8
Vejledning til patienter med korsetbehandlet brud i ryggen i ryggen. Patientinformation Sekretariat +45 7842 7800 Sundvej 30 DK-8700 Horsens www.terapiafdelingen.dk Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen Side 1 af 8 | Udarbejdet af: Fysioterapeut Anne Sofie Rhiger. | Godkendt af: Afdelingsterapeut Mikael Elsborg| Dato for udarbejdelse: 16.10.12 | Sidst revideret: 14.12.12 Ryggen: Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler, og imellem dem er der discusskiver. Discusskiverne består af en fast ydre ring og en geleagtig kerne. Det er dem, der giver ryggen sin bevægelighed. Hvis man har været udsat for et kraftigt slag eller stød imod ryggen, kan en eller flere af hvirvlerne være brækket. Hvis den brækkede hvirvel stadig er stabil, kan man undgå operation. Bruddet skal i stedet holdes i ro, mens det heler. For at sikre dette bliver man udstyret med et korset. Korsettet tilpasses den enkelte, så ryggens naturlige krumninger bevares. Korsettet skal bruges i 3 måneder, og man skal have det på, når man er oppe. Man kan undvære det, når man ligger ned. Rygregime: Du skal undgå at bøje og vride i ryggen de næste 3 måneder, hvilket korsettet er med til at sikre. Du må ikke løfte noget tungt i den periode, max. 5 kg. Dette kaldes rygregime. Se desuden øvrige forholdsregler og gode råd på sidste side i denne vejledning.

Vejledning til patienter med brud i ryggen · Vejledning til patienter med korsetbehandlet brud i ryggen i ryggen. Patientinformation Sekretariat +45 7842 7800 Sundvej 30 DK-8700

  • Upload
    lamtruc

  • View
    217

  • Download
    1

Embed Size (px)

Citation preview

Vejledning til patienter med

korsetbehandlet brud i ryggen

i ryggen.

Patientinformation

Sekretariat +45 7842 7800Sundvej 30DK-8700 Horsenswww.terapiafdelingen.dk

Hospitalsenheden HorsensTerapiafdelingen

Side 1 af 8 | Udarbejdet af: Fysioterapeut Anne Sofie Rhiger. | Godkendt af: Afdelingsterapeut Mikael Elsborg| Dato for udarbejdelse: 16.10.12 | Sidst revideret: 14.12.12

Ryggen:Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler, og imellem dem er der discusskiver. Discusskiverne består af en fast ydre ring og en geleagtig kerne. Det er dem, der giver ryggen sin bevægelighed.

Hvis man har været udsat for et kraftigt slag eller stød imod ryggen, kan en eller flere af hvirvlerne være brækket.Hvis den brækkede hvirvel stadig er stabil, kan man undgå operation. Bruddet skal i stedet holdes i ro, mens det heler. For at sikre dette bliver man udstyret med et korset. Korsettet tilpasses den enkelte, så ryggens naturlige krumninger bevares. Korsettet skal bruges i 3 måneder, og man skal have det på, når man er oppe. Man kan undvære det, når man ligger ned.

Rygregime:Du skal undgå at bøje og vride i ryggen de næste 3 måneder, hvilket korsettet er med til at sikre. Du må ikke løfte noget tungt i den periode, max. 5 kg. Dette kaldes rygregime.Se desuden øvrige forholdsregler og gode råd på sidste side i denne vejledning.

Patientinformation

Ind og ud af seng vha. albueteknik:For at overholde rygregimet som beskrevet, skal du lære at komme op i og ud af sengen på en bestemt måde, så du undgår vrid i ryggen:

Bøj benene og vend dig om på siden uden at vride i ryggen (skulder og hofte følges ad).

Før benene ud over sengekanten, samtidig med at du støder fra med den øverste arm.

Når overkroppen er fri af madrassen, støder du fra med nederste arms albue og strækker armen i en jævn bevægelse.

Side 2 af 8

Patientinformation

Korset:Du har af lægen fået ordineret et 3-punktskorset som led i din behandling. Korsettet anvendes ved følgende tilstande: 1) Stabile brud i rygsøjlen2) Ustabile brud i rygsøjlen, som ikke skal opereres3) Betændelsestilstande i ryggen Formålet med behandlingen for

brud er at holde ryggen i ro, således at knoglerne kan hele i en optimal stilling. Ved betændelsestilstande er formålet at aflaste ryggen, således at det sygdomsramte væv belastes mindst muligt, og derved fremme helingen. Korsetbehandling kan i alle tilfælde være med til at lindre smerter i ryggen.

