Året der gik for vandsektoren

ÅRET DER GIK I VANDSEKTOREN

4. januar 2017

side 2

− Enkelte nedslag v/Line Markert og René Frisdahl Jensen

− De første indtægtsrammer – erfaringer v/Katrine Stagaard, Forsyningssekretariatet

− Tilknyttede aktiviteter v/René Frisdahl Jensen

− Den nye udbudslov – erfaringer v/Andreas Christensen

− Erfaringer med regler om klimatilpasning v/Anne Christine Matzon

− Persondataforordningen v/Pernille Fromholt

PROGRAM

ET OVERBLIKSBILLEDE MED ENKELTE NEDSLAG

v/advokat Line Markert og advokat René Frisdahl Jensen

− Økonomi

− Opgavefordelingen mellem ejerkommuner og forsyninger

− Konsolidering

− Samarbejder

− Forsyningsstrategien – forventninger til fremtiden?

ÅRET DER GIK

FRA PRISLOFTER TIL INDTÆGTSRAMMER

− Fra etårigt prisloft til flerårige rammer

− Indtægtsrammer og kontrolrammer

− Totaløkonomi

− Effektiviseringskrav til både drift og anlægsomkostninger

− Opdeling for større og mindre vandselskaber

− Ikkepåvirkelige omkostninger

− Tillæg

INDTÆGTSRAMMER

side 6

− Kommune Kredit eller private finansieringsvirksomheder

− Vandsektorlovens § 16− Kommunen kan meddele garanti for vandselskabers lånoptagelse til

hovedvirksomheden

− Stk. 3: Kommuner skal opkræve vederlag på markedsvilkår for meddelelse af garantier for lån til vandselskaber

− Fastsættelse af markedsvilkår

− Vestre landsrets dom af 25. januar 2016 – Sønderborg-sagen (kommunal garanti til varmeselskaber)

− Er vandforsyning og spildevandshåndtering et ”konkurrenceudsat marked”

FINANSIERING

− Lovbestemte styringsmuligheder

− Vandselskaberne skal følge planerne, når de anlægger ledninger

− Kommunen kan pålægge forsyningspligt og kan gennemtvinge forsyning

− Rækkevidden af forsyningspligten?

− Påbud om samarbejder mellem vandforsyningsselskaber

− Politiske styringsmuligheder

− Det årlige dialogmøde

− Ejerstrategi – version 2

− Samarbejdsaftale

KOMMUNERNES STYRINGSMULIGHEDER

− Pligt til årlige dialogmøder mellem kommune og forsyning

− Vandforsyningslovens § 14 b og Miljøbeskyttelseslovens § 32c

− Formål?

− Indhold?

−Det løbende samarbejde?

− Løbende dialog og koordinering

− Samarbejde om konkrete projekter

− Generel samarbejdsaftale

SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING

− Højesterets dom af 5. februar 2016

− Fastsættelse af vejbidraget er ikke omfattet af stoploven

− Kommunernes fastsættelse af vejbidraget er underlagt det kommunale tilsyn

− Vejbidraget fastsættes efter samme procedure som betalingsvedtægten og spildevandsselskabets takster

− Efter udskillelses af spildevandsforsyningen fra den kommunale forvaltning:

− Spildevandsselskabet fastsætter. Kommunen legalitetsgodkender

VEJBIDRAG

− Effektiviseringskrav

− Differentiering af taksterne

− Hovedreglen: solidaritetsprincip - taksterne skal som udgangspunkt være ens

− Ny adgang til differentiering – krav om særlige forhold

− Stoplovens regler om ”selskabsmæssige omstruktureringer”

− Hjemmel til at fastsætte regler om forhåndsgodkendelse af fx ejerfordeling eller udtrædelsesbestemmelser

− Undersøgelsesudgifter anses som ”ikke-påvirkelige omkostninger”

KONSOLIDERING I VANDSEKTOREN

side 11HVAD SKER DER?

Fælles ejerskab

− Fors og KLAR (primo 2016)

− NOVAFOS

− KCS, Halsnæs-Hillerød, Helsingør-Hillerød, SAMN

Samarbejder

- Klimatilpasning

- Indkøb

- Drøftelser om fælles renseanlæg, fælles vandindvindings, fælles IT, fælles anlægsprojekter m.v.

side 12

Fælles ejerskab

− Fors og KLAR (primo 2016)

− NOVAFOS

− KCS, Halsnæs-Hillerød, Helsingør-Hillerød, SAMN

Samarbejder

- Klimatilpasning

- Indkøb

- Drøftelser om fælles renseanlæg, fælles vandindvindings, fælles IT, fælles anlægsprojekter m.v.

