Embed Size (px)
Citation preview
Velkommentil Koordinator-uddannelsen
DAG 2
Dag 2
Koordinators opgaver og redskaber
Historie:Bygherrens pligter = koordinatorens opgaver
• Den 1. januar 2009 og igen den 5. februar 2013 blev arbejdsmiljølovens krav til arbejdsmiljøkoordinatorer på byggepladser skærpet på væsentlige punkter.
• Siden 2009 har det bl.a. været et krav til bygherren om, at han udpeger en arbejdsmiljøkoordinator allerede i projekteringsfasen. Desuden er de opgaver som bygherrens koordinator i byggeperioden skal varetage blevet udvidet.
• Bygherren har ansvaret for, at den udpegede koordinator har mulighed for at udfører sit job, og bygherren skal sikre at koordinatoren udfører sine opgaver tilfredsstillende.
• Det er derfor væsentligt, at både bygherre og koordinatorer er up to date med de nyeste regler og praksis på området.
Krav til koordinatorSmå byggepladser
• Hvor der arbejder under fem personer samtidigt. På små byggepladser skal koordinatoren have sagkyndig viden om bygge- og anlægsområdet, fx kendskab til byggeriets aktører. Det kan fx være en håndværksmester.
Mellemstore byggepladser
• Hvor der arbejder mellem fem og ti personer samtidigt. På mellemstore byggepladser skal koordinatoren yderligere have fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål indenfor bygge- og anlægsområdet. Det kan fx være en arbejdsleder fra en virksomhed med arbejdsmiljøorganisation.
Store byggepladser
• Hvor der arbejder mere end ti personer samtidigt. På store byggepladser skal koordinatoren yderligere have praktisk erfaring i ledelse af bygge- og anlægsarbejde og have gennemført arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer.
Og husk på
Der gælder de samme krav til koordinatoren, når udenlandske virksomheder og udenlandske ansatte arbejder på byggepladsen.
Koordinators opgaver(Uanset byggepladsens størrelse)
• Planlægningen af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, som man skal udføre samtidigt eller efter hinanden.
• At arbejdsgiverne bruger forebyggelsesprincipperne på en sammenhængende måde, bl.a. i forbindelse med planlægningen af de forskellige arbejdsprocesser.
• At arbejdsgiverne bruger plan for sikkerhed og sundhed, PSS, når de skal gøre det.
• Arbejdsgivernes kontrol med, at arbejdsprocesserne bliver gennemført efter forskrifterne.
• Samt opdatere Plan for sikkerhed og sundhed, PSS, hvis man skal udføre ”særligt farligt arbejde” og opdatere journalen.
https://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/2008-bygge-og-anlaeg/bygge-og-anlaegsbranchen/bygherrens-ansvar/koordinerende
RedskaberBygherres pligter, bekendtgørelse nr. 117
• https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/b/bygherrens-pligter
PSS, hvornår?
• https://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/2008-bygge-og-anlaeg/bygge-og-anlaegsbranchen/bygherrens-ansvar/pss
Udarbejdelse af PSS
• https://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/2008-bygge-og-anlaeg/bygge-og-anlaegsbranchen/bygherrens-ansvar/pss/udarbejde-pss
Indholdet i PSS
• https://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/2008-bygge-og-anlaeg/bygge-og-anlaegsbranchen/bygherrens-ansvar/pss/indhold-pss
Praktisk øvelse 1
Spørgsmål:
• Hvor finder jeg oplysninger om opgaver og rollefordeling mellem aktørerne i projekteringsfasen (store byggepladser)?
• Bygherre
• Bygherres koordinator
• Bygherrerådgiver
• Projekterende
• Hvad er de enkelte aktørers hovedopgaver?
• Hvordan vil du samarbejde med bygherre som opgavestiller?
• Hvordan vil du påvirke holdningerne til arbejdsmiljø allerede i projekteringsfasen?
• Tag udgangspunkt i Bekendtgørelse om bygherrens pligter, 117 - 5. feb. 2013, , Byggeproces.dk samt Byggesagsstyring.nu og evt. Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter nr. 110 af 5. februar 2013
Byggeprojektets forskellige faser
Initiativfasen
• Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og eventuelt med hjælp fra en bygherrerådgiver de væsentligste succeskriterier for byggeprocessen og det færdige byggeri.
Programfasen
• Programfasen fastsætter I byggeriets kvalitet og laver funktionsbeskrivelser på baggrund af en kortlægning af krav og ønsker til værdierne i det færdige byggeri.
Projekteringsfasen
• Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse af byggeriet.
