Undervisningsbeskrivelse · 2012-05-23 · Side 1 af 20 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen

Side 1 af 20

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012

Institution Campus Bornholm

Uddannelse htx

Fag og niveau Fysik niveau B

Lærer(e) Claus Mogensen, Noa Steen Andersen

Hold 103x-1T, 113x-2T Fysik

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel nr. 1, 4 timer Motion og Sundhed

Titel nr. 2, 10 timer Varmekapacitet og vands tilstandsformer

Titel nr. 3, 10 timer El lære: Jævnstrømskredsløb

Titel nr. 4, 3 timer Materialelære for ledninger

Titel nr. 5, 6 timer Batteriet

Titel nr. 6, 8 timer Væsker, gasser og tilstandsligningen

Titel nr. 7, 6 timer Opdrift: Ballonfart

Titel nr. 8, 6 timer Vekselstrømsteori: El-produktion og -distribution på Bornholm

Titel nr. 9, 6 timer Flerfagligt projekt: Sejlads og navigation

Titel nr. 10, 5 timer Repition/Eksamens fremlæggelse af gamle forsøg

Titel 11, 20 timer

Lys - Brydningsindeks og totalrefleksion

Titel 12, 16 timer

Ægge bungee jump

Titel 13, 25 timer

Bilen og Samfund

Titel 14, 25 timer

De 3 fysikøvelser: Det skrå kast, det frie fald og Slisken

Titel 15, 25 timer

Eksamensprojekt

Titel 16, 20 timer Vindmølle, ecogrid

Side 2 af 20

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Retur til forside

Titel 1

Motion og Sundhed Del af flerfagligt projekt på Grundforløb

Indhold Supplerende stof, ORBIT 1 (ISBN: 87-616-0033-4): 3. Krop og bevægelse:

a. Side 62-64: Menneskets energiomsætning

b. Side 64-65: Proteiner

c. Side 66-67: Kulhydrater

d. Side 67-68: Fedtstoffer

e. Side 69-72: Alkohol

f. Side 74-75: Motion

g. Side 83-84: Formler og opgaver

Formål:

Formålet med denne rapport er at vise sammenhænget mellem det vi spiser, dvs.

den energi vi indtager, og den energi vores krop forbruger. Er der ligevægt mel-

lem tilført energi og kroppens energiforbrug? Hvordan øger man kroppens for-

brænding? Er der forskel på om vi sidder i sofaen eller løber en tur?

Desuden skal eleven være i stand til at vurdere hvor meget og hvilken type mad,

som dækker kroppens daglige energibehov. Er der en bestemt type mad som man

bør undgå?

Elementer i som skal indgå i rapporten:

Gruppe: Forklar hvordan maden kan sammensættes, dvs. hvilke typer

mad man bør spise og i hvilket forhold, så det er sundt. Du kan tage ud-

gangspunkt i madpyramiden i noten på side 65. Hvad bør man undgå at

spise for meget af?

o Gruppe: Forbrugerstyrelsen anbefaler at det daglige energiindtag

for unge mænd er ca. 11500 kJ og 9000kJ for kvinder.

Beregn hvor mange burgere en mand kan indtage for at

dække sit behov

Beregn hvor mange leverpostejsmadder en mand kan ind-

tage for at dække sit behov

Beregn hvor mange colaer en mand kan indtage for at

dække sit behov

Side 3 af 20

Fødevaretype Energi total

[kJ]

Forbrændingstid [minut]

gang jogging cykling

Burger

Pizzastykke

Leverpostejmad

Hvidkaal

0,5 liter Cola

1 glas mealk

Elev: Du skal indtaste dit skema fra introturen og fra hjemmedagen på hjemmesi-

den www.madklassen.dk, så du får dit daglige energioptag.

Angiv i rapporten introturens energioptag og ”hjemmefra”

Er der forskel på disse to, hvor har du været mest sund?

Overstiger du anbefalingerne fra forbrugerstyrelsen. Forbrugerstyrelsen

anbefaler at det daglige energiindtag for unge mænd er ca. 11500 kJ og

9000kJ for kvinder.

Beregn fra introturen hvor meget energi du har forbrændt pga. motion.

