Problemskabende adfærd

7. oktober 2010

Thit Vagn Jensen Aut. psykolog

Program

• Hvad er baggrunden for problemskabende adfærd?

• Fra motiver til forudsætninger, introduktion til menneskesyn.

• Hvad udløser adfærden?• Introduktion til stressmodellen

• Hvordan håndterer vi det?• Introduktion til low arousel modellen

Problemskabende adfærd

• Hvad er problemskabende adfærd?• Hvad er et problem og for hvem?• Hvorfor opstår problemet og hvad kan vi gøre?

Menneskesyn

Børn gør det rigtige hvis de kan (Ross Green)

Menneskesyn

Nej til:Børn, der VIL opføre sig ordentligt,

gør det

Udsagn

• Bag hver konfliktfyldt eller problemskabende adfærd ses:– manglende færdigheder – behovet for at kunne bruge disse færdigheder (fx ved

et uløst problem). • Problemskabende adfærd ses derfor som et

resultat af, at mennesket uanset funktionsniveau ikke har de nødvendige forudsætninger for at leve op til de krav, der stilles.

Mennesksyn

• Derfor bliver det relevant at spørge til barnets forudsætninger eller evner og IKKE barnets motiver

• Et typisk spørgsmål er dog, hvorfor opfører barnet sig nogen gange ordentligt, mens det andre gange råber, sparker el.lign.?

Stress-sårbarhedsmodellen

Tid

Stre

ss

Advarselstegn

Kaostilstand Sårbarhed

Stress-sårbarhedsmodellen St

ress

Advarselstegn

Kaostilstand Sårbarhed

Stressor 1, f. eks. søvnproblemer

Stressor 2, f. eks. Vikarer og løs struktur i skolen

Stressor 3, f. eks. Det regner og der kan ikke tændes bål

En gummistøvle mangler

Advarselstegn

• Apati• Rod og hygiejneproblemer• Søvnproblemer• Mindre kontakt• Irritabilitet, aggressivitet• Øget sanseoverfølsomhed

Kaostegn• Klynkende adfærd • Tvangstanker, ritualer• Bekymringer, angst, udvikling af fobier• Affektudbrud• Eksplosiv adfærd• Tilsyneladende uforudsigelig adfærd

Opbyggende faktorer• Struktur• Forudsigelighed• Kravtilpasning • Ro og plads• Selvforståelse• Mulighed for at kunne trække sig og være

alene• At være god til noget

Hvad er et affektudbrud?Uhrskov-Whitakers konfliktmodel

Føle

lsens

inte

nsite

t

Barnet kan ikke nås

Eksplosion

Ro igen

Tid

Frustration

Almindelige udløsere

• Brudte forventninger • Usikkerhed om, hvad der skal ske• At vente • Ændringer• Barnets oplevelse• Mangel på retfærdighed• Misforståelser• Krav om tilpasning her og nu

– Afbrydelse af ikke-ønskelig adfærd

HverdagenFø

lelse

ns in

tens

itet

Barnet kan ikke nås

Eksplosion

Hverdagsstrategier:StrukturRoPladsKravtilpasningBelønningForståelse for barnets

opfattelse af verdenForståelse for barnets

motiver, handlingers meningFrustration

Tid

OptrapningFø

lelse

ns in

tens

itet

Barnet kan ikke nåsEksplosion

Advarselstegn:ApatiRod og

hygiejneproblemerSøvnproblemerIrritabilitet, aggressivitet

Frustration

Tid

Eskalering og eksplosionFø

lelse

ns in

tens

itet

Barnet kan ikke nåsEksplosion

Tegn på eskalering/kaostegn:

Eksplosiv adfærd, bl.a:

- Smadre ting- Udadreagerende

adfærd

Frustration

Tid

StabiliseringFø

lelse

ns in

tens

itet

EksplosionRo igen

Tegn på der kommer ro igen:

- Mulighed for kommunikation

- Kropslige tegn- øjenkontakt

Frustration

Tid

Hvorfor opstår konflikten?

