16
ener g i adfærd – Vindere og deltagere i Energiforum Danmarks priskonkurrence 2014

energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

energi adfærd

– Vindere og deltagere i Energiforum Danmarks priskonkurrence 2014

Page 2: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

Sekretariatet – Energiforum Danmark, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup, www.energiforumdanmark.dk

Redaktion: Karin Wain, journalistDorte Nørregaard Larsen, Energiforum DanmarkZeynel Palamutcu, Energiforum Danmarks Taskforce for energirenovering og Dominia A/S

Lotte Lindgaard Andersen, Energiforum Danmarks Taskforce for energirenovering og CLEANSøren Rotbøl Jepsen, Energi-forum Danmarks Taskforce for energirenovering og Varde Kommune

Ove Mørck, Energiforum Danmarks Taskforce for energirenovering og Cenergi

Tryk: ScanprintTrykoplag: 1.000Forsidefoto: Colourbox

Nå i mål med godenergiadfærd

Vinder etagehuse og rækkehuse 0-energi med beboernes hjælp

Vinder offentlige bygninger og institutioner ESCO Den bæredygtige skole

Vinder parcelhuse og villaer En skræddersyet vej til energirigtig adfærd forboligejere

Vinder erhvervsejendomme Post Danmarks Grøn Adfærdkampagne

De øvrige forslag Vi er alle vindere

Indholdsfortegnelse

4-5 6-7

8-9 10-11 12-15

3

Page 3: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

Prisværdig energiadfærd l 3

ADFÆRD OG FORBRUGERVANER medvirker ofte til, at vi ikke når de energibesparelser, vi regner med. Det er ærgerligt både for miljøet og økonomien, for det betyder, at vi skal lave flere energirenoveringer for at nå den samlede målsætning. Det giver samtidig energirenovering et blakket ry, der får mange beslutningstagere til at forholde sig tøvende overfor energirenoveringsprojekter – for kan man nu stole på, at de lovede besparelser kommer i hus?

Da Energiforum Danmarks taskforce for energirenovering sidste år skitserede energirenoveringens største udfordringer, kom adfærd derfor ind som en altoverskyggende nummer et.

For at samle gode eksempler på hvordan man bedst skaber, underbygger og fastholder energibesparelser, besluttede taskforcen at udskrive en priskonkurrence om adfærdsprojekter. I dette temahæfte kan du læse om konkurrencens fire spændende vinderprojekter:

ESCO Den bæredygtige skole (Rudersdal Kommune) kategori: offentlige bygninger og institutioner

Post Danmarks Grøn Adfærd-kampagne (Post Danmark) kategori: erhverv

0-energi med beboernes hjælp (Frederikshavn Boligforening) kategori: etagehuse og rækkehuse

En skræddersyet vej til energirigtig adfærd (Helsingør Kommune) kategori: parcelhuse og villakvarterer

Du kan også få et overblik over de i alt 20 øvrige adfærdsprojekter, som deltog i konkurrencen.

Vinderne er udpeget af et dommerpanel bestående af: Anders Eldrup, formand for CLEAN, Steen Gade, formand for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg og MF for SF, Kirsten Gram-Hanssen, forsker fra SBi, og Ole Michael Jensen, forsker fra SBi. Priserne blev uddelt 29. oktober 2014 på Building Green i Forum.

Den røde tråd i den grønne linjeDe fire vinderprojekter er meget forskellige, men der er også fællestræk.Den røde tråd er motivation gennem information. Informationen er typisk delt i tre kategorier: Information om forbrug og forbrugsmønstre, information om alternativer til det nuværende forbrugsmønster og information om gevinster ved ændret adfærd. Post Danmarks kampagne indeholder desuden et konkurrenceelement, der yderligere skærper motivationen.

Fælles for ESCO Den bæredygtige skole, 0-energi med beboernes hjælp og Post Danmarks Grøn Adfærd-kampagne er, at brugerinddragelsen er meget bredt funderet. Alle led i organisationen - lige fra topledelse til elever, beboere og medarbejdere - er inddraget, og projekterne har ledel-sens bevågenhed. Erfaringen peger på, at det er en vigtig forudsætning for at komme i mål med adfærdsprojekter og fastholde resultaterne.Alle projekter er kendetegnet ved grundig og målrettet information. Projektet En skræddersyet vej til energirigtig adfærd gør en dyd ud af at møde boligejerne, præcis hvor de er. Projektets satsning på varieret og tilpasset kommunikation giver resultater, som sandsynligvis ikke var opnået med en bredere kommunikationsindsats.

Vi håber, at hæftet her kan inspirere til flere gode energibesparelser.

