Lokalplan 10-058 - Aalborgapps.aalborgkommune.dk/.../PLANBYG/lokplan/01/10-058.pdf · 2018. 10. 31. · Lokalplan 10-058. Boulevarden, Aalborg Midtby. 8 April 2005 Lokalplanens baggrund

LOKALPLAN 10-058BOULEVARDEN

AALBORG MIDTBY

AALBORG KOMMUNETEKNISK FORVALTNING

APRIL 2005

Aalborg KommuneFor at bevare målforholdet skal Bilag 1, 2 og 3 printes i A3-format.

Nærmere oplysninger

Aalborg Kommune,Teknisk Forvaltning,

Stigsborg Brygge 5, Postboks 219,9400 Nørresundby

Tlf. 9931 2000

Forsidebilledet viser Boulevarden set fra John F. Kennedys Plads. Rytterstatuen afChristian den Niende er udført af C.J. Bonnesen

IndholdsfortegnelseLokalplan 10-058

Boulevarden, Aalborg Midtby

Aalborg Kommune

VejledningHvad er en lokalplan? ...............................................................................................................................5

RedegørelseLokalplanens baggrund og formål ............................................................................................................8Lokalplanområdet .....................................................................................................................................8Lokalplanområdets omgivelser ...............................................................................................................11Lokalplanens indhold .............................................................................................................................11Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning.............................................................................12Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder ..........................................................................16Servitutter ...............................................................................................................................................17

LokalplanbestemmelserIndledning ...............................................................................................................................................191. Formål ..............................................................................................................................................202. Område og zonestatus ......................................................................................................................203. Arealanvendelse ...............................................................................................................................204. Udstykning .......................................................................................................................................225. Bebyggelsens placering og omfang..................................................................................................226. Bebyggelsens udseende ...................................................................................................................237. Ubebyggede arealer..........................................................................................................................298. Veje, stier og parkering ....................................................................................................................309. Tekniske anlæg ................................................................................................................................3010. Miljø .................................................................................................................................................3011. Grundejerforening ............................................................................................................................3112. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug ............................................................................3113. Lokalplan og byplanvedtægt ............................................................................................................3114. Servitutter .........................................................................................................................................3215. Retsvirkninger ..................................................................................................................................32Vedtagelse ..............................................................................................................................................33Tinglysning .............................................................................................................................................34

BilagErhvervskategorier, Bilag A * ................................................................................................................35Støj fra erhverv, Bilag B * ......................................................................................................................39Støj fra trafik, Bilag C * .........................................................................................................................41Parkeringsnormer, Bilag F * ...................................................................................................................43* Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag.

Matrikelkort .................................................................................................................................... Bilag 1Arealanvendelse .............................................................................................................................. Bilag 2Bevaringsværdige bygninger .......................................................................................................... Bilag 3

Vejledning

Aalborg Kommune 5

§Hvad er en lokalplan?Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i etområde og give borgerne og byrådet mulighed for atvurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægnin-gen som helhed.

I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvor-dan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv.skal placeres og udformes inden for et bestemt område.Lokalplanen består af:

Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokal-planen beskrives, og der fortælles om lokalplanens ind-hold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljø-mæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sigtil anden planlægning, og om gennemførelse af lokal-planen kræver tilladelser eller dispensationer fra andremyndigheder.

Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmel-ser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationersamt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare ogillustrere planbestemmelserne og er således ikke bin-dende.

Bilag:Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området iforhold til skel.

Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området erdisponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplan-bestemmelserne og er bindende.

Bevaringsværdier, der viser bevaringsværdige byg-ninger og sammenhænge.

Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover føl-gende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støjfra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illu-strerer lokalplanbestemmelserne.

Hvornår laves der lokalplan?Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lavelokalplan, før der gennemføres større udstykninger ellerstørre bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning afbyggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikrekommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal over-føres arealer fra landzone til byzone.

Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte atudarbejde et lokalplanforslag.

LokalplanforslagetNår byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplanoffentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode harborgerne lejlighed til at komme med bemærkninger,indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig-hedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken ud-strækning man vil imødekomme eventuelle indsigelserog ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt.

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelsereller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændrin-ger, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starterproceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokal-planforslag.

Den endelige lokalplanNår byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og be-kendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejen-domme, der ligger inden for lokalplanens område. Detbetyder, at der ikke må etableres forhold i strid medplanens bestemmelser.

Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse,som er etableret før lokalplanforslaget blev offentlig-gjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid medlokalplanen - også efter ejerskifte.

Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre debebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

RetsvirkningerLokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet iafsnittet Retsvirkninger i lokalplanen.

RedegørelseLokalplan 10-058


April 2005 7

��

��

��

��

��

��

�

��

�

��

��

�� !��

��

��

��

�

��

�

��

�

��

�

��

��

�

��

�

��

�

��

��

�

�

��

��

�

��

�

��

�

��

�

��

��

�

��

�

!��

�

"��

�

#��

�

��$%&$'��$��

�

(��!

��

�

��

��)$��

�

(��

�

(��

#��$��*��$(

�

#��$��$(

�

�&+&$,��$��

�

#��

�

Lokalplanområdets afgrænsning, mål ca. 1:4000. Luftfoto optaget 2002.

RedegørelseLokalplan 10-058Boulevarden, Aalborg Midtby

8 April 2005

Lokalplanens baggrund og formål

En af visionerne for Aalborg midtby er at skabe ensmuk, mangfoldig og aktiv by, der er attraktiv forsåvel borgerne og byens erhvervsliv som for turis-ter. Et af midlerne er at skabe et større og meresammenhængende strøgområde i midtbyen, hvorder sættes ind på at forbedre handelslivet samtidigmed, at de smukke byrum bevares og styrkes.

Boulevarden og Østerågade udgør, med John F.Kennedys Plads som portal, et homogent og mar-kant gaderum, der forbinder Banegården med cen-trum og fjorden. Lokalplanens formål er at styrkeområdet som et aktivt hovedstrøg i byen, og atfastholde og forbedre de unikke karaktertræk vedbyrummet.

Lokalplanområdet

Da jernbanen i 1869 kom til Aalborg opstod der etbehov for at skabe en egnet forbindelsesvej til vare-transporter mellem jernbanen og havnen. Det med-førte, at Jernbanegade blev anlagt. På sigt skulle detdog vise sig, at gadenettet var for spinkelt til at kunneklare det voksende trafikpres mellem banen og hav-nen, og i 1902, da de mange privatbaner var blevetetableret, blev banegården flyttet længere sydpå, og

man gik i gang med planlægningen af en entydig ogdirekte forbindelse mellem den nye banegård ogbyhavnen. Boulevarden, i dens fulde udstrækning,blev således til ved et gadegennembrud i perioden1909-1912. Gadegennembruddet, som gik på tværsaf den eksisterende øst-vestorienterede gadestruktur,blev oplevet som den hidtil voldsomste ændring afden gamle købstadsstruktur. Tidligere trafiklinjerblev udvisket, og en stor del af det gamle bykvarteromkring Skomagergade forsvandt (se * ved kortet

Hjørnet af Danmarksgade og Boulevarden før arbejder-boligerne forsvandt (foto fra tidsskriftet BYGD, 1985, DaAalborg blev industriby), og som her ser ud i nutiden.

To kort, der viser situationen lige før og efter gadegen-nembruddet. (BYGD, Da Aalborg blev industriby - 1985)

*



April 2005 9

side 8). Fra at have været et gammelt bykvarter blevområdet, med Boulevardens anlæggelse, til et mid-delklassekvarter med smukke ejendomme og størrelejligheder, samt forretninger og institutioner.

Lokalplanområdet omfatter Boulevarden samt densydligste del af Østerågade med de matrikler, derstøder op til gaderummet, fra John F. KennedysPlads i syd til Gammeltorv og Synagogegade i nord.Lokalplanens afgrænsning fremgår af oversigtskortetpå side 7 og af Bilag 1.

Området er beliggende i byzone og rummer i dagstorbyens mangfoldighed i form af boliger, butik-ker, restauranter, kontorer, klinikker, service, un-dervisning, kulturelle formål, fritidsformål m.m.

Boulevarden danner, sammen med Østerågade, etvelproportioneret og flot svunget byrum, med enhomogen og markant randbebyggelse i 3-4½ etage,der rummer mange fine og bevaringsværdige byg-ninger af høj arkitektonisk værdi.

Den første del af området fra John F. KennedysPlads og frem til Danmarksgade er overvejende

opført i årene 1895-98. Gadebilledet bærer tydeligtpræg af, at ejendommene er opført inden for sammetidsperiode, idet facadeforløbene er meget homo-gene, både i materialer, højder, vinduestakt og denrige detaljeringsgrad. Facaderne fremstår overve-jende i blank murværk med høje kvadrepudsedeunderetager og en tydelig markering af overgangenmellem facade og tag. Vinduerne er overvejendeopsprossede og hvidmalede, og vinduespartiernesindfatninger giver en fin reliefvirkning i facaden,ligesom de vandrette bånd i facaderne er med til atunderstrege gadens forløb. Mange af ejendommeneer forsynet med tårne, der ved en diagonal placeringmarkerer gadehjørner og er med til at understregegadens betydning som hovedstrøg. Homogenitetenbrydes dog af Boulevarden 28-30 - et rødstensbyg-geri fra 1980'erne.

