Embed Size (px)
Citation preview
Årsberetning 2008 for Byggeriets AnkenævnÅrsberetning 2015for Byggeriets Ankenævn
2
3
Kort om Byggeriets Ankenævn
Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn, hvis vedtægter er god-kendt af Erhvervs- og Vækstministe-riet. Bag ankenævnet står Forbru-gerrådet Tænk, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri. Ankenævnet blev oprettet i 1996 og har således i år fejret 20 års jubi-læum.
Byggeriets Ankenævn behandler kla-ger fra forbrugere over maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhug-ger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde. Klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer behandles, såfremt
den indklagede virksomhed er medlem af Dansk Byggeri eller på anden vis er tilsluttet ankenævnet. Byggeriets Anke-nævn behandler ikke klager over arbejde udført i forbindelse med byggeri af nye huse, der har en samlet entreprisesum på over 1 million kr. inkl. moms.
Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, Køkken Anke Foreningen, Vin-duesIndustrien eller Gulvbranchen på tidspunktet, hvor aftalen med forbruge-ren indgås, er forpligtede til at deltage i en sagsbehandling ved ankenævnet. Medlemmer af de enkelte foreninger kan findes på disses hjemmesider. Se under ”Nyttige links” sidst i årsberetningen.
Nævnets sammensætning
Ifølge ankenævnets vedtægter består nævnet af en formand samt af et af Par-celhusejernes Landsforening, Forbruger-rådet Tænk og Dansk Byggeri, Vindues-Industrien, Køkken Anke Foreningen og Gulvbranchen fastsat antal repræsentan-ter for forbrugere og håndværksmestre.
Nævnet vælger selv sin formand, der skal være dommer, mens forbruger-repræsentanterne og Dansk Byggeris repræsentanter udpeges af henholdsvis Parcelhusejernes Landsforening, For-brugerrådet Tænk og Dansk Byggeri, VinduesIndustrien, Køkken Anke For-eningen og Gulvbranchen.
Formændene2 Kaspar Linkis2 John Lundum2 Svend Bjerg Hansen2 Pernille Kjærulff2 Michael Dorn, suppleant
Repræsentanter i nævnet udpeget af Parcelhusejernes Landsforening2 Jette Fogh2 Jørn Bitsch
Repræsentanter i nævnet udpeget af Forbrugerrådet Tænk2 Morten Dam
2 Karin Ladegaard2 Poul Erik Jensen2 Helen Amundsen, suppleant2 Finn Claus Henriksen, suppleant
Repræsentanter i nævnet udpeget af Dansk Byggeri2 Tømrermester Henrik Dyssell2 Tømrermester Michael Bach Sørensen2 Tømrermester Peder Buus2 Tømrermester Steen Ginnerup2 Murermester Morten Bo Petersen2 Entreprisechef Johan Høi Kristensen2 Murermester Martin Meulengracht2 Murermester Aage Wegener2 Malermester Ulf Viebke2 Malermester Palle Jensen2 Tækkemand Finn Guld
Repræsentanter i nævnet udpeget af Gulvbranchen2 Kim Sildorf2 Jonny Jørgensen
Repræsentanter i nævnet udpeget af VinduesIndustrien2 Carl Hammer
Repræsentanter i nævnet udpeget af Køkken Anke Foreningen2 John Poulsen2 Peter Larsen
4
Indhold
3 Kort om Byggeriets Ankenævn
3 Nævnets sammensætning
6 Indkomne sager i 2015
7 Fordeling på fag og organisation
8 Fordeling af indkomne sager på geografiske områder
8 Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder
9 Konkurser
10 Afsluttede sager i 2015
11 Realitetsbehandlede sager
11 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser
12 Sagsbehandlingstid
12 Entreprisesum for de indklagede arbejder
13 Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring
14 Afviste sager
15 Udvalgte afgørelser
15 Forældelse
15 Afvisninger, jf. § 1, stk. 9 – sort arbejde
16 Afvisninger, jf. § 1, stk. 5 – bevismæssigt uegnet
17 Afvisninger jf. § 7, og § 7, stk. 4, og 5 – ikke privat forbruger
18 Byggetekniske erfaringer
19 Tagarbejde
20 Gulve
20 Vinduer
21 Murerarbejde
22 Lette facader, lette belægninger og altaner
22 Køkken
23 Nyttige links
5
Indledning
Byggeriets Ankenævn har modtaget 659 klagesager i 2015. I forhold til 2014 er det en stigning på 89 sager, svarende til 15 %. Sagerne fordeler sig nogenlunde som de plejer inden for de forskellige fag. 43 % af sagerne vedrører klager over træarbejde, 27 % omhandler mu-rerarbejde og 8 % omhandler køkkener. 7 % af sagerne drejer sig om vinduer og yderdøre. På trods af den øgede sags-mængde er der ingen markante udsving med hensyn til, hvordan afgørelserne er faldet ud, set i forhold til 2014.
De fem ankenævn, der dækker hen-holdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulv- og malerarbejder har afholdt hver 11 møder i løbet af 2015.
