Turismens økonomiske betydning i Trekantområdet 2011

2011

Turismens økonomiske betydning i Trekantområdet 2008

Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region

Teglgaardsparken 101, DK-5500 Middelfart Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk

Billund, Kolding, Middelfart, Vejle, Vejen og Fredericia kommune

http://www.syddanskturisme.dk/

http://www.syddanskturisme.dk/

1

Turismens økonomiske betydning – Trekantområdet

Turismens økonomiske betydning for Trekantområdet Udarbejdet af: Syddansk Turisme: Jane Hansen, udviklingschef Michael Rode, analysekonsulent Trine Rosen Madsen, udviklingskonsulent Søren Mayland, ekstern analysekonsulent Betinna Møller, ekstern analysekonsulent Tourcom Lisa Johansen 1. udgave: Juli 2011

2


Indholdsfortegnelse 1. Tabeller og figurer ....................................................................................................................................... 2

2. Forord ............................................................................................................................................................... 4

3. Sammenfatning ............................................................................................................................................. 5

4. Indledning ....................................................................................................................................................... 7

5. Metode .............................................................................................................................................................. 8

6. Turismeforbrug ......................................................................................................................................... 11

7. Beskæftigelse .............................................................................................................................................. 16

8. Bruttoværditilvækst ................................................................................................................................ 21

9. Skatter og afgifter ..................................................................................................................................... 23

10. Litteraturliste ............................................................................................................................................. 24

Appendiks A: Turismeforbrug ...................................................................................................................... 25

Appendiks B: Afledte effekter ..................................................................................................................... 30

3


1. Tabeller og figurer Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme i Trekantområdet

Kilde: Opsummering af tabel 2-12

Tabel 2: Turismeforbrug fordelt på kommuner og overnatningstyper 2008. Trekantområdet. Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Region Syddanmark

Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 5: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe


Tabel 6: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008 Kilde: VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan 2011, KBH S

Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune


Tabel 8: Turismens effekter på beskæftigelse INTRA effekt pr kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 9: Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe


Tabel 10: Turismens totalt afledte BVT pr. kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 11: Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe


Tabel 12: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 13: Turismens totalt afledte effekter på provenu pr. kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Figur 1: Turisme-effektflow

Kilde: VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning I Danmark 2008, VisitDenmark, KBH S

Figur 2: Turismeforbrug fordelt på kommuner og overnatningstyper 2008. Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Figur 3: Turistomsætning 2008 (pct) på de vigtigste markeder


Figur 4: Forhold mellem INTRA og INTER-effekter på beskæftigelse, pr kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

4


2. Forord

Turisme er et eksporterhverv med nationale indtægter på niveau med olie- og

tekstilindustrien. Samtidig er erhvervet i vækst – både globalt, nationalt og regionalt. I følge

EU er turisme den primære vækstskabende erhvervssektor for perifere områder i Europa. Til

forskel for mange andre erhverv kan turisme spredes ud over hele landet, og flere steder

trives erhvervet sågar bedst i udkantsområder.

De syddanske turister omsætter for 16, 5 milliarder kroner og er med til at skabe mere end

20.000 arbejdspladser i regionen. Turisme er med andre ord mere end sand mellem tæerne

og klikkende kameraer. Turisme er milliardindtægter, som bidrager til arbejdspladser,

værditilvækst og skatteprovenu.

Ønsket med denne publikation er at dokumentere turismens økonomiske betydning. Hvad

de færreste måske ved, så er Syddanmark den region udenfor hovedstadsområde, som

skaber flest arbejdspladser som følge af turismen. Og de arbejdspladser og den

værditilvækst, som den syddanske turisme skaber, tilfalder ofte erhverv, som ikke tilhører de

turismespecifikke erhverv.

Publikationen omfatter således ikke alene det forbrug, som turisterne har i det traditionelle

turismeerhverv; på hoteller, campingpladser, i feriehuse, attraktioner, på restauranter og

museer. Den inddrager også effekten på det øvrige erhverv, som tjener på turisterne for

eksempel hele detailhandlen, teleselskaber m.m.

Det er en kendt sag, at turismeerhvervet bidrager til større kulturforståelse,

internationalisering og nye natur- og kulturoplevelser til gavn for både turister, de

syddanske borgere og regionens tilflyttere. Med denne publikation håber vi, at endnu flere

også får øjnene op for turismeerhvervets økonomiske værdi.

Publikationen er en ud af en række analyser, der skal kortlægge regionens udbud,

efterspørgsel og turismens økonomiske betydning. Analyserne er udarbejdet af Syddansk

Turisme og finansieret af Syddansk Vækstforum.

God læselyst!

Syddansk Turisme

5


3. Sammenfatning

Turisme udgør en væsentlig del af den danske økonomi og er en væsentlig økonomisk

aktivitet for Trekantområdet1. I den forbindelse er det vigtigt for offentlige såvel som private

beslutningstagere, at have det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger på. Denne

rapport konkluderer at:

Det samlede turismeforbrug i området er på hele 5,1 milliarder kroner, hvilket er 31

% af det samlede turismeforbrug i den syddanske region.

De tyske, svenske og norske markeder er de vigtigste udenlandske marked for

Trekantområdet, med henholdsvis 22%, 18% og 16% af det turismeforbrug der

stammer fra udenlandske gæster. Hele 78% af omsætningen generes af danske

gæster.

Der bliver skabt 7.059 årsværk som følge af turismeforbruget i Trekantområdet.

De skabte årsværks andel af den samlede beskæftigelse er højere end

landsgennemsnittet.

En betydelig andel af den beskæftigelse turismesektoren skaber, oprettes andre

steder end i de turismespecifikke erhverv.

Hele 44 % af den værditilvækst der skabes som følge af turisme, tilfalder erhverv

udenfor de turismespecifikke erhverv.

De offentlige instanser inkasserer over 1,7 milliarder kroner om året i skatteprovenu

som følge af turismen i Trekantområdet, herunder 401 millioner i kommuneskatter,

92 millioner i regionskommuneskatter og 395 millioner i statsskatter.

1 Trekantområdet er i denne forbindelse: Vejle, Kolding, Fredericia, Billund, Middelfart og Vejen kommune

6


De vigtigste nøgletal for den økonomiske betydning af turisme i Trekantområdet illustreres i

tabel 1.

Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme i Trekantområdet

Turismeforbrug i området 5.109 mio. Kr. Andel af områdets samlede udbud 1,6%

De største markeder Danmark 3.984 mio. Kr.

Tyskland 246 mio. Kr. Sverige 204 mio. Kr. Norge 181 mio. Kr.

Turismeskabt bruttoværditilvækst* 2.932 mio. Kr Andel af områdets samlede bruttoværditilvækst 3,1%

Turismeskabt skatteprovenu i området* 1.778 mio. Kr.

Turismeskabt beskæftigelse 7.059 årsværk Andel af Trekantområdet´s samlede beskæftigede 3,6% * Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

7


4. Indledning

Et velfunderet beslutningsgrundlag er vigtigt for offentlige såvel som private

beslutningstagere på alle niveauer. Når turismerelaterede beslutninger om nye tiltag inden

for markedsføring, destinationsudvikling, ressourceallokering eller noget helt fjerde skal

tages, er det nødvendigt at have et solidt datagrundlag. Til et sådant grundlag hører også

informationer om, hvorledes turismen via sit omfang og sammensætning på forskellige

grupper kan påvirke økonomiske nøgletal som indkomst, beskæftigelse, skatter m.m.

Denne rapport beskriver den økonomiske effekt af turisme i Trekantområdet, der udgøres af

kommunerne Vejle, Kolding, Fredericia, Billund, Middelfart og Vejen.

Rapporten indeholder følgende grunddele:

Turismeforbrug – Hvad er forbruget på turisme i området, og hvordan er fordelingen

mellem brancher?

Beskæftigelse – Hvad er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af turismen i

området?

Værditilvækst – Hvordan påvirkes værditilvæksten af den turismeskabte omsætning,

og hvad får vi ud af turisme?

Skatter og provenu - Hvordan påvirker turismen den regionale økonomi?

Rapporten er bygget op over de senest tilgængelige data. De økonomiske effekter af

turismen er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet for året 2008. Dette år er det

seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet.

Der er betydelige usikkerheder ved estimater af den type, der bruges i denne rapport2. På

trods af disse usikkerheder har fremgangsmåden store fordele. Den økonomiske analyse

indeholder først og fremmest alle former for turisme og ikke blot de mest kendte fra de

løbende statistikker. Metoden tillader desuden, at de afledte effekter af turismen beregnes,

herunder både beskæftigelse og omsætning, ligesom det er muligt at udregne

skatteprovenu på både kommunalt og nationalt niveau. Rapporten skal derfor ses som det

mest aktuelle bud på den effekt, turismen har på omsætning, beskæftigelse og

skatteprovenu i Trekantområdet.

2 Estimaterne indeholder tal fra et rigt udvalg af datakilder. Det er desuden nødvendigt at tage visse

antagelser. Se det følgende metodeafsnit samt VDK 2011a for en dybdegående forklaring.

8


5. Metode

I turismeindustrien er det gældende, at turister bruger penge i mange forskellige brancher,

herunder detailhandlen. Brancheområder, der appellerer til turisten, forbruges ofte også af

lokalbefolkningen, og det kan derfor være svært at skille den del af omsætningen, der er

genereret med baggrund i turisme, fra den del af omsætningen der genereres af

lokalbefolkningen. Indeværende rapport er et eksempel på en efterspørgselsgeneret

økonomisk analyse, hvor forbrugsundersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af et

regnskab, der agerer inden for rammerne af nationalregnskabet.

Metoden kaldes et satellitregnskab og fordelen ved denne type metode er, at resultaterne

afstemmes med de officielle tal, der opgøres i nationalregnskabet. Det betyder f.eks. at

forbrug på hoteller, ikke kan overstige hotellernes ”totale omsætning i nationalregnskabet”.

Man sammenligner således efterspørgslen med udbuddet.

I Danmark inkluderes også indirekte og inducerede effekter i regnskabet for turisme. Det

giver det mest komplette billede af turismeerhvervets effekter. Modellen har fokus på de

relevante effektstrømme af turismeerhvervet, hvilket er illustreret nedenfor i modellen i

Figur 1.

Figur 1: Turisme-effektflow

Note: “Udland” er tonet ned for at illustrere at der her går effektstrømme ud af landet

Kilde: VDK 2011a s 11

9


Afledte effekter er i denne rapport en betegnelse for både indirekte, inducerede og import

effekter. Transport til Danmark er ikke medregnet i forbruget, der således starter med at

turisten forbruger penge i diverse danske virksomheder. Nogle af disse virksomheder er

meget orienteret mod turister som f.eks. overnatningssteder, mens andre brancher såsom

tekstilindustrien kun har en mindre del af deres omsætning fra turister.

De virksomheder turisten vælger at placere sine penge hos, modtager den direkte effekt at

turismen. Disse har igen et forbrug hos andre virksomheder, der således også mærker den

turistdrevne omsætning. Dette kaldes den indirekte effekt. Virksomhederne, der beskæftiger

sig med turisme, har desuden ansatte, der får udbetalt løn. En del af denne løn går til

forbrug placeret i virksomheder uden for turismeerhvervet og skaber herved en induceret

effekt af turisme. Så godt som alle produktioner og virksomheder anvender produkter

importeret fra udlandet. En del af den omsætning der skabes af turismen i regionen, forlader

derfor landet igen i form af import fra udlandet.

Nedenfor er de mest relevante begreber i denne rapport defineret. Definitionerne er et

udtryk for den forståelse der ligger til grund for indsamling af data til de senere afsnit:

Definitioner:

Turisme: Turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige

miljø med ferie, forretning eller andet formål. I praksis tælles alle registrerede overnatninger

med, uanset om den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes dog

ikke at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til dansk endagsturisme medregnes ture,

som udgår fra og slutter i eget hjem, som omfatter forbrug til såkaldt ”kultur", har en

afstand på min. 50 km fra hjemmet og tager mindst tre timer. Udenlandsk endagsturisme er

turister, som krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af samme dag.

Turismeomsætning: Turismeomsætningen(-forbruget) omfatter alt, hvad turister bruger af

penge på ferien inden for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved

pakkerejser) eller betales på destinationen. Udgifter til transport fra hjemmet og til/fra den

danske grænse er således ikke inkluderet. Turismeomsætningen er opgjort efter den

såkaldte satellitregnskabsmetode, dvs. der summeres over turismeforbruget i enhver

branche og det samlede turismeforbrug er afstemt med udbuddet af varer og

tjenesteydelser jf. Danmarks Statistiks nationalregnskab.

Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer: De kommercielle overnatningsformer

omfatter hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede feriehuse, vandrerhjem, krydstogt,

bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt ikke kommercielle

overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt feriehus og

endagsrejsende.

Afledte effekter: Afledte effekter omfatter de direkte, indirekte og inducerede effekter på

10


beskæftigelse, værditilvækst og skatteprovenu, som turismeforbruget skaber. De direkte

effekter er dem, som optræder i første ’led’ i de brancher, hvor salget til turisten foregår. De

indirekte effekter optræder i andet ’led’, hvor der underleveres til slutforbruget, og endelige

de inducerede effekter, som optræder, hvor personer beskæftiget i kraft af turismen (i

første og andet led), har et privatforbrug, der igen skaber turismeafledte effekter etc.

Intra- og intereffekter: De samlede samfundsøkonomiske effekter i en given kommune, kan

brydes ned i hhv. intra og inter effekter. Intra-effekter er de samfundsøkonomiske effekter

af turismen, som forbliver i det samme område (kommune/region), som turisten har sit

direkte forbrug. I herværende rapport finder al turistens forbrug sted i

overnatningskommunen. Modsat gælder der for inter-effekten, som er den del af de

samfundsøkonomiske effekter der ”spilder” over til naboområder (kommuner/regioner)

eller endnu længere væk. Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og

inducerede effekter i kraft af, at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine

råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer, som bor i andre kommuner, end

der hvor turisten serviceres.

Turismeovernatninger og endagsrejser: De samlede turismeovernatninger og endagsrejser

med ferie eller forretning som formål, svarer til de mængder som ifølge VisitDenmarks kilder

tilsammen danner den samlede turismemængde i et område. Tallet adskiller sig fra de

registrerede overnatninger, dels fordi de indbefatter (op)justeringer af de registrerede

overnatninger for bl.a. små enheder, samt inddrager andre, ikke registrerede

overnatningsformer og endagsbesøg. Efter opgørelsen af turismemængderne sker der

yderligere en justering af mængder og forbrug med henblik på afstemning i

turismesatellitregnskabet.

11


6. Turismeforbrug

Turisternes samlede forbrug i Trekantområdet er på i alt 5,1 milliarder kroner, og udgør 31 %

af det samlede turismeforbrug i den syddanske region og 6,8 % af det samlede danske

forbrug på turisme. De 2,8 milliarder kroner stammer fra turister, der overnatter på de

kommercielle overnatningsformer, mens 2,3 milliarder kroner stammer fra turister på ikke

kommercielle overnatningsformer samt endagsturisme.

Figur 2: Turismeforbrug fordelt på kommuner og overnatningstyper 2008. Trekantområdet


Målt i absolut turismeforbrug er Vejle den største turistkommune i Trekantområdet. Dette

skyldes naturligt, at Vejle samtidigt er den kommune der har det største samlede omsætning

i området. Det fremgår af Figur 2 at Vejle, Kolding, Fredericia samt Middelfart får omkring

den ene halvdel af omsætningen fra overnatninger i kommercielle overnatningsformer og

den anden halvdel fra endagsturisme og ikke-kommercielle overnatninger. Billund og Vejen

har derimod overvejende omsætning genereret af turister på kommercielle

overnatningsformer.

En forudsætning i ovenstående beregning er, at en turists samlede omsætning er placeret i

overnatningskommunen. Hvis en turist derfor overnatter i en kommune, men på grund af en

stor attraktion eller et attraktivt bymiljø i nabokommunen, placerer en stor del af

omsætningen i en anden kommune, indgår denne omsætning i overnatningskommunen.

12


Tabel 2 nedenfor viser turismeforbruget for Danmark, region Syddanmark og

Trekantområdet som helhed samt for de enkelte kommuner.

Tabel 2: Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter turismeandel.

Kommercielle

overnatningsformer

Ikke-kommercielle overnatningsformer

og endagsturisme I alt Samlet udbud

Turismeandel af samlet

udbud mio. Kr. pct.

Danmark i alt 36.713 38.705 75.418 4.775.603 1,6 Region Syddanmark 9.191 7.277 16.467 1.033.437 1,6 Trekantområdet 2.834 2.275 5.109 328.336 1,6

Middelfart 405 305 710 26.987 2,6 Vejle 818 771 1.589 85.686 1,9 Billund 409 119 528 29.280 1,8 Kolding 677 620 1.297 81.335 1,6 Fredericia 427 424 851 61.670 1,4 Vejen 98 37 135 43.377 0,3 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrehjem, feriecentre, festivaller, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 2 er sorteret efter hvor stor en andel af udbuddet, der genereres af turisme set i

forhold til den samlede omsætning i kommunen/Region Syddanmark/Danmark. Udbuddet

er lig omsætningen inklusiv moms og afgifter og giver derfor et bedre

sammenligningsgrundlag med turismeforbruget, da denne også er inklusiv skatter og

afgifter.3

Fordelingen på kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer ligger tæt op ad

gennemsnittet for regionen, således genereres 55 % af omsætningen i Trekantområdet af

kommercielle overnatninger, mens den tilsvarende andel er 56 % for regionen og 49 % for

Danmark i alt. Trekantområdet står for 30,8 % af det forbrug, der skabes med baggrund i

kommercielle overnatninger i den syddanske region, og for 31,3 % af forbruget skabt på

baggrund af de ikke-kommercielle overnatninger.

Middelfart er den kommune, der er mest afhængig af den omsætning, der skabes af turisme

efterfulgt af Vejle og Billund der alle ligger over gennemsnittet. Trekantområdet har en

turismeandel af det samlede udbud på 1,6 %, hvilket er samme andel som både den

syddanske region og landsgennemsnittet.

3 Udbuddet består af dansk produktion plus importen og repræsentere dermed det i Danmark, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Skal ikke forveksles med BNP, der er dansk produktion minus forbrug i produktionen og dermed et mindre beløb. Turismeforbrugets andel af BNP er større.

13


Af den samlede omsætning stammer de 4

milliarder af forbruget fra danske gæster,

mens 1,1 milliarder kroner genereres af

udenlandske turister. Det svarer således til

at 22 % af forbruget er fra udenlandske

turister mens hele 78 % af omsætningen

stammer fra danske gæster. Andelen af

udenlandsk forbrug er derved mindre end

gennemsnittet for den syddanske region,

der i gennemsnit (inkl. Trekantområdet)

finder 32 % af forbruget hos udenlandske

gæster. I tider med faldende udenlandske

overnatninger betyder dette, at

Trekantområdet i mindre grad påvirkes end

de øvrige kommuner i region Syddanmark.

De udenlandske gæster er væsentlige i et

nationaløkonomisk perspektiv, da deres forbrug i

Danmark er at sidestille med eksport til udlandet4, det vil

sige at eksportindtægten er 1,1 milliarder kroner

Som figur 3 viser, er Tyskland, Sverige og Norge de

vigtigste udenlandske markeder. Tyskland står for 4,8 %

af den samlede turismeomsætning i området og for 21,9

% af omsætningen fra udenlandske gæster. Specielt for

Trekantområdet er det store forbrug fra Svenske og

Norske turister værd at bemærke. De svenske og norske

gæster genererer henholdsvis 4 % og 3,5 % af den

samlede omsætning i Trekantområdet og henholdsvis

18,1 % og 16,1 % af omsætningen af turismeforbruget

fra udenlandske gæster i området.

4 Det samme gælder dog den anden vej rundt, hvor danske turister i udlandet er at sidestille med import af udenlandske vare. Det betyder, at des flere danskere vi kan beholde i Danmark, des mindre import har vi, hvilket er lige så væsentligt som turist-eksporten.

Figur 3: Turistomsætning 2008 (pct) på de vigtigste

markeder for Trekantområdet


Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Trekantområdet Trekantområdet

I alt 5.109 Danmark 3.984

Tyskland 246 Norge 181 Sverige 204 Holland 97 Storbritannien 54 USA 33 Frankrig 16 Italien 55 Schweiz 15 Polen 22 Belgien og Luxemborg 27 Finland 27 Spanien 19 Canada 9 Østrig 2 Japan 2 Øvrige Europa 59 Øvrige lande 32 Øvrige Amerika 7 Øvrige Østeurope 14 Øvrige Asien 3 Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

14


Nedenstående tabel 4, viser hvordan turismeforbruget fordeler sig på de kommercielle og

ikke-kommercielle overnatningsformer. Fordelingen på regionalt og nationalt plan er

desuden medtaget som sammenligningsgrundlag.

Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform for Trekantområdet

Trekantområdet Region Syddanmark Danmark

mio. kr. Pct. Pct. Pct.

I alt 5.109

Kommercielle i alt: 2.834 55% 56% 49%

Hotel – ferierelateret 393 8% 5% 7%

Hotel – forretningsrelateret 1.753 34% 24% 21%

Camping 274 5% 7% 1%

Vandrerhjem 21 0% 1% 5%

Lejet feriehus 247 5% 14% 1%

Feriecentre 49 1% 1% 10%

Festival 29 1% 2% 1%

Lystbåde 67 1% 2% 1%

Bondegårde 1 0% 0% 0%

Krydstogt 0 0% 0% 1%

Ikke-kommercielle i alt: 2.275 45% 44% 51%

Eget feriehus 135 3% 5% 8%

Lånt feriehus 32 1% 2% 2%

Familie/venner 702 14% 13% 15%

Endagsturister - ferie 174 3% 8% 14%

Endagsturister - forretning 1.233 24% 17% 13%

Andel kommerciel turismeomsætning (pct.)

55%

Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.)

42%


Som det fremgår ovenfor ligger Trekantområdet på linje med regionsgennemsnittet på de

fleste parametre. Det betyder også en større andel af omsætningen kommer fra

kommercielle overnatninger set i forhold til landsgennemsnittet. Dette skyldes især en

højere andel af forretningsrelaterede hotelovernatninger, en højere andel af omsætning fra

campister5 og en større andel fra udlejede feriehuse. I forhold til den syddanske region, er

der en forskydning mod en højere andel af omsætningen, der skabes af forretningsrelateret

omsætning, og mindre omsætning fra udlejede feriehuse.

5 Da datamaterialt er fra 2008 indbefatter dette ikke den stigning på ca. 150% i antallet af overnatninger Lalandia har medført i Billund (Udtræk fra Danmarks statistik)

15


Blandt de ikke-kommercielle overnatningsformer er det især endagsturister på ferie, der

trækker nedad i forhold til landsgennemsnittet. I absolutte termer er det værd at bemærke,

at forretningsrelaterede ophold på hoteller er det, der giver den højeste turismeomsætning,

men at også forretningsrelaterede endagsbesøg bidrager til omsætningen.

Forbruget fra turisme kan desuden opgøres på forskellige erhvervssektorer og produkttyper.

Nedenfor viser tabel 5, hvorledes forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Der

gøres brug af tre overordnede inddelinger: Turismekarakteristiske produkter,

turismeforbundene produkter og ikke turismespecifikke produkter.

Tabel 5: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe, Trekantområdet samt region Syddanmark

Destination Trekantområdet Region Syddanmark

(mio. kr.) (pct) (mio. kr.) (pct)

I alt 5.109

16.467 Turismekarakteristiske produkter 4.074 80% 11.347 69%

Heraf:

Overnatningssteder 1.499 29% 3.772 23%

Restaurant 396 8% 1.380 8%

Transport 1.649 32% 3.913 24%

Rejseservice 472 9% 2.119 13%

Forlystelsesparker, museer 58 1% 163 1%

Turismeforbundne brancher 610 12% 3.226 20%

Heraf:

Fødevare,drikkevarer og tobak 234 5% 1.368 8%

Benzin og brændstof 185 4% 929 6%

Anden detailhandel 191 4% 929 6%

Ikke-turismespecifikke produkter 425 8% 1.894 11% Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Andelen af omsætningen, der placeres i turismekarakteristiske produkter er noget højere

end gennemsnittet for regionen, hvilket kan aflæses i den øgede andel af forbruget til

overnatning og transport. Samtidigt er det interessant at 80 % af forbruget lægges i de

traditionelle virksomheder, mens 20 % af forbruget lægges i andre sektorer, som ikke

traditionelt ser sig som turismevirksomheder.6

6 Afrunding kan resultere i sum over 100 %.

16


7. Beskæftigelse

Den omsætning, der skabes med baggrund i turisme, giver en mængde arbejdspladser. Der

skabes arbejdspladser inden for produktionen af de turismekarakteristiske produkter såsom

overnatning, men også detailhandlen og andre turismeforbundene brancher nyder godt af

turismen, ligesom der skabes arbejdspladser i brancher, der ikke umiddelbart har kontakt til

turismen. Beskæftigelsen skabes ikke kun fordi turisten køber en vare, også de indirekte og

inducerede effekter skaber arbejdspladser.

De indirekte arbejdspladser er dem, der skabes, fordi de turistspecifikke brancher selv skal

købe deres produkter et sted hvilket medfører en merproduktion. De inducerede effekter

opstår, når de medarbejdere der opnår beskæftigelse som følge af den direkte beskæftigelse

får løn og derfor forbruger disse igen. Opgørelsen er i årsværk, hvilket betyder, at den er

omregnet til fuldtidsbeskæftigelse. Dette er i særlig grad fordelagtigt inden for turisme, der i

udpræget grad er kendetegnet ved udsving henover året.

Tabel 6: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008

Turismeskabte

årsværk Andel af landets turismeskabte

årsværk Turismeandel af samlet

beskæftigelse

årsværk pct. pct.

Hele landet 102 100 3,5

Syddanmark 21 20 3,4

Hovedstaden 44 43 4,5

Sjælland 11 11 3,4

Midtjylland 15 15 2,2

Nordjylland 11 11 3,6 Note: Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede Kilde: VDK (2011b)

Som det fremgår ovenfor i tabel 6, er Syddanmark det område, hvor der bliver skabt flest

årsværk med baggrund i turisme, uden for hovedstadsområdet. Samtidigt er beskæftigelse

som følge af turisme 0,1 procentpoint under landsgennemsnittet af den samlede

beskæftigelse. Den høje beskæftigelseseffekt i Hovedstadsområdet skyldes naturligt, at

denne region i høj udstrækning tiltrækker hotelgæster. Alle typer af overnatning er i høj

grad beskæftigelsesskabende, dog er hotelovernatning er mere beskæftigelsesskabende end

andre typer overnatninger og vil derfor bidrage med flere arbejdspladser.

17


Tabel 7 viser beskæftigelseseffekten af turisme på de enkelte kommuner i Trekantområdet,

samt for Trekantområdet, Region Syddanmark og Danmark som helhed.

Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune

Turismeskabte

årsværk

Samlet antal beskæftigede i

kommunen

Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.)

(a) (b) (a/b) Danmark i alt 101.531 2.901.692 3,5 Region Syddanmark 20.824 605.125 3,4

Trekantområdet 7.059 197.600 3,6

Vejle 2.049 58.386 3,5 Kolding 1.724 54.238 3,2 Fredericia 1.239 29.479 4,2 Middelfart 1.000 17.464 5,7 Billund 907 18.147 5,0 Vejen 139 19.886 0,7 Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Vejle er den kommune i det sydjyske område, der bidrager det højeste antal årsværk, med

hele 2.049 årsværk. Dette er dog ikke nogen overraskelse, eftersom Vejle er den

beskæftigelsesmæssigt største kommune i Sydjylland. De 2.391 årsværk udgør 3,5 % af det

samlede antal beskæftigede i kommunen.

I tabel 7 ovenfor, er kommuner med en turismeandel af den samlede beskæftigelse i

kommunen på 5 % eller derover markeret med fed. Middelfart er den kommune der har den

største andel beskæftigede med baggrund i en turismeskabt omsætning, men også Billund

tilføjer et antal turismeskabte årsværk til det samlede antal turismeskabte årsværk pænt

over gennemsnittet. Det er her værd at notere, at Billund med både Legoland og Lalandia i

dag har en endnu højere andel af beskæftigede i turismen.

Set i forhold til hele regionen og landsgennemsnittet, er Trekantområdet med 3,6 % lidt over

gennemsnittet målt i beskæftigede, skabt på baggrund af turismeomsætning, som andel af

den samlede beskæftigelse.

18


De samlede beskæftigelseseffekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intra og inter

effekter.

Intra-effekt betegner de beskæftigelseseffekter af turismen, som forbliver i det

samme område, som turisten har sit direkte forbrug.

Inter-effekt er den del af de samfundsøkonomiske effekter der ”spilder” over til

naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk.

Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af,

at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller

beskæftiger personer, som bor i andre kommuner, end der hvor turisten serviceres. Det er

derfor interessant at beskæftige sig med, hvor stor en del af den afledte

beskæftigelseseffekt der forbliver i egen kommune, og hvor stor en del, der spilder over i

andre kommuner og områder. Nedenfor er intra effekten vist for den enkelte kommune.

Tabel 8: Turismens effekter på beskæftigelse Intra effekt pr kommune

Intra effekt: Andel af beskæftigelse

fra egen turismeomsætning Intra skabte årsværk

pct

Danmark i alt 100 101.531 Vejle 68 1.402 Kolding 44 750 Fredericia 59 725 Middelfart 55 549 Billund 45 405 Vejen 43 60 Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Når vi ser på hele Danmark, er alle 101.531 skabte årsværk per definition INTRA skabte

årsværk. Dette skyldes, at satellitregnskabet agerer inden for en nationaløkonomisk ramme

og derfor kun medtager effekter inden for landets grænser. Set ud fra et kommunalt

synspunkt er det et relevant parameter, om den indsats, der gøres, også bærer frugt i det

område, den direkte omsætning er placeret.

Der knytter sig en del usikkerheder til ovenstående, blandt andet er det en forudsætning i

modellen, at turisters direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Samtidigt stiger

usikkerheden, des mindre en kommune er pga. af de bagvedliggende vægte og forholdet

mellem registrerede og ikke registrerede overnatningsformer. Alligevel viser ovenstående

nogle klare mønstre, der er gengivet i figur 4 på næste side.

19


Figur 4: Forhold mellem INTRA og INTER-effekter på beskæftigelse, pr kommune

Kilde: Forhold mellem INTRA og INTER-effekter på beskæftigelse, pr kommune

Som det fremgår ovenfor, er Vejle den kommune der har den største andel af

beskæftigelsen, der stammer fra egen turismeomsætning Vejen, Kolding og Billund

kommune har i modsætning hertil de laveste andel af beskæftigelsen der stammer fra egen

turismeomsætning, hvilket betyder at Vejle kommune er den kommune, der har mest gavn

af egen turisme.

20


Tabel 9 nedenfor viser hvordan den turismeskabte beskæftigelse fordeler sig på de

forskellige branchegrupper.

Som det fremgår ovenfor er cirka to tredjedele af de turismeskabte årsværk placeret i de

turismekarakteristiske branchegrupper. Det er især hos overnatningsstederne der skabes

beskæftigelse. Det kan her noteres, at en højere andel af beskæftigelseseffekten ender hos

overnatningsstederne i Trekantområdet end i regionen som gennemsnit.

De brancheforbundne branchegrupper såsom detailhandlen modtager 12 % af

beskæftigelseseffekten, mens hele 23 % af de turismeskabte årsværk går til beskæftigelse

uden for de turismespecifikke og turismeforbundne brancher. Det er således en tredjedel af

de turismeskabte årsværk, der spilder over i brancher der ikke umiddelbart har et

tilhørsforhold til turisme. Det indikerer også, at en nedgang i turismeomsætningen i

regionen, har konsekvenser der rækker langt udover brancher, med turister som deres

primære kunder.

Tabel 9: Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe

Trekantområdet Region Syddanmark

(årsværk) (pct) (årsværk)

(pct)

I alt 7.059 20.824

Turismekarakteristiske branchegrupper 4.573 65% 12.065 58%

Heraf:

Overnatningssteder 2.457 35% 6.140 29%

Restauranter og værtshuse 730 10% 2.416 12%

Transportvirksomheder 628 9% 1.333 6%

Rejseservice 540 8% 1.564 8%

Forlystelsesparker, museer, mv. 218 3% 613 3%

Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 865 12% 3.492 17%

Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 1.621 23% 5.266 25%


21


8. Bruttoværditilvækst

Hvis man vil forsøge at vise hvor stor en værdi turisme har for et område, er

bruttoværditilvæksten et godt sted at starte. Bruttoværditilvæksten er et mål for, hvor

meget værdi, der skabes, når man fratrækker de omkostninger der er forbundet med at

producere den pågældende vare.7 Der er ikke en entydig sammenhæng mellem

turismeforbruget i regionen og bruttoværditilvæksten, da denne også stammer fra den

afledte effekt fra andre regioner og kommuner. Dette er gengivet nedenfor, hvor det

fremgår, hvor stor en del af værditilvæksten i en kommune, der stammer fra egen

turismeomsætning.

Tabel 10: Turismens totalt afledte BVT pr. kommune

Turismeskabt bruttoværditilvæ

kst

Samlet bruttoværditilvækst i

kommunen Turismeandel af samlet

bruttoværditilvækst

INTRA effekt: Andel af BVT (a.) fra egen

turismeomsætning INTRA skabt

BVT

(mio. kr.) (a)

(mio. kr.) (b) (a/b)

(pct)

(mio. kr.)

Danmark i alt 46.826 1.481.103 3,2 100 46.826

Region Syddanmark 9.440 288.935 3,3

Trekantområdet 2.932 94.744 3,1

Vejle 911 26.030 3,5 36 351

Kolding 738 24.339 3,0 52 232

Fredericia 461 17.536 2,6 63 260

Middelfart 416 8.131 5,1 38 145

Billund 336 9.549 3,5 73 219

Vejen 69 9.159 0,8 77 224 Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Af det samlede turismeforbrug på i alt 5,1 milliarder kroner er der 2,9 milliarder kroner

tilbage i ren bruttoværditilvækst i Trekantområdet8, hvilket svarer til 3,1% af den samlede

værditilvækst i området.

Som ovenstående tabel viser, er Vejle den kommune der bidrager mest til den samlede

bruttoværditilvækst, når man betragter de absolutte tal, hvoraf de 36% stammer fra egen

turismeomsætning mens 64% stammer fra turismeforbrug skabt i andre kommuner. I Vejen

stammer 0,8% af bruttoværditilvæksten fra turisme, mens hele 77% af denne stammer fra

egen turismeomsætning. Fredericia er i den forbindelse den kommune med den højeste

absolutte Intra-bruttoværditilvækst som følge af egen turismeomsætning.

7Den turismeskabte bruttoværditilvækst er beregnet ud fra den turismeomsætning der er fastlagt i turismesatellitregnskabet Værditilvækst svarer til BNP uden skatter og afgifter (basispriser) 8 Bruttoværditilvæksten indeholder således tilført værdi fra andre regioner, og der er således ikke et 1-1 forhold mellem omsætning og bruttoværditilvækst.

22


Tabel 11 opdeler bruttoværditilvæksten på branchegrupper. Som det fremgår, er lidt over

halvdelen af BVT afledt på de turismekarakteristiske grupper, ca. 11% på de

turismeforbundne grupper, mens hele 33% af BVT er afledt på de ikke turismespecifikke

branchegrupper.

Lidt under halvdelen af al værdi skabt af turisme, tilfalder således branchegrupper uden for

de turismespecifikke erhverv, og disse erhverv vil således også opleve gevinster ved en øget

turisme i området. I forhold til opgørelsen af afledte effekter på beskæftigelse, er det

interessant at bruttoværditilvæksten for overnatningssteder kun udgør 20 % af BVT mens

overnatningssteder udgør 35 % af beskæftigelseseffekten.

Tabel 11: Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe

Trekantområdet Region Syddanmark

I alt 2.932 9.440

Turismekarakteristiske branchegrupper 1.630 4.694

Heraf: Overnatningssteder 582 1.561

Restauranter og værtshuse 163 545

Transportvirksomheder 465 1.059

Rejseservice 312 1.218

Forlystelsesparker, museer, mv. 109 311

Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 335 1.273

Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 967 3.473

Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.) 56 50 Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

23


9. Skatter og afgifter Turismen i den syddanske region skaber offentlige indtægter på 6 milliarder kroner, hvoraf de 1,7 milliarder genereres i Trekantområdet. Moms udgør den største post, og vare- og selskabsskatter udgør generelt lidt over halvdelen af provenuet.

Den overvejende del af skatteprovenuet havner i statskassen via statsskatten og diverse

vareskatter. Det største skatteprovenu skabes af moms-afgiften, der indbringer et næsten

dobbelt så højt provenu som kommuneskatten. Dette er især interessant i forhold til

konkurrencen med nærmarkederne, hvor sammensætningen af moms og selskabsskatter er

markant anderledes (Horesta 2011, s 26).

Tabel 13 nedenfor, viser intra-effekterne på tværs af de enkelte kommuner.

Tabel 13: Turismens totalt afledte effekter på provenu pr. kommune

Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA

effekter Turismeafledt provenus andel af

samlede provenuer skabt i kommunen

(pct) (pct)

Region Syddanmark 3

Vejle 35 4

Kolding 38 4

Fredericia 30 4

Middelfart 37 6 Billund 29 5

Vejen 45 1 Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE 2008

Vejen er den kommune der har den største andel af de kommunale turismeskabte

provenuer, som stammer fra 'egen' turisme (INTRA effekt vs total effekt på

kommuneprovenuet). Resten er dermed effekter fra andre kommuners turisme (INTER

effekt), hvor personer med bopæl og skattepligt i én kommune således er beskæftiget i kraft

af turismeforbruget i en anden kommune. I Vejen kommune er det således hele 45 % af de

turismeafledte kommuneskatter der stammer fra Intra-effekter, mens den tilsvarende andel

for Billund kun er 29 %.

Tabel 12: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type

Trekantområdet

I alt skatter og afgifter 1.778

Personskatter i alt 903 Heraf:

Kommuneskatter* 401 Kirkeskatter 15 Amts-/Regionskommuneskatter 92 Statsskatter 395

Vare- og selskabsskatter 875 Heraf:

Vareskatter/Punktafgifter/Selskabsskatter 117 Moms/Merværdiafgift 758 Selskabsskatter 119

* Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. Selskabsskatter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

24


10. Litteraturliste Horesta (2011): Normstalsanalysen 2009/2010, Horesta VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning I Danmark 2008, VisitDenmark, KBH S VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan 2011, KBH S

25


Appendiks A: Turismeforbrug

Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr kommune

Kommercielle overnatningsfor

mer

Ikke-kommercielle

overnatningsformer og

endagsrejsende I alt

Samlet udbud i land/region/kommm

uner

Turismeandel af samlet udbud i

land/region/kommune

mio. Kr. pct.

Danmark i alt 36.713 38.705 75.41

8 4.775.603 1,6

Region Syddanmark 9.191 7.277 16.46

7 1.033.437 1,6

Varde 1.324 325 1.649 45.201 3,6

Odense 751 840 1.590 129.212 1,2

Vejle 818 771 1.589 85.686 1,9

Kolding 677 620 1.297 81.335 1,6 Sønderborg 518 662 1.180 57.531 2,1

Tønder 557 417 974 41.521 2,3

Fredericia 427 424 851 61.670 1,4

Esbjerg 511 305 816 134.141 0,6 Middelfart 405 305 710 26.987 2,6

Svendborg 397 307 704 32.857 2,1

Haderslev 252 447 699 53.466 1,3

Aabenraa 233 455 688 53.970 1,3 Nyborg 348 308 656 20.230 3,2

Assens 285 248 533 28.693 1,9

Billund 409 119 528 29.280 1,8

Langeland 421 86 507 11.530 4,4 Faaborg-Midtfyn 204 211 415 41.491 1,0

Fanø 218 91 309 3.816 8,1

Nordfyns 154 152 307 23.916 1,3

Kerteminde 108 121 229 21.962 1,0 Vejen 98 37 135 43.377 0,3

Ærø pr. 1. januar 2006 77 27 104 5.566 1,9

Kilde: Visitdenmark RTSA 2008

26


Turism

eo

m

sætn

ing

20

08

(mio

.

kr.) pr

marke

d

Regio

n

Sydd

anm

ark

Assen

s

Billu

nd

Esbje

rg

Fanø

Fredericia

Faabo

rg-

Mid

tfyn

Had

erslev

Kerte

min

de

Ko

ldin

g

Langelan

d

Mid

delfart

No

rdfyn

s

Nyb

org

Od

ense

Svend

bo

rg

Søn

derb

org

Tøn

der

Vard

e

Ve

jen

Ve

jle

Ærø

pr. 1.

janu

ar 200

6

Aab

enraa

I alt

16

.46

7

53

3

52

8

81

6

30

9

85

1

41

5

69

9

22

9

1.2

97

50

7

71

0

30

6

65

6

1.5

90

70

4

1.1

80

97

4

1.6

49

13

5

1.5

89

10

4

68

8

Danmark

11

.20

6

43

7

35

7

70

3

14

3

72

0

30

5

36

8

17

1

96

5

37

6

58

4

20

6

58

3

1.2

02

56

9

64

6

43

4

65

7

10

8

1.2

51

69

35

3

Tyskland

2.9

20

20

11

28

15

3

27

29

24

9

20

92

87

37

35

15

53

35

40

6

44

6

82

7

6

73

20

25

3

Norge

63

2

15

41

17

7

15

19

31

9

48

14

22

21

13

66

19

55

37

84

8

47

4

40

Sverige

33

0

3

48

12

1

24

4

13

2

59

2

7

3

4

25

6

17

11

15

5

61

1

7

Holland

264

6

15

14

3

7

7

9

5

27

10

16

10

5

14

6

16

16

40

2

29

1

7

Storbritannien

154

4

7

20

0

8

5

5

2

14

2

7

3

4

24

9

7

4

3

0

17

1

6

USA 11

7

6

6

1

0

4

8

1

3

9

2

5

4

6

34

10

2

1

1

0

9

2

1

Frankrig

88

5

2

2

0

2

7

2

3

4

2

5

4

4

26

8

3

2

0

0

3

1

2

Italien

70

0

4

2

0

11

1

1

0

18

0

1

1

1

5

1

0

1

1

0

22

0

1

Schweiz

63

3

2

1

0

2

4

1

2

4

1

3

3

3

16

5

1

2

3

0

5

1

0

Polen

44

1

3

1

0

2

2

3

1

5

1

2

2

1

6

2

0

1

1

1

9

1

0

Belgien og Luxemborg

35

0

2

1

0

5

0

1

0

9

0

0

0

0

2

1

1

1

1

0

11

0

0

Finland

35

0

7

2

0

1

0

0

0

10

0

0

0

1

2

0

0

1

1

1

8

0

0

Spanien

30

3

5

1

0

3

0

0

0

5

0

0

0

0

4

1

1

0

0

1

6

0

0

Canada

11

0

1

0

0

3

0

0

0

2

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

3

0

0

Østrig

7

0

0

1

0

0

0

0

0

1

0

0

0

0

1

0

0

1

2

0

0

0

0

Japan

5

0

1

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

1

1

0

0

0

0

0

0

0

Øvrige Europa

258

14

7

4

0

8

17

5

8

10

5

13

10

11

80

21

9

5

3

0

20

2

5

Øvrige lande

11

5

2

1

2

2

4

3

9

2

10

3

3

2

2

9

4

13

10

8

0

12

1

11

27


Øvrige Amerika

44

3

2

1

0

1

4

0

2

1

1

3

2

2

16

5

1

0

0

0

1

0

0

Øvrige Østeurope

33

9

5

1

0

3

0

0

0

3

0

1

1

0

4

1

0

1

0

0

3

0

1

Øvrige Asien

6

0

0

1

0

1

0

0

0

1

0

0

0

0

1

0

0

0

0

0

0

0

0


Turism

eo

msæ

t

nin

g 20

08

(mio

.

kr.) pr

overn

atnin

gsfo

rm

Regio

n

Sydd

anm

ark

Assen

s

Billu

nd

Esbje

rg

Fanø

Fredericia

Faabo

rg-

Mid

tfyn

Had

erslev

Kerte

min

de

Ko

ldin

g

Langelan

d

Mid

delfart

No

rdfyn

s

Nyb

org

Od

ense

Svend

bo

rg

Søn

derb

org

Tøn

der

Vard

e

Ve

jen

Ve

jle

Ærø

pr. 1.

janu

ar 200

6

Aab

enraa

I alt

16

.46

7

53

3

52

8

81

6

30

9

85

1

41

5

69

9

22

9

1.2

97

50

7

71

0

30

7

65

6

1.5

90

70

4

1.1

80

97

4

1.6

49

13

5

1.5

89

10

4

68

8

Kommercielle i alt:

9.1

91

28

5

40

9

51

1

21

8

42

7

20

4

25

2

10

8

67

7

42

1

40

5

15

4

34

8

75

1

39

7

51

8

55

7

1.3

24

98

81

8

77

23

3

Hotel – ferierelateret

859

27

151

31

0

24

26

35

14

80

0

25

10

20

80

37

38

62

48

20

94

21

18

Hotel – forretningsrelateret

4.006

185

167

361

0

361

85

70

26

401

0

247

14

281

583

208

189

68

87

35

544

2

93

Camping 1.11

8

30

67

53

21

26

31

93

28

53

29

46

59

28

23

77

75

87

137

0

82

9

66

Vandrerhjem

97

2

0

12

0

4

3

7

3

5

2

0

0

0

10

10

11

7

4

4

8

3

3

Lejet feriehus

2.342

33

9

33

179

8

32

36

26

120

126

50

64

14

46

19

153

298

980

11

48

13

40

Feriecentre

21

4

0

15

18

17

0

6

0

0

16

4

19

0

0

0

0

19

24

67

0

0

0

8

Festival

286

0

0

0

0

0

0

0

0

0

244

0

0

0

0

0

2

10

0

29

0

0

0

Lystbåde

252

7

0

1

1

3

20

10

11

3

16

19

7

5

0

46

30

0

0

0

42

28

4

Bondegårde

18

0

0

1

0

0

1

1

0

0

0

1

0

1

7

1

1

1

1

0

0

0

1

Krydstogt

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Ikke-kommercielle i alt: 7.277

248

119

305

91

424

211

447

121

620

86

305

152

308

840

307

662

417

325

37

771

27

455

Eget feriehus

849

13

2

10

64

6

23

61

33

56

37

25

57

15

0

15

84

79

184

3

44

6

33

Lånt sommerhus

256

6

1

4

24

1

11

9

15

9

17

12

26

7

0

7

12

11

68

1

8

3

5

28


Familie/venner

2.0

87

85

0

0

0

13

0

10

5

11

5

48

22

7

29

74

59

64

38

3

12

0

15

6

84

0

0

27

0

14

12

3

Endagsturister - ferie

1.2

71

6

10

47

3

31

9

21

6

4

50

3

9

5

9

49

14

27

8

19

5

22

12

62

2

23

4

Endagsturister - forretning

2.8

14

13

8

10

7

24

4

0

25

7

63

47

20

27

7

0

18

4

6

21

3

40

7

15

0

13

2

48

50

21

38

6

2

61

Andel kommerciel turismeomsætning (pct.)

56

53

77

63

70

50

49

36

47

52

83

57

50

53

47

56

44

57

80

73

51

74

34

Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.)

59

40

48

26

100

27

64

83

80

48

100

39

94

25

38

49

73

88

92

58

41

96

78


Turism

eo

msæ

t

nin

g 20

08

(mio

.

kr.) pr

pro

du

ktgrup

pe

Regio

n

Sydd

anm

ark

Assen

s

Billu

nd

Esbje

rg

Fanø

Fredericia

Faabo

rg-

Mid

tfyn

Had

erslev

Kerte

min

de

Ko

ldin

g

Langelan

d

Mid

delfart

No

rdfyn

s

Nyb

org

Od

ense

Svend

bo

rg

Søn

derb

org

Tøn

der

Vard

e

Ve

jen

Ve

jle

Ærø

pr. 1

.

janu

ar 200

6

Aab

enraa

I alt

16.467

53

3

52

8

816

309

85

1

41

5

69

9

22

9

1.297

50

7

71

0

30

6

65

6

1.590

704

1.180

97

4

1.649

13

5

1.589

104

68

8

Turismekarakteristiske produkter

11.347

424

443

705

121

727

275

389

127

968

191

565

138

572

1.304

540

712

519

800

100

1.270

52

404

Heraf:

Overnatningssteder

3.772

160

173

292

13

276

91

99

40

344

30

210

37

226

481

194

195

125

176

46

451

12

105

Restaurant

1.380

38

64

51

28

53

41

78

24

102

43

49

33

36

128

56

114

97

130

12

116

16

74

Transport

3.913

17

6

14

3

30

4

12

32

6

90

82

31

36

7

16

24

0

18

26

4

53

0

22

2

19

7

94

123

30

54

2

6

98

Rejseservice

2.119

46

60

53

66

62

49

12

6

29

13

7

77

61

47

41

15

0

62

20

0

19

8

362

11

14

1

17

12

3

Forlystelsesparker, museer

16

3

4

4

6

2

10

5

4

3

17

26

5

4

5

15

6

6

6

9

1

20

1

4

Turismeforbundne brancher

3.22

6

74

63

79

109

67

98

236

73

177

151

99

117

59

191

118

333

286

442

26

178

38

210

Heraf:

Fødevare,drikkevarer og tobak

1.368

31

12

22

55

23

44

97

37

76

67

45

61

26

70

47

13

9

12

8

21

3

8

70

14

82

Benzin og brændstof

929

19

22

31

25

23

24

74

18

49

53

26

29

16

56

32

102

82

104

10

55

8

68

29


Anden detailhandel

92

9

23

29

25

30

21

30

65

18

53

32

28

26

17

65

38

92

77

12

4

8

53

16

60

Ikke-turismespecifikke produkter

1.8

94

35

21

32

78

56

42

74

29

15

2

16

5

46

52

25

95

46

13

4

16

9

40

7

8

14

1

14

74

Andel turismekarakteriske produkter i direkte turismeomsætning (pct.)

69

80

84

86

39

85

66

56

55

75

38

80

45

87

82

77

60

53

49

74

80

50

59


30


Appendiks B: Afledte effekter

Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr kommune

a. Turismeskabte

årsværk

b. Samlet antal

beskæftigede i kommunen

a./b. Turismeandel

af samlet beskæftigelse pr. kommune

(pct.)

INTRA effekt: Andel af beskæftigelse (a.)

fra egen turismeomsætning

(pct.)

INTRA skabte

årsværk

Danmark i alt 101.531 2.901.692 3,5 100 101.531

Region Syddanmark 20.824 605.125 3,4 n.a. n.a.

Odense 2.391 103.228 2,3 44 1.052 Vejle 2.049 58.386 3,5 68 1.402

Varde 1.777 22.862 7,8 70 1.247

Kolding 1.724 54.238 3,2 44 750

Sønderborg 1.473 38.302 3,8 53 787 Fredericia 1.239 29.479 4,2 59 725

Middelfart 1.000 17.464 5,7 55 549

Svendborg 994 25.138 4,0 44 439

Tønder 971 19.092 5,1 67 653 Esbjerg 959 59.316 1,6 43 415

Nyborg 930 12.052 7,7 67 624

Billund 907 18.147 5,0 45 405

Aabenraa 786 30.662 2,6 62 486 Haderslev 707 27.059 2,6 76 540

Assens 645 16.485 3,9 67 434

Langeland 629 5.569 11,3 52 328

Faaborg-Midtfyn 458 21.430 2,1 58 265 Fanø 348 1.068 32,6 49 171

Nordfyns 332 10.827 3,1 88 292

Kerteminde 267 11.823 2,3 59 158

Vejen 139 19.886 0,7 43 60

Ærø pr. 1. januar 2006 97 2.611 3,7 77 74

Kilde: Visitdenmark RTSA/LINE 2008

31


Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe

Re

gion

Sydd

anm

ark

Assen

s

Billu

nd

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faabo

rg-Mid

tfyn

Had

erslev

Kertem

ind

e

Ko

ldin

g

Langelan

d

Mid

delfart

No

rdfyn

s

Nyb

org

Od

ense

Svend

bo

rg

Søn

derb

org

Tøn

der

Vard

e

Vejen

Vejle

Ærø

pr. 1

. janu

ar 20

06

Aab

enraa

I alt

20

.82

4

64

5

90

7

95

9

34

8

1.2

39

45

8

70

7

26

7

1.7

24

62

9

1.0

00

33

2

93

0

2.3

91

99

4

1.4

73

97

1

1.7

77

13

9

2.0

49

97

78

6

Turismekarakteristiske branchegrupper

12

.06

5

36

8

63

3

66

5

11

5

89

0

24

8

37

0

11

3

1.0

49

32

6

61

3

14

4

62

7

1.5

29

56

6

73

6

46

4

79

4

91

1.2

97

23

40

4

Heraf:

Overnatningssteder

6.1

40

22

5

25

5

47

0

32

50

5

13

0

12

6

46

50

7

55

39

2

46

45

8

88

9

32

0

26

8

17

0

25

8

79

72

0

11

17

8

Restauranter og værtshuse

2.4

16

71

99

55

40

98

76

12

8

48

18

1

75

76

62

63

27

2

10

8

19

6

14

8

22

3

21

25

6

20

10

1

Transport virksomheder

1.3

33

36

65

64

-1

19

1

17

16

4

14

1

18

67

8

69

22

0

80

70

20

47

-3

16

8

-8

42

Rejseservice 1

.56

4

21

19

7

56

37

61

10

86

5

15

9

89

57

16

21

85

31

17

2

10

7

22

8

-9

75

-4

65

Forlystelsesparker, museer, mv.