NÅ I MÅLmed god energiadfærd

Page 4: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

4 l Prisværdig energiadfærd

I kategorien Offentlige bygninger og institu- tioner er det Rudersdal Kommune, der løber med prisen. Med projektet ESCO Den bæredygtige skole har kommunen kombineret en lang række tekniske tiltag med en grundig kampagneindsats. Kampagnen er rettet mod hele organisationen og søger at engagere teknisk personale, skoleledere, lærere og SFO-medarbejdere såvel som elever og forældre i energirigtig adfærd.

Adfærd og teknik hånd i hånd ESCO-projekter beskæftiger sig sædvanligvis udelukkende med de tekniske og bygnings-mæssige forandringer, der understøtter energibesparelser.

I Rudersdal Kommune går den tekniske side af sagen imidlertid hånd i hånd med et fokus på at skabe energibesparende adfærdsæn-dringer og motivere de involverede parter til at holde fast i den nye energirigtige adfærd.

NCC, som er kommunens ESCO-partner, har det formelle ansvar og stiller garanti for, at de aftalte besparelser kommer i hus, mens selve

ESCODen bæredygtige skole

Vinder / Offentlige bygninger/institutioner

Foto: Christina Guldbrandt

Page 5: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

Prisværdig energiadfærd l 5

– Jeg håber, at intentionerne i ESCO-projektet bliver en naturlig, integreret del af skolers virke og ikke kun et særligt fokus i disse år. For-udsætningen for det er, at alle tager ansvar for skolernes energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for den verden, vi er en del af.

Skolechef Martin Tinning

l ESCO-projektet Den bæredygtige skole er et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) mellem Rudersdal Kommune og NCC.

l Projektet består af to dele: en række tekniske tiltag samt et adfærds-projekt.

l 13 skoler og SFO’er er inddraget i projektet.

l Adfærdsindsatsen ret-ter sig mod både teknisk personale, skoleledere, lærere, SFO-medarbejdere, elever og forældre.

l Målet er at spare 20 procent af den samlede energi i perioden 2012-16 i forhold til energiforbruget i 2008.

l I 2013 overgik projektet forventningerne, da der blev sparet 31 procent på el-, 27 procent på vand- og 20 procent på varme- forbruget.

procent af den samlede energi i forhold til energiforbruget

i 2008. Der er i alt

13 skoler og SFO’er involveret i

projektet, og det teg-ner godt. I 2013 overgik

resultaterne forventningerne, da der blev sparet 31 procent på el-,

27 procent på vand- og 20 procent på varme-forbruget. l

kommunikationsindsatsen bliver varetaget af skolernes centrale administration.

Den kommunikationsmæssige indsats går på at aktivere de ildsjæle, der findes rundt omkring i organisationen. Det kunne for ek-sempel være ved at skabe eller understøtte et engagement hos de tekniske serviceledere på skolerne, så de styrer energiforbruget aktivt.

Det handler også om at få lærerne til at tage energirigtig adfærd med i undervisningen og for eksempel vække børnenes nysgerrighed gennem projektuger om vand, lys og varme.

Og så handler det om at få de enkelte skoleledere til at indse, at jo mere energirigtig adfærd, des flere penge er der til andre ting på skolen.

Små energiagenter Toni Besjakov fra Vedbæk Skole er en af de skoledere i Rudersdal Kommune, der har taget projektet aktivt til sig og gjort det til en del af skolens hverdag.

– Alle elever kan bidrage med at være små energiagenter rundt på skolen og hjælpe til, at vi hurtigst muligt får ændret de dårlige vaner. Vi skal ikke sidde og fryse i klasselokalerne, men vi skal spare på det unødvendige energi-forbrug, siger Toni Besjakov.

Skolelederen er sikker på, at eleverne vil tage den nye viden om energirigtig adfærd med sig hjem.

– Jeg tror, vi alle sammen kender forældre, der har sagt luk nu for vandet, sluk nu for lyset. Hvis eleverne kan lære at ændre deres vaner på skolen, tænker jeg også, at de kan gøre det derhjemme, siger hun.

Over forvent-ningRudersdal Kommune investerer 23 millioner kroner i teknologi og adfærdsændringer, som skal tjenes hjem på maksimalt 5,5 år med en årlig besparelse på 4,2 millioner kroner fra teknik og ændret adfærd. I alt skal der i ESCO-perioden fra 2012 til 2016 spares 20

FAKTA

D O M M E R N E S I G E RDommerpanelet hæfter sig ved, at projektet er

dejlig konkret, og at det allerede har opnået flotte besparelser.– Store investeringer i tekniske forbedringer kombineres

med en stærk indsats for at aktivere ildsjæle og inddrage brugere. Det er glædeligt, at brugerinddragelsen er så bred og gælder alt fra teknisk personale til skoleledelsen, lærere,

elever og forældre.MF for SF, Steen Gade

Foto: Pernille Skanderup

Page 6: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

6 l Prisværdig energiadfærd

Viden og konkurrencerPost Danmarks fire uger lange Grøn Ad-færd-kampagne blev gennemført i foråret 2012. Målet var at indarbejde en sund adfærdskultur for energiforbrug og miljøbevidsthed hos medarbejderne.

