32
ÅRET der gik 2012

Året der gik 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Danmarks Naturfredningsforenings årsrapport 2012

Citation preview

Page 1: Året der gik 2012

ÅRET der gik

2012

Page 2: Året der gik 2012

INDHOLD

Naturen er en hjertesag for befolkningen................................................................................ 2

Her blev naturen fredet............................................................................................................. 3Ti nye fredningssager............................................................................................................................................................. 3

Ni Evighedstræer..................................................................................................................................................................... 4

Her fik naturen mere plads............................................................................................................................ 5

Randzoner – et vigtigt skridt på vejen til et rent vandmiljø....................................................................................... 5

Her fik naturen en hånd............................................................................................................. 6Naturen vandt halvdelen af sagerne i 2012................................................................................................................... 6

DN kidnappede 25 sorte egern.......................................................................................................................................... 7

1000 deltagere på 68 naturplejedage gav naturen en hånd................................................................................... 7

Havet er også natur................................................................................................................................................................ 8

Lokale projekter sikrer værdifuld natur og adgang til at opleve den.................................................................... 9

Kysterne er Danmarks vildeste natur ............................................................................................................................. 10

Affaldsindsamlingen satte ny rekord: 100.000 danskere lettede naturen for næsten 200 tons affald..... 11

Hærvejsmotorvej og Motorring 5 vil ødelægge naturperler..................................................................................... 12

Flere hundrede tusinde danskere oplevede naturen i selskab med DN................................. 13165.000 børn og voksne smagte på Naturens Dag..................................................................................................... 13

Kronprinsesse Mary åbnede kystvandringen ’Fra kyst til kyst’................................................................................ 14

Flere tusinde børn og lærere fik viden om natur og miljø.......................................................................................... 15

DN’s lokale afdelinger stod bag tusind ture i naturen om året................................................................................16

Her fik befolkningen adgang............................................................................................................................................... 16

DN kæmper for et bæredygtigt samfund................................................................................. 17Danmarks første økologiske kommune fyldte et år.................................................................................................... 17

2012 stod i Natur- og Landbrugskommissionens tegn.............................................................................................. 18

Klimakommunerne fyldte fem år....................................................................................................................................... 18

Vedvarende energi for fremtiden...................................................................................................................................... 19

Skifergas..................................................................................................................................................................................... 19

Affald er en ressource, som skal genanvendes............................................................................................................ 20

Det skal være billigst og nemmest at handle bæredygtigt..................................................................................... 21

Grønne medlemsfordele....................................................................................................................................................... 22

DN dokumenterer....................................................................................................................... 23Biodiversitet skal reddes med planlægning, pleje og mere plads.......................................................................... 23

Sådan ligger landet dokumenterer landbrugets konsekvenser for natur og miljø.......................................... 24

Havet omkring Danmark skal beskyttes......................................................................................................................... 24

Her sætter DN dagsorden.......................................................................................................... 25Et år i medierne med affald, randzoner og naturoplevelser..................................................................................... 26

DN på folkemøde..................................................................................................................................................................... 27

1600 besøg på dn.dk om dagen......................................................................................................................................... 27

Sociale medier.......................................................................................................................................................................... 27

Natur og Miljø citeres i andre medier................................................................................................................................ 28

De støtter naturen..................................................................................................................... 29Medlemmerne er grundlaget for Danmarks Naturfredningsforening.................................................................. 29

Tusindvis af frivillige timer i naturens tjeneste – hver uge........................................................................................ 29

2400 medlemmer deltog i DN’s demokrati..................................................................................................................... 29

Erhvervslivet støtter DN’s arbejde..................................................................................................................................... 30

500 blev klogere på Naturens Universitet...................................................................................................................... 30

© Danmarks Naturfredningsforening 2013.Redaktion: DN’s sekretariatRedaktør: Gitte HolmstrupLayout: Jakob Andresen

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

541-916

Page 3: Året der gik 2012

2Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Danmarks natur er en hjertesag for be-folkningen, hvilket tydeligt ses af den overvældende og brede opbakning, vi fik til vore mange aktiviteter i 2012.

Det var året, hvor vi igen fik fredet en række vidunderlige naturområder til glæde og gavn for borgere overalt i lan-det. Det var også året, hvor danskerne i hundredtusindvis støttede op om Dan-marks Naturfredningsforenings to sto-re årlige arrangementer, ”Affaldsind-samlingen” og ”Naturens Dag”. Danskerne bakkede ligeledes helhjer-tede op om vores ”Kystvandring”, hvor også kongehuset med kronprinsesse Mary med sin tilstedeværelse viste, at de danske kyster er noget af vores yp-perste natur, som vi skal værne særligt om. Naturen fik desuden en hånd fra tusind danskere, der tog sig en dag i na-turens tjeneste med vores ”Naturpleje-dage”, mens andre tusindvis af danske-re nød godt af de flere end tusind ture, Danmarks Naturfredningsforenings dedikerede aktive medlemmer arrange-

NATUREN er en hjertesag for befolkningen

rede i naturen overalt i Danmark. I 2012 fejrede vi med betydelig stolthed vores ”Klimakommuner”s fem års jubi-læum, hvor 73 kommuner havde meldt sig ind i klimaarbejdet og flere på vej. Vores samarbejde med Lejre Kommune, som den første økologiske kommune, kunne fejre et succesrigt første års jubilæum i 2012 med fuld fokus på at omlægge landbrug og husholdninger til økologi til gavn for borgere, natur og miljø. Vi satte et vedholdende fokus på, at genanvendelse af ressourcer som for eksempel affald er den eneste bære-dygtige vej frem og dokumenterede, at det kan lade sig gøre. Vi fik sat fokus på, at fossile brændsler som skifergas intet har at gøre i en grøn omstilling, hvor teknologien tværtimod gør sol, vind og jordvarme til oplagte indsats-områder. Danmarks Naturfredningsforening ar-bejde blev i 2012 for alvor båret med helt ind i folketingssalen på Christians-

borg. Her blev mange af vore anbefalin-ger og fokusområder de naturlige ned-slagspunkter for regering og Folketing – blandt andet gennem den Natur- og Landbrugskommission, der skal anvise vejen frem for natur og landbrug.

I 2012 kom gennembruddet for etable-ringen af 50.000 ha dyrkningsfrie zoner om søer og vandløb, der naturligt vil dæmme op for forureningen af vores vandmiljø. Vi udgav desuden sammen med de øvrige grønne organisationer to statusrapporter om tilstanden af både den biologiske mangfoldighed på land-jorden såvel i havene omkring Danmark. Vi kom også med uomgængelige løs-ninger på de betydelige udfordringer, der er forbundet med biodiversiteten i Danmark. På den måde blev 2012 året, hvor Dan-marks Naturfredningsforening med-virkede til at rykke samfundet lidt nærmere foreningens mål om en rig og mangfoldig natur i et bæredygtigt samfund.

Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsidenti Danmarks naturfredningsforening

Page 4: Året der gik 2012

Her blev NATUREN fredet

Fredshøj nord for Gl. Lejre er et stærkt kuperet randmorænelandskab med spor fra Vikingetiden. Foto: Birgitte Bang Ingrisch

Ti nye fredningssagerDN rejste i 2012 ti nye fredningssager. Et af forslagene var at fremtidssikre land-skabet omkring Ledreborg Allé og Gl. Lejre sydvest for Roskilde. Det er et landskab, som rummer den kulturhistoriske fortælling om menneskets tilstedeværelse i om-rådet gennem de sidste 5000 år, og som har tydelige vidnesbyrd bevaret på trods af, at det hidtil kun har været delvist sikret gennem fredning. Udsigten til og fra Ledreborg Allé bliver samtidig sikret, da fredningen lægger op til, at der hverken kan graves grus eller tilplantes omkring alléen.

En anden fredningssag er Harlev-fredningen, der har til formål at bevare og udvikle 221 ha sammenhængende natur mellem Århus og Skanderborg. Et biologisk set værdifuldt område, der samtidig er en landskabelig perle, stort set ubebygget og bestående af gamle skove, søer, moser, enge og overdrev. Området rummer des-uden nationale kulturhistoriske værdier fra oldtiden. Fredningen betyder, at offent-ligheden fremover vil få bedre adgang ad nye stier, og giver mulighed for ekstensi-vering af drift og bedre pleje.

På Anholt, som ligger midt i Kattegat, har DN lagt op til, at nogle af de sidste ikke-fredede arealer fremover beskyttes som resten af øen, så der ikke kan bygges flere sommerhuse, og at stisystemerne sikres og forbedres. Endelig skal nævnes Søhe-den Skov i Brønderslev, som DN rejste fredningssag for, da Regionen truede med at udlægge en del af skoven til råstofgraveområde. Fremover skal dette område alene være et rekreativt naturområde.

Hvert år rejser DN flere nye fred-ningssager for at sikre vigtige naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier for eftertiden og samtidig ofte for at forbedre adgangen til disse områder. Uden disse fredninger ville fx Skagen Gren, Møns Klint og Hammershus på Bornholm ikke være, hvad de er i dag. Men det er ikke kun store og spek-takulære områder, der sikres. Også Københavns parker kan DN i meget høj grad tage æren for at have bevaret som byens grønne åndehuller til glæde for alle. DN har beskrevet alle ca. 3500 fre-dede naturområder i Danmark.