Louise LarsenSekretariatschefKøbenhavn, februar 2016
Årsberetning 2015 for Byggeriets Ankenævn
Byggeriets AnkenævnNørre Voldgade 1061358 København KTelefon: 72 16 02 00 (på hverda-ge mellem kl. 10.00 og 12.00)[email protected]
Foto: omslag: Colorbox Foto indhold: DM Skills 2016, fotograf: Ricky John MolloyRedaktion: Louise LarsenDtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri/Ditte BrøndumDato: Februar 2016
6
Indkomne sager i 2015
Der indkom 659 sager til behandling ved Byggeriets Ankenævn i 2015. Det er 86 flere sager end i 2014 og udgør en stig-ning på 15 %. Siden 2008 har Byggeri-ets Ankenævn modtaget lige i omegnen af 600 sager om året, men antallet var forøget i 2013. Med 659 sager rammer vi næsten 2013-niveauet. Der er mange omstændigheder, der har betydning for, hvornår en forbruger vælger at indbringe en sag for ankenævnet. I 2015 blev sagerne i gennemsnit modtaget 1,9 år efter arbejdets udførelse. 30 % af sa-gerne indkom i årets sidste tre måneder, så måske har den nye forbrugerklagelov fra oktober forhøjet forbrugernes fokus på deres klagemuligheder.
I 2013 og 2014 gik der i gennemsnit 21 måneder fra arbejdet var færdiggjort, til sagen blev modtaget i ankenævnet. I 2015 er det tal steget til 23 måneder.
Figur 4 viser hvor ’gamle’ sagerne var, da de blev modtaget i ankenævnet. 56 % af sagerne indkom, inden der var gået 12 måneder fra arbejdets afslutning, mens 10 % af sagerne er over 5 år gam-le. Den ældste sag var 2015-02-0567, hvor arbejdet blev udført i 1999. Sagen blev afvist på forældelse, fordi mang-lerne havde været forbrugeren kendt siden 2009.
Januar, oktober og november var de måneder med flest modtagne sager.
Figur 1: Oversigt over indkomne sager 1996 – 2015
19961997
19981999
20002001
20022003
20042005
20062007
20082009
20102011
Antal indkomne sager
2012
Antal sager
20132014
195
712
805
896
795
708
490
606 597625 605
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
1000
2015
335
445
659668
760
677644
548 573
Figur 2: Årlig procentvis ændring af indkomne sager
Figur 4: Sager inddelt i ’alder’
Igen i 2015 var tallet lavt i juli og august. Byggeriets Ankenævn modtog til gen-gæld 201 sager i årets tre sidste måne-der. Det er usædvanligt med en så stor klageaktivitet op mod jul. Formodentligt skyldes det, at den nye forbrugerklage-lov trådte i kraft pr. 1. oktober 2015, og med den fulgte en udvidelse af forbruge-res klageadgang og en del mediedæk-ning. Byggeriets Ankenævn har ikke forandret sig, men mediedækningen og virksomhedernes oplysningspligt er må-ske medvirkende til, at nogle forbrugere har fået øjnene op for, at man kan klage.
År Antal sager Årlig ændring1996 1951997 335 72 %1998 445 33 %1999 712 60 %2000 805 13 %2001 896 11 %2002 795 -11 %2003 708 -11 %2004 490 -31 %2005 548 12 %2006 644 18 %2007 677 5 %2008 760 12 %2009 606 -20 %2010 597 -1 %2011 625 5 %2012 605 -3 %2013 668 10 %2014 573 -14 %2015 659 15 %
År Gennemsnitlig tid2008 152009 172010 162011 212012 192013 212014 212015 23
56 %
13 %
11 %
5 %
5 %9 % 1 %
Op til 1 år
Mellem 1 og 2 år
Mellem 2 og 3 år
Mellem 3 og 4 år
Mellem 4 og 5 år
Mellem 5 og 10 år
Over 10 år
Figur 3: Gennemsnitlig tid fra arbejderne var færdig-gjort, til sagen mod-tages i ankenævnet
73
44
66
47
43
49
3841
57
7174
56
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Indkomne sager i 2015 pr. måned
Janu
ar
Febr
uar
Novem
ber
Oktob
er
Septe
mbe
r
Augus
tJu
niJu
niM
ajApr
il
Mar
ts
Decem
ber
Figur 5
7
Fordeling på fag og organisation
Tømrerfaget er fortsat det største om-råde med 43 % af de modtagne klage-sager, blot et enkelt procentpoint mere end 2014. Murerfaget er med 27 % også steget med et enkelt procentpoint, mens vinduer og yderdøre er faldet med 2 procentpoint. Køkkensagerne opnår derfor nu tredjepladsen med 8 % af de indkomne sager.
Som det fremgår af figur 7, er der ikke sket markante ændringer i forholdet mellem sagernes fordeling på fag siden 2011. Det er derfor sekretariatets for-modning, at fordelingen af sager pr. fag så nogenlunde svarer til fordelingen af samfundets byggeaktivitet.
Figur 6: Indkomne sager i 2015 fordelt på fag og organisation
Dansk Byggeri
Gulv- branchen KAF Uorgani-
seret I alt 2015
Mur 125 50 175 27 %Træ 228 1 55 284 43 %Sten 1 1 0 %Køkken 6 31 19 56 8 %Tækkearbejde 2 2 0 %Kloak 14 10 24 4 %Brolægger 1 3 4 1 %Jord 2 1 3 0 %Maler 6 7 13 2 %Vinduer og yderdøre 33 10 43 7 %Gulvarbejder 16 2 20 38 6 %Anlægsgartner 1 4 5 1 %Tagmaler 6 5 11 2 %I alt 441 2 32 184 659 100 %
Figur 7: Indkomne sager fordelt på fag siden 2011
0 %
5 %
10 %
15 %
20 %
25 %
30 %
35 %
40 %
45 %
50 %
2015
2014
2013
2012
2011
Køk
ken
Bro
lægg
er
Vind
uer o
g yd
redø
re
Anlæ
gsga
rtner
Træ
Sten
Mur
Mal
er
Jord
Klo
ak
Tagm
aler
Tækk
earb
ejde
Gul
varb
ejde
r
8
Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder
Figur 8: Fordeling af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder
I de sidste år har andelen af klagesager over uorganiserede virksomheder ligget på omkring en tredje- til en fjerdedel af det samlede antal af indkomne sager. Tallet faldt til 22 % i både 2011 og 2012, men steg til 28 % i 2013 og 25 % i 2014. Andelen af klager over uorganise-rede virksomheder var 28 % i 2015.
