Kontur 2011 Aabenraa

Kommunale ngletal for udviklingi Region Syddanmark

www.reg

ionsydda

nmark.dk/detgo

deliv

AAbe

nrAA

KOM

MUn

e 20

1148%Vidste du at 48%

af

tilflytterne kommer fra

andre snderjyske kommuner

Side 2 | KONTUR 2011

INTRO

Regional Udvikling / Strategi & analyse

IndhOld

Bostning / side 3BefolkningsudviklingFlyttemnstrePendlingIndkomstHuspriserLivsstilsgrupper

Klima / side 15CO2 udledning pr. indbyggerUdledning fra husholdning og erhvervUdvikling i CO2 udledningBidrag til drivhuseffekt

Erhvervsforhold / side 19Arbejdspladser og arbejdsstyrke VirksomhedsstrrelseErhvervsstrukturUdvikling i erhvervsstrukturIvrkstteri

Uddannelse / side 29Befolkningens uddannelsesniveauDe beskftigedes uddannelsesniveauUddannelsesforlbHvor langt er der til uddannelserne?

Appendiks / side 35

TAl TIl sTrATegIenStrategier og planer for fremtiden krver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte omrder i regionen , om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling.

Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklings-plan. Den viden og de oplysninger der samles i Kontur kan vre vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktrer og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter.

Med venlig hilsen

Kontur 2011 for Aabenraa Kommune er udgivet af Region Syddanmark

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyseForside: Aabenraa kommuneFoto: Lasse HyldagerDesign: Mediegruppen ReklamebureauKort: Kort & Matrikelstyrelsen

KONTUR 2011 | Side 3

BOSTNINGBOSTNING


I Aabenraa Kommune bor 59.800 personer

Hen imod 2030 forventes et fald p 9-12 pct. i antallet af brn og unge samt voksne i den erhvervsaktive alder. Faldet er strre end det gennemsnitlige fald i regionen

De seneste to r er lidt flere flyttet fra, end til Aabenraa Kommune

48 pct. af alle tilflyttere til Aabenraa kommer fra en af

de andre Snderjyske kommuner. For fraflytterne er det tilsvarende tal 41 pct.

Godt hver fjerde beskftigede i Aabenraa pendler til et arbejde uden for kommunen, mens hver fjerde job i Aabenraa varetages af personer, der bor i andre kommuner

Kvadratmeterprisen p huse i Aabenraa Kommune er blandt de laveste i Syddanmark


BOSTNING

Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier.Datakilde: Danmarks Statistik

Figuren viser befolkningen fordelt p kn og 10 rs aldersgrupper i kommunen og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik

sdAn hAr befOlKnIngen UdvIKleT sIg2006-2010

befOlKnIngspyrAMIde 2011

sdAn vIl befOlKnIngen UdvIKle sIg 2011-2031 - AldersOpdelT

Mnd Kvinder

Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens strrelse fra 2006 til 2010 i kommunen fordelt p sogne.

over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.

Datakilde: Danmarks Statistik

Alder

Hele landetHelelandet

B01_Befolkningspyramide10rsintervaller100711.xlsx

317.833

340.304

322.364

363.254

401.505

357.582

347.451

209.080

146.377

333.869

357.715

330.406

365.210

411.490

359.455

338.351

179.759

82.214

0-9 r

10-19 r

20-29 r

30-39 r

40-49 r

50-59 r

60-69 r

70-79 r

80+ r

0-24 r 25-64 r 65+ r

Aabenraa -9% -12% 47%

Syddanmark -4% -7% 44%

Hele landet 1% -2% 45%

59.800 indbyggere i kommunen

Ljt Kirkeby

Aabenraa

Rdekro

Tinglev

Padborg

Aabenraa

B01_Befolkningspyramide10rsintervaller100711.xlsx

3.324

3.964

2.444

3.357

4.378

4.360

4.032

2.483

1.645

3.490

4.111

2.689

3.365

4.395

4.367

4.155

2.237

969

Aabenraa


BOSTNING

Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik

befOlKnIngs-freMsKrIvnIng 2011-2031

Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 til 2010. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.Datakilde: Danmarks Statistik

Tabellen giver bde et billede af de aktuelle flyttemnstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik

flyTnInger 2000 Og 2010

UdvIKlIng I flyTnInger 2000-2010

Tilflytning Fraflytning

Aabenraa Syddanmark Hele landet

2011 = Indeks 100

B04_Befolkningsfremskrivning 2011-2031, 2. trk 270611.xlsx

98

100

102

104

106

2011 2016 2021 2026 2031

Indeks: 2

010

= 100

r

Aabenraa Region Syddanmark Hele landet

2000 2010 Vkst 2000-2010 (%)

Tilflytning 2.305 2.091 -9,3

Indvandring 641 638 -0,5

Samlet tilflytning 2.946 2.729 -7,4

Fraflytning 2.538 2.311 -8,9

Udvandring 556 509 -8,5

Samlet fraflytning 3.094 2.820 -8,9

Nettotilflytning -148 -91 -

Aabenraa

B06_Udvikling i flytninger 2000-2010 210611.xlsx

2.600

2.800

3.000

3.200

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Total

r

Tilflytninger Fraflytninger


BOSTNING

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt p alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et rligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og 2010. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


hveM flyTTer TIl Og frA KOMMUnen?

hvIlKe KOMMUner hAr neTTOTIlflyTnIng 2010?