Nord for Danmarksgade, hvor den gamle middelal-derby begynder, ændrer bebyggelsen karakter. Be-byggelsen her er overvejende opført i årene 1910-16i forbindelse med gadegennembruddet. Der er sta-dig den samme homogenitet og fine detaljerings-grad, men de skarpt skårne bygningskroppe medrelief og fladevirkning på den første del af stræknin-

Facaderne syd for Danmarksgade er "flade" med relief-virkning og vandrette bånd. Gadekrydsene markeres fintaf hjørnetårne, som her mellem Christiansgade og Bou-levarden.

Nord for Danmarksgade danner bygningskroppenes kar-napper og gavlmotiver rytme og variation i gadebilledet.Gaden er renoveret med granitbelægning og bredefortove.


10 April 2005

gen går over i mere svungne bygninger med karnap-per og gavlpartier. Smukke bygningsværker, der børfremhæves, er Administrationsbygningen samt OddFellow Palæet, en gedigen og fint detaljeret rød-stensbygning. Begge bygninger placerer sig en smuletilbagetrukket i forhold til gadelinjen. Odd FellowPalæets drejning i forhold til gadelinjen skyldes, atVesterå i sin tid havde sit forløb umiddelbart foranbygningen, for herefter at dreje ned i boligområdetmellem Sankelmarksgade og Vingårdsgade, viderened bag bebyggelsen langs Jernbanegade, for tilsidst at løbe langs Vesteraagade ud i Limfjorden. Idag vidner bygningens lidt pudsige placering om ethistorisk spor og skaber samtidig en lille plads-dannelse i det ellers stramme gadeforløb.

Centralt i området ligger bygningerne, der rummedeAalborgs første store kommuneskole - Danmarks-gades og Rantzausgades Skole. Det store symmetri-ske bygningskompleks, der stod opført i 1879, harmarkante og statelige hjørnebygninger mod Boule-varden og mod Rantzausgade, mens facaderne langsDanmarksgade er lave et-etagers mellembygninger.Såvel den tidligere Danmarksgade Skole som Ad-ministrationsbygningen er en del af Boulevardensgadebillede, men de adskiller sig fra den øvrige

bebyggelse, både i udtryk - som de markante, fritlig-gende bygninger de er - og i anvendelse.

På den sydligste del af strækningen falder gadensvagt og svinger, så kikket mod fjorden lukkes.Gadebilledet virker domineret af biltrafikken, lige-som udformningen af vejprofilet er på bilisternespræmisser, med en bred asfalteret vej og smallefortove langs facaderne. Fra Vingårdsgade får gade-billedet mere karakter af strøggade. Gaden faldermere markant, og fra Algade har man en klar sigte-linje til fjorden, hen over den nordlige del afØsterågade. Strækningen mellem Vingårdsgade ogBispensgade blev i slutningen af 1990'erne fredelig-gjort for almindelig biltrafik og renoveret med granit-belægning, vejtræer og bredere fortove. Der er aktu-elle planer om at fortsætte renoveringen af de cen-trale byrum i projektet "Midtbyplanen". Herunder erdet intentionen at genskabe boulevardkarakterenmed vejtræer og bredere fortove inden for det aktu-elle område, og udforme Boulevarden og Østerågadesom et sammenhængende forløb, der i højere gradtilgodeser de homogene facadeforløb og de rumligeværdier, således at byrummet på hele strækningenfremstår i høj, arkitektonisk kvalitet. Se i øvrigtafsnittet "Midtbyplanen" side 14.

Odd Fellow Palæet er en fin og rigt detaljeret bygning,der ved sin skrå placering skaber en mindre plads-dannelse foran sig.

Administrationsbygningen og den tidligere Danmarks-gade Skole adskiller sig fra den øvrige randbebyggelse,både i anvendelse og udformning.



April 2005 11

Lokalplanområdets omgivelser

Lokalplanområdet strækker sig som en nord-sydgå-ende akse, der forbinder banegården med centrum.Den nordlige del af lokalplanområdet strækker sigind i middelalderbyen med dens krogede gadenet,fine byrum og markante bygningsværker, mens densydlige del indeholder en del af karréerne i Danmarks-gadeområdet. Dette område har inden for den sene-ste årrække været indsatsområde for en række by-fornyelsesprojekter. Se også afsnittet om byforny-else side 14.

Direkte mod syd grænser lokalplanområdet op tilden renoverede John F. Kennedys Plads, der pga. sintilknytning til både banegård og rutebilstation fun-gerer som ankomstplads for mange af byens besø-gende. Pladsen indrammes overvejende af flotte ogdetaljerede bygninger, hvoraf Parkhotellet, Nykreditsamt den fredede banegård skal fremhæves. Den nyeKennedyarkade forventes at blive et stærkt aktiv tilstyrkelse af handelslivet i Boulevarden.

Mod nord munder lokalplanområdet ud i Østerågade,og herfra har man udsyn over fjorden. Fra lokalplan-området har man en række andre kik, der bør næv-

nes: Mod vest, ved Gammeltorv, knejser BudolfiKirke, hvis tårn markerer sig som et tydeligt fixpunktfra flere steder i byen. Mod syd ses Rytterstatuen.Mod øst har man kikket til Mølleplads fra SkipperClements Gade og Brandstrupgade, og fra den nord-lige del af lokalplanområdet kan man bl.a. se JensBangs Stenhus og det gamle rådhus.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen opdeler området i to delområder: Del-område A, som omfatter bebyggelsen langs Boule-varden og den sydligste del af Østerågade, og del-område B, som omfatter Administrationsbygningensamt den tidligere Danmarksgades Skole.

Lokalplanen har til hensigt at bevare og styrkeBoulevarden som et handelsstrøg med en perle-række af smukke og bevaringsværdige bygninger.Lokalplanen fastlægger derfor særlige bestemmel-ser om etageanvendelse og bevaring, og sikrer, atder ved ombygning, renovering og nybyggeri opnåset højt kvalitetsniveau.

Hvor gårdrummene i øvrigt er meget udbyggede, oghvor det vurderes, at byggemuligheden kan styrke

Fra Algade har man et kik til fjorden og Jens BangsStenhus.

Facaderne er rigt detaljerede. Det er lokalplanens hen-sigt at bevare originale vinduer, balkoner, facade-ornamenter mv.


12 April 2005

handelslivet, fastlægger lokalplanen byggefelter i 1etage til eventuelle butiksudvidelser, og til eventu-elle butiksetableringer langs Gråbrødregade. Ud-nyttelse af denne byggemulighed forudsætter etab-lering af fælles, udendørs opholdsarealer på taget,der skal forbedre de udendørs opholdsarealer forejendommenes beboere.

Herudover fastlægger lokalplanen bestemmelser omskiltning, der skal sikre, at forretningsfacadernebåde kan sælge og samtidig være en smuk del afgadebilledet.

Lokalplanens anvendelsesbestemmelser har til hen-sigt at fastholde den blandede, bymæssige anven-delse, der kendetegner området i dag, men fast-lægger samtidig, hvilke etager, der skal anvendes tilhvad. Stueetagen bliver således i overvejende gradfastlagt til publikumsorienterede formål som butik-ker, restauranter og lign. for at styrke handelslivet,1.sal til butikker, kontorer, service, boliger m.m.mens de øverste etager fastlægges til boligformål forat sikre, at området fortsat lever efter butikkerneslukketid.

Lokalplanens bevarende bestemmelser har til hen-sigt at sikre byrummets fremtræden. Bygningerneskal således fremstå med det oprindelige udtryk og

de oprindelige elementer, og fastholde det udtryk,der er karakteristisk for netop den bygning. Det kanfx opnås ved at genskabe de orginale vinduer, mur-ens oprindelige overflade eller andre originale ud-tryk ved bygningen, der er gået tabt gennem udskift-ninger eller uheldige ændringer. Derfor skal manifølge lokalplanen søge om tilladelse, inden manriver ned, bygger nyt eller foretager udvendige,synlige bygningsændringer som udskiftning af vin-duer og døre, maling af facader m.m., udskiftning aftage, opførsel af og isætning af kviste eller tag-vinduer, skilte og markiser osv.

I overensstemmelse med intentionerne i "Midtby-planen" om etablering af vejtræer fastlægger lokal-planen et princip for placering af vejtræer langsgadestrækningen. Den endelige placering afklaresved færdiggørelsen af projektet Midtbyplanen.

Lokalplanens sammenhæng med andenplanlægning

Forholdet til kystenLokalplanens område er beliggende inden forkystnærhedszonen, der er defineret som et 3 kmbredt bælte langs de danske kyster. Ifølge planlovenskal der redegøres for, hvordan planlagte bebyggel-ser og anlæg i denne zone vil kunne påvirke kystenvisuelt. Inden for området giver lokalplanen ikkemulighed for at opføre bebyggelse, der er større oghøjere end den bebyggelse, der allerede er i området,og der vil ikke ske ændringer i det eksisterendebymiljø, der påvirker kystnærhedszonen.

DetailhandelLokalplanens område er omfattet af regionplanensafgrænsning af centrale byområder. Inden for detteområde fastsætter regionplanen rammen for det mak-simale butiksareal pr. butik til 1000 m2 for udvalgs-varer og 3000 m2 for dagligvarer. Der henvises tilkommuneplanens Bilag G, Detailhandel. Der gøresdog opmærksom på, at der er tale om et vejledendebilag, og at situationen kan være en anden "i mor-gen", hvis der i mellemtiden sker fx ændringer af

En flot forretningsfacade, der "sælger".



