Undervisningsbeskrivelse · 2019. 9. 12. · Side 1 af 22 Undervisningsbeskrivelse Termin 2018/2021 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen København

Side 1 af 22

Undervisningsbeskrivelse

Termin 2018/2021

Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen København

Uddannelse HTX

Fag og niveau Dansk A

Lærer(e) Christian Bertore-Andersen og Nikoline Holm Braüner

Hold 1.-2. uy

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Introduktion til faget

Titel 2 Noveller

Titel 3 Procesorienteret skrivning – køn og identitet i det senmoderne samfund

Titel 4 Oldtiden og den norrøne digtning

Titel 5 Middelalder og folkeviser

Titel 6 Filmisk værk – Ondskab

Titel 7 Eventyrgenren

Titel 8 Medieforløb: nyheder og kommunikationskulturer

Titel 9 Studietur – forberedelse og planlægning

Titel 10 Darwinisme til debat

Titel 11 Værklæsning: Nordkraft - socialrealisme

Titel 12 Digital dannelse

Titel 13 Oplysningstid

Titel 14 Rap, sprog og lyrik

Titel 15 Romantikken

Side 2 af 22

Titel 1 Introduktion til faget

Indhold Eleverne præsenteres for faget, formalia og bekendtgørelsen. Derudover skal

eleverne introduceres for danskfagets tre søjler (litteratur, sprog, medier) og hvad

disse indeholder.

Primær litteratur

- HTX Bekendtgørelsen - Dansk A

- Dansk A - Htx. Vejledning/Råd og vink - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 8-17) (5 ns) - Langdahl, B. R. (2010); Krydsfelt Grundbog i Dansk, Gyldendal (s. 78-89)

(8 ns) - Bødtcher-Hansen, Maja m.fl. (2012); Med tiden - en litteraturhistorisk gen-

nemgang, Gyldendal (s. 344-354) (8 ns)

Omfang Uge 35 – 3 lektioner

Særlige

fokus-

punkter

Overordnet mål med undervisningen

I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, begreber og forfattere eleverne

kender fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle elevernes

erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne

kompetencer og faglig viden/ståsted. Ydermere foretages en

forventningsafstemning samt gennemgang af den foreløbige læseplan.

Kernestof:

- dansk sprog, sproglig variation og danskfaglige udtryksformer.

Faglige mål: - demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Konkrete mål:

- Kendskab til, hvad faget handler om og omfanget af samme ved

gennemgang af bekendtgørelse, kernestof og faglige mål.

- Forståelse for, hvordan faget fungerer og hvilke krav, der stilles til eleverne.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning, læreroplæg og gruppearbejde.

Side 3 af 22

Titel 2 Noveller

Indhold Forløbet skal introducere eleverne til novellegenren med særlig fokus på tekstana-lysen. Vi arbejder deduktivt, hvor eleverne først præsenteres for teori, for derefter selv at forsøge sig i praksis. Eleverne får en introduktion til metoder i dansk med fokus på den nykritiske metode, som er indgangsvinklen i dette forløb.

Primær litteratur

- Jan Sonnergaard: Kimono mit hus, 1997 - Jacob Berner Moe: Postbuddet, 2015 - Kim Fupz Aakeson: Sex, 2011 - Kim Fupz Aakeson: Bankekød, 2011 - Anja Otterstrøm: De andres bord, 2010

Sekundær litteratur - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime, s. 38-70, s. 89-90, s.

264-265

Omfang Uge 35-38 – 10 lektioner

Særlige fo-

kuspunkter

Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal kunne bruge den litterære metode til at ”åbne” teksten og analysere denne. Det vil blive foretaget en nykritisk læsning af alle noveller, således eleverne lærer at forstå teksten som autonom, således teksten analyseres på dennes egne præmisser via detaljeret nærlæsning.

Kernestof - Danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske pe-

rioder.

- Litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder – herunder berettermodellen og kontraktmodellen

Faglige mål

- Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, så-vel mundtligt som skriftligt

- Analysere og fortolke fiktive tekster - Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Konkrete mål - Kendskab til novellegenrens karakteristika og elementer - Forståelse for genrens elementer og deres funktion i en analysemæssig

kontekst - Anvendelse af sproglige færdigheder til at udarbejde en mundtlig og

sproglig analyse.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning med læreroplæg samt gruppearbejde

Side 4 af 22

Titel 3 Procesorienteret skrivning – skrivegenren ”Analyse og fortolkning”

Indhold Primær litteratur:

- Karl Ove Knausgaard: Min kamp 2, romanuddrag, 2011

- Torben Sangild: Mænd og kvinder er forskellige på samme planet, kronik,

Politiken, 22. februar 2013

- Lena Masri: I sproget er vi alle lige, artikel, Berlingske, 14. marts 2014

- Amalie Langballe: Her er alle bryster grå, kommentar, Information , 1.

september 2015

Sekundær litteratur:

- Skriveskabelon vedrørende litterær artikel

Omfang Uge 39-41 (7 lektioner)

Særlige fokus-

punkter

Overordnet mål med undervisningen:

Det er forløbets mål, at eleverne skal opnå indsigt i skrivegenren ”Analyse og

fortolkning”. Desuden skal eleverne blive fortrolige med anvendelse af en række

danskfaglige begreber samt analysemodeller. Forløbet bygger således videre på

novelleforløbet. Fokus i det udvalgte tekstmateriale er på køn og identitet i det

senmoderne samfund.

Kernestof:

- Fagbegreber – herunder fortællerforhold, indre og ydre

personkarakteristik, sprog, stil, miljø, tid, tema, budskab/morale,

perspektivering.

- Appelformerne (etos, logos og patos)

Faglige mål:

- Anvende de danskfaglige begreber og analysemodeller til at give en nu-

anceret analyse, fortolkning og perspektivering af litterære tekster.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg og klasseundervisning

Individuelt skriftligt arbejde (elevfeedback og feedforward)

Side 5 af 22

Titel 4 Oldtiden & Den norrøne litteratur

Indhold Forløb om de islandske sagaer, der har til formål at indføre eleverne i sagaen

som litterær genre. Til dette læser eleverne deres første værk: Ravnkel Frøjgodes

saga.

Fokus vil blive lagt på sagaernes oprindelse og historie, oldtiden som samfund,

samt sprog, miljøbeskrivelse og personkarakteristik i sagaerne. Eleverne skal stifte

bekendtskab med tematikker i sagaerne: ære, slægt og hævn. Der vil blive trukket

paralleller og til nutidige eksempler på disse begreber og i hvilken sammenhæng

disse stadig har relevans.

Primær litteratur:

- ”Ravnkel Frøjgodes saga” - anonym forfatter

Sekundært materiale: - Johannes Fibiger: Litteraturens Veje – ”Oldtiden i Norden”, Gads Forlag

(2000)

- Sproglig variation - Historisk variation - sproghistorie (kapitel 6)

- Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden ”genrenoter sagaer”, Gyldendal (2012)

Anvendte hjemmesider:

www.systime.dk: Oldtid i Litteraturhistorien på langs og på tværs.

Omfang

Uge 43-45 (8 lektioner)

http://www.systime.dk/

Side 6 af 22

Særlige fokus-

punkter


Gennem læsning af forskellige tekster med forskellige perspektiver på perioden

samt tematikker i Ravnkels Saga skal eleverne opnå forståelse for genren, den

norrøne digtnings vigtighed for den europæiske litteraturarv samt sprogudvikling i

Norden både nu og historisk set.

Kernestof

- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer

- mangfoldige litterære genrer

- litteratur-, sprog- og mediehistorie Faglige mål

- analysere og fortolke fiktive tekster

- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden

om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige,

samfundsmæssige sammenhænge

- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres

forbindelse til nutiden

Konkrete mål

- Kendskab til sprogets udvikling historisk set samt til perioden og dens

præmisser. Derudover tematikker tilhørende datidens samfund,

herunder slægt over individ samt ære og hævn.

- Forståelse for den norrøne digtnings betydning i en litteraturhistorisk

sammenhæng.

- Anvendelse af emnet til at forstå datiden, nutiden og sig selv, og til at

forholde sig til nutidige eksempler på ære og hævn.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg, klasseundervisning, individuelt arbejde samt gruppearbejde

Side 7 af 22

Titel 5 Middelalder og folkeviser

Indhold Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden og genren. Eleverne

skal arbejde med middelalderlitteratur - folkeviser.

Eleverne skal lære at forstå forskellen på den umiddelbare tolkning af folkevisen,

den middelalderlige morale, og den psykologiske freudianske tolkning.