De fleste af de indkomne sager kom-mer stadig fra hovedstaden, der med en stigning på 3 procentpoint er oppe på 42 %. Det øvrige Sjælland er steget
Figur 11: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 2015
Det er kun de virksomheder, der ikke er tilknyttet en brancheorganisation, der figurerer som uorganiserede i ankenæv-nets statistik.
med 1 procentpoint, mens Midtjylland er faldet med 2. Syd- og Nordjylland er begge faldet med 1 procentpoint i for-hold til 2014.
Fordeling af indkomne sager på geografiske områder
Figur 9: Fordelingen i % fra 2005 – 2015
År Tilsluttet nævnet
Uorgani-serede
2005 70 % 30 %2006 68 % 32 %2007 70 % 30 %2008 75 % 25 %2009 76 % 24 %2010 75 % 25 %2011 78 % 22 %2012 78 % 22 %2013 72 % 28 %2014 75 % 25 %2015 72 % 28 %
Tilsluttet nævnet
Uorganiseret
72 %
28 %
Figur 10: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 2013 - 2015
2015 2014 2013Hovedstaden 42 % 39 % 37 %Sjælland 10 % 9 % 14 %Sydjylland 20 % 21 % 21 %Midtjylland 19 % 21 % 20 %Nordjylland 9 % 10 % 8 %
Hovedstaden
Sjælland
Sydjylland
Midtjylland
Nordjylland
42 %
10 %20 %
19 %
9 %
9
Konkurser
Kurven for antallet af indkomne klager, hvor den indklagede virksomhed er en-ten gået konkurs eller er ophørt, må nu siges at være knækket. Tallet er faldet
fra 24 % i 2011 og 2012 til 23 % i 2013 og 21 % i 2014. I 2015 er tallet nede på 15 %, svarende til et fald på 6 procent-point.
Figur 12: Procentsats af indkomne sager over konkursramte virksomheder
8 %
15 %
19 %
23 %24 % 24 %
23 %21 %
15 %
0 %
5 %
10 %
15 %
20 %
25 %
30 %
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015Figur 13: Årlig procentvis
ændring af indkomne sager mod ophørte virksomheder
År Eksisterende Ophørte2007 92 % 8 %2008 85 % 15 %2009 81 % 19 %2010 77 % 23 %2011 76 % 24 %2012 76 % 24 %2013 77 % 23 %2014 79 % 21 %2015 85 % 15 %
10
Afsluttede sager i 2015
Ankenævnet afsluttede i alt 685 sager i 2015. Det er 105 flere sager end året før og svarer til en stigning på 18 %.
Figur 14: Afsluttede sager med organisation
360 af de 685 afsluttede sager i 2015 er enten blevet afvist fra behandling eller henlagt. Det udgør 52 % af alle de afsluttede sager, hvilket er en stigning på 2 procentpoint i forhold til 2014. Det
betyder, at 325 sager er blevet realitets-behandlet med syn og skøn. Nedenfor ses de afsluttede sager og deres år-sagsfordeling.
Figur 15: Afsluttede sager i 2015 med årsag
Forbruger medhold
Delvist medhold
Forlig
Forbruger ikke medhold
Afviste sager
34 %
3 %30 %
22 %
Henlagte sager4 %
7 %
Tilknyttet nævnet
Uorgani-seret
Tilknyttet nævnet
Uorgani-seret I alt 2015 2014 2013 2012 2011
Forbruger medhold 196 33 39 % 19 % 229 34 % 34 % 36 % 39 % 34 %Delvist medhold 19 2 4 % 1 % 21 3 % 6 % 5 % 4 % 6 %Forlig 19 8 4 % 4 % 27 4 % 3 % 3 % 3 % 6 %Forbruger ikke medhold 41 7 8 % 4 % 48 7 % 7 % 6 % 7 % 8 %Afviste sager 148 58 29 % 33 % 206 30 % 29 % 30 % 30 % 28 %Henlagte sager 84 70 17 % 39 % 154 22 % 21 % 20 % 17 % 18 %I alt 507 178 100 % 100 % 685 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %
11
Tilknyttet nævnet
Uorgani-seret
Tilknyttet nævnet
Uorgani-seret I alt 2015 2014 2013 2012 2011
Forbruger medhold 196 33 39 % 19 % 229 34 % 34 % 36 % 39 % 34 %Delvist medhold 19 2 4 % 1 % 21 3 % 6 % 5 % 4 % 6 %Forlig 19 8 4 % 4 % 27 4 % 3 % 3 % 3 % 6 %Forbruger ikke medhold 41 7 8 % 4 % 48 7 % 7 % 6 % 7 % 8 %Afviste sager 148 58 29 % 33 % 206 30 % 29 % 30 % 30 % 28 %Henlagte sager 84 70 17 % 39 % 154 22 % 21 % 20 % 17 % 18 %I alt 507 178 100 % 100 % 685 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %
Figur 17: Udfald af realitetsbehandlede sager
Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser
I de sager, hvor forbrugeren får helt el-ler delvist medhold i klagen, fastsætter nævnet et udbedringsbeløb, som den indklagede virksomhed er forpligtet til at betale forbrugeren, hvis virksomheden enten vælger ikke at udbedre, ikke kan udbedre, f.eks. grundet konkurs, eller hvis nævnet har frataget virksomheden muligheden for at udbedre de konstate-rede mangler.
