PRAKTIKBESKRIVELSE Daginstitution Midtby

Pædagoguddannelsen VIA University College

Side 1 af 40

PRAKTIKBESKRIVELSE Daginstitution Midtby

jf. Bekendtgørelse fra 1. september 2018 om uddannelse til professionsbachelor som

pædagog ved VIA.

Beskrivelse af praktikstedet:

Institutionens navn:

Adresse:

Postnr. og By:

Tlf.nr.:

Institutionens E-mail:

Hjemmeside adr.:

Institutionsleder:

Kontaktperson for praktik i pæ-

dagoguddannelsen:

Kommunal:

Privat:

Regional:

Revideret februar 2019

Daginstitution Midtby

Vuggestuen Skolestien 1.

8700 Horsens

21185649

[email protected]

xx

Dorthe Rask

Kontaktperson Daginstitutionsleder Dorthe Rask tlf.

21185649 [email protected]

Kommunal institution

Integrerede institutioner:

Børnehuset Østrè Allè nr. 1 til nr. 5

Børnehuset Langelinie 2

Vuggestuer

Vuggestuen Miniflint Østergade 120 a

Vuggestuen Skolestien 1.

Institutionstype/

foranstaltning

a) Antal børn/unge /voksne

b) Aldersgruppe

c) Antal stuer / afdelinger

d) Åbningstid

A) 315 børn

b) 0- 6 år

c) 5 afdelinger

d) Åbningstiderne kan variere fra kl. 6:00 – kl.17:00

mailto:[email protected]



Side 2 af 40

5 Praktikpladser for 1. praktikperiode, fordelt i både

vuggestuerne og børnehaverne

Samlet 3 praktikpladser til 2. og 3. praktikperiode

primært i vuggestuerne Miniflint,

Skolestien og Langelinie

Institutionens formål

jf. lovgrundlag.

Jf. Dagtilbudsloven herunder ”De styrkede læreplaner og

det pædagogiske grundlag”

Der ud over henvises til Horsens kommunes hjemmeside

vedr. politiske visioner og målsætninger for dagtilbudsom-

rådet

Karakteristik af brugergrup-

pen:

Beskrivelse af den / de aktuelle

børne- / bruger/borgergruppe.

De 5 afdelinger er placeret over et større geografisk om-

råde i Horsens Midtby.

Daginstitution Midtby er et dagtilbud der er præget af stor

mangfoldighed både kulturelt og socioøkonomisk.

Arbejdsmetoder:

Kort beskrivelse af praktikstedets

pædagogiske praksis og teoreti-

ske og metodiske grundlag (Ud-

dybes senere i relation til uddan-

nelsesplanens videns- og færdig-

hedsmål)

Videnskabsteoretisk og pædagogisk afsæt

I Midtbyen tages der overordnet videnskabsteoretisk afsæt i den socialkonstruktionistiske teoridannelse. Det betyder i praksis at det organisatoriske afsæt i videst mulig omfang tages i den systemiske forståel-sesramme.

Er du som studerende blevet mere nysgerrig på hvad dette betyder i praksis, kan du henvende dig til ledelsen i forhold til relevante artikler m.m.

Det socialkonstruktionistiske perspektiv bygger på den opfattelse, at vores sansning af verden ikke er objektiv, men derimod en konstruktion. Ifølge soci-alkonstruktionismen foregår erkendelsen af virke-ligheden gennem sociale processer.

Den amerikanske psykologiprofessor Kenneth J. Gergen var i 1985 ophavsmand til begrebet social-konstruktionismen, da han foreslog begrebet i et forsøg på at markere socialkonstruktionismen som en selvstændig filosofisk position (Gergen, 1985).


Side 3 af 40

Dette forsøg er præget af et opgør med forskellige andre positioner inden for den psykologiske og filo-sofiske tradition.

Første antagelse – objektivitet i parentes Den første antagelse er et opgør med den positivisti-

ske og empiriske antagelse om, at det er muligt at opnå en objektiv forståelse af verden. Overfor den positivistiske og empiriske antagelse står konstrukti-onismen, som argumenterer for, at det vi oplever, når vi observerer verden, ikke er verden i sig selv, men verden set gennem vores individuelle percepti-oner og forståelser. I forlængelse heraf tilfører soci-alkonstruktionismen den relationelle og sproglige di-mension til konstruktionen af virkeligheden ved at fremhæve, at vores sansninger og forståelser for-midles videre og koordineres gennem sproget.

Sproget bliver dermed en central dimension i forhold

til konstruktionen af virkeligheden og er således et vigtigt opgør med en positivistisk videnskab, der ser sproget som en neutral afspejling af verden, som den er. Her er socialkonstruktionismen klar i sit op-gør: ”Language (…) is not a mirror of life, it is the doing of life itself” (Gergen 1999)

Gergen tager således afstand fra et traditionelt syn på sprog, hvor sproget er et ydre udtryk for en indre

realitet. Hvis sproget var denne spejling, ville det ifølge Gergen føre til en art hermeneutisk blindgyde, hvor alle ville tale ud fra deres eget private sprog, og vi ville ikke kunne forstå hinanden. Sproget er derimod et socialt og relationelt anliggende, hvor man gennem en social overenskomst kan lære, hvordan man refererer til objekter i verden. Dette perspektiv leder direkte over i Gergens anden cen-trale antagelse…

Anden antagelse – erkendelse som en kulturel

og relationel proces

Vores forståelse af verden er socialt betinget og et

produkt af historiske og relationelle forhold. Her er netop relationer et nøgleord: Uden relationen er der intet sprog, som et individ kan sætte ord på sine fø-lelser, tanker eller intentioner med. Herved får vi også præsenteret Gergens syn på selvet og den

menneskelige identitet. Gergen mener nemlig ikke, at vi har en identitet eller et selv, men derimod, at vi konstant konstruerer nye identiteter og ”stem-mer” for at møde og påvirke vores omgivelser. Ved sit syn på identitet og selvet destabiliserer Gergen


Side 4 af 40

forestillingen om identitet som en stabil og afgræn-set kerne og er fortaler for, at identiteten er langt mere konstrueret.

Tredje antagelse – sprogets skabende kraft

Gergens tredje antagelse udspringer også af, at

sproget har sit udgangspunkt i relationer. Han fører

dette argument videre ved at fremhæve, at relatio-

ner er bundet til bredere fællesskaber med fælles ri-

tualer og traditioner. Uden et fælles sprog ville vores

faste institutioner ifølge Gergen ophøre med at eksi-

stere i deres nuværende form. Også mere uformelle

forhold som f.eks. et kærlighedsforhold ville være

svære at opretholde uden ord som kærlighed, be-

gær, omsorg osv.

Ifølge Gergen er det altså vores sprog, som konsti-

tuerer vores sociale liv. Gennem disse fællesskaber

skabes der også de ritualer og traditioner samt det

mulighedsfelt, som vi agerer i. Ud fra den socialkon-

struktionistiske forståelse bliver vi løst fra disse ritu-

aler og traditioner, da de ikke er objektivt givet,

men derimod sociale og relationelle konstruktioner.

Vores nutid og fremtid står altså til løbende forhand-

ling og er ifølge Gergen et resultat af en social for-

handlingsproces. Vi kan være med til at præge vores

fremtid ved at udfordre de eksisterende traditioner –

eller understøtte gamle – gennem tale og skrift. Vi

skal derfor være opmærksomme på, at den måde vi

bruger vores sprog og tale på, er med til at definere

vores måde at leve på.

Det skal dog fremhæves, at sprog i denne sammen-

hæng ikke kun handler om vores verbale sprog. Te-

oretikeren Gregory Bateson går så langt som til at

sige, at al adfærd er kommunikation. Vi er viklet ind

i et kæmpemæssigt spind af kommunikation i en

grad, så det ikke er muligt ikke at kommunikere.

Selv en ikke-handling kan være kommunikation.

Den e-mail man ikke fik svaret på, eller det telefon-

opkald man ikke foretog, kan sende en besked til

den, der måske venter på svar.

Fjerde antagelse – den nødvendige refleksion

I forlængelse af dette fremhæver Gergen i sin fjerde

antagelse, der fokuserer på refleksivitet, vigtigheden


Side 5 af 40

af at sætte spørgsmålstegn ved det åbenlyse og be-

nytte sig af alternative forståelser og positioner. Re-

fleksivitet skal her forstås som en forpligtelse til lø-

bende at undersøge præmisserne for de valg, som vi

træffer. Vi skal udøve en kritisk refleksion, hvor vi

anerkender vores traditioner som det, de dybest set

er – nemlig som historisk og kulturelt funderede.