Primær litteratur:

- German Gladensvend


- Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden -

litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. (s. 43-53)

- Larsen, Ole Schultz (2015); ”Psykoanalytisk metode” fra Håndbog i dansk,

Systime.

- www.systime.dk: Middelalder i Litteraturhistorien - på langs og på tværs


Særlige fo-

kuspunkter


Eleverne skal lære at gå analytisk til værks. Målet er at kunne afkode folkevisernes

handling og formål, på trods af de indviklede og gammeldags sprog.

Kernestof

- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog


- litteratur-, sprog- og mediehistorie.

- Kanonlitteratur: Folkeviser

Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kul-

turelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige sam- menhænge

- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Konkrete mål

- Kendskab til den litterære periode og værkets præmis. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til folkeviser

og den bedst tænkelige udlægning af teksten.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg, klasseundervisning og gruppearbejde


Side 8 af 22

Titel 6 Filmisk værk – levende billeder

Indhold Primært materiale:

Film:

- Filmatisering af Ondskab, af Jan Guillou, udgivet i 1981, instruktion af

Mikael Håfström, 2003.


- Undervisningsmateriale, filmcentralen.dk – værkanalyse af Ondskab


Særlige fo-

kuspunkter


Omdrejningspunkt i forløbet er filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringenaf

”Ondskab”. Fokus i forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer,

fortælleteknik og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for

films fortællemuligheder.

Kernestof:

- Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af film.

- Visuel information, herunder levende billeder.

- Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse.

Faglige mål:

- Anvende analytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og

perspektivering

- Give begrundede vurderinger af brug af sprog og virkemidler

- Analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter og sætte dem i rela-

tion til deres produktions- og receptionsvilkår

Konkrete mål: - Forståelse for films fortællemuligheder og hvad det gør ved modtageren. - Anvendelse af analytiske redskaber til ”at åbne” film for at få en forståelse

for temaer, fortæller og fortælleteknik.

Væsentligste

arbejdsformer

Gruppearbejde, gruppefremlæggelser, klasseundervisning

Side 9 af 22

Titel 7 Eventyrgenren

Indhold Forløbet introduceres med en generel indføring i genren.

Primær litteratur:

- H.C. Andersen: Nissen hos spækhøkeren, 1857

- H. C. Andersen: Skrubtudsen, 1866

Sekundær litteratur: - www.systime.dk: Romantikken i Litteraturhistorien - på langs og på tværs


Særlige

fokuspunkter


At introducere eleverne for eventyrgenren – henholdsvis kunst- og folkeeventyr,

deres forskelle og ligheder.

Kernestof - mangfoldige litterære genrer

- Kanonlitteratur: H.C. Andersen

Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster

Konkrete mål

- Kendskab til forskelle og ligheder mellem kunst- og folkeeventyr - Forståelse for elementer der typisk knytter sig til genren, herunder fortæl-

leren, komposition, A.J. Greimas’ aktantmodel, eventyrtræk og –tal, magi og det overnaturlige samt modsætningsforhold.

- Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til eventyrgenren og den bedst tænkelige udlægning af teksten.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg, klasseundervisning, gruppe- og projektarbejde samt gruppefrem-

læggelser


Side 10 af 22

Titel 8 Medieforløb: nyheder og kommunikationskulturer

Indhold Forløbet omhandler nyhedsgenrer samt kommunikationskulturer i historisk

kontekst. Eleverne arbejder med forskellige typer af nyheder samt historiske

kommunikationsformer. Desuden arbejder eleverne med fakta- og fiktionskoder

samt nyhedsformidling.

Primært tekstmateriale (udvidet tekstbegreb) - Nyhedsudsendelse: DR1, kl. 18:30

- Nyhedsudsendelse: DR1, kl. 21:30

- Nyhedsudsendelse: DR2, deadline, kl. 22:30

- Nyhedsudsendelse: TV2, kl. 19:00

- Nyhedsudsendelse: TV2, kl. 21:30 (tidligere 22:00)


- Langdal, Olsen og Quist: Krydsfelt – grundbog i dansk, Gyldendal, 2010.

Heri: s. 269-275 Mediehistoriens 5 kommunikationskulturer, s. 286-303

fakta og fik- tion, koder og kontrakter, avisens genrer, nyheder i aviser

og på tv.


