føler entilknytning til blodbanken, afslutter Ellen-Margrethe.

Ellen-Margrethe, der netop er fyldt 76, er i øvrigt gift meddr. med. Jens Christian Skou, der i 1997 modtog Nobel-prisen i kemi.

KA

FFESNA

K

Af Thomas Oldrup

Problemer i firserne

Her ses Ellen-Margrethe Skou med Bloddonorernes afdøde protektor,Dronning Ingrid, der for ti år siden tog imod i sin private stue. Hun huskermødet som meget ubesværet, og at Dronningen var meget interesseret.

Foto: Mikael H

juler

Maj 20016

Jeg vil gerne have grænsen på de 50 kgforklaret nærmere. Jeg har selv overvejet atblive bloddonor og vejer lige i underkantenaf de 50. Betyder det, at jeg er udelukket,eller er det et cirka-tal? Håber, at du kanhjælpe mig, for jeg kunne ikkeumiddelbart finde andre at spørge.

Med venlig hilsenVivi Andersen

Kære Vivi

Tak for din henvendelse.

Årsagen til, at man skal veje mindst 50 kg er, at blodbanken altidtapper 450 ml blod, fordi mængden skal svare til den mængdevæske, der er i blodposen i forvejen. Denne væske forhindrer atblodet størkner. Man skal veje mindst 50 kg, for at den tappedeblodmængde ikke overstiger 13% af donors samlede blodvolumen,som er det maksimalt tilladte at tappe. Det er nemlig ikke lægeligtforsvarligt at tage mere end de 13%.

Som et lille kuriosum kan jeg nævne, at man i Japan, hvorindbyggerne generelt er lidt mindre, har valgt kun at tappe 400 mlpr. gang, så en større procentdel af befolkningen kan være med.

Mange venlige hilsnerThomas OldrupBloddonorerne i Danmark

50 kilo?Do

nor

Nyt

SPØ

RG

SM L Å

Hej!

Jeg skriver til jer for min mor, som meget gerne vil værebloddonor, fordi hun har en speciel blodtype. Problemeter, at hun har haft psoriasis, men har det næsten ikkemere. Vi har kigget på jeres hjemmeside på internettet,og der står ikke noget om psoriasis.

Derfor ville vi gerne vide, om det er helt udelukket ellerikke.

På forhånd takC.

Kære C.

Vores lægelige konsulent oplyser, at psoriasis kun giverudelukkelse hvis det findes i begge albuebøjninger ellermeget udbredt over hele kroppen med behandling medsteroider (binyrebarkhormon) eller andet aktivt stof påstore hudområder.

Men det har din mor jo ikke, så det er o.k. at hun bliverdonor.

Med mange hilsener til jer beggeNiels MikkelsenBloddonorerne i Danmark

Psoriasis?

Kære Donor Nyt

Hvordan forholder det sig m.h.t. slankekureog bloddonation? Jeg er sikkert ikke deneneste, der har funderet over dette på dennetid af året, hvor man begynder at findebikinien frem fra skabet.

Med venlig hilsenLise, København

Kære Lise

En slankekur giver ikke karantæne, med mindre man understøtterden med medicin. Karantæne efter indtagelse af slankemidler ermeget varierende, fra ingen til 4 uger. Karantænen er uafhængigaf, om slankemidlet er receptpligtigt.

Men slankekuren giver i sig selv altså ikke karantæne. Det er dogvigtigt, at donor har spist og drukket normalt i timerne op tiltapningen, fordi der ellers er en øget risiko for ildebefindende ellerbesvimelse.

Med venlig hilsenJan JørgensenOverlæge, Skejby Sygehus

Slankekure?

Foto

: Sci

ence

Pho

to L

ibra

ry/F

OC

I

Maj 2001 7

Donor NytAf Annette Heick

Annette Heick fortæller her om sin motivation for atbegynde at give blod - sin morfars skinnendeemblemer - men indrømmer, at det med tiden erblevet andre ting, der motiverer. Efterhånden syneshun endda, at det er blevet helt sjovt at blive tappet!

