Årsberetning 2012/13

Årsberetning 2012/13

2 Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark

Udviklingen i samfundet gennem de seneste årtier har haft stor betydning for de almene boliger. Kravene til fremtidens bolig, både når det gælder til familier, unge og seniorer, er blevet større – og samtidig står vi, der repræsenterer de almene boliger, med ansvaret for at sikre gode boliger for alle til en fornuftig pris. Den kommende tid byder derfor på store udfordringer, men også en lang række spændende muligheder, som vi i Boligkontoret Danmark allerede er i fuld gang med at udvikle og anvende i vores daglige arbejde.

I dette års beretning har vi derfor valgt at sætte fokus på fremtidssikring. Først i den gængse forstand, når vi renoverer vores boliger med god kvalitet og energirig-tige løsninger for at sikre, at de fortsat udgør attrak-tive tilbud for fremtidens beboere. Dernæst i en mere overordnet, tematisk sammenhæng – når vi kigger på de mange andre områder, hvor en velfunderet, strate-gisk indsats og udvikling af konkrete tiltag kan være med til at sikre vores værdier både nu – og i fremtiden.

Med udgangspunkt i den tid og det samfund, de alme-ne boliger fremover skal agere i, vil vi derfor på de

følgende sider dykke ned og se på, hvordan vi i Bolig-kontoret Danmark har valgt at arbejde med udvalgte områder: Fra udlejningssituationen og markedsførin-gen af de almene boliger til et udpluk af det seneste års nybyggerier og renoveringer. Og fra en række pro-jekter udledt af tankerne om den almene sociale an-svarlighed til klimaindsatsen i Boligkontoret Danmark – sidstnævnte med en præsentation af årets klimare-degørelse, der udkommer som en integreret del af dette års beretning.

God læselyst!

Lisbet Riis Michael DemsitzFormand adm. direktør

– Også i fremtiden

Årsberetning 2012/13

Udgives af:Boligkontoret DanmarkLundsgade 92100 København Ø

Redaktion:Michael Demsitz (ansv.)Mette Kramshøj FlinkerAnders Juel Hansen

Oplag 300 stk

Almen boligadministrationLundsgade 92100 København ØTlf.: 35 44 80 80Fax: 35 44 80 [email protected]

Redaktionen afsluttet den 22. maj 2013

Udsendes digitalt til:Organisationsbestyrelsesmedlemmer, afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Boligkontoret Danmarks medlemskreds. Alle ansatte i Boligkontoret Danmark samt ejendomsfunktio-nærer i medlemskredsen.

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S Design:www.prik.dk

Lisbet Riis, formand for Boligkontoret Danmark og administrerende direktør,Michael Demsitz

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S Design:www.prik.dk

Boligkontoret og medlemmerne side 4

Ny tid for de almene boliger side 6Kan udlejningen gå fremad, der hvor udviklingen går baglæns? side 8– udlejningssituationen for de almene boliger

Fælles venteliste giver større boligudbud til de boligsøgende side 11Boligkontorets samarbejde med Danmarks Almene Boliger side 11Lej dig til muligheder side 12

Fremtidssikring side 14Hvad skal der til for at leje vores boliger ud de næste mange år? side 16Modernisering side 20Nybyggeri side 22Danmarks største klimaprojekt starter i Kokkedal side 26

Almen Social Asvarlighed side 28En innovativ vej til effektiv drift side 30Startboliger i Hareskov-Værløse Andelsboligforening side 30Projekt STOP udsættelser får ny bevilling og udvides side 31Boligsociale helhedsplaner hos Boligkontorets medlemmer side 32Alment bestyrelsesakademi side 32Store besparelser med indkøbsfunktionen side 33De unge beboerdemokrater – hvor er de henne? side 34Almennet side 34

Klimaindsatsen i Boligkontoret Danmark side 36– Årets klimaredegørelse fra Boligkontorets energi- og miljøafdelingEn ny klima-, energi- & miljøpolitik side 38Boligkontoret Danmark – hvor står vi selv side 39Et nyt grønt hovedkontor side 40Energibevidste medarbejdere side 41Transport side 42Elforbrug side 44Varmeforbrug side 45Handlingsplan side 46Digital kommunikation – mindre papirforbrug side 47Boligkontoret Danmarks Energiregnskab 2012 side 48

Medlemmer, samarbejde og personale side 50Afdelingskontorer side 52Bestyrelsen side 60Udvalg side 61Organisationsdiagram side 62


Hvem er vi? Boligkontoret Danmark er en almen boligad-ministration med 59 boligorganisationer. Vo-res repræsentantskab vælger bestyrelsen og formanden. Hos os er der kort fra top til bund, og vores medlemmer har en omfattende ind-flydelse gennem lokalråd, netværksgrupper og udvalg. Vi sørger for, at der fra lokalt hold er mulighed for at præge udviklingen i Bolig-kontoret og debattere med direktionen, ledere og medarbejdere i organisationen.

Boligkontoret og medlemmerne

Hvor mange er vi? Boligkontoret Danmark administrerer 30.000 boliger for 59 boligorganisationer og 41 sam-arbejdspartnere. Boligerne er beliggende i 700 boligafdelinger, og vi har otte afdelingskonto-rer fordelt i det meste af Danmark. Vi er et medlemsejet administrationsselskab med værdier, som bygger på nærvær, fællesskab, mangfoldighed og engagement med respekt for det enkelte medlems og den enkelte bebo-ers integritet. Boligkontoret er et non-profit selskab, hvilket betyder at vi ikke tjener pen-ge på det vi laver, men at udgifter og indtæg-ter skal balancere.

Hvad er vores mission? Vores mission er igennem vores fællesskab at sikre velfungerende boligorganisationer, boli-ger og boligområder. Vi mener, at alle har ret til et godt sted at bo, med størst mulig indfly-delse på egne bo-forhold, såvel inden for hjemmets fire vægge som udenfor i nærområ-det.

Boligkontorets værdigrundlag – hvad betyder det for den daglige drift?Vi arbejder efter en række værdier, som er med til at skabe en god arbejdsplads og den bedst mulige service for medlemmerne. Vores værdier er centrale i alle dele af organisatio-nen og er med til at sikre en effektiv, men også lokalt tilpasningsdygtig, organisation. Vores værdier er:

Nærvær, mangfoldighed, fællesskab og engagement

Årsberetning 2012/13 Boligkontoret Danmark 5

nærværmangfoldighed

fællesskabengagement


Ny tid for de almene boligerI mere end 100 år har de almene boliger fungeret som samfundets garanti til alle, om at kunne få en anstændig bolig at bo i, uanset økonomi og ud-dannelse. Den almene bolig har helt automatisk sat niveauet for, hvad det danske velfærdssam-fund accepterede som en god og sund bolig. I starten var det økonomiske og sociale hensyn der afgjorde, om man kunne få tildelt en bolig. Senere (1993) overtog kommunerne den boligsociale an-visning, medens boligforeningerne udelukkende anviste via deres ventelister. Oftest skulle man som almindelig borger derfor have været skrevet op en del år, før man fik adgang til de mere attrak-

tive almene boliger, herunder boliger i bl.a. række-huse og boliger i byernes centrum.

I perioder op gennem de sidste 30-40 år har der jævnligt været visse udlejningsproblemer, specielt i de store betonbyggerier omkring de store byer. Sociale problemer og huslejer, som ikke stod mål med standarden har bl.a. været med til at gøre disse boligområder mindre atraktive. Oftest er det dog lykkedes, at udleje de tomme boliger over tid.

Op gennem 00`erne og videre ind i dette årti har vi se en ny udvikling, som har fået og får stor betyd-


ning for udviklingen i den almene sektor. Den stigende velstand i specielt middelklassen som automatisk har medført øgede krav til boligens beliggenhed, størrelse og komfort krydret med afvandringen fra land til by, har betydet et vok-sende antal ledige almene boliger. Efterspørgslen efter de almene boliger falder derfor dramatisk flere steder i landet. En udvikling som også ses på det private boligmarked.

For at bevare sammenhængskraftenVi står stadig fast ved den oprindelige tankegang bag de almene boliger. At sikre gode boliger også for den dårligst stillede del af befolkningen, og den gruppe er fortsat stor. Endelig er målet med alme-ne boliger, at sikre en bred beboersammensætning i lokalområderne, så man undgår store homogene områder med beboere fra samme socio-økonomiske grupper. Filosofien er fortsat, at blandede boligom-råder og byer er mere interessante end det mod-satte. Almene boliger skal således være med til fysisk at bevare den sammenhængskraft, som det danske velfærdssamfund bygger på.

Den kommende tid byder derfor på store udfor-dringer. For at vi fortsat kan bevare vores attrak-tionsværdi, også over for den del af befolkningen, som kan løse deres boligproblemer på anden vis, kræves en indsats på tre områder. Områder, som vi i Boligkontoret og den almene sektor i al alminde-lighed har gjort meget ud af de senere år.

For det første skal vi igennem en stor modernise-ringsproces, som vil løfte brugsværdien og attrak-tionsværdien for vores boliger. Denne proces er i fuld gang og staten har også løftet investerings-rammen betydeligt, således at rammen for lands-byggefondens støtte til renoveringsprojekter nærmer sig 30 milliarder for de seneste 5 år.

For det andet skal vi uanset større moderniserin-ger sikre os, at der fortsat også er boliger til en fornuftig husleje, så også de mindre bemidlede

fortsat har råd til at bo i en almen bolig. Her må vi blive dygtigere til at drifte vores boliger så effek-tivt som muligt, ligesom vi hele tiden må overveje, hvor omfattende moderniseringer, vi har brug for, for at sikre udlejning. Nogle steder skal vi måske blot sikre billige huslejer på bekostning af stan-darden andre steder skal vi rive boliger ned, som ikke længere kan opfylde de lokale behov, medens vi måske bygger nyt steder hvor behovene er stør-re og hvor vi i en byplanlægning er med til at sikre et varieret udbud af boligtyper.

For det tredje må vi vænne os til at vi også skal ud på markedspladsen og gøre opmærksomme på os selv og de muligheder en lejebolig kan byde på. Mange mennesker har stadig den opfattelse, at det ikke kan betale sig at melde sig på en venteli-ste og få er også bevidste om de mange mulighe-der en lejebolig kan byde på i form af forskellige platformer for fællesskabet.

Velfærdssamfund 2.0 på vejI Boligkontoret er vi meget bevidste om over-nævnte tre områder og det samspil der eksisterer for at få succes også fremover. Vi renoverer i øje-blikket for mere end 4 milliarder kroner, vi har sat en debat i gang omkring huslejeniveauer og krite-rier for renoveringer ligesom den store kampagne ”lej dig til muligheder” netop er skudt i gang. Vi ønsker med kampagnen at give såvel beboere som fremtidige beboere kendskab til de mangeartede muligheder en lejebolig og et fællesskab i et al-ment boligområde byder på. Fællesskaber som kan være med til at styrke det velfærdssamfund 2.0 som er under skabelse i øjeblikket.

For os gælder det hele tiden om at skabe de bed-ste rammer og platforme for de mange beboere og beboerdemokrater, som frivilligt løser nogle store opgaver til gavn for sammenhængskraften og det enkelte individ i vores bebyggelser. Det er en ny tid for de almene boliger. En spændende tid som vi går i møde med store iver og handlekraft.


Det danske befolkningslandkort ændrer sig hur-tigt i disse år. Og land-mod-by-udviklingen vil fortsætte ud i fremtiden. Det har mærkbare kon-sekvenser for både ejer- og lejeboligmarkedet. Vi kan i særdeleshed mærke den stigende urbanise-

ring på Lolland-Falster, i Sønderjylland og i de mindre landsbysamfund på Fyn og i Midtjylland.

Lokalt udbud og efterspørgselUdviklingen af tomme boliger i hele den almene

Kan udlejningen gå fremad, der hvor udviklingen går baglæns?

6 pct. og derover3 - 5,6 pct.0 - 2,9 pct.-0,1 - -2,9 pct.-3 - -5,9 pct.-6 pct. og derunder

© Kort og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)Kilde: Danmarks statistik 2013

– udlejningssituationen for de almene boliger

Kommuners procentvise befolkningsvækst fra 2013 til 2023


sektor stiger fortsat på den lange bane, men er trods alt dykket lidt undervejs i 2012. Dels er flere boligorganisationer begyndt at se værdien af at markedsføre boligområderne bedre, dels oplever vi flere og flere nedrivninger rundt omkring, hvilket har en positiv effekt på statistikkerne.

I Boligkontoret Danmark ligger andelen af tomme boliger i dag på omkring 70 tomme boliger (eks-klusiv Boligselskabet Sct.Jørgen). Faldet i det forgange år skyldes primært den kommende del-vise nedrivning i Nakskov.

Anskuer vi udlejningssituationen fra et andet perspektiv end kun beliggenheden – om end den er en væsentlig faktor, kan tomgangsboligerne ty-pisk inddeles i følgende kategorier: rækkehuse i små landsbysamfund med huslejer over markeds-niveau, lejligheder i blok-bebyggelser med knap så godt et omdømme samt ungdomsboliger i områder langt væk fra uddannelsesinstitutioner.

I bund og grund handler det om at matche udbud og efterspørgsel. Vi har mulighed for både at tilpasse boligudbuddet og påvirke boligefter-spørgselen. Forud for en ændring af boligudbud-det, hvad enten der er tale om nedrivning, sam-menlægning, renovering eller nybyggeri, er det dog vigtigt at få det lokale boligmarked analyse-ret, så ingen er i tvivl om, hvad der reelt efter-spørges både nu – men også i fremtiden blandt de primære målgrupper. Påvirkning af efterspørgse-len handler om markedsføring – til stadighed at gøre opmærksom på boligselskabets tilstedevæ-relse både lokalt og på nettet.

Kortere liggetid og stigende ventelisterI modsætning til førhen, hvor det altid var de samme boligområder, hvis boliger vi promoverede på nettet, spredes de tomme boliger i dag på flere adresser rundt omkring i landet. Også boligområ-der vi ikke forventede tomgang i. Samtidig ses en

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0

anta

l b

oli

ger

i t

om

gan

g

jan./16

maj/16

jul./16

sep./16

nov/16

jan./17

mar./17

mar./16

tomgang BDK

tomgang hele landet

Udvikling i tomgang for BDK og for samtlige almene boliger i hele landet 2012/13


tendens til, at tomgangsperioden – det som ejen-domsmæglerne kalder liggetid for ejerboliger – er faldende. Sidstnævnte er en vigtig positiv udvik-ling, som vi bestræber os på at styrke.

Ventelisterne er grundlaget for al vores udlejning og følges tæt – bl.a. i de statusrapporter hver boligorganisation kan få som grundlag for gode drøftelser på bestyrelsesmøderne. Samlet set stiger tilgangen til ventelisterne. Erfaringen viser, at deltagelse på messer, markeder, åbent hus og lokale reklamekampagner er med til at synliggøre

boligselskabet og øge tilgangen. Og tilgangen er vigtig. Ligesåvel som boligområdernes og boliger-nes fysiske stand skal fremtidssikres, skal også ventelisterne fremtidssikres. Vores analyser viser, at gennemsnitsalderen på flere af ventelisterne ligger over de 60 år. Så hvis ikke vi skal ende med rene seniorkolonier i fremtiden, er det på tide at få flere yngre til at skrive sig op. Det vil dog typisk kræve, at flere boligorganisationer begynder at benytte fleksibel udlejning mere effektivt – ikke mange vil i dag skrive sig op med udsigt til over 10 års ventetid.

