Undervisningsbeskrivelse - Hotel- og RestaurantskolenSide 1 af 101 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 – juni

Side 1 af 101

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin August 2014 – juni 2017

Institution Htx Gastro-science

Uddannelse Htx

Fag og niveau Studieområdet A

Lærer(e) Gitte Krogh Frederiksen

Hold 1A 2014, 1uy 2015, 2uy 2015-2016, 3uy 2016-2017

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 SO1 Studiemetoder

Titel 2 SO2 Kvalitativt / kvantitativt samarbejde

Titel 3 SO3 Innovativ visualisering

Titel 4 SO4 Diskurs og analyse

Titel 5 SO5 Sammenhængende udvikling

Titel 6 SO6 Naturvidenskabelig metode

Titel 6,2 SO-relateret 1g Tidsplan Olieprojekt Teknologi, Forår 2015

Titel 6,3 SO-relateret 1g Proces-planche Olieprojekt Teknologi, Forår 2015

Titel 6,4 SO-relateret 1g Fremlæggelse Olieprojekt Teknologi, Forår 2015

Titel 6,5 SO-relateret 1g Proces-beskrivelse Olieprojekt Teknologi, Forår 2015

Titel 7 SO7 Motiveret læring

Titel 8 SO8 Planlagt samarbejde

Titel 9 SO9 Præsenteret studietur

Titel 10 SO10 Tværfaglig skrivning

Titel 10,2 SO10,2 Genaflevering af problemanalyse, Teknologi

Titel 11 SO11 Modeller og erkendelse

Titel 12 SO12 Vinnovation, Note by Note

Side 2 af 101

Titel 13 SO13 Indsamling, behandling og formidling, Studieophold Østrig

Titel 14 SO14 Videnskabsteori og erkendelse

Titel 15 SO15 Faglig diskurs

Titel 16 SO16 Portfolie og eksamen

Side 3 af 101

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Retur til forside

Titel på SO-forløb SO1: Studiemetoder Grundforløb 2014

Deltagende lære-re

lih, ruv, gkf,

Deltagende fag Dansk, Samfundsfag, Teknologi

Indhold

Beskrivelse af forløbet

Forløbets ene hovedformål er at hjælpe eleverne med at tilegne sig fagligt rele-

vante studiemetoder, -teknikker og arbejdsmetoder med henblik på at opnå et

større udbytte af undervisning og forberedelse.

Herunder er formålet, at eleverne gøres bevidste om egne læsekompetencer og

opnår en øget læsehastighed (eller i hvert fald præsenteres for redskaber, der kan

hjælpe med at opnå dette).

Præsentationsteknik i forbindelse med den mundtlige præsentation. Ved teori og

øvelser, bibringes eleverne redskaber som kan anvendes ved elevernes første mø-

de med eksamenssituationen, nemlig den internt afholdte prøve i SO-faget i de-

cember, 2014 – hvor elevernes uddannelsesparathed afprøves.

Forløbets andet hovedformål er at bibringe eleverne kendskab til plagiering og

konsekvenserne ved plagiering, samt at tilegne sig hensigtsmæssige arbejdsmeto-

der med henblik på at undgå plagiering.

Omverdenselement:

Dag 2: Besøg af ekspert og advokat i ophavsret: Peter Schønning.

Dag 5: Rektor Mie Heinfelt Hansen

Dag 1:

Introduktion til Studieområdet som fag ved fagets bekendtgørelse. Introduktion til

faglige mål, kernestof , elevarbejder, SO-struktur i Lectio og eksamensform.

Introduktion til individuelle og kollektive arbejdsformer som:

Individuel opgaveløsning i timerne, at tage egne notater i timerne, føre in-

dividuel logbog med egne refleksioner over undervisning og læring, indivi-

duelle oplæg for klassen, taleundervisning, eleven har selv ansvar for aktiv

deltagelse og aktivitetsniveauet har betydning for egen læring.

Og: Forelæsning, Klassediskussion, Pararbejde, Rollespil, Gruppearbejde,

Casearbejde, Projektarbejde, Elevens aktive deltagelse har betydning, ikke

kun for egen læring, men også for klassekammera-

ters/gruppemedlemmers udbytte af arbejdet.

Eleverne introduceres til team-udvikling som: forming, storming, norming og per-

Side 4 af 101

forming, for at skabe forståelse for at gruppearbejde naturligt skaber frustration.

For at denne frustration ikke skal skabe uløselige konflikter, introduceres eleverne

til Adizes fire ledelsesroller som bærende kompetencer i en gruppe og der diskute-

res hvorledes en gruppes manglende ledelseskompetencer betyder at gruppemed-

lemmer aktivt må påtage sig uvante roller og opgaver. Eleverne tager iværksætter-

test på www.startvaekst.dk for at afdække egne ledelseskompetencer. Eleverne introduceres til forskellige planlægningsværktøjer, således at der skabes diskussion om og forståelse for nødvendigheden af tidsplanlægning i forbindelse med opgaver og projektforløb. Ikke nok at brugen af planlægningsværktøjer kan hjælpe til at disponere, struktu-rere og skabe overblik ved større opgaver og projekter, men ligeledes kan plan-lægning af tid forhindre mange konflikter i forbindelse med gruppearbejde når arbejdsopgaver skal prioriteres og problemområder skal analyseres. Eleverne bliver i arbejdet og den efterfølgende refleksion bekendt med, hvorfor en tidsplan er dynamisk og må opdateres løbende for at være relevant og anvendelig. Desuden introduceres eleverne til begreberne milepælsplaner og aktivitetsplaner og får forståelse for arbejdsopgavers forskellighed i forskellige stadier af en opga-ve eller et projekt.

Relevante værktøjer der introduceres og arbejdes med i dette forløb er: enkle

tidslinjer, Gantt-diagrammer, flow-diagram, handlingsplaner, Google Calender,

logbog.

Faglige mål Dag 1:

Metoder:

– vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer

Samspil mellem fag:

– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det

enkelte fag og fagene imellem

Kernestof Dag 1:

Læringsteori og læreprocesser

– planlægningsværktøjer.

Arbejdsformer

– kollektive og individuelle arbejdsformer

For Dag 1, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål:

Skal have kendskab til:

• Forskellen mellem individuelle og kollektive arbejdsformer

• Forskellige former for individuelle og kollektive arbejdsformer

• Forskellige tidsplanlægningsværktøjer så som: Gantt-diagram, kalender,

handlingsplan, flow-diagram, Google Calender

Skal have forståelse for:

• Betydningen af egen aktiv deltagelse i forbindelse med såvel individuelle

som kollektive arbejdsformer

• Hvordan et gruppearbejde/et team udvikler sig og at frustration i team-

udvikling er normalt

http://www.startvaekst.dk/

Side 5 af 101

• Betydningen af forskellen mellem arbejds- og vidensdeling i et gruppear-

bejde

• At det succesfulde gruppearbejde er baseret på: at være en fylder – ikke

en tapper, tillid, samarbejdsevne, retfærdighed, forståelse for frustration,

evne til tilgivelse og ordentlig kommunikation

• At man i grupper kan indtage forskellige roller og at disse er baseret på

forskellige ledelseskompetencer

• At manglende ledelseskompetencer i grupper betyder, at opgaver kan bli-

ve overset og føre til frustration og konflikter. Man må derfor være be-

vidst om gruppers kompetencer og aktivt påtage sig manglende roller og

opgaver for at undgå konflikter.

• Tidsplanlægning som opdelt i milepæle og aktiviteter

• At tidsplanlægning er dynamisk og derfor skal rettes til undervejs.

• At tidsplanlægning er nødvendig for at sikre ansvar for såvel egen som

gruppemedlemmers udbytte, læring og karakter

• At tidsplanlægning sikrer overblik, struktur og minimerer stress

Skal kunne anvende:

• Iværksættertesten på www.startvaekst.dk til at afdække egne ledelses-

kompetencer

• Ledelseskompetencer til at undgå konflikter om arbejdsdeling i gruppear-

bejde

• Google Calender som værktøj til tidsplanlægning

Litteratur Dag 1:

Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 33-40.

Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s. 87-89

Arbejdsmiljørådet, Guide til undersøgelse af virksomhedens sociale kapital. København: Arbejdsmiljørådet. S. 5-6

Startvækst (2013) Iværksættertest. Via internettet http://www.startvaekst.dk/ivaerksaettertesten/0/8

Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden (2. udgave). København: Nordisk Forlag. S. 50-57

Dag 2:

Eleverne introduceres til begrebet plagiering og skal have forståelse for, hvorfor

plagiering er i strid med ophavsretten og derfor er forbudt. Omverdenelement ved

oplæg af landets førende ekspert og advokat i ophavsret Peter Schønning. Elever-

ne introduceres desuden til korrekt kildeangivelse i forhold til fodnote-metoden.

Dette underbygges ved øvelser. Efterfølgende introduceres eleverne til vurde-

ringsmetoder i forhold til valg af kilder, troværdighed og validitet og introduceres

desuden til forskellige søgestrategier så som: usystematisk søgestrategi, spørg en

ekspert, systematisk søgestrategi fx ved præsentation af bibliotek.dk. Dagen af-

sluttes med besøg på Hovedbiblioteket, hvor øvelse i informationssøgning gen-

nemføres.

http://www.startvaekst.dk/

http://www.startvaekst.dk/ivaerksaettertesten/0/8

Side 6 af 101

Faglige mål Dag 2:

Metoder:


– søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene

Samspil mellem fag:



Kernestof Dag 2:

Informationssøgning

– søgestrategier

– vurderingsmetoder

– anvendelse af kilder.


Skal have kendskab til: • Hvad ophavsret er • Plagiering set i en lovmæssig kontekst => det er forbudt • Korrekt kildeangivelse – hvordan ”lånt” tekst og kilder angives i fodnotesy-

stemet Skal have forståelse for:

• hvorfor plagiering er forbudt • at korrekt kildeangivelse gør sig gældende i alle fag • hvilke kriterier der gør sig gældende for kilders validitet og troværdighed • at forholde sig kritisk og vurderende til kilder • forskelle i søgestrategier: usystematisk, spørg en ekspert, systematisk

Skal kunne anvende: • forskellige strategier til at søge på internettet / biblioteket • fodnoter og citater, ved simple øvelser, • Kunne anvende bibliotek.dk til at søge information om emner

Litteratur Dag 2:

Kulturministeriet ( 2006), God citatskik og plagiat i tekster – vejledende retningslinjer. Via internettet (18. august 2014) http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2006/god-citatskik-og-plagiat-i-tekster/

Bangsholm,Claus, (2009), Det kommunikerende menneske – Copyright og ophavsret. Erhvervs-skolernes Forlag. S. 171-173

Eget materiale: Pdf: Litteraturliste – Kildeangivelser

Litteratur til øvelse til korrekt kildeangivelse: Gombrich, E. H. (2007), Kunstens historie. København: Nordisk Forlag A/S


http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2006/god-citatskik-og-plagiat-i-tekster/

http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2006/god-citatskik-og-plagiat-i-tekster/

Side 7 af 101

Dag 3:

Med afsæt i selvlavet materiale og korte præsentationsfilm fra internettet vedr.

læsestrategier og notatteknik præsenteres eleverne for og arbejder med:

orienteringslæsning, efterbehandling af tekst, udformning af noter, mindmap,

begrebskort.

Desuden introduceres og anvendes hurtigskrivning, refleksionsskrivning, logbog og

mindmap som redskab til forståelse af læring og refleksion af skrivning.

Eleverne gennemfører ydermere en læsetest. Læsetest gentages i forløbets Dag 4,

hvor. I den mellemliggende periode har eleverne læsetrænet hjemme. Læsetræ-

ningen og læsetestens formål er, såvel at øge elevernes individuelle læsehastighed

som at øge udbytte mht. tekstforståelse.

Faglige mål Dag 3:

Metoder:


Samspil mellem fag:



Kernestof Dag 3:


– læsestrategier, notatteknik

– skrivning som redskab til læring og refleksion


Skal have kendskab til: • Notatteknik og læsestrategier, herunder orienteringslæsning, efterbe-

handling af tekst, udformning af noter, OneNote, ZigZag-netoden, mind-map.

Skal have forståelse for: • Hvordan notatteknik og læsestrategier kan underbygge læring og refleksi-

on. Skal kunne anvende:

• Forskellige metoder og teknikker til notattagning og læsestrategier ( se under kendskab)

Litteratur Dag 3:

Eget materiale: Kompendium om læsestrategier

Dag 4:

Indledes med repetition af formålet med den forudgående, individuelle læsetræ-

ning og første læsetest. Ny læsetest gennemføres og resultaterne diskuteres: er

Side 8 af 101

der sket ændringer i elevernes læsehastighed? Har eleverne fået et øget udbytte i

forhold til tekstforståelse? Desuden repeteres kernestof i forhold til læsestrategier

og notatteknik.

Det faglige mål: at dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og

præsentationsformer, imødegås ved repetition af den simple kommunikationsmo-

del, appel-former og introduktion til den mundtlige præsentationsform. I denne

forbindelse gennemgås ”den seksede præsentation” – en skabelon til forberedelse

af præsentationer i seks faser: præsentationens formål, præsentationens indhold,

præsentationens struktur, præsentationens jeg/vi, præsentationens hjælpemidler

og præsentationens fremførelse. Forståelse for den mundtlige præsentationsform

underbygges ved to øvelser.

Øvelse 1: Eleverne er inden undervisning blevet inddelt i grupper af tre og hver

gruppe får udleveret et stykke klassisk musik. I grupper, skal eleverne nu fremføre

deres fortolkning af musikstykket. Øvelsen styrker eleverne i at være modige i

forbindelse med præsentationer og lægger fokus på kropssproget, som i en præ-

sentation udgør 55% af tilhøreres oplevelse.

Øvelse 2: Ved hjælp af de seks faser i ”den seksede præsentation” skal grupperne

forberede en fremlæggelse af deres musikstykke. Dog må musikken ikke indgå i

fremlæggelsen. Eleverne skal udfylde en præsentationsplan for fremlæggelsen.

Øvelsen skal styrke elevernes forståelse af nødvendigheden for, at forberede en

præsentation og træne eleverne i anvendelsen af ”den seksede præsentations”

seks faser. Fremlæggelserne må vare 3 minutter og alle gruppemedlemmer skal

deltage. De tre appel-former anvendes i fremlæggelsen.

Øvelserne filmes og afleveres som forløbets elevarbejde.

Faglige mål Dag 4:

Metoder:


– dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-

former

Samspil mellem fag:



Kernestof Dag 4:




Formidling og formidlingsteori

– mundtlige præsentationsformer

– kommunikationsanalyse.

Side 9 af 101

For Dag 4, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til:

• Den simple kommunikationsmodel og appel-former.

Skal have forstået: • At den mundtlige præsentations succes er afhængig af forståelsen af af-

sender – budskab – modtager og den støj som kan opstå i formidlingen af et budskab, som kan betyde at budskabet misforstås.

• At præsentationens succes er afhængig af et grundigt forarbejde og forbe-redelse

• At oplevelsen af den mundtlige formidling fordeler sig således: 7% sprog, 38% stemmeføring, 55% kropssprog.

• At god præsentationsteknik er afgørende i forbindelse med mundtlige ek-samner.

Skal kunne anvende: • ”Den seksede præsentation” i forberedelse af præsentationer • Kunne anvende præsentationsplan til at skabe overblik over præsentatio-

nens fremførelse

Litteratur Dag 4:


Heimbürger, Hanne (2009), Knæk Studiekoden. København: Gyldendal. S. 17-24 & 31-37.

Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 96-101

Dag 5 + vejledningsdag (Tirsdag, uge 49, 4 lektioner):

Dag 5 indledes med gennemgang af kernestof i forbindelse portolien. Portfoliens

betydning for den obligatoriske SO-eksamen i 3g understreges, herunder også

elevernes eget ansvar for at samle, gemme og reflektere over elevarbejder i port-

folien. Logbogen og portfoliens vigtighed som redskab til at dokumentere overve-

jelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion

over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og so-

ciale kompetencer understreges. Eleverne bør opnå forståelse for logbogen og

portfolien som pædagogisk redskab til at reflektere over egen læring og betydnin-

gen af selvevaluering som redskab for dokumentation for egen udvikling.

Herefter informerer Rektor Mie Heinfelt om portfolieprøvens formalia og betyd-

ning, hvis prøven ikke bestås.

Efterfølgende gennemgås udformning og afleveringstidspunk for portfolio, inden

portfolieprøve i december. Desuden gennemgås hvordan den interne eksamen

forløber og hvilke krav der stilles til elevernes præsentation og præstation ved

eksamen. Eleverne påbegynder udarbejdelsen af deres portfolie.

Afslutningsvis evalueres forløbet og eleverne reflekterer over forløbets såvel fagli-

Side 10 af 101

ge som konkrete mål. Refleksionen beskrives i forløbets elevarbejde; den individu-

elle logbog. Som afslutning gør eleverne sig tanker om; deres udvik-

ling/progression i forhold til grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning,

problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner.

Vejledning, tirsdag, uge 49: Der indlægges fire lektioner til afsluttende vejledning i

udarbejdelsen af portfolien. Eleverne får forinden at vide, at de skal have forbe-

redt følgende: valg af faglige mål, tilhørende kernestof og relevante, eksemplifice-

rende elevarbejder. Eleverne skal have reflekteret over hvorfor faglige mål er valgt

og hvordan deres udvikling har været ift de faglige mål. Som en del af skriftlige ET i

Dansk, afleverer eleverne ved afslutning af disse fire lektioner, deres portfolie-

resuméer, hvorefter dansklærer giver sproglig feedback. Denne feedback gives i så

god tid, at eleverne kan redigere deres resuméer inden den endelige aflevering af

portfolien.

Elevernes studieparathed evalueres, som foreskrives i Htx-bekendtgørelsen, ved

intern portfolieprøve i december 2014. Udover intern eksaminator og censor, del-

tager dansklærer/klasselærer som observatør ved eksamen. Observatørs opgave

er, efterfølgende eksamen, at give eleverne en formativ, skriftlig feedback på ele-

vens præstation i forbindelse med præsentationen med tips til fremtidige fokus-

punkter for mundtlige eksaminationer. Elevens præsentation og den formative

feedback gøres til elevarbejde.

Faglige mål Dag 5:

Metoder


Kernestof for Dag 5:

Evalueringsteori og evalueringsværktøjer

– portfolio


Skal have kendskab til: • Portfolien som en mappe hvor du samler alt materiale fra Studieområdet

(SO) over tre år.

Skal have forstået: • At du selv har ansvar for at samle alle dine dokumenter/logbøger/ opga-

ver/ refleksionsark/ undervisningsmateriale/litteratur osv. osv i enten en fysisk mappe eller en mappe på din computer.

• At logbøger og portfolien er vigtig som redskab til at dokumentere overve-jelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og re-fleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer.

• At Logbøger og portfolien er praktiske og pædagogiske redskaber, som hjælper dig med at reflektere/tænke over din egen læring.

• At egen progression/udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev, betyder forståelse for grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problem-løsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner.

Skal kunne anvende: • Portfolien til den interne SO-prøve efter grundforløbet.

Side 11 af 101

• Portfolien til at samle og beskrive udvalgte forløb fra grundforløbet, som danner grundlag for aflevering inden den interne SO-prøve efter grundfor-løbet.

Litteratur Dag 5:

Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 115-117 (portfolien)

Forløbets elevarbejder:

• Individuel logbog for hele forløbet med løbende notattagning og refleksi-onsskrivning inkl. afsluttende refleksion over egen udvikling ift. grundig-hed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlæg-ning, studiestil og studievaner.

Adizes-test – afdækker elevernes individuelle ledelsesroller

Kildeangivelsesopgave

2x film i forbindelse med præsentationsteknik

2x læsetest

Præsentation til intern portfolieprøve efter Grundforløb + formativ, skrift-lig feedback

Periode og om-fang

Uge 35, 36, 38, 46 x 2, 49

i alt 37 lektioner

SO mål og kerne-stof

Faglige mål:

Metoder: – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene – dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-former – vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (portfolie)

Samspil mellem fag:



Kernestof:





Arbejdsformer



– søgestrategier


Side 12 af 101



– mundtlige præsentationsformer

– kommunikationsanalyse.


– portfolio.

Undervisnings-former

Klasseundervisning /Individuelt arbejde/pararbejde/øvelser/skriftligt arbejde

Retur til forside

Side 13 af 101

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside

Titel på SO-forløb SO2: Kvalitativt/kvantitativt samarbejde Grundforløb 2014

Deltagende lære-re

gkf, kms, ruv, mio

Deltagende fag Teknologi, Samfundsfag, Kommunikation-it, Matematik

Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Med udgangspunkt i et emneorienteret projektarbejde under overskriften:

madspild, er formålet, at eleverne skal opnå forståelse for og praktisk anvende

kvalitativ /kvantitativ metode – herunder forberedelse, indsamling, bearbejdning

og vurdering af empiri.

Eleverne introduceres problemtræ som metode til at skabe overblik over emnets

årsager og konsekvenser. Eleverne introduceres ligeledes til aktøranalyse som

metode til at skabe forståelse for hvordan samfundsmæssige strukturer og forskel-

lige aktører/interessenter kan have indflydelse på den emneorienterede problem-

stilling. Identifikationen af aktører/interessenter skal danne grundlag for efterføl-

gende spørgeskemaundersøgelse, interview og observationer.

I afdækningen af den overordnede problemstilling kommer kernestoffet omkring

informationssøgning i spil – nærmere betegnet overvejelser om vurdering af kil-

ders troværdighed og relevans og anvendelsen af disse kilder i sammenhængen.

(Eleverne undervises teoretisk i søgestrategier, vurderingsmetoder, anvendelse af

kilder i forbindelse med SO1: Studiemetoder i uge 36 – progressionen i denne

sammenhæng - fra teori til anvendelsesorienteret undervisning)

Forløbet baserer sig desuden på at arbejde praktisk med kollektive arbejds- / sam-

arbejdsformer. (Eleverne er teoretisk blevet præsenteret for disse i forbindelse

med SO-forløbet ”Studiemetoder” i uge 35 – dette sikrer progression fra teori til

praksis).

Kollektive arbejds- og samarbejdsformer:

Udarbejdelse af spørgeskema => Spørgeskemaundersøgelse => bearbejdning af

empiri

Udarbejdelse af interview => gennemføre interview => bearbejdning af empiri

Forberedelse af observationer => udførelse af observationer => bearbejdning af

empiri

At eleverne skal bestemme sig for hvem der skal udføre spørgeskemaundersøgel-

ser, interview og observationer betyder, at kernestofområdet om planlægnings-

værktøjer og tidsplanlægning implicit kommer i spil, uden at kernestoffet gen-

nemgås. (Eleverne er teoretisk / praktisk blevet introduceret til planlægningsværk-

Side 14 af 101

tøjer i forbindelse med SO-forløbet ”Studiemetoder”, i uge 36)

Matematik inddrages i forløbet i forbindelse med bearbejdning af den indsamlede

empiri. Herved understøttes de faglige mål om samspil mellem fag. Matematik

bidrager ved styrkelse af elevernes forståelse for hvilke resultater det reelt er de

har fået ud af deres undersøgelser – giver resultaterne overhovedet mening i for-

bindelse med problemstillingen eller skulle man have tænkt sig grundigere om da

man udarbejdede spørgsmålene? Diskussion om hvilke konklusioner man kan dra-

ge baseret på den indsamlede empiri er af vital betydning for eleverne videre ar-

bejde med kvalitativ/kvantitativ metode.

Kommunikation-it bidrager med undervisning i forskellige metoder til grafisk præ-

sentation og visualisering af empiri. Dette underbygger ligeledes de faglige mål om

samspil mellem fagene.

Forløbet afsluttes med en diskussion af Hrs´ SØB strategi i forhold til virkeligheden

og overvejelser om madspild i fremtiden.

Tematisering i forhold til HRS-profil:

Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil og SØB-strategi ved arbejde med te-

maet: madspild.

Omverdenselement:

Besøg af Mette Toftegaard Rasmussen – Specialkonsulent for SØB på Hrs

Besøg af fagperson fra analyseinstitut?

