Turismens økonomiske betydning i Aabenraa kommune 2011

2011 Turismens økonomiske betydning i Aabenraa kommune 2008

Teglgaardsparken 101, DK-5500 Aabenraa Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk

Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region.

1

Turismens økonomiske betydning | Aabenraa

Turismens økonomiske betydning for Aabenraa Udarbejdet af:

Teglgaardsparken 101, DK-5500 Middelfart Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk

Syddansk Turisme Jane Hansen, udviklingschef Michael Rode, analysekonsulent Trine Rosen Madsen, udviklingskonsulent Søren Mayland, ekstern analysekonsulent Betinna Møller, ekstern analysekonsulent Tourcom Lisa Johansen 2. udgave: September 2011

2


Forord

Turisme er et eksporterhverv med nationale indtægter på niveau med olie- og

tekstilindustrien. Samtidig er erhvervet i vækst – både globalt, nationalt og regionalt. Ifølge

EU er turisme den primære vækstskabende erhvervssektor for perifere områder i Europa. Til

forskel for mange andre erhverv kan turisme spredes ud over hele landet, og flere steder

trives erhvervet sågar bedst i udkantsområder.

De syddanske turister omsætter for 16, 5 milliarder kroner og er med til at skabe mere end

20.000 arbejdspladser i regionen. Turisme er med andre ord mere end sand mellem tæerne

og klikkende kameraer. Turisme er milliardindtægter, som bidrager til arbejdspladser,

værditilvækst og skatteprovenu.

Ønsket med denne publikation er at dokumentere turismens økonomiske betydning. Hvad

de færreste måske ved, så er Syddanmark den region udenfor Hovedstadsområdet, som

skaber flest arbejdspladser som følge af turismen. Og de arbejdspladser og den

værditilvækst, som den syddanske turisme skaber, tilfalder ofte erhverv, som ikke tilhører de

turismespecifikke erhverv.

Publikationen omfatter således ikke alene det forbrug, som turisterne har i det traditionelle

turismeerhverv; på hoteller, campingpladser, i feriehuse, attraktioner, på restauranter og

museer. Den inddrager også effekten på det øvrige erhverv, som tjener på turisterne for

eksempel hele detailhandlen, teleselskaber m.m.

Det er en kendt sag, at turismeerhvervet bidrager til større kulturforståelse,

internationalisering og nye natur- og kulturoplevelser til gavn for både turister, de

syddanske borgere og regionens tilflyttere. Med denne publikation håber vi, at endnu flere

også får øjnene op for turismeerhvervets økonomiske værdi.

Publikationen er en ud af en række analyser, der skal kortlægge regionens udbud,

efterspørgsel og turismens økonomiske betydning. Analyserne er udarbejdet af Syddansk

Turisme og finansieret af Syddansk Vækstforum.

God læselyst.

3


Indholdsfortegnelse 1. Tabeller og figurer ....................................................................................................................................... 4

2. Sammenfatning ............................................................................................................................................. 5

3. Indledning ....................................................................................................................................................... 7

4. Metode .............................................................................................................................................................. 8

5. Turismeforbrug ......................................................................................................................................... 11

6. Beskæftigelse .............................................................................................................................................. 14

7. Bruttoværditilvækst ................................................................................................................................ 17

8. Skatter og afgifter ..................................................................................................................................... 19

9. Litteraturliste ............................................................................................................................................. 20

4


1. Tabeller og figurer

Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme

Kilde: Opsummering af tabel 2-12

Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Aabenraa kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform

Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

- Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008

Kilde: VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan 2011, KBH S

Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk), Aabenraa Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse INTRA effekt for Aabenraa kommune


Tabel 8: Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Aabenraa kommune


Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type


Figur 1: Turisme-effektflow Kilde: VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning I Danmark 2008, VisitDenmark

5


2. Sammenfatning

Turisme udgør en væsentlig del af den danske økonomi og er en væsentlig økonomisk

aktivitet for både Danmark, Region Syddanmark og Aabenraa kommune. I den forbindelse er

det vigtigt for offentlige såvel som private beslutningstagere at have det bedst mulige

grundlag at træffe beslutninger på. Denne rapport konkluderer at;

Det samlede turismeforbrug i Aabenraa kommune er på 688,15 millioner kroner,

hvilket svarer til 1,28% af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i

kommunen.