Den samlede udvikling i antal medlemmer på ventelisterne i Boligkontoret Danmark, 2012/13

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

anta

l m

edle

mm

er

jan./16

feb./1

6

mar./16

apr./16

maj/16

jun./16

jul./16

aug./16

sep./16

okt./16

nov./16

dec./16

jan./17

feb./1

7

mar./17

apr./17

Bero

Aktive


Det er i dag muligt at etablere fælles opnotering og/eller fælles ventelister på tværs af boligorga-nisationer. Vores konkurrencemæssige situation har ændret sig markant de seneste 10 år, og vi skal gøre langt mere for at gøre vores almene boligområder attraktive for fremtidens boligsø-gende. De vil ikke i samme grad som før komme af sig selv. Det er grunden til, at Boligkontoret Dan-mark indledningsvist er begyndt at arbejde med forskellige modeller for fælles opnotering/vente-liste.

Der er ingen tvivl om, at det for de boligsøgende er en væsentlig forbedring at kunne søge bolig på tværs af boligorganisationerne. Det er også muligt med større gennemslagskraft at markedsføre, at de

boligsøgende kommer i betragtning til et langt stør-re boligudbud, selvom de kun er skrevet op ét sted. Flere modellerUdover at skelne mellem fælles opnotering og fælles venteliste, er den geografiske opdeling også en vigtig faktor. Skal de boligsøgende kunne skrive sig op til boligerne i en afgrænset region – eller måske hele landet? Og hvilken prisfastsæt-telse er konkurrencedygtig og stemmer overens med omkostningerne? Boligkontoret Danmark er i gang med at undersø-ge forskellige løsningsmodeller nærmere, hvoref-ter den politiske behandling starter.

Fælles venteliste giver større boligudbud til de boligsøgende

Bero

Aktive

Boligkontorets samarbejde med Danmarks Almene BoligerBoligselskabernes Landsforening er en interesseor-ganisation for alle 550.000 almene boliger. Med-lemmerne er de enkelte boligorganisationer, og dem er der over 700 af i Danmark. BL, som organi-sationen i daglig tale kaldes, har også fået et an-det navn, nemlig, Danmarks Almene Boliger. Bolig-kontoret Danmark og dets medlemmer har altid haft tradition for at støtte op omkring BL. I de seneste 17 år har det været med en plads i besty-

relsen, idet Boligkontorets adm. direktør Michael Demsitz, er valgt ind på en af de fem pladser, som de store boligorganisationer på mere end 10.000 boliger råder over. Boligkontorets medlemmer er desuden aktive i kredsarbejdet og der er flere med-lemmer repræsenteret i de lokale kredsrepræsen-tantskaber og bestyrelser.

BL har udviklet sig meget de senere år. Dels har


Lej dig til muligheder

man udvidet aktiviteterne fra udelukkende at være politiske og uddannelsesmæssige med en stor information til også at rumme en branche-del, som tilbyder forskellige professionelle rådgivningsopgaver For at løse det sidste har BL indgået forskellige partnerskabsaftaler med nogle af de større boligadministrationer. Bolig-kontoret har således et samarbejde med BL om forvaltningsrevision og markedsføring. Områder som tilbydes de mindre boligorganisationer rundt omkring i landet.

Et andet væsentligt træk i det nye moderne BL, er organisationens måde at få indflydelse på. Tidligere blev BL oftest betragtet som en del af venstrefløjen. I dag opererer BL over hele det politiske spektrum og søger indflydelse, dér hvor man kan få det, uanset partifarver.

BL har således haft stor indflydelse på Christi-ansborgs politik på mange områder. Den største kamp var lovgivningen om salg af almene boli-ger, som til sidst endte på en fornuftig måde, ligesom kampen om at få udvidet Landsbygge-fondens rammer for støtte til renoveringer også har været en succes, set med almene briller.

BL`s månedlige boligmagasin har de senere år ligeledes fået en stor gennemslagskraft i medier-ne og mange gode historier er kommet på den offentlige dagsorden via artikler i Boligen. Bolig-kontoret Danmark vil også fremover arbejde ak-tivt i BL til gavn for medlemmerne og beboerne.

Boligkontoret har udviklet et koncept, der skal give beboerne flere muligheder og sætte fokus på de mange fordele, der er ved at bo til leje. Hovedidéen med Lej dig til muligheder er at give beboere en nem og hurtig adgang til de mange aktiviteter og handlemuligheder, som netop fællesskabet omkring de almene boliger stiller til rådighed. Med Lej dig til muligheder skaber vi en ramme for de mange tilbud til beboerne – såvel fælles som individuelle – lige-som vi sætter rammerne for den måde Bolig-kontoret ønsker at kommunikere til omverde-nen omkring de almene boliger.

En kampagne for at lancere Lej dig til mulighe-der er startet i foråret 2013 med events for beboerne, og konceptet skal give Boligkontoret og medlemmerne et godt udgangspunkt for en forstærket markedsføring generelt. Gennem kommunikationen omkring kampagnen ønsker Boligkontoret at vise omverdenen, at almene boliger er et reelt alternativ til f.eks. ejerboli-gen og en attraktiv boform for rigtig mange mennesker. Vi ønsker at skabe og italesætte en ny, positiv og mere fremadrettet opfattelse af og tilgang til almene lejeboliger.

Fælleskab og videndelingLej dig til muligheder kan ses som en omfat-tende indsamling og udvikling af alle de idéer, der i en realiseret form kan gøre det endnu mere attraktivt, fleksibelt, nemt, billigt, prak-tisk, frit og unikt at bo til leje hos Boligkonto-rets medlemmer. De mange muligheder, der er for at gøre livet i en lejebolig til noget særligt, skal findes, formuleres og formaliseres på en måde, der gør det nemt for alle at gøre brug af den pågældende ”mulighed”. Blandt de første


mange muligheder, der er interessante at fremhæ-ve i forhold til at bo alment, er 18 valgt ud som konkrete eksempler i kampagnen.

De 18 muligheder er valgt i fællesskab gennem workshops med medlemmerne af organisations- og afdelingsbestyrelserne, hovedbestyrelsen, kommunikationsudvalget og ikke mindst ejen-domsfunktionærerne fra hvert område blandt Boligkontorets medlemmer. Mulighederne er sam-let udkommet som et lille katalog, der indeholder gode råd og vejledninger. Kataloget supplerer indholdet på hjemmesiden www.lejdigtilmulighe-der.dk, hvorfra man også kan downloade oplæg til

bestyrelsesmøder, beboerinformation og finde meget andet, der kan gøre det nemt at gå til, når man vil starte et nyt initiativ i sin boligafdeling. Det er desuden formålet med hjemmesiden, at beboere og andre interesserede her kan dele vi-den, erfaringer, idéer, gode råd og links med hin-anden og også derigennem få glæde af det fælles-skab, der er kendetegnende for de almene boligers grundtanke.

Lej dig til muligheder er desuden blevet oprettet som en facebook-side for beboerne, som herigen-nem kan kommentere og dele sidens indhold med resten af verden.

Lej dig til muligheder


FremtidssikringBoligkontoret Danmark har igennem flere år anbe-falet sine medlemmer at foretage analyser af deres boligafdelinger, med det formål, at skabe grundlag for de bedste beslutninger om den frem-tidige udvikling og hermed også prioritering af selskabernes midler. Der er ingen tvivl om at den største udfordring de kommende år for mange af medlemmerne er renoveringer og moderniseringer af boligerne, så vi også kan fermvise attraktive tilbud på boligmarkedet om 5-10 år.

Oftest er der tale om så store investeringer, at huslejeforhøjelser ikke alene kan bære udgiften. Derfor må organisationsbestyrelserne ofte priori-tere de tilgængelige midler i eksempelvis egen trækningsret, dispositionsfonden eller arbejdskapi-talen. Ofte er der ikke midler nok til at dække alle behov i alle boligafdelinger. Derfor er det også en glæde, at den almene sektoren i de senere år har kunne forøge moderniseringsaktiviteten med knap 30 milliarder kroner, støttet af Landsbyggefonden.


Der er tale om komplicerede beslutninger med langtrækkende konsekvenser. For at gøre denne proces nemmere og mere overskuelig for beslut-ningstagerne har Boligkontoret lavet forsøg med en ny model til fremtidssikring. Som beskrevet på de følgende sider har den store bebyggelse i Søl-lerød Almene boligselskab, Nærumvænget været den første forsøgskanin. Fremtidsanalysen giver et godt og solidt billede af de problemstillinger og udfordringer en boligafdeling står overfor, både

hvad angår det fysiske, det sociale og det økono-miske. Ud over at give et godt overblik, giver mo-dellen nogle umiddelbare bud på konkrete tiltag som kan fremme den udvikling, som bestyrelsen ønsker i den pågældende boligafdeling. Fremtids-analysen er således også et godt redskab til at gå videre med ansøgninger til såvel kommuner som Landsbyggefonden.


Det er det, Boligkontorets nye værktøj – fremtids-sikringsanalysen – skal give et bud på.

En stor del af vores boligafdelinger har efterhånden mange år på bagen, og står over for et stort og vari-eret behov for renovering og fornyelse for igen at fremstå med tidssvarende boliger, der er tilpasset nuværende og potentielle fremtidige beboeres ønsker.

Hvor attraktiv en afdeling er, bestemmes af man-ge forskellige faktorer. Bygningerne og boligernes stand er naturligvis vigtig, både byggeteknisk og i forhold til tidssvarende indretning og komfort. Også blødere værdier, som et godt naboskab og et godt image udadtil, har betydning for den fremti-dige udlejning.

Konkurrenceevnen hænger desuden uløseligt sammen med afdelingens økonomi, huslejeniveau samt den økonomiske og befolkningsmæssige udvikling i samfundet.

Fremtidssikringsanalyse – et skridt på vejen mod en fremtidssikret boligafdelingBoligkontoret tilbyder nu medlemmerne at få udarbejdet en Fremtidssikringsanalyse. Nærum-vænge i Nordsjælland har netop været igennem det helt store analyseapparat som led i pilotpro-jektet, der skal finpudse Boligkontorets nye kon-cept til fremtidssikringsanalysen.

Analyserne er udarbejdet i samarbejde med mar-keting- og udviklingsafdelingerne og også Miljø-

Hvad skal der til for at leje vores boliger ud de næste mange år?


og energiafdelingen samt afdelingskontoret i Holte har været med i udviklingsarbejdet.

Del 1Fremtidssikringsanalysens første del består af en status for boligafdelingen. Analysen omfatter interviews med fraflyttere, driftsfolk og afde-lingsbestyrelse, spørgeskemaundersøgelse hos beboerne, brug af kommunale statistikker og prognoser foruden gennemgang af tegninger, rapporter, energiforbrug, økonomi og en række andre forhold.

Kombinationen af et grundigt tjek af afdelingen sammenholdt med beboernes oplevelse af at bo i afdelingen, giver et idégrundlag til, hvordan Næ-rumvænge også i fremtiden er attraktive for kom-mende lejere.

Del 2Ideerne er samlet i et inspirationskatalog som vedlægges selve fremtidssikringsanalysen. Inspi-rationskataloget samler en lang række tekniske løsninger og forslag til at tilgodese det sociale liv og forbedre eller fastholde afdelingens konkurren-ceevne. Også eksterne forhold som f.eks. støj fra motorvejen, når man bruger de grønne områder, inddrages. Støjdæmpende asfaltbelægning og yderligere støjværn er blandt de mulige løsninger, analyserne peger på.

Fremtidssikringsanalysen i Boligkontoret betyder en god proces

• Giver en 360 graders vurdering af afdelingen og afdelingens unikke udfordringer, set i forhold til både interne og eksterne forhold.

• Sikrer at beboerne bliver hørt og ruster afdelingen til fremtidens udfordringer.

• Sikrer at det ene projekt ikke spænder ben for det næste ved at synliggøre økonomiske, pro-cessuelle og fysiske bindinger imellem de for-skellige delprojekter.

• Sikrer helhedsorienterede løsninger, hvor fysi-ske, sociale og økonomiske løsningsforslag går hånd i hånd.

• Boligkontoret bidrager med viden fra andre boligafdelinger, når analysen bliver udarbejdet in-house.

• Sikrer at fremtidsplanerne for den enkelte afde-ling ligger i tråd med boligorganisationens sam-lede rammer og visioner.

• Sikrer at fremtidsplanerne bliver forankret i driften på afdelingskontoret.

• Hjælper med at prioritere mellem forskellige løsningsmodeller inden for en begrænset økonomi.

• Hjælper med at omsætte analysens og proces- sens resultater til konkrete handlinger.


»Fremtidssikrings-

analysen handler

om at lægge sporene

til fremtiden. Frem

for at lade tilfældig-

heder styre udviklin-

gen, giver analysen

organisations-

bestyrelsen,

afdelingsbestyrelsen

og beboerne et godt

redskab til at

bestemme, hvilken

vej boligafdelingen

skal bevæge sig.

Processen mod en fremtidssikret boligafdeling

Fremtidssikringsanalysen og det tilhørende inspirationskatalog præ-senteres for afdelingsbestyrelsen og drøftes på et efterfølgende møde.

Inspirationskataloget indeholder procesværktøjer, som afdelingsbe-styrelsen i samarbejde med Bolig-kontoret kan benytte i det videre

forløb med at prioritere projekter og udarbejde en egentlig handleplan.

Ønsker afdelingsbestyrelsen at fortsætte med anbefalingerne fra inspirationskataloget udar-bejder vi i fællesskab en handle-plan for, hvordan afdelingsbesty-relsen har tænkt sig at gribe fremtidssikringen an.

De planlagte aktiviteter præ-senteres og fremlægges til god-

kendelse på et afdelingsmøde af Boligkontorets byggeafdeling, afdelingskontoret og afdelingsbe-styrelsen.

Sidste led i fremtidssikrin-gen er at gennemføre de aktiviteter, der er besluttet på afdelingsmødet.

En del af anbefalingerne fører ofte til udarbejdelse af en fysisk helhedsplan og ansøgning om støtte fra Landsbyggefonden. Andre projekter kan finansieres over langtidsplanen eller af afdelingens henlæggelser.

Kom andre i forkøbetFremtidssikringsanalysen handler om at lægge sporene til fremtiden. Frem for at lade tilfældighe-der styre udviklingen, giver analysen organisations-bestyrelsen, afdelingsbestyrelsen og beboerne et godt redskab til at bestemme, hvilken vej boligafde-lingen skal bevæge sig.

Boligkontoret Danmark anser fremtidssikring af boligafdelingerne som en højt prio-riteret opgave for organisations– og afdelingsbesty-relser, der ønsker at bevare en stærk plads for boligorganisatio-nens og boligaf-delingens boliger på det lokale boligmarked. Boliger der ikke fremtidssikres står svagere i kampen om de boligsøgendes gunst.

For at kvalitets-sikre pilotprojek-tet i Nærumvæn-ge supplerer vi derfor med endnu et pilotprojekt i Buskehøj i Gl. Holte for at afprø-ve og teste de forskellige værk-tøjer og metoder i analysen, inden vi tilbyder fremtidssikringsanalysen til medlemmerne.


