Embed Size (px)
Citation preview
1
Kontrakters betydning for adfærd i principal-agent
relationer som led i projektstyring – Et Case Study
Vejledere: René Franz Henschel – Erhvervsjuridisk institut
Thomas Borup Kristensen – erhvervsøkonomisk institut
Forfatter: Luke Feddersen Smith
Studie: HA (jur.) i skat
Handelshøjskolen Aarhus Universitet
Bachelorafhandling 2012
2
1. ABSTRACT ............................................................................................................................................................... 4
2. INDLEDNING ........................................................................................................................................................... 5
2.1 BAGGRUNDEN FOR AFHANDLINGEN ................................................................................................................................... 5
2.1.2 Kort fakta om projektet ..................................................................................................................................... 6
2.2 PROBLEMFORMULERING ................................................................................................................................................. 7
2.3 METODE ...................................................................................................................................................................... 7
2.4 AFGRÆNSNING .............................................................................................................................................................. 9
3. PRINCIPAL-AGENT TEORIEN ...................................................................................................................................11
3.1 TEORETISK GENNEMGANG ............................................................................................................................................. 11
3.2 KRITIK AF PRINCIPAL-AGENT TEORIEN: .............................................................................................................................. 14
3.3 BRUGEN AF PRINCIPAL-AGENT TEORIEN I DENNE AFHANDLING .............................................................................................. 15
4. PRINCIPAL-AGENT TEORIEN I PRAKSIS ...................................................................................................................16
4.1 INTERESSENTERNES ROLLE I FORHOLD TIL PRINCIPAL-AGENT TEORIEN ...................................................................................... 16
4.1.1 Investorgruppen, kommanditisterne ............................................................................................................... 16 4.1.1.1 Interessekonflikter i investorgruppen .........................................................................................................................17 4.1.1.2 Specielle forhold .........................................................................................................................................................17
4.1.2 Projektlederen/Komplementaren .................................................................................................................... 18
4.1.3 Delkonklusion .................................................................................................................................................. 19
4.2 RELATION- OG INCITAMENTSANALYSE .............................................................................................................................. 20
4.3 MANGLENDE INVESTERINGER ......................................................................................................................................... 21
4.3.1 Projektets budgetterede rentabilitet ............................................................................................................... 21 4.3.1.1 ROIC ............................................................................................................................................................................21 4.3.1.2 ROE ..............................................................................................................................................................................22
4.3.2 PFs indflydelse på revisoren som agent .......................................................................................................... 23
4.3.3 Principalernes indflydelse på PF ...................................................................................................................... 25
4.3.4 Delkonklusion .................................................................................................................................................. 26
4.4 ALTERNATIVE MULIGHEDER I FORHOLD TIL PROJEKTETS FREMTID ........................................................................................... 27
4.4.1 to færger på ruten ........................................................................................................................................... 28 4.4.1.1 Dækning af tabt indtjening i højsæsonen ...................................................................................................................30
4.4.2 charter færge fra juni-december 2012 ............................................................................................................ 31 4.4.2.1 Risikoafvejning fra folkeaktionærernes synspunkt .....................................................................................................33 4.4.2.2 Risikoafvejning fra de private investorers synspunkt ..................................................................................................33 4.4.2.3 Risikoafvejning hos TUCO Marine Group ....................................................................................................................33 4.4.2.4 Risikoafvejning hos Povl Feddersen ............................................................................................................................36
4.4.5 Delkonklusion .................................................................................................................................................. 37
5. PRINCIPAL-AGENT TEORIEN I ET PROAKTIVT KONTRAKTTEORETISK PERSPEKTIV ...................................................39
5.1 PROAKTIVE KONTRAKTER I DELENTREPRISER ...................................................................................................................... 39
5.1.1 kontraktens formål .......................................................................................................................................... 40 5.1.1.1 Kontraktens målsætning .............................................................................................................................................40 5.1.1.2 Valg af kontrakttype ....................................................................................................................................................42 5.1.1.3 delkonklusion ..............................................................................................................................................................44
5.1.2 Kontraktens indhold og udformning ............................................................................................................... 44 5.1.2.1 Brug af advokat ...........................................................................................................................................................44 5.1.2.2 proaktiv kontraktudformning ......................................................................................................................................46
5.1.2.2.1 kontraktudformning skridt for skridt ...................................................................................................................47 5.2 DELKONKLUSION .......................................................................................................................................................... 49
3
6. KONKLUSION .........................................................................................................................................................51
6.1 PERSPEKTIVERING ........................................................................................................................................................ 55
7. LITTERATURLISTE ...................................................................................................................................................56
BILAG .........................................................................................................................................................................59
BILAG 1 – GODKENDTE ANTAGELSER ...................................................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
BILAG 2 – UDDRAG AF BUDGET FOR AARHUS BUGT LINIEN APS .................................................. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
BILAG 3 – TABEL 1 .............................................................................................................. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
BILAG 4 – FORMLER SIDE 19 ................................................................................................. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
BILAG 5 - UDREGNINGER TABEL 5 .......................................................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
BILAG 6 – TABEL 6 – FORDELING AF UNDERKAPACITET ............................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
BILAG 7 – TABEL 7 – DIESELOMKOSTNINGER ........................................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
BILAG 8 – UDDRAG AF ”INTERVIEW MED POVL FEDDERSEN” ....................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
BILAG 9 – INTERVIEW MED LARS ESPERSEN ............................................................................. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
BILAG 10 – OPFØLGNINGSINTERVIEW MED POVL FEDDERSEN ..................................................... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.
4
1. abstract
This Paper enlightens the behavior of a project manager in a two-step agency relationship. The paper will
integrate the theory of agency, elements from management accounting and proactive contracting to
analyze how, and why, a project manager should act when faced with decisions that might have severe
consequences for the project. The paper is based on a real life case study that allows criticism of some of
the assumptions that the theory of agency is built upon. The last part of the paper will focus on using the
theory of agency, in a proactive contracting perspective, to control the future main contract involving eight
subcontractors.
Through interviews with the project manager and his lawyer the behavior and decision making, within the
organization, will be analyzed and compared to the theory. Moreover will the interviewees’ practical
approach to contracting be compared with traditional agency theory and modern proactive contract theory
to come up with a step-by-step guided solution on how to approach contracting as a project manager trying
to cut costs and keeping a good milieu within an organization to prevent agents from breaching contracts
resulting in lost value for the project.
Analyzes in this paper show that, the project manager generally has made decent decisions to satisfy the
investors. This is given the fact that he hasn’t been able to launch the project on time as a consequence of
poor management of incentives towards the agent that stood him by during the search for investors.
The findings of this paper according to the theory of agency in a proactive contracting perspectives tells us,
that the theory of agency is too preventive and prescriptive to stand alone when designing contracts in
dynamic organizations that needs flexibility. On the other hand the theory of agency has proven itself very
useful when it comes to minimizing risks and clarifying the potential behavior of the agents. This justifies
the use of the theory, even in modern proactive contracting.
5
2. Indledning
I indledningen vil der blive redegjort for afhandlingens baggrund, kort fakta om case studyet og derigennem
klarlægge de problemstillinger der ligger til grund for problemformuleringen, metoden og opbygningen af
afhandlingen, samt den afgrænsning der er blevet foretaget.
2.1 Baggrunden for afhandlingen
Da jeg blev præsenteret for CarbonCat projektet af projektleder og reder Povl Feddersen (fremover kaldet
PF), var der åbnet op for en analyse af de juridiske og økonomiske problemstillinger en projektleder står
overfor. PF har stor erfaring med at bygge færger som denne, hvorfor der ikke var problemer i forhold til de
formelle anliggender, med registreringer og lignende, men at der var potentielt store risici, der blev taget
rent processuelt og kontraktmæssigt i forhold til leverandør- og investorrelationer.
PF gjorde det klart, at det var vigtigt for projektet, at man under byggeriet af CarbonCat færgen har fokus
på leveringsdygtighed og omkostningsminimering. Da PF ikke har direkte indflydelse på arbejdsprocesserne
hos leverandørerne, er der en klar risiko for, at enten omkostningerne eller tidsplanen skrider, eller endnu
værre, at begge skrider. Derfor gjaldt det om at finde en parameter som PF har indflydelse på, og derfor er
det oplagt at se på måden hvorpå han indgår aftaler/kontrakter med sine underleverandører, og dermed
kommer Contract Management ind i billedet.
Kontrakter kan dog ikke stå alene når man ser på optimering af relationer hen over en organisation. Derfor
blev det gjort klart, at der er krævet en forståelse for den praktiske anvendelse af kontraktuelle forhold. For
at opnå dette blev principal-agent teorien i forbindelse med projektstyring relevant at se på.
Det var dog ikke kun fremadrettet, at principal-agent teorien og kontrakters indflydelse viste sig relevant.
Også bagudrettet er forholdet mellem PF og de forskellige investorer relevant at analysere i forhold til
principal-agent teorien. PFs forhold til, og adfærd overfor, investorerne bør analyseres for at identificere
hvordan der bliver ageret i relationerne.
Gennem brugen af principal-agent teorien, er målet at skabe en dybere forståelse for forholdet mellem
interessenterne i et projekt som fungerer med en projektleder, der i forløbet vil fungere både som agent og
som principal. Principal-agent teorien vil ligeledes blive brugt som et samlingspunkt for en økonomisk,
juridisk og delvist organisatorisk analyse af adfærden interessenterne imellem, beslutningstagning i
6
projektet samt for en analyse af hvordan projektlederen kan bruge kontrakter til styring af leverandører når
CarbonCat færgen skal bygges.
Det er nødvendigt at have denne tværfaglige tilgang til projektledelse, da organisation, jura og økonomi
bliver nødt til fungerer som en samlet enhed, for at optimere processer inden for organisationer.
2.1.2 Kort fakta om projektet
For tre år siden fandt en tænketank ud af1, at der var en efterspørgsel på en færgerute mellem
Syddjursland og Aarhus, da dette ville være med til at halvere rejsetiden fra Skødshoved til Aarhus.
Undersøgelsesudvalget henvendte sig da til reder PF, der har erfaring med at etablere lignende færgeruter.
Da han var klar over en opstartsperiode uden så stor efterspørgsel, undersøgte han om det var muligt at
lave en supplerende færgerute til Samsø.2
Det varede ikke længe før PF fik henvendelser fra henholdsvis Samsø og Tunø, og der var nu belæg for
etablering af en sejlrute, der giver direkte forbindelse mellem Aarhus, Mols, Samsø og Tunø. PF overtog
projektet, og fik rollen som projektleder. Han fik sammen med den tilknyttede revisor udarbejdet et
resultat- og likviditetsbudget. Her forventes det at der skaffes en egenkapital på kr. 8.500.000 gennem ti
anparter på kr. 850.000. Med en egenkapital på kr. 8.500.000 vil et banklån på samme beløb, samt en
kassekredit på kr. 1.000.000, give kr. 18.000.000 til at finansiere anlægsaktiverne i virksomheden i form af
færgen3.
Værftet i Fåborg, der bygger færgen, Tuco Marine Group (Fremover kaldet TUCO), og reder PF var de
første, der forpligtede sig til projektet4, PF gennem investering i en plug5 til skroget, og TUCO meldte sig
som investor. Da projektet kommer til at leve af lokal opbakning, vil man have de lokale på henholdsvis
Samsø og Mols til at tegne folkeaktier som led i finansiering af projektet.6 Herudover vil der være en række
større private investorer, der hver tegner sig for en eller flere andele. I skrivende stund er der fem
investorer, der har meldt sig på projektet7 på en ikke kontraktuel basis8. Da der er behov for ti investorer, er
projektet underfinansieret, hvilket har betydet, at projektet er blevet forsinket.
1 ”Interview med Povl Feddersen” p 12 linje 12
2 Investorprospekt til etablering af rederiet CarbonCat p 3
3 Aarhus Bugt Linien ApS – budget for perioden 01.01.12 – 30.06.13, p 12
4 Investorprospekt til etablering af rederiet CarbonCat p 29
5 En Plug er støbeformen til skroget.
6 http://www.borgerforeningen-mols.dk/, set tirsdag 01/04/2012
7 ”Opfølgningsinterview med Povl Feddersen” p 5 linje 3
8 ”Opfølgningsinterview med Povl Feddersen” p 3 linje 22
7
Det oprindelige mål for projektet var at søsætte CarbonCat færgen i starten af sommeren 2012. De
manglende investeringer betyder dog, at færgen ikke kan blive færdig til forventet tid, da værftet har meldt
ud, at det vil tage mindst 5 måneder fra påbegyndelsen af byggeriet til færgen er klart til brug9. Da færgen
først vil kunne være klar til søsætning primo september10, vil man ikke være i stand til at levere som man
har lovet i diverse medier11, hvilket reder og projektleder PF frygter, vil skræmme den potentielle
opbakning fra lokalbefolkningen.12 Derfor valgte de involverede investorer at finde en alternativ løsning,
der muliggjorde at man kunne sejle i sommeren 2012.
CarbonCat færgen kommer til at sejle på rent kommercielle vilkår13, men på trods af det, er der ikke blevet
lavet en konkurrence præget målsætning. Målet med CarbonCat færgen er, at man ønsker at give
samsingerne, molsboerne samt turisterne en god og sikker transport, samt mulighed for at lette livet for de
berørte borgere.
2.2 Problemformulering
Ud fra ovenstående fakta om CarbonCat projektet vil denne afhandling i første del, belyse hvordan
projektlederen agerer i forhold til investorers interesse. Til denne analyse tages der udgangspunkt i
principal-agent teorien fra et økonomisk, organisatorisk og juridisk synspunkt. Der vil i analysen tages højde
for teoriens generiske udgangspunkt, og derfor vil der, når det er muligt, anvendes supplerende teorier. De
enkelte problemstillinger projektlederen har stået overfor, vil blive analyseret og projektlederens valg vil
blive vurderet. I afhandlingens anden del, vil der være fokus på principal-agent teorien fra et proaktivt
kontraktretligt perspektiv. Formålet med at bringe moderne kontraktteori ind i denne del af afhandlingen,
er at give principal-agent teorien et nyt perspektiv og derigennem enten be- eller afkræfte, om den lader
sig gælde i et fremadrettet perspektiv. Derudover vil der blive taget stilling til principal-agent teoriens
anvendelse som fremadrettet styringsværktøj når kontrakter skal udformes.
2.3 Metode
Da der ikke er tale om en retsdogmatisk afhandling og der ikke er én klar juridisk problemstilling, vil denne
afhandling ikke benytte den klassiske juridiske metode. Der er derimod tale om en procesorienteret
afhandling baseret på et virkeligt case study. Metoden, der er blevet brugt i denne afhandling, er baseret
9 Investorprospekt til etablering af rederiet CarbonCat, p 27
10 fem måneder frem fra primo april
11 TV2OJ (både tv-udsendelser og artikler), DR P4, http://www.borgerforeningen-mols.dk/ m.fl.
12 ”Opfølgningsinterview med Povl Feddersen” p 4 linje 22-24
13 ”Opfølgningsinterview med Povl Feddersen” p 2 linje 12-13
8
på en blanding af empiri gennem interviews og teori. Empirien er indsamlet gennem interviews, og denne
ligger til grund for den teoretiske tilgang til opgaven.
Første interview er et udforskende problem-centreret interview14 med PF, mens det andet interview er et
ekspert-interview med PFs advokat Lars Espersen, fremover kaldet LE. Målet med disse interviews var at
muliggøre en stillingtagen til hvilke problemstillinger, der er relevante i forhold til teorien om principal-
agent forhold samt Contract Management, herunder eventuelle forskellige opfattelser af hvordan
kontraktforhold bør varetages.
Tilgangen til interviewsne med henholdsvis PF og advokat LE, har været forskellig. Dette skyldes at Povl
Feddersen og LE opererer under forskellige diskurser. LE som traditionel advokat opererer under en
akademisk diskurs, og fungerer som ekspert på det juridiske område, hvorfor et semi-struktureret interview
blev valgt. PF, derimod, kommer med en masse praktisk erfaring, og opererer under en ikke-akademisk
diskurs, hvorfor interviewet blev bygget op som et orienteringsinterview, med fokus på at få kortlagt
projektets opbygning samt få et oversigtsbillede af, hvilke problemer projektet står overfor. Dette interview
blev holdt på et mere uformelt niveau, fordi PF netop opererer under en ikke-akademisk diskurs,
resulterende i, at interviewformen er mere samtaleorienteret, for at sikre sig, at den interviewede part
forstår hvad der spørges om. Den indsamlede data fra dette interview blev lagt til grund for afhandlingens
overordnede problemstilling.
Da projektet ikke var nået så langt ved det første interview, blev der foretaget et opfølgningsinterview. Dels
for at belyse nye problemstillinger, og dels for at få dybere kendskab til problemstillingerne, der blev
identificeret efter det første interview. En yderligere effekt af opfølgningsinterviewet er, at det gøres muligt
at identificere, om der svares i overensstemmelse med det første interview.
Tilgangen til opfølgningsinterviewet er mere struktureret omkring den overordnede problemstilling end det
første, da der i det andet interview er et bedre grundlag for, hvilke problemstillinger der ønskes belyst. Der
blev altså brugt en mere struktureret interviewguide, ligesom at der i dette interview, blev brugt enkelte
konfronterende spørgsmål for at få et mere reelt billede af problemstillingerne og de interne relationer.