Du har noteret motion i dit skema.

o Hvis du overstiger forbrugerstyrelsen anbefalinger, er motionen

fra introturen så nok til at forbrænde den overskydende energi?

Lav en konklusion

Omfang

4 timer Uge 32 - 36

Særlige fo-kuspunkter

Faglige mål, metoder:

- dokumentere og præsentere et projektforløb, mundtligt og/eller visuelt - indgå i samarbejdsrelationer på grundlæggende niveau

Væsentligste arbejdsformer

Samspil ml. fag:

- redegøre for motion og livsstils betydning for sundhed og livskvalitet – – - vælge og anvende relevante studieteknikker – – - planlægge og gennemføre enkle naturvidenskabelige eksperimenter –

Kernestof: Projektarbejde

Retur til forside

http://www.madklassen.dk/

Side 4 af 20

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside

Titel nr. 2

Varmekapacitet og vands tilstandsformer

Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof, ORBIT B (ISBN-10: 87-616-1013-5): 2. Energi:

a. Side 36-38: Energiomdannelser

b. Side 39-39: Effekt (E = P*t)

c. Side 40-40: Indre energi

d. Side 41-42: Varmekapacitet

e. Side 43-46: Specifik varmekapacitet

f. Side 47-48: Energibevarelse

g. Side 49-52: Tilstandsformer (Fx vand: Is, vand, damp)

h. Side 53-53: Nyttevirkning

i. Side 54-65: Formler og opgave

Rapport: Bestemmelse af faste stoffers varmekapacitet (Orbit øvelse 279), øvelse med et messing lod, aluminium lod og et blylod

Journal-ark: Joules lov - bestemmelse af vands varmekapacitet (Orbit

øvelse 270).

Omfang

10 timer Uge 37 - 40

Særlige fokuspunk-ter

Læreplanens mål: Udføre simple øvelser og dokumentere dem ved en rapport

Gruppearbejde

Væsentligste ar-bejdsformer

Klasseundervisning, skriftligt arbejde og eksperimentelt arbejde

Retur til forside

Side 5 af 20


Titel nr.3

El lære: Jævnstrømskredsløb

Indhold Kernestof: ORBIT B (ISBN-10: 87-616-1013-5): 2. Energi:

a) Side 36-38: Energiomdannelser

b) Side 39-39: Effekt (E = P*t)

5. Ellære:

a) Side 98-101: Strømstyrke

b) Side 102-103: Spændingsforskel

c) Side 104-104: Elektrisk effekt (Joules lov: P = U * I)

d) Side 105-105: Resistans

e) Side 106-107: Ohms lov

f) Side 109-112: Modstande, serie- og parallelforbindelser

g) Side 113-114: Joules lov: P = U * I

Journal-ark: Modstandskoblinger i serie og parallel samt kombination af

disse (Orbit øvelse 279).

Rapport: Modellering af Ohms lov, vha. (I, U)-diagram for en modstand.

Omfang

10 timer Uge 41 til 45

Særlige fokus-punkter

Kompetencer: SI-enhedssystemet, brug af måleudstyr såsom multimeter, grundlæggende el-

lære.


Faglige mål, metode: – kunne anvende fysikkens grundlæggende love i forbindelse med det ek-sperimentelle arbejde og til løsning af enkle teoretiske problemer – kunne redegøre for fysiske fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et historisk og teknologisk perspektiv – kunne redegøre for fysiske, tekniske og teknologiske problemstillinger og for anvendelsen af fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære for-hold, herunder anvendelser i industrien eller elevens hverdag

Kernestof: Naturvidenskabelig metode. - Modeller og hypoteser.

Side 6 af 20

- Analyser og eksperimenter.