Udbedringsomkostningernes størrelse indikerer, hvor galt det er gået i de en-kelte sager. Som det fremgår af tabellen
ovenfor er udbedringsomkostningerne i gennemsnit i sager, hvor forbrugeren får fuldt medhold i sin klage 44.443 kr., hvilket er 5.138 kr. mindre end 2014, svarende til et fald på 10 %. I kategorien delvist medhold har forbrugerne i gen-nemsnit fået medhold for 11.585 kr., hvilket er et fald på 1.887 kr. Det største udbedringsbeløb blev givet i sag 2014-02-0492, hvor forbrugerne i juni 2015 fik medhold i en sag om renovering af en ældre bolig fra 1827. Udbedringsom-kostningerne blev fastsat til 411.525 kr. inkl. moms.
Både forbruger ikke medhold og indgå-ede forlig med hhv. 15 % og 8 % svarer til niveauet i 2014.
Figur 18: Gennemsnitlige og maksimale udbed-ringsomkostninger
Realitetsbehandlede sager
Af de 325 realitetsbehandlede sager har forbrugerne fået helt eller delvist med-hold i 77 %, hvilket er lig med fordelin-gen i 2014. Forbruger delvist medhold er
faldet med 5 procentpoint, og forbruger fuldt medhold er steget med 5 procent-point i forhold til 2014.
Figur 16: Afgørelser fordelt på sager, der er blevet realitetsbehandlede
2015 2015 2014 2013 2012 2011Forbruger medhold 229 71 % 66 % 72 % 74 % 64 %Delvist medhold 21 6 % 11 % 10 % 8 % 11 %Forlig 27 8 % 8 % 6 % 5 % 11 %Forbruger ikke medhold 48 15 % 15 % 12 % 13 % 14 %
325 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %
Forbruger medhold
Delvist medhold
Forlig
Forbruger ikke medhold
71 %
6 %
8 %
15 %
Gennem-snitlige Maksimale
Delvist medhold 11.585 88.880
Forbruger medhold 44.443 411.525
12
Sagsbehandlingstid
I lighed med 2014 har 2015 været et meget travlt år. Den samlede post-mængde er steget betragtelig. Sekretari-atet modtog i gennemsnit omkring 5000 breve om året fra 2010 til 2012. Det tal er steget til omkring 9.500 i 2014. I 2015 rundede vi 10.500 mails. Den øgede postmængde afspejles i sagsbe-handlingstiden. Sagsbehandlingstiden for samtlige afsluttede sager var i gen-
Figur 19: Sagsbehandlingstider i måneder for sager, der ikke har været genoptaget
nemsnit 3,7 måneder i 2013 og 2014. I 2015 var den gennemsnitlige sagsbe-handlingstid steget til 3,9 måneder. Til gengæld er gennemsnittet for alle de realitetsbehandlede sager faldet fra 5,3 i 2014 til 4,9 måneder i 2015. Det skyldes formodentlig, at forlig og forbruger ikke medhold er faldet fra hhv. 3,7 og 5,9 til 3,2 og 4,5. Delvist medhold er steget fra 5,7 til 6,2 måneder.
Entreprisesum for de indklagede arbejder
Den gennemsnitlige entreprisesum lig-ger, jf. figur 20, på 185.270 kr. for de realitetsbehandlede sager. Sidste år var samme tal 173.633 kr., så niveauet er steget med 11.637 kr., hvilket svarer til en stigning på 7 %. Den gennemsnitlige entreprisesum for alle afsluttede klage-
Figur 20: Gennemsnitlig entreprisesum på realitetsbehandlede sager baseret på forbrugerens oplysninger
sager var 213.367 kr. mod 233.088 kr. i 2014. Forbrugerne har i gennemsnit tilbageholdt 22.077 kr., hvilket svarer til 12 % af de gennemsnitlige fakturerede beløb. Det er en stigning på 3 procent-point i forhold til året før.
2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003Forbruger medhold 5,9 5,9 5,3 5,4 5,9 7,5 5,5 5,8 5,1 5,6 4,8 6,1 6,1Delvist medhold 6,2 5,7 5,6 6,1 5,4 5,8 5,7 5,6 5,4 5,8 5,4 6,2 6,2Forlig 3,2 3,7 4,5 4,4 4,2 4,4 4,8 4,9 3,9 3,9 3,8 3,6 4,6Forbruger ikke medhold 4,5 5,9 4,6 5,1 4,7 4,7 5 4,9 4,6 5,3 4,2 5,8 5,5Alle realitetsbehandlede sager 4,9 5,3 5 5,3 5,0 5,6 5,3 5,3 4,8 5,2 4,6 5,4 5,6
Faktureret Betalt Difference Procent af faktureretForbruger medhold 208.389 197.120 11.269 5%Forbruger delvis medhold 256.590 220.559 36.031 14%Forlig 128.082 99.277 28.805 22%Forbruger ikke medhold 148.019 135.817 12.202 8%Gennemsnit 185.270 163.193 22.077 12%
13
De gennemsnitlige honoraromkostninger ved indhentelse af skønserklæringer fremgår af figur 21. Honoraromkost-ningsniveauet er faldet med 1.431 kr. i de sager, hvor forbrugeren ikke får med-hold, mens det gennemsnitlige beløb er faldet med 135 kr. i de sager, hvor forbrugeren får helt medhold. I de sager, hvor der indgås forlig, er de gennemsnit-lige sagsomkostninger faldet med 41 kr., ligesom omkostningerne er faldet med 305 kr. i de sager, hvor forbrugeren får delvist medhold.
Det skal bemærkes, at en forbruger kun kan pålægges 3.000 kr. i sagsomkost-ninger, uanset de påløbne omkostninger. Forbrugere pålægges kun omkostninger, hvis de ikke eller kun delvist får medhold i deres klage.