Sammenfattende kan man sige, at Gergen i sine fire

socialkonstruktionistiske antagelser tager et solidt

opgør med den positivistiske tradition, som antager,

at vi kan tale om objektiv og ahistorisk viden – en

antagelse, som har præget, og som i vidt omfang

stadig præger, alle aspekter af den vestlige verden.

Gergen ønsker som alternativ at opstille et videnbe-

greb, hvor viden er placeret i relationen mellem

mennesker. I denne forståelse er viden og viden-

skab et resultat af mennesker, der kommunikerer,

frem for objektive metodiske regler (Gergen 1985).

Skrevet af Thomas Johansen m.fl. (2009)

I den konkrete pædagogiske praksis tages afsæt i den neu-

roaffektive forståelsesramme, hvor der lægges vægt på

både det genetiske og miljøets påvirkninger, denne tilgang

suppleres med den socialekonstruktionistiske videnskabste-

ori, hvilket i den pædagogiske praksis betyder at vi løbende

har en stor opmærksomhed på sproget og relationernes be-

tydningen, samt at vi til stadighed er kritisk reflekterende

omkring vores praksis tilgang, - at der altid findes flere

sandheder – at vi i vores praksis har øje for de gode inten-

tioner og uanede udviklingsmuligheder.

Ved at bygge bro mellem de nyeste teorier om

hjernens udvikling og de udviklingspsykologiske

teoridannelser, herunder Stern og Peter Fonagy,

får vi en mere nuanceret og dyberegående viden

om børns generelle udvikling. Denne viden vil i

praksis betyde en langt mere faglig kvalificeret

og målrettet pædagogisk praksis til gavn for det

enkelte barn

Den foregår igennem at føle sig “mødt” og “rum-

met” - først igennem arousalregulering og san-

seoplevelser, derefter igennem følelsesafstem-

ning og til sidst igennem udviklingen af fælles,

meningsdannende, sproglige narrativer


Side 6 af 40

Disse afstemninger skabes gennem synkronise-

ringsoplevelser, asymmetriske relationer og mø-

deøjeblikke afstemt efter barnets nærmeste ud-

viklingszone.

Dette teoretiske afsæt kombineres med ”Den styrkede pæ-

dagogiske læreplan” herunder det fælles pædagogiske

grundlag, de seks læreplanstemaer og det brede lærings-

syn.

Hvordan påvirkes den pædagogiske praksis og samspillet

med børnene og forældrene:

Stort fokus på en dialogisk tilgang i forbindelse med

forældresamarbejdet

Kvaliteten i det relationelle samspil har stor betyd-

ning for børns udviklingsmuligheder

Vi har ansvaret for det relationelle samspil, - Hvis vi

ønsker noget skal forandres, er det os der skal for-

andre vores pædagogiske praksistilgang - finde al-

ternativer – barnet har aldrig ansvaret – børnene

skal have de bedste rammer for udvikling, leg og

læring

Børnene gør altid deres bedste og de har alle

uanede udviklingsmuligheder

Vi skal via vores faglige viden og tilgang, arbejde

med på at alle børn blomstrer, oplever sig værdi-

fulde og vigtige og inkluderet i fællesskabet – at der

er fokus på de positive og udviklende historier

Vi skal have en stor opmærksomhed på vores selv-

agens – at vi fremtræder positive energifyldte, og

imødekommende, at vi er lette at aflæse og aktivt

påvirker spejlneuronerne, bl.a. gennem smil og

øjenkontakt – at børnene oplever at vi vil dem – vi

har noget for sammen

I Midtbyen supplerer den socialkonstruktionistiske

videnskabsteori meget fint den neuroaffektive udvik-

lingsteori og praksistilgang - via de interne oplæg og

læsning af grundbogen, håber vi, at I som stude-

rende vil få en indsigt i vores teoretiske afsæt og det

børnesyn der præger vores praksistilgang.

Der ud over tages der afsæt i Horsens Kommunes strate-

gier og Daginstitution Midtbys pædagogiske fokus. Det be-

tyder i praksis at der arbejdes fagpædagogisk med føl-

gende:

STEAM en eksperimenterende tilgang


Side 7 af 40

Et aktivt og udfordrende udeliv/ Kom-Ud-I dag

Stort fokus på sprogstrategier og sprogstimulering

NUSSA

Yoga

Sansemotorik

Synlig og målstyret læring

Professionelle læringsfællesskaber

Der henvises i øvrigt til Horsens kommunes og Daginstitu-

tion Midtbys hjemmeside

Ansatte

(pædagogiske faggrupper, andre

faggrupper)

I Midtbyen lægges der stor vægt på en velkvalificeret høj

faglighed. Det betyder i praksis at 85% af de fastansatte

medarbejdere har en pædagogisk uddannelse, hvilket un-

derstøttes yderligere af løbende mulighed for faglig opkvali-

ficering.

Pædagoger

Pædagogiske assistenter

Pædagogmedhjælpere

Studerende

Praktikvejlederens kvalifikati-

oner:

Pædagogisk grunduddannelse:

PD modul i praktikvejledning:

Diplomuddannelse

Andet/ andre uddannelser:

x

x

x


Side 8 af 40

Tværprofessionelt samar-

bejde in- og eksternt:

Månedlige konferencer med deltagelse af Tværgående en-

hed for Læring:

Tale-høre Konsulent

Børneergoterapeut

Psykolog

Socialrådgiver, skoledistriktsrådgiver

Der ud over kan der være et løbende samarbejde med en

eller flere af nedenstående områder:

Sundhedsplejen

Skolerne

Dagplejen

Familiehuset

Specialskoler

Spiren

Integrationskonsulenter

Særlige forhold omkring den

studerendes ansættelse:

I daginstitution Midtby har vi følgende forventninger til dig

som studerende:

At du er aktiv, nysgerrig, reflekterende og engageret

At du er indstillet på løbende at kæde teoretiske

overvejelser sammen med den konkrete praksis

At du er ansvarsfuld

At du går aktivt ind i de faglige krav og forventnin-

ger der stilles i de enkelte praktikperioder

At du er opmærksom på din selvagens i samspillet

med både børn og kollegaer

At du arbejder ud fra Midtbyens praktikbeskrivelse

og de krav der stilles til de studerende i praktikperi-

oderne i Midtbyen

At du tager aktiv del i forældrearbejdet og kommu-

nikerer respektfuldt

At du er aktiv deltagende i det pædagogiske arbejde

på lige fod med de øvrige ansatte

Det aftales med vejlederen, hvordan den studerendes mål-

sætninger kan indpasses i praksis.

Den studerende indgår i 2. og 3. praktik i mødeplanen på

lige fod med øvrige ansatte.

Der arbejdes efter gældende arbejdstidsregler. Studerende

registrerer deres arbejdstid manuelt, ikke elektronisk.


Side 9 af 40

Iht. gældende personalepolitik i Horsens Kommune, har

den studerende tjenestefri på eksamensdagen, samt dagen

før

Arbejdsforhold

Forventes den studerende at ar-

bejde alene?

Ved bekræftelse: hvor meget og

hvordan?

Som udgangspunkt vil den studerende indgå i et tæt sam-

arbejde med det øvrige personale, dog forventer vi, at de

lønnede studerende kan arbejde alene på én stue på visse

tidspunkter af dagen og i særlige situationer. Dette gælder i

2. og 3. praktik. Vi tilstræber dog i starten af perioden at

det så vidt muligt undgås, indtil den studerende er bekendt

med stedet og børnene.

Det kan oplyses at den studerende altid vil kunne kontakte

andet personale på en tilstødende stue

Der vil blive tilbudt 1 times ugentlig vejledning af praktik-

vejlederen. En del af denne vejledning vil tage afsæt i Midt-

byens pædagogiske og videnskabsteoretiske afsæt kombi-

neret med observationer af praksis og enkelte øvelser.

Dette vil være gældende for alle praktikperioder.

Der vil i alle praktikperioder lægges stor vægt på, at den

studerende løbende ajourfører sin portofolio, da vi har en

forventning om, at portofolio medinddrages i den ugentlige

vejledning som et vigtigt læringselement

Øvrige oplysninger At koble almenpædagogikken tæt sammen med specialpæ-

dagogikken

I daginstitution Midtby vil den studerende få mulighed for

at koble almenpædagogikken tæt sammen med specialpæ-

dagogikken, da vi oplever en stigning af de børn der i perio-

der kan have behov for ekstra fagprofessionel opmærksom-

hed.

Vores afsæt er, at børn der i perioder befinder sig i en ud-

sat position lærer og udvikler sig i et fagligt kompetent læ-

ringsmiljø og i mødet med en velfunderet pædagogisk fag-

lighed – voksne der er bevidste om deres selvagens’ betyd-

ning for samspillet.

Kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen er særlig

betydningsfuld for børn i disse positioner. At understøtte le-

gen og læringen hos børn i udsatte positioner handler ikke


Side 10 af 40

om at trække et enkelt barn ud af det almene børnefælles-

skab for at lave en særligt tilrettelagt aktivitet med barnet.

Det handler om, at børnene udfordres lige tilpas og oplever

mestring i bl.a. børne- og vokseninitierede lege og aktivite-

ter, og at vi som voksne har positive forventninger og troen

på at de lykkes. At børnene oplever sig betydningsfulde for

børnefællesskabet, ligesom deres forældre er tilsvarende

betydningsfulde i forældrefællesskabet.

Der arbejdes med differencerede gruppedannelse, dvs. at

børnene har mulighed for at være en del af en mindre

gruppe, således at den voksne i højere grad har mulighed

for at arbejde målrettet med barnets eller gruppens speci-

fikke udfordringer, fx sociale, følelsesmæssige, motoriske,

opmærksomhedsmæssige og sproglige udfordringer.

I Midtbyen forsøger vi at tilgodese det enkelte barns udvik-

lingsbehov. Derfor deltager alle børn løbende i mindre

gruppesammenhænge, hvor der arbejdes mere intensivt

med leg og læring, og hvor elementer som selvregulering,

børneyoga, NUSSA, opmærksomhed, turtagning, empati og

sociale kompetencer indgår som elementer.

”Uanset hvad børn gør, har vi et ansvar for, hvad der fore-

går, da vi har ansvaret og er karavanefører for den asym-

metriske relation. Med andre ord forholder det sig sådan, at

mens enhver succes, er barnets succes, er alt, hvad der

måtte gå galt i relationen og samspillet vores ansvar, da

det er os der har mulighed for at ændre en vanskelig situa-

tion. Det drejer sig om at skabe en makroregulering, dvs.

velstrukturerede, klare, entydige, overskuelige og forudsi-

gelige rammer for barnet, hvor det er forberedt på hvad der

skal ske, - fordi rytmen og forudsigeligheden og strukturen

er med til at skabe tryghed og beroligelse. Jo mere uhen-

sigtsmæssig adfærd børn viser, jo mere usikre er de, og jo

større er deres behov for hjælp til at strukturere sig og

kunne indgå i samspil” (Frit efter Susan Hart)

Børn gør altid det bedste de kan.


Side 11 af 40

Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikpe-

rioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse

med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant littera-

tur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsespla-

nen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen.

Specialiseringsmuligheder:

Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder,

kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær

og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder

for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det

sekundære specialiseringsområde på samme måde)

Primær: Sekundær:

Dagtilbudspædagogik

Skole- og fritidspædagogik

Social- og specialpædagogik

Valgfagsområder:

Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen.

Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen?

1) Kreative udtryksformer.

2) Natur og udeliv.

3) Sundhedsfremme og bevægelse.

4) Medier og digital kultur.

5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri.

6) Social innovation og entreprenørskab.

7) Kulturmøde og interkulturalitet.

x

x

x

x

x

x

x

x

x


Side 12 af 40

Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden)

Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pæ-

dagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder

vurdere egne læreprocesser i praksis.

Vidensmål: Den stu-

derende har viden om

Færdighedsmål:

Den studerende

kan

Hvilke muligheder for læring kan etable-

res gennem den daglige pædagogiske

praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette?

hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikste-

det den studerende? Og hvordan understøtter

praktikstedet den studerendes læring indenfor

dette?)

praktikstedets mål-

grupper samt praktik-

stedets pædagogiske

og samfundsmæssige

opgaver,

anvende viden om

praktikstedets

samfundsmæssige

opgaver i tilrette-

læggelsen af det

pædagogiske ar-

bejde,

Den studerende vil skulle deltage i følgende

obligatoriske oplæg i praktikperioden:

Oplæg 1. a´ 3 timers varighed / Dorthe Rask

Oplæg omhandlende målgruppe/ den

socioøkonomiske betydning for den

pædagogiske praksis

Kerneopgaven kontra kerneydelsen

Når specialpædagogik komplementerer

almen pædagogik

Det organisatoriske og pædagogiske

grundlag

Den styrkede læreplan – det fælles

pædagogiske grundlag og de seks læ-

replantemaer – betydningen i praksis

Kort præsentation af Rambøll Hjerne

og hjertet

Oplæg 2. a`4 timeres varighed /Dorthe Rask

Oplæg omkring den neuroaffektive for-

ståelsesramme

Det relationelle samspil

Selvagens/spejlneuroner – den bedste

udgave af dig selv

Med afsæt i grundbogen ”Neuroaffektiv

Udviklingspsykolog”

Susan Hart.


Side 13 af 40

Bogen bliver udleveret ved praktikkens

start og det forventes at den stude-

rende i praktikforløbet arbejder aktivt

med de øvelser og opgaver der er i

grundbogen.

Oplæg 2 timers varighed / sprogvejlederne

Sprogstrategier og sprogstimulering i

Midtbyen

Introduktion i den interne personalemappe i

Midtbyen varighed 1½ time / assisterende le-

der.

Målet med oplæggende er, at den studerende

erhverver sig en bred viden både teoretisk og

samfundsmæssigt omkring Daginstitution

Midtby. Denne viden vil kunne understøtte det

videre arbejde med tilrettelæggelse af et pæ-

dagogisk forløb og understøtte en nuanceret

forståelse af børnenes og forældrenes relatio-

nelle samspil og givne vilkår, og hvilken be-

tydning dette kan have for det enkelte barn

og den pædagogiske praksis.

Der ud over er der for første praktikperiode

udarbejdet et læringsprocesforløb hvor der ta-

ges afsæt i grundbogen (Neuroaffektiv udvik-

lings psykologi af Susan Hart) i tæt samar-

bejde med praktikvejlederen – procesplanen

udleveres og gennemgåes ved forbesøget

Praktikvejlederens indgangsvinkel til den stu-

derende, er at skabe et refleksivt læringsmiljø

som støtter den studerendes professionsiden-

titet. Det forventes, at den studerende ønsker

at indgå i refleksive læringsprocesser og pro-

fessionelle læringsfælleskaber med kollegaer

og ledelse.

målsætning, tilrette-

læggelse og organise-

ring af pædagogisk

praksis, herunder om

målsætte, tilrette-

lægge, gennem-

føre og evaluere

pædagogisk prak-

Der er tilrettelagt følgende læringsforløb af praktikstedet:

Læsning af grundbog Sammen med praktikvejlederen gen-

nemgå de læste kapitler


Side 14 af 40

pædagogiske meto-

ders effekter,

sis med inddra-

gelse af viden om

effekten af forskel-

lige pædagogiske

metoder,

Løse de øvelser der er beskrevet i bo-gen samt besvare de spørgsmål der stilles efter hvert kapitel – i tæt samar-

bejde med praktikvejlederen Pædagogiske forløb

Planlægning af et valgfrit afgrænset pædagogisk forløb

Varighed ca. 2 uger – der kan fx være tilrettelæggelse af en til to samlinger eller en anden aktivitet der omhandler et 2 ugers forløb. I forbindelse med til-rettelæggelsen af forløbet udfyldes skemaet ”Skema til Handling” som lig-ger på vores G-drev – alt dette i et tæt samarbejde med din praktikvejleder

I forløbet skal der medinddrages teore-tiske elementer koblet tæt til praksis-forløbet

Følgende litteratur anbefales til at understøtte det pædagogiske forløb:

”Den styrkede pædagogiske læreplan, rammer og indhold”

”Evaluerende pædagogisk praksis” ”Samspil og relationer i det pædagogi-

ske læringsmiljø” kort om ”Samspil og relationer i det pædagogi-

ske læringsmiljø” i dybden med Alle hæfter kan lånes på prak-tikstedet

Du skal tage selvstændigt initiativ og aktiv del i de daglige gøremål og skabe forudsætninger for at indgå i samspillet på en faglig og pro-fessionel måde. Du skal tilegne dig viden om det 0-5 årige

barns udvikling, relationelle samspil, leg, læ-

ring og kommunikationsteknikker, samt være

medansvarlig for den refleksive praksis og

egen læring.

Eftersom du ikke indgår i normeringen, skal

du som studerende benytte dig af muligheden


Side 15 af 40

for at være faglig observatør. Du skal afprøve

og træne iagttagelse som metode, med hen-

blik på at målsætte, tilrettelægge og gennem-

føre den pædagogiske praksis.

evaluerings-, undersø-

gelses- og dokumen-

tationsformer og

dokumentere og

evaluere egen del-

tagelse i pædago-

gisk praksis, her-

under reflektere

over kvaliteten i

egne læreproces-

ser, og

Ved at benytte ”Skemaet til Handling” i tilret-

telæggelsen af et forløb vil du indirekte få stor

hjælp i forbindelse med dokumentation og

evaluering og refleksion, dette igen understøt-

tet af hæftet fra EMU ”evaluerende pædago-

gisk praksis” og den løbende vejledning og di-

alog med praktikvejlederen.