Retur til forside

Side 7 af 20


Titel nr. 4

Materialelære for ledninger

Indhold Supplerende stof: ORBIT B (ISBN-10: 87-616-1013-5): 5. Ellære:

a. Side 105-105: Resistans

b. Side 109-112: Modstande, serie- og parallelforbindelser

c. Side 115-117: Resistivitet

d. Side 118-121: Resistansens temperaturafhængighed

e. Side 122-124: Formler og opgaver

ORBIT B (ISBN-10: 87-616-1013-5): 6. Strømkilder og modeller

f. Side 141-143: Ledere og isolatorer

g. Side 144-147: Supraledere

Portofolie ark: Materialefysik, resistivitet i ledninger

Omfang

3 timer Uge 46

Særlige fokuspunkter Læreplanens mål: Udføre simple øvelser og dokumentere dem ved et journal-ark Se sammenhæng mellem teori og praksis gennem forsøg. Gruppearbejde

Væsentligste arbejds-former

Klasseundervisning Eksperimentelt arbejde

Retur til forside

Side 8 af 20


Titel nr. 5

Batteriet

Indhold ORBIT B (ISBN-10: 87-616-1013-5):

5) El-lære: h) Side 98-101: Strømstyrke

i) Side 102-103: Spændingsforskel

j) Side 104-104: Elektrisk effekt (Joules lov: P = U * I)

k) Side 105-105: Resistans

l) Side 106-107: Ohms lov

m) Side 109-112: Modstande, serie- og parallelforbindelser

n) Side 113-114: Joules lov: P = U * I

o) Side 122-124: Formler og opgaver

6) Model for strømkilde:

a) Side 131-133: Batteriet

b) Opgaver fra Erik Øhlenschlæger opgavesamling: ”Fysik for Htx”

Journal-ark: 1. Batteriet: ”Et elements konstanter”,

dvs. hvilespænding, max strøm og indre modstand (Orbit øvelse

269).

2. Batteriet: ”Et elements max effekt” (Orbit øvelse 262).

Omfang

6 timer

Uge 48 og 49


Det har været målet for faget fysik at eleverne har skullet se sammenhængen mellem teori

og praksis.

Derudover har eleverne skullet lære at behandlede måledata i excell-regneark (IT) og lave

kurver (I, U)-diagram i dette program. Eleverne skulle gerne komme frem til at hældningen

på denne kurve er lig den indre modstand i batteriet.


Klasseundervisning Eksperimentelt arbejde Modelbegrebet

Retur til forside

Side 9 af 20


Titel nr. 6

Væsker, gasser og tilstandsligningen


Kernestof: 3. Tryk og opdrift

a. Side 58-60: Tryk

b. Side 60-62: Tryk af en væskesøjle

c. Side 67-68: Formler og opgaver

4. Gasser

d. Side 72-72: Temperatur

e. Side 73-76: Idealgasligningen

f. Side 79-81: Luftfugtighed (Daltons lov)

g. Side 84-84: Varmeteoriens 1. Hovedsætning

h. Side 87-89: Stempel arbejde

i. Side 93-95: Formler og opgaver

Journalark: Engangslighteren Orbit øvelse 692.

Bestemmelse af gaskonstanten, Orbit B side 75

Omfang

8 Uge 3 til 6

Særlige fokuspunkter Gruppearbejde

Væsentligste arbejdsfor-mer

Klasseundervisning

Retur til forside

Side 10 af 20


Titel 9

Opdrift: Ballonfart


Kernestof: Gennemgang af Archimedes lov

5. Gasser

j. Side 73-76: Idealgasligningen

k. Side 77-78: Luftens densitet samt opgaver

l. Side 93-95: Formler og opgaver

Produkt:

Powerpoint som dokumenterer teori og opsendelse af eleverne silkepapir

balloner

Omfang

6 timer Uge 6 til 9


Eleverne har fået udleveret et ”ballon-kit” bestående af en kinetisk silkepapir luftballon med varmekilde. Opdriftsteori er gennemgået af lærere, hvorefter eleverne selv skal arbejde videre med deres ballon, hvor de skal beregne og senere eftervise max løfte evne for udleveret ballon. Dokumentationen udarbejdes som Power-point.


Projektarbejdsform og Eksperimentelt arbejde.

Retur til forside

Side 11 af 20

Retur til forside

Titel nr. 8 Vekselstrømsteori: El-produktion og -distribution på Bornholm

Indhold Kernestof: ORBIT B (ISBN-10: 87-616-1013-5): 3. Energi:

c) Side 36-38: Energiomdannelser

d) Side 39-39: Effekt (E = P*t)

6. Ellære:

p) Side 113-114: Joules lov: P = U * I

7. Vekselstrøm

a. Side 156-158: Vekselstrøm (sinuskurve)

b. Side 159-162: Transformer

c. Side 163-166: 3-faset vekselstrøm

Journal ark med bl.a. transformerforsøg:

”El-produktion og -distribution på Bornholm”

med transformerforsøg og ensretterforsøg med oscilliscop .

