VALERIJ BERKOV

RUSSISK-NORSK

ORDBOKRedaksjon

SIRI SVERDRUP LUNDENTERJE MATHIASSEN

KUNNSKAPSFORLAGET

1. utgave 1987 2. utgave 19943. utgave 2011

© KunnskapsforlagetH. Aschehoug & Co. (W. Nygaard) A/S ogGyldendal ASA, Oslo 2011

Skrift: Omslag: Kitty EnsbySats: Ove Olsen, KunnskapsforlagetTrykk og innbinding: Printed in

ISBN 978-82-573-1699-0

Boken er utgitt med støtte fra Kirke- og kulturdepartementet og Det faglitterære fond

Materialet er vernet etter åndsverkloven. Uten uttrykkelig samtykke er eksemplarfremstilling, som utskrift og annen kopiering, bare tillatt når det er hjemlet i lov (kopiering til privat bruk, sitat o.l.) eller avtale med Kopinor (www.kopinor.no). Utnyttelse i strid med lov eller avtale kan medføre erstatnings- og straffeansvar.

37

h¨ensikt; ~ÂÌÌÓ Ê‰‡Ú¸ ÚÊ det n¨ytter ¨ikke er ¨ingen vits (i) π v¨ente; ~ÂÌÌÓÒÚ¸8‡ Ê 1. (ÓÚÒÛÚÒÚ‚Ë ÒÏ˚Ò·; ·ÂÒÔÓÎÂÁÌÓÒÚ¸; ̇ÁÛÏÌÓÒÚ¸) m¨eningslΩshet –en 2. (ÓÚÒÛÚÒÚ‚Ë Ï˚ÒÎË) toØmhet [ Øtum:–] –en, t¨anketomhet; ~ÂÌÌ˚È ÔÎ 1. (Î˯fiÌÌ˚È ÒÏ˚Ò·; ·ÂÒÔÓÎÂÁÌ˚È; ̇ÁÛÏÌ˚È) m¨eningslΩs; ~ÂÌÌ˚È ÔÓÒÚÛØÔÓÍ en m¨eningslΩs h¨andling 2. (Î˯fiÌÌ˚È Ï˚ÒÎË) tom [¥], t¨anketom; ~ÂÌÌ˚È ‚Á„Îfl‰ et t¨anketomt blikk ≤ бунт; ~ˈ‡5‡ Ê m¨eningslΩshet –en, tΩv –et, sluØdder –et; ˝ØÚÓ ‡·ÒÓβØÚ̇fl ~ˈ‡ det er ¨ikke m¨ening skapt i det

·ÂÒÒÌÂØÊÌ˚È ÔÎ sn¨Ωfri, sn¨Ωbar (Ó ÏÂÒÚÂ); sn¨ΩlΩs (Ó ÔÂËÓ‰Â)

·ÂÒÒÓØ‚ÂÒÚßÌ∞ÓÒÚ¸8‡ Ê samviØttighetslΩshet –en; ¨ubluhet –en, ¨uforskammethet –en (·ÂÒÒÚ˚‰ÒÚ‚Ó); ~˚È ÔÎ samviØttighetslΩs, skruØppellΩs, ¨uten skruØpler; samviØttighetslΩs (Ó ÔÓÒÚÛÔÍÂ); ¨ublu, ¨uforskammet, sk¨amlΩs; som ¨ikke har eØier skam (i liØvet) (·ÂÒÒÚ˚‰Ì˚È); ~‡fl ÎÓʸ en ¨uforskammet l¨oddrett ‡Á„. lΩgn

·ÂÒÒÓ‰ÂʇØÚÂθÌ∞ÓÒÚ¸8‡ Ê ¨innholdßslΩshet –en; toØmhet [ Øtum:–] –en (ÔÛÒÚÓÚ‡); ~˚È ÔÎ ¨innholdßslΩs; tom [¥] (ÔÛÒÚÓÈ); ¨intetsigende (ÒÓÒÚÓfl˘ËÈ ËÁ Ó·˘Ëı Ù‡Á); ÓÌ ~˚È ˜ÂÎÓ‚ÂØÍ han er ¨innholdslΩs tom; det er ¨ikke langt til bunns der i gπÆrden ‡Á„.

·ÂÒÒÓÁ̇ØÚÂθÌ∞ÓÒÚ¸8‡ Ê ¨ubevissthet –en; ~˚È ÔÎ 1. (Ó·ÏÓÓ˜Ì˚È) beviØsstlΩs; ‚ ~ÓÏ ÒÓÒÚÓflØÌËË i beviØsstlΩs t¨ilstand, i beviØsstlΩshet 2. (Ì ÓÒÓÁ̇‚‡ÂÏ˚È) ¨ubevisst

·ÂÒÒÓ΂|ÓØÈ ÔÎ s¨altfri; ~‡Øfl ‰ËÂØÚ‡ ÚÊ s¨altfattig dieØtt

·ÂÒÒÓØÌÌ∞ˈ‡5‡ Ê s¨ΩvnlΩshet –en; ÒÚ‡‰‡ØÚ¸ ~ˈÂÈ l¨ide* av s¨ΩvnlΩshet; ~˚È ÔÎ s¨ΩvnlΩs, v´πken; ~˚ ÌÓØ˜Ë s¨ΩvnlΩse v´πkne neØtter, v´πkenetter

·ÂÒÒÓ˛ØÁÌ˚È ÔÎ ¨uten konjunksjoØn b¨indßeordß; asyndeØtisk спец.

·ÂÒÒÔÓØÌ∞Ó I ̘ 1. ubestriØdelig, uneØktelig; oØpplagt ‡Á„. II ‚ Á̇˜. ‚‚Ó‰Ì. ÒÎ. (·ÂÁ ÒÓÏÌÂÌËfl) utviØlsomt, ¨uten tvil III ‚ Á̇˜. Ò͇Á. det er ubestriØdelig, det laØr seg ¨ikke n¨ekte; ~˚È ÔÎ ubestriØdelig, uomtviØstelig

·ÂÒÒÂØ·ÂÌËÍ3‡ Ï ÍÌËÊÌ.: ÓÌ ~ han er absoluØtt ¨uegennyttig

·ÂÒÒÓؘÌ˚È ÔÎ (som gjeØlder) for ¨ubestemt tid; ~ Ô‡ØÒÔÓÚ pass som gjeØlder for ¨ubestemt tid; ~ ÓØÚÔÛÒÍ permisjoØn pπ ¨ubestemt tid

·ÂÒÒÚÓؘÌ˚È ÔÎ ¨uten ¨avlΩp·ÂÒÒÚ‡ØÒÚ∞ËÂ7‡ Ò l¨idenskapslΩshet –en, ¨uberΩrthet –en; k¨uldße –n (ıÓÎÓ‰ÌÓÒÚ¸); ~Ì˚È ÔÎ l¨idenskapslΩs, ¨uberΩrt, koldß (ıÓÎÓ‰Ì˚È)

·ÂÒÒڇد∞ËÂ7‡ Ò fr¨yktlΩshet –en, ¨uforferdethet –en, ¨ureddhet –en; ~Ì˚È ÔÎ fr¨yktlΩs, ¨uforferdet, ¨uredd

·ÂÒÒÚ˚؉∞ÌËÍ3‡ Ï sk¨amlΩs fyr gutt; ~Ìˈ‡5‡ Ê sk¨amlΩst kv¨innfolk, sk¨amlΩs j¨ente; ~Ì˚È ÔÎ sk¨amlΩs, ¨uforskammet, som ¨ikke har eØier skam (i liØvet); ~ÒÚ‚Ó1‡ Ò sk¨amlΩshet –en, ¨uforskammethet –en; Û Ì„ÓØ ı‚‡ÚËØÎÓ ~ÒÚ‚‡ + ËÌÙ. han var ¨uforskammet nok til (π + inf), han h¨adde den ¨uforskammethet (π + inf)

·ÂÒÒÚ˚ØÊ|ËÈ ÔÎ ÔÓÒÚ. sk¨amlΩs; ~Ë ڂÓËØ „·Á‡Ø! ≈ din freØkkas!

·ÂÒÒ˜fiÚÌ|˚È ÔÎ utaØllig, t¨allΩs; ~Ó ˜ËÒÎÓØ ‡Á utaØllige et ¨utall av g¨anger

·ÂÒÚ‡ØÍÚÌ∞ÓÒÚ¸8‡ Ê ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. t¨aktlΩshet –en, –er; Òӂ¯ËØÚ¸ ‰ÓÔÛÒÚËØÚ¸ ~ÓÒÚ¸ be±gπÆ* en t¨aktlΩshet; tr¨ampe1 i klaveØret ‡Á„.; ~˚È ÔÎ t¨aktlΩs

·ÂÒڇ·ØÌÌ|˚È ÔÎ 1. (·ÂÁ‰‡Ì˚È) taleØntlΩs, ¨ubegavet 2. ̇.–ÔÓ˝Ú. (ÌÂÒ˜‡ÒÚÌ˚È) ulykksaØlig, usaØlig [ÚÊ `u:–], fΩdt uØnder en ¨ulykke(s)stjerne; ~‡fl „ÓÎÓ؂ۯ͇ ≈ ¨ulykkesmann –en, ¨ulykkesfugl –en

·ÂÒÚÂÎÂØÒÌ˚È ÔÎ ¨ulegemlig, iØmmateriell

·ÂØÒÚËfl7‡ Ê kj¨eltring –en, –er, skurk –en, –er, fant –en, –er; ıËØÚ‡fl ~ en ful fant; ÔӉۂ̇Øfl ~ en d¨urkdreven uØtspekulert fyr

·ÂÒÚÓÎÍÓØ‚∞ÓÒÚ¸8‡ Ê 1. (ÌÂÔÓÌflÚÎË‚ÓÒÚ¸) uØforstandighet –en 2. (·ÂÒÒ‚flÁÌÓÒÚ¸) maØngel pπ s¨ammenheng, r¨otethet –en; m¨eningslΩshet –en, ¨uforstandighet –en (̇ÁÛÏÌÓÒÚ¸); ~˘Ë̇1‡ Ê ‡Á„. rot –et, r¨Ωre –t; ~˚È ÔÎ 1. (ÌÂÔÓÌflÚÎË‚˚È) ¨uforstandig, r¨otet(e), s¨uset(e); ~˚È ˜ÂÎÓ‚ÂØÍ ÚÊ r¨otekopp –en, –er; r¨otehue –t, –r ‡Á„. 2. (·ÂÒÒ‚flÁÌ˚È) ¨usammenhengendße, r¨otet(e),

r¨Ωret(e); m¨eningslΩs, ¨uforstandig, ¨uklok (̇ÁÛÏÌ˚È)

·ÂØÒÚÓÎÓ˜¸8‡ Ê 1. ÒÏ ·ÂÒ ÚÓÎ ÍÓØ‚-˘Ë̇ 2. (·ÂÒ ÚÓÎ ÍÓ ‚˚È ˜ÂÎÓ‚ÂÍ) r¨otekopp –en, –er; r¨otehue –t, –r ‡Á„.

·ÂÒÚÒÂØÎÎÂ1a Ï beØstseller beØstselger –en, –e, sukseØsßsßbok [syk–] –a –en, ..bΩker

·ÂÒÙÓØÏÂÌÌ˚È ÔÎ f¨ormlΩs, ufoØrmelig, uskaØpelig

·ÂÒı‡‡ØÍÚÂÌ∞ÓÒÚ¸8a Ê karakteØrlΩshet –en, h¨oldningslΩshet –en; ~˚È ÔÎ karakteØrlΩs, h¨oldningslΩs; ÓÌ ~˚È ˜ÂÎÓ‚ÂØÍ ÚÊ han m¨angler r¨yggrad

·ÂÒı‚ÓØÒÚ˚È ÔÎ h¨alelΩs, r¨umpelΩs [`ru–]

·ÂÒıËØÚÓÒÚßÌ˚È ÔÎ 1. (ÔÓÒÚÓ‰Û¯Ì˚È) troskyØldig; g¨odßtroende (‰Ó‚˜˂˚È) 2. (ÌÂÁ‡ÚÂÈÎË‚˚È, ÔÓÒÚÓÈ) ¨ukunstlet, troskyØldig

·ÂÒıÓØÁÌ|˚È ÔÎ h¨errelΩs; ~ое имущество ¨eiendom ¨uten ¨eier som ¨ikke tiØlhΩrer n¨oen

·ÂÒıÓÁflØÈÒÚ‚ÂÌÌ∞ÓÒÚ¸8a Ê ¨uΩkonomisk drift, v¨anstell –et; v¨anrΩkt –en –a (‚ ÒÂθÒÍÓÏ ıÓÁflÈÒÚ‚Â); sl¨ΩseriØ –et (‡ÒÚÓ˜ËÚÂθÒÚ‚Ó); forsΩØmmelighet –en, slurv –et (̇‰Ë‚ÓÒÚ¸); ~˚È ÔÎ ¨uΩkonomisk; ΩØdsel, sl¨Ωset(e) (‡ÒÚÓ˜ËÚÂθÌ˚È); forsΩØmmelig, sl¨urvet(e) (̇‰Ë‚˚È); ~˚È ˜ÂÎÓ‚ÂØÍ en d´πrlig ΩkonoØm

·ÂÒı·ÂØÚÌ˚È ÔÎ som m¨angler r¨yggrad, lΩs i fiØsken, uØnnfallende

·ÂÒˆ‚ÂØÚÌ|˚È ÔÎ 1. f¨argelΩs, blass 2. ÔÂÂÌ. f¨argelΩs; ~‡fl ÎËؘÌÓÒÚ¸ en f¨argelΩs kontuØrlΩs persoØn; ~˚ ‰ÌË grπ d¨ager

·ÂÒˆÂØθÌ∞Ó Ì˜ h¨ensiktslΩst, f¨ormπlslΩst, ¨uten h¨ensikt, ¨uten mπÆl og eller meØdß; ~Ó Ú‡ØÚËÚ¸ ‚ÂØÏfl sp¨ille2 tiØda; ~˚È ÔÎ h¨ensiktslΩs, f¨ormπlslΩs; m¨eningslΩs (·ÂÒÒÏ˚ÒÎÂÌÌ˚È)

·ÂÒˆÂÌÁÛØÌ˚È ÔÎ ¨usensurert, ¨ikke sensureØrt

·ÂÒˆÂØÌÌ˚È ÔÎ 1. uvurdeØrlig, ubetaØlelig 2. ÛÒÚ. (‰ÓÓ„ÓÈ) d¨yrebar, ¨elsket

·ÂÒˆÂØÌÓÍ3*a Ï: Á‡ ~ til spoØttpris sk¨ampris; for en slikk og ¨ingenting ‡Á„.

·ÂÒˆÂÂÏÓØÌÌ∞Ó Ì˜ h¨ensynslΩst, ¨uten dikkedaØrer ¨omsvΩp; ~Ó Ó·‡˘‡ØÚ¸Òfl Ò Ù‡ØÍÚ‡ÏË oØm±gπ±s* behaØndle1 faØkta vilkπÆrlig l¨ettvint; ~˚È ÔÎ h¨ensynslΩs; fr¨eidig (̇„Î˚È)

·ÂÒˆÂÂÏÓØÌÌ∞Ó

38

·ÂÒ˜ÂÎÓ‚ÂؘÌ∞ÓÒÚ¸8a Ê umeØnneskelighet –en, iØnhumanitet –en; ~˚È ÔÎ umeØnneskelig, iØnhuman, bestiaØlsk, hj¨erterπ

·ÂÒ˜ÂβÒÚÌ˚Ø ÏÌ ⁄ÔΤ (Agnatha) kj¨evelΩse sub

·ÂÒ˜ÂØÒ∞ÚËÚ¸4a ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Ó–¤ B 1. v¨anøre1,2, br¨inge* i v¨anøre 2. ÛÒÚ. (ÊÂÌ˘ËÌÛ) skj¨endße1, kr¨enke1; ~ÚßÌ˚È ÔÎ ¨ørelΩs; (Ó ÔÓÒÚÛÔÍ – ÚÊ) skj¨endig, v¨anørende; ~Ú¸Â6*a Ò v¨anør|e –n –a, skjeØnsel –en

·ÂÒ˜ËØÌÒÚ‚Ó1a Ò voØldßshandling –en; ¨overgrep –et, = mot (ÔÓ ÓÚÌÓ¯ÂÌ˲ Í ÍÓÏÛ–Î.); ~‚‡Ú¸2a ÌÒ‚ huseØre2

·ÂÒ˜ËØÒÎÂÌÌ|˚È ÔÎ t¨allΩs, utaØllig; ~Ó ÍÓÎËؘÂÒÚ‚Ó P ÚÊ et ¨utall en utaØllighet av; ~Ó ˜ËÒÎÓØ ‡Á ¨utallige et ¨utall av g¨anger

·ÂÒ˜ÛØ‚ßÒÚ‚ÂÌÌ∞ÓÒÚ¸8a Ê 1. Í Ñ (Ì ۂ ÒÚ ‚Ë ÚÂθÌÓÒÚ¸) f¨ΩlelseslΩshet –en for, overfor 2. (‡‚ÌÓ‰Û¯ËÂ; ÊÂÒÚÓÍÓÒÚ¸) f¨ΩlelseslΩshet –en, ufΩØlsomhet –en; ~˚È ÔÎ 1. (̘ۂÒÚ‚ËÚÂθÌ˚È) f¨ΩlelseslΩs; ‚ ~ÓÏ ÒÓÒÚÓflØÌËË i beviØsstlΩs t¨ilstand, beviØsstlΩs 2. (‡‚ÌÓ‰Û¯Ì˚È; ÊÂÒÚÓÍËÈ) f¨ΩlelseslΩs, ufΩØlsom

·ÂÒ˜ÛØ‚ßÒÚ‚|ËÂ7a Ò 1. (ÔÓÚÂfl ÒÓÁ̇ÌËfl) beviØsstlΩshet –en; ‚ ~ËË i beviØsstlΩshet, beviØsstlΩs; ÛÒÚ‡ØÎ˚È ‰Ó ~Ëfl dΩØdstrett 2. ÒÏ ·ÂÒ˜ÛØ‚ÒÚ‚ÂÌÌÓÒÚ¸ 2

·ÂÒ¯‡·‡Ø¯Ì˚È ÔÎ ‡Á„. 1. (·ÂÒÔ˜Ì˚È) ¨uvΩren, ¨uhemmet 2. (ÓÚ˜‡flÌÌ˚È) d¨umdristig [`dum–], ¨uvΩren; ~ ˜ÂÎÓ‚ÂØÍ v´πgehals –en, –er, v´πgal persoØn, ¨uvΩren krabaØt

·ÂÒ¯ÓØ‚Ì˚È ÔÎ s¨ΩmlΩs·ÂÒ¯ÛØÏÌ˚È ÔÎ l¨ydlΩs (·ÂÁÁ‚Û˜Ì˚È); st¨ille (ÚËıËÈ); st¨Ωyfri ÚÂı.; st¨illegπende (Ó ÏÓÚÓÂ Ë Ú. Ô.)

·ÂÚ‡·ÎÓ͇ØÚÓ1a Ï beØtablokker –en, –e

·ÂØÚ‡–ÎÛ˜ËØ4b ÏÌ beØta–strπler pl·ÂÚ‡ÚÓØÌ1a Ï betatroØn –en, –er·ÂÚÓØÌ1a Ï betoØng –en; ÛÍ·؉˚‚‡Ú¸ ~ st¨Ωpe2 betoØng ≤ ‡ÏËØÓ‚‡ÌÌ˚È; ~ËØÓ‚‡ÌÌ˚È ÔÎ betoØng–, betoØngkledd; ~ËØÓ‚‡ÌÌÓ ۷ÂØÊˢ betoØngbunker –en, –e; ~ËØÓ‚‡Ú¸2a ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Á‡–¤ B d¨ekke1,2 med betoØng; ~͇3a Ê ‡Á„. betoØngvei ⁄°–veg¤ –en, –er; ~Ì˚È ÔÎ betoØng–; ~̇fl ÒÚÂÌ‡Ø betoØngmur –en, –er

·ÂÚÓØÌÓ– ‚ ÒÎÓÊÌ. betoØng–

·ÂÚÓÌÓϯ‡ØÎ͇3*a Ê betoØngblandßer –en, –e

·ÂÚÓØÌ˘ËÍ3a Ï betoØngarbeider –en, –e

·Â˜∞‚‡Ø1b Ê (·Û·ˆÍ‡fl) sl¨eper –en, –e, sl¨epetau –et, = (brukt av pramdragere); ÚflÌÛØÚ¸ ~‚ÓØÈ sl¨epe2, t¨aue1 (om pramdragere); ~fi‚͇3*a Ê h¨yssing –en, –er

бечь нсв прост. см бежать·ÂدÂÌ∞ÒÚ‚Ó1a Ò 1. (Á‡·Ó΂‡ÌËÂ) h¨undßegalskap –en; raØbies –en ÒÔˆ.; коровье ~ство kugalskap 2. (flÓÒÚ¸) raseriØ –et; ÔÓ·ÂÎÂØÚ¸ ÓÚ ~ÒÚ‚‡ bli* hvit av raseriØ; ÔËıÓ‰ËØÚ¸ ‚ ~ÒÚ‚Ó bli* r¨asende fl¨yende sint; fly* i flint ‡Á„.; ÔË‚Ó‰ËØÚ¸ ‚ ~ÒÚ‚Ó gj¨Ωre* r¨asende; ÔËԇ؉ÓÍ ~ÒÚ‚‡ raseriØanfall –et, =; ~˚È ÔÎ 1. (Ó ·ÓÎÂÁÌË) gal; aØngrepet av h¨undßegalskap raØbies ÒÔˆ.; ~‡fl ÒÓ·‡Ø͇ gal hund; Í‡Í ~˚È som en gal 2. (ËÒÒÚÛÔÎfiÌÌ˚È) r¨asende; vill (ÚÊ ÌÂÓ·ÛÁ‰‡ÌÌ˚È); v¨oldßsom, ustyØrlig; ~˚È ı‡‡ØÍÚ en v¨oldsom karakteØr; ~˚È ÍËÍ et r¨asende vilt skrik 3. (͇ÈÌËÈ, ÍÓÎÓÒ҇θÌ˚È) r¨asende, v¨oldßsom, vanviØttig; ~‡fl ÒÍÓØÓÒÚ¸ en r¨asende fart; ~‡fl ÒËØ· en v¨oldsom kraft; ‚ ~ÓÏ ÚÂØÏÔ i et forryØkende teØmpo; ËÏÂØÚ¸ ~˚È ÛÒÔÂØı gj¨Ωre* st¨ormende l¨ykke; ~‡fl ˆÂÌ‡Ø en vanviØttig pris, ´πgerpris ≥ ~˚ ‰ÂØ̸„Ë ‡) (·Óθ¯ËÂ) sv¨imlende s¨ummer; ˝ØÚÓ ÒÚÓØËÚ ~˚ı ‰ÂØÌ„ ÚÊ det k¨oster flesk ‡Á„.; ·) ÛÒÚ. (΄ÍÓ ‰ÓÒÚ‡‚¯ËÂÒfl) lett tj¨ente p¨enger; ÏÓÎÓÍÓØ ÓÚ ~ÓÈ ÍÓÓØ‚ÍË ‡Á„., ¯ÛÚÎ. (‚Ӊ͇) ≈ «st¨erke s¨aker»

·Á‰ÂÚ¸5b ÌÒ‚ ÔÓÒÚ. 1. ⁄Ò‚ ̇–¤ (ÔÓÚËÚ¸ ‚ÓÁ‰Ûı) f¨ise*,2 2. (ÚÛÒËÚ¸) vøre redd; Ì ·Á‰Ë! ¨ikke vør skv¨etten fr¨Ωsen!

бздиловатый прл груб. skv¨etten, feiġ

·ÁËÍ3a Ï ÔÓÒÚ. gr¨ille –n, –r; ÓÌ Ò ~ÓÏ han har en skr¨ue lΩs

·Ë– ‚ ÒÎÓÊÌ. biØ–; ·ËÏÂÚ‡Î-ÎËؘÂÒÍËÈ biØmetallisk

·Ë‡ÚÎÓØÌ1a Ï skiØskyting –en –a; ~ËØÒÚ1a Ï skiØskytter –en, –e

·Ë–·ËØ ÏÂʉ. ‰ÂÚ. tut–tut, børt·Ë·ËØ͇ڸ1a ÌÒ‚ ‰ÂÚ. b¨ørte1

ÅË–·Ë–ÒËØ ‡Ì„Î. ÅËÚ‡ØÌÒ͇fl ‡‰Ëӂ¢‡ØÚÂθ̇fl ÍÓÔӇ؈Ëfl British Broadcasting Corpo ra tion, BBC [bi–bi– Øsi:], Det briØtiske kr¨ingkastingsselskap

·Ë·ÎÂØÈÒÍ|ËÈ ÔÎ biØbelsk, biØbel–; ~Ó ËØÏfl et biØbelsk navn; ~Ó ‚˚‡ÊÂØÌË biØbeluttrykk –et, =

·Ë·ÎËÓØ„‡Ù1a Ï bibliograØf –en, –er; (в библиотеке) referansebibliotekar [–√–]; ~ËؘÂÒÍËÈ ÔÎ bibliograØfisk; ~ËؘÂÒÍËÈ Ó·ÁÓØ en bibliograØfisk ¨oversikt; ËÏÂØÚ¸ ˜ËØÒÚÓ ~ËؘÂÒÍËÈ ËÌÚÂÂØÒ ha* b¨are bibliograØfisk intereØsse

·Ë·ÎËÓ„‡ØÙËfl7a Ê ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. bibliografiØ –en (P – over)

·Ë·ÎËÓχØÌ1a Ï bibliomaØn –en, –er

·Ë·ÎËÓÚÂØÍ∞‡3a Ê biblioteØk –et, –er (‚ è – pπ, i); (‚ Á̇˜. «ÒÂËfl ÍÌË„», «ÒÓ·‡ÌË ÍÌË„» – ÚÊ) b¨oksamling –en, –er; ıÓ‰ËØÚ¸ ‚ ~Û gπ* pπ biblioteØk; ‡·ÓØÚ‡Ú¸ ‚ ~ ¨arbeØide1,3 pπ (et) biblioteØk; Ô‰‚ËÊ̇Øfl ~‡ v¨andrebibliotek, v¨andreboksamling; ~‡¸2a Ï bibliotekaØr –en, –er

·Ë·ÎËÓÚÂØ͇–˜ËÚ‡ØθÌfl2*a Ê oØffentlig biblioteØk med l¨esesal

·Ë·ÎËÓÚÂÍÓ‚Â؉ÂÌËÂ7a Ò biblioteØkvitenskap –en, biblioteØkkunnskap –en

·Ë·ÎËÓÚÂؘÌ˚È ÔÎ biblioteØk(s)–; ~ ¯Ú‡ÏÔ biblioteØkstemp|el –(e)let, –ler

·Ë·ÎËÓÙËØÎ1a Ï bibliofiØl –en, –erÅËØ·ÎËfl7a Ê BiØbelen; biØb|el –elen, –ler (ÓÚ‰ÂθÌ˚È ˝ÍÁÂÏÔÎfl ÍÌË„Ë)

·Ë‚‡Ø∞Í3a Ï ‚ÓÂÌ. bivuaØkk –en, –er; ÒÚÓflØÚ¸ ~ÍÓÏ l¨igge* i bivuaØkk, bivuakkeØre2; ~˜Ì˚È ÔÎ bivuaØkk–

·ËØ‚Â̸2*a Ï stΩØt±tann [ ØstΩ:t–] –en –a, ..tenner

·Ë‚Û‡ØÍ3a Ï ÛÒÚ. ÒÏ ·Ë‚‡ØÍ·Ë„Û‰ËØ° Ò (h´πr)rull –en, –er·Ë‰ÂØ° Ò bideØtß –et, = –er, s¨etebad –et, =

·Ë‰ÓØÌ1a Ï dunk [–u–] –en, –er; ~ ‰Îfl ÏÓÎÓÍ‡Ø m¨elkespann –et, =

·ËÂØÌËÂ7a Ò 1. (Ò‰ˆ‡, ÔÛθ҇) slag pl; pulseØring –en –a (ÔÛθ҇ˆËfl) 2. (Û ÍÓÎÂÒ‡) eksentrisiteØt –en ≥ ~ ÊËØÁÌË liØvets puØlsslag

·ËÂÌ̇Øΰ Ê biennaØl –en, –er·ËÊÛÚÂØËfl7a [–Ú˝–] Ê bijouteriØ [–ƒut–] –et

·ËÁ‡Ø̸8a Ê mesaØn –en, –er; ~–χؘڇ1a Ê mesaØnmast –a –en, –er, ¨aktermast

·ËØÁÌÂÒ1a [–Ì˝Ò] Ï в разн. знач. buØsiness [ Øbisn¡s] –en; ~ÏÂØÌ1a [–Ì˝ÒÏÂØÌ] Ï forreØtningsmann –en, ..menn

·ËÁÓØÌ1a Ï (Bison bison) biØson [–¿n] –en, –er, biØsonokse [·. ˜. –uk–] –n, –r

·Ë͇·Ó̇ØÚ1a Ï biØkarbonat –et,

·ÂÒ˜ÂÎÓ‚ÂؘÌ∞ÓÒÚ¸

39

–er =; ~ ̇ØÚËfl natriumbiØkarbonat

·ËÍËØÌË° Ò bikiØni –en, –er·ËÍÙÓ؉ӂ ÔÎ: ~ ¯ÌÛ l¨unt|e –en –a, –er, tj¨ørelunte

·Ë··Ë‡ØθÌ˚È ÔÎ biØlabial·ËÎÂØÚ1a Ï 1. billeØtt –en, –er (‚ Ç, ̇ B – til); ~ ‚ Ú‡ØÚ, Ú‡ڇØθÌ˚È ~ teaØterbillett; ~ ‚ ÍËÌÓØ kiØnobillett; ~ ‚ «ÅÓθ¯ÓØÈ Ú‡ØÚ» ̇ «ã·‰ËØÌÓ ÓØÁÂÓ» billeØtt til BolsjoØi–teatret til «Sv¨anesjΩen»; ÊÂÎÂÁÌÓ‰ÓÓØÊÌ˚È ~ j¨ernbanebillett; ÏÂØÒfl˜Ì˚È ~ m´πnedskort –et, =; ‚Ò ~˚ ÔÓ؉‡Ì˚ (Ó·˙fl‚ÎÂÌËÂ) (alt) uØtsolgt 2. (Û‰ÓÒÚÓ‚ÂÂÌËÂ) bok –a –en, bΩØker, kort –et, =; ‚ÓÂØÌÌ˚È ~ v¨ernepliktsbok; ˜ÎÂØÌÒÍËÈ ~ m¨edlemsbok, m¨edlemskort; ‚ıÓ‰ ÔÓ ˜ÎÂØÌÒÍËÏ ~‡Ï (m¨edlems)bok v¨ises f¨orevises ved ¨inngangen 3. (˝ÍÁ‡ÏÂ̇ˆËÓÌÌ˚È) seØddel –en, seØdler, lapp –en, –er 4.: ͇Á̇˜ÂØÈÒÍËÈ ~ p¨engeseddel –en, ..sedler; ·‡ØÌÍÓ‚ÒÍËÈ ~ bankn¨ote –n, –r; ÎÓÚÂÂØÈÌ˚È ~ lotteriØseddel, lodd –et, = –er ≥ ·ÂØÎ˚È ~ ‡Á„. friØpass –et, =, friØsed|del –delen, –ler (fritak for militørtjeneste) ≤ ‚ÓØΘËÈ, ‚ıÓ‰ÌÓØÈ, ‰ËØÌ˚È, Ó·‡ØÚÌ˚È, Ô˄·ÒËØÚÂθÌ˚È, ËÚ‡ØÚÂθÒÍËÈ

·ËÎ∞ÂÚfi1a Ï billettΩØr –en, –er, (billeØtt)kontrollΩØr –en, –er; ~ÂØÚÌ˚È ÔÎ billeØtt–; ~ÂØÚ̇fl ͇ØÒÒ‡ ‡) (Û˜ÂʉÂÌËÂ) billeØttkontor –et, –er =; (Ú‡ڇθ̇fl – ÚÊ) teaØterkasse –n, –r; billeØtt-ekspedisjon –en, –er (̇ ÊÂÎÂÁÌÓÈ ‰ÓÓ„Â); ·) (ÓÍÓ¯ÍÓ) billeØttluk|e –a –en, –er; ~ÂØÚÌ˚È Í‡ÒÒËØ billeØttkasserer –en, –e

·ËÎËÌ„‚ËØÁÏ1a Ï bilingviØsme –n, bilingviteØt –en, bilingvaliØsme –n

·ËÎÎËÓØÌ1a Ï (Ú˚Òfl˜‡ ÏËÎÎË-ÓÌÓ‚) milliaØrd –en, –er; (ÏËÎÎËÓÌ ÏËÎÎËÓÌÓ‚) billioØn –en, –er

ÅËθ·‡ØÓ° Ï „. BilbaØo·Ëθfl؉1a Ï ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. biljaØrd –en, –er; Ô‡ØÚËfl ‚ ~ et partiØ biljaØrd; Ë„ÓØÍ ‚ ~ biljaØrdßspiller –en; Ë„‡ØÚ¸ ‚ ~ ̇ ~ sp¨ille2 biljaØrd; ~̇fl Ê ⁄ÔΤ biljaØrdßsalong –en, –er; ~Ì˚È ÔÎ biljaØrdß–; ~Ì˚È ¯‡ biljaØrdkul|e –a –en, –er, biljaØrdball –en, –er; ~Ì˚È ÒÚÓÎ biljaØrdbord –et, =, biljaØrd

·ËÏÂÚ‡ÎÎ∞ËØÁÏ1a Ï biØmetallisme

–n; ~ËؘÂÒÍËÈ ÔÎ biØmetallisk, biØmetall–

·ËÏÒ1a Ï ÏÓ. bj¨elke –n, –r; Ô‡ØÎÛ·Ì˚È ~ deØkksbjelke

·Ë̇ØÌ˚È ÔÎ binøØr·ËÌÓØÍθ2a Ï kiØkkert –en, –er, doØbbeltkikkert; ÔÓ΂ÓØÈ ~ feØltkikkert; Ú‡ڇØθÌ˚È ~ teaØterkikkert; ÔËØÁÏÂÌÌ˚È ~ pr¨ismekikkert; морской ~ mar¨inekikkert

·ËÌÓÍÛÎflØÌ˚È ÔÎ binokuløØr·ËÌÓØÏ1a Ï binoØm –et, –er =; ~ 縲ØÚÓ̇ binominaØlformel –en œ тоже мне подумаешь, ~ Ньютона (М. Булгаков) ≈ d¨ette er jo helt eØnkelt

·ËÌÚ1b Ï bindß –et, =, bandaØsje –n, –r; χØ΂˚È ~ gaØsbind; ~Ó‚‡ØÚ¸2a ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Á‡–¤ B for±biØndße*, bandasjeØre2

·ËÓ„ÂÌÂØ∞Á(ËÒ)1a [–Ì˝Ø–] Ï biogen¨ese –en; ~ÚËؘÂÒÍËÈ [¥] ÔÎ biogeneØtisk; ~ÚËؘÂÒÍËÈ Á‡ÍÓØÌ den biogeneØtiske loØv(en)

·ËÓ„ÂØÌÌ˚È ÔÎ biogeØn·ËÓØ∞„‡Ù1a Ï biograØf –en, –er; ~„‡ÙËؘÂÒÍËÈ ÔÎ biograØfisk; ~„‡ØÙËfl7a Ê biografiØ –en, –er; («ÊËÁÌÂÓÔËÒ‡ÌË» – ÚÊ) l¨evnetsskildring –en, –er, l¨evnetsbeskrivelse –n, –r, liØvsskildring, viØta –en, –er; она написала его ~графию hun skrev en biografiØ om ham

·ËÓØ∞ÎÓ„3a Ï bioloØg –en, –er; ~ÎÓ„ËؘÂÒÍËÈ ÔÎ bioloØgisk; ~ÎÓØ„Ëfl7a Ê biologiØ [–u Øgi:] –en; ~масса1a ж biØomass|e –en –a

·ËÓωˈËØÌ∞‡1a Ê biØomedisin –en; ~ÒÍËÈ ÔÎ biØomedisinsk

·ËÓÏÂÚËؘÂÒÍËÈ ÔÎ biomeØtrisk·ËÓÏÂı‡ØÌ∞Ë͇1a Ê biØomekanikk –en; ~ËؘÂÒÍËÈ ÔÎ biØomekanisk

·ËÓØÌË͇3a Ê bioniØkk –en·ËÓÔÓØÎÂ2c Ò biØofelt –et, –er =·ËÓËØÚÏ1a Ï biØorytme –n, –r·ËÓÒÚ‡Ø̈Ëfl7a Ê bioloØgisk stasjoØn·ËÓÒÙÂ؇1a Ê biosf¨øre –n·ËÓÚÓØÍ3a Ï biØoelektrisk strΩmбиотуалет1a м kj¨emisk toaleØtt·ËÓ∞ÙËØÁËÍ3a Ï biofyØsiker –en, –e; ~ÙËØÁË͇3a Ê biØofysikk –en; ~ÙËÁËؘÂÒÍËÈ ÔÎ biofyØsisk

·ËÓ∞ıËØÏËÍ3a Ï biokjeØmiker –en, –e; ~ıËÏËؘÂÒÍËÈ ÔÎ biokjeØmisk; ~ıËØÏËfl7a Ê biØokjemi –en

·ËÔ·ØÌ1a Ï biplaØn –et, =, t¨odekker –en, –e, doØbbeltdekker

·ËÔÓÎflØÌ˚È ÔÎ biØpolar·ËØÊ|‡4a Ê 1. bΩrs [bΩ:ƒ] –en, –er; ÙÓØ̉ӂ‡fl ~‡ foØndsbΩrs; ÚÓ‚‡Ø̇fl ~‡ v¨arebΩrs; ˜fi̇fl ~‡

sv¨artebΩrs; Ë„‡ØÚ¸ ̇ ~ sp¨ille2 j¨obbe1 pπ bΩØrsen 2.: ~‡ ÚÛ‰‡Ø ¨arbeids(anvisnings)kontor –et, –er =

·ËÊ‚∞ËØÍ3b Ï bΩØrsmann [ ØbΩ:ƒ –] –en, ..menn, ÒÓ·Ë. ..folk; bΩØrsjobber –en, –e, bΩØrsspekulant –en, –er (ÒÔÂÍÛÎflÌÚ); ~ÓØÈ ÔÎ bΩØrs– [¥]; ~‡Øfl Ë„‡Ø bΩØrsspill –et; bΩØrs jobbing –en ÌÂÓ‰Ó·.; ~ÓØÈ ÍÛÒ bΩØrskurs –en, –er; ~ÓØÈ Ï‡ØÍΠbΩØrsmekler –en, –e

·ËØ͇3*a Ê 1. m¨erkelapp –en, –er 2. ÛÒÚ. (‰Îfl ÓÚÏÂÚÓÍ ÔË Ò˜fiÚÂ) k¨arvestokk –en, –er

ÅËØχ1a Ê BuØrma·ËχØÌ∞ˆ5*a Ï burmaØn –en, –er; ~͇3a Ê burmaØnsk kv¨inne µ ÌÓ‚ÂØÊ͇; ~ÒÍËÈ ÔÎ burmaØnsk; ~ÒÍËÈ flÁ˚ØÍ det burmaØnske sprπk, burmaØnsk sub

ÅËØÏËÌ„ÂÏ1a Ï „. Birmingham [ ØbΩ:mi√høm]

ÅËӷˉʇØÌ1a Ï „. BirobidsjaØn·Ë˛Á∞‡Ø1b Ê 1. (ÏË̇Î) turkiØs [–k–] –en, turkiØsstein ⁄+–sten¤ –en 2. (ˆ‚ÂÚ) turkiØsblπtt [¥] sub; ~ÓØ‚˚È ÔÎ 1. (Ò ·Ë˛ÁÓÈ) turkiØs– [¥]; ~ÓØ‚˚ ÒÂظ„Ë turkiØsΩreringer 2. (ˆ‚ÂØÚ‡ ·Ë˛Á˚) turkiØsblπ [¥], turkiØsfarget

·Ë˛ØÍ3b Ï (Ó ˜ÂÎÓ‚ÂÍÂ) ≈ ¨einstΩing –en, –er; ÒÏÓÚÂØÚ¸ ~ÓØÏ ≈ sk¨ule2

·Ë˛ØθÍË ÏÌ ⁄Ê3*a¤: Ë„‡Ø ‚ ~ p¨innespill –et ≥ Ë„‡ØÚ¸ ‚ ~ ≈ s¨ysle1 med bagateØller

·ËÒ ÏÂʉ. dakaØpo; ËÒÔÓØÎÌËÚ¸ ˜ÚÓ–Î. ̇ ~ sp¨ille2 s¨ynge* noe dakaØpo, gi* et dakaØpo; ËÒÔÓØÎÌËÚ¸ ÌÓØÏ ̇ ~ (Ì ËÒÔÓÎÌÂÌÌ˚È ‡ÌÂÂ) gi* et eØkstranummer

ÅËÒ‡ØÛ° Ï „. BissaØu·ËØÒÂ1a Ï gl¨assperler pl ≥ ÏÂÚ‡ØÚ¸ ~ ÔÂ؉ Ò‚ËØ̸flÏË k¨aste1 p¨erler for svin; ~Ë̇1a Ê, ~ËÌ͇3*a Ê gl¨assperl|e –en –a, –er; ~Ì˚È ÔÎ gl¨assperle– ≥ ~Ì˚È ÔÓؘÂÍ gn¨idret kn¨Ωttliten og s¨irlig skrift

·ËÒËØÓ‚‡Ú¸2a ÌÒ‚/Ò‚ gi* et dakaØpo; (Ó· Ë„Â – ÚÊ) sp¨ille2 dakaØpo; (Ó ÔÂÌËË – ÚÊ) s¨ynge* dakaØpo

ÅËÒ͇ØÈÒÍËÈ Á‡ÎËØ‚ BiscaØyabukta [– Økaiabuk–]

·ËÒÍ‚ËØÚ1a Ï 1. (Ô˜Â̸Â) ≈ s¨ukkerbrΩdß [`su–] 2. (Ù‡ÙÓ) biskuiØtß –en, –er; ~Ì˚È ÔÎ s¨ukkerbrΩdß– [¥]

·ËÒÒÂÍÚËØÒ‡1a Ê halveØringslinj|e –en –a, –er

·ËÚ1a I Ï (‰ËÌˈ‡ ÍÓ΢ÂÒÚ‚‡ ËÌÙÓχˆËË) bit [bit:] –en, =

·ËÚ

40

·ËÚ II Ï ÏÛÁ. beat [bi:t] en·ËÚ‡Ø1b Ê b¨alltre –et, ..trør =·ËØÚ‚‡1a Ê slag –et, = (ÔÓ‰ í, ÔË è, Û ê – ved); äÛÎËÍÓØ‚Ò͇fl ~ slaØget ved KulikoØvo

·ËÚÍËØ3*a ÏÌ ⁄‰ ·ËÚÓØÍ Ï¤ kj¨Ωttkaker

·ËÚÍÓØÏ Ì˜: ~ ̇·ËØÚ˚È pr¨opp-full, f¨ullstappet, fylt til raØndßen

·ËØÚÌËÍ3a Ï beatnik [ Øbi:t–] –en, –s·ËÚÓؘÍË3*a ÏÌ ⁄‰ ·ËÚÓؘÂÍ Ï¤ ÛÏÂ̸¯. ÒÏ ·ËÚÍËØ

·ËØÚÛÏ1a Ï bituØmen –et·ËØÚ|˚È I Ô˜ ÓÚ ·ËÚ¸: ~ая машина разг. ¨ulykkesbil –en, –er II ÔÎ: ~ый ˜‡Ò en stiv drΩy t¨ime ≤ Ì·ËØÚ˚È

·ËÚ¸11b ÌÒ‚ ⁄1 ‰ ·¸˛¤ À B 1. Ò‚ ÔÓ– (ËÁ·Ë‚‡Ú¸, Û‰‡flÚ¸) slπ*; ~ ÍÓ„Ó–Î. ÔÓ „ÓÎÓ‚ÂØ slπ nn i h¨odet; ~ Ò·flØ ‚ „Û‰¸ ÔflÏ., ÔÂÂÌ. slπ seg for bryØstet 2. Ò‚ ‡Á–, ÔÓ– (‡Á·Ë‚‡Ú¸ ̇ ÍÛÒÍË) slπ* i styØkker, kn¨use2; slπ iØnn (ÓÍÌÓ); ~ ÒÚfiÍ· kn¨use slπ iØnn r¨uter 3. Ò‚ ‡Á–, ÔÓ– (ÔÓ·Âʉ‡Ú¸, ̇ÌÓÒËÚ¸ ÔÓ‡ÊÂÌËÂ) slπ*; ~ ‚‡„‡Ø slπ f¨ienden 4. ÚÍ ÌÒ‚ (ÓıÓÚËÚ¸Òfl) dr¨ive* jakt pπ, sk¨yte* 5. Ò‚ ÔÓ– (ËÁ‰‡‚‡Ú¸ Á‚ÛÍË) slπ*; ˜‡Ò˚Ø ·¸˛Ú (‰ÂØÒflÚ¸) kl¨okka slπr (ti); ~ Ú‚ÓØ„Û ÔflÏ., ÔÂÂÌ. slπ alaØrm 6. ÚÍ ÌÒ‚: „ÓØ ·¸fiÚ ‰Óʸ han skjeØlver oØver h¨ele kroØppen à ÌÂÔÂÂı., ÚÍ ÌÒ‚ 1. (Û‰‡flÚ¸) slπ*; ~ ‚ ·‡‡·‡ØÌ slπ pπ tr¨omme; ~ ‚ ·‰ÓØ¯Ë kl¨appe1 i heØndene 2. (Ó ÒÚÛÂ) spr¨ute1; ~ Íβ˜ÓØÏ spr¨udle1, v¨elle1,2 3. (ÒÚÂÎflÚ¸) sk¨yte*; ÔÛدÍË ·¸˛Ú ÔÓ ‚‡„ÛØ kanoØnene skyØter pπ f¨ienden; Ûʸfi ·¸fiÚ ‰‡ÎÂÍÓØ b¨Ωrsa nπr r¨ammer langt; Ûʸfi ·¸fiÚ ÚÓؘÌÓ b¨Ωrsa treØffer nΩyaØktig; ~ ÚÓؘÌÓ ‚ ˆÂθ ÔflÏ., ÔÂÂÌ. tr¨effe* r¨amme1 (midt) i bliØnken 4. ‚ B (Á‚ÓÌËÚ¸) r¨inge2 med; ~ ‚ ÍÓÎÓÍÓÎ‡Ø r¨inge med kl¨okker 5.: ~ ‚ „·Á‡Ø ‡) (Ó Ò‚ÂÚÂ) skj¨øre* i ¨Ωynene; ·) (·ÓÒ‡Ú¸Òfl ‚ „·Á‡) spr¨inge* f¨alle* i ¨Ωynene; Á‡ØÔ‡ı ·¸fiÚ ÏÌ ‚ ÌÓÒ luØkten slπr mot meg 6.: ~ ÔÓ Ò‡ÏÓÎ˛Ø·Ë˛ ÍÓ„Ó–Î. kr¨enke1 s´πre1 G s¨elvfΩlelse; ˝ØÚÓ (·ÓØθÌÓ) ·¸fiÚ Â„ÓØ ÔÓ Í‡Ï‡ØÌÛ d¨ette gjΩr et dypt ¨innhogg i l¨ommeboka hans 7.: ~ ÔÓ Ì‰ÓÒÚ‡ØÚÍ‡Ï kj¨empe1 f¨Ωre2 krig mot maØngler 8. T (‚ÁχıË‚‡Ú¸) slπ* med ≥ ˝ÌÂØ„Ëfl ·¸fiÚ ‚ ÌfiÏ Íβ˜ÓØÏ ˜ÂØÂÁ Í‡È han er l¨adet med spr¨udler av energiØ; ~ тебя некому ≈ slikt er utilgiØvelig

(eg. det er dessverre ingen som skulle gitt deg pryl) ≤ ͇χØÌ, ÚÓؘ͇

·ËÚ¸|fi6*b Ò 1. (ÔÓ·ÓË) pryl –et, j¨uling [–L–] –en –a 2. (ÔÓÒÛ‰˚ Ë Ú. Ô.) kn¨using –en –a, det π slπ i styØkker ≥ χØθ˜ËÍ ‰Îfl ~fl ¯ÛÚÎ. h¨oggestabbe –n, –r (fig.)

·ËØÚ¸Òfl11b ÌÒ‚ 1. (҇ʇڸÒfl) slπss*; ~ ‰Ó ÔÓÒÎÂ؉ÌÂ„Ó ˜ÂÎÓ‚ÂØ͇ slπss til s¨iste mann 2. (ÍÓÎÓÚËÚ¸Òfl) slπ*; ‚ÓØÎÌ˚ ·¸˛ØÚÒfl Ó ·ÂØ„ b¨Ωlgene slπr mot straØnda 3. (ÏÂÚ‡Ú¸Òfl, ÚÂ-ÔÂÚ‡Ú¸) spr¨elle1; ha* l¨igge* i kr¨ampe trekninger (‚ ÒÛ‰ÓÓ„‡ı) 4. (ÔÛθÒËÓ‚‡Ú¸) slπ*; ÒÂ؉ˆÂ ·¸fiÚÒfl hj¨ertet slπr 5. (ËÏÂÚ¸ Ò‚ÓÈÒÚ‚Ó ‡Á·Ë‚‡Ú¸Òfl): (΄ÍÓØ) ~ v¨øre* skjΩr, ha* lett for π kn¨uses; Ì ~ v¨øre uknuØselig 6. ̇‰ T, Ò T (ÔË·„‡Ú¸ ÛÒËÎËfl, ‰Ó·Ë‚‡flÒ¸ ˜Â„Ó–Î.) slπss*, stri*, ha* sin f¨ulle h¨yre, b¨ale1, k¨ave1 med 7. ‡Á„. (ÊËÚ¸ ‚ ÌÛʉÂ): ~ (Í‡Í ˚Ø·‡ Ó· Îfi‰) sl¨ite* for π fπ ¨endßene til π m¨Ωtes ≤ Á‡Í·؉

·ËÚ˛Ø„3b Ï ¨arbeidshest –en, –er, treØkkhest

·ËÙÓ͇ØθÌ˚È ÔÎ bifokaØl·ËÙÛ͇؈Ëfl7a Ê bifurkasjoØn –en, –er, tv¨egrening –en, –er

·ËÙ¯ÚÂØÍÒ1a [–Ú˝Ø–] Ï biff –en, –er (̇ÚۇθÌ˚È); ≈ karbonaØde –n, –r (Û·ÎÂÌ˚È) ≥ Ò‰ÂØ·ڸ ~ ËÁ ÍÓ„Ó–Î. m¨Ωrbanke1 nn, l¨age1,3 h¨akkemat av

·Ë؈ÂÔÒ1a Ï biØceps –en, –er·Ë˜4b I Ï 1. sv¨ep|e –a –en, –er, pisk –en, –er 2. ÔÂÂÌ. sv¨Ωpe –n, pl¨age –n; ~ÓØ·˘ÂÒÚ‚‡ s¨amfunnets sv¨Ωpe pl¨age; ~ÒÚ‡Ì˚Ø l¨andeplage

бич4b II м (о моряке) sj¨Ωmann som ¨ikke har tatt h¨yre pπ l¨enge; strandboms [–u–] –en, = (опустившийся)

·Ë˜Â‚‡ØÚ¸2a ÌÒ‚ B 1. ÛÒÚ. (Ò˜¸) p¨iske1; h¨ud±stryke* ·Ë·Î. 2. ÔÂÂÌ. r¨efse1, br¨ennemerke1

Å˯ÍÂØÍ3a Ï BisjkeØk (hovedstaden i Kyrgyzstan), fΩr îÛØÌÁÂ

ÅËدÎÂÚ1a Ï ÒÚ‡‰ËÓÌ BiØslett [ÚÊ –ƒl–] (staØdion)

·Ë¯¸ ˜‡ÒÚˈ‡ ÛÒÚ. ‡Á„.: Í‡Í ~ „ÓØ? hva h¨eter han nπ igjeØn?; ÚÓ ~ det vil siØ

бия деепр. уст. см бить À 1·–͇ ·Ë·ÎËÓÚÂØ͇ biblioteØk·Î‡Ø„|Ó3a I Ò 1. (·Î‡„ÓÔÓÎÛ˜ËÂ) vel [v¬l:] –let, b¨este (det); ÓØ·˘Â ~Ó det ¨allmenne vel b¨este, ¨allmennvellet; ̇ ~Ó P til b¨este for, til G b¨este 2. (˜ÚÓ–Î.

ÔÓÎÂÁÌÓÂ) g¨ode –t, –r; ~‡ ÊËØÁÌË liØvets g¨oder; χÚ¡ØθÌ˚ ÁÂÏÌ˚Ø ~‡ materieØlle j¨ordiske g¨oder; ‰ÓÔÓÎÌËØÚÂθÌ˚ ~‡ fr¨ynsegoder; ‚Â΢‡Øȯ ‚˚Øү ~Ó det st¨Ωrste h¨Ωyeste g¨ode ≥ ÊÂÎ‡Ø˛ ‚‡Ï ‚ÒÂı ~ jeg ΩØnsker Dem hell og l¨ykke alt godt; ‚ÒÂı ~! ha det bra!; ÌË Á‡ ͇ÍËØ ~‡ (‚ ÏËØÂ) ¨ikke for alt i veØrden; Ò˜ÂÒÚ¸ Á‡ ~Ó aØnse* for kloØkest œ ~Ó Ì‡Ó؉‡ – ‚˚ØÒ¯ËÈ Á‡ÍÓØÌ ‰‡ ·Û؉ÂÚ ‚˚ØÒ¯ËÏ Á‡ÍÓØÌÓÏ (ñˈÂÓÌ) foØlkets vel skal v¨øre den h¨Ωyeste lov ≤ ‰‡flØÌËÂ

·Î‡Ø„Ó II ÒÓ˛Á ‡Á„. s¨iden, da (ÔÓÒÍÓθÍÛ); nπr (… engaØng) (‡Á ÛÊ); fl ıÓÊÛØ Ô¯ÍÓØÏ, ~ ÊË‚ÛØ Ì‰‡ÎÂÍÓØ ÓÚÒ˛Ø‰‡ jeg gπr til foØts, s¨iden jeg ¨ikke boØr laØngt heØrfra; ÒÔÓÒËØ Â„ÓØ, ~ ÓÌ Á‰ÂÒ¸ spΩr ham, nπr han nπ (engaØng) er her

·Î‡„Ó‚ÂØÌ∞‡fl Ê ⁄ÔΤ ¯ÛÚÎ.: ÏÓflØ ~‡fl ≈ min beØdre h¨alvßdel; ~˚È Ï ⁄ÔΤ ¯ÛÚÎ.: ÏÓÈ ~˚È min herr gemaØl

·Î‡Ø„Ó‚ÂÒÚ1a Ï ÛÒÚ. k¨irkeklokkeklang –en, kl¨okkeringing –en –a

·Î‡„Ó‚ÂØ˘ÂÌËÂ7a Ò ˆÂÍ. MariØas b¨udskapsdag, MariØas bebuØdelsesdag (7 апреля)

·Î‡„Ó‚Ë؉Ì|˚È ÔÎ 1.: ÔÓ‰ ~˚Ï Ô‰ÎÓØ„ÓÏ uØnder et plausiØbelt p´πskudd 2. ÛÒÚ. (·Î‡„ÓÓ·‡ÁÌ˚È) tiØltalende, pen

·Î‡„Ó‚ÓÎ∞ÂØÌËÂ7a Ò ÍÌËÊÌ. gunst –en, v¨elvilje [`v¬l:–] –n; bevπÆgenhet –en ÛÒÚ.; ÔÓØθÁÓ‚‡Ú¸Òfl ~ÂØÌËÂÏ ÍÓ„Ó–Î. stπ* hΩyt i G gunst, ha* en hΩy stj¨erne hos, v¨øre* vel aØnskrevet hos; ~ËØÚ¸4b ÌÒ‚ ÍÌËÊÌ. 1. Í Ñ v¨øre* g¨unstig v¨elvillig [¥] stemt overfor, v¨øre* nn g¨unstig bevπÆgen, hull ÛÒÚ. 2. ÔÓ‚ÂÎ. + ËÌÙ.: ~ËØÚ ÓÚ‚ÂØÚËÚ¸ behaØg π sv¨are, vør av den goØdßhet π sv¨are

·Î‡„Ó‚ÓØÌ∞ËÂ7a Ò 1. (‡ÓχÚ) v¨ellukt [`v¬l:ukt] –en 2. ÏÌ v¨elluktende [¥] st¨offer; ~Ì˚È ÔÎ v¨elluktende [¥]

·Î‡„Ó‚ÓÒÔËØÚ‡ÌÌ∞ÓÒÚ¸8a Ê v¨elopp dragenhet [`v¬l:–] –en; ~˚È ÔÎ v¨elopp dragen [¥]

благоглупость8‡ ж книжн. duØmhet –en, –er (som uttales, skrives o.l. helt alvorlig)

·Î‡„Ó„Ó‚ÂØ∞ÈÌ˚È ÔÎ andeØktig, full av ¨ørefrykt, pieteØtsfull; ~ÌËÂ7a Ò ¨ørefrykt –en, ¨andakt –en –a, venerasjoØn –en; pieteØt –en

·ËÚ

41

(ÔËÂÚÂÚ); (guØds)frykt –en ·Ë·Î. (Ô‰ T – (over) for); ‚ÌÛ¯‡Ø˛˘ËÈ ~ÌË ¨ørefryktinngytende; ~Ú¸1 ÌÒ‚ Ô‰ T n¨øre2 ¨ørefrykt pieteØt, venerasjoØn (over)for

благодарение7‡ с: ~ Богу Господу, небесам ≈ guØdskjelov

·Î‡„Ó‰‡|ËØÚ¸4b ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ ÍÓ„Ó–Î. Á‡ ˜ÚÓ–Î. t¨akke1 nn for; ~˛Ø (‚‡Ò Ú·flØ) takk (skal De du ha); Á‡ ˝ØÚÓ ‚˚ ‰ÓÎÊÌ˚Ø ~ËØÚ¸ Âfi det er h¨enne De kan har π t¨akke for d¨ette (ÚÊ ËÓÌ.); Á‡‡ØÌ ~˛Ø pπ f¨orhπnd takk

·Î‡„Ó‰‡Ø∞ÌÓÒÚ¸8a Ê 1. (˜Û‚ÒÚ‚Ó) takkneØmlighet –en, takk –en Á‡ B – for; ˜ÛØ‚ÒÚ‚Ó ~ÌÓÒÚË takkneØmlighetsfΩlelse –n; ÒÎÓØ‚Ó ~ÌÓÒÚË et taØkkens ord; ‚ ~ÌÓÒÚ¸ Á‡ ˜ÚÓ–Î. til takk for 2. (ÒÎÓ‚‡Ø) takk –en, =, takksiØgelse –n, –r; ‚˚‡Ê‡Ø˛ ÔËÌÓ¯ÛØ „ÓflØ˜Û˛ ~ÌÓÒÚ¸ jeg mπ fπ uØttrykke min v¨armeste takk; Ì ÒÚÓØËÚ ~ÌÓÒÚË ¨ingenting ¨ikke n¨oe π t¨akke for, ¨ingen ´πrsak 3. (ÓÙˈˇθÌÓ ÔÓÓ˘ÂÌËÂ) «takk» –en, = (form for offisiell pπskjΩnnelse); ‚˚ØÌÂÒÚË ÍÓÏÛ–Î. ~ÌÓÒÚ¸ ≈ t¨akke1 nn offisieØlt; ~Ì˚È ÔÎ 1. ÍÓÏÛ–Î. Á‡ ˜ÚÓ–Î. takkneØmlig mot nn for; ~Ì˚È Ç‡Ï (ÙÓÏÛ· ‚ ÔËÒ¸ÏÂ) D¨eres takkneØmlige; fl ‚‡Ï ÓؘÂ̸ ~ÂÌ jeg er Dem m¨eget takkneØmlig, m¨ange takk; ~̇fl ÛÎ˚ط͇ et takkneØmlig smil 2. ÔÂÂÌ. takkneØmlig; ~̇fl ÚÂØχ et takkneØmlig ¨emne; ~̇fl Ï˯ÂØ̸ ‰Îfl ÓÒÚÓØÚ en takkneØmlig sk¨yteskive for v¨ittigheter; ~ÒÚ‚ÂÌÌ˚È ÔÎ ÍÌËÊÌ. t¨akke–; ~ÒÚ‚ÂÌÌÓ ÔËÒ¸ÏÓØ t¨akkebrev –et, =

·Î‡„Ó‰‡flØ I ‰ÂÂÔ. ÓÚ ·Î‡„Ó‰‡ËØÚ¸ II Ô‰ÎÓ„ + Ñ t¨akket v¨øre, pπ gruØnn av; som f¨Ωlge av; ~ „ÓØ ÔÓØÏÓ˘Ë t¨akket v¨øre hans hjelp; ~ Á‡ØÒÛı pπ grunn som f¨Ωlge av t¨Ωrken; ~ „ÓØ ÔÓÒÂ؉Ì˘ÂÒÚ‚Û ÚÊ gjeØnnom hans m¨ekling; ~ ˜ÂÏÛØ av hviØlken ´πrsak, hvoØrfor ≥ ~ ÚÓÏÛØ ˜ÚÓ pπ gruØnn av (ÔÓ Ô˘ËÌÂ); som f¨Ωlge av (‚ÒΉÒÚ‚ËÂ); fordiØ (ËÁ–Á‡ ÚÓ„Ó, ˜ÚÓ)

·Î‡„Ó‰‡ØÚÌ˚È ÔÎ velsiØgnet, liv-saØlig; ~ Í‡È et velsiØgnet land, ≈ slaraØffenland –et

·Î‡„Ó‰‡ØÚ¸8a Ê 1. ÛÒÚ. n´πde –n, v¨elbehag [`v¬l:–] –et 2.: (͇͇Øfl) ~! et re(i)nt paradiØs!, (hvor) h¨erlig!

·Î‡„Ó‰ÂØÌÒÚ‚∞ËÂ7a Ò ÛÒÚ. v¨elstandß

[`v¬l:–] –en, v¨elmakt [¥] –en –a; ~Ó‚‡Ú¸2a ÌÒ‚ ÛÒÚ. Ë ‡Á„. l¨eve* l¨ykkelig, st¨ortrives2, ha* det str´πlende

·Î‡„Ó‰ÂØÚÂθ2a Ï ÛÒÚ. Ë ËÓÌ. v¨elgjΩrer [`v¬l:–] –en, –e; ~Ìˈ‡5a Ê ÛÒÚ. Ë ËÓÌ. v¨elgjΩrersk|e [¥] –en, –a, –er; ~Ì˚È ÔÎ ÍÌËÊÌ. (·Î‡„ÓÚ‚ÓÌ˚È) v¨elgjΩrende [¥]

·Î‡„Ó‰ÂflØÌËÂ7a Ò ÛÒÚ. v¨elgjerning [`v¬l:–] –en –a, –er; Ò‰ÂØ·ڸ ÍÓÏÛ–Î. ~ gj¨Ωre* nn en v¨elgjerning

·Î‡„Ó‰Ûد∞ÂÒÚ‚Ó‚‡Ú¸2a ÌÒ‚ 1. (̇Ò·ʉ‡Ú¸Òfl ÔÓÍÓÂÏ Ë Ú. Ô.) n¨yte* v¨elvøret [`v¬l:–], k¨ose2 seg 2. (·˚Ú¸ ·ÂÒÔ˜Ì˚Ï) ¨ane2 fred og ¨ingen f¨are; ~ËÂ7a Ò 1. (ıÓӯ ̇ÒÚÓÂÌËÂ) gemyØttlighet –en, v¨eltilfredshet [`v¬l:–] –en 2. (‰Ó·Ó‰Û¯ËÂ) godßmoØdighet –en, luØnhet –en, miØldßhet –en 3. (·ÂÒÔ˜ÌÓÒÚ¸) ¨ubekymrethet –en, s¨orglΩshet –en; ~Ì˚È ÔÎ 1. (‚ ıÓÓ¯ÂÏ Ì‡ÒÚÓÂÌËË) gemyØttlig, v¨eltilfreds [`v¬l:–], v¨elfornΩyd [¥] 2. (‰Ó·Ó‰Û¯Ì˚È) godßmoØdig, lun, mildß 3. (·ÂÒÔ˜Ì˚È) ¨ubekymret, s¨orglΩs

·Î‡„ÓÊ·ØÚÂθÌ∞ÓÒÚ¸8a Ê v¨elvilje [`v¬l:–] –n; hj¨elpsomhet –en („ÓÚÓ‚ÌÓÒÚ¸ ÔÓÏÓ˜¸); ~˚È ÔÎ v¨elviØllig [¥], v¨ennligsinnet; hj¨elpsom („ÓÚÓ‚˚È ÔÓÏÓ˜¸); ~‡fl ÍËØÚË͇ en v¨elviØllig kritiØkk; ~˚È ÔËfiÏ en v¨ennlig moØttakelse

·Î‡„ÓÁ‚Ûؘ∞ËÂ7a Ò, ~ÌÓÒÚ¸8a Ê v¨ellyd [`v¬l:–] –en, v¨elklang [¥] –en; ~Ì˚È ÔÎ v¨ellydende [¥], v¨elklingende [¥]

·Î‡„|ÓØÈ I ÔÎ ÛÒÚ. (ıÓÓ¯ËÈ) godß; ~‡Øfl Ï˚Òθ en l¨ykkelig t¨anke; ~ÓØ ̇ÏÂØÂÌË et godt f¨orsett œ ~ËØÏË Ì‡ÏÂØÂÌËflÏË (‰ÓÓØ„‡ ‚) ‡‰ ‚˚ØÏÓ˘ÂÌ(‡) veØien til h¨elvete er br¨olagt med g¨ode f¨orsetter; ~ÛØ˛ ˜‡ÒÚ¸ ËÁ·‡ØÚ¸ ·Ë·Î. v¨elge* den g¨ode del

·Î‡„|ÓØÈ II ÔÎ: ͢‡ØÚ¸ Ó‡ØÚ¸ ~ËØÏ Ï‡ØÚÓÏ ¨ill±skrike*, st¨orskrike

·Î‡„ÓÎÂØÔËÂ7a Ò ÛÒÚ. h¨erlighet –en·Î‡„Ó̇‰fiÊÌ∞ÓÒÚ¸8a Ê 1. ÍÌËÊÌ. (̇‰fiÊÌÓÒÚ¸) pπliØtelighet –en, tilforlaØtelighet –en 2. ÛÒÚ. (ÎÓflθÌÓÒÚ¸) lojaliteØt –en; ~˚È ÔÎ 1. ÍÌËÊÌ. (̇‰fiÊÌ˚È) pπliØtelig, tilforlaØtelig 2. ÛÒÚ. (ÎÓflθÌ˚È) lojaØl

·Î‡„Ó̇ÏÂØÂÌÌ˚È ÔÎ ÛÒÚ. (ÎÓflθÌ˚È) lojaØl, r¨ettenkende

·Î‡„Ó̇؂Ì˚È ÔÎ ÛÒÚ. s¨edelig, v¨elopp tuktet [`v¬l:–]

·Î‡„ÓÓ·‡ØÁÌ˚È ÔÎ ÍÌËÊÌ. pen, tiØltalende, v¨elformet [`v¬l:–]; ørveØrdig, respeØktinngytende (‚ÌÛ¯‡˛˘ËÈ ÔÓ˜ÚÂÌËÂ); Ôˉ‡ØÚ¸ ˜ÂÏÛ–Î. ~ ‚ˉ fπ* noe til π se sk¨ikkelig ut

·Î‡„ÓÔÓÎÛؘ∞ËÂ7a Ò 1. (Ó·ÂÒÔ˜ÂÌÌÓÒÚ¸) vel [v¬l:] –let, v¨elferd [¥] –en; ÓÌ ‰ÛØχÂÚ ÚÓØθÍÓ Ó Ò‚ÓfiÏ ~ËË han t¨enker b¨are pπ sitt ¨eget vel; χÚ¡ØθÌÓ ~Ë v¨elstand –en 2. (ÓÚÒÛÚÒÚ‚Ë ÌÂÔËflÚÌÓÒÚÂÈ) normaØlt r¨olig liv; ≈ triØvsel –en (ÔÓˆ‚ÂÚ‡ÌËÂ); ≈ l¨ykk|e –en –a (Ò˜‡ÒÚ¸Â); ÊÂÎ‡Ø˛ ‚‡Ï ‚ÒflؘÂÒÍÓ„Ó ~Ëfl jeg ¨Ωnsker Dem hell og l¨ykke; ~ÌÓ Ì˜ 1. (Ó·ÂÒÔ˜ÂÌÌÓ) vel [¥], i v¨elstandß [¥] 2. (·ÂÁ ÌÂÔËflÚÌÓÒÚÂÈ; Ò˜‡ÒÚÎË‚Ó) l¨ykkelig; h¨eldig (Û‰‡˜ÌÓ); i godß behoØldß (‚ ˆÂÎÓÒÚË Ë ÒÓı‡ÌÌÓÒÚË); ‚Òfi ~ÌÓ alt (er) i oØrden; ‚Òfi Ó·ÒÚÓËØÚ ~ÌÓ alt stπr bra til; ÔÓÂØÁ‰Í‡ ÔÓ¯Î‡Ø ~ÌÓ tuØren forlΩØp h¨eldig; ÓÌ ~ÌÓ ‰Ó·‡ØÎÒfl ‰ÓÏÓØÈ han kom v¨elberget hjem; ÔÓÒ˚ØÎ͇ ‰Ó¯Î‡Ø ~ÌÓ p¨akka kom fram i god behoØld; ~Ì˚È ÔÎ l¨ykkelig; h¨eldig (Û‰‡˜Ì˚È); ~Ì˚È ËÒıÓ؉ et h¨eldig ¨utfall

·Î‡„ÓÔËÓ·ÂØÚÂÌÌ|˚È ÔÎ erveØrvet, s¨elvßervervet; ~‡fl ·ÓÎÂØÁ̸ erveØrvet s¨ykdom

·Î‡„ÓÔËÒÚÓØÈÌ˚È ÔÎ v¨elansteØndig [`v¬l:–], s¨Ωmmelig

·Î‡„ÓÔËflØÚ∞Ì˚È ÔÎ 1. (ÒÔÓÒÓ·ÒÚ‚Û˛˘ËÈ, ‚˚„Ó‰Ì˚È) g¨unstig, f¨ordelaktig; favoraØbel ÛÒÚ.; ~Ì˚È ÏÓÏÂØÌÚ et g¨unstig ¨Ωyeblikk; ‚ ~ÌÓÏ Ò‚ÂØÚ i et f¨ordelaktig lys 2. (ÔÓÎÓÊËÚÂθÌ˚È, Ó‰Ó·ËÚÂθÌ˚È) poØsitiv; ~Ì˚ ‚ÂØÒÚË godt nytt; ~ÒÚ‚Ó‚‡ÌËÂ7a Ò beguØnstigelse –n, favoriseØring –en –a; ÔËØ̈ËÔ Ì‡Ë·ÓØθ¯Â„Ó ~ÒÚ‚Ó‚‡ÌËfl meØstbegunstigelsesprinsipp –et; ~ÒÚ‚Ó‚‡Ú¸2a ÌÒ‚ Ñ 1. (·˚Ú¸ ·Î‡„ÓÔËflÚÌ˚Ï) v¨øre* g¨unstig; ÔÓ„Ó؉‡ ~ÒÚ‚Ó‚‡Î‡ Ì‡Ï v¨øret var oss g¨unstig 2. (ÒÓ‰ÂÈÒÚ‚Ó‚‡Ú¸) beguØnstige1 vt, favoriseØre2 vt; ̇˷ÓØΠ~ÒÚ‚ÛÂÏ˚È meØstbegunstiget

·Î‡„Ó‡ÁÛØÏ∞ËÂ7a Ò s¨indighet –en (‡ÒÒÛ‰ËÚÂθÌÓÒÚ¸); omteØnksomhet –en (ÓÒÏÓÚËÚÂθÌÓÒÚ¸); ~Ì˚È ÔÎ s¨indig, fornuØftig (‡ÒÒÛ‰ËÚÂθÌ˚È); ¨omsiktsfull,

·Î‡„Ó‡ÁÛØÏ∞ËÂ

42

omteØnksom (ÓÒÏÓÚËÚÂθÌ˚È) ≥ будьте ~Ìы уст. или шутл. vør sikker

·Î‡„ÓÓ؉ËÂ7a Ò: ‚‡Ø¯Â ~ (ÚË ÚÛ-ÎÓ ‚‡ ÌË ӷ–ÓÙË Â ÒÍËı Ë ‡‚ Ì˚ı ËÏ „‡Ê‰‡ÌÒÍËı ˜ËÌÓ‚ ‚ ˆ‡ÒÍÓÈ êÓÒÒËË) D¨eres velbπÆÆrenhet

·Î‡„ÓÓ؉Ì|˚È ÔÎ 1. eØdel, h¨Ωysinnet, ¨edelmoØdig; ~˚È ÔÓÒÚÛØÔÓÍ en ¨edel h¨andling 2. (ËÁ˚Ò͇ÌÌ˚È) ¨edel; ~‡fl ÒÚÓØ„ÓÒÚ¸ ÎËØÌËÈ l¨injenes ¨edle streØnghet 3. (‰‚ÓflÌÒÍÓ„Ó ÔÓËÒıÓʉÂÌËfl) ¨adelig 4. ıËÏ.: ~˚ ÏÂÚ‡ØÎÎ˚ ¨edle metaØller; ~˚È „‡Á ¨edelgass –en, –er ≥ ~Ó Ì„Ӊӂ‡ØÌËÂ, ~˚È „Ì‚ h¨ellig h¨arme; ≤ ËÒÍ, Ò͇̉‡ØÎ, честный

·Î‡„ÓÓ؉ÒÚ‚Ó1a Ò 1. ¨edelmoØdighet –en, h¨Ωysinn –et; ¨edelsinn –et ÍÌËÊÌ. 2. (ËÁ˚Ò͇ÌÌÓÒÚ¸) eØdelhet –en 3. ÛÒÚ. (ÔË̇‰ÎÂÊÌÓÒÚ¸ Í ‰‚ÓflÌÒÚ‚Û) aØdelskap –et, aØdel –en

·Î‡„ÓÒÍÎÓØÌÌ∞ÓÒÚ¸8a Ê v¨elvilje [`v¬l:–] –n, gunst –en; bevπÆgenhet –en, yØndest –en ÛÒÚ.; ÔÓfl‚ÎflØÚ¸ ~ÓÒÚ¸ Í ÍÓÏÛ–Î. v¨ise2 nn v¨elvilje, v¨øre* nn bevπÆgen; ÔÓØθÁÓ‚‡Ú¸Òfl ~ÓÒÚ¸˛ ÍÓ„Ó–Î. stπ* i G gunst; ~˚È ÔÎ v¨elviØllig, g¨unstig; bevπÆgen, hull ÛÒÚ.

·Î‡„ÓÒÎÓ‚∞ÂØÌËÂ7a Ò ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. velsiØgnelse –n, –r; Ò ~ÂØÌËfl ÍÓ„Ó–Î. med G velsiØgnelse (ÚÊ ¯ÛÚÎ.); ~ÂØÌÌ˚È ÔÎ velsiØgnet; ~ËØÚ¸4a Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ·Î‡„ÓÒÎÓ‚ÎflØÚ¸¤ B 1. ÂÎ. velsiØgne1 2. ‡Á„. (‰‡Ú¸ Òӄ·ÒËÂ) gi* sin velsiØgnelse til 3. (·Î‡„Ó‰‡ËÚ¸) velsiØgne1, pr¨ise2, l¨ovprise2; ~ËØÚ¸ ÒÛ‰¸·ÛØ pr¨ise sin l¨ykke skj¨ebne, pr¨ise seg l¨ykkelig

·Î‡„ÓÒÓÒÚÓflØÌËÂ7a Ò v¨el standß [`v¬l:–] –en; l¨eve standard –en (ÊËÁÌÂÌÌ˚È ÛÓ‚Â̸); ÔÓ‰ÌflØÚ¸ ÔÓ‚˚ØÒËÚ¸ ~ ̇Ó؉‡ h¨Ωyne1 ¨Ωke2 foØlkets l¨evestandard

благостный [–(т)–] прл книжн. (доброжелательный) v¨elvillig; (умиротворяющий) fr¨edelig

·Î‡„ÓÚ‚ÓËØÚÂθ2a Ï v¨elgjΩrer [`v¬l:–] –en, –e; ~ÌÓÒÚ¸8a Ê v¨elgjΩrenhet [¥] –en, veldeØdighet; v¨elgjΩreri [¥] –et ÔÂÌ·.; ~Ì˚È ÔÎ v¨elgjΩrende [¥], veldeØdig, v¨elgjΩrenhets– [¥], veldeØdighets–; ~ÌÓ ÓØ·˘ÂÒÚ‚Ó v¨elgjΩrenhetsforening –en –a, –er; ~Ì˚È ÒÔÂÍÚ‡ØÍθ veldeØdighetsforestilling –en –a,

–er; Ò ~Ì˚ÏË ˆÂØÎflÏË med v¨elgjΩrende veldeØdige f¨ormπl

·Î‡„ÓÚ‚ÓØÌ˚È ÔÎ v¨elgjΩrende [`v¬l:–], g¨agnlig; helbreØdende, sunn, h¨elsebr¨ingende (ÔÓÎÂÁÌ˚È ‰Îfl Á‰ÓÓ‚¸fl)

·Î‡„ÓÛÒÚ∞‡ØË‚‡Ú¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ·Î‡„ÓÛÒÚÓØËÚ¸; ~ÓØÂÌÌ˚È I Ô˜ ÓÚ ·Î‡„ÓÛÒÚÓØËÚ¸ II ÔÎ komfortaØbel, v¨elinnredet [`v¬l:–]; ~ÓØÂÌ̇fl Í‚‡ÚË؇ en l¨eilighet med (¨alle) modeØrne bekveØmmeligheter; ~ÓØËÚ¸4a Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ·Î‡„ÓÛÒÚ‡ØË‚‡Ú¸¤ B ≈ moderniseØre2; ~ÓØÈÒÚ‚Ó1a Ò 1. (‰ÂÈÒÚ‚ËÂ) moderniseØring –en –a, det π uØtstyre med modeØrne bekveØmmeligheter 2. (Ò‚ÓÈÒÚ‚Ó) det π ha (¨alle) modeØrne bekveØmmeligheter

·Î‡„ÓÛı∞‡ØÌËÂ7a Ò v¨ellukt [`v¬l:ukt] –en –a, duft –en, ange –n; ~‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ d¨ufte1; ~‡Ø˛˘ËÈ ÔÎ/Ô˜ d¨uftende, v¨elluktende [–u–]

·Î‡„Ó∞˜ÂÒÚËØ‚˚È ÔÎ from, gudfryØktig; ~˜ÂØÒÚËÂ7a Ò froØmhet –en, gudfryØktighet –en

благочинный м ≈ prost [u(:)] –en (часто [–¨u–]), –er

·Î‡ÊÂØÌ∞Ì˚È ÔÎ 1. (Ò˜‡ÒÚÎË‚˚È; ‚˚‡Ê‡˛˘ËÈ ·Î‡ÊÂÌÒÚ‚Ó) s¨alig, lykksaØlig; ~Ì˚È ÔÓÍÓØÈ en s¨alig ro; ~̇fl ÛÎ˚ط͇ et s¨alig smil 2. („ÎÛÔÓ‚‡Ú˚È) enfoØldig 3.: ~ÌÓÈ Ô‡ØÏflÚË N ÛÒÚ. s¨alig N, N s¨alig huØkommelse ≥ Ô·˚‚‡ØÚ¸ ‚ ~ÌÓÏ Ì‚Â؉ÂÌËË ÓÚÌÓÒËÚÂθÌÓ ˜Â„Ó–Î. sv¨eve1,3 i l¨ykkelig uviØtehnet ÓÚ œ ~, ÍÚÓ ‚ÂØÛÂÚ, ÚÂÔÎÓØ ÂÏÛØ Ì‡ Ò‚ÂØÚ (Ä. ÉË·Ó‰ӂ) «s¨alig er den tr¨oende, han har det lunt i liØvet», ≈ troØen gjΩr s¨alig (Bibelen), ≈ enhveØr blir s¨alig i sin tro; ~ÒÚ‚Ó1‡ Ò s¨alighet –en, lykksaØlighet –en; ̇ ‚ÂıÛØ ~ÒÚ‚‡ i den syØvende ⁄°sjuØende¤ h¨immel; ~ÒÚ‚Ó‚‡Ú¸2‡ ÌÒ‚ v¨øre* lykksaØlig ¨overlykkelig, n¨yte* sin l¨ykke

·Î‡ÊËØÚ¸4‡ ÌÒ‚ ÔÓÒÚ. (‰ÛËÚ¸) ha* n¨ykker gr¨iller

·Î‡Ê¸8‡ Ê h¨ugskott –et, lΩst ¨innfall; ̇ Ì„ÓØ Ì‡¯Î‡Ø ~ han fikk et h¨ugskott et ¨innfall

·Î‡ÌÍ3‡ I Ï blankeØtt –en, –er; skjeØma –et, –er (Ô ‡Ú̇fl ÙÓχ); Á‡ÔÓØÎÌËÚ¸ ~ uØtfylle2 en blankeØtt et skjeØma; ÚÂ΄‡ØÙÌ˚È ~ telegraØm blankett; Á‡fl‚ÎÂØÌË ÔËدÂÚÒfl ̇ ~ s¨Ωknad skr¨ives pπ skjeØma

·Î‡ÌÍ3‡ II ̘ ͇Ú. singel, single [ Øsi√¡l]; ~Ó‚˚È ÔÎ ‡Á„.