Du skal have en begyndende fornemmelse af

følgende:

At kunne analysere, reflektere, doku-

mentere og evaluere en pædagogisk

proces

At kunne iagttage, beskrive, og fag-

ligt/teoretisk vurdere den pædagogi-

ske proces herunder børnenes og din

egen læring i forløbet.

såvel den sundheds-

mæssige som den

dannelsesmæssige be-

tydning af sunde mad-

vaner, måltidskultur,

hygiejne og indeklima.

anvende viden om

sundhed og sund-

hedsfremme i til-

rettelæggelsen af

det pædagogiske

arbejde.

Orientering om Horsens Kommunes

”mad – og måltidspolitik” og Midtbyens

interne kost- og sukkerpolitik

Deltagelse i måltiderne sammen med

børnene – med en opmærksomhed på

sund kost og den dannelsesmæssige

betydning af at være deltagende i et

fællesmåltid

Mulighed for at tilrettelægge og være

medskabende i processen omkring kul-

turen ved måltiderne

Kendskab til institutionens hygiejnepo-

litik, og være medansvarlig for denne.

Angivelse af rele-

vant litteratur:

Grundbog udleveres af praktikstedet ”Neuroaffektiv udvik-lingspsykologi” Susan Hart

”Den styrkede pædagogiske læreplan, rammer og indhold” ”Evaluerende pædagogisk praksis”


Side 16 af 40

”Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø” kort om

”Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø” i

dybden med

Supplerende litteratur:

” Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø”

Dina Dot Dalsgaard Andersen

”Sansemotorik og samspil” Connie Nissen

Evaluering. Her for-

muleres hvordan den

studerendes lærings-

udbytte evalueres ved

2/3 af praktikperioden

Den studerende og praktikvejlederen udarbejder efter mødet med

professionshøjskolen i samarbejde en skriftlig begrundelse for,

hvordan den studerende kan opfylde gældende kompetencemål for

perioden, til planlægning af det videre forløb.

Organisering af vej-

ledning:

a) Hvordan tilret-

telægges ud-

dannelsesforlø-

bet for den en-

kelte stude-

rende?:

b) Hvordan og hvornår

afholdes vejledning?

c) Hvordan inddrages

den studerendes por-

tofolio i vejlednings-

processen?

Den gode praktikvejleder

Der er fra praktikstedet tilrettelagt et læringsforløb omhand-

lende den neuroaffektive udviklingspsykolog og den stude-

rende vil der ud over skulle deltage i flere oplæg, som er be-

skrevet tidligere i dokumentet.

Det forventes at den studerende tilrettelægger et pædago-

gisk forløb af en varighed på ca. 2 uger med tæt sparring fra

vejlederen

I dette forløb skal der fremgå teoretiske overvejelser, reflek-

sion, dokumentation og evaluering af processen

Praktikvejlederen vil løbende understøtte det nødvendige og

meningsgivende i den studerendes læring, ved at guide,

støtte og give en faglig velkvalificeret feedback.

Praktikvejlederen vil understøtte den studerendes læring

gennem fælles didaktiske overvejelser og refleksion omkring

den studerendes læringsproces, med det mål at den stude-

rende erhverver sig et begyndende professionelt ståsted og

en forståelse af professionen generelt.

Der tilbydes en times ugentlig vejledning

Vi forventer, at den studerende har en dagsorden til sin vej-

leder to dage før vejledningen, i forhold til specifikke udfor-

dringer og faglige refleksioner


Side 17 af 40

Vi forventer, at den studerende anvender portofolio, som

redskab til at danne baggrund for den daglige praksis

Vi forventer, at refleksioner og erfaringer fra den studeren-

des portofolio inddrages i vejledningen og efterfølgende

praksis

Vi forventer, at teori fra undervisningen/oplæggende og

grundbogen inddrages i vejledningen og daglig praksis

Den studerendes ar-

bejdsplan:

Da den studerende ikke indgår i normeringen, vil mødetider aftales

med den enkelte studerende.

Organisering af kon-

takt til uddannel-

sesinstitution

(herunder en kort be-

skrivelse af hvordan

institutionen forholder

sig, hvis der er be-

kymring / problemer i

praktikforløbet)

Vejleder og den studerende vil løbende være i dialog om udvikling

og læringsudbyttet omkring kompetence, videns- og færdigheds-

målene.

Den praktikansvarlige inddrages hvis der er brug for dette, og i sid-

ste instans kontaktes professionshøjskolen.


Side 18 af 40

Uddannelsesplan 2. praktik - Dagtilbudspædagogik

Område 3: Relation og kommunikation – 2. praktikperiode.

Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-

5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer

og kommunikation.

Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegrup-

pen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommuni-

kative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne

evner til at kommunikere og indgå i relationer.

Vidensmål: Den

studerende har

viden om

Færdighedsmål:

Den studerende

kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres

gennem den daglige pædagogiske praksis og

praktikvejledningen?


hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den

studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet

den studerendes læring inden for dette?)

det 0-5 årige

barns forudsæt-

ninger og udvik-

lingsmuligheder,

herunder børn

med særlige be-

hov,

tilrettelægge diffe-

rentierede pæda-

gogiske aktiviteter

gennem analyse af

børns forudsæt-

ninger, interaktion

og kommunika-

tion,

Den studerende vil skulle deltage i følgende obliga-

toriske oplæg i praktikperioden:


Oplæg omhandlende målgruppen/ den so-

cioøkonomiske betydning for den pædagogi-

ske praksis


Det organisatoriske og pædagogiske grund-

lag

Den styrkede læreplan – det fælles pæda-

gogiske grundlag og de seks læreplante-

maer – betydningen i praksis

Præsentation af Rambøll Hjerne og hjertet


Oplæg omkring den neuroaffektive forståel-

sesramme



Side 19 af 40

Når specialpædagogikken komplementerer

almenpædagogikken – almen udviklingspsy-

kologi herunder børn med særlige behov

Selvagens/spejlneuroner – den bedste ud-

gave af dig selv

Med afsæt i grundbogen ”Neuroaffektiv Ud-

viklingspsykolog”

Susan Hart.

Bogen bliver udleveret ved praktikkens start

og det forventes at den studerende i prak-

tikforløbet arbejder aktivt med de øvelser

og opgaver der er i grundbogen.


Sprogstrategier og sprogstimulering i Midt-

byen

Introduktion i den interne personalemappe i Midt-

byen varighed 1½ time / assisterende leder Karin

Nordentoft eller Jeanne Andersen

Målet med oplæggende er, at den studerende er-

hverver sig en bred viden både teoretisk og sam-

fundsmæssigt omkring Daginstitution Midtby.

Denne viden vil kunne understøtte det videre ar-

bejde med tilrettelæggelse af et pædagogisk forløb

og understøtte en nuanceret forståelse af børnenes

og forældrenes relationelle samspil og givne vilkår,

og hvilken betydning dette kan have for det en-

kelte barn og den pædagogiske praksis

Der er tilrettelagt følgende læringsforløb af praktik-stedet af 6 ugers varighed med opstart ved prak-tikstarten:

Læsning af grundbog ”Neuroaffektiv udvik-lingspsykologi” af Susan Hart, udleveres af praktikstedet

I tæt samarbejde med praktikvejlederen gennemgå de læste kapitler

Løse de øvelser der er beskrevet i bogen samt besvare de spørgsmål der stilles efter hvert kapitel – der skal løbende relateres til konkrete eksempler og observationer fra praksis


Side 20 af 40

Tilrettelæggelse af differentierede pædagogiske

forløb

For at kunne understøtte færdighedsmålene vil den

studerende blive præsenteret for følgende og

skulle indgå i et samarbejde omkring:

Rambøll som et analyse- og evalueringsred-

skab relateret til fokusskemaerne vedr. læ-

replanstemaerne

DPU Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskri-

velse

Ovenstående understøttet af observationer

fra praksis, som vil kunne være med ti, at

belyse det enkelte barn eller børnegruppes

forudsætninger. Samt en afklaring af, hvad

børnene er motiveret for og optaget af, fx

et bestemt emne, oplevelse, leg osv. – at

kunne følge børnenes spor og tage afsæt i

dette i en given aktivitet

Deltagelse i læreplansarbejdet med afsæt i

det brede læringssyn

Planlægning og deltagelse i differentierede

grupper – vejledt legedeltagelse – et inklu-

derende fællesskab, hvor der fx gennem til-

rettelagte legeforløb kunne være fokus på

understøttelse af barnets opmærksomhed,

arbejdshukommelse, idegenerering, sociale-

og empatiske kompetencer m.m.

Aktionslærings – og læreplansforløb

Deltagelse i aktionslæringsforløb med fokus

på læringsmulighederne i hverdags- og ruti-

nesituationerne

Deltagelse i læreplansarbejdet gennem

planlægning af aktiviteter der tager afsæt i

de brede læringsmål – data opsamling/re-

fleksion og evaluering


Side 21 af 40

I 2 .og 3. praktikperiode vil at den stude-

rende skulle indgå aktivt i et længereva-

rende læreplansforløb omhandlende de

brede læringmål og læreplanetemaerne,

samt deltage i et aktionslæringsforløb vedr.

opkvalificering af rutinesituationer

samspil og inter-

aktion samt rela-

tionernes betyd-

ning for det 0-5

årige barns leg,

læring, socialise-

ring, trivsel og

udvikling,

skabe nærvæ-

rende relationer

og understøtte det

enkelte barns ud-

foldelses- og del-

tagelsesmulighe-

der i fællesskabet,

Vidensmål

Via arbejdet med grundbogen og oplæg-

gene får den studerende en både prak-

sisnær og teoretisk forståelsesramme i for-

hold til viden omkring barnets leg, læring,

socialisering, trivsel og udvikling, som igen

yderligere kan kvalificeres af div. voksenini-

tierede aktiviteter, med afsæt i børnenes

spor og motivation

Mulighed for at deltage i og selv planlægge

mindre forløb med afsæt i ”Fri for Mobberi” i

forhold til at understøtte det enkelte barn

og gruppens sociale kompetencer og empa-

tiske udvikling

Færdighedsmål

Erhverve sig viden om barnets generelle ud-

vikling, og barnets emotionelle udvikling,

herunder også viden omkring tilknytnings-

mønstre – og relatere denne viden til den

konkrete pædagogiske praksis – fx hvilken

betydning kan den tidlige tilknytning have

for barnets senere muligheder for relations-

dannelse, og deltagelsesmuligheder

Vi stiller skarp på selvagensen og spejlneu-

roner – hvordan bliver man i et fagligt per-

spektiv den bedste udgave af sig selv i

samspillet med børnene

Studerendes læringsmuligheder udspiller sig i en

kultur der er præget af en anerkendende og inklu-

derende tilgang, med fokus på vejledt deltagelse

og børns positive intentioner. Vores udgangspunkt


Side 22 af 40

er, at børn gør altid det der giver god mening for

dem selv – ”de gør deres bedste”

dialog og profes-

sionel kommuni-

kation,

kommunikere nu-

anceret, præcist

og forståeligt med

børn, familier og

kolleger,

Ifht. børns kommunikation introduceres den stude-

rende til gældende sprogstrategier i Horsens Kom-

mune, samt i dagtilbuddet specifikt. Det forventes,

at den studerende arbejder med disse på lige fod

med det øvrige personale, samt opnår viden om og

forståelse for betydningen af børns sproglige ud-

vikling.

Ifht kommunikation med forældre, arbejdes der

igennem praktikken med betydningen af en lige-

værdig og respektfuld kommunikation. Den stude-

rende skal opnå erkendelse af, at begge parter er

ansvarlige for kommunikationen. Der tages gerne

udgangspunkt i eksempler fra praksis, og den stu-

derende skal have mulighed for aktivt at kunne

indgå i kontakten til forældrene.

Som udgangspunkt får den studerende mulighed

for at deltage på observationsniveau i en forældre-

samtale eller en konference.

Ved praktikkens start udleveres dagtilbuddets ko-

deks for kommunikation, som samtidig er en gen-

sidig forventningsafstemning om hvordan vi ønsker

at omgås hinanden.

De læringsrum der kan tilbydes er i forhold til kom-

munikation vil være, den daglige dialog med kolle-

gaer, børn og forældre, deltagelse i diverse møder,

deltagelse i forældresamtaler.

I dialogen tages der udgangspunkt i et professio-

nelt anerkendende ressourcesyn – en systemisk

forståelsesramme.

leg, legeteorier og

legekulturer,

rammesætte

børns leg,

Vi tager afsæt i følgende:

Differentierede fællesskaber og legegrupper

Vejledt legedeltagelse, strukturering af

børns leg, samt rollemodeller.

Fokus på inkluderende børnefællesskaber


Side 23 af 40

Fokus på inspirerende, spændende og ud-

fordrende ude- og inde legemiljøer - dette

kombineret med mere forudsigelige legemil-

jøer

Kopslig, kreativ,

musisk og æste-

tisk læring og ud-

foldelse i pæda-

gogisk praksis og

målsætte, tilrette-

lægge og evaluere

pædagogiske akti-

viteter og generelt

motivere og un-

derstøtte børns leg

og æstetiske, mu-

siske og kropslige

udfoldelse og

Som studerende vil der være mulighed for at del-

tage i og planlægge aktiviteter med afsæt i den

styrkede læreplan. Derudover vil der også være rig

mulighed for at kunne deltage i fx yoga, Light

NUSSA og sansemotoriske forløb/aktiviteter kombi-

neret med masser af sjove lege, sang, rytme og

musik.

Vores huse ligger tæt på naturen, skov, park og

strand. Vi har egen jolle som vi flittigt bruger i

sommerhalvåret, hvilket betyder at du skal være

klar til at springe i en våddragt. Vi har også en ko-

lonihave, som vi hurtigt kommer ud til på vores

ladcykler.

Det, at vi er i Midtbyen betyder også at vi har let

ved at benytte alle de kulturelle tilbud, som vi har i

vores nærmiljø

Vi har en forventning til, at den studerende i prak-

tikperioden selvstændigt tilrettelægger er pædago-

giskforløb

omsorg, sund-

hedsfremmende

og forebyggende

arbejde.

tilrettelægge, gen-

nemføre og evalu-

ere indsatser for

omsorg, sundhed

og forebyggelse.

Den studerende bliver introduceret til Midtbyens

interne personalemappe, hvor følgende områder

bliver belyst:

Hygiejnepolitik

Mad og måltidspolitik

Sorg og kriseberedskab

Ergonomipolitik

Orientering om Horsens Kommunes ”mad –

og måltidspolitik” og Midtbyens interne kost

og sukker politik


Side 24 af 40

Deltagelse i måltiderne sammen med bør-

nene – med en opmærksomhed på sund

kost og den dannelsesmæssige betydning af

at være deltagende i et fællesmåltid

Mulighed for at tilrettelægge og være med-

skabende i processen omkring kulturen ved

måltiderne

Kendskab til institutionens hygiejnepolitik

og ergonomipolitik og være medansvarlig

for denne.

I relevante situationer at skulle inddrage og

anvende institutionens sorgpolitik i det pæ-

dagogiske arbejde, eks ved skilsmisse, syg-

dom eller andet.

Angivelse af re-

levant littera-

tur:

Videnskabsteoretisk grundlag

Kenneth J, Gregen & Mary Gregen: ”Social konstruktion”

Div. artikler

Det pædagogiske grundlag og den neuroaffektive tilgang

Dina Dot Dalsgaard Andersen: ”Pædagogen som leder af børne-

grupper og læringsmiljø”.

Master for Ny styrket læreplan og div. Hæfter fra EVA kan lånes

på praktikstedet - 2018

Susan Hart: 3 pixibøger: ”De neuroaffektive kompasser, Fra til-

knytning til mentalisering, Makro- og Mikroregulering” supple-

rende læsning til grundbogen

Susan Hart og Rikke Schwartz ”Fra interaktion til relation” uddyb-

ning af begrebet ”Tilknytning” kan anbefales som supplerende

læsning

Supplerende: VIDA mappen / mappen er tilgængelig i alle huse

Følgende litteratur anbefales til at understøtte viden omkring de nye læ-replaner og det pædagogiske grundlag:

”Den styrkede pædagogiske læreplan, rammer og indhold” ”Evaluerende pædagogisk praksis” ”Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø” Hanne Hede Jørgensen: ” Den styrkede Læreplan” kan lånes på

praktikstedet


Ane Qvortrup: ”Professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud”


Side 25 af 40

Sanseintegration

Connie Nissen: Sansemotorik og samspil

Nanett Borre: Små glade ben

Børns Leg

Ole Hansen: ”Børns leg og eksperimenterende virksomhed”

Kristina Avenstrup: ” Kom ind i legen” fra s.7.til s.121

Anne Bovbjerg: ”Frydlege” lægger sig op af NUSSA tilgangen

Katrine Andersen: ”Leg så benene vokser” 0 til 3 år – ”leg så

hjernerne banker” 3 år og frem - bøger der meget fint supple-

rer NUSSA

Æstetiske børnemiljøer

Charlotte Ringsmose: ”Rum og læring for de mindste” 0 til 3 år,

”Rum og læring” Børnehavebørn

Udviklingsbeskrivelse

Jørgen Lyhne og Anna Maria Langhoff Nielsen: Udviklingsbilleder.

Barnets udvikling fra 0-10 år

Elisabeth Doverborg/ Ingrid P Samuelsen: At forstå børns tanker,

Evaluering. Her

formuleres hvor-

dan den stude-

rendes læringsud-

bytte evalueres

ved 2/3 af prak-

tikperioden

Den studerende og den praktikansvarlige pædagog i afdelingen, udar-

bejder efter mødet med professionshøjskolen i samarbejde en skriftlig

begrundelse for, hvordan den studerende kan opfylde gældende kompe-

tencemål for perioden, til planlægning af det videre forløb.

Organisering af

vejledning:

a) Hvordan tilret-

telægges uddan-

nelsesforløbet for

den enkelte stu-

derende?:

Der er fra praktikstedet tilrettelagt et læringsforløb omhandlende

den neuroaffektive udviklingspsykologi og den studerende vil der

ud over skulle deltage i flere oplæg, som er beskrevet tidligere i

dokumentet.

Det forventes at den studerende selvstændigt tilrettelægger pæ-

dagogiske forløb i tæt samarbejde med vejlederen

I dette forløb skal der fremgå teoretiske overvejelser, refleksion,

dokumentation og evaluering af processen


Side 26 af 40

b) Hvordan og

hvornår afholdes

vejledning?

c) Hvordan ind-

drages den stude-

rendes portofolio i

vejledningspro-

cessen?

Praktikvejlederen vil løbende understøtte det nødvendige og me-

ningsgivende i den studerendes læring, ved at guide, støtte og

give en faglig velkvalificeret feedback.

Praktikvejlederen vil understøtte den studerendes læring gennem

fælles didaktiske overvejelser og refleksion omkring den stude-

rendes læringsproces, med det mål at den studerende erhverver

sig et begyndende professionelt ståsted og en forståelse af pro-

fessionen generelt.


Vi forventer, at den studerende har en dagsorden til sin vejleder

to dage før vejledningen i forhold til specifikke udfordringer og

faglige refleksioner

Vi forventer, at den studerende anvender logbog, som redskab til

at danne baggrund for den daglige praksis

Vi forventer, at refleksioner og erfaringer fra den studerendes

portofolio inddrages i vejledningen og efterfølgende praksis

Vi forventer, at teori fra undervisningen/oplæggende og grund-

bogen inddrages i vejledningen og daglig praksis

Vejledning via guidning/dialog og faglig velkvalificeret feedback.

Institutionen

som praktik-

sted:

Er der særlige for-

ventninger til den

studerendes for-

udsætninger?

Den gode studerende:

Har inden praktikkens start påbegyndt sin portofolio, som med-bringes ved forbesøget

Medbringer portofolio til vejledningstimerne. Afleverer dagsorden til næste vejledning 2 dage før vejlednin-

gen Tager medansvar for engen læring og uddannelse Er nysgerrig og undrende, initiativrig, samt øver sig i egen re-

fleksive praksis Udviser ansvarlighed og loyalitet i forhold til børn, forældre,

kollegaer og institutionens videnskabsteoretiske og pædagogi-ske afsæt

Tilegner sig viden om relationens betydning for det enkelte barns trivsel og udvikling, herunder også indsigt i sin egen selvagens og ageren

Tager igennem hele praktikforløbet selvstændige initiativer til at planlægge og udføre selvstændige læringsforløb, i tæt sam-arbejde med vejlederen og teamet

Er reflekterende over egne personlige og faglige værdier og handlinger

Deltager aktivt i Daginstitution Midtbys mødevirksomhed og ar-rangementer


Side 27 af 40

Den studeren-

des arbejds-

plan:

Eftersom at du indgår i normeringen, vil du blive betragtet som en med-

arbejder på lige fod med det øvrige personale. Du vil kunne forvente at

kende dine mødetider 4 uger før du starter.

Organisering af

kontakt til ud-

dannelsesinsti-

tution

(herunder en kort

beskrivelse af

hvordan praktik-

stedet forholder

sig, hvis der er

bekymring / pro-

blemer i praktik-

forløbet)

Vejleder og den studerende vil løbende være i dialog om udvikling og

læringsudbyttet omkring kompetence- videns -og færdighedsmålene.

Den praktikansvarlige inddrages hvis der er brug for dette, og i sidste

instans kan professionshøjskolen kontaktes.


Side 28 af 40

Uddannelsesplan 3. praktik - Dagtilbudspædagogik

Område 4: Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode.

Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling

og innovation i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, doku-

mentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dan-

nelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfor-

dre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af

pædagogisk praksis.

Vidensmål: Den

studerende har vi-

den om

Færdighedsmål:

Den studerende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres

gennem den daglige pædagogiske praksis

og praktikvejledningen?


hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet

den studerende? Og hvordan understøtter

praktikstedet den studerendes læring indenfor

dette?)

samfundsmæssige

og institutionelle

problemstillinger

forbundet med pæ-

dagogisk arbejde i

dagtilbud,

identificere, analy-

sere og vurdere

samfundsmæssige

rammer og instituti-

onskulturens betyd-

ning for samarbejde,

pædagogisk udvik-

ling og kvalitet,

Med afsæt i aktuelle temaer, og givne politiske

tendenser og relevante artikler der beskriver

og problematiserer de eksisterende samfunds-

mæssige rammer for det pædagogiske arbejde,

vil vi i vejledningen arbejde med disse sam-

fundsmæssige tendenser og relatere dette til

givne handlemuligheder og pædagogisk praksis

Der vil fx blive taget afsæt i den styrkede lære-

plan herunder:

Hvilke politiske tendenser afspejler den

nye styrkede læreplan?

Hvilken videnskabsteoretisk forståelses-

ramme tager den nye styrkede læreplan

og det pædagogiske grundlag afsæt i –

hvilke positioner/tendenser ses viden-

skabsteoretisk


Side 29 af 40

Hvilken betydning kan en given viden-

skabsteoretisk tilgang have for den pæ-

dagogiske og fagprofessionelle tilgang

og praksis

I forbindelse med at identificere, analysere og

vurdere den samfundsmæssige ramme, tages

der afsæt i Daginstitution Midtbys socioøko-

nomiske tal – disse tal relateres til den pæda-

gogiske tilgang:

Hvilke tendenser ses?

Hvilken betydning kan de socioøkonomiske tal

have for den pædagogiske praksis?

Obligatoriske op-

læg for alle stude-

rende i 3 praktik

Den studerende vil skulle deltage i følgende ob-

ligatoriske oplæg i praktikperioden:


Oplæg omhandlende målgruppen/ den

socioøkonomiske betydning for den pæ-

dagogiske praksis


Det organisatoriske og pædagogiske

grundlag

Den styrkede læreplan – det fælles pæ-

dagogiske grundlag og de seks lære-

plantemaer – betydningen i praksis

Præsentation af Rambøll Hjerne og hjer-

tet

Dokumentation og evalueringsprocesser


Oplæg omkring den neuroaffektive for-

ståelsesramme


Når specialpædagogikken komplemente-

rer almenpædagogikken – almen udvik-

lingspsykologi herunder børn med sær-

lige behov

Selvagens/spejlneuroner – den bedste

udgave af dig selv


Side 30 af 40

Der er tilrettelagt følgende læringsforløb af praktikstedet af 6 ugers varighed med opstart ved praktikstarten:

Læsning af grundbog ”Neuroaffektiv ud-

viklingspsykologi” af Susan Hart, udle-veres af praktikstedet

I tæt samarbejde med praktikvejlederen gennemgås de læste kapitler

At den studerende i tæt samarbejde med praktikvejlederen løser de øvelser der er beskrevet i bogen, samt besvarer de spørgsmål der stilles efter hvert ka-pitel – der skal løbende relateres til kon-krete eksempler og observationer fra praksis


