Årsrapport 2015

Året der gik.Året der kommer.

Selskabsoplysninger

Direktion & Bestyrelse

Ledelsespåtegning

Den uafhængige revisors erklæringer

Ledelsesberetning

Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2015

Balance pr. 31. december 2015

Egenkapitalopgørelse for 2015

Noteoversigt

Noter / Anvendt regnskabspraksis

Noter / Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder

Noter / Resultatopgørelse og balance

Noter / Kapitalkrav, kernekapital, kapitalgrundlag og solvens

Noter / Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici

Noter / Hoved- og nøgletal

Repræsentantskab

04

05

07

08

10

19

20

21

23

24

26

27

33

34

35

37

Indholdsfortegnelse

03

Andelskassen Andelskassen Fælleskassen Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. CVR-nr.: 69 55 67 28 Hjemstedskommune: Frederiksberg

Telefon:Telefax:Internet:E-mail:Åbningstider:

Revision:

3539 45403539 6840www.faelleskassen.dkfaelleskassen@faelleskassen.dkMandag, tirsdag, torsdag og fredag 9.30 til 16.00. Onsdag 9.30 til 18.00

Ernst & YoungGodkendt revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 2000 Frederiksberg

Selskabsoplysninger

Godkendt på Fælleskassens generalforsamling den 19. april 2016Dirigent:

04

Direktion Bestyrelse

Ida Binderup, Bestyrelsesmedlem

Ida har været i hhv. repræsentant-skabet og bestyrelsen siden 2009. Ida er projektchef for Landbrug og Fødevarers CSR projekter samt Formand en skolebestyrelse i Valby, hvor hun bor. Ida bidrager med sin erfaring og indsigt fra sit daglige arbejde, med værdigrundlag, posi-tionering, branding og kommunika-tion.

Niels Solholt Christensen, Bestyrelsesmedlem

Niels, der arbejder som fuldmæg-tig, har været i bestyrelsen siden 2011. Niels har et 18 år langt erfaringsgrundlag i Fælleskassen, og dermed et indgående kendskab til Fælleskassens lovgivningsmæs-sige styrker og udfordringer, samt vores specielle profil ifht. sektoren.

Johan Finsteen Gjødvad, Bestyrelsesmedlem

Johan, der arbejder som civilingeniør, har været i hhv. repræsentantskabet og bestyrels-en siden 2008. Johan kommer med både en økonomisk og matematisk uddannnelse og bidrager til bestyrelsesarbejdet med konkret politisk erfaring, lokal såvel som national.

Thorleif Skjødt, Direktør

Thorleif overtog rollen som direktør for Fælleskassen i 2014 og kom fra et tilsvarende job som filialdirektør i Danske Bank. Thorleif har på sin korte tid i Fælleskassen, sammen med bestyrelsen, bla. opdateret Fælleskassens identitet, kommu-nikationsstrategi og omstruktu-reret tilgangen til både erhvervs - og privatmarkedet.

Peter Højgaard Pedersen,Formand

Peter, der arbejder som sekre-tariatsleder, har været i hhv. repræsentantskabet og bestyrel-sen siden 1997. Peter bidrager til Fælleskassen med mere end 30 års erfaring som leder og rådgiver i en række bestyrelser for bla. frie grundskoler. Peters formandskab er med til at sikre den fortsatte udvikling af Fælleskassen, som et solidt, visionært og ansvarligt alternativ til de almindelige pengeinstitutter.

Oscar Svendsen, Næstformand

Oscar, der er selvstændig er-hvervsdrivende har været i hhv. repræsentantskabet og besty-relsen siden 2006. Oscars erfar-ing som leder i eget firma, hjælper Fælleskassen med et konkret indblik i mindre virksomheders udfordringer. Vores andelskas-ses behov for en differentiering i markedet, bygget på vores værdi-sæt, kan Oscar være med til at gøre relevant for de selvstændige.

Lisbeth Hansen, Bestyrelsesmedlem

Lisbeth, der arbejder som specialkonsulent, har været i hhv. repræsentantskabet og bestyrelsen siden 1997. Lisbeth bidrager til bestyrelsesarbejdet med en erfaring inden for analyse, forskning og ikke mindst som beboer i et økosamfund. Lisbeths viden inden for grøn omstilling, energiforbedringer og transport-området bruges også aktivt i bestyrelsesarbejdet.

Karen-Inger Dahl Thorsen, Bestyrelsesmedlem

Karen-Inger der arbejder som direktør i Fødevarebanken, har været i Fælleskassens besty-relse siden 2009. Karen-Inger’s erfaring med socialøkonomiske virksomheder og netværk, bruges aktivt i bestyrelsens arbejde, med blandt identificeringen af relevante socialt orienterede projekter og Fælleskassens inte-resse i udvikling af bæredygtige økonomier.

05

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015 for Andelskassen Fælleskassen.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Andelskassen Fælleskassens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2015, samt af resultatet af Andelskassen Fælleskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Andelskassen Fælleskassen kan påvirkes af.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Frederiksberg, den 25. februar 2016

Direktion:

Bestyrelse:

Thorleif Skjødt, direktør

Peter Højgaard Pedersen, formand

Oscar Svendsen, næstformand

Johan Finsteen Gjødvad

Ida Binderup

Lisbeth Hansen

Karen-Inger Thorsen

Niels Solholt Christensen, medarbejdervalgt

Ledelsespåtegning

07

Til andelshaverne i Andelskassen FælleskassenVi har revideret årsregnskabet for Andelskassen Fælleskassen for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapital-opgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed.

Ledelsens ansvar for årsrapportenLedelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregn-skab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvar for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Revisors ansvarVores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstem-melse med internationale standarder om revision og yderligere krav i følge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderin-gen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for andels-kassens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af andelskassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstræk-keligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

KonklusionDet er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Andelskassen Fælleskassens aktiver, passiver og finan-sielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af Andels-kassen Fælleskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.

Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet

08

Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelses-beretningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Frederiksberg, den 25. februar 2016 Ernst & Young Godkendt revisionspartnerselskab

Lars Rhod Søndergaard Statsautoriseret revisor

Anne Tønsberg Statsautoriseret revisor

Den uafhængige revisors erklæringer

09

HovedaktivitetFælleskassen er en andelskasse, hvis hovedaktivitet er at udbyde pengeinstitutprodukter og rådgivning til en bred kreds af private kunder og erhvervskunder. Kunderne, der stort set alle er andelshavere, er primært bosat i hovedstadsområdet og på Sjælland. Herudover er der et mindre antal andelshavere i andre dele af lan-det. Fælleskassen ønsker at kunne tilbyde andelshaver-ne et bredt sortiment af produkter kombineret med professionel rådgivning. Med baggrund i Fælleskassens forholdsvis enkle forretningsmodel ydes der ikke rådgivning inden for de mere indviklede finansielle instrumenter, idet disse overlades til andre i branchen. VÆRDIGRUNDLAG

Demokrati• Vi er et andelsselskab• Vi skaber muligheder i menneskers hverdag• Vi fastholder nærhed i organisationen og nærhed mellem andelshaver og rådgiver Transparens• Organisation, forretningsprincipper samt beslut ningsveje er åbne og gennemskuelige Bæredygtighed• Vi understøtter grønne tiltag – grøn vækst• Vi understøtter socialt ansvarlige projekter• Penge er et middel, ikke et mål Soliditet• Vi spekulerer ikke og støtter ikke spekulation• Vi bruger indtjeningen til at konsolidere andelskassen• Vi sikrer balance mellem indlån og udlån UDVIKLING I AKTIVITETER OG ØKONOMISKE FORHOLDResultatet efter skat blev et overskud på t.kr. 4.606 mod et overskud på t.kr. 2.784 i 2014. Ledelsen anserresultatet som tilfredsstillende.

Nedskrivningerne på udlån ligger på et tilfredsstillende niveau og påvirker resultatet med t.kr. 502. Herudover er resultatet præget af betaling til Indskyder-garantifonden på t.kr. 792 (2014: t.kr. 773).Indskydergarantifonden er nu fyldt op, hvorfor ledelsen regner med at regningen for 2016 blot kommer til atandrage t.kr. 8 (minimumsbeløbet).

Netto rente- og gebyrindtægter er steget med t.kr. 141 til i alt t.kr. 26.125, hvilket er en fremgang på 0,5 %.Gebyrindtægterne er steget med t.kr. 1.043 til i alt t.kr. 7.303, hvilket er en stigning på 16,6 %.

I renteudgifter er indregnet en tilbageførsel med 1.185 t.kr., der fejlagtig er udgiftsført i tidligere år.

