Bekæmpelsesmidler · de fordeles ensartet og får bedst mulig kon-takt med det, der skal bekæmpes. Derfor indeholder sprøjtemidlerne ofte tilsætnings-stoffer, som skal gøre det

Bekæmpelsesmidler- anvendelse og spredning i miljøetTEM

A-rapport fra DM

U

Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 26/1999

Bekæm

pelsesmidler

- anvendelseog

spr edningi m

iljøet

1

Betty Bügel MogensenNiels Henrik SpliidArne Helweg

Miljø- og EnergiministerietDanmarks Miljøundersøgelser1999

Bekæmpelsesmidler- anvendelse og spredning i miljøet

2

TEMA-rapport fra DMU, 26/1999Bekæmpelsesmidler - anvendelse og spredning i miljøet

Forfattere: Betty Bügel Mogensen1, Niels Henrik Spliid2, Arne Helweg2

Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Miljøkemi 1,Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse 2

Udgiver: Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser©Udgivelsestidspunkt: Marts 1999

Layout, illustrationer og produktion: Grafisk Værksted, DMU, Roskilde

Tryk: Scanprint as, Århus, ISO 9002 kvalitetsgodkendt, Svanemærkegodkendt,ISO 14001 Miljøcertificeret og EMAS Miljøregistreret. Trykt på Cyclus Print, 100%genbrugspapir med vegetabilske miljøvenlige trykfarver uden opløsningsmidler.Omslag lakeret med vegetabilsk lak.

Denne publikation er Svanemærket

Sidetal: 48Oplag: 2.000

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelseISSN: 0909-8704ISBN: 87-7772-443-7

Pris kr. 60,- Klassesæt á 10 stk kr. 300, abonnement, 5 numre kr. 225,-(Alle priser er incl. 25% moms, excl. forsendelse)

Købes i boghandelen eller hos:

Danmarks MiljøundersøgelserFrederiksborgvej 399Postboks 3584000 RoskildeTlf. 4630 1200Fax4630 1114

MiljøbutikkenInformation og bøgerLæderstræde 11201 København KTlf. 3337 9292Fax3392 7690

3

Indhold

Forord ........................................................................... 5

Brug af pesticider i Danmark 6

Udbringningsmetoder ............................................... 8Forbruget af pesticider i Danmark........................... 10Hvad er landmandens udbytte af at sprøjte? ......... 11

Hvor findes pesticiderne i miljøet? 12

Jord ............................................................................... 14Regnvand..................................................................... 14Vandløb ........................................................................ 14Vandhuller ................................................................... 17Jord- og drænvand ..................................................... 18Grundvand .................................................................. 19Vandværksboringer ................................................... 20

Hvad sker der med pesticiderne i miljøet? 22

Fordampning .............................................................. 22Optagelse og binding ................................................. 23Udvaskning og nedbrydning ................................... 23Påvisning af pesticider i miljøet ............................... 24Pesticiders spredning gennem atmosfæren ............ 24Pesticidrester i afgrøden ............................................ 26Udvaskning af pesticider .......................................... 26Nedbrydning af pesticider ........................................ 28Nedbrydningen afhænger af miljøet ....................... 29Kontrollen med pesticiders spredninger en kompliceret sag ................................................. 29

Pesticidforurening fra punktkilder 30

Overfladisk afskylningtil brønde og boringer ................................................ 30Forurening ved fyldning af sprøjternær brønde og boringer ............................................. 31Potentiel forurening fravaske- og fyldepladser ............................................... 31Opbevaring.................................................................. 32Væksthuse ................................................................... 33Nedgravet affald ......................................................... 33

4

Kan vi nedsætte miljøbelastningenfra pesticiderne? 34

Direkte effekt af pesticider ........................................ 34Langsigtet virkning af sprøjtning ............................ 37Øget behov for sprøjtning ......................................... 37Ændring af sprøjtemidlerne ..................................... 38Nye sorter kan medvirke til nedsættelseaf pesticidforbruget .................................................... 39Mere præcis sprøjtning kan nedsættepesticidforbruget ........................................................ 40Ny teknik ..................................................................... 40Vaske- og fyldepladser .............................................. 41Uddannelse ................................................................. 41

Hvad siger loven om pesticider? 42

Sammenfatning 44

Litteratur 46

Danmarks Miljøundersøgelser ................................. 47Tidligere Temarapporter ............................................ 48

5

En usprøjtet markkant kan giveplads til vilde planter og dyrlangs vejene.(Foto: Anna Bodil Hald/DMU)

Forord

Pesticider eller bekæmpelsesmidler er bereg-net til at bekæmpe vilde planter (ukrudt),skadelige svampe og insekter, der angriberafgrøderne.

I Danmark anvendes pesticiderne først ogfremmest i konventionelt landbrug, men debruges også i vore skove, gartnerier, kom-munale anlæg og private haver. Behandlingmed pesticider bliver typisk udført medbrug af sprøjteudstyr. Udstyret har forskel-lig udformning alt efter hvor store arealerog hvilke afgrøder, der skal behandles. U-krudtsmidler tegner sig for langt de størstemængder af anvendte pesticider, men deranvendes også en del mod svampesygdom-me og skadelige insekter.

Pesticider kan også skade andre dyr ogplanter end dem, man ønsker at bekæm-pe. Mange af disse dyr og planter er måskeuskadelige eller endda nyttige. Det kan delsvære dyr og planter, der lever i det dyrkedeland, men også dem, der holder til i områ-der, der ligger som nabo til de sprøjtede are-aler, og hvor pesticiderne kan forekommeutilsigtet, f.eks. spredt med vinden.

Denne rapport vil give et overblik over bru-gen af pesticider i Danmark, hvordan de kanspredes i miljøet, og hvad man kan gøre forat mindske miljøbelastningen med pestici-der. I DMU‘s Temarapport nr. 19 fra 1998kan man læse mere om de biologiske virk-ninger af pesticider.

6

Brug af pesticider i Danmark

Pesticider = bekæmpelsesmidler er bereg-net til at regulere eller dræbe forskelligeslags levende organismer.

Bekæmpelsesmidler skal godkendes af Mil-jøstyrelsen, før de må markedsføres ellersælges i Danmark. I et bilag til Lov om ke-miske stoffer og produkter er det specifice-ret, hvad der skal forstås ved bekæmpelses-midler. Bilaget er gengivet senere i rappor-ten. Som det fremgår omfatter begrebetogså midler mod myrer, mus og rotter,træimprægneringsmidler og meget andet.Pesticider anvendes således overalt i sam-fundet også i private husholdninger og ha-ver. En del af midlerne kommer ind under

Blad angrebet af svamp.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

Hvid flue.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

begrebet plantebeskyttelsesmidler, og fordem er der i EU lavet fælles retningslinierfor godkendelse. Den lidt snørklede defi-nition af plantebeskyttelsesmidler dækkerover midler til at bekæmpe ukrudt (herbi-cider), svampesygdomme (fungicider) ogskadelige insekter (insekticider) samt vækst-reguleringsmidler som f.eks. stråforkort-ningsmidler. Det er først og fremmestdisse typer af pesticider, der anvendes ilandbrug, gartneri og skovbrug og på of-fentlige arealer, og det er dem denne tema-rapport handler om. Betegnelsen pestici-der vil blive brugt som samlebegreb for deforskellige slags bekæmpelsesmidler.

7


Valmuer i kornmarker er et smuktsyn, men et ukrudtsproblem forlandmanden.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

Miljøstyrelsen udgiver hvert år en oversigtover alle godkendte pesticider, som måmarkedsføres i Danmark. Oversigten angi-ver salgsnavnene på de færdigformuleredemidler, hvilke mængder de indeholder afde enkelte aktive stoffer, og hvad midlernemå anvendes til. Foruden det aktive stofkan de formulerede midler indeholde for-skellige hjælpestoffer, f.eks. opløsningsmid-ler og sprede- og klæbemidler. Miljøstyrel-

sen udgiver også en statistisk oversigt oversalget af pesticider. Den angiver hvad, derer solgt af de enkelte pesticider, og for land-bruget er det særskilt beregnet hvad, der erbrugt til de forskellige afgrøder.

I 1997 blev der brugt 72 forskellige pestici-der (aktivstoffer) i landbruget. Heraf var44 herbicider, 4 vækstreguleringsmidler, 11fungicider og 13 insekticider.

8

Udbringningsmetoder

Pesticiderne virker ved, at planter og dyroptager stoffet. I planter kan optagelsen skeenten gennem bladene eller fra jorden vedoptagelse gennem rodnettet. Insekter kanpåvirkes enten ved, at insektet bliver ramtdirekte af insekticidet eller optager insektici-det ved kontakt med blade, der er sprøjtet,eller ved at spise blade eller bladsaft, somindeholder insekticid. Tilsvarende kan fun-gicider optages direkte ved sprøjtning påsvampene eller ved, at planterne har optagetfungicidet. Pesticider, der virker ved, at debliver optaget og transporteret i planternekaldes systemiske, mens de pesticider, deroptages direkte i svampe eller insekter, kal-des kontaktmidler. For alle typer af midlergælder, at det er vigtigt for effektiviteten, atde fordeles ensartet og får bedst mulig kon-takt med det, der skal bekæmpes. Derforindeholder sprøjtemidlerne ofte tilsætnings-

stoffer, som skal gøre det lettere at spredemidlerne jævnt ud og skabe bedre kontaktmellem planter og sprøjtevæske. Nogle plan-ter har en voksagtig overflade, som virkervandafvisende, og sprøjtemidlerne vil prelleaf på overfladen, hvis ikke midlerne er tilsatafspændingsmidler, der modvirker dette.

Under udsprøjtningen findeles sprøjtevæ-sken til små dråber, idet den ved hjælp aftrykluft presses ud gennem dyser i sprøj-ten. Dråberne bliver mindre, jo højere tryk-ket er, og jo mindre dyserne er. Også denmængde sprøjtemiddel, der bliver udsprøj-tet pr. arealenhed, afhænger af tryk og dy-sestørrelse og naturligvis af den hastighed,hvormed sprøjten bevæger sig.

Der findes sprøjteudstyr, som er tilpassettil brug i forskellige typer afgrøder og for-skellige størrelser arealer. Billederne viserforskellige typer af sprøjteudstyr.

I væksthuse kan et helt bord medplanter behandles samtidigt vedhjælp af en sprøjtebom, som køreshen over bordet.(Foto Svend Binnerup/DMU)


9

Håndsprøjte anvendes til småarealer eller til arealer, hvor detkan være vanskeligt at kommetil med en marksprøjte, f.eks. iskovbrug, private haver og somher under bordene i et væksthus.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

Marksprøjten er den mest an-vendte sprøjtetype, som anvendestil alle typer af pesticider i mark-afgrøder. Højden på sprøjtebom-men kan tilpasses efter højden afafgrøden.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)


10

Forbruget af pesticideri DanmarkI 1986 udarbejdede miljøministeren enhandlingsplan, der blev vedtaget af Folke-tinget. Den havde til formål at beskyttemennesker mod sundhedsmæssige risicived brug af pesticider og at beskytte mil-jøet i form af de dyr og planter, som ikkeligefrem var mål for bekæmpelsen. Et måli handlingsplanen var at halvere forbrugetaf pesticider i forhold til en referenceperio-de 1981-85. Reduktionen skulle ske både imængden af aktivt stof og i behandlings-hyppigheden. Behandlingshyppighedenangiver, hvor mange gange i løbet af et årlandbrugsarealet teoretisk kunne sprøjtesmed den mængde pesticid, der er solgt tillandbrugsformål, og det er på den måde etmål for belastningen af landbrugsarealet.

Graferne viser udviklingen i forbruget afpesticider. Reduktionsmålet er angivet somen ret linie på figurerne. Som det fremgår,nærmer forbruget af aktive stoffer sig re-duktionsmålet, hvorimod behandlingshyp-pigheden har lang vej igen. Når behand-lingshyppigheden ikke er faldet i sammeudstrækning som mængden af aktivt stof,skyldes det først og fremmest, at der erkommet nye pesticider frem, som er effek-tive i meget lave doseringer. Af de såkaldteminimidler bliver der f.eks. udsprøjtet om-kring 4-20 g/ha (1 ha = hektar = 10.000 m2),mens der af ældre herbicider ofte skullebruges 1 kg/ha. Der kan altså sprøjtes etstørre areal med den samme mængde afaktivt stof. Der er også en anden årsag til,at behandlingshyppigheden ikke er faldet.For at begrænse udvaskningen af nitrat fralandbrugsjorden er der stillet krav om, atmindst 65% af landbrugsarealet skal være


Forbrug af pesticider i Danmark:Mængden af aktiv stof der er solgttil landbrugsformål i perioden1984 til 1997 og behandlings-hyppigheden i den samme periode.Det samlede forbrug og behand-lingshyppighed er sammenholdtmed pesticidbehandlingsplanensreduktionsmål i 1997.