Udover indsamling af data samt brug af teori gennem bøger og artikler, vil der, når det er muligt, gives
eksempler på hvor lovgivningen spiller ind overfor beslutningen om udformningen af kontrakter. Der vil
bruges en social konstruktivistisk tilgang til denne del af afhandlingen, dette begrundes blandt andet i Fama
& Jensens artikel fra 1983, hvor de udtaler: ”An organization is the nexus of contracts, written and
14
Oppenheim (2003), p 65
9
unwritten, among owners of factors of production and customers”, hvorfor man kan argumentere for, at en
fagentreprise bør anses som en samlet organisation og ikke som en række individuelle leverandører.
I forhold til den økonomiske metode, vil der i denne afhandling bruges erhvervsøkonomiske beregninger til
at begrunde, analysere og kommentere på adfærden indenfor principal-agent teorien. Der vil ligeledes blive
lavet enkelte projektioner for det økonomiske potentiale i projektet, der endnu ikke er blevet taget højde
for i det tilgængelige budget. Disse projektioner bygger på diverse markedsundersøgelser, og der er i
forbindelse med beregningerne foretaget de antagelser, som er ment nødvendige til at kunne kommentere
på de beregnede tal.
Derudover vil der også bruges organisations- og adfærdsteori, da det er vurderet, at de tre fagområder,
økonomi, organisation og jura, i denne opgave ikke kan stå hver for sig.
2.4 Afgrænsning
Da CarbonCat projektet er en ”on-going” proces, vil der både være afgrænsning i forhold til hvor stor en del
af projektet der tages udgangspunkt i, en afgrænsning i forhold til hvilke problemstillinger der vil
analyseres, samt en afgrænsning i forhold til hvor længe der var mulighed for at indsamle data. Dette
betyder, at der potentielt vil fremkomme nye problemstillinger og aspekter i projektet, der i denne
afhandling ikke vil blive taget stilling til, da det ikke vil være muligt i forhold til den tidsramme hvori denne
afhandling skal skrives.
Denne afgrænsning vil dog kræve, at der laves visse antagelser i forhold til projektet. Det vil blandt andet
være i forhold til selskabsform, PFs beslutningsbeføjelser, om der reelt bliver tegnet de forventede
folkeaktier med mere. Disse antagelser er blevet drøftet med og godkendt af projektleder PF for at få en
verificering af antagelsernes validitet. Antagelserne blev foretaget pr. 1. april 2012, da der på dette
tidspunkt var indsamlet tilstrækkelig data til udarbejdning af fornuftige antagelser.
Afgrænsningen af opgavens omfang, er begrænset til at se på principal-agent relationerne internt i
projektet. Der vil altså ikke blive taget stilling til den eksterne kommunikation, der vil ikke blive taget stilling
til de erstatningsretlige problemstillinger, valg af selskabsform, ligesom der heller ikke vil blive givet et
konkret forslag til eventuelle kontraktudformninger, men blot en vejledning i hvordan PF som projektleder,
bør gribe kontraktudformningen an. Dette skyldes igen afhandlingens udgangspunkt i påvirkningen af
relationerne mellem principaler og agenter, og hvordan man kan styre disse relationer fra et
økonomistyrings og kontraktstyrings synspunkt.
10
I forhold til den metodologiske tilgang til opgaven, findes der ligeledes afgrænsninger, da der ikke er blevet
lagt vægt på at lave direkte kvalitative analyser af de foretagede interviews. Der vil altså fra et kvalitativt
synspunkt på dette område, kunne diskuteres hvorvidt fortolkningen af interview dataene er korrekte. Der
er dog tale om et bevidst valg at disse data i høj grad bruges eksplicit, da der i interviewsituationerne er
taget højde for hvilke diskurser de interviewede parter opererer under.
11
3. Principal-agent teorien
I dette afsnit vil der i første del gives en kort gennemgang af teorien. Dette gøres for at angive fundamentet
for den teoretiske tilgang til analyserne. Dernæst vil der være en kritik af teorien, samt en redegørelse for,
hvordan teorien vil blive anvendt i afhandlingen.
3.1 teoretisk gennemgang
Forholdet mellem principaler og agenter stammer oprindeligvis fra juraens mellemmandsret15. Man kan i
1872 i ”the indian contract act” artikel 182 se en tidlig definition på forholdet mellem principaler og
agenter:
”An "agent" is a person employed to do any act for another or to represent another in dealings with third
persons. The person for whom such act is done, or who is so represented, is called the "principal".16
Hvilket har stor lighed med den danske aftalelovs regler om stillingsfuldmagt17. Det var dog først i 1973,
principal-agent teorien, i en økonomisk/organisationsteoretisk kontekst blev udviklet. Uafhængigt af
hinanden udviklede Stephen A. Ross18 og Barry M. Mitnick19 hver deres bud på en principal-agent teori.20
Stephen Ross introducerede sin teori gennem økonomiske problemstillinger relateret til kompensations
kontrakter, mens Barry M. Mitnick tog sit udgangspunkt i institutionelle forhold, med fokus på adfærd
inden for organisationer.21 Definitionen på principal-agent relationer Stephen Ross præsenterede i 1973 er
ikke meget anderledes end den man så i ”the indian contract act”:
“an agency relationship has arisen between two (or more) parties when one, designated as the agent, acts
for, on behalf of, or as representative for the other, designated the principal, in a particular domain of
decision problems.”22
15
På engelsk kaldet “law of agency” 16
http://districtcourtallahabad.up.nic.in/articles/ICAct.pdf - THE INDIAN CONTRACT ACT,1872 17
Aftalelovens § 10, stk. 2 18
Associate professor of economics, University of Pennsylvania 19
Professor of Business Administration, university of Pittsburgh 20
Begge brugte betegnelserne principal og agent gennem inspiration fra “law of agency” – ”Origin of the theory of agency”, Barry M. Mitnick, rev. 2011 21
”Origin of the theory of agency”, Barry M. Mitnick, rev. 2011 22
Ross (1973) p 1
12
For at kunne arbejde med agent-teorierne bør parternes rolle i en given organisation altså defineres i
forhold til teorien. Principalen kan altså defineres som en eller flere personer der engagerer en anden
person, agenten, til at udføre en given opgave, forudsat at denne person får en vis grad af
beslutningsbeføjelse.23 Senere tilføjede Jensen og Meckling ”separation af ejerskab og kontrol”24 til
definitionen af principalen.
Der er i organisationslitteraturen også fastlagt en mere socialkonstruktivistisk form af principal-agent
teorien i form af ”den positive teori om agenter”25 der tager udgangspunkt i Fama & Jensens26 teori om, at
man skal se virksomheder som et samlingspunkt for kontrakter, hvor individer interagerer inden for de
”spilleregler” som selskabsdiskursen har fastlagt.27 Dette er en relevant drejning i forhold til den klassiske
principal-agent teori, da denne teori retfærdiggør det faktum, at store selskaber kan fungere, da
principalerne (aktionærerne) i disse ofte ejer en så ubetydelig lille andel af selskabet, at de hver i sær reelt
set ikke har ejerskab af selskabet, og derfor blot agerer inden for selskabsdiskursen, og derved kan man
eliminere noget af ejeskabs-kontrol problematikken. Dette skiller sig altså ud fra den oprindelige teori, der
forudsætter principalens ejerskab af selskabet. Ifølge denne teori indgår aktionærerne kun i
kontraktrelationer med virksomheden for at modtage udbytte, på samme måde som de ansattes
kontraktuelle forhold til virksomheden bygger på den faste løn.28
Organisationslitteraturen går altså ind og kortlægger de to veje af principal-agent teorien, men forener dem
ikke. Dette kunne man dog med fordel gøre for at tillægge den originale teori en ny vinkel, hvor man også
tager højde for dynamikkerne indenfor de sociale systemer, der er til stede i legale konstruktioner.
Denne tendens bliver der heller ikke taget højde for i Kaplan & Atkinsons29 økonomiske fremstilling af
principal-agent teorien, der tager udgangspunkt i incitamentsaflønning som redskab til at styre agentens
ageren. Derimod tages der udgangspunkt for Jensen & Mecklings ”Agency Costs”30. Det er altså tydeligt at
der for Kaplan og Atkinsons vedkommende er blevet lagt langt størst vægt på det økonomiske perspektiv,
med mindre fokus på adfærd. Det er en nødvendighed at have et øje på adfærd, når man snakker om
23
Se også; Jensen & Meckling (1976) p 6, samt Kaplan & Atkinson (1998), p 677 24
Jensen & Meckling, (1976) p 1. Relevansen af separation af ejerskab og kontrol blev opdaget af Adam Smith I 1776 25
Douma & Schreuder (2008), p 131 26
I artiklen ”Separation og ownership and control” 27
Denne betragtning af Fama & Jensens teori ligner i høj grad Niklas Luhmanns betragtninger i teorien om selvreflekterende sociale systemer, mere om denne teori kan findes i Niklas Luhmanns bog ”Sociale Systemer” 28
Douma & Schreuder (2008), p 143 29
Kaplan & Atkinson (1998) kapitel 13 30
Jensen & Meckling (1976) p 6, agency costs består af: overvågningsomkostninger, agentens bindingsomkostninger og et residual tab.
13
incitamenter, da det ikke giver mening at lave lukrative bonusordninger, hvis dette ikke motiverer
agenterne til at udføre et stykke arbejde, som stemmer overens med principalens ønsker og mål.
I teorien bliver der taget højde for interessenternes risikoholdning samt moral hazards, der bunder i
agentens egennyttemaksimerende31 og opportunistiske adfærd samt deres begrænsede rationalitet. Det
rette incitamentsaflønningssystem bygget på agency costs kan, ifølge Kaplan og Atkinson32, løse store dele
af disse problemer. De retfærdiggør deres udbredte brug af incitamentsaflønning gennem
motivationsteorien ”equity theory”. Dog ser man i nyere adfærdslitteratur33, at der er en hvis afvigelse i
forhold til de gamle motivationsteorier. Eksempelvis er Pfeffer og Sutton ikke afvisende overfor, at den
rette incitamentsaflønning34 kan have en hvis motiverende effekt, dog pointerer de samtidig gennem et
citat af David Russo35, at folk tilpasser sig forholdsvist hurtigt til bonusser. De lægger ligeledes vægt på, at
incitamentsaflønning bør anses som ”work in progress”. Disse synspunkter er væsentlige forhold at tage i
betragtning når man snakker incitamentsaflønning, da dette betyder, at der ikke nødvendigvis er
korrelation mellem bonussernes størrelse og art og det øgede output man får igen som principal.
Inden for kontraktteorien36 ser man en mere præventiv tilgang til principal-agent teorien, hvor man,
modsat den økonomiske tilgang, bruger eksigible kontrakter som incitamentsskabende element, i stedet for
aflønning. Fra denne synsvinkel, skal det bemærkes at ”den perfekte kontrakt” ville kunne løse
problemerne inden for principal-agent teorien,37 da den perfekte kontrakt ville beskrive, og give svar på,
alle forhold, der kan gøre sig gældende i et kontraktforhold, hvilket vil eliminere den opportunistiske
adfærd, der kan føre til brud på kontrakten, samt motivere agenten til at eliminere alle former for
asymmetrisk information.
En kontrakt med denne udformning, vil alt andet lige være utrolig kompleks. Dette strider i sig selv mod
den antagelse, at der findes en perfekt kontrakt, da øget kompleksitet i kontrakter skaber større usikkerhed
mellem parterne.38
31
Kaplan & Atkinson (1998), p 678 32
Ibid. p 678 33
Bl.a. Pfeffer & Sutton (2006) 34
Se også kritik af incitamentsaflønning som motivationsfaktor I Herzbergs to-faktor model, Herzberg 35
Tidligere HR chef hos SAS Institute, der udtaler: “A raise is only a raise for 30 days. After that, it’s just somebody’s salary”, Pfeffer & Sutton (2006) p 17 36
Cooter & Ulen, (2012) 37
Milgrom & Roberts (1992), p. 127 38
Agyres & Mayer (2007) p. 1064
14
De gennemgående træk i de tre skoler er at både principal og agent er begrænsede rationelle39 og
egennyttemaksimerende, mens principalen typisk er risiko-neutral og agenten er risiko-avers. Derudover er
der en hvis forskel i tilgangen til teorien.
3.2 Kritik af principal-agent teorien:
På trods af den udbredte brug og teoretiske anvendelighed af principal-agent teorien, er der visse områder
og mangler der bør pointeres og gøres opmærksom på.
Principal-agent teorien tager eksempelvis ikke højde for den situation hvor en agent har en række
principaler med modstridende interesser. Ud fra princippet om Pareto-effektivitet, vil dette scenarie give
en række forskellige nyttefunktioner, der skal optimeres for at vurdere hvordan agenten agerer bedst
muligt i forhold til principalernes interesser. Dog skal der hertil knyttes en kritik af kvantificering af
nyttefunktioner. På trods af den praktiske anvendelse af nyttefunktioner når der skal træffes beslutninger,
specielt i principal-agent teorien, må det påpeges, at nytte i realiteten ikke må anses som målbar på en
skala, der derefter sættes ind i et diagram. Der må alt andet lige blive tale om arbitrære data, som skal
vurderes ud fra samme kontekst og måleskala før der er tale om sammenlignelige data. For at vurdere og
optimere ud fra Pareto-effektivitet kræver det, at man har mulighed for at indsamle de nødvendige
oplysninger fra, i dette tilfælde, principaler og agenter, og selv efter det er sket, må man mene at de
enkelte personer har svært ved at give retvisende oplysninger, dels grundet forskellige opfattelser af
skallering af data, samt at de adspurgte ikke, eller sandsynligvis ikke, vil kunne forholde sig unbias.
Ligeledes tages der heller ikke højde for den situation, hvor man i et to-leddet principal-agent forhold kan
komme ud for, at en interessant agerer både som principal i første led og agent i andet led. Dette vil, til en
vis grad, bryde med forudsætningen om separation af ejerskab og kontrol, da principalen alt andet lige som
principal, vil have indirekte kontrol over agenten, da han som agent i andet led, kan styre nogle af
processerne på den mest effektive måde, set fra hans rolle som principal i første led. Samtidig med, at
principalen gennem sit virke som agent i andet led, har adgang til direkte overvågning af første-leds-
agentens indsats. Dette vil sige at principalen står i en situation med symmetrisk information i den del af
agentens adfærd, der omfatter begge parter i begge led, og derved i teorien burde kunne udregne det
optimale incitamentsaflønningssystem.
Dette leder til den åbenlyse kritik af teorien, der påstår, at man kan bestemme en persons adfærd ud fra
matematiske formler alene. Disse formler er i høj grad bygget på økonomiske antagelser og det må derfor,
39
Milgrom & Roberts (1992), p. 129-130
15
som udgangspunkt, være en forudsætning for brugen af principal-agent teorien, at folk er økonomisk
rationelle og opportunistiske væsener. En forudsætning, som ikke lader til at kunne opfyldes til fulde i
praksis, da mennesker ikke er fuldstændig rationelle40, og der spiller flere forhold ind på menneskers
egennyttemaksimerende og opportunistiske adfærd, der ikke kan tages højde for i matematiske modeller.
Kaplan og Atkinson41 forsøger dog at tage højde for nogle af disse parametre, da de eksempelvis bruger
”personal costs” til at udregne forventet udbytte ved en given løn, samt en risiko-aversions parameter for
at beregne nytte. Som tidligere nævnt, er der her tale om faktorer der ikke bør anses som værende
kvantificerbare.
Ligeledes bliver der heller ikke taget højde for udbud/efterspørgsel af investorer. Stor efterspørgsel på
investorer i forhold til udbuddet, som er det typyske billede i krisetider, vil automatisk øge agentens
incitament for at agere efter principalens interesse, da han ikke uden viddere kan gå ud og finde andre
investorer. Det beskrevne principal-agent-spil i Cooter og Ulens bog ”Law & Economics”, burde have taget
dette i betragtning i forhold til agentens incitament til at appropriere.
3.3 Brugen af Principal-agent teorien i denne afhandling
I denne opgave bliver der i første del fokuseret på principal-agent forholdende set fra et økonomisk
perspektiv, for at vurdere om adfærden i interessentrelationerne har fungeret som teorien foreskriver det.
Derudover vil der tages højde for, om der kunne have været lavet nogle kontraktuelle tiltag fra
principalernes side, som kunne have forebygget de problemer projektet er løbet ind i.
I anden del vil der hovedsageligt ses på principal-agent teorien fra et kontraktmæssigt synspunkt. Her vil
der blive taget højde for den nyere litteratur om proaktiv jura inden for Contract Management, for at give
et mere moderne bud på, hvordan forholdet mellem principaler og agenter kan optimeres.
40
Se bl.a. Bogetoft & Olesen (2004) p 9 41
I bogen ”Advanced Management Accounting” (1998)
16
4. Principal-agent teorien i praksis
Med fokus på K/S Århus Bugt Linien, vil der blive lavet en analyse af relationerne mellem projektets
interessenter, og adfærden inden for projektet. Da projektet ledes af reder Povl Feddersen vil han blive
brugt som omdrejningspunkt for analysen.
Herudover vil der i dette afsnit også blive taget stilling til, hvordan PF som projektleder bør agere i forhold
til investorernes interesser i de aktuelle problemstillinger projektet står overfor.