Samlede antal fraflytninger, 2001-2011, Nærumvænge

454035302520151050

An

tal

fraf

lytn

ing

er

20012002

20032004

20052006

20072008

20092010

2011

Kilde: intern statestik, EG bolig

Færre på ventelisten• -100medlemmerpåSABs venteliste • Højanciennitetforatfå en bolig• Øgettendenstilatudsende mange tilbudsbreve pr. ledig bolig til aktive på ventelisten.

Stigning i fraflytninger• Fraflytningsprocentpå10% i 2011• 6%forventeratskiftebolig inden for de næste 3 år (jf. beboerundersøgelse)• 20%forventeratbliveboende i afdelingen i mere end 10 år

Årsag til fraflytning • Internflytningtilanden bolig i afdeling• Påplejehjemellerandre ældrevenlige boliger grundet manglende tilgængelighed• Huslejeniveau(inkl.forbrug, råderet ect.)• Indeklima

Hold øje med udviklingen i ventelisten og i afdelingens fraflytningsmønster.

Hav fokus på tilgængelighed, indeklima og huslejeniveau.


16 HELHEDSPLAN TIBBERUPPARKEN - August 2012

hAvEfACAdER

åBEN ALTAN

LUKKET ALTAN

LUKKET ALTAN

havefacade udsnitAltaner udvidesBærende søjler på sidenGlasinddækningTrappe til privat have (gælder kun stuelejligheder)

TRAPPE TIL PRIvAT HAvE (STUELEJL.)

SØJLER I SIDEN

SoLcELLER

Tibberupparken,espergærdeBoligselskabet NordkystenAfdeling 6,TibberupparkenAdresse: Kofoed Anchersvej 55 – 125, Espergærde

ModerniseringenTibberupparken er en etagebebyggelse fra 1968 med begyndende betonskader på facader, gavle og altaner samt behov for udskiftning af tagbeklædningen og vindues- og dørpartier. Tibberupparken har behov for at opgradere bebyggelsens kvaliteter. Det sker ved forbedring af grønne områder, anlæg af små private haver til boligerne i stueplan, nedlæggelse af små 1-værelses boliger, udvidelse og glasinddækning af altaner og nye vinduer i gavllejlighederne, etablering af tilgængelighedsboliger og indgangspartier med mere lys i trapperummene. Endvidere indrettes 12 nye boliger i tagetagen – ligeledes med tilgængelighed.

VisionenAt udvikle en klassisk parkbebyggelse med et en-kelt arkitektonisk billede i det store grønne områ-de, og med lyse boliger med inddækkede altaner og boliger med gode lysforhold. Tibberupparken skal være et godt sted at bo, både for enlige, for unge, for børnefamilier og for ældre.

FaktaFærdigt: 2015Antal boliger: 234 + 12 nye tagboliger = 246 fami-lieboligerHusleje efter modernisering: 2-rums 65 m2 5.263 kr., 3-rums 77 m2 6.294 kr.; 4-rums 7.278 kr.Huslejestigning: Fra 732 kr. årligt pr m2 til 975 kr. årligt pr m2.Stigningpå33%.Materialer: Tag og gavltrekanter beklædes med metalplader – indgangsfacader og gavle skalmures med vandstrøgne grågule mursten. Vindues- og dørpartier udføres i træ/alu. Altaner udføres i bæ-rende stålkonstriktion med altanfronter i keramik.

Arkitekter: Nova 5 arkitekter a/sRådgivende ingeniører: Nirás

ØkonomiPris: 334 millioner kroner.Støtte fra Landsbyggefonden: 213 mio. kr. til reno-vering + 25 mio. kr. i huslejestøtte.Støtte fra boligselskabets dispositionsfond: 1,4 mio. kr. årligt.

Modernisering


riddersborgparken,nakskovNakskov Almene Boligselskab Afdeling 9, RiddersborgparkenAdresse: Enehøjevej 120-256, Nakskov

Nedrivning og opførelse af rækkehuseRiddersborgparken er et etagebyggeri - og en mindre del rækkehuse - opført af flere etaper i 1970’erne. Byggeriet har i en årrække haft vanske-ligt ved at udleje etageboligerne, som har haft behov for renovering. Et mindre antal etageboliger er moderniseret, men det seneste par år er antal-let af ledige boliger i den øvrige del af byggeriet øget voldsomt. Lolland er ramt af massiv fraflyt-ning, og der er udarbejdet en helhedsplan for at fremtidssikre bebyggelsens 414 boliger.326 etageboliger skal ombygges til 104 moderni-serede rækkehuse. 222 boliger rives ned, og beboerne genhuses. Visionen er at udvikle et attraktivt rækkehusbyg-geri i naturskønne omgivelser tæt på fjorden.En undersøgelse viser, at store dele af den loka-le befolkning – særligt ældre der vil flytte fra eget hus – efterspørger rækkehuse med en overskuelig have.

Fakta Færdigt: Efterår 2015Antal boliger: 192 Husleje: en moderat stigning til: 2 værelses ca. 4.600 kr., 3 værelses ca. 5.300 kr. og 4 værel-ses ca. 6.700 kr.Materialer: Endnu ikke afgjortArkitekter: Endnu ikke afgjort

ØkonomiPris: 350 millioner kronerStøtte fra Landsbyggefonden: Låneoptagelse for 249 millioner kroner. Huslejestøtte: 7 millioner kroner.

gjerngården,HammelMidtjysk BoligselskabAfdeling 73, Gjerngården, Adresse: Gjerngården nr. 26 og 28, Hammel

Ombygning af 13 ungdomsboligerSøgningen til Gjernsgårdens ungdomsboliger har været vigende og hovedparten af de 13 ung-domsboliger i afdelingens ældre bygninger har stået tomme. De 13 ungdomsboliger, der træng-te til modernisering, er nedlagt og har gennem-gået en totalombygning med sammenlægning til større boliger. Det er fem nye familieboliger, heraf tre boliger i stueplan med stor terrasse ud til grønt område mod syd. Ombygningen udgør en fremtidssikring af Gjerngården med et roligt og stabilt boligmiljø.

FaktaAntal boliger: 5 familieboliger3-rums 88 m2, husleje 5.961 kr.; indskud 15.660 kr. 3-rums 116 m2, husleje 7.916 kr.; indskud 20.800 kr. Indflytning: 15. marts 2013Materialer: Rødt murstens byggeriArkitekter på modernisering: Årstiderne Arkitekter

ØkonomiPris: 4 millioner, der finansieres med et ustøttet realkreditlån.

Boligselskabets dispositionsfond støtter afde-lingen med 70.000 kr. i 2013, hvorefter tilskud-det nedrappes og bortfalder efter ni år.


anemonevej,nakskovNakskov Almene BoligselskabAfdeling 23, AnemonevejAdresse: Anemonevej 1 – 59, Nakskov

ByggerietRækkehusene er opført i klynger beliggende ud til nyplantet forsøgsskov. Alle har tilhørende depotrum og egen have.

Byggeriet er opført efter nedrivning af utidssva-rende etageboliger i boligafdelingen Nørrevæn-get II. Husene er bygget, hvor der tidligere lå etageboliger og på et tilkøbt areal.

Visionen har været at skabe et tæt lavt ældre-venligt byggeri med egen lille have, som under-søgelser i lokalområdet har vist er efterspurgt.

FaktaAntal boliger: 30 rækkehuse – familieboliger3-rums 85 m2, husleje 6.183 kr.; indskud 30.316 kr.4-rums 99 m2, husleje 7.245; indskud 35.518 kr. Indflytning: December 2012 – marts 2013Materialer: Husene er opført i gule mursten med tag af tagpap med ensidig hældning. Tilhørende depotrum er opført i gråtonet vedligeholdelses-venlige eternitplader.Husene har ventilation med varmegenindvinding.

Arkitekter: Friis Andersen A/SRådgivende ingeniør: AJ Consult A/SPris: 50 millioner kroner

Fyrrenæsly,HundesTedHalsnæs BoligselskabAfdeling 2, FyrrenæslyAdresse: Fyrrenæsly 1-22, Hundested

ByggerietFyrrenæsly er opført i en halvcirkel om en rund gårdsplads, hvor alle indgangsdøre vender ind mod. Alle har indgang til lejligheden fra en fæl-les gang med en lille niche ved hver lejlighed.

Stuerne har vinduer fra gulv til loft og ligger alle mod ydersiden af cirklen, og har enten en lille ter-rasse eller altan vendt mod den fredede naturgrund med Lynæs Camping som nabo og fjorden i baggrun-den. Stuen er i åben forbindelse med køkkenet.

Fyrrenæsly ligger lige inden man kommer til Lynæs havn, tæt ved Isefjorden.

FaktaAntal boliger: 22 ældreboliger med fælleslokale2 værelser 51 m2; husleje 6.490 kr.; indskud 36.200 kr.3 værelser 62,5 m2; husleje 7.950 kr.; indskud 44.400 kr. Indflytning: 15. september 2012Materialer: Lyse mursten og træbeklædt facade vendt mod indercirkel. Byggeriet er opført i energiklasse 2015 med jordvarmeanlæg, der tilføres el fra solceller på taget.

Arkitekter: DOMUS ARKITEKTERRådgivende ingeniører: Danakon a/sLandskabsarkitekter: Lassen Landskab a/sPris: 41 millioner kroner

Nybyggeri


FynboHus,vammenBoligselskabet Sct. Jørgen Viborg - KjellerupAfdeling 716, FynbohusAdresse: Nørregade 3, Vammen, 8830 Tjele

ByggerietFynbohus er bygget i 1936 og indrettet til privat plejehjem for voksne udviklingshæmmede i 1965. Bostedet er beliggende i landlige omgivelser midt i landsbyen Vammen, nordøst for Viborg med plads til 16 voksne udviklingshæmmede beboere, der af sociale, adfærdsmæssige, psykiske eller aldersbetingede årsager, har brug for en tryg hverdag med mulighed for støtte døgnet rundt.Bostedet blev i 2012 købt af boligselskabet Sct. Jørgen, der ombygger de eksisterende 16 boliger til 8 to-rums boliger med aflastningsplads, og udvider med tilbygning af 16 boliger.

Beliggenheden medfører en frihed for beboerne til at færdes på egen hånd i overskuelige omgi-velser og minimal trafik med kort afstand til købmand, bank, brugskunstforretning eller frisør. Visionen er, at Fynbohus skal fungere som et hjem uden det store institutionspræg.

FaktaAntal boliger: 24 - ældreboligerBoligstørrelse fra 41m2 – 56 m2; inkl. andel af fællesareal; 69m2 – 84 m2. Indflytning: 1. februar 2013 (nybygning) og 1. september 2013 (ombygning). Materialer: Facader i pudset og blankt murværk, tagbeklædning med tagpap og vinduer og døre i vedligeholdelsesvenlig træ/alu.

Arkitekter: KPF AS, ViborgRådgivende ingeniør: OrbiconPris: 34 millioner kroner.

20boligerikjellerupsygeHus,kjellerupBoligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Afdeling 575, Kjellerup SygehusAdresse: Vestergade 23A, Fuglemosevej 1C og 1D, Kjellerup

ByggerietDet tidligere Kjellerup Sygehus er opført i 1932 og opbygget i historisk stil med elementer fra den italienske renæssance. Det atmosfærefyldte område med den tidligere hovedbygning og ad-ministrationsbygning er placeret centralt i byen og med grønne områder omkring. Adgang til hovedbygningen foregår ad en allé og en plads med bøgetræer og stynede popler.

Der er elevator til hovedbygningens 12 boliger i tagetagen, mens administrationsbygningen rummer 8 boliger i to etager.

Med ombygningen af det tidligere sygehus, er der skabt attraktive boliger for pendlere til Silkeborg, Viborg og Århus såvel som for Kjelle-rups nuværende indbyggere.

FaktaAntal boliger: 20 lejligheder – familieboliger.2-rums 83 – 100 m2, husleje 5.499 – 6.625 kr.; indskud 28.756 – 34.646 kr.3-rums 98 - 115 m2, husleje 6.492 - 7.619 kr.; indskud 33.953 - 39.883 kr.Indflytning: Februar 2013Materialer: Opført med røde mursten i facaden og røde tegl på taget og inddækninger i zink og kobber.

Arkitekter: KPF AS, ViborgPris: 34 millioner kroner.

tidligere kjellerup sygehus - 20 nye lejeboligerBoligselskabet Sct. Jørgen • Afdeling 576 - Byggeforretningsfører: Boligkontoret Danmark - Udlejningsprospekt - September 2012

F Y N B O H U S Bo og aktivitetstilbud for udviklingshæmmede

12. november 2010

KPF Arkitekter AS


pallesHøje,viborgBoligselskabet Sct. Jørgen Viborg-KjellerupAfdeling 75, PalleshøjeAdresse: Palleshøje 2-24, Viborg

ByggerietPalleshøje er opført langs en lukket stamvej, der slynger sig langs et grønt område. Husene er placeret parvis omkring dobbeltcarporte og depotrum og har egen have.

Alle ligger med hovedorientering mod syd og vest.

Husene er velegnede for både børnefamilier som ældre, der ønsker at flytte til hus med en mindre have og beliggende i grønne områder.

FaktaAntal boliger: 12 huse - familieboliger4-rums 106 m2, husleje 6.993 kr.; indskud 35.783 kr. Indflytning: 1. december. 2012 (etape 1) og 1. oktober 2013 (etape 2)Materialer: Husene er bygget af træ på facader med lodret profilbrædder og er malet sorte. For at skabe variation vender beklædningen vandret i mindre felter. Tagbeklædningen er rød vindtegl, og udhæng og underbeklædning er hvid malet.Vinduer og døre er hvide vedligeholdelsesvenlige træ/alupartier. Carporte og depotrum er be-klædt med sortmalet træ.


søbyparkeninørresøbyHøjslev BoligselskabAfdeling 9,SøbyparkenAdresse: Jens Hansens Vej 6A-F og 8A-H; Vinkelvej 5A-F, Nr. Søby, Højslev

ByggerietSøbyparken består af tyve huse opført som 10 dobbelthuse i et plan. Boligerne er velbelyste, rummelige og alle har gennemlyste stuer, der er vestvendte og med integreret køkken. Byggeriet ligger som en hyggelig enklave med lukkede stikveje og alle boliger har have, 2 terrasser og carport med depotrum.

Søbyparken er placeret i et ekspanderende villa-kvarter i Nr. Søby – en del af Højslev – tæt på Skive og med gode tog- og busforbindelser til Viborg.

FaktaAntal boliger: 20 huse - familieboliger3-rums 95 m2: 5.700 kr.; indskud 30.380 kr.4-rums 106 m2: 6.420 kr.; indskud 33.860 kr.Indflytning: 1. september 2012 – 1. april 2013Materialer: Opført i varme gule blødstrøgne mursten, der sættes i kontrast af det sorte tegltag og mørkegrå vinduer og dørpartier. Alle udvendige døre er i glas; carport med depotrum er beklædt med træ i mørkegrå farve.



ørumTorv,ørumBoligselskabet Sct. Jørgen Viborg-KjellerupAfdeling 713, Ørum Torv Adresse: Ørum Torv 1, lejlighed 1-8 og Østergade 6A-6F, Ørum.

ByggerietØrum Torv er bygget med dagligvarebutik i stue-etagen. Afdelingen består at to bygninger nord og syd for Østergade og indgår i Viborg Kommu-nes udvikling af byrummet omkring Ørum Torv.

