DANMARKSNATIONALBANK 3 1 . JA N UA R 2 0 1 8 — N R . 1

RAPPORT

Statens låntagning og gæld 2017

Den danske statsgæld udgjorde 21 pct. af BNP ved udgangen af 2017. Det er et fald i forhold til 2016 før som følge af overskud på statens finanser.

I 2017 udstedte staten i gennemsnit obligationer til en effektiv rente på 0,2 pct. og en gennemsnitlig løbetid på 7,5 år. De samlede renteomkostninger på statsgælden udgjorde 0,8 pct. af BNP.

Rentespændet til Tyskland blev indsnævret, og likvidi­teten på det danske statspapirmarked blev forbedret yderligere i 2017, hvor staten introducerede en ny primary dealer­model.

Statsgælden faldt Den danske statsgæld faldt i 2017, hvor der var over­skud på statens finanser.

Læs mereLæs mereLæs mere

Bedre likviditetLikviditeten i danske statspapirer blev forbedret i 2017.

Lave rente­omkostninger Staten betalte 17 mia. kr. i renter på statsgælden svarende til 0,8 pct. af BNP.

INDHOLD

2 STATENS GÆLD OG RENTE­OMKOSTNINGER

4 STATENS FINANSER I 2017

4 STATENS LÅNTAGNING

9 MARKEDS­RISIKOSTYRING

9 GENUDLÅN OG STATSGARANTIER

11 STATSLIGE FONDE

14 BILAGSTABELLER

2R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Statens gæld og renteomkostninger

Statsgælden faldt i 2017 som følge af overskud på statens finanserStatsgælden udgjorde 449 mia. kr., svarende til 21 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, ved udgan­gen af 2017. Det er lavere end ved udgangen af 2016, hvor gælden udgjorde 23 pct. af BNP. Faldet afspejler, at der i 2017 var overskud på statens finanser. Dermed er niveauet for statsgælden i procent af BNP reduceret med 5 procentpoint siden 2012, hvor gælden toppede efter finans­krisen. Set over de seneste 20 år er statsgælden mere end halveret, jf. figur 1.

En del af statens låntagning afspejler, at staten optager lån på vegne af statslige selskaber (gen­udlån). Statsgælden korrigeret for genudlån ud­gjorde 345 mia. kr. eller 16 pct. af BNP ultimo 2017, jf. tabel 1.

Gælden er lav sammenlignet med andre landeVed internationale sammenligninger af landes gæld anvendes ofte den offentlige sektors netto­ og bruttogæld, jf. boks 1. Danmarks offentlige gæld er lav i international sammenligning, jf. figur 2.

Højest mulige kreditvurdering blev fastholdtDen lave gæld bidrog sammen med sunde offent­lige finanser og en robust økonomi til, at den dan­ske statsgæld i 2017 fastholdt den højest mulige kreditvurdering (AAA/Aaa) med stabile udsigter hos de største internationale kreditvurderingsbu­reauer.

Lavere renteomkostninger for staten …I 2017 var renteudgifterne på statsgælden 17 mia. kr., svarende til 0,8 pct. af BNP. Det er lidt lavere end i 2016, jf. figur 3. Korrigeret for renteindtægter på genudlån var renteomkostningerne 15 mia. kr. eller 0,7 pct. af BNP. Faldet i renteomkostningerne afspejler især lave renter på nye udstedelser.

… trods fremrykning af renteomkostningerStatens opkøb af egne obligationer giver et kurstab, hvis den aktuelle markedsrente er lavere end kuponrenten. Udgiften modsvares af lavere renteomkostninger i kommende år. I 2017 opkøbte staten obligationer med forfald i efterfølgende år, der indebar et samlet kurstab på 5 mia. kr., som er inkluderet i renteomkostningerne.

Statsgæld ultimo 2017 Tabel 1

Mia. kr. Pct. af BNP

Indenlandsk gæld 640 30

Udenlandsk gæld1 2 0

Sikkerhedsstillelse for swaps 1 0

Indestående på statens konto2 ­135 ­6

Statslige fonde ­60 ­3

Statsgæld 449 21

Genudlån 104 5

Statsgæld korrigeret for genudlån 345 16

1 Omfattede ultimo 2017 kun forpligtelser på swaps indgået i forbindelse med afdækning af valutarisiko på genudlån i dollar til Danmarks Skibskredit A/S.

2 Indeståendet på statens konto i Danmarks Nationalbank.

Statsgælden er fortsat lav Figur 1

0

10

20

30

40

50

60

1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017

Pct. af BNP

Statsgælden er faldet siden finanskriseårene

Anm.: Ultimo året.

3R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Lav offentlig netto­ og bruttogæld i Danmark

Figur 2

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Danmark OECD,gennemsnit

Danmark EU,gennemsnit

Pct. af BNP

Offentlig nettogæld Offentlig bruttogæld(ØMU­gæld)

Anm.: Offentlig finansiel nettogæld, skøn for 2017 fra OECD, Economic Outlook, november 2017. Offentlig bruttogæld (ØMU­gæld), skøn for 2017 fra Europa­Kommissionen, European Economic Forecast, efterår 2017.

Kilde: OECD og Europa­Kommissionen.

Statens renteomkostninger fortsat under 1 pct. af BNP

Figur 3

0

1

2

3

4

1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017

Pct. af BNP

Anm.: Tal for 2017 er foreløbige tal fra statens bogføring.Kilde: Statsregnskabet.

Opgørelser af offentlig gæld Boks 1

Ved opgørelse af landes gæld anvendes ofte statsgælden,

ØMU­gælden og den offentlige nettogæld.

Statsgælden opgøres som den nominelle værdi af statens

inden­ og udenlandske gæld fratrukket indeståendet på sta­

tens konto i Nationalbanken og aktiverne i de tre statslige

fonde: Den Sociale Pensionsfond, Danmarks Innovations­

fond og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Stats­

gælden forvaltes af Danmarks Nationalbank på vegne af

Finansministeriet.

ØMU-gælden omfatter gæld i staten, regioner, kommuner

samt sociale kasser og fonde og opgøres til nominel værdi.

Gælden opgøres brutto, men den offentlige sektor kan kon­

solidere gælden med fordringer på sig selv. Det betyder fx,

at statens og statslige fondes beholdninger af obligationer

udstedt af offentlige enheder fratrækkes i ØMU­gældsopgø­

relsen. Derimod kan fx Den Sociale Pensionsfonds behold­

ning af andre børsnoterede obligationer samt indeståendet

på statens konto i Nationalbanken ikke fratrækkes. Ifølge

EU’s stabilitets­ og vækstpagt må ØMU­gældens andel af

BNP som udgangspunkt ikke overstige 60 pct. Danmark

overholder dette mål med stor afstand til grænsen, jf.

www.dst.dk eller ec.europa.eu/eurostat.

