UDBUD: SKAL –SKAL IKKE?

Annelouise Dalgaard Pedersen, advokat ● Andreas Christensen, advokat

23. maj 2016

side 2

LOVGRUNDLAGET

side 3

• Udbudslovens § 24, nr. 24:

• ”Offentlige kontrakter: Gensidigt bebyrdende kontrakter, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivere, og som vedrører udførelsen af bygge- og anlægsarbejder eller levering af varer eller tjenesteydelser.”

UDBUDSLOVEN

side 4

• Lovbemærkningerne:

• Det er således kun gensidigt bebyrdende aftaler, hvor parterne forpligter sig til at gengælde ydelse mod ydelse, der er omfattet af begrebet. Modydelsen fra ordregiveren behøver ikke at være et pengebeløb, men skal kunne opgøres i penge.

• Det følger af retspraksis fra EU-Domstolen, at det er et krav, at ordregiveren skal have en direkte økonomisk interesse i den ydelse, som ordregiveren modtager mod ordregiverens vederlag. Bliver ordregiveren ejer af genstanden for kontrakten, vil den økonomiske interesse f.eks. være godtgjort.

UDBUDSLOVEN

side 5

• Lovbemærkningerne:

• Det er imidlertid ikke et krav, at det er ordregiveren selv der modtager leverancen. Indgår en ordregiver eksempelvis aftale med en vognmand om transport af handicappede borgere, vil der være tale om en gensidigt bebyrdende og dermed offentlig kontakt. Det er borgeren, der er den umiddelbart begunstigede, men ydelsen er leveret på kommunens vegne, fordi kommunen er forpligtet til at sikre borgerne bestemte ydelser. Her vil ordregiveren også have den fornødne økonomiske interesse.

• => med kontrakten opfyldes en ”natural-forpligtelse”, som påhviler ordregiver.

UDBUDSLOVEN

side 6

• Servicelovens § 112, stk. 1 & 2:

− Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

− Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.

SERVICELOVEN

side 7

• Servicelovens § 112, stk. 3:

− Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

SERVICELOVEN

side 8

PRAKSIS

side 9

• Sag C-451/08 (25. marts 2010).

• Offentlig myndigheds salg af en grund, hvorpå køberen efterfølgende skulle udføre bygge- og anlægsarbejder, der svarer til byplanlægningsformål, der er fastsat af en regional myndighed.

• ”Ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om begrebet »offentlige bygge- og anlægskontrakter« […], kræver, at der i faktisk eller fysisk forstand udføres bygge- og anlægsarbejde for den ordregivende myndighed, og at dette arbejde umiddelbart bibringer sidstnævnte en økonomisk fordel, eller om det er tilstrækkeligt, at de pågældende arbejder opfylder et offentligt formål, såsom den bymæssige udvikling af et kommunalt område.”

HELMUT MÜLLER GMBH

side 10

• Kontraktens gensidigt bebyrdende karakter indebærer, at den ordregivende myndighed, […] modtager en ydelse mod et vederlag.

• En sådan ydelse skal efter sin natur og i henhold til opbygningen og formålet med direktiv 2004/18 bibringe den ordregivende myndighed en økonomisk fordel.

• Denne økonomiske interesse er klart godtgjort, når det fremgår, at den ordregivende myndighed bliver ejer af de bygge- og anlægsarbejder, der er genstand for kontrakten.

• Tillige ved retlig adkomst, som sikrer rådigheden eller ”i de økonomiske fordele, som den ordregivende myndighed kan drage af anvendelsen eller den fremtidige afståelse af bygge- og anlægsarbejderne, på grund af dennes økonomiske deltagelse i deres gennemførelse eller i de risici, som den bærer i tilfælde af arbejdets økonomiske fiasko”.

HELMUT MÜLLER GMBH

side 11

• Der opstår et spørgsmål om, hvorvidt disse betingelser er opfyldt, når det omhandlede bygge- og anlægsarbejde tilsigter at opfylde et formål af almen offentlig interesse, som det påhviler den ordregivende myndighed at sikre overholdelsen af, såsom bymæssig udvikling eller sammenhæng i et område af en kommune.