͇Ú. single [ Øsi√¡l]; ÍÓÓØθ ~ÓØ‚˚È k¨ongen er siØngle

·Î‡Ú1‡ Ï 1. ÔÓÒÚ. (Á̇ÍÓÏÒÚ‚Ó, Ò‚flÁË) ≈ proteksjoØn –en, forbiØndßelser pl; ËÏÂØÚ¸ ~ ≈ ha biØspen til moØrbror; ÔÓØθÁÓ‚‡Ú¸Òfl ~ÓÏ ≈ gπ* b¨akveier b¨aktrapper; ÔÓ‰‡ØÚ¸ ÔÓ ~Û ≈ s¨elge* uØnder diØsken 2. = ·Î‡ÚÌÓÈ (ÒÏ) flÁ˚ØÍ; ~ÌÓØÈ ÔÎ forbryØter–, t¨yve–; ~ÌÓØÈ flÁ˚Í ~̇Øfl ÏÛØÁ˚͇ ʇ„. forbryØtersprπk –et, =, t¨yvesprπk; ~̇Øfl ÔÂØÒÌfl t¨yvesang –en, –er

·Î‚∞‡ØÚ¸2b ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Ò–¤ „Û·. spy4; ~ÓØÚË̇1‡ Ê ÛÒÚ. ËÎË „Û·. spy –et

·Î‰ÌÂØ|Ú¸1 ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ ÔflÏ., ÔÂÂÌ. bl¨ekne1 ⁄°bl¨eikne1¤, bli* blek ⁄°bleik¤; ÔÂ؉ ˝ØÚËÏ ~ÂÚ ‰‡ØÊÂ… d¨ette fπr til og med… til π bl¨ekne, til og med… bl¨ekner mot d¨ette, d¨ette st¨iller seØtter til og med… i sk¨yggen

·Î‰ÌÓ– ‚ ÒÎÓÊÌ. bl¨ek– ⁄°bl¨eik–¤·Î‰ÌÓÎË؈˚È I ÔÎ blek ⁄°bleik¤, med blekt ¨ansikt II Ï ⁄ÔΤ bl¨ekansikt ⁄¥¤ –et, –er =

·ÎÂ؉Ì∞ÓÒÚ¸8‡ Ê 1. bleØkhet ⁄°bleØik–¤ –en; ÒÏÂÚÂØθ̇fl ~ÓÒÚ¸ l¨ikblekhet, d¨Ωdblekhet 2. ÔÂÂÌ. f¨argelΩshet –en, maØtthet –en; ~˚È ÔÎ 1. blek ⁄¥¤; ~˚È Í‡Í ÒÏÂÚ¸ ÔÓÎÓÚÌÓØ l¨ikblek, d¨Ωdblek, blek som dΩØden et lik 2. ÔÂÂÌ. f¨argelΩs, matt ≥ ËÏÂØÚ¸ ~˚È ‚ˉ ÔÓÒÚ. se* eleØndig ut ≤ ÌÂØÏÓ˜¸

·ÎÂÁËØ: ‰Îfl ~‡ for syns skyld; for π imponeØre (˜ÚÓ·˚ ÔÓËÁ‚ÂÒÚË ‚Ô˜‡ÚÎÂÌËÂ)

·ÎfiÍ∞Î˚È блек­ ÔÎ f¨almet; v¨isnet (Ó ‡ÒÚÂÌËflı); ~ÌÛÚ¸ 3*‡ ¥ ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ f¨alme1; (Ó Í‡Ò͇ı – ÚÊ) bl¨ekes; v¨isne1 (Ó ‡ÒÚÂÌËflı)

·ÎÂØ̉‡1‡ Ê ÙÓÚÓ s¨olblendßer –en, –e, m¨otlysblender

·ÎÂÒÍ3‡ Ï 1. glans –en; skinn –et (ÒËflÌËÂ) 2. ÔÂÂÌ. glans –en; prakt –en –a, h¨erlighet –en (‚ÂÎËÍÓÎÂÔËÂ); Ôˉ‡‚‡ØÚ¸ ~ Ñ k¨aste1 glans over; Ò ~ÓÏ med glans; ‚Ó ‚ÒfiÏ ~ i all sin h¨erlighet 3. (‚ ̇Á‚‡ÌËflı ÏË̇ÎÓ‚): Ò‚Ë̈ÓØ‚˚È ~ blyØglans –en; ÊÂÎÂØÁÌ˚È ~ j¨ernglans ≥ без ~а sπ som sπ, ¨ikke s¨ørlig bra

·ÎÂÒ̇Ø1*d Ê ⁄ÏÌ ·ÎfiÒÌ˚¤ sluk –en, –er, pilk –en, –er

·ÎÂÒÌÛØ|Ú¸3b Ó‰ÌÓÍ. 1. gl¨imte1, bl¨inke1, l¨yne2 2. ÔÂÂÌ.: ~ть ˜ÂÏ–Î. gl¨imre1 ved, briljeØre2 med 3.: Û Ì„ÓØ ~· ̇‰ÂØʉ‡ et hπp skjΩt

·Î‡„ÓÓ؉ËÂ

43

opp i ham, han sπ et glimt av hπp; Û Ì„ÓØ ~· Ï˚Òθ han fikk en (l¨ykkelig) t¨anke, en t¨anke d¨ukket opp i ham

·ÎÂÒÚ|ÂØÚ¸5b,6c ÌÒ‚ 1. sk¨inne*; l¨yse2, str´πle2 (ÒËflÚ¸); gl¨imre1 (Ò‚Â͇ڸ); gl¨itre1 (ËÒÍËÚ¸Òfl); gl¨inse1 (ÎÓÒÌËÚ¸Òfl); „ÓØ „·Á‡Ø ~ÂØÎË ¨Ωynene hans l¨yste sk¨inte 2. í ÔÂÂÌ. (ÓÚ΢‡Ú¸Òfl) uØtmerke1 seg ved; ÓÌ Ì ·ÎÂØ˘ÂÚ Í‡ÒÌÓÂؘËÂÏ han uØtmerker seg ¨ikke ved v¨eltalenhet; ÓÌ Ì ·ÎÂØ˘ÂÚ ÛÏÓØÏ ≈ han har ¨ikke oØppfunnet kruØttet, han er ¨ikke s¨ørlig oØppvakt; ÓÌ Ì˘ÂØÏ Ì ·ÎÂØ˘ÂÚ han er helt ordinøØr, han uØtmerker seg ¨ikke pπ n¨oen m´πte ≥ Ì ‚Òfi ÚÓ ÁÓØÎÓÚÓ, ˜ÚÓ ~ËØÚ ÔÓÒÎ. det er ¨ikke gull alt som gl¨imrer

·ÎfiÒÚÍ|Ë3*‡ ÏÌ ⁄‰ ·ÎfiÒÚ͇ ʤ 1. (Û͇¯ÂÌËÂ) paljeØtter; ‚ ~‡ı, Û͇دÂÌÌ˚È ~‡ÏË besaØtt med paljeØtter 2. (Ò‚ÂÚfl˘ËÂÒfl ÚÓ˜ÍË) gliØtter –et; ~Ë ÓÒ˚Ø gliØtter av dogg 3. ÔÂÂÌ.: ~Ë ÓÒÚÓÛØÏËfl glimt av vidd

·ÎÂÒÚflØ ∞ ̘ glimrende; med glans; ‰ÂÎ‡Ø Û Ì„ÓØ Ë‰ÛØÚ ~ han har det glimrende; Ì ~ sπ som sπ, ikke noe π skryte av; ~ËÈ I Ô˜ ÓÚ ·ÎÂÒÚÂØÚ¸ II ÔÎ 1. (flÍËÈ, ÒËfl˛˘ËÈ) blank, skinnende, strπlende; glimrende (Ò‚Â͇˛˘ËÈ); glinsende (ÎÓÒÌfl˘ËÈÒfl); ~Ë „·Á‡Ø lysende skinnende Ωyne 2. ÔÂÂÌ. glimrende, strπlende, briljaØnt [–√t]; ~Ë ÂÁÛθڇØÚ˚ glimrende strπlende resultaØter ≤ ËÁÓÎflØ Ëfl

·ÎÂÙ1‡ Ï blΩff –en –et·ÎÂØfl∞ÌËÂ7‡ Ò br¨eking –en –a (Ó· Ó‚ˆ‡ı); m¨ekring –en –a (Ó ÍÓÁ‡ı); ~Ú¸6‡ ÌÒ‚ br¨eke1,2 (Ó· Ó‚ˆ‡ı); m¨ekre1 (Ó ÍÓÁ‡ı)

·ÎËʇØȯ|ËÈ ÔÎ ⁄Ô‚ÓÒı. ÒÚ. ÓÚ ·ÎËØÁÍËȤ 1. (Ó ÏÂÒÚÂ) n¨ørmeste, nøØrmestliggende, nøØrmeststπende; ~ËÈ ‰ÓÏ det n¨ørmeste huØset 2. (Ó ‚ÂÏÂÌË) n¨ørmeste; ‚ ~Ë ‰ÌË i de n¨ørmeste d¨ager; ‚ ~ËÈ ÔÓ̉ÂØθÌËÍ fΩØrstkommende maØndag; ‚ ~ÂÏ ·ÛØ‰Û˘ÂÏ i n¨ørmeste fr¨amtid 3. (Ô‚ÓӘ‰ÌÓÈ) n¨ørmeste; ~‡fl Á‡‰‡Ø˜‡ den n¨ørmeste ¨opp-gaven 4. (ÌÂÔÓÒ‰ÒÚ‚ÂÌÌ˚È) n¨ørmeste, ¨umiddelbar; ~ËÈ Ó؉ÒÚ‚ÂÌÌËÍ den n¨ørmeste sl¨ektning; ~ ۘ‡ØÒÚË ¨umiddelbar d¨eltakelse 5. (·ÓΠÚÓ˜Ì˚È, Ú˘‡ÚÂθÌ˚È) n¨ørmere, n¨Ωyere; ÔË ~ÂÏ

‡ÒÒÏÓÚÂØÌËË Á̇ÍÓØÏÒÚ‚Â ved n¨ørmere ¨ettersyn bekjeØntskap

·ÎËØÊ ⁄Ò‡‚Ì. ÒÚ. ÔÎ ·ÎËØÁÍËÈ Ë Ì˜ ·ÎËØÁÍÓ¤ n¨ørmere; ~ Í ‰ÂØÎÛ! (kom) til saØken! ≥ Ò‚ÓflØ Û·‡Ø¯Í‡ ~ Í ÚÂØÎÛ ÔÓÒÎ. enhveØr er seg selv nøØrmest

·ÎËÊÌ‚ÓÒÚÓؘÌ|˚È ÔÎ MiØdtΩst–; ~‡fl ÔÓÎËØÚË͇ MiØdtΩstpolitikken

·ÎËØÊÌ|ËÈ I ÔÎ 1. ÒÏ ·ÎËØÁÍËÈ; n¨ørmeste (ÔË Ò‡‚ÌÂÌËË); n¨abo– (ÒÓÒ‰ÌËÈ); ~ËÈ Ò‚ÂÚ ‡‚ÚÓ n¨ørlys –et; ~ËÈ ·ÓÈ n¨ørkamp –en, –er; (‚ ·ÓÍÒ – ÚÊ) iØnfighting [–fait–] –en 2. (ÍÓÓÚÍËÈ) kort, bein ⁄+ben¤, snar; ~flfl ‰ÓÓØ„‡ sn¨arveg –en, –er, b¨einveg II Ï ⁄ÔΤ n¨este –n, meØdmenneske –t, –r; β·ÓØ‚¸ Í ~ÂÏÛ n¨estekjørlighet –en

ÅÎËØÊÌËÈ ÇÓÒÚÓØÍ Ï M¨idt–ºsten (det) (на П – i)

·ÎËÁ Ô‰ÎÓ„ + P nør l¨ike, kloss vedß; ¨ikke langt fra (ÌÂÔÓ‰‡ÎfiÍÛ ÓÚ)

·ÎËØÁËÚ|¸Òfl4a ÌÒ‚ 1. ÍÌËÊÌ. (Ó ‰‚ËÊÂÌËË ‚ ÔÓÒÚ‡ÌÒÚ‚Â) n¨ørme1 seg 2. (Ó ‚ÂÏÂÌË) n¨ørme1 seg; ~Òfl ÎÂØÚÓ s¨ommeren n¨ørmer seg, det l¨akker lir mot s¨ommeren; det st¨under mot til s¨ommer ÍÌËÊÌ.; ~¸Òfl Í ÍÓ̈ÛØ n¨ørme seg sluØtten ≤ ÔÓØÎÌÓ˜¸

·ÎËØÁÍ|ËÈ I ÔÎ ⁄Ò‡‚Ì. ÒÚ. ·ÎËØʤ 1. (̇ ıÓ ‰ fl˘ËÈÒfl ‚·ÎËÁË) nør, nøØrliggende, nøØrstπende; kort (Ó· ÓÚÂÁÍÂ); ~Ó ‡ÒÒÚÓflØÌË en kort ¨avstand; ̇ ~ÓÏ ‡ÒÒÚÓflØÌËË pπ nørt kloss, kort hold, pπ kort ¨avstand 2. (Ó ‚ÂÏÂÌË) snar, nør; sn¨arlig ÍÌËÊÌ.; ‚ ~ÓÏ ·ÛØ‰Û˘ÂÏ i nør fr¨amtid; ~ËÈ ÓÚ˙ÂØÁ‰ en nør f¨orestπende ¨avreise 3. (ÔË·ÎËʇ˛˘ËÈÒfl Í Í‡ÍÓÏÛ–Î. ÒÓÒÚÓflÌ˲) som er nør l¨ike vedß π …, som hoØldßer pπ π …; ÓÌ ·˚Î ·ÎËØÁÓÍ Í ÓØ·ÏÓÓÍÛ han var nør ved var l¨ike ved, holdt pπ π besviØme 4. (ÒıÓ‰Ì˚È) lik, l¨iknende ⁄+–gn–¤; besleØktet (Ó‰ÒÚ‚ÂÌÌ˚È); tro, nΩyaØktig (‚ÂҸχ ÚÓ˜Ì˚È – Ó ÔÂÂ‚Ó‰Â Ë Ú. Ô.); ~ËÈ ÔÓ ÒÓ‰ÂʇØÌ˲ med l¨iknende ¨innhold; ~ËÈ ÔÓ ‰ÛØıÛ πÆndsbeslektet 5. (Ó Ó‰ÒÚ‚ÂÌÌË͇ı) nør; (Ó ‰ÛÁ¸flı – ÚÊ) intiØm, nøØrstπende, fortroØlig; ·˚Ú¸ ~ËÏ Ò ÍÂÏ–Î. stπ* nn nør 6. (Ó· ÓÚÌÓ¯ÂÌËË, Á̇ÍÓÏÒÚ‚Â) nør, intiØm, n¨Ωye; ~Ë ÓÚÌÓ¯ÂØÌËfl ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. et intiØmt f¨orhold; ~Ó Á̇ÍÓØÏÒÚ‚Ó Ò

˜ÂÏ–Î et nørt iØnngπende, n¨Ωye, intiØmt kj¨ennskap til; ÍÛ„ËØ, ~ËÂ Í Ô‡‚ËØÚÂθÒÚ‚Û kr¨etser som stπr regjeØringen nør 7. (‰ÓÓ„ÓÈ) kjør; ·˚Ú¸ ~ËÏ ÒÂ؉ˆÛ ÍÓ„Ó–Î. stπ* l¨igge* G hj¨erte nør II ÏÌ ⁄ÔΤ: ÏÓËØ ~Ë m¨ine n¨ørmeste pπÆrΩrende ≤ ÎÓØÍÓÚ¸

·ÎËØÁÍÓ I ̘ ⁄Ò‡‚Ì. ÒÚ. ·ÎËØʤ 1. (̉‡ÎÂÍÓ) nør; ÊËÚ¸ ~ ÓÚ „ÓØÓ‰‡ bo4 ¨ikke langt fra nør (ved) byØen 2. (Ó· ÓÚÌÓ¯ÂÌËË, Á̇ÍÓÏÒÚ‚Â) nør; ·˚Ú¸ ~ Ò‚flØÁ‡ÌÌ˚Ï Ò ÍÂÏ–Î. vøre* nør kn¨yttet til; ·˚Ú¸ ~ Á̇ÍÓØÏ˚Ï Ò ÍÂÏ–Î. kj¨enne2 nn godt; ·˚Ú¸ ~ Á̇ÍÓØÏ˚Ï Ò ˜ÂÏ–Î. ha* et nørt n¨Ωye kj¨ennskap til; ~ ͇҇ØÚ¸Òfl berΩØre2 f¨Ωlelig sterkt; gπ* sterkt inn pπ (Á‡Ú‡„Ë‚‡Ú¸); ÔËÌËχØÚ¸ ˜ÚÓ–Î. ~ Í ÒÂ؉ˆÛ ta* seg nør av ≥ … и ~ не лежало … har ¨ikke n¨oe med d¨ette π gj¨Ωre II ‚ Á̇˜. Ò͇Á. 1. (Ó ‡ÒÒÚÓflÌËË) det er ¨ikke langt; „ÓØÓ‰ ‰Ó „ÓØÓ‰‡ ~ det er ¨ikke langt til byØen, byØen liØgger nør er ¨ikke langt ¨unna ËÎË b¨orte 2. (Ó ‚ÂÏÂÌË): ‰Ó ÛÚ‡Ø ~ m¨orgenen er nør er ¨ikke langt ¨unna

·ÎËÁÎÂÊ‡Ø˘ËÈ ÔÎ nøØrliggende, n¨abo–

ÅÎËÁ̈˚Ø5b ÏÌ ‡ÒÚ. Tv¨illingene·ÎËÁ̈|˚Ø5b ÏÌ ⁄‰ ·ÎËÁÌÂ؈ Ϥ ÔflÏ., ÔÂÂÌ. tv¨illinger; ·‡ØÚ¸fl–~˚Ø tv¨illingbrΩdre; ·‡Ú Ë ÒÂÒÚ‡Ø ~˚Ø tv¨illingsΩsken pl; ÚÓØ ˜ÂØÚ‚ÂÓ, ÔflØÚÂÓ ~ÓØ‚ tr¨illinger f¨irlinger, f¨emlinger

·ÎËÁÓÛØÍ|ËÈ ÔÎ 1. n¨ørsynt 2. ÔÂÂÌ. k¨ortsynt; ~‡fl ÔÓÎËØÚË͇ en k¨ortsynt politiØkk; ~ÓÒÚ¸8‡ Ê 1. n¨ørsynthet –en; myopiØ –en ÒÔˆ. 2. ÔÂÂÌ. k¨ortsynthet –en

·ÎËØÁÓÒÚ|¸8‡ Ê 1. (Ó ‡ÒÒÚÓflÌËË) nøØrhet –en, nør beliØggenhet; ‚ ÌÂÔÓÒÂ؉ÒÚ‚ÂÌÌÓÈ ~Ë i ¨umiddelbar nøØrhet 2. (Ó ‚ÂÏÂÌË) det at … er nør; ˜ÛØ‚ÒÚ‚ÛÂÚÒfl ~¸ ‚ÂÒÌ˚Ø det meØrkes at vπÆren er nør 3. (Ó· ÓÚÌÓ¯ÂÌËflı ÏÂÊ‰Û Î˛‰¸ÏË) intimiteØt –en, fortroØlighet –en; nørt v¨ennskap (·ÎËÁ͇fl ‰ÛÊ·‡); intiØmt f¨orholdß (β·Ó‚̇fl Ò‚flÁ¸) 4. (ÒıÓ‰ÒÚ‚Ó) liØkhet –en; sl¨ektskap –en (Ó‰ÒÚ‚ÂÌÌ˚È ı‡‡ÍÚÂ); troØskap –en, nΩyaØktighet –en (Ó ÔÂÂ‚Ó‰Â Ë Ú. Ô.); ~¸ Ô‚Ó؉‡ Í ÓË„Ë̇ØÎÛ ¨oversettelsens troØskap mot originaØlen

·ÎËÍ3‡ Ï (l¨ys)blink –et –en, =, l¨ysglimt –et, =, l¨ysflekk –en, –er; ÒÓØÎ̘Ì˚ ~Ë s¨olblink, s¨olglimt

·ÎËÍ

44

·ÎËÌ1b Ï I 1. p¨annekak|e –a –en, –er; ÔÎÓØÒÍËÈ Í‡Í ~ flat som en pa¨nnekake, pa¨nnekakeflat 2. ˝‚ÙÂÏ. ‰Îfl ·Îfl‰¸ II (s.d.) ≥ ÔÂØ‚˚È ~ (‚Ò„‰‡) ÍÓØÏÓÏ ÔÓ„Ó‚. aØller AÆnfang ist schwer [ƒve:r] ÌÂÏ., ≈ det er det f¨Ωrste skritt som k¨oster, all begyØnnelse er v¨anskelig; печь как ~ы l¨age1,3 pπ l¨Ωpende bπnd

блин II межд., вводн. сл. (eg. evfemisme for блядь) ≈ s¨Ωren; f¨aen (груб.); (uttrykker ulike sterke emosjoner – forargelse, forundring, osv., til og med beundring); куда он, ~, запропастился? Hvor faen er det blitt av ham?

·ÎË̉‡ØÊ4b Ï buØnker [– Øu–] –en, –e, d¨ekningsgrav –a –en, –er

·ÎËØÌ̇fl Ê ⁄ÔΤ «p¨annekakestu|e» –a, –er (kafeteria med pannekaker som spesialitet)

·ÎËØ̘‡Ú˚È ÔÎ: ~ Îfi‰ talleØrkenis –en, p¨annekakeis

·ÎËØ̘ËÍ3‡ Ï l¨iten p¨annekake·ÎËÒÚ‡ØÚÂθÌ˚È ÔÎ gl¨imrende, str´πlende

·ÎËÒÚ‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ чем­л. gl¨imre1 ved, briljeØre2 med ≥ ~ ÓÚÒÛØÚÒÚ‚ËÂÏ ËÓÌ. gl¨imre ved sitt fr¨avør

·Îˈ5a Ï ÙÓÚÓ blitz –en, –er, bliØtzlamp|e –a –en, –er, flaØsh–light [ Øfløƒlait] –et, =

·ÎË؈ÍË„3a Ï l¨ynkrig –en·ÎˈÚÛÌËØ1a Ï l¨ynturnering –en –a, –er

блог3a м эвт blogg –en, –er·ÎÓÍ3a I Ï (ÔÓ‰˙fiÏÌÓ ÛÒÚÓÈÒÚ‚Ó) tr¨ins|e –a –en, –er, tr¨iss|e –a –en, –er (Ó‰ËÌÓ˜Ì˚È ¯ÍË‚); blokk –en –a, –er (ڇͷÊÌ˚È)

·ÎÓÍ3a II Ï 1. ÔÓÎËÚ. blokk –en –a, –er; ‚ÓÂØÌÌ˚È ~ militøØrblokk 2. (ÛÁÂÎ, ‡„„‡Ú) blokk –en –a, –er; apparatuØrkomponent –en, –er (̇Ô. –‡‰ËÓ Òڇ̈ËË); ~ ˆËÎËØ̉ӂ syliØnderblokk 3. ÒÚ. elemeØnt –et, –er, blokk –en –a, –er; ·ÂÚÓØÌÌ˚È ~ betoØngblokk 4. (χÓÍ) blokk –en –a, –er 5. (ÛÔ‡Íӂ͇ ÒË„‡ÂÚ) kartoØng –en, –er 6.: рекламный ~ rekl¨ameblokk –en –a, –er

·ÎÓ͇؉|‡1a Ê 1. ‚ÓÂÌ. beleØiring –en –a, –er (ÒÛıÓÔÛÚ̇fl); blok¨ade –n, –r (ÏÓÒ͇fl); ~‡ ãÂÌËÌ„‡Ø‰‡ ËÒÚ. LeØningrads beleØiring; ÔÓ‚‡ØÚ¸ ÒÌflÚ¸ ~Û br¨yte* h¨eve1 beleØiringen blok¨aden; ÍÓÌÚËÌÂÌÚ‡Øθ̇fl ~‡

ËÒÚ. faØstlandsblokaden, kontinentaØlsystemet 2.: Ò‰Âؘ̇fl ~‡ ω. hj¨erteblokk –en –a, –er

·ÎÓ͇؉ÌËÍ3‡ Ï nn som bodde i det beleirede Leningrad (1941–44)

блокбастер1a [–тэр] м bloØckbuster [–Ω] –en, –e

·ÎÓÍËØÓ‚‡Ú¸2a ÌÒ‚/Ò‚ B 1. (‰ÓÓ„Û, ÛÎËˆÛ Ë Ú. Ô.) blokkeØre2, sp¨erre1 2. Ê.–‰. blokkeØre2 3. ÚÎÙ. blokkeØre2 (счёт) sp¨erre1 4. ÒÔÓÚ. blokkeØre2; ~Òfl 1. Ò T d¨anne1 en blokk, allieØre2 seg med 2. Ò‚ ÚÊ Á‡– (Ó ÍÓÎfiÒ‡ı) l´πse2 seg

·ÎÓÍËÓ؂͇3*a Ê 1. ÔÓÎËÚ. bloØkkdannelse –n, allieØring –en –a 2. Ê.–‰. bloØkksystem –et 3. (зажигания) st¨artsperr|e [– Øa:] –a –en, –er; (мобильного телефона) t¨astelπs –en, –er

·ÎÓÍËÓØ‚Ó˜Ì|˚È ÔÎ bloØkk–; ~‡fl ÒËÒÚÂØχ bloØkksystem –et

·ÎÓÍÌÓØÚ1a Ï (skr¨ive)blokk –en –a, –er; ~ ‰Îfl ËÒÓ‚‡ØÌËfl t¨egneblokk

·ÎÓÍ∞ÔÓØÒÚ1a Ï bloØkkpost –en, –er, kontroØllpost; ~–Û˜‡ØÒÚÓÍ3*a Ï bloØkkavsnitt –et, =

·ÎÓ̉ËØÌ1a Ï blondß mann; ÓÌ ~ han er blond; ~͇3*a Ê blond¨in|e –en –a, –er; ÓÌ‡Ø ~͇ hun er blond

·ÎÓı|‡Ø3f Ê (Aphaniptera) 1. l¨opp|e –a –en, –er œ ~ÛØ ÔÓ‰ÍÓ‚‡ØÚ¸ «sko l¨oppa» (dvs. vise den stΩrste opp finnsomhet, ferdighet; etter N. Leskovs fortelling «Den keiv-hendte») 2. мн (в тексте) разг. (sm´π)rusk pl

·ÎÓؘÌ˚È I ÔÎ ÚÂı. tr¨inse–, tr¨isse–; bloØkk–; Ò. ·ÎÓÍ I

·ÎÓؘÌ|˚È II ÔÎ ÒÚ. elemeØnt–; ~Ó ÒÚÓËØÚÂθÒÚ‚Ó elemeØntbygging –en –a; ~˚È ‰ÓÏ elemeØnthus –et, =

·ÎÓ¯ËØÌ˚È ÔÎ l¨oppe–; ~ÛÍÛØÒ l¨oppebitt –et, =; l¨oppestikk –et, = ÚÊ ÔÂÂÌ.

·ÎÛ‰1a Ï ÛÒÚ. hor –et·ÎÛ‰ËØÚ¸4b I ÌÒ‚ ÔÓÒÚ. (‡ÒÔÛÚÌ˘‡Ú¸) h¨ore1,2, dr¨ive* hor

·ÎÛ‰ËØÚ¸4b II ÌÒ‚ ÔÓÒÚ. (·ÎÛʉ‡Ú¸) v¨ildre1, v¨imre1 om (kriØng)

·ÎÛ‰∞ÎËØ‚˚È ÔÎ 1. (‡ÒÔÛÚÌ˚È) l¨id(d)erlig; l¨ysten (ÔÓıÓÚÎË‚˚È) 2. (‚ÓÓ‚‡Ú˚È – Ó ÍÓ¯ÍÂ) t¨yvaØktig; ~ÌË؈‡5a Ê ÛÒÚ. skj¨Ωge –n, –r œ ~ÌË؈‡ ‚‡‚ËÎÓØÌÒ͇fl ·Ë·Î. den babyloØnske skj¨Ωge

·ÎÛ؉Ì˚È ÔÎ: ~ Ò˚Ì книжн. den forloØrne [– Øu:–] sΩnn

·ÎÛʉ‡Ø∞Ú¸1 ÌÒ‚ 1. (·Ó‰ËÚ¸) fl¨akke1 v¨andre1, str¨eife1 om (kriØng) 2. (ÔÎÛÚ‡Ú¸) v¨ildre1, v¨imre1 om (kriØng) 3. (Ó ‚Á„Îfl‰Â) fl¨akke1, str¨eife1 omkriØng; fl¨akke1, v¨ildre1 bort (Ó Ï˚ÒÎflı); ~˛˘ËÈ I Ô˜ ÓÚ ·ÎÛʉ‡ØÚ¸ II ÔÎ: ~˛˘‡fl ÔÓؘ͇ ω. v¨andrenyr|e –en –a, –er; ~˛˘ËÈ Ì‚ vaØgusnerve –n; neØrvus vaØgus ·Ú.; ~˛˘ËÈ Ó„ÓÌfiÍ l¨yktemann –en, ..menn, iØrrlys –et, =, bl´πlys; ~˛˘Ë ÚÓØÍË ÒÔˆ. vagabondeØrende str¨Ωmmer; ~˛˘‡fl ÏËØ̇ dr¨ivende m¨ine

·ÎÛØÁ∞‡1a Ê: (‡·Óؘ‡fl) ~‡ ≈ ¨arbeidsskjort|e [–u–] –a –en, –er (lΩstsittende og uten belte); χÚÓØÒÒ͇fl ~‡ matroØsbluse; ~͇3*a Ê bl¨us|e –en –a, –er

блю.. ⁄блюю, блюёт и т.д.¤ наст. от блевать

·Î˛Ø‰Â˜Í|Ó Ò ÛÏÂ̸¯. ÓÚ ·Î˛Ø‰ˆÂ ≥ ÔÓ‰ÌÂÒÚËØ Ì‡ ~ (Ò „ÓÎÛ·ÓØÈ Í‡fiÏÓ˜ÍÓÈ) ‡Á„. serveØre2 pπ (s¨Ωlv)fat

·Î˛Ø‰|Ó1a Ò 1. (ÔÓÒÛ‰‡) fat –et, = –er (ÏÌ ÓÔ. f¨atene) 2. (ÍÛ¯‡Ì¸Â) rett –en, –er; ıÓÎÓ؉Ì˚ „ÓflؘË ~‡ k¨olde v¨arme r¨etter; Ó·Â؉ ËÁ Úfiı ~ en miØddag med tre r¨etter, en 3–retters miØddag; ÔÂØ‚Ó ~Ó f¨orrett –en, –er; ‚ÚÓÓØ ~Ó h¨ovedrett –en, –er; ÚÂØڸ ~Ó desseØrtß –en

·Î˛‰ÓÎËØÁ1a Ï sp¨yttslikker –en, –e·Î˛Ø‰ˆÂ5*a Ò skπl –a –en, –er (til kopp); ¨undßerkopp –en, –er ÛÒÚ.

·Î˛Á1a Ï blueßs [blu:s] –en, =·Î˛ØÏËÌ„3a Ï gr¨ovvalseverk –et, =·Î˛ÒÚËØ7b ⁄1 ‰ ·Î˛‰Ûؤ ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÒÓ–¤ B ÍÌËÊÌ.: ~ Á‡ÍÓØÌ˚ ÔÓfl؉ÓÍ h´πndßheve1 l¨ovene oØrden; ~ ËÌÚÂÂØÒ˚ P v¨are±ta* tilg¨ode±se* G intereØsser; ~ÚÂθ2a Ï ‚˚ÒÓÍ. Ë ËÓÌ. h´πndßhever –en, –e; ~ÚÂθ ÔÓfl؉͇ oØrdenens h´πndhever

·Îfl ÏÂʉ. tabu! ÒÏ ·Îfl‰¸ II·Îfl‰Ó‚‡ØÚ¸2‡ ÌÒ‚ tabu! h¨ore1

·Îfl؉∞ÒÍËÈ ÔÎ tabu! 1. (Í ·Îfl‰¸ I 1.) h¨ore– 2. (˜fiÚÓ‚) forpuØlt, f¨aens, forbaØnna; ~ÒÚ‚Ó1‡ Ò tabu! 1. (‡ÒÔÛÚÒÚ‚Ó) h¨oring –a, h¨oreri –et 2. (·ÂÁÓ·‡ÁËÂ) sv¨ineri –et; ‚ÓÚ ~ÒÚ‚Ó! ≈ det var som f¨aen!; ~ÛØÌ1b Ï tabu! h¨orebukk [–uk:] –en, –er

·Îfl‰¸ tabu! I Ê8‡e 1. (¯Î˛ı‡) h¨or|e –a, –er 2. (‰flÌÌÓÈ ˜ÂÎÓ‚ÂÍ) dr¨itt (sekk) –en, –er; ëÂfi„‡, ~ ڇ͇Øfl, ÒÌÓØ‚‡ ÔÓ‰‚fiÎ ÏÂÌflØ den deØrre dr¨ittsekken SergeØj har sv¨ikta meg igjeØn II ÏÂʉ. ≈

·ÎËÌ

45

f¨aen ta g¨ale osv. meg; ˉÛØ fl, ~, ‚˜Â‡Ø ÔÓ ÛØÎˈ… og sπ gikk jeg, f¨aen ta meg, pπ g¨ata i gπr…; ÍÛ‰‡Ø, ~, Íβ˜ ‰Â‚‡ØÎÒfl? ≈ hvor er det blitt av den f¨aens n¨Ωkker’n?; ‚ÓÚ ˝ØÚÓ, ~, ÙËÎ¸Ï Ú‡Í ÙËθÏ! ≈ det var en film som har v¨aska seg, skal jeg h¨ilse og si ≥ ·ÎflØ(‰¸) ·ÛØ‰Û ≈ det kan du ta gift p¨π

·ÎflØı‡3a Ê metaØllplat|e –a –en, –er; (nuØmmer)skilt [ Ønu–] –et, –er = (Ò Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËÂÏ ÌÓχ Ë Ú. Ô.); sp¨enn|e –a –en, –er (ÔflÊ͇)

Ååè [·˝–˝Ï–Ô˝Ø] ŇÎÚËØÈÒÍÓ ÏÓÒÍÓØ ԇÓıÓ؉ÒÚ‚Ó BaØltisk rederiØ (i St. Petersburg)

·Ó‡Ø° 1. Ï (Boa constrictor) boØa –en, –er 2. Ò ÛÒÚ. („ÓÊÂÚ͇) boØa –en, –er

·Ó·1b Ï 1. (ÒÂÏfl) b¨Ωnn|e –a –en, –er 2. ÏÌ (Vicia faba) b¨Ωnner; ÒÓØ‚˚ ~˚Ø soØyabΩnner ≥ ÒˉÂØÚ¸ ̇ ~‡Øı ‡Á„. s¨itte* med skjeØgget i poØstkassa; ÓÒÚ‡ØÚ¸Òfl ̇ ~‡Øı ¨ikke fπ* n¨oe igjeØn for streØvet, gπ* fem pπ; v¨øre* stπ* t¨omhendt, stπ pπ bar b¨akke (остаться с ничем) ≤ „‡‰‡ØÚ¸

Боб1b м, ÅÓØ·‡ Ï ⁄Ê1a¤ ‰ÂË‚‡Ú ÓÚ ÅÓËØÒ

·Ó·fi1*b Ï 1. (ÏÂı) beØverskinn –et 2. ÔÓÒÚ. ÒÏ ·Ó·

бобик3a м b¨ikkj|e –a, –er ≥ как ~ (работать и т.п.) ¨uten hv¨ile, r¨astlΩst

·Ó·ËØ̇1a Ê 1. ‡‚ÚÓ (Ë̉Û͈ËÓÌ̇fl ͇Úۯ͇) coil [k¿il] –en, –er 2. ÚÂÍÒÚ. sp¨ole –n, –r, bobiØneß –n, –r

бобо межд. или в знач. сказ. дет. det gjΩr vondt [–u–]

·Ó·ÓØ‚∞˚ ÏÌ ⁄ÔΤ (Leguminosae) b¨elgplanter; ~˚È ÔÎ b¨Ωnne–

·Ó·1b Ï (Castor fiber) beØver –en, –e beØvrer

·ÓØ·ËÍ3a Ï b¨illig l¨anghπret kl¨ede, kaØstor; ~ÓÏ Ì˜: Ô˘fiÒ͇ ~ÓÏ creØwcut [ Økru:kΩt] –en, piØggsveis –en, yankeesveis [ Øjø√ki–] –en

·Ó·ÓØ‚˚È ÔÎ 1. (Í ·Ó·) beØver– 2. (Í ·Ó·fi) beØverskinns–

·Ó·ÒÎÂØÈ6a Ï 1. (Ò‡ÌË) boØbsleigßhß –en, –er; bob [b¿b:] –en, –er ‡Á„. 2. (‚ˉ ÒÔÓÚ‡) boØbsleigßhß –en, boØbsport –en

·Ó·˚Øθ2b Ï 1. (Ó‰ËÌÓÍËÈ ˜ÂÎÓ‚ÂÍ) ¨einstΩing –en, –er; ÊËÚ¸ ·Ó·˚ÎfiÏ l¨eve* ¨ensomt, vøre* al¨ene i veØrden 2. ÛÒÚ. (·ÂÁÁÂÏÂθÌ˚È ÍÂÒÚ¸flÌËÌ) j¨ordßlΩs b¨ondße [`bu–]

ÅéÇ [·Ó‚] ·Ó‚ÓØ ÓÚ‡‚ÎflØ˛˘ÂÂ

‚¢ÂÒÚ‚ÓØ (·. ˜. мн) giØftgass –en, –er

ÅÓ„3a [в конце слова б.ч. х, между гласным многие произносят γ] Ï Gud; gud –en, –er (flÁ˚˜ÂÒÍËÈ; ÚÊ Ë‰ÓÎ, ÍÛÏË); ~ ÓÚÂ؈ Gud f¨ader Gudf¨ader; flÁ˚ؘÂÒÍË ·ÓØ„Ë h¨edenske g¨uder; ·Ó„ ‚ÓÈÌ˚Ø прям. kriØgsgud перен. artilleriØ –et ≥ ~ („ÓØ) Á̇ØÂÚ Gud Vπrh¨erre vet, det mπ g¨udene v¨ite, h¨immelen mπ v¨ite; ‡Ø‰Ë ~‡ ‡) for Guds h¨immelens skyld; ·) (ÔÓʇÎÛÈÒÚ‡) (π,) jeg ber; gj¨erne for meg (Ì ‚ÓÁ‡Ê‡˛); greit for meg; Ò·؂‡ ~Û (ÚÊ ‚ Á̇˜. «Í Ò˜‡ÒÚ¸˛») guØdskjeloØv; ‰‡È ~ g¨ive Gud, Gud gi g¨ive; дай-то ~ la oss h´πpe det; Ì ‰‡È ~ Gud forbyØ (de); ~ Ò ÌËÏ ‡) (ÓÒÚ‡‚¸ „Ó) la ham f¨are; ·) (Á‡·Û‰¸ Ó ÌfiÏ) glem ham; ‚) (Â„Ó ‰ÂÎÓ) ham om det; ~ Ò ÚÓ·ÓØÈ ‡) (Ú‚Ófi ‰ÂÎÓ) deg om det; ·) (‰‡ ˜ÚÓ Ú˚; ˜ÚÓ Ú˚ „Ó‚Ó˯¸) du kan ¨ikke m¨ene det; π nei da, langt ifraØ (‰‡ ÌÂÚ ÊÂ); for noe tΩv! (˜ÂÔÛı‡); Ò ~ÓÏ Gud v¨øre med hj¨elpe meØg deg osv.; ÒÚÛÔ‡ØÈ (Ò·ÂØ) Ò ~ÓÏ gπ med Gud; ~ Ú˚ ÏÓÈ du veØrden, du π du; ~ ‚ ÔÓØÏÓ˘¸! Gud s¨igne ¨arbeid!; Í‡Í ~ Ì‡Ø ‰Û¯Û ÔÓÎÓØÊËÚ ‡) (Í‡Í ‚Á‰ÛχÂÚÒfl) ¨etter ¨eget g¨odtykke; sl¨urvet(e), skj¨ΩdeslΩst (Ì·ÂÊÌÓ); ·) (Í‡Í ÔˉfiÚÒfl) som det faØller seg; ÓÌ Ô·؂‡ÂÚ Í‡Í ~ ‡Á„. han svΩØmmer som en gud; сила у него – дай ~ каждому ≈ han er kj¨empesterk; ÓÌ Á‰ÂÒ¸ (ˆ‡¸ Ë) ~ han er h¨erre og meØster her; врач от ~а l¨ege av Guds n´πde; ему сам ~ велел … han er s¨elvskreven til det; я не (Господь) ~ jeg er ¨ikke allmeØktig; все под ~ом ходим посл. ¨ingen kj¨enner sin skj¨ebne; ~ дал, ~ взял посл. h¨erren ga, h¨erren tok; ~ не выдаст, свинья не съест погов. ≈ det fπr v´πge seg œ ÂØÒÎË ·˚ ~‡ Ì ÒÛ˘ÂÒÚ‚Ó‚‡ØÎÓ, „ÓØ ÒÎÂ؉ӂ‡ÎÓ ·˚ ‚˚؉Ûχڸ (ÇÓθÚÂ) hvis Gud ¨ikke eksisteØrte, m¨πtte man oØppfinne ham; ÌÂÚ ~‡, ÍÓØÏ ~‡, Ë å‡„ÓÏÂØÚ ÔÓÓØÍ Â„ÓØ (äÓ‡Ì) AÆllah er AÆllah, og MuhaØmmed er hans profeØt (siteres ironisk om personer som idoliserer eller tror blindt pπ en annen person; navnet MuhaØmmed kan erstattes med andre navn) ≤ ‚ÂÒÚ¸ II, ̇‰ÂØflÚ¸Òfl, обидеть, Ò‚Âؘ͇

·Ó„‡‰ÂØθÌfl2*a Ê 1. ÛÒÚ. f¨attighus –et, = 2. ‡Á„., ËÓÌ. «v¨elgjΩrenhetsanstalt» –en, –er (om institusjon bestπende av udugelige, late ansatte)

богатей6‡ м неодобр. r¨iking –en, –er

богатенький прл см Буратино·Ó„‡ÚÂØÚ¸1 ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ‡Á–¤ bli* rik (ÒÚ‡ÌÓ‚ËÚ¸Òfl ·Ó„‡Ú˚Ï); bli* r¨ikere (ÒÚ‡ÌÓ‚ËÚ¸Òfl ·Ó„‡˜Â)

·Ó„‡ØÚ∞ÒÚ‚Ó1a Ò ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. r¨ikdom –men, –mer; ÔËÓ؉Ì˚ ~ÒÚ‚‡ natuØrrikdommer; ~ÒÚ‚Ó Í‡ØÒÓÍ f¨argerikdom; ~˚È I ÔÎ ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. rik (T – pπ); ÓؘÂ̸ ~˚È m¨eget rik; (Ó ˜ÂÎÓ‚ÂÍ – ÚÊ) st¨einrik, st¨yrtrik; s¨Ωkkrik ‡Á„.; ~˚È ‚ËÚ‡ÏËØ̇ÏË rik pπ vitamiØner, vitamiØnrik; ~˚È ÛÓʇØÈ en rik ¨avling; ~˚È ÒÎÓ‚‡ØÌ˚È Á‡Ô‡ØÒ et rikt ¨ordforrπd; ~˚ ‚ÓÁÏÓØÊÌÓÒÚË r¨ike m¨uligheter II Ï ⁄ÔΤ rik sub; ~˚Â Ë ·Â؉Ì˚ r¨ike og f¨attige ≥ ˜ÂÏ ~˚, ÚÂÏ Ë ‡Ø‰˚ det er hva huØset formπÆr; jeg byr hva jeg har; ~‡fl ÒÏÂÒ¸ ‡‚ÚÓ fet bl¨anding; будешь ~ым «du blir rik» (sies til en man ikke har dradd kjensel pπ)

·Ó„‡Ú˚ØÒÍ|ËÈ ÔÎ 1. kj¨empe–; ~‡fl ÒËØ· kj¨empestyrke –n; ~Ó Á‰ÓÓØ‚¸Â j¨ernhels|e –en –a, j¨ernhelbred –en; ~Ó ÚÂÎÓÒÎÓÊÂØÌË atleØtisk l¨egemsbygning 2.: ~ËÈ ˝ØÔÓÒ h¨eltedikt –et, =

·Ó„‡Ú˚ظ2b Ï 1. (˝Ô˘ÂÒÍËÈ) kj¨empe –n, –r 2. (ÒË·˜) kj¨empe –n, –r, kj¨empekar –en, –er

·Ó„‡Ø˜4b Ï riØkmann r¨ikmann –en, ..menn; r¨iking –en, –er ‡Á„.; ÏÌ ÚÊ riØkfolk ¥

·Ó„ÂØÏ∞‡1a Ê boheØm –en (NB! brukes ikke om enkeltperson); ~Ì˚È ÔÎ boheØm–

·Ó„ËØÌfl2a Ê gud¨inn|e –en –a, –er; ~ ͇ÒÓÚ˚Ø skjΩØnnhetsgudinne

·Ó„Ó∞·ÓflØÁÌÂÌÌ˚È ÔÎ gudfryØktig; ~ËÒ͇ØÚÂθÒÚ‚Ó1a Ò ÙËÎÓÒ. «guØdssΩking» –en (religiΩs–filosofisk strΩmning i Russland i perioden etter revolusjonen i 1905); ~χØÁ1a Ï ‡Á„. ikoØnmaler –en, –e; ~χØÚ¸8a Ê ÒÏ ·Ó„ÓÓ؉ˈ‡; ëÓ·ÓØ è‡ËØÊÒÍÓÈ ~χØÚÂË Notre­Dame [n¿tr Øda:m\] i PariØs

·Ó„ÓÏÓØ∞Έ5*a Ï ÛÒÚ. piØlegrim [ Øpil:¡grim:; ÚÊ Øpilgrim] –en, –er; v¨alfarer –en, –e ÛÒÚ.; ~θÂ6*a Ò ÛÒÚ. piØlegrimsfart [¥] –en, v¨alfart

·Ó„ÓÏÓØ∞Έ

46

·Ó„Ó∞ÓÚÒÚÛØÔÌËÍ3a Ï ÛÒÚ. fraØfallen sub; ~Ó؉ˈ‡5a Ê den h¨ellige j¨omfru, j¨omfru MariØa; guØdsmoder –en (ÓÒÓ·. Ó ÒÚ‡ÚÛÂ, ͇ÚËÌÂ)

·Ó„ÓÒÎÓØ‚1a Ï teoloØg –en, –er; ~ËÂ7a Ò teologiØ [–u Øgi:] –en; ~ÒÍËÈ ÔÎ teoloØgisk

·Ó„Ó∞ÒÎÛÊÂØÌËÂ7a Ò guØdstjeneste –n; ~ÒÚÓËØÚÂθÒÚ‚Ó1a Ò ÙËÎÓÒ. «guØdsbygging» –en (strΩmning i reaksjonsperioden etter revolusjonen i 1905; gikk ut pπ π skape en «sosialistisk religion»)

ÅÓ„ÓÚ‡Ø1b Ê „. BogotaØ·Ó„ÓÚ‚ÓËØÚ¸4b ÌÒ‚ B forguØde1, tiØl±be*

·Ó„ÓÛ„Ó؉Ì|˚È ÔÎ ÛÒÚ. Gud velbehaØgelig; ~Ó ‰ÂØÎÓ en Gud velbehaØgelig gj¨erning ≥ ~Ó Á‡‚‰ÂØÌË ÛÒÚ. v¨elgjΩrenhets-anstalt –en, –er

·Ó„ÓıÛØθÒÚ‚Ó1a Ò guØdsbespottelse –n; ~‚‡Ú¸2a ÌÒ‚ sp¨otte1 bespoØtte1 Gud

·Ó„Ófl‚ÎÂØÌËÂ7a Ò KriØsti ´πpenbaØringsdag; helligtrek¨ongersdag –en ÛÒÚ.

·Ó‰‡Ø∞Ú¸1 ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Á‡–¤ B st¨ange1; ~Ú¸Òfl ÌÒ‚ 1. st¨ange1; ˝ØÚÓÚ ·˚Í ~ÂÚÒfl d¨enne ¨oksen er lei til π st¨ange er olm ËÎË m¨annvond 2. (·Ó‰‡Ú¸ ‰Û„ ‰Û„‡) st¨anges1

·Ó؉˖·ËØΉËÌ„3a Ï kroØppsbygging –en –a

·Ó‰ÎËØ‚|˚È ÔÎ lei til π st¨ange, olm, m¨annvondß [–un], st¨angvill ≥ ~ÓÈ ÍÓÓØ‚Â ·Ó„ Ó„ Ì ‰‡fiÚ ÔÓÒÎ. ≈ det er godt at ¨olme kyr ¨ikke har horn er k¨ollete

·Ó‰ÌÛØÚ¸3b Ó‰ÌÓÍ. ÒÏ ·Ó‰‡ØÚ¸·Ó‰ËØÚ¸4b ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔËÓ–¤ B str¨amme1 opp, st¨ive1 opp, kv¨ikke1 opp; ~Òfl ÌÒ‚ (ÒÚ‡‡Ú¸Òfl ̇·‡Ú¸Òfl ÒÏÂÎÓÒÚË) pr¨Ωve3 π ta seg saØmmen f¨atte mot; s¨Ωke2 π v¨irke m¨odig, h¨oldße* seg taØpper (utad)

·ÓØ‰Ó Ì˜ ÓÚ ·Ó؉˚È; ·˚Ú¸ ̇ÒÚÓØÂÌÌ˚Ï ~ v¨øre* ved godt mot

·Ó؉ÓÒÚ|¸8a Ê kjeØkkhet –en, friØskhet –en, vigΩØr –en; liØvsglede –n (ÊËÁ̇‰ÓÒÚÌÓÒÚ¸); spreØkhet –en (ÔÓ‰‚ËÊÌÓÒÚ¸); ~¸ ‰ÛØı‡ mot –et; Ôˉ‡‚‡ØÚ¸ ÍÓÏÛ–Î. ~Ë s¨ette* mot i, oØppmuntre1 nn

·Ó؉ÒÚ‚∞Ó‚‡Ú¸2a ÌÒ‚ ÍÌËÊÌ. v´πke2, v¨øre* v´πken, v¨øre* ¨oppe; (̇ÏÂÂÌÌÓ Ì ÒÔ‡Ú¸ – ÚÊ) h¨oldße* seg v´πken; ~Û˛˘ËÈ Ô˜ ÍÌËÊÌ. v´πken

·Ó؉∞˚È ÔÎ kjekk, frisk, i (godß) vigΩØr; liØvsgladß

(ÊËÁ̇‰ÓÒÚÌ˚È); sprek, rask og r¨Ωrig (ÔÓ‰‚ËÊÌ˚È); ~˚È ÒÚ‡ËØÍ en sprek rask og r¨Ωrig g¨amling; ·˚Ú¸ ‚ ~ÓÏ Ì‡ÒÚÓÂØÌËË v¨øre* ved godt mot; ~flØ˘ËÈ I Ô˜ ÓÚ ·Ó‰ËØÚ¸ II ÔÎ oØppstrammende, oØppstivende, oØppkvikkende

бодун1b м разг. b¨akrus –enбодяг|а3‡ ж разг. пренебр. 1. (пустые разговоры) p¨isseprat –et 2.: разводить ~у s¨omle1 [¨ su–]

·Ó‚ËØÍ3b Ï ‡Á„. 1. (ÙËθÏ) sukseØsßsßfilm [syk–] –en, –er 2. (ÔÂÒÌfl) slaØger –en, –e 3. (·Óˆ) ≈ geriØljasoldat –en, –er

·Ó‚ËØÚ˚È ÔÎ kaØmplysten, striØdslysten

·Ó‚|ÓØÈ ÔÎ 1. striØds–, kaØmp–, sl¨ag–, kombattaØnt, militaØnt; skarp (Ó ·ÓÂÔËÔ‡Ò‡ı); ~‡Øfl „ÓÎÓ؂͇ ÒÏ ·Ó„ÓÎÓ؂͇; ~‡Øfl „ÓÚÓØ‚ÌÓÒÚ¸ striØdsberedskap –en –et, kaØmpberedskap; ‚ (ÒÓÒÚÓflØÌËË) ~ÓØÈ „ÓÚÓØ‚ÌÓÒÚË striØdsberedt, kaØmpberedt; kriØgsklar, pπ feØltfot (Ó ÒÚ‡ÌÂ); ~˚Ø ‰ÂØÈÒÚ‚Ëfl kaØmphandlinger, strid –en; ÁÓØ̇ ~˚Øı ‰ÂØÈÒÚ‚ËÈ striØdssone –n, –r, kaØmpsone; ~‡Øfl ‰ËÌË؈‡ kaØmpenhet –en, –er; ~ÓØÈ ÍӇطθ kriØgsskip –et, =, kaØmpskip, ¨orlogsskip; ~‡Øfl ÏÓ˘¸ striØdskraft –en –a, kaØmpkraft; ~ÓØÈ ÓØÔ˚Ú kaØmperfaring –en, –er, striØdsvane –n, –r; ~ÓØÈ Ô‡ÚÓØÌ skarp patroØn; Á‡flØÊÂÌÌ˚È ~˚ØÏ Ô‡ÚÓØÌÓÏ ~˚ØÏË Ô‡ÚÓØ̇ÏË sk¨arpladd, ladd med skarpt; ÒÚÂÎflØÚ¸ ~˚ØÏË Ô‡ÚÓØ̇ÏË sk¨yte* med skarpt; ÒÚÂθ·‡Ø ~˚ØÏË Ô‡ÚÓØ̇ÏË sk¨arpskyting –en –a; ~ÓØÈ ÔÓ؉‚Ë„ kriØgsbedrift –en, –er, kr¨igerdπd –en, –er; ~ÓØ ÔÓÎÓÊÂØÌË kaØmpstilling –en –a; ~ÓØÈ ÔÓfl؉ÓÍ striØdsformasjon –en, –er, kaØmpformasjon, striØdsgruppering –en –a, –er; ~ÓØÈ ÔË͇ØÁ kaØmpordre –n, –r; ~˚Ø ÔËÔ‡ØÒ˚ ÒÏ ·ÓÂÔËÔ‡ØÒ˚; ~‡Øfl ÔÛÊËØ̇ sl¨ag (bolt)fjør –a –en, –er; ~ÓØÈ Ò‡ÏÓÎfiÚ striØdsfly –et, =, kaØmpfly; ~ÓØÈ ÒÓÒڇ؂ kaØmpstyrke –n, –r; ~˚Ø ÒÂ؉ÒÚ‚‡ striØdsmidler, kaØmpmidler; ~ÓØÈ ÚÓ‚‡Øˢ kaØmpfelle –n, –r; ~˚Ø ÛÒÎÓØ‚Ëfl kaØmpforhold; ~‡Øfl ˜‡ÒÚ¸ (̇Ô. ‡ÍÂÚ˚) striØdshode –t, –r 2. (‚ÓËÌÒÚ‚ÂÌÌ˚È) kriØgs–, kaØmp–, striØdslysten; ~ÓØÈ ‰Ûı kriØgsπnd –en, kaØmpmot –et, moraØl –en, kaØmpmoral –en; p´πgangsmot –et ÔÂÂÌ.; ÔÓ‰ÌËχØÚ¸ ~ÓØÈ ‰Ûı

st¨yrke1 moraØlen; ~ÓØ ̇ÒÚÓÂØÌË kr¨igersk st¨emning, kaØmplyst –en –a; ~ÓØÈ ÔÓ˚Ø‚ kaØmpiver –en 3. (ÒÏÂÎ˚È, ¯ËÚÂθÌ˚È) pπÆgπende; ~ÓØÈ Ô‡ØÂ̸ pπÆgπende f¨andenivoldsk kar, br¨ande –n, –r 4. (ÓÒÓ·Ó ‚‡ÊÌ˚È) presseØrende ≤ Í¢ÂØÌËÂ, раскраска

·Ó„ÓÎÓ؂͇3*a Ê kriØgshode –t, –r, striØdshode; fl؉Â̇fl ~ kj¨ernefysisk striØdshode

·ÓÂÁ‡Ô‡ØÒ1a Ï ammunisjoØnsforrπd –et, =, ammunisjoØnsbeholdßning –en, –er

·ÓfiÍ3*b Ï sl¨agstemp|el –(e)let, –ler

·ÓÂ∞ÔËÚ‡ØÌËÂ7a Ò ammunisjoØnsforsyning –en –a; ~ÔËÔ‡ØÒ˚ ÏÌ ⁄Ï1a¤ ammunisjoØn –en

·ÓÂÒÔÓÒÓØ·Ì∞ÓÒÚ¸8a Ê striØdsdyktighet –en, kaØmpdyktighet –en; ~˚È ÔÎ striØdsdyktig, kaØmpdyktig, kriØgsdyktig, eØffektiv

·ÓÂ؈5*b Ï ⁄ÏÌ ·ÓȈ˚ؤ 1. (ÒÓΉ‡Ú) soldaØt –en, –er; striØdsmann –en, ..menn; kr¨iger –en, –e ÛÒÚ. ËÎË ‚˚ÒÓÍ. 2. (Û˜‡ÒÚÌËÍ ÒÓÒÚflÁ‡ÌËfl) kj¨emper –en, –e; ÍÛ·ؘÌ˚È ~ n¨evekjemper œ ·ÓȈ˚Ø ÔÓÏËÌ‡Ø˛Ú ÏËÌÛØ‚¯Ë ‰ÌË/ Ë ·ËØÚ‚˚, „‰Â ‚ÏÂØÒÚ ۷ËØÎËÒ¸ ÓÌËØ (Ä. èÛ¯ÍËÌ) «kr¨igerne m¨innes g¨amle d¨ager og slag hvor de kj¨empet saØmmen»

·ÓÊ·‡Ø1b Ê b¨anning –en –a (‰ÂÈÒÚ‚ËÂ); ¨eder pl (ÒÎÓ‚‡Ø)

·ÓØÊÂ! ⁄ÛÒÚ. ÙÓχ Á‚‡Ú. Ô. ÓÚ ·Ó„¤ ÏÂʉ.: ~ (ÏÓÈ)! herreguØd! (‚˚‡Ê‡ÂÚ ÓÚ˜‡flÌËÂ, ËÒÔÛ„, ÒÓʇÎÂÌËÂ, ÒÓÒÚ‡‰‡ÌËÂ Ë Ú. Ô.); du g¨ode(ste) (min), jΩss, jΩØsses (‚˚‡Ê‡ÂÚ ËÁÛÏÎÂÌËÂ, ÛʇÒ); du veØrden, nei π nei (‚˚‡Ê‡ÂÚ ËÁÛÏÎÂÌËÂ, ‚ÓÒıˢÂÌËÂ); ~ ÒÓı‡ÌËØ ÛÔ‡ÒËØ (ÌË ‚ ÍÓÂÏ ÒÎÛ˜‡Â) GuØd bevaØres, bevaØr(e)s ≥ Ì‡Ø Ú·ÂØ, ~, ˜ÚÓ Ì‡Ï Ì „ÓØÊ ÔÓ„Ó‚. «ta, H¨erre, det vi ¨ikke har bruk for» (sies ironisk nπr nn gir noe han selv ikke bryr seg om); ни ~ мой разг. (нисколько) ikke det m¨inste; (ни в коем случае) ¨ikke pπ v¨ilkπr

божеск|ий прл 1. прям. GuØds 2. перен. ~ая цена r¨imelig pris ≥ привести что­л. в ~ий вид ≈ ¨ordne opp i

·ÓÊÂØÒÚ∞‚ÂÌÌ˚È ÔÎ 1. guddoØmmelig; ~‚ÂÌ̇fl ÔËÓ؉‡ guddoØmmelig natuØr 2. (ÔÂ͇ÒÌ˚È) guddoØmmelig,

·Ó„Ó∞ÓÚÒÚÛØÔÌËÍ

47

h¨immelsk; ~‚ÓØ1b Ò g¨uddom –men, –mer œ ·ÂÁ ~‚‡Ø, ·ÂÁ ‚‰ÓıÌÓ‚ÂØ̸fl (Ä. èÛ¯ÍËÌ) «¨uten g¨uddom, ¨uten inspirasjoØn», ≈ j¨ordbundet, v¨ingelΩst, ¨uten flukt

·ÓØÊ|ËÈ ÔÎ Guds ≥ ~¸fl ÍÓÓ؂͇ (Coccinellidae) m¨arihΩn|e –a –en, –er; ͇Øʉ˚È ~ËÈ ‰Â̸ hver ¨evige b¨idige, sk¨apte, ¨eneste g¨udskapte dag; flØÒÌÓ Í‡Í ~ËÈ ‰Â̸ s¨oleklart, klart som daØgen ≤ „·Ò, ÍÂØ҇‚, ÏËØÎÓÒÚ¸, Ó‰Û‚‡Ø̘ËÍ

·ÓÊËØÚ¸Òfl4b ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ b¨anne1,2, sv¨erge*; ~, ˜ÚÓ… b¨anne pπ at…

·ÓÊÓØÍ3*b Ï 1. (Ì·Óθ¯ÓÈ Ë‰ÓÎ) l¨ite ¨avgudsbilde 2. ÔÂÂÌ. idoØl –et, –er =

·ÓØÁ ÛÒÚ. ÙÓχ è ÓÚ БÓ„ ≤ ÔÓ˜ËØÚ¸

Боинг3a м Boeing [bu:i–] –en, –er·ÓÈ6c Ï ⁄ÚÊ è2¤ 1. kamp –en, –er; slag –et, = (·ËÚ‚‡); tr¨efning –en, –er (ÏÂÒÚÌÓ„Ó Á̇˜ÂÌËfl); ·ÓËØ ·. ˜. strid –en, kamp; ‚ ·Ó˛Ø i kaØmp(en); ‚ÂÒÚËØ ~ f¨Ωre2 kamp, str¨ide*; ‚ÒÚÛÔ‡ØÚ¸ ‚ ~ k¨omme* i kaØmp(en), gr¨ipe* inn i striØden; ‚˚ıÓ‰ËØÚ¸ ËÁ ·ÓØfl tr¨ekke* seg ut av kaØmpen; ‰‡Ú¸ ~ leveØre2 et slag; ÔÓØΠ·ÓØfl sl¨agmark –en –a, sl¨agfelt –et; val –en ‚˚ÒÓÍ.; ‚ÓÁ‰ÛدÌ˚È ~ luØftkamp; ÏÓÒÍÓØÈ ~ sj¨Ωslag; ·ÓËØ ÏÂØÒÚÌÓ„Ó Á̇˜ÂØÌËfl (lokaØle) tr¨efninger; ·‡Ú¸ Ò ·ÓØ˛ ÔflÏ., ÔÂÂÌ. ta* med stoØrm; ·‡Ú¸ ·ÂÁ ·ÓØfl ta* ¨uten kaØmp ¨uten sv¨erdslag ÍÌËÊÌ. 2. (·Ó¸·‡, ÒÓÒÚflÁ‡ÌËÂ) kamp –en, –er; ÍÛ·ؘÌ˚È ~ n¨evekamp 3. (‡Á·Ë‚‡ÌËÂ) kn¨using –en, det π slπ i styØkker; brekkaØsje –n (ÔÓ‚ÂʉÂÌË ÔË Ú‡Ì Ò ÔÓ-ÚË Ó‚ÍÂ) 4. (˜ÚÓ–Î. ‡Á·ËÚÓÂ) skπr pl, noe som er gπtt i styØkker 5. (˜‡ÒÓ‚) slag pl; ˜‡Ò˚Ø Ò ·ÓØÂÏ sl¨agur –et, = 6. ÒÏ ·ËÚ¸fi1; ·ËÚ¸ ÒÏÂØÚÌ˚Ï ·ÓØÂÏ slπ* fordeØrvet halvt i hjeØl 7.: Û ‚ËÌÚÓØ‚ÍË ÚÓؘÌ˚È ~ gevøØret treØffer siØkkert nΩyaØktig, gevøØret er treØffsikkert œ à ‚ÂؘÌ˚È ~! èÓÍÓØÈ Ì‡Ï ÚÓØθÍÓ ÒÌËØÚÒfl (Ä. ÅÎÓÍ) «Og ¨evig kamp! Vi dr¨Ωmmer kun om hv¨ile!…; ùÆÚÓ ÂÒÚ¸ ̇¯ ÔÓÒÎÂ؉ÌËÈ Ë Â¯ËØÚÂθÌ˚È ~ (ù. èÓÚ¸Â. àÌÚÂ̇ˆËÓ̇Î) «D¨ette er vπr s¨iste og aØvgjΩrende kamp» (de tilsvarende linjene i den norske oversettelsen er: Sπ s¨amles vi pπ vaØlen, seØiren vet vi at vi fπr) ≤ ·‡‡·‡ØÌÌ˚È, ·ÎËØÊÌËÈ, ·˚Í, ÛÍÓԇدÌ˚È

боись: не ~ прост. или шутл. повел. от бояться

·ÓÈ–·‡Ø·‡1a Ê kv¨innfolk med bein i n¨esa

·ÓØÈÍ∞ËÈ ÔÎ 1. (¯ËÚÂθÌ˚È, ̇ıÓ‰˜Ë‚˚È) rapp, sl¨agferdig slagfeØrdig; ~ËÈ Ì‡ flÁ˚ØÍ r¨appmunnet, rapp i muØnnen; r¨appkjeftet, rapp i kjeØften ‡Á„. 2. (·˚ÒÚ˚È, ‡ÒÚÓÓÔÌ˚È) rapp, kjapp, rask 3. (ÓÊË‚ÎfiÌÌ˚È) l¨ivlig; ~‡fl ÛØÎˈ‡ en l¨ivlig befeØrdet gate ≥ Û Ì„ÓØ ~Ó ÔÂÓØ han f¨Ωrer en skarp penn; ~ÓÒÚ¸8a Ê 1. (¯ËÚÂθÌÓÒÚ¸) raØpphet –en, sl¨agferdighet ¥ –en 2. (·˚ÒÚÓÚ‡) raØpphet –en, kjaØpphet –en, raØskhet –en

·ÓÈÍÓØÚ1a Ï boØikott –en; Ó·˙fl‚ÎflØÚ¸ ÍÓÏÛ–Î. ~ erkløØre2 nn boØikott; ~ËØÓ‚‡Ú¸2a ÌÒ‚ B boØikotte1

·ÓØÈÎÂ1a Ï vaØrmtvannsbeholdßer –en, –e, vaØrmtvannsbereder –en, –e

·ÓÈÌË؈‡5a Ê sk¨yteskπr –et, =; sk¨ytehull –et, = (Ì·Óθ¯‡fl)

·ÓØÈÌfl2*a Ê 1. (ÒÍÓÚÓ·ÓÈÌfl) sl¨aktehus –et, =, slakteriØ –et, –er 2. (ÔÓ·ÓˢÂ) bl¨odßbad –et, =, myrderiØ m¨yrderi –et, –er; massaØkre –n, –r ÍÌËÊÌ.

·ÓÈÒ͇ØÛÚ1a Ï sp¨eidergutt –en, –er·ÓËØÒ¸: Ì ~! ÔÓÒÚ. ËÎË ‡Á„., ¯ÛÚÎ. (NB! uriktig form for Ì ·ÓØÈÒfl!) vør iØkke redd, du!

·ÓØÈÒfl ÔÓ‚ÂÎ. ÓÚ ·ÓflØÚ¸Òfl·ÓÍ3c Ï ⁄ÚÊ è2; ÏÌ ·Ó͇ؤ ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. s¨id|e –a [`si:a] –en, –er; ÎÂʇØÚ¸ ̇ ÎÂØ‚ÓÏ ~ÛØ l¨igge pπ veØnstre s¨ide; Ò ~Û Ì‡Ø ~ fra den ¨ene s¨ide til den ¨andre; ÔÓ ~‡ØÏ pπ b¨egge s¨ider; ÒÓ ‚ÒÂı ~ÓØ‚ fra ¨alle s¨ider k¨anter ≥ ~ ÓØ ~ s¨ide om s¨ide; ÔÓ؉ ·ÓÍÓÏ Û P kloss ved, ved s¨iden av; ÔÓØ ·ÓÍÛ til s¨ide, vekk; ÎÂʇØÚ¸ ̇ ~ÛØ (ÎÂÌËÚ¸Òfl) l¨igge* pπ l¨atsida; ·‡Ú¸ ÍÓ„Ó–Î. Á‡ ~‡Ø (·‡Ú¸Òfl Á‡ ÍÓ„Ó–Î.) ta* nn for seg; fπ* s¨ette* nn i sving (Á‡ÒÚ‡‚ËÚ¸ ÍÓ„Ó–Î. ÌÂωÎÂÌÌÓ Ò‰Â·ڸ ˜ÚÓ–Î.) ≤ ̇ÏflØÚ¸; см тж боком

·Ó͇ØÎ1a Ï glass –et, = (hΩyt vinglass med stett) ≥ ÔÓ‰ÌflØÚ¸ ~ Á‡ ÍÓ„Ó–Î. dr¨ikke* uØt±bringe* G skπl

·ÓÍÓ‚|ÓØÈ ÔÎ s¨ide–; ~‡Øfl ‰‚¸ s¨idedΩr –a –en, –er; ~ÓØÈ Í‡Ï‡ØÌ s¨idelomm|e –a –en, –er; ~‡Øfl ÎËØÌËfl s¨idelinj|e –en –a, –er ≥ ÓÚԇ؂ËÚ¸Òfl ÔÓÈÚËØ Ì‡ ~ÛØ˛ kr¨ype* til kΩØys, k¨Ωye1

·ÓØÍÓÏ Ì˜ s¨idelengs; pπ skrπ, skrπtt (ÍÓÒÓ); ˉÚËØ ~ gπ* s¨idelengs; ÒÚÓflØÚ¸ ~ Í Ñ stπ* halvt vendt mot ≥ ÂÏÛØ ˝ØÚÓ ‚˚دÎÓ ~ d¨ette kom ham dyrt π stπ

·ÓÍÒ1a I Ï (‚ˉ ÒÔÓÚ‡) b¨oksing –en –a

·ÓÍÒ1a II Ï (ÔÓÏ¢ÂÌËÂ) ¨avlukke [–u–] –t, –r, bπs –en, –er

·ÓÍÒfi1a Ï 1. (ÒÔÓÚÒÏÂÌ) b¨okser –en, –e; ~–ÔÓÙÂÒÒËÓ̇ØÎ proØffbokser, pugiliØst –en, –er 2. (ÔÓÓ‰‡ ÒÓ·‡Í) boØkser –en, –e; ~ÒÍËÈ ÔÎ ÒÔÓÚ. b¨okse–; ~Ò͇fl Ô˜‡ØÚ͇ b¨oksehanske –n, –r

·ÓÍÒËØÓ‚‡Ú¸2a ÌÒ‚ b¨okse1

·ÓÍÒËØÚ1a Ï bauksiØtt –en, bauxiØtt –en

·Ó΂‡ØÌ1a Ï 1. (‰Û‡Í) tosk –en, –er, f¨ehode –t, –r, fe –et, =, paØppskalle –n, –r 2. ͇Ú. bl¨indßemann –en, ..menn 3. ÒÏ ·Ó΂‡ØÌ͇ 1. ~͇3*a Ê 1. (ÙÓχ ‰Îfl „ÓÎÓ‚Ì˚ı Û·ÓÓ‚) h¨atteblokk –en –a, –er 2. (ÒÎËÚÓÍ) b¨arre –n, –r 3. ÚÂı. (Á‡„ÓÚӂ͇) ¨emne –t, –r

·Ó΄‡ØËÌ11≤ Ï bulgaØr –en, –erÅÓ΄‡ØËfl7a Ê BulgaØria; ç‡Ó؉̇fl êÂÒÔÛØ·ÎË͇ ÅÓ΄‡ØËfl (çêÅ) ËÒÚ. F¨olkerepublikken BulgaØria

·Ó΄‡Ø͇3*a Ê bulgaØrsk kv¨inne µ ÌÓ‚ÂØÊ͇

·Ó΄‡ØÒÍËÈ ÔÎ bulgaØrsk; ~ flÁ˚ØÍ det bulgaØrske sprπk, bulgaØrsk sub

·ÓØΉËÌÒÍ|ËÈ ÔÎ: ~‡fl ÓØÒÂ̸ «BoØldino–hΩst», dvs. en meget produktiv periode i en forfatters o.l. liv (pπ tre hΩstmπneder 1830 skrev Aleksandr Pusjkin pπ godset Boldino en rekke glimrende verker)

·ÓØΠ̘ ÛÒÚ., Ó·Î. ÒÏ ·ÓØθ¯Â I·Ó΂|ÓØÈ ÔÎ sm¨erte–; ~ÓØÂ Ó˘Û˘ÂØÌË sm¨ertefornemmelse –n, –r; ~˚Ø ÚÓؘÍË Ô·ÌÂØÚ˚ uroØlige hj¨Ωrner i veØrden, ¨urosentra

·ÓØΠ̘ 1.–2. ÒÏ ·ÓØθ¯Â I; ‚Òfi ~ Ë ~ mer og mer, st¨adig mer 3. (‚ ÒÓ˜ÂÚ‡ÌËË Ò ÔÎ Ë Ì˜ ÒÎÛÊËÚ ‰Îfl Ó·‡ÁÓ‚‡ÌËfl Ò‡‚Ì. ÒÚ.) mer; ~ ËÌÚÂÂØÒÌ˚È mer interessaØnt; ~ ÒÔÓÍÓØÈÌÓ r¨oligere ≥ ~ ËØÎË ÏÂØÌÂÂ; ~-менее разг. mer eØller miØndre; pπ sett og vis (‰Ó ÌÂÍÓÚÓÓÈ ÒÚÂÔÂÌË); Ì ~ (Ë) Ì ÏÂØÌÂÂ Í‡Í v¨erken meØr eØller miØndre enn, ¨intet miØndre enn; ~ ˜ÂÏ meØr enn; ~˜ÂÏ ‰ÓÒÚ‡ØÚÓ˜ÌÓ meØr enn nok; ~ ÚÓ„ÓØ meØr enn det; Ì ~ ˜ÂÏ, Ì ~ Í‡Í ¨ikke meØr enn; ÚÂÏ ~ deØsto mer; ÚÂÏ ~, ˜ÚÓ… sπ

·ÓØÎÂÂ

48

meget meØr som…; ÚÂÏ ~ ÌÂ… (ÌÂ „Ó‚Ófl ÛÊÂ) enn si

·ÓØΖÏÂØÌ ‡Á„. = ·ÓØΠËØÎË ÏÂØÌÂÂ, ÒÏ ·ÓØÎÂÂ

·ÓÎÂØÁÌÂÌÌ|˚È ÔÎ 1. (Ò··Ó„Ó Á‰ÓÓ‚¸fl) s¨ykelig, skr¨anten 2. (҂ˉÂÚÂθÒÚ‚Û˛˘ËÈ Ó ·ÓÎÂÁÌË) s¨ykelig, ¨usunn; ~˚È ‚ˉ et s¨ykelig ¨utseende 3. (Ô˘ËÌfl˛˘ËÈ ·Óθ) sm¨ertelig ÚÊ ÔÂÂÌ.; ~Ó ‚ÓÒÔÓÏË̇ØÌË en sm¨ertelig eriØndring 4. (Ò ÔÓ‚˚¯ÂÌÌÓÈ ˜Û‚ÒÚ‚ËÚÂθÌÓÒÚ¸˛) sπr, Ωm; ΩmfiØntlig ÔÂÂÌ.; ~Ó ҇ÏÓÎ˛Ø·Ë en s¨ykelig ΩmfiØntlig s¨elvfΩlelse 5. (҂ˉÂÚÂθÒÚ‚Û˛˘ËÈ Ó ·ÓÎË) sm¨ertefylt, sm¨ertelig 6. ÔÂÂÌ. (ÌÂÌÓχθÌ˚È) s¨ykelig, morbiØd; perveØrs (ËÁ‚‡˘fiÌÌ˚È); patoloØgisk (Ô‡ÚÓÎӄ˘ÂÒÍËÈ); ~‡fl ÒÍÎÓØÌÌÓÒÚ¸ en s¨ykelig morbiØd hang

·ÓÎÂÁÌÂÚ‚ÓØÌ˚È ÔÎ s¨ykdomsvekkende, viruleØnt

·ÓÎÂØÁÌ˚È ÔΠ̇.–ÔÓ˝Ú., ÔÓÒÚ. ËÎË ¯ÛÚÎ. st¨akkars, ¨arme

·ÓÎÂØÁÌ|¸8a Ê s¨ykdom ⁄°sj¨uk–¤ –men, –mer; s¨yke ⁄¥¤ –n (·. ˜. ‚ ÒÎÓÊÌ. ËÎË ÍÌËÊÌ.); l¨idelse –n, –r ω.; sott [sut:] –en –a, –er (ÚflÊfi·fl; ·. ˜. ÍÌËÊÌ.); ~¸ ÔÓؘÂÍ n¨yresykdom; Ú˜ÂØÌË ~Ë s¨ykdommens f¨orlΩØp; ËÒÚÓØËfl ~Ë (ÊÛÌ‡Î Ò Á‡ÔËÒflÏË) s¨ykejournal [–ƒur–] –en, –er; ‚ ÒÎÛؘ‡Â ~Ë i s¨ykdomstilfelle; ÔÂÂÌÂÒÚËØ ~¸ ¨over±stπ* gj¨ennom±gπ* en s¨ykdom; ÓÌ ÛØÏ ÔÓØÒΠÔÓ‰ÓÎÊËØÚÂθÌÓÈ ~Ë han d¨Ωde ¨etter et laØngt leØngre s¨ykeleie ≥ ~¸ ÓØÒÚ‡ veØkstproblem –et, –er =

·ÓÎÂØθ˘ËÍ3a Ï ‡Á„. spoØrtsinteressert ¨idrettsinteressert sub, spoØrtsentusiast ¨idrettsentusiast –en, –er; (какой­л. команды) fan [fan:, føn:] –en, –s; suppoØrter –en, –e; spoØrtsgal ¨idrettsgal sub ‡Á„., ÔÂÌ·.; ~ ÙÛÚ·ÓØ· f¨otballinteressert, f¨otball entusiast; ~Ë Ì‡ ÚË·ÛØ̇ı (ÔÓ‰·‡‰Ë‚‡˛˘Ë ÍË͇ÏË) h¨eiagjeng –en, –er, fans [¥] –en

·ÓÎÂÓØ° Ò ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. boleØro –en, –er

·ÓÎÂØ|Ú¸1 I ÌÒ‚ 1. (ı‚Ó‡Ú¸) v¨øre* l¨igge* syk ⁄°sjuk¤, ha* en s¨ykdom ⁄¥¤; l¨ide* av en s¨ykdom (Ó ıÓÌ˘ÂÒÍÓÈ ·ÓÎÂÁÌË); ~Ú¸ „ËØÔÔÓÏ ha l¨igge* i influeØnsa; ~Ú¸ ÔÓؘ͇ÏË ‡Á„. ha l¨ide av

(en) n¨yresykdom; ÓÌ ÏÌÓØ„Ó ~ÂÚ han er ¨ofte syk 2. Á‡ B (ÔÂÂÊË‚‡Ú¸): ÓÌ ~ÂÚ (‰Û¯ÓØÈ ÒÂ؉ˆÂÏ) Á‡ ̇د ‰ÂØÎÓ vπr sak stπr hans hj¨erte nør 3. Á‡ B ‡Á„. (Á‡ ÒÔÓÚË‚Ì˚È ÛÒÔÂı): ~Ú¸ Á‡ «ÑË̇ØÏÓ» v¨øre* «DynaØmo»–tilhenger «DynaØmo»–fan [–fan:, –føn:] ‡Á„.