4.1 interessenternes rolle i forhold til principal-agent teorien
Der vil i dette afsnit laves en analyse af interessenternes roller i projektet, set ud fra principal-agent
teorien. Dette er nødvendigt for at kunne identificere risiko-profil, interesse samt hvilken indflydelse de
enkelte interessenter har på projektet som helhed.
4.1.1 Investorgruppen, kommanditisterne
Investorgruppen består pr. 1. april 2012 af 5 sikre investorer, Samsøruten A/S, TUCO Marine Group, og tre
private investorer, mens man gennem Mols Borgerforening har udsendt forhåndstegningsmateriale til
folkeaktier i Mols Expressen A/S42.
Investorer er traditionelt anset som værende principaler, hvilket også er tilfældet her. Dog er der i dette
projekt visse forhold omkring principalerne der skiller sig ud fra den originale teori. Som nævnt i kritikken af
principal-agent teorien, bliver der ikke taget højde for interessekonflikter, samt at man i et to-leddet
principal-agent forhold, kan risikere, at en interessant kan indtage position som både principal og agent.
Investorgruppen kan inddeles i tre grupper, ”De folkeejede selskaber”, TUCO og ”øvrige investorer”. Denne
opdeling er relevant da der er forskellige interesser imellem dem, samt forskellig risikoprofiler. ”De
folkeejede selskaber” er ud fra et økonomisk rationale risiko-neutrale, da de enkelte aktionærer har skudt
relativt små beløb i projektet, og lider derved ikke så stort et økonomisk tab hvis projektet går galt. De
”øvrige investorer” er ligeledes risiko-neutrale, da de antages at fungere som ”klassiske” principaler.
Derimod er TUCO forholdsvis risiko-avers, da de ønsker at sikre sig byggeriet på deres værft, hvilket betyder
et større økonomisk tab for dem hvis projektet mister sine penge.
42
Se Bilag 1 ”godkendte antagelser” antagelse 3
17
4.1.1.1 Interessekonflikter i investorgruppen
”De folkeejede selskaber” består som sagt af Samsøruten A/S, der har lavet en forhåndstegning på mere
end kr. 1.300.000, med et ønske om at besætte 20 % af andelene43, og Mols Expressen A/S. Dermed er
investorgruppen ”De folkeejede selskaber” sammen med de private investorer den største gruppe. ”De
folkeejede selskabers” interesse ligger i at forbedre de infrastrukturelle forhold i lokalsamfundet. Dette kan
udledes ud fra diverse medieindslag44, og derfor har gruppen også interesse i at have indflydelse på
fartplanens udformning. Derudover er der tale om folkeaktier, betydende at udbyttet må forventes at være
særdeles lille, da der er et stort antal aktionærer til at dele et mindre udbytte. Det vil derfor være rimeligt
at antage, at en sikker, hurtig og hyppig transportmulighed til og fra Aarhus har første prioritet for disse
investorer.
De øvrige investorer har som udgangspunkt et ønske om optimeret udbytte, som resultat af et
driftsmæssigt overskud.
Heri findes en interessekonflikt da Samsøruten A/S og Mols Expressen A/S vil have en tendens til at glemme
at kigge på rentabiliteten af eventuelle ekstra afgange, som vil være til nytte for de lokale, men måske ikke
kan betale sig rent økonomisk. Dette vil være en problemstilling, der typisk vil kunne opstå i lavsæsonen,
hvor det kan være svært at fylde færgen.
Derudover ligger der en konflikt mellem TUCO og de øvrige investorer i, at de ikke ønsker at hverve skibet
udefra, betydende at de kan gå imod tiltag, hvor der er en potentiel risiko for likviditetstab, resulterende i,
at færgen ikke bygges, eller at der ønskes en anden type færge værftet ikke kan håndtere.
Disse interessekonflikter er yderst interessante i forhold til agentens ageren, da man hverken ønsker at
miste investorer, rentabilitet eller lokal opbakning.
4.1.1.2 Specielle forhold
Når byggeriet af CarbonCat færgen sættes i gang igen, vil der skulle interageres med en række
underleverandører, da det er besluttet at PF som projektleder skal stå for indgåelse og organisering af
delentrepriserne. Med i disse delentrepriser er værftet TUCO Marine Group også præsenteret. Dette
betyder, at de som investorer, går ind og bliver en del af produktionen styret af PF, og derigennem bliver
agent i forhold til ham.
43
http://www.borgerforeningen-mols.dk/ artikel om samsingernes begejstring i projektet, 1. april 2012 44
http://www.tv2oj.dk/arkiv/2012/03/13?video_id=26124&autoplay=1
18
Dette er en speciel situation, da der her er en interessent, som fungerer både som principal og agent i
forholdet til PF. Det er nødvendigt at tage højde for dette når der skal indgås entreprisekontrakter til
bygning af færgen, for at have en forståelse for denne investors interesser i senere analyse.
4.1.2 Projektlederen/Komplementaren
Reder Povl Feddersen er komplementar i K/S Århus Bugt linien. Han hæfter personligt og han skal fungere
som projektleder, indtil projektet er gennemført og der bliver nedsat en administration45.
Projektlederens opgave har været at indsamle investorer til projektet og derigennem skaffe den
forventede/ønskede kapital, samt at indsamle tilbud og finde kontakter i forbindelse med bygning af
CarbonCat færgen og leverandører af alternative løsninger til forsinkelsen af byggeriet.
Til at hjælpe sig med at finde investorer, har PF haft tilknyttet K/S Århus Bugt Liniens revisor46. Her er der
tale om et mindre principal-agent-forhold, hvor PF fungerer som principal, og revisoren fungerer som
agent.
Derudover fungerer PF som agent for investorerne og som principal overfor fremtidige underleverandører,
når CarbonCat færgen skal bygges.
Komplementarens ønske er, at skabe en overskudsforretning, da han hæfter personligt for projektet, og
først bliver aflønnet når der skabes overskud. Med dette i betragtning, burde PF vurderes som værende
risiko-avers, men ud fra PFs ageren i opstarten af projektet, tyder det på, at han har et åbent forhold til
risiko. Det faktum, at han investerer i pluggen til CarbonCat færgen allerede før projektet har konkrete
investorer på plads, viser at PF ikke er bange for at tage chancer. PF udviser ligeledes stor selvsikkerhed
omkring projektets overlevelse47, på trods af mange usikre faktorer, der skal opfyldes før projektet kan blive
en realitet. Denne adfærd viser at projektlederen er ganske risiko-elskende. Tonen i opfølgningsinterviewet,
hvor han viser stor bekymring i forhold til den manglende investortilknytning, peger dog i retningen af, at
han nok nærmere er risiko-neutral48, da han trods alt stadig aktivt forsøger at finde nye investeringer der
kan få projektet op at køre, for ikke at miste de penge han har skudt i det. Af administrative årsager er det
kommende K/S Århus Bugt linien, nu registreret som Århus Bugt linien ApS49. Dette ApS er 100 % ejet af PF.
45
”Opfølgningsinterview med Povl Feddersen” p 2 linje 15 46
”Opfølgningsinterview med Povl Feddersen” p 5 linje 28 47
”Interview med Povl Feddersen” 48
Dette bakkes ligeledes op af: ”uddrag af interview med Povl Feddersen” p 5 linje 11 49
Aarhus Bugt Linien ApS – budget for perioden 01.01.12 – 30.06.13 p 1
19
I det kommende K/S vil der blive nedsat en administration hvor nogle af investorerne samt PF vil være
repræsenteret.50
4.1.3 Delkonklusion
Hele projektet er opbygget af et 2-trins principal-agent forhold. Den første relation ligger mellem
investorerne og projektlederen, og det andet trin ligger mellem projektlederen og henholdsvis revisoren og
underleverandørerne, alt efter hvor i processen man lægger fokus.
I det første trin er der flere principaler i form af investorerne, men for at give et overblik, kan investorerne
inddeles i grupper baseret på mål og interesser.
Den første gruppe kan kaldes ”de folkeejede selskaber” bestående af Samsøruten A/S og Mols Expressen
A/S, der som tidligere beskrevet har en infrastrukturel interesse i virksomheden. Den anden gruppe består
kun af TUCO, dette skyldes deres specielle rolle, da de både agerer som principaler og agenter, mere herom
senere i analysen. Den tredje gruppe kan kaldes ”øvrige investorer”, der alene har gevinst og afkast for øje.
I forhold til ovenstående principaler, fungerer projektlederen PF som agent. Derudover er PF principal for
en række agenter i det andet led af projektets organisation. For at give et overblik over agenterne i trin 2,
kan disse også inddeles i tre grupper. Den første er revisoren, der er agent på et tidligere tidspunkt end de
øvrige agenter, og derfor passende kan vurderes selvstændigt. Den anden gruppe vil igen være TUCO, da
deres forhold til principalen er det nævnte specialtilfælde, og bør derfor vurderes for sig selv. Den sidste
gruppe kan med rette kaldes ”øvrige underleverandører”, da disses relation til principalen PF og succesmål,
må antages at være de samme. En oversigt
over principal-agent relationerne kan ses i
figur 1.
50
I afhandlingen vil virksomheden blive omtalt som det fremtidige K/S Aarhus Bugt Linien, der vil derfor være en hvis uoverensstemmelse mellem budgettets titel og angivelsen af selskabsformen i denne afhandling.
Figur 1
20
4.2 Relation- og incitamentsanalyse
Aflønning af PF sker ved at han først får løn, når projektet er oppe og køre og begynder at skabe overskud.
Denne form for aflønning er i teorien51 den rette til en risiko-neutral agent, fordi denne aflønningsform
giver agenten det maksimale incitament til at få projektet til at skabe overskud. Men på trods af den
teoretisk korrekte aflønningsmetode, er projektet blevet forsinket i en grad, der lader til at projektet vil få
et potentielt større underskud end budgetteret, større investeringer og længere udsigt til afkast.52
Principal-agent teorien set i lyset af en juridisk/kontraktuel kontekst, kan dog være med til at belyse
problemstillingen, og komme med en forklaring på hvorfor projektet er forsinket. Faktum er, at der ikke er
indgået nogen eksigibel kontrakt mellem størstedelen af principalerne og projektlederen, betydende at der
ikke er nogen sanktioner hvis PF ikke opnår projektets målsætning53. Der er dog en gensidig mundtlig aftale
om, at projektlederen ikke kan træffe store investeringsbeslutninger på egen hånd.54 Den eneste skriftlige
aftale der er indgået, er med TUCO, der har tilkendegivet at de ikke vil investere i et projekt hvis CarbonCat
færgen ikke bygges på deres værft. Denne generelle mangel på kontrakter, resulterer i manglende
konsekvenser for PF hvis han ikke opnår de målsætninger der er sat op, og derved har man fjernet
incitamentet for PF til at nå disse målsætninger.
Det er altså problematisk ud fra et juridisk perspektiv, at det kun er TUCO Marine Group der har lavet en, til
en hvis grad, eksigibel kontrakt med PF, da dette svækker de øvrige principalers retsstilling og indflydelse
overfor PF. Den mundtlige aftale, der er indgået, kan i grove træk udtrykkes som; ”du kan handle som du
vil, vi har indskuddet klar når projektet officielt skydes i gang, men du har ikke adgang til pengene inden
projektstart”. Det faktum at PF har skudt de første kr. 600.000 ind i projektet vil, ud fra et økonomisk
rationelt perspektiv, betyde at det fra principalernes side ikke burde være nødvendigt med en mere
præventiv og eksigibel kontrakt, da PF rationelt set burde gøre alt for, at få projektet startet hurtigst muligt,
og tage alle foranstaltninger for at dette sker. PF er dog ikke økonomisk rationel, da han er risiko-neutral,
hvorfor der udover aflønningssystemet fra principalernes side, burde være indgået kontrakter med PF
indeholdende en tidsfrist for projektet, samt klausuler for hvilke konsekvenser det skal have, hvis PF ikke
opfylder den af principalerne fastsatte tidsfrist. Eksempler på klausuler kunne være dagsbøder eller
dækning af alternativomkostninger. Ved brug af erstatning af alternativomkostninger, vil principalerne
blandt andet fjerne risikoen for tabt fortjeneste, samt skabe et incitament for PF til at nå den fastsatte
51
Douma & Schreuder (2008) p 149 52
Se afsnittet 4.4 53
Se projektets oprindelige målsætninger i afsnit 2.1.2 54
”Opfølgningsinterview med Povl Feddersen” p 4 linje 6-7
21
deadline, mens de samtidig opretholder en hvis retfærdighed overfor PF, der igen vil bevare relationerne
investorer og agent imellem55.
4.3 Manglende investeringer
Den første afgørende problemstilling projektet står overfor, er den manglende tilknytning af investorer. For
at identificere hvorfor der i første omgang ikke er indsamlet nok investorer, skal der tages udgangspunkt i
den person, der tager det officielle ansvar for dette område. Som tidligere nævnt er det projektlederens
opgave at indsamle investorer, men han har dog lagt en del af ansvaret over på projektets tilknyttede
revisor, som derfor fungerer som agent overfor PF.
Da det er i investorernes interesse at projektet får anskaffet den nødvendige kapital hurtigst muligt, så de
kan begynde at se et afkast, er deres rolle som principaler ikke uvæsentlig i jagten på ekstra kapital. De
manglende investeringer har som nævnt betydet, at projektet er blevet forsinket.
Der er gennem den indsamlede data identificeret tre elementer der kan have indflydelse på, at der ikke er
blevet tilknyttet nok investorer; det budgetterede regnskabs belysning af projektets rentabilitet, PF har som
agent ikke ageret som han burde i forhold til principalernes ønske, samt at PF ikke har været i stand til at få
revisoren, der i dette forhold agerer som agent, til at handle efter de øvrige interessenters mål.
4.3.1 Projektets budgetterede rentabilitet
Projektets rentabilitet vil tage udgangspunkt i ROIC og ROE som nøgletalsberegninger, da disse nøgletal er i
investorernes interesse for at vide om projektet vil give et fornuftigt afkast. For at vurdere afkastet vil disse
nøgletal blive vurderet i forhold til den 12 måneders risikofrie rente56. Det er ikke er muligt at sammenligne
disse beregninger med markedet eller konkurrenter, da der er tale om et niche marked, hvor der ikke har
været adgang til konkurrenternes eller markedets nøgletal.
4.3.1.1 ROIC
ROIC er aktivernes afkastningsgrad, og fortæller noget om, hvor effektiv projektet er til at skabe overskud
før renter og skat, i forhold til aktivernes omsætningshastighed.
Ud fra projektets budgetterede resultat, ser vi en ROIC på 2,33 % hvilket er et pænt stykke over den
risikofrie rente på 1,554 %. Dette siger dog i sig selv ikke meget om selskabets rentabilitet, da renten er
meget lav.
55
Dette antages at være vigtig for de implicerede parter, begrundet i ”interview med Povl Feddersen” p 4 linje 25-26 56
Denne vurderes ud fra CIBOR 12, http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/satser/regler-for-fastlaeggelse-af-cibor/dagens-satser.aspx 11. april 2012
22
Tabel 1 - ROIC, budget vs. potentiale
2013 Potentielt
ROA omsætning/aktiver 44,05% 134,81%
x EBIT-Margin EBIT/omsætning 5,28% 69,05%
ROIC 2,33% 93,08%
Vi ser en EBIT-Margin der viser hvor godt projektet er til at skabe overskud til at dække renter og skatter.
5,28 % er ikke fantastisk høj, hvilket betyder, at der ikke umiddelbart skal meget fald i omsætningen til før
denne bliver negativ. Derfor ser projektet, ifølge budgettet, ikke ud til at være godt til at skabe et overskud.
ROIC trækkes altså særdeles meget op af aktivernes omsætningshastighed der viser at projektet trods alt vil
fungere godt i forhold til at tjene penge sammenlignet med den samlede aktivmasse. Dette er dog både
naturligt og nødvendigt, da det er Aarhus Bugt Liniens aktivmasse, i form af CarbonCat færgen, der skal
skabe omsætningen, da det direkte salg af varer er så relativt lavt.
Ser man på den potentielle omsætning i forhold til markedsundersøgelserne, ser det til gengæld helt
anderledes ud. Det skal dog bemærkes, at der i forbindelse med den øgede omsætning er antaget, at løn og
de administrative omkostninger er kapacitetsomkostninger, der ikke ændres grundet den øgede aktivitet.
Tabel 1 viser altså at projektet potentielt har mulighed for en særdeles effektiv grad af overskud i forhold til
omsætning. På trods af den positive ROIC i budgettet, bør det kritiseres, at der ikke er taget højde for den
potentielle omsætning.
4.3.1.2 ROE
ROE tager højde for 4 parametre; ROIC, finansiel gearing, virksomheden gennemsnitlige lånerente og
virksomhedens effektive skatteprocent. ROE giver altså et mere nuanceret billede af projektets rentabilitet
set fra investorernes side. Dog er denne opgaves mål ikke at lave en decideret regnskabsanalyse, og derfor
vil der ikke blive regnet specifikt på de enkelte parametre, men blot kommenteret på nøgletallene
overordnet set.
Hvis man ser på budgettet fra principalernes ønske om afkast, ser rentabiliteten helt anderledes ud end den
gjorde, da der blev fokuseret på ROIC.
