1

Undervisningsbeskrivelse

Termin 2020/2021

Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS

Uddannelse HTX

Fag og niveau Idéhistorie B

Lærer(e) Nikoline Holm Braüner

Hold 2.u/y

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Introduktion til Idéhistorie B

Titel 2 Landbrug gennem tiderne (lange linjer)

Titel 3 Den ”mørke” middelalder (Kildekritik og historiebrug)

Titel 4 Dansk-idéhistorie opgaven (SO5)

Titel 5 Den naturvidenskabelige revolution (renæssance og oplysning)

Titel 6 Menneskesyn og etik

Titel 7 Husholdningsteknologier

2

Titel 1

Introduktion til Idéhistorie B

Indhold Eleverne får en generel indføring til fagets identitet. Vi forventningsafstemmer og

kigger på bekendtgørelse og fagets DNA, der hviler på de tre ben: idéhistorie,

almen historie og teknologihistorie. Dette illustreres med eksemplet: krigen mod

terror. Der ses på sammenhængen mellem begivenheder (9-11), idéer (krigen mod

terror), og teknologier (droner, kropsscanninger og sikkerhed i form af militær

tilstedeværelse i civile områder). Forløbet afsluttes med en kort introduktion til

kildekritik, hvor de arbejder med kilder fra vikingetiden; Danemordet i 1002.

Litteratur:

- Bekendtgørelse (Læreplan for Idéhistorie B - HTX, august 2017)

- Andersen, Lundsgaard og Lund: Menneskeskab. Grundbog i Teknologihistorie,

Nyt Teknisk Forlag 2013 (Kap. 2)

Hjemmesider:

- www.vikingeskibsmuseet.dk

- The Big History Project (17. sep. 2014) The Big Bang: Crash Course Big

History #1. https://www.youtube.com/watch?v=tq6be-CZJ3w

-

Omfang

33-37 (8 lektioner)

Særlige

fokuspunkter

Faglige mål:

- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:

- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag

Konkrete mål:

- Kendskab til fagets tre ben og dele af fagets bekendtgørelse, herunder identitet og kernestof.

- Forståelse for at der er forskel på hhv. fortid og historie og levn og beretning.

- Anvendelse af kildekritik på materiale fra vikingetiden.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning og gruppearbejde

3

Titel 2

Landbrug gennem tiderne (lange linjer)

Indhold Landbrug udgør ca. 2/3 af Danmarks areal. Selvom industrialiseringen og den

teknologiske revolution har rykket flertallet af danskerne væk fra landbrugs-

erhvervet, er landbrug stadig en stor indtægtskilde og et kulturelt fundament.

Eleverne studere landbrugets epokale historie på denne baggrund. Eleverne skal

anvende levn på tværs af palæohistorien og frem til i dag. De skal tilgå levnene via

det funktionelle kildebegreb, hvor den konkrete artefakt ses som et spor af sin

samtid og fortolkes som sådan. Der skal således kendes forskel på palæohistorie

og samtidshistorie.

Forløbet indeholder en porteføjle, som eleverne løbende skal opdatere. Den store

mængde skriftlighed træner eleverne historiefagligt, hvilket vil styrke dem til

dansk-idéhistorieopgaven.

Litteratur:

- Fritzbøger, Bo; Forhistoriens landbrug og agerland, Fællesskabstiden – fra

Middelalderen til 1800-tallet, Landboreformerne og Landbrugets udvikling i 1800-

og 1900-tallet, denstoredanske.dk, 14.06.19

- Skriver, Kai og Larsen, Ole H.: Danmark – landbrug, denstoredanske.dk,

14.06.19

Artikler:

- Nørby, Ellen Thrane og Larsen, Esben Lunde: Stop hetzen mod dansk

landbrug, Uffe Elbæk, Fyens Stiftstidende, 02.03.2018:

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10375533/sammen-skal-vi-

redde-landbruget/

- Elbæk, Uffe: Sammen skal vi redde landbruget, Jyllands-Posten,

04.03.2018:

https://www.fyens.dk/debat/Stop-hetzen-mod-dansk-landbrug-Uffe-

Elbaek/artikel/3235205

Film:

- The Big History Project (5. nov. 2014) Human Evolution: Crash Course Big

History #6: https://www.youtube.com/watch?v=Yocja_N5s1I

- Diamond, Jared: Guns, germs and Steel (part 1), www.youtube.com

Hjemmesider:

- http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/

- http://denstoredanske.dk/

Omfang

Uge 37-43 (21 lektioner)

4

Særlige

fokuspunkter

Faglige mål: - redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske

udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag - sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af

kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale - analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder

betydningen for den menneskelige eksistens - analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af

forskelligartet historisk materiale

Kernestof:

- Idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra

oldtiden til i dag

- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv

- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder

teknologisk videnskab

Konkrete mål:

- Kendskab til lange udviklingstendenser gennem historien og for væsentlige

begivenheder i landbrugets begivenhedshistorien.