HVAD SKER DER?

− Private vandværkers levering af måleroplysninger til spildevandsselskaber

− Vestre landsrets dom af 29. juni 2015− Udlevering af oplysninger om vandforbrug uden for kloakerede områder

skal ske vederlagsfrit.

− Betaling for udlevering af oplysninger om vandforbrug til spildevandsselskaber i kloakerede områder.

− ”Landsretten tiltræder byrettens afgørelse om, at vederlaget som udgangspunkt skal fastsættes som de meromkostninger, der er forbundet med videregivelse af målerdata.”

− Praktiske håndtering− Dokumentation for, de faktiske omkostninger

− Aftale med vandværket

− Hvad er alternativet?

SAMARBEJDE OM MÅLEROPLYSNINGER

− ”Forsyning for fremtiden”

− Formålet: Sikre større grad af lighed i reguleringen af de enkelte forsyningsområder

− Forsyningsstrategien varsler større ændringer i reguleringen i alle forsyningssektorerne

− Effektiviseringerne skal give lavere priser for forbrugerne

REGERINGENS FORSYNINGSSTRATEGI

FORSYNINGSSTRATEGIENS FEM PRINCIPPER

Princip 1:

Konkurrence-udsættelse af ikke-monopol-

opgaver

Princip 2:

Økonomisk regulering af

naturlige monopoler

Princip 3:

God selskabs-ledelse

Princip 4:

Robust regulering af forsynings-sikkerhed,

miljø-beskyttelse og

sundhed

Princip 5:

Et effektivt og transparent

tilsyn baseret på ramme-regulering

− Konkurrenceudsættelse

− Lovgennemgang

− Lovgivningen vil blive kigget grundigt efter i sømmene

− Fokus på at fjerne ulige konkurrencevilkår

− F.eks. lånevilkår, ejerskabsform mv.

− Forberedelse?

− Konsekvenser

− Mulige tiltag

KONKURRENCEUDSÆTTELSE | HVAD ER KONSEKVENSEN?

− Indtægtsrammeregulering for de naturlige monopoler

− Politisk aftale fra april 2016: Økonomisk regulering af fjernvarmesektoren

− Mulighed for at optjene overskud

− Forberedelse

− Processer?

− Optimal tilrettelæggelse af investeringer og drift?

ØKONOMISK REGULERING | HVAD ER KONSEKVENSEN?

− Komitéen for god selskabsledelse

− Planlagte ændringer

− Incitamentsbaseret og økonomisk regulering

− Ejere skal behandles efter samme vilkår og retningslinjer

− Forsyningsvirksomhederne skal underlægges kodeks for god selskabsledelse

− Omstrukturering af virksomheder, som ikke har begrænset hæftelse og ikke er omfattet af selskabsloven

− Forberedelse

− I ejerkredsen

− I bestyrelseslokalet

− I den daglige ledelse

GOD SELSKABSLEDELSE | HVAD ER KONSEKVENSEN?

− Nye sanktionsmuligheder

− Større indgriben fra myndighedernes side

− Øget tilsyn

− Udvidet informationspligt

− Godkendelse af ejerskifte

− Indskrænkning af ejerens råderet

− Sikkerhedspolitiske hensyn?

− Forberedelse?

− Asset Management

ROBUST REGULERING | HVAD ER KONSEKVENSEN?

− Det nuværende tilsyn kunne være bedre

− Skal Energitilsynet og Forsyningssekretariatet ligne deres europæiske kollegaer mere?

− Styrket og risikobaseret tilsyn

− Større inddragelse af tilsynet, sektoren og øvrige interessenter ift. udvikling af reguleringen

− Bedre mulighed for adgang til relevant information

EFFEKTIVT TILSYN | HVAD ER KONSEKVENSEN?