Opstartsfasen
• Opstartsfasen begynder, når bygherren har valgt de entreprenører, som skal gennemføre byggeriet, og kontrakterne er underskrevet. Rammerne for projektet er altså på plads, og byggeorganisationen er lagt fast.
Udførelsesfasen
• I udførelsesfasen eller byggefasen opføres byggeriet som det er beskrevet i projektet og entreprisekontrakterne.
Afleveringsfasen
• Afleveringsfasen består af en afleveringsforretning samt en 1-års og en 5-års gennemgang. Formålet er, at byggeriet bliver leveret uden fejl og mangler, og det er bygherrens ansvar, at aktiviteterne i denne fase bliver gennemført.
Koordinering i projekteringsfasen og overlevering
• Hovedprojektet danner grundlag for at indhente tilbud og indgå entrepriseaftaler. Der udarbejdes byggesagsbeskrivelse og arbejdsbeskrivelser.
• Bygherren skal udpege arbejdsmiljøkoordinator (P), senest når projekteringen igangsættes.
• Arbejdsmiljøkoordinatoren skal på vegne af bygherren koordinere i forbindelse med projekteringen, undersøgelse og udarbejdelse af byggeprojektet.
• Planlægning af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, og vurdere den periode der skal afsættes til udførelse af dem.
• Derudover udarbejde PSS og journal.
http://www.byggeproces.dk/Faser/Projekteringsfasen
Projektering
Opgaverne
• Have en koordinerende rolle i projektorganisationen og understøtte, at arbejdsmiljøaktiviteter planlægges, gennemføres og følges op.
• Understøtte, at de projekterende vælger de mindst belastende løsninger for arbejdsmiljøet og beskriver de risici, der er tilbage.
• Spørge ind til, om projekteringsorganisationen får kendskab til nye erfaringer og ny viden om risikoforhold vedrørende projektet.
• Udarbejde grundlaget for en plan for sikkerhed og sundhed (PSS).
• Udarbejde en journal for de vedligeholdelsesopgaver i det færdige byggeri, hvor sikkerhed og sundhed har en særlig betydning.
http://www.byggeproces.dk/am-koordinatorp
Overlevering
• Det er i denne fase, sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt. Bygherre skal nu udpege en koordinator for sikkerhedsarbejdet under udførelsen, og det er vigtigt der skabes en god sikkerhedskultur i hele byggeorganisationen.
• Bygherren skal sikre en fyldestgørende overdragelse af opgaverne mellem koordinator (P) og koordinator (B).
OBS. Se forrige slide med koordinator P´s opgaver, koordinator B sikrer sig at disse er udført.
Koordinering i opstartsfase, byggefase og aflevering
Koordinering af arbejdsmiljøindsatsen
• Planlægningen af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, som skal udføres samtidigt eller efter hinanden.
• Tilrettelæggelsen af samarbejdet mellem arbejdsgiverne, herunder arbejdsgivere der efterfølger hinanden på pladsen.
• De konkrete aktiviteter, der har til formål at beskytte de ansatte imod sundhedsrisici og forebygge ulykker.
• At arbejdsgiverne på pladsen anvender de generelle forebyggelsesprincipper på en sammenhængende måde.
• At arbejdsgiverne anvender plan for sikkerhed og sundhed, når det er påkrævet.
• Arbejdsgivernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemføres efter forskrifterne
Kontrol med arbejdsmiljøindsatsen
På pladser med mere end 10 beskæftigede skal koordinatoren (B) kontrollerer følgende:
• At aftaler vedrørende fællesområder bliver overholdt.
• At beslutninger på sikkerhedsmøderne bliver ført ud i livet som aftalt og overholdt.
• Samarbejde om sikkerhed mellem arbejdsgivere i fællesområder.
• At kun beføjede personer får adgang til byggepladsen
• Koordinatoren skal bl.a. personligt komme på pladsen.
Til det kan koordinatoren fx anvende Mønsterarbejdspladsen eller Byggeriets Sikkerhedsmålinger.
Spørgsmål
• Hvad skal koordinator i byggefasen være opmærksom på når han overtager opgaven fra koordinator i projekteringsfasen?
• hvordan kan koordinator i byggefasen samarbejde med og påvirke holdningerne hos arbejdsmiljøaktørerne – herunder entreprenørerne?
• Tag udgangspunkt i Bekendtgørelse om bygherrens pligter, 117 - 5. feb. 2013, Byggeproces.dk samt Byggesagsstyring.nu og evt. Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter nr. 110 af 5. februar 2013
Praktisk øvelse 2
Arbejdsstedets indretning i den færdige bygning, afgrænsning af koordinators opgaver
Arbejdspladsen
• Vejledning, tjeklister Tjekliste til projekterende skabeloner til arbejdsstedets indretning, APV m.v.