- Forståelse for sammenhængen mellem teknologiske artefakter for at skabe

en kronologisk historiefortælling

- Analysere udvalgte idéhistoriske teksteksempler ud fra konkrete

perspektiver.

- Anvende ANT til at placere teknologiske artefakter i en historisk kontekst.

- Identificere idéhistoriens foranderlighed

- Sammenligne den alment- og teknologihistoriske udvikling med

idéhistoriens udvikling.

- Vurdere landbrugets betydning i Danmark i fortiden og i dag.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning, skriftligt arbejde, elevfremlæggelser

5

Titel 3

Den ”mørke” middelalder (Kildekritik og historiebrug)

Indhold Elevernes forforståelse for middelalderen som simpel, barbarisk og ikke mindst ligegyldigt skal udfordres i dette forløb. Middelalderen skal bruges som et introduktionsforløb til historiebrug og kildekritik, som bygger oven på det første forløb (jf. Introduktion til Idéhistorie B). Alt i alt kan man sige, at der gennem små korte øvelser i løbet af dette forløb gennemgås forskellige metoder fra den almene historie. Med henblik på fremtidig progression i undervisningen er det en række relativt simple teknikker der introduceres her, og som vil blive udvidet med tiden og sat i forbindelse med de andre dele af idéhistoriefaget. Derfor er fokus i forløbet også at udforske kildekritik og historiebrug. En udforskning der tager udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og en træning af elevernes evne til at reflektere over den historiske virkelighed de til daglig bliver præsenteret for i verden omkring dem.

Primær litteratur:

- Büchert Netterstrøm, Jeppe: ”Fejden mellem Otte Nielsen og Erik Ottesen Rosenkrantz og Jens Iversen Lange 1454-1459”, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og- kilder/vis/materiale/fejden-mellem-otte-nielsen-og-erik-ottesen-rosenkrantz-og-jens- iversen-lange-1454-1459/

- Dom i striden mellem Jens Iversen (Lange) og to adelsmænd 1458: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dom-i-striden-mellem-jens- iversen-lange-og-to-adelsmaend-1458/

- Rigsrådets dom mod Jens Iversen (Lange) 1459: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og- kilder/vis/materiale/rigsraadets-dom-mod-jens-iversen-lange-1459/

Sekundær litteratur:

- Andersen, Søren et. al.: Menneskeskabt – Grundbog i teknologihistorie, 2013 (s. 125-137)

- Grinder Hansen, Poul: ”Stumper af en virkelighed” i Den farverige Middelalder II, 1999

- Madsen, Per Kristian: ”Byen og den vide verden” i Den farverige Middelalder II, 1999

Hjemmesider, spil og film:

- https://www.haervej.dk/haervej/haervejen

- Rigsarkivet: https://www.sa.dk/da/undervisningstilbud/ungdomsuddannelserne/kildekritiske- vaerktoejer/

- Magtens Segl: http://danmarkshistorien.dk/spil-quiz/spillet-magtens-segl/

6

Omfang

Uge 43-46 (12 lektioner)

Særlige

fokuspunkt

er

Faglige mål:

- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag

- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale

- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:

- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag

- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab

Konkrete mål:

- Kendskab til middelaldersamfundet som periode med nogle af de vigtigste omdrejningspunkter, herunder feudalisme og indsigt i specielt de danske byers udvikling i perioden.

- Forståelse for at vi som moderne mennesker hele tiden fortolker på fortiden gennem vores brug af historien i nutiden og gennem vores læsning af kilder

- Anvendelse af kildekritik på middelalderens kilder.

Væsentligste

arbejdsform

er

Klasseundervisning, elevfremlæggelser

7

Titel 4

Dansk-idéhistorie opgaven (SO5)

Indhold Den teknologiske udvikling løber meget stærkt og derfor er forestillinger om

fremtidens teknologier og deres konsekvenser vidt udbredt i film, tegneserier og

litteratur. I denne opgave stiller vi skarp på cyborgs1 og robotter2 og deres

konsekvenser, som det ses i fiktion og i virkeligheden. Måske kan fiktionen

inspirerer eller afskrække forskerne eller måske er fiktionens forestillinger for langt

fra den virkelige verden. Dette er omdrejningspunktet for opgaven. Fokus ligger

på arbejdet med de formelle krav til en skriftlig opgavebesvarelse.