Antal flytning

er

Til Fra Netto

over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


BOSTNING

Aabenraa

B07_Hvem flytter til og fra kommunen 290611 3. trk.xlsx

-250

-200

-150

-100

-50

0

50

100

150

0 r 10 r 20 r 30 r 40 r 50 r 60 r 70 r 80 r 90 r 100 r

Antal flytninger

Alder

Til Fra Netto


BOSTNING

Figuren viser nettotilflytning i 2010 i antal personer, fordelt p indkomstintervaller. Med i opgrelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 r.

TOp 10 Over TIlflyTnInger

TOp 10 Over frAflyTnInger

neTTOTIlflyTnIng fOrdelT p IndKOMsT 2010


Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen fr flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008-2010.


Tilflyttere 2008-2010

Andel af samt-lige tilflyttere

Snderborg 1.315 20,2%

Tnder 920 14,1%

Haderslev 910 14,0%

Aarhus 358 5,5%

Kolding 333 5,1%

Kbenhavn 225 3,5%

Esbjerg 195 3,0%

Odense 188 2,9%

Vejen 144 2,2%

Vejle 142 2,2%

Fraflyttere 2008-2010

Andel af samt-lige fraflyttere

Snderborg 1.340 18,4%

Tnder 837 11,5%

Haderslev 805 11,0%

Aarhus 651 8,9%

Kolding 499 6,8%

Kbenhavn 356 4,9%

Odense 278 3,8%

Esbjerg 249 3,4%

Vejle 158 2,2%

Vejen 141 1,9%

flyTnInger TIl Og frA AAbenrAA 2008-2010

over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Nettotilflytning

Aabenraa B12_Flytningerfordeltpindkomst2806111.trk.xlsx

-251

-29

-8

41

1

0-99.999 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000 kr. +

Grn viser fra hvilke kommuner, der har vret en nettotilflyt-ning til Aabenraa. Orange viser til hvilke kommuner, der har vret en nettofraflytning fra Aabenraa i perioden 2008-2010.


BOSTNING

pendlIngsMnsTre I KOMMUnen

fAMIlIeTIlflyTnInger 2010

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke.

Datakilde: CRT (SAM-K)

Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til kommunen i 2010. Andelene for regionen og hele landet er gennemsnit af hhv. kommunerne i regionen og af alle kommuner i hele landet.


2000 2010 Vkst 2000-2010

Indpendling

Antal 6.331 6.897 8,9%

I procent af antal arbejdspladser 20,6% 25,2% 4,6 pct.point

Udpendling

Antal 5.596 7.386 32,0%

I procent af antal beskftigede borgere 18,7% 26,5% 7,8 pct.point

Nettoindpendling Totalt antal 735 -489 -

0%

20%

40%

60%

Enlig uden brn Enlig med brn Par uden brn Par med brn

Andel af familietilflytninger

580Aabenraa Syddanmark Helelandet



BOSTNING

Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til.


2000 2010

Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)

2000 2010

Aabenraa

B16_indpendling 2000 og 2010 190911.xlsx

2.207

1.447

1.196

307

112

2.089

1.668

1.297

416

175

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

Snderborg Haderslev Tnder Kolding Esbjerg

Antal pen

dlere

2000 2010

IndpendlIng TIl AAbenrAA 2000 Og 2010

Aabenraa

B15_Udpendling 2000 og 2010 271011.xlsx

1.886

1.034 1.144

257 162

2.328

1.634

1.181

438

188

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

Snderborg Haderslev Tnder Kolding Esbjerg

Antal pen

dlere

2000 2010

UdpendlIng frA AAbenrAA 2000 Og 2010


BOSTNING

verste kort viser, hvor langt man kan n fra byen i bil p hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsttes, at farten i byer er 50 km/t, p motortrafikveje 80 km/t, p motorveje 110 km/t og p andre veje er 60 km/t.

Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan n ved hjlp af kollektiv transport p hhv. 30, 60 og 90 minutter.

Datakilde: Rejseplanen.dk og egne beregninger

Ringkbing

Grindsted

Vejen

Ribe

Tnder

Vojens

Skjern

Faaborg

Bramming

Brande

Nordborg

Hrning

Sklskr

Rdekro

Assens

Billund

Kerteminde

Munkebo

Ry

Ringe

Vamdrup

Otterup

Rudkbing

Padborg

Brkop

Brrup

Strib

Give

Hng

Bellinge

Beder

Videbk

Grsten

Tarm

lgod

Langeskov

Bogense

Lgumkloster

Skrbk

Snders

Marstal

Nordby

Aarup

Tinglev

Rdding

Egtved

Trs

Fynshav

Odense

EsbjergKolding

Horsens

Vejle

Fredericia

Slagel

Snderborg

Svendborg

Haderslev

Nyborg

Kalundborg

Aabenraa

Middelfart

Korsr

Skanderborg

Nakskov

Varde

Odder

Hedensted

Flensborg

Ringkbing

Grindsted

Vejen

Ribe

Tnder

Vojens

Skjern

Faaborg

Bramming

Brande

Nordborg

Hrning

Sklskr

Rdekro

Assens

Billund

Kerteminde

Munkebo

Ry

Ringe

Vamdrup

Otterup

Rudkbing

Padborg

Brkop

Brrup

Strib

Give

Hng

Bellinge

Beder

Videbk

Grsten

Tarm

lgod

Langeskov

Bogense

Lgumkloster

Skrbk

Snders

Marstal

Nordby

Aarup

Tinglev

Rdding

Egtved

Trs

Fynshav

Odense

EsbjergKolding

Horsens

Vejle

Fredericia

Slagel

Snderborg

Svendborg

Haderslev

Nyborg

Kalundborg

Aabenraa

Middelfart

Korsr

Skanderborg

Nakskov

Varde

Odder

Hedensted

Flensborg

s lAngT KAn MAn KOMMe! Fra Aabenraa i bil p:

0-30 min. 30-60 min.