Bygningerne er i to etager og lejlighederne på Ørum Torv har adgang til tagterrasse via trappe og elevator, mens depotrum på terrassen danner nicher til ophold. Lejligheder syd for Østergade har fælles have med depotrum.

FaktaAntal boliger: 14 lejligheder – familieboliger2-rums 88 m2, husleje 5.320 kr.; indskud 29.411 kr. 3-rums 88 m2 – 106 m2, husleje 5.320 – 6.408 kr.; indskud 29.411 – 35.427 kr. Indflytning: 1. december 2012Materialer: Røde blødstrøgne mursten med kontrast i sorte tage udført i asfaltpap og døre og vinduer i mørkegrå nuance. Udvendige døre udføres i glas, undtaget døre i en enkelt facade mod Østergade.Depotbygninger i have og på tagterrasse er beklædt med plader i mørkegrå nuance.

Arkitekter: KPF AS, ViborgRådgivende ingeniør: OrbiconPris: 22 millioner kroner

øsTergade,bjerringbroBjerringbro AndelsboligforeningAfdeling 322, ØstergadeAdresse: Østergade 13-15, Bjerringbro

ByggerietBoligafdelingen med to boligtårne indgår i et nyt boligområde med en blanding af alment og pri-vat byggeri på den tidligere slagterigrund cen-tralt i byen.

34 studieboliger fælles lounge og spisesal i stue-etagen er for studerende, mens tårnet med 16 familieboliger skal tilgodese behovet for fleksible lejeboliger til Grundfos og byens erhvervsliv. Beg-ge tårne har elevator og alle boligerne har altan.

FaktaAntal boliger: 34 studieboliger (ungdomsboliger) 1-rums 38 m2 – 50 m2, husleje 2.457 – 3.009 kr.; indskud 13.729 – 18.064 kr.2-rums 61 m2, husleje 3.661 kr.; indskud 22.038 kr.Antal boliger: 16 familieboliger2/3-rums 94 – 96 m2, husleje 5.816 – 5.917; ind-skud 33.960 – 34.683 kr.3/4-rums 105 m2, husleje 6.369 kr.; indskud 37.935. kr. Indflytning: Østergade 13 indflyttet 1. august 2012 og Østergade 15 1. marts 2013.Materialer: Betonelementer skalmuret i gule mursten fra Strøjer teglværk. Vinduer og udven-dige døre er træ/alu. Bygningerne er udstyret med et balanceret ventilationsanlæg med ud-sugning fra bad og køkken og indblæsning frisk opvarmet luft i opholdsrum.



I 2009 gik beboerdemokrater fra Ab Hørsholm Kokkedal i gang med at tænke store tanker samt involvere de lokale politikere/medarbejdere i tan-kerne om at få skabt et multiareal i Kokkedal.

Tankerne og visionerne blandt de lokale ildsjæle og beboerdemokrater var båret af et ønske om at kunne skabe et fælles aktivitets- og tilholdssted for børn og unge fra Kokkedal og omegn, hvor der kunne skabes positive relationer på tværs af al-der, etnicitet og baggrund.

I første omgang fik ildsjældene/beboerdemokra-terne tilsagn fra Fredensborg Kommune om kr. 800.000 til multiarealet, og derudover blev der i samarbejde med den boligsociale helhedsplan Kokkedal på Vej ansat en fundraiser, som sammen med en række kommunale embedsmænd og poli-tisk valgte personer, skulle arbejde sammen med de lokale ildsjæle/beboerdemokrater på at skabe grobund for etableringen af et multiareal til ca. 7-8 mio. kr.

Danmarks største klimaprojekt starter i Kokkedal


I Kokkedal går man snart i gang med Danmarks største klimaprojekt med vand som omdrejningspunkt

Undervejs i processen og arbejdet med at fundraise penge til multiarealet fik enorme regn-mængder i sommeren 2010 Usserød Å i Kokkedal til at løbe over sine bredder – og pludselig åbnede der sig en ny og helt fantastisk mulighed.

Håndteringen af de stigende regnmængder kombi-neret med et ønske om at skabe et multiareal og andre væresteder, fik Realdania, Lokale- og an-lægsfonden samt det lokale forsyningsselskab, Fredensborg Kommune og Landsbyggefonden til

at fatte interesse. Således er der via støtte og medfinansiering skabt mulighed for at etablere Danmarks til dato største LAR-projekt (Lokal afledning af regnvand) med en samlet økonomisk ramme på omtrent 118 mio. kr.

Projektet går fysisk i gang i slutningen af 2013.

Danmarks største klimaprojekt starter i Kokkedal


Almen Social AnsvarlighedI arbejdet for at nytænke, styrke og fremtidssikre det daglige boligliv – også det, der foregår mellem husene hos vores medlemmer – er Boligkontoret aktiv i en lang række forskellige projekter. Vi væg-ter det boligsociale arbejde højt – både når det gælder de boligsociale helhedsplaner, og når vi deltager i, eller leder, større temaprojekter. Blandt de mest markante projekter, som Boligkon-

toret har stået i spidsen for i løbet af det seneste år er blandt andet projekter, der sætter fokus på de unge i beboerdemokratiet, arbejdet for at fore-bygge restancesager og udsættelser, effektiv drift og meget mere, der alt sammen har til formål at styrke både beboerdemokratiets og den enkelte beboers muligheder og trivsel.



Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter støtter et nyt forsøgsprojekt, der gennemføres af Bolig-kontoret Danmark, med 1 million kroner. Projektet har fokus på at innovere og effektivisere organise-ringen af den daglige drift i boligsektoren med det langsigtede mål at billiggøre driften til gavn for beboerne. Med den daglige drift menes renholdel-se og løbende vedligeholdelse og er således, i de fleste tilfælde, ejendomsfunktionærernes ar-bejdsområde.

Projektet bygger på en tese om, at vi med større viden har et bedre grundlag for at rådgive beboer-demokrater og driftsansvarlige i valget af en eg-net driftsmodel. Dermed kan vi opnå betydnings-fulde besparelser på tværs af sektoren til gavn for beboerne.

Projektet forløber over fire faser1. Undersøgelsesfasens mål er at identificere en række ”best practices” på baggrund af under- søgelser på tre parametre – beboere – økonomi og organisering – i ca. 170 boligafdelinger.2. Udviklingsfasens mål er at udvikle/identificere driftselementer, som kan implementeres i for- søgsfasen samt udvikle en strategi for at ind- føre nye driftselementer.3. Forsøgsfasens mål er at teste de foregående fasers resultater i udvalgte afdelinger/selskaber.4. Evalueringsfase

Projektets fire faser løber fra 1. januar 2013 – 30. juni 2015

En innovativ vej til effektiv drift

Hareskov-Værløse Andelsboligforening søgte i 2012 ministeriet om tilskud til etablering af start-boliger i boligforeningens ungdomsboligerne og fik 9,6 mio. kr. i tilskud. Derudover betaler boligfor-eningen også til projektet, som løber i 15 år. Mid-lerne skal primært dække lønudgifter til den an-satte ungerådgiver, som skal støtte de unge i

startboligerne i afdelingen, men samtidig vil un-gerådgiveren have fokus på at skabe fællesskab og ejerskab i hele afdelingens fire afsnit i Værløse.

Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter har nu etableret en ny pulje til startboliger som kan søges til november 2013.

Startboliger i Hareskov-Værløse Andelsboligforening


Socialministeriet har i efteråret 2012 bevilget Bolig-kontoret Danmark 4,5 mio. kr. til udvidelse af forsøgs-projektet Stop udsættelser.

Projektet har stor succes med at bremse antallet af ophævelser og udsættelser, der fra 2011 til 2012 er faldetmed46%.Projektetsmålsætningerenned-sættelsepå33%eftertreår.

Stop udsættelser har to hovedindsatsområder • Tilbudomøkonomiskrådgivningtilnyebeboere ved indflytning.• Opsøgendearbejdeoverforbeboere,sommod- tager en ophævelse af lejemålet pga. manglende betaling.

Projekt Stop udsættelser og juridisk afdeling får kontakt med to ud af tre beboere, der får en op-hævelse(opsigelse),og89%afdeafsluttedesager ender med, at huslejen bliver betalt.

Betydning for alle beboereUdsættelser har ikke bare store konsekvenser for de mennesker, der rammes, men også for boligaf-delingen og boligorganisationerne, der rammes af huslejerestance og udgifter til istandsættelse. Ny lovgivning fra 1. april 2013 betyder, at tab i forbin-delse med fraflytning herunder lejetab, der i gen-nemsnit udgør mere end 313 kr. i snit for afdelin-gens boliger, alene skal betales af organisationens dispositionsfond. Dermed har færre udsættelser betydning for alle boligorgani-sationens beboere, der betaler til dispositionsfon-den.

Projektet er med ministeriets bevilling udvidet med to boligområder tilhørende Boligkontorets samarbejdspartner Boligforeningen 3B. Udvidelsen omfatter knap 1.800 boliger i Sydhavnen i Køben-havn og Kokkedal i Nordsjælland, og hele projek-tet forlænges til udgangen af 2015.

Projekt STOP udsættelser får ny bevilling og udvides


De store administrationsselskaber og selvstændi-ge boligselskaber drives i dag som større danske virksomheder. Kompleksiteten i bl.a. bestyrelses-arbejdet er meget stort, og det har været Bolig-kontorets opfattelse, at man manglede et forum for medlemmer af de store boligorganisationer. Derfor har Boligkontoret taget initiativ til stiftel-sen af det almene bestyrelsesakademi med adm. direktør Michael Demsitz som formand. De første

tiltag har været udviklingen af en bestyrelsesud-dannelse som starter op i juni 2013. Uddannelsen vil senere blive fulgt op af forskellige arrange-menter for bestyrelsesmedlemmer og direktioner. Hensigten er at lade foreningen administrere af BL på linje med Almennet, således at der kan udvikle sig en synergi mellem BL`s kurser og bestyrelses-akademiets aktiviteter.

Alment bestyrelsesakademi

2012 har været et år med flere forandringer på det boligsociale område. Projektlederne skal på den ene side være i afdelingerne og arbejde med bebo-erne for at skabe tryghed, fællesskab og aktivite-ter – og på den anden side stilles der større og større krav om dokumentation, hvilket kræver meget arbejde ved skrivebordet. Boligkontorets opgave er at hjælpe og støtte helhedsplanerne og gøre det nemt for projektlederne, at leve op til de mange krav, der stilles.

I tråd med tendensen med at samle de boligsocia-le indsatser i områdesekretariater med flere hel-hedsplaner skal helhedsplanen i Skovvejen med i den nye helhedsplan for hele Kolding. I boligsel-skabet Nordkysten er boligafdelingen Tibberup-parken blevet prækvalificeret til en helhedsplan, som udarbejdes i 2013.

Fællessekretariat Viborg er blevet dannet med den helhedsplan, der blev udarbejdet i 2012, og hvor

budgettet samlet set er 23 mio. Kr. til de næste fire års indsats. Både Viborg kommune og de tre bolig-foreninger har lagt over halvdelen af budgettet i medfinansiering, og samarbejdet med Viborg kom-mune har været forbilledligt og et eksempel til efterfølgelse. Helhedsplanen dækker 7 afdelinger i 3 boligselskaber i Viborg; Boligselskabet Sct. Jørgen, Bjerringbro Andelsboligforening og Boligselskabet Viborg. Der vil i alt i 2013 være 9 ansatte i helheds-planen, hvoraf de to kommer fra Viborg kommune.

Helhedsplanen for den sociale indsats i Nakskov tilpasses i øjeblikket, så den passer til den store renovering af Riddersborgparken.

Boligkontoret Danmarks medlemmer har og deltager i i alt 9 helhedsplaner med samlede budgetter på over 75 mio. Kr.

Boligsociale helhedsplaner hos Boligkontorets medlemmer


Siden 2011 har Boligkontoret delt en indkøbsfunk-tion med Boligforeningen 3B. Der er siden indgået en række indkøbsaftaler, f.eks. for belysning, brændstof, hårde hvidevarer, kloak, kopipapir, briller, møbler, skimmelbesigtigelser, vejsalt og VVS. Herudover er forskellige indkøb internt i Boligkontoret og hos medlemmerne blevet puljet og udbudt. For eksempel har der været udbud af malerydelser i Sakskøbing og Nakskov, som har ført til store besparelser, både for fraflyttere og på driften. Nu arbejdes med store udbud på tværs af afdelingskontorer i Nordsjælland, og fra slut-ningen af 2013 vil Boligkontoret opstarte en ny indkøbscentral, som det med en lovændring om-kring sideaktiviteter i almene boliger fra februar måned i år er blevet muligt at oprette. Med de nye muligheder vil Boligkontoret skabe endnu mere fokus på, hvor enorm betydning den rette ind-købsstrategi kan have på en boligafdelings økonomi.

Indkøb med Almen Social AnsvarlighedI arbejdet med at indgå indkøbsaftaler er det øko-nomien, der er i centrum – men allerede i forbin-delse med udarbejdelse af udbudsmaterialet er det vigtigt at tage stilling til, hvilke krav der skal stilles til for eksempel miljø, arbejdsmiljø og ener-gi for de udbudte varer og tjenesteydelser. Det er muligt at stille nogle minimumskrav i kravspecifi-kationen, mens andre vilkår, blandt andet sociale klausuler om det rummelige arbejdsmarked og yderligere miljøkrav, normalt vil fremgå af kon-traktens vilkår. Hvis der er tale om tjeneste-eller håndværkerydelser skal det være ordnede forhold. Vi kan også stille krav til leverandørerne omkring f.eks. bæredygtighed. Flere og flere boligorganisa-tioner giver udtryk for, at det er meget vigtigt for dem at vide, at tingene går rigtigt for sig.

Store besparelser med indkøbsfunktionen


Boligkontoret begyndte i starten af 2012 et projekt med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der har til formål at sætte fokus på de unge beboeres manglende delta-gelse i beboerdemokratiet. Der er i dag et højt aldersgennemsnit i boligforeningernes besty-relser, og for at sikre et generationsskifte samt opnå et beboerdemokrati, der i højere grad repræsenterer alle beboeres interesser, er der brug for mere viden om, hvordan vi får de unge beboere til at engagere sig mere i det beboer-demokratiske arbejde.

Projektet har gennemført en række spørgeske-maundersøgelser for at afdække de unge bebo-eres holdninger til beboerdemokratiet. Vi har dels gennemført en undersøgelse blandt alle-rede aktive beboerdemokrater i alderen 18 – 34 år, dels en repræsentativ undersøgelse blandt unge almene beboere i hele Danmark samt en undersøgelse af afdelingsbestyrelsesformæn-denes holdning til unge i bestyrelserne.

Med den viden, vi opnår fra undersøgelserne samt fra fokusgruppeinterviews med unge beboere i almene boliger, vil vi udvikle en værk-tøjskasse med forskellige redskaber til at gøre beboerdemokratiet mere attraktivt for de unge beboere. Det er eksempelvis større brug af digitale løsninger, mere oplysning og informa-tion og mere fokus på muligheden for ad-hoc arbejde i interessebestemte beboerudvalg.

De unge beboerdemokrater – hvor er de henne?

AlmennetAlmennet blev stiftet for nogle år siden af en række af landets almene boligorganisationer. Almennet er en udviklingsforening, som formid-ler ansøgninger til fonde, ministerier og lands-byggefonden på konkrete forsøgsprojekter som gennemføres af en håndfuld boligorganisatio-ner. Resultaterne af forsøgene, som fortrinsvis omhandler byggeriet, evalueres og offentliggø-res på Almennets portal.