·ÓÎ|ÂØÚ¸5b II ÌÒ‚ (Ô˘ËÌflÚ¸ ·Óθ) v¨erke1, sm¨erte1; Û Ì„ÓØ ~ËØÚ „ÓÎÓ‚‡Ø han har voØndt [vunt] i h¨odet, han har h¨odepine; Û Ì„ÓØ ~ËØÚ ÁÛ· ~flØÚ ÁÛØ·˚ han har t¨annverk; Û Ì„ÓØ ~ËØÚ ÊË‚ÓØÚ han har vondt i m¨agen, han har m¨agepine; Û Ì„ÓØ ~ËØÚ ÒÔËÌ‡Ø det v¨erker i ryØggen hans, han har vondt i ryØggen ≥ Û ÏÂÌflØ ‰Û¯‡Ø ~ËØÚ Á‡ ÌÂfi jeg har vondt av h¨enne; Û ÍÓ„ÓØ ˜ÚÓ ~ËØÚ, ÚÓÚ Ó ÚÓÏ Ë „Ó‚ÓËØÚ ÔÓÒÎ. hva hj¨ertet er fuØllt av, lΩØper muØnnen oØver med, Ò. ÚÊ ‰Ë‡Î. det som ligg hj¨arta n¨øraste, kjem fyrst fram

·ÓÎÂÛÚÓÎflØ˛˘ËÈ ÔÎ sm¨ertestillende, sedatiØv

·ÓÎË‚∞Ë؈5*a Ï boliviaØner –en, –er, boliviaØn –en, –er; ~ËØÈ͇3*a Ê boliviaØnsk kv¨inne µ ÌÓ‚ÂØÊ͇; ~ËØÈÒÍËÈ ÔÎ boliviaØnsk

ÅÓÎËØ‚Ëfl7a Ê BoliØvia·ÓÎË„ÓÎÓØ‚1a Ï (Conium maculatum) giØftkjeks –en, –er, sk¨arntyde –n, –r

·ÓÎË؉1a Ï ¨1. астр. ildßkul|e –en –a, –er, meteoØr –en, –er; bol¨ide –n, –r ‰Í. 2. (гоночный автомобиль) raØcerbil [ Øre:s–] –en, –er

·ÓÎÓØÌ͇3*a Ê skj¨Ωdehundß –en, –er·ÓÎÓØÚ∞ËÒÚ˚È ÔÎ myrlendt, myret(e), myr–; ~ËÒÚ‡fl ÏÂØÒÚÌÓÒÚ¸ myrlende –t, myrland –et, myret(e) lende; ~ËÒÚ‡fl ÔÓØ ‚‡ myrlendt jordbunn, myrjord –a –en; ~Ì˚È ÔÎ myr–; suØmp– [ÚÊ – Øu–] ÍÌËÊÌ.; ~ÌÓ ‡ÒÚÂØÌË myrplant|e –en –a, –er suØmpplante; ~̇fl Û‰‡Ø myrmalm –en; ~Ì˚ ҇ÔÓ„ËØ vadestΩvler ≥ ~Ì˚È „‡Á suØmpgass –en

·ÓÎÓØÚÓ1a Ò 1. myr –a –en, –er; sump [ÚÊ –u–] –en, –er, moraØss –et, –er ÍÌËÊÌ.; ÚÓÙflÌÓØ ~ t¨orv myr 2. ÔÂÂÌ. sump [¥] –en ≥ ÌÛ Â„ÓØ ‚ ~ ÔÓÒÚ. ‡) (Ô΂‡Ú¸ ̇ Ì„Ó) skitt i ham; ·) (ÌÛ Â„Ó Í ˜fiÚÛ) til BloØkksberg med ham

·ÓÎÚ1b Ï 1.: (̇ÂÁÌÓØÈ) ~ (skr¨ue)bolt –en, –er; ÒÍÂÔÎflØÚ¸ ~‡ØÏË b¨olte1 sammen 2. (Á‡ÔÓ) bolt –en, –er 3. tabu! kukk –en, –er,

pikk –en, –er; ~ Ú·ÂØ! ≈ j¨ammen sa jeg smΩr!; fl ̇ Ú·flØ ~ ÔÓÎÓÊËØÎ! ≈ kjΩss meg i røØvva!

·ÓÎÚ‡ØÌÍ|‡3*a Ê ‡Á„. ≈ uroØlig flyØvør; Ò‡ÏÓÎfiÚ ÔÓÔ‡ØÎ ‚ ~Û flyØet ble r¨istet fram og tilb¨ake i luØfta

·ÓÎÚ‡ØÚ¸1 I ÌÒ‚ 1. T (‰‚Ë„‡Ú¸) d¨ingle1 med; ~ ÌÓ„‡ØÏË d¨ingle med beØina 2. ⁄Ò‚ ‚Á–¤ B (‚Á·‡ÎÚ˚‚‡Ú¸) r¨iste1; r¨Ωre2 (ÔÂÂϯ˂‡Ú¸)

·ÓÎÚ‡ØÚ¸1 II ÌÒ‚ 1. („Ó‚ÓËÚ¸ ÏÌÓ„Ó, ·˚ÒÚÓ) pr¨ate1 (i vei), skr¨avle1 [–L–]; pr¨ate1, sl¨udre1 (ÔÛ Ò Ú Ó ÒÎÓ‚ËÚ¸); sl¨adre1 (ÒÔÎÂÚÌ˘‡Ú¸); sl¨adre1 av sk¨ole (ÔÓ„Ó‚‡Ë‚‡Ú¸Òfl); ~ Ó ‰Â·Øı pr¨ate forreØtninger; ~ „ÎÛØÔÓÒÚË pr¨ate tull tΩv, t¨ulle1, t¨Ωve3,1 2. ‡Á„. (·Â„ÎÓ „Ó‚ÓËÚ¸) pr¨ate1; ~ ÔÓ–ÌÓ‚ÂØÊÒÍË pr¨ate (fl¨ytende) norsk ≥ ~ flÁ˚ÍÓØÏ ÔÓÒÚ. pr¨ate tull, la muØnnen l¨Ωpe

·ÓÎÚ‡ØÚ¸Òfl1 ÌÒ‚ 1. d¨ingle1, sl¨enge* (Ó ˜fiÏ–Î. ‚ËÒfl˘ÂÏ); sl¨arke1 (Ó ˜fiÏ–Î. ÔÎÓıÓ Á‡ÍÂÔÎfiÌÌÓÏ); sl¨ingre1, sl¨enge* (ÔË ‰‚ËÊÂÌËË) 2. (ÒÎÓÌflÚ¸Òfl) (gπ* og) sl¨enge*, (gπ* og) dr¨ive* sv¨ive*, dr¨ive* sv¨ive rundt, d¨affe1

·ÓÎÚÎËØ‚∞ÓÒÚ¸8a 1. (‡Á„ӂӘ˂ÓÒÚ¸) pr¨atsomhet –en, sn¨akkesalighet –en 2. (ÌÂÛÏÂÌË ı‡ÌËÚ¸ Ú‡ÈÌÛ) ´πpenmunnethet –en, l¨Ωsmunnethet –en; ~˚È 1. (‡Á„ӂӘ˂˚È) pr¨atsom, sn¨akkesalig, skr¨avlet(e) [–L–] 2. (Ì Ûϲ˘ËÈ ı‡ÌËÚ¸ Ú‡ÈÌÛ) ´πpenmunnet, l¨Ωsmunnet

·ÓÎÚÓ‚ÌflØ2b Ê snakk –et, prat –et, skravl [–L] –et; (ÔÛÒÚÓÒÎÓ‚Ë – ÚÊ) tull –et, tΩv –et, vrΩvl –et, sluØdder –et, pjatt –et; slaØdder –en (ÒÔÎÂÚÌfl); ÔÛÒÚ‡Øfl ~ tomt snakk, vπs –et, sniØkksnakk –et, p¨Ωlsesnakk –et, pisseprat

болтология7‡ ж разг. см болтовня

·ÓÎÚÛØÌ1B I Ï ‡Á„. praØtmaker –en, –e, skr¨avlebΩtt|e [–L–] –a, –er; sl¨adrebΩtt|e –a, –er (ÒÔÎÂÚÌËÍ)

·ÓÎÚÛØÌ1b II Ï ‡Á„. (̇ÒËÊÂÌÌÓ flȈÓ) ≈ r´πttent egg

·ÓÎÚÛØ̸fl6*a Ê ‡Á„. skr¨avlebΩtt|e [–L–] –a, –er, skv¨aldrebΩtte; sl¨adrekjerring –a, –er, sl¨adrebΩtte (ÒÔÎÂÚÌˈ‡)

·ÓÎÚÛد͇3*a I Ê ‡Á„. ÒÏ. ·ÓÎÚÛØ̸fl

·ÓÎÚÛد͇3*a II Ê ÔÓÒÚ. 1. (Ïۘ̇fl ÔÓıΡ·Í‡) tynn m¨elvelling ⁄°mj¨Ωl–¤ 2. (fl˘Ìˈ‡) ¨egge rΩr|e –a –en 3. (ÏÛÚӂ͇) visp –en, –er

·ÓØΖÏÂØÌÂÂ

49

·ÓÎ|¸8a Ê sm¨erte –n, –r (ÚÊ ÔÂÂÌ.); p¨ine –n, –r (·.˜. ‚ ÒÎÓÊÌ.); verk –en (‚ Ï˚¯ˆ‡ı ËÎË ÍÓÒÚflı); ve –en, –er ‚˚ÒÓÍ.; „ÓÎӂ̇Øfl ~¸ h¨odepine; Á۷̇Øfl ~¸ t¨annverk; ~Ë ‚ ÊÂÎÛ؉Í m¨age-smerter; ‰Û¯Â؂̇fl ~¸ sj¨elesmerte, sj¨elelig sm¨erte; Ô˘ËÌflØÚ¸ ~¸ v¨olde2 sm¨erte; sm¨erte1 ÚÍ ÔÂÂÌ. ≤ Á̇ÍÓØÏ˚È

·ÓθÌËØ∞ˆ‡5a Ê s¨ykehus ⁄°sj¨u–¤ –et, =, hospitaØl –et, –er =; ÎÂʇØÚ¸ ‚ ~ˆÂ l¨igge* pπ s¨ykehus hospitaØl; ÔÓÎÓÊËØÚ¸ ‚ ~ˆÛ l¨egge* inn iØnnlegge pπ (et) s¨ykehus hospitaØl; Θ¸ ‚ ~ˆÛ bli* iØnnlagt pπ (et) s¨ykehus hospitaØl; ‚˚ØÔËÒ‡Ú¸ ËÁ ~ˆ˚ skr¨ive* ut uØtskrive fra et s¨ykehus hospitaØl; ~˜Ì˚È ÔÎ s¨ykehus– ⁄¥¤, hospitals–; ~˜Ì˚È ÎËÒÚ s¨ykeattest ⁄¥¤ –en, –er; ·˚Ú¸ ̇ıÓ‰ËØÚ¸Òfl ̇ ~˜ÌÓÏ (ÎËÒÚÂØ) v¨øre* s¨yk(e)meldt

·ÓØθÌÓ I I ̘ sm¨ertelig; ~ Û‰‡ØËÚ¸ slπ* hardt stygt II ‚ Á̇˜. Ò͇Á.: ~! det gjΩr vondt [vunt]!; ÏÌ ~jeg har det vondt, det gjΩr meg vondt; ÏÌ ÓؘÂ̸ ~ jeg har st¨erke sv¨øre sm¨erter, det gjΩr svørt vondt; ÏÌ ~ ÒÏÓÚÂØÚ¸ det gjΩØr meg vondt π seØ; ÏÌ ~ ÒÎ˚د‡Ú¸ ˝ØÚÓ det gjΩr meg vondt π h¨Ωre d¨ette; ÏÌ ~ Á‡ Ì¡ jeg har vondt ondt av h¨enne ≥ Ò‰ÂØ·ڸ ~ ÍÓÏÛ–Î. gj¨Ωre* nn vondt

·ÓØθÌÓ II ̘ ÔÓÒÚ. (Ó˜Â̸) svørt sπ; alt for (ÒÎ˯ÍÓÏ); ‚Ó‰‡Ø ~ ıÓÎÓ؉̇fl vaØnnet er alt for kaldt; (уж) ~ (ты) умный! разг. ирон. nei, sπ smart du er!; не ~ ¨ikke særlig

·ÓθÌ|ÓØÈ I ÔÎ 1. (Ó ˜ÂÎÓ‚ÂÍÂ) syk ⁄°sjuk¤; ~ÓØÈ Â·ÂÌÓÍ et sykt barn; ÓÌ ·ÓØÎÂÌ „ËØÔÔÓÏ han har ligger i influeØnsa; ÎÂʇØÚ¸ ~ ØÏ ligge* syk 2. (Ó· Ó„‡ÌÂ) dπrlig, syk ⁄¥¤; (Ó ˜‡ÒÚË Ú· – ÚÊ) vond [vun:]; ~‡Øfl ÌÓ„‡Ø et sykt dπrlig, vondt bein; Û Ì ~ÓØ ÒÂ؉ˆÂ hun har d´πrlig hj¨erte 3. ÔÂÂÌ. syk ⁄¥¤, morbiØd; ~ÓØ ‚ÓÓ·‡ÊÂØÌË en syk morbiØd, beteØnt fantasiØ ≥ ~ÓØÈ ‚ÓÔÓØÒ et br¨ennende spΩØrs mπl; ~ÓØ ÏÂØÒÚÓ et Ωmt punkt sted; ‚‡ÎËØÚ¸ Ò ~ÓØÈ „ÓÎÓ‚˚Ø Ì‡ Á‰ÓÓØ‚Û˛ v¨elte1 skyØlden oØver pπ en uskyØldig; ≈ r¨ette1 baØker for smed (͇̇Á˚‚‡Ú¸ Ì‚ËÌÓ‚ÌÓ„Ó) II Ï ⁄ÔΤ syk ⁄¥¤ sub; pasieØnt –en, –er (Ô‡ˆËÂÌÚ); ÚflÊ¡Î˚È ~ÓØÈ en alvoØrlig syk pasieØnt; Ò‰ÂؘÌ˚È ~ÓØÈ en hj¨ertelidende, en hj¨ertepasient

·Óθ¯‡ØÍ3b Ï Ó·Î. (‰ÓÓ„‡) ¨allfarvei ⁄°–veg¤ –en, –er, l¨andßevei

·ÓØθ¯Â I ÔÎ ⁄Ò‡‚Ì. ÒÚ. ÓÚ ·Óθ¯ÓØÈ Ë ‚ÂÎËØÍËȤ stΩØrre; ˝ØÚÓÚ Ò‡‰ ‚ ‰‚‡ ‚ ˜ÂÚ˚Ø ‡ØÁ‡ ~ Ì‡Ø¯Â„Ó d¨enne h¨agen er doØbbelt f¨ire g¨anger sπ stor som vπr II ̘ 1. ⁄Ò‡‚Ì. ÒÚ. ÓÚ ÏÌÓØ„Ó¤ fl¨ere (Ó Ò˜ËÒ Îfl ÂÏ˚ı Ô‰ÏÂÚ‡ı); mer (Ó ÌÂÒ˜ËÒÎflÂÏ˚ı Ô‰ÏÂÚ‡ı; ‡Á„. ÚÊ Ó ÌÂÍÓÚÓ˚ı Ò˜ËÒÎflÂÏ˚ı Ô‰ÏÂÚ‡ı, ̇Ô. Ó ‰Â̸„‡ı, ÔÓ‰ÛÍÚ‡ı); ~ ÍÌË„ fleØre bΩØker; ~ ‚Ó‰˚Ø mer vann; ~ flØ·ÎÓÍ fleØre mer ‡Á„. ¨epler; ‚ ‰‚‡ ˜ÂÚ˚Ø ‡ØÁ‡ ~ ÍÌË„ doØbbelt f¨ire g¨anger sπ m¨ange bΩØker; ‚ ‰‚‡ ˜ÂÚ˚Ø ‡ØÁ‡ ~ ıÎÂØ·‡ doØbbelt f¨ire g¨anger sπ m¨ye brΩd; ~ Ú¡ı ÎÂÚ mer enn tre πr, oØver tre πr; ÏÌÓØ„Ó ~ langt fleØre (¥), langt mer (¥) 2. (‰Óθ¯Â, ‚Ô‰¸ – Ò ÓÚˈ‡ÌËÂÏ) mer, leØnger; ÓÌ Ú‡Ï ~ Ì ÊË‚ÂˇÚ han bor ¨ikke der meØr leØnger; ~ Ì ·ÛØ‰Û ‰ÂÚ. jeg gjΩr det ¨aldri mer; skal ¨aldri gj¨Ωre det mer 3. ‡Á„. (ÔÓ ÔÂËÏÛ˘ÂÒÚ‚Û) mest, for det m¨este; ÓÌ ~ ÒˉËØÚ ‰ÓØχ han siØtter mest for det m¨este hj¨emme ≥ ÏÌ ˝ØÚÓ ~ ̇؂ËÚÒfl jeg liØker det beØdre; ÏÌ ~ ıÓؘÂÚÒfl … jeg vil heØller …; ~ ÚÓ„ÓØ meØr enn deØt; ÌË ~ ÌË ÏÂØ̸¯Â v¨erken mer eØller miØndre, ¨intet miØndre; ÍÚÓ ~? (‚ÓÔÓÒ ÔË ÚÓ„Â, ‡Û͈ËÓÌÂ) ¨ingen h¨Ωyere beØdre? œ ~ ÔÓ˝ØÚÓ‚ ıÓÓدËı Ë ‡ØÁÌ˚ı (Ç. å‡flÍÓ‚ÒÍËÈ) «fleØre d¨iktere – g¨ode og ¨ulike» ≥ до и ~ разг ¨overvettes mye

·Óθ¯Â‚∞ËØÁÏ1a Ï bolsjeviØsme –n ист. (revolusjonør strΩmning i den internasjonale arbeiderbevegelsen; oppsto i Russland i begynnelsen av det 20. πrhundre); ~ËØÍ3b Ï ист. bolsjeviØk –en, –er (tilhenger av ·Óθ¯Â‚ËØÁÏ s.d.); kommuniØst –en, –er (ÍÓÏÏÛÌËÒÚ); ~ËØÒÚÒÍËÈ ÔÎ ист. bolsjeviØstisk, bolsjeviØkisk

·Óθ¯Â„ÓÎÓØ‚˚È ÔÎ st¨orhodetÅÓθ¯ËØ ÄÌÚËØθÒÍË ÓÒÚÓ‚‡Ø De st¨ore Ant¨illene

·ÓØθ¯|ËÈ ⁄Ò‡‚Ì. ÒÚ. ÔÎ ·Óθ¯ÓØÈ Ë ‚ÂÎËØÍËȤ stΩØrre; ~‡fl ˜‡ÒÚ¸ ê m¨esteparten, st¨Ωrste-parten, st¨Ωrstedelen av; (Ò ÌÂÒ˜ËÒÎflÂÏ˚ÏË ÒÛ˘. – ÚÊ) det m¨este av; (Ò ÒÛ˘. ‚ ê ÏÌ – ÚÊ) de fl¨este [·.˜. –¨e:–]; ~‡fl ˜‡ÒÚ¸

҇؉‡ m¨esteparten st¨Ωrsteparten, st¨Ωrstedelen, det m¨este av h¨agen; ~‡fl ˜‡ÒÚ¸ ÒÚÛ‰ÂØÌÚÓ‚ ÚÊ de fl¨este studeØnter ≥ ~ÂÈ ˜‡ØÒÚ¸˛, ÔÓ ~ÂÈ ˜‡ØÒÚË for det m¨este, mest, for st¨Ωrstedelen; som oØftest (˜‡˘Â ‚Ò„Ó); Ò‡ØÏÓ ~ (χÍÒËÏÛÏ) hΩyst, i h¨Ωyden; Ò‡ØÏÓ ~ ˜ÂØÂÁ ‰‚‡ ‰Ìfl om hΩyst to d¨ager

·Óθ¯ËÌÒÚ‚|ÓØ1b Ò 1. (·ÓØθ¯‡fl ˜‡ÒÚ¸) de fl¨este [·.˜. –`e:–], fleØrtall et; ~ÓØ ÒÚÛ‰ÂØÌÚÓ‚ de fl¨este studeØnter, fleØrtallet m¨esteparten av studeØnter; ‚ ~ÂØ ÒÎÛؘ‡Â‚ i de fl¨este t¨ilfelle(r) 2. (ÔË „ÓÎÓÒÓ‚‡ÌËË) fleØrtall –et, majoriteØt –en; ~ÓØ „ÓÎÓÒÓØ‚ st¨emmeflertall, majoriteØt av st¨emmer; ¯ÂØÌË ~ÓØÏ „ÓÎÓÒÓØ‚ fleØrtallsavgjΩrelse –n, majoriteØtsavgjΩrelse; Ô‰ÎÓÊÂØÌË ÔÓÎÛ˜ËØÎÓ ~ÓØ („ÓÎÓÒÓØ‚) f¨orslaget fikk oØppnπdde fleØrtall majoriteØt; ~ÓØ ‚ ‰‚ ÚÂØÚË („ÓÎÓÒÓØ‚) to treØdels fleØrtall majoriteØt; ·˚Ú¸ ‚ ~ÂØ v¨øre* i fl¨ertall majoriteØt; ÔÓÒÚÓØ ~ÓØ „ÓÎÓÒÓØ‚ almiØnnelig siØmpelt fleØrtall; ‡·ÒÓβØÚÌÓ ÔÓ‰‡‚ÎflØ˛˘Â ~ÓØ absoluØtt ¨overveldente fleØrtall

ÅÓθ¯Óؠ剂ÂØʸ ÓØÁÂÓ St¨ore Bj¨ΩrnesjΩ; Great Bear Lake ‡Ì„Î.

ÅÓθ¯ÓØ ç‚ÓØθÌ˘¸Â ÓØÁÂÓ St¨ore Sl¨avesjΩ; Great Slave Lake ‡Ì„Î.

ÅÓθ¯ÓØ ëÓΡÌÓ ÓØÁÂÓ St¨ore S¨altsjΩ; Great Salt Lake ‡Ì„Î.

·Óθ¯∞ÓØÈ I ÔÎ ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. stor; ~‡Øfl ÒÚ‡Ì‡Ø et stort land; ~ËØ ‰ÂØ̸„Ë st¨ore p¨enger; ~ÓØÈ ‚˚Ø·Ó et stort ¨utvalg; ~‡Øfl ‡Ø‰ÓÒÚ¸ en stor gl¨ede; ~ÓØÈ Ï‡Øθ˜ËÍ en stor v¨oksen gutt; ~ÓØÈ ÔËÒ‡ØÚÂθ en stor forfaØtter; ~ÓØÈ ‰Â̸ en stor dag; ~ËØ ‰ÛÁ¸flØ g¨ode v¨enner; ~‡Øfl ·ÛØÍ‚‡ stor bokstaØv; Á‡ÍÓØÌ ~ËØı ˜ËØÒÂÎ de st¨ore talls lov ≥ ~ÓØÈ Ô‡ØΈ a) (̇ ÛÍÂ) t¨ommelfing|er –eren, –rer; t¨om|mel –melen, –ler ‡Á„.; ·) (̇ ÌÓ„Â) st¨ortπ –a –en, ..tør; ̇ ~ÓØÈ (Ô‡ØΈ) ÔÓÒÚ. priØma, tiØpp–toØpp; ÅÓθ¯ÓØÈ Ú‡ØÚ BolsjoØj–teatret (i Moskva); ~‡Øfl ‰ÓÓØ„‡ l¨andevei –en, –er; ‡Á·ÓØÈÌËÍ Ò ~ÓØÈ ‰ÓÓØ„Ë l¨andeveisrΩver –en, –e, straØtenrΩver; ‰ÂØ·ڸ ~ËØ „·Á‡Ø gj¨Ωre* st¨ore ¨Ωyne ≤ ω‚Â؉ˈ‡, ÛÍ‡Ø II Ï ⁄ÔΤ stor sub, v¨oksen sub; Ë ~ËØÂ, Ë ‰ÂØÚË b¨πde st¨ore og smπ, b¨πde v¨oksne og barn

ÅÓθ¯ÓØÈ Ä‚ÒÚ‡ÎËØÈÒÍËÈ Á‡ÎËØ‚ AustraØlbukta [–u–]

ÅÓθ¯ÓØÈ Ä‚ÒÚ‡ÎËØÈÒÍËÈ Á‡ÎËØ‚

50

·Óθ¯ÛØ˘|ËÈ ÔÎ ‡Á„. diØger, v¨eldig, kj¨empesvør; ~ ÒÔ‡ÒËØ·Ó ‡Á„. ≈ tuØsen takk

·ÓÎflؘ͇3*a Ê 1. (‡Ì͇) l¨ite sπr, sπrt h¨udlΩst sted; (ÒÚÛÔ) s´πrskorp|e –a –en, –er 2. разг. (болезнь) s¨ykdom –men, –mer

болящий прл уст. или разг., шутл. см больной I 1

·ÓØÏ·|‡1a Ê b¨omb|e [`bu–] –en –a, –er; 5–ÚÓØÌ̇fl ~‡ feØm–tonns b¨ombe; ·ÓØÒËÚ¸ ~Û k¨aste1 en b¨ombe; Ò·ÓØÒËÚ¸ ~Û sl¨ippe* (ned) en b¨ombe; ‚ÁÓ‚‡ØÚ¸ ~Û spr¨enge2 detoneØre2 en b¨ombe ≥ ÔÓËÁ‚ÂÒÚËØ ‚Ô˜‡ÚÎÂØÌË ‡ÁÓ‚‡Ø‚¯ÂÈÒfl ~˚ k¨omme* som en b¨ombe et b¨ombenedslag; ‚ÎÂÚÂØÚ¸ ~ÓÈ Í‡Í ~‡ st¨orme1 st¨yrte1 inn ≤ ‡ØÚÓÏÌ˚È, ‚Ó‰ÓÓ؉Ì˚È, „ÎÛ·ËØÌÌ˚È, Á‡ÊË„‡ØÚÂθÌ˚È, Á‡ÏÂ؉ÎÂÌÌ˚È, ÌÂÈÚÓØÌÌ˚È, ÓÒÍÓØÎÓ˜Ì˚È, Ô·ØÒÚËÍÓ‚˚È, ÙÛ„‡ØÒÌ˚È

·ÓÏ·‡‰ËØ1a Ï 1. ËÒÚ. bombardeØr –en, –er 2. ‡Á„. (ÒÔÓÚ) toØppscorer [–¿–] –en, –e, goalgetter [ Øg¿ul–, Øg¿l:–] –en, –e

·ÓÏ·‡‰Ë∞Ó‚‡ØÚ¸2a ÌÒ‚ Ç ÔflÏ., ÔÂÂÌ. bombardeØre2; ~Ó‚‡ØÚ¸ ÍÓ„Ó–Î. ÚÂ΄‡ØÏχÏË ‡Á„. bombardeØre nn med telegraØmmer; ~Ó؂͇3*a Ê bombardeØring –en –a, –er, bombardemeØnt [– Øma√] –et, –er, b¨ombing [`bu–] –en –a, –er; ~ÓØ‚Ó˜Ì˚È ÔÎ b¨ombe– [¥]; ~Ó؂Ә̇fl ‡‚ˇ؈Ëfl flyvπpen –et; ~ÓØ‚˘ËÍ3a Ï b¨ombefly [¥] –et, =; ÚflÊ¡Î˚È ÒÂ؉ÌËÈ, Ρ„ÍËÈ ~ÓØ‚˘ËÍ tungt miØddelstungt, lett b¨ombefly; ~ÓØ‚˘ËÍ ·ÎËØÊÌÂ„Ó ‰‡ØθÌÂ„Ó ‰ÂØÈÒÚ‚Ëfl taØktisk strateØgisk b¨ombefly

·ÓÏ·ÂˇÊ͇3*a Ê ‡Á„. b¨ombing [`bu–] –a, –er

ÅÓÏ·ÂØÈ Ï „. Bombay [– Øb¬i]·ÓÏ·ËØÚ¸4b ÌÒ‚ Ç b¨ombe1 [`bu–]·ÓÏ·Ó– ‚ ÒÎÓÊÌ. b¨ombe– [`bu–]·ÓÏ·Ó‚ÓØÁ1‡ Ï ÒÏ ·ÓÏ·‡‰ËÓØ‚˘ËÍ

·ÓØÏ·Ó‚˚È ÔÎ b¨ombe– [`bu–]; ~ Î˛Í b¨ombeluk|e –a –en, er; ~ Û‰‡Ø b¨ombeangrep –et, =

·ÓÏ·Ó∞ÏÂÚ‡ØÌËÂ7a Ò b¨ombefelling [`bu–] –en –a, b¨ombekasting [¥] –en –a, b¨ombeslipping [¥] –en –a; ~ÒÚÓØÈÍËÈ ÔÎ b¨ombesikker [¥], b¨ombefast [¥]; ~Û·ÂØÊˢÂ4a Ò t¨ilfluktsrom [–rum:] –met, =, b¨ombesikkert [¥] rom

·ÓÏ–·‡ØÏÒÂθ2a Ï rΩyl –en, –er; boØvenbramseil –et, = ÛÒÚ.

·ÓÏÊ 4b Ï (eg. forkortet for ·ÂÁ

ÓÔ‰ÂΡÌÌÓ„Ó ÏÂØÒÚ‡ ÊËØÚÂθÒÚ‚‡) ¨uteligger –en, –e

бомонд1‡ м ирон. sosieteØt –en; политический ~ toØppfigurer i politiØkken

·ÓØ̇1a Ê bong –en, –er (anvisning)

·ÓÌ·Ó̸ÂØ͇3*a Ê bonbonniere [b¿√b¿ni Øø:r\] –n, –r

·ÓÌ‚Ë‚‡ØÌ1a Ï ÛÒÚ. l¨evemann –en, ..menn, bonvivaØnt [b¿√vi Øva√] –en, –er

·Ó̉‡ØÌ˚È ÔÎ b¨Ωkker–·ÓØ̉‡¸2a, ·Ó̉‡Ø¸2b Ï bΩØkker –en, –e

·ÓØÌÁ‡ Ï ⁄Ê1‡¤ 1. (·Û‰‰ËÈÒÍËÈ Ò‚fl˘ÂÌÌËÍ, ÏÓ̇ı) b¨onze –n, –r 2. ÔÂÂÌ. (˜‚‡ÌÌ˚È ·˛Ó͇Ú) pamp –en, –er

ÅÓÌÌ1a Ï „. Bonn·ÓØÌ̇1a Ê b¨onne –n, –r, b¨arnefrΩk|en –enen –na, –ner

·ÓØÌÓ‚|˚È ÔÎ: ~Ó Á‡„‡Ê‰ÂØÌË b¨omsperring [¨ bum–] –en –a, –er

·ÓÌÚÓØÌ1‡ Ï ÛÒÚ. ËÎË ¯ÛÚÎ. bontoØn [b¿√ Øt¿√] –en

бонус1a м boØnus –en, –er·Ó1c I Ï ⁄ÚÊ è2¤ (ÎÂÒ) f¨uruskog –en, –er ≥ Ò ~Û ‰‡ Ò ÒÓØÒÂÌÍË ≈ s¨ammenrasket, valgt pπ mπÆfπ, (som er) et hΩyst tilfeØldig ¨utplukk

·Ó1‡ II Ï ıËÏ. bor –en –et·Ó1‡ III Ï (Ò‚ÂÎÓ ·Óχ¯ËÌ˚) bor [b¿r:] –et –en, =

·ÓØ„ÂÒ1‡ Ï boØrgis –en·Ó‰ÂØθ2‡ [–‰˝Ø–] Ï ‡Á„. bordeØll [b¿–] –en, –er

ÅÓ‰ÓØ° Ï „. Bordeaux [– Ød¿:\]·Ó‰ÓØ° I Ò (‚ËÌÓ) bordeaux [– Ød¿:\]–en, –er, bordeauxvin –en, –er

ÅÓ‰ÓØ: œ ه̈ÛØÁËÍ ËÁ ~ (Ä. ÉË·Ó‰ӂ) «en l¨iten fraØnskmann fra Bordeaux» (ironisk om overlegne eller skrytende utlendinger)

·Ó‰ÓØ II ÔÎ (ˆ‚ÂÚ), ~‚˚È ÔÎ ‡Á„. v¨inrΩdß; Ô·Øڸ (ˆ‚ÂØÚ‡) ~, ~‚Ó Ô·Øڸ en v¨inrΩd kj¨ole

·Ó‰ÓØÒÒÍ|ËÈ ÔÎ: ~‡fl ÊË؉ÍÓÒÚ¸ bordeauxvøsk|e [– Ød¿:v–] –en –a

·Ó‰˛Ø1‡ Ï 1. стр. k¨antebπndß –et, =, b¨orde –n, –r, bord –en, –er; (Ó·ÓÈÌ˚È) tapeØtbπnd (som klistres vannrett ved taklista) 2. авто aØutovern –et, =, b¨ilvern

·ÓÂØ̸|Â6*a Ò ‚˚ÒÓÍ. ÛÒÚ. kamp –en œ Ú‡Í ÊËÁ̸ ÒÍۘ̇Ø, ÍÓ„‰‡Ø ~fl ÌÂÚ (å. ãÂÏÓÌÚÓ‚) «Hvor kj¨edelig er ¨ikke et liv ¨uten kamp»

·ÓÂ؈5*b Ï 1. Á‡ Ç kj¨emper –en, –e for, f¨orkjemper G, for;

striØdsmann –en, ..menn (˜ÂÎÓ‚ÂÍ Ò Í‡˜ÂÒÚ‚‡ÏË ·ÓȈ‡); ~ Á‡ ÏË freØds (for)kjemper, freØdens f¨orkjemper, f¨orkjemper for freØden; ÓÌ Ì ~ han er ¨ingen striØdsmann 2. ÒÔÓÚ. br¨yter –en, –e

·ÓÊÓØÏ1‡, ·ÓÊÓØÏË° Ï «borsjoØmi» (mineralvann fra Borsjomi i Grusia)

·ÓÁ∞‡Øfl Ê ⁄ÔΤ m¨ynde –n, –r; ~ÓØÈ ÔÎ: ~‡Øfl ÒÓ·‡Ø͇ ÒÏ ·ÓÁ‡Øfl œ ~˚ØÏË ˘ÂÌ͇ØÏË ·‡Ú¸ (ç. ÉÓ„Óθ) «la* seg bestiØkke med m¨yndevalper», dvs. ta* imot bestiØkkelser i naturaØlia

·ÓÁÓÔËØÒˆ5*a Ï ËÓÌ. skr¨ibler –en, –e

ÅÓËØÒ1‡ Ï BoriØs·Óχ¯ËØ̇1‡ Ï b¨oremaskin –en, –er

·ÓÏÓÚ∞‡ØÌËÂ6*a Ò m¨umling [`mu–] –en, muØmmel [ Ømu–] –et –en; ~‡ØÚ¸6c ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ (B) m¨umle1 [¥]

·ÓÏÓÚÛØı‡3‡ Ê ‡Á„. ¯ÛÚÎ. samnavn pπ ulike sorter billig opp spritet rΩdvin

·ÓØ̇fl Ê ⁄ÔΤ ‡Á„. boØrvann –etÅÓÌÂØÓ° [–Ì˝ØÓ] Ï Ó–‚ BoØrneo; ÒÏ ÚÊ ä‡ÎËχÌÚ‡ØÌ

ÅÓÌıÓØθÏ1‡ Ï Ó–‚ BornhoØlm·ÓØÌ|˚È ÔÎ boØr–; ~˚È ‚‡ÁÂÎËØÌ boØrvaselin –en; ~‡fl ÍËÒÎÓÚ‡Ø boØrsyr|e –a –en; boØrvann –et (‚Ó‰Ì˚È ‡ÒÚ‚Ó – ÎÂ͇ÒÚ‚Ó)

·ÓØÓ‚1e I Ï 1. (Ò‚Ë̸fl) gj¨eldßgris –en, –er, galt –en, –er 2. „Û·. (ÚÓÎÒÚflÍ) tjuØkkas [ÿ–] –en, –er, rugg –en, –er

·ÓØÓ‚1c II Ï (˜‡ÒÚ¸ ‰˚ÏÓıÓ‰‡) v¨annrett r¨Ωykkanal

·ÓÓ‚ËØÍ3b Ï (Boletus edulis) st¨einsopp –en, –er

·ÓÓ‰‡Ø1f Ê ⁄ÏÌ ·ÓØÓ‰˚, Ç Â‰ ·ÓØÓ‰Û¤ skjegg –et, = (ÚÊ Û ÊË‚ÓÚÌ˚ı); ÓÚÔÛÒÚËØÚ¸ ·ÓØÓ‰Û l¨egge* seg til skjegg, la* skjeØgget gro; ÌÓÒËØÚ¸ ·ÓØÓ‰Û gπ* med skjegg ≥ ëËØÌflfl ~ RiØdder Bl´πskjegg (brukes i russisk spΩkefullt om menn som gifter seg flere ganger); ‡ÌÂ͉ÓØÚ Ò ·ÓÓ‰ÓØÈ ‡Á„. en g¨ammel forsliØtt vits, Ò. ‡ÌÂ͉ÓØÚ ≤ Ò‰Ë̇Ø

·ÓÓ‰‡Ø‚∞͇3*a Ê v¨ort|e [–`u–] –a –en, –er; ~˜‡Ú˚È ÔÎ v¨ortet(e) [¥]

·ÓÓ‰‡ØÚ˚È ÔÎ 1. skj¨egget(e) (ÚÊ ¯ÛÚÎ. ‚ Á̇˜. «Ì·ËÚ˚È») 2. ‡Á„. (Ó· ‡ÌÂ͉ÓÚÂ Ë Ú.Ô.) m¨osegrodd

·ÓÓ‰‡Ø˜4b Ï ‡Á„. skjegg –en, –er, skj¨egget(e) mann

·Óθ¯ÛØ˘|ËÈ

51

ÅÓÓ‰ËÌÓØ1b Ò BorodinoØ (landsby nør Moskva der slaget mellom Napoleons hør og den russiske hør under Kutuzov fant sted i 1812)

·ÓÓ؉͇3*a Ê 1. l¨ite skjegg; fiØppskjegg –et, = (˝Òԇ̸ÓÎ͇) 2. (Û Íβ˜‡) n¨Ωkleskjør –et, =, n¨Ωklekam –men, –mer

·ÓÓÁ‰∞‡Ø1f Ê ⁄ÏÌ ·ÓØÓÁ‰˚, Ç Â‰ ·ÓØÓÁ‰Ûؤ f¨ure –n, –r; (̇ ÔÓΠ– ÚÊ) pl¨ogfure [–¨u:–]; r¨Ωfte –t, –r (̇ ͇ÚÓÙÂθÌÓÏ ÔÓÎÂ; ÒÔˆ.) ≥ ÒÚ‡Ø˚È ÍÓ̸ ~˚Ø Ì ËÒÔÓØÚËÚ ÔÓÒÎ. ≈ g¨ammel hest fiØnner veØien best, Ò. ‰Ë‡Î. det kan v¨era mangt godt i eit g¨amalt naut; ~ËØÚ¸4a ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ËÁ–¤ 1. tr¨ekke* f¨ure(r), f¨ure1,2 2. (Ó ÒÛ‰‡ı) pl¨Ωye3; ~ËØÚ¸ ÏÓflØ pl¨Ωye sjΩØen ‡Á„. ÚÊ bl´πmyra

·ÓÓØÁ‰Í‡3*a Ê r¨ille –n, –r·ÓÓ∞̇Ø1f Ê ⁄ÏÌ ·ÓØÓÌ˚, Ç Â‰ ·ÓØÓÌÛ¤ harv –a –en, –er; ‰ËØÒÍÓ‚‡fl ~Ì‡Ø sk´πlharv; ÔÛÊËØÌ̇fl ~Ì‡Ø fj¨ørharv; ~ÌÂØÌËÂ7a Ò ÒÏ ·ÓÓÌÓ‚‡ØÌËÂ; ~ÌËØÚ¸4b ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ‚Á–, Á‡–¤ Ç h¨arve1; ~ÌÓ‚‡ØÌËÂ7a Ò h¨arving –en –a; ~ÌÓ‚‡ØÚ¸2a ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ‚Á–¤ ÒÏ ·ÓÓÌËØÚ¸; ~̸·‡Ø1b Ê ÒÏ ·ÓÓÌÓ‚‡ØÌËÂ

·ÓÓØÚ¸Òfl10c ÌÒ‚ 1. kj¨empe1, str¨ide* (Ò í – med, ÔÓÚË‚ ê – mot); ~ Á‡ ˜ÚÓ–Î. ‡) (Á‡ ÒÓı‡ÌÂÌËÂ, ÒÔ‡ÒÂÌË ËÎË ‰ÓÒÚËÊÂÌË ˜Â„Ó–Î.) kj¨empe for; ·) (Á‡ ӷ·‰‡ÌË ˜ÂÏ–Î. ÒÛ˘ÂÒÚ‚Û˛˘ËÏ) kj¨empe om; ~ Á‡ ÏË kj¨empe for freØden; kj¨empe for fred (·Û‰Û˘ËÈ); ~ Á‡ ÁÓÎÓÚÛØ˛ ω‡Øθ kj¨empe om g¨ullmedaljen; ~ ÒÓ ÒÎÂÁ‡ØÏË kj¨empe med grπÆten; ~ Ò ÒÓ·ÓØÈ kj¨empe med seg seØlv 2. (Ó ÛÍÓÔ‡¯ÌÓÈ Òı‚‡ÚÍÂ) br¨ytes*; br¨yte* ÒÔÓÚ. ≤ ̇ÔÓÓØÚ¸Òfl

·ÓÚ1c 1. (= Ò‡ÏÓÎfiÚ) ÒÔˆ. maskiØn –en, –er (fly) 2. Ï ⁄ÚÊ è2; ÏÌ ·Óڇؤ (Òۉ̇) skiØpssid|e –a [–ia] –en, –er; ԇ؂˚È ~ styØrbord –et (Ó·˚˜ÌÓ ·ÂÁ ‡Ú.), styØrbord s¨ide; ÎÂØ‚˚È ~ baØbord –et, baØbord s¨ide; ÁÂÏÎflØ Û Ì‡Ò Òԇ؂‡ ÒÎÂØ‚‡ ÔÓ ~Û vi har land om styØrbord baØbord; ̇ ~ÛØ ˜Â„Ó–Î. omboØrd om boØrd pπ; omboØrd i (Ó ÎӉ͇ı, ÍÛÔÌ˚ı ÒÛ‰‡ı, Ò‡ÏÓΡڇı); ̇ıÓ‰flØ˘ËÂÒfl ̇ ~ÛØ de omboØrdvørende; Ò ˜ÂÎÓ‚ÂØÍÓÏ Ì‡ ~ÛØ (Ó ‡ÍÂÚÂ Ë Ú. Ô.) bemaØnnet; ÔÓ‰ÌËχØÚ¸Òfl ·‡Ú¸ ̇ ~ gπ* ta* omboØrd; ÔÓÎÓÊËØÚ¸ Ûθ ̇

~ l¨egge* roØret i b¨orde; Á‡ ~ Á‡Ø ·ÓÚ over boØrd; ‚˚Ø·ÓÒËÚ¸ Á‡ ~ Á‡Ø ·ÓÚ ÔflÏ., ÔÂÂÌ. k¨aste1 over boØrd; Á‡ ~ÓÏ Á‡ ~ÓØÏ over boØrd, oØver s¨iden; ˜ÂÎÓ‚ÂØÍ Á‡ ~ÓÏ! mann over boØrd!; ÓÒÚ‡ØÚ¸Òfl Á‡Ø ·ÓÚÓÏ, ·˚Ú¸ ‚˚Ø·Ó¯ÂÌÌ˚Ï Á‡ ~ ÔÂÂÌ. v¨øre* k¨astet over boØrd; ~ ÓØ ~ boØrd om boØrd; Ò‚flÁ¸ «~–~» ‡‚. flyØ–til–flyØ–samband –et 3. („ÛÁÓ‚Ë͇, ÚÂ΄Ë) lem –men, –mer; Á‡Ø‰ÌËÈ ~ „ÛÁÓ‚ËÍ‡Ø b¨aklemmen pπ en l¨astebil 4. (ıÓÍÍÂÈÌÓ„Ó ÔÓÎfl) vant –et, =; (·Ëθfl‰‡) vant, baØndße [–√–] –n, –r 5. (Ó‰Âʉ˚) l¨inning –en, –er

·ÓÚÏÂı‡ØÌËÍ3a Ï flyØmekaniker –en, –e, flight–mek [ Øflaitm¬k] –en, –er

·ÓÚÓ‚ÓØÈ ÔÎ s¨ide=; ~ Ó„ÓØ̸ s¨idelantern|e –en –a, –er; ~ Á‡ÎÔ br¨edsid|e –a [–ia] –en ≤ ÊÛ̇ØÎ, ؘ͇͇, самописец

·ÓÚÔÓ‚Ó‰ÌË؈‡5a Ê flyØvertinn|e –en –a, –er

·Ó˘4b Ï «borsjtsj» en (rΩdbete– og kπlsuppe)

·Ó¸·|‡Ø1b Ê 1. kamp –en, strid –en (Ò í – med, ÔÓÚË‚ ê – mot); ~‡Ø Á‡ ˜ÚÓ–Î. a) (Á‡ ÒÓı‡ÌÂÌËÂ, ÒÔ‡ÒÂÌË ËÎË ‰ÓÒÚËÊÂÌË ˜Â„Ó–Î.) kamp for; ·) (Á‡ ӷ·‰‡ÌË ˜ÂÏ–Î. ÒÛ˘ÂÒÚ‚Û˛˘ËÏ) kamp om; ~‡Ø Á‡ ÏË kaØmpen for freØden; kaØmpen for fred (·Û‰Û˘ËÈ); ~‡Ø Á‡ ÁÓÎÓÚÛØ˛ ω‡Øθ kamp om g¨ullmedaljen; ~‡Ø Á‡ ÒÛ˘ÂÒÚ‚Ó‚‡ØÌË kaØmpen for tilvøØrelsen; Í·ØÒÒÓ‚‡fl ~‡Ø kl¨assekamp; ‚ÂÒÚËØ ~ÛØ f¨Ωre2 (en) kamp; ̇˜‡ØÚ¸ ~ÛØ ta* opp kaØmpen 2. ÒÔÓÚ. br¨yting –en –a; ‚ÓØθ̇fl ~‡Ø friØbryting –en; Í·ÒÒËؘÂÒ͇fl ~‡Ø greØsk–roØmersk bryØting ≤ ÊËÁ̸

ÅÓØfl Ï ⁄Ê2‡¤ ‰ÂË‚‡Ú ÓÚ ÅÓËØÒ·ÓÒËÍÓØÏ Ì˜ b¨arbeint ⁄+–bent¤, b¨arfΩtt

·ÓÒÓØÈ ÔÎ 1. (Ó ˜ÂÎÓ‚ÂÍÂ) b¨arbeint ⁄+–bent¤, b¨arfΩtt 2. (Ó ÌÓ„‡ı) bar; ̇ ·ÓØÒÛ ÌÓØ„Û k¨ippskodd

·ÓÒÓÌÓØ∞„ËÈ ÔÎ ÒÏ ·ÓÒÓØÈ 1. ~ÊÍË3*a ÏÌ ⁄‰ ·ÓÒÓÌÓØÊ͇ ʤ sandaØl –en, –er, høØl– og tπlΩse sko

·ÓÒÒ1a Ï ≈ sjef –en, –er; (‚ Ô‚Ӊ‡ı Ò ‡Ì„Î. – ÚÊ) boss –en, er; (Á‡Ô‡‚Ë·) big boss ‡Ì„Î.; ÔÓÙÒÓ˛ØÁÌ˚È ~ ËÓÌ. f¨agforeningspamp –en, –er

ÅÓØÒÚÓÌ1a Ï „. BoØston·ÓÒÚÓØÌ1a Ï ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. boØston –en

ÅÓÒÙÓØ1a Ï ÔÓÎË‚ BoØsporos·ÓÒflØÍ3b Ï 1. ¨uteligger –en, –e; l¨andßstryker –en, –e, fant –en, –er (·Ó‰fl„‡) 2. ·‡Ì., Ó·Î. pΩØbel –en, pΩØbler, ramp –en, –er

·ÓÚ1a I Ï (Ì·Óθ¯Ó ÒÛ‰ÌÓ) bπt –en, –er, m¨indre f¨artΩy; ÎÓ؈χÌÒÍËÈ ~ loØsbπt; ˚·ÓÎÓØ‚Ì˚È ~ f¨iskebπt; ÒÔ‡Ò‡ØÚÂθÌ˚È ~ r¨edningsbπt, r¨edningsfartΩy

·ÓÚ1a II Ï ÒÏ ·ÓØÚ˚·ÓÚ‡ÌËÁËØ͇3a Ê botaniseØrkass|e –en –a, –er

·ÓÚ‡ØÌ∞ËÍ3a Ï botaØniker –en, –e; ~Ë͇ 3a Ê botaniØkk –en, pl¨antelør|e –en –a; ~ËؘÂÒÍËÈ ÔÎ botaØnisk; ~ËؘÂÒÍËÈ Ò‡‰ botaØnisk h¨age

·ÓØÚ‡Ú¸1 ÌÒ‚: ~ ÔÓ ÙÂØÌ ‡„Ó sn¨akke1 t¨yvesprπk

·ÓÚ‚‡Ø1b Ê gress ⁄°gras¤ –et (pπ poteter, rotvekster); ͇ÚÓØÙÂθ̇fl ~ poteØtgress, poteØtris –et

·ÓØÚËÍË3*a ÏÌ ⁄‰ ·ÓØÚËÍ Ï¤ ÒÏ ·ÓØÚ˚

·ÓÚËØÌÍË3*a ÏÌ ⁄‰ и Р мн ·ÓÚËØÌÓÍ Ï¤ sko –en, = –r, st¨Ωv|el [–v:–] –elen, –ler; skoleØtt –en, –er (полу са пожки); ·ÍËÓØ‚‡ÌÌ˚ ~ laØkksko; Î˚ØÊÌ˚ ~ skiØstΩvler

ÅÓÚÌËؘÂÒÍËÈ Á‡ÎËØ‚ B¨ottenviken, –vika (Ò‚Â̇fl ˜‡ÒÚ¸); B¨ottenhavet (˛Ê̇fl ˜‡ÒÚ¸)

ÅÓÚÒ‚‡Ø̇1a Ê BotswaØna·ÓÚÛÎËØÁÏ1a Ê botuliØsme –n·ÓÚÙÓØÚ˚1a ÏÌ ⁄‰ ·ÓÚÙÓØÚ Ï¤ r¨idestΩvler pl

·ÓØÚ˚1‡ ÏÌ ⁄‰ ·ÓÚ Ï¤ sn¨Ωsokker pl; botforter [b¿t Øf¿:r¡r] ÛÒÚ.

ÅÓØÙÓÚ1‡ Ï: ¯Í‡Î‡Ø ~‡ Beauforts [b¿ Øf¿:rs] v¨indßskala skaØla

ÅÓØÙÓÚ‡ ÏÓØÂ Beauforthavet[b¿ Øf¿:rh–]

·Ó؈χÌ1‡ Ï bπÆtsmann [ Øb¿s–] –en, ..menn; ÔÓÏÓØ˘ÌËÍ ~‡ ¨underbπtsmann; ~ÒÍËÈ ÔÎ bπÆtsmanns– [¥]; ~Ò͇fl ‰Û؉͇ bπÆtsmannspip|e –a –en, –er

·Ó˜‡Ø1b Ï ÒÏ ·ÓØ̉‡Ø¸; ~Ì˚È ÔÎ ÒÏ ·Ó̉‡ØÌ˚È

·ÓؘÍ|‡3*b Ê 1. t¨Ωnn|e –a –en, –er, fat et, = –er; fustaØsje –n, –r ÒÔˆ.; ~‡ ‚ËÌ‡Ø en t¨Ωnne vin; „Ó‚ÓËØÚ¸ Í‡Í ‚ ~Û sn¨akke1 (b)rumlende 2. ‡‚. roll –en, –er ≥ ~‡ÏË ‡Á„. i t¨Ωnnevis, i t¨Ωnnemπl; ÔËÚ¸ Í‡Í ~‡ ÔÓÒÚ. dr¨ikke* som en svaØmp; ‰ÂØ̸„Ë Ì‡ ~Û p¨engene pπ boØrdet laØbben; ͇ÚËØÚ¸ ~Û Ì‡ ÍÓ„Ó–Î. ʇ„. k¨aste1 skyØlda pπ, kl¨age1,3 pπ; flØÍÓ̇fl ~‡

·ÓؘÍ|‡

52

¨ankerbΩye –n, –r ≤ ·ÂÁ‰ÓØÌÌ˚È, ‰‡Ì‡Ë؉˚, затычка, ÒÂθ‰¸

·Ó˜ÍÓØÏ Ì˜ ÒÏ ·ÓØÍÓÏ·Ó˜ÓØÌÓÍ3*a Ï dunk –en, –er, k¨agg|e –en –a, –er, l¨iten t¨Ωnne

·ÓflÁÎËØ‚∞ÓÒÚ¸8‡ Ê fr¨yktsomhet –en, ¨engstelighet –en, reØddhet –en; ~˚È ÔÎ fr¨yktsom, ¨engstelig, redd; sky (Ó ÊË‚ÓÚÌ˚ı); ·˚Ú¸ ~˚Ï v¨øre fr¨yktsom ¨engstelig, redd av seg, sky

·ÓØflÁÌÓ ‚ Á̇˜. Ò͇Á. ‡Á„.: ÏÌ ~ ÓÒÚ‡‚‡ØÚ¸Òfl Ó‰ÌÓÏÛØ jeg er redd π v¨øre al¨ene; ÏÌ ~ Á‡ Ì„ÓØ jeg er redd ¨engstelig for ham (for hvordan det skal gπ ham)

·ÓflØÁ̸8a Ê frykt –en, angst –en P – for; ~ ÔÓÒÚ‡ØÌÒÚ‚‡ plaØssangst –en; ~ ÚÂÏÌÓÚ Ø mΩrkreddhet –en, mΩrkeredsel –en

·ÓflØ∞ËÌ11≤ Ï bojaØr –en, –er (medlem av den hΩyeste russiske adelsstand fΩr Peter den stores tid); ~ÒÍËÈ ÔÎ bojaØr–; ~ÒÚ‚Ó1‡ Ò ÒÓ·Ë. bojaØrene pl; ~˚Ìfl2‡ Ê bojaØrfru|e –en –a, –er

·ÓflØ˚¯ÌË∞Í3‡ Ï (Crataegus) haØgtorn –en, –er; ~ˆ‡5‡ Ê (Aporia crataegi) haØgtornsommerfuġl –en, –er, kraØttsommerfugl

·ÓflØÚ¸Òfl5b ÌÒ‚ ê 1. (ËÒÔ˚Ú˚‚‡Ú¸ ÒÚ‡ı; ÓÔ‡Ò‡Ú¸Òfl) v¨øre* redd, fr¨ykte4 (for) nn, noe; ha* frykt for, overfor; sky4 vt (ËÁ·Â„‡Ú¸); fl Ì ·Ó˛ØÒ¸ „ÓØ jeg er ¨ikke redd (for) ham; ~ Á‡ ÍÓ„Ó–Î. v¨øre* redd ¨engstelig for nn, fr¨ykte for nn; (fl) ·Ó˛ØÒ¸, ˜ÚÓ… jeg fr¨ykter (for) at…; ~ ÚÂÏÌÓÚ˚Ø v¨øre* m¨Ωrkredd; ~ β‰ÂØÈ v¨øre* m¨enneskesky f¨olkesky; ~ ‡·ÓØÚ˚ v¨øre* ¨arbeidssky, sky ¨arbeid; не боись разг. шутл. vør’ke redd 2. (Ì ÔÂÂÌÓÒËÚ¸) ¨ikke t´πle*; ˝ØÚÓ ‡ÒÚÂØÌË ·ÓËØÚÒfl Ò‚ÂØÚ‡ d¨enne pl¨anten tπÆler ¨ikke lys; ˝ØÚÓÚ Ï‡Ú¡ØÎ Ì ·ÓËØÚÒfl ÒÚËØÍË d¨ette stoØffet tπÆler vask ≥ ·Ó˛ØÒ¸ Ò͇Á‡ØÚ¸ (ÚÓ˜ÌÓ Ì Á̇˛) jeg veØt ¨ikke siØkkert, jeg kaØn ¨ikke si det med siØkkerhet

·/Ô ист. ·ÂÒÔ‡ÚËØÈÌ˚È partiØlΩs (ikke medlem av SUKP)

·. ·‡ØÚ¸fl (ÔË Ù‡ÏËÎËflı) br¨Ωdrene

·‡° Ò lampeØtt –en, –er·‡‚∞‡Ø‰‡1‡ Ê brav¨ade –n, br¨autende ¨opp treden; ~ËØÓ‚‡Ú¸2‡ ÌÒ‚ ˜ÂÏ–Î. braveØre2 med; br¨aute1, slπ* stort pπ vi

·‡‚ËØÒÒËÏÓ! ÏÂʉ. braviØssimo!·‡Ø‚Ó! ÏÂʉ. braØvo!; ÍËØÍË «~» braØvorop pl, braØvoer

·‡‚ÛØÌ˚È ÔÎ ≈ st¨Ωyende og muØnter

·‡Ø‚˚È ÔÎ kjeØkk; taØpper, brav ÛÒÚ. (ı‡·˚È); ~ ÒÓΉ‡ØÚ en taØpper soldaØt

·‡Ø„‡3‡ Ê 1. (Ó‰ ÔË‚‡) slags hjemmebrygd Ωl 2. (ËÁ Ò‡ı‡‡) «braØga» (russisk alkoholholdig drikk; lages ved gjøring av sukker)

·‡Á‰˚Ø ÏÌ: ~ Ô‡‚ÎÂØÌËfl regjeØringens t¨Ωyler, staØtsstyre –t

ŇÁÁ‡‚ËØθ2‡ Ï „. BrazzaviØlleß·‡ÁËØΈ5*‡ Ï brasiliaØner –en, –e, brasiØler –en, –e

ŇÁËØΡ° Ê „. BrasiØliaŇÁËØÎËfl7‡ Ê BrasiØl·‡ÁËØθÒÍËÈ ÔÎ brasiliaØnsk, brasiØlsk

·‡Í3‡ I Ï (ÒÛÔÛÊÂÒÚ‚Ó) ¨ekteskap –et, –er =; ‚ÒÚÛÔËØÚ¸ ‚ ~ Ò ÍÂÏ–Î. iØnn±gπ* ¨ekteskap med; ÒÓÒÚÓflØÚ¸ ‚ ~Â Ò ÍÂÏ–Î. v¨øre* gift, l¨eve* i ¨ekteskap med; ‡ÒÚÓØ„ÌÛÚ¸ ~ oØpplΩse2 ¨ekteskap; ‰ÂØÚË ÓÚ ÔÂØ‚Ó„Ó ~‡ barn i fra f¨Ωrste ¨ekteskap; ‚Ì ~‡ ¨utenfor ¨ekteskap; „‡Ê‰‡ØÌÒÍËÈ ~ b¨orgerlig ¨ekteskap; Á‡ÍÓØÌÌ˚È ~ lovfoØrmelig legitiØmt ¨ekteskap; ҂ˉÂØÚÂθÒÚ‚Ó Ó ~ v¨ielsesattest ⁄°v¨igsel(s)attest ÚÊ ÓÙˈ.¤ –en, –er; ~ ÔÓ ‡Ò˜fiÚÛfornuØft(s)ekteskap ≤ ÌÂÁ‡Â„ËÒÚËØÓ‚‡ÌÌ˚È

·‡Í3‡ II Ï 1. (ËÒÔÓ˜ÂÌÌÓ ËÁ‰ÂÎËÂ) f¨eilvare –n, –r, ¨utskuddsvare ⁄°¨utskotts–¤, uØtsortert uØtskutt v¨are; ¨utskudd ⁄¥¤ –et (ËÒÔÓ˜ÂÌ̇fl ÔÓ‰Û͈Ëfl); „̇ڸ ~ kj¨Ωre2 f¨eilvare 2. (̉ÓÒÚ‡ÚÓÍ) (kvaliteØts)feil –en, =

·‡Ífi1‡ Ê ÒÏ ·‡ÍÓØ‚˘ËÍ·‡Í‡ØÊ4‡ Ï v¨areprΩv(n)ing –en, v¨areprΩve –n, –r

·‡ÍÓØ‚∞‡ÌÌ˚È ÔÎ ¨utskudds– ⁄°¨utskotts–¤, uØtsortert, uØtskutt; ~‡ØÚ¸2‡ ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Á‡–¤ Ç 1. (‡ÒˆÂÌË‚‡Ú¸ Í‡Í ·‡Í) sorteØre2 ut, sk¨yte* ut; kasseØre2 (ÔËÁ̇‚‡Ú¸ Ì„ӉÌ˚Ï Í ÛÔÓÚ·ÎÂÌ˲); kondemneØre2 (‰ÓÏ, ÒÛ‰ÌÓ) 2. (Óڂ„‡Ú¸) vr¨ake2,1, k¨aste1 slπ* vrak pπ, kass¨ere2, aØvvise2; ~͇3*‡ Ê uØtsortering –en –a, uØtskyting –en –a; sorteØring (ÒÓÚËӂ͇); ~˘ËÍ3‡ Ï ¨arbeØider som sk¨iller ut f¨eilvare, ≈ kontrollΩØr –en, –er

·‡ÍÓ‰ÂØÎ1‡ Ï ≈ f¨usker –en, –e, j¨uksemaker –en, –e

·‡ÍÓ̸ÂØ1‡ Ï kr¨ypskytter –en,

–e, tj¨uvßskytter [ÿ–] ⁄+t¨yv–¤ –en, –e (ÓıÓÚÌËÍ); tj¨uvßfisker [¥] ⁄¥¤ –en, –e (˚·‡Í); ~ÒÚ‚Ó1‡ Ò kr¨ypskytteri –et, tj¨uvßskyting [¥] ⁄¥¤ –en –a (Ó· ÓıÓÚÌË͇ı); tj¨uvßfisking [¥] ⁄¥¤ –en (Ó ˚·‡Í‡ı)

·‡ÍÓ‡Á‚Ó؉Ì˚È ÔÎ skiØlsmisse–; ~ ÔÓˆÂØÒÒ skiØlsmisseprosess –en, –er

·‡ÍÓÒÓ˜ÂÚ‡ØÌË|Â7‡ Ò v¨ielse –n, –r ⁄°v¨igs|el –elen, –ler ÚÊ ÓÙˈ.¤, br¨udevielse ⁄¥¤; Ñ‚ÓÂ؈ ~È «v¨ielsespalass» –et, –er = (der vielser avholdes)

·‡ÏËØÌ1‡ Ï brahßmiØn –en, –er·‡Ï–ÂØÈ6‡ Ï braØmrπ –a –en, ..rør

·‡ØÏÒÂθ2‡ Ï braØmseil –et, =·‡Ï–ÒÚÂØ̸„‡3‡ Ê braØmstang –a –en, ..stenger

·‡Ì‰‡ıÎ˚ØÒÚ1‡ Ï ÔÓÒÚ. (Ó ÒÛÔÂ, ÔË‚Â Ë Ú.Ô.) skvip –et, sprΩyt –et

·‡Ì‰∞χÈÓØ1‡ Ï braØnnmajor –en, –er; ~χØÛ˝1‡ Ï braØnnmur –en, –er; ~ÏÂØÈÒÚÂ1‡ Ï ÛÒÚ. braØnnmest|er –eren, –rer –ere

·‡Ì‰ÒÔÓØÈÚ1‡ Ï 1. (̇ÍÓ̘ÌËÍ) str´πlerΩr –et, =, sl¨angerΩr –et, = 2. (̇ÒÓÒ) braØnnsprΩyt|e –a –en, –er

·‡Ì∞ËØÚ¸4b ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ‚˚Ø–¤ Ç skj¨enne2, skj¨elle2, br¨uke2 seg, br¨uke2 munn pπ; ~ËØÚ¸Òfl ÌÒ‚ 1. Ò‚ ÔÓ– (‰Û„ Ò ‰Û„ÓÏ) tr¨ette1, kj¨ekle1, m¨unnhogges3 2. Ò‚ ‚˚Ø– (Û„‡Ú¸Òfl) skj¨elle2 (og sm¨elle2), br¨uke2 seg, br¨uke (grov) kjeft ≥ ÏËØÎ˚ ~flØÚÒfl – ÚÓØθÍÓ ÚÂد‡ÚÒfl ÔÓÒÎ. ≈ ‰Ë‡Î. v¨enetretta v¨arer ’kje l¨enge

·‡ØÌÌ|˚È I ÔÎ: ~˚ ÒÎÓ‚‡Ø skjeØllsordß, ¨ukvemsordß

·‡ØÌÌ|˚È II ÔÎ ÛÒÚ., ÔÓ˝Ú. (‚ÓËÌÒÍËÈ) vaØl–, kriØgs–, kriØger–; ~Ó ÔÓØΠvaØlplass –en, val –en

·‡Ì˜ÎËØ‚˚È ÔÎ ÔÓÒÚ. som st¨adig skj¨enner og skj¨eller skj¨eller og smeØller, tr¨ettekjør

·‡Ì¸8‡ I Ê (Û„‡ÚÂθÒÚ‚‡) skjeØllsordß pl, ¨ukvemsordß; skj¨elling –en –a, skj¨enning –en –a (ÔÓˈ‡ÌËÂ); ÓÒ˚Ô‡ØÚ¸ ÍÓ„Ó–Î. ~˛ ¨overΩse2 nn med skjeØllsord ≥ ~ ̇ ‚ÓÓÚÛØ Ì ‚ËØÒÌÂÚ ÔÓÒÎ. ≈ ‰Ë‡Î. skj¨elling bit ’kje pπ skiØnne

·‡Ì|¸ II ÛÒÚ., ÔÓ˝Ú. (·ËÚ‚‡) strid –en, kamp –en; ÔÓØΠ~Ë vaØlplass –en, val –en

·‡Ò1‡ Ï ÏÓ. bras –en, –er·‡ÒÎÂØÚ1‡ Ï, ·‡ÒÎÂØÚ͇3*‡ Ê ¨armbπndß –et, =

·‡ÒÓ‚‡ØÚ¸2‡, ·‡ÒÓØÔËÚ¸ 4‡ ÌÒ‚ Ç ÏÓ. br¨ase2

·Ó˜ÍÓØÏ

53

·‡ÒÒ1‡ Ï: ~, Ô·؂‡ÌË ~ÓÏ br¨ystsvΩmming –en –a; Ô·؂‡Ú¸ ~ÓÏ sv¨Ωmme br¨ystsvΩmming; 100 ÏÂØÚÓ‚ ~ÓÏ 100 meØter bryst

·‡Ú Ï ⁄‰1‡, ÏÌ12‡: ·‡ØÚ¸fl¤ 1. bror br¨oren, br¨Ωdre (ÚÊ ÔÂÂÌ. Ë Ó ˜ÎÂ̇ı ÏÓ̇¯ÂÒÍÓ„Ó ·‡ÚÒÚ‚‡); ~(¸fl) Ë ÒÂÒÚ‡Ø, ~(¸fl) Ë ÒfiÒÚ˚ s¨Ωsken pl; ~¸fl Ë ÒfiÒÚ˚ ÔÂÂÌ. br¨Ωdre og s¨Ωstre, s¨Ωsken; ÒڇدËÈ ~¨ eldste bror; st¨orebror ‡Á„.; Ï·؉¯ËÈ ~ ¨yngste bror; l¨illebror ‡Á„. 2. (‚ Ó·‡˘ÂÌËË) far [far:] ≥ ~ ÏËÎÓÒÂ؉Ëfl s¨ykepleier –en, –e; ̇ ~‡ pπ hver, pr. [pør:] sn¨ute; ̇¯ ‚‡¯ ~ s´πnne folk som vi d¨ere; Ò‰ËØ Ì‡Ø¯Â„Ó ~‡ ÒÚÛ‰ÂØÌÚ‡ oss studeØnter imeØllom; ÂÏÛØ (Ò‡Ï) ˜fiÚ Ì ~ han er en f¨andenivoldsk fyr œ ~¸fl–‡Á·ÓØÈÌËÍË (Á‡„·‚Ë ÔÓ˝Ï˚ Ä. èÛ¯ÍË̇) r¨ΩverbrΩdrene (brukes ironisk) ≤ ‰‚Ó˛ØÓ‰Ì˚È, ÏÓÎÓؘÌ˚È, ÔÓ‡Ø, Ó‰ÌÓØÈ, Ò‚Ó؉Ì˚È, ÚÓ˛ØÓ‰Ì˚È

·‡Ú∞‡ØÌËÂ7‡ Ò forbrΩØdring –en, fraterniseØring –en, –er; ~‡ØÚ¸Òfl1 ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ fraterniseØre2 (ÚÊ ÔÂÂÌ. ÌÂÓ‰Ó·.)

·‡Ú‚‡Ø1b Ê ÒÓ·Ë. ÔÓÒÚ. ≈ gjeng –en, koØmpiser [ Øku–] pl; ≈ k¨arer (‚ Ó·‡˘ÂÌËË); (о преступниках) b¨ande –n, –r, forbryØtere pl

брательник3‡ м прост. bror br¨oren, br¨Ωdre

·‡ØÚˆ5*‡ Ï 1. ·ÒÍ. (·‡Ú) l¨ille bror 2. ËÓÌ.: ÏÓÈ Ú‚ÓÈ ~ br¨oderín 3. (Ó·‡˘ÂÌËÂ) far [far:], mann; ÏÌ ≈ goØdtfolk ≤ ¯ÛÏÂØÚ¸

ŇÚËÒ·؂‡1‡ Ê „. BraØtislava [ Øbrat:–]

·‡ØÚËfl7‡ Ê ÒÓ·Ë. 1. (β‰Ë Ó‰ÌÓ„Ó ÍÛ„‡) ¯ÛÚÎ. ≈ laug –et, =; ÔËØ¯Û˘‡fl ~ ≈ forfaØtterlaug; ÓÌ Ë Â„ÓØ ~ han og konsoØrter gjeliØker ‰Ë‡Î. 2. ˆÂÍ. ÛÒÚ. kloØstersamfunn –et, =

·‡ÚÓÛ·ËØÈÒÚ‚ÂÌÌ|˚È ÔÎ br¨odermorderisk [–mur–]; ~‡fl ‚ÓÈÌ‡Ø br¨oderkrig –en, –er

·‡ØÚ∞ÒÍËÈ ÔÎ br¨oderlig, br¨oder–; ~ÒÍËÈ ÔË‚ÂØÚ en br¨oderlig h¨ilsen; ~ÒÍËÈ Ì‡Ó؉ br¨oderfolk –et, =; ~Ò͇fl Ô‡ØÚËfl s¨Ωsterparti –et, –er ≥ ~Ò͇fl ÏÓ„ËØ· f¨ellesgrav –en, –er, m¨assegrav; ~ÒÚ‚Ó1‡ Ò 1. (·‡ÚÒÍË ÓÚÌÓ¯ÂÌËfl, ‰ËÌÂÌËÂ) broØrskap br¨orskap –et, br¨oderlighet –en; ~ÒÚ‚Ó Ì‡Ó؉ӂ broØrskap meØllom foØlkene

2. ÂÎ. ÛÒÚ. br¨oderskap –et, –er ≤ Ò‚Ó·Ó؉‡

·‡Ú¸6b≤ ⁄1 ‰ ·ÂÛؤ ÌÒ‚ 1.–12. ÒÏ ‚ÁflÚ¸ 1–11, 13 13.: ÌÓÊ Ì ·ÂfiÚ kniØven biØter ikke; „ÓØ Ì˘ÚÓØ Ì ·ÂfiÚ ingenting biØter pπ ham; ØÚÓ ·ÂfiÚ ÏÌÓØ„Ó ‚ÂØÏÂÌË dette tar mye tid; ~ ÛÓØÍË ta tiØmer; ~ ̇˜‡ØÎÓ ta sin begyØnnelse; ‚˚ (ÒÎËØ ÍÓÏ) ÏÌÓØ„Ó Ì‡ Ò·flØ ·ÂfiÚ De gπr for vidt ≤ ‰Û¯‡Ø, ÓÚ; ~Òfl ÌÒ‚ ÒÏ ‚ÁflØÚ¸Òfl; ÓÚÍÛ؉‡ ‚Òfi ØÚÓ ·ÂfiÚÒfl? hvor koØmmer alt dette fra?; ÓÚÍÛ؉‡ Û Ú·flØ ·ÂfiÚÒfl ‚ÂØÏfl ̇ ØÚÓ! at du fπr tid til det!

·‡ØÛÌËÌ„3‡ Ï browning [ Øbrau–] –en, –er

·‡ıˈÂÙ‡ØÎ1‡ Ï brakykefaØl[–kyk–] –en, –er, k¨ortskalle –n, –r

·‡ıχØÌ1‡ Ï brahßmaØn –en, –erŇıχÔÛØÚ‡1‡ Ê . BrahßmapuØtra (den)

·‡Ø˜Ì|˚È ÔÎ 1. ¨ekte–, ekteskaØpelig; ~˚È ‰Ó„Ó‚ÓØ ¨ektepakt –en –a, –er; ~Ó ҂ˉÂØÚÂθÒÚ‚Ó v¨ielsesattest –en, –er ⁄°v¨igsel (s)attest ÚÊ ÓÙˈ.¤; ~˚ ÛØÁ˚ ¨ekteskapsbπnd 2. (Ó ÊË‚ÓÚÌ˚ı) p¨arrings–; ~˚È Ì‡fl؉ p¨arringsdrakt –en –a, –er; ~˚È ÔÂËØÓ‰ p¨arringstid –a [–i:a] –en, –er

·‡Ø¯ÔËθ2‡ Ï ¨ankerspill –et, =·Â.. ⁄·ÂØ˛, ·ÂØÂÚ Ë Ú.‰.¤ ̇ÒÚ. ÓÚ ·ËÚ¸

·Â‚ÂØ̘‡Ú˚È ÔÎ t¨Ωmmer–, t¨Ωmret, bj¨elke–; ~ ‰ÓÏ t¨Ωmmerhus –et, =, t¨Ωmret hus

·Â‚ÌÓØ1*d Ò ⁄ÏÌ ·fi‚̇¤ 1. t¨Ωmmerstokk –en, –er 2. ·‡Ì. (ÚÛÔÓÈ ˜ÂÎÓ‚ÂÍ) feØhode –t, –r, kj¨Ωtthue –t, –r 3. (̘ÛÚÍËÈ ˜ÂÎÓ‚ÂÍ) ≈ t¨ykkhudet m¨enneske 4. ÒÔÓÚ. balaØnsebom [–√s¡bum:] –men

брег3‡ ⁄мн –аؤ м поэт. см берег·Â‰1‡ Ï 1. („Ófl˜Â˜Ì˚È) ¨Ωrsk|e –a, feØberΩrske, v¨illelse –n, feØbervillelse; „Ó‚ÓËØÚ¸ ‚ ~ÛØ t¨ale i ¨Ωrske v¨illelse 2. ω. (ÒËÒÚÂχ ·Â‰Ó‚˚ı ˉÂÈ) v¨anvidd –et; ~ ‚ÂÎËؘËfl stoØrmannsgalskap –en 3. ÔÂÂÌ. v¨anvidd –et, m¨eningslΩshet –en; ˝ØÚÓ ‚Òfi ~ ÒÓ·‡Ø˜ËÈ ~ ÔÓÒÚ. d¨ette er helt m¨eningslΩst er helt bort i v¨eggene ËÎË i naØtta

·Â‰.. ⁄·Â‰ÛØ, ·Â‰fiÚ Ë Ú.‰.¤ ̇ÒÚ. ÓÚ ·ÂÒÚËØ

·Â؉Â̸2*‡ Ï l¨ite sl¨epenett ·Â؉∞ËÚ¸4‡ ÌÒ‚ 1. („Ó‚ÓËÚ¸ ‚ ·Â‰Û, ‚Ó ÒÌÂ) t¨ale2 sn¨akke1 i ¨Ωrske v¨illelse, fantaseØre2 (Ó ·ÓθÌÓÏ); t¨ale ¥ i s¨Ωvne (Ó

ÒÔfl˘ÂÏ) 2. í ÔÂÂÌ. (Û‚ÎÂ͇ڸÒfl ˜ÂÏ–Î.) sv¨erme1 for; ~ÌË ÏÌ ⁄Ï2‡¤ g¨almannssnakk –et, hj¨ernespinn –et; ~ÓØ‚˚È ÔÎ 1.: ‚ ~ÓØ‚ÓÏ ÒÓÒÚÓflØÌËË i ¨Ωrske v¨illelse 2. vanviØttig, vr¨ang–; ~ÓØ‚‡fl теория en absuØrd teoriØ

·Â‰flØÚË̇1‡ Ê ‡Á„. ÒÏ ·Â‰ 3·ÂØÁ„∞‡Ú¸1 ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ í 1. (ËÒÔ˚Ú˚‚‡Ú¸ ÓÚ‚‡˘ÂÌËÂ) ha* f¨Ωle2 ¨avsky for, kv¨ie4,1 seg for, ved, kr¨ympe1 seg ved; ÓÌ ~‡ÂÚ ÔËÚ¸ ËÁ ˝ØÚÓ„Ó Òڇ͇Ø̇ det byr ham imoØt han s¨ynes det er eØkkelt π dr¨ikke av d¨ette glaØsset 2. („ÌÛ¯‡Ú¸Òfl) slπ* k¨aste1 vrak pπ; Ì ~‡Ú¸ ÌË͇ÍËØÏË ÒÂ؉ÒÚ‚‡ÏË ¨ikke v¨ike* tilb¨ake for n¨oen miØdler; ~ÎËØ‚ÓÒÚ¸8‡ Ê kr¨esenhet –en; ~ÎËØ‚˚È ÔÎ 1. (Ó ˜ÂÎÓ‚ÂÍÂ) kr¨esen, fin pπ det 2.: ~ÎËØ‚Ó ˜ÛØ‚ÒÚ‚Ó v¨emmelse –n, ¨avsky –et 3. (‚˚‡Ê‡˛˘ËÈ ·ÂÁ„ÎË‚ÓÒÚ¸) full av ¨avsky v¨emmelse; ~Ó‚‡Ú¸2‡ ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ ÒÏ ·ÂØÁ„‡Ú¸

·ÂÁÂØÌÚ1‡ Ï preseØnning –en, –er; teØltduk –en (ԇ·ÚÓ˜Ì˚È)

·ÂÁÂØÌÚÓ‚˚È ÔÎ av preseØnning, preseØnnings–

·ÂØÁÊË|Ú¸(Òfl)4a [–ÂØÊ:–] ÌÒ‚ 1. (Ò··Ó Ò‚ÂÚËÚ¸Òfl) l¨yse2 svakt, sk¨imre1; ~Î(Òfl) ‡ÒÒ‚ÂØÚ det gr¨ydde l¨ysnet av dag, m¨orgenen gr¨ydde 2. ·ÂÁÎ.: ~ÎÓ det gr¨ydde l¨ysnet av dag; det d¨agedes ÛÒÚ.