Samarbejde med Praktikpladscenter i forbindelse med gennemførelse af kvalita-

tiv/kvantitativ undersøgelse

Litteratur :

Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 45.

Larsen, Peter og Grove, Morten H. (2005) Problemer og teknologi – pro-blemtræ, kausalitetstræ. Århus: Systime. S. 215-216

Breumlund, Anne Sofie et al, (2011) SamfNU Grundbog til samfundsfag. (2. udgave). Aarhus: Systime. S. 224-252

Breumlund, Anne Sofie et al, (20xx) SamfNU Grundbog til samfundsfag – Teknologi og samfund. (1. udgave). Aarhus: Systime. S. 124-138

Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden - Informationssøgning. Kø-benhavn: Nordisk Forlag. S. 58-61

Nielsen, Karin Dam (2005), Guide til opgaveskrivning – Informationssøg-ning og kildekritik. København: Nordisk forlag. S. 13-19

Mølgaard, Milla (2014), Her kasserer de mad hver 3. time. Politiken, tirs-dag d. 19. august 2014, s. 4.

Saietz, Dorrit (2014), Overforbrug af jordens ressourcer. Politiken, tirsdag d. 19. august 2014

Jensen, Michael og Marthinus, Claus (2007), htx Mat B2. Aarhus: Systime. http://matb2htx.systime.dk/. I-bog s. p126, p130, p305, p129, p304, p308

http://matb2htx.systime.dk/

Side 15 af 101

Elevarbejde 1:

Klasselogbog som føres på Facebook igennem hele forløbet (Facebook-profil er

oprettet til formålet). Dette vil betyde, at én eller flere elever (skiftende i løbet af

forløb og lektioner) udpeges til at føre notat i logbogen og eleverne får derfor på

skift ansvar for at notater er grundige og fyldestgørende, da den endelige logbog

bliver klassens fælles elevarbejde.

Logbogen skal blandt andet dokumentere udarbejdelse af:

Spørgeguide => spørgeskema => statistisk bearbejdning af empiri

Forberedelse af interview => dokumentere gennemførelse af interview => Bear-

bejdning af interview

Forberedelse af observationer => dokumentation af gennemførte observationer

=> bearbejdning af empiri

Dokumentation af samarbejdsformer.

Eleverne bliver i denne sammenhæng nødt til at overveje og planlægge hvem der

skriver hvad, hvornår, for at logbogen forbliver overskuelig ved endelig print.

På denne måde kommer kernestofområdet om skrivning som redskab til læring og

refleksion implicit med i forløbet.

Elevarbejde 2:

Visualisering af kausalitetstræ dvs årsager og konsekvenser af madspild. Efterføl-

gende aktøranalyse som identificerer interessenter / aktøres forskellige synspunk-

ter tilføjes. Problemtræ + aktøranalyse tegnes/skrives på klassens kridtvæg. Foto

tages og afleveres som fælles elevarbejde og kan derved nemmere medtages i

portfolie.

Elevarbejde 3:

individuel evaluering og refleksion i forhold til forløbets konkrete mål

Periode og om-fang

Uge 37, 2014

I alt: 29 lektioner


Faglige mål:

Metoder:

– dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge

og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb

Samspil mellem fag:



– producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag

Kernestof:

Videnskab og vidensformer

– videnskabelig metode inden for samfundsvidenskab

Side 16 af 101

– kvalitativ og kvantitativ metode

– analyser (Problemtræ, aktøranalyse, undersøgelser og observationer, statistisk

bearbejdning af empiri)

Arbejdsformer


– projektarbejde (i form af emneorienteret projektarbejde)




De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for):

- emneorienteret projektarbejde

- bearbejdning af empiri, resultaters redelighed og validitet

- til forskellige modeller som anvendes på empiri ved forudsigelse af resultater

- til nødvendige overvejelser ved konklusion på bearbejdet empiri

Have forståelse for (forstå):

- Kvalitativ / kvantitativ metode som værktøj til at foretage undersøgelser og ind-

samle empiri, herunder: forberedelse, indsamling, bearbejdning og vurdering

- Kvalitativ / kvantitativ metodes begrænsning.

- at forskellige samarbejdsformer er i spil når man: har fælles ansvar for logbog,

når brugerundersøgelser skal planlægges, gennemføres og resultaterne kunne

anvendes i fællesskab efterfølgende.

Kunne anvende:

- Kollektiv arbejdsform – gruppearbejde – til at gennemføre kvalitativ/kvantitativ

undersøgelse og dele undersøgelsernes resultater

- Kollektiv arbejdsform i udførelse af forløbets elevarbejde: fælles logbog, ført på

Facebook og med skiftende forfattere.

- Kunne anvende informationssøgning til at afdække en problemstilling

- Vurderingsværktøjer til at vurdere kilders troværdighed og validitet

- Problemtræ til at klarlægge årsager og virkninger af en given problemstilling

- Aktøranalyse til at finde interessenters / aktørers synspunkter på en problemstil-

ling

- Kvalitativ / kvantitativ metode til at forberede, foretage og evaluere spørgeske-

maundersøgelser, interview og observationer.

- Kunne anvende planlægningsværktøjer i forbindelse med udarbejdelse og gen-

nemførelse af brugerundersøgelser.

- Værktøjer til illustration af resultater fra brugerundersøgelser


Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/visualisering/

Side 17 af 101


Titel på SO-forløb SO3: Innovativ visualisering Grundforløb 2014

Deltagende lære-re

gkf, lih

Deltagende fag Teknologi, Design og Kommunikation/It


Forløbet starter med introduktion til faglige mål og kernestof samt forløbet ram-

me og indhold.

Eleverne inddeles i grupper á tre og i dette forløb skal der føres logbog for hele

forløbet. Logbogen skal indeholde beskrivelse af aktiviteter og fotodokumentation

Innovative processer og metoder til idégenerering har ikke selvstændigt kernestof

i SO-bekendtgørelsen. Det giver dog en vis mening, at indplacere såvel innovative

processer og metoder til idégenerering i forbindelse med kernestof: læringsmeto-

der.

En innovativ proces defineres om ”værdigjort kreativitet i et handleperspektiv” og

eksemplificeres vha. KIE-modellen. KIE-modellens tre faser tydeliggør adskillelsen

mellem idégenerering (herunder diverse metoder), sortering og vurdering af ideer

og handlings-perspektivet hvor ideen føres ud i livet. Er dette handlingsperspektiv

ikke med, fastholdes ideen som en invention uden nytteværdi. I forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum introduceres til brugen af

forskellige metoder til idegenerering.

Eleverne introduceres derefter til designprocessen i både teori og praksis.

Mandag og tirsdag, uge 39, 2014 opholder eleverne sig på træværksted på Rebsla-

gervej. Formålet er dels en introduktion til værksted samt at arbejde med den

innovative og entreprenante del af KIE-modellen. Eleverne fremstiller derfor indi-

viduelt et produkt efter standard (fastsat af Rebslagervej.

Efterfølgende skal eleverne i grupper arbejde med KIE-modellen, designproces og

metoder til idegenerering for at re-designe og gen-fremstille produktet.

Side 18 af 101

Onsdag: Logbogens detaljeringsgrad bliver af vital betydning for afslutningen for-

løbet, da eleverne, hjemvendt fra værksted, i faget Kommunikation skal introduce-

res til kernestoffet:

kommunikationsanalyse (light –enkel kommunikationsmodel: afsender – budskab

- modtager), appel-former og visuel præsentation.

Derefter fremstiller eleverne i grupper en visualiseringsplakat som illustrerer deres

innovative proces i løbet af forløbets fire dage (baseret på KIE-modellens tre faser

fra ideer, sortering og vurdering til udførelse/handling.)

Plakaterne gemmes til eksamen i 3g, men afleveres også som foto som elevarbej-

de i Lectio, for at kunne anvendes i portfolie.


Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejdet med innovative processer

og design.

Omverdenselement:

Besøg af fagperson med speciale i visuelt design/kommunikation: Jeanette

Koustrup.

Relokering af undervisning til træværksted på Rebslagervej.

Litteratur:

Teknologi: Kromann-Andersen, Ebbe og Funch Jensen, Irmelin (2009), KIE-modellen – innova-tiv undervisning i videregående uddannelser, Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 18-21 og 32-65

Design:

Engholm, Ida (2001); Design gennem 200 år, Gyldendalske Boghandel, Nordisk

Forlag A/S. s. 154+155.

Kommunikation/it:

Holmboe, Ellen (2006), Kort og Godt - at argumentere for en holdning - appelfor-

mer, Dansklærerforeningens Forlag. S. 4-9 & 28-29

Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aar-

hus: Systime. S. 89-90.

Elevarbejde 1:

Detaljeret gruppelogbog med notater fra såvel undervisning, træværksted og

idégenererings- og designproces, samt fælles refleksion i forbindelse med evalue-

ring af forløb.

Elevarbejde 2:

Visualiseringsplakat – visuel præsentation af forløbets innovative proces.

Periode og om-fang

Uge 38: 6 lektioner

Uge 39: 18 lektioner

I alt: 23 lektioner

Side 19 af 101


Faglige mål:

Metoder:


former (visuel præsentationsform)

Samspil mellem fag:

– demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering

Kernestof:


– visuelle præsentationsformer

– kommunikationsanalyse (light – kommunikationsmodel)


– læringsmetoder, herunder innovative processer og metoder til idégenerering




- Formidlingsteori baseret på simple kommunikationsanalyse

- Den innovative proces som base for udvikling af værdigjorte ideer


- At visuel præsentationsform kan være:

plancher, modeller, forsøgsopstillinger, simulationer, film, animationer,

principskitser og grafik

- At effekten af den visuelle præsentation influeres af anvendelsen af appel-

former.

- At den innovative proces baseres på definitionen: værdigjort kreativitet i

et handleperspektiv og kan eksemplificeres vha. KIE-modellen

- Designprocessen som en ikke-linær, iterativ proces

- God og sikker opførsel i forbindelse med arbejde i træværksted

Kunne anvende:

- KIE-modellen til at styre en innovativ proces, samt anvende diverse meto-

der til idégenerering i forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum

- Designprocessen ved re-design af produkt

Side 20 af 101

- Logbog til at dokumentere det gennemførte arbejde i forløbet


Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/værksted

Retur til forside

Side 21 af 101


Titel på SO-forløb SO4: Diskurs og analyse Grundforløb 2014

Deltagende lære-re

gkf, lih

Deltagende fag Teknologi, Dansk


Forløbet indledes med introduktion til skema, faglige mål, kernestof og forløbets

elevarbejder.

Med udgangspunkt i analysen som en del af skriveprocessens faser, introduceres

eleverne i dette forløb til diskursbegrebet som del af videnskabelig dokumentati-

on. Formålet er, at eleverne skal lære at skelne mellem analyse i fagene Dansk og

Teknologi. Netop denne del af skriveprocessen syntes det svært for eleverne for-

stå og arbejde med, da de især har svært ved at forholde sig neutrale og objektive

i forhold til tekst / problemstilling. Introduktionen foregår med dansk- og teknolo-

gilærer i fællesskab.

Undervisningen tager udgangspunkt i en øvelse som italesætter og identificerer

træk/karakteristika som skaber personlig identitet, for at sikre induktive forståelse

af diskurs som faglig identitet. Målet er at skabe syntese og korrelation mellem de

karakteristika som skaber personlig identitet og de karakteristika som skaber fa-

genes identitet.

Dernæst arbejder eleverne med den faglig identitet i skriveprocessens fase; analy-

se, først i faget Dansk og efterfølgende i faget Teknologi. Her arbejdes der med

sproglig bevidsthed og skrivning som redskab til læring og refleksion og udvikling

af kommunikative, skriftlige færdigheder for korrekt at kunne vælge og anvende

skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper.

I faget Dansk arbejdes der blandt andet med: hvad er analyse i Dansk? Hvordan

citeres korrekt? Hvordan undgås der at citeres for meget? Fodnoter – korrekt an-

givelse af side- og linjetal. Formalia – det subjektive versus det objektive. Gode

sætningsindledninger. Eleverne introduceres og arbejder parvis med gode og dår-

lige eksempler på analyse i Dansk. Undervisningen fortsættes med elevernes be-

arbejdning af den danske stil som ugen forinden SO-forløbets start er blevet afle-

veret og derefter rettet og kommenteret af dansklæreren. Eleverne arbejder indi-

viduelt med: ”Summe med sig selv” – forståelse af lærers kommentarer. Individuel

refleksionsskrivning over feedback: henholdsvis subjektivt (følelsesmæssigt) og

objektivt (hvad er det egentlig jeg har fået kommentarer på?). Derefter arbejdes

Side 22 af 101

der i par hvor eleverne bytter analyser, identificerer problematikker og giver kri-

tisk/konstruktiv feedback. Dernæst samles parrene i grupper á fire, bytter analyser

og debatterer de identificerede problematikker og den kritiske feedback. I plenum

identificeres generelle fejl for analyserne. Afslutningsvis får eleven sin egen analy-

se retur og ”summer med sig selv” over klassekammeraternes feedback. Dette

udmønter sig en beskrivelse af fremtidige fokusområder: hvad skal jeg gøre bed-

re? Disse individuelle fokusområder udgør elevarbejde og skal styrke eleverne i at

sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

I faget Teknologi tages der udgangspunkt i indsamlet empiri fra SO-forløbet ”Kvali-

tativt/kvantitativt samarbejde” (uge 37). Eleverne introduceres for de træk som

gør sig gældende for analysen i faget Teknologi og i Teknologirapporten som gen-

re, idet analysen baseres på: hvorfor er det et problem? Hvem er det et problem

for? Hvad er årsager og konsekvenser af problemet? Hvad findes der af eksiste-

rende løsninger til problemet og hvordan kan vi medvirke til at løse problemet?

Eleverne skriver problemanalyse over temaet madspild, i grupper á tre.

Eleverne introduceres til fagets terminologi, arbejder videre med gode sætnings-

indledninger, introduceres til gode og dårlige eksempler på problemanalyser. Pro-

gression: der arbejdes desuden videre med hvordan man kildeangivelse korrekt og

hvordan man forholder sig kritisk i vurderingen af kilder (hvilket eleverne er blevet

introduceret til i SO1 Studiemetoder, Dag 2). Desuden introduceres eleverne, som

en del af diskursbegrebet, til hvordan en litteraturliste opsættes korrekt. Eleverne

skriver problemanalyse over temaet madspild, i grupper á tre. Problemanalyse

udgør elevarbejde for forløbet.

Forløbet afsluttes med gennemgang og identifikation af karakteristika/ forskelle/

ligheder for analysen – og dermed den faglige identitet (diskurs) - i de medgående

fag. Afslutningen forestås af Dansk- og Teknologilærer i fællesskab. Klassen frem-

stiller en planche som visualiserer disse karakteristika/forskelle/ligheder. Planchen

udgør elevarbejde for forløbet og eleverne har individuelt ansvar for, at tage bille-

de af planche og aflevere dette i afleveringsmappe i Lectio.

Forløbet tilfredsstiller desuden krav om udvikling af elevernes studieforberedende

skrivekompetencer jf. HTX-bekendtgørelsens Bilag 4, ny skriftlighed. I forløbet

behandles disposition, analyse, genrebevidsthed og sproglig korrekthed.


Forløbet tager i faget Teknologi udgangspunkt i elevernes forforståelse og bear-

bejdning af emnet madspild fra SO-forløbet Kvalitativt/kvantitativt samarbejde

(uge 37)

Litteratur :

Teknologi: Madsen, Preben et al (2002), Teknologi HTX-Grundbog (2. udgave). Oden-se: Erhvervsskolernes Forlag. S. 145-153

Side 23 af 101

Elevarbejde 1:

Dansk: Individuelle fokusområder for analyse i Dansk

Elevarbejde 2:

Teknologi: Problemanalyse for emnet madspild

Elevarbejde 3:

Faglig identitet for analyse i Dansk og Teknologi – planche

Periode og om-fang

Mandag, tirsdag, onsdag, Uge 40, 2014

I alt: 18 lektioner


Faglige mål:

Metoder:

– vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper

– sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Samspil mellem fag:

– udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab

og teknik.

Kernestof:




– sproglig bevidsthed

– skriveprocessens faser


– videnskabelig dokumentation. - Diskurs




- Den danske stil og teknologirapporten som genre samt indsigt i den eksemplari-

ske analyse.

- Diskurs som faglig identitet.

- Gennem den eksemplariske analyse, at kunne forholde sig til lærerens kommen-

tarer/feedback

- Sproglig bevidsthed og skriveprocessens faser: analyse

- Hvordan diskurs – faglig identitet har betydning for formidling af teknik og viden-

skab

Side 24 af 101


-Hvordan man arbejder med analyse i den danske stil, herunder korrekt citering,

formelle krav mv.

-Diskursbegrebet som det forstås i Dansk og Teknologi dvs. forskelle vs. Ligheder i

arbejdet med analysen.

-Hvordan lærerens kommentarer og feedback kan hjælpe til at synliggøre elevens

fremtidige fokusområder i forhold til skriftligt arbejde.

Kunne anvende:

- Relevante begreber der knytter sig til diskurs/faglig identitet og analyse generelt

- Kildeangivelser og litteraturliste

- Refleksion til individuelt at sætte sig nye faglige og personlige mål og evaluere

kvaliteten af eget arbejde.


Klasseundervisning / Individuelt arbej-

de/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/

Retur til forside

Side 25 af 101


Titel på SO-forløb SO5: Sammenhængende udvikling Grundforløb 2014

Deltagende lære-re

gkf, ruv, cap, mio, lih

Deltagende fag Teknologi, Biologi, Samfundsfag, (Kemi?)


Forløbets formål er at introducere eleverne til det faglige mål omhandlende sam-

menhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling vha. en praktisk-

teoretisk problemstilling og et eller flere relevante, praksisnære eksempler. Forløbet skal skabe forståelse hos eleverne for bæredygtighed forstået som beho-

vet for: vedvarende forsyning, begrænset forurening, minimering af ændringer og

forandringer i landskaber og økosystemer,

tilfredsstillelse af basale behov og trivsel for mennesker.

For at forståelsen for begrebet bæredygtighed skal forankre sig hos eleverne, ar-

bejdes der i forløbet med følgende:

Eleverne introduceres indledningsvis til teknologiudvikling som interaktiv udvik-

ling. Der tages udgangspunkt i SO-vejledningens ordlyd:

Den lineære udviklingsmodel

Den teknologiske udvikling opfattes ofte som en lineær proces, hvor teknologien

udelukkende ses som udsprunget af videnskabelig (grund-)forskning.

Det kan bl.a. føre til den fejslutning, at teknologisk innovation er ligefrem propor-

tional med de ressourcer, virksomheden eller samfundet afsætter til

(grund)forskning. Derfor er det nødvendigt at anskue teknologiske udvikling som

en interaktiv proces.

Den interaktive opfattelse anskuer teknologiske udvik-

ling som en interaktion mellem virksomheden eller

forskningsinstitutionen, hvor udviklingen foregår, og de

forskellige strukturer og aktører i samfundet, der har

interesse i den konkrete udvikling, og dermed agerer og

forsøger at påvirke den – ofte har gensidig interesse.

Aktørerne kan være virksomhedens kunder og interes-

senter, eksempelvis aktionærer, politikere eller interes-

seorganisationer. Eksempler herpå er den almindelige teknologiske udvikling eller

produktudvikling i forskellige virksomheder eller forskningsinstitutioner.

De to opfattelser af teknologiskudviklingen diskuteres i klassen - fordele og ulem-

per ved de to modeller - med henblik på at eleverne forstår nødvendigheden af at

inddrage de forskellige aktører i teknologiudviklingen for at tage hensyn til og vur-

Side 26 af 101

dere teknologiens samfundsmæssige konsekvenser.

Herved opnås progression og udvidet forståelse for sammenhængen mellem ak-

tøranalysen som blev introduceret i SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde.

Efterfølgende præsenteres og diskuteres sammenhængen mellem teknologisk

udvikling og samfundsudvikling, herunder hvordan udviklingen af teknologi kan

have konsekvenser for såvel individet som samfundet. Her introduceres og disku-

teres begrebet bæredygtighed, forstået som: vedvarende forsyning, begrænset

forurening, minimering af ændringer og forandringer i landskaber og økosystemer,

tilfredsstillelse af basale behov og trivsel for mennesker.

At teknologi har konsekvenser sættes i en nærværende kontekst og eksemplifice-

res ved case-arbejde med Bophal-katastrofen, herunder diskuteres placering af

aktøres ansvar og der drages paralleller til den interaktive teknologiudvikling. Af-

slutningsvis introduceres eleverne til begrebet CSR – corporate social responsabili-

ty eller virksomheders sociale ansvar – som diskuteres og indsættes i kontekst

med case, interaktiv teknologiudvikling og bæredygtighed.

Forståelse for bæredygtighed underbygges yderligere ved elevernes introduktion

til miljømæssig livscyklus, herunder ”vugge-til-grav”-, ”vugge-til-vugge”-koncept

og forskellige miljøeffekter så som:

Som grundlag for opfyldelse af det faglige mål: at producere viden om praktisk-

teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, udvælges miljøeffekten toksi-

citet som særligt behandles i en biologisk kontekst. I denne sammenhæng gen-

nemgås stofkredsløb for vand. Dette for at danne grundlag for forløbets ene elev-

arbejde: udarbejdelse af Biologirapport.

De biologiske og tekniske aspekter af spilde- og grundvandsrensning præsenteres

og diskuteres. Udvalgte forureninger (kvælstof, phosphor, organisk stof og pestici-

der) gennemgås med fokus på deres effekter på vandmiljøet og kilder til udled-

ning.

Biologirapporten som videnskabelig dokumentation gennemgås. Herved skabes

progression fra SO4 Diskurs og analyse, idet biologirapportens italesættes som

diskurs = faglig identitet. Biologirapportens særlig faglige og sproglige kendetegn

gennemgås. Det førnævnte faglige mål underbygges yderligere ved gennemgang

Side 27 af 101

af kernestoffet omhandlende analyse og eksperimenter. Herefter præsenteres

eleverne for den faktiske opgavetekst for biologirapporten og informeres om det

forestående feltarbejde med indsamling af vandprøver. I den sammenhæng un-

derstreges vigtigheden af fotodokumentation til logbog, som baggrund for feltar-

bejdets videnskabelige redelighed.

Biologirapporten som videnskabelig dokumentation gennemgås. Herved skabes

progression fra SO4 Diskurs og analyse, idet biologirapportens italesættes som

diskurs = faglig identitet. Biologirapportens særlig faglige og sproglige kendetegn

gennemgås. Det førnævnte faglige mål underbygges yderligere ved gennemgang

af kernestoffet omhandlende analyse og eksperimenter. Herefter præsenteres

eleverne for den faktiske opgavetekst for biologirapporten og informeres om det

forestående feltarbejde med indsamling af vandprøver. I den sammenhæng un-

derstreges vigtigheden af fotodokumentation til logbog, som baggrund for feltar-

bejdets videnskabelige redelighed.

Opfyldelsen af det føromtalte faglige mål underbygges yderligere af elevernes

introduktion til begrebet miljøsikring – herunder virksomheders arbejde med bæ-

redygtighed og miljøbeskyttelse.

Dette er optakt til forløbets omverdenskontakt: besøg i Københavns Zoologiske

Have. Eleverne foretager informationssøgning i forhold til CSR- og miljøpolitik på

Zoos hjemmeside. Herved skabes progression for informationssøgning, som ele-

verne blev introduceret til i SO1 Studiemetoder.

Som led i undervisningen om vandmiljø og spildevandsrensning forbereder ele-

verne præsentationer gruppevis om emnerne:

- Spildevandsrensning

- Forureninger (excl. pesticider)

- Pesticider før og nu

Den enkelte gruppe skal enten præsentere deres emne for klassen eller være re-

spondenter for en gruppe med samme emne.

Side 28 af 101

Det faglige mål: at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i sam-

spillet mellem fag indsættes i en praksis- og virkelighedsnær kontekst på følgende

måde:

Dels foretager eleverne feltarbejde hvor biologisk kildemateriale (vand-

prøver fra forskellige søer i København og på Frederiksberg) indsamles,

bearbejdes (laboratoriearbejde) og vurderes i forhold til den givne pro-

blemstilling som fastsættes af biologirapportens opgavetekst.