Litteratur:

Bejder, Eva Emborg (2012) ”Det konstruerede menneske” i kristeligt

dagblad 22.september 2012. via Internettet på

https://www.etik.dk/forbedring-af-mennesket/det-konstruerede-

menneske. (adgang oktober 2018)

Etisk Råd (2007) Cyborg/kyborg. Via Internette på

http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/optimering-af- mennesket/homo-

artefakt/leksikon/cyborg-kyborg (adgang oktober 2018)

Henriksen, Mette (2007)” Cyborgfigurer: forestilling og fantasi, frygt og håb”

i KONTUR nr. 15- 2007 . Via Internettet på

http://kontur.au.dk/fileadmin/www.kontur.au.dk/OLD_ISSUES/pdf/k

ontur_15/mette_henriksen.pdf (adgang Oktober 2018)

Høiris, Ole (2014) “Hvad er et menneske?” i Videnskab.dk. Via Internettet på

https://videnskab.dk/kultur- samfund/hvad-er-mennesket. (Adgang

august 2018)

Kirkegaard, Karl Aage (2005). ”2 Teknologien og mennesket”. I Teknologifilosofi.

Odense: Erhvervsskolernes Forlag, 2005. Siderne 11-35.

Proyas, Alex (2004) I, Robot. Produceret af Davis Entertainment, Laurence

Mark Productions, Overbrook Films & Mediastream IV

Seeberg, Peter (1997) »Patienten.« I Eftersøgning og andre noveller, af Peter Seeberg,

106-109.

København: Gyldendal.

Stinus, Erik (1992) »Robotterne.« I ...alle de knapper...en danskantologi og

teknologi, af Gert Hansen og Toben Størner, Aarhus: Systime. Siderne 52-

53.

Sørensen, Asger Mølgaard (2015) ”Stephen Hawking på Reddit: »Kunstig

intelligens vil have en naturlig trang til at overleve«” I Videnskab.dk.

19.oktiber 2015. Via Internettet på

https://videnskab.dk/teknologi/stephen-hawking-pa-reddit-kunstig-

intelligens-vil-have-en-naturlig- trang-til-overleve (Adgang Oktober

2018)

8

Urth, Jens (2010) ” Den store guide til monstre” i videnskab.dk

31.oktober 2010. Via Internettet på https://videnskab.dk/kultur-

samfund/den-store-guide-til-monstre (adgang oktober 2018)

Walsh, Toby (2017) ” Bør vi frygte kunstig intelligens?” i videnskab.dk. 17.

marts 2017. Via Internettet https://videnskab.dk/kultur-

samfund/professor-svarer-boer-vi-frygte-kunstig-intelligens (Adgang

Oktober 2018)

Omfang

Uge 46-51 24 timers undervisning fordelt på 4 dage af 8 lektioner samt to skrivedage (12 timers fordybelsestid) uden ordinær undervisning. To halve feedback-dage efter jul, den ene omhandlende generelle elementer og den anden rettet specifikt mod den individuelle opgave. Ca. 50% af tiden er idéhistorisk relevant.

Særlige fokus-

punkter Der er tale om et projektforløb, hvor eleverne både skal udvikle deres viden om akademiske skrivekonventioner og arbejde med en nøgleproblemstilling, der relaterer sig til ét eller flere af de områder, der nævnes i læreplanen for studieområdet: Arbejdsmiljø, Bæredygtighed, Sundhed og velfærd, videnskab og teknologi, Demokrati og medborgerskab, Digitalisering, design og innovation samt etik i teknologi, videnskab eller kommunikation, samt evt. øvrige selvvalgte temaer.

Faglige mål (i idéhistoriefaget): - redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske

udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag - analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og

samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Væsentligste

arbejdsformer

Der er tale om et opgaveprojekt med en given opgaveformulering. Arbejdsmæssigt

arbejdes med udfoldning af opgaveformuleringen til en konkret opskrift for den

enkelte elev samt en hensigtsmæssig skriveproces, altså en arbejdsform, som

understøtter produktiv læring.

9

Titel 5

Den naturvidenskabelige revolution (renæssance og oplysning)

Indhold Forløbet tager udgangspunkt i dokumentaren ”Den bevægede Jord” og arbejder med overgangen fra middelalderen til moderne tid. Fokus er på udviklingen af den naturvidenskabelige verdensbillede, fra det geocentrisk til det heliocentriske verdensbillede, konflikten mellem kirken og videnskaben.

