Donor Nyt 105

nr. 105 • december 2012

Din julegave til blodbanken

side 2

80 år med blod side 6-9

Blodig appBagsiden

Mod al forventning side 4-5

2 Donor Nyt • december 2012

Prøv engang at se i kalenderen for jul og nytår. Til manges store glæde falder denne jul nemlig rigtig fint og giver mange ekstra fridage.

Men det er ikke særlig rart for blodbankerne, da det nærmest er umuligt for dem at få fyldt lagrene op, så patienterne kan få det friske blod, de har brug for.

Fra den 21. december til den 2. januar er der kun to normale arbejdsdage, og det er ikke meget, når lagrene skal fyldes.

Giv beskedNogle blodbanker holder ekstra dage åbent, mens andre nøjes

med at udvide åbningstiden, men uanset hvad skal der løbes stærkt.

Derfor opfordres alle donorer, der bliver indkaldt omkring jul eller nytår, til at bestille tid til tapning. Men mindst lige så vigtigt er det, at alle husker at melde fra, hvis de får en tid til tapning, hvor det alligevel ikke kan lade sig gøre at komme i blodbanken.

Husk at blodbanken forventer, at donorerne kommer, med mindre den hører andet. Så udeblivelser kan medføre slunkne lagre.

Du kan finde telefonnummer og e-mail til din blodbank på bloddonor.dk/blodbank.

Juletravlhedi blodbankenDer er selvfølgelig også brug for blod hen over jul og nytår. Derfor er det vigtigt også at huske blod-banken i denne tid.

Tekst: Mikkel Dybtved- Ntarampa AndersenIllustration: Annette Carlsen

3Donor Nyt • december 2012

LeDer

Den 23. maj i år markerede Bloddonorerne i Danmark, at det er 80 år siden, at organisationen blev grundlagt. Det blev markeret ved en reception i rigshospitalets blodbank, hvor vores protektor HKH Kronprins Frederik deltog, og ved samme lejlighed blev den første 200-gangs-tapning af en frivillig og ubetalt donor i Danmark foretaget. Jeg havde glæden af at kunne takke 200- gangs-donoren for hans store indsats.

I dette nummer af Donor Nyt bliver organisationens tidlige

historie præsenteret som endnu et led i at markere jubilæumsåret. Historien viser, at udviklingen af en organisation ikke kommer af sig selv, men den kræver ildsjæle, som hele tiden udvikler organi-sationen, sørger for den daglige drift og handler på baggrund af organisationens udfordringer. Udfordringer, som ændrer sig over tid sammen med udviklingen af samfundet.

Bloddonorerne i Danmark er de 80 år vokset fra cirka 20 til over 200.000 donorer, der nu kommer fra alle dele af den danske befolkning. At have tilstrækkelig adgang til at kunne anvende blodtransfusion efter patienternes behov er et stort privilegium, som alle bør værdsætte højt. Både minister for sundhed og forebyg-gelse Astrid Krag og region Syddanmarks regionsrådsformand Carl Holst lagde vægt på dette privilegium i deres flotte taler til vores landsmøde i november. Disse etiske og meget værdifulde grundholdninger er uændrede

gennem organisationens historie. en bloddonor lader sig tappe af egen fri vilje, modtager intet til gengæld og er anonym.

Bloddonorkorpsene bliver i dag stadig ledet af frivillige og ubetalte personer, selv om hospitalsstruk-turen og samfundet har ændret sig meget siden 1932. Korpsbestyrel-serne har til at opgave at hverve nye bloddonorer og anerkende donorernes indsats, sådan at der altid er nok bloddonorer til rådighed. Sådanne ildsjæle er der mange af i Danmark, og de gør en forskel.

Tak til de frivillige, ubetalte og anonyme bloddonorer, og tak til de frivillige, som nu gennem 80 år har valgt at engagere sig i korpsbestyrelserne over hele landet.

Venlig hilsen

Poul erik H. PetersenLandsformand

80 år for liv

Vinder af Skydblod-

konkurrencen blev Louise Amalie Werner

fra Ringsted.

Læs mere på side 14.

Skydblod.dk-konkurrencen


Tekst: Michael Bach IpsenFoto: Privat

Nogle husker måske emma fra tv-dokumentaren riget, som i 2009 fulgte en række patienter på rigshospitalet i København. Her så man, hvad emma og hendes nærmeste måtte igennem, og hvordan hun fra 34 kg kæmpede sig fri af sygdommen og begyndte på efterskole.

Bortset fra et ar på halsen, der afslører, hvor respiratorslangen har siddet, er det ikke længere til at se, at den kønne, langhårede pige har været dødssyg af kræft. I dag går hun i 3. g på Aurehøj Gymnasium og er fuld af appetit på livet. Hun skal snart flytte hjemmefra og dele lejlighed med en veninde på Amager. Til sommer rejser hun måske til udlandet eller læser videre.

Døden nærI januar 2009 blev emma indlagt med stærke mavesmerter. Lægerne fandt, hvad de først troede var en stor cyste, men som viste sig at være en aggressiv tumor, og emma blev overført til børne-cancerafdelingen.

– Jeg spurgte, om jeg ville miste håret, og det sagde de ja til. Så spurgte jeg, om jeg skulle dø, og det vidste de ikke, husker emma.