→ Du kan opleve de fredede områder på www.fredninger.dk

3 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 5: Året der gik 2012

Som led i DN’s kampagne for at bevare store, gamle træer blev landets første Evighedstræ indviet i Kalundborg den 20. august 2012. I alt ni træer fik i 2012 status som Evighedstræ, og der er flere på vej. Landet over vil flere lokale DN afdelinger udvælge træer, som kan blive til Evighedstræer efter en frivillig af-tale med kommunen eller den private ejer. Som ejer af et Evighedstræ indgår træejeren en frivillig aftale med DN om at tage ansvar for at bevare og pleje de gamle, store og særligt værdifulde træer. Aftalen er ikke en formel fredning af træet, men en hensigtserklæring der forpligter ejeren til at passe på træet så længe, det er muligt. Alle træer bliver mærket med et emblem, og ejeren får overrakt et diplom med angivelse af de enkelte Evighedstræer.

Ni Evighedstræer

Kalundborgs borgmester Martin Damm og DN’s præsident Ella Maria Bisschop-Larsen indvier det første Evighedstræ, et ca. 200 år gammelt morbærtræ i Kalundborg og Omegns museumshave. Foto: DN

→→ På www.dn.dk/evighed kan du finde alle Evighedstræer

4

Page 6: Året der gik 2012

Her fik NATUREN mere plads

1. september 2012 trådte loven om randzoner i kraft. Konkret betyder det, der skal udlægges ca. 50.000 ha rand-zoner langs søer og vandløb. DN ser det som en stor sejr, da randzonerne uden tvivl vil bidrage til at mindske udled-ningen af næringsstoffer til vandmil-jøet. De vil skåne vandløb og søer for sprøjtegifte og kan blive starten på et naturnetværk bygget op omkring vo-res vandløb. Landbruget har kritiseret

Randzoner – et vigtigt skridt på vejen til et rent vandmiljø

randzonerne for ikke at virke og for ikke at være målrettede nok. DN mener, at kritikken er forfejlet, og at randzoner-ne samlet set er et godt og tiltrængt skridt på vejen til et rent vandmiljø. Når vi med årene har fået mere viden, bør randzonerne tilpasses, så de beskytter naturen optimalt. Men det er vigtigt, at vi er kommet i gang og ikke skal afvente mere viden.

HER FIK NATUREN MERE PLADS

5 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 7: Året der gik 2012

Her fik NATUREN en hånd

I 2012 rejste DN 185 klager og modtog 337 afgørelser på klager fra Natur- og Miljøklagenævnet. Heraf har DN vundet eller delvist vundet 168 klager og tabt 135 klager. Generelt vinder DN ca. 50 % af foreningens klager.

I Vesthimmerland vandt DN f.eks. en sag om placering af to nye store kyllinge-farme i et værdifuldt kystlandskab. DN klagede og vandt, fordi der ikke var no-gen grund til, at farmene skulle place-res i det værdifulde landskab, når de lige så godt kunne ligge et andet sted.

I en anden sag fra Ikast-Brande Kommu-ne påklagede og vandt DN en sag, der handlede om en tilladelse til oprensning af en sø. Søer er levende og sprællende natur i børnehøjde, og der er grund til at passe rigtigt godt på begge dele. Mange mindre søer lever dog en udsat tilværel-se, hvor dramatiske indgreb kan være en del af livet. Ikke alle ejere af søer har tilstrækkelig fornemmelse for, hvordan søer udvikler sig og trives bedst. Er et væltet birketræ i søens kant rod eller nye muligheder for svampe, insekter og fugle? Er vegetation ude i søerne et gode eller et onde? Det sidste var netop spørgsmålet i denne sag, hvor kommu-nen gav lov til omfattende oprensning i en ellers ret næringsfattig sø med man-ge flydeplanter - såkaldte vandaks. DN vandt sagen, fordi søen med sine flyde-planter har stor naturværdi, mens æn-dringen til åben vandflade efter endt oprensning ville have ødelagt dette. Forbuddet mod oprensning af søen be-tyder, at de sjældne vandaks nu får lov til at flyde videre - ude midt i søen - til glæde for insekter og fugle de næste mange år.

Naturen vandt halvdelenaf sagerne i 2012

Lovene for Danmarks natur og miljø vedtages i Folketinget og administreres i overve-jende grad i kommunerne. Hvis et naturområde trues af en afgørelse truffet i kom-munen, kan DN’s lokale afdeling indgive en klage og få Natur- eller Miljøklagenævnet til at vurdere sagen. I arbejdet med lokale sager fungerer DN således som naturens advokat i forhold til den måde, som lovgivningen administreres på. Til trods for det lidt negativt klingende ord er arbejdet med klager - eller lokale sager - derfor et af DN’s kernearbejdsområder. DN har en lokal afdeling i hver af landets kommuner. Af-delingerne består af personer fra lokalsamfundet, der interesserer sig for natur og miljø, og som følger den lokale udvikling i området. Hvert år gennemgår disse frivillige aktive omkring 15.000 lokale sager og kun ganske få procent af dem bliver til klager.

HER FIK NATUREN EN HÅND

6

→ På www.dn.dk/lokalesager kan du læse mere om DN’s arbejde med lokale sager

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 8: Året der gik 2012

DN kidnappede 25 sorte egernDer er mange vilde dyr i Danmark, som har brug for en hjælpende hånd. DN arbejder med en masse forskellige projekter og fredningsplaner, som skal forbedre vilkårene for de vilde dyr i Dan-mark - ofte i samarbejde med andre or-ganisationer og ikke mindst de frivillige.

I ’Projekt Skovmår’ har redekasserne nu været opsat en del år. I 2012 fik vi for første gang taget et foto med et vildt-kamera af en skovmår på en af de op-satte redekasser.

I ’Projekt Odder’ fik vi i 2012 tilladelse til at indfange og udsætte fem oddere. Fælder blev opsat, og lokke-fodring ind-ledt. Dyrene ventes fanget og flyttet i foråret 2013.

I ’Projekt Sort Egern’ har vi over to år fanget knap 30 sorte egern. De er alle DNA testet og udsat på Langeland, hvor de vides at have ynglet i 2012. Det kan komme på tale at indfange og udsætte flere dyr i 2014. Af hensyn til ’donor-bestanden’ ved Faaborg fanger vi ikke i 2013.

I ’Projekt Små Mårdyr’ gik vi i 2012 sam-men med DCE i gang med at planlægge et projekt for de små mårdyr, som er fuldstændig overset i forvaltningen

→→ Du kan læse mere om projekterne på www.dn.dk/projekteromdyr

Odder ved fælde Foto: DN

1000 deltagere gav på 68 naturplejedage NATUREN en håndFrivillige aktive i DN har i 2012 afholdt 68 naturplejedage med over 1.000 deltagere. ’Hiv et træ på Melby Overdrev’, ’Kampen mellem biblomst og havtorn’ og ’Høslæt på Kildeengen’. Det var blot nogle af de endags arrangementer, som frivillige aktive i en tredjedel af alle DN afdelinger rundt om i landet tilbød medlemmer og andre interesserede, der gerne vil gøre en konkret forskel for naturen.

Et andet naturplejeinitiativ, som DN har støttet op om i de sidste 10 år er kogræs-serforeninger, hvor nogle personer går sammen om at pleje noget natur og følge kødet fra jord til bord. I 2001 var der 15 kogræsserforeninger i Danmark. I dag er der ca. 70. DN hjælper løbende nye kogræsserforeninger i gang med rådgivning om både organisering og dyrehold.

Med sav, ørnenæb og le kan du give naturen en hånd. Gennem kon-krete naturplejeaktivi-teter gør projektet ’Giv Naturen en Hånd’ na-turpleje til en sag for dig og mig. Du kan sammen med frivillige fra DN - og sammen med dine børn, børnebørn eller forældre - helt uforplig-tende gøre en konkret og synlig forskel for naturen. Foto: Kristian Ørsted Pedersen

En skøn sommerdag i 2012 var 50 voksne og børn med til leslåning på Kildeengen ved Lejre, som er et af de steder, hvor der er startet et høslætlaug.Foto: Søren Peter Pinnerup

→ På www.dn.dk/givnaturenenhaand kan du læse mere om lokale naturplejeini- tiativer, få råd til hvordan du selv kommer i gang og finde din lokale kogræsser- forening eller naturplejelaug.

HER FIK NATUREN EN HÅND

7 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 9: Året der gik 2012

→ Du kan læse mere om forslaget på www.dn.dk/fiskeripolitik

Havet er ogsåNATURHåb om en historisk stærk, GRØNfiskeripolitik i EU

DN har i 2012 sammen med 177 andre grønne organisationer i OCEAN2012 arbejdet for en revision af den fælles europæiske fiskeripolitik, som afgø-rende bryder med tidligere årtiers over-fiskeri. OCEAN2012 har blandt andet lobbyet for, at fiskebestandene skal genopbygges til bæredygtigt niveau senest 2015, at forbyde udsmidning af fisk, at fremme skånsomt og kystnært fiskeri. Et fornuftigt reformudspil fra EU-Kommissionen blev udvandet af EU’s fi-skeriministre, men EU Parlamentet, som for første gang er med i beslutnings-processen, har bragt reformen tilbage på sporet. Så nu er chancen der for en historisk stærk og bæredygtig reform. Fiskeripolitikken skal vedtages i løbet af 2013 gennem en forhandling mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet, og her står de grønne synspunkter nu rigtigt stærkt.