DE FØRSTE INDTÆGTSRAMMER – ERFARINGER

v/Katrine Stagaard, Forsyningssekretariatet

De første økonomiske rammerErfaringer

Katrine Stagaard, Forsyningssekretariatet – 4. januar 2017

For at skifte mellem de forskellige niveauer og for at få

den rigtige bullet frem, brug

I tilfælde af for meget tekst i

Agenda

1. Årshjul

2. Overordnede konsekvenser

3. Forsyningssekretariatets fokusområder

4. Selskabernes fokusområder




Årshjul

• Februar 2016:

• Ændring af vandsektorloven

• Ny bekendtgørelse om økonomiske rammer

• Ny bekendtgørelse om medfinansiering af

klimatilpasningsprojekter

• Ny bekendtgørelse om tilknyttet aktivitet

• TOTEX-model fra Copenhagen Economics




Årshjul

• 15. maj indberetningsfrist i VandData

• Oktober 2016:

• Ændring af bekendtgørelsen om økonomiske rammer

• 15. november frist for udkast

• 15. december frist for afgørelser




Overordnet konsekvenser af lovændring og bekendtgørelser

• Gruppering i større og mindre vandselskaber

• Kun større vandselskaber skal benchmarkes

• Fremtidig 4-årige reguleringsperiode

• Indfasning frem til 2022/2023 for større vandselskaber

• Mindre vandselskaber fra 2017





• Der skelnes ikke mellem drift og anlæg på indtægtssiden

• De økonomiske rammer baseres på afholdte omkostninger

• Forhåndsgodkendelser indføres

• Tidligere tilknyttede aktiviteter bliver en hovedaktivitet





• TOTEX-benchmarking indføres

• Både driftsomkostninger og investeringsomkostninger

benchmarkes

• Ikke-påvirkelige omkostninger friholdes




Forsyningssekretariatets fokusområder

• Forhåndsgodkendelser

• Opbygning af de økonomiske rammer

• Fastsættelse af nyt grundlag

• TOTEX-benchmarkingmodel

• Udfasning af prislofterne




Forsyningssekretariatets fokusområder

• Medfinansieringsprojekter

• Betydningen af ændring af bekendtgørelsen i oktober:

• Tilbagebetaling af vejbidrag

• Planlagte anlægsarbejder

• Genanbringelse ved salg af fast ejendom og større aktiver

• m.m.




Selskabernes fokusområder

• Opgørelsen af grundlaget

• Niveau for ikke-påvirkelige omkostninger

• Afgift til Forsyningssekretariatet, afgift til ledningsført vand, skatter

m.m.

• Benchmarking

• Fastsættelse af det individuelle effektiviseringskrav

• Effektiviseringskrav til særlige forhold





• Generelt krav vs. prisudvikling

• Tilbagebetaling af vejbidrag

• Korrektion for overholdelse af prisloft 2015





• Planlagte anlægsarbejder

• Supplerende investeringstillæg

• Tillæg til de økonomiske rammer

Tak fori dagKatrine [email protected]

TILKNYTTEDE AKTIVITETER

v/advokat René Frisdahl Jensen

side 37

− Vandselskabernes lovlige aktivitetsområder reguleres af VSL § 2, stk. 6, nr. 3 og 4, samt VSL § 18

− VSL § 2 definerer »vandforsyningsaktivitet« og »spildevandsaktivitet«, og

− VSL § 18 fastlægger, hvilke andre aktiviteter vandselskaber kan deltage i (tilknyttet virksomhed)

− De begrænsninger der følger VSL gælder kun for vandselskaber og deres datterselskaber, men ikke for andre koncernforbundne selskaber

− Der kan dog gælde andre begrænsninger som kommunalfuldmagten, anden sektorlovgivning mv.

HVILKE OPGAVER MÅ VANDSELSKABER UDFØRE?

side 38ULOVLIGE AKTIVITETER

Udfører et vandselskab andre aktiviteter end vand-og spildevandsaktiviteter og

tilknyttet virksomhed, vil midler anvendt hertil kunne anses for uddelinger, jf. § 7 i

stoploven.

Miljøministeren kan give påbud om at afvikle de

aktiviteter, der falder uden for begrebet »tilknyttet

virksomhed«.

Serviceselskabers aktivitetsområde

reguleres ikke af § 18, men derimod af § 19.