April 2005 13

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�

��

�

�

�

�

�

��

�

�

�

� �

�

��

�

��

�

� ��

��

��

��

�

��

��

�

�

�

�

��

��

��

��

��

��

�

��

��

�

��

��

�

�

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��!��"��!��

��

�

��

��

��

��

��#�!$��

��%��

&'��

�

��%%�!��!��

��!)*!+��,�!$��

��!$��

�

��

,��

��

��!)*!+�

��

��

�

�

�

�

�

�

�

�

�

�

�

�

��

��

�

�

��

�

�

�

�

�

�

�

�

��

�

�

�

�

�

�

�

��

�

�

�

�

�

�

�

�

�

�

�

��

�

�

�

��

�

�

��

�

�

�

�

�

�

�

�

�

�

�

��

�

�

� ��

�

�

�

�

�

�

�

� � �

� � � �

�

�

�

�

�

�

��

�

�

�

��

��

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

�

�

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�

��

�

�

�

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�

��

��

�

��

��

�

��

�

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

butiksstørrelsen andre steder inden for det pågæl-dende område.

I kommuneplanen fastlægges det maksimale butiks-areal til 450 m2 pr. butik. Fra Danmarksgade ognordpå kan butiksstørrelsen yderligere udvides in-den for ejendommens matrikelskel. For området sydfor Danmarksgade er der udarbejdet kommuneplan-

tillæg med bestemmelser om butiksstørrelser, dersvarer til bestemmelserne gældende for den nord-lige del af strækningen. Da det er intentionen atstyrke handelslivet og opgradere strækningen tilprimær strøggade, fastlægger lokalplanen den mak-simale størrelse pr. butik til 1000 m2 bruttoetagemeter(dagligvarebutikker dog maks. 250 m2). Der gøresdog opmærksom på, at der i lokalplanen fastlæggesbyggefelter, der kan hindre en maksimal udnyttelseaf de tilladte bruttoetagemeter.

Bevaringsværdige bygningerAalborg Kommune har i 1993-94 bevarings-registreret bygninger, der er opført før 1940. Regi-streringen fremgår bl.a. af Kommuneatlas AalborgSyd/Nord og SAVE-registeret. Ifølge Kommune-atlas Aalborg Syd og SAVE-registeret er der flerebevaringsværdige bygninger inden for lokalplan-området. Se kortet til venstre og Bilag 3.

Aalborg Kommune kan på baggrund af en konkretvurdering give økonomisk støtte til udvendige ar-bejder på bevaringsværdige bygninger. Det forud-sættes som minimum:- at bygningerne er kategoriseret med bevarings-

værdi 1-4,- at bygningerne er opført før 1950,- at bygningerne anvendes helt eller delvis til

beboelse, ogat bygningerne er væsentligt nedslidte.

Støtten gives som kontant tilskud og kan udgøre optil 33 % af de godkendte arbejder på bygningensklimaskærm (fx tage, ydermure, vinduer, døre, porte,karnapper, fundamenter mv.)

Der gives ikke støtte til almindelig vedligeholdelse.Støttemulighederne omfatter som nævnt kun byg-ninger med bevaringsværdi 1-4.

Råd og vejledning samt ansøgningsskemaer fås hosTeknisk Forvaltning eller hentes på www.aalborg.dk/byen/byfornyelse og støttet byggeri/bevaringsvær-dige bygninger.

Bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanområdet,jf. Kommuneatlas Aalborg Syd og senere SAVE-regi-strering.

Høj bevaringsværdi. Bevaringsværdi 1-3

Middel bevaringsværdi. Bevaringsværdi 4-6


14 April 2005

Herudover er der mulighed for at søge økonomiskstøtte til bygningsfornyelse. Yderligere informationom kriterier samt ansøgningsskemaer på www.aal-borg.dk/byen/byfornyelse og støttet byggeri/byg-ningsfornyelse.

KommuneplanenLokalplanen er omfattet af kommuneplanens ramme-områder Aalborg Midtby 5, blad 1.3.C 5; AalborgMidtby 6, blad 1.3.C 6; Aalborg Midtby 14, blad1.3.C 14; Aalborg Midtby 15, blad 1.3.C 15; Aal-borg Midtby 16, blad 1.3.C 16; Aalborg Midtby 17,blad 1.3.C 17; Aalborg Midtby 18, blad 1.3.C 18;Aalborg Midtby 23, blad 1.3.C 23; Aalborg Midtby24, blad 1.3.C 24; samt af byplanrammerne for gaderog pladser, Boulevarden, blad 1.3.GP 3 og Nytorv/Østerågade, blad 1.3.GP 4.

Lokalplanens bestemmelser for detailhandel bety-der, at der er udarbejdet kommuneplantillæg forenkelte af rammebladene, idet der for ejendommenesyd for Danmarksgade ikke kan opføres butikker,der er større end 450 m2. De rammeblade, der erændret, er Aalborg Midtby 17, blad 1.3.C 17, Aal-borg Midtby 23, blad 1.3.C 23 og Aalborg Midtby24, blad 1.3.C 24. Rammebladene er ændret således,at de for butiksstørrelser får samme ordlyd som de iøvrigt ovenstående. Signaturen for Boulevardensstatus i byplanrammerne for Anvendelse, AalborgMidtby side 1.3.8, er ændret således at Boulevardenpå hele strækningen har status af primær strøggade.Oplysninger om forurenede grunde er udtaget, idetde pga. for hurtig forældelse bliver misvisende.Herudover er tekstafsnittene konsekvensrettet somfølge af de ændringer, der er sket i området sidenkommuneplanens udarbejdelse.

Grøn sammenhæng - ØsteråkilenØsteråkilen skaber et sammenhængende forløb langsØsterå fra Lindenborg Ådal og ind i Aalborg. Bou-levarden indgår i Østeråkilen som en planlagt, re-kreativ forbindelse og er et af de byrum, hvor enbegrønning nævnes som et vigtigt indsatsområde.

MidtbyplanenAalborg Byråd vedtog i 1996 Trafik- og Miljøplanfor Aalborg Midtby med angivelse af en rækkeprojekter til trafikomlægning og forskønnelse afmidtbyen. Renoveringen af Østerågade og første delaf Boulevarden fra Algade til Vingårdsgade er rea-liseret, og en lang række projekter, herunder renove-ring af den resterende del af Boulevarden, er istøbeskeen.

ByfornyelseEn del af lokalplanområdets ejendomme er omfattetaf Aalborg Byøkologiprojekt, et omfattende udvik-lings- og demonstrationsprojekt, der, som det førsteaf sin art i Danmark, blev realiseret i årene 1994-1998. Projektet viste, hvordan et byområde kunnefornys under hensyntagen til ressourcebesparelse ogøkologisk bæredygtighed og indeholdt delprojektermed ombygninger, friarealforbedringer, nybyggerisamt udviklingsprojekter med focus på vand- ogenergibesparelser. Ud over anvendelsen af de nyesteteknologier blev der stillet krav om tydelig økolo-gisk signalværdi og høj arkitektonisk kvalitet. Pro-jektet blev i 1997 hædret med Realkredit Danmarksbyfornyelsespris for en særlig indsats i byfornyelsen.

I henhold til byfornyelsesloven blev der stillet krav omstiftelse af ejerlav til varetagelse af drift, vedligeholdelseog renhold af de fælles friarealer. De fremstår i dag somsmå oaser i det tætte byområde.



April 2005 15

LokalplanerNærværende lokalplan ophæver og erstatter lokal-plan 10-011, 10-015, 10-039, 10-042, 10-053 og 10-064, for så vidt angår den del af lokalplanerne, der eromfattet af lokalplan 10-058's område.

FortidsminderVed påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder,der medfører udgravning i lokalplanområdet, kanbygherren, eller den, for hvis regning et jordarbejdeskal udføres, i henhold til Museumslovens § 25anmode Aalborg Historiske Museum om at tagestilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentligefortidsminder. Museet skal herpå inden for en fristpå 4 uger komme med en udtalelse, der i det givnetilfælde vil blive baseret på en arkæologisk for-undersøgelse. Udgiften hertil skal afholdes af byg-herren, eller den, for hvis regning jordarbejdet skaludføres, jf. Museumslovens § 26, stk. 2.

Kollektiv trafikAalborg byråd vedtog 10. marts 2003 principperne,der ligger til grund for kørslen i midtbyen. I den nyeplan er terminalen for den kollektive trafik samletved Aalborg Busterminal og terminalpunktet forbybusserne flyttet fra Nytorv. Ruterne er i bykernentilrettelagt, så de både kører via Aalborg Bustermi-nal og Nytorv/Østeraagade eller Algade/Vingårds-gade, og Boulevarden er derfor en vigtig færdelselsårefor den kollektive trafik i midtbyen.

Der kører ca. 100 busser i spidstimen på Boulevar-den indtil Vingårdsgade.

MiljøforholdOpvarmningNy bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varme-forsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvis-ning.

GrundvandLokalplanområdet ligger i et område med begræn-sede drikkevandsinteresser.