Første gang jeg nogensinde stiftede bekendtskab medBloddonorerne, var jeg ikke ret gammel. Jeg har måske kunværet 4-5 år gammel, og jeg var meget fascineret afforetagendet. Nu kunne det godt lyde, som om jeg var etbarn med særlige dybder, men min fascination bestod kortog godt i min morfars nålesamling. Hjemme i sit skrivebordhavde han en æske med 4 flotte nåle. En, hvor der kun varen bloddråbe for enden, og så tre andre med henholdsvisbronze-, sølv- og guldkrans omkring. Og så var jeg også lidtvild med den klistermærke-bloddråbe, han havde siddendei bagruden på sin gamle Ford Cortina, der engang havdehaft samme blodrøde farve.

Jeg ved godt, at motivationen burde have været en heltanden, men da jeg mange år senere på mit gymnasiumblev spurgt, om jeg ville være donor, var det tanken om deflotte nåle, der fik mig til at sige ja tak. Stor varskuffelsen, da det viste sig, at man ikke længere gav enstartnål, altså den med en enkelt bloddråbe. Så syntesvejen til en bronzenål pludselig at være lang.

Min morfar havde vist lidt ondt af mig, så han gav mig sinegen nål, og på en eller anden måde var der noget megetsymbolsk i den handling: Min morfar var selv ved at værefor gammel til at give mere blod, og nu måtte en nygeneration tage over!

Kun en dråbe giver ringe i vandetJeg har givet blod mange gange siden da og er nu på vejmod sølvnålen. Men lad mig lige pointere, at det ikkelængere er ædelmetallerne, der motiverer mig til at fåtappet blod. Og det er heller ikke den øl og Mariekiksene,man får efter tapningen, der lokker. I dag møder jeg opmed tanken om, at jeg selv en dag kunne få brug for dedyrebare dråber. Jeg har mange gange forsøgt at lokkefamiliemedlemmer med, og mærkeligt nok er det aldriglykkedes - på trods af, at de alle synes, det er ensmaddergod idé. Jeg tror ikke, de tør!

Jeg husker, at Dirch Passer i filmen “Frk. Nitouche” sagde:“Jeg hader at se blod. Navnlig mit eget”. Det er jeg enig i.

Det er ikke specielt rart at se en strikkepindslignende nålblive jaget ind i armen. Men man kan jo bare kigge denanden vej og tænke på noget andet. Faktisk oplever jeg, atvi, der dukker op på Ny Holte Skole, ligger på rad og rækkeog fortæller vitser og anekdoter, som om vi var gamlevenner. Og på den måde går tiden, mens blodet tappes. Ja,faktisk findes der interne jokes om mine mystiske ben-bevægelser, som jeg er nødt til at lave under tapningen,fordi jeg er en “langsom” donor.

Så det er efterhånden helt sjovt, at få tappet blod, og jegforsøger da også fortsat at overtale venner og familie til attage med. Jeg synes, det er vigtigt, at så mange sommuligt deltager. Ikke nødvendigvis hver gang, blodbankenkommer forbi, men bare engang imellem. For et par årsiden lavede en håndfuld danske sangstjerner enstøttesang, der hed “Kun en dråbe”. Den havde ikke spormed bloddonorer at gøre, alligevel havde teksten en pointe,som vi sagtens kunne adoptere som slogan: Kun én dråbegiver ringe i vandet.

Dyrebare dråber

Annette Heick har altid gang i nogle spændende opgaver i dendanske medieverden. Hun har f.eks. netop deltaget i tilrettelæg-ningen af programmet “Roomservice” på TV2. Anette har også lagtstemme til adskillige tegnefilm - og er den officielle, danskeAndersine!!

Nogle donorer opfatter donortapningen som etsundhedscheck. Det bør man slet ikke, for entapning kan ikke erstatte et besøg hos lægen.Alligevel vil mange donorer gerne vide, hvad enblodportion bliver undersøgt for.

For en række virussygdomme gælder det, at man kan væresmittet med virus i lang tid, uden at det giver sygdoms-tegn. Det betyder, at smitten kun kan opdages gennemlaboratorieundersøgelser. De undersøgelser for virussmitte,blodbanken i dag skal foretage på hver eneste portiondonorblod, omfatter tre forskellige virustyper:

• HIV type 1 og HIV type 2• leverbetændelse (Hepatitis) af type B• leverbetændelse (Hepatitis) af type C

Desuden undersøges nye donorer og donorer, der ikke harværet tappet i 5 år for:

• HTLV type I og type II

Dette gælder ligeledes for donorer, der evt. har været udsatfor smitterisiko.