Særlige fo-

kuspunkter


Formålet med forløbet er at præsentere eleverne for forskellige nyhedsgenrer,

herunder nyhedsartikel, opinionsjournalistisk, fortællende journalistik, reportage,

baggrundsartikel, portræt og interview. Derudover at arbejde indgående med

nyhedstekster ved at analysere, supplere, forbedre og genskrive disse. De fem

nyhedskriterier og nyhedstrekanten er en væsentlig del af dette arbejde.

Kernestof:

- Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder

blandingsformer. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som

er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Mediernes udvikling, form og indhold.

Faglige mål: - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form,

del- tage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen.

- Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler.

- Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster.

- Vurdere hvilken fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation.

Side 11 af 22

Konkrete mål: - Kendskab til forskellige typer nyhedsjournalistisk - Forståelse for artikel- og nyhedsgenrens virkemidler - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til nyheder

og artikler, og som giver den bedst tænkelige udlægning af teksten: De fem nyhedshedskriterier, det retoriske pentagram og nyhedstrekanten.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg, klasseundervisning, gruppearbejde (elevfeedback) samt gruppefremlæggelser

Titel 9 Studietur til UNESCO-Altstadt i Lübeck - forberedelse og planlægnings

heraf – Dansk og ØT (færdigredigeres i juni)

Indhold Forløbet har fokus på sprog og retorik. Eleverne arbejder med en række

analysemodeller og fagbegreber som er centrale for fagets sproglige og

mediemæssige område.

Desuden arbejder eleverne med empirisk indsamlet materiale – herunder politisk

materiale vedrørende EU-parlamentsvalget i maj 2019 – fra studietur i Hansestadt

Lübeck, hvilket behandles efter hjemkomsten. Herudover har forløbet fokus på at

styrke elevernes almendannelse såvel som omverdensforståelse og kulturel

identitetsdannelse. For- løbet afsluttes med skriftligt arbejde i juni.

Primært tekstmateriale (udvidet tekstbegreb)

- Willy Brandt – tale efter Berlinmurens fald i 1989 (oversættelse) i 12 taler der

formede Europa, redigeret af Rasmus Dahlberg, forord af Thøger

Seidenfaden, Aschehoug, 2001.

- J.F. Kennedy – Berlin tale i 1963 (oversættelse af Inger Kofoed-Hansen, Ber-

lingske forlag, 1964)

- Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale fra 1.1.2015

- H.M. Dronningens nytårstale fra 31.12.2018

- Thomas Mann: Buddenbrooks – romanuddrag, 1922, dansk oversættelse 2003

- Filmatisering af Buddenbrooks, 2008


- www.buddenbrookhaus.de

- www.willy-brandt.dk

- www.luebeck.de

- Langdal, Olsen og Quist: Krydsfelt – grundbog i dansk, Gyldendal, 2010, s.

218- 223 samt s. 227-234: sprog, norm og variation, s. 254-259: Toulmins

argumentationsmodel, appelformer, det retoriske pentagram

Omfang Uge 17-20 (9 lektioner) samt studietur (3 skoledage á 8 lektioner)

http://www.buddenbrookhaus.de/

http://www.willy-brandt.dk/

http://www.luebeck.de/

Side 12 af 22

Særlige

fokus-

punkter

Overordnet mål med undervisningen: - Dansk er et humanistisk fag, der beskæftiger sig med litteratur, sprog og

medier i en national og global kontekst - Faget beskæftiger sig med mangfoldige teksttyper i et kulturelt,

idéhistorisk, teknologisk, naturfagligt og erhvervsrettet perspektiv. - Formålet med undervisningen er at styrke elevernes almendannelse

gennem tilegnelsen og anvendelse af viden om litteratur, sprog og medier. Gennem arbejdet med tekster, der varierer i tid, sted, genre og intention, bidrager faget til at udvikle elevernes selv- og omverdensforståelse som led i den personlige og kulturelle identitetsdannelse.

Kernestof:

- billeder, film og øvrige multimodale tekster

- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster

- oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede

tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng

- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

Faglige mål: - demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel

mundtlige som skriftlige sammenhænge - anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer

formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere

- demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger

Konkrete mål: - fortrolighed med anvendelse af en række centrale danskfaglige begreber

samt analysemodeller vedrørende sprog og retorik, herunder Toulmins

argumentationsmodel, det retoriske pentagram, appelformerne samt

Minervamodellen, herunder sproglige og retoriske udtryksformer og

virkemidler i forbindelse med politiske taler; bl.a. konnotationer og

denotationer.