For at få det bedst mulige behandlingsresultat er det vigtigt, at du anvender korsettet som anvist.

I dit tilfælde:

□ Skal korsettet tages på i liggende stilling.

□ Må korsettet tages på i siddende eller stående stilling.

□ Må du IKKE tage bad uden korsettet på.

□ Må du gerne tage bad uden korsettet på, når du følger fysio- og/ eller ergoterapeutens instruktion.

□ Anvendes korsettet udelukkende for smertelindring.

Korsettet:Fysioterapeuten på afdelingen vil lære dig, hvordan du skal tage dit korset på. Korsettet skal sidde ret stramt på kroppen for at sikre, at ryggen holdes i ro, så bruddet kan hele. Det skal man lige vænne sig til.

Side 3 af 8

Patientinformation

Hvis du har fået at vide, at du må tage korsettet af i bad, skal du sidde med ret ryg og undgå bøjninger og vrid, mens du bader. Du skal tørre overkroppen først, og tage korsettet på igen, inden du tørrer benene. På den måde bliver tiden uden korset så kort som muligt.

Påsætning af korsettet:Du skal altid anvende en tynd bomuldsbluse under korsettet for at skåne huden.

1) Placer metalrammen foran kroppen med brystpladen opad. Den nederste ramme skal følge maven og hoftebenene rundt. Hvis du sidder ned, er det vigtigt, at du sidder ret.

2) Hold korsettet fast med den ene arm, læg rygpladen om bag ryggen. Undgå at remmen er snoet. Med den anden hånd tager du fat i spændet på højre side og sætter det på metalknoppen i siden. Vær opmærksom på ikke at dreje kroppen.

3) Nu sidder korsettet omkring dig og skal spændes til, ved at du stadig holder rammen ind mod kroppen og presser spændet på den anden side ind i hak. Det skal sige klik og føles stramt. Vær opmærksom på ikke at dreje i kroppen.

4) Hold fast i korsettet og tjek, at det ikke kan glide rundt på kroppen. Hvis det kan det, er det for løst og remmen med rygpladen skal efterspændes. Når korsettet har været i brug i nogen tid, kan der være brug for, at du spænder det lidt ind i velcrolukningen.

Side 4 af 8

Patientinformation

Når du tager korsettet af, skal du løsne spændet i venstre side og frigøre metalknoppen i højre side. Husk at lægge korsettet så du nemt kan få fat på det igen.Hvis du ikke selv kan tage korsettet på og af, skal de personer, der hjælper dig, følge vejledningen i pjecen.

Det er dit ansvar, at korsettet er intakt og anvendes rigtigt. Hvis der opstår tvivl mht. dette, så kontakt fysioterapeuten under indlæggelsen. Hvis du efter udskrivelsen har spørgsmål omkring korsettet skal du tage kontakt til Sahva på tlf. 70 11 07 11.

Pleje af dig selv og korsettetMaterialerne, som korsettet er lavet af, bør ikke kunne fremkalde allergier. Huden kan derimod blive irriteret af det konstante tryk, den udsættes for. Du bør dagligt holde øje med, om der opstår tryksår eller lign. Anvend altid en tynd bomuldsbluse inderst, så huden undgår direkte kontakt med korsettet. Korsettet kan rengøres med en hårdt opvredet klud. Du kan evt. komme lidt mild sæbe i vandet. Korsettet må ikke skylles i vand og være drivvådt. Det skal tørre, inden du tager det på igen.

Dagligdagen:Når du har fået korsettet på, må du gerne være oppe og gå omkring. Du må også sidde i en stol, men ikke for længe af gangen, da det kan give flere rygsmerter. Stolen skal være høj, den skal have et lige ryglæn og et plant sæde. Der skal helst være armlæn på stolen, så du kan støtte med armene, når du vil sætte dig i eller rejse dig fra stolen.

De smerter, der opstod i forbindelse med bruddet, vil klinge af i løbet af nogle uger, og så kan du gradvis øge dit aktivitetsniveau. Det er vigtigt hurtigt at finde ind i en normal dagsrytme og at være oppe det meste af dagen. Du må gå alt det, du kan holde til, først inden døre, men efterhånden også spadsereture udendørs.De første uger skal du være opmærksom på at hvile dig liggende flere gange dagligt, for at give kroppen ro til at komme sig.