Smitte med HIV vil efter en kortere eller længere periode(5-15 år) giver anledning til AIDS sygdommen. Lever-betændelse af type B eller C vil kun sjældent og HTLV kunyderst sjældent give anledning til sygdom.

Med en enkelt undtagelse (leverbetændelse af type B) erder rutinemetoder til direkte påvisning af virusantistof iblodet. Ved undersøgelse for virussmitte benytterblodbanken sig af, at ethvert raskt menneske, som bliversmittet med virus, vil reagere med dannelse af antistofmod virus. Er der ikke virusantistoffer i blodet, kan detnormalt ikke smitte.

Vigtig undtagelseDer går dog 1-3 måneder, fra man er blevet smittet, tilman udvikler antistoffer. I denne periode (som kaldes“vinduesperioden”) vil antistofundersøgelserne værenegative, selv om der er virus i blodet. Jo mindre udbredtvirussmitte er blandt bloddonorerne, jo mindre er risikoenfor at træffe en donor, som netop er i denne korte startfaseaf smitteforløbet.

Maj 20018

Dono

r N

yt

DO

NO

R I

NFO

Hvad undersøges blo

Kilde: De Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.0. A3.100

Foto

: Foc

i

Maj 2001 9

Donor Nyt

odet for?

De virus, blodbanken undersøger for, kan smitte på følgendemåde:

• ved blodoverførsel (f.eks. genbrug af usterile kanyler og sprøjter)

• ved samleje• fra mor til barn ved fødsel eller amning.

Derfor vil den risikoadfærd, der er nævnt i donorfolderen omAIDS, indebære risiko både for overførsel af HIV og for deandre virus.

Anonym samtale med lægeI Danmark er det i dag heldigvis meget sjældent at finde endonor, som er virussmittet. En hage ved dette er, at det kan fåproblemerne med virussmitte med donorblod til at gå lidt iglemmebogen. Så husk, at hvis der er den mindste tvivl om, atdu kan have pådraget dig smitte med en af de nævnte virus, sålad være med at give blod. Læs donorfolderen om AIDSgrundigt, og især teksten“Vigtig meddelelse fra Sundheds-styrelsen...”

Er du bekymret for, om du evt. kan være blevet smittet, er dualtid velkommen til en snak i enrum med blodbankens læge -eventuelt telefonisk før tapningen - for at få råd og vejledningom, hvordan du skal forholde dig. Det er selvfølgeligt ikkenødvendigt at opgive navn under en sådan samtale.

Hvad er HIV?Smitte med HIV (Human Immundefekt Virus) gør, atman efter en kortere eller længere årrække udviklersygdommen AIDS.

Hvad er Hepatitis B?Smitsom leverbetændelse af type B. Smitte medHepatitis B virus i voksenalderen giver 3-4 månederefter smitten anledning til leverbetændelse medgulsot, som efter yderligere 3-6 måneder forsvinder,og man er herefter rask. I nogle tilfælde kureresleverbetændelsen dog ikke fuldstændigt, og virusforbliver i kroppen, og så kan der efter 20-30 årudvikles skrumpelever.

Hvad er Hepatitis C?Smitsom leverbetændelse af type C. Smitte medHepatitis C virus giver sjældent anledning tilsygdomstegn, men virus forbliver i kroppen, og hosnogle kan der 20-30 år efter smitten udvikles skrumpelever.

Hvad er HTLV I og II?HTLV står for Humant T-celle Lymfocytropt Virus.Smitte med HTLV I giver som regel ikke anledning tilsygdom. I sjældne tilfælde kan der 20-30 år eftersmitten udvikles leukæmi eller sygdom i rygmarvenmed lammelser til følge. Smitte med HTLV II giverikke anledning til kendt sygdom.

En blodtypebestemmelse af det ufødte barnpå fosterstadiet, er mulig ved anvendelse af

ny teknik. En viden om fosterets præciseblodtype har betydning for, at den

gravide Rhesus D negative kvindekan få en bedre rådgivning. De

behandlende læger vil tidligerevære klar over behovet for

intensiv overvågning af dengravide og risikoen for, atbarnets blod skal skiftesved fødslen.

En gravid Rhesus Dnegativ kvinde kan, hvishun venter et RhesusD positivt barn, danneantistof mod barnetsrøde blodlegemer.Barnet kan dervedudvikle en sygdom,der i de alvorligstetilfælde erlivstruende.