Tabel 2- egenkapitalens forrenting, budget vs. potentiale
Egenkapitalens forrentning 2013 Potentielt
Resultat efter renter -106.948 15.575.214
/Gns. Egenkapital ekskl. Minoriteter 8.446.526 8.446.526
ROE -1,27% 184%
23
Normalt tager man udgangspunkt i resultatet efter skat, men da dette ikke er med i budgettet grundet det
forventede underskud, tages der udgangspunkt i resultatet efter renter. Dette er ikke det helt retvisende
billede, men giver dog stadig en fornemmelse af den potentielle situation.
Da ROE er negativ i budgettet, betyder det, at investorer ikke har mulighed for at tjene penge på deres
investering, og set i forhold til den risikofrie rente på 1,554 % vil det altså langt bedre kunne betale sig for
investorer at investere deres penge andetsteds, eksempelvis i statsobligationer.
Når man er afhængig af investorer, synes det underligt, at man lægger et budget der viser en negativ ROE,
uden at man giver nogen projektioner for hvornår der forventes et afkast. Dette er et problem som PF
burde have taget højde for, da han fik udarbejdet budgettet. Denne problemstilling vil blive belyst straks
herefter.
4.3.2 PFs indflydelse på revisoren som agent
Da projektleder PF ikke er af den akademiske skole, er der stor risiko for asymmetrisk information, da
revisoren har større viden på budgettet og virkningen af budgettet end PF. Der vil derfor i dette afsnit
analyseres på PFs ageren overfor revisoren, og hvad han eventuelt kunne have gjort for at have forbedret
udfaldet af revisorens arbejde.
I lyset af principal-agent teorien, der siger at agenter ikke laver mere end de bliver betalt for og samtidig,
som det er tilfældet i denne relation, ikke bærer nogen byrde57, er det naturligt, at revisoren ikke har lagt
energi i at forklare PF, hvad betydningen det forelagte budget har for investorjagten. Med revisorens viden
til regnskaber, burde det være klart for ham, at budgettet fra et investor-synspunkt ikke er rentabelt.
Ligeledes har de nævnte undersøgelser der er foretaget, som bevis for budgettet,58 umiddelbart ikke været
fuldgyldige, da de nyeste markedsundersøgelser59 viser et potentiale som revisoren burde have taget højde
for, eller i det mindste ikke have overset.
Der burde, fra principalens side, have været taget højde for den åbenlyse asymmetriske information
mellem PF og revisoren, da de indgik samarbejdet. Der burde ligeledes have været taget højde for, at
agenten er risiko-neutral grundet den manglende direkte interesse og forpligtelse i forbindelse med
projektet, hvorfor det er centralt at have fokus på at øge revisorens incitament til at eliminere den
asymmetriske information, eksempelvis gennem et effektivt incitamentsaflønningssystem. Da
57
Kaplan & Atkinson (1998) p 678 58
Aarhus Bugt Linien ApS – budget for perioden 01.01.12 – 30.06.13 p 4-5 59
Henholdsvis Epinions ”Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus” samt InZight og Trafikstyrelsens ”Undersøgelse vedrørende den fremtidige færgebetjening af Samsø”
24
arbejdsrelationen mellem revisoren og PF i forbindelse med udarbejdelse af budget og indhentning af
investorer, strækker sig over en relativ kort periode, og kun sker som en enkelt handling, vil effekten af
incitamentsaflønningen i teorien være intakt, set ud fra et motivationssynspunkt60.
PF burde altså have overvejet hvordan han kunne få revisoren til at yde en ekstra indsats ved at kigge på en
form for incitamentsaflønning. Med ønsket om at revisoren skulle hjælpe til med at indsamle investorer, er
der en målbar variabel i forhold til ”performance” og udbytte af indsatsen. De parametre der spiller ind i
forhold til at få det forventede udbytte fra agenten gennem incitamentsaflønning61 er; hvad man forventer
som værende et højt udbytte kontra et lille udbytte. I dette tilfælde må man antage, at et højt udbytte vil
være at revisoren finder de sidste fire, eller flere, investorer, (investor værdi på kr. 3,825 mio.62) og et lille
udbytte er hvis han finder 1 eller mindre (investorværdi kr. 425.00063). Derudover skal sandsynligheden for
at revisoren kommer frem til henholdsvis højt eller lavt udbytte, ved henholdsvis stor eller lille indsats,
vurderes. Markedet for investorer taget i betragtning, må sandsynligheden for at revisoren ville finde fire
eller flere investorer være forholdsvis lavt, på trods af en stor indsats. På den anden side trækker revisorens
formodentligt store netværk af investorer i den modsatte retning. Da det kan antages, at der blev ydet en
lav indsats64, vil der i første omgang vurderes sandsynligheder for disse. Ud fra viden om ydet
arbejdsindsats sammenholdt med ovenstående argumentation, estimeres chancen for henholdsvis højt og
lavt udbytte ved en lille indsats til at være 5 % sandsynlighed for at opnå et højt udbytte og 95 %
sandsynlighed for at opnå et lille udbytte.
Derudover skal der tages højde for den løn agenten kan tjene andetsteds (estimeret 62.50065), samt de
personlige omkostninger agenten oplever ved at skulle yde en stor indsats66. Disse omkostninger estimeres
til at være ca. 1,5 gange større end den løn han kan tjene andetsteds67.68
Det forventede udbytte ved brug af det flade honorar, uden incitamentsaflønning og uden ekstra betaling
for en høj indsats, vil resultere i følgende:
( ) ( ) 69
60
Pfeffer & Sutton, (2006) p 17., da man herved undgår institutionalisering af incitamentsafløningen. 61
Kaplan og Atkinson (1998) p 770-772 62
(4*850.000+5*850.000)/2 = 3.825.000 kr. beregnet som den gennemsnitlige værdi af det høje udbytte 63
(1*850.000+0*850.000)/2 = 425.000 kr. 64
”Opfølgningsinterview med Povl Feddersen” p 5 linje 28- p 6 linje 2 65
25 timers arbejde * 2500 kr./t. 66
Se afsnit 3.2 for kritik af denne parameter 67
Estimeret på baggrund af Kaplan og Atkinson eksempel i bogen ”Advanced Management Accounting” p 770, da det ikke er muligt at fastlægge et reelt tal. 68
Se bilag 2 for en oversigtstabel over parametrene brugt i til disse udregninger 69
Kaplan & Atkinson (1998) p 771
25
Det kan altså ses at den lineære lønmodel der er blevet brugt, ikke vil kunne skaffe investorkapital nok til en
anpart, hvilket også var realiteten. Hvis PF havde valgt at aflønne revisoren til at gøre en større indsats for
at skaffe investorer, kunne han øge chancen for at opnå et højt udbytte. Dette i sig selv er med til, at
trække sandsynligheden, for et højt udbytte, væsentligt op. Nedenfor er givet et estimat:
( ) ( ) ( )
Ovenstående regnestykke estimerer altså, at ved aflønning af revisoren, så han kunne yde en stor indsats
for at skaffe investorer, vil kunne skaffe en investorværdi på kr. 2.648.750, hvilket svarer til tre investorer.
Dette er blot et estimat, men det er dog tydelig, at en kombination af en risiko-neutral agent der opererer
på et trængt marked, kræver en stor indsats for at få et udbytte, og det er principalens job at han som
minimum aflønner agenten til at yde en stor indsats. Virkningen i praksis vil dog formodentlig ikke være så
positiv i og med at agenten er risikoneutral, og derfor vil have en tendens til stadig at bevare en del af den
asymmetriske information.
Den lille indsats fra revisorens side kunne ligeledes være opnået eller forventet ved kontraktindgåelsen, da
kontrakten, hvis udformet korrekt, ville være i stand til, eksplicit, at præcisere den forventede
arbejdsindsats, hvilket vil minimere muligheden for misforståelser og fejltrin, der kan blive dyre for PF på
længere sigt,70 som forsinkelsen eksempelvis har været. En mere eksplicit udtrykt kontrakt i forhold til den
forventede arbejdsindsats, ville have kunnet betyde, at PF enten kunne have forudset den lille indsats, eller
have en forventning om det høje udbytte, og derved kunne håndhæve sine krav overfor revisoren.
4.3.3 Principalernes indflydelse på PF
Da det er i investorernes interesse at projektet kommer op at køre, må man også se på, hvor principalerne
kunne gribe ind overfor PF, så han kunne skaffe investorer tids nok til at byggeriet ikke blev forsinket.
Da PF ikke er direkte lønnet som projektleder, er en decideret incitamentsaflønning ikke mulig at opstille,
som i forholdet mellem PF og revisoren. Derimod er der andre tiltag de kunne have brugt for at øge PFs
indsats. På det kontraktuelle plan kunne de have indført sanktioner for forsinkelse, mens de på den
økonomiske front kunne have givet en indirekte incitamentsaflønning ved større investeringer for hver ny
investor, der blev fundet. Da det må antages, at investorerne har indskudt den kapital de har lyst til eller
har mulighed for at investere, er det for usandsynligt at disse vil skyde ekstra kapital ind, hver gang PF
finder en yderligere investor.
70
Argyres & Mayer (2007) 1065
26
Når principalerne ikke har indgået nogen kontrakter med PF angående tidsfrister eller forpligtelser, udover
at de ikke indbetaler pengene før kapitalen er anskaffet,71 har de derfor ikke haft adgang til at sanktionere
PF for forsinkelsen, eller på anden måde, rent kontraktuelt, lægge pres på projektlederen.
Investorerne kunne have brugt kontrakter overfor PF, på samme måde, som PF kunne have brugt
kontrakter i forholdet til revisoren. Derudover ville det have været muligt for investorerne at øge
projektlederens incitament til at finde investorer rettidigt i forhold til den oprindelige tidsplan, ved at have
indgået en kontrakt med sanktioner, for ikke at opfylde den tidsmæssige forventning. Da investorerne i
stedet har valgt, ikke at indgå i et kontraktforhold med PF, har de indirekte haft indflydelse på, at der ikke
er blevet udvist den ønskede adfærd fra PFs side.
4.3.4 Delkonklusion
Ud fra ovenstående analyse kan det konkluderes, at årsagen til at der ikke er fundet tilstrækkeligt med
investorer, mest af alt bunder i forholdet mellem revisor og PF.
Det må med rette antages, at hvis PF havde udtrykt klare forventninger i det kontraktuelle forhold til
revisoren, ville man have undgået store problemer i forbindelse med indsamling af investorer. Med en klar
arbejdsfordeling og en forventningsbeskrivelse, ville PF kunne have haft en forventning til hvordan
revisoren ville have grebet tingene an. Dog er den asymmetriske information så stor, at PF næppe ville
være i stand til at følge op på rentabilitetsproblemstillingen, der blev skabt via revisorens budgetlægning,
på trods af en eksplicit udredning af arbejdsopgaver og gensidige forventninger.
Ved at incitamentsaflønne, eller i det mindste dække de personlige omkostninger forbundet med en stor
indsats, ville revisorens evne til at indsamle investorer stige markant, resulterende i, at projektet kun ville
mangle omkring to investorer, og derved næsten være fuldt finansieret. Det skal dog bemærkes, at
udregningerne der ligger til grund for dette resultat, er bygget på estimater, hvorfor man ikke kan måle den
direkte virkning ud fra denne konklusion. Resultatet kan dog bruges til at konkludere, at den almindelige
løn ikke var nok til at skabe incitament for revisoren til at eliminere den asymmetriske information.
Problemet mellem PF, i rollen som principal, og revisoren, i rollen som agent, ville i høj grad kunne løses
ved hjælp af aflønning, dog skal man ikke negligere vigtigheden af kontraktens udformning, for at sikre sig
enighed om målet med samarbejdet, samt sikre sig, at dette mål blev opfyldt.
71
Der tages her ikke højde for TUCOs fratrædelsesklausul, da dette ikke har nogen indflydelse på indsamling af investorer.
27
4.4 Alternative muligheder i forhold til projektets fremtid
Grundet forsinkelsen af byggeriet er PF blevet stillet overfor nogle alternative, mere eller mindre
midlertidige løsninger. Der er blevet givet 3 alternative løsninger:
Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3
”Boat in a Box” fra
England + indsættelse af
CarbonCat
Køb af Brugt færge i
Norge + indsættelse af
CarbonCat
Vent med at bygge
CarbonCat færgen til
primo 2013
Pris- CarbonCat Kr. 18.000.000 Kr. 18.000.000 Kr. 18.000.000
+ Pris alternativ Kr. 7.500.000 Kr. 11.000.000 -
Samlet pris Kr. 25.500.000 Kr. 29.000.000 Kr. 18.000.000
Søsætning Leveringstid 16 uger
søsætning ultimo juli/
primo august
Primo juni Primo 2013
Forudsætninger: - Etablering af
ejerselskab i England
- Etablering af
driftsselskab i Danmark
- Kapital skal findes til
alle kr. 25,5 mio. for at
TUCO ikke falder fra
- Miljøgodkendelse
- Handlen skal gå
igennem
- Kapital skal findes til
alle kr. 29 mio. for at
TUCO ikke falder fra
- Miljøgodkendelse
Fordele - Søsætning i 2012
- Ingen yderligere
miljøregistreringer
- Sikrer indtjening i løbet
af sommeren, også i
højsæson
- Mere holdbar ind de
andre færger
- Færgen opfylder
projektets ønsker til en
færge
- Mindre kapitalkrav
- Man kender budgettet
Ulemper - Følsom over for dårligt
vejr større
vedligeholdelses-
omkostninger
- Misser højsæson
- Større kapitalkrav
- dyr i drift, da der er
tale om
aluminiumsfærge72
- Mindre gode
kundeforhold
- Større kapitalkrav
- Tabt indtjening i løbet
af sommeren
Derudover er der mulighed for at charter73 den norske færge til en pris á kr. 20.000 pr./dag. Denne
mulighed er blevet overvejet i forbindelse med at afvente byggeriet af CarbonCat færgen.
72
Da en kulfiberfærge kun vejer ca. det halve af en aluminiumsfærge, reduceres brændstofforbruget til ca. 40%, se prospekt p 21 73
Leje af færge til drift
28
Status på projektet74 er, at man har valgt at vente med indsætning af færgen til man kan få CarbonCat
færgen bygget. Denne beslutning bærer præg af; den fratrædelsesklausul TUCO har indgået med PF, om at
de vil frafalde som investor hvis man ikke bygger CarbonCat færgen, det svage marked for investorer, samt
at PF ville undgå de potentielle sunk costs75, der vil fremkomme ved at miste byggeriet hos TUCO. Der
spekuleres dog stadig i, om man skal have indsat to færger på ruten for at øge antallet af afgange.
4.4.1 to færger på ruten
Derfor er det interessant at se på, om der overhovedet er behov for den ekstra kapacitet som en ekstra
færge vil give. I Tabel 1 ses det, at den budgetterede efterspørgsel, er på ca. 127.000 passagerer.
Tabel 3
Budgetteret antal passagerer (Beierholm)
Samsø/ Tunø Skødshoved
Januar 12576 31 3875 Januar 105 31 3255
Februar 125 28 3500
Februar 105 28 2940
Marts 125 31 3875 Marts 120 31 3720
April 125 30 3750
April 130 30 3900
Maj 125 31 3875 Maj 130 31 4030
Juni 225 30 6750
Juni 150 30 4500
Juli 400 31 12400 Juli 300 31 9300
August 375 31 11625
August 300 31 9300
September 250 30 7500 september 250 30 7500
Oktober 150 31 4650
Oktober 150 31 4650
November 125 30 3750 november 105 30 3150
December 125 31 3875
december 105 31 3255
Pax 365 69.425,00 Pax 365 59.500,00
dage med eftersyn dage med eftersyn 77
Dage Pax mindre kapacitet Dage Pax mindre kapacitet
9 125 1125 9 114 1026
Total Pax Samsø 68.300 Total Pax Skødshoved 58.474
passagerer i alt: 126.774
Dette dækkes let af CarbonCat færgens årlige kapacitet på 462.00078. Den budgetterede efterspørgsel på
årsbasis er altså dækket ind. Grundet stor afvigelse i efterspørgslen i henholdsvis lav- og højsæson er det
74
Pr. 01.04.2012 75
PF har brugt kr. 600.000 på plug til CarbonCat færgen der ikke vil være noget værd hvis færgen ikke bliver bygget. 76
Passagerer per dag i måneden 77
Aarhus Bugt Linien ApS – Budget for perioden 01.01.12 – 30.06.13 p 7
29
nødvendigt at se på kapacitetskravene på måneds/dagsbasis. Som det ses i tabel 4 er der en markant
overkapacitet alene med den lille færge ud fra den budgetterede efterspørgsel hen over hele året.
Tabel 4
Budgetteret
Behov
Samsø/
Tunø
Behov
Skødshoved Kapacitet Overkapacitet
Overkapacitet
i procent
januar 125 105 1298 1068 82%
februar 125 105 1298 1068 82%
marts 125 120 1298 1053 81%
april 125 130 1298 1043 80%
maj 125 130 1298 1043 80%
juni 225 150 1298 923 71%
juli 400 300 1298 598 46%
august 375 300 1298 623 48%
september 250 250 1298 798 61%
oktober 150 150 1298 998 77%
november 125 105 1298 1068 82%
december 125 105 1298 1068 82%
Samlet 15.576 11.351 73%
Denne overkapacitet giver et klart billede af, at der det første år, ud fra budgettet, kun er behov for en
enkelt færge. Dog er der blevet lavet markedsundersøgelser, som der ikke er blevet taget højde for i
budgettet, hvilket har resulteret i, at budgettet er markant undervurderet. Konsulentfirmaet InZights har i
samarbejde med Trafikstyrelsen lavet en rapport over færgebetjeningen af Samsø79. Mens man i
forbindelse med opstarten af projektet havde fået lavet markedsundersøgelser af konsulentvirksomheden
Epinion for ruten mellem Skødshoved og Aarhus. I tabel 5 kan ses den potentielle efterspørgsel på ruten.
