Donor Nyt 87

n r . 8 7 • m a r t s 2 0 0 8

De forskellige blodtyper • side 4-5 og side 12-13

Donorblod redder ufødt barn • side 6-7

Udlandsophold og smitsomme sygdomme • side 8-9

Hilsen fra BloDDonorernes nye protektorsiDe 3

2 donor nyt • marts 2008

vi Har BrUg for alle typerPå landsmødet den 27. oktober præsenterede Bloddonorerne Kronprins Frederik som ny protektor. Nogen hævder, at kongefamilien har en særlig blodtype. Det forhindrer dog ikke et medlem af kongehuset i at være en velvalgt protektor for bloddonorsagen. Vi har nemlig alle forskellige blodtyper, på samme måde som vi har forskellig øjen- og hårfarve. Danmarks tronarving er derfor en fornem repræsentant, også for de donorer, der kommer i blodbanken med en sjælden blodtype.

Dette nummer af Donor Nyt fortæller om nogle af de forskellige og særlige blodtyper.

Har du en særlig blodtype?En blodtype er kendetegnet ved at have et særligt antigen i de røde blodlegemers overflade. Den slags antigener findes der ca. 300 forskellige af. Nogle af dem hører sammen og kaldes samlet for et blodtypesystem. Blod- type-antigenerne kan kombineres på så mange måder, at det næsten er umuligt at finde to ubeslægtede personer med den helt samme blodtype. Man kan derfor sige, at alle mennesker har en helt særlig kombination af blodtyper.

Danskerne er oftest positiveVed blodtransfusion er det først og fremmest blodtype- systemerne AB0 og Rhesus, der er af betydning. I blodbanken bruger man derfor betegnelsen ’blodtype’ om angivelsen af AB0 og Rhesus (RhD) positiv/negativ. I Danmark er A RhD positiv den hyppigste blodtype, og AB RhD negativ er den mest sjældne kombination. Men det

betyder ikke, at donorer med denne blodtype er mere populære end andre. Det går nærmest lige op, for jo mere almindelig en blodtype man har, desto flere patienter findes der, som har brug for den type.

særligt sjældne blodtyperDe særligt sjældne blodtyper er også vigtige. En blodtype kan være sjælden, fordi man har et blodtype-antigen, som er forskelligt fra de fleste andres, men også hvis man har en særlig kombination af flere vigtige antigener. Hvis en patient med en sjælden blodtype har dannet antistof mod et eller flere almindelige blodtype-antigener, er det livsvigtigt, at denne patient kan få blod fra donorer med samme sjældne blodtype. Det er således vigtigt, at patienters og donorers blodtyper stemmer godt overens. Bloddonorerne skal med andre ord helst have den samme befolkningssammensætning som patienterne. Så vi har brug for alle blodtyper – også din.

Med venlig hilsen

Karin MagnussenOverlægeBlodbanken, Region Hovedstaden

leDer

Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 1911800 Frederiksberg CTlf.: 7013 7014Fax: 7013 7010E-mail: [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Niels Mikkelsen

Redaktion:Mikkel Dybtved Andersen Kristian BrobergMarie-Louise FrederiksenAndrea Krüger HolmMichael Bach IpsenKarin MagnussenMalou RodeAne Rønn-Poulsen

Lægefaglige konsulenter:Karin Magnussen og Ellen Taaning

Design og tryk: DatagrafTrykt på svanemærket papir

Forsidefoto: Steen Brogaard

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse.

Oplag: 225.000ISSN nr: 0902-2643

Næste udgivelse: Juni 2008

Donor nyt nr. 8739. årgang marts 2008

marts 2008 • donor nyt

kære BloDDonorerDet er med stor glæde og stolthed, at jeg har sagt ja tak til at overtage protektionen fra min far HKH Prinsgemalen, som har været Bloddonorernes protektor siden 2001.

Når jeg siger ja til at være protektor for en sag, er det, fordi sagen har betydning for mig, og fordi jeg har et ønske om at gøre en forskel. Det betyder, at jeg stiller min person og mit omdømme til rådighed i det omfang, det er nødvendigt for at skaffe omtale og fokus på sagen. Det betyder også, at jeg engagerer mig i sagen og sørger for, at jeg løbende bliver informeret om den generelle situation og nye tiltag.

Bloddonorsagen står for mig som en livsvigtig sag, fordi bloddonation tit er et spørgsmål om liv eller død. Hver dag er der mennesker, der har brug for donorblod. Det kan være kræftpatienter, kronisk syge eller mennesker, der kommer ud for en ulykke. Fælles for dem er, at deres liv afhænger af det blod, der hver dag bliver tappet i landets blodbanker. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har så mange trofaste donorer, der stiller op og giver deres blod som en gave til andre.