Boligkontoret har været aktive siden Almennets start. Adm. direktør Michael Demsitz sider i bestyrelsen, og Boligkontoret har været og er tovholder for en række interessante projekter ligesom Boligkontoret er med i flere andre pro-jekter. Der bruges en del ressourcer på projek-terne, da det er direktionens vurdering, at arbej-det kaster merværdi af sig – ikke alene til medarbejderne men også til beboerne. Det sene-ste projekt, som Boligkontoret er tovholder for, er et projekt om forandringsledelse. Her skal der skabes nogle modeller, som gør det nemmere for medarbejdere og ledere løbende at arbejde med forandringer og formidling af ny viden.

P23 – fra viden til forandring Gennem et projektforløb på to år søges viden om, hvordan vi bedst skaber en forandringskul-tur i den almene sektor. Idéen er opstået i Al-menNet, hvor en række vejledninger om best practice er blevet udarbejdet, men ikke bruges i tilstrækkelig grad i sektoren i dag. Projektet gennemføres for at sætte fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere de mange foran-dringer, som sker i de store renoveringsprojek-ter og boligsociale projekter, som er i almene boliger. Samtidig ønsker projektet at afdække, hvordan der kan skabes en forandringskultur i den almene branche. Projektet søsættes for at


Almennet

ruste projektledere og organisationer i sektoren til at håndtere de store komplicerede udviklings- og byggeprojekter mere effektivt og i overens-stemmelse med best practice i Vejledninger i A serien. Projektet løber fra 2012-2014.

Projektet indeholder følgende dele:• Forandringsagentuddannelsen(16kursusgange)• Forandringsprojekterhosdedeltagende organisationer• Læringsgrupperforforandringsagenterne• Individuelcoachingafforandringsagenterne

De 12 forandringsagenter er udpeget af de delta-gende 7 organisationer: 3B, Himmerland Boligfor-ening, KAB, Boligkontoret Danmark, Boligselska-bet Sct. Jørgen, AL2bolig og ØsterBO og ledes af Boligkontoret Danmark. Projektet er støttet af Realdania med 1,5 mio. kr.Mål for projektet:• Atfånyvidenom,hvordanvikanskabeen forandringskultur i den almene sektor• Skabeforandringskulturisektoren• ImplementereAseriensvejledninger• Uddanneprojektledereogorganisationertil håndtering af komplicerede projekter og forandringer

Udbud på finansielle ydelser – en vejledningEt andet markant projekt i samarbejdet mellem Boligkontoret og Almennet har været udviklingen af et redskab, der kan spare de almene boligsel-skaber både tid og penge, når der skal bygges eller renoveres. Boligkontoret har stået i spidsen for udviklingen af en række skabeloner samt et regneværktøj der, udover at sørge for at udbuds-reglerne overholdes, først og fremmest skal sikre, at boligselskaberne opnår de bedste og billigste lån, når en bygge- eller renoveringssag skal finan-sieres.

Skabelonerne kan sikre, at boligselskaberne fra starten tager stilling til alle afgørende faktorer og dermed får stillet de rigtige spørgsmål i forbindel-se med indkøb og udbud af bygge- og realkredit-lån. Skabelonerne skaber derudover rum for, at man kan fokusere på den enkelte byggesags kon-krete forhold og ad den vej gøre processen meget mere målrettet.

Den bærende idé er at gøre det nemmere og meget mere gennemsigtigt for boligselskaberne at tæn-ke hele økonomien på en byggesag igennem, inden man går gang. Redskabet er blevet afprøvet på en konkret sag, Skoleparken for FO BYG & BO A/S – en afdeling med 426 boliger i Boligselskabet Nord-sjælland – og resultatet blev en samlet besparel-se i millionklassen.


Klimaindsatsen i Boligkontoret Danmark– Årets klimaredegørelse fra Boligkontorets energi- og miljøafdeling


Klima- og miljøudfordringerne er noget, der skal tages alvorligt. I 2011 og 2012 oplevede vi nogle af de voldsomste skybrud, som Danmark har været ude for i 25 år, hvor mange boliger blev oversvøm-met med store skader til følge. Klimaforandringer-ne banker altså allerede nu på vores dør, og er noget vi fremover må forholde os til som en del af vores hverdag.

Samtidig har vi inden for en kort årrække set, hvordan priserne på el, vand og varme er steget støt, og mange nye energi- og spildevands-afgif-ter er kommet til. Det betyder, at både Boligkon-toret Danmark som selskab og ikke mindst bebo-ernes økonomiske råderum bliver mindre, hvis ikke vi tager udfordringerne alvorligt og allerede nu handler klima- og energibevidst. Kun på den måde kan vi sænke de økonomiske udgifter til el, vand og varme samt være medvirkende til at hindre de negative klimaforandringer.

Derfor har Boligkontoret Danmark vedtaget en ambitiøs målsætning om at nedsætte vores nuvæ-rende energiforbrug på Hoved- og afdelingskonto-rerne med 15 pct. inden udgangen af 2014.

Samtidig har vi indført en helhedsorienteret kli-ma-, miljø og energipolitik, som opstiller en række ambitiøse målsætninger både i forhold til Bolig-kontorets mange beboere, i forhold til vores byg-geri og vedligeholdelse af de mange boliger rundt omkring i landet og i forhold til vores egen admini-stration og adfærd.

Denne klimaredegørelse indeholder de initiativer og milepæle, vi har nået indtil nu, og opsætter samtidig en handlingsplan for at nå i mål med vores fremtidige klimamålsætning.


z

For at imødegå de globale klimaforandringer og håndtere udfordringerne med stigende energipriser og en presset fremtidig forsyningssikkerhed har et flertal i folketinget vedtaget en strategi, der skal gøre Danmark fossilfrit inden 2050. Et afgørende skridt for at nå dette mål er, at befolkningens og de danske virksomheders energiforbrug reduceres markant. Denne målsætning er noget vi i Boligkon-toret Danmark støtter op om, ikke mindst fordi boligmassen er et af de områder, som bidrager mærkbart til Danmarks samlede CO2-udslip .

For at sikre at miljø-, energi- og klimahensyn inkorporeres i alle Boligkontoret Danmarks fremti-dige aktiviteter, blev der på sidste repræsentant-skabsmøde i maj 2012 vedtaget en ny klima-, ener-gi og miljøpolitik med målsætninger for et bæredygtigt Boligkontoret Danmark. Det betyder, at vi fremover arbejder ud fra følgende målsæt-ninger:

En ny klima-, energi- & miljøpolitik

Grøn drift• Nyttilbudomenergistyringtilmedlemmerne• Engrønindkøbs-ogleverandøraftale• OptimeringafEMO-mærkningsamthandlingsplaner

Rådgivning i grøn adfærd hos beboere og beboerdemokrati• Enmiljøagent-uddannlesetilbeboerne• Vejledningerogbrochurerommiljøhensynogel-,vand-ogvarmebesparelser• Rådgivningafbeboerdemokratietiklima-,energi-ogmiljøspørgsmål

Grønt byggeri, -renovering og -vedligeholdelse• Fremmebrugenafvedvarendeenergikilder• Hensyntilklima,energiogmiljøindarbejdesiallebyggeprocesserogmaterialevalg

Grøn administration• BoligkontoretskalreduceresinsamledeCO2-udledning med 15 pct. frem til udgangen af 2014• Brugafelbileriarbejdstidensamtopstillingafladestandere• Miljøcertificering


Et helt centralt skridt mod en energieffektiv orga-nisation er at nedsætte hovedkontorets og afde-lingskontorernes eget energiforbrug og CO2-udslip. De primære CO2-kilder er på nuværende tidspunkt Boligkontoret Danmarks el- og varmeforbrug samt firmakørsel i medarbejdernes egne biler. Samtidig er især el- og varmeforbruget forbundet til store økonomiske udgifter, og en reduktion på begge fronter er følgelig en åbenlys fordel i forhold til både at nedsætte den samlede klimabelastning og samtidig opnå økonomiske besparelser.

Målsætningen er at nedsætte det samle-de forbrug på hoved- og afdelingskontorer med 15 pct. inden udgangen af 2014. Det er ambitiøst men opnåeligt. Målet er absolut og revideret efter 2012-niveau.

I 2012 var Boligkontoret Danmarks samlede el- og varmeforbrug på ca. 720 MWh svarende til 230 ton udledt CO2. Derudover udledtes 76 ton CO2 fra firmakørsel i medarbejdernes egne biler, hvilket i alt løb op på lidt over 300 ton CO2 fra disse tre kilder. En samlet beregning på hoved- og afde-lingskontorernes energiforbrug er vist på s. 48-49.

Vigtigt at vi tænker i helhederFor at opnå en reduktion på 15 pct. skal vi lave ener-gieffektiviseringer svarende til ca. 100 MWh og ca. 50 ton CO2

1. Sådanne energieffektiviseringer kræver en helhedsorienteret indsats, og derfor arbejder vi ud fra et princip om, at investeringer i tekniske energiforbedringer går hånd i hånd med en ændring i den generelle forbrugsadfærd.

Boligkontoret Danmark – hvor står vi selv

Figur 1: Boligkontoret Danmarks samlede CO2-udslip i 2012 og målsætningen for 2014

76 ton25%

82 ton27%

148 ton48%

54 ton21%

69 ton28%

126 ton51%

2012

2014

Elforbrug (ton)

Varmaforbrug (ton)

Kørsel i bensinbil (ton)

1CO2-besparelsen vil variere alt efter, hvilke energikilder, som reduceres.


Et afgørende tiltag, som vil være med til at styrke en bæredygtig og energirigtig boligadministration er flytningen af alle hovedkontorets og Byg Øst’s aktiviteter til det nye kontor på Havneholmen.

Byggeriet står klar til indflytning i april 2014 og vil medføre en markant energireduktion i forhold til hovedkontorets nuværende energiforbrug. Boligkontoret har nemlig stillet høje krav til den nye bygning. Foruden at det nye hovedkontor opfylder alle betingelserne til energirammen for Lavenergi 2015 (LE2015), bliver byggeriet ligele-des certificeret som en LEED core & shell bygning i klasse guld. LEED står for Leadership in Energy and Environmental Design, hvilket er en ameri-kansk klassificeringsmodel, som tildeles særde-

les energieffektive bygninger. Dette betyder også, at bygningen kan opnå et EU Green Building certifikat, som kræver, at en bygning skal være 25 %mereenergieffektivenddenationalemyndig-heders krav til energirammen på nuværende tids-punkt.

Målsætningen er desuden fremadrettet at benytte energinøgletal til at benchmarke hoved- og afdelingskontorerne for at sikre, at de ønskede målsætninger bliver opnået.

Et nyt grønt hovedkontor


Medarbejdernes opbakning og deltagelse er afgø-rende for, om vores klima-, energi- og miljøindsats kan skabe de ønskede resultater. Energirigtig adfærd kan sikre store reduktioner i det samlede CO2-regnskab og ligeledes nedsætte de store økonomiske udgifter til energiforbruget.

Selvom mange medarbejdere i Boligkontoret alle-rede udviser en stor klimabevidsthed, er der sta-dig en generel tendens til at efterlade compute-ren og andre elektriske apparater tændt, når de ikke benyttes, eller at lamper brænder, selvom ingen opholder sig på kontoret. I mange tilfælde skyldes dette glemsomhed eller manglende tro på, at det kan have en positiv effekt at slukke efter sig. Ikke desto mindre viser undersøgelser, at op mod10%afdetsamledestrømforbrugkansparesved at fjerne standbystrøm samt ved at slukke ubenyttede elektriske apparater.

Derfor vil medarbejderinddragelse og – adfærd blive et væsentligt fokusområ-de fremadrettet.

I den forbindelse vil vi alliere os med klimabevidste medarbejdere, som skal hjælpe os til at skabe lokal forankring af klima- og energi-indsatserne.

Energibevidste medarbejdere


Benzin- og dieselbiler er en af de store syndere, når det gælder klimabelastning og forurening. Hver gang bilen vælges frem for offentlig trans-port, øges rejsens CO2-udlip med 60-80 pct., hvil-ket burde være en helt åbenlys grund til at priori-

tere de offentlige transportmidler. Ikke desto mindre er udfordringen, at biltransport til mange destinationer giver en langt bedre mobilitet og planlægningsmæssig frihed, end den offentlige transport kan give.

Transport

Figur 2 & 3 : Antal kørte kilometer i medarbejdernes egne biler og det medfølgende CO2-udslip.

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

02010 2011 2012 2014

Km

90

80

70

60

50

40

30

20

10

02010 2011 2012 2014

Ton

s C

O2

Derfor har vi indgået en aftale med Better Place, og investeret i en el-bil til firmabrug på Hovedkonto-ret. El-biler kan løse store dele af fremtidens transportbehov og, kombineret med el-produktion fra vindmøller, solceller og andre vedvarende ener-gikilder, sker det med minimal forurening og CO2-udslip til atmosfæren. Bilen oplades typisk om natten, hvor elforbruget er lavt, og el-produktio-nen fra vindmøller kan akkumuleres i batteriet. Tusindvis af elbiler fungerer på den måde som et gigantisk lager for el fra vindmøller.

Ikke desto mindre har vi måtte erkende, at benzin-forbruget til firmatransport i 2012 har været mar-kant højere end i 2010 og 2011. Som figurerne illu-strerer, er antallet af kørte kilometer i bil steget med ca. 20 pct. siden 2010 frem for at falde som ønsket. Således blev der i 2012 kørt ca. 570.000 km sammenlignet med ca. 476.000 km i 2010.

Valg af transportmidler i arbejdsregi, er dog et af de områder, som primært påvirkes af adfærd og vaner. Ændrer vi vanen med at tage bilen frem for

offentlig transport og får flere til at vælge toget, bussen eller cyklen, vil vi derfor meget hurtigt kunne se resultater på CO2-budgettet.

Målsætningen er, at CO2-udslippet fra kørsel i personalets egne biler skal sænkes til ca. 54 ton årligt, svarende til en reduktion på 10 pct. fra administrationens niveau i 2010 men 30 pct. af det nuværende 2012-niveau (jf. figur 2 & 3).

Fremover skal transporten i videst muligt omfang ske via bæredygtige transportfor-mer som elbil, tog, bus og cykel. Derfor vil vi arbejde med at fremme brugen af virtu-elle møder, skabe bedre adgang til cykler og cykelparkering på kontorerne og ikke mindst udarbejde en specifik transportpo-litik med en incitamentsstruktur, som kan få medarbejderne til at ændre adfærd.


Elforbruget er Boligkontoret Danmarks næststør-ste kilde til CO2-udledning. I 2012 udledte Hoved-kontoret og afdelingskontorerne samlet set 83 ton CO2 kun fra elforbrug svarende til ca. 144.000 kWh. Omkostningerne på el i fastpris var således på ca. 80.000 kr., mens de samlede elektricitets-omkostninger oversteg 250.000 kr.

Det gennemsnitlige årlige forbrug pr. m2 lå på 33 kWh/m2, hvilket er en del lavere end nøgletallet for kontor- og administrationsbranchen på 58 kWh/m2 2. Kun forbruget på et enkelt kontor ligger over bran-chens gennemsnit, hvilket samlet set tegner et pænt billede på dette område. Imidlertid er gennem-snittet for de danske kontorerhverv ikke nødvendig-vis et hensigtsmæssigt pejlemærke, eftersom Dan-mark har et af de højeste CO2-udslip i verden per indbygger3. Uanset sammenligningsgrundlaget, er vores målsætning derfor at nedsætte forbruget, så det matcher, hvad vi reelt har behov for.