Muslingeskrab hører IKKE hjemme i Natura2000

Brug af bundslæbende redskaber hø-rer ikke hjemme i Natura 2000 områ-der. Det synspunkt fremførte DN på en række møder med Fødevareminister Mette Gjerskov og NaturErhvervsty-relsen i efteråret 2012 om fremtidens muslingeproduktion. DN præsenterede en række konstruktive alternativer til, hvordan muslingeskrab kan udfases i de områder, hvor havets natur skal be-skyttes, men hvor naturen i dag øde-lægges af muslingeskrab. Desværre har fødevareministeren ikke taget DN’s forslag seriøst ombord bortset fra et par linjer i ministerens politikforslag om at undersøge mulighederne for yngelindsamling og vækstbanker. Mi-nisterens holdning ved årsskiftet var fortsat at tillade bundpåvirkning fra muslingeskrab i 15 procent af Natura 2000 områderne, faldende til 13 pro-cent over et par år. De 15 procent er ikke geografisk fastlagt inden for Na-tura 2000 området, men kan placeres frit, blot det ikke er på stenrev og i åle-græsområder. Forslaget er derfor nær-mest status quo. DN kan ikke bakke op om det forslag og har fortsat en sag for EU- Kommissionen, der går på at få stoppet skrabningen i Natura 2000 om-råderne. DN fortsætter gerne dialogen med fødevareministeren, men målet om en reel forbedring af naturen i ha-vet fastholdes i processen.

Langsand LAKS– nu uden miljøgodkendelse

Natur- og Miljøklagenævnet har kendt Skjern Kommunes godkendelse af et re-cirkuleret saltvandsdambrug ved Hvide Sande for ugyldigt. Dambruget har en produktion på 1000 tons laks og er en type anlæg, som DN normalt støtter. Men DN klagede alligevel over afgørel-sen af flere grunde. For det første, fordi en udledning af N og P i det omfang ikke burde godkendes til Ringkøbing Fjord uden en samlet synlig plan for, hvordan fjorden kan opfylde sine miljømål efter vandrammedirektivet. For det andet, fordi de alternative udledningsmulighe-der – nedsivning eller udledning direkte til Vesterhavet nord for Hvide Sande-kanalen – ikke var undersøgt. For det tredje, fordi valget af laks og den deraf følgende risiko for feromon-forstyrrel-ser af Skjern Å-laksens op- og nedgang via Hvide Sande-kanalen gjorde projek-tet særdeles risikabelt. Og endelig for det fjerde, fordi risikoen for forstyrrelse af laksens vandringsmønster i sig selv burde føre til krav om ændrede udled-ningsforhold af hensyn til sikring af den Natura2000-beskyttede laks. Nu siger klagenævnet, at usikkerheden om for-styrrelser af Skjern Å laksens vandring skal komme laksen til gode ifølge ha-bitatdirektivet, og det store opdræts-anlæg står derfor nu uden gyldig mil-jøgodkendelse. En stærk afgørelse fra klagenævnet.

WILHJELM +11Havet under overfladen - ude af øje, ude af sind?

I november satte DN’s Studenteraf-deling i København fokus på naturen i havet på konferencen Wilhjelm+11. For-målet med årets konference, som er støttet af Aage V. Jensens Fond, var at synliggøre havbundens tilstand i Dan-mark og præsentere konkrete løsnin-ger og visioner, der kan sikre de tilbage-værende rev og genskabe dele af det tabte stenrevsareal.

→ Du kan læse mere om Wilhjelm +11 på www.dn.dk/wilhjelm+11

HER FIK NATUREN EN HÅND

8Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 10: Året der gik 2012

Lokale projekter sikrer værdifuld NATUR og adgang til at OPLEVE denFlere af DN’s afdelinger arbejder med store projekter, som er finansieret af DN’s projektpulje og af forskellige offentlige og private puljer. DN’s engagement øger muligheden for flere midler til gavn for naturen og vores mulighed for at opleve den.

NATUR og MOTION i råstofområderI Sorø er en tidligere grusgrav og af-faldsdepot reetableret således, at om-rådet, der rummer søer og skrænter med en rig natur, bliver tilgængeligt for publikum. Målet er, at publikum kan op-leve et nyt varieret naturområde med naturformidling gennem plancher og foldere om danske træer og buske. Man kan også nyde udsigten fra jordbjerge-ne og dyrke motion på de etablerede stier. En arbejdsgruppe under DN Sorø er ved at få etableret en afmærket ski-bakke. Her har Grønt Forum i Sorø Kom-mune givet midler til et snehegn. Delta-gere i partnerskabet har bl.a. været DN Sorø, Sorø Kommune, Stiftelsen Sorø Akademi, Pedersborg gymnastik- og idrætsforening og Pedersborg Skole. Projektet er finansieret af midler fra Naturstyrelsen, Grønne Partnerskaber, Udvikling Nordvestsjælland, NaturEr-hvervstyrelsen, grusgravejer Thomas Jull Olsen, Sorø kommune og Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet, samt ikke mindst ved frivilligt arbejde.

Lokale projekter er en oplagt mulighed for at arbejde med naturen og miljøet på en måde, som skaber positiv lokal opmærksom-hed og opbakning om DN. Lokale projekter er en mulighed for at sætte dagsorden og rekruttere nye aktive til afdelingen.→ Se retningslinjer for ansøgninger på www.dn.dk/lokaleprojekter

HER FIK NATUREN EN HÅND

9 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Hagested Engsti og bro over LandkanalenI Holbæk er en sti fra Hagested til Au-debo-Svinninge Kanalen gjort færdig. Der er bygget en 22 meter lang bro over kanalen til Audebo Plantage, Hagested Bro. Sti- og broforbindelsen giver lo-kale beboere og turister mulighed for at komme nemt og sikkert fra Holbæk til Hagested til det rekreative område og giver direkte adgang til Lammefjord-stien. Med sti- og broforbindelsen er det nu muligt at cykle hele vejen fra Holbæk til Dragsholm og Sandobberne, stranden ved Sejrøbugten på stier og småveje. DN Holbæk er initiativtager til projektet. Deltagere i partnerska-bet har bl.a. været Hagested Lokalråd, Entrepenør Morten C. Henriksen, Ha-gested, Holbæk Kommune og Anders Hvass, Hagestedgaard. Projektet er fi-nansieret af midler fra Naturstyrelsen, Grønne Partnerskaber, Udvikling Nord-vestsjælland, NaturErhvervstyrelsen, Holbæk Kommune, entreprenør Morten C. Henriksen og Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet samt ved frivilligt arbejde.

NATURSTI ved Biersted og BjørnkærI Jammerbugt er et helt moseområde genskabt til glæde for den spidssnude-de frø. Samtidig er der etableret en ny paddesø og skabt bedre adgang for be-folkningen til naturen og disse vådom-råder. Der er etableret en ny natursti, en eksisterende banesti er ryddet, og der er lavet trapper og opsat informa-tionstavler og bænke. Stiprojektet blev indviet i november 2012 med deltagel-se af 80 lokale beboere. DN Jammer-bugt har været tovholder på projektet. Deltagere i partnerskabet har været Jammerbugt kommune, Friluftsrådet og lodsejer, Per Selvejer. Projektet er fi-nansieret af midler fra Naturstyrelsen, Grønne Partnerskaber, Jammerbugt kommune, Tips- og Lottomidler fra Fri-luftsrådet, DN’s projektpulje samt ved frivilligt arbejde.

Hagested Bro blev indviet 3. juni 2012Foto: Jørgen Findsen

Page 11: Året der gik 2012

KYSTERNE er Danmarks vildeste NATURDanmarks kyster er enestående i inter-national sammenhæng. De udgør stør-stedelen af Danmarks vilde natur og er om noget vores naturgeografiske sær-kende. Derfor mener DN, at den fri kyst-dynamik, hvor naturens kræfter former kystlinjen, skal bevares så mange ste-der, som overhovedet muligt.