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

95/

96

1997

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Tons aktiv stof

gns.

HerbiciderVækstregulatorerFungicider

InsekticiderIaltMål 1997

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

95/

96

1997

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0

Behandlingshyppighedgn

s.HerbiciderVækstregulatorerFungicider

InsekticiderIaltMål 1997

11

Merudbyttet ved brug af pestici-der i landbruget i 1994.(Statens Planteavlsforsøg 1997)

grønt om vinteren. Desværre er behovetfor sprøjtning af vinterafgrøder som regelstørre end behovet i vårafgrøder, hvilketogså afspejler sig i tallene for behandlings-hyppighed.

Tabel 1 viser en oversigt over afgrødefor-delingen i dansk landbrug. Pesticidanven-delsen er ikke jævnt fordelt. Kornmarkerudgør ca. 70% af det samlede landbrugs-areal og modtager 61% af sprøjtningerne,græs og kløver udgør 11% af arealet og0,3% af sprøjtningerne, kartofler udgørknap 2% af arealet og 6% af sprøjtninger-ne, og grøntsager udgør 0,3% af arealet og6,7% af sprøjtningerne. Det samlede areal,der er sprøjtet, er næsten dobbelt så stortsom landbrugsarealet. Det er udtryk for, athele landbrugsarealet gennemsnitligt ersprøjtet omkring to gange i løbet af 1996.

Hvad er landmandensudbytte af at sprøjte?Det økonomiske udbytte af at sprøjte af-grøderne varierer fra år til år. Over helelandet laves der forsøg, hvor man sammen-ligner udbyttet fra sprøjtede marker medudbyttet fra usprøjtede marker. På grundaf forskelle i dyrkningsbetingelser og an-grebsgrad af de forskellige skadevolderevil det øgede udbytte ved at sprøjte vari-


Landbrugsareal1996 (ha) 2.319.490 942.535 673.864 68.169 37.124 64.502 43.210 111.079 72.916 41.652 7.041 257.398

Arealer

Herbicider 2.966.656 1.255.489 396.616 65.013 30.593 44.530 93.584 215.215 190.589 55.335 20.414 6.514

Vækstregulerings-midler 102.780 97.143 4.903 734

Fungicider 881.580 460.422 204.460 2.656 1.652 7.849 165.755 10.739 11.325 16.723

Insekticider 493.616 175.091 113.684 45.150 18.747 16.872 6.053 72.893 30.103 3.862 4.938 6.223

Samlet 4.444.631 1.988.145 719.663 112.819 50.992 69.251 265.391 298.846 232.017 59.197 42.808 12.737

Tota

l

Ko

rn,

vin

ters

æd

Ko

rn,

vårs

æd

Rap

s,vi

nte

r

Rap

s,vå

r

An

dre

Frø

Kar

tofl

er

Ro

er

Ært

er

Maj

s

Grø

ntsa

ger

Græ

so

g k

løve

r

ere fra år til år. Nettoudbyttet målt i kr. erdesuden afhængigt af omkostninger tilpesticiderne, til udsprøjtningen af dem (iform af arbejdstid og traktorkørsel) og afprisen på afgrøden. For herbicider er derdels en direkte effekt i form af højere ud-bytte dels en indirekte effekt i form af min-dre høstbesvær og lavere udgifter til tør-ring og rensning af afgrøden. Der er ogsåen økonomisk gevinst ved at ukrudtet ikkesætter frø, så mængden af ukrudtsfrø i jor-den efterhånden falder. Derved skulle be-hovet for sprøjtning med tiden blive min-dre. Hvis den samme mark sprøjtes medden samme slags herbicid år efter år, kander opstå problemer med opformering afukrudt, der bliver modstandsdygtigt (resi-stent) over for det pågældende herbicid.

Tabel 1. Fordeling af afgrøder ogpesticidbehandling i dansk land-brug 1996.(Miljøstyrelsen 1997).

Herbicider, direkte effekt 1.027 mio. kr.

Vækstreguleringsmidler 26 mio. kr.

Fungicider 685 mio. kr.

Insekticider 188 mio. kr.

Direkte effekter i alt 1.926 mio. kr.

Indirekte skade af ukrudt 1.008 mio. kr.

Direkte og indirekte effekter i alt 2.934 mio. kr.

12

Hvor findes pesticiderne i miljøet?

Selv om pesticiderne kun er beregnet til atvirke inden for det areal, hvor der sprøjtes,kan man finde pesticiderne mange andresteder i miljøet. Figuren viser, hvordan pes-ticiderne kan spredes i miljøet, og de kom-mende afsnit handler om disse sprednings-veje. I dette afsnit vil vi se nærmere på fore-komsten af pesticider i danske miljøprøver.

Udvaskning

Dræn

Binding

Rester i afgrøder

Dræn

Udvaskning Udvaskning

Arbejdsmiljø

Overfladiskafstrømning

Mikrobielnedbrydning

Vinddrift

Grundvand

Makroporetransport

13


Dræn

Spild

Overløb Vask

Affaldsdepoter

VejeIndustriområderJernbanepladser

GårdspladserStianlæg

Affaldsdepoter

Tilbage-sugning


Grundvand

Grundvand

Grundvand


14

Jord

På dyrkede marker, der sprøjtes med pe-sticider, bliver der anvendt mellem 4 g og4 kg aktivt stof pr. ha. Hvis det fordeles ide øverste 5-10 cm af jorden vil det givekoncentrationer på 0,003-3 mg pr. kg jord.På udyrkede arealer, som man vil holdeukrudtsfri, bruges der også mange stederkemisk bekæmpelse (herbicider). Tidligerebrugte man op til 20 kg aktiv herbicid pr.ha, hvilket gav meget høje koncentrationeri jorden og langvarige effekter, så der man-ge gange ikke kunne vokse noget på stedeti flere år. De doseringer, der nu anvendes,ligger under 2 kg aktivt stof pr. ha.

RegnvandI Danmark er regnvand i 1990-erne blevetundersøgt for indhold af 12 forskellige pe-sticider og de 5 af dem blev fundet i flereprøver, se tabel 2. De 4 herbicider har alleværet brugt meget i Danmark, og det erspecielt i sprøjtesæsonen, de er blevet fun-det i regnvandet. Lindan derimod er et in-sekticid, som ikke må anvendes i Danmarkbl.a. på grund af sin lange nedbrydningstid.Dette stof blev fundet i regnvandsprøverfra hele året på prøvestationer flere steder ilandet. Koncentrationen var størst i sprøjte-sæsonen. Stoffet kom ind over Danmarkformentlig fra andre europæiske lande, somikke havde forbudt midlet.

Tabel 2. Fund af pesticider iregnvandsprøver.(H) angiver, at det er et herbicid,(I) angiver, det er et insekticid.

Kurven viser årstidsvariationen i1990 ved Ulborg i koncentrationaf lindan i regnvand.


Vandløb

De mange vandløb i Danmark modtagervand fra oplande af forskellig beskaffen-hed. Oplandene kan have forskellige jord-typer og landskabsformer (topografi), somhar betydning for, hvordan vand strøm-mer til vandløbene. Arealanvendelsen erogså meget forskellig. Der kan være byer,skove, landbrug eller naturområder. Bort-set fra naturområderne bliver der brugtpesticider i varierende omfang i disse om-råder.

Forekomsten af pesticider i vandløbeneafspejler arealanvendelsen i oplandene.Man har undersøgt en række vandløb fraforskellige oplandstyper for indhold afpesticider. Et vandløbs opland er beteg-nelsen for det landområde, der afvandestil vandløbet. Der er udtaget prøver påforskellig årstid. Analyserne har omfattetmellem 14 og 88 pesticider og nedbryd-ningsprodukter (metabolitter).

Pesticider, som findes i vandløb, kan stam-me både fra vinddrift, afløb fra markernesdræn, affaldsdepoter, fylde- og vaskeplad-ser for sprøjter samt fra områder, hvor derer brugt totalukrudtsmidler.

Der er fundet 32 forskellige pesticider idanske vandløb. Det svarer til ca. 30% afde stoffer, der er analyseret for. Der er 2fungicider, 3 insekticider og 27 herbicider.Desuden er der fundet 7 nedbrydnings-produkter af pesticider.

Pesticid Antal fund/ Koncentrationsinterval Normaldosering,antal prøver Mikrogram pr. liter kg aktiv stof/ha

Mechlorprop (H) 6/51 0,02 - 0,1 1 - 3

MCPA (H) 6/51 0,08 - 0,4 1 - 4

Dichlorprop (H) 7/51 0,06 - 0,6 1 - 3

Isoproturon (H) 8/50 0,01 - 0,4 1 - 2

Lindan (I) - 0,01 - 0,1 0,5 - 0,8Måneder

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Lindan (nanogram pr. liter)

100

75

50

25

0

15


Vandløbene i agerlandet kan for-urenes med pesticider fra sprøjt-ningen af de tilstødende marker.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

16

Fundprocenten for de forskellige pestici-der, varierer meget. Fundprocenten angi-ver, hvor ofte et stof er fundet i de prøver,der er analyseret for det pågældende stof.F.eks. er cyanazin og clopyralid kun fun-det i 2% af prøverne i de vandløb, hvor derer analyseret for dem. Atrazin, bentazon,dichlobenil, diuron og hexazinon er fundeti mellem 34% og 47% af prøverne i lerjords-oplande. Hexazinon er fundet i 64% af prø-verne fra skovvandløb. BAM (2,6-dichlor-benzamid), som er et nedbrydningspro-dukt af dichlobenil, er blevet fundet i alletyper oplande.

Tabel 3 viser forekomsten af de pesticider,der er fundet i de højeste koncentrationer,og hvor hyppigt, de er fundet.

Koncentrationen af stofferne varierer mel-lem 0,01 mikrogram pr. liter og 10 mikro-gram pr. liter. 0,01 mikrogram pr. liter erden laveste koncentration, man kan påvise,for de fleste stoffer (detektionsgrænsen).1 mikrogram er en milliontedel gram.En koncentration på 0,01 mikrogram pr.liter svarer altså til, at man opløser 1 g afstoffet i 100.000.000 l vand.

Der kan findes pesticider i vandløb på alleårstider, men ikke lige hyppigt. De findeshyppigst i sprøjtesæsonen og desuden iforbindelse med regnvejr.

I landbrugsoplande med fede, lerede jordeer der fundet flest pesticider og også dehøjeste koncentrationer. Det kan hængesammen med, hvordan pesticiderne nårfrem til vandløbene, f.eks. via grundvandeller drænvand, og hvor hurtigt de ned-brydes i jorden, som det er beskrevet se-nere i rapporten.

I skovvandløb er der ikke påvist ret man-ge pesticider, men hexazinon, som har væ-ret brugt til ukrudtsbekæmpelse i skovefindes meget ofte.

Dichlobenil er et herbicid, der har væretbrugt meget til total ukrudtsbekæmpelse,og dette stof og dets nedbrydningspro-dukt, BAM, findes i de fleste af vandprø-verne fra byoplande, men også i alle andreområder.

Selv om de enkelte pesticider som regelfindes i koncentrationer, der ikke er di-rekte giftige for dyre- og plantelivet, kandet være vanskeligt at sige, hvilken virk-ning blandingen af flere pesticider kanhave.


Tabel 3. Pesticider, der er fundeti danske vandløb i koncentrationerover 1 mikrogram pr. liter.(H) angiver at det er et herbicid.