• begrebet »offentlige bygge- og anlægskontrakter« […ikke kræver, at der i faktisk eller fysisk forstand udføres bygge- og anlægsarbejde for den ordregivende myndighed, når dette arbejde umiddelbart bibringer sidstnævnte en økonomisk fordel. Sidstnævntes udøvelse af sin regulerede virksomhed på området for byplanlægning er ikke tilstrækkeligt til at opfylde denne betingelse.

• begrebet »offentlig bygge- og anlægskontrakt« […] kræver, at den ordregivende myndighed er direkte eller indirekte forpligtet til at gennemføre de arbejder, der er genstand for kontrakten, og at denne forpligtelse er retligt bindende i henhold til bestemmelserne i national ret.

HELMUT MÜLLER GMBH

side 12

• Kendelse af 10. februar 2012 (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mod Frederiksberg Kommune)

• Indklagede er efter brandværnsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, forpligtet til at tilbyde borgerne i kommunen skorstensfejning. Aftalen mellem indklagede og skorstensfejermester Finn Birk Pedersen opfylder denne forpligtelse. Indklagede er ikke efter lovgivningen forpligtet til at sørge for, at skorstensfejning faktisk sker. Denne forpligtelse påhviler den enkelte borger. Aftalen omfatter ikke skorstensfejning for indklagede.

• Da det efter det anførte er de enkelte husejere og ikke indklagede, der modtager skorstensfejerydelsen, og da det også er de enkelte husejere, som betaler vederlaget for ydelsen, foreligger der ikke en gensidigt bebyrdende aftale mellem parterne, og aftalen er derfor ikke omfattet af tjenesteydelsesdirektivet.

”SKORSTENSFEJERSAGEN”

side 13

• Kendelse af 21. august 2013 (Bandagist-Centret A/S mfl. mod Haderslev Kommune mfl.)

• I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa Kommune stod Center for Hjælpemidler og Kommunikation (CHK) for vurdering af en ansøgers behov, når en borger ansøgte sin hjemkommune om bevilling til personlige hjælpemidler.

− I forbindelse med sagsbehandlingen oplyses borgeren om, at der skal indhentes to tilbud på den aktuelle protese. Borgeren spørges om, hvilke bandagister borgeren ønsker som tilbudsgivere. Borgeren får evt. hjælp fra fysioterapeut og sygehuspersonalet til valg af tilbudsgivere.

− De to leverandører, som borgeren har valgt, afgiver tilbud, og CHK vurderer tilbuddene i forhold til borgerens forventede behov og funktionsniveau, samt om de to tilbud er sammenlignelige. På denne baggrund træffer hjemkommunen afgørelse og foretager evt. bevilling, beregnet på grundlag af ”det bedst egnede og billigste hjælpemiddel”.

”PROTESE-SAGEN”

side 14

− I forbindelse med valget af de to leverandører, der skal afgive tilbud (ad punkt 2), udleverer CHK en leverandørliste til borgeren. Listen er udarbejdet som en hjælp til borgeren og sikrer, at der er realitet i borgerens valgfrihed, da borgeren ikke nødvendigvis har kendskab til markedet og mulige leverandører.

− Der afholdes ikke nogen form for udbud. Leverandørerne på listen har blot tilkendegivet, at de ønsker at samarbejde med CHK i forbindelse med tilbudsgivning, herunder vil overholde nogle få krav. Leverandørlisten er ikke udtømmende, og det står altid borgeren frit for at indkalde tilbud fra andre leverandører. …«

”PROTESE-SAGEN”

side 15

• Klagenævnet:

• CHK’s indhentning af »tilbud« sker således ikke med henblik på at indgå en aftale med tilbudsgiveren, og hverken CHK eller de indklagede kommuner accepterer de indkomne »tilbud«. Det kan på den baggrund ikke lægges til grund, at CHK’s indhentning af tilbuddene indebærer, at indklagede eller den enkelte af de indklagede kommuner i hvert enkelt tilfælde indgår en leverandøraftale med den pågældende virksomhed, jf. servicelovens § 112, stk. 2, jf. stk. 3, 1. pkt.

”PROTESE-SAGEN”

side 16

• Klagenævnet:

• […] er det i henhold til den ovennævnte citerede retspraksis fra EU-domstolen en betingelse, at den ordregivende myndighed får leveret en ydelse, som myndigheden har en direkte økonomisk interesse i, mod at betale et vederlag.