Som tidligere nævnt viser undersøgelser nemlig, at op mod10%afdetsamledestrømforbruggårtilstand-bystrøm – altså et unødvendigt forbrug af energi. Fjernes dette unødige forbrug, og gennemfører vi få adfærdsmæssige ændringer samt tekniske investerin-ger, bør en reduktion på 15 pct. kunne opnås inden udgangen af 2014 uden at kompromittere vores effek-tivitet og medarbejdernes daglige komfort.

Målsætningen er at reducere elforbruget med 15 pct.

Herved sparer vi atmosfæren for ca. 8 ton CO2 og opnår samtidig en økonomisk ge-vinst på 30-40.000 kr. – hvert år.

Elforbrug

Figur 4: Årligt forbrug af elektricitet (kWh) per kvadratmeter.

70

60

50

40

30

20

10

0

LundsgadeHolte

SakskøbingFyn

Skanderborg

Ribe

Kolding

Allerø

d

Helsingør

kW

h p

er m

2

Elforbrug per kvadratmeter (kWh)

Nøgletal for kontor- og administrationsbranchen (kWh per m2)

BDKs gennemsnitlige elforbrug (kWh per m2)

2Kilde: DONG Energy 3Kilde: Klimaministeriet


Varmeforbruget er Boligkontoret Danmarks stør-ste kilde til CO2-udledning. Årligt udledes ca. 148 ton CO2 fra varmeforbrug, men også her er store besparelser at hente hjem, både økonomisk og miljømæssigt. I 2012 var det årlige gennemsnits-forbrug på hoved- og afdelingskontorer ca. 580 MWh svarende til en økonomisk udgift på ca. 400.000 kr.

Som figuren viser, varierer varmeforbruget væsent-ligt afdelingskontorerne imellem. Især kontorer, som opvarmes med naturgas, har et højt energifor-brug og en tilsvarende høj belastning på miljøet. Som nedenstående figur viser, ligger nogle konto-rers forbrug en del over nøgletallet for branchen, mens andre har et lavere varmeforbrug. Selvom varmeforbruget vil variere alt efter kontorets areal, og hvilken energikilde som anvendes, er der generelt set besparelser at hente i de fleste afdelinger.

Målsætningen er således at sænke varme-forbruget med 15 pct. inden udgangen af 2014, hvilket svarer til en CO2-reduktion på 20-25 ton, alt efter hvor besparelserne hentes hjem.

Varmeforbrug

2Kilde: DONG Energy 3Kilde: Klimaministeriet

250

200

150

100

50

0

LundsgadeHolte

SakskøbingFyn

Skanderborg

Ribe

Kolding

Allerø

d

Helsingør

kW

h p

er m

2

Varmeforbrug per kvadratmeter (kWh)

BDK gennemsnit

Nøgletal for kontor- og administrationsbranchen (Naturgas) (122 kWh per m2)

Nøgletal for kontor- og administrationsbranchen (Fjernvarme) (113 kWh per m2)

Figur 5: Årligt forbrug af varme (omregnet til kWh) per kvadratmeter.


For at sikre, at miljø-, energi- og klimahensyn inkorporeres i alle Boligkontorets fremtidige akti-viteter, og at de ønskede energieffektiviseringer finder sted, styrkes Energi- og miljøafdelingen.

Fremover vil vi således arbejde på at udføre klima-redegørelsens målsætninger og tilbyde en række nye energiløsninger til beboere og boligforeninger. Centrale punkter i handlingsplanen er beskrevet her:

Monitorering fremover: • Foratkunnedokumentereogsikre,atdeønske-

de energieffektiviseringer gennemføres, er det helt afgørende, at forbruget på hovedkontoret og afdelingskontorerne monitoreres. På nuvæ-rende tidspunkt er størstedelen af data hentet decentralt via forsyningsselskaber, lokale ejen-domsudlejere, A conto betalinger, m.m., og i realiteten er der meget lidt kontrol med forbru-get. Det gør det svært at sikre kontinuitet og sammenlignelighed i data (Jf. afsnit s. 49, Be-regningsmetoder).

• Ensuccesfuldenergispareplankræveratmoni-toreringen sættes i system, og denne klimare-degørelse er første tiltag på denne front. Med udgangspunkt i erfaringer, som er gjort i denne klimaredegørelse, skal monitoreringen fremover systematiseres for at gøre det nemt at målrette og monitorere klima- og energiindsatserne.

Energi- og miljøafdelingen vil inden årets udgang besøge afdelingskontorerne for at sikre, at de rigtige rammebetingelser er til stede i forhold til at kunne opnå den ønskede energieffektivisering.

Tekniske forbedringer: • Foratopnåelbesparelservilvifokuserepå,om

kontorpladserne er udstyret med spareskinner, at printere og kopimaskiner i videst muligt omfang har tilkoblede tændslukure på, og at der lægges en plan for løbende at udskifte gamle lyskilder til energisparende LED-belysning m.m.

• Foratopnåvarmebesparelservilvivurdere,hvorvidt et lavere varmeforbrug kan opnås eksem-pelvis ved at etablere nat- og weekendstyring.

• Derudovervilfremoverarbejdepåatbenytteenerginøgletal til at benchmarke hovedkontoret og afdelingskontorerne.

• Samtidigvilviarbejdepåenskybrudsplan,somskal sikre, at alle afdelingskontorer er tilpasset de klimaforandringer og voldsomme skybrud, vi allerede nu er vidner til.

Adfærdsmæssige forbedringer: • Medarbejdernesdeltagelsevilspilleenvæsentlig

rolle, for at nå målsætningerne. Derfor vil vi sørge for, at alle medarbejdere er udstyret med en guide til at nedsætte energiforbruget i arbejdsregi.

• ForatopnådeønskedeCO2-besparelser på transportområdet vil vi arbejde med at fremme brugen af virtuelle møder, skabe bedre adgang til cykler og cykelparkering på kontorerne og ikke mindst udarbejde en specifik transportpolitik.

• Ligeledesvedvi,atvoresbeboereefterspørgerklimarigtige løsninger, også på transportområ-det. El-biler er en de rigtige løsninger, og vi vil gerne give mulighed for at kombinere den løs-ning med en delebilsordning. Derfor har vi lige-ledes etableret kontakt til Delebilsfonden.

Handlingsplan


Boligkontoret Danmark gennemfører i maj måned 2013 en stor kampagne med det formål at indhen-te e-mail adresser fra beboerne i de ca. 30.000 boliger, som Boligkontoret Danmark administrerer. Udover en åbenlys interesse i at udnytte ressour-cerne bedst muligt i form af sparet porto, brevpa-pir, kuverter samt personaletid på at udskrive, pakke og uddele fysiske breve, bunder målsætnin-gen om at kommunikere digitalt med beboerne ligeledes i et ønske om at tænke grønt.

I takt med, at vi får flere og flere beboere til at sige ja til digital kommunikation, jo færre breve skal der skrives ud på printeren og pakkes i kuver-ter for derefter at blive bragt ud af postvæsenet. For miljøet vil det betyde, at der skal fældes færre træer, ligesom der vil blive udledt mindre CO2 fra postvæsenets transport, eftersom mindre post skal uddeles

Digital kommunikation – mindre papirforbrug

På Boligkontoret Danmarks hjemmeside www.boligkontoret.dk under menupunktet ”klima”, er der meget mere information om de mange aktivi-teter, som Boligkontoret Danmark er i gang med på klima-, energi- og miljøområdet.

Spørgsmål og kommentarer til klimaredegørelsen kan stilles til Energi & Miljø på e-mail: [email protected]

Information om klima, energi og miljø


Boligkontoret Danmarks energiregnskab 2012 Total Lundsgade Holte Allerød Helsingør Sakskøbing Fyn Skanderborg Ribe KoldingFAKTA

Opvarmet areal (m2) 4.307 1.400 570 300 330 270 553 446 348 90

Antal fuldtidsmedarbejdere (FTA) 146 67 17 8 10 10 12 8 12 2

Opvarmet areal per fuldtidsansat (m2) 30 21 34 40 33 27 46 56 29 45

FORBRUGSDATA

Elforbrug (kWh) 143.849 49.908 25.390 7.460 9.528 9.180 9.799 21.486 7.596 3.502

Elforbrug per kvadratmeter (kWh) 33 36 45 25 29 34 18 48 22 39

Nøgletal for branche (Kontor) (kWh per m2) 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58

Elforbrug per medarbejder (kWh) 989 745 1.494 995 953 918 817 2.686 633 1.751

Naturgasforbrug (m3) - - - 3.895 4.728 - - - - -

Fjernevarmeforbrug (kWh) - 174.000 46.000 - - 26.000 83.000 101.967 49.000 16.000

Varmeforbrug (MWh) 578 174 46 37 45 26 83 102 49 16

Varmeforbrug per kvadratmeter (kWh) 134 124 81 123 136 96 150 229 141 178

Nøgletal for branche (Kontor) (kWh per m2) - 113 113 122 122 113 113 113 113 113

Varmeforbrug per medarbejder (kWh) 3.973 2.597 2.706 4.933 4.500 2.600 6.917 12.750 4.083 8.000

Samlet energiforbrug (MWh) 722 - - - - - - - - -

Samlet energiforbrug per kvadratmeter (kWh) 168 160 125 148 165 130 168 277 163 217

Samlet energiforbrug per medarbejder (kWh) 4.961 3.342 4.199 5.928 5.453 3.518 7.733 15.436 4.716 9.751

TRANSPORT

Antal kørte kilometer i personbil (km) 570.000 - - - - - - - - -

CO2-UDLEDNING, I ALT

Elforbrug (ton) 82 28 14 4 5 5 6 12 4 2

Varmeforbrug (ton) 148 46 12 8 9 7 22 27 13 4

Transport i bensinbil (ton) 76 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Samlet CO2-udledning fra el- og varmeforbrug (ton) 230 74 27 12 15 12 28 39 17 6

Samlet CO2-udledning fra el- og varmeforbrug per kvadratmeter (kg) 53 53 47 39 44 45 50 88 50 69

Samlet CO2-udledning fra el- og varmeforbrug per medarbejder (ton) 2 1 2 2 1 1 2 5 1 3

CO2-UDLEDNING I ALT 2012 (ton) 306 - - - - - - - - -


Boligkontoret Danmarks energiregnskab 2012 Total Lundsgade Holte Allerød Helsingør Sakskøbing Fyn Skanderborg Ribe KoldingFAKTA

Opvarmet areal (m2) 4.307 1.400 570 300 330 270 553 446 348 90

Antal fuldtidsmedarbejdere (FTA) 146 67 17 8 10 10 12 8 12 2

Opvarmet areal per fuldtidsansat (m2) 30 21 34 40 33 27 46 56 29 45

FORBRUGSDATA

Elforbrug (kWh) 143.849 49.908 25.390 7.460 9.528 9.180 9.799 21.486 7.596 3.502

Elforbrug per kvadratmeter (kWh) 33 36 45 25 29 34 18 48 22 39

Nøgletal for branche (Kontor) (kWh per m2) 58 58 58 58 58 58 58 58 58 58

Elforbrug per medarbejder (kWh) 989 745 1.494 995 953 918 817 2.686 633 1.751

Naturgasforbrug (m3) - - - 3.895 4.728 - - - - -

Fjernevarmeforbrug (kWh) - 174.000 46.000 - - 26.000 83.000 101.967 49.000 16.000

Varmeforbrug (MWh) 578 174 46 37 45 26 83 102 49 16

Varmeforbrug per kvadratmeter (kWh) 134 124 81 123 136 96 150 229 141 178

Nøgletal for branche (Kontor) (kWh per m2) - 113 113 122 122 113 113 113 113 113

Varmeforbrug per medarbejder (kWh) 3.973 2.597 2.706 4.933 4.500 2.600 6.917 12.750 4.083 8.000

Samlet energiforbrug (MWh) 722 - - - - - - - - -

Samlet energiforbrug per kvadratmeter (kWh) 168 160 125 148 165 130 168 277 163 217

Samlet energiforbrug per medarbejder (kWh) 4.961 3.342 4.199 5.928 5.453 3.518 7.733 15.436 4.716 9.751

TRANSPORT

Antal kørte kilometer i personbil (km) 570.000 - - - - - - - - -

CO2-UDLEDNING, I ALT

Elforbrug (ton) 82 28 14 4 5 5 6 12 4 2

Varmeforbrug (ton) 148 46 12 8 9 7 22 27 13 4

Transport i bensinbil (ton) 76 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Samlet CO2-udledning fra el- og varmeforbrug (ton) 230 74 27 12 15 12 28 39 17 6

Samlet CO2-udledning fra el- og varmeforbrug per kvadratmeter (kg) 53 53 47 39 44 45 50 88 50 69

Samlet CO2-udledning fra el- og varmeforbrug per medarbejder (ton) 2 1 2 2 1 1 2 5 1 3

CO2-UDLEDNING I ALT 2012 (ton) 306 - - - - - - - - -

BeregningsmetoderDa de ni monitorerede kontorer alle har forskellige lejeforhold, – forsyningsselskaber og forsyningskilder varierer beregningsmetoderne for hhv. varme og elforbrug. Således er årsopgørelserne fra Holte, Skander-borg, Helsingør og Allerød fra medio 2011 til medio 2012, mens forbrugsdata fra hovedkontoret i Lundsgade, Sakskøbing, Fyn, Ribe og Kolding er beregnet på baggrund af opgørelser fra primo januar 2012 til ultimo december 2012.

Fjernvarmeforbruget for Fyn, Sakskøbing og Ribe er beregnet på baggrund af betalte Acontobeløb sammen-holdt med prisen på 1 MWh fjernvarme hos det lokale fjernvarmeselskab. De beregnede varmeforbrug er således kvalificerede estimater. I Skanderborg er beregningen baseret på den tidligere adresse Paul La Cours Vej og varmeforbruget i MWh er beregnet på baggrund af årsopgørelsen sammenholdt med prisen på 1 MWh fjernvarme hos det lokale fjernvarmeselskab.


Boligselskabet Strandparken DragørBoligselskabet Strandparken Dragør er nyt med-lem af Boligkontoret Danmark fra 1. juni 2013. Boligselskabet, der valgte Boligkontoret som samarbejdspartner i konkurrence med andre admi-nistrationsselskaber, er oprettet i 1958 og har 8 afdelinger med 604 boliger.

Boligselskabet Borgerbo Boligselskabet Borgerbo i Humlebæk med 181 lejemålsenheder er fra 1. januar 2013 blevet med-lem af Boligkontoret Danmark. Selskabets boliger er nabobebyggelse til Hejrevangens Boligselskab, der også administreres fra Afdelingskontoret Helsingør.

Nye medlemmer i Boligkontoret Danmark

Skanderborg Andelsboligforeing – flytning af Afdelingskontoret SkanderborgBoligkontoret har indgået en samarbejdsaftale med Skanderborg Andelsboligforening og flyttet Afdelingskontoret Skanderborg til foreningens lokaler centralt i Skanderborg. I aftalen indgår samarbejde om it-løsninger for foreningen, og foreningens forretningsfører, Erling Weber Jensen bliver forretningsfører på afdelingskontoret, når forretningsfører Alfred Larsen går på pension i juni 2013.