Jeg er stolt af, at vi i Danmark har så stort et korps af frivillige donorer, og jeg håber, at vi kan blive ved med at rekruttere nye donorer, så vi altid har et bloddonorkorps, der kan levere det blod, der er nødvendigt, også selvom vi løbende er nødt til at sige farvel og tak for indsatsen til en del af vores donorer.

Det er mit ønske, at jeg som protektor kan være med til at sætte yderligere fokus på bloddonorsagen og være med til at inspirere endnu flere sunde og raske mennesker til at melde sig som bloddonorer.

3

foto steen Brogaard

donor nyt • marts 2008

selvom der kommer en stor rød pøl, hvis ens kæledyr kommer til skade, så kan man altså ikke bare smutte ned i blodbanken for at hente blod til fido. for nok ligner dyrs og menneskers blod hinanden, men hvis det bliver blandet, går det helt galt.

Der findes flere hundrede forskellige blodtyper. De typer, der har størst betydning i forbindelse med blodtransfusion mellem mennesker, er AB0-typerne og Rhesus-typerne. Blodtyperne er i virkeligheden kemiske forbindelser – molekyler – som er med til at beskytte og styre cellerne. Blodtyperne findes på mange forskellige celletyper i kroppen, men de er særligt udbredte på blodets celler. Blodtyperne sørger for at transportere salte, næringsstoffer og affaldsstoffer ind og ud af cellerne.

ikke alt blod kan blandesDe enkelte blodtyper, for eksempel type A og B, er ret ens opbygget, men de varierer dog en smule, som man også kender det fra ansigtstræk eller øjenfarve. De små molekylære forskelle i de mange blodtyper kan opfattes af vores immunsystem. Derfor er det strengt nødvendigt at tage hensyn til blodtyper ved blodtransfusion. Immunsystemet kan reagere meget kraftigt på en anden persons blodtype, og man kan i værste tilfælde dø i løbet af minutter efter transfusion med blod af forkert, det vil sige uforligelig, blodtype.

Den stærke overleverBlodtyperne er forskellige, fordi generne, der koder for blodtyperne, er lidt forskellige fra person til person. Igennem menneskets udviklingshistorie har blodtyperne til stadighed undergået små forandringer og udviklet sig til dem, vi kender i dag. En sådan udvikling er foregået for alle dele af den menneskelige organisme. Ændringerne er sket meget langsomt, fordi generne er blevet ændret meget lidt og meget sjældent. Sådanne ændringer i generne kaldes mutationer.

Blivende ændringer forekommer, når mutationerne rammer generne i vores kønsceller. Hvis mutationerne medfører et bedre fungerende gen, vil det resultere i en biologisk fordel, som videreføres til de næste generationer i henhold til Darwins teori om, at de bedst egnede overlever.

tekstmorten Bagge Hansen, overlæge,

BlodBankcHef, rigsHospitalet

illUstrationannette carlsen

køers BloD er også røDt

4

fakta:Læs mere om Henrik Clausens forskning i at omdanne donorblod til universalblod i Donor Nyt 85, side 12. Tidligere udgaver af Donor Nyt finder du på www.bloddonor.dk

5marts 2008 • donor nyt

flere B-mennesker i asienSom nævnt er de gener, der koder for de enkelte blodtyper, for eksempel A- og B-typen, meget lidt forskellige. Blodtype A og blodtype B består begge af kæder af sukkermolekyler og adskiller sig kun kemisk ved et enkelt endestillet sukkermolekyle.

Man har ikke i nævneværdig grad fundet biologiske forskelle mellem de forskellige AB0-blodtyper, men typerne er bevaret i udviklingshistorien som udtryk for, at de har stor biologisk betydning. Vi kender ikke AB0- typernes præcise biologiske funktion, men de antages at beskytte cellerne på forskellig vis. Det er interessant, at fordelingen af AB0-typer er forskellig fra befolkning til befolkning. Blodtypen B forekommer for eksempel hos cirka 10 procent af danskerne og hos 30 procent af asiaterne.

Dyr har også blodtyperBlodtyperne er ikke begrænset til mennesker, men findes også hos alle dyrearter. Dyrenes blodtyper er hovedårsag til, at vi ikke kan bruge blod og organer fra dyr til patient- behandling. Menneskets immunsystem reagerer akut og meget kraftigt på blod og organer fra dyr. Reaktionen kan være livsfarlig.

Dødelige infektioner har haft enorm betydning i menneskets udviklingshistorie. Infektioner som pest og malaria har gennem tiderne udryddet store dele af visse befolkninger. Bakterier, virus og parasitter udnytter strukturer på overfladen af vores celler, herunder også blodtyperne, til at hænge fast i cellerne, så de kan komme ind i dem og inficere dem. En ikke så kendt blodtype, Duffy, har særlig betydning i forhold til malaria. Nogle malariaparasitter bruger nemlig Duffy-blodtypen til at inficere blodets celler.