Eleverne dokumenterer deres feltarbejde i en logbog

Dels besøger eleverne Zoologisk Have i København, hvor Miljøkoordinator

Rikke Bydam forklarer hvordan Zoo arbejder med bæredygtighed, miljø-

beskyttelse, miljøsikring og bevidst miljøpolitik. Eleverne får lov til at se

vandrensningsanlæg under flodhestehuset.

Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at vælge og anvende skriftlig frem-

stillingsform til forskellige teksttyper og at udvikle kommunikative færdigheder,

skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skriveværk-

sted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet biologirap-

porten skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skrive-

værkstedet varetages af både biologi- og dansklærer.

Forløbet afsluttes med evaluering ift. faglige mål – inkl. individuelle refleksioner

over udbytte af forløb (elevarbejde)


Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med temaet: bæredygtig-

hed

Omverdenselement:

Besøg i Zoologisk Have, København. Foredrag ved Miljøkoordinator Rikke Bydam.

Litteratur:

Interaktiv teknologiudvikling:

Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus:

Systime. Siderne 61-64.

Larsen, Peter og Grove, Morten (2014), Problemer og Teknologi. Kap. 1.5 Teknolo-

giudvikling. Aarhus: Systime. (eBog) Via internettet (1. oktober 2014)

http://teknologi.systime.dk/index.php?id=569

Bæredygtighed:

Larsen, Peter og Grove, Morten (2014), Problemer og Teknologi. Kap. 3,1 En bære-

dygtig udvikling? Aarhus: Systime. (eBog) Via internettet (1. oktober 2014)

Side 29 af 101


Concito/Klimaambassaden og Grøn Vision/DTU (2012), 5. Forbrugersamfundets

klimapåvirkning. Via internettet (25. oktober 2014). http://sustainable.dk/forbrug-

og-baeredygtighed/5-forbrugssamfundets-klimapavirkning/

Bhopal-case:

Vilby, Knud (2014) katastrofen der fortsætter med at skabe ofre. Via internettet (1.

oktober 2014)

https://bibliotek.dk/da/moreinfo/netarchive/870971-tsart%253A88561740

One night in Bhopal. BBC. 1. december 2014. 53 min 29 sek. (Farve).

Via internettet (1. oktober 2014)

https://www.youtube.com/watch?v=rJg19W8x_Ls#t=35

Etik og CSR:



Mortensen, Irene Quist og Thomasen, Thue Quist (2010), Globale udfordringer.

Hvad er CSR? Arhus: Systime.

Fabricius, Sidsel (2011), Er CSR godt eller dårligt?. Via internettet (1. oktober

2014).

http://www.etik.dk/virksomhedsetik/er-csr-godt-eller-d%C3%A5rligt

Krull, Per (2012) 3 nye CSR tendenser. Via internettet (1. oktober 2014)

http://www.csr.dk/hg/cs/artikel.nsf/0/LANN8TBBHZ

Livcyklusvurdering:

Madsen, Preben et al (2002), Teknologi Htx-grundbog (2. udgave). Odense: Er-

hvervsskolernes forlag. Siderne 93-95

The story of stuff. Instr. og manus: Annie Leonard. Med Annie Leonard. 2007. Los

Angeles: Free Range Studios. 21,25 min. Farver. Via internettet (17. ok. 2014)

https://www.youtube.com/watch?v=9GorqroigqM

Miljøeffekter:

Madsen, Preben et al (2002), Teknologi Htx-grundbog (2. udgave). Odense: Er-

hvervsskolernes forlag. Siderne 95-103

Biologi, spildevandsrensning:

Esbjerg Forsyning A/S mf. (2014) Vandets vej – film om hele vandets vej. Via inter-

nettet (25. oktober 2014) http://www.vandetsvej.dk/Film-364.aspx

DR.DK (19. dec. 2013), Dansk vandmiljø er i bedring – men ikke i mål. Via internet-


https://www.youtube.com/watch?v=rJg19W8x_Ls#t=35

http://www.etik.dk/virksomhedsetik/er-csr-godt-eller-d%C3%A5rligt

http://www.csr.dk/hg/cs/artikel.nsf/0/LANN8TBBHZ

Side 30 af 101

tet (25. oktober 2014)

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/12/19/1219071250.htm

Ministeriet naturstyrelsen (2014), Spørgsmål og svar om iltsvind. Via internettet

(25. oktober 2014)

http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/havet/havmiljoe/iltsvind/spoergsmaal-og-

svar-om-iltsvind/

Kernestof: Videnskabelig dokumentation, Analyse og eksperimenter:


Systime. Siderne 86-87

Hansen, Niels Søren et al (2012), Biologibogen – Biologisk metode. Aarhus: Systime

Biologirapport:

Eget udarbejdet materiale: Vejledning til Biologirapport + Logbog til dokumentati-

on af feltarbejde og besøg i Zoo.

Miljøstyring:

Miljøstyrelsen (1996) Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder. Via inter-

nettet (1. oktober 2014) http://www.miljostyring.dk/metode/metode.asp. Siderne

1.1-2.5

Biologi:

Falkenberg, Henrik et al (2014), Bioaktivator. Aarhus: Systime. Afsnit 68: Vandmiljø

og miljøbeskyttelse og afsnit 69: Spildevandsrensning

Laboratoriearbejde:

Eget udarbejdet materiale: Kort vejledning til test af vandkvalitet + Detaljeret vej-

ledning til test af vandkvalitet

Evaluering:

Eget udarbejdet materiale: Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete

mål.

Elevarbejde 1:

Biologirapport – indeholdende logbog med fotodokumentation for feltarbejde og

besøg i Zoologisk have

Elevarbejde 2:

Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete mål

Periode og om-fang

Uge 45, 2014

I alt: 35 lektioner


Faglige mål:

Metoder

http://www.miljostyring.dk/metode/metode.asp

Side 31 af 101

– vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper

Samspil mellem fag

– redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsud-

viklingen i udvalgte eksempler


– udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling

af videnskab og teknik

Kernestof:


- teknologiudvikling som interaktiv udvikling

- analyser og eksperimenter

- videnskabelig dokumentation. (Diskurs: Biologi)

Særfaglige mål og kernestof:

SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Biologi B til at uddybe og

perspektivere kernestoffet:

Faglige mål, Biologi:

– gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden, biologiske

processer og teknologi i produktion, miljøbeskyttelse samt sygdomsforebyggelse

og -behandling

– formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologi-

ske fagudtryk og modeller

– planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser

og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biolo-

gisk materiale, apparatur og kemikalier

– analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hen-

syntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation og i denne forbindelse

diskutere forskelle mellem kontrollerede eksperimenter og undersøgelser i felten

– dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater samt diskutere forskel-

lige gengivelsers styrker og svagheder

– formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt

– indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given

problemstilling

Kernestof, Biologi:

– eksempler på stofkredsløb og betydningen af menneskets indgreb i disse

– et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse

SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Samfundsfag C til at uddybe

og perspektivere kernestoffet:

Faglige mål, samfundsfag:

– undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige

Side 32 af 101

forandringer

Kernestof, samf:

Samfund og teknologi

– sammenhænge mellem teknologisk og samfundsmæssig udvikling.

SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Teknologi B til at uddybe og

perspektivere kernestoffet:

Faglige mål, Teknologi:

– redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning.

Kernestof, Teknologi:

– globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger

– miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet.




- Den faglige diskurs i faget Biologi


- at interaktiv teknologiudvikling har sammenhæng med aktøranalyse

- at interaktiv teknologianalyse kan forklare sammenhængen mellem aktøres ind-

flydelse på teknologien og teknologiens indflydelse på aktørerne.

- at forurening i vandprøver har sammenhæng med globale, regionale og lokale

miljøeffekter

- Feltarbejdets funktion i vidensproduktion ved praktisk-teoretiske problemstillin-

ger

- Sproglig korrekthed i forbindelse med biologi-rapporten

Kunne anvende:

- Logbog som dokumentation for videnskabelig redelighed

- Anvende metoder til bestemmelse af udvalgte forureninger i vandprøver


Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbej-

de/øvelser/virksomhedsbesøg

Retur til forside

Side 33 af 101


Titel på SO-forløb SO6: Naturvidenskabelig metode Grundforløb 2014

Deltagende lære-re

gkf, cap, mio, lih

Deltagende fag Kemi, Fysik, Biologi, Dansk


Forløbets primære faglige mål er at introducere eleverne til videnskabelig metode

og arbejde med god formidling af naturvidenskab. I forløbet arbejdes med hoved-

træk ved den naturvidenskabelige metode i forhold til fagene Kemi, Fysik og Biolo-

gi og der udføres eksperimentelt arbejde i laboratorier med efterfølgende behand-

ling af eksperimenternes data.

Et bærende element i forløbet er således arbejdet med elevernes forståelse af

centrale træk ved den naturvidenskabelige metode med fokus på begreber som:

hypotese, kvalitative og kvantitative undersøgelser, analyse og eksperimenter,

hypotetisk-deduktiv metode og empirisk-induktiv metode.

Endvidere arbejdes der med fokus på formidling af naturvidenskab i forbindelse

med journal- og rapportskrivning.

Forløbet lægger desuden vægt på forståelse af den diskurs, dvs. faglige identitet,

der knytter sig til naturvidenskaben og opbygningen af den naturvidenskabelige

rapport, herunder sproglige kendetegn og krav. Herved sikres progression fra for-

løbene SO4 Diskurs og analyse og SO5 Sammenhængende udvikling, hvor diskurs-

begrebet er blev introduceret i forbindelse med fagene Dansk, Teknologi og Biolo-

gi.

Forløbet indledes med en introduktion, herunder gennemgang af forløbets faglige

mål, kernestof og elevarbejde.

Arbejdet med det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag

erkendelse indenfor naturvidenskabelige fagområder, tilgås indledningsvis med en

introduktion af videnskabelig metode i et historisk perspektiv. Herefter introduce-

res eleverne teoretisk til kernestof i forbindelse med:

hypoteser (hvordan en hypotese, med udgangspunkt i en undren, opstilles og

efterprøves), kvalitativ/kvantitativ metode (at oplysninger kan indsamles kvanti-

tativt: statistik, spørgeskemaundersøgelser, gentagne forsøgsrækker, eller kvalita-

tivt: cases, eksempler, interviews, forsøg. (Herved sikres progression fra forløbet

SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor kvalitativ/kvantitativ metode blev

tilgået udfra en samfundsvidenskabelig tilgang), analyser og eksperimenter (

hvordan egne måle- og forsøgsresultater traditionelt analyseres og struktureres i

de naturvidenskabelige fag og hvordan eksperimenter forberedes, opstilles og

Side 34 af 101

udføres), hypotetisk-deduktiv metode (som metode hvor undersøgelser fortages

med afsæt i allerede kendt teori), empirisk-induktiv metode (som metode hvor

undersøgelser foretages uden afsæt i teori, men baseres på erfaringsbaseret em-

piri). Eleverne introduceres tillige for kravene til videnskabelig redelighed: objekti-

vitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed. Sammenhæng mellem disse grundlæggende videnskabsteoretiske tankegange og teorier og det faglige mål: at redegøre for sammenhænge mellem den teknologi-ske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, skabes ved gennem-gang af praktiske eksempler på teknologiske innovationer og produkter som ek-semplificerer nyttiggørelsen af naturvidenskabelige teorier og erkendelser. Afslut-ningsvis diskuteres naturvidenskabelig metode i et fremtidsperspektiv. Forløbets omverdenselement imødegås i denne sammenhæng ved oplæg ved Anders Hviid. Foredrag ved Anders Hviid, entreprenør, forfatter til bogen ”Forstå Fremtiden”, foredragsholder og ambassadør for Singularity University i Danmark. Foredraget omhandler fremtidsperspektiver for teknologiudvikling.

Det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden

for naturvidenskabelige fagområder, tilgås i praksis på følgende måde: I grupper

indleder eleverne et problembaseret projektarbejde (herved sikres progression fra

forløbet SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor eleverne arbejdede med

projektarbejde med en given problemstilling), hvor de, udfra en undren omkring

emnerne; sundhed, mad, krop, skal identificere, kvalificere, formulere og begrun-

de en problemstilling, der kan opstilles som hypotese og efterprøves ved eksperi-

menter i kemi- eller fysik-laboratorier. Inden eksperimenterne kan gennemføres,

skal eleverne udarbejde en forsøgsbeskrivelse. Forløbet imødegår desuden HTX-

bekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes studieforberedende skri-

vekompetencer ved, at der i undervisningen indlægges skriveøvelser i forbindelse

med opstilling af hypoteser. Herved øver eleverne sig i hvordan man eksperimen-

telt kan dokumentere en hypotese samt hvordan man kan redegøre for udførelsen

af et eksperiment.

For at sikre, at eleverne opnår almen fagforståelse i kendskabet til forudsætninger,

normer og metoder der hører til det naturvidenskabelige fagområde, arbejdes der

med at skabe forståelse for faglig identitet som en del af videnskabelig dokumen-

tation / diskurs, igennem elevernes introduktion til opbygningen af den naturvi-

denskabelige rapport som: introduktion, materialer og metoder, resultater, dis-

kussion og konklusion. Der sikres desuden øvelse og praktisk læring i forbindelse

med det faglige mål: at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved

formidling af videnskab og teknik, ved gennemgang af og arbejde med sproglig

bevidsthed og korrekthed, herunder; facilitering af det naturvidenskabelige sprog,

generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk som ”vi syntes”, ”vi

mener”, ”forsøget gik godt” ved gennemgang af kernestoffet: sproglig bevidsthed.

For at understøtte HTX-bekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes

studieforberedende skrivekompetencer, arbejdet der med skriftlige øvelser om-

handlende den naturvidenskabelige diskurs.Den almene fagforståelse understøt-

tes af, at såvel naturvidenskabeliglærer som dansklærer forestår undervisningen i

fællesskab.

Side 35 af 101

I skriveværksted arbejder eleverne efterfølgende med at dokumentere, beskrive

og diskutere egne hypoteser og tilhørende forsøg i en naturvidenskabelig rapport.

Denne rapport udgør elevarbejde for forløbet.

Forløbet afsluttes dels med en klassediskussion om naturvidenskabelig metodes

fordele og ulemper og en refleksionsopgave, hvor eleverne individuelt reflekterer

over naturvidenskabelig diskurs, hypotetisk-deduktiv metode, empirisk-induktiv

metode, krav til videnskabelig redelighed og fordele/ulemper ved naturvidenska-

belig metode. Herved tydeligøres de centrale elementer som skal give elevene

kompetence i forløbet faglige mål. Refleksionsopgaven udgør elevarbejde for for-

løbet.

Afslutningsvis evaluerer eleverne dels forløbet som helhed, således at denne eva-

luering kan ligge til grund for fremtidig forbedring af forløbet, dels foretager ele-

verne individuel refleksion i forhold til forløbets konkrete mål. Den individuelle

refleksion udgør elevarbejde for forløbet.


Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med; sundhed, mad, krop.

Omverdenselement: Foredrag ved Anders Hviid, entreprenør, forfatter til bogen ”Forstå Fremtiden”, foredragsholder og ambassadør for Singularity University i Danmark. Foredraget omhandler fremtidsperspektiver for teknologiudvikling.

Litteratur: Videnskab.dk (20. september 2014), Hvorfor skal vi stole på videnskaben? Via in-ternettet (12. nov. 2014). http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hvorfor-skal-vi-stole-pa-videnskaben



Føge, Peter og Hegner, Bonnie (2010), Primus – grundbog til almen studieforbere-

delse; Den naturvidenskabelige metode. Aarhus: Systime.

Politiken, Magasinet (9. okt. 2014), Er du klar til fremtiden? Via internettet (12.

nov. 2014). http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2416624/er-du-klar-til-

fremtiden/

Eksemplariske eksempler på hypoteser

Eksemplariske eksempler på forsøgsvejledninger

Hansen, Ole Schou og Jørgensen, Mette (2012), Den ny skriftlighed – skriv i alle

fag. Systime. Siderne 58, 59, 70-71. + 125-126

Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. Gyldendals boghandel, Nordisk

Side 36 af 101

Forlag. Siderne 68-70.

Aarhus Universitet (2014) God videnskabelig praksis. Via internettet (13. nov.

2014) http://www.au.dk/nyheder/avis/leder4/

Elevarbejde 1:

Naturvidenskabelig rapport

Elevarbejde 2:

Individuel refleksionsopgave i forbindelse med (natur)videnskabelig metode

Periode og om-fang

Uge 47, 2014

I alt: 34 lektioner


Faglige mål: Samspil mellem fag

- Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab

og teknik (naturvidenskabelig rapport)

- Redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsud-

viklingen i udvalgte eksempler Videnskab og vidensformer

– redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for naturviden-

skabelige fagområder.

Kernestof:

Videnskab og vidensformer – videnskabelig metode inden for naturvidenskab

– hypoteser

– kvalitativ og kvantitativ metode

– analyser og eksperimenter

– videnskabelig dokumentation (opbygning af og formalia for naturvidenskabelige

rapporter)


- sproglig bevidsthed

Særfaglige mål for faget Biologi B

Faglige mål:

– opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og for-

klare betydningen af kontrolforsøg

– udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratorier, i værksteder og i felten

under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed

– opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og

undersøgelser under vejledning

Side 37 af 101

– analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hen-

syntagen til fejlkilder og usikkerhed

– dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater fra eksperimentelt

arbejde

Særfaglige mål for faget Fysik B:

– kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumenta-

tion og formidling og kunne veksle mellem fagsprog og hverdagssprog

– kunne anvende fysikkens grundlæggende love i forbindelse med det eksperi-

mentelle arbejde og til løsning af enkle teoretiske problemer

– kunne planlægge og gennemføre enkle fysiske eksperimenter og analysere sim-

ple fysiske problemstillinger,

– kunne redegøre for naturvidenskabelige arbejdsmetoders anvendelsesområder.

Særfaglige mål for faget Kemi B:

– tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil op-

stille og afprøve hypoteser

– opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere ek-

sperimentelt arbejde

– sammenknytte teori og eksperimenter

– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og daglig-

sprog

De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:



Udvalgte eksempler på teknologi og opfindelser hvor naturvidenskabelig metode

tydeligt har indgået i udviklingsprocessen.

At kernestoffet: Videnskabelig dokumentation, hænger sammen med forståelsen

af faglig diskurs = opbygning af rapport i naturvidenskab, herunder sproglig be-

vidsthed.

Videnskabelig redelighed, forstået som objektivitet, reproducerbarhed, pålidelig-

hed og gyldighed


Naturvidenskabelig diskurs.

Hypotetisk-deduktiv metode.

Empirisk-induktiv metode.

Krav til videnskabelig redelighed som; objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed

og gyldighed.

Fordele/ulemper ved naturvidenskabelig metode

Vigtigheden af kommunikative færdigheder i formidling af videnskab, herunder

korrekt sprogbrug, generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk

som ”vi syntes”, ”vi mener”, ”forsøget gik godt”.

Side 38 af 101

Sproglig bevidsthed ved udarbejdelse af naturvidenskabelig rapport

Kunne anvende:

Hypotetisk-deduktiv metode.

Empirisk-induktiv metode.

Hypoteser.

Kvalitativ/kvantitativ metode i en naturvidenskabelig sammenhæng.

Analyser og eksperimenter

Opbygning af den naturvidenskabelige rapport som; introduktion, materialer og

metoder, resultater, diskussion og konklusion.


Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion

Retur til forside

Side 39 af 101


Titel på SO-forløb SO6,2: SO-relateret 1g, Tidsplan Olieprojekt Teknologi, Forår 2015

Deltagende lærer gkf

Deltagende fag Teknologi

Indhold I opstart og arbejde med det første teknologiprojekt, introduceres til eleverne til for-skellige planlægningsværktøjer, således at der skabes diskussion om og forståelse for nødvendigheden af tidsplanlægning i forbindelse med projektforløb. Ikke nok at brugen af planlægningsværktøjer kan hjælpe til at disponere, strukturere og skabe overblik ved større opgaver og projekter, men ligeledes kan planlægning af tid forhindre mange konflikter i forbindelse med gruppearbejde når arbejdsopgaver skal prioriteres og problemområder skal analyseres. Eleverne bliver i arbejdet og den efterfølgende refleksion bekendt med hvorfor en tidsplan er dynamisk og må opdateres løbende for at være relevant og anvendelig. Desuden introduceres eleverne til begreberne milepælsplaner og aktivitetsplaner og får forståelse arbejdsopgavers forskellighed i forskellige stadier af et projekt. Forståelsen for tidsplanlægningens nødvendighed understreges yderligere ved pro-jektets afslutning, hvor eleverne i grupper reflekterer over hvad der gik godt og hvor-dan man i fællesskab kan optimere planlægning ved fremtidige opgaver og projekter.

Relevante værktøjer der arbejdes med i dette forløb er: enkle tidslinjer, Gantt-

diagrammer, prio-plade, kalender, logbog og kausalitatstræ (problemtræ).

Litteratur:

Frandsen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2011), Heureka! En teori- og værktøjs-

bog om innovation. (3. udgave). Valby: Nyt Teknisk Forlag. Siderne 56-60. Madsen, Preben et al (2002) Teknologi HTX-grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervs-skolernes Forlag. Side 29-31

Elevarbejde: Indledende tidsplan for Olieprojekt, forår 2015.

Omfang Uge 5 2015, 5 lektioner

Særlige fokus-

punkter

I forhold til læreplanen for teknologi B tager dette forløb udgangspunkt i følgende

faglige mål:

- arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektfor-

løb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet

(Kilde: læreplanen for Teknologi B, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 29)

Kernestof:

Projektarbejdsform

– projektplanlægning

Side 40 af 101

I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende faglige

mål og kernestof:

Metoder: – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og

anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb

Kernestof: Læringsteori og læreprocesser: – planlægningsværktøjer




- tidsplanlægning som relevant og effektiv studiemetode til at disponere, strukturer

og skabe sig overblik ved store såvel som mindre opgaver i gymnasiet.

- at tidsplanlægning udgøres at aktiviteter og milepæle og er dynamisk, hvilket kræver

vedvarende opdatering.

Kunne anvende:

- prio-plade, Gantt-diagram, logbog, kalender og kausalitetstræ som værktøjer ved

tidsplanlægning

Væsentligste

arbejdsformer

virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt

arbejde/ gruppearbejde/

Retur til forside

Side 41 af 101


Titel på SO-forløb SO6,3:

SO-relateret 1g, Proces-planche Olieprojekt Teknologi,

Forår 2015 Deltagende lærer gkf


Indhold Forløbets formål er at arbejde med visualisering af arbejdsproces i forbindelse med

elevernes første teknologi-projekt.

Fortløbende visualiserer elevernes gruppevis deres progression på planche som er

opsat i klasselokalet i hele perioden, hvor teknologiprojektet udarbejdes. Der er

altså tale om en visuel præsentationsform, som dels tjener til repetition af teknolo-

girapportens forskellige delelementer, dels tjener som visualisering af projektarbej-

de som arbejdsform og dels som udgangspunkt for elevernes afsluttende fremlæg-

gelse af projektet.

Visualiseringen betyder, at eleverne diskuterer hvilke resultater/vigtige pointer/

forskellige arbejdsformer/forskellige samarbejdsformer fra projektets delelemen-

terne som bør visualiseres, således at trediemand også vil kunne forstå projektets

forløb.

Litteratur: Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. Et kompetencekatalog med øvelser.

(2. udgave). Nordisk Forlag: Gyldendal. Siderne 62-67

Elevarbejde: Foto at gruppers færdige proces-planche

Omfang Uge 5-18 2015,

Særlige fokus-

punkter


faglige mål:

– dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt

Kernestof:

Dokumentation og præsentation

– visuelle værktøjer til præsentation af et projekt



mål og kernestof:

Metoder

Side 42 af 101

– dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsfor-

mer

Kernestof:


– mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer




- at visuelle præsentationsformer kan anvendes til dokumenterer og præsentere

projektforløb.