KloakeringLokalplanområdet er omfattet af Aalborg Kommu-nes spildevandsplan. Området er fælleskloakeret,og spildevand ledes til Renseanlæg Vest. Underkraftig regn udledes opspædt spildevand til Limfjor-den.

Inden for lokalplanområdet forefindes der offent-lige kloakledninger, der forventes at skulle saneresinden for de kommende 15 år.

JordforureningEnkelte ejendomme inden for lokalplanområdet erkortlagt i henhold til jordforureningsloven (Lov nr.370 af 2. juni 1999). Desuden har der på flere af deøvrige ejendomme foregået aktiviteter, der kan havegivet anledning til jordforurening. Amtet har endnuikke taget stilling til, om disse ejendomme skalkortlægges. Status for kortlægningen kan fås vedhenvendelse til Nordjyllands Amt, Grundvands-kontoret.

Hvis anvendelsen af et kortlagt areal ønskes ændrettil bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, re-kreativt område, alment tilgængeligt område ellerinstitution, skal ejer eller bruger af arealet ansøgeamtsrådet om tilladelse, før man ændrer anvendel-sen af det kortlagte areal.

For kortlagte arealer gælder, at enhver flytning afjord bort fra det kortlagte areal skal anmeldes tilkommunen senest 4 uger før jordflytningen findersted.

Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbej-der konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdetstandses og kommunens tekniske forvaltning under-rettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættesvilkår for det videre arbejde. Der henvises tilmiljøbeskyttelseslovens § 21 og jordforurenings-lovens § 71.

Renovation - EtageejendommeVed etageejendomme vurderes, om der er så store


16 April 2005

affaldsmængder, at der er basis for at etablere affald-søer på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt ogøkonomisk forsvarligt, i underjordiske containere.Underjordiske løsninger er mindre synlige, og støj-generne er mindre.

Ved større boligkomplekser kan der med fordeletableres plads til central opsamling af eksempelvisstorskrald, metal, elektronikaffald og farligt affald.De to sidstnævnte affaldstyper skal kunne opbeva-res aflåst. Dvs. egentlige genbrugspladser/miljø-pladser. Fordelen ved denne løsning er, at der opnåsbedre udnyttelse af udstyr, nemmere opsyn og merefleksibilitet for beboerne.

Hvor mulighederne taler for det, bør det overvejes,om der skal etableres underjordiske affaldssystemersåsom centralsug eller mobilsug for de fraktioner,som indgår i kildesorteringen.

Ved etablering af skakte skal der tages højde forpligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for atetablere skakte, der kan håndtere flere affaldstyper.Desuden skal der tages hensyn til renovations-arbejdernes arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk el-ler på tlf. 9931 4955.

Renovation - ErhvervVed erhvervsejendomme bør der udlægges arealertil opsamling af affald, så det sikres, at der er pladstil en rationel affaldssortering og opbevaring. Afhensyn til fremkommeligheden i området skal køre-veje for renovationsbiler og vendepladser indrettesefter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ forDagrenovation".

Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejenemellem afhentningssted og renovationsbilerne leveop til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ forDagrenovation". Hvor der er behov for, at opsamlin-gen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages

hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af enlastbil, som skal kunne komme helt hen til containe-ren.

Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængigt afbutikstypen, tages højde for og afsættes plads til, atkunderne kan aflevere tom emballage som eksem-pelvis flasker, malingsrester og lign.

Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk el-ler på tlf. 9931 4955.

TrafikstøjI forbindelse med ombygning og nybyggeri skalbebyggelsen udformes således, at Miljøministerietstil enhver tid vejledende grænseværdier for inden-dørs støjniveauer overholdes. Grænseværdiernefremgår af Bilag C, side 41.

Miljøvurdering af virksomhederNår Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i etområde, sker det på grundlag af en miljøkonsekvens-vurdering.

Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor megetden erfaringsmæssigt belaster omgivelserne medbl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A.

Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lov-lige erhvervsudøvelse for områdets eksisterendevirksomheder.

Tilladelser eller dispensationer fra andremyndigheder

PolitietDer kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilla-delse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan havevæsentlig betydning for færdslens sikkerhed ogafvikling (se Færdselslovens § 100).



April 2005 17

Servitutter

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik overtinglyste servitutter, der har betydning for bygge- oganlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, atikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Der-for bør relevante forsyningsselskaber høres, forin-den jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sigom elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vand-ledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger ogspildevandsledninger. Kommunen kan være behjæl-pelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, derdækker det pågældende område.

Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret nogletinglyste servitutter, som kan have betydning forbygge- og anlægsarbejder inden for lokalplan-området. Servitutterne er nærmere omtalt underlokalplanens punkt 14.

PlanbestemmelserLokalplan 10-058


April 2005 19

Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf. 9931 2000

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

�

��

��

��

�

��

�

��

��

��

�

�

� ��

��

�

�

�

��

��

�

�

�

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

�

��

�

�

�

�

��

��

��

��

�

��

�

��

��

��

�

��

��

��

��

��

�

�

��

� ��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

�

��

��

�

Vester

bro

Algade

Danmarksgade

Åga

de

Ran

tzau

sgad

e

de

Christiansgade

Nie

ls E

bb

esen

s G

ade

Vingårdsgade

AdelgadeUr

bans

gade

Mølleå

Pri

org

ade

Møl

lega

de

Trækbanen

Bredegade

Gammeltorv

Louisegade

Ped

er B

arke

s G

ade

Cor

tesg

yde

Steen Blichers Gade

Grå

brød

rega

de

Rosenlundsgade

Rol

dgad

eBud

olfi

Pla

ds

evej

Brandstrupsgade

Hjelmerstald

Tien

dela

den

Skipper Clements Gade

Gabelsg

Ladegårdsgade

Latinergyden

Bra

sken

sgad

e

Grønnegangen

Frederikstorv

Klokkestøbergade

C.W

. Obe

ls P

lads

gs Gade

Arkivstræde

Bleg

gård

sgan

gen

Klosterjordet

Vor Frue Stræde

Dok

to

Synagogegade

Schellerups Gang

Slotsgades

Søndergad

Loui

sega

de

Budolfi Plads

John F. Kennedys P

l

Stengade

Prinsensgade

Joh

n F

. Ken

ned

ys Pla

Algade

Nytorv

D

Åg

ade

Bo

ulevard

en

Slot

sgad

e

Prinsensgade

Christiansgade

Øst

eråg

ade

Kayerø

Jern

bane

gade

Mø

lleå

Dag

Ham

mar

skjø

lds

Gad

e

Gra

ven

sgad

e

Loui

sega

de

Sankelmarksgade

Kildeparken

Aalborghus Slot

Boulev

arde

n

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4000

Indledning

Lokalplanens bestemmelser er bindende og tingly-ses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen.Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere

lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv eraltså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikkebindende.

PlanbestemmelserLokalplan 10-058Boulevarden, Aalborg Midtby

20 April 2005

1. Formål

Lokalplanens formål er at sikre

1.1 at byrummets arkitektoniske kvalitet bevaresog styrkes,

1.2 at der fortsat kan ske ændring og udvikling iområdets handelsliv med respekt for det histo-riske miljø,

1.3 at bygningerne ved ombygninger og facade-renoveringer søges tilbageført til oprindeligtmaterialevalg og udseende,

1.4 at ændringer og fornyelser af facader og tag,skilte, markiser, belysning m.m. tilpasses hu-sets oprindelige arkitektur samt gadens/går-dens arkitektoniske helhed, og udføres i en højkvalitet, og

1.5 at ny bebyggelse inden for området tilpassesden eksisterende facaderække og tilfører ga-den/gården kvalitet og oplevelse.

2. Område og zonestatus

2.1 MatrikeloversigtLokalplanens område er vist på Bilag 1.

Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre:

Aalborg Bygrunde293 a, 294 a,295 - ejerlejlighed 1-6,423, 426 b, 428 b, 429 b,431 c - ejerlejlighed 1-10,432 c - ejerlejlighed 1-7,432 d,433 b - ejerlejlighed 1-15,438 c, 479 a,479 b - ejerlejlighed 1-9,480 a - ejerlejlighed 1-5 og 7-10,

481 a, 481 b, 481 f,501 a - ejerlejlighed 1-2,501 ad - ejerlejlighed 1-16,502 g, 502 n, 502 o, 502 au, 502 av, 502 aæ, 502 aø,502 bb, 502 bc, 503 aq,503 ar - ejerlejlighed 1-3,503 at - ejerlejlighed 1-3,503 av - ejerlejlighed 1-4,503 aø, 503 bh, 503 bl,503 bt - ejerlejlighed 1-7,503 bz - ejerlejlighed 1-5,503 bæ, 503 bø,625 a - ejerlejlighed 1-6,627 a, 628 a,727 a - ejerlejlighed 1-10,732 a,1315 - ejerlejlighed 1-11, 13 og 14,1316,del af offentligt vejareal "du" Boulevarden,del af offentligt vejareal "bb" Algade,del af offentligt vejareal "bu" Østerågade,samt alle parceller, der efter den 4. maj 2004 udstyk-kes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanensområde.