Det er derfor interessant, at nogle afrikanere har et ændret Duffy-gen og dermed en anden Duffy-blodtype, så deres blodceller ikke længere er modtagelige over for visse malariaformer. Ændringen er sket på et tidspunkt tidligt i menneskets historie, igen som følge af mutationer. Den ’nye’ Duffy-blodtype er nedarvet over mange generationer, og den er i dag ret udbredt blandt afrikanere, formentlig fordi den har givet en biologisk fordel i form af malaria-resistens.

Vi kender ikke forklaringen på alle forskellene i vores blodtyper, men historien om Duffy-blodtyperne tyder på, at forskellige blodtyper mellem mennesker kan have haft væsentlig betydning for menneskeartens udvikling, og som sådan kan betragtes som ’en biologisk nødvendighed’.

livsfarligt at få forkert blodMangfoldigheden inden for blodtyper indebærer desværre, at det kan være livsfarligt at modtage blod af en anden type end den, man selv har. Det gælder navnlig AB0-typerne. Derfor forskes der i at manipulere med AB0-typerne, så immunsystemet ikke reagerer så kraftigt på fremmede AB0-blodtyper. Blod af typen 0 (nul) kaldes også for universalblod, for den type blod kan alle principielt tåle at få.

For nylig er det lykkedes en international forskergruppe under ledelse af den danske professor Henrik Clausen at oprense nogle bakterieenzymer, der kan klippe A- og B-sukre af vores blodceller og på den måde omdanne blod af alle AB0-typer til 0-blod, universalblod. Opdagelsen er banebrydende, og en fremtidsvision kunne være, at blodbankerne systematisk omdanner donorblod, uanset type, til universalblod. På den måde kan det på samme tid blive nemmere i blodbanken og sikrere for patienterne.

Bloddonorernei Danmark

Tlf. 7013 7014www.bloddonor.dk







forDelingen af BloDtyper i Danmark:


Helle Paludan, der er SoSu-assistent, bor i et dejligt rækkehus i Viborg sammen med sin mand Jens Peder, der er under uddannelse til bioanalytiker. Han skal snart i praktik i blodbanken ved Regionshospitalet Viborg. Familien har tre børn. Mie på 11 år, Julie på fire år og Asbjørn på tre år. En helt almindelig familie, hvor Helle bliver gravid og føder sit første barn uden komplikationer.Under den næste graviditet danner hun antistoffer i blodet, men ikke i en grad, der kræver behandling.

I 2004 bliver Helle gravid igen. Ved undersøgelserne er man opmærksom på, at hun dannede antistoffer under den seneste graviditet. En undersøgelse viser, at hun denne gang danner store mængder antistoffer i blodet. Diagnosen lyder: Kell-immunisering.

en graviditet med vanskelighederHelle bliver sendt til undersøgelse på Skejby Sygehus ved Århus. Her skanner man fostret og finder ud af, at det mangler blod, og at blodtrykket er helt forkert. Det ser så galt ud, at familien får besked på at møde op på Rigs- hospitalet næste dag.

Helle møder fastende og indlægges. Inden undersøgelserne og behandlingen går i gang, får hun en beroligende pille, så både hun og især fostret bliver mere rolige og ikke bevæger sig for meget. Fostret skal have en blodtransfusion. Det viser sig vanskeligt at finde en blodtype, der matcher Helles, men det lykkes. Blodtransfusionen kan gå i gang.

Hun ligger i en skanner. Lægen fører en kanyle ind i hendes mave og finder og rammer en blodåre i navlestrengen, så donorblodet kan overføres.

Næste dag bliver Helle udskrevet, og familien kan tage hjem til Viborg. Men dermed er problemerne ikke løst. En gang om ugen går turen til undersøgelse på Skejby Sygehus, hvor der bl.a. kontrolleres blodmængde og blodtryk. Disse undersøgelser resulterer i, at Helle fire gange må tage turen til Rigshospitalet for at få foretaget blodtransfusion.

fødslenEn uge efter den sidste blodtransfusion beslutter lægerne,

tekst kristian BroBerg

foto Jens peder paludan

DonorBloD reDDer UføDt Barns liv

nyfødte asbjørn i lysbehandling. asbjørn sund og frisk på sin tre års fødselsdag.


at barnet skal bringes til verden. Det er fem uger for tidligt, men man mener, at tidspunktet er det rigtige, lige efter en blodtransfusion, for på den måde er der store chancer for at undgå, at barnet skal have yderligere blod. Barnet forløses ved kejsersnit. Til trods for hårde vilkår under graviditeten er det en sund og velskabt dreng, der kommer til verden. Han må dog blive på sygehuset en måneds tid efter fødslen for at blive behandlet for en kraftig gulsot, få en gennemgribende undersøgelse og få de sidste antistoffer ud af kroppen.