Den offentlige nettogæld omfatter alle finansielle aktiver

og passiver i stat, regioner, kommuner samt sociale kasser

og fonde. På statens aktivside indgår statens indestående

Nationalbanken, aktiverne i statens fonde, genudlån til

statsejede selskaber og statens beholdning af aktier og

andre værdipapirer. Den offentlige nettogæld opgøres til

markedsværdi og påvirkes således af værdireguleringer på

de offentlige aktiver og passiver. Internationale opgørelser

af offentlig nettogæld opgøres bl.a. af OECD og IMF.

4R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Statens finanser i 2017

Stærk udvikling i dansk økonomi …I 2017 var der et overskud på statsfinanserne på 20 mia. kr. Det afspejler et solidt opsving i dansk økonomi med en vækstrate i BNP på omkring 2 pct. i 2017 og stigende beskæftigelse. Både den øko­nomiske udvikling og statsfinanserne viste sig at være stærkere i 2017, end det var ventet ved årets begyndelse.

… så indeståendet på statens konto steg Indeståendet på statens konto steg med 24 mia. kr. i 2017 til 135 mia. kr. Det afspejler forbedringen af statsfinanserne, der primært fandt sted mod slut­ningen af året. Samtidig blev udstedelsespolitikken fastholdt for at opbygge udeståendet i de nye obli­gationer, der blev åbnet i 2017.

… men ventes nedbragt i 2018I 2018 er det strategien at dække en del af finansie­ringsbehovet ved at trække på kontoen, jf. Strategi for statens låntagning i 20181. Derved ventes kon­toen nedbragt til omkring 100 mia. kr., jf. figur 4. Vurderingen er fortsat, at et kontoindestående på omkring 75­100 mia. kr. er et tilstrækkeligt likvidi­tetsberedskab for staten.

Statens låntagning

Staten udstedte obligationer for 67 mia. kr. via auktioner og tapsalg …

I 2017 solgte staten obligationer via auktioner og tap for i alt 67 mia. kr. til kursværdi, jf. figur 5. Det var i tråd med sigtepunktet på 65 mia. kr.

Salget var jævnt fordelt over året med et gennem­snitligt salg pr. auktion på 2,5 mia. kr. Samlet solgte staten obligationer for 57 mia. kr. via auktioner og for 10 mia. kr. uden for auktioner (tapsalg). Efter­spørgslen efter obligationerne var god med bud for mere end det dobbelte af salget ved auktioner­ne.

1 Danmarks Nationalbank, Strategi for statens låntagning i 2018, Danmarks Nationalbank Analyse (Strategimeddelelse), nr. 27, december 2017. (link)

Indeståendet på statens konto steg Figur 4

0

50

100

150

200

250

300

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Mia. kr.

Kontoen steg i 2017, men ventes nedbragt i 2018

Anm.: Ultimo året.

Salget af statsobligationer var jævnt fordelt over året

Figur 5

0

10

20

30

40

50

60

70

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec2 år 5 år 10 år20 år Sigtepunkt

Mia. kr.

Sigtepunktet var 65 mia. kr.

Anm.: Udstedelser af statsobligationer via auktioner og tapsalg i 2017 til kursværdi.

5R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

I overensstemmelse med strategien udstedte staten hovedsageligt i de 2­ og 10­årige nominelle obliga­tioner, der blev åbnet i 2017. En ny 10­årig obligati­on med en kuponrente på 0,5 pct. og forfald i 2027 blev åbnet i januar. I maj blev en ny 2­årig obligation med en kuponrente på 0,25 pct. og forfald i 2020 åbnet. Ved begge åbningsauktioner blev der udstedt for de 5 mia. kr. nominelt, som på forhånd var meldt ud som et maksimum.

Staten udstedte også i de 5­ og 20­årige løbetids­segmenter for mindre beløb, jf. tabel 2. Der blev ikke udstedt i den inflationsindekserede obligation i 2017. Efterspørgslen efter papiret var lav, hvilket ifølge markedsdeltagere især afspejlede obligatio­nens relativt korte restløbetid. Den 7. februar 2018 åbnes en ny indeksobligation, som forfalder i 2030.

… og for 25 mia. kr. ved ombytningerI 2017 var der to ombytningsoperationer pr. måned, hvor banker og investorer kunne bytte obligationer, som staten ikke længere udsteder i, til mere likvide udstedelsespapirer. Det var med til at øge udestå­endet i de nye obligationer og bidrage til bedre likviditet. Ved udgangen af 2017 var udeståendet i de nye 2­ og 10­årige obligationer opbygget til

Statens udstedelser i 2017 Tabel 2

Mio. kr., kursværdi

Auktioner og tap

Ombytnings­ operationer

0,25 pct. 2018 2.326 20

0,25 pct. 2020 22.548 8.830

3,0 pct. 2021 2.892 ­

1,5 pct. 2023 ­ 3.268

1,75 pct. 2025 2.140 ­

0,5 pct. 2027 35.975 12.744

4,5 pct. 2039 1.107 ­

I alt 66.987 24.862

Stabile statsrenter i 2017 Figur 6

­1,0

­0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Pct.

0,25'2018 0,25'2020 1,5'20230,5'2027 4,5'2039

Anm.: Effektive renter på danske statsobligationer.Kilde: Nordea Analytics.

henholdsvis 31 og 49 mia. kr., heraf ca. en fjerdedel via ombytninger. Samlet opkøbte staten obliga­tioner for 32 mia. kr., jf. tabel 3, og udstedte for 25 mia. kr. i forbindelse med ombytninger.2

Staten opkøbte også obligationer uden for ombyt­ningerne (tap) for at gøre det lettere for statens primary dealere løbende at stille priser og derved fremme likviditeten. I 2017 blev der opkøbt for 16 mia. kr. via tap fra markedet i papirer med forfald efter 2017. Det er omtrent det samme som året før.

Staten lånte til meget lave renterI gennemsnit udstedte staten i 2017 obligationer til en effektiv rente på 0,2 pct. og en løbetid på 7,5 år. Renteniveauet er en anelse højere end det rekordlave niveau i 2016.

Renterne på de danske statsobligationer lå for­holdsvis stabilt i 2017 på omkring 0,5­0,75 pct. i det 10­årige segment. I det 2­årige segment var renterne fortsat negative hele året, jf. figur 6.

Rentespændet til Tyskland blev indsnævretForskellen mellem de danske og tyske statsrenter blev mindre i løbet af 2017, særligt i de lange lø­

2 Statens ombytninger er varighedsneutrale. Når der udstedes obliga­tioner med højere varighed end opkøbspapirerne, vil opkøbene typisk overstige udstedelserne.

6R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

betidssegmenter. I det 10­årige segment nærmede spændet sig nul ved årets udgang. Det er lavere end i de lande, som Danmark normalt sammenlignes med, jf. figur 7.

Indsnævringen af rentespændet afspejlede bl.a., at udenlandsk efterspørgsel efter realkreditobli­gationer medvirkede til, at spændet mellem lange stats­ og realkreditobligationer blev mindre. Det øgede efterspørgslen efter danske statsobligationer og bidrog til lavere statsrenter. Markedsdeltagerne fremhævede også bedre likviditet i danske statspa­pirer som en medvirkede årsag til, at rentespændet blev indsnævret i 2017.