Aktiv stof Antal fund/ Koncentrationsintervalantal analyserede prøver mikrogram pr liter

2,4-D (H) 21/139 0,02 - 6,6

atrazin (H) 81/329 0,01 - 1

bentazon (H) 42/155 0,01 - 10

dichlobenil (H) 52/156 0,01 - 1,7

dichlorprop (H) 34/290 0,01 - 2,8

diuron (H) 37/106 0,02 - 2

hexazinon (H) 52/133 0,04 - 4

isoproturon (H) 64/280 0,01 - 3

MCPA (H) 57/303 0,01 - 7,3

mechlorprop (H) 96/313 0,01 - 7

metamitron (H) 2/25 1 - 7

17

Vandhuller

De mange vandhuller i agerlandet er vig-tige levesteder for dyr og planter. Deresbeliggenhed gør dem potentielt udsattefor belastning med pesticider fra de om-kringliggende marker. Man har undersøgtindholdet af pesticider i markvandhullerpå henholdsvis Køgeegnen og på Aver-nakø.


Tabel 4. Pesticider, der er fundet idanske vandhuller i koncentratio-ner over 1 mikrogram pr. liter.(H) angiver at det er et herbicid,(F) angiver et fungicid.

Der er fundet flere forskellige pesticider ikoncentrationer fra 0,01-11 mikrogram pr.liter. Det drejer sig om 2 fungicider, 3 in-sekticider og 10 herbicider.

Med en beliggenhed neden forskrånende marker er der risiko forforurening af vandhullerne bådeved vinddrift og overfladisk af-strømning af pesticider.(Foto: Niels Peter Holst Hansen/Biofoto).

Aktiv stof Antal fund/antal Koncentrationsintervalanalyserede prøver mikrogram pr liter

Fenpropimorph (F) 6/10 0,1 - 7,5

Ioxynil (H) 3/16 0,02 - 1,1

MCPA (H) 9/40 0,01 - 1,1

Mechlorprop (H) 18/41 0,01 - 11,4

Propiconazol (F) 4/6 0,1 - 3

Man

glende o

phavsre

t til

Intern

ette

t

18

Jord- og drænvand

Det øverste jordlag kaldes pløjelaget. Deter her den største mikrobielle nedbrydningfinder sted. For at vurdere risikoen for, at etpesticid havner i grundvandet eller udvas-kes til vandløb, kan man udtage vandprø-ver under pløjelaget. Når stoffet har passe-ret pløjelaget, foregår yderligere nedbryd-ning meget langsommere.

Regn, der trænger ned i sprækker og hul-rum mellem jordpartiklerne, kaldes jord-vand. Jordvand kan udtages gennem suge-celler, som installeres i jorden uden at for-styrre de naturlige jordlag. Ved hjælp afundertryk kan vandet suges ud af jorden.

Jordvandsprøver med pesticider vil gene-relt være udtryk for en anvendelse af depågældende pesticider på jordoverfladenover prøvetagningsstedet eller tilførsel medregnvand. Undertiden kan spild eller ned-gravet pesticidaffald ved prøvetagningsste-det blive fanget af sugecellerne. Ved at etab-lere flere sugeceller under samme mark vilen punktkildeforekomst ved en af sugecel-lerne kunne afsløres.

For at gøre jorden tjenlig til dyrkning erder under mange marker specielt på de

lerede jorde nedgravet drænrør, der typiskligger omkring 1 m nede. Der kan være ethelt system af drænrør fra flere marker,der til sidst løber ud i et vandløb eller ensø. Drænvandsprøver kan opsamles ved atopsamle vand fra drænrørs udmundingeri f.eks. vandløb. Her kan det dog væresvært at afgøre, hvor vandet stammer fra.Drænvandsprøver repræsenterer hele detopland, der afdrænes af det pågældendedrænrørssystem. Der kan være tale ommange marker med forskellig anvendelse,tildækkede mergelgrave, nedgravet affald,vaskepladser, drivhuse etc. For at kunnefortolke resultatet af en drænvandsprøveer det vigtigt at vide, hvilket opland denpågældende prøve repræsenterer.

Vand kan også udtages i drænvandsdybdeved at bore rør ned i jorden, hvori vandetså trænger ind gennem de sprækker, røreneer forsynet med. De kan være sat i forskel-lige dybder, så man præcist ved, hvor vand-prøven er taget, og hvor langt pesticidet erblevet transporteret ned i jorden.

I tabel 5 er det opgjort, hvilke pesticider,der er fundet i koncentrationer over 0,1mikrogram pr. liter og det antal analyser,der er udført indtil 1998 af jord- og dræn-vandsprøver.

Tabel 5. Pesticider, der er fundet idrænvand og jordvand i Danmarki koncentrationer over 0,1 mikro-gram pr. liter. (H) angiver et her-bicid, (M) angiver et nedbryd-ningsprodukt (metabolit). I alt erder i dag påvist 26 forskellige pe-sticider i jord- og drænvand.


Komponent Antal fund over 0,1 mikrogram Antal analyserpr. liter

Atrazin (H) 35 258

Desisopropylatrazin (M) 1 21

Hexazinon (H) 37 62

Isoproturon (H) 3 143

2,4-D (H) 7 266

2,4-dichlorphenol (M) 9 122

Bentazon (H) 2 21

Dichlorprop (H) 13 266

MCPA (H) 11 266

Mechlorprop (H) 14 266

ETU (M) 2 28

19

Grundvand

Hvis man går ned i jorden vil alle sprækkerog mellemrum mellem jordpartiklerne fraen eller anden dybde være fyldt med vand.Overgangen til fuld vandmætning kaldesgrundvandsspejlet og viser sig som fri vand-overflade, hvis man graver ned gennemjorden. Søer og vandhuller er udtryk for, atgrundvandsspejlet ligger højere end jord-overfladen. Grundvandsspejlet kan svingemange meter fra sommer til vinter og fra årtil år, ligesom oppumpning af grundvandtil vandforsyning kan sænke grundvands-spejlet, så åer og vandhuller tørlægges.

Langt størstedelen af det vand, der brugestil drikkevand i Danmark, er oppumpetgrundvand. Vi er derfor interesserede i, atdet skal være fri for pesticider og andre ke-mikalier. I hele EU er der opstillet krav til,hvor meget pesticid der må være i drikke-vandet. Grænsen er sat til 0,1 mikrogrampr. liter eller samlet 0,5 mikrogram pr liter,hvis der er flere pesticider i vandet. Dennegrænse gælder for alle pesticider og er ik-ke baseret på stoffernes giftighed, men harbaggrund i et ønske om, at drikkevandetikke indeholder pesticider.

Figuren viser de steder i jorden,hvor der kan udtages vandprøverfor at følge udvaskning af pestici-der.


Grundvand

Grundvandsspejl

Sugecelle

Stålrør

Filter

Pløjelag

Drænrør

20

Grundvandets kvalitet undersøges på for-skellig vis. Der foregår en løbende over-vågning (grundvandsmonitering) i alle am-ter, hvor ca. 1000 forskellige boringer hverttredje år undersøges for indhold af pestici-der og andre uønskede stoffer. Boringerneer sat, så de repræsenterer forskellige jord-typer, forskellig dybde og dermed forskel-lig alder på vandet og forskellige landska-ber. Det har vist sig, at jordtypen har storbetydning for, om pesticider havner i grund-vand. I sandjord, hvor luften har mulighedfor at trænge ned, bliver flere pesticider hur-tigt nedbrudt af mikroorganismer. I lerjorder der sprækker, så pesticiderne i forbindel-se med regnskyl hurtigt kan transporteresned, hvor der kun er lidt ilt og næringsstofog dermed ringe mikrobiel aktivitet og ned-brydning. Pesticiderne kan så transporteresvidere ned til grundvandet.

Siden 1990 er grundvandets kvalitet syste-matisk blevet overvåget. I begyndelsenindeholdt analyseprogrammet 8 forskel-lige herbicider. Der var tale om 4 phenoxy-syrer, der blandt andet er brugt til ukrudts-bekæmpelse i kornmarker. Desuden inde-holdt programmet atrazin og simazin, derer brugt i majs og frugtplantager, og harhaft stor anvendelse på steder, hvor al be-voksning har været uønsket som gårds-pladser, fortove, parkeringspladser ogjernbaner. Endelig blev der også analyse-ret for 2 såkaldte gule midler, dinoseb og

DNOC, som også har været anvendt i korn-marker til bekæmpelse af ukrudt. Alle disseherbicider er i dag enten forbudt, eller de-res anvendelse er blevet stærkt begrænset.

Fra 1998 er analyseprogrammet udvidet tilat omfatte over 40 forskellige pesticider ognedbrydningsprodukter. Man er blevet klarover, at det ikke er nok at kigge på pestici-derne, men at der også kan forekomme ned-brydningsprodukter, der endnu lettere va-skes ned til grundvandet (se næste kapitel).

I tabel 6 ses hvor mange filtre, der indgår igrundvandsovervågningsprogrammet, ogi hvor mange tilfælde, der har været over-skridelser af grænseværdien på 0,1 mikro-gram pr. liter.

Vandværksboringer

Vandværkerne kontrollerer drikkevands-kvaliteten for at sikre, at vandet overholdergrænseværdierne i Bekendtgørelsen omvandkvalitet. I princippet skal vandvær-kerne kigge efter alle de uønskede stoffer,der vil kunne havne i det enkelte vand-værks drikkevandsboringer. I praksis fore-tages der analyser af en lang række stoffer,der har størst risiko for at forekomme igrundvandet. I tabel 7 er vist de pesticider,der hyppigst er analyseret for i vandvær-kernes boringer.

Tabel 6. Fund af pesticider over0,1 mikrogram pr. liter i grund-vandsmoniteringsprogrammet.(Efter GEUS, 1997).


Pesticid Analyserede filtre % fund over 0,1mikrogram pr. liter

Dichlorprop (H) 1006 1,0

MCPA (H) 1006 0,2

Mechlorprop (H) 1006 0,5

2,4-D (H) 890 0,1

Atrazin (H) 1006 0,9

Simazin (H) 1006 0,5

DNOC (H) 1005 0,2

Dinoseb (H) 1006 0,1

De 8 pesticider samlet 1006 4,0

21

Som det ses af tabellen, er de stoffer, derhyppigst er fundet i drikkevandet, i dagforbudt. Undersøgelser og analysepro-grammer justeres til stadighed, så der kig-ges efter nye pesticider og nedbrydnings-

Tabel 7. Oversigt over de pestici-der og nedbrydningsprodukter,der hyppigst er analyseret for ogfundet i koncentrationer over 0,1mikrogram pr. liter i vandværker-nes boringer.(❖ ) betyder, at pesticidet eller

moderstoffet ikke mere måanvendes til sprøjtning.

(H) betyder herbicid,(M) betyder nedbrydnings-

produkt (metabolit).(Efter GEUS, 1997)


Pesticid Antal analyser % fund over 0,1mikrogram pr. liter

Atrazin ❖ (H) 4354 1,2

Dichlorprop ❖ (H) 4335 0,6

Simazin (H) 4322 0,2

Mechlorprop ❖ (H) 4293 0,3

MCPA ❖ (H) 4284 0,1

2,4-dichlorphenol ❖ (M) 1686 0,4

4-chlor, 2-methylphenol ❖ (M) 1669 0,3

2,6-dichlorphenol ❖ (M) 1599 0,1

2,6-dichlorbenzamid (BAM) ❖ , (M) 925 19,8

Desethylatrazin ❖ (M) 443 0,9

Hexazinon ❖ (H) 439 1,4

Desisopropylatrazin ❖ (M) 396 1,0

6-chlor, 2-methylphenol ❖ (M) 383 1,0

produkter. På den måde håber myndighe-derne på hurtigt at kunne gribe ind, hvisnye pesticidproblemer viser sig. I alt er deri dag påvist 23 forskellige pesticider ogmetabolitter i ubehandlet drikkevand.

Vandværksområde med perlestenfri for ukrudt!(Foto: Niels Henrik Spliid/Danmarks JordbrugsForskning)

22

Hvad sker der medpesticiderne i miljøet ?

Pesticider, som er landet på den mark el-ler på de planter, man har ønsket at be-handle, bliver udsat for en lang rækkepåvirkninger. Derved kan pesticidet flyt-tes, bindes eller nedbrydes. Hvis et pesti-cid tilsyneladende forsvinder fra det sted,hvor man har behandlet, så behøver detikke betyde, at pesticidet er blevet ned-brudt til stoffer, som vi ikke længere skalinteressere os for.