Asbjørn, som drengen hedder, skal endnu en tid til årlige undersøgelser på sygehuset for at få tjekket, om alt er, som det skal være.

taknemmeligHelle udtrykker stor beundring for den teknologi og ekspertise, der gjorde det muligt at gennemføre graviditeten og føde

et sundt barn. Hun har fortalt sin historie til Donor Nyt for på den måde at takke de anonyme donorer, der har gjort det muligt for hendes barn at få nyt blod.

Bliv bloddonor og gør en forskelHelle er ikke selv donor, fordi hun danner antistoffer, men hun opfordrer så mange som muligt til at melde sig som donorer.

Har man en meget sjælden blodtype, bliver man måske ikke tappet så tit, men i et tilfælde som Helles kan det gøre en forskel, når der virkelig er brug for donorblod. Der er altid brug for donorer til at redde liv.

fakta:

Helle har blodtype AB Rhesus negativ K negativ.Jens Peder har blodtype 0 Rhesus positiv K positiv.

Blodtype-immunisering af gravideBlodtype-immunisering hos gravide vil sige, at kvinden danner antistoffer mod sit barns blodlegemer. Dette kan ske, hvis mor og barn har forskellig blodtype. Man taler da om blodtype-uforligelighed. Moderens antistoffer kan via moderkagen gå over i barnets blod og nedbryde barnets røde blodlegemer. Dette kan bevirke, at barnet får blodmangel i mere eller mindre alvorlig grad. Den vigtigste form for blodtype- immunisering er Rhesus- immunisering.

HyppighedForekomsten af Rhesus- immunisering er mindsket betydeligt gennem de seneste årtier, grundet en effektiv forebyggelse. I dag ses tilstanden hos færre end 100 gravide hvert år.

Kilde: www.sundhed.dkv/ Henrik Chr. Juul Nyholm, overlæge dr.med.

Hele den lykkelige familie fotograferet af Jens peder under en ferietur til kreta.


Forholdsregler i forbindelse med udlandsophold er ikke anderledes for bloddonorer end for andre. Som bloddonor har man imidlertid en særlig forpligtelse til at undgå smitte, da nogle af de infektioner, man kan pådrage sig under et udlandsophold, kan overføres med blod.

For at undgå dette har blodbankerne indført karantæneregler i forbindelse med udlandsophold. Som hovedregel vil denne karantæne være enten seks måneder eller permanent (se mere i vores pjece ”Karantæneregler”). Det er derfor meget vigtigt, at du fortæller det til blodbanken, hvis du har været i udlandet.

før din rejseFind ud af i god tid og i samråd med din læge, om du skal vaccineres og i givet fald, hvilke vaccinationer det drejer sig om. Din læge skal også vejlede dig om eventuel anden forebyggelse mod smitsomme sygdomme, herunder malariaforebyggende medicin.

på rejsenDiarré opstår oftest i områder med dårlig hygiejne. Smitten kan overføres med drikkevandet, så undgå f.eks. vand fra hanen og isterninger i drinks. Drik kogt vand eller flaske- vand. Spis kun hygiejnisk tilberedt mad.

For at forebygge myggestik bør du bruge lange bukser og lange ærmer samt sove under myggenet om natten. efter rejsenHusk at fortælle blodbanken, at du har været udenlands, hvor du har

været, og om du har været syg under eller efter rejsen eller kan have været udsat for smitte.

Her er kort beskrevet nogle af de infektioner, man kan pådrage sig under et ophold i udlandet, og som kan overføres med en blodtransfusion.

sygdomme overført med insektstik

malariaMalaria findes i de fleste tropiske og subtropiske områder, men er mest udbredt i Afrika. Malaria overføres ved myggestik. Symptomer på smitte er feber, hovedpine, kulderystelser og opkastning. Personer født eller opvokset i malariaområder kan være smittet uden at have symptomer. Der findes flere former for malariaparasitter og dermed flere former for sygdomsudvikling.

Malariamyggen stikker næsten udelukkende mellem solnedgang og

solopgang. Risikoen for at blive stukket nedsættes f.eks. ved at sove i lukkede rum med aircondition, under myggenet eller med net for vinduerne. Malariaforebyggende medicin før, under og efter rejsen nedsætter risikoen for at blive syg.

leishmaniasis (kala-azar)Leishmaniasis findes i Afrika, Indien, Kina, Mellemøsten, Syd- og Mellem- amerika og i mindre udbredelse i middelhavsområdet. Sygdommen overføres ved bid af sandfluen, der oftest bider mellem solnedgang og solopgang. Man bør tage samme forholdsregler som ved malaria.