Fra Aabenraa med offentlig transport p:

0-30 min. 30-60 min.

60-90 min.


BOSTNING

Bde tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.


Figuren viser en fordeling p indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 r i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.


IndKOMsT pr. Indbygger 2008 Og 2009

IndKOMsT pr. IndbyggerI Alle lAndeTs KOMMUner 2009

IndKOMsTfOrdelIng 2009

over 222.000 kr. 208.000 til 222.000 kr. under 208.000 kr.


OmrdeIndkomst 2008

Indkomst 2009

Fan 240.327 238.397

Middelfart 226.772 221.847

Vejle 227.609 221.644

Kolding 227.417 219.620

Fredericia 222.718 219.401

Esbjerg 219.613 216.085

Kerteminde 215.506 213.333

Haderslev 214.250 213.223

Billund 219.551 212.511

Nyborg 211.962 212.195

Varde 216.371 211.728

Svendborg 213.095 208.634

Odense 207.680 207.550

Assens 208.344 206.939

Faaborg-Midtfyn 209.454 205.897

Aabenraa 213.372 205.371

Vejen 210.771 204.032

Nordfyns 207.053 202.773

r 203.204 202.028

Langeland 200.920 200.484

Tnder 205.264 199.213

Snderborg 209.503 196.528

Syddanmark 215.213 210.822

Hele landet 225.920 222.750

Aabenraa

B21 Indkomstfordeling i kommunen 2009 281011.xlsx

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

0-99.000 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000+ kr.

69 Aabenraa Syddanmark Hele landet


BOSTNING

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rkkehuse i kommunerne og i de strre byer. Priserne er for parcel- og rkkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011.

I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.

Datakilde: OIS

hUsprIser I syddAnMArK fOrdelT p KOMMUner Og byer

KommuneGennemsnitspris i

kommunen (kr. pr. m2)By

Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)

Odense 12.953 Odense 13.438

Middelfart 11.496 Middelfart 13.611

Fan 11.415

Kolding 11.298 Kolding 13.379

Vejle 11.270 Vejle 13.801

Fredericia 11.192 Fredericia 11.404

Svendborg 11.081 Svendborg 12.574

Esbjerg 10.379 Bramming 9.548

Esbjerg 11.911

Ribe 10.402

Nyborg 10.045 Nyborg 12.164

Kerteminde 9.719 Kerteminde 13.901

Munkebo 9.256

Snderborg 8.237 Nordborg 5.803

Snderborg 11.387

Faaborg-Midtfyn 8.114 Faaborg 10.158

Ringe 10.224

Billund 7.907 Billund 10.023

Grindsted 9.035

Assens 7.845 Assens 9.116

Haarby -

Varde 7.671 Varde 10.145

Haderslev 7.647 Haderslev 10.328

Vojens 7.589

Aabenraa 7.480 Rdekro 8.934

Aabenraa 9.743

Nordfyns 7.264 Bogense 9.914

Otterup 9.979

Vejen 7.139 Rdding -

Vejen 8.770

r 6.384 Marstal 6.959

rskbing -

Tnder 6.258 Skrbk -

Tnder 7.197

Langeland 6.179 Rudkbing 7.501

Syddanmark 9.651 Byer 11.811


BOSTNING

Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris 2010 p handlede parcel- og rkkehuse.

Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen

Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rkkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen

hUsprIser I Alle lAndeTs KOMMUner

UdvIKlIng I hUsprIser 2007-2010

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet,

men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark

Kommune 2007-2008 (pct.)2008-2009

(pct.)2009-2010

(pct.)2007-2010

(pct.)

Assens 6,5% -4,8% -2,8% -1,4%

Billund 11,9% -6,7% 1,0% 5,5%

Esbjerg 1,5% -5,1% 3,7% -0,1%

Fan 7,3% 1,6% -3,0% 5,7%

Fredericia 2,2% -10,4% -2,8% -11,0%

Faaborg-Midtfyn 5,8% -8,6% -2,7% -5,8%

Haderslev 6,2% -4,2% -6,1% -4,5%

Kerteminde -0,9% -10,4% -1,5% -12,5%

Kolding 1,0% -8,1% 1,0% -6,2%

Langeland 2,0% -0,2% -7,6% -5,9%

Middelfart 3,1% -11,0% 5,4% -3,2%

Nordfyns 6,3% -9,2% -1,0% -4,4%

Nyborg 3,5% -2,3% 1,3% 2,4%

Odense -0,8% -9,2% 1,9% -8,3%

Svendborg 5,7% -8,5% -1,3% -4,5%

Snderborg 4,9% -3,6% -3,3% -2,3%

Tnder -2,2% 1,8% 5,7% 5,2%

Varde 6,1% -2,4% 0,9% 4,5%

Vejen 10,4% -5,0% -6,6% -2,1%

Vejle 2,5% -5,3% -2,0% -4,9%

r -2,1% 6,3% -5,3% -1,4%

Aabenraa 2,4% -4,2% 1,2% -0,8%

Syddanmark 2,8% -6,5% -0,4% -4,2%

Hele landet -4,3% -10,2% 2,9% -11,6%


BOSTNING

Kortet viser kommunens strste by opdelt p kvadrater (100mx100m). Farven angiver den dominerende livstilstype for de personer der bor i kvadratet. Livsstilsgrupperne giver et billede af mden vi lever p, vores vrdier og prferencer, og er beskrevet nrmere i appendiks, s. 35.