På nedenstående figur kan man se denne”fjernelse” illustreret, idet man må fore-stille sig, at den er sammensat af de for-skellige påvirkninger som pesticidet ud-sættes for. Man bruger ofte udtrykket per-sistens om den tid det tager, før et pesticid

”Fjernelse” af pesticider fra jord-miljøet sker både ved fordamp-ning, vinddrift, binding, udvask-ning og nedbrydning.

er fjernet. Stoffer, der kun langsomt ned-brydes, kaldes persistente.

Fordampning

Særligt i forbindelse med, og lige efter pe-sticidet sprøjtes ud, kan der ske en fjernel-se ved fordampning eller ved, at sprøjtevæ-sken som små dråber båret af vinden dri-ver væk fra det sprøjtede område. Fordamp-ningen er sandsynligvis primært årsag til,at vi finder pesticider i regnvand, medensvinddriften kan give direkte sprøjteskaderpå nærliggende hegn, naboafgrøder, haverog drivhuse.

Fordampning

Udvaskning

DrænBinding

Rester i afgrøder

Dræn

Udvaskning

Grundvand Grundvand

Arbejdsmiljø

Overfladiskafstrømning

Mikrobielnedbrydning

Vinddrift

Makroporetransport

Dræn

23

Optagelse og binding

Når pesticidet efter udsprøjtning er landetpå planten eller på jordoverfladen, kannogle pesticider optages i planten og måsketransporteres rundt i planten. Herved kanpesticidet vandre ned i rødderne, hvorvedman slår ukrudt med et forgrenet rodnetihjel. Det er det, der sker, når man vil slåkvikgræs ihjel med ukrudtsmidlet glyp-hosat (Roundup). Den type midler kalderman systemiske pesticider. Nogle pesticiderkan desuden bindes så stærkt til jorden, atde stort set ikke har nogen biologisk virk-ning i jorden. Igen kan glyphosat brugessom eksempel, idet det bindes så stærkt tiljordpartikler, at det normalt ikke kan opta-ges af planterne fra jorden.

Hvad sker der med pesticiderne i miljøet?

Påvisning af pesticider i miljøet:Nogle koncentrationsintervalleraf pesticider, som er påvistforskellige steder i miljøet iDanmark. Koncentrationerne erangivet i mg pr. kg eller liter(ppm) og omfatter langt de flestepåvisninger.

Nedbør0,00001-0,0003 mg/l Brøndvand

0,00001-0,05 mg/l

Vandløb0,00001-0,01 mg/l

Sprøjtevæske1000-5000 mg/l

Afgrøder0,1-1 mg/kg

Pløjelag0,1-1mg/kg

Drænvand0,00005-0,05 mg/l

Udyrkedeområder

1-25 mg/kg

Grundvand0,00001-0,001 mg/l

Udvaskning og nedbrydning

Der kan også fjernes pesticider fra jordenved, at de vaskes ud og måske ender idrænvand eller i grundvandet. Hvis manregner lidt på de fund af pesticider, der ergjort i drænvand og grundvand, så viserdet sig, at det sandsynligvis er under 0,1%af den tilførte mængde, som vaskes ud tildybere jordlag. Udvaskningen betyderaltså næppe ret meget for fjernelsen af pe-sticider, den kan dog have stor betydningfor forureningen af overfladevand oggrundvand. Derimod er nedbrydningen enmeget væsentlig faktor for fjernelsen. Detdrejer sig om den nedbrydning, som fore-tages af enzymerne fra jordbundens my-riader af bakterier og svampe (i et gramjord kan der være over 100 millioner bak-terier og flere hundrede meter svampe-væv).

24

Desuden kan der ske fotokemisk nedbryd-ning, som fremkaldes af solens stråler,samt andre former for kemisk nedbryd-ning, f.eks. hydrolyse.

Den spredning, som er illustreret på figu-ren side 22, viser dermed helt godt, hvor-for man kan finde pesticider andre stederi miljøet end der, hvor de er blevet an-vendt.

Påvisning af pesticider i miljøetFiguren side 23 viser nogle af de mangeforskellige koncentrationer af pesticider,der er blevet påvist forskellige steder imiljøet. Figuren angiver koncentrationerfra 1 til 5 g pr. liter i den sprøjtevæske, derbruges til behandlingerne og til de megetlave koncentrationer, som findes i nedbør,i overfladevandet og i grundvand.

Pesticiders spredning gennematmosfærenDet har været kendt gennem flere år, at pe-sticider kan påvises i nedbøren, selv i egnehvor der aldrig har været anvendt pestici-der. Der er således fundet rester af insekt-midlet DDT overalt på Antarktis, og detkan kun stamme fra atmosfærisk trans-port.

Analyser af nedbør i de nordiske lande ogi Tyskland har tilsvarende vist, at et af destoffer, der findes i højeste koncentration,er det chlorerede insektmiddel lindan. Det-te på trods af, at lindan ikke har været til-ladt i disse lande gennem de seneste år.For lindans vedkommende må denne trans-port betragtes som global. Der arbejdes påat indføre et globalt forbud for såvel DDTog lindan som for lignende persistente pe-sticider.


Når markerne har været sprøjtetmed pesticider, efterlades der pe-sticidrester i afgrøden. Afgrødenmå først høstes efter nærmere fast-sat sprøjtefrist, så pesticidresterneer tilstrækkeligt lave til at over-holde maksimalgrænseværdien.Fotos på dette opslag og side 26viser konventionelt (med brug afpesticider) dyrkede marker.

Konventionelt dyrket mark medbyg.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

25

Man har også i Danmark fulgt regnvan-dets indhold af en gruppe ukrudtsmidler,som nu er blevet delvis forbudt her i lan-det. Gruppen hedder phenoxysyrer, ellerhormonmidler, og har været benyttet gen-nem næsten 50 år til at bekæmpe ukrudt ikorn og i øvrigt også i græsplæner. Efter atder er indført et delvist forbud i 1997, erindholdet i regnvandet næsten forsvundet.For denne stofgruppe har forbudet altsåhaft en effekt. Det hænger muligvis sam-men med, at disse stoffer bliver nedbrudtaf sollyset, når de findes i atmosfæren.Lindan er mere stabil overfor sollysetsnedbrydning, således at stoffet kan trans-porteres over lange afstande fra f.eks. Øst-europa eller Storbritannien, hvor det sta-dig anvendes.

De største belastninger af landjorden medde atmosfærebårne pesticider, som anven-des i Danmark, ligger på 30 til 50 mg pr.


Konventionelt dyrket mark medhvede.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

ha pr. år. Den totale, målte belastning medanvendte pesticider ligger mellem nogle fåog et par hundrede mg pr. ha pr. år. Mankan stille sig spørgsmålet, om dette pesti-cidindhold vil skade plante- eller dyrelivetpå jorden. Hidtil har man ikke påvist ef-fekter selv på følsomme plantearter, mendet kan ikke afvises, at de mange kombi-nationer af pesticider kan have en stærke-re effekt, eller at de små pesticidmængderkan skade plantesamfund på naturarea-ler, som lever under et stærkt stress pågrund af konkurrencen med andre planter(Se iøvrigt temarapport 19/1998 s. 11).

26

Pesticidrester i afgrøden

Før et pesticid godkendes til brug i Dan-mark, skal producenten demonstrere, atden anvendelse, man søger om ikke giveranledning til rester af pesticider i den hø-stede afgrøde, som overstiger ”maksimal-grænseværdien”. Maksimalgrænsevær-dien angiver en acceptabel rest af pestici-der i afgrøden og fastsættes af Veterinær-og Fødevaredirektoratet. Grænseværdienskal sikre, at levnedsmidler ikke indehol-der pesticidrester, der kan være sundheds-skadelige og desuden, at pesticidresterneholdes på det lavest mulige niveau.

Til den sundhedsmæssige vurdering benyt-tes ADI-værdier. ADI-værdien (AcceptabelDaglig Indtagelse) angiver den acceptabledaglige indtagelse af et stof gennem et heltliv. ADI-værdien fastsættes ud fra en rækkedyreforsøg. Ved dyreforsøgene bestemmer


man den højeste koncentration af pesticid iføden, som ikke har vist nogen virkning påforsøgsdyrene (NOEL= No Observed EffectLevel). ADI-værdien bliver typisk fastsat til1/100 af NOEL, idet 100 er en sikkerhedsfaktor. Maksimalgrænseværdien, MRL(Maximum Residue Limit) fortæller hvormeget, der maksimalt kan tillades af et gi-vet pesticid i en given afgrøde, når den erklar til salg. Maksimalgrænseværdien fast-sættes under hensyntagen til ADI-værdienog pesticidets anvendelsesmønster.

Det skal være undersøgt, hvor hurtigt pesti-cidet forsvinder fra afgrøden, når den er ble-vet sprøjtet. Ud fra disse undersøgelser kanman se, hvor meget restkoncentrationen er iafgrøden på høsttidspunktet. Den koncen-tration, som er tilbage efter sprøjtning ved“god landbrugspraksis”, er udgangspunktfor fastsættelsen af grænseværdien, hvis denikke giver anledning til overskridelse afADI-værdien, og det gør den sjældent.

Udvaskning af pesticiderI Danmark kommer over 99% af voresdrikkevand fra grundvand. Der er derforde senere år fokuseret meget på risikoenfor, at pesticider skal vaskes ud af jordenog forurene denne ressource. Der er ogsåkrav om, at pesticider ikke må forureneoverfladevand. Se også afsnittet om pesti-cider i vand.

Der er gennem de seneste år påvist en ræk-ke pesticider i vandprøver hentet op fragrundvandet. Nogle af de stoffer, som harværet mest omtalt i medierne, er ukrudts-midlet atrazin og en nedbrydningsrest kal-det BAM af ukrudtsmidlet dichlobenil. Detsidste er solgt under navnene Prefix G ogCasoron G.

Disse stoffer findes ofte i grundvandet, for-di de er benyttet til at holde ukrudtet vækpå arealer, som er næsten frie for organiskmateriale (humus) på overfladen. Det drejer

Konventionelt dyrket mark medraps.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

27

sig om parkeringspladser, gårdspladser, sti-er, vejkanter og flisebelagte områder, de så-kaldte „befæstede“ arealer. Den principielleforskel, der er på disse miljøer, er vist på ne-denstående figur. Det humusholdige pløje-lag, som kan binde pesticiderne, er vist tilvenstre på figuren. I dette lag findes bakte-rier og svampe, som kan nedbryde pestici-derne. Disse mikroorganismer findes ikkepå de områder, som er vist på højre side affiguren. Netop på sådanne områder harman brugt atrazin og dichlobenil i storemængder. Det er indholdet af humus i jor-den, som har stor betydning for jordensevne til at fastholde langt de fleste pestici-der. Der skal derfor ikke megen fantasi til atforestille sig, at risikoen for udvaskning ersærligt stor på det man kalder de ”befæste-de” arealer. Det skyldes den dårlige bindingkombineret med en langsom nedbrydning,og desuden har man brugt temmelig storemængder ukrudtsmiddel på disse områder.

Tabel 8, side 28, illustrerer bindingen afatrazin i en humusrig jord med 4,5% hu-mus sammenlignet med en jord udtaget ica. en meters dybde, og hvor der kun er0,2% humus, svarende til en grusdækketparkeringsplads. Bindingen kan udtrykkesved den såkaldte Kd-værdi. Den beregnessom forholdet mellem den koncentrationaf atrazin, der er bundet til jorden, og denkoncentration af atrazin, der er i opløsningi jordvandet. Tabellen viser også bindin-gen af herbicidet glyphosat (Roundup) igrusmateriale fra en jernbaneunderbyg-ning. Jo højere Kd-værdien er, jo bedre bin-des stoffet.

Bindingen af bekæmpelsesmidler i jordenkan forøges med tiden, fordi stofferne ef-terhånden bevæger sig ind i mikroskopi-ske revner og hulrum i jordpartiklerne.


Humusfattig underjord Humusfattig underjord

Grundvand Grundvand

Stabilgrus

Pløjelag

Jordbrug Industriområder

Gårdspladser

Parkeringspladser

Vejkanter

Stier

Jernbaner

Fliser

Asfalt

Sten

Det humusholdige pløjelag kanbinde pesticiderne. I pløjelaget erder mikroorganismer, der kannedbryde pesticiderne.

Stabilgrus indeholder få mikro-organismer, og det er dårligt tilat binde pesticiderne.

28

Netop bindingen af pesticider er en af deegenskaber, som siger noget om, hvordanman kan forvente stoffet vil opføre sig ijorden, og hvor stor risiko det udgør forf.eks. grundvandet. Jo bedre stofferne bin-des, jo mindre er risikoen for, at de ned-vaskes i jorden.