Sygdommen kan vise sig dels ved hudlæsioner på udsatte steder af kroppen (ansigt, arme, ben), dels ved slimhindelæsioner i næse, mund og svælg. Den alvorligste form kaldes Kala-Azar. Det er en generel infektion, der medfører vægttab, træthed, blodmangel og feber. Der findes ingen vaccine eller anden

tekst pernille andersen, overlæge karin magnussen, overlæge BlodBanken, region Hovedstaden

foto www.reJsemedicin.dk

UDlanDsopHolD og smitsomme sygDomme

Donor info


medicinsk forebyggelse mod Leishmaniasis.

trypanosomiasis (Chagas’ sygdom)Trypanosomiasis overføres med afføring fra tæger via slimhinder eller små rifter og sår på huden. Tægen findes hovedsageligt i primitive boliger i landområder i Syd- og Mellemamerika. Tægen kommer kun frem i mørke for at suge blod, så ved overnatning disse steder anbefales det at sove med tændt lys.

I nogle tilfælde udvikles et karakteristisk sår eller feber, muskelsmerter, hovedpine, hævede lymfekirtler, opkastning og udslæt. Der findes ingen vaccine eller anden medicinsk forebyggelse.

Dengue-feberDengue-virus findes i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika, hovedsageligt i byområder. Virus overføres ved myggestik, og myggen stikker oftest tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen/tidligt om aftenen. Man kan nedsætte risikoen for myggestik ved at sprøjte boligen indendørs med et insektmiddel. Symptomer på smitte med Dengue- virus er feber, hovedpine samt knogle-, led- og muskelsmerter. Der findes ingen vaccine eller anden medicinsk forebyggelse.

gul feberGul feber findes i Afrika og Sydamerika i et bælte omkring Ækvator. Sygdommen bliver overført ved myggestik. Myggen stikker om dagen. Man kan nedsætte risikoen for myggestik ved at sprøjte boligen indendørs med et insektmiddel. Symptomer på smitte er feber, hovedpine, muskelsmerter, kulderystelser, appetitløshed, kvalme, opkastning og evt. gulsot. Der findes vaccine mod gul feber.

vestnil-feberDenne virus overføres ved myggestik. Vestnil-virus findes udbredt i tropiske og subtropiske områder, men kan bringes med trækfugle til tempererede områder. Virus er derfor i dag udbredt i Nordamerika. Ved smitte får man influenzalignende symptomer. Der findes ingen vaccine eller anden medicinsk forebyggelse.

seksuelt overførte sygdomme

HivHIV-smitte bliver primært overført ved seksuel kontakt, men kan også overføres med blod (injektionsnåle, tatoveringer, scarificeringer og fra mor til barn). Der er langt højere forekomst af HIV-smitte i verdensdele som Afrika, Asien og Sydamerika end i Danmark. Også i Østeuropa er HIV-smitte mere udbredt.

Hepatitis B (leverbetændelse)Smitte bliver overført ved seksuel kontakt eller med blod (injektions- nåle, tatoveringer, scarificeringer og fra mor til barn). Man kan blive smittet med hepatitis B uden at få symptomer, men der kan forekomme feber, gulsot, kvalme, mavesmerter, lys afføring og mørk urin.

Hepatitis B findes i hele verden, men er specielt udbredt i Asien, Afrika og Sydamerika. Vaccine mod hepatitis B findes.

Hepatitis C (leverbetændelse)Smitten overføres med blod (injek-tionsnåle, tatoveringer, scarificeringer) og giver oftest ingen symptomer, men kan give symptomer som ved hepatitis B. I Skandinavien er udbredelsen af hepatitis C meget lav i forhold til resten af verden. Hepatitis C ses i Danmark fortrinsvis blandt nuværende og tidligere stofmisbrugere. Der findes ingen vaccine mod hepatitis C.

smitte overført med fødevarer/vand

Hepatitis a (leverbetændelse)Smitten bliver overført med forurenet drikkevand og fødevarer. Symptomer er som ved hepatitis B. Der findes vaccine mod hepatitis A.

tyfusSmitte overføres med forurenet drikkevand eller fødevarer. Symptomer er feber, hovedpine,madlede, hoste, senere høj feber og blodig diarré. Tyfus finder man under dårlige hygiejniske forhold, men især i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika. Man kan blive vaccineret mod tyfus.

koleraSmitter gennem forurenet drikkevand. Symptomer er kvalme, mavesmerter, opkastninger og vandtynd diarré. Kolera findes i områder af Asien, Afrika og Sydamerika. Man kan blive vaccineret mod kolera.

luftbåren smitte/dråbeinfektion

tuberkuloseTuberkulose bliver overført ved dråbe-infektion. Sygdommen er meget udbredt i Afrika, Asien og Sydamerika. Man kan blive vaccineret mod tuberkulose.