Kursreguleringer af værdipapirer er negativ, og andrager i alt t.kr. 659 mod en indtægt i 2014 på t.kr. 1.051.

Balancen er øget med 7,0 % til i alt t.kr. 506.999 mod t.kr. 474.046 i 2014.Udlån udgør t.kr. 245.261 mod t.kr 249.639 i 2014 – et fald på 1,8 %. Indlånet er steget i forhold til 2014 og udgør nu t.kr. 424.559.Likviditeten er meget tilfredsstillende og med solid overdækning i forhold lovens krav. Fælleskassens solvensprocent er på 24,5 %. Fælleskassens individu-elle solvensprocent er opgjort til 12,9 % pr. 31.12.2015. FÆLLESKASSENS KAPITALBEHOV OG LIKVIDITETMarkedet for kapitalformidling til sektoren er blevet vanskeligere og funding dyrere. Hertil kommer atplacering af Fælleskassens midler er forbundet med renteudgifter. På baggrund af dette har bestyrelsengodkendt, at der nu placeres flere midler i obligationer. KAPITALDÆKNING OG KAPITALBEHOVFælleskassen anvender standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden foroperationelle risici, men vil løbende vurdere behovet og arbejde for, at der i risikostyringen indføres gradvistmere avancerede modeller. Vedrørende risikostyring henvises til note 20. Fælleskassen har en solvens på 24,5 % (24,9 % i 2014), hvilket er en overdækning i forhold til lovens krav på 8 %. Solvensen er faldet i forhold til sidste år, hvilket hoved-sagelig skyldes en stigning i de vægtede aktiver.

Fælleskassen er i proces med at indfase virkningen af aktuelle og kommende CRD/CRR regler, der trådte ikraft 2014 og som efterfølgende bliver indfaset over nogle år. De kommende regler vil betyde stigende kravtil Fælleskassens kerne- og basiskapital, ligesom der vil være yderligere krav til instituttets likviditet. Det erledelsens vurdering, at Fælleskassen er godt rustet til at imødese de nye regler.

Det er dog ledelsens hensigt, at der til stadighed skal være stort fokus på området. Fælleskassen har hverken hybrid kapital eller supple-rende kapital, der skal indfries. Kapitalen består kun afegentlig kernekapital – henholdsvis andelskapital og opsparet kapital.

Ledelsesberetning

10

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

450.000

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Fælleskassen skal, udover at opgøre sin faktiske solvens, ligeledes opgøre sit individuelle solvensbehov. Fælleskassen vurderer løbende sin metode til opgørelseaf det individuelle solvensbehov. Opgørelsen af solvensbehovet er baseret på bekendt-gørelsen om opgørelse af risikoeksponeringer, kapital-grundlag og solvensbehov og på Finanstilsynets vejled-ning herom. Fælleskassen har en umiddelbar over-dækning på t.kr. 33.586, som udgør forskellen mellem det individuelle solvensbehov og den faktiskekapital (solvens).Det beregnede ureviderede solvensbehov er beregnet til 12,9 % pr. 31. december 2015. Solvensbehovet erberegnet ud fra Finanstilsynets 8 + model.

Det er ledelsens vurdering, at solvensen er tilstræk-kelig til at dække den risiko, der er forbundet med Fælleskassens aktiviteter. Væsentlige uforudsete ændringer i kapitaldæknings-bekendtgørelsen eller i Finanstilsynets fortolkning eller praksis for vurdering af det nødvendige solvensbehov kan medføre, at Fælleskassens overdækning mindskes, og det kan ikke afvises, at en sådan ændring kan være væsentlig. Ligeledes kan fortsatte nedadgående kon-junkturer og væsentlige uforudsete begivenheder hos kunder påvirke Fælleskassens solvensbehov væsentligt.

Fælleskassen skal i henhold til kapitaldækningsbe-kendtgørelsen offentliggøre en række oplysninger, herunder det opgjorte individuelle solvensbehov. Fælleskassen har valgt at offentliggøre oplysningerne på www.faelleskassen.dk, hvortil der henvises.

LIKVIDITETFælleskassens likviditet er opgjort i henhold til lov om finansiel virksomhed og udgør ved udgangen af 2015en overdækning på 350,4 %, i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed.

Likviditetsoverdækningen er øget i forhold til opgørelsen i årsrapporten for 2014, hvilket skyldes stigende indlån og faldende udlån. Fælleskassen har et stærkt likviditetsberedskab. Fælleskassens beregning af LCR-mål (%) på basis af LCR indberetningen december måned 2015. Bemærkvenligst at LCR-målet trådte i kraft, den 1. oktober 2015, hvorfor i efterfølgende skal opfylde neden-stående LCR-mål, indtil fuld indfasning i 2018.

Fælleskassens LCR-mål udgør pr. ultimo december 2015: 667 %LCR-mål pr. 1. oktober 2015 = 60 %LCR-mål pr. 1. januar 2016 = 70 %LCR-mål fuldt indfaset 1. januar 2018 = 100 %

Ledelsen vurderer fortsat, at Fælleskassen har til-strækkelig likviditet til at gennemføre driften i 2016 og 2017.Det bemærkes, at Fælleskassen ikke har udstedt obli-gationer eller supplerende kapital der skal indfries. Likviditet og udløb frem til 31. december 2016Andelskassens funding består primært af indlån samt frie reserver. Usikkerhed ved indregning og målingDe væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån samthensættelser på garantier. Ledelsen vurderer, at usik-kerheden ved regnskabsaflæggelsen for 2015 er på etniveau, der er forsvarligt. Vi skal henvise til beskrivelsen heraf i note 2. Usædvanlige forholdDer foreligger ikke usædvanlige forhold.

Indlån

11

Grænseværdier - Finanstilsynet

Andelskassen Fælleskassen

Stabil Funding

Udlånsvækst p.a.

Sum af store engagementerLikviditetsoverdækning

Ejendomseksponering

Grænseværdier - Finanstilsynet

Andelskassen Fælleskassen

TilsynsdiamantenFinanstilsynet har fastlagt en række særlige risiko-områder med en række grænseværdier, den såkaldtetilsynsdiamant. Ved udgangen af 2015 ligger Andelskassen Fælleskassen inden for samtlige grænse-værdier i tilsynsdiamanten, hvilket fremgår af neden-stående:

• Sum af store engagementer (højst) 125% af basiskapitalen. Andelskassens værdi 58%

• Udlånsvækst p.a. (højst) 20%. Andelskassens værdi -2%

• Ejendoms-eksponering (højst) 25%. Andelskassens værdi 1%

• Stabil Funding. Udlån / arbejdende kapital fratrukket obligationer med en restløbetid under 1 år (højst) 1,00. Andelskassens værdi 0,55.

• Likviditets-overdækning (mindst) 50%. Andelskassens værdi 350%.

Begivenheder efter regnskabsårets afslutningDer er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen i årsrapporten. Forventet udvikling og andre udsagn om fremtidenDen økonomiske udvikling forventes fortsat at give udfordringer for den finansielle sektor. Det er dogledelsens forventning, at 2016 vil betyde en mindre vækst i økonomien. Ledelsen forventer, at de kunde-relaterede aktiviteter vil udvikle sig positivt, således at resultatet vil ligge i niveauet mio. kr. 4 - 5 før skat.

Vi skal gøre opmærksom på, at reglerne om nedskriv-ninger på udlån og hensættelser på garantier medførerusikkerhed om måling af udlån og hensættelser pr. 31. december 2016. Ændringen påvirker vurderingen afFælleskassens aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet af Fælleskassens aktiviteter for 2016,og påvirkningen kan være væsentlig.

VidenressourcerFælleskassens fremtidige udvikling er afhængig af, at Fælleskassen også fremover kan tiltrække den nød-vendige kvalificerede arbejdskraft til varetagelse af vor hovedaktivitet. Det er ledelsens vurdering og erfaring, at vi med vor beliggenhed i hovedstaden stadig vil kunne tiltrække denne arbejdskraft.

Tilsynsdiamanten

12

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Rød Reserver Blå Andelskapital

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Udlån

Udlån

Særlige risiciFælleskassen har ikke påtaget sig særlige risici, hver-ken forretningsmæssige eller finansielle risici, ud over hvad der normalt er forbundet med udlånsvirksomhed.

FilialerFælleskassen har ingen filialer. AndelskapitalFælleskassens brugere skal tegne min. kr. 2.000 i andelskapital. Fælleskassen har ved udgangen af 2015 en andelskapital på mio.kr. 26,5. Der er vedtaget stemmeretsbegrænsning efter princippet ”1 mand 1 stemme.” En andelshaver kan maksimalt bære 10 fuldmagter fra andre andelshavere.