Dette skyldes, at serviceselskaber ikke

er vandselskaber.

side 39

− Fastlægger rammerne for, hvilke aktiviteter vandselskaber lovligt kan udøve ud over vandforsynings- og spildevandsaktivitet

− Nærmere udmøntet ved »TA-bekendtgørelsen«

− § 18, stk. 3, oplister udtømmende hvilke aktiviteter der kan udøves ud over vand- og spildevandsaktiviteter

− Forståelsen af begrebet »tilknyttet virksomhed« er ikke sammenfaldende med begrebet, som det bl.a. anvendes i elsyningsloven

− Koncerninterne leverancer er ikke tilknyttet virksomhed, men derimod serviceaktivitet, jf. § 19

VSL § 18: TILKNYTTET AKTIVITET

side 40

BEKENDTGØRELSEN: AFGRÆNSNING I FORHOLD TIL HOVEDVIRKSOMHED

Følgende aktiviteter henregnes til

vandselskabernes hovedaktivitet frem for tilknyttet virksomhed

Salg af overskuds-eller biprodukter

Udnyttelse af nødvendig anlægsmæssig

overkapacitet i form af udleje eller bortforpagtning

af bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom

i øvrigt

Udnyttelse eller salg af energi, der stammer fra

vandselskabets hovedvirksomhed

Driftsopgaver, der vedrører håndtering af tag- og overfladevand i

forbindelse med medfinansieringsprojekter

Varetagelse af fælles obligatoriske

tømningsordninger

Varetagelse af opgaver omfattet af

betalingslovens §§ 4 og 4 c vedrørende påbud om

kloakering og afdragsordninger

side 41

− Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet

− Udnyttelse af vandselskabets særlige viden fra vandselskabets hovedvirksomhed

− Salg af rettigheder til resultaterne af udvikling, der hidrører fra udviklings- og demonstrationsvirksomhed vedrørende vandselskabets hovedvirksomhed

− Drift af vejafvandingsanlæg i vandselskabets eget forsyningsområde

− Rottebekæmpelse i vandselskabets eget forsyningsområde

− Drift af forrensningsanlæg for offentlige og private institutioner og virksomheder,

− Teknisk bistand til kommunens udarbejdelse af kommunale vandforsyningsplaner og spildevandsplaner

− Vandforsyningers afregning og indberetning for spildevandsforsyninger, når dette foretages i forbindelse med vandforsyningers måleraflæsning i vandforsyningens eget forsyningsområde.

UDTØMMENDE LISTE OVER TILKNYTTET VIRKSOMHED

side 42HOVEDAKTIVITET CTR. TILKNYTTET VIRKSOMHED?

Overgangsregler

• Stiller selskaberne forskelligt og rejser mange spørgsmål

• Betydning for selskabernes incitamenter

Hovedaktivitet

• Kan finansieres over taksterne

• Ingen omsætningsmæssige begrænsninger

• Intet krav om selskabsmæssig udskillelse

• Indtægter indregnes i indtægtsrammen

• Begrænsning i adgang til at forarbejde

Tilknyttet virksomhed

• Hvis vandselskabets omsætning med tilknyttet virksomhed overskrider et omsætningsloft på 2 mio. kr., skal vandselskabet udskille den tilknyttede virksomhed til et selvstændigt selskab.

side 43

− Hvis den tilknyttede virksomhed ikke er selskabsmæssigt udskilt, skal den holdes regnskabsmæssigt adskilt fra de øvrige aktiviteter.

− Omsætningen i et vandselskabs selskabsudskilte tilknyttede virksomhed må højst årligt udgøre 3 % af den årlige omsætning i vandselskabet.− Vandselskabets selskabsudskilte tilknyttede virksomhed må dog altid udgøre

op til 2,5 mio. kr. årligt uanset omsætningen i vandselskabet.

− Omsætningsgrænsen på 3 % gælder ikke for de såkaldte 40/60 selskaber, hvor mere end 60 procent af ejerandelene er ejet af ejere, der − ikke direkte eller indirekte besidder ejerandele i et vandselskab, og

− ikke helt eller delvist er ejet af en ejer, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i et vandselskab.

− Tilknyttet virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår!

HOVEDAKTIVITET CTR. TILKNYTTET VIRKSOMHED?

side 44

SALG AF VANDSELSKABETS REST-, OVERSKUDS- ELLER BIPRODUKTER

Vandselskabets bortskaffelse af affald samt produktion og salg af de rest-, overskuds-

eller biprodukter er en del af hovedvirksomheden.

Det er en forudsætning, at overskuds- eller

biproduktet opstår som led i udøvelse af

hovedaktiviteten.

Vandselskabet må foretage en vis forarbejdning af rest-, overskuds- eller biproduktet, hvis det er hensigtsmæssigt

for vandselskabet for bedre at kunne komme af med

produkterne.