Q-feberBakterien, der giver Q-feber, findes globalt, men primært i landbrugs- områder hos bl.a. kvæg, får og geder. Smitte er luftbåren ved støvinhalation af mælk, urin eller gødning fra smittede dyr. Symptomerne ligner influenza.

Læs mere på:www.vaccination.dkwww.ssi.dkwww.rejsemedicin.dkwww.traveldoctoronline.net


Lørdag den 27. oktober – samtidig med Landsmødet – afholdt Bloddonorerne i Danmark en workshop om street art for en lille gruppe unge informatører på Hotel Nyborg Strand. Formålet med workshoppen var at producere en række værker, som organisationen kan bruge til at synliggøre sig og donorsagen over for unge mennesker.

leg med malingI løbet af workshoppen blev deltagerne introduceret til forskellige teknikker, som gadekunstnere ofte benytter sig af. Det kunne være brugen af tuschpenne, spraydåser, sprøjter til at male med og en særlig form for skabeloner, stenciler. Stencilerne laver kunstneren selv ved at skære et motiv, eksempelvis en silhuet, ud i pap. Denne papskabelon holdes så op mod et lærred eller en mur, og kunstneren sprayer eller dupper maling på, således at en silhuet af motivet overføres til det ønskede sted.

De fleste af deltagerne på workshoppen kendte ikke disse teknikker på forhånd. Den første del af workshoppen lignede derfor mere leg med maling end en egentlig kunstnerisk proces. Der blev både sprøjtet og dryppet med tynd maling, malertape blev brugt til at lave rammer og streger, og malersprøjter blev brugt til at lade malingen løbe ned i lange striber.

Sidste del af workshoppen handlede om at producere ét færdigt værk per deltager. Værket skulle gerne signalere over for unge mennesker, at bloddonation også vedkommer dem.

Det er endnu ikke endeligt besluttet, hvordan de forskellige værker skal anvendes. Men de bliver sandsynligvis udstillet i nogle blodbanker i løbet af året.

Det er seJt at være BloDDonor

street art i nyBorgnogle kalder det hærværk og vandalisme, andre kalder det kunst. Det handler om street art eller gadekunst, som det hedder på dansk. Bloddonorerne i Danmark har valgt at bruge denne kunstart til at få kommende, unge bloddonorer i tale.

fakta:

Street art, det vil sige gadekunst, er en fælles betegnelse for forskellige former for kunst, som kan ses rundt om i det offentlige rum. Det kan være plakater, malerier eller skrifttegn på for eksempel mure eller huse, som udtrykker en særlig idé eller giver en æstetisk oplevelse på samme måde, som kunst gør.

Graffiti kan derfor også være en form for gadekunst, men ulovlig graffiti – der ofte er tilfældigt placeret og udført skødesløst, eksempelvis et krusedulle-tegn på en dør – bliver sjældent opfattet som kunst.

Se eksempler på lovlig graffiti og gadekunst på www.gadekunst.dk

tekstandrea krüger Holm

fotoflemming leitorp


Emma Perrin fra Amager har lagt streg til Bloddonorernes nye plakat, hvor ordene ”giv blod” er gengivet som frodige laurbærbuske, og www.bloddonor.dk har lysegrønne spirer og knopper.

– Plakaten tager udgangspunkt i naturen og det grønne, forklarer Emma. Det er for at komme væk fra kliniske og hospitalslignende associationer til bloddonation, som kan virke afskrækkende på mange.

Den 19-årige vinder minder om, at mennesker jo også er en del af naturen. Hendes plakat spiller derfor på det naturlige i, at mennesker bør hjælpe hinanden.

Den helt rigtige idéUd over grønt viser plakaten også en kvinde, der plukker en frugt fra et træ. I billedkunsten er det et velkendt motiv. Men her har frugten form som en livgivende dråbe af blod, og jordbunden minder om farvestrålende vigtige organer.

Kunstneren fortæller om kvinden i motivet: - Hun lå på mit skrivebord, fordi jeg længe har haft lyst til at bruge hende til noget. Det er en gammel påklæd-ningsdukke, hvis tøj jeg har brugt til collage. Men selve dukken syntes jeg så godt om, at hun skulle gemmes, indtil den helt rigtige idé dukkede op.

Den dukkede op, da Emma læste om Bloddonorernes plakatkonkurrence.

– Jeg så hende for mig med en bloddråbe i hånden. Derefter kom træet, og så begyndte alle tankerne at sno sig ind i hinanden og ned på papiret.