Datakilde: Geomatic a/s

lIvssTIlsgrUpper

Velhavere Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hygge Storbyliv Unge p vej Seniorer Livet p grden


KLIMAKLIMA


KL MA

Opgrelsen af regional- og kommunalfordelt CO2 udledning er et af klimainitiativerne i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes p www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk i rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasserne og produktion af vedvarende energi, og i talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgngelige.

CO2 udledningen pr. indbygger i Aabenraa Kommune ligger p 10,4 ton godt halvandet ton over gennemsnittet for hele landet

67 pct., eller 6,9 ton af den rlige CO2 udledning pr. indbygger kommer fra virksomhederne. Husholdningerne str for de resterende 33 pct.

Den rlige CO2 udledning i Aabenraa er steget med et ton pr. indbygger siden r 2000. P landsplan falder CO2 udledningen

P ti r har husholdningerne reduceret deres samlede bidrag til drivhuseffekten med 13 pct., mens virksomhederne har get deres bidrag med 17 pct.Transportsektoren str for den strste del af stigningen


KLIMA

Kortet viser den rlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner.


CO2 UdlednIng pr. Indbygger I KOMMUnerne 2009

8,7 til 25 ton 7 til 8,7 ton 0 til 7 ton

CO2 UdlednIng pr. Indbygger 2009

HusholdningerErhverv

Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton i kommunen og regionen i 2009 for henholdsvis husholdninger og erhverv.Datakilde: Danmarks Statistik

RSD

K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p erhverv og husholdninger 290611.xlsx

3,2437%

5,4463%

Husholdninger Erhverv

SyddanmarkAabenraa

K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p erhverv og husholdninger 290611.xlsx

3,4633%

6,9067%

Husholdninger Erhverv

Aabenraa


KLIMA

CO2 UdlednIng I de syddAnsKe KOMMUner 2009

Figuren viser CO2 udledningen i ton pr. indbygger i 2009 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele landet.


Figuren viser udviklingen i CO2 udledning pr. indbygger i kommunen mlt i ton.


UdvIKlIng I CO2 UdlednIng pr. IndbyggerAabenraa

K04 Udvikling i CO2 udslip pr. indbygger i kommune, RSD og hele landet 290611.xlsx

8

9

10

11

12

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Ton ud

slip pr. indb

ygge

r


Aabenraa

K03 CO2 udslip pr. indbygger i RSD kommuner 290611.xlsx

18,2

10,9

10,7

10,4

9,3

9,2 9,1

8,7

8,6

8,6

8,6

8,5

8,5

8,4

8,1

8,1

7,5

7,4

7,2

6,9

6,6

5,8

8,7 8,8



KLIMA

Figuren viser udviklingen i udledningen af CO2 pr. indbygger i kommunen i 2009 fordelt p fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode. Indekstal (r 2000 = indeks 100).


CO2 UdlednIng pr. Indbygger fOrdelT p seKTOr

Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling

bIdrAg TIl drIvhUseffeKTen

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten. Bidraget kaldes Global Warming Potential (GWP) og er en sammenvejning af udledningen af CO2, lattergas og methan. I sammenvejningen er udledningen af lattergas og methan omregnet til CO2 kvivalenter.


Aabenraa

K05 Udvikling i CO2 udslip pr. indb. opdelt p fremstilling, service og husholdninger 300611.xlsx

80

100

120

140

160

180

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling

Absolut udslip (ton GWP) Udvikling 2000-2009

Aabenraa Syddanmark Aabenraa Syddanmark

Landbrug, fiskeri og rstofudvinding 348.468 4.354.208 8% -7%

Fremstillingsvirksomhed 72.526 2.488.151 -39% -46%

Energi- og vandforsyning 13.423 127.514 69% 54%

Bygge og anlg 31.298 332.679 87% 14%

Handel, hotel- og restauration 56.651 838.827 17% 3%

Transport, post og tele 123.630 688.591 146% -1%

Finansiering og forretningsservice 15.105 201.063 25% 7%

Offentlige og personlige tjenester 56.333 1.030.102 57% -4%

Erhverv i alt 717.433 10.061.136 17% -19%

Husholdninger 213.515 3.967.749 -13% -11%


ERHVERVSFORHOLDERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$-FORHOLD


NB! Antal arbejdspladser i tabellen p s. 20 og i cirkeldiagrammerne p s. 24 er ikke direkte sammenlignelige med tilsvarende tal i Kontur 2010. Det skyldes dels at Kontur 2011 viser arbejdsstedsbeskftigelse mens Kontur 2010 viser antal job, dels at Danmarks Statistik i 2011 skiftede til en bedre datakilde, hvilket resulterede i et fald i beskftigelsen p 70.000 personer p landsplan.

Der er 86 arbejdspladser pr. 100 indbyggere (25-64 r) i Aabenraa Kommune

Inden for en time kan man n nsten dobbelt s mange arbejdspladser fra Aabenraa som fra Snderborg

Sm virksomheder med under 10 ansatte beskftiger en vsentlig strre andel af borgerne i Aabenraa kommune end de gr i regionen og p landsplan

Beskftigelsesmssigt er kommunen strkt specialiseret indenfor erhvervsomrdet transport og i nogen grad fdevarer

Overlevelsesandelen for nye virksomheder ligger pnt over landsgennemsnittet, mens jobskabelsen er lidt under landsgennemsnittet


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i alders-gruppen 25-64 rige. I parentes vises antal arbejds-

pladser i det private.