Ny primary dealer-model bidrog til bedre likviditetI foråret 2017 introducerede staten på forsøgsbasis en ny primary dealer­model.3

Flere indikatorer peger på, at likviditeten på det danske statspapirmarked blev forbedret efter, at den nye model var annonceret. På interdea­ler­markedet, hvor primary dealerne stiller priser over for hinanden, blev spændet mellem købs­ og salgspriser (bud­udbudsspændet) mindre, jf. figur 8. Efter annonceringen faldt bud­udbudsspændet

3 Jf. Johanne Dinesen Riishøj og Jonas Staghøj, Skærpede krav og beta­ling skal styrke det danske statspapirmarked, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 2, januar 2017. (link)

Statens opkøb og fondenes nettokøb af statsobligationer fra markedet i 2017 Tabel 3

Mio. kr., kursværdi Staten DSPFonden for Forbyggelse

og FastholdelseDanmarks

innovationsfondOpkøb fra

markedet i altHeraf i forbindelse med ombytninger

4 pct. stående lån 2017 5.664 ­ ­ ­ 5.664 ­

0,25 pct. stående lån 2018 4.610 ­ ­ ­ 4.610 3.446

4 pct. stående lån 2019 4.512 ­ 106 ­ 4.618 1.883

3 pct. stående lån 2021 13.891 ­ ­ ­ 13.891 9.439

1,5 pct. stående lån 2023 2.194 ­ ­ ­ 2.194 1.563

7 pct. stående lån 2024 3.145 ­ ­ 855 4.000 1.832

1,75 pct. stående lån 2025 16.006 ­ ­ 2.099 18.106 13.660

I alt 50.021 ­ 106 2.955 53.083 31.824

Rentespændet til Tyskland blev mindre Figur 7

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Danmark Holland Østrig Finland

Basispoint

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Anm.: Parrentespænd til Tyskland i det 10­årige løbetidssegment for udvalgte lande.

Kilde: Nordea Analytics.

7R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

på 10­årige danske statspapirer fra omkring 0,35 kurspoint til under 0,1 kurspoint, jf. figur 8. Det er på niveau med de mest likvide statspapirmarkeder i Europa. Spændet for de øvrige danske statspa­pirer blev også indsnævret. Det øgede prisgen­nemsigtigheden og gjorde det billigere at handle danske statspapirer.

Den skarpere prisstillelse gjorde det også billigere at afdække kundehandler på interdealer­markedet, og omsætningen på dette marked steg, jf. figur 9. På baggrund af de positive erfaringer videreføres modellen i 2018 med en samlet betaling til statens 11 primary dealere på højst 25 mio. kr.4

Markedsdeltagere og investorer meldte også om et mere velfungerede marked for danske statspapi­rer med flere aktive banker at handle med. En bred gruppe af aktive banker skærper konkurrencen om at servicere investorer og sikrer en robust distribu­tionskanal for staten.

Statens sidste serielån forfaldtI juni forfaldt statens sidste serielån, 4 pct. dansk statslån S 2017. Afdraget på et serielån er kon­stant gennem lånets løbetid. Obligationen blev åbnet i 1955, og der blev udstedt i den frem til 1958. Siden serielånet forfaldt, er alle cirkuleren­de statsobligationer af typen stående lån, dvs. lån med fuld indfrielse af hovedstolen ved sidste termin.

Udeståendet i skatkammerbeviser var 33 mia. kr. ved årets udgangI skatkammerbevisprogrammet var udeståendet 33 mia. kr. ved udgangen af 2017. Det var tæt på sigtepunktet (30 mia. kr.). I gennemsnit blev skatkammerbeviserne udstedt til en effektiv rente på ­0,7 pct. og en gennemsnitlig løbetid på 3,5 måneder.

Efterspørgslen efter papirerne varierede i 2017 især med, hvor attraktivt det var for dollarinvesto­rer at købe danske i forhold til andre kreditværdige landes skatkammerbeviser, når priserne på valuta­swapmarkedet blev taget i betragtning. Udlæn­dinge ejede i 2017 fortsat næsten alle udestående danske skatkammerbeviser.

4 Jf. Jens Bang­Andersen, Ny primary dealer­model fortsætter i 2018, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 26, december 2017. (link)

Spændet mellem købs­ og salgspriser på danske statspapirer blev mindre

Figur 8

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

Danmark Tyskland Holland

Kurspoint

2016 2017

Anm.: 5 dages glidende gennemsnit af bud­udbudsspænd på 10­årige statsobligationer.

Kilde: MTS Denmark, MTS Holland og Tradeweb Tyskland.

Større omsætning på interdealer­markedet

Figur 9

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Tusi

nde

Mia. kr.

10 11 12 13 14 15 16 17

Ny primary dealer model

Anm.: Handel med danske statsobligationer ekskl. statens transaktioner.

Kilde: MTS Denmark.

8R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Ejerandele stort set uændredeInvestorer i danske statspapirer var fortsat bredt fordelt på sektorer og geografi i 2017, jf. figur 10.

Ved udgangen af 2017 ejede udlændinge samlet set 40 pct. af alle danske statspapirer. Det var omtrent det samme som året før, jf. figur 11. I 2017 efter­spurgte især investorer i Asien og Nordamerika danske statspapirer.

Ingen udenlandske obligationslån i 2017Staten udsteder lån i udenlandsk valuta af hensyn til valutareserven. De senere år har staten ikke optaget lån i udenlandsk valuta. I marts forfaldt statens sidste obligationslån i valuta. Da staten ikke udstedte nye udenlandske obligationslån i 2017, havde den for første gang i mindst 180 år ikke lån i udenlandsk valuta, jf. figur 12.

Test af statens Commercial Paper-programmer forløb planmæssigt i 2017Staten kan optage korte udenlandske lån via to Commercial Paper­programmer, et europæisk og et amerikansk. Programmerne kan både anvendes som en del af statens likviditetsberedskab og ved behov for hurtigt at opbygge valutareserven. I februar og oktober blev de to programmer rutinemæssigt testet.

Forsikrings­ og pensionssektoren ejer halvdelen af alle danske statspapirer

Figur 10

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

<1 år 2 år 5 år 10 år 20 år Indeks Total

Forsikring og pension Udland Andre

Pct.Mia. kr.

Anm.: Ejerandele i indenlandske statspapirer ultimo 2017. Ejeran­delene er beregnet ekskl. de statslige fondes beholdnin­ger. Forsikring og pension inkluderer fåmandsforeninger tilknyttet sektoren.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

Udenlandsk ejerandel i danske statspapirer var stabil

Figur 11

32

34

36

38

40

42

44Pct.

2016 2017

Anm.: Udenlandsk ejerandel i danske statspapirer. Sidste obser­vation er december 2017.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

For første gang i mindst 180 år havde staten ikke lån i udenlandsk valuta

Figur 12

0

10

20

30

40

50

60

1834 1854 1874 1894 1914 1934 1954 1974 1994 2014

Pct. af BNP

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank.