Omfang

6 Uge 11 til 13

Særlige fokuspunkter Det har været målet for faget fysik at eleverne har skullet se sammenhængen mellem

teori og praksis. Transformerforsøg med udgangspunkt i den Bornholmske El-forsyning. Gennemgang af traditionelle og vedvarende energiformer til elektrici-tetsfremstilling

Væsentligste arbejds-former

Selvstændig elevarbejde, gruppearbejde med fremlæggelse og ekspe-rimentelt arbejde

Retur til forside

Side 12 af 20


Titel 9

Sejlads og navigation

Flerfaglig projekt mellem matematik og fysik hvor eleverne sejler med Søvær-

net rundt om Bornholm og udfører 4 forsøg/opgaver.

Indhold ORBIT 1 (ISBN: 87-7783-619-7) udleverede fotokopier til eleverne:

Kernestof: 6. A: Væsker og gasser

m. Side 175-178: Archimedes lov

ORBIT B (ISBN-10: 87-616-1013-5): 10. Dynamik

a. Side 280-281: Snorekræfter

b. Side 285-285: Newtons 3 love

11. Arbejde og Energi

a. Side 299-300: Mekanisk energi, arbejde

b. Side 309-309: Potentiel energi

Aflevering af større projektrapport fra sejlturen indeholdende:

Station 1, Officerskabyssen ved Steffen Schnedler Sørensen: Intro om

Søværnets arbejdsopgaver og Søofficersuddannelsen

Eleverne informeres om uddannelsen Officer i søværnet samt hvilke ar-

bejdsopgaver en søofficer varetager. I hvilke farvande opererer Søvær-

net? Har Søværnet internationale opgaver? Hvilke uddannelser kan man

tage indenfor Søværnet? Eleverne kan stille spørgsmål til uddannelser

og teknisk data vedrørende patruljeskibet ” Nymfen”.

Station 2, Broen (Kadet): Navigation ved hjælp af geometri

Eleverne får udleveret et søkort og skal vha. en gradmåler, som er fast-

monteret på skibssiden ved Broen, fastslå skibets position ved pejlinger.

Eleverne laver to pejlinger mod to forskellige punkter på land fx Vang

Havn og Hammerhavnen og noterer de tilhørende vinkler. Herefter ind-

tegnes på søkortet en linje fra Vang Havn med tilhørende vinkel og en

anden linje fra Hammerhavnen med dens vinkel. De to linjers skærings-

punkt er således skibets position, som kontrolleres på skibets radar.

Eleverne laver en kurslinjer, som kontrolleres på radaren.

Side 13 af 20

Station 3, Agterdæk (Nina Riise): Skibets opdrift

Eleverne tager udgangspunkt i et reagensglas som ”skibsmodel”, hvor

en ”vandlinje” er angivet. Saltvandet er en 10% opløsning, og har en

densitet på 1,1 gram per cm3 . Eleverne skal vha. geometri bestemme

volumen af ”skibet” under vand og Archimedes lov om opdrift beregne

skibets vægt ud fra ”skibets vandlinje”. Herefter testes resultatet i

Østersøvand, hvad sker der med ”skibet”, beregn densiteten.

Station 4, Agterdæk (Claus Mogensen): Lastning med taljer

Taljer: En elev fra gruppen hejses op i kranen af en anden elev vha. tal-

jer. ”Snorekrafterne” måles og beregnes. Øvelsen viser, at jo flere spor

(hjul) som benyttes i taljerne, jo mindre kraft skal der bruges for at hej-

se eleven op i kranarmen.

Arbejde, som udføres, er konstant uanset antallet af taljer. Arbejdet

skal også beregnes.

Afleveringsproduktet: Eleverne skal udarbejde en større flerfaglig rapport, hvor beregninger for navi-

gation, opdrift og andre resultater fra turen er dokumenteret. Billeder skal ind-gå i rapporten som dokumentation. Derudover skal vedlægges udførlig logbog fra turen. Rapporten vil indgå i portofolioeksamen på 3. År.