Væsenligse

arbejdsformer

Læreroplæg, klasseundervisning, gruppearbejde samt gruppefremlæggelser. Individuelt skriftlige arbejde samt skriftligt gruppearbejde.

Side 13 af 22

Titel 10 Darwinisme til debat

Indhold Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære at bruge Toulmins to argumentati-

onsmodeller (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning) og

appelformerne (etos, logos og patos). Derudover skal de lære grundlæggende se-

mantik og kende til begreberne denotation, konnotation, plusord, minusord og sag-

ord.

Mundtlighed, taletyper og retorik indgår derudover også i forløbet og som forløber

til det efterfølgende forløb og sprog, retorik og samtale.

Primær litteratur:

- Darwin, Charles (1869); On the Origin of Species by means of Natural Selection, 5.

udgave.

- Jacobsen, J.P. (1872); Charles Darwin. Om arternes oprindelse ved kvalitetsvalg eller

ved de heldigst stillede formers sejr I kampen for tilværelsen, oversat fra 5. udgaven.

- Madsen, Jørn (2009); Charles Darwin. Arternes oprindelse ved naturlig selektion eller

bevarelse af de bedste tilpassede racer i kampen for tilværelsen.


- Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk - litteratur, sprog og medier, Systime

(afsnittene ”Retorik”, ”Argumentation” og ”Diskursanalyse”)

Øvrigt materiale:

- http://fs.fmanager.net/files/flashpages/index.php?bookid=4066 (findes

også på svensk). (Side 720 og frem i Harun Yahyas Atlas of Creation, hvor

Darwin og darwinisme kobles med fascisme, kommunisme, terrorisme og

nazisme)

- https://www.youtube.com/watch?v=xGCxbhGaVfE - (Traileren til doku-

mentarfilmen eller hele dokumentarfilmen: Expelled: No intelligence allowed.)

- www.skabelse.dk

- http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-kreationisme-pa-fremmarch-

i-europa (graf der viser, hvordan forskellige lande tror på darwinisme eller

ej)

- www.intelligentdesign.dk

- www.creationmuseum.org


Særlige fokus-

punkter


Efter den generelle introduktion til forløbet introduceres eleverne for forskellige

udgaver af ”Arternes oprindelse”, således de bliver opmærksomme på oversætterens

frihed. Herefter gennemgås Toulmins to argumentationsmodeller indgående og

appelformerne, hvorefter eleverne skal foretage en argumentationsanalyse af det

talte såvel som skrevne sprog.

http://fs.fmanager.net/files/flashpages/index.php?bookid=4066

https://www.youtube.com/watch?v=xGCxbhGaVfE

http://www.skabelse.dk/

http://www.intelligentdesign.dk/

http://www.creationmuseum.org/

Side 14 af 22

Eleverne skal bl.a. stifte bekendtskab med populærvidenskabelige artikler, der er pro-

darwin, og antidarwinistisk materiale fra bl.a. kreationistiske hjemmesider. Sidstnævnte

materiale skal eleverne derudover foretage en diskursanalyse af. Afslutningsvis skal

eleverne lave et enig-/uenig-kontinum, hvor de i grupper skal argumentere for og

imod darwinisme. Derudover skal de udfærdige en tale, hvor der argumenteres for

eugeniske tiltag, og hvor der tages udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel.

Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder

naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog



- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster

- digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier

- tekster med relevans for teknologisk dannelse

- oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng


Faglige mål:

- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt

- demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi

- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge

- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere


- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster

- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge

- navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Konkrete mål:

- Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og appelformerne og hvordan

disse kan anvendes i forbindelse med det skrevne og det talte sprog.

- Forståelse for sprogets magt og hvordan sproget kan styrkes og svækkes alt

afhængig af argumentet og appelformen. Derudover skal forløbet bidrage med

en forståelse af forskellen på propangamateriale og populærvidenskabelig litte-

ratur.