Andelskapitalen bliver ikke kursfastsat, handles kun gennem Fælleskassen og altid til kurs 100. I forbindelse med betaling af bankpakke 1 har Fælleskassen betalt en del af provisionen til staten med andelskapital. Statens afviklingsselskab har således erhvervet forca. mio.kr. 1,6 andelskapital, hvilket svarer til 6 % af andelskapitalen. Den resterende andelskapital er spredt ud på Fælleskassens øvrige kunder, hvoraf ingen har væsentlige ejerandele. LedelsenBestyrelsen vælges af Fælleskassens repræsentant-skab. Bestyrelsen modtager honorar for sit arbejde, hvilket fremgår af note 7 til årsregnskabet. Direktion og bestyrelse er ikke omfattet af bonus eller aktieordninger, ligesom der ikke forefindes nogen form for resultatløn. Direktionens fratrædelsesordninger afviger ikke fra normerne i branchen. Fælleskassens lønpolitik godkendes hvert år på generalforsamlingen.

LedelseshvervAdministrerende direktør Thorleif SkjødtBestyrelsesmedlem i: DMPD A.m.b.a.Øvrige ledelseshverv: Ingen

Ledelseshverv – bestyrelseFormand / sekretariatsleder Peter Højgaard PedersenBestyrelsesmedlem i: IngenØvrige ledelseshverv: Ingen

Næstformand / direktør Oscar SvendsenBestyrelsesmedlem og direktør i: Sprit og Co. ApS.Øvrige ledelseshverv: Ingen Bestyrelsesmedlem / kommunikationskonsulent Ida BinderupBestyrelsesmedlem i: Skolebestyrelsen på Hanssted SkoleØvrige ledelseshverv: Ingen Bestyrelsesmedlem /Niels Solholt Christensen – medarbejderrepræsentantBestyrelsesmedlem i: IngenØvrige hverv: Medarbejdervalgt arbejdsmiljørepræsen-tant i Fælleskassen Bestyrelsesmedlem /civilingeniør Johan Finsteen GjødvadBestyrelsesmedlem i: Næstformand i EFEE (European Federation of Explosive Engineers)Øvrige ledelseshverv: Ingen Bestyrelsesmedlem /specialkonsulent Lisbeth HansenBestyrelsesmedlem i: Medlem af bestyrelsen i Økosamfundet DyssekildeØvrige hverv: Formand for Torup Landsbycenter af 1995 (et forsamlingshus). Bestyrelsesmedlem /direktør Karen Inger Dahl ThorsenBestyrelsesmedlem i: Københavns BYBI Forening og Wesselsgade Gårdlaug.Øvrige ledelseshverv: Ingen

UdbytteDer udbetales ikke udbytte.

Egenkapital Reserve AndelskapitalUdlån

13

Corporate Governance og lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelseDenne lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse dækker regnskabsperioden 1. januar – 31. december 2015.

Fælleskassens bestyrelse og direktion søger til stadig-hed at sikre, at ledelsesstruktur og kontrolsystemer er hensigtsmæssige og fungerer tilfredsstillende. Ledelsen vurderer løbende – og mindst en gang om året – om dette er tilfældet.

Grundlaget for tilrettelæggelsen af ledelsens op-gaver er blandt andet lov om finansiel virksomhed, Fælleskassens vedtægter samt god praksis for finan-sielle virksomheder. På dette grundlag udvikles og vedligeholdes løbende en række interne procedurer, som skal sikre en aktiv, sikker og lønsom styring af virksomheden. Anbefalinger for god selskabsledelseI 2005 udsendte Komiteen for god Selskabsledelse reviderede anbefalinger for god selskabsledelse, som senest er opdateret i 2015. Anbefalingerne er offent-ligt tilgængelige på Komiteen for god selskabsledelses hjemmeside www.corporategovernance.dk.

Anbefalingerne omhandler andelshavernes rolle og samspil med Fælleskassens ledelse, interessenternes rolle og betydning for Fælleskassen samt samfunds-ansvar, åbenhed og transparens, det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar, det øverste ledelsesorgans sammensætning og organisering, ledelsens vederlag, regnskabsaflæggelse, risikostyring og intern kontrol samt revision.

Oplysningerne om kodeks for virksomhedsledelse for Fælleskassen er samlet i en redegørelse for virksom-hedsledelse, som er offentliggjort på vores hjemme-side www.faelleskassen.dk, hvortil der henvises. For at sikre en overskuelig struktur, har vi til præsentation af oplysningerne om god selskabsledelse, anvendt strukturen fra anbefalingerne fra Komiteen for god selskabsledelse.

Fælleskassens bestyrelse har på bestyrelsesmøder diskuteret komiteens anbefalinger. Her skal nævnes, at bestyrelsen har beskæftiget sig med anbefalingerne, som vedrører det øverste ledelsesorgans uafhængig-hed, som foreskriver, at bestyrelsen for en dels ved-kommende ikke bør have kunderelaterede forhold til virksomheden.

Fælleskassens ledelse lever ikke op til dette forhold, og bestyrelsen vil derfor forklare dette her.

Samtlige bestyrelsesmedlemmer fører konti i Fælleskassen, og flere har desuden lån i Fælleskas-sen, på sædvanlige kundevilkår. Det samme gælder Fælleskassens direktion.

Da Fælleskassen er en andelskasse, er det bestyrelsens opfattelse, at det at være kunde i Fælleskassen er en naturlig del af de vilkår, som en andelskasse arbejder under.

Anbefalingerne fra Komiteen nævner desuden et nyt punkt 4.1.4, som omhandler ønsket om at sikre mangfoldighed i selskabets ledelsesniveauer. Det er ledelsens opfattelse, at Fælleskassen lever op til disse anbefalinger. RisikostyringBestyrelsen vurderer løbende og mindst en gang årligt de samlede risikoforhold og de enkelte risikofaktorer,som er forbundet med Fælleskassens aktiviteter.

Bestyrelsen vedtager retningslinjer for de centrale risikoområder, følger udviklingen og sikrer tilstede-værelse af planer for styringen af de enkelte risiko-faktorer, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, forsikrings- og miljøforhold.

RegnskabsaflæggelsesprocessenBestyrelsen og direktionen har det overordnede ansvar for Fælleskassens kontrol og risikostyring i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder over-holdelse af relevant lovgivning og anden regulering i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Fælleskas-sens kontrol og risikostyringssystemer kan skabe en rimelig, men ikke absolut sikkerhed for, at uretmæssig brug af aktiver, tab og/eller væsentlige fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen undgås. KontrolmiljøBestyrelsen vurderer mindst en gang årligt organisa-tionsstrukturen, risikoen for besvigelser, samt tilstede-værelsen af interne regler og retningslinjer.

Bestyrelsen og direktionen fastlægger og godkender overordnede politikker, procedurer og kontroller på væsentlige områder i forbindelse med regnskabs-aflæggelsesprocessen. Overholdelse indskærpes løbende, og der foretages løbende stikprøvevis overvågning og kontrol af sådan overholdelse.

Direktionen overvåger løbende overholdelsen af rele-vant lovgivning og andre forskrifter og bestemmelser i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og rapporterer løbende herom til bestyrelsen.

14

0 50.000

100.000 150.000 200.000 250.000 300.000 350.000 400.000 450.000 500.000

550.000

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

RisikovurderingBestyrelsen foretager mindst en gang årligt en over-ordnet vurdering af risici i forbindelse med regnskabs-aflæggelsesprocessen. Bestyrelsen tager som led i risikovurderingen stilling til risikoen for besvigelser og de foranstaltninger, der skal træffes, med henblik på at reducere og/eller eliminere sådanne risici. I den forbindelse drøftes ledelsens eventuelle incitament/motiv til regnskabsmanipulation eller anden besvigelse. Whistleblower-ordningMed henblik på at give mulighed for hensigtsmæssig og fortrolig rapportering af alvorlige forseelser eller mistanke herom, er der etableret et særligt system, hvori Fælleskassens medarbejdere kan indrapportere uetisk adfærd, som de måtte være bekendt med eller have mistanke om.

I fald medarbejdere støder på uetisk adfærd, har med-arbejderen ret og pligt til enten at rapportere videre tilbestyrelsen - eller i givet fald at sende meddelelse til Finanstilsynet.

Fælleskassens bestyrelse har besluttet, at indrapporte-rende medarbejdere, er sikret fuld diskretion ogfortrolighed ved en sådan indberetning. Bestyrelsen har ikke modtaget rapporteringer af uetisk adfærd.