- at visuel præsentation har sine særlige fordele ved dokumentation og præsentati-

on af projektforløb og kan anvendes til såvel repetition, grundlag for fremlæggelse

af projektforløb, evaluering af eget arbejde, fastholdelse af vigtige resultater og

pointer fra projektforløbet – herunder også samarbejde.

Kunne anvende:

- proces-planche til visualisering af projekt-forløb.

Væsentligste

arbejdsformer


arbejde/eksperimentelt arbejde/ grupperabejde/ mundtlig fremlæggelse

Retur til forside

Side 43 af 101


Titel på SO-forløb SO6,4: SO-relateret 1g Fremlæggelse Olieprojekt Teknologi Forår 2015



Indhold Opgavens formål er, at fremlægge første teknologiprojekt – Olieprojekt.

Fremlæggelsen tager udgangspunkt i ”Den seksede præsentation”, hvor eleverne

skal tage stilling til: Præsentationens formål, Præsentationens indhold, Præsentatio-

nens struktur, Præsentationens jeg/vi, Præsentationens hjælpemidler og præsenta-

tionens fremførelse.

Eleverne inddrager desuden den individuelle og personlige feedback de har fået

efterfølgende intern portfolie-eksamen i december 2014, således der arbejdes med

personlige fokuspunkter ved planlægningen og fremlæggelsen.

Hver gruppe tildeles desuden et bespænd, for at arbejde med at være modig i præ-

sentationen og formidle overbevisende – selvom det kan være lidt pinligt.

Formalia:

Præsentationen skal vare 15 minutter. Skal indeholde det som gruppen betragter

som olie-projektets vigtigste resultater og pointer – herunder gruppens samarbejde.

Litteratur: Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. Et kompetencekatalog med øvelser.

(2. udgave). Nordisk Forlag: Gyldendal. Siderne 62-67

”Den seksede præsentation”.

Elevarbejde: Filmede præsentationer

Omfang Uge 20-21 2015, 6 lektioner

Særlige fokus-

punkter


faglige mål:

- arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projekt-

forløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektfor-løbet

- dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt - formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.

(Kilde: læreplanen for Teknologi B, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 29) Kernestof:

Dokumentation og præsentation

- visuelle værktøjer til præsentation af et projekt - skriftlig og mundtlig formidling - anvendelse og angivelse af kilder.

Side 44 af 101


mål og kernestof:

Metoder:

– dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og

anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb

– dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsfor-

mer


Samspil mellem fagene:

– demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering

– udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af

videnskab og teknik.




- at viden om forskellige arbejdsformer (her ved inddragelse af individuel og person-

lig feedback) og samarbejdsformer (her ved gruppe-fremlæggelse) kan dokumente-

res ved hjælp af at filme præsentation/fremlæggelse.

- anvendelse af forskellige arbejds- og samarbejdsformer ved planlægning og udfø-

relse af fremlæggelse.

- at faglige og personlige mål sættes i planlægningsfasen og evalueringen af eget

arbejde, kan baseres på den konstruktive feedback fra klassekammerater og lærer

og forudsætter egen efterfølgende refleksion.

- at innovative processer forudsætter værdigjort kreativitet i et handleperspektiv og

at dette også er gældende i planlægningen og udførelsen af en fremlæggel-

se/præsentation.

- at udviklingen af kommunikative færdigheder forudsætter planlægning, tid til at

øve sig og efterfølgende refleksion.

Kunne anvende:

- værktøjer til planlægning og udførelse af fremlæggelse

- mundtlig og visuel formidling- og præsentationsform

Væsentligste

arbejdsformer


arbejde/eksperimentelt arbejde/ gruppearbejde/ mundtlig fremlæggelse

Retur til forside

Side 45 af 101


Titel på SO-forløb SO6,5:

SO-relateret 1g, Procesbeskrivelse Olieprojekt Teknologi, Forår

2015



Indhold Forløbets formål er at arbejde med elevernes formative selvevaluering efterfølgen-

de projektforløb i Teknologi.

Eleverne udfylder efter deres første projektforløb i Teknologi, en procesbeskrivelse,

som i særlig grad kræver elevernes refleksion i forhold til: gruppesamarbejdet, sam-

arbejde med vejleder, tidsplanlægning og – ikke mindst – overvejelser om forbed-

ringer for såvel gruppe som individ i fremtidige projektforløb.

Forløbet introducerer eleverne til den formative evaluerende refleksion og samtale

– både i forhold til eleven egen udvikling, gruppens feedback og lærerens feedback.

Litteratur: Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008), Gyldendals Studiebog. København: Nyt Nor-

disk Forlag. Siderne 90-97

Elevarbejde: Procesbeskrivelse for gruppe med individuelle refleksioner

Omfang Uge 20 2015,

Særlige fokus-

punkter


faglige mål:

– arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektfor-

løb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet

Kernestof:

Projektarbejdsform

– samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og

eksterne samarbejdspartnere.



mål og kernestof:

Metoder


Kernestof:


Side 46 af 101

– formativ og summativ evaluering




- hvordan beskrivelse og refleksion efter et projektforløb kan hjælpe eleven til at

evaluer kvaliteten af eget arbejde og egen indsats og derefter sætte nye faglige og

personlige mål for fremtidige projektforløb.

Kunne anvende:

- procesbeskrivelse til refleksion og visualisering af fremtidige mål

Væsentligste

arbejdsformer

projektarbejdsform/ skriftligt arbejde/ gruppearbejde/

Retur til forside

Side 47 af 101


Titel på SO-forløb SO7 Motiveret læring Studieretningsforløb 2015

Deltagende lærere Ruv, lih, gkf

Deltagende fag Alle, dog primært: Samfundsfag, Dansk, Teknologi.


Forløbet formål er tredelt:

- at give eleverne kendskab til forskellige læringsteorier; Blooms taksonomi, Kolbs

læringscirkel og Gardners intelligenser.

- at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den personlige dannelsesproces

herunder forståelse for nødvendigheden af, at blive klog på egen læringsproces.

- at give eleverne indsigt i, at læring er den del af den fælles dannelsesproces i et

samfundsperspektiv, herunder forståelse for nødvendigheden af den dynamiske

læringsproces og læring for livet som grundlag for demokratisk udvikling.


Forløbet tager udgangspunkt i HRS´ grundlæggende dannelsesopgave og baseres

på en teoretisk tilgang til læringsteori. Desuden indbefatter forløbet oplæg om

kost og motions betydning for motivation, energi og lyst i forbindelse med skole-

gang og læring, i tråd med HRS SØB-profil

Omverdenselement:

Sune Sørensen, Idrætslærer på Engstrandskolen holder oplæg om kost og motions

betydning for motivation, energi og lyst.

Forløbet indledes med introduktion til forløb, skema, faglige mål, konkrete mål og

kernestof samt elevarbejder.

Dag 1, Blooms taksonomi

De faglige mål: at kunne redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse

inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humani-

stiske fagområder og redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for

forskellige fagområder, tilgås ved introduktion til forskellige læringsteorier.

Eleverne introduceres og diskuterer indledningsvis til/om:

Betydningen af begreberne ”erkendelse”, ”produktion af viden” og ”tilegnelse af

viden”, for at tydeliggøre forløbets faglige mål: at redegøre for tanker og teorier,

der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfunds-

videnskabelige og humanistiske fagområder samt redegøre for, hvordan viden

produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder.

Derefter introduktion til Blooms taksonomi – her tages udgangspunkt i kendskab

til taksonomiske niveauer, kendskab til hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle

for at opnå kognitive processer på et højt niveau og hvordan disse læringsmål har

Side 48 af 101

af betydning for elevens forståelse af sit eget niveau i forskellige fag.

Der tages desuden udgangspunkt i David Krathwohls reviderede udgave af Blooms

taksonomi fra 2001 – Blooms Revised Taxonomy - idet der i denne udgave arbej-

des med det skabende niveau som højeste taksonomiske niveau.

For denne udgave af Blooms taksonomi, gør det sig gældende at kreativitet som

kompetence er båret af og ”står på skulderne” af de lavere niveauer. Dette falder

fint i tråd med forståelsen af kreativitets-teori som Præperation, Inkubation, Illu-

mination og Verifikation, idet forberedelsen og fordybelsen i et emne/område er

nødvendigt for kreative og ikke mindst brugbare løsninger/innovationer – ikke

bare inventioner. Kreativitet ”i frit fald” er ikke muligt og heller ikke ønskværdigt.

For en praktisk tilgang i arbejdet med Blooms taksonomi, øver eleverne sig indivi-

duelt med at kunne knytte de korrekte ord/verber til de forskellige taksonomiske

niveauer. Eleverne tager foto når øvelser er tilendebragt – foto udgør elevarbejde.

Herefter sammenligner og diskuterer eleverne, i par, øvelsens resultat og retter

fejlplacerede ord.

Efterfølgende introduceres eleverne til sammenhængen mellem taksonomiske

niveauer og fagenes – her Studieområdet – faglige mål. Klassesamtalen omhandler

desuden Htx Gastro-science beslutning om, at i alle SO-forløb, at omsætte fagets

faglige mål til konkrete mål, tonet i forhold til forløbenes formål og målsætning.

For de konkrete mål er der tale om en taksonomisk tre-deling: kendskab til, for-

ståelse for og anvendelse af.

Eleverne gennemgår, i par, de faglige mål fra Studieområdets bekendtgørelse og

klassificerer disse i forhold til Blooms taksonomiske niveauer. Efterfølgende gen-

nemgås og diskuteres elevernes klassificeringer i plenum.

For praktisk indsigt og brug af Blooms taksonomi, afslutter eleverne, i par, med

følgende øvelse: Eleverne trække et fag, som skal beskrives i forhold til tre takso-

nomiske niveauer – kendskab til, forståelse for og anvendelse af - og i forhold til

samspil mellem fag. Opsamling i plenum.

Side 49 af 101

Dag 2, Gardners intelligenser:

Forløbet fortsættes med introduktion til Gardners intelligenser.

Eleverne introduceres Til Gardners teori om forskellige intelligenser og deres be-

tydning for, hvad forskellige mennesker interesser sig for, hvordan de løser opga-

ver og lærer. Gardners udvidede intelligens-begreb, giver eleverne forståelse for

hvorfor nogle fag kan være nemmere at tilgå end andre. Gardners teori giver des-

uden plads til en mere rummelig tilgang til forståelse af intelligens, tænkning og

læring.

Ifølge Gardner kan vi ofte identificere os med en eller to af intelligenserne men

pointen er, at vi alle rent faktisk besidder alle intelligenser og at alle intelligenser

kan udvikles. Alle har krav på betegnelsen at være intelligent og vidt forskellige

egenskaber anses for at være ligeværdige.

Pointen med de mange intelligenser er, at de giver plads til at alle kan brillerer.

De mange intelligenser giver os et fingerpeg om hvor vores kreativitet stamme fra

og hvilke kompetencer vi kan tage i brug, når vi skal være kreative – få gode ideer.

Ifølge Gardner, er intelligenser dynamiske og kan udvikles ved at:

1. Fjerne de forhindringer der blokerer for din udvikling – vaner, uproduk-

tivt miljø, være modige, turde

2. Udsætte dig selv for /opsøge oplevelser, der fremmer dine primære intel-

ligenser eller de intelligenser du gerne vil udvikle

3. Selv gøre den nødvendige indsats for at udvikle dine primære intelligen-

ser eller de intelligenser du gerne vil udvikle.

Gardners påstand er, at hvis man villig til at yde denne indsats, er det muligt at

udvikle sine intelligenser og dermed sine kreative evner og kompetencer. Hvis

Gardners har ret i sin teori om, at vi bevidst kan udvikle vores intelligenser og

dermed vores kreativitet, betyder det at:

Jo flere oplevelser vi får / selv opsøger, som kan være med til at fjerne blokerin-

gerne for vores udvikling – jo flere ”skuffer” får vi at trække ud, når vi skal være

kreative - jo flere inspirationskilder får vi til vores kreativitet.

Forløbet fortsættes ved en praktisk og induktiv tilgang til elevernes oplevelse af

egne intelligenser. De syv intelligenser omsættes til en række øvelser, hvor elever-

ne efterfølgende evaluerer hvorvidt de er intelligente på netop dette område –

evalueringen indføres på et ”score-card”. Efter øvelserne tager eleverne Gardners

intelligenstest på www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Intelligens/

20070220151957.htm. Resultaterne fra øvelser og test sammenlignes.

Eleverne reflekterer efterfølgende over:

Hvilke faktorer tror du spiller ind på et menneskes intelligens?

Hvad betyder det for dig, at du er blevet introduceret til Gardners intelli-genser?

Hvilken betydning har det for dig, at du er blevet klogere på mine primære intelligenser?

Giv eksempler på, hvordan du kan anvende dine primære intelligenser? Giv eksempler på, hvordan du vil arbejde med at udvikle dine intelligenser.

Gardners intelligens-test + refleksioner udgør elevarbejde for forløbet.

http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Intelligens/

Side 50 af 101

Dag 3, Kolbs læringscirkel:

Forløbet fortsættes med introduktion til Kolbs læringscirkel. Her understreges at

Kolbs udgangspunkt er erfaringen af fænomener med ny praktisk anvendelse som

resultat af forbindelsen mellem tænkning og handling, i modsætning til Blooms

taksonomi, hvor anvendelse rangerer lavt i taksonomien. Lighedspunkterne mel-

lem Blooms taksonomi og Kolbs læringscirkel understreges idet begge læringsteo-

rier opererer med erkendelsesfasen som strækker sig fra det konkrete til det ab-

strakte. Dog bør det understreges, at erkendelse/tænkning sandsynligvis ikke er så

entydigt logisk fremadskridende som modellerne lægger op til, men at man snare-

re bevæger sig frem og tilbage mellem modellernes faser. (Dette lægger op til

progression i forhold til forståelse af modellers begrænsninger, som indgår i forløb

om modeller i 4. semester, 2g).

Eleverne gennemfører herefter test, som skal afgøre deres primære læringsstil ift.

Kolbs læringscirkel; den aktivistiske, den reflekterende, den teoretiske eller den

pragmatiske læringsstil. Eleverne skal efterfølgende reflektere over testresultatet:

Giver testens resultat mening for eleverne?

Refleksionen skal indeholde praktiske eksempler fra elevernes arbejde med/i for-

skellige fag og give eleverne forståelse for sammenhængen mellem deres lærings-

stil og hvordan de lærer i de forskellige fag – er der nogen fag, hvor undervisnin-

gen understøtter elevernes læringsstil bedre end andre?

Kan der være sammenhæng mellem de fag eleverne foretrækker og tilgangen til

læring/undervisning i netop disse fag?

Test og refleksion udgør elevarbejde for forløbet.

For forløbet gør der sig gældende, at eleverne ikke kun skal blive klogere på deres

egen læringsstil og dermed læringsproces – det er også meningen, at eleverne skal

forstå, at læring er en del af deres personlige dannelsesproces, herunder hører

forståelse for andres læringsstil og –proces (progression: at have forståelse for

andres læringsstil og –proces, skaber forståelse i en samarbejdsproces. Dette ar-

bejdes der videre med i forløbet: SO8 Planlagt Samarbejde).

For at fremme denne forståelse mellem eleverne, arbejdes der i forløbet videre

med at eleverne præsenterer deres læringsstil for en makker.

Forskelle i læringsstile diskuteres baseret på en række arbejdsspørgsmål;

Hvorfor er det vigtigt, at forstå andres læringsstile?

Hvilke fordele er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile?

Hvilke ulemper er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile?

Har din makker en læringsstil og dermed læringskompetencer som jeg gerne vil

blive bedre til?

Hvordan kan jeg arbejde på, at blive bedre til nogle af dine læringskompetencer?

Hvilken betydning har forskellige læringsstile i gruppearbejde?

Er det vigtigt at kende andre gruppemedlemmers læringsstile ved gruppearbejde –

hvorfor?

Side 51 af 101

For repetition af teori og faglige begreber tilknyttet Kolbs læringscirkel, fortsættes

forløbet med Cooperative Learning-øvelsen; Besøg en vismand, hvor eleverne

redegør, og diskuterer ord/betydning af faserne i Kolbs læringscirkel.

Da eleverne allerede har reflekteret over læring som en del af den personlige dan-

nelsesproces og derfor italesat nødvendigheden af forståelse for andres læringssti-

le, især i forbindelse med gruppearbejde, forstærkes denne forståelse ved intro-

duktion til Nancy Dixons teori (1994) om organisatorisk læring, i kombination med

Kolbs læringscirkel.

Udgangspunktet for Kolbs læringsteori handler om forståelse for individuel læring

og med introduktionen til Dixon, pointeres det at individuel læring og forståelse

/opfattelse kan komme i vejen for klar og meningsfuld vidensdeling i grupper, hvis

ikke gruppen får sat ord på den fælles forståelse og kollektive fortolkning af den

viden som skal deles. Hvis ikke der er opmærksomhed på fælles forståelse og kol-

lektiv fortolkning, risikerer gruppen, at der opstår misforståelser/fejlfortolkning af

den viden som videregives og dette kan have indflydelse på de handlinger som

gruppen foretager efterfølgende. Essentielt er det derfor, at man i grupper er op-

mærksomme på nødvendigheden af at afholde fællesmøder for at opnå fælles

forståelse.

Introduktionen tager afsæt i Gymnasielærer Trine Pipi Kræmers fortolkning af de

to teorier, som gennemgået på Fagdidaktisk kursus i Teknologi, 2014.

(Progression – forståelsen for forskellige læringsstile og deres indflydelse på vi-

densdeling i fællesskaber/gruppearbejde fortsættes i forløbet SO8 Planlagt sam-

arbejde, hvor eleverne arbejder med praktisk anvendelse at Dixon)

For at skabe fokus på, hvor let det er at videregive viden som kan fejlfortolkes og

hvor vigtigt det er, at være præcis i sin formidling af viden, gennemføres følgende

Side 52 af 101

øvelse: Eleverne skal, i par, skrive en manual for hvordan man lægger monterer et

dynebetræk. Læreren udfører elevernes beskrivelser i bogstavelig forstand – ele-

verne opdager, hvad den manglende præcision i formidlingen har af betydning for

gennemførelsesgraden – lige så har formidling af viden betydning, når den overle-

veres i gruppesammenhæng.

Denne del af forløbet afsluttes med Cooperative Learning-øvelsen; 3-trins-

interview: I grupper af 4 elever, interviewer eleverne hinanden om den af Dixon

udvidede læringscirklen omhandlende organisatorisk læring. Første elev skal rede-

gøre for ord/begreber tilknyttet teorien, formidle dette i interview og elev num-

mer to skal derefter genfortælle det formidlede. Er der diskrepans mellem det

opfattede og det formidlede?

Dag 4: Motivation og læringsstrategi Forløbet fortsættes med en introduktion til og diskussion af hvordan eleverne

opfatter og prioriterer de faktorer, der i deres øjne, skal til for at få succes i gym-

nasieskolen.

I par, får eleverne udleveret en række ord som skal inddeles i prioriteret rækkeføl-

ge og som beskriver elevernes umiddelbare forståelse af de drivende faktorer for

deres tilgang til læring og skolegang. I plenum forsøges det at blive enige om klas-

sens prioriterede liste ud fra ordene: vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats, gode

evner, interesse i at lære noget nyt, gode studievaner, lyst til at gå i gang.

For elever i USA har ”gode evner” størst betydning, for elever i Asien har ”arbejds-

indsats” størst betydning – klassediskussion om hvad dette fortæller os om elever

motivation forskellige steder i verden og om hvad det fortæller os om vores moti-

vation for læring.

Der fortsættes med en introduktion til fire motivationsfelter som anvendes i pæ-

dagogisk sammenhæng: ydre, indre, social og præstationsmotivation motivation.

Ydre motivation: hvor forhold uden for opgaven betinger motivationen, fx beløn-

ning eller straf.

Indre motivation: hvor man lærer, fordi man er interesseret i stoffet eller i selve

aktiviteten.

Social motivation: hvor man lærer noget bl.a. for at glæde andre og/eller for at

opnå en positiv identifikation ved at beskæftige sig med opgaven.

Præstationsmotivation: hvor det at sejre i konkurrence med andre med et godt

produkt, der fx giver en god karakter, i princippet er vigtigere en at beskæftige sig

med det stofområde, opgaven handler om.

Der arbejdes derfor videre med forsøget på, at besvare hvilke motivationsfaktorer

der har betydning for den enkelte elev, ved følgende spørgsmål:

Hvorfor tager du netop denne uddannelse?

Giv eksempler på, hvordan din motivation kan være forskellig i forskellige sam-

menhænge.

Det at erkende samspillet mellem ydre og indre motivationsfaktorer, kan give ele-

ven et metakognitivt forhold til sine læreprocesser og give forståelse for hvordan

forskellige egne læringsstrategier kan hjælpe læreprocessen på vej.

Side 53 af 101

Mange elever giver udtryk for, at ”det er lærerens skyld” når eleven ikke føler, at

han/hun lærer noget. Dette italesættes ved klassediskussion, med udgangspunkt i

”tankpasser”-tankegangen – hvor opfattelsen er, at læreren ”hælder” viden på

eleven og at læring derved opstår. Hvis læring ikke kan opnås sådan, hvilke læ-

ringsstrategier kan eleven så anvende for at tage ansvar for egen læring?

God elev-adfærd og egen praksis i timerne:

Øvelse i par, som sætter fokus på sammenhængen mellem egen praksis i timerne,

udbytte af undervisningen og karakterer (især mundtlige).

Hvad betyder det, at være den ”gode elev” når man går i gymnasiet?

I fællesskab fremstiller klassen en planche med alle de overvejelser som betinger

”den gode elev” i klassens øjne. (kan være forberedelse, komme til tiden, ikke

spille eller være på Facebook i timerne, deltagelse i diskussioner, notattagning,

forstyrrende adfærd, vurdering af egen præstation i timerne osv)

Italesættelsen af det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere

kvaliteten af eget arbejde, er vigtigt i denne sammenhæng, idet eleverne skal gø-

res klar over at dette faglige mål kræver en egen indsats i forhold til bevidst og

målbar målsætning. Ofte kan eleverne ikke forholde sig til karakterer givet i for-

skellige fag, da de mener, at deres arbejdsindsats har været stor – men har den nu

også det? Og har arbejdsindsatsen været rette mod de mål som faget sætter for

opnåelse af bestemte karakterer?

For at skabe bevidsthed om sammenhængen mellem egen indsats og opnåelse af

målsætning, bedes eleverne gennemføre øvelsen ”Amøben”. Øvelsen består af et

edderkoppe-diagram. Eleverne bedes udvælge tre forskellige fag og indtegne de-

res indsats på mållinjerne. Er der sammenhæng mellem de forskellige faktorer og

den i faget opnåede karakter? Skal der ændres på nogle faktorer for at opnå den

ønskede eksamenskarakter? Hvad vil du arbejde på, at gøre bedre?

Visualisering af målet.

For at arbejde med at gøre målbar målsætning og evaluere af det udførte arbejde

gennemføres øvelse, hvor eleverne skal skriftligt skal beskrive og visualisere mål-

sætning for de tre udvalgte fag, for resten af skoleåret 2014/15. Øvelsen indehol-

Side 54 af 101

der følgende delelementer:

Identificer ét mål du ønsker at opnå i år, for hvert af de tre fag

Beskriv hvert af dine ”jeg”-mål – vær konkret og præcis o Man skal ikke bare ønske. Formuler derfor dine mål som om du alle-

rede har opnået dem.

Lav en liste over alle de fordele du vil drage af at opnå dine mål. o Hvordan vil det have positiv betydning for dig at opnå dine mål?

Sæt en realistisk deadline for udførelsen af dine mål.

Lav en detaljeret plan for, hvordan du vil nå dine mål.

Beskriv hvordan du undervejs vil evaluere, at du er på vej til dine mål.

Hvilke informationer får du brug for til at nå dine mål?

Hvilke mennesker får du brug for til at nå dine mål?

Visualiser dine mål. o Se dig selv nå dine mål – hvordan ser du ud? o Hvordan føles det at have nået dine mål?