Side 15 af 22

- Anvendelse af begreberne påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning

og gendrivelse og hvordan disse anvendes i en argumentationsanalyse. Derud-

over anvendelse af appelformerne på forskelligt tekstmateriale.

Væsentligste

arbejdsformer


Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde)

Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ)

Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering)

Titel 11 Værklæsning: Nordkraft - socialrealisme

Indhold Forløbets omdrejningspunkt bliver henholdsvis litterært i form af værklæsningen af

Nordkraft og filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringen. Fokus er at klarlægge de

forskelle på de to værker i form og indhold, som har betydning for den måde, for-

tællingen udformes, opleves og forstås på.

Primær litteratur:

- Ejersbo, Jakob (2002); Nordkraft, Gyldendal


- Søgaard, Søren (2005); Nordkraft - fra bog til film, Gyldendal

Film:

- Madsen, Ole Christian (2005); Nordkraft, Nimbus Film

Omfang

Uge 43-49 (15-18 lektioner)

Særlige fokus-

punkter


Formålet med forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer, fortælle-

teknik og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for henholdsvis

romaners og films forskellige fortællemuligheder. Elevernes forståelse af roman-

sprog kontra filmsprog vil blive opbygget løbende i forløbet og udmunde i en

skriftlig aflevering, hvor eleverne skal kunne redegøre for forskelle på romaner og

film og derudover diskutere styrker og svagheder ved de to værktyper. Derudover

skal forløbet styrke elevernes læseevner og -hastighed. Forløbet vil ydermere give

eleverne en viden om socialrealismens historie fra 1930’erne og frem til i dag.




- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder

- mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker


Side 16 af 22

Faglige mål:





- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Konkrete mål:

- Kendskab til socialrealismens udvikling og dens indflydelse og påvirkning

på litteraturen i Danmark.

- Forståelse for romaners og films forskellige fortællemuligheder og hvad der

gør ved modtageren.

- Anvendelse af analytiske redskaber til ”at åbne” romaner såvel som film for

at få en forståelse for temaer, fortæller og fortælleteknik.

Væsentligste

arbejdsformer


Gruppearbejde

Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ)

Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering)

Titel 12 Digital dannelse

Indhold Primær litteratur:

- Linda Mostrup Pedersen, Anette Lind: Digital dannelse - nye teknologier medier,

Systime 2017

- Emma Holten: SAMTYKKE, Friktion.dk, 1. september 2014:

https://friktionmagasin.dk/samtykke-14841780be52

Medietekst:

- Ti Stille Kvinde, afsnit 1:3, DR Dokumentar,

https://www.youtube.com/watch?v=YdmoNWFvjyo

- Skam (Norsk tv-serie fra 2015 - DR)

- Line fikser kroppen (Norsk dokumentarserie fra 2017 - DR)

Omfang

Uge 49-51 (8 lektioner)

Særlige fokus-

punkter


Eleverne skal i dette forløb dannes i de sociale medier og de kommunikative pro-

blematikker medierne kan afstedkomme. Målet er at eleverne kan begå sig på medi-

erne med redskaber til at afkode de mekanismer, der gør sig gældende i kommunika-

tion på sociale medier, og at de er sig disse mekanismer bevidst. Forløbet er funderet

Side 17 af 22

i debat og diskussion, som så vidt muligt skal være styret af eleverne selv og deres

erfaringer på nettet. Forløbet afsluttes med en fælles udarbejdelse af et ”klassens

digitale kodeks” - retningslinjer for god takt og tone på nettet.

Kernestof - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder



- digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier

- svenske og norske tekster på originalsprog

- tekster med relevans for teknologisk dannelse Faglige mål




- demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger

Konkrete mål - Kendskab til forskellige sociale medier herunder Facebook, Instagram, Twit-

ter, YouTube og Snapchat - Forståelse for de problematikker der knytter sig til online kommunikation,

herunder hævnporno, trusler, forråelse af tonen i politisk debat og misbrug af persondata.

- Anvendelse af denne viden til kritisk at vurdere egen og andres kommunika-tion på sociale platforme.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg og klasseundervisning Debat og diskussion i grupper og plenum.

Side 18 af 22

Titel 13 Oplysningstiden

Indhold Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden. Med udgangspunkt i

forløb 3 (Oldtiden og Den norrøne digtning) bygges der videre på sprogets udvik-

ling i et historisk perspektiv; herunder Oplysningstiden, læsning af Ludvig Holbergs

værk Erasmus Montanus samt filmatiseringen af samme. Eleverne arbejder videre

med argumenters opbygning.