• Læs om planlægning af faste arbejdssteders indretning i AT-vejledning no. A.1.14.
• Vejledning til projekterende, rådgivere, arbejdsmiljørepræsentanter m.fl. om krav til indretning og brug af den færdige bygning er opdelt i:
https://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/2008-bygge-og-anlaeg/bygge-og-anlaegsbranchen/bygherrens-ansvar/projekterenderadgivende
1. De almindelige arbejdsfunktioner bygningen
2. Hvis der indgår særlige arbejdsfunktioner i bygningen
De almindelige arbejdsfunktioner bygningen
• Indretning af arbejdssteder i f. til organiseringen af arbejdet (faste, skiftende arbejdssteder mv.)
• Faste arbejdssteders indretning – hele bedriftsområdet A.0.2
• Arbejdsrum på faste arbejdssteder A.1.11
• Flugtveje og sikkerhedsbelysning(nødbelysning) på faste arbejdssteder A.1.10
• Arbejdspladsens indretning og inventar A.1.15
• Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder A.1.13
• Ventilation på faste arbejdssteder A.1.1
• Indeklima A.1.2
• Kunstig belysning A.1.5-1
• Faldrisiko på gulv A.1.6
• Rengøring og vedligeholdelse A.1.4
Ved særlige arbejdsfunktioner i bygningen
Når der indgår særlige arbejdsfunktioner, som medfører yderligere krav til indretning og anvendelse kan der suppleres med
• tjeklister eller andet brancherette vejledningsmateriale.
• inddragelse af brugerne af den færdige bygning
Der tages udgangspunkt i de særlige aktiviteter, der skal foregå i det det færdige byggeri, fx:
• arbejde i kantine,
• laboratoriearbejde,
• hospitalsarbejde, plejehjem,
• forskellige produktions brancher som trykkeri-, slagteri-, fødevare-, plastvareproduktion osv.,
BAR
Praktisk øvelse 3Spørgsmål:
• Afgrænsning af fællesområder – hvordan gør jeg? Hvad gør du hvis der er fællesområder for hvilke der mangler afgrænsning?
• Hvad skal koordinator være opmærksom på ved afgrænsning af fællesområder og aftaler herom?
• Du har et renoveringsprojekt i en bygning med en hovedentreprenør. Dette projekt har en koordinator. Det viser sig at bygherre samtidig har igangsat et mindre projekt der alene går ud på at renovere varmesystemet i bygningen. Dette projekt har en anden koordinator. En del af områderne i bygningerne er fællesområder for begge projekter. Hovedentreprenøren for renoveringsprojekter har ikke ressourcer til at påtage sig koordineringen for begge projekter.
• Hvordan kan man løse dette problem?
• Hvilke udfordringer kan forskellige løsninger give?
Tag udgangspunkt i Byggesagsstyring.nu og evt. Byggeproces.dk
Udarbejdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS)
Loven bag
• PSS
• Indhold af PSS
• http://www.bar-ba.dk/planlaegning/plan-for-sikkerhed-og-sundhed-pss/pss-undervisning
• Eksempel på en PSS
• http://www.byggeproces.dk/media/2827315/PSS-skabelon-BIOFOS.pdf
• https://youtu.be/0Cm8WS2lY54?list=PLouyL8sVHxrhYpANmbUkWGYn01juB0-XU
Opstartsmøde ogsikkerhedsmøder
Opstartsmøder og sikkerhedsmøderEr der uoverensstemmelser i projektet?
Er der uklarheder i projektet?
Er de fysiske forhold som beskrevet?
Er der særlige kritiske forhold?
Er udførelsesmetoder fastlagt?
Er der behov for projektændringer?
Er forhold vedrørende tidsplanen beskrevet, og er den realistisk?
nye fællesområder
ændringer i afgrænsning af ansvar for sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder
ændringer i risici for at udsætte andre for skadelige påvirkninger fra støv, støj m.v.
ændret anvendelse af tekniske hjælpemidler fx brug af reklamer på store facadestilladser, hvilket kræver betydelig bedre fastgørelse.
ændringer af byggepladsplanen
forebyggelse og kommunikation og opstarts- og sikkerhedsmøder
Tidsplan
Det er en udfordring at lave en realistisk udførelsestidsplan.
Det kræver kendskab til, hvordan arbejdet kan udføres. Derfor er det af yderste vigtighed, du som koordinator har en god og jævnlig kontakt med byggepladsens entreprenører.
• http://www.byggeproces.dk/eksempler/bang-og-beenfeldt/udfoerelsestidsplaner