Emmas plakat løb enstemmigt med dommernes hjerter og hjerner. Dommerpanelet bestod blandt andre af tegneren Roald Als, skulptøren Jens Galschiøt og radioværten Pernille Fals Bahrt. Men Emma var ikke uden skrappe konkurrenter til plakattronen.

Barsk andenpladsAndenpladsen gik til en tallerken med blod. Nogle er sultne for blod, oplyser teksten. Den barske kost blev serveret for dommerne af Helena Lennert. Dommerne lagde især vægt på plakatens stop-op-effekt, det klare budskab og det ungdommelige billedsprog.

klar taleTredjepladsen gik til Peter Schovsbo. Hans plakat opfordrer til at give blod ved hjælp af ordet GI’. Apostroffen er udskiftet med en bloddråbe, og bogstaverne er hvide på en sort baggrund. Enkelt, direkte, klart – og samtidig et harmonisk design, vurderede dommerne.

plakatkonkUrrenCen: præmier til tre Unge tegnere

19-årige emma vandt Bloddonorernes konkurrence foran 200 andre bidrag. De tre præmierede plakater kan bestilles gratis på [email protected], så længe lager haves.

tekst mads peter aagaard foto flemming leitorp


Der findes adskillige blodtypesystemer. I forbindelse med blodtransfusion ser blodbanken først og fremmest på AB0- (kaldes A B nul) og Rhesus-typerne. Fælles for dem er blandt andet, hvordan de nedarves.

lidt fra far og lidt fra morGener består af to dele, hvor den ene del kommer fra ens far, og den anden del kommer fra ens mor. I Rhesus-systemet kan disse nedarvede dele være positive (+) eller negative (÷), og det giver tre forskellige kombinations-muligheder, nemlig ++, +÷ eller ÷÷. Reelt vil der være to muligheder for +÷; men da der ikke er forskel på de forskellige værdier fra forældrene, og det ikke har indflydelse på, hvordan blodet reagerer, er det ikke nødvendigt at operere med +÷ og ÷+.

Får barnet blot et enkelt plus, vil det være Rhesus positivt, da plusset i denne sammenhæng dominerer over minus. Man siger, at plusset er dominant, mens minusset er recessivt. En Rhesus negativ person har altså fået en minus-del fra både faderen og moderen.

Noget af det, som mange donorer spørger blodbanken om, er, hvordan det kan være, at de er Rhesus negative, når begge deres forældre er Rhesus positive.

Her er svaret, at moderen har gen- kombinationen +÷ og derfor selv er Rhesus positiv, da plusset dominerer over minusset. Det samme gør sig gældende for faderen. Men når de så hver især giver en del af deres gen videre til barnet, så kan det hænde, at

barnet får et minus fra begge forældre og dermed bliver Rhesus negativt.

Blodtyper og øjenfarve har noget tilfællesDenne form for nedarvning begrænser sig ikke kun til blodtyper. Den gælder ofte i forbindelse med disposition for genetisk betingede sygdomme og for noget så almindeligt som øjenfarve. Her ”vinder” for eksempel brune øjne over blå øjne i den store genkamp. Ligesom med Rhesus-systemet kan dette forklare, hvordan to forældre med brune øjne kan få et barn med blå øjne, men ikke omvendt.

Nedarvningsmønstret for AB0-typerne følger i bund og grund samme princip, men hvor Rhesus-systemet kun har to mulige udfald, har AB0-systemet tre: A, B og 0. Her er A og B lige stærke (kodominante), hvorimod 0 er den svage (recessive). Så hvis et barn skal have blodtypen 0, kræver det, at begge forældre skal give et nul videre. Hvis en af forældrene giver et A eller et B videre, og partneren giver et 0 videre, så vil blodtypen blive A eller B. Og hvis forældrene giver henholdsvis et A og et B videre, så får barnet blodtypen AB, da A og B er lige stærke.

De fleste donorer er klar over, hvilken blodtype de har, men hvorfor de har netop den blodtype, er mange måske ikke helt klar over.

a, B eller 0 – Der er system i roDet

tekstmicHael BacH ipsen

illUstrationannette carlsen

skemaet viser sammenhængen mellem de aB0-gener, man har arvet fra sine forældre, og den synlige blodtype.

gen fra gen fra genotype fænotype forekomst far mor (genetisk forekomst) (synlig blodtype) (danske befolkning)

a a aa 0 a 0a a 44% a 0 a0 B B BB 0 B 0B B 11% B 0 B0 B a Ba a B aB aB 4%

0 0 00 0 41%


BloDtypefamilierne

Læs mere om blodtyper, og hvordan de nedarves på www.bloddonor.dk

Hvorfor er DU Donor?

donor nyt • marts 200814

Hvorfor er DU Donor? Donor nyt har spurgt nogle tilfældige donorer, hvorfor de møder op i blodbanken.