Tumoren reagerede ikke ret godt på kemoterapien, og hun blev på grund af nyresvigt lagt i kunstigt koma på intensivafdelingen.

– Jeg har fået fortalt, at min familie og venner kom for at sige farvel, mens jeg lå i koma, fortæller emma, der på det tidspunkt kun havde en overlevelseschance på to procent.

Åben på vid gab– Mine forældre måtte underskrive en erklæring, der gav lægerne ‘frie hænder’ til at gøre, hvad de kunne for at prøve at redde mig, fortæller emma, som fik hele maven skåret op. Det blødte kraftigt fra tumoren, og emma fik under sin indlæggelse på intensivafdeling 168 poser blod fordelt på 89 poser røde blodlegemer (SAGM), 68 poser plasma og 11 poser blodplade-koncentrater (hver fra fire donorer) og dermed blod fra mere end 200 donorer.

Alle disse poser blev brugt for at holde emma i live samtidig med, at blodbanken arbejdede med at holde blodstørkningen normal. Når blodstørkningen holdes normal, bløder det mindre. Til dette bruges en fuldblods blodstørkningsundersøgelse (TeG®) og nogle lægemidler i tillæg til blodposerne.

– Det lykkedes kun lægerne at fjerne noget af tumoren, husker emma fra tiden på intensivafde-lingen, hvor hun også var i dialyse på grund af nyreproblemerne. efter tre uger i koma gik der yderligere en måned på intensiv, hvor hun konstant var omtåget på grund af de store mængder morfin,

der skulle til for at dulme de stærke smerter. Der skulle mange måneder med kemoterapi til, før tumoren kunne fjernes helt.

Bedring med komplikationerI påsken var udviklingen begyndt at gå den rigtige vej, og emma kom hjem på besøg for første gang i flere måneder. Selv om hun var i god form før sygdommen, var musklerne helt nedbrudt, og i løbet af foråret begyndte hun på genoptræning for at komme til at gå igen. Det gjorde også kroppen mere modstandsdygtig over for kemoterapien.

– Jeg fik tre-fire forskellige slags kemoterapi frem til august, og ud over blandt andet kvalme og hårtab fik det mig til at ryste på hænderne, så jeg ikke kunne holde på en blyant, husker hun.

Da emma var kommet hjem efter kemoterapien, fik hun daglig strålebehandling i nogle måneder efterfulgt af et års tid på kemopiller.

– Jeg skulle føre skema over, hvad jeg spiste, men der gik lang tid, hvor jeg ikke kunne holde noget i mig, så jeg måtte have sondemad igen, fortæller emma.

Sætter pris på livetI dag har emma permanent nedsat nyrefunktion og skal jævnligt til kontrolbesøg hos lægen, men mærker ellers ikke noget til sygdommens eftervirkninger i det daglige.

Mod al forventning

På overfladen er 19-årige Emma Møller fra Nordsjælland en helt almindelig teenager, som går i gymnasiet og hygger sig med vennerne. Men for fire år siden var den livsglade pige døden nær med en aggressiv kræftsygdom og en overlevelseschance på to procent.

-


– Der er sikkert mange med et mere spændende liv end mit, men jeg er glad for at have et alminde-ligt liv og kunne gøre almindelige ting, siger en glad og frisk emma, der bruger sin fritid på at læse bøger, tegne, tage på festival med vennerne, være sammen med sine fem mindre søskende og passe fritidsjobbet i et plejehjemskøkken.

– Og jeg har også som mål inden for et år at kunne tage 100 armbøjninger. Det kommer jeg ikke til, men det er godt med ambitiøse mål, fortæller hun med et glimt i øjet.

Vil gerne hjælpe andrerigshospitalets børnecancerafde-ling har oprettet en mentorordning, hvor raske kan støtte de syge og tale med dem. emma har meldt sig til ordningen og har også gjort sig klart, at det kræver et stort mentalt overskud.

– Man kommer tæt ind på livet af folk, og der vil være nogle, der ikke overlever, siger hun alvorligt.

– I virkeligheden er det nok hårdere at være pårørende end at være syg, for man kan kun se til, og der er ikke så meget, man kan

stille op, siger emma og tænker især på forældrene og sin ældste lillebror Otto, som pludselig ikke havde sin stærke storesøster.

– Jeg har hele tiden haft min familie og mange gode venner, som har været der for mig, mens jeg var syg. Nogle af de andre på afdelingen havde venner, som faldt fra, da det kom for tæt på, slutter emma eftertænksomt.

• Emma fik 168 portioner blodprodukter, mens hun var indlagt. Det betyder, at mere end 200 donorer har været med til at redde hendes liv.

• SAGM: De røde blod-legemer opbevares i en væske med nærings-stoffer (SAGM).

• Blodbanken i Region Hovedstaden har en døgndækkende service, som måler på blodstørk-ningen og rådgiver om behandling ved livstru-ende blødning.

• Kræftpatienter står som den største gruppe for 39% af forbruget af donorblod. Det skyldes især kemoterapi, som nedbryder de røde blodlegemer.