For at SIKRE KYSTNATUREN MOD KLIMAFORANDRINGER forslår DN, at

• der udlægges arealer til KLIMABUFFERZONER, der giver naturen plads til at be-væge sig ind i landet i takt med, at havet stiger

• den FRI KYSTDYNAMIK skal råde så mange steder som muligt. Derfor bør der kun kystsikres, hvor der er væsentlige samfundsmæssige tab ved ikke at kystsikre

For at BEGRÆNSE BYGGERI VED KYSTEN peger DN på, at

• staten bør gøre indsigelse mod byggeri på arealer truet af havstigninger, og at ny bebyggelse så vidt muligt sker ved at omdanne og forny eksisterende byggeri frem for at inddrage nye arealer ved kysten

HER FIK NATUREN EN HÅND

→ Du kan læse DN’s Kystpolitik på www.dn.dk/kyst

10

Kysten har været særligt beskyttet, si-den den blev omfattet af naturbeskyt-telsesloven i 1937. De sidste 10 år er kystbeskyttelsen blevet afløst af flere lempelser i lovgivningen til beskyttelse af kysten. Samtidig er naturen på tilba-getog og klimaudfordringen reel. Derfor udarbejdede DN i 2012 en kystpolitik med anbefalinger til regering, folketing og kommuner om at sikre kystens na-tur, landskaber og frie dynamik.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 12: Året der gik 2012

Affaldsindsamlingen satte NY REKORD− 100.000 danskere lettede naturen for næsten 200 TONS AFFALD

HER FIK NATUREN EN HÅND

198.488 kg. Så meget affald blev samlet i løbet af den mest omfattende affaldsind-samling, som DN nogensinde har afholdt. 100.000 deltog i indsamlingen, heraf over 70.000 børn fra skoler og institutioner, og de har gjort nogle mærkværdige fund undervejs. En gruppe skolebørn fra Himmelev ved Roskilde fandt to nedgravede rifler med kikkertsigte, lys og ammunition, og en københavnsk børnehave fandt fire store dunke med benzin-lugtende væske. Ud over de mere kuriøse effekter var der også en del gengangere: Hundeposen, cigaretskoddet og aluminiumsdåsen er tre velkendte affaldssyndere, og de er som tidligere år blevet fundet i store mængder.

Affaldsindsamlingen satte ny rekord i 2012

For 100 år siden arrangerede DN den første affaldsindsamling og udskrev i den sammenhæng en digtkonkur-rence, hvor ovenstående digt vandt. I forbindelse med jubilæet blev der ud-skrevet en ny konkurrence. Vinderdig-tet 2012 er skrevet af Grethe Frand-sen fra Skive. og lyder:

”Aludåser - plast og flasker.Pak det ned i dine tasker.Tænk på - at det først forgår,om sådan cirka 100 år”

→ Se flere resultater på www.dn.dk/affald

11 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 13: Året der gik 2012

HER FIK NATUREN EN HÅND

Hærvejsmotorvej og Motorring 5 vil ødelægge NATURPERLER

Fredede og unikke naturområder vil bli-ve ødelagt, hvis planerne om en ny mo-torvej - Hærvejsmotorvejen - ned gen-nem Jylland og planerne om Motorring 5 på Sjælland bliver en realitet. I 2012 havde DN derfor meget fokus på de to relativt gamle planer.I 2012 mødtes DN’s sekretariatet og de afdelinger, der kan blive berørt af Hærvejsmotorvejen, med Hærvejsko-mitéen, som arbejder for en kommende hærvejsmotorvej. Mødet blev afholdt i Vejle, hvor de store knaster med hensyn til at forene natur og motorvejsplaner er. Mødet tog udgangspunkt i en rund-visning i de skønne naturområder, som vil blive berørt af Hærvejskomitéens bud på en linjeføring. Den lokal presse

→ Se DN’s film om konsekvenserne for naturen, hvis planerne om hærvejsmotorvejen føres ud i livet på www.dn.dk/haervejsmotorvej

→ Se DN’s film om, hvilke naturområder, der vil blive ødelagt af Motorring 5 på www.dn.dk/motorring5

En hærvejsmotorvej vil skære lige gennem den beskyttede natur ved Vejle ådal, som er en del af den danske Naturkanon. Foto: Mads Volquartz

var inviteret og deltog i rundvisningen. Mødet blev fulgt op af læserbreve og debatindlæg om hærvejsmotorvejen.

HH gruppen er et lobbynetværk af of-fentlige aktører, erhvervsliv og interes-seorganisationer fra Danmark og Sve-rige, der arbejder for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. En fast forbindelse vil medføre en ny Mo-torring 5 rundt om København, som vil skære gennem store områder med vær-difuld Natura 2000 natur, habitatom-råder og fredede arealer. Motorring 5 hjælper først og fremmest den svenske erhvervs eksport til kontinentet, og det mener DN ikke, at borgere og natur i Nordsjælland skal betale prisen for.

12Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 14: Året der gik 2012

Flere hundrede tusinde danskere oplevede NATUREN i selskabmed Danmarks Naturfredningsforening

165.000 børn og voksne smagte på NATURENS DAG165.000 danskere i alle aldre deltog i september i naturarrangementer over hele landet. Anledningen var Naturens Dag, som i 2012 handlede om at smage på naturen. Mange steder i landet gik den vilde jagt på lækre spisesvampe,

mens der andre steder blev bagt ur-tesnobrød, kogt marmelade og lavet most af naturens bugnende overskuds-lagre. Urtesnaps, lavet på naturens egne urter, var også på bordet flere steder, og på havnen i nordjyske Gjøl

blev lækkerbiskner i skal hevet op af havet og omdannet til frisk muslinge-suppe. Det er DN og Friluftsrådet, som står bag Naturens Dag, der i særlig grad har fokus på at få børnene ud i naturen.

Igen i 2012 satte antallet af deltagere og arrangementer til Naturens Dag rekordArrangementer

Deltagere

→ Du kan læse mere om Naturens Dag på www.naturensdag.dk

Gudhjem Natur-børnehave var en af vinderne af fotokonkurrencen i forbindelse med Naturens Dag

13 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 15: Året der gik 2012

Flere hundrede tusinde danskere oplevede NATUREN i selskabmed Danmarks Naturfredningsforening

Kronprinsesse Mary åbnede kystvandringen ’Fra kyst til kyst’3.500 danskere trodsede den 10. juni det tvivlsomme sommervejr og van-drede ad syv ruter langs de danske kyster. Kronprinsesse Mary åbnede kystvandringen i Juelsminde og på Ma-rielyst Strand på Falster stod Anders Lund Madsen for åbningen. Og overalt var de mange frivillige fra DN og Hjerte-foreningen klar til at hjælpe deltagerne gennem ruterne.

DN og Hjerteforeningen stod bag Kyst-vandringen, som blev finansieret af TrygFonden. Ideen var at gøre befolk-ningen opmærksom på det væld af muligheder for fysisk udfoldelse, som Danmarks godt 7.000 km lange kyst-strækning rummer. Kysterne udgør en helt særlig del af den vilde danske na-tur, og på en gåtur langs vandkanten kan man både få god motion og under-vejs blive klogere på naturen. Der er masser af ting at se, lugte og røre ved.

→ På www.kystvandringen.dk kan du se videoer fra åbningen i Juelsminde og Marielyst og læse mere om kystvandringen

H.K.H. Kronprinsesse Mary åbnede officielt Kystvandringen 2012 i Juelsminde. Foto: DN

14Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 16: Året der gik 2012

Flere hundrede tusinde danskere oplevede naturen i selskab med Danmarks Naturfredningsforening

Flere tusinde BØRN og lærere fik VIDEN om natur og miljøVi ved, at børn, der bruger naturen, er sunde, glade og kloge og vokser op som an-svarlige voksne, der benytter og beskytter naturen. En Gallupundersøgelse viser imidlertid, at børn i dag er halvt så meget i naturen, som deres bedsteforældre var, da de var børn. Derfor arbejder DN få at flere naturoplevelser ind i hverdagen i skoler, institutioner og familier.

• Temaet for Naturens Dag 2012 var ’Smag på naturen’, og i den anledning udgav DN et inspirationshæfte til undervisere, ’Smag på naturen’, og en opskriftsbog med fem kendte kokkes bud på bålmad. Vi sendte materialet ud til de 1.960 tilmeldte skoler og institutioner.

• Til årets affaldsindsamling for skoler og institutioner udgav vi i samarbejde med Amagerforbrænding en ny såkaldt ’myldrebog’, ’Team Grøn’, som især var beregnet til de mindste deltagere. Knap 3.000 pakker blev sendt ud til de omkring 1.150 del-tagende skoler.

• I projekt Vandtjek nåede vi i løbet af året op på 570 tilmeldte vandhuller, der bli-ver overvåget af skolerne. De 30 er tilmeldt i 2012. Alle tilmeldte skoler har fået tilsendt et klassesæt af vores bog ’Vandtjek’, som er udgivet til formålet.

• DN’s skoletjeneste har tilknyttet cirka 3.500 kontaktpersoner, fordelt på knap 3000 skoler og institutioner. I 2012 har vi udgivet to nye titler i serien ’Kanon Natur’: ’Kanon Natur – Padder og krybdyr’ og ’Kanon Natur – Fisk’. Bøgerne bliver sammen med vores øvrige materialer solgt på skoletjenestens hjemmeside. I alt er der i 2012 sendt 62.885 eksemplarer af vores materialer ud til skoler og institutioner.

• Materialer og arrangementer formidles gennem to elektroniske nyhedsbreve: ’Nyt fra skoletjenesten’, som har godt 2.000 abonnenter, og ’Ugens Naturoplevelse’, som har 4.200 abonnenter. På Naturguideuddannelsen er der uddannet 10 nye na-turguider og yderligere 60 på vej.

Naturformidling på Skovsgaard GodsSkovsgaard Gods ligger ved østkysten af Sydlangeland og fungerer som økolo-gisk landbrug, museum og ikke mindst som et centrum for naturformidling for alle aldre. Skovsgaard Gods ejes af Danmarks Naturfond, som er stiftet af DN. Fondens formål er at beskytte na-turen og at drive fondens ejendomme og områder så naturligt som muligt – til glæde for os alle.