·ÂÎÓØÍ3‡ Ï charm [(t)ƒa(r)m] –en, –er (vedheng til urkjede el. armbπnd)

ÅÂØÏÂÌ1‡ Ï „. BreØmen·ÂØÏ|fl9c c b¨yrde –n, –r; ÌÂÒÚËØ Ò‚Ófi ~fl b¨øre* sin b¨yrde; ~fl ̇ÎÓØ„Ó‚, ̇ÎÓØ„Ó‚Ó ~fl sk¨attebyrde; ~fl Á‡·ÓØÚ en b¨yrde av bekyØmringer; Θ¸ ~ÂÌÂÏ Ì‡ ÍÓ„Ó–Î. f¨alle* nn til b¨yrde œ ~fl ·ÂØÎ˚ı ·ÂØÎÓ„Ó ˜ÂÎÓ‚ÂØ͇ (ê. äËÔÎËÌ„) den hv¨ite manns b¨yrde; Ò·؉ÍÓ ~fl Ò·؂˚ (à. àÎ¸Ù Ë Ö.èÂÚÓ‚) «berΩØmmelsens s¨Ωte b¨yrde» ≤ ‡Á¯ËØÚ¸Òfl

бренд1‡ м brand [–ø–] –en, –er, v¨aremerke –t, –r

·ÂØÌÌ∞ость8‡ ж: ~ость существования liØvets forgjeØngelighet; ~ый ÔÎ forgjeØngelig; ~˚ ÓÒÚ‡ØÌÍË j¨ordiske l¨evninger; оставить покинуть ~ый мир forlaØte det t¨imelige

·Â̘‡ØÚ¸5b ÌÒ‚ 1. kl¨irre1, r¨asle1 2. ‡Á„. (ÔÎÓıÓ Ë„‡Ú¸) kl¨impre1, kl¨unke1 [–¨u–]; ~ ̇ ÔˇÌËØÌÓ

·Â̘‡ØÚ¸

54

kl¨impre kl¨unke pπ piaØno; ~ ̇ „Ëڇؠkl¨impre pπ gitaØr

ÅÂÒÚ1‡ Ï „. Brest·ÂÒÚËØ7b ⁄1 ‰ ·Â‰Ûؤ Ó‰ÌÓ̇Ô. 1. (ˉÚË Ò ÚÛ‰ÓÏ) sl¨epe2 seg 2. (ˉÚË Ï‰ÎÂÌÌÓ) sl¨entre1, r¨usle1; l¨unte1 (ÓÒÓ·ÂÌÌÓ Ó ÎÓ¯‡‰Ë)

ÅÂØÒÚÒÍ|ËÈ ÔÎ: ~ËÈ ÏË Brest­LitoØvsk–freden; ~‡fl ÍÂØÔÓÒÚ¸ BreØst–festningen

·ÂÚÂØθ8a [–Ú˝Ø–] Ê, ·ÂÚÂØθ͇3*a [¥] Ê sk¨ulderstropp –en, –er

·ÂÚÓØÌ∞ˆ5*a Ï bretoØner bretoØnner –en, –e; ~͇3*a Ê bretoØnsk kv¨inne µ ÌÓ‚ÂØÊ͇; ~ÒÍËÈ ÔÎ bretoØnsk

·Âı∞‡ØÚ¸6c ÌÒ‚ ÔÓÒÚ. 1. (·flÚ¸) gjΩ4 2. (‚‡Ú¸)(lß)j¨uge*; ~ÌflØ2b Ê ÔÓÒÚ.(lß)juØg –et; ~ÛØÌ1b Ï ÔÓÒÚ. ≈ l¨Ωgnhals [`lΩyn–] –en, –er

·Â¯¸8a Ê br¨esje –n, –r ≥ ÔÓ·ËØÚ¸ ~ ‚ ˜fiÏ–Î. slπ* en br¨esje i

·ÂØ˛˘|ËÈ I Ô˜ ÓÚ ·ËÚ¸ II ÔÎ: ~ËÈ ÔÓÎfiÚ fl¨yging i m¨eget l¨iten h¨Ωyde, l¨avflyging; ÎÂÚÂØÚ¸ ̇ ~ÂÏ ÔÓÎfiÚ l¨av±fly*

·Ë„3a Ï brigg –en, –er·Ë„‡Ø‰∞‡1a Ê 1. ‚ÓÂÌ. brig¨ade –n, –r 2. („ÛÔÔ‡) (¨arbeids)lag –et, =, ¨arbeidsgrupp|e –en –a, –er, team [ti:m] –et, = –s, ¨arbeidsgjeng –en, –er; ÔÓÂÁ‰Ì‡Øfl ~‡ t¨ogpersonale –t, –r; ~ËØ1a Ï 1. ¨arbeidsformann –en, ..menn, f¨ormann (for et ¨arbeidslag), bas –en, –er 2. ÛÒÚ., ‚ÓÂÌ. ≈ brigadeØr –en, –er; ~Ì˚È ÔÎ 1. ‚ÓÂÌ. brig¨ade–; ~Ì˚È „Â̇ØÎ brig¨adegeneral –en, –er 2. („ÛÔÔÓ‚ÓÈ ËÎË ÍÓÎÎÂÍÚË‚Ì˚È) l¨ag–, gr¨uppe–, teØam– [¥]

·Ë‰Ê4a Ï briØdge [–tƒ] –n; Ë„‡ØÚ¸ ‚ ~ sp¨ille2 briØdge; Ë„ÓØÍ ‚ ~ briØdgespiller –en, –e

ÅË؉ÊÚ‡ÛÌ1a Ï „. Bridgetown [ Øbritƒtaun]

·ËÁ1a Ï sk¨iftende bris (som om dagen er pπlands og om natten fralands), s¨olgangsvindß –en

·ËÁ‡ØÌÚ∞ÌÓÒÚ¸8a Ê brisaØns [–√s] –en; ~Ì˚È ÔÎ brisaØnt [ÚÊ –√t], brisaØnt–, h¨Ωyeksplosiv

·ËÍÂØÚ1a Ï brikeØtt –en, –er; ÛØ„ÓθÌ˚È ~ k¨ullbrikett

·ËÎΡØÌÚ1a Ï dia maØnt –en, –er, briljaØnt –en, –er

·ËÎΡÌÚËØÌ1a Ï briljantiØn(eß) [ÚÊ – √t–] –(e)n

·ËÎΡØÌÚÓ‚|˚È ÔÎ diamaØnt–; ~‡fl ÁÂØÎÂ̸ briljaØntgrΩnt –et ≥

~‡fl Ò‚‡Ø‰¸·‡ (75–ÎÂÚÌËÈ ˛·ËÎÂÈ ÒÛÔÛÊÂÒÍÓÈ ÊËÁÌË) ≈ diamaØntbryllup –et, –er (60 πrs bryllupsdag), jernbryllup

·ËθflØÌÚ1a Ï ÒÏ ·ËÎΡØÌÚ; ~Ó‚˚È ÔÎ ÒÏ ·ËÎΡØÌÚÓ‚˚È

·ËÚ‡Ø̈5*a Ï br¨ite [`brit:¡] –n, –rÅËÚ‡ØÌÒÍË ÓÒÚÓ‚‡Ø De briØtiske [ Øbrit:–] ¨Ωyene

·ËÚ‡ØÌÒÍËÈ ÔÎ briØtisk [ Øbrit:–]; ÅËÚ‡ØÌÒÍËÈ ÏÛÁÂØÈ BriØtish MuseØum [Øbrit:iƒ mjuØsi:um] ‡Ì„Î. œ ~ ΂ den briØtiske l¨Ωve

·ËØÚ‚∞‡1a Ê 1. barbeØrkniv –en, –er; r¨akekniv ÔÓÒÚ. ËÎË ÛÒÚ.; ˝ÎÂÍÚËؘÂÒ͇fl ~‡ eleØktrisk barbeØrmaskin; ·ËØÚ¸Òfl ˝ÎÂÍÚËؘÂÒÍÓÈ ~ÓÈ ÚÊ barbeØre2 seg eleØktrisk; ÓØÒÚ˚È Í‡Í ~‡ kn¨ivskarp, l¨ynende skarp, skarp som et barbeØrblad 2. ‡Á„. (ÎÂÁ‚Ë ·ÂÁÓÔ‡ÒÌÓÈ ·ËÚ‚˚) barbeØrbladß –et, = –er ≤ ·ÂÁÓÔ‡ØÒÌ˚È; ~ÂÌÌ˚È ÔÎ barbeØr–; ~ÂÌÌ˚ ÔË̇‰ÎÂØÊÌÓÒÚË barbeØrsaker

бритоголовый sub sn¨auskalle –n, –r (eng. skinhead) (ung rasist)

·ËØÚ˚È I Ô˜ ÓÚ ·ËÚ¸ II ÔÎ barbeØrt; r¨aket ‡Á„. ËÎË ÛÒÚ. ≤ ÒÚËØÊÂÌ˚È

·ËÚ¸11a≤ ⁄1 ‰ ·ÂØ˛¤ ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ B barbeØre2; r¨ake1,2 ‡Á„. ËÎË ÛÒÚ.

·ËÚ¸|fi6*b Ò barbeØring –en –a; ÍËØÒÚӘ͇ ‰Îfl ~flØ barbeØrkost –en, –er

·ËØÚ¸Òfl11a ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ barbeØre2 seg; ta* skjeØgget ‡Á„.; r¨ake1,2 seg ‡Á„. ËÎË ÛÒÚ.; la* seg barbeØre (Û Ô‡ËÍχı‡)

брифинг3‡ м briØefing [–¨ i:f–, – Øi:f–] –en –a, –er

·Ëؘ͇3*a Ê kaleØsjevogn –a–en, –er; (на бегах) suØlky[ ØsΩlki] –en, –er

ÅÌÓ° Ï „. Brno·Ó؂͇3*a Ê 1. ÛÏÂ̸¯. ÓÚ ·Ó‚¸ 2. kant –en, –er; sn¨Ωkant (̇ ͇ÚÍÂ)

·Ó‚|¸8e Ê (¨Ωyen)bryn –et, =; ıÏÛØËÚ¸ ÔÓ‰ÌËχØÚ¸ ~Ë r¨ynke1 l¨Ωfte1 ¨Ωyenbrynene bryØnene ≥ ÓÌ Ë ~¸˛ Ì ÔÓ‚fiÎ han fortraØkk ¨ikke en m¨ine, han lot seg ¨ikke aØnfekte; ÔÓÔ‡ØÒÚ¸ Ì ‚ ~¸, ‡ (ÔflØÏÓ) ‚ „·Á ≈ tr¨effe* spiØkeren pπ h¨odet; ̇ ~flØı ‡Á„. ≈ pπ ¨alle f¨ire (om fulle folk osv.)

·Ó‰1a Ï v¨adested –et, –er, vadß vad –et, = ≥ Ì ÒÔÓÒflØÒ¸ Ì Á̇Øfl ~Û, Ì ÒÛØÈÒfl ‚ ‚ÓØ‰Û ≈ beØdre f¨Ωre var enn ¨etter snar, Ò. ÚÊ den som vil s¨igla, lyt v¨ita kvar leØida ligg ‰Ë‡Î.

Бродвей6‡ м 1. прям. Broadway [ Øbr¿udwei] 2. перен. сленг шутл. h¨ovedstrΩk –et

·Ó‰ËØθÌ˚È ÔÎ gj¨ørings–, gj¨ør–; ~ ÔÓˆÂØÒÒ gj¨øringsprosess –en, –er; ~ ˜‡Ì gj¨øringskum –men, –mer, gj¨ør(ings)kar –et, =

·Ó‰ËØÚ¸4c I ⁄1‰ ·ÓÊÛؤ ÌÂÓ‰ÌÓ̇Ô. 1. v¨andre1, dra* omkriØng, fl¨akke1 f¨arte1 om(kriØng); ~ ·ÂÁ ‰ÂØ· gπ* og dr¨ive*, gπ* og sl¨enge* 2. (Ó Ï˚ÒÎflı) fl¨akke ≥ ~ ‚ ÔÓÚfiÏ͇ı f¨amle1 i m¨Ωrke

·Ó‰ËØÚ¸4c II ÌÒ‚ (Ó ‚ËÌÂ Ë Ú. Ô.) gj¨øre2,1

·Ó‰flØ„‡ Ï/Ê ⁄Ê3a¤ l¨andßstryker –en, –e, ¨omstreifer –en, –e, fant –en, –er, l¨offer [–`u–] –en, –e; l¨Ωsgjenger –en, –e (ÌË„‰Â Ì ‡·ÓÚ‡˛˘ËÈ ˜ÂÎÓ‚ÂÍ); uteligger –en, –e (ÌÓ˜Û˛˘ËÈ ÔÓ‰ ÓÚÍ˚Ú˚Ï Ì·ÓÏ ËÎË ‚ ÒÎÛ˜‡ÈÌ˚ı ÏÂÒÚ‡ı – Ò‡‡flı Ë Ú. Ô.)

·Ó‰flØÊÌ˘∞‡Ú¸1 ÌÒ‚ str¨eife1 om (kring), l¨offe1 [–`u–]; l¨eve* som ¨omstreifer, l¨eve ¨omstreiferliv l¨andßstrykerliv (‚ÂÒÚË ÒÍËڇθ˜ÂÒÍÛ˛ ÊËÁ̸); vagabondeØre2 [–¿nd–] ÍÌËÊÌ.; ~ÂÒÚ‚Ó1a Ò ¨omstreiferi –et, l¨andßstrykeri –et, l¨offing [¥] –en –a; l¨andßstrykerliv –et (ÒÍËڇθ˜ÂÒ͇fl ÊËÁ̸); vagabondeØring [¥] –en ÍÌËÊÌ.; l¨Ωsgjengeri –et (·ÂÁ Á‡ÍÓÌÌ˚ı ËÒÚÓ˜ÌËÍÓ‚ Á‡‡·ÓÚ͇)

·Ó‰flؘ|ËÈ ÔÎ 1. (ÒÚ‡ÌÒÚ‚Û˛˘ËÈ) v¨andrende, oØmstreifende, oØmflakkende; ~ËÈ Ô‚Â؈ v¨andrende oØmstreifende s¨anger; ~ËÈ Ò˛ÊÂØÚ v¨andremotiv –et, –er = 2. (Ó ÊË‚ÓÚÌ˚ı) h¨errelΩs 3. (ÒÍËڇθ˜ÂÒÍËÈ) oØmflakkende, nom¨ade–; ~ËÈ ÓØ·‡Á ÊËØÁÌË oØmflakkende (v¨andre)liv

·ÓÊÂØÌË|Â7a Ò ÔflÏ., ÔÂÂÌ. gj¨øring –en –a; ÔÓˆÂØÒÒ ~fl gj¨øringsproseØss –en, –er; ÒÓÒÚÓflØÌË ~fl gj¨øringstilstand –en; ‚ „ÓØӉ ~ byØen er i gj¨øring, det gj¨ører i byØen; ~ ÛÏÓØ‚ gj¨øring i siØnnene

·ÓØÈÎÂ1a Ï ÔflÏ., ÔÂÂÌ. broØiler –en, –e

·ÓÏ1a Ï brom [brum:] –men –met (ÚÊ ‚ Á̇˜. «·ÓÏËÒÚ˚È ÔÂÔ‡‡Ú»); ~ËÒÚ˚È ÔÎ broØm– [¥]; ~ËÒÚ˚È Í‡ØÎËÈ bromkaØlium –et; ~ËÒÚÓ Ò·ÓØ broØmsΩlv –et

·ÓÏÛ‡ØÎ1a Ï bromuraØl –et

ÅÂÒÚ

55

·ÓÌ– ‚ ÒÎÓÊÌ. paØnser–·ÓÌÂ∞‡‚ÚÓÏÓ·ËØθ2a Ï paØnserbil –en, –er; ~·ÓØÈÌ˚È ÔÎ paØnserbrytende; ~·ÓØÈÌ˚È Ò̇fl؉ paØnserbrytende prosjektiØl granaØt, paØnsergranaØt

·ÓÌ‚∞ËØÍ3b Ï ‡Á„. ÒÏ ·Ó̇‚ÚÓÏÓ·ËØθ; ~ÓØÈ ÔÎ paØnser–; ~‡Øfl ·‡Ø¯Ìfl paØnsertπrn –et, =; ~‡Øfl Ô‡ØÎÛ·‡ paØnserdekk –et, =; ~‡Øfl ÔÎËÚ‡Ø paØnserplat|e –en –a, –er; ~ÓØÈ ÔÓØflÒ paØnserbelte –t, –r; ~‡Øfl Òڇθ paØnserstπl –et

·ÓÌÂÍÓÎÔ‡ØÍ3b Ï paØnserkup|pel –pelen, –ler

·ÓÌÂÌÓØÒˆ5*a Ï 1. (ÒÛ‰ÌÓ) paØnserskip –et, =, paØnserfartΩy –et, –er = 2. ÁÓÓÎ. (Dasypus) b¨eltedyr –et, =

·ÓÌÂÔÓØÂÁ‰1c Ï paØnsertog –et, =·ÓÌÂÚ‡ØÌÍÓ‚|˚È ÔÎ: ~˚ ‚ÓÈÒÍ‡Ø paØnsertropper, paØnserstyrker; KavaleriØet (Ú‡‰ËˆËÓÌÌÓ ̇Á‚‡ÌËÂ)

·ÓÌÂÚ‡ÌÒÔÓÚfi1a Ï p¨ansret personeØlltransportvogn

·ÓØÌÁ|‡1a Ê 1. br¨onse [–√–] –n 2. ÒÓ·Ë. (ËÁ‰ÂÎËfl) br¨onsegjenstandßer [¥] pl, br¨onsesaker pl 3. ‡Á„. (·ÓÌÁÓ‚‡fl ω‡Î¸) br¨onse [¥] –n; ÔÓÎÛ˜ËØÚ¸ ~Û fπ* br¨onse

·ÓØÌÁÓ‚|˚È ÔÎ 1. (ËÁ ·ÓÌÁ˚) br¨onse– [–√–]; ~‡fl ÙË„Û؇ br¨onsefigur –en, –er 2. (Ó ˆ‚ÂÚÂ) br¨onsefarget [¥], br¨onsebrun [¥] ≥ ~˚È ‚ÂÍ br¨onsealder –en

·ÓÌËØÓ‚‡ÌÌ|˚È I Ô˜ ÓÚ ·ÓÌËØÓ‚‡Ú¸ II ÔÎ reserveØrt; ~˚ ·ËÎÂØÚ˚ reserveØrte billeØtter

·ÓÌËÓØ‚‡ÌÌ|˚È I Ô˜ ÓÚ ·ÓÌËÓ‚‡ØÚ¸ II ÔÎ p¨ansret, paØnserkledd; ~ая дверь st´πldΩr –a –en, –er ≥ ~ый ÍÛ·ØÍ en p¨ansret n¨eve

·ÓÌËØÓ‚‡Ú¸2a ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Á‡–¤ B (ÏÂÒÚ‡Ø Ë Ú. Ô.) reserveØre2; booke1 [¨ bu:k¡] (ÓÒÓ·. ·ËÎÂÚ˚ Ë ÌÓχ ‚ „ÓÒÚËÌˈÂ); ¨Ωremerke1 (‚˚‰ÂÎflÚ¸ ‰Îfl ͇ÍËı–Î. ˆÂÎÂÈ); ~ ÍÓÏÛ–Î. Í‚‡ÚËØÛ f¨orbe±holde* nn rett til l¨eilighet (uansett fravørets varighet)

·ÓÌËÓ‚‡ØÚ¸2a ÌÒ‚/Ò‚ ⁄Ò‚ ÚÊ Á‡–¤ B (ÔÓÍ˚‚‡Ú¸ ·ÓÌfiÈ) p¨ansre1

·ÓØÌı∞Ë3a ÏÌ ⁄‰ ·ÓÌı Ϥ broØnkier; ~ˇØθÌ˚È ÔÎ bronkiaØl–; ~ˇØθ̇fl ‡ØÒÚχ bronkiaØlastma –en; ~ËØÚ1a Ï bronkiØtt –en, –er

·ÓÌıÓ– ‚ ÒÎÓÊÌ. bronko–·ÓØÌ|fl2a Ê ≈ reserveØring –en –a; ËÏÂØÚ¸ ~˛ ̇ ÊÂÎÂÁÌÓ‰ÓÓØÊÌ˚Â

·ËÎÂØÚ˚ ha* rett til aØlltid π l¨Ωse j¨ernbanebiletter (som reserveres for en institusjon o.l.); ÔÓ‰‡‚‡ØÚ¸ ·ËÎÂØÚ˚ ËÁ ~Ë s¨elge* reserveØrte billeØtter (som ikke er lΩst av vedkommende og derfor selges fritt); ËÏÂØÚ¸ ~˛ ̇ ÚÓØÔÎË‚Ó ha reserveØrt breØnselkvote; ËÏÂØÚ¸ ~˛ ̇ Í‚‡ÚËØÛ ha rett til π behoØlde l¨eiligheten (uansett fravørets varighet); ~fl ̇ ÌÓØÏ ‚ „ÓÒÚËØÌˈ r¨ombestilling –en –a, –er

·ÓÌ|flØ2b Ê 1. (Ó·Îˈӂ͇) paØnser –et, p¨ansring –en –a, paØnserkledning –en 2. ËÒÚ. (ԇ̈˸, ·Ú˚) paØnser –et, br¨ynje –n, h¨arnisk –et; Á‡ÍÓØ‚‡ÌÌ˚È ‚ ~˛Ø paØnserkledd, br¨ynjekledd

·ÓÒ‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ·ÓØÒËÚ¸ ≥ ~ ‰ÂØ̸„Ë ‰Â̸„‡ØÏË slπ* om seg med p¨enger

·ÓÒ‡ØÚ¸Òfl1 ÌÒ‚ 1.–2. ÒÏ ·ÓØÒËÚ¸Òfl 3. T (Íˉ‡Ú¸) k¨aste1 med; ~ ͇ÏÌflØÏË k¨aste med stein 4. T (‰Û„ ‚ ‰Û„‡) k¨aste1 noe pπ hver¨andre; ~ ÒÌÂÊ͇ØÏË k¨aste sn¨Ωball pπ hver¨andre 5. T (˘Â‰Ó ‡Á‰‡‚‡Ú¸) strΩ4 om seg med; ~ ӷ¢‡ØÌËflÏË strΩ4 om seg med l¨Ωfter 6. (Ì ‰ÓÓÊËÚ¸, ‡ÒÚ‡˜Ë‚‡Ú¸) sl¨Ωse2,1 med; slπ* vrak pπ, foraØkte vt (ÔÂÌ·„‡Ú¸); ~ β‰¸ÏËØ sl¨Ωse med folk ≥ ·ÓÒ‡Ø˛˘ËÈÒfl ‚ „·Á‡Ø i¨Ωynefallende; i¨Ωrefallende (Ó ˜fiÏ–Î. ‚ÓÒÔËÌËχÂÏÓÏ Ì‡ ÒÎÛı)

·ÓØÒËÚ¸4a Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ·ÓÒ‡ØÚ¸¤ B 1. kaste1; ~ ͇ØÏÂ̸ kaste (en) stein (‚ ÍÓ„Ó–Î. – pπ, ‚Ó ˜ÚÓ–Î. – i); ~ ÔËÒ¸ÏÓØ ‚ ÔÓ˜ÚÓØ‚˚È flØ ËÍ legge* et brev i poØstkassen; ~ flØÍÓ¸ kaste anker; χ¯ËØÌÛ ·ÓØÒËÎÓ ‚ ÒÚÓØÓÌÛ ·ÂÁÎ. biØlen ble kastet til side; ~ ͇ØÚ˚ kaste koØrtene 2. (ÒÓ˜ÌÓ Ì‡Ô‡‚ËÚ¸) kaste1, sendße2, dirigeØre2, kommandeØre2; ~ ‚ÓÈÒÍ‡Ø ‚ ·ÓÈ kaste tropper inn i kampen; ~ ̇ ‡·ÓØÚÛ sende (hurtig) dirigeØre, kommandeØre til et arbeid 3. (ÓÒÚ‡‚ËÚ¸, ÔÓÍËÌÛÚ¸) for±laØte*, gπ* fra; la* i stiØkken (ÓÒÚ‡‚ËÚ¸ ̇ ÔÓËÁ‚ÓÎ ÒÛ‰¸·˚); slπ* hπÆndßen av; droppe1 ‡Á„. (ÓÚ‚ÂÌÛÚ¸Òfl); ~ ÊÂÌÛØ Ë ‰ÂÚÂØÈ gπ* fra kone og barn; ~ ‰ÓÏ ‡) (ÛÈÚË ËÁ ‰ÓÏÛ) gπ* fra huØset; ·) (·Âʇڸ, ÓÒÚ‡‚Ë‚ ‰ÓÏ) rΩmme2 huØset; ~ ‚Ò ‰ÂÎ‡Ø Ë… la* alt ligge og… 4. (ÔÂÂÒÚ‡Ú¸) slutte1 vt med, holdße* opp med,

gi* opp, oØppgi, la* fare; gi* pπ bπÆten ‡Á„.; ~ ‡·ÓØÚÛ slutte holde opp (med) π arbeide; ~ ÍÛËØÚ¸ slutte (med) holde opp med π rΩyke; ·ÓÒ¸! hold oØpp!, la vøre! la vør! [ÚÊ `lav:ør] ‡Á„., gi deg! ‡Á„.; ·ÓÒ¸ ÂÛ̉ËØÚ¸! hold opp med det tΩØyset med π tΩyse! 5. ·ÂÁÎ.: „ÓØ ·ÓØÒËÎÓ ‚ ʇ han ble het ≥ ~ ‚Á„Îfl‰ ̇ B kaste1 et blikk pπ; ~ ÎÓØÁÛÌ„ lanseØre2 [la√–] en parole; ~ ÓØÚ·ÎÂÒÍ kaste gjenskinn; ~ ÂØÔÎËÍÛ la* falle kaste inn, heØnkaste en bemeØrkning; ~ ‚ Ú˛¸ÏÛØ kaste i feØngsel; ~ ÍÓÏÛ–Î. ÛÔfiÍ gjΩre* nn en bebreØidelse; ıÓÚ¸ ·ÓÒ¸ til π bli fortviØlt oØver œ ~ ͇ØÏÂ̸ ‚ ÍÓ„Ó–Î. ·Ë·Î. kaste en stein pπ, dvs. beskyØlde vt, rette kritiØkk mot ≤ ‚ÂØÚÂ, ‚ ØÁÓ‚, ÊÂØ·ËÈ, Ô˜‡ØÚ͇, ÔÓËÁ‚ÓØÎ; ~Òfl Ò‚ 1. kaste1 seg, styrte1 (seg), fare*; skyndße2 seg (ÔÓÒÔ¯ÌÓ ÛÒÚÂÏËÚ¸Òfl); ~Òfl ‚ ÏÓØ kaste seg i sjΩØen; ~Òfl ̇ ÍÓÎÂØÌË kaste seg pπ kne; ~Òfl ̇ ¯ÂØ ÍÓÏÛ–Î. kaste seg fare, fly* om haØlsen pπ; ~Òfl ̇ B kaste seg over, fly* pπ; ~Òfl ̇ ÔÓØÏÓ˘¸ skynde2 seg ile2 til hjeØlp 2. (ÔÓÒÔ¯ÌÓ Ì‡˜‡Ú¸ ͇ÍÓ–Î. ‰ÂÈÒÚ‚ËÂ): ~Òfl ·ÂʇØÚ¸ legge* sette* pπ sprang; ~Òfl ‚Ô·‚¸ legge* kaste1 seg pπ svΩm; ~Òfl ‚ ÔÓ„ÓØÌ˛ ta* opp forfΩØlgelsen; ÓÌ ·ÓØÒËÎÒfl ÔËÒ‡ØÚ¸ ÔËØҸχ han gaØ seg hastig til π skrive brev ≥ ~Òfl ‚ „·Á‡Ø falle* i Ωynene; falle i Ωrene (̇Ô. Ó· ‡ÍˆÂÌÚÂ, ‰ÂÙÂÍÚ ˜Ë); ÍÓ‚¸ ·ÓØÒË·Ҹ ÂÏÛØ ‚ ÎˈÓØ han ble ildrΩd i ansiktet; ‚ËÌÓØ ·ÓØÒËÎÓÒ¸ ÂÏÛØ ‚ „ÓØÎÓ‚Û viØnen steg ham til hodet

·ÓØÒÍËÈ ÔÎ aØvstikkende, i¨Ωynefallende, grell

·ÓÒÍÓØÏ Ì˜ med ett rykk·ÓØÒÓ‚|˚È ÔÎ skr¨ap–; ~˚È ÚÓ‚‡Ø skr¨apvarer pl ≥ ~‡fl ˆÂÌ‡Ø ¨underpris –en, –er; spoØttpris sp¨ottpris ÔÂÂÌ.; ~˚È ˝ØÍÒÔÓÚ duØmping [ ØdΩ–] –en

·ÓÒÓØÍ3*b Ï 1. (ÏÂÚ‡ÌËÂ) kast –et, = 2. (ÒÚÂÏËÚÂθÌÓ ‰‚Ë Ê ÌËÂ) rykk –et, = 3. (·˚Ò ÚÓÂ Ë ÍÓ ÓÚ ÍÓ Ô Â-‰‚Ë Ê ÌËÂ) spurt –en, –er; fr¨amstΩt –et, = ‚ÓÂÌ.; ~ ‚ ‡Ú‡ØÍÛ st¨ormlΩp –et, =

·ÓØÛÌÓ‚ÒÍ|ËÈ ÔÎ: ~Ó ‰‚ËÊÂØÌË brownsk [–au–] beveØgelse

·Ó¯ËÓ‚.. ÒÏ ·Ó¯˛Ó‚..·Óد͇3*a, ·Ó¯¸8a Ê br¨osje –n, –r

·Óد͇

56

·Ó¯˛Ø∞‡1a [–¯ÛØ–] Ê brosj¨yre –n, –r, h¨efte –t, –r; foØlder –en, –e (ÒÍ·‰˚‚‡Âχfl „‡ÏÓ¯ÍÓÈ); (ÔÓÎËÚ˘ÂÒÍË ÁÎӷӉ̂̇fl – ÚÊ) fl¨ygeskrift –et, –er; ~Ó‚‡ØθÌ˚È [¥] ÔÎ ÒÏ ·Ó¯˛ÓØ‚Ó˜Ì˚È; ~Ó‚‡ØÌËÂ7a [¥] ÒÏ ·Ó¯˛Ó؂͇; ~ÓØ‚‡ÌÌ˚È [¥] ÔÎ/Ô˜ h¨eftet; ~Ó‚‡ØÚ¸2a [¥] ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Ò–¤ B h¨efte1 (saØmmen); ~Ó؂͇3*a [¥] Ê h¨efting –en –a, s¨ammenhefting; ~ÓØ‚Ó˜Ì˚È [¥] ÔÎ h¨eftings–

·! ÏÂʉ. hu!, uff!, huff!·Û‰Â¯‡ØÙÚ1a [–‰˝–] Ï: ÔËÚ¸ ̇ ~ Ò ÍÂÏ–Î. dr¨ikke* dus br¨orskπl med

ÅÛÌÂØÈ6a [–Ì˝ØÈ] Ï BruneØi·ÛÒ Ï ⁄‰1a, ÏÌ12a: ·ÛØÒ¸fl¤ bj¨elke –n, –r; f¨irkant –en, –er ÒÔˆ.; ÒÏ ÚÊ ·ÛØÒ¸fl

·ÛÒÍÓØ‚|˚È ÔÎ staØng–; b¨arre– (Ó ‰‡„ÓˆÂÌÌ˚ı ÏÂڇηı); ~Ó ÊÂÎÂØÁÓ staØngjern –et; ~Ó Ï˚ØÎÓ staØngsπp|e –en –a; ~Ó ÁÓØÎÓÚÓ b¨arregull –et

·ÛÒÌËØ∞͇3a Ê (Vaccinium vitis idaea) tyØttebør –et, =; ~˜Ì˚È ÔÎ tyØttebør–

·ÛÒÓØÍ3*b Ï 1. (Ô‰ÏÂÚ ÔÓ ‰ÓÎ-„Ó ‚‡ ÚÓÈ ˜Â Ú˚ fiı „‡Ì ÌÓÈ ÙÓ-Ï˚) f¨irkantet stang; b¨arre –n, –r (Ó ‰‡„ÓˆÂÌÌ˚ı ÏÂڇηı); ~ Ï˚Ø· s´πpestang 2. (ÚÓ˜ËθÌ˚È Í‡ÏÂ̸) br¨yne –t, –r, br¨ynestein –en, –er

·ÛØÒÚ‚Â1a Ï br¨ystvern –et, =·ÛÒ˜‡ØÚ͇3*a Ê 1. ÒÓ·Ë. (͇ÏÂ̸) knott –en (til steinsetting) 2. ‡Á„. (ÏÓÒÚÓ‚‡fl) br¨ulegging –a –en (av knott)

·ÛØÒ¸fl12a ÏÌ (ÒÔÓÚË‚Ì˚Â) skr¨anke –n (turnapparat); ÛÔ‡ÊÌÂØÌË ̇ ~ı skr¨ankeΩvelse, ¨Ωvelse i skr¨anke; ‡ÁÌÓ‚˚ÒÓØÍË ~ d¨ameskranke; Ô‡‡ÎÎÂØθÌ˚ ~ h¨erreskranke

ÅÛÚ1‡ Ï BruØtus ≥ Ë Ú˚, ~! (òÂÍÒÔË) oØgsπ du, (min sΩnn) BruØtus!

·ÛØÚÚÓ° ÔÎ/̘ bruØtto; ‚ÂÒ ~ bruØttovekt –en –a; ˆÂÌ‡Ø ~ bruØttopris –en

·ÛˆÂÎÎfiÁ1a Ï brucell¨ose –n, –r ÒÔˆ.; k¨alvekastingsfeber –en (Û ÍÛÔÌÓ„Ó Ó„‡ÚÓ„Ó ÒÍÓÚ‡); Bangs s¨ykdom (Û Î˛‰ÂÈ – ÔË ÚÓÏ Ê ‚ÓÁ·Û‰ËÚÂÎÂ); maØltafeber (Û ÏÂÎÍÓ„Ó Ó„‡ÚÓ„Ó ÒÍÓÚ‡ Ë – ÔË ÚÓÏ Ê ‚ÓÁ·Û‰ËÚÂΠ– Û Î˛‰ÂÈ)

·˚ÊÂØÈ͇3*a Ê krΩs –et, =·˚ØÁ„‡Ú¸6a,1 ÌÒ‚ 1. Ò‚ ·˚ØÁÌÛÚ¸ (T) (ËÁ‚„‡Ú¸ ·˚Á„‡ÏË)

spr¨ute1; (Ó·‰‡‚‡Ú¸ ·˚Á„‡ÏË – ÚÊ) skv¨ette1, st¨enke1; ~ ÒβÌÓØÈ sp¨ytte1 nπr man sn¨akker; ~ „flØÁ¸˛ ̇ B spr¨ute skv¨ette, st¨enke s¨Ωle pπ; Í‡Ì ·˚ØÁÊÂÚ kraØnen spr¨uter 2.: ~ ·Âθfi d¨ynke1 tΩy 3. Ò‚ ·˚ØÁÌÛÚ¸ (‡ÁÎÂÚ‡Ú¸Òfl ·˚Á„‡ÏË) spr¨ute1, spr¨Ωyte1, skv¨ette*; ·˚ØÁÊÂÚ ÏÂØÎÍËÈ ‰ÓØʉËÍ det d¨uskregner; ~Òfl ÌÒ‚ 1. ÒÏ ·˚ØÁ„‡Ú¸ 1 2. T (·˚Á„‡Ú¸ ‰Û„ ̇ ‰Û„‡) skv¨ette1 noe pπ hver¨andre

·˚ØÁ„Ë ÏÌ ⁄Ê3a¤ sprut –en –et, =, sprΩyt –en –et, skvett –en –et; stenk –et, = (ÔflÚÌÓ, ÒΉ ÓÚ ·˚Á„)

·˚Á„Ó‚ËØÍ3b Ï skveØttlapp –en, –er

·˚ØÁÌÛ|Ú¸3a Ò‚ 1.–2. ÒÏ ·˚ØÁ„‡Ú¸ 1, 3 3. (‚ÌÂÁ‡ÔÌÓ ÔÓÎËÚ¸Òfl) spr¨ute1, spr¨ette* 4.: они ~ли в разные стороны de skvatt til ¨alle s¨ider

·˚͇ØÚ¸1 ÌÒ‚ ⁄Ó‰ÌÓÍ. ·˚ÍÌÛØÚ¸¤, ·˚͇ØÚ¸Òfl ÌÒ‚ ⁄Ó‰ÌÓÍ. ·˚ÍÌÛØÚ¸Òfl¤ slπ* sp¨arke1 baØkut

·˚ÍÌÛØÚ¸(Òfl)3a Ó‰ÌÓÍ. ÒÏ ·˚͇ØÚ¸Òfl

·˚ØÌÁ‡1a Ê «bryØnza» (ost av sauemelk)

·˚Ò¸! ÏÂʉ. sjt!, kysj!, kist!; ~ ÓÚÒ˛Ø‰‡! (¯ÛÚÎ.; ÔË͇Á‡ÌË ·fiÌÍÛ) ≈ vekk med deg!

·˛Á„∞‡Ø Ï/Ê ⁄Ê3b¤ gr¨inebiter –en, –e, gr¨ettenpeis –en, –er; grinaØtus –en, –er ¯ÛÚÎ.; ~ÎËØ‚˚È ÔÎ gr¨etten, gr¨inet(e)

·˛ÁÊ∞‡ØÌËÂ7a Ò br¨umming [–`u–] –en, gr¨ining –en; ~‡ØÚ¸5b ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ gr¨ine2,*, v¨øre* gr¨etten gr¨inet(e), br¨umme1 [¥]

·˛ØÍ‚‡1a Ê (Brassica napus var. rapifera) k´πlrot –a –en, ..rΩtter, (¨undßerjordisk) kπlraØbi –en, –er

·˛ØÍ|Ë ÏÌ ⁄Ê3a¤ b¨ukser [`bu–]; b¨uks|e [¥] –a –en, –er ‡Á„.; b¨enklør уст.; ‰‚ ԇØ˚ ~ to par b¨ukser

·˛ÌÂØÚ1a Ï m¨Ωrkhπret mann; ÓÌ ~ han er mΩrk m¨Ωrkhπret, han har mΩrkt hπr; ~͇3*a Ê brun¨ett|e –en –a, –er; ÓÌ‡Ø ~͇ hun er mΩrk m¨Ωrkhπret, hun har mΩrkt hπr

Å˛ÒÒÂØθ2a [–Ò˝Øθ] Ï „. BruØssel [ Øbrys:¡l], BruxeØlles [bry Øs¬l:]

·˛ÒÒÂØθÒÍ|ËÈ [–Ò˝Ø–] ÔÎ BruØssel– [ Øbrys:¡l–], BruxeØlles– [bry Øs¬l:–], bryØsseler–; ~Ë ÍÛØÊ‚‡ bryØsselerkniplinger; ~‡fl ͇ÔÛØÒÚ‡ (Brassica oleracea var. gemmifera) roØsenkπl –en

·˛Øı|Ó3a 1. (Û ÊË‚ÓÚÌÓ„Ó) buk –en, vom –ma, –mer (ÚÊ Û ˜ÂÎÓ‚Â͇; „Û·.); ̇·ËØÚ¸ (Ò·ÂØ) ~Ó f¨ylle2 voØmma 2. ‡Á„. (·Óθ¯ÓÈ ÊË‚ÓÚ Û ˜ÂÎÓ‚Â͇) stor m¨age; b¨orgermestermage –n, –r ¯ÛÚÎ. ≥ ÔÓØÎÁ‡Ú¸ ̇ ~ ÔÂ؉ ÍÂÏ–Î. ÔÓÒÚ. l¨igge* pπ m¨agen, kr¨ype* for; ÒÂÒÚ¸ ̇ ~Ó (Ó Ò‡ÏÓÎfiÚÂ) b¨uklande1; ÔÓ҇؉͇ ̇ ~Ó (¥) b¨uklanding –en, –er; сытое ~о к ученью глухо посл. pleØnus veØnter non stuØdet libeØnter lat., dvs. fylt m¨age studeØrer ¨ikke gj¨erne ≤ ÛØıÓ

·˛ıÓÌÓØ„Ë ÏÌ ⁄ÔΤ (Gastropoda) sn¨egler [–`¬i–], gastropoØder

·˛Ø˜Ì˚È ÔÎ b¨ukse– [`bu–]; ~ ÍÓÒÚ˛ØÏ b¨uksedress –en, –er

·˛¯ËØÌ|‡1a Ê b¨ukhinn|e –en –a, –er; ‚ÓÒÔ‡ÎÂØÌË ~˚ b¨ukhinnebetennelse –n, –r

·˛¯ÍÓØ3b Ò 1. ‡Á„. ¯ÛÚÎ. rundß m¨age, b¨orgermestermage; embonpoint [a√b¿√pu ج√] –et ÍÌËÊÌ. 2. (Û Ì‡ÒÂÍÓÏ˚ı) b¨akkropp –en, –er

·˛¯Ì|ÓØÈ ÔÎ buk–, mage–; ~‡Øfl ÔÓØÎÓÒÚ¸ bukhule –n, –r; ~ÓØÈ ÔÂÒÒ magemuskulatur –en ≤ ÚËÙ

·flØ͇ڸ(Òfl)1 ÌÒ‚ ÒÏ ·flØÍÌÛÚ¸(Òfl)

·flØÍÌÛÚ¸3a Ò‚ 1. (Á‚flÍÌÛÚ¸) kl¨irre1 2. B (¯‚˚ÌÛÚ¸) d¨umpe1 [–`u–] ned 3. B (ÌÂÓ·‰ÛχÌÌÓ Ò͇Á‡Ú¸) pl¨apre1 ut med vt, pl¨umpe1 [–¨u–] b¨use1 ut med 4. разг. (позвонить) slπ* pπ trπÆden; ~Òfl Ò‚ (¯ÎfiÔÌÛÚ¸Òfl) d¨eise1,2, d¨ette*, d¨umpe1 [¥] ned

·flˆ∞‡ØÌËÂ7a Ò r¨asling –en –a, raØssel –et, kl¨irring –en –a, klirr –et –en ≥ ~‡ØÌË ÓÛØÊËÂÏ ÍÌËÊÌ. vπÆpenrasling, saØbelrasling; ~‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ r¨asle1, kl¨irre1 ≥ ~‡ØÚ¸ ÓÛØÊËÂÏ ÍÌËÊÌ. r¨asle med vπÆpen saØbelen; slπ* pπ sveØrdet ÛÒÚ.; ~‡Ø˛˘ËÈ ÓÛØÊËÂÏ vπÆpenraslende, saØbelraslende

Åëëê ÒÏ ÅÂÎÓÛØÒÒ͇fl ëÓ‚ÂØÚÒ͇fl ëӈˇÎËÒÚËؘÂÒ͇fl êÂÒÔÛØ·ÎË͇

Åëù [·˝–˝Ò–˝Ø] ист. ÅÓθ¯‡Øfl ÒÓ‚ÂØÚÒ͇fl ˝ÌˆËÍÎÓÔÂ؉Ëfl Den st¨ore sovjeØtiske encyklopediØ

Åíê1a [·˝–Ú˝–˝Ø] Ï (·ÓÌÂÚ‡ÌÒÔÓÚfi) p¨ansret personeØlltransportvogn

·/Û [·˝–ÛØ] ·˚Ø‚¯ËÈ ‚ ÛÔÓÚ·ÎÂØÌËË brukt

·ÛØ·ÂÌ1*a Ï tamburiØn –en, –er; ·ËÚ¸ ‚ ~ slπ* pπ tamburiØn

·Ó¯˛Ø∞‡

57

·Û·Â̈˚Ø ÏÌ ⁄Ï5*b¤ ⁄‰ ·Û·ÂÌÂ؈¤, ·Û·ÂØ̘ËÍË ÏÌ ⁄Ï3a¤ ⁄‰ ·Û·ÂØ̘Ëͤ doØmbjeller [ Ødu–]

·ÛØ·ÎËÍ3a Ï ≈ kr¨ingl|e –a –en, –er

·Û·ÌËØÚ¸4b ÌÒ‚ 1. B m¨umle [`mu–] (fram) 2. ÌÂÔÂÂı. m¨umle i vei

·Û·ÌÓØ‚˚È ÔÎ ruØter– r¨uter–; ~ ÚÛÁ ruØteress –et, =

·ÛØ·|Ì˚1* I ÏÌ ⁄‰ ·Ûط̇ Ê ÔÓÒÚ.; P ÏÌ ·Û·fiÌ, ·ÛØ·Â̤ ruØter r¨uter; ıÓ‰ËØÚ¸ Ò ~fiÌ Ò ~ÂÌ sp¨ille2 ruØter; ÍÓÓØθ ~fiÌ ¥ ruØterkonge –n, –r ≥ ÌÂØ Ò ˜Â„Ó (ıÓ‰ËØÚ¸), Ú‡Í Ò ~fiÌ ÔÓ„Ó‚. «har du ¨ikke g¨ode kort π sp¨ille ut, sπ spill ut ruØter»

·ÛØ·Ì˚1*a II ÏÌ ÒÏ ·ÛØ·ÂÌ·Û·ÓØÌ1a Ï buboØ(n) –en, byll –en, –er; ~Ì˚È ÔÎ buboØn–; ~̇fl ˜ÛÏ‡Ø buboØnpest –en, b¨yllepest

ÅÛ‚ÂØ° [–‚˝Ø] Ï Ó–‚ BouveØtßΩya [buØve:–]

ÅÛ„3a Ï . Bug (den)бугай6c м разг. неодобр. en diØger rusk

·ÛØ„Âθ2a Ï (Û Ú‡Ï‚‡fl) pantograØf –en, –er, str¨ΩmbΩyle –n, –r

·ÛØ„Ë–‚ÛØ„Ë° Ò/ÏÌ boogie–woogie [ Øbug:i Øvug:i] –en, –er

·Û„|ÓØ1*b Ï 1. (ıÓÎÏËÍ) l¨iten haug; t¨ue –n, –r ⁄°t¨uv|e –a, –er¤ (ÍӘ͇); kul –en, –er (Ô„˷ „Ó˚) 2. (‚˚ÔÛÍÎÓÒÚ¸) knott –en, –er, b¨ule –n, –r, bulk –en, –er, kul –en, –er ≥ Á‡ ~ÓØ ‡Á„. til ¨utlandet; Á‡ ~ÓØÏ ‡Á„. i ¨utlandet; ËÁ–Á‡ ~‡Ø fra ¨utlandet; ~Óؘ‡Ú˚È ÔÎ ÒÏ ·Û„ËØÒÚ˚È

·Û„ËØÒÚ˚È ÔÎ 1. (ıÓÎÏËÒÚ˚È) h¨auget(e); t¨uet(e) (ÍÓ˜ÍÓ‚‡Ú˚È) 2. (Ò ‚˚ÔÛÍÎÓÒÚflÏË) b¨ulet(e), b¨ulket(e)

·Û؉.. ⁄·Û؉Û, ·Û؉ÂÚ Ë Ú. ‰.¤ ·Û‰. ÓÚ ·˚Ú¸

ÅÛ‰‡ÔÂدÚ1a Ï „. BuØdapestÅÛ؉‰‡ Ï ⁄Ê1a¤ ÏËÙ. BuØddhßa·Û‰‰∞ËØÁÏ1a Ï buddhßiØsme –n; ~ËØÈÒÍËÈ ÔÎ buddhßiØstisk; ~ËØÈÒÍËÈ ı‡Ï buddhiØsttemp|el –elet, –ler; ~ËØÒÚ1a Ï buddhßiØst –en, –er

·Û؉ ÒÓ˛Á ÛÒÚ. ËÎË ÔÓÒÚ. deØrsom; ifaØll ÍÌËÊÌ.

ÅÛ؉fi° Ï/Ò „. B¨odΩ; ÊËØÚÂθ ~ b¨odΩvøring –en, –er

будем 1. 1 ед буд. см быть 2.: ~! разг. skπl!

·Û؉ÂÚ I 1. 3 ‰ ·Û‰. ÒÏ ·˚Ú¸; его сегодня больше не ~ han er gπtt for daØgen 2. (‚ Á̇˜. ̇ÒÚ.: ÂÒÚ¸) godt og vel; ÒÚ‡ÌË؈ 200 ~ godt og vel 200 s¨ider; ÂÈ Ë 20 ÎÂÚ Ì ~ hun er knapt snaut, snΩtt

20 πr g¨ammel II ‚ Á̇˜. ̘ 1. (‰ÓÒÚ‡ÚÓ˜ÌÓ) det fπr v¨øre nok; (‰‡) ~ Ú·ÂØ gi deg (nπ); ~ Ú·ÂØ Ô·Ø͇ڸ hold opp π gr´πte; ÔÓÒÏÂflØÎËÒ¸ Ë ~ nπ har vi ledd nok 2.: ~ тебе (тебе достанется) du fπr inn pπ peØlsen

·Û‰ËØθÌËÍ3a Ï v¨ekkerur –et, =, v¨ekke(r)klokk|e –a –en, –er; Á‡‚ÂÒÚËØ ÔÓÒڇ؂ËÚ¸ ~ ̇ ‰‚‡ (˜‡Ò‡Ø) s¨ette* v¨ekkeruret pπ to

·Û‰ËØÚ¸4c ÌÒ‚ B 1. ⁄Ò‚ ‡Á–¤ v¨ekke1,2 2. Ò‚ ÔÓ– (ÔÓ·Ûʉ‡Ú¸) v¨ekke*

·Û؉͇3*a I Ê bu –a, –er ⁄+bod –en, –er¤, kiosk [ÿ¿sk, ki–] –en, –er, (l¨ite) hus –et, =; ÊÂÎÂÁÌÓ‰ÓÓØÊ̇fl ~ vaØkthytt|e –a –en, –er, v¨okterhytte; ÔÓÒÚÓ‚‡Øfl ~ skiØlderhus; ÒÓ·‡Ø˜¸fl ~ h¨undehus; ÚÂÎÂÙÓØÌ̇fl ~ telefoØnkiosk; ÒÚÂÍÎflØÌ̇fl ~ (̇Ô. ‰Îfl ÏËÎˈËÓ̇) gl¨assbur –et, = ≥ ÒÛÙÎfiÒ͇fl ~ sufflΩØrkass|e –a –en, –er

будка3*a II ж разг. пренебр. bredt og fett fjes

·Û؉Ì∞Ë2*a ÏÌ ⁄‰ ·Û؉Â̸ Ϥ 1. (‡·Ó˜Ë ‰ÌË) hv¨erdager, v¨irkedager, ¨ukedager; sΩkn –a ‰Ë‡Î.; ‚ ~Ë pπ hv¨erdager, om hv¨erdagene, i hv¨erdagslaget; til hv¨erdags (‚ Ó·˚˜Ì˚ ‰ÌË, ‚ ÔÓÚË‚ÓÔÓÎÓÊÌÓÒÚ¸ Ô‡Á‰Ì˘Ì˚Ï) 2. ÔÂÂÌ. hv¨erdag –en; ~ËÈ ÔÎ: ~ËÈ ‰Â̸ hv¨erdag –en, –er, v¨irkedag, ¨ukedag; ~˘Ì˚È ÔÎ 1. hv¨erdags–, d¨aglig; ~˘̇fl Ó‰ÂØʉ‡ hv¨erdagsklør pl, d¨aglig ¨antrekk 2. ÔÂÂÌ. hv¨erdags–, hv¨erdagslig, d¨agligdags

·Û‰Ó‡ØÊËÚ¸4a ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ‚Á–¤ B 1. (‚ÓÎÌÓ‚‡Ú¸) s¨ette* i ¨uro, sk¨ake1 (opp) 2. (‚ÓÁ·Ûʉ‡Ú¸) h¨isse1 (opp), ¨egge1

·Û؉ӘÌËÍ3a Ï ‡Á„. (̇ ÊÂÎÂÁÌÓÈ ‰ÓÓ„Â) b¨anevokter –en, –e

·Û؉ÚÓ I ÒÓ˛Á 1. (ÒÎÓ‚ÌÓ, Í‡Í ÂÒÎË ·˚) som; som (om) (ÔË Ôˉ‡ÚÓ˜Ì˚ı Ô‰ÎÓÊÂÌËflı); ~ ÒÍ‚ÓÁ¸ ÚÛχØÌ som gjeØnnom t´πke; ÓÌ ÛÒÚ‡ØÎ, (͇Í) ~ Ì ÒԇΠ‚Ò˛ ÌÓ˜¸ han er trett som om han ¨ikke sk¨ulle ha s¨ovet h¨ele naØtta; (͇Í) ~ ˝ØÚÓ Ú‡Í ‚‡ØÊÌÓ som om det var sk¨ulle v¨øre sπ v¨iktig 2. (˜ÚÓ – Ò ÓÚÚÂÌÍÓÏ Ì‰ӂÂËfl) at (…angiØvelig) (Ò. II 1); ÓÌ ÛÚ‚Âʉ‡ØÂÚ, ~ (·˚) ‚Ë؉ÂÎ Âfi han pπÆstπr at han (angiØvelig) har sett h¨enne at han skal ha… II ˜‡ÒÚˈ‡

1. (flÍÓ·˚) angiØvelig (Ò. I 2); ÓÌ ÛÚ‚Âʉ‡ØÂÚ, ˜ÚÓ ~ (·˚) ‚Ë؉ÂÎ Âfi han pπÆstπr at han angiØvelig har skal ha sett h¨enne; ÓÌ ÔÓÛ˜ËØÎ ÏÌ ~ ·˚ ÓؘÂ̸ ‚‡ØÊÌÓ ‰ÂØÎÓ han gav meg i ¨oppdrag en angiØvelig m¨eget v¨iktig sak 2. (͇ÊÂÚÒfl) vel [v¬l:], nok [n¿k:]; k¨anskje (‚ÓÁÏÓÊÌÓ); Í‡Í ~ ÔÓ‡Ø det er vel nok pπ t¨ide; fl ÛÊÂØ Í‡Í ~ „Ó‚ÓËØÎ Ó· ˝ØÚÓÏ jeg har vel nok sn¨akket om d¨ette; Ì ÔÓØÏÌ˛: ~ ·˚ ‚Ë؉ÂΠ„ÓØ, ‡ ÏÓØÊÂÚ ·˚Ú¸ Ë ÌÂÚ jeg h¨usker ¨ikke: k¨anskje jeg har sett ham, k¨anskje ¨ikke 3. (‡Á‚Â): ~? troØ det?, v¨irkelig?; ÛÊ ~ Ú˚ Ú‡Í ‡‰? mon du v¨irkelig er sπ glad?

·Û‰Û‡Ø1a Ï ÛÒÚ. budoaØr –et, –er =

·ÛØ‰Û˘∞ÂÂ Ò ⁄ÔΤ ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. framtid –a [–ia] ⁄+fremtid –en¤; ‚ ~ÂÏ i framtida; ‚ ̉‡ÎfiÍÓÏ ~ÂÏ i nør framtid; ̇ ~ for framtida; ~ ÔÓ͇ØÊÂÚ framtida ettertida vil vise (det); Ô·ØÌ˚ ̇ ~ framtidsplaner; ˜ÂÎÓ‚ÂØÍ Ò ~ËÏ en fremtidens mann, en mann med framtida for seg; (ÒÔÓÚ. – ÚÊ) coming man [ ØkΩm:i√ Ømøn:] ‡Ì„Î.; „ÓØ Ê‰fiÚ ·ÎÂÒÚflØ Â ~ han gπr en strπlende framtid i mΩte; Ò Ì‡‰ÂØʉÓÈ Ò ÓÔÚËÏËØÁÏÓÏ ÒÏÓÚÂØÚ¸ ‚ ~ se* framtida lyst i mΩte; Ì ËÏÂØÚ¸ ~Â„Ó ikke ha noen framtid; ikke ha framtida for seg; ØÚÓ ‰ÂØÎÓ ‰‡ÎfiÍÓ„Ó ~Â„Ó dette er

langt inn iframtida; ~ËÈ ÔÎ 1. (ÒÎÂ‰Û˛˘ËÈ – Ó „Ó‰Â, ÏÂÒflˆÂ, ̉ÂÎÂ) neste, som koØmmer, kommende; ̇ ~ÂÈ Ì‰ÂØΠi neste uke, i uka som koØmmer; ‚ ~ËÈ ˜ÂÚ‚ÂØ„ ÚÊ fΩØrst kom mende toØrsdag 2. (Ó ÒÓ·˚ÚËË) fremtidig, kommende; (Ó ˜ÂÎÓ‚ÂÍÂ) vordende; in spe (ÔÓÒΠÒÛ˘.); („fl‰Û˘ËÈ) kommende; ~‡fl ‡·ÓØÚ‡ et fremtidig arbeid; ~ËÈ ÔÓÙÂØÒÒÓ en vordende profeØssor, en profeØssor in spe; ~Ë ÔÓÍÓÎÂØÌËfl kommende generasjoØner ≥ ~ ‚ÂØÏfl futurum –et, framtid –a [–ia] ⁄¥¤; ~ÌÓÒÚ¸8a Ê framtid –a [–ia] ⁄¥¤; „ÓØ Ê‰fiÚ ·ÎÂÒÚflØ ‡fl ~ÌÓÒÚ¸ han gπr en strπlende framtid i mΩte

·Û‰¸ ÔÓ‚ÂÎ. ÓÚ ·˚Ú¸ vør; ~, ˜ÚÓ ·Û؉ÂÚ k¨omme hva k¨omme vil ≥ ~ ÚÓ… ËÎË… om det sπ sk¨ulle v¨øre… eØller…, det v¨øre seg… eØller; ~ fl ̇ „ÓØ ÏÂØÒÚ hvis jeg var i hans sted; ‰‡ ~ fl Ë… om jeg sπ var… ≥ (ну,) ~! разг. ha det!

·Û؉¸Ú–̇ØÚ ‚ Á̇˜. Ò͇Á. ÒÎеÌ„

·Û؉¸Ú–̇ØÚÂ

58

≈ ¨alle t¨iders (ÓÚ΢Ì˚È); det mπ jeg si (‰ÓÎÓÊÛ fl ‚‡Ï)

будя! прост. det er nok!·ÛØÂ1c Ï ⁄ÏÌ ·Û‡ؤ ¨isseilbπt –en, –er; ~ËØÒÚ1a Ï ¨isseiler –en, –e

·ÛÊÂÌËØ̇1a Ê kokt sk¨inkeÅÛÊÛÏ·Û؇1a Ê „. BuiumbuØra·ÛÁË̇Ø1b Ê 1. (Sambucus) hyll –en, –er; ~ ˜fi̇fl (Sambucus nigra) sv¨arthyll; ~ ͇ØÒ̇fl (Sambucus racemosa) r¨Ωdhyll 2. (fl„Ó‰˚) hyØllebør pl ≥ ‚ Ó„ÓÓ؉ ~, ‡ ‚ äËØ‚ ‰fl؉¸Í‡ ≈ helt bort i v¨egg ene haØmpen; ≈ god dag mann – ¨Ωkseskaft (Ó· ÓÚ‚ÂÚ Ì‚ÔÓÔ‡‰)

·ÛÁ∞ËØÚ¸4b ÌÒ‚ ÔÓÒÚ. l¨age1,3 brπk, gj¨Ωre* vrΩvl; ~ÓÚfi1a Ï ÔÓÒÚ. br´πkmaker –en, –e, br´πkebΩtt|e –a, –er

·ÛÈ6c Ï b¨Ωye –n, –r; ÓÒ‚Â˘‡ØÂÏ˚È ÓÒ‚ÂÚËØÚÂθÌ˚È ~ l¨ysbΩye

·ÛØÈ‚ÓÎ1a Ï (Bubalus) bΩØffel –en, bΩØfler; bΩØffelokse [–uk–] –n, –r (҇ψ); ~ˈ‡5a Ê bΩØffelku –a, –er; ~Ó‚˚È ÔÎ bΩØffel–

·ÛØÈÌ|˚È ÔÎ 1. (Ó ˜ÂÎÓ‚ÂÍÂ) v¨oldßsom, ustyØrlig; r¨asende (·ÛÈÒÚ‚Û˛˘ËÈ); ~˚È ı‡‡ØÍÚ en v¨oldsom karakteØr, et v¨old somt sinn 2. (Ó ˜Û‚ÒÚ‚Â) v¨oldßsom, h¨eftig, ustyØrlig; ~‡fl Ù‡ÌÚ‡ØÁËfl en fr¨odig fantasiØ 3. (Ó ÂÍÂ, ‚ÂÚÂ) stri, r¨ivende 4. (Ó ‡ÒÚËÚÂθÌÓÒÚË) fr¨odig, ¨yppig ≥ ~Ó ÓÚ‰ÂÎÂØÌË (‚ ÔÒËıˇÚ˘ÂÒÍÓÈ ·ÓθÌˈÂ) uroØlig avdeØling; ~‡fl „ÓÎÓ؂ۯ͇ ≈ v¨illstyring –en, –er; g¨alning –en, –er

·ÛØÈÒÚ‚Ó1a Ò raseriØ –et, v¨oldßsom ¨opp fΩrsel, v¨oldßsomheter pl; ~‚‡Ú¸2a ÌÒ‚ r¨ase2

·ÛÍ3a Ï (Fagus) bΩk –en, –er ⁄°bok –a, –er¤, b¨Ωketre –et, ..trør =

·ÛØÍ|‡ Ï/Ê ⁄Ê3a¤ ‡Á„. 1. (Ù‡ÌÚ‡ÒÚ˘ÂÒÍÓ ÒÛ˘ÂÒÚ‚Ó) b¨usemann –en, ..menn 2. (Û„˛Ï˚È ˜ÂÎÓ‚ÂÍ) nn som skyr m¨ennesker, f¨olkesky og mutt persoØn ≥ ÒÏÓÚÂØÚ¸ ~ÓÈ ≈ v¨øre* sur og mutt

·Û͇د͇3*a Ê l¨ite ¨insekt; l¨iten b¨ille (ÊÛ˜ÓÍ)

·ÛØÍ‚|‡1a Ê ÔflÏ., ÔÂÂÌ. bokstaØv –en, –er; ·Óθ¯‡Øfl χØÎÂ̸͇fl ~‡ stor l¨iten bokstaØv; ÔËÒ‡ØÚ¸ Ò ·Óθ¯ÓØÈ ~˚ skr¨ive* med stor bokstaØv; „Ó‚Ó˛Ø ÔÓ ~‡Ï (ÔË ÚÂÎÂÙÓÌÌÓÏ ‡Á„Ó‚ÓÂ Ë Ú. Ô. ‚Ó ËÁ·ÂʇÌË ӯ˷ÓÍ) – ŇÍÓØ‚: ÅÓËØÒ, ÄÆÌ̇, êÓχØÌ Ë Ú. ‰. Barkov – B for BeØrnhard, A

for AÆnna, R for Rikard osv. ≥ ~‡ ‚ ~Û ¨etter bokstaØven, ¨ordrett; ÓÒÚ‡‚‡ØÚ¸Òfl ÏfiÚ‚ÓÈ ~ÓÈ for±bliØ* en tom dΩd bokstaØv; ~‡ Á‡ÍÓØ̇ loØvens bokstaØv; ÎËÚ‡ÚÛ؇ Ò ·Óθ¯ÓØÈ ~˚ litteratuØr med stor L; послать кого­л. на три ~ы разг. ≈ be nn dra til BloØkksberg

буквализм1a м (о переводе) direØkte ord­for­oØrd, formeØll ¨oversettelse; (о толковании) bokstaØvelig t¨olkning

·ÛÍ‚‡ØθÌ∞Ó Ì˜ bokstaØvelig; ÔÓÌËχØÚ¸ ˜ÚÓ–Î. ÍÓ„Ó–Î. ~Ó ta* noe nn bokstaØvelig; ÓÌ ~Ó („Ó‚ÓflØ) ÒÚ‡‰‡ØÂÚ han liØder, bokstaØvelig talt; ~˚È ÔÎ 1. (Ì ÔÂÂÌÓÒÌ˚È) bokstaØvelig; ‚ ~ÓÏ ÒÏ˚ØÒΠi bokstaØvelig forstaØnd m¨ening; ‚ ~ÓÏ ÒÏ˚ØÒΠÒÎÓØ‚‡ i oØrdets eØgentlige betyØdning 2. (ÚÓ˜Ì˚È) bokstaØvrett, bokstaØvtro; ¨ordßrett (‰ÓÒÎÓ‚Ì˚È); ‚ÓÚ Â„ÓØ ~˚È ÓÚ‚ÂØÚ her er hans svar ord for ¨annet; ~˚È Ô‚Ó؉ oØrd­for–oØrd–oversettelse –n, –r, direØkte ¨oversettelse

·ÛÍ‚‡Ø¸2b Ï abc–bok [abe Øse:–] –a –en, ..bΩker, abc [¥] –’en, –’er

·ÛØÍ‚ÂÌÌ|˚È ÔÎ bokstaØv–; ~Ó ÔËÒ¸ÏÓØ bokstaØvskrift –en –a

·ÛÍ‚ÓÂ؉1a Ï bokstaØvtrell –trøl –en, –er, h´πrklΩver –en, –e, ¨ordßklΩver, fl¨isespikker –en, –e; ~ÒÚ‚Ó1a Ò bokstaØvtrelldom –men, h´πrklΩveri –et, ¨ordßklΩveri, fl¨isespikkeri –et

·ÛÍÂØÚ1a Ï 1. (ˆ‚ÂÚÓ‚) bukeØtt –en, –er, bl¨omsterbukett 2. (Ó ‚ËÌÂ) bukeØ –en, –er, bouqueØtß [buØke:] 3. перен.: у негоØ целый ~ болезней han liØder av en m¨asse av s¨ykdommer

·ÛÍËÌËØÒÚ1a Ï antikvaØr –en, –er, antikvaØrbokhandler –en, –e

·ÛÍËÌËÒÚËؘÂÒÍ|ËÈ ÔÎ: ~ËÈ Ï‡„‡ÁËØÌ antikvariaØt –et, –er =, antikvaØrbokhand|el –elen, –ler; ÍÛÔËØÚ¸ ÍÌËØ„Û ‚ ~ÓÏ Ï‡„‡ÁËØÌ ÚÊ kj¨Ωpe2 en bok antikvaØrisk

·ÛÍÎÂØÚ1a Ï foØlder –en, –e·ÛØÍÎË2a ÏÌ ⁄‰ ·ÛØÍÎfl Ê, P ÏÌ ·ÛØÍÎÂȤ ÛÒÚ. l¨okker, h´πrlokker

·ÛÍÏÂØÍÂ1a Ï bookmaker [ Øbuk:mei–] –en, –e

ÅÛØÍÌ–ÙËÓ‰1a Ï B¨oknafjordßen, BoØknfjordß [ Øbuk:¡n–]

·ÛØÍÓ‚|˚È ÔÎ b¨Ωke–; ~˚È ÎÂÒ b¨Ωkeskog –en, –er; ~Ó ‰ÂØÂ‚Ó b¨Ωketre –et, ..trør =

·ÛÍÓÎËؘÂÒÍ|ËÈ ÔÎ bukoØlisk; ~‡fl ÔÓ˝ØÁËfl bukoØlisk d¨iktning, h¨yrdediktning –en

·ÛØÍÒ‡1a Ê ¨akselkass|e –a –en, –er

·ÛÍÒËØ1a Ï 1. (ÒÛ‰ÌÓ) slepebπt –en, –er, bukseØrbπt [bu–], taubπt 2. (͇̇Ú) slepetau –et, =, bukseØrtau [¥], sleper –en, –e, dragtau, forhaØler –en, –e; slepetross|e –a –en, –er, bukseØrtrosse (ÚÓÒ); ·‡Ú¸ ̇ ~ ‡) ta* pπ slep tau; ·) ÔÂÂÌ. ta* seg av, hjelpe*; Ú‡˘ËØÚ¸ ̇ ~ ÒÏ ·ÛÍÒËØÓ‚‡Ú¸; ~Ì˚È ÔÎ slepe–, bukseØr– [¥], tau–; ~Ì˚È ÚÓÒ ÒÏ ·ÛÍÒËØ 2; ~ÌÓ ÒÛ؉ÌÓ ÒÏ ·ÛÍÒËØ 1. ~Ó‚‡Ú¸2a ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÓÚ–¤ B slepe2, bukseØre2 [¥], taue1; ~Ó؂͇3*a Ê sleping –en –a, bukseØring [¥] –en –a, tauing –en –a; ~ÓØ‚˘ËÍ3b Ï: Ò‡ÏÓÎfiÚ– ~ÓØ‚˘ËÍ slepefly –et, =, bukseØrfly [¥]

·ÛÍÒÓ‚‡ØÚ¸2a ÌÒ‚ 1. (Ó ÍÓÎÂÒ ‡‚ÚÓχ¯ËÌ˚ Ë Ú. Ô.) sl¨ure1, sp¨inne* 2. ÔÂÂÌ. stπ* pπ steØdet marsj; Ò. Á‡·ÛÍÒÓ‚‡ØÚ¸

·Û·‚‡Ø1b Ê 1. (ÓÛÊËÂ) m¨orgßenstjern|e –en –a, –er (vekterkΩlle) 2. (ÒËÏ‚ÓÎ ‚·ÒÚË) ≈ seØpt|er –(e)ret, –rer = 3. („ËÏ̇ÒÚ˘ÂÒÍËÈ Ò̇fl‰) kj¨egl|e [`ÿ¬i–] –en –a, –er

·Û·؂∞͇3*a Ê kn¨appenπl –a –en, –er; ~͇ ‰Îfl „‡ØÎÒÚÛ͇ sliØpsnπl ≥ ‰ÂØ̸„Ë Ì‡ ~ÍË ÛÒÚ. n´πlepenger ≤ ‡Ì„ÎËØÈÒÍËÈ; ~Ó˜Ì˚È ÔÎ kn¨appenπls–; ~Ó˜Ì˚È ÛÍÓØÎ ‡) kn¨appenπlsstikk –et, =; ·) ·.˜. ÏÌ ÔÂÂÌ. n´πlestikk, kn¨appenπlsstikk; ~Ә̇fl „ÓÎÓ؂͇ kn¨appenπlshode –t, –r; Ò ~Ó˜ÌÛ˛ „ÓÎÓØ‚ÍÛ sπ stor som et kn¨appenπlshode

·Û·ØÌ˚È ÔÎ g¨ulblakk (med svart h¨ale og m¨anke)

·Û·ØÚ1‡ Ï 1. (Òڇθ) damascßeØnerstπl –et 2. (Ϙ Ë Ú.Ô.) damascßeØner –en, –e, damascßeØnersverd –et, =; stπl –et ÔÓ˝Ú.