Virksomhederne kan pålægges samtlige sagsomkostninger plus et sagsbehand-lingsgebyr på op til 10.000 kr.
Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring
Figur 21: Gennemsnitlige honoraromkostninger til skønserklæringer
2015 2014 2013 2012 2011Forbruger medhold 8.439 8.574 8.260 8.339 8.526Forbrugeren delvist medhold 8.695 9.000 8.382 9.595 7.801Forlig 6.536 6.577 6.105 6.141 5.928Forbrugeren ikke medhold 6.732 8.163 6.780 6.105 6.993
14
Afviste sager
Figur 23: Afviste sager med årsag 2015
Indledningsvist skal det bemærkes, at alle paragrafhenvisninger er til de ved-tægter, der var gældende i 2015.
52 % af alle de afsluttede sager er blevet afvist eller henlagt. Der er tale om 360 sager. De 206 af disse blev afvist. Figur 22 viser blandt andet, at der er sket en stigning på 1 procentpoint for så vidt angår de sager, som nævnet afviser med henvisning til vedtægternes § 1, stk. 5, idet de er bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling. Afvisninger jf. vedtægternes § 1, stk. 2, ang. entrepri-sesummen for nybyggede huse er ste-get med 2 procentpoint
Kategorien ’nævn ikke kompetent’ er de sager, der er afvist af sekretariatet
i henhold til vedtægternes § 1, stk. 1, dvs. f.eks. klagesager over kvaliteten af en Webergrill indkøbt af forbrugeren i et supermarked, klager over glarmesterar-bejde eller afvisninger jf. vedtægternes § 1, stk. 3; klager over EL-arbejder, der er udført af et uorganiseret elektrikerfirma. Denne afvisningskategori er steget til 4 % i 2015.
Tallet for sager, der er afvist på forældel-se, er faldet fra 8 % af de afviste sager i 2013 til 5 % i 2015. Tallet for de sager, der indgives af klagere, der ikke kan anses for at være private forbrugere, jf. vedtægternes § 7, og § 7, stk. 4 og 5 er, ligesom i 2014, 8 %. Ankenævnet afvi-ste en enkelt sag i 2015 efter § 1, stk. 9, vedrørende ’sort’ arbejde.
Figur 22: Tabel over afviste sager med årsag 2012 - 2015
Entreprisesum > 1 mio.kr.
Klager ikke forbruger
Bevismæssig uegnet
Nævn ikke kompetent
Uorganiseret ønsker ikke at deltage
64 %
9 %0 %
Sort arbejde
4 %
5 %
8 %10 %
Kravet er forældet
Årsag Antal sager 2015 i %2014 i %2013 i %2012 i %
Entreprisesum > 1 mio.kr. 18 9 % 7 % 8 % 9 %Klager ikke forbruger 16 8 % 8 % 9 % 5 %Bevismæssig uegnet 132 64 % 63 % 51 % 62 %Nævn ikke kompetent 8 4 % 2 % 7 % 6 %Uorganiseret ønsker ikke at deltage 21 10 % 14 % 15 % 13 %Sort arbejde 1 0 % 0 % 2 % 1 %Kravet er forældet 10 5 % 6 % 8 % 4 %
206 100 % 100 % 100 % 100 %
15
Afvisninger, jf. § 1, stk. 9 – sort arbejde
Forældelse
Ankenævnet afviste sammenlagt 10 sager på forældelse. Procentmæssigt er antallet faldet fra 6 % i 2014 til 5 % i 2015. Forældelsesloven blev ændret den 6. juni 2007 med virkning pr. 1. januar 2008. Efter nogle overgangsregler gælder lov nr. 522 af 6. juni 2007 for alle, også selvom det drejer sig om et krav fra før 1. januar 2008. Det betyder, at den tidligere gældende reklamations-ret på 5 år og den absolutte frist på 20 år ikke længere har betydning.
Som reglerne er nu, forældes en virk-somheds ansvar for mangler i forbin-delse med et byggearbejde efter 3 år. Fristen på 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor forbrugeren fik eller burde have fået kendskab til manglen.
Ud over fristen på 3 år gælder der en absolut frist på 10 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor forbrugeren kunne kræve en levering uden mangler, det vil normalt sige afleveringstidspunktet.
Udvalgte afgørelser
Forbrugeren i sag 2015-02-0281 fik arbejdet udført i 2009. Forbrugeren op-lyste, at hun var blevet opmærksom på manglerne, og at der var blevet reklame-ret i 2010. Forbrugeren havde kontaktet andre virksomheder, som efter det op-lyste havde foretaget udbedringsforan-staltninger. Sagen blev først indbragt for ankenævnet i 2015. Under disse om-stændigheder anså formanden forbruge-rens krav for forældet, idet forbrugeren ikke havde taget retslige skridt inden 3 år efter manglen var opdaget.
I sag 2015-02-0055 blev arbejdet udført i januar 2004, men sagen blev først ind-givet til ankenævnet i januar 2015. Sa-gen blev afvist efter den absolutte foræl-delsesfrist på 10 år. Samme problematik ses i sag 2015-02-0414, hvor arbejdet blev udført i 2001, men manglerne først blev opdaget i foråret 2015 og sagen indgivet i maj 2015.
Ifølge vedtægterne afvises sager over arbejde, der er udført som sort arbejde. Dette gælder både hvis parterne er enige om, at der er tale om sort arbejde, eller at det er åbenlyst og let påviseligt, at der er tale om sort arbejde.