Denne øgning i efterspørgsel betyder at der på trods af en overkapacitet på årsbasis, er en væsentlig
underkapacitet i højsæsonen mellem juli og september, specielt juli og august er hårdt ramt.
Da CarbonCat færgen ikke har mulighed for at indsætte flere afgange i løbet af dagen, og der er behov for
op til 7 afgange ekstra om dagen80, er det altså ikke muligt for denne færge alene at dække
kapacitetsbehovet, da der ikke er nok timer i døgnet. Derfor er det interessant at se på, om projektlederen
78
Beregnet ud fra 11 afgange jf. fartplanen i prospektets bilag 11. Det skal dog bemærkes at den fremlagte fartplan er en sommerfartplan, og der jf. interviewet med PF vil blive lavet en vinterfartplan for at minimere den ekstreme overkapacitet. 79
http://www.samsoe.dk/dokumenter/rapport-faergebetjening_samsoe.pdf 80
11 afgange nu * (1+ underkapacitetsprocent)
30
alligevel bør investere i en ekstra færge, og om han skal charter en færge i højsæsonen. Derudover er det
væsentligt for projektlederen at finde ud af, om han skal charter en færge fra juni indtil januar 2013 hvor
CarbonCat færgen er klar, for at pleje de private investorer og for selv at undgå tabt indtjening i 2012.
Tabel 5
Potentielt
Behov
Samsø/
Tunø
Behov
Skødshoved Kapacitet
Over-/
underkapacitet
Over-/
underkapacitet
i procent
januar 405 298 1298 595 46%
februar 405 298 1298 595 46%
marts 405 341 1298 552 43%
april 405 369 1298 524 40%
maj 405 369 1298 524 40%
juni 729 426 1298 143 11%
juli 1296 852 1298 -851 -66%
august 1215 852 1298 -770 -59%
september 810 710 1298 -222 -17%
oktober 486 426 1298 386 30%
november 405 298 1298 595 46%
december 405 298 1298 595 46%
Samlet 15.576 2663 73%
4.4.1.1 Dækning af tabt indtjening i højsæsonen
I første omgang ses der på den tabte indtjening i højsæsonen. Der bliver taget udgangspunkt i, at
fordelingen af den manglende kapacitet kan fordeles mellem Samsø/Tunø ruten og Skødshovedruten i
samme ratio som afgangene er planlagt i fartplanen i prospektet, samt en gennemsnitlig billetpris på
henholdsvis kr. 85 på Samsø/Tunø ruten og kr. 45 på Skødshoved ruten81.
I Tabel 6 ses det, at der er en tabt indtjening på godt kr. 180.000. Denne manglende indtjening kan fosøges
dækket enten ved at charter en færge i perioden, eller købe en ekstra færge til fast at sejle på ruten. I
første omgang, vil der blive set på muligheden for at charter en færge i perioden.
81
Aarhus Bugt Linien ApS – Budget for perioden 01.01.12 – 30.06.13 p 7
31
Tabel 6
under-kapacitet i
høj sæson fordeling af
manglende kapacitet
tabt billet-omsætning høj-
sæson
forbrug/cykel
indtægt pr.
passager
tabt forbrug/
cykel indtjening
samsø Skødshoved
Juli -851 -348 -503 Juli -kr. 52.199,93 kr. 34,29 -kr. 29.165,67
August -770 -315 -455 August -kr. 47.228,08 kr. 35,56 -kr. 27.365,08
September -222 -91 -131 September -kr. 13.652,12 kr. 44,00 -kr. 9.789,07
i alt -kr. 113.080,13 i alt -kr. 66.319,83
tabte indtægter total: -kr. 179.399,96
Charter omkostningerne for den norske færge er kr. 20.00082 om dagen. Dette giver charter omkostninger
på kr. 1.850.00083 for hele højsæsonen. Dette er vel at mærke uden at der tages højde for de ekstra
driftsomkostninger der opstår i forbindelse med, at denne færge har et større dieselforbrug. Det er altså
tydeligt at se, at omkostningerne ved at charter for at dække den resterende kapacitet ikke er rentabelt, da
der ud fra markedsundersøgelserne ikke er efterspørgsel nok til at dække det ekstra kapacitet. Som
tidligere nævnt er der på årsbasis ikke efterspørgsel nok til at det kan betale sig at have to færger på ruten.
Projektets rentabilitet vil falde markant ved køb af en ekstra færge, da den ekstra færges ekstra indtjening
er så relativt lille, at dette ikke vil kunne dække de ekstra årlige afskrivninger84.
4.4.2 charter færge fra juni-december 2012
Da det ikke er rentabelt at have to færger på ruten, spekuleres der i, fra projektlederens side, om man skal
charter den Norske færge i resten af 2012. Indsætning af en midlertidig færge vil pleje folkeaktionærernes
interesse i den akutte forbedring af de infrastrukturelle forhold, mens en beslutning som denne kun har
interesse for de øvrige principaler hvis der kan skabes et afkast og øget likviditet ved indsætning af færgen.
Der er altså påkrævet en omsætning på mere end kr. 9,5 mio.85 for at ”brake even” med de forbundne
omkostninger der er i forbindelse med charter af den norske færge. De øgede omkostninger skyldes i høj
grad det højere forbrug af diesel, der er estimeret til at være 2,5 gange større end CarbonCat færgens86.
82
”Opfølgningsinterview med Povl Feddersen” p 6 linje 20 83
Kr.20.000 x 92 dage 84
Forudsat samme afskrivningsprocent som ved CarbonCat færgen, 4 % lineære afskrivning p.a. 85
Se tabel 7 86
Investorprospekt til etablering af rederiet CarbonCat p 21
32
Tabel 7
Dage
Charterpris v. kr.
20.000/dag Diesel omkostninger
Øvrige
omkostninger
samlede
omkostninger for NF
Juli 31 620.000 600.000,00 399.625,0087 1.619.625,00
August 31 620.000 600.000,00 399.625,00 1.619.625,00
September 30 600.000 600.000,00 399.625,00 1.599.625,00
oktober 31 620.000 600.000,00 399.625,00 1.619.625,00
november 30 600.000 462.500,00 454.625,00 1.517.125,00
december 31 620.000 462.500,00 454.625,00 1.537.125,00
i alt 9.512.750,00
Der er blevet budgetteret med en omsætning på kr. 4,8 mio. hvilket klart indikerer, at man ikke kan dække
omkostningerne ved charter. Dog skal der endnu en gang tages højde for det potentiale,
markedsundersøgelserne giver udtryk for. Markedsundersøgelserne viser et passagerantal, som er ca. tre
gange højere end det budgetterede. Det er rimeligt at antage, at fordelingen af passagerer fra henholdsvis
Skødshoved og Samsø/Tunø, er den samme som budgetteret, samt at antallet af medbragte cykler og køb i
kiosk stiger med samme ratio som antallet af passagerer. Dette resulterer i en potentiel omsætning på over
kr. 14,7 mio. (tabel 8). Dog skal der tages med i betragtning, at den potentielle omsætning blot er et
estimat på den optimale brug i fremtiden.
Tabel 8
Måned Budgetteret omsætning Omsætnings koefficient88 Potentiel omsætning
juli 1.326.000,00 3,07 4.070.186,37
august 1.267.875,00 3,06 3.883.722,42
september 884.500,00 3,04 2.689.727,29
oktober 547.750,00 3,04 1.665.684,71
november 382.600,00 3,06 1.170.122,74
december 423.325,00 3,06 1.294.673,83
i alt 4.832.050,00 14.774.117,35
Det kræver altså at man de første seks måneder udnytter op til omkring 50 % af potentialet udover det
budgetterede, for at der er ”break even” på at charter båden fra Norge. På trods af den store folkelige
87
Månedlige omkostninger – CarbonCat dieselforbrug, tal jf. Aarhus Bugt Linien ApS – Budget for perioden 01.01.12 – 30.06.13 p. 11 88
Omsætningskoefficienten er fundet ved at finde ratioen mellem budgetteret efterspørgsel og potentiel efterspørgsel. Det er her en forudsætning at fordelingen af passagerer fordeler sig som budgetteret.
33
opbakning og forventning til den nye færgerute, er der altså en klar risiko forbundet med at indsætte et
charteret skib i den omtalte periode. Der er altså tale om, at interessenterne skal lave en risikoafvejning.
4.4.2.1 Risikoafvejning fra folkeaktionærernes synspunkt
Folkeaktionærgruppen er speciel i forhold til den almindelige opfattelse af principalen. Da størstedelen af
aktionærerne har indskudt en meget lille kapital, har de hver for sig ikke nogen forventning om betydelige
afkast. Disse aktieselskaber er stiftet med det formål at bidrage til forbedring af de infrastrukturelle forhold
og har meget lille fokus på afkast, og derfor vil de, i teorien, være villige til at løbe risikoen for at nå deres
mål om forbedret infrastruktur. På kort sigt giver det altså mening, at denne principal vil forsøge at påvirke
PF til at charter en færge i perioden juni-december 2012, netop fordi de er villige til at løbe risikoen for tab
på investeringen.
Ud fra en langsigtet betragtning, må det forventes, at der ønskes løsninger der giver en stabil infrastruktur,
og derfor vil risikoen for tabt kapital grundet en satsning i forbindelse med charter, have indflydelse på
folkeaktionærernes risikoafvejning.
Det må være rimeligt at antage, at folkeaktionærerne vægter den langsigtede løsning højest, da der ikke
kan være interesse for, at man mister færgeforbindelsen efter relativt kort tid grundet dårlig økonomi.
4.4.2.2 Risikoafvejning fra de private investorers synspunkt
De private investorer er fokuseret på afkast og rentabilitet for at optimere deres egennytte fra investering.
Da de er risiko-neutrale, vil de ikke tage højde for den øgede risiko, der er ved at indsætte en midlertidig
charteret færge, ligesom de er neutralt indstillede overfor risikoen for, at TUCO falder fra som investor. Set
i lyset af, at én af privatinvestorerne arbejder med markedsføring til daglig89, vil de have midlerne til at
markedsfører projektet yderligere i en sådan grad, at de potentielt kan opnå den nødvendige omsætning til
at skabe overskud de første seks måneder. Dette middel vil de kunne bruge som en alternativ
incitamentsaflønningsmetode, for at påvirke PF til at charter færgen når de ikke har mulighed for at lave
direkte aflønningsforbedringer.
4.4.2.3 Risikoafvejning hos TUCO Marine Group
TUCO er den mest risiko-averse af de tre principalgrupper. Dette skyldes at deres fokus primært vil være, at
CarbonCat færgen bliver bygget. Derfor vil der være større tilbøjelighed til, at de ønsker så lille en risiko, for
at miste kapital, som muligt, for at sikre sig indtjening i forbindelse med byggeriet af færgen. De vil derfor
trække i retningen af, at man bør lade være med at charter den norske færge, da man risikere et
likviditetstab i en situation, hvor man i forvejen har svært ved at tiltrække investorer ude fra, resulterende
89
”Opfølgningsinterview med Povl Feddersen” p 3 linje 15
34
i, at CarbonCat færgen ikke bliver bygget. Denne interesse har de forsøgt at få dækket gennem den tidligere
omtalte fratrædelsesklausul hvis CarbonCat færgen ikke bliver bygget.
En sådan klausul, fungerer som en eksigibel aftale mellem parterne, der resulterer i, at TUCO ikke lider
nogen risiko ved at give sit tilsagn til investering. Hvis man stiller to agent spil op ved siden af hinanden, det
ene uden klausul og det andet med klausulen, kan man se hvilke konsekvenser denne aftale har.
Figur 2 - investeringsaftale uden klausul
Figur 3 - investeringsaftale med klausul
I figur 2 er afbildet situationen med et tilsagn til investering uden at indgå en kontrakt med en
fratrædelsesklausul. Her ser man, at hvis man ikke havde lavet en klausul om, at færgen skulle bygges på
TUCOs værft, ville de opleve en risiko ved at der blev investeret i en anden færge, og derved miste
omsætning, samt at have ”sunk costs” i form af lageromkostninger forbundet med opmagasinering af
pluggen til CarbonCat færgen indtil investeringen blev brugt andetsteds. Derudover kan der også indregnes
35
at der vil være et tab af markedsandele90. Disse omkostninger skal afvejes med det forventede afkast og
den forventede overskud forbundet med at få ordren i hus.
Alternativet om at undlade at investere kan resultere i tre scenarier; PF undlader at bygge CarbonCat
færgen og oplever sunk cost på kr. 600.000 grundet den derefter ubrugelige plug, eller PF finder investorer
nok til alligevel bygge CarbonCat færgen og TUCO får ordren, eller PF finder investorer og vælger et andet
værft grundet manglende tillid til TUCO fordi de ikke ønsker at investere i færgen.
I figur 3 er afbildet situationen som den ser ud nu, med en fratrædelsesklausul. Forskellen på de to
situationer er altså, at hvis PF vælger at bryde aftalen mister TUCO Marine Group ikke noget, til gengæld
mister de muligheden for at få adgang til et fremtidigt afkast.
Den bedste beslutning for TUCO, hvis klausulen ikke var gældende, vil ud fra ovenstående agent spil, på
kort sigt være, at lade være med at investere. Dette ses i lyset af, at der stadig er mulighed for at agenten
vil benytte TUCO som værft hvis denne vælger at bygge CarbonCat færgen på TUCOs værft, da budgettet
ikke giver forventning om afkast. Det lader dog til, jf. markedsundersøgelserne, at projektet har potentiale
til at skabe et pænt overskud, og derved give et afkast der er stort nok til, at man inden for en rimelig
årrække har oversteget den oplevede fortjeneste ved ikke at investere. Derfor vil det på lang sigt være
bedst for TUCO at investere i projektet.
Det er dog vigtigt at tage TUCOs økonomiske situation91 samt deres risikoprofil i betragtning. Ud fra
interviews med PF, er TUCO rimelig risiko-avers grundet deres økonomiske situation. Derfor vil deres
beslutning også være bundet i, om de har råd til at lave en langtidsinvestering.
Agentens indflydelse på TUCOs beslutningen, er væsentligt at vurdere, da PF som risikoneutral agent vil
have en tendens til at vælge den løsning der vil give ham det potentielt hurtigste og største afkast. Hvilket
betyder at han teoretisk set ikke tager højde for, at han oplever et reelt tab ved ikke at bruge pluggen og
derved taber de kr. 600.000, hvis han i stedet laver en investering, der potentielt kan give ham et større og
hurtigere afkast. Dette øger risikoen for, at TUCO mister ordren, hvilket altså vil betyde, at chancen for at
tjene på ikke at investere bliver minimeret. Grundet agentens risikoprofil hælder det altså til, at TUCO bør
investere i projektet, i en situation hvor der ikke er indgået en klausul.
90
Dette ses I lyset af et marked defineret som værende bygning af mindre færger. 91
“Opølgningsinterview med Povl Feddersen”
36
Det må dog antages, at TUCOs risikoprofil og økonomiske situation vægter højst, og det vil derfor være
sikrest for TUCO at lade være med at investere i projektet, i et tilfælde hvor der ikke er en
fratrædelsesklausul.
Ved at TUCO har lavet denne fratrædelsesklausul fjerner de risikoen for tab på kort sigt ved investering,
men fjerner ligeledes muligheden for at tjene på afkastet hvis der approprieres. Det faktum, at der er
indgået denne fratrædelsesklausul bekræfter, at TUCO er risiko-avers, samt at de ikke ønsker at bidrage til
anden færgefart end den de selv bidrager med på markedet.
På trods af, at de fjerner muligheden for et afkast og potentielt overskud på lang sigt, kan det i figur 3 ses,
at beslutningen om at investere i projektet er det rigtige, da den samlede mulige indtjening er højere end
hvis de ikke investerer, mens risikoen er den samme.
For at de som principal kan få agenten PF til at agere i deres interesse, altså at få bygget båden hos dem,
kan der tages visse kontraktuelle forhold i betragtning. Grundet TUCOs økonomiske situation, oplever PF en
risiko ved at indgå en aftale med værftet, da værftet før har været gået i betalingsstandsning. På trods af
PFs risikoneutrale profil, vil en eventuel betalingsstandsning hos TUCO resultere i længere byggetider,
hvilket ikke er i PFs interesse, da han først får løn når færgen skaber overskud. Derfor bør TUCO gå med til
at der er et ejendomsforbehold i skibsbyggeriet, som PF udviser interesse for92. Ved at TUCO er villige til at
indgå en ejendomsforbeholdsklausul viser de, at de er til at stole på, og fjerner en stor risiko for PF, og øger
derfor hans incitament til at fastholde at byggeriet skal ske på deres værft.