2.2 Opdeling i delområderLokalplanområdet er opdelt i delområderne A og B,som vist på Bilag 1 og 2.

2.3 ZoneforholdLokalplanområdet er i byzone.

3. Arealanvendelse

En væsentlig faktor for bymiljøet er et varieretudbud af butikker med levende facader og spæn-dende udstillingsvinduer. Det er lokalplanens in-tention at fastholde og styrke områdets mangfoldig-hed i anvendelse, men det skal ske under hensynta-gen til såvel handelslivet, områdets boliger, miljøet,arkitekturen mv. Herunder er det af afgørende be-tydning, at udformningen af eksempelvis butikkersker med stor respekt for facadernes oprindeligeudtryk.



April 2005 21

Herudover stilles der krav om, at virksomheder oganlæg, der placeres i området, er miljøvenlige. Detvil sige, at de kun påvirker omgivelserne i ubetydeligeller ringe grad. Det gælder en række virksomhederinden for miljøklasse 1 og 2. Anvendelserne erspecificeret i Bilag A, side 35.

3.1 Anvendelse, delområde AKælder/Stueetage:• Butikker (1)• Butikker med værksted (1)• Hotel/restaurant (2)• Rekreative formål• Tekniske anlæg (3)

1.sal:• Butikker (1)• Butikker med værksted (1)• Boliger (etageboliger) (4)• Hotel/restaurant (5)• Klinikker (ikke dyreklinik) (6)• Kontorer• Service• Kulturelle formål• Undervisning

Øvrige etager:• Boliger (etageboliger) (4)• Hotel (5)

Baghuse:• Boliger (etageboliger)• Butikker (1)• Butikker med værksted (1)• Hotel/restaurant• Klinikker (ikke dyreklinik) (6)• Kontorer• Service• Kulturelle formål• Fritidsformål• Undervisning• Institutioner• Engroshandel• Tekniske anlæg (3)

3.2 Anvendelse, delområde B• Kontorer• Kulturelle formål• Fritidsformål• Undervisning• Rekreative formål• Tekniske anlæg (4)

(1) Inden for delområde A må der pr. ejendomindrettes butik/butikker med et samlet maks. brutto-etageareal på 1000 m2 pr. butik (dagligvarebutikkerdog maks. 250 m2). Det forudsættes dog, at der errummelighed hertil i henhold til detailhandelsplanen(se afsnit om detailhandel side 12 i redegørelsen), ogat der er rummelighed inden for de på Bilag 2 vistebyggefelter.

Butikker kan etableres inden for ejendommensmatrikelskel. Butikker kan strække sig over kælder,stueetage og 1. sal, under forudsætningen af, atbutikken indrettes, således at facadens oprindeligeudformning bevares. Ved anvendelse til butikker på1.sal forudsættes herudover, at det er i sammenhængmed samme butik i stueetagen, at der er åben forbin-delse mellem de to etager og at adgangen til 1. salalene sker fra terræn.

Butikker opdeles normalt i to hovedgrupper: Dag-ligvarer, som fx fødevarer og rengøringsartikler,aviser, blade, tobak, blomster m.m., og Udvalgs-varer, som fx tekstil og beklædning, hårde hvideva-rer, møbler, ure, foto, radio, bøger og andre varer,der købes sjældnere end dagligvarer.

(2) Der må ikke indrettes hotelværelser i stue- ogkælderetagen i forhusene langs Boulevarden.

(3) Der kan opføres transformerstationer og andretekniske anlæg primært til områdets forsyning, nårdisse udformes og placeres under hensyntagen tilbebyggelsens og friarealers karakter.

(4) Ved opdeling af eksisterende lejligheder må derikke etableres boliger på under 100 m2.


22 April 2005

(5) Kun når hotellet/restauranten også omfatter stue-etagen.

(6) Der må ikke indrettes dyreklinikker i områdetpga. risikoen for eventuelle miljøgener.

4. Udstykning

Ingen særlige bestemmelser.

5. Bebyggelsens placering og omfang

Lokalplanen omfatter et udbygget område af midt-byen. Nedenstående bestemmelser skal sikre, at detbymæssige miljø i området fastholdes og strukturenbevares.

5.1 BebyggelsesprocentDen bebyggelsesprocent, der er gældende for hverenkelt ejendom, fremgår af den til enhver tid gæl-dende kommuneplan. Ved fordeling af bygge-muligheder går randbebyggelse forud for bag-bebyggelse.

Ny bebyggelse inden for "Byggefelt for ny bebyg-gelse i 1 etage med tagterrasse" (se Bilag 2), kanopføres uanset den for ejendommen gældendebebyggelsesprocent.

5.2 BygningshøjdenBygningshøjden på eksisterende bebyggelse skalfastholdes.

Bygningshøjden på evt. ny bebyggelse langs Boule-varden og Østerågade skal afstemmes efter gaden ogde omkringliggende bygninger, således at der opnåsen god helhedsvirkning i gadebilledet.

5.3 ByggefelterInden for delområde A skal bebyggelsen mod Bou-levarden og Østerågade udføres som sluttet rand-bebyggelse fra skel til skel. Mindre slip og porte kan

tillades, såfremt det ikke ændrer indtrykket af sluttetbebyggelse.

De på Bilag 2 viste byggefelter angiver bebyggel-sens maksimale udstrækning på grunden.

Inden for "Byggefelt for eksisterende bebyggelse"kan bebyggelse opføres i samme omfang som hidtil.

Inden for "Byggefelt for ny bebyggelse" kan bebyg-gelse opføres i maks. 1 etage. For udnyttelse afdenne byggemulighed forudsættes det, at der, påtaget af tilbygningen, samtidig etableres fælles uden-dørs opholdsarealer som tagterrasse til brug forejendommens beboere.

5.4 ByggelinjerBebyggelsen langs Boulevarden og Østerågade skalorientere sig mod gaden og placeres med facaden ibyggelinjen vist på Bilag 2. Byggelinjen er placereti vejskel undtagen ved Odd Fellow palæet og Admi-nistrationsbygningen. Herudover afviger byggelinjenfra vejskel ved matr.nr. 501ad, 502 g, 502 au og503 bt, hvor hjørneafskæringen ved den eksiste-rende bebyggelses sokkel ønskes bevaret.

5.5 PorteEksisterende portgennemgange, vist på Bilag 2, skalopretholdes.

5.6 AdgangHver enkelt butik og opgang skal have indgangdirekte fra gaden eller i port. Undtaget herfra erbaghuse.



April 2005 23

bygningsændringer, der tilbagefører bygningen tildens oprindelige udtryk. Bortset herfra må nedriv-ning, ændring af bygningens ydre fremtræden, ud-skiftning af tag, døre, vinduer mv. kun ske, nårkommunen har meddelt dispensation hertil.

Opnås der tilladelse til at foretage ændringer i detbygningsmæssige ydre, skal lokalplanens efterføl-gende bestemmelser i punkt 6 om bebyggelsens ydrefremtræden følges.

Bestemmelsen er begrundet i lokalplanens beva-ringsformål. Der kan fastsættes betingelser i forbin-delse med en tilladelse. En tilladelse kan indeholdeen dispensation, som kan kræve forudgående orien-tering af naboer mv. jf. planlovens § 20. Et afslag påen tilladelse kan eventuelt indebære, at kommunenmå overtage ejendommen, jf. planlovens § 49.

6.2 Generelle bestemmelserOmbygning samt facadeændring/renovering skalske under hensyntagen til den enkelte bygningsoprindelige arkitektur.

Nye bygningers højde, dybde, proportioneringer,facadelinjer og -rytme m.m. skal tilpasses den om-kringliggende bebyggelse, således at der opnås engod helhedsvirkning i gadebilledet. Se i øvrigt figur1-6 på side 24.

Ønskes en bygning ført tilbage til et tidligere udse-ende, vil gamle billeder, tegninger og opmålingereventuelt kunne danne grundlag herfor.

Teknisk Forvaltning er i besiddelse af en stor del afde gamle facadetegninger af områdets bygninger.Tegningerne kan ses, og kopi kan erhverves, vedhenvendelse til Teknisk Forvaltnings Kundecenter.

I øvrigt findes der en stor samling af gamle billederpå lokalhistorisk arkiv.

En stor del af de orginale facadetegninger er bevaret ogkan danne grundlag, hvis en bygning ønskes tilbageførttil det oprindelige udseende.

6. Bebyggelsens udseende

Bestemmelsens formål er at sikre, at områdets ka-rakteristiske bybillede ikke går tabt gennem nybyg-geri og ændringer af den eksisterende bebyggelse.

Såfremt en ejendom skal have foretaget ændringerjf. nedenstående, vil Teknisk Forvaltning være be-hjælpelig med råd og vejledning.

6.1 Bevaringsværdige bygningerEnhver ændring af bygningens ydre fremtrædenkræver tilladelse. En tilbageførsel til bygningensoprindelige udtryk vil dog ikke stride mod lokal-planens nedenstående bygningsbevarende bestem-melser.

For bygninger angivet med bevaringsværdi på Bilag3 gælder, at der uden dispensation kan foretages


24 April 2005

Figur 2. Karakteristiske facadelinjer skal videreføres.

Figur 3. Facaden på den enkelte ejendom skal markeresig som enkelthus, afstemt med gadebilledet som helhed.

Figur 5. Den typiske taghældning skal videreføres.

Figur 4. Karakteristiske elementer som skorstene, kvistemv. skal indpasses i tråd med gadens arkitektoniskekarakter.

Figur 6. Hjørner markeres i tråd med områdets arkitek-toniske karakter.

Figur 1. Ny bebyggelse skal placeres i eksisterendegadelinje og med en husdybde, der tilpasser sig nabobe-byggelsen.



April 2005 25

6.3 FacaderFacader skal fremstå som en konstruktiv helhed frasokkel til tag.

Facadens oprindelige vandrette og lodrette opdelingskal bevares og søges genskabt ved ændringer affacaden.

Oprindelige murpiller mellem døre og vinduer måikke fjernes eller sløres, og de skal ved ombygningsøges genetableret.

Facadens oprindelige overflade skal bevares. Dvs.at bebyggelse, der fremstår i blank murværk, ikkemå males, pudses,berappes, filtses eller vandskures,dækkes af facadebeklædning, klinker eller lign.,ligesom sokler i granit ikke må dækkes af malingosv.

Karaktergivende facadedetaljer som ornamentik,indfatninger, gesimsbånd mv. skal bevares og ved-ligeholdes.

Gitre og lignende tyverisikring skal monteres på denindvendige side af vinduer og døre.

Stueetagen kan inden for delområde A skille sig udfra resten af facaden ved afvigende farve, matrialeeller overfladebehandling.

Forretningsfacader inden for delområde A må ikkeetableres henover opgange og porte, ligesom de ikkemå føres ubrudt på tværs af grænsen mellem toselvstændige bygninger eller på tværs af en byg-nings hovedopdeling.

6.4 Tage, tårne og spirNy tagbeklædning vælges i overensstemmelse medbygningens oprindelige udtryk samt gadens karak-ter og udføres som hovedregel i røde vingetegl,skifer eller kobber. På nye bygninger kan der des-uden vælges zink eller stål under forudsætning af, atpladerne fremstår uden en malet eller på anden mådebeklædt synlig overflade, og kan indpasses i gade-billedet i øvrigt.

Til baghuse, udhuse og mindre bygningsdele kananvendes andre tagmaterialer, såfremt de opfylderbetingelserne i pkt. 6.2.

Bebyggelsen skal kunne opfattes som en konstruktivhelhed fra terræn til tag.

Forretningsfacaderne skal forholde sig til husets lodretteog vandrette linjer og skabe god balance i det samledefacadeudtryk.


26 April 2005

Tage må ikke udføres med tagmaterialer, der ervedvarende reflekterende, som fx glaseret tegl, med-mindre bygherren kan dokumentere, at bygningenstag oprindeligt er udført i nævnte materiale.

Tagrender og nedløb skal udføres i zink eller kob-ber. Nedløb skal placeres hensigtsmæssigt i forholdtil facaden som helhed, således at vandrette springpå facaden undgås.

Vigtige bygningselementer som tårne og spir skalbevares eller genetableres i samme materialer ogmed samme detaljeringsgrad som oprindeligt.

6.5 Vinduer og døreOprindelige ældre vinduer og døre bør så vidtmuligt bevares og repareres. Sprosse- og ramme-opdelingen er med til at give en bygning karakter, ogdanner i samspil med den øvrige facade bygningensudtryk.

Udskiftning af vinduer skal ske i overensstemmelsemed den oprindelige arkitektur i materialevalg, ud-formning og placering. Vinduerne over stueetageskal udføres i træ, med spinkle sprosser, og malesmed en dækkende hvid maling*.

* Undtaget herfor er Østerågade 1, hvor der på deneksisterende bygning kan anvendes metalrammeruden sprosser og anvendes andre farvenuancer.

Bestemmelsen skal hindre,at der anvendes andrematerialer som fx plast og træ-aluminium.

I ny bebyggelse kan vinduer udføres i metal, såfremtarkitekturen kræver det, og vinduesisætningen iøvrigt opfylder intentionerne beskrevet i pkt. 6.2Generelle bestemmelser.

Døre til opgange skal udføres i glas og træ og meden detaljeringsgrad, der er i overensstemmelse medden enkelte bygnings oprindelige arkitektur og gad-ens udtryk som helhed.

Tilklæbning eller blænding af vinduer og døre måikke finde sted.

Inden for delområde A skal butiks- og restaurations-vinduer/døre i husets stueetage udformes under hen-syntagen til bygningens arkitektur, og således atbygningen kan opfattes som en konstruktiv helhedfra sokkel til tag. Butiks- og restaurationsvinduer/døre skal fremstå i glas og træ, der er malet meddækkende maling, eller i oliebehandlet ædeltræ itræets naturlige farve, under forudsætning af, at detsamlede facadeudtryk er tilgodeset.

6.6 Frontispicer, kviste og tagvinduerEksisterende frontispicer skal bevares.

Kviste og tagvinduer skal placeres harmonisk itagfladen og tilpasses husets arkitektur og oprinde-lige konstruktion.

Mod gadesiden må nye kviste og tagvinduer kunplaceres i den nederste tagetage. Over den nederstetagetage må der herudover etableres små tagvinduer*til orienteringslys og højlys på størrelse med degamle tagvinduer på 4-6 tagsten. Den samlede længdeaf kviste og tagvinduer på en ejendom skal væremindre end 1/3 af tagfladens samlede længde.

Vinduerne er som hovedregel opsprossede, hvidmaledetrævinduer. De fine og detaljerede gamle vinduer bør såvidt muligt repareres og bevares.



April 2005 27

* Flere vinduesfabrikanter laver specielle tagvinduertil bevaringsværdige bygninger, som umiddelbartopfylder kravene til størrelse og udseende.

Mod gårdsiden gælder byggelovens almindeligebestemmelser.

Kvistenes sider skal beklædes med zink eller kob-ber.

I øvrigt henvises til pkt. 6.5 vedr. vinduernes mate-rialevalg.

6.7 Skorstene og brandkammeSkorstene og brandkamme skal bevares. Renove-ring og genetablering skal ske i overensstemmelsemed oprindelig udformning og materialevalg.

Nye skorstene skal placeres i kippen. De skal udfø-res med traditionel sokkel og krone og have sammeoverflade som resten af huset.

6.8 TagterrasserTagterrasser må alene etableres til gårdsiden. Hvortagterrassen i 1. sals højde er orienteret mod offent-

lige arealer skal tagterrassen afskærmes af enbrystningsmur.

6.9 AltanerAltaner skal bevares. Genskabelse og renoveringskal ske i overensstemmelse med den oprindeligeudformning.

Nye altaner må alene opføres mod gårdsiden og skaletableres under hensyntagen til bygningen og gård-miljøet som helhed. Der må ikke etableres altan-gange.

Ved etablering af nye altaner skal det altid vurderes,om der skabes skygge og indbliksgener for underboog nabolejligheder.

6.10 Porte, gitre og lågerOprindelige porte, gitre og låger bør så vidt muligtbevares og repareres.

Nye porte, gitre og låger skal udføres, så de passer tilbygningen i materialer, udformning og farver. Deskal udføres i overensstemmelse med den oprinde-lige udformning i træ eller metal.

6.11 Baldakiner, markiser og lign.Der må ikke opsættes faste baldakiner, halvtage oglignende på facaden.

Markiser skal være foldbare med stofdug og tilpas-ses bygningens arkitektur. Markiser må kun opsæt-tes over butiksvinduer og -døre. Markiser skal end-videre tilpasses vinduesopdelingen og må ikke op-sættes nærmere bygningsskel end de yderste vin-duer, døre eller porthuller i facaden. Markiser måikke anbringes højere end underkant af den vand-rette facademæssige afgrænsning mellem stueetageog 1.sal (som oftest et fremskudt, vandret facade-bånd).

Markiser er konstruktioner, som kræver forudgå-ende byggetilladelse. Ansøgning om byggetilladelsesendes til Teknisk Forvaltning, Aalborg Kommune.

Enkel og nydelig markiseløsning.


28 April 2005

?

?Ved markiser ud over vejareal (fortove og gågadermv.) vurderer kommunen ved ansøgningen, hvorlangt markisen må udrulles og hvor højt den skalplaceres af trafikale hensyn.

6.12 FarverVed valg af farver til facaden må den helhed, sombygningen skal indgå i, vurderes. Den enkelte byg-ning i facaderækken må godt skille sig ud, men ikkepå en så iøjnefaldende måde, at helheden i gadebil-ledet går tabt. Det er omvendt ikke nødvendigvis enfordel, at en hel gadestrækning bliver domineret afen bestemt farve.

Det er også vigtigt at tage stilling til, om bygningensarkitektur bedst understreges af en lys farve, somgiver facaden en let karakter, eller om en farve medmere fylde passer bedst til huset.

En overfladebehandling bør vælges, så murværketkan ånde.

Farver skal afstemmes efter gadebilledet. Der skaltages udgangspunkt i traditionen for den pågæl-dende bygnings stilart.

I ejendomme med flere butikker tillades selvstæn-dig farvesætning af den enkelte butiksfacade ikke.

Kontrastfarver må bruges til at fremhæve detaljer.

Ændringer af facadefarver skal godkendes efter af-sat farveprøve.

Laserende malinger og marmorering må ikke an-vendes direkte på facader.

6.13 FacadeskilteEn god forretningsfacade skal både kunne sælge ogvære en smuk del af gadebilledet. Et flot udstillings-vindue i et smukt hus taler for sig selv. Alle skilte skaltilpasses, så de bliver en del af helheden og må ikkedominere andre dele af gadebilledet. Skilte kanmales på facaden, opsættes med enkelte bogstavereller etableres på butiksruden.

Skilte må ikke føres på tværs af en ejendoms hoved-opdeling, ligesom de ikke må føres på tværs af skelmellem to ejendomme, selv om forretningen harlokaler i begge ejendomme.

Facadeskiltenes størrelse skal tilpasses husets ka-rakter, og de skal placeres således, at de sammenmed andre facadeskilte på samme ejendom skaberen god balance.

Skiltning på 1. sal og derover skal begrænses til småbogstaver malet på ruden eller skilte placeret bagruden.

Facadeskiltet må ikke dække hele facaden. Der skalefterlades passende luft omkring facadeskiltet, såman kan se, at de sidder på en mur, og at huset harkontakt med jorden.

Skiltning må ikke dække døre, vinduer eller byg-ningsdetaljer som søjler, gesimser, ornamentik o.l.

Der må ikke opsættes lyskasser og lysarmaturer påfacaderne. Belysning af skilte skal integreres i skiltene.

Skilte må ikke gå på tværs af en bygnings hovedopdelingeller dørindgang.



April 2005 29

Laserlys må ikke opsættes.

Massiv og dominerende tilklæbning eller total af-blænding af forretningsvinduer må ikke finde sted.

Store reklameskilte (fx billboards) må ikke opsættesinden for lokalplanens område.Udhængsskilte skal placeres sådan, at de harmone-rer med det samlede facadeudtryk.

Udhængsskilte skal placeres inden for forretningensegen del af facaden og inden for den naturligeafgrænsning af stueetagen (normalt vandret frise),og aldrig højere end underkanten af vinduerne i 1.sal.

Der må kun placeres ét udhængsskilt for hver forret-ning. Hvis forretningen er placeret på et hjørne, kander opsættes ét udhængsskilt til hver gade.

Udhængsskilte må ikke være større end 0,5 m2, ogskal placeres mindst 2,2 m over terræn.

Udhængsskilte er konstruktioner, som kræver for-udgående byggetilladelse. Ansøgning om byggetil-ladelse sendes til Teknisk Forvaltning, AalborgKommune. Ved udhængsskilte ud over vejareal (for-tove og gågader mv.) vurderer kommunen ved an-søgningen, hvor langt udhængsskiltet må rækkefrem, og hvor højt det skal placeres af trafikalehensyn.

6.14 Antenner og parabolerAntenner og paraboler må ikke opsættes på steder,der er synlige fra gaden.

6.15 LedningerLedninger må ikke føres på gadefacaden.

6.16 VentilationsanlægVentilationsanlæg skal så vidt muligt føres inde ibygningen. Alternativt skal de placeres på steder,hvor de ikke ses fra gaden (undtaget herfra er selveafkastet, jf. pkt 10.3).

6.17 UdeserveringI sommerhalvåret rykkes der ud på gader og plad-ser. Gadeudstyret må ikke dominere gadebilledet ogskal respektere bygningernes facader. Der henvisestil de til enhver tid gældende vejledninger og regu-lativer.

Hegn omkring fortovsrestauranter kan kun tilladesi særlige tilfælde og skal i hvert enkelt tilfældegodkendes af Aalborg Kommune. Hegnene skaludformes, så de ikke dominerer facaderne og gade-billedet. Der skal vælges farver og materialer påhegn, der tilpasses den bygning, som fortovs-restauranten ligger udenfor. Hegn må ikke væremassive, men skal være åbne og lette.

7. Ubebyggede arealer

7.1 OpholdsarealerOpholdsarealer i gårdrum og baggårde skal bevaresunder hensyntagen til pkt. 5.3 om byggefelt i 1 etage.

Ved udvidelse af butiksareal i stueetage skal deudendørs opholdsarealer genskabes i form af en 1.sals tagterrasse.

Ubebyggede arealer, der ikke skal anvendes til god-kendt parkering eller oplag, skal anvendes til opholds-arealer.

Opholdsarealer skal prioriteres frem for parkerings-pladser.

7.2 Belægning og befæstelse mv.Ubebyggede arealer skal ved beplantning og befæ-stelse o.l. gives et ordentligt udseende.

Belægninger på ejendommen skal udformes, så defremstår som en helhed på ejendommene og modgader og stræder. Belægninger skal udføres i mate-rialer af god kvalitet.


30 April 2005

7.3 TerrænreguleringTerrænregulering skal i hvert tilfælde godkendes afAalborg Kommune.

7.4 OplagringVed oplagring skal en passende orden overholdes.

7.5 VejtræerDer placeres vejtræer med en principiel placeringsom vist på Bilag 2.

8. Veje, stier og parkering

8.1 VejadgangVejadgangen sker fra de eksisterende veje.

Vejadgang fra Boulevarden til karréen omkringDanmarksgade, Boulevarden og Christiansgade skalfinde sted fra de på Bilag 2 viste adgange.

8.2 stierIgennem karréen Danmarksgade, Boulevarden ogChristiansgade sikres stiadgang som vist på Bilag 2.

8.3 PortadgangEksisterende portadgange vist på Bilag 2 må ikkeikke sløjfes eller tilmures.

8.4 ParkeringVed ændret anvendelse, udvidelse eller nybyggeriinden for området skal der etableres parkering ihenhold til den til enhver tid gældende P-norm, seBilag F.

Der må ikke etableres parkeringskældre inden forområdet.

Yderligere parkering må ikke ske på bekostning afopholdsarealer.

9. Tekniske anlæg

9.1 OpvarmningNy bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varme-forsyning.

9.2 LedningsanlægElledninger, TV-kabler mv. skal fremføres underterræn. Der må ikke etableres individuelle udven-dige antenneanlæg.

Der må ikke fremføres eller opsættes installationer,TV-kabler eller nogen form for antenner mv. synligepå bebyggelsens gadefacader og facader mod andreoffentlige arealer.

9.3 AffaldVed projektering skal der reserveres de nødvendigearealer til sortering, opbevaring og transport af af-fald i overensstemmelse med Renovationsvæsenetsregulativer.

10. Miljø

10.1 Miljøklassificering af virksomhederInden for lokalplanens område må der kun etableresvirksomheder inden for miljøklasserne 1-2 (se BilagA).

De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelses-afstande bruges som vejledende grundlag ved loka-lisering af virksomheder.

10.2 Støj fra trafikVed ny bebyggelse og ændring af eksisterende be-byggelse skal det sikres, at det indendørs støjniveauikke overstiger Miljøministeriets til enhver tid gæl-dende grænseværdier.

De gældende regler er angivet i Bilag C, side 41.

10.3 VentilationVentilationsanlæg må kun etableres inde i bygnin-



April 2005 31

gen. Ventilationsafkast må ikke føres på bygnin-gens gadefacade samt på taget mod gaden.

10.4 RestauranterRestauranter skal følge den til enhver tid gældendekommunale forskrift for driften, pt. Kommunal for-skrift nr. 001, Restaurationsdrift i Aalborg Kommune.

10.5 FunderingFunderingsarbejder ved nybyggeri og ombygningerskal ske på baggrund af en geoteknisk undersøgelse.

Der kan af bygningsmyndigheden blive forlangtfunderingsmetode med pressede eller borede pæle,ligesom der kan blive forlangt redegørelse påfunderingsarbejdets forventede påvirkninger påmiljøet.

10.6 GrundvandssænkningDer må ikke foretages permanent grundvandssænk-ning inden for området, men der kan tillades indbyg-get dræn til maksimering af grundvandsstandenomkring kældre og fundamenter.

Nødvendige midlertidige grundvandssænkninger iforbindelse med byggearbejder vil kunne tillades iet vist omfang, såfremt der ikke er risiko for skaderpå omkringliggende bygninger.

10.7 Kortlagte grundeInden for lokalplanområdet kan der være ejen-domme, som er kortlagt efter jordforureningsloven(Lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere ændringer).Opdaterede oplysninger kan fås hos Kort- ogMatrikelstyrelsen.

11. Grundejerforening

Ingen bestemmelser.

12. Betingelser for, at ny bebyggelse måtages i brug

12.1 FjernvarmeNy bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggel-sen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlægefter kommunens anvisning, jf. punkt 9.1.

12.2 FællesanlægNy bebyggelse må ikke tages i brug, før der eretableret parkeringspladser, beplantning, adgangs-og opholdsarealer m.m.

12.3 StøjNy og ændret bebyggelse må ikke tages i brug, førdet ved målinger og beregninger er dokumenteret, atstøjniveauet ikke overstiger de i pkt. 10.2 fastsattegrænseværdier.

13. Lokalplan og byplanvedtægt

13.1 Ophævelse af lokalplanerFølgende lokalplaner ophæves med vedtagelsen afnærværende lokalplan inden for det område, der eromfattet af lokalplan 10-058:10-011, Etageanvendelse m.m.,10-015, Steen Blichers Gade, Boulevarden, Chris-tiansgade, Rantzausgade. Saneringsplan nr.7,10-039, Danmarksgade-området, Karré 1,10-042, Danmarksgade-området, Karré 3, 4 og 5,10-053, Danmarksgade-området, Karré 2,10-064, Erhverv m.m., Østerågade 6.

Ingen byplanvedtægter.