Det tyske marked er det vigtigste udenlandske marked for Aabenraa, med hele

75,4% af den udenlandske omsætning. 51% af det samlede forbrug stammer fra

danske gæster.

Der bliver skabt 786,18 årsværk som følge af turismeforbruget i kommunen og at

486,34 af disse forbliver i Aabenraa kommune.

51% af den beskæftigelse, turismesektoren skaber, oprettes i de

turismekarakteristiske erhverv, herunder især hos overnatningssteder.

2,41% af den værditilvækst, der skabes i Aabenraa kommune, skabes som følge af

turisme.

De offentlige instanser inkasserer 284,70 millioner kroner om året i skatteprovenu

som følge af turismen i regionen, hvoraf de 52,46 millioner er kommuneskatter.

6


De vigtigste nøgletal for den økonomiske betydning af turismen i Aabenraa kommune er

illustreret i nedenstående tabel.

Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme Aabenraa kommune Turismeforbrug i Aabenraa kommune 688,15 mio. Kr. Andel af kommunens samlede udbud 1,28%

Kommunens største markeder Danmark 353,01 mio. Kr.

Tyskland 252,64 mio. Kr.

Turismeskabt bruttoværditilvækst i kommunen* 403,75 mio. Kr Andel af kommunens samlede bruttoværditilvækst 2,41%

Turismeskabt skatteprovenu i kommunen* 284,70 mio. Kr. Andel af kommunens samlede skatteprovenu 3,67%

Turismeskabt beskæftigelse 786,18 årsværk Andel af alle kommunens beskæftigede 2,56% * Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

7


3. Indledning

Et velfunderet beslutningsgrundlag er vigtigt for offentlige såvel som for private

beslutningstagere på alle niveauer. Når der skal træffes turismerelaterede beslutninger om

nye tiltag inden for markedsføring, destinationsudvikling, ressourceallokering eller noget

helt fjerde, er det nødvendigt at have et solidt datagrundlag at placere sine vurderinger på

baggrund af. Til et sådant grundlag hører bl.a. informationer om, hvorledes turismen via sit

omfang og sin sammensætning kan påvirke økonomiske nøgletal som indkomst,

beskæftigelse, skatter m.m.

Denne rapport beskriver den økonomiske effekt af turisme i Aabenraa kommune. Rapporten

indeholder følgende grunddele:

Turismeforbrug – Hvad er forbruget fra turismen i området, og hvordan er

fordelingen mellem brancher?

Beskæftigelse – Hvad er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af turismen i

Aabenraa?

Værditilvækst – Hvordan påvirkes værditilvæksten af den turismeskabte omsætning

og hvad får vi ud af turisme?

Skatter og provenu - Hvordan påvirker turismen kommunens økonomi?

Rapporten er bygget op over de senest tilgængelige data. De økonomiske effekter af

turismen er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet for året 2008. Dette år er det

seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet.

Der er betydelige usikkerheder ved estimater af den type der bruges i denne rapport1. På

trods af disse usikkerheder har fremgangsmåden store fordele. Den økonomiske analyse

indeholder først og fremmest alle former for turisme og ikke blot de mest kendte fra de

løbende statistikker. Metoden tillader desuden, at de afledte effekter af turismen

medregnes, herunder både beskæftigelse og omsætning, ligesom det er muligt at udregne

skatteprovenu på både kommunalt og nationalt niveau. Rapporten skal derfor ses som det

mest aktuelle bud på den effekt turismen har på omsætning, beskæftigelse og

skatteprovenu i kommunen.

1 Estimaterne indeholder tal fra et rigt udvalg af datakilder. Det er desuden nødvendigt at tage visse antagelser. Se det følgende metodeafsnit samt VDK 2011a for en dybdegående forklaring.

8


4. Metode

I turismeindustrien er det gældende, at turister bruger penge i mange forskellige brancher,

herunder detailhandlen. Brancheområder, der appellerer til turisten, forbruges ofte også af

lokalbefolkningen, og det kan derfor være svært at skille den del af omsætningen, der er

genereret med baggrund i turisme, fra den del af omsætningen, der genereres af

lokalbefolkningen. Indeværende rapport et eksempel på en efterspørgselsgeneret

økonomisk analyse, hvor forbrugsundersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af et

regnskab, der agerer inden for rammerne af nationalregnskabet.