Heldigvis erproblemet i dag ikke

så hyppigt somtidligere. Det skyldes,

at der - efter at Rhesus-typer blev opdaget og

beskrevet i 1940’erne - erindført blodtypebestemmelse

af alle gravide kvinder, sårisikopersoner kan tilbydes

hjælp. Siden ca. 1970 gives derforebyggende behandling med

Rhesus antistof (immunglobulin rettetmod D typeegenskaben) til alle Rhesus

D negative kvinder i Danmark, når de harfødt et Rhesus D positivt barn eller

aborteret. Kvindens egen dannelse afRhesus antistof udvikles som regel først ved

fødslen, hvorfor risikoen ved første graviditeter meget lille. Risikoen for, at en Rhesus D

negativ kvinde danner Rhesus antistof selv,stiger ved efterfølgende graviditeter.

På trods af den forebyggende behandling er der fortsat nogleRhesus D negative kvinder, der danner Rhesus antistof. D.v.s.at kvindens immunapparat danner antistof mod de Rhesusantigener, som barnet har arvet fra faderen. I nogle situationervil faderen videregive Rhesus genet til alle sine børn. I andretilfælde vil kun halvdelen af fostrene arve genet. Formålet medundersøgelsen af fosterets blodtype er at finde risikobørneneså tidligt som muligt.

Støtte fra Bloddonorernes ForskningsfondVed hjælp af nyere teknikker er det nu muligt at isolerearvemateriale, det såkaldte DNA, fra fostervandsceller og pådette materiale udføre en Rhesus typebestemmelse. Dervedkan man relativt tidligt i et svangerskab finde ud af, om etgivent foster er i risiko eller ej. Ved at udføre en såkaldt“genomisk” Rhesus typebestemmelse på celler fra foster-vandet, kan man give den overvågning af den gravide, der erpassende. Hvis fosteret er Rhesus D positivt, skal over-vågningen være intensiv. Hvis fosteret er Rhesus D negativt,kan den gravide blive beroliget, og overvågning af svanger-skabet kan gøres meget enklere.

Bloddonorerne i Danmarks Forskningsfond har været så venligeat give Kirsten Riisom og undertegnede et tilskud til deudgifter, der er i forbindelse med at opstille et sådant under-søgelsesprogram.

Der er også i dag mulighed for at lave “genomisk” blodtype-bestemmelse for andre blodtyper end Rhesus på fosteret.Dette kan være aktuelt at udføre på andre kvinder end RhesusD negative, hvis de via tidligere svangerskaber er blevetimmuniserede til dannelse af andre antistoffer.

På trods af den forbedrede blodtypebestemmelse ogovervågning af gravide, er der fortsat tilfælde, hvor den nyfødteskal have skiftet blod. I disse situationer er det livsnødvendigtat have et godt bloddonorkorps, således at forligelige blod-komponenter kan fremskaffes til behandlingen.

Maj 200110

Dono

r N

yt

Af overlæge Niels Grunnet, Skejby Sygehus

Blodtypebestemmelser af fostre

Mod

elfo

to: D

itte

Isag

er

Frimærker giver ofte “reklameplads” til humanitæreorganisationer og lignende. Gennem årene har ogsåbloddonor-motivet været brugt på talrige frimærkerfra hele verden. Her på siden har vi i anledning afDen Internationale Bloddonordag genoptrykt et lillefarverigt udvalg.

Frimærkerne er samlet af Helge Schrøder fra Vejle, der i enårrække sad i Bloddonorernes landskomité. I 1994 overgavhan sin store samling af frimærker med bloddonormotiver“i taknemmelig erindring om mange herlige samværs-stunder i forbindelse med møder gennem 20 årsmedlemskab af komitéen.”

Maj 2001 11

Donor Nyt

Vores venner verden overTogo

Italien

Rusland

Frankrig

Frankrig

Tunesien

Tunesien

Liechtenstein

DDR

Japan

USA

Danmark

Maj 200112

Dono

r N

yt

Bispebjerg Blodbank i København er landets ældsteblodbank. Den ligner sig selv, et halvt århundrede efterat den blev åbnet i en barak i april 1951.

“Spejdernes Frivillige Donorkorps.” Sådan hed den organi-sation, der opstod i Danmark i 1932, inspireret af en engelskmodel. Mændene bag var spejderlederen Tage Carstensen,direktør for Statens Serum Institut Thorvald Madsen ogoverkirurg ved Bispebjerg Hospital Jens Foged. Nogenblodbank var der dog ikke tale om, da tapningerne blevforetaget på Statens Serum Institut, og indkaldelserne sketeefter behov. Før krigen foretoges blodtransfusioner primitivtog ikke særlig hyppigt.