• Identificer de manglende færdigheder og stressfaktorer

• Identificer de uløste problemer, som går forud udfordrende/problemskabende adfærd: – med hvem, – om hvad, – hvor og – hvornår opstår adfærden.

Ny forståelse

• Hvis man har forståelse for barnets funktionsvanskeligheder, og hvad der styrer barnet, bliver:– Adfærden mere forudsigelig.– Det tydeligere, hvilke evner/strategier barnet kan

lære og hvilke krav der er relevante– Det pædagogiske mulighedsfelt bliver større, når

barnet ikke se som manipulerende eller umotiveret.

Personalets forestillinger• Forestillinger om

– Hvad der virker• Barnets indlæring efter en konfrontation• Barnets udvikling i en hverdag uden konfrontation

– Adfærdens årsag• Stædighed og magtkampe• motivation

– Adfærdens stabilitet• Gør altid, ændrer sig aldrig

– Barnets kontrol over sin adfærd

Personalets forestillinger

• Man må gøre op med forestillinger, der stammer fra– vores almindelige opdragelse– brug af konsekvenspædagogik

Personalets forestillinger

• Hvorfor konsekvens ikke virker i forhold til børn med særlige behov– Konsekvens kræver at barnet har overblik– Konsekvens kræver at barnet kan udvise

fleksibilitet– Konsekvens kræver at barnet kan regulere sig selv– Konsekvens kræver at barnet selv kan finde og

forestille sig andre muligheder

Personalets forestillinger

• Konsekvensen bliver derfor ofte en straf som barnet ikke oplever at have mulighed for at undgå– Barnets selvtillid mindskes– Barnets tillid til at de voksne mindskes– Muligheden for at opbygge

et samarbejde mindskes

Personalets forestillinger

• Derudover må man håndtere– Sin egen infleksibilitet– Sin egen stress– Sine egne værdier/normer– Sine egne idealer og deres forhold til den konkrete

hverdag

Nærmeste zone for udvikling

Hvad man kan

Aktuelt udviklingspotentiale

Hvad man kan

Aktuelt udviklingspotentiale

Tilpasset kravniveau

• Krav er baggrunden for de fleste magtanvendelser– 85 % af alle magtanvendelser er fremprovokeret af

personalet (Stephen von Tetchner)

Tilpasset kravniveau

• Hellere flere påmindelser end hårde krav• Forbered på krav

– Infleksibiliteten øges, hvis den respekteres• Brug pauser og afledning• Undgå affektsmitte

HUSK: Det er aldrig for sent at give op!

Personalets muligheder

• Fra årsager og motiver til fokus på hverdagens konkrete udfordringer

• Øget ansvar tildeles personalet• Men også forståelse for at mange faktorer

spiller ind og kan spænde ben for de gode intentioner

• Og derfor behov for evalueringer og sparring

Mindsket konfrontation

• Undvig at øge følelsesintensiteten– Mindsk udtrykt emotion– Undvig øjenkontakt og berøring– Undvig at markere dig fysisk– Respekter det personlige rum

Mindsket konfrontation

• Afledninger er bedre end krav– Flytter fokus fra begyndende følelsesintensitet– Afledninger opleves ikke som belønning af negativ

adfærd– Afledninger mindsker risikoen for

magtanvendelser

Mindsket konfrontation

• Brug af belønning– Til afledning– Til fokus– Til markering af delmål

• Undlad brug af belønning– Når der er risiko for at barnet taber– Når der er tvivl om barnet har evnerne – Når opgaven er uklar eller er langvarig

Mindsket konfrontation

• Konfliktundvigelse– Frigør energi til udvikling– Skaber betingning; god adfærd er en belønning i

sig– Skaber tillid til personalet, hvilket nedsætter

behovet for at udfordre– Skaber bedre indstilling til beboeren hos

personalet

Personalets muligheder

• Fra årsager og motiver til fokus på hverdagens konkrete udfordringer

• Øget ansvar tildeles personalet• Men også forståelse for at mange faktorer

spiller ind og kan spænde ben for de gode intentioner

• Og derfor behov for evalueringer og sparring