Det er på den anden side begrænset, hvor stor en forarbejdning der må ske af restprodukterne, uden at det mister sin karakter

af hovedvirksomhed.

side 45

− Udnyttelse eller salg af energi fra f.eks. spildevandsslam eller restvarme indgår som en del af hovedvirksomheden.

− Energiproduktion er omfattet af enten elforsynings-, varmeforsynings- eller naturgasforsyningsloven.

− VSL § 19, stk. 1, krav om, at vandselskaberne skal holde aktiviteter forbundet med vandforsyning og spildevandsforsyning regnskabsmæssigt adskilt.

− VSL stiller ikke krav om, at der skal være selskabsmæssig adskillelse.

− Men det gør elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og naturgasforsyningsloven!

UDNYTTELSE ELLER SALG AF ENERGI DER HIDRØRER FRA VANDSELSKABETS HOVEDVIRKSOMHED

side 46

− Bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af energiressourcer.

− Energiproduktionsaktiviteter, der alene vedrører vandselskabets udnyttelse af egne energiressourcer er undtaget fra følgende krav:

− Vandselskabers produktion af el, varme eller naturgas, der sker som tilknyttet virksomhed skal dog være regnskabsmæssigt adskilt fra hovedvirksomheden!

UDNYTTELSE ELLER SALG AF ENERGI DER HIDRØRER FRA VANDSELSKABETS HOVEDVIRKSOMHED

§ 37 a, stk. 4, i lov om elforsyning om

selskabsmæssig adskillelse

Forbuddet i EFL §37 a, stk. 3

Kravet i VSL § 19, stk. 1, om

regnskabsmæssigt adskillelse

side 47

− Mulighed for at udnytte en eventuel overskydende del af den kapacitet, der er nødvendig for at vandselskabet kan opfylde sine forsyningsopgaver.

− Forsyningssikkerhed og lovkrav er nævnt for at tydeliggøre, at et vandselskab ikke må opbygge unødvendig kapacitet for at kunne udnytte denne som tilknyttet virksomhed.

− Udnyttelse af bygnings- eller anlægsmæssig overkapacitet er en del af hovedvirksomheden!

− Ikke hjemmel til at ansætte mere personale end nødvendigt af hensyn til vandselskabets drift eller for at anskaffe ekstra maskiner med henblik på at udøve tilknyttede aktiviteter.

UDNYTTELSE AF UUNDGÅELIG FYSISK, DRIFTSMÆSSIG OG ADMINISTRATIV OVERKAPACITET

side 48

UDNYTTELSE AF UUNDGÅELIG FYSISK, DRIFTSMÆSSIG OG ADMINISTRATIV OVERKAPACITET

Ved fysisk overkapacitet forstås derfor kun anden fysisk overkapacitet end anlægsmæssig som f.eks.

den overskydende tid på en for vandselskabet

nødvendig maskine, når vandselskabet ikke selv

anvender den i hovedvirksomheden.

Ved driftsmæssig eller administrativ overkapacitet

forstås den eventuelle arbejdstid, der ikke

anvendes til hovedvirksomheden af det

ansatte personale.

Det er således muligt for vandselskabet at udnytte overskydende kapacitet

hos personale og på driftsmateriel og undgå

værdispild.

KONTRAKTER OG DEN NYE UDBUDSLOV

v/advokat Andreas Christensen

KONTRAKTINDGÅELSE OG –STYRING: HVORDAN OG HVORFOR?

INDGÅELSE AF KONTRAKTEN

EFTERFØLGENDE STYRING AF KONTRAKTEN?

UDBUDS-MATERIALE

3 MÅNEDER: EVALUERING

VEDLIGEHOLD

DRIFT

KONTRAKT-UDFORMNING

DRIFTKRAVSPECIFIKATION

UDBUDS-BEKENDTGØRELSE

EVALUERING AF KONTRAKTPERIODEN OG PRODUKTET (TIL BRUG FOR NÆSTE KONTRAKT)

OPSTART

UDBUDSPROCESSEN: MØDER, EVT. FORHANDLINGSRUNDER,EVALUERING OG KONTRAKT-INDGÅELSE

AFSLUTNING OG OVERLEVERING

DIALOG MED MARKEDET: BEHOV OG MULIGHEDER

ERFARINGER MED REGLER OM KLIMATILPASNING

v/advokatfuldmægtig Anne Christine Matzon

− Kommunens rolle som projektejer − Spildevandselskaberne kan nu varetage drift af anlæg

− Spildevandsselskaberne har musklerne, kompetencerne, behovet, finansieringsmuligheden?