Sag 2014-07-0518 blev afvist fra be-handling ved kendelse af 19. januar 2015. Sagen omhandlede brolægger-arbejde i forbrugerens have. Parterne indgik mundtlig aftale om arbejdet ultimo august 2014 og virksomheden faktu-rerede i alt 41.343,75 kr. for arbejdet. Forbrugerne har dokumenteret at have
betalt en faktura på 39.531,25 kr., og oplyste at have tilbageholdt et beløb på 1.812,50 kr., og at have afleveret 5.000 kr. kontant til en medarbejder. Der var på tidspunktet for kontantbeta-lingen ikke modtaget en faktura herpå, og forbrugerne havde ikke modtaget en kvittering for betalingen. Forbrugerne søgte sagens behandling genoptaget i ankenævnet ved mail af 5. februar 2015, hvor også en faktura på i alt 6.250,00 kr. udstedt til forbrugerne den 29. januar 2015 var medsendt. Formanden fast-holdt afvisningen ved kendelse II af 17. marts 2015.
16
Som anført i figur 23 blev 64 % af de afviste sager afvist, fordi der var for stor usikkerhed om de aftalemæssige for-hold, da ankenævnet kun behandler kla-ger på skriftligt grundlag. Der kan såle-des ikke ske parts- og vidneforklaringer under strafansvar ved ankenævnet.
Sag 2015-02-0283 blev afvist ved ken-delse af 19. oktober 2015 og henvist til i givet fald at finde sin løsning ved de almindelige domstole med følgende begrundelse:
”Formanden lægger til grund, at forbrugeren har haft problemer med utæt facadeparket på sit hus. Han bad derfor i 2013 den indklagede virksomhed om at udføre arbejde på facaden. Virksomheden har udført arbejde for 34.029,38 kr., som imidlertid efter det oplyste ikke har løst problemet.
Den indklagede virksomhed gør gældende, at den har udført et styk-ke regningsarbejde efter anmodning fra forbrugeren og ikke har påtaget sig nogen form for garanti for facadeparkettens tæthed. Virksom-heden mener, at problemet ligger i en forkert løsning ved overgang fra facade til tag inkl. tagrende.
Formanden finder efter de forelig-gende oplysninger, at der er en sådan usikkerhed om bedømmel-sen af de fremkomne oplysninger, at sagen er uegnet til ankenævns-behandling på skriftligt grundlag. Formanden har herved lagt vægt på, at det må henstå som usikkert, hvad parterne har aftalt i forbindelse med den indklagedes virksomheds arbejde, herunder i hvilket omfang virksomheden ved udførelsen af arbejdet måtte have påtaget sig at indestå for facadens tæthed. Formanden har også lagt vægt på, at der forud for den indklagedes virksomheds arbejde var utætheder, og at der således kan være tale om oprindelige konstruktionsmangler”.
Afvisninger, jf. § 1, stk. 5 – bevismæssigt uegnet
Forbrugeren i sag 2015-02-0120 indgik i august 2014 aftale med den indklagede virksomhed om at foretage aftrækning af jord til nedjustering af hegn, udtag-ning og skæring af diverse skruer for frigørelse af vandret hegnbeklædning og opretning af hegnbeklædning og nedju-stering. Virksomheden udførte arbejdet og fakturerede forbrugeren 4.125 kr., men da forbrugeren ikke var tilfreds med det udførte arbejde, blev regningen ikke betalt. Forbrugeren reklamerede flere gange til virksomheden, men parterne kunne ikke komme til enighed. Forbru-geren bortviste derefter den indklagede virksomhed og indgik aftale med en anden håndværker om at foretage ud-bedring. Sagen blev afvist fra behandling i ankenævnet:
”Det fremgår af sagen, at sam-arbejdet mellem parterne er blevet afbrudt, og at […] helt eller delvist har fået færdiggjort hegnet og ladet de påståede mangler ved hegnet udbedre af andre håndværkere.
Formanden finder herefter, at der er en sådan usikkerhed om bedømmel-sen af de fremkomne oplysninger, at sagen er uegnet til ankenævnsbe-handling på skriftligt grundlag.
Sagen må herefter i givet fald finde sin afgørelse ved domstolene, hvor der er mulighed for bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.
Som følge heraf afviser formanden sagen fra behandling ved nævnet, jf. vedtægter for Byggeriets Ankenævn § 1, stk. 5”.
17
Afvisninger jf. § 7, og § 7, stk. 4, og 5 – ikke privat forbruger
Efter vedtægterne kan en klage indgives af den forbruger, der har ladet et arbejde udføre på sin bolig, sommerhus eller lig-nende, eller som i øvrigt hæfter for arbej-dets betaling – arbejdet skal være bestilt til ikke-erhvervsmæssig udnyttelse.
Sag 2015-01-0492 blev afvist fra be-handling, idet det var oplyst, at ejen-dommen, hvor arbejdet blev udført, rum-mer tre lejligheder. Den blev købt med henblik på ejerens egen beboelse på sigt. I første omgang blev lejlighederne udlejet til klagerens to børn samt en udefrakommende lejer, men børnene er efterfølgende fraflyttet de to af lejlighe-derne i ejendommen, og disse blev her-efter udlejet til andre lejere. Under disse omstændigheder fandt ankenævnet, at arbejdet er at betragte som erhvervs-mæssigt, og sagen blev derfor afvist fra behandling ved Byggeriets Ankenævn.
Af vedtægternes § 7, stk. 5, fremgår det, at arbejde på udlejnings-, andels-, og ejerlejlighedskomplekser, som iværk-sættes af ejendommens administration eller bestyrelse, og hvortil udgifter på-hviler ejer eller henhører under ejer- eller andelsforeningens fællesudgifter som hovedregel ikke betragtes som arbejde
udført for en forbruger. Ankenævnet kan dispensere fra ovenstående regel, hvis særlige forhold foreligger.