kirsten, 55 årkirstens mand har været bloddonor i mange år, og kirsten overvejede længe at følge hans eksempel uden at få gjort noget ved det. lysten til at blive donor blev dog forstærket af, at et familiemedlem pludselig fik brug for blodtransfusion, så da odense Universitetshospital søgte donorer i forbindelse med kræftbehandling, slog kirsten til.

tine, 39 årtine havde lidt svært ved at tage sig sammen til at melde sig som donor. en af grundene var, at hun ofte havde fået at vide af læger, at hun havde ”besværlige” årer. men da en af tines kolleger kom tilbage efter en tapning med brochurer fra blodbanken, meldte hun sig alligevel. og det går fint med at ramme årerne!

thomas, 28 årthomas er donor på niende år og har lagt arm til 24 tapninger. lysten til at give blod kom dels, fordi thomas’ mor er donor, og dels fordi han har den holdning, at det er en god idé at give blod, når man har helbredet til det.

ingrid, 59 åringrid synes, det er vigtigt at hjælpe mennesker, der har brug for blod. Hun har det også godt med at blive tappet og føler, det giver hende en følelse af kontrol, så hun agter at fortsætte som bloddonor, så længe det kan lade sig gøre.

Birthe, 55 årBirthe har været bloddonor, siden hun var 19 år, og var dengang den første i familien, der blev donor. Hun gør det for at hjælpe og gøre en forskel for de mennesker, der har brug for det. Da vi møder hende i blodbanken, har hun en nål i begge arme. Birthe er nemlig blodpladedonor, så blodet løber ud af den ene arm og ind i den anden igen, efter at blodpladerne er filtreret fra.

martin, 28 årmartin er også blodpladedonor og bliver derfor stukket i begge arme, når han bliver tappet. Hans forældre er bloddonorer, og martin fulgte derfor deres gode eksempel, da han blev 18 år.

Hvorfor er DU Donor? Jytte, 44 årBegge Jyttes forældre var bloddonorer, så det faldt hende helt naturligt at blive bloddonor, da hun fyldte 18 år.

Benjamin, 22 årHar også debut i blodbanken, da vi møder ham. som olivia er Benjamin en smule nervøs for at blive stukket, men hans kammerat har presset ham så meget til at blive donor, at han har valgt at ignorere sin frygt for nåle.

Bjarne, 32 årÉn af Bjarnes kolleger anbefalede ham at blive donor, og det har han været glad for, også fordi han synes, at stemningen i blodbanken er rigtig god.

gert, 60 årtrofast donor på 21. år. Han begyndte som donor på eget initiativ for at støtte den gode sag. Han synes også, det giver ham en følelse af tryghed at have bidraget med blod til banken, hvis han selv en dag får brug for noget.

Birgitte, 36 årBegyndte som 21-årig og har holdt ud gennem alle årene, selv om hun stadig synes, det gør ondt at blive stukket! Hun startede som bloddonor under stærkt pres fra en kollegieven, der læste til laborant.

olivia, 18 årolivia havde sin debut som bloddonor, da vi mødte hende i blodbanken i aalborg. Hendes mor er bloddonor gennem mange år, og det er på opfordring fra hende, at en nervøs olivia får stukket nålen i armen. Der er heldigvis ikke noget at være nervøs for, for personalet er søde og gode til at berolige deres donorer. olivia har da også allerede skaffet yderligere to nye donorer i sin vennekreds.


plakatkonkUrrenCentil Bloddonorernes plakatkonkurrence i efteråret modtog vi mange gode forslag. Her er eksempler, der ikke var blandt vinderne, men som vi meget gerne vil præsentere for vores donorer. læs om vinderne på side 11.

✂

DonortilmelDing

Bloddonorerne i danmark+++ 6046 +++1931 frederiksberg c

Sendes ufrankeretBloddonorerne betaler portoen

er du sUnD og rask, mellem 18 og 60 år og veJer over 50 kilo, kan du Blive Bloddonor. Brug denne kupon, send en sms til 1299, skriv BloD, eller meld dig til på www.BloDDonor.Dk

DN 87/2008

ww

w.B

loDD

onor

.Dk

Har du tidligere Hvorgivet blod? Ja Nej

Evt. blodtype

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

Navn

Gade

Postnr. By

E-mail

Fødselsdato Telefonnr. Arbejdssted Telefonnr./lokalnr.

VES

TER

BR

OG

AD

E 1

91

• 1

80

0 F

RE

DE

RIK

SB

ER

G C

Daniel puggaard Hansen

rikke poulsen

mads olesen/p.p. larsen

naja abelsen

Hanne w

endelboesøren Juhl, artm

an.dk

patrickleis.dkm

ads simonsen

kristina Qualmann

Documents

Donor Nyt 87