For også at teste dybden i programmerne blev der i oktober udstedt for 1,2 mia. dollar i papirer med en løbetid på 1­3 uger. Det er mere end ved de tidligere test. Der viste sig at være stor dybde i programmer­ne. Papirerne blev udstedt til lidt lavere renter end på tilsvarende udstedelser fra andre sammenligne­lige kreditværdige lande.

9R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Markedsrisikostyring

Risikostyringen af statens gæld er primært rettet mod risici knyttet til renteudviklingen. Det afspej­ler, at staten ved udgangen af 2017 ikke havde valutakurseksponering. Desuden har staten stort set ingen kreditrisiko på modparter i forbindelse med swaps. Det skyldes, at modparterne og staten stiller sikkerhed for markedsværdien, og at sikker­hedsstillelsen justeres dagligt.

Statens renterisiko er risikoen for, at renteom­kostningerne vil stige som følge af, at staten skal finansiere sig til højere renter i fremtiden. Risikoen afhænger bl.a. af gældens sammensætning af kor­te og lange obligationer. I risikostyringen benyttes den gennemsnitlige rentebindingstid – varigheden – som styringsmål for gældsporteføljens renteri­siko. Når varigheden er høj, er renten på en stor del af gælden fastlåst over en lang årrække. Det begrænser sandsynligheden for, at statens rente­omkostninger stiger pludseligt.

Staten fastholdt høj varighed i 2017I 2017 var den gennemsnitlige varighed på stats­gælden 11,6 år, jf. figur 13. Det er højt i interna­tional sammenligning og ligger i den øvre del af det strategisk fastsatte bånd for 2017, som ved indgangen til 2. halvår blev fastsat til 11,25 +/­ 0,5 år.

Den forventede omkostning ved at fastholde en høj varighed blev vurderet at være lav. Det skyldes bl.a., at den 10­årige løbetidspræmie blev estimeret til at være tæt på nul. Sammen­sætningen af gælden og gældens lave niveau indebærer, at staten fortsat har en meget robust gældsstruktur.

Genudlån og statsgarantier

En række statslige selskaber har adgang til at op­tage lån via staten, såkaldte genudlån, jf. boks 2.

Staten ydede i 2017 genudlån for 21 mia. kr. til kursværdi. De største låntagere i 2017 var A/S Storebælt og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. Ultimo 2017 udestod genudlån for i alt 104 mia. kr., jf. tabel 4. Det er lidt lavere end året før.

Optaget af genudlån var mere jævnt fordelt over åretEfter at Nationalbanken og Finansministeriet havde været i dialog med selskaberne i begyndelsen af året, udjævnede de statslige selskaber i 2017 i høje­re grad optaget af genudlån over året, jf. figur 14.

Udjævningen styrkede risikostyringen for selskaber­ne, som fik fordelt renterisikoen over året, og for staten, som fik fordelt låntagningen jævnt over året. Stort set alle genudlån i 2017 blev ydet på dage med auktioner og i auktionspapirerne.

Irland førtidsindfriede lånIrland førtidsindfriede i december lån for i alt 400 mio. euro, som blev ydet af den danske stat i 2012­13. Irland fik i 2010 tilsagn fra EU­landene og IMF om et låneprogram på 85 mia. euro. Danmark gav sammen med Sverige og Storbritannien tilsagn om en bilateral låneramme, der for Danmarks vedkom­mende udgjorde 400 mio. euro. Renten på lånet blev fastsat til 3­måneders Euribor + 100 basispoint. Efter førtidsindfrielsen har staten ikke udlån til andre lande.

Færre statslige lånegarantierI de senere år har de statslige selskaber i højere grad finansieret sig via genudlån frem for lån med stats­garanti. Det afspejler, at genudlån normalt er billigst, da det finansieres ved at udstede statsobligationer, der typisk er mere likvide end statsgaranterede udstedelser.

Fortsat høj varighed i 2017 Figur 13

8

9

10

11

12

13

2013 2014 2015 2016 2017

År

Anm.: Gennemsnitlig varighed opgjort med en fast diskonte­ringsrente på nul.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

1 0R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Genudlån Boks 2

Ved genudlån optager selskabet lån direkte hos staten.

Låneprovenuet udbetales fra statens konto, og det afledte

finansieringsbehov dækkes ved, at staten løbende udsteder

obligationer. Selskaberne betaler renter og afdrag til staten,

svarende til vilkårene for statens obligationer.

Når et selskab anmoder om genudlån, fastsættes kursen

på lånet på baggrund af markedskursen for den tilsvarende

statsobligation. Selskaberne betaler som udgangspunkt et år­

ligt provenu på 0,15 pct. af det samlede låneomfang til staten.

Genudlån har baggrund i et politisk ønske om at støtte

udvalgte projekter via billigere finansiering. Som følge af

statens høje kreditværdighed giver genudlån – ligesom lån

med statsgaranti – mulighed for, at selskabet kan finansiere

sig billigere, end hvis det selv skulle optage lånet i markedet.

Finansiering via genudlån vil normalt være billigere for selska­

bet end at udstede egne obligationer med statsgaranti, fordi

likviditeten er betydeligt højere i statens obligationsserier.

Selskabet sparer den likviditetspræmie, som investorer ellers

ville kræve i form af højere rente.

Genudlån øger statsgælden, fordi det øger statens lånopta­

gelse eller reducerer indeståendet på statens konto, mens ak­

tivet i form af udlånet fra staten til selskabet ikke modregnes.

Genudlån i 2017 Tabel 4

Mia. kr., nominel værdiBeholdning ultimo 2016 Bruttooptag i 2017

Afdrag og førtids­ indfrielser i 2017

Beholdning ultimo 2017

Infrastruktur

A/S Femern Landanlæg 1,3 0,3 0,2 1,4

A/S Storebælt 15,7 5,6 6,2 15,1

A/S Øresund 10,3 2,5 2,5 10,3

Energinet 20,9 3,5 1,5 23,0

Femern A/S 2,4 0,2 0,0 2,6

Fjordforbindelsen Frederikssund 0,5 0,0 0,0 0,5

Metroselskabet I/S 15,0 3,3 0,8 17,6

Hovedstadens Letbane I/S 0,1 0,0 0,1 0,0

Sund & Bælt Holding A/S 0,5 0,0 0,0 0,5

Udviklingsselskabet By & Havn I/S 14,8 4,5 4,8 14,5

Øvrige

Danmarks Skibskredit A/S 4,5 0,0 1,4 2,8

DR (Danmarks Radio) 3,1 0,1 0,3 3,0

EKF Danmarks Eksportkredit 14,9 0,1 1,8 13,2

Irland 3,0 0,0 3,0 0,0

Statens Serum Institut 0,4 0,0 0,4 0,0

I alt 107,6 20,1 22,9 104,5

Anm.: Genudlån til Danmarks Skibskredit A/S er opgjort uden afdækningsporteføljen. Summen af bevægelser for selskabet over året er som følge af bevægelser i dollarkursen ikke lig med ændringen i beholdningen. Forskellen modsvares af en tilsvarende ændring i værdien af statens afdækningsportefølje. Nordsøfonden og Finansiel Stabilitet A/S havde ingen genudlån i 2017 og indgår derfor ikke i tabellen.