·ÛØÎ͇3*a Ê loff [luf:] –en, –er; (‡Á„. Ô¯ÂÌ˘Ì˚È ıη – ÚÊ) hvitt brΩdß, hv¨etebrΩdß

·ÛØη1‡ Ê b¨ulle –n, –r·ÛØÎÓ˜∞͇3*a Ê ruØndßstykke –t, –r; hv¨etebolle –n, –r (҉ӷ̇fl); ~̇fl Ê ⁄ÔΤ b¨akerbutikk –en, –er, bakeriØ –et, –er; ~ÌËÍ3‡ Ï ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. b¨aker –en, –e

·ÛÎÚ˚Øı ÏÂʉ. plump [–u–], barduØs; ÓÌ ~ ‚ ‚ÓØ‰Û han pl¨umpet gikk barduØs i vaØnnet; ~‡ØÚ¸Òfl1 ÌÒ‚ ‡Á„. 1. (·‡‡ıÚ‡Ú¸Òfl) pl¨aske1 2. (ÔÎÂÒ͇ڸÒfl – Ó ÊˉÍÓÒÚË) skv¨ulpe1; ~ÌÛÚ¸Òfl3‡, ~ÌÛØÚ¸Òfl3b Ò‚ pl¨umpe1 [¥]

·ÛØÂ

59

·ÛÎ˚ØÊÌ∞ËÍ3‡ Ï (ÓÚ‰ÂθÌ˚È Í‡ÏÂ̸ ËÎË ÒÓ·Ë.) k¨uppelstein –en, –er, rundßbr¨ustein; ~˚È ÔÎ: ~‡fl ÏÓÒÚÓ‚‡Øfl kuØppelsteins br¨ulegning; ~‡fl ÛØÎˈ‡ g¨ate med kuØppelstein

·Û肇Ø1‡ Ï bulevaØrdß –en, –er; ~Ì˚È bulevaØrdß– ≥ ~̇fl „‡ÁÂØÚ‡ bulevaØrdblad –et, = –er, sl¨adderavis –en –a, –er; ~̇fl ÔÂØÒÒ‡ sensasjoØnspress|e –en –a, bulevaØrdpresse; ~̇fl ÎËÚ‡ÚÛ؇ triviaØllitteratur –en, kioØsklitteratur

·Ûθ‰ÓØ∞„3‡ Ï buØlldogg b¨ulldogg –en, –er; ~ÊËÈ ÔÎ buØlldogg– ¥; ~ʸ ÎˈÓØ buØlldoggansikt –et, –er; ~жья хватка ≈ j¨erngrep –et

·Ûθ‰ÓØÁÂ1‡ Ï buØlldoser –en, –e; ~ËØÒÚ1‡ buØlldoserfΩrer –en, –e

·ÛØθÍ∞‡Ì¸Â6*a Ò g¨urgling –en, kl¨ukking [–¨u–] –en, s¨urkling –en; ~‡Ú¸1 ÌÒ‚ g¨urgle1, kl¨ukke1 [¥], s¨urkle1

·ÛθÓØÌ1‡ Ï buljoØng –en, –er; kraft –en –a (ÓÚ‚‡); ÍÛËØÌ˚È ~ h¨Ωnsesupp|e –en –a; ~Ì˚È ÔÎ: ~Ì˚È ÍÛØ·ËÍ buljoØngterning –en, –er

·ÛÏ! I ÏÂʉ. bum [bum:]!, bums [¥]! ≥ (Ì ÔÓÌËχØÚ¸) ÌË ~–~ iØkke (skj¨Ωnne*) et mukk

·ÛÏ1‡ II Ï ‡Á„. 1. (ËÒÍÛÒÒÚ‚ÂÌÌ˚È ÔÓ‰˙ÂˇÏ ˆÂÌ; ‡Á‰ÛÚ‡fl ÂÍ·χ) boom [bu:m] –en; ÔÓ‰ÌËχØÚ¸ ~ l¨age1,3 sk¨ape2 sensasjoØn 2. (‚ ˝ÍÓÌÓÏËÍÂ) h¨Ωykonjunktur –en

·ÛÏ1‡ III Ï ÒÔÓÚ. bom [bum:] –men, –mer, balaØnsebom [–√–]

бум IV прост. или шутл. = будем 2

·Ûχ؄|‡3‡ I Ê ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. papiØr –et, –er =; „‡ÁÂØÚ̇fl ~‡ aviØspapir; ÎËÒÚ ~Ë et blad ark papiØr; ˆÂØÌÌ˚ ~Ë verdiØpapirer; „ÓØ ~Ë ‚ ÔÓfl؉Í hans papiØrer er i oØrden; Ò‰ËØ ~ ÔÓÍÓØÈÌÓ„Ó blant aØvdΩdes papiØrer œ ~‡ ‚Ò¡ ÚÂØÔËÚ ËÓÌ. papiØret er tπlmoØdig; ·˚ØÎÓ „·؉ÍÓ Ì‡ ~Â, ‰‡ Á‡·˚ØÎË ÔÓ Ó‚‡Ø„Ë, ‡ ÔÓ ÌËÏ ıÓ‰ËØÚ¸ (Ò‡ÚˢÂÒ͇fl «ÒÓΉ‡ÚÒ͇fl» ÔÂÒÌfl ã. íÓÎÒÚÓ„Ó) «kriØgsplanen var fin pπ papiØret, men man hadde glemt h¨ulveiene, som jo m´πtte kr¨ysses», ≈ ett er et sj¨Ωkart π forstπ, et ¨annet skip π f¨Ωre (Holberg) ≥ ̇ ~ (Ú.Â. Ì ‚ ‰ÂÈÒÚ‚ËÚÂθÌÓÒÚË) pπ papiØret; ˝ØÚÓ ÔÓÒÚ‡ÌÓ‚ÎÂØÌË ÒÛ˘ÂÒÚ‚ÛØÂÚ ÚÓØθÍÓ Ì‡ ~ d¨ette er en papiØrbestemmelse, d¨enne

besteØmmelsen eksisteØrer b¨are pπ papiØret

·Ûχ؄‡3‡ II Ê ‡Á„. ÛÒÚ. (ıÎÓÔÓÍ) b¨omull [`bum:–] –en –a

·Ûχ„Ó‰ÂØ·ÚÂθÌ|˚È ÔÎ: ~‡fl χ¯ËØ̇ papiØrmaskin –en, –er

·Ûχ„Óχ‡Ø͇ Ï ⁄Ê3‡¤, ·Ûχ„Óχ‡ØÚÂθ2‡ Ï ‡Á„. ËÓÌ. sm¨Ωrer –en, –e, bl¨ekksmΩrer, skr¨ibler –en, –e

·ÛχØÊÍ|‡3*a Ê 1. (ÍÛÒÓÍ ·Ûχ„Ë) papiØrlapp –en, –er 2. ‡Á„. (‰ÓÍÛÏÂÌÚ) papiØr –et, –er =; (χÎÓ‚‡ÊÌ˚È ‰ÓÍÛÏÂÌÚ – ÔÂÌ·.) papiØrlapp –en, –er 3. ‡Á„., ·.˜. ÛÒÚ. (‡ÒÒ˄̇ˆËfl) lapp –en, –er ≥ „Ó‚ÓËØÚ¸ ·ÂÁ ~Ë ‡Á„. sn¨akke1 ¨uten maØnus

·ÛχØÊÌËÍ3‡ I Ï (‰Îfl ‰ÂÌ„) l¨ommebok [`lu–] –a –en, ..bΩker, seØddelbok

·ÛχØÊÌËÍ3‡ II Ï (‡·Ó˜ËÈ) papiØrindustriarbeider –en, –e

·ÛχØÊÌ|˚È I ÔÎ 1. papiØr–; ~‡fl هطË͇ papiØrfabrikk –en, –er; ~‡fl Ò‡ÎÙÂØÚ͇ papiØrserviett –en, –er; ~‡fl ÔÂΡÌ͇ ÚÊ eØngangsblei|e –a –en, –er 2. (·˛Ó͇Ú˘ÂÒÍËÈ) byrπkraØtisk 3. (Ì ÓÒÛ˘ÂÒڂΡÌÌ˚È Ì‡ ‰ÂÎÂ) som b¨are fins pπ papiØret ≥ ~˚ ‰ÂØ̸„Ë papiØrpenger, seØddelpenger

·ÛχØÊÌ|˚È II ÔÎ (ıÎÓÔ˜‡ÚÓ·ÛχÊÌ˚È) b¨omulls– [`bum:–], av b¨omull; ~‡fl χÚÂØËfl b¨omullstΩy –et, b¨omull –en –a

·ÛχÊÓØÌ͇3*a Ê ÔflÏ., ÔÂÂÌ. papiØrlapp –en, –er

·ÛχÁ∞ÂØÈÌ˚È ÔÎ av bommesiØ– [bu–]; ~ÂØfl6‡ Ê bommesiØ [¥] –en

·ÛχØÌ„3‡ Ï bumeraØng –en, –er·Û̉ÂÒ∞‚ÂØ1‡ [–‰˝Ò‚˝Ø] Ï BuØndeswehßr [ Øbu–] (det); ~ڇ؄3‡ Ï F¨orbundßsdagen

·ÛØÌÁÂÌÓ‚ÒÍ|ËÈ [–Á˝–] ÔÎ: ~‡fl „ÓÂØÎ͇ buØnsenbrenner –en, –e

·ÛØÌÍÂ1‡ Ï ⁄ÏÌ ·ÛÌ͇ؤ ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. buØnker [ Øbu–] –en, –e; ~Ì˚È ÔÎ: ~Ì˚È ÛØ„Óθ buØnkerkull [¥] pl, buØnkers [¥] pl; ~Ó‚‡ØÚ¸Òfl2‡ ÌÒ‚ b¨unkre1 [`bu–]; ~Ó؂͇3*a Ê b¨unkring [¥] –en –a, k¨ullfylling –en –a

·ÛÌÚ1‡ I Ï mytteriØ –et, –er, ¨opp rΩr –et, = œ русский ~, бессмысленный и беспощадный (А. Пушкин) det m¨eningslΩse og sk´πnsellΩse ruØssiske mytteriØet ≥ ~ ̇ ÍÓÎÂØÌflı ≈ feigt h¨alvhjertet ¨opp rΩr(sforsΩk)

·ÛÌÚ1b II Ï (Ò‚flÁ͇) bunt –en, –er·ÛÌÚ∞‡ØÒÍËÈ ÔÎ ¨opp rΩrsk,

rebeØlsk; ~‡ØÒÚ‚Ó1‡ Ò ¨opp rΩrskhet –en; ~‡Ø¸2b Ï 1. ÛÒÚ. ÒÏ. ·ÛÌÚÓ‚˘ËØÍ 2. ÔÂÂÌ. rebeØll –en, –er

·ÛÌÚÓ‚‡ØÚ¸2‡ ÌÒ‚ 1. gj¨Ωre* mytteriØ ¨opp rΩr; rebelleØre2 ÔÂÂÌ. 2. Ç ÛÒÚ., Ó·Î. (ÔÓ‰ÒÚÂ͇ڸ Í ·ÛÌÚÛ) v¨igle1 opp, oØppvigle1; ~Òfl ÔÓÒÚ. ÒÏ. ·ÛÌÚÓ‚‡ØÚ¸ 1

·ÛÌÚÓ‚˘ËØÍ3b Ï ¨opp rΩrer –en, –e, d¨eltaker i mytteriØ, mytteriØst –en

·Û1‡ I Ï ÚÂı. bor [b¿r:] –en –et, =

·Û1‡ II Ï (̇ӉÌÓÒÚ¸) boØer –en, –e

·Û‡Ø1b Ê boØraks –et –en·Û‡Ø‚1b Ï vriØbor [–b¿r] –et –en, =, spiraØlbor; n¨avar –en, –e (·Óθ¯ÓÈ); ~ËÚ¸4‡ ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ B b¨ore1,2

·Û‡ØÍ3b Ï Ó·Î. ÒÏ Ò‚ÂˇÍ··Û‡ØÌ1‡ Ï sn¨Ωstorm –en, –erБуратино° м figur i en populør barnebok – et lite menneske av tre med lang nese ≥ богатенький ~ шутл. om en som plutselig har fπtt mye penger i hende

·Û„ÓÏËØÒÚ1‡ Ï b¨orgermester –en, –e

·Û„ÛØ̉ÒÍÓÂ Ò ⁄ÔΤ (‚ËÌÓ) burguØnder (vin) –en, bourgogne [bur Øg¿nj] –en

·Û‰‡Ø1b Ê skvip –et, skval –en –et

·Û‰˛ØÍ3b Ï v¨insekk –en, –er·Û‚ÂØÒÚÌËÍ3‡ [–(Ú)–] Ï 1. (ÓÚfl‰ Tubinares ËÎË Procellariiformes) st¨ormfuġl –en, –er 2. symbol pπ forestπende revolusjon (etter M. Gorkijs «Sangen om stormfuglen» 1901)

·ÛÂÎÓØÏ1‡ Ï v¨indßfall –et, v¨indßbrudd –et ⁄°–brott¤

·ÛÂØÌËÂ7‡ Ò b¨oring –en, –a; ~ ÍÓÎÓ؉ˆÂ‚ br¨Ωnnboring; „ÎÛ·ÓØÍÓ ~ d¨ypboring; ~ ̇ ÌÂÙÚ¸ ¨oljeboring

ÅÛ¡Ì͇3*a Ê typisk kunavn ≈ ÒÓÓÚ‚. DaØgros

·ÛÂØÚ¸1 ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ bli* gr´πbrun r¨Ωdßbrun

·ÛÊۇذ Ï bursjoaØ –en, –er·ÛÊÛ‡ÁËØfl7‡ Ê b¨orgerskap –et, bursjoasiØ –et; ÍÛØÔ̇fl ~ st¨orborgerskap; ÏÂØÎ͇fl ~ sm´πborgerskap

·ÛÊÛ‡ØÁÌÓ–‰ÂÏÓ͇ÚËؘÂÒÍ|ËÈ ÔÎ b¨orgerlig–demokraØtisk; ~‡fl ‚ÓÎ˛ØˆËfl en b¨orgerlig–demokraØtisk revolusjoØn

·ÛÊÛ‡ØÁÌ˚È ÔÎ b¨orgerlig ≤ Ô‰‡ÒÒÛ؉ÓÍ

·ÛÊÛØÈ6‡ Ï 1. ÔÂÁ. ‡Á„. bursjoaØ –en, –er, kapitaliØst –en, –er

·ÛÊÛØÈ

60

2. ‡Á„., ¯ÛÚÎ. (·Ó„‡˜) r¨iking –en, –er, k¨akse –n, –r

·ÛÊÛØÈ͇3*a I Ê ÒÏ ·ÛÊÛØÈ·ÛÊÛØÈ͇3*a II Ê ‡Á„. (Ô˜͇) ≈ bj¨Ωrneovn –en, –er

·Ûˉ‡ØÌÓ‚ ÔÎ: ~ ÓÒ¡ΠBuridaØns [byri Øda√s] eØsel

·ÛËØθ∞Ì˚È ÔÎ b¨ore–; ~Ì˚È ÏÓÎÓÚÓØÍ b¨oreham|mer –meren, –mere –re(r); ~˘ËÍ3‡ Ï b¨orearbeider –en, –e, b¨orer –en, –e

·ÛËØÚ¸4b ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ Ç b¨ore1,2; ~ ÌÂÙÚ¸ b¨ore ¨etter ¨olje

·ÛØ͇3*a Ê «buØrka» –en, –er (ermelΩs filtkappe som brukes i Kaukasia)

·ÛØÍË ÏÌ ⁄Ê3*a¤ «buØrki» (filtstΩvler med pπsydd lørsπle)

ÅÛÍË̇ؖî‡ÒÓØ Ê BurkiØna FaØso·ÛØÍÌÛÚ¸3‡ Ò‚ Ç br¨umme1 [–`u–], m¨umle1 [–`u–]; ~ Ò·ÂØ ÔÓ‰ ÌÓØÒ m¨umle i skjeØgget

·Û·Ø∞Í3b Ï pr¨amdrager –en, –e; ~ˆÍËÈ ÔÎ pr¨amdrager–; ~˜ËÚ¸4‡ ÌÒ‚ ¨arbeide1,3 som pr¨amdrager

·ÛÎËØ|Ú¸4b ÌÒ‚ br¨use2,1, k¨oke2, s¨yde1; ÏÓØ ~Ú haØvet br¨user k¨oker i ¨opp rΩr; „ÓØÓ‰ ~Ú byØen er i ¨opp rΩr; Û Ì„ÓØ ÍÓ‚¸ ~Ú hans blod k¨oker

·ÛÌÛØÒ1‡ Ï buØrnus –en, –er·ÛØÌ|˚È ÔÎ 1. (Ó ÔÓ„Ó‰Â) st¨ormfull, st¨ormende; ~‡fl ÌÓ˜¸ en st¨ormfull natt; ~‡fl ÊËÁ̸ et st¨ormfullt liv; ~Ó ÔÓدÎÓ en beveØget f¨ortid; „ÓØ ~‡fl ÏÓØÎÓ‰ÓÒÚ¸ hans oØmtumlede ¨ungdomstid 2. (Ó ‚Ó‰ÌÓÈ ÔÓ‚ÂıÌÓÒÚË) st¨ormfull, st¨ormende, oØpprΩrt; stri, r¨ivende, h¨eftig (Ó ÂÍÂ) 3. (ÔÓÎÌ˚È ‚ÓÎÌÂÌËÈ, ÒÓ·˚ÚËÈ) st¨ormfull, turbuleØnt 4. (ÌÂËÒÚÓ‚˚È, Ô˚ÎÍËÈ) v¨oldßsom, h¨eftig, st¨ormende; ~˚È ‚ÓÒÚÓØ„ en v¨oldsom begeØistring; ~˚ ‡ÔÎÓ‰ËÒÏÂØÌÚ˚ st¨ormende b¨ifall applaØus; ~‡fl ‰ÂØflÚÂθÌÓÒÚ¸ (en) heØktisk v¨irksomhet 5. (·˚ÒÚ˚È, ÒÚÂÏËÚÂθÌ˚È) r¨ivende; ~Ó ‡Á‚ËØÚË (en) r¨ivende uØtvikling; ~˚È ÚÂÏÔ (et) r¨ivende teØmpo

·ÛÓ‚|ÓØÈ ÔÎ b¨ore–; ~‡Øfl ‚˚د͇ b¨oretπrn –et, =; ~‡Øfl ÒÍ‚‡ØÊË̇ b¨orehull –et, =; ~‡Øfl Ô·ÚÙÓØχ b¨oreplattform –en –a, –er, b¨orerigg –en, –er

·ÛØÒ∞‡1‡ Ê ËÒÚ. pr¨esteseminar –et, –er (=) (med internat); ~‡ØÍ3b Ï ËÒÚ. pr¨esteseminarist –en, –er; ~‡ØˆÍËÈ ÔÎ ËÒÚ. pr¨esteseminar–; ~‡ØˆÍË ̇؂˚ ÔÂÂÌ. ≈ gr¨ove, brutaØle sk¨ikker

·ÛØÒÍ|ËÈ ÔÎ boØer–; ~‡fl ‚ÓÈÌ‡Ø boØerkrigen; ~ËÈ flÁ˚ØÍ afrikaØaßns sub

·ÛÚ1b Ï d¨unge –n, –r, k¨ul|e –a –en, –er (f. eks. turnipskule)

ÅÛÛØ̉˰ Ï BuruØndi·ÛÛ̉ÛØÍ3b Ï (Tamias sibiricus) str¨ipet(e) ¨ekorn [`¬k:unß, `e:–] ⁄°¨ikorn¤

·ÛÛÌ˚Ø ÏÌ ⁄Ï1b¤ ⁄‰ ·ÛÛØÌ Ï¤ brott –et, br¨enning –et

·Û˜∞‡ØÌËÂ7a Ò 1. br¨umming [–`u–] –en, m¨umling [–`u–] –en, br¨umling [¥] –en 2. (Û˜‡ÌËÂ) r¨umling [–`u–] –en (‚ ÊÂÎÛ‰ÍÂ); br¨umling [¥] –en, p¨utring –en (‚ ÍÓÚÎÂ Ë Ú. Ô.); ~‡ØÚ¸5b ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ 1. B br¨umme1 [¥], m¨umle1 [¥], br¨umle1 [¥] 2. (Û˜‡Ú¸) r¨umle1 [¥] (‚ ÊÂÎÛ‰ÍÂ); br¨umle1 [¥], p¨utre1 (‚ ÍÓÚÎÂ Ë Ú. Ô.)

·ÛØ˚È ÔÎ gr´πbrun, r¨Ωdßbrun ≥ ~ ÛØ„Óθ br¨unkull –et; ~ ω‚Â؉¸ (Ursus arctos) brun bjΩrn, l¨andbjΩrn –en, –er

·Û¸flØÌ1a Ï ¨ugress ⁄°¨ugras¤ –et·ÛØ|fl2a Ê ÔflÏ., ÔÂÂÌ. storm –en, –er, ¨uvør –et; χ„ÌËØÚ̇fl ~fl magneØtisk ¨uvør; ~fl Ì„Ӊӂ‡ØÌËfl en storm et ¨uvør av indignasjoØn; ~fl ‡ÔÎÓ‰ËÒÏÂØÌÚÓ‚ en storm av b¨ifall, b¨ifallsstorm œ ~fl ‚ Òڇ͇ØÌ ‚Ó‰˚Ø ËÓÌ. en storm i et v¨annglass; ÔÂËØÓ‰ ~Ë Ë Ì‡ØÚËÒ͇ StuØrm–und–DraØng–peride [ƒturm–unt–]; ·Û؉ÂÚ ~fl, Ï˚ ÔÓÒÔÓØËÏ, Ë ÔÓ·ÓØÂÏÒfl Ï˚ Ò ÌÂÈ (ç. üÁ˚ÍÓ‚) «blir det storm, sπ skal vi tr¨osse sjΩ og vind og h¨olde stand»; ÔÛÒÚ¸ ÒËθÌÂØ „flØÌÂÚ ~fl! (å. ÉÓ¸ÍËÈ) «la stoØrmen r¨ase v¨illere!» (symbolsk opp fordring til revolusjonør kamp); ÓʉfiÌÌ˚ ~ÂÈ (̇Á‚‡ÌË ÌÂÁ‡ÍÓ̘ÂÌÌÓ„Ó Óχ̇ ç. éÒÚÓ‚ÒÍÓ„Ó) «fΩdt av stoØrmen» (om personer hvis mentalitet ble formet under oktoberrevolusjonen) ≤ ÒÂØflÚ¸

·ÛflØÚ1a Ï burjaØt –en, –erÅÛflØÚËfl7a Ê BurjaØtia·ÛflØÚ͇3*a Ê burjaØtisk kv¨inne µ ÌÓ‚ÂØÊ͇

ÅÛflØÚÒ͇fl Ä‚ÚÓÌÓØÏ̇fl ëÓ‚ÂØÚÒ͇fl ëӈˇÎËÒÚËؘÂÒ͇fl êÂÒÔÛØ·ÎË͇ ËÒÚ. Den autonoØme sosialiØstiske sovjeØtrepublikken BurjaØtia

·ÛflØÚÒÍËÈ ÔÎ burjaØtisk; ~ flÁ˚ØÍ det burjaØtiske sprπk, burjaØtisk sub

·ÛØÒË̇1a Ê, ·ÛØÒËÌ͇3*a Ê p¨erl|e –en –a, –er (av glass, tre, metall o.l.)

ÅÛØÒÍÂÛ‰1a Ï Ù˛Î¸Í B¨uskerudß

·ÛÒÒÓØθ8a Ê bussoØle –n, –r; viØnkelmπler –en, –e, r¨etteflat|e –en –a, –er ‚ÓÂÌ.

·ÛØÒ˚ ÏÌ ⁄Ê1a¤ h¨alsbπndß –et, =, kj¨ede –n –t, –r (med perler av glass, tre, metall o.l.)

·ÛÚ1a Ï kult –en, skjerv –en, knust (natuØr)stein

ÅÛÚ‡ØÌ1a Ï BhßutaØn·ÛÚ‡ØÌ1a Ï butaØn –en –et·ÛÚ‡ÙÓØ1a Ï rekvisitΩØr –en, –er; ~Ëfl7a Ê 1. ÒÓ·Ë. (‚ Ú‡ÚÂ) rekvisiØtt –et, –er, rekvisiØta 2. (ÏÛÎflÊ Ë Ú. Ô.) attraØpp –en, –er; ÒÓ·Ë. attraØpper pl, modeØller pl 3. ÔÂÂÌ. sk¨uebrΩdß –et, sk¨uemat –en; ~ÒÍËÈ ÔÎ 1. rekvisiØtt– 2. (ÔÓ‰‰ÂθÌ˚È) k¨unstig, ¨ettergjort, ¨uekte

·ÛÚ·Ó؉1a [–Ú˝–] Ï smΩØrbrΩdß –et, =; sandwich [ Øsøn(d)vitƒ] –en, –er (‰‚ÓÈÌÓÈ); ÏÌ ÚÊ sn¨itter (Ì·Óθ¯ËÂ); ~ Ò Ò˚ØÓÏ smΩØrbrΩd med ost, ¨ostesmΩrbrΩd

бутик3‡ м butikk som forhandler eksklusive motevarer

·ÛÚËØÎÓ‚˚È ÔÎ butyØl– [–yl:]; ~ÒÔËÚ butyØlalkohol [¥] –en

·ÛÚÓØÌ1a Ï (bl¨omster)knopp –en, –er

·ÛØÚÒ|˚ ÏÌ ⁄‰ ·ÛØÚÒ‡1a ʤ f¨otballstΩvler

·ÛÚÛØÁ1a Ï b¨uttet(e) l¨iten gutt, ≈ plugg –en, –er

·ÛÚ˚ØÎ∞͇3*a Ê fl¨ask|e –a –en, –er; ~͇ ÏÓÎÓÍ‡Ø en fl¨aske melk; ‡ÁÎËØÚ¸ ‚ËÌÓØ ‚ ~ÍË ÔÓ ~Í‡Ï h¨elle2 vin pπ fl¨asker ≥ ÎÂÁÚ¸ ‚ ~ÍÛ ÔÓÒÚ. f¨are* opp (uten grunn); Ì ÎÂÁ¸ ‚ ~ÍÛ! ÚÊ hiss jekk deg ned!; ~Ó˜Ì˚È ÔÎ fl¨aske–; ~Ó˜ÌÓ„Ó ˆ‚ÂØÚ‡ fl¨askegrΩnn; ~Ó˜ÌÓ ÔËØ‚Ó Ωl pπ fl¨asker

·ÛÚ˚ÎÍÓÌÓØÒ1a Ï (Hyperoodon ampullatus) bottlenose [ Øb¿t:¡lnus\] –n, –r, n¨ebbhval –en, –er

·ÛÚ˚Øθ8a Ê stor fl¨aske; k¨urvflaske ⁄°k¨org–¤ (ÓÔÎÂÚfiÌ̇fl)

ÅÛÚ˚ØÍË3*a ÏÌ ‡Á„., ÅÛÚ˚ØÒ͇fl Ú˛¸Ï‡Ø kjent fengsel i Moskva

·ÛØÙÂ1c Ï ⁄ÏÌ ·ÛÙ‡ؤ buØffer –en, –e; stΩØtfanger –en, –e (ڇς‡fl, ‡‚ÚÓÏÓ·ËÎfl); ~Ì˚È ÔÎ ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. buØffer–; ~ÌÓ „ÓÒÛ‰‡ØÒÚ‚Ó buØfferstat –en, –er

·ÛÙÂØÚ1a Ï 1. (Ï·Âθ) buffeØtß [ÚÊ by Øfe:] –en, –er 2. (ÒÚÓÈ͇) disk –en, –er (‚ ÂÒÚÓ‡ÌÂ); restaurant [r¬stuØra√] –en, –er (‚ Ú‡ÚÂ) 3. (Á‡ÍÛÒӘ̇fl) kant¨in|e –en –a, –er (̇ Á‡‚Ó‰Â, ‚ ËÌÒÚËÚÛÚÂ Ë Ú. Ô.); ~˜Ëˆ‡5a

·ÛÊÛØÈ͇

61

Ê buffeØtßdam|e [¥] –en –a, –er, kant¨ineleder –en, –er; buffeØtßjomfru [¥] –en –a, –er ÛÒÚ.

·ÛÙÙÓ̇؉‡1a Ê grov f¨arse, slaØpstick [ Øsløpstik] –en, –s

·Ûı! ÏÂʉ. bums [bums]!·Ûı‡ØÌÍ|‡3*a Ê brΩdß –et, =; ‰‚ ~Ë Ê‡ÌÓØ„Ó ıÎÂØ·‡ to r¨ugbrΩd

ÅÛı‡‡Ø1b Ê „. BukhßaØraÅÛı‡ÂØÒÚ1a Ï „. BucureØsti [– Ør¬ƒt], BukareØst

·ÛØı‡Ú¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ·ÛØıÌÛÚ¸ I; ~Òfl ÒÏ ·ÛØıÌÛÚ¸Òfl

бухать1 нсв прост. dr¨ikke, p¨impe·Ûı„‡ØÎÚ∞Â1a [–yhaØ–] Ï b¨okholdßer –en, –e; ~ÂØËfl7a [¥] Ê ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. bokholdßeriØ –et; ‰‚ÓÈ̇Øfl ËڇθflØÌÒ͇fl ~ÂØËfl doØbbelt italieØnsk bokholdßeriØ; ~ÂÒÍËÈ [¥] ÔÎ b¨okholdßer–; ~ÂÒ͇fl ÍÌËØ„‡ r¨egnskapsbok –a –en, ..bΩker

·ÛØıÌÛÚ¸3a I Ò‚ 1. (Ó Á‚ÛÍÂ) dr¨Ωnne1,2, sm¨elle*, skr¨alle1 2. (Ò ¯ÛÏÓÏ ·ÓÒËÚ¸) d¨umpe1 [¨ du–] ned, sl¨enge* ned 3. (ÔÓÎÓÊËÚ¸ ÒÎ˯ÍÓÏ ÏÌÓ„Ó) p¨Ωse2, ¨Ωse2 4. B (ÌÂÓ·‰ÛχÌÌÓ Ò͇Á‡Ú¸) b¨use2 ut, b¨umse1 [`bu–] ut med 5. ÒÏ ·ÛØıÌÛÚ¸Òfl

·ÛØıÌÛÚ¸3a II ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ‡Á–¤ (‡Á·Ûı‡Ú¸) sv¨elle1 ut, tr¨utne

·ÛØıÌÛÚ¸Òfl3a Ò‚ b¨umse1 [`bu–] ned, d¨umpe1 [`du–] ned, d¨eise1; ~ ‚ ÍÂØÒÎÓ sl¨enge* seg ned la* seg f¨alle i en stol; ~ ‚ ‚ÓØ‰Û pl¨umpe1 i vaØnnet

бухой прл прост. dr¨ukken, full·ÛØıÚ‡1a I Ê (Á‡ÎË‚) bukt [bu–] –a –en, –er; vik –a –en, –er (ÏÂ̸¯Ëı ‡ÁÏÂÓ‚); kil –en, –er (‰ÎËÌ̇fl Ë ÛÁ͇fl)

·ÛØıÚ|‡1a II Ê (͇̇ڇ, ÚÓÒ‡) kveil –en, –er, bukt [bu–] –a –en, –er; ÛÍ·؉˚‚‡Ú¸ ‚ ~Û ~˚ kv¨eile2

·ÛıÚÂØÚ¸5c ÌÒ‚ ÒÎеÌ„ ÌÂÓ‰Ó·. sn¨akke1 (lavt og utydelig), m¨umle1 [`mu–] (‚Ó˜‡Ú¸)

·ÛØıÚ˚–·‡‡ØıÚ˚: Ò ~ h¨odekulls, oØver hals og h¨ode

·Ûؘ|‡4a Ê h¨uskestu|e –a, stπk –et –en, brπk –et; ÔÓ‰ÌflØÚ¸ ÛÒÚÓØËÚ¸ ~Û ËÁ–Á‡ P l¨age1,3 brπk for

·Û¯Â‚‡ØÚ¸2a ÌÒ‚ r¨ase2, v¨øre* i ¨opp rΩr; ‚ÓØÎÌ˚ ·Û¯ÛØ˛Ú b¨Ωlgene gπr hΩyt

·ÛدÂθ2a Ï buØshel [ Øbuƒ:¡l] –en, –s·Û¯Î‡ØÚ1a Ï pjeØkkert –en, –er·Û¯ÏÂØÌ1a Ï buØskmann –en, ..menn

·Û¯ÔËØÚ1a Ï baØugßspryd –et, =

ÅÛ˝ØÌÓÒ–ÄÆÈÂÒ1a [–˝Ò] Ï „. Bu¨enos [–¿s] AÆires

·ÛflØÌ1a Ï br´πkmaker –en, –e, spetaØkkelmaker; ~ËÚ¸4a ÌÒ‚ l¨age1,3 brπk ball¨ade

Åî(–) I [·˝–˝Ù] ·‡ÍÂÎËØÚÓ–ÙÂÌÓØθÌ˚È ÍÎÂÈ slags universallim

Åî II [·˝–˝Ù] ŇÎÚËØÈÒÍËÈ ÙÎÓÚ Mar¨inekommando ´ºstersjΩen

·–ˆ‡ ·ÓθÌË؈‡ s¨ykehus, hospitaØl·. ˜. ·ÓØθ¯ÂÈ ˜‡ØÒÚ¸˛ for det m¨este, som oØftest

·˚ ˜‡ÒÚˈ‡ À Ò ÙÓχÏË Ôӯ‰¯Â„Ó ‚. Ó·‡ÁÛÂÚ ÒÓÒ·„‡ÚÂθÌÓ ̇ÍÎÓÌÂÌË 1. ‚˚‡Ê‡ÂÚ „ËÔÓÚÂÚ˘ÂÒÍÓ ÛÒÎÓ‚ËÂ Ë „ËÔÓÚÂÚ˘ÂÒÍÛ˛ ‚ÓÁÏÓÊÌÓÒÚ¸ ‰ÂÈÒÚ‚Ëfl ‡) ‚ ̇ÒÚÓfl˘ÂÏ: ÂØÒÎË ·˚ fl ·˚ØΠ̇ Ú‚ÓfiÏ ÏÂØÒÚÂ, fl ·˚ Ò‰ÂØ·Π˝ØÚÓ hvis jeg var i ditt sted, ville jeg gj¨Ωre det; ÍÚÓ ·˚ ÏÓ„ Á̇ڸ ˝ØÚÓ? hvem k¨unne v¨ite det?; ·) ‚ ÔÓ¯ÎÓÏ: ÂØÒÎË ·˚ ÏÂÌflØ Ú‡Ï ÌÂØ ·˚ÎÓ, ÓÌ ·˚ Ì Ò͇Á‡ØÎ ˝ØÚÓ„Ó hvis jeg ¨ikke hadde vørt der, ville han ¨ikke (ha) saØgt det; ÍÚÓ ·˚ ÚÓ„‰‡Ø ÏÓ„ Á̇ØÚ¸ ˝ØÚÓ? hvem k¨unne ha viØsst det da? 2. ‚˚‡Ê‡ÂÚ Ô‰ÎÓÊÂÌËÂ, ÒÓ‚ÂÚ, ÔÓÒ¸·Û ‚ ‚ÂÊÎË‚ÓÈ ÙÓÏ ‡) ‚ ̇ÒÚÓfl˘ÂÏ: ¯fiÎ ·˚ Ú˚ ‰ÓÏÓØÈ du skulle gπ hjem, vil du ¨ikke gπ hjem?; Ú˚ ·˚ ÏÓ„ ÔÓÔÓØ·Ó‚‡Ú¸ du k¨unne vel pr¨Ωve; ‚˚ ·˚ Ì Ò͇Á‡ØÎË ÏÌÂ, „‰Â..? De k¨unne (vel) ¨ikke si meg hvor..?; ·) ‚ ÔÓ¯ÎÓÏ: Ú˚ ·˚ ÏÓ„ ˝ØÚÓ ÚÓ„‰‡Ø ÔÓÔÓØ·Ó‚‡Ú¸ du k¨unne vel ha prΩØvd det da; Ú˚ ·˚ Ò͇Á‡ØÎ ÂÏÛØ ˝ØÚÓ ‚˜Â‡Ø du sk¨ulle ha saØgt det til ham i gπÆr 3. ‚˚‡Ê‡ÂÚ ÔÓÊ·ÌËÂ: ·˚ØÎ ·˚ ÓÌ ÚÓØθÍÓ Á‰ÓÓØ‚ b¨are han var frisk; ÚÓØθÍÓ ·˚ ‚Òfi ÔÓ¯ÎÓØ ıÓÓ¯ÓØ b¨are alt ville gπ godt 4. ‚ ÒÏfl„˜fiÌÌÓÈ ÙÓÏ ‚˚‡Ê‡ÂÚ Ì‡ÏÂÂÌË ËÎË ÔÓÊ·ÌËÂ: fl ·˚ Ô‰ÎÓÊËØÎ… jeg ville f¨oreslπ…; fl ıÓÚÂØÎ ·˚… jeg v¨ille gj¨erne… 5. ‚ ÒÏfl„˜fiÌÌÓÈ ÙÓÏ ‚˚‡Ê‡ÂÚ ÛÚ‚ÂʉÂÌË (‚ ÙÓÏ ÓÚˈ‡ÌËfl): fl ·˚ Ì Ò͇Á‡ØÎ jeg ville ¨ikke siØ (deØt); fl ·˚ ÌËÍÓ„‰‡Ø Ì ÔÓ‰ÛØÏ‡Î Ó ÌfiÏ ˝ØÚÓ„Ó jeg hadde ¨aldri troØdd det om ham Ã Ò ËÌÙËÌËÚË‚ÓÏ 1. ·ÂÁ ÏÂÒÚÓËÏÂÌËfl ËÎË ÒÛ˘ÂÒÚ‚ËÚÂθÌÓ„Ó ‚ ‰‡Ú. Ô. ‚˚‡Ê‡ÂÚ (̇θÌÓÂ) ÔÓÊ·ÌË ˜Â„Ó–Î. „Ó‚Ófl˘ËÏ Ò‡ÏÓÏÛ Ò· ‡) ‚ ̇ÒÚÓfl˘ÂÏ: ËÏÂØÚ¸ ·˚ ‚‡Ø¯Ë Á̇ØÌËfl! den som

(b¨are) h¨adde D¨eres k¨unnskaper!; Á̇ØÚ¸ ·˚, „‰Â ÓÌ ÒÂȘ‡ØÒ! den som v¨isste hvor han nπ er var!; ·) ‚ ÔÓ¯ÎÓÏ: Á̇ڸ ·˚ ˝ØÚÓ ‡Ø̸¯Â! den som hadde visst det fΩr! 2. ÒÎÛÊËÚ ‰Îfl ‚ÂÊÎË‚Ó„Ó ‚˚‡ÊÂÌËfl ˆÂÎÂÒÓÓ·‡ÁÌÓÒÚË ËÎË Ê·ÚÂθÌÓÒÚË ‰ÂÈÒÚ‚Ëfl ‡) ‚ ̇ÒÚÓfl˘ÂÏ: ‚‡Ï ·˚ ÔÓÒÔ‡ØÚ¸ De b¨urde vel s¨ove litt; vil v¨ille De ikke s¨ove litt?; ·) ‚ ÔÓ¯ÎÓÏ: ÂÏÛØ ·˚ Ò͇Á‡ØÚ¸ ˝ØÚÓ ÚÓ„‰‡Ø han b¨urde ha saØgt det da 3. ‚˚‡Ê‡ÂÚ „ËÔÓÚÂÚ˘ÂÒÍÓ ÛÒÎÓ‚ËÂ Ò ÓÚÚÂÌÍÓÏ Ê·ÚÂθÌÓÒÚË: Á̇ڸ ·˚ ÂÏÛØ ˝ØÚÓ ‡Ø̸¯Â, ÚÓ„‰‡Ø ·˚… h¨adde han (bare) viØsst det fΩØr, sπ… 4. ‚˚‡Ê‡ÂÚ ÌÂËÁ·ÂÊÌÓÒÚ¸ ˜Â„Ó–Î. ‚ ÒÎÛ˜‡Â, ÂÒÎË ·˚ Ì ÓÒÛ˘ÂÒÚ‚ËÎÓÒ¸ ‰Û„Ó ‰ÂÈÒÚ‚ËÂ: ÒˉÂØÚ¸ ·˚ ÏÌ Á‰ÂÒ¸ ˆÂØÎ˚È ‰Â̸, ÂØÒÎË ·˚ Ú˚ Ì ÔÓÏÓØ„ ÏÌ ÂØÒÎË ·˚ Ì ڂÓflØ ÔÓØÏÓ˘¸ jeg ville ha s¨ittet her h¨ele daØgen, hvis du ¨ikke hadde hj¨ulpet meg hvis det ¨ikke hadde vørt for din hjelp 5. Ò ‚ÓÔÓÒËÚÂθÌ˚Ï Ì‡Â˜ËÂÏ ËÎË ÏÂÒÚÓËÏÂÌËÂÏ ‚˚‡Ê‡ÂÚ ÒÏfl„˜fiÌÌ˚È ‚ÓÔÓÒ: „‰Â ·˚ ̇ÈÚËØ Â„ÓØ? hvor sk¨ulle man en (vel sπ) f¨inne ham?; ÍÓ„ÓØ ·˚ ÒÔÓÒËØÚ¸ Ó· ˝ØÚÓÏ? hvem skulle man en (vel sπ) k¨unne sp¨Ωrre om det? Õ ÔË Î˘ÌÓÏ ÏÂÒÚÓËÏÂÌËË ËÎË ÒÛ˘ÂÒÚ‚ËÚÂθÌÓÏ ‚ ‰‡Ú. Ô. ËÎË ·ÂÁ ÌËı Ë ·ÂÁ ËÌÙËÌËÚË‚‡ 1. ‚˚‡Ê‡ÂÚ (̇θÌÓÂ) ÔÓÊ·ÌË ‡) ‚ ̇ÒÚÓfl˘ÂÏ: ÏÌÂØ ·˚ ‚‡Ø¯Ë Á̇ØÌËfl! h¨adde jeg b¨are D¨eres k¨unnskaper!; ·) ‚ ÔÓ¯ÎÓÏ: ÏÌ ·˚ ÚÓ„‰‡Ø ÏÓÈ Ì˚Ø̯ÌËÈ ÓØÔ˚Ú! h¨adde jeg bare deØngang hatt den erfaØring jeg nπ har! 2. ‚˚‡Ê‡ÂÚ ‚ÂÊÎË‚Û˛ ÔÓÒ¸·Û, ÔÓÊ·ÌË ‚ ‚ÂÊÎË‚ÓÈ ÙÓÏÂ: ÏÌ ·˚ ÌÂÏÌÓØ„Ó ‚Ó‰˚Ø, ‚Ó‰˚Ø ·˚ jeg ville gj¨erne ha fπ litt vann, k¨unne jeg bare fπ litt vann Œ Ò ‚ÓÔÓÒËÚÂθÌ˚ÏË Ì‡Â˜ËflÏË Ë ÏÂÒÚÓËÏÂÌËflÏË ·ÂÁ „·„Ó· ‚˚‡Ê‡ÂÚ Ì‰ÓÛÏfiÌÌ˚È ‚ÓÔÓÒ: ÍÓÏÛØ ·˚ ˝ØÚÓ? hvem k¨unne nπ det v¨øre til (da tro)?; Á‡˜ÂØÏ ·˚ ˝ØÚÓ? hva k¨unne det v¨øre til (da tro)? ≤ ͇Í, ÌË

бывай! част. разг. ha det!·˚‚‡ØÎÓ I ÔÓ¯. Ò. . ÓÚ ·˚‚‡ØÚ¸ II ‚‚Ó‰Ì. ÒÎ. (ÒÎÛ˜‡ÎÓÒ¸) det skj¨edde h¨endßte, f¨orekom at; (ËÌÓ„‰‡) aØv og til, undßertiØden;

·˚‚‡ØÎÓ I

62

(‡ÌÂÂ) fΩr; (‰Îfl Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËfl „ÛÎflÌÓ ÔÓ‚ÚÓfl˛˘Â„ÓÒfl ‰ÂÈÒÚ‚Ëfl – ÚÊ) pl¨eide (π) + inf; ÓÌ ~ ‚ÒÚ‡‚‡ØΠ̇ ‡ÒÒ‚ÂØÚ han pl¨eide (π) stπ opp i ¨otta

·˚‚‡ØÎ|˚È ÔÎ 1. (ÓÔ˚ÚÌ˚È) erfaØren, rutineØrt; dr¨even ÌÂÓ‰Ó·.; liØvsklok, veØrdenserfaren (Ò ÊËÁÌÂÌÌ˚Ï ÓÔ˚ÚÓÏ); ~˚È ÏÓflØÍ ÚÊ sj¨Ωulk –en, –er 2. ‡Á„. (ÔË‚˚˜Ì˚È) v¨anlig; ˝ØÚÓ ‰ÂØÎÓ ~Ó d¨ette er en v¨anlig sak

·˚‚‡Ø|Ú¸1 ÌÒ‚ 1. h¨endße2, skje4, f¨ore±komme* (ÒÎÛ˜‡Ú¸Òfl); f¨innes* (ËÏÂÚ¸Òfl); f¨ore±komme* (‚ÒÚ˜‡Ú¸Òfl); f¨ore±gπ*, f¨inne* sted (ÔÓËÒıÓ‰ËÚ¸, ËÏÂÚ¸ ÏÂÒÚÓ); Ú‡ÍÓØ„Ó Ì ~ÂÚ sπnt h¨ender skjer, f¨orekommer ¨ikke; Ú‡ÍÓØ„Ó ÒÓ ÏÌÓÈ Ì ~ÎÓ sπnt har ¨ikke hendt skjedd meg, sπnt har jeg ¨ikke oØpplevd vørt ¨ute for; ~ÂÚ, (˜ÚÓ)… ·ÂÁÎ. det h¨ender skjer at…; Û Ì„ÓØ ~ÎË ‰ÌË, ÍÓ„‰‡Ø… han har hatt (s´πnne) d¨ager da…; ~˛Ú Î˛Ø‰Ë, ÍÓÚÓØ˚Â… det fins f¨orekommer m¨ennesker som…; ÒÓ·‡ØÌËfl ~˛Ú ÔÓ ‚ÚÓØÌËÍ‡Ï m¨Ωter f¨oregπr blir holdt om tiØrsdagen(e) 2. (·˚Ú¸, ̇ıÓ‰ËÚ¸Òfl – Ò ÓÚÚÂÌÍÓÏ ÏÌÓ„Ó͇ÚÌÓÒÚË) v¨øre*, pl¨eie3 (π) v¨øre; ÔÓ ‚˜‡ØÏ ÓÌ‡Ø ~ÂÚ ‰ÓØχ om kveØlden pl¨eier hun (π) v¨øre er hun (gj¨erne) hj¨emme; ÓÌ ~Î ‚ éÆÒÎÓ han har vørt i ´Oslo; han har fleØre g¨anger vørt i ´Oslo (ÌÂÓ‰ÌÓ͇ÚÌÓ) 3. (·˚Ú¸) v¨øre* som oØftest gj¨erne (Ó·˚˜ÌÓ); v¨øre* aØv og til undßertiØden (·˚Ú¸ ËÌÓ„‰‡); ÔÓ ÛÚ‡ØÏ ÓÌ ~ÂÚ ‡Á‰‡ÊËØÚÂÎÂÌ om m¨orgenen er han som oØftest gj¨erne gr¨etten; ÓÌ ~ÂÚ (ÔÓÓØÈ) Ì‚˚ÌÓÒËØÏ aØv og til (undßertiØden) er han utπÆlelig 4. Ò‚ ÔÓ– (ıÓ‰ËÚ¸, ÔÓÒ¢‡Ú¸) k¨omme* (Û ê – til), gπ* (‚ è, ̇ è – pπ), besΩØke2 vt; ÓÌ ˜‡ØÒÚÓ ~ÂÚ Û ÏÂÌflØ han koØmmer ¨ofte til meg, han besΩØker meg ¨ofte; ÓÌ ˜‡ØÒÚÓ ~ÂÚ ‚ ÍËÌÓØ han gπr ¨ofte pπ kiØno; ~Ú¸ ̇ Î˛Ø‰flı k¨omme ut blant folk ≥ Ì ~Ú¸ ˝ØÚÓÏÛ d¨ette skal ¨aldri skje; Í‡Í ÌË ‚ ˜fiÏ Ì ~ÎÓ ‡) (·ÂÁ ÌÂÔËflÚÌ˚ı ÔÓÒΉÒÚ‚ËÈ) som om ¨ingenting var skjedd; ·) (Ì ÒÏÛÚË‚¯ËÒ¸, Ì ËÒÔÛ„‡‚¯ËÒ¸) helt ¨uanfektet ¨uforstyrret; ÔflÚÌ‡Ø Í‡Í Ì ~ÎÓ fleØkken er var sp¨orlΩst forsvuØnnet; двухсот Û·ÎÂØÈ Í‡Í Ì ~ÎÓ to h¨undre ruØbler er var (sΩkk) vekk; Ì˘ÛØÚ¸ Ì ~ÎÓ langt ifraØ

·˚Ø‚¯|ËÈ I Ô˜ ÓÚ ·˚Ú¸ II ÔÎ foØrhenvørende, t¨idligere, eØks–; daØvørende (ÚÓ„‰‡¯ÌËÈ); мой ~ий муж тж eØksen min œ ~ËÂ Î˛Ø‰Ë (Á‡„·‚Ë ‡ÒÒ͇Á‡ å. ÉÓ¸ÍÓ„Ó) «foØrhenvørende folk», dvs. folk det er gπtt ut med, folk som har betydd noe, men sπ er gπtt i hundene (uttrykket som etter oktoberrevolusjonen ble brukt om adelsmenn, rike embetsmenn o.l. som var blitt berΩvet sin priviligerte stilling); ËÁ ~Ëı fra de fΩr privilegeØrte

·˚Í3b I Ï ¨okse [`u–,`¿–] –n, –r, stut –en, –er; ~–ÔÓËÁ‚Ó‰ËØÚÂθ aØvlsokse; ·ÓÈ ~ÓØ‚ t¨yrefektning –en, –er ≥ ‚ÁflÚ¸ ~‡Ø Á‡ Ó„‡Ø ta* tyØren ved hoØrnene; Á‰ÓÓØ‚ Í‡Í ~ robuØst, kj¨ernesunn (Ó Á‰ÓÓ‚¸Â); sterk som en ¨okse bjΩnn (Ó ÒËÎÂ); ÓÌ ÛÔfiÒfl Í‡Í ~ han s¨atte seg pπ b¨akbeina, han s¨atte b¨ukkebein ≤ ÚflØÔ͇, Юпитер

·˚Í3b II Ï (ÏÓÒÚ‡) brukar ⁄+bro–¤ –et, =, brupilar ⁄¥¤ –en, –er

·˚ÎËØ̇1‡ Ê byliØna –en, –er byliner (russisk episk heltekvad)

·˚ÎËØÌ͇3*‡ Ê gr¨esstrπ ⁄°gr¨as–¤ –et, =

·˚ÎÓ I ÔÓ¯. Ò. . ÓÚ ·˚Ú¸ II ˜‡ÒÚˈ‡ (·ÂÁ Û‰‡ÂÌËfl) 1. (Ó Ô‰ÔÓ·„‡‚¯ÂÏÒfl, ÌÓ Ì ̇˜‡‚¯ÂÏÒfl ‰ÂÈÒÚ‚ËË) v¨ille sk¨ulle til π + inf; (‚ ÒÓ˜ÂÚ‡ÌËË Ò ˜ÛÚ¸ Ë ÓÚˈ‡ÌËÂÏ) holdßt pπ π + inf, var pπ niØppet til π + inf; ÓÌ ıÓÚÂØÎ ~ Ò͇Á‡ØÚ¸ ˜ÚÓØ–ÚÓ, ÌÓ… han v¨ille sk¨ulle til π si n¨oe, men…; fl ˜ÛÚ¸ ~ Ì Ò͇Á‡ØÎ, ˜ÚÓ… jeg holdßt pπ var pπ niØppet til π si at… 2. (Ò̇˜‡Î‡) fΩrst, til π begyØnne med; (Ó Ì‡˜‡‚¯ÂÏÒfl, ÌÓ Ì Òӂ¯fiÌÌÓÏ ‰ÂÈÒÚ‚ËË) begyØnte π + inf ËÎË Ì Ô‚ӉËÚÒfl; (Ó Í‡ÚÍÓ‚ÂÏÂÌÌÓÏ Ë/ËÎË ·ÂÁÂÁÛθڇÚÌÓÏ ‰ÂÈÒÚ‚ËË) Ì Ô‚ӉËÚÒfl; ÓÌ ~ Ì ıÓÚÂØΠˉÚËØ fΩrst til π begyØnne med v¨ille han ¨ikke gπ; ÓÌ ~ Á‡„Ó‚ÓËØÎ, ÌÓ Á‡ÏÓΘ‡ØÎ han begyØnte π sn¨akke, men holdt opp igjeØn; ÓÌ ~ Á‡ÒÌÛØÎ, ÌÓ Ò‡ØÁÛ ÔÓÒÌÛØÎÒfl han s¨ovnet, men v´πknet sπ straks

·˚Î∞ÓÂ Ò ⁄ÔΤ det sv¨unne, det forgaØngne; forgaØngenhet –en ÛÒÚ.; ~ÓØÈ ÔÎ (ÏËÌÛ‚¯ËÈ) f¨ordums, sv¨unnen, forbiØgangen, forgaØngen; f¨ordums, g¨ammel (ÔÂÊÌËÈ); ‚ ~˚Ø ‰ÌË i sv¨unne d¨ager; ‚ ~ÓØ ‚ÂØÏfl i f¨ordums tid

·˚θ8‡ Ê 1. (‡ÒÒ͇Á Ó ‰ÂÈÒ Ú‚Ë-ÚÂθ ÌÓ ÔÓ ËÁÓ Â‰ ÂÏ) sann

forteØlling 2. (‰ÂÈÒÚ‚ËÚÂθÌÓ ÔÓËÁӯ‰¯ÂÂ) v¨irkelig h¨endßelse; ˝ØÚÓ ~ ÚÊ d¨ette er har v¨irkelig skjedd œ Ï˚ ÓʉÂÌ˚Ø, ˜ÚÓ· Ò͇ØÁÍÛ Ò‰ÂØ·ڸ ~˛ (ËÁ ÔÓÔÛÎflÌÓÈ ÔÂÒÌË) «vi er fΩdt for π gj¨Ωre ¨eventyret til v¨irkelighet»

·˚θfi6*b Ò: ~Ï ÔÓÓÒÎÓØ gleØmselens stΩv har lagt seg oØver d¨ette ÍÌËÊÌ.; d¨ette er gπtt i gl¨emme boka ‡Á„.

·˚ÒÚË̇Ø1d Ê stryk –et, =, str¨Ωmras –et, =

·˚ØÒÚÓ Ì˜ 1. fort [futß:], h¨urtig, raskt, svint; snΩgt ‰Ë‡Î. 2. (ÔÓ‚ÓÌÓ, ÊË‚Ó) rapt, kvikt, kjapt œ ·˚ÒÚÂØÂ, ‚˚دÂ, ÒËθÌÂØÂ! (ÎÓÁÛÌ„ ÓÎËÏÔËÈÒÍÓ„Ó ‰‚ËÊÂÌËfl) r¨askere, h¨Ωyere, st¨erkere!

·˚ÒÚÓ∞‰ÂØÈÒÚ‚Û˛˘ËÈ ÔÎ h¨urtigvirkende; ~ÌÓØ„ËÈ ÔÎ r¨appfotet, r¨appfΩtt, rask snar til beins

·˚ÒÚÓÚ|‡Ø1b Ê 1. fart –en, h¨urtighet –en, raØskhet –en 2. (ÊË‚ÓÒÚ¸, ÔÓ‚ÓÒÚ‚Ó) raØpphet –en, kviØkkhet –en, kjaØpphet –en; h¨astighet –en (ÒÍÓÓÒÚ¸); Ò ~ÓØÈ ÏÓØÎÌËË med lyØnets h¨astighet

·˚ÒÚÓÚÂÍÛØ˘|ËÈ ÔÎ: œ ̇ÛØ͇ ÒÓ͇˘‡ØÂÚ Ì‡Ï ÓØÔ˚Ú˚ ~ÂÈ ÊËØÁÌË (Ä.èÛ¯ÍËÌ) «V¨itenskapen forkoØrter erfaØringens vei for oss i liØvets h¨urtige strΩm»

·˚ÒÚÓıÓ؉Ì˚È ÔÎ h¨urtiggπende; h¨urtigseilende (ÚÍ Ó ÒÛ‰‡ı)

·˚ØÒÚ˚È ÔÎ 1. h¨urtig, fort [futß:], rask, snar, rapp 2. (ÔÓ‚ÓÌ˚È; ÊË‚ÓÈ, ÒÓÓ·‡ÁËÚÂθÌ˚È) rapp, kvikk, kjapp, rask

·˚Ú1‡ Ï ⁄ÚÊ è2¤ 1. (Ôӂ҉̂̇fl ÊËÁ̸) d¨agligliv –et, det d¨aglige liv, hv¨erdagsliv; ‰ÓχدÌËÈ ~ ≈ famiØlieliv –et, hj¨emmeliv; ‚ ~ÛØ i det privaØte liv; ‚ÓÈÚËØ ‚ ~ k¨omme* i bruk 2. (ÛÍ·‰ ÊËÁÌË) liØvsstil –en, l¨evemπte –n, l¨evevis –et –en 3. (ÛÒÎÓ‚Ëfl ÊËÁÌË) l¨evekπr pl, liØvsvilkπr pl œ β·Ó؂̇fl ÎÓ؉͇ ‡Á·ËØ·Ҹ Ó ~ (Ç. å‡flÍÓ‚ÒÍËÈ) «kj¨ørlighetens bπt str¨andet pπ hv¨erdagslivet» ≥ ‰ÓÏ ~‡ «seØnt|er for serviceytelser», «servicesenter» (med reparasjonsverksteder, renseri, fotografi osv.)

·˚ÚË|ÂØ7b≤ Ò tiØlvøØrelse –n, v¨øren (en); Ó·˘ÂØÒÚ‚ÂÌÌÓ ~ÂØ den s¨amfunnsmessige tiØlvøØrelse; œ ~ÂØ

·˚‚‡ØÎ|˚È

63

ÓÔ‰ÂÎflØÂÚ ÒÓÁ̇ØÌË tilvøØrelsen besteØmmer beviØsstheten ≥ «äÌËØ„‡ Å˚ÚËflØ» ·Ë·Î. F¨Ωrste MoØsebok

·˚ØÚÌÓÒÚ¸8‡ Ê: ‚ ~ „ÓØ Û˜ËØÚÂÎÂÏ da han vør l¨ører; ‚ ~ „ÓØ ‚ çÓ‚ÂØ„ËË da han var i NoØrge, uØnder hans ¨opp hold i NoØrge

·˚ÚÓ‚∞‡ØÚ¸2‡ ÌÒ‚ v¨øre* gjengs (·˚Ú¸ ‡ Ò ÔÓ ÒÚ ‡ÌfiÌÌ˚Ï); eksisteØre2 (ÒÛ˘ÂÒÚ‚Ó‚‡Ú¸); f¨ore±komme* (‚ÒÚ˜‡Ú¸Òfl); ~͇3*‡ Ê ‡Á„. hv¨ilebrakk|e –a –en, –er, r¨edskapsbrakke; ~ÓØÈ ÔÎ 1. (ÓÚÌÓÒfl˘ËÈÒfl Í ·˚ÚÛ) liØvs–; ~˚Ø ÛÒÎÓØ‚Ëfl liØvsforhold; l¨eve(vil)kπr; ~‡Øfl ÒˆÂØ̇ geØnrescßene –en, –r; ~˚Ø ÔË·ÓØ˚ hushoØldningsapparater; ~˚Ø Ô‰ÔËflØÚËfl seØrviceinstitusjoner (samnavn pπ reparasjons­verksteder, syatelierer, vaskerier, renserier, frisΩrsalonger osv.); ~ÓØ ӷÒÎÛØÊË‚‡ÌË seØrvice (samnavn pπ den betjening, den service som ytes av service­bransjer, personell i serviceyrker, dvs. reparasjon, vask, rensing osv.); ÍÓÏ·Ë̇ØÚ ~ÓØ„Ó Ó·ÒÎÛØÊË‚‡ÌËfl «servicesent|er» –(e)ret, –rer 2. (ËÁÓ·‡Ê‡˛˘ËÈ ·˚Ú) genre– [ ؃a√¡r–]; ~‡Øfl Á‡ËÒÓ؂͇ geØnrebilde –t, –r; ~‡Øfl ÊËØ‚ÓÔËÒ¸ geØnremaleri –et; ~ÓØÈ ÓχØÌ romaØn med ¨emne fra hv¨erdagslivet ≥ ~ÓØ fl‚ÎÂØÌË en d¨agligdags f¨oreteelse, n¨oe gjengs

·˚ÚÓÔËÒ‡Ø∞ÌËÂ7‡ Ê ÛÒÚ. histoØri|e –en –a, –er; ~ÚÂθ2‡ Ï 1. forfaØtter som sk¨ildrer hv¨erdagslivet 2. ÛÒÚ. (ËÒÚÓËÍ) histoØrieskriver –en, –e

·˚Ú¸≤ ⁄1 ‰ ·Û‰Û¤ ÌÒ‚ À Á̇ÏÂ̇ÚÂθÌ˚È „·„ÓÎ 1. (ÒÛ˘ÂÒÚ‚Ó‚‡Ú¸) v¨øre*, vøre tiØl 2. (ËÏÂÚ¸Òfl) v¨øre*, f¨innes*; ‚ ÎÂÒÛØ ·˚ØÎË flØ„Ó‰˚ det var bør i skoØgen; ‡Ø̸¯Â ÌÂØ ·˚ÎÓ Ò‡ÏÓÎfiÚÓ‚ det var fans ⁄+f¨antes¤ ¨ingen flyØ fΩr; Û Ì„ÓØ ·˚ØÎË ‰ÂØ̸„Ë han h¨adde p¨enger; ‚ ÍÌËØ„Â ·˚ØÎË ËÎβÒڇ؈ËË boØka h¨adde illustrasjoØner 3. (̇ıÓ‰ËÚ¸Òfl, ‡Á Ï ‡Ú¸ Òfl) v¨øre*; ~ ‰Óχ v¨øre hj¨emme; ‚˜Â‡Ø ÓÌ ·˚Î ‚ „ÓØӉ i gπr var han i byØen; ÓÌ ·Û؉ÂÚ Á‡Ø‚Ú‡ han koØmmer i m¨orgen; ÓÌ ·˚Î ‚ ԇθÚÓØ han var i frakk; ̇ ÌfiÏ ·˚ØÎÓ Ô‡Î¸ÚÓØ han h¨adde frakk pπ (seg) 4. (ËÏÂÚ¸ ÏÂÒÚÓ) f¨inne* sted; skje4, h¨endße2, vøre* (ÔÓËÒıÓ‰ËÚ¸, ÒÎÛ˜‡Ú¸Òfl); ÒÓ·‡ØÌË ·Û؉ÂÚ Á‡Ø‚Ú‡ m¨Ωtet skal h¨oldes i

m¨orgen; ˝ØÚÓ„Ó ÌÂØ ·˚ÎÓ det har ¨ikke skjedd; не может ~ а) (неправда) det er ¨ikke sant; б) (что ты говоришь) du s¨ier ¨ikke det; ˜ÚÓ ·˚ØÎÓ, ÚÓ ·˚ØÎÓ ‡) (ÒÎۘ˂¯Â„ÓÒfl Ì ËÁÏÂÌ˯¸) skjedd er skjedd; ·) (Ì ·Û‰Û ÓÚˈ‡Ú¸) rett skal v¨øre rett; ‚˜Â‡Ø ·˚Î ÒËØθÌ˚È ‚ÂØÚ det var sterk vind i gπr; ‰‡ ·Û؉ÂÚ Ò‚ÂÚ ·Ë·Î. bli lys!; ‰‡ ·Û؉ÂÚ ‚ÓØÎfl Ú‚ÓflØ! ·Ë·Î. skje din v¨ilje! 5.: ~ ·Â‰ÂØ ¨ulykken er ¨ikke til π uØnngπ; ~ ‰Óʉ˛Ø vi fπr det blir siØkkert regn; ~ ÔÓ–Ú‚ÓØÂÏÛ det skal bli som du ¨Ωnsker à ‚ÒÔÓÏÓ„‡ÚÂθÌ˚È „·„ÓÎ: 1. (‚ Á̇˜ÂÌËË Ò‚flÁÍË) v¨øre*; ÓÌ ·˚Î ‚‡˜ÓØÏ han var l¨ege; ‰ÓÏ ·˚Î ·Óθ¯ÓØÈ huØset var stort; ‚ ‰ÓØÏ ·˚ØÎÓ ÚËØıÓ det var st¨ille i huØset; Ì‡Ï ·˚ØÎÓ ıÓÓ¯ÓØ vi h¨adde det godt 2. (‰Îfl Ó·‡ÁÓ‚‡ÌËfl ·Û‰Û˘Â„Ó ‚ÂÏÂÌË): fl ·ÛØ‰Û ˜ËÚ‡ØÚ¸ jeg skal vil l¨ese 3. (‰Îfl Ó·‡ÁÓ‚‡ÌËfl ÒÚ‡‰‡ÚÂθÌÓ„Ó Á‡ÎÓ„‡) bli*; ÒÓΉ‡ØÚ ·˚Î ‡ØÌÂÌ soldaØten ble s´πret; ÍÌËØ„‡ ·˚Î‡Ø (ÛÊÂØ) ÔÓ˜ËØڇ̇, ÍÓ„‰‡Ø… boØka var (alt) lest, da…; ÓÌ ·˚Πβ·ËØÏ ‚ÒÂØÏË han var ¨elsket av ¨alle œ ~ Ëθ Ì ~ – ‚ÓÚ ‚ ˜fiÏ ‚ÓÔÓØÒ (òÂÍÒÔË) π v¨øre eØller ¨ikke v¨øre: det er spΩØrsmπlet; Ú‡Í ·˚ØÎÓ, Ú‡Í ·Û؉ÂÚ (ÒÎÓ‚‡ ˆ‡ÒÍÓ„Ó ÏËÌËÒÚ‡ ‚ Ò‚flÁË Ò ãÂÌÒÍËÏ ‡ÒÒÚÂÎÓÏ 1912 „.) «slik har det vørt, og slik koØmmer det til π bli… (uttalelse av en av tsarens ministere da arbeidere var blitt nedskutt ved Lena–gullfeltene i 1912) ≥ Í‡Í ~? hva skal man gj¨Ωre?; Í‡Í ÏÌ ~? hva skal jeg gj¨Ωre?; Ú‡Í Ë ~ nπ veØl, la det stπ til; (fl) Ì fl ·Û؉Û, ÂØÒÎË… du kan k¨alle meg en krakk hvis…; ÂÏÛØ ·Û؉ÂÚ Á‡ ˝ØÚÓ han fπr svi for det; будем! разг. ≈ skπl!; ‰‡‚‡ØÈÚ Ì ·Û؉ÂÏ! ‡Á„., ˜‡ÒÚÓ ¯ÛÚÎ. (ÔÂÂÒڇ̸ÚÂ) la v¨øre!, hold opp med det (deØr)!; ˜ÚÓ ·Û؉ÂÚ, ÚÓ ·Û؉ÂÚ, ·˚Î‡Ø Ì ·˚Î‡Ø det fπr v´πge seg, la oss meg ta den sj¨ansen, det fπr br¨iste eØller b¨øre; ˜ÂÏÛØ ~, ÚÓ„ÓØ Ì ÏËÌÓ‚‡ØÚ¸ ÔÓÒÎ. det som skal skje, det skjer; ¨ingen kan uØnngπ sin skj¨ebne; ÚÓØ ÎË Â˘fi ·Û؉ÂÚ! det er ¨ennπ ¨ikke det v¨erste, det er b¨are blπbør [ ØbL¿b:–] ≤ ÏÓ˜¸ I, ÒÚ‡ØÎÓ

·˚Ú¸fi6*d Ò ÛÒÚ. liv –et, l¨evemπte –n

·˚˜‡Ø˜ËÈ ÔÎ ÒÏ ·˚ؘËÈ·˚ؘ|ËÈ ÔÎ ¨okse– [`u–, `¿–]; ~¸fl

ÍÓ‚¸ ¨okseblod –et; ~¸fl ¯ÂØfl (Û ˜ÂÎÓ‚Â͇) t¨yrehals –en, –er; t¨yrenakke –n, –r (Á‡Ú˚ÎÓÍ)

·˚˜|ÓØÍ3*b I Ï (ÏÓÎÓ‰ÓÈ ·˚Í) ¨oksekalv [`u–, `¿–] –en, –er, l¨iten ¨okse ≥ ˝ØÚÓ Ò͇ØÁ͇ ÔÓ ·ÂØÎÓ„Ó ~Í‡Ø ≈ sπ begyØnner h¨ele histoØrien foØrfra igjeØn, sπ fπr vi den g¨amle v¨isa; ·˚Ú¸ ~ÍÛØ Ì‡ ‚Âfi‚Ә͠ÔÓÒÎ. «¨oksekalven sliØpper ¨ikke π bli tj¨oret», dvs. ubehaØgeligheter er ¨ikke til π uØnngπ

·˚˜ÓØÍ3*b II Ï (˚·‡ – Gobius) k¨utling –en, –er

·˚˜ÓØÍ3*b III Ï ‡Á„. (ÓÍÛÓÍ) (sigareØtt)sneip –en, –er

·¸… ⁄·¸˛, ·¸fiÚ Ë Ú.‰.¤ ̇ÒÚ. ÓÚ ·ËÚ¸

Å˝ØÛÏ1‡ Ï ÍÓÏÏÛ̇ B¨ørum·˝Ú˝˝Ø1‡ Ï ÒÏ Åíêбэ-у см б/убэушный прл разг. brukt (til б/у)·˛‚‡Ø1‡ Ï treØkkpapirmapp|e –en –a, –er; skr¨iveundßerlag –et, = (̇ ÍÓÚÓÓÏ Ô˯ÛÚ)

·˛‰ÊÂØÚ1‡ Ï budsjeØtt –et, –er =; „ÓÒÛ‰‡ØÒÚ‚ÂÌÌ˚È ~ staØtsbudsjett; ÔÓÂØÍÚ ~‡ budsjeØttforslag –et, =; ÒÚ‡Ú¸flØ ~‡ budsjeØttpost –en, –er; Ô‰ÛÒχØÚË‚‡Ú¸ ‚ ~ budsjetteØre2, oØppfΩre2 i budsjeØttet ≥ ‚˚ØÈÚË ËÁ ~‡ spr¨enge2 budsjeØttet; ~ник3a м nn som fπr lΩnn over statsbudsjettet (ikke er privat nøringsdrivende o.l.); ~Ì˚È ÔÎ budsjeØtt–; ~Ì˚È „Ó‰ budsjeØttπr –et, =

·˛ÎÎÂÚÂØÌËÚ¸4‡ ÌÒ‚ ‡Á„. vøØre* syØkmeldßt ⁄°sjuk–¤, ha* syØkepermisjon

·˛ÎÎÂÚÂØÌ|¸2a Ï 1. (ÓÙˈˇθÌÓ ÒÓÓ·˘ÂÌËÂ) bulletin [– Øt¬√, ÚÊ by–] –en, –er 2. (ËÁ·Ë‡ÚÂθÌ˚È) st¨emmesed|del –delen, –ler 3. (ÓÚ fiÚ, ÒÓ Ó·  ÌËÂ) referaØt –et, –er, rappoØrt –en, –er 4. (ÔÂËӉ˘ÂÒÍËÈ ËÌÙÓχˆËÓÌÌ˚È Ó„‡Ì) k¨unngjΩring –en, meØddelelser pl; ËÌÙÓχˆËÓØÌÌ˚È ~¸ ≈ pr¨essemelding –en, –er 5. (·ÓθÌ˘Ì˚È ÎËÒÚ) s¨ykmeldßing ⁄°sjuk–¤ –en, –er, s¨ykeattest –en, –er; ‰‡Ú¸ ~¸ s¨ykmelde2 ⁄¥¤, gi* s¨ykmelding; Á‡Í˚ØÚ¸ ~¸ bli* fr¨iskmeldt; ·˚Ú¸ ̇ ~ ÒÏ ·˛ÎÎÂÚÂØÌËÚ¸

·˛Ø„Â1‡ Ï 1. („ÓÓʇÌËÌ) b¨orger –en, –e 2. (Ó·˚‚‡ÚÂθ) spiØssborger –en, –e, b¨esteborger

·˛ÓØ° I Ò 1. (Û˜ÂʉÂÌËÂ) byrπÆ –et, –er =, kontoØr –et, –er =; ~ Á‡Í‡ØÁÓ‚ oØrdrekontor;

·˛ÓØ°

64

ËÌÙÓχˆËÓØÌÌÓ ~ pr¨esse byrπ; ~ ̇ıÓ؉ÓÍ h¨ittegodskontor; ~ Ó·˙fl‚ÎÂØÌËÈ annoØnsebyrπ; ~ ÔÛÚ¯ÂØÒÚ‚ËÈ r¨eisebyrπ 2. (ÛÍÓ‚Ó‰fl˘ËÈ Ó„‡Ì) byrπÆ –et, –er =; byrπÆmΩte –t, –r (Á‡Ò‰‡ÌË ˝ÚÓ„Ó Ó„‡Ì‡); Ô‡ÚËØÈÌÓ ~ partiØbyrπ; ̇ ~ ·˚Î ‡ÒÒÏÓØÚÂÌ ‚ÓÔÓØÒ Ó… pπ byrπÆmΩtet ble spΩØrsmπlet om… behaØndlet ≤ ÍÓÌÒÚÛØÍÚÓÒÍËÈ,

ÔÓ„Ó؉‡, ÔÓıÓÓØÌÌ˚È, ÂÏÓØÌÚ, Òԇ؂ӘÌ˚È

·˛ÓØ° II Ò (Ï·Âθ) sekretøØr –en, –er (skrivepult)

·˛Ó͇ØÚ1‡ Ï byrπkraØt –en, –er; paragraØfrytter –en, –e (ÙÓχÎËÒÚ); ~ËØÁÏ1‡ Ï byrπkratiØsme –n; œ fl ‚ÓØÎÍÓÏ ·˚ ‚˚Ø„˚Á ~ËØÁÏ (Ç. å‡flÍÓ‚ÒÍËÈ) «jeg k¨unne som en ulv ¨ete opp byrπkratiØet…»; ~ËؘÂÒÍËÈ ÔÎ byrπkraØtisk; ~Ëfl7‡ Ê byrπkratiØ –et

·˛ÒÚ1‡ Ï 1. (ÒÍÛθÔÚÛ‡) b¨yste –n, –r, br¨ystbilde –t, –r 2. (ÊÂÌÒ͇fl „Û‰¸) b¨yste –n, –r

·˛ÒÚ„‡ØθÚÂ1‡ Ï br¨ystholdßer –en, –e, b¨ysteholdßer; b¨ehπ –en, –er ‡Á„.

·flÁ¸8‡ Ê grovt (¨ubleket) kaØliko, grovt (¨ubleket) kattuØn

·flØ͇ Ï/Ê ⁄Ê3‡¤ ‰ÂÚ. sl¨emming –en, –er; ÓÌ ~ ÚÊ han er slem; ˝ØÚÓ ~(det er huff) f¨arlig!

·˛ÓØ°

65

ÇÇ I ‚ÓÎ¸Ú V, voltÇ II ‚ÓÒÚÓÍ º, Ωst; ost [u:–] ÏÓ.Ç. I ÇÂÎËØÍËÈ (‚ ÚÓÔÓÌËÏ˘ÂÒÍËı ̇Á‚‡ÌËflı) VeliØkij, St¨ore; Ç. ãÛØÍË (ÇÂÎËØÍË ãÛØÍË) VeliØkije LuØki

Ç. II ÇÂØıÌËÈ (‚ ÚÓÔÓÌËÏ˘ÂÒÍËı ̇Á‚‡ÌËflı) VeØrkhnij, ´ºvre; Ç. í·‰‡Ø (ÇÂØıÌflfl í·‰‡Ø) VeØrkhnjaja TeberdaØ

‚ Ô‰ÎÓ„ À + Ç 1. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË Ì‡ Ô‡ ‚ ÎÂÌËfl) ‡) (‚ÌÛÚ¸) i; inn i (Ò ÒÛ˘., Ó·Ó­Á̇ ‡˛˘ËÏË ÔÓÏ¢ÂÌËÂ); pπ (Ò ÒÛ˘., Ó·ÓÁ̇˜‡˛˘ËÏË Á‡Í˚Ú˚ ÒÓÒÛ‰˚); ÔÓÒڇ؂ËÚ¸ ‚ ¯Í‡Ù s¨ette* inn i skaØpet; Θ¸ ‚ ÔÓÒÚÂØθ l¨egge* seg i seØnga; ‚·ËÚ¸ „‚ÓÁ‰¸ ‚ ÒÚÂØÌÛ slπ* en spiØker i veØggen; ‚ÓÈÚËØ ‚ ‰ÓÏ ¯ÍÓØÎÛ gπ* inn i huØset sk¨olen; Á‡ÎËØÚ¸ ·ÂÌÁËØÌ ‚ ·‡Í f¨ylle2 bensiØn pπ taØnken; ‡ÁÎËØÚ¸ ‚ËÌÓØ ‚ ·ÛÚ˚ØÎÍË h¨elle2 vin pπÆ fl¨asker; ÛÈÚËØ ‚ Ò·flØ gπ* i seg selv; ·) (Ò Ì‡Á‚‡ÌËflÏË ÒÚ‡Ì, ̇ÒÂÎfiÌÌ˚ı ÔÛÌÍÚÓ‚) til; ‚ çÓ‚ÂØ„Ë˛ til N¨orge; ÂØı‡Ú¸ ‚ åÓÒÍ‚ÛØ r¨eise2 til MoØskvaØ; ÏÌÂ Ì‡Ø‰Ó ‚ „ÓØÓ‰ jeg mπ til byØen; ‰ÓÓØ„‡ ‚ Новгород veØien til NoØvgorod; ‚) (Ò ÒÛ˘., Ó·ÓÁ̇˜‡˛˘ËÏË Û˜ÂʉÂÌËfl, Ô‰ÔËflÚËfl Ë Ú. Ô.) pπ; ıÓ‰ËØÚ¸ ‚ ¯ÍÓØÎÛ ÛÌË‚ÂÒËÚÂØÚ gπ* pπ sk¨ole(n) universiteØtet; ıÓ‰ËØÚ¸ ‚ Ú‡ØÚ ÍËÌÓØ gπ* pπ teaØter ËÎË teaØtret kiØno; ÔÓÎÓÊËØÚ¸ ‚ ·ÓθÌËØˆÛ iØnn±legge* pπ s¨ykehus; „) (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÔÓ‚ÂıÌÓÒÚË, ̇ ÍÓÚÓÛ˛ ̇ԇ‚ÎÂÌÓ ‰ÂÈÒÚ‚ËÂ) i, pπ; til (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË Ô‰ÏÂÚ‡, Í ÍÓÚÓÓÏÛ ˜ÚÓ–Î Ó·‡˘ÂÌÓ, ‚‰fiÚ); Û‰‡ØËÚ¸ ÍÓ„Ó–Î. ‚ ÎˈÓØ slπ* nn i ¨ansiktet; ˆÂÎÓ‚‡ØÚ¸ ÍÓ„Ó–Î. ‚ „ÛØ·˚ k¨ysse1 nn pπ muØnnen; ‰‚¸ ‚ ÍÛØıÌ˛ dΩØra til kjΩØkkenet; ÓÍÌÓØ ‚˚ıÓ؉ËÚ ‚ Ò‡‰ v¨induet v¨ender ut mot h¨agen 2. (˜ÂÂÁ) gjeØnnom; ‚ÓÈÚËØ ‚ ‰‚¸ k¨omme* gjeØnnom inn dΩØra; ‚ ÓÍÌÓØ ÓÌ Û‚Ë؉ÂÎ… gjeØnnom v¨induet sπ han…; ‚˚Ø·ÓÒËÚ¸ ‚

ÓÍÌÓØ k¨aste1 ut av v¨induet; ‚Ë؉ÂÚ¸ ‚ ·ËÌÓØÍθ se* i kiØkkerten; ‚ ÏËÍÓÒÍÓØÔ ‚Ë؉ÌÓ… gjeØnnom mikroskoØp(et) kan man se… 3. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË Ô‰ÏÂÚ‡, ‚ ÍÓÚÓ˚È ÍÚÓ–Î. ËÎË ˜ÚÓ–Î. Ó·ÎÂ͇ÂÚÒfl, Á‡Íβ˜‡ÂÚÒfl) i; Á‡Ô‡ÍÓ‚‡ØÚ¸ ‚ ·ÛÏ‡Ø„Û p¨akke1 inn i papiØr; Ó‰ÂØÚ˚È ‚ ¯ÛØ·Û kledd i pels; ӷ·˜ËØÚ¸Òfl ‚Ó Ù‡Í iØfΩre2 seg sniØppkjole; Ó‰ÂØÚ˚È ‚ „‡ÌËØÚ graniØttkledd, kledd i med graniØtt 4. ‡) (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÒÓÒÚÓflÌËfl, ‚ ÍÓÚÓÓ ˜ÚÓ–Î. ÔÂÂıÓ‰ËÚ, Ô‚‡˘‡ÂÚÒfl) til, i; Ô‚‡ÚËØÚ¸Òfl ‚ ‡ØθÌÓÒÚ¸ bli* til v¨irkelighet; Ô‚‡ÚËØÚ¸Òfl ‚ Îfi‰ bli til is; ‡ÁÌÂÒÚËØ ‚ ˘ÂØÔÍË slπ* i st¨umper og st¨ykker; ·) (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË Á‡ÌflÚËfl, ÒÓÒÚÓflÌËfl, ‰ÂÈÒÚ‚Ëfl, ‚ ÍÓÚÓ˚ ÍÚÓ–Î. ‚Ó‚ÎÂ͇ÂÚÒfl, ‚ÒÚÛÔ‡ÂÚ) i; til (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË „ÛÔÔ˚, ‡Áfl‰‡ Îˈ Ë Ú. Ô.); Û„ÎÛ·ËØÚ¸Òfl ‚ ˜ÚÂØÌË fordyØpe1 seg i l¨esning; ‚ϯ‡ØÚ¸Òfl ‚ ‡Á„Ó‚ÓØ bl¨ande1 seg i s¨amtalen; ÔËÈÚËØ ‚ ˝ÍÒÚ‡ØÁ k¨omme* i ekst¨ase; ‚ÒÚÛÔËØÚ¸ ‚ ÒËØÎÛ tre* i kraft; ÔÓËÁ‚ÂÒÚËØ ‚ χÈÓØ˚ forfreØmme1 til majoØr; ÔÓÈÚËØ ‚ ‡ÍÚfi˚ gπ* til teaØtret, bli* sk¨uespiller; ‚˚ØÈÚË ‚ Î˛Ø‰Ë ¨arbeide1,3 seg opp fram, nπ4 fram i veØrden; ‚ÁflÚ¸ ‚ ÊfiÌ˚ ta* til h¨ustru; ‚) (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÒÙÂ˚ ‰ÂflÚÂθÌÓÒÚË, ‰ÓÎÊÌÓÒÚË Ë Ú. Ô.) i; „ÓØ ËÁ·‡ØÎË ‚ Ô‡‚ÎÂØÌË han ble iØnnvalgt i st¨yret; ‚ÒÚÛÔËØÚ¸ ‚ ÒÓ˛ØÁ m¨elde2 seg inn i en foreØning; ÔÓÈÚËØ ‚ ÔflØÚ˚È Í·ÒÒ gπ* i f¨emte kl¨asse 5. ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ‚ÂÏÂÌË: ‡) (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÏÓÏÂÌÚ‡, ÔÂËÓ‰‡) i; ‚ ÒÂ؉ÌË ‚ÂÍ‡Ø i miØddelalderen; ‚ 40– „Ó؉˚ i 40–πrene; ‚ ÚÓÚ „Ó‰ det πÆret; ‚ ˝ØÚÓÚ „Ó‰ d¨ette πÆret, i πr (‚ „Ó‰ ÏÓÏÂÌÚ‡ ‚˚Ò͇Á˚‚‡ÌËfl); ‚ ÚÛ ÁËØÏÛ den viØnteren; ‚ ˝ØÚÓÚ ÏÂØÒflˆ i d¨enne m´πneden; ‚ ˝ØÚÛ Ì‰ÂØβ i d¨enne ¨uka; ‚ ÚÓÚ ‰Â̸ den daØgen, pπ den dag; ‚ ˝ØÚÓÚ ‰Â̸ d¨enne daØgen; ‚ ‰Â̸

ÓʉÂØÌËfl pπ fΩØdselsdagen; ‚Ó ‚ÚÓØÌËÍ tiØrsdag (‰‡ÌÌ˚È); pπ tiØrsdag (Ô‰ÒÚÓfl˘ËÈ); om tiØrsdagen (ÔÓ ‚ÚÓÌË͇Ï); ‚ 5 ˜‡ÒÓØ‚ kl¨okka 5 (Ó·˚˜ÌÓ ÒÓÍ. kl. 5); ‚ ÔÓÎÓ‚ËØÌ ÔflØÚÓ„Ó (kl.) halv fem; ‚ ˝ØÚÓÚ ‡Á d¨enne gaØng(en); ‚ ÔÂØ‚˚È ‡Á (for) f¨Ωrste gang; f¨Ωrste gaØngen ‡Á„.; ·) (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÒÓ͇ ‚˚ÔÓÎÌÂÌËfl ‰ÂÈÒÚ‚Ëfl) pπ; ‚ 5 ÏËÌÛØÚ pπ 5 minuØtter; ˝ØÚÓ ÏÓØÊÌÓ Ò‰ÂØ·ڸ ‚ „Ó‰ d¨ette kan gj¨Ωres pπ ett πr; ‚) (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÒÓÔÛÚÒÚ‚Û˛˘Ëı ÔÓˆÂÒÒÓ‚, Ó·ÒÚÓflÚÂθÒÚ‚) uØndßer; i (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÔÓ„Ó‰˚); ‚ ‚ÓÈÌÛØ uØnder kriØgen; ‚ ·ÎÓÍ‡Ø‰Û (ãÂÌËÌ„‡‰‡) uØnder beleØiringen (av Leningrad); ‚ ͇ÌËØÍÛÎ˚ i feØrien; ‚ ÌÓ‚ÓÎÛØÌË ved n¨ymπne; ‚ ·ÛØ˛ i storm; ‚ ıÓÓØ¯Û˛ ÔÓ„ÓØ‰Û i godt vør, i g¨odvør; ‚ ıÓØÎÓ‰ i k¨ulde; „) (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË Â‰ËÌˈ˚ ‚ÂÏÂÌË, ÔË ÔÓÏÓ˘Ë ÍÓÚÓÓÈ ÓÔ‰ÂÎflÂÚÒfl ËÌÚÂÌÒË‚ÌÓÒÚ¸ ͇ÍÓ„Ó–Î. ‰ÂÈÒÚ‚Ëfl) om, i, pr. [pør:]; ‰‚‡ ‡ØÁ‡ ‚ ‰Â̸ to g¨anger om daØgen; ‰‚‡ ˜‡Ò‡Ø ‚ ̉ÂØβ to t¨imer i ¨uka; ÔÓÎÛ˜‡ØÚ¸ 12000 Û·ÎÂØÈ ‚ ÏÂØÒflˆ fπ* 12000 ruØbler m´πneden pr. m´πned; ÒÓ ÒÍÓØÓÒÚ¸˛ 40 ÍËÎÓÏÂØÚÓ‚ ‚ ˜‡Ò med en h¨astighet av 40 kiØlometer i t¨imen; ‡Á ‚ ‰‚‡ „Ó؉‡ hvert ¨annet πr 6. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÍÓ΢ÂÒÚ‚ÂÌÌ˚ı ÔËÁ̇ÍÓ‚: ‡ÁÏÂÓ‚, ‚ÂÒ‡ Ë Ú. Ô.) av, pπ; ‡ÒÒÚÓflØÌË ‚ 2 ÍËÎÓÏÂØÚ‡ en ¨avstand av 2 kiØlometer; ̇ ‚˚ÒÓÚÂØ ‚ 1 ÍËÎÓÏÂØÚ i en h¨Ωyde av 1 kiØlometer; ÍÌËØ„‡ ‚ 100 ÒÚ‡ÌË؈ en bok pπ 100 s¨ider; ‚˚ÒÓÚÓØÈ ‚ 10 ÏÂØÚÓ‚ 10 meØter hΩy; ‚ÂØÒÓÏ ‚ 5 ÍËÎÓ„‡ØÏÏÓ‚ pπ 5 kiØlo(gram), 5 kiØlo(gram) tung; ÏÓÓØÁ ‚ 3 „‡Ø‰ÛÒ‡ 3 gr¨aders k¨ulde; ‰ÓÏ ‚ 5 ˝Ú‡ÊÂØÈ et feØmetasjes hus, et hus pπ i 5 etaØsjer; ‚ 30 ÎÂÚ ‡) (ÒÂȘ‡Ò) nπr man er 30 πr (g¨ammel); ·) (ÍÓ„‰‡–ÚÓ) da… var 30 πr (g¨ammel) 7. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÔËÁ͇̇): ‚

‚

66

ÍÎÂØÚÍÛ r¨utet(e); ‚ ÔÓÎÓØÒÍÛ str¨ipet(e); ‚ ͇ØÔËÌÍÛ pr¨ikket(e) 8. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË Í‡ÚÌÓÒÚË): ‚ 10 ‡Á ·ÓØθ¯Â 10 g¨anger sπ stor; 9 g¨anger stΩØrre (ÏÂÌ ÛÔÓÚ.); ˝ØÚ‡ ÒÛØÏχ ‚ 10 ‡Á ÏÂØ̸¯Â ÔÂØ‚ÓÈ d¨enne suØmmen er en tiØendedel av den f¨Ωrste 9. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÒıÓ‰ÒÚ‚‡; ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÒÓ‚Ô‡‰ÂÌËfl, ÚÓ˜ÌÓÒÚË – ÔË ÔÓ‚ÚÓÂÌËË ÒÛ˘ÂÒÚ‚ËÚÂθÌÓ„Ó): ÓÌ ‚ ÓÚˆ‡Ø han l¨ikner pπ f¨aren; ÓÌ ‚ÂÒ¸ ‚ ÓÚˆ‡Ø han er f¨aren opp av d¨age; ÒÎÓØ‚Ó ‚ ÒÎÓØ‚Ó ord for ord, ord til ¨annet; ÏËÌÛØÚ‡ ‚ ÏËÌÛØÚÛ pπ minuØttet; ÒÓÈÚËØÒ¸ ÍÓÔÂØÈ͇ ‚ ÍÓÔÂØÈÍÛ ≈ st¨emme2 pπ ¨Ωret 10. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ˆÂÎË, ̇ÏÂÂÌËfl) som, til; ‚ ‰Ó͇Á‡ØÚÂθÒÚ‚Ó som beviØs; ‚ ÓÚ‚ÂØÚ Ì‡ ˜ÚÓ–Î. som svar pπ; ‚ ÓÚÏÂØÒÚÍÛ som hevn; ‚ ‚ÓÁÏ¢ÂØÌË som til v¨ederlag; ‚ ̇„‡Ø‰Û som belΩØnning; ‚ ÔÓ‰‰ÂØÊÍÛ ˜Â„Ó–Î. til st¨Ωtte for; ·‡Ú¸ ‚ ҂ˉÂØÚÂÎË ta* til v¨itne; ‚ ¯ÛØÚÍÛ i spΩk à + è 1. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÏÂÒÚÓÔÓÎÓÊÂÌËfl) ‡) (‚ÌÛÚË) i; pπ (Ò ÒÛ˘ÂÒÚ‚ËÚÂθÌ˚ÏË, Ó·ÓÁ̇˜‡˛˘ËÏË Á‡Í˚Ú˚ ÒÓÒÛ‰˚); ‚ ¯Í‡ÙÛØ i skaØpet; ‚ ÒÚÂÌÂØ i veØggen; ‚ „ÓØΠi haØlsen; ‚ ÛÌË‚ÂÒËÚÂØÚ ‰ÎËØÌÌ˚ ÍÓˉÓØ˚ det er l¨ange korridoØrer i universiteØtet; ‚ ·Ë·ÎËÓÚÂØÍ ıÓØÎÓ‰ÌÓ det er kaldt i pπ ‡Á„. biblioteØket; ÓÌ ÒˉËØÚ ‚ ‡‚ÚÓØ·ÛÒ han siØtter i pπ buØssen; ‚ ·ÛÚ˚ØÎÍ ÌÂÏÌÓØ„Ó ÔËØ‚‡ det er litt Ωl pπ fl¨aska; ‚ ·‡ØÍ 10 ÎËØÚÓ‚ ·ÂÌÁËØ̇ det er 10 liØter bensiØn pπ taØnken; ·) (Ò ÒÛ Â Ò Ú ‚Ë ÚÂθÌ˚ÏË, Ó·ÓÁ̇˜‡˛˘ËÏË Û˜ÂʉÂÌËfl, Ô‰ÔËflÚËfl Ë Ú. Ô, Í‡Í ÏÂÒÚÓ ‰ÂflÚÂθÌÓÒÚË, Ó·˚˜ÌÓ„Ó Ô·˚‚‡ÌËfl, ‡ ÚÊ Ó·ÓÁ̇˜‡˛˘ËÏË ÌÂÍÓÚÓ˚ ‚ˉ˚ Ú‡ÌÒÔÓÚ‡) pπ; ÓÌ Í‡Øʉ˚È ‰Â̸ ‚ ÛÌË‚ÂÒËÚÂØÚ ¯ÍÓØΠhan er pπ universiteØtet pπ sk¨olen hver dag; ÓÌ ‚Ë؉ÂÎ ˝ØÚÓÚ ·‡ÎÂØÚ ‚ ÅÓθ¯ÓØÏ Ú‡ØÚ han har sett d¨enne balleØtten pπ BolsjoØj­teatret; ÊËÚ¸ ‚ „ÓÒÚËØÌˈ bo4 pπ (et) hoteØll; ÎÂʇØÚ¸ ‚ ·ÓθÌË؈ l¨igge* pπ (et) s¨ykehus; ˜ËÚ‡ØÚ¸ „‡ÁÂØÚ˚ ‚ ڇς‡Ø l¨ese* aviØser pπ triØkken; fl ‚ÒÚÂØÚËΠ„ÓØ ‚˜Â‡Ø ‚ Ò‡ÏÓÎfiÚ jeg traff ham pπ flyØet i gπr; ‚) (Ò Ì‡Á‚‡ÌËflÏË ÒÚ‡Ì, ӷ·ÒÚÂÈ, „ÓÓ‰Ó‚ Ë Ú.