Fra idé til dråber

Tekst: Jan JørgensenFoto: Arkiv

Fra midten af 1800-tallet blev blod fra mennesker anvendt til at behandle sygdomme og i forbin-delse med fødsler. Almindeligvis var det patientens nærmeste pårørende, for eksempel ægte-

fællen, der blev anvendt som bloddonor.

Der opstod dog ofte alvorlige komplikationer ved disse tidlige blodtransfusioner. en almindelig årsag var, at donoren og patienten havde forskellige blodtyper. Dette kunne i værste fald være dødbrin-gende for patienten.

Men da Karl Landsteiner i begyn-delsen af 1900-tallet opdagede de tre blodtyper A, B og 0, lagde det grunden for, at lægerne nu kunne undgå de værste uforligeligheds-reaktioner som følge af blandinger mellem blodtyperne.

et andet alvorligt problem var, når lægen var nødsaget til at give

I 1932 blev den danske organisation af frivillige og ubetalte bloddonorer i Danmark stiftet. Det skete i et samarbejde mellem Det Danske Spejderkorps repræsenteret ved Tage Carstensen og Statens Serum Institut.

Blodtransfusion fra omkring 1940 overvåget af dr.med. Jens Foged, som spillede en aktiv rolle i at stable organisationen på benene i 1932.


blodtransfusion med mere end en enkelt portion blod. Det øgede kravet til antallet af donorer, et krav, som de pårørende i stigende grad ikke kunne løse.

Behov for bloddonorerDerfor blev der oprettet små lokale donorkorps på de hospitalsafde-linger, hvor behovet var størst. Det var dog først, da næstformand i Det Danske Spejderkorps, Tage Carstensen, i samarbejde med Statens Serum Institut påtog sig opgaven, at patienternes behov for blod blev sikret gennem opret-telse af selvstændige donorkorps i alle større byer.

Filosofien bag donorkorpsetTage Carstensen blev inspireret til at oprette et dansk donorkorps efter et besøg ved de engelske spejdere. De havde stor succes med deres frivillige og ubetalte spejderdonorer.

Filosofien bag donorkorpset var, at man skulle betragte bloddona-tionen som en gave, der kunne være med til at redde livet for en ukendt person. Denne filosofi tiltrak Tage Carstensen og hang også sammen med spejderløftet om den daglige gode gerning.

en beslutning om, at donorer skulle lade sig tappe mod betaling, kunne øge risikoen for overførsel af smitsomme sygdomme fra donor til patient. Formentlig fordi betalte bloddonorer ikke altid ville give helt ærlige svar på spørgsmål om adfærd, der indebærer øget risiko for, at de har en smitsom sygdom, der bagefter ville kunne blive overført ved en blodtransfusion.

Mantraet om den ubetalte donation gælder stadig i dag og er i høj grad med til at gøre Danmarks blodforsyning til en af verdens sikreste.

De første spadestikI april 1932 fik Tage Carstensen hjælp fra dr.med. Jens Foged fra Bispebjerg Hospital, der også var aktiv spejder. Foged skulle spørge de københavnske overlæger, om

der var behov for bloddonorer, og konkluderede, at et frivilligt og ubetalt bloddonorkorps ville have stor betydning for sygehus-afdelingerne.

Direktøren for Statens Serum Institut, Thorvald Madsen, blev en del af samarbejdet. Han fik til opgave at tage sig af blodtypebe-stemmelserne og donorkartoteket samt indkalde donorerne. Carsten-sen fik sammen med spejderne ansvaret for at hverve det antal donorer, der var nødvendigt for at dække patienternes behov for blod. Ifølge dokumenter fra trediverne var Tage Carstensen selv den første til at lægge sig på briksen og blive tappet den 21. maj 1932 på Bispebjerg Hospital.

Udbredelsen af donorkorpset1932 blev brugt til at etablere et korps, der kunne forsyne sygehusene i København med blod. I januar 1933 nåede korpset flere end 100 medlemmer og fremsendte et officielt skriftligt tilbud til sygehusene i København om til enhver tid at have det nødvendige antal donorer i bered-skab. Dermed var Spejdernes og

Væbnernes Frivillige Bloddonor-korps en realitet.

en officiel dato for korpsets grundlæggelse findes ikke, og man har i stedet valgt at benytte datoen for den første tapning, den 21. maj 1932, til at markere dette.

Derefter kom det seje træk med at få et tilstrækkeligt antal spejdere til at slutte op om ideen. Over hele landet blev der nu organiseret selvstændige lokale bloddonor-korps.

De nye korps fik alle navnet Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps i… efterfulgt af byens navn. I 1952 skete en markant ændring af navnet til Danmarks Frivillige Bloddonorer, fordi det nu ikke længere kun var tidligere spejdere, der tilmeldte sig korpsene. Carstensen kunne dog ikke lade være med at tilføje ”Oprettet 1932 af Det Danske Spejderkorps” i forbindelse med det nye navn.

I dag hedder organisationen Bloddonorerne i Danmark, og organisationen bygger fortsat på de oprindelige principper om anonym, frivillig og ubetalt bloddonation.

Frisk ung mand til tapning i 1960’erne.