Metoden kaldes et satellitregnskab, og fordelen ved denne type metode er, at resultaterne

afstemmes med de officielle tal, der opgøres i nationalregnskabet. Det betyder, at f.eks.

forbrug på hoteller ikke kan overstige hotellernes ”totale omsætning i nationalregnskabet”.

Man sammenligner således efterspørgslen med udbuddet.

I Danmark inkluderes også indirekte og inducerede effekter i regnskabet for turisme. Det

giver det mest komplette billede af turismeerhvervets effekter. Modellen har fokus på de

relevante effektstrømme af turismeerhvervet, hvilket er illustreret nedenfor i figur 1.

Figur 1: Turisme-effektflow

Note: “Udland” er tonet ned for at illustrere at effektstrømmen går ud af landet

Kilde: VDK 2011a s 11

9


Afledte effekter er i denne rapport en betegnelse for både indirekte, inducerede og import

effekter. Transport til Danmark er ikke medregnet i forbruget, der således starter med at

turisten forbruger penge i diverse danske virksomheder. Nogle af disse virksomheder er

mere orienteret mod turister, såsom f.eks. overnatningssteder, end andre brancher, såsom

tekstilindustrien.

De virksomheder, turisten vælger at placere sine penge hos, modtager den direkte effekt af

turismen. Disse virksomheder har igen et forbrug hos andre virksomheder, der således også

mærker den turistdrevne omsætning, hvilket kaldes den indirekte effekt. Virksomhederne,

der beskæftiger sig med turisme, har desuden ansatte, der får udbetalt løn. En del af denne

løn går til forbrug placeret i virksomheder uden for turismeerhvervet, og skaber herved en

induceret effekt af turisme. Så godt som alle produktioner og virksomheder anvender

produkter importeret fra udlandet. En del af den omsætning, der skabes af turismen

forlader derfor landet igen i form af import fra udlandet.

Nedenfor er de mest relevante begreber i denne rapport defineret.

Turisme:

Turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med

ferie, forretning eller tredje formål. I praksis tælles alle registrerede overnatninger med som

turisme uanset om den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes

dog ikke til at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til endagsturisme, hvor turisten er

fra Danmark, medregnes ture som udgår fra, slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til

såkaldt ”kultur", har en afstand på min. 50 km. fra hjemmet og/eller som tager mindst tre

timer og maximalt én dag. Udenlandsk endagsturisme er mere enkelt at bestemme, idet

udenlandske turister er turister, som blot krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af

samme dag.

Turismeomsætning:

Turismeomsætningen(-forbruget) omfatter alt, hvad turister bruger af penge på ferien inden

for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejser) eller betales på

destinationen. Udgifter til transport fra hjemmet og til/fra den danske grænse er således

ikke inkluderet. Turismeomsætningen er opgjort efter den såkaldte satellitregnskabsmetode,

dvs. der summeres over turismeforbruget i enhver branche og det samlede turismeforbrug

er afstemt med udbuddet af varer og tjenesteydelser jf. Danmarks Statistiks

nationalregnskab.

Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer:

De kommercielle overnatningsformer omfatter hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede

feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt

ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt

feriehus og endagsrejsende.

10


Afledte effekter:

Afledte effekter omfatter de direkte, indirekte og inducerede effekter på beskæftigelse,

værditilvækst og skatteprovenu, som turismeforbruget skaber. De direkte effekter er dem,

som optræder i første ’led’ i de brancher, hvor salget til turisten foregår. De indirekte

effekter optræder i andet ’led’, hvor der underleveres til slutforbruget, og endelige de

inducerede effekter, som optræder, hvor personer beskæftiget i kraft af turismen (i første og

andet led), har et privatforbrug, der igen skaber turismeafledte effekter etc.

Intra- og inter-effekter:

De samlede samfundsøkonomiske effekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intra-

og inter-effekter. Intra-effekter er de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som

forbliver i det samme område (kommune/region), som turisten har sit direkte forbrug. I

herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen. Modsat

gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der

”spilder” over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-

effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at

virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller

beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres (se mere

på s. 15).

Turismeovernatninger og endagsrejser:

De samlede turismeovernatninger og endagsrejser med ferie eller forretning som formål,

svarer til de mængder som ifølge VisitDenmarks kilder tilsammen danner den samlede

turismemængde i et område. Tallet adskiller sig fra de registrerede overnatninger, dels fordi

de indbefatter (op)justeringer af de registrerede overnatninger for bl.a. små enheder, samt

inddrager andre, ikke registrerede overnatningsformer og endagsbesøg. Efter opgørelsen af

turismemængderne sker der yderligere en justering af mængder og forbrug med henblik på

afstemning i turismesatellitregnskabet.