Dog er der visse forhold der styrker TUCOs forhandlingsstyrke. Dels er udbuddet af investorer lille grundet
den økonomiske krise, dels har de oparbejdet et tillids forhold med PF, da de tidligere har bygget færger for
ham, og dels er udbuddet af værfter, der bygger disse kulfiberfærger lille, betydende, at TUCO stadig kan
lægge pres på PF. Disse forhold underbygger ligeledes den konklusion at TUCO med fratrædelsesklausulen
bør investere i projektet, da deres indflydelse på PF vil betyde, at han ikke approprierer og bruger pengene
på en investering der resulterer i, at CarbonCat færgen ikke bliver bygget.
4.4.2.4 Risikoafvejning hos Povl Feddersen
Som risiko-neutral agent der først begynder at tjene penge når projektet giver overskud, vil han ligesom de
private investorer, ifølge principal-agent teorien, have en tendens til at satse og charter båden fra Norge.
92
“interview med Povl Feddersen” p 4 linje 8
37
PF vil derfor tillægge muligheden for øget EBIT den værdi, som den egentlig har, i modsætning til en
traditionel risiko-avers agent93.
Muligheden for at ændre kapitalstrukturen ved en øget egenkapital, så projektet bliver mere uafhængigt af
fremmedkapital, vil tale for, at PF ville vælge at charter skibet. Samtidig vil en ændring i kapitalstrukturen
nedsætte renteomkostningerne, da fremmedkapitalsandelen vil mindskes, og derved er der mulighed for
større overskud.
Ud fra det teoretiske synspunkt for en risiko-neutral agent, burde PF vælge at charter færgen fra Norge.
Dog tager teorien ikke højde for PFs afhængighed af investorer grundet markedsvilkårene. Han har ikke råd
til at miste nogen investorer, da de midler han har til at lokke nye investorer til på et trængt marked er
dårlige. Dette ses i lyset af TUCOs fratrædelsesklausul, der taler for, at PF ikke burde charter færgen fra
Norge, da risikoen for at miste kapital er for stor.
Derudover giver den ekstra løbetid, der er ved at vente med at investere, mulighed for, at PF kan
samarbejde med revisoren om at lave nye budgetter ud fra de nye markedsundersøgelser, samt mere tid til
at finde investorer.
Da PF selv lægger vægt på, at den vigtigste faktor for at projektet kommer til at fungere optimalt, er
gennem tillid, vil den fornuftige løsning fra PFs personlige synspunkt være, at vente med at bygge færgen til
primo 2013, da han på denne måde bibeholder det gode forhold til TUCO, der skal fungere som agent
under PF når færgen skal bygges, samtidig med at han sikrer sig, at han ikke mister investorer.
4.4.5 Delkonklusion
Principal-agent teorien fortæller, at den risiko-averse principal TUCO og den ikke afkast søgende
principalgruppe i form af folkeaktionærerne, trækker beslutningen i retningen af at undlade at charter den
norske færge, for at sikre den allerede investerede kapital og på lang sigt opnå en sikker drift. På den anden
side står de private investorer og PF, der i teorien ønsker at charter den Norske færge, for at få et potentielt
hurtigt og øget afkast. I PFs situation skal der dog tages forhold som tillid og fremtidig samarbejde i
betragtning, hvorfor den fornuftige løsning for PF isoleret set være, at vente med byggeriet for at
opretholde forholdet til TUCO.
Derudover skal de fakta, at TUCO er den eneste principal, der har lavet nogen form for eksigibel aftale med
PF, og at projektet i høj grad kommer til at leve på den folkelige opbakning, vægtes højt i vurderingen af
den teoretisk korrekte beslutning.
93
Kaplan & Atkinson (1998) p 764
38
Da PF uden for principal-agent teoriens rammer, ønsker at tage højde for faktorer, der peger i retningen af
at vente med byggeriet, for at bevare en langsigtet relation til TUCO, samt, at denne gode relation er
grundlaget for, at det fremtidige byggeri kommer til at forløbe bedre og derved holde sig indenfor
budgettet, er der tale om faktorer, som de private investorer på lang sigt vil kunne leve med. Det må ud fra
ovenstående altså kunne konkluderes, at den ”korrekte” løsning vil være langsigtet, og derved også
stemme overens med projektets overordnede mål om en stabil færgefart, og derfor bør projektlederen
undlade at charter den norske færge indtil byggeriet af CarbonCat færgen påbegyndes.
39
5. Principal-agent teorien i et proaktivt
kontraktteoretisk perspektiv
Med beslutningen om at bygge CarbonCat færgen følger et ansvar for PF om at styre underleverandørerne i
delentrepriser i en sådan grad, at færgen bygges efter de lovpligtige standarder og indenfor de økonomiske
rammer, der er stillet op i budgettet. Omkostningsminimering og leveringsdygtighed er de to faktorer, PF er
mest fokuseret på, og derfor er det relevant at se på hvordan PF kan forebygge misligholdelser.
Da principal-agent teorien i høj grad handler om at have en præventiv kontraktuel tilgang til håndtering af
relationer, vil der i det følgende blive brugt en kobling mellem principal-agent teorien og ”proactive
contracting” teorien, for at udnytte nogle af de dynamikker den proaktive kontrakttilgang bærer med sig94.
Som tidligere fastslået, er det ikke muligt at lave den ”perfekte kontrakt”, derfor må man ind og lave en
kontrakt, der tager højde for de forhold og de mål, der er opstillet for personen der laver kontrakten.
I morderne kontraktlitteratur er der fokus på to grene; præventiv brug af kontrakter som en vedvarende
konkurrencefordel, en litteratur der er herskende i USA, mens der i Europa er den såkaldte Proactive Law
Movement, der indeholder en præventiv og en proaktiv dimension.95 Da de to grene ligger relativt tæt op af
hinanden, vil der blive taget udgangspunkt i tankeprocessen omkring tilblivelsen af kontrakter, brugt af
Siedel og Haapios artikel ”Using proactive law as a competative advantage” 96, der forbinder de to grene.
Ud fra den socialkonstruktivistiske tanke om at et selskab blot er en samling af kontrakter97, kan man
aflede, at entreprise kontrakterne fungerer på samme måde som interne selskabskontraker, da en
fagentreprise alt andet lige må anses som en samling af kontrakter. Derfor vil hele fagentreprisen i det
følgende blive anset som en organisation, hvorfor elementer fra ledelse og organisationsteori skal tages
med i overvejelserne, når man i en fagentreprise skal formulere en kontrakt.
5.1 Proaktive kontrakter i delentrepriser
Når der er tale om, at PF skal skabe et samarbejde mellem otte underleverandører,98 er der adskillige
faktorer der skal vurderes når kontrakterne skal udformes. Først og fremmest skal projektlederen have en
94
Sorsa et. al. (2011), p 188 95
Siedel & Haapio (2010) p 659-660 96
Siedel & Haapio (2010) p 668-673 97
Fama & Jensen (1983) p. 2 98
”Interview med Povl Feddersen” p 2 linje 26
40
klar ide om, i hvilken retning han ønsker projektet, og hvordan dette skal foregå. Man kan her drage
paralleller til strategi og ledelses litteraturen, og sige at han skal lave en mission og vision for den samlede
fagentreprise.
Det næste skridt vil være, at projektlederen gør sig tanker om hvilken type af kontrakt han ønsker at bruge i
fagentreprisen, for at optimere projektet i forhold til transaktionsomkostninger. Herunder, om der skal
være tale om standardkontrakter eller individuelle kontrakter, samt om kontrakten skal udformes som en
traditionel vandfaldskontrakt eller om der skal bruges en mere iterativ99 tilgang. Til sidst skal indholdet af
kontrakten vurderes ud fra en proaktiv tankegang, hvor der tages højde for ovenstående samt vurderes
hvordan der bedst kan skabes mest mulig værdi.
5.1.1 kontraktens formål
Det er vigtigt at man i opstartsfasen har et mål som alle involverede parter kan arbejde ud fra, grundet
måden færgen bliver bygget på. Værftet står for hovedbyggeriet, mens de andre underleverandører skal
levere dele af skibet på specifikke tidspunkter, for at byggeriet kan fortsætte. Med et birdcage produktions
layout er der stor risiko for flaskehalsproblemer, betydende at det er vigtigt at lave en præcis
leverancespecifikation for hver eneste underleverandør.
5.1.1.1 Kontraktens målsætning
Grundet potentialet for flaskehalsproblemer, er koordination af produktion og levering en vigtig faktor, for
at minimere produktionsomkostningerne. Ligeledes påpeger PF, at der er tale om et stramt budget, hvorfor
det er nødvendigt at have fokus på transaktionsomkostninger, da omkostninger forbundet med
kontrakterne kan gå hen og blive af en betragtelig størrelse. Til brug for en holistisk tilgang til målsætning af
kontrakten kan en målhierarkisk oversigtsmodel anvendes100. Opstillingen af denne model er dog meget
generisk, da den ser de tre overordnede målsætninger for ensidigt. Elementer i kontraktformålet kan
påvirke flere af grupperne, og det er derfor nødvendigt at se på modellen mere som en guideline end en
huskeliste, man skal følge slavisk.
Som nævnt er PFs mål med kontrakten koordination af produktionen og minimering af
transaktionsomkostninger, derfor bør der være et værdikædefokus, der, ifølge en IACCM101 undersøgelse,
er blevet angivet til, at være et af de mest fundamentale fokuser man bør have i kontrakter102.
99
Langemark, Sørensen & Dragsted (2009) p 5-6 100
Bogetoft & Olesen, (2004) p 47 101
International Association for Contract and Commercial Management 102
Cummins (2010) p 143
41
Figur 4 - mål hierarki103
Ifølge figur 4 skal PF altså have fokus på produktionsprocessen, markedsadfærd, kontraktmæssige tvist
løsninger, overvågning etc. Dette er ikke en urigtig konklusion, blot mangelfuld. Der er ikke taget højde for,
at et af midlerne til at minimere omkostninger i forbindelse med produktionsprocesser og
overvågningsomkostninger, er motivation. Som det er tilfældet i principal-agent teorien, vil de korrekte
incitamenter skabe motivation hos de implicerede parter, og derved opnå bedre og mere effektive
produktionsprocesser og formindske transaktionsomkostninger. Derudover vil motivation gennem følelsen
af ejerskab, kunne mindske transaktionsomkostningerne104, da man derved får underleverandørerne
integreret i organisationen.
Derfor bør PFs mål, eller mission for at bruge strategi terminologien, med kontrakten være; at skabe en
organisation, der har et ønske om samarbejde på tværs af afdelinger (underleverandører) for at skabe de
bedste organisatoriske og juridiske rammer for en jævn og effektiv produktionsgang.
Dette mål er mindre sanktionerende anlagt end den PFs advokat LE lægger op til105, hvor han mener at
målet er at sikre rederiets interesser, så han kan få en kompensation eller en god retsstilling, hvis noget går
galt. Dette skal dog gøres ud fra det syn, at en levende leverandør der er i problemer end en død
leverandør, betydende at man ikke skal udforme kontrakten ensidigt.106 Dog er kontrakttilgangen, der tager
udgangspunkt i at anse interessenterne som en samlet organisation mere dynamisk anlagt. Her ser man på
103
Modellen er taget fra bogen: “design of production contracts” Bogetoft & Ballebye (2004) 104
Coase (1937) p 391, samt Busch (1994) side 1-2 105
”interview med Lars Espersen” p 3 linje 22 ff 106
”Interview med Lars Espersen” p 5 linje 29-32
production process
market behaviour
Coordination
risk sharing
risk minimization
participation
miltiple tasks
multiple producers
Motivation
gild-up problems
horizon problem
portfolio problem
entering contract
confilct resolution
monitoring
influence costs
Integrated profit
Transaction
costs
Coordination
of production
Coordination
of risk
Effort
Investment
42
helheden frem for de enkelte forhold til leverandørerne, og derigennem kan man forbedre de interne
relationer i organisationen.
5.1.1.2 Valg af kontrakttype
Når målet med kontrakten er fastlagt skal PF vurdere hvilken type kontrakt der, passer bedst til målet. Han
skal vurdere hvorvidt man skal bruge den
traditionelle vandfaldsmodel, eller om der skal
bruges mere agile og iterative kontrakter.107
Derudover skal der også vurderes, om der skal laves
en standardkontrakt som gælder alle parter, hvor
der kun ændres på elementer som pris og levering,
eller om der skal laves individuelle kontrakter med
hver enkelt underleverandør.
Vandfaldsmodellen er en meget præskriptiv model,
hvis fundament ligger i kravspecifikationen, da man
tager et led af gangen og arbejder sig frem derefter.
Denne model er typisk brugt i standardkontrakter,
da modellen ikke er proces orienteret, men man
har et fast standpunkt at arbejde ud fra.
På den anden side findes de agile kontrakter som
fungerer i iterative processer, og her er der typisk
fokus på organisationens behov og processer ved opstart af projekter.108 I de iterative kontrakter deler man
projektet og produktionen op i mindre processer og tager udgangspunkt i ”foreløbige” beslutninger der er
fleksible. Det er dog et krav, at man ved brug af iterative modeller løbende evaluerer hvert forløb og
optimerer og implementer mulige forbedringer af processer, når mulighederne opstår.
En fagentreprise som den PF skal lede, består i sig selv af mange processer, da alle underleverandørerne vil
fungere som en proces. Dog skal det påpeges at underleverandørerne, med undtagelse af TUCO, i høj grad
leverer standardiserede produkter, hvilket vil sige at de enkelte processer i forbindelse med
underleverandørerne, rent produktionsmæssigt, er mere eller mindre standardiserede. Dermed ikke sagt,
at det ikke er nødvendigt med løbende testning og implementering af ændringer.
107
Langemark, Sørensen & Dragsted (2009) p 5-6 108
Ibid. p 7
Figur 5 – vandfaldsmodellen er taget fra bogen ”iterative projektmodeller og kontrakter
43
109
Grundet leverandørernes indbyrdes afhængighed i byggeriet, er det en god ide at bruge iterative
kontrakter, så man lettere kan håndtere eventuelle ændringer eller forsinkelser.
To vigtige forudsætninger for brug af de iterative kontrakter er dels branchekendskab, da man skal have et
vist fagligt grundlag for at kunne teste og evaluere optimalt, dels at man som projektleder skal have
kendskab til hvorfor man bruger en iterativ kontrakt frem for en traditionel kontrakt110.
I PFs situation vil den iterative kontrakt være oplagt i forhold til at føre tilsyn med underleverandørerne, og
derved være i stand til, at håndtere eller foretage og implementer ændringer med det samme, der viser sig
behov for det. Ligeledes har han en advokat,111 der har tilstrækkelig kendskab til branchen, til at han i de
fleste tilfælde vil kunne identificere mangler fra leverandørens side, både byggeteknisk, kvalitetsmæssigt og
angående levering.112
Der er en risiko ved at bruge iterative kontrakter, hvis man som projektleder ikke sørger for at teste og
overvåge de enkelte processer, når der ikke bruges en uddybende kravspecifikation. I forhold til agenternes
opportunistiske og egennyttemaksimerende adfærd, vil en mindre kravspecifik kontrakt øge risikoen for, at
agenten vil udnytte dette til egen fordel. Dermed skal der tages højde for at skabe incitamenter for
leverandørerne til at handle i principalens interesse, samtidig med løbende overvågning af projektet.
Principal-agent teorien vil derfor, som udgangspunkt, opfordre til brug af vandfaldsmodellen, hvor man i
første omgang skal forsøge at skabe den perfekte kontrakt, der er specificeret i en sådan grad, at man
minimerer den opportunistiske adfærd. Denne kontraktform er dog ikke at foretrække i en dynamisk
organisation der skal koordineres, hvor det er en forudsætning at man har mulighed for hurtige
109
Modellen er taget fra hjemmesiden: http://kreativproces.dk/2011/06/15/iterative-kreative-processer/ 14. april 2012 110
Langemark, Sørensen & Dragsted (2009) p 8. 111
Se bilag 1 antagelse 6 112
”interview med Lars Espersen” p 2 linje 14 ff
Figur 6 - iterativ model
44
tilpasninger. Derfor bør PF stadig bruge iterative kontrakter, så længe han er opmærksom på hvad det
indebærer af personlig indsats.
Til spørgsmålet om hvorvidt der skal bruges en standardkontrakt som omhandler alle underleverandørerne
eller individuelle kontrakter med hver enkelt underleverandør, skal man stadig tage kontraktens formål i
betragtning. Da man skal have entreprisen til at fungere som en enhed, vil en kontrakt med fællesvilkår og
betingelser som udgangspunkt være at foretrække, da man ud fra equity-motivations-teorien113 ikke ønsker
at skabe forskel mellem de implicerede parter, da dette vil føre til utilfredshed.
Ud fra PFs holdning til at han selv ønsker at lave så meget af kontraktarbejdet som muligt114 og blot vil have
LE til at godkende kontrakterne, vil kontrakter med fællesvilkår og betingelser, som er udarbejdet i
fællesskab af repræsentanter fra alle interessenterne, være at foretrække. Dels vil denne fremgangsmåde
kunne forhindre en del kompleksitet parterne imellem og derved minimere usikkerhed, mens denne type
kontrakt vil være lettere at administrere for PF. Det er i kontraktforhandlingerne væsentligt at fokusere på
fleksibilitet i kontrakten eftersom man bruger en iterativ kontraktform. På dette punkt vil PF ligeledes
kunne spare visse transaktionsomkostninger ved, at alle parter har udgangspunkt i den samme kontrakt, da
man med en fleksibel kontrakt hurtigere vil kunne implementere ændringer i de øvrige aftaler.