Omfang

6 timer Uge 19 og 20


Eleverne er blevet trænet i selv at gennemfører enkle flerfaglige forsøg og på-pege mulige fejlkilder.


Projektarbejdsform og Eksperimentelt arbejde.

Retur til forside

Side 14 af 20


Titel 11

Lys - Brydningsindeks og totalrefleksion

Indhold Kernestof: ORBIT B (ISBN-10: 87-616-1013-5):

8. Lys

a) Side 179-179: Refleksion og brydning

b) Side 180-182: Brydningsloven

c) Side 183-184: Total refleksion

d) Side 185-186: Farvespredning og regnbuen

e) Side 191-200: Lysets bølgemodel

f) Side 196-197: Brydningsloven, udledning af formlen

Øvelse: Brydningsindeks og totalrefleksion. Eleverne har fået en kort intro af et ”lys-kasse sæt” og fået at vide, de skulle

eftervise ”Brydningsloven”. Eleverne har fået lov til at ”lege” med lyskasserne en time og samtidig udarbejde en øvelsesvejledning. Eleverne har skullet afle-vere øvelsesvejledning samt rapport.

Omfang

20


Eleverne er blevet trænet i selv at planlægge og gennemføre øvelsesvejlednin-ger/forsøg samt vigtigheden af, at man beskriver forsøg og fremgangsmåde således, at andre kan udføre samme forsøg og opnå samme resultater


Projektarbejdsform Skriftligt arbejde Eksperimentelt arbejde

Den naturvidenskabelige arbejdsmetode

Side 15 af 20


Titel 12

Ægge bungee jump

Indhold a. Side 278-279: Fjederkræfter

b. Side 303-304: Arbejde af varierende kræfter

c. Side 308-311: Mekanisk energi

Omfang

16 timer


Eleverne har skullet planlægge og gennemføre enkle fysiske eksperimenter og analysere simple fysiske problemstillinger, opstille løsningsmodeller og udføre et eksperimentelt arbejde, hvori indgår målinger, resultatbehandlinger og vurderinger


Eksperimentelt arbejde

Retur til forside

Side 16 af 20


Titel 13

Bilen og Samfund

Indhold Kernestof: ORBIT B (ISBN-10: 87-616-1013-5):

10. Kinematik, hvordan ting bevæger sig.

a. Side 254 – 255: Galileo Galilei og Simpel bevægelse

b. Side 256 – 259: Bevægelse med konstant hastighed

c. Side 260 – 261: Bevægelse med konstant acceleration

d. Side 262 – 263: Bevægelse med konstant acceleration og begyn-

delseshastighed

e. Side 264 – 266: Opgaver

f. Side 267 – 267: Beregning af bevægelsesligningerne vha. diffe-

rential- og integralregning

g. Side 271 – 272: Formler og opgaver

11. Dynamik

a. Side 282-283: Gnidningskræfter (Coulombs gnidningslov (frikti-

on))

b. Side 285 - 285: Newtons 3 love

c. Side 287 – 288: Eksempler og regneopgaver

d. Side 289 – 289: Formler


a. Side 294-296: Energibevarelse, Energisætning, Energi og masse

b. Side 299-300: Mekanisk energi, arbejde

c. Side 301-302: Tyngdekraftens arbejde

d. Side 303-303: Gnidningskraftens arbejde

e. Side 308-308: Kinetisk energi

f. Side 309-310: Potentiel energi

g. Side 310-311: Mekanisk energi og energibevarelse

e. Side 312-313: Regne eksempler

f. Side 314-314: Formler

Side 17 af 20

I dette projekt har fagene mat, fysik, kemi, teknologi historie, engelsk indgået.

I fysik tager vi udgangspunkt i bilen og gennemgår teori om hastighed, accelera-

tion, friktion, luftmodstand, arbejde og energibetragtninger ved opbremsning.