Tekst: Mikkel Dybtved- Ntarampa AndersenFoto: Leif Tuxen og DR

I år er det 80 år siden, at den første spejder fik en nål i armen for anonymt at give sit blod til en patient. Det første år blev der doneret 33 portioner – sidste år blev der doneret godt 300.000 portioner blod. Ganske som an -tallet af tapninger er steget, så er Bloddonorerne i Danmark og-så vokset og blevet langt mere synlig. Specielt i år i anledning af jubilæet.

Kronprins i blodbankenet af årets helt store arrange-menter var, da HKH Kronprins Frederik kom på besøg i rigs-

hospitalets blodbank den 23. maj. Her markerede han organisatio-nens jubilæum og hilste på den første dansker, der har givet 200 portioner blod helt uden betaling. Peter rye eiersted hedder donor-jubilaren, der endnu har mange portioner blod i sig.

Live-tapning i AftenshowetI anledning af Den Internationale Bloddonordag i juni var der en del af de lokale korps, der fej-rede deres donorer med arran-gementer i blodbankerne, mens andre valgte at være synlige pågader og stræder for at få endnu

Det kan godt være, at man som 80-årig gerne må tage den lidt med ro, men det gælder ikke, når man er en organisation med 225.000 bloddonorer.

Danmarks første 200-gangs-donor, Peter Rye Eiersted, hilser på HKH Kronprins Frederik under besøget i

Rigshospitalets Blodbank.

Jubilæumsår med knald på


flere donorer til at melde sig.Landsorganisationen skabte

syn lighed ved at organisere en tapning direkte i Drs Aftenshowet, hvor studievært og bloddonor Louise Wolff frisk lagde arm til.

Drs Kontant-redaktion med Kåre Quist lagde vejen forbi lands -kontoret, men det var i jagten på at afsløre nogle kopimaskinesvind-lere, der havde forsøgt at snyde Bloddonorerne i Danmark og andre ngo’er.

Entre på de elektroniske platformeMeget af den kommunikation, der udgår fra Bloddonorerne i Danmark, er målrettet unge men-nesker for at få dem til at melde sig som bloddonorer. I år er organisationen gået endnu videre og har øget tilstedeværelsen på internettet. Det har været muligt at deltage i fotokonkurrencen SkydBlod på Facebook. Der kom enormt mange gode billeder, og på side 3 og 14 i dette nummer af

Donor Nyt er vinderne præ-senteret.

efter sommerferien gik der smartphone i den, og der blev udviklet en app, så alle donorer med smartphones nu kan slå karantæneregler og blodbanker-nes åbningstider op via få klik på telefonen. Allerede nu har omkring 2.000 hentet app’en, som er nær-mere beskrevet på bagsiden.Internettet blev også brugt i for-bindelse med kampagnen “rigtige mænd gi’r blod – er din mand en rigtig mand?” Budskabet blev godt modtaget de fleste steder, og i de uger, kampagnen kørte, kom der mange nye tilmeldinger. Men desværre er der stadig for få mænd, der melder sig.

De frivillige i fokusI november blev der også plads til et jubilæumslandsmøde ved Vejle, hvor over 200 frivillige var samlet for at fejre organisationen og det frivillige arbejde.

Blandt talerne var minister for

sundhed og forebyggelse Astrid Krag og region Syd danmarks regionsrådsformand Carl Holst, der begge takkede bloddonorerne for den enorme indsats, der bliver leveret hver dag.

Deltagerne kunne også lytte til faglige indlæg fra læger og slappe af med en afrunding af de sidste 80 års arbejde i form af et indlæg af Poul Henning Olesen, formand for Bloddonorerne i Aarhus. Han har sammen med Jan Jørgensen, tid ligere chef for Blodbanken i Skejby, i løbet af jubilæumsåret arbejdet hårdt med at få samlet hele organisationens historie i en flot bog, der udkommer næste år.

Med det travle jubilæumsår in mente kan de frivillige og alle bloddonorerne se frem mod mange flere aktive år.


Prof. Dr.med. E. HauchFoto: Arkiv

Blodoverføring til Mennesker, der har lidt store Blodtab, eller som er lidende af svære Sygdomme, har været forsøgt i enkelte Tilfælde lige fra Midten af det 19ende Aarhundrede og muligvis endnu tidligere. Man anvendte i reglen Lammeblod med det for os nu ikke overraskende resultat, at Patienten, dersom den indsprøjtede Blodmængde var nogenlunde stor, døde.

Det var den danske Fysiolog Panum, som i 1863 viste, atOverførelse af fremmede Blod-legemer af uegnet Blod var farlig, og det var derfor først, da man efter Fundet af de forskellige Blodtyper hos Mennesket i Begyn-delsen af dette Aarhundrede i hvert enkelt Tilfælde kunde udtage den rette Donor, at Blodtransfu-sionen kunde anvendes med et Minimum af risiko.

Blodtransfusionen er da nu efterhaanden blevet et særdeles virksomt Middel til direkte at redde Livet hos Mennesker, der har mistet store Mængder Blod, eller hjælpe Mennesker ogsaa efter ringere Blodtab, styrke dem, saa de lettere kan modstaa en mulig Infektion og hurtigere blive raske

og arbejdsdygtige. Ogsaa under forskellige Sygdomme, navnlig visse Blodsygdomme, spiller Blodoverføring en meget stor rolle ved enten at helbrede eller i hvert Fald forlænge den Syges Liv, maaske i en Aarrække.