5.1.1.3 delkonklusion
Det kan ud fra ovenstående altså konkluderes, at PF bør vælge en iterativ kontraktform, hvor der i
samarbejde med de implicerede parter udformes standardvilkår og bestemmelser, med det formål, at
skabe en organisation, der har et ønske om samarbejde mellem underleverandører, for at skabe de bedste
organisatoriske og juridiske rammer for en jævn og effektiv produktionsgang.
5.1.2 Kontraktens indhold og udformning
Dette afsnit vil tage udgangspunkt i, hvordan PFs tankeproces bør være når han skal udforme kontraktens
indhold. Der vil blive analyseret på hvilke faldgrupper, der er for PF ved udformningen af kontrakter med
underleverandører, samt hvilken virkning kontrakten kan få på agenterne.
5.1.2.1 Brug af advokat
PFs holdning til, at han ikke ønsker at bruge en advokat, fordi ”når først advokater kommer ind over bliver
det alt for besværlig (…) fordi de kun forholder sig til juraen”115, kan i visse tilfælde være uheldigt, da det
113
For nærmere uddybning af equity-teorien se blandt andre Buelens (2012) 204-209 114
“Interview med Povl Feddersen” p 5 linje 28-29 115
“Interview med Povl Feddersen” p 6 linje 2-5
45
første skridt på vejen til at udforme en proaktiv kontrakt er, at man som projektleder kender til
lovgivningen.116
Da PF ikke har så stor erfaring med at skrive kontrakter, bør han derfor bringe sin advokat ind over dele af
kontraktudformningen. I følge Argyres og Mayer117 bør man bruge advokater til de juridisk udfordrende
områder, mens man som leder bør håndtere de mere fagspecifikke områder af kontrakten. De mener
samtidig, at den rette kombination af advokat og leder indflydelse på kontrakten kan være med til at styrke
kontrakten, så man kan skabe en konkurrencemæssig fordel.118
På trods af denne antagelse, bør der stadig være fokus på Siedel og Haapios forudsætning om, at lederen, i
dette tilfælde PF, skal have kendskab til loven, da det er ham der står for den daglige ledelse. PF bør altså
bruge advokaten til dele af kontraktudformningen og til at få indblik i de juridiske problemstillinger, han
står overfor i forbindelse med en fagentreprise. Det vil sige, at det typisk er i opstartsfasen af
kontraktudformningen, at advokatbistanden er aktuel. Denne holdning deles af PFs advokat, der mener at
han kommer for sent ind i kontraktforhandlingerne, hvilket han langt hen af vejen har ret i, da man kan
fjerne potentielle unødvendige risici ved at få en faglært jurist eller advokat til at styre parternes
rettigheder.
Fra et proaktivt synspunkt må advokaten dog ikke gå ind og skabe restriktioner i forholdet gennem en
præventiv og protektionistisk tilgang til kontrakten og derved glemme at tænke konstruktivt i forhold til at
kunne skabe resultater. Dog mener LE ikke, at det er et problem at være præventivt tænkende i
kontraktudformningen, da det ikke vil ændre på sunde relationer, at man har sanktionerende klausuler i
kontrakten. Advokatens tankegang passer med den traditionelle principal-agent teori, hvor man skal fjerne
agenten incitament til at udnytte principalen og derigennem motivere til at udføre produktionen efter
principalens ønsker.
Der skal derfor findes en balance mellem risikovillighed og graden af præventive tiltag for at optimere
forholdet til agenten, og denne balance kræver, at PF indlemmer advokaten tidligere i processen end det
har været tilfældet.
116
Siedel & Haapio (2010) p 668-673 117
Argyres & Mayer (2007) proposition 2, 3 og 4 118
Ibid. proposition 6
46
5.1.2.2 proaktiv kontraktudformning
Når PF skal udforme kontrakten er det vigtigt at han har en klar ide om hvilke roller de enkelte parter har i
organisationen, og får dette udtrykt eksplicit i kontrakten.119 Klarhed omkring rollerne vil i mange tilfælde
kunne minimere risikoen for misforståelser omkring parternes kontraktuelle forpligtelser, dog skal der igen
være fokus på PFs ønske om at bevare de gode forretningsrelationer.
Klarhed om roller i organisationen omkring byggeriet af CarbonCat færgen er væsentligt at fastlægge i
forhold til TUCO der, som tidligere nævnt, fungerer som principal for PF i første led120. Her skal der tages
højde for magtfordelingen mellem de to, og specielt beslutningsbeføjelserne er relevante, da TUCO er
omdrejningspunktet for produktionen og samtidig er investor for projektet, hvorfor værftet altså, ud fra et
egennyttemaksimerende synspunkt, vil tage kontrollen fra PF.
Grundet TUCOs dobbeltsidede rolle i forhold til PF er rollefordelingen og målsætning for kontrakter yderst
vigtige, da uoverensstemmelser mellem de to parter kan føre til usikkerhed hos resten af organisationen.
Da det må antages, at TUCO har en større teknisk forståelse for byggeriet, kan det være en fordel for PF, at
lade en større del af styrings og beslutningsbeføjelserne overgå til værftet. I forhold til principal-agent
teorien vil der normalvis være en vis risiko forbundet med at overgive så meget ansvar til en agent, da dette
ikke er ønskværdig for principalen.
Umiddelbart ville man tro, at ved at værftet i første led også er principal, vil dette mindske risikoen for at
de som agent handler efter egennytte, eller bryder med aftalen. Ud fra PFs påstand om TUCOs
likviditetsproblemer, må det antages, at værftet som agent vil overveje, om det vil være profitabelt at
bryde med aftalen i løbet af processen, hvorfor risikoen derved ikke er mindsket. PF er dog opmærksom på
værftets økonomiske situation, og har derfor planlagt at lave et ejendomsforbehold i kontrakten med
værftet, så K/S Aarhus Bugt Linien, fortsat har ejerskab over færgen hvis TUCO skulle gå i
betalingsstandsning, bryde aftalen eller lignende.
Ved at indføre et ejendomsforbehold mod TUCO på færgen, vil deres interesse altså falde tilbage på den
typiske principal tankegang, og dermed ønske det mest effektive og rentable overskud for projektet,
hvorfor de vil have incitament til, at handle i projektets og PFs interesse, og det vil derfor godt kunne betale
sig for PF at give TUCO en fremtrædende rolle.
I forhold til de andre agenter i organisationen, er det vigtigt at tænke på kontraktens kompleksitet. PF har
som udgangspunkt lavet en grovspecifikation af skibet og processen, der skal forløbe. Med dette
119
Ibid. p 1065 120
Se afsnit 3.1
47
udgangspunkt, skal han igen være opmærksom på de resterende agenters egennyttemaksimerende
adfærd. Principal-agent teorien vil fra et kontraktuelt synspunkt regulere agentens adfærd gennem en
meget præciseret kravspecifikation. Man kan dog ikke se så firkantet på indholdet af kontrakter. Dette er
specielt tilfældet ved valg af iterative kontrakter, da man skal opveje graden af kompleksiteten med
fleksibiliteten for dels at sikre sig mindre usikkerhed, dels for at øge mulighederne for at kunne håndtere
ændringer bedre. Man vil altså skabe mere dynamik og fjerne forvirring parterne imellem, ved ikke at lave
en kompleks specifikation.121
5.1.2.2.1 kontraktudformning skridt for skridt
Når PF har dannet sig et overblik over kontraktens formål, brugen af advokater samt de roller
interessenterne skal have i organisationen, bør han som det første skridt122 sørge for at han forstår
kontraktens lovmæssige grundlag.
Da der i organisationen kun er tale om danske leverandører, bliver de retlige problemstillinger lettere at
overskue, da der udelukkende bruges dansk ret. Dette ændrer dog ikke det faktum, at ”kontraktmæssige
læsefærdigheder”123 stadig er en væsentlig del af fundamentet, for disse kontrakter.
Allerede ved kontraktforhandlingerne er der tale om en juridisk problemstilling, der skal tages højde for;
har de repræsentanter, der er til forhandlingerne, beføjelse til retligt at binde virksomhederne, jf.
aftalelovens § 10, stk. 2 eller selskabslovens § 135.
Derudover skal der være forståelse for, dels hvad der står eksplicit i kontrakten, dels hvad der er endnu
vigtiger, hvilke ting, der implicit er vedtaget. Eksempelvis vil der kun være tale om et køb i forbindelse med
bestilling af færgen, hvis en overvejende del af de nødvendige materialer til fremstilling skal ydes af
værftet, jf. købelovens § 2, 2. pkt., her er det altså en vurdering, der skal foretages om hvorvidt det er
værftet, der står for den overvejende del af de elementer, der er nødvendige for at bygge færgen. Ligesom
stedet for levering er beliggende hos den enkelte leverandør hvis andet ikke specificeres, jf. købelovens § 9,
ligesom risikoovergangene i købelovens §§ 10-11 er en reel faldgruppe hvis man ikke ved hvornår levering
er fundet sted og derved kan fastlægge hvem der bærer ansvaret for et produkts hændelige undergang, jf.
købelovens § 17. Dette leder videre til fastsættelse af hvor, hvordan og hvornår levering skal finde sted, og
hvilken kvalitet, der ønskes, så dette retligt kan påberåbes hvis det ikke opfyldes.
121
Denne holdning deles af advokat LE, der ligeledes udtrykker at man i mindre kontraktsforhold ikke skal bruge for meget papir på at lave aftalerne, ”interview med Lars Espersen” p 4 122
Siedel & Haapio (2010) p 668 123
Oversættelse af Helena Haapios ”Contractual Literacy”
48
Når PF i samarbejde med LE har fundet de retlige forhold, der kræver dybere forståelse, bør han som det
næste skridt vurdere hvordan han skal håndtere de identificerede problemstillinger. Hvordan skal
eventuelle kontraktbrud håndteres, og hvornår kan en handling anses som et kontraktbrud? Hvad er
effekten og konsekvensen af tvistløsning gennem eksempelvis voldgift i forhold til mediation? Hvad kan han
støtte ret på? Bør alle forhold indskrives i kontrakten?
Disse spørgsmål kan besvares med næste skridt, hvor der skal findes en strategi og løsning til at undgå
fremtidige retlige problemer. Der er dog ikke, ud fra indsamlet data, mulighed for at producere en
specificeret strategi, grundet manglende kendskab til leverandørforhold, priser, leverandørers
handelsbetingelser og vilkår mv.
Den strategiske del af kontraktudformningen er specielt vigtig for CarbonCat projektet, da juridiske
problemstillinger let kan trække produktionen yderligere ud, hvilket medfører øgede omkostninger og
forsinkelser, der betyder tabt indtjening og øgede omkostninger. Da PF arbejder under et stramt budget, vil
det altså være at foretrække, at han finder en løsningsvej der har kort proces, dette kunne eksempelvis
være mediation.
For at sikre sig, at kontrakterne ikke bliver for komplekse, bør PF lave en vurdering af om han bør efterlade
visse huller i kontrakten for at spare transaktionsomkostninger.124 Dette er specielt et aktuelt aspekt i et
projekt hvor man, ud fra udsagn fra PF, har bygget et tillidsforhold op, og derved ifølge denne teori bør
være i stand til at efterlade huller i kontrakten, mindske kompleksiteten og derved mindske usikkerheden.
På den anden side står advokat LE og principal-agent teorien der ønsker at tage forholdsregler for alle ”ex
ante” risici125. Der bør ifølge Cooter & Ulen (2012) efterlades et hul i kontrakten, hvis de såkaldte ”ex post”
tab multipliceret med sandsynligheden for tabet, er mindre end den allokerede risiko for fremtidige tab.
For at illustrere dette med et eksempel, kan der tages udgangspunkt i de lovpligtige krav, der er til bygning
af højhastighedspassagerfartøjer jf. Meddelelser fra Søfartsstyrelse D (MED) § 2126. Eksempelvis kan der,
grundet konstruktionsfejl eller økonomiske besparelser i noget af marineudstyret, ske en overtrædelse af
MED, Kapitel II-3, regel 26.3.1, hvis man ikke sørger for at have det nødvendige areal og antal siddepladser
pr. passager som angivet her. En sådan overtrædelse af reglerne ville kunne give bøde eller fængselsstraf i
indtil 2 år, jf. MED § 5, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, hvilket er tilfældet hvis fejlen opstår på
baggrund af økonomiske besparelser. Her har vi altså at gøre med et målbart tab og en målbar risiko. Ved
brug af den efterfølgende formel kan PF vurdere, om denne specifikation skal med i kontrakten:
124
Cooter & Ulen (2012) p 293 125
Risiko for fremtidige tab, parterne står overfor når de forhandler kontrakten 126
Disse regler vil implicit fremgå af kontrakten hvis ikke andet bliver specificeret, hvorfor dette er et godt eksempel til at illustrere problemstillingen.
49
127
Da agenter som udgangspunkt er egennyttemaksimerende, og derved vil forsøge at slippe så billigt som
muligt gennem produktionen af færgen for at maksimere deres eget udbytte, vil der ifølge denne teoris
udgangspunkt være en stor sandsynlighed for, at de vil lempe kvalitet og præcision for at maksimere deres
profit, resulterende i en højere sandsynlighed for brud på MED Kapitel II-3, regel 26.3.1, hvilket betyder at
allokeringen af tab gange med sandsynligheden ikke må antages at blive mindre end allokeringen af risiko,
og man bør derfor dække sig ind på dette punkt.
I forhold til straffebestemmelsen, skal det faktum, at værftet er principal for det samlede projekt tages i
betragtning. Da de derigennem er interesserede i, at der forekommer så få problemer og forsinkelser som
muligt i forhold til produktion af færgen, vil sandsynligheden for, at værftet forsager tabet være minimeret.
Betydende, at der godt kan efterlades et hul.
Det skal dog pointeres at der kun skal efterlades dette hul i kontrakten i forhold til nævnte problemstilling
hvis de øvrige underleverandører ikke leverer elementer, der kan have direkte indflydelse på netop dette
punkt, da de stadig fungerer som agenter med agentens almindelige interesser.
Det sidste skridt, der skal tages er, at PF skal forsøge at omdanne nogle af de retlige problemstillinger til
forretningsmuligheder. I dette punkt skal der være fokus på samarbejde mellem kontraktparterne. Derfor
er det en god disposition af PF at han vælger at samle alle kontraktparter til at forhandle kontrakterne og
fastlægge produktionsvilkårene. Her er der potentielt mulighed for at bruge de forskellige
underleverandørers viden til at udnytte de lovmæssige krav til konstruktionen af færgen efter reglerne i
MED, og skabe en mere funktionel færge, der vil gøre den mere attraktiv, og derigennem opnå fuld
udnyttelse af den potentielle kundeandel.
5.2 delkonklusion
Ved kontraktudformningen i et principal-agent-forhold, vil man normalvis bruge en præventiv tilgang, der
bærer præg af høj grad af kontrol og vil typisk være udformet som en vandfaldsmodel. Da der er tale om en
fagentreprise med flere underleverandører der skal koordineres, siger nyere kontraktteori at man bør
overveje mere procesorienterede kontrakter, som eksempelvis iterative kontrakter. Disse iterative
kontrakter skal tage udgangspunkt i et formål, der definerer kontraktens rolle i organisationen. Formålet
med kontrakten skal være fremadrettet og med fokus på motivation, koordination og
transaktionsomkostninger.
127
Formlen er taget fra Cooter & Ulen (2012) p 293
50
Når kontrakterne skal udformes er en definition af parternes roller væsentligt at fastlægge for at undgå
forvirring og misforståelser. Da TUCO indtager en position som både principal og agent overfor PF, er denne
relation særdeles relevant, angående kontrol og bestemmelses beføjelser. Det kan konkluderes, at ved at
kontrollere TUCOs adfærd gennem et ejendomsforbehold, bør projektlederen overgive dele af kontrol og
bestemmelsesbeføjelserne, da værftet vil arbejde i PFs interesse.
Kontraktudformningsprocessen fra PFs kræver en større juridisk forståelse for de eksplicit og implicit
udtrykte aftaler i kontrakter end det kan forventes at han besidder, hvorfor han bør inddrage sin advokat til
at identificere de konkrete problemstillinger. Disse kunne eksempelvis være leveringsaftaler,
konstruktionsmæssige krav fra myndigheder og om der overhovedet kan indgås kontrakt med de
fremmødte repræsentanter fra underleverandørerne.