Indsatsen er et led i Post Danmarks overord-nede strategi om at nedbringe virksomhedens CO2-udledning med 40 procent frem mod 2020.

Hjørnestenene i indsatsen er udpegning af klimaambassadører i de enkelte afdelinger og målrettet informationsmateriale med viden om

POST Post Danmark står øverst på sejsskamlen, når det kom-mer til ”Prisværdig adfærd” i kategorien Erhverv. Med afsæt i en fire uger lang kampagne med fokus på ener-girigtig adfærd i foråret 2012 fastholder Post Danmark her to år efter fokus på energibesparelser blandt 12.000 medarbejdere fordelt i 224 bygninger landet over.

Det sker på baggrund af faste månedlige målinger af energiforbruget og præmier til de afdelinger, der har den mest energibesparende adfærd.

Vinder / Erhverv

Danmarks Grøn Adfærdkampagne

Foto: Sine Flig

Page 7: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

Prisværdig energiadfærd l 7

Skarpe målinger, målrettet information samt et konkurrenceelement har givet medarbejderne et fantastisk ejerskab til kampagnen.

Facility Manager Post Danmark, Thomas Nissen

l Post Danmarks Grøn Adfærd-kampagne søger gennem information og konkurrencer at gøre medarbejdernes adfærd energivenlig.

l Kampagnen løb over fire uger i foråret 2012, og den bliver fortsat fulgt op med månedlige rapporter til chefgruppen for post-områderne.

l Indsatsen involve-rer mere end 12.000 medarbejdere fordelt i 224 bygninger landet over.Indsatsen er led i Post Danmarks overordnede mål om at nedbringe virksomhedens CO2-ud-

ledning med 40 procent frem mod 2020.

l I de fire uger, kampagnen varede, faldt energiforbruget med 19,2 procent.

l Der er udnævnt klimaambassadører i de enkelte afdelinger, som står for at klæbe plakater og klistermærker op, foretage målinger og minde kollegerne om den energirigtige adfærd.

i landets mange postcentre viser, at de fleste centre enten holder budgettet eller sparer mere end målsætningen. Centrene i Syd- og Midtjyl-land, på Fyn og i Nordsjælland sparer mere end tre procent på energibudgettet. I Nordjylland holder de budgettet, mens det øvrige Sjælland og Bornholm de seneste tre måneder har haft et energiforbrug, der sprænger budgettet. l

og gode råd til energirigtig adfærd. Derudover er det konkrete målinger af energiforbruget og endelig konkurrencer med præmier til de bygninger, der klarer sig bedst.

Hver af de fire uger havde et indsatsom-råde: belysning, varme, natforbrug samt sodavandsautomater og andre apparater med stand by-forbrug. Kampagnematerialet bestod i informationsmøder, plakater, flyers og klister-mærker. Udover gode råd til adfærdsændringer gav kampagnen medarbejderne konkret viden.

Det kunne for eksempel være information om, at energiforbruget stiger med fem procent, når temperaturen øges med en grad, og at det derfor kan betale sig at målrette sin påklæd-ning til årstiden. Eller viden om at en soda-vandsautomat bruger lige så meget el på et år som en familie i et parcelhus, og at det derfor er en god idé at slukke den om natten.

Kampagnen fokuserede ikke kun på indsat-sen på arbejdspladsen, men gav gode råd til hjemmebrug også. Som led i kampagnen blev medarbejderne desuden tilbudt at få et gratis tænd/sluk-ur med hjem.

Fortsat fokusI den fire uger lange periode faldt det samlede energiforbrug med 19,2 procent.

For at fastholde indsatsen fik hver bygning efter kampagnen tildelt en målsætning på baggrund af de resultater, de opnåede. Det månedlige energiforbrug er siden blevet holdt op i forhold til målsæt-ningen, og hvert kvartal uddeles præmier i form af morgenmad og kage til alle bygninger, der opfylder deres målsætninger.

De seks bygninger, der har reduceret deres energiforbrug mest siden det foregående kvartal, får desuden hver en kontant præmie på 5.000 kroner til sociale aktiviteter.