Litteratur: - Peder Meyhoff og Peter Mouritsen, Teknologihistorie, Systime 2019,

s.7.1: https://teknologihistorie.systime.dk/index.php?id=136&L=0

- Peter Føge og Bonnie Hegner, Primus, (Renæssancen), Systime 2019: https://primus.systime.dk/index.php?id=239

- Alex Young Pedersen, Casper Andersen & Jakob Bek-Thomsen, Systime

2019, idéhistoriske tilgange: https://idehistorie.systime.dk/index.php?id=153

- Peder Meyhoff og Peter Mouritsen, Teknologihistorie, Systime 2019:

teknologianalyse: https://teknologihistorie.systime.dk/index.php?id=595#c2818

Film (dokumentar):

- Den Bevægede Jord, Film Centralen, 2009: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/den-bevaegede-jord

Omfang

16 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Kernestof - idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra

oldtiden til i dag

- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder

teknologisk videnskab

Faglige mål

- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske

udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag

- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige

omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med

naturen

- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af

forskelligartet historisk materiale

Beskrivelse/mål:

- At få viden om, og analysere etablering af den naturvidenskabelig

revolution i samspil med samfundsudviklingen

- udvidet brug af trekassemodellen

10

- At kunne perspektivere historisk

- Forholde sig kritisk til anvendte metoder.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppearbejde og præsentationer

Titel 6 Menneskesyn og etik

Indhold Eleverne præsenteres for forskellige teorietikere og deres definitioner af etik. Efter

hver teoretiker skal eleverne foretage kritiske vurderinger, hvor de anvende den

pågældende teoretikers teori på tænkte eksempler. Til slut i forløbet, hvor eleverne

kender til de 5 gennemgået teoretikere, skal eleverne arbejde med etiske dilemma i

grupper, hvor de bruger etik kort med tænkte aktuelle eksempler. Afslutningsvis

diskutere vi etik i forhold til hhv. overvågning og medicinalindustrien.

Litteratur:

- J.Z. Hagen: ”Etiske begreber og teorier” fra Eksistens og ansvar, Gyldendal

1999 (s. 61-81)

Hjemmesider:

• 10 store etiske debatter i 2016, artikel fra Kristelig Dagblad 15. januar 2016

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/de-10-store-etiske-debatter-i-

2016

• Små interviews fra www.debatmedmening.dk

• Undervisningsmateriale om overvågning fra hhv. www.emu.dk og

www.etik.dk

Omfang

12 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Faglige mål:

- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:

- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab

- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi

- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

11

Konkrete mål:

- Kendskab til begreberne dydsetik (Aristoteles), pligt- og sindelagsetik (Kant), nytteetik og utilitarisme (Bentham), Den etiske fordring (Løgstrup) og teknologietik (Kemp).

- Forståelse for forskellige etiske dilemmaer i det nutidige samfund, alle med en naturvidenskabelig vinkel.

- Anvendelse af de etiske begreber i diskussionen af etiske dilemmaer, herunder overvågning og medicinalindustrien.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning og -diskussion

Gruppearbejde

Titel 7

Husholdningsteknologier

Indhold Forløbet inddrager elementer fra hhv. teknologihistorie og idéhistorie.

Teknologihistorisk får eleverne kendskab til elektrificeringen af Danmark,

velfærdsbyggerier og arbejdsdeling. Idehistorisk bliver fokus lagt på samfunds-

normer, familiemønstre og køn.

Der vil blive gået i dybden med enkeltteknologier i husholdningen (støvsugeren,

symaskinen, sæbe/rengøringsmidler og strygejernet som eksempler), hvor eleverne

skal anvende SCOT modellen og derefter producere en kort tegneserie over

hvordan en valgt teknologi udvikler sig fra åben til lukket. Den almen historiske

del repræsenteres meget bredt her gennem overblikket over 1950’erne og

1960’erne i Danmark og gennem læsning af kilder og brug af kildekritik som

metode for analyser

Primær litteratur:

- Tegneserien ”En kvindes dag” fra bogen Kvinde kend din krop, 1975: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/en-kvindes-dag-tegneserie- fra-kvinde-kend-din-krop-1975/

- Tegneserien ”En kvindes dag” fra bogen Kvinde kend din krop, 2013: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/en-kvindes-dag-anno-2013- tegneserie-fra-kvinde-kend-din-krop-2013/

Sekundær litteratur:

- Andersen, Lundsgaard og Lund: Menneskeskab. Grundbog i Teknologihistorie,

Nyt Teknisk Forlag 2013 (s. 282-283)

- Kragh, Helge og Kristian Hvidtfelt Nielsen (red.): 50 opfindelser, 2015 (s. 219-223)

- Olesen, Bodil og Jytte Thorndahl: Da danske hjem blev elektriske, 2004 (s.

12

40-51, s. 90-101, s. 134-143, s. 216-225, s. 305

- Velfærdssamfundets Bygninger, 2008 (udgivet af Kulturarvsstyrelsen)

- Birgitte Wistoft et al.: Elektricitetens Aarhundrede, 1991, Bind 1, s. 213-238

Omfang

15-18 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Faglige mål:

- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag

- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale

- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale

- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof

− idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag

− natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv

− samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab

− erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi

− forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Gruppearbejde

Skriftligt arbejde (selvevaluering)