Ô.) i; pπ (ÔË Ì‡Á‚‡ÌËflı ıÛÚÓÓ‚, ‡ Ú‡ÍÊ ÏÌÓ„Ëı Ì·Óθ¯Ëı „ÓÓ‰Ó‚ çӂ„ËË, Ì ÎÂʇ˘Ëı ̇ ÔÓ·ÂÂʸÂ; Ú‡ÍÊ ÔË Ì‡Á‚‡ÌËflı ÌÂÍÓÚÓ˚ı ËÒÚÓ˘ÂÒÍËı ӷ·ÒÚÂÈ çӂ„ËË Ë Ì‡Á‚‡ÌËflı ̇ –landet); ‚ ÄÆÁËË i AÆsia; ‚ çÓ‚ÂØ„ËË i N¨orge; ‚ îËØÌχÍ i F¨innmark; ‚ éÆÒÎÓ i ´Oslo; ‚ ÄÆẨ‡Î i ´Arendal; ‚ ãËØÎÎÂı‡ÏÏ pπ i L¨illehammer; ‚ äÓØÌ„Ò‚Ë̄ pπ KoØngsvinger; ‚ ëÛØθ·‡ÍÍÂÌ (̇Á‚‡ÌË ıÛÚÓ‡) pπ S¨olbakken; ‚ á‡ØÔ‡‰ÌÓÈ çÓ‚ÂØ„ËË i V¨est–Norge, pπ V¨estlandet; ‚ êËØÌ„ÂËÍ pπ R¨ingerike 2. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË Ì‡Î˘Ëfl ËÎË ÓÚÒÛÚÒÚ‚Ëfl ˜Â„Ó–Î. Û ÍÓ„Ó–Î., ˜Â„Ó–Î.) i, ved; ‚ ÍÌËØ„Â 200 ÒÚ‡ÌË؈ det er 200 s¨ider i boØka, boØka er pπ har 200 s¨ider; ‚ ˝ØÚÓÏ ÌÂÚ ÌË͇ÍÓØ„Ó ÒÏ˚ØÒ· det er ¨ingen m¨ening i det; ‚ ÌfiÏ ÂÒÚ¸ ˜ÚÓØ–ÚÓ ÒÚ‡ØÌÌÓ det er n¨oe rart ved ham; ‚ ÌÂÈ ÂÒÚ¸ Ó‰Ì‡Ø ˜ÂÚ‡Ø det er et trekk ved hos h¨enne 3. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË Ô‰ÏÂÚ‡, ̇ıÓ‰fl˘Â„ÓÒfl ̇ ÍÓÏ–Î., ̇ ˜fiÏ–Î.) i; ÏÛʘËØ̇ ‚ ¯ÛØ·Â en mann i pels; ÓÌ‡Ø ıÓ؉ËÚ ‚ ¯ÂÒÚflÌ˚Øı ˜ÛÎ͇Øı hun gπr med ¨ullstrΩmper; (ıÓ‰ËØÚ¸) ‚ Ә͇Øı br¨uke2 br¨iller; Û Ì„ÓØ ÛØÍË ‚ ͇ØÒÍ han har m¨aling pπ heØndene; ÁÂÏÎflØ ‚ ÒÌ„ÛØ joØrda er sn¨Ωdekt dekt med snΩ, det liØgger snΩ pπ joØrda; ÓÌ (‚ÂÒ¸) ‚ ÔÓÚÛØ han er (gj¨ennom)svett; ‚ Ï˚ØΠ(Ó ÎÓ¯‡‰Ë) sk¨umsvett 4. ‡Á„. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÔÓÙÂÒÒËË, ͇Ú„ÓËË Îˈ) som; ÒÎÛÊËØÚ¸ ‚ ÏÂı‡ØÌË͇ı ¨arbeide1,3 v¨øre* aØnsatt som mekaØniker; ÒÎÛÊËØÚ¸ ·˚Ú¸ ‚ ‰Óχ·ÓØÚÌˈ‡ı ¨arbeide som v¨øre h¨ushjelp; ıÓ‰ËØÚ¸ ‚ ÒÔˆˇÎËØÒÚ‡ı r¨egnes som for ekspeØrt 5. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË Ó·ÒÚÓflÚÂθÒÚ‚, ÒÓÒÚÓflÌËfl, ˜Û‚ÒÚ‚‡, ÓÚÌÓ¯ÂÌËÈ, ‰ÂflÚÂθÌÓÒÚË Ë Ú. Ô.) i; ‚ ÚÂÏÌÓÚÂØ i m¨Ωrke; ‚ ˝ØÚÓÏ ÒÓÒÚÓflØÌËË i d¨enne t¨ilstand; ‚ ÓÊˉ‡ØÌËË ˜Â„Ó–Î. i p´πvente av; ‚ „ÌÂØ‚Â i vr¨ede; ‚ ÔÓfl؉Í i oØrden; ·˚Ú¸ ‚ Ó‰ÒÚ‚ÂØ Ò ÍÂÏ–Î. v¨øre* i slekt med; ·˚Ú¸ ‚ ·Óθ¯ËÌÒÚ‚ÂØ v¨øre i fleØrtall; ÊËÚ¸ ‚ ÒÒÓØ l¨eve* i ¨ufred, l¨igge* i strid; ‚ „ÓØ i sorg; ‚ ‰ÂÈÒÚ‚ËØÚÂθÌÓÒÚË i v¨irkeligheten; ‚ Ô‡ØÏflÚË i hukoØmmelsen; ‚ ËÁÓ·ËØÎËË i ¨overflod 6. ‡) (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË

‚ˉ‡ Ô‰ÏÂÚ‡, ‡ Ú‡ÍÊ ÙÓÏ˚, ı‡‡ÍÚ‡ ÔÓfl‚ÎÂÌËfl ‰ÂÈÒÚ‚Ëfl) i; ÁÓØÎÓÚÓ ‚ ÒÎËØÚ͇ı gull i b¨arrer; Ô¸ÂØÒ‡ ‚ 4 ‰ÂØÈÒÚ‚Ëflı et sk¨uespill i 4 ¨akter; ‚ ‚˚؉ÂÊ͇ı i ¨utdrag; ‚ ÔÓØÁÂ Ë ‚ ÒÚËı‡Øı i proØsa og pπ vers; ‚ ÒÚ‡ØÓÏ ÒÚËØΠi g¨ammel stil; ‚ ‡ÎÙ‡‚ËØÚÌÓÏ ÔÓfl؉Í i alfabeØtisk oØrden r¨ekkefΩlge; ‚ ÌÂØÒÍÓθÍËı ÒÎÓ‚‡Øı med fπ ord; ·) (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÒÙÂ˚ ÔÓfl‚ÎÂÌËfl ÔËÁ͇̇, ӷ·ÒÚË ÔËÏÂÌÂÌËfl ‰ÂÈÒÚ‚Ëfl) i; ÓÌ Ò·· ‚ χÚÂχØÚËÍ han er svak i matematiØkk; ‡ØÁÌˈ‡ ‚ ؘ͇ÂÒÚ‚Â f¨orskjellen i kvaliteØt; ÓÒÚÓÓØÊÌ˚È ‚ ‚˚Ø·Ó ÒÎÓ‚ forsiØktig i valg av ord; ‰ËØÌÒÚ‚Ó ‚Ó ÏÌÂØÌËflı ¨enighet i m¨eninger; ¯ËÓØÍËÈ ‚ ÔΘ‡Øı bred oØver sk¨uldrene, br¨edskuldret, sk¨ulderbred 7. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ‡ÒÒÚÓflÌËfl) Ô‚ӉËÚÒfl ·ÂÁ Ô‰ÎÓ„‡: ÓÌ ÊË‚fiÚ ‚ 5 ÍËÎÓÏÂØÚ‡ı ÓÚÒ˛Ø‰‡ han bor 5 kiØlometer en halv mil heØrfra; ‚ ‰‚Ûı ˜‡Ò‡Øı ÂÁ‰˚Ø ÓÚ „ÓØÓ‰‡ to t¨imers kj¨Ωring fra byØen 8. (ÔË Ó·ÓÁ̇˜ÂÌËË ÏÓÏÂÌÚ‡ ËÎË ÔÂËÓ‰‡) i; ‚ 2006 „Ó‰ÛØ i (πÆret) 2006; ‚ χØ i mai; ‚ XX 20 ‚ÂØÍ i (det) 20. πÆrhuØndre h¨undreπr; ‚ 40–ı „Ó‰‡Øı i 40–πrene; ‚ ‰ÂØÚÒÚ‚Â i b¨arndommen; ‚ ÔÂØ‚˚ı ˜ËØÒ·ı ÏÂØÒflˆ‡ fΩrst i i de f¨Ωrste d¨ager av m´πneden

‚. ‚ÂÍ πrh., πÆrhundreLJ‡ØÎ1a Ï ÏËÙ. Baal [ Øba:al]вааще (= вообще) част. разг. шутл.: (ну ~) ≈ det mπ jeg si, sv¨øre [часто ƒ-] gr¨eier

‚‡–·‡ØÌÍ Ì˜: Ë„‡ØÚ¸ Òڇ؂ËÚ¸ ~ sp¨ille2 va banque [va Øba√k] ≥ ˉÚËØ ÔÓÈÚËØ ~ sp¨ille2 va banque, s¨ette* alt pπ ett kort

LJ‚ËÎÓØÌ1a Ï 1. ËÒÚ. BaØbylon [–¿n]; ·Ë·Î. BaØbel 2. ÔÂÂÌ. BaØbylon [¥], baØbel; ~Ëfl7a Ê ËÒÚ. BabyloØnia

‚‡‚ËÎÓØÌÒÍ|ËÈ ÔÎ babyloØnsk; ~‡fl ·‡Ø¯Ìfl BaØbels tπrn ≤ ÒÚÓÎÔÓÚ‚ÓÂØÌËÂ

‚‡Ø„‡3a Ê 1. (˚˜‡„) l¨Ωftestang –a –en, ..stenger, vπg –a, –er 2. ÒÔˆ. Ë Ó·Î. (·Óθ¯Ë ‚ÂÒ˚) vekt –a –en, –er, br¨uvekt

‚‡„ÓØÌ1a Ï 1. vogn –en –a, –er; ÊÂÎÂÁÌÓ‰ÓÓØÊÌ˚È ~ j¨ernbanevogn; Ô‡ÒÒ‡ÊËØÒÍËÈ ~ persoØnvogn; ÚÓ‚‡ØÌ˚È ~ goØdsvogn; ÏflØ„ÍËÈ ~ s¨ovevogn med st¨oppede k¨Ωyer; ÒÔ‡ØθÌ˚È ~ s¨ovevogn; ÔÓ˜ÚÓØ‚˚È ~ poØstvogn;

‚.

67

·‡„‡ØÊÌ˚È ~ bagaØsjevogn; r¨eise­gods vogn ÓÙˈ.; ÔflÏÓØÈ ~ gj¨ennomgangsvogn, gj¨ennomgπende vogn; ڇς‡ØÈÌ˚È ~ sp¨orvogn; ÏÓÚÓØÌ˚È ~ moØtorvogn 2. (ÍÓ΢ÂÒÚ‚Ó „ÛÁ‡) v¨ognladning –en, –er ≥ ~ (Ë Ï‡ØÎÂ̸͇fl ÚÂÎÂØÊ͇) P ‡Á„. m¨asser av; ‚ÂØÏÂÌË Û Ì‡Ò ~ vi har m¨asser et hav av tid ≤ ·ÂÒÔ·ˆÍ‡ØÚÌ˚È, ÍÛÔÂØÈÌ˚È, Ô·ˆÍ‡ØÚÌ˚È; ~ÂØÚ͇3*a Ê tr¨all|e –a –en, –er; ~Ì˚È ÔÎ v¨ogn–; ~Ì˚È Ô‡Í v¨ognpark –en

‚‡„ÓÌÓ‚ÓʇØÚ˚È Ï ⁄ÔΤ v¨ognfΩrer –en, –e, tr¨ikkefΩrer –en, –e

‚‡„ÓÌÓÂÏÓØÌÚÌ˚È ÔÎ: ~ Á‡‚Ó؉ j¨ernbaneverksted –et, –er

‚‡„ÓÌÓÒÚÓËØÚÂθÌ˚È ÔÎ: ~ Á‡‚Ó؉ v¨ognfabrikk –en, –er

‚‡„ÓØÌ1a–∞ÂÒÚÓ‡ØÌ1a Ï sp¨isevogn –en –a, –er; ~Ò‡ÎÓØÌ1a Ï saloØngvogn –en –a, –er; ~ˆËÒÚÂØ̇1a Ê taØnkvogn –en –a, –er

‚‡„‡ØÌ͇3*a Ê kupoØlovn [ÚÊ – Ø¿l:–] –en, –er

LJ؉ËÍ3a Ï ‰ÂË‚‡Ú ÓÚ Ç‡‰ËØÏLJ‰ËØÏ1a Ï VadiØmLJ؉Òfi° Ï „. V¨adsΩ; ÊËÆÚÂθ ~ v¨adsΩvøring –en, –er

LJ‰Û؈5‡ Ï „. VaduØz [fa Øduts]важенка3*a ж siml|e –a, –erважнец: не ~ ikke s¨ørlig bra, ¨ikke n¨oe π r¨ope hurraØ for

‚‡ØÊÌ˘∞‡Ì¸Â6*‡ Ò v¨iktigmakeri –et, sn¨obberi –et; ~‡Ú¸1 ÌÒ‚ gj¨Ωre* seg v¨iktig; bl¨øre1 seg, br¨iske1 seg, v¨ikte1 seg ‡Á„.; ~‡Ú¸ ˜ÂÏ–Î. gj¨Ωre* seg v¨iktig av, v¨ikte seg med, sn¨obbe1 seg med

‚‡ØÊÌ∞Ó I ̘ ÓÚ ‚‡ØÊÌ˚È II ‚ Á̇˜. Ò͇Á. det er v¨iktig; ÏÌ ÓؘÂ̸ ~Ó ÛÁ̇ØÚ¸ ˝ØÚÓ det er m¨eget v¨iktig for meg π fπ v¨ite det, det er om π gj¨Ωre at jeg fπr v¨ite det; ~ÓÒÚ¸8‡ Ê 1. (Á̇˜ËÚÂθÌÓÒÚ ¸) v¨iktighet –en; ËÏÂØÚ¸ ·Óθ¯ÛØ˛ ~ÓÒÚ¸ v¨øre* av stor v¨iktighet; ‰ÂØÎÓ „ÓÒÛ‰‡ØÒÚ‚ÂÌÌÓÈ ~ÓÒÚË en staØtssak; Ôˉ‡‚‡ØÚ¸ ~ÓÒÚ¸ ˜ÂÏÛ–Î. tiØl±legge* noe v¨iktighet, l¨egge vekt vinn pπ 2. (̇‰ÏÂÌÌÓÒÚ¸) v¨iktighet–en, h¨ovenhet –en ≥ ˝Ø͇ ~ÓÒÚ¸, (ÌÂ) ‚ÂÎËÍ‡Ø ~ÓÒÚ¸ det har ¨ikke n¨oe π si, det gjΩr ¨ikke n¨oe; ~˚È ÔÎ 1. (Ëϲ˘ËÈ ·Óθ¯Ó Á̇˜ÂÌËÂ) v¨iktig; ~˚È Ò‚Ë‰ÂØÚÂθ et v¨iktig v¨itne; ~‡fl ‰ÓØÎÊÌÓÒÚ¸ en v¨iktig st¨illing post 2. (̇‰ÏÂÌÌ˚È) v¨iktig,

h¨oven; ÓÌ ÓؘÂ̸ ‚‡ØÊÂÌ ÚÊ han er en v¨iktigper en h¨oven blei 3. ÔÓÒÚ., ÛÒÚ. (ÓÚ΢Ì˚È) gr¨epa, fraØmifrπ [ÚÊ fram:–] ≤ ÊËØÁÌÂÌÌÓ

ÇÄá1‡ [‚‡Á] Ï ‡) ÇÓØÎÊÒÍËÈ ‡‚ÚÓÏÓ·ËØθÌ˚È Á‡‚Ó؉ VoØlga–bilfabrikken; ·) ‡‚ÚÓÏÓ·Ëθ ˝ÚÓ„Ó Á‡‚Ó‰‡ VAZ, LaØda (bilmerke)

‚‡ØÁ‡ Ê v¨ase –n, –r; skπl –en, –a, –er (‚ ÙÓÏ ˜‡¯Ë)

‚‡ÁÂÎËØÌ1‡ Ï vaseliØn –en ≤ ·ÓØÌ˚È; ~Ó‚˚È ÔÎ vaseliØn–

‚‡ÁÓÏÓÚÓØÌ˚È ÔÎ vasomotoØriskÇÄä3‡ [‚‡Í] Ï Ç˚ØÒ¯‡fl ‡ÚÚÂÒÚ‡ˆËÓØÌ̇fl ÍÓÏËØÒÒËfl H¨Ωyeste attesteØringsnemnd (kontrollerer bl. a. tildeling av vitenskapelige grader)

‚‡Í‡ØÌ∞ÒËfl7‡ Ê l¨edig ¨ubesatt plass post, st¨illing, vakaØnse [–√–] –n, –r; ~ÚÌ˚È ÔÎ l¨edig, ¨ubesatt, vakaØnt

‚‡ØÍÒ‡1‡ Ê skoØsvert|e –a‚‡ØÍÛÛÏ1‡ Ï ÔflÏ., ÔÂÂÌ. vaØkuum [–u:um] –et, –er, tomrom [`tumrum] –met, =; ÔÓÎËÚËؘÂÒÍËÈ ~et poliØtisk t¨omrom vaØkuum; ~Ì˚È ÔÎ vaØkuum– [¥]

LJÍı3‡ Ï ÏËÙ. ÒÏ. ŇØıÛÒ‚‡Íı∞‡Ì‡ØÎËfl7‡ Ê 1. ËÒÚ. bakkanaØl –et, –er =, baØkkusfest –en, –er 2. ÍÌËÊÌ. (‡Á„ÛÎ) bakkanaØl –et, –er =, oØrgie –n, –r; ~‡ØÌ͇3*‡ Ê bakkant¨inn|e –en –a, –er; ~ËؘÂÒÍËÈ ÔÎ baØkkus–

‚‡ÍˆËØÌ∞‡1‡ Ê vaks¨ine –n, –r; ~‡ØˆËfl7‡ Ê vaksineØring –en –a, –er, vaksinasjoØn –en, –er; ~ËØÓ‚‡Ú¸2‡ ÌÒ‚/Ò‚ Ç vaksineØre2

‚‡Î1Ò I Ï ⁄ÚÊ è2¤ 1. (ÁÂÏÎflÌÓÈ) voll –en, –er; ÍÂÔÓÒÚÌÓØÈ ~ f¨estningsvoll; ÒÌÂØÊÌ˚È ~ ≈ sn¨Ωmur –en, –er 2. (‚ÓÎ̇) b¨πre –n, –r, stor b¨Ωlge; st¨ormbΩlge (¯ÚÓÏÓ‚ÓÈ) ≥ Ó„Ì‚ÓØÈ ~ ¨ildvalse –n, –r ≤ ‰Â‚flØÚ˚È

‚‡Î1Ò II Ï ⁄ÚÊ è2¤ (ÓÒ¸) ¨aks|el –elen, –ler; ÔË‚Ó‰ÌÓØÈ ~ driØvaksel ≤ „·ÌÓØÈ, ͇ ‰‡ØÌ Ì˚È, ÍÓÎÂØ̘‡Ú˚È, ‡Ò Ô ‰Â­ÎËØÚÂθÌ˚È

‚‡Î1‡ III Ï ‡Á„. (‚‡ÎÓ‚‡fl ÔÓ‰Û͈Ëfl) bruØttoproduksjon –en; ÔÓ ~Û nπr det gjeØlder bruØttoproduksjon

LJ·‡ØÏ1‡ Ï ·Ë·Î. BiØleam‚‡Î‡‡ØÏÓ‚ ÔÎ: ~‡ ÓÒÎË؈‡ ·Ë·Î. BiØleams eØsel aØsen (ÚÊ ÔÂÂÌ.)

‚‡Î‡Ø̉‡Ú¸Òfl1 ÌÒ‚ ÔÓÒÚ. 1. (‚ÓÁËÚ¸Òfl) s¨omble1 [`su–] 2. Ò í (‚Ó‰ËÚ¸Òfl) ¨inn±late* seg med

LJ΄‡Øη1‡ Ê ÏËÙ. V¨alhall [ÚÊ `val–:]

LJØΉÂÒ1‡ [–˝Ò] Ï ‰ÓÎË̇ VaØldres; ÊËØÚÂθ ~‡ vaØldris –en, –er

‚‡ÎÂØÊÌËÍ3‡ Ï v¨indßall –et, v¨indßfelte trør gr¨einer, kv¨ister

‚‡ÎfiÍ3*b Ï 1. (‚ÂÒ·) ´πreskaft –et, = 2. (·Âθ‚ÓÈ) m¨anglefjΩl –a, –er ⁄+–fjel –en, –er¤, m¨anglebrett –et, = –er 3. (͇ÚÓÍ) lunn –en, –er, r¨ullestokk –en, –er

‚‡ØÎÂÌÍË3*‡ ÏÌ ⁄‰ ‚‡ØÎÂÌÓÍ Ï¤ slags fiØltstΩvler ≤ ÓÌ ÒÂØ˚È Í‡Í ‚‡ØÎÂÌÓÍ han er absoluØtt ¨udannet ¨uopp lyst

LJÎÂÌÚËØÌ1‡ Ï ValentiØn; ÒÓÓÚ‚. VaØlentin [ Øval:–]; ~‡1‡ Ê ValentiØna

‚‡ÎÂØÌÚÌÓÒÚ¸8‡ Ê valeØns –en, –er, veØrdighet –en

‚‡ÎÂØÌÚÌ˚È ‚ ÒÎÓÊÌ. –verdig; ‰‚Ûı‚‡ÎÂØÌÚÌ˚È t¨overdig

LJÎÂ؇ ⁄Ê1‡¤ ‰ÂË‚‡Ú ÓÚ 1. Ï Ç‡ÎÂØËÈ Ë ‰. 2. Ê Ç‡ÎÂØËfl

‚‡Î¡ØÌ∞‡1‡ ÒÏ ‚‡Î¸flØ̇; ~Ó‚˚È ÒÏ ‚‡Î¸flØÌÓ‚˚È

LJÎÂØËÈ7‡ Ï ValeØrijLJÎÂØËfl7‡ Ê ValeØrija‚‡Î¸flØÌ∞‡1‡ Ê (Valeriana officinalis) veØndelrot –en –a, baØldrian –en, valeriaØn(a) –en; ~͇3*‡ Ê ‡Á„. baØldriandrπper pl; ~Ó‚˚È ÔÎ baØldrian–, valeriaØn(a)–; ~Ó‚˚È ÍÓØÂ̸ baØldrianrot –en –a,valeriaØn(a)rot; ~Ó‚˚ ͇ØÔÎË baØldriandrπper, valeriaØn(a)drπper

‚‡ÎÂØÚ1‡ Ï knekt –en, –er‚‡ÎÂØÚÓÏ Ì˜ ¨andfΩttes‚‡ÎˉÓØÎ1‡ Ï «validoØl» (populørt karutvidende middel)

‚‡ØÎËÍ3‡ Ï 1. ÚÂı. v¨alse –n, –r; ~ ÔËØ¯Û˘еÈ Ï‡¯ËØÌÍË skr¨ivemaskinvalse 2. (‰Ë‚‡ÌÌ˚È) p¨Ωlle –n, –r, (soØfa)rull –en, –er 3. (‰Îfl χÎflÌ˚ı ‡·ÓÚ) maØlerull –en, –er

‚‡ÎËØÚ¸4b I ÌÒ‚ Ç 1. Ò‚ Ò–, ÔÓ– (Á‡ÒÚ‡‚ÎflÚ¸ Ô‡‰‡Ú¸) v¨elte; f¨elle2 (‰Â‚¸fl); ‚ÂØÚ ‚‡ØÎËÚ ÏÂÌflØ Ò ÌÓ„ v¨inden blπÆser meg over´ende; ·ÓÎÂØÁ̸ ‚‡ØÎËÚ Î˛‰ÂØÈ s´ykdommen m¨eier folk ned, s¨ykdommen h¨erjer grass¨erer 2. ⁄Ò‚ Ò–¤ ‡Á„. (Ì·ÂÊÌÓ ·ÓÒ‡Ú¸) k¨aste1 i haug, sl¨enge2, d¨ynge1 s¨ammen opp 3. ⁄Ò‚ Ò–¤ ̇ Ç ‡Á„. (‚ËÌÛ) sk¨ylde2 pπ; ~ ̇ ÔÓ„ÓØ‰Û sk¨ylde pπ vøØret; ~ ‚ËÌÛØ Ì‡ ÍÓ„Ó–Î. v¨elte1 skyØlden oØver pπ; Ó‰ËØÌ ‚‡ÎËØÎ (‚ËÌÛØ) ̇ ‰Û„ÓØ„Ó den ¨ene sk¨yldte pπ den ¨andre ≥ ~ ‚ Ó‰ÌÛØ ÍÛØ˜Û slπ* i haØrtkorn

‚‡ÎËØÚ¸

68

‚‡ÎËØÚ¸4Ò II ÌÒ‚ 1. ‡Á„. (‰‚Ë„‡Ú¸Òfl ÚÓÎÔ‡ÏË) velte, stimle1, stime1,2; ̇Ó؉ ‚‡ÎËØÚ Ì‡ ÛØÎËˆÛ folk velter stimler ut; ~ ‚‡ÎÓØÏ komme* i stim i flokk, veltende; ̇Ó؉ ‚‡ÎÓØÏ ÚÓØÎÔ‡ÏË ‚‡ÎËØÚ Ì‡ ØÚÓÚ ÙËÎ¸Ï folk gπr mann av huse for π se denne fiØlmen 2. ‡Á„.: ‚‡ÎËØÚ ÒÌ„ det snΩr tett voldßsomt, snΩØen laver ned; ‰˚Ï ‚‡ÎËØÎ ËÁ ÚÛ·Ø Ø rΩØken veltet ⁄°valt¤ opp pipa 3. ÔÓÒÚ. (ÔÓ·ÛʉÂÌËÂ Í ‰ÂÈÒڂ˲): ‚‡ÎËØ ‡) kjΩr i vej, klem [kL–] pπ; ·) (Ò Û͇Á‡ÌËÂÏ Ì‡Ô‡‚ÎÂÌËfl): ‚‡ÎËØ ‰ÓÏÓØÈ! ha deg hjem!

‚‡ÎËØÚ¸Òfl4Ò ÌÒ‚ ⁄Ò‚ c–, ÔÓ–¤ f¨alle*; r¨amle1 (Ò „ÓıÓÚÓÏ); st¨upe2 (Ó· ÛÒÚ‡ÎÓÏ ˜ÂÎÓ‚ÂÍÂ Ë Ú.Ô.); v¨øre* f¨alleferdig (Ó ‰ÓÏÂ); kr¨enge1 oØver (Ó ÒÛ‰ÌÂ) ≥ ~ Ò ÌÓ„ ÓÚ ÛÒÚ‡ØÎÓÒÚË v¨øre* s¨egneferdig av treØtthet; Û Ì„ÓØ ‚Òfi ‚‡ØÎËÚÒfl ËÁ ÛÍ ‡) (ÓÚ ÌÂÎÓ‚ÍÓÒÚË) han er kl¨Ωnet(e) tr¨ehendt, han har to fem t¨ommeltotter pπ hver n¨eve; ·) (Ì ·‰ËÚÒfl) han fπr ¨ikke noe tiØl ≤ ¯Ëد͇

‚‡ØÎ͇3*‡ I Ê: ~ ÎÂØÒ‡ felling –en –a

‚‡ØÎ͇3*‡ II Ê (ÒÛÍ̇) v¨alking –en –a, st¨amping –en –a

‚‡ÎÍËØ ÏÌ (ÒÔ‡ÂÌÌ˚ ‚‡Î˚) v¨alsepress|e –a –en, –er

‚‡ØÎÍËÈ ÔÎ (Ó ÒÛ‰ÌÂ) rank‚‡ØÎÍÓ Ì˜ ÒÏ ¯‡ØÚÍÓLJÎÎÂØÚÚ‡1‡ Ê „. ValleØtta‚‡ÎÓ‚|ÓØÈ ÔÎ bruØtto–; ~ÓØÈ ‰ÓıÓ؉ bruØttoinntekt –en, –er; ~‡Øfl ÔÓ‰ÛØ͈Ëfl bruØttoproduksjon –en

‚‡Î|ÓØÍ3*b Ï (ÏÌ ‚‡ÎÍËØ) Ò.–ı. skπr –en, –er, sk¨πre –n, –r; ‚ ~͇Øı pπ skπr

‚‡ÎÓÍÓ‰ËØÌ1‡ Ï «valokordiØn» (populørt karutvidende middel)

‚‡ÎÓØÏ Ì˜ i stim, i flokk ≤ ‚‡ÎËØÚ¸ II

‚‡ÎÚ‡Ò‡ØÓ‚ ÔÎ: ~ ÔË BeØlsasars gj¨estebud

‚‡ÎÚÓØÌ∞‡1‡ Ê (vaØlt)horn [–u–] –et, =; ~ËØÒÚ1‡ Ï valthorniØst [¥] –en, –er

‚‡ÎÛØÌ1b Ï flØyØttblokk –en –a, –er, r¨ullestein –en, –er, r¨ullesteinsblokk

‚‡Øθ‰¯ÌÂÔ1‡ [–Ì˝Ô] Ï (Scolopax rusticola) r¨ugd|e –a –en, –er

‚‡Î¸ÍËØËfl7‡ Ê ÏËÙ. v¨akyrj|e –en –a, –er

LJθԇ‡ËØÒÓ° Ï „. ValparaØiso‚‡Î¸Ò1‡ Ï vals –en, –er; ‚ ‚ËØı ~‡ i vaØlsens hviØrvel; ÏÂ؉ÎÂÌÌ˚È ~ boØston [–¿n] –en; ~ËØÓ‚‡Ú¸2‡ ÌÒ‚ v¨alse1

‚‡Î¸ˆ∞‚‡ØÚ¸2‡ ÌÒ‚ Ç v¨alse1; ~Ó؂͇3*‡ Ê v¨alsing –en –a; ~ÓØ‚˚È ÔÎ v¨alse–

‚‡Î¸ˆ˚Ø ÏÌ ⁄Ï5b¤ 1. (ÒÚ‡ÌÓÍ) v¨alsemaskin –en, –er 2. (ÒÓÔË͇҇˛˘ËÂÒfl ‚‡Î˚) v¨alser

‚‡Î¸flØÊÌ˚È ÔÎ ÔÓÒÚ. st¨atelig, staut, r¨Ωslig

‚‡Î˛ØÚ∞‡1‡ Ê ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. valuØta [–t:–] –en, –er; ÁÓÎÓÚ‡Øfl ~‡ g¨ullvaluta; Ú‚fi‰‡fl ~‡ hard valuØta; Ô·ÚËØÚ¸ ~ÓÈ ‚ ~ betaØle2 i (fr¨emmed) valuØta; ~ник3a м ≈ valuØtabank –en, –er; ~Ì˚È ÔÎ valuØta– [¥]; ~Ì˚È ÍÛÒ valuØtakurs –en, –er; ~Ì˚ ӄ‡Ì˘ÂØÌËfl valuØtarestriksjoner; ~Ì˚È ÍËØÁËÒ valuØtakris|e –en –a, –er

LJØÎfl ⁄Ê2‡¤ ‰ÂË‚‡Ú ÓÚ: 1. Ï Ç‡ÎÂÌÚËØÌ, LJÎÂØËÈ Ë ‰. 2. Ê Ç‡ÎÂÌÚËØ̇, LJÎÂØËfl Ë ‰.

‚‡ÎflØθ∞Ì˚È ÔÎ v¨alke–, st¨ampe–; ~Ìfl2*‡ Ê v¨alkemΩll|e –a –en, –er, st¨ampeverk –et, =; ~˘ËÍ3‡ Ï v¨alkekar –en, –er, st¨ampekar

‚‡ØÎflÌ|˚È ÔÎ: ~˚ ҇ÔÓ„ËØ ÒÏ ‚‡ØÎÂÌÍË

‚‡ÎflØÚ¸1 ÌÒ‚ Ç 1. ⁄Ò‚ ‚˚Ø–¤ ‚ è r¨ulle1 i; ~‚ ÏÛÍÂØ r¨ulle i mel; ~ ‚ ÒÌ„ÛØ r¨ulle i snΩØen, «¨elte1 (i snΩØen)», «kna4» 2. (͇ڇڸ) r¨ulle1; ~ ÔÓØ ÔÓÎÛ r¨ulle pπ guØlvet 3. Ò‚ Ò– (¯ÂÒÚ¸, ‚ÓÈÎÓÍ Ë Ú. Ô.) v¨alke1, st¨ampe1 4. ÔÓÒÚ. (ÔÓ·ÛʉÂÌËÂ Í ‰ÂÈÒڂ˲): ‚‡ÎflØÈ ‡) kjΩr i vei, klem [kL–] pπ; валяй, спрашивай! spΩr vekk!; ·) (Ò Û͇Á‡ÌËÂÏ Ì‡Ô‡‚ÎÂÌËfl): ‚‡ÎflØÈ ‰ÓÏÓØÈ! ha deg hjem!; ‚‡ÎflØÈ ÓÚÒ˛Ø‰‡! ha deg vekk! ≥ ~ ‰Û‡Í‡Ø ‡) (·ÂÁ‰ÂθÌ˘‡Ú¸) dr¨ive* dank; ·) (‰Û‡˜ËÚ¸Òfl) t¨Ωyse1; ‚) (ÔËÍˉ˚‚‡Ú¸Òfl ‰Û‡˜ÍÓÏ) sp¨ille2 dum [dum:]

‚‡ÎflØ|Ú¸Òfl1 ÌÒ‚ 1. (͇ڇڸÒfl) r¨ulle1 seg, v¨elte1 seg 2. (ÎÂʇڸ, ÌË˜Â„Ó Ì ‰Â·fl) l¨igge* og dra* seg; ÓÌ ‚ÂÒ¸ ‰Â̸ ~ÂÚÒfl ‚ ÍÓ‚‡ØÚË han liØgger og drar seg i seØnga h¨ele daØgen 3. (ÎÂʇڸ ‚ ·ÂÒÔÓfl‰ÍÂ) l¨igge* og sl¨enge*; ÍÌËØ„Ë ~˛ÚÒfl ÔÓ‚Ò˛Ø‰Û det liØgger bΩØker og sleØnger overaØlt, det flyØter med bΩØker overaØlt; ¯‡Ù ~ÂÚÒfl ̇ ÔÓÎÛØ skjeØrfet liØgger (og sleØnger) pπ guØlvet ≥ ˝ØÚÓ Ì‡ ÛØÎˈ ̇ ÔÓÎÛØ, ̇ ‰ÓÓØ„Â Ì ~ÂÚÒfl slikt n¨oe voØkser ¨ikke pπ trør (·.˜. Ó ÏÌ), d¨ette fπr man ¨ikke g¨ivende; ~Ú¸Òfl ‚ ÌÓ„‡Øı Û ÍÓ„Ó–Î., ÔÓÒflØ… l¨igge* pπ s¨ine knør og be* nn om…, be* nn pπ

s¨ine knør om…; (¢fi) ÍÓ̸ Ì ~ÎÒfl ‡Á„. ¨ikke n¨oe er ¨ennπ gjort, ¨arbeidet er ¨ikke eØngang begyØnt

‚‡Ï Ñ ÓÚ ‚˚‚‡ØÏË í ÓÚ ‚˚‚‡ÏÔËØ1‡ Ï 1. ÏËÙ. vampyØr –en, –er 2. (˝ÍÒÔÎÛ‡Ú‡ÚÓ) vampyØr –en, –er, bl¨odßsuger –en, –e 3. ÁÓÓÎ. (Vampyrus) vampyØr –en, –er

‚‡Ì ˜‡ÒÚˈ‡ ‚ Ìˉ·̉ÒÍËı Ù‡ÏËÎËflı van [fan:]

LJÌ1‡ Ï ÓÁ. Van GoˇØluˇ [–y]‚‡Ì‡Ø‰∞Ë‚˚È ÔÎ vanadiØn–, vanaØdium–; ~Ë‚‡fl Òڇθ vanaØdiumstπl –et, vanadiØnstπl; ~ËÈ7‡ Ï vanaØdium –et, vanad¨in –et

‚‡Ì‰‡ØÎ1‡ Ï 1. ËÒÚ. vandaØl –en, –er 2. ÔÂÂÌ. vandaØl –en, –er, vandaliØst –en, –er; ~ËØÁÏ1‡ Ï vandaliØsme –n, h¨ørverk –et

LJ̉ÂØfl6‡ [–‰˝Øfl] Ê ÔflÏ., ÔÂÂÌ. VendeØe

‚‡ÌËÎËØÌ1‡ Ï vanilliØn –et‚‡ÌËØθ8‡ Ê 1. (Vanilla planifolia) van¨ilje [ÚÊ – Øi–] –n, –r, van¨iljeplant|e –en –a, –er 2. (ÔÎÓ‰˚) van¨ilje [¥] –n, –r; ~Ì˚È ÔÎ van¨ilje– [¥]; ~̇fl Ô‡ØÎӘ͇ van¨iljestang –en –a, ..stenger

LJÌÍÛØ‚Â1‡ [–‚˝] Ï „. Vancouver [vøn Øk:v¡r]

‚‡ØÌÌ|‡1‡ Ê 1. (ÒÓÒÛ‰) b¨adekar –et, = 2. (ÍÛԇ̸Â) bad –et, =; „Óflؘ‡fl ~‡ varmt bad; ÔËÌflØÚ¸ ~Û ta* et bad 3. (Ôӈ‰ۇ) bad –et, =; ÏÓÒÍËØ ~˚ sj¨Ωbad pl; ‚ÓÁ‰Ûد̇fl ~‡ luØftbad; ÒÓØÎ̘̇fl ~‡ s¨olbad; „flÁ‚‡Øfl ~‡ g¨ytjebad 4. ÚÂı. bad –et, =; „‡Î¸‚‡ÌËؘÂÒ͇fl ~‡ galvaØnisk bad 5. ‡Á„. ÒÏ ‚‡ØÌ̇fl

‚‡ØÌÌ∞‡fl Ê ⁄ÔΤ bad –et, = (‚ è – ÚÊ pπ), b¨adevørelse –t, –r, b¨aderom [–um:] –met, =; ~Ә͇3*‡ Ê ÛÏÂ̸¯. ÓÚ ‚‡ØÌ̇; ‰ÂØÚÒ͇fl ~Ә͇ b¨adekar for barn; „·Á̇Øfl ~Ә͇ ¨Ωyeglass –et, =; ~Ә͇ ÙÓÚÓ (Ͳ‚ÂÚ͇) skπl –en –a, –er; ~˚È ÔÎ b¨ade–; ~‡fl ÍÓØÏ̇ڇ b¨adevørelse –t, –r, b¨aderom [¥] –met, =

‚‡ØÌÚ˚1‡ ÏÌ ⁄‰ ‚‡ØÌÚ‡ ʤ vant plLJÌÛ‡ØÚÛ° Ò VanuaØtu‚‡ØÌ˚ ÏÌ ⁄Ï1‡¤ ÏËÙ. v¨aner (norrΩne guder)

LJØ̸͇ Ï ⁄Ê3*‡¤ разг. ‰ÂË‚‡Ú ÓÚ à‚‡ØÌ ≥ ~–‚Á‚Ó؉Ì˚È ¯ÛÚÎ. ≈ troØppssjef –en, –er

‚‡Ø̸Í|‡: ~Û ‚‡ÎflØÚ¸ sp¨ille2 dum [dum:]

‚‡Ø̸͇–‚ÒÚ‡Ø̸͇ Ï ⁄Ê3*‡¤

‚‡ÎËØÚ¸

69

«spr¨ettedokk|e» –a, –er (dokke som alltid spretter opp, fordi den har bly i bunnen); t¨umling ⁄–`u–¤ –en, –er ‰Í.

LJØÌfl Ï ⁄Ê2‡¤ ‰ÂË‚‡Ú ÓÚ à‚‡ØÌ‚‡1‡ Ï (ÒÏÓ·) bek [ÚÊ b¬k:] –et; skomaØkerbek (Ò‡ÔÓÊÌ˚È)

LJ‡Ø‚‚‡ Ï ⁄Ê1‡¤ ·Ë·Î. BaØrabbas[ Øbar:–]

LJ‡Ì‡ØÒË° Ï „. VaranaØsi LJ‡ØÌ„Â1‡ Ï Ô–Ó‚ VaraØngerLJ‡Ø̄–ÙËÓ؉1‡ Ï VaraØngerfjordßen

‚‡Ø‚‡1‡ Ï barbaØr –en, –erLJ‚‡Ø‡1‡ Ê VarvaØra; ÒÓÓÚ‚. BaØrbara, BaØrbra

‚‡‚‡ËØÁÏ1‡ Ï ÎËÌ„‚. barbariØsme –n, –r

‚‡Ø‚‡∞ÒÍËÈ ÔÎ barbaØrisk; ~ÒÚ‚Ó1‡ Ò barbariØ –et; vandaliØØsme –n (ÔÓ ÓÚÌÓ¯ÂÌ˲ Í ÍÛθÚÛÌ˚Ï ˆÂÌÌÓÒÚflÏ)

варганить4‡ нсв ⁄св с–¤ разг. gj¨Ωre*, l¨age1, 3 (sjΩdeslΩst, i all hast)

‚‡Ø‚Ó1‡ Ò ‡Á„. brygg –et, =‚‡ØÂÊÍ|‡3*‡ Ê 1. ÒÏ ‚‡ØÂÊÍË 2. сленг (ÓÚ) munn –en, –er; ‡ÒÍ˚ØÚ¸ ~Û ´πpne1 muØnnen, m¨¨πpe1,2

‚‡ØÂÊÍË3*‡ ÏÌ ⁄‰ ‚‡ØÂÊ͇ ʤ v¨otter (strikkede)

‚‡ÂØÌËÂ7‡ Ò ÒÏ ‚‡Ø͇‚‡ÂØÌËÍË3‡ ÏÌ ⁄‰ ‚‡ÂØÌËÍ Ï¤ «vareØniki» (boller med fyll av ostemasse eller bør, kokt i vann); ÎÂÌËØ‚˚ ~ boller av ostemasse og mel kokt i vann

‚‡fiÌ˚È ÔÎ kokt‚‡ÂØ̸Â6*a Ò s¨yltetΩy –et; χÎËØÌÓ‚Ó ~ briØngebørsyltetΩy; ‚‡ËØÚ¸ ~ l¨age1,3 s¨yltetΩy; ‚‡ËØÚ¸ ~ ËÁ χÎËØÌ˚ s¨ylte1 briØngebør

‚‡Ë‡ØÌÚ1‡ Ï 1. variaØnt –en, –er; (Ó ÎËÚ‡ÚÛÌÓÏ ËÎË ÏÛÁ˚͇θÌÓÏ ÔÓËÁ‚‰ÂÌËË Ë Ú. Ô. – ÚÊ) versjoØn –en, –er; (ÎËÌ„‚. ÚÊ) s¨ideform –en –a, –er 2. ‡Á„. (ÒÎÛ˜‡È) t¨ilfelle –t, –r =; ÔË ˝ØÚÓÏ ~ i d¨ette t¨ilfellet ≥ ‚ÓÁÏÓØÊÌ˚ ~˚ «eventueØlle variaØnter» (evfemistisk formel som bl. a. kan bety: «jeg kan betale ekstra»); ·ÂÁ ~Ó‚ ‡Á„. skr´πsikkert

‚‡Ë‡Øˆ|Ëfl7‡ Ê ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. variasjoØn –en, –er; ÚÂØχ Ò ~ËflÏË et teØma med variasjoØner; ~ËË Ì‡ ÚÂØÏÛ P variasjoØner over

‚‡ËØÚ¸4Ò ÌÒ‚ Ç 1. ⁄Ò‚ Ò–¤ k¨oke2; ~ ÍÓØÙ k¨oke kaØffe; ~ ͇ÚÓØÙÂθ k¨oke poteØter; ~ ‰ÛØ k¨oke l¨age1,3 mat; ~ Ó·Â؉ k¨oke l¨age miØddag; ~ ÔËØ‚Ó br¨ygge1 Ωl; ~ ÒÓθ k¨oke

salt 2. (ËÁ„ÓÚÓ‚ÎflÚ¸ ÔÛÚfiÏ ÍËÔfl˜ÂÌËfl, Ô·‚ÎÂÌËfl Ë Ú. Ô.) k¨oke2, l¨age1,3; ~ Ï˚ØÎÓ k¨oke s¨πpe; ~ Òڇθ st¨Ωpe2 stπl 3. (Ò‚‡Ë‚‡Ú¸) sv¨eise1 ≥ Û Ì„ÓØ „ÓÎÓ‚‡Ø ÍÓÚÂÎÓØÍ ‚‡ËØÚ han har ¨omlΩp i h¨odet, han er ¨ikke b¨orte; Û Ì„ÓØ „ÓÎÓ‚‡Ø ÍÓÚÂÎÓØÍ Ì ‚‡ËØÚ han er tjukk [ÿ–] i h¨ue ≤ ‚‡ÂØ̸Â; ~Òfl ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Ò–¤ k¨oke2; ͇ÚÓد͇ ‚‡ØËÚÒfl poteØtene k¨oker ≥ ~Òfl ‚ ÒÓØ·ÒÚ‚ÂÌÌÓÏ ÒÓÍÛØ ≈ ¨arbeide1,3 al¨ene, v¨øre* heØnvist til seg selv

‚‡Ø͇3*a Ê k¨oking –en –a; Ò. ‚‡ËØÚ¸

LJØ̇1‡ Ê „. VaØrna‚‡ÙÓÎÓÏÂØ‚ÒÍ|ËÈ ÔÎ: ~‡fl ÌÓ˜¸ ËÒÚ., ÔÂÂÌ.bart(hß)olomeØusnatt –en –a

LJ¯‡Ø‚‡1‡ Ê „. WarszaØwa[–(r)ƒ–]

‚‡¯‡Ø‚ÒÍËÈ ÔÎ WarszaØwa–[–(r)ƒ–]

‚‡¸ÂÚÂØ° [–Ú˝Ø] c varieteØ –en, –er‚‡¸ËØÓ‚‡Ú¸2‡ ÌÒ‚ Ç varieØre2; ~Òfl ÌÒ‚ varieØre2 vi

LJØfl2‡ Ê ‰ÂË‚‡Ú ÓÚ Ç‡‚‡Ø‡‚‡flØ„3‡ Ï 1. v¨øring –en, –er; ÔÛÚ¸ ËÁ ~ ‚ „ÂØÍË navnet pπ vikingenes ferdselsvei til Miklagard (Konstantinopel); ÓÚÔ‡‚ÎflØÚ¸Òfl ËÁ ~ ‚ „ÂØÍË f¨are* i ¨Ωsterled ¨austerveg 2. ¯ÛÚÎ. en tiØlkalt hj¨elper

‚‡flØÊÒÍËÈ ÔÎ v¨øringe–‚‡Ò ê, Ç, è ÓÚ ‚˚‚‡ÒËÎfiÍ3*b Ï (Centaurea cyanus) k¨ornblomst [`ku:–] –en, –er

LJÒËØÎËÈ7‡ Ï VasiØlij; ÒÓÓÚ‚. BasiØlius

LJÒËÎËØÒ‡1‡ Ê: ~ èÂÏÛ؉‡fl V¨ise VasiliØsa (skikkelse i flere russiske folkeeventyr)

‚‡ÒËÎËØÒÍ3‡ Ï 1. ÁÓÓÎ. (Basiliscus) basiliØsk –en, –er 2. ÏËÙ. basiliØsk –en, –er

‚‡ÒËθÍÓØ‚˚È ÔÎ k¨ornblπ [ Øku:–], k¨ornblomstblπ [¥]

‚‡ÒÒ‡ØÎ1‡ Ï ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. vasaØll –en, –er; (Ó „ÓÒÛ‰‡ÒÚ‚Â – ÚÊ) vasaØllstat –en, –er

‚‡ÒÒ‡ØθÌ|˚È ÔÎ vasaØll–; ̇ıÓ‰ËØÚ¸Òfl ‚ ~ÓÈ Á‡‚ËØÒËÏÓÒÚË ÓÚ ê stπ* i vasaØllforhold til; ~˚ ÒÚ‡ØÌ˚ vasaØllstater

вась–вась употр. как сказ.: они ~ сленг de oØmgπs uten dikkedaØrer; ≈ de er v¨enner b¨usser

LJØҸ͇ Ï ⁄Ê3*‡¤ 1. ‰ÂË‚‡Ú ÓÚ Ç‡ÒËØÎËÈ 2. (Í΢͇ ÍÓÚ‡) utbredt navn pπ hankatt, «Mons» œ ‡ LJØҸ͇ ÒÎÛد‡ÂÚ ‰‡ ÂÒÚ «Mons h¨Ωrer pπ, men spiØser r¨olig v¨idere», ≈ den sk¨yldige foØrtsetter

med sitt (I Krylovs fabel «Katten og kokken» fortører katten Vas’ka en stjπlet kylling mens kokken prΩver π vekke dens samvittighet)

LJØÒfl Ï ⁄Ê2‡¤ ‰ÂË‚‡Ú ÓÚ Ç‡ÒËØÎËÈ ≥ и ~ в знач. сказ. разг. б. ч. шутл. og slutt med det

‚‡ØÚ|‡1‡ Ê vatt –en, b¨omull[ Øbum:–] –a –en; ̇ ~ (Ó Ô‡Î¸ÚÓ Ë Ú. Ô.) vatteØrt; ~‡ ‚ Û¯‡Øı ‡) (Ú‡ÏÔÓÌ˚) vaØttdotter i ¨Ωrene; ·) (Û¯Ë Á‡ÎÓÊÂÌ˚) d¨otter i ¨Ωrene; ÒÚÂÍÎflØÌ̇fl ~‡ gl¨assull, gl¨assvatt

‚‡Ú‡Ø„‡3‡ Ê 1. flokk –en, –er, skokk –en, –er, sk¨are –n, –r 2. Ó·Î. (‡ÚÂθ – ·. ˜. ˚·ÓÎӂˆ͇fl) (b¨πt)lag –et, =

‚‡ÚÂ∞ÍÎÓÁÂØÚ1‡ [–Ú˝–] Ï v¨annklosett –en, –er; ~ÎËØÌËfl7‡ Ê v¨annlinj|e –en –a, –er

LJÚÂÎÓØÓ° [–Ú˝–] Ò ËÒÚ. WaØterloo [–lu:]

‚‡ÚÂ∞Ô‡ØÒ1‡ [–Ú˝–] Ï vaØterpass –et, =; ~ÔÓÎËØÒÚ1‡ Ï v¨annpolospiller –en, –e; ~ÔÓØÎÓ° Ò v¨annpolo –en

LJÚË͇ØÌ1‡ Ï VatikaØnstaten; VatikaØnet (ÂÁˉÂ̈Ëfl Ô‡Ô˚ ËÏÒÍÓ„Ó)

‚‡ÚËØÌ1‡ Ï vatt –en (til fo∆r i klør)‚‡ØÚ͇3*a Ê vaØttdott –en, –er‚‡ØÚχÌ1‡ Ï ‡Á„. ÒÏ ‚‡ØÚχÌÒÍËÈ; ~ÒÍËÈ ÔÎ: ~Ò͇fl ·Ûχ؄‡ t¨egnepapir [`t¬in–] –et (av hΩyeste kvalitet)

‚‡ØÚÌËÍ3‡ Ï vaØttjakk|e –a –en, –er (arbeidsplagg)

‚‡ØÚÌ|˚È ÔÎ vaØtt–, vatteØrt (Ó· Ó‰ÂʉÂ); ~Ó ӉÂflØÎÓ vaØtteppe –t, –r; ~Ó ԇθÚÓØ vatteØrt frakk k¨πpe (ÊÂÌÒÍÓÂ) ≥ ноги у него стали (как) ~ые han ble mo i knærne

..‚‡ÚÓ ‚ ̘ litt…; i –ste laØget (˜ÂÂÒ˜Û); ÓÌ Ô˯fiÎ ÔÓÁ‰ÌÓ‚‡ØÚÓ han kom i s¨eineste laØget

‚‡ÚÛد͇3*‡ Ê 1. «vatruØsjka» (rund kake med fyll av ostemasse) 2. разг. (о перекрёстке) rundßkjΩring –er –a, –er

Ватсон: œ элементарно, ~ (Конан-Дойль) elementøØrt, min kj¨øre WaØtson [u Ø¿tsn]

‚‡ÚÚ1‡ Ï watt [vat:] –en, =; ·ØÏ­ÔÓ˜ ͇ ‚ 100 ~ en 100 watts p¨ø re; ~–˜‡ØÒ1Ò [¥] Ï watt–tiØme –n, –r

..‚‡Ú˚È ‚ ÔÎ litt…, –lig, –aktig, –laten; i –ste laØget (˜ÂÂÒ˜Û); ÁÂÎÂÌÓ‚‡ØÚ˚È gr¨Ωnnlig; ÊÂÎÚÓ‚‡ØÚ˚È g¨ulaktig, g¨ullig; ÒËÌ‚‡ØÚ˚È blπlig; ͇ÒÌÓ‚‡ØÚ˚È r¨Ωdlig; Ò·‰ÍÓ‚‡ØÚ˚È s¨Ωtlig,

..‚‡Ú˚È

70

s¨Ωtlaten; ÓÌ „ÎÛÔÓ‚‡ØÚ han er i d¨um meste laØget

‚‡ØÛ˜Â1a Ï verdiØkupong –en, –er, priva ti seØ rings kupong, v¨aucher [–autƒ–] –en, –s; ~ на гостиницу hoteØllkupong

‚‡ØÙÂθÌ∞ˈ‡5‡ Ê vaØffeljern –et, =; ~˚È ÔÎ vaØffel– ≥ ~Ó ÔÓÎÓÚÂØ̈ h´πndßkle –et, ..klør (av spesielt vaffelmΩnstret stoff)

‚‡ØÙÎfl2*‡ Ê vaØf|fel –felen, –ler‚‡ØıÏËÒÚ1‡ Ï ÛÒÚ. f¨anejunker –en, –e (ved kavalleriet)

‚‡ØıÚ|‡1‡ Ê 1. vakt –en –a, –er; ÒÚÓflØÚ¸ ̇ ~ ha* vakt, v¨øre* stπ* pπ vakt; ÌÂÒÚËØ ~Û h¨olde* vakt; ‚ÒÚ‡‚‡ØÚ¸ ̇ ~Û k¨omme* pπ vakt; ÒÏÂØ̇ ~˚ vaØktskifte –t, –r, vaØktavlΩsning –en, –er, vaØktbytte –t, –r; ·˚Ú¸ Ò‚Ó·Ó؉Ì˚Ï ÓÚ ~˚ ha* friØvakt, v¨øre* fri fra vaØkten; ÒÏÂØ̇, Ò‚Ó·Ó؉̇fl ÓÚ ~˚ fri±vakt 2. (ÓÚÂÁÓÍ ‚ÂÏÂÌË) vakt –en –a, –er; ÌӘ̇Øfl ‚ÚÓ‡Øfl ~‡ h¨undevakt (c 00.00 ‰Ó 04.00) 3. ÔÂÂÌ. vakt –en; ÒÚ‡Ú¸ ̇ Ô‰ԇØÁ‰Ì˘ÌÛ˛ ~Û ¨Ωke2 aØrbeidsinnsatsen til ¨øre for en k¨ommende feØstdag

‚‡ØıÚÂÌÌ|˚È I Ï ⁄ÔΤ vaØkthavende II ÔÎ vakt–; ~‡fl ÒÎÛØÊ·‡ vaØktoffiser –en, –er; ~˚È ÊÛ̇ØÎ l¨oggbok –a –en, ..bΩker, vaØktjournal –en, –er

‚‡ıÚfi1‡ Ï ≈ (resepsjoØns)vakt –en, –a, –er

‚‡ıÚfi¯‡4‡ Ê ‡Á„. ÒÏ ‚‡ıÚfiвахтовый прл: ~ метод vaØktordning –en, tuØrnus –en (f. eks. to uker pπ og to uker fri i oljeindustrien)

‚‡¯4‡ I ÏÂÒÚ. ÔËÚflÊ. D¨eres (Í Ó‰ÌÓÏÛ ÎˈÛ) (NB! i norsk bruker man nπ i de fleste tilfeller din); d¨eres (Í ÌÂÒÍÓθÍËÏ Îˈ‡Ï); ~‡ ÍÌËØ„‡ D¨eres bok, boØka D¨eres; LJ¯… (ÙÓÏÛ· ‚ ÍÓ̈ ÔËҸχ) D¨eres…; ~ ‚ÂÎËؘÂÒÚ‚Ó D¨eres majesteØt; (˝ØÚÓÚ) ~ è‡Ø‚ÎÓ‚ ÔÂÌ·. d¨enne her heØrsens PaØvlov II ÒÛ˘. 1. Ò som tiØlhΩrer d¨ere Dem, (som er) d¨eres D¨eres; ÍÓ„‰‡Ø fl ÔÓÊË‚ÛØ Ò ~Â… nπr jeg blir sπ g¨ammel som De… 2. ÏÌ ‡Á„. (Ó‰Ì˚Â) famiØlien D¨eres ≤ ̇¯

LJ¯ËÌ„ÚÓØÌ1‡ Ï „. Washington[ Øv¿ƒ:–]

‚‡˘ÂØ ÔÓÒÚ. = ‚ÓÓ·˘ÂØ; ~! det mπ jeg si!

‚‡flØ∞ÌËÂ7‡ Ò ‚˚ÒÓÍ. 1. (‰ÂÈÒÚ‚ËÂ) f¨orming –en –a; ÒÏ ÚÊ ‚‡flØÚ¸ 2. (ËÒÍÛÒÒÚ‚Ó) b¨illedhoggerkunst –en; ~ÚÂθ2‡ Ï ‚˚ÒÓÍ. Ë ÛÒÚ.

b¨illedhogger –en, –e; ~Ú¸ 1 ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ËÁ–¤ Ç ‚˚ÒÓÍ. f¨orme1 (ËÁ ê – i); (ËÁ ͇ÏÌfl – ÚÊ) m¨eisle1, h¨ogge*; (ÎÂÔËÚ¸ – ÚÊ) modelleØre2

‚·ÂʇØÚ¸≤ Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚·Â„‡ØÚ¸¤ 1. l¨Ωpe* inn; st¨yrte1 st¨orme1 inn (‚Ó‚‡Ú¸Òfl) 2. ÒÏ ‚Á·ÂʇØÚ¸

‚·ÂÈ ÔÓ‚ÂÎ. ÓÚ ‚·ËÚ¸‚·Â.. ⁄‚·ÂÛØ, ‚·ÂfiÚ Ë Ú. ‰.¤ ·Û‰. ÓÚ ‚Ó·‡ØÚ¸

‚·Ë‚‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚·ËÚ¸‚·Ë‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚Ó·‡ØÚ¸‚·ËÚ¸11b ⁄1‰ ‚Ó·¸˛Ø¤ Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚·Ë‚‡ØÚ¸¤ Ç slπ* inn iØ, dr¨ive* inn; r¨amme1,2 ned (Ò‚‡˛) ≥ ~ Ò·ÂØ ˜ÚÓ–Î. ‚ „ÓØÎÓ‚Û s¨ette* seg noe i h¨odet, fπ* noe pπ hj¨ernen; ~ ÍÓÏÛ–Î. ˜ÚÓ–Î. ‚ „ÓØÎÓ‚Û fπ* noe inn i h¨odet skoØlten ‡Á„. pπ; t¨erpe1 noe inn i (‚‰ÓηËÚ¸)

‚·ÎËÁËØ I ̘ i nøØrheten, nør, l¨ike ved; ~ ÓÚ „ÓØÓ‰‡ i nøØrheten av byØen, nør byØen; ÂØÒÎË ‡ÒÒÏÓÚÂØÚ¸ ˝ØÚÓ ~ hvis vi betraØkter d¨ette pπ nørt hold II Ô‰ÎÓ„ + ê i n¨ørheten av, nør, l¨ike ved

‚·ÓÍ Ì˜ til s¨ide‚·‡ØÒ˚‚∞‡ÌËÂ7‡ Ò (‚ ÙÛÚ·ÓÎÂ) ¨innkast –et, =; ~‡Ú¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚·ÓØÒËÚ¸

‚·Ó‰ ̘: ÔÂÂÈÚËØ ~ Ç, ˉÚËØ ~ ˜ÂØÂÁ Ç v¨ade va4, v¨asse1 over gjennom; ˝ØÚÓÚ Û˜ÂØÈ ÏÓØÊÌÓ ÔÂÂÈÚËØ ~ d¨enne beØkken kan v¨ades vas; d¨enne beØkken er vaØdbar ÍÌËÊÌ.

‚·ÓØÒËÚ¸4‡ Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚·‡ØÒ˚‚‡Ú¸¤ Ç k¨aste1 inn; ~ Ïfl˜ k¨aste inn baØllen

‚·ÛØı‡Ú¸1 Ò‚ Ç ÔÓÒÚ. p¨Ωse2 ¨Ωse2 inn; ~ ÍÛØ˜Û ‰ÂØÌ„ ‚ Ç ha* (p)Ωst m¨ye en haug p¨enger inn i

‚‚. ‚ÂÍ‡Ø πrh., πØrhuØndrer‚‚‡ØÎË‚‡Ú¸Òfl1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‚‡ÎËØÚ¸Òfl‚‚‡ÎËØ‚¯Ë|ÈÒfl I Ô˜ ÓÚ ‚‚‡ÎËØÚ¸Òfl II ÔÎ (‚Ô‡Î˚È) iØnnfallen (Ó ˘Â͇ı); Ò ~ÏËÒfl „·Á‡ØÏË h¨ulΩyd

‚‚‡ÎËØÚ¸Òfl4Ò Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‚‡ØÎË‚‡Ú¸Òfl¤ 1. (‚Ó‚‡Ú¸Òfl) b¨use2 inn, st¨yrte1 inn 2. (ÒÚ‡Ú¸ ‚Ô‡Î˚Ï) f¨alle* inn 3. ‡Á„. (ÛÔ‡ÒÚ¸) f¨alle*

‚‚‰.. ⁄‚‚‰ÛØ, ‚‚‰fiÚ Ë Ú. ‰.¤ ·Û‰. ÓÚ ‚‚ÂÒÚËØ

‚‚‰ÂØÌËÂ7‡ Ò 1. (‰ÂÈÒÚ‚ËÂ) ¨innfΩring –en –a; ÒÏ ÚÊ ‚‚ÂÒÚËØ 2. (‚‚Ӊ̇fl „·‚‡) iØnnledning –en, –er (Í Ñ – til) 3. (̇˜‡Î¸Ì˚È ÍÛÒ Ì‡ÛÍË) iØnnfΩring –en –a, –er; ~ ‚ flÁ˚ÍÓÁ̇ØÌË iØnnfΩring i spr¨πkvitenskap

‚‚ÂÁÚËØ7b ⁄1 ‰ ‚‚ÂÁÛؤ Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‚ÓÁËØÚ¸¤ Ç 1. (‚ÌÛÚ¸) kj¨Ωre2 inn (‚Ó ‰‚Ó, ‚ Ò‡‡È Ë Ú. Ô.); iØnnfΩre2, f¨Ωre2 inn (‚ ÒÚ‡ÌÛ) 2. (̇‚Âı) f¨Ωre2 kj¨Ωre2 opp

‚‚ÂÍ Ì˜ ‡Á„. (ÌËÍÓ„‰‡) ¨aldri i lØivet, ¨aldri i veØrden

‚‚„‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‚ÂØ„ÌÛÚ¸‚‚ÂØ„ÌÛÚ¸3*a Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‚„‡ØÚ¸¤ Ç ÍÌËÊÌ. 1.: ~ ‚ ·Â‰ÛØ st¨yrte1 i ¨ulykke; ~ ‚ ‚ÓÈÌÛØ st¨yrte ut i krig 2. ÒÏ ÔÓ‚ÂØ„ÌÛÚ¸ 3

‚‚ÂØÂÌÌ|˚È Ô˜ betroØdd; ~˚ ÒÂ؉ÒÚ‚‡ betroØdde miØdler; ~Ó ‚‡Ï Û˜ÂʉÂØÌË ≈ D¨eres kontoØr byrπØ, instituØtt osv.

‚‚ÂØËÚ¸4‡ Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‚ÂflØÚ¸¤ betroØ4 (ÍÓÏÛ–Î. ˜ÚÓ–Î. – nn noe, noe til nn)

‚‚ÂÌÛØÚ¸3b Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‚fiÚ˚‚‡Ú¸¤ Ç 1. (‚‚ËÌÚËÚ¸) skru4 inn i; ~ ·ØÏÔÓ˜ÍÛ skru i en p¨øre 2. ‡Á„. (Á‡Ï˜‡ÌËÂ Ë Ú. Ô.) sk¨yte* inn, k¨aste1 inn

‚‚fiÚ˚‚‡Ú¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‚ÂÌÛØÚ¸‚‚Âı ̘ 1. opp; i vøØret, til vørs (ÔflÏÓ ‚‚˚Ò¸, ‚ Ì·Ó); ~ ÔÓ ˜ÂÏÛ–Î. oØppover; oØppetter (‚‚Âı ‚‰Óθ ˜Â„Ó–Î.); ‰˚Ï ÔÓ‰ÌËχØÎÒfl ~ rΩØken steg opp i vøØret, til vørßs; ÓÌ ÔÓ؉ÌflÎ ÛØÍÛ ~ han raØkte hπØnden opp i vøØret; ÒÏÓÚÂØÚ¸ ~ se opp; ÛØÍË ~! heØndene i vøØret!, opp med heØndene!; ~ ÔÓ ‰ÓÓØ„Â oØppover oØppetter veØien; ~ ÔÓ Û˜¸˛Ø (ÔÓ ·Â„Û) opp langs beØkken (Ò. 2); ~ ÔÓ ÎÂØÒÚÌˈ opp traØppa; ~ ‰ÌÓÏ ‡) (ÚÊ ‰ÌÓÏ ~) med buØnnen opp i vøØret; ·) ÔÂÂÌ. huØlter til buØlter; ‡‚ÚÓχ¯ËØ̇ ÎÂʇØ· ~ ÍÓÎfiÒ‡ÏË biØlen lπ med hjuØlene opp i vøØret; ~ ÌÓ„‡ØÏË ÔÂÂÌ. opp ned; ‚˚Ø‚ÂÌÛÚ¸ ¯ÛØ·Û ÏÂØıÓÏ ~ snu4 peØlsen med hπØrene ut 2. (‚‚Âı ÔÓ Ú˜ÂÌ˲) oØppover; ~ ÔÓ Û˜¸˛Ø, ~ ÔÓ Ú˜ÂØÌ˲ Û˜¸flØ oØppover beØkken (Ò. 1. ≤ ‰ÌÓ, ÚÓχدÍË

‚‚ÂıÛØ Ì˜ ¨oppe; i vøØret (‚ ‚ÓÁ‰ÛıÂ, ‚ Ì·Â)

‚‚ÂflØÚ¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‚ÂØËÚ¸‚‚ÂÒÚËØ7b ⁄1 ‰ ‚‚‰Ûؤ Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‚Ó‰ËØÚ¸¤ Ç 1. f¨Ωre2 l¨ede1 inn; l¨eie3 inn (Á‡ ÛÍÛ, ÔÓ‰ ÛÁ‰ˆ˚); f¨Ωre2 l¨ede1, l¨eie3 opp (̇‚Âı); ÓÌ ‚‚fiÎ Âfi ‚ ÍÓØÏ̇ÚÛ han f¨Ωrte l¨eide h¨enne inn i roØmmet; ~ ÁÓ̉ iØnnfΩre f¨Ωre inn en s¨onde; ~ ÎÂ͇ØÒÚ‚Ó spr¨Ωyte inn gi* en medisiØn; ÔËÒ‡ØÚÂθ ‚‚fiÎ ‚ ÓχØÌ ÌÓØ‚˚È ÔÂÒÓ̇ØÊ forfaØtteren iØnnfΩrte fΩrte inn en ny persoØn i romaØnen; ~ ‚ÓÈÒÍ‡Ø ‚ „ÓØÓ‰

‚‡ØÛ˜Â

71

tiØlkalle2 tr¨opper til byØen, la* tr¨opper marsjeØre inn i byØen; ~ в компьютер m¨¨ate1 inn i en daØtamaskin 2. ÔÂÂÌ. f¨Ωre2 inn, iØnnfΩre2; „ÓØ ‚‚ÂÎËØ ‚ ˝ØÚÓÚ ÏË han ble fΩrt inn iØnnfΩrt i d¨enne veØrden; „ÓØ ‚‚ÂÎËØ ‚ ˝ØÚÓÚ ‰ÓÏ ÍÛ„ han ble fΩrt inn iØnnfΩrt, introduseØrt i d¨ette hjeØmmet d¨enne kreØtsen; ~ ÏÓØ‰Û iØnnfΩre en m¨ote; ~ ÌÓØ‚˚È Û˜ÂØ·ÌËÍ iØnnfΩre en ny l¨ørebok; ~ ÌÓØ‚˚È Ï‡¯ÛØÚ ‰ÓÔÓÎÌËØÚÂθÌ˚È ÔÓØÂÁ‰ s¨ette* inn en ny r¨ute et eØkstratog; ~ ‚ÓÈÒÍ‡Ø ‚ ·ÓÈ s¨ette tr¨opper inn i kaØmp(en); ~ ‚ Ó·‡˘ÂØÌË s¨ette i ¨omlΩp; ~ ‚ ‰ÂØÈÒÚ‚Ë ˝ÍÒÔÎÛ‡Ú‡ØˆË˛, ÒÚÓÈ s¨ette i drift; ~ ‚ ÍÛÒ ÒÛÚ¸ ˜Â„Ó–Î. s¨ette inn i 3.: ~ ÍÓ„Ó–Î. ‚ Á‡·ÎÛʉÂØÌË v¨illede1, fΩre2 nn bak lyØset; ~ ÍÓ„Ó–Î. ‚ ‡ÒıÓ؉(˚) pπÆfΩre nn ¨utgifter; ~ ÍÓ„Ó–Î. ‚ Òӷ·ØÁÌ ËÒÍÛ¯ÂØÌË l¨ede1 nn ut inn i fr¨istelse

‚‚ˉÛØ Ô‰ÎÓ„ + ê som f¨Ωlge av (‚ÒΉÒÚ‚ËÂ); pπ gruØnn (av) (ÔÓ Ô˘ËÌÂ); i anleØdning av (‚ Ò‚flÁË Ò); i betraØktning av (ÔËÌËχfl ‚Ó ‚ÌËχÌËÂ); ~ ÚÓ„ÓØ, ˜ÚÓ s¨iden

‚‚ËÌÚËØÚ¸4b Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‚ËØ̘˂‡Ú¸¤ Ç skru4 inn i; ~ ·ØÏÔÓ˜ÍÛ skru i en p¨øre

‚‚ËØ̘˂‡Ú¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‚ËÌÚËØÚ¸‚‚Ó‰1‡ Ï 1. (‰ÂÈÒÚ‚ËÂ) iØnnfΩring –en –a; ÒÏ ÚÊ ‚‚ÂÒÚËØ, ‚‚Ó‰ËØÚ¸ 2.: ~ ‚ ‰ÂØÈÒÚ‚Ë ˝ÍÒÔÎÛ‡Ú‡ØˆË˛, ÒÚÓÈ igaØngsettelse –n ⁄°–setting –en –a¤, det π s¨ette i driØft 3. ÚÂı. (ÛÒÚÓÈÒÚ‚Ó) ¨inntak –et, =; ¨inntaksledning –en, –er (ÔӂӉ͇)

‚‚Ó‰ËØÚ¸4Ò ÌÒ‚ ÒÏ ‚‚ÂÒÚËØ‚‚Ó؉Ì|˚È ÔÎ 1. (‚ÒÚÛ ÔË ÚÂθ­Ì˚È) iØnnlednings–, iØnnledende; ~‡fl „·‚‡Ø iØnnledningskapit|tel –let, –ler; ~‡fl ÎÂØ͈Ëfl iØnnledende f¨orelesning 2. ÚÂı. ¨inntaks– ≥ ~Ó Ô‰ÎÓÊÂØÌË iØnnskutt s¨etning, parenteØs [–ra√–] –en, –er; ~Ó ÒÎÓØ‚Ó parenteØtisk ord (i russisk grammatisk litteratur betegnelse pπ innskutte ord eller ordgrupper som gir uttrykk for den talendes forhold til det han sier, f. eks. ͇ØÊÂÚÒfl, ÔÓ–ÏÓØÂÏÛ, ÂØÒÎË fl Ì ӯ˷‡Ø˛Ò¸ o.l.)