Post Danmarks seneste tal for elforbruget

FAKTA

D O M M E R N E S I G E RDommerpanelet hæfter sig ved, at det er lykkedes Post

Danmark at skabe resultater og fastholde engagement blandt tusindvis af medarbejdere, som er spredt over hele landet: – Post Danmarks projekt er et stort og bredtfavnende projekt

med flotte resultater. Kampagnen viser, at også store virksom-heder fordelt på mange adresser kan skabe det commitment,

der skal til. Det er dejligt, at adfærdsresultaterne bakkes op af et ledelsesmæssigt fokus, og at der stadig arbejdes

systematisk på at fastholde resultaterne. Formand for CLEAN,

Anders Eldrup

Foto: Colourbox

Page 8: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

8 l Prisværdig energiadfærd

Viser vejenRenoveringen af Frederikshavns Boligforenings afdeling 2, Højbo, er et pilotprojekt, der skal vise vejen for den fremtidige energirenove-ring af foreningens samlede bygningsmasse. Etageejendommen fra 1949 er i sig selv blevet renoveret efter alle kunstens regler og lever nu op til 0-energikravene i BR 2020.

Udover at gennemteste de tekniske tiltag som jordvarme, solceller og ventilation med varmegenvinding består projektet af en del, der i høj grad involverer beboerne og deres adfærd.

Ud fra bevidstheden om, at beboernes enga-

Vinder / Etage og rækkehuse

O-ENERGI Frederikhavn Boligforening vinder prisen i kategorien Etage og Rækkehuse.

Den nordjyske boligforening har sat sig for, at forenin-gens samlede energiforbrug skal nedbringes med 75 procent i 2020 i forhold til 2010. Det kræver en række omfattende energirenoveringer af boligerne og et lige så omfattende engagement fra beboerne, der skal lære energirigtig adfærd i de nye ultra-tætte boliger.

med beboernes hjælp

Foto: Finn Olsen, Frederikshavn Boligforening

Page 9: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

Prisværdig energiadfærd l 9

At gå ind på en restaurant med sur smiley, det gør man jo ikke. Og så vil man jo også gerne have, at smileyerne herhjemme er glade, ikke?

Tina Thomsen, der bor i ejendommen, til TV2 Nord:

l Frederikshavn Bolig-forenings projekt 0-energi med beboernes hjælp er led i en omfattende energirenovering af boligforeningens afdeling 2, Højbo.

l Både renoveringen og adfærdstiltagene fungerer som pilotprojekt for foreningens fremtidige renoveringer.

l Målet er at nedbringe foreningens samlede ener-giforbrug med 75 procent fra 2010 til 2020.

l Projektet består i to dele: en række tekniske tiltag samt et adfærds-projekt.

l Beboernes energi-rigtige adfærd er en forudsætning for at nå det ambitiøse mål.

l Gennem undervisning, hjemmeside, Facebook-grupper, at udpege energiambassadører og synliggøre forbruget på et særligt smileypanel er målet at sikre energirigtig adfærd.

Gør smiley gladSom sidste led i projektet har Frederikshavn Boligforening udviklet en meget brugervenlig

forbrugsmåler, der ved hjælp af fire smileyfigurer viser boligens

forbrug. Smileypanelet hænger synligt og

let tilgængeligt i boligernes entre.

Panelet viser energiforbru-get ved hjælp af smileyer i forskellige

farver og i forskelligt hu-

mør. Den enkelte lejer kan både

se det aktuelle og periodiske energifor-

brug, forbruget i forhold til boligens a conto-betaling og

endelig forbruget i forhold til gennemsnittet i ejendommen.

gement – og en tilpas energirigtig adfærd - er en forudsætning for renoveringens succes, har boligforeningen inddraget beboerne både før, under og efter renoveringen. Målet er at give beboerne ejerskab til processen og samtidig skabe ambassadører for energirenoverin-ger og energirig-tig adfærd.

Boligfor-eningen har samtidig udviklet en Boligenergi-skole, der skal lære beboerne at leve og trives i de nyisolerede og ultra-tætte boliger.

Projektet indebærer også opstart af Facebooksi-der samt udvikling af hjemmesiden godboligenergi.dk, hvor beboerne kan hente viden og gode råd.

FAKTA

D O M M E R N E S I G E RDommerpanelet er imponeret over, hvor grundigt Frederiks-

havn Boligforening går til værks i sin målsætning om at nedbringe foreningens energiforbrug.

- 0-energiprojektet byder på en god kombination af tekniske og adfærdsmæssige tiltag. Både boligenergiskolen, energiam-

bassadørerne og smileyordningen er gennemtænkte og velgennemførte adfærdstiltag, som kan inspirere mange

andre bebyggelser, og som er en overvejelse værd i forbindelse med alle boligrenoveringer.