− Manglende sammenhæng mellem projekter over og under jorden, fordi der er forskellige projektejere

− 75 % medfinansiering siden 1. januar 2016− Hindring for nye projekter – også hos de store kommuner

− Langsommere tempo i klimatilpasningen

− Undtagelse: Aftalen er indgået inden 1. januar 2016

− Omkostningsfordeling

− Sikring af klimanlæg − Vejlovens regler om forbud mod tinglysning

MEDFINANSIERINGSPROJEKTER - GENERELLE FOKUSPUNKTER

side 53

− Samarbejder mellem kommuner og/eller selskaber

− Komplekse projekter = kompleks regulering

− Myndighedsopgaverne – koordinering i vandoplandet

− Flere vandløbsmyndigheder i samme vandløb

− Flere spildevandsmyndigheder med forskellige serviceniveauer

− Opgavefordelingen – hvem kan/skal/må

− Hvorfor ikke?

− Totaløkonomi, uanset organiseringsform og finansieringsmodel

− ”Det store Y”

REGULERINGEN GENERELT

side 54

− Ansvarsfordeling mellem kommune og spildevandsselskab

− Er der en øvre grænse for spildevandsselskabernes serviceniveau?

− Er kommunerne forpligtede ud over spildevandsselskaberne?

− Når samarbejdet ikke fungerer

− Hvad kan kommunen bestemme?

− Når kommunen ikke har råd

− Optimering af selskabernes indsats

ANSVAR FOR KLIMATILPASNING

Reguleringsprojekt vedr. omlægning af målsat vandløb:

− Kan man nedlægge et vandløb, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, med henblik på at etablere et spildevandsteknisk anlæg?

− Kan man samtidig flytte den pågældende vandløbsstrækning til et nyt tracé?

− Kan kommunen eller forsyningen afholde udgifterne til projektets samlede realisering?

FLYTNING AF VANDLØB | EKSEMPEL

Spildevandsteknisk anlæg

KAN VEJEN BRUGES SOM SPILDEVANDSANLÆG?

− Kommunal villavej skal klimatilpasses ved hjælp af flere forskellige løsninger

− Spørgsmål vi løbende bliver spurgt om:

− Kan spildevandsselskaber eje render i vejen?

− Udmatrikulering af fortovet til brug for vejbed?

CASE

VadiRende langs kantsten

Permabelasfalt

Forhøjet kantsten

Vejbed

Hjemmelsudfordringer:

− Vejmyndigheden (kommunen) har ejendomsretten til offentligt vejareal (vejlovens kapitel 7)

− Omvendt må kommunen ikke eje eller drive anlæg, der har som deres primære formål at håndtere spildevand (vandsektorlovens § 15)

− Spildevandsselskabers aktivitet må til gengæld som udgangspunkt kun bestå i at eje og drive spildevandsanlæg (vandsektorlovens § 18)

Kan man så meningsfuldt tale om ”vejen som spildevandsanlæg”?

GÅR DET NU AN?

− Ca. 100 ejendomme berøres af separatkloakeringen (ca. 50 –75.000 kr. pr. ejendom)

− Løsningen vil give mulighed for at håndtere et problem, som samlet set berører mere end 1.000 ejendomme i oplandet

− Hvem skal betale?

− Betalingsloven: grundejer betaler for separering på egen grund

− Spildevandsselskabet må finansiere i overensstemmelse med betalingsloven – og dermed ikke grundejernes udgifter

− Få grundejere ender med at betale for foranstaltninger, som i realiteten gavner store dele af oplandet?

KONKRETE EKSEMPLER – ÅBNING AF FÆSTNINGSKANALEN

PERSONDATAFORORDNINGEN

v/advokatfuldmægtig Pernille Fromholt

side 61

− Persondataretten – det nye sort

− Databeskyttelsesforordningen får virkning fra 25. maj 2018

− Databeskyttelsesforordningen i en nøddeskal:

• Grundlæggende ”meget mere af det samme”

• Mindre tick-the-box-tilgang, mere risikobaseret, procesorienteret tilgang

• Strengere sanktioner

PERSONDATARET – HVORFOR NU EGENTLIGT DET?