Man skal dog tage hensyn til, at selv småpartikler (kolloider) i et vist omfang kannedvaskes i jorden gennem revner ogsprækker, som specielt kan være udbredtpå lerjorde – det kaldes makroporetran-sport. Sidder pesticiderne fast på disse småpartikler, kan de i nogle tilfælde følge medned gennem jorden. Hvor meget dennetransport betyder for udvaskningen er van-skelig at sætte tal på. Problemet undersø-ges, men de mest bundne stoffer er ikkepåvist i grundvandet, medens drænvandmåske kan forurenes selv af godt bundnepesticider.

Der kan yderligere ske en transport af pe-sticider med vand, der løber på jordoverfla-den og lander i vandløb og søer. Man søgerat forhindre, at vandmiljøet bliver forurenetpå denne måde ved at indføre bræmmerlangs vandløb og søer, hvor man ikke mådyrke jorden. Denne bræmme virker somet filter og nedsætter den overfladiske af-strømning. Miljøstyrelsen påbyder, at noglestoffer ikke må anvendes nærmere endf.eks. 10, 20 eller 30 meter fra søer og vand-løb, afhængigt af stoffernes egenskaber.

Nedbrydning af pesticider

Heldigvis forsvinder pesticiderne somnævnt efterhånden fuldstændigt fra vortmiljø, fordi de bliver nedbrudt. Det er

først og fremmest de bakterier og svampe(mikroorganismer), som lever i jorden,som er ansvarlige for denne nedbrydning.Mikroorganismerne producerer de enzy-mer, som klarer nedbrydningen.

Den nedbrydning som enzymerne foreta-ger, klipper gradvist pesticidmolekyletmindre og mindre. Til sidst ender ned-brydningen med, at de oprindelige byg-gesten (atomerne), hvoraf kulstoffet er detvigtigste, er bygget ind i mikroorganis-merne og i humus, eller er udskilt somkuldioxid (CO2). Hvis nedbrydningen ikkegår helt til ende, men der først dannes ennedbrydningsrest med andre egenskaberend det oprindelige pesticid, så kan viende med et problem som de mange fundaf nedbrydningsresten BAM fra dichlo-benil. Figuren på side 29 viser hvordannedbrydningsresten BAM er opstået un-der nedbrydningen af dichlobenil.

BAM findes ofte i grundvandet, medensmoderstoffet dichlobenil ses meget sjæl-dent. Det skyldes, at bindingen af selveukrudtsmidlet dichlobenil er væsentligtstørre end bindingen af nedbrydnings-produktet BAM, og at BAM nedbrydeslangsommere end dichlobenil.

I Miljøstyrelsens godkendelse af pesticidertager man højde for, at der kan være risikofor, at nedbrydningsrester kan udvaskes.For alle stoffer laves forsøg, som viser, omman kan udvaske nedbrydningsrester afstofferne fra små jordsøjler, som har inde-holdt noget af stoffet i nogen tid (ældedeprøver). Det betyder, at man kan se, omder dannes nogle stoffer, som udvaskeslettere end moderstoffet. Der laves også

Pesticid Jordtype Humusindhold Binding (Kd-værdi)

Atrazin Pløjelag 4,5 % 5,2

Atrazin Underjord 0,2 % 0,1

Glyphosat Jernbaneunderlag 0,1 % 26

Tabel 8. Binding af ukrudtsmidletatrazin i jord fra pløjelaget og fraen meters dybde samt bindingenaf glyphosat (Roundup) i jord fraen jernbaneunderbygning.Jensen et al. (1988),Torstensson & Lindholm (1988)


29

Nedbrydning af ukrudtsmidletdichlobenil (Casoron G ogPrefix G) til nedbrydningsresten(metabolitten) BAM (2,6-dichlor-benzamid).Figuren viser også stoffernes rela-tive nedbrydningshastigheder ogevne til at fordampe eller blive ud-vasket.

Fordampelig

Cl ClCN

Cl Cl

CONH2

Dichlobenil

Langsom Meget langsom

2,6-dichlorbenzamid (BAM)Udvaskelig

Nedbrydning til CO2 og

organiske stoffer

Prefix G Casaron G

I landbruget skal man derfor være særligtforsigtig med, hvilke pesticider man ud-sprøjter om efteråret. Det må kun være stof-fer, som enten nedbrydes meget hurtigt,eller som bindes så effektivt, at de ikke kanvaskes ud.

Kontrollen med pesticidersspredning er en kompliceretsagAfsnittet har demonstreret, at det er megetvanskeligt at have kontrol med spredningenaf pesticider i miljøet. Når man f.eks. skalsikre, at grundvandet ikke indeholder pesti-cidrester, så er det mange forhold, man skaltage højde for: F.eks. pesticiders binding ognedbrydning, er der stabile nedbrydnings-rester, hvordan er jordtypen, hvornår skalpesticidet anvendes og i hvor store mæng-der. Man skal altså i godkendelsen tage høj-de for, at vi lever i et meget komplekst miljø,og det er nødvendigt at se på den sum af på-virkninger, midlerne udsættes for.

Folketinget vedtog i 1998 at hæve afgifternepå salget af pesticider for at skaffe penge tilmere forskning i økologiske dyrkningsme-toder og til forbedret overvågning af pesti-cidernes forekomst i miljøet. Blandt andetskal der opbygges et varslingssystem, somskal gøre det muligt for myndighederne pået tidligt tidspunkt at opdage, om der er risi-ko for, at pesticider kan udvaskes til grund-vandet ved almindelig brug.

udvaskningforsøg under mere naturtroforhold i store kasser med jordblokke (lysi-metre), som er udtaget uden, at man harforstyrret jordens struktur. I kasserne be-handles jordoverfladen med pesticider, ogder dyrkes planter i kasserne. Man kanderefter de næste par år opsamle det vand,der løber gennem jordblokkene, som ty-pisk har en overflade på mellem en halvog en kvadratmeter og en dybde på ca. enmeter. Denne type undersøgelser kaldeslysimeterforsøg.

I øvrigt skal Miljøstyrelsen kende nedbryd-ningsvejen, før et stof godkendes til brug iDanmark, og man ønsker ikke, at det tagermere end 3 måneder før halvdelen af stof-fet er nedbrudt. Man siger, at halveringsti-den skal være under 3 måneder.

Nedbrydningen afhænger afmiljøetSom nævnt ovenfor er nedbrydningen afpesticider langsom i de befæstede områ-der, fordi der ikke lever nær så mange mi-kroorganismer i disse rene uorganiskejorde som i jord med et højt indhold af hu-mus. På samme måde går nedbrydningenlangsomt, hvis jorden tørrer ud, primærtfordi mikroorganismerne behøver vand tilderes aktivitet. Mikroorganismerne arbej-der også meget langsomt om vinterenhvor temperaturen er lav, ofte under 0o C.


30

Pesticidforurening fra punktkilder

Figuren viser en direkte forure-ningsrisiko ved tilbagesugningunder fyldning af sprøjten og enmere indirekte forureningsrisikoved spild, afskylning af sprøjtedejordoverflader nær brønde og bo-ringer og de høje pesticidkoncen-trationer, som kan forekomme,hvor man har påfyldt pesticidereller vasket og skyllet sprøjterog traktorer.

der af „æstetiske årsager“ og for at be-grænse forbruget af arbejdskraft holdtfuldstændig fri for ukrudt ved hjælp afkemiske midler (herbicider). Hvis man tilat fjerne ukrudt på gårdspladsen har an-vendt en dosering der svarer til 2 kg herbi-cid pr. ha vil det svare til 0,2 g pr. m2. Hvisblot herbicider fra 1 m2 bliver skyllet afoverfladen og ender i brønden, vil detvære nok til at bringe en vandmængde på2.000m3 op på grænseværdien for pestici-der i drikkevand. Eksemplet viser, hvorvigtigt det er at holde en direkte anven-delse af pesticider på jordoverfladen i ensikker afstand fra brønde og boringer. Vedikke at anvende pesticider nærmere end

Risikoen for forurening af brønde og borin-ger og af drænafløb fra gårdspladser er me-get nærliggende. Der er set direkte forure-ninger af brønde og boringer ved spild afsprøjtevæske, og ved tilbagesugning underfyldning af sprøjter. Der er en nærliggenderisiko for nedsivning til grundvandet desteder, hvor man fylder sprøjter og foreta-ger vask og skylning af sprøjte og traktor.

Overfladisk afskylningtil brønde og boringerOfte findes brønde og boringer i nærhe-den af beboelser, f.eks. på gårdspladser ognær pumpehuse. Normalt er disse områ-

Overløb Vask

Affaldsdepoter

VejeIndustriområderJernbanepladser

GårdspladserStianlæg

Affaldsdepoter

Tilbage-sugning


Grundvand Grundvand


31

10 meter fra brønde og boringer, og ved atbrønde og boringer yderligere sikres veden tæt brøndring eller jordvold i mindst 10cm’s højde er det muligt at reducere denneform for forurening.

Forurening ved fyldningaf sprøjter nær brønde ogboringerHvis påfyldninger sker direkte fra envandforsyning, og hvis man under fyld-ning af sprøjten lader vandslangen dykkened i sprøjtevæsken, er der en risiko for atsprøjtevæske kan suges tilbage i lednings-nettet under driftsstop, på grund af tilba-geløb ved hævertvirkning. Der kan ogsåske grundvandsforureninger, hvis sprøjte-fyldning og -vask og i det hele taget hånd-tering af pesticider sker nær boringer ogbrønde. Risikoen for denne direkte forure-ning skyldes primært, at brønde og borin-ger sjældent er beskyttet tilstrækkeligt ef-fektivt mod direkte vandnedtrængning fraoverfladen. Der kan derfor ske nedsivninglangs borerør eller brøndens sider. Desu-den er der på gårdspladser og omkringbrønde sjældent bevoksning og muldlag,der kan tilbageholde stofferne. Ved at und-gå håndtering af koncentrerede eller op-blandede pesticider nærmere end 10 m frabrønde og boringer reduceres risikoen forforurening. For at forhindre tilbagesugningskal vandtilførsel ske fra reservoir, eller til-ledningen skal indrettes således, at slangenikke kan nå sprøjtevæsken og pumpenskal være forsynet med tilbageløbsventil,der gør tilbagesugning umulig.

Mange af disse forureningskilder er nufjernet ved den moderne håndtering afsprøjtemidler, så nogle af de fund, vi nugør i grundvand og vandløb, kan stammefra tidligere praksis.

Potentiel forurening fravaske- og fyldepladserFyldning af sprøjter og ikke mindst vaskaf traktor og sprøjte og bortskaffelse afmindre rester af opblandet sprøjtevæskeudgør en alvorlig risiko for grundvands-forurening. Den opblandede sprøjtevæskevil typisk indeholde 1-5 g pr. liter, eller ca.0,02 g pr liter for „minimidler“. Udtøm-ning af en sprøjterest på f.eks. 30 liter vilderfor betyde en potentiel pesticidrest på30-150 g udtømt på mindre end 1 m2. Hvisdet drejer sig om „minimidler“, vil dentilsvarende mængde være ca. 0,6 g i 30 li-ter. Dette kan medføre en meget høj kon-centration på et lille område, med risikofor meget langsom nedbrydning og accele-reret udvaskning på grund af nedtræng-ning af vaskevandet. Spild af selv småmængder koncentreret sprøjtemiddel vil


Sprøjten fyldes.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

32

tilsvarende betyde en stærkt forøget ud-vaskningsrisiko. Hvis spildet så yderligeresker på traditionelle fylde- og vaskeplad-ser, hvor overfladen ofte er dækket af gruseller perlesten og med et meget tyndt ellerintet muldlag eller bevoksning, så er ud-vaskningsrisikoen yderligere forværret. Derer foretaget flere undersøgelser af jordenunder vaskepladser. Indholdet af pestici-der i jorden og i det nedsivende vand harværet meget stort selv mange år efter, atman er stoppet med at bruge pladsen tilfyldning og skylning af sprøjter. Under envaskeplads ved Skælskør er der fundetindhold af pesticider i vandet 5 til 10 me-ter under jordoverfladen i koncentrationerop til 700 mikrogram pr. liter eller 7000gange over, hvad der er tilladt i drikke-vand.