• Efter klagenævnets opfattelse taler en formålsfortolkning af bestemmelsen i § 7, stk. 1, således for at anse arm- og benproteser for borgerens ejendom. Der er for det andet ikke holdepunkter for at antage, at kommunerne i øvrigt skulle have en direkte økonomisk interesse i de indkøbte proteser, der alene anvendes af borgerne. Det følger som nævnt af bestemmelsen i hjælpemiddelbekendtgørelsens § 3, stk. 2, 2. pkt., at kommunen ikke kan kræve arm- og benproteser udleveret efter brug, og kommunen ses heller ikke på andet grundlag at have mulighed for at drage økonomiske fordele af proteserne.

”PROTESE-SAGEN”

side 17

• Klagenævnet:

• De indklagede kommuner har efter den sociale servicelovs § 112, stk. 3, ikke pligt til at stille personlige hjælpemidler til rådighed for borgerne, og kommunerne bliver således […] ikke ved den ydede støtte frigjort fra nogen forpligtelse.

• Da de indklagede således ikke modtager en ydelse, som de har en direkte økonomisk interesse i, kan den betaling, som kommunerne foretager, heller ikke anses for en modydelse for en sådan ydelse. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at kommunerne skulle være forpligtet af de konkrete købsaftaler –heller ikke til at betale en modydelse for de proteser, som borgerne har indkøbt.

”PROTESE-SAGEN”

side 18

• Klagenævnet:

• Aftalens umiddelbare parter er dermed borgeren på den ene side og leverandøren på den anden side. Der indgås således ikke en aftale direkte mellem kommunerne og den leverandør, som borgeren har valgt.

• Det forhold, at de indklagede kommuner – som anført af klageren – i praksis formentlig har en ikke ubetydelig indirekte indflydelse på indholdet af størstedelen af aftalerne, må antages at skyldes, at såvel leverandørvirksomhederne som borgerne tager højde for indholdet af den meddelte bevilling ved indgåelsen af den konkrete aftale. En sådan indflydelse kan for det andet ikke sammenlignes med den indflydelse, som de tyske myndigheder havde i sag C-271/08, præmis 74, gennem forhandlingsrepræsentanter. Heller ikke dette forhold taler derfor for, at kommunen reelt skal anses for part i købsaftalen.

”PROTESE-SAGEN”

side 19

• Klagenævnet:

• Det kan for det tredje heller ikke lægges til grund, at de indklagede kommuner aftaleretligt skulle være forpligtet til at betale for den leverede protese. Det forhold, at kommunen udbetaler (yder) den bevilligede støtte efter regning og afregner det bevilligede støttebeløb direkte over for leverandøren, følger således alene af den sociale lovgivning [..]

• Der er for det fjerde ikke tale om, at kommunen har bemyndiget borgeren til at indgå aftalen på kommunens vegne, og kommunen er derfor heller ikke på et sådant grundlag aftaleretligt forpligtet til at betale for proteserne. Kommunerne er i overensstemmelse hermed ikke forpligtet til at betale mere end det bevilligede støttebeløb, uanset den pris som borgeren måtte have indvilliget i at betale leverandøren.

”PROTESE-SAGEN”

side 20

• Kendelse af 16. december 2014 (Handicare Auto A/S mod Ringkøbing-Skjern Kommune).

• Ringkøbing-Skjern Kommune udbød som offentligt udbud en rammeaftale om levering og indretning af handicapbiler, der skulle købes af kommunens borgere efter bevilling, jf. servicelovens § 114.

• Udbudsgrundlaget: Rammekontrakten omfatter køb efter bevilling efter Servicelovens § 114. Støtte til køb af bil/bus bevilges efter Servicelovens § 114 og ydes som et rentefrit lån, som ansøgeren kan anvende i henhold til reglerne i bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter Servicelovens § 114. Dvs. at borgeren er frit stillet til at vælge anden leverandør mod selv at betale evt. merudgift.

HANDICAPBILER

side 21

• Udbudsgrundlaget (uddrag):

− For nærværende kontrakt gælder Købelovens regler om forbrugerkøb, dog med den undtagelse, at der generelt er 2 års garanti, mod købelovens normale 1 års garanti. Den eneste garantibetingelse, der accepteres, er et årligt serviceeftersyn på lifte.

− For nedenstående 3 punkter gælder det at garantien er 6 år:

− • Bundens belægning

− • Fugen mellem bund og sider

− • Sæder

− I garantiperioden skal eventuelle mangler eller fejl udbedres uden omkostninger for ejer/bruger. Det gælder også dele med op til 6 års garanti.