Det er ok, hvis det går galt undervejs. Succesfulde mennesker oplever langt flere mislykkede forsøg – simpelthen fordi de prøver flere ting. Det vigtigste er, at komme tilbage på sporet. Være modig og giv ikke op.

I forhold til det faglige mål om: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere

kvaliteten af eget arbejde, understreges det, at formativ evaluering er ikke kun

handler om feedback fra lærer, men i høj grad også er koblet til elevens egen re-

fleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring og resul-

tat.

Kost og motion:

En del af hjælpen til større udbytte og læring kan ligge i planlægning, stresshånd-

tering, vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats osv., men også kost og motion har

indflydelse på din motivation til læring.

Denne lektion udgør forløbets omverdenselement: Sune Sørensen, underviser i

Idræt fra Engstrandskolen, holder oplæg om kost og motions indflydelse på moti-

vation, lyst og energi.

Oplevet fremgang og succes giver motivation.

Dag 4 afsluttes med introduktion til en læringsstrategi som kan hjælpe eleverne i

forberedelse til undervisning. Med udgangspunkt i den, af både lærer og elevers

oplevelse af, at det kan være svært at huske det man har læst til forskellige fag og

at man derfor kan have svært ved aktivt at deltage klassediskussioner og gennem-

gang af stof, introduceres eleverne til mnemoteknikken: hukommelsespaladset.

Her placeres essentielle ord og begreber i et visualiseret rum. De ord/begreber

som man ønsker at huske, kobles visuelt og sanseligt til et sted, hvorved genkal-

delsen gøres nemmere.

Dag 5: Meta-dag

Forløbet afsluttes med en såkaldt Meta-dag.

Som opsamling og repetition af de i forløbet fire gennemgåede læringsteorier,

Side 55 af 101

anvendes et såkaldt ”ord-genkendelses-kort”, hvor eleverne skal forholde sig til

Blooms taksonomi, Gardners intelligenser, Kolbs læringscirkel og Dixons organisa-

toriske læring på baggrund af teoriernes kendetegn og ved eksempler.

Ord-genkendelses-kortene udgør elevarbejde for forløbet

Eleverne skal reflektere over forløbets følgende pointer:

1. Flid-pointe:

Hvilken betydning har arbejdsindsats og arbejdsmoral for dit udbytte af undervis-

ningen i gymnasiet?

Hvordan har din arbejdsmoral og arbejdsindsats været indtil nu?

Hvordan vil du forbedre eller fastholde din arbejdsindsats og arbejdsmoral?

2. Evne-pointe:

Hvad er du blevet klog på, om dig selv, i dette forløb?

Hvad er du blevet klog på, om dine klassekammerater, i dette forløb?

3. Dynamisk-pointe

Prøv at sæt ord på hvordan du har fået forståelse for dit eget potentiale i dette

forløb?

Hvordan vil du forbedre og udnytte dit potentiale fremadrettet?

Giv dit bud på, hvordan ”læring for livet” har betydning for dig og dit liv.

4. Dannelses-pointe:

Undersøg hvad begrebet ”åndeligt armod” betyder.

”Åndeligt armod” betyder …

Overvej og beskriv hvilke faktorer der kunne have betydning for, at Danmark ville

komme til at lide af ”åndeligt armod” i fremtiden.

Formålet med refleksionen og gennemgang af samme i plenum er, at få eleverne

til at forholde sig til forløbets forskellige taksonomiske niveauer og sætte disse i

perspektiv til deres egen læring og den læring som er opnået gennem forløbets

fem dage. Desuden har elevernes refleksion betydning for fastholdelse af forløbets

formål om læring som en fortløbende dannelsesproces, med vidtrækkende sam-

fundsmæssige konsekvenser – ikke mindst hvad angår grundlaget for demokratisk

udvikling. Refleksioner og lærings-pointer udgør elevarbejde for forløbet.

Afslutningsvis evalueres forløbet i forhold til faglige og konkrete mål.

Litteratur:

Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Erkendelse. (5. udga-

ve) København: Nordisk Forlag. Siderne 12-13

Side 56 af 101

Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet, Benja-

min Bloom. Aarhus: Systime. Siderne 15-18.

Laeringsteknologi.dk (2012) Blooms taksonomi 2001. Via internettet (10. januar

2015) http://www.laeringsteknologi.dk/?p=149

Undervisningsministeriet (2013) Bekendtgørelse til højere teknisk eksamen, bilag

2, Studieområdet – htx, juni 2013. Via Internettet (10. januar 2015)

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152550#Bil2

Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel (5.

udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne 72-75

Armstrong, Thomas (2005) Mange intelligenser i klasserummet (11. oplag). Gylling:

Narayana Press. Siderne 9-11

Evt: Heimbürger, Hanne og Wielandt, Benny (2005), Studiekompetencer, Intelli-

gensområder (2. udgave). Frederiksberg: Frydenlund. Siderne 25 + 30-34

Dr.dk, Viden om (2015), Test: Hvordan er du intelligent. Via internettet (13. januar

2015) http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Intelligens/20070220151957.htm

Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet, David

Kolb. Aarhus: Systime. Siderne 12 (nederst)-14.

Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel (5.

udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne 16 + 70-72

Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel,

test. (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne 76-77

PP-slide fra Trine Pipi Kræmers gennemgang af individuel læring vha. Kolbs læ-

ringscirkel sammenholdt med Dixons teori om organisatorisk læring. Fagdidaktisk

Kursus i Teknologi, 2014.

Lauridsen, Irma (2008) Tænk dig til det hele. Visualisering – guide og ideer. Køben-

havn: E-bog, ePub.

Foer, Joshua (2011) Moonwalk med Einstein. København: Forlaget Hr. Ferdinand.

Siderne 105-112

Elevarbejde 1: Blooms taksonomi – Foto af ord-øvelse x 2

Elevarbejde 2: Gardners intelligens-test + refleksioner

Elevarbejde 3: Kolbs læringsstil-test + refleksioner

Elevarbejde 4: Amøben + Visualisering af mål

Elevarbejde 5: 4 x ord-genkendelseskort

http://www.laeringsteknologi.dk/?p=149

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152550#Bil2

http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Intelligens/20070220151957.htm

Side 57 af 101

Elevarbejde 6: Refleksion over lærings-pointer

Periode og omfang Uge 8, 2015

I alt: 28 lektioner


Faglige mål:

Metoder


Videnskab og vidensformer – redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder. (Forstået i forløbet som; Tanker og teorier, der ligger bag erkendelse: hvordan tilgår jeg læring, hvordan lærer jeg)

– redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagom-råder. (Forstået i forløbet som: kke nødvendigvis tale om en eksplicitering af de forskelli-ge fagområder – men snarer som hvordan læring kan være forskellig for forskellige elever – og derfor forskellig også i forskellige fag)

Kernestof: Læringsteori og læreprocesser – læringsmetoder

Evalueringsteori og evalueringsværktøjer – formativ og summativ evaluering

(Forstået i forløbet som: i forhold til fagligt mål om at sætte sig faglige og personli-ge mål – formativ evaluering er ikke kun feedback fra lærer, men i høj grad også koblet til elevens egen refleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring). De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb:


- Blooms taksonomi

- Gardners intelligenser

- Kolbs læringscirkel

- Dixons teori on organisatorisk læring

- Forskellige motivationsfaktorer som har indflydelse på den enkelte elevs udbytte

af Gymnasiet og som kan være afgørende for forløsning af elevens potentiale


- hvilke tanker og teorier der ligger til grund for erkendelse for forskellige elever i

forskellige fag, med udgangspunkt i Blooms taksonomi, Gardners intelligenser og

Side 58 af 101

Kolbs læringscirkel og Dixons teori om organisatorisk læring.

- hvilke læringsmål der er vigtige for at opnå et højere taksonomiske niveau: hu-

ske, forstå, anvende, analysere, vurdere, skabe.

- hvordan taksonomiske læringsmål har af betydning for elevens forståelse af sit

eget niveau i forskellige fag. - at kreativ kompetence, ifølge David Kratwohls reviderede taksonomi, forudsæt-

ter forberedelse, fordybelse og arbejde med lavere taksonomiske niveauer. Med

Kreativitet ”i frit fald” opnås ikke værdigjort kreativitet.

- at Gardners forskellige intelligenser har betydning for elevens erkendelse af egne

styrker; Sproglig, musikalsk, logisk-matematisk, spartiel, krops-kinæstetisk intelli-

gens.

- at intelligens, ifølge Gardner, er dynamisk og kan udvikles ved at fjerne de for-

hindringer der blokerer for udvikling – at være modig, at udsætte sig selv

for/opsøge nye oplevelser og ved at gøre den nødvendige indsats.

- at, hvis man er villig til at yde denne indsats, kan man udvikle sine kreative evner

og kompetencer.

- at Kolbs læringscirkel tager udgangspunkt i erfaring af nye fænomener som resul-

terer i ny praktisk anvendelse.

- at læringsstil, ifølge Kolb, kan være; aktivistisk, reflekterende, teoretisk, pragma-

tisk. - at viden om egen og andres læringsstile har betydning for elevens forståelse af

hvordan viden produceres og tilegnes i forskellige fag og betydning for hvordan

viden produceres, udvikles og tilegnes i fællesskaber /gruppearbejde.

- at motivation har betydning for hvordan den enkelte elevs potentiale udmøntes.

Kunne anvende:

- Blooms taksonomi til at skabe overblik over eget og andres niveau i forskellige

fag.

- Blooms taksonomi til at forholde niveau til karakterskala

- Gardners intelligenser til at skabe overblik over egne styrker og anvende de tre

råd ( at fjerne forhindringer der blokerer for egen udvikling, at udsætte sig selv

for/opsøge oplevelser, at selv gøre den nødvendige indsats) til at udvikle sine in-

telligenser, styrker, kompetencer og potentiale - og til at være modig.

Kolbs læringscirkel til forståelse af egen læring

Dixin til forståelse af læring og vidensdeling i grupper.

Hukommelsespaladset som læringsstrategi til opnåelse af egen målsætning og

som hjælpemiddel til at huske vigtige pointer til undervisningen i forskellige fag.



Retur til forside

Side 59 af 101


Titel på SO-forløb SO8: Planlagt samarbejde Studieretningsforløb, Forår 2015

Deltagende lære-re

lih, ruv, gkf

Deltagende fag Alle fag


I forlængelse af SO7 Læringsteori og læringsprocesser, hvor eleverne blev introdu-

ceret til forskellige teoretiske tilgange til læring og erkendelse samt arbejdede

med forståelse af egen og andres læringsmetoder og –processer, fortsætter SO8

Arbejds- og samarbejdsformer med at koble elevernes opnåede forståelse for

egen læring og læring/vidensdeling i grupper med individuelle og kollektive ar-

bejdsformer. Forløbet: SO8 Planlagt samarbejde repeterer, introducerer, arbejder

med og reflekterer over forskellige arbejds- og samarbejdsformer på følgende

niveauer: individ, gruppe, klasse, skole/institution, samfund.


Tematisering i forhold til HRS-profil opfyldes/tilnærmes i de cases eleverne arbej-

der med i forløbet.

Omverdenselement:

Forløbets cases tager udgangspunkt i tre forskellige målgruppeanalyser hvor ele-

verne skal opsøge og indsamle egen empiri på HRS. Dette kategoriseres i denne

omgang som forløbets omverdenselement.

SO8 indledes med en introduktion til forløbets skemamæssige afvikling, faglige

mål, kernestof, konkrete mål samt repetition af overordnede pointer fra elevernes

første møde med kollektive og individuelle arbejdsformer fra SO1 Studiemetoder

(Grundforløbet).

Dag 1 – Introduktion, arbejds- og samarbejdsformer, Planlægningsværktøjer

Forløbets første dag tager udgangspunkt i følgende faglige mål:


og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb.

Hvor eleverne - med baggrund i formuleringen fra Hovedbekendtgørelsens for

HTX, Bilag 2, Studieområdet – htx, juni 2013 – i forbindelse med studieområdet

skal have erfaringer med forskellige metoder og arbejdsformer, og de skal have

erfaring med metodevalgets betydning for arbejdets resultat. Det betyder at de

skal præsenteres for et bredt spektrum af metoder, teknikker og arbejdsformer, så

Side 60 af 101

der opbygges et grundlag for at ”vælge og anvende” disse.

Forløbet indledes derfor med repetition af kernestof om kollektive og individuelle

arbejdsformer, som præsenteret i SO1 Studiemetoder. Herefter gennemgås uddy-

bende litteratur om samme.

Arbejdsformer - Kollektive og individuelle arbejdsformer

Elevens ansvar for deltagelse i klasseundervisning. Gennemgang af forskellige ar-

bejdsformer fx forelæsning, klassediskussion og tavleundervisning.

Klassediskussion på baggrund af gruppearbejdsformer, herunder hvordan grupper

sammensættes, samt roller og kommunikation i gruppen. Desuden diskuteres

formålet med gruppearbejdet – er det arbejdsdeling eller vidensdeling? I denne

sammenhæng repeteres det i SO7-forløbet Motiveret læring gennemgåede kerne-

stof om vidensdeling i grupper, baseret på Dixons teori om organisatorisk læring.

Det gennemgås desuden hvordan kollektive arbejdsformer kan være pararbejder

med forskellige og tydelige formål, rollespil, hvor eleverne skal reflektere over

holdninger og sammenhænge, de normalt ikke ville overveje samt casearbejde

hvor bearbejdning af problemstillinger kan tage udgangspunkt i virkelige eksem-

pler.

Det italesættes desuden, at samarbejde i grupper kan lettes ved forskellige prakti-

ske og håndgribelige tiltag, så som: samarbejdsaftaler, gruppedagbog/logbog,

planlagte diskussioner, SWOT-analyse, tidsplanlægning og retfærdig opdeling af

arbejdsopgaver.

Dokumentere viden om og anvende… indeholder to niveauer, som kan udmøntes i

praksis ved først at lade eleverne anvende bestemte metodiske færdigheder i

konkrete arbejder, og herefter lade dem reflektere over fx metodevalg / arbejds-

form og eventuelt formulere alternativer.

For at imødegå det konkrete arbejde med metodiske færdigheder i forbindelse

med bevidstgørelse af elevernes forståelse af samarbejde/arbejde/vidensdeling i

grupper, repeteres visualiseringen af udvikling i grupper fra SO1 Studiemetoder

ved: Forming, storming, norming og performing og i denne sammenhæng stilles

der spørgsmål til hvad det vil sige at arbejde godt sammen og om dét at arbejde

godt sammen, på samme tid, sikrer god vidensdeling i gruppen?

Eleverne øver sig i ”Tal-lyt-forstå-tal”-øvelse og reflekterer efterfølgende over

hvad det vil sige at forstå, hvad en anden person siger og hvilke problemer der kan

opstå i kommunikationen. Øvelsen bakker op om det i SO7 Motiveret læring gen-

nemgåede kernestof om læring i grupper/organisationer af Nancy Dixon.

Individuelt arbejder eleverne med SWOT-analyse, for at afdække personlige styr-

ker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til personlige kompetencer i for-

bindelse med samarbejde i grupper.

Forløbet fortsætter med italesættelse af tidsplanlægning som det nødvendige

Side 61 af 101

fundament, ikke kun for et velfungerende gruppearbejde, men også for at op fag-

lige og personlige mål og undgå stress.

Planlægningsværktøjer

I forbindelse med såvel individuelle arbejdsformer som i samarbejde, især gruppe-

arbejde, er planlægning af lektielæsning og selvstændigt arbejde med opgaver

gennem arbejde med struktur og disponering essentielt for eleverne. Eleverne

præsenteres for tre forskellige planlægningsværktøjer, der tjener til at skabe

struktur og overblik, når man skal prioritere arbejdsopgaver og analysere et pro-

blemområde.

Logbogen som planlægnings-værktøj, især til brug i gruppesammenhæng i forbin-

delse med vidensdeling. Logbogen udgør nyttig dokumentation af beslutninger

taget i gruppen og gennemførelse af fælles beslutninger. Det konkrete arbejde

med den metodiske færdighed imødegås, da eleverne anvender logbog til indivi-

duel dokumentation af forløbet og logbogen udgør elevarbejde for forløbet SO8

Planlagt samarbejde.

Gantt-diagrammer i Windows-programmet Visio, som et muligt planlægningsred-

skab for såvel individuel planlægning som for planlægning af større projektarbej-

der i gruppesammenhæng. Det konkrete arbejde med den metodiske færdighed

imødegås, da eleverne introduceres til Microsoft Visio og, i par, arbejder med og

øver sig i anvendelsen af Gantt-diagram baseret på opgave.

Prio-plade (prioritets-plade) – udviklet med inspiration fra The Eisenhower Decisi-

on Matrix, er et værktøj til aktiv og visuel prioritering af opgaver. Opgaver indde-

les efter deres vigtighed og hvor meget de haster. Prio-pladen er blevet printet i

A0-størrelse og opgaver tilføjes som post-it, på den måde er det nemt at flytte

opgaver alt efter deres prioritet og hast. Eleverne får stillet opgaven, at planlægge

deres skole- såvel som privatliv for uge 10, 2015. Efterfølgende skal eleverne, i par,

argumentere for deres prioriteringer. Filosofien bag prio-plader er; de fleste vigti-

ge opgaver haster sjældent og de opgaver der haster, er sjældent vigtige. Opgaver

i A kan fx være: personlige relationer, planlægning, rekreation. Opgaver i B kan fx

være: kriser, deadlines, problemer. Opgaver i C kan fx være: Afbrydelser, møder,

aktiviteter. Opgaver i D kan fx være: Overspringshandlinger, tidsrøvere, trivia og

hygge. Det opfordres til, at man bruger så lidt tid på opgaver i B, C og D som mu-

ligt, for at koncentrere sig om det der virkelig betyder noget i A.

Side 62 af 101

Første dag i forløbet afsluttes med en introduktion til de kommende tre dages

arbejde. Eleverne opfordres til at betragte de tre dage som et eksperiment og

bedes tilgå dagenes opgaver med et åbent og reflekterende sind. Dagen afsluttes

med personlige refleksioner i logbog.

Desuden repeteres målgruppeanalyse kort fra faget Kom-it, idet analysen bliver

bærende for de kommende tre dages opgaver.

Dag 2. – Diktatur-dag

Dag. 3 – Lassiz-faire-dag

Dag 4. – Demokrati-dag

For de tre efterfølgende dage i forløbet gør det sig gældende, at opgaven som

eleverne skal udføre ens, men at arbejdsformerne og elevstyringen er forskellige.

Opgaven som eleverne skal udføre, tager udgangspunkt i en målgruppeanalyse af

tre forskellige produkter. Eleverne har fire lektioner til at udføre målgruppeanaly-

sen, som efterfølgende skal fremlægges.

Formålet er, at give eleverne konkret erfaring med hensyn til forskellige styrings-

former i gruppearbejde, forskellige former for beslutningstagning og betydningen

af inddragelse af gruppemedlemmer i forbindelse med udførelse af en opgave.

Det hensigtsmæssige i de forskellige styringsformer evalueres gennem elevreflek-

sioner, idet eleverne efter hver gennemført opgave udfylder en SWOT-analyse,

hvor de argumenterer for formernes styrker, svagheder, muligheder og trusler.

Efterfølgende diskuteres elevernes individuelle overvejelser i plenum, således det

tydeliggøres at alle styringsformer har fordele og ulemper, alt efter formål.

Der er ingen tvivl om, at disse tre forskellige tilgange og elevernes evaluering af

samme, er at betragte som et eksperiment – men et spændende sådant. Et sikkert

udkomme af de tre dages eksperiment kan derfor ikke forudsiges og elevernes

refleksioner vil være afgørende for om vores tilgang til samarbejde lykkes.

Dag 5. – Meta-dag og evaluering.

Formålet med forløbets femte dag er, at bevidstgøre eleverne om samarbejde og

fællesskab i en samfundsmæssig sammenhæng.

Forløbets femte dag indledes med, at samarbejde italesætte i forhold til individ,

gruppe, klasse, skole/institution og samfund. Individet rolle og evne til samarbejde

er ikke afgrænset til gruppearbejde på HTX. Også i forbindelse med klasserumskul-

tur kan man være en fylder eller tapper og klassens omgangstone og kultur har

stor betydning for hvordan man opfører sig i gruppesamarbejde.

Der arbejdes med klassens omgangstone og kultur ved introduktion til idégenere-

ringsmetoden den omvendte brainstorm: Hvordan kan vi skabe så forfærdelig en

Side 63 af 101

omgangstone og kultur i klassen som muligt, hvorefter klassens udsagn vendes til

positive udsagn som udtryk for klassens ideelle klasserumskultur.

Forløbet fortsættes med udgangspunkt i gennemgået undervisning (SO7 Motiveret

læring +SO8 Planlagt samarbejde); herunder Gardner, Bloom, Kolb, single- og

double loop learning, individuel og kollektive arbejdsformer, hvor der reflekteres

over disse i en overordnet individuel og kollektiv skolemæssig kontekst, hvilket

afsluttes med en individuel refleksion over samme – dog med eleven selv som

genstandsfelt.

Med afsæt i A.G. Watts teori om fire socio-politiske vinkler [Litt.: A.G. Watts,

m.fl.(2006) Uddannelses- og erhvervsvejledning, Forlaget Studie og Erhverv a/s, s.

216] fortolket i en pædagogisk-, samfunds- og uddannelsesmæssig kontekst, præ-

senteres eleverne for samfundets udvikling gennem tiden med særlig fokus på

skolen samt fire tidligere herskende undervisningsmæssige tilgange med tilknyttet

lærerpositioner samt læringsmæssig udbytte. Eleverne har forud for undervisnin-

gen fået til opgave at undersøge følgende begrebers betydning fra flere internet-

kilder; formativ, normativ, emotiv og refleksiv.

Disse tilgange kobles til den tidligere refleksion af gennemgået undervisning, dog

med primært fokus på individuelt og kollektivt samarbejde.

Afslutningsvist skal eleverne overveje out-put af den netop gennemgåede under-

visning og refleksion samt formulere deres individuelle taksonomiske og konkrete

mål opnået i undervisning (kendskab til, forståelse for samt anvendelse af)

Afslutningsvis løftes samarbejdsbegrebet på metadagen op på et mere overordnet

niveau. Vi forlader gruppen og ser på sammenhængskraft på samfundsniveau. I

den forbindelse se vi på tre forskellige etikforståelser fra hhv. Kant, Bentham og

Løgstrup. Føler vi instinktivt, hvad der er det rigtige at gøre i en given situation,

eller har vi behov for en formaliseret moral?

Af de tre er Løgstrup den eneste, der betragter etik som noget emotionelt betin-

get (og i øvrigt a priorisk). Klassen får herefter udleveret et etisk dilemma, hvor de

skal prioritere mellem menneskeliv i en bunker, der gradvist oversvømmes. I den

sammenhæng kan man indlægge små benspænd som ”hvad ville Bentham sige?”

Næste fase er at problematisere Løgstrup relationelle etik i en globaliseret kon-

tekst. Hvordan opdager vi, at vi holder noget af en afrikaners liv i vores hånd, når

vi fx køber biobrændsel, kaffe eller chokolade? Er svaret at institutionalisere nær-

hedsetikken ligesom vi gør det med sygehusvæsnet? (Eller evner det menneskelige

Side 64 af 101

følelsesliv i sin reneste form at føle empati på tværs af tid og rum?)

Artiklen ”I kampen for at blive til noget, har vi glemt at blive til nogen” internalise-

res af eleverne ved, at de overvejer i hvilken grad artiklens præmisser passer på

dem selv. Hvad mener forfatteren med sin sondring mellem ”nogen” og ”noget”?

Føler de selv et pres ift. karriere og uddannelse? Fra forældre, samfundet, venner-

ne eller? Her trækkes en ganske kort tråd tilbage til Vodsgaard artiklen fra SO7. Får

vi et åndeligt forarmet samfund, hvis befolkningen efterhånden kun består af ”no-

get’er” frem for ”nogen’er” – professioner i stedet for individer?

Skal vi i en Løgstrupsk ånd være ”nogen” for at kunne holde noget af en andens liv

i vores hånd?