Når de relevante problemstillinger er identificeret, bør der laves en strategi for hvordan PF vil henholdsvis
undgå samt løse fremtidige problemstillinger. Det kunne eksempelvis være, at man i kontrakten indskriver,
at juridiske tvister som udgangspunkt skal løses gennem mediation, for at lette den juridiske proces. Næste
skridt for PF vil være at vurdere om det kan betale sig at øge kompleksiteten af kontrakten ved at lave en
vurdering på de såkaldte ex ante risici og ex post tab. I denne vurdering vil principal-agent teorien igen tage
forbehold for at agenterne vil maksimere egennytte og forsage tab for PF hvis dette er profitabelt for dem,
og vil derfor anbefale, at de specificerede krav bliver indskrevet i kontrakten. Principal-agent teorien
forsyner altså PF med et nyttigt værktøj til at fastlægge sandsynligheden for at en agent vil handle
approprierende. Den tager derimod ikke højde for den givne situation TUCO befinder sig i, hvor de gennem
det nævnte ejendomsforbehold ikke har nogen interesse i at bryde kontrakten. Ud fra equity teorien bør
man ligeledes ikke gøre forskel på de betingelser og vilkår underleverandørerne arbejder under, hvorfor det
vil være sikrest for PF at indføre de lovpligtige krav i kontrakten, og herved undgå utilfredse
underleverandører. Slutteligt bør PF forsøge at udnytte underleverandørernes vide under
kontraktforhandlingerne, til at omdanne nogle af de juridiske problemstillinger til forretningsmuligheder.
51
6. Konklusion
CarbonCat projektet er et to-trins principal-agent-forhold, med investorer fungerende som principaler for
projektleder Povl Feddersen i første trin, mens Povl Feddersen skal agere som principal for henholdsvis
projektets tilknyttede revisor og underleverandører, der skal bygge CarbonCat færgen i andet trin.
Det specielle i dette projekt, er interessekonflikterne blandt principalerne i første led. De kan deles op i tre
grupper efter interesse; ”de folkeejede selskaber”, der har infrastrukturelle interesser, og ikke tænker på
afkast grundet selskabskonstruktionerne, ”TUCO Marine Group”, der kategoriseret for sig selv, da de i
byggeprojektet også agerer som agent og er den eneste af principalerne der har indgået en fuldbyrdende
aftale/kontrakt med PF, og den sidste gruppe, ”øvrige investorer”, der består af private investorer, og er
den gruppe, der opfører sig mest som principal-agent teorien forskriver det og ønsker et så højt afkast som
muligt.
Dette principal-agent-forhold bærer præg af manglende eksigible kontrakter. Dette ses blandt andet i, at
projektet er blevet forsinket, hvilket er et tegn på manglende styring af agenten, enten via
incitamentsaflønningssystemer, eller sanktionerende klausuler indskrevet i en indgået kontrakt. Grundet
PFs risikoneutrale holdning til projektet, bør incitamentsaflønningssystemet økonomisk set være korrekt,
da PF først får løn/afkast af sit arbejde når projektet begynder at tjene penge. Da dette ikke har haft den
ønskede effekt, kan det derfor konkluderes, at de manglende indgåede kontrakter med passende klausuler,
er en af hovedårsagerne til, at projektet er blevet forsinket.
De problemstillinger PF står overfor, omhandler hvorledes den nuværende kapital skal disponeres i forhold
til midlertidige/fremtidige investeringer, og hvordan han bedst muligt kan få anskaffet de sidste investorer.
Ud fra beregninger baseret på nyere markedsundersøgelser blev det tydeliggjort, at der ikke er
efterspørgsel nok på sejlruterne til at der kunne sejle to færger. Dog blev det påvist, at der i højsæsonen var
en potentiel underkapacitet hvis man kun havde en enkelt færge på ruten, resulterende i en tabt
omsætning på knapt kr. 180.000. Denne tabte omsætning vil dog ikke kunne indtjenes med overskud ved
hjælp af charter, da omkostninger forbundet med dette er for høje. Dette skaber en interessekonflikt
mellem de folkeejede selskaber, og de øvrige investorer. Ifølge principal-agent teorien, vil PF ikke vælge at
charter en færge i højsæsonen, da dette ikke er rentabelt, og derved opfylde størstedelen af investorernes
interesse. På den anden side ønsker PF at bibeholde det gode forhold til lokalbefolkningen, der ønsker de
bedst mulige infrastrukturelle forhold. Her vurderes det, at PF vil og bør undlade at charter en færge i
52
højsæsonen da det ud fra de udførte beregninger er så urentabelt, at det ikke kan være i virksomhedens
interesse at vælge at charter. Ud fra ovenstående blev det ligeledes udledt, at det heller ikke var rentabelt
at investere i en permanent ekstra færge, hvilket bakker PFs beslutning op om, at man skal vente med
søsættelsen af CarbonCat færgen til primo 2013.
Derimod er overvejelserne om at charter en færge til at sejle midlertidigt på ruten indtil søsætning af
CarbonCat færgen primo 2013 mere komplekse. Beregningerne viste, at der var to ekstremer af udfald; et
ud fra den budgetterede efterspørgsel og et ud fra den potentielle efterspørgsel. Resultatet var, at man
kunne komme ud med enten et underskud eller et overskud på knap kr. 5 mio. Forhandlingsstyrken
omkring denne investering er asymmetrisk grundet de indgåede aftaler. TUCO, som eneste principal der
har indgået en eksigibel aftale med PF, står altså bedre end de øvrige principaler. Udover sin aftale med PF
deler værftet interesse med de folkeejede selskaber, når det kommer til satsninger udenfor det oprindelige
projekt, resulterende i, at PF bør vælge at vente med søsætning af projektet til primo 2013, hvilket også er
den beslutning der er truffet. Dette er et klart billede af effekten af en eksigibel kontrakt. Hvis denne aftale
ikke var indgået, ville PF som risiko-neutral agent, ifølge principal-agent teorien, satse på, at charter den
norske færge, da der herved er mulighed for at skabe overskud.
Det andet problem PF stod overfor, var de manglende investorer. Disse skulle indsamles, dels ved PFs egen
indsats og dels ved den tilknyttede revisors indsats. Det blev fundet, at forholdet til revisoren, er et udtryk
for manglende kommunikation i kontrakten, samt manglende incitamentsaflønning. Da PF som principal
ønsker at agenten, der i dette tilfælde er revisoren, skal yde mere end hans almindelige virke, kræves der
incitamentsændrende elementer indenfor relationen. Ud fra estimerede beregninger blev det gjort klart, at
en ekstra betaling for at revisoren vil yde en stor indsats, alene ville have forbedret udbyttet af
samarbejdet. Derudover må det antages, at hvis PF havde udtrykt sig eksplicit omkring hans forventninger
til revisoren og opsat nogle målfaste rammer for indsatsen, ville dette ligeledes have haft en positiv effekt
på revisorens indsats.
Vigtigheden af den rette incitamentsaflønning og kontraktudformning er specielt vigtig set i lyset af den
klare asymmetriske information, der er imellem revisoren og PF, da det må antages, at revisorens kendskab
til virkningen af budgettets resultat fra et investorsynspunkt er større end PFs. Store dele af denne
asymmetri ville altså have kunnet været undgået med en mere konkret kontrakt samt et mere effektivt
aflønningssystem. I dette principal-agent-forhold hvor PF handler som Principal, har han tydeligvis ikke
taget højde for agentens opportunistiske adfærd, hvilket har resulteret i, at han ikke har fået det ønskede
resultat af samarbejdet.
53
I anden del at opgaven blev der lagt vægt på principal-agent teorien fra et proaktivt kontraktretligt
perspektiv. Ved kontraktudformningen i et principal-agent-forhold, vil man normalvis bruge en præventiv
tilgang, der bærer præg af høj grad af kontrol og vil derfor typisk være udformet som en vandfaldsmodel.
Da der er tale om en fagentreprise med flere underleverandører, der skal koordineres, vil en
vandfaldsmodel dog være for statisk i forhold til eventuelle ændringer. Derfor bør PF bruge en mere
procesorienteret kontraktform, som eksempelvis en iterativ kontrakt.
Formålet med kontrakten skal være fremadrettet og med fokus på motivation, koordination og
transaktionsomkostninger, inden for en fagentreprise, der skal fungere som en organisation. For at kunne
gøre dette er der fem skridt, først skal kontraktparternes roller fordeles, derefter skal PF have en forståelse
for den relevante lovgivning, tredje skridt er at vide hvordan man skal håndtere juridiske problemer, fjerde
skridt er at udvikle strategier og løsninger for at forebygge fremtidige juridiske problemer og det sidste
skridt er, at han skal anse juridiske bekymringer som forretningsbekymringer og muligheder.
Ved fastlæggelse af parternes roller, er det relevant at se på de indbyrdes forhold, hvorfor principal-agent
teorien er aktuel, specielt i forhold til relationen mellem PF og TUCO, da værftet både er principal og agent
for PF. Det kan konkluderes at PF er nødt til at kontrollere TUCO gennem et ejendomsforbehold på færgen,
grundet værftets økonomiske situation, for at sikre sig, at de yder inden for projektets interesser. Dette
ejendomsforbehold betyder ligeledes, at PF bør overgive dele af kontrol og bestemmelsesbeføjelserne, da
de netop vil arbejde i projektets interesse.
Ved projektlederens forståelse for den relevante lovgivning, blev det konkluderet, at PF bør inddrage sin
advokat på et så tidligt tidspunkt som muligt for at få et indblik i kontraktens eksplicitte og implicitte
forhold. Dette er nødvendigt for at PF kan sikre sig at de interne processer i organisationen forløber som de
bør. Ved at PF er i stand til at forholde sig til de implicitte aftaler i en kontrakt, vil han kunne identificere
mulige omgåelsessituationer, som man ifølge principal-agent teorien vil opleve blandt agenter, hvis de har
mulighed for det.
Ved håndtering af de juridiske problemstillinger, skal der tages højde for projektets stramme budget,
hvorfor PF vil finde en proces der er så omkostningsfri og forløber over så kort tid som muligt, for at undgå
yderligere forsinkelser. Et middel til håndtering af de opståede problemer vil eksempelvis være mediation.
Når PF skal lave en strategi for hvordan han vil undgå fremtidige problemstillinger, bør han tage
udgangspunkt i kontraktens formål, og udvikle kontrakten i samarbejde med underleverandørerne, der
arbejder samlet og ud fra samme mål. Dette er samme tankegang som ved brug af mediation som
konfliktløsning, hvorfor det vil være en effektiv tilgang til kontraktskabelsen. Herudover bør PF tage højde
54
for kompleksiteten af kontrakten, da man ud fra principal-agent teorien mener, at problemer i
kontraktforhold på forhånd kan løses gennem ”den perfekte kontrakt”. Da dette vil medføre en særdeles
kompleks kontrakt, bør man derfor lave en vurdering af hvilke elementer man medtager i kontrakten. Da
man ud fra equity teorien ikke bør gøre forskel på de betingelser og vilkår underleverandørerne arbejder
under, bør PF altså tage udgangspunkt i agenterne naturlige adfærd, og derfor vægte risikoen for omgåelse
højt.
Slutteligt bør PF forsøge at udnytte underleverandørernes viden under kontraktforhandlingerne, til at
omdanne nogle af de juridiske problemstillinger til forretningsmuligheder, og derigennem forsøge at bruge
lovgivningens krav til bygning af færger, til at levere et bedre produkt i den sidste ende.
55
6.1 Perspektivering
Med sit meget generiske udgangspunkt og gammeldags syn på adfærd, lader principal-agent teorien ikke
til, at stemme overens med den moderne proaktive tilgang til kontrakter. Da teorien forelægger at man bør
tage præventive midler i brug og bruge incitamentsaflønning for at undgå at agenten approprierer, mangler
der et klart element af resultatorienteret tænkning. Man ser på matematisk beregnede sandsynligheder, og
vælger sine investeringer ud fra simple agent spil, der kan styres af præventive kontrakter, og vælger den
vej, som ser ud til at give det bedste afkast. Men hvad med at skabe merværdi for alle parter? Hvad med at
bruge sine forretningsrelationer konstruktivt? Ved at skabe gode forretningsrelationer og anse eksempelvis
fagentrepriser som en samlet organisation, der arbejder ud fra samme målsætning, vil man skabe værdi for
agenterne i forhold til projektet, da de vil føle en vis form for ejerskab. Denne måde at skabe relationer på
koster ikke penge i modsætning til nøje kalkulerede incitamentsaflønningssystemer, og vil i det lange løb
kunne udvikle sig til et tillidsfuldt netværk man kan drage nytte af.
Ud fra denne afhandlings omfang, kan det altså konkluderes, at principal-agent teorien lider nogle mangler
i forhold til proaktiv adfærd og proaktiv kontraktudformning. På trods af det, bør denne teori ikke overses
når man skal udforme kontrakter, da den giver et andet perspektiv på folks adfærd, der samtidig fortæller
os, at hvis man ikke indskriver forbehold i kontrakter, der giver den modsatte part incitament til at følge
principalens interesser, vil agenten som udgangspunkt handle begrænset rationelt og
egennyttemaksimerende. Et perspektiv man ikke bør ignorere, på trods at den præventive tilgang.
56
7. Litteraturliste
Artikler:
Argyres, Nicholas & Mayer, Kyle J.; “Contract Design as a firm capability: an integration of learning and
transaction cost perspectives” 2007, Academy of Management Review, Vol. 32, No. 4, 1060-1077.
Barry M. Mitnick; “The Origin of the Theory of Agency: An Account by One of the Theory’s Originators”, rev.
2011, http://www.pitt.edu/~mitnick/agencytheory/agencytheoryoriginrev11806r.htm
Busch, Tor; “Økonomisk styring ut fra et kontraktsteoretisk perspektiv” 1994, Økonomistyring og
Informatikk, vol. 9, nr. 5, 271-292
Coase, Ronald H.; “The Nature of the Firm” 1937, Economica, New Series, Volume 4. No. 16.(Nov., 1937),
pp. 386-405
Cummins, Tim; “Best Practices in Commercial Contracting – Key Initiatives That Are Driving Competitive
Advantage”, 2010, Stockholm Institute for Scandinavian Law
Herzberg, Frederick; “One More Time; How Do You Motivate Employees?” Harvard Business Review
Jensen, Michael C. & Meckling, William H.; ”Theory of the firm: managerial behavior, Agency Costs and
Ownership Structure”, 1976, Journal of Financial Economics, October, 1976, V.3, No. 4, PP. 305-360
Jensen, Michael C. & Fama, Eugene F.; ”Separation of Ownership and Control”, 1983, journal of Law and
Economics, Vol. XXVI, June 1983.
Pfeffer, Jeffrey & Sutton, Robert I.; “What’s wrong with Pay-for-Performance” 2006, Harvars Business
School Press, Industrial Management, p 12-17
Ross, Stephen A.; “The Economic theory of agency: The principals problem”, 1973
Siedel, George J. & Haapio, Helena; “Using Proactive Law for Competative Advantage” 2010, American
Busines Law Journal, Volume 47, issue 4, 641-686.
Bøger:
Bogetoft, Peter & Olesen, Henrik B.; “Design of production contracts”, 2004, 1. Udgave, Copenhagen
Business School Press.
Buelens, Marc; “Organizational Behaviour – Customized ed.”, 2012, 2. Udgave, McGraw
Cooter, Robert & Ulen, Thomas; “Law & Economics” 2012, 6th edition, Addison-Wesley as an imprint of
Pearson
Douma, Sytse & Schreuder, Hein; “Economic Approaches to Organizations” 2008, 4th edition, Prentice Hall
57
Kaplan, Robert S. & Atkinson, Anthony A.; “Advanced Management Accounting” 1998, 3rd. edition, Prentice
Hall
Langemark, Jesper & Sørensen, Claus F. & Dragsted, Nicolai; ”Iterative projektmodeller og kontrakter”
2009, Dahl Advokatfirma
Luhman, Nicklas; “Sociale Systemer” 2000, 1. Udgave, Gyldendal Akademisk
Milgrom, Paul & Roberts, John; ”Economics, Organization and management” 1992, Prentice Hall
International
Oppenheim A.N.; “ Questionnaire, Design, Interviewing and Attitude Measurement” 2003, Continuum, New
Edition
Sorsa, Kaisa et.al.; “Proactive Management and Proactive Business Law – a handbook” 2011, Turku
University of Applied Sciences
Hjemmesider:
www.borgerforeningen-mols.dk
http://www.finansraadet.dk/
www.kreativproces.dk
www.samsoruten.dk
www.tv2oj.dk
Interviews:
”inveterview med Povl Feddersen” 09/02/2012
”interview med advokat Lars Espersen” 27/02/2012
”Opfølgningsinterview med Povl Feddersen” 12/03/2012
Lovgivning:
The Indian Contract Act, 1872
LBK nr 781 af 26/08/1996 – Aftaleloven
LBK nr 237 af 28/03/2003 – Købeloven
LBK nr 322 af 11/04/2011 – Selskabsloven
Meddelelser fra Søfartsstyrelse D
58
Andet Materiale:
Aarhus Bugt Linien ApS – budget for perioden 01.01.12 – 30.06.13 - http://samsoruten.dk/om-samso-
ruten/rederiet/budget/
Investorprospekt til etablering af rederiet CarbonCat - http://www.borgerforeningen-
mols.dk/Arkiv/Sejlads/CarbonCat_pr%C3%A6sentation_l%20%20ow%20(2).pdf
”Tursitsmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus” Epinion - http://samsoruten.dk/om-
samso-ruten/hvorfor/turistmaessig-baggrund-for-faergeforbindelsen/
”Rapport – Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus” Capacent - http://samsoruten.dk/om-
samso-ruten/hvorfor/syddjurs-kommune-markedsanalyse-af-faergeforbindelsen/
”Undersøgelse vedrørende den fremtidige færgebetjening af Samsø” InZights og Trafikstyrelsen -
http://www.samsoe.dk/dokumenter/rapport-faergebetjening_samsoe.pdf
59
Bilag