Er persondata relevant for vandselskaber?

side 62

− Persondata

− ”Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (denregistrerede)” (PDL § 3, nr. 1)

− En person, der direkte eller indirekte kan identificeres

− Også selvom det kun er muligt for den særligt indviede at forstå, hvem oplysningen vedrører

− Helt anonyme oplysninger er ikke omfattet

− Formålsbestemthed, proportionalitet, datakvalitet og sletning

GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER

side 63BEHANDLINGSREGLER

Følsomme oplysninger

PDL § 7 – DBF art. 10

Almindelige oplysninger


Særlige kategorier

oplysninger


CPR-numrePDL § 8 – DBF

art. 87

Fx Racemæssig el. etnisk baggrund, politisk, religiøs

eller filosofisk overbevisning

Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold

Genetisk og biologisk materiale samt seksuelle forhold

Strafbare forhold, væsentlige sociale

problemer (smallere under DBF)

Kontaktoplysninger, interesser, økonomi, gæld, sygedage, CV, ansøgning

m.m.

Behandling af personoplysninger kræver altid hjemmel

side 64

− Hvad skal I have styr på inden den 25. maj 2018?

− Compliance med forordningen:

− Implementere effektive interne processer

− Der findes ingen standardløsning

− Sørg for fornødne interne ressourcer og opbakning til projektet

− Step 1: Kortlægning af data og behandling

− Start i god tid…

− Før design og implementering af nye løsninger bør I:

1. Kortlægge dataene og behandlingen samt

2. identificere relevante krav i forordningen fx fortegnelse, oplysningspligt, databehandleraftaler, konsekvensanalyse m.fl.

COMPLIANCE - HVORDAN KOMMER MAN I GANG?

side 65

− Oplysningspligten gælder allerede i dag, men forordningen skærper kravene, bl.a.:

− Kontaktoplysninger

− Formålene og hjemlen for behandling

− Rettigheder for den registrerede (fx indsigtsret, berigtigelse, sletning, indsigelse og dataportabilitet)

− Profilering og konsekvenserne heraf

− Klageadgang m.fl.

− Oplysningspligten skal opfyldes på det tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles

− Hvad med nye udviklingsprojekter?

NEDSLAG I FORORDNINGEN: OPLYSNINGSPLIGT

side 66

− Forordningen stiller flere krav til indholdet af databehandleraftaler, bl.a.:

− Krav om skriftlighed

− Dokumenteret instruks

− Fortrolighedskrav i forhold til medarbejdere

− Bistår den dataansvarlige i forhold til rettigheder

− Fastlæggelse af sikkerhedskrav

− Sletning eller tilbagelevering ved aftalens ophør

− Adgang til revision og inspektion

− Siger fra ved ulovlig behandling

− Brug af underdatabehandlere: Kræver samtykke fra dataansvarlig og en kontrakt mellem databehandler og underdatabehandleren

NEDSLAG I FORORDNINGEN: DATABEHANDLERAFTALER

Line Markert rådgiver virksomheder og myndigheder i den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunale selskabsfohold og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Et af Lines særlige rådgivningsområder erspørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter.

Line har stor erfaring med rådgivning af kommuner og forsyningsvirksomheder om tilrettelæggelse af samarbejder generelt og i konkrete projekter, fx tværkommunale klimatilpasningsprojekter og etablering af fælles forsyningsanlæg (kraftvarmeproduktion, renseanlæg, vandindvindíng mv.).

Line Markert

Partner, Attorney

SpecialerEnergiret ＆ forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder

Dir: +4533344251Mob: +4552344251E-mail: [email protected]

KarrierePartner (equity), Horten, 2014Partner, Horten, 2011Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig, Horten, 2003Praktikant, den danske FN-mission i New York under formandskabet for EU, efteråret 2002

PROFIL | LINE MARKERT

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003

side 68

Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer. Han har været involveret i konkurrencesager både som anklager og forsvarer, og er en af de advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud. Han har stor ekspertise inden for OPP og ESCO og har rådgivet i nogle af Danmarks første OPP-projekter og ESCO-samarbejder.

Andreas Christensen

Partner

SpecialerKonkurrenceretUdbudsretStatsstøtteOffentlige private samarbejderEU-ret ＆ menneskerettighederErhvervsstrafferetRetssager


KarriereCertificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012Møderet for Højesteret, 2011Møderet for landsret, 2005Partner (equity), Horten, 2005Advokatbeskikkelse, 2002Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun Dragsted, 2001-2005Justitsministeriet, 1998-2000:

PROFIL | ANDREAS CHRISTENSEN

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 1998

Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for offentligt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Hun har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hun rådgiver såvel offentligt ejede selskaber som myndigheder.