Det er oplagt, at der her er tale om store spørgsmål og succeskriteriet må sættes

derefter. Der skal i denne omgang først og fremmest aktiveres nogle reflekterende

centre i hjernen.

Mål:

At forstå forskellen mellem nytteetik, pligtmoral og nærhedsetik på et

overordnet plan. Dette faciliteres bl.a. gennem en etisk øvelse

At forstå hvorfor nærhedsetik muligvis udfordres af globaliseringen

At have viden om, at der eksisterer et skisma mellem menneskelighed og

alt fyldet i vores liv. Filosofisk udtrykt mellem dét, der gør os til mennesker

og dét der får os til at ligne mennesker.

Litteratur:

Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011) SOhtx Studieområdet. Aarhus

C: Systime. Siderne 33-40

Heimbürger, Hanne og Wielandt, Benny (2012) Studiekompetence – fra elev til

studerende (2. udgave). Frederiksberg: Forlaget Frydenholm. Siderne 57-67

Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2005) Gyldendals studiebog. København: Nordisk

Forlag. Siderne 78-85

Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s. 87-89

Frandsen, Kirsten og Ravn Østergaard, Birte (2011) Heureka – en teori- og værk-

tøjsbog om Innovation (2. udgave). Odense: Nyt teknisk Forlag. Siderne 54 + 58-60

Buhl, Elisabeth og Lindegård Pedersen, Mia (2014) KFUM-spejderne i Danmark –

Personligt lederskab, Prioplade. Findes som pdf i Lectio.

The art of manliness (2013) The Eisenhower Decision Matrix. Via internettet (15.

Februar 2015) http://www.artofmanliness.com/2013/10/23/eisenhower-decision-

matrix/. Findes som pdf i Lectio.

http://www.artofmanliness.com/2013/10/23/eisenhower-decision-matrix/

http://www.artofmanliness.com/2013/10/23/eisenhower-decision-matrix/

Side 65 af 101

Meyhoff, Peder (2006-2009) Kommunikation / it C. Aarhus: Forlaget Systime. Si-

derne 27-31

Heimbürger, Hanne (2009) Knæk studiekoden. København: Nordisk Forlag. Siderne

100-101

A.G. Watts, m.fl.(2006) Uddannelses- og erhvervsvejledning, Forlaget Studie og

Erhverv a/s, s. 216

Sparsø, Mikkel Guldhammer (2013) Teknologi og filosofi 2- teknologien og det

moderne menneske. Aarhus: Forlaget Systime. Siderne 23-25

Information (29.08.14) I kampen for at blive til noget, har vi glemt at blive til no-

gen. Via internettet (18. februar 2015) http://www.information.dk/print/507688

Elevarbejde 1:

SO8 Planlagt samarbejde; individuel logbog med personlige refleksioner fra forlø-

bet.

Periode og om-fang

Uge 9, 2015

I alt: 30 lektioner


Faglige mål:

Metoder





(ift meta-forståelse af forløbet og evaluering af samme – i denne sammenhæng

handler evaluering af kvaliteten af eget arbejde især om hvordan man fungerer

som gruppemedlem – og hvilken indflydelse dette har for de omtalte niveauer ift

fællesskabet : individ, gruppe, klasse, skole/institution, samfund)

Kernestof:



Arbejdsformer




http://www.information.dk/print/507688

Side 66 af 101


- Forskellige arbejdsformer fx forelæsning, klassediskussion og tavleundervisning.

- Forskellige kollektive arbejdsformer fx gruppearbejde, pararbejde, rollespil og

casearbejde.

- At have viden om, at der eksisterer et skisma mellem menneskelighed og alt fyl-

det i vores liv. Filosofisk udtrykt mellem dét, der gør os til mennesker og dét der

får os til at ligne mennesker.


- Elevens ansvar for deltagelse i klasseundervisning.

- Gruppearbejdsformer, herunder hvordan grupper sammensættes, samt roller,

kommunikation i gruppen og gruppearbejdets formål - er det arbejdsdeling eller

vidensdeling?

- Forming, storming, norming og performing som udvikling af gruppesamarbejde.

- At forstå forskellen mellem nytteetik, pligtmoral og nærhedsetik på et overord-

net plan. Dette faciliteres bl.a. gennem en etisk øvelse.

- At forstå hvorfor nærhedsetik muligvis udfordres af globaliseringen

Kunne anvende:

- Logbog, Gantt-diagram og Prio-plade til både personlig, individuel og fælles tids-

planlægning.

- Forskellige værktøjer som letter samarbejde i grupper fx samarbejdsaftaler,

gruppedagbog/logbog, planlagte diskussioner, SWOT-analyse, tidsplanlægning og

retfærdig opdeling af arbejdsopgaver.

- ”Tal-lyt-forstå-tal”-øvelse for at afdække mulig diskrepans i kommunikation.

- SWOT-analyse, til at afdække personlige styrker, svagheder, muligheder og trus-

ler i forhold til personlige kompetencer i forbindelse med samarbejde i grupper.

- Logbogen som planlægnings-værktøj, især til brug i gruppesammenhæng i for-

bindelse med vidensdeling. Logbogen udgør nyttig dokumentation af beslutninger

taget i gruppen og gennemførelse af fælles beslutninger.

- Gantt-diagrammer i Windows-programmet Visio, som et muligt planlægningsred-

skab for såvel individuel planlægning som for planlægning af større projektarbej-

der i gruppesammenhæng.

- Prio-plade (prioritets-plade) som værktøj til aktiv og visuel prioritering af opga-

ver.

- forskellige beslutningsformer med mere eller mindre inddragelse af andre grup-

pemedlemmer (Diktatur (Autoritær), demokratisk og laissez-faire). Hensigtsmæs-

sigheden i de forskellige former evalueres gennem elevrefleksioner.



Retur til forside

Side 67 af 101


Titel på SO-forløb SO9: Præsenteret studietur 2g, 2015

Deltagende lære-re

gkf, mio, ruv, kms

Deltagende fag Teknologi, Samfundsfag, Engelsk


Forløbets formål er, i fagenes metodiske samspil, at træne elevernes kompetencer

i forbindelse med viden om og anvendelse af mundtlige formidlings- og præsenta-

tionsformer.

I SO1 Studiemetoder, Dag 4, blev eleverne introduceret til Den seksede præsenta-

tion som fundament til udarbejdelsen af den mundtlige præsentation – hvad en-

ten denne antager form af en elevpræsentation i undervisningssammenhæng eller

i forbindelse med præsentation i en eksamenssituation. De primære fokuspunkter

for dette forløb er at give eleverne erfaring med metoder til at understøtte frem-

førelsen og evalueringen af præsentationen – altså med vægt på det retoriske

delelement Actio – og valg af metoder/værktøjers betydning for præsentationens

resultat. Begge dele understøtter det faglige mål om; udvikle kommunikative fær-

digheder, mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Fokuspunkterne

Fremførelse og evaluering udmøntes i praksis ved først at lade eleverne arbejde

med metodiske færdigheder i konkrete og praktiske øvelser, for derefter at evalu-

ere og reflektere over metodevalg og arbejdsform med henblik på at identificere

gode og mindre gode elementer og aktivt bruge denne viden til at rette til og sæt-

te fokus på egne styrker i næste præsentation.

Forløbet igangsættes, som altid, med en introduktion af forløbet skema/indhold,

faglige mål, konkretiserede mål og evalueringsformål. Eleverne informeres om

fælles Facebook-logbog som dokumentation af forløbet. Billeddokumentation er

vigtig i forbindelse med forberedelse af fælles gruppe-præsentation for skolens

1g´ere efter hjemkomst fra studietur – eleverne fordeler og tidsplanlægger selv

dokumentationen på Facebook.

Dernæst repeteres kernestof om mundtlig præsentationsform med fokus på

kropssprogets, talens og kompositionens betydning, sproglig korrekthed i forbin-

delse med mundtlig kommunikation, at gøre sig sprogligt umage,

og kommunikationsanalyse, for at give eleverne forståelse for kommunikation som

interaktion. Det særligt fokus på præsentationens fremførelse / actio underbygges

ved, at eleverne efterfølgende deltager i en drama-workshop, hvor de præsente-

res for og arbejder med forskellige metoder normalt anvendt i teatersammen-

hæng.

Side 68 af 101

Forløbets omverdenselement er eleverne studietur til London, England i uge 40.

Studieturen er, foruden at besøge og opleve London, funderet i et samarbejde

med Greewich Community College. I forbindelse med studieturen skal eleverne

forberede en individuel præsentation på engelsk, en individuel præsentation på

dansk og en gruppepræsentation på engelsk. Emnerne for præsentationerne er

bestemt af lærer-teamet. Hermed øver eleverne deres metodiske færdigheder i

konkrete arbejder og understøtter kompetenceudvikling i de faglige mål; – at kun-

ne vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer, dokumen-

tere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende

disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb samt at udvikle kommunikative færdighe-

der, mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Det er vigtigt, at elever-

ne overvejer formål og form i forbindelse med fremførelsen af deres præsentatio-

ner, da disse sandsynligvis skal leveres i sammenhænge som er uvante for elever-

ne.

I forbindelse med forberedelsen af disse præsentationer, får eleverne mulighed

for faglig sparring med deres engelsklærer.

I forbindelse med undervisningen i faget innovation, har en del af klassen udviklet

en hjemmeside som er ment som en hjælp til forståelse af SO-faget fra elev til

elev. Som repetition af det i forløbet gennemgåede kernestof, skriver klassen et

indlæg til hjemmesiden om præsentationsform. Dette understøtter desuden ar-

bejdet med og forståelsen af præsentationsformer, i denne sammenhæng den

skriftlige præsentationsform samt formidling til en bestemt målgruppe, andre

elever.

Link til hjemmeside: http://hvaderso.simplesite.com/

Indlægget til hjemmesiden udgør elevarbejde.

Efter hjemkomst skal eleverne forberede en gruppepræsentation at en times va-

righed som afholdes for skolen 1g´ere. Emnet for præsentationen er klassens stu-

dietur til London. Gruppepræsentationen evalueres efterfølgende formativt af de i

forløbet deltagende lærer. Evalueringen tager udgangspunkt i bedømmelseskrite-

rierne anvendt ved den obligatoriske eksamen i Studieområdet i 3g.

Ved evalueringen lægges der vægt på elevernes evne til at:

– begrunde udvælgelsen af de udvalgte arbejder i (præsentationen) prøvemappen

og relatere arbejderne til hinanden og til de faglige mål for studieområdet

– kombinere viden og metoder fra forskellige fag

– anvende faglig viden og metoder i forbindelse med innovative processer og kon-

kret problemløsning

– vælge og anvende formidlingsform, skriftligt, mundtligt og visuelt

– søge, vurdere og anvende information

– overholde formelle krav til dokumentation

– vælge og anvende studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer.

Den formative evaluering stille krav til eleverne om overvejelse og diskussion af

http://hvaderso.simplesite.com/

Side 69 af 101

bedømmelseskriterierne i planlægningen af gruppepræsentationen.

Evaluering: Evalueringen af forløbet tager udgangspunkt i kernestoffet; formativ og summativ evaluering med fokus på selvevaluering individuelt og i grupper. Der skabes for-ståelse for evaluering af processen med det formål at rette fejl, ændre praksis og vurdere metodevalg/arbejdsformer, med udvikling af faglige og personlige kompe-tencer til følge.

Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af

eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette fagli-

ge mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbej-

det med elevernes progression er påkrævet. Kompetenceudvikling i forbindelse

med dette faglige mål opnås ved refleksion og formulering af ændret praksis.

Denne udvikling forsøges tilvejebragt på følgende måde:

1. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s.

34-35, udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på for-løbets konkrete mål, hvor eleven på en skala fra 1-10 for hvert succeskri-terium, afgør i hvilken grad hun/han har opnået succeskriteriet og afgøre sit niveau i læringsprocessen som værende kompetent, øvet eller nybe-gynder. Dette muliggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og per-sonlige udviklingsmål. De nye faglige og personlige mål beskrives af eleven i skema for læringsmål.

2. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene hjælpes eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring an-dre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvali-teten af eget arbejde. Elevernes refleksion efterfølgende øvelsen med feedbackboldene, med overvejelser om fastsættelse af nye faglige og personlige mål tilføjes ske-maet for læringsmål. Skemaet for læringsmål, indeholdende nye personli-ge og faglige mål udgør elevarbejde.

Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var ..."

Hjerte: "Jeg har set / følt ..."

Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra ... / XX har

hjulpet med at ..."

Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide ..."

Fod: "Min næste konkrete skridt vil være ..."

Kamera: "De nye perspektiver for mig ..."

Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at ..."

Side 70 af 101


Emnerne for elevernes præsentationer forsøges tematiseret i forhold til HRS-profil

og SØB-strategi.

Omverdenselement:

Samarbejde med og besøg på Greenwich Community College.

Drama-workshop ved Josephine Goldmann / Odsherred Egnsteater

Litteratur:

Stahlschmidt, Anders (2006), Præsentationsteknik. København: Børsens Forlag.

Siderne 19-27, 45-55 og 81-89.

Greve, Linda (2011), Den gode præsentation. Frederiksberg: Forlaget Samfundslit-

teratur. Siderne 11-21 og 171-180

Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aar-

hus: Systime. S. 111-123

Elevarbejde 1: Indlæg om præsentationsform fra elev-SO-hjemmeside

Elevarbejde 2: Individuelle præsentationer på henholdsvis engelsk og dansk. Ele-

ven afgør selv hvilken form afleveringen antager – med overvejelser om elevar-

bejdets anvendelighed i eksamensprøvemappe.

Elevarbejde 3: Skema for læringsmål med angivelse af nye personlige og faglige

mål for eget videre arbejde med mundtlig præsentationsform.

Periode og om-fang

Onsdag, Uge 39 til tirsdag, Uge 41 2015

I alt: 74 lektioner


Faglige mål: Metoder – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer




former


Samspil mellem fag

– udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling

af videnskab og teknik

Kernestof:

Side 71 af 101

Arbejdsformer


Formidling og formidlingsteori – sproglig bevidsthed – mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer – kommunikationsanalyse.


– formativ og summativ evaluering




- Actio som retorisk delelement

- Formativ og summativ evalueringsform


- at ubevidst og bevidst kropssprog har indflydelse på præsentationens gennem-

slagskraft.

- at appel-formerne logos (fakta), pathos (følelse), ethos (troværdighed) har sam-

menhæng med bevidst og ubevidst kropssprog, og derfor skal gennemtænkes og

indtænkes i præsentationens fremførelse.

- Præsentationens komposition / sproglig korrekthed

- Kommunikation som interaktion

- at præsentationens formål og form passer til placering i tid/rum

- Formål med formativ/summativ evaluering: rette fejl, ændre praksis, vurdere

metodevalg/arbejdsform

- refleksion over eget arbejde for at kunne formulere nye personlige og faglige mål

Kunne anvende:

- personlige virkemidler så som kropssprog og stemmeleje til at underbygge præ-

sentationens gennemslagskraft.

- Bedømmelseskriterier for SO-eksamen ifm. Planlægning af præsentation

-Anvende skema for læringsmål til individuel formativ evaluering i forhold til suc-

ceskriterier til at afgøre niveau i læringsproces og sætte sig nye personlige og fag-

lige mål


Klasseundervisning

Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/ workshop/

studietur

Retur til forside

Side 72 af 101


Titel på SO-forløb SO10: Tværfaglig skrivning 2g, 2015/16

Deltagende lære-re

Tpk, lih, ruv, kms, gkf, mio

Deltagende fag Teknologihistorie, Matematik, Dansk, Engelsk, Teknologi


Bekendtgørelsen for Studieområdet, juni 2013, fastslår i Punkt 3.4. Samspil mel-

lem fagene at: I løbet af 2. år stilles en opgave i skriftlig formidling af en faglig

problemstilling, der inddrager to af de deltagende fag i studieområdet, med det

formål at kvalificere arbejdet med studieretningsprojektet på 3. år.

Opgavens skrivedage afvikles fredag d. 11.12, mandag d. 14.12 og tirsdag 15.12,

2015 – med aflevering af opgave tirsdag d. 15.12.2015 kl. 14.00.

Forløbet tager sit udgangspunkt i det omtalte formål: at kvalificere arbejdet med

studieretnings-projektet på 3. år.

I formålsparagraffen for Studieretningsprojektet angives det, at arbejdet med stu-

dieretningsprojektet skal styrke eleverne studiekompetence ved, at de gennem

skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde,

disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling. Og at

de ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den

faglige fordybelse, skal demonstrer, at de er i stand til selvstændigt at udvælge,

inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre

en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag.

Forløbet tilrettelægges derfor som en kvalificerende proces med progression og

med vægt på skriveprocessens forskellige faser, hvor eleverne gennem lærerop-

læg, gruppearbejde og individuelt arbejde træner deres evne til at overskue, ud-

vælge, inddrage, bearbejde, kritisk vurdere og anvende relevant baggrundsstof

samt disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.

Forløbet øver desuden elevernes evne til at forstå og forholde sig til:

En opgaves formalia og bedømmelseskriterier, til at skrive et engelsk abstract og

til vejledning som del af skriveprocessen.

Forløbet afsluttes i uge 2, 2016 med en feedback-dag. Dagen tilrettelægges med

en individuel elev-præsentation af den skriftlige opgave og henholdsvis en generel

og individuel feedback til eleverne fra de lærere som har rettet de skriftlige opga-

ver. Karakter for opgaven gives først på feedback-dag i forbindelse med den indi-

Side 73 af 101

viduelle feedback.

Den stillede opgave inddrager følgende to deltagende fag i studieområdet: Mate-

matik og Teknologihistorie.

Med den stillede opgave dækkes følgende faglige mål: at redegøre for sammen-

hænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte ek-

sempler, at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden in-

den for det enkelte fag og fagene imellem, at udvikle kommunikative færdigheder,

skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik og at udvælge,

behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse.

At opgaven skal udarbejdes individuelt og færdiggøres på skrivedagene (se afsnit

om Periode og Omfang) understøtter det faglige mål: at dokumentere viden om

forskellige arbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i prakti-

ske forløb.

Opgavens problemformulering lyder:

1. Beskriv hvad der forstås ved industrialisering. Identificer indikatorer, der gør det muligt at beskrive industrialiseringen.

2. Beskriv industrialiseringen i tre af de nævnte byer: Ebeltoft, Esbjerg, Kø-benhavn, Køge, Skælskør, Vordingborg og Aalborg. Vælg maksimalt to in-dikatorer til beskrivelsen af industrialiseringen og opstil relevante mate-matiske modeller for udviklingen af de tre byer. (Brug fx data fra http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/)

3. Diskuter og vurder årsager til den specifikke udvikling for de tre byer

4. Perspektiver til den fremtidige byudvikling i det danske nærområdet i rela-

tion til Femern-forbindelse.

Formalia:

10 normalsider – 2100 anslag inkl. Mellemrum. Udgør 5 ET.

Martin og Rune rette opgaverne.

For opgaven gør det sig gældende, at bedømmelseskriterier er samstemmende

med Studieretningsprojektet i 3g.:

- demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige

områder

- demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige fagli-

ge tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse

- beherske relevante faglige mål i de indgående fag

- udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

- demonstrere evne til faglig formidling

- besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overens-

stemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/

Side 74 af 101

- beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citattek-

nik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).

Dag 1:

- Forløbet igangsættes med:

- En introduktion til skema,

- Forløbets mål/formål (UVB)

- Forløbets faglige mål, kernestof samt konkrete mål

- Elevarbejde, herunder skrivedage og afleveringstidspunkt (opgaven afle-

veres både elektronisk i Lectio og i to printede udgaver hos Jannie i Elev-

administrationen)

- Gennemgang af §SO-bekendtgørelse jf. SRP i 3g

- Information om aflevering af hypotetisk konklusion, torsdag uge 48 (bru-

ges som udgangspunkt for engelsk abstract)

- Information om ”Feedback-dag” i uge 2, med 10 minutters individuel præ-

sentation af opgave, generel feedback og individuel feedback. Karakter for

opgaven gives på feedback-dag i forbindelse med den individuelle feed-

back.

Efterfølgende præsenteres eleverne for opgavens problemformulering.

Eleverne foretager derefter en internetsøgning om opgavens emne.

- A: Eleverne skal finde ti ting om emnet.

- B: For at kvalificere det indsamlede og undersøgte materiale, skal eleverne finde

tre kilder til relevante spørgsmål om emnet, finde kildernes hovedpåstande og

uddrage en konklusion heraf.

Øvelsens formål er, at skabe overblik om emnet.

Øvelsen understøtter de faglige mål: at søge, vurdere og anvende kilder i de enkel-

te fag og i samspillet mellem fagene og at vælge og anvende fagligt relevante stu-

diemetoder og arbejdsformer.

På baggrund af den foretagne internetsøgning / kvalificering af relevante kilder,

hovedsynspunkter og konklusioner, arbejder eleverne med at omsætte disse til

overskrifter for opgavens emne. Formålet med øvelsen er elevens individuelle

refleksion. Øvelsens mål er at generere mulige overskrifter til opgaven.

Undervisningen fortsættes med et læreroplæg om struktur og disposition for ”den

gode opgave” – ”Det eksemplariske eksempel”. I denne forbindelse gennemgås

krav og formalia samt bedømmelseskriterier for opgaven.

Arbejdet med at omsætte emner til overskrifter fortsættes som plenumdiskussion,

hvor alle elever bidrager. På denne måde arbejder eleverne med en induktiv til-

gang til at påbegynde strukturering af den skriftlige opgave.

Dagen afsluttes med besøg på bibliotek, hvor eleverne skal finde primær- og se-

kundær litteratur. Der er krav om, at eleverne skal tale med en bibliotekar som del

af litteratursøgningen og om at relevant litteratur lånes.

Side 75 af 101

Dag 2:

Dagen påbegyndes med et gruppearbejde, hvor eleverne, ved hjælp af en matrix

skal identificere indikatorer for industrialiseringen i Danmark, og kategorisere kil-

der og litteratur i forhold til disse indikatorer. Øvelsens mål er e fælles klasse-

skema med identificerede indikatorer og litteraturhenvisninger.

Matematisk modellering og statistik gennemgås som læreroplæg. Oplægget berø-

rer desuden de diskursive karakteristika der er gældende for afsnit med matema-

tisk udgangspunkt i denne hybrid-opgave og hvorfor det derfor er vigtigt, at ele-

verne er opmærksomme på brug af faglige begreber, faglige metoder og relevant

sprogbrug.

Dette for, at eleverne får forståelse for de faglige mål: at udvælge, behandle og

formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse og at vælge og

anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper I denne sammenhæng er det vigtigt, at eleverne forstår at flerfaglighed i en skrift-

lig opgavebesvarelse også kan betyde skift mellem faglighedernes og fakulteternes

diskurs.

Dette underbygger desuden det faglige mål: at kombinere fagenes metoder og

skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem.

Eleverne lærer at tilpasse forskellige matematiske modeller til et givent statistisk

materiale, og arbejder med regressionskoefficienter og får forståelse for deres

betydning. Der afsluttes med en diskussion omkring hvorvidt det samme data-

grundlag altid fører til samme konklusion eller om man kan vælge forskellige me-

toder så datasættet viser det man gerne vil vise. Der tages udgangspunkt i en arti-

kel fra ingeniøren (http://ing.dk/artikel/statistikere-dybt-uenige-far-sorte-

fodboldspillere-flere-rode-kort-end-hvide-179990)

Til sidst diskuteres hvad man kan bruge svaret fra sin undersøgelse til - hvilke kon-

klusioner kan man drage?

Historieteori gennemgås som læreroplæg. Formålet er er ligeledes, at eleverne

skal forstå de diskursive karakteristika der er gældende for afsnit med teknologihi-

storisk udgangspunkt og hvorfor det derfor er vigtigt, at eleverne er opmærksom-

me på brug af faglige begreber, metoder og relevant sprogbrug. Dette for, at ele-

verne får forståelse for de faglige mål: at udvælge, behandle og formidle centrale

flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse og at vælge og anvende skriftlig

fremstillingsform til forskellige teksttyper Forståelsen underbygges ved diskussion af mini-case, med udgangspunkt i opga-

vens overordnede emne.