2. verdenskrig satte dog sit præg overalt, også på bloddonor-systemet. Ved behandlingen af de sårede, høstede de krigs-deltagende lande en masse erfaringer med blodtransfusionerunder krigen. I soldaternes hjemlande blev der opbyggetvelfungerende donorkorps og blodbanker, hvorfra donorblodblev sendt i store mængder til felthospitalerne ved fronten,og der blev udviklet metoder til at forlænge donorblodetsholdbarhed i blodbankerne. I 1939 blev det vigtige Rhesus-blodtypesystem opdaget, og i årene efter krigen blev detefterhånden et krav, at der - foruden AB0-blodtypen - også

skulle tages hensyn til Rhesusblodtypen ved overførsel afblod mellem mennesker.

Behovet for blodtransfusioner var efter krigen stigende, ogarbejdet med at indsamle, opbevare og blodtypebestemmeblodet blev en stor og kompliceret opgave.

Ung dansk kirurg ved frontenPå Bispebjerg Hospital i København havde den unge kirurgKarl Henrik Køster været ansat siden 1942. Og Køster var enforetagsom mand. Han deltog i det illegale arbejde underbesættelsen og var bl.a. med til at arrangere flugten for dedanske jøder til Sverige. Faktisk søgte disse en overgangskjul i Bispebjerg Hospitals kolossale underjordiske kældre.Køster måtte selv bringe sig i sikkerhed i Sverige, og herfratog han til England, hvor han lod sig indrullere i denengelske hærs lægekorps som kirurg. Det bragte ham bl.a. tilfronten i Belgien, hvor han på første hånd så, hvor meget denengelske transfusionstjeneste hjalp i behandlingen af desårede soldater.

Med disse dramatiske erfaringer vendte Køster hjem tilDanmark efter krigen og genoptog sit arbejde på BispebjergHospital. Efter at have set hvor effektivt transfusionstjeneste

Af Thomas Oldrup, kilde: Jubilæumsavis udgivet i 1991 ved Bispebjerg Blodbanks 40 års jubilæum.

Danmarks

Foto: Scanpix Nordfoto/Kaj Knudsen

En deling matroser møderop i Bispebjergs Blodbankog tages imod af daværendeoverlæge P. H. Andresen.Nogle af dem ser lidtbetuttede ud, men tappe-personalet ser spændt tilover hækken til venstre.Billedet er taget i 1952.

kunne organiseres, var han blandt ankermændene på startenaf Danmarks første blodbank.

Initiativet udgik fra Bispebjerg Hospital, da overkirurgerne iårsskiftet 1946/47 henvendte sig til Københavns Kommunemed et ønske om en blodbank til at tage sig af det efter-hånden tidskrævende og komplicerede arbejde med atfremskaffe donorblod.

Ledig barak fra folketuberkulose-undersøgelserDe københavnske sygehusmyndigheder var forstående ogimødekom allerede i foråret 1947 kirurgernes ønske. To årefter var der dog endnu intet sket på grund af lavvande ikommunekassen, og lægerne gentog henvendelsen. Sammenmed stadsarkitekten foreslog man, at Københavns Trans-fusionsvæsen skulle samles i én barak, der skulle opstilles påBispebjerg Hospital. Den 300 kvadratmeter store barak varblevet ledig efter den store folketuberkulose-undersøgelse,der var blevet iværksat efter krigen.

Den var Københavns Magistrat med på. Stille og roligt blevbarakken rejst, indrettet og bemandet. To år senere, den 2.april 1951 klokken 15, kunne hospitalsborgmester JuliusHansen rømme sig og erklære Københavns - og landets -første blodbank for åben.

Maj 2001 13

Donor Nyt

første blodbank fylder 50

• Verdens første blodbank blev oprettet i 1937 ved Cook County Hospital i Chicago, USA.

• Bispebjerg Blodbank har gennem tiderne tappet over 1 million portioner blod.

Foto: Pressehuset

LAN

DET

RU

ND

T

Maj 200114

Don

or N

yt

Bloddonorernes landsmødeKORSØR: Lørdag den 6. oktober holder Bloddonorernelandsmøde på Hotel Grand Park i Korsør. Her mødes donor-korpsene for at drøfte donorsagens nutid og fremtid. Lands-mødet åbnes af Sundhedsminister Arne Rolighed.