1 1R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Ved udgangen af 2017 administrerede Nationalban­ken statslige lånegarantier for 24 mia. kr. svarende til 1 pct. af BNP, jf. tabel 5. Det er en reduktion på 1 mia. kr. i forhold til året før. De største lånegarantier er udstedt til Øresundsbro Konsortiet I/S og A/S Sto­rebælt. Garantier til de to selskaber udgør hovedpar­ten af lånegarantierne. Den danske og den svenske stat hæfter solidarisk for Konsortiets gæld.

Den danske stat yder også garantier, der ikke admi­nistreres af Nationalbanken. De er fortrinsvist givet til internationale organisationer og eksportkredit. Samlet havde den danske stat ifølge statsregnskabet for 2016 udstedt garantier for 314 mia. kr., svarende til 15 pct. af BNP.

Statslige fonde

Nationalbanken administrerer midlerne i tre statslige fondeNationalbanken administrerer på vegne af staten midlerne i Den Sociale Pensionsfond, Danmarks Innova tionsfond og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, jf. boks 3. Fondenes aktiver modregnes i opgørelsen af statsgælden og forvaltes sammen med statens øvrige finansielle aktiver og passiver under

statsgældsområdet. Risikoen på fondenes aktiver vurderes separat, men indgår i den konsoliderede risikostyring af statsgælden.

Den Sociale Pensionsfond, DSP, havde ved udgangen af 2017 aktiver for 47 mia. kr. opgjort til nominel vær­di, jf. tabel 6. DSP’s nominelle obligationsbeholdning er gradvist nedbragt siden 1995.

I 2017 blev der overført 13 mia. kr. fra DSP til Sty­relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. tabel 7. De månedlige overførsler på lidt over 1 mia. kr. blev primært finansieret ved at sælge statspapirer til staten med forfald i 2017. Herudover solgte DSP i løbet af året obligationer med forfald efter 2021, hvor fonden forventes at ophøre.

Fondens markedsrisiko styres ved et bånd for den gennemsnitlige Macaulay­varighed hen over året. I 2017 var båndet 3,75 år +/­ 0,5 år. Varigheden endte på 3,5 år. I 2018 er båndet fastsat til 3,0 år +/­ 0,5 år. Den lavere varighed afspejler, at der er kortere tid til fondens forventede udløb.

Danmarks Innovationsfonds aktiver udgjorde ved udgangen af 2017 lidt under 14 mia. kr. opgjort til nominel værdi. Fondens midler må ifølge aftale med Finansministeriet kun investeres i danske statsobliga­tioner. Investeringsstrategien for fonden sigter mod

Statens genudlån var jævnt fordelt over 2017

Figur 14

0

5

10

15

20

25

jan feb mar apr maj jun jul aug sep oct nov dec

Mia. kr.Mia. kr.Mia. kr.Mia. kr.

Genudlånene var mere jævnt fordelt i 2017

2017 2016

Anm.: De statslige selskabers akkumulerede optag af genudlån til kursværdi.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

Lånegarantier administreret af Nationalbanken på vegne af staten

Tabel 5

Ultimo 2017 Mio. kr. Pct. af BNP

A/S Storebælt 5.971 0,3

A/S Øresund 495 0,0

A/S Femern Landanlæg 4 0,0

Sund & Bælt Holding A/S 100 0,0

Øresundsbro Konsortiet I/S 13.009 0,6

DSB 3.526 0,2

DR (Danmarks Radio) 776 0,0

I alt 23.882 1,1

Anm.: Tallene er inkl. garanterede swaps. Lån optaget af Øre­sundsbro Konsortiet er garanteret af den danske og den svenske stat med solidarisk hæftelse.

1 2R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Statslige fonde Boks 3

Den Sociale Pensionsfond, DSPDSP blev oprettet ved lov i 1970, hvor der blev indført et

særligt pensionsbidrag. Bidraget – og dermed indbetalinger­

ne til fonden – ophørte i 1982. Fondens aktivbeholdning og

renteindtægterne herfra, fratrukket pensionsafkastskat, har

siden været anvendt til at finansiere pensionsforbedringer.

DSP bestyres af et udvalg bestående af repræsentanter fra

Finansministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte­

ring og Nationalbanken. Den daglige forvaltning af midlerne

varetages af Nationalbanken. Principperne for forvaltningen

er fastsat i reglement vedrørende bestyrelsen af Den Sociale

Pensionsfond. Ifølge reglementet kan fondens midler inve­

steres i danske børsnoterede obligationer.

Danmarks InnovationsfondI marts 2014 vedtog Folketinget lov om etablering af Dan­

marks Innovationsfond. Fonden uddeler hvert år midler til

nye initiativer, som skaber vækst og arbejdspladser gennem

viden. Midlerne i den nye fond kom fra en sammenlægning

af midlerne i Højteknologifonden, Det Strategiske Forsk­

ningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation.

Fonden for Forebyggelse og FastholdelseFonden for Forebyggelse og Fastholdelse blev oprettet i

2007 og har til formål at støtte indsatser, der forebygger fy­

sisk og psykisk nedslidning, arbejdsulykker og erhvervssyg­

domme. Ved oprettelsen indskød staten 3 mia. kr. i fonden,

og der er ikke planlagt yderligere kapitalindskud.

De statslige fondes aktiver ultimo 2017 Tabel 6

Nominel værdi, mia. kr.

DSP

Danmarks Innovationsfond

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

Andel af udestående, pct.1

0,25 pct. stående lån 2018 0,0 0,0 0,0 0,0

4 pct. stående lån 2019 16,1 4,0 0,6 26,0

0,25 pct. stående lån 2020 0,0 0,0 0,0 0,0

3 pct. stående lån 2021 7,4 3,0 0,0 12,4

1,5 pct. stående lån 2023 8,3 2,7 0,0 21,8

0,1 pct. indekslån 2023 0,0 0,0 0,0 0,0

7 pct. stående lån 2024 6,3 1,9 0,0 58,5

1,75 pct. stående lån 2025 0,0 1,9 0,0 2,3

0,5 pct. stående lån 2027 0,0 0,0 0,0 0,0

4,5 pct. stående lån 2039 0,0 0,0 0,0 0,0

Realkreditobligationer mv.2 7,3 0,0 0,0 ­

Indeksobligationer3 0,2 0,0 0,0 ­

Kontoindestående 1,8 0,2 0,0 ­

I alt 47,2 13,7 0,7 ­

1. Angiver fondenes ejerandel i det samlede udestående i papiret.2. Realkredit­, KommuneKredit­, fiskeribank­ og nominelle skibskreditobligationer.3. Indekseret værdi.