Efterfølgende skal eleverne individuelt foretage en prioritering af deres udvalgte

og kritisk vurderede baggrundsstof i forhold til: ”Must know”, ”Need to know” og

”Nice to know”, for at kunne udvælge, disponere og sammenfatte det, for deres

opgave, relevante materiale.

http://ing.dk/artikel/statistikere-dybt-uenige-far-sorte-fodboldspillere-flere-rode-kort-end-hvide-179990


Side 76 af 101

Anvendelsen af ovenstående model gør, at eleverne får forståelse for forskellen

mellem emotionelle, faktuelle, positive og negative argumenter, og dels kan fra-

vælge argumenter som ikke er vigtige eller relevante for opgaven, dels forstå nød-

vendigheden af saglighed i udvælgelsen af argumenter.

Afslutningsvis deltager alle elever i plenumdiskussion om udbyttet af dagens ar-

bejde.

Dag 3:

Dagen indledes med gennemgang af teori, centrale begreber, undersøgelses-

spørgsmål og empiri, som har betydning for elevernes forståelse og arbejde med

analyse-afsnittet i den skriftlige opgave. Gennemgangen udmønter sig i en ”koge-

bog”, som hjælper eleverne til at stiladsere og kvalificere netop dette afsnit – et

afsnit som typisk volder eleverne besvær. Arbejdet med opgavens analyseafsnit

understøtter det faglige mål: at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til

forskellige teksttyper.

I forbindelse med arbejdet med ”kogebogen” lægges der vægt på elevernes for-

ståelse af opgavens taksonomiske opbygning, med udgangspunkt i Blooms takso-

nomi (herved opnås progression fra SO7 Motiveret læring, hvor eleverne blev in-

troduceret til samme).

Formålet med ”kogebogen” er: elevernes udvalgte overskrifter omsættes til di-

sposition, hvorved eleverne afklarer fortsatte undersøgelser/research, valg af kil-

der og valg af argumenter.

Efterfølgende introduceres eleverne til kernestoffet om argumentation og argu-

mentationsanalyse, efterfulgt af arbejde om hvordan argumentation i praksis an-

vendes til dels overordnet i opgaven og til dels hvordan argumentation placeres og

disponeres i opgavens enkelte afsnit: Hvilke pointer skal medtages og hvor skal de

placeres? Hermed skabes syntese til elevernes arbejde med prioritering af argu-

Side 77 af 101

menter fra Dag 2. Dagens endelige output er, at eleverne har produceret en indi-

viduel, foreløbig disposition med overskrifter og stikord og muligvis påbegyndt

indledende skrivning af afsnit.

Arbejdet med argumentation og argumentationsanalyse understøtter det faglige

mål: at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper.

Dag 4:

Indledningsvis repeteres opgavens formelle krav og formalia og bedømmelseskri-

terier diskuteres. Dernæst gennemgås tre tidligere SRP-projekter på baggrund af

bedømmelseskriterier, hvor projekterne karaktergives på baggrund af elevernes

argumentation. Dette for at give eleverne forståelse for hvordan en flerfaglig,

skriftlig opgave evalueres, på hvilken baggrund deres opgave evalueres og hvor-

dan eleverne skal forstå den generelle og individuelle feedback som eleverne vil

modtage onsdag, uge 2, 2016. Dette understøtter det faglige mål: at sætte sig

faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Forløbet afsluttes med en skriftlig formativ evaluering og refleksion nr. 1, hvor det

er forventes at eleverne kan give udtryk for deres egen læringsproces som følge af

ugens introduktion til skriveprocessens faser i forbindelse med en skriftlig opgave-

besvarelse med centrale, flerfaglige emner. Den evaluerende refleksion nr. 1, er

elevarbejde for forløbet.

Efterfølgende forløbet skrivedage og aflevering af opgave, gentages den skriftlige,

formative evaluering og refleksion (nr. 2), hvor det forventes at eleverne kan give

udtryk for deres egen læringsproces som følge af den individuelle skriveproces.

Den evaluerende refleksion nr. 2, er elevarbejde for forløbet.

Dag 5, Fredag, uge 48

Dagens undervisning indledes med et læreroplæg om hvordan et engelsk abstract

udformes.

Eleverne har dagen forinden, afleveret en hypotetisk konklusion som danner ud-

gangspunkt for det efterfølgende praktiske arbejde med det engelske abstract.

For faget engelsk dækker undervisningen følgende faglige mål og kernestof:

At anvende en grundviden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til

sprogiagttagelse, tekstforståelse og formidling og oversætte enkle tekster fra

dansk til engelsk og fra engelsk til dansk og resumere og formulere tekster med

alment teknologisk indhold, som omfatter kernestoffet: en systematisk engelsk

grammatik, der kombinerer teori, sprogforståelse, sprogiagttagelse og praktisk

anvendelse

Dagens to sidste lektioner er afsat til vejledning. Formålet er, at eleverne opnår

forståelse for vejledningens rolle i forbindelse med såvel denne opgave i skriftlig

formidling af en faglig problemstilling som ved Studieretningsprojektet i 3g. I den

sammenhæng tages udgangspunkt i urdlyden fra bekendtgørelsen for Studieret-

ningsprojektet, juni 2013: 4.1. Skolens leder udpeger blandt skolens lærere i de

indgående fag vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning forstås gode råd og

Side 78 af 101

vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Skolens leder tilrettelægger

vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som

vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse

af væsentlige dele af elevens besvarelse.

Vejledningen forestås af lærerne i Teknologihistorie og Matematik.

Uge 2, onsdag, 2016 – Feedback-dag (i alt fire lektioner)

Feedback-dagen tilrettelægges som følger:

Individuel elev-præsentation af skriftlig opgave. Præsentationens varighed er max.

10 minutter. Ved at eleverne skal præsentere deres skriftlige opgave, underbygges

det faglige mål: at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især

ved formidling af videnskab og teknik.

Generel feedback og individuel feedback, som underbygger det faglige mål: at

sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Litteratur:

Dansk center for byhistorie / den gamle by i Aarhus (uden dato) Danmarks køb-

stæder. Via internettet (oktober 2015)


Dansk: Eget materiale vedr. struktur og opsætning af større skriftlig opgave samt

tilhørende PP til gennemgang i undervisningen.

Nielsen, Tønnes Bekker et al (2004), Gads historieleksikon. København: Gads For-

lag.

http://www.faktalink.dk/titelliste/industrialiseringen/hele-faktalinket-om-industrialiseringen

University College Bioanalytikeruddannelsen, Bendsen, Thomas (2009-2015), No-

ter i statistik. Via internettet (9. oktober 2015) http://statnoter.dk/print.php

Ingeniøren (8. november 2015) Statistikere dybt uenige; får sorte fordboldspillere

flere råde kort end hvide. Via internettet (11. november 2015)

http://ing.dk/artikel/statistikere-dybt-uenige-far-sorte-fodboldspillere-flere-rode-

kort-end-hvide-179990

Jensen, Bernhard Erik (2003), Historie – Livsverden og fag. København: Nordisk

Forlag A/S. Siderne 160 & 358-362

Greve, Linda (2011), Den gode præsentation. Frederiksberg: Forlaget Samfundslit-

teratur. Siderne 99-119

3 x Studieretningsprojekter, anonymiseret




http://statnoter.dk/print.php



Side 79 af 101

Larsen, Marianne og Buhl, Ole (2011), English in Danish – Sprogiagttagelse og

sproglig bevidsthed i engelsk. Forlaget Systime (side 12-14).

Engelsk abstract. Tekst lokaliseret via www d. 19.oktober 2015 på:

http://www.frhavn-gym.dk/fileadmin/Arkiv/Dokumenter/Engelsk_resume.pdf

Elevarbejde 1:

SO10 Evaluerende refleksionsskrivning nr. 1

Elevarbejde 2:

SO10 Tværfaglig skrivning, skriftlig opgave

Elevarbejde 3:

SO10 Evaluerende refleksionsskrivning nr. 2

Elevarbejde 4:

SO10 Præsentation af Mini-SRP

Periode og om-fang

SO-forløb: Mandag-torsdag, Uge 47 + Fredag, Uge 48 2015 + Onsdag, Uge 2, 2016

= 36 lektioner

Skrivedage: Fredag d. 11.12, mandag d. 14.12 og tirsdag 15.12, 2015 – med afleve-

ring af opgave tirsdag d. 15.12.2015 kl. 14.00.

= 21 lektioner

I alt = 57 lektioner


Faglige mål: Metoder

- vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer

- vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper

- søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fa-

gene

- dokumentere viden om forskellige arbejdsformer og planlægge og anven-

de disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb (arbejdsform: individuel skrift-

lig opgave)

- dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsenta-

tionsformer

- sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Samspil mellem fag - redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og sam-

fundsudviklingen i udvalgte eksempler

- kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden

for det enkelte fag og fagene imellem

- udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved for-

midling af videnskab og teknik

- udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig op-

gavebesvarelse.

Side 80 af 101

Kernestof:


– søgestrategier







– kommunikationsanalyse

Videnskab og vidensformer - analyser og eksperimenter - argumentation og argumentationsanalyse




Den flerfaglige skriftlige opgave med en faglig problemstilling


- hvordan man overskuer, udvælger, inddrager, bearbejder, kritisk vurderer og

anvender relevant baggrundsstof.

- hvordan man disponerer, sammenfatter og formidler en faglig og kompleks pro-

blemstilling.

- en opgaves formalia og bedømmelseskriterier.

- hvordan bedømmelseskriteriers for en tværfaglig opgave kvalificerer arbejdet

med Studieretningsprojektet i 3g.

- Bedømmelseskriteriers betydning for karaktergivning i en flerfaglig, skriftlig op-

gave.

- vejledning som en del af skriveprocessen ved den flerfaglige, skriftlige opgave.

- argumentationsanalysens formål med at kvalificere saglige argumenter.

- at flerfaglighed i en skriftlig opgavebesvarelse kan betyde skift mellem faglighe-

dernes og fakulteternes diskurs, især mht. brug af faglige begreber, metoder og

sprog.

- betydningen af regressionskoefficienter

Kunne anvende:

- en kvalificerende progressiv proces som grundlag for skriveprocessen.

- at skrive et abstract.

- redskaber til at kvalificere og kritisk vurdere baggrundsmateriale på baggrund af

internet- og litteratursøgning

Side 81 af 101

- struktur og disposition

- bibliotek / bibliotekar til litteratursøgning

- teori, centrale begreber, undersøgelsesspørgsmål og empiri til at stiladsere og

kvalificere opgavens analyse

- redskaber til at kvalificere saglige argumenter

- feedback og refleksion som led i egen læringsproces.


Klasseundervisning

Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/

Retur til forside

Side 82 af 101


Titel 10.2

SO-relateret Genaflevering af teknologianalyse

Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supple-

rende stof

At kunne vise progression i forbindelse med skriveproces.

Elevarbejde: Genaflevering af problemanalyse fra teknologirapport + lærers kom-

mentar-ark.

Problemanalysen læses af medstuderende som giver feedback. Genafleveringen

består af problemanalyse med levers kommentarer indsat der hvor ændringer

/forbedringer skal være. Afleveringen afsluttes med grupperefleksion om det ele-

verne skal være opmærksomme på til senere eksamensprojekt

Omfang

Anvendt uddannelsestid

uge 2, 5 lektioner

Særlige fokus-

punkter

Kompetencer, læreplanens mål, progression

Metoder

– dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer


Samspil mellem fag

– udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af vi-

denskab og teknik







Side 83 af 101

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af

fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Retur til forside

Side 84 af 101


Titel på SO-forløb SO11: Modeller og erkendelse 2g, 2015/16

Deltagende lære-re

Gkf, mio, tpk, lih, del, cap,

Deltagende fag Matematik, teknologi, fysik, kemi, biologi, dansk

(Samfundsvidenskab og humaniora)


Forløbet opfylder bindingen fra bekendtgørelsen om Studieområdet, juni 2013,

om at: Et tema om modeller med samspil mellem de naturvidenskabelige fag og

matematik skal indgå i studieretningsforløbet.

Det giver dog god mening at inddrage et humanistisk og samfundsvidenskabeligt

fagperspektiv i forbindelse med forståelse og anvendelse af modeller, ikke mindst

set i lyset af den diskursive forståelse af fakulteternes forskelle og ligheder, som

har været en del af flere tidligere SO-forløb: SO3 Innovativ visualisering, SO4 Dis-

kurs og analyse, SO5 Sammenhængende udvikling og SO6 Naturvidenskabelig me-

tode.

Ved at inddrage såvel matematisk, teknologisk, naturvidenskabeligt, humanistisk

og samfundsvidenskabeligt fagperspektiv underbygges det faglige mål: at redegø-

re for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvi-

denskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder, mere hel-

hedsorienteret og eleverne opnår kendskab til de forskellige fagområders forud-

sætninger, normer og metoder, som yderligere underbygger de faglige mål: at

redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en

konkret problemløsning og at redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes

inden for forskellige fagområder.

Dag 1:

Forløbet indledes som altid med en introduktion, hvor faglige mål og kernestof

perspektiveres til forløbets overordnede tema.

Derefter tages der udgangspunkt i kernestoffet; Videnskabelig metode indenfor

naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Her er tale om, at eleverne

indføres i grundlæggende videnskabsteoretiske tankegange – i denne sammen-

hæng modeller og brug af modeller - indenfor de humanistiske, samfundsfaglige,

naturvidenskabelige og polytekniske fagområder, herunder nyttiggørelse af na-

turvidenskabelige teorier og erkendelser. Dette sammenholdes med kernestoffet;

Side 85 af 101

Modeller og hypoteser, hvor formålet er, at give eleverne forståelse for en undren

som udgangspunkt for at opstille en hypotese, der efterprøves. Resultaterne be-

handles, og der kan opbygges en matematisk eller fysisk model. Der bliver en for

eleverne tydelig sammenhæng mellem de naturvidenskabelige fag og matematik,

der kan gøre naturvidenskaben mere forståelig.

Den anden lektion giver en generel intro til modelbegrebet.

Der opdeles i teoretisk, praktisk og empirisk viden. Der arbejdes med brug af mo-

deller (deduktivt) og opstilling af modeller (induktivt). Der ses på universale og

specifikke modeller.

Der opdeles i teoridannelse som videnskabelige love, forklarende teorier, klassifi-

kationer, samt modeller.

Der arbejdes desuden med udarbejdelse af individuel kausalmodel for elevernes

motivation for læring.

For at tydeliggøre nyttegørelse af naturvidenskabelige teorier og erkendelse, fort-

sættes med en introduktion til, hvordan forskellige fagligheder og fag anvender

modeller. Introduktionen har fælles udgangspunkt:

Fasemodel for gennemgang af brug af modeller for Teknologi (ingeniørens per-

spektiv), matematik og naturvidenskabelige fag:

- Undersøgelse/observation/undren

- Problem/formål/hypotese

- Dataindsamling: Modeller: hvad sker der hvis vi gør sådan? Eksperiment

- Analyse af data (argumentation implicit) => Elevarbejde: fælles oversigts-

skema for nat.vid.fagene

- Konklusion

Introduktionen af de forskellige fags brug af modeller underbygger det faglige mål;

at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det

enkelte fag og fagene imellem – i det der lægges vægt på elevernes forståelse af

sammenhængen i faglig viden.

Tredje lektion ser på ingeniør-tilgangen til modeller og modellering særligt i for-

hold til oversvømmelser. Fokus på massebalancer og stofstømme.

Matematikkens brug af modeller:

Empiriske data kan behandles matematisk, og bruges f.eks til at se tendenser i

data eller til at forudsige fremtidige hændelser, f.eks hvordan kuldioxid koncentra-

tionen ændrer sig over tid. Man kan også regne baglæns og f.eks finde ud af hvil-

ken koncentration af kuldioxid der har været i luften tidligere. Modeller er ofte

forsimplede i forhold til virkeligheden, da dette gør det lettere at regne på. Dog

skal man være opmærksom på hvilken konsekvens det har at basere beslutninger

på baggrund af en models forudsigelser. Det mest oplagte er vejrudsigterne, som

er en model over det sandsynlige vejrscenarie, men som det alligevel hænder afvi-

Side 86 af 101

ger i virkeligheden. Derfor skal man kende sin models styker og dens begrænsnin-

ger. I dette SO forløb bidrager matematik til at give eleverne en forståelse for mo-

deller i virkeligheden, og der arbejdes med at planlægge ZOOs bestand af løver og

zebraer. Der er en naturlig pladsbegræsning og samtidig ønsker man at kunne

anvende zebra kødet til som føde til løverne. Eleverne ser hvilke konsekvenser

deres opstillede model kan have på kort og lang sigt.

Naturvidenskabens brug af modeller:

Eleverne introduceres til naturvidenskabelige modeller ved brug af eksempler fra

kemien, biologien og fysikken.

Det essentielle fokuspunkt er forståelsen af modeller som forsimplinger af reelle

fænomener, som gør det muligt at forstå sammenhænge og strukturer.

Fra kemien diskuteres Bohrs atommodel, orbitalteorien og molekylmodeller.

Biologien bidrager med Watson og Cricks dobbelt-helixmodel for DNAets struktur

samt dyremodeller til toksikologisk afprøvning af lægemidler som tiltænkes an-

vendelse i mennesker.

Fra fysikken diskuteres standardmodellen (partikelfysik).

For hver af modellerne skal eleverne forsøge at besvare to spørgsmål: - Hvilken viden formidler modellen?

- Hvordan afviger modellen fra virkeligheden?

Dag 2: Forløbet er anlagt med et betragteligt omverdenselement for øje – dvs. at det

tilstræbes, at eleverne skal opleve hvordan modeller anvendes i en virkeligheds-

nær kontekst.

Besøg på DTU. Oplæg: Matematiske modeller – kan de bruges til forudsigelser.

Dag 3:

Da det tilstræbes, at eleverne skal opleve anvendelsen af modeller i en virkelig-

hedsnær kontekst, planlægges tredje dag som praksisnær. Dette praktiske ele-

ment underbygger det faglige mål: at redegøre for forskellige videnskabelige me-

toders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning. På baggrund af dette

faglige mål læser eleverne artiklen: Intelligent medborgerskab kræver, at vi beher-

sker matematikken, som indledning til dagens undervisning.

Eleverne regner på hvordan en flok zebraer formerer sig over tid og hvordan man

kan generalisere/forsimple det til en matematisk model. Herefter indtroduceres

løverne som modtager af kød fra zebraerne og modellen tilpasses. Folk vil jo gerne

kunne se både zebraer og løver når de er i ZOO, så man skal finde en balance så

zebraflokken vokser i takt med at løveflokken kan aftage kød derfra. Eleverne op-

stiller et bud på en model for balancen mellem zebraer og løver, og regner på ud-

viklingen over tid. Der tales om usikkerhed af model og den matematiske model

for balancen mellem bytte og rovdyr (Lotka-Volterra) præsenteres overfladisk og

Side 87 af 101

forklares med ord. Lotka-Voterra ligningerne stifter de igen bekendtskab med i

3.g. Der diskuteres i plenum hvad de to modeller hver især har af fordele og ulem-

per, og hvilken betydning det har at ZOOs dyr lever i fangeskab kontra et liv i natu-

ren.

Afslutning af opgaven udmønter sig i følgende elevarbejder:

Elevarbejde 1. Illustration / billede af resultater for Zebra/-løve-opgave. Hermed

demonstrerer eleverne praktisk brug af model.

Elevarbejde 2. Lydfil med klassens refleksion/diskussion af Zebra/løve-modellens

fordele og ulemper og refleksion over hvad modellen kan bruges til.

Dagen afsluttes med en opsamling på den individuelle kausalmodel om motivation

som eleverne arbejdede med på forløbets første dag. Formålet er, at modellen

skal gøres universel for klassens motivationsfaktorer.

Dag 4:

Som allerede beskrevet i indledningen til forløbet, giver det god mening, at ind-

drage et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fagperspektiv i forbindelse med

forståelse og anvendelse af modeller, ikke mindst set i lyset af den diskursive for-

ståelse af fakulteternes forskelle og ligheder, som har været en del af flere tidlige-

re SO-forløb.

Dette, sammenholdt med at forløbet tilstræbes en virkelighedsnær kontekst, ud-

mønter sig i et besøg hos Center for alternativ samfundsanalyse (CASA).

CASA er en non-profit erhvervsdrivende forening, som tilbyder konsulentbistand

og udarbejder forskningsbaserede analyser. CASAs formål er endvidere at medvir-

ke til at skabe større viden i befolkningen om sociale, økonomiske og politiske

samfundsspørgsmål. Som metoder anvender CASA spørgeskema-undersøgelser,

interview, fokusgrupper, workshops, procesmetoder og deskstudier. Besøgets

formål er, at vise eleverne hvordan samfundsvidenskabelige metoder og modeller

anvendes i en virkelighedsnær kontekst og underbygger kernestof om kvalitativ og

kvantitativ metode.

Herefter fortsætter forløbet med et humanistisk fagperspektiv i forhold til anven-

delse af modeller.

Med afsæt i eget materiale (PP) om hhv;

Semiotisk litteraturforskning – herunder strukturalisme og russisk formalisme –

introduceres kort til Vladimir Propps eventyrforskning samt A.J Greimas’ aktant-

model i forhold til narrativitet, komposition og udsigelse samt

Jungs tilgang til psykoanalysen, den kollektive underbevidsthed og arketyper.

Disse præsentationer danner udgangspunkt for det efterfølgende gruppearbejde,

hvor eleverne skal analysere heptalogien ”Star Wars” med udgangspunkt i de præ-

senterede teorier/modeller.

Målet for undervisningen er, at eleverne skal:

Opnå kendskab til Jung og strukturalismen,

Kunne anvende modeller til forskellige analytiske fremkomster og greb samt

Side 88 af 101

Forstå principperne for arketyperne og kunne forholde sig nuanceret, reflekteret

og kritisk til de præsenterede teorier/modeller

Lektionerne afsluttes med en opsamlende og opsummerende plenumdiskussion,

herunder perspektivering, dekonstruktivering samt kritisk refleksion over model-

lers/teoriers fordele og begrænsninger.

Dag 5:

Forløbets sidste dag indledes med et teknologi/idéhistorisk perspektiv, med fokus

på forkastede modeller. Formålet er en diskussion af hvordan viden produceres,

tilegnes og erkendes.

Herefter fortsættes med en klassediskussion baseret på følgende:

Hvad kan man stole på – rå-data eller model?

Hvornår er en model god?

Hvilke kvalitetskriterier er gældende for en model?

Diskussionen udmønter sig i følgende to elevarbejder:

Elevarbejde 3: En individuel refleksion om brug af modeller.

Elevarbejde 4: Klassens huskeliste for brug af modeller.

Forløbet afsluttes med evaluering. Evalueringen er dels en opsamling på læring,

herunder en diskussion af begrebet erkendelse/viden, sammenhængen med for-

løbets faglige mål og dels elevernes oplevelse af forløbet og eventuelle forslag til

forbedring.

Omverdenselement

DTU: Foredrag v/ Lasse Engbo Christiansen om "Matematiske modeller - kan de bruges til forudsigelser?" Mødested DTU Compute, bygning 303B, lokale 136 på 1. sal kl. 09.00.

Besøg hos Center for alternativ samfundsanalyse. Oplæg v/ Henning Hansen.

Vesterbrogade 124B, 3. th. 1620 København V.

Litteratur:

Benoni, Torben et al (2012), Vidensmønstre – tværfagligrefleksion i AT. Aarhus:


Ing.dk, ”Statistikere dybt uenige, får sorte fodboldspillere flere røde kort end hvi-

de”, (http://ing.dk/artikel/statistikere-dybt-uenige-far-sorte-fodboldspillere-flere-

rode-kort-end-hvide-179990) Publiceret d. 8/11-15

Henriksen, Carsten (2015), Intelligent medborgerskab kræver, at vi behersker ma-

tematikken. DPU, Aarhus Universitet, Asterisk, Nr. 76, december, side 26-29 ???