Deltagerne på landsmødet kan komme med udtalelser, somvedtages i det afsluttende plenum, men de formelle beslut-ninger tages først søndag af landskomitéen, som bl.a. harto repræsentanter fra hvert amt.

Landsmødet afholdes hvert andet år for repræsentanter frasamtlige bloddonorkorps, så hvis man ønsker at deltage,bør man tale med - og tilmelde sig via - sit donorkorps. Erman ikke klar over, hvilket korps man tilhører, er manvelkommen til at ringe til landskontoret på 7013 7014,som kan oplyse dette. Landsmødet plejer at være bådefestligt og oplysende - og så er det spændende at mødedonorer fra hele landet.

Store LegedagGRENAA: Et lidt utraditionelt samarbejde mellem tovidt forskellige banker kan for tiden ses i Grenaa.Danske Bank i Storegade har stillet deres vinduer tilrådighed for en udsmykning for Blodbanken på GrenaaSygehus i hele maj måned. Arrangementet - der er endel af Den Internationale Bloddonordag - kulmineredeunder Store Legedag i Grenaa den 19. maj, hvor detsærdeles aktive, initiativrige og opfindsomme østjyskekorps var til stede i byen klædt ud som venligebloddråber - samt en enkelt væmmelig makrofag-bloddråbe!

HåndbolddrengeneJERUP: De unge drenge på billedet er Jerupidrætsforenings puslingehold. De har ogsånydt godt af, at Bloddonorerne i Danmark i1996 skiftede navn fra “Danmarks FrivilligeBloddonorer”. Af den grund kunne de røde T-shirts nemlig ikke længere sælges og blev istedet doneret til en håndfuld miniput-sportshold i hele landet. Vi håber, at“donationen” vil give håndbolddrengene held“i sprøjten”. Vi lader dem stå et øjeblik...

Lars var 43 årKONKURRENCE: Det rigtige svar i konkurrencen påbagsiden af sidste Donor Nyt var “43 år”. Læserneskulle gætte, hvor gammel Lars Sidenius Johansen var,da han i december sidste år blev tappet for 100. gang- og vistnok blev den yngste modtager af Pelikanennogensinde. Lars startede som bloddonor som 18-årigog har siden da troligt mødt op hver gang, blodbankenhar kaldt på ham. Ikke en eneste gang har han væretforhindret af sygdom, rejser eller karantæne.

Donor Nyt siger tak til Lars, fordi han ville være medpå vores lille spøg. Men også tak for de indsendteforslag - hvor buddene i øvrigt rangerede helt fra 30 årtil 76 år! De 30 vindere har fået direkte besked, ogdesuden findes en liste over vinderne på voreshjemmeside: www.bloddonor.dk

Foto

: Erli

ng L

unde

man

n

Bloddonorernei Danmark

Vesterbrogade 191+++ 6046 +++

1931 Frederiksberg C

✂

Stor fest i ViborgVIBORG: Den 23. marts bød Viborg og Omegns Frivillige Blod-donorkorps op til dans ved en større selskabelighed i Tinghallen.Der var, udover mad og dans, også underholdning med et lokaltsangkor. Sygehusets tale blev holdt af amtsborgmester Bent Hansen. I en positiv, vidende og underholdende talefremhævede han bl.a. vigtigheden af at beholde et unikt blod-forsyningsprogram som det danske.

Blandt festens deltagere var 120-gangsdonoren Ebbe Schmidt,der i dagens anledning blev interviewet til Viborgs StiftsFolkeblad, hvor han bl.a. fortalte denne historie fra sin tid somsømand: “Jeg var kun 18 år og sejlede. Når vi lagde til i NewYork, skyndte vi os hen til det nærmeste hospital og gav en halvliter blod. Der var kontant afregning. Vi fik 10 dollars medderfra. Så gik vi hen på det næste hospital og lagde den andenarm frem, og så hjem og sove i et par timer. Hen på aftenenkunne vi så gå i byen med 20 dollars på lommen. Det var skammange penge i 1960!” Meget er - heldigvis - sket siden da...

Illus

trat

ion:

Ann

ette

Car

lsenEr du sund og rask,

mellem 18 og 60 år og vejer du over

50 kilo, kan du blivebloddonor.