DANMARKS NATIONALBANK

HAVNEGADE 5

1093 KØBENHAVN K

WWW.NATIONALBANKEN.DK

Redaktionen er afsluttet 30. januar 2018

OM RAPPORT Rapporter er tilbagevendende beretninger om Nationalbankens virke.

Rapporter omfatter bl.a. Nationalbankens årsrapport og den halvårlige rapport om monetære og finansielle tendenser.

R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

en ligelig fordeling på korte, mellemlange og lange danske statsobligationer. Fonden overførte 400 mio. kr. i 2017 til Uddannelses­ og Forskningsministeriet.

Aktiverne i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse var ca. 700 mio. kr. ved udgangen af 2017. Ifølge lo­ven må fondens midler kun investeres i danske stats­obligationer. Fonden renter og forfald investeres, så de fremtidige overførsler fra fonden så vidt muligt modsvares af dens indtægter fra renter og forfald på obligationer. Fonden købte i 2017 for lidt under 100 mio. kr. til nominel værdi i statsobligationen med udløb i 2019. Fonden overførte i 2017 22,5 mio. kr. til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Fondenes indtægter og udgifter i 2017

Tabel 7

Mio. kr. DSP

Danmarks Innovations­

fond

Fonden for Forebyggelse og

Fastholdelse

Indtægter

Renter mv.1 1.315 231 ­2

Udgifter

Overførsel til ministerie 13.310 400 23

Pensions­ afkastskat2 298 ­ ­

Nettoindtægter ­12.293 ­169 ­24

1. Nettoopgørelse af modtagne renter, tilgodehavende renter og fordelte opkøbskurstab.

2. Pensionsafkastskat betales af afkast for det foregående år.

KONTAKT

Johanne Dinesen Riishøj Senior Adviser

Jdr@nationalbanken.dk+45 3363 6130

BANK OG MARKED

1 STATSGÆLDEN ULTIMO 2007­17

2 STATENS FINANSIERINGSBEHOV 2015­17

3 RENTEBETALINGER PÅ STATSGÆLDEN 2013­17

4 STATENS INDENLANDSKE LÅNOPTAGELSE 2017

5 INDENLANDSKE STATSLÅN, ULTIMO 2017

6 STATENS INDGÅELSE AF RENTESWAPS, 2017

7 GENUDLÅN OG STATSGARANTIER ADMINISTRERET AF NATIONALBANKEN, 2013­17

Statens låntagning og gæld 2017

BILAGSTABELLER

1 5R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Statsgælden ultimo 2007­17 (fortsættes næste side) Bilagstabel 1

Mio. kr. 2007 2008 2009 2010 2011

A. Lån

Indenlandske lån

­ obligationer, nominelt fastforrentede 403.039 451.394 505.973 556.900 606.627

­ obligationer, inflationsindekserede1 ­ ­ ­ ­ ­

­ fiskeribankobligationer ­ ­ 995 887 786

­ præmieobligationer 200 200 100 ­ ­

­ skatkammerbeviser 19.660 ­ ­ 25.460 44.200

­ indekslån og lånepakke2 277 ­ ­ ­ ­

­ valutaswaps fra kroner til euro (netto)3 ­13.262 ­11.662 ­8.197 2.974 2.974

­ valutaswaps fra kroner til dollar ­7.873 ­10.423 ­10.956 ­9.808 ­8.660

I alt indenlandsk gæld 402.040 429.509 487.915 576.413 645.927

Udenlandske lån4

­ i dollar 6.844 9.947 10.218 9.901 8.957

­ i euro 61.738 123.126 129.351 104.811 102.861

­ i andre valutaer samt flermøntede 20 19 19 18 ­

I alt udenlandsk gæld 68.642 133.092 139.588 114.731 111.818

I alt inden­ og udenlandsk gæld 470.682 562.600 627.509 691.144 757.745

B. Sikkerhedsstillelse for swaps5 ­ ­ ­ ­ ­

C. Indestående i Danmarks Nationalbank6 ­86.333 ­258.131 ­210.932 ­177.282 ­223.100

D. DSP, Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse samt Danmarks Innovationsfond

­ statspapirer ­128.547 ­98.604 ­77.720 ­75.511 ­69.351

­ andre værdipapirer ­8.686 ­9.643 ­37.376 ­52.075 ­51.393

I alt for de tre fonde ­137.223 ­108.247 ­115.096 ­127.587 ­120.744

Samlet statsgæld (A+B+C+D) 247.116 196.222 301.481 386.275 413.901

Samlet statsgæld i pct. af BNP 14,2 10,9 17,5 21,3 22,4

Anm.: Plus angiver et passiv, minus angiver et aktiv.1. Indeksobligationer er opgjort til indekseret værdi ultimo året.2. Lån overført fra Hypotekbanken.3. Valutaswaps fra kroner til euro fratrukket valutaswaps fra euro til kroner.4. Udenlandske lån er opgjort efter sluteksponering.5. Sikkerhedsstillelse i kontanter for markedsværdien af statens swaps. Nettosikkerhedsstillelse modtaget fra modparterne.6. Indeståendet er opgjort inkl. de statslige fondes kontoindestående. For 2017 er statens konto opgjort i henhold til Danmarks Nationalbanks

månedsbalance.

1 6R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Statsgælden ultimo 2007­17 (fortsat) Bilagstabel 1

Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016 2017

A. Lån

Indenlandske lån

­ obligationer, nominelt fastforrentede 620.695 615.907 637.617 584.356 572.020 570.222