Det vanskelige Spørgsmaal var tidligere, hvorfra man kunde faa Donorer. Patientens Paarørende var maaske ikke til at faa fat paa i en Fart, og naar de kom, passede deres Blodtype muligvis ikke, eller det kunde, dog kun i sjældnere Tilfælde, være vanskeligt at faa dem til at give Blod, navnlig i Begyndelsen, da hele Spørgs-maalet var saa nyt.

Paa rigshospitalets Fødeafd. B havde vi ordnet det saaledes, at alle Jordemodereleverne og i reglen ogsaa Sygeplejerskerne og de faste Læger blev typebestemte, og skulde vi, naar der paa Grund af Blødning var overhængende Fare for en Patients Liv, bruge en Donor, og kunde ingen Paarø-rende fremskaffes, var der altid en eller flere af den Blodtype, der skulde anvendes, som med Glæde stillede sig til raadighed.

Denne Ordning blev anvendt og fungerede nogenlunde tilfredsstil-lende i en Aarrække; men det var først, da Donorkorpset i 1932 blev oprettet, og dets Virkemaade paa

en enestaaende fortrinlig Maade blev opbygget i Samarbejde med Seruminstitutet, at hele Blodtrans-fusionsspørgsmaalet kom ind i et fast og paalideligt Leje. – Den lettere Adgang til sikkert kontrol-lerede Donorer i Forbindelse med Videnskabens Fremskridt paa disse Omraader bevirkede, at Antallet af Blodtransfusioner siden steg meget betydeligt, og at den Ordning, vi havde paa Afdelingen, ikke mere var fyldestgørende.

Der gøres naturligvis stadig, hvad der kan gøres for at skaffe Paarørende til Donorer. I Tilfælde, hvor det kan formodes, at der vil blive Fare for Blodstyrtning, gøres der i Forvejen Typebestemmelse ikke blot af Patienten, men ogsaa af de Paarørende, som kan komme i Betragtning som Donorer, og deres Telefonnummer og Træffested opnoteres. Lykkes det ikke at finde egnede Paarørende, eller kan man i det givne Øjeblik ikke faa fat paa dem, maa vi henvende os til Afdelingens Funktionærer eller til Donorkorpset.

Den første Blodtransfusion paa Fødeafd. B udførte jeg i 1915 paa en Patient, der led af svær Barselsfeber med Anæmi; den Syges Mand anvendtes som Donor. Det var en direkte Transfusion, idet jeg ved Hjælp af

Om bloddonationDenne tekst er skrevet i 1942 af professor E. Hauch fra Rigshospitalets fødeafdeling B.

11

et paraffineret Glasrør forbandt Mandens Haandledspulsaare med en Underarmsblodaare hos Konen. Transfusionen rettede hende noget, men hun døde ca. 1 Maaned senere af sin Sygdom.

Der er ialt paa Afdelingen anvendt Blodtransfusion til 181 Patienter, og der er givet 218 Transfusioner, altsaa ikke sjældent flere Transfusioner til samme Patient.

I nedenstaaende Tabel har jeg delt Materialet i Tiden fra 1915 til 1933, da Donorkorpsets Virksomhed kom i Gang, og fra 1933 til Oktober 1941, da jeg forlod Afdelingen.

I første Periode gaves 1 Gang 2 Transfusioner, 1 Gang 6 (nogle dog paa Grund af Uheld, ganske smaa). Begge disse Patienter døde af Anæmi. I anden Periode gaves 20 Gange 2 Transfusioner med 2 Dødsfald, hvoraf 1 af Anæmi. 4 Gange 3 Transfusioner uden Dødsfald, 1 Gang 5 Transfusioner, denne Patient døde af Anæmi.

Det er givet, at de 166 Patienter, der har faaet Transfusion for akut Blødning, var i stor Fare, og navnlig da de 27 som fik gentagne Transfusioner, og af disse særlig svært medtagne Patienter lykkedes det dog at redde de 22.

I første Periode er Dødsfaldene

af Anæmi 12 af 62, betydeligt højere end i sidste Periode, hvor den er 9 af 119. Det vil rimeligvis sige, at vi i den første Periode ikke har anvendt Transfusion i Tide, og inden Patienten var alt for medtaget, og at vi maaske ikke har givet Blod nok. Der var som omtalt kun 2 Tilfælde af gentaget Transfusion i første Periode mod 25 i anden.

Man ser, at i sidste Periode er Donorkorpset anvendt i 87 Tilfælde, Paarørende i 64, altsaa i noget over Halvdelen af Tilfældene er Korpset anvendt, i noget under Halvdelen de Paarørende; men for- øvrigt varierer disse Tal meget i de

Donor Nyt • december 2012

Antal Patienter

Antal Transfu-sioner

Donor fra korpset

Donor Paarø-rende

For acut Blødning

For Sygdom

Døde ialt

Af Blodtab

Af andre Aar-sager

1915-1933

62 67 67 53 9 17 12 5

1933-1. Okt. 1941

119 151 87 64 113 6 21 9 12


forskellige Aar, eftersom der har været Mulighed for at fremskaffe Paarørende eller ikke.

