Dagens menu

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret

Dagens menu1. Arter af græs- og græsmarksbælgplanter

til slæt på slætniveau.

2. Græsmarksblandinger på slætniveau.

3. Helplante-høst af foderroer og samensilering med majs

4. Sorter til samensilering

5. Underlagsfolie


Arter af græsmarksplanter1. del

2. brugsår 2007


Hvordan får vi klædt græsmarken på til:

• at give et stort udbytte ved et lavt input af kvælstof,

• at græsset har et højt energiindhold,

• at have en større persistens (evnen til at producere et stor udbytte det efterfølgende år).


1 2 43

Felopa Hykor Perun Alm.rajgræs


De nye termer• NDF

• iNDF

• gram iNDF pr. kg NDF

• MJ pr. kg tørstof

• Mængden af cellevægge

• Ufordøjelige cellevægge

• Et udtryk for kvaliteten af cellevæggene

• Energi


-

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type Hybr. rajgræs

a.e.

pr.

haUdbytte, 1. slæt

renbestand m. hvidkl. m. rødkl.


0

5

10

15

20

25

30

35

40

Midt. rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st.type

Hybr. rajgræs

a.e

pr. h

aUdbytte, 2. slæt



0

5

10

15

20

25


a.e.

pr.

haUdbytte, 3. slæt



0

2

4

6

8

10

12

14

16

18


a.e.

pr.

haUdbytte, 4. slæt



5

79

11

131517

192123

25


Hybr. rajgræs

Pct.

råpr

otei

nProteinindhold, 1. slæt



5

7

9

11

13

15

17

19


Hybr. rajgræs

Pct.

råpr

otei




5

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25


Pct r

åpro

tein

Proteinindhold, 3. slæt



5

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25


Pct.

påpr

otei




0,90

0,95

1,00

1,05

1,10

1,15

1,20

1,25

1,30


Hybr. rajgræs

Kg

ts. F

EEnergiindhold, 1. slæt



1,00

1,05

1,10

1,15

1,20

1,25

1,30

1,35


Kg

ts. p

r. FE

Energiindhold, 2 slæt



1,00

1,05

1,10

1,15

1,20

1,25

1,30

1,35


Kg

ts. p

r. FE

Energiindhold, 3. slæt



1,00

1,05

1,10

1,15

1,20

1,25

1,30

1,35


Kg ts

. pr.

FEEnergiindhold, 4. slæt



0

5

10

15

20

25

30


Hybr. rajgræs

Pct.

sukk

erSukkerindhold 1. slæt



0

2

4

6

8

10

12

14

16


Hybr. rajgræs

Pct.

sukk

erSukkerindhold, 2. slæt



0

2

4

6

8

10

12

Midt, rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st,type Hybr, rajgræs

Pct.

sukk

erSukkerindhold, 3, slæt

renbestand m. hvidkl, m. rødkl,


0

2

4

6

8

10

12

14

16

Midt, rajgræs Rajsvingel Rajsvingel st,type Hybr, rajgræs

Pct.

sukk

erSukkerindhold, 4. slæt



30

35

40

45

50

55


Pct.

NDF

NDF indhold , 1. slæt

Renbestand m. hvidkl. m. rødkl.


30

35

40

45

50

55

60


Pct.

ND

FNDF indhold, 2. slæt



30

35

40

45

50

55

60


Pct N

DFNDF indhold, 3. slæt



30

35

40

45

50

55


Pct.

ND

FNDF indhold , 4. slæt



30

35

40

45

50

55

60

1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt

Pct.

ND

FNDF indhold i græs



30

35

40

45

50

55

60


Pct.

NDF

NDF indhold i hvidkløvergræs



30

35

40

45

50

55

60


Pct.

NDF

NDF indhold i rødkløvergræs



-

20

40

60

80

100

120

140

160


Hybr. rajgræs

iND

F, g

/kg

ND

FKvalitet af cellevægge, 1. slæt



0

50

100

150

200

250


iND

F, g

/kg

ND




0

50

100

150

200

250

300


iNDF

, g/k

g ND




0

50

100

150

200

250


iNDF

, g/k

g ND




-

20

40

60

80

100

120

140

160

180


iNDF

, g/k

g ND

FKvalitet af cellevægge i græs - renbestand



-

50

100

150

200

250


iNDF

, g/k

g ND

FKvalitet af cellevæge i hvidkløvgerbl.



-

50

100

150

200

250

300


iNDF

, g/k

g ND

FKvalitet af cellevægge i rødkløverbl.