Skanderborg Andelsboligforening og Midtjysk Boligselskab har ligeledes indgået en samarbejds-aftale om at oprette fælles venteliste og arbejde mod fælles målsætninger. Med samarbejdet er de to boligorganisationer og Boligkontoret centralt placeret i samarbejdet med Skanderborg Kommu-ne. Skanderborg Andelsboligforening har 1.400 boliger.

FoBoBoligkontoret har indgået en samarbejdsaftale med FoBo – Fællesorganisationens Boligadmini-stration i Hillerød – der administrerer Boligselska-bet Nordsjælland og Fællesorganisationens udlej-ningsboliger – i alt 1.700 boliger. Samarbejdsaftalen betyder, at FoBo får sparring fra Lundsgade og støtte til at løse byggeopgaver i forbindelse med totalrenoveringen af en større boligafdeling i Hillerød.

FællesBoI en samarbejdsaftale indgået med FællesBo i Herning skal Boligkontoret levere it-ydelser til boligorganisationen, der administrerer 5.000 boli-ger og bruger EG Bolig til boligadministration.

Nyt samarbejde

samarbejdemedlemmer


Nye medlemmer i Boligkontoret Danmark

Nyt samarbejdeKollektivhuset Kragsbjerghave Bestyrelsen modtog i foråret 2012 et tilbud om at sælge halvdelen af ejendommen til et fripleje-hjem. Efter at have overvejet fordele og ulemper valgte bestyrelsen at takke nej til tilbuddet. Der-efter afsluttedes flere års drøftelser om ejendom-mens fremtid, og det blev efter sommerferien besluttet at standse planerne om at lade sig over-drage til en almen boligorganisation og i stedet fortsætte den nuværende organisationsform. Der arbejdes nu med et ombygningsprojekt til ca. 13 mio. kr. med lejlighedssammenlægninger, nye køkkener og baderum, elevatorer og fornyelse af installationer.

Boligkontorets samarbejde med det tidligere med-lem Andelsboligforeningen Holmegården i Nyborg fortsætter uændret.

Flere kommunale boligerPorteføljen af kommunale ældre- og plejeboliger er fra midten af 2012 udvidet med 345 boliger, der ejes af Lolland kommune, og fra 1. januar 2013 er en mindre ejendom for Dragør kommune kommet til.

Bolig-erfa netværk i Jylland Med udgangspunkt i Byggeafdeling Vest i Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen er der arbejdet vide-re med etableringen af netværk i Jylland. Netvær-ket omfatter 12 boligorganisationer med 32.000 boliger. Første konkrete resultat er en projekt-håndbog, der er udarbejdet i samarbejde med Ingeniørfirmaet Bascon. Netværket har blandt andet ført til en IT-kontrakt med Fællesbo Her-ning (4900 boligenheder) og en byggesag i Silke-borg med 45 familieboliger og ventes på sigt at føre til flere nye samarbejdspartnere i byggeafde-lingen.

Generationsskifte i direktionenLars Lehmann er fra 1. januar 2013 udnævnt til forvaltningsdirektør og afløser Klaus Kramshøj, der fortsætter som seniorkonsulent, og skal løse særlige opgaver for direktionen. Lars Lehmann er 39 år og tidligere forretningsfører på Afdelings-kontoret Helsingør.

Direktionen består herefter af adm. direktør Mi-chael Demsitz, økonomidirektør Bent Gail-Kalash-nyk og forvaltningsdirektør Lars Lehmann.Generationsskiftet berører også daglig ledelse, der ud over direktionen består af kommunikati-onschef Mette Kramshøj Flinker, 38 år og udvik-lingschef Katja Lindblad, 34 år.

Personale

samarbejdemedlemmer

personale


Afdelingskontorer

aFdelingskonToreTHolTeRøjelskær 15, 2.2840 HolteTlf. 39 25 10 00

ForretningsførerePer LykkeTorben Eriksen

DriftsforretningsførerFinn Weidekamp

DriftscheferKim SvarreJens MøllerLars Sørensen

ChefkonsulenterUlrik Breidahl Charlotte HeitmannGitte Weien Andersen

BoligadministratorHelle Vasegaard

SagsbehandlereAnnemette AagaardDorte BrinkmannCharlotte KrebsNathalia LundLene Søndergaard Andersen

Medlemmer Formand Boligafdelinger Boliger

Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe Nicolai Bangsbo Wammen 1 135Funktionærernes Boligselskab i Rødovre Kim Kongebro 2 297 Funktionærernes Boligselskab i Lyngby Svend Erik Kristoffersen 1 95 Boligforeningen Ringbo Jesper Kidmose 1 33Gl. Holte Boligselskab Claus Hjorting 6 629 Boligselskabet Rådhusdammen Ole Noach Larsen 1 96Boligselskabet Hareskovgård Mogens Lund 1 65Statsbanepersonalets Andels-Boligforening Stefan Schufri Meyer 5 204Søllerød almene Boligselskab Lisbet Riis 5 679Villabyernes Boligselskab i Gentofte Kim Mårtensson 2 118Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge John Carstensen 1 50DVB Parken Arne Dahl Andersen 7 187 Søllerød Sociale Boligselskab Lisbet Riis 6 214Halsnæs Boligselskab Knud Frederiksen 2 57Boligselskabet Holtegårds Jorder Christine Limbach 1 50Foreningen af alderdomsfri boligers Byggeselskab Erik Steen Wiborg-Nissen 1 51Boligselskabet “Birkebo”, Birkerød Bent Nielsen 10 1.052BSB Søllerød Karsten Høy-Petersen 3 76Dragør Andelsboligforening ” Engparken” Kim Carlsen 1 276Boligselskabet Strandparken Dragør Søren Keldorff 8 604

Administration forDansk Blindesamfund 1 53DSI Solgaven, Valby 1 143DSI Solgaven, Vanløse 1 64Rudersdal Kommunes boliger 12 208I alt 80 5.436 Desuden administration for ejerforeninger i Birkerød, Rønne og Nærumvænge Torv og antenneforeninger.

Jens Møller, Ulrik Breidahl, Lars Sørensen, Finn Weidekamp, Torben Eriksen, Nathalia Lund, Annemette Aagaard, Dorte Vædele Brinkmann, Per Lykke og Kim Johansen Svarre. I 2. række fra venstre: Gitte Weien, Lene Rønne Rasmussen, Helle Vasegaard, Charlotte Heitmann og Charlotte Krebs.


aFdelingskonToreTallerødKirkevænget 8A3450 AllerødTlf. 48 17 22 21

ForretningsførerTonny Bjørn

ChefkonsulenterChristina SvendsenHelle Hjorting

DriftscheferSvend Aage Hansen Kim Kornerup

SagsbehandlereMarit ChristensenMaria Elisabeth Holbech Helle MaglemoseAnette Jørgensen

aFdelingskonToreTHelsingørVestermarken 16 A3060 Espergærde Tlf. 73 75 76 60

ForretningsførerPeder Hansen

DriftscheferJan LarsenJesper KjærsgaardIb Hougs

ChefkonsulentGitte Tvilling Sørensen

SagsbehandlereElse ErnstsenMai-Britt LindenskovChristina NielsenAlice Bach AsmussenVakant


Hejrevangens Boligselskab Bent Ottosen 5 244Boligselskabet Nordkysten Palle Wørmann 24 1.753DVB, Helsingør Inge-Lise Poulsen 3 107Den Almene Boligforening Jellerødparken Christa Møller 1 41Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal Marianne Lundberg Andersen 8 1.029Boligselskabet Borgerbo, Humlebæk Esther Schultz Nielsen 2 154I alt 41 3.328

Helle Maglemose, Christina Svendsen, Helle Hjorting og Kim Kornerup.Forrest: Tonny Bjørn, Annette Jørgensen og Maria Elisabeth Holbech.

Hanne Svane Andersen, Mai-Britt Lindenskov, Ib Hougs, Else Ernstsen, Jan Larsen, Gitte Tvilling Sørensen, Alice Asmussen, Peder Hansen


Lillerød Boligforening Jeanette Oxfeldt Nordenkvist Braae 19 908Andelsboligforeningen Lundegaard Bent Aagaard 4 70Lynge-Uggeløse Boligforening Flemming Hansen 4 126De Vanføres Boligselskab, Stenløse Malene Mai Bjørnager Jensen 2 62Boligselskabet Venbo, Stenløse Kirsten Aggerholm 7 207Hareskov-Værløse Andelsboligforening Jørn Søgaard-Pedersen 10 462De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune Susanne Henriksen 10 529

Administration forAOC Engholms boliger Steen Viby 1 78I alt 57 2.442


aFdelingskonToreTsakskøbingGuldborgvej 24990 SakskøbingTlf. 73 75 76 30

ForretningsførerNiels Michelsen

SouschefTina Oldrup

DriftscheferOve LarsenErling Olsen, lokation: Faxe

SagsbehandlereLene JensenRanko KozuhAnnette RasmussenSusanne Thorsen

KontorassistentTina Jensen, lokation: Faxe


Sakskøbing Boligselskab Henning Tønning 16 612Faxe og Hylleholt Boligforening Jette Frederiksen 20 547DVB Næstved Irene Jensen 2 144Faxe Ældreboligselskab Inger Andersen 2 218

Administration forGuldborgsund Kommune ældreboliger 12 343Faxe Kommune 18 235DSI Humlehaven 1 24Region Sjælland 1 22Stevns Kommune 2 47I alt 74 2.192

Desuden administration for ejerforening i Faxe

aFdelingskonToreTskanderborgAdelgade 1068660 SkanderborgTlf. 86 52 21 77

ForretningsførerErling Weber Jensen

DriftscheferJan Vissing AndersenLars Larsen,lokation: Silkeborg

ForvaltningskonsulentDorthe Støve

SagsbehandlereBente WürtzSusanne JensenBirgitte Høj JørgensenAnita Skarregaard Dideriksen

ElevAnja Staub Nielsen


Midtjysk Boligselskab Bjarne Almind Johansen 72 1.956Samsø Boligselskab Peder Madsen 1 24

Administration forSamsø Kommune 1 51Silkeborg Kommune 1 10Samsø Ældreboligselskab 1 23I alt 75 2.064

Desuden administration for ejerforening i Nørre Snede.

Anette Rasmussen, Tina Oldrup, Ranko Kozuh, Niels Michelsen, Ove Larsen, Lene Jensen.

Kim Würtz, Dorthe Støve, Bente Würtz, Erling Weber Jensen, Lars Larsen, Susanne Jensen, Anita Skarregaard Dideriksen, Anette Søstrøm (vikar)

Tina Jensen og Erling Olsen.


aFdelingskonToreTFynSivlandvænget 27 B5260 Odense STlf. 63 12 75 80

ForretningsførerHelle Duus Andresen

SouschefAnders Deleuran Fajstrup

SpecialkonsulentJørn Stiil Frederiksen

DriftscheferTorben HansenJørgen Slangerup

ForvaltningskonsulentConny Bruun

BoligadministratorerTrine Grønlund Line Klelund Højsgaard

SagsbehandlereSusanne MadsenSusanne Vissing Kirsten Thrane Larsen


Boligforeningen Faaborg-Midtfyn Edel Andersen 21 567Andelsboligforeningen Samvirke, Odense Ebbe Rasmussen 7 276Arbejdernes Boligorganisation i Kerteminde Carsten Gelstoft 1 40De Vanføres Boligselskab, Fyn-Langeland Ole Skovsbøll 5 98Ringe Boligselskab Gerhard Haurum 3 82Boligselskabet af 1945 i Strib Knud Kingo Christensen 5 123Nordvestfyns Boligforening Alex Gren 33 711Middelfart Andelsboligforening af 14. maj 1946 Ruth Christensen 8 350Bogense Boligforening Klaus Bentzen 16 343

Administration forBillund Kommune 14 270A/B Skt. Klemens I, Odense 1 18 A/B Skt. Klemens II Odense 1 26Plejecentret Nørrevænget, Faaborg-Midtfyn Kommune 1 45Ørbæk Pensionistboligforening 1 30DSI Solgaven, Pårup 1 24Kollektivhuset Kragsbjerghave 1 127Assens Kommune 1 100I alt 120 3.230

Desuden administration for ejerforeninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Helle Duus Andresen, Torben Hansen, Line K. Højsgaard, Susanne Vissing, Anders Deleuran Fajstrup og Kirsten Thrane Larsen. Første række: Trine Grønlund og Susanne Madsen

markeTingStabsfunktion med lokation Fyn

MarketingchefKarina Lauridsen

MarketingkonsulentLonnie Møller Jensen


aFdelingskonToreTribeTangevej 306760 RibeTlf. 75 42 30 00

ForretningsførerAnders Fabricius

SouschefMorten Køhlert

ChefkonsulenterAsger HellesJeanette Helmer

DriftscheferKristian Bechsgård Svend Aage Mejlhede Finn Varming (vikar)

SynsinspektørRudi Post

SagsbehandlereTina EhmsenSonni JørgensenHeidi DamMarianne ForsbergGitte Nielsen, lokation: HolstedGitte Borup, lokation: KoldingVibeke Monberg Kappel, lokation: Kolding


DVB Syd Jonna Holm 12 148Rødding Egnens Boligselskab Laurits Sønderby 1 23Ribe Boligforening Jens Hunderup 36 1.208Bevtoft Boligselskab Kirsten Toft 2 40Gram Boligforening Jytte Asmussen 5 238Holsted Boligforening Birgit Larsen 11 298 Andelsboligforeningen Brande Kamma Ebsen 3 222Sct. Georgs Parken Hilmer Baun Nielsen 1 22Boligselskabet Kolding Erik Andersen 9 771

Administration forSeminariekollegiet i Ribe 1 30

Ældreboliger og bofællesskaber, Tønder Kommune 12 131Bofællesskaber, Region Syddanmark 1 11Ældreboliger og bofællesskaber, Haderslev Kommune 10 120I alt 104 3.262

Stående: Anders Fabricius, Morten Køhlert, Sonni Jørgensen, Gitte Borup, Heidi Dam, Gitte Nielsen, Marianne Forsberg, Vibeke Monberg Kappel, Jeanette Helmer og Tina Ehmsen. Siddende: Asger Helles, Rudi Post, Finn Varming og Kristian Bechsgård.

aFdelingskonToreTnakskovAxeltorv 184900 NakskovTlf. 73 75 76 40

ForretningsførerKim Frederiksen

DriftschefLynge Nygaard

SagsbehandlereBettina GarnerPia Christiansen


Nakskov Almene Boligselskab Erik Brown Petersen 10 862

Administration forLolland Kommune 9 332I alt 19 1.194

Kim Frederiksen, Pia Christiansen og Bettina Garner.


boligselskabeTscT.jørgenviborg-kjellerupBrovej 188800 ViborgTelefon 87 92 59 25

DirektørHans Erik Lund

AdministrationschefTina Schmidt

ForretningsførerKlaus Madsen

ForvaltningskonsulentKai Grynderup

økonomiØkonomichefKirsten Andersen

ØkonomimedarbejdereGitte Kirk JensenVivi MoustenElse VestergaardAnette FrostSandra Pedersen

udlejningUdlejningschef Søren Christiansen

UdlejningsmedarbejdereRikke PedersenTilde GotfredsenAnne PoulsenLone Pind Visgård

ElevTrine Nielsen

SekretariatGyda BaagøHelle PedersenEdith Steffensen

driFTDriftscheferCarsten Veje (driftsleder)Carsten AndersenBjarne EgtvedBjarne Jacobsen Lisbeth PindIvan KrathmandPeter FiskerIb Omme, vvs-tekniker

FunktionerPer Møller Jensen, udviklings- og demokratikonsulentClaus Andersen, leder af grønafdelingOve Elgaard, beboerrådgiverSusanne Grangaard, kok

Formand Boligafdelinger Boliger

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Johannes Stensgaard 126 4.337

Administration for boligforeningerne Bjerringbro Andelsboligforening Gurli Elgaard 17 380Højslev Boligselskab Svend Aage Madsen 6 126

Administration forViborg Kommune 6 75Silkeborg Kommune 10 212Region Midtjylland 1 20Seniorandelsboligforeningen Spangsbjerg Have 1 12Andelsboligforeningen Ans Søpark 1 12Andelsboligforeningen Krabbes Gård 1 22Andelsboligforeningen Asmild Hegn 1 28Fyrrevænget, selvejende institution 1 7Kernehuset, selvejende institution 1 13VHK College 1 48I alt 173 5.310

Siddende: Peter Fisker, Sandra Pedersen, Gitte Kirk Jensen, Anette Frost, Tina Schmidt, Else VestergaardMidterste række: Ib Omme, Gyda Baagø, Rikke Pedersen, Edith Steffensen, Anne Poulsen, Lone Pind Visgård, Hans Erik Lund. Bagerst: Bjarne Jacobsen, Carsten Veje, Jesper Toft-Nielsen, Ivan Krathmand, Heine Krarup Møller, Ove Elgaard, Klaus Madsen, Ole Nielsen, Ellen Bisgaard, Søren Christiansen, Anne-Sofie Brøndum.