Forsker på SBi, Ole Michael Jensen

Fugtmåleren viser, om ventilationen fungerer optimalt, og det er særlig vigtigt i de termokan-de-tætte lejligheder.

Den smiley, der viser elforbruget, viser også, hvornår bygningens solceller producerer mere, end ejendommen forbruger. Tanken med det er at motivere beboerne til at vente med at tænde for opvaskemaskinen eller oplade mobiltelefonen, til solcellernes overproduktion gør elektriciteten gratis.

Frederikshavn Boligforening har udviklet pa-nelet i samarbejde med Trigou A/S, software-virksomheden Soft & Teknik samt kommunika-tionsvirksomheden Tankegang.

Indtil videreRenoveringen, der omdannede antallet af boliger fra 30 til 24, har i sig selv skabt meget store besparelser.

Størst er besparelsen på varmeforbruget, der inden renoveringen lå på 330.000 kilowattti-mer, og efter renoveringen ligger på beskedne 22.000 kilowatttimer.

Hvorvidt beboernes adfærd skaber yderli-gere energibesparelser, er endnu svært at sige, men indtil videre har ingen valgt at ændre deres a conto-betaling, og det lader til, at bebo-erne i et vist omfang styrer deres forbrug efter smileyernes humør.

Som Tina Thomsen, der bor i ejendommen, siger til TV2 Nord:

– At gå ind på en restaurant med sur smiley, det gør man jo ikke. Og så vil man jo også gerne have, at smileyerne herhjemme er glade, ikke? l

O-ENERGI Foto: Finn Olsen, Frederikshavn Boligforening

Page 10: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

10 l Prisværdig energiadfærd

BOLIG-Gennem en indsats i fire led går Helsingør Kommune efter at fremme bedre ener-giadfærd hos de private boligejere og samtidig rette boligejernes opmærksom-hed mod fordelene ved at foretage klima-rigtige boligrenoveringer. Hele 34 procent af CO2-udledningen i kommunen stammer fra de private husholdningers forbrug af el og varme, og det tal vil kommunen gerne have formindsket.

Vinder / Parcelhuse og villaer

En skræddersyet vej til energirigtig adfærd hos

EJERE

Foto: Colourbox

Page 11: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

Prisværdig energiadfærd l 11

Teknikeren kom og foretog tilretningen og forklarede, hvordan vi skulle indstille an-lægget – det var meget nemt og enkelt for os. Jeg må sige, det hele vejen igennem har været en rigtig god oplevelse.

Borger i Helsingør, Casper Sønnichsen

l Gennem en fireleddet indsats har Helsingør Kom-mune skræddersyet en vej til energirigtig adfærd for kommunens boligejere.

l Kommunen tilbyder boligejerne i kommunen at låne termiske detektorer, der afslører utætheder i boligen.

l Via samarbejdspartne-ren Husets Energi tilbyder kommunen borgerne gratis online energirappor-ter med forslag til konkret energirenovering.

l Husets Energi vælger boliger med særligt spare-potentiale og tilbyder dem besøg af en energirådgiver.

l Fjerde led i indsatsen er, at kommunen har efteruddannet 40 lokale håndværksmestre i klima- og energirådgivning.

l Indtil videre har ind-satsen resulteret i klima-renovering for 1,2 millioner kroner med et resultat på 136.000 kilowatttimer eller 44 tons CO2.

312 borgere har fået udarbejdet en online energiberegning af

boligen, og af dem har 139 haft besøg af en

energirådgiver. Det har resulteret

i gennemfø-relsen af 49 energibespa-rende tiltag til en samlet værdi af 1,2 millioner

kroner. Tilta-gene giver en

samlet bespa-relse på 136.000

kilowatttimer el eller 44 tons CO2.

Familien Sønnichsen er en af de familier, der har haft

besøg af en energirådgiver. Under gen-

Skarpe skud i klimapistolenIndsatsen er inddelt i fire trin, tilrettelagt for at sikre at så mange boligejere som muligt ram-mes netop der, hvor energibesparelseshensyn er relevante for dem.

Første led i indsatsen er at skærpe boligejer-nes interesse for at opføre sig energirigtigt. Det sker først og fremmest gennem husstandsom-delte brochurer om klimarenovering og artikler i lokalpressen. Derudover stiller kommunen 10 termiske klimapistoler til rådighed for borgerne. Klimapistolerne måler utætheder i boligen og viser boligejerne, hvor det kan betale sig at sætte ind for at forbedre energieffektiviteten.