Sag 2014-02-0532 blev afgjort med dis-sens. Sagen blev indgivet af de tre ejere, der er medlem af en ejerforening vedrø-rende et byhus i Aalborg. Det fremgik af sagen, at muren på skorstenen blev re-pareret i august 2011, og at der blev lagt nyt tagpap i september 2011. Fakturaen fra august blev stilet til ejerforeningen, mens fakturaerne af 30. september 2011 blev opdelt med en andel til hver af de tre ejere. Disse 3 fakturaer er efter det oplyste betalt individuelt af de tre ejere. Nævnet fandt efter stemmeflertal, at der ikke kunne gives dispensation:
”3 medlemmer af nævnet finder, at tagarbejdet uanset den skete beta-lingsmåde er en del af ejerforenin-gens fællesudgifter, og at der ikke er grundlag for at dispensere. Disse medlemmer stemmer derfor for at afvise sagen.
2 medlemmer finder efter en vurde-ring af oplysningerne om ejendom-men og det udførte arbejde, at der kan gives dispensation”.
18
Byggetekniske erfaringer
I forbindelse med de sager, der realitets-behandles ved Byggeriets Ankenævn, afholdes der en besigtigelse af det udførte arbejde, en såkaldt skønsfor-retning.
Skønsmanden skal efter besigtigelsen udfærdige en skønsrapport, og på bag-grund af denne skal han også registrere de konstaterede mangler. Ankenævnet har udarbejdet et teknikregistreringssy-stem, som skønsmændene registrerer i, efter hver skønsforretning.
På baggrund af registreringen udarbej-der Byggeriets Ankenævn en oversigt
over, hvilke arbejder, sagerne har om-handlet. Statistikkerne er registreret i forbindelse med skønsforretninger afholdt i 2015. Tallene i statistikkerne svarer derfor ikke nødvendigvis til stati-stikken over realitetsbehandlede sager i samme periode, da nogle sager f.eks. er registreret i december 2015, men endnu ikke er nævnsbehandlet og afsluttet.
Skønsmændene skal kun registrere de mangler, der kan konstateres, og der kan være flere eller færre registrerede mangler i de enkelte sager. Af samme årsag oplyses registreringerne kun i pro-cent og ikke i antal.
Figur 24: Bygningsdele med registrerede mangler
Når samtlige klik i systemet tælles sam-men er ’Tag’ den bygningsdel, der oftest registreres fejl ved. Herefter følger ’Gul-
ve’, ’Vinduer og yderdøre’ samt ’Mur-værk, tunge facader og skorsten’.
0 %5 %
10 %15 %20 %25 %30 %35 %40 %45 %
Mur
værk
, tun
ge fa
cade
r og
skor
sten
Lette
faca
der,
lette
bel
ægn
inge
r og
alta
ner
VVS,
indv
endi
g kl
oak
og g
ulvv
arm
eB
rolæ
gnin
g og
hår
de b
elæ
gnin
ger
Gul
veVi
ndue
r og
yder
døre
Tag
Trap
per
Mal
er
Køk
ken
Lofte
r
El o
g gu
lvva
rme
Vægg
e og
inde
rdør
e
Klo
ak
Sten
plad
er o
g gr
avst
en
19
Tagarbejde
ved renoveringer. Størstedelen af alle registreringerne om tagarbejde vedrører udførelsessvigt i forbindelse med tegl-, beton-, fibercement- og metaltage.
Figur 25: Udførelsesmæssige problemer ved tegl-, beton-, fibercement- og metaltage
0 %5 %
10 %15 %20 %25 %30 %35 %40 %45 %
Kon
stru
ktio
ner,
afst
ivni
nger
Lægt
er
Vent
ilatio
n
Tagr
ende
r
Prod
ukte
rIn
ddæ
knin
ger
Und
erta
g ud
førs
el
Skot
rend
er
Dam
pspæ
rre
Isol
erin
g
Opr
etni
ng to
lera
ncer
Ove
rflad
ebeh
andl
ing
Bin
ding
og
fast
gøre
lse
Udh
æng
/ste
rn
Kvi
ste
Ove
nlys
Hovedparten af registreringerne vedrø-rende tegl-, beton-, fibercement- og me-taltage vedrører mangler ved inddæk-ninger, montage af undertag, ventilation
og tolerancer, mens der f.eks. kun er få registreringer vedrørende dampspærre og lægter.
Figur 26: Udførelsesmæssige problemer ved tagpaptage
Registreringerne viser, at de største problemer ved tagpaptage er ventilation, udseende og inddækninger. Herudover ses, at montage af solcelleanlæg på et
tagpaptag kan volde problemer, mens ovenlys og tagterrasser kun har få regi-streringer.
Uds
eend
e
Ove
nlys
Dam
pspæ
rre
Tagt
erra
sser
Vent
ilatio
n
Afva
ndin
g
Dam
pbul
er
Isol
erin
ger,
våd
Gen
nem
førin
g
Indd
ækn
inge
r
Fejl
i pro
dukt
Solc
elle
r
0 %
2 %
4 %
6 %
8 %
10 %
Som tidligere anført er 43 % af alle ind-komne sager træsager. En stor del af disse sager vedrører tagarbejde både i forbindelse med udskiftning af tag og
20
Gulve
sag, hvis den alene handler om gulve. En træsag eller en mursag har ofte mange forskellige klagepunkter, hvor f.eks. gulv kun er en mindre del af den samlede klage.
Figur 27: Klager over gulve
Vinduer
Klager over vinduer omhandler både monteringen og selve vindueselemen-terne med tilhørende tilsætninger, vindu-eshylder, indfatninger og fugearbejder. Den overvejende del af registreringerne
vedrører udførelsen/monteringen. Unøj-agtig montage og fugning er registreret hyppigst, men også dårlig finish og forkert måltagning har en stor registre-ringsfrekvens.