­ obligationer, inflationsindekserede1 10.207 23.251 35.531 35.667 38.193 38.765

­ fiskeribankobligationer 684 594 507 424 343 272

­ præmieobligationer ­ ­ ­ ­ ­ ­

­ skatkammerbeviser 44.940 32.300 29.800 29.840 27.180 32.740

­ indekslån og lånepakke2 ­ ­ ­ ­ ­ ­

­ valutaswaps fra kroner til euro (netto)3 ­1.490 ­1.490 ­ ­ ­ ­

­ valutaswaps fra kroner til dollar ­7.512 ­6.364 ­5.215 ­4.067 ­2.942 ­1.872

I alt indenlandsk gæld 667.524 664.198 698.240 646.220 634.794 640.127

Udenlandske lån4

­ i dollar 7.662 6.219 5.778 5.047 3.795 2.152

­ i euro 82.338 69.689 53.207 28.223 8.044 ­

­ i andre valutaer samt flermøntede ­ ­ ­ ­ ­ ­

I alt udenlandsk gæld 90.000 75.908 58.986 33.270 11.839 2.152

I alt inden­ og udenlandsk gæld 757.524 740.106 757.225 679.490 646.633 642.279

B. Sikkerhedsstillelse for swaps5 ­ 3.596 3.804 2.859 1.610 1.005

C. Indestående i Danmarks Nationalbank6 ­161.991 ­161.953 ­213.099 ­157.376 ­110.928 ­134.689

D. DSP, Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse samt Danmarks Innovationsfond

­ statspapirer ­70.859 ­65.550 ­64.825 ­62.399 ­63.233 ­52.084

­ andre værdipapirer ­37.902 ­32.352 ­25.259 ­17.172 ­8.834 ­7.432

I alt for de tre fonde ­108.761 ­94.902 ­90.084 ­79.571 ­72.067 ­59.516

Samlet statsgæld (A+B+C+D) 486.771 486.848 457.846 445.402 465.249 449.079

Samlet statsgæld i pct. af BNP 25,7 25,2 23,1 22,0 22,5 20,9

Anm.: Plus angiver et passiv, minus angiver et aktiv.1. Indeksobligationer er opgjort til indekseret værdi ultimo året.2. Lån overført fra Hypotekbanken.3. Valutaswaps fra kroner til euro fratrukket valutaswaps fra euro til kroner.4. Udenlandske lån er opgjort efter sluteksponering.5. Sikkerhedsstillelse i kontanter for markedsværdien af statens swaps. Nettosikkerhedsstillelse modtaget fra modparterne.6. Indeståendet er opgjort inkl. de statslige fondes kontoindestående. For 2017 er statens konto opgjort i henhold til Danmarks Nationalbanks

månedsbalance.

1 7R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Statens finansieringsbehov 2015-17 Bilagstabel 2

Mia. kr. 2015 2016 2017

Drifts­, anlægs­ og udlånsbudget 28,4 ­8,5 na.

Genudlån mv. ­8,7 ­11,4 na.

Fordelte emissionskurstab og skyldige renter1 1,6 2,6 na.

Andre kapitalposter2 ­8,1 ­6,7 na.

Nettokassesaldo 13,1 ­23,9 20,0

Nettofinansieringsbehov (=­Nettokassesaldo) ­13,1 23,9 ­20,0

Afdrag langfristet indenlandsk statsgæld3 91,5 78,7 84,5

Afdrag skatkammerbeviser4 29,8 29,8 27,2

Indenlandsk finansieringsbehov5 108,2 132,4 91,7

Afdrag langfristet udenlandsk statsgæld6 22,8 21,5 9,3

Afdrag Commercial Paper4 3,7 0,0 0,0

Finansieringsbehov 134,7 153,9 101,0

Kilde: Statsregnskabet. 2017 er baseret på Nationalbankens opgørelse ultimo året, hvilket kan afvige fra regnskabstal.1. Inkl. opkøbskurstab.2. Indeholder bl.a. statens beholdningsbevægelser, jf. Finansministeriets budgetoversigter.3. Inkl. nettokøb af obligationer fra de statslige fonde samt ændring i sikkerhedstillelsen for swaps.4. Svarer til udeståendet ultimo året inden.5. Kan afvige fra det faktiske indenlandske finansieringsbehov, bl.a. som følge af udenlandske genudlån.6. Inkl. nettobetalinger på valutaswaps.

1 8R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Statens indenlandske lånoptagelse 2017 Bilagstabel 4

ISIN­kodePålydende rente, pct. Titel Åbnet Sidste termin

Udstedt beløb, nominelt,

mio. kr.

Udstedt beløb, markedsværdi,

mio. kr.

Statsobligationer

DK0009923484 0,25 Stående lån 2018 21. okt. 2015 ­ 15. nov. 2018 2.310 2.346

DK0009923641 0,25 Stående lån 2020 17. maj 2017 ­ 15. nov. 2020 30.685 31.379

DK0009922676 3,0 Stående lån 2021 11. jan. 2011 ­ 15. nov. 2021 2.510 2.892

DK0009923054 1,5 Stående lån 2023 4. sep. 2012 ­ 15. nov. 2023 3.000 3.268

DK0009923138 1,75 Stående lån 2025 20. maj 2014 ­ 15. nov. 2025 1.905 2.140

DK0009923567 0,5 Stående lån 2027 25. jan. 2017 ­ 15. nov. 2027 49.100 48.719

DK0009922320 4,5 Stående lån 2039 11. nov. 2008 ­ 15. nov. 2039 655 1.107

Statsobligationer i alt 90.165 91.850

Skatkammerbeviser

DK0009816050 0 Skatkammerbevis 2017 I 30. aug. 2016 ­ 1. mar. 2017 2.000 2.002

DK0009816134 0 Skatkammerbevis 2017 II 29. nov. 2016 ­ 1. jun. 2017 13.340 13.362

DK0009816217 0 Skatkammerbevis 2017 III 27. feb. 2017 ­ 1. sep. 2017 16.080 16.116

DK0009816480 0 Skatkammerbevis 2017 IV 30. maj 2017 ­ 1. dec. 2017 18.620 18.654

DK0009816563 0 Skatkammerbevis 2018 I 30. aug. 2017 ­ 1. mar. 2018 27.660 27.718

DK0009816647 0 Skatkammerbevis 2018 II 29. nov. 2017 ­ 1. jun. 2018 5.080 5.097

Skatkammerbeviser i alt 82.780 82.950

Indenlandsk lånoptagelse i alt 172.945 174.800

Anm.: Udstedelser i forbindelse med ombytninger er medtaget.

Rentebetalinger på statsgælden 2013­2017 Bilagstabel 3

Mia. kr. 2013 2014 2015 2016 2017

Indenlandsk gæld 20,6 19,2 21,6 21,5 18,5

Udenlandsk gæld ­0,3 ­1,0 ­0,2 0,1 0,0

Statens konto i Nationalbanken 0,0 0,0 0,6 0,3 0,2

Statslige fonde ­3,6 ­2,8 ­3,2 ­4,1 ­1,5

Statsgælden 16,7 15,5 18,8 17,8 17,1

Statsgælden, pct. af BNP 0,9 0,8 0,9 0,9 0,8

Statslige genudlån ­2,9 ­2,5 ­2,5 ­2,1 ­2,0

Statsgælden, korrigeret for genudlån 13,8 13,0 16,4 15,7 15,2

Statsgælden, korrigeret for genudlån, pct. af BNP 0,7 0,7 0,8 0,8 0,7

Anm.: Et positivt fortegn angiver en renteudgift. Et negativt fortegn angiver en renteindtægt.Kilde: Statsregnskabet. Tal for 2017 er foreløbige tal fra statens bogføring.