• På Skovsgaard Gods på Langeland deltog næsten 6000 børn og voksne i 109 arrangementer, blandt andet i for-bindelse Skolekøkkenhaver, Udeskole-køkken, Økologisk skolegård, Åbent na-turværksted, Naturguideuddannelsen og Kys Frøen, som inspirerer familier til at udforske naturen på egen hånd.

• I tilknytning til Skovsgaard Natur-formidling er etableret en 1.200 m2

økologisk køkkenhave til formidling af økologiske principper og lokale råvarer. Skolehaven indgår sammen med natur-værkstedets udekøkken i aktiviteter for skoleklasser og i forbindelse med offentlige arrangementer.

• Skovsgaard Naturformidling har i samarbejde med en gruppe formidlere omkring Det Sydfynske Øhav oprettet hjemmesiden www.lejrskoleportalen.dk. Hjemmesiden inspirerer, giver overblik og tilbyder undervisningsforløb, der gør det lettere, at vælge naturen som un-dervisningsrum.

→ Læs mere om børn og natur på www.dn.dk/skoletjenesten

15 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 17: Året der gik 2012

Flere hundrede tusinde danskere oplevede naturen i selskab med Danmarks Naturfredningsforening

DN’s lokale afdelinger stod i 2012 bag tusind ture i naturenEn af fordelene ved at være medlem af DN er, at man bliver inviteret med til spændende naturoplevelser. I 2012 stod DN’s lokale afdelinger bag knap 1000 ture og arrangementer. Ud over Naturens Dag, Affaldsindsamlingen,

Det er frivillige DN’ere, der arrangerer turene og deler ud af deres store viden om og enga-gement i den lokale natur. Som her, hvor flere end 130 mennesker var med på tur rundt om Holmgård Sø sammen med DN HolstebroFoto: Arne Christensen, DN Holstebro.

→ Du kan se en oversigt over alle ture på www.dn.dk/ture, eller du kan abonnere på din afdelings nyhedsbrev og få besked direkte i mailboksen

HER fik befolkningen adgang I Fredericia har den lokale DN afdeling kæmpet en lang og sej kamp for at få myndighederne til at træffe en afgø-relse om en ulovligt opført kystsikring. Sagen har i årevis cyklet frem og tilbage mellem Kystdirektoratet, advoka-ter og Transportministeriet. I september 2012 rykkede DN Fredericia transportminister Henrik Dam Kristensen for at få myndighederne til at afgøre sagen. Resultatet blev, at stenene skal fjernes. Dermed bliver adgangsmuligheden langs kysten genoprettet. Målet med at forfølge disse sager er at gøre opmærksom på, at Danmarks strande og kyster næsten uden undtagelse skal være åbne for of-fentlig adgang til fods og, at strandgrundejerne skal søge tilladelse til stort set alle slags anlæg på og ud for kysten.

Kystvandringen og en masse forskel-lige naturplejearrangementer, har hver eneste uge budt på oplevelser af en-hver art: Fugleture, svampeture og blomsterture, ture på eng, skov, strand, spændende foredrag og sjove oplevel-

ser for børnene. Man kunne høre klok-kefrøer og nattergale, tage på sælsafari og flagermusjagt, smage engens urter og skovens svampe, fange og mærke vandhullets kriblende liv, bygge fugle-kasser og meget meget andet.

Det er urimeligt og ofte også ulovligt at forhindre folk i at gå langs stranden. Og sikkert er det, at kystsikringen, som foretages rundt om i de indre fjorde, er unødvendig. Foto: Ole Klottrup

16Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 18: Året der gik 2012

DN kæmper for et BÆREDYGTIGT samfundDN arbejder for, at produktion, forbrug, transport, affaldshåndtering og andre menneskelige aktiviteter foregår på en måde, der skader naturen og miljøet så lidt som muligt, og sikrer naturen og befolknin-gen mod forurening af vand, jord og luft.

Danmarks første økologiske kommune fyldte et årI september fyldte ’Lejre – Den Øko-logiske Kommune’ et år. DN og Lejre Kommune har i samarbejde med bl.a. Landbrug og Fødevarer og Økologisk Landsforening sat gang i en indsats for økologien i Lejre Kommune på en lang række områder. Det gælder både for kommunen som virksomhed og for kommunens borgere. Lejre kommune sigter f.eks. på at servere mindst 75 % økologi i alle offentlige måltider senest i 2016. Desuden planlægger kommunen at drive alle sine arealer økologisk ved bl.a. at plante frugtbuske og frugttræer til glæde for alle. Med støtte fra Føde-vareministeriet har 300 landmænd fået tilbud om et gratis såkaldt omlægnings-tjek, som kan hjælpe landmanden med

at vurdere om økologi er en mulighed. En lokal virksomhed, G. Vestergaard, har sponseret et økologisk havekursus, hvor mere end 30 familier i løbet af som-meren kom rundt i hinandens haver og lærte om praktisk økologi helt nede i græshøjde. Lejres Økologiske Fødevare-fællesskab, LØFF, blev etableret og har nu over 100 medlemmer, som én gang om ugen henter lokalt dyrkede økologi-ske grøntsager. Danmarks første økolo-giske kirkefestival fandt sted i septem-ber, og landsbyen Jystrup, som ligger lige uden for Lejre Kommune, søger nu om at blive adopteret af Lejre Kom-mune for også at få del i de økologiske aktiviteter.

→ Du kan læse mere om ’Lejre – Den Økologiske Kommune’ på www.dn.dk/projektlejre, og på det økologiske danmarkskort se, hvordan det står til med økologien i din kommune

Lejres Økologiske Fødevarefælles-skab, LØFF, får lokalt produceret frugt og grønt fra blandt andre den lokale økologiske frugtplantage, Assers Mølle. Foto: Assers Mølle

17 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 19: Året der gik 2012

DN kæmper for et bæredygtigt samfund

2012 stod i Natur- og Landbrugs-kommissionens tegnArbejdet i Natur- og Landbrugskom-missionen blev igangsat med en åb-ningskonference den 30. april. DN’s præsident Ella Maria Bisschop-Larsen præsenterede DN’s bud på udviklings-veje for både natur og landbrug. Ho-vedbudskabet var, at vi skal væk fra vanetænkning og mere af det samme og i stedet fokusere på varige løsnin-ger, som på én gang kan gavne natu-ren og give mulighed for et levedygtigt landbrug. DN har haft plads i Natur- og Landbrugskommissionens følgegrup-pe, har holdt flere møder med Kom-missionen og dens sekretariat, samt deltaget i adskillige workshops afholdt af Kommissionen. DN har derudover ud-arbejdet en række notater til brug for Kommissionen og sammen med Land-brug og Fødevarer afholdt en ekskur-sion for Kommissionen, hvor man så på konkrete løsninger, der kan bidrage til, at vi får plads til både en rig natur og et rentabelt landbrug. Natur- og Land-brugskommissionen forventes at afle-vere sine anbefalinger i foråret 2013 og vil sætte rammerne for de næste man-ge års miljøregulering og udviklingen af både natur og landbrug.

→ Du kan læse mere på www.dn.dk/naturoglandbrugskom- missionen

KLIMAKOMMUNERNE fyldte fem årDen 1. november fejrede DN Klimakom-munernes fem års fødselsdag. 44 Kli-makommuner var med til at fejre da-gen, som havde fokus på inspiration og netværk. Ud over konkrete oplæg og underholdende indslag blev fødselsda-gen også brugt til at sende et kraftigt signal til klima- og energiminister Mar-tin Lidegaard om at tage mere aktivt del i kommunernes klimaarbejde.

Når en kommune laver en ’Klimakom-mune-aftale’ med DN forpligter kom-munen sig til at nedbringe CO2-udslip-pet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Aftalen hjælper kommunen til at iværksætte konkrete lokale klimainitiativer. Siden DN lan-cerede Klimakommuner i 2007, har 73 af Danmarks 98 kommuner indgået forpligtende aftaler med DN. I løbet af 2012 forlængende to kommuner deres aftaler, der var udløbet, og tre nye kli-makommuner kom til.

→ På www.dn.dk/klimakommuner kan du læse mere om klimakom- munerne og se, om din kommune er klimakommune.

→ På www.dn.dk/fodselsdag kan du se eller gense klip fra fødselsdagen.

Tidligere på året havde DN inviteret Klimakommunernes borgmestre ud for at se på solcel-ler og til at møde klima- og energiminister Martin Lidegaard. Transporten foregik i el-biler. 37 borgmestre – eller ca. halvdelen af klimakommunernes borgmestre - tog imod tilbud-det.. Foto: Sine Beuse Fauerby

Den stod på kunst og kage, da Klimakommunerne fejrede 5-års fødselsdagFoto: DN

18Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 20: Året der gik 2012

Vedvarende energi for fremtidenSom opfølgning på DN’s energiforsyningspolitik har DN også i 2012 haft fokus på at fremme en bæredygtig omstilling af den danske energiforsyning til 100 % ved-varende energi. Det kræver en strategisk energiplanlægning og det rette mix af forskellige vedvarende energiteknologier som f.eks. vindmøller, solceller, solvarme, geotermi, biogas og forskellige typer biomasse. DN arbejder generelt for at fremme vedvarende energiteknologier og går gerne ind i en konstruktiv dialog om placering af anlæg, om hvor biomasse skal komme fra, om mulighederne for at omdanne organisk affald til biogas, og om hvordan vi får tænkt på tværs af sektorer og kom-munegrænser, så vi får en national og lokal energiplanlægning, der fremme omstil-lingen til vedvarende energi.