Brug denne kuponeller tilmeld dig på

www.bloddonor.dk

Bloddonorerne er flyttetKØBENHAVN: Bloddonorerne i Danmark - og herunder DonorNyts redaktion - er flyttet til nye lokaler den 1. maj. Det nye steder en tidligere forretning på hjørnet af Pile Allé og Vesterbrogade,og selvom postnummeret er nyt, er det kun få hundrede meter fradet gamle domicil på Bjerregårdsvej i Valby. Telefon- og faxnumresamt hjemmeside- og emailadresser forbliver uændrede. Den nyeadresse er:

Donor Nyt/ Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 1911800 Frederiksberg C

Sascha Dupont ogudstilling på RigetKØBENHAVN: På Den Internationale Bloddonordagden 23. maj er der temadag i forhallen på Rigs-hospitalet. Der vil være plancher, brochurer, spots,balloner osv. og personale vil stå klar til at informereog “få fat på” forbipasserende, patienter, besøgendeog personale. Den unge sangerinde Sascha Dupont,der bl.a. er kendt fra DR’s seer-hit “Hit med sangen”,vil være i forhallen fra kl. 10 og give et nummer ellerto. Hun er i øvrigt selv bloddonor på Rigshospitalet.

Foto: Bjarne B

ergius Herm

ansen

Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 1911800 Frederiksberg CTlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010E-mail: donor-nyt@bloddonor.dkwww.bloddonor.dk

Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

Redaktion:Signe BorupKristian BrobergHanne BøjlénBrith Lund JørgensenThomas OldrupPer Hemmingsen RamsingMalou Rode

Lægefaglige konsulenter:Jan JørgensenEllen Taaning

Design: Datagraf Auning asTryk: GraphxTrykt på svanemærket papirForsideillustration: Annette Carlsen

Eftertryk eller anden gengivelse af detteblad er tilladt med kildeangivelse.

Oplag: 245.000ISSN nr.: 0902-2643Næste udgivelse: Sept. 2001

Postbesørget blad nr. 12404(0900 KHC)

Donor Nyt nr. 6332. årgang Maj 2001

DONORTILMELDING

Giv

blo

d !

Stilling/Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr.

Arbejdssted Telefonnr./lokalnr.

Har du tidligere givet blod? Ja Nej Hvor

Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

(stednavn)

DN 63/2001

TA’ EN VEN MED - det er ikke en lukket fest!

Hvert år i maj, omkring Den Internationale Blod-donordag, kører Bloddonorerne en fælles kampagne forat øge opmærksomheden om det at give blod. I år erkampagnen en opfordring til at tage en bekendt medved næste besøg i blodbanken.

- En tilfreds og velinformeret donor er den allerbedste ambas-sadør for vores sag, fortæller Valdemar Riis Søndergaard, derer formand for Bloddonorernes Markedsføringsudvalg. - Hvisman går fra blodbanken med en god oplevelse i bagagen, erman tilbøjelig til at fortælle andre om det at være donor ogmåske opfordre sin omgangskreds til at blive det samme.

- Det mest “pædagogiske” og hyggelige er naturligvis, hvisman følges i blodbanken, men hvis det ikke er praktisk

muligt, kan man også give Donor Nyt videre til en bekendt,som så kan bruge tilmeldingskuponen til at melde sig ind.

Med sloganet “TA’ EN VEN MED - det er ikke en lukket fest!”markerer Bloddonorerne Den Internationale Bloddonordag den23. maj. Alle donorer opfordres til at tage en ven, kollega ellerslægtning med, næste gang de skal tappes. Opfordringen givesogså på Go Cards, som man mellem torsdag den 17. ogtorsdag den 24. maj kan finde på caféer og lignende i de femstørste byer.

Hver ottende donor kan forny korpset- Det er også i de store byer, at behovet for nye donorer erstørst, fortæller Valdemar Riis Søndergaard. - Vi kan se entendens til, at forbruget stiger i de store byer og falder i demindre. Det hænger bl.a. sammen med, at de største hospitaler, der udfører de mest blodkrævende operationer og behandlinger, ligger i de store byer.

- Hvert år falder ca. 30.000 donorer fra på grund af sygdom,flytning eller alder, slutter Valdemar Riis Søndergaard. - Hvisbare hver ottende donor tager en ven med, vil de mangetusind donorer, vi hvert år skal “genindhente”, kunne skaffesved denne kampagne.