Sammensætning af ledelsesorganer RepræsentantskabGeneralforsamlingen vælger hvert år 10 repræsentant-skabsmedlemmer, som vælges for 3 år ad gangen. I alt udgøres repræsentantskabet af 30 andelshavere. Repræsentantskabets arbejde er beskrevet i vedtæg-terne og forretningsorden for repræsentantskabet.Fra repræsentantskabets midte vælges de bestyrel-sesmedlemmer, som udgør Fælleskassens ledelse.

En anden vigtig funktion er fastlæggelse af honorar til bestyrelsesmedlemmerne.

Ellers fungerer repræsentantskabet som bindeled mellem Fælleskassens andelshavere og Fælleskassens bestyrelse og direktion. Herudover afholder repræsen-tantskabet 4-5 årlige møder. På møderne orienteres om Fælleskassens driftsmæssige situation, ligesom repræsentantskabet gennem temadrøftelser inviteres til at sætte sit præg på Fælleskassens udvikling.

Bestyrelsens sammensætningRepræsentantskabet vælger bestyrelsen. Bestyrelsen består af 6 generalforsamlingsvalgte repræsentantskabsmedlemmer og 1 medlem valgt af Fælleskassens medarbejdere.

Der vælges for en periode af 3 år ad gangen.

Bestyrelsen finder antallet af medlemmer hensigts-mæssigt. Ingen af bestyrelsens medlemmer deltager i den daglige ledelse af Fælleskassen. Det medarbejder-valgte medlem har samme rettigheder og ansvar som de repræsentantskabsvalgte medlemmer.

Bestyrelsesmedlemmernes erhvervsmæssige baggrund sikrer hensigtsmæssig bredde og erfaringsgrundlag i bestyrelsens tilgang til opgaverne, og bestyrelsen vurderer, at den er medvirkende til at sikre kvalificerede overvejelser og beslutninger.Bestyrelsen vurderer løbende, om der er anledning til at ajourføre eller styrke medlemmernes kompetencer i forhold til opgaverne.

Bestyrelsen udarbejder årligt en selvevaluering j.fr. Finanstilsynets regler herom.

Balance

15

Bestyrelsens arbejdeBestyrelsen på ser, at direktionen overholder de af bestyrelsen vedtagne målsætninger, strategier og forretningsgange. Orientering fra direktionen sker sy-stematisk såvel ved møder som ved skriftlig og mundt-lig løbende rapportering. Denne rapportering omfatter blandt andet udviklingen i sager, som har betydning for instituttets udvikling, lønsomhed samt finansielle stilling.

Bestyrelsen mødes efter en fastlagt mødeplan 8 -14 gange om året. Der holdes normalt et årligt strategi-seminar, hvor Fælleskassens vision, mål og strategi justeres. I perioden mellem de ordinære bestyrel-sesmøder modtager bestyrelsen løbende skriftlig orientering om Fælleskassens resultat og finansielle stilling, herunder likviditet og solvens, ligesom der ind-kaldes til ekstraordinære møder, såfremt forholdene tilsiger det.

Bestyrelsen træffer blandt andet beslutninger om be-villing af større engagementer, virksomhedskøb, større investeringer og frasalg, kapitalgrundlagets størrelse og sammensætning, langsigtede forpligtelser, kontrol og revisionsforhold samt væsentlige operationelle forhold.

Bestyrelsens forretningsorden fastlægger procedurer for direktionens rapportering til bestyrelsen og for disse parters kommunikation i øvrigt. Forretnings-ordenen gennemgås og vurderes årligt af bestyrelsen og tilpasses løbende til Fælleskassens situation.

Bestyrelsens formand og næstformand udgør for-mandskabet, der sammen med Fælleskassens direk-tion blandt andet tilrettelægger bestyrelsens møder. Formandens og næstformandens særlige opgaver er fastlagt i bestyrelsens forretningsorden.Bestyrelsen kan nedsætte udvalg i relation til særlige opgaver, men har ikke hidtil fundet anledning til at etablere egentlige faste udvalg eller komiteer.

Bestyrelsens strategi arbejde – ambitioner og planerBestyrelsen har i en række måneder afholdt aften-møder og workshops og valgt 3 nye fokusområder – ud over det normale fokus på vores almindeligeprivat- og erhvervskunder.

De samarbejder der er startet med Lendino, Bedre Energi mfl. har vist deres værd. Vi har gennem disse samarbejder fået adgang til nye kunder, muligheder og produkter, som vi kan tilbyde vores andelshavere. Via vores samarbejder, vil vi fortsat tilbyde flere løs-ninger, til gavn for begge parter og ikke mindst vores kunder. Vi ønsker derfor at udvide og identificere flere potentielle partnere og samarbejdsmuligheder. Det er vores plan at hjælpe flere SØV-virksomheder med fordelagtige produkter og løsninger, så vi fortsat kan hjælpe dem med deres vigtige socialøkonomiske arbejde.

Vi vil øge samarbejdet med bl.a. Knud Foldschacks kontor, så vi kan tilbyde alle der ønsker at bo i, eller oprette et kollektiv/bofællesskab – en totalløsning. Alt fra advokatrådgivning til byggerådgivning, fx tilknytning af en arkitekt eller ingeniørfirma og selv-følgelig vores økonomiske rådgivning samt finansiering, vil blive samlet som et helt unikt produkt, vi kan tilbyde markedet.

Fælleskassen vil fortsat støtte små og mellemstore skoler, da de specielt i mindre byer kan være den afgørende faktor, der udgør forskellen på fraflytning eller tilflytning, specielt i yderområder. Når kommunerne,politikerne eller de store banker ikke er i stand til at vende den negative udvikling i yderområderne, så vil vi, i det omfang vi kan, hjælpe med at stoppe den negative spiral, som en skolelukning kan medføre.

Vi vil strukturere og justere vores produkter, så de bedre matcher vores kunder. På den måde kan vi mere præcist markedsføre dem til vores forskellige målgrupper og tilbyde vores potentielle og nuværende kunder relevante løsninger, de måske ikke ved Fælleskassen kan tilbyde. Vi vil øge tilstedeværelsen på vores digitale flader, blandt andet Linkedin og Facebook. De flader vil blandt andet blive brugt til at udbrede vores ungdomskoncept, som vi mener, er en afgørende faktor for, fortsat at kunne tiltrække andelshavere til Fælleskassen.

Socialøkonomiske virksomheder:

Kollektiver og bofællesskaber:

Skoler:

Privat- og erhvervskunder:

16

RevisionsudvalgFælleskassen er med baggrund i sin størrelse ikke underlagt loven om revisionsudvalg. Bestyrelsen har dog vedtaget, at hele Fælleskassens bestyrelse skal fungere som egentligt revisionsudvalg. DirektionenBestyrelsen ansætter den administrerende direktør, der har ansvaret for tilrettelæggelsen og gennem-førelsen af de strategiske planer. Direktøren er ikke medlem af bestyrelsen, men deltager normalt i besty-relsesmøderne.

AndelshaverneAndelshaverne er Fælleskassens grundlag. Vi er til for vore andelshavere, og uden dem eksisterede vi ikke.

Vi ser os selv som – ANDELSHAVERNES ØKONOMISKE VÆRKSTED. Fælleskassen søger løbende at informere andelshaverne om relevante forhold og muliggøre dialog med andelshaverne. Dette sker blandt andet ved offentliggørelse af nyheder på hjemmesiden, ved udar-bejdelse af årsrapporter samt på generalforsamlinger.Bestyrelsen vurderer løbende, om Fælleskassens kapi-talstruktur er i overensstemmelse med andelshavernesinteresser. Ledelsen vil fremover fokusere mere på, at de frie reserver, som nu er væsentligt større endandelskapitalen, til stadighed vokser.

Dermed sikrer vi vore andelshavere bedst muligt.

GeneralforsamlingenGeneralforsamlingen er Fælleskassens øverste myn-dighed. Fælleskassens bestyrelse lægger vægt på, at andelshaverne får en detaljeret orientering og et fyldest-gørende grundlag for de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen.

Indkaldelse til generalforsamlingen offentliggøres og udsendes til andelshaverne med mindst 2 og højest 4 ugers varsel, således at andelshaverne har mulighed for at forberede sig.

Alle andelshavere har ret til at stemme – evt. ved fuldmagt – ved generalforsamlingen jfr. vedtægterne, ligesom der er mulighed for at fremsætte forslag til behandling.

Andelshaverne kan give fuldmagt til bestyrelsen. Efter generalforsamlingens afholdelse offentliggøres et referat på Fælleskassens hjemmeside.

Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvis det begæres af:1. 1/3 af repræsentantskabets medlemmer.2. Bestyrelsen.3. Revisionen.4. Andelshavere, der repræsenterer mindst 1/20 af andelshaverne.

Fælleskassens vedtægter kan ændres ved en general-forsamlingsbeslutning i overensstemmelse med Fælleskassens vedtægter og Lov om Finansiel Virk-somhed.

Vederlag til ledelsenBestyrelsen aflønnes med et fast vederlag, der fastsæt-tes af repræsentantskabet. Bestyrelsen er ikke omfat-tet af nogen form for bonus eller incitamentsordning.

Bestyrelsens vederlag fastlægges for et år ad gangen, og besluttes af repræsentantskabet efter indstilling fra bestyrelsen.

Fælleskassens lønpolitik godkendes på generalforsam-lingen. Der indgår ikke ydelsesbaserede pensionsord-ninger i aflønning af bestyrelse eller direktion.

Ledelsens aflønning er nærmere beskrevet i årsregn-skabets note 7.

Der findes ingen variable aflønningsformer i Fælles-kassen. RevisionTil varetagelse af andelshavernes og offentlighedens interesser vælges på den årlige ordinære generalfor-samling et statsautoriseret revisionsfirma. Revisorerne aflægger rapport til den samlede bestyrelse minimum en gang om året og derudover umiddelbart efter kon-statering af eventuelle forhold, som bestyrelsen bør forholde sig til.

Revisorerne deltager i bestyrelsesmøder i forbindelse med aflæggelse af rapporter til bestyrelsen. Forud for indstilling til valg på generalforsamlingen foretager bestyrelsen i samråd med direktionen en vurdering af revisors uafhængighed, kompetencer mv.

InteressenterneFælleskassen søger løbende at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessegrupper og samarbejds-partnere, idet sådanne relationer vurderes at have væsentlig og positiv betydning for Fælleskassens udvikling. Bestyrelsen og direktionen arbejder i øjeblik-ket med at udvikle og professionalisere Fælleskassens kommunikationsstrategi og kommunikationsarbejde.

17

Medlemskaber og tætte samarbejdspartnere• Finansrådet• Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg • Medejer og bestyrelsespost i Andelsselskabet Dmpd – De mindre Pengeinstitutters Dataformidling, der formidler vort medejerskab i BEC (Bankernes EDB Center)• BEC (Bankernes EDB Center)• Det Private Beredskab• Brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter• Let Pension• Sparinvest• Indskydergarantifonden• DLR Kredit A/S• Frederiksberg Handelsstandsforening• Totalkredit A/S• De Frie Andelskasser• Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)• Nets Denmark A/S• Kontantservice A/S (BKS)• Danske Andelskassers Bank A/S• Sparekassen Kronjylland• Bankpension A/S

SamfundsansvarFælleskassen har i 2015 oprettet en Grøn- og Socialøkonomisk pulje, hvor vi donerer voresprovisionsindtægt fra Sparinvest til Grønne- og Socialøkonomiske formål. I 2015 blev der således ud-delt t.kr. 204. For yderligere information henvises der til www.faelleskassen.dk. Grøn Vækst – kreditgivning til bæredygtige formålMed vort Grøn Vækst-produkt håber vi at kunne bidrage til en mere bæredygtig udvikling i verden. Vi vil fremover forsøge at få viderekommunikeret, at Fælleskassen faktisk har et ganske fint tilbud til alle, der ønsker at investere i miljø og bæredygtighed.

Det skal bemærkes, at ordningen både kan anvendes af virksomheder og private.

Vi har Grøn Vækst penge i følgende:• Private miljø formål – eksempelvis vindmøller og solfangere• Servicevirksomheder• Vedvarende energi• Distributionsvirksomhed• Landsbyfællesskaber• Kulturvirksomhed• Sociale projekter • Produktionsvirksomhed• Delebils-ordninger• Økologisk skovbrug• Håndværksvirksomhed• Mejeridrift

MenneskerettighederFælleskassen er bevidst om, at Fælleskassens aktivite-ter særligt inden for investeringsområdet kan påvirkeforhold, der vedrører de grundlæggende menneske-rettigheder, når der investeres eller lånes til selskaber,som opererer globalt. Fælleskassen ønsker at imøde-komme kunders, medarbejderes og udvalgte Ngo’ersinteresse i, hvordan sådanne problemstillinger håndteres.Emnet bliver med mellemrum taget op i både besty-relse og repræsentantskab.

Politikker Det er Fælleskassens politik og retningslinjer, at investe- ringer og kreditgivning foregår i overensstemmelsemed bredt anerkendte internationale konventioner og normer. Det betyder, at Fælleskassen stiller krav til, atvores samarbejdspartnere på investeringssiden ope-rerer efter en ansvarlig investeringspolitik. I praksisbetyder det, at vores partnere stiller krav til selskaber i deres investeringsportefølje om overholdelse afinternationale konventioner og standarder indenfor:

• Menneske- og arbejdstagerrettigheder• God selskabsledelse• Antikorruption• Klima og miljø MedarbejderforholdMedarbejderne er et af Fælleskassens vigtigste aktiver.Personalepleje og medarbejdernes sikkerhed og sund-hed er derfor vigtige områder for Fælleskassen, ogledelsen er klar over, at flere tiltag vil være påkrævet i de kommende år for at opretholde evnen til attiltrække nødvendige højtkvalificerede medarbejdere.

Det er vigtigt, at medarbejderne løbende bliver holdt ajour med nyheder inden for sektoren og dermed demange nye love og regler, der ser dagens lys.

Fælleskassen uddanner løbende rådgiverne, så de er i stand til at betjene andelshaverne tilfredsstillende.Som medejer af Finanssektorens Uddannelsescenter har vi ofte medarbejdere på kursus, ligesomsamarbejdspartnere som Totalkredit og Sparinvest stiller uddannelse til rådighed. Rådgivning om pension

og mange kunder samler deres pensionsforhold i Fælleskassen.

Ved udgangen af 2015 er medarbejderstaben 14,0 medarbejdere.

fylder til stadighed mere i vore rådgivningssamtaler,

18

Resultatopgørelse

RenteindtægterRenteudgifter

Netto renteindtægter Udbytte af aktier mv.Gebyrer og provisionsindtægterAfgivne gebyrer og provisionsudgifter

Netto rente- og gebyrindtægter

Kursreguleringer Andre driftsindtægterUdgifter til personale og administrationAf- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Andre driftsudgifterNedskrivning på udlån og tilgodehavender mv. Resultat før skat Skat Årets resultat

Forslag til resultatdiponering Overført til næste år

Totalindkomstopgørelse Årets resultat

Årets totalindkomst

Note

34

5

6

7

8

9

2015 tkr.

20.18315

20.168

07.303

1.346

26.125

-65946

19.39693

792-502

5.733

1.127

4.606

4.606

4.606

4.606

2014 tkr.

22.2181.605

20.613

1076.260

996

25.984

1.051158

19.1768

1.0193.875

3.115

331

2.784

2.784

2.784

2.784

Resultat- og totalindkomstopgørelse for 2015

19

Aktiver

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbankerTilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbankerUdlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostprisObligationer til dagsværdiAktier mv.Øvrige materielle aktiverAktuelle skatteaktiverAktiver i midlertidig besiddelseAndre aktiverPeriodeafgrænsningsposter

Aktiver i alt

Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbankerIndlån og anden gældAndre passiver

Gæld i alt

Hensatte forpligtelser

Hensættelser til udskudt skat

Hensatte forpligtelser i alt AndelskapitalOverført overskud eller underskud

Egenkapital i alt

Passiver i alt

Ikke-balanceførte poster

Garantier m.v. Ikke-balanceførte poster i alt Øvrige noter

Note

101211

13

1516

14

17

18-21

2015 tkr.

142.68311.991

245.26187.663

6.326227757

011.348

743

506.999

8.401424.559

2.654

435.614

10

10

26.51544.860

71.375

506.999

45.292

45.292

2014 tkr.

88.29355.585

249.63963.89713.212

320881640784795

474.046

11.890391.705

3.664

407.259

18

18

26.51540.254

66.769

474.046

56.469

56.469

Balance pr. 31.12.2015

20

Egenkapital 01.01.2014Årets resultat

Egenkapital 31.12.2014

Egenkapital 01.01.2015Årets resultat Egenkapital 31.12.2015

Andelskapital tkr.

26.47837

26.515

26.5150

26.515

Overført reultat tkr.

37.4702.784

40.254

40.2544.606

44.860

I alt tkr.