Under abnorme Fødsler er svære Blodstyrtninger ikke ualmindelige, og i Løbet af ganske kort Tid kan Situationen blive særdeles farlig. Patienten bliver bleg, mat og svimmel, svedende med kølige Hænder og Fødder; Pulsen er hurtig svag, næppe følelig og

efterhaanden ganske ufølelig; hun har ondt ved at faa Vejret, Aande-drættet bliver hurtigt, overfladisk, hun har ”Lufthunger”, og Øjnene bliver matte med udvidede Pupiller, der kommer Flimren og Sortnen for Øjnene, Susen for Ørerne, Næsen bliver spids og Ansigtet ligesom indfaldet; hun har en Tid været urolig og angst, men bliver efterhaanden uklar, omtaaget, rolig, ligger saa stille, bevidstløs hen, reagerer ikke paa Indtryk fra Omgivelserne, og Døden kan nu indtræde hvert Øjeblik.

er Faren overhængende, gælder det at handle hurtigt, men aldrig overilet. Man lægger Patienten lavt med Hovedet, for at det Blod, der endnu er i Aarerne, kan løbe til Hjernen, som vanskeligst kan undvære Blodtilførsel. Man stimulerer Patienten med forskellige Indsprøjtninger under Huden eller i Musklerne eller med Saltvandsind-sprøjtninger i en Vene; men i de

svære Tilfælde er disse og andre Midler, der kan anvendes, ikke tilstrækkelige, og dér er Blodtrans-fusionen det eneste, der kan redde Patienten.

Dersom der ikke er en Paa-rørende, som kan bruges til Donor, tilstede, eller en, der hur tigt kan hentes, maa der ringes til Seruminstituttet, og i Løbet af 10-15 minutter har vi Donor paa Afdelingen. Alt er imidlertid gjort rede til Transfusionen, for hvert Minut er kostbart, hvert Minut bringer Patienten nærmere til Dø-den, dersom der ikke gribes ind.

Lejet, Donor skal ligge paa, er parat, Lægen er rede med Kany-len, der skal føres ind i Armvenen, saa Blodet kan løbe ned i den sterile Kolbe, og Sygeplejersken er klar til at assistere. Og inde paa Sygestuen er alt forberedt af Læger og Sygeplejersker til Overførelsen af Blodet i Patientens Kredsløb. Undertiden haster det saa stærkt, at vi ikke kan vente, til alle de 500 cm3 Blod er taget fra Donor, og der maa fra Sygeværelset sendes Bud efter de første 2-300, som saa indsprøjtes paa Patienten, medens resten tages fra Donor til Anvendelse, naar det første Blod er løbet ind.

Undertiden er 500 cm3 ikke nok, men én, i sjældne Tilfælde maaske endog flere, Transfusioner maa foretages efter hinanden og da naturligvis med nye Donorer, enten fra Korpset eller fra Paarørende, som det muligvis nu er lykkedes at faa fat i. Dersom Transfusionen nu virker saaledes, som vi haaber, og det gør den dog i de allerfleste Tilfælde, vil vi til at begynde med se et svagt Skær af rødt vende tilbage paa den Syges Kinder og Læber, hun slaar Øjnene op, de er klare, Pupillerne er atter normale, hun begynder at

bevæge sig, trækker Vejret lettere og efterhaanden helt naturligt. Pulsen bliver følelig og snart helt god. Lidt efter lidt kommer hun atter til Bevidsthed, taler, bliver helt rødmosset og varm og beder maaske om noget at drikke. Hun synes mod Slutningen af Transfu-sionen at befinde sig helt vel og endelig at være bragt udenfor den overhængende Fare, hun har svævet i.

De Paarørende kan nu roligt tage hjem, Læger, Sygeplejersker og Jordemødre kan falde til ro efter den voldsomme Anspæn-delse, som den svære Kamp om Liv eller Død altid medfører.

Men Donor, der frivilligt har givet sit Blod for at frelse et fremmed Menneskes Liv, og som vi har at takke for det Mirakel, der er sket for vore Øjne, har ikke som Læger og Sygeplejersker haft den store Glæde at se de mægtige Forandringer, den hurtige Opblussen, der er foregaaet med Patienten under Transfusionen, men maa nøjes med paa Afstand at følge Slagets Gang, og vi kan kun give ham eller hende vor dybtfølte Tak, ledsaget af en Kop Kaffe, et Glas Vin, en Cigar eller en Cigaret.

Korpsets Love forbyder – og med rette – at der gives gensidig Oplysning om Navne paa Patient og Donor. Patienten faar aldrig at vide, hvem der har frelst hende fra Døden, og Donor aldrig, hvem der blev reddet; men i den senere Tid har vi dog, naar Donor paa Forespørgsel ønskede det, sendt ham eller hende Meddelelse om, hvordan det er gaaet med Patienten, og ofte beder denne os sende en Hilsen og en Tak til den ukendte Velgører, der gav sit Blod og bragte Hjælp i den yderste Nød.


Hvorfor er det, at I så gerne vil have flere unge mænd i blodbankerne?