HANDICAPBILER

side 22

− Af ”Kontrakt handicapbiler og indretning” af 17. juni 2014 fremgår blandt andet:

− ”Denne kontrakt gælder for Langhøj A/S, som er valgt af Ringkøbing- Skjern Kommune, som leverandører på handicapbiler og indretning heraf til Ringkøbing-Skjern Kommune.

− Følgende dokumenter danner grundlaget for kontrakten (anført i prioriteret rækkefølge såfremt tvivlsspørgsmål el.lign. skulle opstå):

− 1. Nærværende kontrakt

− 2. Udbudsmateriale af 2, april 2014 med alle tilhørende bilag

− 3. Spørgsmål og svar udsendt af udbyder i udbudsperioden

− 4. Langhøj A/S's fremsendte tilbud af 13. maj 2014.”

HANDICAPBILER

side 23

• Klagenævnet:

• Det fremgår af såvel udbudsbekendtgørelsen som udbudsbetingelserne, at kontrakten omfatter ”køb efter bevilling efter servicelovens § 114”, og den udbudte kontrakt angår således kun køb af handicapbiler, der omfattes af de nævnte regler.

− Det følger således af udbudsbetingelserne, at det er op til de støtteberettige-de borgere at indgå konkrete aftaler om køb af en bil.

− På den baggrund, og da der ikke følger andet af servicelovgivningen, er det herefter borgeren selv, der bliver ejer af den pågældende bil. De rådighedsbegrænsninger for ejeren, der følger af servicelovgivningen, kan ikke føre til et andet resultat.

− Der er ikke grundlag for at fastslå, at kommunen ved købet skulle blive frigjort fra andre forpligtelser end netop pligten til at yde støtte på den foreskrevne måde.

HANDICAPBILER

side 24

• Klagenævnet:

• Kommunens interesse i bilens værdi som følge af sin interesse i tilbagebetaling af det ydede lån (i det omfang dette kan kræves efter servicelovens reg-er), eller hvis borgeren senere ansøger om støtte til køb af en ny bil, indebærer alene en indirekte interesse i bilen. Kommunens udbetaling af støtte i form af et lån har herefter ikke karakter af betaling af en modydelse. Det gælder også, selvom udbetalingen efter udbudsbetingelserne skal ske ved fakturering til bevillingskontoret.

• De køb af handicapbiler (busser), som borgere, der har fået bevilliget kommunal støtte, foretager hos leverandører af sådanne biler (busser), har herefter ikke i forhold til Ringkøbing-Skjern Kommune karakter af gensidigt bebyrdende aftaler […]. Henset til den accessoriske karakter, som aftalen af 17. juni 2014 har i forhold til de aftaler, som de støtteberettigede borgere selv måtte indgå med den vindende tilbudsgiver, jf. ovf., er der ikke grundlag for at antage, at denne aftale skulle have selvstændig grænseoverskridende interesse.

HANDICAPBILER

side 25

• Delkendelse af 30. marts 2016 (OneMed A/S mod Københavns Kommune).

• Prisindhentning på urologiske hjælpemidler.

• Profylaksebekendtgørelse offentliggjort => klage indgivet i frivillig standstill-periode.

• 5.1 Formkrav til bilag 1 – tilbudsskema …

• I kolonne ”L” udregnes prissummen automatisk for hver enkelt produkt, som til sidst summeres nederst i bilaget til én samlet pris.

• Det er denne samlede pris, der danner grundlag for valget af det pristilbud, der skal være ramme for fastsættelsen af støtte til urologihjælpemidler over den kommende 2-årige periode.

”UROLOGI-SAGEN”

side 26

• Prisindhentningsgrundlaget:

− Ved enhver ansøgning afgør Hjælpemiddelcentret eller Borgercenter Handicap, hvilke hjælpemidler, der kan ydes tilskud til på baggrund af helbredsoplysninger og anbefalinger fra det sundhedsfaglige personale i Kommunen eller på hospitalerne. Ud fra kommunens aftalepriser fastsætter sagsbehandlerne herefter det maksimale støttebeløb, som en borger kan modtage til anskaffelse af hjælpemidlerne. Borgeren kan vælge at benytte den aftalepart, hvis pristilbud ligger til grund for den bevilligede støtte, eller gøre brug af sit frie valg og foretage indkøbet hos en anden leverandør mod betaling af en eventuel merpris.