63.9482.821

66.769

66.7694.606

71.375

Egenkapitalopgørelse for 2015

21

Anvendt regnskabspraksis

Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder

Renteindtægter

Renteudgifter

Gebyrer og provisionsindtægter

Kursreguleringer

Udgifter til personale og administration

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.

Skat

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fordelt efter re

Obligationer til dagsværdi

Udlån og andre tilgodehavender

Øvrige materielle aktiver

Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser

Gæld til kreditinstittuter og centralbanker

Indlån og anden gæld

Eventualforpligtelser

Nærtstående parter

Kapitalkrav

Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici

Hoved- og nøgletal

01/

02/

03/

04/

05/

06/

07/

08/

09/

10/

11/

12/

13/

14/

15/

16/

17/

18/

19/

20/

21/

Noteoversigt

23

Note 01 / Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds-mæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen). Årsregnskabet præsenteres i danske kroner og afrund-et til nærmeste 1.000 kr. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Fælleskassen og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når Fælleskassen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå andelskassen, og forplig-telsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Målingen efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regn-skabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelig risici og tab, der fremkommer inden årsregnskabet aflæggelse, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle instrumenter indregnes på afviklingstids-punktet (valørdatoen), og indregningen ophører, når retten til at modtage/afgive pengestrømme fra det finansielle aktiv eller passiv er udløbet, eller hvis det er overdraget, og Fælleskassen i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten. Fastsættelse af dagsværdi Dagsværdien er det beløb, som et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse indfries til, ved en handel under normale omstændigheder mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige parter. Resultatopgørelsen Renter, gebyrer og provisioner Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultat-opgørelsen i den periode de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er integreret del af den effektive rente af et

udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af det finansielle instru-ment (udlån) under renteindtægter.

Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer, f.eks. etableringsgebyrer, indregenes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen. Udgifter til personale og administration Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner mv. til Fælleskassens personale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodt-gørelser indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder. Fælleskassen har indgået bidragsbaserede pensions-ordninger med medarbejderne. I de bidragsbaserede ordninger indbetales faste bidrag til en uafhængig pensionskasse. Fælleskassen har ingen forpligtelse til at indbetale yderligere bidrag. Administrationsudgifter omfatter udgifter til it-drift, kontorhold, forsikringer og markedsføring m.v. Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ænd-ring af udskudt skat, indregnes i resultatet med den del, der kan henføres til årets resultat, og i anden total-indkomst eller direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer henholdsvis i anden totalindkomst og direkte på egenkapitalen. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehav-ende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst regu-leret for betalt acontoskat. Ved beregning af årets aktuelle skat anvendes de på balancedagen gældende skattesatser og -regler Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdi-er af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, aktivet forventes at kunne realiseres til, enten ved modregning i

24

udskudte skatteforpligtelser eller som nettoskatteak-tiver til modregning i fremtidige positive skattepligtige indkomster. Det vurderes på hver balancedag, om det er sandsynligt, at der i fremtiden vil blive frembragt tilstrækkelig skattepligtig indkomst til, at det udskudte skatteaktiv vil kunne udnyttes. Balancen Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. Tilgodehaveder hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter, tidsindskud i centralbanker. Regnskabsposten måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetalingen er sket direkte til låntager. Udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesge-byrer mv., og med fradrag af nedskrivninger til imøde-gåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender foretages såvel individuelt som gruppevist. Nedskrivninger til tab foretages, når der er objektiv in-dikation for værdiforringelse. For individuelle nedskriv-ninger anses objektiv indikation som indtruffet, f.eks. når låntager er i betydelige økonomiske vanskelighed-er. Nedskrivning foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på udlånet, herunder realisationsværdi af eventuelle sikkerheder. Som diskonteringsfaktor anvendes den effektive rente på de enkelte udlån. Fælleskassen gennemgår alle engagementer individu-elt. Engagementer, der ikke er nedskrevet individuelt, indgår i de gruppevise nedskrivninger. For udlån og til-godehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, fore-tages en gruppevis vurdering af , om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karak-teristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med én gruppe af privatkunder og én gruppe af er-hvervskunder. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenter-ingsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale

Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligehold-else og udvikling af modellen. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøko-nomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i ud-gangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Fælleskassen har derfor vurderet hvorvidt modelestimaterne afspejler kredit-risikoen for andelskassens udlånsportefølje. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender føres på en korrektivkonto, som modregnes under udlån. I resultatopgørelse indregnes nedskrivninger under posten nedskrivninger på udlån.

Obligationer til dagsværdi Obligationer måles til dagsværdi. Dagsværdien op-gøres efter lukkekursen for det pågældende marked på balancedagen. Udtrukne obligationer måles til nutidsværdien. Aktier m.v. Aktier, der handles på aktive markeder måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen. Illikvide og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. Øvrige materielle aktiver Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt om-kostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages linære afskrivninger baseret på følgende vurderinger af de øvrige aktivers forventede brugstid:

Biler: 3 år It-udstyr: 3 år Inventar: 5 år

Øvrige materielle anlægsaktiver vurderes for nedskriv-ningsbehov, når der er indikation for værdiforringelse, og der nedskrives til genindvindingsværdien, som er den højeste af nettosalgsprisen og nytteværdien.

25

Andre aktiver Andre aktiver omfatter øvrige aktiver, der ikke hører til under andre aktivposter. Posten omfatter indtægter, der først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning herunder tilgodehavende renter. Regnskabs-posten måles ved første indregning til kostpris og efter-følgende til amortiseret kostpris. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterføl-gende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Indlån og anden gæld Indlån og anden gæld omfatter indlån med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker. Indlån og anden gæld måles ved første indregning til dagsværdi, og efterfølgende til amortiseret kostpris. Andre passiver Andre passiver omfatter øvrige passiver, der ikke hører til under andre passivposter. Posten omfatter udgifter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder skyldige renter. Regnskabsposten måles ved første indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kostpris.

Modregning Fælleskassen modregner tilgodehavender og forplig-telser, når andelskassen har en juridisk ret til at mod-regne de indregnede beløb og samtidig har til hensigt at nettomodregne eller realisere aktivet og indfri forpligtelsen samtidig. Hensatte forpligtelser Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medfører et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forplig-telsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen.

Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forud-sætninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn foretages af ledelsen i overensstem-melse med regnskabspraksis og på baggrund af histo-riske erfaringer samt forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske.

Forudsætningerne kan være ufuldstændige, og uven-tede fremtidige begivenheder eller omstædigheder kan opstå, ligesom andre vil kunne komme frem til andre skøn. De områder, som indbærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet, er angivet nedenfor. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er fore-taget i overensstemmelse med regnskabspraksis, og er baseret på en række forudsætninger, såfremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaflæggelsen blive påvirket og påvirkningen kan være væsentlig. Ændringer kan forekomme ved en ændring i praksis fra myndighedernes side, ligesom ændrede principper fra ledelsen såsom ændret forhold som f.eks. tidshori-sonten ændres. Den økonomiske afmatning medfører en større usik-kerhed ved måling af engagementerne. Såfremt det kan fastslås, at ikke alle fremtidige betalinger vil blive modtaget, er fastlæggelsen af størrelsen af de for-ventede betalinger, herunder realisationsværdier af sikkerheder og forventede dividende udbetalinger fra boer, også undergivet væsentlige skøn. For privatkunder er der usikkerhed forbundet med opgørelse af nedskrivninger, da for den del af kunderne kan konstanteres, at selvom kunderne på nuværende tidspunkt kan betale ydelserne på lånene så vil yder-ligere krav til afdrag eller rente presse betalingsevnen. Hertil kommer at en række boligejere ikke vil kunne afhænde deres bolig uden tab. Gruppevise nedskrivninger er fortsat behæftet med en usikkerhed. Da modellen ikke rammer alle rele-vante forhold og da der fortsat er begrænset historisk datagrundlag som udgangspunkt for beregningerne har det fortsat været nødvendigt at supplere modellens beregninger med ledelsesmæssige skøn. Hensættelser til tab på garantier, hvor der er væsent-lige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at der skal betales på en afgivne garanti. Noterede værdipapirer indgår i betalingsrækkerne til børskurs, men der kan være usikkerhed i det omfang, der er tale om markeder med lav omsætning.