For borgere, der har fået vakt interessen for energirigtig adfærd, er næste skridt en online energiberegning, som kommunen tilbyder borgerne via sit samarbejde med virksomhe-den Husets Energi. Beregningerne baserer sig på data fra BBR-registret, data fra forsynings-selskabet samt borgernes egne indtastninger, og resultatet er en elektronisk rapport med konkrete spareforslag.

Husets Energi udvælger, på baggrund af arbejdet med de online energiberegninger, boliger med særligt potentiale for energibereg-ninger og tilbyder som tredje del i indsatsen boligejerne besøg af en energirådgiver.

Fjerde og sidste del af indsatsen gælder de 40 lokale håndværksmestre, som Helsingør Kommune har uddannet i klima- og energi-renovering, energibesparelse og bæredygtig forretningsudvikling. De efteruddan-nede håndværkere sikrer den bedste rådgivning og de mest energirig-tige løsninger til borgerne.

Konkrete erfarin-gerBorgerne i Helsingør har taget godt imod den kommu-nale klima-indsats. Indtil videre har knap 100 borgere lånt en klimapistol, og tilbuddet har været en så stor succes, at der tidligere på året stod 60 på venteliste.

FAKTA

D O M M E R N E S I G E RDommerpanelet lægger vægt på, at projektet i Helsingør

rammer plet i målgruppen og gør det på en nuanceret måde. – Projektet i Helsingør er en kombination af tiltag, der på hver deres måde gør energiadfærd og energirenovering nærværende og kon-kret for boligejeren. Projektet adresserer på fornem vis forskellige

faser i boligejernes overvejelser omkring energirenovering. Fra den første nysgerrighed til konkret kortlægning af muligheder-

ne til kontakten med en kvalificeret håndværker. Indsatsen udmærker sig ved at være tilpasset den enkelte boligejer

og hans eller hendes bolig. Forsker fra SBi,

Kirsten Gram-Hanssen

nemgangen af boligen fandt energirådgiveren ud af, at afkølingen på fjernvarmeinstallationen var meget lav. Den slags fordyrer varmereg-ningen betragteligt – helt nøjagtigt med 8.107 kroner om året.

En tekniker fra forsyningen kom forbi, stillede på anlægget og viste familien, hvad de skal gøre fremover for at undgå lignende problemer. l

EJERE

Foto: Karen Marie Pagh- Nielsen, Helsingør Kommune

Page 12: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

12 l Prisværdig energiadfærd

De øvrige forslag

VINDERE

VI ERALLE

1 2

Page 13: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

Prisværdig energiadfærd l 13

VINDERE

VI ER

Fotos: 1: Skive Kommune, 2: Dora Ruth Trummer, 3: Skive Kommune, 4: Poly-Control, 5: krullfoto.dk., 6: Dora Ruth Trummer, 6: krullfoto.dk, 7: Dora Ruth Trummer

3 4

5 6

7 8

Page 14: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

14 l Prisværdig energiadfærd

VARME FRA KOLD MÆLKl Da køleanlægget i Super Brugsen i Ølgod blev skiftet ud, fik brugs-uddeler Poul Eriksen en god idé. Han ville sælge overskudsvarmen fra køleanlægget til det lokale fjernvarmeværk. Siden juli har køleanlægget via det lokale varmeværk leveret overskudsvarme nok til at forsyne 16-18 boliger i nabolaget med varme og varmt vand. Overskudsvarmen bruges også til at opvarme butikken, og det har givet Super Brugens en besparel-se på 46.000 kilowatttimer om året.

ENERGINETVÆRK FOR LOKALE VIRKSOMHEDERl Slagelse Kommune har dannet Energinetværk Slagelse, der består af 25 lokale virksomheder, som alle beskæftiger sig med energibesparelser i bo-liger. Netværket sikrer virksomhederne fælles markedsføring, videndeling og gensidig hjælp til at skabe flere ordrer og kunder. Energinetværk Slagel-se tjener desuden som inspiration for andre, idet der både i Nordjylland og Durham i England er etableret lignende netværk.

PRISSKILTE VISER FORBRUGl Boligforeningen ØSTERbo i Vejle har i samarbejde med virksomhe-den BA Technologies gjort en lidt usædvanlig indsats for at tydeliggøre beboernes energiforbrug. Ved hjælp af små, elektroniske skærme - lig de elektroniske prisskilte der findes i visse supermarkeder - får beboerne besked om deres forbrug og kan løbende følge udviklingen. Projektet har indtil videre givet en besparelse i vandforbruget på 15 procent og fire procent på varmeforbruget.