Mvh Christoffer

Kære ChristofferVi synes, det er et problem, at unge mænd er dårlige til at melde sig, da alle burde tage et ansvar for at sikre blodforsyningen til sundhedsvæsnet. Derfor er det ikkegodt nok, at kun omkring en tredje-del af de nye bloddonorer er mænd.

Derudover har mænd nogle fordele set i relation til bloddona-tion. For det første bliver mænd

ikke gravide og undgår derfor den tappepause, som gravide og ammende donorer skal holde.

For det andet har mænd generelt en højere hæmoglobinværdi og kan som hovedregel tappes oftere end kvinder. For det tredje har mænd en større mængde blod i kroppen, og deres kredsløb indstiller sig hurtigere på at skulle undvære en portion blod.

Vi ved også, at mange mænd er rigtig glade og stolte over at være bloddonorer, men de skal bare lige ind i varmen først.

I løbet af året har vi fundet ud

af, at hvis vi husker at fortælle mændene, at der er brug for dem for at få 25.000 nye bloddonorer pr. år, samt at de kan være med til at redde tre mennesker ved hver tapning, så er de også mere villige til at melde sig.

Så det budskab må alle I, der allerede er donorer, gerne tage med til alle de mænd, I kender.

Med venlig hilsenMikkel Dybtved-Ntarampa AndersenPresse- og kommunikations-ansvarlig

RettelseI sidste nummer af Donor Nyt beskrev vi, hvordan Jack Rasmussen kom svært til skade i en ulykke. Tre af oplysningerne var desværre ikke rigtige, så her bringes de korrekte:

1 enhed røde blodlegemer til patientbehandling er i alt 250-350 milliliter.

Dialysen skyldes primært, at det store blodtab har givet en choktil-stand med meget lavt blodtryk og dermed skade på nyrerne til følge. Det er også muligt, at de mange skadede muskler har frigivet stoffet myoglobin, der i store mængder kan give svære nyreskader.

I artiklen står der desuden, at en taxichauffør kørte ind i Jack. Donor Nyt er efterfølgende blevet

gjort bekendt med, at skylds-spørgsmålet er blevet afgjort ved domstolene, der har tilkendt Jack det fulde ansvar for ulykken.

Donor Nyts redaktion beklager disse fejl.

Med venlig hilsenJesper VillumsenAnsvarshavende redaktør

SPØrGSMåL OG SVAr

Mere hjælp til organisationenHej bloddonorforeningJeg har været bloddonor i et par år, men kunne godt tænke mig at hjælpe endnu mere. Hvordan kommer jeg til det?

Mvh Frank

Kære FrankHvis du godt kunne tænke dig at hjælpe til med at hverve donorer og skabe opmærksomhed om sagen, er der to muligheder:

Hvis du er under 30 år, kan du melde dig som ung informatør. Så kommer du til at indgå i en gruppe på godt 200 unge mennesker, der gerne vil gøre en forskel. Unge informatører hjælper de lokale korps i forbindelse med hverve-aktiviteter, men derudover sørger landsorganisationen også for flere årlige arrangementer. Læs mere om informatørerne på bloddonor.dk/ung.

er du over 30 år, kan du tage

kontakt til dit lokale donorkorps og høre, om de kan bruge et par ekstra hænder. Du finder e-mailadresser og telefonnumre på bloddonor.dk. Nogle korps bruger mange frivillige, mens det i andre korps ikke er nødvendigt med flere frivillige end dem, der allerede sidder i bestyrelsen.

Mange venlige hilsner fraJesper VillumsenGeneralsekretær

Unge mænd


LANDeT rUNDT

Bloddonorerne i Danmark har mod-taget næsten 100 billeder i foto-konkurrencen, der har kørt siden sommer. I den periode er tre billeder løbet af sted med delpræmier efter

at have opnået flest likes på Face-book. Til hovedkonkurrencen om 10.000 kr. har en dommerkomité i de fem regioner hver udvalgt tre billeder til finalen. Deltagerne på

Bloddonorernes landsmøde i november stemte på deres favorit. Bloddonorerne i Danmark takker alle indsendere for interessen og ønsker stort tillykke til de heldige vindere.

Kampagnen ”rigtige mænd gi’r blod – er din mand en rigtig mand?” samt udsendelse af pjecer til alle, der fik nyt sundhedskort, har i løbet af august og september måned haft en rigtig flot effekt på antallet af tilmeldinger. Gennem-snitligt kommer der små 1.000 tilmeldinger om måneden, men i august kom der 1.587 tilmeldinger, mens september blev en højde-springer med 2.001 tilmeldinger.

Desværre halter mændene stadig bagefter, idet de tegner sig for 38% af tilmeldingerne.

Nyt blod i Hvidovre

Skydblod.dk-konkurrencen

en bloddonor fra Hvidovre tog initiativ til at fortælle sine muslimske trosfæller om at give blod, og at denne gerning er noget, der kan være med til at hjælpe andre mennesker. Det gjorde, at godt tyve muslimer fra den lokale moske troppede op i blodbanken for at give blod.

Da forskellige etniske grupper har blod med forskellige under-typer, er det vigtigt, at donorerne afspejler et bredt udsnit af

befolkningen. Derfor opfordrer blodbankerne alle til at melde sig – uanset etnisk baggrund.