Note 02/ Væsentlige regnskabs-mæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder

26

RenteindtægterTilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavenderObligationer Øvrige renteindtægter Renteindtægter i alt

Renteudgifter Kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Øvrige renteudgifter Renteudgifter i alt

Gebyrer og provisionsindtægter Værdipapirhandel og depoter Betalingsformidling Lånesagsgebyrer Garantiprovision Øvrige gebyrer og provisioner Gebyrer og provisionsindtægter i alt

Kursreguleringer Obligationer Aktier mv. Valuta, rente mv. i alt Kursreguleringer i alt

Udgifter til personale og administration Personaleudgifter: Lønninger (her er alene tale om faste løndele) Pensioner Udgifter til social sikring og afgifter mv. I alt Øvrige administrationsomkostninger Udgifter til personale og administration i alt

Heraf lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion: Direktion (her er alene tale om faste løndele), Thorleif Skjødt Bestyrelsesformand (fast vederlag), Peter Højgaard Pedersen Næstformand (fast vederlag), Oscar SvendsenBestyrelsesmedlem (fast vederlag), Niels Solholt Christensen Bestyrelsesmedlem (fast vederlag), Johan Finsteen GjødvadBestyrelsesmedlem (fast vederlag), Ida BinderupBestyrelsesmedlem (fast vederlag), Lisbeth HansenBestyrelsesmedlem (fast vederlag), Karen Inger Dahl Thorsen I alt

Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede

Honorar til revisionsfirmaer Lovpligtig revision af årsregnskabet Andre ydelser Andre erklæringsopgaver med sikkerhed Samlet honorar til de generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomheder, der udfører den lovpligtig revision

I renteudgifter er indregnet en tilbageførsel med 1.185 t.kr., der fejlagtig er udgiftsført i tidligere år

Fælleskassen har ikke udover ovenstående løn og pensionsforhold, forpligtelser for nuværende og/eller forhenværende medlemmer af bestyrelse, direktion og særlige risikotagere.

03/

04/

05/

06/

07/

2820.859

1.3310

22.218

391.551

151.605

436745

1.2301.4512.3986.260

-7321.810

-271.051

8.805774

1.13110.710

8.46619.176

1.28962413434343434

1.5621.564

13,6

23825

0

263

-7918.932

1.32010

20.183

24-10

115

273773

1.6521.6412.9647.303

-1.624967

-2-659

8.226873

1.16210.261

9.13519.396

1.06864433636363636

1.355

14,0

31525

0

340

Noter / Resultatopgørelse og balance 2015 tkr. 2014 tkr.

27

Individuelle nedskrivningerNedskrivninger henholdsvis værdiregulering i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Årets nedskrivninger

Gruppevise nedskrivningerNedskrivninger henholdsvis værdiregulering i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Årets nedskrivninger

Årets nedskrivninger, nettoEndelig tabt ikke tidligere individuelt nedskrevetIndgået på tidligere afskrevne fordringer

Årets nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.

SkatBeregnet skat af årets indkomstÆndring i udskudt skat

Skat af årets resultat

SkatteafstemningGældende skattesatsIkke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter m.m.

Effektiv skatteprocent

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fordelt efter restløbetid Anfordringstilgodehavender

I alt fordelt efter restløbetid

Tilgodehavender hos kreditinstitutter

Tilgodehavender i alt

Obligationer til dagsværdi Realkreditobligationer

Obligationer i alt

Til sikkerhed for clearingskonto i Danske Andelskassers Bank har andelskassen deponeret 17,6 mio. kr. af den samledeobligationsbeholdning.

08/

09/

10/

11/

Noter / Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.

5.566-1.8473.719

730

73

3.792144-61

3.875

31318

331

24,5

-13,9

10,6

55.585

55.585

55.585

55.585

63.897

63.897

3.540-4.697-1.157

1980

198

-959564

-107

-502

1.135-8

1.127

23,5

-3,8

19,7

11.991

11.991

11.991

11.991

87.663

87.663

2015 tkr. 2014 tkr.

28

Udlån og andre tilgodehavenderUdlån og tilgodehavender før nedskrivninger Nedskrivninger ultimo Udlån og andre tilgodehavender ultimo

Samlet udlån fordelt efter restløbetidAnfordring Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år Værdi af udlån og andre tilgodehavender, hvor der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse:Udlån og tilgodehavender før nedskrivningNedskrivningVærdiansættelse efter nedskrivning

Gruppevise nedskrivningerVærdiansættelse før nedskrivningVærdiansættelse efter nedskrivning

Standardvilkår Erhvervskunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra andelskassens side på 1 måned. Ved erhvervslån stilles der krav om, at kunden løbende afleverer økonomiske oplysninger til andelskassen. Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra andelskassens side på 1 måned. Der stilles normalt krav om økonomiske oplysninger ved nyudlån samt ved ændringer til eksisterende udlån. Sikkerhedsstillelse Til sikkerhed for en væsentlig del af udlånene ligger der pant i fast ejendom, primært private ejendomme.

Gruppering på sektor og brancher Offentlige myndigheder

Erhverv, herunder: Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvindingEnergiforsyning Bygge- og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikationFinansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Erhverv i alt Private I alt

12/

Noter /

276.72227.083

249.639

14.24416.31247.47199.33372.279

249.639

43.25726.07617.181

233.465232.458

0

020323321

264258

100

271.38626.125

245.261

18.73914.14250.33497.04165.005

245.261

60.37024.92135.449

211.016209.812

0

020434421

274753

100

2015 tkr.

Procent

2014 tkr.

Procent

29

Akkumulerede nedskrivningerIndividuelle nedskrivninger primo Årets nedskrivninger Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevetIndividuelle nedskrivninger ultimo

Gruppevise nedskrivninger primoÅrets nedskrivningerGruppevise nedskrivninger ultimo

Årets nedskrivningsprocentAkkumuleret nedskrivningsprocent

Øvrige materielle aktiver

Samlet kostpris primoTilgang i årets løb Afgang i årets løbSamlet anskaffelsespris ultimo

Af- og nedskrivninger primoÅrets afskrivningerÅrets afskrivninger på afgang Af- og nedskrivninger ultimo

Bogført beholdning ultimo

Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelserUdskudt skat primo Ændring i udskudt skat

Passiveret ultimo

Udskudt skat nettoMaterielle anlægsaktiver

Udskudt skat netto i alt

Udskudte skatte passiver Materielle anlægsaktiver

Udskudte skatte passiver i alt

Gæld til kreditinstittutter og centralbanker Gæld til kreditinstitutter og centralbanker på anfordring Gæld i alt

12/

13/

14/

15/

Noter / Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.

25.095981

026.076

93374

1.007

1,28,1

79328-79328

798

-798

320

0-18

-18

-18

-18

-18

-18

11.89011.890

26.076-1.157

224.921

1.007198

1.205

-0,28,2

32800

328

893

0101

227

-188

-10

-10

-10

-10

-10

8.4018.401

2015 tkr. 2014 tkr.

30

Fordeling på restløbetiderPå anfordring

Indlån med opsigelsesvarsel: Til og med 3 månederOver 3 måneder og til og med 1 årOver 1 år og til og med 5 år Over 5 år

Fordeling på indlånstyper På anfordring Med opsigelsesvarsel Tidsindskud Særlige indlånsformer

Indlån og anden gæld i alt

Eventualforpligtelser m.v.

Garantier Tabsgarantier for realkreditudlån Øvrige garantier

I alt

Andelskassen anvender BEC som datacentral, og vil derved skulle godtgøre DMPD/BEC ved udtræden af medlemskabet. I lighed med de øvrige danske pengeinstitutter hæfter andelskassen for tab hos Indskydergarantifonden. Seneste opgørelse af andelskas-sens andel af sektorens indeståelse overfor Indskydergarantifonden udgør 0,013 %. Andelskassen har huslejeforpligtelser på lejemålet Bülowsvej. Lejemålet kan opsiges med 3 måneders varsel. Den årlige husleje udgør t.kr. 336. Andelskassen deponeret obligationer i Danske Andelskassers Bank til sikkerhed for clearingskonto og har herudover ingen pantsætninger, sikkerhedsstillelser eller lignende.

16/

17/

Noter / Indlån og anden gæld

330.837

42.7536.565

11.03933.365

424.559

313.18444.07313.26754.035

424.559

9.65435.638

45.292

299.249

40.23711.25811.53529.426

391.705

275.54239.17226.33750.654

391.705

2.334 54.135

56.469

2015 tkr. 2014 tkr.

31

Alle transaktioner med nærtstående parter sker på markedsvilkår. Andelskassen definerer nærtstående parter som medlemmer af Andelskassens bestyrelse og direktion samt de virksomheder, hvori bestyrelsesmedlemmer har bestemmende indflydelse. Nærtstående parter med bestemmende indflydelse over Andelskassen Fælleskassen: Ingen Transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret Der har i regnskabsåret været følgende transaktioner mellem andelskassen og nærtstående parter

Lån til ledelsen Direktion Bestyrelse

SikkerhedsstillelserDirektion Bestyrelse

Lån m.v. til direktion og bestyrelse er givet på andelskassens normale markedsmæssige vilkår, med en rente i intervallet 3,56 % til 14,25 %

18/

Noter / Nærtstående parter

1001.696

1.796

01.040

1.040

5641.977

2.541

0460

460

2015 tkr. 2014 tkr.