0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

1. slæt 2. slæt 3. slæt

Kara

kter

Stængeldannelse, 2. brugsår



N-respons

N-respons Bælgplanteandel Kg TS/kg N 120 N 240 N Lucerne 7,4 Lucerne + Rajgræs 7,5 73 61 Lucerne + Rajsvingel 11,2 43 39 Rødkløver 3,0 Rødkløver + Rajgræs 0,9 77 68 Rødkløver + Rajsvingel 3,8 54 35 Hvidkløver 1,6 Hvidkløver + Rajgræs 9,6 41 26 Hvidkløver + Rajsvingel 9,5 27 11 Rajgræs 11,9 Rajsvingel 15,5

Plantekongres 2008, Karen Søegaard


Konklusion – vækst og konkurrence Plantekongres 2008, Karen Søegaard

Rajsvingel (Perun): ca. en uge tidligere i vækst om foråret end alm. rajgræs resten af sæsonen næsten samme forløb konkurrerer hårdt overfor bælgplanter, især om foråret

Rødkløver: meget stor vækst – også i sensommeren stærk konkurrent – også overfor rajsvingel meget lav N-respons

Lucerne: stor vækst i blandinger har konkurreret godt med begge græsser men der mangler mere viden om lucernedyrkning generelt

Desuden: bælgplanteandel næsten konstant gennem tilvæksten mindre forskelle i væksten mellem blandinger end mellem arter i renbestand

11


Konklusion – kvalitet (1) Pl.kongres 2008, Karen Søegaard

Rødkløver:Er rødkløver nogle træpinde med blade på ?Nej - mindre forskelle mellem blade og stængel, selv om stængelandelen stiger kraftigt gennem tilvæksten

Lucerne:Er lucerne nogle træpinde med blade på ?Ja - meget stor forskel på blade og stængel. Stængelandelen stiger ikke så kraftigt som i rødkløver

Rajsvingel (Perun):Er rajsvingel noget groft grovfoder ?Tja/nej - lidt lavere fordøjelighed end alm. rajgræs, og mere stængel end i alm. rajgræs i sensommeren


Alm. rajgræs er kendt for:

• Stort udbytte • Højt energiindhold• Middelhøjt til højt indhold af sukker• Tendens til stængeldannelse• Moderat persistens


Hybrid rajgræs

• Meget stort udbytte i første og eventuelt andet brugsår

• Højt energiindhold

• Middel indhold af sukker

• Stor tendens til stængeldannelse

• Opret vækstform

• Meget moderat persistens


Rajsvingel af rajgræstypen • Meget tidlig vækst • Stort udbytte i første og et stort udbytte i de

efterfølgende brugsår • Lidt lavere indhold af energi i 1. og 2. slæt• Indhold af sukker på samme niveau med rajgræs• Tendensen til stængeldannelse • Opret vækstform som kan konkurrere med rødkløver • God persistens, dog ikke på humusrige arealer • Fortørrer hurtigt


Rajsvingel af strandsvingeltypen• Meget tidlig vækst • Meget stort udbytte i første og efterfølgende brugsår • Meget lavt til lavt indhold af energi og sukker• Kun stængeldannelse i første slæt• Bladene er brede, stive og delvis oprette • Ekstremt stor persistens, kan tåle længere tids

oversvømmelse i vinterperioden• Fortørrer meget hurtigt


Hvidkløver

• Moderat vækst i foråret • Middelstort udbytte • Et højt energiindhold, dog ikke hvis den

blomstrer • Moderat evne til at opsamle kvælstof • God persistens


Rødkløver • Tidlig forårsvækst • Meget stort udbytte i første og andet brugsår• Energiindhold på niveau med eller lidt lavere end

hvidkløver • Dominer over for rajgræsser• Meget stor evne til at opsamle kvælstof• Moderat persistens • Kan være vanskelig at fortørre


Lucerne• Tidlig forårsvækst• Færre slæt• Stort udbytte at tørstof, hvor vandforsyningen er

tilstrækkelig • Et lavt indhold af energi og sukker• God evne til at opsamle kvælstof• God persistens i to til tre år


Aktuelt om blandinger

2. del


Græs-blanding

nr.

Sammensætning Kg ts. pr. FE

Udbytte og merud-bytte pr. ha NorFor

a.e.iNDF,

g pr. kg NDF

Brugsår Dominerende arter 2. 1. 2. 2.33 Raj. 1,12 100,4 96,2 12222 1,13 -3,4 -3,8 14942 1,16 1,6 2,0 19343 1,12 -2,6 -4,5 15345 1,15 2,2 7,7 15746 1,15 -0,3 10,1 13749 1,20 2,4 13,7 173

Lucerne 1,28 -22,8 10,4 434

Raj.Raj.