Datakilde: CVR

ArbejdsplAdserI de syddAnsKe KOMMUner 2010

besKfTIgede I KOMMUnen

ArbejdsplAdserpr. 100 Indbyggere

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 r

87 til 180 73 til 87 0 til 73

ERHVERVSFORHOLD

Aabenraa

Rdekro

Hjordkr

Ljt Kirkeby

KrusPadborg

Tinglev

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejdsplad-ser pr. 100 25-64 rige (heraf private)

Assens 15.144 (10.573) 68 (47)

Billund 16.483 (12.848) 121 (94)

Esbjerg 58.337 (38.356) 95 (63)

Fan 1.022 (670) 58 (38)

Fredericia 26.683 (16.670) 101 (63)

Faaborg-Midtfyn 20.207 (13.362) 74 (49)

Haderslev 24.825 (15.331) 84 (52)

Kerteminde 10.925 (8.458) 88 (68)

Kolding 48.808 (35.371) 103 (75)

Langeland 5.069 (3.172) 72 (45)

Middelfart 16.010 (10.448) 80 (52)

Nordfyns 9.969 (6.824) 63 (43)

Nyborg 11.520 (6.473) 69 (39)

Odense 96.271 (57.845) 96 (58)

Svendborg 24.224 (14.197) 78 (46)

Snderborg 33.905 (22.279) 87 (57)

Tnder 17.753 (12.012) 86 (58)

Varde 22.524 (15.491) 87 (60)

Vejen 18.619 (13.928) 84 (63)

Vejle 52.201 (34.753) 92 (62)

r 2.471 (1.551) 73 (46)

Aabenraa 27.398 (18.337) 86 (58)

Syddanmark 560.368 (368.949) 89 (58)

Hele landet 2.684.992 (1.732.204) 91 (58)

Antal besktigede i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010

4.000 til 9.000 500 til 4.000 0 til 500


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser antallet af beskftigede borgere i kommunen, samt hvor mange inden-landske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den strste by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgr ikke i opgrelsen.

Datakilde: Danmarks Statistik og CVR

Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes strrelse for kommunen.


AdgAng TIl ArbejdsplAdser 2011

jOb fOrdelT p vIrKsOMhedssTrrelse 2010

KommuneAntal

beskftigede borgere

Antal arbejds-pladser inden for 30 min. fra den strste by i kommunen

Antal arbejds-pladser inden for 60 min. fra den strste by i kommunen

Assens 19.470 28.725 257.040

Billund 13.222 55.767 339.160

Esbjerg 55.219 67.747 231.263

Fan 1.528 37.698 81.620

Fredericia 23.318 140.842 529.350

Faaborg-Midtfyn 24.185 36.815 173.424

Haderslev 26.618 93.815 359.261

Kerteminde 10.936 98.345 207.672

Kolding 44.166 160.944 556.910

Langeland 5.707 20.041 124.863

Middelfart 18.070 147.940 439.628

Nordfyns 13.986 95.883 289.365

Nyborg 14.345 125.654 280.041

Odense 87.529 168.609 357.847

Svendborg 26.959 79.495 193.105

Snderborg 33.998 50.276 104.102

Tnder 18.719 13.535 84.983

Varde 25.453 58.270 183.295

Vejen 20.885 96.126 373.571

Vejle 52.752 183.296 641.122

r 2.819 1.506 1.506

Aabenraa 27.887 59.692 203.708

Omrde 1-9 job 10-19 job 20-49 job 50+ job Job i alt

Aabenraa 26,7% 15,9% 19,7% 37,8% 28.640

Syddanmark 22,9% 14,7% 18,8% 43,7% 583.671

Hele landet 21,5% 13,2% 18,1% 47,2% 2.811.148


ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser den sociokonomiske status for borgerne i alderen 25-64 r i 2010.


hvAd lAver de 25-64 rIge?

Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 rige der hhv. er i beskftigelse eller indgr i arbejdsstyrken (beskftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.


ArbejdssTyrKe Og besKfTIgelse 2001-2010

Aabenraa

E07_Hvad laver de 25-64 rige 1. trk 160811.xlsx

5,8

6,1

68,8

67,4

2,9

2,8

11,6

13,3

10,9

10,4

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet

Aabenraa

Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

And

el af be

folkning

en 25-64 r (%

)

Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Aabenraa) Beskftigelse (DK) Beskftigelse (Aabenraa)

E06_Arbejdsstyrke og Beskftigelse 2001-2010 1. trk 160811.xlsx

72

74

76

78

80

82

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

And

el af be

folkning

en (%)

Arbejdsstyrke (Aabenraa)Beskftigelse (Aabenraa)Arbejdsstyrke (DK)Beskftigelse (DK)


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskftiget borger i alderen 25-64 r. Bruttoindkomst er primrt erhvervsindkomst.


IndKOMsT pr. besKfTIgeT 2009

Kvinder Mnd

UdvIKlIng I ledIghed 2000-2017, sTsnderjyllAnd

Omrde Indkomst pr. beskftiget (kr.)