Forløbet afsluttes med, at der foretages praktiske forsøg på cykel. Eleverne har

fundet frem til, at de vil undersøge følgende, hvor en bil(cykel) indgår:

a. Bremselængde ved forskellig hastighed samt totalvægt af bil (cy-

kel) + personer indflydelse på bremselængde

b. Bilens (cyklens) oplyste effekt kontra målt effekt (E=P*t og Ekin =

0,5*m*V2, dvs. PMålt = (m*V2)/(2*t))

c. Katastrofe opbremsning (friktion og energibetragtning vha.

længden på bremsespor)

Forsøget skal dokumenteres i en PowerPoint eller video, som udarbejdes i hold af 3-4 personer.

Omfang

25


Eleverne er blevet trænet i selv at planlægge og gennemføre øvelsesvejlednin-ger/forsøg samt vigtigheden af, at man beskriver forsøg og fremgangsmåde således, at andre kan udføre samme forsøg og opnå samme resultater.


Projektarbejdsform Skriftligt arbejde Eksperimentelt arbejde

Den naturvidenskabelige arbejdsmetode

Retur til forside

Side 18 af 20


Titel 14

De 3 fysikøvelser: Det skrå kast, det frie fald og Slisken

Indhold Kernestof: 10. Kinematik

a. Side 268 – 272: Kastebevægelse, ”Det skrå kast”


a. Side 299-300: Mekanisk energi, arbejde

b. Side 308-308: Kinetisk energi

c. Side 309-310: Potentiel energi

d. Side 310-311: Mekanisk energi og energibevarelse

Omfang

25


At kunne redegøre for naturvidenskabelige arbejdsmetoders anvendelses-områder specifikt med hensyn til at udarbejde forsøgsrække hvor der indgår flere variable. Dataopsamling via loggerPro Databehandling ved hjælp af excel Kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt til dokumentation og formidling


Projektarbejdsform Eksperimentelt arbejde.

Retur til forside

Side 19 af 20


Titel 15

Eksamensprojekt

Indhold

Bekendtgørelse: En væsentlig del af det supplerende stof indføres gennem elevens arbejde med et selvstændigt projekt, som tager udgangspunkt i en fysisk, teknisk eller tek-nologisk problemstilling. Problemstillingen vælges af eleven selv og belyses gennem eksperimentelt arbejde og tilhørende teori. Det selvstændige projekt

formidles gennem en skriftlig projektrapport Den teori (tema), som I vil undersøge, må som udgangspunkt ikke være en teo-ri, som er gennemgået i fysik timerne af jeres lærer. Eksempel, de skrå kast er gennemgået i fysik og må ikke vælges! Spørg din lærer på et tidligt tidspunkt, hvis du er i tvivl.

Omfang

25 timer


Projektet, som den enkelte elev vælger, tager udgangspunkt i en fysisk, teknisk eller teknologisk problemstilling og belyses gennem eksperimentalt arbejde og teoretisk viden med fysiske problemstillinger og formidles via en projekt rap-port.


Projektarbejdsform Eksperimentelt arbejde Den naturvidenskabelige arbejdsmetode

Retur til forside

Side 20 af 20


Titel 16

Vindmølle, Ecogrid

Indhold I dette forløb arbejder eleven med problematikkerne omkring balanceringen af energiproduktion og energiforbrug specielt i forhold til vedvarende energi. Eleverne arbejder sammen i grupper. De får udleveret materialer til opbyg-ning af en vindmølle, motor til strømforbrug, kondensator til lagring. Elever-ne udregner nyttevirkning i forbindelse med strømproduktion fra vindmøllen og ved forbrug af strøm i motoren i forhold til den lagrede energi.

Derudover undersøges de fysiske egenskaber ved kondensatoren. Bl.a. an-vendes loggerpro til bestemmelse af halveringstid ved afladning.

Omfang

20 timer


– kunne redegøre for fysiske, tekniske og teknologiske problemstillinger og for anvendelsen af fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære forhold, herunder anvendelser i industrien eller elevens hverdag – kunne planlægge og gennemføre enkle fysiske eksperimenter og analysere simple fysiske problemstillinger, opstille løsningsmodeller og udføre et større eksperimentelt arbejde, hvori indgår målinger, resultatbehandlinger og vur-

deringer


Eksperimentelt arbejde Den naturvidenskabelige arbejdsmetode

Retur til forside

Documents

Undervisningsbeskrivelse · 2012-05-23 · Side 1 af 20 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen