PRAKTIKBESKRIVELSE · Pædagoguddannelsen VIA University College Side 1 af 20 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som

Pædagoguddannelsen VIA University College

Side 1 af 20

PRAKTIKBESKRIVELSE

jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor

som pædagog.

Gældende fra 1. april 2016

Beskrivelse af praktikste-

det:

Institutionens navn:

Adresse:

Postnr. og By:

Tlf.nr.:

Institutionens E-mail:

Hjemmeside adr.:

Institutionsleder:

Kontaktperson for praktik i

pædagoguddannelsen:

Kommunal:

Privat:

Regional:

Nørrelandskirkens Børnehus

Lyksborgvej 2B

7500 Holstebro

96115440

Lone Buch Antonsen

Lone Buch Antonsen

Selvejende institution

Institutionstype/

foranstaltning

a) Antal børn/unge

/voksne

b) Aldersgruppe

c) Antal stuer / afdelin-

ger

d) Åbningstid

a)43 børn i børnehaven og 36 børn i vuggestuen

b)0-6 år

c)2 børnehavegrupper (Solsikken og Mælkebøtten) og 3 vugge-

stuegrupper (Kornblomsten, For Glem Mig Ej og Valmuen)

d) mandag – torsdag 6.15 – 16.45, fredag 6.15 – 15.45

Institutionens formål

jf. lovgrundlag.

Dagtilbudsloven

Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v.


Side 2 af 20

Formål for dagtilbud

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og under-støtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til sko-le ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

Pædagogisk læreplan

§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børne-gruppens sammensætning.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder

og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogi-

ske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. § 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af

Karakteristik af bruger-

gruppen:

Beskrivelse af den / de aktu-

elle børne- / bru-

ger/borgergruppe.

Børn i alderen 0 - 6 år fra forskellige sociale lag i samfundet og

med anden kulturel baggrund.

Arbejdsmetoder:

Kort beskrivelse af praktik-

stedets pædagogiske praksis

og teoretiske og metodiske

I Nørrelandskirkens Børnehus arbejder vi meget med bevægel-

se og ude liv og har også det grønne flag. Vi har stor fokus på

sproget i vores daglige arbejde, hvor vi bla arbejder ud fra TIT


Side 3 af 20

grundlag (Uddybes senere i

relation til uddannelsespla-

nens videns- og færdig-

hedsmål)

og ”Sprog i samspil”. Der ud over arbejder alle ansatte ud fra

en faglig anerkendende tilgang til mennesker.

Vi arbejder ud fra en årsplan, som har en overordnet tema. Der

ud fra er året delt op i 4 læreplanstemaer, som vi arbejder med

kvartalsvis i hele huset og på stuerne.

Vi vægter desuden, at der er struktur i hverdagen, med det

mener vi, at der er en fast dagsrytme/daglige rutiner som giver

en overskuelighed og tryghed for børnene i deres dagligdag.

Men samtidig vægter vi også at der skal være plads til sponta-

nitet i hverdagen.

Ansatte

(pædagogiske faggrupper,

andre faggrupper)

Der er ansat 1 leder, 10 pædagoger, 6 medhjælpere, 1 rengø-

ringsassistent, 1 pedel, 1 økonoma, 2 køkkenmedhjælper, job-

praktikanter, PAU studerende samt pædagog studerende

Praktikvejlederens kvali-

fikationer:

Pædagogisk grunduddannelse:

PD modul i praktikvejledning:

Diplomuddannelse

Andet/ andre uddannelser:

Praktikvejlederkursus (3 dages)

Navne: Lene Vestergård

Anitta Thise

Christina Latter

Sidsel Dahl

Tine Jønsson

Karen Clausen

x

Individuelt.


Side 4 af 20

Maria Mollerup Lysgård

Kris Østergaard

Tværprofessionelt samar-

bejde in- og eksternt:

Sundhedsplejersker, Talepædagoger, Socialrådgivere, Støtte-

pædagoger / korpset, ergoterapeut, fysioterapeut, Psykologer,

”Spiren”, samt skole.

Særlige forhold omkring

den studerendes ansæt-

telse:

Der indhentes Børneattest og den studerende underskriver en

tavshedserklæring ifb. Ansættelseskontrakten.

Vi forventer at den studerende er bekendt med hvad det inde-

bærer, at være i et ansættelsesforhold, herunder mødepligt

tavshedspligt, at man optræder professionelt i mødet med for-

ældre, ind og ekstern samarbejdspartner mv.

Ved sygdom: Ring kl 06.30

Ved raskmelding: ring inden kl 12.00.

Ved ferie ønske udover lukkedagene, aftales dette med lederen

og stuen.

Ved specielle behov, her tænkes elite sport, tages hensyn i

forhold til ændret arbejdstider og fravær ved p-møder/ Afd.

Møde. Men altid i samarbejde med lederen.

Institutionen følger Holstebro kommunes lukkedage

Arbejdsforhold

Forventes den studerende at

arbejde alene?

Ved bekræftelse: hvor meget

og hvordan?

Den studerende i 2. og 3. praktikperiode vil arbejder alene på

stuen i ydertimerne, da de er en del af normeringen men de vil

ikke arbejde alene i huset.

Det vurderes om den studerende kan arbejde selvstændigt ved

ferie, afspadsering eller sygdom alt efter den studerendes

kompetencer og fornemmelse af ansvar.

Øvrige oplysninger Vi forventer at den studerende deltager i personale-, stue- og

afd. Møder. På personalemøder har den studerende et fast

punkt på dagsorden til at fortælle om sine mål og sin uddan-

nelse. Derudover skal den studerende også deltage i pædago-

gisk dag og andre møder eller aftensarrangementer.

Ved praktikstart skal den studerende lave en skriftlig præsen-

tation med billede til ophængning i institutionen. Der forventes

desuden, at den studerende præsenterer sig overfor forældre


Side 5 af 20

samt overfor personalet i huset.

Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperi-

oder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med

kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, orga-

nisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udar-

bejdes i samarbejde med professionshøjskolen.

Specialiseringsmuligheder:

Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan

tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt.

sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og

3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundæ-

re specialiseringsområde på samme måde)

Primær: Sekundær:

Dagtilbudspædagogik

Skole- og fritidspædagogik

Social- og specialpædagogik

Valgfagsområder:

Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen.

Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen?

1) Kreative udtryksformer.

2) Natur og udeliv.

3) Sundhedsfremme og bevægelse.

4) Medier og digital kultur.

x

x

x

x


Side 6 af 20

5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri.

6) Social innovation og entreprenørskab.

7) Kulturmøde og interkulturalitet.

Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden)

Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pæ-

dagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vur-

dere egne læreprocesser i praksis.

Vidensmål: Den stude-

rende har viden om

Færdighedsmål:

Den studerende kan

Hvilke muligheder for læring kan

etableres gennem den daglige pæ-

dagogiske praksis og praktikvejled-

ningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med

dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder

praktikstedet den studerene? Og hvor-

dan understøtter praktikstedet den stu-

derendes læring indenfor dette?)

praktikstedets målgrupper

samt praktikstedets pæ-

dagogiske og samfunds-

mæssige opgaver,

anvende viden om

praktikstedets sam-

fundsmæssige opga-

ver i tilrettelæggelsen

af det pædagogiske

arbejde,

Den studerende får mulighed for at indgå

i og bidrage til det daglige pædagogiske

arbejde, til at planlægge, gennemføre,

dokumentere og evaluere pædagogiske

processer og projekter. Herunder egen

refleksion.

Holstebro kommune har fokus på, at vi

skal arbejde inkluderende. Derfor er det

vigtigt at være rummelig for den enkelte

og dermed fokus på det enkelte barn og

dets familie, der er kulturelt og sam-

fundsmæssigt bestemt.

målsætning, tilrettelæg-

gelse og organisering af

pædagogisk praksis, her-

målsætte, tilrettelæg-

ge, gennemføre og

evaluere pædagogisk

I Nørrelandskirkens Børnehus tager vi

udgangspunkt i det enkelte barns kunne

ud fra barnets udviklingsniveau. Derfor

x


Side 7 af 20

under om pædagogiske

metoders effekter,

praksis med inddra-

gelse af viden om

effekten af forskellige

pædagogiske meto-

der,

skal den studerende erhverve sig viden

om børns udvikling i 0-6 års alderen.

En god relation er af højeste relevans

mellem pædagog/studerende og barnet.

At have empati og medfølelse og at ska-

be tryghed for det enkelte barn og dets

forældre. Derfor er det vigtig, at den

studerende bidrager til at skabe et godt

forældresamarbejde og danne en god

relation til både børn – forældre og kol-

legaer.

Den studerende skal deltage i at målsæt-

te, planlægge, gennemføre, dokumente-

re og evaluere en pædagogisk aktivitet

med nogle børn, med vejleder som spar-

ringspartner.

evaluerings-, undersøgel-

ses- og dokumentations-

former og

dokumentere og eva-

luere egen deltagelse

i pædagogisk praksis,

herunder reflektere

over kvaliteten i egne

læreprocesser, og

Den studerende kan bla via det daglige

pædagogiske arbejde skabe et godt

samarbejde med kollegaer og indgå i

samarbejdet på en konstruktiv måde.

Vi bestræber os på, at den studerende

via sit daglige pædagogiske arbejde ud-

vikler sin selvstændighed på en ansvarlig

måde. Da dagligdagen ikke altid kan væ-

re planlagt på forhånd er det vigtigt at

den studerende forsøger at være igang-

sættende, aktiv, planlæggende og selv-

stændig på en ansvarlig måde.

såvel den sundhedsmæs-

sige som den dannelses-

mæssige betydning af

sunde madvaner, måltids-

kultur, hygiejne og inde-

klima.

anvende viden om

sundhed og sund-

hedsfremme i tilrette-

læggelsen af det pæ-

dagogiske arbejde.

At den studerende inddrager sin viden

fra sundhedsundervisning omkring sund-

hed og sundhedsfremme i tilrettelæggel-

se af det pædagogiske arbejde.

Fra 1. aug. 2015 er der en økonoma til-

knyttet stedet, som kan spørges til råds

og inddrages i planlægningen af den stu-

derendes pædagogiske aktiviteter. Der er

ved at blive udarbejdet en kostpolitik i


Side 8 af 20

huset som kan inddrages i vejledningen.

Angivelse af relevant

litteratur:

”Det lille menneske – stor udvikling” 0-3 år el 3-6 år.

Vuggestue. Liv og læring i vuggestuen af Stig Brostrøm fl.

Derudover vil det variere, hvilken litteratur der anvendes i forbin-

delse med vejledning alt efter, hvilken vejleder den studerende

får og hvilke emner/ problemstillinger, der sættes særligt fokus

på.

Evaluering. Her formule-

res hvordan den studeren-

des læringsudbytte evalu-

eres ved 2/3 af praktikpe-

rioden

Under hele praktikken snakkes der om hvordan der arbejdes med

målene til vejledning og inden 2/3 af praktikperioden er gået,

tages der en snak om hvad der mangler og hvordan der skal ar-

bejdes videre med læringsmålene, så de kan indfries inden prak-

tikkens afslutning, samt en snak om hvad den studerendes læ-

ringsudbytte har været indtil nu.

Den afsluttende evaluering og endelige indstilling, finder sted til

en vejledning, hvor den studerende oplyses om vejlederes evalu-

ering. Dels på skrift, men også som en mundtlig gennemgang

Organisering af vejled-

ning:

a) Hvordan tilrettelægges

uddannelsesforløbet for

den enkelte studerende?:

b) Hvordan og hvornår

afholdes vejledning?

c) Hvordan inddrages den

studerendes portfolio i

vejledningsprocessen?

a) Uddannelsesforløbet tilrettelægges af praktikvejlederne ud fra

den studerendes forsætninger.

b) Der afsættes ugentligt 1 time til vejledning med vejleder i et

separat rum. Der vil forekomme andre møder/samtaler, som vil

kunne gå i stedet for vejledningen.

Vejledning kan varetages af det øvrige personale, hvis det er re-

levant. Der er afsat en vejledning sammen med lederen, med

temaet ledelsesopgaver.

Det vil også forekomme, at vejledningstimer arrangeres fælles for

flere studerende i huset.

I tilfælde af fravær på vejledningsdagen udgår vejledningen i den

uge.

c) Portfolio/logbog inddrages i vejledningstimerne hvor vi forven-

ter at du bruger dit praktikdokument til at samle relevant materi-

ale og refleksioner over egen og andres praksis.


Side 9 af 20

Den studerendes ar-

bejdsplan:

Den studerende vil modtage sin arbejdsplan ved før-besøget in-

den start i praktikken eller den blive tilsendt. Desuden skal tavs-

hedspligt, ansættelsespapir mm underskrives.

Organisering af kontakt

til uddannelsesinstituti-

on

(herunder en kort beskri-

velse af hvordan instituti-

onen forholder sig, hvis

der er bekymring / pro-

blemer i praktikforløbet)

I tilfælde af bekymringer/ problemer i praktikforløbet vil disse

blive taget op til vejledningen mellem den studerende og praktik-

vejlederen.

Er disse af sådan karakter, at der er tvivl om, hvorvidt praktikken

vil blive vurderet godkendt, vil lederen blive inddraget og prak-

tikunderviseren bliver kontaktes af praktikvejlederen.


Side 10 af 20

Uddannelsesplan 2. praktik - Dagtilbudspædagogik

Område 3: Relation og kommunikation – 2. praktikperiode.

Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-

årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og

kommunikation.

Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen,

støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative

kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at

kommunikere og indgå i relationer.


rende har viden om

Færdighedsmål: Den

studerende kan



dagogiske praksis og praktikvejled-

ningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med

dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder

praktikstedet den studerene? Og hvordan

understøtter praktikstedet den studeren-

des læring indenfor dette?)

det 0-6 årige barns for-

udsætninger og udvik-

lingsmuligheder, herun-

der børn med særlige

behov,

tilrettelægge differenti-

erede pædagogiske

aktiviteter gennem

analyse af børns forud-

sætninger, interaktion

og kommunikation,

Målgruppen er børn der går i vuggestue i

alderen fra 0-2 år og i børnehaven i alde-

ren 3-6 år. Vi forsøger at skabe en tryg

og forudsigelighed i hverdagen med akti-

viteter, som er med til at fremme den

enkelte og gruppens udvikling.

Gennem relevant læsning, iagttagelser

og refleksioner nedskrevet i portfolioen

og faglig snak til vejledning, skal den

studerende tilegne sig viden om barnets

normale udvikling i 0-6 års alderen. Der

ud fra skal den studerende være med til

at identificere børn med særlige behov

samt kunne deltage i at planlægge, gen-

nemfører og evaluere pædagogiske akti-

viteter der er målrettet det enkelte barn

og det udviklingstrin, det er på.

samspil og interaktion skabe nærværende At den studerende kan planlægge, udfø-


Side 11 af 20

samt relationernes be-

tydning for det 0-5 årige

barns leg, læring, sociali-

sering, trivsel og udvik-

ling,

relationer og understøt-

te det enkelte barns

udfoldelses- og delta-

gelsesmuligheder i fæl-

lesskabet,

rer, evaluere og dokumentere lærering i

et pædagogisk forløb i forhold til en spe-

cifik børnegruppe, hvorunder også inklu-

sion indgår.

At den studerende har øje for det enkelte

barn i gruppen samt gruppen som hel-

hed.

Refleksionsark bruges som arbejdsred-

skab.

dialog og professionel

kommunikation,

kommunikere nuance-

ret, præcist og forståe-

ligt med børn, familier

og kolleger,

At den studerende har et fast punkt på

dagsorden til personalemøder, hvor de

får kommunikeret ud, hvad de er optaget

af i deres praktik lige nu.

Samt at den studerende får opbygget en

tillid til forældrene, så den studerende

kan overlevere dagligdags beskeder til

forældrene og at forældrene henvender

sig til den studerende. Desuden at den

studerende kan deltage i en forældre-

samtale sammen med vejleder.

leg, legeteorier og lege-

kulturer,

rammesætte børns leg, At vi til vejledning har en snak om legen,

om hvordan man kan støtte børnene i

deres leg og hvordan legen folder sig ud.

Hvordan vi kan sætte forskellige legere-

lationer sammen og hvordan vi som

voksne kan indgå i legen sammen med

børnene for at støtte dem i deres sociale

udvikling.

kropslig, kreativ, musisk

og æstetisk læring og

udfoldelse i pædagogisk

praksis og

målsætte, tilrettelægge

og evaluere pædagogi-

ske aktiviteter og gene-

relt motivere og under-

støtte børns leg og

æstetiske, musiske og

kropslige udfoldelse og

Vi arbejder i vores pædagogiske praksis

meget med bevægelse og udeliv (har det

grønne flag), som de overordnede em-

ner, hvilket også afspejler sig i vores

fysiske rammer og den studerende har

mulighed for at tilrettelægge, gennemfø-

re og evalurer forskellige forløb. Vi har

store og gode udenoms arealer og lege-

plads og vi har vores egen sal. Vi arbej-

der bevidst med at skabe optimale ud-

viklingsbetingelser for børns læring, hvor

der tages udgangspunkt i barnets nær-


Side 12 af 20

meste udviklingszone.

omsorg, sundhedsfrem-

mende og forebyggende

arbejde.

tilrettelægge, gennem-

føre og evaluere indsat-

ser for omsorg, sund-

hed og forebyggelse.


litteratur:

”Liv og læring i vuggestuen – målrettet pædagogisk praksis med 0-

3 årige børn”

Derudover vil det variere, hvilken litteratur der anvendes i forbin-

delse med vejledning alt efter, hvilken vejleder den studerende får

og hvilke emner/ problemstillinger, der sættes særligt fokus på.

Evaluering. Her formu-

leres hvordan den stude-

rendes læringsudbytte

evalueres ved 2/3 af

praktikperioden

Under hele praktikken snakkes der om hvordan der arbejdes med

målene til vejledning og inden 2/3 af praktikperioden er gået, tages

der en snak om hvad der mangler og hvordan der skal arbejdes

videre med læringsmålene, så de kan indfries inden praktikkens

afslutning, samt en snak om hvad den studerendes læringsudbytte

har været indtil nu. Den afsluttende evaluering og endelige indstil-

ling, finder sted til en vejledning, hvor den studerende oplyses om

vejlederes evaluering. Dels på skrift, men også som en mundtlig

gennemgang

Organisering af vej-

ledning:

a) Hvordan tilrettelæg-

ges uddannelsesforløbet

for den enkelte stude-

rende?:



c) Hvordan inddrages

den studerendes portfolio

i vejledningsprocessen?

a) uddannelsesforløbet vil blive drøftet i starten af praktikken

til vejledning og vil derefter løbende tages op til vejledning.

Den vil tage udgangspunkt i den enkelte studerende.

b) Der afsættes 1 time hver uge til vejledning med vejleder i et

separat rum. Der vil forekomme andre møder/samtaler, som vil

kunne gå i stedet for vejledningen.

Vejledning varetages af det øvrige personale, hvis det er relevant.

Det vil også forekomme, at vejledningstimer arrangeres fælles for

flere studerende i huset.

I tilfælde af fravær på vejledningsdagen udgår vejledningen i den

uge.

c) Portfolio/logbog inddrages i vejledningstimerne hvor vi forven-

ter, at du bruger dit praktikdokument til at samle relevant materia-

le og refleksioner over egen og andres praksis.

Institutionen som

praktiksted:

At den studerende er motiveret har indlevelsesevne og er ansvars-

fuld omkring egen læring, samt har en portion humor. I vugge-


Side 13 af 20

Er der særlige forvent-

ninger til den studeren-

des forudsætninger?

stuen er der daglige løft, som du fysisk skal kunne holde til.

Til for besøget vises den studerende rundt og der sættes tid af til,

at vejleder og den studerende sætter sig ned og drøfter praktik-

stedsbeskrivelsen. Vi forventer at den studerende har gjort sig

nogle tanker til nogle ideer / forventninger til praktikken.

Den studerendes ar-

bejdsplan:

Den studerende vil modtage sin arbejdsplan ved før-besøget inden

start i praktikken eller blive tilsendt. Desuden skal tavshedspligt,

ansættelsespapir mm underskrives.

Organisering af kon-

takt til uddannelsesin-

stitution

(herunder en kort be-

skrivelse af hvordan

praktikstedet forholder

sig, hvis der er bekym-

ring / problemer i prak-

tikforløbet)

I tilfælde af bekymringer/ problemer i praktikforløbet vil disse blive

taget op til vejledningen mellem den studerende og praktikvejlede-

ren. Er disse af sådan karakter, at der er tvivl om, hvorvidt prak-

tikken vil blive vurderet godkendt, vil lederen blive inddraget og

praktikunderviseren kontaktes af praktikvejlederen.

Uddannelsesplan 3. praktik - Dagtilbudspædagogik

Område 4: Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode.

Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og

innovation i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumen-

tere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og

udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksiste-

rende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk

praksis.


rende har viden om

Færdighedsmål: Den

studerende kan



dagogiske praksis og praktikvej-

ledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet

med dette? hvilke læringsmuligheder

tilbyder praktikstedet den studerene?


Side 14 af 20

Og hvordan understøtter praktikstedet

den studerendes læring indenfor det-

te?)

samfundsmæssige og in-

stitutionelle problemstil-

linger forbundet med pæ-

dagogisk arbejde i dagtil-

bud,

identificere, analysere og

vurdere samfundsmæs-

sige rammer og instituti-

onskulturens betydning

for samarbejde, pæda-

gogisk udvikling og kva-

litet,

Den studerende har viden om den bør-

nepolitik der er gældende i Holstebro

kommune.

Den studerende har kendskab til og

kan henvise til gældende lovgivning på

området.

Den studerende stiller spørgsmål og

undre sig over opståede situationer og

dilemmaer i institutionen, på et mere

over-ordnet niveau.

Den studerende finder teori, omhand-

lende institutionskultur og afdækker

Nørrelandskirkens Børnehus’ instituti-

onskultur. Samt læser, forholder sig til

og reflekterer over de værdier Nørre-

lands kirkens Børnehus arbejder ud

fra.

Den studerende ser barnet/børnene

som en del af en større sammenhæng og i talesætter det.

Den studerende ser og reflektere over

hvilke rammer institutionen er en del

af Den studerende forholder sig til kul-

turen og hvilke betydning den har for

det pædagogiske arbejde i huset samt

udvikling heraf, samt vurdere disse.

Den studerende skal dokumentere den

pædagogiske praksis med udgangs-

punkt i de 6 læreplanstemaer.

leg, bevægelse, natur- og

kulturoplevelser, digitale

medier samt skabende

aktiviteters betydning for

0-5 åriges dannelse, triv-

udvikle det fysiske, psy-

kiske, sociale og æsteti-

ske børnemiljø,

Den studerende deltager aktivt i Nørre-

landskirkens børnehus’ aktiviteter in-

denfor leg, bevægelse, natur.

Den studerende skaber sig overblik

over gruppen som helhed såvel som


Side 15 af 20

sel, læring og udvikling, det enkelte barn.

Den studerende selv er igangsættende

og positiv rollemodel af skabende akti-

viteter med Nørrelandskirkens børne-

hus’ værdier i den ene hånd og egen

personlighed i den anden hånd.

Den studerende planlægger, gennem-

fører, evaluere og reflektere over et

eller flere forløb med en eller flere bør-

negrupper.

Den studerende forholder sig til aktivi-

teternes betydning for børnegruppen

som helhed og det enkelte barns ud-

vikling. (ZNU)

Den studerende identificerer Nørre-

landskirkens børnehus’ børnemiljø og

kommer med ideer, forsalg og tanker

om hvordan, børnemiljøet kan udvikles

og gøres bedre.

forandringsprocesser og

innovation,

bidrage til udvikling af

pædagogisk praksis

gennem innovative og

eksperimenterende til-

tag,

Den studerende er bevidst om betyd-

ningen af forandringsprocesser og ud-

vikling og kan redegøre herfor.

Den studerende gennem denne be-

vidstgørelse af forandringsprocesser og

udvikling eksperimenterer med nye

tanker og ideer af den pædagogiske

praksis i Nørrelandskirkens børnehus.

Den studerende underbygger med re-

levante, teoretiske synspunkter.

inddragelse af børn og

forældres perspektiv i

udviklings- og foran-

dringsprocesser,

inddrage børn og foræl-

dres ideer og kreativitet

som en del af pædagogi-

ske udviklings- og for-

andringsprocesser,

Den studerende reflekterer over hvilket

perspektiv børn og forældre kan have/

har i forandringsprocesser og hvordan

deres perspektiv kan blive synliggjort.

Den studerende er nysgerrig på børns

og forældres ideer og vinkler på inno-

vative tiltag, som den studerende


Side 16 af 20

igangsætter, er opsøgende, spørgende

og lyttende og bruger deres input i den

pædagogiske forandringsproces.

Den studerende udviser respekt og

empati i mødet med børn og forældre.

Den studerende dokumenterer proces-

sen overfor børn, kollegaer og foræl-

dre.

Den studerende reflekter over sit pæ-

dagogiske udviklingsprojekt.

didaktiske og pædagogi-

ske metoder til udvikling

af pædagogisk praksis,

herunder dokumentation

og evaluering, og

sætte mål, anvende do-

kumentations- og evalu-

eringsmetoder og udvik-

le viden gennem delta-

gelse, systematisk erfa-

ringsopsamling og re-

fleksion over pædago-

gisk praksis og

Den studerende erhverver sig kend-

skab til den pædagogiske metode der

er med til at danne grundlag for Nørre-

landskirkens børnehus’ pædagogik, det

vil sige, læser relevant litteratur og

forholder sig kritisk og reflekterende til

vores pædagogik.

Den studerende sætter sig mål som

indeholder læring og inklusion og do-

kumentere målene og arbejdet hermed

overfor børn, kollegaer og forældre

samt i arbejdsportfolien.

Den studerende reflektere over mulig-

hederne for udvikling af pædagogisk

praksis og anvender didaktiske meto-

der, f.eks. SMITTEL modellen og

Vygotsky zone for nærmeste udvikling.

førstehjælp. Udføre grundlæggende

førstehjælp.

Undervisning på studiedage


litteratur:

Vuggestuen:

Liv og læring i vuggestuen af Stig Broström m.fl. 1 udgave, 3 op-

læg 2012, ISBN 978-87-7281-504-6.

Aktionslæring i pædagogisk praksisk af Susanne Krogh og


Side 17 af 20

Søren Smidt. 1 udgave, 3 oplag 2015. Dafolo.

Inkluderende pædagogik af Bjørg Kjær. 2010 akademisk forlag.

Evaluering. Her formule-

res hvordan den stude-

rendes læringsudbytte

evalueres ved 2/3 af

praktikperioden

Den studerendes læringsudbytte evalueres af praktiskvejlederen i

en kort, skriftligt udtagelse forud for statusmødet.

Den studerende laver også selv-evaluering af læringsudbyttet,

som gennemgås til vejledning samt forslag til, hvordan der skal

arbejdes i resten af praktikperioden således mål og læring kan

opfyldes

Organisering af vejled-

ning:

a) Hvordan tilrettelægges

uddannelsesforløbet for

den enkelte studerende?:



c) Hvordan inddrages den

studerendes portfolio i

vejledningsprocessen?

Vi vil gerne, at du er forberedt til dit første møde i praktikken

ved at have nedskrevet dine forventninger til dit praktikforløb

samt hvordan du vil arbejde med arbejdsportfolien.

Arbejdsportfolien danner baggrund fra refleksion, både i daglig-

dagen og til vejledning.

Der skal forventes at den studerende løbende skal præsentere

dele af arbejdsportfolien skriftligt. Arbejdsport-folien er et do-

kumentationsmiddel og et udviklingsredskab til at tage ansvar

for egen læring og begrunde for afsluttende prøve i praktikken

(præsentationsportfolioen)

Ved første møde vil den studerende få udleveret en mappe med

relevante informationer om Nørrelands kirkens Børnehus.