Fan 370.814

Middelfart 365.873

Vejle 364.528

Fredericia 363.301

Kolding 360.534

Kerteminde 360.151

Esbjerg 355.230

Odense 350.794

Billund 350.620

Snderborg 348.721

Varde 348.658

Svendborg 348.479

Haderslev 347.973

Nyborg 347.340

Assens 345.725

Aabenraa 343.127

Vejen 342.129

Faaborg-Midtfyn 341.869

Nordfyns 337.136

Tnder 336.918

r 326.665

Langeland 324.376

Syddanmark 351.499

Hele landet 367.703

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt p kn i pendlingsomrdet st-snderjylland (Haderslev, Snderborg og Aabenraa Kommuner).

De stiplede linier er fremskrevne tal.

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

stsnderjylland

E08_Udviklingiledighed241011.xlsx

0

1.000

2.000

3.000

2000 2005 2010 2015

Antal arbejds

lse

r

Mnd Kvinder


ERHVERVSFORHOLD


Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt p ressourceomrder.


ArbejdsplAdser I prIvAT Og OffenTlIg seKTOr 2010

KOMMUnens erhvervssTrUKTUr - den private sektor 2010

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

Figuren viser kommunens andel af den private beskftigelse i hele landet inden for hvert ressourceomrde.

Den lodrette linje viser kommunens samlede andel af den private fuldtidsbeskftigelse i hele landet.


erhvervsspeCIAlIserIng 2010

HeleLandet

E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat220811.xlsx

952.788 35%

1.732.204 65%

Offentlige sektor Private sektor

Hele landet

Aabenraa

E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat220811.xlsx

9.061 33%

18.337 67%

Offentlige sektor Private sektor

Aabenraa

E11_Erhvervsstruktur 2010 privat sektor 220811.xlsx

0 5 10 15 20 25

Fdevarer

Mbler/bekldning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/milj

Medico/sundhed

vrige erhverv

procent



Aabenraa

E12_ E

rhvervsspecialisering 220811.xlsx

1,06

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5

Transport

Fdevarer

Turisme

vrige erhverv

Bygge/bolig

Mbler/bekldning

Energi/milj

Medico/sundhed

IT/kommunikation

procent

Aabenraa

Aabenraas andel af den sam

ledebesk

ftigelse

Aabenraa

procent


ERHVERVSFORHOLD

UdvIKlIng I erhvervssTrUKTUren 2004-2008Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.


ERHVERVSFORHOLD

UdvIKlIng I erhvervssTrUKTUren 2009-2010Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.


Et ressourceomrde samler de virksomheder, der indgr i samme vrdikde fra primrproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebrer at et ressourceomrde i princippet er en blanding af fire delomrder (i parentes et eksempel fra ressourceomrdet fdevarer):

Primre erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fdevarer) Sttteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fdevarer)

Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceomrde.

ressOUrCeOMrder hvAd er deT?

Aabenraa

E13A_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2004-2008 080911.xlsx

-15 -10 -5 0 5 10 15

Medico/Sundhed

Energi/milj

Bygge/Bolig

Turisme

Offentlige sektor

Transport

Fdevarer

IT/kommunikation

Mbler/Bekldning

vrige Erhverv

Alle erhverv

procent

Aabenraa Hele landet

procent



procent

Aabenraa

E13B_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2009-2010 080911.xlsx

-15 -10 -5 0 5

Turisme

Energi/milj

Offentlige sektor

Fdevarer

Mbler/Bekldning

Bygge/Bolig

Medico/Sundhed

Transport

IT/kommunikation

vrige Erhverv

Alle erhverv

procent



ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser erhvervsmssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen.Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun omrder med en vis minimumsstrrelse).

sTyrKer Og svAgheder

F

Mange

Antal beskftigede: Hj

Mellem

Lav

Vkst i beskftigelse p landsplan 2009-2010:

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen p delomrder inden for ressourceomrderne.

Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser p delomrdet er op til en halv gang strre end kommunens samlede andel af

landets arbejdspladser. For specialiserede delomrder er andelen mindst en halv gang strre, og for meget specialiserede delomrder er andelen mindst

tre gange s stor.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret

deTAljereT erhvervssTrUKTUr 2010

Erhvervsspecialisering:

ERHVERVSFORHOLD

Aabenraa figur

E15_Styrker og svagheder 2009-2010 020312.xlsx

Transport

Turisme

vrige erhverv

IT/kommunikation

Bygge/bolig

Fdevarer

Mbler/bekldning

Energi/milj

Medico/sundhed

-20%

-15%

-10%

-5%

0%

5%

10%

0 1 2

Vkst i b

esk

ftigelse i kommun

en. 2

009-2010

Erhvervsspecialisering

gns. vkst i beskftigelse i kommunen

gns. vkst i beskftigelse p landsplan

Aabenraa

RessourceomrdePrimre erhverv

Fremstillings-erhverv

Sttteerhverv Serviceerhverv I alt

Fdevarer 1.259 764 76 1.379 3.478

Mbler - 94 - 155 249

Bekldning - 59 - 260 319

Turisme - - - 693 693

Bygge/bolig 94 799 65 2.726 3.684

IT/kommunikation - 31 0 802 833

Transport - 132 - 3.156 3.288

Energi/milj 2 76 - 297 375

Medico/sundhed - 24 - 461 485

vrige - - - - 4.740

I alt 1.355 1.979 141 9.929 18.144

Ressourceomrde Primre erhvFremstillings-Sttteehverv ServiceerhverI altFdevarer 60469 56854 20182 114241 251746Mbler - 12141 - 18090 30231Bekldning - 7134 - 41329 48463Turisme - - - 61362 61362Byggebolig 3498 58297 3024 303848 368667IT/Kommunikation - 20344 2612 150714 173670Transport - 15564 - 147055 162619Energi/milj 4155 26457 - 26143 56755Medico/sundhed - 32194 - 58127 90321vrige - - - - 469486I alt 68122 228985 25818 920909 1713320

E14_Detaljeret erhvervsstruktur 2010 230811.xlsx

Svag Neutral StrkErhvervsspecialisering


ERHVERVSFORHOLD

Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.



nye vIrKsOMheder 2008

nye vIrKsOMheder 2001-2008Etab

lering

srate

Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder

8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct.