Hun rådgiver offentlige myndigheder og halvoffentlige organer om bl.a. kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.

Hun har tidligere været ansat i Justitsministeriet, hvor hun har opnået en betydelig kompetence inden for arbejde med politisk ledede organisationer. Hun er medforfatter til bogen “Kommunale aktieselskaber”. Siden 2003 har hun undervist på Københavns Universitet, hvor hun nu er tilknyttet som censor, og hun afholder kurser om bl.a. offentlig-privat samarbejde.

Rikke Søgaard Berth

Partner

SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder


KarrierePartner (equity), Horten, 2013Partner, Horten, 2010Advokatbeskikkelse, 2008Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun ＆ Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005

PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 2002BA.scient.pol., Aarhus Universitet 1996

René Frisdahl Jensen rådgiver primært om energi- og forsyningsret samt offentlig ret, herunder kommuners retsforhold. René Frisdahl Jensen rådgiver desuden om EU-ret og internationale retsforhold vedrørende energisektoren. René Frisdahl Jensen har tidligere i sin karriere været ansat som Erhvervs- og energiattaché på den danske EU-repræsentation i Bruxelles samt som Specialkonsulent i Energistyrelsen.

René Frisdahl Jensen

Senior Attorney

SpecialerEnergiret ＆ forsyningsretOffentlig ret


KarriereMøderet for landsret, 2016Advokatbeskikkelse, 2009Advokatfuldmægtig, Horten, 2007-2009Specialkonsulent, Energistyrelsen, 2006-2007Energi- og Erhvervsattaché, Danmarks Faste Repræsentation ved EU, 2003-2006Fuldmægtig, Energistyrelsen, 1999-2003Stagiaire ved Europa-Kommissionens DG Competition, 1998

PROFIL | RENÉ FRISDAHL JENSEN

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 1999

Anne Christine Matzon indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun rådgiver blandt andet i miljø- og forsyningsret samt kommunal- og forvaltningsret, særligt inden for vand-, spildevands- og affaldsområderne. Anne Christine har arbejdet med forsyningsret, miljøret og energiret siden 2011; først i Naturstyrelsen og siden i Energistyrelsen, hvor hun arbejdede med regulering af vandsektoren og affaldsenergisektoren som forsyningsdisciplin.

Derudover har Anne Christine udarbejdet og administreret regler inden for vand, spildevand og affald, og er som tidligere embedsmand vant til at arbejde med og betjene den politiske del af centraladministrationen.

Anne Christine Matzon

Assistant Attorney

SpecialerEnergiret ＆ forsyningsretOffentlig retMiljøret, planret ＆ byggeret


KarriereAdvokatfuldmægtig, Horten, 2016Fuldmægtig, Energistyrelsen, 2015-2016Fuldmægtig, Naturstyrelsen, 2011-2015Fuldmægtig, Slots- og Ejendomsstyrelsen, 2010-2011:

PROFIL | ANNE CHRISTINE MATZON

UddannelseMaster i Miljø- og Energiret, Aarhus Universitet, 2016Cand.jur., Syddansk Universitet, 2010

Pernille Fromholt er en del af Hortens afdeling for offentlig ret, hvor hun beskæftiger sig med problemstillinger inden for energi- og forsyningsret, samt kommunal- ogforvaltningsret.

Pernille rådgiver om rammerne for offentlige aktiviteter og organisering af offentlig-private samarbejder, herunder rådgivning om udskillelse af kommunale aktiviteter til fx et lov 548-selskab og etablering af offentlig-private samarbejder efter kommunalfuldmagten.

Pernille er desuden en del af Hortens tværfaglige persondataretsteam, hvor hun beskæftiger sig med persondataretlige problemstillinger (udarbejdelse af persondatapolitik, databehandleraftaler, kortlægning af hjemmel for videregivelse af persondata) samt rådgivning om implementering af databeskyttelsesforordningen.

Pernille Fromholt

Assistant Attorney

SpecialerOffentlig retOffentlig-private samarbejderPersondataret


KarriereAdvokatfuldmægtig, Horten, 2015Instruktor, Syddansk Universitet, 2013-2015Stud.jur., Lett, 2013-2015Stud.jur., Tverskov og Partnere, 2012-2013

PROFIL | PERNILLE FROMHOLT

UddannelseCand.jur., Syddansk Universitet, 2015Studieophold, Université de Lausanne, 2014Telders International Moot Court Competition, 2013

Law

Året der gik for vandsektoren