1 9R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Indenlandske statslån, ultimo 2017 Bilagstabel 5.1

Mio. kr., nominel værdiUdestående ultimo 2016

Udstedelser 2017

Afdrag 2017

Udestående ultimo 2017 Sidste termin ISIN­kode

Fastforrentede statsobligationslån

Stående lån

4 pct. stående lån 2017 52.753 ­ 52.753 ­ 15. nov. 2017 DK0009921942

0,25 pct. stående lån 2018 55.595 2.310 4.555 53.350 15. nov. 2018 DK0009923484

4 pct. stående lån 2019 83.830 ­ 4.106 79.724 15. nov. 2019 DK0009922403

0,25 pct. stående lån 2020 ­ 30.685 ­ 30.685 15. nov. 2020 DK0009923641

3 pct. stående lån 2021 92.495 2.510 12.195 82.810 15. nov. 2021 DK0009922676

1,5 pct. stående lån 2023 49.170 3.000 2.005 50.165 15. nov. 2023 DK0009923054

7 pct. stående lån 2024 16.092 ­ 2.080 14.012 10. nov. 2024 DK0009918138

1,75 pct. stående lån 2025 94.065 1.905 14.265 81.705 15. nov. 2025 DK0009923138

0,5 pct. stående lån 2027 ­ 49.100 ­ 49.100 15. nov. 2027 DK0009923567

4,5 pct. stående lån 2039 128.015 655 ­ 128.670 15. nov. 2039 DK0009922320

Inflationsindekserede stående lån

0,1 pct. indekseret lån 20231 38.193 ­ ­ 38.765 15. nov. 2023 DK0009922916

Serielån

4 pct. serielån 2017 5 ­ 5 ­ 15. jun. 20172 DK0009902728

Uamortisable

5 pct. Dansk­Islandsk Fond 1918 1 ­ ­ 1 Uamortisabelt

Fastforrentede statsobligationslån i alt 610.213 90.165 91.963 608.987

Skatkammerbeviser

Skatkammerbevis I 2017 24.360 2.000 26.360 ­ 1. mar. 2017 DK0009816050

Skatkammerbevis II 2017 2.820 13.340 16.160 ­ 1. jun. 2017 DK0009816134

Skatkammerbevis III 2017 ­ 16.080 16.080 ­ 1. sep. 2017 DK0009816217

Skatkammerbevis IV 2017 ­ 18.620 18.620 ­ 1. dec. 2017 DK0009816480

Skatkammerbevis I 2018 ­ 27.660 ­ 27.660 1. mar. 2018 DK0009816563

Skatkammerbevis II 2018 ­ 5.080 ­ 5.080 1. jun. 2018 DK0009816647

Skatkammerbeviser i alt 27.180 82.780 77.220 32.740

Fiskeribankobligationer

5 pct. fiskeribankobligation 2019 150 ­ 50 100 1. nov. 2019 DK0009604621

5 pct. fiskeribankobligation 2025 194 ­ 22 172 1. nov. 2025 DK0009604894

Fiskeribankobligationer 343 ­ 71 272

Indenlandske statspapirer i alt 637.736 172.945 169.254 641.999

Swap fra kroner til dollar ­2.942 ­ ­1.070 ­1.872

Indenlandsk gæld i alt 634.794 172.945 168.184 640.127

1. Udstedelser i indeksobligationen er opgjort inkl. den løbende indeksopskrivning. Udestående i indeksobligationen ultimo året er opgjort til indekseret nominel værdi.

2. Kan indfries af staten med tre måneders varsel.

2 0R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Udenlandske statslån ultimo 2017 Bilagstabel 5.2

ISIN­kode/lånenr.Pålydende rente, pct. Titel Sidste termin

Udestående beløb, mio. kr.1

Lån ­ ­ ­ ­

Øvrig udenlandsk gæld Valutaswaps i dollar2 2.152,2

Udenlandsk gæld i alt 2.152,2

1. Det udestående beløb er pr. 31. december 2017 omregnet til kroner efter følgende kurs pr. 29. december 2017: 620,77.2. Statens valutaswaps i dollar er alle indgået i forbindelse med afdækning af genudlån i dollar til Danmarks Skibskredit A/S.

Statens indgåelse af renteswaps, 2017 Bilagstabel 6.1

Startdato Udløbsdato Staten betaler Valuta Notionel værdi, mio. kr.

11. maj 2017 11. maj 2027 Variabel rente Kroner 200

16. maj 2017 16. maj 2027 Variabel rente Kroner 200

24. maj 2017 24. maj 2027 Variabel rente Kroner 200

Anm.: På alle indgåede renteswaps i 2017 betaler staten T/N­renten.

Statens porteføljerenteswaps, ultimo 2017 Bilagstabel 6.2

Kronerenteswaps Eurorenteswaps

Udløbsår Nettoeksponering, mio. kr. Nettoeksponering, mio. euro Nettoeksponering, mio. kr.1

2018 ­ ­ ­

2019 ­ ­ ­

2020 ­ ­ ­

2021 ­ ­ ­

2022 ­ ­ ­

2023 ­ ­ ­

2024 ­ ­ ­

2025 ­ ­150 ­1.117

2026 ­ ­650 ­4.839

2027 600 ­ ­

Renteswaps i alt 600 ­800 ­5.956

Anm.: Nettoeksponeringen er opgjort som forskellen i hovedstol mellem renteswaps, hvor staten modtager en fast rente, og renteswaps, hvor staten betaler en fast rente.

1. Omregnet til kroner efter kursen 29. december 2017: euro = 744,49.

2 1R A P P O RT — DA N M A R K S N AT I O N A L BA N KS TAT E N S L Å N TAG N I N G O G G Æ L D 2 0 1 7

Genudlån og statsgarantier administreret af Nationalbanken, 2013-17 Bilagstabel 7

Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017

Genudlån

DR (Danmarks Radio) 3.322 3.241 3.140 3.140 3.002

Danmarks Skibskredit A/S 7.304 6.748 5.902 4.534 2.775

EKF Danmarks Eksportkredit 14.839 16.670 15.810 14.933 13.248

Energinet.dk 12.572 16.319 18.216 20.924 22.980

Femern A/S 1.100 1.550 1.950 2.350 2.550

A/S Femern Landanlæg 400 500 725 1.325 1.425

Finansiel Stabilitet A/S 12.862 5.328 800 ­ ­

Fjordforbindelsen Frederikssund 530 530

Metroselskabet I/S 5.240 7.090 10.140 15.035 17.585

Nordsøfonden ­ ­ ­ ­ ­

Statens Serum Institut 387 387 387 387 ­

A/S Storebælt 13.765 15.711 16.143 15.696 15.110

Sund & Bælt Holding A/S 450 400 400 500 500

Udviklingsselskabet By & Havn I/S 11.775 11.775 15.500 14.800 14.450

A/S Øresund 9.762 10.262 10.062 10.342 10.302

Ring 3 Letbane I/S 100 100 ­

Irland 2.984 2.977 2.985 2.974 ­

Island 1.485 ­ ­ ­ ­

I alt 98.247 98.959 102.260 107.569 104.457

Garantier

DR (Danmarks Radio) 856 836 816 796 776

DSB 6.223 5.404 4.632 3.117 3.526

Femern A/S ­ ­ ­ 36 ­

A/S Femern Landanlæg ­ ­ ­ 39 4

Fjordforbindelsen Frederikssund ­ ­

A/S Storebælt 11.249 8.905 7.176 6.239 5.971

Sund & Bælt Holding A/S 23 21 28 4 100

A/S Øresund 1.630 515 456 517 495

Øresundsbro Konsortiet I/S 16.425 15.905 15.011 14.202 13.009

I alt 36.406 31.586 28.120 24.950 23.882

Anm.: Opgørelsen af garantier er inklusive garanterede swaps.