ERHVERVSFORHOLD

Aabenraa

E16_Nyevirksomhedersetableringsrate20012008290811.xlsx

5%

6%

7%

8%

9%

10%

11%

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Etableringsrate

r

Aabenraa Region Syddanamrk Hele landet



ERHVERVSFORHOLD

de nye vIrKsOMheders jObAndel

IvrKsTTerI Overlevelse Og jObvKsT

Sjlerne viser, hvor stor en andel beskftigelsen i de nye virksomheder (etableringsr 2004-2008) udgr af den samlede beskftigelse i den private sektor i 2009.


E18Ivrkstterioverlevelseogjobvkst191011.xlsx

Assens

Billund

Esbjerg

Fan

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

HaderslevKerteminde

Kolding

Langeland

MiddelfartNordfyns NyborgOdense

Svendborg

Snderborg

Tnder

Varde

VejenVejle

r

Aabenraa

0

1

2

3

4

5

6

7

52% 54% 56% 58% 60% 62% 64%

Jobskabelse

Overlevelsesandel

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 r. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og 2010 - 5 r efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Datakilde: Danmarks Statistik

Aabenraa

E19_De nye virksomheders jobandel 290811.xlsx

5,7%

6,3%

6,9%

7,3%

7,5%

7,7%

7,8%

8,3%

8,6%

9,4%

9,5%

10,4%

11,3%

11,4%

11,6%

11,9%

11,9%

12,2%

12,6%

12,9%

14,0%

17,6%

9,2%

9,7%


UDDANNELSEUDDANNELSE


Knap 9 pct. af de beskftigede i den private sektor er hjtuddannede, og sammenlignet med de andre syddanske kommuner ligger Aabenraa i den lave ende

I den offentlige sektor er andelen af hjtuddannede 39 pct., hvilket er lidt under gennemsnittet for regionen

De, der flyttede fra kommunen efter folkeskolen har fet en markant hjere uddannelse end de, der blev boende. Til gengld flytter en del veluddannede til

Hver fjerde dreng og godt hver sjette pige, der forlod grundskolen i Aabenraa i 2009, vil vre ufaglrt om 25 r

I lbet af de nste 10 r forventes et betydeligt fald i antal ufaglrte beskftigede i stsnderjylland. Til gengld vil eftersprgselen p personer med videregende uddannelse vokse


UDDANNELSE

Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 r fordelt p hjest fuldfrte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregende uddannelse), MVU (mellemlang videregende uddannelse) og LVU (lang videregende uddannelse).


UddAnnelsesnIveAU 2010

De to sjlediagrammer viser andelen af hjtuddannede beskftiget p arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

besKfTIgede I den prIvATe seKTOr Med MvU eller lvU 2010

besKfTIgede I den OffenTlIge seKTOr Med MvU eller lvU 2010

Grund-skole

Gymnasial udd.

Erhvervs-udd.

KVU MVU LVU I alt - pct.

Aabenraa 26,8 3,8 45,7 6,0 13,9 3,8 100

Syddanmark 25,2 4,8 41,3 6,5 17,1 5,1 100

Hele landet 22,9 6,3 38,0 6,1 17,8 8,9 100

Aabenraa

U03_ Beskftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx

31,5%

31,6%

33,1%

34,8%

35,2%

35,4%

36,4%

36,5%

37,3%

37,5%

37,7%

38,3%

38,8%

39,0%

39,4%

41,0%

42,9%

43,0%

44,6%

46,1%

46,3%

46,6%

41,3%

42,5%

Aabenraa

U02_ Beskftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx

7,2%

7,2%

7,5%

8,3%

8,4%

8,6%

8,9%

9,1%

9,5%

9,5%

10,0%

10,2%

10,3%

10,4%

11,2%

11,2%

11,7%

12,1%

12,3%

13,5%

13,8%

13,9%

10,8%

16,0%


UDDANNELSE


bOpl Og UddAnnelse 15 r efTer grUndsKOlen

fortsat i kommunen

hjemvendte

Tilflyttere

fraflyttere

PIGER DRENGE

Uden erhvervskomp. udd. 20% 25%

Erhvervsfaglig + KVU 64% 71%

MVU + LVU 17% 4%

Samlet antal 276 383

PIGER DRENGE



MVU + LVU 34% 18%


PIGER DRENGE



MVU + LVU 52% 42%


PIGER DRENGE



MVU + LVU 37% 18%


Tabellen viser uddannelsesniveauet, for de der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994, fordelt p fire grupper:

de unge, der forlod grundskolen i Aabenraa Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 r senere de unge, der forlod grundskolen i Aabenraa og flyttede vk, men igen var bosat i kommunen 15 r senere de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Aabenraa, men var bosat i Aabenraa 15 r senere de unge, der forlod grundskolen i Aabenraa, men ikke var bosat i kommunen 15 r senere


UDDANNELSE

de Unges UddAnnelsesnIveAU OM 25 r

Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 r, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret p en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Uden erhvervskompetence omfatter personer der har en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse som deres hjeste fuldfrte uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet

Drenge Piger

Drenge Piger

Hele landet

U05_Uddannelsesniveau om 25 r 040811.xlsx

25%

17%

32%

25%

42%

57%

0% 100%

Uden erhvervskomp. Udd

Erhvervsfaglig udd.