11


5. Turismeforbrug

Turisternes samlede forbrug på opholdet i Aabenraa Kommune er på i alt 688,15 millioner

kroner. Dette svarer til 1,28 procent af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i

kommunen, hvilket er under landsgennemsnittet på 1,6 procent. Af de 688,15 millioner

kroner stammer de 233,19 millioner kroner fra turister der overnatter på de kommercielle

overnatningsformer2, mens 454,96 millioner kroner stammer fra turister på ikke

kommercielle overnatningsformer samt endagsturisme.

En forudsætning i ovenstående beregning er, at en turists samlede direkte omsætning er

placeret i overnatningskommunen. Hvis en turist derfor overnatter i en kommune, men på

grund af en stor attraktion eller et attraktivt bymiljø i nabokommunen, placerer en stor del

af omsætningen i en anden kommune, indgår den direkte omsætning heraf i den respektive

nabokommune.

Af det samlede forbrug på 688,15 millioner kroner, skabes de 353,01 fra danske gæster,

mens 335,14 millioner kroner stammer fra udenlandske turister. Det svarer således til at

51% af forbruget stammer fra danske turister, hvilket er under regionsgennemsnittet på

68%. Aabenraa kommune har således en større andel udenlandske gæster end

gennemsnittet.

De udenlandske gæster er væsentlige i et

nationaløkonomisk perspektiv, da deres forbrug i

Danmark er at sidestille med eksport til udlandet3,

hvilket vil sige at eksportindtægten af turismen i

Aabenraa er på 335,14 millioner kroner

Tyskland er det vigtigste udenlandske marked, og står

for hele 75,4% af omsætningen fra udenlandske

gæster. Udover Tyskland er Norge også et vigtigt

marked med 12 % af den udenlandske omsætning.

2 Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, festivaller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. 3 Det samme gælder dog den anden vej rundt, hvor danske turister i udlandet er at sidestille med import af udenlandske vare. Det betyder, at desto flere danskere vi kan beholde i Danmark, desto mindre import har vi, hvilket er lige så væsentligt som turist-eksporten.

Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Aabenraa kommune

Aabenraa

I alt 688,15

Danmark 353,01 Tyskland 252,64 Norge 39,52 Sverige 7,17 Holland 6,51 Storbritannien 6,26 USA 1,09 Frankrig 2,04 Italien 0,84 Schweiz 0,28 Polen 0,33 Belgien og Luxemburg 0,48 Finland 0,38 Spanien 0,22 Canada 0,03 Østrig 0,12 Japan 0,04 Øvrige Europa 5,27 Øvrige Lande 10,70 Øvrige Amerika 0,26 Øvrige Østeuropa 0,77 Øvrige Asien 0,19 Kilde: Visitdenmark RTSA 2008

12


Nedenstående tabel 3 viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på de kommercielle og

ikke-kommercielle overnatningsformer. Fordelingen på nationalt plan er desuden medtaget

som sammenligningsgrundlag.

Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform

Aabenraa kommune

Danmark

mio. kr. Pct. Pct.

I alt 688,15

Kommercielle i alt: 233,19 34% 48%

Hotel – ferierelateret 17,83 3% 7%

Hotel – forretningsrelateret 92,84 13% 21%

Camping 65,64 10% 1%

Vandrerhjem 2,83 0% 5%

Lejet feriehus 40,37 6% 1%

Feriecentre 8,42 1% 10%

Festival 0,00 0% 1%

Lystbåde 4,36 1% 1%

Bondegårde 0,90 0% 0%

Krydstogt 0,00 0% 1%

Ikke-kommercielle i alt: 454,96 66% 52%

Eget/Lånt feriehus samt venner & familie 159,92 23% 25%

Endagsturister – ferie 233,88 34% 14%

Endagsturister – forretning 61,16 9% 13%

Andel kommerciel turismeomsætning (pct.) 34%

Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.) 78%


Som det fremgår ovenfor, har Aabenraa kommune en mindre andel af turismeomsætningen

fra kommercielle overnatninger end landsgennemsnittet. Dette dækker over at Aabenraa

har en mindre andel forretningsorienterede hotelovernatninger og overnatninger på

feriecentre. Fra omsætningen af de ikke-kommercielle overnatninger og endagsturismen, er

det især den ferierelaterede endagsturismen, der ligger over landsgennemsnittet. Andelen

af forretningsrelateret omsætning er med 22% en del under gennemsnittet i region

Syddanmark på 41%.