I 2012 var DN på banen, da der skulle gives input til en omlægning af solcelleordnin-gen. DN var med, da der blev snakket om bæredygtighedskriterier for biomasse. DN var vært for en workshop om det biobaserede samfund, hvor målet var at identifi-cere DN’s bud på et sæt af bæredygtighedskriterier for biomasse. Dette arbejder vi videre med i 2013. Derudover arbejdede DN på at påvirke S-R-SF-regeringens kom-mende klimaplan og klimalov, så den bliver så ambitiøs som mulig, har konkrete virkemidler og finansiering.

DN kæmper for et bæredygtigt samfund

→ Læs DN’s bud på fremtidens energiforsyning på www.dn.dk/energi

SkifergasI 2012 blev skifergas for alvor sat på dagsorden i Danmark. Det franske energiselskab Total har fået licens til at lede efter forekomster af skifergas i den danske undergrund i henholdsvis Frederikshavn og Nordsjælland. Efter planen skulle disse licenser udnyttes i 2012, men stor aktivitet fra blandt an-dre DN’s lokale afdelinger har indtil vi-dere medført, at Frederikshavns Byråd har besluttet, at der skal foretages en fuld VVM-undersøgelse, før det fran-ske energiselskab Total kan få lov til at starte prøveboringerne efter skifergas.

DN mener, at en efterforskning og se-nere indvinding af skifergas er en tvivl-som affære, som kan sætte udviklingen af vedvarende energi helt i stå og ud-sætte grundvandet for forurening med

→ Læs mere på www.dn.dk/skifergasfrederikshavn

19 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

kemikalier. DN satte derfor massivt ind over for disse prøveboringer. Først og fremmest for at afdække, hvad skifer-gas er, hvilke problemer der knytter sig til det, og hvad DN mener om sagen. Ef-terfølgende har DN arbejdet på at stop-pe de indledende prøveboringer ved at tage sagen op med klimaminister Martin Lidegaard og andre folketings-politikere, deltage i debatmøder, skrive debatindlæg og brev til Frederikshavn byråd og til de folketingspolitikere, der er valgt i området. De lokale DN’ere har blandt andet haft et tæt samarbejde med en lokal borgergruppe, skrevet op-læg til debatmøder og optrådt i både lokale og landsdækkende medier. Se-kretariatet har understøttet de aktives arbejde og koordineret indsatsen over for medier og politikere.

Page 21: Året der gik 2012

Affald er en ressource, som skal GENANVENDESMed den årlige affaldsindsamling sæt-ter DN fokus på problemerne med hen-kastet affald i naturen. Men i 2012 satte DN også ’affald som ressource’ på dags-ordenen hos politikerne og i pressen. En rundspørge til landets kommuner om, hvordan de håndterer det organiske af-fald, viste blandt andet, at kun 16,4 % af de adspurgte kommuner giver deres borgere mulighed for at kildesortere det organiske affald, og at den igangværen-de biogasudbygning ikke er tænkt sam-men med potentialet i det organiske affald.

Genanvendelse var budskabet i DN’s ny affaldsfilm, der sætter fokus på de ressourcer, der tabes ved forbrænding i stedet for at blive genbrugt i nye pro-dukter. På blot to timer fandt DN’s med-arbejdere i den almindelige dagrenova-tion en masse ressourcer, der ikke bør brændes af i et bæredygtigt samfund – f.eks. en mobiltelefon, cykellygter, glas, papir og meget mere.

DN kæmper for et bæredygtigt samfund

→ Du kan se læse mere om affald og se DN’s film på www.dn.dk/omaffald→ Læs mere om Amagerforbrændingen på www.dn.dk/amagerforbraendingen

20Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Genanvendelse var også budskabet i forbindelse med DN’s involvering i sagen om udbygningen af det store affaldsfor-brændingsanlæg på Amager, Amager-forbrændingen. De fem ejerkommuner havde ønsket at fremtidssikre affalds-behandlingen, som man kender den fra de sidste 30 år. Københavns miljøborg-mester Ayfer Baykal var med på DN’s linje om at stoppe for udbygningen af affaldsforbrænding og at satse langt stærkere på genanvendelse og genbrug samt bioforgasning af det organiske af-fald. DN var meget aktiv i sagen, der dog endte med, at finansminister Bjar-ne Corydon blandede sig og fik omgjort beslutningen. Så nu skal der alligevel bygges et stort affaldsforbrændings-anlæg, der vil hæmme omstillingen til genanvendelse de næste 30 år.

Foto: www.energypicturesonline.com

Page 22: Året der gik 2012

21 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Det skal være billigst og nemmest at handle BÆREDYGTIGT

DN har været med til at sætte bæ-redygtig omstilling på dagsordenen, bl.a. ved oplæg og diskussion i Danske Banks hovedsæde, som paneldeltager ved et CSR-møde med tyve større dan-ske virksomheder, på videnskabelige møder på DTU og AAU samt i regi af In-geniørforeningen.

Af andre indsatser omkring forbrug kan nævnes, at DN i Miljømærkenævnet arbejder sammen med Forbrugerrå-det og CO-Industri for skrappe krav til svane- og blomstmærkede produkter. I samarbejde med de andre organisatio-ner i 92-gruppen har DN fået etableret en klageinstans på området for sam-fundsmæssig ansvarlighed. På energi-området har DN i samarbejde med Det Økologiske Råd holdt øje med el-leve-randører, der har haft tilbøjelighed til at bruge vildledende markedsføring. En-delig har DN i forhold til klimaarbejdet i kommunerne opdateret og udgivet en ny version af CO2-opgørelsesvejled-ningen, som bruges af mange aktører næsten som en standard for klima-opgørelser i Danmark. Og så deltager DN i bedømmelsesudvalget for EU’s Miljøpris, hvor vi er med til at fremhæve danske frontløbervirksomheder inden for bæredygtige løsninger.

→ Du kan læse DN’s forbrugspolitik på www.dn.dk/forbrug

Det er hovedbudskabet i DN’s forbrugspolitik ’Fremtidens forbrug - med respekt for natur og miljø’, som er DN’s bud på, hvordan især politikerne

kan bidrage til en bæredygtig omstilling. Forbrugspolitikken udkom i 2012 og blev i løbet af året præsenteret og diskuteret med flere

politikere i Folketinget, samt med DN’s lokalafdelinger, netværk og studenterafdelinger. Budskaberne fra forbrugspolitikken

har været præsenteret i klummer i gratisavisen 24 Timer med emner som reklamer, grønne afgifter,

tobinskat, affaldsforbrænding og elbiloplad-ning. Derudover har DN deltaget i og sat sit tydelige præg på afrapporteringer fra to væsentlige udvalg

- Erhvervspanel for grøn omstilling og Tænke-tanken for bæredygtigt forbrug og grønne

forretningsmodeller – begge nedsat af miljøminister Ida Auken.

Illustration: Bo Secher

Page 23: Året der gik 2012

DN kæmper for et bæredygtigt samfund

GRØNNE medlemsfordele DN Grøn Fordel er et nyt medlemsfo-rum, som i praksis gør det nemmere og billigere at være grøn forbruger. Her kan DN’s medlemmer købe den gode vand-restøvle, økologisk mad, grøn mode og livsstil, bøger om natur og miljø, solcel-ler til huset, grønne forsikringer, el- og bankydelser og DN’s egne varer. Og det er også her, man kan finde spændende kulturtilbud, svanemærkede hoteller, miljøvenlige rejser og få overblik over DN’s egne guidede ture og aktiviteter for børn og voksne. Det primære mål med DN Grøn Fordel er at give DN’s medlemmer en medlemsfordel. Men DN Grøn Fordel giver også indtægter til DN’s arbejde og sætter fokus på de grønne løsninger til gavn for både for-brugere, forhandlere og miljø. DN Grøn Fordel startede for alvor op i 2012, og udbuddet af grønne medlemstilbud vil vokse i de kommende år.

→ På www.dn.dk/fordel kan DN’s medlemmer finde grønne services og produkter og samtidig få en god medlemsrabat

TAKtil virksomhederne, som i 2012 var med i DN Grøn Fordel: Friluftsland (friluftsudstyr), Batec (solvarme), DN Butikken (DN’s egne varer), Dyrup (svanemærket træbeskyttelse), EcoEgo (grøn livsstil), Love of Green (grøn mode), Middagsfred (økologisk mad), Merkur Andelskasse (almennyt-tigt bank), Naturens Bästa (bæredygtige rejser). Pure Green (grøn købmand), Saxo.com (boghandel), Scandic Hotels (svanemærket overnatning), Seas NVE (Global Energi), Watercircles Forsikring (grøn husforsikring).