Opbevaring

I forbindelse med gårdbrande og brand ipesticidlagre er der stor risiko for forure-ning med pesticider. Det sker jævnligt, atde store mængder vand, der bruges til sluk-ning af ildebrande fører til afskylning ogudvaskning af pesticider med risiko for, atgrundvandet og nærliggende vandløb ogsøer forurenes.

Pesticiddunke skal opbevares, såuvedkommende ikke kan få fat idem, og så forurening ved brandundgås. Rester og tomme dunkeafleveres på kommunens modta-gestation.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

Når sprøjten vaskes bør det ske,hvor vaskevandet kan opsamles,eller på bevoksede arealer, hvornedbrydning af pesticider forlø-ber hurtigere.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

33


Væksthuse

I gartneriernes væksthuse bruges der storemængder pesticider. Desuden gødes ogkunstvandes planterne for at give dem debedste vækstbetingelser. Overskydendevand fra kunstvandingen kan indeholdepesticidrester, der er skadelige for dyr ogplanter. Hvis vandet ikke opsamles, menvia dræn og kloaker ledes til vandløb ellerhavner i grundvandet, kan det få megetuheldige følger. I en række tilfælde ervandløbenes dyreliv blevet slået ihjel, efterat sprøjtemiddelrester fra væksthuse erhavnet i bække og åer.

Nedgravet affald

Indtil 1970erne var det almindelig god-kendt og anbefalet praksis, at emballageog sprøjtemiddelrester skulle nedgraveseller anbringes på losseplads. Senere un-dersøgelser af udtrængende vand fra gam-le lossepladser har vist indhold af blandtandet phenoxysyrer, der fra 1950erne erblevet brugt i stor stil. En del af de fund afpesticider, der er gjort i brønde, overflade-vand og grundvand kan formentlig tilskri-ves udsivning fra vaske- og fyldepladserog fra nedgravet pesticidaffald rundt om-kring ved gårdene.

Sprøjtning af potteplanter medhåndsprøjte.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

34

Direkte effekt af pesticider

Den direkte effekt af pesticiderne er den ska-de, der sker på dyr og planter som et resul-tat af kontakten med pesticiderne. Virknin-gen rammer ikke kun de organismer, derskulle bekæmpes, men også mange andredyr og planter, som findes på markerne, ogsom enten er harmløse i forhold til afgrø-den eller måske endda nyttige, som f.eks.mariehøns, der spiser bladlus.

Plante- og dyrelivet uden for de sprøjtedemarker bliver også påvirket af pesticider.Hegn, diger, gærder m.m. er småbiotoper,som kunne være fristeder for vilde planter

Kan vi nedsætte miljøbelastningenfra pesticiderne ?

og dyr. Deres beliggenhed tæt ved marker-ne gør dem imidlertid meget udsatte forpåvirkning af pesticider ved vinddrift. Dedirekte forgiftninger af vildt og fugle, somhar spist bejdsede frø eller sprøjtede afgrø-der, er blevet sjældne efter at de mest gif-tige midler er blevet forbudt. Forgiftningaf bier er også blevet sjældnere. Det skyl-des dels, at pesticider, der er giftige forbier, skal mærkes på etiketten, og dels, atmange insektmidler virker afskrækkendepå bierne. Hvis man sprøjter uden for bier-nes flyvetid, vil bierne bagefter holde sigvæk fra de sprøjtede blomster, indtil insek-ticidet er nedbrudt.Mariehøns og deres larver gør

gavn ved at spise bladlus.(Foto: Jørn Pagh Berthelsen/DMU)

35

Kan vi nedsætte miljøbelastningen fra pesticiderne?

Resultatet af en hårdhændetherbicidbehandling af de vildeplanter.

Vejkanterne kan ellers være fro-dige småbiotoper for vilde planterog dyr, som vist på side 36.(Fotos: Anna Bodil Hald/DMU)

36


Et stengærde, som ikke bliversprøjtet, kan være levested formange forskellige planter og små-dyr.(Fotos: Anna Bodil Hald/DMU)

37


Lærker og andre fugle kan havesvært ved at finde føde i de sprøj-tede marker.(Foto: Anders Riis/DMU)

Langsigtet virkningaf sprøjtningPå længere sigt falder antallet af dyr ogplanter i det dyrkede land. Undersøgelserhar vist, at antallet af forskellige arter afukrudtsplanter er faldende. Fra 1964 til1989 er indholdet af spiredygtige ukrudts-frø i jorden således faldet fra gennemsnit-ligt 12,1 til 4,8 arter. Optællingerne er lavetpå udsnit af de samme marker begge år .Denne reduktion er selvfølgelig et væsent-ligt formål med selve herbicidsprøjtnin-gen, men det har alvorlige konsekvenserfor en række dyr, som enten lever af ukrud-tet eller lever af de dyr, der lever på ukrud-tet. Det gælder f.eks. rovinsekter og fasanerog agerhøns. Lærker har også sværere vedat finde føde i sprøjtede områder, og detnedsætter ynglesuccesen. Lærker og andrefuglearter har derfor været i tilbagegang iagerlandet.

Kan sprøjtning øge behovetfor sprøjtning?Brugen af pesticider kan paradoksalt nokogså øge behovet for yderligere sprøjtning.F.eks. er det vist, at herbicidet isoproturonkan give en betydelig opformering af mel-dug i korn og samtidig øge mængden afbladlus. Et vækstreguleringsmiddel, ethe-phon, øgede også antallet af bladlus. Så-danne effekter er afhængige af vejret, af-grøden, skadevolderen, de pesticider, deranvendes og også mængden af gødningog kunstvanding, så det kan være svært atopnå entydige resultater. Der er dog enklar tendens til, at øget gødning med kvæl-stof, kunstvanding og brug af pesticiderhver for sig og i samspil med hinanden kanresultere i et øget behov for sprøjtning.

38

Ændring af sprøjtemidlerne

Et af målene i miljøministerens handlings-plan fra 1986 var at lede forbruget af pesti-cider over mod midler, der var mindre ska-delige for miljø og sundhed. Det er ikkehelt enkelt at sige, om udviklingen er gået iden retning. Man kan dog få en overordnet

vurdering af udviklingen ved at se på desåkaldte belastningstal. Ved beregning afbelastningstallene har man vægtet brugen(salget) af de enkelte midler med deres gif-tighed og det areal, de er sprøjtet ud over.Summen af belastningstal for de enkelte årkan så vise, om belastningen har været fal-dende i en periode m.h.t. en bestemt effekt.

Eksempler på substitution afsundheds- og miløskadeligestoffer.

Den relative belastning afmiljøet med pesticider kanudtrykkes ved belastningstal.Figurerne viser, at anvendelsenaf pesticider er blevet mindregiftig for pattedyr og fugle.

1981

-85

1984

-86

1985

-87

1986

-88

1987

-89

1988

-90

1989

-91

1990

-92

1991

-93

1992

-94

1993

-95

1994

-96

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

År

Belastningstal for pattedyr

1981

-85

1984

-86

1985

-87

1986

-88

1987

-89

1988

-90

1989

-91

1990

-92

1991

-93

1992

-94

1993

-95

1994

-96

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

År

Belastningstal for fugle

Gammelt stof Nyere stof

Parathion PyrethroiderInsekticid, der er meget Gruppe af insekticider, der er meget giftigegiftigt for både insekter, for insekter, men ikke så giftige for patte-pattedyr og fugle dyr og fugle. De er dog også giftige for fisk

og krebsdyr

Phenoxysyreforbindelser SulfonylureaforbindelserGruppe af herbicider, der er fundet Gruppe af herbicider, som er aktivemange steder i grundvandet i meget lave doser. Derfor kan der

udvaskes mindre stof til grundvandet


39

Figurerne på side 38 viser, at med hensyntil giftigheden for pattedyr og fugle er dersket et markant fald i belastningstallet. Iandre tilfælde er tendensen ikke helt såtydelig.

I den periode, der er set på, er en del pesti-cider blevet forbudt eller er blevet trukkettilbage af firmaerne. Det er især de mestgiftige midler, og de midler, der giverstørst risiko for udvaskning til grundvan-det. Resultatet af dette kan ses påbelastningstallene.

Nye sorter kan medvirketil nedsættelse af pesticid-forbruget

Ved at fremme planternes evne til at mod-stå sygdomme kan behovet for brug af pe-sticider formindskes. For eksempel foræd-les kornsorterne til stadighed, så de bedrekan modstå angreb af svampesygdomme.Genmodificering er en anden metode, sombruges til at ændre planters egenskaber forat gøre dem mere modstandsdygtige (resi-stente) over for angreb af sygdomme ellerskadedyr. Metoden anvendes også til atgøre planter tolerante over for et bestemtpesticid, så man kan sprøjte en mark modukrudt uden at skade afgrøden.

Udyrkede arealer langs vandløbbeskytter vandløbene mod forure-ning med pesticider.(Foto: Niels Westergaard Knud-sen/Biofoto)


40


Mere præcis sprøjtning kannedsætte pesticidforbrugetGennem nogle år var plansprøjtning almin-delig. Det betød, at landmanden på fastlag-te tidspunkter sprøjtede mod ukrudt oginsekt- og svampeangreb. Det er man i daggået væk fra. I stedet udføres behovsbe-stemt sprøjtning, hvor angreb på afgrøder-ne bekæmpes, når de viser sig. Til at hjælpesig kan landmanden blandt andet brugecomputerbaserede beslutningsværktøjer,og internet til vejledning om sprøjtetids-punkter og doseringer. Ofte kan det væretilstrækkeligt at bruge en lavere doseringend den, der er anbefalet af producentenaf sprøjtemidlet.

For yderligere at nedsætte pesticidforbrugetkan man pletsprøjte. Det vil sige, at man kunsprøjter de områder i marken, der er angre-bet af f.eks. ukrudt. I dag arbejdes der på at

udvikle sensorer, der registrerer ukrudtet også aktiverer en sprøjte, der præcist rammerde steder, hvor ukrudtet er.

Ny teknikEn anden måde at reducere pesticidforbru-get på er at fjerne ukrudt mekanisk. Ved atså afgrøden på rækker med større mellem-

Der er i dag computerbaseredebeslutningsværktøjer til rådig-hed, der hjælper landmandenmed de rigtige behandlinger afmarken, bl.a. nedsatte sprøjte-doseringer.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

Radrensning kan bruges til atfjerne ukrudt fra marken.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

41


Billedet viser, hvordan vask ogskylning af sprøjten kan ske overet såkaldt biobed, der er en støbtbeholder med plantemateriale, derkan nedbryde pesticidet. Spild frasprøjten kan ses på jorden i bio-bedet, hvor græsset er gået ud.(Foto: Lennart Torstensson/Landbrugsuniversitetet, Uppsala)

rum, kan man med en radrenser fjerne u-krudtet mellem rækkerne og på den mådespare ukrudtsmidler. Til bekæmpelse afukrudtet i selve rækkerne arbejdes der påat udvikle højteknologiske sensorer, derkan kende forskel på afgrøde og ukrudt, såkun ukrudtet rammes. Et andet redskab erukrudtsstriglen, der bruges til at fjerneukrudt fra marken inden afgrøden rigtigter konkurrencedygtig over for ukrudtet.

Nye sprøjtetyper kan også medvirke til atbegrænse miljøbelastningen. En tank medrent vand til skylning af sprøjten i markener et af fremskridtene på dette område. Påvisse nye sprøjtetyper blandes sprøjtevæ-sken først ved selve udsprøjtningen. På denmåde undgås det, at der blandes mere sprøj-tevæske, end der er brug for, og man und-går derved problemer med bortskaffelse afsprøjtemiddelrester. Samtidig er det ogsånemmere at rengøre sprøjten, da vandtan-ken er ren.

Sprøjtning foretages ved at køre hen overafgrøden med sprøjten med lav fart, ty-pisk 1-6 km i timen. Sprøjtevæsken pressesgennem dyser på sprøjtebommen, der for-støver sprøjtevæsken til en tåge, der læg-ger sig hen over planterne. Den størst mu-lige mængde af det udsprøjtede sprøjte-middel skal ramme ukrudtet, skadedyreneeller de svampeangrebne områder. For atforbedre nedtrængningen i afgrøden kander anvendes lufttilsætning, så sprøjte-tågen nærmest blæses nedad mod jorden.På den måde kan der spares på doserin-gen og vinddriften bliver også mindre, såmiljøbelastningen alt i alt nedsættes.