KLIMA- AMBASSA-

DØRER PÅ NABOBESØGl Fyns almennyt-tige Boligselskab (FaB) uddanner frivillige beboere i energibesparende

adfærd. De uddan-nede miljøambas-

sadører giver deres viden om energibe-

sparelser videre til de øvrige beboere. Det sker

både gennem hjemmebesøg og ved forskellige arrangementer i

boligforeningen. Tiltaget sker sideløben-de med en omfattende renovering af FaB’s cirka

1.200 lejemål i Korsløkken, Odense SØ. Tiltaget finansieres af Korsløkkens boligsociale helhedsplan og Miljøstyrelsens pulje ”Grønne ildsjæle”.

NY SKOLETEKNOLOGI SLUGER STRØM l I Slagelse er servicelederne blevet opmærksomme på, at skolens 550 nye smartboards samt elevernes 3.500 bærbare pc’er er gigantiske strøm-slugere. For at spare på energien er de elektroniske tavler derfor blevet udstyret med tænd/sluk-ure, som sikrer, at der ikke er strøm på om natten. Det samme gælder de opladervogne, hvor pc’erne kan hente strøm.

SE HVOR VI SPARERl I Mariagerfjord Kommune er en omfattende energirenoveringsindsats blevet kombineret med synliggørelse af energiforbruget. Fra skærme i de enkelte bygninger kan personalet følge med i forbruget og bliver på den måde tilskyndet til at holde fast i en energirigtig adfærd. Skærmene har givet en øget besparelse på fem procent.

GULDBORGSUND HANDLERl Under mottoet: ”Guldborgsund – vi handler” vil kommunen lære børn og ansatte i kommunens ejendomme at opføre sig energirigtigt. Kampagnen omfatter undervisningsmaterialer, e-learning, sociale medier m.m. Den skal køre sideløbende med et omfattende Energy Performance Contract-pro-jekt, som kommunen i samarbejde med Siemens for alvor udruller i 2016.

SOLCELLER PÅ SKEMAETl Siden Slagelse Kommune i 2011 monterede et stort antal solceller på de kommunale bygninger, er teknologien blevet en integreret del af under-visningen. Skolernes netværk af naturfagslærere har udviklet et undervis-ningskoncept, som med stor succes blev gennemført på alle klassetrin i skoleåret 2012/13.

Selv om det blot er fire af de 24 deltagende projekter, der får en pris,

er vi alle vindere, når nogle sparer på energi-en. Og det gør samtlige projekter, der har deltaget i Energiforum Danmarks konkurrence. De gør det oven i købet på en måde, som inspirerer og viser

vejen til at skabe, underbygge og fastholde energibesparelser. Læs her en kort gennemgang af

de 20 projekter, der deltog i opløbet om ”Prisværdig adfærd”.

De øvrige forslag

Page 15: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

Prisværdig energiadfærd l 15

SOLCELLER TIL INSPIRATION l Skives nyopførte rådhus Den Blå Diamant producerer 25 procent mere energi, end det forbruger. Solceller, solvarme, biodieselanlæg og varme-genvinding sikrer, at rådhuset er CO2-neutralt i drift. Med bygningen - der lever op til de energikrav, som forventes at være til bygninger om 15 år - ønsker Skive Kommune at gå foran og inspirere andre til energirigtigt byggeri.

RANDERS KOMMUNE ENERGISTYRERl Der skal bevidsthed til for at spare på energien. Det er tanken bag energispareindsatsen i Randers Kommune. Logninger af vand-, varme-, el-, gas- og olieforbrug skal gøre de enkelte bygningsansvarlige opmærk-somme på bygningens forbrug, som samtidig holder forbruget op mod lignende typer bygninger i kommunen.

GODE VANER PÅ FORMELl I Esbjerg er energioptimering en integreret del af bygningsdriften. Ener-gioptimering er skrevet ind i kommunens byggetekniske standard, som så at sige sætter de gode vaner på formel. Arbejdet bliver holdt på sporet af en energiansvarlig, som koordinerer indsatsen mellem energibesparelser og vedligehold og løbende støtter og vejleder driftspersonalet.

VARDE KOMMUNE UDDANNER SERVICETEKNIKERNEl I Varde Kommune er efteruddannelse vejen til energirigtig adfærd. Fra januar 2015 skal kommunens 57 serviceteknikere uddannes til service- og energioperatører. Ud over at serviceteknikerne bliver bedre til at spotte bygningernes energislugende problemer, er håbet, at de med deres øgede viden om energibesparelser kan gå forrest og inspirere de øvrige medar-bejdere til energirigtig adfærd.