Side 89 af 101

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (2015), Sikker medicin kræver forsøg på

dyr. Via internettet (5. februar 2016) http://www.science.ku.dk/oplev-

science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/temahaefter/filer/tema_2006-

dyremodeller.pdf. Siderne 6-7

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (2015), Hvad er et godt forsøgsdyrsliv. Via

internettet (5. februar 2016) http://www.science.ku.dk/oplev-

science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/temahaefter/filer/tema_2006-

dyremodeller.pdf. Siderne 18-19

Film:

Lucas, George (1977 - ) Star Wars I-VII

Elevarbejde 1. Illustration / billede af resultater for Zebra/-løve-spil.

Elevarbejde 2. Lydfil med klassens diskussion af Zebra/løve-modellens fordele og

ulemper og refleksion over hvad modellen kan bruges til.

Elevarbejde 3: En individuel refleksion om brug af modeller.

Elevarbejde 4: Klassens huskeliste for brug af modeller.

Periode og om-fang

SO-forløb: Uge 8, 2016. I alt 29 lektioner = 21,75 timer


Faglige mål:

Samspil mellem fag



enkelte fag og fagene imellem – udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Videnskab og vidensformer Disse tre faglige mål er udgangspunktet for gennemgangen om modellers brug i de forskellige faglige sammenhænge – hvordan forholder teknologi, matematik, fysik, biologi og kemi sig til brugen af modeller og de tre faglige mål:

– redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske,

naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder

– redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en

konkret problemløsning

– redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagom-

råder.

http://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/temahaefter/filer/tema_2006-dyremodeller.pdf






Side 90 af 101

Kernestof: Videnskab og vidensformer – videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsviden-skab – modeller og hypoteser. - kvalitativ og kvantitativ metode – analyser og eksperimenter




- Princippet for opbygningen af Lotka-Volterra ligningerne

- Jung og strukturalismen


- at modeller er nyttegørelse af naturvidenskabelig viden og erkendelse

- Viden som teoretisk, praktisk og empirisk.

- Brug af modeller (deduktivt) og opstilling af modeller (induktivt).

- Universelle og specifikke modeller.

- Teoridannelse som videnskabelige love, forklarende teorier, klassifikationer,

samt modeller.

- En matematisk models styrker og svagheder, og hvilke konsekvenser anvendel-

sen af en model kan have.

- At modeller er forsimplinger af reelle fænomener, som gør det muligt at forstå

sammenhænge og strukturer.

- Forstå principperne for arketyperne og kunne forholde sig nuanceret, reflekteret

og kritisk til de præsenterede teorier/modeller

Kunne anvende:

- Forsimplede modeller til at forudsige en vækst.

- Kunne anvende modeller til forskellige analytiske fremkomster og greb.


Klasseundervisning

Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/

Retur til forside

Side 91 af 101


Titel på SO-forløb SO12: Vinnovation & Note by Note 2g, 2015/16

Deltagende lære-re

Del, cap, mio, gkf

Deltagende fag Kemi, biologi, teknologi, innovation


Forløbet SO12 Vinnovation og Note by Note, tager udgangspunkt i bekendtgørel-

sen for Studieområdet (juni, 2013), hvor det i formålsparagraffen fremgår; at in-

novation og iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle

elevernes kreative evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen.

Forløbets samlende tema er vin som anskues fra flere forskellige vinkler: besøg

hos iværksættervirksomheden Dansk Vincenter, forståelse for druens genetik,

besøg af somalier som via vinsmagning sætter fokus på vinens tørstoffer og senso-

risk mapping, laboratorieforsøg med produktion/fremstilling af vin baseret på

Note by Note-tilgang og laboratorieforsøg med alkoholbestemmelse i vin med GC.

Elevernes kreative ”evner” og evne til abstraktion forsøges udviklet ved en udvidet

forståelse af kreativitets- og innovationsbegrebet og i forløbets elevarbejde, som

er en dokumenterende visualisering af forløbets faglige mål: at demonstrere prak-

tisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering, at producere viden

om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag og at kombinere

fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og

fagene imellem.

Forløbet forsøges desuden opbygget, således at dels studieretningsfag indgår med

særlig vægt og målopfyldelse og dels at den overordnede profil for Htx Gastro-

science tilgodeses.

Kollektiv arbejdsform er bærende for forløbet på alle niveauer; samarbejde mel-

lem EUD- og HTX-lærer i planlægning og gennemførelse af forløb, samarbejde

mellem EUD-elever (kokkeelever fra grundforløbet) og HTX-elever i undervisning,

virksomhedsbesøg og laboratoriearbejde.

I planlægningen og udførelsen af forløbets elevarbejde deltager dog kun HTX-

elever.

Dag 1:

Forløbet introduceres kort ved gennemgang af skema for ugen. Herefter tager

undervisningen udgangspunkt i følgende:

Det fremgår ikke tydeligt af hverken Bekendtgørelsen for Studieområdet (juni,

2013) eller Vejledning for Studieområdet (juni, 2013) hvilken betydning man til-

lægger begrebet Innovation. Begrebet indgår i det faglige mål: at demonstrere

Side 92 af 101

praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering og i bedøm-

melseskriteriet: at anvende faglig viden og metoder i forbindelse med innovative

processer og konkret problemløsning.

Her er altså tale om, at eleverne skal introduceres til faglig viden og metoder ift.

innovative processer, men hvori denne faglige viden eller disse metoder består,

beskrives ikke og indgår ej heller som kernestof for Studieområdet. Det fremgår

heller ikke hvordan progression ift. faglig viden, metoder og innovative processer

skal forstås, udfoldes eller fortolkes.

For HTX Gastro-science er det derfor valgt, at faglig viden om innovative processer

indledningsvis tilgås i SO3 Innovativ visualisering i form af introduktion til den kre-

ative proces: præperation, inkubation, illumination og verifikation, som beskrevet

af Poincaré (1908) og at den innovative proces eksemplificeres ved hjælp af KIE-

modellen (Funch Jensen og Kromann-Andersen, 2009), baseret på definitionen:

Innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv. I forbindelse med SO3

Innovativ visualisering præsenteres eleverne desuden for en række forskellige

idégenereringsmetoder.

Progressionen tilgås i SO12 Vinnovation og Note by Note på følgende måde:

Den kreative proces repeteres og der skabes sammenhæng mellem denne og

Kolbs læringscirkel.

Baseret på Lars Geer Hammershøj (2012) og Lene Tanggard (2009), introduceres

eleverne for antagelsen om at kreativitet ikke opstår ud af ingenting. Hvis kreativi-

tet ”falder ned fra himlen”, er resultat af ”guddommelig indgriben” eller kan ska-

bes ud af ingenting, så er det at være kreativ ikke noget man kan lære af andre –

så kan kreativitet ikke læres. Kreativitet er altså ikke en isoleret mental kapacitet

(en evne), som mennesker bærer rundt på, men kreativitet udfolder sig altid i for-

hold til noget. Kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for

praksisfællesskaber (forstået som et sæt relationer mellem personer, aktivitet og

deres omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber,

hvor man arbejder på et fælles projekt) i et bestemt domæne - hvilket dermed

gør, at kreativitet skal forstås som en social proces. Dette betyder også, at beme-

string af diverse forskellige kreativitets-teknikker eller metoder til idégenerering,

ikke i sig selv udvikler eller sikrer kreativitet.

Eleverne opfordres til at bemærke diskrepansen i forløbets formål, som beskrevet

i såvel formålsparagraffen for Studieområdet (juni, 2013): … med det formål at

udvikle elevernes kreative evner … og i HTX-bekendtgørelsens formålsparagraf §1,

stk 4: … uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner.

Herefter skabes sammenhæng mellem KIE-modellen, den innovative proces og

Dixons teori om organisatorisk læring.

Hvordan innovation udvikles og/eller fastholdes i organisationer - fx læringsmiljøer

og virksomheder - introduceres på baggrund af Mihaly Csikszentmihalyis (1996)

hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgæn-

gelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisatio-

Side 93 af 101

ner.

Dette kan opnås ved følgende grundregler for innovationsledelse:

- At flere inden for det samme domæne har mulighed for at arbejde tæt sammen

(styrke praksisfællesskaberne) , idet dette vil øge tilgængeligheden af viden og

give grobund for fælles inspiration til nye tanker/ideer.

- At der oparbejdes en kultur for vidensdeling.

- At der proaktivt arbejdes på at fremme nytænkning.

- At kreativitet belønnes som en fælles indsats, og ikke som individuelle bidrag.

- At organisationen arbejder med grænsekrydsning mellem praksisfællesskaber,

hvor fx kunder, interessenter eller samarbejdspartnere inddrages.

- At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan

omsætte gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter – dvs. at opfindsom-

hed og udnyttelse af ideer balancerer.

- At innovation ikke betragtes som ”noget rart at have”, der ligger ved siden af det

egentlige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledel-

sens fokus.

- At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind

i eksisterende former.

Denne tilgang til kreativitet og innovationsledelse ses ofte hos succesfulde iværk-

sættere. Eleverne introduceres til begrebet iværksætter/entreprenør og iværksæt-

teri. Forståelse for iværsætterkultur følges op senere på Dag 1, idet eleverne be-

søger Dansk Vincenter i Avedøre. Det er i denne sammenhæng (og for forløbets

elevarbejde) vigtigt, at eleverne formulerer spørgsmål som afdækker hvordan

virksomheden arbejder med innovation og udvikling af ideer – er der sammen-

hæng til den gennemgåede teori?

På dette tidspunkt præsenteres forløbets elevarbejde:

Elevarbejdets formål er, at dokumentere hvor og hvordan de faglige mål når

målopfyldelse i forbindelse med forløbets tematik.

Mediet for elevarbejdet, bestemmes af klassen/eleverne i fællesskab. Der kan fx

være tale om en fim, en tegneserie, en logbog, en Power-point eller andet, der

dels tidsmæssigt dokumenterer forløbet og dets tema og dels præcisere hvor og

hvordan forløbets faglige mål når målopfyldelse.

Beslutning om valg af medie for elevarbejdet, har betydning for planlægning og

fordeling af opgaver i forbindelse med ugens aktiviteter.

Forløbets faglige mål er:

- at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenere-

ring,

- at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem

fag

- at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for

det enkelte fag og fagene imellem.

Elevarbejdet er udformet således, at der arbejdes med elevernes forståelse af de

Side 94 af 101

faglige mål betydning i forløbet og i SO-sammenhæng. Dette betyder en betydelig

udfordring af elevernes abstraktionsevne.

Elevarbejdet præsenteres på forløbets sidste dag. I den forbindelse begrundes valg

af medie /præsentationsform.

Opstart gæring:

Der opstartes 4 forskellige gærringer på substraterne druemost, succrose-, fructo-

se-, glucose opløsninger, idet druemost indeholder de tre sukkerarter succrose,

fructose og glucose. Gærringerne laves i koniske kolber med hulprop og gærrør

ved stuetemperatur uden omrøring.

Efter gærringerne er sat over, gennemgås biokemien i glycolysen og alkoholgær-

ring, med udgangspunkt i den læste lektie og en powerpoint præsentation.

Der måles massefylde som et udtryk for sukkermængde før forsøgsstart.

For at give eleverne indsigt i iværksætterkultur afsluttes dagen med virksomheds-

besøg på Dansk Vincenter, Avedøre.

Dansk Vincenter blev grundlagt i 1999 af Jens Michael Gundersen og Torben An-dreasen. Torben Andreasen havde drevet gartneri på jordene i Avedøre Landsby siden 1983, og i en del af denne periode havde Jens Michael Gundersen gået og forsøgt sig med at dyrke vin i sine forældres baghave i Avedøre. Jens Michael Gundersen havde i 1995 lejet sig ind på en af gartneriets marker og havde i første omgang plantet omkring 700 planter af 200 forskellige sorter, for at finde frem til, hvilke sorter der gjorde sig bedst i det danske klima. D. 12.12.2003 lancerede Dansk Vincenter sin første kommercielle årgang 2002. Virksomheden ønsker på sigt at eksperimentere med produktion af hvidvin og mousserende vin. Virksomheden skriver på deres hjemmeside: Vi deltager i ERFA grupper og forskellige kurser med henblik på at blive både bedre og klogere på det at lave fantastisk god vin.

Dag 2:

Indledningsvis samles op på gårsdagens virksomhedsbesøg hos Dansk Vincenter.

Kan eleverne, på baggrund af besøget, se om der er sammenhæng mellem virk-

somhedens arbejde med ideudvikling og innovation og Mihaly Csikszentmihalyis

hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgæn-

gelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisatio-

ner?

Kan eleverne, på baggrund af besøget, identificere om virksomheden arbejder

med nogle af de grundregler (beskrevet under Dag 1) som er vigtige for innovati-

onsledelse?

Herefter gennemgås og diskuteres beskrivelsen af forløbets elevarbejde yderlige-

re, således eleverne føler sig godt klædt på og kan planlægge og fordele arbejds-

opgaver for resten af forløbets duration.

Side 95 af 101

I såvel formålsparagraffen for HTX-bekendtgørelsen som for Studieområdet fast-

holdes det, at elevernes kreative og innovative evner skal udvikles. Dette er også

det overordnede formål for dette forløb.

Spørgsmålet melder sig således: Er dette noget som elever i gymnasiet i fremtiden

bør måles på?

Til afdækning af denne problematik tages udgangspunkt i artiklen: Skal gymna-

sielever have karakter for deres kreative/innovative evner? Og de i artiklen fore-

slåede fem delkompetencer som burde kunne afdække elevers udvikling i forbin-

delse med kreativitet og innovation diskuteres.

På forløbets sidste dag anvendes disse delkompetencer til, at afgøre om eleverne

mener at de har udviklet deres kreative og innovative ”evner”.

Gæring:

Der måles massefylde på sukkerindholdet i de 4 igangværende gærringer, og gly-

kolysen og alkoholgæring repeteres.

Druens biologi og genetik:

Eleverne præsenteres for de 4 forhold, som alle bidrager til at vinen kan sælges

som et færdigt nydelses produkt: 1. Jordbundsforhold 2. Vinplanten og druerne 3. Klimaforhold 4. Håndværket/Vinifikation

Samt ikke mindst hvordan der er vekselvirkninger mellem de 4 områder – altså at

en smagsfuld og produktiv drue, ikke nødvendigvis munder ud i et godt produkt

Side 96 af 101

hvis der ikke har været de rigtige klimatiske- og jordbundsforhold.

Der dykkes ned i vinens biologi hvor omdrejningspunktet er vinplantens biologi,

herunder jordbunds- og klimatiske forhold, samt biotiske og abiotiske faktorer

som influerer på vinproduktionen. Herunder pH i jordbunden, binding af næringsi-

oner til jordkolloider, temperatur, fugtighed, nedbør (abiotiske) og skadevoldere

(nematoder, pathogener, vinskimmel….), eventuel brug af biologisk kontrol på

vinmarken(biotiske faktorer).

Dagen afsluttes med status på elevarbejdet.

Dag 3:

Onsdagens program præsenterer eleverne for Note by Note-konceptet som ga-

stronomisk innovation og lader dem afprøve teknikken ved fremstilling af Note by

Note-hvidvin (eftermiddag).

Note by Note blev lanceret som koncept af den franske fysisk-kemiker Hervé This i

1994, med inspiration fra den molekylære gastronomi (som reelt ikke er udpræget

molekylær…) og essensen i konceptet er madlavning udelukkende ved brug af

rene stoffer (kemiske forbindelser).

For at give eleverne viden om produktet, som er genstand for deres innovative

udfoldelser, bruges formiddagen på vinsmagning, med fokus på tørstoffer i hvide

vine, samt på vinkemi på introducerende niveau (organisk kemi: Alkoholer, carbo-

xylsyrer, estre, sukkerarter og terpenoider).

Eftermiddagens Note by Note-forsøg struktureres som følger:

1: Blanding af ethanol og vand iht. volumen-% for referencevinen, en ung riesling

kabinett (ca. 11 % ethanol pr. volumen)

2: Måling af pH i referencevinen og indstilling af pH for NbN-vinen med vinsyre og

æblesyre (i masseforholdet 2:1)

3: Justering af sødmegrad til samme niveau som referencevinen (baseret på smag)

med en blanding af fructose og glucose (masseforhold 1:1)

4: Tilsætning af tannin til forsøgsvinen opnår en struktur som er omtrentligt tilsva-

rende referencevinen

5: Herfra må forsøgsvinen IKKE INDTAGES. Der tilsættes nu aromastoffer (estre og

monoterpener i tekniske kvaliteter) for at indstille bouqueten til samme aroma-

profil som referencevinen (hvis muligt)

Dagen afsluttes med status på elevarbejdet.

Dag 4:

Dag 4 starter med at eleverne skal bestemme ethanolindholdet i deres fremstille-

de vin (eller nærmere eftervise den, da de har afmålt ethanolen volumetrisk),

samt på tre andre prøver fra deres gæringsforsøg. Metoden vi anvender er en gas

chromatograf(GC) som virker på den måde at når der kommer en væske ind i den,

opvarmes denne gradvist til den fordamper og man kan herefter aflæse hvor lang

tid det tager at komme igennem kolonnen. Hver væske har et polaritet der sam-

Side 97 af 101

menholdes med den fødegas der driver GCen. I vores GC er fødegassen atmosfæ-

risk luft. Da fødegassen er konstant og temperaturprofilen ligeledes er konstant,

vil ethanol give et udslag til samme tid ved hver prøve. Størrelsen på udslaget indi-

kerer hvor meget ethanol der er i prøven, og man kan derfor sammenholde sit

udslag med en standardrække og derved finde prøvens indhold af ethanol.

Metoden er valgt da andre gængse metoder, f.eks redox titrering med dichromat,

er sundhedsskadelige, og samtidig giver metoden eleverne en forsmag på en me-

tode man arbejder med i teknikfaget PLS.

Forløbets tematik er hermed afsluttet og eleverne får nu tid til det praktiske ar-

bejde med forløbets elevarbejde.

Dag 5:

Dagen indledes med færdiggørelse af elevarbejde, hvorefter eleverne præsente-

rer/fremviser dokumentationen af forløbets faglige mål. I denne sammenhæng

begrunder eleverne valg af medie/præsentationsform.

Efterfølgende udfordres elevernes abstraktionsniveau. Med udgangspunkt i elev-

arbejde igangsættes en diskussion af forløbets faglige mål. Desuden bedes elever-

ne forsøge at redegøre for, om vinfremstilling ved Note by Note kan betegnes som

innovativt? Er der vinfremstilling ved Note by Note en innovativ proces? Hvordan

forstås kreativitet som en social proces, baseret på samarbejdet med EUD-

eleverne?

Meta-refleksionen fortsættes idet eleverne forsøger at bedømme deres egen og

klassekammeraters udvikling af kreative og innovative evner med udgangspunkt i

de delkompetencer som Jan Alexis Nielsen, Postdoc ved Københavns Institut for

Naturfagenes Didaktik har beskrevet.

Forløbet afsluttes med generel evaluering. Evalueringen er dels en opsamling på

læring og sammenhængen med forløbets faglige og konkrete mål og dels elever-

nes oplevelse af forløbet og eventuelle forslag til forbedring.

Tematisering i forhold til HRS/ Gastro-science-profil:

Forløbets tematisering er vinfremstilling, -smagning og –produktion, med den

innovative proces og iværksætteri som baggrund.

Omverdenselement

Samarbejde mellem EUD og HTX. Deltagelse af lærer og kokkelever fra Grundfor-

løb

Virksomhedsbesøg på Dansk Vincenter, Avedøre v/Miriam

Besøg af Somalier Mogens Bey fra Sigurd Müllers Vinhandel. Kommer og laver en

smagning med fokus på vinens tørstoffer og sensorisk mapping.

Side 98 af 101

Litteratur:

Kapitel 14: Glykose og gæring i klassens biologibog

Bioaktivator, (2015). Via internettet (22. februar 2015)

https://bioaktivator.systime.dk/index.php?id=2567

Aagård Poulsen, Peter Andreas (2013), Skal gymnasieelever have karakterer for at

være innovative? Videnskab.dk 14. august 2013

Mønster, Jørgen & Ronold, Arne (2001), Planter og druer, Jordbundsforhold, Klima,

i Politikens håndbog om vin. Siderne 14-18, 19-20 og 21-24

Broadbent, Michael (1999), Sådan smager man – en praktisk sammenfatning I

Vinsmagning. København: Gyldendal. Siderne 125-131)

Schuster, Michael (2000), Vindyrkning og fremstilling, i Alt om vinsmagning. Kø-

benhavn: Lademann. Siderne 34-41

Schuster, Michael (2000), Riesling, i Alt om vinsmagning. København: Lademann.

Siderne 62-64

Mygind, Helge (2014), Alkoholers opbygning og navngivning, Carboxylsyrer og

estere, i Basiskemi B. Siderne 144-146 og 163-170.

Elevarbejde 1:

SO12 Vinnovation og Note by Note: Dokumentation af faglige mål

Periode og om-fang

SO-forløb: Uge 10, 2016. 39 lektioner = 29 timer


Faglige mål:

Samspil mellem fag:

– demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenere-ring – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag

– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem

Kernestof:

Videnskab og vidensformer – kvalitativ og kvantitativ metode

Side 99 af 101

– analyser og eksperimenter Da der ikke foreskrives kernestof for kreativitet eller innovative processer tilføjes: - Den kreative proces og sammenhæng med Kolbs læringscirkel - Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces - Den innovative proces og sammenhæng med Dixons teori om organisatorisk læring




- Forskellen mellem iværksætter, entreprenør og intraprenør

- Den molekylære opbygning af alkoholer, sukkerarter, carboxylsyrer, estre og

terpenoider

- Vinifikation af hvide vine.

- Den kemiske opbygning af sukkerarterne succrose, glucose og fructose.

- Den biokemiske proces glycolyse og den videre omdannelse fra pyrovat til alko-

hol.

- Forædling af vinstokke med selektion for egenskaber som øget sukkerindhold,

pigmentering i druens skal, kloner, podning.

- Jordbundens fysiske egenskaber og nærringsioner og binding af disse til jordkol-

loider, samt klimaet indvirkning på vindyrkning.


- Sammenhængen mellem den personlige kreative proces og Kolbs læringscirkel.

- At kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfælles-

skaber i et bestemt domæne – hvilket betyder at kreativitet skal forstås som en

social proces og at metoder til idegenerering derfor, ikke i sig selv, udvikler eller

sikrer kreativitet.

- Sammenhængen mellem kreativitet som en social proces, den innovative proces

og Dixons teori om organisatorisk læring.

- Mihaly Csikszentmihalyis hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst

organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og

innovative organisationer og deraf følgende grundregler for innovationsledelse.

- Ovenstående stofklassers indflydelse på vinens struktur, smag og aroma (bou-

quet).

- Note by Note-konceptet som eksempel på en gastronomisk innovation

- at forskellige faktorer som klima, jordbundsforhold, vinplanten og druer og

håndværket i forbindelse med vinifikationen fungerer i samspil og har indflydelse

på den færdige vin.

Kunne anvende:

- Note by Note-metode til fremstilling af ”hvidvin” med riesling kabinett som refe-

rencevin.

- Grundlæggende vinsmagningsteknik med fokus på hvide vine

Følgende faglige mål for henholdsvis Innovation, Kemi og Biologi søges opfyldt i

forløbet:

Side 100 af 101

Innovation:

– analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af

egen virksomhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere

de strategiske tilgange til entreprenørskab og produktudvikling

Kemi:

– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fæno-

mener

– tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og

afprøve hypoteser

– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier

– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske pro-

blemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

Biologi:

– planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser

og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biolo-

gisk materiale, apparatur og kemikalier


Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/visualisering/ virk-

somhedsbesøg /foredrag/oplæg

Retur til forside

Side 101 af 101


Titel x

En overordnet titel for undervisningsforløbet

Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og sup-

plerende stof

Omfang

Anvendt uddannelsestid

Særlige fokus-

punkter

Kompetencer, læreplanens mål, progression

Væsentligste ar-

bejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af

fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Retur til forside

Documents

Undervisningsbeskrivelse - Hotel- og RestaurantskolenSide 1 af 101 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 – juni