Raj. + 20% HyRaj. + 20% Hy.Raj. + 40% Hy.Raj. + 40% Hy.

Raj. + 40% RajsRaj. + 40% Rajs




10

15

20

25

30

35

40

45

1.slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt

a.e.

pr.

haUdbytte pr. slæt, 2. brugsår

22 42 43 45 46 49 Lucerne


0,95

1,00

1,05

1,10

1,15

1,20

1,25

1,30

1,35

1,40

1,45


Kg

ts. p

r. FE

Energiindhold

22 42 43 45 46 49 Lucerne


12

14

16

18

20

22

24


Pct.

råpr

otei

nProteinindhold

22 42 43 45 46 49 Lucerne


0

5

10

15

20

25

30


Pct.

sukk

erSukkerindhold

22 42 43 45 46 49 Lucerne


30

35

40

45

50

55


Pct.

ND

FNDF indhold

22 42 43 45 46 49 Lucerne


0

100

200

300

400

500

600


iND

F, g

/kg

ND

FKvalitet af cellevægge

22 42 43 45 46 49 Lucerne


-

1

2

3

4

5

6

7

8

9

1.slæt 2. slæt 3. slæt

Kar

akte

rStængeldannelse

22 42 43 45 46 49


Konklusion

• Til afgræsning og slæt Blanding 22 og evt. 35

• Til slæt i et eller max. to år Blanding 41, 42 og 43

• Til slæt i to eller flere år Blanding 45, 46 og evt. 49

• Lucerne er forsat at betragte som ”apotekervare”.


Helplante-høst af foderroer og samensilering med majs

3. del


Omkostninger pr. produceret foderenhed

Ved beregning af den interne pris på foder er der taget udgangs punkt i følgende:•der samensileres 1 ha foderroer med 3 ha majs, •udbyttepotentialet er 40 pct. større i foderroer end i majs, •andelen af roer + top udgør ca. 32 pct. af blandingen, og majsen ca. 68 pct. af blandingen,


Anvendte udbytterelationer samt omkostninger til helplante-høst, hjemtransport og indlægning i silo

Vårbyg Helplante-høst Majs Roer u.

top

hkg kerne FE rod + top FE FE Vogn Ged/stak

udjævner I alt

JB 1 og 3 uden vanding 1) 38 11.200 8.000 10.000 0,6 2.500 1.000 916 4.416

JB 1 og 3 dyrknings sikker) 2)

46 14.000 10.000 12.000 0,55 2.727 1.100 1.000 4.827

JB 5 til 6 1) 55 15.400 10.400 13.000 0,5 3.000 1.200 1.100 5.300

1) Budgetkalkuler, direkte, 2008,2) Budgetkalkuler plus ca. 20 pct.

Udbytte pr. ha

Helplante-høster

Jordtyper Omkostninger kr. haKap.

ha/time


0,70

0,80

0,90

1,00

1,10

1,20

1,30

1,40

100 120 140 160 180 200

Kr.

pr. F

E

kr. pr. 100 kg vårbyg

Intern pris på "grovfoder" i relation til kornprisen

Roer med helplanterhøster Roer + majs Majs Foderroer - top


0,90

1,00

1,10

1,20

1,30

1,40

1,50

100 120 140 160 180 200

Kr p

r. FE

kr pr. 100 kg vårbyg

Intern pris på "grovfoder" i forhold til kornprisen, JB 1&3

Samensileret roer og majs Majs Foderroer - top


0,80

0,90

1,00

1,10

1,20

1,30

1,40

100 120 140 160 180 200

Kr p

r. FE


Intern pris på "grovfoder" i forhold til kornprisen, JB 1 & 3 + 20%



0,800,901,001,101,201,301,401,50

100 120 140 160 180 200

Kr p

r. FE


Intern pris på "grovfoder" i forhold til kornprisen, JB

5 - 6



1. halve konklusion

Under de opstillede forudsætninger er en foderenhed af et samensileret produkt (1/3 roer + top og 2/3 majshelsæd):•mellem 2 og 4 øre billigere pr. foderenhed end i majshelsæd ved en pris på korn på 140 pr.100 kg,•forskel bliver hhv. mindre eller større ved en lavere eller højre pris på korn, •tilsyneladende kun en mindre forskel per produceret foderenhed ved de forskellige metoder.