Vaske- og fyldepladserDer er mulighed for at lade fyldning og vaskaf sprøjter ske under forhold, som stærkt re-ducerer udvaskningsrisikoen. Små rester afsprøjtevæske samt første hold skyllevandkan udsprøjtes på marken eller på bevoksetområde. Desuden er der i alle kommuner

modtagestationer for kemikalieaffald, hvorlandmanden kan slippe af med sine sprøj-temiddelrester. Fyldning af sprøjter og vaskaf sprøjter og traktorer bør ske på særligeområder. På den enkelte ejendom kan derf.eks. indrettes „biobede“, hvor pladsen be-står af en støbt beholder eller en udgrav-ning tætnet med en membran i bunden.Biobedet fyldes med en blanding af halm,sphagnum og jord og dækkes med et tætgræstæppe. Der kan også indrettes en støbtbetonplads med opsamlingsmulighed, såspild kan oppumpes og udsprøjtes, eller derkan etableres et større græsdækket areal, såvask og skylning kan foretages på forskel-lige steder.

UddannelseAlle, der erhvervsmæssigt bruger pestici-der, skal have et sprøjtecertifikat. For at fåcertifikatet skal de have gennemgået etsprøjtekursus. På disse kurser undervisesi, hvordan pesticiderne påvirker sundhedog miljø og hvordan man ved god sprøjte-praksis kan begrænse denne påvirkningmest muligt.

42

Hvad siger loven om pesticider ?

• Bekæmpelsesmidler (pesticider) skalvære godkendt af Miljøstyrelsen, før demå sælges, anvendes eller markedsfø-res.

• Hvilke stoffer og produkter, der er om-fattet af godkendelse er angivet i Bilag 1i Lov om kemiske stoffer og produkter.

• Godkendelsen sker efter retningslini-erne i Bekendtgørelse omBekæmpelsesmidler.

• For at få godkendt et pesticid skal pro-ducenten eller importøren give en langrække oplysninger om midlet og detaktive stof, dels om de fysisk kemiskeegenskaber, dels om anvendelsesom-råde og dels om mulige effekter påsundhed og miljø.

• Oplysningerne skal dokumenteres medrapporter fra de undersøgelser, der lig-ger til grund for oplysningerne.

• Godkendelserne er tidsbegrænsede

• Godkendelsen sker på nærmere fast-satte vilkår. Her angives mere præcist,hvad midlet må bruges til. Der kan ogsåstilles krav om, at midlet ikke må bru-ges nærmere end f.eks. 10, 20 eller 30 m.fra søer og vandløb, eller at det kun måbruges på bestemte årstider.

• Nogle pesticider er forbudt at sælge oganvende i Danmark. De er angivet i bi-lag 2 til Lov om kemiske stoffer og pro-dukter.

• Alle, der udfører erhvervsmæssig be-kæmpelse med pesticider, skal have etsprøjtecertifikat.

• Ejere og brugere af jordbrugsbedrifter(dog ikke skove) skal føre journal overderes anvendelse af plantebeskyttelses-midler.

• Plantedirektoratet foretager eftersyn afsprøjteudstyr, der skal anvendes i jord-brug (dog ikke skove).

Bilag fra „Lov om kemiske stofferog produkter“, som angiver, hvadman skal forstå ved bekæmpelses-midler og hvilke aktivstoffer, derikke må anvendes i bekæmpelses-midler i Danmark.

LISTE OVER STOFFER OG PRODUKTER,SOM ER OMFATTET AF LOVENS KAPITEL 71)

1. Bekæmpelsesmidler

A. Kemiske stoffer og produkter, som er bestemttil bekæmpelse afa. plantesygdomme,b. træødelæggende svamp,c. uønsket plantevækst,d. algevækst,e. slimdannende organismer i papirmasse,f. følgende laverestående dyr:

l. dyr, der må anses som skadelige for nytte-og kulturplanter,

2. utøj hos husdyr, herunder stuefugle,3. skadedyr i korn, kornprodukter, foder-

stoffer og frø,4. tekstilskadedyr,5. skadedyr i tømmer og træværk,6. insekter, snegle, mider og lignende og7. regnorme og

g. følgende pattedyr: kaniner, mosegrise, muld-varpe, mus og rotter.

B. Kemiske afskrækningsmidlerKemiske stoffer og produkter, som er bestemttil at forebygge skader, der forårsages af deunder A. f og g. nævnte skadedyr samt afvildtlevende pattedyr og fugle, eller bestemttil at holde disse dyr borte fra steder, hvor deikke er ønskede.

C. Kemiske plantevækstreguleringsmidlerKemiske stoffer og produkter, som uden atvære egentlige plantenæringsstoffer ellergrundforbedringsmidler er bestemt til atregulere planters vækst eller udvikling ellerfrøenes modning såsoma. nedvisningsmidler,b. respirations- og spiringshæmmere,c. vækstretarderingsstoffer,d. roddannere,e. blomster- og frugtdannere,

43

Hvad siger loven om pesticider?

2. Plantebeskyttelsesmidler

Ved plantebeskyttelsesmidler i kapitel 7 forståskemiske eller mikrobiologiske stoffer og pro-dukter, der har et eller flere af følgende formål:- at beskytte planter eller planteprodukter

mod skadegørere eller at forebygge sådanneskadegøreres angreb,

- at øve indflydelse på planters livsprocesserpå anden måde end som ernæring (fx somvækstregulerende midler),

- at bevare produkter, som stammer fra plan-ter, der er uforarbejdede eller forarbejdedeved simple metoder såsom formaling, tør-ring eller presning og for hvilke der ikkefindes særlige Fællesskabsbestemmelser omkonserveringsmidler,

- at ødelægge uønskede planter, at ødelæggeplantedele, eller at bremse eller forebyggeuønsket vækst af planter.

f. spiringsfremmere,g. blomstringssinkere,h. udtyndingsstoffer,i. hold-faststoffer,i. podehjælpere.

D. MikrobiologiskeplantebeskyttelsesmidlerPlantebeskyttelsesmidler, hvor aktivstoffetbestår af levende mikroorganismer, herundervira, og hvor aktivstoffets virkemåde beror påmikroorganismerne selv eller på et eller flerestoffer produceret af disse.

Liste AAktivstoffer, som ikke må anvendes i Danmark i bekæmpelses-

midler eller grupper heraf:Plantebeskyttelsesmidler:2,4-D (al efterårsanvendelse og den forårsanvendelse,

der årligt afsætter mere end l 00 gram

aktivstof/ha på jordoverfladen)

• atrazin• captan• cyanazin• dazomet (til jorddesinfektion)

• deltamethrin• diazinon (til udendørs anvendelSC) dichlobenil

• dichlorprop (al efterårsanvendelse og den forårsanvendelse,

der årligt afsætter mere end 60 gram aktivstof/ha på jord-

overfladen)• dichlorprop-P (al efterårsanvendelse, og den forårs-

anvendelse, der årligt afsætter mere end 60 gram aktivstof/

ha på jordoverfladen)• dichlorvos• diquat• fenarimol• guazatin• hexazinon• iprodion• lindan• maleinhydrazid (som kaliumsalt)

• MCPA (al efterårsanvendelse og den forårsanvendelse, der år-

ligt afsætter mere end 100 gram aktivstof/ha på jordoverfla-

den)• mechlorprop (al efterårsanvendelse og den forårsanvendelse,

der årligt afsætter mere end l 00 gram aktivstof/ha på jord-

overfladen)• mechlorprop-P (al efterårsanvendelse og den forårsanvendelse,

der årligt afsætter mere end l 00 gram aktivstof/ha på jord-

overfladen)• paraquat• propachlor• thiabendazol (til udendørs anvendelse)

• thiophanat-methyl (som sprøjtemiddel)

• thiram• trifluralin• vinclozolin• ziram

Liste BAktivstoffer, som det er forbudt at markedsføre eller anvende i

bekæmpelsesmidler eller grupper heraf i henhold til international

forpligtelse eller aftale:I. Kviksølvforbindelser:1. Mercurioxid2. Mercurichlorid (calomel)

3. Andre uorganiske kviksølvforbindelser

4. Alkyl-kviksølvforbindelser

5. Alkoxyalkyl- og arylkviksølvforbindelser

II. Bestandige organiske forbindelser

1. Aldrin2. Chlordan3. Dieldrin4. DDT5. Endrin6. HCH med under 99,0% gammaisomer

7. Heptachlor8. Hexachlorbenzen9. Camphechlor (Toxaphen)

III. Andre forbindelser:1. Ethylenoxid2. Nitrofen3. 1,2-dibromethan4. 1,2-dichlorethan5. Dinoseb samt acetater og salte heraf

6. Binapacryl7. Captafol8. Dicofol, der indeholder mindre end 78% p,p‘dicofol eller over

1g/kg DDT og hermed beslægtede forbindelser

9. Maleinhydrazid og salte heraf, undtagen cholin-, kalium-, og

natriumsalteb) Cholin-, kalium- og natriumsalte af maleinhydrazid, der

indeholder over 1 mg/kg frit hydrazin udtrykt som syre-

ækvivalenter10.Quintozen, der indeholder over 1g/kg hezachlorbenzen eller

over 10g/kg pentachlorbenzen.

44

Sammenfatning

Pesticider anvendes overalt i samfundet tilbekæmpelse af uønsket plantevækst, insek-ter og svampe m.m. (skadevoldere). Denstørste anvendelse finder sted i det konven-tionelle landbrug. Pesticiderne udsprøjtesmed særligt apparatur, der er tilpasset brugi forskellige slags afgrøder og forskelligearealstørrelser. Pesticidhandlingsplanenkræver en halvering af landbrugets pesti-cidforbrug sammenlignet med forbruget ien referenceperiode (1981-85). Forbruget afpesticider i Danmark har været faldende,hvis man ser på mængden af aktivt stof,der anvendes, men der sprøjtes stadig næ-sten lige så ofte som i referenceperioden, såhandlingsplanens mål er derfor ikke op-fyldt.

Ideelt set skulle pesticiderne kun rammede skadevoldere, der skal bekæmpes, menpesticiderne rammer mere bredt, og påforskellig vis spredes de i miljøet. Der erfundet en række forskellige pesticider ognedbrydningsprodukter i jord, regnvand,vandhuller og vandløb, drænvand oggrundvand.

Pesticider kan spredes i miljøet i forbin-delse med udsprøjtningen eller som følgeaf processer i miljøet efter udsprøjtningeneller ved forurening fra punktkilder.

Efter pesticidet er sprøjtet ud, kan det spre-des til omgivelserne ved forskellige fysiskkemiske processer. Nogle pesticider kan for-dampe og blive ført med vinden over læn-gere strækninger og blive optaget i regn-vand. En del af sprøjtevæsken rammer jor-den, hvor pesticidet kan bindes til jordpar-tikler eller blive udvasket til vandløb ellergrundvand. Pesticiderne bliver nedbrudtisær af mikroorganismer som bakterier ogsvampe. Mikroorganismer findes alle veg-

ne, men der er særligt mange i de øverstelag af jorden, hvor nedbrydningen går hur-tigst. De afgrøder, der bliver sprøjtet, inde-holder også pesticider, men koncentratio-nen falder, fordi pesticiderne bliver ned-brudt. Der bliver sat grænseværdier forindholdet af pesticider i levnedsmidler.Grænseværdien sikrer, at der ikke er sund-hedsskadelige rester af pesticider i lev-nedsmidler, når de bliver høstet. I drikke-vand er der en fælles grænseværdi i heleEU på 0,1 mikrogram pr. liter for de en-kelte pesticider og 0,5 mikrogram pr. literfor summen af pesticider, hvis der er fleretil stede.

Punktkilder udgør en særlig risiko forspredning af pesticider i miljøet. Det kanfor eksempel være: Påfyldnings- og ren-gøringspladser, hvor der spildes koncen-treret pesticid eller større mængder vaske-vand med pesticidrester i. Tilbagesugningaf pesticidblanding i ledningsnettet vedpåfyldning af vand i tanken. Sprøjtningfor tæt på brønde og boringer. Rengøringaf væksthuse, der har været pesticidbe-handlede. Nedgravet affald med rester afpesticider.