Kulturtilbud, som i 2012 var med i DN Grøn Fordel: Aqua, Energi Museet, Fjord & Bælt, Herregården Odden, Hytten Egelund, Jyllands Akvariet, Kattegat-centret Grenaa, Kystcentret, Naturama, Naturhistorisk Museum Århus, Ribe Vikinge Center, Samsø Labyrinten, Skonnerten Britta Leth, Skovsgaard Gods, Øhavets smakkecenter.

Som DN-medlem kan man via DN Grøn Fordel f.eks. få 10 % rabat på solfangere og solvarmeanlæg. Foto: www.energypicturesonline.com

22Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 24: Året der gik 2012

DN dokumentererDanmarks Naturfredningsforening laver hvert år undersøgelser, faktatjek og rapporter, som dokumenterer naturens tilstand.

Biodiversitet skal REDDES med planlægning, pleje og mere plads

Den 15. marts 2012 var DN vært for offentliggørelsen af Det Grønne Kon-taktudvalgs rapport ’Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed’. I rapporten giver 42 forskere deres anbefalinger til, hvad politikerne skal gøre for at vende tab af biodiversitet til fremgang. For-skerne peger entydigt på, at en række områder i skovene, i det åbne land og i havet skal sikres, så hensynet til na-turen går forud for andre interesser. Samtidig skal der tages hensyn til na-turen på alle arealer. Forskerne peger også på, at manglende planlægning, kortlægning og overvågning af naturen udgør et af de største problemer for at kunne forvalte den danske artsrigdom mere effektivt.

→ Du kan finde rapporten på www.dn.dk/biodiversitetskalreddes

Foto: Therese Goodley Dannisøe Nissen

23 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 25: Året der gik 2012

’Sådan ligger landet’ sætter tal på land-brugets konsekvenser for natur og miljø. Publikationen blev opdateret i 2012 og sendt til alle DN’s afdelinger, folketings-politikere og relevante ministre, pressen og samarbejdsparter i de andre grønne organisationer.

Sådan ligger landet dokumenterer landbrugets konsekvenser for NATUR og MILJØ

56 % af Danmarks areal er under plov, og 80 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af husdyrfoder. Halvdelen af de danske vandløb er un-der EU’s standard for god økologisk til-stand. Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticid-

handlingsplanerne, og sprøjtegiftenes belastning af natur og miljø er steget med mere end en tredjedel på fem år. Over halvdelen af de undersøgte arter i landbruget går fortsat tilbage, og en tredjedel af fuglene i det åbne land er forsvundet.

→ Du kan finde ’Sådan ligger landet’ på www.dn.dk/saadanliggerlandet

DN dokumenterer

HAVET omkring Danmark skal beskyttesDanmark udleder stadig dobbelt så meget kvælstof til vandmiljøet, som det kan klare, og havbunden gennem-trawles flere gange om året. Havets natur er så forsømt, at DN sammen med 17 andre grønne organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg gik til regeringen med rapporten ’Havets natur – et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet’. Rapporten dokumenterer havets tilstand og giver forslag til, hvordan havets natur og bio-logiske mangfoldighed kan genoprettes. Helt konkret ønsker Det Grønne Kontaktudvalg at få udpeget tre nye store sammenhængende beskyttede områder på havet. Rapporten er sendt til de centrale ministre for havmiljøet - miljøminister Ida Auken, fødevareminister Mette Gjer-skov og transportminister Henrik Dam Kristensen - samt til folketingets miljøudvalg, fødevareudvalg og transport-udvalg, som inspiration for den kommende Naturplan Danmark.

→ Du kan finde rapporten på www.dn.dk/faellesfrontforhavet

24Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 26: Året der gik 2012

Her sætter DN dagsorden

25 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 27: Året der gik 2012

Et år i MEDIERNEmed affald, randzoner og naturoplevelser

Her sætter DN dagsorden

MARTSHaren og ålen er truede arter

Midt i marts offentliggjorde DN sammen med Det Grønne kon-taktudvalg den store biodiver-sitetsrapport ’Danmark frem mod 2020 – om at standse ta-bet af biologisk mangfoldighed’.

Rapporten fastslog blandt an-det, at der må politisk handling til, hvis biodiversiteten skal be-vares, og fik stor opmærksom-hed i radioavisen, P4 Formid-dag, Radio 24/7 og DR Update sendte direkte fra pressemø-det i Botanisk Have.

Dagbladet i Ringsted bragte en artikel om, hvordan Allindelille Fredsskov er med til at holde liv i mangfoldigheden, og Po-litiken bragte et debatindlæg af DN’s præsident Ella Maria Bischoff-Larsen og hovedbe-styrelsesmedlem i DOF, Hans Meltofte, og behandlede også emnet i klummeform på net-tet. I alt blev rapporten omtalt i omkring 40 medier.

→ www.dr.dk/p3/programmer/gomorgen-p3/2012/03/15/haren-og-alen-er-truede-dyre-arter

→ www.dn.dk/biologisk- mangfoldighed

NOVEMBER, DECEMBERSkifergas og Klimakommuner

November var endnu en bølge-top i mediehavet. DN blev cite-ret i en række større mediesa-ger, blandt andre om skifergas i Nordjylland og kritik af miljø-ministeren Ida Aukens pesti-cidhandlingsplan. Det var også den måned, hvor Klimakommu-nerne fejrede fem års fødsels-dag med fine resultater, og DN’s Gallupundersøgelse viste, at danskerne elsker at bruge naturen og får det godt af det. I december sendte vi en stribe julehistorier ud om julelys, jule-mad og genbrug af juletræer. Vi fortalte også om fredningen af Brorfeldes nattemørke, som Aftenshowet var vilde med. Året sluttede med en enkelt ulv eller to, og det gav også en del klip til DN.

JUNI, JULI, AUGUSTSommer med randzoner og ulovlig gødning

Starten af sommeren var præget af en heftig debat om landbrugets ulovlige import af sprøjtegift og gødning i Politi-ken, i DR Nyheder og stort set alle andre medier af betydning. DN var på banen med et krav om, at brug af ulovlig sprøjte-gift skal koste retten til at drive landbrug, hvilket blev omtalt i mange medier. Motorvejene rumlede i 2012 både i øst og vest, og DN har været i medi-erne med historier og debat-indlæg om, hvor meget natur, der bliver ødelagt, hvis Hær-vejsmotorvejen eller Ring 5 i Nordsjælland, bliver en realitet.

Sommerferien var stille, og DN kom i TV-Avisen med et forslag om leasing af mobil-telefoner. De lokale medier skrev om en række veloplagte DN-arrangementer som f.eks. krabbeture og le-slåningskur-ser. Den 1. september trådte loven om randzoner i kraft, hvilket smittede eftertryk-keligt af på medieomtalen og især på debatsiderne, hvor landmænd rasede over de nye regler. DN mindede om, at der også er gode argumenter for randzoneloven, og mange DN afdelinger sendte læsebreve til deres lokale aviser.

SEPTEMBERNaturens Dag på alle kanaler

Randzoner blev afløst af Na-turens Dag i september, som blev åbnet ved Knudshoved Havn, hvor TV-Avisen gik med i vandet og bragte en veloplagt reportage i aftenens 18.30 ud-sendelse.

Sjældent er Naturens Dag kommet så vidt omkring i me-diebilledet. DR Aftenshowet bragte indslag med børn og bål, og DRs børneprogram Ra-masjang sendte direkte fra Naturens Dag på stranden ved Århus

I Politikens weekendtillæg Lør-dagsliv fik Naturens Dag både sektionsforsiden og et helt billedopslag ud af mødet med Skoletjenesten og en flok børn på en strand i Humlebæk.

DN’s medieomtale i 2012 toppede i april med affaldsindsamlingen og igen i september med Naturens Dag. DN havde omkring 50 procent flere medieklip i de to måneder og langt større gennemslagskraft end i årets øvrige måneder. Affaldsindsamlingen blev markeret med historier om, at det var 100 år siden, DN’s aktive drog ud på den første affaldsindsamling, og sluttede med endnu en historie om de tyske dåser, som miljøminister efter miljøminister har lovet at få styr på.

PÅ DEN NEGATIVE SIDE Et par lokale klagesager har i løbet af efteråret givet en del negativ omtale, som har fyldt især de lokale og regionale de-batsider. Blandt andre historierne om vognmanden på Fyn, som gerne vil have sin lastbil parkeret ved sit hus i skovbrynet, klagen over reklame-julemanden i Torrild i Midtjylland, og den efterhånden tre år gamle sag om legehuset ved Dyrehaven nord for København. Historien trak nye overskrifter, da Natur- og Miljøklagenævnet gav DN ret i, at legehuset er ulovligt. Og så var det oven i købet bo for flagermus, lød det fra legehu-sets ejer. De sorte egern fik igen-igen omtale i de lokale me-dier, hvor denne overskrift i Den Lille Avis på Sydfyn vist tager prisen for mest kreative nyhedsvinkling: Danmarks Naturfred-ningsforening indrømmer: Vi har kidnappet 25 sorte egern.

26Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 28: Året der gik 2012

DN på FOLKEMØDE

1600 besøg på dn.dk OM DAGEN

Sociale medier

DN var med ved Folkemødet på Born-holm den 14.-17. juni. Virksomheders naturansvar, klodens ressourcer og landbrug var nogle af de emner, vi de-

Traditionen tro inviterede DN morgenfriske folkemødedeltagere på Naturpolitisk Orien-teringsløb i den skønne bornholmske natur ved Madsebakke, nord for Allinge. Foto: Thyge Nygaard

DN’s hjemmeside dn.dk fik i efteråret 2012 en større ansigtsløftning. Siden fik opdateret det grafiske ud-tryk og blev samtidig tilgængelig i en mobiltilpasset version. Efter opdateringen udgør besøg på dn.dk fra en mobil enhed 20 % af alle besøg, mod 13 % inden opdateringen.

Generelle tal for 2012 dn.dk:

Antal besøg i alt på dn.dk: 576.994Heraf unikke besøg: 372.446Antal besøgte sider pr. besøg: 3,11Gns. Besøgstid (minut:sek.): 02:21

DN er bredt repræsenteret på sociale medier: Facebook, Twit-ter, Google, Plus og YouTube. Sociale medier er centrale, når vi kommunikerer til og er i dialog med vores målgrupper. Såle-des er vores fanbase på Facebook et meget godt udtryk for vores målgrupper i øvrigt.

Køn og alder på DN’s fans på Facebook

Her sætter DN dagsorden

27 Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

batterede. I Allinge Havn kunne man besøge DN’s stand til en snak om rent drikkevand og et kig på fremtidens skraldespand.

Page 29: Året der gik 2012

Natur & Miljø CITERES i andre medierMed Natur & Miljø, der er DN’s medlems-magasin, ønsker DN at præge den fol-kelige debat. Derfor planlægger vi altid mindst en citathistorie i hver udgave af magasinet. Det vil sige en historie, hvor andre medier henviser til Natur & Miljø i deres videre bearbejdning af historien. I 2012 blev samtlige temaer citeret i andre medier. De fleste gange henviser medierne direkte til Natur & Miljø. Andre gange starter de en debat og benyt-ter de samme kilder, som har optrådt første gang i Natur & Miljø. I 2012 tog Natur & Miljø blandt andet til genmæle

over for det traditionelle landbrug ved at anskueliggøre, at økologisk produk-tion kan brødføde verden. Vi tog også til genmæle over for de etablerede mo-torjournalisters og FDM’s lidt ensidige behandling af elbiler. I et helt tema for-talte vi en mere nuanceret version af historien. En Gallup-undersøgelse om danskernes holdning til elbiler, foreta-get for Natur & Miljø, blev citeret i flere medier.

I 2012 satte satte Natur & Miljø fokus på el-biler, menneskets forhold til natur og brug af natur, retten til natur som optakt til Naturens Dag, og på forbrug og DN’s nye forbrugspolitik. Foto: DN

→ Du kan læse Natur & Miljø online på www.dn.dk/naturogmiljoe

Her sætter DN dagsorden

28Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 30: Året der gik 2012

De støtter naturen

Medlemmerne er GRUNDLAGET for Danmarks Naturfredningsforening

133.662 medlemmer valgte i 2012 at bakke op om DN’s arbejde. Det er en svag frem-gang på godt 500 medlemmer i forhold til det foregående år. Flere end 50.000 af vores trofaste medlemmer støtter hver måned med et beløb på mellem 50-100 kr.

Kontingent og bidrag fra medlemmer udgør det økonomiske fundament for Dan-marks Naturfredningsforeningens arbejde, idet kontingenter og bidrag fra medlem-mer står for ca. 80 % af foreningens indtægter. Over 6 mio. kr. af indtægterne i 2012 stammer fra testamenter, hvor 13 personer har betænkt DN. Denne uegennyttige opbakning er en uundværlig håndsrækning til indsatsen for Danmarks natur.

→ Du finder din afdeling og kan se, hvad den har af aktiviteter på www.dn.dk/afdelinger

Tusindvis af frivillige timer i naturens tjeneste – hver uge

Hver eneste uge lægger 1400 frivillige i DN’s lokale afdelinger tusindvis af ti-mer i arbejdet for naturen. En ny un-dersøgelse viser, at næsten halvdelen af DN’s frivillige bruger mellem to og fem timer hver eneste uge. 15 % bru-ger endnu mere. De mange timer bliver først og fremmest brugt på at tjekke, om myndighedernes afgørelser inden for natur- og miljøområdet skader natu-ren og miljøet. Der er ca. 15.000 afgørel-ser om året på landsplan, så det er en stor, vigtig og tidskrævende opgave. De mange frivillige timer bliver også brugt på at planlægge og afholde de knap 1000 årlige ture og arrangementer for DN’s medlemmer, på naturplejeakti-viteter og på forskellige projekter, som fx etablering af stier.

→ På www.dn.dk/frivillig kan du læse mere om arbejdet som frivillig i DN

De frivillige lægger så mange timer i DN, fordi de mener, at det er vigtigt for naturen og for dem selv. Det er en mulighed for at skabe vigtige resultater og indgå i et givende fælles-skab. Der er en stærk fællesskabsfølelse i de lokale afdelinger, og 95 % af de adspurgte i Frivilligundersøgelsen oplever, at der er en god stemning i afdelingen.

29

2400 medlemmer DELTOG i DN’s demokratiHvert efterår holder DN’s lokale afdelin-ger årsmøde. Her kan alle medlemmer komme og høre om, hvad der er sket i afdelingen i det forløbne år og få indblik i nogle af de spændende lokale projek-ter. Samtidig er der valg til afdelings-bestyrelsen, så man som almindeligt medlem har mulighed for at tage aktivt del i DN-arbejdet. I 2012 deltog omkring 2.400 medlemmer i årsmøderne i lan-dets 95 afdelinger, og godt 130 med-lemmer valgte at gå ind i afdelingen og blive aktiv DN’er.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 31: Året der gik 2012

Erhvervslivet STØTTER DN’s arbejde

500 blev KLOGERE på Naturens Universitet

DN er Danmarks største grønne orga-nisation og samarbejder med en række virksomheder om konkrete projekter eller kampagner. Konkret betyder det, at DN modtager økonomisk støtte fra virksomhederne til arbejdet for natur og miljø. Men gennem samarbejdet får DN også startet en dialog med virk-somhederne om grønne løsninger og dermed givet den grønne omstilling et skub i den rigtige retning. For virksom-hederne betyder samarbejdet, at de får mulighed for at vise socialt og miljøven-ligt ansvar og samtidig fortælle det til omverdenen.

DN samarbejder med virksomheder på flere niveauer. En virksomhed kan f.eks. støtte DN’s Affaldsindsamlingen økonomisk og få mulighed for at vise, at de tager ansvar for at holde naturen ren. Et andet samarbejde kan f.eks. gå ud på, at DN indgår i miljøfaglig sparring omkring grønne løsninger og dermed hjælper virksomheden til at optimere produktionen på den mest miljøvenlige måde. En tredje måde, som virksomhe-der kan vælge at støtte DN’s arbejde på, er at blive Natursponsor. Her har virksomhederne mulighed for at bakke op om DN’s arbejde ved blot at støtte økonomisk.

→ Se listen over Natursponsorer på www.dn.dk/virksomheder

DN og McDonald’s samarbejde-de i 2012 om Affaldsindsamling. Formålet var at sætte fokus på at holde naturen ren for affald. McDonald’s støttede kampagnen økonomisk og hjalp samtidig DN med at sprede budskabet og mar-kedsføre kampagnen i alle deres restauranter.

TAKtil virksomhederne, som i 2012 har støtte DN’s arbejde:WaterCircles Forsikring (Markeds- og fagligt samarbejde). Matas (Produktsalg og fagligt samar-bejde). McDonald’s (Kampagne-støtte, Affaldsindsamling). Toyota (Kampagnestøtte, Affaldsindsam-ling). Amagerforbrændingen (Kam-pagnestøtte, Affaldsindsamling). SEAS NVE/Global Energi (Event-støtte Kystvandringen og fagligt samarbejde). Øllingegård (Medie-støtte, Naturens dag). Politiken og 24 timer (Mediestøtte, Affaldsind-samling og Naturens Dag). Firmaju-lekort.dk (Julekortsalg). Guruerne Reklamebureau (Julekortsalg). Hammers (Eventstøtte, Folkemø-det på Bornholm).

De støtter DN

På Naturens Universitet tilbyder DN gratis kurser til alle DN’s frivillige ak-tive. På kurserne kan man bl.a. lære, hvordan man arbejder med lokale sager og med fredninger, hvordan man kom-munikerer, laver hjemmesider og ny-hedsbreve og ikke mindst, hvordan man bliver en god naturguide. I 2012 blev de første Naturguider færdiguddannet. De havde gennemgået et forløb med fire kurser om, hvordan man afholder gode arrangementer i naturen. I alt blev der afholdt omkring 25 kurser i Naturens Universitet rundt omkring i landet. Kur-serne giver de frivillige en masse viden om og inspiration til arbejdet for natu-ren og hyggeligt samvær med andre frivillige. 96 % af deltagerne synes, at kurserne er gode eller meget gode.

30Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Page 32: Året der gik 2012

ÅRET DER GIK 2012

Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København Ø

Vi ta’r naturens parti.

www.dn.dk Tlf.: 39 17 40 00

© Danmarks Naturfredningsforening 2013