32 April 2005

14. Servitutter

Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg.servitutter, som kan have betydning for bygge- oganlægsarbejderne:

Matr.nr. 627 A m.fl., Aalborg Bygrunde.Dato:18.08.1966Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv.Påtaleberettiget: Aalborg byråd og Jydsk TelefonA/S.

Matr.nr. 503 AR, Aalborg Bygrunde.Dato:17.01.1984Vedr.: Saneringsplan mv.Godkendt af boligstyrelsen d. 4. marts 1986.

Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikkepåtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler ioversigten.

15. Retsvirkninger

15.1Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligtbekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet afplanen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes ioverensstemmelse med planen.

15.2Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme ilokalplanområdet kan fortsætte som hidtil.

15.3Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv.,som er indeholdt i planen, skal etableres.

15.4Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er istrid med planens principper.

15.5Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre

naboer, skal der foretages en naboorientering, førdispensationen kan gives.

15.6Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er istrid med planens principper, kan kun etableres vedudarbejdelse af en ny lokalplan.

15.7Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokal-planen, kan byrådet ekspropriere.

15.8Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål,ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kanejeren under visse forudsætninger kræve, at kom-munen overtager den.

15.9Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring afbebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejen-dommen på en økonomisk rimelig måde, kan hanunder visse omstændigheder kræve, at kommunenovertager den.



April 2005 33

Vedtagelse

Lokalplan 10-058 er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den

Lokalplanen er offentligt bekendtgjort denfra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder.

TinglysningLokalplan 10-058Boulevarden, Aalborg Midtby

34 April 2005

Delvis ophævelse

er ophævet for det område, der er omfattet af:

Lokalplan 1-1-134, BRT-tracé, Aalborg, planID 9419180, offentligt bekendtgjort 30.10.2018.

Lokalplan 10-058, Boulevarden, Aalborg Midtby,

Erhvervskategorier: Bilag ALokalplan 10-058


April 2005 35

Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande

Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvorklasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7den mest miljøbelastende.

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kunpåvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og såledeskan integreres med boliger.

Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kunpåvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunneindplaceres i områder, hvor der også findes boliger.

Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kunpåvirker omgivelserne i mindre grad, og som børplaceres i erhvervs- eller industriområder evt. irandzonen tættest ved forureningsfølsom anven-delse.

Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som ernoget belastende for omgivelserne, og derfor somhovedregel bør placeres i industriområder.

Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som erret belastende for omgivelserne, og derfor skal pla-ceres i industriområder.

Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som ermeget belastende for omgivelserne, og derfor skalplaceres i større industriområder, så den ønskedeafstand i forhold til forureningsfølsomme naboerkan opnås.

Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som ersærligt belastende for omgivelserne, og derfor somhovedregel skal placeres i områder, indrettet tilsærligt miljøbelastende virksomhed (normaltkommuneplanens M-områder).

Herudover findes der en række virksomheder oganlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvorafstanden til boligområder skal være større end 500meter. Som eksempel kan nævnes særligt risiko-betonet produktion, større skibsværfter, flyveplad-ser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende.

Der opereres med følgende minimumsafstandskrav:Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger)Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger)Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger)Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger)Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger)Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger)Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger)

Der kan forekomme situationer, der berettiger virk-somheder til en anden miljøklassificering, end angi-vet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgendesider. Fx hvis en virksomhed foretager forurenings-begrænsende foranstaltninger udover det, der ernormalt i forhold til gængse forureningsbegrænsendeproduktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassifi-cering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstandi forhold til forureningsfølsomme formål som fxboliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klas-sificere en virksomhed højere end forudsat, hvisvirksomheden forurener udover, hvad der er nor-malt for den pågældende virksomhedstype.

Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skaloverholdes. Men hvis afstanden tillades kortere endden, der fremgår af skemaet på de følgende sider, mådet ske ud fra en konkret vurdering af den enkeltevirksomheds forureningsbelastning på både kort oglangt sigt.

Bilag A: ErhvervskategorierLokalplan 10-058Boulevarden, Aalborg Midtby

36 April 2005

Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger

Butikker Dagligvarebutik 1-3Lavprisvarehus 1-4Supermarked 1-3Udvalgsvarebutik 1-3

Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3Møbelpolstrer o.l. 1-3Pottemager o.l. 1-3Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3Skomager, skrædder o.l. 1-3Urmager o.l. 1-3

Hotel/restaurant Bar 1-3Hotel 1-3Restauration o.l. 1-3

Klinikker Kiropraktor 1Læge, tandlæge o.l. 1Terapi 1

Kontorer Administration 1Advokat, revisor o.l. 1Arkitekt, ingeniør o.l. 1Datarådgivning 1

Service Bedemand o.l. 1Ejendommægler o.l. 1Frisør o.l. 1-3Pengeinstitut 1Post- og telegrafvæsen 1Rejse-, turist- , billetbureau o.l. 1Solcenter 1-2

Trykkerier Bogbinderi 2-3Fotografisk virksomhed 2-3Trykkerivirksomhed o.l. 2-5

Kulturelle formål Bibliotek 1-3Biograf 1-3Kirke/menighedshus 1-3Kulturformidling o.l. 1-3Medborgerhus 1-3Museum/udstilling/galleri 1-3Musiklokale 1-3Teater 1-3

Erhvervskategorier: Bilag ALokalplan 10-058


April 2005 37

Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger

Fritidsformål Forlystelse/underholdning 1-5Klub/forening 1-5

Undervisning Forskning 1-3Gymnasium 1-3Højere uddannelse 1-3Kursus/konference 1-3Skole 1-3

Institutioner Børneinstitution 1-3Døgncenter/forsorg 1-2Kollegie 1-2Ungdoms/ældrebolig 1-2Ældreinstitution 1-2

Rekreative formål Grønne områderTorve, pladser o.l.

Tekniske anlæg Antenneanlæg (små)Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggeneP-pladser 1-3 kan indpasses på en harmoniskPumpestation o.l. 1-4Transformere (små)

Engroshandel o.l. Engroshandel 2-6Lagervirksomhed 2-6

Støj fra erhverv: Bilag BLokalplan 10-058


April 2005 39

Øvrige rekreative områderOmråder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder tilkortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden(f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsætteshøjere vejledende støjgrænser end for de områder, der beteg-nes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsæt-telse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vur-dering for hvert enkelt område.

Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning.Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggendeområder.

Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A)

Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage07.00 - 18.00 18.00 - 22.00 22.00 - 07.00Lørdag Lørdag (Maksimalværdier07.00 - 14.00 14.00 - 22.00 om natten er

Søn- og helligdage anført i parantes)07.00 - 22.00

Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder)Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men 70 70 70kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbnermulighed for støjniveau på 70 dB(A)

Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) 60 60 60

Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) 60 60 60

Områder for boliger og erhverv (D-områder) 55 45 40 (55)

Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55)

Etageboligområder og institutionsområder 50 45 40 (55)

Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særligstøjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 40 35 (50)

Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreativeområder og særlige naturområder 40 35 35 (50)

Øvrige rekreative områder Se bemærkninger nedenfor

Kolonihaveområder Se bemærkninger nedenfor

Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor

Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder.

Støj fra trafik: Bilag CLokalplan 10-058


April 2005 41

Støj fra vejtrafikStøjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastig-hed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vej-trafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variationi et døgn.

Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken værepå mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet overstiger de55 dB(A), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger.

Eksisterende og planlagte vejeArealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendestil støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænse-værdier, der er angivet i Skema 1.

Nye veje og varige trafikomlægningerVed anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, somgiver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støj-niveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsommeformål:

Nuværende udendørs Fremtidigt udendørsvejtrafikstøjniveau: vejtrafikstøjniveau:

under 55 dB(A) max. 55 dB(A)55 - 65 dB(A) max. 65 dB(A)over 65 dB(A) max. nuværende niveau

Særlige regler for midtbyenFor at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelsekan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer medstøjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt- det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme

formål,- antallet af støjramte boliger søges minimeret,- mindst en facade er belastet med mindre end 55 dB(A) og

sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade,- de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55

dB(A).

Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen.

Anvendelse Udendørs Indendørsstøjniveau støjniveau

Rekreative områder i/nærbyområder:- nyttehaver og turistcamping-

pladser 65 dB(A)

Boligområder:- boligbebyggelse 65 dB(A) 30 dB(A)- daginstitutioner mv. 65 dB(A) 35 dB(A)

Liberale erhverv mv.- hoteller 70 dB(A) 30 dB(A)- kontorer mv. 70 dB(A) 35 dB(A)

Anvendelse Udendørs Indendørsstøjniveau støjniveau

Rekreative områder i detåbne land:- sommerhusområder 50 dB(A) 30 dB(A)- grønne områder og

campingpladser 50 dB(A)

Rekreative områder i/nærbyområder:- bydelsparker, kolonihaver,

nyttehaver og turistcamping-pladser 55 dB(A)

Boligområder:- boligbebyggelse 55 dB(A) 30 dB(A)- daginstitutioner mv. 55 dB(A) 35 dB(A)- opholdsarealer 55 dB(A)

Documents

Lokalplan 10-058 - Aalborgapps.aalborgkommune.dk/.../PLANBYG/lokplan/01/10-058.pdf · 2018. 10. 31. · Lokalplan 10-058. Boulevarden, Aalborg Midtby. 8 April 2005 Lokalplanens baggrund