HovedkonToreTLundsgade 92100 København Ø.tlf. 35 44 80 80

DIREKTIONMichael Demsitz, adm. direktørLars Lehmann, forvaltningsdirektørBent Gail-Kalashnyk, økonomidirektør

DirektionssekretærerLonny Malmstrøm

SekretariatsmedarbejdereAnne-Lis PedersenLine Aagaard Nilausen

ForvaltningskonsulentAdam B. Andersen

SeniorkonsulentKlaus Kramshøj

PERSONALEPersonalechef Benedikte Ginderskov

PersonaleudviklingBirgitte Dunker

LønkonsulenterSusanne AggerJette HolmboeBibi LindschouwUlla Jakobsen

JURAChefjuristAdvokat Henriette Fabritius Tengnagel

Juridiske sekretærerJette SchiøttKlaudia Larsen

ProjektlederMaria Wiktoria Karolini

ProjektmedarbejderStina Letvad

ITIT-chefHenrik Skjoldlund

IT-konsulenterThomas AnderssonMartin KuhlmannPoul VadUlla Vinther, lokation: Viborg

IT-udviklingskonsulenterTom Stanly BarfodThomas Haahr SørensenKim Smith

Assistent - scanningVivi Mousten, lokation: Viborg

IT-eleverSimon HalbyMathias Nielsen

FORRETNINGS-UDVIKLINGForretnings-udviklingschefHanne Frølund Møller

UDVIKLINGUdviklingschefKatja Adelhøj Lindblad

ProjektledereIda Ravnholdt PoulsenCharlotte Sommer Bjørnsgaard

Udviklings- og demokratikonsulentPer Møller Jensen

ProjektmedarbejdereSidsel DueholmTine FuglsangJacob JensenPernille Christensen

KOMMUNIKATIONKommunikationschefMette Kramshøj Flinker

SouschefAnders Juel Hansen

Kommunikations- og marketingkonsulentEva Rastén

WebredaktørLouise Honoré Pryn

ØKONOMIØkonomidirektørBent Gail-Kalashnyk

RegnskabschefFinn Lodsgaard

ØkonomimedarbejdereHenrik From JørgensenChristel JensenKate LyngsigJane L. Lindholm

Forrest fra venstre: Nataly Cordova, Stina Letvad, Edda Brogaard, Louise S Knudsen og Benedikte Ginderskov. Mette Kajbæk Bille, Pernille Gotfred, Allette Elmklint, Mette Linnemann, Pernille Christensen og Henriette Tengnagel. Ulla Jakobsen, Henriette Rasmussen, Gitte Deleurand, Lonny Malmstrøm, Birgitte Dunker, Lars Lehmann og Adam B. Andersen. Michael Demsitz, Anne-Lis Petersen, Sidsel Dueholm og Bent Gail-Kalashnyk. Bibi Lindschouw, Jette Holmboe og Line Aagaard Nilausen. Louise Honore Pryn og Eva Rastén. Hanne Frølund Møller, Manda Zvirovski, Mette Kramshøj Flinker, Thomas Andersson og Charlotte S Bjørnsgaard. Mads Carstensen, Simon Halby, Lars Murmann Christensen, Simone Christensen og Christel Jensen. Danny Lauritzen, Kim Smith, Henrik Skjoldlund, Tom Stanly Barfod, Rasmus Kjeldgaard, Michael Pedersen og Thomas Haahr Sørensen. Jesper Telcs, Poul Vad, Anders Juel Hansen og Martin Kuhlmann.


ByG ØSTStående: Lisbeth Werup Steffensen, Per Bager, Birgit Engelsen, Jonas Hugo Stavad, Morten Søegaard-Larsen og Erik Andreasen.Siddende: Jette Bek, Søren Møgelgaard Jensen, Maria Jensen og Poul Degenkolv.

Mette LinnemannIndira Vojnikovic

IndkøberAnne Løvgreen

StudentermedhjælpChristopher Tarras Madsen

ENERGI OG MILJØEnergi- og miljøchefJesper Telcs

ForbrugskonsulenterPernille Gotfred (gruppeleder)Louise Søeborg KnudsenMette Kajbæk BilleEdda Brogaard Allette Elmklint

ProjektmedarbejderDea Melbye

REGNSKABRegnskabschefMichael Pedersen

RegnskabskonsulenterGitte Deleurand (gruppeleder)Lars Murmann Kragh (gruppeleder)Manda Zvirovski (specialkonsulent)Sureshkanna SubaschandraboseDanny LauritzenSimone Pernille Christensen

RegnskabsmedarbejdereRasmus KjeldgaardHenriette W. RasmussenNataly Cordova Mads Carstensen

MARKETINGLokation: Fyn (Se side 55)

MarketingchefKarina Lauridsen

MarketingkonsulentLonni Møller Jensen

ByGGEAFDELINGByG VEST - VIBORG(MED BOLIGSELSKA-BET SCT. JØRGEN) Bygge- og projektdirektørHans Erik Lund

ByggechefOle Nielsen

ProjektledereHeine Krarup MøllerKatrine Fusager RohdeJens OvergaardJesper Toft-NielsenCharlotte BrulandEllen Bisgaard

ProjektansvarligAnne-Sofie Brøndum

ByG ØST - FREDERIKSBERGByggechefMorten Søegaard-Larsen

ProjektledereBirgit Engelsen

Søren Møgelgaard JensenPer BagerMaria JensenLisbeth Werup SteffensenJonas Hugo Stavad

Projekt- og økonomi-konsulentIndira Voinikovic

ProjektmedarbejderRonnie Haagensen

ByggeøkonomichefErik Andreasen, lokation: Frederiksberg

ØkonomikonsulentPoul Degenkolv, lokation: Frederiksberg

ØkonomimedarbejderJette Bek, lokation: Frederiksberg

SekretærLotte Thygesen, lokation: Frederiksberg

ByG VESTJesper Toft-Nielsen, Ellen Bisgaard, Heine Krarup Møller, Hans Erik Lund, Jens Overgaard, Anne-Sofie Brøndum, Ole Nielsen, Charlotte Bruland.


Boligkontoret Danmark Bestyrelsen

Lisbet Riis (formand)Søllerød Sociale Bolig-selskabFormand for forretnings-udvalget

Hans Chr. Andersen (næstformand)Den selvejende Byggevirksomhedfor HerfølgeMedlem af for- retningsudvalget

Knud Kingo ChristensenBoligselskabet af 1945 i StribMedlem af forretningsud-valget

Henning TønningSakskøbing BoligselskabMedlem af forretningsud-valget

Johannes Stensgaard Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg -KjellerupMedlem af forretnings-udvalget

Jens HunderupRibe Boligfor-ening

Bjarne Almind JohansenMidtjysk Bolig-selskab

Marianne Lundberg AndersenAndelsbolig-foreningen Hørsholm Kokkedal

Klaus BentzenBogense Boligforening

Bent NielsenBoligselskabet Birkebo

Birgit LarsenHolsted Bolig-forening

Lisbet HansenSøllerød almene Bolig-selskab

Kaj Nørskov MadsenBoligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup

Jeanette Oxfeldt Nordenkvist BraaeLillerød Bolig-forening

Knud Erik HelboMidtjysk Boligselskab

Torben HansenValgt af medarbejderne

Nathalia Lund Valgt af medarbejderne


Boligkontoret Danmarks udvalg

Medlemmerne i beboerdemokratiudvalget og kommunikationsudvalget er beboervalgte udpeget af Boligkontorets bestyrelse og lokalrådene tilknyttet afdelingskontorerne, samt en forretningsfører udpeget af Boligkontoret.

KommunikationsudvalgetHans-Christian Andersen, formand, udpeget af bestyrelsenKlaus Bentzen, udpeget af bestyrelsenFreddy Woer, lokalråd NordsjællandJeanette Oxfeldt Nordenkvist Braae, lokalråd NordsjællandJohn Andersen, lokalråd HovedstadsregionenAnni Pedersen, lokalråd SakskøbingConny Krogh, lokalråd SakskøbingHans Søndergaard, lokalråd FynKarina Rasmussen, lokalråd FynValdemar Jensen, lokalråd RibeElin Bendtsen, lokalråd RibeJohn Madsen, lokalråd HovedstadsregionenBjarne Almind Johansen, lokalråd SkanderborgGunnar Henriksen, lokalråd SkanderborgEllen Frydendal, lokalråd ViborgAnders Fabricius, forretningsfører, Ribe

Sekretariat:Mette Kramshøj Flinker, kommunikationschef

ForretningsudvalgetLisbet Riis (formand)Hans-Christian AndersenKnud Kingo ChristensenHenning TønningJohannes Stensgaard

Sekretariat:Direktionen

MiljøudvalgetBjarne Almind JohansenKlaus BentzenMarianne Lundberg Andersen

Sekretariat:Jesper Telcs, energi- og miljøchef

BeboerdemokratiudvalgetLisbet Riis, formand, udpeget af bestyrelsenHans Chr. Andersen, udpeget af bestyrelsenMarianne Lundberg Andersen, udpeget af bestyrelsenFlemming Hansen, lokalråd NordsjællandFrederik Hansen, lokalråd NordsjællandSusanne Henriksen, lokalråd HovedstadsregionenDiana Fjeldstad, lokalråd FynLiselotte Ploug, lokalråd SakskøbingMax Lahorst, lokalråd RibePreben Hjort, lokalråd RibeErik Christensen, lokalråd SkanderborgTorben Larsen, lokalråd SkanderborgGurli Elgaard, lokalråd ViborgCarsten Axelsen, lokalråd ViborgHelle Duus Andresen, forretningsfører, Fyn

Sekretariat:Katja Adelhøj Lindblad, udviklingschef


Boligkontoret Danmark Organisationsdiagram

Repræsentantskab

Bestyrelse

direktion

kommunikation IT

udvikling

personalesekretariat

regnskab energiogmiljø

Forretnings-udvikling

økonomi

jura bygøst

ledelse

afdelingskontorerogboligselskabetsct.jørgen

Hovedkontor

marketing

afd.kontorFyn

afd.kontorHolte

afd.kontorribe

afd.kontorskanderborg

sct.jørgenviborg

afd.kontorsakskøbing

afd.kontorallerød

afd.kontorHelsingør

afd.kontornakskov


Boligkontoret Danmark

Boligkontoret Danmark er en netværksbaseret organisation opbygget omkring kerneaktiviteterne på de lokale afdelingskontorer. Organisationen bindes sammen af hovedkontoret i Lundsgade og byggeafdelingens kontorer på Frederiksberg og i Viborg.

De lokale kontorer Afdelingskontorerne er omdrejningspunktet i Bo-ligkontoret Danmarks decentrale organisation. Her ydes service til beboere, boligsøgende, bestyrelser, ejendomsfunktionærer og samarbejdsparter i kom-muner m.v.

82 medarbejdere er beskæftiget med udlejning og service på de otte afdelingskontorer og fire lokal-kontorer.

De lokale kontorer samarbejder med 262 ejen-domsfunktionærer (fuldtidsstillinger), der er be-skæftiget i boligafdelingerne.

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup be-skæftiger 31 medarbejdere, der samarbejder med 50 ejendomsfunktionærer.

Kontoret i København Stabsfunktionerne på kontoret i Lundsgade i Kø-benhavn støtter afdelingskontorerne med koordi-nering, ydelser og services. 73 medarbejdere er beskæftiget i afdelingerne på kontoret i Lundsgade i København, heraf fire lokaliseret i Odense og Viborg. 22 medarbejdere i byggeafdelingen er pla-ceret på selvstændige kontorer på Frederiksberg og hos Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup.

Beboernes repræsentanter Boligkontoret Danmark er en forening med stor indflydelse lokalt og centralt.Repræsentantskabet er øverste myndighed i Bolig-kontoret Danmark; det mødes en gang om året og vælger bestyrelsen. Bestyrelsen består af 17 med-lemmer, heraf to medarbejderrepræsentanter, og holder otte møder om året.

Foruden et forretningsudvalg og et miljøudvalg, har bestyrelsen nedsat et beboerdemokratiudvalg og et kommunikationsudvalg, der er permanente udvalg med repræsentanter fra lokalrådene.

Til afdelingskontorerne er knyttet lokalråd, der består af beboerrepræsentanter, der mødes to-tre gange årligt. Lokalrådene vælger repræsentanter til udvalg nedsat af bestyrelsen, indstiller kandida-ter til Boligkontorets bestyrelse og udpeger delta-gere til netværksgrupper vedrørende marketing, byggeri og beboeraktiviteter.

Fotografer brugt til dette nummer: Ole Friis, Ingrid Riis, Lars Holm, Peter Elmholt, Nikolaj Jonas Blegvad, Lars Plesner Davidsen og Colourbox.

Boligkontoret Danmark administrerer 28.716 boliger i alt 29.958 lejemålsenheder for 59 boligorganisationer og 41 samarbejdspartnere. Boligerne er beliggende i 743 afdelinger.

Udlejning og service sker fra vores lokale kontorer og opskrivning via www.boligkontoret.dk, www.ledigeboliger.dk og for boliger i Viborgområdet www.boviborg.dk.

Boligkontoret Danmark – din boligadministration

Afdelingskontoret Allerød

Afdelingskontoret Fyn

Afdelingskontoret Helsingør

Afdelingskontoret Holte

Afdelingskontoret SakskøbingLokalkontoret Fakse

Afdelingskontoret SkanderborgLokalkontoret Silkeborg

Afdelingskontoret RibeLokalkontoret KoldingLokalkontoret Holsted

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup

Boligkontoret Danmark

Afdelingskontoret Nakskov

Documents

Årsberetning 2012/13