Sprogstrategier og sprogstimulering i

Midtbyen

Introduktion i den interne personalemappe

Introduktion i den interne personale-

mappe i Midtbyen varighed 1½ time /

assisterende leder Karin Nordentoft eller

Jeanne Andersen

Målet med oplæggende

Målet med oplæggende er, at den studerende

erhverver sig en bred viden både teoretisk og

samfundsmæssigt omkring Daginstitution

Midtby. Denne viden vil kunne understøtte det

videre arbejde med tilrettelæggelse af et pæ-

dagogisk forløb og - understøtte en nuanceret

forståelse af børnenes og forældrenes relatio-

nelle samspil og givne vilkår, - herunder hvil-

ken betydning dette kan have for det enkelte

barn og den pædagogiske praksis

leg, bevægelse,

natur- og kulturop-

levelser, digitale

medier samt ska-

bende aktiviteters

udvikle det fysiske,

psykiske, sociale og

æstetiske børne-

miljø,

Tilrettelæggelse af differentierede pædagogiske

forløb


Side 31 af 40

betydning for 0-5

åriges dannelse,

trivsel, læring og

udvikling,

For at kunne understøtte færdighedsmålene vil

den studerende blive præsenteret for følgende

og skulle indgå i et samarbejde omkring:

Rambøll som et analyse- og evalue-

ringsredskab relateret til fokusskema-

erne vedr. læreplanstemaerne

DPU Dansk Pædagogisk Udviklingsbe-

skrivelse

Ovenstående understøttet af observatio-

ner fra praksis, som vil kunne være med

til at belyse det enkelte barn eller bør-

negruppes forudsætninger, og en afkla-

ring af hvad børnene er motiveret for og

optaget af, fx et bestemt emne, ople-

velse, leg osv. – at kunne følge børne-

nes spor og tage afsæt i dette i en given

aktivitet

Deltagelse i læreplansarbejdet med af-

sæt i det brede læringssyn

Selvstændig planlægning og deltagelse i

differentierede grupper – vejledt lege-

deltagelse – et inkluderende fællesskab,

hvor der fx gennem tilrettelagte legefor-

løb kunne være fokus på understøttelse

af barnets opmærksomhed, arbejdshu-

kommelse, idegenerering, sociale og

empatiske kompetencer m.m.

Planlægning af naturvidenskabelige ak-

tiviteter – spændende sjove og udfor-

drende eksperimenter – med afsæt i

børnenes perspektiver - det skal røre og

forundre børnene

Aktionslærings – og læreplansforløb

Deltagelse i aktionslæringsforløb med

fokus på læringsmulighederne i hver-

dags- og rutinesituationerne

Deltagelse i læreplansarbejdet, planlæg-

ningen af aktiviteter der tager afsæt i de


Side 32 af 40

brede læringsmål – dataopsamling, re-

fleksion og evaluering

I 2. og 3. praktikperiode skal den stude-

rende indgå aktivt i et længerevarende

læreplansforløb, omhandlende de brede

læringsmål og læreplanetemaerne, samt

deltage i et aktionslæringsforløb vedr.

opkvalificering af rutinesituationer

forandringsproces-

ser og innovation,

bidrage til udvikling

af pædagogisk prak-

sis gennem innova-

tive og eksperimen-

terende tiltag,

Derudover vil der også være rig mulighed for at

kunne deltage i, og selvstændigt planlægge fx

yoga, Light NUSSA og sansemotoriske for-

løb/aktiviteter kombineret med masser af sjove

lege, sang, rytme og musik.

Vores huse ligger tæt på naturen, skov, park

og strand. Vi har egen jolle som vi flittigt bru-

ger i sommerhalvåret, hvilket betyder at du

skal være klar til at springe i en våddragt. Vi

har også en kolonihave, som vi hurtigt kommer

ud til på vores ladcykler.

Det, at vi er i Midtbyen, betyder også at vi har

let ved at benytte alle de kulturelle tilbud i vo-

res nærmiljø

Vi har en forventning til, at den studerende i

praktikperioden selvstændigt tilrettelægger

flere pædagogiske forløb

Inddragelse af børn

og forældres per-

spektiv i udvik-

lings- og foran-

dringsprocesser,

Inddrage børn og

forældres ideer og

kreativitet som en

del af pædagogiske

udviklings- og foran-

dringsprocesser,

Inddragelse af børneperspektivet og dannelses-

begrebet:

I Midtbyen skal vi sammen med bør-nene styrke deres evnen til selvbestem-melse, medbestemmelse. De skal igen-nem deres aktive deltagelse, få erfarin-ger med de demokratiske processer be-tydningen for fælleskabet

Medbestemmelse kan defineres som ”som det deltagende barns mulighed for at forme praksis og bidrage til praksis”

Medbestemmelse handler om at kunne præge den fælles dagsorden og komme hinanden i møde


Side 33 af 40

Selvbestemmelse er at få lov til at være

medbestemme omkring at kunne på-

virke forhold der vedrører en selv

Vi lægger stor vægt på, at de erfaringer børnene gør sig i pædagogisk tilrette-lagte aktiviteter, har betydning for deres fremtidige motivation og læringsidenti-tet og for om børnene går videre i livet med en oplevelse af, at

de selv og deres mening betyder noget. At deres ressourcer og initiativer bliver værdsat og er værdifulde, at de helt konkret oplever det meningsfuldt og vigtigt at være deltagende i fællesska-bet

I Midtbyen understøttes medbestem-melse i det dialektisk samspil mellem det enkelte barn, pædagog og fælles-skabet, i en relationel dialogisk verbal eller nonverbal proces/aktivitet, som både børn og voksne i et gensidig fæl-lesskab former – vi oplever i praksis at denne gensidige dialogiske samspilspro-ces indirekte styrker børnenes deltagel-sesmuligheder

Du vil som studerende få mulighed for at gå

aktivt og understøttende ind i disse proces-

ser via:

Ugentlige børnemøder med fokus på

børneperspektivet medinddragelse, læ-

ringsstile og læringen omkring demo-

kratiske processer

Udarbejdelse af børnefokusskemaer i

tæt sammenarbejde med børnene – at

følge børnenes spor

Synliggørelse af læringsprocesserne

med inddragelse af digitale midier

At du som studerende styrker dine fag-

lige kompetencer ved at være aktivt

deltagende i de dialogiske processer - at

kunne lytte, vente på svaret – benytte

strategier som den børnerettede sam-

tale understøtte af læringsstigen (dette

vil du få mere viden om i Sprogvejlede-

rens oplæg)


Side 34 af 40

Forældresamarbejde

Planlægning af spændende og eksperi-

menterende Børn/forældreeftermiddag

– vi gør sammen med børnene foræl-

drekaffe til et spændende eksperiment

Løbende inddragelse af forældrebesty-

relsen perspektiver

didaktiske og pæ-

dagogiske metoder

til udvikling af pæ-

dagogisk praksis,

herunder doku-

mentation og eva-

luering

sætte mål, anvende

dokumentations- og

evalueringsmetoder

og udvikle viden

gennem deltagelse,

systematisk erfa-

ringsopsamling og

refleksion over pæ-

dagogisk praksis

Du vil som studerende aktivt blive inddraget i

følgende dokumentations og evalueringspro-

cesser i din praktikperiode:

Med afsæt i data fra Rambølls sprogvur-

deringer, Dialoghjulet og motorikmodu-

let, samt observationer af praksis, med

hovedvægten på børnenes optagethed

og spor - foretages et nedslag der efter-

følgende danner grundlag for evaluerin-

gen og refleksion i forhold til kommende

læreplantemaer og de brede læringsmål

foretages i forhold til læreplanstema-

erne og læringsudbyttet 4 gange årligt

Evaluering, refleksionerne og den syste-

matiske erfaringsopsamling omkring ak-

tionslæringsforløbene fortages også 4

gang årligt og danne grundlag for en

faglig opkvalificering af div. rutinesitua-

tioner

Der benyttes i begge processer interne

skemaer til at understøtte forløbene

Konkret viden om Dokumentations - og

evalueringsprocesser

førstehjælp. udføre grundlæg-

gende førstehjælp.

Undervisning på studiedage

Angivelse af rele-

vant litteratur:

Videnskabsteoretisk grundlag

Kenneth J, Gregen & Mary Gregen: ”Social konstruktion”

Div. artikler

Det pædagogiske grundlag og den neuroaffektive tilgang


Side 35 af 40

Dina Dot Dalsgaard Andersen: ”Pædagogen som leder af børne-

grupper og læringsmiljø”.

Susan Hart: 3 pixibøger: ”De neuroaffektive kompasser, Fra til-

knytning til mentalisering, Makro- og Mikroregulering” supple-

rende læsning til grundbogen

Følgende litteratur anbefales til at understøtte viden omkring den styr-

kede læreplane og det pædagogiske grundlag:

Master for Ny styrket læreplan og div. Hæfter fra EVA kan lå-

nes på praktikstedet – 2018

”Den styrkede pædagogiske læreplan, rammer og indhold

”Evaluerende pædagogisk praksis”

”Redskab til selvevaluering”

”Redskab til forankringsproces”

”Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø”

Hanne Hede Jørgensen: ” Den styrkede Læreplan” kan lånes på

praktikstedet

Supplerende materiale - VIDA mappen / mappen er tilgængelig

i alle huse


Ane Qvortrup: ”Professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud”

Sanseintegration

Connie Nissen: Sansemotorik og samspil

Nanett Borre: Små glade ben

Børns Leg

Ole Hansen: ”Børns leg og eksperimenterende virksomhed”

Kristina Avenstrup: ” Kom ind i legen” fra s.7.til s.121

Anne Bovbjerg: ”Frydlege” lægger sig op af NUSSA tilgangen

Katrine Andersen: ”Leg så benene vokser” 0 til 3 år – ”leg så

hjernerne banker” 3 år og frem - bøger der meget fint sup-

plere NUSSA

Æstetiske børnemiljøer

Charlotte Ringsmose: ”Rum og læring for de mindste” 0 til 3 år,

”Rum og læring” Børnehavebørn

Udviklingsbeskrivelse

Jørgen Lyhne og Anna Maria Langhoff Nielsen: Udviklingsbille-

der. Barnets udvikling fra 0-10 år


Side 36 af 40

Evaluering. Her

formuleres hvordan

den studerendes

læringsudbytte

evalueres ved 2/3

af praktikperioden

Den studerende og praktikvejlederen udarbejder i samarbejde en

skriftlig evaluering, til planlægning af det videre forløb

Organisering af

vejledning:

a) Hvordan tilrette-

lægges uddannel-

sesforløbet for den

enkelte stude-

rende?:

b) Hvordan og

hvornår afholdes

vejledning?

c) Hvordan inddra-

ges den studeren-

des portfolio i vej-

ledningsprocessen?

Den gode praktikvejleder

Der er fra praktikstedet tilrettelagt et læringsforløb omhand-

lende den neuroaffektive udviklingspsykologi og den studerende

vil der ud over skulle deltage i flere oplæg, som er beskrevet

tidligere i dokumentet.

Det forventes, at den studerende tilrettelægger flere pædagogi-

ske forløb med tæt sparring fra vejlederen

I dette forløb skal der fremgå teoretiske overvejelser, reflek-

sion, dokumentation og evaluering af processen

Praktikvejlederen vil understøtte den studerendes læring gen-

nem dialoger omkring de didaktiske overvejelser og refleksio-

ner i forbindelse med den studerendes læringsproces, med det

mål at den studerende erhverver sig et mere afklaret professio-

nelt ståsted og en forståelse af professionen generelt.


Vi forventer, at den studerende har en dagsorden til sin vejle-

der to dage før vejledningen i forhold til specifikke udfordringer

og faglige refleksioner

Vi forventer, at den studerende anvender logbog, som redskab

til at danne baggrund for den daglige praksis

Vi forventer, at refleksioner og erfaringer fra den studerendes

portofolio inddrages i vejledningen og efterfølgende praksis

Vi forventer, at teori fra undervisningen/oplæggende og grund-

bogen inddrages i vejledningen og daglig praksis

Vejledning via guidning/dialog og faglig velkvalificeret feed-

back.

Institutionen

som praktiksted:

Er der særlige for-

ventninger til den

Den gode studerende:


Side 37 af 40

studerendes forud-

sætninger?

Har inden praktikkens start påbegyndt sin portofolio, som medbringes ved forbesøg

Tager ansvar for egen læring og uddannelse

Har forberedt dagsorden til vejledningen 2 dage før vejledning Medbringer portofolio/studielogbogen ved hver vejlednings-

time. Er nysgerrig og undrende, initiativrig, samt anvender den refleksive praksis.

Udviser ansvarlighed og loyalitet i forhold til børn, forældre, kollegaer og det faglige og videnskabsteoretiske afsæt

Tilegner sig viden om de socioøkonomiske vilkår og relaterer dette til den pædagogiske praksis

Tilegner sig viden om relationens betydning for den enkeltes trivsel og udvikling, herunder også indsigt i sin egen rolle heri – fokus på selvagens og spejlneuroner

Igennem praktikforløbet er innovativ i forhold til givne pæda-gogiske tiltag der understøtter barnets trivsel, læring og ud-vikling – en eksperimenterende legende læringstilgang

Planlægger, og udfører selvstændigt givne pædagogiske læ-ringsforløb - med fokus på didaktiske overvejelser og pæda-gogisk afsæt, herunder også betydning af dokumentation og evaluering

Igennem hele praktikforløbet reflekterer over egne personlige og faglige værdier og handlinger.

Deltager aktivt i feedback og aktionslæringsforløb/professio-nelle læringsfællesskaber sammen med vejlederen og teamet

Deltager aktivt i Daginstitution Midtbys mødevirksomhed og ar-

rangementer

Den studerendes

arbejdsplan:

Eftersom at du indgår i normeringen, vil du blive betragtet som en

medarbejder på lige fod med det øvrige personale. Du vil kunne for-

vente at kende dine mødetider 4 uger før du starter. (Skemaet

Organisering af

kontakt til ud-

dannelsesinstitu-

tion

(Vejleder og den studerende vil løbende være i dialog om udvikling og

læringsudbyttet omkring kompetence- videns- og færdighedsmålene.

Den praktikansvarlige inddrages hvis der er bug for dette, og i sidste

instans kan professionshøjskolen kontaktes.


Side 38 af 40

Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet

Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode.

Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstil-ling.

Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk ana-lyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger.

Vidensmål: Den studerende

har viden om

Færdighedsmål: Den studerende kan

virkefelter for den pædagogiske

profession,

identificere, afgrænse og undersøge en relevant professi-

onsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk ka-

rakter,

pædagogfaglig udvikling og in-

novation,

identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og

kvalificering af pædagogisk praksis,

pædagogens professionsfaglig-

hed og professionsetik,

formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der

kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professi-

onsfaglig dømmekraft,

følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatori-ske.

-Historiske, samfundsmæssige

og internationale,

inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i

perspektiveringen af den valgte problemstilling,

nationale og internationale

forsknings- og udviklingsresul-

tater af relevans for den valgte

problemstilling,

Inddrage viden og forskning i en faglig argumentation,


Side 39 af 40

empiriske undersøgelsesmeto-

der samt deres muligheder og

begrænsninger og

Vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af

empiri og

opgaveskrivning og faglig for-

midling

Formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt

og skriftligt.

Institutionens udviklings- og innovationsfelter:

Aktionslæringsforløb – kvalificering af praksisrutiner

NUSSA grupper

Børne Yoga

Kvalificering af børnenes medinddragelse/børneperspektivet

Løbende kvalificeringen af børnemiljøerne ude/inde

Implementering af den styrkede læreplan

Kvalificering og implementering af dokumentation og evalueringsprocesserne i forbin-

delse med de pædagogiske processer og børnenes læringsudbytte

Institutionens rammer for empiriindsamling:

Fælles data fra Rambøll – der kan kun tages afsæt i fællesrapporterne

Sprogvurderingerne

Dialog-Hjulet

Motorikmodulet

Data fra forældretilfredshedsundersøgelsen

Observationer af børnegrupper– kræver forældregodkendelse med underskrift

Observationer af den pædagogiske praksis / kræver medarbejdernes godkendelse

med underskrift

Fotografering, videooptagelse mv. kræver forældregodkendelse med underskrift

Mulighed for deltagelse i dele af læreplans- og aktionslæringsforløb – skal aftales

med de enkelte teams

Deltagelse i NUSSA sessions

Deltagelse i Yoga sessions

Deltagelse i eksperimenterede forløb med afsæt i STEAM

Jolle og kolonihave – kan inddrages som elementer


Side 40 af 40

I forbindelse Bachelorprojektet kontaktes undertegnede og der aftales et møde hvor de stu-

derende fremlægger deres projektbeskrivelse.

Ledelsen gennemgår sammen med de involverede medarbejdere projektet, og der aftales

hvilket team de studerende skal tilknyttes

Ledelsen kontakter de studerende vedr. opstart og forventninger til de studerende i perioden

Forventninger:

At kunne afstemme sig efter hverdagen i dagtilbuddet

At kunne overholde de indgåede aftaler

At de studerende er fagligt velfunderede og at deres projekt fremtræder metodisk

tydeligt

At de er engagerede og initiativrige

At de bidrager med nye perspektiver

At de fremlægger deres projekt for ledelsen og teamet de har arbejdet sammen med

i bachelorprojektet

Kontaktperson for den studerende

(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)

Dagtilbudsleder Dorthe Rask mobil: 21185649 Mail: [email protected]


Documents

PRAKTIKBESKRIVELSE Daginstitution Midtby