13


Forbruget fra turisme kan desuden opgøres på forskellige erhvervssektorer og produkttyper.

Nedenfor viser tabel 4, hvorledes forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Der

gøres brug af tre overordnede inddelinger: Turismekarakteristiske produkter,

turismeforbundene produkter og ikke turismespecifikke produkter. Fordelingen for hele

region Syddanmark er medtaget som sammenligningsgrundlag

Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe

Aabenraa kommune

Region Syddanmark

mio. kr. pct. pct.

I alt 688,15

Turismekarakteristiske produkter 403,93 59% 69%

Heraf:

Overnatningssteder 104,70 15% 23%

Restaurant 74,23 11% 8%

Transport 98,23 14% 24%

Rejseservice 122,96 18% 13%

Forlystelsesparker, museer 3,81 1% 1%

Turismeforbundne brancher 210,26 31% 20%

Heraf:

Fødevare,drikkevarer og tobak 82,30 12% 8%

Benzin og brændstof 68,36 10% 6%

Anden detailhandel 59,60 9% 6%

Ikke-turismespecifikke produkter 73,96 11% 11%

Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Note: Afrundingsforskel I omsætning I alt.

Andelen af omsætningen, der placeres i turismekarakteristiske produkter, er lavere end

regionsgennemsnittet på 69% og landsgennemsnittet på 68%. Det er 41% af forbruget, der

går til sektorer, der ikke traditionelt ser sig selv som turismevirksomheder. En lavere andel af

omsætningen end gennemsnittet genereres ved overnatningssteder og transport, mens

rejseservice udgør en større andel end gennemsnittet.

14


6. Beskæftigelse

Den omsætning, der skabes med baggrund i turisme, giver en mængde arbejdspladser. Der

skabes arbejdspladser inden for produktionen af de turismekarakteristiske produkter såsom

overnatning, men også detailhandlen og andre turismeforbundene brancher nyder godt af

turismen, ligesom der skabes arbejdspladser i brancher, der ikke umiddelbart har kontakt til

turismen. Beskæftigelsen skabes ikke kun fordi turisten køber en vare, men også de

indirekte og inducerede effekter skaber arbejdspladser.

De indirekte arbejdspladser er dem, der skabes, fordi de turistspecifikke brancher selv skal

købe deres produkter et sted, hvilket medfører en merproduktion. De inducerede effekter

opstår, når de, der opnår beskæftigelse som følge af den direkte beskæftigelse, får løn og

derfor forbruger disse igen. Opgørelsen er i årsværk, hvilket betyder, at den er omregnet til

fuldtidsbeskæftigelse. Dette er i særlig grad fordelagtigt inden for turisme, der i udpræget

grad er kendetegnet ved udsving henover året.

Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008

Turismeskabte

årsværk Andel af landets turismeskabte

årsværk Turismeandel af samlet

beskæftigelse

Årsværk (1.000) pct. pct.

Hele landet 102 100 3,5

Syddanmark 21 20 3,4

Hovedstaden 44 43 4,5

Sjælland 11 11 3,4

Midtjylland 15 15 2,2

Nordjylland 11 11 3,6 Note: Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede Kilde: VDK (2011b)

Som det fremgår ovenfor i tabel 5, er Syddanmark det område, hvor der bliver skabt

næstflest årsværk, med baggrund i turisme. Samtidigt er beskæftigelse som følge af turisme

0,1 procentpoint under landsgennemsnittet af den samlede beskæftigelse. Den høje

beskæftigelseseffekt i Hovedstadsområdet skyldes naturligt, at denne region i høj

udstrækning tiltrækker hotelgæster. Alle typer af overnatning er i høj grad

beskæftigelsesskabende, dog er hotelovernatning mere beskæftigelsesskabende end andre

typer overnatninger og vil derfor bidrage med flere arbejdspladser.

15


Tabel 6 viser beskæftigelseseffekten af turisme i Aabenraa kommune.

Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) Aabenraa

Turismeskabte

årsværk Samlet antal beskæftigede

i kommunen

Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.)