Det er dog ikke alle blod-banker, der kan tage meget store grupper ad gangen, så det er vigtigt at gå i dialog med den lokale blodbank, inden man dukker op.

Adresser og telefonnumre på alle landets blodbanker findes på bloddonor.dk/blodbank.

Tilmeldingerne strømmer ind

Nr. 3 blev Mathilde Kni Nielsen fra Odense.Nr. 2 blev Anette Jermiin Jørgensen fra Odense.


Donor Nyt nr. 10543. årgang · december 2012

Udgivet af: Bloddonorerne i DanmarkBlekinge Boulevard 22630 Taastrup

Tlf. 7013 [email protected]

Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen

Redaktion: Mikkel Dybtved-Ntarampa AndersenMichael Bach IpsenStine Mandrup LundKaren Leidesdorff MadsenKarin MagnussenMalou rode

Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og ellen Taaning

Forside: emma Møller

Gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse.

Oplag: 220.000ISSN nr: 0902-2643

Næste udgivelse: Marts 2013

Design, grafisk produktion og tryk: Datagraf

Trykt på svanemærket papir.

Internationalt Ungdomsforum for bloddonorinformatører blev i år afholdt i det utroligt smukke og fantastiske Island. På forummet deltog delegationer fra 15 forskel-lige lande, hvor Danmark var repræsenteret af ti engagerede unge informatører.

Erfaringer og gode ideerOverskriften for dette års forum var ”The non-profit organization: Infrastructure, marketing and reaching out”. Dette gav anledning til mange aktuelle debatter med resultat i gode ideer og megen

inspiration, som de forskellige organisationer kunne tage med sig hjem og arbejde videre med.

emnerne til debat strakte sig bredt: ”Brug af de sociale medier til hvervning af nye bloddonorer”, ”Hvervning af etniske minori-tetsgrupper til donorsagen” og ”Hvordan skaffer de frivillige organisationer økonomisk støtte?”. Der var mange forskellige aspekter på alle emner, fordi der var en stor repræsentation af forskellige organisationer og lande med meget forskellige forudsætninger, krav og muligheder.

Besøg af præsidentenDen islandske præsident Ólafur r. Grímsson lagde sin vej forbi forummet på åbningsaftenen både for at få et indblik i organisatio-nernes samarbejde og for at give et par rosende ord på vejen. Han var stolt over at se så mange unge mennesker arbejde for den gode donorsag og lige så stolt over, at så mange lagde vejen forbi Island for at mødes, arbejde og ikke mindst udveksle vigtige erfaringer.

I 2013 vil den hollandske blod-donororganisation byde velkommen til Ungdomsforum i Amsterdam.

Tekst: Sisse de Siqueira, ung informatør, foto: Jens Guldborg

Unge informatører samlet i Island

De danske deltagere i årets ungdomsforum præsenterer dansk hvervemateriale og andre danske unika.

✂

Bloddonorerne i Danmark+ + + 11387 + + +0893 Sjælland USF B

DN

105

/201

2

Vest

erbr

og

ad

e 19

1 •

1800

Fre

der

iksb

erg

C

Tilmelding med krypteret CPR-nr. kan ske via bloddonor.dkSom bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.

Bliv bloddonor!er DU SUND OG RASK, 17 INDTIL 60 år GAMMeL OG VeJer MINDST 50 KG, KAN DU BLIVe BLODDONOr. BrUG DeNNe KUPON, SeND eN SMS MeD TeKSTeN BLOD TIL 1299*, eLLer MeLD DIG På BLODDONOR.DK

Navn

Gade

Postnr. By

E-mail

CPR-nr. Telefonnr.

Ønsker at blive bloddonor/tappet i (Stednavn)

BlOddONOr-app

Bloddonorerne i Danmark har under-søgt, hvilke tjenester nuværende og kommende donorer efterspørger. Derfor er en mobil-app blevet udviklet, hvilket gør det lettere for donorerne at finde informationer.

App’en har fire funktionerVed hjælp af en søgefunktion kan du finde frem til alle blodbanker i Danmark, herunder deres telefon-numre, åbningstider og adresser – både for de faste og mobile blodbanker. Du kan også finde de præcise karantæneperioder for alt fra medicin til malaria.

Nye donorerMen den smarte app er ikke kun brugbar for de nuværende donorer. Hvis du selv eller nogen, du kender, ønsker at melde sig som donor, giver

app’en også en hurtig og let adgang til dette.

Det bliver også nemmere at melde flytning: Med et let ”swipe” over skærmen kan brugeren nemlig melde flytning og via en rullemenu finde den blodbank, der ligger nærmest den nye bolig eller arbejdspladsen.

endelig giver bloddonor-app’enogså direkte adgang til bloddonor.dk, hvor man altid kan læse de seneste nyheder om blod og blod-donation.

* Normal SMS-takst

App’en er selvfølgelig gratis og tilgængelig for alle smartphone-brugere med iPhone eller Android. Søg ”Bloddonor App”, klik ”Installer App”, og du vil lynhurtigt selv kunne udforske den nye bloddonor-app.Eller scan QR-koden til henholdsvis iPhone eller Android her på siden.iPhone Android

Tekst: Stine Mandrup Lund

Documents

Donor Nyt 105