− Aftale om køb og levering af hjælpemidler indgås direkte mellem Aftaleparten og borgeren, mens Københavns Kommune, indenfor rammerne af bevillingen, forestår betaling af støttebeløb til Aftaleparten. Køb uden for bevillingens rammer afregnes direkte mellem Aftaleparten og borgeren.

”UROLOGI-SAGEN”

side 27

• Væsentligste klagepunkter (”modsvar” i kursiv)

• Reelt en leverandøraftale efter servicelovens § 112, stk. 2.

• Hjemlen for prisindhentningen var § 112, stk. 3, sidste pkt. (ingen leverandøraftaler indgået).

• Kommunen har ikke forud for borgerens ansøgning besluttet, at de urologiske hjælpemidler skal leveres af en bestemt leverandør.

• I forbindelse med udredning og behandling på hospitalet, vurderer det sundhedsfaglige personale, hvilket hjælpemiddel, som borgeren har behov for. Derefter ansøger hospitalet, på borgerens vegne, Indklagede om støtte til det udvalgte hjælpemiddel. Hvis ansøgningen godkendes, bevilger Indklagede herefter støtte til borgeren. Herefter kan borgeren ”vælge at benytte Tilbudsvinderen eller gøre brug af sit frie valg og foretage indkøbet hos en anden leverandør mod betaling af en eventuel merpris."

”UROLOGI-SAGEN”

side 28

• Væsentligste klagepunkter (”modsvar” i kursiv)

• Oprindelig prisaftale indeholdt en række forpligtelser for ”vindende tilbudsgiver” => Gensidigt bebyrdende.

• Prisaftalen udgået undervejs i processen (indgik ikke som del af endeligt grundlag for tilbudsafgivelsen).

• Lovbemærkningerne til § 112: "Uanset borgerens frie valg af leverandør vil det offentlige tilskud til hjælpemidlet ikke kunne udløses, hvis borgeren vælger et hjælpemiddel, der ikke opfylder de faglige specifikationer og krav til egnethed, som kommunalbestyrelsen har opstillet” => nødvendigt for ordregiver at stille visse krav for at sikre, at støttebeløbet kan dække indkøb af ”egnet produkt”.

”UROLOGI-SAGEN”

side 29

• Væsentligste klagepunkter (”modsvar” i kursiv)

• I strid med forbuddet mod brug af referenceprodukter at udforme tilbudsliste med specifikke produkter.• Det er afgørende for Indklagede, at borgerne – inden for støttetilsagnet – kan få det

hjælpemiddel, som på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering anses som det bedst egnede. Af samme årsag har Indklagede valgt at indhente priser på de produkter, som historisk er blevet anvendt af kommunens borgere. Den prisliste, som indgik i prisindhentningen, er således i al væsentlighed udtryk for det historiske forbrug (og ikke et udtryk for favorisering af bestemte produkter).

• Fremgangsmåden med evaluering på laveste pris ikke egnet til at identificere prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.• Det er Indklagedes opfattelse, at den valgte fremgangsmåde, hvorefter der evalueres på den

samlede sum (og ikke på "produktlinje") falder inden for det skøn, som Indklagede har i medfør af servicelovens § 112, stk. 3.

• For god ordens skyld bemærkes supplerende, at det tilkommer Ankestyrelsen at påse, hvorvidt den af Indklagede valgte fremgangsmåde er egnet til at identificere det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, jf. servicelovens § 112. stk. 3.

”UROLOGI-SAGEN”

side 30

• Klagenævnet:

− […], er det, for at der kan være tale om en gensidigt bebyrdende aftale i udbudsretlig forstand, en betingelse, at den ordregivende myndighed får leveret en ydelse, som myndigheden har en direkte økonomisk interesse i, mod at betale et vederlag.

− En leverandøraftale vil – som parterne foreløbigt har forelagt sagen - i udbudsretlig forstand have karakter af en rammeaftale, og dermed være udbudspligtig. Har kommunen ikke indgået en leverandøraftale, bliver refusionsbeløbet fastsat efter regning dog ”højest med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel”. Det er dette kriterium, som Københavns Kommune oplyser, man har søgt fastlagt ved ”prisindhentningen”.