‚‚ÓÊÛØ I 1‰ ̇ÒÚ. ÓÚ ‚‚Ó‰ËØÚ¸‚‚ÓÊÛØ II 1‰ ̇ÒÚ. ÓÚ ‚‚ÓÁËØÚ¸ ‚‚ÓÁ1‡ Ï (‰ÂÈÒÚ‚ËÂ; ‚‚ÂÁfiÌÌ˚ ÚÓ‚‡˚) ¨innfΩrsel –en, impoØrt –en; ~ËØÚ¸4Ò ÌÒ‚ ÒÏ ‚‚ÂÁÚËØ; ~Ì˚È ÔÎ ¨innfΩrsels–, impoØrt–; ~̇fl ÔÓدÎË̇ ¨innfΩrselstoll –en

‚‚ÓØβ I ̘ sπ m¨ye nn har lyst til, sπ m¨ye alt nn ¨orker; i ¨overflod (‚ ËÁÓ·ËÎËË); Ï˚ ̇ÍÛÔ‡ØÎËÒ¸ ~ vi b¨adet sπ m¨ye alt vi h¨adde lyst til vi ¨orket; ̇ÒÏÓÚÂØÚ¸Òfl ~ se* seg mett; ̇ÂØÒÚ¸Òfl ~ sp¨ise* seg mett II ‚ Á̇˜. Ò͇Á.: Û Ì„ÓØ ‚Ò„ÓØ ~ han har alt i ¨overflod

‚‚ÓØÒ¸ÏÂ∞Ó Ì˜ ´πtte g¨anger; ~Ó ·ÓØθ¯ËÈ ´πtte g¨anger sπ stor, sju g¨anger stΩrre; ~Ó ·ÓØθ¯Â ´πtte g¨anger sπ m¨ye m¨ange, sju g¨anger mer fler, det sj¨udobbelte; ~Ó ÏÂØ̸¯Â ˜Â„Ó–Î. en πÆttendedel av; Û‚ÂÎËؘ˂‡Ú¸ ~Ó ´πttedoble1; ~ÓØÏ Ì˜: Ï˚ ~ÓØÏ vi ´πtte; Ï˚ ·˚ØÎË ~ÓØÏ vi var ´πtte (mann sterk hΩy); Ú‡ÍÛØ˛ ‡·ÓØÚÛ Ì‡Ø‰Ó ‰ÂØ·ڸ ~ÓØÏ d¨ette ¨arbeidet mπ gj¨Ωres av ´πtte mann, det trengs ´πtte mann til d¨ette ¨arbeidet

ÇÇë [‚˝–‚˝–˝ØÒ] ‚ÓÂØÌ ÌÓ–‚ÓÁ ‰Ûد­Ì˚ ÒËØ Î˚ FV, flyØvπpenet; fl‰Ó‚ÓØÈ ÇÇë flyØsoldat –en, –er

‚‚˚Ò¸ ̘ i vøØret, til vørs‚‚flÁ‡ØÚ¸6Ò Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‚flØÁ˚‚‡Ú¸¤ Ç 1. str¨ikke1 inn (ÒÔˈ‡ÏË); h¨ekle1 inn (Ͳ˜ÍÓÏ) 2. ‚ Ç ‡Á„. (‚ÔÛÚ‡Ú¸) bl¨ande1 opp, tr¨ekke* inn i; ~Òfl Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‚flØÁ˚‚‡Ú¸Òfl¤ ‚ Ç bl¨ande1 seg (inn) i; ~Òfl ‚ ‡Á„Ó‚ÓØ bl¨andße seg (inn) i en s¨amtale; ~Òfl ‚ ·ÓÈ iØnn±late* seg i en kamp

‚‚flØÁ˚‚‡Ú¸Òfl1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‚flÁ‡ØÚ¸; ~Òfl ÌÒ‚ ÒÏ ‚‚flÁ‡ØÚ¸Òfl

‚„Ë·‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚Ó„ÌÛØÚ¸; ~Òfl ÌÒ‚ ÒÏ ‚Ó„ÌÛØÚ¸Òfl

‚„ÎÛ·¸ ̘ 1. (‚ÌËÁ) ned, dypt ned 2. (‚ÌÛÚ¸) inn, dypt inn

‚„Îfl‰ÂØÚ¸Òfl5b Ò‚, ‚„Îfl؉˚‚‡Ú¸Òfl1 ÌÒ‚ ‚ Ç se* skarpt n¨Ωye, gr¨anskende pπ; ÌÒ‚ ÚÊ st¨irre1 pπ; ~ ‚ ‰‡Î¸ se ut i mot det fj¨erne

‚„ÓÌ.. ⁄‚„ÓÌ˛Ø, ‚„ÓØÌËÚ Ë Ú. ‰.¤ ·Û‰. ÓÚ ‚ӄ̇ØÚ¸

‚„ÓÌflØÚ¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚ӄ̇ØÚ¸‚„˚Á‡ØÚ¸Òfl1 ÌÒ‚ ‚ Ç gn¨age* seg inn i

‚‰‡‚‡ØÚ¸Òfl13b ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ‚‰‡ØÚ¸Òfl¤ 1. (‚˚ÒÚÛÔ‡Ú¸) st¨ikke* ut; skj¨øre* (seg) inn, tr¨enge2 (‚ÂÁ‡Ú¸Òfl); Ï˚Ò ‚‰‡fiÚÒfl ‰‡ÎÂÍÓØ ‚ ÏÓØ neØset stiØkker langt ut i sjΩØen; ÏÓØ ‚‰‡fiÚÒfl ‰‡ÎÂÍÓØ ‚ ÒÛØ¯Û sjΩØen skjøØrer (seg) tr¨enger dypt inn i laØndet 2. ‚ Ç (Û„ÎÛ·ÎflÚ¸Òfl) fordyØpe2 seg i; ~ ‚ ÔÓ‰ÓØ·ÌÓÒÚË gπ* i detaØljer, gπ inn pπ eØnkeltheter; ÓÔËØÒ˚‚‡Ú¸, Ì ‚‰‡‚‡ØflÒ¸ ‚ ‰ÂÚ‡ØÎË ÚÊ sk¨ildre1 med (en) bred penn; ~ ‚ ÚÓØÌÍÓÒÚË gπ inn pπ fin¨esser; ~ ‚

͇ØÈÌÓÒÚË gπ til ¨ytterligheter‚‰‡‚ËØÚ¸4Ò Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‰‡Ø‚ÎË‚‡Ú¸¤ Ç tr¨ykke2 pr¨esse1 inn; ~Òfl Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‰‡Ø‚ÎË‚‡Ú¸Òfl¤ bli trykt pr¨esset inn; gi* ¨etter (ÔÓ‰‰‡Ú¸Òfl)

‚‰‡Ø‚ÎË‚‡Ú¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‰‡‚ËØÚ¸; ~Òfl ÌÒ‚ ÒÏ ‚‰‡‚ËØÚ¸Òfl

‚‰‡ØηÎË‚‡Ú¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‰ÓηËØÚ¸‚‰‡ÎÂÍÂØ, ‚‰‡ÎËØ Ì˜ langt b¨orte i det fj¨erne; ~ ÓÚ ê langt (b¨orte) fra

‚‰‡Î¸ ̘ bort, vekk, ¨unna; ÒÏÓÚÂØÚ¸ ~ se* ut i det fj¨erne

‚‰‡ØËÚ¸4‡ ÔÓÒÚ. ÒÏ Û‰‡ØËÚ¸‚‰‡ØÚ¸Òfl≤ Ò‚ ÒÏ ‚‰‡‚‡ØÚ¸Òfl‚‰‚Ë„‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‰‚ËØÌÛÚ¸; ~Òfl ÌÒ‚ (·˚Ú¸ ‚‰‚ËÊÌ˚Ï) la* seg sk¨yve inn, k¨unne* sk¨yves inn

‚‰‚ËØÌÛÚ¸3‡ Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‰‚Ë„‡ØÚ¸¤ Ç sk¨yve* inn

‚‰‚ÓØ ̘ 1. doØbbelt; ~ ·ÓØθ¯ËÈ doØbbelt sπ stor; ~ ·ÓØθ¯Â doØbbelt sπ m¨ye (Ò ÌÂËÒ˜ËÒÎflÂÏ˚ÏË ÒÛ˘.) m¨ange (Ò ËÒ˜ËÒÎflÂÏ˚ÏË ÒÛ˘.); ~ ÏÂØ̸¯ËÈ h¨alvparten sπ l¨iten; ~ ÏÂØ̸¯Â h¨alvparten sπ l¨ite (¥) fπ (¥); ~ ÛÏÌÂØ doØbbelt sπ klok; Ô·ÚËØÚ¸ ~ betaØle2 doØbbelt det doØbbelte; Û‚ÂÎËؘËÚ¸Òfl ~¨ Ωke2 til det doØbbelte, fordoØble1 seg 2. (ÔÓÔÓ·Ï) doØbbelt; ÒÎÓÊËØÚ¸ ~ br¨ette1 f¨olde1 sammen

‚‰‚ÓfiÏ Ì˜ to; to st¨ykker ‡Á„.; pπ toØmannshπndß, toØ–ene (Ò „·ÁÛ Ì‡ „·Á); Ï˚ ~ vi to

‚‰‚ÓÈÌÂØ Ì˜ doØbbelt sπ m¨ye; Á‡Ô·ÚËØÚ¸ ~ betaØle2 doØbbelt det doØbbelte; ÓÌ ÏÌ ‰ÓØÓ„ ~ han er meg doØbbelt sπ kjør

‚‰Â‚‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‰ÂÚ¸‚‰ÂØ‚flÚÂ∞Ó Ì˜ ni g¨anger µ ‚‚ÓØÒ¸ÏÂÓ; ~ÓØÏ Ì˜ ni µ ‚‚ÓÒ¸ÏÂÓØÏ

‚‰ÂØ·ڸ1 Ò‚, ‚‰ÂØÎ˚‚‡Ú¸1 ÌÒ‚ Ç b¨ygge3 inn (‚ÏÓÌÚËÓ‚‡Ú¸); m¨ure1,2 inn (‚ÏÛÓ‚‡Ú¸); iØnnfatte1 (Ó·‡ÏÎflÚ¸)

вден.. ⁄вдену, вденет и т. д.¤ буд. от вдеть

‚‰fi„Ë‚‡Ú¸1 ÌÒ‚, ‚‰fiÌÛÚ¸3‡ Ò‚ Ç ‚ Ç tre4 noe gjennom

‚‰ÂØÒflÚÂ∞Ó Ì˜ ti g¨anger µ ‚‚ÓØÒ¸ÏÂÓ; ~ÓØÏ Ì˜ ti µ ‚‚ÓÒ¸ÏÂÓØÏ

‚‰ÂÚ¸≤ ⁄1 ‰ ‚‰ÂØÌÛ¤ Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‰Â‚‡ØÚ¸¤ Ç ‚ Ç tre4 noe i, gjennom; ~ ÌËØÚÍÛ ‚ Ë„ÓØÎÍÛ tre (i) nπÆla; ~ ÌÓØ„Û ‚ ÒÚÂØÏfl s¨ette* foØten i stiØgbΩylen

‚‰Ó·‡Ø‚ÓÍ Ì˜ ¨oven i kjΩØpet, i t¨illegg, ¨endatil, ¨attpπtil; ~ Í Ñ i t¨illegg til, for¨uten

‚‰Ó‚∞‡Ø1d Ê ¨enk|e –en –a, –er (ê – etter) ≤ ÒÓÎÓØÏÂÌÌ˚È; ~Â؈5*b Ï

‚‰Ó‚∞‡Ø

72

¨enkemann –en, ..menn ≤ ÒÓÎÓØÏÂÌÌ˚È

‚‰ÓØ‚∞ËÈ ÔÎ ¨enke–; ~Ë؈‡5‡ Ê ÛÒÚ. ¨enke –n, –r ≤ лепта

‚‰ÓØ‚Óθ ̘ ÒÏ ‚‚ÓØβ‚‰Ó‚ÒÚ‚ÓØ1 Ò ¨enkestandß –en (Ó ÊÂÌ˘ËÌÂ); ¨enkemannsstandß (Ó ÏÛʘËÌÂ)

‚‰ÓØ‚ÒÚ‚∞Ó‚‡Ú¸2‡ ÌÒ‚ v¨øre* ¨enke (Ó ÊÂÌ˘ËÌÂ); v¨øre ¨enkemann (Ó ÏÛʘËÌÂ); ~Û˛˘ËÈ I Ô˜ ÓÚ ‚‰ÓØ‚ÒÚ‚Ó‚‡Ú¸ II ÔÎ: ~Û˛˘‡fl ÍÓÓÎÂØ‚‡ ¨enkedronning –en –a, –er

‚‰Ó„ÓØÌÍÛ Ì˜ ¨etter; ·ÂʇØÚ¸ ~ (Á‡ ÍÂÏ–Î.) l¨Ωpe* ¨etter (nn); ÍËØÍÌÛÚ¸ ~ ÍÓÏÛ–Î. r¨ope2 ¨etter nn

‚‰ÓηËØÚ¸4‡ Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‰‡ØηÎË‚‡Ú¸¤ ÍÓÏÛ–Î. ˜ÚÓ–Î. iØnnprente1, iØnnskjerpe1, iØnnterpe nn noe; b¨anke1 noe inn i nn

‚‰Óθ I Ô‰ÎÓ„ + ê langs, laØngsetter, boØrtover [ Øbutß:–], heØnover (‚‰Óθ ÔÓ); langs, laØngsmed (Ô‡‡ÎÎÂθÌÓ Ò); ˉÚËØ ~ ÂÍËØ gπ* langs laØngsetter, laØngsmed eØlva II ̘ langs, laØngsetter, boØrtover [¥], heØnover; langs, laØngsmed (Ô‡‡ÎÎÂθÌÓ Ò ˜Âм–Î.); pπ langs, laØngsetter (‚ ‰ÎËÌÛ); ~ ÔÓ Ñ ÒÏ ‚‰Óθ I; ‡ÒÍÓÎÓØÚ¸ ·Â‚ÌÓØ ~ kl¨Ωve3 en stokk pπ langs laØngsetter ≥ ~ Ë ÔÓÔÂfiÍ ‡) (‚Ó ‚ÒÂı ̇ԇ‚ÎÂÌËflı) pπ kryss og tvers; ·) (‰ÓÒÍÓ̇θÌÓ) ut og inn, til bunns

‚‰ÓØÒڇθ ̘ ÔÓÒÚ. ÒÏ ‚‚ÓØ₉Óı3‡ Ï iØnnπndßing –en, –er; Ò‰ÂØ·ڸ („ÎÛ·ÓØÍËÈ) ~ p¨uste1 (dypt) inn; ÔË ~ ved iØnnπnding

‚‰ÓıÌÓ‚∞ÂØÌËÂ7‡ Ò inspirasjoØn –en, beπÆndßing [ÚÊ –nd–] –en ≤ ·ÓÊÂÒÚ‚ÓØ; ~ÂØÌÌ˚È ÔÎ inspireØrt, beπÆndßet [¥], ¨πndßfull; ~ËØÚÂθ2‡ Ï inspiraØt|or –oren, –oØrer, den som inspireØrer, ≈ priØmus moØtor, dr¨ivende kraft; ~ËØÚ¸4b Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‰ÓıÌÓ‚ÎflØÚ¸¤ Ç inspireØre2 (̇ Ç – til), beπÆnde1 [¥]; ~ËØÚ¸Òfl Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‰ÓıÌÓ‚ÎflØÚ¸Òfl¤ bli* inspireØrt; ~ÎflØÚ¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‰ÓıÌÓ‚ËØÚ¸; ~ÎflØ˛˘ËÈ ÔËÏÂØ et inspireØrende ekseØmpel; ˝ØÚÓ ÏÂÌflØ Ì ~ÎflØÂÚ ‡Á„. d¨enne ideØen tiØltaler fr¨ister, tiØltrekker meg ¨ikke; ~ÎflØÚ¸Òfl ÌÒ‚ ÒÏ ‚‰ÓıÌÓ‚ËØÚ¸Òfl

‚‰ÓıÌÛØÚ¸3b Ò‚ (Ç) 1. ÌÒ‚ ‚‰˚ı‡ØÚ¸ p¨uste1 inn, iØnnπndße1 2. ÚÍ Ò‚ ˜ÚÓ–Î. ‚ ÍÓ„Ó–Î. ÔÂÂÌ. iØnn±gyte* iØnn±gi* nn noe; ~ ÊËÁ̸ ‚ Ç bl¨πse* liv i ≤ ‰Û¯‡Ø

‚‰ÂØ·ÂÁ„Ë Ì˜ 1. i styØkker, i st¨umper og styØkker; ‡Á·ËØÚ¸ ~ ‡) slπ* i styØkker st¨umper og styØkker slπ i (tuØsen) knas; ·) ÔÂÂÌ. slπ sΩØnder og saØmmen; ‡Á·ËØÚ¸Òfl ~ gπ i styØkker, gπ i (tuØsen) knas 2. ‡Á„.: ~ Ô¸flØÌ˚È p¨øre sn¨yte, kanoØn, plakaØt full, full som ei ¨alke som et egg; ‡ÁÛ„‡ØÚ¸Òfl ~ ≈ tr¨ette1 sπ (at) man blir ¨uvenner; ÔÓË„‡ØÚ¸Òfl ~ sp¨ille2 skj¨orta av kroØppen, sp¨ille2 seg til fant

‚‰Û„ I ̘ 1. (‚ÌÂÁ‡ÔÌÓ) pl¨utselig, med ett, rett som det var 2. (‡ÁÓÏ) pπ eØn gang II ‚ Á̇˜. ˜‡ÒÚˈ˚ ‡Á„. sett at; ~ ÓÌ Ó¯Ë·‡ØÂÚÒfl sett at han tar feil ≥ ÔÓ˜ÂÏÛØ ~? hvoØrdan det?; ÔÓ˜ÂÏÛØ ~ ÓÌ Û¯fiÎ? hvoØrfor i all veØrden gikk han?

‚‰˚Á„ ̘ ÔÓÒÚ. ÒÏ ‚‰ÂØ·ÂÁ„Ë 2

‚‰Û‚‡Ø∞ÌËÂ7‡ Ò 1. iØnnblπs(n)ing –en, –er 2. ω. (ÔÌ‚ÏÓÚÓ‡ÍÒ) pneumothoØrax [·. ˜. –vm–] –en; ~Ú¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‰ÛØÌÛÚ¸ Ë ‚‰ÛÚ¸

‚‰ÛØÏ∞‡Ú¸Òfl1 Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‰ÛØÏ˚‚‡Ú¸Òfl¤ ‚ Ç t¨enke2 pπ, gr¨uble1 over; s¨ette* seg inn i (‚ÌËÍÌÛÚ¸); ~˜Ë‚˚È ÔÎ t¨enksom; dyp („ÎÛ·ÓÍËÈ); ~˚‚‡Ú¸Òfl1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‰ÛØχڸÒfl

‚‰ÛØÌÛÚ¸3‡, ‚‰ÛÚ¸≤ Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚‰Û‚‡ØÚ¸¤ Ç bl¨πse* inn

‚‰˚ı‡Ø∞ÌËÂ7‡ Ò iØnnπndßing –en; ~Ú¸1 ÌÒ‚ ÒÏ ‚‰ÓıÌÛØÚ¸ 1

‚„ÂڇˇØÌ∞ˆ5*a Ï vegetariaØner –en, –e, vegetaØr –en, –er; ~ÒÍËÈ ÔÎ vegetaØr–; ~Ò͇fl ÒÚÓÎÓØ‚‡fl vegetaØrkafeØ –en, –er; ~Ò͇fl ÔËØ˘‡ vegetaØrkost –n, vegetaØrmat –en, vegetaØrisk kost mat; ~ÒÚ‚Ó1‡ Ò vegetarianiØsme –n

‚„ÂÚ‡ÚËØ‚Ì|˚È ÔÎ veØgetativ [·. ˜. Øv¬g:–]; ~Ó ‡ÁÏÌÓÊÂØÌË veØgetativ formeØring; ~‡fl ÌÂ؂̇fl ÒËÒÚÂØχ det veØgetative autonoØme n¨ervesystem

‚„ÂÚ‡ˆËÓØÌÌ˚È ÔÎ vegetasjoØns–; ~ ÔÂËØÓ‰ vegetasjoØnstid –a [–ia] –en, –er

‚„Âڇ؈Ëfl7‡ Ê vegetasjoØn –en‚‰.. ⁄‚‰ÛØ, ‚‰fiÚ Ë Ú. ‰.¤ ̇ÒÚ. ÓÚ ‚ÂÒÚËØ

–‚Â؉1‡ Ï ‚ ÒÎÓÊÌ. –forsker, –oloØg; ¯ÂÍÒÔËÓ‚Â؉ Shakespeare–forsker [ ؃¬(i)kspir–]

‚Â؉|‡Ú¸1 ÌÒ‚ 1. í (Á‡‚‰ӂ‡Ú¸, ‡ÒÔÓflʇڸÒfl) bestyØre2 vt, administreØre2 vt, ha* hπndß ÓÚ 2.: Ì ~‡Ú¸ ˜Â„Ó–Î. ‚˚ÒÓÍ. ¨ikke kj¨enne2 noe; ÓÌ Ì ~‡ÂÚ ÒÚ‡Øı‡ han kj¨enner ¨ikke frykt 3. Ç ÛÒÚ.

(Á̇ڸ) v¨ite*; Ì ~‡˛, (Á̇ڸ Ì ÁÌ‡Ø˛) ~‡Ú¸ Ì ~‡˛ jeg vet ¨ikke n¨oe av det, jeg har ¨ingen ¨anelse om det; Ì ~‡ÂÚ, ˜ÚÓ Ú‚ÓËØÚ han vet ¨ikke hva han gjΩr

‚Â؉ÂÌ|ËÂ7‡ Ò: ̇ıÓ‰ËØÚ¸Òfl ·˚Ú¸ ‚ ~ËË ê sorteØre2 under; ‚Ì ~Ëfl ê ¨utenfor G kompetaØnse [– Øa√–]

–‚Â؉ÂÌËÂ7‡ Ò ‚ ÒÎÓÊÌ. –vitenskap, –løre, –istiØkk; flÁ˚ÍÓ‚Â؉ÂÌË spr´πkvitenskap

‚‰ÂØÌËÂ7‡ Ò f¨Ωring –en, f¨Ωrsel –en, l¨edelse –n; ~ ·Ó¸·˚Ø kamp –en, det π f¨Ωre kaØmp; ~ ‚ÓÈÌ˚Ø kr¨igfΩring, kriØgsfΩrsel; ~ ‰Ì‚ÌËÍ‡Ø det π f¨Ωre d¨agbok, d¨agbokskriv(n)ing –en; ~ Ó„ÌflØ ¨ildgivning –en; ~ ÔÂÂÔËØÒÍË korrespondaØnse –n; ~ ÔÓÔ‡„‡Ø̉˚ (det π dr¨ive) propagaØnda –en, propagandeØring –en –a; ~ ÔÓÚÓÍÓØ· det π f¨Ωre protokoØll, protokolleØring –en –a; ~ ÒÓ·‡ØÌËfl det π l¨ede et m¨Ωte, m¨Ωteledelse –n; ~ ÚÓ„ÓØ‚ÎË haØndel –en; ~ ıÓÁflØÈÒÚ‚‡ h¨usstell –et, h¨usfΩrsel –en

–‚‰fiÌ˚È ‚ ÒÎÓÊÌ. Ô‚. som tar… deØkaliter; Ò. ‚‰ÓØ 2

‚‰ËØ ÔÓ‚ÂÎ. ÓÚ ‚ÂÒÚËØ‚Â؉Óχ: Ò ÏÓ„ÓØ ~ med mitt v¨itendße; ·ÂÁ ÏÓ„ÓØ ~¨ uten mitt v¨itende; ·ÂÁ ~ Ó‰ËØÚÂÎÂÈ ¨uten foreØldrenes v¨itende, ¨uten at foreØldrene vet om det

‚Â؉ÓÏ∞ÓÒÚ¸8Â Ê 1. (ÒÔËÒÓÍ) l¨ist|e –a –en, –er, forteØgnelse [– Øt¬i–] –n, –r; ~ÓÒÚ¸ ̇ Á‡Ô·ØÚÛ l¨Ωnningsliste 2. ÏÌ (̇Á‚‡ÌË Ô˜‡ÚÌÓ„Ó Ó„‡Ì‡) t¨idendße –n, bulletin [– Øt¬√] –en; ~ÒÚ‚ÂÌÌ˚È ÔÎ departementaØl [ÚÊ –ma√–]; Òӷβ‰ÂØÌË ~ÒÚ‚ÂÌÌ˚ı ËÌÚÂÂØÒÓ‚ ≈ iv¨aretagelse av den ¨egne institusjoØns intereØsser; ~ÒÚ‚Ó1‡ Ò –vesen –et (‚ ÒÎÓÊÌ.), ≈ departement [– Øma√] –et, –er = (ÏËÌËÒÚÂÒÚ‚Ó); kontoØr –et, –er = (ÛÔ‡‚ÎÂÌËÂ); ÔÓ˜ÚÓØ‚Ó ~ÒÚ‚Ó PoØstverket; poØstvesen –et; ˝ØÚÓ Ì ÔÓ ÏÓÂÏÛØ ~ÒÚ‚Û ÔÂÂÌ., ¯ÛÚÎ. det er ¨ikke mitt departemeØnt felt, bord, det sorteØrer ¨ikke uØnder meg

‚Â؉ÓÏ|˚È ÔÎ ‚˚ÒÓÍ.: ÂÏÛØ Ì ~ ÒÚ‡ı han kj¨enner ¨ikke frykt; ÏÌ ~Ó, ˜ÚÓ… jeg vet at…; Ì‡Ï Ó‰ÌËØÏ ÏÌ ӉÌÓÏÛØ ~Ó… ËÓÌ. vi jeg al¨ene v¨ite

‚‰ÓØÏ|˚È ÔÎ 1. ÚÂı. dr¨evet; ~Ó ÍÓÎÂÒÓØ dr¨evet hjul 2. воен. l¨edet, ¨underordnet

‚‰|ÓØ1*d Ò ⁄ÏÌ ‚fi‰‡¤ 1. b¨Ωtt|e –a –en, –er; spann –et, = (‰Îfl

‚‰ÓØ‚∞ËÈ

73

ı‡ÌÂÌËfl ÔÓ‰ÛÍÚÓ‚); pΩs –en, –er (‰Îfl ͇ÒÍË; ÔÓʇÌÓÂ) 2. (ÒÚ‡‡fl χ) ≈ 12 liØter; (ÚÂÔ¸) ≈ 10 liØter, deØkaliter –en, = ≥ (‰Óʉ¸) θfiÚ Í‡Í ËÁ ~‡Ø det st¨yrtregner ¨Ωsregner, p¨Ωsregner, det p¨Ωser h¨Ωljer [ÚÊ –L–] ned, det r¨egner som om h¨immelen var ´πpen

‚fi‰Ó1‡ Ò ÔÓÒÚ. g¨odßvør –et‚‰ÛØ˘|ËÈ I Ô˜ ÓÚ ‚ÂÒÚËØ II Ï ⁄ÔΤ 1. (̇ ÍÓ̈ÂÚÂ) konferansieØr [–a√si Øe:\] –en, –er; prograØmleder –en, –e (̇ ‡‰ËÓ, ÚÂ΂ˉÂÌËË) 2. ‡‚. l¨ederfly –et, = III ÔÎ 1. („·‚Ì˚È) l¨edende; ~ËÈ ÔËØ̈ËÔ det l¨edende prinsiØpp; ~‡fl Óθ den l¨edende r¨olle; Á‡ÌËχØÚ¸ ~ ÏÂØÒÚÓ iØnn±ta* en l¨edende st¨illing; ~‡fl ÓØÚ‡Òθ ÔÓÏ˚دÎÂÌÌÓÒÚË den l¨edende industriØgren, n¨Ωkkelindustri –en 2. („ÓÎÓ‚ÌÓÈ) l¨eder–; ~ ÒÛ؉ÌÓ l¨ederskip –et, = 3. ÚÂı. driØv–; ~ ÍÓÎÂÒÓØ driØvhjul –et, =; ~‡fl ÓÒ¸ driØvaks|el –elen, –ler; Ò ~ËÏË Á‡Ø‰ÌËÏË ÍÓÎfiÒ‡ÏË, Ò ~ÂÈ Á‡Ø‰ÌÂÈ ÓØÒ¸˛ b¨akhjulsdrevet

‚Â؉˚ ÏÌ ⁄‰ ‚Â؉‡ Ê1‡¤ veØdaer‚‰¸ I ˜‡ÒÚˈ‡ ÛÒËÎ. jo, da; ÓÌ ~ Ú‚ÓÈ Ò˚Ì han er jo din sΩnn; ‚ÓÚ ~ ÓÌ! her er han jo!; ‚ÓÚ ~ ‰Ó҇؉‡! det var da kj¨edelig!; ‚ÓÚ ~ ͇ÍÓØÈ ÓÌ ˜ÂÎÓ‚ÂØÍ! et sπnt m¨enneske er han aØltsπ, for et menneske!; ~ ‚˚ ˉfiÚ ‰ÓÏÓØÈ, Ì ԇ؂‰‡ ÎË? De skal jo hjem, ¨ikke sant? II ÒÓ˛Á 1. (Ò Ô˘ËÌÌ˚ÏË Ë ÛÒÚÛÔ. ¬˚ Ò͇ Á˚ ‚‡ ÌËflÏË) jo; fl Ì ÏÓ„ÛØ Ò‰ÂØ·ڸ ˝ØÚÓ, ~ fl ·ÓØÎÂÌ jeg kan ¨ikke gj¨Ωre det, jeg er jo syk; Ú·ÂØ ~ „Ó‚ÓËØÎË ˝ØÚÓ, ‡ Ú˚… det ble jo sagt fortaØlt deg, men du… 2. (ÚÓ, ‚ Ú‡ÍÓÏ ÒÎÛ˜‡Â) jo, da; ıÓÓ¯ÓØ, ˜ÚÓ ÓÌ ÔÓÏÓØ„ ̇Ï: ~ Ï˚ ·˚ Ëؘ̇ Ì Òԇ؂ËÎËÒ¸ det var bra han hjalp oss, eØllers v¨ille vi jo ¨ikke ha greid det

‚Â؉¸Ï‡1‡ Ê 1. ÙÓθÍ. heks –en –a, –er 2. ·‡Ì. heks –en –a, –er, tr¨ollkjerring –a, –er, troll –et, = ≥ охота за ~ми h¨eksejakt –en –a

‚ÂØÂ1Ò Ï ⁄ÏÌ ‚‡ؤ v¨ift|e –en –a, –er (redskap av spiler dekket med stoff); ӷχØıË‚‡Ú¸Òfl ~ÓÏ v¨ifte1 seg; ~ный прл: ~ные грабли pleØnriv|e –a, –er; ~ÓÏ Ì˜ i v¨ifteform

‚ÂÂÓÓ·‡ØÁÌ˚È ÔÎ v¨ifteformet, v¨ifteformig

‚ÂØÊÎË‚∞ÓÒÚ¸8‡ Ê h¨Ωflighet –en, beleØvenhet –en; ‚ËÁËØÚ ~ÓÒÚË

h¨Ωf lighetsvisitt –en, –er; ~˚È ÔÎ h¨Ωflig, beleØven

‚ÂÁ‰ÂØ Ì˜ overaØlt, ¨allesteds [ÚÊ –t¬s:], ¨alle st¨eder, ¨alle v¨egne [`vein¡]; ~ Ë ÔÓ‚Ò˛Ø‰Û (b¨πde) hΩyt og lavt

‚ÂÁ‰ÂÒÛØ˘ËÈ ÔÎ ¨allestedsnørvørende [ÚÊ –t¬s:–]

‚ÂÁ‰ÂıÓ؉1‡ Ï terreØngbil –en, –er, terreØnggπende bil; ~Ì˚È ÔÎ terreØnggπende

‚ÂÁÂØÌË|Â7‡ Ò hell –et; flaks –en ‡Á„.; Â؉ÍÓÒÚÌÓ ~ sv¨inehell; ‚ ÒÎÛؘ‡Â ~fl hvis nn har hell(et) med seg

‚ÂÁ|ÚËØ7b≤ I ÌÒ‚ ⁄1 ‰ ‚ÂÁÛؤ Ó‰ÌÓ̇Ô. ⁄ÌÂÓ‰ÌÓ̇Ô. ‚ÓÁËØÚ¸¤ Ç 1. kj¨Ωre2 (̇ ‡‚ÚÓχ¯ËÌÂ, ÎÓ¯‡‰Ë Ë Ú. Ô.); br¨inge*, ha* med seg (‰ÓÒÚ‡‚ÎflÚ¸); fr¨akte1 (Ú‡ÌÒÔÓÚËÓ‚‡Ú¸); ro4 (̇ ‚fiÒÂθÌÓÈ ÎÓ‰ÍÂ); s¨eile2 (̇ Ô‡ÛÒÌÓÏ ÒÛ‰ÌÂ); ÓÌ ~fiÚ ÏÂÌflØ ‰ÓÏÓØÈ Ì‡ Ò‚ÓÂØÈ Ï‡¯ËØÌ han kj¨Ωrer meg hjem i biØlen sin; Ï˚ ~fiÏ ÒÂØÌÓ vi kj¨Ωrer hΩy; fl ~ÛØ ÂÏÛØ ÍÌËØ„Û jeg har med meg en bok til ham; ÒÛ؉ÌÓ ~fiÚ ÎÂÒ skiØpet fr¨akter tΩØmmer; fl ~ÛØ Â„ÓØ ˜ÂØÂÁ ÂØÍÛ (̇ ‚fiÒ·ı) jeg ror ham oØver eØlva 2. (ÚflÌÛÚ¸ – Ó ÎÓ¯‡‰Ë, Ú‡ÍÚÓÂ Ë Ú. Ô.) tr¨ekke*, dra*; ÎÓد‡‰¸ ~fiÚ ÚÂ΄ÛØ heØsten treØkker drar voØgna ≤ ‚ÓÁ

‚ÂÁ|ÚËØ7b≤ II ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ ·ÂÁÎ.: ÂÏÛØ ~fiÚ han har hell(et) med seg; han har flaks ‡Á„.; ÂÏÛØ ÒڇدÌÓ ~fiÚ han har et utroØlig hell kj¨empeflaks ‡Á„., han er sv¨ineheldig ‡Á„.; ÂÏÛØ Ì ~fiÚ han er ¨ikke h¨eldig; han har ¨uflaks ‡Á„.; ~fiÚ Í‡Í ÛÚÓØÔÎÂÌÌËÍÛ! snakk om ¨uhell ¨uflaks! ‡Á„.; ~fiÚ Ê Ú·ÂØ! din h¨eldige gris!

ÇÂÁÛØ‚ËÈ7‡ Ï ‚ÎÍ. VesuØv (den)‚ÂÁÛØ̘ËÍ3‡ Ï h¨eldiggris –en, –er‚ÂÁÛØı‡3‡ сленг tur –en, hell –et‚ÂÁÛؘËÈ ÔÎ ‡Á„.: ~ ˜ÂÎÓ‚ÂØÍ en h¨eldig gris, h¨eldiggris

‚ÂÈ ÔÓ‚ÂÎ. ÓÚ ‚ËÚ¸‚ÂÍ3Ò I Ï ⁄ÚÊ è2; ÏÌ ‚Â͇ؤ 1. (ÒÚÓÎÂÚËÂ) πØrhuØndre –t, –r, h¨undreπr –et, =; seØk|el –(e)let, –ler ‚˚ÒÓÍ.; ‚ ïï 20 ~ i det 20. πØrhuØndre h¨undreπret; ‚ ÔÓدÎÓÏ ~ i f¨orrige ¨πrhuØndre h¨undreπr; ˜ÂØÚ‚ÂÚ¸ ~‡ et kvart ¨πrhuØndre h¨undreπr; ̇ ÔÓÓØ„Â ~‡ ved ¨πrhuØndreskiftet 2. (˝ÔÓı‡) tiØdsalder –en, –alder –en; ͇ØÏÂÌÌ˚È ~ st¨einalder; ÊÂÎÂØÁÌ˚È ~ j¨ernalder; ÁÓÎÓÚÓØÈ ~ ÔÓ˝ØÁËË d¨iktningens g¨ullalder; ~

ÚÂØıÌËÍË tekniØkkens tiØdsalder; ~ ÍÓÒÏÓ̇؂ÚËÍË r¨omfartens tiØdsalder, r¨omalder; ëÂ؉ÌË ~‡Ø miØddelalderen; ‚ ̇¯ ~ i vπr tid; ‰ËÚflØ ~‡ et tiØdens barn 3. (ÊËÁ̸) l¨evedager pl, l¨evetid –a [–i:a] –en, liv –et; ‚ÂÒ¸ ÏÓÈ ~ h¨ele mitt liv, ¨alle m¨ine l¨evedager; ̇ Ò‚ÓfiÏ ~ÛØ i sitt liv; ÔÓÊËØÚ¸ ‚ÂÒ¸ Ò‚ÓÈ ~ ‚… t¨il±bringe* h¨ele sitt liv i…; ̇ ̇¯ ~ ı‚‡ØÚËÚ det gr¨eier seg for vπØr tid vπr tid ut, det h¨older for vπØr tid 4. ‡Á„. (Ó˜Â̸ ‰Ó΄Ó ‚ÂÏfl) en ¨evighet; Ï˚ Ì ‚Ë؉ÂÎËÒ¸ (ˆÂØÎ˚È) ~ vi har ¨ikke sett hver¨andre pπ en ¨evighet, det er en ¨evighet s¨iden vi har sett hver¨andre II ‚ Á̇˜. ̘ (‚˜ÌÓ) ¨evig; Ì ~ Ê ÏÌ Á‰ÂÒ¸ ÊËÚ¸ jeg skal jo ¨ikke bo her ¨evig; ~ Ì Á‡·ÛØ‰Û jeg skal ¨aldri i ¨evighet gl¨emme ≥ ˉÚËØ ‚ ÌÓØ„Û Ò ~ÓÏ f¨Ωlge* med t¨iden sin tid; ‚ÓÈÚËØ ‚ ~‡Ø gπ* oØver i histoØrien; ̇ ~Ë ‚ÂؘÌ˚ i all ¨evighet, for aØlltid; ‚Ó ~Ë ~ÓØ‚ i all ¨evighet; i ¨evigheters ¨evighet ÛÒÚ.; ÓÚ ~‡ fra aØlders tid; ‚ ÍÓØË ~Ë ‡Á m¨eget sj¨elden, en gang hvert juØbelπr; ıÓÊÛØ ‚ ÍËÌÓØ ‚ ÍÓËØ ~Ë ‡Á det er en ¨evighet meØllom hver gang jeg gπr pπ kiØno; ‚ ÍÓØË ~Ë ‡Á fl ÔÓ¯fiÎ ‚ ÍËÌÓØ Ë… for en gangs skyld gikk jeg pπ kiØno og sπ…; ~ ÊË‚ËØ, ~ Û˜ËØÒ¸ ÔÓÒÎ. ≈ man l¨ører sπ l¨enge man leØver ≤ воля, ËÒÔÓÍÓØÌ, ÓÚÊËØÚ¸, ÒÍÓ̘‡ØÌËÂ

‚Â͇ØÏË Ì˜ i πØrhuØndrer‚ÂØÍÓ3‡ Ò ¨Ωye(n)lokk –et, =‚ÂÍÓ∞‚‡ØÚ¸2‡ ÌÒ‚: (‚ÂÍ) ~‚‡Ú¸ heØnleve3 sitt liv; ~‚ÂؘÌ˚È ÔÎ ¨evig; ~‚ÓØÈ ÔÎ h¨undreπrig, πØrhuØndregammel; πØrhuØndregammel, s¨ekelgammel (ÏÌÓ„Ó‚ÂÍÓ‚ÓÈ)

‚ÂÍÒÂÎÂ∞‰‡ØÚÂθ2‡ Ï veØkselutsteder –en, –e, trasseØnt –en, –er; ~‰ÂʇØÚÂθ2‡ Ï veØkselinnehaver –en, –e

‚ÂØÍÒÂ∞θ2Ò Ï ⁄ÏÌ ‚ÂÍÒÂÎflؤ veØks|el –elen, –ler; ‚˚؉‡Ú¸ ~θ uØtstede2 en veØksel; Ô‰˙fl‚ËØÚ¸ ~θ Í ÓÔ·ØÚ presenteØre2 en veØksel; ÛÔ·ÚËØÚ¸ ÔÓ ~β iØnnlΩse2 honoreØre2 en veØksel ≥ выдавать ~Îя gi* l¨Ωfter; ~θÌ˚È ÔÎ veØksel–

‚ÂØÍÚÓ1‡ Ï veØkt|or –oren, –oØrer; ~Ì˚È ÔÎ veØktor–

‚fiÎ ÔÓ¯. Ï. . ÓÚ ‚ÂÒÚËØ‚ÂÎ.. ⁄‚·Ø, ‚ÂÎÓØ, ‚ÂÎËؤ ÔÓ¯. ÓÚ ‚ÂÒÚËØ

‚ÂÎÂØÌ‚|˚È ÔÎ: ~‡fl ·Ûχ؄‡ veliØn [– ج√] –et, veliØnpapir [¥] –et

‚ÂÎÂØÌ‚|˚È

74

‚ÂÎÂØÌËÂ7‡ Ò: ~ ‚ÂØÏÂÌË t¨idens krav ≤ ˘ÛؘËÈ

велеречивый прл sv¨ulstig, hΩyØttravende

‚ÂÎ|ÂØÚ¸5b ÌÒ‚/Ò‚ Ñ + ËÌÙ. la* nn + inf, si* at nn skal + inf; befaØle2 (ÔË͇Á‡Ú¸); by* ‚˚ÒÓÍ.; ÓÌ ~ÂØÎ ÔÓÒÚÓØËÚ¸ ‰ÓÏ han lot b¨ygge et hus; ÓÌ ~ÂØÎ ÏÌ ÏÓΘ‡ØÚ¸ han sa jeg skulle t¨ie; ÓÌ ~ÂØÎ Í·ØÌflÚ¸Òfl han lar ber meg h¨ilse; ÏÌ Ì ~flØÚ ÍÛËØÚ¸ jeg fπr ¨ikke lov til π r¨Ωyke; ‰Ó΄ ~ËØÚ ÏÌ Ò͇Á‡ØÚ¸ ˝ØÚÓ det er min plikt π si d¨ette; ÒÓØ‚ÂÒÚ¸ ~ËØÚ ÏÌÂ… min samviØttighet byr meg…; ‰ÂØ·È, ˜ÚÓ Ú·ÂØ ~flØÚ ‚ÂØÎÂÌÓ gjΩr som du er bedt om ≤ Бог

‚ÂÎË͇ØÌ1‡ Ï 1. ÏËÙ. r¨ise –n, –r; j¨ot|un –nen, –ner, j¨ette –n, –r, j¨utul –en, –er (‚ Ò͇̉. ÏËÙÓÎÓ„ËË) 2. (Ó ˜ÂÎÓ‚ÂÍÂ) kj¨empe –n, –r, r¨ise; ~¯‡4‡ Ê j¨otunkvinn|e –en –a, –er, gyØg|er [j–] –ra, –rer

‚ÂÎËØÍ|ËÈ ÔÎ 1. stor; ~ËÈ Û˜fiÌ˚È en stor v¨itenskapsmann; Í ÏÓÂÏÛØ ~ÓÏÛ „ÓØ˛ til min st¨ore sorg; Ò ‚Â΢‡ØȯÂÈ Îfi„ÍÓÒÚ¸˛ med st¨Ωrste leØtthet; ~‡fl ‰Âʇ؂‡ stoØrmakt –en –a, –er; ~Ó ÍÌflØÊÂÒÚ‚Ó st¨orfyrstedΩmme –t, –r; ~Ó ÏÌÓØÊÂÒÚ‚Ó en (stor) m¨asse, et ¨utall; èfiÚ ÇÂÎËØÍËÈ PeØter den st¨ore; Ç ÎËØ Í‡fl éÍ­ÚflØ·¸ Ò͇fl ÒÓ Ë‡ ÎËÒ ÚËؘÂÒ͇fl ‚ÓÎ˛ØˆËfl ÒÓ‚. Den st¨ore sosialiØstiske oktoØber revolusjon 2. ÚÍ Í‡ÚÍ. ÙÓχ (ÒÎ˯ÍÓÏ ·Óθ¯ÓÈ) for stor; ·ÓÚËØÌÍË ÏÌ ‰Îfl ÏÂÌflØ ~ËØ skoØene er for stoØre for til meg œ ~ËÈ, ÏÓ„ÛؘËÈ, Ô‡‚‰ËØ‚˚È Ë Ò‚Ó·Ó؉Ì˚È ÛØÒÒÍËÈ flÁ˚ØÍ (à. íÛ„ÂÌ‚) «det st¨ore, m¨ektige, sannfeØrdige og fr¨ie ruØssiske sprπk»; ̇ ~ÓÏ Ë ÏÓ„ÛؘÂÏ ‡Á„., ¯ÛÚÎ. ≈ pπ (¨ekte) ruØssisk (med kraftuttrykk o.l.); ÓÚ ~Ó„Ó ‰Ó ÒϯÌÓØ„Ó Ó‰ËØÌ ¯‡„ (ç‡ÔÓÎÂÓÌ) det er b¨are ett skritt fra det oØpphΩyede til det l¨atterlige ≥ ÓÚ Ï‡Ø· ‰Ó ~‡ gaØmmel og ung, smπ og st¨ore; ~Ë ÏË؇ Ò„ÓØ de store av denne veØrden ≤ ‚‡ØÊÌÓÒÚ¸, китайский, ÏÓ„ÛؘËÈ, ÔÓÒÚ

ÇÂÎËÍÓ·ËÚ‡ØÌËfl7‡ Ê StoØrbritannia

‚ÂÎËÍÓ‚ÓØÁ‡ÒÚÌ˚È ÔÎ eØldre enn s¨ine kl¨assekamerater

‚ÂÎËÍÓ‰Âʇ؂∞ËÂ7‡ Ò: ˝ÔÓØı‡ ~Ëfl (‚ ò‚ˆËË) stoØrmaktstid –a [–i:a] –en; ~Ì˚È ÔÎ: ~Ì˚È ¯Ó‚ËÌËØÁÏ stoØrmakts–sjπvinisme –n

‚ÂÎËÍÓ‰Ûد∞ËÂ7‡ Ò h¨Ωysinn –et, h¨Ωymod –et, eØdelmod; ~Ì˚È ÔÎ h¨Ωysinnet, h¨Ωymodig, eØdelmoØdig

‚ÂÎËÍÓÎÂØÔ∞ËÂ7‡ Ò prakt –en –a, h¨erlighet –en; ‚Ó ‚ÒfiÏ (Ò‚ÓfiÏ) ~ËË i sin f¨ulle prakt, i all sin h¨erlighet; ~Ì˚È ÔÎ 1. (ÓÒÍÓ¯Ì˚È) pr¨aktfull, pr¨ektig 2. ‡Á„. (Ô‚ÓÒıÓ‰Ì˚È) pr¨aktfull, praØkt–, pr¨ektig, ¨ypperlig, fortreØffelig, h¨erlig

‚ÂÎËÍÓÏÛؘÂÌËÍ3‡ Ï maØrtyr –en, –er

‚ÂÎËÍÓ∞ÓØÒÒ1‡ ÛÒÚ., ~ÛØÒ1‡ Ï ÍÌËÊÌ. st¨orrusser –en, –e; ~ÛØÒÒÍËÈ ÔÎ ÍÌËÊÌ. st¨orrussisk

‚ÂÎËÍÓÒ‚ÂØÚÒÍ|ËÈ ÔÎ aristokraØtisk, mondeØn [ÚÊ –√d–]; ~Ó ÓØ·˘ÂÒÚ‚Ó den h¨Ωyere sosieteØt s¨elskapsverden

‚Â΢‡Ø‚˚È ÔÎ majesteØtisk, v¨erdig, st¨atelig

‚Â΢∞‡ØθÌ˚È ÔÎ: ~‡Øθ̇fl ÔÂØÒÌfl ̇.–ÔÓ˝Ú. ÛÒÚ. l¨ovsang –en, –er; ~‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ Ç 1. ÍÓ„Ó–Î. ÍÂÏ–Î. (‰‡‚‡Ú¸ ÔÓ˜ÚËÚÂθÌ˚ ÚËÚÛÎ˚) tituleØre2 nn med; k¨alle2 nn noe, nn for noe (̇Á˚‚‡Ú¸); ÓÌËØ ~‡ØÎË Â„ÓØ ÉÓÏÂØÓÏ de k¨alte ham (for) HomeØr; de oØmtalte ham som HomeØr (Á‡ „·Á‡) 2. ÛÒÚ. ËÎË ¯ÛÚÎ.: Í‡Í ‚‡Ò ~‡ØÚ¸ (ÔÓ ·‡ØÚ˛¯ÍÂ)? hva er D¨eres faØrsnavn? 3. ÛÒÚ. (˜ÂÒÚ‚Ó‚‡Ú¸ ÔÂÒÌflÏË) ≈ l¨ov±synge* vt, s¨ynge G pris

‚ÂÎËؘÂÒÚ‚ÂÌÌ|˚È ÔÎ majesteØtisk, st¨orslagen; ~˚È ‚ˉ et majesteØtisk st¨orslagent syn sk¨ue; ~‡fl ÔÓ„‡ØÏχ et st¨orslagent prograØm

‚ÂÎËؘÂÒÚ‚Ó1‡ Ò majesteØt –en; ‚‡Ø¯Â ~ D¨eres MajesteØt; „ÓØ ~ ÍÓÓØθ, „ÓØ ÍÓÓÎÂØ‚ÒÍÓ ~ Hans MajesteØt (ÒÓÍ. HM) K¨ongen

‚ÂÎËؘË|Â7‡ Ò stoØrhet –en; ~ íÓÎÒÚÓØ„Ó ToØlstojs stoØrhet; ~ ‰ÛØı‡ stoØrsinn –et; ‚ ÔÂËØÓ‰ Ò‚Ó„ÓØ ~fl i sin stoØrhetstid, i siØne stoØrhetsdager v¨elmaktsdager ≥ (ÔÂ)ËÒÔÓØÎÌÂÌÌ˚È ~fl majesteØtisk; ‚Ó ‚ÒfiÏ Ò‚ÓfiÏ ~Ë i all sin stoØrhet prakt; χØÌËfl ~fl stoØrmannsgalskap –en; ÒÚ‡‰‡Ø˛˘ËÈ ·ÓθÌÓØÈ Ï‡ØÌËÂÈ ~fl stoØrmannsgal; Ò ‚˚ÒÓÚ˚Ø Ò‚Ó„ÓØ ~fl ËÓÌ. ≈ ¨ovenfra og neØdad, neØdlatende

‚Â΢ËÌ|‡Ø1d Ê ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. stΩrrelse –n, –r; ÒÂ؉ÌÂÈ ~ Ø av miØddels stΩrrelse, mellomstor; ‚ÚÓÓØÈ ÔÓ ~ÂØ neØststΩrste; ˜ÂÚ‚fiÚ˚È ÔÓ ~ÂØ fjeØrdestΩrste; ~ÓØÈ Ò Ç pπ stΩrrelse med;

ÔÓÒÚÓflØÌ̇fl ~‡Ø en konstaØnt stΩrrelse; Á‚ÂÁ‰‡Ø ‚ÚÓÓØÈ ~ Ø en stjerne av annen stΩrrelse(sklasse); ÓÌ ~‡Ø ‚ ØÚÓÈ Óط·ÒÚË han er en stΩrrelse kapasiteØt pπ dette omrπdet ≤ ̇ÚÛ‡ØθÌ˚È

ÇÂØÎÎËÌ„ÚÓÌ1‡ Ï „. WeØllington‚ÂÎÓ– ‚ ÒÎÓÊÌ. syØkkel–‚ÂÎÓ∞„ÓØÌ͇3*‡ Ê syØkkelritt –et, = ; ~„ÓØÌ˘ËÍ3‡ Ï syØkkelrytter –en, –e; ~‰ÓÏ1‡ Ï syØkkelbane –n, –r; ~кросс1a м terreØngsykkelritt –et, =; ~ÔÓ·ÂØ„3‡ Ï syØkkelritt –et, = (over lengre distanser)

‚ÂÎÓÒËÔÂ؉1‡ Ï syØk|kel –kelen,–ler; ÏÛÊÒÍÓØÈ ~ h¨erresykkel; ‰‡ØÏÒÍËÈ ~ d¨amesykkel; ÚfiıÍÓÎfiØÒÌ˚È ~ treØhjulssykkel; ~ Ò ÏÓÚÓØÓÏ knaØllert –en, –er; ÂØÁ‰ËÚ¸ ͇ڇØÚ¸Òfl ̇ ~ s¨ykle1; ÂÁ‰‡Ø ̇ ~ s¨ykling –en –a; ÔÂØ‚ÂÌÒÚ‚Ó Ö‚ÓØÔ˚ ÔÓ ~Û EuroØpamesterskap pπ syØkkel i s¨ykling ≥ ËÁÓ·ÂÚ‡ØÚ¸ ~ ‡Á„. ËÓÌ. oØpp±finne* f¨inne opp hjuØlet, oØppf¨inne t¨annhjulet pπ nytt; ~ËÒÚ1‡ Ï sykliØst –en, –er; syØkkelrytter –en, –e (ÚÍ Ó „ÓÌ˘ËÍÂ); ~Ì˚È ÔÎ syØkkel–; ~̇fl ‰ÓÓØÊ͇ syØkkelsti –en, –er

‚ÂÎÓ˝„ÓØÏÂÚ1‡ Ï kontoØrsyk|kel –kelen, –ler

‚Âθ‚ÂØÚ1‡ Ï koØrdflΩyel –en, koØrderoØy [ Øk¿:rd¡r¿i, k¿:rd¡ Ør¿i] –en

ÇÂθÁ‚ÛØÎ1‡ Ï ÏËÙ. BeØelzebub[ Øbel:–], BeØelsebub [¥]

‚ÂθÏÓØʇ Ï ⁄Ê4‡¤ 1. ËÒÚ. dignitøØr –en, –er, raØngsperson –en, er 2. ËÓÌ. ≈ pamp –en, –er

‚ÂβØ1‡ Ï veluØr –en –et; ~Ó‚˚È ÔÎ veluØr–; ~Ó‚‡fl ¯ÎflØÔ‡ veluØrhatt –en, –er

ÇÂØ̇1‡ Ê „. Wießn‚ÂØ̇1‡ Ê v¨ene –n, –r; ¨πr|e –en –a, –er ‡Á„.

‚ÂÌ„Â؈5*‡ Ï ÛÒÚ. ÒÏ ‚ÂÌ„‚ÂÌ„ÂØ͇3*‡ I Ê ungarer¨inn|e [–√g–] –en –a, –er, uØngarsk kvØinne µ ÌÓ‚ÂØÊ͇

‚ÂÌ„ÂØ͇3*a II Ê (ڇ̈) slags uØngarsk [–√g–] dans

ÇÂÌ„ÂØÒ͇fl ç‡Ó؉̇fl êÂÒÔÛØ·ÎË͇ (Ççê) ист. F¨olkerepublikken UÆngarn [–√g–]

‚ÂÌ„ÂØÒÍËÈ ÔÎ uØngarsk [–√g–]; ~ flÁ˚ØÍ det uØngarske sprπk, uØngarsk sub

‚ÂÌ„1‡ Ï ungaØrer [–√g–] –en, –eÇÂØÌ„Ëfl7‡ Ê UÆngarn [–√g–]ÇÂÌÂ؇1‡ Ê ÏËÙ., ‡ÒÚ., ÔÂÂÌ. VeØnus; ~ åËÎÓØÒÒ͇fl VeØnus fra MiØlo

‚ÂÌÂËؘÂÒÍ|ËÈ ÔÎ veneØrisk; ~Ë ·ÓÎÂØÁÌË veneØriske s¨ykdommer,

‚ÂÎÂØÌËÂ

75

kjΩØnnssykdommer; ~ËÈ ·ÓθÌÓØÈ veneØrisk pasieØnt

ÇÂØÌÂÌ1‡ [‚˝ØÌ˝–] Ï ÓÁ. V∑nern[ Øv¬n:–]

‚ÂÌÂÓØ∞ÎÓ„3‡ Ï veneroloØg –en, –er; ~ÎÓØ„Ëfl7‡ Ê venerologi[–u Øgi:] –en

ÇÂÌÂÒÛ˝Ø·1‡ Ê VenezueØla‚ÂÌÂÒÛ˝Ø∞Έ5*a Ï venezuelaØner –en, –e; ~θÒÍËÈ ÔÎ venezuelaØnsk

‚ÂØ̈5*a Ï wiØener –en, –e‚ÂÌ|ÂØ 5*b Ï 1. ÛÒÚ. (‚ÂÌÓÍ) krans –en, –er; krone –n, –r ÛÒÚ., ·Ë·Î.; ÚÂÌÓØ‚˚È ~ÂØ tornekrone 2. ÛÒÚ. (ÍÓÓ̇) krone –n, –r 3. ÛÒÚ. (ÔË ‚Â̘‡ÌËË) krans –en, –er; krone –n, –r (‚ ‚ˉ ÍÓÓÌ˚); ‰Ó ~ˆ‡Ø fΩr bryllupet; ÔÓØÒΠ~ˆ‡Ø etter bryllupet; ˉÚËØ ÔÓ‰ ~ÂØ gπ* til alteret; ‚ÂÒÚËØ ÔÓ‰ ~ÂØ fΩre2 til alteret 4. ÔÂÂÌ. (‚˚Ò¯‡fl ÒÚÛÔÂ̸, Á‡‚¯ÂÌËÂ) hΩydepunkt [–u–] –et; ~ÂØ ËÒÍÛØÒÒÚ‚‡ kuØnstens hΩydepunkt; ~ˆÓØÏ ‚Ò„ÓØ · ØÎÓ… kronen pπ veØrket var…; toØppen pπ kransekaka var… ËÓÌ. 5. (‚ÓÍÛ„ ÒÓÎ̈‡ Ë Ú. Ô.) koroØna –en, –er; gloØrie –n, –r (ÓÂÓÎ) 6. (‚ ÒÛ·Â) omfar –et, = ≥ ÍÓÌÂØ – ‚ÒÂÏÛØ ‰ÂØÎÛ ~ÂØ ÔÓÒÎ. «aØvslutningen kroner veØrket»

‚Â̈ˇØÌ∞ˆ5*a Ï venetiaØner [–ts–] –en, –e; ~͇3*a Ê venetianer¨inn|e [¥] –en –a, –er, venetiaØnsk kv¨inne; ~ÒÍËÈ ÔÎ venetiaØnsk [¥]

ÇÂÌÂ؈Ëfl7‡ Ê „. VeneØzia [–ts–] ≥ Северная ~ Det n¨ordlige VeneØzia (St. Petersburg)

‚ÂÌÂؘÌ|˚È ÔÎ kraØns–; ~‡fl ‚ÂØ̇ kraØnsvene –n, –r

‚ÂØÌÁÂθ2Ò Ï ⁄ÏÌ ‚ÂÌÁÂÎflؤ monograØm [–m:] –met, –mer =

ÇÂÌˇÏËØÌ1‡ Ï ÒÓÓÚ‚. BeØnjamin‚ÂØÌËÍ3‡ Ï kost [–u–] –en, –er, l¨ime –n, –r (uten skaft) ≤ фирма

‚ÂØÌ͇3*a Ê wießner¨inn|e –en –a, –er

‚ÂÌÓØÁÌ|˚È ÔÎ venΩØs; ~‡fl ÍÓ‚¸ venΩØst blod, v¨eneblod –et

‚ÂÌ|ÓØÍ3*b Ï (bl¨omster)krans –en, –er; ‚ÓÁÎÓÊËØÚ¸ ~ÓØÍ Ì‡ ÏÓ„ËØÎÛ neØd±legge* (en) krans pπ en grav, bekraØnse1,2 en grav; ‚ÓÁÎÓÊÂØÌË ~Í‡Ø ~ÍÓØ‚ ̇ Ç bekraØnsning av, neØdleggelse av kr¨anser pπ

‚ÂØÌÒÍ|ËÈ ÔÎ wiØeßner– ≥ ~‡fl Ò‰ÓØ·‡ wiØenerbrΩd –et; ~ËÈ ÒÚÛÎ wiØenerstol –en, –er; Венский конгресс ист. WiØeßnkongressen

ÇÂØÌÒÚ° [‚˝ØÌÒÚ˝ ] (Ô‡ÚËfl ‚ çӂ„ËË) VeØnstre

‚ÂÌÚËÎËØÓ‚‡Ú¸2‡ ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ Ç 1. (ÔÓ‚ÂÚË‚‡Ú¸) ventileØre2, l¨ufte1 2.: ~ ‚ÓÔÓØÒ ventileØre2 l¨ufte1 et spΩØrsmπl

‚ÂØÌÚËθ2‡ Ï ventiØl –en, –er‚ÂÌÚËÎflØ∞ÚÓ1‡ Ï v¨ift|e –en –a, –er; ventilaØt|or –oren, –oØrer ÒÔˆ.; ~ˆËÓØÌÌ˚È ÔÎ ventilasjoØns–; ~ˆËfl7‡ Ê 1. (‰ÂÈÒÚ‚ËÂ) ventilasjoØn –en; ÂÒÚÂØÒÚ‚ÂÌ̇fl ~ˆËfl natuØrlig ventilasjoØn 2. (ÛÒÚÓÈÒÚ‚Ó) ventilasjoØn –en, –er, ventilasjoØnsanlegg –et, =

‚Â̘‡ØθÌ|˚È ÔÎ v¨ielses– ⁄°v¨igsels–¤; br¨ude– (ÓÚÌÓÒfl˘ËÈÒfl Í Ì‚ÂÒÚÂ); ~˚È Ó·fl؉ v¨ielseritual –et, –er; ~Ó Ô·Øڸ br¨udekjole –n, –r

‚Â̘‡Ø∞ÌËÂ7‡ Ò 1. (Ó ·‡ÍÂ) v¨ielse –n, –r ⁄°viØgs|el –elen, –ler¤, ¨ektevielse 2. (ÍÓÓÌÓ‚‡ÌËÂ) kr¨oning –en –a, –er; ~Ú¸1 ÌÒ‚ Ç 1. Ò‚ Ó·– (Ó ·‡ÍÂ) v¨ie1,4, ¨ektevie1,4 2. ⁄Ò‚ Û–¤ ‚˚ÒÓÍ. (Û͇¯‡Ú¸ ‚ÂÌÍÓÏ) kr¨one1,2, kr¨anse1 3. Ò‚ Û– (Û͇¯‡Ú¸ Ò‚ÂıÛ) kr¨one1,2; ·‡Ø¯Ì˛ ~ÂÚ ¯ÔËθ tπÆrnet kr¨ones av et spir 4. c‚ Û– (ÛÒÔ¯ÌÓ Á‡‚¯‡Ú¸) kr¨one1,2 5.: ~Ú¸ ̇ ˆ‡ØÒÚ‚Ó kr¨one1,2 ≥ ÍÓÌÂ؈ ~ÂÚ ‰ÂØÎÓ «aØvslutningen kr¨oner veØrket»; ~Ú¸Òfl ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Ó·–, ÔÓ–¤ bli* v¨iet ¨ekteviet ⁄°(–)vigd¤

‚ÂØ̘ËÍ3‡ Ï 1. (ˆ‚ÂÚ͇) bl¨omsterkrone –n, –r, kr¨one 2. ÛÏÂ̸¯. ÓÚ ‚ÂÌÂ؈ 5; ~ ‚ÓÎÓØÒ h´πrkrans –en, –er

ÇÂØÌfl Ï ⁄Ê2‡¤ ‰ÂË‚‡Ú ÓÚ ÇÂÌˇÏËØÌ Ë ‰.

‚ÂÔ¸2‡ Ï (Sus scrofa) v¨illsvin –et, =

ÇÂ؇1‡ Ê 1. VeØra 2. ‰ÂË‚‡Ú ÓÚ ÇÂÓÌËØ͇ Ë ‰. ≥ ~, Надежда, Любовь (и мать их София) navnedag 30. september

‚ÂØ|‡1‡ Ê 1. (Û‚ÂÂÌÌÓÒÚ¸) tro –en ⁄°tru –a¤; Ú‚fi‰‡fl ~‡ ‚ ÛÒÔÂØı fast tro pπ fr¨amgang: ~‡ ‚ Ò·flØ troØen pπ seg selv, s¨elvtillit –en; ÔÓÚÂflØÚ¸ ~Û m¨iste1 troØen 2. (ÂÎË„Ëfl) tro –en ⁄¥¤; ~‡ ‚ ·ÓØ„‡ troØen pπ Gud; ıËÒÚˇØÌÒ͇fl ~‡ den kr¨istne tro 3. ‡Á„. (‰Ó‚ÂËÂ) t¨iltro –en; ÂÏÛØ ÌÂÚ ~˚ en kan ¨ikke ha t¨iltro til ham, han er ¨ikke til π st¨ole pπ œ ~‡ „Ó‡ØÏË ‰‚ËØ„‡ÂÚ ·Ë·Î. troØen kan fl¨ytte bj¨erge fjell ≥ ÒÎÛÊËØÚ¸ ~ÓÈ Ë Ô‡Ø‚‰ÓÈ Ñ ≈ vøØre* G tr¨ofaste tj¨ener; ÔËÌflØÚ¸ ˜ÚÓ–Î. ̇ ~Û tro4 pπ noe ¨uten v¨idere, ta* noe for god fisk; ta* noe pπ tro og l¨ove ÛÒÚ. ≤ ÒËØÏ‚ÓÎ

‚‡Ø̉‡1‡ Ê veraØnda –en, –er; ÓÚÍ˚ØÚ‡fl Á‡Í˚ØÚ‡fl ~ ¨πpen ¨innelukket, ¨innebygd veraØnda

‚ÂØ·‡1‡ Ê (Salix) v¨idj|e –a –en, –er ⁄°v¨ier –en, = –e(r)¤, pil –a –en, –er

‚·‡ØθÌ|˚È ÔÎ verbaØl–; ~‡fl ÌÓØÚ‡ verbaØlnote –n, –r

‚Â·Î˛Ø‰1‡ Ï (Camelus bactrianus) (t¨opuklet [–uk–]) kameØl –en, –er (‰‚Û„Ó·˚È); (Camelus dromedarius) dromedaØr –en, –er (Ó‰ÌÓ„Ó·˚È) œ ÎÂØ„˜Â ~Û ÔÓÈÚËØ ÒÍ‚ÓÁ¸ Ë„ÓØθÌÓ ۯÍÓØ, ˜ÂÏ… ·Ë·Î. det er l¨ettere for en kameØl π gπ gjeØnnom et n´πlΩye enn… ; откуда? – от ~а (К. Чуковский) spΩkefullt svar pπ spΩrsmπlet откуда? ≥ ‰Ó͇ÊËØ, ˜ÚÓ Ú˚ Ì ~ ‡Á„., ¯ÛÚÎ. «beviØs at du ¨ikke er noen kameØl» (sies nπr det ikke er mulig π bevise at en beskyldning er ugrunnet)

‚·βØÊ|ËÈ ÔÎ kameØl–; ~¸fl ¯ÂÒÚ¸ kameØlhπr –et

‚ÂØ·Ì|˚È ÔÎ: ~Ó ‚ÓÒÍÂÒÂØ̸ ˆÂÍ. p¨almesΩndag –en, –er

‚·ӂ‡ØÚ¸2‡ ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Á‡–¤ Ç v¨erve1; ~ ÒÚÓÓØÌÌËÍÓ‚ ÚÊ rekrutteØre2 t¨ilhengere; ~Òfl ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Á‡–¤ la* seg v¨erve

‚·ÓØ‚∞͇3*‡ Ê v¨erving –en –a; ~˘ËÍ3‡ Ï veØrver –en, –e

‚‰ËØÍÚ1‡ Ï kj¨ennelse –n, –r‚Âfi‚∞͇3*‡ Ê snor –a –en, –er, sn¨Ωre –t, –r (Ò‡‚ÌËÚÂθÌÓ ÚÓÌ͇fl); l¨in|e –a –en, –er (·ÓΠÚÓÎÒÚ‡fl); rep ⁄°reip¤ –et, =, tau –et, = (ÚÓÎÒÚ‡fl); snor, kl¨essnor (‰Îfl ÒÛ¯ÍË ·Âθfl) ≤ ‚ËÚ¸, ÔÓ‚ÂدÂÌÌ˚È; ~Ә͇3*‡ Ê h¨yssing –en, –er ≥ как сколько ~очке не виться, а концу кончику быть посл. ≈ straØffen koØmmer fΩr eller s¨einere ≤ Á‡‚ËØÚ¸; ~Ó˜Ì˚È ÔÎ t¨au–; ~Ә̇fl ÎÂØÒÚÌˈ‡ t¨au stige –n, –r

‚ÂÂÌË؈‡5‡ Ê r¨ekk|e –en –a, –er; kj¨ede –n, –r (ˆÂÔ¸)

‚ÂØÂÒÍ3‡ Ï lyng –en –et; ~ Ó·˚ÍÌÓ‚ÂØÌÌ˚È (Calluna vulgaris) r¨Ωsslyng; ÔÓÓØÒ¯ËÈ ~ÓÏ tiØlgrodd med lyng, l¨ynggrodd; ~Ó‚˚ ÏÌ ⁄ÔΤ (Ericaceae) l¨yngfamilien

‚ÂÂÚÂÌÓØ1d Ò ⁄ÏÌ ‚ÂÂÚfi̇¤ 1. (‰Îfl Ôfl‰ÂÌËfl) tein ⁄+ten¤ –en, –er; spiØnd|el –elen, –ler (‚ Ôfl‰ËθÌÓÈ Ï‡¯ËÌÂ) 2.: ~ flØÍÓfl ¨ankerlegg –en, –er

‚¢‡ØÚ¸5b ÌÒ‚ 1. (Ó Ò‚Â˜ÍÂ) s¨ynge*, sp¨ille2, gn¨ikke1 2. (Ó ˜ÂÎÓ‚ÂÍÂ) ≈ kl¨ynke1

‚ÂÁËØ· Ï ⁄Ê1‡¤ reØkel –en –et,

‚ÂÁËØ·

76

reØkler; st¨ake –n, –r (ÚÓ˘ËÈ); rusk –en, –er (ÔÎÓÚÌ˚È)

‚ÂËØ„Ë3‡ ÏÌ ⁄‰ ‚ÂËØ„‡ ʤ l¨enker (som religiΩse fanatikere bar pπ kroppen)

‚ÂËØÚÂθÌ|˚È ÔÎ: ~˚ „‡ØÏÓÚ˚ akkreditiØver; ‚Û˜ËØÚ¸ ~˚ „‡ØÏÓÚ˚ ¨over±rekke* s¨ine akkreditiØver

‚ÂØ∞ËÚ¸4‡ ÌÒ‚ 1. ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ ‚ Ç (·˚Ú¸ Û·ÂʉfiÌÌ˚Ï ‚ ˜fiÏ–Î.; ·˚Ú¸ Û‚ÂÂÌÌ˚Ï ‚ ÍÓÏ–Î.) tro4 ⁄°tru4¤ pπ; ~ËÚ¸ ‚ ÛÒÔÂØı tro pπ fr¨amgang sukseØss; fl ~˛ ‚ Ì„ÓØ jeg tror pπ ham 2. (·˚Ú¸ ÂÎË„ËÓÁÌ˚Ï) tro4 ⁄¥¤ 3. ‚ Ç (Ò˜ËÚ‡Ú¸ ÒÛ˘ÂÒÚ‚Û˛˘ËÏ) tro4 ⁄¥¤ pπ; ~ËÚ¸ ‚ ·ÓØ„‡ tro pπ Gud; ~ËÚ¸ ‚ Ô˂ˉÂØÌËfl tro pπ sp¨Ωkelser 4. Ò‚ ÔÓ– Ñ (Ò˜ËÚ‡Ú¸ ËÒÚËÌÌ˚Ï ˜ÚÓ–Î.; ÔÓ·„‡Ú¸Òfl ̇ ÍÓ„Ó–Î.) tro4 ⁄¥¤ vt, ha* tro pπ; fl Ì ~˛ ˝ØÚÓÏÛ jeg tror ¨ikke det, jeg har ¨ikke tro pπ det; fl ~˛ ÂÏÛØ jeg tror ham; ~ËÚ¸ ˜¸ËÏ–Î. ÒÎÓ‚‡ØÏ tro nn pπ hans ord; „ÓØ ÒÎÓ‚‡ØÏ ÏÓØÊÌÓ ~ËÚ¸ hans ord stπr til tr¨oende; ~¸Ú ÏÓÂÏÛØ ÒÎÓØ‚Û tro meg pπ mitt ord; ~ËÚ¸ ÍÓÏÛ–Î. Ì‡Ø ÒÎÓ‚Ó tro nn pπ hans ord; Ì ~ËÚ¸ Ò‚ÓËØÏ „·Á‡ØÏ ¨ikke tro s¨ine ¨egne ¨Ωyne; ıÓؘ¯¸ ‚¸, ıÓؘ¯¸ ÌÂÚ ıÓؘ¯¸ ÔÓ‚Âظ ¯ÛÚÎ. om du tror det ¨eller ¨ikke ≤ åÓÒÍ‚‡Ø; ~ËÚ¸Òfl ÌÒ‚ ·ÂÁÎ.: ÏÌ ‚ ˝ØÚÓ Ì ~ËÚÒfl, ÏÌ ‚ ˝ØÚÓ ~ËÚÒfl Ò ÚÛ‰ÓØÏ jeg kan ¨ikke har v¨anskelig for π tro pπ det

‚ÂØχıÚ1‡ Ï WeØhrmacht[ Øve:rmaxt] (den)

‚ÂÏ˯ÂØθ8‡ Ê vermiceØller pl‚ÂØÏÛÚ1‡ Ï veØrmut –en‚ÂÌÂØ I Ò‡‚Ì. ÒÚ. ÔÎ ‚ÂØÌ˚È Ë Ì˜ ‚ÂØÌÓ II ‚‚Ó‰Ì. ÒÎ.: ~ („Ó‚ÓflØ) r¨ettere sagt

‚ÂÌËÒ‡ØÊ4‡ Ï vernissaØsje –n, –r‚ÂØÌÓ I ̘ 1. (Ô‡‚ËθÌÓ) r¨iktig, rett; Óڂ˜‡ØÚ¸ ~ sv¨are2 r¨iktig; ~ Û„‡‰‡ØÚ¸ gj¨ette1 r¨iktig rett 2. (Ô‰‡ÌÌÓ) tr¨ofast ⁄°tr¨u–¤, ~ ÒÎÛÊËØÚ¸ tj¨ene2 tr¨ofast II ‚ Á̇˜. Ò͇Á. ‡) (˝ÚÓ ÒÓÓÚ‚ÂÚÒÚ‚ÛÂÚ ËÒÚËÌÂ) det er sant; ·) (˝ÚÓ Ô‡‚ËθÌÓ) det er r¨iktig; ~! (det) st¨emmer!, (det er) r¨iktig!; Òӂ¯ÂØÌÌÓ ~! helt r¨iktig!, ja neØltopp! III ‚‚Ó‰Ì. ÒÎ. (‚ÂÓflÚÌÓ) nok [n¿k:], visst, viØsstnok, vel [v¬l:]

‚ÂÌÓÔÓ؉‰‡ÌÌ∞˘ÂÒÍËÈ ÔÎ ¨undersπttlig; ~˚È I ÔÎ undßerdaØnig II Ï ⁄ÔΤ ¨undersπtt –en, –er

‚ÂØÌÓÒ|Ú¸8‡ Ê 1. (Ô‰‡ÌÌÓÒÚ¸)

troØskap ⁄°truØ–¤ –en (Ñ – mot); h´πndgangen (Ó ÒÚÓÓÌÌËÍÂ, ÒÓÚÛ‰ÌËÍÂ); ÍÎflØÒÚ¸Òfl ÍÓÏÛ–Î. ‚ ~ÚË sv¨erge* nn troØskap; ÍÎflØÒÚ¸Òfl ‰Û„ ‰ÛØ„Û ‚ ‚ÂؘÌÓÈ ~ÚË sv¨erge* hver¨andre ¨evig troØskap; ~Ú¸ Ò‚ÓØËÏ Ë‰Â‡ØÎ‡Ï troØskap mot s¨ine ideaØler; ~Ú¸ Ò‚ÓÂÏÛØ ÒÎÓØ‚Û ¨ordholdenhet –en; ~Ú¸ Ò‚ÓÂÏÛØ ‰ÓØÎ„Û pliØkttroskap; ÒÛÔÛØÊÂÒ͇fl ~Ú¸ troØskap (mellom ektefeller); ̇ۯÂØÌË ÒÛÔÛØÊÂÒÍÓÈ ~ÚË ¨utroskap, ¨ekteskapsbrudd –et, =; ~Ú¸ Ú‡‰Ë؈ËË tradisjoØns troskap 2. (̇‰fiÊÌÓÒÚ¸) siØkkerhet –en 3. (Ô‡‚ËθÌÓÒÚ¸) r¨iktighet –en; troØskap ⁄¥¤ –en (ÒÓÓÚ‚ÂÚÒÚ‚Ë ÓË„Ë̇ÎÛ); ~Ú¸ ÓÚ‚ÂØÚ‡ svaØrets riØktighet; ~Ú¸ Ô‚Ó؉‡ ÓË„Ë̇ØÎÛ ¨oversettelsens troØskap mot originaØlen 4. (ÏÂÚÍÓÒÚ¸, ·ÂÁӯ˷ӘÌÓÒÚ¸) siØkkerhet –en

‚ÂÌÛØÚ¸3b Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚ÓÁ‚‡˘‡ØÚ¸¤ Ç 1. (ÓÚ‰‡Ú¸ Ó·‡ÚÌÓ) gi* tilbake; leveØre2 tilbake (‚Û˜ËÚ¸); betaØle2 tilbake igjeØn, tilbakebetale2 (‰Ó΄); sende2 tilbake, returneØre2 (ÓÚÓÒ·ڸ Ó·‡ÚÌÓ – ÔËÒ¸ÏÓ Ë Ú. Ô.); refuseØre2 [ÚÊ –y–] (ÓÚ͇Á‡Ú¸Òfl ÔËÌflÚ¸ – ÛÍÓÔËÒ¸ Ë Ú. Ô.); ÔÓÚÂØ·Ó‚‡Ú¸ ÓÚ ÍÓ„Ó–Î. ~ ˜ÚÓ–Î. rykke1 nn for noe 2. (ÔÓÎÛ˜ËÚ¸ Ó·‡ÚÌÓ) fπ* igjeØn tilbake; vinne* tilbake, gjeØn±vinne* (‰Ó·ËÚ¸Òfl ‚ÓÁ‚‡˘ÂÌËfl Ò·Â) 3. (Á‡ÒÚ‡‚ËÚ¸ ‚ÂÌÛÚ¸Òfl) kalle2 tilbake; bringe* tilbake (ÔË‚ÂÒÚË ‚ ÔÂÊÌ ÔÓÎÓÊÂÌËÂ); ~ Í ÊËØÁÌË kalle tilbake til liØvet ≥ Ò‰ÂØ·ÌÌÓ„Ó Ì ‚ÂÌfi¯¸ gjort er gjort; ~Òfl Ò‚ ⁄ÌÒ‚ ‚ÓÁ‚‡˘‡ØÚ¸Òfl¤ 1. (‚ÓÁ‚‡ÚËÚ¸Òfl) komme* vendße2 tilbake; ~Òfl ‰ÓÏÓØÈ vende hjem, komme* hjem igjen; Í ÌÂÏÛØ ‚ÂÌÛØÎÒfl ‰‡ ÂØ Ë han fikk igjeØn talens bruk; Í ÌÂÏÛØ ‚ÂÌÛØÎÓÒ¸ ÒÔÓÍÓØÈÒÚ‚Ë han gjeØnvant fatningen; Í ÌÂÏÛØ ‚ÂÌÛØÎÓÒ¸ ıÓÓØ Â ̇ÒÚÓØÂÌË han kom i (godt) humΩr igjeØn 2. Í Ñ (ÔÓ‰ÓÎÊËÚ¸ ÔÂÊÌ Á‡ÌflÚËÂ) komme* vendße2 tilbake til; Ï˚ ‚ÂÌfiÏÒfl Í ØÚÓÏÛ ‚ÓÔÓØÒÛ ÔÓÁ‰ÌÂØ vi kommer vender tilbake til dette spΩØrsmπlet seinere

‚ÂØÌ|˚È ÔÎ 1. (Ô‰‡ÌÌ˚È) tr¨ofast ⁄°tr¨u–¤; h´πndgangen (Ó ÒÚÓÓÌÌËÍÂ, ÒÓÚÛ‰ÌËÍÂ); ~˚È ‰Û„ en tr¨ofast venn; ~‡fl ÒÎÛØÊ·‡ (en) tr¨ofast tro tj¨eneste; ·˚Ú¸

~˚Ï Ñ v¨øre* tro mot, v¨øre* nn noe tro; ÓÒÚ‡ØÚ¸Òfl ~˚Ï Ò‚ÓËØÏ Ë‰Â‡ØÎ‡Ï for±bliØ* tro mot s¨ine ideaØler; ~˚È Ò‚ÓÂÏÛØ ÒÎÓØ‚Û ¨ordholden(de); ~˚È Ò‚ÓÂÏÛØ ‰ÓØÎ„Û pliØkttro; ·˚Ú¸ ~˚Ï Ò‚ÓÂØÈ ÊÂÌÂØ v¨øre* tro mot sin h¨ustru; ~˚È Ò‚ÓÂÏÛØ Ó·˚ÍÌÓ‚ÂØÌ˲, ~˚È Ò·ÂØ sin v¨ane tro; он верен себе ирон. han forneØkter seg ikke; ~˚È Ú‡‰Ë؈ËË tradisjoØnen tro; ~˚È ‰Ó „ÓØ·‡ tro til dΩØden 2. (̇‰fiÊÌ˚È) siØkker, trygg; ~˚È ÒÔÓØÒÓ· en siØkker trygg m¨πte; ˝ØÚÓ ~Ó ‰ÂØÎÓ det er helt siØkkert, det er sπ siØkkert som en lπs aØmen i kj¨erka ‡Á„. 3. (Ô‡‚ËθÌ˚È) r¨iktig; tro ⁄¥¤ (ÒÓÓÚ‚ÂÚÒÚ‚Û˛˘ËÈ ÓË„Ë̇ÎÛ); r¨iktig, rett (ÌÛÊÌ˚È); ~‡fl Ï˚Òθ en r¨iktig t¨anke; ~˚È Ô‚Ó؉ en tro ¨oversettelse; ̇ÈÚËØ ~˚È ÚÓÌ f¨inne* den r¨iktige r¨ette t¨one; ~˚ı ‰‚‡ ˜‡Ò‡Ø minst to t¨imer; ÂÏÛØ ~˚ı 50 ÎÂÚ han er minst 50 πr g¨ammel 4. (ÏÂÚÍËÈ, ·ÂÁӯ˷ӘÌ˚È) siØkker; Û Ì„ÓØ ~‡fl ÛÍ‡Ø han er siØkker pπ hπÆnden; Û Ì„ÓØ ~˚È „·Á han har siØkkert ¨Ωyemπl 5. (ÌÂËÁ·ÂÊÌ˚È) siØkker; ~‡fl ÒÏÂÚ¸ den s¨ikre dΩd ≤ ÔÓ؉ÎËÌÌ˚È

‚ÂÌflØÍ3b Ï ÔÓÒÚ.: ˝ØÚÓ ~ ‡) (Ì ‚˚Á˚‚‡ÂÚ ÒÓÏÌÂÌËÈ) det er br¨ennsikkert siØkkert som aØmen i kj¨erka; ·) (̇‰fiÊÌÓ ‰ÂÎÓ) det er ei siØkker sak

‚ÂØÓ‚‡∞ÌËfl7‡ ÏÌ religi¨Ωse f¨orestillinger, ≈ tro –en ⁄°tru –a¤; ~Ú¸2‡ ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Û–¤ ‚ Ç tro4 ⁄¥¤ pπ

‚ÂÓËÒÔÓ‚Â؉‡Ì|ËÂ7‡ Ò religioØn –en, troØsbekjennelse –n; Ò‚Ó·Ó؉‡ ~Ëfl religioØnsfrihet –en, troØsfrihet

‚ÂÓÎÓØÏ∞Ì˚È ÔÎ tr¨olΩs ⁄°tr¨ulaus¤, sv¨ikefull, lumsk; perfiØd ÍÌËÊÌ.; ~ÌÓ ̇ԇ‰ÂØÌË et lumskt ¨overfall; ~ÒÚ‚Ó1‡ Ò tr¨olΩshet –en, sv¨ikefullhet –en, luØmskhet –en; perfiditeØt –en ÍÌËÊÌ.