(a) (b) (a/b) Aabenraa 786,18 30661,60 2,56 Danmark i alt 101.531 2.901.692 3,5 Region Syddanmark 20.824 605.125 3,4 Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

I tabel 6 ovenfor fremgår det, at der skabes 786,18 årsværk i Aabenraa kommune som følge

af turismen. Aabenraas samlede antal turismeskabte årsværk ligger lidt under gennemsnittet

for både regionen og landsgennemsnittet med 2,56% af den samlede beskæftigelse i

Aabenraa.

De samlede beskæftigelseseffekter kan brydes ned i hhv. intra- og inter-effekter.

Intra-effekt betegner de beskæftigelseseffekter af turismen, som forbliver i det

samme område, som turisten har sit direkte forbrug.

Inter-effekt er den del af de samfundsøkonomiske effekter der ”spilder” over til

naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk.

Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af,

at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller

beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres. Det er

derfor interessant at undersøge, hvor stor en del af den afledte beskæftigelseseffekt, der

forbliver i egen kommune, og hvor stor en del, der spilder over i andre kommuner og

områder. Bemærk, at en forudsætning i indeværende rapport er, at turistens direkte forbrug

placeres i overnatningskommunen. Intra-effekten for Aabenraa kommune er nedenfor vist

som andel og årsværk.

Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse Intra-effekt for Aabenraa kommune.

Andel af beskæftigelse

fra egen turismeomsætning 61,86%

Intra skabte årsværk 486,34


Set ud fra et kommunalt synspunkt er det en relevant parameter, om den indsats, der gøres,

også bærer frugt i det område, den direkte omsætning placeres i, samt hvor stor en

omsætning kommunen modtager som følge af turismen i andre kommuner. Set i forhold til

andre kommuner i region Syddanmark har Aabenraa en over-middel andel Intra-effekter på

beskæftigelsen.

16


Der knytter sig en del usikkerheder til ovenstående, blandt andet er det en forudsætning i

modellen, at turistens direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Samtidigt stiger

usikkerheden, desto mindre en kommune er pga. af de bagvedliggende vægte og forholdet

mellem registrerede og ikke registrerede overnatningsformer.

Tabel 8 nedenfor viser, hvordan den turismeskabte beskæftigelse fordeler sig på de

forskellige branchegrupper.

Som det fremgår ovenfor, er cirka 51% af de turismeskabte årsværk placeret i de

turismekarakteristiske branchegrupper. Det er især overnatningsstederne, der skaber

beskæftigelse.

De brancheforbundne branchegrupper, såsom detailhandlen, genererer 21% af

beskæftigelseseffekten, mens 28% af de turismeskabte årsværk går til beskæftigelse uden

for de turismespecifikke og turismeforbundne brancher. Det er således cirka halvdelen af de

turismeskabte årsværk, der spilder over i brancher, der ikke umiddelbart har et

tilhørsforhold til turisme. Det indikerer også, at en nedgang i turismeomsætningen har

konsekvenser, der rækker langt udover de brancher, der direkte har turister som primære

kunder.

Tabel 8:Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Aabenraa

I alt 786,18

Turismekarakteristiske branchegrupper 403,56

Heraf:

Overnatningssteder 178,21

Restauranter og værtshuse 101,34

Transportvirksomheder 42,24

Rejseservice 65,09

Forlystelsesparker, museer, mv. 16,68

Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 164,98

Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 217,64


17


7. Bruttoværditilvækst

Bruttoværditilvæksten er et mål for, hvor meget værdi der skabes, når man fratrækker de

omkostninger, der er forbundet med at producere den pågældende vare.4 Der er ikke en

entydig sammenhæng mellem turismeforbruget i regionen og bruttoværditilvæksten, da

denne også stammer fra den afledte effekt fra andre regioner og kommuner. Dette er

gengivet nedenfor, hvor det fremgår, hvor stor en del af værditilvæksten i kommunen, der

stammer fra egen turismeomsætning.

Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Aabenraa kommune

Turismeskabt bruttoværdi-

tilvækst

Samlet bruttoværdi-

tilvækst i kommunen

Turismeandel af samlet bruttoværdi-

tilvækst

INTRA-effekt: Andel af BVT (a.) fra egen

turismeomsætning INTRA-skabt

BVT

(mio. kr.) (a)

(mio. kr.) (b) (a/b)

(pct)

(mio. kr.)