Primær litteratur:

- Holberg, Ludvig (1723): ”Erasmus Montanus” 4. akt (Nydansk version)


- Henrik Poulsen: Litteraturhistorien kort fortalt - Oplysningstid, Lindhart og Rin-

ghof (2016)

- Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden, Gyldendal (2013) s. 106-130

- Teaterplakater fra Teater Lille Grønnegade

- Det gotiske alfabet

Film:

- Rostrup, Kaspar (1973); Erasmus Montanus

http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Drama/TV-T_70erne.htm

Omfang

15 lektioner

Særlige fokus-

punkter


Forløbet ligger progressionsmæssigt i forlængelse af et tidligere forløb og understøt-

ter også gennemgået teori i SO-regi. Formålet er, at eleverne qua et litterært værk

(Erasmus Montanus) opdager sprogets mekanismer, herunder argumentationsteori

og retorik i bredeste forstand, men også gennemskuer, hvorledes periodens dannel-

sesperspektiv kommer til udtryk i samme.






- Kanonforfattere: Ludvig Holberg

Faglige mål:



- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge

- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer

http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Drama/TV-T_70erne.htm

Side 19 af 22

formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere



Konkrete mål:

- Kendskab til hvordan sproget fungerer, herunder Ciceros pentagram (afsen-

der, modtager, emne, situation og sprog)

- Forståelse for sprogets historiske udvikling og periodens præmisser samt

analytiske greb til at gennemskue fremkomsten af herskende samfundsmæs-

sige problematikker og temaer i litteraturen.

- Anvendelse af argumentationsanalyse og Toulmins model.

Væsentligste

arbejdsformer


Gruppearbejde

Titel 14 Rap, sprog & lyrik

Indhold Forløbet indledes med en generel forståelse af genren rapmusik og den historiske

udvikling, nationalt såvel som internationalt. Der tages udgangspunkt i forskellige

danske eksempler, som skal fungere som hinandens modpoler. Efterfølgende bygges

der oven på kendskabet til lyrics, således eleverne for en forståelse af rap som lyrik.

Eleverne udsættes for en lille test, hvor de skal gætte om der er tale om lyrics fra rap

eller lyrik fra digtets verden.

Primær litteratur: - Bukdahl, Lars (2004): Poesi der - danske raptekster 1988-2004, Systime (s. 95-

118) - Selvvalgte danske raptekster - En svensk rap

Sekundær litteratur: - Malk de Kojn ”Kosmisk Kaos” (1998) - Natasja ”Gi’ mig Danmark tilbage” (2007) - Kristelig Dagblad: ”Lyrikken lever - poesien finder nye veje” (2010) - GL: ”Den ordseende hiphopper” (2014) - DR2-program: ”Rejsende i ord” - Per Vers og Niels Hausgaard (Poesien i vores

pauser og Havde jeg nær sagt)

- Öehlenschlager, Adam: Lær mig, O skov, at visne glad (1813)

Links: - http://soundvenue.com/musik/2016/03/her-er-10-nye-danske-rappere-du-

skal-holde-oeje-med-189264 (Her er 10 nye danske rappere, du skal holde øje med)

- www.rod-ord.dk (forløb om ”Døden” - Oehlenschlager versus Per Vers) - https://litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=1087 (Lyriske tekster)

http://soundvenue.com/musik/2016/03/her-er-10-nye-danske-rappere-du-skal-holde-oeje-med-189264

http://soundvenue.com/musik/2016/03/her-er-10-nye-danske-rappere-du-skal-holde-oeje-med-189264

http://www.rod-ord.dk/

https://litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=1087

Side 20 af 22

Omfang

15 lektioner

Særlige fokus-

punkter


I dette forløb skal eleverne arbejde med danske raptekster fra 1980’erne og frem til i

dag ud fra et lyrisk perspektiv. Der skal analyseres raptekster ud fra lyrikanalysemo-

deller og derudover med afsæt i rappens 13 koder. Formålet er at arbejde med konti-

nuitet og brud, og derudover at skabe en forståelse af rapmusik som lyrik og digte-

kunst. Forløbet afsluttes med en komparativ analyse mellem Adam Öehlenschlager

og Per Vers. I forlængelse af dette skal eleverne skrive deres egen rap baseret på de-

res nye viden om rappen som lyrik og med udgangspunkt i et selvvalgt digt.




- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder

- svenske og norske tekster på originalsprog



- Kanonforfattere: Adam Öehlenschlager

Faglige mål:

− udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt

− demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi

− anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere

− analysere og fortolke fiktive tekster

− perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge

− demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Konkrete mål: - Kendskab til danske raptekster fra 1988-2017 og rapmusikkens udviklingen i

3 (4) bølger. Derudover skal der opnås kendskab til rappens forskellige te-maer og hvilke koder, der opereres med inden for de forskellige.

- Forståelse for rapmusik som lyrik og digtekunst. - Anvendelse af lyrikanalytisk metode til at forstå danske raptekster og digte

fra forskellige litteraturhistoriske periode.

Side 21 af 22

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg

Gruppearbejde fremlæggelser

Klassediskussion

Skriveproces med egen raptekst

Titel 15 Romantikken

Indhold Forløb om romantikken og romantisme, hvor eleverne vil blive præsenteret for bå-

de lyrik, kunsteventyr og noveller.

Primær litteratur:

Lyrik:

- von Staffeldt, Schack (1804): Indvielsen

- Oehlenschläger, Adam (1802); Guldhornene (uddrag)

- Oehlenschläger, Adam (1823); Det er et yndigt land

- Grundtvig, N.F.S. (1820); Langt højere bjerge (Danmarks Trøst)

- Andersen, H.C. (1850); I Danmark er jeg født

- Faber, Peter (1848): Den Tappre Landsoldat

- Winther, Christian (1835): Flugten til Amerika

Prosa:

- Andersen, H.C. (1845); Klokken

- Blicher (1828): Sildig Opvaagnen

Billeder:

- Eckersberg, C. W (1809): Udsigt til sommerspiret

- Rørby, Martinus (1825): Udsigt fra kunstnerens vindue

- Købke, Christen (1832): Portræt af landskabsmaleren Frederik Sødring

- Købke, Christen (1838): Efterårsmorgen ved Sortedamssøen

- Lundbye, J. Th (1847) Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde

- Bærentzen, Emil (1829): Det Schramske familiebillede

- Sødring, Frederik (1831): Sommerspiret på Møns Klint. Måneskin.


- Kjær-Hansen, Barbara mfl. (2014-2016); Litteraturhistorien - på langs og på tværs,

Systime.

- Fibiger, Johannes mfl. (1994); Litteraturens Veje, Gads Forlag

Videoer:

- 1800-tallet på vrangen, DR2 2007, Afsnit 1 og 3

https://www.youtube.com/watch?v=aheinVzmw5I

Omfang

20 lektioner

https://www.youtube.com/watch?v=aheinVzmw5I

Side 22 af 22

Særlige fokus-

punkter


Forløbet har til formål at give eleverne en generel indføring til periodens tanker og

tendenser, og livet på denne tid udtrykt i litteratur såvel som i kunsten. Eleverne

skal reflektere over deres egen samtid ud fra romantikkens idealer. Blandt andet ved

at skrive deres egne nationalsange med udgangspunkt i samtidens nationalfølelse.




- mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker


- litteratur-, sprog- og mediehistorie. - Kanonforfattere: H.C. Andersen, Adam Oehlenschlæger, N.F.S. Grundtvig

og St. St. Blicher. Faglige mål:






- navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Konkrete mål: - Kendskab til perioden og dennes strømninger afspejlet i litteraturen såvel

som i kunsten, herunder et kendskab til henholdsvis national- og universal-romantik, biedermeierkulturen og romantisme/poetisk realisme.

- Forståelse for dualismebegrebet og platonisme. Derudover en forståelse for romantikken som spejling af historiske begivenheder, herunder enevælde, krigsnederlag og økonomisk tilbagegang.

- Anvendelse af periodens tendenser til forståelsen af brud og kontinuitet i forbindelse med den foregående og den efterfølgende periode.

Væsentligste

arbejdsformer


Gruppefremlæggelser

Documents

Undervisningsbeskrivelse · 2019. 9. 12. · Side 1 af 22 Undervisningsbeskrivelse Termin 2018/2021 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen København