Teamet som omdrejningspunkt for arbejdet med faglig læsning

DLF - OdenseDen 10. april 2013Lena Bülow-Olsen

CFU Sjælland

Kære konferencedeltagere i workshop 6 .Her følger en god del af de slides, jeg brugte ved mit oplæg i Odense den 10.4.2013. VH Lena

Sæt fokus på det fælles

omkring læsning og skrivning i årsplanerne

Hvad virker…..Læsning og skrivning

ForskningsbaseretSystematiskBevidstgørelse

Fokus på:ForforståelseOrdforråd og begreberDirekte undervisningInd i den daglige undervisning i alle

fag

Læring i en social sammenhæng

DET FÆLLESImplementeret i alle fag

Trefasede læsepædagogik • Før – under - efter

Skrivning og læsning interagererAt komme fra hverdagssprog til fagsprog

• Læseformål• Teksttypekendskab• Læseteknikker og læseforståelsesstrategier• Ordkendskab• Metakognitiv viden – mål & evaluering

* * * * * * * *Fagenes struktur og sprog

På sigt? Her og nu?

Sprog- og tekstbaseret undervisning Genrepædagogik

Tredelingen:En teori om tekster (Martin)En teori om sprog (Halliday)Didaktiseret i en stilladseret undervisning

(Vygotsky)

ANSVAR

Hvem har ansvar for hvad i forhold til elevernes

læsning og skrivning?

Hvordan ser du din rolle i forhold til teamets arbejde med faglig

læsning og skrivning?

**********

Hvor er vi rent fagligt –i mit team –

i forhold til læsning og skrivning i fagene?

ÅrsplanerHvad er fælles?

Lovefaghæfter

KommuneLæsepolitik

Læsevejledere

TeamFag- årgang

klasse

Ledelse

SkolekultursLæsepolitik

Læsning og skrivning -mere end teknik og færdigheder

Systematisk og med lærerinstruktion• Direkte instruktion og modellering• Elevaktivitet knyttet til instruktion og

modellering – stilladsering• Eleverne skal kende målet - mestringsmål • Undervisningsrelaterede valg for eleverne• Samarbejde i forskellige

organisationsformer• Aktive eleverne skal mestre – selvstændigt,

men med lærerstøtte

Lærernes faglige

værktøjskasse

Fagfaglige ballastViden om læse-og

skrivedidaktik

Viden om læseforståelsens delkomponenter

Læsning og skrivning i et læringsperspektiv

Kunne analysere fagets tekster

Modellere, stilladsere,organisere, differentiere,

systematisere

Ingen anden enkeltfaktor har så stor betydning, for hvad personer forstår og husker, af det de læser, som de forkundskaber, de har med sig, når de læser teksten.

40 – 50 - 10.

Forforståelse Forkundskaber og forventninger

Til historie- og

samfundsfags-lærere

Læsning og skrivning i alle fag.

Sten Larsen

Ordkendskab og læseforståelseAt forstå en tekst afhænger af om man kan forstå ord

og begreber – og ordene i deres kontekst. Et bredt og et dybt ordkendskab.

******* *

Forskningen viser, at der er signifikant sammenhæng mellem ordforrådets størrelse hos førskolebørn og læseforståelsen ved 16 år.

Man ved samtidigt, at ordforrådet vokser hurtigst hos børn med stort ordforråd Frost

Ordkendskab i fx matematik Wahl og Krogh

Begreb Matematiksprog Hverdagssprog

NegativPositiv

Tal mindre end 0Tal større end 0

Sur – ”ikke at gide”Engageret, begejstret

Potens Tal der multipliceres med sig selv ….

Noget med sex

Volumen Rumfang Noget med lyd

Promille Betyder forhold til tusinde Høj alkoholprocent

Legeme Rumlig figur En menneskekrop

Regulær Figur med lige lange kanter og lige store vinkler

En man kan stole på

Sildeben XY

Fiskeskelet

Ordkendskab – eksempel fra naturfag Ole Goldbech

NATUR / FAGLIGESpecielle for natur/teknik

Energi, kraft, refleksion, stråling, cyklus ….

ORD Også med hverdagsbetydning

Energi, kraft, refleksion, ladning, stråling, potentiel

SEMI-NATURFAGLIGE

Kun énbetydning

Sandsynlighed, definition, afvigelse, usikkerhed

ORD Flere betydninger Statisk, reproducere, neutral, relativ, egenskab

IKKE-FAGSPECIFIKKE ORD, SOM

Kun énBetydning

Modificere, relevant, ydre, indre, estimere, konstant

OFTE ANVENDESI NATUR/TEKNIK

Flere betydninger Standard, kontrast, volumen, afhængig, tendens, omsætning

Aflæs koordinatsættene og afsæt……………?

Forklar, beskriv, analyser, diskuter, sammenlign, overvej, tag udgangspunkt i, undersøg,……………

Ordkort – 4. klasse

Hvad kendetegner fagsproget?• Fagterminologi / Definitioner• Fænomener• Abstrakt sprog med stor informationsmængde

indenfor sætningsgrænsen• Begrebshierakier (taksonomier)• Mangel på et ”jeg”• Passiv udtryksmåde – manglende aktører

At komme fra hverdagssprog til fagsprog

Teksttyper – tekstgenrerBerettende: Genfortæller begivenhederForklarende: Forklarer processerInstruerende: Hvordan noget skal udføresBeskrivende /Informerende: Hvordan noget er

indrettetArgumenterende: Overtalende eller

diskuterende

IGEN -IGEN:

Læsning og

skrivning hænger

sammen

Hensigten

Målet

Eksempel fra Historie

ogsamfundsfag

Fra Læsning i alle fag, Sten Larsen

Skriv skriv skriv

At skrive om / over et fagligt indhold udvikler den faglige viden og styrker

elevernes faglige refleksion.

Olga Dysthe (2010)

Hvorfor er det nødvendigt at skrive i fagene?

”Skriving fører til dybdelæring i stedet for overflatisk læring og

hjelper oss til å gjøre fagstoffet til vårt eget. Skriving kan føre til ny erkjennelse og innsikt, skriving er

altså en viktig læringsstrategi”

Nyeste forskning Skrivning – Writing to Read

• Skriv meget - skriv fleksibelt - skriv ofte

• Skrivning som middel til læring• Skriv autentiske tekster• Skriv om det læste• Undervis i skrivefærdigheder

og skriveprocessen

Hvilken slags skrivning?

Tænkeskrivning

Formidlingsskrivningeller

Præsentationsskrivning

Hvad kendetegner dagens tekster?

Sammensatte (multimodale) tekster• Fotografier• Illustration• Figurer, tabeller, skemaer og faktabokse• Design og farver• Lys og bevægelse• Verbalsprog – forskellige teksttyper

Alt skal arbejde sammenHvert fag sit fagsprog

LæseforståelsesstrategiEn læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret

handling, der udføres før, under, eller efter læsningen*

Formål: at tilegne sig, organisere og uddybe information fra teksten, samt for at overvåge og styre sin egen

tekstforståelse.

Den strategisk bevidste læser lader sit læseformål styre valget af hensigtsmæssige strategier.

LæseforståelsesstrategierIvar Bråten, 2007 og Fælles Mål 2009

Overfladisk strategi• HukommelsesstrategierDybe strategier• Overvågningsstrategier• Organiseringsstrategier• Elaboreringsstrategier

Fire centrale strategier

Forudsigelse Opklare

At stille spørgsmålOpsummering

Gensidig undervisning Cooperative Learning

MestringsmålFællesskab og den enkelte elev

Forventningerne om mestring

Tydelige og evaluerbare mål Lærerteam

Mestringsmål udtrykt eksplicit som del af fagenes mål

Krav, forventninger og selvopfattelse

Realistiske med høje forventningerEgen mulighed for succes

Anerkendes for indsatsAt fejle er en del af en læreproces

Og gør det• effektivt• hensigtsmæssigt• i samarbejde• over tid – (langsomt)