Foderrationer i roesystemerne Majs Majs +

roerMajs-

roeens.Kg tørstof

Kløvergræsensilage 5,7 5,7 5,7Majsensilage 7,1 7,1 7,1Foderroer, rod + top ens. 2,9Foderroer, rod 2,9Roepiller, umelasserede 1,1 0,5Valset byg 4,4 1,6 1,8Kraftfoder 3,5 3,9 3,9I alt 21,7 21,8 21,4


Næringsstofindhold i foderrationerne

Majs Majs + roer

Majs-roeens.

AAT, g/MJ 15 15 15PBV, g/kg TS 10 10 10Fedtsyrer, g/kg TS 30 30 30NDF, g/kg TS 318 309 314Sukker, g/kg TS 39 128 32Stivelse, g/kg TS 231 152 214Vombelastning 0,55 0,60 0,53


Økonomi i roesystemer på JB 1&3

Forskel i restbeløbKornpris

kr./kgGræs- og majs-ensilage + byg

Græs- og majs-ensilage + roer

Græs-, majs- og roeensilage

Kr. pr. årsko0,80 0 - 39 1491,40 0 308 7602,00 0 654 1.370


Økonomi i roesystemer på JB 5-6

Forskel i restbeløbKornpris

kr./kgGræs- og majs-ensilage + byg

Græs- og majs-ensilage + roer

Græs-, majs- og roeensilage

Kr. pr. årsko

0,80 0 2 251

1,40 0 334 893

2,00 0 665 1.535


Konklusion på bedriftsniveau

Under de opstillede forudsætninger er en foderenhed af et samensileret produkt (1/3 roer + top og 2/3 majshelsæd):

• Kan den økonomiske fordel ved at samensileret foderroer og majs skal tilskrives, at samensileret foderroer kan erstatte dyrt korn i foderrationen og denne forskel er væsentlig med en stigende pris på korn.


Dyrkning og høst mv.

4. del


Ved valg af foderroer lægges der vægt på følgende egenskaber i prioriteret rækkefølge:• et højt udbytte af rod, • størst mulig renhed (dvs. så lidt vedhængende jord som

muligt),• lille rodfure,• topskivens placering over jorden (ikke for dybt, ikke for

højt), dvs. 7 til 8 cm,• lille topskive,• stor ensartethed (dvs. at topskiverne er placeret i en

ensartet højde),• tørstof indhold i roden (middel til høj, dvs. 19 pct. tørstof

eller derover),• lille tendens til stokløbning,• god resistens mod bladsygdomme,• et højt udbytte af top.


Sort af foderroeSorten Magnum har et højt udbytte og middel høj tørstofindhold. Rodfuren har en begrænset dybte og topskiverne er ensartet placeret over jorden. Toppen holder sig generel frisk sidst i vækstperioden og sorten er kun lidt modtagelig for angreb af bladsvampe.

Sorten Kyros har et lavt udbytte og tørstofindhold. Rodfuren er meget lille, men topskiverne er for højt og uensartet placeret over jorden og er derfor ikke egnet til optagning med oppehjul.

Sorten Colosse har et højt udbytte i roden men en relativt lavt tørstofindhold. I forsøgene har sorten haft en relativ høj sandindhold i rodtørstoffet. Topskiverne er små og placeret i en ensartet og passende højde over jorden. Udbyttet i top er lavt og toppen kan få kraftige angreb af Ramularia, som er udbredt ved roer med en rød farvet rod.




KonklusionMajssorterMed hensyn til det totale udbytte bør optagning af roer og samensilering med majs påbegyndes, når majs har opnået et tørstofindhold på ca. 32 pct.

En yderligere udsættelse af optagningstidspunkt vil øge udbyttet i roer, men give et udbyttetab af tilsvarende størrelse i majs.

Derfor vælges den majssort der kan opnå ca. 32 pct. tørstof midt i oktober i den pågældende område.


Arealet med foderroer bør:

• være rektangulær og helst uden forarge,• have et begrænset indhold af sten og helst ingen sten over 10

cm i diameter• være lette jordtyper, dvs. at svær lerjord er uegnet til optagning

med helplante-høster.• være fri for ukrudt, kvikgræs og roer, som er løbet i stok,• være tæt på lagret, således at hjemtransporten kan udføres med

en vogn til frakørsel. Er der længere afstand mellem roeareal og lager, skal der indsættes flere vogne, således at helplantehøsteren kan udnyttes effektiv.


Documents

Dagens menu