MERE LYS – MINDRE FORBRUGl Som led i Bornholm Kommunes interne ESCO-projekt er belysningen på centralbiblioteket i Rønne blevet set efter i sømmene. Alle lyskilder er blevet udskiftet til energibesparende LED, og tidssvarende automatik styrer belysningen efter dagslyset. I depotrummene, hvor lyset tidligere brændte 50 timer om ugen, sørger bevægelsesmeldere nu for, at lyset blot er tændt efter behov, og det er 10-12 timer ugentligt. Projektet har givet højere belysningsniveau, flimmerfrit lys og en årlig nedgang i energiforbruget fra 165.000 til 100.000 kilowatttimer.

HELSINGØR SPARER ENERGIl Som led i beslutningen om at minimere kommunens CO2-udled-ning med to procent om året frem mod 2025 har Helsingør Kommune gennemført en omfattende indsats overfor de 5.200 medarbejdere. Målet var at udnytte det potentiale for energibesparelser, der ligger i at ændre medarbejdernes adfærd. Gennem workshops og idekonkurrencer er der i forløbet formuleret 66 konkrete klimaforslag, hvoraf flere er indarbejdet i den daglige gang.

SLUK, LUK OG SKRU NEDl En udløber af Helsingør Kommunes store indsats for at engagere medarbejderne i at spare på energien er et konkret projekt, som omfatter 13 af kommunens børneinstitutioner. I samarbejde med energiselskabet SEAS-NVE gennemfører kommunen kampagnen ”Sluk, luk og skru ned”, der forventes at give en energibesparelse på omkring 10 procent på el- og varmeregningen i de enkelte institutioner.

LYSER LAMPEN GRØNT?l Da Børnehuset Kildebakken i Slagelse i 2011 fik udskiftet sin gaskedel og etableret CTS, blev varmeforbruget med et slag reduceret med 43 procent, mens elforbruget blev 21 procent lavere. Disse besparelser er siden blevet øget, og det hænger sammen med institutionens energiregistrering. Når den ansvarlige hver måned taster forbruget ind, lyser en grøn lampe, hvis energiforbruget er godt, en gul hvis det kunne være bedre, og en rød hvis man har brugt for meget. Det fastholder fokus på energibesparende adfærd.

BUDGETKONTO FOR CO2l Den energirigtige prøvebolig Kvotehuset i Nyborg, der er opført af Realdania Byg, er designet til at spare på energien. Både bygningsdesign og teknologi hjælper beboerne til at vælge den mest klimavenlige løsning og overholde det på forhånd definerede CO2-budget. Boligen er del af i alt seks enfamiliehuse, der skal inspirere til energirigtigt byggeri.

SMART GRID TIL BOLIGER l Virksomheden EHK Home Automation har sat sig for at skabe en for-retningsmodel, der kombinerer Smart Grid og Home Automation. Planen omfatter energistyring på el til opvarmning, pool og spa i sommerhuse og indebærer app, energimåler, dørlås og bevægelsesmelder. Tanken er at teste modellen på 150 huse med mulighed for udrulning til 37.000 huse efterfølgende. Ifølge beregningerne giver projektet mulighed for at reducere energiforbruget med 15 procent i udlejede perioder og reducere varmeudgiften i ikke-udlejede perioder med 30-50 procent.

ENERGISK ENERGIBESPARELSEl Borgerne på Omø har gjort en fælles indsats for at spare på energien ved blandt andet at gå sammen om indkøb af solcelleanlæg, elcykler og isolering, der samlet har givet en energibesparelse på to procent. I landsby-en Flakkebjerg har en gruppe borgere, der kalder sig Energister, arrangeret energifestival og sat energibesparelser på dagsordenen.

FANTASTISKE FØNS l Den lille fynske landsby Føns står til at blive Middelfart Kommunes første bæredygtige landsby. Borgerne har siden 2009 arbejdet med systema-tiske energibesparelser i egne boliger, hjulpet i gang af energitjektilbud fra energibranchen og tilbud om rabatter fra håndværkere, hvis flere gik i gang samtidig. Samarbejdskulturen har ført til samkørselsordninger og nu også en fælles beslutning om at droppe oliekedlerne og etablere eget nærvarmeanlæg til 8,1 millioner kroner.

Page 16: energi adfærd · energiforbrug og ikke bare ser det som ”nogle andres” projekt. Det er ”vores alles” projekt at være bevidste om vores energiforbrug og dets betydning for

Sekretariatet – Energiforum Danmark, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup, www.energiforumdanmark.dk

Tak til præmiesponsorer

Tak til Task force energirenovering

Tak til dommerkomiteen

l Lotte Lindgaard- Andersen

l Ove C. Mørch

l Søren Rotbøl Jepsen

l Zeynel Palamutcu

l Anders Eldrup, CLEAN

l Steen Gade, formand for Folketingets klima- , energi- og bygningsudvalg

l Kirsten Gram-Hanssen, SBI

l Ole Michael Jensen, SBI