‚ÂÓØÌË͇3‡ Ê (Veronica) veroØnika –en, –er

ÇÂÓÌËØ͇3‡ Ê VeroniØka; ÒÓÓÚ‚. VeroØnika

‚ÂÓÓÚÒÚÛØÔÌËÍ3‡ Ï ÛÒÚ. fraØfallen sub

‚ÂÓÚÂÔËØÏ∞ÓÒÚ¸8‡ Ê toleraØnse [t¿l¡ Øra√s¡] –n; ~˚È ÔÎ toleraØnt [t¿l¡ Øra√]

‚ÂÓÛ˜ÂØÌËÂ7‡ Ò troØslør|e –en –a‚ÂÓflØÚ∞ËÂ7‡ Ò ÛÒÚ. sannsyØnlighet –en; ÔÓ ‚ÒÂÏÛØ ~˲ ¨etter all sannsyØnlighet; ~ÌÓ I ‚‚Ó‰Ì. ÒÎ.

‚ÂËØ„Ë

77

sann syØn lig(vis), tr¨olig ⁄°tr¨u–¤, r¨imeligvis, formoØdentlig II ‚ Á̇˜. Ò͇Á. det er sannsyØnlig tr¨olig, r¨imelig; χØÎÓ ~ÌÓ, ˜ÚÓØ·˚… det er l¨ite sannsyØnlig at…, det er l¨iten sannsyØnlighet for at…; ~ÌÓÒÚÌ˚È ÔÎ sannsyØnlighets–; ~ÌÓÒÚ¸8‡ Ê ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. sannsyØnlighet –en; ~ÌÓÒÚ¸ ̇ÒÚÛÔÎÂØÌËfl ÒÓ·˚ØÚËfl sannsyØnligheten for at en begiØvenhet skal iØnntreffe; ÚÂÓØËfl ~ÌÓÒÚË sannsyØnlighetsregning –en; ÔÓ ‚ÒÂÈ ~ÌÓÒÚË ¨etter all sannsyØnlighet, all sannsyØnlighet t¨aler for at…, det er ¨overveiende sannsyØnlig at…; ~Ì˚È ÔÎ sannsyØnlig, r¨imelig, tr¨olig ⁄¥¤

ÇÂÒ‡Øθ2‡ Ï „. Versailles [vø ؃ai, vør Øsai\]

‚ÂÒ‡ØθÒÍËÈ ÔÎ Versailles–[vø ؃ai–, vør sai–]

‚ÂØÒËfl7‡ Ê versjoØn –en, –er, fraØmstilling –en, –er

‚ÂÒÚ|‡Ø1d Ê ⁄ÏÌ ‚fiÒÚ˚¤ 1. verst –en, = (gammel russisk mπlenhet, ≈ 1,07 km) 2. ÛÒÚ. = ‚ÂÒÚÓ‚ÓØÈ (ÒÏ) ÒÚÓη ≥ Á‡ ~ÛØ (̇ ·Óθ¯Ó ‡ÒÒÚÓflÌËÂ) lang vei; Á‡ ~ÛØ ‚Ë؉ÌÓ, ˜ÚÓ ÓÌ ÏÂÁ‡Ø‚ˆ det syns pπ lang ¨avstand det l¨yser lang vei, det liØgger tykt ¨utenpπ ham at han er en kj¨eltring; ‰Îfl ‰ÛØ„‡ ÏËØÎÓ„Ó ‰ÛÊÍ‡Ø (Ë) ÒÂϸ ‚fiÒÚ Ì ÓÍÓØÎˈ‡ ÔÓÒÎ. ≈ ‰Ë‡Î. d’er lett veg til v¨enehus; Á‡ ÒÂϸ ‚fiÒÚ ÍËÒÂÎflØ ıη‡ØÚ¸ ÔÓ„Ó‚. ≈ dra* lang vei i ¨utrengsmπl ≤ коломенский

‚ÂÒÚ‡ØÍ3b Ï ¨arbeidsbenk –en, –er; hΩvelbenk [ ØhΩv:–] (ÒÚÓÎflÌ˚È)

‚ÂÒÚ∞‡Øθ˘ËÍ3‡ Ï ¨ombrekker –en, –e; ~‡ØÚ͇3*a Ê viØnkelhake –n, –r; ~‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Ò–¤ Ç oØm±brekke*, br¨ekke om

‚fiÒÚ͇3*a Ê 1. (‰ÂÈÒÚ‚ËÂ) oØmbrekking –en –a, –er 2. (Ò‚fiÒÚ‡ÌÌ˚È Ì‡·Ó) oØmbrukket sats 3. (‚ˉ ÍÓÂÍÚÛ˚) oØmbrukket korrektuØr

‚ÂÒÚÓ‚ÓØÈ ÔÎ: ~ ÒÚÓη ≈ kilomeØterpel –en, –er (se ‚ÂÒÚ‡Ø 1)

‚ÂØÚÂÎ1‡ Ï (st¨eke)spidd –et, =; ʇØËÚ¸ ̇ ~ st¨eke2 pπ spidd

‚ÂÚÂØÔ1‡ Ï b¨ule –n, –r; r¨Ωverhule –n, –r (‡Á·ÓÈÌ˘ËÈ)

‚ÂÚÂØÚ¸5Ò ÌÒ‚ Ç 1. (‚‡˘‡Ú¸) dr¨eie3, sv¨eive1,3 (ÛÍÓflÚÍÛ Ë Ú. Ô.); r¨ulle1 (ÒÍۘ˂‡Ú¸); ~ ˜ÚÓ–Î. ‚ Û͇Øı snu4 v¨endße2 og dr¨eie pπ noe; ~ ÒË„‡ÂØÚÛ r¨ulle en sigareØtt 2. ÍÂÏ–Î. ‡Á„.

(ÍÓχ̉ӂ‡Ú¸ ÍÂÏ–Î.) dr¨eie2 snu4 nn om rundt l¨illefingeren 3. Ò‚ ÔÓ– ‡Á„. (Ò‚ÂÎËÚ¸) b¨ore1 ≥ Í‡Í ÌË ‚ÂÚËØ = Í‡Í ÌË ÍÛÚËØ, ÒÏ ÍÛÚËØÚ¸ ≤ ‚ÓÎ; ~Òfl ÌÒ‚ 1. (‚‡˘‡Ú¸Òfl) dr¨eie3 seg, gπ* rundt; ~Òfl ‚ Ú‡Ø̈ sv¨inge2,* seg i daØnsen 2. (ÔÓÒÚÓflÌÌÓ Ì‡ıÓ‰ËÚ¸Òfl) sv¨inse1,2 (‚ÓÍÛ„ ê, ‚ÓÁΠê, ÓÍÓÎÓ – rundt); Ì ‚ÂÚËØÒ¸ ÔÓ‰ ÌÓ„‡ØÏË Û ê ¨ikke spring i veØien for 3. (Ó ‡Á„Ó‚ÓÂ) dr¨eie3 seg (‚ÓÍÛ„ ê – ÓÚ) œ ‡ ‚Òfi–Ú‡ÍË ÓÌ‡Ø ‚ÂØÚËÚÒfl (É. ɇÎËÎÂÈ) og dog beveØger den seg; eppuØr(e) si muoØve it. ≥ ˝ØÚÓ ‚ÂØÚËÚÒfl Û ÏÂÌflØ ‚ „ÓÎÓ‚ÂØ Ì‡ flÁ˚ÍÂØ jeg har det pπ t¨unga ≤ ·ÂØÎ͇

‚ÂÚË͇Ø∞θ8‡ Ê 1. l¨oddrett l¨inje; vertikaØl [ÚÊ Øvør–] –en, –er ÒÔˆ.; ÔÓ ~ÎË l¨oddrett 2. ¯‡ıÏ. l¨oddrett r¨ekke av felt 3.: ~ль власти ≈ maØktapparat –et; ~θÌ˚È ÔÎ l¨oddrett; vertikaØl(–) [¥] ÒÔˆ.; ~θ̇fl ‡ÌÚÂØÌ̇ vertikaØlantenn|e –en –a, –er; ~θ̇fl ÔÓıÓ؉͇ oØppreist g¨ange; ~θ̇fl ̇‚Ó؉͇ h¨Ωyderetning –en; Ò‡ÏÓÎfiÚ Ò ~θÌ˚Ï ‚ÁÎfiÚÓÏ vertikaØlfly –et, =

‚ÂÚËı‚ÓØÒÚ͇3*a Ê ÔÓÒÚ. fl¨oks|e [fL–] –a, –er, flyØfill|e [¥] –a, –er

‚fiÚÍËÈ ÔÎ sm¨idig og rask‚ÂÚÎ˛Ø„3b Ï 1. ‡Ì‡Ú. l¨πrbeinshode –t, –r 2. ÚÂı. pivot [– Øv¿:] –en, –er

‚ÂÚÎflØ‚˚È ÔÎ som ¨ikke kan stπ s¨itte st¨i¨lle; uroØlig, r¨astlΩs (·ÂÒÔÓÍÓÈÌ˚È); som har kv¨ikksΩlvß i kroØppen l¨opper i bloØdet ‡Á„.

‚ÂÚÓ‰ÓØÏ1‡ Ï helikoØpterplass –en, –er

‚ÂÚÓÎfiÚ1‡ Ï helikoØpt|er –(e)ret, –(e)re =; ~Ì˚È ÔÎ helikoØpter–; ~̇fl ÔÎÓ˘‡Ø‰Í‡ helikoØpterplass –en, –er

‚ÂÚÓÔ‡Øı3‡ Ï ‡Á„., ÛÒÚ.: ÓÌ ~ han er en lettsiØndig h¨erre

‚ÂÚÛı‡ØÈ6‡ Ï ‡„Ó (Óı‡ÌÌËÍ) vakt –en –a (i fengsel, leir osv.)

‚ÂÚÛد͇3*a Ê ‡Á„. 1. (‰‚¸) sviØngdΩr –a –en, –er 2. (΄ÍÓÏ˚ÒÎÂÌ̇fl ÊÂÌ˘Ë̇) fl¨oks|e [fL–] –a, –er 3. (ÚÂÎÂÙÓÌ) spesiaØltelefon –en, –er (brukt av hΩytstπende embedsmenn osv.)

‚ÂØÛ˛˘ËÈ I Ô˜ ÓÚ ‚ÂØÓ‚‡Ú¸ II Ï ⁄ÔΤ tr¨oende ⁄°tr¨u–¤ sub

‚ÂÙ¸8‡ Ê (skiØps)verft –et, –er =, skiØpsbyggeri –et, –er

‚Âı3Ò Ï ⁄ÚÊ è2¤ 1. (‚ÂıÌflfl ˜‡ÒÚ¸, ÓÍÓ̘ÌÓÒÚ¸) topp –en; tak –et, = (Í˚¯‡); Á‡·‡ØÚ¸Òfl ̇ (Ò‡ØÏ˚È) ~ k¨omme* opp pπ toØppen; ~ ‰ÓØχ (‚ÂıÌËÈ ˝Ú‡Ê) toØppetasje –n, –r, ¨Ωverste etaØsje; «~» (̇‰ÔËÒ¸) «d¨enne s¨ide opp» 2. (‡‚ÚÓχ¯ËÌ˚, ˝ÍËԇʇ) topp –en, –er, kaleØsje –n, –r 3. (Îˈ‚‡fl ÒÚÓÓ̇) r¨ett|e –en –a; ¨yttersid|e –a [–i:a] –en (‚ ÓÚ΢ˠÓÚ ÔӉͷ‰ÍË) 4. ÏÌ sp¨isser; ԇ؂fl˘Ë ~ËØ de l¨edende kr¨etser; ‚ ~‡Øı pπ h¨Ωyeste hold; Òӂ¢‡ØÌË ‚ ~‡Øı toØppmΩte –t, –r 5. ê ÔÂÂÌ. (‚˚Ò¯‡fl ÒÚÂÔÂ̸) h¨Ωyeste grad av, toØppen av; t¨opp­mπlet av ÌÂÓ‰Ó·.; ~ Òӂ¯ÂØÌÒÚ‚‡ h¨Ωyeste grad av f¨ullkoØmmenhet, f¨ullkoØmmenheten selv; ~ ̇؄ÎÓÒÚË toØppen t¨opp­mπlet av freØkkhet; ·˚Ú¸ ̇ ~ÛØ ·Î‡ÊÂØÌÒÚ‚‡ v¨øre* i den syØvende ⁄°sjuØ–¤ h¨immel 6.: ÒÍÓθÁËØÚ¸ ÔÓ ~‡ØÏ ¨ikke st¨ikke* dypt, v¨øre* ¨overflatisk; ̇ı‚‡Ú‡ØÚ¸Òfl ~ÓØ‚ ˜Â„Ó–Î., ÛÒ‚ÓØËÚ¸ Î˯¸ ~ËØ ˜Â„Ó–Î. sk¨affe1 seg et ¨overflatisk kj¨ennskap til 7.: ÏÂ؇ Ò ~ÓÏ t¨opp­mπl –et, mπl med topp ≥ ‚ÁflÚ¸ Ó‰ÂʇØÚ¸ ~ ̇‰ í fπ* ¨overtaket over, ta* ¨overhπnd

ÇÂØıÌ ÓØÁÂÓ ´ºvresjΩen; Lake Superior [ Øl¬ik suØpi¡ri¡] ‡Ì„Î.

‚ÂıÌÂÌÂÏÂ؈ÍËÈ ÔÎ h¨Ωytysk ⁄°h¨Ωg–¤

‚ÂØıÌ|ËÈ ÔÎ 1. (̇ıÓ‰fl˘ËÈÒfl ̇‚ÂıÛ) ¨Ωverste ⁄°¨Ωvste¤; ¨Ωvre (ËÁ ‰‚Ûı Ô‰ÏÂÚÓ‚, ˜‡ÒÚÂÈ); ¨over–; ~flfl ‰ÓÓØ„‡ den ¨Ωverste vei; den ¨Ωvre vei ËÎË ¨Ωvre veØien ‡Á„. (ËÁ ‰‚Ûı); ~flfl ˜‡ÒÚ¸ „ÓØÓ‰‡ den ¨Ωvre ¨Ωverste del av byØen; ~Ë ÒÎÓËØ ‡ÚÏÓÒÙÂØ˚ atmosf¨ørens ¨Ωvre lag; ~flfl ÔÓØÎ͇ (‚ ÔÓÂÁ‰Â Ë Ú. Ô.) ¨overkΩy|e –a –en, –er; ~ËÈ Í‡È ¨overkant –en; ~flfl ÔÓÎÓ‚ËØ̇ ˜‡ÒÚ¸ ÚÂØ· ¨overkropp –en 2.: ~ ژÂØÌË ÂÍËØ eØlvas ¨Ωvre lΩp 3. (̇‰Â‚‡ÂÏ˚È Ì‡‚Âı) ¨ytter–; ~flfl Ó‰ÂØʉ‡ ¨yttertΩy –et 4. (Ó Á‚Û͇ı) hΩy ⁄°hΩg¤ ≥ ~flfl ԇ·ØÚ‡ ¨overhus –et

ÇÂØıÌflfl ÇÓØθڇ ´ºvre VoØlta; ÒÏ ÅÛÍË̇ؖî‡ÒÓØ

верховенство1‡ с h¨erredΩmme –t‚ÂıÓØ‚Ì|˚È ÔÎ ΩØverst ⁄°Ωvst¤, hΩØyest ⁄°hΩgst¤; ~‡fl ‚·ÒÚ¸ den ¨Ωverste h¨Ωyeste makt; ~˚È ÓØ„‡Ì det h¨Ωyeste ¨Ωverste orgaØn; ÇÂıÓØ‚Ì˚È ëÓ‚ÂØÚ ëëëê сов. SovjeØtunionens H¨Ωyeste SovjeØt; ~Ó ÍÓχØ̉ӂ‡ÌËÂ

‚ÂıÓØ‚Ì|˚È

78

¨overkommando –en; ~˚È ÒÛ‰ h¨Ωyesterett –en; ÇÂıÓØ‚Ì˚È ÒÛ‰ H¨Ωyesterett

‚ÂıÓ‚Ó؉1‡ Ï ¨anfΩrer –en, –e; ~ËÚ¸4‡ ‡Á„. ÌÒ‚ í aØnfΩre2 vt

‚ÂıÓ‚|ÓØÈ ÔÎ r¨ide–; ~‡Øfl ÎÓد‡‰¸ r¨idehest –en, –er; ~‡Øfl ÂÁ‰‡Ø r¨idning –en ⁄°r¨iing –a¤; ¯ÍÓØ· ~ÓØÈ ÂÁ‰˚Ø r¨ideskole –n, –r; ‚˚ØÒ¯‡fl ¯ÍÓØ· ~ÓØÈ ÂÁ‰˚Ø den h¨Ωyere r¨ideskole

‚ÂıÓØ‚¸|Â6*a Ò ⁄ê ÏÌ ‚ÂıÓØ‚¸Â‚¤ ¨Ωvre lΩp; ¨Ωverste lΩp (҇χfl ‚ÂıÌflfl ˜‡ÒÚ¸ ÂÍË); ‚ ~flı éÍËØ ved ¨Ωvre OkaØ

‚ÂıÓ„Îfl؉1‡ Ï ‡Á„. ≈ ¨overflatisk l¨ettvint persoØn; dilletaØnt –en, –er (‰ËÎÂÚ‡ÌÚ); ÓÌ ~ ≈ han er ¨overflatisk

‚ÂıÓ·ØÁ1‡ Ï montaØsjearbeider –en, –e (som arbeider i store hΩyder: ved montering av hΩyspentmaster o.l.)

‚ÂØıÓÏ Ì˜ 1. (‚ÂıÌËÏ ÔÛÚfiÏ) ¨ovenom; ˉÚËØ ~ ta* den ¨Ωvre vei sti osv. ËÎË ta ¨Ωvre veØien stiØen Ë Ú. Ô. ‡Á„. 2.: (ÏÂ؇) ~ = Ò ‚ÂØıÓÏ, ÒÏ ‚Âı 7

‚ÂıÓØÏ Ì˜ 1. (̇ ÎÓ¯‡‰Ë) til hest; ÂØı‡Ú¸ ~ ri*,4; Ò‡‰ËØÚ¸Òfl ~ ̇ ÎÓد‡‰¸ st¨ige* til hest; ÒˉÂØÚ¸ ~ ̇ ÎÓد‡‰Ë s¨itte* v¨øre* til hest; ÔÓ„ÛØÎ͇ ~ r¨idetur –en, –er 2. (̇ ÒÚÛÎÂ, Á‡·ÓÂ Ë Ú. Ô.) oØver skreØvs ≥ ÂØÁ‰ËÚ¸ ~ ̇ ÍÓÏ–Î. snu4 sn¨urre1 nn om l¨illefingeren

верхотур|а1‡ ж разг.: на самой ~е helt ¨oppe

‚ÂıÛد͇3*a Ê 1. topp –en, –er; ~ ‰ÂØ‚‡ tr¨etopp; ~ Îfi„ÍÓ„Ó l¨ungespiss –en, –er 2. ÔÂÂÌ. sp¨isser pl; l¨edere pl (ÛÍÓ‚Ó‰ËÚÂÎË); ԇ؂fl˘‡fl ~ den l¨edende klikk ≤ ‡ØÈҷ„

‚˜ÂØÌËÂ7‡ Ò dr¨eiing –en –a ⁄+dr¨eining –en¤ sv¨eiving –en –a (ÛÍÓflÚÍË); r¨ulling –en –a (ÒÍۘ˂‡ÌËÂ); ÒÏ ÚÊ ‚ÂÚÂØÚ¸

‚Âد‡4‡ Ê r¨us|e –a, –er‚¯ËØÌ|‡1‡ Ê 1. topp –en, –er; ~‡ „Ó˚Ø fj¨elltopp 2. ÔÂÂÌ. h¨Ωydepunkt [–u–] ⁄°h¨Ωgde–¤ –et, toØppunkt; ˝ØÚÓÚ ÓχØÌ – ~‡ „ÓØ Ú‚ÓؘÂÒÚ‚‡ d¨enne romaØnen er h¨Ωydepunktet toØppunktet i hans forfaØtterskap; ‰ÓÒÚËØ„ÌÛÚ¸ ~˚ Ò·؂˚ nπ4 h¨Ωyden av sin berΩØmmelse 3.: ~‡ Û„Î‡Ø ÚÂÛ„ÓØθÌË͇ en viØnkels tr¨ekants toØppunkt [¥]; ~‡ ÔˇÏË؉˚ en pyram¨ides spiss, spiØssen av en pyram¨ide

‚¯ËØ∞ÚÂθ2‡ Ï: ~ÚÂθ ÒÛ؉· nn som rπr oØver ¨andres skj¨ebne, ≈ maØkthaver –en, –e; ~Ú¸4b ÌÒ‚ í:

~Ú¸ ÒÛ؉¸·‡ÏË ê rπ4 oØver G skj¨ebne; ~Ú¸ ‰Â·ØÏË st¨yre og st¨elle2,1, sk¨alte1 og v¨alte1

‚¯ÓØÍ3*b Ï «versjoØk» (gammelt russisk mπl = 4,4 cm); t¨omme[– Øu–] –n, –r ÔÂÂÌ. ≤ „Ó¯ÓØÍ

‚ÂÒ1Ò I Ï ⁄ÚÊ è2; ÏÌ ‚Â҇ؤ 1. vekt –en –a, –er; ‰ËÌË؈‡ ~‡ veØkt­enhet –en, –er; ÊË‚ÓØÈ ~ l¨evende vekt; ÎËدÌËÈ ~ ¨overvekt; ~ÓÏ (‚) 2 Í„ som veØier 2 kg, som har en vekt pπ 2 kg, (en) 2–kiØlos…; ÚÂflØÚ¸ ‚ ~ t¨ape2 gπ* ned i vekt; ÔË·‡‚ÎflØÚ¸ ‚ ~ l¨egge* pπ seg; ̇ ~‡) (ÔÓÍÛÔ‡Ú¸ Ë Ú. Ô.) ¨etter vekt; ÔÓ‰‡‚‡ØÚ¸ ̇ ~ s¨elge* i lΩs ¨etter vekt; ·) (ÒÛ‰fl ÔÓ ‚ÂÒÛ) ¨etter veØkten π d¨Ωmme; ‚ÎÓÊËØÚ¸ ‚ Û‰‡Ø ‚ÂÒ¸ Ò‚ÓÈ ~ l¨egge* h¨ele sin kroØppstyngde i bak slaØget; ÔÂÂÌÂÒÚËØ ~ ̇ ‚ÌÛØÚÂÌÌ˛˛ Î˚ØÊÛ l¨egge t¨yngden oØver pπ den ¨indre skiØen 2. ÒÔÓÚ. veØktklasse –n, –r; –vekt –en –a (‚ ̇Á‚‡ÌËflı ͇Ú„ÓËÈ); ÚflÊfiÎ˚È ~ t¨ungvekt –en; ·ÓÍÒfi ÚflÊfiÎÓ„Ó ~‡ t¨ungvekt(s)bokser –en, –e; ‚ Ò‚ÓfiÏ ~ i sin veØktklasse 3. ÔÂÂÌ.: „ÓØ ÒÎÓ‚‡Ø ËÏÂØ˛Ú ~ hans ord har vekt; ÓÌ ˜ÂÎÓ‚ÂØÍ Ò ~ÓÏ, ÓÌ ÔÓØθÁÛÂÚÒfl ~ÓÏ, ÓÌ ËÏÂØÂÚ ~ han har stor iØnnflyØtelse, han nyØter stor respeØkt, han har m¨ye π si; Ôˉ‡ØÚ¸ ÍÓÏÛ–Î. ~ gi* nn poØndus; ˜ÚÓØ·˚ Ôˉ‡ØÚ¸ Ò‚ÓËØÏ ÒÎÓ‚‡ØÏ ·ÓØθ¯ËÈ ~ for π gi oØrdene s¨ine mer ¨ettertrykk ≥ ̇ ~ ÁÓØÎÓÚ‡ gull verd(t) ≤ ‡ØÚÓÏÌ˚È, ÏÓÎÂÍÛÎflØÌ˚È, Û‰ÂØθÌ˚È

‚ÂÒ1Ò II Ï: ̇ ~ÛØ h¨engende; ‰ÂʇØÚ¸ ̇ ~ÛØ h¨olde* i luØfta

‚ÂÒfiÎÂ̸Í|ËÈ ÔÎ: ~‡fl ËÒÚÓØËfl! ËÓÌ. (det var) en n¨ydelig histoØrie ei fin s¨uppe!

‚ÂÒÂÎÂØÚ¸1 ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ–¤ bli* gladß, kv¨ikne1 til

‚ÂÒÂÎËØÚ¸4b ÌÒ‚ Ç m¨ore1, gj¨Ωre* gladß; forlyØste1 ÛÒÚ.; ~Òfl ÌÒ‚ m¨ore1 seg, ha* det morsomt[ Ømu–]; forlyØste1 seg ÛÒÚ.

‚ÂØÒÂÎÓ I ̘ muØntert, gladß; ÒÏ ‚ÂÒfiÎ˚È; ~ ÔÓ‚Ó‰ËØÚ¸ ‚ÂØÏfl ha det m¨orsomt [mu–], m¨ore1 seg; ‡·ÓØÚ‡ ˉfiÚ ~ ¨arbeidet gπr lett fra hπÆnden med liv og lyst; ‚ÂÒÂÎÂØÂ! (ÊË‚ÂÂ) (se π) fπ fart pπ deg dere, Dem!, skynd deg ¥ litt! II ‚ Á̇˜. Ò͇Á.: Û ÌËı ·˚ØÎÓ ~ det var m¨orsomt [¥] m¨oro; g¨Ωyalt, gΩy ‡Á„. hos dem; ÂÏÛØ ~ han m¨orer seg, han er i muØnter st¨emning godt oØpplagt; ‚ÂÒÂÎÂØ „ÓÌflØÚ¸ ‚ ÙÛÚ·ÓØÎ, ˜ÂÏ… det er

mer m¨oro m¨orsommere π sp¨arke f¨otball enn π…; Ì ÓؘÂ̸ ~ ÔÓÎÛ˜‡ØÚ¸ Ú‡ÍËØ ÔËØҸχ det er ¨ikke m¨or somt m¨oro π fπ s´πnne brev

‚ÂÒfiÎ∞ÓÒÚ¸8‡ Ê muØnterhet –en, l¨ystighet –en; ~˚È ÔÎ 1. (ÔÓÎÌ˚È ‚ÂÒÂθfl) muØnter, l¨ystig; gladß (‚ÂÒfiÎ˚È Ë ‡‰ÓÒÚÌ˚È); ~Ó ̇ÒÚÓÂØÌË muØnter st¨emning, godt humΩØr 2. (‚˚Á˚‚‡˛˘ËÈ ‚ÂÒÂθÂ) m¨orsom; g¨Ωyal ‡Á„.; f¨argegladß (flÍËÈ, ÔfiÒÚ˚È); lys (Ò‚ÂÚÎ˚È, Ì χ˜Ì˚È); ~‡fl ¯ÛØÚ͇ en m¨orsom spΩk; Ì ÒÎËدÍÓÏ ~‡fl ͇ÚËØ̇ ~Ó ÁÂØÎˢ ¨ikke n¨oe (s¨ørlig) l¨ystelig syn

‚ÂÒÂØθ∞Â6*a Ò 1. (‚ÂÒfiÎÓÒÚ¸) muØnterhet –en, l¨ystighet –en 2. (‡Á‚ΘÂÌËÂ) m¨oro [¨ mur:u] –a –en; ~˜‡ØÍ3b Ï en m¨orsom kar, en l¨ystig fyr feØtter ÛÒÚ.; en v¨ittig hundß, muntrasjoØnsrπd –en, –er (ÓÒÚflÍ)

‚ÂÒÂÎflØ˘ËÈ ÔÎ: ~ „‡Á ıËÏ. lyØstgass –en

‚ÂÒÂØÌÌËÈ ÔÎ v´πr–; ~ ‰Â̸ v´πrdag –en, –er

‚ÂØÒ|ËÚ¸4‡ ÌÒ‚ ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. v¨eie*; ÓÌ ~ËÚ ‚‰‚ÓØ ·ÓØθ¯Â Âfi han veØier doØbbelt sπ m¨ye som hun; „ÓØ ÒÎÓ‚‡Ø Ì˘„ÓØ Ì ~flÚ hans ord veØier t¨eller ¨ingenting har ¨ingen vekt

‚ÂØÒÍ∞ËÈ ÔÎ v¨ektig; ~ÓÒÚ¸8‡ Ê v¨ektighet –en, vekt –en

‚ÂÒÎÓØ1*d Ò ⁄ÏÌ ‚fiÒ·¤ ´πr|e –en –a, –er; p¨adle±πre (‰Îfl ·‡È‰‡ÍË, ͇ÌÓ˝); ˉÚËØ Ì‡ ‚fiÒ·ı ro4; p¨adle1 (̇ ·‡È‰‡ÍÂ, ͇ÌÓ˝) ≤ сушить

‚ÂÒÌ|‡Ø1*d Ê ⁄ÏÌ ‚fiÒÌ˚¤ vπr –en, –er; f¨orπr –et, = ‚˚ÒÓÍ.; ˝ØÚÓÈ ~ÓØÈ i vπr; ·ÛØ‰Û˘ÂÈ ~ÓØÈ n¨este vπr, til vπÆren; ÔÓدÎÓÈ ~ÓØÈ i fjor vπr; ÔÓ ~ÂØ ‡Á„. pπ v´πrparten; ̇ÒÚÛÔ‡ØÂÚ ~‡Ø det blir vπr, det v´πres ≤ ‚ÂÒÌÓØÈ

‚ÂÒÌÓØÈ, ‚ÂÒÌÓØ˛ ̘ i vπr (˝ÚÓÈ ‚ÂÒÌÓÈ – ÔÓ ÓÚÌÓ¯ÂÌ˲ Í ÏÓÏÂÌÚÛ ‚˚Ò͇Á˚‚‡ÌËfl); om vπÆren (‚Ó ‚ÒÂı ÔÓ˜Ëı ÒÎÛ˜‡flı); ˝ØÚÓÈ ~ ÓÌ ·˚Î ‚ éÆÒÎÓ i vπr var han i ´Oslo; ~ ‰ÌË ÒÚ‡ÌÓØ‚flÚÒfl ‰ÎËÌÌÂØ om vπÆren blir d¨agene leØngre; ÓÌ ÔËÂØı‡Î ~ (‚ ‡ÒÒ͇ÁÂ Ó ÔÓ¯ÎÓÏ) han kom om vπÆren ≤ ‚ÂÒ̇Ø

‚ÂÒÌÛد∞͇3*a Ê fr¨egn|e [– جi–] –en –a, –er; efel¨ide –n, –r ÒÔˆ.; ~˜‡Ú˚È ÔÎ fr¨egnet(e) [¥]

‚ÂÒÓ‚|ÓØÈ I ÔÎ (Ó ‚ÂÒÂ) veØkt–; som

‚ÂıÓ‚Ó؉

79

s¨elges ¨etter vekt (ÔÓ‰‡‚‡ÂÏ˚È Ì‡ ‚ÂÒ); ~‡Øfl ‰ËÌË؈‡ veØktenhet –en, –er; ~‡Øfl ͇Ú„ÓØËfl veØktklasse –n, –r

‚ÂÒÓ‚ÓØÈ II ÔÎ (ÓÚÌÓÒfl˘ËÈÒfl Í ‚ÂÒ‡Ï) veØkt–; ~ Ò·Ó veØktavgift –en –a

‚ÂÒÓ‚˘ËØÍ3b Ï v¨eier –en, –e‚ÂÒÓØÏ∞Ó Ì˜ v¨ektig, med vekt œ ~ Ó, „ÛØ·Ó, ÁËØÏÓ (Ç. å‡flÍÓ‚ÒÍËÈ) «v¨ektig, grovt og s¨ynlig»; ~˚È ÔÎ 1. (ӷ·‰‡˛˘ËÈ ‚ÂÒÓÏ) v¨eielig, v¨eibar 2. (Ó˘ÛÚËÏ˚È, Á̇˜ËÚÂθÌ˚È) v¨ektig

‚ÂÒÚ1‡ Ï ÏÓ. 1. (̇ԇ‚ÎÂÌËÂ) vest ·ÂÁ ‡Ú. µ ‚ÓÒÚÓØÍ 2. (‚ÂÚÂ) v¨estlig vindß, v¨esta±vindß –en

ÇÂØÒÚ–Ä„‰Â1‡ [‚˝ØÒÚ‡„‰˝] Ï Ù˛Î¸Í V¨est–Agder

‚ÂÒÚ‡ØÎ͇3*a Ê vestal¨inn|e –en –a, –er

‚ÂÒÚ„ÓØ∞ÚÒÍËÈ ÔÎ v¨estgotisk; ~Ú˚ ÏÌ ⁄Ï1‡¤ v¨estgoter

‚ÂØÒÚÂÌ1‡ [–Ú˝–] Ï (ÙËθÏ, ÓχÌ) weØstern –en, = –s

ÇÂØÒÚÂÓÎÂÌ1‡ [‚˝ØÒÚ˝–] Ï Ó–‚‡ V¨esterπlen (̇ è – i); ÊËØÚÂθ ~‡ v¨esterπling –en, –er

ÇÂÒÚÂÓØÒ1‡ [‚˝ÒÚ˝–] Ï „. VaˇsterπÆs‚ÂÒÚËØ7b≤ Ó‰ÌÓ̇Ô. ⁄1 ‰ ‚‰ÛØ; ÌÂÓ‰ÌÓ̇Ô. ‚Ó‰ËØÚ¸¤ Ç 1. f¨Ωre2; l¨eie3 (Á‡ ÛÍÛ, ̇ ‚Âfi‚ÍÂ Ë Ú. Ô.); ~ ÍÓ„Ó–Î. Í ÓÍÌÛØ f¨Ωre l¨eie nn (bort) til v¨induet; ÍÛ‰‡Ø Ú˚ Ì‡Ò ‚‰fi¯¸? hvor f¨Ωrer du oss hen?; ~ ‰‡ØÏÛ Í ÒÚÓÎÛØ f¨Ωre en d¨ame til bords; ~ ‚ÂÎÓÒËÔÂ؉ (Á‡ Ûθ) l¨eie en syØkkel 2. (ˉÚË ‚Ô‰Ë, ÔÓ͇Á˚‚‡fl ÔÛÚ¸) gπ* foØran [ Øf¿r:]; gπ* i spiØssen for (ˉÚË ‚Ó „·‚ ˜Â„Ó–Î.); l¨ede1 (̇ ÒÓ‚ÌÓ‚‡ÌËflı); ~ Ò ÔÂËÏÛØ˘ÂÒÚ‚ÓÏ ‚ ‰‚ ÒÂÍÛØ̉˚ ‰‚‡ Ó˜Í‡Ø l¨ede med to sekuØnder to poeØng 3. (ÒÛ‰ÌÓ, Ò‡ÏÓÎfiÚ, ÔÓÂÁ‰ Ë Ú. Ô.) f¨Ωre2; kj¨Ωre2 (‡‚ÚÓχ¯ËÌÛ, ÏÓÚÓˆËÍÎ) 4. (ÛÍÓ‚Ó‰ËÚ¸) l¨ede1; ~ ÒÓ·‡ØÌË l¨ede et m¨Ωte; ~ ÍÛÊÓØÍ l¨ede en siØrkel stuØdiering; ~ Á‡ÌflØÚËfl ¨undervise2; ~ ıÓÁflØÈÒÚ‚Ó st¨yre st¨elle2 huØset, stπ* for hushoØldningen; f¨Ωre hus for nn (˜¸Â–Î.) 5. ˜ÂÏ–Î. ÔÓ ˜ÂÏÛ–Î. (ÔÓ‚Ó‰ËÚ¸ ÔÓ ÔÓ‚ÂıÌÓÒÚË) f¨Ωre2 noe bortover; ~ Û͇ØÁÍÓÈ ÔÓ Í‡ØÚ f¨Ωre p¨ekestokken boØrtover kaØrtet 6. (Ó ‰ÓÓ„Â, ‰‚ÂË, ÎÂÒÚÌËˆÂ Ë Ú. Ô.) f¨Ωre2 (‚ Ç – til) 7. (ËÏÂÚ¸ ÒΉÒÚ‚ËÂÏ) f¨Ωre2 (Í Ñ – til ËÎË noe med seg) 8.: ~ Ò·flØ oØppfΩre2 seg, te4 seg,

st¨elle2 seg; b¨øre* seg ad ⁄°at¤; ~ Ò·flØ (ÔËÎËؘÌÓ) oØppfΩre seg oØrdentlig; ÓÌ Ì ÛÏÂØÂÚ ~Ò·flØ han kan ¨ikke oØppfΩre seg (sk¨ikkelig) 9. ‚ ÒÓ˜ÂÚ‡ÌËË Ò ÒÛ˘. (‚˚ÔÓÎÌflÚ¸, ÔÓËÁ‚Ó‰ËÚ¸, ÓÒÛ˘ÂÒÚ‚ÎflÚ¸ Ë Ú. Ô.) f¨Ωre2, dr¨ive*; ~ ·Ó¸·ÛØ f¨Ωre kamp; ~ ‚ÓÈÌÛØ f¨Ωre krig; ~ ‰Ì‚ÌËØÍ f¨Ωre d¨agbok; ~ ÎÓ‚ dr¨ive fangst f¨iske; ~ ̇ÛؘÌÛ˛ ‡·ÓØÚÛ dr¨ive f¨orskning; ~ Ó„ÓØ̸ (aØv)gi* ild; ~ Ô„ӂÓØ˚ f¨Ωre* forhaØndlinger; ~ ÔÂÂÔËØÒÍÛ stπ* i br¨evveksling, f¨Ωre ha* korrespondaØnse, v¨eksle1 brev; ~ ԇ؂ËθÌÛ˛ ÊËÁ̸ ԇ؂ËθÌ˚È ÓØ·‡Á ÊËØÁÌË f¨Ωre et r¨egelmessig liv; ~ ÔÓÔ‡„‡ØÌ‰Û dr¨ive propagaØnda; ~ ÔÓÚÓÍÓØÎ f¨Ωre (en) protokoØll; ~ (·Óθ¯ÛØ˛) ‡·ÓØÚÛ uØtfΩre2 (et stort) ¨arbeid; ~ ‡Á„Ó‚ÓØ f¨Ωre en s¨amtale; ~ ÚÓ„ÓØ‚Î˛ dr¨ive haØndel 10. (следить за кем-л. – о сыщике и т. п.) sk¨ygge1 ≥ ~ Á̇ÍÓØÏÒÚ‚Ó ‰ÛØÊ·Û = ‚Ó‰ËØÚ¸ (ÒÏ) Á̇ÍÓØÏÒÚ‚Ó ‰ÛØÊ·Û; ~ Ò‚Ófi ̇˜‡ØÎÓ ÓÚ ê st¨amme1 fra, ha* sitt ¨utspring i ≤ êËÏ

‚ÂÒÚË·˛Øθ2‡ Ï vestib¨yle –n, –r, (f¨or)hall –en, –er; foajeØ –en, –er (ÙÓÈÂ)

‚ÂÒÚËØÏÓ ‚‚Ó‰Ì. ÒÎ. ÔÓÒÚ., Ó·Î. ËÎË ÛÒÚ. mπ v¨ite, sj¨Ωl sagt [ÚÊ –L–]

ÇÂÒÚ–àÆ̉Ëfl7‡ Ê ËÒÚ. VestiØndia‚ÂÒÚËØÒ¸7b ÌÒ‚ ⁄3 ‰ ‚‰fiÚÒfl¤ 1. (ÔÓËÁ‚Ó‰ËÚ¸Òfl) bli* fΩrt; pπƱgπ*, f¨ore±gπ (ÔÓËÒıÓ‰ËÚ¸); ‚‰ÛØÚÒfl Ô„ӂÓØ˚ det f¨Ωres forhaØndlinger; ÔÓÍ‡Ø ‚‰ÛØÚÒfl Ô„ӂÓØ˚ mens forhaØndlingene pπÆgπr; Ó·Û˜ÂØÌË ‚‰fiÚÒfl ̇ Ó‰ÌÓØÏ flÁ˚ÍÂØ underviØsningen f¨oregπr pπ moØrsmπlet; Ô‰‡Ø˜Ë ‚‰ÛØÚÒfl ËÁ Москвы s¨endingene koØmmer fra MoØskva; ‡ÒÒ͇ØÁ ‚‰fiÚÒfl ÓÚ ÔÂØ‚Ó„Ó Îˈ‡Ø forteØllingen er skr¨evet i jeg–form 2. ⁄Ò‚ ÔÓ–¤: Ú‡Í Û Ì‡Ò ‚‰fiÚÒfl det er skikk hos oss

‚ÂØÒÚÌËÍ3‡ [–(Ú)–] Ï 1. ÍÌËÊÌ. bud –et, =, b¨udbringer –en, –e, b¨udbører –en, –e 2. (‚ ̇Á‚‡ÌËË ÊÛ̇·) ≈ tiØdsskrift –et, –er, meØddelelser pl

‚ÂÒÚÓ‚ÓØÈ Ï ⁄ÔΤ ordonaØns[¿rdu Øna√s] –en, –er

‚ÂØÒÚÓ˜Í|‡3*a Ê ÛÏÂ̸¯. ÓÚ ‚ÂÒÚ¸ I; ÔËÒ·ØÚ¸ ~Û ÍÓÏÛ–Î. la* h¨Ωre fra seg

ÇÂØÒÚÙÓÎÎ1‡ [‚˝Ø–] Ï Ù˛Î¸Í V¨estfoldß; ÊËØÚÂθ ~‡ v¨estfolding –en, –er

‚ÂÒ|Ú¸8e I Ê (ÒÓÓ·˘ÂÌËÂ) bud –et, =; b¨udskap –et, –er ÍÌËÊÌ.; nyØhet –en, –er, etterretning etterreØtning –en, –er (ÌÓ‚ÓÒÚ¸, ËÁ‚ÂÒÚËÂ); ÒÍÓط̇fl ~Ú¸ et soØrgens b¨udskap; ıÓÓدË ~ÚË Ó è g¨ode nyØheter ¨etterreØtninger om; ËÏÂØÚ¸ ~ÚË ÓÚ ÍÓ„Ó–Î. h¨Ωre (nytt) fra; ÔÓ‰‡‚‡ØÚ¸ Ó Ò·ÂØ ~Ú¸ la* h¨Ωre fra seg ≥ ÔÓÔ‡ØÒÚ¸ ·ÂØÁ ‚ÂÒÚË bli* s¨avnet ⁄°s¨aknet¤; ÓÌ ÔÓÔ‡ØÎ ·ÂØÁ ‚ÂÒÚË han er s¨avnet; ÔÓԇ؂¯ËÈ ·ÂØÁ ‚ÂÒÚË s¨avnet

‚ÂÒÚ¸ II ÛÒÚ. ⁄3 ‰ ÓÚ ‚Â؉‡Ú¸¤: ÅÓ„ ~ Gud vet, h¨immelen mπ v¨ite; Ì ÅÓ„ ~ ¨ikke ¨overvettes (Ò ÔÎ); ¨ikke r¨are (Ò ÒÛ˘.); Ì ÅÓ„ ~ Í‡Í ÛÏfiÌ ¨ikke ¨overvettes klok; Ì ÅÓ„ ~ ͇ÍÓØÈ ÔÓ˝ØÚ ¨ikke r¨are d¨ikteren; Ì ÅÓ„ ~ ˜ÚÓ ¨ikke n¨oe π s¨amle pπ skr¨ive hjem om, ¨ikke n¨oe tess; ‰ÂÎ‡Ø Ì ÅÓ„ ~ Í‡Í ıÓÓ¯ËØ det er ¨ikke r¨are gr¨eiene

ÇÂÒ˚Ø ÏÌ ⁄Ï1b¤ (ÒÓÁ‚ÂÁ‰ËÂ) VeØkten

‚ÂÒ˚Ø ÏÌ ⁄Ï1b¤ vekt –a –en, –er; ‰ÂÒflÚËؘÌ˚ ~ desimaØlvekt ≤ ˜‡Ø¯‡

‚ÂÒ¸8‡ I Ê ÛÒÚ. (ÒÂÎÓ): ÔÓ „ÓÓ‰‡ØÏ Ë ‚ÂØÒflÏ ÍÌËÊÌ. landß og strandßrundt

‚ÂÒ¸2*b II ⁄‚Òfl, ‚Òfi, ‚Ò¤ I ÏÂÒÚ. (ˆÂÎ˚È, ÔÓÎÌ˚È) h¨ele ⁄°h¨eile¤ + ÒÛ˘. Ò ÓÔ‰. ‡Ú. ËÎË ‡Ì‡Îӄ˘Ì˚Ï ÓÔ‰ÂÎÂÌËÂÏ (ÒÓ Ò˜ËÒÎflÂÏ˚ÏË ÒÛ˘.); all + ÒÛ˘. Ò ÓÔ‰. ‡Ú. ËÎË ‡Ì‡Îӄ˘Ì˚Ï ÓÔ‰ÂÎÂÌËÂÏ (Ò ÌÂÒ˜ËÒÎflÂÏ˚ÏË ÒÛ˘.; ÚÊ ÒÓ Ò˜ËÒÎflÂÏ˚ÏË ÒÛ˘. – ‚˚ÒÓÍ., ÛÒÚ.); ¨alle, s¨amtlige ÍÌËÊÌ. (·ÂÁ ËÒÍβ˜ÂÌËfl); ~ „ÓØÓ‰ h¨ele byØen; ~ ˝ØÚÓÚ „ÓØÓ‰ h¨ele d¨enne byØen; ‚Òfl „ÓØ ÊËÁ̸ h¨ele hans liv; ~ Петербург h¨ele PeØtersburg; ‚Òfl ÒÚ‡Ì‡Ø h¨ele laØndet; det g¨anske land ¯ÛÚÎ.; ‚Ó ‚ÒfiÏ ÏËØ i h¨ele veØrden; ‚Òfl ‰‡Ø all maØten; ‚Òfi ÁÓØÎÓÚÓ alt guØllet; ‚Òfl ÏÓflØ Â‰‡Ø all min mat; ‚Òfl ÁÂÏÎflØ h¨ele joØrda; all joØrden ‚˚ÒÓÍ.; ‚ÓÚ Ë ‚Òfl ·Î‡„Ó‰‡ØÌÓÒÚ¸ det var all taØkken; fl ~ ÔÓÏÓØÍ jeg er helt vπt, jeg er gj¨ennomvπt; ‚Ó ‚Òfi „ÓØÎÓ av full hals; ‰Ó „ÓØÓ‰‡ ‚Ò 60 ÍËÎÓÏÂØÚÓ‚ (·Û؉ÂÚ) det er ¨ikke miØndre enn 60 kiØlometer 6 mil til byØen; ‚Ò ÛØÎˈ˚ ¨alle g¨atene g¨ater; ‚Ò ͇̉ˉ‡ØÚ˚ ‚˚؉ÂʇÎË ËÒÔ˚Ú‡ØÌË ¨alle s¨amtlige kandidaØter bestoØ pr¨Ωven; ‚Ò ÚË ÍÌËØ„Ë ¨alle de tre bΩØkene; ÓÌËØ ‚Ò ÚÓØ ‰ÓØχ de er hj¨emme ¨alle tre; ÒÓ ‚ÒÂı ÒÚÓÓØÌ

‚ÂÒ¸

80

fra ¨alle k¨anter; ËÁÓ ‚ÒÂı ÒËÎ av all makt; ÔË ‚ÒfiÏ Ê·ØÌËË med b¨este v¨ilje; ÔË ‚ÒfiÏ ÚÓÏ ‡) (ÌÂÒÏÓÚfl ̇ ‚Òfi ˝ÚÓ) trass i ⁄+til tross for¤ alt d¨ette; ·) (ÔÓÏËÏÓ ÚÓ„Ó) deØss¨uten, ¨oven i kjΩØpet II ÒÛ˘. 1. Ò alt, aØllting; det h¨ele (‚Òfi ˝ÚÓ); fl ÁÌ‡Ø˛ ‚Òfi jeg vet alt (saØmmen) det h¨ele; ‚Òfi, ˜ÚÓ Ú·ÂØ ÌÛØÊÌÓ alt du treØnger; ÎÛؘ¯Â ËÁ ‚Ò„ÓØ ˝ØÚÓ„Ó det b¨este av det h¨ele; ‚Òfi? ‡) (Ú˚ ÍÓ̘ËÎ „Ó‚ÓËÚ¸?) var det alt?; ·) (Ú˚ „ÓÚÓ‚?) (er du) f¨erdig?; ‚ÓÚ Ë ‚Òfi ‡) (‚Òfi ˜ÚÓ fl ıÓÚÂÎ Ò͇Á‡Ú¸) det var alt det h¨ele; ·) (‚ÓÚ Ó·˙flÒÌÂÌËÂ) det er det h¨ele; ‚Òfi ıÓÓ¯ÓØ, ˜ÚÓ ıÓÓ¯ÓØ ÍÓ̘‡ØÂÚÒfl ÔÓÒÎ. nπr ¨enden er god, er ¨allting godt; (ÒÛ؉fl) ÔÓ ‚ÒÂÏÛØ ¨etter alt π d¨Ωmme; ̇ ‚Òfi ÔÓ ‚Òfi for alt saØmmen, for det h¨ele;…Ë ‚Òfi Ú‡ÍÓØ og ¨allting; og alt det deØr(re) ‡Á„.; Ò ÌËÏ ‚Òfi ‡) (fl Ò‰Â·Π‰Îfl ÌÂ„Ó ‚Òfi, ˜ÚÓ Ú·ӂ‡ÎÓÒ¸) nπ er jeg f¨erdig med ham, jeg har gjort mitt for ham; ·) (fl Ò ÌËÏ ·Óθ¯Â ‰ÂÎ Ì Ëϲ) det er slutt meØllom oss, nπ er jeg f¨erdig med ham; ‚) (ÓÌ ÍÓ̘ÂÌ˚È ˜ÂÎÓ‚ÂÍ) det er ¨ute med ham 2. ÏÌ (Ó Î˛‰flı): ‚Ò ·ÂÁ ËÒÍβ˜ÂØÌËfl ¨alle ¨uten ¨unntak, ¨alle someØn; ‚ÒÂ Í‡Í Ó‰ËØÌ, ‚Ò ‰Ó Ó‰ÌÓ„ÓØ; ‚ÒÂ Ë ‚Òfl ÍÌËÊÌ. ¨alle og enhveØr; ̇ „·Á‡Øı Û ‚ÒÂı for ¨alles ¨Ωyne, i ¨alles p¨πsyn; ‚Ò ̇‚ÂØı! ¨alle mann pπ dekk! 3. Ò Ô‚ÓÒı. ÒÚ.: ÓÌ ÛÏÌÂØ ‚ÒÂı han er kloØkest den kl¨okeste; ÛÏÌÂØ ‚Ò„ÓØ ·Û؉ÂÚ… det kl¨okeste l¨ureste vil v¨øre…, det vil v¨øre kloØkest lurests… III ‚ Á̇˜. Ò͇Á.: ‰ÂØ̸„Ë ‚Ò p¨engene har tatt slutt; Û ÏÂÌflØ ‰ÂØ̸„Ë ‚Ò jeg er sl¨oppet opp for p¨enger; ‚ÓÚ Ë Ò͇ØÁ͇ ‚Òfl (snipp, snapp, snute,) nπ er ¨eventyret ¨ute ≥ ÓÌ ~ ‚ ÓÚˆ‡Ø han er f¨aren opp av d¨age ≤ ‚Ò„ÓØ, ‰ÓØχ, ‰Û¯‡Ø, ‰ËØÌÓ, Ó‰ËØÌ, ÔÂØʉÂ, ‡Ø‚Ì˚È, ÒÂ؉ˆÂ, ÚflØÊÍËÈ, ıÓÓدËÈ

‚ÂÒ¸Ï‡Ø Ì˜ sørdeØles, g¨anske, m¨eget; h¨Ωylig (·. ˜. Ó Ì‡ÒÚÓÂÌËË, ‰Û¯Â‚ÌÓÏ ÒÓÒÚÓflÌËË)

‚ÂÚ‚ËØÒÚ˚È ÔÎ gr¨einet(e) ⁄+gr¨en–¤

‚ÂÚ‚ËØÚ¸Òfl4b ÌÒ‚ gr¨eine1,2 ⁄+gr¨ene1¤ seg, forgreØine ⁄¥¤ seg

‚ÂÚ|‚¸8Â Ê ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. grein –a, –er ⁄+gren –en, –er¤; ~‚Ë ‰ÂÂØ‚¸Â‚ tr¨egreiner, gr¨einene pπ trøØrne; ~‚¸ ÂÒÚÂÒÚ‚ÓÁ̇ØÌËfl en

gren av natuØrvitenskapen; ~‚¸ Ò·‚flØÌÒÍËı flÁ˚ÍÓØ‚ en gren av den slaØviske spr¨πkfamilien

‚ÂØÚÂ1*a,1*e Ï ⁄ÚÊ è2¤ vindß –en, –er, blπst –en; ÚËØıËÈ ~ (1 ·‡ÎÎ) flau vind; Îfi„ÍËÈ ~ (2 ·‡Î·) svak vind; Ò·ط˚È ~ (3 ·‡Î·) lett bris; ÛÏÂØÂÌÌ˚È ~ (4 ·‡Î·) laØber bris; Ò‚ÂØÊËÈ ~ (5 ·‡ÎÎÓ‚) frisk bris; ÒËØθÌ˚È ~ (6 ·‡ÎÎÓ‚) l¨iten k¨uling; ÍÂØÔÍËÈ ~ (7 ·‡ÎÎÓ‚) stiv k¨uling; ÓؘÂ̸ ÍÂØÔÍËÈ ~ (8 ·‡ÎÎÓ‚) sterk k¨uling; Ò„Ó؉Ìfl ÒËØθÌ˚È ~ det blπÆser kr¨aftig i dag; ÔÓ‰ÌflØÎÒfl ~ det bl´πste opp; ~ ÔÂÂÏÂÌËØÎÒfl ÒÚËı viØnden har vendt lagt seg; ÔÓØÚË‚ ‚ÂØÚ‡ mot viØnden, m¨otvinds; Á‡ ‚ÂØÚÓÏ i le; ̇ ‚ÂÚÛØ i viØnd(en) ≥ Í‡Í ~ (·˚ÒÚÓ) som en vind; ‰ÂʇØÚ¸ ÌÓÒ ÔÓ ‚ÂØÚÛ snu4 k¨appen ¨etter viØnden, v¨øre (som) en v¨ørhane; Û Ì„ÓØ ~ ‚ „ÓÎÓ‚ÂØ ≈ han er lettsiØndig t¨ankelΩs; Á̇ڸ, ÓÚÍÛ؉‡ ~ ‰ÛØÂÚ v¨ite hviØlken vei fra hviØlken kant viØnden blπÆser; ˢËØ ‚ÂØÚ‡ ‚ ÔÓØΠ≈ han hun osv. er sp¨orlΩst forsvuØnnet, ≈ det er som π l¨ete ¨etter en nπl i en h¨Ωystakk; ͇ÍËØÏ ‚ÂØÚÓÏ Ú·flØ Ò˛‰‡Ø Á‡ÌÂÒÎÓØ? ≈ hva har fΩrt deg hit?; ·ÓÒ‡ØÚ¸ ÒÎÓ‚‡Ø ̇ ~ ‡) („Ó‚ÓËÚ¸ ·ÂÁ ÔÓθÁ˚) sn¨aØkke1 til veØggen, snaØkke for d¨Ωve ¨Ωrer; ·) („Ó‚ÓËÚ¸ ÌÂÓ·‰ÛχÌÌÓ) sn¨akke1 i hytt og vør, slπ* om seg med t¨omme ord; ÓÌ ÒÎÓ‚ ̇ ~ Ì ·ÓÒ‡ØÂÚ ÚÊ han veØier s¨ine ord; ·ÓÒ‡ØÚ¸ ‰ÂØ̸„Ë Ì‡ ~ k¨aste1 p¨enger ut av v¨induet; ÔÛÒ͇ØÚ¸ ÔÓ ~Û (‰Â̸„Ë Ë Ú. Ô.) spre* for ¨alle v¨inder; ÔÛÒ͇ØÚ¸ ‚ÂØÚ˚ ÛÒÚ. sl¨ippe* v¨inder ≤ ‚ÓÁ‚‡˘‡ØÚ¸Òfl, ÔÓ‰·ËØÚ¸, ÓØÁ‡, Ò‰ÛÚ¸, ÒÂØflÚ¸

‚ÂÚ‡ØÌ1‡ Ï ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. veteraØn –en, –er; ~ ‚ÓÈÌ˚Ø kriØgsveteran; ~ ÚÛ‰‡Ø ¨arbeidsveteran

‚ÂÚÂË̇Ø1‡ Ï veterinøØr –en, –er, dyØrlege –n, –r; ~Ëfl7‡ Ê veterinøØrvitenskap –en, dyØrlegevitenskap; ~Ì˚È ÔÎ veterinøØr–, dyØrlege–; ~Ì˚È ËÌÒÚËÚÛØÚ ‡) (̇ۘÌÓ–ËÒÒΉӂ‡ÚÂθÒÍËÈ) veterinøØrinstitutt –et, –er =; ·) (ۘ·Ì˚È) veterinøØrhΩyskole –n, –r

‚ÂÚÂ|ÓØÍ3*b Ï (v¨ind)pust –et, = ≥ Ò ~ÍÓØÏ (ÔÓ͇ÚËÚ¸Òfl, Âı‡Ú¸ Ë Ú.Ô.) i fl¨yende fart, ≈ sπ det kost [kust] (¨etter) ‡Á„.

‚ÂØÚ͇3*‡ Ê 1. (̇ ‰Â‚Â) grein –a, –er ⁄+gren –en, –er¤ 2. Ê.–‰.

s¨idebane –n, –r, s¨idelinj|e –en –a, –er

‚ÂÚ·Ø1*d Ê ⁄ÏÌ ‚fiÚÎ˚¤ (Salix alba) kv¨itpil –en, –er

‚ÂØÚÓ° Ò veØto –et, –er; ̇Í·؉˚‚‡Ú¸ ~ ̇ ˜ÚÓ–Î. neØd±legge* veØto mot; Ô‡Ø‚Ó ~ veØtorett –en

‚ÂØÚÓ¯¸8‡ Ê 1. (ÚflÔ¸fi) f¨iller pl 2. (‰Îfl ˜ËÒÚÍË) p¨ussegarn –et, tvist –en

‚ÂØÚÂÌ∞ËÍ3‡ Ï lettsiØndig l¨ettlivet persoØn h¨erre, fyr osv.; ~ˈ‡5‡ Ê ·ÓÚ. (Anemone) anem¨one –n, –r, s¨ymr|e –a, –er; ~ˈ‡ ‰Û·‡Ø‚̇fl (A. nemorosa) hv¨itveis –en, = ⁄°kv¨itsymre¤; ~Ó ·ÂÁÎ. ‚ Á̇˜. Ò͇Á.: Ò„Ó؉Ìfl ~Ó det blπÆser i dag; ~ÓÒÚ¸8‡ Ê lettsiØndighet –en, l¨ettlivethet –en; ~˚È ÔÎ 1. (Ò ‚ÂÚÓÏ) bl´πsende, v¨indig 2. (΄ÍÓÏ˚ÒÎÂÌÌ˚È) lettsiØndig, l¨ettlivet

‚ÂÚËØÎÓ1‡ Ò ÛÒÚ., ÔÓ˝Ú. seil –et, = ≤ Ûθ

‚ÂÚÓ– ‚ ÒÎÓÊÌ. v¨indß–ветровка3*a ж v¨indßjakk|e –a –en, –er

‚ÂÚÓ‚|ÓØÈ ÔÎ 1. v¨indß–; ~ÓØÈ ¯Í‚‡Î v¨indkast –et, = 2.: ~ÓØ ÒÚÂÍÎÓØ froØntrut|e –en –a, –er, froØntglass –et, =

‚ÂÚÓ∞„ÓØÌ1‡ Ï ÒÏ ‚ÂØÚÂÌËÍ; ~‰‚ËØ„‡ÚÂθ2‡ Ï v¨indßmotor –en, –er; ~ÏÂ1‡ Ï v¨indßmπler –en, –e; ~Û͇Á‡ØÚÂθ2‡ Ï v¨indßpΩls|e –en –a, –er

‚ÂÚflØÍ3b Ï ‡Á„. 1. ÒÏ ‚ÂÚÓ‰‚ËØ„‡ÚÂθ 2. v¨indßmΩll|e –a –en, –er

‚ÂÚflØÌ͇3*‡ Ê ‡Á„. v¨annkopper pl

‚ÂÚflÌ|ÓØÈ ÔÎ: ~‡Øfl ÏÂØθÌˈ‡ v¨indß mΩll|e –a –en, –er ≥ ҇ʇØÚ¸Òfl Ò ~˚ØÏË ÏÂØθÌˈ‡ÏË slπss* med kj¨empe1 mot v¨indmΩller

‚ÂØÚflÌ|˚È ÔÎ: ~‡fl ÓØÒÔ‡ v¨annkopper pl

ÇÂØÚÚÂÌ1‡ [‚˝ØÚÚ˝–] Ï ÓÁ. V∑ttern [`v¬t:–]

‚ÂØÚıËÈ ÔÎ avfeØldig [ÚÊ `a:v–] (Ó ˜ÂÎÓ‚ÂÍÂ); f¨alleferdig, avfeØldig [¥]; brΩstfeØldig ÛÒÚ. (Ó ÒÚÓÂÌËË); skr¨Ωpelig (Ó Ï·ÂÎË); uØtslitt, t¨ynnslitt (Ó· Ó‰ÂʉÂ)

‚ÂÚıÓÁ‡‚ÂØÚÌ˚È ÔÎ 1. (ÓÚÌÓÒfl˘ËÈÒfl Í ÇÂÚıÓÏÛ Á‡‚ÂÚÛ) g¨ammeltestamentlig 2. ÔÂÂÌ. antediluviaØnsk, g¨ammeldags

‚ÂØÚıÓÒ|Ú¸8‡ Ê avfeØldighet [ÚÊ ¨a:v–] –en, f¨alleferdighet –en; ÒÏ ÚÊ ‚ÂØÚıËÈ; ÔËıÓ‰ËØÚ¸ ‚ ~Ú¸ ÒÏ

‚ÂҸχØ

81

‚ÂÚ¯‡ØÚ¸; ‡ÁÛ¯‡ØÚ¸Òfl ÓÚ ~ÚË for±faØlle*

‚ÂÚ˜Ë̇Ø1d Ê sk¨ink|e –en –a‚ÂÚ¯‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Ó·–¤ bli* f¨alleferdig avfeØldig [ÚÊ a:v–], brΩstfeØldig ÛÒÚ., for±faØlle* (Ó ÒÚÓÂÌËË); bli uØtslitt, t¨ynnslitt (Ó· Ó‰ÂʉÂ)

‚ÂØı‡3‡ Ê 1. прям. st¨ake –n, –r; (ÏÓ. – ÚÊ) m¨erkestake, b¨Ωyestake; ÓÚϘ‡ØÚ¸ ~ÏË m¨erke1 opp st¨ikke* ut ËÎË opp med st¨aker, st¨ake ut 2. ÔÂÂÌ. m¨ilepel –en, –er, m¨erkepel –en, –er; ~‚ ËÒÚÓØËË en m¨ilepel m¨erkepel i histoØrien

‚ÂؘÂ4‡ Ò ting –et, = (i det gamle Russland); ~‚ÓØÈ ÔÎ t¨ing–

‚ÂؘÂ1Ò Ï ⁄ÏÌ ‚˜‡ؤ 1. kveldß –en, –er; ¨aft|en –enen, –ner ·ÓΠÍÌËÊÌ.; ‰ÓØ·˚È ~! god kveld!, god ¨aften!; ÔÓ ~‡ØÏ om kveØlden kv¨eldene; Ò ÛÚ‡Ø ‰Ó ~‡ fra m¨orgen til kveld; ‰Ó ÔÓØÁ‰ÌÂ„Ó ~‡ til seint pπ kveld; ̇ÒÚÛÔ‡ØÂÚ ~ det blir kveld; det kv¨eldes ÍÌËÊÌ. 2. (ÒÓ·‡ÌËÂ) kveldß –en, –er, ¨aft|en –enen, –ner, fest –en, –er, soareØ –en, –er; ÎËÚ‡ÚÛØÌ˚È ÏÛÁ˚͇ØθÌ˚È ~ litterøØr musikaØlsk ¨aften soareØ; Á‚‡ØÌ˚È ~ aftenselskap –et, –er (̇ è – i), soareØ; ~ Ô‡ØÏflÚË àØ·ÒÂ̇ IØbsen–kveld; ~ Ú‡Ø̈‚ dans –en, d¨ansetilstelning –en; ÌÓ‚Ó„Ó؉ÌËÈ ~ nyØttπrsfest; Ô‚ÓχØÈÒÍËÈ ~ fΩrstemaØifest; ~ (ÓØÚ‰˚ı‡) fest, underhoØldningskveld, ¨aftenunderholdning –en, –er; ¨aftentilstelning –en, –er ÓÙˈ.; h¨yggekveld –en, –er (Ò Û„Ó˘ÂÌËÂÏ); ÔËÒ‡ØÚÂθÒÍËÈ ~ forfaØtterkveld ≥ ¢fi Ì ~ «det er ¨ennπ ¨ikke kveld», det er for t¨idlig π s¨ette sluØttstreken π oØppsummere osv., det s¨iste oØrdet er ¨ennπ ¨ikke sagt

‚˜Â∞ÂØÚ¸1 ÌÒ‚: ~ÂØÂÚ det blir kveldß; det kv¨eldßes ÍÌËÊÌ.; ~ËØÌ͇3*‡ Ê uformelt aftenselskap; ≈ fest –en, –er; ~ÍÓØÏ Ì˜ ved kv¨eldßstid, ved kv¨eldßsleite

‚˜ÂØ∞ÌËÈ ÔÎ 1. ¨aften–, kv¨eldßs–; ~Ìflfl „‡ÁÂØÚ‡ ¨aftenavis –en –a, –er, kv¨eldßsavis; ~Ìflfl ÔÓı·؉‡ ¨aftenkjΩlighet –en, kv¨eldßssvalhet –en; ~Ìflfl ¯ÍÓØ· kv¨eldßsskole –n, –r; ~Ì ÓÚ‰ÂÎÂØÌË (‚ ‚ÛÁÂ) kv¨eldßsavdeling –en, –er (ved hΩyskole); ~Ìflfl Á‡flØ ‡) ¨aftenrΩde –n, –r; ·) (‚ÓÂÌÌ˚È Ò˄̇Î) taØppenstrek –en, –er 2. (Ô‡‡‰Ì˚È) s¨elskaps–; ~ÌÂÂ

Ô·Øڸ s¨elskapskjole –n, –r, ¨aftenkjole; ~ÌËÍ3‡ Ï ‡Á„. (ÒÚÛ‰ÂÌÚ) studeØnt ved en kv¨eldßshΩyskole; (¯ÍÓθÌËÍ) eleØv ved en kv¨eldßsskole; ~Ìfl2*‡ Ê ¨aftensgudstjeneste –n, –r, ¨aftensang –en, –er, veØsper –en, –e

‚ÂؘÂÓÏ Ì˜ i kveldß, i ¨aften, i ¨aftes (Ò„ӉÌfl ‚˜ÂÓÏ); om kveØldßen, om ¨aftenen (ÔÓ ‚˜‡Ï); ‚˜Â‡Ø ~ i gπr kveld aØftes; Á‡Ø‚Ú‡ ~ i m¨orgen kveld ¨aften; ÔÓØÁ‰ÌÓ ~ seint pπ kveØlden; ‚ ‚ÓÒÍÂÒÂØ̸ ~ ‡) (‚ ‰‡ÌÌÓÂ) sΩØndag kveld; ·) (ÔÓ ‚ÓÒÍÂÒÂ̸flÏ) om pπ sΩØndagskvelden(e)ß ≤ стул

‚ÂؘÂfl2‡ Ê: Ú‡ØÈ̇fl ~ n¨attverdßen (Jesu siste mπltid med disiplene)

‚ÂؘÌÓ Ì˜ 1. ¨evig 2. ‡Á„. (ÔÓÒÚÓflÌÌÓ) eviØnnelig, ¨evig

‚˜ÌÓÁÂÎfiÌ˚È ÔÎ ¨eviggrΩnn‚ÂؘÌÓÒÚ¸8‡ Ê ‚ ‡ÁÌ. Á̇˜. ¨evighet –en, –er; fl Ì ‚Ë؉ÂΠ„ÓØ ˆÂØÎÛ˛ ~ jeg har ¨ikke sett ham pπ en ¨evighet, det er en ¨evighet s¨iden jeg sπ ham; ÓÌ Ê‰‡Î ˆÂØÎÛ˛ ~ han v¨entet en ¨evighet, han v¨entet i sju l¨ange og sju br¨ede ≤ ͇ØÌÛÚ¸

‚ÂؘÌ|˚È≤ ÔÎ 1. ¨evig; ~‡fl ËØÒÚË̇ en ¨evig saØnnhet; ~˚È ÒÌ„ ¨evig snΩ; ~‡fl Ò·؂‡ ¨evig ¨øre; ~Ó ÔÓØθÁÓ‚‡ÌË ≈ bruk pπ ¨ubestemt tid; ~˚È ÔÓÍÓØÈ den ¨evige hv¨ile 2. ‡Á„. (ÔÓÒÚÓflÌÌ˚È) ¨evig, eviØnnelig; ~˚ ÒÒÓØ˚ ¨evig eviØnnelig kraØngel; ˝ØÚÓÚ ~˚È ‰Óʉ¸ d¨ette ¨evige eviØnnelige reØgnet œ Ì˘ÚÓØ Ì ~Ó ÔÓ‰ ÎÛÌÓØ˛ ÔÓ‰ ÒÓØÎ̈ÂÏ ·Ë·Î. alt forgπÆr ≥ ~Ó ÔÂÓØ fyØllepenn –en, –er; ̇ ~˚ ‚ÂÏÂ̇Ø, ̇ ‚ÂØÍË ~˚ for ¨evig og aØlltid, til ¨evige t¨ider ¨evig tid; ~Ó Á‡Íβ˜ÂØÌË ÛÒÚ. liØvsvarig feØngsel; ÇÂؘÌ˚È „ÓØÓ‰ (êËÏ) den ¨evige stad; ~ый двигатель ¨evighetsmaskin –en, perpeØtuum moØbile ≤ Êˉ, ÏÂÁÎÓÚ‡Ø

‚Âد‡Î‡1‡ ÏÌ ⁄‰ ‚Âد‡ÎÓ Ò¤ hjell –en, –er

‚Âد‡Î͇3*‡ Ê 1. (ÓÚ‰ÂθÌ˚È Í˛˜ÓÍ) knagg –en, –er; kn¨aggrekk|e –en –a, –er, kn¨aggbrett –et, = (‚ ‚ˉ ‰ÓÒÍË Ì‡ ÒÚÂÌÂ); kl¨esstativ –et, –er =, stuØmtjener –en, –e [ Østum:–] (ÒÚÓfl˜‡fl); kl¨eshenger –en, –e, h¨enger («ÔΘËÍË») 2. (ÔÂÚÎfl) h¨emp|e –en –a, –er 3. (‡Á‰Â‚‡Î͇) garder¨obe –n, –r 4.: Òڇ؇fl ~ ÒÎÂÌ„ ≈ en g¨ammel h¨urpe

‚Âد‡Ú¸1 I ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ‚ÂØÒËÚ¸¤ Ç

1. h¨enge* (opp) 2. (͇ÁÌËÚ¸) h¨enge* 3. ˜ÚÓ–Î. ̇ ÍÓ„Ó–Î. ‡Á„. ‡) (‚ÓÁ·„‡Ú¸ ̇ ÍÓ„Ó–Î. ‚ËÌÛ Á‡ ˜ÚÓ–Î.) gi* nn skyØlda for; ·) (ÔÓÛ˜‡Ú¸ ÍÓÏÛ–Î. ˜ÚÓ–Î.) l¨esse1 noe oØver pπ nn ≥ ~ „ÓØÎÓ‚Û h¨enge* med h¨odet; ~ ÌÓÒ h¨enge med neØbbet; ~ ÒÓ·‡ØÍ Ì‡ ÍÓ„Ó–Î. v¨elte skyØlda oØver pπ, gj¨Ωre* nn til s¨yndebukk; ‚ÓØÁ‰Ûı – ıÓÚ¸ ÚÓÔÓØ ‚Âد‡È luØfta er sπ tjukk at du kan skj¨øre den med kniv

‚Âد‡Ú¸1 II ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Ò–¤ Ç veie*‚Âد‡Ú¸Òfl1 I ÌÒ‚ ⁄Ò‚ ÔÓ‚ÂØÒËÚ¸Òfl¤ (Ó Ò‡ÏÓÛ·ËÈÒÚ‚Â) h¨enge* seg (̇ è – i) ≥ ~ ÍÓÏÛ–Î. ̇ ¯ÂØ˛ k¨aste1 seg om haØlsen pπ (·ÓÒ‡Ú¸Òfl ̇ ¯Â˛); tr¨enge2 seg (inn) pπ (·˚Ú¸ ̇‚flÁ˜Ë‚˚Ï)

‚Âد‡Ú¸Òfl1 II ÌÒ‚ ⁄Ò‚ Ò–¤ ‡Á„. (‚Á‚¯˂‡Ú¸Òfl) v¨eie* seg

‚ÂدÌËÈ ÔÎ ÔÓ˝Ú. f¨orπrs–, v´πr– ≤ Николай

‚¢‡ØÌËÂ7‡ Ò ‡‰ËÓ kr¨ingkasting –en –a

‚¢‡ØÚ¸1 ÌÒ‚ Ç 1. ÛÒÚ. (ÔÓˈ‡Ú¸) profeteØre2, spπ4 2. ËÓÌ. forkyØnne2 3. ‚˚ÒÓÍ. (ËÁÂ͇ڸ) m¨øle2, ytre1 4. ‡‰ËÓ kr¨ingkaste1, s¨endße2

‚¢‚|ÓØÈ ÔÎ: ~ÓÈ Ï¯ÓØÍ r¨yggsekk –en, –er (gjerne enklere enn ˛ÍÁ‡ØÍ; bl. a. ofte uten lommer); ~ÓØÈ ÒÍ·‰ unifoØrmsdepot –et, –er; ~‡fl ÎÓÚÂÂØfl v¨arelotteri –et, –er; ~ÓØÈ flØ˘ËÍ ‡‚ÚÓ h¨anskerom –met, =

‚¢ÂØÒÚ‚ÂÌÌ|˚È ÔÎ materieØll; ~˚ ‰Ó͇Á‡ØÚÂθÒÚ‚‡ beviØsgjenstander pl; ~˚ ÛÎËØÍË coØrpus deliØcti ·Ú.

‚¢ÂÒÚ‚|ÓØ1b Ò stoff –et, –er = (ÏÌ ÓÔ. st¨offene); Ó„‡ÌËؘÂÒÍË ~‡Ø orgaØniske st¨offer ≥ ÒÂØÓ ~ÓØ de grπ c¨eller; de smπ grπ (‡Á„. ¯ÛÚÎ. ‚ Á̇˜. «ÛÏ») ≤ ‚Á˚Ø‚˜‡Ú˚È, Ó·ÏÂØÌ, ÓÚ‡‚ÎflØ˛˘ËÈ

‚ÂØ˘|ËÈ ÔÎ ÔÓ˝Ú. profeØtisk (ÔÓÓ˜ÂÒÍËÈ); vis (ÏÛ‰˚È); ~ËÈ ÒÓÌ en sann drΩm, en drΩm som gπr i oØppfyØllelse; „ÓØ ÒÓÌ Ó͇Á‡ØÎÒfl ~ËÏ ÚÊ han ble s¨anndrΩmt

‚¢ËØ∞ˆ‡5‡ Ê 1. (Ì·Óθ¯‡fl ‚¢¸) en l¨iten ting; t¨ing est –en, –er ÔÂÌ·. 2. (Ó ÎË Ú ‡ ÚÛ­ÌÓÏ, ÏÛ Á˚ ͇θ ÌÓÏ ÔÓ ËÁ ‚ ‰Â­ÌËË) ÒÏ ‚¢¸ 2; ~˜Í‡3*‡ Ê ÛÏÂ̸¯.–·ÒÍ. Í ‚¢Ë؈‡

‚¢Ï¯ÓØÍ3*b Ï = ‚¢‚ÓØÈ (ÒÏ) ϯÓØÍ

‚¢Ï¯ÓØÍ