På trods af, at gulvsager alene udgør 6 % af alle indkomne sager i 2015, kom-mer gulvarbejde ind på andenpladsen med flest registreringer. Dette skyldes, at en sag kun bliver oprettet som en gulv-
0 %
5 %
10 %
15 %
20 %
25 %
30 %
35 %
40 %
45 %
Badeværelse og beton
Gulvbelægning Undergulve Trægulve Afslibning og behandling
Registreringerne viser, at manglerne hovedsageligt fordeler sig på trægulve, hvor manglerne er monteringsfejl, rev-ner og sprækker samt knirkende gulve, og badeværelses- og betongulve, hvor
problemerne handler om udførelsessvigt. Hvad angår badeværelsesgulve drejer registreringerne sig om vådrumsbelæg-ninger, vandtætningsmembran, hæld-ning på gulv samt forhold omkring fuger.
Figur 28: Udførelsesmæssige problemer ved montering af vinduer
Lysn
inge
r
Dår
lig fi
nish
Opb
evar
ing
Unø
jagt
ig m
onta
ge
Fugn
ing
Fork
ert m
ålta
gnin
g
Leve
ring
List
er
0 %
5 %
10 %
15 %
20 %
25 %
30 %
35 %
21
Figur 29: Mangler ved vinduer og yderdøre
Handler sagen om selve vindues- eller dørproduktet, er det tætningsproblemer, der ses flest af.
Murerarbejde
Ser man på murerarbejde over en bred kam, er det udførelsesvigt, der topper registreringslisten, hvad enten der er tale
om murværk, sokler, fundamenter, over-fladebehandlinger eller skorsten.
Figur 30: Udførelsesmæssige problemer ved murerarbejde
Udvendig overfladebehandling handler om f.eks. pudsarbejde eller filsning. Ankenævnet ser en del sager om disse arbejdsområder, bl.a. fordi der er tale om vejrfølsomt arbejde. Af andre emner
kan nævnes forbandt, fugearbejde og farveforskelle. Herudover drejer sagerne sig også om svindrevner ved f.eks. vin-duer eller sætningsrevner mellem eksi-sterende hus og nye tilbygninger.
Bes
lag
Tole
ranc
er
Fyld
ning
er
Ove
rflad
ebeh
andl
ing
Gla
sfej
l
Tætn
ings
prob
lem
er
Red
ning
sfor
hold
Fini
sh
0 %
5 %
10 %
15 %
20 %
25 %
Kas
tnin
g
Dør
trin
Mat
eria
lesv
igt
Fork
ert o
verfl
adeb
ehan
dlin
g
Kon
stru
ktio
nssv
igt
Fuge
svig
t
Vedh
æftn
ings
svig
t
Tole
ranc
er
Udf
ørse
lssv
igt
Afre
nsni
ng
0 %
5 %
10 %
15 %
20 %
25 %
30 %
Rev
ner
Murværk Sokkel og fundament
Overfladebehandling Skorsten
22
Lette facader, lette belægninger og altaner
Figur 31: Udførelsesmæssige problemer ved lette facader, lette belægninger og altaner
Manglerne ved lette facader, lette be-lægninger og altaner udgør fortrinsvis konstruktionsfejl og fejl ved beklædnin-gen samt tolerancer. Lette facader er f.eks. træbeklædning på huse. En typisk
konstruktionsmæssig fejl ved opsætning af træfacader er manglen på ventilation. Lette belægninger er træterrasser eller anden udvendig belægning, der ikke er sten.
Køkken
Klagesagerne om køkkener handler overvejende om skabselementer og bordplader.
Figur 32: Udførelsesmæssige problemer ved køkken- monteringer
Isol
erin
g
Tole
ranc
er
Kon
stru
ktio
nen
Vind
spæ
rre
Dam
pspæ
rre
Vent
ilatio
n
Bek
lædn
inge
n
Fast
gøre
lse
Hæ
ldni
nge
og re
thed
0 %
10 %
20 %
30 %
40 %
50 %
60 %
Figur 33: Udførelsesmæssige problemer ved køkkenbordplader
For så vidt angår sagerne om skabsele-menter drejer disse sig om manglende finish, forkert opmåling og manglende
justering. Bordpladeklagerne handler ho-vedsageligt om forkert montering, revner og overflader.
Lim
ning
Rev
ner
Kna
ster
Mon
terin
g
Fugn
ing
Ove
rflad
er
Hul
ler
Sam
linge
r
Farv
efor
skel
0 %
10 %
20 %
30 %
40 %
50 %
60 %
70 %
80 %
0 %
10 %
20 %
30 %
40 %
50 %
60 %
Skab
sele
men
ter,
inve
ntar
Hvi
deva
rer
Vask
e
Bor
dpla
der
23
Nyttige links
Dansk Byggeriwww.danskbyggeri.dk
Gulvbranchenwww.gulvbranchen.dk
Køkken Anke Foreningenwww.koekkenanke.dk
VinduesIndustrienwww.vinduesindustrien.dk
Forbrugerrådet Tænkwww.fbr.dk
Parcelhusejernes Landsforeningwww.parcelhus.dk
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenwww.kfst.dkwww.forbrug.dk
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelsewww.bvb.dk
Byggeskadefondenwww.bsf.dk
BYG-ERFAwww.byg-erfa.dk
Statens Byggeforskningsinstitutwww.sbi.dk
Teknologisk Institutwww.teknologisk.dk
Træbranchens Oplysningsrådwww.traeinfo.dk
Byggestyrelsenwww.bygst.dk