Hjælpemidler:Ergoterapeuten på afdelingen vil hjælpe dig med at vurdere, om du har brug for at låne hjælpemidler efter udskrivelsen. Det kan bl.a. være hjælpemidler til at forhøje seng og toilet, skråpude samt hjælpemidler til brug ved personlig hygiejne og påklædning. Hjælpemidlerne låner du midlertidigt fra dit hjemsygehus, hvor dine pårørende skal hente dem.

Side 5 af 8

Patientinformation

Genoptræning:For at styrke og stabilisere ryggen er det vigtigt, at du begynder at træne dine muskler allerede under indlæggelsen, og at du følger denne træning op med daglige øvelser hjemme. Det er fundamentet for den videre træning og for at få det bedst mulige resultat på længere sigt.

Det første, du skal træne, er stabiliteten i ryggen, senere kommer styrke og udholdenhed.De følgende øvelser er velegnede til træning umiddelbart efter udskrivelsen, og du skal bruge dem som hjemmeprogram de første 3 måneder efter udskrivelsen.

Du må gerne tage korsettet af, når du udfører de liggende øvelser.

Øvelsesprogram:

1 – Selvspænding: Udgangsposition:Rygliggende med bøjede ben. Placer hænderne på maven, én over og én under navlen.

Træning:Spænd i bækkenbunden og træk den nederste del af maven ind. Hold denne spænding 5-10 sek., samtidig med at du trækker vejret naturligt. Slap af og prøv igen. Med den nederste hånd kan du mærke, at maven bliver flad og hård. Den øverste hånd vil bevæge sig i takt med åndedrættet.

2 – Mavemusklerne:Udgangsposition: Rygliggende med bøjede ben og fødderne i underlaget.

Træning: Spænd mavemusklerne let, som i øvelse 1.

Side 6 af 8

Patientinformation

Løft hovedet fri af underlaget. - Hold stillingen i 5 sek.

3 – Rygmusklerne:Udgangsposition:Rygliggende med armene langs siden.

Træning:Pres hoved, arme og hæle i underlaget. - Hold spændingen i 5 sek.

4 - Et-bens stand:Udgangsposition:Stå med ret ryg og sug navlen lidt ind. Du skal have korsettet på imens.

Træning:Stå på et ben og hold balancen. Forestil dig, at du

tegner en cirkel på gulvet med den frie fod. Skift til det

andet ben.

5 - Rejse/sætte:Udgangsposition:Stående med ret ryg foran en stol med armlæn. Du skal have korsettet på imens.

Træning:Spænd mavemusklerne let, som i øvelse 1.Skub bagdelen bagud og sæt dig ned på stolen.

Side 7 af 8

Patientinformation

Støt gerne med hænderne på armlænet.Rejs dig herefter op igen.

Øvelserne skal laves 1-2 gange daglig med 5 gentagelser af hver til at begynde med. Senere kan du øge antallet til 10-15 gentagelser af hver øvelse.

Udover dit hjemmeprogram er det vigtigt at gå ture hver dag og at holde dig i gang med lette daglige gøremål. Det er f.eks. en god træning at gå på trapper. Du skal huske at overholde rygregimet de første 3 måneder efter bruddet. Det betyder, at du skal undgå at bøje og vride i ryggen, og at du ikke må løfte noget tungt i den periode, max. 5 kg.

Inden du bliver udskrevet, får du en genoptræningsplan af fysioterapeuten. Der bliver sendt en kopi til din hjemkommune, hvor træningen foregår. Genoptræningen starter, når du må undvære korsettet. Det er lægen, der ved den ambulante kontrol, tager stilling til, hvornår du kan undvære dit korset.Det er som regel efter 3-4 måneder, når bruddet er helet, og ryggen er stabil igen.

Gode råd:

Vi anbefaler:- At du kun løfter lette ting de første måneder, og max. 5 kg.- At dine daglige gåture gøres længere og længere.- At du begrænser bilkørsel som passager de første uger.- At du først selv kører bil eller cykler, når du ikke længere anvender korset, og du kan orientere dig i trafikken.- At du træner på kondicykel efter nogle uger. Husk at sidde med ret ryg.- At du først starter løbetræning efter 6 måneder.

For at opnå det bedste resultat, er det vigtigt, at du overholder rygregimet og træningen.Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelsen, skal du kontakte Sahva på tlf. 70 11 07 11.

Side 8 af 8