Videregende udd

VideregendeErhvervsfagligUden erhvervs-kompetence

Hele landet

Aabenraa

U05_Uddannelsesniveau om 25 r 040811.xlsx

25%

16%

36%

28%

37%

54%

0% 100%

Uden erhvervskomp. Udd

Erhvervsfaglig udd.

Videregende udd

Aabenraa


UDDANNELSE

Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterflgende 25 r. Nationalt er mlstningen, at 95 pct. af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregende uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet

s MAnge fOrvenTes AT genneMfre MIndsT en UngdOMsUddAnnelse

Assens

Billund

Esbjerg

Fan

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Snderborg

Tnder

Varde

Vejen

Vejle

r

Aabenraa

Syddanm

ark

Hele landet

Drenge 84 84 85 82 82 84 86 85 87 81 85 84 86 83 86 87 86 88 85 85 86 84 85 84

Piger 89 92 89 92 91 89 90 88 88 91 90 90 91 91 90 91 91 91 91 90 92 90 90 91

U07_udvikling i antal beskftigede 2010-2020 050911.xlsx stsnderjylland

-2.300

-2.450

200

100

1.000

-2.800

Uden kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

KVU

MVU

LVU

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskftigede fordelt p hjest fuldfrt uddannelse fra 2010 til 2020. Figu-ren viser den samlede udvikling for pendlingsomrdet stsnderjylland (Haderslev, Snderborg og Aabenraa kommuner).

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

UdvIKlIng I AnTAl besKfTIgede 2010-2020 sTsnderjyllAnd


UDDANNELSE

Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tttere p uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet november 2011.

Datakilde: Rejseplanen

hvOr lAngT er der TIl gyMnAsIerne?

hvOr lAngT er der TIl de erhvervsfAglIge UddAnnelser?

Fredericia

Kolding

Middelfart

Haderslev

Aabenraa

Glamsbjerg

Snders

Varde

Nyborg

Grindsted

Oure

SvendborgFaaborg

Esbjerg

Tnder

Odense

Snderborg

Toftlund

Ringe

Ribe

Vejen

Vejle

Marstal

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nrmeste:

Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Hjere forberedelseseksamen (HF)

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik

Odense

Aabenraa

Haderslev

Middelfart

Kolding

VardeFredericia

Glamsbjerg

Nyborg

Svendborg

Esbjerg

TnderSnderborg

Grindsted

Ribe

Vejen

Vejle

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transportfor at komme til nrmeste:

Social- og sundhedsskole Teknisk skole Handelsskole

Rejsetider:

0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik


lIvssTIlsgrUpperBoligejere med overskud overskud udgr en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstder og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgr pensionen og den stor frivrdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsde alderdommen.

Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestende primrt af familier med brn. Bde familier med de helt sm brn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og brnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hrdt p at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterln og et frit otium noget der nrmer sig, og dette ser man frem til.

Livet p landet omfatter bde de professionelle land-mnd, de stolte hndvrksmestre og de lokale, som gennem flere generationer har levet livet p landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugs-ejendomme grundet behov for et liv p en grd, men uden at have erhvervsmssig tilknytning til landbruget.

Velhavere dkker landets mest velhavende familier og hjest uddannede i samfundet. Man har et stort konomisk rderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de str-ste byer, til liebhavervillaer eller ligefrem paler i de mesteftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nr skov og strand og sjldent langt fra en golfbane.

Fllesskab udgres af forskellige boliggrupper i bde parcelhuse, lejligheder og rkke- og kdehuse og befinder sig geografisk svel i byomrder i hovedstadsomrdet som i provinsen. Offentlig leje er typisk, men ogs andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fl-les for hele gruppen er, at man sger fllesskabet med andre og er bosat p et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper.

Seniorer er en sammenstning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller vrelser p plejehjem. Seniorer rummer mange forskel-lige holdninger og tendenser, hvad angr baggrund og erfarin-ger fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemid-ler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilflles.

Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spnder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de str-ste danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ldre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger.

Hvis man vil vide mere om livsstilstyperne kan man f en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af bde livsstils-typer og -grupper p www.geomatic.dk.

FdevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industri-virksomheder, der forarbejder fdevarer, samt sttte-, handels- og rdgivningsvirksomheder inden for fdevaresektoren.

Mbler/bekldningProducenter af mbler, tj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfrer og slger mbler eller bekldning.

TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knyt-ter sig til fritids- og forretningsrejser.

Bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfrer, vedligeholder eller dri-ver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgr i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

IT/kommunikationVirksomheder, som udvikler, producerer og distribuererprodukter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

TransportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rdgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomhe-der, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

EnergiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vand-ressourcer, eller som hndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlg, udstyr og rdgivning hertil.

Medico/sundhedVirksomheder, som producerer og forhandler lgemidler, medicoteknik m.v.

ressOUrCeOMrder

APPENDIKS

Regional UdviklingDamhaven 127100 Vejle

Tal til tiden - et jebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opflgning p Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere p www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Documents

Kontur 2011 Aabenraa