Den studerende har en fast praktikvejleder, men kan modtage

vejledning af anden kollegaer, hvis dette giver mening.

Den studerende vil få udleveret arbejdsplan, velkomstmappe, få

en rundvisning og møde børn og kommende kollegaer på din

første besøgsdag.

1 ½ time engang ugentlig og der vejledes løbende i hverdagen.

Vi forventer, at den studerende har hovedansvaret for dagsor-

den og refleksionsskema til hver vejledning samt maile denne til

vejleder 2 dage før vejledningstimen.

Vi forventer også at den studerende har ansvaret for at tilfører

portfolio relevante dokumenter f.eks. referater af vejledning.

Desuden skal arbejdsportfolien bruges som redskab i forhold til

refleksion og arbejdsindsats. Arbejdsportfolien er et fortroligt

dokument.

Institutionen som

praktiksted:

Have et positivt livssyn og være med til at skabe en arbejdsplads,


Side 18 af 20

Er der særlige forventnin-

ger til den studerendes

forudsætninger?

hvor alle aktivt fokuserer på udviklingen af et fortsat positivt og

energigivende arbejdsmiljø

Den studerendes ar-

bejdsplan:

Den studerende vil modtage sin arbejdsplan ved besøget lige in-

den start i praktikken eller blive tilsendt. Den studerende må på-

regne møder arrangementer og ekstra timer. Dette udløser af-

spadsering. Arbejdsplanen er tilrettelagt indenfor for Børnehusets

rammer og der tager hensyn til husets rytme og at den studeren-

de for får erfaring med denne og dets forskellige artede opgaver

og rytme/rutiner. Der forventes at det primært er den studerende

som organiserer kontakt til VIA.

Organisering af kontakt

til uddannelsesinstitu-

tion

(herunder en kort beskri-

velse af hvordan praktik-

stedet forholder sig, hvis

der er bekymring / pro-

blemer i praktikforløbet)

(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)

I tilfælde af bekymringer/ problemer i praktikforløbet vil disse bli-

ve taget op til vejledningen mellem den studerende og praktikvej-

lederen. Er disse af sådan karakter, at der er tvivl om, hvorvidt

praktikken vil blive vurderet godkendt, vil lederen blive inddraget

og praktikunderviseren kontaktes af praktikvejlederen.


Side 19 af 20

Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet

Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode.

Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og

den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling.

Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse,

identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pæ-

dagogfaglige problemstillinger.

Vidensmål: Den studerende har

viden om

Færdighedsmål: Den studerende kan

virkefelter for den pædagogiske

profession,

identificere, afgrænse og undersøge en relevant professi-

onsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk

karakter,

pædagogfaglig udvikling og inno-

vation,

identificere og fagligt at vurdere muligheder for udvikling

og kvalificering af pædagogisk praksis,

pædagogens professionsfaglighed

og professionsetik,

formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der

kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere profes-

sionsfaglig dømmekraft,

følgende forholds indflydelse på

den valgte problemstilling:

-Kulturelle og sociale.

-Institutionelle og organisatoriske.

-Historiske, samfundsmæssige og

internationale,

inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i

perspektiveringen af den valgte problemstilling,

nationale og internationale forsk-

nings- og udviklingsresultater af

relevans for den valgte problem-

stilling,

inddrage viden og forskning i en faglig argumentation,

empiriske undersøgelsesmetoder

samt deres muligheder og be-

grænsninger og

vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af

empiri og


Side 20 af 20

Opgaveskrivning og faglig formid-

ling.

formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt

og skriftligt.

Institutionens udviklings- og innovationsfelter:

Læring og inklusion. Narrativer.

Institutionens rammer for empiriindsamling:

(Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.)

…

Kontaktperson for den studerende

Leder Lone Buch Antonsen eller den vejleder, som er tilknyttet.

Documents

PRAKTIKBESKRIVELSE · Pædagoguddannelsen VIA University College Side 1 af 20 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som