61

3

15

18

19

9

35

14

14

10

62

88

22

11

16

63

27

30

20

38

3

79

4

17

Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.)

3.4

92

11

1

10

4

93

11

1

10

3

92

15

1

77

24

1

13

0

15

1

89

11

3

34

8

18

3

32

0

20

4

39

9

17

24

9

40

16

5

Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher)

5.2

66

16

6

17

0

20

0

12

3

24

6

11

8

18

6

77

43

5

17

3

23

6

98

19

0

51

5

24

4

41

7

30

4

58

4

32

50

3

33

21

8

Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.)

58

57

70

69

33

72

54

52

42

61

52

61

44

67

64

57

50

48

45

65

63

24

51


32


Turismens totalt afledte BVT pr. kommune

a. Turismeskabt værditilvækst

b. Samlet værditilvækst i

kommunen

a./b. Turismeandel af samlet

værditilvækst

INTRA effekt: Andel af BVT (a.) fra egen turismeomsætning

(pct.) INTRA skabt

BVT

Danmark i alt 46.826 1.481.103 3,2 100 46.826

Region Syddanmark 9.440 288.935 3,3 n.a. n.a.

Varde 997 11.046 9,0 56 561

Odense 972 46.882 2,1 36 351

Vejle 911 26.030 3,5 37 333

Kolding 738 24.339 3,0 82 607

Sønderborg 680 18.248 3,7 30 207

Tønder 528 9.065 5,8 53 278

Fredericia 461 17.536 2,6 61 279

Svendborg 445 11.440 3,9 52 232

Middelfart 416 8.131 5,1 63 260

Aabenraa 404 16.722 2,4 79 319

Esbjerg 392 30.517 1,3 73 285

Nyborg 380 5.419 7,0 38 145

Billund 336 9.549 3,5 69 233

Haderslev 326 11.715 2,8 50 164

Langeland 298 2.531 11,8 73 219

Assens 290 7.982 3,6 77 224

Faaborg-Midtfyn 221 10.161 2,2 73 161

Fanø 208 555 37,5 80 166

Nordfyns 166 5.233 3,2 27 44

Kerteminde 137 5.459 2,5 49 67

Vejen 69 9.159 0,8 40 28

Ærø pr. 1. januar 2006 64 1.218 5,2 47 30


Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe

Re

gion

Sydd

anm

ark

Asse

ns

Billu

nd

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faabo

rg-Mid

tfyn

Had

erslev

Kertem

ind

e

Ko

ldin

g

Langelan

d

Mid

de

lfart

No

rdfyn

s

Nyb

org

Od

ense

Svend

bo

rg

Søn

derb

org

Tøn

der

Vard

e

Vejen

Vejle

Ærø

pr. 1

. janu

ar

20

06

Aab

enraa

I alt

9.4

40

29

0

33

6

39

2

20

8

46

1

22

1

32

6

13

7

73

8

29

8

41

6

16

6

38

0

97

2

44

5

68

0

52

8

99

7

69

91

1

64

40

4

Turismekarakteristiske branchegrupper

4.6

94

15

2

18

6

23

8

66

28

6

11

3

16

3

56

38

0

12

3

21

4

70

22

4

53

8

22

9

29

1

22

4

35

8

41

52

3

24

19

4

Heraf:

Overnatningssteder

1.5

61

64

69

11

7

10

10

5

39

38

16

12

6

15

74

18

10

5

23

1

74

75

51

79

20

18

8

4

44

Restauranter og værtshuse

54

5

15

24

16

13

22

16

28

10

42

16

20

12

15

53

25

44

35

50

4

50

6

27

Transport virksomheder

1.0

59

38

50

56

7

10

5

22

20

10

98

11

65

11

66

13

2

62

53

24

40

9

13

7

3

37

33


Rejseservice

1.2

18

26

33

39

32

37

28

70

15

80

37

45

23

28

91

55

10

5

10

4

16

9

6

11

0

8

77

Forlystelsesparker, museer, mv.

31

1

8

9

10

4

17

7

7

5

33

44

11

6

8

31

14

15

10

21

2

37

2

9

Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.)

1.2

73

39

48

32

36

41

31

47

29

89

45

59

29

43

13

1

70

12

3

78

13

0

6

92

15

60

Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher)

3.4

73

10

0

10

3

12

2

10

6

13

4

77

11

5

51

27

0

13

0

14

3

67

11

3

30

3

14

5

26

5

22

6

50

9

23

29

6

25

15

0

Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.)

50

52

55

61

32

62

51

50

41

51

41

52

42

59

55

52

43

42

36

59

57

37

48


34


Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type

Regio

n Syd

dan

mark

Assen

s

Billu

nd

Esbje

rg

Fanø

Fredericia

Faabo

rg-Mid

tfyn

Had

erslev

Kerte

min

de

Ko

ldin

g

Langelan

d

Mid

delfart

No

rdfyn

s

Nyb

org

Od

ense

Svend

bo

rg

Søn

derb

org

Tøn

der

Vard

e

Ve

jen

Ve

jle

Ærø

pr. 1

. janu

ar

20

06

Aab

enraa

I alt skatter og afgifter

6.0

06

17

5

18

3

23

8

12

8

31

1

14

5

25

9

92

44

4

21

4

25

8

12

8

20

5

55

5

27

0

46

6

36

7

65

8

49

53

4

45

28

5

Personskatter i alt

2.6

57

82

88

11

6

44

19

8

61

93

35

21

0

73

12

7

45

10

4

28

3

12

8

18

3

13

5

24

4

22

25

8

17

11

1

Heraf:

Kommuneskatter*

1.2

50

41

44

55

22

70

30

41

18

98

38

59

22

52

13

5

62

89

64

11

7

10

12

0

8

52

Kirkeskatter

46

1

2

2

1

3

1

2

1

4

1

2

1

2

4

2

3

3

4

0

5

0

2

Amts-/Regionskommuneskatter

31

2

7

8

18

3

13

7

10

2

24

7

14

4

12

41

18

23

19

30

3

29

2

18

Statsskatter 1.05

0

32

34

42

17

113

23

40

14

84

28

51

18

38

102

45

68

50

92

8

105

7

39

Vare- og selskabsskatter

3.349

93

95

122

84

112

84

167

57

233

140

131

83

101

272

142

282

232

414

27

276

27

174

Heraf:

Vareskatter/Punktafgifter

431

-1

3

-5

26

-14

10

42

12

7

47

5

23

-9

-7

11

63

63

110

2

-5

7

41

Moms/Merværdiafgift

2.516

79

83

114

50

114

66

109

39

193

83

109

53

95

239

114

188

151

248

22

236

19

112

Selskabsskatter

40

2

15

10

13

8

12

8

15

6

33

10

17

7

15

39

17

32

18

56

3

45

2

20

Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA effekter (pct.)

n.a.

28

29

51

26

30

36

37

18

38

30

37

28

37

46

48

40

45

38

45

35

37

54

Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i kommunen (pct.)

3

4

5

2

28

4

3

4

3

4

14

6

4

6

3

4

5

8

11

1

4

7

4

* Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. selskabsskatter


Documents

Turismens økonomiske betydning i Trekantområdet 2011