32

Kapitalkrav iht. CRR artikel 92 Det oplyste kapitalkrav udgør 8 % af den samlede risikoeksponering Egenkapital Forsigtig værdiansættelse Egentlig kernekapital

Kernekapital

Kapitalgrundlag

KreditrisikoMarkedsrisiko Operationel risiko Risikoeksponering

Nøgletal Egentlig kernekapitalprocent Kernekapitalprocent Kapitalprocent

Noter / Kapitalkrav, kernekapital, kapitalgrundlag og solvens

21.434

66.76977

66.692

66.692

66.692

219.774591

47.564267.929

24,924,924,9

23.305

71.37593

71.282

71.282

71.282

211.04331.25249.017

291.312

24,524,524,5

2015 tkr. 2014 tkr.

19/

33

Noter / Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici

Fælleskassen er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med Fælleskassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Fælleskassen udvikler løbende sine værktøjer til identi-fikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker pengeinstituttet. Bestyrelsen fastlægger de over-ordnede rammer og principper for risiko- og kapital-styring og modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige styring af risici foretages af direktionen. Af-dækningsstrategier bliver dagligt styret af Niels Solholt Christensen. Kreditrisiko De væsentligste risici i Fælleskassen vedrører i sagens natur kreditrisiko. Risikostyringspolitikker er derfor til-rettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed.

Fælleskassen vil som hovedregel forlange sikkerhed i ejendomme, maskinel og kautioner. Der er endvidere vedtaget politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut, som Fælleskassen har forretninger med. Den samlede krediteksponering er sammensat af balanceførte og ikke balanceførte poster. Eksponeringen omfatter almindelige bankfor-retninger.

Fælleskassen følger løbende alle udlån og garantier på individuel basis. For øvrige finansielle instrumenter, herunder tilgodehavender hos andre kreditinstitutter, henvises til note 10. For opgørelse af kreditrisici vedrørende udlån i øvrigt henvises til note 12. Markedsrisiko Opgørelse og overvågning af markedsrisici sker på daglig basis. Bestyrelsen modtager orientering om ud-vikling i markedsrisici på månedsbasis. Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Instituttet foretager løbende afdækning af renterisikoen. Den samlede renterisiko udgjorde ultimo 2015 3,5 % mod 1,4 % i 2014. I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der indbygget et maksimum for den risiko, instituttet må påtage sig.

Likviditetsrisiko LikviditetsberedskabFælleskassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide værdipa-pirer, tilstrækkelige kreditfaciliteter. Det likvide bered-skab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et tilstrækkeligt og stabilt likvidt beredskab. Fælleskassen tilstræber at have en overdækning i for-hold til kravene i lov om finansiel virksomhed på 100 %. Operationel risiko Fælleskassen har, med henblik på at mindske tab som følge af operationelle risici, udarbejdet flere politikker. En central del heraf er sikkerhedspolitikken, der stiller en række krav til it og personale, ligesom den stiller en række krav til håndtering af følsomme oplysninger. Herudover er der udarbejdet nødplaner for it, som skal begrænse tab i tilfælde af manglende it-faciliteter eller anden lignende krisesituation. Fælleskassen ønsker et stærkt kontrolmiljø og har der-for også udarbejdet en række standarder for, hvorledes kontrol skal foregå. Fælleskassen er qua sin størrelse afhængig af visse nøglemedarbejdere. For at mindske afhængigheden er der udarbejdet skriftlige arbejds-gange. Herudover søger Fælleskassen i videst muligt omfang at uddanne medarbejdere på områder, hvor det vurderes, at dens største afhængighed er til stede. Fælleskassen har etableret en compliancefunktion, der skal medvirke til at sikre, at vi til enhver tid lever op til eksterne såvel som interne krav. Det er Fælleskassens politik, at de operationelle risici til stadighed begrænses under hensyntagen til de om-kostninger, der er forbundet hermed.

20/

34

Resultatopgørelse

Netto rente- og gebyrindtægterKursreguleringerUdgifter til personale og administrationAf og nedskrivninger på materielle aktiverNedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.Skat Årets resultat

BalanceUdlån og andre tilgodehavenderEgenkapitalAktiver i alt

Nøgletal SolvensprocentKernekapitalprocentEgenkapitalforrentning før skatEgenkapitalforrentning efter skatIndtjening pr. omkostningskroneRenterisikoValutapositionValutarisikoUdlån i forhold til indlånOverdækning i forhold til lovkrav om likviditetSummen af store engagementerAkkumuleret nedskrivningsprocentÅrets nedskrivningsprocentÅrets udlånsvækstUdlån i forhold til egenkapitalAfkastningsgrad

Noter / Hoved- og nøgletal i 1.000 kr.

25.9841.051

19.1768

3.875331

2.784

249.63966.769

474.046

24,924,9

4,84,3

1,131,40,90,0

70,6308,6

76,18,11,2

-2,23,70,6

26.576-584

19.1160

3.448727

2.157

255.19763.948

451.521

22,522,5

4,63,4

1,120,80,00,0

76,7282,3

54,08,21,10,54,00,5

24.881-131

18.0800

2.869866

2.484

253.92361.775

443.587

20,120,1

5,54,1

1,164,20,00,0

76,2304,4

90,78,90,9

-4,64,10,6

24.911-891

14.9500

6.032547

1.663

266.23259.291

412.813

18,018,0

5,32,8

1,874,30,00,0

85,3201,6

72,56,21,4

-1,64,50,4

26.125-659

19.39693

-5021.1274.606

245.26171.375

506.999

24,524,5

8,36,7

1,293,50,10,0

63,9350,4

57,78,2

-0,2-1,8

3,40,9

2014 2013 2012 20112015

21/

35

Noter / Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav herom.

Solvensprocent

Kernekapitalprocent

Egenkapitalforrentning før skat

Egenkapitalforrentning efter skat

Indtjening pr. omkostningskrone

Renterisiko

Valutaposition

Udlån i forhold til indlån

Udlån i forhold til egenkapital

Udlånsvækst

Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet

Summen af store engagementer

Periodens nedskrivningsprocent

Afkastningsgrad

=

=

=

=

=

=

=

=

=

=

=

=

=

=

Basiskapital efter fradrag x 100

Risikovægtede aktiver

Kernekapital efter fradrag x100

Risikovægtede aktiver

Periodens resultat før skat x 100

Gennemsnitlig egenkapital

Periodens resultat efter skat x 100

Gennemsnitlig egenkapital

Nettoindtægter incl. kursreguleringer

Omkostninger (ekskl. skat)

Renterisiko x 100

Kernekapital efter fradrag

Valutakursindikator 1 x 100

Kernekapital efter fradrag

Bruttoudlån

Indlån

Udlån

Egenkapital

(Udlån ultimo - Udlån primo) x 100

Udlån primo

Overskydende likviditet efter opfyldelse af FIL §152

10 % - lovkravet

Sum af store engagementer

Basiskapital

Periodens nedskrivninger på udlån x 100

Udlån + garantier + nedskrivninger

Årets resultat x 100

Aktiver i alt

21/

36

Anne-Marie Sejer

Bent Ivar Andrup

Bente Biering Sørensen

Bjarne Hindsgaul

Britt Rosenstand Hansen

Camilla Bang Lilleør

David Asmussen

Hans Chr. Mathiasen

Hans Melgaard

Helga König-Jacobsen

Henny Maja Gregersen

Henrik Murmann

Ida Binderup

Jacob Westergaard Madsen

Jan Albrecht

Jesper Lassen

Johan F. Gjødvad

Julie Birgitte Damlund

Karen Inger Dahl Thorsen

Kenneth Christensen

Kristian Sønderstrup-Granquist

Lis Holgersen

Lisbeth Hansen

Lise Egeberg

Oscar Svendsen

Per Sieverts Nielsen

Peter Højgaard Pedersen

Pil Berner Strandgaard

Steen Pedersen

Søren Vincents Svendsen

Rødovre

Herlev

Frederiksberg

Greve

Tølløse

København Ø

København Ø

Roskilde

Brønshøj

Valby

København N

Frederiksberg

Valby

Valby

København S

Allerød

Ølstykke

Hellerup

København N

Roskilde

København Ø

Valby

Hundested

Herfølge

Frederiksberg C

Hvidovre

Espergærde

København N

Vanløse

København K

Repræsentantskab

37