”UROLOGI-SAGEN”

side 31

− Det fremgår af såvel de oprindelige som de reviderede ”prisindhentningsbetingelser”, at formålet med ”prisindhentningen” er at priserne skal danne et grundlag for kommunens bevilling af tilskud til urologihjælpemidler, at den, der har afgivet pristilbuddet med den samlet set laveste pris, ikke garanteres nogen minimumsomsætning, at det er borgeren, der foretager indkøbet af de urologiske hjælpemidler, og at hjælpemidlet er borgerens ejendom. Der er således ikke heri indikationer af, at kommunen har truffet beslutning om at indgå en leverandøraftale/rammeaftale med Mediq, hvor kommunen kan eller skal købe urologiske hjælpemidler. Kommunen kan derfor, på det foreløbige grundlag, der foreligger, ikke antages mod vederlag at få leveret en ydelse, som kommunen har en direkte økonomisk interesse i.

”UROLOGI-SAGEN”

side 32

− Det forhold, at Mediq bl.a. forpligter sig til at levere ”forbrugsstatistikker til Hjælpemiddelcentret i henhold til Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 1052 af 8. september 2015 §§ 16 og 82 til 84”, jf. angivelsen i bekendtgørelsen af 19. februar 2016, kan på det foreløbige grundlag, der foreligger, ikke føre til, at der bliver tale om en gensidig bebyrdende aftale.

− Det forhold, at det er den samlet set laveste pris, der danner grundlag for valget af, hvilket tilbud der skal danne grundlag for fremtidige bevillinger, er isoleret set ikke et forhold af udbudsretlig betydning, idet prøvelsen af, om kommunen konkret har udøvet sit skøn over, hvilket hjælpemiddel der er det ”bedste og billigste” i den konkrete situation, indenfor de grænser, der tilkommer kommunen, er en socialretlig prøvelse, der henhører under Ankestyrelsen.

”UROLOGI-SAGEN”

side 33

HVOR LANGT KAN VI GÅ?

side 34

• Produktspecifikke tilbudslister?

• Statistikker over forbrug (til ordregivers brug)?

• Garantikrav mv. (sikring af borgere => hvem er påtaleberettiget)?

• Prisaftaler – mellem ordregiver og leverandør?

• ”Accessorisk” i forhold til de enkelte køb?

• Udformning af bevillingsskrivelsen?

• Vi dirigerer borgerne til ”vindende tilbudsgiver” => reelt samme effekt som leverandøraftale?

PEJLEMÆRKER?

side 35

Annelouise Dalgaard Pedersen er specialiseret inden for udbudsret og statsstøtte. Hun har stor erfaring som rådgiver for både offentlige myndigheder og private virksomheder og har oparbejdet et særligt indgående kendskab til forsyningsvirksomheder og de praktiske og juridiske aspekter, som kendetegner disse.

Derudover er Annelouise certificeret Prince2-projektleder og agerer som projektleder i -ofte komplekse - processer med mange aktører og interessenter involveret.

Inden for specialet Udbudsret rådgiver Annelouise om alle aspekter af udbudsreglerne og de processer, som knytter sig dertil. Hendes erfaring spænder fra udformning af udbuds-og kontraktgrundlag, gennemførelse af udbudsprocesser, til håndtering af klager(varetagelse af sager ved Klagenævnet for Udbud).

Annelouise Dalgaard Pedersen

Partner

SpecialerUdbudsretStatsstøtte

Dir: +4533344128Mob: +4552344128E-mail: adp@horten.dk

KarrierePartner, Horten, 2016Certificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012Advokatbeskikkelse, 2011Advokatfuldmægtig, Horten, 2008

PROFIL | ANNELOUISE DALGAARD PEDERSEN

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 2008

side 36

Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas Christensen har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer.

Andreas Christensen

Partner

SpecialerKonkurrenceretUdbudsretStatsstøtteOffentlige private samarbejderEU-ret ＆ menneskerettighederErhvervsstrafferetRetssager

Dir: +4533344226Mob: +4552344226E-mail: ac@horten.dk

KarriereCertificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012Møderet for Højesteret, 2011Partner, Horten, 2005Møderet for landsret, 2005Advokatbeskikkelse, 2002Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun Dragsted, 2001-2005Justitsministeriet, 1998-2000:

PROFIL | ANDREAS CHRISTENSEN

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 1998