Aabenraa 403,75 16721,81 2,41 79,10 319,37

Danmark i alt 46.826 1.481.103 3,2 100 46.826 Region Syddanmark 9.440 288.935 3,3 n.a. n.a. Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Af det samlede turismeforbrug på i alt 688,15 millioner kroner er der 403,75 millioner kroner

tilbage i ren bruttoværditilvækst i kommunen5, hvilket svarer til 2,41% af den samlede

værditilvækst i kommunen. Da gennemsnittet for region Syddanmark er 3,3% og

landsgennemsnittet 3,2%, har Aabenraa kommune således en lidt under gennemsnitlig

andel af værditilvæksten fra turisme.

4Den turismeskabte bruttoværditilvækst er beregnet ud fra den turismeomsætning, der er fastlagt i turismesatellitregnskabet. Værditilvækst svarer til BNP uden skatter og afgifter (basispriser). 5 Bruttoværditilvæksten indeholder således tilført værdi fra andre kommuner, og der er således ikke et 1-1 forhold mellem omsætning og bruttoværditilvækst.

18


Tabel 10 opdeler bruttoværditilvæksten på branchegrupper. Som det fremgår, er 48% af

værdien afledt på de turismekarakteristiske grupper, ca. 15% på de turismeforbundne

grupper mens hele 37% er afledt på de ikke turismespecifikke branchegrupper.

Cirka halvdelen af den værdi, der er skabt af turisme, tilfalder branchegrupper uden for de

turismekarakteristiske erhverv, og disse branchegrupper vil således opleve gevinster og tab

ved en ændring i turismeomsætningen i Aabenraa kommune og resten af regionen.

Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. kr.) pr. branchegruppe

Aabenraa kommune

I alt 403,75

Turismekarakteristiske branchegrupper 193,51

Heraf:

Overnatningssteder 43,69

Restauranter og værtshuse 26,69

Transportvirksomheder 37,14

Rejseservice 77,20

Forlystelsesparker, museer, mv. 8,79

Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 60,14

Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 150,10

Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.) 48%


19


8. Skatter og afgifter Turismen i Aabenraa kommune skaber offentlige indtægter på 284,70 millioner kroner. Moms udgør den største post, og vare- og selskabsskatter udgør størstedelen af provenuet.

Turismeafledte provenuer udgør 3,67% af de samlede provenuer skabt i kommunen. Set i

forhold til resten af regionen er Aabenraa over gennemsnittet, da det turismeafledte

provenu udgør 2,9% af det samlede provenu skabt i region Syddanmark. En del af denne

tilfalder selvsagt Aabenraa kommune6 og regionen, mens den overvejende del af

skatteprovenuet havner i statskassen via statsskatten og diverse vareskatter. Det største

skatteprovenu skabes af momsafgiften. Dette er især interessant i forhold til konkurrencen

med nærmarkederne i udlandet, hvor sammensætningen af moms og selskabsskatter er

markant anderledes (Horesta 2011, s 26). Andelen af de kommunale turismeskabte

provenuer i Aabenraa kommune, som stammer fra 'egen' turisme (INTRA-effekt vs. total

effekt på kommuneprovenuet), er 54%, hvilket er et stykke over regionsgennemsnittet på

37%. Resten af provenuet er dermed effekter fra andre kommuners turisme (INTER-effekt),

hvor personer med bopæl og skattepligt i een kommune således er beskæftiget i kraft af

turismeforbruget i en anden kommune.

6 Medregner ikke den mellemkommunale udligning, grundskyld og ejendomsskatter

Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr. type

Aabenraa Kommune

I alt skatter og afgifter 284,70

Personskatter i alt 111,17

Heraf: Kommuneskatter* 52,46

Kirkeskatter 1,96

Amts-/Regionskommuneskatter 17,81

Statsskatter 38,94

Vare- og selskabsskatter 173,53

Heraf:

Vareskatter/Punktafgifter/Selskabsskatter 61,45

Moms/Merværdiafgift 112,08

Selskabsskatter 20,45

Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA effekter. 54%

Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i kommunen 3,67%

* Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. Selskabsskatter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

20


9. Litteraturliste

H Horesta (2011): Normstalsanalysen 2009/2010, Horesta, udgivet 2011.

V VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, VisitDenmark, indhentet januar 2011. VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, indhentet januar 2011.

Documents

Turismens økonomiske betydning i Aabenraa kommune 2011