Pesticider er beregnet til at bekæmpe ska-devoldere, som kan være dyr og planter,der skader afgrøderne eller planter, somønskes fjernet af æstetiske eller dyrknings-mæssige årsager. Pesticider kan dog ogsåhave en direkte skadevirkning på andredyr og planter end de, der ønskes bekæm-pet. Der bliver færre plantearter på grundaf den gentagne ukrudtssprøjtning, ogmange dyr har svært ved at finde føde,fordi de lever af ukrudtet eller af de dyr,der lever på ukrudtet. Brugen af visse pe-sticider kan øge behovet for sprøjtningmed andre pesticider. Generelt er pestici-

45

derne blevet mindre giftige for menneskerog pattedyr. Samtidig er der fremkommetnye midler, som er effektive i lave doser.Det har medvirket til at nedsætte mæng-den af anvendte pesticider uden, at det doghar givet færre sprøjtninger.

Omlægning til økologisk jordbrug er énmåde til at nedsætte behovet for pestici-der. I rapporten er der beskrevet flere må-der til at nedsætte anvendelsen af sprøjte-midler inden for det konventionelle jord-brug. Behovet for sprøjtning kan nedsæt-tes ved udvikling af nye sorter af afgrøder,som er mere modstandsdygtige overfor

Sammenfatning

angreb af svampesygdomme eller skade-dyr. Forbruget af herbicider kan nedsættesved ændrede dyrkningsteknikker, der givermulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpel-se. Med brug af moderne sprøjteudstyr kanpesticidet fordeles mere præcist på de plan-ter, der skal sprøjtes, så man får mindrespild på jorden og mindre vinddrift. Des-uden kan EDB-styret vurdering af sprøjte-behovet reducere pesticidanvendelsen.

Rapporten beskriver, hvordan pesticiderkan findes overalt i miljøet, og omtalermetoder til at nedsætte belastningen ifremtiden.

Kornmarker sprøjtes flere gangegennem vækstsæsonen modukrudt, insekt- og svampeangreb.En række valmuer i kornmarkenmarkerer en stribe, som ikke blevdækket ved ukrudtsprøjtningen.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

46

Litteratur

Amphi Consult 1998: Pesticide influence on naturalpond ecosystems. The case of breeding ponds ofbombina bombina. 61 s. Bekæmpelsesmiddelforsk-ning fra Miljøstyrelsen. Under trykning.

Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Miljø- ogEnergiministeriets bekendtgørelse nr. 241 af 27.april 1998.

Bekendtgørelse fra Landbrugsministeriet nr. 101af 4. februar 1994 om grønne marker, sædskifte-og gødningsplaner samt gødningsregnskaber i jord-bruget

Bligaard, P., A. Helweg, L. Jørgensen og I. O’Reilly1996 Grundbog for sprøjteførere. Landbrugets In-formationskontor, Århus, 164 s.

Clausen, H. 1998. Ændringer i bekæmpelsesmid-lernes egenskaber fra 1981-1985 frem til 1996. Fagligrapport fra DMU, nr. 223, 62 s.

Drikkevandsbekendtgørelsen: MiljøministerietsBekendtgørelse nr. 515 af 29/08/1988 om vand-kvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Felding, G. 1991. Udvaskning af pesticider fra ju-letræskulturer. 8. Danske Planteværnskonference.s. 231-243

Felding, G. 1990. Resultater vedrørende udsivningaf phenoxysyrer og phenoler fra udvalgte lokalite-ter i Danmark samt udenlandske resultater vedrø-rende vandforurening med pesticider. 7. DanskePlanteværnskonference, Pesticider og Miljø, StatensPlanteavls forsøg, Planteværnscentret, s. 211-224.

GEUS. 1997. Grundvandsovervågning 1997, 101 s.

Helweg, A. (1994) Pesticidforskning i jordmiljøer.Miljøforskning, Nyhedsbrev fra SMP, nr. 10, marts1994, s. 7-14.

Helweg, A. (ed.) 1995. Pesticides in precipitationand surface water, TemaNord 1995:558, NordiskMinisterråd, 188 s.

Jensen, E.H., Jacobsen, C.S. og Helweg, A. (1988)Binding og udvaskning af atrazin i to danske jord-profiler. 5.Danske Planteværnskonference, Dan-marks JordbrugsForskning, s 33-44.

Jensen, C.B. og P. Paludan-Müller 1997. Økotok-sikologi, Pesticider og østrogenlignende stoffer,Nucleus forlag, 72 s.

Jensen, J. og H. Løkke 1998. Kemiske stoffer i land-bruget. Temarapport fra DMU 19/1998, 30 s.

Kirknel, E. og Felding, G. 1995. Pesticider i nedbørover Nordeuropa og Skandinavien 10. danskePlanteværnskonference, s 39 – 53.

Landbrugsministeriet. 1991. Statens Planteavls-forsøg. Vejledning i plantebeskyttelse i land-brugs- og specialafgrøder. 107 s.

Lov om kemiske stoffer og produkter. Lovbekendt-gørelse fra Miljø- og Energiministeriet nr. 21 af 16.januar 1996.

Miljøministeriet 1986. Miljøministerens handlings-plan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelses-midler, 13 s.

Miljøstyrelsen 1997. Bekæmpelsesmiddelstatistik1996. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10 1997, 39 s.

Miljøstyrelsen 1998. Bekæmpelsesmiddelstatistik1996. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1998, 32 s.

Miljøstyrelsen 1998. Oversigt over godkendte be-kæmpelsesmidler. Orientering fra Miljøstyrelsen,nr. 3 1998, 176 s.

Spliid, N.H. og B.B. Mogensen 1995. Udvaskningaf pesticider fra landbrugsjord, Bekæmpelsesmid-delforskning fra Miljøstyrelsen nr. 11, 105 s.

Statens Planteavlsforsøg 1997. Pesticidanvendel-sen i dansk landbrug 1987-1996, SP rapport nr. 11marts 1997, 115 s.

Torstensson, L. og Lindholm, O, 1988. Ogräsbe-kämpning på banvallar. s 203-212. 29:e SvenskaOgräskonferencen, Uppsala.

47

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Miljøundersøgelser - DMU - er en forskningsinstitution i Miljø- og Energi-ministeriet. DMU’s opgaver omfatter forskning, overvågning og faglig rådgivning indenfor natur og miljø.

Henvendelser kan rettes til:

Danmarks MiljøundersøgelserPostboks 358Frederiksborgvej 3994000 RoskildeTlf. 4630 1200Fax 4630 1114

Danmarks MiljøundersøgelserPostboks 314Vejlsøvej 258600 SilkeborgTlf. 8920 1400Fax 8920 1414

Danmarks MiljøundersøgelserGrenåvej 12, Kalø8410 RøndeTlf. 8920 1700Fax 8920 1514

Danmarks MiljøundersøgelserTagensvej 135,4.2200 KøbenhavnTlf. 3582 1415Fax 3582 1420

Publikationer:DMU udgiver temarapporter, faglige rapporter, arbejdsrapporter, tekniske anvisninger, årsberet-ninger samt et kvartalsvis nyhedsbrev, DMU Nyt. Et katalog over DMU’s aktuelle forsknings- ogudviklingsprojekter er tilgængeligt via World Wide Web. I årsberetningen findes en oversigt overårets publikationer. Årsberetning og DMU Nyt fås gratis ved henvendelse på telefon 46 30 12 00.

URL: http://www.dmu.dk

Direktion og SekretariatForsknings- og UdviklingssektionAfd. for SystemanalyseAfd. for Atmosfærisk MiljøAfd. for MiljøkemiAfd. for Havmiljø og Mikrobiologi

Afd. for Terrestrisk ØkologiAfd. for Sø- og FjordøkologiAfd. for Vandløbsøkologi

Afd. for LandskabsøkologiAfd. for Kystzoneøkologi

Afd. for Arktisk Miljø

48

Tidligere TEMA-rapporter fra DMU

Nr. 1/1994 Kvælstoftilførsel til Limfjorden, Brian Kronvang m.fl. 16 sider, kr. 50,-

Nr. 2/1994 Luftforurening i danske byer, Kåre Kemp m.fl. 41 sider, kr. 100,-

Nr. 3/1995 Ozon som luftforurening, Jes Fenger, 48 sider, kr. 80,-

Nr. 4/1996 Tungmetaller i danske jorder, John Jensen m.fl. , 40 sider, kr. 100,-

Nr. 5/1996 Forureningsbekæmpelse med mikroorganismer, Ulrich Karlson m.fl., 32 sider, kr. 30,-

Nr. 6/1996 Status og jagttider for danske vildtarter, Jesper Madsen m.fl., 112 sider, kr. 110,-

Nr. 7/1996 Naturens tålegrænser for luftforurening, Morten Strandberg og Lisbeth Mortensen,40 sider, kr. 60,-

Nr. 8/1996 Anskydning af vildt, Henning Noer m.fl., 52 sider, kr. 80,-

Nr. 9/1996 Kvælstofbelastning af havmiljøet, Henrik Paaby m.fl., 40 sider, kr. 60,-

Nr.10/1996 Havets usynlige liv, Åke Hagström m.fl., 33 sider, kr. 50,-

Nr. 11/1997 En atmosfære med voksende problemer... Jes Fenger, 64 sider, kr. 90,-

Nr.12/1997 Reservatnetværk for vandfugle, Preben Clausen m.fl., 52 sider, kr. 80,-

Nr.13/1997 Næringsstoffer - arealanvendelse og naturgenopretning, Brian Kronvang m.fl.,40 sider, kr. 60,-

Nr.14/1997 Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i planteproduktion - muligheder og risici,Niels Bohse Hendriksen m.fl., 28 sider, kr. 40,-

Nr.15/1997 Kemikalier i hverdagen, Suresh C. Rastogi m.fl., 40 sider, kr. 60,-

Nr.16/1997 Luftkvalitet i danske byer, Finn Palmgren m.fl., 63 sider, kr. 90,-

Nr.17/1998 Olieefterforskning og miljø i Vestgrønland, David Boertmann m.fl., 56 sider, kr. 80,-

Nr.18/1998 Bilisme og miljø - en svær balance, Mette Jensen m.fl., 48 sider, kr. 60,-

Nr.19/1998 Kemiske stoffer i landbruget, John Jensen & Hans Løkke m.fl., 32 sider, kr. 60,-

Nr.20/1998 Naturen og landbruget, Rasmus Ejernæs m.fl., 76 sider, kr. 100,-

Nr.21/1998 Skov og vandløb, Nikolai Friberg, 32 sider, kr. 40,-

Nr.22/1998 Hvordan står det til med naturen? Michael Stoltze, 76 sider, kr. 100,-

Nr.23/1998 Gensplejsede planter, Christian Damgaard m.fl., 40 sider, kr. 60,-

Nr.24/1999 Danske søer og deres restaurering, Martin Søndergaard m.fl., 36 sider, kr. 50,-

Nr.25/1999 Tropisk biodiversitet - skov og mennesker i Ecuador,Flemming Skov, m.fl., 56 sider, kr. 80,-

De enkelte hæfter i serien “TEMA-rapport fra DMU” beskriver resultaterne af DMU’s forskninginden for et afgrænset område. Rapporterne er skrevet på letforståeligt dansk og henvender sig tilalle, der er interesseret i miljø og natur. Serien er udformet så den kan bruges i undervisningen ifolkeskolens ældste klasser og i gymnasiet.

Miljø- og Energiministeriet

Danmarks Miljøundersøgelser

Pesticider bruges især til bekæmpelse af ukrudt, svampe oginsekter. I Danmark anvendes pesticiderne først og fremmesti konventionelt landbrug, men de bruges også i vore skove,gartnerier, kommunale anlæg og private haver.

Denne rapport vil give et overblik over brugen af pesticideri Danmark, hvordan de kan spredes i miljøet og hvad man kangøre for at mindske miljøbelastningen med dem.

Omslagsbilledet viser en marksprøjte, som er den mestanvendte sprøjtetype til alle typer af pesticider imarkafgrøder. Højden på sprøjtebommen kan tilpassesefter højden af afgrøden.(Foto: Henny Rasmussen/Danmarks JordbrugsForskning)

Bekæm

pesesm

ider - anvende

se og spr edning i mijøet

Documents

Bekæmpelsesmidler · de fordeles ensartet og får bedst mulig kon-takt med det, der skal bekæmpes. Derfor indeholder sprøjtemidlerne ofte tilsætnings-stoffer, som skal gøre det